POLITIETS HEMMELIGE
Transcription
POLITIETS HEMMELIGE
POLITIETS HEMMELIGE REGISTRERINGER Afdeling D Artikelserie fra Land og Folk, foråret 1947 og folketingsdebatten 5. marts 1947. INDHOLDSFORTEGNELSE: ****************************************************************************** Land og Folks artikelserie, februar-marts Pol itiets virke før og under besættel sen Diverse foto's fra Folketingets Brevveksling vedrørende arrestationen Folketingets Andreas med Hermansson, behandling Hansens politimestre behandling SKP (nu venstrepartiet) af Aksel Larsen af spørgsmål redegørelse og generalstabens 19lH 5.11.1942 fra Robert Mikkelsen af international og Arne Sørensen kommunisme til efterretningssektion, 1936 FAMILEBEGR.AVELSE EN DER. FANDT STED En af vore gode kammerater, begravelse gården en fætter, aktive NØrreheden som var politibetjent afdeling plandt Ifrim Jensen, mødte ved en familie- - hvor Christian standsbevægelsens Dinesen og Deres virksomhed i deres kamp mod mod- folk. Det var på et sent tidspunkt ud til at "man" måtte skifte godkendte Madsen, andet var beskæftiget. gik ud på at hjælpe besættelsesmagten i den på politi- registreringerne af besættelsen spor. Dermed (1944), det så ikke sagt, at han og andet djævelskab, der udgik fra denne politiafdeling. Han tilbØd sulterede at skaffe papirer i at partiet her. Personligt Thing hentede gemt.Men mulighed personer gennemgået, på politigården. Dette blev D tilflyde rapporter, i en ekstra der blev kopi eller for afskrift. I BØrge Houmanns pragtfulde bog "Kommunist kommer han ind på en side af historien, i dette bind. Han skrev herom: 224 og Børge så man vidste hvad man havde lod også diverse i denne afdeling Dette re- til at hjælpe det sig om, at Ifrim Jensen kommunistkartoteket med at gøre. Fætteren udfærdiget lod mobilisere drejede selvfølgelig fra denne afdeling. under besættelsen" sQrtLbliver behandlet de afleveret til Den Parlamentariske Kommission af Martin Niel· sen, som trods alt, hvad der var hændt ham i besættelsens år, sta· dig bevarede en naragtig tillid til det, der kaldes )}dansk demokra· ti«. Demokratiske mælketænder voksede hastigt ud igen den· gang. De mange papirer skulle have fungeret som anklagemate· riale mod politiet og dokumenteret dets alt for store nidkærhed, når det gjaldt at indfange kommunistisker. Nu forsvandt de i kommissionens dokumentdynger. Senere dannede de vel grund· lag for politiets nye hemmelige arkiver med oplysninger til brug for eIA. Min egen mappe blev ikke ofret på demokratiets alter. Den havde jeg taget fra, og derfor er det muligt at fortælle lidt om jag· ten på mig og overfrakken, som gen af'ipejles i politiets rappor· ter. Det sprog, der anvendes, er omstændeligt og ofte vanskeligt forståeligt, men sådan udtrykker politifolk sig. For overskuelighe. dens skyld er der forkortet her og der, men alle afgørende passa· ~r er citeret or~ret .. ~-----'--------"... Man kan godt forstå, at BØrge Houmann hjem og fik oplysning om materialets er noget uretfærdigt, hans Men var tilhænger skulle op i debatten og at det skulle afleveres videre forløb. Men det angreb på Martin godt være, at Martin Nielsen let politisk blev vred, da han kom Nielsen. Det kan af, at materia- om besættelsestidens til den parlamentariske forhold, kommission. det var han jo ikke ene om. Det var efter en beslutning i partiledelsen og i folketingsgruppen. vel være enige med Børge Houmann dem få kopi af materialet. af sagsakterne Ved en skærpet i opgøret om, at man skulle have ladet situation. i fotokopi, situation forstås, efter besættelsestidens forræriske handlinger, nogle er optrykt det videre heri. handlingsforløb mere eller mindre som samarbejdspolitikerne hvor samarbejdspolitikerne den Der foreligger lands- stod for, men som ikke kunne trænge igennem i den parlamentariske mission, må men at man selv havde beholdt ægte vare til brug i en'skærpet enkelte Men eftertiden frifandt sig selv. kom- 3 feb%U&1" og marts 1947 offeJltlisgjorde Land.0& Folk er ai'tikel ... serie PI , artikler, cler øJlhallile4e det politiske politi. kampmoG. :t "et koJlll'lUl1JJtiåepari. Efter en kampagae1 offeatlighedeJl ....ndt modpo11:t::1.iDspektør Glnd, chefen tor tet hemmeli&epolit:l.ø af4eliJlg, reøu1tatede i, .t Laad og Folk brlllite materialet tUof:tent1lPede ... ori •• terin&. Artikel 1: POLIfIE~S HEMMELIGE POLITSIØ KARTOTEK KOJAMER FOR DAGEN Land og Folk, dm 21. februar 1947 De komJ!l'Wlistiake tolketingØllæJldIlar1:1 n liieløen og Røbert Mikkel.m eTerdrager materialet .kal ~rø.&e politietø tU åØl kommi •• loll, der optrsten uader besættelaeA. I af'fsren omkriag ... t ianske politil1 regi8t:reriJlg at ... ske stats" borgere. lOTlige poli ti.ke Tirkøomhedfør 0& uder higen. er deJ:'JlU .ket &et opsigtnmkkende, at en emfattende dl. af 4et politiske politis l arkl~r og kartoteker, ter uaderbesætte~.n prden, er kommetfor c1fØles ly.8o ... Dette ..... to~an c bl« ..t fra Politifre.mi!ZO at Cl •• "cl.lael.e ud•• n"t CennemRitzaus :Bureau i all' af ... kommmisti8ke tolketinc.mæad Jlartia Nielsen 0& Robert J41kkelaeneg 10mhar følgende ortJ.y.a.: -Uader besættelsen t~eraete •••• ,•••• aedl.maer af motstandabe,",gelsen. tra l'olitigårun dele af det politi.ka tel'iaJ.., heraader ....slt1'i1'ter fra le af politiet p.litia uki"'YDlaførte politi8ke kar-. tot.ker. ne plgæ14ende40kumenterbleT øpbeT&rettor e:rter beSllttelsens ophør It t~eae somgrwuUag for en UJlå.ersøgelsea:t, i hTilket omfaag ten "Virksomhed,politiets Jlaterialet ~ort er tornylia politiske afdeling udØTede,Tarlovlig. OTergivet os t og Ti har etter a.t have os bek.nit med det Tæsentlige af, hvad let indeholder, fundet 4et retten at oTergiTe det til kommissionaeiette 4ea i samr!. l1ed.den parlamentariske særlige lU'ldersøgelsesåomstol, hvis 0leaTe det bl.a. er at undersøge politiets forhold uader besættelsen. Dokumenterneer i dag oTergiTet den parlamentariske kommissions repræsentant Teduniersøgels •• 4omstolen, hr. fhv. justitsminister N. Bu.oh Jenseno KøbenhaVJl,den 2•• f ••rua:r 1947 Martin !tie~.en (D) Robert lWtkelseJl (MF)ft. 7 - ~""";":-.-.--.,;.:~ e1"'. :Jor at ~- ot'f •• 'bllche&en hjælp af' stikkere, aTinc1klip, •• ret dauke 1, et li1J.e a"blik et omtaq Aet llan8k. politi og i hTor stort ".pio 4 ---' energi aed hvilke. !genn... en årrekke Ted tele:roJtatlytniDi;er oC breToensur har stats'boraereø lovli&e politi8ke vir~.oJllhedJ Til Lud eg i'olk i tae og i de kOJUleadedage briage en række artikler 1Jl4ehold.e.4. dekuaeatariak. eplysl'lilager tra og autentUke gengivelser at dR pølitiue politis arkiTer. (ae side 5) HVADPOLI!IE!S HEMØLlGE POLIUm .AIm:ITERIliDEHOLDf. sno ...Tar .. nutt På !huae Jacobaeu hellUlUtl!cepoliti ikke JIU11gt at irtYe Ticeiupektør Olud til sqaanleg Det sya.. iJIod os. BJ. aer det 1lC til, at hr. E1mq1dst 'beordre ham til Hgsmll. heller LØD OG:fOLK, .~ pe11t18k orgaat Jlatstøtnste i der repmsu.terer at hovedstaden. H8kylder cheten for Xe"'enhavas optagelse.politi part1, for pl ~tt har l;yat til usanUæ:rtig at have fart offeatli&heden V1.s .p.rgflllUå~ somang!r ha1uI embedaførelse, bag J.;rset og ".nne embedlllllUld iJltet .... r på ·t:1.1 tale. H81 tacer puaiTt med f01'A!lDutlaerae. I aandh•• en .&rOk s1tuaiil OReJ har ]l" serae for at m..4 taler uøandhed Muretssag eller ikke. Ti acter at læcge beTiaeme pA bordet for;, at hr. Glut taler ua&Jl4hed., eg det n1 ske i .enne og negle fø1gea48 artikler • • ed 41aae ngter ham, .... ker at 'Yi ikke ale •• pl hr, er den politUJul, ramJUtll og dea. rep~aent .. ter -' ikke, 'Y1l der atter ø1.c Glu4ø person. De'\ Ti gennem. hø J.lepræsenterer. DenJle ånd uar,yddea at'pølitieta ledela •• Ske~ 4et 1cunAe op8t1 en 8ituatio.,1 i hvilken poli.tået rettigheder, øg tet 4anske '.møk:ratiake .amtUlli Til haTe et polit:11torps, _ "et ikke han stole forerlD", pl borgernes gruae.0T88ikrede på. lied. artiklerae 8igter Ti uriaod ikke på den menige poli tims.ad 1. mkkeme, aelT omter er menle .... po11tifolk, der har ladet sig misbruge uader krigen. Men det er ikke det &tgøreJlde. .1t&aJ.leUeer det, at de elementer 1. peli t1.ets ledelse, ter har vist sig .t 'Yæreupåli.delige forsTinier. Den almiDielige poli timaJLd ordrer, parerer og det kan i visse aituatioaer bebre~dea ham, meD .... svaret lIå placeres øTerst oppe 1 ledel.eB. Det er dem, der gaT ordrerae , 4er må væk. Hår Ti nu 0"el1g alene til billede tager bla4et fra mua4ea, v:U vi ikke holde os kartotekerne. Ti Til giTe ott'entligheilea et dokumentarisk at den.åni, og llår Ti gør det, i hTilken politiet arbe~dede UDder besættelsen, så er det forå.i, denne bd ~sværre leTer stadig og triT•• , ikke li ot 1NI& Po11tigårdens erA faoader, • _.~ •• ._~ '~. men overalt retsvæsen • ~ _ i dm8k • ~o. ~-~. / I 5 Ikke eet t men to kommunist-kartoteker H~ Glud har benægtet, at politiet førte et kartotek OTer kommunisternes lovlige virksomhed. Dm ne benægtelse er usani- færdige Politiet førte ikke aet, men hele to kommunist-kartoteker. Bet ene førtes af Københavns opdagelseøpolitis afdeling D. Allerede fra.først i tyverne har tierværet foretaget form: ellige noteringer a.:f' denne art, men først fra omkring 1928 begyndte man s~stematiBk og ved hjælp af stikkere af den laveste klasse at føre et register. Initiativtageren til dette arbejde er ~hune Jacobsen. Da fhune Jacobsen blev rigspolitichef førtehan arbejdet videre i landsmålestoko Der indrettedes - ligeledes på hans initiativ _ et såkaldt sikkerhedspoliti under pigspolitichefen og dette, der tysk stil betegnedes "Sipo", førte sit eget landsomfattende kartotek. i Aksel Larsens kartotekskort Den 25. august 1941 gav daværende justitsLlinister Thune Jacobsen skriftlig ordre til ~ at folltetingsmand .AkselLarsen skuJ.le interneres. Vi mene~~ at dette skændselsdokument bør kendes i vide kredse. Det lyder såJaieø: (illustreret) wJustitsministeriet Brev nro 15219 Jour.n. 3 K 1941 nro 1550 Københav.a.,åen.250 august 1941. I medfør af § 2 i Lov nr. 349 af 22. august 1941 om Forbud mod kommunistiske form inge.r og mod kommunistisk· virksomhed bestemmes det herved, at folketingsmand Aksel Larsen, født den 5. august 1897 i Brendekilde, hvis adfærd har givet særlig grund til at antage D at han vil deltage i kommunistisk virksomhed eller agitation, således at det skønnes nødvendigt af hensyn til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter, at han tages i fOTVaring, indtil videre vil være at tage i forvaring Ted politiets foranstaltningø E, Thune Jacobsen. / Herfelt." Den Herfel t, der har medunderskrwet ner~gsresolutioner, denne som alle andre inter- var kontorchef i ~ustitBministeriet. En meget fin herr'e, der for sin villighed under besættelsen er blevet belønnet med stillingen som kommissarius for beslaglagt tysk og japansk formue, en stilling, åer lønnes med et svimlende honorar. 'i I 6 Når en interneringsbeål.utning blev truffet, skete det efter indstilling af statsadvåkaten for særlige anliggender og på grundlag af en notits, der indhentedes fra afdeliBg D. Dersom der om åen pågældende forelå "apo"kort, bleTdettes oplysningerliiledes me&delt i en særlig notits. Om Aksel Larsen har afdeling D atgiTet følgenie notits: "Folketingsmand Aksel Larsen (:Erendekilde 5/8 97). er registreret fra 1925 og til dato i afd. Ds kartotek over kommunistero Han er fra 1929 til 1941 reg. utallige gange fork01ll.virksomhed Han er formand for Danmarks kommunistiske Parti. Han er formand for D.KoP.s centralkomite og eksekutiTkomite, og han har gel'mem flere år Tæret valgt Bom kom. mecUem af folketinget. Siden 1941 har han. enividere været ansvaJ:iig redaktør for det komo useblad "Ugens Ekko", og han er åen egentlige ansvarlige øverste leder inden for dansk kommunismeo Kebenhavns opdagelsespoliti, &fd. L, åen 18. ~uli 1941.fl Også om hans kort fra. "Sipo" foreligger der en no tits: "Eftersøgte Aksel Larsen, lba: født den.5> august 1897 i Brendekilde ses anført i sikkerhedspolitiets kartotek som følger: December 1939. Arbe~derbladet: 19/12 39 ydet et bidra~ på kr. 25 til bladets fortsatte drift o gram 2/1 1940. Er under telefltakontrol i medfør af skrivelse af 2/8 19340 Folketingsmand valgt af' det kommunistiske parti. I tiden fra 1939 til 12/6 41 jæT1lJ.igtaler Ted aff. komm. møder, ligesom han i samme tidsrum har været forfatter til adskillige kronikker i Arbejderbladet. otto Hemi ksen kriminalbetjent." Hvad det er for en telegramkontrol t Aksel Larsen har været under- kastet, er vi ikke i stand til at oplyseo Alfred Jensens kort. Alfred Jensens interneringsbes..utning er a:.f samme dato og af samme indhold som Aksel Larsens, os for hans vedkommende lyder den tilsvarende notits fra afdeling D således: "Alfred Peter Jensen, født den 70 juli 1903 i Århus, er kendt i afdeling Dl s kartotek over kommunister som følger: 1934 og 1935 reb. flere gange for kommunistisk virksomhed. 1936 reg o 6 gange for kommo virk8Ømhedo 1937 reg. 9 gange for komm. virksomhed. 7 1938, 1939, 1940 og 1941 reg. for komm" virksomhed. 1937 valgtes han til medlem af folketinget som komm. repræsentant (Århus nordkreds og Bkjo14elevkredsen). Hm er me4alem af oentralkomiteen og eksekutivkomiteen. ft Notitsen fra "Sipo" er af 80 juli 1941 og ser således ud: l~otits Eftersøgte Alfred Peter Jensen, født åen 7. juli 1903 i Alhus, .. ses anført i sikkerhedspolitiets kartotek Bom følger: December 1939: Arbejderbladet: Bidrag på kro 50 til bladets fortsatte1i!trh irifto ]'olketingsmand i det kommunit>;'tiske partio 2/12 39 Rpto lrhus: Redaktør af "Århus EkkotI, politisk (koIl'JI!1unis-, tisk) ugeblad fOl'Århus og omegn. Modtog 2/12 39 fra MoskTa en postpakke indeholdende 15 bøger (Lenins værker på tysk). Januar 19400 falerved et komm. møde t afholåt i liDetnye forsam- lingshus" i Odense. Februar 1940. !faler ved et kOlrilllo '99de i Vejen, hvor der blev indsamle t til Finland. 1/4 4;l o l:Lyt.Odense: Under iu'i.vatmedlem.smøde i Odense den 25/3 40 udtalt, at s~fremt parti Ob blad ville blive forbudt, måtte partiet i tide sikre iets politiske apparat og tilintetgøre pjecer o.lign. som partiet muligt kUnne blive forbudt p~. Dog måtte eventuelle dokumenter gemmes væk, sådan, at de ikke kunne komme i politiets hænder eller til offentlighea€L. 23/10 40. Arbejde~ bladet: Taler ved otf. protestmøda i Weinoldo ~ørreport 23, mod tvangsarbe~Qep sammen med støberiarbejder Arne Ler7/12 4o~ Arbejderbladet: Kronik:"Angreb på tariffer ~3 understøt- tmlt;ler." 10/12 40, Arbejderbladet: Kronik: "Omkring kOliilllunevalgene". 30/1 41: Arbejderbladet: Taler Ted D.K.Pa møde i Arbejderforeningens lokaler, Nørrevoldgade 920 31/3 41. Rpt. Si-po: TaJ.er ved cff. komm. møde i Brandholmkroen i Rødovre. den 29/3 x41. 4/5 41. A.rbejderbladet: Kronik: Te_le holdt ved møde i K.B.Rellen elell 1/5 41. København den a. juli 1941 otto Eenriksen kriminalbetjento" .; / 8 6. Andre kartotekskort. Vi ligger inde med afdel~g ~notitser og "Si-po~notitser i snesevis. Vi kan af pladshensyn ikke aftrykke den ål le , men skal dog bringe nogle smagsprøver på det, lim hr. GluG.kalder ''verserende sager". På Harry Valdemar Keil Jensens kort hedder det bl.a. : "1937, den 28/11. afholdtes kommunistisk demonstration og møde for hjalp til 1lDe røde i den spanske borgerkrig". Talere ved dette møde Var ingeniør Eske Sørensen, formand Georg Hegner, folketingsmand Aksel Larsen samt den hjemvendte danske frivl.llige fra borgerkrigen, ovennævnte Jensen" 1938, den 20/1 afholdt S.U. V. mø.e i :Borups høj skole, Blandt talerne var ovennævnte Jensen. 1938, oktober, blev han .mat som sekretær og daglig leder af Sovjetunionens Venners Kontor .. 1939, .~ 9/1 ..S.U.V. afLoldt "e~ 30/12 38 aktivmøde på kontoret Frederiksborggade nr. 42, hvor OTennævnte Jen SEn aflagde beretning og oplyste, at foreningen nu havde 3200 medlemmer og deraf 2800 bosiddende i :mnmllbåmi Storkøbenhavn. Rm omtalte endvidere fremgangen for bladem.e "Sovjet i .agf!og "N3rtLand". Af /1 'I I skeretær Johannes Marius Pouldrns kort bringer Ti ~01gende: 1935, talerved D.K6P.s majfest i ~rederikshavn 1935, komm" kandidat til folketingsvalget i Odense 1936: Ansat som se1retær i D.. K.Pø 1936: DELtager i landsindsa.:~lingentil Arbej der_ladet ·. " 1938 Dirigent på E.KoPos aktivmøde 1938: Delegeret til landspartikonferencen ·1939. . Komm. folketingskandidat i Odense " i Vejle-kredsen • •• 19400 Reb, for at naTe afroldt komm. møder Om Holger Vivike er følgende verserende sager &1ført: " 1935. MedunderEk ri vel' af opråb lh Arbej derbladet i anledning af D.KoPos vatgkampagne til folketingsTalgeto 1936.1'3 OG939 deltager i landsindsamlingen og D.K.P.s valgfoni. til Arbe~derbladet 9 1939. Komm. kandidat i Maribo til folketingsvalget og Nakskov kredsen. Til ciato redaktør 1941 af det komm. fagblad sømænd samt leder af D.~oPGs o •• t1Kempa.l!lsett~ for søfartsafdeling. o 1941. Taler ved DoK.Pos majmøde i Nykøbing So • Jereel1- i.'UldolfIfrim Jensen 1932. Været med. til opklæbning 19360 Eidragsyaer L kommunistiske ved Arbejderblaaets landsindsam1ing. til køb af ny rotationspresse% 1937. Bidragyder plakatr. til Arbejder- bladet. Poul hjalmar Ohristense~o 1938. Deltager i landsindsam1ingen til Arbejderbladet 1939. Deltager i landsindsam1ing~ til Arbejderbladet 1939. Komm. kan~dat til folketingsvalget i Skelskør-kredseu. KAN GLUD FOP..:BLIV"EI SD{ SlJ:ILLDW? Disse tilfældigt at offentlighenen valgte eksempler må ~re tilstrækkelige ka:i danne sig et billede til~ af kanotekskortenes indb.;)lo.~ Kortene lignerhinanden til trivialitet. Det, der er registreret, rende sager", politiets legale er ikke i eet eneste tilfælde som hr. Glud påstår, ganske ulovlige politiske Kartoteket '~erBe- w.en udelukkend.e re sul tatet af snagen i lovlydige borgeres fuldkommen virksomhed. bærer ikke vidnesbyrd om nogen anden forbrydelse end politiets:> på, grundlag påstå, af den dokumentation vi hermed hs.r bragt at vi har ført fuldt bevis for, at politiet besættelsen politisk på ulovlig vis her reGistreret parti. Medlemmer, en politichef har vildledt forbliver p tør vi i mange år før og udspioneret og vi har godtgjort, ta1.erueandhed, når han påstår Kå~ p et lovligt at viceinspektør det modsatte" om hvem de~ st~r fast, ?t han på usandfærdig offentligheden Glud i et anliggende, vis som det forelig0ende i sin stilling? lir, Elmquist skal være en meget moralsk at give svaret på, om hr. Glud fyldestgør mindstekrav, der med rimelighed her:r-e,Det står nu til ham seiv de beskedne kan stilles moralske til en vicepolitiinspektøro 8. 1O Land og Folk, fredag den 210 februar 1947 Leder: POLITIETS ARKIVER Igen artikler og indlæg her i bladet de sidste par uger er det blevet oply*t, at det danske politi i en ~kke !r før og også un.er besættelsen har ført et omhyggeligt kartotek med - såvel sande som urigtige - oplysninger overikke blot danske kommunisters lovlige virksomhed, mEn også ogertusinder af andre dæ ske statsborgeres deltagelse i l~vlig politisk arbejde. I nogle tågede udtalelser til pressen har vicepolitiinspektør Glud aels benægtet og dels bagatelliseret de fremkomne oplysninger. Folketingsmand Martin Nielsen har i den anledning direkte beskyldt hro Glud :ih r at taleusandhed, og trods denne alvorlige bemyldning mod en le... dende politimand og trods direkte opfordring her i bladet til hr. Glud om gennem en retssag at rense sig for denne beEkyldning, harhan intet foretaget sig i den retning og heller ikke hans høje foresatte, justits. ministerenm har beordret ham iertil. Derimod har samme justitsminister lovet af lade foretage en undersøgelse af hele sagen - men det er allerede et stykke tid siden, og endnu er der intet om resultatet af en sådan undersøgelse. offentligt fremkommet Derimod har de kommunistiske folketingsmænd Martin Nielsen og Robert Mikkelsen som omtalt andetsteds i bladet i g!r til den af den parlamentariske kommission nedsatte særlige undersøgelsesdomstol, der bl.ao skal undersøge politiets forhold under besættelsen, overgiTet de arkiver og politiske kartoteker, som under besættelsen blev fjernet xi fra Politigarden og som fornylig var kommet mænds besiddelse. i de pågældende folketingew Gennem dette omfangsrige materiale, som vi andetsteds i bladet i dag og i de følgende dage vil bringe uddrag af, fremgår det klart og tydeligt, at det danske politi savel før som under besættelsen i en uhyggelig gennemført grad har udspioneret tusinder og atter tusinder af danske statsborgeres lovlige politiske virksomhed og ~dsamlet og registreret oplysninger, som ikke alene blev benyttet af det dcnske politi, men også i høj grad kom det tyske politi til nytte i dets kamp nod den danske f:rihedsbevægelse. jl 9. tåli (li or Folk. l[~rda( den 22. BEg Poli tie;"ordenfaoader, 11 februar 1947. 2" Al'L:OLDTTIL TYSKEBlill rapport - illustration Ved hjælp af stikkere, Dagmarhus Larsen telefonaflytning, brevcensur jage6e det danske politi kommunisternes i over et -ar under besættelsen. fangede man Aksel Larsen, ses i faksemile meldinr; - rapporten. , hvori det meddeles, arresteret Aksel Larsen politiets hemmelige kartoteker, hvilke Då ham. DA D,AjJSK POLITI PA1~GBDE AKSEL LARSEE nFiduse~" MiXL ~an var meget lemfældiG most kun h~r anholdt 1943 udfoldet autentiske noder politiet side forsøgt dokumenter ~ dem, som marl ligefrem de storste faldt over. har i hele perioden anstrenpelser forskellige der er eftersøGt g<3lder alle aJ.1.dre kommunister t indtil for at efterspore enkeltheder til at tD, at kOll~unister og at man n~r- pf., den 29. aUjust OG internere dette punkt, fra eftersøgningen energisk af Aksel af politiet. der sø(.. te at unddrage Det SamL~e siG anholdelse o af pårørende. En af o~enetoder , dsr anvendtes var observa.tion af fors ..~ellige ti. l Aksel Larsen. Vi ta,;er rapporten Juilsyneladende ik;~e hjemmGo Vi tOG derefter bopæl, lllenhun var hen til forretningen, hun kom klo 10,300 Kl. 19,05 lorlod hilllforretningen Ob oyklede hvor ~UXl opholdt 5i~ til kl. 230 Villae~ Skavagervej lo indehaves ~ Hansen, p:'i- for el"ktilfJ321di~'d",,;;: O-Dservationen påbe.::.:yndt~ i dag ldo 8 på fru Kastofts sen Bahnson skaJ. blandt man~;3. Det er ikke Vi fre::!. drager denne sag son et eksempel alene Aksel Larsen, rørende fra tog i anvendelse at få be:lD lkningen i eftersøgningen ikke. politiet vi i da; fre~dra3e Observ~tioncr sejrs- TIL TYSKEP.NEl kommunister. :F'orat der il~ke skaJ. være nogen misforstaelse Larsen" 1942 fra Dae.,rnarhus. har fra politiets Det passer Aksel at det danske politi har vi gennea i j agten politiets fra ham til tyskerne. - og overført Inde i bladet pi side 5 belyser første~and, den S. novenber Endelig og ovenfor Ob fiuuser direktør fo den 903.1892 i KøbenhavL, til S~ovagervej Jørgen Christian hvortil nr. lo, Frell~ der er kendt i afd. DoS 12 ~o. kartotek under sag S II 536 E. Der er i denne sag vet21agt notits af 1.12034 fra overbetjent T~.Andersen, Jyllandsgade 770 Fredericia, der omtalernævnte BaJ. nson Hansen som ti.lhænger af kommunismen, og det menes, at Bahnøon Hansen kunne assistere ved at holde en eller anden kommunist SkjuJ.tD Den omhandlede notits blevafsivet i anledning af eftersøgningen af Bala Kuhn. ~il villaen Skovagervej lo kom klo 20,55 en dameo som ligeledes opholdt siG til klo 23. Fru Kastoft og deZlomtaJ.te dame fulgtes derefter fra Skovaeorvej kl. ~3 og kørte til StatholderTej nr. 5, hvor 4e begge gik op. Da fm Kastof't endnu ikke kl. 2 varkomm.et ud fra ejenCbmmen, blev observationen afbrudt. En skraldebøtte ransages Kontinueret den 1907.410 Observationen påbegyndtE i dag klo 7,.30 på statholdervej, hvor fru. Kastofts cykle endnu stod i gårdeno Under observationen bemærkede vi, S; fru.Kastoft og den dame, han var kørt fra Skovagervej sammen med, kOJilud på aJ.tanen til lejligheden, Statholdervej nro 5, 4tv.o Denne lejlighed indehaves ifølge folkeregistret af massøge , frko Karen ~eisen, fo ~.4.16 i Haslev. Hun er ikke kendt i afd. Do Fru Kastoft forlod derefter denne lejlighed kl. 9 og kørte direkte til sin popæl? hvor hun opholdt sig til kl. 11,45. Derefter kørte hun til forretningeno Det Ekal bemærkes, at vi under vort ophold ved forretningen undersgte skraldebøtterne, for eventuelt at finde breve9 observationen vedrørendeo Der fandtes dog intet af interesse, men vi så noget efter, at ekspeditricen i fru Kasto:fts forretning tømte forretningens papirkurv i en l. skraldebøtterneo Vi undersøgte derefter, hvad der var lagt i skraldebøtterne, og fandt en iturevet kuvert og en del iturevne stykker af et brev. Kuverten var stilet til fru Kastoft og afsnedt fra NyVorg den 1607041. Afsender på brevet er: Else Lund, adr. Erik Lund, Skårup. De iturevne stykker af brevet kunne sættes sammen, og indholdet læses således: "Ring ikke oftere - dt er for fanigto Giv Langsøe beskeden med tilbage !t Kuverten og brev et vedlægges osv. •• osv. Der er som man ser, ikke tale OID, De to snilde detektiver, der snedes at politiet taler let på opgaven. har skygget fru.Kastoft og under- søgt hen.des skraldespande, har f",et resultat af dagens møje. De har fundet ud af, S; hun har besøgt Bål.nson Hansen og overnattet hos frk. Tei.sen, og grans.,.:.ningen af sk'1'1tXarn1tassen harbragt dem navnet Langsøo / i 13 110 or Telefona:f'lytnin. ror' effektivt ~ visse tilfælde Skønt iet m,Y, ou a~ jagte benyttede krænkelse af br2vhemmelighec.sn. at l-::unnoopklare ti'1c i1j(hlg få retskendelser fo~ 1941 ilcke drojsae i ko~unister 00 I hundrea.8r 1::a1 ... pol! tiet at de må beslaglægge siG o~ at finde internere m8.llganske ulovligt forbrydelser, aem forbrydere, bidsler aOB for donner Artllu±' Ånderser.. - der for sin har virksormed. den bsrYGteo.e byretsbeørmet .meci en ud- ir DelJ.2~. okto'ocr 1941 indfandt havoe fundet den LanGsøe, i skraldebøttel! her s~ videre var o optræne frL~ Kastoft, er tjer~ice afgivet art til til er hejst at antage, s~ndsynligt5 eller h::r fru afsiGe at at udlevere t..Y.:selLC:-.rsen at meddelelser, af åkscl Elin vec postforsendelser Jytte af enhver LC:...1'1[!;S0 :~iclsel1, boende tO[; J...rthu:· jl..ndcrsel:~ikke i betractr.:.ingx to kendelser, post- og teletramvosenet tilbageholde de under De: ene lyder således: i tiden indtil o~ Ce!L1'1ell Københavns politi adr8sseI~ s antages til eller Anton Nielsen eller at være best~nte Bl=-;'~Jytte Den anden kend.else 8.1r ud p& fcir;en6.e: 7lKøbenh<:i.vns politi 31\:al til at ~:.flytte rGts~øde Hansens post Det er naturligvis ferte ogs~ retten til politi uist3nkelibt, for pakker, ~ der m:1.tt c eller d0n lo februar fre. A~dst ligeledes skullE" udleveres til hidrzre :; fra Lancs,:;; l!iels8.'.:. !)o i tide ... ~ indtil samtaler fi~ deh lofebruar I:o'r.'leg6.rdsvej 40, Or::J.rut sendte vore rettede Sa.IDn8 der L&rsen kan b~ive teletS'ra.rnr:l-e.toe and 'e forsendelssr I Kastofts at frk",Lal [:sø er i 1..1reve,.,. :JæDr try".icsagar, 'Defoj et O;'";l, .Anton LielsEl.!. , holme6,"l,rdr've~ 40 1837 eller Ordrup .;;:ennarapport nDet pålægges kontorchef Kastoft. TI I henbld 1942 incl. opdagerne der ikKe v[sre tvivl .i.contorchcf i:ielsen 1:..1 Grund til det sa.mmel:ontorchef, at Arthur Langsø :rIielsen. "dus~ 111ed. fru turde DruK under eftersøgningen telefon seJ!l.J)1e st::; e. o straks fader genne.::: 0.e.:!- 1.:.oskontorchef inntallerede SOL mec. Blir.!. Jytte SO.::l mellemled. melle"" eft:rl~"ste hvorfor til 110S mulige h.::.rL en politirapport, i det papir, var h1.tL foranstående G~; det .;iver sta.'1.e. ti:J_ at idontisk at Læ1gS,7 Of.; hendes fortrolighed, det løsest l'::rankel- i rapporten: ~Under henvisni1:i.s til at fr,;;:. rlb f"reclagde der omtales Elld"Jidere havde m~ konstateret, ~et hedder OE pol i tikom.missær Andst si.8: J..nders8l:. i b;rJ:'et"Gcns 8" c,rdclin.; dGr Cil;: ucl på, at på o~ om telefonaflytnin~er regning, udstrækning. n23Vllelse som. landso.o.lDL1ex' f'orlukke de døre afs&.gt keno.elscr se ~' brevhemmeligheQe~ men tysk sa.mro.efrEmgengsmå,de i stor og c:.tter hundred.e-r af ti.li~ld() breve 0[:: til Kenualso 0(; at hans 1942 være telefo n Or-irup fer, 18:;7." at Eahnson tiUefo n aflytteso f Ih. Teisen e~ nat havde ! 120 14 huset fru Kastoft, og hr. Anet havde da heller ikke mindste vanskelighed 'Ted 1':'], dette "grundlagfl breve skulle kontm lleres a:f Iii; :å kendelse for, a t og$. fr. Teisens politiet og hendes telefoner afitjttes. Efterhånden belagde politiet således alle de mennesker, åer havde den mindste forbindelse med Åksel La2'sen ~ed post- og telefonkendelser. Vi her disse dokumenter llggende for os. De taler deres tydelige sprog om da..1'lsk politis Ot~ denske Cbll1st:, les dybe moralske for:falJ., og de vidner lige så tydeligt om det danske politis iTeJ:'for at være tyskerne tilps.:oo Poli.tiets samarbejde .med tyskerne. At ier bestod det hjerteligste samarbejde mellem det danske politi og tyskerne om., Æ fange kommunister og da ikke mindst Aksel Larsen, er vel almindelig kendt. Det blev ef'terhånden for det danske politi et prestigespø~gømå1 ~ anholde de ledende kommunister. liel~re end at miste de tyske voldsmænds bevågenhed, ville man opbyde cet yderste for at fange og indespærre kommuni.sternee Om Åksel Larsen blev der jævnlig givet fiduser fra tysk side. Føekso foreligger et sålydende brev frs. det tysKe riges befuldmægtigede: "Bevollmlehtigte ues deuschen Reiehee. Der beauftragte f«r Fragen der inneren Verwaktung. Kopenhagen An den Itausanwall DagmarguB, 20. okt" 41. fttr besondere Angelegm haiten, Herm Oberstaats- anwal t Poul Kj alke ø 1'ta.eh einem hier aufgetauehtm. Ger!eht soll in Hedehusene bei Roskilde eine kommunistisehe ~entrale existieren, Dort soll aueh Aksel Larsen ab und zu anzutreffen sein" leh bitte die Angelegæheit naehprttfEn zu lassen und mir das Ermittlungsergebnis zu gegebener Zeit Kennitniss ZU beben,,· lIre Kjalke lyder naturligvis stI'{Jkøfin herres stemme, og der bliver iværksat pompøse politiaktioner i Hedehusene. OD den daglige og hjertelige :forbindelse med tyskerne taler en lille blyantsnotits sit tydelige sprogø "Ove Johansen fra fass :Bureau S;(al vide, hvor Aksel Larsen bor (fidus fra. DagmaJ:'hus)". Mm aner det hyggelige forhold mellem ,olitig~rden og Dagmarhus med kordiale telefonsamtaler og udveksling af kollegiale fiduser" , l! ,I -.I., ..~-'--. 15 stikkere i aktivitet. SelY!.lgelig anvendte politiet også stik~e og ~givere i jagten på kommunisterne. Vi skal som eksempel aRføre ordlyden af to notitser fra Aksel Lar.ene sag: ''.Notits. Fra vor meddeler som han ikke "W" ,er "er i tag blevet har erfaret, li; dag skal færdes i BlågårdsgadekTarteret, middag. Has meddeleløe gik yderligere mørkt fuldskæg samt et kunstigt eftersøgte hvor han også skal spise han men kUnne ~ Meddelelsen falder oplysninger om eftersø~te ikke selv se·GAksel uddybesine oplysninger i trå.d med tidligere tildels sig af en anden dame på sin arbqj dsplads. "W" ikke meddeler til ~r over højre øje. et det :fortalt :f§. I færdes ha.r 11.111.:;8 tillagt Den p§,gældende dame, som "W" har tal t m~0., har Larsen, menha.r Aksel Larsen hTer ud på, at Aksel Larsen skulle gråt tø~o bruhe SID og blødhat9 løvrigt a.t han af en dame, ønsker at navngive, men 110m skal arbejde på et Tæveri på Østerbro og bo på Nørrå:> ro, iført oplyst, yderligere. frernkomAefort:l:>lige Aksel Larsens færden .. Københavns opdageJ.sespoliti afd .. D, den 209043- .. t'I -- "Notits. 1953, Rasmussen, St~ 2, har ikke villet :P.B. lingen (efter at han har drøftet han af en frue, ~Jksel 8) m hanhelst forholdet ville Larsen hTer dag spiser med stationens holde ude~or, frokost i Ul1.d1sdeat meddele afdeopdagere), at har bragt i erfaring, en ikke nærmere øetegnet auto- matoafe på :Nørrebrogade, hvor han optræder med fuldskæg og et kunstigt ar OTer det ene ø~e. :Po:8o Rasmussen forklarer nærmere, at den nævnte .f'rue har en vaskekone, hvis mand haTl.e ind:fu:adet sig i elen nævnte cafe sammenmed nogle arbejdskammerater. Mandenkenite var arbejdskameraterne i æn maskering. det videre til! og kenderikke Aksel Larsen, men ..et der sagde, at det Turham, og at han nu gik rundt Dette fortalte mandm hjemme, og konen har så fortalt ruen. Afdeling A.S. den 29" august 1941." Aksel Larsen fro geso Det er med ejendommelige følelser, Alle vi, man.gennenblader disse æ: ter. der har været ude for de danske myndigheder i disse år, at pol.itiet gik til 0Piaven med den største for at fange os. Intet op, man indfaldt iver og lyst. middel var for tarTeligt. sig på husundersøgelser :m.et Ted sparedes Manpassede vore hustruer på familiehøj tidlix:.ipowszsdage • r ,.. , 16 mSJlsøgte OB Ted Torekares aflyottedes, vi ~agtede. :tik , politi ?Ø triumf'erende Abae4es, 'med b!4e to og firbenede '\O re tel.fe.er hunde. Og tet danske Den sidste tore1iuer herom l;rd.er dledes: 210/41 "Wldej L...ft? 3169 efterlyste fo1ketiAgsJlud. , ter i DoPoE. ar. -l)elt Vore breve O&d. .Aksel La.rsen tik de ~o omsider. sul tater. rap~rt 8Y'g.le~er. i :BrendekildE. den 5.a. 97, der i henhold. til .Axel Lusen, født ministeriets reaolutioA af 25.~ 41 vil ~l1S titø- v~re at ta&e i farYaring ved poli.tiets forustaltniui:, blev i går anholit for at interneres, men han li eT imitUerti" i dag - feril'l.den fremsti1l1.Jl.g i reitten havde fundet stee. .. eTerført til tysk arrest her i byen." Ted :fL U o~ 1hærdighed Talldt !et .om mø så i'Trigt endnu aom. .. GJ.u4og kensorter i det stille. demokratiske MØl renser encJ.nuholl1er sig lidt ud 1 politiet elementer inden for politiet Muligt at 4. i dækniD.&o :»e arbe~der - J4oå.~.l1Gls'" fortrædigo8o da aet k:u.mle koste no&et, for een og anden, at han forlader )lændenefm 1941 har OO14t stillingen. 5 tyskerne tysk mønster, Bli't"er der haTde TW1det kr1&en, Tille sidder 1 mørgen givet ilenne tingeneø tilstand ordre til have ledet der 1 ti1fæ1.de politiet efter ny komm.uniBt~a&t, så er ledelsen kan befolkningen JIå. ikke finde ud.", flå er dette og antidemokratiske at 4er kan. opstå et naturligt Gi bor~er. De persoaer, sims.d også. }får v.i .tU1.erkrav "Glud den demoralisere4e t~enesten. sta41g på WøglestillingeA. parat - og kartotekerne hindrer, sUder og a.nb!'iD.ges pil betymi.nfi;s:iJese pøsteru Ted t:td o~ le3lighed gir maDli"'f'et flå. su~ af, t på. sin ege. ma:Aer" De ærlige beV"cagels8JlSmænd, der gj orde 4leres pligt, i ...leres GTer tanalc:e •• iAden for det kø'henhavnske politi. ledere 'bevågenhe4, for dezme uværdige mennellkeja.il:t mænd, de1'ha.r axlSTaret herrer tfyeke:rae var 1mpo.erede arbejde med k.~st8agera politifolks ))El haTde att:råeto dall.ke politixtyskernes sig io krav møntet på hele del af politiets tillidsforhold ledelse, aer mellem politi 17 15. ~ekst til illustration øverst ses i faksimille om hans tanilme er ~ed blyant Dernæst opdagere hustrus anført, forretning bringer til statsadvokaten danskepoliti. ved f~skilde, Jeg anmoder signalement. brudstykker I kortets for særlige Brevet i gården fandt arkiv. hr, Poul Kjalke, sted mellem lyder i oversætt8se der belyser tysker.ne og dot som følg.ende: "Efter et her en kommunistisk der skal også Aksel Larsen om, at sagen bliver ii% ved Aæ el Larsens fra det tyske riges befuldmægtigede anliggender, skal «er fimes højre hjørne 5111 420 anholdt og indleramet i politiets vi en skrivelse, med oplysninger af et brev, som de ihærdige i en skraldespand der i besættelsen rygte, kartotekskort at han er blevet ses gengivet det samarbejde Aksel Larsens og formodede havde fundet Nederst opdpkket (flwwmX))M) oentral i Hedehusene være at træffe af og til. eft~rprøvet, og at dei1 til: sin tid gives mig besked Qm resultatet. UD f.ED GLUD. Causeri, oz andre aktUEi le spørgsmål son De vil få at høre ~ Ted festen klo 19,00. Program: :fra har Soherfif; behandlet annonce i1lustre:tret i Idrætshuset i sit i aften 7 16. 18 Land Q~FQ]k. lørdag den 22. februar 1947. Leder:. "ET SELVFØLGELIGT FORSVAR ~ o. o" Land og Folks afsløringer af politiets virksomhed, der begyndte i går, er af en.ådan art, at de ikke har kunnet t1es ihjel af den øvrige presse. r Aftenbladet udtaler justitsminister Elmquist sig med sædvanlig behændighed. Han lovede en redegørelse, der vil forme sig som et selvfølgeligt forsvar til politiet. Det kunne man vente. Elmquist vil forsvare politiet, og det erhan klarover uden at kendenoget til det foreliggende materiale. Hans udtalelse til Aftenbladet er en erkendelse af, at han uanset hvad der foreligger af kendsgerninger vil gå ind for politieto Med denne indrømmelse in mente kan man kun være tilfreds med at det iKke er ham eller hansundergivne, der har til opgave at foretage undersøgelsen af politiets forholdo Ingen ansvarlig person - og tilsyneladende heller ikke de parlamentariske kommission - har fundet det betryggende at overlade disse sagers opklaring til justi tsministeren, der nu med siae udtalelser har gjort sig til parti i sagen. Det f ornu:ftigste hm kunne gøre var at forholde sig tavs, indtil den igangværende undersøgelse er afsluttet. H~ Elmquist t~llader sig den lille uartighed over for os at insinuere at vi har iværksat vore artikler om politiet for at undergrave tilliden til detteo Det er helt forkert. Vi ønsker tværtimodp at der skabes et politi K i Københavm, som befolkningen kan have tillid til. Det er for at opnå dette, at vi kræver politilwdelsen i København udskiftet i for- nødent omfang. Vi ved, at der med den nuværende politistyrke kan skabes et godt politi, men der må renses ud i toppen. Ledende politifolk rykker ud med et forsvar for Glud. Det er ikke ham der haransvaret for det politiske politis virksomhedo Jlj. lad os snakke om noget andet o Når vi angriber Glnd OG forlanger at han forsvinder, så er det i denne omgang, fordi han i offentlige udtalelser t11 Ekstrabladet på groft usandfærdig vis har nægtet, at politiet oTerhovedet har ført kartoteker OTer kommunister. ~fter Gluds udtalelser forelå der kun en registrering er verserende sagero€ intet videre. Således har Ekstrabladet gentagne gange refereret hans udtalelser uden at hr. Glud har iementeret. Det er for groft. Chefen for Københavns Opdagelsespoliti kan ikke tillade s~gi en s~dan sag at lyve offentligheden op i deres åbne 0jne~ Det har han gjort, og det er her, der s~al denses. På dette punkt er 19 vi forresten i overensstemmelse mod Ekstrabladet, der i enledende artikel har påpeget det uholdbare i, at opdagelsespolitiets xmxXg reelle ohef upåtalt kan beskyldes forløgn. Risgpolitichefen hævder hr. Gluds ret til åt komme med tågede udtalelser. Den kan vi ikke indrømme ham. Mall det er ikke her-om sagen 7 drejer sig. Gluds udtalelser var ikke tågede. De var krystalklare og gik ud på, at politiet ikke - box·tset fra den.omtalteregistrering - havde ført kartotek over komm~~ister. Ekstrabladet insinuerer, at det er en kommunistisk pa~tigruppe, der hfir holdt materialet skjul t i 22 måneder. Det ~r forkerto Det ko~~unistiske Parti samlede under krigen et righoldigt materiale om pol itiske forhold. Dette materiale blev så at s\. ge dagm efter k2:pitu- lationen af statsadvokat Carl Madsen overgivet til Centralkartoteket. Det udleveredes til professor Røsg personligt og har senere tjent som bevismateriale i enrække sager. Vi kan alts~ melde hus forbi. forstår de mennesker, der har ligget med materialet. At besidderne af dokumenterne ikke har haft uredelige hensigter, Men '!li.. viser den omstændiGhed at materialet kommer :frem i samme ø3eblik, som der er nedsat en upartisk undersøgelsesdomstol. Men hvordan var det, var ~ustitsministeren, eller v~r det justitsministeriet, ikke også imod, at der blev nedsat en s~dan særlig undersøgelsesdomstol? --..---KARTOTr:KSKORTEl~E DRÆBTE - Af. !JIart~_n l{1elsen ? LGF 22/2 4' Blandt de tilfældige kort fra det hemmeligepolitis politiske af"eling, som Land og Folk i går o:f:fentligg;jor4e, faldt jeg et øjeDik i tanker over eto Det var Harry Valdemar Keil Jensens kort. På det stod der: 1937, den æ/lle afholdt8saemOD.stration og røde i den spanske borgerkrigtl• !alere mø4c for hjælp til "De ved dette møcle Tar ID.geniør Eske Sørensen. Formand georg Hegner, folketingsmand Åksel Larsen, samt elenhjemvendte danske frivillige fra borgerkrigm ,i: ovemuevnte Jenseno 1938. 20/10 afholdt SUV møde i Borups højatole. Blandt talerne var ovennævnteJenseno 1938, oktober. bløt han ansat som sekretær og daglig leder af Sovjetunli.onensVenre rs kontor. 1939t den 9/1 SUV afholdt den 20/12 38 ak~ivmøde på kontoret Frederiksborggade ti nr. 42, hvor ovennævnte Jensen aflagde beretning og oplyste at foreningEn nu havde 3200 medle.mmerog cleraf de 2800 bosiddende i Storkøbenhavn. Hæ. omtalte endvidere frEmgange. for bladene "Sovjet i dag" og "Nyt land". ,....-....-- 2O 18. Jeg k.mvil at tænke på "En d.a.g, la OTennævnte Jensen, lDltrket mand kra:Vleie med sygekollonn,en fra i stutthof,. få dage senere Han daie op og g.de i gartneriet. Tar bleTet lagt. o 6~ oTertil revieret Hans aske blev brug til at fylde jordbærø "~r hvor fyldet Der blev plantet Jldrig letren 110men oel.... så. ~eL så :røde 0i så, saftiee bær, som dm .. er hen på. sommeren, vokllecle der. Je" kom OgEå til at tænke på oTeIUlævnte ingeniør Eske Søreneen, beA i St1i.tthof. Benet blev sat skævt sammeB. Hæ led der brækkede sit :tr;rgteligt hele periaden, men slæbte Ta~ ~.~2S~ afkræftet sig dog med til Dm.mark. Mæ.han og befængt med plett~, eg 8vennæT.ate Eske at han var vendt tilbage Sørensen døde et par 4a.ge efter til Danmark, udl!l knapt nok å; 1\ hi.1.st på. sin unge kone, som han ku.U havdeleTet med nogle få uger før arrestationen. Jeog kem etøjeblik til :t 'inke p~ t og Eske Sørensen neret pl 7 ej; begge oTennæVD.te blde Harry Jense .. i aOTemDer 1942 kun blev arresteret g1und ~'oTeanævnte »otit8 fra samme .. og seaere inter- SIPO's hemmeli,e politi.kø kar- toteker. Je& sai. et ø~ ebliko Og øå kom jeg af en eller tænke p!, at manden 4er aalag4e hTer.m!Bed fortsat r.,nter sin disse hr. tf blev genvalgt et skandinavisk kriminalistisK Eivind 1:ars91'1.. &1;1;e jordbærrene smage dtherrer jorden. _ a.t Thuae Ja.oobsen, ~age som rigspolitichef OTeJlIllBvnte!hune Jaoobsen torleden reiaktør kartoteker~ anden ~rund til i Danmark, og at iS. l et ærehTerv Bom tidssk:d. f t , sammenmed n~\r nu engang fristen går af Marti.t). Nielsen. ... -_......_- l' 21 Land og Fok, eøndlg den 23. februar 1947: POLITIKOliTROL .AF lTIELS BOhTRS TELEFON UNDER BESÆTTELSEN Illustm tion. T:il venstre ses en del af' polit)ets omfattende kartotek over telefoner, som var under afl~tning og kontr~l ef politiet. Det drejer sig om mindst 11-1200 numre, som omhyggeligt Tar registreret efter telefoncentralernes navne, Detvar ikke kun kommunister, der fik deres telefoner afluret og kontrolleret -også Christmas Møller, direktør Nørlund fra Nationalmuseet, og flere andre kendte perrone~ ja, selv professor Niels Bohr, der var med til at skabe atombomben fik s1netelefonsamtaler i sin æresbolig kontrolleret af det danske politi under besættelsen. 1mske er også Deres telefon-nummer opført i dette kartotek og Deres privatsamtaler afluxet og nedskrevet af nidkære politifolko Bil Politigårdens facader TELEFONER BLEV AFLYTTET (3) OG BREVE OG TELEGR.AllillIlliR BRUDT. Efter bedste gest.no-metoder udsoionereae det d~ske danske borgere båne før og under besættelsen. politi Vi dokumenterede i vor artikel i går, at politiet under jrwsmUirlan sin ivrige jagt på kommunisterne under besættelse~ i vidt omfang benyttede sig af brud på brevhemmeligheden og af telefond'lytninger. Dette misbrug er en uhyggelig historie for sig, som vi gerne vil be~ nytte lejligheden til at omtale lidt nærmere. Byretsdommer Arthur Andersens embedsforb;ydelser. Reglerne om, i hvilke ti.lfældebrshernmeJ.igheden kan krænkes af politiet findes i retsplejelovens § 750, og det hedder her: nBreTe og andre forsendelser, som er rettede til eller antages at være bestemte f'Jreller hidrøre fra sigtede, kall det Ted rettens kendelse pålægges postvæsenet at tilbageholde oG udlevere til retten ••• Denne absolutte betingelse for, at retten xxx ~ed kendelse kan på- lægge postvæsenet at tilbageholde breve~ er altså den at brevene er ~ettede til eller antage ~ hidrøre fra den sigtedeo Forsendelse. til og fra andre kan Ultå.eringen omstændigheder lovligt tilbageholdes. Professor hurwitz skriver herom i sin fremstilling af' den danske straffeprooes pag. 760: "Omvendt er breve og andre forsendelser, der er under postbe!§'t~ 22 20. fordring, fra men som hverken kal" antages at v2.re best\Omt til ••• udelukket .:..raindGreb, selvom sigtede at være af væsentlig interesse Medens man ikke ville hemmeli{fheden,når dommer Arthur ya for sag~n. eller d'S'res indl101d må antages t1 finde på at brydelovens ldare regler detdre;jede sig om at eftersøge il.ndersen ikke ment, at de jagede den retabeskyttelse. hidrøre om brev- en rovmoro.ax·, sd. ha.r kommunister havde krav rorbrydere.~ der tilkommer kriminelle 7 dokumentere hans eI2bedsf'orbrydelser med et par eksempler Vi skal bland'~ hundreder, der ligger udskrifter foran os. 'Vi b1'1beri bunken Dell 24. oktober dokumenteret gennem originalo retsborgs- næv.ne~~ nOGle eksempler fra. Aksel Larsens sag: 0[, 1941 kl .. 16 IDodto pol i t1kommis8æJ:'Andet hos Arthur Ande~sen ob fjle for lukkede dør~ ~n kendelse o~, at pakker, breve, tryksa.ger, må telegrammer og en d1."'e forsendelser, antages at være bestc~t ior e1l87."hierøre Sanme dag fik han 0J:ltilsvarende hidrøre,.de fra svarende Ejgil kendelser om forsendolser om forsendelser Krem eller dennes hustru kendelse medhensyn til hidrørende Inga Helen Højer Simssn, forsendelser !fait Krem eller Arild Lovbestemmelser Jagtvej fra nr. 107. f.,;endelse med hensyr...til Aldera- Lars HaL'lsentilsvarende h1drørcl'lde fra elle 1.' bestemt til. dennes :hustru. bevl dat overtr.iCl.t. Disse kendelser cr E e::;.dd af de!L..der er. e.fsuet alene :l. Aksel S6.e,:;, Ih: er foJ1l.oldet i no,:le 1UL31dec1 t t at :r.:m!1 rent lesest OL; oe p3, det lu.ngere II) på et»ller fra de pågældende ogs 0[: at politiet i visse hidrørend: formel t at de pl1e:ældcnde at man ved at be- kunne dumpe x til Aksel LarseL.. Me:~danne betrD·ctnin.s Loven beskytter bestemt for eller hs.r nskønn·~tf', C1:3kadresoc:;.' fcrAks01 Larsen. breve til geliG ikke. mulige [.runCJ.a.:; D. slaglsgse tugelse. Hansen og fil:: til- bestemte før eller Den 7. mario 1942 fik kriminalassistent k;:unn..• 50 Lars Larsen Ot: dennes hustru, et. Ha-l'lsgade13 i Odense. rentenyder Larsens stemt bestemte for eller mafisøae fJ;Jf~r~g.iseil:' , st<ltholdervej kendelse re ~end~lse om forsendclssr Den 16. november fik han tilsvarende læge fra Hans ~~~ Kastoft, november 1941 .mødte en krimincl.betjent Den 18. eller ir~:. dir-ek'ter JørGen Chri.3tial.1 ]\1'el18s1').Ba.b.nson- hansen. ~kovagervej lo. Samme daG tilsvarende hidrørende til 20, skulle beslagIID~e8. ~vidkildevej for eller som er re ttede at få fat holdr"y' sel vføl- brevhemmelig.~edcn o~ gør alene den und- ~rove sa~er kas bsslaGlægge ~orsendelser fr~ sigtede. Denne bea:yttelse af b~v- .. 23 hemmeligheden gøres helt illusirisk, på alle mulige adresser normere ikke i aloindelige Yderligere at påstå, begrundelse for en efterlyst hvis man kunne få kendelser ~orbrvd~r. kriminelle forargeligt Sådanne kendelser sem ~~ko gives dorlr sager. og oplagt ulovlig.t er det naturligvis, sie om en forbryder, net ikke drejer de fungerer når men om en forkæmper for landets frihed. Men i de lystige ikke engang dage under besættolsen det hensyn til det danske at han søgte at camouflere Eksempelvis skriften nævner til at antaG'-, eftcrs0gnin~en hvorcft0r deL' 61' ad.rc~sG, den l. hvorfor beslaglogi}:I;;lS. 5 ~lte lyder :KJ: seh statl!.oldervej nenscen{a j:fn undez' nav.net frk. ~t til o.::;ir"" s":'leå.es: er sigiiet for overtrædelse og cia det af hensyn til tryksager, til telegrammer eller må æ tages at være hitlr;Jre fra .massøse frk. Karen ~eisen unde!' adres5 t beslaglægges, fremsatte vil den af politikommissæren begæring med hjemmel ~ 745 vare at tage til følge ~oven. Skønt enhver juridisk ~ra eller er bestemt sendelser er udelukket at være af væsentlig betænkning en ulovlig til student sigtede fra § 750 Arthur Andersen og hr. Andet ved, at r~~breve, kan beslaglægges, indgreb, interesse retsplejelovens i i så som necieni:or bestenlt:t. Udet mindste camouflage overtræder En bjærgkæde b2.iv{; at pakkeDli brevG, og andre i'orsendelaer', som er r e'ttcde 'oestemtc i'or- eller og andre fors6ndel- herer'ter 349 ai' 22. august 1941, § l, skønnes nødvendigt, unde!' ,. "Da e:fiici:'srlgte Aksel Larser .... ed føje ~eviset retsbogsud- Kendelse afsagt, han begærer febY'ua!'1942 ir... cl. StJholdcrvt.j Arthur Andersens kendelse. ai' lov nr. Ifølge anvend.eli~ til brug breve, tryksa~er, te~egraJner TeisoIl, 1:.oe-r1clc der.:. n::evn"c o :I:eiscJ:l ·Ooend.e~tat.b.older- UlUSS0if€ :f'røke..:l KaraL cl; sex', der i tidf.;n indtil Kuren ro ID lovlige loye, i'or S8.i;en 0.:'_ bemterkede, at de:r var 1'6(\& af Akcsl Lerscu, pakKer, demokr~tisk6 frko ~eisen. 5, ~ ;,:iddcinc.!.c ~cd en vid<::u, vej Andersen der følgende: passerede "Fol! ttiko.l!J.!:liss;;Jren~jorilo ~ru ... '1.<i samfunds sine kendelser vi tilfældet tog Arthur "selvom der hidrører medens andre for- deres indhold må antages for sa.genft', ;~ivcr Ar'~hu~ Andersen uden kendelse til politiet~ af ulvligheder. Men det er ikke alene, r~~ det drejer siG om Aksel Larsen, at Artnur .Andersc:T!. er parat r.leci en ulovli.; kendelse. hundred.er af iilf,;;la.c har nan I hundreder og atter med sine kend&lser krænket de love, der skal b:: slcytte dm ske berbere. Kår blot det ar-ejede sig om en kommu- 7 24 så varhan straks nist, rede. disse hundreder at uJ.ov~ige kundelser, Vi kan ikkE) aftrykke indskrænke os til Den 14. endnu en stikprøve • gebruar 1942 mødte en kriminaJ.betjent og bemærkede. at "efterlyste hidtil forgæves står i iilen må hos Arthur Andez'sen folke-;wgsmand pe1;er A.i.:&.z'Sd Jensen er eftersøgt, og at det må formodes, at efterlyste .forbind8~se medkontorche:t' Ejnar Oluf Nygae.rd og l:lennes hUSiira., Elna .Marie Henrikgine , f • .Dah1berG,Christiansvej hvorfor han anmoder om, at kendelse ~ osv. der i tiden indti~ øllerhustm ••• blive 32 t Chaii at tenlund, afsagt, h",-orefter pakker, under navnet kontorchef Ejnar Oluf' Nysaard E.lna.Marie J:ienrikgine f. Dahlberg, Christia.nsvej b1ive sendt til og fra nævnte adresse, Arthur Andersen afsagde fluks det af B:nsyntil bevises 32, må. besla.glæggesfl• sin kendelse, som.han begrundede med, at skøJ:lJ1edesnødvendi~~t, at beslaglæggelse fandt sted. Vi kan ikke 'olive ved. Det er ulIluli[;tblot ved sti!;:prøver at give et indt::1:'yk af omfanget af Arthutx AndaI'sens uJ.ovligheder. tale om en bjærgkæde af ov€rgr~b mod loven, - Der e!' og en bj~rgkæde lader sig .n~ en. ga.ng i.kke skild.re veJ. f:;:-emlæ~gelseaf jortprøver i rsagslls- b1as• Jo, det fylder OS med ~ll1d som dommeri landsretten. til B~ har~ retsplejen ejort at vide hr. Andersen en nydelig karriere, og han har fortjent den. Også telefonerne afl1ttes. Arthur Andersen har også strøet mulige menneskers te1efoner skulle om sig med kendelser, ~. aflyttes. hvorefter alle Det er nærmest sket på den måde, at han, når han afsagde kendelse om brevf"rsendelser, hvorerter politiet havde tilladelsetil Det er noget gådefu1dt, ulejli~et vi heri vild.este hvorfor politiet sig med disse kendelser. landet at aflytte telefonen. meCL.~ensyn til og Arthuz' Ålldersen har Forholdet er nemlig det, at tele:fonhemmeligbeden el' prisgivet den poli ti'Vilk~rlighed. Til orientering vi igen et linier citerer til prof. Hurwitzf straf- feproces, side 763: Hurwitz gør først cprnærksom på, at en telefonafly.tning er en forholdsua: regel, der efter s~ karåtter sonl regel ikke komme]:-til den pågældendes kundskab, og som derfor virker heden medhensyn til private end de af retsplejeloven Han mener derfor, meddelelser autoriserede S) m et dybere og for tlyg- mere foruxoligende indgreb indgreb i korrespondance at der om telefonai'lytning eto. burde gælde tilsvarende 7 25 . regler af de~ siztedas etableres ning af brevhemmeli~hedell, om krænkelse af egentliG Ikke deringen liurwit.3 llAdoinistruti\Tt besteru.mclser, ifølge rctskendolse l~ kan o~ kun til oplys- forbrydelser. des'~o r:l:~ndrc er hemmeligheden. telefon at afly~ninz nemli~ lovbestemmelser, der beskytter telefon- skriver: der på det herbehundlede eT' der ikke nylig truffet område for s'~eilltner wed ae oven:fox' ani'ør·t;..:;betra.gtnillger, I ( man na:'ll li[; ikkE' har iå.et anset mir.isteriel § 750. -Ifølgo plejelovens de koncessionerede si.:., i'or i Købenl)"vn eller begronsning :politiet i det give på beg~ring ap~il 1938 skel af rigs)clitichcf~n1 opdagelses'poli ti6 -;;ud.en chofe.1:l for 1r:!jli.::herJ. til det ønslces omfang, ana10f~iel1.med rt)ts- instrulcs af 23 telefonselskabe~ poli ti1ircktøren bun~~et ai aflytnillC af tcle±'onsantuler o:~ med·;-rele ~-:ll,,"belored.e oplysninger angående telefonforhold." 4lrej er on det at holde en telefon numre, under i vfarltsætte (:l'\ observation op oL til der ringes F.~den endnu simplere, at a:f'l~rtning ai' en telefon, ik~n')om en egentlig sig for at konstatere numre, der ringes, hvilke idet enhver politi~unl~tianær fru s: men kun hvilke er fremgan~s- kOIDpetence til har s9.dan obscrvction., 11-1200 teIfun-numre under politikontrol. -------~~---------~-----~---------------.Af disse løse uV}.rdigic; tande, d:~ man jaeede fordel, de-\; kartotel\:, fOl' ti.]s h.;rpoli tiet draget kommunis1;,,:r11lc. Vi h'r som politiet førte over den ment hensYllBvnret observerede prosen1r: ret og aflytte::'s telefoner. Vi ve dikke ,om kartoteket er :ll:L ldstsndigt i endnu vi.de:t'0 om~ang.. Evadit spillet 11 oe 1200 telefon0r :lioner i kortere har været ~flyttet eller lmngere period~r eller ved er, OG i hvert a.;';; at 2 om nall har' drevet Si fa.ld neller:. 300 al' disse tele- ha.r værE: u...'1dc:rsystematisk af- lytning. ni~l~ Bohrs o~ Chri~twas telefoner under politikontrol. Møllers Vi skal blo'j; nævne et par navne fra fesso!' I:~_els l,ohr • under l~ricen blev kaldt botlbcn - vr:..r sut :fhv. L..inistcr oe alts~ under til an5re, besæt'~elsell telcfo.rJkontr·ol At også andre former for vendelse, I.: t arbej åe med. 1>'.1 ntoCl- i ærc-sboliZtJZ1 p~" Gt:.::'':;'sberg, dirl:lk1;or Norluncl fra Nationalmuseet kendte og '\kendte navne imxellem censur 1'::.;,- i'ort;j ento yi~c..r:skabsraar .. c:., der Sen8ri3 Lnf;lanclog iJGL for' Chrintm.&s .i;i0ll':'rs, ll-12oc Allere::-_e før :):l!liJl::rl~s l:~j t telefonkartotek: politie"!is af ledende kO.lUlllunisters krænkelse af privatlivet fremtf.r af Aksel Larsens "SIP0-korttr, hinanden. 'blev bragt del' viser r"" breve. D i at ban an- 26- 24, den 2. cJ811uar 1940 blev sat under telegramkontrol allerede til skrivelse Hvad der i. henhold af 2.8.34. * ~u1er sig under dette not.-:t, er vi ikke i stand til at oplyse. :Bemærkelsesværdiger også .Alfred Jensens "SnO-kort", at der den 2. 12.. 39 har foreligget fremgår, sikkerhedspolitiet hvoraf det ::t:t for en rapport hvilken Alfred Jensen denne de har modtaget ifølge en postpakke fra Moskva, indeholdende Lenins værker på tyskViBe to SIPO-kort beviser den besættelsen i hvert fald, at politiet var begyndt at kontrollere allerede forin- visse ledende kommunisters post og telegramkorrespondance. Papirerne skulle være i orden, så !fhune Jacobsens måde kunne ;yde HimmJ ers nGestapo" kollegial FrepmangsmldenTed telefonaflrlnj,pg Og postvæ.enet. på værdig service. • brevoensur. oeneur at breTe og telegrammer foregik Politiets "sno" i samarbejde med HAr en bestemt perm ns breve og telegra;..mer skulle under politikontrol skete derhenvendels8 derom til postvæsenet. For Køben- havns vedkommendevar fræ gangømådenal den, at den pågældendes breve og telegrammer blev indlagt ringet besked til i en box på Hovedpostkontoret, opdagelsespolitiet, ø-m afhentede og telegrammerne blev så "dampet op" i politiets derefter affotograteret og ~ atter tillukket modtager. .Aflytningen af telefonsamtalerne og der blev posten. tekniske Brevene afdlling, og tilsendt den rette :foregik i et særligt rum på politigArden. Der skal renses ud! For det dæ.ske politi var intet sig om at fange kommunister til skyet. Stikkere af laTeste meddel gement nok, når det drejede gestapo. art Ingen anstrengelser Blvendtes, fred krænkedes • breve åbnedes og telefoner Vi vil opdegelaespo11ti med vl13e er ogikke var. ve~rer allerede kommertil h3emmets og privatlivets aflyttede •• ikke helme, før det' er muiet ud i den augiasstald, ligkøbenhams Det er de sammefolk, at E!A ind igen, De virker - hr. Gluds afdeling morgenluft igen. allerede Oi..., De venter, blev af; som navn- er. Vi siger der har ledelsen. De 3agten på kommunister de er rede. med små.diskrete undersøgelser, det' har vi mange tegn, der tyder på. Hvilken garanti har vi kommunister? Så lange politiet skiftet ledelae og specielt københavns opdagelsespoliti ikke har på. en særdeles ra.dLkaJ. mlde t må. koDlll'W1isteri dette I f 25. land ikke stole på legallteten baggrund å.f det materiale, •• ed de erfaringer, vi her i bladet må vi drage den slutning, post stadig 27 har kunnet offentliggøre, ~ at vore telefoner stadig aflY'ttes og at vor åbnes. Hvilken garanti har vi for, og atsigerkendelser at der ikke sidder nY'Arthur Andersen En bag lukkede døre? Hvilken flkkerhed har vi. for, Glud ikke i dag i henhold :til instruks at hr. vi har gprt og på af 22. april 1938 har / 1/ I givet K!rAS ordre til diskret Så. læn&e hr. Glud regerer, med ovenejende kn men man må har man ingen sikkerhed, sandsynlighed i tyTer.ne fortsætter. og aflY'tning af vor telefon? ob.enering regne med, at det gamle spil, registreres og kontrolleres, der begyndte ens breve læses nedskrives , og en skønne dag har af uTedkommende,ens telefonsamtaler vi en ny 22. juni. Dis..e tilstande retsvæsen, vU vi ikke finde os i. som den demokratiske be:folkn1ng kan have ttllid ikJm finde os i, at landet .omt men aikkert udVi.kler sig til rettigheder fra Der må Skabes et politi ringeagtes. under ledelse f11 af hr. tUe og et Vi kan Glud og konsorter ren politistat, lang- hvor 'borgernes Perlll ner øm Glud og Arthur Andersen må forsTinde dansk retsvæsen. -- Land og Folk, søndag den 23. :februar 1947: Leder: DEN G~4R IKKE, HR. JUSTITSMINISTERl Gennemforskellige bebudet, blade har justitsminister at han ville finde lejlighed til under fremsættelse forslag i folketinget at give dette gørelse for politiets hemmelige ka~toteker. de første autentiske afsløringer dage af et lov- og dermed offentligheden en rede- Så sent som 1 BAftenbladetft, fredag gentog hr. Elmqu1st denne bebudelse. læst Emquist i flere Hm har- på dette i Land og Folk, S) tidspunkt m han JDX med en us.,..ndsynlig frimodighed karakte rise Ile de som et :forsøg på at "lægge politiet for had". Hægen1;og, Et han snarest i Folketinget vil redegøre for hele sagen. Få timer senere havde justitsministeren Ekstra.bladet i folketinget, lod han oplyse. at nu ville skiftet om sagen. De københavnske morgenblade i går kunne bekræfte denne oplysning. kartoteker, hvilke i radioen forbrydelser, politifolk sens ordre har begået, politiet. at holde en tale og efter- hans hidtidige ubetinget udtalelser af hr. Gennem han ikke fremsætte en i?edegørelse men derimod holde en radio tale agter mandag atten opfattelse. Justitsministeren om politiets at dømme.vil han uanset Gluds støbning efter og under alle hemmelige Thuen J~cob- omstændigheder forsvare f 26. at 3ustitøM:1nisteren HTadmonArøagen er tU, tn 28 fre'dag JD1ddaghar sk1ftet "fOrøTaret" .. 1. i> lke- - eller men der1rnod :1 radioen? Forklaringen kan kun være een. H~ :llmquist er klar over, at når han ved fremsættelse em politiets holder en tue folkettnget lejlighed hemmelige ka*'teker, og ret til at diåtutere en sådan politimæssig praksis t af et lovforslag s:: giverhan daned denne redegørelse. dokumenter Land og Folk har præseniJeret offentligheden imidlertid sig anskuelse? H-V:0rforhar han besluttet til ikke at fremkommemed redegørelsen tinget, f%'&fredag morgen for f De 1 afslører at hr. Elmquist er blevet rystende bange for at tage en diskuSsion om. sagen. Derfor EZ harhan til hensigt et bemægtige sig statsradiofon1ens mikrofon og holde sin der. Så. er han dkker på. ikke at bliTe modsagt, og han er forsnrBtale sikker på, at de argumenter, han mAtte opfinde til Jacobsen, Glud og ligesindede, forsvar for !1!hune ikke kan b~ive underkastet en kritik. der kan rokke ved deres holdbarhed og troværdighed. Vi siger første det rent ud': Den går ikke er det ikke justitsmim-sterens omstændigheder til foretaget Det er nans pligt sig, 100. pct. hr. justitsminister! f For d~ .agm ubeti.nget og under alle at forsvare ,hvad hans undergivne ha.r at sørge for en administration på. hans området som er i overensstemmelse med grundloven, med nationens interes.er og med ganske almindelig hlIderlighed. ~ustitsminister her i landet~ for at han skal etablere løs forsvarsadvokat at han kan }dare sagen ved at Den justitsministeren ikke lulle . gemmesig sig ind i den tro, i statsradiofoniens , studie hvor han er sikker på t at ingen kan modsige ham. Denne sag er for alvorlig behædling. sig som skrupel- for overordnede politifolk. For det andet skal just:i.tsministeren i Rosenørns alle, Vi har ikke en til, at :fblket km nøjes med en s3.dan må og skal underkastes en offen.tlig savner mod, viJ.~e eller evne til debat og hvis at gøre sin pligt og til at lade rigsdagen eg derigennem offentligheden sl hae han igen demonstreret,hvor sørgeligt t bedømmesagen, han harforfejlet sit kald. ':Ø'------ F'H,'" 29 Land 0& Follit, mand!?dfUl24. februar Illustration tekst l Her ses politiets Den indeholder Eftersøgnings-protokol fra besættelsestiden. et væld at navne og opixgd:.lysninger blev ja.get for deres lleltage1se beviserne 1947· for, om permer, i kampenmod ty'irerne. Den indeholder at det danske politi modtog personer til mød den direkte 'opgave at udlevere dem ti.l tyskerne. artiklen ai~e faeader at udl.ever4 dem til mod kommuni.steme har forsøgt s nlr af komnmisterne til 'fære arrangeret fra den kant, for forbrydelserne anholdt kommunisternet så, skete der var værre .. Efter Denne påstand er lige i den udtrykkelige deres undskyldning at fremkommemed det danske poll:ti det for at un4gi det, fræi f.res forat d'herrer skulle tyskerne ikke skulle så uvæ~derhægtig og den medsigeø til de komm.un1ster, der '9'ar indespærret adgang tol undvigelse, men skulle anho'ldelserne tage dem, som al t, hvad der løV%'igt overflod af den omstændig'" hed, at fhune Jacobsen den 28. aug:.;.st1943 personlig •• til gesteRO. .A.ndersenog andre af' de hovedans arlige dm påstand, Vi henviser (4} DET DANSKE POLITI SOM GESTAPOS :HÅNDLANGERE I adskillige til~ælde blev kommunisterne jaget !hue e~tersøgning S. n$ politisårdens hensigt SO.i gav ordre til, i Horserødlejren, overleTeres at ikke måtte :få tyskerne. Jå:S sel-v om påstanden ikke kunne modbevises p!i.anden m!de, så afkræ:ttes den i hvert fald af den kendsgemi.!1g, at det danske politi i mange 1:t.lfæJ.de p! påbegyndt eftersøgn::ingen af kommunister med det formål at afleverede dem til Det, vi i denne artikel tyskerne, vil dokumentere, er, komraunister ikke for at internere at afle'9'ere dem til tyskerne. Nlr T1 (b kumenterer det, slår politiets stadige af dansk politi, forsikringer Martin Nielsen, at politiet har jaget dem, -meni den udtrykke:ige vi samtidig en forsvarlig under krigen, '9'ille blive Foreholdt man heroverfor når de Tar a.nh:> 1dt. afgivet politiet, til at ingen, hensigt pæl igennem d:r anholdtes tyskerne. at Aksel Larsen, Harald lU-elsen, Kærn og llS11geanc:1rftder Tar anlo ldt af dansk politi., dog blev udleveret til tyskerne, at dtte var sket mod politiets så bleT man mødt med de påstand, Til~e. Der var her tale om tyske over- greb • •• L det passer ikke. Dansk politi var under krigen spnket så. dybt, ," 30 at det utilsløret gj.rde be_rdred. poli.tiet atleTer. ham til til rakkertjeneste at eftersøge for ty.keme. !Tuerne og fange en dansker og til t;y'sk a.rrest, når hæ. var ta.get. Politiet at parerede ordre. 7 Hvad eftersøge1Rlsregistret fortæller. Dette, som s~ ofte er benægtet af politiet, skal vi dokumentere med eksempler: I den dSJ.ske politiafdeling, holdelsen der havde med eftersøgningen af danske kommunister at gøre, førtes og an- der et register over eftersøgning i afdel1ngen • .Af dette register af trykker vi eksempelvis siderne 15-16. Regi- sager, der var tU sSlI'et er ført med b1ækl:ikrift og af tekniske give det læseligt Registret Modtaget i D1CU d. ............. -1908 1916 7.12.42 7.12.42 i fcksimile. :indeholder følgende l navn --.- grunde kan vi ikke gen- .,. Sagen behandles at -- _-------..-- Knud helge Franeker, .,.'. i Kbh. 1.11.191" Julius BlolIsgade 43. Rapp. af 4.12.42 - Anholdes til feranøtal tn.:l.ng for det tyske politi. ~idl. efterl. tl1 internering. ..-.- .._ ~lev. d. --..---_ Bodenhof Jensen Arkitekt Johannes Hemming ~heisen Henry Petersen f.i Kolding d. 29.4.08. ~i8peparken nr. J4,3t Rapp. af' 4.12.42. Anholdes til det tyske politi. DPB288/6108 10.12.42 til L. Nørreheden Aflyst 290/42. Anholdt d. 10/12.42 kl. 13,40. Afg. s.d. kl. 14,25 til tysk arrest. 1634 7.12.42 Kjartan Munck, stud.med. f. i Sil L1111e F. keborg d. 2.4.1';'. Kaatelsye~ nr. 1 og Ilartens v.tv. Rapp. af 4.12.42. Anholdes tU dettyake politi. Plus internering. S8I1thustm Birthe Høeg, fo Brask (23.11.18, Frbg) DRE288/42 Lbn. 6094 og 290/42. 1912 7.12.42 .. stud.mao Christian Hermann Jensen. ~. Andrea.en f. 3.8.17 i svejts Nærre alle 17B og Aug.Jacobaen st. hos Jørgensen, Rapp. af 4.12.42 Anholdes,tl1 det tyske politi. DPE 290/6139. 1917 1931 7.12.42 Karl S3ur Riele.n, blikkenslager, Kbb. f. 4.4.10, Nørretof'te alle "17, l (Yilla). Rapport af 4.12.42. Anholdes til det tyske politi • . DPE 2871bnr. 6058. Knud Rasmussen Arvid Oh1sen 10.12.42 Jensen, BJørn, hattemager, f. 2.12. ~ind Petersen Dah1 1894 i K. Kromborggade 1J,st th Såal anholJes til tysk arrest. Anholdt den'27.1.4J. Br transp. til tysk afd. VF af Lind P og Dahl DPB 290/6138 SIDE xt 16 (hoved fra formUlaren) 1925 10.12.42 Fog, Meg.ns Ludort f. 9.6.04 Frl}g. MeUstrup SøllingVe~ 17, Gentofte. Ann. til tysk arrest. DPE 290/6133 1930 10.12.42 Lindskrig, Christian Søndergird Kn.Ras ..... f. 4.7.16. i Skjern, SXltlMøl!KKog Arvid Ohlsen Regensen. St.Kannikestræde 2. Skal anholdes til ty:sk arrest. DPE. 291/42 lbnr. 6175. 1940 27.1.43 Nørreheden 15.l2.42 Christophersen, Henry liiortenstanley, f. de.1 4.7.1eg6 i Faxe. Will:emoesgade 9 t 2.th. Skal enholdes til tysk arrest - DPE 293/42. lbnr. 6207 Knud Rasm .. og Arvid Ohløen At det var[~vor med efllersøgningen. fremgår tydeligt nok at notaterne om, at fle:re af de registrerede efter at være fundet af politiet er afleveret til tyskerne. poliiiet er gået til sagen med energi. Der er tale om, at man i disse tilfælde har saboteret eftersøgningen. For at fange Bjørn Jensen harmen på sædvanlig vis henvendt sig til Arthur .Andersen,·der straks var villig. overbetjent Den 15". december 1942 indfandt D1nesen sig hos ham. Det var 8 dage efter, at Bjørn Jensen var noteret som eftersøgt til tysk arrest. Det anfægter ikke dommer .Andersen. Han afsiger straks kendelsen, hvorefter breve til Bjørn Jensens hustru skal beslaglægges og telefonen aflyttes. Ved Arthur Andersens og politiets fælles anstrengelser lykkes det at fange Bjørn Jensen og den 27. januar 1943 kan det danske politi aflevere deres ;jagtbytte til tyskerne. Student Bent Hansen er på ssmme måde stligta:f det dØlske politi til fora.nstaltn1ng for tyskerne. Han findes i efteraøgni,ngøregis1:ret side 20 med bemærkning, at :DoanJtl'3: skal. anholdes tl.l tysk arrest. Akterne fortæller den sædvanlige historie om politiets undersøgelser vationer for at fiD:i e den pågældende. og obser- l 32 "'v. Eftersøgning-.r.ap •• r~en begynder øllede., "BAP-PORf onsdag den 2. februar På foranledning 194). fk de tyske myndigheder har kriminalbetjentene And$rsen, Rostrup og un4ertegnede i d.ag kl. 6,30 efter Børreheden indfundet os Ted lejligheden, Bgholm ordre fra 0.13. 7 :BlågArdsgade 29E, 2.aal t.v. tor at anholcie den der )4-It,. boende student Bent Hansen, der er :født :1 Ilved Ted Vejle, d4ft 1.8.20. lians Olesen". stude med. Ch1'isten Slllndergaard Lindskr:1gs rapport indledes med følgend.e sætninger! "RAPPORT onsdagden den 9. december 1942. Et~e1' .1'41'e tr. oTerbe$~ent Nørreheden indfaldt for at anholde stud.med. Kristen afdeling boende anførte sted, Søndergaard Lindkrig, kvarteret, fortsætte 4.7.1916 f.d. Søren Hansen." undersøgelsen på sædvanlig vis. hvor han bor, under obserTation, hos f j erne slægtninge, politiet holder søger ham :1 gale logier, og :1 pro- hos hans forhenTærende sviserforældre Tinsen, hvor hans foreldre t aflew re ham i den tyske og,e.erefter på Vestre fængsel. Herefter strange 6,00 på Rebensen, st. Kann1kest ræde nr. 2 og undertegnede os :1 dag kl. i Skjern, kriminalbetjent bor. Havnet Nørreheden er værd at beaærke sig i denne forbindelse. Hver gang en dansker skulle findes og a:fleTeres til tyskerne, var det denne landsmand, der tog affære og le dede eftersøgningen. lied stud.mag. Christi an Hermann JeMen er det ganske den lIammehisto- rie. Hal jagtes af dansk og tysk krim1nalpelitl at kunne afleveres til det tyske politi, Også eftersøgningsakterne gistret til Arthur Andersen telefon- for i Dansk Arbejdsmands har vi gennemset. De Den 15.12.42 for at anb.oldes til eftersøgning faM*3CZ afsiger Christophersen billede. forening nå.r han anholdes. for kontorassistent forbund, Henry Momton Stmley trembyder det traditionelle ibrøderlig modtages han i re- tysklt arrest, og postkendelse'og og den 19. jagten be~ Beviset er ført for, gynder. Iå$ten på redaktør K1:1lerich. Dokumentationen er aå sikker, at dØlsk politi har jaget danske kommunister - og iøvrigt danske borgere slsom redaktør dem til tyskerne efter Redaktør KiUer:ichs som den er trist. også andre Ki:1lerich - Dleddet f9rm!1 ø:t aflevere anholdelsen. eftersøgn1ngsrapport begynder således: :11. 33 RAPPOR!f lørdagen den 2. ~muar 194.3. " ~- "" .. . -, af 8.12.42 anførte nn rapp.rt Gerhard KiUerich ifU}cria]rx tidligere . . Den iundertegnedea Svendsen. f. bopæl Toldbodvej nr. 28, l, 4 ~dakt.r Ole 6.19.7 i Københavnden 1•• der skal anholdes og aflevere. i den tyske afde~.ing ,,5. Veatre Fængsel, har at kriminalbetjenten. Zuschlag og Juel på forskellig IIan 'fil blive efterlyst m!d.eværet eftersøgt, men h1d111 forgæves. 1 DPE. L. Th. Nørreheden, oTerbet~ent". Og s~ går jagten ind ogs!1på redaktør Kiilerich. Gennem v ore artikler i politiets har vi givet offentligheden virksomhed under krigen. Ansvaret må nu plaoeres, for gestapo. er ikke hos dm. menige politimand. ret, og detmi bliTe den nedsatte ud af, hvem der skal stå til at offentligheden les. Politiet lader et lUle Tar slet og ret håndlangere hvor det hører hjemme, og det der har anna- Det er politiledelsen, kommissionsdomstols opgave &ti finde ansvar. iYim. det kan ikke nytte. sig holde hen på ubestemt tid. Uden persons anseelse må de politifolk der haranBYaret for politiets indblik at man tror, Nu må der h",nd- i de øverste stillinger, samarbejde med tysker.ne f j er.nea. Det kan ikke længere tolereres, uv-ærdigheder de kvalifikationer, at alm1ndeliga: uhæderlighed og national hovedvægten på lægges på, nAr det gælder om at besætte en ledeiande post i politiet. Der må gøres op med systemet "Gludfl• Land eg Folk, tirsdag den 25. februar 1947. EL1lQUIST SKAL SVARE I RIGSDAGEK Kommunisternestiller i ~ lketipFet om det politiske politis forhold. KOfll.mun1sterne Yil i dag i folketinget følgende forespørgsel "Fører eller foreligger, kartotek ved en for adressaten justitsministeren Ted mødets begynielse stille stadig uden at mistanke om forbr,ydelae OTer ustra.tfede der til frems~:f'es til justitsministeren: bruger politiet virksomhed, foretages aflytninger, til forespægsel danske borgeres lovlige eplpning polit:Løke om s~dan virksomhed telefon oplysninger igennem betalte 1tmadde~ere.eller &kjult kontrol med post- og telegramforsendelser, og anser ~ustit8ministeren sådanne forhold forlovlige melse med grundsætningerne for dmsk retsplej e. n og i oTeren.8tem~ 34 Land Og ~olk! tirs~ den 25. februar 1947 FORSVAP~T FOR SYSTEMET "".'K GLUD. Just1 tsm1m:sterens radio tal e i aftes genkaldte i erindringen på !pere end een måde besættels.stiden. atmosfær •• ,En minister går til mikrofonen og forsva:!'erog forkla:!'ernoget, ID m folket effieiel t ikke har kendskab til. Bortset fra Land og Folks læsere vidste ingen i dette land officielt, hvad det var, der var ministeren så magtpAliggende at forsvare og forklare, fordi 'deflgamle" partiers presse som efter en Slor ..nu som den gang - ikke med en stavelse har meddelt deres læsere, hvad det er, der er løs i øjeblikket. 'l x Hvad havdejustitsministeren da at. sige til det danske folk i aftes? Jo, han fastslog, at hans politichef i København, hr. Glud, har givet offentligheden en løgnagtig fremstilling ~ stitsministeren det politiske politis virksomhed. Ju- sagde nemlig, at det politiske p.lit~ har ført eg fertsat fører kartotek overikke sigted.m, ikke straffede borgeres lovlige politiske virksomhed, medens hr. Glud har påstået. at man kun nregistredede verserende sager". Nu har justitsministeren altså bekræftet t at hr. Glud lyver. Dernæst fik offentligheden at vide, at det er afdøde justi tsminister ~ah1e, senere steinicke, eg iøyrigt alle senere regeringer, m.d samt de "gamlepolitiske partier, der har været enige om, at en sådan virksomhed var fuJ.dt ud ffdemokratisk" eg lovlig. Nl1r justitsministeren dernæst beklager sig over den "uro og søger si; t! , der er om sagen, pådutte os, at vi kun har rejst sagen forat skabe mistillid til politiet i almindelighed, må vi igen meldehus forbi. Vi harintet udestående, med politiet som politi. Men vi harmeget udestående med den å n d, som besjælede politiets top før, under og, som det ser ud til, også efter besættelsen, og hr. justitsministeren kan godt gøre sig fortrolig med, at vi helmer ikke, før alle disse forhold er klart afdækkede, og "e skyldige er draget til ansvar. Rvad endelig angår det egentlige i sagen, det materiale Land og Folk 1 de sidte dage ilt har bragt, eg dG forhold, dette materiale afslører, gav 3ustitsministeren ikke noget svar. Derimod forsøgte han at give det udseende af, at vi skulle have fortalt usandhed, nir vi har skrevet, at justitsmini- steren eller justitsministeriet var imod, at der blev nedsat en retslig kommission til at undersøge politiets forhold. lir justitsministeren er glemsom. Hvis han tænker sig om, vil hall sikkert erindre, at sagen forholder sig s ,ledes, at da den parlamentariske kommission begyndte at undersøge politiets forhold under besættelsen, gjorde hr. justitsministerens departement et forsøg på at komme i besiddelse af det materiale, kommissionen haTde fordi "man selv Tari færd med at undersøge politiets forhold." r·', 35 :Med andre ord, po11t1ets hø;jeate embedSllænd ønskede at indlede en undersøgelse mod. sig selv. Eller:fbr at sige det endnop tydeligere, d'hr. Eivind Larsen og Glud ønskede at få.lov til at undersøge d'hrr. Eivind Larsen og Gluds forhold under besættelsen. x Iøvr~gt var det vort indtryk, at klogere folk i aftes haTde hT1.sket hr. Elmquist i øret, at selv Oll1 det har frosset længe og h\.rdt, burde hm dog ikke vove sig længere ud. end isen kunne bære - • ------ (forside-kommentar) Artikels ELMQUIST nI. BEHOLDE DE POLITISKE Justitsministeren KARTCTEKER. erklærer, at de po11tsi.ke kartoteker er ført siden forrige krig - og at de fortsat vil blive ført. Justiktsminister Elmquist erklærede i aftes i en radio tale , at de pUlti" ske kartoteker fortsat vil blive opretholdt af politiet. Hanoplyste, at kartoteker har været ført siden :forrige krig, men noget fer svar mod de angreb, vi har rettet mod kartotekerne eg politiets anvend81se af dem :førte ministeren ikke. om der skulle være begået "enKkel te fe jl" t ville de nu blive undersøgt ved den parlamentariske kommissions domstol, sagde blot. 13.000 navne i kartoteket allerede inden 1933 Oprindelse til politiets efterretningstjeneste han må søges i de kartoteker over fremmede spioner, som blev oprettet' i forbindelse med den første verdenskrig, forklarede ministeren i sin tale. I å.rene efter denne var der indenrigspolitisk spæn~g ets sikkerhedsmæssige og uro, og det var nødvendigt at udvide politi- opgaver. Dette førte til, at Københavns opdagelses- politi i 1928 oprettede den såkaldte afdeling D. I 1931 gav daværende justitsminister ZabJ.e i en cirkulæreskrivelse til politimest .. ene pålæg em at ind- sende supplerende oplysninger til denne af'ddings kartotek om forskellige politiske erganisationer og disses ledere9 men ogal em organisationer, som igen var rettet mod disse yderliggående partier. Dette karte tek omfattede den gang ea. 13.000 personer, men dets omfang »Voksede betydeligt fra Hitlers magtevertagelse i 19);. - Det er rigtigt t udtalte justitsministeren, at disse kaZill:rtoteker har omfattet medlemmer af :forsAell1ge partier, idet politiet i kartotekeme optog sådanne medelmmer, som politiet h~vde interesse i at have oplysninger o.m. Ganske særlig var det dog medlemmer af de yderliggående partier, der var eptaget t idet politiet anså det for sin særlige pligt at have under 7 ---~~ .' 3'-o , '-.~;>:;<"'---- -~--'.- ot>senation, OJa ~8e udæakendeudtaleløer, .-- ._-"-- .• yderl1gglende partierJlr, hvis medlemmer ofte kom med og hT1s arbe~dametoder ikke var tUstrækkel1gt af- klarede, arbejdede på lovens grund eller tilsigtede ændringer i aamtundets styrelse ad andre end demokratiets veje, eller om de provokerede til uro 1 samfundet eller traf forberedelser til 1 en given situation, hvor der blev uro i samfundet, at sætte ind for at skabe yderligere uro. Ministeren fremhævede, at de skiftende regeringer og rigsdagen har været fuldstændig klar over, at dette arbejde blev foretaget. Kartotekerne opretholdes Det er absolut nødvendigt, at pol.itiet holder sig! jour med, hvad der foregår af handlinger, som er af' interesse :for statens sikkerhed eller for ro og orden i samfundet eller for at forebygge almindelige forbrydelser. Jeg vil gerne understrege, at dette ne.turligvis også må finde sted i fremtiden, og jeg gad iøiJrigt vi do, hvilket land verden over, der ikke handler så.ledes. Men man må. ikke glemme, at det er ciantil enhver tid siddende regerings pligt at passe, at politiet varetager disse opgaver på f.rsvarlig måde. En stor uret. I noGle bemærkninger af mere almindelig karakter xom politiets arbe3de udtalte ministeren bl.a. at det naturligvis ikke er udelukket, at der af politiet under besættelsen kan være begået fejl, men dette vil nu blive undersøgt nærmere. 1l1e11 ministeren fa.:ldt.at man på den anden side begik en sior uret, hvis man, selvom sådanne enkelte fejl skulle være beglet. uerfra ville bedmme det danske politis arbejde i sin helhed, og at denne betragtn.ing også gj~".ldtdet enKk:elte medlem af' politiet, der måtte disponere i disse vanskelige å.r, og som nødvendigvis måtte have en vis margin ved sin beslutning. Ministeren ville advare imod, at man lægger ud med stærke angreb mod politiet for arbejde, rom det har været dets pligt at udføre, :fordi sådanne stadige angreb kan få den virkning. at det undergraver tilliden til politiet • • Et politi uden befolkningens tillid duer ikke i et demokratisk samfujd. udtalte ministeren, og det bør også de, dor kritiserer politiet, gøre sig klart • .Al t hva.d der lugte!' af politistat lliinister0nfL~mr~vede. hvor vanskelige politiets opgaver var under besættelsen. I tiden før 29. august 1943 måtte politiet udføre en række opgaver, d~r var pålagt det af regering og rigsdag i overensstemmelse med den politik, der føies .~ ".~ . over for besættelsesmagten. Opgaver SOill det så sandelig .,. ikke var politiet behageligt a.t skulle udf0ro, men når det nu engang var .... ,. 37 politiets pligt at handle, mm regering og loyg1~8JJlagt kneTede, kan det ikke nu være berettiget at komme og bebrejde politiet dette, endsige at påstå, at det danske pol:tti var gestapos h!nd].a.ngere. Justitsministeren udtalte til sidst: - Det danske politis opgaver er at holde ro og orden i samfundet, at være værnermod vold, mod alle andre forbrydelser og mod de , der vil tage sig selv til rette. Det danske politi har altid været opfyldt af ønsket om at løse denne opgave s .:,ledes,at den kan blive løst til gavn for landets borgere og på en ~de, der kan tjene politiet selv til ære. ,At a.et er såJ.edes, betinger også det gode forhold, som bør og skal bestå mellem borgere og polit:t i et land som Danmark, hvor alt, hvad der lug .. ter af politistat, er både befolkning tb politi lige meget imodo Land og Folk~ tirsdag den 25. februar 1947. Leder: UD AF MØPJæT. De afsløringer af politiets virksomhed, som. Land og Folk ha.r bragt de sidste dage, harpå en række punkter skabt klarhed, hvor der tidligere her.kede tusmørke og tåge. F'or det første må enhver snak om, hvorvidt politiet har ført ;forbryderkarto- teker overlovlige politiske partiers medlemmer og disses legale virksomhed forstummex. I egentligste forstand er kortene nu kommet på bordet. Det er husog stikfast bevist, at politiet, hemlig dels Københavns Opdagelsespoliti og dels Rigspolitiet har ført. Registre ikke alene over kommunister, men også over tusinder og attertusinder af andre partiers tilhængere. For det andet er beviset, sa tidig ført'for, at den egentlige chef tor Københavns Opdagelsespoliti, vioepoli tiinspektør Glud, på grov usandfærdig vis ~ ført offentligheden bag x,x lyset ved i to udtalelser til Ekstrabladet - udtalelser, hvis korrekte gengivelse hn ikke h~r bestridt - at påstå, at man ikke har ført kartoteker overkommunister, når bortses fra en registrering af flyerserenciesager". Det råber til himlen om dansk retsvæsens moraJ.ske opløsning, at denne per-son endnu beklæder ellledeILde stilling i X"benhaYns politi.• POl' det treie er det 8'0dtgjort t at man allerede foritiien besættelsen har sat Aksel Larsen under telegramkontrol og Alfred Jensen under posteensu.r. Fer det fjerde erpåstanden om, at mæfra politiets side til en vis grad har saboteret eftersøgningen af kommunister og andre modstandsfolk definitivt tilbagevist ..Alle midler har været sat :tnd i jagten såvel lovlige som ulovlige. 7 38 36. Det femte f cler er klarlagt, er, at domsiPlene - blandt andet personifi- cere" ved claværendeb~retsdommerArthur Andersen .. ikke stod tUbage for politiet med h.nB~ til collaboration. lovbrud :1 tysk interesse I vidt omfang harbyretten eg mire former for 3uridiak givet kendelser !orbrud på brev- hemmeligheden, skønt disse kendelser er i klar modstrid med retsple~eloven. Enkeltperlll n har leveret et sådant bidI'ag til domstolene byretsdommer, nuværende ~a.ndsdommer Arthur Andersen. Ø) m tidligere EndeBlig står for det sj ette daske politi har indledet i den udtrykkelige I flere tilfælde dan ske polit1 befolknin:.;ens foragt den rystende kendsgerning fast; ~or at det eg gennemtørt eftersøgn1ngen af danske patrieter hensigt at aflevere har anholdelse og aflevering har hermed degraderet gestapø, når de Tar uholdt. demtil sig til faktisk fundet sted. Det at være et redskab i RimjJ ers Mnd. Vi tragter efter ikke, som justitsminister at undergrave politiet. Bmquist med så megen takt pistir, Vi ønsker tværtimad en hæderlig retspleje, et po11ti eg et retsvæsen, som befolkningen kan have tillid Dette ønske deler vi forhåbentlig kan og skal nå.so Det modsatte ville med flere andet politiets ledelse andre partier. være en katastrofe dette land. Menen forudsætning herfor er, tU. Dette mål :for udviklingen i at det muges ud og at blandt kommeri hænderne på duelige mændog pålidelige demokrater. Det er ud tra dette positive synspunkt, at vi aldr1g ..,U ophøre med at bekæmpesystemet Glud. Land og Folk, onsdag den 26. februar 1947: HIMMELSTRUP BETEGNEDE I JUNI 194,3 SABOT011ER Sari! "BAHDER" Alarmerede pr. fjernskriver hele nolitistyrken i Danmark for at fange tlbanderne". Visse bL:~dehar søgt at fromstille at befo Iltningen skulle Dette er løgn. bortset til satte sine kræf;~r ind med frihedsbevægelsen. fra de hæderlige, blandt men1gex~olitifolk, den 29. august. virksomhed på ensådan m!de, få 3iind.trykket af ~ at det i::un i begyndelsen af modstandskampen, ~politiet undtegelser politiets ~.aal få og efterhånden ikke helt fastholdt politiet sin kurs lige den dygtighed, den sned1ghed og den enerli, der kendetegner dar~k politi, arbejdede manfra den side modmodstand8- bevægelseno Ikke m1ndzt den berygtede krirnina1.k.mm1ssærHimmelst:r.up,der er skyld i ikke· få. danske patrioters kvalfulde og forsmædelige død, gå_rde hvad han kunne for at bringe danske borgere i gestapes hænder eller koncentrationslejr, eller foran tyskernes bøssepiber i derude i R:rrangen. II Vi offentliggør her tG dokumenter, d..r ikke behøver nogen k•.mmentar. Det ene er en rapport fra Himmelstrups afdelit).gi lmus, fjernskriver.meddelelse til alle kriminalpolitistationer det andet er en i Danmark. (illustration) POLITISK KARTOTEK I KØGE BLEV EFT.L~..LADT TIL :EIPO Politiets billeder af Køges kommunister blev ikke tilintet- 7 gjort den 19. september, Ikke alene i hovedstaden kom politiets politKiske kartoteker tysker.ne til gode. Vi kan i dag bringe et eksempel fra Køge, so~ viser, at politiet d~r havde oprettet et fJrografisk kartotek over byens kendte kommunister, og å det eTergik i n~isternes varetægt, dan 19. Bseptember 1944. Nogle dage før de kommunister, som var taget i "beskyttelse •• c,.xtfxforvaring" af politiet i Køge, skulle transporteres til Horserød. blev de fotograferet af en kriminalbetjent. Billederne fkulle indgå. i det lokale arkiv, så kommunistzrne - i tilfælde af flugt - kunne eftcrlyge&. Den 19. september blev politistatiionen overtiEget af Sb.allburg- og øommerfolk og efter befrielsen fandt me~emmer af modstandsbevægelsen kommuni2tarkivet på politistationen, hVQr det EJ. tsD-i mellemtiden havd.e 'Været i landsforræddemes besiddelse. Blandt materialet CI var ovenstående billede med tilhørende negativ a:f nuværende byrådsmedlem i Køge, Steffen Jensen. (illustra11on: Politiets fo tog:!:'a!i af Steften Jensenl. ~~-_.. Land og l1'oJ.k, onsdaG? den 26. februar 194:Z Leder: VAR DE!!! EFTER P..EGERI1WENS ORDRE - ? Justitsminister Elmquist udtalte i sin radiotale .m det hemmelige politi og dets virksomhed under besættelsen følgende - her citeret efter røgeringsorgane t ''KøbenhavnII; -- Dertil kommer, at vi ikke må glemm. , hvor vanskeligt politiets stLlliDg varunder besættelsen. I tiden før 29. august måtte politiet udføre en række opgaver, der var det pålagt af regeringen og rigsdagen i overensstemmelse med den politik, der førtes und.r besættelsen. ~ænår det nu engang Tar politiets pligt at handle som regeringen og lOTGivnLlgsmagten krlTede, kan det ikke være ber*ttiget at bebj'ejde politiet ciette - end sige påstå-, at det danske politi var gestapos håndlangere ••• " Denne påstand kraTer nu en forklaring af de ministre og de pol1 t:Lkeret aer haYde ansvaret under besætti..l.estiden. Vi spørger derfor rent ud og forlanger svar: ,, Vat det efter regeringens ordre, ~ såvel riggpolitiet som Københavns opdagelsespoliti, afde~1ng D. efter besættelsen blev ved med at registre- 4O re kommunister? Var det efter regeringens ordre, at politiet ikk:::hverken den 9.april eller før den 22. juni tilintetgjorde det politiske materiale, der ved stikkeres hjælp var indsamlet mod kommunisterne? ·Var det efter regeringens ord!e, at politiet før den 22. juni spillede kartotekskortene over de ledende kommunister i hænderne på gestapo? Var det efter regeringens ordre, at materialet mod kommunisterne og modstandsbevægelsen som helhed ikke Olev tilintetgjort, men den 19. september 1944 faldt i gestapos hænder? Var .dete fter regeringens ordre, at det hemmelige politi aflyttede telefoner, åbnede vore breve t sky;.:;gede de eftersøgtes hustruer, snagede i skraldespande, foretog husundersøgelser, truede vore pårørende med al landsens ulykker, hvis de ikke røbede, hvor deres kære havde skjul t sig? Var det efter regeringens ordre, at dommer Arthur Andersen brød alt, hvad der hedder dansk retspleje for af; hjælpe politie"';i jagten på danske borgere? Var det efter regeringens Jrdre, at politiet eftersøgte og anholdt danske borgere i den udtrykkelige hensigt at af~ere dem til gestapo? Var det efter regeringens ordre, at po~ltiet i 1943 indsamlede lister over Dansk Samlings stillere og senere overgav disse lister til gestapo? Justitsminister Elmquist påstod i sin radiotale, ~ det foreholder sigæledes. Hvad siger fhv. statsministerVnuhl til denne påstand? Har politikerne, der hidtil har påstået, at alle deres fo.iholdsregler, at hele deres politik var afstemtefter at beskytte kommunisterne og fremme modstandsbevæselsen, løjet, eller er det justitsministeren, der nu taler usandhed? Offentlig- heden harkrav på, at ~å dette spørgnmål besvaret, og få det besvaret nu! løvrigt s~n*es vi ikke, det ville være ubeskedent~ at anmode den socialdemokratiske presse og de socialdemokratiske politikere om nu at bryd. den ophøjede tevsned man i denne sag har_omgærdåt sig med. Det kan jo da ikke være fordi "Socia.J.demokraten"er for 1D.~ til at beskæftige sig med hemmeligt materiale. Da det drejde sig om gestapoprotokoller og -akter fra lukkede retsmøder i Rich.Jensen-sagen, var det ~o ikke netop den følelse. der var fremherskende i bladets spalter • .------- 7 r -n - PRESS. -==' zs=æ ær « OK ELM9UISfS RADIOfAL! J' 41 Ministeren 08 politiet Politiken (25. februar) I sin stærkt advokatoriske prægede raDdiotale i aftes levende justi.t8- minister Elmqu1st ,t kraftigt forsvar for politiets politiske kartoteker - em hvilke vi allerede tidligere her i bladet hc,r givet vor meniDg tU kende, 11m m.1nisteren undlod ganske at komme ind på den anden side a:t sagen, nemlig den måde, hvorpå disse kartoteker er blevet benyttet under besættelsen, og ganske særlig den iver og redebonhed, der fru visso kredse inden for politiet blev lagt for dagen, da kommunisterne blev 3aget og senere overleveret til tyskerne. Der havde .l~ rs vlrot god anledniDg ~ hertil i betragtning af de oplysninger, der nu er bragt til offentlighedens kundskab om de anvendte metoder, der ikke synes at fasmå noget middel, telefonaflytning, breveensur, ja end ikke ransagning sE' skraldespande, var for nedværdigende, når det gJaldt om at komme på sporet af de forsvundne. Hele den danske offentlighed var også med i denne jagt på de kommunistiske slJidser, men den var på de jagedes side, oG det store :f'k rtal håbede oprigtigt at politiey ville trække det korteste strå. Men jagten gav resul- tater til sidst. Politiet - og derefter tyskerne - ~ik deres bytte. Justitsm~isteren kunne i aftes ikke strække sig længere end til at sige, at tejl var uundgåelige, og a t man .må. "te indrømme også. pøli tiet en vis margin for fe3ltagelser. Men alligevel. Anklagerne mod politiet Nationaltidende skriver bl.a. (25. februar): Hvadang:,r det principielle ved kontrol, fra politiets side med politiske psttier og personligheder, har vi tidligere givet udtryk ror, at sådan kontrel umiddelbart fornemmes udemokratisk og udansk. I en langvarig ~redBperiode :Ib r et demokrati - hvor dette heller ikke trues indefra af en 5. kolonne - ~rer den ingn steder hjemme. ».i41 vi indmmmer, at i peri.der, hvor demokratiet angribes både udefra og indefra, s'leaes som det er sket heletiden siden første verdenskrig må demokratiet værge sig med de midler, der er forhlnden. Med normal politik har politiet intet at gøre. Men hT1s politik kriminaliseres - altså søger at prevokere uroligheder tilsigter voldelig omst;vrtelse af forfatningen, eller gåri: ind i landsslcadeligt og landsfarligt tiamarbejde med udenle.ndske stater og organisationer. - ja, ulot der er begrundet mistanke om, at en sådan kriminaliseri#g af et partis eller gruppes virksomhed finder sted - må det være berettiget for en dertil indrettet afdeling af politiet at føre kontrol og oprette kartoteker. Men selv i sådant tilfælde vil vi ikke give politiet oarte blanch •• Ligesom finansudvalget i sin tid ifølge justitsministerens vidnesbyrd fik le~lighed til It gøre sig bekendt med afdeL ing D' s virksomhed, bør If 40. 42 der etableres en Tarlg kontrol fra rigsdagen side Jled d.tte arbe3de. Mindst een gang 1hTer r1gsdagssamling må. der være samrdd mellem ;justitsm1.D1steren og rigsdagen -altså med repræsentanter for alle partier - om dette speoi- elle politiarbejde. Ikke mindst den del af politiets arbejde, som direkte tager sigte på at 'n%'e demokr:::. tiet, må være under demokratiets ubetingede og stadig e kontrol. Thi vel skal politiet være demokratiets værner. Men det skal ikke være dets vægter - endsige en overordnet instans. -- Kartoteker skal - hvis de er nødvendige - kun være til dansk brug. I samme øjeR ile en fjendtlig magt vil benytte dem mod danske, må. de være borte. Det ;skulle de pågældende kartoteker have værr::t. Mm de var d et ikke l Det danske folk vil derfor forlange, at både dette for.hold, regeringens og rigsdagens ansvar, ordregivningen fra.overordnede til underordnede, og enkelte politimænd, gåen ud over ordrene, ja gåen i fjendens tjenste, undersøges og klarlægges uden nogen skånsel. Ansvaret skal an undersøges fra top til bund, og sk skal der lægges, hvor det hører hjemme. Der skal også den endelige dom fældes uden persons anseelse. Kartoteker Og politistat Information, skriver bl.a. (25.februa.r): Gennem de hjem,i Danmark, hvor retsfølelse og fTihG~svilje under besættelsen fik en ny bendsthed, gik del~ i aftes et isnende koldt pust, mere- uhygge skabende end st~ernes håndgribelige ki.ldeo La.r:..dets justitsminister talte i radioen om pol~tiet og borgerne eg afslørede, hvorlidt han havde fattet af det forgangne, og l;vor dårligt han havde forstået dets lære for fremtiden. Det var en dyster, en ildevarslende oplevelse. ;Pø .. st for det fortidige (der jo kaster lange skygger fremover). Justits- ministeren haYde her fundet øJeblikket inde til at kommentere,de afsløringer, der i den sidste tid er fz~mkommet om enlceltheder i dansk politis fran gangsmåde under bekæ:npelsen af kommunisterne og andre modstandsfolk - afsløringer, der har stillet dette arbejde i et encnu mindre undskpldallgt lys, end det måske hidtil har stået i befolkningen. Hans forsvarstale for politiet rulgte sortepers sædvanlige vandring gennem den danske besættelsespolitiks tusmørke - fra politimand til che~, fra chef til justitsminister, fra justitsminister til reGering. ~ fra regering til de tyske b~onetter, ag alt 'ål.li;; her som på andre omrilder V"æJ:'e såre vel, hvis det ikke var et sted, hvor den tyske bajonetspids, bragt frem ar stafetløbet mellem de danske instanser, blev anbragt i hjertet pa. en dansk borger. Om denne den smidige politiks ~dgribelige øg afgørende hæn~else .. henåndede justlli.tsminis~eren et tlbeklageligtft• I\;æ han haVde ikke blik for, G det er , 0, 41., 43 dette virkelighedens punkt 1 prooessen, l).vordet itke dreJede sig om ord, skrivelser og manøvrer, men om liv og død for mennesker i kamp, som har gjort det så væsentligt at få klarhed aer nuancerne i politimændene. håndgreb ved fru Aksel Lars.ns skraldespand og de lyttende ørens Abenhed ged Niels Behrs telefen. Og hvis det skulle viae sig, at også disse perspektivfyldte detaillier har været udklækket højere oppe i sta~et-kæden, sclsavnede man hos justitsministeren forståelse for, hvad den slags må ud" løse af r.aktioner i folket. Det var landets politik, sagdehan. Men så er der en del, der, hvad fortiden angår, ikke ville være med til denne politik. Så er der en d elo de~ hvad fremtiden angår, ikke har synderlig til11d til hans smukke ord om et politi, der skal værne folket mod vold. når han havde så-let ved at forklare dette.politis udlevering af borgere til denne volds mest afskyelige 1hkarnation i nyere historie. Det, der var dybt fOruLfOligende i justitsminister.ns fremstilliBg, var de fuldstændig vilkårlige grænser, ha-..satte Z:U:iillr.:l.dXgX1lti:lk&U%AK:z.~mlD.lfZ SK7lX for, hvilke borgere, der kan skrives kortpå, ug at han i virkeligheden everlod det til politiets eget forgodtbefindende at afgør~ hvilke per80ner der må anses for samfundsfarlige. Han ville give politiet lIenmargin". Nlr mal i andre lande har set, hvad pelitiske kartoteker kan bruges til egal i fredelige tider, og n!r man veo, hvor let prefessionelle ordenshåndhævere kankomme til at betragte enhver fredsommelig reformator som en kaaoufleret bombekaster, så ;å ~an i et land der sætter friheden højt, tage spørg.målet om politiets politiske kartoteker helt anderledes øeriøst, end justitsministeren gjorde det i aftes Deri.r må man nu se hen til, at rigsdagen ganske mmøj e definerer hvilke kategorier eg grupper, den anse:, for en '\ltlldelig trussel mod folkets frihed, så politiet ved, hvad det har at holde sig til, og i fremtiden kan føle sig befriet for en mistillid 1 befolYJlingen, der ganske rigtigt er meget skadelig. Justitsm1nisterens pompøse slutbemærkning i aftes, om det danske folks afsky for politistaten, vil vinde almindelig tilslutning. Nu venter folket blot på, at hanogså får forst~clse for ~ d. nødvendige forudsætninger for at umigå denne politistat. Der havdeharJ.ikl<:e i går! --..... r-- ..... - ~ .. 44 - ~~---~~ .-.-.. ...._--=--- ---,-,- lend og !.lle, torsc!!,gden 27. februs.r 1947 KOMr.ruNISYERlcr3 OG DEN PARLAMENTARISKE KOMMISSIOn En nødvendiG korrettur til· "Socialdemokraten". Socialdenokratnes faste lederskribent, fiLke tingsmand Rasn us Hansen, har på forskellige måde, sidst i Socialdemokratens leder i gar fundet det nødvendigt at p§.pege st alle partier ~ Ta.r enige om den parlamentariske kommissions arbejdsformer og sammensætning. ~ te eriike rigtigt, og for at hr. Rasmus Christiansen ikke skal f'remtut'eviderei sin vUdh "øø ledning af befolkningen, skal vi her gengive, hva.d Kommunistisk partis ordfører, Aksel Larsen, udtalte i folketinget den 19. december 1945, umiddelbart før afstemningen: "Vi har ønsket, at der var blevet nedsat, ikke en ren parlamentarisk kommissi'on til undersøgelse af de foihold, i: der er omtalt h::.:r i komm1.øoriet, men en kommission, der dels bestQd af medlemmer af folketinget og d~ls bestod af medlemmer uden for rigsdagen. Vi har herJi peget på, at det bl.a. måtte anses for rimeligt, at det juridiske fakultet og frihedsbevægelsens samråd blev repr-casente.ret i kommissionen. Vi havde også. ønsket, at kommissoriet var blevet lidt andorledes affattet, hTad angår dets § 4, da vi er af d en opfattelse, at det principiel t rigtige vUle være at gøre kommissionens møder, hvori der afgives oplysninger, forklaringer og redegørelser, offentlige, iuet ~.aturligvis forholdet så måtte være det. at kommissionen kunne beautte, at dørene skulle lukkes, hvis den skønnede, dette Tar nødvendigt, af hen%Jsyn til landets Telfærd og sikkerhed eller til uhindret videreførelse af undersøgelserne på. bestemte områder. Vi har imidlerlid ikke kunnet få tilslutning til denne vor opfattelse hos de øvrige partier, som allesammen er enige om, at nedsætte kommis~Onen med den sammensætninG oe det kommissorium, der er stillet forslag om her." --_. Led~nde politikere har - senere - givet disse synspunkter.i deres tilslutning, og beklaget den parlamentariske kommissions arbejds~etoder. De eneste, der i virkeligheden synes at være tilfredse. er det socialdemokratiske partis ledore. Så kan man jo Gætte på, hvad årsagen er dertil. --..... r • ,< ~. ,,- 45 Land .S Polka torsdag dan 27. februar 1947 L.d.r~ DET ER DE SAMMEKØD, DER PORTSiHER - belelig 1gl.r fik "Social-demokraten"ulet i aagen aaglende det hemmelige politiske politis virk.oued i b.øættel.edrene. og besvuede .trak. og poøitivt 4e .p.rgsmll, vi i gAl' morges på d4t1;eated rettede bl.a. 1;11fhv. atataminl.'ter V.Dubl. B1acl.etskriver nemlig følgende: "JU8titsm~ni8ter Elmqu1st har ret i, .t politiet - efter ordre - i be88t~ 'telse.tiden måtte pA,taceslg m.get ubehagelig. opgaTer, og ansTaret ml selv- ! følgelig bæres på cl.t ateder, hvorfra erdren kom." Det ernar og ærlig tal .... P.litiet haa41ede efter ordre, og ansvaret må bære. ·der, hvorfra erdren kom. JaTel, al Ted Ti det, og Ti takker for til.tåelsen. Menhvor bliTer .å "beakyttel •• ateorien" af, den, der i den forløbne tid siden befrielaen er g~ort så. meget væsen af •••? Men"Socialdemokraten"kan hellerikke ligesom 3ustitsm1n1.teren ae bort fra, at politi.et har "beg'let m.get alTerlige fe~l", Dogkan en 1'8'tfærdig bedømmelseaf, hvad politiet har foretaget sig ikke ake, før den parlaae1'1- tariake kommissionog dens undersøgelae.afdeling er færdig. Hvornl.rtænker folketingsmand Rasnus Hansenegentlig, det vil -.ære t11... fældet? Og er det meningen, at de sammeledendepolitifolk, som.1. dag er under stærk miatanke for direkte, bevidst og medglæde at have aamarbe3detmed gestapo :tor at fange og udleTere danske patrioter død, ikke li ot skal haTe lev til til koncelltrationøle~r eg at fortsætte medat hævederes gage, fl>mtil- fældet er medrigøpoliti.chef !huno-kcob ••n, Dlenat de også skal haTe 10T til at vid.:re:tøre, vi4ereopbyggepg udvikle det politiske kartotekssystem. somi øeøttelø_ø1rene stod sin pr.Te, tU gestapos fordel? Er det det. der er men1Dgen? BI' det meningen, at de hø~e politimænd, der i dag er sigtede for øamarbe3de medfjenden, skal tortaatte og udbyggedereø politimæs8ige og embeds- mæBsigemagtstilling? Er det meningenxmedfolketing_and dunkle skriTerier, fortsætte politifolk at d. politi.l.roU, og have 1_3ligbed t11 ah.hl.nt er afslørede, er atkllldt, fortsat i dette land. RaSllUS Hansens artikel, ------ skal at akubbehæderlige t11 aide, indt11 den parlamentari.ake er 'rdig, bedømmels.er mulig". Er det meningenmedhr. rejst 80m RasmuøBan •• na flå en "retfærdig" aå er vi i sandhed Tel ,. *- Land og Folk, fredag den 28. februar 46 1947: DANSK POLITI SENDTE HAM TIL SKAFOTTET Vi hår modtaget følgende: l I december 1941 anholdtes Konrad B1enke, tysk kommunistisk rigsdagsmand, i Ve~røgade 14, København ø, af danske politifolk uden uniform. To politifolk ringede pl lidt før spisetid spurgte så, om Blenke komher. sig for at vente. L1dt efter vedbagtrappen. og forlangte Jeg benegtede selvfølgelig kom en tredie politimand, et vel·organiseret dette, og og de satte som havde holdt vagt Gennemkammerater fik jeg s enere at vide, sammeaften sad vagt en 1"IIkkesteder, var altså at unders~ge le~ligheden at dansk politi hvor Blenkle havde opholdt sig. Det foretagende. Desvarre 1.Il1slykkedesmit forsøg på at advare B., og da fangede ham p1 trappen og førte ham op. Det lykkedes det Blenkle at kommeløs og flygte mens de to at bet~entene blev holdt tilbage. ned ad bactrappen, tredie, som tidligere l.b straks havde holdt vagt ved bagdøren, var en ung betjent. ned ad fortrappen,om B.igen og holdt ham, til om at slippe jeg at gøre ham fri. politibilen, forlade aldre, Blenkle, og da dette dog så meget, at heller sine briller og løb Mrligt, ikke hjalp, menneskemangde, ingen ville at tilkalde turde men han var så den unge bet j ent fangede - Bet3entene havde således haft muligheder nok for at lade ham - Da der var gået en tises for da genlød alle Under et forhør hos politiet at de havde varet tysk rigsdagsmand. tid, må en eller gader af politibiler. anden have sendt bud Blenkle blev kørt bort. meddelte to politimænd, som ledede forhøret, i Hamburgmed Blenk1e, de skulle hilse godt mod. Samtidig erfarede st også disse to vidste, plny en hils en til - - -- .. - kommu- KXX nazi. at Blenkle var blevet sammenmed ham i fængslet, sendte os - den sidste. , Alt tyder så.ledes på, at det danske politi indblandiDg eller at han var at de udleverede en tysk, Den 22.-2.-47 fik ~eg at videx af entyak emigrant, En kammerat, som havde varet os, og han var ved gang, jeg af disse to for første rigsdagsmand at jødisk afstamning-til halshugget. vi, skønt de tre opdagere baddem derom. da ingen ·af de tre havde mistet alligevel, nistisk I gården forklarede os. Det lykkedes endnu engang at riTe Blenkle løs, hall igen. løbe. igen. Han hvor han fangede Østerbro Tar det ikke muligt at få nogen til De forstod mod politiet. bagtrappen, Der samlede sig en meget stor Ilen på det pane, borgerlige hjalp. huset og om til de andre kom til bad og truede vi betjentene forsøgte Men den fremmedledelse eller foretog kontrol, rakkerarbejdet blot efter uden ordre og opl~snin- ger fra gestapo. E. J4arkeprand, Victor Bendixgade 14, 3' (bor nu i Lyngby - Tage) s. r • ..r Land Og Fe1k. POLITIET onsdag den 5•• arts 47 1947 KA!.TO!EKER TIL DEBAT Folketinlet I folketingetø behandler dag i kommunisternes forespørgsel. møde :I. ettem1ddag debat om polit1ets karteteker. Folka offentliggørelse foreglr ~ter af en del den •• d spænding imød•• ete at sagen Tar re~ st gennem Land og at kartot.kortene Bomb.kendt en "redegørelse" mangeltu1d, at den kommun.istitlke rigsdag.gruppe forespørg.el k 1 c1a&, 1 folketinget 1 en radi.otale, OgaA.Dansk saal1ng har st11let "4et men denne redegørelse t.mgående stillede en :forespørgsel under debatten bliver begynder i lag kl. folketinget :I. gav 3ustitsm~n18teren og det er denne t Bomkommer til t - KoJDDltm1aternesordfører t Tar aA. en behandling om dette emne. Robert Mikkelsen. 1.3. BLEV KA.1l!O!fEKERNE OVER DE TYSKE BMIGlWITER UDLEVERET TIL GESTAPO I tillid til dansk politiet forøkellk. &811 re t gaT de ";røke emigranter oplysninger ... der senere kunne bruse., da dødfldommen .kUll. fældes. BleT de opl,.aninger, i god tro opgaT til som t:rske emgra"*1Tter, det danske politi, senere oTergivet anTendte 4em ved domfældelsen af de tyskere, danske politis øar af T8~en, 4a tyskerne alverllg gestapo, andet Ted det haderlighed., der ikke DanJ:lark. I .pøegsmllene men al t for meg.t tyder der ligger en som det f remgår af' t indlæg på ~ at aDklagen er be%'ett1get. tU emigranterne Asylret Da Jlagten i 19.33 blev spillet kratiet. og fremskridtets Hitler r.pmaentanter der søg. over landetsgmnaer, tiske og aJmuå..lig besatte aDkløse mod pøli tiet, efte~.lgende til der blandt i Danmark, asylret i deres bander? Blev oplysningerne, medvirken faldt <g1ftt i troen p! daD.ak asylret sk~f.t der tik og de fik i hænde og menneake~agten p1 demo1Tyskland satte ind, måtte tusin- i de omliggende dem.kra- uykret lude. Vi var stol te af, at kunne yde dem hjlllp og hus17' Vi var stol te at og glade for, at kUnne mUdDe de lidelser, standere af' det barbariske fortælle øm koncent rat1ensle 3 rene eksekTerede dødsdommeeller endnu J.dgar Andre og Piete Willy Boller, lykkedes m.n fert.atte trods :f'a11.get•• d falake derfor .endt der var pAf.ri Hitlenystem. t ..d og læste gru eg rædsel hørte vi d.em de officielle meddelelser Schu1t... En af disse martyrers det sin modige, men underjoråi8ke og sluppet kamp om liange mindes nære medkæmpere, fra naz1s torturanøtalter, t blev plny på grund af manglende bevis. OTer græn.en t11 Danmarkt hvor han fik uylret, t11 at arbejde. modige mod- "ugermanl1k" mat.de med hlndøkse. det to gange at flygte papirer disse Blev 1klte ret 7 Kun fomaU ..teter OTertor clet danske politi Hana "data W eg gene:ral1a kartotek. hTortor han Tarf17gtet. bleT omhyggeligt noteret og indsat i a:tdeliDg D'. Det 'Var i sin orden. Ti haTde 4t1Dkra.t1her til· lands og gav asylret t11 poll,tl.ka ninger. måtte han terklare, ~or:ulg"e. Ingen haTd. nødig "er bleT g1Tet peli1:iet. æt næ~ qstelse for de oplys- Det hele Tar ktm Mfennallteter-. 9.april g1k de klogeste af de tyske emigranter underjorden, cielle erklær1Dger gående ud pl, at ingen haTdenød1g af frygte. trods offiWillY' twede ikke på. disse og undg1k derfor ogs! at b1ice 1nclespærret, da man pludselts sparrede al1e dem inde, man kUnne få fat pl.. De blev en tid lang holdt in"emere4e t Herserød og siden udleTeret og sendt syd på. 11'111,. .Tar gUt eg haTde to bøm i !f7.kland,· men b1.T erklæret for stat81ø8, og man annuJ.erede ægteskabet, t3erned. 'bernene t mm bleT .pdraget t11 at hade deres :far. Hans forældre TU under øtad1g .pa!at og uDat for bestandig ohikane. Vnder opholdet herlærte han en kvinde holdt ar. GeBtapoT111e have tat i alle for. 1:aøt.k.mmedøreø krav. land&Dni~, øl hvorfor ikke?" En :fejltagel.e at kende, 80m em1granter eg det danske politi "Det var j. tyskere 1) sammenmed og han levede gjorde alt og n1r ma kunne jage '•••• .bylret og løfter, alt blev slemt, Jagten gennemførte. med li. le midler, og krenedea 1 oktober 1942 .ed helel. \fUly Boller bleT tanget, men man Tar flinke Ted hall. kæreste. Hun tik daglig lov at besøge hall. i de ca. 6 dage. cler gik. inden han1Jl endte. på til syd plw. Huu ~ortæller em sine samtaler med hø pol! t1glrden, hTor han fortaJ. te em sin tilfangetagelae. de "dansk.- betjente, der tog J:1aq. havde .agtt liT". Hun.hørte bet~.ntenes Hvorlede. han "Slip mig, det gælder mit forsøg på at bortforklare" arrestationen som en fe;jltageløe med, • man troede, at det var en desertør. Hun al rapp.rten, BA, at det ...ar 4e meddelelaer, 80m Willy haTde givet 1 sin tid i t1ll1d tll dm "hellige og 'Ukrænke1ige... ylret". Willy Tar medig, men :frygtede gestapo. En af po11t1mændeD.e ville "opmuntre" ham og sagde: "De har da i.n.gengrund til at være ked at det. De k.mmer jo h~emtil Dees landsmænd". Willy avarede herpi: "De Ted ~e lise så. godt øom.~e&t hTad det er for landamamd, der medtager.mig Ted gmueJl elo W1117 Boller blev sendt syd på. Hjem til sQe landæænd, og i en kuvert lå kartotekskortet med alle de oplysninger, 80il Willy havde giTet i troen. på det dan.ke politis hæde%iige og demokratiske indstilling. da.nske"politi haTde ikke mere brug for disse notater. Gestapo havde ikke vare 1.D.1ieresaei at tl manden, men ogs! i hans gen.eraJ.ie. Det 7 "'f· Blev dis.e opl)"snjnger, Ted torlur, SOli 49 ae.tapo ikke haTde kuDnet tvinge trem udleTeret t111ige med'lilly- BoUer? Døds40 .. en ekøekTeret: I GlEtober194) besøgte hana gamle forældre ham for hel t 12' Tar han u48at tor den f.rfllr4eli&e"e tormr, foræ1clret "V'orstore t .ø aidste gang. Z et og fortæller haaø at:nrke, .. rihAre4e Wli)" Tal' nu kun et akelet, hans hAr Tal' hvide oB hans tale 11'7del1&, uforfærdet søgte han .tatigt og Uferståe11g, menmodigt og at opmuntre de gamle". I J1OTem~er blOT dø4adomllen aksenaret. Fro.t kan Takse sine Jøm.de~ Bal. udførte kun de ordrer, han haTde fAet, og !hUlle Jaoob.en går endnu på f'ri fed, og vi andre, danak haclerlipecl, der har respekt tor akammer•• på 4eres Tegne. Georg Christensen • ..---POLI!I!IETS POLITISlE AFmL nm :Ml OPHÆVES Et krav fra Landsforeningen af besættelsestidens Foreningen af besættelse.tidens til politiske fanger falger havdei aftes indbudt di8kuølld.oD.SJUde i neinox lokaler :for atdrøtte medleJll1ller så. dIlDbJlesvaIJgre polit1kartotek, politiske det for delUleforenings hvis Ek siatens og "firkm mhedhar 'Yl!ret fremdr&&eti :Landog Folk tomylig. Fozmenden:for Landsforeningeu købehhavnske~de1.1ng, direktør Can T. Jensen, bid den fyldte .al velkommenog gav ordet til redaktør Xlllerich, der udtalte, den første indledej, at der ~r to .pg&ver, som n m! have gea- nemført. Det første er opgøret i vort fo:l.kestyre - det andet er epgøret i vort retsvæsen. Det er ikke politik, forbrydelse. hindre., politiet skal befatte Dette kartotek skal &benbart nu fortsættes, for det politiske politis sig med, men mendet kartoteker er telkestyrets m§. for- svaghe~ tegn. Næstetaler var folketingømand Poul Bo~t, Dan8k Samling, der påpegede, at ansvaret for det politi8ke politiet. officielle Det politiske politik kartotek mltte lægge. hø3ere op end til ~artotek havde vist øigmeget nyttigt for den i Danmark,der gik ud på at samarbejde mest muligt med tyskerne. Et sådant kartotek v11 altid være en fare i ethvert partis der har magten i landet. Sidste talervar folket1ngømandJlartin lIi.lsen, der påviste, ake pol1t1a arbe~de g1k helt tilbage t11 1930-)1, da politiet hånd, Iii det politi- haTde brugt diciderede provokatører modden da_rende fuldt lovlige arbe3diøBhedabevægeløe. Og er de nu aå otte epdukkeUllde "reTolTe:raæad"med deres hold.op 50 ikke DøCe" i samme retn1J:lg eet tllfælde påfa1dende, og af sammeopr1adel •• ? Det er i hvert at po~it:Let. der ellen under Danmark in.dmegen d3'gtighed kunne opspore dmske dag ikke kan tinde disse at t entatmand l ~une Jacobsen. Han skabte det apparat, instans, \ som..m4b.vise løst' fremskaffer måtte over alle .materiale Justitaminister kanklarea med en overlegen udryddes at pol1t1korpsete eneate taler og derfor Elmquist. tager tale i radioen. punkt de beviste fe~l, AnSTaret for det må nu hvis han tror, øtatsadTOkat 1Il de, hv.rtil "afdeliDg for særlige brig af de politiske politiske hver politiet kartotek.r, c1er bærer det tunge anSTar f'or, vegne en sUy- havde indbudt. ønakerf'orøamlingen gjert Han havde .Ter- af besættelsestidens afdeling anliggender- afgørende Landsforeningen politiske f_er. Københa'9118ddeling, udtale 1'ølgende: - Det danske politis at den aag Oarl Madsen sig. Til slut stUlede redaktør KiUerich på de tre inålederes deJla. udtalelse, der vedtoges eenstemmigt: - Ved et offentligt nogen ganske kri tilt- Hele denne ånd skal tilfælde, af Hel. "ette apparat mulige personer. i diøku8aionen meldte gennemg1k punkt for trådt srunc1loTen. nu ved hø~l7S der ikke kontrol~ere. ende i den sumP., det kom i und.;r besættelsen. fastlæcges. Bom patrteter. sin eksistensberettigelse har under besættelsestiden at søm en så skæbnesvanger og ansvarsløs at man må. forla.ng., at pol! tiete at de politiembedsmænd, viden om ds:l. ske borgere blev overdraget til tyskerne, at danske borgere :faldt i tyskernes hænder, drages til allSTar, og at politiets politiske afdeli.t1g Omgåendeophæves. _ ....--Læaei'breT1 Så ædel t vildt jasede det dm skepoli t& til artiklen i Land og Folk for 28. februar 471 "Dan.k Politi aendte ham t11 skafotte ..", Til ;jeg gerne føje til, at bedre k8l1merat end I tilalutn1ag Kolt,rad :Blenlde (illegalt fhorvald) Ha haTde :toNd for sin arrestation i Danmark ikke. havde Ti emigranter udtalt til os, at b1. ev han fallget, tød det døden for ham der gaves ingen redning fllz, •• i følge i fyskland havde udført :':or at bekæmpe naziee.n. Vi var. som han sagde, Hm indskllrpede til gestapo, skulle vi blot be- de t arbej de, han dødJrdømte på orlov. os udtrykkeligt, · mærklalgningen:l. sammenblanding at poll t1 og poll tik er persen1fi.eret Denne u8maselige i i fald a t bleT negen af' .s fanget og overgivet lægge skyld på hcllD..Bæ kunne dog ikke redd... Ran 7 I .",-- 51 kØlle doC :1tke redd •• , Ti 8Il4re JIU1.1gri.a, Dår htI1 pAtog .1g .lg'ldea. Og ha1;L holc1t eri, at adi*kUltge cla han .toa for g•• tapo. Tlidt Tal' det, pande, LM<! Og Folk. 6. marta! 1947. W POLITIS em det politiske :L, at ministeren t14 skal drøfte t~.Iceordf'ører, fra s:l.nkategoriske politi og dets hemmelige kartoteker og hans atøttepartier mAtte gå. med tU sammenmed hvilket ned- han :1 den nærmes'te trem- for.aer.nefor det politiske politis arbejde. Den kommunisRobert M1kkelsen, erklærede sUan udva1gsdrøtteJ.se. oTcrheTedet I Geerg Bo.ersch, emigrant på tilbagetog af et tolket1ngaudTalg, 18\ta18e s& grusomt 3aged8. i radiotalen. Folketingsdebatten rs.ulterede 8e3r. METODER SKAL DRØFTES AF FOLKETmGSUDVALG Justitsministeren -st:l.lling 1. troen på det gode. __ det dan.kepol:l.ti -POLITISKE og han redde4e 4ø4811.. 08 jfæ $e1T g1k han i døclen .ed .pre~8t Bt a4elt io.tol, fort.at må J1aTe garantier sJ.og dog klart men hm eksistere skal noget, at 48 lIetoder, for, sig viJ.1:1g til at gå med i en fast, at man - hvis der d",!, kaldes man tidlice:re et politisk er anTendt, poll-ti - ikke tac•• op igen. gradpå tilbagetob ::1. forhold til forleden, og gik ikke nær så stærkt ind for det politsike politis Justits-inister ra41.talen arbo~dsAt.toder, ~yar dtte E1mquist Tari selvom han stadig udp~get søgte at dække' det med, at det egent1ige ligge hos de justitndn::Lstre', somhar udBtedt ordrene til. politiet. Vi henviser til vort udførlige si48 2. SUL referat side 5 og til vor ledende artikel --- Ef LOVLIGT POLl!! BES!l - Ml DET BRUGB LOVLIGE METODER Vi m!ha"f'e car8.fitier"f'or, at~det hemmelige "politiske ikke tages .pigen, Folketingsdebatten siger Robert Mikkelsen under debatten i Folketinget. em det politiske redes at en mængde tilMrere, ., torhandlingerne met.der politis fulgtes po11t1 og dets kartoteker deriblandt ~ervæ- mange tidl. igere politiske lied den mest levende opmærksomhed i de 3-4 timer, 4et Tarede, før debatten haTIie givet til resultat, at der nedsa"es UdTaJ.g. sammenmed hTilken politis et justtitUllnlsteren nu ekal eTe:rTe~e det politiske f- tremtidige arbejde. loli tikommiøør I dEll tale, Jl.bert fanger, tikkel.en Glu4s bevidste usandhed. hTome d han motiTerede kommunisternes bl.a.: forespørgsel, erkla:rede ,9 F 52 50. I begyndelsen a.f februar henledte Land og Folk .pmærk•• mheden på det politiske politis hemmellike kartoteker. opdagelsespoliti, Nv. Tal' politikommissær Glud, eliclstrede, at der aldrig registre ....... tur, men kun regiatrertng nogen egentlig samt at alt dette allerede Ti en del, Bom mende mellem io.ooo fra. a l 1 e før kapitulationen vidste, Vi vidste dag i dag. Det er altså at hr. Glud taler Departementchef-sage til al tså, 4eriblandt 5 d"te givet bidrag til at hr. kartotek stort vi. må. konsta- en retSkendelse, politi har kontrelleret og den på_ har iB.~xat lbnet dem og sendt lem videre uden at give meddelelse om Det kunne t02Jur OL ubes;rænset vare~gts:tængsel Andre oplysninger politiet sikkert fra disse metoder. Lad politiet lighedens hD~r1vlll1ge er arbejdet. egs • Menderfor appellere til offent- medvirken, men lad dt;t ikke demokralisere ved samarbejde med det bundfald :tra samfundets klosker, teres den en stikker. at en s!dan ~remgangsmådekan lette vi alligevel at •• t eksisterear åbningen - en fremgangsmld., som er ganske ulovlig. :fremskaffet gennembetalte stikkere. afstår polltiltere indsamlinser anden gang i denne korte udtalelse, bevidst usandhed. gældende haTemeddelelse herom••• n det p02itiske Det er muligt, rum.. Glud tal te usandhed, og at han Dette skal mrk ske etter breTene, affotog:l'aferet interesse. 1 fagbevægelsen, Oplysningeme er i ti emfang :freJIskartet ved, at politiet 48 pågældendes post. sager, havde tk sis~ ret, Folk, der haTde haft tillidsposter poll tisk karåc ter. Vi vidste beTidet talte usandhed. Endnu en ting, kun havde historisk og 100•• 00 kort på. personer, partier: havde Tæret af vera.rende at dette kartotek været abonnen:te1'på visse blade eller tere, leder at KøbeDhav.n. Den faktiske fra ••• Vi kender imidlertid som stikkerne ekøemp2erpå., at en enkel t stikker rekru.gennem længere tid er blevet lønnet med 1.500 kr. em mån.4en d det politiske - en departementscset-gage. Og så. tele:f'ona.:f'lytningerne. Det er aldeles ikke sådan, at de kUAhar været vendt modkommunister. På et af kortene star protokolsekretær generalinde i Hgjesteret, ferfatteren Rye øg fhv. kirkeminister politi ingeniør Ragere navn, otto Rung, Aksel Schiøtz, Pastor Poulsen. På et kort, der bærer Aksel Larsens navn, er gjort hvad er det for neget' notat om telegramcenSJl%'. Kan vi være sikre på, at dette ikke fortsættes? Justitsministerens J~ stort udtalelser i radioen ~r vedudmærket, at det store flertal og nyttigt adgang tn kritik, arbejde pA den plads, hvor misbrug finder ikke kla~ at danske politifolk de er sat. sted, disse s~rgømål. hver dag gør et Ken dermå eg skal være og her finder misbrug sted. 7 53 :in- Denne forespørgsel for at gribe ind i den parlamentariske er ikke rejst kommissioas og dens undersøselsesdomstols a:t ting for p!. baggrund heraf f r e m t l' cl 1 g kompetence. Jeg har anfør" diase udbede mig ministerens a.g'ler at indrette .n: enclæring det politJå:kiske politi, Sagen kan . ikke klares ved en bemærkn1ngzem,at der muligvis er begået f ejl, 1 det store og hele vil stikkere, fortsætte med det politiske hemmelige telefonaflytntnger, prom1.tterende ledere. ulovlig politi bDhx brevoensur eg kom- min gruppe: Kan mm vi være sikre pAJ at disse tilstande Justitsminister fart. en forespørg- at den ikke tog sigte på fortid.en, og :fremtiden. AMrebeme på politiets Robert tikkelsen jeg og ikke fortsættes? Arne Sørensen, der på Dansk Samlings vegne havde stillet men kun pl.nutiden ledere Elmquist: udførligt gan.ke forfejlede! Jeg er i a.1lerhø~este g:zoadforbs'Yset .ver kommerind p! de kartoteker, Jeg er så meget ære overrasket at jeg i november hxvde besluttet underaøgelae heraf, heroTer, som ti.dligere er som R.bert Mikkelsen ved, efter et stærkt pres fra. den parla- kommissionen ønskede selv at f.retage søgelsen og anmededemig om hel t at tmdlade enhver und.nøgelse det uanstændigt. at at nedsætte en kommiss1anødomstoltil Jaen afatod derfra men1;az'iskekommission, fordi Jeg finder og at man.· med dets betalte Sådan kæ det ikke være. Der:for spørg%er sel øm sammeemne. erklærede ligeledes, hvorleclea under- he:ru.dover. at Robert l41kkelsen som medlem a:.f den parla- mentariske kommias10nkS1 rette en række angreb på politiet for forhold, der ~;t;amaerfra før 5. .maJ, når ;jes; er bundet på hænder og fødder. Jeg al taae afstand fra Glud. De er ganske forfejle Vil den parlaaentariøke iværkaatte de kraftige de (latter a:t politiets Somsvar på •• lve fore.pørg.len der foreligger eller stikkere. over ustraffede der ikke foreligger eller b.r pel1tiet siden 5. maj mennesker, med mindre forberedelse ikke anvendt telefon- Jeg mener, at politiet skal jeg geme forhold før 5. maj. mistanke om forbrydelse Siden 5.ma3 er heller mig fra mit løfte, kan jeg ai.ge. at brugt kartoteker hertill. og brevcensur eller alle. mistanke om forbrydelser 14m jeg er iøvrigt ninger i et udvalg.Det ville sikkert betalte afholde sig fra s.ldan virksomhed, når mod samf}mdet. Dermedmener jeg at have givet et svar Sbpå :forespørgslerne, tllfredllstille om på tiJ.børerpladJIernel· kommission l.se en undersøgelse ikke har ført og u'tUstrlkke::"ige udtalelser;; villig til som kan at give nærmere oplys- være hensigt8lllBss:Lgt. Regeringen hmr' ansvaret Der ml dog stadig udføres pol:ltiarbejde mod sammenslutninger, der"l'il midler tU skade for landets vendt mod.spionage. mod varulve, proTokere 1i.l uro, eller alTstændighed. I dette anvende udemokratiske arbejde ml polit:let ,-. 54 haTe en vis margin til at handle på hypotetisk ikke i s:vnderl~g rad kan genere folk. grund - et forhold, der har god samvittighed. følgel1g mA. grundlaget være, at politiet harmistanlte eller som Menøel'T-' formodning omØ S noget sådant forberedes. TU bageholdelse og udlevering Ef tI. l pol:l.t1et af breve og tele~rammer sker :I. heJ2holdtil retaplejel.ven. mEnkun efter foreligger mistanke omforbrydelse. lovregler. Jeg skal gernecrre"e~e For telefonaflytning med polittske eksisterer en instruks men Robert fra. ministeriet for ingen s elvstænd1g inie resse i at befatte enhTer tid s1ddende regering bærxe ansvaret. er anSTarst1"1t. Har politiet sig angreb p! politiet Regeringen og politiet Og politiet handlet i .verensstemmelse med sine ordre. grundløst og utllbørllgt. har ansvaret og må igen stl1 til Justitsministeren ansvar overfor folketinget. er modstandere. af politistat under mhver form, eneste opgave i disse sager er et værne folkestyret. politiets Behersket af lysten til at bevare stilling Arne ,Sørensen: Denmåde at betragte et levn fra enevælden... aom institution politiet staten Erfaringerne er uegnet til tænkte p~ at fjerne pension Og på., ministeren disse kartoteker, da tyskerne komher t11 besættelsen behersket af noget andet end kampmod fjenden. og d~n øverste del af politiet dre pæne mennesker behersket af lysten til stilling de ikke kunne oTervinde ••• hvem der ved en eventuel ny besættelse opstå. Pol! tiet under De var soma an- at bevare den faste med pension. Derved kom de ind i f~stelaer. den sammefristelse at politiet at have disse bemyndigelser, Ingenind_nfor Denne del af politiet Ligegyldigt anlægger. er fra besættelsen viser, landet vil ikke sager. Mendet har"p11gt t11 at efterkoJll!le enhTerlov11g ordre. Derfor ml dm til er ethvert og når der at gennemføI'osådanne regler, Mikkelsen Ttd.jO godt, at der foreligger offentlige arbejder. 'Politiet har selTfolgelig retskendelse. bliver besættelsesmagt, er ganskGudenevne til at udøve et skøn ovel'; hvad der er "forsøg på at skabe uro", og h'l'ad der ikke er det. Jeg finder det ganske uanstændigt, at vi, der er medlemmeraf dette ting, ikke ved, em vi stl1r på. s::l.da.n et kartotekskort (Ministeren: svaret påt). f'or morgendagen. Det eneste, Ja, men dat giver ingen garantier der bør blive 'tilbage, militære er kontra-spionagen, og den bør samarbejdes med det efterretningBapparat. Arne Sørensen stillede "Idet folketinget til *dtaler. SI. ut følgende dagsorden: at po1itikontrol af danskes borgeres politiske virksomhed er u:f'orene11gt med de demokratiske frihedagoder. til justi tsm1nisteren a t afvikle gangen af 1941•• straks Det har jeg dog således, det poli tiske politis at indregistreringen henstUler tinget virke:>mhed inden ud- af politisk atanåJIeø - og gAr o'l'er tU næste aag på. dagsordenen." virksomhed I --~ 55 Det ~olitiske må have udspillet p~liti sin rolle Robert mikkelsen: apørgsm41et er ~. i dag, hvo:M':Ldtae .metodeZ'l';. som.har været i "brug inden for det politiske er man naturligVis om politiets nødt tU at tale tidligere De t er aldeles politi, praksis. fortsat skal anvende•• De:t'for om de kendsgerninger, Ellers ville debatten jo være meningsløs. nødvendigt at vide, hvad de* er sket, at fremdrage, hvad enten ministeren der foreligger og det tillader synes om det el1er ej. Jeg forst!r hvad dette har at gøre med mit medlemsskab1 den parlamentariske Det kan dog ikke værem1nisterens forbøldinden for ipolitiet Ministeren meneral tså, politiet mening, at fremskaffelsen skal udskydes til at der stadig Hvis sikkerhedspolitiet kommission. af' ans1ændige politisk kriminalitet og spionage underøøgeløer, fremtidig mer, så var denne forespørgsel Et utiltalende ikke blevet rettede holde sig indenf'1Jr disse ram- stillet. af ministerens er en normal arbe~dende del af politiet. vil f.eiii. og kunne indgreb i borgernes privatliv Mal fik 1midl.ert1d det indtryk, ti ville disse hvor konkret mistanke mod bestemte personer for bestemt forbr,yderisk virksomhed foretll, politiet tale, jien dette at det politiske poli- er ikke tilfældet. meget gerne vide, hvilke opgaTer, der er tiltænkt afdeLiZ1g G inden for Københavnsopdage1.sespoliti? Jeg den nylig op- Skal den fortsætte, hvor afdeling D muligvis må høre op? D~t, sam neiDp er det ejendommelige ved disse politiske afdelinger, er, at de som regel overhovedet ikke giver sig af med normal-t politiarbejc1e. arbejder som regel uden at nogen somhelst mennesker, hvis navne står De står konkret mistanke foreligger. i kartotekerne, sigtes er deres formodede politiske se et alvorligt, et utilladeligt som liggerheriII skæbnesvangre følger. bevares disse kartoteker bruges den d~ i dag. Det, ministeren tlll'Or, er undtagelser, tværtimod reglen for dette politis male retningslinier for arbejdet, Det:r remgik af ministerens eksisterer for disse menheri vil - et indgreb, Og trods den den dtg i dag. Og de enkeltstående arbejde. De hvis de en Monikke de fleste indgreb i borgernes privatliv som for en række mennesker har fået advarsel, Det eneste fælles interesse. De ikke for nogen forbrydelse. der kun, for at man kan haVe disse oplysninger parat, skanne dag skulle finde på noget alvorligt. nesker, I kommissionen ad åre er færdig. havde indskrænket sin virksomhed til områder, hvis det kun haTde foretaget vi være sikre p~, at ikke. skal være et si1tkerhedspoli:U.. At s~al tage sig af varulvebander, er klart. j eg mig afvigelser - det er Det, mt.nisteren mener, er norikke. radio tale , at derhar været tre faser i det , politiske politb udvikling. Ved åle :fra den sammemand - Thune Jakobsen. tre lejligheder Det ml slås fast, er initiativet udgåe'i' at det netop er en _ c %' 56 Bom er f'oregl,et. enkel t mand, som her har æren og ansvaret for den udvikling, Hvilke resultater har dette politi hidtil haft? :NArm1nl.steren meneriJ.at vi har brug for .t politiske politi harhaft, politi med de opgaver, det kunne man haTe ønsket sig 11dt .ere pracise oplys- ninger om,dets Mdtid1ge re.ul tater. Sandheden er døn, at dette sit som med begG~stret hyldest udenJ.andske forb1l1ede selv kalder sig ved det forkortede fer varetagelse gJort overmåde lidt til sikkerhedspoliti, af de opgaver. som efter navn sno, til har loven er henlagt I dets arbe~døområde. For det første aldeles har dette polit.i overflødige gerning, lagt politimæssige at politletnaturligviå et umådeligt arbejde i 1ndsalll:ing af opgaver. Det er~o en •• ,ttt kends- unyttige aldrig har kUnnet 8å meget som re~8e sigtelse modnoset medlem af det kOllllllunis1;iske parti er aldrig for højforrmderisk øl meset .om re;jat s1gte18e mod partiet virksomhed. :Der for strafbar 'forbindelse med fremmed magt. Først da fjenden havde besat vort land, komkartotekerne For det andet har vi vel alle virkB)mhed, som faktisk dEn 5. kolonnes not, brug. undret os over, at den farlige dmgang foregik aldrig i i landet, blev afsløret. De\; døn velorganiserede et dårligt ikke kunne forekomme, at pol:ttiet må encDligt fjemeø fjernes, indrette være udelukket. holder bprgere under obsenation foreninger poli.tiet er i besiddelse og ti.lintetgøreø. eller af efter hvor i landet mendel; m§. også tilintetgøres. andre instanser Politiet, partier Det må alene på på grund af anden lov- virksomhed. Og det materiale, m§. bliver po~iti. politiske medle1l.8skab:t. lovlige grund af lovligt politisk var en wå fjernes Fremtidig må kontrol med lovlige lig politi i et demokratisk samfundo Og et sådant politi uvæger~igt også po~ltimsssigt Kartoteket spionage, er sandheden. Da Sandhedenmm den må være. Vi varikke me~ på. kanten af sumpene Det polt tiske sump, en uanstændi~ed højforræder1ske sig på fremtidig må være end.ligt må, ligegyldigt kun dette sig. Det at ar'bej de. under hvilke betegnelse, at anvende:i lovlige og uigenkaldeligt det så befinder Vi må ikke kUnnøudsættes for, under nogen form kan videreføre hele politiet, sådanne undersøgelser, de't virker og anstændige metoder. Det slut med de :b'm«x' fremgangsmåder, der hidtil har været i brug. Hvervning af' nye stikke re. Ingen skal fortælle har vidst, der foregik mig, at nogen ansval~lig minister hvad der el' foregået virkelig i dette hemmelige korps. før Thune Jacobsens tid haf't kendskab til den virksomhed, r'" 57 Jeg harladetm1g sige, tiden trætter at folk fra Københavnsopdagelsespoliti "meddelere" rundt om i lnnde:~, som regelmæssigt eller aftal.med 'Yedp!kommendele~lighed interessen, netop for skal forsyne politiet med oplysnimger af "politisk som det hedder. Personerne mi udskiftes Robert l41kkelsen påvi8te i en juridisk gennemgangdet utilbørlige i de anvendte censur- og telefonaflytnimgsme1;oder og sluttede: som må gennemføres. Personerne må udskiftes. - Og så er der en ting til, Jeg finder de hidtidige ledere af det politiSk~ Ee1 må man kunne enes om; Hverken lederne kunne fortsætte i en afdeling, gøre. Skal.. en afdeling eller groft kompromi~terede de menige bør efter som har det mindste med politiske af tilsvarende VlIremedandre. med lovlige JIg politi navn fortsat 7 i dag forhold at bestcj., må. det ikke b alene formål og med andre, lovlige, metoder. Men de" må. også være med et nyt i enhver henseende ukompromitteret personale. Jeg ville anse det for den bedste udgang af denne debat, em man personlig kunne enes om i et udYalg at underkaste sagen en nærmere drøftelse. denne tæke ikke tilstrækkelig anden måde-at slå. fastxdet, "En vis registrering skulle søge politiske stikkerne efter at de i grundloven pmeicerede erklærede. han: Jeg er helt opklaring af' forbrydelser. forbrydelse~ uvil~e mod telefonaflytninger. at afgørelsen ang!r, vil på forhånd jeg sige, med det politiske iøvrigt at politiet natuzskal Menkunne det ikke blev :forelagt ministeren. at anvendelsen af personer, Hvad som Carlis Hansen, må. være ministerens po11tio Vi finder en vis politisk sag at registrering ansvar. Hvorledes ser på centralkartoteket? Thisted Knudsen (v) stillede "Idet tinget enig i, frihedsgoder forebygget. n,edvendig. Mm anTendelsen må ske under ministerens ministeren ~ heri landet. Det må også have den opgave at min mening er Uheldig, eg at det iøvrigt førekontrol sin rolle at dets metoder ikke pånAtkan anvendes. Vi deler den instinktive ordnes således, må have udspillet sikreso Mentilføjede indskærnke sig til på nødvendig". Hækkerup(soe.) ligvis politi for, må. jeg forbeholde mit parti. som er vort standpunkt. Det hemmelige politiske Der må skabes garanti tilslutning, Finder beslutter følgende dagsorden: at nedsætte et udvalg på. 17 medlemmertil oplysninger om det poli tiske politis over til næste sag på dagsordenen." Christmas Møller )kons.); en sådan politiafdeling. Mel vi rkm mhed efter Det er rigtigt, megen sympati for at medtage 5. maj 1945, går tinget at rigsdagen vidste, U der var dens virksomhed haTde vi ikke ••• .. _ Det, det drejer sig om, er imidlertid fremtiden. De betragtninger, [;;jorde gældende, lægger vi goså stor vægt på. Pr~Cipielt Hækkerup .ml man være imod op- c·$!C·· 58 rettelsen og opretholdensen af politi8k forbrydelser Ken der ekaisterer som spionage, 5-kolonne vksomhed etc. med, at der bliver at drøfte, politi. le3lighed til Derfor er jeg ti1freda i et udvalg at drøfte, om der er anledning til em der i et udvalg det prinoipiell.e at forlade Jeg skal ikke indvende meget imod, at forespørgerne kritiserer Også jeg tinder antallet ne cgså interessere af navne nemåde standpunkt. kartoteket. så burde forespørger- MEn sig for oentralkartoteket. Underretninssvirksomheden nødvendig. Jørgen Jørgensen (rad.) Vi forlanger om stort. ~o skEl være underrettet a.t politiet bevægelser i samfundet. Derfor er underretningsvirksomheden nødvendig. lq<'l~' man taJ.er omførkrisstiden, nødvendigt for p.li tiet generaliserer at følge bevægelserne. Jeg vil et enkel ttllfælde Det ml vide, må man iklce glemmebaggr;;.nden. Det var advare mod, at man OG lægge ansve.rat på det samlede politi. at det har befolkningens tillid bag sig. Jeg vil dog gerne Understrege, at de fundamentale grundsætninger i vor retsorden må respekteres, og at kun aldeles ekstraordinære forhold kan begrunde en atTigel.se herfra. ogs!.~Jørgen Jørgdnsen kr~".vedeen undersøgelse af centralkartotekets virksomhed. starcke (retsf.) Hvad fører spurgte om effektiviteten oplysningerne i kartoteket til? ~ det politiske spurgte han. IøTrigt politi. ". var han nær- mest enig med ministeren. iiiinisteren: Vi skal nok bli ye enige •• s Justitsministeren: Je:; holder il~ke af be~~vnelsen "det politiske Den er heller litiet. ikke rigtig. De"~ korrekte na:vnville politi". være ef'terretnimgSpo- En sådan virKsomhed er nødvendig. Er Robert Udkkelsen ikke enig medmig i, at det bør 'føre kontro:' laGd varulve, opfordrer til na~ister og folk, vold mod samfundet? Og andet er det jo ikke tale s'ka. nok i udvalget blive En!ge om, hvordan dette politi Dette spørgsmål har iøTrigt i nogle måneder vær~t til s};:e.l der om. Vi fungere. drøftelse i ministe:lt.et. Jeg skal bive u4Yalget oplysning om dm påtænkte nyordning. Jeg kan ikke "følge kravet omf~ernelse på, nuværende tidspunkt e:t" der inge," grund til disse personer. Min1.steren ønskede ieTrigt der var rtjst, først Her skilles vandene Robert Mikkelsen: Vi finder at nære mistillid politi. til. at gå ind på de øvrige spørgsm"~, når udvalget var trådt dagsorden-debat. af lederne af "det politiske sam.meno det uheldigt, at debatten skil. ende som en Desuden er Arne Sørensens dagsorden formet s ledes, den udelukker kontrol mødvarulve og medul.vlig politisk virksomhed. at ..~...-" ... _- 59 Noget sådant er ;jeg ikke modstander afo leg finder d.et imidlertid hvis man gennemføre'r kontrol udfra. betragtninger farligt, person kan t&nkes at ville foretage sig, s!ledes over, hvad en som Hækkerupsynes at ville godkende. Her skilles vandene. Flere af' deltagerne i debatten har jo givet tilslutning tl1 mine syns- punkter. Jeg håber derfor stadig, at der kan nAs et positivt idet jeg understreger ministerens tilsagn støtte af thisted til vedtagelse 1IIll, ~ meget resultat, kan jeg tilsige vor Knudsens dagsorden. 7 Folketingsmand råber "idiot" efter en anden Inden debatten slutted' , gaven bemærkningaf Hækkerupanledning til et, lille intermeZzo. HEn tal te om partier, tidligere var direkte sig stødt herover, fjendtliG, Holt: men nu pla:lonisk". hvorpu Hækkerupciterede folketing&ma.ndP. Halt, :!nogen grund 'til "hvis stilling til Dansk Samling at bekla&e, at det parlamentariske det ikke var ideal IIJ,r under". ord, som er taget ud af deres sammenhæng .... kan virke noget ejendommeligt (hørt). Vi har aldrig kritiseret folkestyret. (Hvad menJier De da med det, De har skrevet 1) Folkestyrets altid diskuteres Amby (kons.), at han heller ••• (Det er ikke det, der er tale om form kan .0. Idiot). l~år Holt :forsvarer det, han dengang skrev, viser ikke i dag er demokrat (hørt). Ogsa Hitler styre i ste et for demokrati ••• Arne ,Sørensen: Jeg er Id.ar over, at vi. kUnne sikre velvil~e :Ly)lte en kort passus, ,skrevet af Dansk SamJ,ing, Ha skrev heri,at Der er brugtnogle demokratiet JDE talte det jo, om folke- os dette tinge ved at indrømme , at vi havde været nogle uheldige personer (Det har I også ••• ) Men den indrømmelse får I aldrig (Nej, det ved vi ••• ). -'Efter med alle ska dette lille intermezZo vedtoges Thisted Knuds.ns dagsorden stemmer mod Dansk Samlings. Det udvalg, som efter drøfte formerne for det politiske i dag. politis denne vedtagelse arbejde, nedsættes allerede --- ,. :Land Og folk onsdH den 19. marts Bcpoliti-t*gf'gårdens l~l!I 60 facader Væ INTET OVERGREB VAR FOR GROFT FOR MYNDIGHEDERNE For hver eftersøgt blev en række personers breve ~bnet Og telefoner aflyttet. Land os Folk brugte fornogen tid siden en optiordring til at aflevere materiale Xi: a:f' betydning søgeIsesdomstols arbejdeo 1'01' den parlamentariske kommissions und~r- D~nne opfordring har båret frugt. Der er nu til Land og Folk indleveret en del dokumenter ud over demt der tidligere er atleT.ret til fhv. justitsminister Busch-Jensen. Bl-andt de Bage l' , der er sendt os i denne o.mgane;., findes politiets sag vedrørende Dansk TypoGraftorbunds fcrr~tningsfører Thomas ?etersen. Endnu har vice politiinspektør Glud ikke efterkommet vor opdrodring' t11 a.t anlægge sag imod os, fordi vi gentagne gange og i stedse skarpere vendinger har beskyldt ham for på løgnagtig vis at have ilt vildført cfi'entligheen med hensyn til det politiske politis registrering af kommunister under og forinden besættelseno Endnu her vi intet hørt fra Glud, og endnu beklædes Bous-chefposten inden for Københavns Opda- h:r. gelsespoliti af en perron, til hvem inGen kan have tillid og mod hvem den alvorligste moralske k~tik med føje kan rettes. Medans vi venter pc., at der skal blive sat en sio pper for' elen afslø!~nde virks> mhed, som vi agter å; fortsætte indtil vi har fået d!herrer ,ljlmquist0[; Glud ud u:- buske ..... vil vi se lidt I'J" visse enl;:el theder :fra sae~enmod forretningsfører Thomas Petesen i Dansk Typogxafforbund. Thomas Petersen er samfundsomstyrter og afde~ing Dts notits om de mod ham "verserende sagern lyder s~leues: }'orretningsførC'I' Thomas Christian Fetel'sen, :r. d. 15.9.1895 i Ji'rederikshavn, er kendt i afdeling D!s kartotek over kommunister som følger: Registreret i 1930, 1931, 1932, 1934, flere gange for kommunistisk virksomhed. 1934 - delegeret på R.F.O.økonferencen, 1935 - komm. kandidat til folketingsvlaget i Århus kreds. 1935 - reg. 6 gange. 1935 fem gange, 1937 tre gange. 1938 - delegeret ~å 1938 D.K.P.s landspartikonterence i Odense taler ved D.K.Pos møde i lår ætshuset 1939 - i bestyrelsen for D.K.P. - arbejderpressen. 1939 - juli som forretningsfører for Dansk Typografforbund, givet komm. udtalelse til Arbejderbladet. 1939 - HoTedtaler Ted D.K,P,s møde i Idrmtshuaet, hTor der var ca. 7 61 1.200 til.l'wrere. 1941 - 5.3. talervedD.K.P. s off. møde i ~drJltshuset 1941 - Jl:larts, komm. kandidat til orgerreprmsmationsvalget (Arbejderbl det 9.2.4l) Det bemærkes, at han tidligere har været komm. medlem valgt i Århus. Han hører til en af partiets mest ligheder. Københavns Opdagelsespoliti, f af' folketinget, remtrædande person ... afd. D, den 18.7. 41. 7 Landsdommer Arthur Andersens embedsforbr.ydelser i denne ene sag. Hvadenten hr. ~lmq~~st kan lide, at vi siger det eller ej, så optrådte store d~le af det danske politi under besættelsen SO/ol gestapos håncUangere, og gestapo forlangte, at Thomas Petersen skulle tages som gidsel. Thune Jacobsens politi parrerede ordre og gik til tyskernes specielle tillids~ mand i byretten, dommer Arthur .Andersen, for at få de sædvanlige kendelser For at offentligheden kan få en anelse om omfanget af hr. Andersens villighed til at lystre tysk kommando, skal vi opregne eu del af de uloYlige kendelser, han med fuldt forsæt har afsagt alene i denne sag. IIver eneste kendelse er ulovlig, er en embedsforbrydelse, der i sig selv ville varenok t11 for stedse at fjerne ham fra dommersædet, d_rsollif02noldet ikke var det, at gestapoå.n.denendnt4 el."stærk inden for dansk retsvæsen. Domstolene er !uafhængige t., sa hr. Elmquist kan ikke slev afskedige hr. Andersr.n, men hVQrfor rører landsre~tens præsident. Hr. JIlundt,ikke på sig i denne sag? K<n han passivt se pi:l., at vi dyng&r bevis på bevis for land.ommer Andersens lovstridige virksomhed under besættelsen på bordet. Skal der hverken ske os eller hr. Andersen .n.ogeti den anledning? Det kan ikke nytte at vente på, at vi s"tandser vore angreb, og at der gror mos over sagen. Det vil nemlig ikke ske. Vi har en·stor o~ positiv interesse i en sund retspleje i dette land, og vi vtl ikke trættes, men atter og atter afsløre oollaboration og aden korruption, hvor vi træffer den i' retssystemet, det være sig i politi, anklagemyndighed eller dom- stole. Arthmr Andersens kendelser Besl utningen om Thombs Petersens intemf.'ring er underskrevet af daværende justitsminister, nuværende rigspolitichef T.hune Jacobsen, og a.f:lj.r. Her! elt, hans han dlinge r i disse sager, da kontorchef i just! tsministeriet, nu gageret med 500000 kr. øm året eller mere mm kommissarius for beslagla.gt tysk og japansk ejendom. Samme d~ afsagde Arthur Andersen sin første kendelse i sagen, og fort. satte med denne virksomhed til den 6. juli 1943. Listen over et sortiment '". lP ." _ . 62 af hans embedsforbrydelser alene i dEnne sag, .er a.:. a4ledes ude l) Kendelse af 5.9.41 om at postforsendelser og telegrammer til og fra Thomas Petersen og hustru., Højstrupvej 177, beslaglægges samt om af- lytning af hans telefon, Bella 2655. og Dansk !rypogrdforbund.s hOTØd- . .. kontors telefoner, central 4331 og 13.331 - Mon man kan være helt sikker p§', at hro Gluds flinke betjente ikke endnu den dag i dag fortsætter aflytningen 2) ) af forbun0evs telefoner, Ved kendelse af 13. oktober 1941 forlængedes kendelsen af 5. septbr. 13.10.41 PostfK%kendels for forsendelser til eller fra sygeplejer- skerne Klara Jensen og Karen Kr6g NielsenVesterbrogade fonaflytningskendelse 7 46, samt teleM for de pågældendes telefon EVa 5607. - ~il be- grundelse for denne kendelse var der oplyst, at Thomas Petersens hustru jævnlig haTde forbindelse med Klara Jensen mg, hvo~'for man mente, at der var mistanke om, at hun kunne være mellemled mellem eftersøgte ob dennes hustru. 4) I bOTember måned havde Opdagelsespolitiets eftersøgningshold "med absolut sikkerhed" konstateret, at Petersens hustru havde forbindelse med fotograf Bergsøe i B.els__ nge. Dette var tilstraJkkeligt for Arthur Andersen til den 12. novbr. at efs1ge ~endelse, hvorefter al post til og fra dEnne fotog:raf skulle tilbageholdes. 5) Danl8. november 1941 havde Opdagelsespolitiets n, "med sikkerhed konstateret eftersøgnilligshold at fru Petersen den næste dag ville send. en pakke til Frederi::shavn, i anleOOing af !rhomas Petersens derboende moders fødselsdag. Efter de snilde detektive~s men1ng~ "m det betragtes mm givet at det br~v, derfindes i pakken indeholder oplysninger, der ~RKX±X af af væsentlig betydtng for undersøgelsen vedrørende udfindelsen af efterlystes opholdssted, ligesom det må skønnes, at pakken k8.n indeholde bevis a:f eb eller anden a.rt. der kan tænkes anTendeligt i forbi.ndelse meel 0Tertrædclse af koCllllunist:J. oven n. Thomas Petersen har en stor fan 111e i Frederikshavn, og da man ikke kunne videii l hvem den pågældenci.epakke ville blive adresseret, be=.:.ærede politiet for å.11e tilf.?ldes skyld postkendslse for hele familien. Det l.yaer fantastisk, men på grundlag af ovennævnte "oplysninger", og kun på grundlag af disse afsagde Arthur Andersen en kendelse, hvorefter alle postforsendelser til følgende personer skulle tilbageholdes: l::nkefruJensigne Christine Amalie Petersen, rrnst Vilhelm Petersen, typograf, otto Petersen, maler, Carl Petersen, snedker, Harald Petersen, snedker, Knud Petersen, mælkehandler og Theodor Emanuel Jensen, overpostbud, alle af Frederikshavn. Vi skal senere fortælle, hvorledes der gik med pakken til Thomas Petersens mors fødselsdag. it f "" 63 6) Gennem energiske undersøgelser fik politiet konstateret, at Thomas Petersen havde en s0n, der var forlovet med Åase Witthaus, der boede hos moderen, enkefru W. sammen !;Uedhvem hun dreven forretning 1 Ryesgade. ,Det hedder så videre i en rappOrt af l. æcember 1941: n Da det deri 20.f.m. er konstateret, at en postforsendelse til eftersøgtes mode7:'%x1 Frederikshavn var f'ol'synetmed ovennævnte Aase W1ttha.us! adresse som afsender, hvLket -var for' øgt skjult (!!) veå. overklæbningog en anden adresse derefter anført, må d€t antages, at eftersøgte sender sin post gennem de to nævnte adresser. n Dette gallimathias var nok. RettEn afsagde kendelse at 10 december 1941, hvorefter al post til frk. Witthaus' private &dresse og forretningsadress8 skulle tilbageholdes ligesom a)post, der kunne tænkes at hidrøre fra hende. 7) Den 23. december 1941 forlængedes postkendelsen ~ed hensyn til frk. V1itthaus. 8) Den 120 januar 1942 :forlællgedespost- oa; telef"on kendelserne :t'or.ilaJlS private telefon og forbundets telefon. 9) Den 12. j<.~aar 1942 fornyedes ligeledes postkendelsen sen og hustru samt telefonkendelserne bundets telefon. for fhomas Peterfur hans ,rivate telefon og ~or- 10) Den 27. januar 1942 forlængedes postkendelsen for fotograf .Bergø e , 11) Den 4. februar 1942 l;j orde politiet den betydningsfulde opdagelse, at Thomas Petersen havde en søster, der var gift med kontorbud Frid, .Bergthorasgade 9. Det konstateredes videre, at fru Petersen undertiden bes0gte sin svoger og svigerinde. Disse iagt'tagelser med6.eltes Arthur Andersen, der fluks afsagde kendelse om tilbageholdelse af post til og fra Frid og hustru samt aflytning af' :Prids telefon, Amager 2078ulla .. 12) Den 2~ februar 1942 forlængedes postkendelsen før. familien i Frederikshavn. stadig i de samme stillinger Dette kan v ærenok for i dag. Vi fortsætter i de kommende numre med gen- nemgang 2.:f dommer .Andersens kendelser og meel beretning om andre træk fra efter'søgningen af !f:homasPetersen. De dokumente!', vi har for' os, taler deres tydelige sprog om den landsforræderiUetfl og fejghedens ltnd, der under besættelsen var fran herskende inaenf'or åKkredsen er de personer, der dominerede dansk retspleje under besættelsen. Intet lovbrud var så ~roft, intet overgreb s! brutalt, at m;yndighedeme ikke med glæde udøvede dem mod d:.'nskepatrioter, når blot de derved kunne tækkes deres tyske herl~r. Nien akterne eJ:'jo a.esværre ikke interessante minder fra en død tid. De 64 personer, hvis lovb:ru.dvi dag efter dag ha.r dokumenteret. g:lr lyslsTenae rundtlblandt es. De indtager sta.dig de samme fremtrædende stillinger. som under besættelsen. Hn Glud - der ikke engang tor vedstå politiets Bedrifter, men løgnagtigt benægter dan overfor effentligheden, er stadig leder af Københavns opdagelsespoliti, ~hune Jaoobsen, der med føje mistænkes for med forsæt at have overgivet l2ndsmænd til en grusom død, er stadig rigspo11tichef; og Arthur Andersen er den dag i dag dommer i lands,retten. Dersom der i morgen bliver givet ordre om at iværksætte en ny 22. juni 7 så er d'herrer, der skal bruges, parat o De venter kun på signalet • ...---...-Land og Folk, fredag den 21. marts 1947. BW Poli tigårdens facader VI: OGSÅ TYPOGRAFERNES FAG1l'OREJHHGSTEL:::FONT'I; LLEV AFTYTT'CT Af :PGLITI':;'T Politistaten Danmark en realitet. Da enhver kunne se, at tyskerne havd- tabt krigen, daogs~ borgerlig. kredse l'.omind i modstandsbevægelsen, og da "bedre folks børn" som følge deraf blev kjagtobjekter for det danske politit kom ~rthur Andersen t11 at lide af fodkulde. Ikke sådan et forstå, at han ændrede tone, når det v~r en kommunist jagten sjaldt. I slige tilfælde var han til det sidste lige så brutal og arrogant og gik til sagen med de. samme demonstrative veloplagthed, som han lagde foJ:'dagen, da han i aUc,'"1lst 1941 internerede kommunister på transportbånd. Symbolet på danske domstoles kapitulation overfo r nazismen Det varnoget helt andet, når det drejerde sig om en læge eller e~ professor, dersom den pjgæld.nde da ikke tilfældigvis var ~ommunist. Så kunne den samme Andersen pludselig blive ligefrem høflig og udtrykke sin beklagelse over, at den tunge pligt og kongens bud tvang ham til at handle som han gjorde. I disse kredse er det lykkedes ham at bluffe sig en vis good-will til o vi ve5, at der er flere af disse mennesker, der ikke In_ner, at han var så slem endda. - Dat sl;:a1ikke være vor skyld, de::som de;tte indtryk skulle fæstne sig. Vi kender Anderse~, og vi ved, hvor vi harham, og hvor han ville være at finde, derrom krigen havde fået en and.;nudgang. Det er rigtigt, at de højesteretsdommere, der legaliserede politiets voldshandlinger mod Ranske patrioter er lige s! foragtelige som Andersen, men de agerede ja - karakteristisk nok for dem - uQclul;:kendcbas lukkede døre. Arthur An- ,. 65 dersen laTede aet gro-v:eree.:rbej de, og derfor er han blevet det personlige s~~lpl danske,domstoles betingelsesløse kapitulation for nazismen. Nye lovstridige kendelser For·at uklarheden ikke sItalfæstne sig, fortsætter vi i dag vor opregning af de oplagt lovstridige kendelser, han afsagde alene i sagen T~omas Petersen. Vi referereie sidst 12 tilf~lde og fortsætter med l~) Den 8. maj 1942 forlængedes p.stkendelsen for Thomas Petersen og hustru samt telefonkendelsen for hansprivate telefon o~ for forbundets telefoner. 14) Den sammu dag fOrlængedea ligeledes kendelserne for Klara Jensen og Karen Krog Nielsen. 15) Den samme dag forlængedes atter postkendelsen for fotograf Bergee, helsinge. 16) Den 20. juni forlængedes post. og telefonkendelse for kontorbud Frid, l7} Den 19. juli :forlængedes kendelserne for fan:l.lieni Frederikshavn. 18) Den 7. august 1942 f'raliagdepolitiet en papport for Arthur- Andersen ifølge kvilken det skulle være konstateret, at Thomas Petersens hustru ha.vde forbindelse med meku.."1iker Per n~mge Børmballe, cg de. politiet mente. at hun også fik breve igennem haJ;::", var Arthur Andersen naturligvis ikke sen til at give den sædvanlige postkendelse. 19) Den 19. oktober 1942 forlængelse af kendelserne for Klara Jensen og Karen Krog Nielsen. 20) Samme dag forlængelse af post og telefonkend.lserne for Thomas Peter- sen og hustru samt Dansk Typograf Forbunds to te~efoner. 21) Samme dag påny forlængelse af kendlsen for fotograf Bergøe. 22) 1~ november 1942 forlængelse af kendelsen for mekaniker Nørballe. 23) Den le. decemb€l" 1942 er Thome.s Petersens søns svigermor :flyttet til en ny adresse. Det var ganske vist sket længe i forvejen, men politiet havdeåbenbart ikke opdaget det straks. Mø. indfinder si:;hos Arthur Andersen og begærer post- og telefonkendalser med hensyn til hend • KendelSen faldt automatisk. 24) 22. december 1942. Fornyelse af kendelsen for familien i .frederikshavn. 25) 23. december 1942. Fornyelse af kendelsen for kOl1torbud Frid. Hemmeligt telefonnummer kræves udleveret 26) Den 30. december 1~42 h~vde politiet opdaget, at sønnens svigermoder havde ladet sin telefon install re et nyt sted og notere med hemme:igt nummer. Ved kendelse pålægger Arthur Andersen telefonselskabet at meddele det hemmelige nummer og oplyse, hvor telefonen er installeret. 2'()Den 22. juni 1943. .j>orlængelseaf kendelsen f'or telefonaflytning og brevtilbageholdelse for Kl~ra Jensen. 64. 66 28) Samme dag forlængelse af kendclserne vedr0rende æhomas retersen og hustru samt for DlIDsk æypograf Forbund. 29) Sæmæ dag forlængelse af kendelsen for fotograf Bergøe. Jo) 8. juli 1943. Forlængelse af kendelsen forkontorbud IFrid. Disse 30 retskendelser, der hver for sig er i klar strid med rets- plejelovent har 11 liggende foran os i originQl udekrift. Det fremgår at udskrifterne, at der er afsagt .endnu flere kendelser i sagen af tilsvarende art. Ringeagt for retsplejeloven Det materiale, vi hermed har bre.gt off':entligtfrem, .må v:Jre tilstrækkeligt til at vise, at Arthur Andersen stedse eftorkom politiets begzæringer om retskendelser, de være si. g nok s!l. løst begrundede. Bortset 'fra , at det er retsstridiGt at give politiet kendelser af denne art mod den ulovligt eftersøgte kommunist æhomas p.tersen og ligeldes bortset fra, at retsplejelovens enkelte bestemmelser om beslaglæggelse af post på enhver optænkelig måde er tilsidesat, s. vidner selve den liste over retskendelser, vi har bragt om en lqm.isk rin.:;eagtfor :1nden i retsple3elovens bud om at krænkelse af brevhemmeligheden kun må ske efter retsk~ndel.e. Meningen med disse påbud og forskrifter er den, at der derigennem skal åbnes borger.ne en s~rhed mod at politiet misbruger adgangen til 1 visse nøje definerede undtagelsestilfælde at krænke brevhemmeligheden. For arthur Andersen var der ingen hemninger. Eetsplejelovens forskrifter betragtes som besværlige omsvøh. hea1iteten var den, at politiet hos Arthur Andersen på d~t løseste og mest tåbelig~ piskud kunne få alle de kendelser, de ønskede, I hvert fald, når det d rejede sig om kommunister kan det roligt siges, at Arthur Andersen aldrig har nægtet politiet en kendelse, som det begærede til. brug under dm ulovlige jagt p~ uskyldige medborgere. Om andre dommere til daglig misbruger retsplejeloven p! samme måde, kan man jo så gøre sig sine t.nker om. Politistaten Danmar~ en realitet. For den, der har haft en smule lejlighed til at kigge bas d~sk reta- plejes kulisser, virker justitsminister Elmquists ord om, at politiet er modstander af alt, hvad der blot minder om pcli tistat som ell tilsigtet vittighed. PolitiDtaten Danmark var under besættelsen og er den dag i dag ea sørgelig realitet. Har man en ideel intereStie i retsplejen, er historien om domstolenes selvudslettende underkastelse fOl' f j l-l1.den et trist kapitel. Denne holdning kan dog kun undre den, der ikkE) er i'OI't:ro lig med retsplejes tilstand. '1) r 7 67 Vort retsyssen var allerede tør krigen et kleøseinstrument i ordets bog- staveligste forstend. Hvadstraftep#2ejen angt2ik vidste enhver, der havde med eleting at gøre, eg som turde, eg ville .e problemerne 1. øjnene, at der ikke gjaldt den sanme ret for rig Bom for fattig. get var længe tør be· sættelsEn s~dan, at samfundet ved en usynlig og elastisk grænse delte. i to tn kategorier, nemlig de, der skUJ.le stå ansvar efter straffeloven. regler og de, der s -tod så.højt, at straffeloven ikke anvendtes på dem. Pd. c-protokollen I gamle dage, da der endnu V2.r ell vis orden i tingene, var det så.ledes, at de priviligerede forbryderes lovov~rtrrodelscr registreredes protokol, der i København førtes hos po1itidir0ktoren. C eller Pd-e-protokollen. i en hemmelig Den hed protokol Her opno~er~e man sagerne inden do henlagdes. Nu er systemet and rledes. Der blev for meget røre om Pd-e-protokollen inden for politie~ eE~e rækker. D~t vakte kritik, og kritiken kom ved en enkelt lejlighed til ordco 3fter dm tid har man undladt at bogf'øre s1danne sager. Nu her~ægges de uden forma1itetør. Et retsv.esen af denne crt er de. videre anvendeligt for na~istiske andre ultrareaktionære folk i besættelsesårene magthavere. Retsvæsenets eller anvendelse mod det danske er kW1 en kulmination af en udviktinb, der er gammel i vort land. Lena Of, Folk, søllda~den 2<_ marts 1947. 3 g Politiaårdens POLITIETS facader, VII: FANTASTTSKE JAGT P.A. EH PAKYL - Landet over blev politi og postvæsen mobiliseret for at opspore og unders0ge en fødselsdagspakke. Det e r en almindelig kliche at rose nvort" s~ fremragende politi :;:ordets formentlig dygtighed, Denne dygtighed blev i sagen mod Thomas Petersen sat så mæ på mangen prøve. Mod, snilde,og fremragende politi teknik blev opbudt for at uskadeliggøre anden og metoden skal fødselsdagspakken vj. typografernes forretningsfører. Som eKsempel på i dag berette historien om til Thomas :Petersens rzar:':.l8 IDa:: I r@Ppprt af 8. november 1941 hedder det: "Det er nu oplyst. at e fterlystes mod :.:,sned1term,,,stc:r .Andreas Pedersens enke, Jensine Christine .il.mc..1ieJensen, boend. Vestergads nr. 5, Frednikshavn telt. 475. for tiden er al.vorlig syg. ti Af rapport af 18. november 1941: '"Afde:~ingenseftersogningshold h::-ri nag m'~a sikkerhecl konstateret, efterlystes hustru i morgen sIta} afsende en pakke indeholdonde at et brev til 7 66. 68 efterlystes f:.:rnævntei l"reder1kshavn b.ende mod.:.ri aIleching af dennes fødselsåag førstkommedne fredag. Endvidere er det konstateret, at efterlystes hustru har udtalt, at hun helst ikke vil sende noget af sted fra sin bopæl, formentlig af fr,ygt for, at politiet muligt vil holde hend.::sbopæl under observati.an og følge den eventuelle personØ der bringer pakken af sted til postkontoret. Under henvisning til de sikkerhedsforanstaltninger, der træffes fra I f efterlystes hustru, må det betragtes som Givet, at det brev der findes i pakken, indeholder oplysninger, der er af væsentlig betydning for undersøgelsen vedrørende udfindeIsen a.fefterlystes opholdssted, lige som det må skønnes, at pakken kan indeholde bevis ~ af en eller anden art , der kan tænkes anvendelig i forbindelse med overtrædelse af Lov nro 349 a:t:' 22..8.41 (kommunis~.ven) for hvilken efterlystes sigtes •••• Efterlystes halvbroder er ansat som overpostbud i F'~derikshavn, lade den eventuelle postbeslaglæggelse hvorfor det skønnes umuligt at foregå der. Post til ]'redeJikshavn bliver imidlertid "finsorteret" i omkarteringen på hovedpostkontoret her, hvorfor dette vil være i stand til at udtage post -fsBndt her fra byen til en af de fornævn'ie adressa~e:r ••• H :Næste dag 'iriumferer systemet. F'gdselsdagspakken blev s endt.:tft Po11tibården står på gI,ende pæle. fYI dag kl. 18,30 Man føler det gennem rapporten nøgterne ord: blev det telefonisk meddelt fra postomkarteringen, kontrollør Spangsberg Poulsen, at der var blevet indleveret en pakke til forsandelse under adressen: Fru Kirst~ne Pedersen Vest r~ade nr. 5, Frederikshavn. Ma var fra postvæsenets side på nuværende tidspunkt ikke i stand til at tilbageholde pakvognen, :forsnedelseJ.~,idet pakken forlængst vat indladet i dur skulle medtages i tog med afgang i løbet af en halv times tido Kriminalbetjent A.A. aftal te dere~-ter med kontrolløren, at pakken skulle returneres fra :B'rederikshavn og her til København til foranstaltning for politiet • .Da den trufne disposition af forskellige år~.ager skønnes at væreuheldig, dels med hensyn til de mange dage, der eventuelt ville gå inden pakken påny kunne være i Fred-.:r·ikshavn,og delsunder hensyn til, at man eventuelt ikke kan stole på absolut diskretion fra postvæsenets side i Frederikshavn, blev der rettet fornyet henvendelse til her/ærende omkartering for om muligt at få forsendelsen stoppet i Ilborg." 7 byers uoliti jag~r pakken Der lægges nu en xække planer ~ postvæsenet om, hvorledes man kunne f af bctydej,ig strategisk snilde med fat på den statsvigtige pakke, der skulle føre til pågribelsen af Thomas Petersen. Det vil føre for vidt at gå i enkelthedeJ:',men i hvert fald alarmerede pos1;v-.esenet og poli 10:1. et i 4e østj~ske byer for at de kan søge at få fat på pakken unde T tog~ts kørsel til Frederikshavn. f"" F L...-._ 69 Det fo;rbilledlige sa.m::rbe;jd.e mellem politi og'postvæsen om krænkelse af brevhemmelighedenfor at indkredse og fange forretningsføreren ~bundet og indespærre ha~ som gissel a f følgende linier Politlgården), Fredericia, disposition der meå alle til rådighed bliver hertil med jernbanepostmesteren stående midler vil fundet fren under lcørslen r (dvs. til foraruedige, i at meller.1Fredericia indfirU e sig på banegården kl. 14 o~ så henvende sig hos postpakmesteren i postvognen med de ankommersydfra kl. pakken, samt adressekortet 14,12, hvo!.'po11t:imanden kp!l o.::.,skal få udleveret I:'Od. forevisning Det næste der sker er, at man fra Politigården, til 17ser ud Madsenmeddeler nu telefonisk og Ålborg. hvoreft::l:r' en politimand fra b.lborg ~ toget, for tyskerne, ~- at han har sat sig i forbindelse omhandJ.edeforsendelse dersteds, Typograf. i rapporten: Førnævnte kont~lør u••• til i si.kkerhedspoli tiet i ll'borci og instruerer banen for at hente pakken. SI1?O i llborg E.f legitimation afdl. ••• tt D, telefonerer dette om at s endE;en mand til får ordre t~l at i'oretage under- søgelse ai.' pak}:ens indhold Of!, lade den tekniske afdelinb affotografere de • si.:riftligc ting, der w.;ttc værei pakken, der efter endt undoTf,;øgelseså igen skulle afleveres '~il postvæscr..ct til skc:.1 have undc:rsøgelsens re sul tat Efteret politiet vicLerebefordl~i!lg. Politiet tilsendt dØbllSanspændt detektivarbejde været alarmeret. er opgaven løst. og bede det stationære har arbejdet med sagen med tilsides:ettelse syn. Der har været UE',fbruclttelefonisk ekspresbrev. anbefalet flOW. a:!..alle i København I syv byer har OG det k0rende postvæsen peJ:sonlige og postale og telegrafisk hen- kommv.nikE;,tion mellem hr. Gluds hoveCLkvarteri K0benhavn Ob grupperne UåE i landet. D,.- t gjaldt afde.Jl.ingDl s ære, og o..a.n blev reddE:to Hved den statsfarlise pakke inde1101dt•. Een vi lader rapportens knappe politisprog tale til læserne om det store resultat: ti ••• ~g såleaes foranlediget indta,ndt jeg (dv;,. SIl?O-fuanden i Ilborg) ved det nævnte tog. hvor jeg fik pakken udleveret. ca. 2 1/2 kg, var indpakket i brunt karå.usp:pir, betjent lli. fra den herværende afdeling efter- pakkeno Pakken indeholdt: 1 i'or'klæde l pund risengryn ca. 50 g the i blikæske l par brune al kelso~e:r nr. 9 li 2 l par brune dumestrømpe:rnr. 9 l par morgensko nro4o Ovenpa disse tinS lå der: af i mig Pakken. der vejede overværelse af' kriminal- teknisk afdJling, åbne~e jeg der- . 7O A. J. brev uden kuTert Endvidere adresseret var der i brunt karduspapir pakket ind indeholdende: samt 7 der lå inde i forste pakke, var der endvidere; mi lukket Førstnævnte Anna. garn. I sidste pakke, B. l brev mor og underskrevet i denne pakke ennu 1 pakke ligeledes 1m 6 par sorte her~esokker 2 vindsler tU kuvert, der bar udskriften: til mor. ave ira datteren Anna pakke er antagelig en f0dselsdags pakke er antageliG ting, der tidligore har v~rzt korrespon- til moderen. Sidstnævnte deret om, idet notaen, der fulgte med herresokkerne i denr~e pakke bar fod- noten: I skal kun sende 19 kr. desuagtet notaen lød på 19,15 ~r. Brevene ~lev straks affotograferet De~ vedlægges af teknisk afdeling. to stykker fotokopier. Efter endt undersøgelse til viderebefordring blev pwcken atterov~rgivet ••• " Dagligt liv i Ebberød politi. • Vi sidder med de omtalte fotokopier overskrevet af brevene i ~dGn. ''Kære mortl og underskrevei; henholdsvis ma føre for vidt at citvre dem. Læserne intet indeholder udover almindelige lykønskninger kan slå det hele hen. Dagligtliv ligere. Vel er rapporterne alvorsf~ude farceagtige er Olga og "·nnE;.. Det "il , som en datter ka.n send. står der ikke en stavelse. i Ebberød Politi. Men sagen er alvorat læse, men de taler alligevel deres spreg om, at intet mid4el var for sjo~elt, n~r det gjaldt om dansker for at holde ham i hyttefad omiange en aldeles us~yldig indtil tyskerne kunne overtage teås Begge brevene tage vort ord for, at de absolut dem til sin gamle, syge mor. Om Thomas Petersen w~ til postvæsenet ham. Hustruen udsp1eneredeso d om deres fader af den rare mand, der rages i skraldeppande. kan måske i:Um: En .øm gidsel Børnene udtr1t- der snuser hos naboer og handJ.ende, gammel mors sygdom eller et barns fødselsdag lokke den ;jagede pai;riot ud fra sit skjul. Alt må tage i betragi;ning. Politiet havde oJ.:te ret i sine beregninger. hvor lliange pat:t'ioterer ikke taget af det danske politi og senere døde i tyske fængsler tranonsle;jre, fordi de efter måneder og år at være adskilt har taget risikoen og besøgt et barn PoJ, dets fødselsdag og koncen- fr~ deres kær. eller en hustru sygesengen. Jo, hr. Elmquist har grund til at være stolt af sit politi O€ til at rase mod dem, der ~dergraver Vi vil ikke underGrave tilliden tiL det. tilliden til ]olitiet oglå s:m s.u.a1'.l:t. Vi stoler/på på 71 den manige ikke gør det om igen. MEn tD.lid f.ekso under krigen under vi ved, at mange af dem, d r lod sig :1isbruge politimand, dets nUT.:3rende ledelse Kudsk og konsorter, til Københavns elle rmed andre ord: Tillid pol1.tl til d'hro Glud, det har vi ikke. Hvad vi vil, er en dygtig ledelse af politiet, d~r samtidig er os en for, at vi ikke atter skal opleve en 22, juni. Ln sådan garanti garan~i frembyde r den nuværende af politiet ledelse Vi har været godtroende. ikke. Tværtimodt Vi har stolst på politiets ord og forsikringer. 7 Det var for dyrt. Det kostede for manges liv og lykke. Vi blev beløjet og bedraget. politiet, S~ længe de mænd, der sikkdder p[ d. led .. nde poster inden for der også ville have siddet der, dersom Hitler havde vundet kriG, netop så længe vil vi anse det for vorpligt at undergraT0 sin tilliden til politiet. Land og Folk, m<'ndar;den 24. mc.l~ts1947 Læserbreve: Alle kneb b'ev ta66t i brug. VeQ at læse i ~and og Folk om politiets politiske kartoteker kunne jeg have lyst til at komme med en lille berctnino,' Vi varnogle jorden" Spaniens-frivi1lip, for' t tækkes steret af det såkcldte dvIser, at leve !lund;:;r en tid. Den blev desvær:re begr.~nset ta1~ket være d t "d~ske1t aktivitet gelser for hvem det lykkedes t~skcrneo og riolitiot ,.--jorde si.; alle anstren- for et f;..os -:;ilat tilsta eller for og det ior~bik blev 26. januar 1943 arre- Undertc~ne0c "d.cmke" politi, 8 t fo:!:'e bevis for vore forbry- s~m følger: En dag i februar 1943 blev jeg hentet ind til Politigården, af politiet (Randrup til at være jaloux ~homsen) ud~urgt, på min hustru, om jeg nogensinde til min r..ustrusfærden. uforstående over for spørbsLnlene og spurgte, spølbsmål. R.~n.svarede illegalitet. dar bIeT 3eg havde haft grund om fOl'holdet al tid havde været godt, om jeg aldrig havoe haft mistanke ikke lod mig påvirke, politis Jeg stod ganske hvad man mente med disse ikke direkte, men varmeget bee;yndte han at udspørge mystisk, og da 3eg om mi 'li opholdssted under min På det kunne jeg ilckc svar:. andet end sem sl oftE. før, at 3eg havde boet på oplagt..:skibe :i havnen. Så blev jog ført tilbage Samme dac blev min kone ti1s:~gt til Et møGe i l3.L.K. hvor man ligeledes ud~urgte hende, om hun nocensinde til "Vest re". pil Politigården, havde haft grund til at være ;jaloux, og om, hvor hendes mand. havde bo et under sin illegaJ.ite'tt og om det ikke vat' tænkel:iGt. at han .havde boet hos en Eller anden kvinde. kone var rystet over s-pørgsmålene. men benægtede gentagne gange fremsat på en sådan måde, Min d t. Spør:~smålene blev at min kone måtte tro, at politiet ,..."" 72 havde vished for det. Politiet (R.Th.) spnrgte da, om der da ikke var kom't et ~stisk brev til hende. Min kone anede intet GID noget sådant og beaægtede det. MEn kort eftermin kones hjemkomst modtog hun det :tomatlte brev. Det var afsendt anonymt og skrevet med fordrejet skrift o~ sammensat i barnlig stil. Det oplyste, at en anonym dame var ked af, at je~ var arresteret, da jeg havde lovet l).endeægteskab, og k hun skulle nu have et xbarn, Bom jeg var fader til. Brevet var selvsagt et falsum forfatt0t af politiet s elv for at få en tilsyneladende forurettet hustru til at give 8ventn.e11e oplysninger om mandens "'forbrydelser". Dette skare dog il{ke" BTCV et blev rf min kone afgivet til en af kammeraterne, der erklærede brevet for fnlsk, da han og undertegnede havde boet og altid færdedes sammen. Detkan oplyses, at samarbejdet mQllem dansk oe tysk politi var så intimt, at de kæder og håndjern, det danske politi gav os p5.,var udl~nt af tyskeTne til samme brug. Undertegnede blev afgivet til tyskerne på l'Vestre" og modtog på Nyhoder Skole en d~dsdom for sabotage. Dommen bleT efter 6 ugers forløb ændret til livsvarigt tugthus, hvor jeg V8.r til kapitulationen. At jeG lever d;;n dag i dag, er i o.ltfald ik',:cdet "danske" politis skyld. Henry Jakobsen --------Hvor kunne de vide det? I anledning af artiklerne i Land o~ Folk om de af politiet oprettede ulovlige kartoteker øver kommunisterne med flere vil jeg gerne komme med en supplerende oplysninG_ Da jeg 1 august 1942 blev hentet til afhøring hos det politiske politi eller sikringspolitiet, som det måske kaldte sig, for at give en forklaring på min politiske virksomhed - det var i anledning af nogle sabotagebrm de i Århus - spurgte daværende kriminalassistent OderYal1ander (den senare likviderode stikker af samme navn), om jeg endnu varkømmunist. Hertil svardde jeg ncjt Hvorpå Odervallander sagde, at jeg førhen haTde været n:e gat benyttet soro taler for det kommunistiske parti opstillet som paruets og desuden været kandidat til byrådsvalget i 1938 samt været med i en ThBImanns delegation i Tyskland i 1934. Desuden skulle jeg have værct formand f'or de arbeJdsløses fæZl.lesudvalg_ Hvo!- kunne Odervallander vide al t dette fra.,hvis politiet i årevis ikke havde ført kartotek overmin færden? Det er forståeligt, at det danske politi forsøger at vaske sine hænder men ingen lud er a:1 skrap, at det kan blive rent, dertil Tar det for emsigt under besættelsen med at ~dfange danske patrioter. Am.ld Jensen, Århus. 11. Land Og Folk, fredag , den 28. m~rts 1947 r Bag PolitiG~rden facade. VIIIz ER JUSTIlrSraNISTER megettyder"påa ~m politiet, 73 ELIYIQUISl' KODET at de oplysninger I KONFLIKT MEl) DE ]1.AKTISKS FORHOLD _ ? han gaT i rigsdagen, ~dey debatten ikke st~mmer helt med kendsgerLinger.nel I en af vore tidligere artikler kunne vi meddele den undrendeo~fent- ... ighed, at telefonafl.vtningen her i landet uden retskendelse af 1938 kan beordres af rigspolitiche;g;en, pol1tidirek- til et reglement tøren i København og af hr. GIud - Denne oplysning mild forbløffelse. har ikke tidligere indtryk ,af , hvor langt vi allerede misbrug beføjelser haft noget rigtigt er ude i det rene politivælde om retskendelse i kravet om retskendelse, dog et kært monument herh3em- garanti mod når retspleje- af' en dommer af A:cthur Andel'sens kaliber, loven administreres så er kraTet over de tider, da der herskede rets- her i land_t. Tel~fonaflytning0r uden dommerkendlse? Under den foresp~rgselsdebat mildest s'~g langsomt der, som vi har dokunienteret, ikke liggernogen af politiets sikkerhed har i vide kredse vakt Poli.tistaten Danmark har konsolideret og diskret, og offentligheden me. Selvom i henhold i folketinge'~, som justi~sministeren talt kom skidt fra, forsikre.:e han, at reglementet var blevet anvendt, o~ at telefoner aldrig aflyttedes af 1938 aldrig uden efver rets- ke.ndelse. De-l;e r muligt at å. en trovardiee talt justitsministeren dette, og at hæl - derjo unm~tclig melig direkte fra SvendborG av - sige det. Vi for vort vedkommende tV8rtimod overbevist på Politigurden dewokraliserede, udspionere l' indstillingen et kommet te~ ogs_~ har troet det. Vi skal ikk. kunne tro!' i hvert fald ikke d .. rpåø Vi er telefonaflytninger, Inden for politist d-r p~sser ham, også er tilstandene efter~~lnden så at en stor del af tiden g~r ~ed, at den ene klike elen anden eller foretager diskrete und:.. ..sogelser angå.ende til politiskE! cg andre spørgsmål hos perm ner, der er knyt- tet til politiet dommerkenda i·oretaa:et • .... nu har forw om, at hr. Glud - Soru\ Lusk," rom hans kælenavn er - begære~de uden dommerkendelse. chef :ror opdagelsespolitiet og ank~agemyndighede~. Vi tv~vler om, at der indhentes se for at f& de i dette øjemeJ p~krævede Mer- da ~r. ~ Elmauist stand, a-I;reglementet te~efonaflytninger har vovet si_ frem i rigsdagen af l~'38 i1;:l:e anvendes, mei den på_ s1 vil vi anbei:ale ham at i"oretage en undersøgelse af, .hvo:t'nl.r c1en retsken:lelse, d..r gav politiet "hjemmel" telefone Prederikshavn til at aflytte 475 fureliggsr? 7 ,--------- 74 En anmodning fra politiet nok -i Thomas .Petersens sag find~r vi en genpart af en skrivelse til kontorchef Gredsted, generaldire~toratet for post- og telegrafvæsnet, af 8. november 1941. Skrivelsen lyder således: "Jeg tillader mig herTed at anmede om indtil videre at fil telefon Frederll:shavn 475 inddrage~ under de telefoner, der aflytteso Telefonen indehaves af enkefru Amalie Pedersen, Vestergade 5, Frederik.havn, der er moder til den for kommunistisk virksomhed eftersøgte Thomas Chro Pedersen. tt Som vi tidligere haroplyst, blev der, efter at politiet havde fundet ! ud af, hvem der var Thomas petersens moder, straks etableret kontrol med hendes post ved Arthur Andersens kendelse af 19. november 1941. Denne kendelse indeholder intet om telefonaflytning. Grunden hertil kender vi ikke, men s~ledes er det i hvert fald. Rapporten om, at politiet har fundet ud af, hvem Thomas Petersens moder er, og hvilket telefonnummer hun har, er ni 8. november. Nu lyder det ikke videre sandsvnligt, at politiet skulle være g~et til retten og have forlangt telefonkendelse uden samtidiz g fa postkendelse, og den første pestkendelse ~oreligger som sagt den 19. november. Det er heller ikke tmligt, at politiet, dersom telefonkendelsen virke- lig forelå, ikke skulle have refereret til den o~.fremsendt udskrift .amtidig med, at man tilskrev general~~direktoratet, men det har man altså ikke gj ort. Mon ikke snarere forholdet er det enkle, at man overfor Københavns tele~on a/s ov€rh~der reglen om retskendelse, medens ri~stelefonsamta1er aflyttes udEn kendelse? Vi tror i hvert fald, at justitsministeren skulle bJ:'5lde den tavshed, han har hyllet sig i siden rigsdagsdebatten og give offentligheden underretning om, hvor og hvornår der er afsagt retskendelse om aflytning af teledøn ]'re<ierilcshavn nr. 475. Såfremt s:1dm telefonkendelse ikke foreligger. kunne det være interessant at vide, om jus~itsm1nisteren bevidst har giTet folketinget a"/. urigtig oplysning, eller om han selv er :førtpå vildspor. I sidste tilfælde måtte offentligheden vel også have krav pi a~ få at vide, øm det er hr. Glud, der igen taler uSLndhed, eller hvem d9t ellers kan være. ctadi& kontrol med typografforbundet I hvert fald tror vi, efter at have set Thomas Petersens sag, m~dre end før på rigtigheden af justitsministerens udtale1se i folketinget om, at telefoner kan aflyttes ifølge retskendelse. r -. .75 7). Politiobservationer Ved notits af 6. september , , _' _.. ,,_ ~. _", =_~ o Danslc Typografforbunds den 10. september, val0 muligvis fortsat _~ _... " , til, at politiet Politirappporten ved Søpavilloneu, ligesom efter~e2yste Thomas Christian diskrete forhøringer f:_stslås, at ikke havde været deltageri der den gang observerede i disse dage har travlt meel at udspionere Søpavillenea, i kartotekerne, hvad der siges af strejken. i Køben- Den 18. aug.1. st 1942 h~vde Dansk T~TPo.zraf:forb'Wld delegeretmøde havn, og selvfølgelig nI anladninG retmøde rykkeda i murken. politiet llapporten 17der: delege- af, at Dm s~ Typografforbu..l1dd. 18. ds. ::::1. lo afholdt i Folkets Thomas C~ristian mødet". de steder, hvor typografernes faglige udvalg holder møde for at få noteret i anledning har der været holdt ob- afhjort sikkerhed Petersen at det sawme politi, med". hele dagen den 10. susede rundt der er forota~et men det kunne med næsten os planlægges ud- sigerherom: hos personalet, Vi formodsr, af nævnte rom han står i livlig forbindelse "Under siåvcl 1"ormidc'iags-som eftermidagsmødet servation af medlem si~, da han trods eftersøbllingen stadig har sit arbejde for forbundet, Søpavillonen. pA, ~t skulle have møde i søpavillionen i sin egenskab bvor efters05te vil indfinde afd. DIs opmærksomhed , "strukturud.valg" Denne notits gs·v anleching omkring 1941 henledte _ Hus på I:nghavevej, og der var l.Ju.lighe~l for at eftersøgte Petersen i Sll1 eg8nskab af forretnL~gsfører :i:ypografforbunc3. p:l etel:nr;r andet tidspunkt ville indfinde Ior Dansk sig under mødet, har kriminaJ.betj8nt i:. oe unc1ertegneJ.e i dag i tiden melle!,!Id. 9,40 og kl. 16 holdt Bamtlige ind~anze til nævnte bygninc uuueY' diskret ebserva- tion. Der skete dog ir!tet, der kunne begrunde Ch~istian Petersen på nozct indfundet sig i Folkets tidspunkt under mødets hus og overvær2t Om aftenen kl. ca. 20 indfandt Dansk Typograffox'bund havdelejet uden fremvisning kert hurtigt afholdelse sltulle haye mødet. vi os igen ved !~orry" i Allegade, hvor sailitligelo kaJ.c.; r, o.; hver forbu.p.det afh::;ldten fest for sar~ltligemedlemmer. loka10rne en forillodnin~ om, at ~omas Da vi ikke kunne f:, adgang til af politiskilt, ville blive bemærket, o: da vor "~lstedeværelse da det n~tte antages, sik- at samtlige med- lemmer kender hinaJiden, samt at alle box'l1enei salen var r-eserveret med bordkort, fandt vi det uklogt stedet for, s~ vidt gørligt observation, at skaff~ siC adgang til festen o~ holdt i til mørkets liggjordes de to indkørsler hvor e f ter vi tr-E ind til hovedindgangen. intet, der kunne tyde PUg at efte~søste tidspunkt frembrud, skulle have indfundet ve~ at flere af med1e~ernc blev kørt in~ til hovedindgangen. Dor skete dog Thom~s Christian'~etcrsen sig uncl r festen. under på n.get Obsc:r.vati. onen vanske- kom korende til festen i til, der Der eT s':~ees ir.tet til hinder for, at 7 76 Thomas Ohr. Petersen, hvis han optræder i forklædning, kan have undg1et vor opmærksomhed, da vi kun et ~jeiiik lplnne iagttage de perS)ner, der opholdt sig i vogn0n. Observationen ophøtte kl. 0,30." Hustruer under s·~e.d.i5 observation Også ~homas Petersensnustru blev generet af politiet med indgående observationer. politiet fortsatte h~r.medt selvom de ikke gav resultater af nogen art. Den 3. november 1942 foreligger der En rappport herom: n~i1 ovenstående kan oplyses, at afdeling D's eftersøgningsgold gennem lange tider har haft eftersøgtes hustru, fru Petersen, under observation, endog gennem længere tid døgnet runåt, uden at der for observatører.ne har været muligt at konstatere nogen forbindelse m.llem eftersøgte og dennes hustru". De gangstermetoder, der af politiet anvendtes over for Thomas Petersen, er de samme, som blev brugt bl.a. i Aksel Larsens tilfæld., og som vi tidligere har skildret. I næste artikel skal vi bl.a. omtale d_t nære samarbejde, der fantt sted mellem politigården og Dagmarhus fer at løse den ærefulde opgave det var at ~ange de danske typografers forretningsfører til tyskerne • ....---... 7 c- ...- 77 ~~~~----~-~ = '. :Lud o, 1'01'. 29. ma~ 1941J DlEIti'G -nts CHEF STIVES")J. MEDE! RIDDEmORS V:J.c.pol1tiinøpektliJr Glud udnævnes til skønt han stlr SOJl En af de uDleste Ileddelelsen der foreligge officiel Glut er blevet udnævnt til blev i gir ••••• xx kendt på Politigården bYor den har vakt betydelig justitsminister og i justitsministeriet, opsigt. benytter ordensdekorationer meget alTorlige BlIttelsen, af Dannnsbrog. hr. Glud denne orden, Uden fortilfælde. Det er da Tistnok ogsl uden fortilfælde, d... meddelelse om, at Hdder at regeringen har :lå: tildelt GDlt Dannebrog .. hoyedanklaget Tedkomm1saionsdomstolen. Claesvil ricepolitiinspektør Ridd... at en regering sig af sin ret tol eller ?t indstille til på en sådan mAde, Dea:r er ~o mod hr. Dlud rejst anklager for hans Tirkøomhed både under og ef'ter be- og disse sager Terøerer som bekendt stadig. hemmelighed ... i alt fald ikke for regeringen eller Det er ingen justitsminister Elmqui.st .. at'hr. Gluds TirkBomhedinder krigen .om chef for det politiske afde.LiDgD,. har været genstand for undersøgelse politi, kommission, og at aenne virksomhed bogstavelig den parlamentariske talt er hOTedob;jektfor den kommissionsdomstol, som er ned.at parlamentariske kommission, DlenBomdesv,rre har fremdraget, og efter Glud vil vioepolitiinspektøren bl.a. spørgsmål, om resultatet besættelsen blevet udsat for meget Manvil hUllke, at justitsministeren debatten offentligt'mAtte Land og Folk bliTe ,n frifindelse. Tilmed er hans Tirksomhed efter er blevet SOJl er det dog et meget stort af sagen mod hr. stærkt .kritik. .tår det materiale, desavouere hr. med kartoteks- Glud, at denne flere del a:f ansvaret Fta nærmeste overordnede må bære en stor for denne afdelings en række af de metoder oP. man troede kasseret NAr ;Just1taministeren tøren Ridderkorset, i denne situation .om hartaget af det politiske politi. skænker vicepolit1inspek- kan det ikke æJdg! at 'Virke som en demonstration: et udtryk for :Justitsministerens en tilkendegivelse løbende virksomhed" af medvirken Ted organiseringen den landsomf.U •••• øpændendeprovokatørorganisation, instanøer, gange a:b.skyldt for uvederbmftighed uden' at kunne rense sig, og at han som en af afdeling krigen, af den endnu Ulte er trådt i virksomhed. For begge disse institutioner 80mden anklqede, i absolution af, at ministeren men først og it.IIII.Mt for alle bifalder sidst synder under afdeling F's en hån mod de som på rigsdagens vegne gennemfører undersøgelserne mod den anklagede politiinspektør. Tænker man nøjere • r kw c OTer udnævnelsen, har sugen JEimid1ertid 1 76. enau en side. .år t1ol1, efterlader 78 man &%'1bertl1 en .11 ek8trAOrd1nær demoAStraden UY1lkArlict indtrykket af', at hOYedhel181jten er en atati vning af' hr. GluchJ .t1111D& • et forsøg på at kommeen mand t11 W1dutning, 80m har brast s1& sely i en ganake Uholdbar .t1l11ng~'iom 3uat1t-1rUøteren af en eller anden dunkel Srund ikke vil 1Jd:It lade falde._ -- -- Se BidstruptegJliDg, (Den Ollltal te provokatør-virkøOmhed U1lder af'deliDg F. henvises t11 en provokatørgruppe først afsløret Oftr hele landet 30/5 41 derom - 8e Land og Folk i i Lyngby, senere udbygget apr11-JDa3 1947 I- !age) 79 Her bringes omtalt i de politiets Der ~~!okopier, foregående hemmelige dannede ninger til landsforrcederiske og hindrede at de, ansV"ar tilfcelde men de der i til død ikke nogen deres V"irke... dermed Der der går f . eks. tages nu i lige i som Kam, og har de for et sted. linie herfra hV"or der af kor ... tion fore- og myrdede dant? til masse- IIGermanerenl1 HV"ad kalder det der skceV"e rets- Clemmensen. Er af pinsler. sandet': det 1999, der og retskendelse retsbeskyttelse mordere Søren ud fandt en stå Kommissions skete opgør, dermed sneseV"is løb for bleV" handlinger afhøringer ansV"ar uloV"lige selV" skulle deres førte den ans.V"arlige Parlamentariske stort eftersøg- V"irksomhed de at for anV"isninger, Den for retten hindrede af fcengsle. og til sider beskyttede for er_~_~ registreringer. basis at Politikere stillet som redaktør man ? så- F O L li: E T I N G E· T. . 80 .~ Københsvn, t, d. 3... Sep-cember 194·1.. ., Til Justitsministeren. Det meddeles herved, at h~olketinget i sit Møde i Dag har givet ·sit Samtykke til, at Folket1n~dene Feta!." A.l:fred Jensen, .i..ksel I:9.rsen cg l1artin ~aelsen tages i Forvaring i MedIør af ~ 2 1 Iov ~r,,349 a:f 22 • .A..uf5USt1941 om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virkscmhed~ sign. Hans Rasmussen. ,, , . .trofod. ! . ; l !~ ! , i Justitsministeriets ,. Ekspeditionskontor 3/9. I ! !, 1~1 ~r. 1550 , ! 4-909. t . 1941 - 1550 i , l ; Rr.St~t8advokaten. Justi"tsminis"teriet, d. ,. September 1941. Tilstilles a::"gn. E. 'Ihune Jacobsen. 1 Her:feldt. Statsadvok&tan :for særlige ~nliggendar. l!l ..U~ti{!,hed b ek.ræf~ez. A:fskri:ftens K;;b(=nha',rn d.. ,~ ~~ 3/9 - 1.941. ,., /J", ,. .. .- .:I j 81- :~ l " 1, JUSTITSMINISTERIET G • Købanhavn. den 25' Åugust 1941. , l I I ~."' ," 1~J~._ i. t..J Brev-Nr. 'Journ.RK.1941 Nr. 1;;'0. I l • 1 i ; I Med~ør a~ § 2 i ~ov Nr. 349 ~ 22' ~~st 1941 om'Forbud I, mod kommuni'stiske I! mes det herved, at Folketingsmand Aksel Larsen, født den 5' August 1897 1 ~rendekil9-e, hvis Adt'ærd har givet sær:Lig Grund til at anta- , ge, at han vil deltage •i I r $8aledea Poreni~er i og mod kormWliatiak Virksomhed bestem- kommunistisk Virksomhed eller ~itation, at det skønnes nødvendigt at Hensyn,t~l Statens Sikkerhed eller dens Forhold til ~remmede Magter, at han tages i Forvaring, tl indtil videre vil være at tage i Forvaring ved ~olitieta Foranstaltning. I ; -~ Statsadvokaten for særlige Anliggender. ~-- ........ --_._---------~-_ ~-;i1æ)~ 'l o.r :ir, ~:-_c \ -,, \ f' ,· ' l J .B OpCiS l 'SI .. ..... __ D.P.E. 220/194.1. Sag A.S. 4660/41. AbelIB",nd.ldld.':.1l11.~G711()L FOlkCU"i:l'DllId. 178cm.lytebl, rødligt Rur. blu øjn •• Overtr. Lov stn al =1.41. I'ot. K. 19M. An1>oIdes. Juam ...... Godkeudchoo .'IJ/.H 10.. 11"'0•. K.(A.S"tiGUiH·l .. ~ - ~'-" 6t!.lllng: t .. ....__ .""":..::.:=------:==:='-----~_.-::.....:: h • Folketingsmand. Hattergalevej : 90-3 5a1. ~ nA1'bejd;::~_=o.;.g,;,g~k"ed.: ,Iiustru: ~ 1 th. _·_Oh.. Te.ll'. Taga 8340-: Signalemen~: ;1/-Y.0 /j~/."*'Ji~ v-ro. -r-fI-o/y; ' '\ Helga Kasto:ft (Varde 1412-12) Formentlige Paaklædn:l.ng pr. 12i9-41. kalder.sig ved sit Pigenavn. graat Ja~es~t, bl~ aat, brune SkO, Fulds·lGeg. Huil er Indehaver ar Boghande- len: Godthaabsvej 2~1. GUt paa Raadhuset 28/7-1939. i st. Hadinge den Hans Forældre: Aldersrentenyder Lars Larsen (Brendeki1de 26/11-69) & Hustru Ehrengodt Larsen, født Nie1sen(Tommeru 6/3-73) BOQæl: Set. Hansgade 13, Odens • ,. I I Hendes Forældre~ Boghandler N.F.Kastor Varde. En Husassistent der hedder Frk.Kørk. , & Hust~~; Vestergade, f. Kendelser: : POstkendelse til Bopæl cg Boghdl. Telffonaflytning. :;>aaBopæl: Taea B 340 u og Forr. Fasan 1057. t.- En Søster til Helga Kastoft er gift med Gelius Rosager Lund (Skaarup l5/11 1907) Han er interneret. Hans Hustru: &],se ilargrethe, f;:;dt Kastoft (Varde 29/10~06), Bopæl: Bakkevej I . ~! 46. J. II. BI. 8. .~~--=.~~~-~ BYlrn se næs tei:l ide: ·~f-~--~""'l"-.-:-- .. ~_-._~.L ~ ~ ... I .~_--,..~;~ .~ __~~~_ 1- • .' ! I lI. i .•" "s f Hans (K.i/l 32) '- J·ens (K.15/s-34) ~idl~~~e BQQ~~~~ . ; 1/7- Z3 Lyn~by Taarb~k Kommune,Raadva~ 15/11-29 Ha~h~sgade 3-2ISal-th. ~ 1/6 -JO Sm~~~~Led~je-Kommune, Store i Uose or. ~aalev. 15/6- Jl Fio1st~æde 28-4ISa1-th. 3/11-33 Roscngaarden 7-1'S~1-tv. 1:5/4 -32- Aabculevard70-2'Sal-th. 16/1- 33 Nr. Vo1dgade 21~2'Sal-th. 15/4- 33 HVidkildevej 20~2'Sal-th. 31/8- 38 Frederiksgaardsalle 8-B-J'_tv. 1/7- 40 T.omsgardsvej 14-3'S,,!1-tv. ; 1/2- .4l Natterga1evej 90-J'S!il-th. N1~ls (19/9-38) .• l Hos Lund har indtil 1/4 41 boet Eva Gudrun Sch!nlltzer (10/12-02 i K.) Hun er frameldt til Tys~land. 1/9-25 boede Lundls Vallerød, Baneve 23, Hørsholm. En tidli. Ven til A.L. 'Prokurist, Hans Christian KJ~ller (RØnne 19/10- 05) Torvevej 16,Skovlunde. Boghdl. Kastoft har et Sommerhus: ftGyvln, Vejers Sydst~and (Varde) . i 22/6-41. Ingen paa Bppælen. ~ 23/6-4l. 11 n ti. SØ"gt Rigsde; li 11 n _ 24/6-41.. Helga Kastoft kommer sammen med MasRUstr. t.ræf. i BoghdL og opl.~ søse, Frk. Karen Teisen (HaSlev 30/4 at hun skiltes fra Eftl. i 16) Statholdervej 5-41 Sal-tv. Varde d. 22/6-41, idet Ertl. 1 ei'rejste herfra til Kbh-:n. 'l og med Direktør Jørgen Christian 23/6-41.. Sommerhuset ved Vejers SydFrellsen Babnsen-Hansen(K.9/3-92), strand unders~gt. ?; Skovagervej 10, Ordrup. 28/6-41. Prokurist X:j I'Uer JSko"~unde, .<J Har ikke haft Forbindelse med ri og kender. Else Lund c/o Erik Lund, Eftl. siden Maj 37. Blev Ur; Skaarup (Nyborg 1) ? venner. Har intet tilovers for~ I Har Kendskab til: C.6l30,Fru Winther, til Ejendommen Fr'borggade 44. 24/6-41. Nørrebrogade 53. Hv1dkildevej 20. otr. 16-20/7. Observationsrapp. af 16/7-41 se Sagen ff n a D . h~. Eft1. K:~ge. af Køge Politi d. 24/5-41. Observacia~ a~ F~~ Helga Kastoft uden Resulta"t• ....----.--------_.~---~_.-.--.., '-. " _ skal have So~erhus 7ed Forgæves underSØgelse ~~·2:~f~':~~~··:·~,~7·~~>·,.:' ;~::'ri;'~T!:i~ ·~i?~:~~.:~::;' i;,~·;:~'\!·;:· : .... ...1 .....: ~~~ .. ... .:-. • ~. ~ ..~ •.. ..:. ;:y:·::. :':":. $':':;";' .'.? ._", ..~. . .. t· ,'. .,....,. '. . • " ' .• '~. ; ;~:~ •. ~ J: "", . '. -H ~~. ..' , .. T>I _.. O • •. ~... l! S' .... . .... :;:...;..,: ' "~$",' ",:." • ....,~: .":;'~. ;_ . : " Etteraøgte Aksel Larsen. tød:t den '5'"~t 1897 1 Brendekild!l ses' anført i Sikkerhedspolitieta Karto~ek sQm~ølge~; " ~cember 19,9 2/1-1940 Arbejderblad"t: 19/12-39 ,YdlSt et' Bidrag 'p8& Lr.25 "til Blade~s fortsatte Dri~1i. Er under TelcgraI!1kontrol i ~ed:f'ør F4 Skrivelae af 2/6-1934. Folketingmnand' valgt ~ d.et kOilllilunis1;ialt:lt1 Parti. . I I. I I Tiden fra 1939 til 12/6-41 jævnlig Taler ved ot~.ko~i Møder, ligesom han i samme ~ldsrum har været Forfa~er ' t~ adskillige Kronikker i Arbejd~rbladet • ..~! i. i ,- .. ~-~ .. ,. 85 N o t i t Alfred Peter Seenen. 5. t.~.·7.7.190' i Aarhust er kendt i Lid. D.s Kartct~k over Kommunister Gom følier: 1934 og 19~5re5. flere Gange tor komm. Virksomhed. 1936 reg. 6 Gange for komm. Virksomhed. 1937 reg. 9 Gange tor kc~. 1938r1939tl94c 1937 valgtes Virksomhed. og 1941 reg. for han kollllll. Virksomhed. til ~edlem at Folket~nget som komm. Re- præsenta:at(AJ::rhusNordkreds og ~kjoldelevkredsen). Han er Medlem at Centrakomiteen og Eksekutivkomiteen • .j Københavns OpdagelacspolitiAtd. D den 15.7.1941. ol !, " ".,~~-~. - _._-_.'":"'2~-~--~"--~'--'-~' ~ ..- ~-; ..~-" .:,,-;" -----. .\ .' .0 .;6 .-~.'- .... ',-"'- ---'--'''- .---.---~~-..-_--._-~~.--,---~....- ....... _-...,.--_.:----_ .... _._---_.--. -- ._~ _~-_•.._---_._- .. 86 . I .\ .', ' o .l{ TI T S '. • ,'1 ." 4. Eftersøgte Alfred Poter ••••••• d5~ 7'Juli 1903 i ~: JeDS~nt født hua~ S06 anført i Sikkerhedspolitiets Karto~ek 80~ !~lgErl DeeembeI' 19';9 ..ÅX.'1)~jdt:rbladet:Bidre.gpec. Kr.50 io1.1 Bladets fort3at~e Drift. Folketing~ mand i det kow=~stiske Parti. 2/12-79 Rpt. .Aarllus: Redaktør af tf A.arhus Ekko ti, po11~isk (kommunistisk) U~eblad for Aarhus og Omegn.. llo:1tog 2/12-.39 fra 15.os1..-va' en Postpakke indeholdsnd~ 15 Bøger (Lenins Værker P6& :I.',ysk). Januar 1940. Taler ved et kOI:llll. Møde dhold.t i JtDet n:ye Forsam.lingshus" i Odensa • .Februar 1940. Taler ved Et ko~. Ue~c i V~jen, hvor der blev indsa:alet ti.l Finland. '.' 1/4-40 Rpt. OdeIl8e: Under privat Medlemsmøde 1. Oden-: se den 25/3-40 udtalt, a:t saurelllt;; ;Parti o~ Blad vilde blive forbud~, mae~te Partiet i Tide sikre de~s politiske ~pparat o~ tilL~tetbøre Pjeeer o.l., sc~ :I ":Partiet muligt k".mde bliv~ fo::,budt paa •. ll 'Dog lllaa:tte eventuelle Doku:uen"ter g~& ',1 .. væk, saaden at de ikke kundekoI!lI:le i •. ' ...• co •. Politiets Hænder eller til Offentligheden. • .~ . "- •• ' . ' .. ' ., .:.' . ".',- -.,,', • !" "•.,:" .. , . 'i '.. .' -;- ':;:0.•;. ,~ , ..... ;..... '. •.'.>,.. ,~-:, .'. • c . -;-30/~-j:l , '.. ' !: • •• - . o .'," o'.. "-:;_ 4 ':.' .'.~ ; ........ --{" - Arbejderbladet:Taler ved D.K.P. liøde 1 ..: i Arb~jderi'oronings Lokaler, Nr. Voldgad.e: \ ,.:.•. . • -- .. . _ . •.. ~ ~ -..... ,' .. ,". .-" ; -. . :. 92 el i ~: •• . •• ' "4~" c ._'. .... • ", - • ".: ,,~>~' .. ' ••• - I -- ' _. ••;.' .."."~., ,."~.;": •. ; JO .~., .~. __ "., v ';'.' .. o - .' -'.' .." Si-POl Taler ved off. kolOQ.YØde i' .;l . Brandholmkroen i Rødovre den 29/3-41. ;i r ..' :A.rbejderblEide't.KrClIl.i.k:T;:.1e holdt ved ~~ i .det. i K.B. Hallen d. 1/5-41. . ,'.;! • 4/5-41. .0. ~;": w;.~':;~';;':'':' "o:o:"J:' . o,;. ::.0: :.. ".. _. .: ~. . ,r. o" .,;..'....- ··"K~~vn, ~. .'.-. , ':< ..:..... 0..... ·~ ..• i...·o ..,.('o.;. ~.. .. " o: .. ·•..• den S"Juli ~. .. '."'... :. ;.,_.0 ~ ;.. •••••• ' ••• rz~ ~~,r, : • ,:":,, • ~~. ... I _··o~·;:,\.~·~l -'.:?.,/.J".J"_ Ot~o Honriksen. ~::~.. .. Xr:unin.a1be'tjent. o ~~i l • 0 194~.'· '~.' Æ /~ ~tlI, - " l .Arbejderbladet: Kronik:" A.ngreb paa ~ariffer: og Unders'tøt'belser". : :':10/12-40. .Arbejderbladet: Xronik:"OiJlkring Kommune-;I 'ovalgene" ;I ., . ,,1 .!<.~ .;.' ." :~.~ .. :51/,;-41.Rpt. .0". <',., . -.'~ '."' •• :....' • ... I ArnCil . ·--:"'01/12-40 ... ~-:;-,,' - .0; • ~~~~=. '; t oy.o .•.• :,': ~. • . ·.Arbejderbladet: Taler ved oft. Pro'teiSt- ; mØde i Weinold, Nørrevold 23 mod ~e.ngs-. sammen med Støberiarb~j~er . ~.. . o ." c, :.:~ .. .. \. • t .. ~~~ ,,~':,. o :.. 'I :t :: i ;';! ., 'I 8T Str. J. Anh. P. Nr. , .. Hoveåtll\tioaen 'ad. :"'8. 46f.IJ//..1. FORTROLIGT. Herme:/.: hnIl. d. I P. BI. 1<1. _ 19 G. R. Kar... Orunrllovsforh. d. Fengslet t. d. Anholdt AfhøringstilllIdelse Døre, aabne / lukkede Forsvarer I I 19 19 Fremlagt j Kcb:;r.h2\'7:S Byra! 8, A:deling. 2 l F~GV.1941 , Rapport L ø r :.\dr. iht.: el: d~gen den Krmbtj. Val1Sl Hansen Eftersøgningen af~ • Folr.etingsmand 1941 • 8' November Den i D.P.E. ::for Overtrædelse Nr._ 210/1941 under Løbe Nr.3l69 af Lov Nr. 349 af 22/8-1941 (Jus~i~sæi- I iu'~ShL LARSEN , Brendekilde nisteriets f. i Anholdelsesgodkendelse af 25/8-1941 forelig- ger) af herværenae Ardeling efterlyste 5/8-97. AKSEL li Folketingsmand, LARSEN , født i Brendekilde "forgæves eftersøgt den 5/8 1897, er siden den 22/6 d ..A.. Det har iKke indtil nu v~ret ~uligt at faa i konstateret, hvor i Landet e.fterlyste opholder si,g, men i; det maa anses for givet, at han stadig staar I. i Forbindel :' i l; se med sine nærmeste Bekendte, specielt tidligere Parti!jmedlemmer eller kommtlnistisk indstillede i hører i " til hans Kreds. Under Gennemgangen I !f ~der under Ransagningen ./. torer, Personer, der GrUfenfeldtsgade Skrivelser: af det skriftlige Materiale • fand~es i u.A.rbejderbladetsU Kon.Nro 50, er fundet .vedlagte 2 88 --....... ' _ ... - ... -:::--...,-:~·.7•. - . ". •• "1t ...~- -,.,. S;z. j. T. P. Nr. l' I , :. , \\ i k" I l ~', i ~. ~~ {;. ~.·,~~'d. ! I I Gtw';~ø..(.~c-rb. li. ' F~n~iet to li. i.' I - ---:- r. m.. o.. R. Ktrt. 19 19 jwh;i.dt . MliQrln~stli!~:ia\sC r". Døre. ubne Ilcki::ede POBnrel' , ~ , l , l '. J! !: 6, - dagen ~sn I i ,l , \\ r, UlltQf: O'etj. li. pou.lsen ~ Den i D. p. ~. Nr. 210/41 under anr..: Axel I.-:.J:'s~n. de'!:' er \\ ::tUJh;·'til.lnternerint;,..led oyerf. ti.l t:,'s%: .:l.!."'rest• ii }169 efterlyste Folketingsmand ! ,! i. ~b-Nr. I \ I -------------i Brende~lde Justitsministeriets a:f Lov Nr. den 5/8-97, der Resolution ;49.af 2Z/8-4l vil i He~ld til 8 a! 25/ - 41 i. ~edfør ",ære at tage Ting ved politiets Foranstaltning, i :Forv&!!' blev i Gaa.r anhol~t to~ at internp-res. men ban blev i~idlertid i Dag torinden Fremstilling i R~tten havde fundet sted o",erført til ~sk Arrest her i Byen. t \ l født : - 89 _. ~..• ( " __ .- "" ' o'• . \ ' \ Irrt.u I"v -'-. 1 I I I l I I· 'I I I ,- -------------------- ..,..•.JIIIII!tI... 90 I! I f. : l~""'~L L __ ;t '»..........:.c.~ -~---l . ~-__. ~~ ._,.:_.._. ... --.:..--..,..---------~~---~'7, 1 '~1 '1t.w.k~~ • ~ ~(I~. .1 r. -------_ J l j ~. ... ~""""i ' . '1- " '~., ';j J\, i 'l , l ; .~ .\ l ::. / , .. , ...... ··.·t· .'10 .. ..\l, . " ,lo, ' .. L : '.'--_.' .... ~ .._-_ .._--_.,. .. •• .. t .... .:. ·_·····--- ....i~ . -:--"'''''.' • ./ 'l 1 ." \ ,J 'I ---- 91 JUSTrTSNiINISTERIET ,; Joum.a.K.19ltl Kr-2l{(;() København, den ,. - " ., ~ ~~-~----- .- ._-~._----_ ...~~--.------.._--_._---' 92 N01'ITS 190~ i ·Feldb~ll~ ses ~lført i Sikke~he~spoliti~~s K~rto~ek Som følger: November lS'3::o Afholdt o.en.17/;--39 et 7.:0::.m.· :':ø1e i :'in...o{enæs ;)veri<:"ro.~.>1førte en ::~ff~r~, 50._ ~lev overeivet )~be jdsre:.,nd ;,s.t;e Knudser: (~·~:'sø t 2/5-C-7) t ,der ,,~:. i .?zl E"":l :!~d .c::lt;~r:".:l~ ttLuri ;~~ ..t:r'Sen (::Jør . ..:.e.l-i.;O:r-e;t 7/l-8S), 1~~ be~ge er 4~~~~e ivrige '-Oll!lllur:~s1;,,;r. ln1!H,}1"C so!: ~<:;ler vd er.. ,~. S~::l 25/11-39. volu.tL.msfest bore;. 27/3-40. København, afL.):!.i:: i ~V.A".,: Teler ·ved et; LO!l:lll.!.:~-:i,= ;,-=.e. Park~otelle~ i ?~uj~rL. den 8'J~lil941. l .. • j --"''"co ", • __ -:-~_,. _....... ~ ... _'_~ ..... _._ ._•. ~ ...• _.,;~:-., .. _._~ .. _-~. . .._.~ ~-.-_.------... 93 liOTITS. Johannes Sekret~r er reg. somhed. i Afd.D'a ~rtotek over Ko~~niater 1934 flere Gange R.F ~O. Ko nf erenaen. 1 1933 for kom. Virksomhed 1935' Taler vec. D.K.P.s l.iajfest 1935 ko::;.!·andidat til nistiske 1936 d. Kong~e5. 7 1936 ansat 1936 Deltager 1936 Delegeret t 11 :!l:edlel:'!af 04) for kom. V1~k_ samt Delegeret p~a 1 Frederiksns.vn. F'clketingsvaleet og 8/1 Dele~eret 60::: 1413 ~ar1rr~s Pou1sen(Fe1dbal1e ~ Odense pas. de~ skandinaviske Kredsen. kommu_ Se:Y.Tetær i D.K.P. i Landsindsa~~ingen til Arbejderble.det. paa de!1 14 Pa.rtLltongreS,lwcr Centra.1korniteen og blev ansat sor:: Partiets hanvalgtee idenla:'ld_ ske Re~seeekretær. 1938 Dir'gent .. paa D.K.l?s Akt iv:nøde. 1938 Delegeret pas Landepartikonferencen ; ~ i 1939 1 i D.KoP., d. 25/2 Delegeret ~vor han valgtes ved Y~be~~avn8 til Bestyrelsen 1 Odense. Distr1ktskOnference for København. 1939 ko~. Folketingakandidat i Vejle Kredsen. 1939 reg. som stadig af C.K. ogUed1em 1939 August værende Delegeret Rejeesekretærfor paa den 15' PartikongreB.genvalgt til 1:ied1em af Centra.lkomit.een. Sarr.tidig reg. for Kronik derbladet • Sovjets 1939 Septe;:lber korn han Krig mod~olen. Københavns Indlandet ;I. :UodBtrid med Partiet 1940 reg. for et have af"ho1dtkom. llØder. Op!!agelseepolit i .Afd.D den 18'Juli 1941. ____ ....,.._' .. 4 .. • ~._ ti i }.rbej_ m.R.t. 94 .--:~.-.",. JUSTITSf'tUNESTERIET. København, Drev-Nr. den 29.Cktober 1942. : ';1 .L [I + :Bila.g -,: I Ye~!ør af § 2 i Lov Hr.349 af 22.August 1941 om FQrbad mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed bestemmes det he~ed, at Jørgen Radol! It~im Jensen, fød~ den hvis Ådf~d 3. August 1907 København, i her giv~t særlig Grund til at antage, at han vil del- tage i:kommuniBt~skVirksOmhed eller Agitation, saaledes at det iS skønnes nødvendigt af Hensyn t~l Statens Sikkerhed og dens P~rho1d til fremmene Magter, at han ~age8 være et tage i ,j Forvaring, indtil videre vil .4 1<crvering ved Politiets Foranstaltning. i . ~;;4h~._ ... . ~.,I ,·'1 '. " ., " Statsadvokaten ~or særlige~li[gender. - ----.--------------,~ .., ' ..... -- .. _~-.,. ·--~--·---.--~~-:-:-~ •• ~n ., ~ . l •••• __ ~,~-- 95 N O T I T S. Handels- oc Ko~to~meill1'ælDer Jør~en Rudolf Ifrim Jensen 3/E Kbr•• d. Kartotek 1907, boende Rub:i.nsteir..sve:j 40 Bt. fer kendt i over KO~~ister af kommunistiske 1937 Bidragyder til Køb af bladet". ny Rotationspresse til "Arbejder- Foretaget Ransagning paa h~s Bopæl i Anledning af Sigtel. se for Overtr. Lov Nr. 349 af 22/8-41 § l. Ransagningen "~esultatløs. Sa5en hen~agt. ansat .......... 'r-----~-~ ,", pa., Jo.rbe;lderblE.det. Af d.. D. d. "' 26/10 1942. ..~ .... .' • " I ", Plakater. 13ic.rag;yder ved "Ax'bE:'jderbladei7"s Landsindsamling. K-3B.BNHA VNS OP,J.;.G ..LSESPO':ITI, I .\.fd.~ D's 1936 Tidligere -------~- i som følger: 193~ Været med til Opklæbning 1942 f. 96 \ .. o 20~ Okto~~r l~;lc "1r~;~ .!~~/~. ~cpenf;ag~n,~ jjllpr:.u::b~ DCtIlrt:"Jfl';t!~ fUt ;re~.n l:ø; lnnrnr. urrll1aihli\9 Inn.V~3. (K) B.~r~ 579/41 An den Staats~~~alt far beaondere Herrn Obere~aatsanwalt Journ. A. /mge16genheiten Poul K j al k e .o~1h c::.°Wb~o ~._'r...:-~:.--in Bctrifft:Illegale Voreanu: hunene ~rt ~ o p e n ~ e rr ~ n Politigaarå.e::. Umtriebe. komm~~istische Ohne. nach "cll~ez hier au!getauchten GerUebt solI in Hedebei Roskilde eine okommunistiBche Zentrale existie~en. 8011 aueh Aksel L a r 8 e n ab und zu Enzu~reffen ee.in. . Ieh bi tte ,die Angeleg-enb.eit nacbprUfen zulassen zu gegebener Z€it Kennt.und mir tiber das ErmittlungsexGebnis nis zu eeben. • I 0'0 1m Auftrage: gez. . B e r m an o n e 8 \ " ' n • .. .. - o"• ., • - --~- ..---.,-"'---- --~--- . ", " CM • .$ " -. -. 97 t i t N O I Lnledning ~ 3. vedlagte Skrivelse her Er1F.i~elbet~ent Høll- mann lUeløen og unå.ert~ened& i Dmg henvendt os til·Ls.ndpolitibetjent Kjær, Redohuaon~. Gjort bekendt med S~gen oplyste han, at der ikke .ham bGkc~dt bor nogen Ko~n16ter det ror ~aens)~ligt, hans ~otrikt, i og har. Til &nso at Aksel Larsen zkulde kunne opholde BeS der, udon c.t han skulde file. det e.t vide. Vi henvendte os derefter ~Btrikt ps.a PQli ti.sta.tionen i Roeki '-de,hviD grenser op til Redehusene. Ingen af de vagthavende ~e Oplyøninger ar Interesse, sistent ~nue v Nielsen, ~11ntevoJt Tlf. Roskilde 213 6 kunde ~ men det blev oplyst, at Landpolitias- tet, som grænser op til Hedehusene, I Aar Dlstrik~ og han er mulibt i Stand til At give Oplysninger. Anførte Nielsen er i Dag her i Jrbh' men har. v~"· J .-' ., .! være at træffe paa Bopælen efter Kl. 18. Ved tlf. Henvendelse t11 Fløng Folkeregister, Tlf. Hedahueene 198, oplyste. d~t at: HenninG Sn. Edvin Haneent Arbmd., ll;r Fløng (KoJll1llUnistiek liastTup ~. 3/4-1913 pr Hedehusone. ~e..aiåe:t til :Folketinget i . 1939) .L nu bor: Lyngevej /Nr. 16 J Fløng pr. Hedehusene. .!Ll... tf og at l 1 "" • Henry L~uritzen, Hersens 28/11-1919. Bud. Fll!1ngve j 49 J Fl øng pr. Redehu~e_. (tidligere Leder af D.K.U. 1 Aarhus) , stadig '1 ses ttlm. anførte Bopæl. i I re .~ Hos H~n8en ses endTidere d. 23/10-1 f)14. tilmeldt hans Hustru: Erna Christine Laurttzen ses ar Tære til~eldt Bom Logerende hos: Købma~n-Ver- to j ~ ~ ner Jensen. \~ Alfred Christiansen. Rr1minal~etjent • ."l .~ ;:i 1 l ·1 ._. . ~ "1 • 0 ._ •• __ • • __ 0-0 •••• ,..,..... - ~ .... ~-_.- •• --.--~_.- • 98 ~QFhandlerKarl Ren~ik Jgns~n~ Fpr~etnine S~Ud1a~t~æde 27-29, KØb~nhavn, :Ødt Qen 12.6~1911 1 ~un$ley vod Bvendbor?, bo~ ende K1r~ten ?111sveJ lRLSt. ho~ Krabs Kartotek ~Om rølge~: 3SS anført 1 Atde11n~ D.s 1932 ~ Und~~h~anden e~ ~et Op~yst ~t han e~ ~e~19c D.K"P. [.!. .. <k... "-'\- Lt.""".u.-. ,k,,;(l) j (' ; .: .\ .~. J " ~f 4.-,.......... Der er a~nere ~erlyst6s lyste 61' ve no~en Hustrupa~ gentagne Gange Bopælen: fiolstræde lJ.ldrig blevettmf!'et Oplysnineer ObooDrvation der, angaaende legende 11~;'.e kom hjem ,, iklce vidste, til dem før efter Drengen hvor han boede, ~" .\ " ", men 6fter~ ikke vil gi- ikke baar:e om Afte- Resultat. Krigen, Dreng - Bom en Dag blev t efterlyste) samt at han a.ldrig kom havde Bet ham i lange Tider eller P. MartenClI KrmbtJ. ' Hustruen at hans fader c;;J~ f ligesom Børn - en lille i Gaarden,oplyste 1 Hjemmet: ligesom Nr. 28 c.G., hans Opholdssteåer. nen oS om !Jorgenen men uden gunstigt truffet til ef- Henvendelse Bop;!;le.r foretaget veå auføret En af efterlystes rettet og om Moderen kom sammen med ham. I ~ '0 n Udi. af: S.ren He.I1.~en. : :Sftersøgr.:l.ng . I Cl - dagen. det! . f, -9 Deoember f . a.f Chr1~:i :;;~g~ønder&a.s.rd L1ndr I 'Etta:t" 'Ordre af OTer'Det.jcnt ~~1n&lbetjent .J:!6.~~/·tj;iv /f,'h.~7·' ,/~·. -"'ti /l , ~~I~o.a ~ f ,.:t. I. red. I .' Chri8t.3n Kann1keetrade 8ØlldEl!"ge.ard :Nr. 2. far d8re~tGr afløver6 Ung Fæn~~lil~' Ve8tr~ a~ &nhO.~d& S;;u:l.t ' "f~"'\.- .d. 4/7,.1916.. c~anQ.f! !..ind.&.aOG.:t' an! rtc 8ted,og p~ 1ndfand t og .~der~gnod. oe i D$8 8~rans& Ragenuen.St: Jiørrehedan' ham i den ~YGke Lfde'. :l:lls~od. pa.c. Re~ blev trutti<:t· Pertnor La.:'" l ~.t:::~i::::: t:::::o:~·:':j:'':':::~:.::::~:.':'' 'fromt ~ol:l. t i.t. indfandt. .. 5i~ fo~ t1:t hclrn.e no~l~ " !!):t 8tt\døn- , i ! •I -- I I '" .. I .' '.- l ~ ,\ .. I, .;' ,=ti i I '. " i . I ! I j l I I .. l- , ~ I l! I i i ',. St!'. J. I. P.Nr. Anh. P. Nr •. Ho ...edsu.tionen D.K. 1950 1 01 kilo. KI._ d. I lt:l P. Bl. G. R. Kart. d. I IC} Fængslet t. li. I 19 Ornndiovsicril. Anholdt Afharingst:lladelse DGrc. aabnc I lukkede FOl"SWlrer Ra~pnrt V ~kSi. L ø r- dagen den r 22. ~ 19 43 Maj m l Ul!f. af: o .B.Nørreheden li ang.: Christen Sønderg3.ara Lindskro5,der troafL.N:-.?~9 1941 § l. s.f.Over-· af 22/8 U d d r a. Si \Il fif Dom:fæld"tieUlla. Eiersteds Forklarin;:; "tiil Rapport af lj !26.1.194?, Side 2 og II tt Med Hensyn "til " IlhUn 4-t i de sidste !lKristen li ji ?: ":.ar har været Lindskrog, af Oktober, Sagen forklurer An.holdte, forlovet med stud.med. I Slutn.ingen boen.de pas. Rggensen. medens .illholdte boede s.t som Logercnd.e hos ,l li Fru Christis,nseIi, , :des For~ovede \selvstænQig iiskuld.e I I beboes Ahlefel<itsgade hend.e, om hun v~ LejliGhed bebo det ene. medens det \ ordnet reflektere !ske Tidende, hun selv kendte. skulde Lejemao- Haludeleu, paabegyndtes paB en l~once, hvilket henviste der ver hun gjorde. hende til incrykket at i Berling- Et Par Dage senere den daværende Indehaver af Le j- . I i .&lJ.- leje ande"ti Værelse betale Forlovede \ modtog hun et. Brev fra l en at pas. den 1io.ade, at hun og hendes skulde Anholdtes I til Novevember 1942. I j heD= ' IMedlOGerende .hver Iden l. 3., Sl,urgte hvoraf ai: en LOJillJlunist•. som hun ikke , der blev : villi5 paa 2 Værelser, I' II let 18 A, ll. Bl. 86. Wlekm&DIL lll-lOoCI. 15 llIo ......... -_ ...-~ ._-----_ .. ----- _. ~_.~.- 102 -~Hgheden, "el' vo:r beLggende: Bz'eyet iremt>ik, at IJejl:"sheåen bøsan Lejli6he~en, Lejligheuen Søb.)rghus 1:'ark 21, .r..un.debeses som hun åerefter hvor om Natten, Logerende af }-olitiet, flytte, idet hvis til Aften, ind i Virkeligheuen skulde for, opgav, var blevet den peugæld.ende, i fris- •••• ~••• strskt til hend.e l at at den paagældenå.e J..e jlighed.en Person i sk~lde , 1 bo der. blev Hun inårommer, tilmeldt, hun mente, dels :>.t hun ikKe har tisk a.t h:..:nvax efters;3gt ned Kristen sørget :'orå.i han kun b'Oede der af F'illitiet Det Skal beillæ:r'kes, Søndergaard Ci:C i'or, at den LogerendE een Dag, og dels •••••• for'næ'.rnl;e Lindskrog Linds~rog, født den 4/7 er iden- 1916 i Skjern. L. Th. Nørreheden. Overbe'tjent. 'i I I '\ .~ fordi ". ~~ .. lill- en ~icligere hende et Par Gange paa Kontoret sagde lejes set i Lej- han til et l~avn han dog 5.iiJ:t.e 'sig Hen sov paa fortalte han havde hørt, hvor hun var besk~tiget • • •• Lindskrog ) Me~lugerende og sici.en har hun ikke telefoneret direktorntet$ hendes og den næs~e'Dags i Lejligheden, man hen har I Anholdte og hun flyttede hun prt:~sel1.terede siS med :L,avnet Finn. ho ldt e I at han vilde , Søndag. den 2. November. lighe<:ent anholdt næste lejede, Den 6. Nove~ber inåfandt Værelset 1. Sal th. I, " r?:' ;od . 103 \~n). J. Skp..N?-. /~"'i'J119J.I. - " ! t , i . t , i . I I y 'I' , i .~ •.......,...: " - -- __ ,__ ~ K.--..,. ••. __ .-. --:--:-. __ . . 104 :I I , I i T ! -'-_._-~.- '. t . _____ ~ __ . ' ;-.0 '" ."~ o-a Str. T.P.Nr. J. Anh. P. Nr. 1-1000edstationen ad. A.S. 4632/1941. Hermed: Ki.-- A.:th. d. I 19 P. BI. G. R. Kart. I Onmdlovsforh. d. I Fænis1et t. e. Anholdt Afhøringstilladelse Døre, aabne I lukkede Forsvarer F O R r o R L I G T • 19 19 Rapport L ø r - dagen den 8' :November 1941 • " Udl ~ el: K.rmbtj. VC:.2!D=·~r Den ~fters~gnlngen af: i D.P.E. Nr. 210/1941 under Løbe :Nr•. J18~ for vvert.E'etielse IHO~5Cr.ristian Petersen af Lov lo/r. 349 af 22/8 stltsmrnlsterens Anholdelses6odkende1se U.'r'havn J';!9-95). rellgger) af 1941. (Ju- af 5/9-A1) fo- herværenae Afdeling efter1ys~~: THO~AS Christian PEDERSEN , ---------------------------r~t 1 Froderl~shavn den 15' September 1895, Forret- , ningsfører for Dansk Typografforbund, er forgæves ef ter:'" søgt siden den 23/5 1941. Det er nu oplyst, at efterlystes Moder, Sned- kermester Abdreas Petersens Enke; Jensine Christine A- I ~ :1 )lalie Jensen, boende: Vestergade Nr. 5, Frederikshavn, I' 'I ~ Te l! • 47;, for Tiden er alvorlig syg. ,I Det er Afdelingen bekendt, at efterlystes Hu1'1\ en af de fØrste Dage agter at rejse ti1 Frederiksstru havn for at bes~ge sin Svigermoder, og der er derfor al Grund til at antage, at denne Afrejse forinden vil blive meddelt over ~en·hos 8vigermoderean 1ndtaller~de Telefon. • • .- - -. 1 06 / Folitikowmissærenbegæred.e åerefte:c ",fsae-t Kendelse ,.. T~lladelse for Køber~avns Politi t~l i Tiden indtil 1.5. Okom , Il' l 'f ~ .b-'''~-.la ?f;55 samt tober lS~l at aflyttede Sigte~es ~e e_onnWlli~e- ~~Dansk ~ypografforbunds Hovedkontora Telefoner, Central 4331 -- og Central 13.331, da det maa antages, at Sigt&de stadig opretholder Forbin~else med saavel Sjemmet som nævnte Porbunds Hovedkontor over de paagældendc Telefonnumre. Dommeren afsagde straks saalydende K e n d e l s e: Da åer efter det i Sagen oplyste er Gru.nd til at antage, at der førea S~taler. Sigtede vedrørende over de nævnte Telefonnumre, og da det af Hensyn til.Beviset skønnes nødvendigt at faa Oplysning om disse ~elefonsamtalers hold, vil de~ af Politikommissæren Ind- fremsatte Besærins om Aflytning af de fornævnte Telefoner mai rJ:jemmeli Retsplejelovens S 756 eller denne Beste=melsea Analogi, være at tage til Følge som nedenfor bestemt • .. b e T h i' 8 te m m e s: Københavns Politi skal i Tiden indtil 15. Oktober 1941 incl. være beføjet til at aflytte Samtaler, førte fra og til Telefon Bella 2655 og Telefonerne Central 4331 og Oentral 13.331. Dørene aabnedes. De mødende aftraadt • .Retten hævet. ..... ~rthur Andersen. /Dahl • ".~ " "0 • I. . .. ....-=-~.. ':,'--:-~ ~,-_ .._-_._--~ ". • A a l b o r g~ AFP~1 ~~.' In!. Nr . 15591'L:-l. • !fQrscie.g., et Nr5t.~€2t!t UlieliM ~iD~lbetje:lt den. K~ber~vn P- ø " .. ~ e l. 1-\0 o ""'.l t'l ....~ {li ~ 'p" ~ $ IS .... Ol ri- e .... 8' ø .. .. "'" e ti" O" O ~ c:: ~ o b ~ riCl tf ~ Ho ~ ID ~ o =s ø o .... D<.... ~ J) e ~ Cl' ririCl O "" El< .... a"" til .... .fIo. 'i .~ . . <: f , G ri- i Dag Kl. 11,00 telefonisk meddelte her ~il "I Gaar den 19/11 41 er der med Tog Nr. 2089. der afgik, fra København K:-is1;ine n. ca. 19,00 afsendt en Pedersen, Vestergade Der er i Nr. 5, ~~ ~"'., ••.• i":-ttaP" Xebenhavn Postkendelse afsendes til denno Adresse, i-&>':"~ paa •• skal udleveres t & • '.I :~at, der til politiet t~l Undersøgelse. Da Pakken imidlertid er afsendt fra Køvenhavn og ni.i. li :-o ., er paa Vej med ovennævnte Tog til Frederikshavn. Kompto har Jt;' ..... 0" .... \O :-clitir:;aar- IJ $!..... ....::s I\) Dt~" Atd.elingen følgende: o ! 2q' November 1941. underrettet Postmesteren ret"tet postpakmesteren i Fredericia, der igen bar i Toget, saa paXLe!. "-&r. .. under9 ~ "", ".n- 1-\0 Q "l det frem og udleveret til Politiet i Aalborg • Kompt. anmoder Sikkerhedspolitiet G'Jt: om at ~oretage Underøøgelse af ø herværende Pakkens Indhold, AfdelinE og lade .• den herværende tekn. Afd. affotografere do skriftlige Ting, der maatte være i Pakken, der efter endt Undersøgelse skulde afleverez til Postvæsnet til Vid.erebefordring. Komp~. anmoder om, at maatte faa Underretning ... '& Undersøgelsens Resultat tilsendt som Ekspresbrev OD og anbe- [~:=:J D' •g.. " igen faJ.et. \li' <: ", ø' tg. Krmbetj. e! .... ... - • JUSTITSMIN!STERIET I ! Brev·Kr. Københayn, j. den l r '7 I I t t I ! I i I l Til StA.ts?dvol::·'.ts~ j;o:r s~:"l~e I j I I 1 .A.n1.iz::~nder. , ses EftersøGte Bo1;;-er Vivj.ke~ født ::e:. 23' .A.<l;;-ust1910 i ~øbelL~&v=-, anfør-..::- i- '-.sil:kerhed~~)olitiets Kartotek SOffi fell;er: 25/4-41. Ugens R~ko: Taler ve~ D. p ~~~j-~0de paa Grør>.nehavehus, HykøbinL L'V' I ~ I Købep~~avn, den lO'Juli 1941. cq I I ....,l I --------------_.-~:._--...,;..,:----------------~ I ! i ~ I .' fI '. I I '\ ! ! +I " l c. i I " \ Ii '" j .~--~~----- 11 O ri o t i t s. ----------- :t;atr·osliolp.:er Afd. ~.s !~artotek Viveke. f.d. over KO~Wlis~er i; edL.:1ide rSkr:' 23.8.1910 i Kbhvn., ver af Opraab i Jlrbe jderb1adet til Folketingsvalget. D.K.P.s Valgk~paGne 19.36 Ob 1'::38 oG 193'? deltaee .u.K.P.s Va15:'o:,d.. t 0t; 1939 1941 ko~. sen. t':'. Kandida t til 1940 - lÆ:iel' i"" andsilldsa.:;,.lingen 1)41 - ar det kol::l!l.. Fllgblad "Ko:npasset" -'.K.P.s Søa.fde1ing. tor l'aler ved D.K• .t>.s ~'aj:uøde i Nyk. S. Kooen:.a vns 0pdat;elsespoli ..- - ·_~".·-"'-7·7.-~ ti ;'fd. - _._r ,', " I " Sø- reg. i •• nledning at.Ransagning i ;;;verrig hos den svenske Kommua.i:.;'. :.J.;,l.lstrø:l, hvor hans l;avn blev fundet note,r:et paa (.A.roejåerbl.2?4.41.) '1 .,,-.~ . -~ af 'til .r.rbe jderbladet .forAsellige rapirer. +I , L_ i ,-nledning .Fol.t.:etil1gsva1get i l;iuribo og Nakskov ICred- -'at..:. ···.:d.&Kt,:;r ti :aænd,saIllt .er Kendt; i 30m følger: . i) den 15.7.1941. .1 " 111 ." ': -..: .-. ~'-." ;" ~ ; .... ... "' ------ .. T.p.Nr . IUlh. i'. Nr. ., , .twt.: ~:~ ~'';;'::';~,rvr.~::;"....,C:'.~~c~.Sri - " ~ I" ,- ' (';.~~ ! i \ l' .. "t.... d. - I' r.l. - 19 r. m.• a. Ro Ki;;1. f \' arwl~ø,:~~Crb. d. t • Fr.o:n:;:let to do \ - \ \\ 19 t9 \" ~=~~i\~:la~ i'o Døre. . '. I I' \ \ , \ ul:me Iluk\tcdc porsnrer I "..... i, •. )1 1: 6 dagen den II Ul1t Id: O'et j. 11. poulS(3n ~ ønr.~.: Axel L=.rs<eIl,der er ~ over!. til ty.~ lrro • \ :~"o.rih ... til.lnterneI'inl; • st ..leJ 6'Novemoe:t' 19b,.:;· 41 Den i D. p. E. nr. 210/ ;169 etterlyste under Lb-Rr. Folketingsmand ---------------------~ødt i Brendelcilde den , JUstits.ro.inisteriets af Lov ltr. ring ;49,af 5/8,,97, Resolution 22/8-41 vil 1i der i Henho af til 8 25/ - 41 i :&ed:rør ..,ære at tage i :Forv&!!' ldt ved politiet. Yoranstaltnin&. blev i Gaar aoho ~or at int.roe"'., men""" ~orinden rremstillin~ blev l;J>.idlerlid i Jlm& - i R~tteIl havde fundet sted - i'BY~en.. ' '~ R. poulsen Obtj. " , • I ! .~ -----.:.._ --~~----~-. -- : \l l1 ~I, .-:--.~:::::-:.-t LaX',sen, _L _'__ ; ... ...... ' o; z, Journ. A. S, ~) T1rs dag, d. S I Juli Ved Gennemgang Kommun1ster 19 41. at Hater1aået er Opmærksomheden vedr. &llerede anholdte henledt paa Helmu't',.h CehulJ,El.. Arb:nd~ t.d. 1~/6 1918 1 Haderslev, ~ I hoende i Haderslev, anfØrt \ der i Sikkerhedspc11t1ets Kartotek ses for Kurertjeneste og som fØlger: Novbr. 19.37: Anholdt 1 Ramborg Indæmlgling af illegal ko=mun1st1sk L1ttel"atur. Decbr. 1939: Rpt.tra Padborg: til Lnndet her uden Leg1timation.Forkl. han'den 7/11-37 indrejste at t1l Tyskland medføren~e illegale afleverede i Rarburg-Hamburg.Ved sen fra Tyskland • Indrejste '/12-'9 Skr1fter~ som han ble.v han anholdt Udrej- s.t. Røjforrmdder1. Den ~/a-38 blev han !ed o VQlk~gerichtshor ~ugtbus. i Eerlin idømt 2 Aars LØsladt 3/12 19~9. A \.I i':" ,,- '. 19.39: En Kvinde -: ' - formentlig Cebullas SØoS'ter., !~ :sendte 19/12 19.39 K.l.l,OS over Falcks .,:, '; Redn1ngsstation , 1 Jiaderslev et :i:el.egram,'; ( , " , .-:'1,,':'. ,... ' " \.' ~- ",'/' Al ' ~. t ."~ ' •. ': 1: ø ~--~J 1,3 at flg. Or.~l uCeb~~ ~~kommerTirsdag med Tog i at tage ~ed andr00 Alto~- 7~50.rorhindrer ~ lig F.a~e. Gemle F~ander paa SpiL. Cebulla". sendtes til Fritz KØller g.m. Kommu- Toløgr~t nisten A.1:n.låE. Lar3en, LyØveJ 9 St.tv.,:pmvn. Febr. 1940& Tilholdssted hos Uurer Fritz Bernhard ~lbert Uaas! Slagtsrgade ". ~et hvorfra han'har " ~ sendt til Tyskland med illegalt Propaganda- materilae, m.ngWl .... ~,l' Sal, Aaderslev, os hvor han mØdes med illegale Flygt- tra ~skla.:ld. kw~~ RarJiod. K:rmbtj. ' Kont. ' d. 14. Juli 1941. KJlbennnvns Opda$e1oee~oliti5 i ; l: ,,' l Rapport ,''. at 29. Juni d.L. f~a Politime~teren 66 . (Sikkp.rhc~spolitiot Inf. N~. . ,ovenfort 443 ), " -.'- . Søskende bor etad1g .'. "l'.. i Haderslev, øst6rg~de Udover dette er der ikke ved den af ?olitiet ~ . . ...... .~ . ':r:••• ' '. . ,_~gne i Haderslev for~ Undersøgelee fremkommet noget ~f Interesse for Su3en • ~. . ~'~. . .. :;"', . • • . .t !," 7. ; -:i}" ~ Hane Fader og " .;.y. r ' ,! Nr. 34-3'~h, Københ~vn, OG h~r ikke siden været set i Haderslev. • f • , s '''', ;' I: Ran er d. 19/12M1939 !r~f1yttet H Qers1ev til Burmeistergade '" l' t: idet der dOG er gjort følgende Tilføjelser: ...... ' ' ,Xont. :deersted, Krmbtj. .. ·r· :b.Øbenhe.vnlS Opdagel8fl8politi,Afd.D • d.1S!7-1941. . .. :.', :~'~ Om6taa~nde Cobull~ er :l:'Gg. i Md. D.'.,. Karte tek over 'j '•" ses omhandlede anført som ,::: . !r H~derGlev i ,l i J i l : .. : ' _,o 11 4 JUSTITSMINISTER.IET København, Brev-Nr. I ;.ieclf 0::: p..:z § 2 i Lov herved, Fore~inzer ;~r. ',H 1 af 22 I et Sclmuth Oebulla, født den 1;' l : ~ ,i ~-, :1 ...~ ~ .' i · ,'i ·i 1 • 1 ,< ~~ ! ~ l 'I :1 Til .... 4i Nr, Vir~:so~ed Juni 2461 bestemmes 191~ i H~d~rclev, .A.;:ita.tion,sa:J.edes ~.t det af Hensyn til St~tens 9ildce::-hedo; ~e~s ~or~o1d Forv;u-in::; ved :Poli ti.e'ts :?or·~"l.stc:w.::;nir.,;. , ~,o., pl· .A.u.::,"Ust 1941 or.: :C'orbud mod o~ mod ko~x~iGtisk ko::-.:-ræ:istiskYi::-lrso:Jhec eller ven~i:t I Journ. 3. K. 18 den ko~~unistiske .• det hvis s:=ønnes nød- til fre~ede 11 5 li .. t i t Cl 1;; • " ..... 0, ... '. .' ..:~. :. I: ," ... ,..... .:.. ,' . ,. . " : : ,19!i8 dalta~er i Lanåcindnamlingon til Arbe3derb1adet. do. ko~. ~didat do. til Folkotingsvalget i Skelekørkredsek• • • '0 l' :"', ...... .: .\ " l • , 7 .... : ,'-. ~ . :'' : ' , , .,: .... , ." '." ...... .~':" ' .. ,:. .. .. , ~I~ , : ..... , ..,., " ~>." . ....... .... , : I ~ , ", . ,." .;.... ',,~~. '; • 'l·.· ..... .. '~1"" .. :-:- • .v..• · '.. • .... r------~-- -.i I 'I I ., :. ., .' •;. ":" ~ ,:', " ' '.'" . ',: J .' .:~.. .. l, .... .~ : ". 11 6 Brev·l~l~, I lle~før ~f ~ 2 i Lov lu·. ;49 ~ kommunistiske Fcren~er vil A.dfærd har eivl!:t hvie delt~~ a'G t~o J Grund til Statens tl.t ha:l t~os i Forvar~ at a.nta.e, ~itation) aaaled~s at d~t i li'orvariDzJ. indtil videre vil Fo:r:mstaJ:lini'q;. .0 "'>7_::-~~,. 4'o:P~~ , ' " .... --:.. • ~-•• I , .... " '. ...... '.:. ,/~ , ;< .. ~ O'i ..... ......... " ", ,".. ," < '. ••• :. .: ' 0#":.: .... .. .. :." o,' .~. ". . ..~ ..: ••......' ~ .. '.;.. ~ ~.~' , • ' .", " "'-.~ • " :. " ',: ~- ': ..... -'':','. ". ~.". , " ' .,'" ...~.~:"'" .' ,'; - .' .,\ : '" .. ',.' ~,,; '~. ,:,: . ,~il. " " at han Sikkerhed cg deme Forhold ved Politiets .' , :født d.en 19' September 1912 i' i kommunistisk Virksomued eller fr6-:mllede~-t.er være 22' August 1941 om Forbud mod særlig s1:dnnes nødvendigt d HensJ'1l til til l~:-.2'16 3 oS mod kommUllistisk Virksomhed b~stemmes det~ herved, at P.ouJ.Ejalma Christensen, Sørb~le, ',' JOU1"n. 3,E.19~/ SERi941 -!) ..... .-i ;·)b.,:'J . ,: ~,'~ ~.' ..;'. . ' "\ .. . .. : I 11 7 1\'0'1'1'1'5. Se.kretær 1 S.U.V. Harry Valder.iarKeil Jensen( 1~.27/6(6) er ree;istl"eret i Afd.Dls Kart.otek over l\..:w.munister i 1937 som delta.get som Frivillig sendt Artikler Spanien pa.ade Rødee S ide. 1 til Arbejderbladet Fra. Spanien om YJigen og sin Deltagelse i denne. 1937 den 2e!11 nfholdtes kommunistisk Demonstration l!flfde fo r Hjælp t il II De Røde i d.en spanske Borgerkrig dette ll~de var Ingeniør Eske Sørcnsen.Fo=mand tingsmand Axel La.rsen Borgerkrigen .Taler ved Georg Hegner.Folke_ den ejer.vendte danske Frivillige B~t ovennevnte li og fra Jensen. af.holdt S.U.V. Møde 1938 d. 20/1 Talerne var ovennævnte i Borups Højskole 'bl. Jensen. 1938 Oktober blev han a.nsa.tsom Se~7etær og daglig Leder af Sovjet-Unionens Venner'e ~ntor. 1939 d. 9/1 S .u .V. a.fholdt den 30/12 1938 Akt iVI:lØdepar. Kontoret Frederiksborggade Nr. 42. hvor ovennævnte Beretning og oplyste, a.tForneningen d.era.fcl.e 2800 bo 8 iddende nu ha.vde 3200 Medlemmer i Sto rkøbenha."In. Fremga.ngen for Bla.dene w Sovjet 1 Dag ø w og Han omtalte endvidere og w N,Ft ~a.nd ". J:939 d. 14/10 har han fremsendt om Legitima.tlonflkort for Sa.lg a.f Jensen a.flagde til Politiet llyt La.nd II Ansøgning S.U.V.8 ~edlem8- blad. 1940 d. 2412 fornyet Aneøgning Leg it.ims.t ionekort • Jensen er fremtrædende Københavns Opdagelsespoliti V.Dinesen. O.B. ~.-;----.~ -~-~#--._...o:------ -_ ......-"-'" -' -,~'"- .._--_. af ovennævnte :Medarbejder indenfor S.'(1.V. og Afd.D, den l8'Juli 1941. ilR~~p. , om Fornyelse /cb~ O.:B • __ ..._-_ .. --·--"'7"'---~- -;' J 11 8 :N o to i t e. vedr. c ane. mag. Red~tør Ove Fred~rik Jørsen Christian Johan3en, r. d. 19/H 1902 i Næshed. Er reg. i Afd. D.a. Kartotek i 1926, 192~,193ut19Sl,193Z og 1934. Den 1:5/3 1928 ( Soo is.1.demokraten)up taget pas !remaend t P ro test til Justitsministeriet Notits ar 19/1 1929: ber Md. 2928 fremgaaI. tor W Internationale Notits ar ar Hjemløsetoget. det første Nummer ar -Røde Hjælp· for Decem- vedr. Opløsning 'Af at han er Bentyrelscsmadlem at dan dannke Sektion Røde Hjælp". 20/2 1929: Polsk Undersaat bor hos Johansen. Nævnte Under- saat skal være politisk Flygtnir~ fra Polen, og har været sigtet for Meddelagtighed i Hviderusland-Bevægelsen mod Pol~n. ar 6/3 1~29: Politiet henvender sig til Johansen tor at fas Bapport ar ,udlev. en Oliehe vg Restuplag Dødningehoved. Endvidere i'laketer !'orestil.l.endeMussolin! fremgaar det, at Johansen er Sekretær ake Komite tor deu internatiunale Bom et den dan- i Ant1[~scj8ti.~~res. Notits af 5/6 1930: Johansen valgt til ~e6~yrelacsmcdlem i ~SoTjet 1 . I Unionens Venner-o Omtalt paa et Møde at have besøgt }~el Larsen og Weetphal :1 lE.almø.Opfordl'ede til at· støtte "Røde Hjæ1ll". :Notits af 6/6 1930: Talt til en GrundL,vEJ!'est a!he,;ldtaf -Danmarks .. •. ' 'i ; :~ j koi:nmunistiskePartill i Brønshøj om en Indsamling til Westphal. Notits at 21/7 19~o: Vendt tilbage efter 4 Ugers upho1d i Rusland i Anliggender vedr. Sovjet Unionens Venner. Notits af 29/7 1930: Deltaget gade ar Danmarks kommunistisKe Notits af 2~9 i en aarlig Avngres arh~ldt 1 Rantzaus. Pc.rti. 1930: Deltaget i et Medlemsmøde afhuldt Valdemars. i gade at Danmarks kommunistiske Po.rti. Notits 1 1931: ~edlem at ·Internationale Årbejd~rbl6det ~7 Arbejder Hjælp". 1932: Givet Tilslutning til "Den Danske Antikrigs • .kom1tcs Præsidiumll. Rapp. at 219 lQ34: Skr. tra. en Kaptain Smith,Bri tish Passport Control Officer! ang. Johansen, der skal have Forbindelse med engelske Kommunister. Københavns Opdagelsespoliti, Afd. D •• d. 1~9 1941. jf~~~ KrmutJ. Normander, ._.-.~--:-._~---_.-._-_ ..... ----_ ..~-.. -----. _.- ." -'. ._.~ •• _ • o•• __ •• __ , •• . ._ •• .--'- 11 9 " .. :- N O T I T S. .': -- .. , " ' ; •• :".. 'l; I~ • vr1dersøgelse vedr4 Anholdte MARTIN t ~g..f~oldtel ~. J;.2{~2tq.o Rot. r.:oldin~: agter nr..:.li&t at ind:;aa Ægteskab medtTdl. liie-Cs,~.LlerJ ror derved at· skaffe "... henu'e dansk Ind.!:1føcisret._ 57.528 ' ',0 .. :' ' "':,' . loMo,' ... " ..... _. . '/ t'- '.' 'o"", .~ -, . '" . , . ': ./; '.~ ",. ~~, " '":.~.-, , " l I ., .. ,. ,,0.' ~. . • .... . ,.. . -.' '".. ,' . '...... !" /. ' ~'", ',-".::. ,:"..,. .. '''", . ....... . ....'\ .. .'': .... . :: ",'11; ' , ' • ... • ';. ,i ,- .-' ' lu. ',' .. .: . '.' ," .. "O .. .~.. '. ,> >.. :" ..' ' ;' -<' . !' •. 't. : . .,,-0·' • ~'. t'~~•.•........ '. ': ....... ~~ .j .. .... :,;-' ',O . ..~. "/ _.". o" '7:1,.. ::..'. . ", . ;, ", ~." , '.' 'II..... 'l. '. .... " l.' , ..;.. .. -'~. . ROSSEN.( Vejle 1?12-13 Sikkerhedspolitiets Kartotek 'er gennemgaaet, anført som følger: o •• ..... :,' 120 •..:.:,,' ..: ' ': ...... .. j ';..d .• ... ""., .'. .; ·~:I.: . I: ";.' .' . ". ---" , '0 l, .... , . .•. ,~ .: ,~ .. ; .~ cm ..:rl.'l~ '~'.~ ~ ~ i Le'\" 1:r.34-9 ~orcn1ng(!'r <t~. c.t 22•.A.11gQ.t:t 194i' !IOti ~ rt1ak V~k~~d bo.. ....... . .~,a.r~~ !tOlj;fHUl~t'l'J,-t d~n 170 lI'eb~191; .... . . '" .. ,~d" komUd.suGl:a',l, '..~ :'~'.' .' "I Iif:~!ø:' nf ... ....;.!.... '''-'',. ."" "... ." ;' , ~. .<1' .. ' '\' " .... . " ...... .'0 .. .' .,.. i" V~jlcL., .1'., . ... :·:/ :,.' _':' .'. ,.-;" 'l . • ..!....... ~ ja • ~:/.::o··o."·~~ ~~~ 1m~ ~1,"~ ~1~ Grun!!Ul'&t lt.n:tegst ·.a.t.·~ ~l ~~ &il.,;;- j.(;i~atl~~·· ~iti::i$~ ..~;.~.::. ,:.'...'.:. :.: .i~ .i ~~t~fjkV'ira~~It. . .....' . .,' o 4<r!Ul . ",".Jl.'.orho1A. ~'fl!na.ict ~IIt:l~ ~il: ::iil:ktl:t'b.3~ •:'::: <,~"'tf:. ..z:rG~o~".'!1as-te:l:" 't~hail tG-g"I' 1 'r"O~r18 i.rJ.d 'dl "~4erc:.~u..". ' ..~~~.!':' . ...: .;;~ . .; I:o!~a. r'..·· : ~::-,, '.: :... 6 ;.. i~'.' ~.'. ''W:'& . _ .St8i;entl . . . ;.,' ."•. '; . . . :..... .'.... '.' '. t- .. . ' at tflI'J6 .:.(~:;.;:::·;~t::-.:~:,:,:: -~:~~"'f~~: "'--,~~ }<~.~;;,y~:.,;. "",.,i;: .' ," '.n.;. . " .... ~. ',' ,":,~,}: .:. '.:;,>:.,,:~~,~; .', ..' "". j';N:::,;:'>'~:~::,; ·7~... -,.·.:,·:.~ ..•• ~.· ';.::'.'~~ N;;:.·~ b .,';'~i; ~:~< ~:&:':,~;:} .'•"-,... I).;:1:"'-1' .,: :-..", °'0 :<'.;': .. ' . ..: ,.r- :'-;' . to'· .' . '.:. _ . . . . 1,. ).1'f.:ve.r..::l&~·V'eC1 '}'oli tiots 1;'ol'&\l2.Øt.e;l ~~. 1;{:.:~·<'i::>:~::c'", :r::;; ~ , " .o~. '... t?·..!l'I°'-"-'''_'~'''''' ·'~...:re"'''''''u:o' o.' • J ., ':'~~;~~~~:~·.(.:~,·.!.:; ..f, :>.:.y:~i~~tfJ . ~, ·..·.,~m~· . .~. ; :'.: :;.~,., ..~.."',.~~:! 0. J•• : , .~.:;. ,,: 1 il~~§~~}P~0;::~}j.N'; ii\:.tjt,~~g;~,i,,::, +)'~;';'~~':':"'.'.~~> '::\:.{~::'; ;;;,M.~[jPI -- 1 21 D' r~~(e.r.JÆ,lil ~..ø.r§l.!..~e.!lL..! ••..J.. AEi:!.h_4..9_.d" . .J.~iF__ :J,.g)..9.1 . .p.fLeDs!.~ •. er kendt i b.fd" D'a K~.:rtot,ek som følger: 1955 Iflg. D..P.F.. Nr. ~x 67 anholdt i Randers anfø!."t Kommunist tor KOn,lHUtl~st l.lU1"'oligbeder 1634 Iflb• .. .J:'') ....... ',) ,. " :';.::r..laad, II hvort.il 16/3 BOn: OnkOml7lp.t til GedsPl" han vt:r !la.gtet Indrejse. ArbFljåerb ...c..det af 2/S m::dta;:;et 1938 ISflg. ved Frontell 'i' af 2E/7 Rupport II HiJsen d F':r-rgen :'TtJ. Nlf.ct..et at 0tl_ /IIf' sen; frivillig i Spc.nien, 1938 H::'lg. 1"'0111,j 1911~ d. '30/0 op;"Jrt I: fon f 18/10 aneivet BOm !orsvu: det under j 1 l i , ·1 , ~ ~- l i 1 J i FortegnelF.e OVRr kendtEs Kornr"unlstur i Rb.nne.1"S. j i l .q K~~!1f.l'JHJ..VNS OPIJf,GEL~;Bf;i-'Q...ITI, ..... " . <;- .'.~' .... _,._,. "'~-r""4 Afd. ,...... _: D den 27/10 -, ....-- ..~._ •.•_ .•.. _~ 19;12. .,-, .. ,.;t'. . .,-;':-~-_.-... _-------.-- ..... -~ .. 122 Fy r'!?ød ~r Emil S ø.J'~.!l!i.e..!l.t.-t~.l_ jlJl...!.l:L4§J.~_j..fllL.J:.g )..Q.1-.QQ..ell.9.§•• er kendt i htd. Dl s ltartotek Bom følger: 1955 Ing. D.p .E. Nr.;lX 67 anholdt i Randers for KonullUlli;st uuroligheder le54 1938 Iflg. Ra~port af 2E/7 anfø~t " " Tysklaad, n 16/3 Bom Kommunist ankommet t.il Gedaer han v~r nægtet Indrejse. hvertil Færgen fra. Næetet at op_ llIf:-<d gi ve Rej 8 ens FOl'll,I,al 1938 11ilflg. af 2/8 m:.:dte.get Hilsen Arbejderb.i.adet som frivilljg ved Fronten i Spanien, 1938 1!f1g. Politiken ,Borgerkrigen f 18/10 angivet Bom forsvu~det i Spanien under • Beg~ret Ovtegelse i Aarhus D.K.P. 194i d. 30/6 of)ført i Fortegnelse Over kendte Kommunister i RandE'lre• , KØBENHAVNS '/ ":"..... ~ 7'. tI , -...! .~"'.' OPDAGELSESPOLITI, Afd. D den 27/10 1942. .. _ .... _. ~ ... _._". 0· •• --~-~ _ ~ 123 ,.. •: i •• ':7.~ : ,~ •• .I'" ;"tJ t Brev-Nr. København, 1942. den 29.Cktober ,l I Medfør af § mod kommunietiak& 2 i . Lov Nr.349 af 22.AUbust 1941 om Forbud Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed be- ~ ; ..... 'l , ol stemmes det herved, at , Emil Sørensen, født den 13. September 1910 i Aarhus, hvis Adfærd har givet særlig Gr~~d til at ant~ge, at han 7i1 deltage i kommunistisk akønne~ nødvendigt V~rkaomhed uller Agitation, af Hensyn til Statens Sikkerhed til fremmede Mag~er, at han tages i Forvaring, være at t~ge i For-·aring ved Politiets I 'I aaeledes at det ~.:::t:.#4c_ og dens F~rhold indtil videre vil Foranstaltning. • i ), ... o" I Statsadvokaten for særlige Anliggender. i I 00° _ ... ,..~ .. ; ....s(1) .n o a: Ol c E c s- (1) 11l (1) .- :r: C - s- (1) ;:, G OU'l a.. "0 , s- C (J (1) > l1llJ CL!J ro .!: O o.. -, ;:, s- s.!: (1) ll3~ .... ll3 V'l:r: , C 11l C 11l ro ~:I: (1) ...J _ C (1) (1) 11l 11l .::t C «~ , S- .... G 11l-, ;:, C 0"(1) E - Ol s- WG -, ...... ...... ~ , .no.!: s- ;:, co co I E c_ (1) (1) 11l.!: c_ (1) .-,> 125 126 Her ser du en del af politiets omfattende kartotek over telefoner, som var under aflytning og kontrol af politiet. Det drejer sig om mindst 11-1200 numre, som omhygge Iigr var registreret efter telefoncentralet-nes navne. Det var ikke kun kommunister, der fik deres telefoner afluret og kontrolletoet - også Christmas Møller, direktør Nørlund fra nationalmuseet, og flere and t-e kendte personer, ja, selv Niels Bohr, der var med til at skabe atombomben fik sine telefonsamtaler i sin Æresbol ig kontrolleret af det danske politi under besætteisen! Måske er også Din telefonnummer opført i dette kartotek og dine telefonsamtaler afluret og nedskrevet af nidkære politifolk. 23. februar 1947 127 En del af politiets fotokopier af private breve 128 Robert Mikkelsen studerer sit eget "generalieblad" Martin Nielsen ser med, mens 129 Tt-e venstre-mænd lægger t-åd op. Fra venstre gruppeforrnanden Edvard Sørensen justitsminister Elmquist og Jensen-Broby. J 130 D C O !..... ~ (/) O) y y >. -' D C ....... > '--' W ... en c O !..... OO) .c u !..... O :E: !..... O C ....... L.!J o .--. .o (/) O) (/) !..... O) (/) IW 19 z: t--o I- w :::.:::: -' O LL z: W 19 O -' a:::: w a:::: !SI :r: -' t--o I- 1 31 Folketingsmand AKSEL LARSEN Folketingsmand ALFRED JENSEN Folketingsmand MARTIN NIELSEN 132 Partisekretær SVEND NIELSEN Sekt-etær JOHANNES POULSEN Folketingsmand VILLY FUGLSPNG '133 fDrlagsleder~ fhv. rigsdagsstenograf GELLUS LUND Sekr-etær ~ Ministerialsekretær lSI GRUNBAUM 134 • TAGE REVSGARD ANDERSEN Bogholder alle 77 st 2720 Vanløse telefon 38-710148 2. Juni 1995 Hr. C. H. Hermansson Kampementsgat. 24 11538 Stockholm, Sverige Gode kammerat, Dit brev deresendt først til Fuglsang er fra 8. maj. Via Enhedslisten til ham i Alborg. Han har vist været da han så kommer hjem finder og spørger om jeg vil oplyse dig, I de sidste materiale til belysning kan tilfredsstille dit behov, ment til den viden kendskab Han ringer jeg siger du allerede mig op ja til. par dage har jeg så samlet et nogenlunde men betydningsfuldt som jeg håber en tur til Italien, han dit brev. hvilket blev det vi- begrænset, af dine forespørgsler, som et yderligere har gennem dit politiske supple- virke, også ti I Aksel Larsen Dette materiale Jeg håber er i går sendt at materialet skuespillere. til dig i tre breve. når tidsnok frem til dit møde med de svenske Ellers må du når du har gennemgået det, prøve at få et nyt møde. Ud over det tilsendte, mest Børge Jacobsen: Houmann: Aksel som billigbog. Larsen findes der jo bøger Kommunist under - en politisk Af ældre dato: besættelsen, biografi, Martin Nielsens mere i romanform : Villy Karlsson: herom, Firkanten først og frem- Vindrose, Vindrose, nu udsendt og David Hejgaards, med flere. Med kammeralig hilsen Tage Revsgård Vedlagt en adresseliste. Kurt Andersen 135 Stockholm Villy kan meddela senast Jag hoppas nagot och det ar darfor ma fram via det danska ar foljande. bygger i huvudsak ~jordes forst sen under skrivet ett drama namngivit motståndsrorelsen. Pjasen kommer Jag kanner ett ~O-tal skådespelarna Det ar sarskilt var så allmant anvandes kanda, specielit, dels också ju minsta i massmedia, som offentlig- också och skall "skandal" att Aksel Om dessa for- i pjasen, och socialdemokrater i samband inom den traffa dem for politiska brytning Lar- på Stockholms som det påstås DKP efter Larsens Det forhorsproto- av de ledande de då inte av Aksel Larsens ju dels bo~gare dras kan kom- forfatt- Larsen. tyska en fråga de stallt: are'? Det galler ~umera det nu i svensk TV och troligen horsprotokoll varfor omkring om Aksel Dar skall ju bl.a. avslojas danska ett samtal. i de danska jag tror brevet ha varit kant redan 1943, men 1981. ju folketinget. på resonemang forhoren stadsteater. Vi traffades Som du sakert vet har den svenska Enquist koll som påstås når dej och att du ordnat av veteranforeningarna parlamenten aren Per Olov det har brevet om de frågor jag staller. på ett mote och svenska 1995. KOPI Fuglsang. Basta kamrat! Saken 8 maj motståndfore 1958 med partiet. med en politiker men har teg man lange om något som utan tvivel fram var uppseendevackande. Kan du ge några inte komma grunden synpunkter till belysning till offentligheten, vid mitt samtal av frågan? utan bar a vara en del av bak- med skådespelarna. halsning "~~-,, ...- (~:dvan~~ . "'~. e.H. Hermansson. De skall Kamoementsgat. 24. 11538 Stockholm. 136 • FO LZ:E 'r I li G E~. lt.:sbenh.:lvnt d. ~ .. SeI>'t~:nber , .. lS~·L 'fil Justitsm1r~steren • herved, a.t Polketinget i sit Mød$ 1 Dag s.:untyklte til, a.t Folka t1n gsm:::md ene Pete:- A.lfred .u..raen cg ~t:in :ailsea tagas 1 Eorvs..r1:!.gi 1 lov Er. ~9 a:r 22 • .4.u6\lSt 1941 om. Forbud ~od Fo~ainger og mod ko~uniat1sk Vir.ksomhad~ .Det meddel~s har gi vat si t Jecsen, A.ksel Medfør at ~ 2 k~mm\uU~tiske sig::l. Eaas .ea.smussan. . Aotod. Juo~itDmini~teriets • ,. ~kspeditioaskcr.tor 1941 194-1 - 1550 .... .3t:l Tilst111ea ~ ... Jwrti'csmi-:.1stieriat, taadvckateo.. d. 3. September 1941. eign. E. fhuna Jacobsen. / Hert'e1d t. Statsadvok~ta~ for &ærlige ~o.1i6geador. !l • :j~.1550 r . . 137 15')' JUSTITSMINISTERIET G . København, den 2;' ... __ ._ 'o• .J August 19·4-1· I ~ed~ør at § 2 i ~ov Ir. 349 at 221 ÅngUst 1941 om lorbud mod kommunistiske lDes det BOrT.d t Poren:i.ngerog mod kOl~W1ist1alt Virksomhed .st FolketiDS.mand 1897 1 ~r.Dd.kil~., tl2ldt dan 1 kommunistisk J.~.t Virksomhed eller ~itat1oD, a~ det skønnes ~ødv.nd1gt at Hensyn til Statens eller deDs Pornold ;1 hvis J.dt.rd har gi?e~ særlig Grund til at anta- ~•• at han vil deltage 1&&10<118 Aksel Lar.eD, beatem- til trsQJDeda Magter. at ban tages i indtil videre vil være at taas 1 lorvering ved Politietø ning. StatsadTok~ten for 3ær116e J.n11ggender. Siklt.r~.d !orvar1ng, 'oranstalt- 138 Tanker og fackts omkring Aksel Larsens arrestation --------------------------~------------------------Den 5. november 1 skrivervej 1. 3 • til Politigården 1942 besatte hvor de tre iboende blev arresteret i København. politiet hele dagen. kvinde med en papæske holde en pistol steret På slutningen lejlighed. porteres ti I Politigården Til sidst indfandt Politigården Baggrunden til videre sats mod modstandsbevægelsen. hvor man præciserede uskadelige, kravet deres forbindelser kampene på kommunistisk skal ikke glemmes i forbindelse stian'sen. kaldet Aksel Larsens Hvornår af stikkere IIHestetyven" _I • anholdt i de ansås for har un- det ønskes 3) som har deltaget i Spaniens- Kommissions Beret- 271 og 272). rakkertjeneste for Gestapo, af de vigtige Men det skal heller denne forbindelse og dennes nære medarbejder mindre som politiet med vurderingen besættelsen. ind- 1942 nyt møde. 1) Sådanne side (Parlamentarisk hvor politi foretog hovedkvarter). om skærpet ind imod, fordi bind 7. side 1012-13. aktstykke brug krav aktive kommunister, at få konstateret me politiets udenrigsministe- • som vel var blevet men ikke skredet under politi. havde fået lov til at gå, fordi 2) Sådanne begivenheder og via må findes (besættelsesmagtens mere præcis: partifunktionærer Dette forspil. Krintel Petersen). og arrestation Den 26. oktober der observation. ninger, endnu en arresteret 1942 var det danske kaldt til Dagmarhus men senere (Gerda ligeledes Her blev han stillet over for det tyske sin tid, arre- og ligeledes trans- mellem Gestapo og dansk den 20. oktober kommunistiske indfandt afhøring for denne besættelse riums direktør af til Gestapo. i de nære forbindelser Allerede derhen medlemmer opholdt Også hun arresteres Aksel Larsen sig. udleveres sig at inde- 8. Ilse blev ligeledes Politigården . Kort efter af kom en der viste Hun var sendt Bogtrykkervej sig på bopælen. bevogtedes af eftermiddagen (Ilse Lundsfryd). Borg- og ført lejlighed der som en af parti ledelsens og afleve(e~å kvinde Den besatte med ammunition. Børge Houmann. sig i lises dansk politi lejligheden ikke glem- - Rudolf Chri- medsammensvorne, Karl Martens Winther. Karl Winther gik i åbent forrædderi imod DKPs virke 139 2 ved vi ikke helt klart. fra Moskva-tiden, (Gestapos Det nævnes, fordi den forbindelsesmand hovedkvarter) Jaensch, var en gammmel bekendt måde havde nævnes, Jensen de kunnet var arresteret af denne fra Shel1huset hinanden På en eller anden (her tidspunkt, skal i parantes hvor afdeling på Vestre Fængsel, Søndergård-Jensen og min svoger Nan Søndergårdblev han kon- gav dennes (Kurt Adam, tysker) at han var identisk skolen i Moskva. De havde været der på samme tid). Karl Winther allerede var direkte stikker 1942 sættes der var tilsluttet hovedkureren efter rømmet stikkeriet. og årsagen ind, jfr. Gestapo hævder, i stjernegården Alt tyder på, i forhørene hvor også Karl Winther registrering: En gang efter med Erley Olsen, fortalte efter hans arrestation, på Vestre Fængsel. var han på Her havde han set at Zetterquist har opgivet Det er noget hvorfor hel- den adresse?" var en kontaktadresse adressen, umiddelbart efter vel vidende arrestationen om, at det kun og ikke ville føre frem til Aksel Larsen. af forklaringen Ved samme lejlighed, på Vestre, at han har haft og havde så råbt til ham: "Zetterquist, vede har du opgivet vides at Karl Winther ikke kunne få hvor jeg var på to-mands-hånd Zetterquist Borgskrivervej fordi han ikke var kilde til Aksel Lar- at en dag umiddelbart gårdtur og krigen af Karl Winther har han ind- Igen en for mig senere han, at der politi/Gestapo. Men Børge Houmann hævder, udbetalt stikker-ducør, sens arrestation. krigen, Dette arresteres. møde med Aksel Larsen på denne adresse, var til stede. fra Lenin- som telegrafist Hvorvidt han har kendt ikke med sikkerhed? til, dansk radiogruppen Hilding Zetterquist, I afhøringerne med en tysker til partiledelsen . 2. november Erley Olsen, signa- faldt over dette og oplyste, blev indrapporteret med, og hendes mand kom med ekstra-forplej- Jeansch. lement og navn, • kontakte er foregået han havde forbindelse fra Moskva-tiden. at på et lidt tidligere ning til den tyske taktet at det allerede på, hvorfor oplyste det skete Erley Olsen, det, som· skete. at mens han sad blev han mange gange ført til forhør. En gang blev 140 To P. Nr. !:r.;. ..... . t:G'E:-····· . a:.._ ••• .-'-n.w -~..... ' ~~~~C.W-:i ·c-t..J'r4 ..... Ann. 1'. Ik flr.:'UIIt: .~k. 4, 19 r:t. _ F. &6, • a. R. l~t.:t. Grt::"ll!iø,,&:J«'rb. I I cL. Ft:n~~t t. c:. Ani»ldl: '9 19 Afbørln:Oll:!llr.:lalsc '. Døre, ubnc Ilckkede Porann:r • .... ' Rapport 'J %" 6 - dagen dan 6 ·.Ro'YeI:lber 194~ • t ( Udi d: O~t j. li. Poulsen å ane.: Ax~l :L-:.rs,-,Ii., de:- er i :: a:l!l. "til. I.nternerinI;, ...e:i OTert. til t;)'sk ~rres't. !: Den 1 D. P. E. Nr. 210/41 under Lb-ltr. 3169 etterlyote Folketingsmand a x c --_._--- A l :rødt i Brendekilde . JU!lti ta:::'.ir.isteriets ø;! LoT Nr. :;49·at 'L den 1: S e n f 5/8-97, der 1 Reaolu'tioI:l 2e:/B-41 vil ~ 25/8- lien han blev • i lPonu blev i GaLr anholdt imidlertid forinden 'remstil11nt 1 R~tten havde oTer!ørt til tysk Arrest bel' i B,yen. 1 Das - tundet Sted - æ~ Obtj • • til 41 i :.ledtør Tære at 'tap ~ing Ted Po11~iets Jor&n8't~l'tninG, :tox: O1'tinterIleres, ae~ld 1 41 3. han ført igennem et lokale, hvor radiosenderen bord. Han vidste denne ikke var blevet arresteret. var stikkeren, Fængsel. marts at den skulle være hos Karl Winther, hvilket Derefter hus Park. Det måtte så være ham, der han ad illegale veje fik ud fra Vestre fulgte hans (Karl Winthers) boede illegalt hos Gerda Krintel Længe havde man forberedt Derfor det direkte Lund Sørensen flyttede køb af villaen, i stud. med. skulle stille den til rådighed En annonce blev indrykket på, osv. skete Gerda fraflyttede, 2. november, og flygter til for en ukendt sætter disse Aksel Larsen om hvad der skete på Po- forestående/foregået. Aksel Larsen skulle indleveres Gerda skulle afhente i partiet udebliver kurerstedet er nødvendigt med de resterende begår Aksel Larsen Man snakker for at have disse arkivalier meget om enkelthederne har været for at kræfter. er livsvigtige! den fejl, - og så faldt faldlemmen Og så er der det med hans arkivalier, i villaen i Gentofte. på poststedet dem på vej fra arbejde. Materiale (oplysningerne) arbejdet alle broer Houmann havde forbin- Hvor tæt var man kommet på? Informationerne forfærdeligt 1942. Dels at Erley og Zetterquist (villaen). oplysninger, kunne omorganisere selv opsøgte var fanget. havde man det nye lejemål. Så der gav oplysninger på Borgskrivervej, Da Gerda at hun mand fra partiet. som Ulla Eiersted ind, afbryde Baldrianvej arrestationer, Hun udebliver. lejemålet og aftalte, i avis, forsøgte dels at Ulla indflyttede. arresteres litigården, partiet) lejemålet fra 1. november Da arrestationsbølgen delse med folk, lejemål i Aftale herom blev iværksat, Dermed legaliserede vidt kontrolleret afventede sit tidligere over på en ny lejer. overtog Søborg- På 1ste sals-lejligheden Hun afviklede Ulla Eiersted Petersen, en ny bolig for ham. Park på den måde, at man (dvs. at få lejemålet at disse eksklussion hvor man fik en ingeniør til at stå som ejer. Gerda så ind. Søborghus ansvar også at 1943. Aksel Larsen svaret stod på et som findes at han i. Han i skunken nu meget om Aksel Larsens liggende. Vi ved jo ikke så herom. Det kan godt være, i Gerdas besiddelse og på et tidligere tids- 142 4. punkt det, deponeret der, eller flyttet og at man ganske i sidste ringerne gjorde forbindelsen bagud og 2. november-arreste- vidste noget om Aksel Lars~s kun den allernærmeste. om vejene til hans nye illegale tilholdssted. ikke nogen anelse at danske personer havde IIlegitimationspapirerll Ilse har fortalt, aflevere bliver vidste rrian jo ikke Man havde jo heller der. i besætteisens Danmark for at kunne færdes. æsken på Borgskrivervej Ægte som uægte. frataget afdeling. ved vi ikke. Men var på vej hjem fra arbejde. vil det sandsynlige være, på sig, hos Samsons. for Gerdas vedkommende, hun levede jo legalt, til tysk arkiver? at hun ikke havde legitimationspapirer det gælder kort bliver Og udefra om hvad der var deponeret Det er klart, arresteres at hendes Da hun så legitimations- hende på Politigården . Hun overføres Om der så sker det, at hendes hus Park er antagelig. Politiet tropper Ulla, den nye lejer. i hvert senere identitet hemmelige eller at de lyder på den gamle adresse arresterer situatio- kom jo tæt på. Det gjaldt Ihvertfald Hvorvidt steder, det jo ikke lettere. Og hvem andre da hun skulle for at skjule simpelt ikke har haft andre nen omkri ng november-arrestationerne jo om at afbryde øjeblik fori Søborg- fald op her og Hun forklarer at hun skulle huse en lejer. Ifølge aftalen med kredsen omkring ganske havde der boet en person, der hed IIFinnll (Børge rigtigt Houmann) natten ten, 15-20 steder mellem den 5. og 6. november. den nærmeste tid herefter. hende, og Finn tog flug- Med det ivrige po- liti i hælene. At politiet adresse. så må konstatere, Folkeregistret drianvej. til ny frem til den nye adresse på Bal- Gerda selv siger at hun var tavs om sin identitet ti dage (Udtalelse I afhøringerne 10. november, har været til Land og Folk, 23. februar her afslører 1946). kriminalkommissær og havde allerede Span, sikret at Gestapo sig arkiv- Og så rulles der op. Det er ikke nødvendigt her at kommentere nærmere der blev en følge a't disse afhøringer hvor Aksel Larsen enkeltheder, i af Aksel Larsen er man kommet frem til den på Baldrianvej ma..,terialerne. blemer, finder at Gerda er fraflyttet giver detaillerede som eftertiden og forklaringer, oplysninger ikke kan fatte om de pro- ud i for mange var nødvendige, end- 143 5. sige ønskede to gange svenskere til Moskva, satte med de følger det fik. hertil for at knytte ningslinier modstandskampen "Kommunist under besætterisen" Karl V.Jensen en nitte. Den anden stallerede mod Tyskland, og senere senere Karl Staf. på Peter intervention til Tyskland. der inBangsvej for spionage benådet, I den forbindelse for blev han arresteret? ger om hans stiller Stik Gang på gang og advarsler, findes sådant, Så i spørgsmålet om hvorvidt om noget Vestre tyske Fængsels afdelings vidste mure. I politiets afdeling begik mellem dansk hvad også for- der skete bag Noget slap ud. Nu var for ikke politi og de tyske D, der hvor Nørreheden, sig, som de rakkerknægte myndigheder. Christian de var, Madsen var der også andre, som ikke ville gå helt så langt som disse gjorde. Nævnes skal Roland Olsen og Max Weiss, ikke fordi måde var særlig men efter politiet kommunistvenlige, at Johannesen havde skudt tværtimod i Vinkelager der dem. at der var et meget nært samarbejde, at sige rakkertjeneste og Dinesen partiet Hvor- fandtes imod alle illegale retningslinier af samme, som ikke selv efterlevede det jo sådan, forhørerne til at ligge med oplysnin- Opgav adressen?, der advarsler journalist men sig spørgsmålet: Hvad var årsagen ophold her i landet? men Det var den svenske Hans illegale navn og omtale i Aksel Larsen var "Svend". et notat? og gennem direktør dømt til døden ved svensk ført som livstidsfange på den danske med DKP's ledelse, ham hos Inger Merete Nordentoft Her blev han arresteret af roede over station Han tog selv til København kom han i kontakt til styrkelse var ifølge Børge Houmann og gik i land neden for Espergærde side af Øresund. muleret "svenskerll i det be- og give ret- kamp mod tyskerne, . Den første kontakt der skete men også for at give oplysninger for den fortsatte Komintern sendte en yderli.gere for at de kunne følge med i hvad Danmark, Øresund For eksempel de på nogen må man vel sige, i Vanløse var død og Michael Rottbøll som "englændernes folk", gik disse mere eller mindre tvunget af situationen som den udviklede sig, ind på at hjælpe. Svend Seehusen fra Frihedskampens Veteraner, var på et vist tidspunkt placeret således, at han 144 6. havde forbindelse forestående via Max Weiss og de oplysninger aktioner, navne på planlagte deregivet om allerede osv. foretagne, navne De blev mere eller mindre til Børge Houmann. Også hvad der skete han kom med, om på arresterede, konkrete vi- om Aksel Lar- sen-afhøri ngerne. Man må altså vidste i dag konstatere, man omkring Man vidste tere disses andre disse afhøringer følger. tilfælde 1942 skriver anklage man holdt eller i (Parlamentariske rakkertjenesten (efter mod rakkertjenesten, bebrejdelser ikke-holdt . krigen). Ikke en at gå tyskernes ærinde, der kommer frem mod ofrerne, i Gestapos dr.phiJ. Hans Kirchhoffs og sin vurdering om kronik i Politiken, indsigt i besæt- af Aksel Larsen-afhøringerne. som jeg i min bog liEn Studie i Rødt, ning til. Der blev ført en mediekampagne Bogen vakte opsigt. materialets art. Jeg har andet steds fremkomst Journalisternes noget om den såkaldte Hvidt og Blåt" var anledforklaret og dets behandling og dagbladenes enkeltheder om før offentliggørelsen. ukendskab IIpressefrihedll. til enkeltheder Deres udlægninger viser var ikke mine. Vedlagt også Børge Houmanns redegørelse Gestapoll i særtryk af IIFrit Danmarkl/, enig. Der er blot et par enkelte ceret opfattelse og erindring men klør. 1981, hvor han gør rede for sin store telseshistorien Anliggen- fik det følger? Straffelovstillægget historikeren, af hårdeste konsta- bind 7, side 1198) om de forefundne Men alt det der, 19. marts kunne for særlige Justitsministeriet og dermed dokumenterer derimod sådanne Vedlagt Statsadvokaten et brev til Nej, ikke efter offentlig og følgerne? bagefter. Kommissions Beretninger, I dag: Hvad I nogle tilfælde var man et hoved foran, Politigården, arrestationer stilles: at Aksel Larsen gav mange oplysninger, Den 6. november der, når spørgsmålet IIAksel Larsen og juni 1981. Heri er jeg episoder, hvor jeg har en nuan- til Houmanns forklaring. Men i hele 145 7. det spil fra 1981 kunne jeg ikke komme igennem og det havde ligt. Først med min opfattelse, måske heller ikke så stor betydning, flere år senere Aksel Larsen" og II har jeg udtrykt Kildekritiske sådan person- mig dels i "Tilfældet Bemærkninger". Disse ligeledes medsendt. Også Gestapoprotokollerne, afhøring af Karl Winther i Vesterport, "Sovjet Clarte beklager udkast politik: blevet konfronteret blev der i maj 1945 (måske juni?) hvor man diskuterede om Aksel Larsens sted, kilder blev brugt for dem kendte Ikke på baggrund at få dem frem der. Det trækkes protokollerne. Aksel at Informations deres syg, tilbage Et rama-skrig Larsen op. fra i og 18 man- Information. blad (betalt af disse protokoller. I feaf uddrag af Gamle modstandsfolk er det senere havde kontaktet og er vel nedkørt. ikke. 1945, der endte et væsentlig bliver følgen. Imidlertid chefredaktør ihændehavende migræne, Nationaltidende mange side via Information 1946 offentl iggør det høj-konservative Arbejdsgiverforeningen) eksistens, ?55.000 stemmer fra socialdemokratisk af på. men det lykkedes juni-august Vi får oktobervalget, Der gøres deres . man havde en man ikke teksten for at få dem frem, Vi har enhedsforhandlingerne en blindgyde. et møde formandsskab er nok fordi Man kendte bakker med disse afholdt fortsatte med hans virksomhed. Gestapoprotokollerne, bruar urpremiere, (der er tvivl om hvem der deltog), til at mødet har fundet vis utilfredshed dater. 1945. ? partifunktionærerne Arsagen april ikke ved- i hans tid fra han kom hjem til han blev eksklu- Mig bekendt blandt Frihedsrådets omkring "Magisk Cirkel"s af DKP i 1958, nogensinde protokoller om politiet" 1994. Er Aksel Larsen deret død" til socialt program, Mappe med udklipsmateriale 21. oktober 1943 - partiets om politiet - modstandsfolk for overgangens og forslag 1942-februar .maj 1945 Munch-Petersens 1969/3:"Politiet Retningslinier tagne november konstateret Aksel Larsen om Aksel Larsen er Har lige overstået kongres- 146 • 8. sen I Januar stående 1946 i Arhus. invitation og Aksel Larsen holm. Da han er deroppe Først deroppe giver Aksel Larsen lejren. bryder spørger Aksel at der politisk Larsen Grethe Houmann, fortæller til Internat kan kun af- ikke før han selv røg at han betragter Senere overføres sin tid som han via Frøslev , (De hvide busser). af sin egen situation: - Aksel Larsen I Tylle- Larsen. Her Færdig som Hvorfor som partiformand som partiet til at gå noget skævt. blev minister. men vægtige fortæller, uklarhed, på bordet. . vel er med at Aksel Larsen om forhandlingsfol"'løbet, ryg, kommer med beslutningen om denne liste. men det fik jo følger. kunne . kræve der Det er ikke noget ledende sammen med Aksel Larsens Men man må berettiget ikke at det er Frode Jakobsen, som blev resultatet. ærgerrighed. alle papirer og fremmest bag Frihedsrådets som har truffet Det må hænge han simpelthen og nej til ministerposten Det er først forhandlinger i partiet, helt. Den (uden helt hold på situationen) oplysninger den ministerliste, Her er meget nedlagte Der er nogen uklarhed luskede Nationens Danmark. sig spørgsmålet: sin funktion En ting er medlem af befrielses- Han kommer til København. mand i det befriede Man stiller organ Hejgaard fører! regeringen. fører Overfor mødes han med Alvilda han sin vurdering 4. maj - befrielsen store og siger i Sverige sand nord for Halsingborg politisk Bartram . men juni 1944 Holst osv? Hejgaard i DKP for endt. Møgelkærlejren gentager ud. i Neuengamme- i det midtjyske, skulle være sket dem noget, fører i Stock- Larsen om hvad der er sket med de andre fra par- Alfred, Aksel på rekreation møder ck-medlem David Hejgaard af storstikkersken kræfte rejser SKP havde Nationaltidende-tordenen Han var leder for partiet tiledelsen, broderparti Aksel Larsen en udtalelse. stukket ind. Vores svenske private politiske af ham, at han lægger Hans bedømmelse af egen situation efter 147 9. befrielsen. forhold Man snakker til Arne Munch-Petersens gestapoafhøringer, den svenske II tragedieII, blemer, , hvor kapitel 9 hedder sådan • og vurderer politiker, fremhæver som i sin bog En fundamentalistisk II lige så fyldt hændelser, prohvor noget som kort fortalt uden for denne her korte redegørelse, indrømmer af det Per med ting, men mere om hr. for hans magiske fabuleringer, ikke Enquist. Det og det samme men hvor han ihvertfald at det er fiktion. Os, der gennem på nært og så hans kommer ind på de larsenske så meget om Aksel Larsen, gælder klart bruger om de konkrete noget skæbne som han ser dem. Nu er vel gennemgangen Olov Engquist handler Per Olov Enquist hvor dramatikeren sandheden ukendte og fremmest er sit der gør ham til den helstøbte dramatiker Korttegnenell falder meget om, at det først et halvt liv, har gået op ad Aksel Larsen, hold i den daglige slet ikke anerkende, indsats hverken i Dronningens det han kalder hjulpet Tværgade, fiktion kan eller det som må være mere eller mindre uden for det fiktionelle. Til sidst om hvilken gennem tiderne indflydelse den socialdemokratiske Frisch land og rige rundt • af socialdemokratiets tidende kendte ret kommer partiet pi ratudgaver • Ikke for at at skade ved at fortælle stikker. heller ikke da Nationalmen man Da jeg får fat på dem via forvalter Bibliotek m.fl. og kopiers om- men som en del 1946, kendte man til de eksisterede, i hænde. Hartvig fremme - men det modsatte: men heller ikke senere, ikke teksten. fra Det Kongelige protokolerne og dermed kommunisterne var blevet i februar det emne, syn på modstandsbevægelsen. modstandsbevægelsen Ikke dengang, professor på Aksel Larsen, til modstandsbevægelsens at Aksel Larsen politiker og refererede Ikke for at være forarget medvirke af Aksel Larsen har betydet. I 1943 rejste talte. Gestapoafhøringerne er første Andet steds skæbne. ~ gang Tønnesen at teksten har jeg forklaret ubarbeom andre 148 10. Spørgsmålet splittelsen om hvorfor 1956-58, kan jeg kun svare, diskussionen dengang af protokol/ernes også Enquist tragedie, protokollen indhold, forsøger der drejede ikke indgik i parti- at det ikke var det sig om. Hertil selve vurderingen som et politisk forlis, at få frem, som bl.a. det der med den formalistiske så løftede Aksel Larsen op som en større poli- tiker osv. Endelig: Vi har intet at skjule. for underhånds-information. Dette er ikke nogen form Vær-si-go - der er frit Tage Revsgård Andersen spil. 149 150 Tekst til kortet -------------------- Aksel Larsens radiogruppe (i store træk) • l. Borgskrivervej hos Søstrene Jensen og jurastuderende Erik Samson (nu Nykøbing F). Dels logivært~ dels kurerog arbejdssted for Aksel Larsen. Det var her dansk politi den 5. november 1942 arresterede Aksel Larsen. 2. Søborghus Park. Aksel Larsens logisted indtil arrestationerne begyndte 2. november. Han flygtede herfra til 3, Villaen~ som partiet havde købt med stråmand~ hvor det var meningen at Gerda Krintel skulle leje l.sal og Aksel illegalt skal bo sammen med hende. Hvorvidt hun allerede var tilflyttet er uklart på dette tidspunkt; 4. Aksel Larsen havde omgivet sig med chef-kurerer~ som alle havde dæknavnet "Hansen" (l.Helge KierulffJ 2. Teit KærnJ 3. Hilding Zetterquist) Dette er nr. 3 bosted. 5. Der var treJ som blev uddannet til deciffrering (Gerda Krintel petersen~ Agnes Nielsen~ Nan Søndergård Jensen. Det er sidstnævntes bopæl. 6. Kurersted fra radiomodtagelsenJ via Johannes Berthelsen her~ som leverede videre til 7. Valborg og Tage Revsgård Andersen bolig. Der blev smidt breve ind med navnet "Karen" på. Disse skulle straks leveres til 5. "Karen" identisk med Nan Søndergård Jensen. Når dicifreringen.var foretaget blev det leveret videre opad. Skiftende steder. Endte hos 8. Carl Mortensen~ som så leverede det videre til 4. ZetterQulstJ som så leverede til Aksel Larsen . 9. Er Erley Olsens bopæl hos sine forældreJ Rugmarken i Søborg. Erley var den første radiooperatør. Han blev overflyttet til andet arbejde (hjalp med radioaflytning af uden- J 151 • landske nyheder), Hans arbejde blev derefter overtaget af la. Karl Martens Winther. Solvej ved TranegildeJ Køge Bugt. Han blev stikker og gik i Gestapo-tjeneste. 11 Bogtrykkervej 8J hos Ilse Lundsfryd. Hendes lejlighed var vigtig for partiledelsen. Sovested. Mødested for ledelsen. 12. Karl Stafs illegale bolig hos kommunelærerinde Inger Merete Nordentoft. 152 Stockholm Tage Revsgård 12 juni 1995. Andersen, Baste kamrat. Tack f~r allt material Det ar verkligen till belysning du skickat mig om "Aksel Larsen-saken". imponerande att du kunnat samla allt detta av problemen. Jag hoppas att de informationer jag på grundval av materialet kan ge skådespelarna bidra till en f~restallning f~r prestationerna. dar deras insikt ligger i batten Om det kommer fram nagot nytt och intres- sant under den debatt, Sverige i anslutning s~kerligen blnssar upp också i SOill till dramat så skall jag sjalvfallet da det till dig. Till dess an arbete du nedlagt en gång tack for det stora på saken. Kamratliga ...--.... ,-.. .....-~:. C.H. Hermanssan Kampementsgatan 11538 Stockholm 24 skall kunna halsningar r, \ .-::..-. c-:...~ 1.-...... t.U ~ san- 153 2869 25/2 47: Meddelelser fra. Formanden. 2870 81. Møde. Tirsda~ den 25. Februar KI. 13 sO. Formanden: Med Skrivelser af 21. d. M. oversender Landstingets Formand: Forslaq til Lov om Ændrinqer i Lov om Patenter, Lov om ~Mønstre, Lov om Varemærker og Lov orn Fællesmærker og Forslag til Lot, om Ændring i Lov Nr. 41 af 22. Marts 1907 om Fribefordring af værnepligtige, hvilke Lovforslag er vedtaget af Landstinget, med Anmodning om, at Lovforslagene maa blive Folketinget forelagt. Dette sker herved. Eksemplarer er omdelt. Folketingsmand ~4..rne Sørensen har meddelt mig, at han ønsker her i Tinget at stille følgende Forespørgsel til Justitsmini. steren: "H vilke Oplysninger kan Justitsministeren give Tinget angaaende Politiets Indregistrering at danske Borgeres politiske Virksomhed?" Medlemmer "af Folketinget Robert Mik. kelsen, Martin Nielsen, Ragnhild Andersen, Alfred Jensen, Aksel Larsen, Lynnerup Nielsen og Svend Nielsen har meddelt mig, at de ønsker her i Tinget at stille følgende Fore- spørgsel til Justitsministeren: "Fører eller bruger Politiet stadig, uden at Mistanke om Forbrydelse foreligger, Kartotek over ustraffede danske Borgeres lovlige politiske Virksomhed, foretages der til Oplysning om saadan Virksomhed Telefonaflytninger, fremskaffes Oplysninger gennem betalte "Meddelere" eller ved en for Adressaten skjult Kontrol med Post- og Telegramforsen_ delser, og anser Justitsministeren saadanue Forhold for lovlige og i Overensstemmelse med Grundsætningerne for dansk Retspleje?" 154 3179 5/347: 3. Beh. af F. t. L. vedr. Indkomst, og Formueskatten til Staten for 1947-48. , , Den næste Sag paa Dagsordenen var: Foresporgsel til Jltstitsministeren af A-rne Sørensen. (Forespørgselen findes i Tidenden Sp. 2869). Formanden: Sammen med denne Sag foretages den under Nr. 14 paa Dagsordenen opførte Sag, nemlig: 3180 den. Vi har for vort Vedkommende ment at ~et var .utilstrækkeli~ med en Redegør~Jse l et RadlOforedrag. VI har fundet det rio'tillt at der i et saa betydningsfuldt Spørgs15m~ai blev givet en grundigere Redegørelse her i Tinget og med Lejlighed til Debat. De Forhold, som har bragt Sagen frem stammer jo fra Besættelsestiden, og det e; ganske klart, at det }Iateriale, som det her drejer sig om, kun ufuldkomment er fremme for Offentligheden endnu, og at den fuld~ stændige Redegørelse for det og Behandling af det kommer gennem den parlamentariske Kommission, og hvad deraf følger. Det er derfor heller ikke min Hensigt med denne Forespørgsel at faa en Drøftelse af Fortiden eller en Gennemgang af de forskellige Sager og Personer, som har været impliceret i disse ubehagelige Forhold under Besættelsestiden, lllen det har været mig om at gøre at fan,en Forespørgsel frem, saaledes 11t.... vi kunde faa oplyst, hvordan man fra Justitsministeriets Side opfatter det politiske Politis Opgave i Dag og fremover, og dermecl ogsaa faa en Debat om, hvordan Tingets :Jledlemmer ser paa disse Ting. Jeg er klar o\'er, at der kan være visse partipolitisk følsomme Spørgsmaal i disse Forhold bande for mit Vedkommende og formodentlig ogsaa for den næste Forespørgers Vedkommende, fordi det i saa høj Grn.dunder Besættelsestiden gik ud over bestemte Partiel', men jeg vil gerne bede om, og jeg vil selv forsøge at bestræbe mig paa, at man faar Debtl,tten lagt san. langt bort fra det partipolitiske som muligt, saadan at vi faar taget principiel Stilling til, i hvilket Omfang det er foreneligt med et Demokrati at have saaclanne Kontrolforanstaltninger. Ordføreren for Forespørgerne (Robert ~}Iikkelsen): I Begyndelsen af Februar i .Aar Fo-respargsel til J'ustitsministe-ren af Ro~ henledte "Land og Folk'; Opmærksomheden bert Mil.:kelsen m. fl. paa det politiske Politis hemmelige Karto- teker. "Ekstrabladet·; henvendte sig i den (Forespørgselen findes i Tidenden Sp. _-lnledning til den faktiske Leder af Op2869). . dagelsespolitiet i København, Politikom~ missær Glud, og spurgte, om saadanne Kar~ Forespørgeren ( ÆrneSørensen): J egskal toteker virkelig havde eksisteret og fortsat herved tillade mig at motivere min Fore- eksisterede. Hr. Glud svarede - jeg beder spørgsel til den højtærede Justitsminister an- om Formandens Tilladelse til at citere -: gaaende Politiets Kontrol med danske Bor"Jeg kan kun sige, at v.i har ikke et geres politiske Virksomhed. saadant Kartotek mere. - Da vi kom her Der har i den senere Tid været adskillig efter Kapitulationen, var alt jo borte Offentlighed paa dette Problem i :flereaf de her var som støvsuget. . . københavnske Blade, og da Justitsministe- Men Deres Afdeling oprettede l SIll ren allerede har fundet Sagen saa betydningsTid et Kartotek over Kommunister? fuld, at der er blevet givet et Svar fra Mini- Nogen egentlig Registratur har sterens Side i et Radioforedrag, saa har vi der aldrig været Tale om. I Thune J aco~~ her et Udtryk for, at det er et vigtigt Spørgssens Tid førte vi et vist Tilsyn medd : maal, som maa interessere hele OffentlighePartier, der havde Omstyrtning af e 155 3181 5fa 47: [Robert Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert :Mikkelsenm. fl. Mikkelsen.] bestaaende paa deres Program,. og de Sager, der verserede, blev registreret det var det hele. - Et saadant Registratur eller Kartotek kunde i Dag vel kun ha ve historisk Interesse1 - Det havde allerede før Kapitulationen kun historisk Interesse." Hr. GIud siger altsaa her for det første: Der har aldrig været nogen egentlig Registratur, kun en Registrering af verserende Sager, og for det andet: Alt dette er nu væk, det havde allerede før Kapitulationen kun historisk Interesse. Dagen efter erklærede det ærede Medlem Hr. Martin Nielsen i "Land og Folk", at Hr. GIuds Oplysninger ikke var i Overensstemmelse med Sandheden, og "Ekstrabladet" spurgte paa ny Hr. Glud, der sagde: " ... jeg kan kun gentage, at mig be.; kendt eksisterer der ikke mere noget saadant Kartotek, og Københavns Opdagelsespoliti har aldrig haft noget egentligt Kartotek af den Art. Vi har kun samlet forskelligt ::\Iateriale, efter haanden som det kom offentligt frem, akkurat paa samme Maade som man f. Eks. paa Dagbladene forer et Kartotek over de vigtigste Begivenheder.'; Nu var vi en Del, som vidste, at et saadant Kartotek havcle eksisteret. det var i høj Grad et egentligt Registratur, et· meget udførligt og meget omfattende ..Kartotek, som rummede mellem 60 000 Og 100 000 Kort over Personer, hvis politiske Indstilling d~t politiske Politi har interesseret sig for. Et saadant Omfang havde dette Kartotek før Krigen, og naar jeg bemærker, at Danmarks kommunistiske Parti dengang havde henved 6000 :\Iedlemmer. og at Partiet ved sidste Valg før Besættelse'ii fik op imod 40000 Stemmer, vil man ~tle:H~ heraf se, at det saa langt fra er saaledes, at det blot eller hovedsagelig var Kommunister, hvis Navne stod i Kartoteket. D. K. S. A. P.'s Tilslutning var dengang heller ikke saa stor, og Interessen for Partiets ;\Iedlemsstab var i øvrigt heller ikke hos Politiet saa faretruende, at dette Partis Medlemmer eller Tilhængere fyldte stort op. Forholdet er det, at en Række Politikere fra alle politiske Partier er opnoteret i d~t~e Kartotek med deres Personalia, Fakjhe, Omgangskreds, Henvisning til særs lte ~apporter, med Udklip, Notater og Oplysnlllger af den mest brogede Beskaffenh~d,nogle korrekte, de fleste ganske ligegyldIge og overordentlig mange beroende paa grundige JtIisforstaaelser eller Forvræng- 3182 ninger af faktiske Forhold . .Jeg tror, at mange af dette Tings :Yledlemmer vilde undre sig, hvis de saa, hvad det politiske Politi havde fundet for godt at notere sig om deres Forhold. Kartoteket indeholdt Hundreder og Tusinder af Navne paa :Mennesker, som havde eller havde haft Tillidsposter i Fagbevægelsen,som var eller havde været Abonnenter paa et eller andet Blad, som havde givet Bidrag til politisk prægede Indsamlinger og skrevet under paa Opraah og Erklæringer af politisk Indhold, i alt, som jeg har sagt, mellem 60000 og 100000 Kort. Dette vidste vi og vidste ogsaa, at Politikommissær GIud personligt kendte dette Kartotek udmærket, fordi han selv havde været ansat netop paa den Afdeling, hvor Kartoteket førtes. Vi vidste altsaa, at Hr. Glucl talte Usandhed, at han bevidst talte Usandhed, naar han sa!!de, at et egentligt Registratur ikke havde \-æret ført. Endnu en Ting: Vi vidste, at dette Kartotek stort set eksisterer den Dag i Dag, at der ikke var støvsuget, da Hr. Glud vendte tilba,ge, men at Ka:rtoteker og Akter bortset fra en ringe Del, som under Besættelsen blev fjernet, stadig fandtes. Vi vidste, at dette }Iateriale var i Brug ogsaa efter Befrielsen og bruges den Dag i Dug, og vi ved ogsaa, hvor dette ::\bteriale - i hvert Fald indtil for et Par ::\Iaanedersiden - fandtes. Souschefen for Kobenhavns Opdagelsespoliti maa naturligvis vide dette ogsaa. og det er altsaa anden Gang i denne korte Erklæring, at denne høje Politiembeclsmand gribes i usandhed, bevidst Lsandhed. Jeg har haft Lejlighed til at se et beskedent Uddrag af disse Papirer, en Række Medlemmer af dette hoje Ting har ogsaa haft Lejlighed til at se disse Dokumenter, der er overgivet til den l~ndersøgelsesdomstol, som er nedsat i Forbindelse med den parlamentariske Kommission. Jeg kan med mit Kendskab til disse Dokumenter sige, at det ikke er rigtigt, naar Souschefen for Opdagelsespolitiet forklarer, at Oplysningerne er indhentet fra alment tilgængelige Kilder, fra forskelligt Materiale, efterhaanden som det blev offentliggjort, "ligesom man paa et Dagblad fører Kartotek' over de vigtigste Begivenheder". Oplysningerne er i vidt Omfang fremskaffet paa en ganske anden Maade, tildels derved at det politiske Politi har kontroleret de paagældendes Post. Efter Loven kan saadan Kontrol ske efter Retskendelse, men i saa Tilfælde skal Brevene holdes tilbage, og der skal gives Underretning om, at Tilbageholdelse har fundet Sted. Det politiske Politi brugte en anden Frem- 156 3183 5/347: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl. [Robert Mikkelsen.] gangsmaade. ~lan har, som Regel vel ogsaa efter Retskendelse, tilbageholdt Breve, hemmeligt aabnet dem, affotograferet dem, lukket dem igen og sendt dem til Adressaten uden :Meddelelse om, at saadan Kontrol havde fundet Sted. En saadan Fremgangsmaade er i Strid med Retsplejelovens Bestemmelse. Den er aabenbart ulovlig. Andre Oplysninger i Akterne er fremskaffet gennem betalte Stikkere. Vi ved, at Politiet benytter saadanne Stikkere i et vist Omfang under Opklaring af forskellige Slags Forbrydelser. Det er muligt, at en saadan Fremgangsmaade undertiden kan lette Politiet dets Arbejde, men jeg finder det ikke desto mindre utiltalende, usømmeligt, at Politiet anvender disse Metoder, og jeg tror ikke paa, at de ikke kan undværes. Middelalderens Tortur kunde vel ogsaa lette Politimyndighederne at faa en Tilstaaelse frem, det var vel bI. a. derfor, at disse il'Ietoder igen blev taget i Brug, da den nazistiske Middelalder for en Tid siden huserede her i Landet . . Men vi har afstaaet fra Tortur. Der er heller ingen T\ivl om, at den gammeldags, ubegrænsede Varetægtsarrest kan lette Politiet, men ogsaa den har vi afstaaet fra, vi har andre HensYll at tage end netop til dette at gøre det saa bekvemt som muligt for visse Politifolk. Lad Politiet appellere til Offentlighedens fredelige Medvirken, men vi ønsker ikke at se Politiet demoraliseret ved Samarbejde med og Afhængighed af det Bundfald af Samfundets Kloaker, som Stikkerne rekruteres fra. Det politiske Politi har i høj Grad brugt Stikkere, i højere Grad end nogen anden Afdeling inden for Politiet. Nogle af dem var Subjekter, som for en Femmer solgte deres værdiløse Sladder, andre var vel Folk af lignende Kaliber, moralsk afstumpede, ofte straffede, Psyko~ pater, men undertiden særdeles vel aflagte. Jeg kender Eksempler paa, at der er betalt endog meget betydelige Beløb til saadanne Formaal, en enkelt Mand har gennem lang Tid oppebaaret 1500 Kr. om Maaneden som Stikker, en Departementschefsgage ! Oplysninger fra saadanne Kilder florerer i det politiske Politis Akter. Og saa er der Telefonaflytningerne. Om dem hører jeg gerne først den højtærede Ministers nærmere Forklaring. Foreløbig skal jeg alene konstatere, at Telefonaflytningerne uden Meddelelse til den paagældende har været et meget anvendt Middel til Fremskaffelse af Oplysninger til det politiske Politi. Ogsaa her maa jeg tilføje, at det aldeles ikke er saaledes, som nogle maaske til egen Beroligelse vil tro, at Lytningen 3184 hovedsagelig har været rettet mod Til hængere af enkelte Partier. Det er kun til: ~ældige Eksempler paa. denne Virksomhed, Jeg er bekendt med, men de er nok til at vise Metoden: Politiet aflytter visse Telefoner man noterer Indholdet af de førte Samtaler' og hvem der fører dem, og der bliver taget Rapporter og ført Kort over dem, der lia.r talt. Brudstykker af Kartoteket er nu i Undersøgelsesdomstolens Besiddelse. Paa et af Kortene staar Navnet Ingeniør RaO'er der var ~Iedlem af dette Ting, da Telefon: samtalerne blev aflyttet. Man har hørt noget interessant i en Samtale, som dette Medlem af Folketinget har ført. Rapporten ligger et eller andet Sted, hans Navn staar i Kartoteket. Eller Professor Niels Bohr - der er Kort baade for Telefonen paa hans Arbejdsplads og over Telefonen paa Æresboligen. Eller Redaktør Jens Nyberg eller den afdøde Protokolsebetær ved Højesteret, Forfatteren Otto Rung eller Aksel Schiøtz eller Generalinde Rve eller forhenværende Kirkeminister Pastor Povlsen, jeg kunde blive ved, der er Hundreder af Kort fra alle Samfundslag, fra alle politiske Anskuelser. Paa et Kort, der bærer det ærede :MedlemHr. Aksel Larsens ~avn, er der gjort Notat om Telegramcensur allerede før Besættelsen. Jeg vil gerne bede den højtærede Justitsminister oplyse, hvad Telegramcensur er for noget, det Begreb kendes ikke i Retsplejeloven. Ogsaa andre :Metoder: Indsamling af Oplvsninger om Stillere og Anbefalere ved Valg har været anvendt. Her foreligger et ganske utvivlsomt ulovligt Valgtryk, som jeg ogsaa forventer vi faar lidt nærmere at høre om. Disse Metoder er altsaa anvendt systematisk gennem mange Aar fra Dag til Dag af det politiske Politi. Det er Metoder, som intet har tilfælles med den "Indsamling af Materiale, efterhaanden som det kommer offentligt frem", som Politikommissær Glud har omtalt, og for tredie Gang i de nævnte korte Udtalelser til Offentligheden gribes denne faktiske Leder af Københavns Opdagelsespoliti altsaa i bevidst Usandhed. Det kan efter min Mening ikke passere. Denne høje Politiembedsmand har god Grund til ve~ mange Lejligheder at nægte at udtale sig tIl Offentligheden, men intet kan undskylde, og intet kan begrunde, at han giver bevidst vildledende og usandfærdige Meddelelser.. Den højtærede Ministers Udtalelser l Radioen forleden har ikke klaret de Spørgsmaal, der her er rejst. Den højtærede Justitsminister sagde nogle smukke Ord om Politiets Arbejde. Saadanne Udtalelser er for billige. Det klarer ikke de Problemer, der her er rejst. Jeg ved udmærket, at det store 157 3185 5/3 47: Forespørgsl~r til .Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl.. 3186 [Robert Mikkelsen.] dets hemmelige Telefonaf!.ytninger, med dets Flertal af danske Politifolk hver Dag gør et ulr:vlige Brevcensur, med dets kompromitstort og nyttigt Arbejde paa den Plads, de er terede Ledere. Saadan kan det ikke være. sat; jeg ved, at talrige Politimænd ogsaa un- Derfor angaar det Spørgsmaal, som jeg med der Besættelsen gjorde deres Indsats, og at Bestyrelsen for mit Partis Rigsdagsgruppe politiet, saavel som andre Grupper af den har stillet, ikke Fortiden; derfor spørger vi danske Befolkning, har haft sine Ofre i ikke, hvilke Følger Fortiden vil faa for dem, Kampen for vort Lands Befrielse. Det store som har Ansvaret for, hvad der dengang Flertal af Politifolk rettes der ingen Kritik foregik, derfor spørger vi kun: Kan vi .være imod, men det forhinclrer ikke, at der maa og sikre paa, at den Slags Tilstande ikke skal være Adgang til fri og aaben Kritik, fortsættes1 hvor Misbrug finder Sted, og saadanne Misbrug finder Sted. Justitsministeren (Elmquist): Jeg troVi staar i den kommende Tid over for ede, at den Forespørgsel, de ærede Medlembetydningsfulde Ændringer inden for Poli- mer ønskede at rette til mig, drejede sig om, tiet.Parodisk nok er den Dag i Dag Thune hvorvidt Politiet stadig fører eller bruger de Jacobsen Rigspolitichef i dette Land. Hr. Kartoteker, som her er omtalt. Jeg kan ikke Stamm, Politidirektøren i København, blev sige andet, end at jeg ud fra denne Forafskediget med den Begrundelse, at han ikke modning er i allerhøjeste Grad forbavset nød den Tillid i Befolkningen, som hans høj e over, at det ærede .iYledlem Hr. Robert Embede maatte kræve. j)lan forstaar ikke, Mikkelsen kommer ind paaen indgaaende hvorledes efter saadanne Forhold Rigspoliti- Omtale af de Kartoteker, der er ført før chefen kan fortsætte, m.en denne Stilling den 5. ::\IIaj.Jeg er saa meget mere forba.vset skal altsaa besættes, Stillingen som Politi- over det, som det ærede }Iedlem ved, at direktør i København skal besættes, Stillin- jeg den 27. November efter Anmodning fra gen som Chef for Opdagelsespolitiet i Kø- Politidirektøren havde besluttet mig til at benhavn skal, SM vidt jeg ved, ogsaa i en nedsætte en Kommissionsdomstol i Henhold nær .Fremtid besættes, og hele Forholdet til Retsplejelovens § 21 for at undersøge mellem Opclagelsespolitiet, Rigspolitiet o.s. v Politiets Forhold, men at den parlamentariskal reorganiseres. J eg tror, at netop af denne ske Konllnission, da den fik }Ieddelelse om, Grund ercle1i af Betydning, at Folketinget at jeg agtede dette, gennem Kommissionens drøfter de Spørgsmaal, som her er rejst, Formand og Næstformand lagde et meget drøfter dem med den højtærede Minister, stærkt Pres pan; mig for at annullere denne forinden han foretager Dispositioner, som Beslutning. Beslutningen var saa vidt kan binde langt ud i Fremtiden. fremme, at der forelaa en }Ieddelelse til Maa jeg 'Understrege saa stærkt som Ritzl1u, der samme Dags Eftermiddag Kl. 4 muligt, at denne Forespørgsel ikke er rejst skulcle være udsendt, men den ærede Forfor her at gribe ind i den parlamentariske mand for Kommissionen og Næstformanden Kommissions eller dens Undersøgelsesdomhenstillede, som sagt, meget indtrængende ~tols~Kompetence. Pu,a ingen ~Iaade. J eg til mig at søge at standse denne RitzauInteresserer mig i Dag ikke for Embeds- meddelelse og annullere N edsættelsen af forbrydelser, ikke for den Raaddenskab, de Kommissionsdomstol en, idet de to Herrer Overgreb, der tidligere har fundet Sted, over for mig udtalte, at den parlamentariske for her at drage skyldige til Ansvar. Den Op- Kommission lagde megen Vægt paa, a t gave kræver \"idere Undersøgelse, den Op- Kommissionen fik Lov til at foretage denne gave kan den højtærede Minister henvise til Undersøgelse, og at det ikke var Politiet, a.ndre Instanser. Jeg har indskrænket mig der gjorde det, og skønt altsaa KommissionstIl at anføre disse Ting som Eksempler paa domstolen faktisk var etableret fra min Side, Forhold, der allerede nu er klart oplyst, kun skønt Formanden var udpeget, saa rettede for paa ~e.nne Baggrund at bede den højt- jeg mig dog efter den parlamentariske Komærede MIll1ster udtale sig om, hvorledes han missions Ønske og amiullerede denne Forfremtidig vil indrette det politiske Politi. anstaltning. Videre blev det meddelt til mig pet er det Sagen drejer sig om. Den kan fra den parlamentariske Kommission, a t Ikke klares med en Bemærkning om, at der man maatte anmode mig om, at jeg standjuIigvis er begaaet Fejl, Fejl, som andre sede enhver Undersøgelse af Politiets Forangsomt, alt for langsomt arbejdende hold under Besættelsen, da Kommissionen Insta!J-ser skal beskæftige sig. meli, og at ønskede at tage dette i sin Haand, og den man l det store og hele vil fortsætte med det parlamentariske Kommission ønskede, at politiske Politi, saaledes som det hidtil har dette skulde oplyses for den Kommissionseksisteret med dets betalte Stikkere, med domstol, som derefter efter Ønske fra den 158 3187 5fa 4i: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert :Mikkelsenm. fl. 3188 [Justitsministeren.] Medlemmer Hr. Arne Sørensen og Hr. Robert parlamentariske Kommission blev nedsat. Mikkelsen i Forbindelse med andre ærede Derefter har jeg ladet alt vedrørende Poli- Medlemmer her i Tinget har rettet til mig tiets Forhold før 5. Maj ligge. J eg finder, at kan jeg svare følgende: Politiet fører elle~ det ikke er et for stærkt Udtryk: at bruge, bruger ikke, uden at der foreligger Misnaar jeg siger, at det er uanstændigt, at netop tanke om Forbrydelse eller Mistanke om et Medlem af den parlamentariske Kommis- Planlæggelse af Forbrydelse - dette maa sion, naar jeg er bundet paa denne lVIaade selvfølgeligmed -, Kartotek over ustrafiede som Justitsminister over for Kommissionen, danske Borgeres lovlige politiske Virksomnaar jeg har maattet vise denne Loyalitet hed og har i hvert Fald ikke ført eller brugt over for Kommissionen, og derigennem ogsaa saadanne Kart.oteker siden 5. Maj 1945. Der Politiet er bundet til ikke at komme frem har heller ikke været foretaget Telefonmed Udtalelser om disse Forhold, at saa aflytninger eller skaffet Oplysninger gennem det ærede Medlem staar op her under denne betalte :Jleddelereeller ved en for Adressaten Forespørgsel og kommer med en Række skjult Kontrol gennem Post- og TelegrafAngreb paa og Omtale af, hvad der er sket væsenet af nogen Persons lovlige politiske før 5. :Jilaj. Virksomhed efter 5. Maj 1945 - det er jo Jeg kunde føle Trang til at spørge den stadig kun om Forholdene efter 5. Maj 1945, ærede Formand for den parlamentariske at jeg her iDag skal udtale mig. - Jeg kan Kommission: om det ikke er rigtigt, om det endvidere tilføje, at det er min Opfattelse, ikke er saaledes, at man har bedt mig som at Politiet, h"or der ikke foreligger Mistanke Justitsminister at afholde mig fra enhver om Handlinger rettet mod Statens Sikkerhed Undersøgelse af Politiets Forhold indtil eller mod Ro og Orden, altsaa Forbrydelser 5. Maj, fordi man ønskede, der skulde være mod Samfundet, eller J!Iistanke om PlanTavshed om dette, indtil Kommissionsc1om- læggelse af saadanne, bør afholde sig fra stolen - for hvilken jo oven i Købet det saadan Yirksomhed. ærede .i.Yledlem Hr. Busch-J ensen er beskikJ eg har i I,-irkelighedendermed besvaret ket som Anklager - havde undersøgt For- ~oresporgernes Forespørgsel og har formentholdene. Naar Politiet og jeg saaledes bliver lIg besnuet dt1n paa en lVIaade, som alle bundet paa Hænder og Fødder, kan jeg ikke maa kunne '-ære tilfreds med. I øvrigt vil begribe, at det ærede Medlem Hr. Robert jeg være villig til, hvis man maatteønske }Iikkelsen,somer Medlem af Kommissionen, det, og h\is man kan :finde en Form derfor, og som har været med til at vedtage dette, f. Eks. gennem Sedsættelse af et Udvalg, kan staa op her og komme med en Række at give ~mere detaillerede Oplysninger, og Angreb paa Politiet for, hvad der er sket før jeg vil være tilbojelig til at mene, at det vil 5. Maj. Jeg synes ikke, at det ærede Medlem være ganske praktisk, om jeg faar Lejlighed som }Iedlem af den paagældende Kommis- dertil i et t- dvalg. Dette, at der maaske bliver sion kan være dette bekendt. Lejlighed dertil, udelukker dog ikke, at jeg, Efter at have forudskikket disse Be- naar der nu er givet Anledning dertil, finder mærkninger skal jeg gaa over til at svare paa Grund til at give nogle supplerende Oplys: det, Forespørgselen gaar ud paa. Maa jeg ninger om de Hjælpemidler, Politiet har l dog forinden sige, at j eg tilbageviser bestemt dets Arbejde for at opklare Forbrydelser eller og tager bestemt Mstand fra det ærede hindre, at de begaas, og det ærede:iYIed1em Medlem Hr. Robert Mikkelsens kraftige og Hr. Robert :JIikkelsen var jo ogsaa inde paa utilladelige Udtalelser om Politiinspektør at spørge mig derom. GIud. De er ganske forfejlede, og jeg synes, Som jeg har udtalt, føres der ikk? iDag det er ganske utilladeligt at staa op og bruge Kartotek - hvis der ikke foreligger MIstanke saadanne Udtryk her fra Folketingets Taler- om Forbrydelse eller Mistanke om Planstol mod en Embedsmand. Der kan foreligge læggelse af Forbrydelse - over ustraffede Misforstaaelser, o~ det gør der maaske, men danske Borgeres politiske Virksomhed. Der~ at staa og beskYlde den paagældende Em- imod føres der naturligvis Kartotek paa bedsmand for positiv Usandfærdighed o. s. v., en Række andre Omraader; saaledes maa det synes jeg ikke bør finde Sted. Hvis man Politiet selvfølgelig føre Kartotek over vil løse mig fra mit Løfte over for den soner, der har faaet Tilladelser af forske g parlamentariske Kommission, skal jeg gerne Art, som Politiet har med at gøre, det E er gaa ind paa en Undersøgelse af Politiets For- Selvfølge, J...rbejdskartoteker o. s. v. n ~ hold før 5. Maj og en Diskussion deraf, men videre føres der naturligvis Kartotek saa længe jeg ikke er løst fra dette Løfte, Personer, der mistænkes for landsska e kan jeg altsaa ikke gøre det. Virksomhed eller for at tilhøre Varulve~u; Paa den Forespørgsel, som de ærede vægeIser, eller som mistænkes for at VI ~ir d dVli~ 159 3189 5fs 47: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl. 3190 [Justitsministeren.] synes kan genere synderligt den, der har en danne Grupper med det Formaal at skabe god Samvittighed. Uro og Uorden i Samfundet eller foretage J eg vil gerne nævne et Eksempel. Hvis anden ulovlig Handling. . Politiet f. Eks. faar :Mistanke om, at der Det næste Spørgsmaal bliver derefter, arbejdes for at danne Grupper, som, hvis om Politiet da slet ikke bør beskæftige sig den siddende Regering trækker sig tilbage, med politiske Bevægelser eller Deltagelse fordi den faar et Flertal imod sig, vil anderi. Jeg vil gerne dertil svare, at Politiets vende væbnet ::.Ylagt for at indsætte en anden Opgave er jo ikke blot den vigtige at søge Regering, f. Eks. en Regering af IkkeForbrydelser opklaret, men ogsaa, og i lige Politikere, og dermed hindre en ny Regesaa høj Grad, at vaage over Forholdene, ring udgaaet af det nye Flertal i at overtage være orienteret, saaledes at saadanne Hand- Regeringsførelsen - hvis Politiet kommer linger, hvis man har eller faar Mistanke om, under Vejr med, at der agiteres eller arbejdes at de paatænkes, eller faar Mistanke om, at paa noget saadant i en given Situation, saa nogen samarbejder om Forberedelse af dem, vil enhver dog indrømme mig, at Politiet kan forebrgges, inden de kommer til Ud- naturligvis maa foretage Undersøgelser baade førelse. Det er saaledes klart, at Politiet af, hvad der ligger bag ved clette, og hvem selvfølgelig stadig maa være paa Vagt over der støtter et saadant Arbejde. Selvom Forfor eventuel Spionage i vort Land. Jeg vil modningerne er ret løse, maa Politiet foregentage, som jeg sagde forleden Aften i tage Unclersøgelseaf, om der virkelig ligger Radioen: Der er vel ingen der mener, at noget til Grund for.disse Formodninger. Det Verden er blent saa englehvid, at det kan er Politiets Pligt at gore det i dette Tilfælde undværes. der er \·el ingen, der mener, at vi som i ethnrt Tilfælde, hvor der opstaar Misskulde være sa<1.bl,1.aøjet naive her i vort tanke eller Formodning om, at der tilsigtes Land, at vi skulde sige: den Tanke, at der Anvendelse af ulovlige }Iidler over for vort mere slælcleforekomme Spionage i Danmark, Samfund. fordi det e'-ret demokratisk Samden besh'Bftiger vi os overhovedet ikke med. funds Pligt at være paa, Vagt over for Anslag Der er, som feg udtalte i mit Radioforedrag, moelStatsforfatningen og Angreb paa Folkeformentlig heiler ingen der vil bebrejde styret. JIen jeg ,"iI gerne understrege, at Politiet, a,t man naje fulgte Nazisternes Ar- selvfølgelig maa der som Grundlag for Polibejde her i Landet bttade før og efter 9. tiets Arbejde foreligge dette, at Politiet faar April. Det ærecle }IeclIemsBlad har jo selv :.Ylistanke,eller har Formodning om, eller været ivrig efter og har opfordret Politiet faar Formodning om. at noget ulovligt tiltil at underso,!Ze,hv'ad der laa bag f. Eks. 6. sigtes. Jeg haaber. a.Ile vil kunne dele disse Maj-Foreningen, og da Politiet kom til det Svnspunkter med Hensvn til Politiets ArResulta.t, at der intet var at hæfte sig ved b~jde. der, saa V'1.rdet l~rede:J.Iecl1ems Pa,rtis Organ Jeg kommer derefter til Spørgsmaalet nærmest fornærmet over, at Politiet ikke om nogle af de Efterforskningsmidler,' Polihavde kunnet gribe ind. tiet i givet Tilfælde kan henytte, saasom Og cIer er ..... ·el ingen lovlydige Borgere. Brev- og Telegramcensur og Telefonaflytder vil bebrejde Politiet, at det søger at ning. ::Ued Hensyn til Tilbageholdelse af holde sig a jonr med, om der er Folk, der Breve og andre Forsendelser samt Telegramsøger at skabe Sammenslutninger for i givet mer findes Reglerne i Retsplejeloven § 750. Tilfælde at provokere til Uro i Samfundet, Med Formandens Tilladelse vil jeg gerne have ener for i givet Tilfælde ad udemokratisk Vej. Lov til lige at referere, hvad disse gaar ud at søge at tage }Iagten her i Landet eller i paa. Der staar: øvrigt angribe Landets Selvstændighed. Fo"Breve og andre Forsendelser, som er rekommer der Udtalelaer, som kan skabe rettede til eller antages at være bestemte Formodning om. at nogen arbejder derpaa for eller hidrøre fra Sigtede, kan det ved eller kan tænke sig dette, eller faar Poli'tiet Rettens Kendelse paalægges Postvæsenet Oplysning om. at saadant Arbejde menes at at tilbageholde dg udlevere til Retten, finde Sted, eller faarPolitiet Mistanke om naar Sigtelsen angaar en Forbrydelse, som noget saadant, saa kan og saa maa Politiet det efter Lovens almindelige Regel tilselvfølgelig ikke sidde med Hænderne i kommer Statsadvokaten at forfølge, og Skødet, men saa maa Politiet tage de paaOmstændighederne gør det sandsynligt, gældende Oplysninger eller Formodninger at Indholdet bør beslaglægges. Undtagne under Bearbejdelse, ·og her er det klart, at fra saadan Beslaglæggelse er Breve, som Politiet, som i alle andre Tilfælde, maa have veksles mellem Sigtede og hans Forsvarer, envis l\Iargen til at. arbejde .paa: hy~ot~tisk for SM vidt dette følger af Reglerne i § Grundlag - et Arbejde, som Jeg l ØVrIgt Ikke 738. " 160 3191 5/347: Fore3pørgaler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert lVtikkelsenm. fl. [Justitsministeren.] Stk. 2 lyder saaledes: "I paatrængende Tilfælde kan Politiet paalægge Postvæsenets Embedsmænd at tilbageholde saadanne Forsendelser, indtil Rettens Mgørelse faas, dog ikke for et længere Tidsrum end tre Dage." Endvidere staar der i Stk. 3: " Under Betingelser svarende til dem, som ovenfor er angivne, kan det paalægges Telegrafvæsenets Funktionærer henholdsvis at tilbageholde og meddele Retten eller foreløbig at tilbageholde Telegrammer." Maa j eg lige indskyde den Bemærkning, av jeg synes, det var under1igv, ali deli ærede Medlem Hr. Robert Mikkelsen, som er .Jurist, skulde finde det nødvendigt at spørge mig, hvor der findes Bestemmelser om Ret til at tilbageholde Telegrammer eller lignende. Nu ved det ærede Medlem altsaa, at det staar i Retsplejelovens § 750, Stk. 3. Der skal altsaa efter Retsplejelovens Regler her kunne formuleres en bestemt Sigtelse for en Forbrydelse, der forfølges af Statsadvokaten, imod en bestemt Person, og Omstændighederne skal gøre det sandsvnligt, at Forsendelserne bør beslaglægges, og Tilbageholdelsen eller Udleveringen det vil jeg gerne understrege - sker efter Retskendelse, og kun efter Retskendelse; . det kan altsaa kun ske, naar Domstolen, for hvilken Forholdet forelægges, finder det nødvendigt og betimeligt, at. denne Tilbageholdelse eller Udlevering sker. J eg kommer· derefter til Telefonaflytningen. Med Hensyn til Telefonaflytning findes ingen direkte Lovbestemmelse, men det er antaget ved en fast Retspraksis, at de Bestemmelser, som jeg nu lige har oplæst, ogsaa finder Anvendelse her. Jeg skal indrømme, at det kunde være, man burde have saadanne Lovregler. J eg ve~, at det ærede Medlem af det andet hø] e Ting, Hr. Steincke, har overvejet dette, da han var Justitsminister, men Overvejelserne førte, efter hvad jeg har kunnet faa oplyst, ikke til noget Resultat. Ogsaa jeg skal imidlertid gerne tage under Overvejelse, om man bør søge indført bestemte Retsregler herom. I Dag gælder der altsaa ikke en særlig Lovbestemmelse. Men det ærede Medlem Hr. Robert Mikkelsen vedjo glimrende, hvilke Regler der gælder; det kan det ærede Medlem ikke være uvidende om. Det ærede Medlem ved godt, at der findes en af Ministeriet for offentlige Arbejder under 22. April 1938 udfærdiget Instruks; det er en Instruks, der er udfærdiget af afdøde Niels Fisker, som dengang var Minister for offentlige 3192 Arbejder. Det ærede Medlem Hr. Robert Mikl~els~n ved ogsaa udmærket godt, at der l RIgsdagssamlingen 1938-39 i Anledn~ng af en Forespørgsel i det andet høje TIng af det ærede :YIedlem af Landstincret Hr. Rytter til den daværende J usti tsminister Steincke, er givet udførlige Oplysninge; af Hr. Steincke om disse Forhold. Da dette høje Tings Tid er meget kostbar, ikke mindst i disse Dage, tror jeg, at jeg maa nøjes med i det store og hele at henvise til den Forhandling, der dengang fandt Sted, og de Oplysninger, der da blev givet. J eg skal nævne, at de findes i Landstingstidende for 1938-39, Sp. 1344 -1368 og Sp. 1396-1419. Jeg skal derudover lige nævne, at som Hovedregel gælder det, at der ogsaa ved Telefonaflytning kræves en Retskendelse. Herfra er der dog enkelte Undtagelser. Der gælder den Undtagelse, at Politiet, naar man ikke uden væsentlig 'Clempe kan afvente en Retskendelse, kan forlange Oplysning om, fra og til hvilke Telefoner der paa et bestemt Tidspunkt telefoneres. Endvidere gælder den Undtagelse. at Politiet kan for1ange, at Telefonselskabet sikrer sig visse nærmere angivne Oplvsninger, saaledes at disse kan stilles til Politiets Raadighed - men først naar Retskendelse foreligger. Man kan altsaa inden Retskendelsen bede Telefonselskabet sikre sig disse Oplysninger, men man kan først faa dem, naar Retskendelsen foreligger. Endndere gælder den Undta-. gelse efter den nævnte Instruks, udfærdiget i 1938, at Rigspolitichefen, Politidirektøren og Ohefen ~for Opdagelsespolitiet har Adgang til at opnaa Telefonafl.ytning uden Retskendelse. J eg vil gerne have Lov til i den Anledning at understrege, at denne Bemyndigelse aldrig har været benyttet, og den vil selvfølgelig ikke blive benvttet , medmindre der foreligger begrundet" Formodning om, at en Aflytning vil være af afgørende Betydning for Opklaringen eller Afværgelsen af de alvorligste Angreb mod Staten eller de øverste Statsmvndigheder eller vil være nødvendig for _-Vværgeisen af Forbrydelse.r, der medfører Fare for Menneskers LIV eller Velfærd eller 10r betydelige Samfundsværdier, saaledes som det nævnes i Straffelovens § 141. Det siges her, at i disse Tilfælde har enhver, som er vidende om saadanne Forbrydelser eller vidende om, at de planlægges, Pligt til at forebygge disse, om fornødent ved Anmeldelse til Øvrigheden. Det er altsaa kun i disse Tilfælde, hvor enh"!er har Pligt til at foretage det nødvend~ge for at forebygge saadahne meget alvorlIge 1 61 Folketingets Forhandlinger. 3193 5/347: Forespørgsler til Justitsministeren (201) af Arne Sørensen og Robert )Iikkelsen m. fl. 3194 [Justitsministeren.] paa dette Omraade maa derfor efter min Forbrydelser, at Rigspolitichefen, Politi- :Meningden til enhver Tid siddende Regering direktøren og Opdagelsespolitiets Chef har bære Ansvaret, og Politiet maa være anAdgang til direkte at gaa til Telefonsel- svarsfrit. Det finder jeg, der er al mulig skabet og sige, at de ønsker Aflytning, og Grund til i Dag i Anledning af denne hvor Telefonselskaberne har Pligt til at Debat at understrege. Det er Regeringen, effektuere dette, fordi der ikke er Tid til der maa bære Ansvaret, naar Politiet udat afvente en Retskendelse, eftersom For- fører sit Arbejde efter de Direktiver, Regebrvdelsen saa i ::'tlellemtiden kan begaas. ringen giver. Der kan selvfølgelig være . Denne Bemyndigelse har som nævnt al- Tale om et embedsmæssigt, eventuelt ogdrig været anvendt, men der kan opstaa saa- saa et strafferetligt Ans\-ar, for saa vidt danne Situationer- det TIljeg ikke nægte-, Politiet ikke overholder de givne Direktiver, at Spørgsmaalet derom kan blive aktuelt. men er der handlet i O\-erensstemmelse Jeg agter imidlertid at giye de paagældende med de af Regeringen givne Ordrer eller tre Embedsmænd }Ieddelelse om, at Anven- i Overensstemmelse med Regeringens Retdelse af denne Beføjelse, hvis den skulde ningslinier, er Angreb paa Politiet eller enkomme i Brug, straks skal anmeldes til kelte Politimænd for den saaledes udførte Justitsministeren. Jeg har allerede gjort Virksomhed grundløse, utilbørlige og ubedet mundtligt, men jeg agter ogsan. at gøre rettigede. Politiet m<l,aog; skal vide, at det i Form af en Instruks, og j eg kan ikke udfører det sin Pligt i.O\-erensstemmelse med 'liænke mig andet end, at denne Instruks de af den ansvarlige Justitsminister givne ogsaa vil blive godkendt af fremtidige Forskrifter, er Politiet ans,-arsfrit, saa ligger .Justitsministre. ::'tlenjeg gentager: jeg vil Ansvaret hos denne ::'tlinister, der atter, ikke have noget imod. a.t overveje, ligesom om det kræves, man. stan. til Ansvar for det ærede l\fedlem <tfdet andet høje Ting Rigsdagens Forum. Sttaledes maa det være, Hr. Steincke gjorde i sin Tid, om det paa og saaledes bør det V-H?re. dette Omraade vilde \-ære naturligt af faa ~.vdet, jeg her har sagt, vil det for?estemte Lovregler a.t gaa. frem efter, og :nentlig tydeligt fremgaa, at den Regering, Jeg gentager, ati som Ho",-ec1regelgælder det Jeg har den iEre at ",-ære::'tledlemaf, er en altsaa ogsaa, at Telefont1flytning kun kan bestemt :;'\iodstander af, at der skabes noget finde Sted efter en Kendelse af Retten. i Retning af en Politistat i Danmark. Det Jeg haaber hermed at have givet en er det danske Politi ogSUttselv en absolut saa fyldestgørende Besvt1,relseaf de stillede Modstander af, det onsker det danske Politi Forespørgsler, som det har været ønsket. absolut ikke, tværtimod. En saadan UdvikJeg tror, at jeg har gjort det saa fyldest- ling vilde heller ikke være i Pagt med det, gørende, som det har yæret muligt, og jeg I vi her i Danmark forstaar ved Folkestyre, har suppleret Besyarelsen med Oplysninger og vi har vist set tilstrækkeligt i andre om de Regler, der gælder for Politiets Brug Lande af sørgelige Eksempler paa, hvad af særlige Midler til Opklaring af begaaede en saadan Politistat kan føre til. Folkeog.p.lanlagte Forbrydelser. Det Arbejde, styret skal først og fremmest finde sin Styrke P ohtIet udfører paa dette Omraade som paa i, at det viser, at det er enhver anden Styreandre Omraader, udfører det, fordi det er form overlegent, men ligesom ethvert sundt ~ets Pligt og i Overensstemmelse med "den Samfund ikke vil finde sig i, at Borgernes t~l enhver Tid siddende Regerings Direk- berettigede Forhold trædes for nær, kan tslver. Det er af meget stor Vigtighed for man heller ikke :finde sig i, at den Frihed, amfundet, at dette Arbejde udføres, og der er givet et Folk gennem Folkestyret, det maa derfor forlanges af Politiet, at trædes under Fode med voldelige Midler. det løser ogsaa denne Del af sin Opgave Andet og mere tilsigtes der ikke med de OpFala ~orsvarlig :Jlaade. Politiet har selv- lysninger, som Politiet til enhver Tid skal ø gehg ingen selntændig Interesse i at og maa skaffe sig. 1Ien til at skaffe disse kefatte sig med politiske Sager, men det Oplysninger til Værn om Folkestyret, hvor a.r p~a dette som paa andre Omraader det er nødvendigt, har Politiet ogsaa en ubehgt tIl at efterkomme enhver lovlig Ordre tinget Pligt. Respekt for Folkestyret, Ro ra Regeringen. For Politieus Virksomhed og Orden i Samfundet, det er det, alle lov- i 201 162 3195 5/3 47: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl. I 3196 [Justitsministeren.] herinde ligesom mange andre danske Bor. lydige Borgere ønsker og kræver, og det gere i Stand til at foretage en VurderinlJ er det, som det dansk~ Folk i. sin Helhed af den. Situa~ion, der forela:a. Den vist~ ønsker. Intet mere og mtet mmdre. efter mm :rlenmg meget tydelIgt, at Politiet som Institution var uegnet til disse særlige Forespørgeren (Arne Sørensen): Jeg Bemyndigelser for et politisk Politis Virk~ takker den højtærede Justitsminister for somhed. Den højtærede Justitsminister salJ. den fremkomne Redegørelse, men det fore- de paa et eller andet Tidspunkt, at de d~r kommer mig, at der ligesom i Radiotalen er havde god Samvittighed, behøvede jo 'ikke nogle ganske bestemte Omraader, som ikke at frygte noget, fordi de nu af en eller an~ er klare, og som vi er nødt til at faa drøftet den Grund tilfældigvis kom paa et Karto~ nærmere igennem: H vis det, som den højt- tekskort og :fik deres Telefon aflyttet OlJ ærede Justitsminister sagde, ikke drejede I deres Breve aabnet, elIerhvad det nu kund~ sig om at spare paa Tingets kostbare Tid, være, for dem skete der jo ikke noget. Men kunde der være nogen Rimelighed i at have Erfaringen fra Besættelsestiden viser nOlJet aabnet en statsretlig Debat om disse For- helt andet. Erfaringen viser, at man ruti~ehold. Det er noget, man nu naturligvis maa mæssigt havde denne Undersøgelsespraksis springe over, men der er nogle Ting, som vi er fra før Krigen. Angaaende Telefonaflytninnødt til at røre ved for at faa klaret For~ gen er der netop her blevet nævnt Aarsholdet mellem Politiet og os andre, selvom tallet 1938. :Jfan havde denne Praksis, man der siges, at det er Regeringen, der skal staa havde dette vældige Kartotek, og der var med Ansvaret. Vi er ogsaa nødt til at klare ikke nogen inden for denne Institution, som os, hyad der egentlig menes, naar den højt- forstod Nødvendigheden af at fjerne disse ærede :JIinister taler om, at man skal værge Ting, da Fjenden kom til Landet. Jeg husig mod. Angreb paa Staten. Hvem er Sta- / sker, at j eg engang i den illegale Tid drøfted.e ten, h'i-ad er Staten for noget, og hvem be- med en Person, som havde Kendskab tIL stemmer, hvad Angreb paa Staten er for! disse Ting, at man haYde dette Kartotek noget? Jeg tror ikke, jeg tager f.ejl, naar jeg paadet lokale Politikontor fra før Besætsiger, at baade den Praksis, man har over- telsestiden, og at det laa der den 9. April. ladt Politiet, og denne }'laade at tale om i De~ ,?estod ~els af Fo~k, som man mente var Staten paa, er Levn fra Enevælden, noget, I polItIsk farlIge, og som burde holdes under der er bleyet bestaaende ved Siden af Folke- Opsigt~ dels af en Række ganske almindesty:ret, og som der selvfølgelig i vor Forfat- i lige, .skikkelige Fagforeningsformænd og ning er en fo~mel Plads til, idet jo den ud- I Form~nd. for ~e gamle politiske Partiers ovende :Jlyndlghed er noget andet end den I OrganISatIOner l Byen. Det blev, som vedIovgi\~end.e.}len der er alligevel ud over det I kommende sagde, anvendt som eu Slags forfatningsmæssigt rimelige blevet staaende I Telefontavle,naar der blev Uroligheder nogle overordentlig betænkelige Muligheder og man hurtigt skulde :finde frem til de for~den udøvende Myndighed til at gribe Folk, der set fra det bestaaendes Side kunde ind paa Omraader oyer for Medborgerne. yære nyttige i eu saadan Situation, Et sanDer er jo ingen af os her, tror jeg, som fryg- dant Kartotek ble,~ ganske roligt staae;nde ter Indforelsen af nogen Politistat, hverken den 9. April, og dermed var det overgIvet fra den nuv~rende R:egerings eller andre ~n Situation, som .ingen kunde overskue; danske Regermgers SIde, men der er en, Ikke blot den~ at Fjenden kunde tænkes ~t gammel uheldig Arv fra Enevælden, som beholde et saadant Kartotek og være sær.hg har ,'"irket meget daarligt i de senere Aar,,1 interesseret deri, men ogsaa det særlIge og ,'i. har samtidig faaet nogen Erfaring Brug, som gennem de følgende Aar,. saa under Besættelsen, som naturligvis lærer længe det danske Politi fungerede,skete os noget om, hvordan vi skal bære os ad i Gang paa Gang. . Dag. Jeg vil her holde mig til det, som Jeg Den højtærede Justitsminister har na- mener man principielt kan drøfte fra deil turligvis Ret i, at man ikke kan drøfte Tid. Efter min Mening er Politiet uegnet t Personer og Sager fra Besættelsestiden, en saadan Virksomhed, fordi Politiet sammen der er noget andet fra Besættelsestiden, ti dig er en Institution, der af de and~ man kan drøfte. Vi herinde ved alle sammen politimæssige Grunde altid vil blive sø!.'. i saa meget om, hvad der skete dengang, at vi opretholdt under en Besættelse. Det .V! er i Stand til at foretage en vis Vurdering Besættelsesmagten selv være interesse::et l, af, hvordan det virkede, at Politiet havde I hvis det er muligt, og det vil, SOlD; VI saa disse Bemyndigelser. Uden at vi behøver, ved given Lejlighed, ogsaa undertIden då at komme ind paa de eu.1relte Sager, er vi politiske Partier i det paagældende Lan I I I I I 163 3197 5fa 47: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert ~Iikkelsen m. fl. 3198 [Arne Sørensen.] hold i Dag. Vi ved ikke noget om, mellem være, hvis det da ikke river for meget ud hvem Krigen kommer til at foregaa, eller mellem dem og Besættelsesmagten. De vil hvem vi kan tænkes at blive besat af, men være interesseret i at opretholde Landets vi ved, at hvis der skal føres Kartoteker paa eget Politi, og det var det, som skete her. den ~Iaade, som det skete forrige Gang, Det var nyttigt, syntes man, af mange vil der - ligegyldigt hvem der besætter Grunde at beholde det danske Politi frem- Landet - blive ~t uskyldigt Hold :JIennefor at have tysk Politi gaaende her. :Men sker, der kommer l Fare, fordi der ved denne naar saa en stor Statsinstitution som Poli- summariske Maade vil bliye indre~streret tiet bliver bestaaende under saadanne For- Mennesker, som ikke deltager i Ha~dlinger, hold, og naar der kommer det Tryk, som men som har de og de Ans:b..~elser. Det skete man kender, fra en Besættelsesmagts Side, da ogsaa sidste Gang, og sidste Gang blev et gradvist Tryk, saaledes som det kom der endda ogsaa indregistreret Partier, der under disse Forhold, saa opkommer der hverken havde Forbindelse med nogen automatisk de Fristelser, man ogsaa kender udenlandsk ~Iagt paa det Tidspunh.-t eller fra den Tid, Fristelser, der enten bestaar tilsigtede nogen voldelig Omstyrtning i i at give efter og udlevere. noget :JIateriale I Landet. for dog saa til Gengæld at beyare noget andet Dernæst vil jeg sige noget om Sagen, eller visse andre Personers Sikkerhed, eller som den ser ud uncler Fredsforhold, under i selv at tage sig af nogle af de Personer. der Forhold, hvor der altsaa ikke er det meget staar i Kartoteket, fremfor at lade de frem- I alvorlige Hensyn, som en Besættelse af mede tage sig af dem, eller i visse Tilfælde, Landet rejser. Her paalægger man, efter hvilket er eiidnu værre, at udlevere dem i det, den højtærede Justitsminister nu har uden Yidere som en Tjeneste oyer for de li ført frem, Politiet at udon et Skon, som fremmede. Der tror jeg, man maa sige, at Politiet ikke er mægtig at udove. Det er hvor stor og fremragende den patriotiske, I udmærket, hvis Politiet skal holde øje illegale Indsats fra Politiets Side enel har I med Folk, der gaar og vil sprænge det ene været - og den har været meaet stor -, I eller det andet i Luften, men der er baade saa var denne Del af Politiet og i det hele i den højtærede :JIinisters Ra.diotale og i det den overste Del af Politiet, saa længe det Indlæg, som. er ført frem her, kommet en bestod, i det væsentlige behersket ai-noget' bng Række Udtalelser, som faar os ud paa andet enel Kamp mod Fjenden. Den var i I noget, vi ikke rigtigt ved hyad er. Og det det v~sentli~e be~ersket af dette, at TFo~k,i kommer igen mange Steder: Det ?,nvendte som sidder l et tast Embede med UdSIgt Udtryk er som Regel noget l RetnIng af, at til Pension, tænker paa at beyare ~t saadant. P~Jitiet maa følge oP.der, h'-or der foreligger Det gør de fleste ganske almmdelige :YIenne- :JIIstanke om Handlmger eller Planlæggelse sker, og det forte disse :YIennesker ind i af Handlinger, der vender sig mod Ro og Fristelser, som de ikke kunde overkomme. Orden. Eller den højtærede }Iinister udJeg vil slet ikke tale om dem, der var Stræ- trykker sig saadan: at ma,n skal holde øje bere - for saa kommer vi ind paa de en- med Folk, der skaber "Gro- og der bliver kejte S~ger - og begik fry~el~~e Handlinger nævnt, med J?~sempel fra Tiden'--førKrig~n, ud af disse Aarsager, men Jeg vII tale om den Folk, der pohtlsk kom med udæskende Udalmindelige, .pæne, borgerlige Politimand, taleiser o. s. v. . som hverken var Patriot eller udtalt LandsDette, at der bliver l-ro, at der bliver forræder, men som tænkte: J a, saadan rent I politisk Uro eller kommer politisk udæskende rutinemæssigt maa disse Ting gaa deres Udtalelser, er jo enmeaet, meO'etløs DefiGang, for ellers sker der mig lille Mand nition af noget, der ma"aske Yderst til den noget - og det er jo sandsvnligt, at Ty- ene Side er en Forbrvdelse 00" ·Yderst til den skerne vinder Krigen! . ~ anden Side er en ;;'anske ~inindelig hed, Nu kan man sige, at dette her alligevel politisk Debat. J eg ~r bange for, at Politiet er Fortid, og at jeg beskæftiger mig med er ganske uden Evne til at hitte ud af, hvad noget, som e'l" sket .. Men naar jeg fører det der er Uro, og hvaa der ikke er era, og jeg f~em,er det af principielle Grunde, fordi det er heller ikke sikker paa, at Politiet hos sin "VIlde være urimeligt at stole paa, at man ikke Regering, hos den ::.\'1and,der er J ustitsnl1arsom helst i den Fremtid, vi kan over- minister I>aa det paagældende Tidspunkt, s~ue, kan komme ud for en lignende Situa- eller maaske videre frem underhaanden hos tioln, hvor Lan~et.igen bliver besat under en politiske Partie~ kan' tiI~gne .sig et si~kert e er anden Kflg l Europa. At det kan ske, Skøn, faa en sIkker VeJlednmg, fordI der ~ar vi ikke Lov til at se bort fra, naar vi altid vil gælde den Regel, at bestaaencle Parestemmer, hvordan vi "iI ordne yore For- tier vil have en vis e dlje mod nye, opkom- I II I I I I 164 3199 % 47: Forespørgsler til.Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert ThIikkelsenm. fl. 3200 [Arne Sørensen.] paalæ~ge ~ig seh:: ikke at være fuldstændi17 mende Partier, og fordi Debatten mellem ~ffektI:vt l Retmng af at have hinande~ gamle, bestaaende Partier og helt nye Par- mdregIstreret. tier ofte vil blive meget, meget hed. Det var Der er saa det Spørgsmaal tilba17e den - det kan man jo nok sige, og det kan at der er andre Former for Ansla17 m~d de tilstedeværende Redaktører tale med om Landets Sikkerhed og Landets Frihed - f. Eks. mellem Dansk Samling og de nemlig det, som kommer udefra, fra e~ gamle Partier i Slutningen af 30erne. Der eller anden Statsmagt eller Statsma17ts_ var virkelig udæskende Udtalelser, dog konstellation udefra, som paa et vist Tidsfra begge Sider. Det hed, naar vi blev om- punkt kan blive en Trusel for Landets talt fra den anden Side, ofte, at vi var modne Frihed og Selvstændighed. Det er en kendt til Galehus. Jeg ved ikke, om nogen af disse Sag, at der fra saadan Side foregaar SpionageRedaktører kom paa Kort af den Grund, virksomhed eller i mere afgjorte Tilfælde men det var dog overordentlig udæskende endog provokerende Virksomhed inden for sagt - ikke sandt? andre Landes Grænser, navnlig inden for Jeg tror, som sagt, at Politiet som saa- smaa Landes Grænser, og det er ogsaa dant er uegnet til at øve et saadant Skøn, klart, at en udenlandsk Magt, naar den og jeg finder det uværdigt, at det, som vi skal udføre saadan Virksomhed, er nødt kalder for Staten eet Sted i vor Redegørelse til at anstrenge sig for at faa Borgere inden ogSamfundet et andet Sted i vor Redegørelse, for det paagældende Land til Hjælpere, er lagt an paa en saadan N1aade, at endog og det er da en ganske klar TiIl,g,at en saaYi, som er valgt ind i dette høje Ting, kan dan Virksomhed baade udefra og fra danske sidde aldeles hjælpeløse og uvidende med Borgeres Side maa kontroleres og saa vidt Hensyn til, hvorvidt vi er paa et Kartoteks- muligt maa standses. Men for os at se maa kort. Det finder j eg ganske uanstændigt. man sætte Grænsen derved, at man siger: Vi (Justitsmin'isteren [Elmquist]: Det er det maa sørge for Kontrol med og Efterretning ærede Jrled1em ikke uvidende om i Dag!). om saadanne Personer, som kan tænkes Ja, nu ved jeg ikke helt, hvad j eg skal sige at være undergiyeten saadan Fristelse til det, for jeg vilde meget nødigt sige, at og er gaaet med i et saadant Apparat. Justitsministeren svarer i Overensstemmelse Det er Samfundets Opgave at følge dem op, med en Institution, som altid maa svare men det er helt forkert, hvis man i et demosaadan, men. det giver jo ingen Garanti for kratisk stnet Land vil udstrække denne, Dagen i }Iorgen, heller ikke for ::.vIisbrug Opgave ti'! Partier, fordi man uvægerligt af den Karakter, som jeg her har paatalt. derved rammer }Iennesker, som maaske Jeg tror, at man, hvis man vil have nok deler politisk Anskuelse med Folk, et demokratisk Samfund, maa give Afkald der eventuelt er Spioner for fremmed Magt, paa visse Former for Effektivitet. Dikta- men som selv er ganske uskyldige i noget turerne var som bekendt eller er - der saadrmt. Det har \'1 en lang, lang Rækk.e findes jo ogsaa nutidige - fristende i den Eksempler paa, hvis vi gaar tilbage tIl Henseende, at de er effektive, men vi ved, vor Erfaringsperiode under Besættelsen. at Effektiviteten pua en lang Række Om- De, der stod i et eller andet Kart~t~k, rn.ader sker pan. Bekostning af Frihed og fordi de tilhørte en eller anden polItIsk menneskelige Rettigheder, og jeg tror, Organisation, var Gang paa Gang Mennesker, at en Indskrænkning her er vigtig, at en der i den Henseende var fuldkommen Svækkelse af Effektiviteten er nødvendig, paSSIve. hYis man skal tage Demokratiet alvorligt. Jeg vilde mene, at man maatte betragte J eg tror, at vi med de meget uhyggelige denne Kontrol og Efterretningsvirksomhed, Erfaringer, vi har fra Besættelsestiden, som efter min.Mening er det eneste, der bør og med den Verden, vi stadig lever i, .den blive tilbage, som en naturlig Del af vort Risiko, vi lever under, kan risikere saadanne militære Forsvar, saaledes at det, der kan alvorlige Misbrug stadig væk, hvorved uskyl- være .af Værdi fra -det politiske Politi -:- ~er dige Mennesker kan blive udsat for under findes naturligvis ogsaa her en TradltlO? Krigsforhold pludselig at ryge i en Koncen- og Erfaringer, der rent teknisk er værditrationslejr, at dø i den eller blive ødelagt fulde -, samarbejdes med den militære i den, og hvorved vi under Fredsforhold Efterretningstjeneste og opfattes sOIIl;kket hm risikere dette nedværdigende, at Insti- forsvarsmæssigt •.\.fværgeapparat og l e tutioner, vi ikke har Kontrol over, har som noget, der paa den hidtidige :Th'Iaade kan Kontrol oyer os. . blande sier i 017skønne over hvad der er J eg tror derfor, det er en af de nødven- polit~sk Ro el~r Uro inden' for ~e ogd~e dige Svækkelser, som Demokratiet maa PartIer eller de og de Anskuelser l Lan e . 165 3201 5/34i: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl. 3202 [Arne Sørensen.] gangen af Finansaaret 1947c48, dog saaledes, at Indregistreringen af poliJ eg er forberedt paa, at maaske baade tisk Virksomhed straks standses, den højtærede }linister og andre vil sige, gaar Tinget over til næste Sag paa Dagsat i Tider som disse skal man være varsom ordenen." med at svække sig selv, selvom det lyder meget smukt, naar man taler om at gøre det, og at vi, naar der fra Stater af anden Formanden: Der er nu fremsat følgende Karakter anvendes andre lVIidler, maa Paastand paa Overgang til næste Sag paa lære af disse Stater med Hensyn til saadanne Dagsordenen: Midler. J eg tror imidlertid, at disse Midler "Idet Folketinget udtaler, at Politilet kan blive for dyre og let kan ødelægge kontrol over danske Borgeres politiske den egentlige Frihed og det egentlige FriVirksomhed er uforenelig med demohedssyn i Landet. Nu er det ikke min Opkratiske Frihedsrettigheder, henstillerTingave at deltage i en Debat, som er forbi, get til Justitsministeren at afvikle det men jeg synes, at vi ved Debatten om polipolitiske Politis Virksomhed inden Udtiske Organisationers Ret til at bære Unigangen af Finansaaret 1947-48, dog form havde et Eksempel paa en Smule saaledes, at Indregistreringen af poliForgiftning udefra, hvor man har travlt tisk Virksomhed straks standses, med at lave sig en Sikkerhed i Stedet for gaar Tinget over til næste Sag paa Dagsat stole paa almindelige frie og ordentlige ordenen." Forhold. I J eg vil da for mit Vedkommende med Ordføreren for Forespørgerne (Robert den Begrundelse gaa ind for at henstille lvlikkelsen): De Spørgsmaal, der her er stiltil den højtærede Justitsminister at over- let, hænger nøj e sammen med, hvad der er veje, om man ikke kunde afvikle det poli- sket. Spørgsmaalene drejer sig om, hvortiske Politi som saadant og lade det sam- vidt }Ietoder, der har har været i Brug, menarbejde med og henlægge til den militære I fortsættes. Det er dog en Selvfølge, at man Efterretningstjeneste i Stedet for, saaledes at ikke kan drøfte denne Forespørgsel uden -vi derved :fik ganske klart afgrænset, hvad ogsaa at kende og tale om de }Ietoder, der var }Ieningen med de.tte .lpparat. der har været i Brug, ellers vilde Debatten Det har glædet mig at se, at man i være aldeles· meningsløs. en anden Kreds, en Kreds, som har særlige ,J eg har udtrykkeligt erklæret, at vi Forudsætninger for at være optaget af disse ikke her i Tinget skal undersøge eller beTing, i Aftes har vedtaget en Udtalelse, dømme, hvem der er ansvarlig for de Ting, ·der gaar i samme Retning. Det drejer sig der er sket; men det forhindrer ikke; at vi om Landsforeningen af Besættelsestidens kan omtale, hvad der er. sket, at disse politiske Fanger, som i Aftes vedtog en Kendsgerninger fremdrages her, og at de Resolution, der - hvis jeg med Formandens maa danne Baggrunden for de Beslutninger, 'Tilladelse maa citere den - lyder saaledes: vi her kan tage med Hensyn til Fremtiden. "Det danske Politis politiske AfdeHvad dette har at gøre med mit :.\'1edling har under Besættelsestiden som lemsskab i den parlamentariske Kommis"Afdeling for særlige Anliggender" gjort sion, forstaar jeg ikke. Det kan ikke være en saa skæbnesvanger og ansvarsløs Brug }Ieningen, at Muligheden for at fan anstænaf de politiske Kartoteker, at man maa dige Forhold inden for disse Dele af Politiet forlange, at de PoJitiembedsmænd, der skal udskydes, til denne Kommission engang bærer det tunge Ansvar for, at Politiets ad Aare bliver færdig. Jeg har nævnt en Viden om danske Borgere blev overdra- Række Forhold. Det er ikke Hemmeligget til Tyskerne, at danske Borgere faldt heder, det er Ting, som der alle er Bevis i Tyskernes Hænder, drages til Ansvar, for, og jeg tillader mig ogsaa nu at fremdrage, og at Politiets politiske Afdeling omgaa- hvad jeg :finder nødvendigt til Belysning af ende ophører." dette Spørgsmaal, hvad enten den højtærede J eg skal i Tilslutning til denne Udtalelse :J1inister synes om det eller ikke. udefra fremsætte følgende Paastand paa Det fremgaar af den Redegørelse, den 'Overgang til næste Sag paa Dagsordenen: højtærede Minister fremkom med, at han "Idet Folketinget udtaler, at Politi- anser det for nødvendigt; at der her i Lankontrol over danSKe Borgeres politiske det er et Sikkerhedspoliti med visse politiske Virksomhed er uforenelig med demo- Opgaver. Hvilke Opgaver er det, der er kratiske Frihedsrettigheder, henstiller Tin- Tale om? Ja, det er vel i Hovedsagen de get til Justitsministeren at afvikle det samme, som. Justitsministeren i 1933, Hr. politiske Politis Virksomhed inden Ud- Steincke, nævnte som Sikkerhedspolitiets 166 3203 5/3 4-;: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl. 320{ [Robert Mikkelsen.] I og fortsætte de Omraader, som Dmaask Opgaver: Værn mod Anslag mod Rigets kommer til at give Afkald paa. Sikkerheds~ Se~vstændighe~ o~ den IQ"l,~ligeSam~u?ds- politiet. f?retager ikke .~nholdels~r, Sikker_ oraen, og hertIl føJer den høJtærede MInIster hedspohtlet foretager Ikke pohtimæssiO'e i Dag mere aktuelle Ting: Varulvebander, Afhøringer, det giver ikke Møde i Retssag:r Forholdsregler over for Bortførelsesforbry- som Politibetjente ellers gør. Personalet~ delser o. s. v. Forhold er af en saadan Beskaffenhed _ At Politiet skal tage sig af saadanne I det har i hvert Fald været saaledes - at Opgaver og saadanne Ting, er jo ganske der lægges Vægt paa, at selv overord~ede klart, men et andet Spørgsmaal er det, om ansatte i Korpset ikke var kendt som Politidet i den Anledning er nødvendigt at have folk af deres egne Kolleger. :;.vredensPolitiets et for hele Landet organiseret særlig politisk normale Opgave er at opklare begaaede præget Korps. De Forhold, som j eg her har Forbr}+delserog forhindre Forbrydelser der nævnt, og som den højtærede Justitsmini - forberedes, arbejder disse Mdelinger ~den ster har nævnt, er jo alle Forhold, som falder Tilknytning til :\1istanke om begaaede eller ind under Opdagelsespolitiets normale Ar- forberedte Forbrydelser. Der indsamles forbejde, og som ogsaa Opdagelsespolitiet trolige Oplysninger og private Informationer normalt tager sig af. H vis Sikkerhedspolitiet fra Kilder af højst tvivlsom Beskaffenhed 00' ha,-de indskrænket sin Virksomhed til den disse Oplysninger havner i Kartoteker' Slags S11ger,som her er nævnt, og til til- Akter, der ikke er til nogen aktuel Anvensyurende Forhole.l,der har været omtalt her delse, men som udelukkende ligger der for i Rigsdagen som lovlige Arbejdsomraader det Tilfælde, at nogle af disse .Mennesker for dette Politi, hvis man havde indskrænket I engang skulde begaa en Forbrydelse. Det sig til rndersøgelser, hvor kon.kret :JiIistanke eneste, der er fælles for de Folk, der staa:r om forbryderisk Virksomhed forelaa eller i disse Kartoteker, er den formodede poli:Jlistanke om Forsøg paa saadan Virksomhed, I tiske Interesse. De staar i et eller andet og kunde ,-j være sikre paa, at hvordan det i Parti, de abonnerer paa et eller andet Blad, end hidtil ha,-de været, vilde den Del af I de forsøger efter det politiske Politis Mening Politiets Arbejde i hvert Fald fremtidig I at skaffe sig politisk Indflydelse - paa lovholde sig inden for disse Rammer, var denne lig }1aade naturlig,-is, hvis det ikke var paa Foresporgsel ikke blevet stillet. . _. lovlig }Iaade, vilde Opdagelsespolitiet tage }It1n maatte af den højtærede J ustits- sig af dem. J eg beder oplyst, om denne. ministers Redegørelse faa det Indtryk, Virksomhed skal fortsætte - vi ved jo~ at det politiske Politi er en normalt arbej- I at den fortsætter. clende Del af Politiet. Det er ikke Tilfæl-! Den højtærede Minister udtalte her, det. For det første er det politiske Politi I at disse Kartoteker ikke havde været i Brug ikke en enkelt Afdeling, men et kompliceret I siden 5. ::.\Iaj194:5.::.\lenjeg maa dog spørge, :Net af j..fdelinger, paa visse Omraader i om den højtærede ::'\Iinistervirkelig kan fastSamarbejde, pa,a andre Omraader· i hv-ert I holde dette. J eg har bestemt Grund til at Fald til Tider i dyb indbyrdes Uoverens- I tro, at disse Kartoteker virkelig er i Brug: ~temmelse. J eg. ker:-der ikke Enkelthederne I J eg har "?estemt Grund til_ at t~o, at ~e~ l l denne OrganIsatIOn.. Jeg havde haab.et, I Forrædensager ogsaa efter o. :MaJaf polItIet at man havde hort noget herom af den højt- er bleyet afgi,-et Forklaringer; som hidrørerærede Justitsminister, men det blev ikke fra Indholdet af disse Kartoteker, og jeg Tilfældet. Vi ved, at der her i København i maa stille den højtærede :YIinister dette findes en j..fdeling D inden for Opdagelses- l Spørgsmaal: Hvis disse Kort ikke er i Bru~, politiet, vi ved, der findes et særligt Sikker-I hvis de ikke mere anvendes, hvorfor eksIhedspoliti, direkte underlagt Rigspolitiet., sterer de saa, hvad gemmes de for, i hvilken. Vi ved, at der i de forskellige større Provins- I Anledning er det Hensigten igen at t.age byer findes pclitiske Afdelinger med særlige i dem frem? - for d!3 eksisterer jo stadIg. Kartoteker af politisk Indhold, og vi ved 'I Nogle v-il maaske blot finde saadanne. ogsaa, at der eksisterer et Statsadvokatur Forhold'-latterIige, nogle vil muligvis tænke· for særlige Anliggender, som beskæftiger paa det umaadeIige Spild af Arbejdskraft,. sig med ganske tilsvarende Forhold. Men Penge og Papir, som gaar med til IndsaIIler der flere Afdelinger? J eg har ladet mig ling af alle disse Oplysninger. Men mon sige, at der for nylig er opstaaet en ny dog ikke de fleste i Dag først og freIIlro~st deling, E, under det københavnske Op- vil se paa denne Virksomhed som hdt. dagelsespoliti, og jeg vil gerne vide, hvad i utiJladelig, som et alvorligt Indgreb i BorHensigten med denne Afdeling er. Det kan: gernes private Liv, et Indgreb, som hos vel ikke være Tanken, at den skal optage· alle maa fremmane Billedet af netop den. og ,I II ~U-I 167 3205 % 47: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert )'Iikkelsen m. fl. I 3206 [Robert Mikkelsen.] Nu først kommer der nogle Oplysninger Politistat, som den højtærede lVIinistermed om dis~e Forhold ud til Offentligheden,. Rette tager Afstand fra. Denne Politiets men det forekommer mig, at det ikke frem~ Virksomhed fik, som vi ved, for en Række gik af den højtærede· ~Iinisters Indlæg, af dem, den omfattede, Følger, utilsigtede, hvorledes disse Oplysninger maa virke paa skæbnesvangre·Følger, Følger, som jeg ikke Offentligheden. Den højtærede ::'Uinister tror, de, der indsamlede Oplysninger, havde vil vel ikke benægte, at der kan være beforudset. :'tlen trods den Advarsel, der gaaet Fejl, der kan i enkelte Tilfælde ligger heri, opbevares disse Kartoteker have fundet Ting Sted, som ikke burde stadig, og jeg har Grund til at tro, at de være sket, men disse Ting maa klarlægges stadig bruges. .!.\fanmaa ogsaa faa det Ind- ved særlig Undersøgelse, og den liøjttryk af den højtærede 1'Iinisters Redegø- ærede Minister finder altsaa, at det ikke er relse, at det politiske Politi er en Institu- til Hinder for, at Virksomheden kan forttion, hvis Eksistens og ::'Hetoderer Offent- sættes. Den Maade at se Sagen paa foreligheden fuldt ud bekendt. Om Kartote- kommer mig i Bund og Grund forkert. kerne sagde den højtærede Justitsminister Det, som den højtærede Minister tror er for nogle Dage siden i Radioen, at vel var Undtagelser, enkeltstaaende _-tivigeiser, det de ikke offentligt tilgængelige, men den er tværtimod Regelen for dette Politis Kendsgerning, at Politiet fører - jeg under- Arbejde, det er hele Grundlaget for dets streger, at den højtærede lVIinister ikke Eksistens, og det, som den højtærede YIinisagde førte - saadanne Kartoteker, er abso- ster mener er normale Retningslinier for lut ikke nogen Hemmelighed. Da "Ekstra- Arbejdet, eksisterer slet ikke. bladet" i Begyndelsen af ~Iaaneden spurgte Det fremgik ogsaa af den hojtærede om disse Forhold, henvendte Bladet sig }Iinisters Tale i Radioen, at der avde ogsaa til et Par høje Politimænd. J eg til- været 3 Faser i dette Politis Gd\ikli.l2g lader mig et kort. Citat: her i Landet. Jeg kunde have onsket, at "Vi rettede først Spørgsmaalet til Ministeren ogsaa her i Dag "ilde have Policlirektør Seidenfaden, der kort og givet lidt Oplysninger om de Ting, som godt svarer: NeL jeg kender i hvert han der talte om, og yderligere vilde have Fald intet til det, har aldrig set det. suppleret dem, men \i ved i hvert Fald, Hvis et saadant Kartotek virkelig er op-, at i 1928 begyndte Afdeling D sin Virksomrettet, er det sket før min Tid, formentlig hed under Københavns Opdagelsespoliti. af Rigspolitiet." I Dengang var Zahle Justitsminister. SeBladet henvendte sig saa til Rigspoliti- nere udviklede det si::: til en Slags Rigschef Begtrup-Hansen: registratur i 1931. '-' (Cllristmas ...;.}Iøller: "Rigspolitichef Begtrup-Hansen ken- 1928? Da var Zahle ikke Justitsminister). der imidlertid heller intet til Sagen. Undskyld, det var Rytter. Saa maa jeg Han henviser til Københavns Politi, bede det rettet til: Dengang var Rytter idet han bemærker, at Arrestationerne Justitsminister. Jeg nævnte ikke dette af Kommumsterne under Besættelsen som noget af væsentlig Betydning, men skete paa Grundlag af de forskellige I blot for at oplyse, at disse Ting ~r sket Afdelingers Kartoteker." . I under Justitsministre fra alle politiske Saa henvendte man sig til Statsadvokat I Partier. Det, der for mig er væsentligt, Hoff, som udtalte: er ikke, hvem der var Justitsminister, men "Jeg kender heller intet til et Karto-I hvor Initiativet udgik fra. Det udgik fra tek af den Art. Jeg spurgte efter det Chefen for Københavns Opdagelsespoliti. efter Kapitulationen, men fik det Svar, Det var dengang Hr. Thune Jacobsen. at det ikke mere eksisterede. Det blev J eg vilde videre gøre opmærksom paa, at vistnok i sin Tid oprettet af Københavns i 1938, da vi havde en socialdemo1..'Tatisk Politis 2. Afdeling, men i Dag vilde et Justitsminister, skete der en vidtgaaende saadant Kartotek jo højst have historisk Udvidelse af dette. Politi. Den Gang kom Interesse." Initiativet fra Rigspolitichefen. RigspoIitiNaar altsaa Landets tre højeste Politi- chefen var dengang Hr. Thune Jacobsen. kmbedsmænd over for Offentligheden er- Den tredie store Udvidelse af det politiske lærer intet at vide om disse Forhold, er Politis Arbejde foregik i 1941, da Statsdet, uanset om de ved noget eller ej, i hvert advokaturen for særlige Anliggender og Fald berettiget at fastholde, at dette Politi dens Afdeling blev sat ind i den aktive selv gør, hvad det kan, for efter bedste I Kamp imod den danske Frihedsbevægelse. Udenlandske Forbillede at knytte Ordet Den Gang endelig udgik Initiativet fra "hemmeligt" til sit Navn og sin Virksomhed. I Ministeren selv, men da var det ogsaa Hr. I '1 68 3207 5/34i: Forespørgsler til.Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert ~[ikkelsen m. fl. 3208 [Robert Mikkelsen.] som faktisk før Krigen foregik her i Landet Thune Jacobsen, der var Minister. .T eg fin- den velorganiserede Spionage, 5te Kolonn~ der ikke, det er rimeligt at drøfte det hem- ~ett~t, aldrig blev af~løret, skønt det saa melige Politis Forhold uden at slaa fast, at VIst Ikke var vanskelIgt at spore. Kun en det netop er en enkelt Mand, der har Æren enkelt. Spionsag naaede~ lige før Krigen og Ansvaret for den Udvikling, der her er frem tIl Paadømmelse. Kun ganske faa -fik foregaaet. man Ram paa, selve Spionageapparatet forJ eg skal ikke fordybe mig i Affærer blev intakt, det fungerede trods alt politisk fra gammel Tid, fra Afdeling D's Virksom- Politi og Sikker~edspoliti perfekt den Dag, hed efter dens Oprettelse i 1928, Andreas det skulde staa SIn Prøve, den Dag, da FjenHansens og Thune Jacobsens Tid. De den havde Brug for det, den 9. April, da fleste erinclier vist endnu Kuhlmann-Vogel endelig Politiet, for øVTigt først hen u~der Sagen og Pelving Sagen, som var de mest Besættelsen, 'virkelig begyndte en Underomtalte, men kun er enkelte Eksempler søgeIse mod Nazisterne, ja, da var Tiden blandt mange. Disse Ting har jo Gang forpasset, da var Forholdene ugunstige, alT paa Gang været fremdraget her i Tinget Resultaterne maatte blive derefter. b af mit Partis Formand, det ærede Medlem Se det er Sandheden, Sandheden, som Hr. Aksel Larsen, som første Gang udførligt den maa være. Yi er ikke her mere paa Kanbehancllede disse Forhold i 19:32, senere ten, paa Grænsen af Sumpen, som et Medi 1934 og i 1936 og igen i 19:38, da Rigs- lem af Tinget udtalte i 1938; vi er kommet i politiets, Sikkerhedspolitiets Forhold var Sumpen. Det er en uanstændig Ting i et til Drøftelse. ~ aar clen højtærede :Minister demokratisk Samfund. og et saadant Politi i Dag hæHler, at vi har Brug for et Politi maa uvægerligt ogsaa -blive et daarligt med '-de Opgaver, som det p~)litiske Politi Politi politimæssigt. et Politi, som er ude har haft, saa kunde man have ønsket lidt af Stand til at nlretage de Opgaver, Loven mere præcise Oplysninger om de hidtil op- paalægger det. naaede Resultater af dette Politis Arbejde, I Nu hævder ,len højtærede Minister, lidt bedre Oplysninger om, hvor mange at Politiet i vidt Omfang har hancllet efter Tjenestem~'l'nd der er ansat i dette Politi, I Ordre, og det er ju rigtigt, at der har forchvorledes det er fordelt ud over Landet, ligget Ordre, men jeg ,iI ikke tro, at nogen og i h,ilke Afdelinger det har sine Folk. ansvarlig }Iinister for Thune Jacobsens Sanclheden er efter min Opfattelse den, at Tid virkelig har ,idst, hvad der foregik i dette Sikkerhedspoliti, som rned en begej- dette Politi. ,~irkelig-har haft Kendska-b til stret H ddest til sit udenlandske Forbillede disse Forhold. I s",idanne Forhold kan der selv kalder. sig med det forkortede Navn være betydelig Forskel paa, hvad der staar Sipo. har gjort overmaade lidt til Vareta- i en politimæs-sig Erklæring, og hvad der er ge]se af de Opgaver, som efter Loven er praktisk Virkelig-ued. .Jeg har ladet mig henlagt til dets Omraade. sige, at Folk fra, Kobenllavns OpdagelsesFor det første har dette Politi lagt et politi netop for Tiden træffer Aftale me.d llmaadeJigt _lrbejde i Indsamling af aldeles Meddelere rundt omkring i Landet. Der reJoverfio<lige, poJitinncssigt unyttige Oplys- ser, efter hvad jeg har faaet a.t vide, Folk ninger. Det er jo en Kenclsgerning. at Poli- fra Københavns Opdagelsespoliti rundt, ogtiet naturligvis aldrig ha.r kunnet rejse saa saa i Jylland, som søger Forbindelse med meget som Sigtelse mod noget Medlem af det Folk, som regelmæssigt eJler ved paakomkommunistish Parti for højforræderisk Virk- mende Lejlighed skal forsyne Politiet med somhed eller Forsøg paa saadan Virk:som- Oplysninger af politisk Interesse, som det hed. Der er aldrig rejst saa meget som Sig- hedder. Alle Partier, ethvert politisk interteJse mod Partiet for strafbare Forbindelser esseret Menneske. skal altsaa, hvis nu det~e med fremmed }Iagt. Der har baade inden for slaar til, fortsat være under en Art hemme~Ig og uden for Politiet været Folk, som gerne Politikontrol til Brug for, maaske til lVhssaa saadanne Resultater, men hvor intet er, brug for, de }Iennesker, som har Adgang kan intet hentes. Hele dette kolossale Ar- til 'nisse Oplysninger. Tør den høj~æ~ede bejde var politimæssigt uclen nogen som helst Minister sige, at dette er aldeles ungtIgt? 'lænli. Forst da Fjenden havde besat vort Og hvis det er rigtigt, er det saa ikke en Land, kom Kartotekerne i Brug - jeg har Genoptagelse af netop de samme Metoder, S<lgt, for, og jeg gentager, at jeg tror ikke, som den højtærede :YIinister har beklaget at den~le Anvendelse af Kartotekerne har tidligere har f~ndet Sted~ t været forudset. Der bør SIkkert her I Landet findes e }Ien for det andet har vi vel alle undret Værn mod uclenbndsk Spionage. Det ære.de 0.3 over, at clen højforræderiske Virksomhed, Mecllem Hr. Arne Sørensen vilde henV1Se alT 169 Folketingets Forhandlinger. 3209 5/34i: Forespørgsler til Justitsministeren (202) af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl.. 3210 [Robert i'Ukkelsen.] Efter det Politiregimente, Besættelsesdenne Opga....e til Hærens Efterretningstiden førte os ind i, var der dobbelt Brug væsen. J eg kan ikke helt slutte mig til den for en anden Opfattelse hos Landets J usti tsminister. ;, Tanke. Det er næppe rimeligt i Dag at inddrage dette Efterretningsvæsen under DrøfSaa1edes skriver et af de Blade, som telserne; der er netop for Tiden Undersøgel- plejer at støtte den højtærede JustitsminIser i Gang, som vel ogsaa ender med en ster, og Blade over hele Landet af alle Debat her i Tinget, hvorunder der bliver Parti farver har givet Udtryk for tilsvarende Lejlighed til at tale om disse Forhold. J eg Tanker. vil i Dag nøjes med at sige, at jeg har den Fremtidig maa Kontrol med lovlige bestemte Forhaabning, at Hærens Efter- politiske Partier være udelukket. Det maa retningsvæsen i hvert Fald udelukkende be- ikke kunne forekomme, at Politiet holder skæftiger sig med Forhold vedrørende Spio- Borgere under Observation alene paa Grund nage for udenlandsk Regning. J eg haaber af lovligt }Iedlemsskab af lovlige Foreninikke, at dette Apparat er begyndt at inter'- ger eller paa Grund af anden lovlig politisk essere sig for dansk Indenrigspolitik. Det er Virksomhed, og det }Iateria1e, Politiet er i Politiets Opga\'e at efterforske og opklare Besiddelse af efter saadanne Un.dersøgelser, begaaede Forbrydelser, ogsaa Spionsager, som har fundet Sted, maa fjernes og tilintetog det er rimeligt, at Politiet tager sig af gøres, hvor i Landet det saa befinder sig; disse Sager. Det· er ogsaa rimeligt og na- enten det nu ligger hos Statsadvokaten for turligt, at Politiet giver sig af med at op- særlige Anliggender,eller det ligger i Odense klare politiske Indbrud, politisk' prægede eller _-\.arhus,eller hvor det er, maa dette Pengeafpresningsaffærer, som vi har kendt Materiale bort. Vi kan ikke have det Fordem, Forberedelse af Højforræderi, Afslø- hold, at Tusinder af Borgere her i Landet, ring af Varul\'ebander o. s. v. Den politiske som før og uncler Besættelsen af en eller Kriminalitet maa na.turligvis ligesom enhver anden Grund mistænktes ror en Virksomhed, anden Kriminalitet falde ind under Politielis som dengang var dem, der havde Styret her Arbejdsomma.de; men Forudsætningen maa i Landet, imod, nu staar som suspekte være. at der foreligger i hvert Fald en begrun- Personer i et af Politiet ført Kartotek. Og det ~\Iistanke om begaaede eller forberedte med Hensvn til de }Ietoder, der anvendes, strafbare Ha.ndlinger, og at denne Mistanke maa, Politfet, hele Politiet, ligegyldigt under kan rettes mod bestemte Personer. hvilken Betegnelse det driver sin Virksom"Sorø Amtstidende" skrev forleden nog- hed, indrette sig paa fremtidig kun at anle Betragtninger over dette, som j eg gerne vende lovlige, anstændige ::.Yletoder. Det maa vil citere et Par Linier af. Bladet skriver: være uigenkaldeligt Slut med den Praksis ..Vi kræver. at Politiet indskrænker og de Fremgangsmaader, som hidtil har sig iiI Opklaring af Forbrydelser og An- været i Brug, og det nytter ikke noget, holdelse af mistænkte. Det er muligt, at at den højtærede .:J.Iinistervil sige: det vil en og anden Forbrydelse kunde undgaas, jeg ikke diskutere, der er jeg bundet. Den hvis vi alle kom_ under stadigt Politi- højtærede Minister er ikke bundet til ikke at opsyn, men denne Pris forekommer os drøfte Forhold, der faktisk har fundet Sted, for dyr. En vis Risiko medfører al Fri- og for Fremtiden drage sine Konsekvenser, hed, og med Hensyn til politiske Uro- ogsaa Konsekvenser med Hensyn til Orgastiftere vil vi foretrække, at Politiet tager nisation og Ledelse af Politiet, ud fra Resuldem ved Vingebenet, saa snart der fore- tatet af saadanne Drøftelser. ligger Opfordringer til lovløs Optræden." J eg vil til sidst gøre et Par BemærkOg Artiklen slutter med, at man øn- ninger om det juridiske Grundlag for den sker, at Virksomhed, Politiet her har udøvet. "Embedsvæsen og Bureaukrati ikke :Med Hensyn til Breveensuren er Forgaar ud over de Grænser, som Hensynet holdet det, som den højtærede Minister til Fo1kestvret og vi tilføjer, et demokra- sagde, at der findes Regler om Tilbageholtisk Folks "Begreber om personlig Frihed, delse og Beslaglæggelse af Breve og Telesætter. Det har Justitsministeren des- grammer i Retsplejelovens Kapitel 68. værre ikke forstaaet, hvad vi beklager. Ifølge Lovens § 750 kan Breve og andre For202 170 3211 5/347: Forespørgsler til Justit:oministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl.. 3212 [Robert Mikkelsen.] , des Vidende og uden Rettens Medvirken o~ sendeIser, som er rettede til eller antages I dette er ulovligt. ' l:l at være bestemte for eller hidrøre fra en I Det fremgaar ogsaa af § 750, at det kun sigtet, tilbageholdes og udleveres Retten I er Breve fra og til sigtede, som kan beslag_ efter en Retskendelse herom. Det første lægges, men heller ikke denne fundamentale Gennemsyn af saadanne Forsendelser skal Regel er overholdt. Professor Hurwitz skriifølge § 752 iværksættes af Retten, og efter ver i sin Kommentar til de paagældende § 753 skal Forsendelser, som findes uden Bestemmelser i sin Straffeproces, at Breve Interesse, befordres videre, ligesom Retten og Forsendelser, som ikke er eller antages at skal give ;\-leddelelse til sigtede, naar noget I være fra eller til sigtede, er udelukkede fra er tilbageholdt. Saadan er Lovens Bestem- Indgreb, selvom deres Indhold maatte melser, men det er jo ikke det, der er sket. antages at være af væsentlig Betydning for Den højtærede Minister maa vide, at det, Sagen, og det er jo ogsaa klart efter Lovens der er sket, er noget ganske andet. Det Affattelse, at saadan maa Forholdet være. politiske Politi faar vel ofte en Kendelse, :Men ikke desto mindre foreligger der i en men det benytter denne Kendelse paa den Række Tilfælde Dokumentation for, at Maade, at det hemmeligt aabner Brevet; det Politiet har forlangt og har faaet Kendelse afbryder Forsendelsen, aabner Brevet hem-, til Kontrol, ikke af den sigtedes Post, men af meligt, stikker Brevet i Kuverten igen og andre Menneskers Post, og heller ikke :med lader det befordre videre med Posten till den ;Ylotivering, at disse Mennesker var Adressaten, som ikke. ved noget som helst Dækadresse for den sigtede, men med den om den hemmelige Censur, hans Post har }Iotivering, at de paagældende Personer været Genstand for .. D~ter noget ganske I muligt kendte et eller andet af Inter~sse f~r andet end det, RetspleJeloven bestemmer., Sagen, som man maaske kunde blIve VIDet er en grov UloYlighed, og det er fore- I dende om ved hemmelig Kontrol med deres gaaet i Hundreder og i Tusmder af Til· I Post. Saadanne Kendelser er givetvis ulovfælde. Jeg kan sige, hvordan det foregaar, ['lige. Det v-ilmaaske undre, at en Dommer fordi jeg selv har yæret udsa'li for en sa.adan har kunnet afsige saadanne Kendelser. Mig Kontrol, og jeg maa sige med al Respekt forbavser det i det foreliggende Tilfælde for Politiets Dygtighed, at jeg bemærkede ikke. Dommeren har selvfølgelig sit.Ansvår, det ikke; jeg opdagede det jørst, da jeg for men det første J..nsvar er og bliver hos det nylig i en Akt, som bar mit Navn, og som Politi, som fremsætter Begæring om saahidrorte fra det politiske Politi, fa.ndt Foto- danne Kendelser og benytter sig af saadanne kopier af Korrespondance til og fra mig, som lovstriclige }letoder. hemmeligt havde væretaabnet, og som i ::.vledHensvn til Ransagninger er Forvar tilgaaet rette vedkommende, men uden' holdet ganske· det samme; oO'saa her har at nogen l\-Ieddelelse i den Anledning var Politiet sntematisk tilsides:t Retsplejesket. lovens klare Bestemmelser. Ransagning maa Det første Gennemsyn er altsaa ikke kun finde Sted, h,yor det drejer sig om alvorforetaget af Retten, Aabninger i~ke iv~rk-Ilige Forbrydelser, som er undergivet Statssat af. Rett~n, 11eddelelse er Ikke gIvet I advokatens Paatale, og kræver, normalt den "SIgtede", som det hedder - bortset Retskendelse; hvor Retskendelse Ikke kræfra, at det i disse Tilfælde slet ikke drejede I ves, skal Retten i hvert Fald straks efter sig om sigtede Pel'soner. Hele ~fetoden er godkende Ransagningen. Ransagning skal, gro~t ulovlig. Det er Eta~lering ~f en he~- I foretages i Overværelse af Vidner og. maa. :rr;tehgCensur, som er strIdende Imod pOSI-1ikke foretages af underordnede Bet]ente.J tIve Bestemmelser. Det første Gennemsyn af, hvad der beslag-l Nu udtalte den højtærede Minister, I lægges, skal foretages af Retten o. s. v.: at jeg maatte kende Bestemmelserne for o. 'S. v. Hver eneste af disse Bestemmelser, Beslaglæggelse af Telegrammer. Ja, dem I der er gældende i dansk Ret for selv d~~ kender jeg meget vel, de staar i de samme Re- groveste Foreryder, har det politiske pol~r stemmelser, som den højtærede Minister systematisk overtraadt i Hundreder af TIrefererede til. Men det, jeg omtalte, var, at fælde. Et enkelt Tilfælde af mange e~ re edet ærede Medlem Hr. Aksel Larsen før reret i en Landsretskendelse i UgeskrI~t for Besættelsestiden havde været Genstand for, Retsvæsen for 1942, Side 426; den VII Jeg Telegrameensur, og det er noget ganske!' henvise interesserede til. andet, det er ikke nævnt i Retsplejelovens Og saa er der Telefona:fiytningerne. Jeg Omtale af Beslaglæggelse af Ting, der be-I' har nævnt, hvord.an de i Praksis er fo~egaa~t. fordres med Post og Telegraf, det er en hem- Telefonaflvtninger er ikke omtalt l R smelig Censur, der udøves uden vedkommen- plejeloven: Da det ikke drejer sig om en e- I B 1 71 3213 5/347: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert ::\Iikkelsen m. fl. 3214 [Robert Mikkelsen.] netop kunde have en vis Interesse at vide, slaglæggeIse, som kan meddeles denpaagælhvad de to Herrer dengang havde telefoclende, da det drejer sig om Indgreb i Pri- neret om. Men herom foreligger intet, og vatlivets Fred, som netop paa Grund af jeg er i hvert Fald enig i, at ogsaa over for deres Hemmelighed maa virke langt stær- saadanne Personer maa Undersøgelsen af kere end de andre Former. for Beslaglæg- strafbare .Forhold foregaa paa lovlig gelse, kunde man tænke sig, at naar det ikKe og anstændIg :L\Iaade. Det var blot at ønske, var tilladt i Retsplejeloven, var det overho- at Forespørgselen havde været motiveret. vedet ikke tilladt; eller man maatte i det med Omsorg for andre Kredse her i Landet. mindste mene, at Telefonaflytning ikke end for de Kredse, som netop ramtes af kunde finde Sted paa andre og lempeligere den fortsatte hemmelige Telefonafiytning. Villraar end dem, der gælder for andre IndDenne Telefonaflytning er ofte sket. greb, for Indgreb i Post- og Telegrambefor- I efter Retskendelse - selvom man ogsaa dringen. Professor Hurwitz hævder netop i I kunde foretage den uden Retskendelse -, sin Stra:f!eproces, at dette sidste maa være men heri ligger ingen Betryggelse, og naar' Tilfældet, men han tilføjer, at saadan har I den højtærede :Jlinister nu erklærede, at. Administrationen ikke set paa det. Man har i hvert Fald efter 5. :Jla.j 1945 er saadanne denne Bestemmelse, denne Instruks fra Telefonafiytninger h.Lill foretaget efter Rets}Iinisteriet for offentlige Arbejder, som den kendelse, vil jeg dertil sige, at det er ikke højtærede 1linister omtalte, og hvoraf det tilstrækkeligt. Det matt uvægerligt være, følger, at en Række hojtstaaende Politi- I saadan, at den Dommer, som skal afsige folk uden nogen som helst Begrundelse naar Kendelsen, kun i meget ringe Grad kan som helst kan forlang-e. at Telefonselska- sætte sig ind i det Grundlag, Politiet kan berne ,uden Begrænsning skal give Politiet have til at mistænke en :Jiand og til at, Adgang til _-\.flytning af enhver dansk Bor- begære en saadall Kendelse~ og det er da gers eller fremmed Borgers Telefon. (.]1.t- ogsaa gaaet, som m'1.n kunde forudse: stitsministeren [Elmquist]: Skal vi ikke nøjes Telefonaflytningskendelser er blevet Blanketmed at sige 3; ikke en Række, men 3). kendelser~ der praktisk talt afsiges, naarDenne Instruks har jo før været drøf- som helst Politiet begærer det. Heri liggertet her i Rigsdagen. I 1938 stillede det ingen Beskyttelse, Beskyttelsen ligger kun ærede }Ied1em af Landstinget Hr. Rytter i, at det politiske Politi afholder sig fra at. en Forespørgsel til Justitsministeren,. og begære Telefolla:fl~-tningskendelser, hvor der denne Forespørgsel sluttede i øvrigt med ell ikke foreligger begrundet :JIistanke om straf-o Dagsorden, som gik ud paa, at Tinget bar Handling, og det 'n:1r et saadant Løfte, opfordrede :Jlinisteren til snarest muligt man kunde haye ønsket fra den højtærede at bringe disse. Regler i Overensstemmelse 1Iinister. J eg tror dog desværre ikke, med dansk Loygivning, idet Forespørgerne han vil være i Stand til at give et saadant. og Forespørgernes Parti heri lagde, at de nu- Løfte eller i h,-ert Fald. ,-irkelig at faa det værende Regler ikke ,-ar i Overensstemmelse overholdt, saa længe htm ikke vil strække. med dansk Lovgivning. Denne Dagsorden sig videre, encl bln i sin Reclegørelse førblev ikke vedtaget: cler blev vedtaget en gjorde. anden Dagsorden, hvori Tinget gav sin I Jeg vil lige nævne et enkelt Eksempel Tilslutning til :JIinisterens Fremstilling af i til Belysning tlf dette. Kontorchef i Konge-· Sagen og regnede med, at Ministeren vilde I riget Danmarks Hypotekbank Einer Nytage Spørgsmaalet op tilOvervej else. . gaards Telefon har under Besættelsen været. Nu hører vi i Dag, at denne Prabis, stærkt afiyttet; det er sket efter Kendelse, denne Instruks, som den højtærede Ministers altsaa paa formelt lo,-lig }Iaade; Gang paa. Parti i 1938 har betegnet som stridende! Gang er der givet saadanne Kendelser; mod dansk Loy, frisk anvendes den Dag I løbende for ::Uaaneder ad Gangen. Der i Dag under den højtærede Minister. Ord- er noteret Samtaler med Professor Monrad, føreren for Partiet Venstres Forespørgere I med Kontorchef Olrik og med Thune. i Landstinget begrundede dengang Fore-' Jacobsen, den da,-ærende Justitsminister. spørgselen med en Klage, som var fremkom- Jeg har talt med Hr. Kontorchef Nygaard,. met fra Nazisten Je}? Schmidt i "Nord- og han fortæller mig, at han er ganske. schleswigsche Zeitung". Han udtrykte sin I uvidende om, at hans Telefon paa noget Bekymring over, ali underordnede pOliti-I Tidspunkt har været afiyttet, og han ermænd kunde finde paa at lytte til, hvad ude af Stand til at forestille sig Grunden Folk som Hofjægermester Sehested eller I hertil. Der er rettet alvorlige Anklager mod Knud Bach telefonerede om. Nu er der jo I Thune Jacobsen, _-\.nklager, som jeg i et vist. i Dag det interessante ved det, at det! Omfang anser f:Jr begrundede, og jeg kan sige,. I I 172 3215 % 4i: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert .:.'1Iikkelsenm. fl. 3216 [Robert Mikkelsen.] den paagældende Afdeling fandt Sted saa. .at jeg finder, det vilde være af betydelig vilde Tilliden til Politiet være underO';avet Interesse at faa disse Anklager oplyst. Men for ~-\lvor. Men hvis Offentlighede; faar jeg vil ogsaa sige, at jeg ikke anser det for det Indtryk, at Politiets Forhold aabent at have en saadan Interesse, at jeg i den kan drøftes i dette Ting med det Formaal Anledning vilde udsætte alle Landets Bor- for øje igen at skabe effektive Garantier gere for ukontroleret, hemmelig Telefon- mod Misbrug, saa styrkes og sikres den Tillid aflytning, og jeg anser ikke Interessen for til Politiets Arbejde, som alle, og ikke mindst at være stærk nok til at begrunde et System, Politiet, maa ønske. som gør det muligt, at underordnede Det er med Glæde, jeg i Dag har set Politifolk aflytter Landets Justitsministers en Udtalelse fra en Politiafdelings Møde Telefonsamtaler. i Gaar; den hidrører fra Dansk KriminalDen Erklæring, den højtærede Justits- politiforbunds fynske Afdeling, der paa en minister i Dag har afgivet, kan paa ingen Generalforsamling har drøftet det politiske I\Jaade hindre, at et saadant Forhold fort- Politis Forhold, og det hedder i Referatet: sættes, eller at det efter en eventuel Afbrv"Man var ikke blind for, at Politiet delse paa ny genoptages. Jeg vil dog indtil under en vis Form ogsaa i Fremtiden maa videre tro, at der maa kunne opnaas Enighed beskæftige sig med politiske Sager, men {)mat sørge for, at der bliver sat en Stopper der var ikke Stemning for Oprettelse af et derfor. specielt Sikkerhedspoliti i Lighed med det Saa er der en Ting til, som maa gennemtidligere nu ophævede Sikkerhedspoliti." føres: Personalet maa udskiftes. J eg finder Det viser, at ogsaa inden for vide Kredse af de hidtidige Ledere af dette politiske Politi Politiet er den Opfattelse levende, at dette groft kompromitteret, men det skal jeg ikke kan gaa, at hvis dette fortsætter, komlade ligge. til Undersøgelsen af deres For- prornitteres, undergraves Tilliden til Politihold er færdig. Jeg mener imidlertid, man ets Arbejde. maa l.'1.lnneenes om, at hverken Ledere Jeg har det alvorlige Ønske, at denne elIer menige i denne Afdeling kan fort- Debat maa resultere i noget positivt. Jeg sætte i Afdelinger af tilsvarende Karakter. vilde beklage, om Debatten skulde ende i De, der ikke er personliO"t belastet, vil Drøftelser af en Dagsorden af den Slags, sikkert l.'1.lnnegøre god Fyidest paa andre som vi i den senere Tid har spildt meget af Pladser, men den Atmosfære, de. har gjort I Tingets Tid paa. Hvor udmærkede Evner Tjeneste i, de Midler, de har vænnet sig II Justitsministeren end maatte have, hvor til at bruge, de Forbindelser, de har faaet I vel han end maatte føle sig i Stand til paa med t,ivlsomme Elementer, den Aand, de I egen Haand at løse disse Problemer, vil mere eller mindre er smittet af, bevirker, I han forhaabentlig være enig i, at det kun at de i hvert Fald er uskikket til fortsat kan være til Nytte og Hjælp, at disse For"C"dovelseaf Tjeneste i netop et saadant i hold klarlægges og drøftes her i Tinget. Apparat. Og skal d.er fortsat eksistere ,I J eg pe.rsonlig vilde anse det for den bedste noget i den Retning, med lovligt Formaal Udgang af denne Debat, hvis man kunde naturligvis, under virkelig Kont~ol, saa! enes om i et Udvalg at underkaste Sagen.e!1 maa det ogsaa være med et nyt, l enhver nærmere Drøftelse for sammen med MmIHenseende ukompromitteret Personale. steren at naa til Klarhed over, hvorvidt e~ H"is den højtærede. Justitsminister I egentligt Sikkerhedspoliti bør fortsætte og l havde været enig heri og dette var frem- bekræftende Fald, efter hvilke Retningsgaaet af hans Redegørelse, saa haYde linier det kan øve sin Virksomhed. Det hans Svar paa den Forespørgsel, der her skulde glæde mig, om der kunde op~aas er stillet, været tilfredsstillende, men (len' Enighed herom, men finder Tanken Ikke hojtærede Justitsministers Redegørelse gik tilstrækkelig Tilslutning, maa jeg forbeholde ikke ud paa noget saadant, og jeg er ikke mit Parti paa anden Maade at slaa det fa.st, tilfreds med den Redegørelse, vi har faaet. i som er voJ:t Standpunkt. Det hemmelIge Den højtærede Justitsminister har ud-I politiske Politi maa have udspillet sin Rolle talt Frygt for, at en Drøftelse af disse For- her i Landet. Der maa gives Garantie: for, hold skulde føre til, at Tilliden til Politiets at de Metoder, som har været i Brug mden Virksomhed blev undergravet. Forholdet for dette Politi, ikke paa ny kan anvendes. er naturligvis det omvendte. Hvis Til'stande af den her omtalte Art fortsat kunde Hækkerup: De to til den højtærede bestaa, og hvis Offentligheden fik Indtryk Justitsminister stillede Forespørgsler tagir af, at saadanne Ting er foregaaet, uden efter deres Indhold Sigte paa den gæat en gennemgribende Reorganisation dende Retstilstancl paa dette Omraade, og I I I af! 173 3217 5/3 4:i: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert :Mikkelsen m. fl. 3218 [liækkerup.] Medlem Hr. Robert Mikkelsen i den Betragtmit Parti vil ikke indlade sig i en Diskus- ning, han citerede fra "Sorø Amtstidende" , sion om de Spørgsmaal, der nu er til Under- hvorefter Politiet skal indskrænke s g søgeIse i den af den parlamentariske Kom- til Opklaring af Forbrydelser og til Arrmission nedsatte retslige Undersøgelseskom- holdeIse af mistænkte. Politiets Opgave mission. J eg vil om dette kun gøre den Be- er videregaaende, og det er da vor Opfatmærkning, at vi ikke kan forstaa, at man telse, at Politiet ogsaa maa søge politiske ikke ved Besættelsen tilintetgjorde de Kar- Forbrydelser forebygget. Der er ingen, toteker, hvorom Talen har været, eller l alt der i Dag tør staa op her i Salen og sige, Fald skaffede dem af Vejen. Men ud over at der ikke i dette Land er nogen Risiko denne enkelte Bemærkning ønsker vi ikke for Varulvebevægelser . Jeg vil Yderligere at foregribe den Undersøgelse, som maa føje til, at den Kontrol, der her maaføres, komme. jo ikke alene kan dreje sig om danske StatsMan kunde, hvis man vilde, harcelere borgere; men ogsaa om Passanter. Det er over, at disse Forespørgsler, som i den Form, givet, at der af Politiet maa holdes øje hvori de er stillet, rejser Problemet om den med Folk, om hvilke man efter deres Fortid enkelte Borgers Retsbeskyttelse over for kan befrygte, at de vil begaa eller paatænker Statsmagtens Overgreb, stilles netop af Re- at begaa politiske Forbrydelser. Jeg er tilpræsentanter for de Partier, hvis Forhold til bøjelig til at tro, at ingen Stat vil undlade Demokratiet har udviklet sig fra direkte at skaffe sig den Beskyttelse, der ligger heri. fjendtligt til platonisk, og hvis Forhold til Jeg er tilbøjelig til at tro, at ikke alene de Demokratiet fremover kan være begrundet knuste Aksemagter, men ogsaa de sejrende Tvivl underkastet. J eg skal ikke harcelere allierede lVIagter kendte til et politisk over det, men kun give Udtry k for den Glæde, Politi og til den Virksomhed, et saadant jeg tror alle Tingets iedlemmer føler, over, udfolder, tilmed i et Omfang, de.r langt at netop disse Partier, i den Form det sker, overstiger det, vi har kendt. giver Udtryk for deres Indignation over for I Der melder sig derimod et andet SpørgsJ..ngreb paa denne Demokratiets væsentlige I maal, og det er dette, hvorledes Politiet Grundsætning, en Glæde, jeg tror staar helt skaffer sig Oplysninger til Brug for en Regiyraal med den Glæde, vi alle følte, da vi I strering af politiske Personer og Foreteelser. overværede det ærede :.YledlemHr. Holsts Herom vil jeg gerne paa mit Partis Vegne blændende DefenRorat for den af de militære sige, at vi selvsagt deler den instin1.-tive Myndigheder truede Pressefrihed. Uvilje mod Telefonaflytninger. Jeghar derJeg skal paa mit Partis Vegne om de for med Taknemmelighed noteret mig, rejste Spørgsmaal sige, at vor Opfattelse I at den højtærede :YIinisterhar sagt, at saaaf de Problemer, som der her er rørt ved, danne ikke er sket med det Formaal at søger sit Udgangspunkt i dette, at vi er Til-I tilvejebringe Oplysninger til Brug for denne hængere af Grundsætningen om den enkelte I Registrering. J eg noterede ligeledes med TilBorgers Retsbeskyttelse imod Statsmagtens. I fredshed, at den højtærede Minister tilføjede, Overgreb, og at vi derfor med Glæde ser at han vilde instruere de overordnede Politipaa de Bestemmelser i. Grundloven, der I mænd om, at de fremtidig skulde anmelde tager Sigte herpaa. Jeg nævner Grundlovens I Telefonaflytning, men jeg tager Anledning § iS om Afholdelse af Grundlovsforhør inden I til at spørge den højtærede Justitsminister, 24 Timer. J eg nævner Bestemmelsen i I om der ikke foreligger en 1Iulighed for, Grundlovens· § 79 om Boligens Ukrænke- at Problemer vedrørende Telefonaflytning lighed og Brevhemmelighedens Sikring. Og I blev forelagt den ansvarlige 1Iinister, inden jeg nævner Bestemmelsen i Grundlovens /'Aflvtningen blev foretaget. Forbindelsen § 85 om BorgerriesRettil uden forudgaaende mellem disse høje Politiofficerer og JustitsTilladelse at danne Foreninger i ethvert ministeren er jo normalt let nok. J eg nolovligt Øjemed. Vi fra vor Side understre-. terede ogsaa med Tilfredshed, at den højtger den Opfattelse, at de i Retsplejelovens i ærede Minister gav Udtryk for, at han kunde § i50 indeholdte Regler om Brev- og Tele-I tænke sig at overveje Spørgsmaalet om gramhemmelighedens Sikring skal overhol- ! Lovbestemmelser paa dette Omraade, hvildes strikte. Men naar dette er sagt, vil jeg I ket mit Parti principielt gerne ser. føje til, at Politiet jo har en Dobbeltopgave: I Med Hensyn til det andet Problem, ikke alene den Opgave at efterspore og der rejses i det ærede Medlem Hr. Robert paagribe Forbrydere, men ogsaa den mange Mikkelsens Forespørgsel, de betalte :MeddeGange lige saa vigtige Opgave at forebygge, lere, vil jeg gerne sige - idet jeg slet ikke Forbrydelser. i skal komme ind paa, hvad der skete under J eg er derfor helt uenig med det ærede \ Besættelsen, men kun tænker paa Fore- I N.. I· II 174 3219 5/347: Forespørgsler til Justitsministeren a.f Arne Sørensen og Robert 1fikkelsen m. fl. 3220 [Hækkerup.] lem fremsatte Paastand paa Overgang til te eIser, der ligger forud for Besættelsen'-:", næste Sag paa Dagsordenen. at vi er enige med det ærede Medlem i, at Anvendelse af Personer som CarIis Hansen Thisted Knudsen: Der er almindelig maa betragtes som mere end uheldig, og Enighed om, at Undersøgelsen af Politiets at det overhovedet er vor Opfattelse, at Virksomhed i Besættelsesperioden maa paaden højtærede Justitsminister maa se det hvile den parlamentariske Kommission, 00' som en Opgave i videst muligt Omfang at denne Virksomhed derfor i Virkelighede~ at kontrolere det politiske Politis Virk- ikkekandanneGrundlagfordenForhandling somhed. der foregaar i 0j eblikket, men det forekomme; Ogsaa hvad angaar Kontrollen med mig, at de Bemærkninger, det ærede Medlem. Post- og Telegramforsendelser takker jeg Hr. Robert Mikkelsen gjorde om Politiets for Ministerens Udtalelser og understreger Virksomhed, herunder Telefonaf!.ytning og vor Opfattelse: at Retsplejelovens Regler Breveensur, netop drejede sig om den herom strikte maa overholdes. Overho- Virksomhed, der foregik i Besættelsesvedet vil jeg understrege, at det er vor perioden. Opfattelse, at det Kartotek, som det poliDen højtærede Justitsminister har betiske Politi anser det for nødvendigt at føre, svaret den stillede Forespørgsel og oplyst, føres under ~Iinisterens parlamentariske at der ikke uden begrundet 1Iistanke foreAnsvar, og at :\Iinisteren maa sikre sig, at I tages Telefonaf!.ytninger og Brevcensur eller dette Kartotek ikke fyldes med Navne og føres Kartotek, og det forekommer mig, Oplysninger, som er ligegyldige, idet mangt 'I at dette Svar tydeligt siger, at det, man og ~eget af det, vi har hørt, kunde tyde paa, ønsker, er, at det p.olitiske, Politis Virkat Ikke alt er,· som det skal være. Jeg nO-j somhed :skal holdes mden for Lovens og terede mig, at den højtærede Minister ikke mindst Retsplejelovens Rammer. Det brugte den Vending, at kun Personer, der I ærede 1Iedlem Hr. Robert ~\Iikkelsen har med Gru1?-dkan mistæn,.kesfor under ~i.vne selv v:æret ind~ paa. den J?ebat, der fandt OmstændIgheder at VIlle begaa polItIske Sted I Landstmget I 1930, hvor Venstre, Forbrydelser, opt.ages, men det er jo klart, ,mit Parti., netop rejste Spørgsmaalet om at det maa være 11inisterens ~nsvar, at Telefonaf!.ytninger og gjorde gældende, at denne }Iistanke er begrundet, lIgesom det I den Instruks, der var udstedt, ikke kunde maa være }Iinisterens _-1..nsvar,at dette I forenes med Retsplejelovens Regler og derKe:Lrtotek ikke indeholder fejlagtige Op- for maatte bringes i Overensstemmelse lvsninger. J eg vil ogsaa gerne sige, a.t vi dermed. J eg hår i øvrigt den Opfattelse, lægger afgørende Yægt p-aa, at det ikke at der vedrørende denne Sager Oplysninunder nogen Omstændigheder sker, at Op- ger, der kan gi\-es, men bedst gives i et lysninger fra dette Kartotek generelt stilles Udvalg, og den højtærede Justitsminister til en fremmed }Iagts Raadighed. har jo erklæret sig villig til at give saadanne Jeg vil i denne Forbindelse stille den Oplysninger for et ""Udvalg,der nedsættes. højtærede }IiJ?ister det .S:pør.gsmaa:l,.hvor-, Jeg skal derf~r ikke knytte yderligereBe: ledes den højtærede 11misters StIllIng er mærkninO'er tIl det, der er fremført her l til det saakaldte Centralkartotek, hvis Dag, me~ tillade mig at fremsætte følgende ~pl7sninger efter mit Skøn ikke alt~d er I Paastand. paa Overgang til Dagsordenen: ngtIgere end dem, man kan finde l det Idet FoJketinO"etbeslutter at nedP?litiske Politis. Kartotek,. og hvis Oplys-, sætt~, et Udvalg p~a 17 }Iedlemm~r. til nmger maaske I mange TIlfælde er meget at modtaO'e Oplysninger om det polItIske farligere for de paagældende. I Politis Vi~ksomhed efter den 5. Maj 1945, ~it P~r~i maa ~e sa~ledes paa det, .at gaar Tinget over til næste Sag paa Dagsen VISpohtIsk RegIstrermg er nødvendig. d " "II' . t sagd e, at h an evenor enen. D en h·ø]tære de _IIillSer tuelt vilde være villig til i et Folketings"Formanden: Der er nu fremsat følgende udvalg at give nærmere Oplysninger om den Paastand paa Overgang til Dagsordenen: Virksomhed, det politiske Politi udfolder. "Idet Folketinget beslutter at ne~Mit Parti ser gerne et saadant Udvalg tl nedsat. sætte et Udvalg paa 17 Medlemmer l~ Jeg skal slutte med at sige, at jeg I at modtage Oplysninger om det po gaar ud fra, at det ærede Medlem Hr .. Arne tiske Politis Virksomhed efter den . Sørensen af de korte Bemærkninger, jeg I Maj 1945, her har freIlJ,sat,har forstaaet, at mit Parti i gaar Tinget over til næste Sag paa Dagsikke kan stemme for den af det ærede :Med-i ordenen." 'I I 'r' r 175 3221 5/34i: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl. 3222 Christmas ~Iø1ler: Der vil ikke være af det ærede Medlem Hr. Hækkerup. De BeAnledning for mig som Ordfører for Det tragtninger, han. anstillede, vil i det store konservative Folkeparti til at gøre særlig og hele ogsaa være mine. Den Retsbeskytmange Bemærkninger til den Debat, som telse, som Grundloven og andre Love giver allerede har været ført, og til de Dags- for Borgerne, lægger vi ogsaa overmaade ordener, der er stillet. Selvom den højt- stor Vægt paa at faa opretholdt. For mig ærede Justitsminister endnu ikke har ~vet staar det saaledes, at man principielt maa. Besked om, hvilke Dagsordener han kan være imod Opretholdelsen af et politisk modtage, og hvilke han ikke kan modtage, Politi, men det kan naturligvis ikke benægtes tror jeg nok, at jeg uden stor Risiko kan - og det har vi jo nu faaet Vished for _, sige, at jeg kan anbefale det høje Ting at at der ogsaa her i Landet inden Besættelsen stemme for den Dagsorden, som det ærede - det vidste vi vel i og for sig ogsaa denMedlem Hr. Thisted Knudsen har stillet. gang - var Forhold, som det var nødvenJeg anser det for overmaade forstandigt digt at sætte en saadan Politiafdeling ind - og jeg tror ogsaa, man fra Forespør- over for. Jeg kan saaledes nævne Spørgsgernes Side maa anse det for forstandigt maalet om Spionage, Spørgsmaalet om en -, at der nedsættes et saadant Udvalg, femte Kolonne, og man kan vel ogsaa nævne som kan modtage Oplysninger hele dette Spørgsmaalet om visse planlagte politiske Spørgsmaal vedrørende, saaledes at Tingets Forbrydelser. Derfor vil jeg ikke bestride, Medlemmer gennem Udvalgets Forhandlin- at det vil være nyttigt i et Udvalg, hvor ger og Oplysninger fra -Ministeren kan faa Forhandlinger kan foregaa under fortrolige nøjagtig Besked, saa. de paa et fyldigere Former, og hvor Ministeren kan give os og bedre Grundlag kan tage Stilling til Oplysninger, som vi ikke i Øjeblikket behele Spørgsmaalet. sidder, at faa Lejlighed til at tage Stilling Spørgsmaalet her deler sig for saa vidt til, hvorvidt manmaa forlade det princii to Afsnit, som ogsaa ærede foregaaende pieIle Standpunkt, man i og for sig maa Talere har sagt: Spørgsmaalet om det poli- have, og medvirke til, at en Ordning som tiske Politis Virksomhed inden 5. j.Iaj og, den, J ustitsministeren forsvarer, opretholefteri des. .JiledHensyn til Spørgsmaalet om Virk- Jeg vil ogsaa gerne have Lov til at gøre somheden inden 5. }Iaj vil jeg gerne sige, en Bemærkning om de Kartoteker, som har at det er rigtigt, som de.t ogsaa har været været i Brug. Jeg vil herom gerne sige,at sagt o:ffentlig( at man fra Rigsdagens naar man fra Forespørgernes Side gør Side meget vel i 30erne og ogsaa senere saa stærkt kritiske Bemærkninger om de under Krigen v"idste, at dette politiske Kartoteker, som Politiet har haftog Politi bestod, men jeg har vel ogsaaLov ogsaa jeg synes, at det Antal Xa""lle, som til at fremhæve, at man var meget lidt har været i de Kartoteker, maa siges at være sympatisk stemt over for det. Jeg tror, overordentlig stort, og man kan egentlig at det gælder baade det nuværende Rege- ikke forstaa, at det skulde have nogen ringsparti og andre Partier, at vel vidste rimelig Forbindelse med Virkeligheden _, vi, at der VaI en saadan Afdeling, og vidste, og naar man vender sig saa overmaade at den havde de og de Systemer at arbejde stær1..'"therimod, hvilket vi ikke skal indefter, men megen Sympati for hele denne vende saa forfærdelig meget imod. tror jeg Virksomhed havde vi ikke. ogsaa, at det vilde være rimeligt, om man Jeg er naturligvis enig i den Betragt-I søgte at gøre en Ende paa Centralkartoning, som ogsaa er kommet meget stærkt l' teket og den Virksomhed, som dette har frem her, at da hele Spørgsmaalet om Virk- udfoldet. somheden under Besættelsen nu undersøges Jeg anbefaler at stemmefo! det ærede af en Komrilissionsdomstol, saa maa vi af- Meqlem Hr. Thisted Knudsens Dagsorden. vente Redegørelse, Beretning o. s. v. fra denne Kommissionsdomstol, inden vi kan Jørgen Jøl'gensen : Jeg skal ikke blande tage Stilling til hele dette Forhold. Det, mig meget i den Debat, der her føres. Jeg det drejer sig om, er Tiden efter 5. Maj, kan i mangt og meget tiltræde de Synseller rettere sagt om Fremtiden, om vi skal punkter, der blev fremført af det ærede have et politisk Politi her i Landet. Medlem Hr. Hækkerup, og jeg kan anbefale, Jeg skal ikke optage Tingets Tid med at man stemmer for den Dagsorden, som er noget længere Indlæg, idet jeg i det store fremsat af det ærede Medlem Hr. Thisted og hele kan slutte mig til de Betragtninger, Knudsen. Som først og fremmest blev gjort gældende! Denne Debat viser imidlertid med stor l ------------~--- 176 3223 5/347: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert :Mikkelsenm. fl. 3224 [Jør2en Jør2ensen.] hvordan. Forholdene va:r, dengang de For. Tydelighed, hvordan Politiets Stilling i anstaltnmger blev truffet, som man nu fra Samfundet interesserer Befolkningen. Dis- mange Sider kritiserer. kussionen om det politiske Politis Forhold J eg mener derfor, at det, der kunde har sat Lidenskaberne stærkt i Bevægelse. kom.~e ud af denne D;ba~, maatte være. At Politiet interesserer Befolkningen i et at VII et Udvalg fik de fyldige OplysninO'er demokratisk Samfund, er ikke saa mærke- som Justitsministeren har bebudet. Natur~ ligt. I et demokratisk Samfund er Politiets ligvis kan det her meget vel vise sia at Stilling meget ansvarsfuld og krævende. Politiet kan have begaaet Fejl i EnOkeltPolitiet skal sikre Ordenens Opretholdelse, tilfælde, hvad formentlig ingen vil bestride saa at enhver Borger kan føle sig tryg og ?len i det store og hele vil jeg dog advar~ sikker; det er Forudsætningen for Friheden Imod, at man generaliserer ud fra en enkelt i et Land. Naar vi. tænker tilbage paa den Begivenhed og lægger et Ansvar paa det Septemberdag i 1944, da Politiet ved Vold samlede Politi, som der ikke er noaet blev taget fra os, vil vi huske, hvordan vi Grundlag for. J eg mener, at vi her i Landet alle havde en Følelse af, at Grunden skred maa stille os paa den }Iaade, at vi, naar vi under os; det var et af de vigtigste Funda- b;ar et Politi, der .som sin Opgave har at menter under Samfundsbygningen, der blev SIkre Ro og Orden I Landet, ogsaa skal vise taget bort. Den Dag stod det i hvert Fald at Po~tiet har Befolkningen bag sig i d~ alle klart, hvor betydningsfuldt det er for et ~a~dhD;ger, ~~t foretager. Befolkningens Samfund, at Ordenens Opretholdelse er sikret. TIllId tIl PolItIet er det bedste ArbejdsVi forlanger, at Politiet skal være orien- grundlag, som Ordenens Haandhævere i et teret om Bevægelser, der foregaar i Sam- Land kan faa, og Politiet her i Landet skal fundslivet, saa at Uroligheder og planlagte ogsaa vide, at vi har Tillid til, at det ma!lter Angreb imod Samfundslivets lovlige Funk. sin Opgave. o tioner kan afværges i Tide. Derfor er UnderMen ved Siden deraf er det ogsaa meget retningstjenesten for Politiet nødvendig, afgørende, at vi fastholder det Retssynsnaar det skal løse sin Opgave. Og skal man punkt, som har været det bærende i dansk nu bedømme Politiets Arbejde i Aarene op Lovgivning, og som er afgørende for. hele imod Krigen, under Besættelsen og i den Retsopfattelsen i Lander, at det er Politiets urolige Tid efter Besættelsen, maaman ikke Opgave at sikre den enkelte Borgers Friglemme de ganske usædvanlige Forhold, hed, og at det er noget fundamentalt i SamPolitiet havde at arbejde under. Nu bagefter, fundet, at de Rettigheder, som skal sikres da Forholdene er kommet lidt paa Afstand, Borgerne i et demokratisk Samfund er man tilbøjelig til at glemme den fa1..'"tiskeBrevhemmeligheden, Sikring imod RansagTilstand, der forelaa, .... dengang mange af I ning i Hjemmet o. s. v. --.:.bliver respekteret de Ting blev foretaget" som nu kritiseres. og overholdt efter de Regler, som er givet i Men der var jo virkelig i 30erne en Risiko i vor gældende almindelig-e Lovgivning, herfor, at der vilde blive løbet Storm imod det under Retsplejeloven, og som er i Overensdemokratiske Samfund, og med det Ryg- stemmeise med Grundloyens Bestemmelser stød, som Urostifterne her i Landet havde i i saa Henseende. Bevægelsex udefra, var det en nødvendig J eg har med stor Tilfredshed hørt den Politiopgave at følge Bevægelserne og holde højtærede Justitsminister fremhæve, at Afos underrettet om, hvad der var 'i Gære, vigeIser fra de almindelige Grundsætninger for at man i Tide kunde træffe nødvendige om Brevhemmelighed, Telefonaf1ytning o.g Forholdsregler derimod. Ransagning i Hjemmene o. lign. naturligVIS Jeg fremfører disse Synspunkter, fordi kun kan foretages, hyor der, somogsaa det er min Opfattelse, at skal Politiets Loven forudsætter, foreligger Tilfælde af Handlemaade i de Aar bedømmes retfær- en saa ekstraordinær Karakter, a"Gdisse digt, maa man tage i Betragtning de Vil- Afvigelser er en Nødyendighed til Sikring kaar, Politiet havde at arbejde under. Nu af Samfundets Fun1..'"tionerimod Anslag, bagefter, da vi er tilbøjelige til at mene, at der kan føre til Ul'\'"kker for Samfundets Faren er ovre, eller i hvert Fald ikke saa Sikkerhed. Det er kUn i saadanne Tilfælde, stor, som den har været - skønt jeg ad- man afviger fra de Regler, som i øvri~ er varer dog imod, at man luller sig i Ro med, gældende. J eg vil gerne understrege dIsse at vi nu er vendt tilbage til de helt gamle, Udtalelser af den højtærede Justitsmini.ster. normale, fredelige Tilstande -, nu bagefter, Det er ogsaa Synspunktet i mit PartI, at hvor den værste Spænding er ovre, skal vi vi skal respektere disse fundamentale Grundalligevel passe paa, at vi ikke glemmer, sætninger i vor Retsordning, og at kun alI 177 Folketingets Forhandlinger. 3225 5/ 4i: 3 (203) Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl. 3226 Funktioner i Samfundet. Det skal ogsaa deles ekstraordinære Forhold kan begrunde, vide, at den Tillid, som er en Forudsætning for, at det kan udføre sit _4..rbejdepaa en tilat man afviger derfra. fredsstillende Maade, vil det ogsaa have Naar det undertiden - ogsaa under Debatten her - har været nævnt, at der i den danske Befolkning. ogsaa fandtes andre Kartoteker end dem, Politiet selv har skaffet til Veje, gør j eg Starcke: Vi ønsker fra vor Side et ogsaa opmærksom paa den Diskussion, der stærkt, upartisk Retsvæsen, som har Magt ved enkelte Lejligheder har været ført om og Myndighed, men udøver denne Magt og Centralkartoteket, der blev oprettet under Myndighed paa Lovens Grund. Vi ønsker Besættelsen, og som paa Grund af de Vil- ikke nogen Politistat i Danmark, for vi kaar, der da fandtes, naturligvis maa.rumme mener, at det erde udøvende Magters Opgave megen Usikkerhed, hvorfor det har været baade at værne de enkelte Borgeres Frihed skadeligt, at man i ,isse Tilfælde har bygget og samtidig værne Samfundets Frihed som A.fgør~lserpaa Oplysninger, som er skaffet Helhed. Vi mener ikke, at Friheden skal til VeJe gennem dette Kartotek, lllen senere gaa saa vidt, at det skal staa enhver frit har vist sig ikke at yære objektive og ikke for at angribe andres Frihed, og hvis der i at hvile paa noget solidt Grundlag. Naar Samfundet foreligger Mistanke om ForSpørgsmaalet om Kartoteker skal drøftes, brydeiser imod Sa:m:fundetslovlige Myndigvil jeg anse det for meget ønskeligt, om vi heder, specielt hyis der foreligger Mistanke kunde faa yderligere Oplysninger om, hvil- om, at en fremmed Magt formodes at kunne ken Betydning Centralkartotekets Oplysnin- trække i Snorene, vil det være berettiget, ger har haft i adskillige af de Sager, som har l at ,Politiet foranstalter en Form for Obserfundet deres _:Vgøreisei det sidste l~ Aar. vation, en Slags Udkigsvæsen. Jeg kunde J eg kan slutte med at sige, at jeg an- lide at spørge de ærede Forespørgere, om de befaler at stemme for den Paastand paa virkelig ønsker, at der ikke skal holdes Overgang til Dagsordenen, som er fremsat I Opsyn med Personer eller Partier, der misaf det ærede JIedlem HI. Thisted Knudsen, tænkes for at t jene en anden, en fremmed og som giver :Jlulighed for, at et Udvalg Magt, eller Grupper, som mistænkes for at nedsættes, hvorigennem man kan faa yder- ville anvende Vold i Stedet for Lov og Ret ligere Oplysninger af den hojtærede Ju- til at opnaa }Endringer af det politiske stitsminister. Yi har stadig den Opfattelse og System. :Men jeg kunde ogsaa ønske at det Haab, at ,i maa kunne vende tilbage rette det Spørgsmaal til den højtærede til Tilstande, hvor TI igen kan befinde os Justitsminister: Kaar ,i nu faktisk har paa det fastslaaede Retsgrundlag, som dansk dette Udkigsvæsen og dette Kartoteksystem, Retsorden brgger paa, og at de aldeles hvad fører det saa egentlig til, hvor det ekstraordinære Forhold, som har foreligget, I drejer sig om Personer, om hvem man har og hvorunder man har truffet Foranstalt- Beviser for, at de tjener en fremmed M:agts ninger, som har været nødvendige under Interesser? Gribes der ind overfor dem, de givne Forhold til Sihing af Statens For- eller hvad er egentlig Effektiviteten af dette hold, af Samfundet, ikke ,iI foreligge i sam- System? me Udstrækning i Tiden, der kommer. Men Til Slut vil jeg gerne sige, at ogsaa det danske Politi, som har været stillet jeg vil anbefale at stemme for den Paastand over for en meget bævende Opgave, og I paa Overgang til Dagsordenen, som er som ogsaa nu for Tiden, da saa meget er i fremsat af det ærede )IedJem Hr. Thisted Uro i Verden, i Danmark har en særlig Knudsen. Mission og et særligt Ansvar, som i alle andre Lande, skal i denne Situation til de Holm: Det er ikke min Mening at ville Handlinger, som er nødvendige, og som forlænge denne Debat. Det er heller ikke bygger paa det Retsgrundlag, der er gæl- med Ønsket om at blive egentlig Deltager i dende ifølge. Grundlovens Besterr;melser og peb~tt~n, a~ jeg har b~dt om Ordet. ~aar 'lor RetspleJelov, ha\'e al den Støtte, som Jeg ImIdlertId gerne VII have Lov tIl at Befolkningen er i Stand til at give det, for fremkomme med et Par Bemærkninger, at det kan udføre sine nødvendige og nyttige I skyldes det det Afsnit af den højtærede [Jør~en Jør~eolen.] 203 178 3227 % 47: [Holm. ] Foresporg'Jler til Justitsministeren . ''''''''\l!IIl! . ':''JlI: af Arne Sørensen og Robert :JIikkelsen m. fl. 3228 ~il ~et ~rede Medlem Hr. Arne Søren. J ustitsministers Redegørelse, hvor han refe- sen VII Jeg sIge" at det kunde naturlirrvis rerede sine Forhandlinger med mig og Næst- være meget fristende at komme ind t en formanden i den parlamentariske Kom- Diskussion om de Problemer, som det ærede mission. Medlem rejste, men jeg tror, ærede :Jledlem. J eg :finderi og for sig ikke nogen særlig mer er eI?ge med mig i, at naar vi nu er Anledning til at fremkomme med disse Be- blevet enIge om efter denne Diskussion at mærkninger, da der ikke er nogen her i nedsætte et Udvalg, hvori hele dette SpørO'sDag, der har draget Justitsministerens Ud- maal skal drøftes, og hvor jeg er vi1liO'tj{'at talelser i Tvivl, men da Ministeren har, ud- give Oplysninger i det Omfang, jeO'kan 00' trykt Ønsket om, at jeg skulde bekræfte mener, det er forsvarligt og rimeli~, er de~ hans Fremstilling af disse Forhandlinger, vil ingen Grund til nu at fortsætte de~e Debat jeg gerne herfra sige, at det er rigtigt, at og komme ind paa en længere Besvarelse den højtærede Justitsminister var ivrig for der vil udstrække Diskussionen. J eO'skai at faa en Undersøgelse i Gang vedrørende derfor nøjes med at fremsætte noO'leganske o, o Politiets Forhold, men at han, efter Hen- enkelte Bemærkninger. stilling fra den parlamentariske Kommission, J eg skal samle disse Bemærkninger om loyalt bøjede sig for de Betragtninger, vi det Spørgsmaal, som begge ForespørO'erne gjorde gældende, nemlig at der ikke kunde var inde paa, om man ikke kunde undvære være 2 forskellige Kommissioner eller Ud- dette Politi. J eg vil gerne sige, at naar man valg - eller hvad man skal kalde det -, hele Tiden kalder dette Politi det politiske der undersøgte de samme Forhold. Politi, saa holder jeg ikke af denne BenævJ eg føler altsaa Trang til at under- nelse, og .de~ er heller ikke rigtig. J eg finder, strege den højtærede Justitsministers fulde at den rIgtIge Benævnelse for dette Politi Loyalitet. Om andre, naar det drejer sig er Efterretningspoliti. Det er nemlig det, om den parlamentariske Kommission, har det er. Det er et Politi, der skal skaffe sig udvist samme Loyalitet, ja, det bliver der Efterretninger om Foreteelser, som man jo Lejlighed til at drøfte, naar Kommissio- mener indebærer en Risiko for, at nogen vil nens endelige Beretning kommer tii at fore- gøre Anslag mod Samfundets Sikkerhed ligge; forhaabentlig varer det ikke saa længe, eller provokere til Uro eller 'Uorden i Samsom det ærede }ledlem Hr. Robert Mikkel- fundet. Jeg anser det for absolut nødvendigt, sen gav 'Cdtryk for. at man har etsaadant Efterretningspoliti for at kunne værne sig mod saadanne EleFormanden: J eg skal her afbryde For- menter, og jeg vil gerne. spørge det ærede handlingen og udsætte :;Ylødettil KI. 16 20. :Yledlem Hr. Robert }Iikkelsen - han behøver ikke at svare mig her, han kan svare mig senere, hvis han ikke vil nu .....:.: Vil det ærede Medlem ikke O'ivemig Ret i, :lYIødetudsat Kl. 165• at det er rimeligt, at dette PoUti i Øjeblikket f. Eks. fører Kontrol med, at der ikke opstaar Varulvebevægelser~ Vil det ærede :JIedlem ikke være enig med mig i, at det var rimeligt, at vi førte Kontrol med Xazisternes Arbejde baade før Krigen og efter Krigen? Vil det ærede Medlem ikke være enig med mig i, at det er rigtigt, at Politiet fører Kon:Mødet genoptaget KJ. 1620. trol med eventuelle nazistisk inficerede Borgere, .som i Dag kunde tænke sig at skabe Sammenslutninger for i givne Øjeblikke at Justitsministeren (Elrnquist): Jeg vil provokere til Uorden og uro i Samfundet1 først sige, at jeg kan modtage den af det Eller VIldedet ærede Medlem ikke finde det ærede Medlem Hr. Thisted Knudsen fore- rimeligt, hvis nogen staar op ude i Landet slaaede Dagsorden. Maa jeg dernæst takke og truer med og opfordrer til Vold IIl:0d de ærede Medlemmer Hr. Hækkerup, Hr. Samfundet, at Politiet da undersøger lidt Thisted Knudsen, Hr. Christmas Møller, nærmere, hvad der egentlig ligger bag ved Hr. Starcke og Hr. Holm for deres Udtalel- det, og hvad det drejer sig om? Andet er der ser her i Dag. Jeg har Indtryk af, at der ikke ikke Tale om, at dette Politi skal foretage er nogen Divergens i Opfattelsen af Politiets sig. Jeg gentager, som jeg sagde i mit førs,te Opgaver mellem de ærede Ordførere og mig, Indlæg: Dets Opgave er, hvor det faa:: MISat vi altsaa i alt væsentligt er enige. tanke om, at nogen søger at skabe TIlslut- 179 3229 5/347: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert 1Iikkelsen m. fl.. [Justitsministeren.] ning til Anslag mod Samfundet og Samfundets demokratiske StFelse eller søger at samle K.redse til at skabe Uro og Uorden eller til at provokere til Uro og Uorden, da. at gribe ind. Det er saadanne Forhold, Politiet skal holde øje med og passe paa, at de ikke faar Lov til at udvikle sig. Jeg tror, at alle i Virkeliaheden maa være enige om, at det er naturligt at have et Politi, der udfylder denne Funktion, og jeg tvivler ikke om, at vi i det Udvalg, der nu bliver nedsat, nok skal kunne blive enige om, hvorledes dette Politi skal kunne fungere paa den bedste og rigtigste Maade. Maa jeg endvidere give den Oplysning, at dette Spørgsmaal, hvorledes det politiske Politi skal fungere, i det sidste halve Aars Tid har været under Overvejelse, Forhandling og Drøftelse i mit }Iinisterium, idet vi har fundet det rimeligt med en Nyordning paa forskellige Omraader. Disse Overvejelser er resulteret i, at vi netop i den sidste Tid har behandlet et Forslag om en Nyordning, og angaaende denne Xyordning skal jeg selvf~lgelig ogsaa være villig til ;:t give Oplysnmger i det Udvalg, der nu bliver neclsat. Jeg vil gerne understrege, at vi har arbejdet med det det sidste halve Aur. og vi er nu for en :U:Iaaned siden. eller for '14'-'Dage siden naaet til en endelig _Urunding af Forslaget, og nu kan jeg altsaa faaLejIighed til at drøfte det med ud.valget, inden vi giver det dets endelige Form. Til sidst skal jeg sige, at naar det ærede :Yledlem Hr. Robert }likkelsen var inde paa at anmode mig om at fjerne dem, der i øjeblikket staar som Ledere af dette Efterretningspoliti o~ sætte andre ind i Stedet for, kan jeg abSOlut ikke følge hans Ønsker paa dette Omraade. J eg mener, at der er ingen Grund til, der er intet Grundlag for. at kritisere disse Ledere i Dag. Der er intet Grundlag for at kritisere dem, saa længe den parlamentariske K.ommissions Undersøgelser ikke er ført til Ende. Om der derefter vil være ~L\.nledningtil at kritisere eller ej, kan jeg Ikke afgøre nu, men efter det, der foreligger for mig i Dag, er der ingen Grund til at udtale Mistillid over for de paagældende. Det kan Være, naa! den parlamentariske Kom~ssio~s Undersøgelser er afsluttet, at det VIser SIg, at der her eller der er begaaet visse Fejl; det er menneskeligt, hvis det er sket, og det er navnlig menneskeligt, naar man tæ.nker paa, hvor vanskelig ogsaa Politiets S~Illing var under Krigen, da Politiet i VIrkeligheden var den Organisation, der mere end nogen anden i Praksis maatte gennemføre den Henholdelsespolitik, som 3230 Regering og Lovgivningsmagt fandt det rigtigt at føre indtil et vist Tidspunkt. Paa nærværende Tidspunkt er der ingen Grund til fra min Side at have nogen }IistiUid til dem, der staar som Ledere af dette Politi, og derfor kan jeg naturligvis heller ikke gaa med til nogen Tanke om at fjerne dem. Maa jeg endelig hertil føje, at det glædede mig, hvad det ærecle Jledlem Hr. J ørgen Jørgensen udtalte om Politiet. Jeg kan underskrive det i et Og alt. Det er af fundamental Betydning, at det danske Folk viser Politiet, at vi har Tillid til det, det er . Hovedbetingelsen for, at Politiet kan virke paa tilfredsstillende }Iaade inden for Samfundet, og jeg er ikke i T,i·..-! om, at hvis man virkelig spurgte ude i det danske Folk, vilde det ogsaa vise sig,at der der er Tillid til det danske Politi~ }Ian har Tro paa, at det udfører sine Funktioner til Gavn og til Nytte for Folket, udfører sine Funktioner med det Formaal at bevare Ogsikre Ro i vort Land, at være Værner mod y old og mod Uret. Forespørgeren (Arne Sorensen) : Jeg vilele først og fremmest meget gerne have at viele, hvad Meningen er med det foreslaaede 'Udvalg. Jeg har forsøgt at spørge Forslagsstilleren nede i SaJen~ men det har jeg ikke faaet noget ud af, nu "iI jeg spørge herfra. Det er meget uklart, om det er et 'l'7'dvalg, der skal være permanent, saaledes som f. Eks. Flvgtningeudvalget~ som stadig skal sidde der og stadig kan stille Sporgsmaal til :YIinisteren, ....eller om det er et rdvalg, der skal sidde en kort Tid og efter Drøftelse med ::.vIinisterenkomme med .... en Indstilling om en eller anden Reform eller en Fortsættelse af det nuværende, eller om det er et Udvalg 'liil ganske almindelig Syltning af Sagen. Det maa vi dog have at vide~ inden vi stemmer om det. Saa er der lige et ParSmaating fra nogle Indlæg. Der bør siges et Par Ord til en Bemærkning af det ærede :Jledlem Hr. Robert Mikkelsen. Det ærede }Iedlem sagde, at ingen af det forhaandenværende politiske Politi, hverken de ledende eller menige, maatte fortsætte, de var uskikkede og besmittede af de Ting,·de havde med at gøre. Her synes jeg, at man i Rimelighedens Interesse maa fremføre, hvad der er temmelig bekendt, at der blandt de menige Medlemmer af dette Politi var nogle, som allerede fra den allerførste Begyndelse af Besættelsen, inden det blev moderne at være illegal, med meget stor Risiko var med i et illegalt •.\.rbejde, var med til at underrette de :Mennesker, de skulde for~ følge, og aftale, hvordan disse :i\'Iennesker v 180 3231 5/3 47: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert :\Iikkelsen m. fl.. 3232 [Arne Sørensen.] ske Politis Virksomhed, saaledes at Indre~_ bedst kunde undgaa denne Forfølgelse. Selv streringen af poli~isk Virksomhed straks om der var Grund til meget stor Mistillid standses. Man kan Ikke standse Indregistre_ over for andre blandt de ledende, synes jeg, ringen af enhver politisk Virksomhed; uloV'at disse.Folk skal have et andet Skudsmaal lig politisk Virksomhed maa naturligvis være end de ledende. under Kontrol, herom er der ingen Strid 00' Saa kan jeg ikke lade være med at det har vor Forespørgsel i Dag aldeles ikk~ komme med en lille partipolitisk Bemærk- drejet sig om. ning til det ærede Medlem Hr. Hækkerup, Det bringer mig til at gøre et Par Beder selv var ude om den. Der er ingen Grund mærkninger til, hvad det ærede Medlem til Glæde over, at vi i Dansk Samling er Hr. Hækkerup udtalte. Det ærede Medlem blevet pæne, demokratiske Mennesker. Hvad sagde først, at ikke alene de slagne AksemaO'det ærede Medlem kan glæde sig over, og ter, men ogsaa de allierede Stormagter sikhvad jeg ogsaa er glad over, er, at vi faar kert havde hemmeligt politisk Politi, endda Lejlighed til at tale til det ærede Medlem, i videre Udstrækning, end vi nogen Sinde som saa faar Indtryk af, hvad vi selv siger, har kendt, og det er højst sandsynligt, men og ikke som tidligere fra uheldige Bemærk- det er ikke det, ,i her spørger om. Der er ninger i egne Aviser. Men det er kun en lille sikkert mangt og meget, der Kanrettes ogsaa Ting. i de allierede Stormagters Forhold, men det, Jeg kan maaske lige tilføje, at hvis Ud- vi i Dag drøfter her i Tinget, er Forholdet valget skal havenogen som helst permanent her i Landet, Sporgsmaalet, om d~t politiske Karakter eller Syltnings-Karakter, vil det jo Politi udøver Yirksomhed, og om denne ret hurtigt glide ind i et mere eller mindre Virksomhed er i Overensstemmelse med udtalt :.\Iedansvar for det politiske Politis dansk Ret og danske Retsgrundsætninger. Virksomhed; for saa vidt dette Politi kom- Hertil har jeg indskrænket mig. mer til at beskæftige sig med danske Partier, Det ærede :\Iedlem udtalte videre, at vil det meget let føre til, at Partier, som er han fandt, der maatte foretages en politisluppet indenfor og er blevet pæne og ordent- I mæssig Undersøgelse oyer Jor Personer, om lige og anerkendt her i Salen, faar LejlighedI hvem der var Grund til at tro, at de vilde til at afgøre, om andre, der dukker oppaa et I gøre sig skyldige i politiske Forbrydelser. senere Tidspunkt, egner sig til at komme ind Det er efter min :\Iening en farlig Betragti Salen eller ej, og det tror j eg vilde være en ning, og det maa jeg tilfoj e til det, jeg svarede meget betænkelig Ting. , :YIinisterenfør, det er her, vore Veje skilles. J e0'. ~nder det nod,-endigt og korrekt, at Ordføreren for Forespørgerne (Robert, Poiltlet efterforsker begaaede Forbrydel~er lvIikkelsen): Vi finder ikke i mit Parti, at I og Forberedelser til Forbrydelser, men Jeg det vil være en god Løsning, om Debatten i I finder det en meget farlig Vej, hvis maD;beDag skulde slutte i en Dagsordensdebat med gynder paa at tage Folk under Kontrol Ikke en Dagsorden, der nedstemmes, og en intet- for, hvad de i Ojeblikket planlægger, ikke sigende, som vedtages. Den Dagsorden, der for, hvad de i Øjeblikket har i Sinde, men ud er foreslaaet af det ærede Medlem Hr. Arne fra en Tro om, hvad de fremtidig kan tænkes Sørensen giver ikke Udtryk for, hvad vi fin- at ville give sig af med. Hvis man aabn~r der rigtigt. Det udtales i den, denne Ventil, san.er man netop inde paa VII"at Politikontrol over danske Borge- kaarligheden, saa slettes enhver Grænse for, res politiske Virksomhed er uforenelig hvilken Persons Virksomhed man kan bemed demokratiske Frihedsrettigheder" . gynde at udsætte for politimæssig EfterforskDet er naturligvis ikke rigtigt sagt, om ning (H. C. Hansen: Gælder det ogsaa det vel nok er rigtigt ment. Varulvenes Virk- Nazisted). Det 'gælder ogsaa Nazister. Det, somhed er udpræget politisk Virksomhed, der her kan være Spørgsmaal om, er aJtsaa, og ingen vil hævde, at Politiet ikke maa have hvorvidt Nazisterne i Øjeblikket forbereder saadan Virksomhed under Kontrol. Her kan en forbp)TderiskVirksomhed, eller de ikke j eg med det samme besvare den højtærede gør det. Gør de det ikke, bør de heller ikke Justitsministers Spørgsmaal til mig, jeg være under ,politimæssig Kontrol. mener i øvrigt, jeg svarede paa det i mit Selvom jeg nu nok kan se, at de Meninallerførste Indlæg i Dag. Jeg er ganske enig ger, de ærede Ordførere har givet Udtryk fo~, i, at de forskellige Ting, den højtærede Mini- paa Here Punkter afviger fra· mine og mIt ster nævnte, maa og skal være under Poli- Partis Meninger, vil jeg dog gerne und~rtiets Kontrol. Derfor er det heller ikke rig- strege" at der ogsaa er givet Udtryk for, TIItigt, naar de'c senere i Dagsordenen hedder, slutning til meget af det, vi har fremført, og at Justitsministeren skal afvikle det politi- jeg vil derfor stadig tro, at det vil være mu- I 1 81 3233 5/347: Forespørgsler til.Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert ~fikkelsenm. fl. I 3234 [Robert Mikkelsen.] ærede Medlem om nogle Udtalelser, der religt at naa til et Resultat, et mere positivt daktionelt blev fremsat i "Ggebladet "De Result~t af Drøftelserne end dette at disku-, Danskes Vej", der da blev udgivet af Partiet tere Dagsordenener. Jeg understreger den Dansk Samling, og for hvilke et andet æret højtærede Ministers Tilsagn om at ville g~ve I Medlem af det høje Ting, det æred~ Meddet Udvalg, som er tænkt nedsat, Oplysnm- lem Hr. Paul Holt, maa være ansvarlIg. Der ger, at ville drøfte med Udvalget ogsaa For- tales der i en Artikel om, at man ikke er roerne for den Virksomhed, som Politiet bundet til den engelsk-franske Politik, og fremtidig kan øve af politisk Karakter, og saa siger man: jeg kan, idet jeg understreger denne Del af "De nye Magtforhold i Europa" Tilsagnet, paa mit Partis Vegne give Tilslut- - det ærede Medlem ved formentlig, hvad ning til det Forslag, det ærede Medlem Hr. det var for Magtforhold, der var Tale om i Thisted Knudsen har fremsat. 1939 "angaar i høj Grad os. Yi maa indHækkerup: Idet j eg ligeledes understrestille os paa dem, de kan "\"ærefarlige for ger det Tilsagn, den højtærede Justitsminios, men hvis vi nøgternt og fast fører en ster har givet om at meddele det paatænkte ren dansk Politik, har vi ingen Grund til Udvalg ønskelige Oplysninger og drøfte med at beklage, at det parlamentariske DemoUdvalget Retningslinierne for det politiske kratis Idealer gaar under". Politis fremtidige Arbejde, kan jeg for mit Og saa tilføjer det ærede }Iedlem Hr. Paul Vedkommende paa mit Partis Vegne anbe- Holt, for at der ikke skal være nogen som fale at stemme for den af det ærede Medlem I helst 3-Iulighedfor }1isforstaaelse, følgende: Hr. Thisted Knudsen foreslaaede Paastand ,,~aar de gør det" paa Overgang til næste Sag paa Dagsordenen. - det er altsaa Idealerne J eg vil gerne gøre et Par Bemærkninger . "skyldes det ikke blot at de Xationer, til det ærede ::.vledlemHr. Arne Sørensen. der hyller deres }lagtpolitik i demokratiske Det ærede :t\fedlem mente ud af den fore- ! Gevanter, er paa Retraite, men ogsaa at slaaede Paastand paa Ovenrangtil næste Sag Demokratiets Idealer forIængst er døde i paa Dagsordenen ut kunne 'læse, at der evenMenneskenes Hjerter". tuelt var Tale om et permanent Udvalg. Det Jeg kunde ogsaa minde det ærede }Iedsynes jeg er re1uti,·t daarIig Dansldæsning, I lem om det Bidrag, han seh- i sin Tid ydede ogjeg vil i hvert Fald paa mit Partis Vegne til Diskussionen om Landets Forfatning: sige sao. stærkt, som jeg kan, at vi ikke viII Den aktuelle Leder paa, jeg ved ikke hvor medvirke til Nedsættelse af et permanent mange :..-.\.dr, Rigsraaclet pau.~de -:1:0 :JIedlemUdvalg, som har til Opgan at paalægge mer, Domstolenes Afht't'ngif!hed ar den Rigsdagen et politisk .Ansvar for. det politi- aktuelle Leder. Det æred.e~)Iedlem vil ske Politis Arbejde. Det er ganske givet, at være enig med mig i, at det er rigtigt at dette Ansvar mUt1,"ære den siddende Mini-I sige, at hans Indstilling og hans Partis sters og hans.alene. Det, der her er Tale om, Indstilling den Gang var direkte fjendtlig, er alene at modtage Oplysninger og drøfte I og med denne Fortid som Baggrund siger Retningslinier, ikke at Rigsdagen paatager jeg, at Indstillingen i Dag maa anses for sig et Ansvar, som Rigsdagen er uegnet· til platonisk. at paatage sig, og det mener jeg egentlig, at Til den ærede Ordfører for Forespørdet ærede :Medlemburde have kunnet læse gerne (Robert Mikkelsen) har jeg en enkelt ud af Forslaget (Arne Sorensen: Hvor længe I Bemærkning. Jeg ,iI sige til det ærede skal det fungere?). :Yledlem,at det, jeg har sagt. er, at ForudSaa siger det ærede }Iedlem noget om, sætningen for, at det politiske Politi paa at han maatte gore en partipolitisk Beniærk- den siddende :;.\JIinisters J.. nsnlI kan indre gining til mig, fordi jeg har udfordret ham, en strere Personer, er, at der er begrundet Bemærkning vedrørende Partiets demokra- Mistanke om, at disse vil begaa politiske tiske Indstilling. Jeg vil gerne minde om, Forbrydelser. Det er noget helt andet end hvad jeg sagde, at der kunde godt harceleres det, det ærede :Medlemlagde mig i 2.Vlunden. over, at der stillede.s en Forespørgsel af Jeg har udtrykkeligt sagt, at jeg tror, at denne Art vedrørende det store Problem om mangt og meget af det, der er sket med dette Borgernes Retsbeskyttelse over for Stats- Kartotek, er angribeligt, ogjegharsagt, at det magtens Vilkaarlighed af et Parti, hvis For- maa være den højtærede }linisters Ansvar, hold til Demokratiet har udviklet sig fra hvad der sker, og at den højtærede :YIinister direkte fjendtligt til platonisk. Denne Be- her maa skønne, om en }Iistanke er begrunmærkning vil jeg fastholde, og jeg vil for at I det. :.\lell uden om et Skøn kommer man dokumentere .dens Berettigelse minde det ikke. 182 3235 5/347: Forespørgsler til .Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert :Mikkelsen m. fl. .~ 323() Thisted Knudsen: Det er foranlediget I parlamentariske Kommission er færdiO'In af de.Bemærkninger, som det ærede Medlem sit Arbejde. Naar der fra den parlament~skd Hr. Arne Sørensen fremsatte, at jeg nu tager Kommission er sagt til mig, som jeg saO'd: Ordet. Jeg maa gøre opmærksom paa, at før: Du maa ikke, selvom det regner ~ed der ikke var paatænkt noget permanent med Beskyldninger mod Politiet, sætte en Udvalg. Dette Udvalg maa forsvinde den Undersøgelse i Gang vedrørende Politiet Dag, da Rigsdagssamlingen er afsluttet. Og for vi vil ikke have en Undersøgelse side~ der er selvfølgelig heller ikke Tale om, at løbende med den, den parlamentariske Ko m dette rdvalg skal have noget politisk An- mission har iværksat, saa maa den natursvar af nogen som helst Art med Hensyn til lige Følge deraf være, at man lader Være det politiske Politis. Virksomhed .. Je~ ~aar med at si~e di~se Politifolk, som ikke kan ud fra, at den højtærede JustItsmImster forsvare SIg og Ikke maa forsvare sig lader har nog-leOplysninger at give Udvalget, og være med at sigte dem for at have b~gaaet jeg gaar endvidere ud fra, at det ærede noget forkert og lader være med at tale om Medlem Hr. Arne Sørensen har nogle Spørgs- iYIistillid.Det maa vente, til den parlamenmaal at stille; og endelig gaar jeg ud fra, at tariske Kommission har talt. Saa maa vi d~r I,~l.blive Lejlighed .t~l at, dr?~te Ret- s~, hvordan Forholdene ligger, og saa kan nmgshmerne for det pohtIske~PolitIs frem- VI dømme efter de Resultater, den kommer tidige Virksomhed. Og hvis det saa skulde til. hænde, at det ærede Medlem ikke blev til-, Maa jeg sige til Slut, at jeg er enig med freds med de Resultater, der blev opnaaet det ærede Medlem Hr. Hækkerup og det ved L"dvalgets-Arbejde, kender det ærede ærede :Medlem Hr. Thisted Knudsen i, at :Jledlem jo andre parlamentariske 1fidler det Udvalg, der nu nedsættes, naturligvis til at opnaa" det, han tilsigter i denne Sag. I ikke skal dele Ansvaret med JustitsministeI ren. Ansvaret for Politiets Arbejde maa .Tustitsminis:eren (Elmquist): Jeg for-I ligge hos Justitsministeren, altsaa i 0jestod ikke rigtig det ærede Medlem Hr. RO-I blikket hos mig. Jeg kunde tilføje, at hvis bert ~\IikkelsensSvar til det ærede Medlem man ikke maatte have Lov til at have AnHr. H. C. Hansen;· da det ærede l\-fedlemI s\-aret, var der overhovedet ikke nogen Forspurgte: hvordan med Nazisterne? Det nøjelse ved at være Justitsminister. ærede :JledlemHr. Robert lYIikkelsensvarede: . hvis de ikke forbereder noget kriminelt, skal/ Paul Holt: I Anledning af de Bemærkde ikke være under Kontrol. Nej, det Skal/ ninger, det ærede }Iedlem Hr. Hækkerup de selvfolgeliO'ikke, det er da klart, men hvis kom med før, kan. det være paa sin Piads, man fuur :Ylistanke, be~rundet Mistanke, at jeg siger et Par Ord. Der er i de UdtalelFormodning om, at de eiler andre Grupper I ser, det ærede :Yledlemhar fremdraget, brugt her i Landet forbereder noget i Retning,' nogle Ord vedrørende Demokrati, som taget af Anslag mod det demokratiske Styre, vi ud af den Sammenhæng; hvori de forekomhar, ogsaa om ved voldelige Midler at mer, kan virke højst ejendommelige. Enhver, sætte dette Styre til Side, saa maa vi selv- der har fulgt vort _-\.rbejde,vil vide, at vi følgelig lade Politiet foretage Undersøgelse aldrig nogen Sinde har taget Afstand fra af, om der ligger noget bag ved dette eller Folkestyret, aldrig. ~ aar vi har talt om Deikke. Derfor er det, vi skal have et Efter- mokrati og Folkestyre og Parlamentarisme, retningspoliti, og vi kan ikke undvære et har vi gjort det paa den ~Iaade, som det Efterretningspoliti. Det maa vi ogsaa have staar ethvert Menneske frit for at gøre det i Fremtiden for at kunne holde saadanne her i Landet. Der eksisterer ikke bestemte eventuelle Bevægelser under Kontrol. Former, som har evig Gyldighed i Hist~i Det ærede Medlem Hr. Arne Sørensen nen. ,Spørgsmaalet om Folkestyre kan tI udtalte. at selvom der er Grund til Mistillid hver en Tid underkastes Diskussion. Det, til de ledende Politifolk, er der ingen Grund det drejer sig om, er Fdlkestyrets Former, til :Jlistillid til de menige. (Arne Sørensen: og naar man har set, hvorledes Demok;raNogle af dem!). Nu siger det ærede Medlem: tiet forvaltede Folkestyret rundt omkrmg Nogle af de ledende Politifolk; før sagde i Europas Lande, maa man nok spørge, om det ærede Medlem: De ledende Politifolk. det var noget stort Resultat, man naaede Jeg nI gerne heroverfor sige, saa stærkt jeg til paa det paagældende Tidspunkt. Na~ kan, at der ikke i Dag er Grund til Mistillid man ser paa, hvorledes Folkestyret her l til de ledende Politifolk. Det er uberettiget Danmark administrerede det dansk~ Folk? at tale om Mistillid til de ledende Politi- dengang Spørgsmaalet var, hvorVIdt VI folk, saa længe man ikke har erfaret, hvad skulde forsvare os eller ikke, kunde man no~ de har gjort, og det ved man ikke, før den i spørge, om det var den Form for DemokratI, I I 183 .3237 5/34i: Forespørgsler til Justitsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl. 3238 Demokrat. Der er nemlig en Ting, det ærede Jllan ønskede, og det, ,i har tænkt over, er Medlem glemmer, en meget vigtig Ting, at hele dette Spørgsmaal om, hvilke Former Tidspunktet altid er afgørende for, hyordan for Folkestyre .der er de best egnede, for at man siger den Slags Ting. Paa et Tidspunkt, Folkest~et kan blive et virkelig effektIvt hvor det europæiske Demokrati var i dødelig Fare for at gaa under, er det klart, at det Udtryk for Folkets Vilje. viser Sindelaget, naar man bruger de samme Ordføreren for Forespørgerne (Robert Udtryk som de, der angriber Demobatiet Mikkelsen): Den højtærede Minister forstod for at angribe det. Jeg minder om en udtaikke hvad jeg før sagde om Grænsen for lelse her i Danmark, der endda faldt i 1940, den Kontrol, P?litiet bør ,kunne ud?ve. Det fra en Mand, der stod Dansk Samling nær forekommer mg, at det var tydehgt nok; og som maaske ogsaa faldt fra deres Side, jeg skal søge at forklare det paa ny. Forbe- det ved jeg ikke -, at Demokratiet laa paa redelse af og Forsøg paa Forbrydelse er Sottesengen. Det er en mærkelig Ting - det er bare str~fbar efter dansk Ret. Foreligger der Foren lille, bitte Ting, men det er mere end en beredelse af en Forbrydelse, saa foreligger sproglig Forskel -, at man er saa angst der en strafbar Handling, som det paahviler politiet at efterforske og opklare og bringe for at bruge Ordet Demokrati - jeg srnes, ior Domstolene til Straf. Noget ganske andet det er et dejligt, et godt Ord; det ,;'ed'man er at kontrolere og udforske Mennesker ud nogenlunde, hvad er -, medens man derfra en Antagelse om, hvad de i Fremtiden imod er saa ivrig for at bruge et andet kunde tænkes at foretage sig, og jeg har til· Begreb: man taler om Folkestyre. Hitler strækkeligt dokumenteret, h,ilke Resulta- gjorde akkurat det samme. Demol."Tati,det ter dette Svstem fører til. Det fører til de var noget med Plutokrati, de to Ting .-ar 100000 Nå'vne i et Kartotek, og det har i Hitlers Mund næsten blevet S'\non\mer, intet som helst at gøre med den\'irksom- og han paastod ogsaa, at netop det: han hed,somPolitiet lovligt og rimeligt bør kunne havde skabt i det tredie Rige, '\ar et nrkeudøve, hvor Forberedelse til eller Forsøg ligt Folkets Styre; han repræsenterede . paa strafbare Handlinger foreligger. Kaar Folket. Er man Demokrat, ja eller nej? Det er dette er Tilfældet, bør der kunne sl.-rides ind, i andre Tilfælde ikke. Ellers aabner vi egentlig noget, der ikke er saa '\anskeligt at Vejentil de Misbrug, vi har kendt før, og faa Rede paa. For det første er det noget, der gror i Sindet og i Hjertet. Det betyder, som vi nødigt skulde opleve igen. at man har Tillid til, at det almindelige Kristen Amby: :Man kan jo i høj Grad Menneske kan ordne sine egne ~-UIæreruden tvivleom Betimeligheden af i det hele taget at skulle have Førere eller Ledere til at ordne at komme med almindelige - skal yi sige dem, uden at skulle have den Fører, som filosofisk-politiskeBemærkninger fra denne det ærede Medlems Parti vilde ha'-e paa Talerstol; det egner den sig '\el ikke til ... Aaremaal, uden at skulle have andre repræsentative Skikkelser, der skal tage det alminFormanden: Og det er meget lidet delige Menneskes Skæbne i sin Raand. Demobati betyder, at vi tror paa, at der er ønskeligti nærværende Øjeblik. Stof i ethvert Menneske til at yære Konge Kristen Amby: Jeg tror, at mine Ud- over sine egne Affærer, naar det bare faar talelsernetop i høj Grad dækkede Forman- Lov til at være det. dens Mening. Men naar man bliver provokeret,som man er blevet pro'\okeret, er der Forespørgeren (Arne Sørensen): Efter ~ske Grund til at svare, for at ikke noget at jeg har faaet Oplysning om, hyordan man cq} staa uimodsagt. tænker sig, at dette Udvalg skal fungere, . Det er jo ganske ejendommeligt, at mener jeg alligevel ikke, at jeg kan gaa med .~et ærede Medlem fra Dansk Samling, der til at stemme for det. Der kan efter min t':: nu var ~~roppe, Hr. Paul Holt, ikke benyt- Mening ikke heller i et Udvalg gives Oplys(;:::~~eLeJlIgheden til at sige, hvad der vilde ninger om et saadant Politis Virksomhed, ,~\;;~e sandt: J eg tvivlede, som saa mange som ikke kan gives offentligt. Det, der er ~o~e, .unge og yngre, i 30erne paa, at De- Tale om, hvis et saadant Politi skal opretb~ atlet kunde liave holdt, men jea er holdes, er en Institution, som har sin særlige '~. vet troende. _ Det kunde jeg have°for_ Karakter i sin Hemmelighed. Jeg tror ikke, Men at det. ære~e ::'\Iedlemvil for- vi faar mere ud .a! at gal:!'ind i et udyalg '- ~ de~,han var mde l, som sandt Demo- om det, og da VI l ForveJen har udtalt os ,ti, VIser, at han i Dag heller ikke er I imod det, finder jeg det rimeligst at opret[Paul Holt.] :\:et· 184 3239 5/34i: Forespørgsler til JustItsministeren af Arne Sørensen og Robert Mikkelsen m. fl. 3240 [Arne Sørensen.] ærede· Medlem efter at have sagt dette holde min egen Dagsorden og stemme imod rettede et voldsomt ~.\.ngreb paa Demokra_ den anden foreslaaede. tiet for dets Holdning den 9. April for saa J eg ved ikke, om der er nogen større at forklare, at han derefter er blevet DemoGrund til at gaa i Bredden med det, der gik krat. Dette, tror jeg, er en logisk KortHul paa ved disse Bemærkninger fra det slutning. ærede :Medlem Hr. Hækkerups Side; ellers Til~et ære~e.:JIedleD?-Hr. Arne Sørenkunde vi faa et stort Vælgermøde ud af det. sen har Jeg oprIgtIg talt ikke mere at siae. Jeg maa have I:~v til at sige, at oprindelig I Hermed sluttede Forhandlingen. delte vore politIske Modstandere fra de gamle Partiers Side sig i to Slags: intelligente Paastandraa Ourgang til næste Sag paa. Folk, som vidste, hvad vi mente, men Dags01'denen a Thisted Knudsen sommetider misbrugte det i Demagogi, og vedtoges med 120 Stemmer mod 4. uintelligente Folk, som ikke vidste Besked, og som kom med disse Ting, der blev sagt Formanden: Den af det ærede Medlem i god Mening. (H. C. Hansen: Havde I nogen Hr. Arne Sørensen fremsatte Paastand paa. Opdeling?). Xej, det havde vi ikke. (Hans Overgang til Dagsordenen er dermed bortHedto/t: De var intelligente alle sammen!). : faldet. Det er da klart. Efterhaanden er det gaae.t Der er ikke mere at foretage i dette. saadan, at alle er blevet Ofre for deres egen ~Iøde. Propa~anda~ saaledes at nu ~r det fuld· LJdvalget angaaendeForslag til Lov om stændlg fastslaaet, hvordan VI har været! Bemyndiaelse til Foretaaelse af visse Eksprodeng~ng; nu k~~ en~ver gøre det op. J e~ ~r : priatione~ m. v. har ~fgivet Betænknin~ fuldkomm~n klar o: er, at der er en TIne' j over nævnte Lov-forslag. Eksemplarer VII h:,?rved VI, kun~le s!kr~ os. denne Sals Vel: . blive omdelt. VIlJe, nemlig h\"1SVI ""Ilde l.ndrømme, at VI. . • havde været nogle uheldige Personer indtil Tmgets næste JI~de afholdes l :;vrorgen~ et vist Tidspunkt. JiIen det har vi ikke til Torsdag den 6. :JIart::;, KI. 13 med følgende Hensim:, og \i. ,iI stadig væk fastholde, at . Dagsorden: h\is ~an hav~e haft Lejl~ghed til at h,øre i l) Valg af li ~vledlemmer til et Udvalg #l at os og læse os ! FuldstændIghed uden dIsse I modtage Oplysninger o/n det politiske udpluk~ede CItater, som man ynder at I Politis T"irksoJn1zede/te-rden 5. Maj 1945~ bruge l de smaa A.B.C.-Bøger, som det ærede }Iedlem sidder med dernede, vilde I 2) Eventuelt: Anden Bellandl'ing af: man haye haft samI;lle Opfattelse af os denForslag til Lo,- om ~~ndring af L~v ~r. 12~ g~n~, s?m man har l Da:g, hvo;, m?,n udtale: : af 4. April 19:28 om Statstilskud til, TIlhd tIl os. Der er nu Ikke TId tIl at gaa. l anerkendte private Seminarier, som ~redden med dette. Men man. faar aldrIg: ændret ved Lo,- Xr. 278 af 1. Oktober nen Indrømmelse f~a os, at VI har været 1934 § 2 og Lo,· Nr. 124 af 31. Marts anderledes og daarhgere. I 1938, jfr. LoYbekendtgørelse Nr. 186 af 27. April 1938. Formanden: Det ærede ::.Yledlem Hr. I Hækkerup har Ordet for en kort Bemærk· I 3) Event~telt: Anden Be1zandl'ing af: . ning. I Forslag t.il Lov om Oprettelse af et Instl! tut for Bvgningsforskning. Hækkerup: Det ærede :i.VIedlemHr. • Paul Holt brugte den Vending, at der var 4) Eventuelt: Anden Behandling af: Tale om løsrevne Citater. Det er nu den Forslaa til Lov om en midlertidig SukkerVending, man altid bruger, naar man, om ord~na. j eg saa maa sige, hænger paa den. Men naar o man om det parlamentariske Demokratis l'S) Eventuelt: Anden Behandling af: Idealers "C'ndergang sitser, at naar de ga:ar Forslag til Lov om Ændring i Lov om.. under, saa skyldes det Ikke bl?~, a~ de NatlOArbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforner, der hyller deres Magtpohtlk l demokra-I sikrinO' m. v. tiske Gevandter, er paa Retræte, men ogsaa, , at Demokratiets Idealer forlængst er døde i :J.lødet hævet KI. 175• Menneskenes Hjerter, saa skal der allige- I vel noget til a't forklare, at dette Oitat er saa I løsrevet, at det ikke kan gaa alene. I Det forekom mig lidt mærkeligt, at det! I:) II ',I i i I II I u l l:) . ---------------_ 185 H~~m s~tt~r fi~g~r~ftryk _-_._- i PET ??? ------------------------------------ F O R T R O L Andreas afdeling I G T Hansens pa Politigarden: Redegørelse om International Kommunisme )************************************************< tilsendt til politimestre og generalstabens efterret- ningssektion 29. september 1936 ..~.--.~-·~:~,~';·~~f:~,?t~~~ .~.~.:':':[. :f.-~~::.":.-:-': ......- ~ . r~ati4i,.eWj4$æØittl'@-&~*'MA!mi~&l*n~~1§1i4'Møjfbj;t"«#Sw*~4ws;~ ~. ',~~ I,Københavns Poli tikarnmer. rte \' I l' Chefen for Opdagelsespolitiet. 29. september 1936. Fortroligt. Til Politimesteren i Jeg tillader mig herved til hr. Politimesteren at fremsende to Beretninger om henholdsvis international Kommunisme og tysk Nationalsocialisme. Jeg undlader ikke at anføre, at førstnævnte Beretning fortrinsvis har hentet sit Materiale fra nationalsocialistiske og den sidste fra kommunistiske Kilder, og at begge Beretningers Materiale er fremkommet i den her fremtræ- Il' ~ I , i .,. dende Skikkelse i Aaret 1935, hvorfor der, uden at Helhedsbilledet på nogen Maade har lidt derunder, kan være tale om visse mindre væsentlige Forskydninger. • A I Det bemærkes, at Generalstabens Efterretnings~xXRsektion herfra har mod· \ I taget et Antal Beretnin[er til evt. fordeling blandt Garnisionscheferne. I Ma:ri Luel Andreas Hansen I ..J \ I -,...;~. C~_. _ I l. . .\ Det kommunistiske Det kommunistiske parti, der står bag det internationale tiske arbejde,"danner nale. De forskellige en international landes "Tredie Internationale". forpligtet oarti og dets hjælneorganisationer anvisninger hvorved måde frasiger der systematisk udøves lands- stat principielt frihed, valgret og højforrædderi. Normalt ect., men i virkeligheden og ødelæggelse. ham en række offent- systematisk skabende på en- at gøre brug er ethvert parti i enhver og skabende parti i en hvilken "fransk" , "italiensk", arbejder del som sig ganske "tscekisk", de i dette "deres" land kun "D.eres" land, som "~redie Internationale" dem til revolution3r bearbejdelse eller organisk, og erobring. Denne tilhø- og som "levende" den på den måde, at dette e:::z: kommunisternes lands sa~~enbrud og højfor.rædderi slet ikke til staten. Det kalder vist efter sit .la~d ,"engelsk", "tysk", han et men som han tværtimod del. Det ko~~unistiske helst stat hører imidlertid betegne synes således at et parti i denne stat, dvs. en levende righed er hverken og konkrete ect.), som han på ingen gør krav på for derefter deraf, altså en organisk har betroet forskaffer sig og ikke lader ubenyttede, af dem til lands- på opløsning kommunist arbej- han ejer, på den anden side tilhører (beskyttelse, hver måde ixKRigBEEBE8 af på den ene side hører h~n til mod det enkelte land. Det første forhold lige rettigheder lydighed retningslinier central. Enhver den stat, hvis nationalitet verdensparti, og ubetinget efter almindelige fra den fælles er kun sektioner sammen ved stram og streng partidiciplin, stå i et dobbelt .underordnelsesforhold: "japansk" partier til stadig beretningsaflæggelse der disse organisationer kommunis- enhed" under Tredie Internatio- kommunist~ske Holdt • går ret levende arbejde for sig, nemlig uophørligt, kan man kun for "deres" utrætteligt og intensivt. Det kommunistiske bus in fidelum, parti arbejder dvs. i fremmed dende stats standpunkt og ikke forstår at udskille. ~ - omverden blandt er det kommunistiske ligt, gift~ gt fremmedlegeme, ! fra Kaminterns standpunkt fjenderne. Fra den pågæl- parti imidlertid som statsorganisationen in parti- et ufordøje- ikke kan assimilere 2 Denne indstilling fra en person, der gør krav på alle rettiglleder, tilbageviser alle bånd og pligter og er indstillet på undergravning af det sig selv uforsigtig prisgivne land, er grundlæggende 'for alle kommunistiske partiers hele-arbejde. Kominterns retningslinier for kommunisternes virksomhed i de borgerlige parlamenter og kommunalforvaltninger giver måske den bedste be- lysning for denne indstilline. Rundskrivelse fra den kommunistiske Internationales Ekse!~utivkomi- te af l. september 1919 er beste~Æende i så henseende. Til denne rundskrivelse henholder tederne af Kominternsigogså nu (1935). Denne rundskrivelse skelner strengt mellem to spørgsmål: Spørgsmålet om parlamentarisme som ønsket fqrm for statens ordning og spørgsmå- let om udnyttelse 'a~ parlamentar±smen til fremme af revolutionen. ! Hvad er formen for proletariatets diktatur? Vi svarer: "Sov~etternelf.. Lader Sovjetmagten sig forene med parlamentarismen? Rej, absolut ~ej. ~e~ de forhåndenværende mentmaskineriet ae perlaoenter er absolut uforenelige, fordi parla- legemeliggØT bourgeosiets koncentrerede magt. De depute- rede, kaI:!rene,deres blade ••••• "alt er-lænker for arbejderklassen, der må sprænges. Boureeosi·ets statsmaskine og derfor også de borgerlige parlamenter skal sprænges, .j ages bor;;, tilintetgøres" •••••• "Derfor er vor parole for et hvilket som helst bor~er~igt land: Ned med parlamentet, Sovjetmagten leve. Vi går nu over til det andet grundspørgsmål. Kan de borgerlige parlamenter udnyttes til fremme for den revolutionære klassekamp? "Man kan jo bestræbe sig på at tilintetgøre "en eller anden organisation derved, at man træder ind i den, udny~er den. Bolschevikkernes parti havde også deres deputerede i den zaristiske rigsduma". Ikke for intet dømte den zaristiske regering de bolschevikiske for højforrædd€ri. De bolschevikiske parlamentsmedlemmer til tugthusstraf førere ydede, mederrs de, i alt fald for en tid, udnyttede deres parlamentariske immunitet, ·også et illegalt arbejde, idet de samarbejdede masserne til storm på zarismen. Men en sådan - parlamentarisk - virksomhed er ikke blot iagttaget i Rusland. Tag ._.. , ....,:,. _. ~ .• , ..• ~~ - , 0'. '·'w .. ",,'W4ØioIf "Weis::1:'$;ie't;#g:4 .....r#rI(j.:VieM '02.''; jidli#YW!t'<iWirg'l~'S&T*' r .... ,t. ti;,;",;,., ...... •· 3 I . ! *Wi'n-el'rid",la Tyskland og Liebknechts virksomhed. Den døde partikammerat var et mønster på en revolutionær, og var der noget antirevolutionært han wp1wriT!MK d~ri, at fra den forbandede preussiske landdags tribune opfcrdre- de soldaterne til opstan~ imod denne landdag? Tvertimod. Også her ser vi den fulde tilladelighed ~g fordel af udnyttelsen. yi overbevises også derom gennem de svenske kommunisters eksempel på arbejdet i parlamen( tete I Sverrige spillede og spiller kamme~ Høgl~d den samme rolle som Liebknecht i Tyskland. Og i Bulgarien ser vi det samme (Blagajew, Kirkow, Kolarow m. fl.) "Et sådant "parlamentarbejde" fordrer sæ;-lig dristighed og særlig revolutionær ånd: her står menneskene på en særlig farlig post. De lægger miner for fjenderne, medens de befinder sig ~ fjendes lejr. De går i parlamentet for at få dette maskineri i deres hænder, for at hjælpe masserne bag parlamentet med at sprænge parlamentet i luften". "Er vi for opretholdelsen af det borgerlige "demokratiske"parlament som form for statsforvaltningen? Nej, ikke på nogen måde. Vi er for Sov- jets. Er vi derimod for udnyttelsen af dette parlament i vort kommunistiske arbejde, sålænge vi endnu har kraft til at styrte parlamentet? Ja, . det er vJ.•.•.••• " "Vi ved. meget godt, at der i Frankrig, Amerika, England endnu ikke har eksisteret parlamentarikere fra arbejderkredse ikke noget bevis på taktikkens urigtighed,den (1919) •••• ~en det er ~i holder for rigtig. Det drejer sig kun om, at der ikke fandtes noget proletariatets revolutionære parti efter bolschevikkernes og de tyske spartakisters mønste~. Når der findes et sådant parti, kan det blive ganske anderledes. "Det er særligt nødvendigt: I. at kampens tyngdepunkt ligger udenfor parlamentet (Strejker, opstande og andre former for massekamp). 2. at aktionerne i parlamentet står i forbindelse med denne kamp. 3. at de ,deputerede også yder illegalt arbejde. 4. at de handler efter ordre fra. "Tredie lnternationalesll eksekutivkomite og underordner sig denne. 5. at de ved deres optræden ikke tager hensyn til de parlamentariske former (ikke frygter direkte sammenstød med det borgerlige flertal osv.)". : "Hvad vi i særdeleshed ønsker at betone er følgende: den virkelige ..:' - ... --~-- 190 4 løsning af spørgsmålet sker under alle omstændigheder udenfor parlamentet, på gaden. Nu er det allerede klart, at strej~er og opstand er de eneste -- ---- metoder for den afgørende ka~p mellem arbejder og kapital".'~erfor kommunisterneu'WRxXTækRX hovedbestræbelser skal bestå i arbejde i mobilise- ring ~f masserne, grundlæggelse af partiet, dannel~e af egne grupper indenfor fagforeningerne og erobring af disse , organisation af Sovjets under kampens forløb, ledelse af massekampen, agitation blandt masserne for revolutionen, alt det kommer i første linie.'Parlamentsaktioner og deltagelse i valgkampagne er kun et af hjælpemidlerne ved dette arbejde, ikke andet (fra manifest, retningslinier, nistiske Internationales beslutninger under den kommu- første kongres, opråb og officielle skrivelser indtil anden kongres). Til disse gedigne retningslinier er der næppe noget som helst at tilføje. Analoge retningslinier består der også for de kEmmxn±E±±SkRx kommunale forvaltninger. "Kommunisterne skal benytte de kommunale parlamenter og de valgte kooperativer på samme måde som statens parlament: som tribune til mobilisering af masserne for den revolutionære kamp". "De kommunistiske repræsentanter ••••• skal være hovedagitatorer for partiet, tage initiativet til indkaldelse af massemøder, hvor de, som repræsentanter for arbejderne, skal fremholde sammenhængen mellem klassekampen i landet og kampen om de kommunale anliggender i den pågældende kommune". (Teser og resolutioner fra den kommunistiske Internationales møder i eksekutivkomiteens udvidede præsidium den 18. - 28. februar 1930). "En rigtig kommunistisk kommunalpolitik kan og bør blive en løftestang for mobilisering af de arbejdende masser, for befrielsen af brede lag fra de borgerlige partiers indflydelse, fra indflydelse fra facisme og socialfacisterne. (Samme kilde som forrige stykke). Endvidere er de kommunistiske repræsentanter i by og kommunale parlamenter forpligtet til "popularisering af Sovjetunionens kommunalpolitik og dens resultater". Deres program er omtrent følgende: 5 •. I . I -, "Jordejendom skal inddrages, bourgeosiet skal gøres besiddelsesløst, den besiddende klasse skal fratage s retten til deltagelse i kommunal virksomheu, den borgerlige klasses huse skal anvises arbejderne til bolig, klasseprincippet skal sikres på skattepolitikens område, på alle kommunale områder skal der tages hensyn til arbejderkvartererne, vidtgående understøttelse til arbejdsløse, gratis undervisn~ng, benyt- telse af kulturinstitutioner, der før var bourgeosiets privilegium. (samme kilde). Kommunisterne bør ikke samarbejde med socialisterne fra Anden Internationale. Tvertimod: Det er nødvendigt at hidføre "en afgjort afbrydelse af et hvert samarbejde med det sociald4mokratiske parti". "Et arbejderflertal i den kommunale forvaltning består kun der, hvor kommunisterne enten alene har flertallet, eller hvor der på arbejderlister eller på lister for fattige bønder er valgt kandidater, der erklærer sig rede til at arbejde på kommunistisk platform eller Under kommunistisk førerskab". (samme kilde). Er det imidlertid engang sket og det kommunistiske parti råder over flertallet i et kommunalt parlament, da må dette flertal uden tø- ven begynde at drive revolutionær politik. "I alle kommuner, hvor kommunisterne har flertal, skal de fare partiets kamp med hensyn til gennemførelse af partiets kommunalprogram uden at skrækkes tilbage for, at de derved kommer i konflikt med den borgerlige magt" (samme kilde). Endnu mere, de skal uden videre hidføre den konflikt. "I tilfælde af, at kommunisterne opnår flertallet i den kommunale repræsentation, skal de: a) danne en revolutionær opposition overfor den borgerlige centralmagt, b) gøre alt for at være nyttig for de fattigste befolkningslag (økonomiske forholdsregler, organisering eller forsøg på organisering af bevæbnet arbejdermilits osv.), . c) ved enhver lejlighed at henvise til de hindringer, som den bor- ,192 6. gerlige statsmagt lægger i vejent:()r enhver vi:r'keligreform, d) på dette grundlag føre en beslutsom revolutionær propaga~da uden a t skrækkes tilbage for konflikt med statsmagten, e) under bestemte'revolutionære forhold (i en akut revolutionær situation) at erstatte de lokale selvforvaltningsorganer med lokale r arbej'derå. På denne måde må kommunisternes hele arbejde i de kommunale for- valtninger udgøre en del af deres arbejde til opløsning. af den kapitalistiske stat" (samme kilde med udtrykkelig henvisning til komin~erns resolution på anden kongres om parlamentarismen.) Kommunisterne indrømmer således åbent, at hele deres arbejde i hver enkelt kulturstat ikke har noget som helst andet mål end ne~op opløsning af den pågæ1den~e stat. Deres deltagelse i det politiske liv tjener kun til at skaffe sig en strategisk og taktisk og gunstig posi.tion. De kommunistiske partiers såkaldte arbejde er intet andet en latent borgerkrig, ført ved hjælp af opløsning. At det for kommunisterne i de forskellige lande ikke er så let at - få fat i og anvende de rigtige metoder for denne borgerkrig er pi for= hånd klart. Alle kneb og tr~cks i denne kamp må først læres, begribes og indøves • Her er den rigtige skoling nødvendig og ved siden a= yderligere et vidtforgrenet net af hjælpere og hjælpers hjælpere, af helt eller halvt maskerede sideorganisationer. Hvad ethvert kommunistisk parti el~ers ubetinget må anvende er: 1. Godt skolede og overvågede partikader, 2. et levende system af åbenbare og tilslørede hjælpeorganisationer. Befæstelsen af det kommunistiske parti er kun mulig på grundlag af dannelse af kader, der er snævert forbundet med masserne og "nyder deres tillid". (Teser fra XII. Ekki Plenum. Den kommunistiske internat~onales tidsskrift for marxismens praksis og teori. Udgivet af centralkomiteen for det kommunistiske parti 1932. September/oktober, hefte 9/10. Eer1in). "Hvorledes danneø der kader? Kader dannes i organisationer, der funktionerer og arbejder. I de partier, hvor der ikke gives kader, er ~ derfor partiarbejdet slet. De russiske bolschevikker erholdt deresVKader · "'" ...... 'ti.,;,.;, .;.,," -I? "'k~;h-"4åkj-\r:·MF,»:A2\'· ?iH; e\g('t~~ri;i;S: 'iFiMtrt?idt-· ..·;§ .-&1~ .• ,-y .";Affi'ihct ..e-w: ,;,iw w" &, ''';',,*" _;j"S"'';;';';';;;i";,,.,:,);;'o··· .. ",B·" ;~ r 7. ~- i det praktiske particellerne arbejde. Jo slettere man arbejder, er, desto ringere håb er der om at få de nødvendige kader for det kommunistiske ,lige politiske cellerne arbejdere, parti i de kapitalistiske lande ••• Samt- bl~ a. også bladredaktørerne, må arbejde og i de lokale 'partiorganisationer. nisationel~e (protokol jo uvirksommere aktiverede, Derved bliver partiorga- og så vil der blive de nødvendige fra eksekutivkomiteens 10. Plenum, afholdt i kader". 3. juli i Moskva til 19. juli 1929, forlag Hoym. Taler: Piatnizki.) De kommunistiske bedste elementer partier fra de gamle kader, må udfylde som under klassekampene sigt og systematisk revolutionær me kilde). udfolde "Opfriskning og beslutsomt ungdommen". er fremstået nedefra, selvkritik et udvalg af de dem med nye kræfter, ud af masserne, som det vigtigste nyopdrage"lse og bo1schevikisk kampe "vinder" bejdersker "målt således foretage stålsætning p1anmæs- instrument af kaderne" derved en "afgørende betydning" ••• Det gælder at stille aktive og revolutionært om dristigt sindede arbejder på førende poster. Det samme gælder med hensyn (samme kilde). tive forkæmpere drede tusinder på klassekampens arbe$ere at finde hundrede dem på Aed~nde aktivt arbejde i kamp. Hvor skal ~an front. De økonomiske kampe drager hun- til sig, og man må nu forstå ud af denne masse og tusinder unge arbejdere poster. Ungdommen Dagens fra de ak- og arbejdersker ~g sætte må man med det største vovemod kampe er den bedste i den revo1ustadig at skabe En organisation, som ikke forstår nye og friske kræfter fra bedrifterne, er dømt til forhærdelse tradeunionistisk så vil vi huxtigt selvfornægtelse, Samtidig forfald. Dristig, initiativ beslutsomt blive overbevist og kampvilje, og ~i1 må man skride til dette om, hver megen latent energi, der findes blandt bed~ifternes Man må forstå at finde nye kræfter'og er det nødvendigt drage i skole for kaderne tionære fagbevægelse. arbejdere. og ar- til arbejder- tage disse kader fra? Fra bedrL terne, fra strejkeledelserne, arbejde, (sam- og dannelse af nye kader af førerne for strejke- Kader dannes kun ved direkte forerunden. til at tage indretning drage dem frem i lyset. af kursus og skoler i be- 194 8. tragtning, der ska~ bidrage til fuldkommerigø~else af kaderne, uden at ___ o det dog et eneste øjeblik må glemmes, at opdragelse .gennem kamp er det vigtigs.t.e. og unC. ervisningen praksis fra dagens kampe". (Protokol fra Den Røde Fagf~renings internationale~ ~Kg centralråds VI. Session, .holdt i Moskva den 15. t~l 24. december 1929. Den Røde Fagforenings Internationales Forlag, Moskva). Dermed har vi fa8tl~gt en af de vi~tigste kommunistiske teser på dette område: Øvelse i kamp står over .skoling til ~amp. Aktivt. revolutionært arbejde er det egentlige laboratorium for dannelse af kommunist~8ke kader, således at der før8~ da er mening i skoling, når den ligesom får karakter af praktisk seIDInarieøvelse over de netop gennemførte • • f .' kampe 9 mxRXIDUiB::E:xkmr.:pRmmgXJi:rlrlærlL,,{Bt=r:g;iæx!fftRr~b;J De t hedder ikke at "lære" men at kæmpe, lære under kampen, og det lærte straks efter påny båret ind i kampen. Kun da, når· vi vel har mærket ?s dette, vil vi rigtigt forstå "s)":s.tem og metoder" i det kommunistiske skolingsarbejde og kunne værdsætte det. Dette system er udtænkt på følgende måde: lo Indføringskursus. Disse kursus organiseres med regelmæssige mellemr~ for de ny- lig optagneo For at holde de nyindtrådte medlemmer gælder der to grundsætninger: a) øjeblikkelig beskæfti~else med et eller andet mindre arbejde, b) øjeblikkelig ±EXY±MRXx~ indvielse i vor bevægeIses grundsætninger. Disse kursus skal kunne gennemføres på ik~e mere end pi tre på hinanden f01gende aftener. Deltagernes kreds skal ikke være a~t for stor for derved at muliggøre hver enkelts medvirkning. Som grundlag tages KU. programmet (progra-~et for .den kommunistiske Ungdoms Internationale). 2. Politiske elementarkursus for medlemmer. B. Kursus for aktive fagforeningserbejdere. 4. Politiske informationskursus for funktionærer. 5. Bedriftsskoler. 6. Kursus for ungdomstillidsmænd tillidsmænd. og for de professionelle skolers " .. ,- ,';"'" 'i6~ø·,Wlj'55, 'dH9v -- ...;;æitRi'~·,'i'tib;'',;A<';itfi.iiVe'" izii,~ij':!r-+:..;&t·"" '.5 ;·Nh'WWrn·~'.le.i·'-+Si}itM 0,-.. ';,'*,*,'-,; ns· ","{,>es ;":'i61iw;r-' ..bO ,;;'7'% ,;;b 7. Selvuddannelse. 8. Skoler for unge arbejdere. a) Skoler for uorganiserede unge arbejdere, b) skoler for sportsfolk, c) kursus for unge fagforeningsfolk, b) kursus for proletarisk forsvar. Organiseret af de internationale ungkommunister for de antifacistiske Unge Garde og andre organisationer til forsvar. 9. Kredsskoler (i otte dage). 10. Skolingsarbejde og skolingslitteratur. "For at få skolingsarbejdet til at gå fremad må centralkomiteen udgive billig litteratur for ungdomsskolen, i særdeleshed en elementær massebrochure 'for ungarbej dere" : (Beslutninger fra V. verdenskongres for den kommunistiske Ungdoms Internationale. 1928). Hele dette system er imidlertid kun beregnet for bredere lag. Det er så at sige kun forskolen for begyndere og for unge partimedlemmer. Kader-skolerne må organiseres på særlig måde. De står i snæver forbindelse med systemet af instruktører og med de såkaldte stødbrigader. !lIhele den samlede partiorganisation fra det centrale apparat til underbezirk og til alle må instruktørsystemet partiorganisationer opbygges, for at de lavere ved hjælp af instruktører kan blive ledet til gen- nemførelse af de i hver enkelt situation eksist~rende vigtigste opgaver på de pågældende bedrifter ••••• Samtidig skal der indsættes •••••• frivillige stødbrigader fra de mest aktive partiarbejdere for hurtigt at forstærke arbejdet i de vigtigste stillinger". "L1etoden med stødbrigaden hjælper os samtidig til at drage nye kader af ~rbejderfunktionærer til førende partifunktioner til os. De bedste kammerater fra stødbrigaden skal føres frem til ledende partiarbejde og skal samles i særlige skolingskursus". (teser fra XII. Ekki-plenum, Ul- bricht). Ledende kammerater fra'centralen rejser rundt til de lokale partiorganisationer, fører kontrol og leder kaderudvalget. 196 10. "1. I stedet for en kun på papiret stående føring af de lokale parbør der være længere tids levende instruktion •••• Infor struktionen må imidlertid ud~øres på den måde, at instru1tøren bliver længere tid i organisationen og virkelig ~ør sig anstrengelse for at tiorganisationer hjælpe dem med arbej det". "2. Der må organiseres en kontrol over gennemførelsen af de vedtag- ne beslutninger". "3. De bedste funktionærer må drages frem til spidsen af de lokale organisationer ••••• De må ikke holdes fast i centralen". "4. Der skal indkaldes til periodiske rådslagninger om parti opbygningen i landet, i kredsene og underkredsene". "5. I alle skoler under den kommunistiske internationale skal der undervises i partiopbygningIt. (protokol fra 10. plenum, Moskva 1929). I a11ersnævreste sammenhæng med dette skolingsarbejde står de kom- munistiske partiers utrættelige arbejde med agitationen og propagandaen blandt de brede masser (såka1dte"agitprop"). Disse to arbejdsmåder danner egentligt et enheessystem, som i sin laveste etage har at gøre med den ubestemte store masse og bringer et ganske populært dannet, rent (XI demagogisk indhold (så at sige kO~Æunismens Esoterik). Enhver højere etage befatter sig med et ringere antal mennesker og bringer et stadig mere oprigtigt marxistisk og konspirativt, fort~oligt indhold (så at si- - (x' ge kommunismens Esoterik). Med hvert skricft opad syntes tallet på deltagerne. Skolingen bliver imidlertid til en rigtig "indvielse" i metoderne for den bo1schevikkiske sammensværgels e. Klubberne for agitation og propaganda hører således til de ~derste trin af denne bygning. Det er meget betegnende, at retnings1inie~e for skabelse af sådanne klubber ganske særlig nøje udarbejdet gennem "Ungdomsinternationalen". Vi vil straks give nogle eksempler: "Vore forbund må udnytte alle muligheder til skabelse af ungdomshjem og ungarbejderklubber med biblioteker, 1æse- og spiserum, sportsaf- delinger, radio osv. mindst i hver storby må det gøres muligt at indrette nogle rum, der er åbne om middagen og om aftenen, hvor de unge arbejdere 197 '. 11. kan træffes med venner og bekendte og tilbringe fritiden med læsning, underholdning, spil og dans." (b~slutninger fra tREXkE V. verdenskongres for den kommunistiske Ungdoms Internationale. 1928.). "For alle gruppe-·?g celleforanstaltninger må den grundsætning gælde, at der holdes så korte foredrag som muligt •.l stedet for den sædvanlige foredragsfo~m kan man behandle mange spørgsmål langt inte ressantere på diskussionsaftener, med spørgsmål og svar, med levnedsbe- skrivelser af revolutionære førere osv. Også foredragsaftenerne udstyres med sang og korte e~ede skal recitationer og forelæsninger, evt. med lysbilleder ". "Ved siden af foredragsaftenerne skal grupperne eller cellerne også foranstalte underhold~inger med godt revolutionært indhold. f. eks. revolutionære dig~eraftener med recitationer og forelæsninger, politisk satirisk aftener, sangaftener, politiske spørgsmål- og svarspil, lysbilledaftener osv. samt oJ','ganisere fælles teater~ og museumsbesøg." I.. I.. "Hvis cellen Elller gruppen har stadig forbundslokale, skal de udsmykke det med plakater, billeder og fotografier fra deres liv og deres arbejde. Hvor der på en eller anden måde er mulighed for det, skal der indrettes et Leninhjørne samt en vægavis, der behandler spørgsmål fra arbejdet i gruppen." "Under bestem~e forudsætninger kan man indenfor større celler eller lokalorganisationer skride til dannelse af frivillige grupper og cirkler, indenfor hvilk~ medlemmsrne alt efter tilbøjelighed og talent finder sammen til særlige beskæftigelser. Ved siden af "Blas.Bluse." eller "Røde Rummel T~pper", talekor og agitpropgrupper kan der dannes musik- og sanggrupper, værksteder for fremstilling af agitationsmateriale af en- hver slags osv. For at sådanne cirkler kan bestå, fordres der en særlig omsigtsfuld og skolet ledelse, der fOEstår at indordne cirklen under grupperne s samlede arbejde, uden dog derved at undertrykke og fo~indre det egne initiativ, eller at gruppearbejdet stagnerer eller isoleres." (Beslutninger fra det kommunistiske Ungdomsforbunds I f. den V. ve~denskongres 1928). Internationale på '.198 12·. Lignende retningslinier kommunistiske kildeskrifter, for "Klu arbejdet" finder vi også i andre f. eks.: For den.psykologiske v~!kningB skyld på besøgende er det vigtigt at sørge for udsmykning. af de pågældende rum eller pladser med faner og beskrevne transparenter, der ~.indeholder solidaritetsløsener'såvel l' -'"=." ~ ., som aktuelle politisk socialpolitiske løsener. Desuden må der ved gen- nemførelsen af programmet ubetinget være en hvervepause midt i programmet (fra lo til 15 minutter), der kun skal tjene til optagelse af .nye medlemma og til salg af litteratur. Hvervelederne må for hvervningens skyld og for at kunne sælge litteratur såvel som for at samle ind (tallerkner eller bøsser) både under og ved slutningen af arrangementet med hensynsløs energi gøre sig fri, ellers vil arrangementet tildels forfejles." (Der IAR-Funktionær Arbejderhjælp. Udgave november 1931. Meddelelsesblad m for funktionærer ved den internationale Arbejderhjælp. _ ".- _. Trykt so manuskript. Beslutninger _ _ fra VIII. verdenskongres og den IV. ri;skongres for den internationale Arbejderhjælp). Medlemmerne løber derfra, når de ser, at alt under medlemsmøderne går hulter til bulter, når dagsordenen ikke er forBeredt, når funktionærerne strides under medlemsmøderne~De løber derfra, når medlemsmøderne kun er udfyldt med .organisatoriske spørgsmål, med -forelæsning af lange arbejdsplaner eller fordeling af mekanisk arbejde. Den fornemste grund- sætning må være: Ethvert medlem må efter et besøg på et medlemsmøde gå hjem med den overbevisning at have lært noget politisk. Han må være overbevist om, når linierne for den politiske stilling trækkes op, at der også for ham foreligger en vigtig opgave, hvis løsning er nødvendig. Ethvert medlem må efter et medlemsmøde indefra være overbevist om, netop på grund af den politiske oplysningstjeneste, at de stillede arbejdsop- gaver er ubetinget nødvendige, og at han må bidrage sin del til løsning af opgaverne. Den lokale gruppeledelse må altså på omhyggelig måde forberede enhver medlemsforsamling." "Det må være grundsætningen: Intet medlemsmøde i bedrifts- eller lokalgrupper uden referenter, og samtidig· må der sørges for, at-der fin- 13~ des en referentsuppleant." "En anden grundsætninG e:t':Ingen referent taler længere end 1/2 eller 3/4 time. Den største del af aftenen skal'gå med udtalelser." (Samme kilde).' Det grundlæggende HxkKtjg princip agitproparb~jdet består altså deri'at imødekomme masserne og deres smag så meget som muligt for virkelig at kunne vinde dem. Hvis det imidlertid først er sket, og masserne føler, at deres eget initiativ ikke bliver urr.ertrykt, at deres smag og interesser tvertimod bliver hyldet, så må den kommunistiske ledelse lidt efter lidt ±xd udgyde deres marxistiske indhold på disse propaganda- og diskussionsaftener virkelig"løber indtil masserne halvt bedåret, halvt "overbevist" efter det. Så kommer de først rigtig under kommunistisk indflydelEle. Kommunisterne har for længe siden indset, at dens propaganda føres i· med langt større resultat, når den bliver fremført af en ikke umiddel- l bart kommunistisk, men af en bredere anlagt, halvt tilhyllet organisation. Derfor ans trænger de sig for at skabe sådanne organisationer på alle mulig områder og for alle mulig mål. Disse såkaldte "sideorganisationer" eller "hjælpeorganisationer", "Teilforderungen" bliver skabt efter princippet for og "enhedsfronten" redefra". Et stykke kommunistisk program bliver til "Teilforderung". Denne teilforderung danner det fælles niveau, 'på hvilke man slutter sig sammen kommunister og ikke-kommunister. hvorved de sidste kommer ind i ikke-organiseret tilstand og derfor som løst og passivt menneskemateriale organisatorisk kommer til at ligge un- der, de første derimod 'forud organiseret og sammensvoret og derfor ~eralt kan blive et formgivende og førende element. Hvis gudløshed er"Teilforderung" så opstår forbundet for ·fritænkere. Tager man som løsen den for kommunisterne så 'vigtige borgelige frihed, så benytter man ligaen for menneskerettigheder. Vil man hjælpe de stakkels "lidende og forfulgte" proletariske kæmper, så slutter de sig sammen i den såkaldte Internationale Røde Hjælp (IHR). Er det opgaven at ile ar- bejclerbevægelsen og i særdeleshed de strejkende arbejdere til hjælp, så 14. udbygger man den såkaldte Internationale Ar?ejderhjælp (IAH). Vil man - udnytte sporten i revolutionært sportsorganisationer. øjemed, så skaber man røde arbejder- Vil man indfange invaliderne og.krigens ofre, så opstår Det Internationale Forbund for Krigens Ofre., Gælder det antiimperialismen, så har man ligaen imod imperialismen og kolonial under- trykkeIse. Vil kommunisterne skab for.Sovjetunionens . forsvare Sovjetunionen, så danner de et sel- venner eller en "Hæ~derne væk fra Sovjetruslands- Komite" osv. osv. ligetil en kommunistisk "Frimærkesamle:r:-Inte~ationale:' Ved beslutningerne på den Sje'tte Verdenskongres for den kommunistis- ke Internationale er kommunisterne "forpligtet" til at understøtte disse organisationer på enhver måde, at hjælpe dem til udbredelse gennem pressen, understøtte deres lokale grupper osv. ~Protokol fra VI. Verdenskongres, bind IV. Teser, resolutioner, programmer, statutte~). Opgaven for disse side- og hjælpeorganisationer, nisterne betegnes som "masseorganisationer" til trods for at deres masse= ofte er problematiske, består deri, at skabe en ~stig mosfære omkring de kommunistiske der også af kommu- og hjælpende at- partier i alle lande. Hvervning, forsko- ler og ganske særligt organisatorisk hjælp under konflikternes hårde tider, forfølgelser og eventuelt forbud imod det kommunistiske parti sikr€ dette. I henhold til erfaringer~e .fra Rusland fra før krigen ved bolschevikkerne særdeles godt, at etfor~udt, illegalt parti kun da kan fortsæt- te sit "arbej de", hvis de får kp: hjælp fra neu.trale, legale, ,politisk ganske særligt kommunistisk O€ så temmelig immune, og altså udenfor forføl- gelse stående kredse. "Hvad venter vi os af masseorganisationen, af side- og masseorganisa- tionerne? Hvilke mål har vi med dem?" "1. Vi vil interessere hine millioner arb~jdere, der lever apatisk og indifferent, som aldrig deltager i de politiske foreteelser •• som ganske simpelt endnu ikke har noget øre for opfattelse af det kommunistiske partis propaganda. Dem vil vi forsøge at inte- ressere gennem nye kanaler, søge at ruske op ad nye veje og få interesseret". 201 15. 2. Vore sideorganisationer skal danne broer for den part~løse ar- bejder, ·for den socialdemok+atiske arbejder og for arbejderne fra de·borgerlige.partier ••••• ~om endnu ikke har mod til at gøre det sidste. skridt ind i det kOIpmunistiske parti, men som er rede til at sympatisere med den kommunistiske bevægelse og sammen med den gå et skridt på vejen." 3. "Ved hjælp af.mas?eorganisationerne vil vi opnå en udvidelse af den kommunistiske indflyde:).sessfære." 4. "Vort mål er organis~torisk at samle de med Sovjetunionen og med kommunisterne sympatiserende lag." 5. "Vi behøver opbygningen af vore organisationer for at danne et forsvar imod de borgerlige og.de soeialdemokratiske partiers angreb." 6. "Side- og masseo~ganisationerne må blive til en kilde for ud- I fyld~ing af rækkerne i vort parti med nye skarer af medlemmer I· og med organisatorisk forskole de funktionærer til de kommunis- !, tiske partier."(VI. Kominternkongres. ,- Stenografisk referat. Moskva. Leningrad 1929) (Taler: MUnzenberg). Det er påfalden~e, at der i de kommunistiske protokoller og i beslutningerne ikke tales og skrives ensartet om alle dis$e sideorganisationer. Om nogle finder man næsten slet intet, om andre lidt, om atter andre.betydeligt mere eller endog meget. Denne. tavshed må have tilstrækkelige organisatoriske grunde: enten er den pågældende organisation lidet betydend~ og endnu ikke udbygget, eller også er det diplomatisk og strategisk hensigtsmæssigt ikke at tale for meget om dette arbejde, f. eks. om Selskabet for Sovjetunionens Venner. Kun meget sjældent finder man en henvisning til denne organisation, men disse henvisninger forefindes også.kun i russiske stenografiske protokoller og bliver udeladt ved oversættelser til ~ndre sprog. Således finder vi f. eks. i ~en tyske kommunist Munzenbergs tale under Kominterns sjette kongres, 5. møde~ , .' følgende på tysk udeladte stykke: "Vigtige organisationer er de far ny- f lig på eget initiativ opståede forbund af Sovj~tunionens Venner. Jeg hu- 202 16. sker, at der i denne sal (i Moskva) i november 1927 afholdtes en kongres for Sovjetunionens Venner. For tiden omfatter Sovjetunionens Vent ner i Frankrig mere end 20.ooo·medlemmer, et analogt forbund eksisterer også i England osv. Disse forbund er kaldet til at yde en vigtig understøttelse i kampen imod krig." "En vigtig opgave har endvidere kultur- og filmorganisationerne •.Der foreligger en statistik, som viser at alene filmen "Potemkin" blev set af 5.000.000 arbejdere alene i Tyskland.l,Disse tal må vise, hvilket vældigt, af os endnu ikke til--=-;- f strækkeligt udnyttet middel filmen er." (Samme kilde) (Taler: MUnzenberg). Således finder vi også~Ja's'brt±J[hnqxJmlWtX± om den an- - tiimperialistiske liga noget, som er egnet til at belyse dennes væsen og opgaver: "Jeg tror ikke, af den understøttelse, som vi yder en organisation som den antiimperialistiske liga, er tilstrækkelig •••• Erfaringen ••••• viser, hvor store potentielle kræfter er og udviklingsmuligheder hos -denne organisation er; og hvor lidt vi gør for virkelig at hjælpe disse potentielle-kræfter til udvikling. Man har sagt,'at ligaens kODe~es var en parade, en stor politisk demmnstration. Men dette var dog ikke tilfældigt. Denne parade var af den grund en stor politisk demonstration, fordi der bestod en objektiv fordring efter en sådan parade og de revolutionære kræfter virkelig trængte til sammenslutning. Og fra . vor almindelige strategis synspunkt må vi sige, at vi er så meget mere forberedt på øjeblikket for den katastrofale rystelse, jo mere der på ·linien for vore eller de med os sympatiserende kræfter dannes knudepunkter, det være sig i Europa, Asien, Afrika eller i hvilket som helst andet land, - og at vi kan sammenslutte de virkelig levende organisationer i et så meget større tal i. revolutionens lejer". (Protokol for VI. Verdenskongres, afholdt i Moskva fra 17. juli til l. september 1928 Taler: Bucharin). Lysstrålen kom pludselig men slukkedes hurtig. Det bliver atter mørke om denne liga. Vi kan kun fastslå, at Bucharins tale blev holdt 203 17. den 19. juli 1928 under den sjette verdenskongre~r 3. møde, og at der den 20. juli 1929 i Frankfurt aIM virkelig afholdtes en "antiimperialistisk verdenskongresrr, hvor fru Sun Yat Sen, Maxim Gorki, Henri Barbusse, Albert Einstein.og'Upton Sinclair danneqe"ærespræsidiet". Nøj- agtigere retningslinier.fra Komintern for medarbejderne ved denne liga er 'efter mening ikke offentliggjort. Desto mere 'entydigt lyder retningslinierne for de r~de sportsorganisationer. "Opgaverne i Sportsorganisationerne. l. De mål, som vi sætter os med hensyn ~il den sportsdrivende ungdoms virksomhed er: at vinde alle.arbejderorganisationer for programmet og for~ringerne fra den revolut~onære arbejdersportsbevægelse Sporttnternationale), bejdersportsfqrbundene (Røde at drage alle arbejderspDDtsforeningerne og ar- ind i arbejderklassens kampe, særlig i de øko- nomiske kampe (strejkeposter, kurertjeneste, forsvar ect.) ind i kampen imod faren for imperialistisk krig. Dette må opnås ved: . 2. Den mest ~ aktive deltagelse fra den kommunistiske ungdoms side i det daglige praktiske og sportslige arbejde, hvilket til erhve~ else af unggommens tillid i arbejdersportsforeningerne har samme betyd- ning, som det prsktiske arbejde i fagforeningerne har for at vinde fagforeningsmedlemmerne. Med kun kampagnemæssigt arbejde (vedtagelse af resolutioner og fra tid til anden at tage stilling til nogle sp~gsmål fra sportsarbejdet) kan sportsarganisatioperne ikke vindes. 3. Intensiv bekæmpelse af tendenser til politisk neutralitet i arbejde! sportsforeningerne og imod den såkaldte "kunstsportsbevægelse" ved hjælp af konkrete eksempler og erfaringer. I alle arbejdersprmsorganisationer må der fo~etages systematisk opdragelsesarbejde af medlemmerne og af funktionærerne med henblik på klassekampen. 4. Tilkæmpelae af et maksimum for det proletariske demokrati, ledelsernes valgbarhed, medlemmernes bestemmelsesret i alle vigtige spørgsmål og den bredest mulige selvstændighed for de enkelte ~~reninger, spartakister og afdelinger. 5. Aktivt medarbejde i arbejdersportspressen og i sportsbilageneved 204 -18. arbejderbladene. 6. Intensiv hvervevirksomhed fra alle kommunistiske ungdomsforbunds side blandt arbejder- og ~?ndeungdom for-indtrædelse i arbejdersportsorganisationerne". ~B~~~utninger på den V. verdenskongres for den kom- munistiske ungdoms internationale. 1928). Endnu udtrykkeligere og-interessantere lyder følgende tilståelse fra præsidenten for tredie internationale. "Hos os begynder sportsinternationalens organisationer at spille en temmelig vigtig rolle, fordi disse sportslige organisationer i Tyskland og i Tschekoslovakiet danner de fremtidige celler i den røde arm~. (Stenografisk referat fra RKpts XIV. kongres, december 1925. (Taler: Sinowjew). I henhold til Kominterns program-skal hvert land efter den gennemførte sociale revolution danne sin røde arme. De røde sportsorganisationer er intet som helst andet ·end færdigbyggede celler for denne arme. Indgående tales tales der også i de kommunistiske protokol~er og beslutninger am Internationale Røde Hjælps og Internationale Arbejder- hjælps opgaver .. Hvad den første, Internationale Røde Hjælp, angår, så må· vi fastslå følgende: Den må være "en selvstændig og udenfor partierne stående hjælpeorgapisation". (Protokol fra VI. Verdenskongres'. Hvad denne selvstændig- hed består i er ikke let at sige. I hvert fald bliver opgaverne. foreskrevet fra kommunisternes side, at de erholder en del af deres midler gennem bidrag fra dens medlemmer og gennem g2ver fra revolutionært ind- stillede borgerlige lag er udenfor al tvivl. Nøjere angivelser med hensyn til organisationens finansielle stilling, er, ligesom ved andre lignende "Hjælpeorganisationer",ikke til at erholde. I hvert fa.J.der det en "rød" og "klassemæssigt" organisation. "Int-ernationale Røde Hjæl omfatter ••••• for en stor del, som udenfor partierne stående klasseorganisation, befolkningslag, der overhovedet ikke eller ikke uden videre kan opfatte de kommunistiske partier som politiske partier". (Tåler Budich. protokol fra lo. plenum for eksekutivkomiteen, afholdt i Moskva 205 19 fra den 3. juli til 19. juli 1929, side 950). Dette må forstås således, at mange personer af småborgerlaget eller måske også fra storborgerlaget af sentimentalitet, fejhed eller for "genforsikrings" skyld i hemmelighed ~derstøtter internationale Røde Hjælp. Denne hverven af medlemmer uden hensyn til partitilhørighed gælder navnlig de apolitiske. Alligevel er det ingen "masseorganisation": Hverken internationale Røde Hjælp eller internationale Aibejder Hjælp, som, til trods for at de ikke er kommunistiske organisationer,'al1igevel påvirkes af os, eje heller andre lignende organisationer er masseorganisationer. (Taler: Munzenberg, protokol fra V. verdenskongres for den kommunistiske ungdoms internationale, afholdt i Moskva fra den 20. august til 18. september 1928). I hvert fald bliver I R H's arbejde "i første linie understøttet af kommunisterne." (Den anden Org. konferen- ce, autentisk kommunistisk udgave). I R H's hovedopgaver er følgende: ! I \ . . l. Man "yder understøttelse til alle ofre for den revolutionære kamp." (protokol fra den VI. verdenskongres for den kommunistiske internationale). 2. Grganisationen "er et af de vigtigste midler til gennemferelse af enhedsfront-taktiken". (samme kilde). 3. "Da en af Internationale Røde Hjælps vigtigste opgaver p.t. er kamp imoa facismen, så må de kommunistiske'partier af alle ~- ter understøtte I R H og I A H i denne deres virksomhed." (sam me kilde, resolution). I R-H har som opgave, "at vise'masserne af arbejdere og bønder den indre sammenhæng mellem facisme, hviC terror og krigs faren. I det forhold, som det imperialistiske parti bourgeosi forbereder krigen, tiltager cgså undert~kkelse~ i de forskellige lande ••••" (protokol for lo. plenum, Moskva 1929, taler Budich). 4. "Internationale Røde Hjælps opgaver i kampen imod krigen og krigs faren består først og fremmest i at mobilisere de brede masser, som de ftr fat i gennem deres organisationer, for også Sn'b'±: ·"f"·~Wtb4iiit'ltt w&krJYiAAlj4wL%~iW#;il4CfHæ*44\1#''tj giif8~1r~4A'&Wtl§hL$iikEaiat.;i,;jt Hf ,,"h';ki jr;"MirSif1' ";ili&AAi . . 20 at lade disse stemmer lyde den.L august". (samme kilde). Derfor er Røde Hjælp kaldet til understøttelse og hjælp af alle krigsmodstandere, ligegyldigt om det er krigsmodstandere i civil eller mi1itærfrakk~. (samme kilde side-~06). For denne augustkampagne har Røde Hjælp "stillet særdeles interessant materiale til rådighed, nemlig en-oversigt over de forskellige imperia1istiske"st~ters rustninger og lister over dømte krigsmodsta.ndere i de enkelte lande. (samme kilde). "Derfor er de kommunistiske partier mere end alle andre partier interesseret i I R H's virksomhed,og må stadig støtte.denne organisa- tion i dens arbejde, såvel yed at tage del i elle I R H's kampagner, i særdeleshed i kampagnerne for amn~sti og asylret, som ved at stille s~r1ige pladser i ~eres tidsskrifter til rådighed for I R H". "De kommunistiske partie+, i de imperialistiske lande må overens- stemmende dermedo •••• bistå sektioner af Internationale Røde Hjælp ved deres grundlæggelse og organisation", og "de kommunister, der er i virksomhed indenfor Internatipnale Røde Hjæ1ps sektioner, be sig for at vinde de kocdxXgxmM~~,bredeste må bestræ- messer i byen og på det flade land for I R H." (protokol fre VI. verdenskongres). ~I R H har ca. 35 egne b1ade,og tidsskrifte+ i de forskellige lande. Men vi for~øger også at udnytte alle organisationers blade og tidss~ifter, står I R H nær, f. eks. den ko~~istisk~ s~m ko11ektivmedlemmer der presse, bladene fra de os tilsluttede fagforeninger, sammenslutninger osv." (Budich: protokol fra 10. p1e~um, Moskva 1929). Meget interessant er også de tilføjelser, som vi finder til beslutningerne fra den ~emte ungdoms kongres (1928) om samarbejde fra ungdommens og børnenes side med Røde Hjælp. Den femte verdens kongres for ~e kommunistiske ungdomsforbund besluttede: 1. Ethvert medlem af de kommunistiske ungdomsforbund eka1 organiseres i Internationale Røde Hjælp. 2. forbindelserne mellem R H og K U- organisationer skal støttes sennem aktiv understøttelse af arbejdet i R H og ved an- 207 , . 21 bringeIse af K U- repræsentanter i R H's organer. 3. Der, hvor der ikke består RH-organisationer og celler, skal KU-organisationerne og deres celler tage initiativet til ska- belse af R H-organisationer. 4. Alle organisationer og pressen under den kommunistiske ungdoms internationale skal deltage åktivt i Internationale Røde Hjæl~E politiske- og samlekampagner. Røde Hjælps virksomhed skal systematisk belyses i den kommunistiske un]doms internationale presseorganer. 5. De kommunistiske ungdoms forbund skal systematisk informere R H om tilfælde af hvid terror og klassejustits. 6. Ungpionererne og de kommunistiske børneforbund skal underrettes om I R Hrs virksomhed og kaldes til aktiv understøttelse af I R H og til indtrædelse i I R H's organisat~oner. 7. Organisering af fadderskab for fængsler, i hvilke ungdom holdes~ \ endvidere for hjem for børn af ofre for den politiske kamp I. skal vies særlig opmærksomhed i KU. 8. KU skal aktivt deltage i kampen for asylret og retten til arbejde (Tyskland, Schweiz osv.) for poli~iske emigranter. 9. På den internationale ungdomsdag skal KU indrømme spørgsmålene om hvid terror som agitation en særlig plads samt hverve for indtrædelse i I R H" (Beslutninger fra,V. verdenskongres for den kommunistiske ungdoms internationale, 1928) For at få et fuldstændigt billede af røde hjælps virksomhed må det tages i betrag~ing, kamp i 99 af 100 at de såkaldte ofre for den revolutionære tilfælde er aktive kommunisteF, der forfølger deres illegale mål på ofte illegale veje og med forbryderiske midler. Ethvert medlem af Røde Hjælp forpligter sig til, aktivt eller passivt at gå med ad disse veje og holde de nødvendige midler ~ede, at beskyi te forbryderne selv eller sammensværgende at dække dem. Det samme gælder selvfølgeligt også for den internationale arbejhjælp. Om denne organisati~ns opgaver og virkso~ed,ytrer de kommunis- tiske kilder sig så indgåend,e, at man uden videre kan overlade ordet .20S 22 til dem. "Internationale Arbej der Hjælp .~r en kæmpende, proletarisk hjælpeorganisation, der lader sit arbejde.og virksomhed bestemme af den erkendelse, at det vigtigste' 'af"alt er fjernelse af den kapitalistiske økonomi. Opfyldt af denne erkendelse ~orpligter Internationale Arbejder , Hjælp sig til understøttelse ~f og hjælp ved massestrejker og økono- , miske massekampe og i fremtiden at gennemføre denne virksomhed på en endnu bredere og heldigere måde end hidtil •. Frem for alt skal Internationale Arbejder Hjælp træffe alle forberedelser for på dens specielle arbejds- og kampområde, til understøttelse og ved hjælp af massestrejker og ved økonomiske massekampe, i fremtiden at gennemføre denne virksomhed endnu bredere og heldigere end hidtil. Den første og mest påtrængenee opgave for I A H-organisationer består i dag i hvert land i gennemførelse af alle politiske og organisatoriske forholdsregler ~or at danne I A H til en aktions- og ydedygtig masseorganisation massea~~~ til understøttelse af massestrejker og økonomiske kampe. Interns.tional Arbejder Hjælp betyder international kæmp·ende selvhjælp for arbejdende kvinder og mænd i den revolutionære kamp imod imperialismen i alle lande. International Arbejder Hjælp er en overpartisk masseorganisation. I dens organisationer arbejder socialdemokratiske og partiløse arbej- dere i fællesskab med kommunistiske arbejdere på den internationale fronts solidarite~. Ved siden af bedriftsarbejderen står også den in- teiektuelle arbejder på solidaritetsfronten. International Arbejder Hjælp skal i fællesskab med de revolutionære fagforbund, med udvalget for de arbejdsløse, forcere arbejdet blandt de erhvervsløse, organisere særlige agitationsfelttog blandt de erhvervsløse og drage disse millioner erhvervsløse ind på den revolutionære kampfront." (IAH-funktionæren. Medlemsblad for Internat:ional Arbejder Hjælp. Udgave november 1931. Beslutninger fra VIII. verdeIE- ·»4 $it- e;tiHiiø&' fri ~#·tj·Æ"4~tIT~~7*i41k1&#+#S(·'få~~{M4~·:i#;iAdf*fii',fitf#;gN$a'ii:k.irlåf§WsWW;~itfi#i:t. ~>&tl?7tåi:··,.}it44Ø·åihiiti-kt4i5W~;?:'; : ·209 23 kongres og IV. rigskongres for International Arbejder Hjælp, side 161208. International Arbejder Hjælp har således følgende opgaver: 1. Forberedelse af alle' økonokiske kampe og strejker. 2. Sammenslutning af bedriftsarbejderne med alle erhvervsløse og deres familier. 3. Kamp imod socialreaktionen i alle grene af socialforsikring. 4. Opruskende arbejde blandt civilansatte og tjenestemændene, alt selvfølgelig under ledelse af retningslinierne for tredie internationale. (samme kilde) "International Arbejder Hjælp blev grundlagt i året 1923. Den 1. maj 1929 talte den 49 sektioner og broderlige organisationer. Alene i Tyskland var der 186.000 individual-medlemmer og·572.00o kollektiv- medlemmer. Alene i året 1928 blev der gennemført l) internationale 39 nationale kampagner. I løbet af de sidste fire år (1925-1929) og har I A H til ofrene for den hvide terror i understøttelser betalt 28 mille mark" (Prawda 1929, artikel af Schmeral). Dis~e organisationers arbejde er ordnet gennem godt overvejede retningslinier. "Hovedkernen for I A H-organisationer er bezirkgruppen( "Wohnbezirks- gruppe"). Udbygningen af denne gruppe er vigtig for at kunne få fat i alle befolkningslag i området, men arbejdet i ,de nærmeste større bedrjf· ter er midtpunktet for denne gruppe, eller på mindre områder i den loka· le gruppe. Det første skridt er, hvis der ikke allerede forefindes flerE I A H-medlemmer, at søge efter sympatiserende. Herved er den personlige forbindelse det, der giver udslaget. Den funktionær, der som opgave har at skaffe forbindelser, må deltage i driftsmøderne, må oprette forbin- delse med andre proletariske organisationer (R G O) for i det mindste askaffe et navn fra den pågældende bedrift. Mange ~ lokale grupper gør sig det meget let og skriver kun til repræsentanten på bedriften. l.• --,_.' .' j'; ,.;. ,'o ''';-. bliver. besøgt. Eksisterer der en bedriftsgruppe, skal der sørges for snæver tilslutning til den lokale gruppe, gennem politisk organisatorisk arbejde sørges for så snart som muligt og i stor stil at få spredt I A H-litteratur og for~ge indflydelsen. I A li skal derved betræde nye veje. I A H skal også påvirke bedriftsarbejderens familiemedlemmer, · børnene og kvinderne. Kvinderne ved. hjælp af.syaftener, gennem kvinde af.delingen, børnene gennem børneeftermiddage. per forefindes oplysningssteder, Der, hvor der i lokale grup- skal bedriftsarbejderne gøres opmærk- som derpå. I A H skal gennem omfangsrigt arbejde være således forankret i alle større bedrifter, at bedfifterneved solidaritetsaktioner ikke blive~ en borg, der ikke kan stormes af den proletariske solidaritet. E~ anden opgave for hver lokal gruppe er bearbejdelse (af) det nær- meste stempelstedo Forbindelsen med stempelstederne, er forbindelse med de mange erhvervsløseo De arhvervsiøse kammerater fra I A H skal drages sammen gennem organisationsledelsen for at blive skolet og for derefter at få særlige opgaver på stempelstederne. Disse I Å H- kammerater skal stadig hverve blandt de erhvervsløse. Man må radikalt gøre en ende på j' ! , de såkaldte særaktioner, som blev gennemført på nogle dage. XXXX I A li må ved enhver anledning udsende indbydelser på stempelstederne. Msn må give den erhvervsløse og her atter i særdeleshed familiemedlemmerne lighed til at besøge sammenkomsterJ1e. Særlig børneeftermiddagene pionergrupperne le~- og til skal der på stempelstederne ud~endes indbydelser til de erhvervsløses børn. Der må ikke opstå omkostninger for den erhvervsløse, selv ikke de mindste beløb. Hvornår skal der hverves? Der hverves altid. Den bådste hvervning for I A H er kampen for bedriftsarbejdernes interesser, for den erhvervsløses interesser, for ofre ne for socialpolitikens forfald. Den bedste hvervning for I A H er og bliver solidaritetsaktionen for kæmpende arbejdere eller forarmede fol- kemasser. Ingen forsamling, ingen sammenkomst, ingen hus-,gård- og landagitation, ingen litteratur- og blad sælger uden hvervemateriale fra !AH. Personlig hvervning, personlig optage forbindelser, virker overbevisende, det giver sikre medlemmer. 25 I A H er ikke nogen forening, der af en eller anden grund træder sammen hver måned, men det er en aktiv d.el af den kæmpende proletariske massebevægelse. I A H må stadig være yderst virksom. Til gennemførelse af det daglige arbejde behøver en lokal. gruppe en politisk leder. Det skal være den mest evnerige. kammerat, der har overblik over det arbejde, der på den bedste· måde kan informere sig selvom den politiske" situation og give agt på, at socia~ismens store mål aldrig tabes af syne under I A HiS pr~iske arbejde. Den organisatoriske 1eder.Det skal være en kammerat som forstår at sammenfatte arbejdet for hele. den lokale gruppe på en overskuelig måde, der kan gennemføre planerne, overvåge de enkelte funktionæreEs og medlemmers arbejde, som kan kontrollere organisationens udvikling, hvervningen, fluktuationen, kvinder~es og børnenes procent. Kassereren, der efter gruppens størrelse opbygger sig et apparat af ,underkasserere, som ikke alene kontrollerer, hvad der udgår af mærker, sam- t· lelister, plakater og den regelmæssige incasso og afregning, men som med l. alle sine underkasserere skal spille en vigtig rolle med hensyn til at be- fæste og informere medlemmerne, med at kontrollere grundene for ud~rædelse, med at drage passive medlemmer hen til små funktioner. Skolings- og hvervemanden, der på den ene side har at sørge for en virkelig socialistisk skoling af alle gruppens medlemmer og funktionærer, fre= skaffer de dertil nødvendige referenter, må informere med hensyn til sko1ingslitteraturen, og på den anden side sørge for, ~t alle kampagner og sammenkomster såvel som agitation blandt masserne altid svarer til de politiske opgavers nødvendighed og er forbundet med en bestandig og systematisL hvervning. Litteraturmanden, hvis opgave det ikke er selv at afsætte hele littera- turen, men som af hvert enkelt medlem skal danne en litteratursælger, der skaffer sig tillidsmænd i huskarrerne og bedrifterne til brug for masseafsætning. Bedriftsmanden, som sammen med organisationslederen sørger for forbin- delsen med alle mulige. bedrifter, der opbygger et net af tillidsmænd for I A H med det mål at danne R F O-bedriftsgrupper i alle vigtigebedrifter 212 26 -til forberedelse af kampe og til gennemføre"lse af solidaritetsaktioner for kampe i andre industrigrupper. Ved siden af disse.hovedfunktionærer trænge til e~række vil en aktiv I A H~gruppe også andre funktionærer, som får fuldt op at bestille med praktisk arbejde. En kvindelig leder, en ungdomsleder, en pionerleder, endvidere en landopmand, en leder for middelstarrlsarbejdet i byen og endelig en kammerat, der skal beskæftige sig med socialpolitik, og endnu"en kammerat, der bearbejder spørgsmålene om civilansatte og tjeneste~mnd i I A H." Cl A H-funktionæreren, medlemsblad for funktionærerne i Internatio nale Arbejder Hjælp, udgave november 1931, med beslutninger fra den VIII. verdenskongres og den IV. rigskongres for Internationale Arbejder Hjælp, side 161 - 208). Kommunistisk virksomhed overfor hær og flåde. Den illegale propaganda. Der gives et område indenfor hvilket kommunisterne kun kan drive deres virksomhed på illegal måde: nemlig propagangaen i en ikk-kommunistisk borgerlig arme, og kun en regering i fuldstændig opløsning vil tåle og tillade en så -dan propaganda. Man kan roligt sige: hvor den kommunistiske propaganda i hær og flåde drives på legal måde, der står stat og land umiddelbart foran .et revolutionært sammenbrud eller allerede midt i den, således som Rusland i 19l7. Den væbnede magt er statsvæsenets sidste grundlag og sidste argu- . ment Cultima ratio), den sidste støtte for den hidtidige retsordning, både ,-indefter og udefter. At ødelægge og erobre denne magt,' betyder at gøre KXax staten værgeløs, og en værgeløs regering vil aldrig kunne hævde sig. Det ved ethvert fædrelarrlskærligt menneske, og derfor er for ham fædrelandets hær lige så helligt som fædrelandet selv: Dette ved kommunisterne imidlertid også selv, og den borgerlige hær er dem lige så forhadt, som det. borgerlige fædreland, ja, måske endnu mere, thi hæren opfattes som den mest alvorlige hindring på deres vej til revolution, som den koncentrerede klassefjende, som bourgeosiets indøve de hundekobbel. For imidlertid at kun ne forstå kommunisternes arbejde i hær og flåde rigtigt, er det også nødvendigt at forstå grundideologien på dette område. "zhtJ ti "'eg "#4At#jW#6,tl'jj*§B;jf~:i~;V@i-4f·i-\4';-"_#i~;"e~:h}.;a~iA&i?§fili~h:}*11~jifW-&>>>fåiWiAAiN§6~46*2'~fi~ttiMai'"ititi;ia-l, . ~", 21 3 27 , Ideologien: For det første vil kommunisterne ikke vide af et "borgerligt fædreland". I så henseende er de helt konsekvente. De er trofaste imod Marx' \ ; og EngeIs' grundlæggende- formel: "Arbejderne har intet fædreland" (se Det kommunistiske Manifest med fortaler af Karl Marx og Friederich EngeIs, indledet. af Karl Kautsky, lste oplag, Berlin 1932). <I overensstemmelse dermed kan man f. eks. læse følgende i beslutningerne fra kommunisternes 6te verdenskongres, der også forekommer mange. steder i andre kommunistiske kildeskrifter: BSt første og eneste fædreland: Proletariatet har intet fædreland, så længe det ikke har erobret den politiske magt og tilrevet sig produktionsmidlerne ket "fædrelandsforsvar" fra udbytterne. Udtryk- er intet andet et slagord og for det meste et små- borgerligt slagord til retfærdiggørelse af en krig. I. de krige, hvor pro- letariatet eller den proletariske stat bekæmper imperialismen, skal proletariatet forsvare sit socialistiske fædreland. I de nationalrevolutionære krige går proletariatet ind for forsvar af landet mod imperiplismen. I imperialistiske krige skal proletariatet derimod på det skarpeste brændemærke "fædrelandsforsvaret" som et forsvar af udbytningen og som forræderi mod socialismen." Denne afvigelse fra de oprindelige marxistiske doktriner er let at forstå: Marx og EngeIs havde endnu ikke noget "socialistisk fædreland" og kunne derfor ikke tale om et sådant. Tredie Internationale kender derimod et socialistisk fædreland og fordre trofasthed overfor dette og kun overfor dette. Det hedder derfor udtrykkeligt: ":MedSovjetunionen tilkæmper proletariatet sig for første gang i historien et fædreland." "Sovjetunionen er proletariatets sande fædreland, den fasteste støtte for det, der er opnået og hovedfaktoren for proletariatets internationale befrielse. II "I det af det kommunistiske parti ledede proletariatets fædreland, i Sovjetunionen ••••••••• " "Oktoberrevolutionens sejr har givet arbejderne i hele verden et 80- .' i21 4 ----- ------ 28 cialistisk fædreland: Sovjetunionen." "Sovjetunionen, det internationale proletariats fædreland." Deraf drages følgende logiske slutninger: Kommunisterne må hverken følelsesmæssigt eller gennem handlinger have noget med de borgerlige pa- trioter at gøre. De må ikke forsvare det land og det folk, hvorfra de stammer. De skal forråde det. Det eneste land, de skal forsvare, er Sovjet· unionen. "Det er ubestrideligt, at tallet på de arbejdere, der er rede til ak- tivt og revolutionært at forsvare Sovjetunionen som deres eneste fædreland stadig vokser og når langt ud over de kommunistiske partiers politiske indflydelsesområde" (eksekutivkomiteens D~tte "aktive og revolutionære ll. plenum). forsvar" af det eneste fædreland bety- der, at det borge lige fædreland må føres mod et nederlag. Denne nederlagetl politik bliver betegnet med ordet ttdefaitisme" (fra det franske ord defaitt der betyder at tabe et slag eller en hel krig). Derfor er enhver kommunist forpligtet til at propagandere de kommunistiske paroler under en krig, i første række parolen om sit eget imperialistiske fædrelands nederlag (beslutninger fra 6te verdenskongres). Internationales program er et"radikalt ~g±t±Ekt Tredie defaitistisk program" med "klare defaitistiske l:inier". Dennetak:tik betegnes som leninsk taktik Der er opstillet to hovedpunkter for enhver krig imellem to borgerlige stater: l) afvisning af fædrelandsforsvar. 2) defaitisme dvs. at fremme nederlaget for sit eget bourgeoåie i den· ne krig. Internationalismens ternationalisme, udtrykkelige fordring er: ,"Virkelig i: dvs. revolutionært defaitistisk arbejde fra prole- tariatets side i de krigsførende lande til fald for sit eget bOUT- geosie" (beslutninger fra 6te verdenskongres) ~KkæmpRXxKzKfxkxzgexexmRzxemZOCex~mEge~z±gRzBtKtRrx "Proletariatet bekæmper disse krige mellem de imperialistiske stater med programmet for sin egen regerings n:derlagtt (6te verdenskongres). Bekæmpelse af krigene mellem borgerlige stater. betegnes af tredie in, '., &~&ii&iIt-~fh*5ry@jrii144iføJ#r.;§1·;:jWgWi#·»iS~er4%~r.';~~YQa#'t:t~t;,,·**jiøjJlj!iØi1$ri';Æ~*tif:·'ttr4il •i l .... 29 ternationale som den eneste rigtige pacifisme. Dette betyder, at enhver ikke-kommunistisk pacifisme skal afsløres som løgn og hykleri, enten det nu er den officielle pacifisme,.anden internationales pacifisme, venstre- socialisternes "radikale"· pacifisme, den halvreligiøse pacifisme ect. Til hængerne af disse pacifismer er alle frasemagere, der må bekæmpes hensynsløst(6te verdenskongres). • "I indeværende tidsperiode betyder udbredelse af pacifistisk bevægelse en stor fare for det revolutionære parti. Pacifismen er søvndysselse af masserne, medens bourgeosiet forbereder krig" (udtalelser af Bell på 6te verdenskongres). "Dette er imperialismens ækle ideologi, denne pacifistiske svindel". Derfor hedder ,det også videre: "Kommunisternes første pligt i kampen imod den imperialistiske krig er at rive det slør itu, hvormed bourgeosiet tilhyller forberedelserne til krigen, og vise masserne de virkelige forhold. Dette er fremfor alt den skarpeste politiske og propagandistiske kamp imod pacifismen midlet til" (6te verdenskongres). I, !.. Fredspolitik: i Den kommunistiske fredskærlighed " og fredspolitik skal stilles overfor - I I l i .. i denne løgnagtige pacifisme. "Det eneste land, der logisk gennemfører denne fredspolitik, er Sovjetunionen" (resolutioner fra kommunistisk internationales 5te verdenskongres). Denne foregivne, men ostentativt førte "fredspolitik:" er naturligvis medtaget i Kominterns beregninger. Således læser man f. eks. i Theserne fra XIII. Ekki-plenum fra december 1933: "Sovjetunionen har gennem sin standhaftige og faste fredspolitik i arbejdernes interess~ opnået betydelige resultater (en række ikke-angrebspagter, en række nye anerkendelser, definition af angreb, den tvungne ophævelse af den engelske embargo) " På disse "resultater" for Sovjetunionen opbygger Komintern sin egen politik og propaganda. Sovjetunionens internationale politik, der er i overensstemmelse med interesserne hos det i Sovjetunionen herskende proletariat og med det internationale proletariats interesser, og som intimt er knyttet til proletariate diktatur og byder det bedste grundlag for udnyttelse af modsætningerne mellem de kapitalistiske stater - er fredens politik" (VI. verdenskongres for I den Kommunistiske Internationale, bd. IV, theser og resolu~ioner). 216 , 30 --- Denne egenartede kommunistiske pacifisme bliver undertiden fo~leret endnu mere klart og utvetydigt, f. eks.: "Den.proletariske forh~denværende stats fredspolitik •••• er kun en anden og under de forhold ~ndnu fordelagtigere form for kampen imod kapita- lismen, der siden oktoberrevolutionen konsekvent forfølges af sovje~regeT ringen" (samme kilde, side 128). Den kommunistiske fredspolitik l) Den kommunistiske står altså på følgende grundlag: stat deltager ikke i nO@en krig, men skaber dog en til tidens krav svarende rød arme. 2) Tredie Internationale søger gennem sin propaganda at.ødelægge de gcr gerlige armeer i alle andre s tater og overal t at skabe en "revolutionær situation" 3) I tilfælde af krig skal den ilnperialistiske krig "forvandles til borgerkrig" (samme kilde, .side 28, 113, m.m.). Da bryder ali; sammen og kommunisterne griber magten som sej:r'herrei borgerkrigen. Den røde pacifisme fører altså slet ikke til verdensfred. Den.i;ager heller ikke afstand hverken fra armeer eller rustning. Den søger fg,rst og fxemmest at forlægge krigen til en anden sphære, nemlig fra at være et anliggende mellem stater til at blive et anliggende mellem klasser. Den inte:c nationale ("imperialistiske") krig skal tjene til overalt at fremkalde bor- gerkrig og revolution. Den kommunistiske pacifisme er slet ikke ængstelig for blodsudgydelse,. tvertimod, dens eneste mål er.at fremkalde et kæmpemæssigt, historisk ukendt blodbad, kun må dette blodbad ikke blive mellem stater, men mellem samfundsklasser. Derfor gælder det fremfor alt at gennemføre det følgende kortfattede program: =Bourgeosiets afvæbning" og "proletariatets bevæbning" (samme kilde, side 138). Dermed er egentlig alt sagt. Dette er hovedbetingelsen for proletaria- tets erobring af statsmagten. "En væsentlig del af magtens erobring ved arbejderklassen består i at ~_delægge det borger.lige monopol _:på_våbenog koncentrere våbnene i proletariatets ~ænder. Afvæbning af bourgeoaiet og bevæbning af proletariatet må 31. være et hovedmål for proletariatet under kampen. Den yderligere organisation af de bevæbnede kræfter, der skal støtte sig til enst~eng diciplin, skal fuldbyrde s på grundlag af klasseprincippet, svare til hele opbygnin- gen af proletariatets diktatur' og sikre proletariatet den ~ørende.rolle" (Theser og resolutioner fra Den kommunistiske Internationales verdenskon, gres, side 66). Her, som iøvrigt overalt, påberåber kommunisterne sig Lenin: "Den undertrykte samfundsklasse, der ikke stræber efter at lære brugen af våben og at besidde sådanne, fortjener, qt man behandler dem som slaver" (W. J. Lenin: Samlede værker, bd. XIII, side 450 samt VI kongres, taler: Bell). At dette program står i den mest in~~~~ .~ammenhæng med frasigelsen af det borgerlige fædreland og med "den klare defaitistiske linie", synes at være ganske indlysende. Vi vil nu beskæftige os med den første del af programmet: ~~ Bour~eosiets afvæbning. Alle stater, med undtagelse af Sovjetunionen, er for kommunisterne "borgerlige stater", alle armeer, med undtagelse af Den Røde Arme, er "borge:r:ligearmeer". Dermed er deres skæbne afgjort for Kominterns tribunal og dommen beseglet. Disse armeer er "kontrarevolutionære" intetgøres. "Indenfor det kapitalistiske og skal til- samfund er ethvert officielt for- svar, ligegyldigt i hvilken form, kun af kapitalistisk art" (resolutioner fra Det tyske kommunistiske Ungdoms forbunds kong~es 1929, side 53). Imod bourgeosiets kontrarevo~utionære terne den revolutionære militærpolitik militærpolitik sætter kommunis- til fordel for den internationale proletariske revolution. Naturligvis findes der ikke nogen almindelig recept for indstillingen til en hvilken som helst arme. Proletariatet fastlægger tvertimod sin stilling til armeen efter de samfundsklasser og den politik, som den pågældende arme er værktøj for. Ikke hærens form eller or· .ganisation er Kf~wrrx~K afgørende, men om den er imperialistisk, national eller proletarisk i sin politiske rolle. I så henseende følger de kommunistiske partier Marx og EngeIs lære, der under store nationale krige er imod de demokratiske spidsborgeresmilitærutopier, nepligt, for demokratisering men for den almindelige værd af den bestående arme og forvanling af'den ti: 218 32 en revolutionær arme. Efter Pariserkommunen ·folkevæbning, idet ødelæggelse arden proklameredes den almindelige borgelige stat og opløsning af de - borgerlige hære da var de vigtigste lærdomme for proletariatets revolution ·Lenin•••••••• har genoprettet Marx's og Engels's lærdomme og videreført - dem" (Kommunistisk Internationales VI. verdenskongre~, theser og resolu- tioner) • Derfor er "armeen, ligegyldigt under'hvilken organisationaform •••• en del af det borgerlige statsapparat, som proletariatet gennem sin revolutio: ~~i~ke skal demokratisere men ødelægge. Overfor denne opfattelse forsvinder -de organisatoriske forskelle mellem stående hær og milits, hær med alminde· . lig værnepligt og hvervet arme •••••• " "Bourgeosiet forsøger med alle midler at skaffe sig en pålidelig hær": man "går" "over til dannelse af en hv ervet hær bestående af udvalgte elementer". "Det er imidlertid en vigtig opgave for kommunisterne omhyggeligt at undersøge de ved disse ·forholdsregler, spevielt for den hvervede arme, skabt& arbejdsbetingelser og stille nye metoder for'det revolutionære arbe. -de op imod bourgeosiets nye metoder" (samme kilde, side 133-134). "De herskende kaIssers forsvarsmagt indefter 'og udefter, rigsvsrnet, rigsmarinen, politiet og andre bevæbnede formationer, er en kRx±w««Xx be- standdel af den kapitalistiske stat. Proletariatet kan ganske som med stat, lige ·så lidt overtage som demokratisere denne forsvarsmagt, men kun med magt ødelægge den under en borgerkrig. Kommunisterne er principielt mod- r standere af den borgelige bevæbnede magt; de bevilger ikke den borgerlige forsvarsmagt hverken soldater eller penge og repræsenterer gennem proletariatets revolutionære kamp dens opløsning, afvæbning og ødelæggelse. Kommunisterne er forpligtet til at hylde nødvendigheden af med magt at ødelæg· ge den kapitalistiske væbneee magt og vække had imod de hvervede' tropper 'hos den herskende klasse blandt arbejderungdommen." forbundskongres (beslutninger fra XI. for Tysklands kommun.istiske UngdomsforbUIrl 1929).Derfor ha' de kommunisterne helst opløst den borgerlige stats stående hær ved hjælp a: en lov, eller hvis dette (på grund af manglende stemmeflerhed i parlamente' ikke kunne gå, "reforrneret" på en sådan måde, at denne reform kunne have 219 34 4) Ændring af diciplinærstraffExordningen lidsmændene. Bortfald af straffeeksecits undersøgelsesarrest under medvirkning af til- og pengebøder. Intet fradrag ved og suspension. 5) Fælles klager er tilladt. Frist for rejsning af klagemål ophæves. Ved repræsentation af klage er det tilladt at hidkalde tillidsmænd og civile retskyndige (arbejdersekretærer . og sagførere)."Opstående udgifter kæIEx bæres af hærens kasse. 6) Soldaterne har ret til 3 måneders opsigelse. Den tilkommende afregning må i intet tilfælde underkastes afkortning."(fra rigsdagssamlingerne 1924 - 1928. Fire års kapitalistisk klassepolitik. Håndbog for den kommunistiske rigsdagsfraktion. Internationalt arbejderforlag, 1928). Det må fremhæves, at dette reformprogram i det store og hele ganske svarer til de forholdsregler, som i året 1917 under verdenskrigen fuldstæn- dig ødelagde den russiske hær i'løbet af nogle måneder. At sådanne forholdsregler i virkeligheden kun kan ødelægge en sund arme, ved kommunisterne udmærket, men når de opbygger en egen kommunistisk arme, så bliver der slet ikke mere talt om sådanne organisationsformer. En prominent kommunist til- føjer her: "Vi har særdeles godt forstået at fortælle den arme, der skulle ødelægges af os, om demokrati; da vi imidlertid selv trængte til en egen arme, byggede vi den op på grundlag af den diciplin, der er obligatorisk forK enhver hær" (taler: Salz). Det vil altså sige: Ødelæggende-propaganda i .den borgerlige arme og goc militaristisk diciplin i den kommunistiske. Kommunisterne er forpligtet til at drive en systematisk ødelæggelessprc paganda i sit eget lands arme. Dette blev indskærpet alle sektioner af tredie internationale i året 1931. "KoIl1IRunistisk Internationales Eksekutivkomites ll. møde skal erindre alle kommunister om de af Lenin dikterede anvisninger fra Kominterns II. kongres (1920): "Pligten til udbredelse af den kommunistiske ide omfatter også den særlige nødvendighed af en udholdende systematisk propaganda blandt tropperne. Der, hvor denne agitation er forbudt gennem undtagelseslove, skal den dri- ves illegalt. At give afkald på et sådant arbejde ville være ensbetydende '", ~.~ .... . ~ , - - ---~---- , ., . ~ -',,'- -.' . 4ft+<it'.f**m?·O?ibf~twg;W;r~;:fÅ:§i}$r}it*mtQlf"'i;I4«itMA.iw~;:*§*fi·'&*·'*HtiM#lijb;t;iiffi/··'f#*·tj$i'iw*~ 220 33 .medført en fuldstændig ødelæggelse af armeen. Et dertil svarende meget betegnende forsøg, d~r ganske vist forblev uden resultat, men sQm fulgte programmet, blev gjort i året 1927 gennem tø1gende K kommunistiske andragende ~i1 den tyske rigsdag: "Det henstilles til rigsdagen at veitage, at rigsværnet opløses. I rigE værnets sted træder en milits af arbejdere. Mandskabet og underofficerer overføres under medvirkning af fagforeningerne og driftsrådene til de af dem selv valgte sti11~nger. Hvis det skulle bliv~ afslået: Til reorganisering,af rigsværnet skal der gennemføres følgende forholdsregler: . 1) Ophævelse af alle undtagelsesbestemmelser, der indskrænker de po1i- ~tiske og fagforeningsmæssige rettigheder hos.de til rigsværnet hørende. DiE se erho1der den ak~ive og passive valgret, ret til deltagelse i politiske I I forsamlinger, til af~olde1se af soldaterforsamlinger, til grundlæggelse af ( soldaterfagforening~r. Endvidere ret til politisk organisation og frit bladvalg. Alle på disse omr~der bestående modgående forbud fra de pågældende foresatte ·myndigheder skal ophæves. I fagforeningsanliggender skal der gives soldaterne orlov uden afkortning i deres øvrige orlov. 2) Alle ind~~ræ~en~e bestemme~8er med hensyn til giftermål, lægevalg, deltagelse i kirkelige hanulinger, besøg i,arbejder1okaler, juridisk hjælp og iførelse af civile klæder ophæves. Tvangen med,hensyn til kas~nering samt tjenstlige æresbevisningstilkendegivelser skal forenkles. For de til forsvarsmagten hørende personer skal der skabes en sygeforsikring. 3) De af underofficererne og mandskabet valgte tillidsmænd har medbestemmelsesret i alle spørgsmål, der angår soldaternes velfærd, deres forplejning, sold, k1~ger, orlov, avancement, sygdom, dødsfald osv. Et udvalg -~a~ repræsentan~er for arbejderorganisationerne afgør optagelse af frivil- lige i forsvarsmagten. Tillidsmændene sammendrage s indenfor bataillionerneE regimentets, divisionernes osv. rammer. De vælger tillidsmændene ved de ti} I' -.- svarende højere kommandoposter. \~.~. I. Mindst hver sjette måned skal der finde en rigskonference sted for til- lidsmændene • 221 35 med forræderi mod den revolutionære pligt og uforenelig med tilhørigheden til Tredie Internationale"1(Eksekutivkomiteens ll. møde 1931, resolution side 34). Propagandaen i den borgerlige arme hørte altså fra begyndelse~ af til koO!XIIXICjlI!lX9'tL1D~]lUæ i I I· Kominterns alvorligste sorger og forholdsregler. Og kunne det være anderledes? Vi læser f. eks. i resolutionerne fra 5. verdens·kongres (1923): ·"Et virkeligt bolschev:ikisk parti" •••••• "skal ge"!!iI"IXl~t gennemføre en regelmæs~ sig og udholdende propaganda og organisation i den borgerlige arme" (These: og resolutioner, side 31). I Sjette verdenskongres (1928) besluttede: "Et grundigt ødelæggelsesar- I- bejde blandt bourgeosiets tropper er nødvendigt. På tidspunktet for opstan. I bl.iver det kamp om armeen." (Theser og resolutioner, side 125). i XIII. Ekki-møde (december 1933) besluttede: "Det politisk oplysende arbejde i hær og flåde skal være mere intensivt". (Theser, "Prawda", 4. januar 1934). "Kommunisterne er altså forpligtet til, idet man.går·ud fra modsætningen mellem de objektive klasseinteresser hos soldaterne og de lavere ~jen~ stemænd i hæren, .der er af proletarisk eller halvproletarisk herko~t, og forsvarsmagtens kapitalistiske bestemmelse, idet den sociale modsætning mellem mandskab og officerer også tages i betragtning, at sørge for revolu· t~onær propaganda i hær og flåde samt tage sig af soldaternes og de lavere tjenestemænds repræsentation for derved at sætte klassekampen i·gang inden· for den bevæbnede magt og ødelægge denne. Forudsætningen for held m~d denn propaganda beror på den sociale modsætning· indenfor selve det borgerlige forsvar. II (beslutninger fra XI. forbundskongres for Tysklands kommunistisk Ungdomsforbund 1929, side 52). "Den revolutionære propaganda i armeen indefra er en forudsætning for proletariatets frihedskamp ••••••.• men dette arhejde kan ikke først påbef~ des under krigen; tvert~mod er det en bestandig dags opgave for hele det kommunistiske ungdomsforbund Dette ødelæggelsesarbejde og partiet" (samme kilde, side 52-53). foreskrives alle sektioner i alle lande af Tredie Internationale. For at organisere dette arbejde overalt, skal der nin,ger: "En ska.re delegerede fra Østrig gik til fods til Paris for at deltagE kongressen; en anden gang gik en skare soldater fra Paraguay til Montevidec i -~, i ' i samme hensigt •••••• " (Tale af Bela Kuhn;.~der det kommunistiske partis ! XVII. kongres 1934). Dette arbejde er således ment internationalt, ganske u• , .. .." '~'O" ; __ "~' •• -., ""--"'.'1 .~.-"""""--"r<--_-:_.,.--~:'C"-';" ~ afhængigt a.falle diplomatiske forbindelser og traktater. I dette arbejde er - ~ - .~C?,,-.;.,-="'''''_-=_ Komintern solidariks med sin~_sektion~r _og,,_,enhver sektion med alle de øvrige. De oprørske soldater. fra et hvilke~ 8om~~elst land kan være sikre på, at kom-_I ,. ..... v-o f.- - , ~. munisterne i hele verden "sympatiserE;lr"med dem. De solidariserer sig Itf.ek~ Tysklands kommunister "med de oprør~ke japan'ske soidater" ("Zwei Jahre BrU" ,". ""'II ning-Diktatur. Von BrUning zu Papen" , håndbog for den kommunistiske rigsdagsfraktion i Tyskland, side l4?). Således finder vi i r~~ratet fr~ Kominterns sjette verdenskangres føl- gende af en russisk kommunis~:"Ganskevist har Tysklands kommunistiske Parti en sådan organisation som Det Røde FrontlriBm:perforbund, der, hvad omfang og j .-;C. -" betydning angår, i betydelig grad ove~g~,.--hvad der hidtil har eksisteret, ol har langt større udviklingsmuligheder end vi (dvs. det tidligere revolutio~ re Rusland) formåede at skabe. Men også Tysklands Kommunistiske Parti må i dybeste alvor se på spørgsmålet om v~r~sQ~~d statsarme" .(Jaroslawski, side 781). i den i Tyskland beståendeK 223 37 I intet land har dog Tredie. Internationale på dette or.æide kunnet notere et sådant resultat som i Frankrig. Den franske kommunist Barbe har berettet noget derom ved Kominterns sjette kongres, idet han selvfølgelig har fortiet meget. I særdeleshed fremhæver han betydningen af rekrutforeningerr "Det var for vort parti og for den kommunistiske ungdom et af de virksometE midler 'imod den franske imperialisme og dens miiitærmrgxx%wztiwMgr mi1itær- love". Ved siden af er der grundlagt "en række brede organisationer for at kunne få indflydelse på reservesoldaterne"; arbejderhustruer til kamp imod militærlovene lismes krigsforberedelsespolitik" ligeledes organisationer "for og imod den franske imperia- "har gjort store fremskridt". "I selve Marokko, hvor den. franske arme mødtes med de indfødte tropper, arbejdede det kommunistiske ungdomsforbund mod den imperialistiske krig og organiserE de virkeligt. broderskab med de indfødte" (VI. verdenskongres for Komintern~ stenografisk beretning, side 73). Men "den vigtigste del af arbejdet, der I I. I gav det allerbedste resultat, var vort partis propaganda i hær og flåde" (samme kilde, taler: Barbe, side 619). Alene i løbet af eet år (fra midten af 1927 til midten af 1928) regnede kommunisterne med "70 oprør"i den franske arme. Oprørerne omfatt~de soldater, matroser og reservesoldater. Ved indkaldelse af rekrutterne kom det til over 60 demonstrationer.ixøliiitærfæRgKX~ Desuden blev der organiseret demonstrationer i militærfængslernE for infanteri og marinesoldater. Også et tilfælde Ef "strejkell blandt det lavere tekniske militærpersonale i en sommerbataillion i Casablanca (Marokk må fremhæves •••••• ; 300 mand strejkede, eller rettere sa~: Af de demonstratione~, gjorde oprør. der kom i stand ved de forskellige flådemønstringer, må nævnes" (VI. verdsnskongres for Komintern, side 72-73). "Hvad pressen kan udrette med hensyn til militære spørgsmål, knn man dømme om ved at følge den franske soldateravis "la Casern ", den franske matrosavis "Jean-le·Couin" og rekrutbladet "Le Conscrit" (samme kilde, side 72). Fra 1928 anstrenger de franske kommunister sig for at virkeliggøre en "særlig p.olitik og tak.tik ti.l ødelæggelse af den vældige kaderarme", "~om ( denfranske imperialis±E%me bygger op med sine militærlove" (samme kilde, side 619). Og allerede 1929 kunne den franske sektion berette om "s~rejker i statens rustningsstrid" og om tilfælde, hvor de franske soldate~ "indgik , . 224 38 broderskab med de strejkende" (Ekkis lo. møde, Moskva 3. til 19. juli 1929, ~beretnipgens side 651). I beretningerne fra Komintern bliver der naturligvis på dette område fortiet meget. Alligevel' kan man dog danne sig et temmelig-udførligt billede af disse arbejdsmetoder. Fremfor alt, selvfølgelig, gennem pressen. En del af den kommunistiske propagandapresse for soldater bliver 8kab~ på stedet; den anden del, særlig brochurer, bliver i centralen affattet på alle sprog og sendt til det pågældende land. "Den.antimilitaristiske presse er vort bedste våben. Ved dette arbejdE må anbefales tre praktiske metoder: l) Anvendelse af partiets og ungdomsforbundenes almindelige presse, idet man indfører soldater-og matrosspalter i disse organer, således at ~ eller en anden aktuel militærisk kendsgerning behandles i forbindelse med vore paroler og vor kamp. ~en i disse spalter må der reserveres det bredes~ mulige rum for soldater- og matroskorrespondance, som mEn må sørge for at .få frem og derefter redigere • .2) Kaserne-, skibs- eller garnisionsaviso Dette blad betyder det sam.roe for soldaterne som driftsaviser for arbejderne, og det er en af de mest praktiske former for antimilitaristisk agitation og propaganda. De skal først og fremmest fremstilles af soldate~ne og matroserne selv. De kan behåndle de konkrete forhold i en kasel~e *xXgrx±x~xsk±~ eller på et skib, opstille de mest egnede krav og tjene som forbindelsesled Km mellem arbej- derne i bedrifterne i kasernernes nærhed. 3) Den særlige presse for soldater og matroser. Udgivelse af periodiske blade ved indkaldelse af de unge rekrutter til arm~en og ved hjemsendelsen efter endt tjenestetid. "alle forbund må sætte disse vigtige spørgsmål om skabelse og udvikling af en antimilitaristisk presse på deres dagsorden" (vedtagelser fra Vo verdenskongres for de røde fagforeninger, 1930, side 60-61). Kominterns eksekutivkomite har at yde sin hjælp dertil fra sin central. "••••Det skal pålægges Ekki at sørge for at fremskaffe den rigtige ,- 225 39 -' litteratur til dette formål: en hel serie brochurer, der offentliggør de af bolschevikerne under det revolutionære arbejde blandt tropperne K«RKYX~ og under den sidste imperialistiske krig ved propagandaen indvundne erfaringer. Der skal udgives 'en hel serie populære skrifter:f for de forskellige lande, for at dette'arbejde blandt tropperne kan blive til alvorlig virkelighed.: •••" (beretning fra VI. verdenskongres, bd. 3, side 785, taler: Jaroslawski). Også den mundtlige propaganda, fremskaffelse af forbindelser, bearbejdelse under samtaler, må aldrig forsømmes. Til-dette arbejde skal der særli anvendes ungkommuniste~. "Det antimilitaristiske arbejde skal være en stadig opgave for hver en kel kommunist, og den gamle parole: "enhver ungkommunist må være ven med en soldat", skal mere end nogensinde være i kraft. Ethvert medlem skal skaffe sig forbindelse med en eller flere soldater for at fortælle dem om vore paroler og nødvendigheden af de antimilitaristiske " slutninger fra V. verdenskongres oxganisationers kamp" (be- for den kommunistiske ungdom, 1928, side f På denne måde opstår der lidt,efter lidt celler blandt soldaterne og matroserne, der derefter dannes til sideordnede illegale organisationer. "I hæren skal der dannes et net af celler" (Das politische Grundwissen des jungen kommunisten", udgivet af eksekutivkomiteen for den kommunistiske ungdoms internationale, Wien 1927, side 72). Man må dog ikke indskrænke sig R til dette net af celler.- "Vi har ind- set, at man ikke må indskrænke sig til kommunistiske celier alene, men mix foruden cellerne og ved siden af disse skal der også være andre organisatio: former for de revolutionære soldater, naturligvis mest illegale." "Vi kan imidlertid kæmpe for anerkendelse 'og legalisering af dem. Såda: brede organisationer kan også an~age følgende former: soldaterklubber, udvalg for reservesoldater, rekrutkomiteer, rekrutforbund, soldaterudvalg osv Man kan også oprette faglige organisationer for faguddannede soldater og gø· re propaganda for disse.~ (:lfominternsVL. verdenskcmgres, 1929, side 72). Sådanne organisationer skal være et bestemt, velovervejet og propaganJ- '. damæssigt formålstjenligt program, der må sammenstilles efter de sædvanlige regler: der skal begyndes med enkelte krav, derefter fortsættes med politi- .,.,~:::.:~~.~~., , .....r";,~~J~~~r.--~ .. '-"-,--~---,;~,,..; _ ;;I -- ..... - '" f'·'b;iW#lMR&&AAlfit.f4ff#Wl'$fi~ilJMn~miAAil4fr4Mocir:NwhM'ieæii;ii.M!mj.}W·1#r4iiia ske linier og sluttel~g en bevægelse i retning af kommunisme. "Indenfor den antimilitaristiske kamps område så vi os tvunget til at udarbejde et mangesidigt system på grundlag af de indsamlede erfaringer. Næsten i alle lande har vi all~rede et temmeligt bredt program for,krav for soldaternes side, har opstillet en række enkelte krav, for hvilke vi driver agitation,og propagand~ i p.æren. Detdreje;r sig ikke-'om vidtgå~p~~. krav, men kun om de mest enkelte (enkle?) ting, f. eks. om soldaternes ret til udenfor,kasernen at bære civile klæder~ idet man dog forbinder disse krav med vigtigere spørgsmål, f. eks~ spørgsmålet om tjen~stetidens længde. Alt dette har haft indflydelse og ført til bestemte resultater med henblik på hærens ødelæggelse. Vi har udarbejdet et helt system for arbejdet indenfor armeen." (samme kilde, side 72-74) Med de "allerenkleste" krav søger man at gribe soldatens sjæ;L,med her syn til hverdagslivets besværligheder fremkalder man hans utilfredshed for derved at "erobre" ham. "Solda:terne, matroaerne samt de i luftværnet ansatte lever et hårdt liv under særdeles dårlige forhold ••~••• diciplinen er uudholdelig, straffe n~ barbariske, lønn:en elendig, kosten dårlig •••••" Derved opstår et "konkret program for umiddelbare krav (nedsættelse a: tjenestetiden, bedre mad, højere løn osv.) ••••••" Denne kamp skal imidler_~id forbindes med vor princip~elle kamp.~mod militarismen og den ~periali~ tiske krig.:' ( Das politischen Grundwissen ~es jungen Kommunisten, side 72; Alle enkle krav fra soldcternes side "har kun da en revolutionær be_tydning, når de opstilles i forbindelse med det klare program for defaitisme rettet mod den borgerlige arme". (VI. verdenskongres for komm~stisk Internationale, side 137). "Opstillingen af sådanne krav som f. eks. politiske rettigheder for soldaterne! ret til fagmæssig organisation! ret til opsigelse når som hels~ ophævelser af alle personlige rettighedsfratagelser (ægteskab, lægevalg, ~agfører, valgret osv.) skal gå ,hånd i hånd med ~or principielle kamp imod det borgerlige forsvar" .("Der Kamp nur die Mehrhei t der Arbei t der Arbeiterjugend", beslutninger fra XI. forb~dskongres dom, side 52). for den kommunistiske ung- ' .1 Komintern har dog ikke indskrænket sig til disse almindelige vink og anvisninger, men har udarbejdet et helt mønstergyldigt program for sådanne krav. Xommunisterne er aitså forpligtet til at opstille sådanne krav for sol· daterne og understøtte dem; der i en givet konkret ~ituation tilskynder til klassekamp indenfor armeen og befæster forbundet mellem soldater af proletarisk og bondeherkomst og arbeJderklassen udenfor kasernerne. EksempIer på sådanne krav: . a) Ktav indenfor forfatningsområdet . for forsvaret. Opløsning af hver- vede hære, Kadre og kærne tropper. Afvæbning og opløsning af gendarmeri, politi og andre specielle borgerkrigstropper, afvæbning og op- løsning af facistiske forbund. Konkrete krav med hensyn til afkortnirg af tjenestetid i Hæren. Territorialsystem for ydelse af militærtjeneste. Bort fra kasernern, soldaterkomiteer. Ret til arbejderorganisationer . til at indøve dere~ medlemmer i våbenbrug og'med frit valg af instruktører." "Den kendsgerning, at nedsættelse af tjenestetiden i nogle tilfælde også planlægges af den kapitalistiske regering selv, har fremkaldt visse betænkeligheder med hensyn til, om at sådant krav kan fremsættes,!betingelsE for sådanne kravs anvendelsesmuligheder", nemlig: l) en klar defaitistisk linie, 2) Skarp afgrænsning fra lignende fordringer fra socialdemokraternes side, 3) kamp imod alle iliusioner om, at dette er en vej til afskaffelse af mili tarismen" (beretning fra VI. verdenskongres for kommunistisk Internationale, "Selvfølgeligt må side 135-136). det enkelte krav altid være konkret og populært, for- ståeligt for masserne og befordrende "revolutioneringen" af disse." (samme kilde, side 136). b) krav med hensyn til retsområdet og soldaternes stilling, ( .. forhøjelse af lønnen, forbedring af forplejningen, husholdningskommissioner for mandskabet, afskaffelse af diciplinærstraffe, felse af hilsepligt. afskaf- i Streng straf for enhver legemlig tugtelse fra officerernes og underoff ficerernes side. Ret til at bære civile klæder udenfor tjenesten, Daglig udgangstil1adels~, 6rlov og orlovstillæg, ret til giftermål, sik- ring af familien, ret- til at holde aviser, ret til faglig organisation valgret og ret til at besøge politiske forsamlinger." (samme kilde, side 136). " •••• Under de krav vi opstiller i soldaternes interesse, må nationale fordringer også have en plads (f. eks. militærtjeneste . på hjemstedet, an- vendelse af modersmålet ved udda.nne1se og kommando osv.)". Betingelser for heldigt resultat: Krav som disse (eksemplerne er ikke udtømmende) skal ikke alene fremsættes i hæren, men også udenfor denne, i parlamentet, ved massemøder osv. I. I En ~esultatrig propaganda på dette område er kun mulig, hvis kravene ~r . en konkret karakter.Dette forudsætter: 1) En meget indgående viden om hæren, om tjenestevilkårene, om solda- ternes fornødenheder og ønsker osv., hvilket kun er muligt ved hjælp af stadig kontakt. 2) Tilpasning til det pågældende lands konkrete form for fersva.rsforfa~ . ning og til militærspørgsmålenes aktuelle stilling. 3) Hensyntagen til den moralske stilling i armeen og ti11endets tiske forhold i det givne øjeblik. Således kan kravet om valg poliK til officerer i almindelighed kun fremsættes på et tidspunkt, da ødelæggelse af armeen er skredet betydelig fr~. 4) Snæver forbindelse af kravene med de kommunistiske partis hcved1ini€ bevæbning af proletariatet, oprettelse af proletarisk milits osv. "Alle disse krav har imidlertid l~ da revolutionær betydning, når de opstilles i forbindelse med defaitismens klare politiske program imcd den borgerlige arme". (samme kilde, side 137). At disse krav egentlig kun tilsigter ødelæggelse af armeen, al~så afvæbning af bourgeosiet, indrømmer kommunisterne åbent, f. eks.: =De kommunistiske ungdoms forbund skal altid arbejde for en forkartelse af tjenestetiden, stille det op som et krav og behandle det som et middel, 229 43 der gør det lettere at indpode den revolutionære ånd i masserne og edelægge militarismen." BVi må altså for enhver foreslåed~ bejdere, og gennemførte forkortelse betyder en forstærkning i den socialistiske tære byrder og samtidig Spørgsmålet lig værnepligt, om bevæbning på histor~sk "Parolen er knyttet lande.De seende hovedsagelig og af politiets Selvfølgelig erholder og hærdede (kursus, kommunisterne de unge rekrutter, bonderekrutter, på bopælene fester, foranstalte på afvæbningen i så hen- af bourgeosiet (V. verdenskongres afdelinger." diciplin hos disse "børn" blandt eftertryk, endnu ikke gensoldaterne. Dett f. eks.: skal systematisk og med dertil rekrutter) egnede uddanne af vor organisation, til det arbejde, og ved mønstringerne skal det kommunistisk en række forsamlinger en bred offentlig forskellige afskedsfester, monstrationer skal i propagandaen idet de på de pågældende udfolder ger kan antage sejr i flere større ka- de arme. for indkaldelserne ungdomsforbund deraf med, at deres ødelæggelsesarbejde med særligt der er medlem af den stående Virkeliggørelsen saIT~enkomster for kummunistsike skal yde i den borgerlige b) Forud værdi. hos de af militær ungdomsforbUI+d skoler, skal side 55-56). internationale, bliver altid betonet "De kommunistiske midler partier facistiske rekrutter, afskaffelse revolutions rette deres opmærksomhed et særlig godt resultat nemopdragede arbejde kommunistiske regner militaristiske og om arbejdermilitsen der forudsætter kun propagandamæssig ungdoms af de mili måde." og gendarmern~s for kommunis~isk nedgang af den stående hær med alminde- af proletariatet sammen m~d den proletariske pita~istiske en virkelig for den borgerlige om ødelæggelse om arbejdermilits, hær, har for nærværende og vise de unge ar- ~yrder, men at det • tryk, og at kun arbejder- af det militære stat vil bringe konkret af den af bourgeosiet af de militære også en befrielse undertrykkelse. st~lles karakteren af tjenestetiden at d~t ikke er en reduktion tværtimod militsen pris afsløre pladser, agitation. for arbejderi bedrifterne Disse former: Rekrutdemonstrationer~ rekrutkongresser skal man. behandle og forsamlinrekrut- osv. V.ed de forskellige de enkelte og krav for rekrutter, de801- 230 44 dater og matroser samt kampmetoderne imod den borgerlige arme under den imperialistiske krig. c) Det kommunistiske ungdomsforbund skal organisere brede rekrutforma- tioner og i de lande, hvor der allerede består sådanne, trænge ind i dem, forøge deres indflydelse og erobre ledelsen. Ved hjælp af rekrutformationerne (foreninger, selskaber, 'unioner) bliver det le- tere for de kommunistiske ungdomsforbund at nærme sig masserne af unge arbejdere og bønder. Som ganske særligt middel til understøttelse af soldaterne og natroserne og til oprettelse af forbindelse mellem dem og arbejderorganisationer skal fremhæves: Grundlæggelse af gensidige hjælpekasser efter fransk mønster." (samme kilde, sid!; 53-55). Dette arbejde er,naturligvis letteBt: Ungdow~en er lettere at forføre og slippe løs end de mere modne og skolede mennesker. Derfor er ødelæggelsE af en professionel arme en af de sværeste opgaver for-kommunisterne. "Betingelserne for revolutionært arbejde i hvervede armeer er anderledes end i armeer med almindelig værnepligto I de første er agitationR for al de forskellige kxxx.ovennævnte krav i almindelighed sværere. Ikke desto mindre må man dog ikke give afkald på dette arbejde. Den kendsgerning, at de hvervede armeer først og fremmest består af proletariske elementer (arbejdsløse) og fattige bønder, giver en social basis for massearbejde bland~ soldaterne. Formerne for arbejdet skal omnyggeli~ tilpasses efter troppernes sociale sammensætning og egenart. Imod de specielle klassekrigstropper for bourgeoisiet (gendarmeri, politi), og ganske særligt imod bourgeoisietE frivillige bevæbnede bander (facister), skal der sørges for en skarp agitation blandt masserne. Særlig ubønhørligt skal reformistiske fraser som "offentlig nytte", "folkepoliti", facisternes "ligeberettigelse" kæmpes, og disse tropper skal, idet man afslører osv. be- deres sande karakter, s~ lig prisgives befolkningens had. Men også her skal alt forsøges for at førE en social ødelæggelse ind i deres rækker og vinde de proletariske elemente: tilbage." (beretni~g fra VL. verdenskongres for den kommunistiske interna- tionale, side 137). Der er altså kun to muligheder for ødelæggelse inde fra eller ophid- ~.·"':;.~.,;'::l7~:,.~~~;::r.; ..;:,,>:.:.. ..~-;:-,...~ .~~,:"i?,:: ::.;,:~~~0:_-:~~~~~~;· ',. ..... - --:-~... '':"::. -. :-' :;', ".." ' . - ,- ...~-.....~~._--._- ' 231 45 se udefra. Ungkommunisterne håber imidlertid, at de vil få et heldigt re- sulta~ ad den første vej. "D.ekommunistiske ungdomsforbundskaI beslutsomt bekæmpe enhver ~endens eller anskuelse, der går.ud på,'at ~an ikke kan yde noget revolutionært arbejde. i en professionel arme. Profissionelle soldaters krav, blandt hvilke særlig må nævnes: ret til at blive løst fra deres tjenestekontrakt, endvi- dere deres politiske rettigheder, ret til. ikke at bo på kasernen, kræver særlige organisationsformer og kamp for dannelse af disse organisat:ioz:er." nMe~ hensyn til faguddannede soldater drejer det sig først og :f'ret:mest om dann~lse af fagorganisationer og forhøjelse af lønnen, og for de indka1c te rekrutsoldater retten til at del tage i.fagforeningsarbejdet i den nær- meststående forbundsektion. Skabelsen af brede organisationer og soldaterforeninger under ledelse af kaserpe- og skibscellerne må gennemføres for at foranledige solda~ermasser til at gå ind for deres umiddelbare krav, også for kollektiv forbindelses skyld med de civile proletariske organisationer. Disse soldaterforeninger RnmliE må så vidt muligt organiseres på den måde,. at de på grund af soldaterma~sernes tryk tåles af hærkommandoen. U~er in- ge~ omstændigheder må deres oprettelse imidlertid afhænge af officiel tilla delse fra de borgerlige kommandanters side. Der skal udfoldes en bred agita tion blandt alle soldater såvel som blandt deres pårørende for de politiske soldaterkrav (valgret osv.)" (beslutninger fra den V. verdenskongres for den kommunistiske internationale, side 56-57). Ved denne agitation må kommunisterne tilpasse sig og eventuelt ændre taktik, således skal der f. eks. "de professionelle armeer" "ikke anvendes krav om nedsættelse af tjenestetiden, ~en derimod om ret til opsigelse til enhver tid" (Fra VI. verdenskongres for den kommunistiske internationale, side 136). Således fortæller f. eks. Ja~oslawski følgende om den bolschev2kiske propag~nda i den ruasiske kejserarm~: "Vi var af den mening, at det var nød~endigt at bruge officere:r, der sympati~erede med os, på vor side. Der skil dog kun drages absolut pålide1i ge, absolut prøvede folk ind i militærorganisationerne man må som medlemme:r, thi sige, at officererneE i den proletariske revolution har vist sig J:~~:~;;:~:~f~.::r-~J~~ ~.:. .~<.~.;'-·~~~J;::-:'~.-.~~~;:v·::·~'.·~.-. ~~,:. . ~.:.f~:: ~~.. _~~~_~o -~ • ~ ~ • i,4e-fætJf@*;M;~k#wkt±tMM~i·M~';;+7jf.lag*'r{k*f;f*it*..*·*tf.i-5f'M1;g~i4b761H#4ah~;)~ \ " '2 34~ mindre pålidelige end soldaternes masse. Vi har derfor kun i undtagelses~ilfælde optaget officerer som medlemmer af vor militærorganisation. Vi hav de allerede dengang betydelige militære kræfter i vor organisation. Vi drog dem ind i vore tekniske ~ådslagninger, udnyttede deres mi~itære erfaringer t og mange af dem var m±t±~XK instruktører i vore kamporganisationer. Desuden betjente vi os af deres kundskaber for Umiddelbart at blive in formeret. af om fjendens kræfter. Man .må siget at ethvert kommunistisk parti der for alvor befatter sig med spørgsmålet om oprør, står foran denne opgave. Ethvert parti der med alvor befatter sig med dette spørgsmål, kan ikke ignorere organisering af dette oprør eller forberedelserne dertil, kam ikke lade disse spørgsmål uænsede. Oplysninger om fjendens kræfter, hans teknik, de midler han råder over, danner en del af denne forberedelse t af denne organisering •••••" (VI. Kommntern kongres, beretning side 193 og kommunistisk internationales VI. verdenskongreSt beretning side 784). Enkelte overtrædelser af officererne til kommunisterne har siden da fundet sted i mange lande. Komintern regner med, at mange d officerer først vil.melde sig efter revolutionens sejr. "Da i året 1920 stillingen i Tyskland syntes at være revolutionær, så, herrerne Crispiem og Dittmann i denne sal. Og når først revolutionen har sejrett så vil selv talrige borgerlige elementer komme til os, borgerlige officerer vil træde ind i den røde arme osv. Dette skert når arbejderklasse: nar sejret" (taler: Sinojew, udvidet eksekutivkomite for den kommunistiske internationale, side 75). Hvorledes det nu end er, må kommunisterne 'dog aldrig glemmet at hele deres aktion i den borgerlige arme, altså alle deres bestræbelser for at af· v.æbne bourgeoisiet, er en uadskillelig del af deres forberedelser til revolution og deres masseagitation. Folk og hær skal ødelæggeB" samtidig; begge ødelæggelsesprocesser skal gå paralleltt understøtte og gribe ind i hinande: Den antimilitaristiske virksomhed~ arbejdet i armeen og flåden, blandt rekrutterne og reservesoldaterne, i bourgeoisiets borgerlige forsversorga- nisationer, hvor det proletariske element er stærkt repræsenteret, skal dan· ne en uadskillelig del af hele det revolutionære massearbejde fra part~ets side og ligeledes omfatte hele arbejderklassen" (beretning fra kOIDW1Distisk > .;~ .,' ~ ·.:;'~~~~~~~~~~:!.~~'~-j-~~~1'~~~:~. !~t,~· ;_.~.~~".. --...~ ~>~.;-..~~:..:f~~·... :~.t:,~/~ ;~., ;"'~~".i'~~t-i <t... \'~.'.~' "'·f .-:;:;~ • .::~; .:.;. ,'\.i'·?;j. ...~·~ . ~.: ....;.;?~~~ "J.'I,.~ 233 47 internationales VI. verdenskongres, side 18). "Det revolutionære arbejde i armeen skal holde skricrtmed åen revolutionære bevægelse blandt masserne af arbejde+e og fattige bønder udenfor armeen. I en umiddelbar revolutionær situation, når fabrikkerne s proleta.riat går over til dannelse af sovjets, bliver 80ldaterrådenes wssser parolE aktuel, der forbinder soldaternes masser med proletariatet og de fattige bønder i kampen om magten (samme kilde, side 138). "Særligt eftertryk skal der lægges på organisation af soldater til at repræsentere deres interesser i forbund med det revolutionære proletariat, såvel forud for tjenesten (.rekrutforeninger, understøttelseskasser) som under tjenesten (soldater~omiteer) og endelig efter tjenestens ophør (revolutionære veteranforening~r). Det er en særlig opgave for arbejdernes fag- foreninger at antage sig af sine medlemmer under soldatertjenesten og frem- me alle disse former for organisation" (samme kilde, side 137). Også den "levende forbindelse" fra armeens side, der hovedsagelig består·af bønder, må plejes med opmærkso~ed t . "med den bedste del af bønderne." (Theser og re- solutioner fra kommunistisk internationales V. verdenskongres, side 22). Ligeledes anbefales det også kommunisterne at opfordre deres kommunale fraktioner til at oprette"forqindelser med de faguddannede soldater og matroser fra og i det kommunale område" ved at overtage "fadderskab" osv. (udvidet præsidium for den kommunistiske internationales eksekutivkomite, resolution, side 23). "Også i hvervede hære vil kommunisterne, h,vor forudsætningerne er til- stede, forsøge at organisere solda~ernes nBsse til kamp imod hærledelsen og bourgeoisiet under råb om soldaterråd. Hvor den KHæ±X~R sociale saomen- sætning af tropperne ikke_muliggør dette, skal der stilles krav om øjeblikkelig afvæbning og opløsning af disse troppedele". (beretning fra VI. verdenskongres for den kommunistiske internationale, theser og resolu~ioner side 138). Billedet er klart m± nok: Ød~læggelsesarbejdet i hær og flåde fra ko~ munisternes side i alle stater går for sig efter en ensartet plan i forbin, , ,I delse med forberedelserne ,til verdensrevolution. Langsomt, men systematisk og dygtigt, ad alle veje, mR~~XXR med alle midler, bliver bo~geois1et !:~~:~·::~:···-::~~i.~;·\~:~---·:~. "',', --',..., .~ :..- - -"~·~~·.;f·· .. .ieft;ir:;iil~Vi1iQiiiF'jtfifiis@§$Wfi#hi'sif#~jiqf-j;AAWitiW!#&riitWWHlfN1ti*M:i#t;r.ijg#witiAin&'tm . \ 234 48 psykoligisk "afvæbnet", længe før våbnene bliver taget ud af hånden på det, Parallelt med denne afvæbning'af bourgeoisiet går processen med proletariatets bevæbning for sig. Proletariatet i alle'lande bliver "bevæbnet" ad alle mulige veje og me, alle mulige midler. Her gælder det ikke alene at skaffe materielle våben, men at 'oprette sociale og organisatoriske grundlag for en proletarisk arme Hvad de materielIle våben angår, så ved kommunisterne bedre end andre, hvilke besværligheder, han her står overfor: så længe bedrifter, i hvilke ·-der fremstilles våben og ammunition, befinder sig i fjendens hænder, er ud· sigternetil et heldigt resultat ringe. Derfor gælder det netop: l) at erobre arbejderne i disse bedrifter. 2) at vinde de allerede bevæbnede tropper. 3) at afvente det øjeblik, da den store folkemasse bliver bevæbnet af bourgeoisiet selv, nemlig under den store krig. Kommunisterne indrømmer åbent, at revolutionen i Rusland gik så let for sig, fordi·lo millioner mennesker var bevæbnet. Folket, masserne, Vfr allerede bevæbnet, -bevæbnet og krigstrætte, altså allerede underkastet ødelæggelsen. Den kommunistiske propaganda havde kun at fule ende værket, hvilket også lykkedes. I fredstider går alt uendelig langsommere og besværligere, og her giv! der følgende veje. Den militære forberedelse af ungdommen må rives ud af hænderne på bou: geoisiet: Kommunisterne er kaldet til at skaffe borgerskabet fjernet og de: efter løse opgaven på deres måde. Således opstår da parolen: ind i 'armeen og i sportsforbundeneo Ødelægge og få andre personer ind. "Vi stiller os som opgave at overtage de borgerlige organisationer ti: mili tær forberedelse af ungdommen. Vj.vil stadig opfordre ungarbejdere, li· gesom når det drejer sig om værnepligten, til at træde ind i armeen, lære våbenhåndværket i proletariatets tjeneste og gennemføre ødelæggelsesarbej- .det i kommunismens ånd" (Kominterns VI. kongres. Beretning, side 74). "Vi bekæmper den militære forberedelse af ungdommen, som den udøves a: bourgeoisiet, men ikke i-pacifistisk henseende, kun på grund af klasseind-stillingen. Tvertimod opstiller vi nødvendigheden af militær uddannelse af . ';'-' 235 49 proletariatet, således som Lenin forlangte, arbejderklassens frivillige .' militæriske uddannelse i proletariske organisationer. Vi må også indenfor de borgerlige organisationers.~litære ~~KiæggRWiK ødelæggelsesarbejde, forberedelse af ungdommen yde et der i de enkelte lande skal indføres i . overensstemmelse med de herskende forhold." (beretning fra VI; verdenskongres for kommunistisk ineternationale, side 78-79, taler: Schttller). Idet ±m~RX±~X±x~ imperialismen militariserer arbejderne og lærer dem brugen af våben, skabes der samtidigt betingelser for proleteriatets sejr under en borgerkrig •••••• Fordi vi kæmper for revolutionen, for socialismen, tager vi ikke afstand fra at bære våben (beretning fra VI. verdenskongres" for kommunistisk Internationale, bind IV, sideI35). "I vore dage militariserer bourgeoisiet ikke alene det samlede ~olk, men også ungdommen. Måske allerede i morgen vil det imperialistiske bourgeoisi også begynde militariseringen af kvinder. Dertil siger vi kun: Så meget desto bedre! Kun rask fremad! Jo hurtigere desto kE~ l' J" : nærmere ved den væbnede opstand imod'kapitalismen." (Lenin: Samlede værker, bind XIII, side 452. Derfor må proletariatet også sige til deres sønner: "Snart bliver du stor. Man vil give dig et gevær. Tag det og lær krig: håndværket. Denne videnskab har proletariatet brug fbr - ikke for at skyde dine brødre ••••• således som socialismens forrædere råder til, men ~or at kæmpe imod bourgeoisiet i dit eget land, for at gøre ende på udbytning, på tiggeri og på krig, ikke ved hjælp af et godt hjertes ønske, men gennem sejr over bourgeoisiet og dets afvæbning." (samme kilde, side 453). "Hvor den milit2.ristiske ungdomsforberedelse er obligatorisk, indtage: det kommunistiske ungdomsforbund en lignende stilling som overfor armeen selv, hvortil den er en forberedelse. Dette gælder for både ~or indtrædeIs! i disse organisationer og ødelæggelsesarbejdet i dem. Det kommunistiske ungdomsforbund siger til xx±g ungarbejderne, der indkaldes til tjeneste i disse organisationer, "at de skal'gå ind i dem og gennemføre et oplysningsog ødelæggelsesarbejde. At give afklad på ødelæggelsesarbejde i militærisk! forberedelses- og ungdomsorganisationer, dvs. på oplysnings- og organisa- tionsarbejdet blandt unge arbejdere, der befinder sig i disse organisation! ... ' . ·.'~·ii ;:' -, .. ',.- . .' ~. 23650 -er utilladeligt. Det kommunistiske ungdomsforbund ikke arbejderungdommen til at træde lnd i ~±SKK opfordrer ganske vist de frivillige borgerlige organisationer for militær forberedelse, men kalder dem til at træde ind i arbejdernes forsvarsorganisatioBET ser fra V. verdenskongres elle~ til at danne sådanne". (Vedtagel- for den kommunistiske ungdoms internationale, . side 54) • . Dette gælder også for sportsorganisationerne. "Hos os begynder sportsinternationalens organisationer at spille en temmelig. vigtig rolle, fordi disse sportso~~~?~~ationer Tschechoslovakiet i Tyskland og i danner de fremtidige celler for den røde arm~." Central- komiteens møde, side 678, tale af præsidenten for Komintern). < • Kommunisterne • skal dog ikke alene ødelægge, men de skal også sørge 1'0: -erstatning, altså skabe noget positivt. På dette område var det tyske Røde Frontkæmperforbund noget mønstergyldigt. tlDetville være en ::t: stor fejl at tro, at Røde Frontkæmperforbund kun er en organisation til bekæmpelse ~f facismen ••••• Det er en organisation, der er i overensstemmelse med Lenins direktiver, i henhold til ~vilken arbejderklassen skal skabe en egen organisation, hvori proleDariatets militæ- riske uddannelse skal gå for sig under proletariatets ledelse og i prole.tariatets interesse." (Beretning afn:&ll.Shtlller på kommunistil?k internationales VI. verdenskongres, side 74). Ved siden af Rødt Frontkæmperforbund ~tioner: Rød ~g~mmK~m~~ består ~er også følgende organisE Ungdomsfront, Rød Marine, Røde Kvinde- og Pige Forbund. På Kominterns VI. verdenskongres overrakte eneelegation for den Rmxx ~MR tyske Røde Front en plakat med en afbilding af den røde edsaflæggelse . af og med enunderskrift til forsvar af ,Sovjetunionen. Efter opgivende XH% deIll delegation var anta~let af røde frontkæmpere, der danner regimenter, batai: Ioner og kompagnier, disse f~emtidens kæmpere for den tyske oktober, 2oo.oo( mand. Lederen af delegationemt, Olbrfch~- erklæ:t:'ede: ."Kammerater, vi kommer i dag til jer for at overbringe jer en hilsen fra.Verdensrevmlutionens kamporganisation, en hilsen fra Tysklands røde frontkæmpere. I løbet af 4 i har vi mobiliseret hundrede tusinder arbejdere til vore rækker. Den Røde Fr< '; )~~.~ ..{,...~~. ".<~.~.;:·.7~::-.; ':r;"'" ~ ..'" ~. 237 (: (: I' 51 råder over millioner af mennesker, der sympatiserer med os. Vor kamp imod krigen er knyttet til kamp for beskyttelse afSovjetunionen. Den Røde Front har vist bourgeoisiet, at deres hænder ikke rækker langt nok. I 200.000 røde frontkæmperes navn aflægger vi ed på at fortsætte kampen imod krig og .facisme, at forsvare den revolutionære Sovjetunion og vinde brede arbejdermasser 'for vor ~ længe :J.eve Røde Front. Den proletariske revolution i Tyskland , rød front" (Prawda, 1928 m.m.) Sådanne organisationer er dog kun begyndelsen til en bevæbning af proj tariatet. Den rigtige form kan først komme senere. Hvis der kommer en "umic delbar revolutionær situation", så slutter alle hidtigige formationer sig sammen til en rød garde, der genn~mfører den væbnede opstand. Førs~ "efter a±.?~jrene er båret hjem", vil der i stedet for blive oprettet en regulær ..:;,ødarme: Sovjetstatens organ, thi denne er en "Proletariatets sta~ under våben", der bygger.sin egen arme op "på klasseprincippet" gram, beretning fra VI, verdenskongres, (Kominterns pro- side 67). "Den første. opgave, hvor- med proletariatet begynder sir opbyggende arbejde, er en klassebetinget arI' • me". (Gussew: Die Lehren des B~gerkrieges, side 51). alt Så læng~.d~tte kun er fremtidsmusik, skal kommunisterne arbejde og prc pagandere for "overgangsparolen": Arbejdernes milits, der skal forstås og tydes som en revolutionær "appel" til den proletariske.masse. "Parolen om arbejdernes milits, der er parole for partiet og ungdomsforbundet, kan ikke stilles oP som reform af det ?orgerlige selskab, Emmen er en form for proletariatets bevæbning. Det er en overgangsparole under de væbnede opstand 9g kan kun føres frem i forbindelse med propagandaen for de proletariske diktatur ." (Der Kampf um die Mehrheit der Arbeiterjugend, vec tageIser fra kommunistisk ungdomsforbunds kongres 1929, side 53) Så ser billedet i det hele således ud: Hovedparolen er: afvæbning af bourgeoisiet, bevæbning af proletariatet "Bevæbningen af proletariatet antager forskellige former under revolutionens forsk~llige trin. Perioden forud for magtovertagelsen I I I' \ ! I \ og i den før- ste tid derefter drejer det sig om.proletarisk milits eller arbejdermilits . og den røde garde. D~rtil h~rer også de røde partisantropper. Den røde armE er en form for sovjetmagtens militæriske organisation, det er det proletari ~ ....... ~. . :.' ~-:-'3.~~,·} ..·.~;'.,.·.:~~;.~; .. ..~~~--_: ..·'·,.. • _p-_ _ ..". .'.... ._ .' -- .. 4-:::;:,-t.; ...._ ---:-:= ~~--~. -~ ,';'1; 'l ~. . ;:-- ---:-~-;:-~":"':-~-:.' ----~-~-~: -,- " •• «. .i.#ri4ct4>;l.)j#·#.;@fG~tjift.m.V4iMWHK«'itfc1i,e,;ittire,i;.&ift#3W~ii"ij41Yifb§F.i'f~' 52 ske diktaturs, proletariske arme." "Parolen. for den proletariske milits (arbejder- og bondemilits) er fo::: de imperialistiske lande kun en anden for for parolen om proletariatets bevæbning og danner det nødyendige overgangsstadium for den proletariske re- . volutions militærpolitik i perioden forud for skabelsen af den røde arme. .. Under ikke umiddelbare revolutionære situationer har de kun agitatorisk be- tydning. Dog kan de også da blive, aktuelle i kampen imod facismen." "I hvert fald er parolen for den proletariske milits eller arbejdermilits en appel til de proletariske masser selv og ikke en fordring til den borgerlige regering •••••" "Den røde garde er oprørets organ. Skabelsen deraf og agitationen derfor er kommunisternes pligt i umiddelbare revolutionære situationer ••••" "•••efter oprettelse og konsolidering af det proletariske diktatur ••• til forsvar imod imperialismen må den proletariske stat have en mægtig, diciplineret, godt udrustet og slagkraftig rød arme. Under de nuværende forhold kan imidlertid kun en stående arme, dannet af det arbejdende folks bevæbnede massers kærne, opfylde opgaven ••••" Kun den proletariske revol~tic:: sejr i en række betydelige kapitalistiske stater kunne •••••• føre den pro- letariske militærmagt frem til erstatning af den r~de arme ger~em blot og bar klassemilits". "I hvert fald må det proletariske diktaturs forsvarsmagt imidlertid have en åben klassekarakter såvel i sin ånd, i sin diciplin og-i sin samme~ sætning. Elementer fra udbytterklassen må være udelukket fra våbentjeneste~ (Kominterns VI.verdenskongres, beretnign side 138-139). Kommunisterne anser forbilledet for denne røde arme for at være skabt: Det er Sovjetunionens røde arme, der bør være alle kommunisters internationale arme. Herfra den "Røde Majdags" parole: "den røde arme leve, de undertryktes skjold og oprørernes sværd." (Prawda 1929, theser for agitpropafdel±ggen) "Sovjetunionens røde arme er den eneste arme i verden, der ikke beskyt ter undertrykkerne men de undertrykte, og som holder det internationale broderskabs·røde banner højt." (Samme kilde). Eller, som det hedder·i hilse I l. nen fra Tysklands kommunistiske parti: ;:.,_>k J_" >., r~ •• .'.. ~" ... -;;,~'~."""7CJ-- ,'.o_.;, - .... :~_""?,_ .• ,__ ~ ~, .: •. ~~ ""; ~.!_i#;Y?i'Miti:;,t1flW*i1ii4iiW-.-tJ$'~*"$M;titMWti@if44*{J5*Hrf.·AAWMwii:ta ~-23 9 J 53 ... f " "vi ser vor egen arme i den røde arme. Vore frontkæmpere er også en forsikring til jer om solidaritet under kamp, og vort bourgeoisi skal bare vove at overfalde eders 1and." "Vore revolutionære arbejdere ser med stolthed :påSovjetunionens røde . arme, såvel som deres egen arme som en avantgarde for det interna~ionale proletariat" (Prawda 1926). Disse skæbnesvangre bestemme~er og retningslinier bliver gennemført i alle lande af medlemmer af Treaie Internationale. I r: I·- '.' Jo.' 240