Anne Karin Broberg
Transcription
Anne Karin Broberg
OM DRAMASKOLENS LÆRERE 2014 DRAMA Christian Bergman, skuespiller Christian er uddannet fra Skuespillerskolen i Odense 2008-12 og VPC Metropols akademiuddannelse i Ungdoms- og Voksenundervisning 2012. Han havde sin debut på Odense Teater som Helmar Bertrand i ”Duerne” og har medvirket i ”Den Eneste Ene”, ”Peace”, ”La Dispute” og ”Jeppe på bjerget” samt bl.a. ”Don Carlos” på Det Kgl. Teater og ”Erasmus Montanus” på Teatret Slotsgaarden. Christian skal i 2014 spille Hamlet i ”Prins H. Univers” på Hamlet Scenen, Kronborg. Han lægger desuden stemme til tegnefilm, bl.a. ”Monsters University”, og underviser i drama på Skuespillerakademiet og Frederiksberg Ungdomsskole. Afholder desuden kurser i selvcentrering, kropssprog og stemmeføring. Ved siden af sit skuespillervirke driver Christian teater- og kursusvirksomheden DellArte med Marc Harpsøe. Christian er tidligere eventyrbarn og har spillet flere forskellige roller i forestillinger i Eventyrteatret, bl.a. Prins Hvidbjørn i ”Østen for Solen og Vesten for Månen”. CHB: Jeg vil i min undervisning pointere glæde, fokus og sanselighed. Når vi skal være ”på” og bruge os selv i forbindelse med en forestilling, optagelsesprøve eller eksamen, skal vi lade os inspirere af samme frihed og glæde, som når vi fortæller en historie til vores bedste ven. Vi skal tillade os at være til stede og lytte til impulser. Når vi har det godt og er glade, har vi kontakt til os selv. Det skal vi også have, når vi er ”på”. Marc Harpsøe, skuespiller Marc er uddannet skuespiller ved Neighborhood Playhouse School Of Theatre i New York i 2009, har Pædagogisk Diplomuddannelse i drama fra Metropol i 2011 og er ved at færdiggøre en master i teaterpædagogik ved Metropol, Betty Nansen og Universität der Künste i Berlin. Han havde sin debut på The Rita Morgenthau Theatre som Cliff i ”The Wool Gatherer”. Marc har flere års erfaring som hold- og privatunderviser i Huset i Magstræde og har holdt workshops på gymnasier og folkeskoler med fokus på grounding og ro via skuespillertekniske værktøjer. Han underviser bl.a. i Meisnerteknik, grundlæggende viewpoints, improvisation, mentalforberedelse og vejrtrækning via Alexanderteknik. Han er fast underviser på Teater Play, Den Lille Dramaskole samt gæstelærer på bl.a. Skuespillerakademiet. De sidste 16 år har han dyrket kampsporten ”Shotokan Karate” og har desuden erfaring inden for Jiu Jitsu, Capoeira og Wing Tsun. MH: Jeg har stor fokus på det at bevæge sige frit på scenen og gå med de impulser, som byder sig via meisner-teknikken og impro-lege. Den mentale forberedelse, der kræves, før man skal på scenen, introduceres og styrkes. Vægter desuden musikalitet og undertekst til at tydeligøre sig selv. Gunvor Reynberg, skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter Gunvor er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole. Efter fire år på Aalborg Teater har Gunvor som freelanceskuespiller optrådt på scener over hele landet og lavet tv, film og tegnefilm. Desuden har Gunvor medvirket i flere kabareter og revyer og blev i 2001 årets revykunstner. Gunvor har også givet kurser i drama og nonverbal kommunikation og instrueret børneforestillinger samt revyer. Endelig er hun forfatter til adskillige revytekster, teaterstykker, sange, klummer og kabareter. Gunvor er ligeledes forfatter og har udgivet bl.a. børnebogsserien Pelle Pophår og diverse noveller. Siden 2006 har Gunvor været fast manuskriptforfatter for Eventyrteatret og senest skrevet ”EL DORADO – jagten på den gyldne by” og ”Julemandens Lærling”, som hun også instruerede. 1 GR: Med de mindste og de nye elever vil jeg arbejde med basal skuespillertræning: krop, mimik, følelser, undertekst mm. Men primært vil jeg fokusere på stemme, sprog og tale. At gøre sig forståelig både på en scene, fra en talerstol eller f.eks. ved en festlig lejlighed er meget vigtigt. Volume, talehastighed, tryk og udtale volder tit problemer, især for unge mennesker. Med de mest erfarne elever vil jeg arbejde med brudstykker fra en af tidens største musicals, nemlig West Side Story. Alle har deres spidskompetencer. I musicalgenren gælder det om at få rollen til at hænge sammen, så f.eks. forskellen på en sang- eller dansepræstation og en talescene ikke bliver iøjnefaldende, men at figuren gør indtryk som helhed. Ulla Jessen, Skuespiller, instruktør og sangskriver Ulla har været tilknyttet Eventyrteatret i mange år – både som dramalærer, instruktør og manuskriptforfatter. Ulla har en meget alsidig erfaring fra sine snart 45 år i dansk teater, film, tv, revy og kabaret. Ulla Blev i 2011 hædret ved Revyernes Revy som årets æreskunstner samt i 2013 med ”Årets Thorleif”. Ulla har i mange år arbejdet med børn og unge i Eventyrteatret og på bl.a. Ballerup Ungdomsskole, Skelskør Musikskole, Høje - Taastrup Musikskole. Hun har i de seneste otte år skrevet og instrueret årets musical på Taastrup Teater med unge fra Høje -Taastrup Ungdom – og Musikskole. Ulla har tidligere studeret retorik og deltager ofte i kursus for skuespillerens værktøj. Desuden er Ulla igangsætter til nye spillesteder i Danmark, hvor erfarne skuespillere og nye talenter mødes på scenen. UJ: I min undervisning i drama og diktion lægger jeg særlig vægt på stemmens funktioner, vejrtrækning og tydelig udtale. Ligeledes pausens betydning i en given tekst. Alt dette er en forudsætning for at kunne formidle en tekst. Jeg forventer, at eleverne tager stemmeøvelserne alvorligt og dagligt øver sig på dem. Der vil også være hjemmearbejde med udvalgte tekster, som målrettes elevens alder og erfaring. Det er vigtigt, at eleverne møder velforberedte og er koncentrerede i timerne. Jo mere man lytter til hinanden, desto mere udvikler man sine egne evner. At spille teater skal være sjovt, men skal først og fremmest tages seriøst. SANG Christine Guildal Jensen, sanger Siden 2010 har Christine studeret sang på Syddansk Musikkonservatorium efter flere års studier i musik ved Københavns Universitet. Tidligere har Christine studeret klassisk sang i USA 2003-04 på ”The Music Garden” i New Jersey og taget kurser i sangundervisning på Julliard i New York. I 2011 havde Christine debut som instruktør på opsætningen af operaen "The Telephone" i Esbjerg. Desuden synger Christine i Copenhagen Glee Club og giver privatundervisning i solosang. Christine har arbejdet som sanginstruktør på flere af Eventyrteatrets musicals. I 2013 var hun Paradeinstruktør til EL DORADO – jagten på den gyldne by” samt sanginstruktør på ”Julemandens lærling”.. CG: Min undervisning vil i år sætte fokus på arbejdet med og omkring en sang. Eleverne vil blive introduceret til forskellige metoder at tilnærme og erhverve sig sangen på. Vi vil i den forbindelse arbejde både sangteknisk, så eleverne formår at synge sangen på en sund og velklingende måde, og dramatisk, så sangen får liv og udtryk. Jeg vil derfor allerede nu bede alle mine elever om at udvælge en sang, finde den på tekst samt akkorder og tage den med til første time. Derudover vil vi synge en masse flerstemmige sange, så eleverne styrkes i at holde deres egen stemme. Igennem kreativ og kunstnerisk udarbejdelse af en musicalsang i grupper vil vi træne flerstemmig sang. Desuden vil der være træning i improsang og frasering. Jeg glæder mig til endnu en sæson på Dramaskolen og forventer en masse energiske, velforberedte og sangglade elever. Jakob Stenz, sanger Jakob er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har efterfølgende arbejdet som underviser på flere musikskoler og aftenskoler. Udover at arbejde som professionel kirkesanger har Jacob været akkompagnatør for mange forskellige solister og korleder for flere forskellige typer 2 kor. Desuden har Jakob spillet i et utal af orkestre inden for vidt forskellige stilarter og fungeret som pianist ved teaterforestillinger på Café Liva, Fiolteatret og Teatret ved Sorte Hest. I de senere år har Jakob videreuddannet sig til talepædagog med særligt fokus på stemmeproblemer. Jakob er derudover uddannet i VRF (Vejrtræknings Rytmisk Fonation) og er Certified Master Teacher inden for Estill Voice System. Jakob var sanginstruktør på Eventyrteatrets julemusical ”High Jul Musical” i 2010 samt på ”Herkules” og ”En Skærnissenats Drøm” i 2011, og senest på ”Valhal” og ”Et Juleeventyr” i 2012 samt ”EL DORADO – jagten på den gyldne by” i 2013. JS: Jeg vil gerne afmystificere sangundervisningen. Stemmen er et instrument, som kan bruges på en række forskellige måder. I min optik er alle teknikker gyldige og brugbare, så længe de ikke skader stemmen. Jeg har dog en forkærlighed for det videnskabeligt funderede. Jeg er inspireret af Jo Estill, klassisk sangteknik samt flere talepædagogiske og retoriske teoretikere. Min undervisning er baseret på, at eleverne skal kunne honorere de mange forskellige stemmekrav, teaterverdenen kan finde på at stille: Både ensemblesang og solistpræstationer inden for forskellige stilarter som rock, pop, musical, og klassisk. Thomas Høj, sanger og skuespiller Thomas er uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2005 og har siden medvirket i en lang række forestillinger. Han har spillet hovedroller i musicals som ”Jesus Christ Superstar”, ”Chess” og ”Atlantis”. Derudover er han forsanger i rock/pop-bandet ”Knejtes Orkester”, og han giver privat sangundervisning. Han har tidligere haft sit eget teater, Dansk Musical Kompagni, og han har undervist i sang på Scene Kunst Skolen i Køge. Thomas skal her i foråret til Århus Teater og spille rollen som Marius i ”Les Misérable”. TH: Hovedtemaet for min undervisning vil være genrekendskab med fokus på fire stilarter: operette, rock, pop og jazz. Det er samme sangteknik, men et vigtigt element er at lytte og træne sin musikalske forståelse. Vi vil synge og lytte til mange forskellige sange i undervisningen. Sangteknisk kommer vi til at arbejde med det bedste fra sangteknikkens verden. Sideløbende vil vi have stor fokus på det personlige udtryk, først og fremmest som sanger og solist. Kathrine Brøndsted, sanger Kathrine er uddannet fra MGK, Sankt Annæ Gymnasium og på Rytmisk Musikkonservatorium i Silkeborg. Hun har siden 1995 arbejdet som professionel rytmisk sanger, underviser og sangskriver. Hun har sunget kor både live (tv, radio, koncerter, tournéer o.l.) og på studieindspilninger for div. danske artister (Erann DD, Ida Corr, Jokeren, Karen, Peter AG, Sanne Salomonsen, Søs Fenger m.fl.). Siden 2002 har hun været korleder og gospeldirigent for både børn og voksne i flere forskellige kor. Hun har været leder og underviser på diverse workshops, kurser og musikalske projekter, været vokalcoach for Medina, Sys Bjerre m.fl. og har komponeret og indspillet fem studiealbums. Hun underviser i musik på Institut Sankt Joseph og leder derudover skolens kor og orkester. Kathrine var desuden sanginstruktør på Eventyrteatrets 10-års jubilæumsforestilling ”Snedronningen” i Cirkusbygningen i 2001. KB: Mit mål er, at hver eneste elev bliver fortrolig med sin stemme og sin musikalitet. Vi skal opdage stemmens potentiale igennem leg med rytme, imitation, improvisation, smidighed, stemmebevidsthed og kontrol, balance, flerstemmighed, vejrtrækning, tillid, selvtillid, og hvad vi ellers kan finde på af vokale udfordringer. Jeg glæder mig til, igen, at være en del af Eventyrteatrets vidunderlige virke. 3 DANS Mark Agerskov, koreograf og danser Mark er uddannet fra Danseværkstedet 2001 og fra Det Danske Musical Akademi i 2007. Som chefkoreograf på Legoland Show Academy 2002-04 producerede Mark shows for Legoland. Desuden har Mark flere gange lavet koreografi til deltagere i Børne MGP og etableret dansegruppen DreamDance. Som danser har Mark bl.a. medvirket i ”West Side Story” på Fredericia Teater, ”Troldmanden fra Oz” på Odense Teater og som danser i Cirkusrevyen. Marc har bl.a. medvirket i “Mary Poppins” og “Wicked” på Det ny Teater. Mark har også været koreograf på Eventyrteatrets julemusical ”Eventyrskovens Hemmelighed” i Fields 2008 og juleshow i 2009 og 2011. MA: Jeg begynder undervisningen med en teknisk grundopvarmning for at give en større forståelse og bevidsthed af kroppen. Derefter vil jeg arbejde på at gøre eventyrbørnene til frie organiske performere med udgangspunkt i deres egne erfaringer og muligheder for konstant at udvikle og stille spørgsmål til deres eget arbejde på scenen. Nadin Reinees, danser Nadin er uddannet fra Performing Arts School i Göteborg i 2010. Siden har hun medvirket i musicalen ”Mama Mia” både i koncertsalen i Tivoli og på turne. Desuden har hun været med i flere andre danseforestillinger, medvirket i film og dubbet tegnefilm. I sommeren 2013 deltog hun i Copenhagen Dance Workshop, og i 2011 var hun i Italien for at danse, og her modtog hun et scholarship til Broadway Dance Center i New York. Nadin er tidligere eventyrbarn og har været med i en lang række forestillinger samt undervist i flere år på Eventyrteatret. Hun har senest været koreografassistent på ”Herkules” i 2011. NR: Via styrketræning og opvarmningsserier vil jeg til at starte med hjælpe eleverne med at forstå kroppens mange muligheder og blive klar over, hvordan den opfører sig og kan være dem til hjælp i forskellige sammenhænge. I slutningen af timen lærer jeg dem, hvordan de kan benytte denne nye viden, når de skal indøve og formidle nye koreografier. Bevægelse, sang og skuespil går hånd i hånd, og for mig er det vigtigt, at elevernes arbejde i dansesalen kan videreføres og hjælpe dem i de andre fag. På lige fod med stemmen kan kroppens bevægelse fortælle mange historier, og da alle kroppe er forskellige og endvidere kan ændre sig, så bliver den enkeltes præstationer også altid unikke, og det vil jeg gerne hjælpe eleverne med at forstå, udnytte og sætte pris på. Nadja Jeppesen, danser Nadja underviser nu for 3. år i træk hos Vivis dans i Herlev i alt fra pardans til hiphop og disco. Nadja er international discodanser på eliteplan, hvilket bl.a. har ført hende til europamesterskaberne i Østrig samt Nordic Open i Sverige. I 2013 vandt hun sammen med sin partner Tivolimesterskabet i disco-duo. Herudover har hun flere Danmarks- og Københavnsmesterskaber i bagagen. Nadja optræder også med danseshows til fødselsdags- og firmafester samt med danse-modeshows. Nadja startede som danser allerede som 3-årig, og hendes stilarter omfatter disco, hiphop, pardans, step, showdance m.m. NJ: Jeg lægger vægt på, at eleverne er godt opvarmede. Derudover lægger jeg meget i, at det skal være sjovt at lære dansene. Jeg vil undervise i Bollywood-dans og show med disco- og hip hopelementer. Hvis eleverne kan noget specielt, som f.eks. at gå i spagat, vil jeg bruge det aktivt i dansen. Nicolai Ree, danser og koreograf Nicolai er en meget alsidig danser og koreograf med force i standard/latin, jazz, house og hiphop. Nicolai er uddannet ved CPH Dance Education og har lavet rigtig mange shows og musikvideoer i ind- og udlandet. Gennem tiden har han vundet et hav af konkurrencer og danmarksmesterskaber. Nicolai debuterede selv på teaterscenen som hovedrolleindehaver i Tivolis opsætning af ”Oliver 4 Twist”, og i julen 2013 koreograferede han Eventyrteatrets julemusical ”Julemandens Lærling” i Glassalen i Tivoli. NR: Mine timer vil starte med en grundig opvarmning samt grundtræning af basal danseteknik, hvor hele kroppen vil være i fokus. Herefter vil der være fokus på forskellige stilarter for at lære deres forskellige udtryk med det mål, at eleverne skal kunne tilpasse sig de forskellige stilarter i forbindelse med teaterforestillinger. Hertil vil små kombinationer indeholdende basictrin indenfor de bestemte stilarter blive øvet. Timerne vil lægge stor vægt på, at eleverne skal udvikle nogle stærke tekniske bevægelser, som er rene i sine linjer. Eleverne skal derudover kunne udtrykke musikken igennem musikalsk bevægelse og skabe et image og en attitude udadtil. Tara Toya, danser, skuespiller og sanger Tara er uddannet fra Performing Arts School i 2012. Udover at undervise på Eventyrteatret underviser Tara også på Skuespillerakademiet. Tara har medvirket i adskillige forestillinger, også i udlandet, bl.a. ”Shrek”, ”Grease” og ”Mamma Mia”, både større roller og som en del af ensemblet. Derudover har hun 16 års erfaring med dubbing af tv-serier, live actionfilm og -serier, radiospots og reklamer. Tara er tidligere eventyrbarn og har medvirket i mange forestillinger og været koreograf på nogle af teatrets juleshows. TT: Mit hovedfokus er på at få eleverne til at yde mest muligt og vise deres bedste sider frem – at styrke dem fysisk og lade dem blive bevidste om, hvordan deres kroppe arbejder. Jeg vil derudover træne dem i at lære koreografier hurtigere og samtidig få dem til at stråle mere som performere. STUNT/DRAMA Bo Skødebjerg, skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter Bo er uddannet fra Statens Teaterskole. Efter seks år på Aalborg Teater har Bo siden 1994 arbejdet som freelance-skuespiller, dramatiker, instruktør og stagefight-instruktør. Bo har de sidste tre år undervist i stagefight på Dramaskolen samt været stagefight-instruktør på Eventyrteatrets musicals. Bo har desuden været instruktør på ”En Skærnissenats Drøm”, ”Et Juleeventyr samt ”EL DORADO – jagten på den gyldne by”. I 2014 skal Bo instruere ”De Vises Sten”. Stunt: Her skal vi arbejde med de grundlæggende teknikker: Hvordan bevæger jeg mig, så jeg hele tiden er i kontrol og balance? Hvordan falder jeg, uden at jeg slår mig? Hvordan arbejder jeg sammen med andre? Hvordan ”slår og sparker” jeg en medspiller uden at ramme, men så det ser sådan ud? Og hvordan reagerer jeg, når jeg ikke bliver ramt, men skal have det til at se sådan ud? Kort sagt: En grundlæggende træning i koordination og impuls – at kunne koncentrere sig, mens man arbejder fysisk. Drama: Dramaundervisning skal være sjov! Ved hjælp af indlevelse og fantasi arbejder vi med de tre grundelementer: Figur, rum og forløb. Man kan spille en anden end sig selv, man kan opbygge et fiktivt rum og være involveret i et forløb. For mig handler det lidt firkantet sagt om evnen til at kunne gøre flere ting på én gang. Vi gør det hele tiden – uden at skænke det en tanke. Taler, mens vi tænker – arbejder, mens vi tænker – arbejder, mens vi taler og tænker. Jeg tror på, at dramaundervisningen er med til at give tillid til egne evner. Jeg tror også, at fællesskabet omkring drama og dét, at udtrykke sig kreativt, er et vigtigt led i børnenes udvikling. 5 SMINKE Nina Samuelsen, makeup artist Nina er uddannet makeup artist på Art of Style and Make-up i 2008. Desuden har hun som ungdomspædagog arbejdet med børn og unge i ca. ti år, hvor teatersminkning har spillet en væsentlig rolle i bl.a. teaterstykker og musicals. Nina har stået for make-up og styling på film og teater og har desuden lavet forskellige make-up jobs på tv og undervist på ungdomsskole. Nina har været sminkør på Eventyrteatret siden 2008. NS: Eleverne er teknisk på meget forskellige niveauer, hvilket jeg vil forsøge at imødekomme, bl.a. ved at sørge for, at alle har helt styr på deres basisteknikker, inden vi springer ud i noget mere avanceret. Det er en udfordring at få skruet undervisningen sådan sammen, at de mere "garvede" elever ikke keder sig, og de nye ikke mister modet, fordi niveauet er for højt. Derfor forsøger jeg så vidt muligt at give eleverne individuelle udfordringer indenfor den samme ramme med udgangspunkt i den enkeltes kunnen. I samarbejde med Eventyrteatrets kostumier, Christine Brincker, finder jeg ud af, hvad der skal sættes mest fokus på i undervisningen i forhold til hvilke stykker, der sættes op. KOSTUME Christine Brincker, kostumier og designer Christine er uddannet beklædningsformgiver fra Danmarks Designskole 1991 og har siden arbejdet både med kostumer og almindelig design af beklædning. Christine har tegnet og lavet kostumer til flere store egnsteaterforestillinger og har i 2005 arbejdet som kostumekoordinator på Kulturhavn. De sidste 12 år har Christine designet kostumerne til alle Eventyrteatrets forestillinger og shows og ledet Den Eventyrlige Systue. CB: For en skuespiller er kostumet et arbejdsredskab. Undervisningen i kostumer vil tage udgangspunkt i, hvordan man håndterer dette. Vi vil se på mange forskellige kostumer, kostumedele parykker og hovedbeklædninger for at lære, hvad de kan, og hvordan man håndterer dem. Derudover skal vi i år beskæftige os med kropsholdning og udstråling og hvorledes man bærer sit kostume, så det virker naturligt i forhold til ens rolle og bevægelser som helhed. SCENOGRAFI Berit Woldsted Uddannet fra Guildhall School Of Music & Drama i London som regissør og teatertekniker i 1996. Har arbejdet freelance som regissør og forestillingsleder, bl.a. på Gladsaxe Teater, Det Ny Teater, Crazy Christmas Cabaret, Hjørring Revyen, i Tivolis Koncertsal og Glassalen. Har undervist regissøreleverne ved Statens Teaterskole siden 2001. Var forestillingsleder på Eventyrteatrets forestillinger i 2003-2007. Har siden 2006 været fastansat som forestillingsleder på Det Kgl. Teaters Opera.. BW: I undervisningen introduceres de forskellige fagudtryk som bliver brugt af det tekniske personale, samt hvem alle de forskellige personer og hvilke ansvarsområder de har, når der arbejdes bag scenen. Derudover laver vi sceneskift i ”prøvesalen” og kommer derfor til at tale om opmærkning af kulisser og møbler på scenen. 6