Stokkemarke.dk

Transcription

Stokkemarke.dk
STOKKEMARKE
SOGNS KIRKEBLAD
September, oktober
og november 2012
Kirkens legatuddeling til børn og unge
(Frøken Agnes Aages Legat)
Her ved begyndelsen til et nyt studieår, er det en
glæde for menighedsrådet at kunne modtage
ansøgninger til og dele ud af overskuddet fra Frk.
Agnes Aages Legat.
Gennem årtier har en sum af forskellig størrelse
kunnet komme enkelte unge i sognet til glæde og
gavn, medens man var under uddannelse. (Som det
fremgår af legatets fundats - især under et videregående studium).
Det er det altid siddende menighedsråd, der er
betroet at være legatbestyrer. Men det er fortsat
gældende, hvad giverne/ legatets oprettere i sin tid
har besluttet, der skal ydes hjælp til.
Søskendeparret Aage levede i sin tid et meget
nøjsomt liv som ugifte i det lille hus på Vestre
Landevej 322. Her drev de deres systue i de små
rum.
Indtægterne var små. Men de passede på, hvad de
fik ind og havde! Efter deres død viste det sig, at være
blevet til en pæn sum penge. Den skulle være til gavn
for eftertiden, og for lokalområdets (sognets) mindrebemidlede børn, så en uddannelse kunne blive
mulig.
Inden man giver sig i kast med at søge en portion fra
legatet, kan det være nyttigt at læse følgende uddrag
fra fundatsen:
§ 2 Legatets formål er at hjælpe forældreløse
uformuende børn, der er født i eller er hjemmehørende i Stokkemarke sogn, til en uddannelse.
Såfremt der et år ikke er kvalificerede legatmodtagere, kan der ydes støtte til en videregående
uddannelse for andre (mindrebemidlede) børn, der
er født i eller har tilknytning til sognet!
Bemærk, at ordene: forældreløs, uformuende og
videregående uddannelse er af stor betydning, når
bestyrelsen skal følge legatydernes bestemmelser!
De senere år har – mærkeligt nok - vist, at kun få i
sognet har søgt om en legatportion! Bliver det
anderledes i år?
Ansøgning fås hos sognepræsten,Tjennemarkevej
6. eller hos rådets formand Hanne Eliassen, Vestre
Landevej 193, 4952 Stokkemarke, hvortil også
denne sendes/afleveres i udfyldt stand, senest den
15. oktober 2012
Husk Høstfesten !
For tiden ser det ikke ud som om, at der just er
overtegnet til sognets forskellige arrangementer.
Det kan da ikke passe, at man har nok i sig selv, eller
er for travl til kunne dele fællesskab med hinanden,
når andre(!) endog arrangerer samvær og oplevelser for en?
Vi ved, at det går ”op og ned” med tilslutningen, men
når vi nu her i sognets midte - og andre steder - har
rigtig gode lokaler, bør de vel også benyttes?
I al fald byder kirken til festlighed påny med årets
Høstgudstjeneste og høstfest - der finder sted
søndag den 16. sept. fra kl.14.00. Her mødes
tradition og fornyelse - gamle og unge for at udtrykke
glæde og tak for livet!
Som altid er kirken denne dag pyntet i festlige
høstfarver. Og ligeså gør sognets husholdningsforening sammen med menighedsrådet til det efterfølgende samvær i Beboerhuset overfor. Der er gratis
kaffebord - sikkert også vanlig flot lagkage, sang, og
underholdning!
Kirkebilen kører gerne. Og man må selvfølgelig
huske at invitere naboen med. Også nytilflytteren, så
han/hun også mærker sig velkommen i vort lokale
fællesskab!
Præsten
Orienteringsmøde - Opstillingsmøde
Kom til orienteringsmøde og hør om menighedsrådsvalget! Har du lyst til at gøre noget ekstra for kirkelivet? Vil du bruge dine kompetencer og have indflydelse på fremtidens kirke i Stokkemarke Sogn? Så er
det nu, du skal stille op til menighedsrådet. Vi skal
have valgt 9 kandidater. Er du interesseret eller vil du
bare gerne høre om menighedsrådets arbejde, så
kom til Orienteringsmøde med efterfølgende opstillingsmøde tirsdag den 11. september 2012 kl. 19.00.
Mødet holdes i beboerhuset, Stokkemarke
Aftenens program:
Ÿ
1. Velkomst.
Ÿ
2. Menighedsrådets opgaver og kompetencer
Ÿ
3. Menighedsrådets arbejde siden sidste valg.
Ÿ
4. Kommende opgaver for menighedsrådet
Ÿ
5. Redegørelse for regler vedr. opstilling af kandidater til menighedsrådsvalget
Ÿ
6. Afslutning.
Herefter vil der være opstillingsmøde til forestående
valg.
Med venlig hilsen
Stokkemarke Menighedsråd
Nye Konfirmander
Medens disse linjer skrives, foregår tilmeldingen til
det kommende konfirmandhold. Efterhånden er det
blevet en glæde, at kunne skrive sådan! Flere og flere
sogne har ikke elever nok til at bære en klasse.
Nogen slår sig sammen sognevis. Andre tropper op i
domsognets rækker, ligesom ved skolegangen!
Som bekendt går områdets 7-klasser nu i skole i
Maribo. Men det betyder ikke, at de også bør gå til
præst der! Endsige konfirmeres der! For at man
både kan blive undervist og konfirmeret i
Stokkemarke kirke, har menighedsrådet sørget for
bustransport til Maribo om torsdagen efter undervisningen i præstegården! Sammenhold du!
Og en rigtig stor glæde - og tyngde - har det, at 7.
klasse på Stokkemarke Friskole med et stort hold
melder sig til undervisning her på stedet. Her kan vi
rumme dem alle - regner vi med!
Mere end nogensinde er der brug for kirkelig undervisning! Så mange skoler er vist optaget af så meget
i timefagene, at der ikke levnes megen plads til
oplysning om vores kristne kultur- og livsgrundlag!
Ligeså ivrer både pressen og landspolitikere med at
fortælle løs om andre livsopfattelser, og kirkens
nedgangstider! Sjældent falder en ide om veje til
styrkelse af vor kristne kulturarv!
Således bør ”kirken”: Ansatte og hele folkets døbte
være åbne og aktive med kristendommen og bakke
op om fællesskabet her! Lad os f.eks. vise lidt heraf
ved som menighed, konfirmander og deres forældre
at slutte sig til livsnerven: Gudstjenesterne!
Nye ideer til sammenhold og samvær efterlyses!
Gerne også med tilbud om en hjælpende (h)ånd!
Evt.kommende koncerter, sangaften, foredragsaften: Se dags- og ugepressen.
Studiekreds: Livet er et mirakel !
Efter lidt pause prøver vi igen: Der indbydes til
studiekreds i konfirmandstuen: Den finder (som
udgangspunkt) sted tirsdagene den 25. sept., 30.
oktober og 27. nov. kl.19,00 - Antal deltagere:
minimum 8; maximum 15 (Tilmelding, helst senest
20. sept. til præsten).
Det er tænkt, at vi samles om den nyudkomne let
læselige bog: ”Livet er et mirakel” udkommet på
Politikens forlag 2012.
256 sider.
Pris kr. 250,00,
Denne bedes gerne indkøbt til
første møde-aften.
Hvad sker der, når man sætter
en fysiker og en præst til at
tale sammen om store
spørgsmål, som Guds Skabelse, ondskab, kirken
og troen? I al fald satte ovennævnte sig sammen i
kirken og i observatoriet til samtale, så der kom en
bog ud af det ved en journalists hjælp.
Astronomen og astrofysikeren og teologen er
nysgerrige på hinandens fagområder, så samtalen
kommer vidt omkring; fra fysikerens svimlende
teorier om universets ormehuller til præstens
erfaringer fra et dødsleje. Nogle bliver svimle, når de
kigger ud i himmelrummet, andre bliver nysgerrige.
Hvad gør du og jeg? Nogle ser mange glimt af Gud.
Hvad gør du og jeg? Hvad skabte det enorme
univers? (vi kigger i bogen, som gennem en enorm
(utilstrækkelig) kikkert). Hvad holder liv i det, når det
hele ændrer sig - ja også dig og mig med?
Faglig viden følges op af personlige historier i
samtalebogen, gjort selvfølgelig ved nattetide enten i
Holmens kirke eller i det gamle observatorium i
København. Kapitlerne igennem følger vi deres dialog, hvor det viser sig, at tro og viden også hænger
sammen her og der! Men det er en udfordring både at
kunne rumme tro og videnskab. Tør du tage denne
udfordring op for at dele synspunkter med udgangspunkt i nævnte bog? Så er du velkommen til livlige
aftener i din kirkes præstegård! Alene bogen vil sørge
for, at det ikke bliver til ligegyldig smalltalk , men til
rummelige tanker til deling!
Præsten.
Alle helgens Dag
Ved aftengudstjenesten søndag den 4. november, er
der levende lys tændt på kirkebænkene. Denne aften
tændes der et for hver og af dem, der døde/blev
bisat/begravet i vores sogn.
Lystændingen sker, mens den afdødes navn
nævnes foretaget af konfirmanderne på skift.
Det plejer at fremkalde en ekstra højtidelig stund i
vemodighedens og taknemmelighedens skær;
især ved fremmøde af et stort antal af afdødes
pårørende, slægtninge og venner.
De nærmest pårørende, der har mistet kære fra
allehelgen til allehelgen får forud tilsendt en
invitation til at deltage, også denne højtidelige
aften! Enhver er velkommen!
Husk lige:
Børne- og familiegudstjenesten
For 31. gang i træk, finder den sted den sidste
lørdag i kirkeåret (1. december kl.14.00), som
optakt til den kommende advent og jul. Her
tændes børnenes adventskrans. Her synges nye
og gamle adventssalmer. Herefter er der juleklip
og traktement for alle i præstegården.
Velkommen børn og voksne!
GUDSTJENESTER
-------------------------------------------------------------Søndag den 9. september - kl. 19.00
14. s. e. Trinitatis - Kistrup
-------------------------------------------------------------Søndag den 16. september - kl. 14.00
HØSTgudstjeneste med høstfest - Kistrup
-------------------------------------------------------------Søndag den 23. september - kl. 10.00
16. s. e. Trinitatis - Kistrup
-------------------------------------------------------------Søndag den 30. september - kl. 19.00
17. s. e. Trinitatis - Maaløe
-------------------------------------------------------------Søndag den 7. oktober - kl. 10.00
18. s. e. Trinitatis - Kistrup
-------------------------------------------------------------Tirsdag den 9. oktober - kl. 14.00
Pensionistgudstjeneste - Kistrup
-------------------------------------------------------------Søndag den 14. oktober - kl. 10.00
19. s. e. Trinitatis – Maaløe
-------------------------------------------------------------Søndag den 21. oktober - kl. 19.00
20. s. e. Trinitatis - Kistrup
-------------------------------------------------------------Søndag den 28. oktober - kl. 10.00
21. s. e. Trinitatis - Kistrup
-------------------------------------------------------------Søndag den 4. november - kl. 19.00
Alle helgens dag - Kistrup
-------------------------------------------------------------Søndag den 11. november - kl. 10.00
23. s. e. Trinitatis - Kistrup
-------------------------------------------------------------Søndag den 18. november - kl. 10.00
24. s. e. Trinitatis - Maaløe
-------------------------------------------------------------Søndag den 25. november - kl. 19.00
Sidste søndag i kirkeåret - Kistrup
-------------------------------------------------------------Lørdag den 1. december - kl. 14.00
BØRNE-OG FAMILIEGUDSTJENESTE
med eftf. juleklip i præstegården
-------------------------------------------------------------Søndag den 2. dec. - kl. 10.00
1. s. i advent - Kistrup
-------------------------------------------------------------Søndag den 9. dec. - kl. 10.00
2. s. i advent - Maaløe
-------------------------------------------------------------Gudstjenester i Stokkemarke Plejecenter:
Tirsdagene 4. sept., 2. okt., 6. nov. og 4. dec.
Sognepræst
Peder Riis Kistrup
Stokkemarke Præstegård
Tjennemarkevej 6, 4952 Stokkemarke
Tlf. 54 71 10 76 / 40 21 10 76
Email: [email protected]
Træffetid: Ingen fast, men vil man
undgå at gå forgæves, kan man ringe
i forvejen og træffe aftale.
Mandag er fridag
Her passes embedet af sognepræst
Hans Maaløe, Østofte Præstegård.
Tlf. 54 78 66 67
Graver
Laila Wriedt Hansen
Bjerreskovvej 14, 4920 Søllested
Tlf. 29 40 88 91
Mail: [email protected]
Organist
Ingrid Hansen
Oddevej 155, Købelev
4900 Nakskov
Kirkesanger
Svend-Erik Lohse
Kattesundet 28
4900 Nakskov
Menighedsrådet
Formand: Hanne Eliassen
Vestre landevej 193
4952 Stokkemarke
Tlf. 54 71 21 13
Kirkeværge: Karen Hansen
Vestre Landevej 248
4952 Stokkemarke
Tlf. 54 71 11 56
Kirkebilen
Bestilles forud hos vognmand Juul
på tlf. 54 71 10 82