Medlemsblad for Vordingborg Ro- og Kajakklub

Transcription

Medlemsblad for Vordingborg Ro- og Kajakklub
Medlemsblad for Vordingborg Ro- og Kajakklub
51. ÅRGANG - NR. 4 – september 2014
VORDINGBORG RO- og KAJAKKLUB
NORDHAVNSVEJ 56, 4760 VORDINGBORG
Tlf. 5537 3209
Web-adresse: www.vo-roklub.dk
E-Mail: [email protected]
Bestyrelsesmedlemmer:
Formand:
Jesper Andersen
[email protected]
Ansvar for: ”Vi Roere”, Ungdom, kaproning
40559646
Næstformand:
Christian Damgaard
2372 5756
Ansvar for: Nøgler til hus, It-, Hjemmeside, Nøgler til klubhus, Ro-, inkl. kaproning.
Kasserer:
Bodil Larsen
Ansvar for: Bogholderi.
5537 1547
Sekretær:
Karin Lærke
Ansvar for: PR, Festarrangementer.
Bestyrelsesmedlem 1:
Vivi Larsen
Ansvar: Kajakroning, Nøgler til- og leje af skabe,
4042 7428
Bestyrelsesmedlem 2:
Bestyrelsesmedlem 3:
Udenfor bestyrelsen:
Ungdomsledere: Jan Jørgensen og Dennis Jørgensen.
Udstationeret båd under DFfR: Bodil Nygaard.
Båd-bro udvalg:
Kjeld Jørgensen og Bo Bensby.
Hus udvalg:
Kjeld Jørgensen og Asger Løvskjold.
Nordhavnens bestyrelse:
Kaj Aagaard.
Medarbejder på ”Vi Roere”
Birger Rasmussen - siddende
Vi Roeres distributionsafdeling: Carsten Hansen - cyklende.
Formand for Vordingborg Roklubs Venner:
Ole Lundby Hansen
Kirsebærvej 15
E-mail:
6137 2864
4760 Vordingborg
2565 8610
[email protected]
”Vi Roere” Deadline. Historier til vores klubblad - 26. oktober
Side 2
Planlagte aktiviteter 2014 - der er i og omkring Vordingborg Ro- og Kajakklub.
Hold øje med opslagstavlen for andre og/eller nye arrangementer.
Sept.
Onsdag d. 3.
Afgang til Kroatien – Kajak tur
Lørdag d. 13.
Hjemkomst fra Kroatien – Kajak tur
Søndag d. 21.
VM Match i Præstø – robåde.
Okt.
Lørdag d. 4.
Tur de Mølleå – fælles ro tur
Lørdag d. 18.
Klubkaproning – Standerstrygning og fest.
Nov.
Dec.
2015
Jan.
Feb
Opdateret den. 7. juni 2014
Se Side
Andet:
Svømning
4
Kronborgløbet og DM i Ocean Racing
5
Ro-spinning i vinter sæsonen
6
Beretning fra et varmt Roskilde Festival 2014
8
Kajaktrim 2014 - resultater
9
Lørdags tøse hygge med kajak
10
”Tak” for et fantastisk år- louise lunde
11
Fire fine dage på vandet
12
Medlemsmøde
14
Se side
Se blad 2
Se blad 2
4
5
7
HUSK AT MELDE
ADRESSEÆNDRING (flytning)
TIL KASSEREREN
Brug vores hjemmeside der vil de enkelte aktiviteter blive nærmere beskrevet.
KLUBTØJ FRA SPORTIGAN STEGE
KAN BESTILLES HOS UNDERTEGNEDE
SE MODELLER PÅ UDSTILLINGS STATIV I KLUBHUSET.
HILSEN BODIL HAGENSEN
Side 3
VM i Præstø den 21. september.
Ved vores årlige Venskabs Match, mellem de 4 roklubber Viking fra Fakse, Stevns fra
Rødvig, Præstø og Vordingborg, afholdes i Præstø, denne kaproning er nr. 59 i rækken.
Nu skal der trænes. Alle (næsten alle) har pligt til, at yde det bedste ved denne kaproning.
Det plejer at blæse af h...... til den dag. Men som vejret er på nuværende tidspunkt kan vi
regne med godt vejr i Præstø i
år.
Der er løb for alle. Der er løb for
unge og gamle, store og små,
drenge og piger, damer og herre,
ja - i kan læse på løbslisten der
er slået op i roklubben.
Skriv dig på listen eller tag ud
og ro, træn sammen med os
andre, kommer du ikke på hold
er tiden ikke spildt. Roning er sundt for alle.
Arkivfoto af et af vores sejrrige damehold
Kaproningsudvalget.
Svømning
I skrivende stund er aftalerne vedrørende svømning ikke kommet på plads, men vi forventer,
at det igen i år vil blive muligt at komme til at svømme 1 gang per uge fra Standerstrygning
til standerhejsning.
Der vil komme information via hjemmesiden og med nyhedsbrev.
Hilsen Vivi/August 2014
Side 4
Tur de Mølleå Lørdag d. 4. oktober 2014
fællestur for kajak- og inriggerroere på Lyngby Sø, Mølleåen, Furesø og Vejlesø.
Lørdag morgen kl. 8 mødes vi alle i klubben for at nyde morgenmaden, teen og kaffe
sammen.
Der pakkes kajakker på trailer og
biler og vi kører fælles til Lyngby
Roklub, hvor der er lånt inriggere til
roerne.
Turen er mellem 18-24 km der
bliver roet i roligt tempo med flere
pauser undervejs.
I tilfælde af dårligt vejr, omlægges
ruten til f.eks. Bagsværd Sø.
Hvis du kører selv med din egen
kajak, mødes vi kl. ca. 10.30 ved
Lyngby Roklub.
Husk: Madpakke, skiftetøj og evt. en nybagt kage.
Tilmelding: Senest onsdag 1. oktober af hensyn til planlægningen.
Hvordan: På ophængt liste i klubben eller pr. telefon/mail..
Jesper Andersen
Kronborgløbet og DM i Ocean Racing og K1 tur den 16. august
Distance 22 km - 3. plads i tiden 01:58:18 - Bo Cervin Vordingborg.
Ved dette løb deltog fra Vordingborg, Tina Jøhl og Bo Cervin. Det var første gang Tina
overhoved deltog i løb ude for klub-regi, men efterfølgende konstatere hun at det ikke er den
sidste. Bo har deltaget i flere løb, og denne dag kom lidt af fortjenesten i form af en Bronze
medalje ved deltagelse i havkajak.
Vi fra klubben ønsker stort tillykke til Tina med debuten og Bo med den flotte Bronze
medalje.
Side 5
Ro-spinning i vinter sæsonen 2014/2015
Klubbens tilbud om at holde kroppen fit hen over vinteren kommer igen til at foregå i
klubbens lokaler. Efter at Naninna har meldt sig ud af klubben da hun flyttede til
København, er instruktør skaren blevet en mand mindre. Derfor søger vi interesserede
medlemmer til at føre aktiviteten videre med os andre instruktører.
Vi laver en hel dag med undervisning i ergometer funktioner, musik valg, klipning af musik,
finde takt i musik, sammensætte programmer, undervisning i det optimale ro tag og
fejlretning.
Det er mange ting vi skal igennem og nogle af tingene er ikke så svære som de lyder.
Dagen bliver d. 20. september fra kl. 08:00 til 21:00 klubben er vært for morgenmad,
middagsmad og aftenmad, kaffe og vand kan indtages under hele dagen.
Det er ikke et krav at
man skal være
instruktør for at
deltage i kurset, bare
man har interessen for
at lære ro-spinning
bedre af kende, jo
flere der vil deltage, jo
sjovere bliver det for
alle.
Alt efter antal
deltagere i kurset.
Inviteres der
prøvekaniner til
spinning fra kl. 20-21.
så vi kan få prøvet dagens arbejde af i praksis.
arkivfoto
Skriv en mail til mig på [email protected] for at tilmelde dig. Mærk emne feltet med
”ro-spinning”
Hilsen Jesper Andersen og resten af rospinnings teamet.
Side 6
Traditionen tro holder vi igen i år
stander strygning og klubkaproning
lørdag i uge 42. derfor vil der sidst i
september eller først i oktober, blive
sat en seddel op med tilmelding for
klubkaproning, og en seddel for
tilmelding til Standerstrygningsfest.
Hvis ikke du har deltaget i sådanne et
arrangement før, så skylder du dig
selv den oplevelse.
Klubmesterskabet starter om
eftermiddagen kl. 13:30 for robåde og
kajakker, i kajakkerne roes 500 meter og 4000 meter, hvor U-18 drenge og piger, kvinder og
mænd kåres.
I robåde kåres roer i sculler og 4-åres inrigger, der roes 500 meter. Sidste disciplin er
udfordringsløbet for 2-åres inrigger, hvor sidste års vinder båd, som handikap skal ro med en
kasse øl og en kasse vand, Traditionen indtages drikkevarerne i sivene efter
udfordringsløbets afslutning, her kan alle deltage.
Standerstrygning og FEST
Denne aften vil der foruden spisning også
blive uddelt kilometer præmier og
klubkapronings medaljer. Der vil måske
også være kræfter til en lille svingom
Kom og være med i det sociale liv i
Vordingborg Ro- og Kajak klub.
Læs nærmere på: www.vo-roklub.dk for
yderligere oplysninger og tilmelding.
Husk tilmelding på opslagstavlen for
roning og fest!
Jesper
Side 7
Beretning fra et varmt Roskilde Festival 2014
Store udfordringer – fantastisk festival.
Festivalen.
Sikken sommer vi har haft – og sikken et Roskilde Festival vi har haft.
Vi skulle prøve at sælge fra en anden beliggenhed end sidste år.
Vi skulle prøve at sælge så meget øl som sidste år.
Vi skulle prøve at sælge fra et andet telt – et flot orange et, rundt i stedet for firkantet.
Vi kom dog ikke helt op på samme niveau som tidligere år.
Solen bagte og vi fik solgt masser af øl til alle de tørstige sjæle. Tuborg har en stor
udfordring fra udenlandske øl, løbende leveret af ivrige forældre der måske bruger
leveringen som påskud for at have mere kontrol med deres unge mennesker.
Vi havde den udfordring at programmet var så veltilpasset og veltilrettelagt i år at der var
flere tidspunkter hvor vores kunder befandt sig inde på Festival pladsen – hvor salget af øl til
gengæld var helt ekstra ordinært højt………..så ”hvad der blev mistet på karruselen blev
tjent på gyngerne”.
Resultatet har derfor været absolut tilfredsstillende
for Tuborg og Roskilde Festivalen 2014.
Klubben.
Bodil var tilbage igen efter at have holdt et års pause - assisteret af Birgitte og Cecilie,
klarede de at bespise hele holdet i vanlig fin stil.
Vi blev i år beskåret med 30 mand. Altså var vi 158 i alt.
Holdet fra klubben: Bodil, Claus, Julie, Birgitte, Bo Bensby, Vivi, Lena, Cecilie og Tim
Side 8
Kajaktrim 2014
Så er årets Kajaktrim afholdt den 24. august. 24 forventningsfulde roer stillede op til
henholdsvis 14 km. & 24 km. Vejrguderne syntes vi skulle udfordres, det resulterede i at 8
roer udgik under løbet. Efter roningen var det muligt at købe mad til en billig penge, det var
dejligt efter udfordringerne.
Traditionen tro havde Bo B. skaffet sponsorgaver fra vores trofaste Kajak forhandler Rone
Klint/Lars Trolle og Sportigan i Stege/Henrik Olsen – flotte præmier.
Stor tak til alle hjælpere og det gode humør hos roerne.
Resultater for 14 km.
1´er Havkajak dame
2:40:30 Margit Davidsen, Vordingborg Ro- og Kajakklub
2:40:56 Margrethe Blytt, Vordingborg Ro- og Kajakklub
1´er Havkajak herre
2:10:15 Bent Hummelmose, Vordingborg Ro- og Kajakklub,
2:10:46 Bo Bensby, Vordingborg Ro- og Kajakklub
2:16:59 Rene Poulsen, Køge Kajakklub
2:39:50 Ole Lundby, Vordingborg Ro- og Kajakklub
1´er Turkajak dame
2:15:10 Helle Conradsen, Maribo Roklub
1´er Turkajak herre
2:19:16 Bo Nielsen, Vordingborg Ro- og Kajakklub
2´er turkajak
2:02:10 Connie Møller og Ebbe Møller, Sundby Kajakklub
Resultater for 24 km.
1´er Havkajak herre
2:52:16 Bo Cervin, Vordingborg Ro- og Kajakklub
1´er Turkajak dame
3:24:38 Marianne Christensen
1´er Turkajak herre
2:51:20 Kim Strate, Maribo Roklub
3:16:16 John Jørgensen, Maribo Roklub
2´er Havkajak
3:00:00 Åse Uttenthal, Vordingborg Ro- og Kajakklub og Kaj Poulsen, Køge
Vordingborg Ro- Og Kajakklub 2014 Bo B. & Vivi Larsen
Side 9
Lørdags tøse hygge med kajak, frokost og store bølger.
Lørdag den 16. august var vi 3 tøser (damer vil nogen måske kalde os☺) som havde sat
hinanden i stævne i klubhuset kl 10. Vi var blevet enige om, at denne dag skulle vi prøve en
lidt længere kajaktur med medbragt frokost.
Da vi mødes i klubben og fik kigget ud over vandet, kunne vi godt se, at vi måske ville få en
lidt for stor udfordring, da det blæste kraftigt, ja ca. en halv pelikan. Efter lidt debat frem og
tilbage om hvilken vej vi skulle ro, da det jo altid er rarest med modvind ud og medvind
hjem, kom Bodil N i tanke om Asgers super tilbud om at ville hente folk og kajakker et eller
andet sted efter endt ro tur. Der blev straks skredet til handling og ringet til Asger, for at høre
om han kunne hente os i Kalvehave senere på dagen?! Vi var super heldige for Asger sagde
ja med det samme, så var beslutningen taget, vores kajakker skulle have snuden mod
Kalvehave.
Ved 11 tiden stævnede så en 2´er kvinde kajak og en 1´er kvinde kajak ud fra broen ved
klubben. Det blev noget af en ro tur, for selv om vi havde ryg- side vind det meste af vejen
var der store bølger, og de kunne sjovt nok ikke blive enige om hvilken vej de skulle komme
fra, så vi fik rigtig øvet vores balance samt støtte tag.
Da vi nåede Petersværft var det blevet tid til et velfortjent hvil, mens den medbragte frokost
blev spist i læ af nogle buske. Vi var så heldige at solen også lige tittede frem gennem
skydækket.
Da benene var blevet strakt og maven fyldt op, var det igen tid til afgang langs Sydsjællands
fine kyst, forbi Langø under den lille bro og hen til Mønbroen. Dagens største udfordring var
nok da vi skulle under Mønbroen, hvor bølgerne var ret store og kom fra alle retninger, men
sjovt det var det! ☺ Det sidste af turen foregik så i strid modvind ned mod shelter pladsen i
Kalvehave, hvor vi lagde til ved broen. Da kajakkerne var blevet båret på land og op til ppladsen, var der lige tid til at se os lidt omkring på den fine shelter plads inden vi blev hentet
af Asger.
Det var en super hyggelig og god kajaktur og takket være Asger slap vi for at skulle hele
vejen tilbage i strid modvind! ☺ Så Asger mange tak for liftet og det fine tilbud, det bliver
absolut ikke sidste gang vi benytter os af det! ☺
Vivi, Bodil N og Tina V
Side 10
"Tak" for et fantastisk år.
Egentlig vil jeg bare sige "Tak" for et fantastisk år i Vordingborg Ro- og Kajakklub.
Jeg har længe ville skrive til dig, men jeg havde så meget at se til, siden jeg kom tilbage til
København.
Først vil jeg sige tak til alle "instruktørrene", man kan virkelig mærke at I brænder for det.
Og at I gerne vil lære fra jer og give os gode oplevelser. Det har været meget lærerigt og
hyggeliget.
Sidste sommer brugte jeg en uges sommerferie i kajak sammen med en masse andre. Jeg
ville aldrig have kaste mig ud i sådan en tur, hvis jeg ikke havde følt mig tilstrækkeligt klædt
på til det. Så tak for det.
Jeg havde noget teknik som skulle øves og finpudses, men jeg kunne se, at jeg havde lært det
samme som de andre. Derudover var der også nogle ting, som jeg havde lært, men som ingen
af de andre kendte. Så det var sjovt, at kunne tilfører noget mere!
Da jeg startede kan jeg huske, at I sagde at I ikke var så gode til at tage imod nye mennesker.
Og at I gerne ville blive bedre til det. Men jeg har endnu ikke oplevet et sted, hvor man har
følt sig så velkommen som her. Lige meget hvem man har mødt, har man kun mødt søde og
rare mennesker, og det har været en fornøjelse. Lynhurtigt følte jeg mig, som en del af et
fælleskabet, selvom jeg ikke kendte nogen. Det har virkelig været en dejlig oplevelse. Der er
ikke mange klubber, der har den evne som I har, desværre. Så forsæt endelig sådan.
En ting som jeg syntes særlig meget om, var onsdag aften. At i tilbyder, at man kan ro
sammen med en der har erfaring, er rart og giver en vis sikkerhed i starten. Især når alt er nyt
og teknikken ikke helt er på plads, er det godt at have en med. Og bagefter hvor man mødes
på tværs af kajakker og robåde, og snakker sammen over en kop kaffe. Det er virkelig en
god, hyggelig og social ting, som jeg satte pris på.
Jeg har endnu ikke fundet en Kajakklub i København, men hvis jeg nogensinde kommer
tilbage til Vordingborg, er Vordingborg Ro- og Kajakklub et must. Og jeg vil helt sikkert
anbefale jeres klub til andre, for I har virkelig gjort det fantastisk.
Tak for gode oplevelser.
Med venlig hilsen
Louise Lunde
Side 11
Fire fine dage på vandet.
Mine gode debutantoplevelser på Isefjorden i 2012 var en stærkt medvirkende årsag til, at jeg
ikke var i tvivl. Jeg skulle også være med på turen til Nakskov – Kragenæs, som Bo Bensby
inviterede til i Kr. Himmelfarts-ferien.
Den torsdag 29. maj kl. 0800 mødtes vi så 5 damer og 6 mænd i klubhuset for at læsse
kajakker og udstyr.
Vejr og vejrudsigt var til, at starten skulle gå fra Hestehoved i Nakskov.
De fleste kajakker blev læsset på klubbens trailer. Enkelte på private biler på grund af egne
gøremål.
En glemt madpakke var årsag til en lettere forsinket afgang. Men af sted kom vi og var i
vandet ved middagstid. Dejligt vejr med svag østlig vind og vi roede til Slotø, hvor vi spiste
frokost ved slotsruinerne.
Eftermiddagskaffen blev indtaget på vestsiden af Enehøje. Så nord om øen over til Albuen,
hvor vi besøgte udkigsposten med en kraftig kikkert, der nok har set mere klart engang.
Enehøje udset til teltplads og vi anløb østsiden, hvor der er en bålplads på dejligt indhegnet
område. En shelterplads ligger ind midt på øen. Så brugen af den ville give ”lange arme”.
Øen administreres af
Naturstyrelsen og
beboerne på deres gård,
kunne ikke give os lov
til at bruge bålpladsen.
Men de havde ikke
noget imod det. Så det
gjorde vi.
Selv om afstanden til
stranden var kort, fandt
Ole Lundby ud af,
hvorfor de fleste af os
har de store Ikea-poser.
Vi havde en dejlig aften
med bål og hygge. Det
blev også til et besøg
ved de 4 hvalbarder, der
er opstillet som en
portal af den tidligere ejer Peter Freuchen.
Afgang næste dag kl. 0930.
Fredag morgen var vinden frisk fra VNV men stadig solskin med spredte skyer.
Debutanten Ole måtte finde sig i lidt mobning, fordi han ikke var helt klar til afgang til aftalt
tid.
I den forbindelse mindedes jeg, at Kjeld fortalte mig på Isefjorden i 2012, at jeg ville blive
mobbet, hvis jeg en anden gang havde dækslast på kajakken. Det havde jeg heller ikke – og
Kjeld havde set det!
Side 12
Vi sejlede inden om Slotø og Vejlø til Tårs. Her tog vi afsked med Kate og Stig, der skulle
hjem og roede tilbage til Hestehoved.
Vi havde dejlig medvind på vej mod Onsevig, der var dagens mål.
Efter en kort ”strække ryg” pause ved Nøjsomheds Odde ankom vi til Onsevig kl. 1630.
Her fandt vi lidt læ på et græsstykke mellem to hybenhække og slog teltene op.
Vanen tro ville Bo gerne have en is. Men havnekiosken var meget lukket. Det samme med
kroen. Sidste håb var
campingpladsen. Det gav en noget
lang spadseretur, men ingen is.
Ingen mulighed for bålplads. Men
Tinna Jøhl reddede aftenhyggen på
allerbedste måde. Hun bagte en
masse pandekager på Trangiaen.
Lørdag morgen ruskede vinden i
teltdugen og det var helt overskyet.
Vi fandt lidt læ til morgenmaden og
kl. 0930 var alle klar til afgang.
Kraftig modvind ud af havnen i
Onsevig, men efter en vellykket
kursændring til styrbord havde vi
vind og bølger i ryggen på vej til Rågeø. Vores ”seniorracere” Bo og Kjeld surfede flere
gange. Bo og jeg var lige ude at besøge den sydligste mølle i en havvindmøllepark.
Frokosten indtaget på Rågeø, hvor vi fandt lidt læ, mens vi spejde efter solen i skyernes
huller.
Så blæste vi til Fejø, hvor vi landede lige vest for færgelejet og Bo´s dag blev reddet. For i
det samme kom campingpladsens ejer nemlig ned på stranden og han kunne fortælle, at han
havde en kiosk. Som han da gerne ville åbne for vores skyld. Så fik vi vores is og de kostede
kun 10 kr. stykket.
På vej til Fejø lurede jeg lidt på vind og bølger. Jeg skulle nemlig forlade gruppen og ro til
Kragenæs for at blive hentet af Kirsten, der kom med færgen fra Femø. Vinden var jævn til
stiv og det ville blive en tur med bølgerne lige på tværs.
Jeg var rigtig glad for, at Aase og Kjeld tilbød at følge mig over og vi kom over uden
dramatik og de kom vel tilbage til Fejø, hvor gruppen overnattede.
Søndag var det et flot vejr og resten af gruppen kunne i ro og mag ro til Kragenæs.
Jeg fik også 4 fine dage på vandet. For om søndagen var Kirsten og jeg til 60 års fødselsdag,
der blev holdt på turbåden ”Friheden”, der sejler fra Næstved Havn til Karrebæksminde.
Nu glæder jeg mig bare til Kroatien.
Hilmer Ringer
Side 13
Medlemsmøde onsdag 13. august 2014 i Vordingborg Ro- og Kajak Klub
33 medlemmer deltog.
Jesper bød velkommen
Bo Cervin:
Ro-seddel:
Rosedlen er god, fungerer godt, men der er kommet en ligegyldighed over hvad der skrives
på som destination. Den er ikke kun lavet for at tælle kilometer men også for vores
sikkerhed, hvor skal der ledes hvis du ikke er kommet hjem? Husk at rette tidspunktet så det
passer med hvornår du forventer at være hjemme. I destinationer kan du tilføje flere steder fx
Ore fyr, Masnedø og Blegen. Man skal ikke ro længere end det man har skrevet på. Bo
oplever også rosedlerne ikke afsluttes, selvom computeren fungerer. Det drejer sig om
sikkerhed og tryghed. Der hænger en telefonliste på tavlen ved computeren, den er ikke
ajourført nu, måske står ”den savnedes tlf.nr der, eller man kan søge medlemmet under
administrationsmenuen og find telefon nr. eller find nr. på KRAK.
Husk at låse:
Der er en aftale om klubben aflåses når man forlader klubben, men Bo har ofte oplevet at
huset er tomt og ulåst, krogen er ikke sat på. Der er stjålet rogrej og private sager tidligere.
Hvis der ikke er låst dækker forsikringen ikke. Der er meget liv foran klubhuset og på broen,
så mange kan se om der låses eller ej. Det er vores alle ansvar når man er sidste mand, at
porte og døre er låst og lyset er slukket. Når der er trafik i klubben låses der ikke, eks. roaften
og om formiddagen, hvor der er mange på vandet og det kan ses på rosedlen at medlemmer
er ved er at være hjemme. Klubben må ikke efterlades uaflåst. Der er medlemmer med nøgler
der ikke ved, at 2 af portene i bådhallen låses med krog og den tredje låses op og i med
nøglebrikken. Porten med nøglebrikslåsen er svær at lukke så den låser, et par håndtag og en
skinne vil hjælpe, eller en dør i porten. FORLAD KLUBBEN AFLÅST. Det er en meget
god ide med en dør i porten og den arbejder bestyrelsen videre på.
Kaj Ågaard:
Kaj er medlem af ”Nordhavnens bestyrelse”. Morgenroerne har ønsket en ny bro i mange
år, baglænsroerne har ønsket baner i mange år, men intet er sket. Kommunen er stolt af
kommunens lange kyststrækning. Kaj har været med til 3 møder hvor der talt meget om pris
for at få både op og om vanddybde. 17.11 afholdes visionsmøde i Nordhavnens bestyrelse
hvor alle visioner er velkomne, vi vil gerne have en multibro og at der laves nogle robaner.
Det er ikke noget der sker på nogle måneder eller år, men ideerne skal udvikles for det bliver
til noget. Hvad er det præcist vi ønsker og så skal der skal søges midler. Robanerne kan også
bruges af svømmere, multibroen kan benyttes af mange. Til januar er der fyldt op med
kommunale midler og der skal der søges midler. Der er brug for nogen der ved noget om
robaner hvordan de ser ud, hvordan de laves, og mange vil have glæde af banerne. Jesper har
tænkt at multibroen er dobbelt så lang som den nuværende, med en parallel bro 50 m lang, i
rummet mellem broerne kan der spilles vandpolo, kajak polo, svømmes, laves
redningsøvelser, vinterbades og meget andet. Indenfor broen vil der være et lavvandet
område hvor det er ideelt til badeområde for småbørn - lidt væk fra broen hvor bådene skal i
og op af vandet. Og der er mange flere ideer. Kaproningsbanen er ikke dyr, bliver nok 500 m
og 2-3 baner til at starte med.
Hvis der tænkes handicap med i multibroen, fx trappe, lift til både m.m. kan der søges
særlige puljepenge. Fra 17.11 skal vi have 2 udvalg med 4-5 medlemmer til at komme videre
med ekspertise. Jan Jørgensen og Tina Vestergaard melder sig, og der vil være åbent ugen ud
Side 14
for de der vil være i disse udvalg. Der vil være 2 møder inden 17.11. HVEM HAR LYST
TIL AT VÆRE MED? Efterfølgende har Magrethe Blytt og Bent Hummelmose meldt sig
Kjeld Jørgensen:
Shelterpladsen ligger i Kalvehave. Den ligger ved familiecenter Kalvehave og vi har
partnerskab med centret. Der er lavet en bro og taget på huset er næsten færdigt. Der skal
laves muldtoilet og trætaget på huset skal færdiggøres. Pladsen har været brugt flere gange,
og kan bruges til mange forskellige formål. Der er drikkevand, der kan hentes i et aflåst skur.
Der skal laves brændeskur, der skal laves opslag med informationer og andet. Det har ikke
kostet klubben noget, der er søgt og bevilliget penge. Tanken er også at man kan tage hele
familien med derud bruge bålpladsen og shelterne.
Roklubbens Venner kan tilbyde transport af kajakker så man kun skal ro den ene vej eller
kan ro fra et andet udgangspunkt, kontakt Asger Løvskjold, som vil finde en chauffør. Signe
vil hjælpe med at søge penge til et muldtoilet. Der er i øjeblikket en person i
samfundstjeneste 30 timer ugen, Kjeld er ansvarlig med hjælp af Bo og Tim.
Arrangementer i efteråret:
Kajak Trimløbet afholdes søndag 24. august møde i klubben kl. 10 rostart kl. 11. Vivi er
koordinator, der mangler hjælpende hænder. Bo Bensby sender en liste ud med opgaver og
alle må meget gerne give hjælp, meld til hos Vivi hvis du kan give et par timer den dag. Det
kunne måske være sjovt for dig at deltage; 25 km til Petersværk eller 14 km ud til Farøbroen.
Det koster 50 kr. og der er præmier. Se mere på opslag i klubben eller på hjemmesiden, hvor
du også kan tilmelde dig, eller gøre det på selve dagen.
Måneskinstur er onsdag 10. september. Bo Cervin vil arrangere det. Man plejer at drikke
kaffe først og når det bliver tusmørke ro man ud med rød lygte på agterdækket, det er både
for kajakker og robåde. Se nærmere på hjemmesiden.
Tur de Mølleåen: Lørdag den 4. oktober. Start i klubben med morgenmad, derefter pakkes
kajakker og der lånes inriggere i Lyngby herre Roklub, der står mere på hjemmeside og på
opslag. Gratis.
Jesper:
Ombygning i kælderen:
Stativet er til pagajer, klude og spande, overtrækkene skal hen og hænge hvor kludene er nu.
Så vil der blive plads 12 kajakker flere og svømmevestene vil blive flyttet så de er nemmere
at komme til. Der vil laves en udendørs vandhane med spulehoved så man aktivt skal trykke
for at vandet løber. Der skal kunne lukkes for vandet indvendigt (om vinteren eller hvis det
bliver misbrugt).
Vær sød ikke at stille bukkene foran portene så alle kan komme ind og ud, og vis hensyn
med kajakvognene så andre kan komme forbi, især onsdag aften hvor der er mange roere er
det er god ide at sætte kajakvognene på græsset.
Handicap kaproning:
Der er lavet et Excel ark hvor som kan regne det hele ud. Det eneste man skal som tidstager
er at skrive folk ind som ikke før har deltaget. Hvor efter man vælger den fane i den
pågældende uge der roes i, og så skriver den forventede løbs tid. Så skriver den selv
afgangstiderne og man skal bare notere hjemkomst tiderne. På den måde ser man nemt hvem
der er dagens vinder.
Er der 7 deltagere den ene uge kæmpes der om 7 point for 1. pladsen 6 point for 2. pladsen
osv.
Side 15
er der 25 deltagere en uge så kæmpes der om 25 point for 1. pladsen og 24 point for 2.
pladsen.
Tidstageren får dagens middelpoint. Det vil sige
en dag med 25 roere får personen 12 point.
Det starter onsdag om en uge. Distance er 4 km.
Afgang 1. roer 18.30
Til stander strygning tælles pointene sammen, og
der kåres en vinder. Hvis mønstret vises at
tidstageren kan vinde ved gentagende gange at
være tidstager, udgår denne gode med middel
point.
Facebook gruppe:
Der er 2 grupper: 1 der er en syntes godt om
gruppe og en lukket gruppe, den lukkede gruppe
lukkes til standerstrygning så der kun er syntes
godt om siden.
Asger:
Der er et login på ro-sedlen, men hvordan
kommer man ind. Den første rubrik hedder
”medlems nr.”, indtast f.eks. 194523 som er et
fuldt medlems nr. rubrik nr. 2 hedder
”Adgangskode” indtast igen fuldt medlems nr.
194523. hvis ikke du allerede har ændret din egen
kode.
På den måde kan du nu se dine oplysninger og
statestikker hjemme fra din egen computer. Du
kan rette oplysninger og se hvem der er ude og ro.
www.vrk.roseddel.dk
Vivi:
Efterlysning af en kontaktperson, der vil være
kontakt til personer der skal på kajakkurser, sørge
for at få fyldt holdene op, akt. det administrative
da ro-instruktørerne har rigeligt lave m.m
Efterfølgende har Kjeld Jørgensen tilbudt sin
hjælp
Jesper:
Bestyrelsen arbejder på at referaterne vil være
tilgængelige på hjemmesiden. Ligeledes vil
blanketter fx vinterroning også snart kunne hentes
på hjemmesiden så man selv kan printe det ud
hjemme.
Referenten.
Side 16