Udviklingen i Spørring

Udviklingen i Spørring sogn fra
slutningen af 1700 tallet
Af Henning Christiansen
Undervisning
14
I slutningen af 1700 tallet foregik
undervisningen efter en fundats af 4.
februar 1742. Ifølge folketællingen i
1787 var skoleholderen en bonde og
at bygge en skole på adressen Gammel
Landevej 42. Bygningen er bevaret
- men den nordlige ende blev nedrevet
for at skabe vejadgang til Højgårdsparken. I 1801 oprettes et skoleholderembede og en del af lønnen til degnen
blev råderet over en marklod med
matrikel nr. 1A, Risvangsvej 1.
Spørrings ældste skole fra 1796. I dag beboelse på Gl. Landevej 42 - de yderste fag er nedrevet for at skabe
vejadgang til Højgårdsparken.
husmand Thomas Pedersen, som med
”temmelig færdighed har kunnet bruge
en pen”. Forholdene var ringe, og det
står om fæstehuset, hvor undervisningen foregik, at ”der er så lavt til loftet,
at det drypper af dunst og væde”.
I 1796 besluttede godsejer A.J. Secher
Gammel Landevej 42 var skole helt
frem til 1890, hvor forhuset til Gammel Landevej 31 opførtes. I 1928
kom bagbygningen til og forhuset
indrettedes til at rumme bolig for både
førstelærer og en lærerinde. I 1943
byggedes gymnastiksal, sløjdlokale samt
skolekøkken, og Spørring Skole fun-
15
Udskiftningskort fra 1794.
gerede i denne form frem til indvielsen
af Bakkegårdsskolen i 1968, de sidste
år i samdrift med Grundfør Skole, der
var den anden af Grundfør - Spørring kommunes skoler. Førstelærerne
prægede med deres lange virke byen
og børnene. Fra ca. 1887 og frem til
1918 var Jens Henrik Jensen førstelærer, hvorefter Ejnar Thisted tog over
indtil 1955. De sidste 10 år frem til
samlæsning med elever fra Grundfør
varetog Egon Heilberg embedet som
førstelærer.
Befolkningen i Spørring og
landbrugets udvikling
En folketælling fra 1787 viser, at Spørring sogn havde 177 indbyggere, fordelt på 36 ejendomme, alle beliggende
i landsbyen. Det meste af Spørring
sogn ejedes af godsejer Ancher Jørgen Secher til Kjærbygård ved Kasted.
Ifølge Viborg Landsthings Skøde- og
Panteprotokol den 24. februar 1769
bliver der tilskødet ca. 90 td. Hartkorn
fra Spørring Sogn, hvilket svarer til at
Secher ejer 80% af Sognet.
Ejsvad Mølle beliggende mellem Spørring og Mejlby.
Folketællingslisten viser tydeligt, at der
er tale om fæstebønder. Teksten bonde
og gaardbeboer benyttes ved 17 lokaliteter, og desuden er der et bondehus,
skoleholder og 18 huse/husmænd.
Det var en periode med megen uro
og nød, og der nævnes flere fattige og
en enkelt nationalsoldat. Blandt husmændene er der en enkel håndværker,
nemlig smeden, og der er en kroholder.
Udskiftningskortet fra 1794 viser gårdenes og husenes placering i landsbyen,
og det ses at markerne er udskiftet i
stjerneform omkring byen.
Der var folketælling igen i 1801, og
denne tælling er næsten identisk med
den fra 1787, dog nævnes der nu 6
landsoldater. Men en ny tid er på vej
for bønderne, der nu har mulighed for
at frikøbe gårdene og blive selvejere,
hvilket giver mulighed for udvikling.
16
Halvtreds år senere - i 1850 - er der 66
familier boende på 54 ejendomme, og
indbyggertallet er steget til 325. Fordelingen af ejendomme er: 28 gårde,
10 husmandsbrug, 14 huse samt en kro
og en skole. Udviklingen har medført,
at der nu både er smed, tømrer, snedker og sadelmager. I 1867 opføres en
vandmølle ved Nibæk, umiddelbart før
bækken løber ud i Spørring Å, hvortil
omegnens bønder kørte kornet til formaling. Til Vandmøllen hørte en hollandsk vindmølle, som 1893 flyttedes
hertil fra Malling. Denne mølle, som
blev kaldt Ejsvad mølle, lå dog i Mejlby
Sogn, umiddelbart nord for vandmøllen hvor vejen mod Mejlby og Hårup
skilles. Navnet Ejsvad stammer fra passagen over Spørring å, som sikkert har
været ”Anderses vadested”.
Møllerierne blev nedlagt i slutningen af
1930’erne og derefter fjernet. VandBogenhøj Mejeri fotograferet i 1950’erne.
møllen er nu beboelse med adresse Risvangsvej 4, og der er genetableret en
mølledam. I den sydligste del af sognet
stod Spørring vindmølle, som har givet
navn til Spørring Møllegård, Randersvej 569 og til Spørring Møllevej.
I sidste halvdel af 1800 tallet blev
mange gårde udflyttet, og en brand i
1872, hvor 6 gårde og 2 huse brændte, forstærkede udflytningen.
Der var en vældig produktionsstigning
i landbruget sidst i 1800 tallet, som
blandt andet må ses som en følge af
selveje samt forbedrede transportmuligheder. En omlægning fra kornafgrøder til animalske produkter gav basis
for oprettelse af andelsmejerier over
hele landet, og i Spørring oprettedes
Bogenhøj mejeri i 1893 på andelsbasis, men det blev bortforpagtet frem til
1907, hvor man ansatte en mejeribestyrer og herefter drev det som et egentligt andelsmejeri.
Bogenhøj blev ombygget og moderniseret i 1928 og man havde en halv snes
år tidligere erhvervet Gl. Landevej 26
som mejeribestyrerbolig. I 1931 var der
77 leverandører med 590 køer, heraf
tre med over 20 køer og 24 med 4 køer
og derunder. Bogenhøj mejeri fik også
betydning for bylivet som badeanstalt.
I 1908 blev der bygget badeværelse,
og byens folk kunne for 20 øre komme
i karbad og for 10 øre i brusebad - så
renligheden fik gode dage. Brødrene
Pedersen, Skødstrup, overtog mejeriet
i 1954, og det blev nedlagt i 1966.
Herefter blev det vulkaniseringsfabrik i
en periode, og i 1988 blev bygningerne
indrettet til beboelse med 6 ejerlejligheder efter i flere år at have stået tomt.
Landsbyens Gårde
Af de oprindelige gårde i landsbyen er
der kun 2 tilbage med jordtilliggende,
og det er Kirkegård og Bonnesminde,
som ligger nord for kirken. Stuehusene
til en del af de udflyttede gårde er i dag
i brug som almindelig beboelse.
Matrikel nr. 1, som er skolelodden,
og 2-18, der er de oprindelige gårde
i landsbyen, kan alle genfindes i nutidens Spørring og har hver for sig deres
historie.
1. Den gamle skole fra 1796
Er bevaret på adressen Gammel Landevej 42. De yderste fag mod nord er
dog nedrevet for at give plads til Højgårdsparkens adgangsvej. Skolelodden,
hvis udbytte var en del af degnens løn,
er frastykket og beliggende på Risvangsvej 1 umiddelbart øst for Ejsvad bro.
2. Ballegård
Er udflyttet i 1858 til Randersvej 587.
Gården lå tæt ved kirken og var anneksgård til præstegården i Grundfør, og
det var her præsten staldede op, når der
var kirketjeneste. Det gamle stuehus er
bevaret på Østervang 2.
3. Bredagergård
Er udflyttet i 1872 efter brand. Gården
var beliggende på Gammel Landevej
31, hvor Spørring Skole blev bygget
i 1890. Denne skole blev udbygget i
1928 med nye skolestuer og i 1943
med gymnastiksal, skolekøkken og
sløjdlokale, og disse bygninger er i dag
en del af Spørring Børnehus.
4. Bonnesminde
Er bevaret på Østervang 3. Stuehuset
er opført i 1852.
5. Skovgård
Er udflyttet i 1868 til Sognevejen 4.
Det gamle stuehus på Gammel Landevej 20 er bevaret.
6. Spørring Ågård
Er efter brand i 1872 udflyttet til
Randersvej 591. Det gamle stuehus på
Gammel Landevej 19 er bevaret.
7. Åbrogård
Er efter brand i 1872 udflyttet til Doktorbakken 1. På brandtomten opførtes
en købmandsgård, der på et tidspunkt
var egnens største. Forretningen eksisterede helt frem til 1985 og var i perioden
fra 1974 kombineret bageri og købmandsforretning, idet bageriet som lå
på den modsatte side af gaden, Gammel
Landevej 32, blev indrettet i lagerbygningen til købmandsforretningen på
Gammel Landevej 29. Bygningerne er i
dag en del af Spørring Børnehus.
8. Spørringgård
Er ikke udflyttet. Stuehuset fra 1863
er i dag beboelse på Gammel Landevej
48. Udbygningerne blev nedrevet i
17
3
9
12
7
6
18
10 4
1
13
17
8
14
5
2
16
15
18
11
21
23
Landsbyens gårde med matrikelnumre
1990 for at give plads til andelsboligforeningen Spørringgård.
9. Ladegård
Er efter brand i 1872 udflyttet til
Røvedvej 1. Den gamle Gård var
beliggende på Spørring Kirkevej 1, og
Ladegårdsbakken er udstykket og navngivet efter den.
10. Kirkegård
Er bevaret på Spørring Kirkevej 5.
Stuehuset er fra 1850, mens avlsbygningerne er opført i 1872 efter brand.
En af disse bygninger rummer i dag
”Den Thailandske butique”.
11. Toftgård
Udflyttet i 1840 til Sognevejen 3. Det
gamle stuehus er bevaret på Højgårdsparken 12A.
12. Nikolinedal
Er udflyttet i 1854 til Østervang 17. Den
gamle gård lå overfor Østervang 4, og
der er udstykket 10 parceller fra gården.
13. Spørring Østergård
Er udflyttet sidst i 1800-tallet til Risvangsvej 2. Bygningerne blev nedrevet
i 1984 og arealet hvorpå de lå kaldes
i daglig tale for Lunden. Den gamle
gård lå overfor Østervang 6.
14. Kirstinelund
Er udflyttet i 1898 til Mosegårdsvangen 36. Den gamle gård lå på
Østervang 10, og der er udstykket 11
parceller fra gården.
15. Østergård
Er udflyttet i 1872 til Mosegårdsvangen 34. Den gamle gård lå på
Østervang 8, og en del af jorden
indgår i udstykningsarealet med Mosegårdsparken og Hjulby Hegn.
16. Spørring Mosegård
Er udflyttet i 1867 til Mosegårdsvangen 32. Det gamle stuehus er bevaret
på Elmebakken 5, og en del af jorden
indgår i udstykningsarealet med Mosegårdsparken og Hjulby Hegn. Gården
har givet navn til både Mosegårdsvangen og Mosegårdsparken.
17. Unavngivet
Er fortsat beliggende på Østervang 6
og har som den eneste af de 17 gårde
ikke noget navn. Stuehuset er fra 1910
og avlsbygningerne fra 1941. En del af
jorden indgår i udstykningsarealet med
Mosegårdsparken, og resten blev mageskiftet med Højgård der afgav jord til
Højgårdsparken (den sydlige del).
husmandsbrugene i landsbyen. Udflytning og nybyggeri foregik i takt med
jordforbedringer. Der var på et tidspunkt over 60 gårde og husmandsbrug
i Spørring sogn. Efterfølgende vises
nogle eksempler.
19. Bjergager
Navnet Bjergager kan udledes af beliggenheden som ”marken på bakken”, og
det var derud i den sydvestlige del af sognet byhyrden i hine tider drev kvæget på
græs. Området blev bebygget med flere
husmandsbrug og gården Bjergagergård,
hvor biogasanlægget nu ligger.
20. Resengård
Er opført i 1858 som sognets største
gård, og den eneste der blev betegnet
som proprietærgård. Gården har givet
navn til Resengårdvej, der er forbindelsesvejen mellem Hæstvej i syd og
Sognevejen i nord. Vejen udgør skel
mellem Grundfør og Spørring sogne.
21. Elmegård
Gården er opført på kroens jordtilliggende med tilkøb af jord fra et husmandsbrug. Beliggenheden er syd for
mosen, Gammel Landevej 95, og den
danner nu rammerne for minkfarmen.
18. Højgård
Er udflyttet i 1904 til Gammel Landevej 94. Den gamle gård lå på Elmebakken 3, og den har givet navn til Højgårdsparken, hvor de sydligste parceller
er udstykket fra Højgård.
23. Andersminde
Er udflyttet i 1854 til Kærhusevej 5.
Det var et husmandsbrug, som lå mellem matr. nr. 12 og 13 på Østervang,
og der blev yderligere tillagt jord fra to
husmandsbrug, som lå på den sydlige
side af Bogenhøjvej.
Jordforbedringer gav mulighed
for udvidelse mod syd
36. Unavngivet
Er efter brand i 1872 udflyttet til Gammel Landevej 97. Det nedbrændte
husmandsbrug lå på Gammel Landevej
40 (hjørnet af Gammel Landevej og
Den sydligste del af Spørring henlå
som overdrev, mose, kær og hede, der
i stor udstrækning hørte til gårdene og
19
Højgårdsparken). Der blev yderligere
tillagt jord fra et andet husmandsbrug.
Håndværk og handel
20
Spørrings rolle som trafikknudepunkt i
ældre tid medførte, at byen fik relativt
mange håndværkere og handlende – ligesom udflytning af gårdene fik betydning.
I flere af de gamle bygninger rykkede
der således håndværkere ind. Det er kun
enkelte af de gamle huse i Spørring, som
ikke har været benyttet til håndværk eller
handel, og der var en livskraftig Spørring
og Omegns Håndværkerforening.
Primus motor for håndværkerforeningen gennem mange år var skræddermester A. Baltsersen, der havde værksted
i loftetagen af sin ejendom på Gammel
Landevej 40 og beskæftigede 5 svende.
I 1897 blev der indrettet telefoncentral
i en del af underetagen, og der var ved
starten 10 abonnenter tilsluttet. Skræddermesteren stod også i spidsen for op-
rettelse af et bibliotek, som i 1921 blev
overdraget fra håndværkerforeningen
til et selvejende bibliotek på betingelse
af, at foreningen altid havde flertal i
bestyrelsen.
Afholdsforeningen stod bag byggeri
af Spørring Afholdshotel
Der var stor aktivitet på og ved kroen,
men øl og spiritus var ikke lige velset af
alle, og på initiativ af daværende ejer af
Skovgård, som i øvrigt skænkede grunden, blev der i 1913 opført et afholdshotel på andelsbasis. Der var hestestald
bag afholdshotellet og port ud herfra
til Gammel Landevej. I den nordlige
ende af bygningen var der posthus,
hvor det i dag er skænkestue.
Den lokale sparekasse holdt til i et af
lokalerne på hotellet, og Andelsbanken
startede i Spørring i 1952 ved overtagelse af Sparekassen. I 1960 blev der
indrettet egne lokaler til Andelsbanken,
hvor der før var port, og her residerede
Spørring afholdshotel blev opført i 1913.
banken, indtil en helt ny
bygning blev taget i brug
på adressen Gammel Landevej 15. Placeringen er ved
Spørring å, der hvor vadestedet var, indtil broen over
åen blev bygget. Banken er
nu en selvstændig Nordea
afdeling med et betydeligt
opland.
Afholdshotellet har skiftet
navn til Spørring Hotel,
og har siden 1966 været i
privat eje til hotel- og restaurationsvirksomhed. Hotellet benyttes blandt
andet til fester og større arrangementer
i byen.
Hovedvej 10 blev ført vest om
Spørring
Luftfoto ophængt på bagvæggen i Nordeas afdeling
på Gl. Landevej fra 1930’erne.
Vejforløbet gennem Spørring gav
mange problemer og i takt med den
stigende bilisme, og de mange færdselsuheld gav anledning til vejforlægnin-
21
Luftfoto ophængt på bagvæggen i Nordeas afdeling
på Gl. Landevej fra 1970’erne.
gen, så Randersvej kom til at ligge vest
for byen. Arbejdet blev udført under 2.
verdenskrig, og en almindelig betragtning er, at de tyske tropper drog mod
nord ad den gamle landevej og tilbage mod syd ad
den nye.
Vejforlægningen af Randersvej (hovedvej 10)
havde betydning for
opførelsen af nye virksomheder, og som den
første opførtes i 1947
et karetmagerværksted,
det vi i dag kender som
Spørring Karrosserifabrik. Fire år senere blev
mekanikerværkstedet,
som havde haft til huse ved den gamle
diligencestald, flyttet ud som nabo til
karetmagerværkstedet, nu som Essostation. Senere opstod der yderligere et
mekanikerværksted som Shell-station
og længere mod syd en BP-station med
tankanlæg på begge sider af Randersvej.
Alle 4 tankanlæg er nu nedlagte.
Spørring Brugsforening
bliver stiftet
22
Spørring havde i ca. 100 år flere købmandsforretninger. Der var blandt andet Jens Jensen Filt, som havde opført
en forretning på Gammel Landevej
46, hvor den nuværende Dagli’Brugsen
er beliggende. Denne forretning var i
konkurrence med den store købmandsforretning på Gammel Landevej 29,
og i 1929 blev den købt af de lokale
bønder for 29.000 kr. og de stiftede
på en generalforsamling den 17. juni
1929 Spørring Brugsforening. Ifølge
flere udsagn skyldtes dette, at bønderne
mente, at de 2 købmænds priser var for
høje. Men en anden forklaring går på, at
det var misundelse blandt bønderne og
snobberi i byens selskabelige forening
”Adelsklubben”, der fik bønderne til at
handle. Efter sigende fraveg den store
købmand nemlig den faste tradition
med at invitere de lokale bønder til festog nytårsfyrværkeri og inviterede kun de
højest rangerende i byen.
I 1960’erne kom der gang
i boligbyggeriet
I begyndelsen af 1960’erne blev der
på privat basis foretaget nogle udstykninger - for det var ikke kutyme, at
Grundfør - Spørring kommune opkøbte jord og foretog udstykninger. Ejeren
af Kirstinelund udstykkede den sydlige
del af Østervang (nr. 12 til 30), og fra
Nikolinedal udstykkedes den nordlige
del (nr. 5 til 25).
Kommunen havde brug for 2 grunde
til opførelse af lærerboliger og købte
den del af ”Gartnerjorden”, der i dag
udgør Gammel Landevej 57 og 59.
Resten af ”Gartnerjorden blev købt af
brugsuddeler Nørgård, der lod arealet
planere, så der kunne udstykkes 7 parceller, nemlig Gammel Landevej 61 til
73. Bakken, der blev planeret, udgjorde
den østlige side af ”Gråbakke”.
Midt i 1960’erne købte og udstykkede kommunen Ladegårdsbakken, og
i 1967 på det sidste møde i Grundfør
- Spørring sogneråd godkendtes planen
for Højgårdsparken. I de 2 nye parcelhuskvarterer blev der sammen med
udstykningerne på Østervang opført i
alt 100 nye huse, hvilket betød at der i
perioden fra midt i 1960’erne til 1975
stort set skete en fordobling af husstandene i Spørring by.
Op gennem 1980’erne skete der kun
få ændringer på boligområdet, men i
1989 vedtog Århus Byråd lokalplan
347 for landsbyen Spørring. I denne
plan indgik også resten af den jord fra
gården beliggende på Østervang 6,
som Grundfør - Spørring kommune
måtte erhverve for at kunne mageskifte
sig til den sydlige del af Højgårdsparken. Lokalplanen blev udarbejdet i et
meget aktivt samarbejde med Spørring
Borgerforening, og med den fremsynede plan var rammerne lagt for de næste
års byudvikling i Spørring.