Hestemagasinet

HesteMagasinet foder
Havrehø
kombinerer grovfoder og kerne
Havrehø er måske fremtidens foder i større danske hestestalde.
Prisen pr. foderenhed er lav, og det giver både kerne og strå - og
så er stivelsesindholdet også lavere end i almindelig høstet havre.
K
an man forestille sig en fodring, hvor hestene får fri adgang til kraftfoder? Umiddelbart strider det imod al vores lærdom
om, at heste skal have en stor mængde
grovfoder, som kan suppleres med kraftfoder efter behov.
Ved fodring med havrehø er det faktisk muligt
at give hestene fri adgang til ’kraftfoder’, eller måske skulle vi kalde det et fuldfoder?
Af Eva Søndergaard, Cand.Agro PhD og seniorkonsulent hos AgroTech
Havrehø, hvad er det. Havrehø er, som
navnet siger, havre der er slået som hø, det vil
sige, efter kornet er skredet igennem, og kort før
det vil kunne høstes til modenhed. Havrehø er
ikke det samme som helsæd, hvor kerner og strå
ensileres.
Havrehø vejres på marken og presses og kan
opbevares som hø, når det har et tørstofindhold
på minimum 83 procent.
38
Kendt i USA. Havrehø er et kendt foder i USA,
og brugen af det beskrives på flere hjemmesider
for landmænd og rådgivere.
Der er variationer i havrehøet med hensyn til
tidspunktet for slåning, og det kan både slås før
og efter skridning afhængig af, hvilken type foder
man ønsker.
Det beskrives generelt som et grovfoder, der
er godt til dyr, der ikke har behov for meget protein, det vil sige goldkøer, kødkvæg og heste. Det
gælder især når det tages sent i væksten, hvor
kerneindholdet medfører at proteinindholdet vil
være forholdsvis lavt, mens indholdet af fibre og
stivelse og dermed energi, er højt. Hermed kan
havrehøet betegnes som et fuldfoder, som kun
Hestemagasinet.dk JULI 2013
behøver suppleres med vitaminer og mineraler
for at opfylde de fleste hestes behov.
Havrehø i Danmark. Klaus Holt, ECOHolt,
er deltidslandmand i Thy og producerer økologisk
grovfoder typisk wrappet hø, som han sælger til
kvæg- og hestefolk.
Han fik ideen til at lave havrehø fordi, ’det kunne
heste arbejde på i gamle dage’. Samtidig kunne han
spare omkostningen til
mejetærskning, og han
tænkte, at det må være et
ideelt foder til heste. Hestene vil nemlig få kerne,
men kan ikke optage
Tørringsanlæg
dem uden at få strå med,
Ladetørringsanlægget er et, som Klaus
hvilket alt andet lige må
Holt selv har udviklet og så småt er bevære godt for hestenes
gyndt at forhandle i firmaet ECOHolt. Det
fordøjelsessystem.
er opbygget i moduler, så det også vil være
Havrehalm er tungt
relevant for mindre landbrug.
fordøjeligt, men virker
I
ikke stoppende som for
eksempel hvedehalm.
Tanken er, at havrehøet
skal gives frit og der samtidig skal være fri adgang
til wrap eller hø, da det
som udgangspunkt ikke
er meningen at havrehøet skal erstatte al andet
grovfoder.
For at få undersøgt
dette nærmere inddrog
Klaus Holt Agrotech,
som har gennemført en
Ideen er, at mindre brug kan producere
billigere foder og være selvforsynende med
såvel grovfoder som kraftfoder. Et tørringsanlæg gør, at produktionen af hø/havrehø vil
være mindre vejrafhængig og, at omkostninger til indpakning kan spares.
Ladetørring af hø giver desuden mulighed for at lave hø af en særlig god kvalitet
ved, at vitaminer, mineraler og aromastoffer
bedre bevares. Og indeholder høet kløver/
lucerne er det nemmere at få alle bladdele
med, end når høet tørres færdigt på marken.
Hestemagasinet.dk JULI 2013
39
HesteMagasinet foder
praktisk afprøvning af havrehø i 4 hestehold.
Afprøvningen er finansieret af Videnkuponordningen (Se faktaboks).
Klaus Holt lavede i 2012 fire forskellige partier
af havrehø. To var baseret på sort havre og to
på almindelig havre. Inden for hver kategori af
havre blev et parti tørret på marken, og et parti
blev tørret på et ladetørringsanlæg (se boks).
Alle partier blev pakket ind i seks lag plastik og
opbevaret indendørs, indtil afprøvningen fandt
sted i februar-marts 2013.
Hvad indeholder havrehø. Havrehø
består groft sagt af havrehalm og havrekerner,
men det kan være svært at vurdere, hvor meget der er af hver, når man bare står og kigger
på rundballerne. Klaus tog derfor prøver fra flere
af ballerne, og AgroTech skilte prøverne i kerne
og strå.
På tørstofbasis indeholdt prøverne cirka 25
procent strå og 75 procent kerne, så det er vigtigt
ikke at lade sig narre af udseendet.
Det ligner et grovfoder, men indeholder energi næsten som et kraftfoder! Måske er det derfor,
at man tidligere frarådede brugen af havrehø?
Faktisk står der i ’Hesteavl og hestehold’ fra 1945
(af Niels Jørgen Nielsen, lærer ved Hammerum
Landbrugsskole):
»Utærsket Korn maa det absolut fraraades at
anvende, uanset om det skæres i Hakkelse eller
gives som helt Foder. Ved anvendelsen af en saadan Fodermetode er det umuligt at gennemføre
en rationel Fodring alene af den Grund, at man
ikke ved, hvor meget Hestene faar.«
Udfordringer synliggøres. Også i
dag giver det udfordringer at håndtere havrehø.
Det var netop ideen bag afprøvningen at få synliggjort disse udfordringer og få afprøvet forskellige metoder at håndtere havrehø på i praksis.
De fire hestehold brugte alle store mængder
grovfoder og var vant til at tænke grovfoder, som
det primære foder. To af hesteholdene var små
og havde hestene i enkeltbokse, hvor de blev
fodret individuelt med grovfoder og kraftfoder.
De to store stutterier, der deltog, havde hestene i
grupper i løsdrift og med fri adgang til wrap/hø
i foderhække.
Hestene i undersøgelsen havde forskellige
energibehov, da der indgik islandsheste, ponyer
og varmblodsheste med varierende træningsniveau.
Ejerne fik rundballer af havrehø fra to forskellige partier og kunne bruge dem, som de selv
ville. De to små hestehold udfodrede det derfor i
boksen til de enkelte heste, et stutteri udfodrede
40
Hestemagasinet.dk JULI 2013
her blev det betragtet som et større problem.
Havrehalm har ikke særlig god sugeevne, så
boksene blev lidt sværere at holde rene og tørre.
Denne virkning blev ved enkelte af hestene forstærket af, at de fik lidt løsere mave, når de fik
havrehø.
Ejernes mening. Den ene hesteejer meldte
klart ud, at det ikke var et foder for hende. Den
anden kunne se mulighederne, når det blev udfodret på fold, men ikke som et foder, der skulle
tildeles i boksen.
Begge stutterier var positive over for at anvende det i fodringen fremover, hvis det kunne fås til
den ’rigtige’ pris.
På stutteriet med varmblodsheste virkede det
som et rigtig godt foder til plagene. De blev blanke i pelsen og var nemme at holde i huld trods
det meget kolde vejr i afprøvningsperioden. Ud
over havrehøet havde de fri adgang til hø og fik
dagligt tildelt mineraler.
Prisen. Da Klaus Holt ikke har solgt noget af
havrehøet kendes den reelle markedspris ikke.
Klaus Holt har beregnet en salgspris pr. balle
baseret på konventionel dyrkning og ud fra en
det på foderbordet til drægtige hopper (islandske), og det andet stutteri udfodrede det i foderhækken til en gruppe hingsteplage (varmblods).
Det ene af de små hestehold gik senere over til at
udfodre havrehøet på fold, hvor hestene havde
fri adgang til det.
Hestene vil gerne æde det. Alle meldte
tilbage, at hestene gerne gik til foderet, men
også, at de sorterede i foderet.
Hestene gik efter kernerne først, tog så en
stor del af strået, men efterlod også noget strå.
Kernerne sidder dog så godt fast, at hestene ikke
kunne optage kerner uden at få strå med, og på
den baggrund tager det betydeligt længere tid
for hestene at optage kernerne på denne måde
fremfor, hvis kernerne havde ligget i krybben.
Spildet værst i enkeltbokse. Især hos
dem, der udfodrede i enkeltbokse, blev der observeret en del spild. Spildet blev ikke vejet, men
som en af hesteejerne skrev: ”Der er nok til, at
det vil stresse lidt”, da der øjensynligt lå en del
kerner tilbage.
Ved udfodring på foderbord eller i foderhæk
bestod spildet af den nederste og groveste del af
strået, og det blev ikke anset som et stort problem, da det bare blev smidt ind i dybstrøelsen.
Også i enkeltboksene blev der efterladt strå, og
50:50 fordeling af kerne
og strå, da han mener at
det vil være den normale
fordeling.
Da en balle vejer ca.
400 kg giver det 200 kg
kerne á 2 kr./kg og 200
kg halm á 0,40 kr. pr.
kg altså en pris pr. balle
på 480 kr. + moms eller ca. 3 kr. /FE for et
godt og sundt foder.
Prisen skal sammenlignes med at
mange typer sækkefoder med tilsvarende egenskaber koster fra 8 kr./FE og opefter.
Havrehøets fremtid. Det burde der være,
men havrehø vil formentlig ikke blive, et udbredt fodermiddel i Danmark.
Mange hesteejere vil nok have svært ved at
håndtere ulemperne med et ”krybbefoder” i
rundballer. Men for hesteejere der i forvejen laver deres eget wrap eller hø og for grovfoderproducenter, der selv har grejet til at lave grovfoder,
vil havrehø være et fint supplement. Og
kombineres det med et ladetørringsanlæg giver det også muligheder for at lave endnu bedre
grovfoder af andre afgrøder.
Det hele handler om at se mulighederne i et
sundt sædskifte og samtidig udnytte det forhåndenværende udstyr såsom skårlægger, rive,
presser og tørreanlæg. Havre er desuden en god
afgrøde i sædskiftet og når det tages som hø giver det mulighed for tidligt at så vintersæd eller
udlæg af græs.
!
Videnkuponer
Videnkupon til små og mellemstore
virksomheder (SMV’er) skal fremme
samarbejdet mellem SMV’er og offentlige videninstitutioner med henblik på at øge innovationskapaciteten
i SMV’erne.
Videnkuponerne er målrettet
SMV’er, der ikke tidligere har købt
viden af eller samarbejdet med en
videninstitution. Støtten udgør op
til 100.000 kr, idet virksomheden selv
skal bidrage med mindst 60 procent
af det samlede budget (’egenfinansiering’), som kan lægges i form af
timer. Projektets varighed er maksimalt 12 måneder.
Oplev Samsø med heste
Slip den indre cowboy løs. Book hesteferie i særklasse
Besøg samsohest.dk og se Samsø’s mange tilbud på hesteoplevelser.
Din hesteferie
starter her!
Hestemagasinet.dk JULI 2013
41