Projekt-Madpakken

Transcription

Projekt-Madpakken

s ko v & l a n d s k a b
d e t b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
Hesten i naturplejen
Speciale i Landskabsforvaltning februar 2011
A f A n n a G u d r u n Wo r m
1
2
Københavns Universitet · Skov & Landskab
Speciale i landskabsforvaltning februar 2011
3
Resumé
D
Dette speciale i landskabsforvaltning omhandler hesten
som afgræsningsdyr i naturplejen. I Danmark er der
343.000 ha, der er beskyttet i henhold naturbeskyttelsesloven. Heraf skønnes 300.000 ha at kræve pleje bl.a. i form af
afgræsning for at forblive lysåbne. (Buttenschøn 2007) Antallet af græsningsdyr i landbruget er faldet drastisk. Det gør, at
66 % af naturarealerne er uden pleje eller har ugunstig bevaringsstatus. (Normander 2009)
En stor del af de danske heste for overvægtige og fede af at
gå på de dyrkede danske græsmarker. Hestene lever et liv langt
fra deres oprindelige natur.
Opgaven vil undersøge, om det er en mulighed at kombinere disse to problemer, nemlig mangel på græsningdyr og
mangel på egnede græsarealer til hestene til én løsning. Formålet med opgaven er at belyse hestens anvendelighed som
græsningsdyr i naturplejen. Det sker ved at undersøge hesten
som græsningsdyr, dens adfærd og fødepræferencer, samt hvad
hesten kræver for at kunne holdes på naturarealerne.
Ved hjælp af et litteraturstudie, en række kvalitative interviews, samt egne observationer vil jeg forsøge at belyse emnet.
Opgaven indeholder en præsentation af hesten, dens natur,
adfærd og fødepræferencer, og den tilgængelige forskning på
dette område. En gennemgang af naturarealerne i forhold til
hestegræsning og en række anvisninger i forhold til det praktiske omkring hesten i naturplejen.
Heste er mange forskellige ting, men de ekstensive hestetyper har et fordøjelsessystem der, udnytter foderet grundigt,
4
de tygger maden bedre og deres fordøjelsessystem kan indtage
store mængder føde med et lavt næringsindhold. Derudover
er de i stand til gemme overskydende energi, i fedtreserver til
dårligere tider. Det hjælper dem, sammen med en tyk pels, til
at kunne holde varmen og klare sig i gennem vinteren.
Heste efterlader områderne med partier af tæt græssede plæner, områder der kun er græsset i mindre omfang og områder
der stort set er ugræsset. Det giver gode muligheder for flora
og fauna på områder græsset af heste.
Naturarealerne indeholder fint med næring til at hestene
kan klare sig, hvis blot man er opmærksom på at vælge de
rette græsningsdyr til arealet.
Der er en række foranstaltninger man skal være opmærksom
på i forbindelse at rent praktisk anvende hestene i naturplejen,
både med hensyn til design af folden, vandforsyning og giftige
planter.
Det er opgavens klare konklusion at hestene er meget
anvendelige i naturplejen, og at naturarealerne vil være et godt
alternativ, til de dyrkede græsmarker, hvor hestene risikerer
at bliver livsfarligt fede. Når man anvender heste i naturpleje
kræver det at man er opmærksom hvordan man kombinere
arealerne og græsningsdyrene, så ledes at man bruger nøjsomme heste på mager jord. Heste er mange ting, fra ædel
fuldboldshest til trivelig pony, og naturarealer er ligeledes ikke
sammenlignelige, fra den næringsfattige hede, til de energirige
enge. For lidt og for meget er lige skidt for heste og naturarealer. ✿
Abstrakt
T
his is a thesis in landscape management which deals
with the horse as a grazing animal in nature conservation. In Denmark there are 343.000 acres § 3 sites, in relation
to the Nature Conservation Act. The 300.000 acres are estimated to require care to remain light and open. (Buttenschøn
2007) However, the number of grazing animals in agriculture
is dropping dramatically and this has resulted in the fact that
66% of natural areas are without care or in unfavorable conservation. (Normander 2009)
Meanwhile, a lot of Danish horses are getting too fat to
grass in the cultivated Danish pastures, and live a life far from
their natural environment.
The goal of this study will be to investigate if it is possible
to combine these two problems into a solution by using the
horse as grazing animals, by examining behavior and food preferences and what the horse requires to be kept in natural areas. The purpose of this assignment is to highlight the horse's
usefulness as a grazing animal in nature conservation.
Through a literature study, a series of qualitative interviews
and personal observations, I will try to shed some light on the
subject.
The assignment includes a presentation of the horse, its
nature, behavior and food preferences, and the available
research in this area. Furthermore there is a review of natural
areas in relation to the opportunities for having horses grazing
and a number of directions in relation to the practicalities of
keeping horses for nature conservation.
Horses are many different things, but the extensive horse types
have a digestive system that exploits the feed thoroughly, they
chew their food better and their digestive system is designed
to consume a larger quantity of feed with a low nutritional
content. In addition, they are able to store excess energy in
fat reserves for bad times. This helps them, along with a thick
coat to withstand the cold weather, and survive in the winter.
Horses leave areas with lots of close grazed lawns, some fields
that are only used to a lesser extent and areas that are largely
untouched. This provides good opportunities for flora and
fauna in fields grazed by horses.
Natural areas contain plenty of feeding for the horses to keep
fit if just paying attention to choosing the right grazing animals
to area.
There are a number of measures you should be aware of regarding the practical use in of horses in nature conservation, both
in terms of design of the fencing, water supply and toxic plants.
It is this study’s conclusion that the horses are very useful in
nature conservation and natural areas would be a good alternative for cultivated pastures. It requires paying attention when
you combine land and grazing animals.
Horses are many things, from the precious thoroughbred
horse to the plump pony, and natural areas are also not comparable, from the nutrient-poor heath for the energy-rich fresh
meadow. Too little and too much is harmful to horses as well as
to nature. ✿
5
6
Forord
D
enne rapport henvender sig til landskabsforvalterne
både i offentligt- og privatregi. Det er håbet at hesteejere, interesseorganisationer og andre med interesse i heste og
naturpleje vil kunne finde inspiration i rapporten.
Formålet med rapporten er at give et overblik over muligheder og begrænsninger ved anvendelse af heste i naturplejen.
Mange lysåbne naturtyper er truet af eutrofiering, tilgroning
og manglende pleje. Der er flere årsager til dette men et meget
væsentligt problem er mangel på græsningdyr fra landbruget.
Jeg mener at heste kan bruges i forbindelse med afgræsning af
naturområder og dermed løse problemet med mangel på græsnings dyr i naturplejen.
Jeg har i mange år holdt og arbejdet med islandske heste og
har derved observeret hvordan de har haft indflydelse på de
marker de har haft adgang til. Jeg er herved blevet interesseret
i hvordan hestenes græsningspreferancer kan inddrages aktivt
i naturplejen.
En særlig tak skal lyde til Rita Merete Buttenschøn for inspirerende og spændende vejledning og til de mennesker der stillede op til interview, og brugte hele dage på at vise mig rundt
på deres naturområder. Takken skal lyde til Niels Rørbæk,
Margrete Ely, John Theilgaard, Eric Clausen, Carsten Poulsen,
Oskar Paulrud, Anja Elsing, Sanne Thiemke og Anne Sofie
Nielsen.
Sidst men ikke mindst en stor tak til min familie og mine
veninder Sara Termansen, Iben Jensen og Dorte Tang Møller
for hjælp, inspiration, kritik og ikke mindst overbærenhed. ✿
Den 1. februar 2011
__________________________
Anna Gudrun Worm LAK 09002
7
Indholdsfortegnelse
Resumé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Abstrakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Emne præsentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Min baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Problemformulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Hypotese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Afgrænsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Hesten og dens græsningsadfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Hestens historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Hesten er et flokdyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Hestens design . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Hestens fordøjelsestid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Heste på græs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Fodring af ponyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Huldvurdering af heste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Sygdomme og parasitter hos hesten . . . . . . . . . . . . . . . 28
Hestens tilpasningsevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Hestens fødevalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Forskning på området . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Hestens brug af arealerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Tilgængelige hesteracer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Valg af græsningdyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Fodertabel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
8
Naturarealer som græsgang for heste . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Naturarealer som resurse i landbruget . . . . . . . . . . . . . . 46
Naturtyper og heste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Naturarealers foderproduktion og -værdi . . . . . . . . . . . 48
Foderværdi på forskellige vegetationstyper. . . . . . . . . . 50
Næringsstof omsætning ved græsning . . . . . . . . . . . . . . 55
Græsningstryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Græsningsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Praktiske forhold omkring heste græsning . . . . . . . . . . . 60
Indledning af pleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Væsentligt lovstof omkring
hold af heste i natur græsning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Hegning af heste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Design af folden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Heste og publikum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Problematiske planter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Effekten af græsning på flora og fauna . . . . . . . . . . . . . 72
Giftige planter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Planter der kan føre til forgiftning . . . . . . . . . . . . . . 76
Kontakt mellem arealejer og hesteholder . . . . . . . . . . . . 79
Her kan man få inspiration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Diskussion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Reference liste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Emne præsentation
I
Danmark er der et samlet areal på 343.000 ha som er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3*. Det vurderes,
at ca. 300.000 ha (Buttenschøn 2007) af dette areal, har et
relativt akut plejebehov i form af afgræsning og/eller høslet.
Der er overvejende tale om arealer, der er registreret som overdrev, hede, ferske enge, strand enge, moser og kær, der alle tidligere var vigtige resurser for landbrugsdriften (”eng er agers
moder”), men i den nuværende landbrugsdrift er de så godt
som overflødige. Alle er naturtyper som anses for at være særligt værdifulde, fordi de har en stor biologisk mangfoldighed
og potientiale.
Generelt er naturkvaliteten stærkt dalende i Danmark. 66 %
af naturarealerne har en ugunstig bevaringsstatus. (Normander
2009) Værst står det til på de privat ejede enge. Generelt er det
de mindre og mere isolerede liggende naturområder, der har
det største og mest akutte plejebehov. (Buttenschøn 2007)
En undersøgelse af naturkvaliteten på overdrev på Fyn før
og efter 1980 viser, at der er sket et markant fald i naturkvaliteten fra 1980 til 2005. Undersøgelsen er målt på forekomsten
af rødlistede plantearter. Andre fynske undersøgelser af moser
og strandenge viser, at naturkvaliteten også her er i stærk
tilbagegang. (Buttenschøn 2007)
Tilgroning er et stort problem for mange af naturtyperne.
Specielt er tilgroning med invasive arter meget udbredt og
udgør et stort problem, ofte fordi de invasive arter har stort
spredningspotentiale og er vanskelige at kontrollere. (Se mere
*(lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20.
oktober 2008, med de ændringer, der følger af § 31 i lov nr. 1336
af 19. december 2008 og § 1 i lov nr. 514 af 12. juni 2009)
under ”problem arter i forbindelse med græsning”) På heder
og overdrev er det – afhængigt af lokalitet – oftest bjergfyr,
rynket rose, gyvel og glansbladet hæg der er skyld i tilgroningen, mens pil og bjørneklo invaderer moser og engområder.
(Buttenschøn 2007)
Med EU’s habitatdirektiver har man fastsat en række målsætninger for en gunstig bevaringstilstand på naturarealer. Det
fremgår af hapitatdirektivet, at der skal udarbejdes en plan for
hvert enkelt Natura 2000 område. Planerne samles senere i én
national Natura 2000 plan, som omfatter alle områderne.
Danmark har udpeget/registret ialt 246 Natura 2000 områder.
Områderne udgør Danmarks bidrag til Natura 2000 netværket, som omfatter beskyttede naturområder i hele EU. Natura
2000 netværket omfatter Habitatområder, Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Dette kan man læse meget mere
om på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk.
Formålet med Natura2000 udpegningen er at beskytte de truede naturtyper og de tilhørende udpegningsarter, så som planter, fugle og andre dyrearter. For hvert Natura 2000 område er
der udarbejdet basisanalyser, som beskriver udpegningsgrundlag, tilstanden for områdets naturtyper og arter, samt truslerne
imod dem. Natura 2000 planerne skal sikre, at de truede
naturtyper og arter, som findes i de enkelte områder, opnår en
gunstig bevaringstilstand. I den sammenhæng skal der ske en
målfastsættelse for de enkelte naturtyper og arter. (Miljøministeriet u.å.)
9
Med Grøn Vækst aftalen (I juni 2009 indgik regeringen og
Dansk Folkeparti en aftale om Grøn Vækst, som skal sikre, at et
højt niveau for miljø-, natur- og klimabeskyttelse går hånd i
hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion) er det politisk besluttet, at der skal iværksættes pleje af
130.000 ha i Natura 2000 områderne og 40.000 ha uden for
Natura 2000 områderne.
På mange af de plejeafhængige naturarealer vil det ikke være
muligt at opretholde en rentabel drift, hvis man vurderer udgifterne i forhold til landbrugsproduktion. EU-regler og kontrolsanktioner har gjort det stadig mere besværligt og risikabelt for
tilskudsmodtageren at pleje naturarealer. (Normander 2009)
Græsning er ikke længere økonomisk attraktivt i den nuværende landbrugsproduktion og passer dårligt med de fleste
nuværende dyrehold og driftsformer. Derfor sker der fortsat en
reduktion i antallet af potentielle græsningsdyr fra det traditionelle landbrug. Siden 1950 er specielt antallet af dyr i kvægbesætningerne mere end halveret, og antallet reduceres stadig.
Samtidig er antallet af dyr, på de enkelte besætninger, øget. Den
fortsatte nedgang i antallet af dyr, betyder sammen med intensive driftsformer og dermed et ønsket om at holde dyrene på
stald, for at optimere produktionen, eller på de højproduktive
arealer, at der efterhånden er opstået en reel mangel på egnede
dyr til naturpleje. En del af den afgræsning, der sker på natur
arealer, er utilstrækkelig til at opretholde en god naturtilstand.
Der er brug for at målrette indsatsen, med henblik på at opretholde naturværdierne, som er i hede, overdrev, strandeng m.m..
På mange af de plejeafhængige naturarealer vil det ikke være
muligt at opretholde en rentabel drift. EU-regler og kontrolsanktioner har gjort det stadig mere besværligt og risikabelt for
landmanden at søge og modtage diverse landbrugestilskud til
10
plejekrævende arealer. (Normander 2009) Derfor er det nødvendigt at se tingene i et andet lys og finde alternative løsninger.
Et af alternativerne til brug af kreaturer eller får kan være anvendelse af heste som led i naturplejen.
Heste er et flokdyr, der trives dårligt alene. De er skabt til store vidder, hvor de kan bevæge sig mange kilometer hver dag i
deres søgen efter føde. Hestens krop og fordøjelsessystem harmonere dårligt, med at være på små arealer og få foderet serveret
i et eller to daglige måltider.
De seneste statistikker viser, at der er cirka 170.000 heste i
Danmark. Hvor mange af dem, der reelt er potentielle græsningsdyr som kan anvendes i naturplejesammenhæng, kan man
kun gætte på, da der endnu ikke findes en registrering, der fortæller noget om racer og alder på hestene. Denne registrering er
undervejs som konsekvens af, at der er kommet nye regler om
at alle heste skal være chipmærket og have hestepas og dermed
være centralt registret. Jeg har kun adgang til registret over renracede islandske heste. (worldfengur) Så jeg må bruge de tilgængelige tal til at konkludere på. Inden for avlen af islænderheste
er der i årgangene 2006 – 2010 registreret 10.885 føl. Den
islandske hest er en af de heste racer, hvor der fødes flest føl pr
år, og racen er meget anvendelig i naturplejen.
Derfor må unghestene af den islandske race, anses for at være
en både potentiel og reel græsnings resurse, da de endnu ikke er
gamle nok til at blive redet og blot venter på at bliver ældre så
de kan blive til rideheste. Langt de fleste ejere af islandske heste
ønsker at få dem ud og opvokse i store flokke på store næringsfattige arealer, så de kan udvikle muskler og selvstændighed. Ud
over årgangene 2006-2010 er der en pulje af hopper med føl,
skadede heste og pensionerede heste, som ligeledes vil kunne
indgå som græsningsresurse. ✿
Min baggrund
B
aggrunden for denne rapport er en kombination af
min store interesse for både heste og naturforvaltning.
Under min opvækst i Tisvilde Hegn er jeg blevet indpodet stor
interesse for naturplejens mange veje. Som seksårig fik jeg min
første hest, og efter mere end 20 år med heste er flokken nu
vokset til 20 islandske heste. På gården hvor jeg bor, har vi ca.
120 heste, alle af racen islandsk hest, heraf er 6 fuldkårede
hingste. Alle hestene opvokser på natur og afgræsningsarealer.
Her har jeg haft lejlighed til, at observere og erfare omkring
den islandske hest.
Jeg er uddannet både som instruktør og træner inden for
FEIF (International Federation of Icelandic Horse Associations) den internationale islandsheste forening, hvilket har
bidraget mig en bred faglig baggrund og viden om heste.
Instruktør og træneruddannelserne indebærer også, at man
lærer at formidle viden, og herunder hesten som naturpleje, til
den brede befolkning.
I hestesammenhæng har jeg besøgt Island gentagne gange.
Den islandske hest skabte min interesse for hvad hestene
egentlig formår i naturplejen. Hesteflokkene på Island lever
meget tæt på vildhestens natur. De lever i fjeldet uden hegn
- nogle uden registret ejer. De lever ude hele året og man ser
hestene står tæt sammen med halerne mod vinden og venter
på, at decembers snestorme skal gå over. De ser magre og tottede ud, når de skraber i sneen efter vissent græs, mens det
tidlige forår nærmer sig. At hestene om sommeren går de på
grønne enge, mens midnatssolen strejfer horisonten sidst i
juni, hører også med i billedet. Sådan kan hestene sagtens leve.
Den islandske hest har taget sin natur med sig til Danmark,
hvor man også ser hestene stå med halen op mod vinden, hvor
de venter på foråret. ✿
11
Problemformulering
D
Med dette speciale ønsker jeg at belyse muligheden for
kombination af to problemer til en løsning. Manglen
på græsningsdyr i naturplejen. Det skønnes at der er 300.000
ha plejekrævende lysåbne naturarealer, og undersøgelser viser
at mindst halvdelen af disse arealer er uden pleje eller under
utilstrækkelig pleje. Det er altså arealer der er under tilgroning. Det er ikke længere attraktivt for det traditionelle landbrug at have dyrene til at græsse på naturarealer, fordi arealernes udbytte er alt for dårligt til de højtlydende produktions
dyr og det er besværligt og tids krævende, at have dyrene til at
gå på de ofte små arealer og fjerntliggende arealer.
Et af problemerne for mange heste i Danmark er at de lever
meget langt fra deres natur, en del er misforstået godhed, men
andre har ikke andre muligheder. Hestene står på stald en
stor del af døgnet og når de er ude er det på små folde og ofte
alene. Der er altså mangel på ekstensive arealer til hestene.
Målet med denne opgave er at undersøge om der er en reel
mulighed for at kombinere disse to problemer til en løsning.
For at hestene kan være interessante i forhold til naturpleje,
er det vigtigt at de kan genskabe og vedligeholde de lysåbne
naturtyper, og desuden vedligeholde levestederne for de
karakteristiske arter i de forskellige naturtyper og understøtte
udpegningsarterne i Natura 2000 områderne. Det kræver at
de kan skabe en varieret struktur på arealerne, der giver eksistensmulighed for så mange forskellige typer af flora og fauna
som muligt. Endeligt skal dyr til naturpleje, være nøjsomme
12
og hårdføre, de skal både kunne klare græsarter med ringe
næringsværdi, som ofte vokser på marginaljorderne, og de skal
endvidere kunne tåle et barskt vejrlig.
For at besvare dette vil jeg undersøge forskel
lige spørgsmål og sammenholde potentialet af
heste med potentialet af græsnings arealer:
■ Hvordan er hesten egnet til græsning på naturarealer?
■Hvad kan hesten leve af og hvordan
påvirker den naturarealerne?
■Hvor stort er potentialet af heste
til afgræsning på naturarealer?
■Hvor stort er potentialet af
græsningsarealer med plejebehov?
■Hvordan fungerer de enkelte naturtyper
i forhold til hestene, næringsrige- og fattige?
■Er der forskel på hestene i forhold til alder og race m.v.?
■Hvad kræver det at iværksætte naturpleje med
heste, og hvad skal man være opmærksom på?
■Kan man bruge heste på alle typer arealer,
f.eks. i forbindelse med vådbund og publikum?
■ Hvordan kan der etableres kontakt med en forpagter? ✿
Hesten et rigtig godt alternativ til kvæg
og får i naturplejen, på trods af den
gængse opfattelse af hesten. ✿
Hypotese
Hypotese
13
Afgrænsning
I
opgaven har jeg valgt at primært fokusere på hvordan
hestene fungere i forhold til naturarealerne og i mindre
grad, hvordan naturarealerne funger i forhold til hesten. Det
er således ikke hensigten med denne opgave at få hesteejerne
til at bruge deres heste i naturpleje, men at give forvalterne af
naturarealerne et redskab, som indebærer at forvalteren inddrager hesten som græsningsdyr, i sine overvejelser omkring
naturplejen. Effekten af heste græsning, på den øvrige danske
flora og fauna, beskrives kun kort i denne opgave.
Jeg har valgt ikke at beskrive de forskellige tilskuds- og
støtteordninger, samt økonomien i forbindelse med plejen, i
denne opgave, selv om det er en meget væsentlig del af naturplejen. Udyrkede landbrugsarealer kommer jeg heller ikke ind
på i denne opgave. ✿
14
Jeg har interviewet følgende
personer med relationer til
n aturpleje og heste:
Carsten Poulsen
(Skovfoged, Naturstyrelsen Vestsjælland)
Anja Elsing
Metode
(Hesteavler)
Eric Clausen
(Hestekonsulent Landskontoret for hesteavl)
Oskar Paulrud
L
itteraturen, der beskriver hesten som naturplejer, er
stærkt begrænset. Jeg vil forsøge at kombinere den
beskedne litteratur der er, med et litteraturstudie af hestens
adfærd og anatomi for der i gennem at kunne sandsynliggøre
hestens evner som naturplejer. Endvidere vil jeg samle erfaringer om hestens fødevalg og brug af naturarealerne.
Der kan laves kvantitative interviews og kvalitative interviews. Kvantitative interviews bruges som regel til at danne
sige et indtryk af folks meninger her vil man f.eks. bruge spørgeskemaer. Kvalitative interviews er mere dybdegående, til at
blive klogere på folks erfaringer.
Det er min vurdering at jeg kan få et udbytte med en større
tyngde i kvalitative frem for kvantitative interviews. Jeg vil
lave en kvalitativ interviewundersøgelse, blandt mennesker der
har erfaring med heste i naturpleje, forvaltere og hesteejere for
at indsamle erfaringer om hestene i naturplejen. ✿
(Tilsynsførende på afgræsnings projekt
i Molsbjerge og hesteejer)
John Theilgaard
(Skovløber, Naturstyrelsen Fyn, tilsynsførende
omkring de vilde heste på Langeland)
Niels Rørbæk
(Medejer af Enø overdrev)
Margrete Eli
(Opsyns førende på Enø overdrev
og journalist med speciale i natur)
Sanne Thiemke
(Hesteavler, Tisvilde)
Anne Sofie Nielsen
(Hesteavler, Helsinge).
Deres erfaring vil blive indarbejdet i opgaven,
hvor det er relevant. Endelig vil jeg observere
vores egne heste på de folde, hvor de fungerer
som naturplejere. Det er 3 eng/mose arealer, ved
Helsinge, Hillerød og Hørsholm.
15
Hesten og dens græsningsadfærd
Hestene spiser Tornblad
med god appetit, trods
plantens kraftige torne
Tamhesten kendes først med
s ikkerhed i Danmark fra bronze
alderen for ca. 3000 år siden.
Derfra og frem til 1950’erne, hvor
traktorerne tog over i landbruget,
har hestene græsset i landskabet.
Hestens historie
H
estenes afgræsning har haft er del indflydelse på landskabsudviklingen i Danmark. Vildheste levede i Danmark, fra sidste istid og frem til for 8000 år siden. Der er desuden fundet tegn på at vildheste genindvandrede i en kort
periode for ca. 6000 år siden. Det formodes at vildhestene var
knyttet til den lysåbne skov, som eksisterede i overgangen mellem istid og mellemistid. De forsvandt altså sandsynligvis, i
takt med at skoven blev tættere.
Tamhesten kendes først med sikkerhed i Danmark fra bronzealderen for ca. 1.500 f.kr. Indtil 1950’erne, hvor traktorerne
tog over i landbruget, har hestene således græsset i landskabet.
Det er over en periode på næsten 3000 år.
I Danmark har hesten været brugt som trækkraft i landbruget og industrien, som ridedyr både til hverdag og i krig, men
også i nogen grad som kødleverandør.
Det er mellem 4000 og 6000 år siden hestene blev tæmmet
af menneskerne, men som dyreart er hestene meget ældre.
Sandsynligvis skete den første tæmning i et området nord for
sorte havet, her blev hestene brugt som træk- og pakdyr. Datidens heste var mindre end de heste, som vi kender i dag.
Hestene har ligeledes haft en stor betydning i krigsførelse,
der igennem har hestene inspireret religion og fantasi. Hestegudinden og frugtbarheds symbolet, Epona, havde stor betydning i hele den keltiske verden. Vi nordboer har flere berømte
heste i den nordiske mytologi, den mest berømte af dem alle
er Odins hest Sleipner. Derudover kendes navne på flere af
16
gudernes heste, som bliver nævnt i sagaer og myter, Skinfaxe
og Rimfaxe der trækker solen og månen i deres vogne. Fra
græsk mytologi kender vi Pegasus, den bevingede hest, som
blandt andet er digtningens symbol. At hesten har så stor
betydning i oldtidens religioner, har gjort at hesten i kristendommen er blevet et urent dyr. (Jonsson 1998)
Kelterne der i jernalderen var fordelt over hele Centraleuropa, var rytter folk. Deres heste var små, ca. 110 og 120cm
i stangmål, og man mener det var kelterne som bragte tamhestene med til Nordeuropa. (Luthersson 2007)
Det største antal heste i Danmark fandtes i 1947, hvor der
var over 650.000 heste (Buttenschøn 2007). Produktionen af
foder til alle disse heste lagde beslag på store arealer. Erfaringer
siger at der medgår omkring én hektar jord til foderproduktion til én hest. Det vil sige, at hestene alene har lagt beslag
på et areal svarende til 650.000 ha. (Buttenschøn 2007) I dag
er der ca. 174.000 heste tilbage i Danmark (Clausen 2006)
og mange af dem er sportsheste der står på stald en stor del af
året. ✿
Hesten er et flokdyr
H
este er flokdyr, det er naturligt for dem, at samle sig i
flokke på 10-20 heste. Bliver flokken større vil den
typisk dele sig, det gælder uanset, hvordan flokken er sammensat.
Efterhånden som unghestene når en vis alder, vil de blive
fordrevet fra flokken eller vælger selv at forlade den. Hvorefter
de unge hingste vil danne selvstændige flokke, uden hopper,
mens unghopperne hurtigt bliver taget ind i et andet stod.
(Et stod består normalt af en hingst, 2-10 avlshopper,
deres føl og plage under 2 år.)
Flokkens størrelse er bestemt af arealet, mængden af
føde og den ideelle størrelse ved forsvaret af flokken mod
angribende fjender.
I hesteflokken er der altid en rangorden, i et stod er det
enten hingsten eller en stærk hoppe, der leder flokken. I
blandede flokke er det den stærkeste af de ældre hopper eller
vallakker, der leder flokken. En veletableret rangordenen er
nødvendig, for at flokken kan fungere i konflikter og farlige
situationer. (van Dierendonck 2006) ✿
Hestens design
Hovedets form og den meget bevægelige overlæbe,
samt tændernes præcise bideegenskaber, giver he
sten mulighed for nøje at udvælge bid for bid, og at
afbide planterne tæt ved jorden. (Buttenschøn 1998)
Hestens tandsæt er lavet til at æde sig i gennem store
mængder af føde. De har fortænder i både over og
undermund, som de bruger til at bide føden af med og
4 rækker af grove kindtænder, der efterfølgende maler
foderet i små dele. Fordøjelsen starter således allerede
i munden, hvor foderet findeles og blandes med spyt
indeholder en række enzymer som bidrager til fordøjel
sen af foderet. (Luthersson 2007)
17
Foderets
passagetid
Mavesækken:
30 min.
Tyndtarmen:
ca. 1 time.
Tyktarmen:
Op til 60 timer, af
hængig af foderets
sammen sætning.
Hestens fordøjelsestid
H
esten er meget dårligt egnet til den ”moderne” måde at
have hest, hvor den kun bliver tildelt noget meget
energirigt foder 2 til 3 gange om dagen. Foderet er ofte af en
alt for fin struktur og giver derfor hverken det nødvendige slid
på tænderne eller den nødvendige spyt produktion. Spytproduktet er basisk, med et højt indhold af bikarbonat, som neutraliserer mavesyren. Som følge af strukturfattigt foder har
mange heste i dag, mavesår og tandspidser. Tandspidser gør at
hestene bliver ømme i munden og får svært ved at tygge
maden. De spytter ofte maden ud og vil tabe sig. (Luthersson
2007) Heste der går på græs, benytter større tyggebevægelser,
end heste der spiser kornprodukter, det gør at hele tandfladen
slides. Hesten har derved meget mindre tendens til tandspidser. (Luthersson 2007)
Heste der græsser på grove græs- og urtearealer vil altså i
nogen grad blive skånet, for disse problemer, da de vil have
mulighed for at spise hele døgnet. Dette bidrager til en sund
fordøjelse, og den grove struktur på foderet, samt de store
mængder vil give hestene et naturligt slid på tænderne, og
dermed et sundere tandsæt. Omvendt skal man altid være
opmærksom på tandproblemer, hvis en heste begynder at tabe
huld eller har en ændret græsningsadfærd.
Mavesækken
Mavesækkens funktion er bl.a. produktion af enzymer og syre,
hvorved proteiner og kulhydrater bliver nedbrudt. Hestens
mavesæk er meget lille, sammenlignet med en række andre
dyrearter. Den udgør under 10 % af tarmkanalens samlede
volumen og er derfor kun i stand til at indeholde en begrænset
fodermængde. Mavesækken på en hest med en vægt på 500
kg rummer kun en mængde svarende til 2 liter. Til sammenligning kan den første, og største af koens maver rumme op til
200 l.
Foder
Bevirker
Hesten producerer
1 kg. korn eller lignende
800-1200 tyggebevægelser
3 l. spyt
1 kg. græs eller hø
3500 tyggebevægelser
10-12 l. spyt
(Luthersson 2007)
18
Tyndtarmen
Tyndtarmens funktion er bl.a. produktion af enzymer, som
nedbryder let fordøjelige kulhydrater, stivelse og proteiner,
så de kan optages af hesten. Hovedparten af proteinerne,
kulhydrater, fedt, calcium og spormineraler nedbrydes i tyndtarmen.
lignin, som mikroorganismerne kun vanskeligt kan omsætte.
(Luthersson 2007) Det er plantens fænologiskeudvikling
bestemmer næringsindholdet. Unge græsser og urter i vækst,
har et lavt indhold af lignin, og jo ældre planten bliver, jo
højere bliver ligninindholdet i planten. Det er altså stigende
med plantens alder. Et højt ligninindhold betyder altså et lavt
energi indhold. (Luthersson 2007) ✿
Stortarmen
Stortarmen er en samlet betegnelse for tyktarmen og blindtarmen, der til sammen indeholder næsten 20l. Stortarmen er et
gæringskammer, der kan sammenlignes med koens vom. Her
sørger millioner af bakterier og andre mikroorganismer, for at
nedbryde plantefibre. Disse fibre bliver omdannet til energi og
fordøjelige proteiner. Der dannes desuden en lang række vitaminer, og mineraler som bliver gjort tilgængelige for hestens
optagelse. (Luthersson 2007) Den store forskel er at hesten
ikke er drøvtygger, til forskel fra koen, der ”gylper” græsset op
og tygger det igen, inden det sendes tilbage til næste mave.
Derfor har koen en bedre foderudnyttelse i forhold til hesten.
Cellulose, hemicellulose og lignin
Planter har ikke noget skelet, men en fast cellevæg. Friske
grønne spirer, har forholdsvis blød og tynd celle væg i modsætning til eksempelvis gamle egetræer, der har en tyk og hård
cellevæg. Plantens cellevæg består af tre kemiske forbindelser,
cellulose, hemicellulose og lignin, det under et benævnes træstof, i fødevarer benævnes det kostfibre. Cellulose og hemicellulose er forholdsvis bløde i strukturen, og kan nedbrydes og
fordøjes af stortarmens mikroorganismer. Græs og hø består
primært af cellulose og hemicellulose og energiindholdet er
derfor forholdsvist højt. Halm består derimod hovedsagelig af
19
Ponyer er langt mere nøjsomme
end store heste. De fleste pony
racer er alt for gode til at udnytte
deres foder. Derfor kan ponyracer
sjældent tåle mere end en times
græsning om dagen på eksempel
vis en kløvergræsmark.
Heste på græs
U
dvoksede heste, der ikke er i arbejde, får mere end
dækket deres behov for energi og proteiner, hvis foderoptagelse sker på en gødet græsmark. Undersøgelser viser at en
varmblodshest i gennemsnit optager 50 % mere energi end
den har behov for, hvis den går på døgnfold i juni måned.
Konsekvensen er ofte overvægt, og øget disponering for en
lang række sygdomme, som f.eks. forfangenhed og diabetes 2.
(Luthersson 2007)
Ponyer er langt mere nøjsomme end store heste. De fleste
ponyracer er alt for gode til at udnytte deres foder. Derfor kan
ponyracer sjældent tåle mere end en times græsning om dagen
på eksempelvis en kløvergræsmark. De bliver ganske simpelt
alt for fede med mange problemer til følge. Hestene har altså
også livsstilssygdomme. (Brandborg 2010) Ponyerne må derfor, på en dyrket græsmark, holdes på meget små arealer, eller
lukkes frem og tilbage, mellem græs og en jordfold eller stald.
Modsat køer er det ikke meningen, at hestene skal tage på i
20
form af kødtilvækst, de skal holde et nogenlunde konstant
huld, både mens de vokser og som udvoksede. Den eneste
produktion heste skal præstere er at vokse i højden som unge,
og så skal hopper med føl have overskud til at malke. Derfor
vil for meget og for godt foder resultere i uønsket fedme, som
på sigt kan være livsfarlig for hestene.
Hestens fordøjelse sammenholdt med koens
Fiber udnyttelsen hos heste er kun 65 – 75 % i forhold
til køers foderudnyttelse. Det skyldes, at koen har sit
gæringskammer, vommen, liggende forrest i tarmsystemet,
mens heste har deres gæringskammer, stortarmen, sidst i
tarmsystemet. En ko har fire maver. Når den æder, kommer
foderet først ned i vommen. Det er den største mave, der kan
indeholde ca. 200 liter. Her sker den første nedbrydning af
foderet. Når koen har ædt, lægger den sig ofte ned og tygger
drøv. Det gør den i op til 9 timer i døgnet. Når koen har tygget foderet igen, fortsætter det, der er tilstrækkelig findelt ned
i netmaven og videre til bladmaven og til sidst ned i løben,
som er den mave, der mest minder om menneskers. Her sker
den sidste nedbrydning af foderet, så næringsstofferne kan
optages. Koens tarmsystem har en langt bedre udnyttelse af
plantefibre, fordi nedbrydningsprodukterne efterfølgende kan
optages i tyndtarmen. (Luthersson 2007)
En fordel ved hestens fordøjelsessystem, i forhold til græsning på marginaljorder, er at groft foder med et lavt nærings-
1
1
2
2
Foderudnyttelsen
indhold, af en ringe kvalitet, passere hurtigt gennem hestens
fordøjelses system end et lettere fordøjeligt og næringsrigt
foder. Derfor kan heste kompensere for et mere næringsfattigt foder, ved at øge indtagelsen af foder. Modsat kvæg der
indtager mindre foder, ved en dårligere kvalitet og så forsøger
at hive den smule næring der er, ud af foderet. - Altså klarer
heste sig bedre end kvæg, på arealer med en lav næringsværdi,
i værste fald risikerer koen at dø af sult hvis foderindtaget bliver for lavt. (Buttenschøn 2007)
Hestens døgnrytme
Undersøgelser vise, at heste spiser i 60-75 % af døgnet. 20-30
% af tiden bliver brugt til at hvile og den resterende tid bliver
brugt til at motionere. (Magnússon & Phórhallsdóttir u.å.)
Heste kan regulere den tid de spiser i forhold til hviletiden,
således at de spiser i længere perioder og hviler sig i kortere,
ved dårlig foderkvalitet. (Mayers & Duncan 1986) For at
hesten skal kunne spise over halvdelen af døgnet, må den
bevæge sig over store afstande, for at finde føde. Det er meget
unaturligt for hesten, at få maden serveret i store portioner,
eller leve af mad, der kan spises hurtigt, som de lever de fleste
steder i dag. Hestene kan bedst lide store åbne arealer, det
harmonere dårligt med deres natur at sætte dem på boks. At
have heste på boks kræver tilvænning, og det er stressende for
mange heste. Hesten er et byttedyr, og derfor er den første
reaktion, når den bliver skræmt at flygte. (Luthersson 2007)
Billedeserie 1 viser fordøjelsen ved en god og næ
ringsrig foderkvalitet yngre frisk plantemateriale, hvor
hesten og koen umiddelbart fungere lige godt. Hesten
vil dog altid æde mere end koen da den kun udnytter
70 % cellulosen i forhold til koen. Den gennemsnitlige
passagetid for foder gennem hesten vil her være 48
timer. Mens passagetiden for foder gennem koen vil
være 80 timer.
Billedserie 2 viser fordøjelsen ved foder af grov og
ringe kvalitet, typisk en ældre vegetation. Her øger
heste indtaget af foderet og udnytter kun den let til
gængelige energi, mens koen sænker sit fødeindtag
og forsøger at ”koge suppe” på den mængde foder
den indtager. Hesten vil således mindske passagetiden i
denne situation, mens koen vil øge den
Hestene udvælger sig gerne særlige steder, hvor de sover, ruller
sig, leger og gøder. Når hestene i flok ligger ned og sover, er
der altid mindst en der er vågen og står vagt, selv i Danmark
hvor der ikke er fare på færde. Alt efter hvor vinden kommer
fra, opholder de sig forskellige steder på folden. De holder
meget af at stå i læ af en hæk, nogle træer eller en bakke.
Det foretrækker de ofte frem for en løsdriftstald. (Michanek
&Ventorp 1993) ✿
21
22
Generelt er ponyer sunde og
robuste dyr, med stor tolerance
overfor ydre påvirkninger. Deres
eneste reelle svaghed, er deres
tendens til overvægt. Overvægt
hos heste er lige så stor en trussel
mod deres helbred, som den er
for os mennesker.
Fodring af ponyer
T
raditionelt set deles heste og ponyer efter højden. En
pony er max 148cm i stang (det højeste knoglefaste
punkt), men i denne sammenhæng går begrebet ”pony” mere
på hestens stofskifte og udnyttelse af foderet, end på antallet af
cm i stangmål. Problemstillinger der er relevante for ponyer
kan således også være relevante for trivelige storheste typer.
Den anden vej rundt er der også er pony racer, som er mere
forædlede og har stofskifte som en lille varmblods hest, og de
skal selvfølgelig fodres derefter.
Ponyer er i de fleste tilfælde nogle ganske hårdføre dyr. De
stammer oprindeligt fra barskere egne end Danmark, både
geografisk og vejrmæssigt. Der er langt mellem græsstråene
både i Island og i det skotske højland, det kræver at ponyerne
må gå mange kilometer hver dag, samtidig med at næringsindholdet i det tilgængelige foder er meget lavere end på en
dyrket græsmark i Danmark. Ponyerne skal derfor være gode
til at udnytte deres foder optimalt for at kunne overleve en
lang vinter med frost og sne.
Mange ponyer har et langt mindre energiforbrug pr. kg
kropsvægt i for hold til store heste, det resulterer i at ponyerne
bliver fejlernærede. (Luthersson 2007)
Mange ponyer får alt for mange kalorier (energi) og er derfor kronisk overvægtige. Andre ponyer bliver holdt kunstigt
nede i vægt, men får til gengæld en alt for lille mængde mad
gennem systemet, med dårlige tænder og mavesår til følge,
oven i vil de ofte lide under mangel på vitaminer og mineraler.
Ponyernes fordele under ekstensive forhold
Udnyttelsesgraden af fiberholdigt foder afhænger, af hestens
evne til at findele fibrene. Hvis hesten tygger mere på foderet
bliver partikelstørrelsen mindre, og derved får bakterierne
i stortarmen større mulighed for at nedbryde cellulosen og
udnytte grovfoderets energi og proteinindhold. Undersøgelser
har vist, at ponyer tygger meget længere på deres foder end
heste. En fuldblodshest tygger i gennemsnit 4200 gange på et
kg hø, mens en shetlandspony tygger 15.800 gange i gennemsnit på et kg hø. (Luthersson 2007) Ponyen er selvfølgelig læn-
23
Det er n
ormalt,
at en hests vægt
varierer med
omkring 50 kg
hen over året
gere om at spise,
men til gengæld
kan den udnytte
stråfoderet i en
langt højere grad
end hesten. Dette er
formentlig ponyens måde
at tilpasse sig et barskt klima, med
en sparsom plantevækst og et lavt næringsindhold. Undersøgelser viser, at mavetarmkanalen er forholdsvist større hos
ponyer sammenlignet med heste. Hos ponyer der hovedsageligt fodres med hø/græs, udgør mavetarmkanalen omkring 20
% af kropsvægten, mens tilsvarende tal for heste er 12 – 15
%. Denne forskel mindskes dog, hvis ponyerne fodres med
korn produkter. (Luthersson 2007) Ponyerne kan altså tilpasse
sig et fiberholdigt foder, med ringe næringsværdig, ved at
udvide tarmkanalens volumen. Dette kan lade sig gøre fordi
maven er en muskel, der kan trænes.
Der er også forskel på heste og ponyers muskelmasse. Fuldblodshestens muskelmasse udgør ca. 52 % af kropsvægten,
(Luthersson 2007) det tilsvarende tal er væsentligt lavere hos
ponyer. Muskler har et større behov for energi til vedligeholdelse end fedtvæv. Altså ponyer har en forholdsvis større
tarmkanal, og kan derved optage en større mængde næringsstoffer til vedligeholdelse, af en mindre energikrævende krop,
sammenlignet med en fuldblodshest. Det er egenskaber, der er
gode for dyr, der skal klare sig på ekstensive græsningsarealer.
Ponyers evne til at isolere sig
En meget væsentlig forudsætning for, at ponyerne har kunnet
overleve i det kolde klima, er at de formår at isolere kroppen
effektivt, så varmetabet bliver mindst muligt. Hvis hesten ikke
kan holde kropsvarmen, kræver det store mængder energi, den
energi kan kun komme fra foderet. Altså i et koldt klima med
sparsomt foder er evnen til at isolere sig essentiel. Ponyerne
isolerer sig, delvist ved at danne en tyk vinterpels, og delvist
ved at danne et isolerende fedtlag under huden.
Ponyer levede oprindeligt under forhold, hvor mængden
af foder var meget svingende i løbet af året. Om sommeren
var der masser af friskt græs, mens der om vinteren var mangel på foder. Ponyerne er i stand til at indtage et overskud af
energi om sommeren i forhold til deres daglige behov. Denne
24
overskudsenergi bliver deponeret i fedtvæv under huden og i
bughulen. (Luthersson 2007) Et andet smart design er hestens
indbyggede brændeovn ved nedbrydning af grovfoderet, cellulose og hemicellulose i stortarmen produceres varme, denne
varmeproduktion er således en sidegevinst på vore breddegrader, fordi heste der skal fordøje store mængder græs eller hø,
har nemmere ved at holde varmen, end heste der fodres med
korn og halm. (Luthersson 2007)
Fedtdepoter på hesten fungerer delvist som energireserver
og delvist som isolation overfor kulden om vinteren. Heste
der lever i vild eller halvvild tilstand, på nordlige breddegrader, med årstidernes skiften, vil selvfølelig ikke kunne
få det samme foder året rundt. Om sommeren vil der være
rigelige mængder af græs, varmen og lyset vil få græsset til at
gro konstant, og hesten vil æde alt hvad de kan. Mens der
om vinteren kun er tørt græs og kviste tilgængeligt. Derfor
lægger hestene sig et godt fedtlag til om efteråret, som den
så kan tære på i løbet af vinteren. (Se afsnit om fodring af
ponyer) Hestene er således magre når foråret kommer. Det
er normalt, at en hest varierer omkring 50 kg i vægt hen over
året. Tyske undersøgelser viser at heste kan variere helt op til
100 kg i vægt (Luthersson 2007), uden at lide under det. Det
gælder selvfølgelig kun heste, der ikke er i arbejde, og heste
har bedst af, ikke at blive alt for fede eller at sulte. Vægttab
og vægttilgang vil naturligt, foregår over en lang periode, da
græsset kommer og forsvinder gradvist. Hestene økonomiserer
tydeligt med deres kræfter, så de har et lavere aktivitets niveau
gennem efterår og vinter.
Insulins resistens
Når en hest spiser mere end den har behov for stiger blodsukkerniveauet, og produktionen af insulin sættes i vejret. Insulinen fremmer den proces, hvor kroppens celler optager glukose
og blandt andet omdanner det til glykogen (muskel brandstofdepot). Ponyer har generelt en nedsat følsomhed overfor insulin, i forhold til store heste, og derfor bliver overskudsenergien
i højre grad omdannet til fedtdepoter. (Luthersson 2007) Det
har været en kæmpe fordel under de barske leveforhold, men
udgør et stort sundhedsproblem for ponyerne, på den måde
som vi har dem i dag, hvor de får store mænger foder hele året
i gennem, de får aldrig tømt deres fedt depoter, de bliver bare
ved at lægge til. Resistensen overfor insulin forstærkes yder-
mere ved fedme (Luthersson 2007), så overvægtige ponyer har
en yderligere nedsat følsomhed. Altså fede heste har nemmere
ved at blive endnu federe. Det er lignende forhold der gør sig
gældende ved type 2 diabetes (gammelmandssukkersyge) hos
os mennesker.
Ponyer har behov for vitaminer og mineraler
Ponyers behov for proteiner, vitaminer og mineraler, er det
samme som store hestes, målt pr. kg kropsvægt. Det giver
pony ejerne et problem, fordi de fleste naturlige fodertyper
i Danmark, ikke indeholder tilstrækkeligt med vitaminer og
mineraler, til at dække ponyens behov, når de kun kan bruges
i forholdsvis små mængder. Så her må man altid beregne at
skulle supplere op med et tilskud af vitaminer og mineraler.
Overvægt hos heste
Generelt er ponyer sunde og robuste dyr, med stor tolerance
overfor ydre påvirkninger. Deres eneste reelle svaghed, er
deres tendens til overvægt. Overvægt hos heste er lige så stor
en trussel mod deres helbred, som den er for os mennesker.
Selve overvægten belaster knogler og led unødvendigt, og kan
medføre skader og slid problemer. En overvægtig hest har
også svært ved at vedligeholde konditionen, derfor belastes
hjerte og kredsløb unødvendigt meget. Forfangenhed og EMS
er andre følgesygdomme til fedme. (Luthersson 2007, van
Dierendonck 2006)
Det er farligt for de fede ponyer at tabe sig for hurtigt, ved
at man tager foderet fra dem. Hvis den fede hest sultes eller
selv mister ædelysten frigives store mængder fedtsyrer i blodet.
Disse fedtsyrer vil, under normale omstændigheder, omdannes
til energi i leveren, men hvis leverens kapacitet overskrides,
ophober disse fedtsyrer sig i blodet, leveren og andre organer. Ved ophobning af fedt i lever og nyrer falder organernes
funktionsevne, og hesten vil få tiltagende symptomer på
organsvigt. Hvis hesten ikke hurtigt kommer i behandling, vil
den dø. Dette kaldes hyperlipæmi. (Luthersson 2007) Slankekur ved hjælp af sult er altså en rigtig dårlig og farlig, måde
at få hesten til at tabe sig. Et rigtig godt alternativ vil være at
sætte den fede hest ud på en meget mager græsgang, hvor den
fortsat kan have et normalt fødeindtag, men den skal bevæge
sig over større afstande og der vil ikke tilnærmelsesvis være den
samme mængde næring i græsset. ✿
25
En ekstremt mager hest, ingen fedtvæv eller muskler og knoglerne er
meget tydelige. Billede fra hestens værns hjemmeside.
Huldvurdering af heste
N
år man skal vurdere hestens huld inddeles hestene traditionelt i 9 kategorier. (Luthersson 2007) Det er vigtigt løbende at vurdere hestenes huld, for at vide om de får
den rette mængde næring. Hvis det skal være ideelt skal heste
ligge på huld 5. Vær i denne forbindelse opmærksom på at
26
heste ikke nødvendigvis er ved godt huld, blot fordi de har
store maver. Heste der spiser store mængder næringsfattigt
foder vil blive vommede at se på, uden de nødvendigvis behøver at være ved tilstrækkeligt huld. ✿
Heste er ikke
nødvendigvis er
ved godt huld,
blot fordi de har
store maver
Kategori
Beskrivelse
1
Ekstremt mager. Intet fedt væv, nærmest in
gen muskler og fremtrædende knogler. Ryg
ekstremt spids. ”Skind og ben”
2
Mager. Sparsomt fedtlag, fremtrædende
knogler og tab af muskelmasse. Spids ryg
og intet fedtvæv på ribben.
3
Tynd. Lidt fedtvæv ved ryg, hvirvler ses
ikke tydeligt, men ribben er fremtræ
dende. Og ryggen er skarp.
4
Moderat tynd. En anelse skarp over ryg
gen, ribben kan ses men ikke tydeligt.
5
Moderat foderstand/middel. Ryggen er
flad, ribben kan mærkes men ikke ses.
6
Over middel. Begyndende fedtlag uden
på ribben og omkring hale rod. Begyn
dende fure på bagpart og ryg.
7
Let overvægtig. Tydelig fure på bagpart
og ryg. Ribben dækket af fedtlag, men
stadig mærkbare. Begyndende fedt lag
på halsen.
8
Fed. Kraftig fure på bagpart og ryg.
Fedt lag på halsen. Fedtlag ved manken,
skuldrene og på inderlår.
9
Ekstrem fed. Dyb fure på bagpart og ryg.
Kraftig spækkam på halsen, ved man
ken, bag skulderen, omkring halerod og
på inderlår.
(Luthersson 2007)
moderat tynd hest. En anelse skarp over ryggen, rib
ben kan ses men ikke tydeligt.
Hest i tilpas foderstand, her er ryggen flad og ribbe
nene vil kunne mærkes, men kan ikke ses. Eget foto.
En fed hest med tydelig spækkam på halsen en huld
vurdering vil være på 8 - 9. Billede fra hestonline.dk
27
Det er den gængse opfattelse, at
larverne i deres frit levende stadie
dør i frost vejr, men det gør de
ikke, tværtimod.
Sygdomme og parasitter
P
å græsgange forekommer forskellige indvoldsorme og
insekter, der kan fremkalde sygdomme og mistrivsel
hos hesten, derudover kan hestene blive syge af mineralmangel, giftige planter m.m. Øldåser og stykker af hegnstråd m.v.
kan ligeledes forårsage skader og sygdom hos heste på græs.
De spiser sjældent den slags men kan komme til skade på det.
Affald kan også forsage sygdom, hvis hestene spiser det, det
kan både være mad og haveaffald. Hvis hestene spiser ting der
ikke er naturlige for dem, giftige eller muggent, kan de risikere
blive forgiftede eller få kolik, og måske tarmslyng med døden
til følge. De fleste ting gives til hestene i den bedste mening
som gammelt bager brød eller afklip fra græsplænen, med det
kan få fatale konsekvenser for hestene.
Hestens indvoldsparasitter
Heste kan, ligesom alle levende væsener, have orm. Det er helt
naturligt for hestene, men ikke i store mængder, for så vil de
give hestene problemer på flere fronter.
Nogle typer orm ødelægger tarmene, andre sætter sig i
blodårerne med risiko for blodpropper til følge, og andre igen
kan ødelægge organerne. Der ses hvert eneste år dødsfald hos
hest på grund af orm. Ormene smitter fra hest til hest, ved at
de kommer ud som æg sammen med ekskrementerne. Mens
de er i deres frit levende stadie forvandler de sig til larver,
der kravler op i græsset og venter på at blive spist af en ny
værtshest. Derfor undgår heste at græsse tæt på deres egne
28
og artsfællers ekskrementer. På tørre arealer er problemerne
i reglen ikke så store, da den forholdsvis lave luftfugtighed i
plantelaget og periodisk udtørring, nedsætter parasitternes
overlevelses muligheder, i deres frit levende stadier. På frodig
og fugtig bund er problemerne med parasitter størst, på grund
af de gode overlevelsesmuligheder, i deres frit levende stadier.
På strandenge falder parasittrykket med stigende saltindhold
og antallet af overskylninger. Det er den gængse opfattelse, at
larverne i deres frit levende stadie dør i frost vejr, men det gør
de ikke, tværtimod. Larverne er vekselvarme dyr lige som slanger, så de sætter deres energi niveau efter temperaturen, hvilket
gør at de kan overleve meget længere, når de er kølet eller fros-
hos hesten
set ned. En dyrlæge havde glemt en ormeprøve i et køleskab,
4 år senere fik vedkommende taget sig sammen til at rydde op
i køleskabet, da larverne fik varmen igen var de endnu spræl
levende. De vintre, vi har haft de sidste år, er altså perfekt for
ormelarvernes overlevelse, når de ligger under en snedyne vil
temperaturen ligge lige omkring 0 grader og larverne kan dermed snildt overleve vinteren og være klar til forårets komme.
En varm vinter, vil gøre at larverne stadig bruger energi på
at være i gang og det vil mindske deres chance for at klare
sig i gennem vinteren. Ligeledes vil en vinter, med ofte skift
mellem frost og tø, med tiden tage livet af larverne. (Nielsen
2010) Disse forhold bør man overveje, når man vælger fold til
hestene. Efter en god ”larvevinter” bør hestene ikke gå på den
samme fold i det tidlige forår, som de gik på langt ind i efteråret, hvis man vil mindske smittetrykket.
Indvoldsparasitter giver især problemer ved højt græsningstryk, der tvinger hestene til at græsse tæt på deres egen gødning. Heste og drøvtyggere deler ikke parasitter, hvilket giver
en klar fordel i forhold til samgræsning. Hestene græsser ind
til drøvtyggernes ekskrementer, og tilsvarende græsser drøvtyggerne ind til hestenes, hvilket forringer indvoldsparasitternes
overlevelsesmuligheder i deres frit levende stadier.
Der opbygges med tiden immunitet over for de fleste
indvoldsparasitter, således har unge heste har langt højere
forekomst af indvoldsparasitter. (Monrad 2008) Generelt
har en sund hest i passende huld, en bedre immunitet. Der
er dog heste der aldrig udvikler den nødvendige immunitet,
det er således at det er 20 % af hestene, der bærer på 80 % af
parasitterne. De mest almindelige parasitter hos heste er, de
store strongolider: (Strongylus vulgaris) (boldorm), små strongolider: (Cyathostominae) og bændelorm: (Anoolocephala).
(Monrad 2008)
Sommereksem
Sommereksem er en hudlidelse, der er allergisk fremkaldt, og
ses tydeligt som kløe, primært ved man og halerod hos heste.
Årsagen til lidelsen menes at være mitter (Ceratopogonidae),
insekter der er 1-3 mm store og optræder i store sværme.
Mitterne er til stede fra forår til efterår, men hovedsageligt i
forbindelse med deres formering, som foregår i maj og september. Mitterne er som regel tilstede i områder, hvor der er
fugtigt og læ, som engarealer, ved læhegn, tætte krat, vandhuller og hvor der samtidigt varmt i vejret. Endvidere er mitterne
mest aktive i skumringen, omkring sol op/nedgang.
Skovflåt
Skovflåten kan periodisk optræde så talrigt på fugtige tilgroede
græsarealer, at hestene generes af deres bid og det blodtab det
medfører. (Buttenschøn 2007)(Bilag 3 og 4)Heste kan lige
som mennesker smittes med borelia via skovflåter. Borelia kan
være vanskelig at diagnosticere hos heste, men ses oftest som
sløvhed, vægttab og halthed. ✿
29
30
Hestens tilpasningsevne
D
er findes heste over næsten hele jorden, og de har i store udstrækninger tilpasset sig det klima og det landskab
de lever i. Der er hesteflokke på Sibiriens tundra, i troperne og
Saudi Arabiens ørken. Hestene udvikler sig naturligt gennem
generationer, så de tilpasser sig meget forskellige forhold.
I Sibiriens kulde er hestene tætbyggede, langhårede, og ikke
særlig store. Enkelte racer bliver endda hvide om vinteren.
I Island kan man
se heste spise
landdreven tang,
eller tørret fisk, i
det tidlige forår
Den lange pels hjælper dem til at holde varmen, den tætte
bygning mindsker hestens overflade og dermed varmetabet,
og den hvide pels gør dem mindre synlige i sneen, så rovdyrene ikke så let får øje på dem. I Saudi Arabien har hestene
udviklet sig til korthårde, let byggede heste. De er også tilpasset den natur og det klima, de lever i, for her skal hestene
kunne afgive varme, derfor kort hår og så stor overflade som
muligt.
Et andet tydeligt tegn på at heste til passer sig det miljø
de lever i er, at heste der lever i bjergegne udvikler små faste
hove, der ikke bliver slidt så hurtigt. Mens heste der går i
våde områder udvikler store flade hove. De flade hove er af
en ringere kvalitet, for de slides er minimalt, så de skal kunne
brække af når de bliver for lange. (Smedegård 2000)
Hestenes tilpasningsevne til foder er også stor. Der er islandske heste i Alaska, der næsten udelukkende lever af marehalm
og kæruld og i Island kan man se heste spise landdreven tang,
eller tørret fisk, for at få proteiner og mineraler i det tidlige
forår. (Meyes & Duncan 1986) Af samme årsag spiser hestene
i New Forrest kristtjørn og tornblad (Buttenschøn 2007), i
Island tilskudsfodrer man endda hestene med saltesild eller
fiske mel. (Dyrmundsson 1991) Det er altså tydeligt at det
miljø hvor i hestene lever, sætter sit præg på hestene. Dette
skal man være opmærksomme på at udnytte i naturplejen, så
vi ikke får sat de forkerte heste på opgaven. (Se mere i afsnittet
Valg af græsningsdyr). ✿
31
Hestens fødevalg
H
este er primært ”græsser”, de udvælger deres føde ved
hjælp af smags- og lugtesansen. De vælger græsser frem
for urter og blomstrende planter. Ifølge en svensk undersøgelse, udgør græs i snit 69 % af hestens føde. (se mere under
afsnittet om forskning) Hesten foretrækker let fordøjelige
græsser, men de spiser også gerne grove græsser og siv, som
bølget bunke, blåtop, lysesiv og tagrør. En Tysk undersøgelse
viste, at hestene helst græssede på arealets tidligere opdyrkede
arealer. I vækstsæsonen brugte hestene 76 % af deres ”spisetid”
på disse arealer. (Kuiters & Slim 2002) Heste har et bredere
fødevalg end kvæg. Hestene her lever primært af græs, de er
altså vegetarer, men de kan vænne sig til at spise mange forskellige slags foder, f.eks. saltsild og fiskemel.
Hestene spiser i begrænset omfang vedplanter, og nogle
arter af træer og buske fravælges helt. Man skal dog være
opmærksom på, at heste nogle gange giver sig til at spise bark
om foråret, når saften
stiger til bladende og om
vinteren, når græsset er
vissent og kedeligt. På
denne måde er der eksempler på, at heste har taget
livet af selv store løvtræer
ved afbarkning. Heste kan
også godt finde på at spise
Tjørn formet af heste
bark selv om der er rige-
32
ligt med frisk græs. Træer og buske er ofte formet af hestenes
bid, de formklippes ved, at nye skud ædes af dyrene inden de
danner torne. Der er stor forskel på hvad og hvordan hestene
spiser, primært afhængig af deres opvækst, hvilken slags foder
de er blevet trænet på.
Eksempler på hestens fødevalg
Heste græsser generelt uden at selektere særlig hårdt, med de
spiser ikke gul burre, alm. høgeurt (Clausen 2006) de spiser
heller ikke orkideer og opret kobjælde. (Buttenschøn 1998) og
i øvrigt undgår de giftige planter. Hestene spiser blåbær i det
tidlige forår og lyng spises i løbet af efterår og vinter. Hestene
der går i vintergræsning i Rørvig lever af lyng, tornblad og en
smugle gyvel, og de ser rigtig pæne ud. Hestene i New Forrest
nationalparken spiser i stor stil bark, kviste og løv i løbet af
vinteren, her udgør bl.a. tornblad og kristtorn dele af hestenes
vinter foder. De spiser også gerne grene og kviste fra løvtræer.
Hestene i New Forrest er blevet vant til denne kost gennem
generationer og græsnings trykket er generelt ret højt her. Ved
et højt græsningtryk spiser hestene generelt en langt større
mængde løv. (Buttenschøn 2007) Græsnings forsøg i Mols
viste, at hestegræsning kan fremme tilgroning med skovfyr.
Tilsvarende viser forsøg i det tidligere Vestsjællands Amt,
at hestegræsning kan fremme tilgroning med enebær. (Buttenschøn 1998) Ved græsning med heste ses også en større og
mere blivende tilgang af stilk eg. (Buttenschøn 2007) Erfarin-
ger fra Århus Amt viser lige modsat, at hestegræsning giver en
mere ensartet nedgræssede, artsfattige arealer med færre blomstrende planter. Heste vil ofte ved at gnave bark, fjerne store
dele af busk og trævegetationen, inkl. enebær. De anbefaler at
vedligeholdende naturpleje varetages af køer, mens heste kan
bruges, hvor der skal ske rydning og hindring af tilgroning.
(Århus Amt1 2006)
I Lille Vildmose har det vist sig at det primært er i vinter
perioden, at bark, kviste og grene indgår i hestenes kost, og
det giver synlig effekt på træer og buske. Rønnebærtræer og
delvist vildæble bliver afbarket, og langt hovedparten af disse
træer må forventes at gå ud. Af andre hyppige træarter (eg,
birk, pil og bævreasp) er hestenes udnyttelse begrænset til
unge træer, hvor både bark, grene, kviste og blade ædes. Der
er dermed en markant påvirkning af de unge træer, mens
der kun er en lille eller ingen påvirkning af ældre pilebuske,
birketræer eller egetræer. Året rundt var den fortrukne føde
græs, men de æder hele tiden lidt af buske og træer, dog med
tydelige sæson variationer. Friske knopper er selvfølgelig et
forårs fænomen og det er meget attraktivt. Træernes bark tager
de mest fat i midt på vinteren, hvor de især opsøger rønnebærtræer og glat barkede egetræer. Kviste af pil vil hestene også
gerne have, mens kviste af birk ikke ser ud til at være særlig
populære. (Sørensen 2007) På en fold ved Harehøj i Tisvilde
hegn er tilgroning med birk et stort problem, hestene spiser
lidt af de små birketræer, men de kan slet ikke holde dem
nede, så arealet må køres over med en knuser med års mellem
Hest med bla. burre i man og mandelok. Eget foto.
rum. (Nielsen 2010) Det skal dog siges der er en enorm frø
pulje, da der er birkeskov på to sider af arealet.
Spredning af frø
Hestenes fødevalg er med til at sprede frø fra mange plante
arter. Spredningen foregår både i hestenes pels og hove (epizooisk spredning) eller gennem hestenes mavetarmkanal (endozooisk spredning) (Buttenschøn 2007) Denne spredning kan
foregå over lange afstande. Visse arter synes dog at være meget
afhængige af dyrespredning, det er typisk planter med ru eller
krogbesatte frøkapsler eller før. (Buttenschøn 2007) Der er
kun lavet undersøgelser med epizooisk spredning, med får
hvor frøene kan hænge i hele pelsen. En hest i sommerpels vil
typisk kun bære frø i hovskæg, man, hale og hove. Det ses ofte
med heste der går i naturgræsning.
Hestenes hove er vigtige for
spredningen, der er ikke så få
planter der har tilpasset sig
netop den måde hestene tramper med tåen, i både blød og
hård jord, og de klare sig kun
dårligt uden hestenes hjælp.
(Hørnell u.å.)
En stor del af frøene fra
planter der vokser i den danske natur, kan komme gennem mavetarmkanalen i spiredygtig tilstand. Flere arter inden
for stenfrugt-, kernefrugt- og rosenfamilien, angives at have
endozooisk spredning som vigtigste sprednings måde. (Buttenschøn 2007) Frøene har ikke de bedste overlevelses chancer
i hestens tarmsystem, men til gengæld har de frø der kommer
levende i gennem rigtig gode muligheder for at spire. Dels fordi frøene har rigtig gode vækstbetingelser i ekskrementerne, og
dels fordi hestene undgår at græsse tæt på deres ekskrementer
så de nye planter har ”helle” her. Foder kan have en opholdstid på op til to dage i hestens tarmsystem, store frø kan endda
have en endnu længere opholdstid i hestens stortarm, (Buttenschøn 2007) så frøene kan nå langt omkring.
Hvis man vil forsøge at undgå spredning af uønskede arter,
fra en græsgang til en anden, kan man lade hestene opholde
sig på en jordfold eller på stald nogen døgn. (Buttenschøn
2007) ✿
33
Forskning
på området
Oversigt over
domesticerede og vildtlevende,
stor planteæderes fodervalg, hhv.
bundvegetation (græssere),
løv (browser), eller
begge dele (intermediær)
(Efter Hofmann 1989)
T
raditionelt inddeles de store græssere, efter deres foretrukne føde, i ”græssere” der overvejende æder græs og
urter, ”Nippere” eller ”Browsere” der overvejende æder knopper, løv og kviste, og endelig ”Intermediære” der spiser både
løv og græs. Hesten er udpræget en ”græsser”. Dog tilpasser de
sig efter årstiden og fødeudvalg. Så de kan være noget bredere
i deres fødeindtagelse. (Buttenschøn 2007)
Almindelige græsningsdyrs fødevalg
I figuren på næste side, vises de 4 mest almindelige græsningsdyrs fødevalg. Kvæg spiser i gennemsnit 72 % græs (47 – 97
%), 15 % urter (0 – 31 %) og 13 % vedplanter (0 – 34 %),
Hest spiser rødgran
34
altså i høj grad græs. Får spiser i gennemsnit 50 % græs (27
– 73 %), 30 % urter (5 – 55 %) og 20 % vedplanter (0 – 41
%), altså en overvejende del af græs, men både urter og vedplanter spises også gerne. Geder spiser 29 % græs (10 – 48
altså spiser de primært vedplanter, derefter græs og en lille
smule urter. Og endelig hestene, de spiser 69 % græs (46 – 92
altså spiser de primært græs. Her er det således kun relevant
at sammenligne heste og køers fødepræferencer, ifølge denne
undersøgelse spiser kvæg mere græs, samme mængde urter og
færre vedplanter end heste. Sammenligner man standard afvigelserne på heste og køer, er køer bredere i deres fødevalg end
heste. Det skal dog påpeges, at undersøgelsen er lavet på 121
forsøg med kvæg og kun 8 forsøg med heste.
I et forsøg fra Mols bjerge blev det undersøgt, hvilke vedplanter heste spiser og ikke spiser. Og det blev konstateret,
at heste fremmer tilgroning på naturarealer, i stedet for at
Husdyrs valg af føde
opgjort på årsbasis
Diagrammet viser middeltal og stan
dardafvigelser for optagelse af hhv. ved
planter, urter og græs. Græs omfatter
også halvgræsser.
Diagrammet er baseret på en række
undersøgelser af de forskellige husdyrs
fødeindtag i forskellige lande. Der ind
går resultater fra 121 forsøg med kvæg,
105 med får, 8 med heste og 13 med
geder. (van Dybe et al 1980 og Ekstam
& Forshed 2000)
hæmme det, sammenlignet med kvæg og ugræssede arealer.
Det skyldes, at hestene med deres færdsel og fødeindtag skaber gode spirebede for træer og buske. De græsser helt ind
omkring de nye træer, så de hindre konkurrence til træerne,
fra græs og urter, uden at røre træerne. På den måde får træerne de bedst mulige vækstbetingelser sammenlignet med træer
der skal spire op gennem et tykt græstæppe og i den videre
vækstfase skal konkurrere med græsset om næringen. Ifølge
undersøgelsen sker tilgroningen oftest med arterne hvidtjørn,
SPist rødgran
hunderose, glansbladet hæg, ene, gyvel og skovfyr (Buttenschøn & Buttenschøn 1998). Undersøgelser viser, at når et
areal er ved at springe i skov undgår hestene det herefter helt.
(Lamoot & Hoffmann 2005)
Og så alligevel
Det skal dog nævnes at heste godt kan finde på at kaste sig
over rødgran, selv om der står noget andet i skemaet. Især om
efteråret spiser heste gerne store mængder rødgran. ✿
Ædes gerne:
Ædes:
Vrages oftest:
Bævre asp(Populus tremula)
Bøg (Fagus)
Rød el (Alnus glutinosa)
Pil (Salix)
Birk (Betula)
Skov-, bjerg- og østrisk fyr (Pinus)
Eg (Quercus)
Hassel (Corylus)
Rødgran(Picea abies)
Alm. Røn (Sorbus aucuparia)
Lærk (Larix)
Hvidtjørn(Crataegus laevigata)
Ene (Juniperus)
Elm (Ulmus)
Gyvel (Cytisus)
Træer og buske, der ædes eller vrages af heste i græsningsforsøg på Mols med islandske heste. (Buttenschøn 2007)
Det skal dog siges at forsøget i Mols Bjerge er lavet på heste der ikke var græsnings” trænet” på naturarealer.
35
Fouragerings mønstret veksler
med årstiden og vejr situationen.
Gennem forår og sommer bruges
dagtimerne primært på foura
gering og om natten trækkes til
o mråder med ly.
Brugen af arealer ne
H
estene deler arealerne op, så nogen arealer græsses hårdt
og helt kort, og bliver fortsat vedligeholdt, mens andre
kun græsses i begrænset omfang. (Putman 1986) Heste græsser hårdere på arealerne end køer. (Lamoot; Meert; Hoffmann
2005) I mange tilfælde bruger hestene desuden områder som
latriner, hvor de samler alle deres ekskrementer, på disse arealer ophører græsningen helt. Dette gør de for at beskytte sig
mod indvoldsorm. (Se afsnittet om Hestens tarmparasitter)
Der er forskellige teorier om hvorfor heste i nogen tilfælde
undlader at lave latriner. Nogle mener det er racebetinget.
(Buttenschøn 2007) Mine observationer tyder dog mere på, at
det er afhængigt af arealets størrelse, kombineret med græsningstrykket. På mindre og små arealer vil hestene lave latriner, ved et moderat græsningstryk, mens de vil æde ind over
latrinerne ved et højt græsnings tryk. På store arealer vil de
samme heste, holde op med at bevæge sig til latrinerne for at
gøde, og hestepærerne bliver på den måde jævnt fordelt på
arealet. (Bilag 7)
Fouragerings mønstret veksler med årstiden og vejr situationen. Gennem forår og sommer bruges dagtimerne primært på
fouragering og om natten trækkes til områder med ly. Hestene
søger dog skygge midt på dagen i varme perioder. Om vinteren er ly vigtigere for hestene, og dyrene foretager en større af
deres fouragering i områder med læ. (Buttenshøn 1998) Heste
bruger mere tid på de åbne arealer sammenlignet med køer. (
Lamoot; Meert; Hoffmann 2005) Dette bekræftes af obser-
36
vationer fra Lille Vildmose, hvor hestene i vinterperioderne
primært opholdt sig på de højtliggende, træbevoksede arealer
om vinteren, mens de primært var på de åbne strandenge i
sommer halvåret. (Sørensen 2007) I græsnings forsøg på Mols
viste det sig, at hestene påførte stor fysisk beskadigelse på den
træagtige vegetation. Efter blot en sæson med sommergræsning, havde der været tydelig i form af huller, og beskadigelse
af det tætte tjørnekrat. Effekten var så stor at blev muligt for
mennesker at færdes på flere af områderne hvor krattene,
inden græsning begyndelse gjorde det umuligt. Det største slid
sker som regel langs med hegn eller ved smalle passager.
Hestens slid på arealerne
Hestene er aktive dyr, der bevæger sig over lange afstande hver
dag, hvis de ellers har mulighed for det. Hestens aktivitetsniveau er afhængig af køn, alder og årstid. Unge hingste bevæger
Smal passage med slid
Slidpåvirkning
uden og med sko
Dyrets vægt x bevægelse
x hastighed = Slidpåvirkningen
Sko x (Dyrets vægt x bevægelse
x hastighed) = Slidpåvirkningen
sig mere, især gennem leg, end ældre heste og/eller hopper.
Forår og sommer er aktivitetsniveauet betydeligt højere end
efterår og vinter. Det giver en slidpåvirkning af arealet. Jo tungere hestene er jo større er slidpåvirkningen af arealet.
Endelig gør det en stor forskel om hestene går med eller
uden sko, jernskoene er hårdere end hoven og gør også bærefladen betydeligt mindre og dermed trykket på underlaget
større. Påvirkningen er størst langs hestenes stisystemer, men
over alt på det græssede areal, er der en tydelig sammenpresning af de øverste jordlag, sammenlignet med tilsvarende
ugræssede arealer. (Buttenschøn 2007) Tryk og slid skader fra
hestens hove kan føre til bar jord og erosion.
Slid med positiv effekt
Bortset fra svin er heste det dyr, der påfører arealerne størst
slidpåvirkning, når man sammenholder deres aktivitetsniveau
med deres vægt. Slidskaderne har dog også en positiv effekt,
ved at skabe spirebede for planter og sol til fauna. Tramp vil
føre til sammenpresning af jordoverfladen, dermed ændret
porevolumen og ændret vandtransport i det øverste lag. Dette
kan også være en fordel f.eks. kan det lukke for ilttilførslen
til tagrørs rødder, og dermed kvæle tagrørene. (Buttenschøn
2007) Der er også eksempler på at tramp fra heste har reduceret væksten af ørnebregner. (Kilde fra Dartmoor) Skaderne
som heste påfører lyngplanter er med til at forynge dem.
Revling, som normalt ikke spises, er følsomme over for heste
tramp og bliver på den måde holdt tilbage. (Buttenschøn
2007) Hestens færdsel påvirker også førnen, (dødt materiale
og vissent græs), hestene spiser det eller træder det ned til jorden, hvor det kan blive omsat. På den måde kommer der mere
lys ned til bunden og det giver mange nye planter mulighed
for at spire. (Buttenschøn 2007) Der er eksempler på at heste
graver rødder op og spiser dem, hvis der er mangel på føde, og
dermed skader arealerne. (Buttenschøn 2007) ✿
Hestene påvirker
vegetat ionen direkte
gennem...
• Afbidning af planter og plantedele
• Selektivt valg af føde og dermed
vegetationens struktur og lysforhold.
• Slid fra færdsel, pelspleje og andre aktiviteter
• Afsætning af urin og ekskrementer
• Ændring af jordbundsstruktur
37
Ponyerne har oprindelse i et barskt klima, med foder af ringe næringsværdi.
Tilgængelige hesteracer
U
nder betegnelsen hest (Equus caballus ) findes mange
forskellige racer, typer og størrelser.
Udviklingen i Europa har gået mod at fremme trækkraft og
smukke rideheste. Det gælder generelt, jo mindre forædlede
racerne er, des mere robuste er de, og jo bedre er de i stand
Heste inddeles
i 4 overordnede
kategorier
Type
til at klare sig på de ekstensive græsningsarealer. Der vil dog
ofte være forskelle inden for den enkelte race, da nogle racer
har fragmenterede avlsmål. (Nogle avler efter top atletiske
konkurrence heste, mens andre avler efter solide heste med et
stilfærdigt gemyt.)
Forskellen på hest og pony
I denne sammenhæng bruges ponyer om de ekstensive
racer, mens udtrykket heste bruges om de forædlede
typer.
Beskrivelse
Koldblodshest
Koldblodsheste stammer fra Nordeuropa, fra områder med tempereret klima. De gode græs
ningsområder har givet store stærke heste. Tunge typer.
Varmblodshest
Varmblodsheste er fremkommet ved at krydse kold og fuldblods heste.
Fuldblodshest
Fuldblodshesten stammer fra Mellemøsten og Nordafrika. Her har ekstreme klima forhold og
dårlige græsningsmuligheder, skabt en let og hårdfør hest.
Ponyer
Ponyer er små heste, traditionelt max 148 cm i stang. Der findes både varmblods, fuldblods
og koldblods ponytyper. Ponyer har korte ben og er relativt stærkere, i forhold til deres stør
relse, end heste. De er robuste hårdføre og selvstændige.
38
Relevante heste
r a c e r i f o r h o l d
til naturp
lejen i
D a n m a r k , o p d e l t
efter størrelse
Race:
Shetlands-pony
Dartmoor
Exmoor
Welsh a/b/c/d
Tarpan/
Preswalski/
Konikhest
Oprindelsesland:
England
England
England
England
Rusland og Polen
Ponyernes fordele i
forhold til naturpleje
• De tygger foderet bedre
• Bedre foderudnyttelse som følge af
en forholdsmæssigt større stortarm
• Forholdsmæssig mindre muskelmasse,
derfor et mindre energiforbrug
• Længerevarende energi lagring, i fedtvæv
Højde og vægt:
Bemærkninger og antal føl i 2009:
60-107 cm
100-200 kg
Stammer fra hederne og bjergene på Shet
landsøerne. Den mest nøjsomme og hård
føre af alle racer, renracet gennem mange
år. De sætter en tyk vinterpels og kan klare
sig med ganske lidt føde. Særlovgivning i
dyreværnsloven ang. stald forhold da de
sætter en meget tyk vinterpels. 381 føl
Max. 127 cm
200-300 kg
Kommer fra heden Dartmoor i Devon. Hvor
de lever halvvildt. De er meget nøjsomme,
hårdføre og rolige heste. Der er dog gen
nem tiden blevet krydset Araber og fuldblod
ind i racen, det gør nogen af dem mindre
hårdføre. 14 føl
115-129 cm
200-300 kg
Kommer fra Exmoor heden i det nordlige
Devon, hvor de laver halvvildt. Oprindelsen
har gjort dem meget hårdføre og nøjsomme.
Vildhestene på Langeland er af denne race.
Racen er truet, der er kun ca. 3000 eksem
plarer tilbage. 17 føl på Langeland, der er
ikke nogen dansk forening.
115-165 cm
200-600 kg
Welsh Mountain - sek. A er små hårdføre og
nøjsomme ponyer. Oprindelig fra bjergene
i Welsh. Welsh Cop - sek. D Er en nøjsom
men dog mindre hårdfør pony/hest. De an
dre sektioner er krydsninger mellem disse.
194 føl
120-140 cm
300-400 kg
Disse heste er rekonstruktioner af uddøde
europæiske vildheste. Det er nøjsomme dyr,
men fordi de er rekonstruerede har de ikke
tilstrækkelig vinterpels til at klare sig i den
danske vinter uden et læskur. Til gengæld
synes de bedre end andre racer til at klare
et højt insekttryk. Konikheste bruges i Lille
Vildmose til afgræsning. Antallet af føl er
ikke registreret.
39
Race:
Oprindelsesland:
Islandskhest
Fell
Fjordhest
New Forest
40
Højde og vægt:
135-150cm
300-400kg
En meget hårdfør og nøjsom race, der er i
stand til at overleve den barske islandske
vinter. Renracet gennem mere end 1000år.
Meget populær i Danmark, med mere end
25.000 heste fordelt i hele landet. Man yn
der at lade dem vokse op under naturlige
forhold og i store flokke. Særlovgivning i
dyreværnsloven ang. stald forhold da de
sætter en meget tyk vinterpels. Bruges i af
græsning mange steder i Denmark. 2425 føl
Skotland
Max 142,2
400-450kg
Hårdfør og nøjsom hest der nedstammer
fra frisere der blev medbragt til det skotske
højland. Den er endnu sjælden i Danmark,
men i stærk fremgang. Antallet af føl er
ikke registret.
Norge
140-145cm
400-500kg
Hårdfør Vestnorsk race der er rolig og nøj
som. Den er meget almindelig i Danmark,
tidligere arbejdshest. Går som afgræsning
flere steder, med god succes. 318 føl
Op til 148cm
op til 500kg
Kommer fra New Forest ved Hampshire i
det sydlige England. Lever den dag i dag
halvvildt i området. De er tidligere forædlet
både med araber og fuldblod. Racen er nøj
som, men mindre hårdfør på grund af min
dre pels. 175 føl
Island
England
Race:
Oprindelsesland:
Højde og vægt:
Connamara
Irland
130-148cm
300-500kg
Oprindeligt en hårdfør race fra hederne i
Connamara. Men mange krydsninger med
araber og fuldblod har forædlet dem. De er
stadig nøjsomme men begrænset hårdføre.
42 føl
Haflinger
Østrig
135-150cm
400-550kg
En race der lever i Alperne og er derfor nøj
som og hårdfør, den er dog baseret på en
Araber 150 år tilbage i tiden. 64 føl
Araber
Saudi Arabien
144-152cm
400-500kg
Den har sin oprindelse som ørkenhest på
den arabiske halvø, hvor den har levet i
mere end 4000 år. Den ringe føde og de
barske levevilkår, har gjort dem stærke og
seje. Men ørkenheste trives ikke godt i det
danske klima. Araberheste er livlige og let til
bens. 117 føl
Knabstrupper
Danmark
Findes i alle størrelser
Oprindelig dansk race, eneste fælles træk er
deres spættede farve. 110 føl
Holland
152-163cm
500-600kg
Rolig og fornuftig hest. Der er nøjsom for
sin størrelse, men ej så hårdfør. Antallet af
føl er ikke registret, men total ca. 1400 he
ste i Danmark
Frieser
Engelsk fuldblod
England
157-168cm
500-600kg
En meget forædlet hestetype. Grundlagt
på araberheste krydset med engelske hop
per. Forædlingen har gjort dem meget lidt
nøjsomme og hårdføre. En hestetype der
er meget let til bens. Antallet af føl er ikke
registret.
Frederiksborg
Danmark
160-170cm
600kg
En af de ældste danske racer. Stammer fra
Frederiksborgs kongelige stutterier, hvor de
græssede vange i Gribskov. 80 føl
Danmark
165-170cm
600kg
Egentlig ikke en race med blot et avlsfor
bund. Det er en meget forædlet race der
gør dem mindre nøjsomme og hårdføre.
Den ”race” i Danmark der rummer flest in
divider. 2838 føl
Tyskland
160-170cm
600-650kg
Rolig og fornuftig hest. Der er ganske nøj
som og hårdfør i betragtning af dens stør
relse. Bruges i afgræsning blandt andet på
Bornholm. 280 føl
Dansk varmblod
Oldenborger
Jysk hest
Danmark
160cm – 800-900kg
Gammel dansk race. Meget rolig hest. Der
er eksempler hvor jyske heste har klaret sig
fint i naturpleje. Tung, men bevæger sig
ikke så meget rundt på arealet. 97 føl
Belgier
Belgien
165cm – 900-1000kg
Rolig, men meget tung hest. 58 føl ✿
41
Der kan opstå
problemer ved
. . . utilstrækkelig pleje, hvor man ofte ser at invasive
arter overtager arealet, ved for få heste
. . . for hård pleje, med reduktion af områdets poten
tielle naturværdier til følge, ved for mange heste
. . . forhold til publikum, ved fejl valg af græsnings
dyr, som race, køn eller aldersgruppe.
Va l g a f g r æ s n i n g d y r
F
ejlagtigt bliver heste de fleste steder, omtalt under en
og samme betegnelse, i forhold til naturpleje. En hest
er en hest, men ligesom man ikke kan sammenligne en højtydende malkeko og en ekstensiv amme ko, kan man heller
ikke sammenligne en ekstensiv ponyrace og en fuldblodshest.
Ligeledes kan man ikke sammenligne en hest, der er erfaren
inden for græsning, med en rideskolehest, der tilbringer langt
hovedparten af sin tilværelse i en boks, hvor maden bliver serveret, i pæne, nøje afmålte portioner.
Problemer i forhold til publikum
Langt de fleste steder, hvor det er gået galt med at have heste
i naturplejen har det, så vidt jeg har læst mig frem til, været et
42
forkert valg af græsningsdyr. Vælger man at sætte en flok uerfarne græsningsdyr, af ædle livlige heste, der er meget præget
på mennesker, ud på et mindre, men meget fugtigt areal, hvor
der skal være fri adgang for publikum, skal det gå galt. De forædlede heste racer er væsentligt mere livlige end de ekstensive
racer, de bevæger sig en langt større del af tiden i løb og de
er vant til at få maden serveret, så de koncentrerer sig ikke på
samme måde om at spise. Deres livlige adfærd har også indflydelse i forholdet til publikum, de er mere vimre og lettere at
skræmme, og det gør helt forståeligt mange mennesker utrygge. Men også inden for de ekstensive heste racer skal man
tænke sig om, når man vælger græsningsdyr. En flok af unge
islandske hingste er et dårligt valg på et areal med publikums-
Heste tåler
vådbundsarealer.
adgang. De har en meget mere livlig og påtrængende adfærd,
end flok af ældre heste eller en folk af unghopper vil have. Der
er også flokke af heste, der ikke er præget på mennesker, disse
vil helt undgå kontakt til mennesker. Hvis en hest begynder at
søge mennesker, kan man pille den ud af flokken for at holde
sikkerheden.
Korrekt græsningstryk er vigtigt
En anden ting der tit slår fejl er græsningstrykket. Hvis man
sætter 10 frederiksborg heste ud på et 2 ha stort fugtigt engareal, vil arealet uundgåeligt lide stor skade, men havde man
i stedt valgt at 2 eller 3 ekstensive ponyer til opgaven var det
måske blevet en succeshistorie i stedet. Den anden vej rundt
er det heller ikke altid nogen succes. På Langeland har man
cirka 50 exmoor ponyer ud på 110 ha stort område, hvor der
er tidligere dyrkede arealer med godt græs i mellem og resten
af arealet indeholder fint naturgræs. Her er det observationen
at ponyerne ikke gnaver arealet hårdt nok ned og ikke spiser
af træerne. Men ponyerne lever bare for godt, de er i rigelig
god foderstand også om vinteren. Og hvorfor skulle de æde
tørt kedeligt græs og træer, når der er nok af frisk græs i deres
vedligeholdte plæner.
Vælg de rette dyr til opgaven
Hvis man har den luksus, at man kan vælge græsnings dyr, er
det vigtigt at vælge den rigtige slags heste til arealerne, også
for dyrenes skyld. Hopper med føl ved siden, og plage op til
3 år kræver gode græsgange, med højt proteinindhold. Heste
af mere ædle racer kræver ligeledes gode græsgange. De gode
græsgange er typisk engene med neutral pH. Yngre heste og
heste, der er i effektiv ridning, går bedst på arealer af middel kvalitet, f.eks. strand enge. Endelig vil voksne heste, af de
ekstensive racer, der ikke er i arbejde, trives rigtig god på de
næringsfattige arealer, f.eks. næringsfattige overdrev. Heste der
har behov for at tabe sig, kan man bruge på de særlig dårlige
arealer, sure hede arealer. (bilag 8) ✿
43
Der er mange
faktorer der spiller
ind, når en hests
energibehov skal
beregnes
Fodertabel
Hestens vægt
200kg
300kg
400kg
500kg
600kg
700kg
Fuldvoksen FE/dag:
Vedligehold
1,40
2,00
2,40
2,90
3,40
3,50
I fol- mdr. 9-11
2,00
2,80
3,40
4,10
4,40
4,60
Diegivende 1-3mdr.
4,10
5,10
6,40
7,60
8,30
9,70
Diegivende 3mdr.
3,10
3,90
4,60
5,60
6,70
7,30
½ – 1 år
2,10
3,10
4,10
5,10
6,10
7,10
1 – 2 år
2,20
3,20
4,20
5,40
6,40
7,40
2 – 3 år
2,20
3,20
4,20
5,40
5,40
6,40
Ungdyr FE/dag
Supplement pr. arbejdstime FE/dag
Arbejdsgrad, let
0,40
0,60
0,70
0,90
1,10
1,30
Arbejdsgrad, mellem
0,60
0,80
1,10
1,40
1,80
2,00
Arbejdsgrad, hård
1,20
1,50
1,90
2,10
2,50
2,80
P
onyer er generelt gode til at udnytte foderet, og deres
energibehov ligger ofte 25-30 % lavere end de mere
forædlede hesteracer. Fuldblodsheste har en meget høj for-
44
brænding og et langt højere kalorie forbrug pr. kg krops vægt i
forhold til f.eks. en oldenborg. Derfor kan man ikke regne
noget ud fra hestens kropsvægt alene.
45
Naturarealer som græsgang for heste
Landbruget er blevet en effektiv
og stærkt specialiseret industri,
der har fremavlet dyr, der har en
ydeevne, der ligger mange gange
højere end tidligere tiders dyr.
Naturarealer som resurse
D
e lysåbne arealer er i dag, i højgrad præget af eutrofiering og tilgroning. Den fraførsel af næringsstoffer der
sker fra de ekstensive arealer, overstiges i mange tilfælde af den
tilførsel, der kommer fra den luftbårne kvælstof. Den gennemsnitlige påvirkning af landområder med luftbåren kvælstof,
har været faldende siden 1990, men tålegrænsen for de mest
følsomme naturtyper som heder, overdrev og højmoser er fortsat overskredet. (Normander 2009) Der vil føre til, at de specialiserede arter ikke længere har fordel i konkurrencen i forhold til de næringsstof krævende arter. Det vil føre til at
arealerne bliver fattige i naturmæssig sammenhæng, på flora
og fauna.
Eng er agers moder
De ekstensive arealer har i tidligere tider være en vigtig del af
landbruget. Det gamle ordsprog ”Eng er agers moder” dækker over, at man i gamle dage ikke havde anden gødning end
dyrenes ekskrementer. Gødningen kørte man på agerjorden
om foråret efter dyrene havde været på stald. Jo mere eng
man havde, jo flere dyr og igen jo bedre kunne man drive
agerjorden. Andre arealer vil blive udpint af gentagende
afgræsning og høslet, mens engen modtager nye næringsstoffer
hvert år, med det slam der lægger sig efter arealerne har været
oversvømmet. Men med opfindelsen af kunstgødning, blev
engen i nogen grad gjort overflødig, og den måde landbruges
drives i dag har gjort de ekstensive arealer direkte uønskede
46
til afgræsning og høslet. Landbruget er blevet en effektiv og
stærkt specialiseret industri, der har fremavlet dyr, der har en
ydeevne, der ligger mange gange højere end tidligere tiders
dyr. Men det kræver samtidig et meget højt indhold af energi
og råprotein i deres foder. En stor del af dyrene holdes på stald
året rundt, og dem der kommer ud, holdes tæt på gården på
høj produktive græsnings arealer.
Lav produktivitet
Mange af de ekstensive naturarealer har en lav produktivitet,
og en meget svingende produktion, i de fleste tilfælde afhængig af nedbørsforholdene. Alt dette er en barriere for at area-
Naturtyper
og heste.
lerne kan fungere som resurse for det traditionelle landbrug,
og dermed får naturarealerne lov at ligge hen til deres egen
skæbne.
Mange heste har derimod behov for at komme ud på arealer
med en dårligere foderkvalitet. (Se afsnittene om heste på græs
og fodring af ponyer) Det er ikke målet, at hestene skal tage
på i vægt eller producere store mængder mælk, de skal bare
have foder til vedligehold af deres krop og evt. et føl. Det gør
naturarealerne til en billig måde at have de unge heste, mens
de vokser op, samt de skadede eller pensionerede heste på.
i landbruget
Den gode landbrugsjord er dyr, at have heste der ikke giver
noget afkast gående på og i de fleste tilfælde er jorden og
dermed græsset alt for god til hestene. På de ekstensiv arealer
får hestene lov at leve så tæt på en naturlig tilstand som det er
muligt i Danmark. De kan spise hele dagen uden at blive unaturligt fede, de får godt med motion så de opbygger muskler
og styrke, og de keder sig ikke, som de vil gøre på en almindelig lille ”frimærke” af en fold. ✿
De lysåbne naturtyper
i form af ferske og salte
enge, overdrev og heder,
samt en del af moserne, er
i stærk tilbagegang. Area
lerne omfatter tilsammen
omkring 343.000 ha og det
vurderes at ca. 300.000 ha
af disse arealer har et
behov for ekstensiv
drift eller naturpleje.
(Buttenschøn 2007)
Primær
p roduktion kg
tørstof/ha
Heste / ha*
27.665ha
3000-4000
0,9
Obs. På tørkep erioder.
Trivelige voksne
heste
84.377ha
1500-3000
0,5
Bør kun græsses
40 % / år
Ferske enge
Ungheste og
h opper med føl.
95.057ha
4000-5000
2.2
Obs. Vådbund
og færdsel
Strand enge
Ungheste og
h opper med føl
44.207ha
3500-4500
1,6
Obs. Vådbund
og færdsel
Moser
Almindelige heste
3år og opefter
92.241ha
3000-4000
0,9
Obs. Vådbund
og færdsel
Naturtype:
Egnethed:
Overdrev
Almindelige heste
3år og opefter
Heder
Samlet areal:
Bemærkninger
*Ved sommergræsning med en græsning sæson på 180 dage (maj til sep.) og islandske heste med en gennemsnits vægt på 360kg.
47
N a t u r a r e a l e r s f o d e r
produktion og -værdi
D
er er mange faktorer, der spiller ind i forhold til et areals foderproduktion og foderværdi. Af væsentlige ting
kan nævnes jordbundens pH, arealets hydrologi og planternes
fænologi. Desuden vil det have stor indflydelse om arealer er
konstant drevet, drevet med års mellemrum eller har ligge helt
uden drift. På arealer uden drift er der en stor mængde førne,
der først skal omsættes før nye friske planter kan få lys til at
kunne spire. Heste er gode til at omsætte denne mængde af
førne, men det vil have indflydelse, på hvor mange heste arealet kan bære og hvilken type heste man kan bruge på arealet.
(Se mere under valg af græsnings dyr) Generelt skal man have
øjnene med sig, når man vurdere et areals bæreevne, og man
skal være parat til at tage heste af arealet eller sætte flere ud,
hvis man har skønnet forkert eller forholdende ændrer sig ved
f.eks. en tørke eller regn periode.
pH i forhold til mineral indeholder
Jordbundens pH spiller en stor rolle for planternes indhold af
mineraler, ved pH under 6 og over 7, sker der en afgørende
ændring i jordens indhold af mineraler. På arealer på sur
bund (lav pH) er selen, svovl, calcium, kalium, magnesium
og natrium svært tilgængeligt. På arealer med kalkbund (høj
pH) er det magnesium, aluminium, bor, jern, kobber, krom,
mangan, nikkel og zink der er svært tilgængelig. Arealer med
48
neutral bund giver generelt adgang til de fleste mineraler. Ved
ekstreme pH situationer skal man især være opmærksom på
magnesium, calcium, natrium og kalium mangel i forhold til
hestene. (Buttenschøn 2007)
En klar sammenhæng
Der er en klar sammenhæng mellem planternes ernæring og
deres indhold af næringsstoffer. Hestens næringsbehov er i
store træk sammenfaldende med planternes, der er dog forskel på, hvad der er essentielt for heste og planter. Plantens
indhold af mineraler ændres hen over vækstsæsonen, enten
med plantens fænologi (deres udvikling) eller akkumulering
hen over vækstsæsonen. Forskellene kan medføre sæsonbetingt
mangel på mineraler hos hestene. F.eks. med hensyn til mineraler om foråret og N (råprotein) højsommer og efterår. (Buttenschøn 2007)
Planterne ændrer foderværdi over sæsonen
Henover vækstsæson ændrer planerne deres sammensætning
og derfor også deres foderværdi. Indholdet af N, P og K er
højest i den tidlige vækst fase, omvendt er indholdet af strukturstofferne cellulose, hemicellulose og lignin, størst under
blomstring og frøsætning. Det har i høj grad indflydelse på
ernæringen af hestene.
Hestene har en klar
force ved at kunne
klare sig på en mar
kant næringsfattigere
kost end køer.
49
Foderværdi på forskel
l i g e v e g e t a t i o n s t y p e r.
G
enerelt skal man altid bruge sin sunde fornuft og man
skal altid holde øje med arealets og hestenes tilstand.
Hestene må ikke tabe sig over en længere periode, uden man
griber ind. Man risikere at hestene mister ædelysten og ”går i
stå” i værste fald med døden til følge.
Mineralmangel kan sjældent erkendes med det blotte øje,
det kræver en blodprøve for at afgøre det, og ikke engang med
den kan man sige noget med sikkerhed, da nogen heste kan
have nogle abnorme mineraltal, uden at lade sig mærke med
Ved lyngpleje skal græs
ningssæsonen overvejes,
da hestene primært spiser
lyng om vinteren.
50
det, mens andre kan være i akut mangel og stadig ligge inden
for normalværdierne. Balancen mellem mineralerne er også
vigtig, da nogen mineraler kan spærre for optagelse af andre,
og andre igen kun kan optages hvis de er i rette forhold til et
helt tredje mineral. I sær calsium-fosfor balancen Ca/P vigtig
for hestenes trivsel. I værste fald kan mineralmangel føre til
dødsfald, når de labile reserver i skelettet løber tør.
Hvis der er mangel på næring på et naturareal, kan man inddrage et mindre areal med kulturgræs i folden, for at give
dyrene mere at leve af. Det er dog vigtigt, at det ikke er større
end 5 -10 % af den samlede indhegning, ellers vil hestene
typisk vrage naturarealerne til fordel for kultur arealerne. (Buttenschøn 2007)
Under græsning
skal hestene altid have
adgang til en alsidig
mineralblanding.
Arealtype:
Græshede:
blåtop: (Molinia caerulea)
Græshede:
bølget bunke:
(Deschampsia
Flexuos)
Dværgbuskhede
pH-værdi:
Typisk lav
Typisk lav
Typisk lav
Foderværdi:
Dækker hestens be
hov for energi og
råprotein Råprotein
indholdet er i gen
nemsnit 12 %
Dækker hestens be
hov for råprotein og
energi året i gennem,
dog med betydelige
sæson udsving, laves
under blomstring og
frøsætninger, samt
lang varig barfrost.
Der er væsentlig
forskel på lyngens
indhold af nærings
stoffer alt efter dens
alder. 10 % råpro
tein i gennemsnit
for yngre lyng og 8
% i gennemsnit for
ældre lyng. Ældre
lyng bruger mere
energi på blomstring
og træstofdannelse.
Indholdet af råfedt er
5 – 10 %.
Fordøjelighed:
Bemærkninger
Gennemsnitlig 65 %.
Blåtops vækst sæson er kort, den
ideelle sæson for afgræsning af
blåtop er juni – september. He
sten er velegnet til græsning af
blåtop.
Fordøjeligheden og mængden af
råproteiner falder om efteråret
og ved tørke.
Sommer 70-80 %
Vinter 50-70 %
40-50 %, lavest fra
maj til september.
Bølget bunke er oftest er vinter
grøn. Streng barfrost kan dog
bevirke at bølget bynke visner
helt eller delvist. Er der mangel
på energi og råprotein kan det
tydeligt erkendes på vegetatione
nes udsende med stor mængde
førne og visne blade. I dårlig
pleje tilstand er hesten det mest
velejnede græsningsdyr da de
kan omsætte den store mængde
førneholdig vegetation
Hedelyng er den vigtigste fo
derplante. Blåbær, tyttebær og
klokkelyng ædes også i et vist
omfang, rævling ædes ikke af
heste. Lyngen kan blive op til
35 – 40 år gammel før den dør. I
pionerfasen (de første 5-7 år) er
den en god foder plante, og først
derefter begynder den at sætte
blomster. Derfor bør man have
lyng i forskellig alder på arealer,
man bør derfor ikke forynge hele
arealet på en gang med mindre
lyngen er død. Græsset er en
hård modstander for lyngen, og
bør derfor holdes nede. (Laust
sen 1995) Heste er velegnet til
at afgræsse heder, da de kan
omsætte store mængder træ
stof. Heste skal dog som regel
lære at spise hedelyng, f.eks. i
forbindelse med vintergræsning.
(Erfaring fra Rørvig) Det virker
ligeledes foryngende på lyngen
med hestens trampe skader. Og
ny lyng spire gerne på hestene
gamle stier. (Erfaring fra Mols)
51
Arealtype:
Sure kær
Svagt sure
kær
Neutrale –
svagt basiske
kær
Sure, næringsfattige overdrev
52
pH-værdi:
Foderværdi:
3,5 – 4,5
Dækker hestens be
hov for energi og
råprotein
4,5 - 6
Der er tilstrækkelige
mængder råprotein
15 – 18 % og træstof
20 – 25 %, 3- 5 %
råfedt.
6-8
4–5
Behovet for energi,
råprotein, fedt og fi
bre er i det store hele
i et velplejet kær.
2-5 % råfedt. 60 %
træstof
Fordøjelighed:
Bemærkninger
40 – 50 % hvis kæ
ret er dværgbusk
domineret, og ca. 65
% hvis kæret er do
mineret af blåtop.
Disse kær har kun behov for be
grænset afgræsning. Afgræsning
bør ske i forbindelse med høj
bunds arealer, med supplerende
foder og tørre hvile pladser. Ge
vinsten ved dette vil være at der
ikke tilføres så store mængder
næringsstoffer fra hestenes gød
ning, da en væsentlig del vil blive
afsat omkring hvilepladserne.
(Buttenschøn 2007)
50 – 70 %
Svagt sure kær er oftest mere
produktive end de sure kær, som
følge af den højere pH. Man skal
være opmærksom på at hestene
kan lave færdsels skader på me
get våde områder.
50 – 70 %
Hestens kan være et problem i
meget våde kær pga. deres færd
sel. Men hvis man sørger for at
medhegne højbunds arealer, vil
det mindske sliddet på arealet
betydeligt og en side gevinst er
at det vil beskytte kærene mod
en netto tilførsel af næring, da
gødingsafsætinigen i høj grad
vil foregå i forbindelse med hvile
stederne. Mineraler og vanding
bør også placeres på højbunds
arealet for at mindske forurenin
gen i kæret. Når græsningen ind
ledes kan der være store mæng
der af akkumuleret førn, hvorfor
heste er velegnede.
55-75 % plejet,
Uplejet 45-65 %
Vinter 10-20 %
l avere.
Hedenære overdrev, vil ofte ud
vikle sig til hede hvis græsningen
op hører. Der er dog en større
mangfoldighed af arter, ikke
enkelt arts dominans. Der skal
stadig holdes øje med vegetatio
nens tilstand mht. tørke og frost
påvirkningen. Heste er gode til
afgræsning af disse arealer.
Arealtype:
Svagt sure
overdrev
Neutrale –
svagt basiske
overdrev
(kalkkær)
Eng
Strand eng
Løvfoder/
Skovgræsning
(Frø og frugter)
pH-værdi:
Foderværdi:
5 – 6,5
3-6 % råfedt.
60 % træstof
6,5 - 8
Middel – høj råpro
tein og energi
4–8
Yderpunk
terne er
sjældne
5 - 6,5
Høj råprotein og let
fordøjelig energi
Middel til højt næ
ringsindhold.
Tagrør har et råpro
tein indhold på 18%
først på sæsonen.
Tilstrækkeligt med rå
protein 10-30 %
Energi indholdet er
højt.
Fordøjelighed:
Bemærkninger
55-75 % plejet,
Uplejet 45-65 %
Vinter 10-20 %
l avere.
Bred gruppe stort indholdsmæs
sigt spektrum. Der skal stadig
holdes øje med vegetationens
tilstand mht. tørke og frost på
virkningen. Heste er gode til
afgræsning af disse arealer.
60-80 %
I forbindelse med blomstring af
store urter f.eks. tidsel, skræppe,
syre og nælde, vil næringsindhol
det falde markant.
45 – 65 %
En stor del af engene har i nyere
tid været kalket og gødsket, ofte
tidligere opdyrket eller omlagt.
På uplejede engarealer er der en
meget stor mængde biomasse,
med lav fordøjelighed.
45 – 60 %
Salt påvirkede i mere eller mindre
grad, mest ved Vesterhavet og
mindre ved Østersøen. Det første
tegn på tilgroning er at tagrø
rene breder sig ind på arealet.
Et område med tagrør har ikke
så varieret et dyre og fugleliv
som en afgræsset eng. (Laustsen
1995)
Høj fordøjelighed
En del af træernes blade og
frugter kan være giftige. Koncen
trationen af stofferne er størst i
ungeblade og umodne frugter.
Gradvis tilvænning til stofferne
reducerer ofte giftvirkningen,
fordi mikroorganismer i tarm
systemet efter tilvænning kan
nedbryde væsentlige mængder af
stofferne.
Der er størst chance for forgift
ning ved massivt ved frøfald,
med store mængder umoden frø.
Løvfoder er et godt supplement
til bundvegetationen, både som
ekstra kilde til råprotein og let
omsættelig energi.
53
54
heste laver ikke altid latriner
Næringsstof omsætning
ved græsning
D
er forekommer overalt i Danmark tilførsel af kvælstof
fra luft og regn. Eutrofiering er et stort problem, i forhold til at vedligeholde eller genskabe naturområder, med høj
naturkvalitet, da de fleste lysåbne plantesamfund har en lav
tålegrænse for ændringer i næringsstof niveauet. Det er et af
målene med naturplejen, at genoprette og vedligeholde, lavt
kvælstof- og fosforniveau, for generelt at få en lav næringsstofstilstand i de lysåbne plantesamfund. (Buttenschøn 2007)
Høslet og græsning er typisk de midler man har til rådighed for
at afhjælpe det den forhøjede næringsstoftilstand. Høslet er den
mest effektive måde at fjerne næringsstoffer fra arealet, men det
er i mange tilfælde ikke en mulighed med høslet, under rentable forhold. Derfor er det græsningen vi må benytte.
Flyt rundt på kvælstoffet
Den primære måde at fjerne kvælstof fra arealet, er ved fraførsel af biomasse, det tager dog noget tid hvis det skal ske ved
hjælp af græsning. Hestene spiser godt nok mellem 20 og 60
% af (sjældent op til 80 %) af arealers biomasse, men 90 % af
det ender tilbage på arealet igen i form af ekskrementer. Her
fra skal det omsættes og så optages igen før det igen kan blive
spist, med en 10 % udnyttelse osv. Hestenes ekskrementer er
langsomt omsættelige fordi hesten spiser en stor andel af groft
foder og har en mindre effektiv fordøjelse.
Hestene er med til at omplacere næringsstofferne på arealerne,
da de afleverer gødningen på et meget mindre areal end det er
spist fra. Denne proces styrkes endnu mere ved heste, der laver
latriner.
En effektiv måde at fjerne næringsstoffer fra arealet, er ved
at hestene sættes på jordfolde eller stald, om natten eller længere tid. Hestene vil så afsætte en stor del af deres gødning her.
(Buttenschøn 2007)
Heste spiser også førne
Førne er et stort problem på mange naturarealer, selv et tyndt
lag førne kan skygge for 90 – 99 % af lyset. (Buttenschøn
2007) Førne er rester af dødt plantemateriale, der ikke er
omsat men bare tørret ind. Lysgennemstrømningen til jordoverfladen er vigtig for at planterne kan spire. Græsser spirer
generelt fint i mørket, men urter har ikke samme egenskab, og
det er jo i høj grad urterne vi ønsker at fremme. Heste spiser
af dette førnelag, i modsætning til køer. Det gør at omsætningstiden bliver væsentligt kortere, i forhold til afgræsning
med køer, der over tid træder førnen ned til jorden, hvor den
så kan blive omsat. ✿
55
Det er vigtigt at tilpasse
græsningstrykket til målet
med plejen. Hvis hestene
fx skal fungere som
kratrydder, kræver det et
højt græsningstryk, mens
heste der blot skal vedli
geholde arealet, kræver
middel græsningstryk.
Græsningstryk
P
å naturarealer er produktionen af foder i høj grad
påvirket af de aktuelle vejrforhold m.m. og varierer
derfor fra år til år, lige som der ofte kan opstå perioder med
ekstraordinært lav bæreevne i løbet af en sæson, f.eks. som følge af tørke.
Lavt græsningstryk
Ved lavt græsningstryk kan dyrene kun holde en del af plantevæksten, i en vedvarende vækstfase, mens resten får lov til
at gennemløbe stadier med blomstring og henvisning. I takt
med denne udvikling falder den aktuelle vækstrate, andel af
fordøjeligt plantemateriale og kvælstofindholdet. Næste års
vækst hæmmes af det visnemateriale og græsningsdyrene foretrækker at græsse på den del af plantevæksten, der indeholder
den forholdsvis største andel af frisk og næringsrig bladmasse.
Fortsat lavt græsningstryk vil føre til, at der akkumuleres mere
og mere førne, der vil hæmme lyskrævende arter, og reducere
plantematerialets foder kvalitet og også ofte primærproduktionen. Der kommer altså en større andel af vissent plantemateriale, der medfører, at arealet bliver mindre attraktivt for
dyrene, der fortsat vil undgå disse steder, med mindre græsningstrykket hæves. (Buttenschøn2007)
Højt græsningstryk
Ved højt græsningstryk kan arts og kvælstofrig plantevækst
afløses af en mere forstyrrelsestolerant og lav plantevækst. De
56
forstyrrelsesfølsomme arter kan ikke opretholde tilstrækkelig
bladmasse på et konstant tætgræsset arealer, til at være konkurrencedygtige. Græsning på blød bund, hvor planterne trædes i stykker, dækkes af mudder eller gødning, kan lige ledes
reducere planteproduktionen væsentligt. Et højt græsningstryk
medfører normalt færre dyrearter. Kun de mest hårdføre planter kan tåle er tilbagevendende og tæt nedbidning. Der er desuden færre levesteder og skjulemuligheder for faunaen i den
tæt bidte vegetation.
Ved højt græsningstryk udviskes effekten af forskellige dyrearters græsning gradvist. (Buttenschøn 2007)
Når en del af græsningsdriften er utilstrækkelig, vurderet
i forhold til ønsket om en gunstig naturtilstand, skyldes det
ofte at græsningstrykket er for højt eller for lavt. (Buttenschøn
2007)
Årstiderne bestemmer belægningen
Ved efterårs- eller vintergræsning skal belægningen (antallet af
dyr, arealet kan bære) reduceres til halvdelen eller to trediedele, sammenholdt med sommergræsning. (Buttenschøn 1998)
På arealer, der omlægges fra gødskede og/eller omlagte arealer, til ekstensive græsningsarealer, optræder der flere stadier,
hvor planter med lav fordøjelighed breder sig på bekostning af
arter med større foderværdi. På ferske enge breder lysesiv og
mose-bunke sig således ofte, mens en art som bjerg-rørhvene
kan brede sig på både tør og fugtig bund. (Se senere afsnit om
Græsningstryk:
Naturmæssige fordele og ulemper:
Pleje og resursemæssige
fordele og ulemper:
Lavt græsningstryk
Gennemsnitlig græshøjde > 8cm
Med tuer, førne og visne planter
Fremmer mulighederne for forstyrrel
sesfølsomme arter. Hæmmer lyskræ
vende arter.
Reducerer primærproduktion
og fordøjelighed.
Middel græsningstryk
Gennemsnitlig græshøjde 5-8cm
Nogen tue struktur og begrænset
førne
Giver mulighed for en del forstyrrel
sesfølsomme arter og gode vilkår for
lyskrævende arter. Giver normalt den
højeste planteartstæthed.
Vedligeholder primærproduktionen
og frisk fordøjelig vegetation.
Højt græsningstryk Gennemsnitlig
græshøjde < 5cm
Giver gode muligheder for engmyre
og fuglearter der kræver lav vege
tation uden tuestruktur. Giver også
gode muligheder for planter der
kræver meget lysåbneforhold.
Hæmmer forstyrrelses følsomme ar
ter og indsnævre artsspækteret.
Kan øge primærproduktionen pr.
arealenhed men ikke pr. dyr. Ved
meget lav græsningshøjde kan
arealet dødbides, og produktionen
vil have vanskeligt ved at komme i
gang igen.
Buttenschøn 2007)
lysesiv) Disse arter har lav fordøjelighed og foderkvalitet, og
ædes kun i meget begrænset omfang, denne udvikling betyder
ligeledes en reduceret næringsstofomsætning. (Buttenschøn
2007)
På klithede arealer har det vist sig, at en væsentlig større del
af plantematerialet, end det der direkte bliver ædt af dyrene,
blev beskadiget gennem deres afgræsning, her under gennem
deres færdsel. Der var særlig tydelig effekt i forbindelse med
rævling, der stort set ikke ædes, men som alligevel blev stærkt
påvirket af græsning. (Buttenschøn 2007)
Ikke alle heste laver latrin områder, men gøder mere tilfældigt
ud over græsarealet. Det menes at være racebetinget (Buttenschøn 2007) Men mine iagttagelser viser, at det afhænger af
græsningsarealet størrelse, kombineret mad græsningstrykket,
da en og samme heste flok laver latriner under nogen forhold
og ikke under andre. (Bilag 7) ✿
Omfordeling af næringsstoffer
Husdyrafgræsning medfører en omfordeling af næringsstoffer
på græsgangen. Omkring 90 % af de næringstofferne dyrene
æder, bliver returneret til græsgangen, i en tilstand hvor det er
i aktiv nedbrydning, og koncentreres til et mindre areal, end
det oprindelig blev ædt fra. Næringsstofferne fordeles således
ujævnt, i form af urin og gødning. (Buttenschøn 2007)
Hestene anvender ofte latrinområder, til afsætning af gødning. Derfor vil de i høj grad medføre omfordeling af næringsstoffer på græsgangen. Hestene opdeler i tydelig grad arealerne
i foretrukkende græsningsarealer, som vedligeholdes med lavt
friskt (plæne)vegetation og arealer, som kun græsses i begrænset omfang eller bruges som latrinområder, og derfor typisk
udvikler en højere vegetation. Denne adfærd bliver mere
udpræget ved stigende græsningstryk. (Buttenschøn 2007)
57
Heste kan fungere
lige så godt som
køer i naturplejen,
forudsat man kombi
nerer græsningsdyr
og græsningsarealer
korrekt.
58
Græsningsformer
Drift:
Sommergræsning
Traditionel driftsform på de fleste typer
græsnings arealer
Naturmæssige fordele og ulemper:
Årlig sommergræsning ved moderat
græsningstryk, giver hurtigere genop
retning af karakteristisk eng- og over
drevsvegetation, end græsning uden
for sommer sæsonen eller rotations
græsning.
(Buttenschøn 2007)
Pleje og resursemæssige
fordele og ulemper:
Vedligeholder plantevæksten i en for
længet vækstfase og giver en relativ
høj planteproduktion af en rimelig høj
næringsværdi.
Fjerner flere næringsstoffer end græs
ning uden for vækstsæsonen.
Variabelt antal DE/ha
Giver begrænset mulighed for blom
string og frøsætning. Giver relativt høj
forstyrrelse af dyreliv i ynglesæsonen.
Giver en optimal udnyttelse af foder
ressourcerne.
Konstant antal DE/ha
Giver mulighed for at en del af
plantevæksten gennemløber en
uforstyrret udvikling med blom
string og frøsætning.
Kan betyde at en del af vegetatio
nen når at visne og tabe nærings
værdi, samt at græsgangen i perio
der ikke kan dække dyrenes behov
for råprotein og energi.
Sen udbinding
Færre trampeskader på æg og re
der, og mere uforstyrret forhold for
insekter og evt. græsningsfølsomme
planter.
Tilpasset den aktuelle planteproduk
tion, dvs. normalt med aftagende antal
hen over sommeren
Mindre næringsrigt foder med fare
for utilstrækkelig foderkvalitet.
Større del af plantearterne vrages
af dyrene.
Der bør indgår arealer med gode
læforhold på tør bund og en vari
eret vegetation.
Vintergræsning
Giver mulighed for at urterne kan
blomstre og sætte frø og giver
mindre forstyrrelse af dyrelivet. Der
græsses hårdere på træer og buske.
Giver minder fraførsel af nærings
stoffer. Kræver et lavt græsnings
tryk.
Kan kræve tilskudsfodring i henhold
til dyreværnsloven. Træer og buske
er oftest mere tolerante over for bid
uden for vækstsæsonen.
Helårsgræsning
Er bedst egnet til meget store ind
hegninger, der indeholder forskel
lige naturtyper inkl. skov og krat.
Der bør indgå arealer med gode læ
forhold på tør bund og en varieret
vegetation, der kan dække hoved
parten af dyrenes behov året rundt.
Kan kræve tilskudsfodring i henhold
til dyreværnsloven.
59
Praktiske forhold omkring hestegræsning
Indledning af pleje
N
år man skal etablere græsning, som naturpleje, er der
en række forhold, man skal være opmærksom på bør
overvejes i forbindelse med planlægningen af plejen.
Først må man gøre sig klart, hvad formålet med plejen er,
og planlægge sin pleje ud fra dette. Så skal man også gøre sig
klart, om heste er de bedst egnede dyr til opgaven eller man
bør undersøge andre muligheder. Ofte har man bare ikke den
luksus at kunne vælge.
Der er meget at tage hensyn til
Er der nogen fredninger eller lokalplaner på arealet, man skal
tage hensyn til. Det er ikke alle steder, det er tilladt med hegning og græsning, og slet ikke med heste. Det kan altså kræve
en dispensation at komme i gang med græsningen. Der kan
60
være naboer, der skal høres eller inddrages i planlægningsarbejdet. Det er ikke alle, der tager lige godt i mod at deres
rekreative arealer hegnes. Hvis man sørger for at informere om
plejen i god tid inden, vil man i mange tilfælde kunne imødekomme kritik og modstand mod projektet.
Det skal overvejes, om der er behov for indledende pleje,
som slåning eller rydning af arealet. Måske skal gamle grøfter
renses op for at kunne få en tilstrækkelig lav vandstand til at
græsningen kan gennemføres i løbet af sommeren. Det kan
også være nødvendigt, for hestenes sikkerhed, at oprense de
gamle grøfter, eller hegne dem fra.
Lad indhegningen være så stor som muligt
Det vil altid være en stor fordel både for hestene, landskabet
og naturen at lave indhegningen så stor som muligt. Det
vil især være en fordel, hvis folden kan indeholde forskellige
naturtyper. Særligt vil det være en fordel, hvis der er mulighed for at medhegne nogle træer eller krat, hvor hestene kan
finde såvel ly for regn og blæst som skygge for solen om sommeren. Hestene udnytter gerne den variation og skjul, det
giver på folden. Skal man foretage en rydning af træer eller
buske inden græsningen kan etableres, er det en god idé at
lade nogle træer og buske stå på området, helst af hjemmehørende arter, der er karakteristiske for området.
Skal der være adgang for publikum i hegningen, sætter det
nogen begrænsninger for valg af hestetype. I øvrigt stiller det
krav til indretningen af folden og informationen. Dyrevelfærd
skal tænkes med ind som en vigtig del i planlægningen af plejen og den konkrete aftale om græsning. Det kan blandt andet
være med krav om tilsynshyppighed, vandforsyning samt pelsog hovpleje.
For hesteejeren er det at have hestene på græs, ofte forbundet med tidskrævende tilsyn og en stor arbejdsbyrde i forbindelse med flytning af hestene. Man bør derfor tænke rationelle
arbejdsgange ind i forhold til adgangsforholdende til indhegningen, drikkevandsforsyningen, behov for fangefold og nem
flytning af hestene, hvor der er tale om flere hegninger, på
samme areal.
Endelig skal man være parat til at foretage de nødvendige
justeringer hen af vejen. Der kan være behov for ændring af
græsningstrykket eller græsningssæsonen. Ligeledes kan der
være behov for at ændre indretningen af hegningen for at
mindske slid på særlig følsomme områder m.v. ✿
61
§
§
§
§
Væsentligt lovstof omkring hold af heste i naturgræsning
I
forhold til lov om hold af heste (lov nr. 528 af 6.
juni 2007) skal man, i forbindelse med afgræsning
ved naturpleje, være opmærksom på følgende.
De første paragraffer i loven omhandler hestenes foldtid,
boksstørrelse og loftshøjde i staldene, hvilket jeg har vur
deret ikke er væsentligt i forbindelse med denne opgave.
I § 16 stk. 2. står der, at der ikke må gå mere end 20 heste
på en fold, denne paragraf vil man ofte støde ind i i forbin
delse med naturpleje. På landskontoret for heste avl har de
ikke hørt om sager i forbindelse med denne paragraf. De
oplyser ligeledes, at loven skal revideres i 2011, hvor man
regner med at denne lov falder ud. (Clausen 2010)
Folden må ikke indhegnes med pigtråd ifølge § 16 stk. 3.
I § 19 står der, at den ansvarlige for er hestehold, der er
ude i mere end 12 timer om vinteren, skal sørge for der er
læskur, så alle heste kan komme ind og ligger tørt på et
strøet leje. Desuden står der at heste, der er ude mere end
12 timer, skal have udviklet et tæt, kraftigt hårlag og skal
være ved godt huld. Der er senere lavet en undtagelse for
denne regel, (lov nr. 315 af 30. april 2008) her står i §
1 at islandske heste og shetlandsponyer, der er 7/8-renra
cede, kan undtages for reglen i § 19. Disse to racer må i
vinterperioden være ude mede end 12 timer uden læskur,
såfremt de er ved godt huld og har en ordentlig tyk pels.
De skal holdes på meget store arealer, der skal være læ
og beskyttelse mod nedbør, f.eks. fra terræn eller tæt be
plantning. Der skal være et sted, hvor hestene kan lægge
sig på en veldrænet bund, som eksempel nævnes et tykt
lag af grannåle.
§§ 21 og 22 Hestenes foderration skal indeholde rigelige
mængder strukturfoder. Derudover skal hestene altid have
adgang til friskt drikkevand.
§ 23 Heste skal have tilsyn mindst én gang om dagen. Det
er ejeren, der er ansvarlig for at dette tilsyn bliver gennem
ført, men det kan foretages af andre kyndige personer.
62
§
§ 28 Hestene skal have beskåret deres hove efter behov.
Der udover skal man være opmærksom på en paragraf i
hegnsloven (Lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 59
af 19. januar 2007.)
§ 3. Elektrisk hegn langs gade, vej, sti eller plads, hvor
andre end hegnets ejer har færdselsret, skal være fjernet
mindst ½ m fra færdselsbanen.
Stærkstrømsbekendtgørelsen
§ 9 stk.9 Advarsels- og henvisningsskilte.
§ 9 stk. 9.1 Beskyttelseskasser for højspændingsførende
dele skal være forsynet med advarselsskilt med sort zigzagpil på gul baggrund i en trekant (DS 734-2, fig. 13) og
med tekst "Højspænding".
§13 stk. 2 Spændingsgivere.
§ 13 stk. 2.1 Et elektrisk hegn må ikke forsynes fra mere
end én spændingsgiver.
§13 stk.3.1 Afstanden mellem to elektriske hegn og mel
lem forbindelsesledningerne til disse skal være mindst 2
m. Hvis åbningen mellem de to hegn ønskes lukket, skal
det ske under anvendelse af materiale, der ikke er elektrisk
ledende.
Det er vedtaget ved lov i 2009, at strømgiverne max. må
være på 5 joule. Det er forsat lovligt at bruge de gamle
strømgivere, der kan være på op til 40 joule, man kan bare
ikke købe dem længere (Clausen 2011).
Man bør løbende opdatere sig på lovgivningen, dette er jo
bare et øjebliksbillede. Det er som nævnt planen, at loven
om hestehold skal opdateres i 2011. ✿
Hegning af heste
D
er er flere måder at hegne heste, den mest brugte og
mest optimale er et hegn med to tråde. Hegn med
kun en tråd vil ikke kunne holde heste inde, de finder hurtigt
ud af at de kan komme under hegnet, og det er unødvendigt
at sætte flere end to tråde på, det vil bare være en ekstraudgift.
Der er mange folde, som oprindeligt er lavet til får, med 5-7
tråde, hvor de nederste tråde vil hænge så tæt på jorden, at de
med fordel kan fjernes, idet det vil lette vedligeholdelsen af
hegnet. Der bør ikke være tråde på de nederste 40 % af hegnet. (Dalgaar 2007)Græsset vil i så fald hurtigt nå de nederste
tråde, og hestene vil ikke have mulighed for at afhjælpe pro-
Det er Nordsjællands skovdistrikt der har lavet
dette hegn. Eget foto.
blemet, ved at græsse under hegnet. Der vil også være forøget
risiko for, at hestene får benene i de lavthængende tråde.
Hegnstråden
Hegnstrådene skal sættes i en højde, der er tilpasset de heste,
som skal gå i folden. Til en islandsk hest vil det som regel
passe med den nederste tråd ca. 50 cm og den øverste tråd ca.
100 cm over jorden. Hegn til store heste bør være 120-140 cm
højt, mens hegn til ponyer bør være mellem 90 og 120 cm.
Som tommelfingerregel kan man sige, at tråden skal sidde ved
overgangen mellem bringe og hals på hesten. (Dalgaar 2007)
Der findes heste i højder fra under 70cm og over 2m, så et
standard-hegn vil ikke altid være en velfungerende løsning.
Det er vigtigt, at trådende følger terrænet, både ved volde
og åer. I tilfælde af, at det er svært at få trådene til at følge terrænet, kan man tilføje en ekstra tråd.
Man bør bruge ståltråd og ikke el-reb (plastik hegn med
strømførende tråde), idet der er alt for stor modstand, og dermed for lidt strøm, i el-reb. (Dalgaar 2007) El-reb er billigt,
men har en kort holdbarhed og er årsag til mange skader på
heste. Man bruger el-reb, fordi det er langt mere synligt, men
det er det jo også for alle andre end hestene, og kønt er det
ikke med alle de hvide hegn i landskabet. Vil man bruge det
synlige el-reb, kan man bruge el-reb som den øverste tråd og
en ståltråd som den nederste. Ståltråd skal være en stiv og tyk
tråd og bør altid være hårdt spændt op på pælene.
63
Det kan godt
betale sig at vælge
pæle af god kvalitet.
Arbejdet med at
sætte hegnet
er det samme.
Hegnspæle
Det kan godt betale sig at vælge pæle af god kvalitet, idet
arbejdet med at sætte hegnet er det samme. Ligeledes kan det
anbefales at benytte pæle af langsomt voksende træ, hvor årene
sidder tæt, da de har længere holdbarhed. Som hegnspæle
er der flere mulige kombinationer, man kan bruge kraftige
pæle, der hvor der er træk på hegnet og støttepæle i mellem.
Skal det være et stærkere hegn, kan der sættes kraftige pæle
hele vejen. Trykimprægneret træ er behandlet med forskellige
kemikalier og bør derfor erstattes af ubehandlet træ. De kemiske stoffer betyder, at træet ikke må brændes, men skal recirkuleres. (Buttenschøn 2007) Man bør derfor vælge pæle af høj
kvalitet og fra et firma, der recirkulerer gamle pæle, hvis man
endelig skal bruge trykimprægneret træ. I stedet for imprægneret træ kan man bruge forskellige naturligt holdbare materialer. Af hjemmehørende træsorter kan nævnes eg, lærk, thuja
eller robinie (også kaldet økotræ) (Buttenschøn 2007), som
har et højt indhold af garvesyre. Denne virker som en naturlig imprægnering. (Dalgaar 2007) Man bør undgå at bruge
”tentor-pæle”, dvs. jernpæle med en lille isolator i toppen, til
hestehegn. I stedet bør man bruge træ- eller plastikpæle af sikkerheds hensyn. (Dalgaar 2007)
Led og låger
Led og låger bør placeres midt på en hegnsside, for er de i et
hjørne er der større sandsynlighed for, at hestene bliver presset
64
i gennem hegnet her. Hvis der er nogen mulighed for det, bør
man vælge træ- eller stållåger. Rigtige låger er en stor udgift,
Låge og information ved
indgangen til en naturfold
Advarsel om elektrisk hegn.
EJ korrekt i forhold lovgivningen.
Alternativt skal man bruge hegnstråd, el-reb, eller elastik med
ledhåndtag, hvis hestene ofte skal ud og ind. Spiralled bør
man holde sig fra, da der forekommer alt for mange skader
med disse. De vikler sig ind i hestenes haler ved uheld og bliver så trukket af, til stor panik for hestene.
Strømgiver
Man kan få strømgiver både til 230 volt alm. strøm og til
batteri; de fleste batterihegn laves i dag til bilakkumulatorer
(bilbatterier), og disse er langt kraftigere end et tørbatteri.
Bilakkumulatorer har langt flere amperetimer og er nemme at
genoplade, f.eks. tilsluttet solceller. Hvis man har mulighed
for at tilslutte hegnet til elnettet, er det altid at foretrække.
Mange naturarealer ligger dog ikke tæt på almindelig bebyggelse, og derfor er det ikke en mulighed. Man kan i dag kun
købe strømgivere på 5 joule, og de kan have problemer med at
trække strøm til et stort hegn. (Clausen 2011)
På de nyeste strømgivere findes der mulighed for at få
informationer om hegnet sendt pr. SMS. Det letter arbejdet
med at tjekke hegnet og øger trygheden, ved at have heste
gående på arealer, hvor de ikke er under konstant opsyn. Desuden er det meget vigtigt med en ordentlig jordforbindelse.
På tør, sandet jord kræver det mere af jordforbindelsen, end i
fugtig ler jord.
For at publikum ikke skal føle sig ”hegnet inde”, er det en
god idé at trække hegnet endnu længere tilbage fra veje og
stier, end den halve meter, som loven foreskriver. (Se mere i
afsnittet om lovgivning) Det giver desuden også spredningskorridorer for mindre dyr, der har behov for højt græs for at
skjule sig. (Buttenschøn 2007)
Langs offentlige veje og stier skal elektrisk hegn mærkes
med gule advarselsskilte med sort skrift. (Se mere i afsnittet
om Væsentligt lovstof )
Adgang for publikum
I hegn, hvor der skal være publikumsadgang, er det vigtigt,
at der er robuste og sikre adgangsmuligheder, som er tilpasset
det publikum, der kan forventes at færdes på stedet. Jo mere
simple og robuste, låger og stenter er, jo bedre. Ved stier, hvor
der kan forventes kørestole og barnevogne, er selvlukkende
låger en meget anvendt løsning. Lågerne bør indrettes med en
klods der hindrer, at man får fingrene i klemme. Skrålåger skal
være tunge for at lukke selv, og kan derfor være vanskelige at
åbne for mange mennesker. (Buttenschøn 2007) Lågerne skal
efterses jævnligt og laves godt skrå, for folk glemmer at lukke
dem, hvis de ikke smækker ordentligt og så har man løse
heste. Færiste bruges også nogen steder, men de kan dog ikke
anbefales til heste, da heste godt kan finde på at prøve kræfter
med dem. Resultatet vil ofte være, at de kommer til skade eller
kommer ud. For at afhjælpe dette sætter man, blandt andet på
Island, en kæde på tværs, der let kan åbnes når man skal over,
og hestene respekterer det som en spærring. ✿
65
Heste trives fint med at
vade g ennem vand til livet,
hvis bare de har mulighed
for at tørre efterfølgende.
Design af folden
I
forbindelse med etablering af en hegning er der en
række forhold, man skal være opmærksom på, blandt
andet at der i hegningen skal være en god vandforsyning, tilstrækkeligt med læ og skygge samt at hegnet er logisk for
hestene og gennemtænkt.
Hegnslinjen bør følge et logisk forløb, hvilket vil sige langs
naturlige skel. Hvis hegnets afgrænsning er logisk for hestene,
vil der være meget mindre risiko for, at hestene løber ud.
Hegnet er logisk, hvis det følger skel, dige eller læhegn mv.
Så vil hestene være opmærksom på, at der kan være et hegn.
Man bør undgå skarpe hjørner og spidse vinkler på folden
af hensyn til sikkerheden, ligesom smalle passager altid skal
overvejes. ”Sandkasser” er en evig kilde til heste ben i hegnet.
Hestene vil gerne rulle sig, hvor jorden er blottet, så de kan få
sand i pelsen. Uheldigvis er græstørven ofte slidt af langs hegnet, på hestens stier. Der er rigtig mange grimme eksempler
på den slags hegnsskader, også selv om hestene går på store
folde. (Dalgaard 2007) Der er ikke nogen umiddelbar løsning
på dette problem, men man bør lade hestene have arealer hvor
jorde er blottet inde på arealet.
Hestenes ønsker til arealet
Hestene har et stort behov for at kunne gå i skygge og/eller
have adgang til højtliggende vindudsatte steder på varme
sommer dage, og hvis der er mange insekter. Samtidig har de
behov for læ i vådt og blæsende vejr. Der er ikke nogen lov-
66
mæssige krav om læ og skygge ved sommergræsning, men det
har stor betydning for hestenes trivsel. (Se afsnittet om lovgivning) Hvis hestene har adgang til et læskur, bruger de det ofte
i langt større stil, på varme sommerdage med insekter end i
snestorm. (Egne erfaringer og Langeland)
Ved græsning på fugtig bund, har hestene behov for at kunne
komme op og tørre på højtliggende arealer, det er vigtigt for
deres sundhed og trivsel. Heste trives fint med at vade gennem
vand til livet, hvis bare de har mulighed for at tørre efterfølgende.
Det er vigtigt at rydde arealet for gammelt hegn, pigtråd,
øldåser m.v. inden hestene lukkes ud på folden, da det kan
være årsag til store skader på hestene.
Friskt vand
Hestene skal have adgang til rigelige mængder rent, frostfrit
vand. Vandbehovet varierer afhængigt af hestens størrelse,
temperaturen og foderets indhold af væske, men også af om
hoppen er diegivende/har føl ved siden. Heste kan drikke
mere end 60 liter om dagen.
Stillestående vand er sjældent af en kvalitet, så man bør lade
heste have det som drikkevand. Der er blandt andet risiko for
colibakterieforgiftning (Rebbe 2005) og giftige alger i varme
somre. (Buttenschøn 2007)For dårlig vandkvalitet og for lidt
vand er hyppige årsager til at heste mistrives. En kilde anbefaler at heste ikke har adgang til stillestående vand(Buttenschøn
2007), men hestene har meget fornøjelse af at bade og dermed
køle af, hvis de har adgang til vand, og de græsser på vandplanterne. (Bilag 1, 2 og 3) Der skal bare altid være adgang til
en alternativ vandforsyning. Man skal dog være opmærksom
på, at hestene kan sidde fast på lumske steder, samt fare for at
hestene går ud på isen og går i gennem ved vintergræsning.
(Erfaringer fra Mols bjerge)
Vandforsyningen bør ske fra vandkop, der skal give mindst
8 liter vand i minuttet (Luthersson 2007), eller af et stort
kar eller fra rindende vand af en god kvalitet. Også her skal
man være opmærksom på indretningen, således at hestene
ikke kan falde i vandet og hænge fast. Flere heste bør kunne
drikke samtidig, hvis der er tale om en større flok, ellers risikerer man, at den svageste i flokken ikke får tilstrækkeligt
med vand, før flokken bevæger sig videre. Ved græsning af
strandenge vil vandet ofte være for saltholdigt til heste, derfor
skal hestene altid have en anden vandforsyning i folden. Vintergræsning kræver en frostfri vandforsyning, det kan f.eks.
være en frostfri vandkop. Hvis hestene ikke får nok at drikke,
vil de ofte heller ikke spise tilstrækkeligt. Det giver risiko for
en dårligere fordøjelse, og der med fare for kolik eller diarré.
Et sted som her, vil nogle heste tro de kan gå på
mudderet, men der er langt ned til fast bund. Sådan
et sted bør hegnes fra. Eget foto.
(Luthersson 2007) Vandforsyningen skal tjekkes hver gang
man tilser hestene.
Sommer- og vinterfolde
Der er forskel på sommer- og vinterfolde, idet der på vinterfoldene er der behov for væsentlig mere sikkert hegn. Hvis
hestene står ude i regn og blæst uden vådt eller tørt vil det
være en betydelig motivationsfaktor for at prøve kræfter med
hegnet. For lidt mad vil også kunne få hestene til at prøve
kræfter med hegnet ved at strække hals ud over hegnet, græsset er altid grønnere på den anden side, og før man ved af det
står hesten på den anden side af hegnet. Ofte tager de hegnet
og de andre heste med sig. Derfor er det vigtigt, at man designer folden i forhold til fodermængde på folden, heste der skal
presset til at spise mindre næringsrigt foder vil søge hegnet
mere. Der er også heste, der har specialiseret sig i at teste hegnet, enten ved at gå under eller over hegnet, eller ved at tjekke
om der er strøm på. Det kan være en god idé at fjerne sådanne
”hegnstestere” helt fra folde, af sikkerhedshensyn. Ha’ altid
godt med strøm på hegnet!
Særligt i egne med kronvildt, kan det være en god idé at
sætte hegnet op i god tid før græsningen indledes, for at give
kronvildtet tid til at vænne sig til hegnets placering. (Buttenschøn 2007) Man risikerer, at vildtet løber ind i hegnet og gør
stort skade på hegningen, og hestene både bliver skræmt og får
frit lejde. ✿
67
Mange
mennesker har et
”blødt” forhold
til heste, de synes
det er synd de
skal være ude, når
det er koldt
Heste og publikum
I
nutidens Danmark vokser mange op uden naturlig
omgang med store dyr. Ofte kender man dem kun fra
bøger og film, zoologiske haver og dyreparker. Det manglende
kendskab til dyrs behov, adfærd og udtryksformer kan give
problemer i naturplejen, både med besøgendes sikkerhed og
deres misforståede godhed. I Lille Vildmose har der været problemer med, at de vilde heste ikke længere er helt så vilde. Fra
tid til anden har der været besøgende, der har håndfodret
hestene hen over hegnet, selv om der ikke er adgang til området og det desuden er oplyst, at fodring på ingen måde er tilladt. Hestene viser derfor tydelig tilvænning til mennesker,
under de daglige tilsyn. (Sørensen 2007)
Informationsdelen er meget vigtig for succes med et græsningsprojekt. Man kan gennem foldere eller skiltning informere publikum om, hvad der er formålet med plejen, hvorfor
hesten er valgt som græsningsdyr, og hvad har hestene ud af
at gå på det pågældende areal. Naturstyrelsen Fyn har været
gode til at informere om deres projekt ”Vilde heste på Langeland”, med information på stedet, folder og internetside. Man
kan sågar blive ven med ”de vilde heste” facebook. Det virker
måske af lidt meget, men det virker! Årligt besøger ca. 50.000
mennesker vildhestene på Langeland. (Hjort 2006) 46 % af
disse mennesker bliver flere dage på Langeland, og bidrager
dermed økonomisk positivt til omsætningen på Langeland.
(Hjort 2006) I folderen fra naturstyrelsen om Sydlangeland,
berettes om områdets natur og geologi, men også om hvor
68
Exmoor ponyerne oprindeligt stammer fra, historien for
Exmoor ponyerne på Langeland, hvad planen er med hestene
i området, naturplejedelen, og ikke mindst, hvordan man skal
forholde sig som publikum. Der er en sikkerhedsafstand til
hestene på mindst 50 meter, hvilket vil sige at klap og fodring er strengt forbudt. Man skal ikke komme ind mellem
hestene, man skal lade føl være i fred, og så er hunde forbudt i
indhegningen. Der står direkte, at hestene er farlige og man i
værste konsekvens kan man risikere at blive sparket, hvis man
ikke overholder sikkerhedsreglerne. (Skov- og Naturstyrelsen
2008) Hestene på Sydlangeland er ikke opsøgende, men dog
heller ikke ligefrem vilde. Der har ikke været nogle uheld med
hestene på Sydlangeland.
Det er selvfølgelig ikke alle steder, man har behov for at få
publikum trukket til, men de er dog rigtig svære at undgå.
Heste virker i mange tilfælde, som en magnet for publikum,
et mål for familieudflugten. Derfor er skiltning altid vigtig,
for mange mennesker har et ”blødt” forhold til heste, de synes
det er synd de skal være ude, når det er koldt, og kommentarer som ”de kan da ikke leve af det der” hører man tit. Men
med en lille smule information om at hestene har tyk pels
og er vænnet til at gå ude samt har adgang til frostfrit vand
mm., kan man fritages for mange klager fra det velmenende
publikum og forbipasserende. Har hestene et skur på folden,
der ikke kan ses fra vejen så skriv det på informationstavlen.
Pointen med at ponyerne også får noget ud af det, ved at de
kan nyde hele døgnet på de magre græsarealer, i stedet for
rationeret afgræsning, er også vigtig at få med, på den måde
kan klager i mange tilfælde vendes til stor sympati for de små
seje dyr, der nyder livet i det fri. I folderen fra Sydlangeland
skriver de at ”Exmoor ponyerne går ude hele året, og de finder
selv deres føde i naturen. Vi har dog mulighed for at fodre,
hvis vi får en streng vinter med knaphed på føde.”(Skov- og
Naturstyrelsen 2008)
ligeglade over for publikum, og nogen flokke er ikke præget
på mennesker og vil naturligt holde sig langt væk. (Se mere
under Valg af græsningsdyr) ✿
Publikum og heste sammen er ikke altid godt
Det anses for en meget dårlig idé at have publikumsadgang på
folde med heste, men der er meget stor forskel på hvilke typer
af heste man vælger. (Bilag 1,3 og 6) Heste kan sagtens være
69
I nogle tilfælde har planter så lav
en foderværdi, at de vrages og
derfor bliver dominerende i vege
tationen. På den måde kommer
de til at optræde som problem
arter idet deres spredning hindrer
opretholdelsen af en tilstrækkelig
græsning
Problematiske planter
E
nkelte arter som eng- og vårbrandbæger (Senicio
jacobaea og Senicio vernalis) er et problem i forbindelse med græsning med heste. Den beholder giftvirkningen i tør
tilstand, men mister smagen, så hø med brandbægere kan ikke
bruges som foder. Det samme gælder en række andre giftige
planter. (Se afsnittet om giftige planer) I nogle tilfælde har
planter så lav en foderværdi, at de vrages og derfor bliver
dominerende i vegetationen. På den måde optræder de som
problemarter, idet spredningen hindrer opretholdelsen af en
tilstrækkelig græsning. Det vil ofte kræve en hård og meget
styret græsning at begrænse disse arter, f.eks. i det tidlige forår.
Supplerende slåning af problemarterne kan blive nødvendigt.
Generelt er det ikke så stort et problem ved hestegræsning
som det er ved kvæggræsning, da hestene kan leve fint på
planter med en lav foderværdi. Tilgroning med invasive arter
er et generelt problem for en stor del af naturområderne.
Gyvel (Cytisus scoparius ssp. Scoparius) har
mange steder i Danmark været anvendt i vildtplantninger og
hegn. Den er hjemmehørende omkring Middelhavet. Gyvel
breder sig i Danmark på tørre sandede naturtyper, og har vist
sig at være meget vanskeligt at bekæmpe. Gyvel er et problem
dels fordi den udkonkurrerer den naturlige lysåbne plantevækst, og dels fordi den ændrer jordbundens næringsstof
indhold via kvælstoffikserende bakterier. Græsning med heste
fremmer ofte tilgroning med gyvel i stedet for at hæmme den.
70
(Buttenschøn 2007) Der er dog eksempler fra Mols bjerge,
hvor hestene ringbarker gyvelen og bruger den høje gyvel til
pelspleje i stor stil. Og især i perioder med sne har hestene
spist af de mindre gyvel. Dermed hæmmer væksten sammenlignet med gyvel uden for indhegningen. (Klausen 2006)
Det samme billede viste sig på vinterfoldende i Rørvig, hvor
der var bidt af alle gyvelplanterne, her var det dog uafklaret,
om det var nok til at holde planterne tilbage. Gyvel er giftig
for heste, især frøene, derfor er det tvivlsomt om de vil sprede
planten til andre arealer, da de ikke spiser den.
Heste spiser gerne rynket rose. Her nippes de friske
skud af planterne. Eget foto
Rynket rose (Rosa rugosa) breder sig især langs kysterne på strandenge og strandoverdrev, men også inde i landet. (Buttenschøn 2007)Heste græsser gerne på de friske skud
og på de ældre blade, hvis de bliver presset lidt. De græsser
dem normalt ikke helt ned, men tager alt det grønne. Heste
kan holde dem tilbage også i etablerede bestande. På sommerfolden i Rørvig og på en fold i Tibirke bakker ses der en meget
stor forskel på den rynkede rose, der står inden for hegnet
sammenlignet med den der står uden for hegnet.
Kæmpe bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) spreder sig oftest i fugtige områder langs søer og
vandløb, men forekommer også langs veje og på højland. Det
er usikkert, om heste er egnede til afgræsning/bekæmpelse af
bjørne klo. (Buttenschøn 2007)Der er mange eksempler på,
at heste ikke rører bjørneklo, også selv om de er presset på
fodermængde. (bilag 4) Planten er ikke giftig at indtage, faktisk ret næringsrig, men den kan give hudproblemer i form af
fotosensibilisering. (Buttenschøn 2007) Heste med hvide hår
og lys pigmentering er mere følsomme end heste med mørk
hud og hår. Især heste med lyse muler er udsatte. Muligvis kan
heste lære at spise kæmpe bjørneklo, men det er ikke iagttaget,
bortset fra helt friske skud.
Glansbladet hæg (Prunus serotina) er et stort
problem på hederne i landende syd for Danmark, mens den
endnu er ret begrænset i sin udbredelse i Danmark. Heste er
ikke iagttaget spise glansbladet hæg. (Klausen 2006)
Lysesiv (Juncus effusus) optræder ofte som problemart
i forbindelse med reetablering af naturenge. Lysesiv er en helt
naturlig plante på engen, normalt udgør den imidlertid ikke
mere end 2 – 5 % af plantedækket. Lysesiv er meget bredspektret med hensyn til vækstvilkår, vandstandsforhold, pH og
jordbund. Den trives både på sandjord, humusjord og lerjord.
Lysesiv producerer utrolig mange frø, som er levedygtige i
op til 20 år. Frøene kræver lys for at spire, og væksten hæmmes let ved forstyrrelser som f.eks. græsning. (Buttenschøn
og Nielsen 2004) Lysesiv har et højt indhold af fibre, der gør
den uinteressant som foderplante, men heste kan godt leve
af den. Hvis lysesivene spreder sig, vil de føre til en mindre
artsrig engvegetation. Lysesiv kan fremmes ved ekstensiv græs-
Afbid lyse siv. Eget foto.
ning med køer, og kræver gentagende slåninger hvis den skal
bekæmpes med slet. Undersøgelser har vist, at græsning med
geder hurtigere hæmmede lysesivene end slet. Men der skal
græsses tæt og i mere end en sæson for at komme dem til livs.
(Buttenschøn og Nielsen 2004)
Heste æder gerne lysesiv, og græsser dem også hårdt, hvis
udvalget af andre interessante foderemner er begrænset. På
vores folde lader de dem ikke stå trods masser af andre fødemuligheder. Også i Skjern å-projektet var de meget glade for
islandske heste og en af begrundelserne var, at de var gode til
at spise lysesiv.
Ørnebregne (Pteridium apuilinum ssp. Apuilinum) er en plante, der breder sig med stor fart i lysninger
i skove og på lysåbne naturarealer, og desuden den er meget
vanskelig at komme til livs. Den er giftig og indeholder
kræftfremkaldende toksiner, som reagerer ved lav pH. Ud
over akutte dødsfald, kan den altså føre til kræft i spiserør,
mavesæk og urinblære især hos køer og får. Heste spiser ikke
ørnebregner, men deres færdsel kan have en skadelig virkning
på plantens rhizomer. På Dartmoor-heden var man meget ked
af nedgangen i antallet af heste, fordi hestene havde en positiv
effekt i bekæmpelse af ørnebregner. ✿
På flere af vores folde kan man også se en tydelig
effekt af hestenes tråd, ved en forskel på mængden
af ørnebregner inden og uden for hegnet. Eget foto.
71
Effekten af græsning på
S
tore græssere, herunder heste, er nøglearter, det vil sige
arter der skaber og vedligeholder levesteder for andre
arter. Typen af græsningsdyr har, sammen med græsningstrykket, stor betydning for denne nøglefunktion. Generelt gælder
det, at jo større variation der er i vegetationens rummelige
struktur, jo højere diversitet af forskellige planter og dyr findes
der. (Buttenschøn 2007)
Hestene græsser uden om mange urter, der derved får
mulighed for at blomstre til gavn for mange af de nektarsøgende insekter. (Buttenschøn og Larsen 2006) Generelt giver
middel græsningstryk størst faunadiversitet. Dog er nogle
dyrearter knyttet til tæt nedgnavede, eller høj uforstyrret
vegetation. Et middel græsningstryk er derfor ikke altid den
optimale løsning for faunaen. Derfor bør der altid udarbejdes
lokale plejeplaner. (Buttenschøn 2007)
Effekt på fauna
Lune solfulde pletter med bar jord er levested for en række
varmeelskende dyr. Vegetationsløse områder findes typisk
langs stier og på skrænter, hvor hestene træder hul og hvor
hestene ruller sig for at pleje deres pels. (Buttenschøn 2007)
Kort græsset vegetation (græshøjde < 4 cm.) på syd- og østvendte skrænter er særlig vigtig for insekter og andre smådyr,
som er afhængige af høje temperaturer for at udvikles. (Buttenschøn 2007) Faunaen, der er knyttet til områder med kort
vegetation, er ofte så specialiseret, at den ikke vil kunne over-
72
leve i det høje græs. Dette medfører, at der hvert år skal vedligeholdes områder med kort vegetation. (Buttenschøn 2007)
Der er kun få arter, der er knyttet til en ensartet høj vegetation (10 – 20 cm), mens en mosaik af pletter med bar jord,
kort græs og medium højt græs, med tuer i forskellige højde
har stor værdi for insekter og andre små dyr. (Buttenschøn
2007) Det vil sige, at hestene med deres måde at græsse på,
hvor de både vedligeholder helt korte plæner, græsset begrænset i nogle områder og lader andre igen stå så godt som urørt,
er en rigtig god ting for både flora og fauna. Hestene er altså
gode til at skabe biodiversitet.
Effekt på fugle
Salte og ferske enge er særlig vigtige ynglebiotoper for en
række fuglearter. Engfugle har forskellige krav til vegetationen,
men fælles for de jordrugende fugle er, at de er følsomme for
forstyrrelser i ynglesæsonen. Græssende heste kan komme
til at træde æg og reder i stykker, og dræning og gødskning
har mange steder betydet intensivering af driften og tidligere
udbinding af dyrene. (Buttenschøn 2007) Sen udbinding efter
1. juni, gerne 15. juni er anbefalingen. Er der tilstrækkeligt
foder til hestene i foråret, kan folden deles i to af et mobilt
hegn, således at de vådere yngleområder hegnes fra resten af
folden. De fleste ynglefugle der er knyttet til heder og overdrev, er afhængige af træer og buske i forbindelse med fødesøgning, skjul og redebygning. Generelt gælder, at mange af
flora og fauna
de fugle, der er i tilbagegang i Danmark, er de insektædende
fugle. En græsning der tilgodeser et øget antal insekter, vil
derfor gavne mange fugle arter. (Buttenschøn 2007) Hestene
er gode til at skabe den biodiversitet, der giver flere insekter
på arealerne. Hestene bider græsset længere ned end de andre
store græssere, og der med åbner de op for at fuglene lettere
kan finde føde. (Hørnell u.å.)
Effekt på vildtet
Det er en udbredt opfattelse blandt jægere og andre, at græssende dyr holder vildtet væk, og at husdyr hegn er en barriere
for vildtet. Heste regnes for mindre vildt venlige end køer, på
grund af deres mere opsøgende og livlige adfærd. (Buttenschøn og Larsen 2006) Men heste græsning vil øge mængden
af tilgængeligt næringsrigt foder for vildtet og dermed forbedre deres levevilkår. (Buttenschøn 2007) Undersøgelser viser,
at hestegræsning og hestehegn ikke har nogen nævneværdig
effekt på råvildtet. Råvildtet holder en afstand på 30 m til
hestene. De kommer lidt færre gange i hegningen, men opholdene er af samme varighed, som når der ikke er heste på folden. (Buttenschøn 2007) Råvildtet der i undersøgelsen kom
ind i hegningen til hestene, var helt upåvirkede af hestene, og
hestene som ellers er opsøgende og nysgerrige over for mennesker, lod sig heller ikke påvirke af råvildtets tilstedeværelse.
(Buttenschøn og Larsen 2006) Råvildtet kræver skjulesteder
tæt på folden for at være til stede. De springer over eller kravler under hegnet. (Buttenschøn 2007)
Kronvildtet er ikke bange for hestene, men de krydser sjældent hegn, de kan dog sagtens. Kronvildtet trives bedre på
græssede arealer. (Buttenschøn 2007)
Store hegninger med lavt græsningstryk og gode muligheder
for at kunne skjule sig, giver gode fourageringsmuligheder
for vildtet, og en stor hegning vil oven i købet ofte være mere
uforstyrret end uindhegnede områder. (Buttenschøn 2007) ✿
73
strand mandstro. Heste er som
regel ret gode til at spise uden om
sjældne og giftige planter.
Giftige planter
E
n række planter, der vokser i Danmark, indeholder
stoffer der er giftige for heste. Hestens tålegrænse for
giftige planter er generelt ret lavt sammenlignet med drøvtyggerne, da disse kan nedbryde giftstoffer ved hjælp af mikroorganismerne i vommen. Der findes dog også planter som hestene bedre tåler, fordi nogle ellers ufarlige stoffer spaltes i
vommen af mikroorganismerne, og bliver til giftige stoffer,
hvorfor drøvtyggerne er mere følsomme over for de pågældende planter end heste. (Buttenschøn 2007)
Meldrøje-svampen
vokser på forskellige
græsarter, og den
menes at være årsag
til græssyge hos heste
74
Heste er gode til at græsse uden om de giftige planter, men
der foreligger eksempler på heste, der er kommet galt af sted
ved forgiftning med planter eller svampe, der vokser på andre
planter. I langt de fleste tilfælde er det sket, hvor der har været
mangel på føde, som i tørke tider. Giftige planter er reelt kun
et problem for urutinerede græsningsdyr eller ved fødeknaphed. (Buttenschøn 2007)
Forgiftningstilfælde er ofte vanskelige at diagnosticere, fordi
symptomerne er uspecifikke og varierende. (Buttenschøn
2007) Almindelige dyrlæger ser kun sjældent forgiftningstilfælde.
Forskel i giftighed
Der er stor forskel på planternes giftighed, nogle planter er
øjeblikkeligt dødelige, efter indtagelse af selv en lille mængde.
Andre planter resulterer i en langsom/kronisk forgiftning,
hvor hesten skal indtage planten over længere tid og/eller i store mængder. (Buttenschøn 2007) Giften kan variere hen over
året, og det kan være udelukkende visse dele af planten, som
indeholder det giftige stof. (Buttenschøn 2007) En del forgiftningstilfælde skyldes ikke planter, men svampe der vokser på
planterne. Meldrøje-svampen vokser på forskellige græsarter,
og den menes at være årsag til græssyge hos heste. Græssyge er
især set på Saltholm, men også andre steder i Danmark. (Buttenschøn 2007) Det siges, at meldrøje har en honningagtig
smag, så hestene gladelig spiser dem. ✿
BEnved. Indeholder bl.a. giftige
glykosider. I England er der set
forgiftninger af heste.
Forholdsregler
ved giftige planter
•Undgå overgræsning og fodermangel på arealer,
hvor der forekommer giftige planter.
•Flyt hestene fra arealer med giftige planter i perioder
med hård tørke eller giv dem hø som supplement.
•En del træer er særligt giftige i vinter perioden, vær
varsom med vintergræsning her.
•Flyt hestene eller hegn arealerne fra, hvis der er fare
for stort nedfald af agern. Hestene spiser dem meget
gerne.
•Stress hos hestene, som kan forekomme blandt
andet ved foldskifte eller blanding af flokke, kan få
dem til at spise giftige planter.
•Vær også opmærksom på giftige planter uden for
indhegningen, i tilfælde af at hestene bryder ud.
•Mange forgiftningstilfælde sker ved at haveaffald - i
den bedste mening - bliver smidt ind over hegnet til
hestene, og det kan indeholde afklip fra giftige træer
og buske. Også afklippet plænegræs kan give store
problemer, med fejlgæring i tarmsystemet.
(Buttenschøn 2007)
75
Planter der kan
føre til forgiftning
Plante navn:
Voksesteder:
Giftvirkning:
Ager- og kærpadderok (Equisetum
arvense og Equisetum
Palustre)
Agerpadderok: Langs
veje, marker, skovka
ner og på skrænter.
Kærpadderok: På
våde enge og ved
søer og vandhuller.
Padderokker indeholder et enzym, thiaminase, der nedbryder vitamin
B1 og derfor kan den medføre vitaminmangel. Giftvirkningen bevares
ved tørring. Kærpadderokken kan blive inficeret med en snyltesvamp,
der danner alkaloider, som er giftig selv i små mængder. (Buttenschøn
2007)
Benbræk (Narthecium
Ossifragum)
Hedemoser
Indeholder et fotosensibiliserende stof, der også medfører leverskader.
Benbræk er mistænkt for forgiftninger af ponyer i England. (Buttens
chøn 2007)
Benved (Euonymus
Europaeus)
I skovbryn, hegn og
strand krat i Øst
danmark.
Indeholder bl.a. giftige glykosider. I England er der set forgiftnin
ger af heste. (Buttenschøn 2007)
Bidende ranunkel
(Ranunculus acris
ssp. Acris)
Forekommer ofte i
store mængder på
enge.
Indeholder protoanemonin, der er en skarp, brændende giftig
saft, der uskadeliggøres ved tørring. Den vrages normalt af he
stene, men de kan forsage kolik og betændelse i munden. (But
tenschøn 2007)
Bingelurt (Mercurialis Perennis)
I løvskove på næ
ringsrig bund.
Indeholder bl.a. glykosider i form af saponiner. Der er dog ikke
iagttaget forgiftningstilfælde af heste. (Buttenschøn 2007)
Buxbom (Buxus sp).
Haver og parker og
forvildet her fra.
Indeholder giftstoffet buxin, der kan medføre kolik og lammelse
og siden hjertestop hos heste. 700-800g angives som dødelig
dosis. (Buttenschøn 2007)
76
Plante navn:
Voksesteder:
Giftvirkning:
Skov, krat og heder
Egetræer indeholder giftige tanniner (garvestoffer). Hestene
æder gerne eg i mindre mængder og uden problemer. Forgift
ning ses hyppigst om foråret, når knopper og kviste indeholder
store mængder tanniner samt om efteråret, særligt i forbindelse
med olden år eller tørke år. (Buttenschøn 2007) Der er set mange
forgiftningstilfælde af heste, der har ædt olden.
Vejkanter, græs
marker, sandede
overdrev.
Særligt engbrandbæger er giftige, og nok den plante der forår
sager flest forgiftningstilfælde i Danmark. De giftige stoffer er
forskellige former for alkaloider, der giver leverskader. Ofte viser
forgiftningen sig først efter længere tids indtagelse. Giftvirknin
gen holder sig efter tørring. Heste kan vise nervøse forstyrrelser
ved forgiftning. Heste bør ikke sættes på græsgange med brand
bæger, disse bør fjernes. (Buttenschøn 2007)
Gaffel-Vortemælk
vokser på sæd
skifte-arealer, area
ler uden for om
drift, i vejkanter og
i haver og parker.
Den hvide mælkesaft i Gaffel-Vortemælk indeholder bl.a. gift
stoffet euphorbon.
Gaffel-Vortemælk kan fremkalde forgiftninger hos heste. Gift
virkningen er moderat, og hestene kan tåle mindre mængder af
Gaffel-Vortemælk. De vil normalt vrage Gaffel-Vortemælk under
afgræsning. Derimod kan Gaffel-Vortemælk give problemer i fo
der, hvor dyrene ikke kan fravælge planten.
Ved kontakt med huden kan saften fra Vortemælk fremkalde be
tændelse med blæredannelse. Denne betændelse kan også opstå
i munden på de dyr, der indtager Vortemælk.
Ved optagelse af Vortemælk er symptomerne mavesmerter,
diarré, spytafsondring, svimmelhed, hovedrystelser, koma og
død.
Gifttyde
(Cicuta virosa var.
Virosa)
I rørsumpe omkring
søer og vandløb.
Indeholder icutoxin, er acetylenforbindelse, som er stærkt giftig
og hurtigvirkende. Hele planten er giftig. Dødelig dosis angives
til 50-110mg/kg legemsvægt. Selv et lille stykke rod kan være
dødelig for heste. Forgiftningstilfælde er ofte set i forbindelse
med vandløbsoprensning, hvor materialet bliver lagt op på bred
den. Giftvirkningen holder sig også i tørret stand. (Buttenschøn
2007)
Guldregn
(Laburnum sp).
I haver og hegn
Indeholder alkaloidet cytisin, som er en stærk gift. Særligt frøene
er farlige. (Buttenschøn 2007)
Kæmpe bjørneklo
(Heracleum
Mantegazzianum)
Ferske og salte
enge, vandløbs
bremmer og vej
kanter.
Indeholder et fotosensibiliserende stof, furocoumariner, der
påvirker ved hudkontakt, mens den ikke er giftig at indtage.
(Buttenschøn 2007) Lyse muler er i fare for blæredannelse ved
direkte sollys.
Overdrev, lysåbne
krat og vejkanter.
Indeholder et fotosensibiliserende stof, der gør hestene overføl
somme over for specielt ultraviolet lys. Heste er særligt følsomme
over for hypericine. Virkningen viser sig oftest efter 1-2 ugers
indtagelse. (Buttenschøn 2007)
Eg (stilk og vinter
eg) (Quercus robur
og Quercus petraea)
Eng- og vårbranbæger (Senecio jacobaea og Senecio
vernalis)
Gaffel vortemælk
(Euphorbia peplus)
Prikbladet erikon
(Hypericum
Perforatum)
77
Plante navn:
Skarntyde (Cinium
Maculatum)
Sort natskygge (Solanum nigrum ssp.
nigrum)
Taks (Taxus baccata)
Ørnebregne
(Pteridium aquilinum
ssp. Aquilinum)
78
Voksesteder:
Giftvirkning:
Skarntyde vokser i
vejkanter, i haver
og parker.
Skarntyde indeholder giftstofferne coniine, gamma-coniceine og
N-methylconiine, hvor coniine er det vigtigste. Coniin virker lam
mende og findes i alle dele af planten.
Skarntyde er giftig for alle dyrearter, selv i små koncentrationer.
De græssende husdyr vil normalt vrage Skarntyde, hvis der er an
det foder på marken.
Giftstoffet coniine er meget flygtigt, derfor er der normalt ingen
fare ved udfodring af tørt hø, dog er der noget, der tyder på, at
frøene beholder deres giftvirkning, selv når de er tørre. Fugtigt
hø vil kunne beholde giftvirkningen.
Symptomer på akut forgiftning med skarntyde er manglende ap
petit, svingende puls, spytsekretion, muskeltrækninger, hyppig
vandladning, langsom og besværet vejrtrækning, lammelser og
død.
Ved kronisk forgiftning ses der fosterskader som ganespalte, ryg
søjle abnormaliteter, krumme ben og snoet hale.
Urin og udåndingsluft fra dyret vil lugte "muse-agtigt", hvis dy
ret er forgiftet.
Sort natskygge
vokser på frugtbar
agerjord i hele lan
det og ses jævnligt
i åbne og/eller sent
såede vårafgrøder
f.eks. roer og majs,
samt i udlæg af
kløvergræs.
Sort natskygge indeholder giftstoffet solanin og solanidin.
Mængden af giftstoffer i planterne afhænger af klima, jordbund
og plantens udviklingstrin. Unge stærkt voksen¬de planter med
grønne frugter indeholder således mere giftstof end ældre plan
ter med sorte modne bær. Forgiftninger ses hos alle husdyrarter
og synes at være hyppigst efter tørre somre.
Heste vil ikke æde planten ved afgræsning, medmindre der er
sparsomt med andet grønt på marken. I hø og ensilage har dy
rene derimod ikke mulighed for at fravælge planten.
Symptomer på forgiftning med sort natskygge er sløvhed, savlen,
besværet vejrtrækning, opkastninger, diarré, slingerhed, lam
melse og bevidstløshed.
Enkelte steder i
skove, men også i
haver og på kirke
gårde.
Indeholder giftige alkaloider. Den er mest giftig om vinteren. Der
findes gamle fortællinger, om heste, der er blevet bundet for tæt
på taksbuskene på kirkegården, og som så er fundet døde efter
gudstjeneste, efter at have spist af buskene. Dødelig dosis for
heste angives til mellem 100 og 200g. Helt friske blade angives
dog at være harmløse. Ponyerne i New Forest æder en del frisk
taks uden problemer. (Buttenschøn 2007)
I skove på mor
bund, i krat og på
heder.
Indeholder thiaminase og dertil en række andre giftige forbin
delser, der kan give forskellige symptomer. Hele planten er giftig,
en del af giftstofferne er virksomme efter tørring. Forgiftningen
kan have et akut forløb i form af vitaminmangel. Der kan også
forekomme en mere langsigtet forgiftning. (Buttenschøn 2007)
Ørnebregner kan give kræft i mavesækken og urinblæren.
Kontakt mellem arealejer og hesteholder
D
er er en række forskellige muligheder kontakt mellem
arealejer med naturplejebehov og hesteholder. På
hjemmesiden www.græsning.dk. har FødevareErhverv givet
adgang til en ”forpagterdating”. Her har itteresserde mulighed
for at oprette annoncer, hvis man har dyr eller arealer, og
mulighed for at søge på allerede oprettede annoncer.
Alternativt kan man annoncere arealerne på de to store
hjemmesider der er rettet mod islandske heste, www.islandshest.dk eller www.joras.dk. Endelig er der den største hesteside www.heste-nettet.dk, som alle med hesteinteresse besøger.
Drejer det sig om større arealer, er der ikke mange avlere i
landet, der har heste nok til alene at dække behovet. Her kan
man forsøge at etablere et græsningnetværk af hesteejere, i stil
med det, dermed stor succes er etableret i Mols Bjerge. Her
findes en hesteopsynsmand, som tager andres heste ind i græsning. Så betaler hesteejerne for, at han tager ansvaret for det
daglige tilsyn, vand og evt. tilskudsfodring i vinterperioden.
Se mere om græsningsnetværk på Landskontoret for hest avls
hjemmeside: www.landbrugsinfo.dk/Heste. På den måde har
man mulighed for at samle et langt større antal heste. ✿
79
80
Her kan man få
inspiration
H
este bruges allerede i naturpleje flere steder. I England
er der store afgræsnings projekter 3 steder, New Forest,
Exmoor og Dartmoor. New Forest afgræsses primært af heste,
og har et højt græsningstryk. Exmoor er græsset af en kombination af får og heste, hvorfor græsningstrykket her er begrænset. Dartmoor er i dag primært græsset af får og græsningstrykket meget lavt. Hestene i området blev før i tiden i stor
stil avlet til slagteeksport til Italien, men denne eksport er stort
set stoppet, og derfor er hesteavlen her stærkt begrænset.
Rundt om i verden
I Polen og Holland er der græsningsprojekter med Konikheste. Jeg har ikke besøgt disse steder, så jeg kan ikke udtale
mig om deres plejeniveau.
I Island græsser hestene vildt over store dele af øen, men
der er egentlig ikke tale om naturpleje, her er naturen kun er
resurse. Hestene græsser sammen med fårene på fjeldet, og
effekten er tydelig. Man er meget opmærksom på græsningstrykket her, ikke for naturens skyld men ene og alene for dyrenes skyld.
Hestene i Danmark vinder terræn
I Danmark vinder hestene også lige så stille terræn, det mest
omfattende projekt er ”de vilde på Langeland” hvor cirka 50
I Island græsser
hestene vildt over
store dele af øen,
men der er egentlig
ikke tale om natur
pleje, her er naturen
kun en resurse.
heste græsser på en 110 ha stor fold. Fra Langeland er der
solgt 22 heste til et afgræsningsprojekt i Ringkøbing - Skjern
kommune, dette projekt er først sat i søen i 2010. Derudover
er der Konik-heste i Lille Vildmose, islandske heste i Mols
bjerge, på Enø og Stigø, i Dollerup bakker og ved Kroshage i
Rørvig for at nævne enkelte af de steder, hvor hestene græsser
i dag. ✿
81
Diskussion
Diskussion
G
ennem opgaveforløbet har jeg brugt mange forskellige
kilder - både mundtlige og skriftlige. De skriftlige er de
primære, da de anses for at være mest troværdige. De skriftlige
kilder som bøger og videnskabelige publikationer, anses for
faktiske oplysninger. De fleste af de anvendte hjemmesider er
fra offentlige myndigheder og anses også for at være troværdige. Hvad angår hjemmesider, som er udarbejdet af privat personer, har jeg så vidt muligt krydstjekket oplysningerne med
andre kilder. De mundtlige kilder er personlige opfattelser, om
problematikker og muligheder omkring heste i naturplejen,
her skal der derfor tages forbehold for farvede meninger.
Kvalitativ interviewanalyse
Målet med den kvalitative interviewanalyse er at kortlægge
både gode og dårlige erfaringer med hestegræsning. Det havde
været relevant at foretage flere interviews, samt at foretage
dem i mere faste rammer for at kunne tolke på resultaterne.
Personernes baggrunde for at udtale sig var vidt forskellige, og
det gjorde det vanskeligt at skabe et ensartet udgangspunkt for
interviewene. Derfor blev det i højere grad en erfaringsindsamling end en spørgeskemaundersøgelse. Jeg er opmærksom
på, at denne analyse kunne være bredere, såfremt alle interessegrupper have været repræsenteret. Den kvalitative interviewanalyse har givet mig et godt indblik i, hvad hestene formår
i naturplejen, og hvilken interesse der er for at øge bruget af
heste i naturplejen. Mine egne observationer og erfaringer er
82
heller ikke videnskabeligt dokumenteret, men har bidraget til
at man kan sætte spørgsmålstegn ved dele af litteraturen og
den forskning der er grundlaget.
Den svære afgrænsning af opgaven
Det har været vanskeligt at afgrænse opgaven, da der er mange
emner som relaterer sig til hinanden.
Opgaven kunne være afgrænset til hestens påvirkning af
naturarealerne. Jeg fandt det dog væsentligt og relevant også at
belyse naturarealernes påvirkning af hesten, for at kunne skitsere en løsning på det paradoks, at der er for få husdyr til at
sikre en god pleje af naturarealer og at der samtidig er mangel
på egnede naturarealer til de ekstensive hesteracer.
Flora og fauna
Jeg har valgt kun at berøre hestenes indflydelse på flora og
fauna overfladisk, da den forskning der foreligger på området, kun i mindre grad er rettet mod heste. Jeg har i de fleste
tilfælde ikke fundet det korrekt at perspektivere forskning fra
køer eller får i forhold til heste. Da hestes adfærd og fordøjelsessystem er markant anderledes.
Ingen økonomiske overvejelser
Jeg har fravalgt at inddrage økonomiske overvejelser i opgaven, herunder også de nationale- og EU-baserede støtteordninger, idet jeg vurderer at økonomien i relation til naturpleje
med heste rummer en hel opgave i sig selv. Endvidere er økonomien i relation til naturplejen en meget variabel størrelse,
som er snævert knyttet til mulighederne for at kunne opnå
forskellige økonomiske støtteordninger. Det kan endvidere
konstateres at der de senere år har været stor politisk fokus på
de økonomiske støtteordninger, som indebærer at det må forventes at der kan forekomme så store omlægninger af støtten,
at økonomiske kalkuler vil være uaktuelle efter ganske kort
tid.
Jeg har endvidere vurderet og erfaret at økonomi og herunder støtteordninger ikke er ikke det væsentlige og bærende
element i motivationen for at gennemføre naturpleje med
heste. Hesteejere er i langt mindre grad, end det traditionelle
produktionslandbrug, fokuseret på og motiveret af økonomiske støtteordninger.
Forholdet til randzoner
Endvidere har jeg ikke inddraget forholdet til randzoner og
midlertidigt udyrkede landbrugsarealer (brak m.v.), dels fordi
disse arealer ofte er voldsomt kulturpåvirkede og dels fordi
arealernes størrelse, udstrækning og beliggenhed indebærer
at de med stor fordel vil kunne plejes på anden måde, f.eks.
med mekanisk pleje, indtil kulturpåvirkningen reduceres eller
ophører.
En begrænset resurse
Da græssende husdyr og herunder heste efterhånden er en
begrænset resurse i forhold til naturpleje, mener jeg derfor, at
den sparsomme resurse udnyttes bedst i den sammenhæng,
hvor den har størst nyttevirkning i forhold til de truede planter og dyrearter eller på arealer med en lang driftshistorie.
I lighed med de øvrige husdyr, er hesten som individ og dens
græsnings adfærd, meget velbeskrevet i litteraturen. Dette
gælder dog primært i det omfang der er tale om forædlede
hesteracer på egentlige kultur- og omdriftsarealer. Litteraturen
er derimod yderst sparsom, når det omhandler ekstensive hesteracer på næringsfattige og marginaliserede naturarealer uden
økonomisk potentiale.
for at gennemføre forskning til belysning af baggrunden for
hestens ganske omfattende trivselsproblemer. Det kan i den
sammenhæng konstateres at problemerne i langt de fleste tilfælde er foderrelaterede ”velfærdsproblemer”.
Potentiale i naturplejen
Den gennemførte forskning gør det i et vist omfang muligt at
belyse hestens potentiale som græsningsdyr i naturplejen. De
ekstensive hesteracers naturlige fødevalg er dog kun i mindre
omfang dokumenteret ved forskning, men bygger i stedet på
årtiers indsamling af erfaringer og observationer.
Kilderne er således i høj grad uenige om, hvad heste udnyter
som foder, og hvordan de bruger arealerne. Den beskedne
forskning der findes, er ikke særlig grundig.
Eksempel vis bygger den svenske undersøgelse, øverst side
35, af hestens fødevalg mellem græsser, urter og vedplanter på
121 forsøg med køer, mod kun 8 forsøg med heste.
De forskningsresultater der foreligger, tegner ikke noget ensartet billede af hestens fødepræferencer og græsningsadfærd.
Der er mange årsager hertil, bl.a. at adfærd og fødepræferencer
varierer fra hest til hest, betinget af faktorer som, græsningstryk og fødeudbud på arealet, årstiden og vejrliget .
Forsøget, side 35 nederst, med hvilke vedplanter heste optager, er fortaget på en flok heste som ikke tidligere har græsset
på og ernæret sig på baggrund af det foderudbud der findes på
et naturareal. Dette indebærer efter min opfattelse, at forsøget
kun med et vist forbehold kan anvendes som reference for
sammenlignende undersøgelser og i forskningsøjemed. ✿
Heste med velfærdsproblemer
De store velfærdsmæssige problemer for de nøjsomme og ekstensive hesteracer indebærer, at der har været stor motivation
83
Konklusion og perspektivering
Konklusion
A
t bruge heste til afgræsning vil være til gavn både for
heste og naturarealer. Hestenes måde at græsse har en
positiv virkning på både flora og fauna. De næringsfattige
naturarealer er en sund foderresurse for hestene, både ved
afgræsning og som næringsfattigt hø.
Det er min opfattelse, at de ekstensive hesteracer repæsenterer et meget stort potentiale i relation til det dokumenterede
behov for pleje af §3 bekyttede naturarealer. Alene potentialet
i den islandske hesterace,hvor de næsten 11.000 ungheste vurderes med fordel at kunne bidrage til naturplejen på et areal
svarende til 11.000 ha naturarealer.
Ved anvendelse af heste i naturplejen er det af afgørende
betydning, at man er opmærksom på, at der er stor variation
på anvendeligheden af de enkelte hesteracer. Det er desuden
ganske væsentligt at man er opmærksom på at der også inden
84
for den enkelte race er store variationer som blandt andet er
affødt af køn og alder.
Hvis naturplejen med heste skal munde ud i en succes er
det af afgørende betydning, at man er opmærksom på valg af
den helt rigtige hest til arealerne. Dette forhold gælder både
ved valget af den enkelte race og ved valget af de enkelte individer.
I det omfang det valgte græsningsareal og den valgte hesterace eller enkeltindivid ikke bliver kombineret korrekt, vil det
kunne indebære en række problemer, både for arealets biologiske indhold, men også for hestene.
Udfordringen i forhold til anvendelse af heste som led i
naturplejen opstår primært, hvis græsset er for næringsrigt
eller næringsfattigt i forhold til den hesterace og aldersgruppe,
der er valgt som græsningsdyr. ✿
Perspektivering
D
et er min hensigt med valget af dette speciale, at informere om og udbrede kendskabet til hesten i naturplejen. Det vil være relevant at lave et uddrag specialerapportens
hovedpunkter og væsentlige detaljer, som en håndbog og
opslagsværktøj til brug i forbindelse den praktiske naturpleje i
kommuner, i statsskove, på private arealer og til interesserede
hesteejere og - organisationer. Det er desuden min hensigt, at
lave en artikel, som kan bringes i forskellige tidsskrifter og
dermed bidrage til at øge interessen for anvendelse af heste i
naturplejen.
Jeg finder det vil være både interessant væsenligt at iværksætte yderligere undersøgelser af, hvordan hesten kan indgå i
naturplejen og herunder undersøge hestens fødevalg og brug
af arealerne.
Specielt finder jeg at der er et stort behov for kortlægning af
hestenes anvendelighed i forhold til pleje af lyngarealer, hvor
jeg mener der er et stort potentiale i forbindelse med vintergræsning. I forbindelse med disse – gerne sammenlignende
undersøger – vil det være af stor betydning også at undersøge
ornitologiske forhold omkring heste, idet antagelsen er at
heste i højere grad end køer forstyrrer fuglereder. ✿
85
Referencer og bilag
Reference liste
Brandborg, L. B. (2010): Diagnostik af Equin Metabolisk Syndrom, St. Merløse, Fagdyrlægeopgave
Mayer, E; Duncan, P(1986): Temporal patterns of feeding behaviour in free-ranging horses. Behaviour, 96: 105-129.
Buttenschøn, R. M. (1998): Hesten som naturplejer, Videnblad, Park- og Landskabsserien, Skov og Landskab.
Michanek, P. ; Ventorp, M. (1993): Time spent in shelter in
relation to weather by two free-ranging thoroughbred yearling
during winter. Swedish University af Agricultural Sciences.
Lund.
Buttenschøn, R. M. (2007): Græsning og høslet i naturplejen,
Hørsholm, Skov og landskab.
Buttenschøn, R. M.; Larsen, T. R. (2006): Hestegræsning og
råvildt, Landskabspleje, Park- og Landskabs videnblade, Skov
og Landskab.
Butteschøn, R.; Nielsen, L. (2004): Regulering af lysesiv, Park
og Landskab Vidensblad, Skov og Landskab.
By- og Landskabsstyrelsen(2010): Græsning med heste, Overdrevspleje, Senest opdateret 06.07.2010.
Clausen, E. (2006): Etablering af et græsningsnetværk af heste
ejere. Landskontoret for heste avl.
Clausen. E. (2006): Etablering og drift af et græsningsnætværk
af hesteejere. Afrapportering. Landskontoret for hesteavl.
Dalgaar, P. (2007): Valg af materialer, hippologisk 04.07, side
106-109
Folder fra Langeland
Fødevarestyrelsen (1997):CHR-registrer regler: http://www.glrchr.dk/pls/glrchr/web_om_chr.menu
Hjorth, H. (2006): Kortlægning af publikumsbesøg og adfærd
– Ved naturattraktionen ”Vilde heste på Langeland”, Odense,
Skov og Naturstyrelsen, Fyns Statsskovdistrikt. http://www.
naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/2141E2B5-E606-41FD974E-157BE2DDEE6B/25230/KliseUndersRapp2006.pdf
Hørnell, A (u.å.): Naturen i Lille Vildmose, Vildhesten http://
www.lillevildmosen.dk/Emneoversigt/Strandengene/InfoHest.
htm
Jonsson, M. (1998): Hestens natur, København, Aschehoug.
Jonsson, M. (1990): Referat fra Dalum kursus på Island, Hvanneyri, Dansk Islandsheste forening.
Kuiters, A.T.;Slim, P.A. (2002): Tree colonisatinon of abandoned arable land after 27 years of horse grazing – the role of
bramble as a facilitator of oak wood regeneration.
Lamoot, I., Meert, C. Hoffmann, M., 2005: Habitat use of
ponies and cattle foraging together in a coastal dune area. Biological Conservation 122, pp. 523-536
Laustsen, N. (1995): Den lille natur – Håndbog i terrænpleje,
Aschenoug Dansk forlag A/S
Luthersson, N. (2007): Den store foderbog, Gentofte, Brogaardens forlag.
Madsen, O. (2010): Hvad er kriterierne for, at en græsmark skal
overleve?, Dansk kødkvæg, oktober, s.8-9, LRØ
Magnússon, J.; Thórhallsdóttir (u.å.):Horse grazing in north
of Iceland – Behavior and habitat selection. The Agricultural
College, Hvanneyri Iceland.
86
Miljøministeriet (u.å.): Vand- og Naturplaner, http://www.
vandognatur.dk/Emner/Naturplaner/
Naturstyrelsen,(2006): Samlet opgørelse over antallet af § 3
registrerede arealer for de enkelte naturtyper samt fordeling
på størrelseskategorier http://www.naturstyrelsen.dk/NR/
rdonlyres/58116D49-9ADE-42ED-B9A8-E425318F9546/50
265/3arealerAntalfordeling_tilPDF_hjemside_okt07.pdf
Normander, B., Jensen, T.S., Henrichs, T., Sanderson, H. &
Pedersen, A.B. (red.) 2009: Natur og Miljø 2009, Del A: Danmarks miljø under globale udfordringer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 94 s. Faglig rapport fra DMU
nr. 750, http://www.dmu.dk/Pub/FR750_A.pdfhttp://www2.
dmu.dk/Pub/FR750_A.pdf
Pedersen, L. B.; Buttenschøn, R. M.; Jensen, T. S. (2001):
Græsning på ekstensivt drevne naturarealer – Effekter på stofkredsløb og natur indhold. Park og Landskabsserien nr. 34,
Hørsholm, Skov og Landskab.
Putman, R.J., 1986: Grazing in Temperate Ecosystems Large
Herbivores and the Ecology of The New Forest. Croom Helm.
London & Sydney
Randsford, S. (2003): Heste og ponyracer, Risskov, Klematis
Rebbe, D. (2006): Foredrag om fordring af heste, Nordsjællands
landboforening.
Smedegård, H. H. (2000): Moderne hovpleje, Frederiksberg,
Biofolia. http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Kulturnatur-og-fritid/Natur/Naturomraader/Lillevildmose/Documents/Konsulentrapport%20om%20vildokser%20og%20
vildheste%20ved%20Knarmou%20Strandenge.pdf
Sørensen, U. G. (2007): Vildokser og konikheste ved Knarmou
strand, Konsulentrapport, København.
Tubbs, C., 2003: The New Forest. New Forest Ninth Centenary
Trust. Lyndhurst
Van Dierendonck, M.C. (2006):The importance of social relationships in horse, Universiteit Utrecht, Ridderprint
Århus Amt 1(2005): Overdrev, Naturkvalitetsplan, Natur
og Miljø http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/
C7E58D31-2734-492D-823F-9FC0862F0DC2/33668/
npk2005overdrev.pdf
Århus Amt 2(2005): Heder, Naturkvalitetsplan, Natur og Miljø
http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/C7E58D312734-492D-823F-9FC0862F0DC2/33665/nkp2005heder.
pdf
✿
Bilag 1
Tur til Enø overdrev 12.8.2010
Område data:
Niels Rørbæk tidligere lektor på KVL husdyrbrug. Fjordbakken 3, 4700 Næstved, Telefon: 55 72 34 06.
Kontakt person
Niels Rørbæk tidligere lektor på KVL husdyrbrug. Fjordbakken 3, 4700 Næstved, Telefon: 55 72 34 06.
Der udover talte jeg med Margrete Ely der har det daglige opsyn med hestene og bor på stedet.
Heste race
25 Islandske unghingste 1-3 år gamle. Sammen med 25 køer. Der er venteliste på at få heste der ud og gå. Hestene
går her på 4. sæson.
Areal type
Arealet er en del af øen Enø. Arealet varierer fra 30 til 100 ha afhængig af vind og vejr. Det er strandeng og over
drev, der er krat af tjørn, slåen, rose og hyld, men ellers ikke noget bevoksning.
Overdrevet har en lang græsnings historie. Der findes et stort antal tuer lavet af Gul Engmyre. Overdrevet er et af
Danmarks mest udviklede samfund af strandengsplanter. Der er store bestande af ynglende og rastende vandfugle.
Hvordan foregår græsningen:
Græsningstryk
Græsnings trykket på de yderste dele af overdrevet der ofte er oversvømmet er lavt, mens græsningstryk
ket på de højere liggende arealer er højt.
Sæson
Hestene går her på sommergræs fra 15. maj til oktober.
Indretning af
hegn
Mod land er der hegnet med to tråde, der står op af dige og læhegn. Mod vand er der hegnet med en
tråd, af hensyn til den skiftende vandstand. Der hænger tang i hegnstråden, så vandet har været over.
Hegnet trækkes af et solcellebatteri. 3 km. Hegn.
Publikum
Der er kun adgang for publikum langs stranden, og af hensyn til fuglelivet er der adgang forbudt fra 15.
marts til 15. juni. På store dele af øen. Hestene var ikke opsøgende eller nysgerrige, til trods for det er
”husmor heste” der er vant til godbidder.
Dyrene vandes i 3 store trug, en tidligere vandings sø er spæret af afhensyn til dyrenes sundhed.
Effekt af
græsning:
Kombinationen af heste og kvæg græsning giver e jævn græsning, fordi hestene græsser tæt til kokas
serne og omvendt. Det er positivt.
Der er et lille område der er hegnet fra midt på øen, for at beskytte træerne og have en foderreserve til
dårlige tider. Her ses tydeligt en forskel i forhold til resten af overdrevet. Med højt vissent græs og mange
flere træer.
Hestene formklipper tjørnen, og der har været enkelte eksempler på at hestene har gnavet i barken på
træerne. Men de spiser i stor stil barken af raftehegnet ind til hyrdehuset.
Hestene spiser tang, ålegræs, hestene går ud i vandet og nipper det våde tang.
De spiser knopper og blomster fra agertidsel.
Hestene spiser i dobbelt så lang tid som køerne.
Der bliver lavet årlige rapporter fra Dendrologisk forening på området. Hestene spiser ikke strand-mands
tro og Blumeurt. Men ellers har de et bredt føde valg.
Særlige
forhold:
Kommentarer
m.v.
Der betales 300kr pr dyr der skal græsse på området i løbet af sommeren.
Hestene graver huller, 1 – 2 m 2 store huller i jorden. Det vides ikke om det er for at spise mineraler eller
for hovpleje.
Hestene søger væk fra fluerne ned på stranden.
Hyrden Margrete Eli har et foto ringbind med billeder og navn på alle hestene.
Det er køerne der trækker sig for hestene. Nogen gange på en våd dag eller om aftenen efter en varm
dag, tager hestene nogen lange løbeture. Her bliver køerne skræmt men de føler sig ikke jagtet.
På holmene er der hætte måger, klyder, lærker og terner. Hestene er ikke noget problem i forhold til re
derne, her er det ræven der ødelægger rederne. Der er færre ynglende fugle nu end tidligere, men det
ikke hestenes skyld, det skyldes havørnen der holder til i skoven på fastlandet. Naboøen var uden græs
ning i 3 år, og så var der ingen fugle tilbage.
Hestene går gerne frem og tilbage mellem holmene i vand til livet. Det er også sket nogle gange at he
stene er stukket af og er svømmet til naboøen, til trods for hegn på vand siden.
87
Bilag
Bilag 2
Tur til Rørvig den 21/5 2010 og igen den 21/1 2011
Område data:
SNS Vestsjælland
Kontakt person
Carsten Poulsen, Tlf.59 32 80 16, email: [email protected], med på turen var også hestenes ejer Anja Elsing.
Heste race
Primært islandske heste, enkelte haflinger heste.
Areal type
Vi besøgte to strandenge, en tør sandet og en våd. Den tørre var bevokset med lyng, gyvel, tretorn, rævling, ene
bær og en smugle græs. Den våde havde salttolerante arter, der ud over bl.a. rosa rogusa og porse. Arealerne ligger
på Korshage ved Rørvig.
Vintergræsning 10 heste på 11 ha fordelt på 3 folde, så man kan styre græsningen ret godt. Der var flere heste den
første måned men de blev taget hjem på grund af sneen.
Græsningstryk
På det tørre sandede areal er der et højt græsnings tryk, 1 heste/ha.
På det våde areal er græsningstrykket middel ca. 2 heste/ha
Sæson
På det tørre sandede areal går hestene kun om vinteren. 1. december til 15. marts.
På det våde areal går hestene i sommer perioden (den største del af året.)
Indretning
af hegn
Hegnet er et poda hegn med to tråde. Faste hjørne pæle og tynde støtte pæle mellem dem. I hegningen
har der tidligere gået geder så det er et umådelig godt hegn med 7 strømførende tråde på faste pæle.
Publikum
Der er adgang for publikum i flere af foldende, hvor folk bla. skal i gennem for at komme ned til stran
den. Det har ikke givet nogen klager eller problemer. Hestene er udflugts mål for rigtig mange mennesker
fra sommerhus områderne.
Effekt af
g ræsning:
Vintergræsning: Hestene lever af lyng, tretorn, birk m.v. om vinteren. Der er dog det problem at hestene
ikke spiser gyvel (det er der ikke andre dyr der gør end geder, men de er så ikke til at holde inde) så det
er nødvendigt at slå gyvel af med et par års mellem rum. Hestene nipper dog i lyngen og begrænser
dens vækst, på vinter besøget var der tydeligt bidt af alle gyvel buskene. Hestene klarer sig fint på den
sparsomme kost, og efterlader arealet pænt til forårets komme. Lyngen var helt gnavet ned, under vinter
besøget, og hestene var taget af området med lyng for at skåne den. Der var tydelig opvækst af ny lyng i
områderne omkring det oprindelige lyngområde. Der var bidt både i birk og fyre træer dog ikke tilstræk
keligt i fyre træerne. Hestene spiste tornblad i stor stil, de sparkede dem over med hovene og spiste dem
så nede fra. Hestene rydder et område af gangen med tornblad, det lignede nærmes at der havde været
en krat rydder igennem, de stængler der stod tilbage var nogen cm høje og helt flænsede. Hestene spiser
ikke ene, men der var heller ikke fremspiring af nye individer. Alt græs var spist. Og Anja fortalte at he
stene spiser rævling her, med kunne dog ikke konstateres i frosten.
Sommergræsning: Hestene spiser gladelig tagrør og lyse siv. Køer og heste er lige gode til at spise tagrør.
Området har været præget af mange lyse siv, ses tydeligt på ældre billeder. Men de er helt græsset ned i
dag så der står bare nogle tørre tuer på et par cm højde, efter et par år med heste græsning.
Hestene spiser rynket rose, men de spiser kun de friske skud og holder dem på den måde noget tilbage.
Arealet fremstår pænt græsset, også de områder der står undervand. Hestene græsser også arealerne
mellem porse buskene, men spiser ikke porse.
Særlige
forhold:
Kommentarer
m.v.
88
Der var i starten problemer med at hestene blev bidt af hugorme.
Der har været enkelte heste der ikke kunne klare det om vinteren, men det har været heste der ikke har
været vant til naturgræsning, de har simpelthen ikke vidst hvad de skulle spise.
De lokale botaniker (og snapsedrikkere) er meget glade for hestene, for de spiser ikke porse.
Kommentar: Heste en meget taknemmelige at hegne inde. Heste og køer er lige gode i naturgræsning,
men køer er bare ikke ret nemme at få fat i længere.
Der har været problemer ved nogen af de meget sumpede områder hvor der tidligere har stået mange
enebær krat (nok før området blev vådt) Disse enebær krat er blevet skåret ned til jord overfladen, men
hestene er flere gange kommet til skade på dem når de går i mudderet.
Bilag 3
Harehøj i Tisvilde Hegn 12. 12 2010
Område data:
Kontakt person
Anne Sofie Nielsen: heste avler og træner. Tlf. 40798494 mail. [email protected]
Heste race
7-8 unge islandske heste 10. sæson
Areal type
14 -15 ha tørt sandet skov overdrev.
Græsningstryk
Middel - højt græsningstryk i forhold til arealets produktion
Sæson
Hestene går på arealet fra start juni – 1. oktober, der er ikke græs tidligere.
Indretning
af hegn
Hegnet har tidligere været brugt til får, så derfor er der 5 tråde. Det er et solcelle batteri der trækker heg
net. Hestene har kun været gået ud en gang, hvor en cykel rytter havde kørt hegnet ned så en stolpe var
knækket og så var et par af hestene gået.
Publikum
Effekt af
g ræsning:
Særlige
forhold:
Kommentarer
m.v.
KHestene holder området rigtig pænt, men de kan ikke klare at holdebirketræerne. Og de spiser det fri
ske græs og lade det tørre stå.
De spiser gran og mange andre typer træer, hvad de kan nå. (Dog ikke meget birk, helle ikke selv om de
bliver presset til det de taber sig først, så birkene må slås af med nogen års mellem rum, nogle heste spi
ser den del birk, andre spiser dem ikke) Hestene spiser meget gerne tagrør, nogen gang kan de være fyldt
af små sår i hovedet efter de skarpe siv.
I starten kunne området bære nogle flere heste, men området giver minder og minder år for år.
Det er vigtigt at have hestene til at gå på natur arealer fordi de får mere motion, og de skal bruge hove
det for at finde mad og vend, det giver kloge heste.
Der var de første år problemer med tæger, men det er aftaget siden. Der har ikke været tilfælde med bo
relia.
Hvis man vil af med birkene, kan man bruge arealet som ”jordfold” så hestene f.eks. bliver lukket ud på
et område med græs i dagtimerne og på folden med birk og ikke ret meget andet om natten.
89
Bilag
Bilag 4
Nordsjælland
Område data:
Unnerup mose og Gribskov
Kontakt person
Sanne Thiemke, hesteavler. Tlf. 48708540
Heste race
Unge islandske heste, hopper, vallakker og hingste. Samt hopper med føl.
Areal type
Unnerup mose 100 ha/14 unge heste
Mose med tørvejord, søer og krat.
To stykker jord i Gribskov 2 x 5ha med 12 heste på hver.
Tidligere kulturarealer.
Dronningens bøge ved Nøddebo, 3ha /4heste
Fersk eng/overdrev
Græsningstryk
I Unnerup mose er græsningstrykket middel i forhold til områdets produktion. I Gribskov er trykket lige
ledes middel. Og ved Dronningens bøge var græsnings trykket for høj, så hestene måtte tages tidligt af da
de begyndte at tabe sig.
Sæson
Alle 3 områder er med sommer græs fra 1. maj til oktober.
Indretning
af hegn
Områderne er hegnet med to tråde. I Gribskov var der tidligere pigtråd, men det måtte udskiftes pga.
skader på hestene.
Publikum
Der er adgang for publikum i flere af foldende, hvor folk bla. skal i gennem for at komme ned til stran
den. Det har ikke givet nogen klager eller problemer. Hestene er udflugts mål for rigtig mange mennesker
fra sommerhus områderne.
Effekt af
g ræsning:
I Unnerup mose virker hestene som ”kratrydder” her er siv, brændenælder og vilde græsser.
I Gribskov er det meningen at hestene med tiden skal udpine arealerne, og samtidig holde arealerne
åbne. Der er en blanding af de gamle græsser og natur græsser og urter.
Dronningens bøge blev græsset for hurtigt, ned der var en sparsom vegetation.
Særlige
forhold:
Kommentarer
m.v.
90
Hingstene spiser mindre end hopper og vallakker.
På det store område går hestene en runde hver dag, så er på det samme sted på ca. samme tid hver dag.
I starten af sæsonen havde hestene så mange tæger at de led under det. Men efterhånden som hestene
fik spist det høje græs, forsvandt tægerne.
Der var en hest der måtte aflives pga. en stor flænge hen af siden, det er ikke opklaret hvordan hesten
har fået det.
Det er rigtig sundt for hestene at gå på natur arealer, de bliver sunde og stærke, og de nyder de udfor
dringer der er. De bliver mere modige rideheste, og er nemmere at tilride end heste der er opvokset på en
flad græsmark. Og så bliver hestene ikke fede på samme måde som hvis de går på dyrkede græsmarker.
Når der er helt friske spire af bjørneklo, kan hestene finde på at spise dem, men voksne bjørne klo spiser
hestene ikke selv om græsnings trykket er meget højt.
Bilag 5
Mols bjerge 22.dec. 2010
Område data:
Kontakt person
Eric Clausen (Hestekonsulent ved landskontoret for heste avl), [email protected]
Oskar Paulrud (tilsynsførende på afgræsnings projekt i Molsbjerge og heste ejer), [email protected]
Heste race
38 islandske hingsteplage og en ældre avls hingst.
Areal type
35ha overdrevs arealer, men hestene fremmer væksten af lyng, der hvor de slider arealet ned.
Græsningstryk
Umiddelbart middel græsningstryk, men svært at erkende da det meste var dækket af en halv meter sne.
Sæson
Hestene gik i helårsgræsning, med tilskudsfodring i form af wrap. En balle wrap á 350kg pr hest pr må
ned. (med lidt hovedregning (39x350x6)/35ha=2.340kg/ha og hvis hestene returnere 90 % til arealet
giver det ca. 2.100kg/ha det er altså den mængde biomasse der bliver tilført pr ha, hvis man antager at
hestene fodres fra nov. til og med april, hvilken effekt har det på arealerne?)
Indretning
af hegn
Hegnet var to tråde på egepæle.
Publikum
Der var ikke publikums adgang i denne fold.
Effekt af
g ræsning:
På folden har hestene generelt ædt alt uden at selektere særlig hårdt.
Heste græsser særligt på det korte græs, områder domineret af svingelgræsser (rødsvingel og fåresvinge),
vellugtende gulaks, bølget bunke, alm. hvene og engrapgræs. Bølget bunke er blevet topgræsset, når den
har stået i blomst. Af urter er liden klokke, alm. vejbred, spergel, bidende stenurt og hvidkløver.
Hestene har ikke spist gul burre og alm. høgeurt.
Hestene ringbarker gyvel, og de er tydeligt reduceret.
Når hestene bevæger sig rundt på folden udøver de fysisk skade på vegetationen. Efter blot en sæson
med sommergræsning, har der været tydelig effekt i form af huller og beskadieligse af det tætte tjørne
krat. Effekten var så stor, at det er muligt for mennesker at færdes på flere af områderne hvor krat, inden
græsningens begyndelse gjorde det helt umuligt.
Af træagtig vegetation har hestene ædt kan nævnes vilde roser, slåen, eg, røn, æble m.m.
Blåbær bliver spist i det tidlige forår.
Rævling spiser de ikke
Der har været en tydelig effekt på lyngen ved vintergræsning.
Særlige
forhold:
Kommentarer
m.v.
Hestene spiser ikke glansbladet hæg.
Det bedste resultat med at forhindre regneration fås ved helårsgræsning.
Sommergræsning giver de bedste muligheder for at plantevæksen kan reetablere og arealet har således
kunne holde et større græsningstryk i vækstsæsonen, sammenlignet med arealer hvor der også bliver
praktiseret vintergræsning.
Der har været problemer med brandbægere på arealet, som hestene også har ædt af, dog uden proble
mer.
Under en tørke periode, bevægede hestene sig meget rundt på arealet og græssede meget tæt ved jor
den, men de tabte sig ikke nævneværdigt.
Hestegræsningen har ikke kunne stå alene maskinel rydning har været nødvendig,
Hestenes vækst har været målt hen over vækst sæsonen, og den har været tilfredsstillende.
Som tommelfinger regel, kan man sige en hest pr. hektar, men bære evnen kan variere fra 3 heste pr. ha –
3 ha pr. hest.
91
Bilag
Bilag 6
Tur til Langeland – Vildheste
Område data:
Kontakt person
Skovløber,og Naturvejleder Sydlangeland John Theilgaard
Arealopsyn, Naturvejledning, vilde heste og skovarbejde. Mobil Tlf: 2121 2383 E-Mail: [email protected]
Heste race
78 Exmoor ponyer, 22 af dem var dog indfanget og solgt til Ringkøbing Skjern kommune.
Areal type
110 ha blandet mose, overdrev, strand eng, skov og nogle tidligere dyrkede arealer.
Græsningstryk
Græsningstrykket er ganske lavt. 0,5hest/ha.
Sæson
Hestene går på arealet hele året, uden tilskudsfodring. Hestene var ved glimrende huld.
Indretning
af hegn
Området er hegnet med to tråde på egepæle hele vejen rundt. Der har aldrig været problemer med at
holde hestene inde, selv om der både går føl, ungheste, hopper og hingste i hegnet.
Publikum
Der er fri adgang for publikum, dog skal man holde 50 m afstand til hestene og fodring og hunde er for
budt. Der har ikke været nogen problemer mellem publikum og heste Hestene er ikke rigtig vilde, de er
ikke opsøgende i forhold til mennesker, men de er heller ikke rigtig bange for mennesker.
Effekt af
g ræsning:
Der var ikke nogen problemer i forhold til græsningen, de ville gerne have at hestene havde gået lidt
hårde til den, i sær træerne blev der ikke spist meget af, det mente de at køer eller geder ville være bedre
til, hvis de ellers var til at holde inde.
Der var stor biodiversitet i området som følge af hestenes afgræsning, er her man glade for hestenes
latriner, hestene holdt nu også området mere som køer ved at tabe klatterne hvor de nu lige stod. Men
hestene græssede meget hårdt nogen steder og nærmest ikke andre steder det gav et meget rigt dyreliv.
Og mange forskellige former for flora.
Særlige
forhold:
Kommentarer
m.v.
92
Hestene er en stor turist attraktion.
Der er både løsdrift stald og frostfrit vand på området, af hensyn til dyreværnsloven. Hestene bruger ude
lukkende løsdrift stalden om sommeren, hvor man nu har valgt at hegne den fra så hestene ikke står der
inde og hænger, af hensyn til publikum og for at få hestene til at bruge skoven noget mere.
Vandkoppen brugte hestene kun hvis de stod lige ved siden af ellers drak de af de mange søer i området.
De brugte i øvrigt søerne meget, de spiste vandplanter, badede og svalede sig i vandet. Hestene er meget
glade for vand.
Der var et overskud i bestanden på 25 heste, der blev fanget ind og solgt. Det var primært de tammeste
af hopperne og 3 føl der var fanget ind, for fortsat at holde bestanden vild.
Bilag 7
Areal størrelse:
Græsningstryk:
Effekt på latriner:
½ ha
Højt 10 heste
Hestene afsætter deres ekskrementer i latriner, men de
græsser hen over dem.
3 ha
Højt 20 heste
Hestene laver tydelige latriner
½ ha
Lavt 2 heste
Hestene laver tydelige latriner
3 ha
Lavt 5 heste
Hestene laver ikke latriner
25 ha
Lavt 20 heste
Hestene laver ikke latriner
Den samme grund flok af heste, lukkede jeg på forskellige
arealer, for a se effekten på deres latrin adfærd. Hingsten
lavede dog latriner i alle tilfælde, men det er som markering
over for andre hingste, og ikke i forhold til orm. Der var også
forskel på de enkelte heste, hvor ordentlige de var. Det har jeg
også kunne iagttage når de har været på boks, nogle heste
sviner hele boksen til, mens andre helt tydelig inddeler boksen
i områder, et af dem er et latrin.
Bilag 8
Hesten alder:
Beskrivelse:
0-2 år
Hestene er i kraftig vækst, så de kræver godt græs for at kunne vokse og udvikle sig korrekt. I denne alders gruppe
bliver de kun sjældent fede, og i disse tilfælde er det mangle på motion der gør det. I hestens knogler er der nogen
vækst linjer der lukkes nede fra, efter hånden som hesten bliver ældre. Hestens højde vækst foregår gennem disse
linjer. Så når disse linjer lukker, kan knoglen ikke blive længere der. Så en hest der ikke bliver korrekt ernæret, vil
blive kort benet, men kan stadig få den samme bredde.
2-4 år
Disse heste trives bedst på middel godt arealer, som f.eks. de bedre overdrev. Hestene er stadig i udvikling, men har
vokset den største del af det de skal, så nu har de meget større tendens til at blive for fede. Det gør ikke noget at
denne alders gruppe skal gå lidt længere efter græsset, eller græsset er lidt mere magert.
4-6 år
Disse heste kan inddeles i 2 grupper, dem som endnu er i vækst, og dem som kun vokser på sidebenene. Hestene
starter som regel deres karriere i en alder af 4-5 år. I denne alders gruppe må man i sær have øjnene med sig, dem
som bliver fede må regnes som voksne heste og dem der bliver for tynde må endnu regnes med til gruppen af 2-4
års heste.
6 år og opefter
Voksne heste behøver kun vedligeholdelses foder, afhængig af om de bliver brugt. Generelt er det kun konkurrence
heste der ikke trives på naturarealer, de kræver ofte mere energi og de bliver noget vommede at se på når de æder
store mængder næringsfattigt græs.
Almindelige voksne rideheste trives bedst på meget næringsfattige arealer, de bliver livsfarligt fede af at gå på de
dyrkede danske græsmarker. Det man gør i stedet for er kun at lukke hesten på græs nogen ganske får timer i døg
net. Dette er dog også usundt for hestene da deres fordøjelses system er lavet til at indtage føde langt hovedparten
af døgnet, så hestene kan udvikle mavesår af at få for små mængder grovfoder.
Derfor er naturgræsning rigtig godt for voksne heste, da det kommer meget tæt på deres naturlige adfærd, uden
at være skadeligt for dem.
Dette skema er lavet over mine erfaringer med islandske heste.
93
Layout
Dorte Tang Møller, Tang Design
Print
PaperPrint, Hedehusene
Typografi
Adobe Garamond og Frutiger

Projekt-Madpakken

Transcription

Similar documents

Artikel fra bladet Tølt - Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole

Opsætning af Roller Gate

Læs mere om heste-rideterapi på Egehøj her

Indholdsplan for Himmelbjergegnens Natur

KIRKEBLADET - Sct. Mortens Kirke

YoungHorse.dk

Hestemagasinet

VALG AF KONTROLFORM VED TILSKUD TIL

GAMMEL SKOV - Danmarks Naturfredningsforening