Masser af bil for pengene

Transcription

Masser af bil for pengene
18/8/2014
Ekstra Bladet - Masser af bil for pengene
Persondata politik
12. aug 2014
Masser af bil for pengene
Faceliftet Suzuki Swift giver af udstyr for dine grunker - og der er gode rabatter at hente på
den. Men træerne vokser ikke ind i himlen ...
Af: Anders Berner
Suzuki Swift i den faceliftede udgave ser fræk ud og giver masser af udstyr for pengene.
Fotos: Anders Berner
Hvad vil du helst have: masser af udstyr eller en topmoderne bil? Går du efter mængden af klassisk udstyr som aircon,
elruder og alufælge har den faceliftede Suzuki Swift her på billederne en klar fordel i forhold til mere beskedent udstyrede
konkurrenter som VW Polo og Ford Fiesta. Til gengæld er Swift ikke det bedste valg, hvis du køre langt og komfortabelt.
En interessant model netop nu er en kampagnemodel, som Suzuki kalder Exclusive og som blandt andet har nøglefri
betjening, bluetooth-opkobling, klimaanlæg, 16 tommer alufælge, fartpilot og en masse andet udstyr for en pris på 155.000 kr.
Det er billigt, men måske kan det blive endnu billigere:
Gode rabatter
Konkrete tilbud hentet ind via sitet autooffer.dk, viser, at der i gennemsnit gives 12 procent rabat på en ny Swift svarende til
knap 19.000 kr. på en Swift til omkring 160.000 kr. Eksemplerne fra autooffer er konkrete tilbud givet til kunder via sitet.
Nummer ét i Danmark
Men hvad er Swiften for en størrelse? Suzuki Swift først og fremmest en rigtig danskerbil - eller har i hvert fald været det
gennem mange år. I de glade 0’ere gjorde den sammen med de øvrige Suzukier det japanske mærke til et af de største
mærker herhjemme med en rekord i 2005, hvor den privatejede importør solgte hele 15.300 biler og var nummer ét på det
danske marked.
God mekanik
Swift var ikke storsællerten, men den var populær i starten af nullerne. Og dengang var der gode grunde til det. De japanske
bilmærker havde fordel af en lav yen-kurs, og Suzukien rullede på forkanten af den japanske bølge i Danmark, hvor udstyr,
lav pris og velfungerende teknik gjorde udslaget for mange danskere.
Ny model i 2010
En ny Swift dukkede op i 2010, og det var tydeligt, at Suzuki frygtede at give slip på den succes, som forgængere havde
været. Man skulle nemlig være importør eller Swift-ejer for at se forskel på den nye og den gamle model. Det samme gjorde
sig gældende i måden bilen kørte på. Suzuki slog på at bilen var lille, letkørt og underholdende, hvilket da også stemte i nogen
grad. Men helt ny var den alligevel.
Facelift
Ingen dele fra forgængeren blev genbrugt, og alene forbruget faldt med 20 procent. Netop forbruget er den store forbedring i
den faceliftede udgave af Swift, som blev introduceret på det danske marked lige før sommerferien og som jeg nu har haft
lejlighed til at køre en uges tid - og generelt oplevede jeg en bil, som kørte temmelig langt på literen. I praksis klarer bilen 1518 km på literen i dagligdags trafik. Det er i hvert fald min vurdering efter at have kørt omkring nogle hundrede km i bilen.
Beskedent facelift
Foruden en ny motor betyder faceliftet en mild styling af fronten og en delvis fornyelse af kabinen. Også priserne er blevet
skarpere, idet indgangsmodellen i Swift-programmet nu er 10.000 kr. lavere, således at den nu står i 110.000 kr. i stedet for
120.000 kr. for den allerbilligste model. I dén får du tre døre, syv airbags, centrallås og lovbefalet gearskifteindikator og
http://ekstrabladet.dk/biler/bil_anmeldelser/article4962241.ece
1/3
18/8/2014
Ekstra Bladet - Masser af bil for pengene
dæktryksovervågning.
God plads på lidt plads
Swift er en forholdsvis lille bil - den er 10-15 cm kortere end konkurrenterne, men det går mere ud over bagagerummet end
kabinepladsen, som faktisk er ret ok. Et meget stort bagudvendt barnesæde går ret smertefrit ind på bagsædet og levner ret
god plads i forreste passagersæde.
Uden turbo
Motoren trækker ok uden at overvælde - de fleste konkurrenter benytter turbo- og set i det lys virker Swiften sløv. Til gengæld
er forbruget fint - også når du går lidt til stålet - det kan man ikke sige om biler med turbo.
Sjov?
Suzuki kalder selv Swiften for Danmarks sjoveste bil - og selvom det er sagt med et glimt i øjet - sætter Suzuki forventningerne
til bilens dynamiske køreevner - altså om den er sportslig - ret højt. Og sjov som en Mini eller en Ford Fiesta - det er Swift
ikke. Kørestilen er langt hen ad vejen gennemsnitlig, styretøjet er ret hurtigt, men bløde dæksider og bøsninger sluger
oplevelsen af at være forenet med bilen. Det opvejes til en vis grad at det høje støjniveau og den upoleret
gear/koblingsfunktion i gear, som puster lidt liv i oplevelsen af at køre et stykke mekanik - i modsætning til f.eks. en Kia Rio,
som er klinisk støvsuget for mekanik-følelse.
Konklusion: Swift er stadig et friskt pust i klassen, og går du op i at få fælge og lækkert udstyr kommer du rigtig langt for
160.000 kr. Der er dog en del biler, som virker mere modne, komfortable og rummer bedre.
Et alternativ til Swift Exclusive til 155.000 kr. kunne være: Ford Fiesta Ecoboost til 145.000 kr. Den er markant dårligere
udstyret, men er kører langt mere voksent end Swiften - motoren er også federe.
Ford Fiesta er 10 cm længere og mere velkørende end Suzuki Swift. Har du 165.000 kr. kan du få en 1,0 ecoboost med 100 hk med aircondition
og læderrat
Om den nye motor
DUALJET betyder to dyser'. I stedet for én indsprøjtningsdyse pr. cylinder er der nu to. De forstøver benzinen finere, men også
hurtigere, hvilket giver en bedre forbrænding. Samtidig sendes brændstoffet ind i et forbrændingskammer, der er gjort mindre, og
det muliggør en højere kompression. For at sænke temperaturen under den højere kompression benyttes bl.a. oliekøling af
stemplerne og et vandkølet regenerations-system, der nedkøler den recirkulerede udstødningsgas.
Dualjet-motor
4-cylindret, 16 ventiler, DOHC, kædetræk, dobbelt VVT, stop/start system og dobbelte dyser
1,2 benzin med 90 hk (-4 hk)
http://ekstrabladet.dk/biler/bil_anmeldelser/article4962241.ece
2/3
18/8/2014
Ekstra Bladet - Masser af bil for pengene
Kompressionsforhold: 12:1 ( nu: 11:1)
Moment: 120 Nm/4.400 omdr. (+2 Nm)
0-100 km/t på 12,3 sekunder (uændret)
Topfart: 165 km/t (spøjst nok også uændret)
12. august 2014 kl. 22:08
Samfund | 10 min. siden
Kæmpede for sin ret: Nu får Helle sin hjælper
112 | 10 timer siden
TV: Betjent svines på gaden: - Respekten for politiet er i frit fald
Premier League | 23 min. siden
Redknapp jagter tre QPR-indkøb
112 | 13 timer siden
Far og søn død efter trafikulykke
Hent flere
Like Thomas M. Larsen, Benjamin Bjørn Larsen and 4,654
others like this.
Følg Ekstra Bladet Biler på facebook
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen
Follow @pom aEB
9,767 follow ers
Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard
Kontakt Ekstra Bladet
Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76
Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik
http://ekstrabladet.dk/biler/bil_anmeldelser/article4962241.ece
3/3