guide - AB Tinggården
Transcription
guide - AB Tinggården
NOTAT ORIENTERING OM INDRETNING AF KØKKEN OG BAD/TOILET DATO: 06.07.2014 SAG: 13-46 A/B Tinggården, Generelle forhold v. renoverings- og ombygningsarbejder. KLIENT: A/B Tinggården DIST: A/B Tinggården, beboere der påtænker renovering af køkken, bad og toilet BILAG: - REF: HS GENERELT Dette brev udsendes til de beboere, der påtænker ombygning eller renovering af køkken, bad og toilet. Formålet er at sikre, at alle bygningsarbejder i ejendommen – både fællesarbejder og arbejder i de enkelte lejligheder – udføres lovligt og hensigtsmæssigt. Det er både dyrt og besværligt, hvis der udføres arbejder, som ikke følger lovgivningen og god byggeskik. LOVGIVNING, ANSØGNING OM BYGGETILLADELSE I dag kræver en simpel renovering af køkken, bad og toilet i en bolig i en etageejendom ikke nødvendigvis, at der skal ansøges om en byggetilladelse hos kommunen. Med simpel renovering forstås for eksempel udskiftning af køkkenelementer, hvidevarer, gulvbelægning, sanitet og vvsarmaturer. Renovering, som indebærer begrænsede indgreb i lejlighedens indretning, kræver ligeledes ikke byggetilladelse. For eksempel, hvis der skal laves en åbning i en væg, der ikke er bærende for at åbne køkkenet mod stuen, og lignende. Eller hvis der fx opsættes ny blandingsbatterier. Macintosh HD:Users:Andreas iMac:Library:Application Support:Bix:Drive:Bix - andreaswinther:Forbedring\forandring:13-46 Tinggården - orientering renovering og ombygning køk-bad-toi 140706.docx Ombygning og modernisering, der medfører ændring af de bærende vægge eller dæk, kræver byggetilladelse. Hvis der laves baderum med gulvafløb i et tidligere toiletrum uden bad, kræver det også en byggetilladelse. Mere omfattende rørarbejder kræver ligeledes en byggetilladelse, og det samme gør ændringer i ventilationsanlæg eller nyetablering af mekanisk ventilation/udsugning. Man kan finde en lidt nærmere redegørelse for kravene på kommunens hjemmeside (se link herunder), og ved personlig henvendelse til kundecenteret i Københavns Kommunes Center for Byggeri, Njalsgade 13, 2300 S., kan man få god vejledning i hvad der kræves i forbindelse med ændringer i lejligheden. https://www.kk.dk/da/borger/byggeri/ansoegning-ombyggearbejde/lejlighed/koekken-og-bad REGLER, NORMER OG GOD BYGGESKIK Ud over de krav, der kan stilles fra bygningsmyndighedens side om ansøgning om byggetilladelse, skal man være opmærksom på en række forskellige forhold i forbindelse med ombygning og renovering af køkken, bad og toilet: Bygningsreglementet forlanger, at byggearbejder udføres i henhold til en række normer og standarder inden for de forskellige byggefag. Det er for at forhindre byggeskader og en lang række uhensigtsmæssige løsninger, der kan opstå, hvis disse regler og normer ikke følges. Og ikke blot for at lave unødigt besvær for dem, der bygger! For eksempel skal installationsarbejde (el, VVS og ventilation) udføres af autoriserede installatører, med mindre der er tale om bagateller. Udførelse af vådrumstætning i bade- og bruserum skal følge en række regler for tætning, og elinstallationer skal placeres og udføres korrekt i forhold til de krav, der gælder for el-installationer tæt på vand og fugt. Der må ikke laves skjulte rør, som ikke kan inspiceres (inspektionslemme i vægge, lofter etc., eller fuldt demonterbare rørkasser skal udføres). Og der er bestemte krav til, om samlinger på rør og ledninger må være skjult for det blotte øje. Der er desuden forskellige krav til, hvor meget omlægning af rør i underboens lejlighed må være til gene eller medføre støj. Og endelig skal det fremhæves, at ny VVS-installationer skal udføres således at der ikke opstår galvanisk tæring (der også kaldes gruppetæring) på ejendommens øvrige røranlæg. Hvis man blander forskellige metaller i VVS-installationerne (fx sætter broncefittings sammen med galvaniserede stålrør) Macintosh HD:Users:Andreas iMac:Library:Application Support:Bix:Drive:Bix - andreaswinther:Forbedring\forandring:13-46 Tinggården - orientering renovering og ombygning køk-bad-toi 140706.docx 2 opstår der en stærkt forøget risiko for rusttæring på røranlægget. Men da der kan være mange meter mellem de ny installationer, og hvor rusten sætter ind, kan det være svært eller umuligt at opdage tæringen før det er for sent. Den slags skader bliver nemt meget bekostelige for beboere og ejendom, og bør undgås – i A/B Tinggården også fordi de fælles røranlæg henover de kommende år skal udskiftes, og de ny anlæg for alles skyld skal holde i mange år. En række gode råd og anvisninger er samlet på følgende hjemmeside: http://www.godevaadrum.dk/Sider/default.aspx siden er udarbejdet på baggrund af bl.a. alle de mange erfaringer, der gennem årene er høstet inden for byfornyelsen. På boligejernes åbne net-portal Bolius kan man også finde en række artikler og tips, der er relevante ved ombygning og renovering, bl.a. om skimmelsvamp, gulvvarme og en række andre forhold, der skal tages med i betragtning, når man står for at ændre køkken, bad eller toilet. http://www.bolius.dk/fakta-artikler/fakta-artikler-arkiv/ Macintosh HD:Users:Andreas iMac:Library:Application Support:Bix:Drive:Bix - andreaswinther:Forbedring\forandring:13-46 Tinggården - orientering renovering og ombygning køk-bad-toi 140706.docx 3 Sammenfattende kan man opstille hovedpunkterne sådan: 1. en række arbejder kræver byggetilladelse fra kommunen. Undersøg om Jeres arbejder falder ind under disse kategorier, inden i sætter byggearbejder i gang. 2. der gælder en række regler og normer på navnlig de områder, der vedrører vådrum, VVS-, ventilations- og elinstallationer. Sørg for at følge dem, de har alle grund i mange års erfaringer med, hvor og hvordan skader typisk opstår. 3. brug den tid og omhu, der er nødvendig for at komme i mål med en renovering/modernisering/ombygning, der på lang sigt giver det bedste resultat for dig selv, og som ikke medfører uoverskuelige og kostbare skader på fællesanlæg og de andre lejligheder. 4. ret henvendelse til andelsboligforeningens administrator i god tid i forbindelse med planlægningen, og sørg for at beskrive de påtænkte arbejder så nøje som muligt. Anvend om fornødent en teknisk rådgiver eller håndværkere, der kan redegøre udtømmende for, hvad der er planen for projektet, med tegninger og/eller en beskrivelse. Hans Scheving Arkitekt, partner. Macintosh HD:Users:Andreas iMac:Library:Application Support:Bix:Drive:Bix - andreaswinther:Forbedring\forandring:13-46 Tinggården - orientering renovering og ombygning køk-bad-toi 140706.docx 4