Vejdirektoratet

Transcription

Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Afdelingen for mindre anlæg
H111.05.76 Ring 4, Signalanlæg ved Klausdalsbrovej
Trafikteknisk notat
5116not001, Rev. 2, 21.1.2015
Udført: MAP/TW
Kontrolleret: PBH
Side 1
1. Indledning
Vejdirektoratet ønsker at forbedre trafikafviklingen i det signalregulerede kryds mellem Ring 4 og Klausdalsbrovej/Nordbuen.
Krydset er i dag etableret som signalanlæg, hvor der både i morgen- og eftermiddagsmyldretiderne er kapacitetsproblemer. Om
morgenen er der særligt kapacitetsproblemer for venstresvingende
trafik fra Ring 4 Nord mod Klausdalsbrovej og for højresvingende
trafik fra Ring 4 Syd mod Klausdalsbrovej, mens der om eftermiddagen særligt er kapacitetsproblemer for de venstresvingende fra
Klausdalsbrovej mod Ring 4 Syd.
Krydset bliver derfor ombygget, således der etableres ekstra kapacitet ved at anlægge et ekstra venstresvingsspor i hhv. Ring 4 Nord
og Klausdalsbrovej og et ekstra højresvingsspor på Ring 4 Syd. Der
ud over etableres et ekstra ligeudspor i hhv. Klausdalsbrovej og
Nordbuen. Samtidig ændres signalreguleringen således alle venstresving separatreguleres. Det samme sker for højresvingene fra
Ring 4 Syd og Nordbuen.
I forbindelse med krydsombygningen, bliver den eksisterende hastighedsgrænse nedsat således at den skiltede hastighed på Ring 4
er 70 km/t, mens den skiltede hastighed på Klausdalsbrovej og
Nordbuen er 60 km/t.
2. Grundlag
Grundlaget for projekteringen af signalanlægget er følgende:
1. Anlægsdokumentation for det eksisterende signalanlæg
2. Grontmijs rapport: Ring 4 / Klausdalsbrovej / Nordbuen,
Ombygning af signalkrydset VH_9106, fase 2programmering fra oktober 2012
3. Geometri og afmærkning udarbejdet af Grontmij vist på tegning H111-05-6002
4. Trafiktælling foretaget 28. september 2011.
5. Trafiktælling foretaget 13. maj 2014.
3. Uheldsbilledet
I perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2011 er der registreret 6 uheld i krydset. De fire af uheldene er uheld med venstresvingende trafikanter overfor modkørende. Der ud over er det ét
uheld mellem krydsende ligeudkørende og én bagendekollision.
Uheldsbilledet er beskrevet i fase 2-programmeringen, hvor det
bl.a. konkluderes, at venstresvingsuheldene kan skyldes, at der skal
krydset flere spor samt at modkørende venstresvingende kan skabe
dårlig oversigt.
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015
Side 2
Den projekterede krydsombygning, til en udformning med bundet
venstresving, må forventes at mindske risikoen særligt for venstresvingsuheld. Uheldsbilledet er derfor ikke undersøgt yderligere i
denne fase af projektet.
4. Trafikbelastning
Kapacitetsberegningerne er baseret på krydstællinger udført den 13.
maj 2014. Morgentrafik er talt fra kl. 7:00 til 9:00 og eftermiddagstrafik er talt fra kl. 15:00 til kl. 17:00.
Tælledataene er bearbejdet og omsat til personbilækvivalenter. I
forbindelse med behandlingen af trafiktallene blev det konstateret,
at der var byttet rundt på antallet af højresvingere og venstresvingere fra Ring 4 Syd. Trafiktællingerne – korrigeret for dette – for
spidstimerne, og omregningen til personbilækvivalenter er vist i
Figur 1 og Figur 2.
Figur 1: Trafiktælling, morgenspidstime, 7:45-8:45.
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015
Side 3
Figur 2: Trafiktælling, eftermiddagspidstime, 15:45-16:45.
Cykeltrafik og lette trafikanter
Der blev ikke foretaget en deltaljeret registrering af cyklister i forbindelse med tællingen den 13. maj 2014. Til brug for de efterfølgende kapacitetsberegninger og grøntidsdimensioneringer er derfor
anvendt cykeltrafikken fra en tælling foretaget i 2011.
Trafiktællingerne for spidstimerne er vist i Tabel 1 og Tabel 2.
7:45-8:45
Strøm fra nedenstående
Ring 4 (SV)
Klausdalsbrovej
(SØ)
Ring 4 (NØ)
Nordbuen (NV)
SUM
Cykler og knallerter
Ring 4 Klausdalsbro(SV)
vej (SØ)
7
6
100
22
128
31
127
165
Ring 4
(NØ)
Nordbuen (NV)
SUM
28
-
35
-
9
-
15
131
150
331
1
29
9
Tabel 1: Cykeltrafik, morgenspidstime, 7:45-8:45.
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015
Side 4
15:45-16:45
Strøm fra neden- Ring
stående
(SV)
Ring 4 (SV)
Klausdalsbrovej (SØ) 9
25
Ring 4 (NØ)
3
Nordbuen (NV)
SUM
37
Cykler og knallerter
4 Klausdalsbrovej Ring
(SØ)
(NØ)
9
2
11
22
58
7
65
4 Nordbuen
SUM
(NV)
3
95
3
101
70
111
30
14
225
Tabel 2: Cykeltrafik, eftermiddagspidstime, 15:45-16:45.
Der er i trafiktællingerne ikke talt fodgængere.
Der er relativt langt til nærmeste bebyggelse, og derfor er der ikke
mange fodgængere i krydset. Der er dog 3 busstoppesteder ved
krydset, hvor store buslinjer stopper, bl.a. linje 400S. Buspassagerer benytter derfor i nogen grad krydset, for at forsætte rejsen til
fods, med cykel eller for at skifte mellem buslinjer.
Man kan derfor forvente et moderat antal fodgængere i krydset,
især i myldretiden.
5. Kapacitetsberegninger
Til kapacitetsberegningerne er anvendt en fremskrivning af den
talte trafik på 10 % for trafikken på Ring 4 på og på 5 % for Klausdalsbrovej og Nordbuen. Den øgede trafikmængde skal afspejle det
reelle kapacitetsbehov, som er større end trafiktallene, da der ved
trafiktælling var registreret kø fra flere retninger.
I beregningerne er også indlagt en mindre reservekapacitet for at
tage højde for de daglige variationer i trafikmængderne.
De to stærkest belastede timer er henholdsvis fra kl. 7:45 til 8:45 og
fra kl. 15:45 til 16:45.
Kapacitetsberegningerne viser, at krydset kan håndtere den registrerede trafikbelastning, dog uden nogen større kapacitetsreserve i
myldretiderne. I beregningerne for myldretiderne er en omløbstid
på 110 sekunder anvendt, mens der for dagprogrammerne er anvendt en 90 sekunders omløbstid. Disse lange omløbstider er valgt,
fordi anlæggets mange faser og lange fodgængerfelter naturligt vil
forøge omløbstiden.
Kapacitetsberegningerne er vist i bilag 1.
Da anlægget er trafikstyret og mange faser kan overspringes, forventes omløbstiden gennemsnitligt set at blive en del kortere – ikke
mindst for dagprogrammet. Det betyder også at belastningsgraden i
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015
Side 5
mange tilfælde vil være lavere end det der er vist i kapacitetsberegningerne.
Trafikbilledet i de to myldretidsperioder er meget forskelligt fra
hinanden, hvorfor det er nødvendigt at arbejde med 2 forskellige
myldretidsprogrammer. Om morgen er de mest trafikerede retninger ligeudkørende fra Ring 4 nord, fra Ring 4 syd og fra Nordbuen
samt højresvingende trafik fra Ring 4 syd. Venstresving fra Ring 4
nord belaster dog også krydset meget. De dimensionsgivende signalgrupper bliver derfor A1, A2L, A2H, B2L samt A1V.
Om eftermiddagen er de mest trafikerede retninger ligeud fra Ring
4 syd hhv. fra Ring 4 nord samt fra Klausdalsbrovej mod alle 3
retninger. Desuden er venstresvingende trafik fra Ring 4 syd af en
vis størrelse. De dimensiongivende signalgrupper bliver således
A1, A2L, B1V, B1 og B1h samt A2V.
Da trafiktællingerne kun dækker myldretidsperioderne, har det været nødvendigt at skønne trafikbelastningen i dagtimerne. For at
ramme en belastning, som ikke er for lille, er den dimensionsgivende trafik fastsat som summen af trafikken i morgenspidstime
plus eftermiddagsspidstime divideret med 3.
6. Signalopstilling
Geometrien for det ombyggende kryds er vist på Grontmijs tegning
H111-05-6002. Signalopstillingen fremgår af signalopstillingsplanen, tegning H111-05-36505.
Signalopstillingen er udformet efter princippet om overvægt af signaler på forsiden af krydset (før nærmeste fodgængerfelt).
Disse signaler suppleres med signaler på fremskudte heller (også
før krydset, men efter krydsende fodgænger- og evt. cykelfelt).
Disse heller er placeret i forlængelse af deleheller ved bundet højresving (for Ring 4 Syd og for Nordbuen) hhv. ved bundet venstresving (for Ring 4 Nord og for Klausdalsbrovej).
Der er ved bundet venstresving suppleret med et signal i fjerne
venstre hjørne for at sikre en tryg og rolig trafikafvikling for de
venstresvingende:
 For Ring 4 Nord og Klausdalsbrovej er det fjerne signal placeret på den fremskudte helle, da det ellers ville kunne blive
skjult af signalerne på denne helle.
 For Ring 4 Syd og Nordbuen er det fjerne signal placeret på
sædvanlig vis i det fjerne venstre hjørne.
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015
Side 6
Signaler for tilfarter for rene ligeudspor udstyres med ligeudpile.
Også bundne højre- og venstresving udstyres, jf. afmærkningsbekendtgørelse, med pilsignaler.
Da der ikke er cykeltrafik på kørebanen i tilfarten fra Klausdalsbrovej, kan der for denne tilfart etableres 1-lys højresvingspil
(B1h) til indkobling sideløbende med det bundne venstresving fra
Ring 4 Nord. For at sikre et ensartet signalskifte i alle situationer,
tændes denne svingpil altid først, når hovedsignalerne for Klausdalsbrovej har vist rødt i 2 sek.
For alle cykelstier er der placeret cyklistsignaler ved cyklisternes
stoplinjer og på midterhellen til højre for cykelfeltet gennem krydset.
Ved alle fodgængerfelter er fodgængersignalerne placeret i fortov
og i midterrabatter på den fjerne side af fodgængerfeltet set fra
krydsets midte.
Der etableres lydsignaler i fodgængerfelterne over Ring 4 Syd
samt over Klausdalsbrovej, der vurderes at være de eneste, der hvor
svagtseende normalt vil have behov for at færdes. Lydsignalgiverne
opsættes højtsiddende, så vidt muligt integreret i lyssignalerne for
disse fodgængerfelter.
For anmeldelse af grønt lys opsættes der fodgængertryk for alle 4
fodgængerfelter i krydset. Dette gælder for ensartethedens skyld
også ved fodgængerfeltet over Nordbuen (ag), som fast vil indkoble grønt lys uden anmeldelse i alle signalprogrammer.
Alle disse enheder placeres på samme master som fodgængersignalerne og suppleres med teksten ’fodgænger – tryk og afvent grønt’.
Alle enhederne vendes ind mod fodgængerfeltet. For cyklister på
den dobbeltrettede cykelsti langs Nordbuen og Klausdalsbrovej
(Bcy)opsættes tillige trykknap, så indsvingere vil have mulighed for
at anmelde sig.
7. Funktionsbeskrivelse
Signalanlægget er trafikstyret med variabel omløbstid og en relativt
fast fasestruktur. Anlægget er ikke samordnet med andre anlæg.
7.1 Signalprogrammer
Anlægget fungerer med 4 programmer:
P1: Morgenprogram:
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015
Side 7
Trafikstyret, med variabel omløbstid op til 111 sek.
Programmet har fast anmeldelse af alle trafikgrupper undtagen venstresving fra Ring4 Syd (A2V), venstresving fra Nordbuen (B2V)
samt fodgængere, der krydser Klausdalsbrovej (af), Ring 4 Syd
(bh) og Ring 4 Nord (bf/bg).
P2: Eftermiddagsprogram:
Trafikstyret, variabel omløbstid op til 120 sek.
Programmet har ligesom P1 fast anmeldelse af alle grupper undtagen: A2V, B2V, bf/bg og bh. Fodgængere over Klausdalsbrovej (af)
er altså fast anmeldt.
P3: Dagprogram:
Trafikstyret, variabel omløbstid op til 99 sek.
Programmet har fast anmeldelse af ligeudtrafik (biler og cykler) fra
Ring 4 hhv. fra Nordbuen / Klausdalsbrovej samt fodgængere over
Nordbuen (ag) Alle bundne venstre- og højresving (A1V, A2V,
A2H, B1V, B2V og B2H) og øvrige fodgængergrupper (af, bf/bg og
bh) indkobles kun ved anmeldelse.
P4: Natprogram:
Trafikstyret med præference for trafik ligeud lang Ring 4 (Aretningen). Omløbstiden kan variere op til 98 sek.
Dette betyder, at der er fast anmeldelse af signalgrupperne: A1,
A2L, A1Cy, A2Cy, af og ag. Alle andre grupper skal selv anmelde.
For at hjælpe læsningen af programmerne er det besluttet at anvende slutning af grøntiden for enten A1 eller A2L som et fast punkt
for hvert signalprogram.
Skift mellem programmerne sker efter nedenstående tidstabel.
Programskiftetider:
7.2 Styrediagram:
Styrediagrammer for Myldretid (P1+P2), Dag (P3) og Nat (P4) er
vist på tegning H111-05-36501.
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015
Side 8
Som antydet ovenfor tvinges anlægget i myldretiderne gennem alle
5 faser (styreblokke) af styrediagrammet – dog med mulighed for at
overspringe enkelte venstresvingsbevægelser. I dagprogrammet kan
styreblok 2, 3 og 5 overspringes helt, mens anlægget i natprogrammet hviler i styreblok 1 (præferencestillingen), hvorfra programmet kan gennemløbe (i rækkefølge) eller overspringe hver af
de efterfølgende styreblokke.
I signalgruppeplanerne er der vist, hvor længe hver enkelt signalgruppe aktivt kan forlænge sin egen grøntid, hvor meget hver enkelt gruppe passivt kan medforlænges af andre grupper samt hvor
meget en given forlængelse udskyder opstarten af de næste grupper
i fasefølgen.
Grøntidsforlængelser for ligeudkørende i hhv. A-retningen og Bretningen vil altid afsluttes samtidigt, og disse forlængelser vil i
praksis medføre en forlængelse af hele omløbstiden. Det samme
vil være tilfældet ved samtidig forlængelse af modstående venstresving, mens enkeltstående forlængelser af svingbevægelser typisk
vil medføre en tidligere grøntidsstart af enkelte fjendtlige signalgrupper.
Alle forlængelser, medforlængelser, udskydelser af grøntidsstarter
og medanmeldelser fremgår af funktionsbeskrivelsen i tegning
H111-05-36501, Styrediagram samt af tegning H111-05-36503,
Signalgruppeplaner.
7.3 Myldretidsprogrammer P1 og P2
Myldretidsprogrammerne gennemløber fast alle 5 faser (styreblokke) som vist i styrediagrammet tegn. H111-05-36501, blad 3. Derved er der samme fasefølge både om morgenen og om eftermiddagen, men med forskellige grøntider.
Begge programmer altså har fast anmeldelse af alle grupper undtagen: A2V, B2V, bf/bg og bh. I P1 Morgenprogram skal desuden
fodgængere over Klausdalsbrovej (af) anmelde sig på trykknappen.
De maksimale grøntider i de to programmer er noget forskellige og
designet efter de nævnte meget forskellige trafikmønstre i de to
tidsperioder.
Af hensyn til ensartethed mellem signalgruppeplaner for samme
program, er det valgt at vise omløb, som i P1 løber fra start af A2
til næste start af A2, mens P2 løber fra start af A1 til næste start af
A1. Det er valgt at vise disse varianter af signalforløbene:
 Alle grupper anmeldt,
 Alle grupper undtagen fodgængere anmeldt,
 Alle grupper anmeldt undtagen B2V og bh (og af i P1)
 Alle grupper anmeldt undtagen A2V og bf/bg (og af i P1)
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015
Side 9
7.4 Dagprogram
I dagprogrammet fungerer anlægget efter styrediagrammet tegn.
H111-05-36501, blad 4. Styreblok 1 og 4 er fast anmeldt, men øvrige signalgrupper, som optræder i styreblok 2, 3, 4a og 4b samt 5,
kun indkobles ved anmeldelse.
På grund af den lavere – og mere forskelligartede - trafikbelastning
af krydset er det valgt, at alle bundne svingbevægelser skal anmelde sig for at komme med i omløbet. Dette bevirker, at omløbstiden
i mange tilfælde vil være meget kortere end i myldretidsprogrammerne, og den gennemsnitlige ventetid for trafikanterne vil derfor
også falde markant.
7.5 Natprogram
I natprogrammet fungerer anlægget med præference for Ring 4 (Aretningen) som vist i tegn. H111-05-36501, blad 5.
Når anlægget er i sin hvilestilling (styreblok 1), vil alle de ligeudgående signalgrupper: A1, A2L, A1Cy, A2Cy, af og ag vise grønt.
Ved anmeldelse af en enkelt fjendtlig signalgruppe (A1V, A2H,
A2V, B1, B2L, B1V, B2H, B2V, Bcy, bf/bh, bg) skifter programmet
efter endt forlængelse for A-retningen direkte til styreblok 2, 3, 4
eller 5.
I styrediagrammet er enkelte signalgrupper fremhævet med fed
tekst for at vise hvilke(n) gruppe, der har anmeldt den valgte styreblok. I parentes er vist fodgænger og cyklistgrupper, som kan være
anmeldt i samme styreblok.
Styreblokkene anmeldes således:
 Anmeldelse af A2H kalder styreblok 2.
 Anmeldelse af B1V og B2V kalder styreblok 3. Anmeldes kun
den ene af dem, kaldes styreblok 3a hhv. 3b, hvor ligeudtrafik fra samme retning indkobles. Fodgængere og cyklister i
samme side som ligeudkørende indkobles hvis de er anmeldt.
 Anmeldelse af B1, B2L, Bcy, , bf/bg, eller bh kalder styreblok
4. Kun anmeldte cyklist-/fodgængergrupper indkobles.
Anmeldelse af B2H kalder styreblok 4a.
 Anmeldelse af A1V og A2V kalder styreblok 5. Anmeldes kun
den ene af dem, kaldes styreblok 5a hhv. 5b, hvor ligeudtrafik fra samme retning indkobles.
Ved samtidig anmeldelse af flere fjendtlige grupper, som ikke afvikles i samme fase, afvikles grupperne i den rækkefølge som er
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015
Side 10
vist i styrediagrammet. Hvis anmeldelserne kommer i den ”forkerte” rækkefølge ift. styrediagrammet, og signalskifte er gået i gang
til den senere fase, vil anlægget først skifte til denne senere fase,
derefter skifte tilbage til fase 1 og først derefter skifte til den tidligere fase, hvorfra anmeldelse venter.
Den mere spredte trafik forventes at medføre, at der kan være enkelte biler med høj fart på Ring 4 uden for myldretiden. Derfor er
det valgt at indføre fratidsforlængelse på ligeudkørende trafik på
Ring 4 (A1 og A2L) både i dag- og natprogram. Hensigten med
fratiden er at opfange bilister, der havner i valgzonen, hvor bilisterne ved signalskifte hverken kan nå at passere stoplinjen inden rødt
lys eller nå at standse ved stoplinjen. Fratiden, som er sat til maksimalt 6 sekunder, er vist i signalgruppeplanerne.
8. Detektorer
Placering af detektorerne fremgår af detektorplaceringsplanen, tegning H11-05-36506. Detektorernes funktion er beskrevet i detektorfunktionsskemaet, tegning H111-05-36504.
Detektorbestykningen i anlægget skal dimensioneres ud fra de gældende hastighedsgrænser, som er 70 km/h på Ring 4 og 60 km/h på
Klausdalsbrovej og Nordbuen, og med hensyntagen til Ring 4s status som vigtig omfartsvej.
Der skal desuden tages højde for anlæggets funktion i de forskellige programmer, hvoraf natprogrammets præferencefunktion vil
være det mest krævende. I lyset af dette og af den store trafikbelastning på krydset, vurderes det nødvendigt at anvende en ”fuld”
detektering, med 4 typer detektorer for hver tilfart:
 Fjerntliggende spoler for reservation og forlængelse,
 Passagespoler i 50-60-70 meter afstand, forlængelse og anmeldelse,
 Lange tilstedeværelsesspoler for præcis afslutning af forlængelse samt
 Højfølsomme tilstedeværelsesspoler ved stoplinjen for sikker
anmeldelse.
Det vurderes ud fra hastighedsniveauet hensigtsmæssigt at placere
de fjerne detektorer 130 meter fra stoplinjerne på Ring 4 og 110 m
fra stoplinjerne på Klausdalsbrovej og Nordbuen.
De fjerntliggende detektorer, D1, D11, D24 og D37 har forlængende funktion: dvs. at de forlænger grøntiden for ligeudkørende retning (hhv. A1, A2L, B1 og B2L) i forb. m. forlængelsesperiode og
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015
Side 11
fratid. Desuden kan D24 og D37 reservere anmeldelse for Klausdalsbrovej hhv. for Nordbuen, således at fjendtlige anmeldelser
nedprioriteres.
Den egentlige anmeldelse sker på detektorerne i 60-70 meters afstand på ligeudspor, D2, D12, D25, D38, og på detektorerne i 5060 meters afstand på svingsporerne, D6, D15, D20, D32, D43 og
D46.
Det er valgt at afkorte visse spoler i bredden for at undgå falske
anmeldelser fra forbikørende i nabovognbanen.
De lange tilstedeværelsesspoler har forlængelsesfunktion for både
ligeud- og svingretningerne. Disse spoler sikrer dels, at mindre
huller i bilkolonnen kan optages af anlægget og dels sikrer de en
præcis afslutning af forlængelsen efter passage af sidste bil.
Det er valgt at placere spolerne på 20 meters afstand fra stoplinjen i
ligeudbanerne, men kun 5 m fra stoplinjen i svingbanerne, svarende
til at bilerne forventes at køre med en højere hastighed ligeud.
Anmeldelsen af cyklister på Ring 4 er ikke nødvendigt, da disse
altid er fast anmeldt i alle programmerne. Derfor har spolerne på
Ring 4 syd (A2Cy) kun forlængende funktion. Cyklister på Ring 4
nord (A1Cy) har til gengæld rigelig grønttid i alle programmer, og
det er derfor valgt ikke at give dem forlængelsesmuligheder.
Detektering af venstresvingende cyklister
Krydset Klausdalsbrovej/ Ring 4 har en stor udstrækning, og med
bundne venstresving for biltrafikken har krydsets trafikafvikling
også mange faser.
Disse forhold udelukker, at venstresvingende cyklister kan foretage
venstresving ”på egen hånd”, og det er derfor nødvendigt at sikre
at venstresvingende cyklister ikke bliver ”glemt” i krydset.
Den dobbeltrettede cykelsti i vestsiden af krydset løser nogen af
problematikkerne med venstresvingende cyklister.
I øvrigt er detektering af venstresvingende cyklister kun nødvendig
i natprogrammet, da cyklistgrupperne ellers er fast anmeldte i de
øvrige programmer.
Detektering for de venstresvingende cyklister løses som beskrevet
nedenfor. I det følgende anvendes signalgruppebetegnelser i beskrivelsen af forholdene for venstresvingende cyklister. Der henvises til signalopstillingsplanen, tegning H111-05-36506.
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015
Side 12
Venstresving fra øst til syd
Venstresvingende cyklister, der kommer fra Klausdalsbrovej (Bcy)
kan foretage venstresving når de er ankommet til den nordvestlige
side af Ring 4.
Venstresving fra syd til vest
For venstresvingende cyklister fra Ring 4 syd er problemet løst
ved, at der skiltes med, at de skal stå af og trække gennem fodgængerfeltet, hvilket svarer til de eksisterende forhold. I øvrigt vil disse
cyklister også kunne svinge til højre og foretage u-vending på den
dobbeltrettede cykelsti langs Klausdalsdalsbrovej.
Venstresving fra vest til nord
For venstresvingende cyklister fra Nordbuen er forholdene ikke
problematiske, da cyklist-grupperne på Ring 4 (A1cy og A2cy)
altid er fast anmeldt og da cyklisterne på ring 4 altid får grønt før
højresvingende bilister fra Ring 4 syd (A2H).
Venstresving fra nord til øst
For cyklister, der holder stille i krydsets vestlige hjørne og venter
på svingmulighed, er det vanskeligt at etablere direkte detektering,
da der ikke er noget oplagt sted for cyklisterne at placere sig og det
vil være risiko for at detektere højresvingende biler (B2H) eller
busser (A1) eller ligeudkørende cykler (A1cy) med fejlanmeldelser
som følge.
Der indrettes derfor registrering af cyklister fra nord dels midt i
krydset (D51), dels ved udkørslen fra krydset (D52). Dersom cyklister, der er ”talt ind”, ikke ”tælles ud” igen i løbet af passende tid,
anmeldes der for skift til fase 4. Tiden skal kunne justeres, og tællesystemet 0-stilles ved begyndelsen af grønt for B2.
9. Signalkablerne
Da der er brug for flere end 37 korer til at forsyne alle signallanternerne i krydset, deles grupperne på to ringe:
1. Signalring 1 forsyner grupperne: A1, A1V, A2L, A2H, A2V,
A1Cy, A2Cy, bf, bg, bh, FL2 og FL3. Dermed er 31 korer
brugt.
2. Ring 2 forsyner grupperne: B1, B1h, B1V, B2L, B2H, B2V,
Bcy, af, ag, FL1, CT1. Dermed er 27 korer brugt.
Signalgrupperne er placeret således, at det kun er nødvendigt at
føre én kabelring i hvert mast, bortset fra mast 10, som skal forsynes af begge kabelringe.
10. Opfølgning
Anlæggets funktion er bestemt ud fra de tilgængelige oplysninger
om trafikforholdene på stedet og baseret på resultaterne af trafik-
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015
Side 13
tællingen i foråret 2014. Det samlede grundlag for en nøjagtig vurdering af trafikbelastningen er således begrænset.
Det er derfor vigtigt at holde anlægget under observation i den første driftstid og, hvis det viser sig nødvendigt, at foretage justeringer
for at opnå den bedste mulige trafikafvikling.
Derudover kan det forventes at trafikbelastningen i krydset vil ændre sig, når projektet på Frederikssundsvej etape 2 er færdigt og det
kunne medføre at programmerne bør tilpasses den nye trafikbelastning.
En sådan trafikal opfølgning kan i første omgang basere sig på iagttagelser af trafikken foretaget af Vejdirektoratets teknikere. Ved en
mere detaljeret gennemgang af signalprogrammer står vores trafikingeniører gerne til disposition.
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015
Side 14
11. Bilag 1
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015
Side 15
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015
Side 16
Ring 4 / Klausdalsbrovej - Trafikteknisk notat
ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\5116not001-Rev2-Trafikteknisknotat.docx
Rev. 2, 21.1.2015