Sydsverige rundt på 44 dage

RK
November 2013 • 2
Ungdomsafdelingen
Konditionstræning
Kajakmad
Velkommen til Intro 3
At være ny betyder rigtig
mange nye ting, man skal
forholde sig til …
Få et godt tip til vinterens
styrketræning – og få
bonusinfo. med …
Prøv Pia’s opskrift på
langtidsholdbart og
energitæt Loganbrød …
Så blev Intro 3 sluppet løs
på vandet …
ad et
Sydsverige rundt på 44 dage
Hvor er det mere oplagt at ro i
kajak end i Venedig?
Vibeke og Martin havde booket en 1/1
dags byrundtur.
Læs mere...
”Alle kan lære at rulle”
siger Stefan, så den udfordring tog Rie op.
Læs mere…
Det er sjovt at ro toer-havkajak
Over Ven og til højre. Det lød godt i Henrik B’s ører. Bare
ud i det blå. Efter at have læst andres beretninger, syntes
Henrik, det nu var hans tur.
Her et uddrag fra turen og link til bloggen…
På sommerens langtur til Canada prøvede
Torsten og flere andre en Seaward toerhavkajak og blev positivt overraskede.
Læs mere…
Sommerturs-drama: Krigen på Skarø
En pilgrimsfærd
Sommerturens første overligger- og slappedag
udviklede sig til en dramatisk dag.
til De Syv Søstre kombineret med en kajaktur i
Helgelands-skærgården. En tur med ro,
refleksion og yderligere storslåede naturscenerier.
”For da vi gik den første tur på øen, var vi ikke nået
mere end 100 meter ind ad vejen fra havnen, før vi
nåede den lille købmand i Skarø By. Umiddelbart så
den ud til at være lukket helt ned, men i det samme
kom hr. købmand og konen ud. Da vi hilste, så
manden meget bister ud og gik straks i gang med at
skrabe maling af forretningens butiksrude med
ryggen til.
- Nå, skal I male?, spurgte Lise B. fra vores gruppe
høfligt.
- Nej, vores butik er blevet overmalet i nat. Her er
krig på øen, sagde købmanden.”
Læs Karen K’s beretning fra krigen…
Læs sommertursberetning med norsk vinkling…
Læs Bjarne N’s turbeskrivelse…
Links til
rungstedkajak.dk
Nye materielregler på
vej
Der findes en stabil
turkajak
EPP-3 prøve i Korsør
HUSK: Log ind på
hjemmesiden, før du
bruger linkene i bladet
Login…
Læs om Materieludvalgets
nye regler for klubbens
materiel…
Karen L.’s nye ven, Citius
60…
Bliv inspireret af Palles
beretning fra prøven…
1
Formandens klumme
Af Henrik G. Petersen
Klubben netop nu - og lidt om,
hvordan klubarbejdet foregår i
det daglige
Den første lørdag i november
blev der traditionen tro afholdt
efterårsgeneralforsamling.
Bestyrelsens forslag til budget
2014 blev med en enkelt
justering vedtaget. Som følge af bl.a. den stabile
medlemssituation og påpasselighed med de
betroede klubmidler, har det været muligt både
at gennemføre en beskeden sænkning af bl.a.
kontingentet og samtidig afsætte en pulje på
100.000 kr. til nye initiativer. Bestyrelsen har
fortsat som målsæt-ning ved årets udgang at
have ca. 400.000 kr. i likvid reservebeholdning.
uddannelser mv. De økonomitunge udvalg er i
sagens natur Husudvalget og Materieludvalget.
Drøftelserne på efterårsgeneralforsamlingen
afspejlede, at det måske er hensigtsmæssigt kort
at beskrive, hvorledes klubben egentlig arbejder
i det daglige.
God vintersæson.
Rungsted Kajakklub bestræber sig på at være
”lean”. Vi skal ikke bruge tiden på unødvendig
administration. Derfor er arbejdet for klubben
også helt ”frivilligt” - altså for egen regning.
Klubben betaler dog visse udgifter for de
medlemmer, som uddanner sig som instruktører
til gavn for klubbens øvrige medlemmer. Men
eksempelvis kørselsgodtgørelse, forplejningsudgifter og meget andet afholdes af den enkelte og
de grupper der er på tur, herunder ved
instruktørkurser, bestyrelsesmøder, udvalgsmøder, klubture mv. Dette er efter bestyrelsens
vurdering en hensigtsmæssig ordning.
Indhold
Efter vedtægten har bestyrelsen ansvaret for
den daglige drift. I praksis - og i overensstemmelse med vedtægten - varetages langt hovedparten af klubbens driftsopgaver dog af de syv
udvalg (Husudvalget, Materieludvalget, Uddannelsesudvalget, Ungdomsudvalget, Sikkerhedsudvalget, Kommunikationsudvalget og Aktivitetsudvalget). Der er ud over udvalgene også en
række enkeltpersoner, som varetager konkrete
opgaver for klubben. Hvem der varetager hvilke
opgaver, fremgår af den ”udvalgsliste”, som altid
findes som bilag til referater af bestyrelsesmøderne, og som findes på webstedet. Lige
netop nu er listen dog ikke 100 pct. opdateret,
idet der hen over vinteren gennemføres en
mindre rokade på visse udvalgsposter.
Formandens klumme ..................................... 2
Nyt fra udvalgene .......................................... 3
Min nye ven, Citius 60 ................................... 7
Intro 3 2013 er på banen! .............................. 7
At være ny i Ungdomsafdelingen .................. 8
E-mail notifikationer ...................................... 8
Hvor er det mere oplagt at ro i kajak end
i Venedig? ...................................................... 9
Hvad sker der ............................................... 10
Ture i 2014 ................................................... 10
Sydsverige rundt .......................................... 11
Sommertur 2013.......................................... 13
Sommerturs-drama: Krigen på Skarø .......... 16
Epp3 Prøve den 13. juli 2013 – Korsør ........ 19
”Alle kan lære at rulle” (citat Stefan)........... 20
Erfaring med toer-havkajak ......................... 21
En pilgrimsfærd til De Syv Søstre på
Helgelandskysten ......................................... 22
Nye materielregler er på vej ........................ 25
Opskrift på Loganbrød ................................. 26
Rabataftaler 2013 ........................................ 26
Styrketræning – en god vej til velvære ........ 27
Redaktion og udgivelse ................................ 28
ALLE-MAILS FRA HJEMMESIDEN .................. 28
Bestyrelsens opgave er derfor primært at
prioritere klubbens kalender og prioritere
klubbens penge. Klubbens kalender administreres i det daglige af Aktivitetsudvalget.
Klubbens penge administreres ud fra det budget,
som godkendes på efterårsgeneralforsamlingen.
Forud for efterårsgeneralforsamlingen indhenter
kassereren forslag fra alle udvalg, og på det
grundlag udarbejdes det budgetforslag, som
fremlægges til godkendelse på efterårsgeneralforsamlingen.
Alle medlemmer kan naturligvis komme med
input til bl.a. kalenderen og budgettet. Men det
bør ske ”ad kommandovejen” - dvs. til Aktivitetsudvalget vedr. kalenderne (aktiviteter/ture etc.)
og til de respektive udvalg vedr. anskaffelser,
2
2. at administrere nøgleordningen og nøglesystemet
3. at varetage kontakten med myndigheder
samt leverandører af el-, gas, vand mm.
4. at administrere ventelisten for opbevaring af
private kajakker
5. at sikre, at bestemmelser og forskrifter for
klubhuset er tidssvarende, kendte og efterlevet.
Nyt fra udvalgene
Aktivitetsudvalget Aktiviteter til vinter. Rosæsonen slutter, og selvom der ikke bliver roet
ligeså meget om vinteren, er der mange andre
aktiviteter i klubben. Så hold øje med
kalenderen!
Vi starter med loppemarked lørdag den 9.
november kl. 14-16 – alle, der vil købe eller
sælge kajak- og friluftsudstyr, kan komme og
gøre en god handel.
Husudvalget er berettiget til at tilrettevise
medlemmer, der ikke bidrager til at holde
klubhuset og de umiddelbare omgivelser sikret,
ryddeligt samt i pæn og velholdt stand, eller som
på anden måde handler i modstrid med
bestemmelser mv. for brug af klubhuset.”
Klubaftenerne starter allerede torsdag den 21.
november, og emnerne spænder fra lysbilledforedrag fra kajaktur til Canada over forebyggelse af kajakskader til vedligeholdelse af din
kajak og udstyr. Datoerne er lige ved at komme
på plads, så hold øje med kalenderen – arrangementerne er sædvanligvis med tilmelding!
For at løfte denne opgave forudsætter Husudvalget, at medlemmerne overholder følgende
fire principper for brugen af huset:
1. Gør rent og ryd op efter dig - og hjælp andre
med det samme. Et rengøringsfirma gør rent
en gang om måneden i vintersæsonen og
hver anden uge i sommersæsonen, men der
kommer mange mennesker i huset, og
rengøringsfirmaet tager sig ikke af alt. Det er
ikke god stil at forlade huset snavset eller
uryddeligt. Tag din tørn med at fylde og
tømme opvaskemaskinen, gå ud med
skraldespanden, aftørre og borde og stole
mm. Og hjælp med at fjerne sand, affald og
glemte sager fra forplads og terrasse.
Kan du allerede rulle, vil der være mulighed for
at vedligeholde dit rul henover vinteren – kan du
ikke, kommer der mulighed for at få hjælp til at
komme i gang. ”Rullere” tilmelder sig til
Annemarie Bauer jf. udsendt mail, og nye holder
øje med kalenderen – vi får meget snart
datoerne på plads med svømmehallen.
Torsdagsspisningerne fortsætter hele vinteren –
når man ikke kan ro så meget, kan man da tale
om det i hyggeligt selskab og lægge planer for
næste sæson. Kokke kan melde sig hos Birte
Plesner eller Lone Lassen eller skrive sig på listen
i klubben.
2. Sidste mand slukker og lukker det hele.
Huset er pga. sin beliggenhed meget udsat
for hærværk og indbrud. Det er uacceptabelt
at forlade huset uden at tjekke, om man er
den sidste. Er man det, går man en runde for
at tjekke, at alt er indendørs, vinduer er
lukkede, døre låst og alt på plads i skabene.
Og så lige tilbage til roningen. Udover at der
typisk fortsættes med roning søndag kl. 10 –
hermed en opfordring til at bruge ”Vil du med”
henover vinteren, især så vi får vores nye
vinterroere godt i gang. Husk du får
invitationerne, hvis du melder dig til under
”Email notifikationer” under ”Mit rokort” (se
også side 8 – redak.).
3. Lås dørene selvom du er i huset. Af hensyn til
risiko for tyveri, især om sommeren. Også
selvom I er flere.
God vintersæson til alle – vi ses – i klubhuset
eller på vandet.
4. Meld straks fejl og mangler til husudvalget.
Jo hurtigere fejl og mangler udbedres, des
mindre bliver generne og risikoen for at det
udvikler sig yderligere.
Aktivitetsudvalget
Vores kontaktdata fremgår af webstedet og det
indrammede opslag i klubhuset. Der finder du
også de mere detaljerede bestemmelser for
klubhuset og for privatkajakpladser.
Husudvalgets kommissorium fra bestyrelsen er i
lettere forkortet udgave:
”….. at sikre, at klubhuset er tilgængeligt og
anvendeligt for klubbens medlemmer samt at
klubben lever op til sine forpligtelser som
husejer, herunder
Pas godt på klubhuset - så bliver det nemmere
for alle, og du får mere for dit kontingent.
Husudvalget er i øvrigt altid åben over for forslag
om forandring til det bedre. Bare send en mail,
eller ring, eller tag fat i en af os når I ser os i
huset.
1. at sørge for ryddelighed, rengøring, indretning, sikkerhed og vedligeholdelse af
klubhuset og dets nærmeste omgivelser
3
Og her er vi så med vores særlige hovedansvarsområder:
Tak til Per Tardum og Cathrine Rosted for mange
års god indsats i Materiel. Cathrine vil fortsat
lave ting lidt ad hoc.
Kajakskader
og
defekter
hjemmesiden "anmeld skade".
Øvrige
skader/defekter
[email protected].
Bjarne Nielsen
(Formand,
eksterne
kontakter)
Helle Raffay
(Køkken mv.)
Erik Plesner
(Nøgler, privatkajakpladser)
Flemming Lauritsen
(Småreparationer,
opsyn)
ved
meldes
mail
via
til
Sikkerhedsudvalget Rosæsonen er overstået for
i år, og vi håber, du har nået de mål, du måtte
have sat dig for kajakåret 2013. Det være sig
antal roet km, antal makkerredninger, rul eller
paddlefloat redninger. Såfremt du ikke har nået
alle dine mål eller bare ønsker af fortsætte
roningen vinteren igennem, så kan du vælge at
gennemgå vinterkurset og dermed blive
vinterfrigivet.
Vinterkurset afholdes en gang årligt og er typisk
dagen efter standerstryning.
Lise Bovbjerg
(Køkken m.v.)
Betingelserne for at blive vinterfrigivet er
Venlig hilsen Husudvaget
•
PS Lenette Jäpelt og Hans Jørgen Bast, som
begge var med fra Husudvalgets start i
begyndelsen af 2010, er begge netop udtrådt,
fordi de må prioritere andre gøremål. Der skal
her lyde en stor tak for den store indsats, de har
lagt i udvalgets arbejde og for deres gode måde
at være på. Hvis ikke der er medlemmer, som vil
trække, bliver der hurtigt ikke noget at trække!
Lise Bovbjerg er heldigvis kommet ind i stedet
for Lenette, og vi overvejer, hvordan vi skal
erstatte el-installatør (og altmulig håndværker)
Hans Jørgen.
•
•
at du har roet en rosæson (ud over den sæson, hvor du blev frigivet),
at du har roet minimum 200 km i indeværende år
at du har deltaget i og bestået vinterkurset.
Vinterfrigivelsen er fra og med i år ændret til at
foregå over 2 dage. Det er for den kommende
vinterroningssæson den 3. november 2013 samt
12. januar 2014. Du skal deltage i begge seancer
for at opnå vinterfrigivelse. Er du allerede
vinterfrigivet, så skal du ikke frigives igen - men
vi opfordrer dig til at deltage i seancen 12.
januar, der er ganske lærerig.
PPS også tak til alle dem, som kom og hjalp på
Hus- og materieldagen den 6. oktober. Det var
hyggeligt, og vi fik rigtig meget fra hånden.
Materieludvalget består per oktober 2013 af
•
•
•
•
•
Lars Korsbjerg Nielsen (koordinering, H&M
dag, ad hoc)
Christian Chwalek (kajakflåde, reparation og
vedligehold af kajakker)
Christian Scharbau (materielregler, rostatistik, ad hoc)
Knud Georg Kleberg (reparation og vedligehold af grej, trailer)
Niels Peter Kæstel (rekvisitrum, værksted,
vedligehold ad hoc)
Vinterfrigivelse 2013
Den første dag (i år den 3. november) er
uændret ift. de tidligere år og består af et
teorimodul samt et praktisk prøvemodul i form
af en makkerredning samt et ophold i vandet på
3 minutter efterfulgt af en selvredning. Begge
dele iført blot en let robeklædning.
Så har vi de skrappe kajaksyerskere Lise
Bovbjerg, Ulla Engell og Lone Hansen.
4
Den nye dag, der er tilføjet kurset (12. januar
2014 for denne vinterroningssæson) har til
formål at give den enkelte roer et praktisk
indblik i - under kontrollerede forhold - hvor
effektiv den robeklædning, man normalt vil ro i
igennem vinteren, er i tilfælde af et ufrivilligt
ophold i det januarkolde Øresund. Helt praktisk
vil det foregå ved, at man ror en tur af ca. 1
times varighed i ens vinterbeklædning. Herefter
laver man en wet-exit og bliver efterfølgende
liggende i vandet ved siden af sin kajak. Man går
op af vandet, når man er blevet kold.
Efterfølgende vil der være en refleksion i plenum
i klubhuset, hvor vi sammenholder, hvor lang tid
vi kunne opholde os i vandet ift. den
beklædning, vi har valgt at ro i. Formålet er altså
at give den enkelte roer en god fornemmelse af,
hvor godt ens beklædning beskytter i tilfælde af
en uplanlagt vandgang. Dagen er ikke en prøve,
men er stadig en forudsætning for at blive
vinterfrigivet. Se mere på klubbens hjemmeside
om vinterkurset.
vindstyrken - med rette - er skærpede i vinterhalvåret, så kan du hurtigt komme til at sidde på
vandet i et vejr, du ikke bør være ude i. Det gode
ved denne app er i øvrigt, at den også virker i
forbindelse med sommerroning :)
Vel mødt til vinterkurset og god fornøjelse med
mange flotte vinterdage på Øresund.
Sikkerhedsudvalget
Uddannelsesudvalget Sidste vinter arbejdede en
arbejdsgruppe med at formulere en ny uddannelsespolitik for klubben. Vi har restruktureret
introforløbet lidt og ændret indledningsforløbet
til solo-uddannelsen. Herudover arbejder UddU
på uddannelsesstilbud omkring langtursroning
og roledelse mv.
Introforløb
Vores intro er gennem årene udviklet til et rigtig
godt forløb. Der har derfor kun været mindre
revisioner ift. tidligere, men vi har arbejdet hen
imod at:
•
•
•
vandet er varmere når deltagerne skal lave
deres første wet exit.
vi har både frigivelse og EPP2 certificering
som mål, og at
undervisningsaktiviteterne kan foregå samtidig med andre aktiviteter i klubben.
Forårets hold blev gennemført som to små hold
med 8-9 startende på hver. Intro I inddrog visse
weekenddage for at kunne udsætte starten
nogle uger, og Intro II kørte med to
hverdagsaftener om ugen. Begge hold sluttede
med frigivelser sidst i juni. Intro III blev
gennemført i august og september med 16
deltagere. Alle tre havde gode forløb, og fra
uddannelsesudvalget skal lyde et stort og varmt
velkommen og tillykke med frigivelsen til alle jer
nye. Vi glæder os til at se jer som deltagere på
ture og uddannelsestilbud til næste år.
Som vinterroer skal man i øvrigt huske, at
sikkerhedsbestemmelserne for vinterroning er
skærpede ift, hvad vi kender til for roning i
sommerhalvåret, blandt andet vindhastigheder,
mørkeroning samt udstyr, der skal medbringes,
er anderledes for vinterroningen.
I skrivende stund er vi i gang med en evaluering
hos alle deltagere på intro-forløbene, og UddU
vil i samarbejde med instruktørerne evaluere,
hvad vi skal forbedre til næste år. Der er ikke
tvivl om at ønsket om, at vandet er varmest
muligt ved kursusstarten, er kommet for at blive
;-) Og umiddelbart har det været en succes at
holdene har været så små, at der ikke er
restriktioner på brugen af materiellet for andre.
Målet omkring EPP2 certificering er kun blevet
nået for visse, bl.a. fordi vi ved en fejl fik fjernet
en aften fra hvert forløb. Der har efterfølgende
været afholdt en EPP2-certificeringsdag for alle
interesserede.
Særligt i vinterhalvåret opfordres du til at holde
nøje øje med vejret, idet vind og vejr ofte er lidt
mere ustablit på den årstid. Vi anbefaler at
bruge http://ifm.fcoo.dk/ (Forsvarets Center for
Operativ Oceanografi), når vindhastigheder skal
checkes. Der findes en app til såvel iPhone som
Android (Sejladsudsigt), der henter information
fra denne side. Dermed har du altid en god og
valid informationskilde ved hånden, inden du
tager på vandet. Et godt råd fra Sikkerhedsudvalget er, at du ikke kun planlægger din
vinterrotur ud fra, hvordan vejret er, når du ror
ud, men også hvordan vinden udvikler sig i løbet
af de timer, du planlægger at være på vandet.
Vejret kan nemlig hurtigt ændre sig på en tur
blot til Nivå eller Skodsborg, og da grænserne for
5
Som nævnt har der kun været mindre ændringer
af pensum og indhold ift. tidligere - bortset fra,
at vi har inddraget alle EPP2 kravene. Hvis du er
interesseret i at se de nye pensumbeskrivelser,
kan du finde dem på uddannelsesudvalgets del
af hjemmesiden (se her).
man er på EPP3-niveau, inden man starter. Vi
kræver ikke et formelt
EPP3 bevis, men
solokoordinatoren vurderer kandidaterne inden
selve forløbet. Formålet med dette er, at det rotekniske niveau er på plads, inden der skal
trænes i de kolde måneder. Fokus i selve
forløbet bliver som hidtil på emner som
turplanlægning og -gennemførelse, navigation,
relevant udstyr, sikkerhedsvurdering etc. Det
overordnede mål for uddannelsen er, at en
solofrigiven roer rettidigt kan træffe og udføre
beslutninger af sikkerhedsmæssig karakter for
sig selv og medroere.
I september startede 8 solokandidater på
vinterens forløb. De foreløbige meldinger er, at
de er er kommet rigtig godt i gang, med en
weekendtur på Orø og en spændende tur til
Saltholm. Vi glæder os til at høre mere om
forløbet.
Frigivelsesprøve Intro 3
Klubintro
De seneste par år har vi fået mange nye
medlemmer, som har uddannelse og erfaringer
andre steder fra, typisk i én af vores kajaktyper.
Til disse medlemmer har vi fået sat introduktionen til klubben i faste rammer. Når vores
indslusnings-koordinator, Jan C, vurderer at et
traditionelt introkursus ikke er relevant, kommer
de nye medlemmer ud et par gange med en af
vores instruktører. Dels for at sikre, at niveauet
er godt og dels for at introducere til klubben og
vores måde at gøre tingene på. Herved får de
nye medlemmer en introduktion og et første
netværk i klubben. Derudover tilbydes alle et
suppleringskursus i den kajak-type de ikke er
frigivet i. I efteråret har vi haft 14 på suppleringskursus i turkajak og 4 i havkajak. Fra UddUs side
vil vi også gerne sige velkommen til alle jer, som
er kommet "sidelæns" ind i klubben i år og
håber, I får glæde af tilbudene omkring ture og
uddannelse.
Vinterfrigivelse
Sikkerhedsudvalget har - i dialog med UddU besluttet at ændre lidt på kravene omkring
vinterfrigivelsen fremover. Fra i år bliver
vinterfrigivelsen to-delt. Første del afvikles den
første søndag i november. Her vil der være en
kursusdel om hypotermi, relevant beklædning
etc. efterfulgt af nogle praktiske prøver på
vandet. Deltagelse i første del giver ret til at ro
videre i november og december. Anden halvdel
af vinterfrigivelsen foregår i januar. Her
fokuserer vi på, hvordan vi reagerer på et lidt
længere ophold i rigtig vinterkoldt vand i vores
rotøj. Begge dage arrangeres som et samarbejde
imellem UddU og SikU. Forudsætningskrav,
tilmelding mv. fremgår af hjemmesiden.
UddU udgøres for tiden af Marianne Vibe, Astrid
Bjerg og Peter Carstensen. Vi vil meget gerne
høre fra dig, hvis du har lyst til at give en hånd
med i arbejdet med at organisere og tilbyde
uddannelser, specielt savner vi en der brænder
for tur-kajak-uddannelserne.
Soloforløbet
Etableringen af den nye uddannelsespoilitik har
også medført visse ændringer af rammerne for
soloforløbet fremover. Fra i år er det blevet en
forudsætning for at starte på soloforløbet, at
UddU.
112 app
Med Danmarks officielle 112 app kan du starte et opkald til alarmcentralen og samtidig sende mobilens
GPS-koordinater afsted. På den måde kan du få hjælp hurtigere. 112 app’en er gratis.
Installation:
Download 112 app’en fra din app store
Indtast dit telefonnummer, på tryk på ”Aktiver”
Nu er app’en klar til brug. Hvis du trykker på ”Ring 1-1-2” starter app’en et opkald til alarmcentralen.
Se mere her…
6
set lige så stabil som en havkajak, og jeg er
faktisk ikke væltet en eneste gang. Derudover
har jeg helt klart fået øget mit rotempo og
forbedret min teknik, fordi den er mere
fintfølende og reagerer hurtigt.
Min nye ven, Citius 60
Af Karen Langvad
Hen over sommeren fik jeg mig en ny ven ved
navn Citius 60. Eller måske bedre kendt som den
stabile turkajak.
I seneste nummer af klubbladet blev Citius 60
præsenteret, som problemløseren for kajakroere
som jeg: Balancen kan blive bedre, og (måske
især) modet til udfordringer kan blive større.
Men det bedste er nu, at Citius 60 har givet mig
mulighed for at komme på vandet på egen hånd.
Med sine kun 14 kg kan jeg selv bære den frem
og tilbage. Så det er blevet til adskillige tidlige
ture i morgensol og let sommerdis inden
arbejde.
Efter lidt puffen og ”kom nu” fra en entusiastisk
og inkarneret turkajakroer kastede jeg mig ud i
det.
Jeg kan varmt anbefale Citius 60 til alle, som er
af den klare overbevisning, at turkajakker ikke er
noget for dem. Citius 60 er vores ven.
Og hvilken gave! Ikke blot blev mine
bekymringer gjort til skamme, for Citius er stort
Intro 3 2013 er på banen!
Pia (instr.), Poul, Jan (instr.), Karin, Jacob, Mette, Per (instr.), Lone, Kaare, Jan, Lars, Stephan (instr.), Lise, Jes, Tina,
Charlotte, Ulla. Siddende: Charlotte og Dorthe. Mangler: Merete, Pia (instr.), Torsten (instr.) og Peter (instr.)
7
At være ny i Ungdomsafdelingen
Af Astrid Korsholm
At være ny betyder mange nye ting, man skal
lære, nye personer at kende, nye navne og nye
regler. I Ungdomsafdelingen gør vi alt, hvad vi
kan for, at de nye skal passe ind.
Da jeg startede, sørgede de voksne for, at jeg
kom godt med, også selv om jeg var kommet for
sent, takket være min far .
Vi sejlede ud til Grotten, hele vejen derud
snakkede jeg med de voksne, og da vi kom
derud, trænede vi teknik, hvor jeg begyndte at
tale med de andre. Hver gang, der starter en ny,
bliver en af os andre sat til at hjælpe den nye til
rette.
En klassisk ro aften
Efter vi har roet, laver vi rednings øvelser. Når vi
har ordnet kajakkerne, får vi te og kage eller
noget andet lækkert. Det er ofte de voksne, der
tager noget med, men det kan også være
ungdomsroerne.
Personligt synes jeg, at det er fedt at gå til
roning.
E-mail notifikationer
E-mail notifikationer
Du kan få en e-mail notifikation direkte i din
mailboks, når der oprettes en ny aktivitet
på hjemmesiden.
Tilmeldingen finder du under:
medlem/min-side/email-notifikationer
eller klik her
Vælg de aktiviteter du ønsker besked om og
gem.
Vil du med
Hvis du har tilmeldt dig ”Mail ved ny ad hoc tur”, får du besked, når der oprettes en tur på
”Vil du med”. Her kan du også selv oprette en tur, så andre har mulighed for at tilmelde sig.
8
Hvor er det mere oplagt at ro i kajak end i Venedig?
Af Vibeke Grupe Larsen og Martin Dauw Jacobsen
Vi prøvede det i oktober 2012, da vi alligevel var
i byen for at se arkitekturbiennalen. Og vi vil give
vores varmeste anbefalinger til danskeren René
Seindal, der har taget konsekvensen af sin
passion for kajak og sin faglighed som cand.mag.
i italiensk og historie og er rykket fuldtids til den
smukke by.
Vi havde booket en 1/1 dags byrundtur
hjemmefra, og det var der tilfældigvis også tre
andre danskere, der havde, samme dag, så vi
mødtes en solrig morgen på Certosa, hvor Renes
kajakker ligger, når de ikke er i vandet, og herfra
roede vi til Venedig downtown.
Der er både stærkt trafikerede kryds, små, stille
og snævre kanaler, en befærdet Canal Grande,
refleksbølger, lave broer og meget mere, som
udfordrer i Venedig – og Rene kender alle
tricks’ene til at komme det hele igennem,
uskadt. Desuden kan Rene formidle alt om
Italien – fra historier om den sicilianske mafia,
over Po-slettens betydning for polenta, til
flådens værdi for Venedigs arkitektur, og
fejderne med Genoa – Rene er super godt
selskab og brænder for at kommunikere, både
kajaklivets skønhed og byens liv.
For det er der – livet – Venedig er ikke bare en
museumsby – i den jødiske ghetto bor
mennesker! Og området omkring Arsenalet
lukker også op for hemmelighederne, når man
ser byen fra de vandveje, der gør Venedig til den
allermest oplagte by at ro kajak i, overhovedet –
i munter samdrægtighed med gondoler,
vaporettoer, ambulance- og politibåde på speed
og bare almindelig færdsel i robåde og
traghetto’er – det er en super god oplevelse,
magisk og eventyrligt!
Rene Seindal kan nås via:
http://www.venicekayak.com
- vær forberedt på latinske tilstande, når der skal
aftales og bekræftes, for Rene er ikke nogen
lutheransk bureaukrat, han har i den grad taget
Italien til sig, også i gestik og planlægning… 
Men når I først er kommet af sted, vil I blive
forført og underholdt, så alt andet glemmes – de
varmeste anbefalinger herfra!
9
Hvad sker der
Ture i 2014
Oktober
Hvor skal vi hen?
Sæsonen 2014 er allerede nu på tegnebrættet.
Det ser ud til, at der bliver to sommerture at
vælge imellem, forskellige ture med forskellige
sværhedsgrader – der bliver noget at glæde sig
til.
EPP2 certificering
Hus- og materieldag
Dagtur havkajak til Roskilde Fjord
Førstehjælpskursus
Efterårstur til Furesøen
Resten af turene skal også planlægges og
arrangeres – og på selve turen skal der
”roledes”. Turarrangøren kan være os alle, og
rolederen skal være solofrigivet.
November
Halloweentur - ungdom
Standerstrygningstur
Efterårsgeneralforsamling
Standerstrygningsfest
Vinterkursus
Loppemarked
Klubaften: Kajaktur til Canadas vildmark
Aktivitetsudvalget vil gerne give alle mulighed
for at melde sig og hænger derfor en
TURKALENDER op på standerstrygningsdagen.
Den kommer til at hænge på opslagstavlen i
gangen.
I kalenderen er der datoforslag. Det skyldes, at
hvis traileren skal bruges, er der fx ungdommen
at tage hensyn til, men foreslå gerne andet – så
hjælpes vi ad med at få din tur på plads.
December
På kalenderen er der plads til ”føl” – så kan du
melde dig og være
sikker på at få
hjælp af én, der er
mere erfaren –
også som roleder.
Juletræf
Nytårsaften
Januar
Vinterkursus II
Kontakt
meget
gerne
aktivitetsudvalgets
fælles-mail
([email protected]) eller én af os, hvis
du har spørgsmål eller brug for hjælp – og når du
har skrevet dig på kalenderen, vil du også høre
fra os.
OBS! Husk, at der er fællesspisning den første
torsdag i måneden og klubaftener i løbet af
vinteren. Hold øje med kalenderen…
Til lykke til vinderne af Store-lege-dag ’13!
Vi i aktivitetsudvalget glæder os til at se næste
års turkalender komme på plads henover
vinteren – vi er jo en aktiv klub med mange
ressourcer, så det kan kun blive en fantastisk
sæson!
På gensyn på vandet
Aktivitetsudvalget
(Annemarie Bauer Nielsen, Birgitte Lyngsøe,
John Storgaard, Palle Korsholm, Jan Lindblom,
Annette Kirchheiner)
Dansk Kano- og Kajak Forbund
Se også aktiviteter på kano-kajak.org, hvor du
også kan tilmelde dig nyhedsbrevet.
Rungsted Kajakklub har en rabatkode, som du
kan benytte ved deres kurser.
1. plads Hans-Eyvind (midt for), 2. plads Peter C. (til
højre), delt 3. plads Rebecca og Marina (fra venstre)
10
Jeg kunne ikke bare opgive Gøtakanalen, så jeg
holdt mig til plan A. Og var indstillet på at
afbryde turen om nødvendigt, noget jeg havde
været hele tiden, hvis ikke vind og vejr var med
mig. Men sikke en sommer det blev! Og at
opleve sommersverige fra sin bedste side på
Gøtakanalen, side om side med cyklister - de
store søer Vætteren, Væneren, Gøtaelven osv. –
det var intet mindre end fantastisk!
Sydsverige rundt
Hvor var jeg bare heldig med vejret til sidst... det
er bare noget sjovere / lettere, når solen skinner,
tøjet er til at tørre osv. Så gør det heller ikke helt
så meget, hvis det skulle blæse lidt. På de rigtig
varme dage, fyldte jeg min 2 liters camelbag op
hele 2 gange om dagen.
6 uger og 2 dage tog det, inden jeg igen kunne
lægge min kajak tilbage på plads i RK.
Af Henrik Bram
Fed fornemmelse, men også noget tomt,
pludselig at sidde derhjemme og gense billeder
fra turen på: http://henrikbram.blogspot.dk/.
Nu skulle det være , 6 ugers ferie... og
efterlønnen hævet! Flere ruter havde været
oppe, men start og slut i Rungsted tiltalte mig
rent logistikmæssigt.
1.402 km på 44 dage, blev det til (heraf en del til
fods). Det er ikke svært at overgå, men nu
handler det heller ikke om at ro langt, det er
rejsen
og
ikke
destinationen, der er
målet!
Over Ven og til højre.., det lød godt i mine ører.
Ik’ for meget planlægning ,”bare” ud i det blå..
Jeg var efterhånden lidt
træt af at læse andres
beretninger, så nu skulle
det være min tur!
Helt uden forarbejde går
det jo ikke, og jeg husker
tydeligt det slag, det var,
da jeg erfarede, at
kajakker ikke havde lov at
sluse på Gøtakanalen. Med
58 sluser fordelt på ca. 32
slusesteder, var det en helt
anden udfordring, der
ventede, og der blev jeg
faktisk ”lidt træt”! (så’e
plan B. var klar også..).
det - smag og behag!
Meen, afsted jeg kom, nogle dage senere end
beregnet. Som en rokammerat sagde ! ”Du er
nødt til bare at tage af sted og så ro imellem
bygerne..” Det var nemlig endnu ikke supervejr!
der omkring midsommer - men det skulle blive
bedre undervejs :)
Efter 3 uger og blandet vejr nåede jeg
Søderkøping/Mem, Gøtakanalens udløb/ start
for mig – helt som planlagt. Mine forældre
camperede med venner lige ned til kanalen, og
de havde depot med til mig.
Efter lang kystroning i til tider øde skærgård, var
det en fed kontrast pludselig at ro i kanal inde i
byen. Og jeg glædede mig til et par dage med
familie, god mad og afslapning – det var godt!
11
For mig er det vigtigt at
have rigelig med tid. Der
skal være plads til
overliggerdage,
lidt
sightseeing og fridage
undervejs (nogen vil nok
ønske sig endnu bedre
tid). Alligevel har jeg ikke
ligget på den lade side,
det er stadig mange
timer i kajakken hver
dag, men det er nu
engang sådan, jeg kan li
Kunne jeg få lovning på det samme vejr igen,
ville jeg tage af sted til hver en tid – det er den
ultimative form for rejse / frihed for mig... - ikke
unormalt at blive lidt høj derude på bølgen blå !
”På ufarbare veje, møder man altid gode
mennesker”. Jeg mødte en del.
Vi ses på vandet!
Og overalt er jeg blevet mødt med åbne arme –
tack for det! Og det er ikke lyv, hva man siger,
Turbeskrivelser
Se også turbeskrivelser på hjemmesiden.
Her kan alle lægge deres turbeskrivelse.
Se bl.a.:
Orust rundt 2013
Rügen rundt 2013
12
Sommertur 2013
matrieludvalget. De har mere forstand på
trailere end jeg.
Af Hans-Eyvind Bollerud
Uanset, ind i bilerne og afsted mod det ukendte
for nogen af os. Andre havde tidligere vært i det
sydfynske øhav. Undertegnede havde vært på
Fyn... Fyn er fin siges det. Det regnet hele vejen
derned. Men vi kom alle frem til Lauses grill og
fik fyldt depoterne op med kaffe, kage og
ribbenstegssandwich.
Derfra
videre
til
Rantzausminde sejlklub. Tid for kajak-pakning. Vi
pakket og pakket og fik det meste med. Regnet
var holdt op, og vi var ekspeditionsklare! Første
etappe afslører, om vi har pakket kajakken
fornuftig, har alle en pagaj og kan spraydecket
holde vandet udenfor cockpitet. Mit sørget
hvertfald for at ikke alt for meget vand kom ud
af cockpittet, til gengæld kom det rigelig ind.
Eg har vorte oppfordra til å skrive ei skildring frå
årets sommartur i RK med ei norsk vinkling. Det
er ikke noko eg sjølv har bede om, men nokre av
dei “danske piger og drenge” meinte det var
heilt på plassen sin. Ynskjer ein ei norsk skildring,
ja så skal ho være nynorsk tenkte eg. For ei
skildring skal stå til Dovre faller, og det gjer
nynorsken og!
8 km og masser af vind blev det til første dag,
inden vi kunne gå i land på Skatteøen, kendt på
kortet som Skarø. Skarø er en Skatteø.
Teltpladsen lå 2-300 meter fra havnen med stort
køkken med plads til os 16 fra RK samt andre
kajakroere. Blandt andre fik vi selskab af en
gruppe turkajakroere. En af disse havde væltet
rundt 6 gange på vej over! Vi var glade for vores
havkajakker.
Eg har fått hjelp og inspiration av venen min Ivar
Aasen som skreiv eit eit fantastisk digt i 1863:
Millom bakkar og berg ut med havet
heve nordmannen fenget sin heim,
der han sjølv heve tufterna gravet
og sett sjølv sine hus uppå deim.
Han såg ut på dei steinutte strender
det var ingen, som der hadde bygt.
"Lat oss rydja og bygja oss grender,
og so eiga me rudningen trygt".
Men å skrive nynorsk hele vejen igennem er
tungt... Det bliver nok et forhåbentlig lidt lettere
på mit eget skriftsprog. En god blanding af dansk
og norsk, og forhåbentlig mere letlæst og
forståelig.
Vel i land på Skarø
100 meter fra teltpladsen ligger gadekæret med
sjældne frøer, og ikke lang derfra, Skarøs største
attraktion. Isfabrikken som leverer til
SINGAPORE AIRLINES!
Den 29 juni mødtes vi 16 RK medlemmer [se
deltagerliste på side 18 – redak.] til pakning af
trailer og biler i klubhuset. Birgitte havde på
forhånd sendt mails med al den information, vi
kunne drømme om. Vejrudsigten, ja den kunne
godt ha vært bedre, men pakningen den gik fint!
Rigtig nok manglet det en kajak til Pia, men det
kommer vi ikke nærmere ind på her. Traileren fik
sine 16 kajakker på plads, og heldig var vi, som
havde en trailer. En uge inden vi skulle afsted
blev et eller andet ødelagt på traileren. Jeg har
ingen ide om hvad der var galt, men hvis nogen
er særlig interesserede i de dele, der kan gå i
stykker på en trailer: ta en snak med
Han såg ut på det bårutte havet;
der var ruskutt å leggja ut på;
men der leikade fisk ned i kavet,
og den leiken den vilde han sjå.
Fram på vetteren stundom han tenkte:
Giv eg var i eit varmare land!
Men når vårsol i bakkarne blenkte,
fekk han hug til si heimlege strand.
13
Dag 2. Vi holder os på de 8 km. Det blæste
meget første dag. I dag, blæser det mere. Vi
bliver på Skarø. Der er dog muligheder for at
komme på vandet. Færgen sejler til Svendborg
og til Drejø. Mange benytter muligheden, andre
bliver på øen. 4 RK’ere sejler til Svendborg, så vi
kan få lidt at spise til aftenen og til frokost næste
dag, Lise samler blåmuslinger til aftenens forret.
I aften skal vi ikke tænke på tilberedning af
aftensmad. Pigerne barberer ben og lægger
make-up, fyrene har glemt sine slips hjemme...
Madholdet beslutter at desserten skal indtages
på ismejeriet. God beslutning. Mener at huske
både Martin og Vibeke fik spist sine 8 kugler is
den dagen. Muligvis var det her Martin lagde
grundlaget for sin vægtøgning i løbet af turen?
Dag 4. Vi kommer på vandet igen!! Nye
kilometre på regnskabet!! Drejø Gl. Havn er
dagens mål. På vej dertil hilser vi på Birkholm
Havn til frokost. Her er borde, bænke og græs og
sol. En morfar i solen er på sin plads for flere
inden vi fortsætter.
Fru Berg har dækket bord, kogt kartoflerne og
sørget for, at vi ikke selv står med opvasken til
sidst. Restaurantmaden smager glimrende, Knud
betaler!
Hos Karen K bliver ekstrablads-journalisten
vækket, og historien om krigen på Skarø bliver
det helt store underholdningsbidrag under
aftensmaden. Se Karens indlæg på side 16.
Drejø Gl Havn er en fantastisk hyggelig havn,
med fin plads til 16 kajak-roere. Det går ikke lang
tid før en større kajak-eksplosion er et faktum.
Det er utrolig hvor meget, vi kan fylde, når
kajakkerne er pakket ud. Godt det ikke kom flere
i kajak!
Dag 3. Yr.no siger, vi kan komme på vandet! Vi
forholder os naturligvis til den norske
vejrtjeneste. Alt andet ville være som at spille
russisk roulette...
Og når liderna grønka som hagar,
når det laver av blomar på strå,
og når næter er ljosa som dagar,
kann han ingenstad vænare sjå.
På havnen har de sørget for indkøb af to store
weber-griller, til vi kommer. Fisken kom på
grillen og madholdet havde samlet tang hele
dagen. Tangsalat... det skal prøves... Personlig
synes jeg nok udsigten var bedre end
tangsalaten...
Vi skal ud på det store hav. Vi skal til Ærø. Det
sejler en færge til Ærø. Men den skal vi ikke med.
Vi skal ro, og vi skal tælle kilometre! På en
sandstrand på Drejø indtager vi frokosten.
Natten kom, og frygtelig tidlig om morgenen
kom en god gang regn, men til morgenmaden
var det slut, og teltene fik tørre, inden de blev
pakket sammen.
Dag 5. Turen fortsætter til Nab camping.
Avernakø ligger på vej dertil. På havnen har de
kaffe og kage, men først medbragt frokost!
På Nab camping har de sørget for teltpladser i
første række til os. Køkkenet står til vores
disposition, mens vi ligger på Nab. Det er et
fantastisk flot køkken, men det findes ikke en
pande, gryde eller røreske. Heldigvis har
camping-mutter lidt, vi kan låne!
Frokostpause
Kan man ro efter frokost?!?!?? Vi skal ro, for vi
har ikke nok kilometre i armene endnu. På
vandet samtales det livlig om, hvilken by vi skal
til, Marstrand? Mastricht? Marstal? Vi ender op i
Marstal. I Marstal gemmer de campingpladsen
inde på land. De fleste campingpladser ligger på
land, og det er pålandsvind, og de har valgt stenstrand. Alle kommer i land, alle får et bad og alle
får sat sine telt op.
Så er der landgangshygge
14
Dag 6. Nu er dagen endelig kommet. Vi har
overliggerdag på Nab camping. Desværre har de
ingen Minigolfbane, så ingen grund til at blive på
campingen. Birgitte og Rie har besøgt Bjørnø
sidste sommer. De kender Evald. Evald har en
kiosk. Vi ror til Bjørnø, så vi kan få en kaffe og en
is. Evald er der ikke. Stor skuffelse. Men Evald er
ikke en, som tar på sommerferie til Thailand eller
Tyrkiet. Evald er på Bjørnø. Personlig tror jeg
ikke Evald rejser meget på ferie, muligvis har han
vært til Odense en gang i 70‘erne. Vi ringer til
Evald, så kommer han på sin cykel. Han laver
kaffe til os. Han understreger, det er ikke nemt
at lave kaffe til så mange. Evald skal opleves.
Vi nærmer os Rantzausminde. Inde i mit hovede
spiller en melodi. Den samme melodi spilles hver
gang, jeg har vært på tur. Melodien kommer
snigende enten det er vandretur, cykeltur eller
kajaktur af nogle dages varighed, eller når jeg
nærmer mig målet på en kortere tur, hvor vejret
har været udfordrende. Melodien er Conquest of
paradise (vangelis). Vi erobret paradiset!
Vi kommer alle i land. Der har ikke vært de store
ulykker på turen. Vejret? Jo generelt kunne det
vært bedre, men det kunne absolut og vært
dårligere. Så det kan vi ikke brokke os over.
Maden og vinen? Der var rigelig. Det kan vi
heller ikke brokke os over. Selskabet?
Vi fortsætter turen til Lyø. På vej dertil deles
gruppen, og det skal helst være en æggesalat i
hver gruppe. 3 stk. vil ind til Faaborg, de skal ha
den mindste æggesalat. Vi ankommer Lyø og
glæder os til frokost. Æggesalaten er ikke at
finde.
Vi kendte hinanden, mere eller mindre, inden vi
kørte fra Rungsted en uge tidligere. Nu kendte vi
hinanden lidt bedre, på godt og ondt, men
brokke sig over det? Nej, det bliver svært.
Det er svært at finde noget at brokke sig over.
Men vi skal helt hjem til Rungsted. For de fleste
gik turen lettere end for andre. Martin og Vibeke
fik forkert drivstof på sin bil. Til gengæld fik de
transport hele vejen hjem, og vi andre fik vaske
deres kajakker.
Tak til alle årets deltagere på RK´s sommertur, og
en ekstra tak til ro-ledere og turarrangører.
Samlet blev det i år 120 km til ro-statistikken.
Tænker du, det kunne være fantastisk med en
uges kajakferie næste sommer? Kom i gang med
roningen efter standerhejsning i 2014, og hold
øje med, hvornår man åbner for tilmelding til
sommerturen i kalenderen.
Frokost uden æggesalat!
Det var ikke mange bakker og berg ut med
havet, vi fik set på årets sommertur, selv om vi
var meget på havet. Kystnær roning var ikke
noget, vi brugte meget tid på. Det blev mange
kryds fra den ene Ø til den anden, men: Ja, vi
elsker dette landet, og Det er et yndigt land.
Aftenen er fantastisk flot. I første række spiser vi
med udsigt til blik stille vand. 3 stk bag in box
vine tømmes. Det er ikke nok til sidste aften. Det
hentes 6 flasker vin i den lukkede camping-kiosk.
Lise har købt Baileys til kaffen inde i Faaborg. Vi
larmer lidt for meget. Camping-mutter kommer
og beder os om at dæmpe os lidt. Der er nogen
på pladsen, der vil sove.
Dag 7. I dag skal vi hjem, arbejde kalder for
nogle af os mandag morgen. I de mails vi har
modtaget i forkant af turen, er det planlagt
skippermøde kl 0850 hver morgen, umiddelbart
derefter skal vi på vandet. Jeg tror ikke det
lykkes en eneste gang. Men hvad betyder det??
Vi har ferie!! Ferie skal nydes. Den manglende
æggesalat fra i går skal og nydes i dag. Den blev
fundet i en kajak, men vi beskylder ingen for at
ha en for stor appetit på æggesalat. Vi spiser den
i fællesskab i Ballen Havn.
TAK FOR TUREN!
15
For da vi gik den første tur på øen, var vi ikke
nået mere end 100 meter ind ad vejen fra
havnen, før vi nåede den lille købmand i Skarø
By. Umiddelbart så den ud til at være lukket helt
ned, men i det samme kom hr. købmand og
konen ud. Da vi hilste, så manden meget bister
ud og gik straks i gang med at skrabe maling af
forretningens butiksrude med ryggen til.
- Nå, skal I male?, spurgte Lise B. fra vores
gruppe høfligt.
- Nej, vores butik er blevet overmalet i nat. Her
er krig på øen, sagde købmanden.
Og så skal jeg ellers lige love for, at scenen var
sat. Vi var målløse. Men den slags kommentarer
kan en journalist som mig selvfølgelig ikke lade
ligge - heller ikke selv om man er på ferie. Hvad
handlede den krig om?! Det skal opklares!
Det behøver skam ikke at være kedeligt at blæse inde
på en ø med 40 beboere!
Sommerturs-drama: Krigen på Skarø
På en helt tilfældig overliggerdag blev RK's
sommertur hvirvlet ind i et drama blandt
beboerne på den idylliske ø i Det Sydfynske
Øhav.
Af Karen Kjærgaard
Det var søndag, det var anden dag på
sommerturen, og det blæste en halv pelikan.
Derfor havde rocheferne Peter C. og Brian B.
besluttet en overliggerdag, hvor nogle tog
færgen til Svendborg for at proviantere, andre til
Drejø for at rekognoscere, og fire-fem af os blev
på Skarø for at tulle rundt på teltpladsen, spise
den berømte Skarø-is eller udforske øen.
Butikken var lukket ned og købmandsparret flygtet i
eksil til Skanderborg.
Men jeg skal love for, at vores slappedag på øen
blev langt mere interessant og sindsoprivende
spændende end bare at kigge på de idylliske
bindingsværksgårde i Skarø By, skruptudserne i
gadekæret, hænge ud ved Skarø Birkeismejeri og
trave rundt på de yndige markveje og
strandenge.
Journalisten og advokaten i aktion
Straks konsulterede jeg turens medfølgende
advokat Cathrine R. - der jo qua sin
erhvervsbaggrund er ekspert i at udrede sager
og konflikter. Samtidig ved jeg, at hun som stor
bogelsker altid er interesseret i en god historie.
Så kombineret med min ekspertise i at researche
og formidle gik vi nu som 2 x Tintin i gang med at
snuse rundt på øen og sende følere ud hos folk,
vi faldt i snak med rundt omkring. Vi manglede
faktisk bare Terry!
Meget hurtigt blev det klart for os, at krigens
fronter
stod
mellem
købmanden
og
brandmesteren på øen. Her var ismanden og
kone tæt allieret med brandmesteren, som også
fandt støtte hos de fleste af de lokalt
bosiddende, medlemmerne af øberedskabet og
en pensioneret hippiejournalist, der var flyttet
dertil fra fastlandet. Og købmanden og konen?
De stod som nye på øen ret alene og havde
Idyllen på Skarø krakellerede allerede 100 meter fra
havnen.
16
lukket butikken ned på grund af krigen og var
flyttet i midlertidigt eksil i Skanderborg.
Jamen, hvad drejede striden sig så om? ØENS
HJERTESTARTER! Ja, du læste rigtigt. En fucking
hjertestarter!
Striden var nemlig opstået, da øen får den nye
købmand for et par år siden. Købmanden er
samtidig en erfaren Falckredder, og da han og
konen flytter til øen, påtaler han meget hurtigt
en række kritisable forhold inden for sit
"fagområde"; såsom at der bliver kørt spritkørsel
på øen, og at øens hjertestarter er låst inde. Ikke
bare bag den låste dør i øens berømte, idylliske
sprøjtehus, men også låst inde i et skab. Det vil
sige, at man skal have fat i to nøgler for at kunne
få fat i den.
De eneste skilte på købmandsbutikken var slet skjulte
hentydninger til konflikten med citater fra bl.a. Dalai
Lama.
Krisen er total! For øens beboere og turisme er
både afhængige af en købmand og af et
beredskab.
En RK-løsning på konflikten?
For at løse konflikten - eller puste til den træder den gamle hippiejournalist nu i aktion.
Hans datter er tilfældigvis redaktionssekretær på
Fyns Amts Avis, og hans søn er ansat på TV2/Fyn,
så inden de stakkels øboere ser sig om, er
konflikten omtalt i avisen, og TV2's
nyhedshelikopter gået i luften for at dække
krigen set fra oven (ej, dette med helikopteren
er altså bare noget, som Tintin-reporteren inde i
mig forestiller sig ;-).
Brandmesteren på sin Ferguson
Men det skulle købmanden ikke have gjort. Så
nu er han uvenner med brandmesteren, som
IKKE vil hænge hjertestarteren udenfor. Han vil
heller ikke sætte noget skilt op på sprøjtehuset
eller havnen om, at der forefindes en
hjertestarter på øen.
Meget hurtigt spreder konflikten sig blandt de 40
beboere på øen, som bliver delt i to lejre. Hvem
er for eller imod købmanden? Hvem er for eller
imod, at man skal have nøgle for at bruge
hjertestarteren?
Svendborg Kommune bliver også alarmeret, men
de har hverken noget at udsætte på beredskabet
eller lukningen af købmanden, da de ikke har
lovhjemmel til det.
Ørådet hyrer en professionel konfliktmægler,
men til konfliktmæglingen møder krigens
hovedaktører ikke op, og så er man jo lige vidt.
Herefter melder den nye biskop over Fyns Stift,
Vibeke Lindhardt, sin ankomst til øen og
inviterer alle til kirkekaffe. Hvad der kom ud af
det, er kun kendt af Gud.
På øen findes to sygeplejersker, en jordemoder
og så som sagt Falck-manden, og de trækker sig
alle fra øens frivillige beredskab. Ikke så heldigt.
Derefter starter chikanen af købmandsparret,
hvor isparret - der bor lige over for købmanden efter sigende er dem, der om natten sniger sig
ud med en malerbøtte for at overmale
købmandens vinduer, hver gang de forlader øen.
I vinduerne har købmanden nemlig opsat
diverse, sarkastiske tekstcitater som indlæg i
krigen.
Men så var det, at vores egen brandmester i RK Brian B - gik i aktion. Brian er jo uddannet
ambulancefører, brandmand og pionér i
Københavns Brandvæsen, så han tog på sin egen
17
stilfærdige facon en lille spadseretur rundt i
downtown på øen og snakkede tilfældigvis med
ismanden, som er en af dem, der sidder tilbage i
øberedskabet.
Deltagere på Sommertur 2013:
Brian Bertelsen
Peter Carstensen
Cathrine Rosted
Rie Henningsen
Helle Raffay
Knud Arnum Hansen
Dorte Petermuss
Vibeke Grupe Larsen
Martin Dauw Jakobsen
Anne-Marie Glavind
Hans Eyvind Bollerud
Lars Dorph-Petersen
Pia Bovbjerg
Lise Bovbjerg
Birgitte Lyngsøe
Karen Kjærgaard
Brian anbefalede ham, at der i det mindste kom
et skilt op på havnen om, at der findes en
hjertestarter på øen samt hvor den befinder sig.
Det svarede ismanden ikke på. Og så var den
samtale slut.
Vi tog dermed lidt sørgmodige af sted næste dag
og kom ikke mere tilbage til "Skørø" på denne
sommertur. Men mon ikke de har fulgt Brians
råd? Jeg håber det.
Under alle omstændigheder er det i hvert fald
blevet fast procedure for mig at kigge efter en
hjertestarter og om den er låst inde, hver gang
jeg ankommer i kajak til en ø. Krig eller ej! ;-)
18
Epp3 Prøve den 13. juli 2013 – Korsør
og Martin vurderede, at de lå på EPP4-niveau, så
prøven blev sat i gang.
Ved Palle Korsholm
Vi startede lige med 10 minutters leg for lige at
varme op. Derefter blev vi opdelt i par, hvorefter
vi
skulle
demonstrere
de
forskellige
teknikker/tag. En udfordring, der blev krydret
med store bølger og refleksbølger fra revet.
Generelt gik det godt – generelt, fordi jeg 14
dage før prøven blev opmærksom på, at jeg ikke
helt beherskede sculling og sideforflytning – jeg
fik dog styr på det på fladt vand, men lad mig
sige det med det samme – når du sidder i
dønninger på op til en meter eller mere og
refleksbølger, så er det ikke helt så let at lave
øvelserne, som på fladt vand hjemme i Rungsted
Kajakklub – men det gik med lodder og trisser –
og så er der jo noget og træne, når man kommer
hjem.
Så kom dagen, hvor slaget skulle stå - EPP3
prøve. En dag, jeg havde set frem til med en vis
spænding. Men egentlig startede det hele et
halvt år før.
I efteråret 2013 gik jeg og puslede med at tage
en EPP3, men manglede nogen at træne med, og
samtidig var jeg ny i klubben. Resultatet blev et
opslag på klubbens hjemmeside, for der måtte
da være et par stykker, der kunne tænke sig at
være med! Det var der også!! – lige pludselig var
der 16, der ville med ud og lege – fedt. Gruppen
blev samlet, og vi fik lavet en plan, der
resulterede i 2 ”teoriaftener”, 3 dage med
instruktør og et par faste ture til at træne på.
Derudover blev der lavet en FB-gruppe, hvor vi
kunne koordinere roture/tekniktræning på kryds
og tværs hen over vinteren og foråret, samt
samle de dokumenter, der var relevante for
gruppen.
En anden ting, der skulle tjekkes, var, om vi
havde alt nødmaterialet, som vi skulle have, så vi
blev samlet midt på revet - midt i bølger og vind
og refleksbølger – og så
var det frem med
mobiltelefoner
og
signalmateriale,
og
selvfølgelig skulle det
lægges væk igen – en
ganske sjov og lærerig
udfordring. Jeg skal i hvert
fald have flyttet lidt rundt
på mit, så det bliver
lettere både at få fat i,
men også at lægge
tilbage.
Men tilbage til selve
dagen. Preben Gullev S. fra
klubben havde spurgt, om
han måtte komme med til
Korsør, for så ville han ro
en tur i området, mens
prøven stod på. Det er jo
altid
hyggeligt
med
selskab, og så havde jeg jo
en, jeg kunne græde ud
ved, hvis jeg dumpede
eller feste med, hvis jeg
bestod – en helgardering
er jo altid godt.
Efter at havde vist
teknikken var klokken i
mellemtiden blevet over
middag, og frokosten skulle indtages. Vi roede i
land på en strand nord for broen for at spise og
samtidig blive prøvet i den teoretiske del. Da vi
var kommet i land, fortrak Tue og Martin, så vi
kunne spise, og de kunne kalde os op til dem til
den teoretiske del. Vi blev senere enige om, at
grunden til, de gik så langt væk, var, at de havde
observeret den døde sæl, der lå og lugtede lige
ved det sted, vi sad og spiste og ventede vi
spurgte dem senere, om det var en del af
prøven, men det prøvede de at benægte.
Desværre for dem kunne vi godt gennemskue
tricket . Prøven var en gennemgang af søkort,
sømærker, kurslægning samt en diskussion af,
hvilke kort man skulle bruge til at sejle efter.
Spørgsmålene varierede fra person til person, så
det er en god ide at være hjemme i stoffet. Der
var plads til fejl, bare man kunne rette op på det,
hvis de spurgte ind til det. Jeg fik i første omgang
et kryds i Københavns Havn målt til at være ca. 6
km. Hmmmm – det kunne jeg godt gennemskue,
Vi skulle møde 09.00 i Korsør Roklub, så vi kunne
spise morgenmad, snakke og aftale forløbet. Jeg
forventede en bolle, men Korsør roklub diskede
op med hjemmebagte boller, æg og bacon – et
større morgenmadsbord. Eksaminatorerne var
Tue fra Ålborg og Martin fra Kajakhotellet og lad
mig sige det med det samme, de var gode til at
skabe en rolig atmosfære, men samtidig gøre det
klart, at det var alvor. De gjorde også
opmærksom på, at selvom vi skulle blive bedt
om at lave øvelserne om, så betød det ikke
andet, end at de ville se det igen, fordi de var
usikre på, hvad de så eller ikke havde været fuldt
opmærksomme i situationen. Og ja – vi kom
igennem flere af øvelserne alle mand – ikke en
slap for at lave en øvelse om – betryggende.
Efter en hurtig diskussion kørte vi ud til revet lige
ved siden af Storebæltsbroen – et fantastisk,
men også udfordrende, område at lave prøven i.
Vejret havde egentlig lidt for lidt vind til en EPP3
prøve, men det kompenserede bølgerne for. Tue
19
at det var nok ikke helt rigtigt – husk
størrelsesforholdet på kortet.
Derefter var der kun turen tilbage, gennemgang
af de ting man havde med samt dommen!!!!!!
Så kom vi i mine øjne til den sjove del af prøven
– den omkring redninger. Først var det ”towing”.
Vi blev sat til at trække en af deltagerne rundt
omkring 2 pyloner på broen – jeg blev forbavset
over, hvor let det egentlig var i de høje bølger –
det var faktisk sværere at blive trukket rundt.
Derefter gik det slag i slag med redninger og rul.
Der var en, der op til prøven havde ”mistet” sit
rul, men hun fik lov til at prøve nogle gange samt
fik lidt vejledning, og lige pludselig rullede hun
igen. Og her en advarsel til alle – jeg havde
tjekket mit materiel weekenden før indtil flere
gange, men alligevel lå jeg pludselig i vandet
med en defekt paddlefloat (dumpe grund), men
med hjælp fra en kollega (som jeg selv havde
hjulpet tidligere) lå jeg pludselig med en, der
ikke var defekt, og bagefter kom den tilbage til
rette ejer via et par krumspring.
Totalt ud af 8 bestod de 6 og de 2 dumpede –
heldigvis var jeg blandt de 6.
Jeg kan kun opfordre andre til at gennemføre en
EPP3 (eller BCU3 eller….), for det har været et
lærerigt forløb. Det, der har givet mest, er klart
den lille ”rejse”, man kommer på, mens man
forbereder sig – prøven er ”bare” for at vise, at
man kan det og få papir på det. Derfor vil jeg
gerne takke mine kompetente legekammerater
fra gruppen samt de instruktører, der har stillet
op for at hjælpe mig og gruppen til en sjov og
hyggelig rejse fra EPP2 frem mod EPP3. Samt
sige held og lykke til dem der er på vej
Husk, prøven gør ikke, at du er blevet en bedre
roer – det er rejsen derhen, der gør dig til den
bedre roer.
En husker på, at man bør tjekke sit udstyr hver
gang, før man går ud – ikke kun til prøver, men
også til dagligt.
”Alle kan lære at rulle” (citat Stefan)
Eller: Hvordan jeg gik fra at være ”fast begynder”
til at lave mit første rul.
Af Rie Henningens
De siger, at sejrshylet kunne høres til Vedbæk,
da jeg endelig kom hele vejen rundt. Det var i
hvert fald en fed fornemmelse.
Vejen havde været lang. Det fortaber sig i
fortiden, hvornår jeg første gang lå i Hørsholm
Svømmehal under en gul kajak og kæmpede for
at få styr på mig selv og en pagaj, og hvad der
var op og ned og højre og venstre. Adskillige år
og rulleaftener senere konstaterede Jan C, at
min indlæringskurve var meget flad . . . . . jeg
var selvfølgelig glad for, at han talte om en
kurve og ikke en vandret linie. Men alligevel.
Tiden gik og stadig ikke noget rul. Jeg forsøgte at
overbevise mig selv om, at sådan et nok også
bare var stærkt opreklameret, men jeg
konstaterede, at jeg så med en vis misundelse på
alle de nye, som bare lærte det. Og så i år efter
en svømmehalsaften med en delvis succesoplevelse og 2 rulleaftener i juli med en ihærdig
og opmuntrende instruktør + en søndag
eftermiddag med 2 andre ”nyrullere” som
fødselshjælpere: MIT FØRSTE RUL.
Modelfoto – men det ligner Ries rul
Den dag kunne jeg gå på vandet.
Nu her nogle uger senere er euforien dæmpet
lidt: Et rul skal jo holdes ved lige, siger de; det
gør jeg så. Nogle gange lykkes rullet og andre
ikke. Undervejs i processen med at vedligeholde
er det bl.a. lykkedes mig at få en mindre
fibersprængning.
Så når nogle spørger, om det er alt besværet
værd, er svaret – i lyset af den seneste udvikling:
Hold dig væk – eller tag hvad der kommer.
Men jeg holder mig ikke væk.
20
Astrid B. og John S. i flot stil. Foto: Erik Plesner
bølge- og strømforhold bedst muligt, samt at
roeren med de længste arme sidder i det
cockpit, hvor kajakken er bredest. Den
interessante observation var, at før turen havde
ingen af deltagerne lyst til at ro toeren, men
undervejs ændrede flertallet opfattelse, så til
sidst blev der nærmest ”kamp” om at komme til
at ro denne båd.
Erfaring med toer-havkajak
Af Torsten Damsgaard
Det er sjovt at ro toer-havkajak. Vi har på en af
sommerens langture over en uge roet i en
gruppe på 10 personer i både ener- og toerhavkajakker fra Seaward, alle med ror.
En yderligere fordel ved toer-havkajakken er den
indbyggede
sikkerhedsfaktor,
idet
en
tilskadekommet eller dårlig roer kan roes fra fx
den øde skærgårdsø sikkert og hurtigt til
behandling på fastlandet.
Den findes i to former, dels med lasterum for og
agter - som vi kender fra vores egne havkajakker
- dels med et supplerende stort lastrum i midten,
som kan rumme oppakning og proviant til flere
dage. Kajaktypen har et stort brugspotentiale.
Den kan bruges både til hygge- og
motionsroning, til langtursroning, herunder
sommertur, og så kan den bruges til en mindre
rutineret roer, fx et barn sammen med far eller
mor.
Er der slet ingen bagdele ved toer-havkajakken?
Jo, anskaffelsesprisen er større, selv om én toer
er billigere end to ener havkajakker. Og så er der
problemet med opbevaringen, idet toerhavkajakken er lang - ofte omkring 6,5 m –
sammenholdt med, at vores kajakrum er kortere
bortset fra værkstedsrummet, hvor der i
forvejen ligger to dejlige toer-turkajakker. Løft
og bæring af en lastet toer-havkajak klares let
ved, at fire personer løfter ved cockpittet, og en
løfter i hver ende.
Den er hurtig, så hurtig, at den med normal
rokadence og normal tryk på pagajbladet, ror
måske 10 % hurtigere end eneren, hvilket
betyder, at man skal bruge færre kræfter på at
holde samme fart som ener-havkajakken. Det
betyder igen, at det er en fordel for en roer, som
ikke er i optimal fysisk træning, er træt, eller som
bare har en offday. Den større fart skyldes først
og fremmest, at to roere giver større fremdrift
på trods af kajakkens større vægt og større våde
overflade. Forudsætningen for større fremdrift
er blandt andet, at de to roere kan synkronisere
rotaget, at den bedste roer styrer for at udnytte
Det er gruppens samlede erfaring, at en hav-toer
er en sjov og hurtig kajak til roning både i
forbindelse med endags- eller langtursroning.
Det kan derfor anbefales kajaklubben, at denne
kajaktype indgår i klubbens overvejelse i
forbindelse med anskaffelse af nyt materiel.
21
En pilgrimsfærd til De Syv Søstre på Helgelandskysten
Af Bjarne Nielsen
søstrenes ø med hovedbyen Sandnessjøen. 6
dages rotur i skærgården og én dag til afslutning
med vandrestøvler på, for at røre rigtigt ved
pigerne. Havde orienteret mig på internettet om
egnede
isætningssteder.
Tømmervika
Oplevelsessenter (bemærk det andet s, som jo i
Norsk retskrivning også i andre sammenhænge
bruges i stedet for c – gad vist om det er en lille
sproglig
protest
mod
det
danske
overherredømme indtil 1814, og den
efterfølgende union med Sverige til 1905?), som
udlejer kajakker, holder kurser og arrangerer
ture, så godt ud også mht. til nogenlunde sikker
parkering af bilen. Og der var en campingplads 1
km derfra.
Nu måtte jeg se dem – De Syv Søstre –
kombineret med en kajaktur i Helgelandsskærgården, inden jeg bliver for gammel, eller på
anden måde bliver ude af stand til at gøre det.
Det første nærmer sig med uafvendelig og
foruroligende fart, og det sidste har jeg
desværre været lidt for tæt på flere gange med
mine cykelstyrt. De skulle være så smukke, som
de ligger der på rad og række på øen Alsten,
nordøst mod sydvest. Jeg havde set fotos og læst
om dem i bl.a. Den Norske Turistforenings
medlemsblad. De ligger ikke langt fra Mo i Rana,
dette eksotiske navn på en by, som alle mænd,
der var drenge i 50’erne, kender fra datidens
radioers navne på alle kort-, mellem- og
langbølgestationerne. Det var jo også en grund
til at komme i området.
Sandnessjøen er ca. 1550 km. fra Rungsted.
Turplanprogrammet siger 19 timers effektiv
køretid, så med pauser bliver det omkring 22
timer. Afskrækkende? Nej absolut ikke, det ville
jo være en vældig god anledning til enten at
høre en lydbog eller noget musik. Det blev
musik. I anledning af Richard Wagners 200 års
fødselsdag den 22. maj 2013 havde Deutsche
Grammofon udgivet et bokssæt bestående af 43
CD’er med topindspilninger af samtlige hans
operaer for den urimeligt lave pris á 600 kr.
Dette sæt havde lige forøget mit diskotek, så
valget var let. Køreturen var jo en sjælden
mulighed for at høre den samlede tetralogi
Nibelungens Ring (Rhinguldet, Valkyrien,
Siegfried og Ragnarok) uden anden afbrydelse
end en nats søvn på en campingplads. Godt 15
timers fantastisk musik og drama. Opera er jo
totalteater, og når man kun hører musikken
uden sceneoptræden, får man en anden
oplevelse, som har store kvaliteter. Man lægger
mere mærke til musikken, hvilket især i Ringen
er interessant på grund af de til figurerne
knyttede ledemotiver, som går igen i alle fire
operaer. Men det er naturligvis en fordel at
kunne handlingen sådan nogenlunde for at
forstå musikken. Tog også lige den seneste CD
fra Nordens største Rock Band, svenske Kent,
med, syntes det passede til turen.
Sagnet (den korte udgave) siger, at søstrene,
som var troldpiger, en vårnat flygtede fra
Hestmannen, som var en uregerlig trold længere
mod nord, som de troede efterstræbte dem. De
ombestemte sig imidlertid da de nåede Alsten og
stillede sig i stedet an for at gøre sig indbydende.
Først den yngste og slankeste Botnkrona (1072
m), så Grytfoten (1019 m), så Skjæringen (1037
m), så Tvillingene (945 og 980 m), derefter
Kvasstinden (1010 m) og længst mod syd den
ældste, Breitinden (910 m). Smukke former i ren
granit! Det viste sig imidlertid, at Hestmannen
slet ikke var ude efter dem, men derimod deres
guvernante, som havde fortsat flugten længere
sydpå. Men vårnætterne er korte i Nordland, og i
samme øjeblik steg solen op over kysthorisonten
og forvandlede alle trolde og troldpiger til sten.
Jeg havde besluttet at begynde roturen fra
Torsdag morgen den 27. juni 2013, pakket og
klar. Alt på plads bortset fra kort og
tidevandstabel, men jeg havde fået at vide, at
der var en velforsynet boghandel i Sandnessjøen.
Og så af sted ad E6. Motorvejsudbygningen er nu
komplet helt til nord for Oslo lufthavn
Gardermoen, bortset fra nogle ganske få km i
Sverige inden den norske grænse. De resterende
ca. 900 km er at sammenligne med en pæn jysk
landevej
afbrudt
af
enkelte
korte
motorvejsstrækninger omkring Hamar og
Trondheim og korte tosporsstrækninger enkelte
andre steder. Landskabet bliver for alvor
Sandnessjøen i en europæisk geografisk kontekst
22
anderledes end det danske ved Göteborg, og
Nord for Lillehammer bliver det rigtig eksotisk.
Her møder man det ene spektakulære sceneri og
det ene dragende udsigtspunkt efter det andet.
Smukt og betagende. Ofte løber vejen sammen
med både elv og jernbane, hvilket jo er en
naturlig løsning i så uvejsomt terræn. Tænk
hvilken spændende opgave for ingeniører og
andre planlæggere det i sin tid har været at finde
en linjeføring, som tilgodeser både ressourceeffektiv bygning og senere tidsacceptabel
transport. Og så skulle man jo også lige bruge
noget sprængstof med alle de fjelde. Mon ikke
Alfred Nobels opfindelser vedr. sprængstoffer,
og hans industrielle udnyttelse heraf, har fundet
tilskyndelse her?
NOK/døgn parkere bilen. Dropper på Oves
anbefaling campingpladsen til fordel for lidt
luksus på Tjøtta Gästegård 10 km derfra, som
Ove i øvrigt også driver(!).
Næste morgen boghandelen Libris, som ganske
rigtigt var velforsynet med kort, endda helt
nyudgivne og i det ny robuste plastpapir.
Klassifikationsmæssigt var det landkort, men de
indeholdt tillige relevante søkortdata. Og så
købte jeg også en tidevandstabel, som er ret
behagelig at have, når der er lige knap 3 m
tidevandsforskel i området. Havde i øvrigt også
som nyt grej på turen anskaffet mig en ”Enirgo”,
som kan oplade en smartphone 5 – 6 gange
(siger de selv), så jeg kunne klare mig uden en
fysisk tidevandstabel ved at gå på nettet, hvilket
i det område alligevel ville være hensigtsmæssigt
for dagligt at have opdaterede vejrudsigter. I dag
er der stort set mobildækning overalt i Norge –
det må være staten som betaler noget af
udgiften med oliepengene, for det kan næppe
være rentabelt for teleselskaberne. Oliepengene
ser også ud til at blive brugt på anden
infrastruktur, så det er en god ide, at have
forholdsvis nye kort. Jeg havde til en lille del af
området et 1986 kort med hjemmefra, og det
viste sig, at der var bygget lidt broer siden
kortudgivelsen!
De naturmæssige højdepunkter på køreturen var
nok Dovre Nationalparken og Namsdalen. Det er
nemt at finde overnatning – E6 er jo den eneste
effektive vej til og igennem Nordland Fylke og
videre nordpå gennem Troms og Finnmark fylker
som alle tre omtrentligt udgør 50 % af Norges
længde. Her blev elektriciteten først udbredt i
60’erne! Det var dengang Oslo var halvt så stor
og dobbelt så kedelig som Assistens Kirkegård.
Alle kører til fartgrænserne, som mest er 70
km/t, og på kortere strækninger 80 eller 90, men
sjældent mere af to grunde. For det første er det
norske politi ret fanatiske med fartmålinger,
enten med stærekasser eller to gange foto af
nummerpladen for en gennemsnitsmåling over
en strækning på 5 km. For det andet fordi det
kan være svært at overhale, og når man har gjort
det, lander man bare i halen på en ny
campingvogn. Og så skal man jo også lige kunne
nyde sin musik og landskabet – faktisk måtte jeg
køre lidt langsomt til sidst for at blive færdig
med anden omgang af Rhinguldet. Min
gennemsnitsfart over de ca. 700 km. fra
Lillehammer til Sandnesssjøen var 70,1 km/t!
Der er en del betalingsstrækninger, som alle kan
klares med en dansk brobiz, men i øvrigt er
nordmændene
registreringsog
betalingsmæssigt ret avancerede, så det er ikke
et problem ikke at have en brobiz.
Og så afgang i kajakken lørdag kl. 15:00. Jeg er
overheldig med både det aktuelle vejr og
femdøgnsvejrudsigten: 18 – 20o C, kun svag vind
og ingen nedbør. Dog ville onsdag blive ned til
12o med vind og måske regn. Men fjeldvejr og
fjeldkystvejr er lunefuldt, så man skal ikke vide
sig sikker. Vandet var 10o, og derfor havde jeg
tørdragten med. Hver morgen vurderede jeg den
ny dag, og jeg fik ikke tørdragten i brug.
Når man kører fra E6 mod Sandnessjøen ved
Mosjøen kører man langs Vefnsfjorden med høje
fjelde på begge sider – og til sidst det betagende
syn af søstrene. Over Helgelandsbroen, som
begynder højt over havet på fastlandet og ender
ved vandoverfladen på Alsten, kører man ind i
Sandnessjøen. Kl. er 17:00 fredag og
boghandelen er lukket, det er torsdag man her
har længe åbent og altså ikke fredag. Orienterer
mig i byen, og kører de ca. 25 til Tømmervika,
med fare for at køre i grøften hele tiden fordi jeg
ikke kan holde blikket fra søstrene. Og så var der
lige en elg midt på vejen. Møder Ove som driver
oplevelsessentret og aftaler at jeg næste dag kan
sætte i fra hans strand og formedelst 50
Helgelandsskærgården med Sandnessjøen markeret
23
Det er et meget spændende roområde, som
domineres visuelt af fjeldene Lovund i nord med
dens lundekoloni, De Syv Søstre i øst,
verdensnaturarvsområdet Vega i syd og
Dønnsmannen tæt på søstrene. Ved kysten er
fjeldene høje og går næsten lodret i vandet, som
er omkring 300 m dybt ved kysten og pudsigt
nok bliver lavere længere ude i skærgården.
Fjeldene bliver også lavere når man bevæger sig
udad i skærgården, fra op til 1000 m klippe ved
land og på de store øer her, til et bredt bælte af
utallige primært 10 – 20 m høje ensformede
græsbevoksede øer. Mange øer er befolket af
får, som sikkert fragtes rundt på øerne, og kun få
af de større øer er beboede. Vandet er friskt og
klart med stor rigdom på flora og fauna. Tang vi
ikke ser i vores vande, masser af store
søpindsvin, som jeg desværre ikke vidste,
hvordan man tilbereder
for spisning,
søanemoner, muslinger, makrel etc. Jeg holdt op
at tælle ørne, da jeg hurtigt havde nået 10.
Mødte en enkelt havodder og flere sæler. Mange
steder på bunden vokser koldtvandskoraller,
som gør de få lavvandede områder turkisgrønne,
og de få og korte strande hvide. Storslået smukt
– ganske enkelt! Og tyndt befærdet i
modsætning til især den vestsvenske skærgård,
hvilket for mig er en væsentlig kvalifikation.
slæbe kajakken ud over, eller at der ville være
lodret for langt ned til vandoverfladen. At vælge
teltplads i dette område kræver, uanset man
ikke måtte være kræsen, mere end almindelig
omtanke. Samlet set med min lejrpladsmålestok
er området ikke specielt teltgæstfrit i
modsætning til Sveriges vest- og østkyst, og
muligvis også Sydnorges kyst, som jeg ikke
kender.
Det er jo ligegyldigt om vandet er 5 m dybt eller
300 m, når man ror kajak; men det tog mig nogle
dage at kvitte en lille angst for de 300 m. Jeg
skulle i det hele taget lære området at kende og
vænne mig til den større risiko, der er ved at ro
alene i sådan et område, så jeg var mere forsigtig
end normalt, hvilket bl.a. betød at jeg droppede
at ro til Lovund for at se lunderne. Bl.a. skal man
tænke på, at et kryds er meget længere end
selve krydset, hvis den modsatte bred er en
næsten lodret klippe. Men jeg følte mig på intet
tidspunkt utryg eller uden beherskelse af
situationen. Det tilskriver jeg bl.a. kurset med
Erik B. Jørgensen med Rungsted Kajakklubs
Vintergruppe i februar, hvor jeg fik værdifuldt
input til forbedring af grej, pakning, rigning,
påklædning og adfærd.
Som man også oplever i de svenske skærgårde,
er der overalt tegn på tidligere tiders ofte
nøjsomme liv ved udkomme af havet. Også i
Norge bliver skærgårdsområderne fraflyttet og
fiskernes huse til mere eller mindre ombyggede
sommerhuse for nutidige byboere, medens
fangst, landing og forarbejdning sker på større
skibe i større havne og større fabrikker. Det har
norske Bent med sin danske kone Inge fået
noget ud af, idet de har skabt Havnomadens
Kajakksenter på Husværøya ca. 15 km i luftlinje
fra Alsten. Her har de forvandlet en lille tidligere
fiskeforarbejdningsfabrik til et funktionelt og
æstetisk enestående sted for havkajakfolk.
Undervisning, udlejning, ture og seks værelser
med fælles køkken. Man kan komme dertil med
færge og bil. Her kan man have en fremragende
base for dagsture, hvis det er det humør man er
Her er de så – De Syv Søstre – med Karrie i forgrunden
Det er svært at finde teltplads selv for én person,
som der jo er tale om her. Jeg er nok også lidt
kræsen, der skal helst være steder tæt på teltet
til både aften- og morgenspiseplads, og de skal
helst også have læ for den vind, der nu er der.
Der skal heller ikke have været får, køer eller
gæs for nylig. De fleste øer havde ingen eller kun
begrænsede læmuligheder og der er ingen
renskurede
klippepartier.
Den
største
begrænsning er imidlertid overhovedet at finde
3,5 x 2 m med et nogenlunde plant underlag,
hvor man samtidig ikke vil blive låst uønsket i
mange timer af tidevandet på det forkerte
tidspunkt, enten fordi der ville være et langt
stykke mudret havbund ene mand at skulle
24
i, eller man kan begynde og slutte her. Og der er
første parket udsigt til Søstrene! Jeg gjorde holdt
der en dag til frokost og blev gæstfrit modtaget
og vist rundt.
kirke. Den betragtes både som Norges
nationalhelligdom og som kroningskirke.
Kroningsceremonien er afskaffet men regenten
bliver velsignet i kirken. De norske kronregalier
opbevares i tilknytning til kirken.
Det blev til 191 km da jeg ankom til Tømmervika
sent torsdag eftermiddag, efter en dag med
spejlblankt vand og fuld sol. Kun lidt regn en
enkelt gang, og det var om natten. Hvor heldig
kan man være? Lejede en hytte på
campingpladsen klos op af lufthavnen, som
heldigvis ikke beflyves intensivt. Og så var det
rart med et bad! Fredag skulle jeg så op at røre
ved et par af pigerne – tænkte det skulle være
tvillingerne. Havde tage vandrestøvlerne med,
men jeg sov længe, det blev regn og 14 m/s og
jeg havde ikke tænkt nok i vandrebaner, da jeg
pakkede bilen. Så jeg besluttede mig for at bruge
tre dage på hjemturen og forlod derfor Søstrene
ved middagstid.
Resten af hjemturen i sol og over 20 graders
varme. Talte med en svensk motorcyklist på
motellet ved Lillehammer, hvor jeg havde sidste
overnatning. Han mente bestemt at Norge var
det smukkeste land i Europa. Jeg kender ikke
dem alle, men af dem jeg kender, er jeg enig
med ham. Aflæssede kajakken i klubhuset sent
søndag eftermiddag. Fem dage med Wagner,
forbipasserende
naturscenerier
og
lidt
traditionel sightseeing – jeg kunne køre turen i
morgen igen. Seks dage i kajakken med ro,
refleksion og yderligere storslående naturscenerier. Der er andre steder, jeg skal nå at ro,
men jeg tror jeg kommer igen til De Syv Søstre
og Helgelandskysten.
Besluttede at gemme Mo i Rana til næste gang,
ville hellere se Nidarosdomen i Trondheim.
Brugte dog lige nogle timer i Mosjøen for at
erfare livet i en ”halvstor” Nordlandsk by.
Tænkte at der måske også var en grejbutik. Det
var der ikke, men en mand må jo se, hvad de har
i et lokalt byggemarked - og her havde de en
pæn stor grejafdeling. Særlig interessant var
fiskeudstyrsafdelingen med fiskekroge så store
som en bøjet barnearm – dog ikke så tykke.
Videre med Wagner og en overnatning i
campinghytte i Namsdalen. Dagen efter (lørdag)
Wagner og Trondheim, samt kaffepauser (hvad
skulle man gøre uden kaffe?) på flotte steder.
Vejret var blevet godt igen, faktisk rigtig varmt,
og Trondheim føltes som, og folk opførte sig som
i, Paris. Pæn stor by med forstæder. God
oplevelse. Nidarosdomen er Norges vigtigste
***************************
PS man kan naturligvis også flyve derop via
Gardermoen (og måske Trondheim) til
lufthavnen (Steiro) ved Sandnessjøen og leje
kajakker hos Ove i Tømmervika eller Bent og
Inge på Husværøya – og der er vist andre
kajakudlejere længere mod syd og nord.
PPS Der er også Syv Søstre i Geirangerfjorden –
det er vandfald. De skal også ses, men det må
nok vente til jeg har set dem på Alsten en gang
til og rørt ved dem.
PPPS det med småt: 1) jeg var rigtig heldig med vejret. 2)
Nogle aftener i mine teltlejre var jeg rigtig glad for mit
myggenet
Nye materielregler er på vej
Nye materielregler er på vej
Materieludvalget har igennem nogen tid arbejdet med at få materielreglerne “up to
date”. Det har resulteret i et forslag til nye regler, som bestyrelsen har godkendt. De
nye regler – se her …
Reglerne drejer sig dels om, hvordan man får rådighed over klubbens materiel og dels
om, hvordan man skal håndtere klubbens materiel. Reglerne om, hvordan man får
rådighed over klubbens materiel, tager udgangspunkt i, at alle aktiviteter fremgår af
klubbens pc. Klubkajakker, som ikke er reserveret af materieludvalget, kan anvendes,
når de udskrives på det elektroniske rokort. Reglerne om håndtering af klubbens
materiel tager udgangspunkt i de erfaringer, som gennem tiden er gjort for at undgå
skader og for at forlænge materiellets levetid. For at sikre overskueligheden er det
samlede regelsæt holdt på én side.
Alle bedes sætte sig ind i – og efterleve – de nye materielregler. Materieludvalget vil
løbende opsamle erfaringer med de nye regler. Kommentarer herom modtages derfor
gerne.
25
Opskrift på Loganbrød
Godt måltid/snack til kajaktur, langtidsholdbart energitæt (sødt) brød
Af Pia Bovbjerg
Ingredienser:
500 g fuldkornsmel 300 g alm. hvedemel
120 g soyamel /kan erstattes af rismel
130 g kokosmel
200 g fuldkornsrugmel
2 tsk. salt
Fremgangsmåde:
• Mel og salt blandes sammen.
• Tørret frugt og nødder findeles i en blender.
• Halvdelen af massen tages ud af blenderen,
og mel fyldes i og blendes, til det er blandet
helt sammen.
• Dette blandes sammen med melet, og processen gentages på den resterende masse.
• Smelt margarinen i en gryde under svag varme og tilsæt mælk, sirup og druesukker.
• Alt blandes nu sammen og æltes godt igennem.
• Dejen hviler i 30 min. Tænd ovnen på 180°C
efter 15 min.
• Bred dejen ud i et ca. 2 cm tykt lag på en bradepande med bagepapir, brug evt. en kagerulle til dette.
• Brødet skæres i 6 x 3 stykker inden det bages
(husk det - det er umuligt bagefter).
• Bages i alm. ovn ca. 60 min. ved 180° C.
• Lad brødet tørre i min. 48 timer.
• Denne portion giver 18 stykker á ca. 125 g
(svinder 10 - 12% ved bagning), som rækker
til ni hele måltider. Opbevar brødet i stofposer eller kagedåser, da det ellers kan mugne.
Skal brødet opbevares ud over to måneder,
skal det dybfryses.
300 g tørrede frugter, abrikoser, figner, rosiner,
dadler
100 g (mandler + pecan nødder, evt.
hasselnødder)
150 g margarine
5 dl mælk (evt lidt mere)
100 g sirup
125 g druesukker (her brugte jeg muscovado
sukker)
Rabataftaler 2013
FRILUFTSLAND • www.friluftsland.dk
Medlemmer af Rungsted Kajakklub får 15 pct. på det mest (dog ikke GPS, Hilleberg telte, bøger samt kanoer og kajakker). Friluftsland forlanger fremvisning af medlemskort.
KANO & KAJAK BUTIKKEN • www.kajak.dk
Medlemmer af Rungsted Kajakklub får 10 pct. på udstyr og 5 pct. på kajakker. Husk selv at
nævne, at I er medlem af Rungsted Kajakklub.
KAJAKHOTELLET • www.kajakhotellet.dk
Medlemmer af Rungsted Kajakklub får 10 pct. på udstyr og 5 pct. på kajakker. Husk medlemskort.
KANO- OG KAJAKVÆRKSTEDET • www.kanobyg.dk
Medlemmer af Rungsted Kajakklub får 10 pct. på udstyr og 5 pct. på kajakker (og kanoer).
Husk selv at nævne, at I er medlem af Rungsted Kajakklub.
OUTDOOR • www.outdoorseason.dk
Medlemmer af Rungsted Kajakklub får 15 pct. på udstyr - dog ikke GPS. Husk medlemskort.
Fra vores hjemmeside kan du udskrive dit medlemskort – klik her
26
Styrketræning – en god vej til velvære
Af Thøger Johnsen
•
Efter Torstens fine artikel om konditionstræning,
vil jeg supplere med en kort beskrivelse af
styrketræningen.
Der findes en rigtig god app, der hedder iMuscle
2 (kun til iPad, iPhone og Mac – red.), hvor man
kan se alle kroppens muskler og få gode forslag
til, hvordan man træner dem. Den koster kun 16
kr.
Vores krop er så viseligt indrettet, at den fjerner
byggestenene fra de muskler, vi ikke bruger og
anvender dem andre steder i kroppen. Selve
musklen er der stadig, men i en svag og tynd
udgave. Omvendt, når vi bruger musklerne rigtig
meget, vokser de og tiltager i styrke. Mange af
os har set, hvordan det går med tykkelsen på et
ben, der er lagt i gisp. Det bliver uhyggeligt tyndt
i løbet af blot et par uger. Med andre ord, vi har
den krop og den styrke, der svarer til det, vi
bruger den til.
Fitnesscentre har gennem snart mange år for
mange været stedet for styrketræning, og de har
da også den fordel, at det er nemt at finde den
rigtige belastning til de forskellige øvelser.
Gennem de sidste år har nye former for
styrketræning også vundet frem. F.eks. crossfit
træning, og så er der stadig en del af os, der
laver styrketræningen hjemme på køkkengulvet.
De enkelte muskler registrerer, hvor meget vi
bruger dem og holder den styrke, som er
nødvendig for at kunne
levere den kraft, der er
brug for. Derfor skal vi
bruge alle muskler i
kroppen, og hvis vi
ønsker en øget styrke,
skal de trænes.
Specifikt for kajakroning eksisterer der kajakergometre, hvor træningen
er målrettet kajakroning.
Den form for styrketræning er god, men den
bør suppleres med
andre former for styrketræning målrettet de
muskler i kroppen, man
ikke bruger så meget i
kajaksporten.
I en meget simplificeret
udgave kan man opdele
kroppens muskler i stabiliseringsmusklerne, primært mave og ryg og
effektmusklerne, primært
dem på arme og ben. Hvis
man f.eks. sammenligner
en cykelrytter med en
kajakroer, vil man se, at
cykelrytteren har kraftige ben- og ballemuskler,
mens kajakroeren har en stræk og kraftig
overkrop og stærke arme. For både kajakroeren
og cykelrytteren gælder dog, at de kun kan
bruge deres styrke, hvis stabiliseringsmusklerne
kan fastholde kropsstammen, når benene eller
armene skal i funktion.
Jeg har, lige siden vi
byggede vores skønne
kajakhus, drømt om, at
vi fik lavet en glasbygning mellem vores
hus og roklubben, hvor
der kunne indrettes et
fælles fitness center for
både roere og kajakroere. Roklubben har
allerede et center med rigtig mange roergonometre og en del andre faciliteter til styrketræning, så måske kunne vi lave en aftale med
dem om muligheden for vores medlemmer til at
bruges deres træningsfaciliteter.
Træning af bækkenbund
Til sidst et lille afsnit om usynlig træning med
stor effekt.
Man kan lave styrketræning på rigtig mange
forskellige måder, så vi må hver især finde den
måde, der passer bedst ind i vores liv. Lige meget
hvilken måde vi træner på, er der nogle fælles
vilkår for styrketræning:
•
•
•
•
Kom rundt om alle kroppens store muskelgrupper. Det er specielt vigtigt, at man ikke
glemmer mave- og rygmusklerne.
Det er træning af bækkenbunden, der sikrer, at
vi alle kan holde tæt forneden. Det man måske
kender under betegnelsen knibeøvelser. Nogle
tror, det kun er for kvinder, der har født, men
det er helt forkert, da undersøgelser har vist, at
en god stærk bækkenbund er rigtig god for både
mænd og kvinder. Noget overraskende viste
engelske undersøgelser med mænd, der i 12
uger havde lavet bækkenbundstræning, at de fik
bedre rejsning, kunne holde den længere og
Træn musklerne ved øvelser, hvor du belaster
dem med 80 % af din maximale kraft
Udfør øvelsen med et sted mellem 8 og 15
gentagelser, gentag øvelsen 3 gange
Hold minimum 3 minutters pause mellem
gentagelserne
Hold minimum 2 dages pause mellem dine
træningssessioner.
27
generelt fik et bedre sexliv. Dette er også
hemmeligheden for det træningscenter, der
kører under sloganet "Fra regnorm til
anakonda". Tilsvarende undersøgelser for
kvinder viste, at deres sexliv også blev forbedret
af bækkenbundstræning.
•
For mænd:
For at forbedre rejsningen er det dokumenteret,
at dette træningsprogram udført 3 gange daglig i
12 uger har effekt.
Her er et forslag til, hvordan man kan træne sin
bækkenbund:
•
For kvinder:
•
Dette træningsprogram udført i 12 uger, 2 gange
daglig, mindsker/kurerer inkontinens.
•
•
Halvkraftige/submaksimale knib, holdes 3060 sek. Pause samme længde. Gentages 3
gange.
•
Små hurtige knib. Gentages 20 gange.
Kraftige/maximale knib, holdes 5-8 sek. Pause
samme længde eller længere. Gentages ca.
10 gange.
3 kraftige/maximale knib. Hold 10 sek. Pause
10 sek.
Gentages 3 gange liggende, 3 gange siddende
og 3 gange stående.
Træn med halvkraftige/submaximale knib
mens du går, en gang hver dag.
Træningsprogrammerne
Hanne Ryttergaard.
stammer
fra
Klinik
ALLE-MAILS FRA HJEMMESIDEN
Når du sender alle-mail fra hjemmesiden, så
husk at bruge bcc-feltet som modtager.
Se vejledning i ”tips boksen” her …
Redaktion og udgivelse
supplement for dine tekster.
RK’s klubblad udkommer 2-4 gange årligt.
Klubbladet er tilgængeligt i PDF-format efter
login på klubbens websted
NB! Husk at tjekke med evt. personer på fotos,
at de er indforstået med indrykning i bladet.
Tekst bedes sendt som tekst i mail eller Word
og billeder som vedhæftet fil i jpeg-format.
www.rungstedkajak.dk
under Klubben/Klubblad. Samtidig med udgivelsen udsender redaktionen en adviseringsmail til
alle klubmedlemmer.
Redaktionen sørger for færdigredigering og
tilpasning af stoffet, men har ikke ansvar for
indholdet.
Klubbladet indeholder kajakstof fra klubbens
ledelse og medlemmer, inkl. omtale af klubbegivenheder, turbeskrivelser, artikler om
kajakudstyr og –teknik, kajakmad og –mode
m.v.
Tak for alle bidragene til dette nummer, som
stadig ikke har fundet sit rigtige navn. Vi
arbejder på sagen.
Med venlig hilsen
Redaktionen
Klubbladet er medlemmernes blad, og alle kan
være med til at præge indholdet. Redaktionen
opfordrer alle til at bidrage:
E-mail: [email protected]
Næste nummer: Forår 2014
Hvis du har en god historie, info om rovand,
landgangssteder m.v., tur-erfaringer, kajakopskrifter, tips og gode råd, billeder eller andet
kajakstof, som du vil dele med os andre, så send
det til [email protected].
Redaktion:
Gitte
Forsberg
Du må også meget gerne sende fotos til
28
Laila
Svendsen
Dorthe
Fomsgaard
Christensen
Helle Raffay
29
Tak til roledere, turledere og deltagere
for alle de fantastiske ture.
Vi glæder os til en ny sommersæson …
30
og mens vi venter på broen,
ses vi på vandet eller til
klubbens arrangementer i løbet af vinteren!
31