opgavearket - Aabybro Skole
Transcription
opgavearket - Aabybro Skole
Opgaver Elevens navn: Elevens nr.: Skolens navn: Klasse/hold: Elevens underskrift: Tilsynsførendes underskrift: Læseprøven består af følgende tekster: Tekst 1: F orældre vrager folkeskolen (artikel) Tekst 2: De syv ravne (eventyr) Tekst 3: Hvorfor kan vi ikke huske det, vi lærte i skolen? (artikel) Tekst 4: Se på Kristian af Sanne Munk Jensen (novelle) Tekst 5: K ulturkampen i entreen (klumme) fsa Folkeskolens Afgangsprøve DANSK LÆSNING OG RETSKRIVNING (dansk sprog og sprogbrug) LÆSNING OPGAVER Maj 2014 Tekst 1 I artiklen Forældre vrager folkeskolen skal du så hurtigt som muligt finde svar på nogle opgaver. Du skal altså kun læse, hvad der er nødvendigt for at svare på disse opgaver. Sæt kryds ud for de rigtige svar. Der er kun ét rigtigt svar til hver opgave. 1.1 Antallet af privatskoler er faldende uændret minimeret stigende 1.2 Hvor mange nye privatskoler regner med at åbne i 2014? 20 26 30 96 1.3 I 2012 var der 9.754 elever på privatskoler 94.933 elever på privatskoler 104.687 elever på privatskoler 561.423 elever på privatskoler 1.4 Søndagsavisen har oplysningerne om antallet af privatskoler fra Undervisningsministeriet Danmarks Privatskoleforening Skole og Forældre Aarhus Universitet 1.5 Hvor mange procent af grundskole eleverne går på privatskole? 5% 10 % 15 % 20 % 1.7 En af årsagerne til, at man sender sit barn i privatskole, er ifølge Dansk Friskoleforening større mangfoldighed i elevgruppen et ønske om større rummelighed folkeskolens pædagogiske orientering de mange skolesammenlægninger 1.8 Mette Width Hagensen er landsformand for foreningen Skole og Forældre formand for Danmarks Privatskoleforening ansat i Undervisningsministeriet ansat ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 1.9 Undervisningsministerens mål er, at forældre helt frit kan vælge skoletilbud folkeskolen bliver det naturlige førstevalg der på sigt ikke eksisterer privatskoler folkeskolen tilføres flere økonomiske midler 1.10 En af de grunde, der anføres til at vælge folkeskolen, er, at den er i stærk faglig udvikling kan dele eleverne i små hold også tilbyder fritidsaktiviteter vil tilbyde gratis skolemad 1.6 Niels Egelund mener, at vi er tæt på smertegrænsen, fordi der bliver pladsproblemer på privatskolerne det begrænser mangfoldigheden i folkeskolen privatskolerne er markant dyrere at drive det faglige niveau i folkeskolen er for lavt 3 Tekst 2 Læs eventyret De syv ravne, og besvar opgaverne ud fra tekstens indhold. Sæt kryds ud for de rigtige svar. Der er kun ét rigtigt svar til hver opgave. 2.1 Da pigen bliver født, er hun sund og dejlig lille og svagelig tyk og doven stærk og livlig 2.6 Pigen åbner glasbjerget med benet fra tørklædet sin medbragte kniv krusets knækkede hank sin afskårne lillefinger 2.2 Brødrene forvandles til ravne, fordi de falder i kilden de taber kruset faren ønsker det pigen ellers vil dø 2.7 Pigen tager ud for at lede efter brødrene, fordi forældrene beder hende om at gøre det en kone fortæller, hvor brødrene er hun føler skyld og vil frelse dem hun møder dværgen, der vil vise vej 2.3 Pigen finder ud af, at hun har brødre, fordi hun hører en kone tale om det hun hører forældrene tale om det hun møder sine brødre i byen hun finder brødrenes gamle tøj 2.8 Dværgen viser sig at være venlig farlig nervøs smuk 2.4 Pigen er misundelig bange doven modig 2.9 Eventyret handler om en pige, der bliver fanget af en dværg der vil redde sine brødre der kun tænker på sig selv der er meget uheldig 2.5 Hvad tager pigen med, da hun går hjemmefra? Et lille ben En lille ring En stor stol Et stort brød 2.10 Hvad drejer historien sig om? Ondskab og fattigdom Misundelse og kærlighed Dovenskab og rigdom Skyldfølelse og handlekraft 4 Tekst 3 Læs artiklen Hvorfor kan vi ikke huske det, vi lærte i skolen?, og besvar opgaverne ud fra tekstens indhold. Sæt kryds ud for de rigtige svar. Der er kun ét rigtigt svar til hver opgave. 3.1 Det meste af det, vi lærer, husker vi længe glemmer vi aldrig glemmer vi hurtigt forstår vi ikke 3.2 Glemselskurven er lavet af Hermann Ebbinghaus Pål Johan Karlsen Peter Hyldgård Spørg Videnskaben 3.3 Den vigtigste grund til, at vi glemmer så meget af fx matematikken, er, at vi blander tingene sammen informationen ikke bliver brugt det minder om noget, vi allerede ved informationen ikke er nyttig for os 3.4 Man bliver dårligere til at huske med alderen, fordi der ikke er mere ledig plads i langtidshukommelsen man har lagret så mange ting, at alt blandes sammen hjernen får sværere ved at indkode og opbevare det tager længere tid at hente ting fra hukommelsen 3.5 Vi husker især ting, vi lærte som børn som gør indtryk på os vi selv har læst som andre fortæller os 3.6 ”Sneboldeffekt” vil sige, at man har lettere ved at lære mere om emner, man ved noget om lærer meget i starten, når man sætter sig ind i et nyt emne hurtigere glemmer ting, der ikke har konsekvenser for en hurtigere lærer ting, man får brug for på et senere tidspunkt 3.7 Vi husker mindre, end vi tror det nyeste bedst mere, end vi tror det mest nødvendige 3.8 Vi lægger mest mærke til, når hukom melsen fungerer er god er konkret svigter 3.9 I artiklen er der især personlige beretninger fakta om hukommelse aktuelle nyheder modstridende synspunkter 3.10 Hvilken anden overskrift ville passe til artiklen? Hukommelse og køn Hukommelse hos ældre Hukommelse og eksamen Hukommelse og glemsel 5 Tekst 4 Læs novellen Se på Kristian, og besvar opgaverne ud fra tekstens indhold. Sæt kryds ud for de rigtige svar. Der er kun ét rigtigt svar til hver opgave. 4.1 Novellens hovedperson klarer selv det praktiske i den nye lejlighed får hjælp af sine venner til at komme på plads lader sin far bestemme, hvor tingene skal stå lader sin mor sætte tingene på plads i køkkenet 4.2 Novellens hovedperson har lige afsluttet folkeskolen har læst medicin i Aarhus i et år skal starte i gymnasiet i Aarhus skal i gang med at læse medicin 4.3 Novellens hovedperson bryder med kæresten Lise, fordi han skal koncentrere sig om sin skole ikke er forelsket i hende længere har fundet sig en anden kæreste synes, hun er ude på et skråplan 4.4 Hvorfor ringer hovedpersonen ikke til sin bror? Hans forældre har forbudt ham det Han er bange for, at broren er sur på ham Han ved ikke helt, hvad han skal sige Han er fuldstændig ligeglad med sin bror 4.5 Kristian, hovedpersonens bror, har et nært forhold til forældrene gjort sig fri af forældrene ikke lyst til at se sin bror ofte fået skældud af sin far 6 4.6 Forældrene i novellen er manipulerende tolerante tilbageholdende sympatiske 4.7 Novellens hovedperson er selvstændig oprørsk uselvstændig impulsiv 4.8 Forældrene sagde ”Se på Kristian” sidste gang, den dag de fik at vide, Kristian var bøsse Kristian var hjemme til jul Kristian flyttede til København hovedpersonen blev kæreste med Lise 4.9 Novellen handler om en dreng, der selv indretter sin lejlighed har en hemmelig kæreste flytter sammen med sin bror lige er flyttet hjemmefra 4.10 Novellen drejer sig om frihed og handlekraft kontrol og styring misbrug og tilgivelse kærlighed og tolerance Tekst 5 Læs klummen Kulturkampen i entreen, og sæt kryds foran det ord eller udtryk i parenteserne, som passer bedst i sammenhængen. Se hvordan i eksemplet i første afsnit. Kulturkampen i entreen Per Michael Jespersen Pludselig stod jeg der i entreen med pungen fremme og gav ( nøgler, lommepenge, kam, karameller) til den 13-årige efter regning. Rengøring af toilet: 30 kr. Støvsugning: 30 kr. Ordne køkken: 50 kr. I alt: 110 kr. Værsgo’, min søn. Den smilende unge ( pige, kone, mand, søster), som lige så godt kunne være udsendt af et lokalt hjemmeservicefirma, luntede ikke ud ad hoveddøren, men ind på sit værelse. Og så skulle alt være godt. Men det var det ikke. Det virkede ( forkert, sjovt, rigtigt, godt). Og var det. Holger og konen er nu enige om, at dét at stikke en regning ind mellem forældre og børn gør vi ( gerne, måske, nok, aldrig) igen. Af den simple årsag, at denne ’noget for noget’-logik ikke skal trækkes ind i familien. Familien bør være et fællesskab, hvor børn og voksne hjælper hinanden med opvasken og oprydningen uden smålig skelen til, hvad de selv kan få ud af det i kroner og øre. Ellers er det et skråplan. Der må være markedsfrie zoner. Lyder jeg højstemt? Måske. Men forleden fik jeg en ( meningsfælle, modstander, advarsel, påmindelse), da den socialdemokratiske Ole Hækkerup i Ekstra Bladet fortalte, at han ( nok, måske, ikke, gerne) ville give lommepenge til sine børn for, hvad de præsterer. Han ville simpelthen ikke opdrage dem til at blive ’liberalister’, som han sagde. Dét fik straks bloggeren Mikael Jalving, der selv er far – og liberalist – til i samme avis at skrive, at Hækkerup med dette opdragelsesprincip udstillede den socialdemokratiske velfærdsstats ( svagheder, styrker, processer, succeser) og krise. For hvis man ikke opdrager børn og medborgere i ’noget for noget’–ånden ved at give dem penge for deres præstationer, så smuldrer opbakningen til velfærdsstaten. Nej, Jalving. Det er præcis ( sagen, omvendt, muligt, tanken). Opbakningen til velfærdsstaten smuldrer, hvis stadig flere danskere tænker i, at der for ’mig’ personligt skal være en snæver sammenhæng mellem det, ’jeg’ giver, og det, ’jeg’ får. At hvis jeg har betalt X kr. i skat, skal jeg fandeme også have X kroner tilbage i velfærdsydelser. Og det er jo det, der sker, ikke? Der går en lige linje fra Jalving & Co.’s ’noget-for-noget’ til den ( offervilje, solidaritet, krævementalitet, barmhjertighed), der hærger velfærdsstaten som en pest i disse år. Som ung læste jeg den nu afdøde tyske filosof Erich Fromm fra Frankfurterskolen, som kunne ramme den blottede nerve i samfundet med en stor præcision. Hans hovedbudskab var dette: Hvis man ikke holder markedskræfterne i kort snor, æder de sig ind på alt og gør alle ( politiske, menneskelige, internationale, forretningsmæssige) relationer til penge- og varerelationer. Bid for bid. Derfor er der brug for at værne om frizonerne. Jeg går som de fleste andre ind for både kapitalisme og markedskræfter. Men ved også, at tilværelsen først bliver varieret og meningsfuld, hvis der også findes åndehuller. Velfærdsstaten i form af offentlig og skattefinansieret uddannelse, hospitaler, omsorg etc. er – stadig – sådan et åndehul. Familien er et andet. Hvis vi vil undgå det endimensionelle samfund, må vi sige: »Stop! Hertil og ikke længere«. Det skulle jeg også have gjort forleden, da jeg stod i entreen med min søn. Det er nemlig dér, kulturkampen ( begynder, slutter, forsvinder, består). Politiken, 23. april 2012 Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001