denne artikel fra Helsingør Dagblad
Transcription
denne artikel fra Helsingør Dagblad
10 HelsingørDagblad Fredag den 4. juli 2014 ” LOKALT Jo flere øjne, der kan være med til at udpege lomme-, trick- og butikstyve i forretningsmiljøet inden de når at slå til, des bedre. Erik Ankersø, vicepolitiinspektør Det skal være - endnu - tryggere at handle her i Helsingør Bycenter. Snart vil panserbasserne med jævne mellemrum dukke op mellem forretningerne. Panserbasserne rykker ind i Bycenteret Et præventivt partnerskab skal sikre kunder og handlende mod lomme- og butikstyve i Helsingør Bycenter. Det er ellers ikke, fordi indkøbscenteret er specielt plaget af tyverier… Af Niels Berg Foto: Torben Sørensen HELSINGØR: Fremover vil de handlende og kunderne i Helsingør Bycenter oftere støde på en gående patrulje fra Nordsjællands Politi end tilfældet har været før. Den lokale ordensmagt har nemlig indgået en samarbejdsaftale med centerets vagtselskab Securitas, Bycenterledelsen og Føtex om at øge fokus på suspekte elementer i centeret. Aftalen lægger sig i direkte forlængelse af de øvrige partnerskaber, som Nordsjællands Politi på det seneste har indgået med for eksempel taxa, kommuner og almindelige borgere i kraft af SMS-kæden »Tryk Politi«, og politiets bidrag til samarbejdet bliver altså en øget Slotsarkaderne, og det fik en positiv effekt allerede efter et par måneder, supplerer Pia Lyngaard. tilstedeværelse, lidt a la de tidligere »panserbasser«, i Bycenteret. Flere øjne - Jo flere øjne, der kan være med til at udpege lomme-, trick- og butikstyve i forretningsmiljøet inden de når at slå til, des bedre, siger vicepolitiinspektør Erik Ankersø, som er stationsleder på politigården i Helsingør. De involverede parter kommer i meget højere grad end tidligere til at bistå hinanden i bestræbelserne på at komme kriminelle i forkøbet. Sammen med butiksdetektiver og centerets vagtselskab, som til stadighed har uniformeret personel udstationeret i centeret, og politiets øgede synlighed vil det styrke kampen mod kriminelle, vurderer partnerne. Så trygt som muligt - Ikke fordi Helsingør Bycenter er specielt plaget af tyve. Det ligger rent faktisk i den lave ende af skalaen, hvis vi sammenligner med centre af Assistant branch manager Michael Kaae fra Securitas (tv), centerchef Pia Lynggard fra Helsingør Bycenter, politiassistent Eric Kattrup (stående) og vicepolitiinspektør Erik Ankersø fra Nordsjællands Politi ved underskrivningen af partnerskabsaftalen i går. samme størrelse andre steder i landet. Men meningen er også at fastholde det lave niveau og på sigt få det endnu længere ned, så risikoen for, at handlende og kunder kommer ud for ubehagelige oplevelser bliver så lav som overhovedet muligt, siger centerchef Pia Lynggaard og Michael Kaae fra Securitas samstemmende. - Men vi har indgået et lignende partnerskab med politiet i Hillerød omkring Nysgerrige blikke i kasselinjen Partnerskabet skal føre til, at såvel kunder, personalet i forretningerne og det øvrige vagtpersonel i centeret får bedre mulighed for at alarmere hinanden og politiet, så der kan handles hurtigt, hvis der skulle dukke mistænkelige personer op i centeret. - Hvis kasseekspedienten for eksempel bemærker, hvordan to personer anbringer sig tæt op ad en kunde ved kassen, mens han eller hun taster sin pinkode ind på Dankorttermialen, så skal den pågældende alene på mistanken let og diskret kunne kontakte en af partnerne i samarbejdet, så der kan træffes forholdsregler inden det går galt, forklarer Pia Lynggaard. Det nye partnerskab skal evalueres en gang årligt, nærmere betegnet i juni måned.