Lysteknik – diagnose og fejlfindingsguide

Belysning
Elektriske
komponenter
Elektronik
Termokontrol
Salgssupport
Teknisk
service
Fra idé
til succes
Lysteknik – diagnose
og fejlfindingsguide
Idéer til biler
Lysteknik og diagnosticering
af denne teknik
Synet er den vigtigste sans for de mennesker, der vil bevæge sig sikkert i trafikken.
Men synet bliver dårligere i skumringen, i dårligt vejr og gennem snavsede bilruder.
Sådanne begrænsninger øger risikoen for uheld betydeligt.
Også den stigende trafiktæthed øger risikoen for uheld i trafikken. For at bilisterne kan
komme sikkert frem og kan klare udfordringerne i trafikken, arbejdes der løbende på
dels at forbedre eksisterende lygteteknologier dels at udvikle helt nye teknologier.
Disse innovationer gør samtidig bilernes lygtesystemer stadig mere komplekse. Eksempelvis er generatoren ikke længere den eneste enhed med ansvar for lyset. Der anvendes flere og flere enheder, som kommunikerer med hinanden via et internt netværk.
Lyset bliver mere og mere elektronisk, og dermed vokser kravene også til værkstedet.
I den sammenhæng er oplæring i stadig flere nye teknologier og værkstedets udstyr
væsentlige faktorer. De tider, hvor en kontrollampe og et analogt voltmeter var tilstrækkeligt udstyr i en værktøjskasse, er snart forbi. I moderne biler skal der allerede i dag
anvendes "svært skyts" til diagnosticering og vedligeholdelse af lygtesystemet:
Lygteindstillingsapparat, digitalt multimeter, oscilloskop og diagnosetester er nogle af
mekanikerens vigtigste hjælpemidler.
Indhold
Side
2–3
Lysteknik og diagnosticering af denne teknik
4
5
Afsnit 1 – Fejlfindingsguide ved tildugning af lygterne
Tildugning i lygtesystemet
6
7
Afsnit 2 – Fejlfindingsguide til systemer til udvendig belysning
Systemer til udvendig belysning
8
9–11
Afsnit 3 – Fejlfindingsguide til xenon-forlygter
Xenon-lygter
12
13
Afsnit 4 – Fejlfindingsguide til AFS-systemer
Adaptivt Forlygte-System (AFS)
14
15
Afsnit 5 – Fejlfindingsguide til manuel regulering af lyslængden
Manuel regulering af lyslængden
16
17
Afsnit 6 – Fejlfindingsguide til automatisk regulering af lyslængden
Automatisk regulering af lyslængden
18
19
Afsnit 7 – Fejlfindingsguide til lygtevaskeanlæg
Lygtevaskeanlæg
20
Afsnit 8 – Test i forbindelse med forlygteindstilling
22–23 Fejlsymptomer i forlygter
2
I denne brochure beskriver vi de væsentligste arbejdstrin i fejldiagnosen. Lige fra de første trin i fejlanalysen til korrekt lygteindstilling. Desuden ser vi nærmere på mulighederne
for at bruge en diagnosetester i den sammenhæng.
Da de mange forskellige systemer, der findes på markedet i dag, er yderst komplekse,
er denne brochure dog ikke nødvendigvis fuldstændig.
Men indledningsvis lige et par bemærkninger om fremgangsmåden under
målingen.
Undgå så vidt muligt at stikke hul på ledningerne! Der kan trænge vand ind i kablet gennem sådanne åbninger (afhængigt af monteringssted), og det vil føre til korrosion i
kabelisoleringen. Denne type fejl er vanskelig at finde.
De forskellige bilproducenter tilbyder de såkaldte Y-adaptere. Men på grund af de mange forskellige tilslutningsstik er det næsten umuligt at have alle Y-adaptere på værkstedet. En ret enkel og praktisk mulighed er adgangen fra stikkenes bagside. Måling uden
beskadigelser kan udføres ved hjælp af "prøvespidser", der i bedste fald også kan
bøjes.
For at kunne anvende målingerne skal man bruge de specifikke oplysninger om den
pågældende model f.eks. ledningsdiagrammer og nominelle værdier. I biler med diagnosticerbare lyssystemer er det som regel muligt at kontrollere forskellige lygtefunktioner
med en diagnosetester.
3
Afsnit 1 – Fejlfindingsguide ved tildugning
af lygterne
START
Tildugning af
forlygter/andre
lygter*
Dæksler
forefindes/sidder
korrekt
Sæt dæksler på
Juster positionen
Ventilationsrør
mangler/er
blokeret
Isæt/rengør ventilationsrør
Pakninger
mangler/er
defekte
Udskift pakninger
Forlygte/lygte er
defekt
Udskift forlygte/lygte
SLUT
* Ved reklamationer skal alle nævnte fejlkilder kontrolleres.
4
Tildugning i lygtesystemet
Et hyppigt problem er duggede forlygteglas i lygter med klart glas. Dette problem forekommer efter kørsel i regnvejr eller efter kolde nætter og opstår ved en normal fysisk
proces. Luften i den tændte forlygte opvarmes og udvides og fortrænges derefter gennem lygtens ventilationsåbninger. Når lygten slukkes, køler den langsomt af, og luft, der
er mættet med fugt, "suges" ind i lygten. Derfor kan der opstå kondens inde i lygten på
indersiden af glasset ved høj luftfugtighed og store temperaturforskelle. Denne proces
kaldes tildugning.
Hvis glasset på en baglygte er tildugget, bør lygteglasset tørre i løbet af et stykke tid,
når lygten er tændt. Hvor lang tid, det tager, afhænger af temperatur og luftfugtighed.
Denne type tildugning findes også i forlygter med profileret lygteglas, hvor kondensen
ikke er så synlig på grund af profileringen som i lygter med klart glas.
Hvis tildugningen er så kraftig, at der dannes vanddråber på lygteglasset (se fig. 1),
eller der ligefrem kan ses en vandophobning nederst i lygten (se fig. 2), skal fremgangsmåden fra fejlfindingsguiden følges. Desuden skal det kontrolleres, om lygtens ventilationsåbninger er blokeret (se fig. 3). Forlygten kan også tørres ved at blæse den ud med
oliefri trykluft. Ovenstående gælder også for andre lygter.
Figur 1
Figur 2
Figur 3
5
Afsnit 2 – Fejlfindingsguide til systemer til
udvendig belysning
Tidligere var konstruktionen og den elektriske aktivering af forlygter og andre lygter ret enkel. Den elektroniske udvikling i bilindustrien
har også påvirket lygtesystemerne.
Efterhånden anvender flere og flere bilproducenter styreenheder til aktivering og overvågning af lygtefunktionerne.
I det følgende beskrives de grundliggende diagnosetrin:
Nærlys
Fjernlys
Ikke alle funktioner
lyser
BI-halogen
Blink-, parkerings-,
baklys
Tågelys
START
Udlæs
fejlkode*
sidder løst
OK
OK
hovedstikket
Kontrollér/isæt
spænding
i stikbenene
ikke OK
nej
Kontrollér/reparer
sikring/ledningsnet
osv.**
OK
Lampen
fungerer
Funktionstest
OK
Funktionstest
ikke OK
nej
OK
Udskift lampen
OK
Funktionstest
ikke OK
Udskift
forlygter***
SLUT
*
I biler med diagnosticerbare lygtesystemer. Efter reparation skal fejlhukommelsen slettes.
** Hertil hører også komponenter som lyskontakt, integreret styreenhed osv.
*** I visse tilfælde kan årsagen til forstyrrelsen også være ledninger/kontakter i forlygten/lygten. Som
oftest kan disse komponenter udskiftes komplet.
6
Udvendige lygtesystemer
Med VW Touran som eksempel beskrives aktiveringen af de udvendige lygter ved hjælp
af den integrerede styreenhed. Den integrerede styreenhed modtager signaler direkte
fra lyskontakten. Andre lygtesignaler f.eks. blinklys, fjernlys og overhalingsblink sendes
til den integrerede styreenhed via CAN-databussen "Komfort" fra styreenheden i ratstammeelektronikken (se fig. 1).
F
Signaturforklaring
F4
J519
X
M25
D
Kl. 15
E4
E19
J527
D
E4
E19
F
F4
J519
J527
M25
X
Tændingskontakt klemme 15
Kontakt til manuel nedblænding og
overhalingsblink
Parkeringslyskontakt
Stoplyskontakt
Baklygtekontakt
Integreret styreenhed
Ratstammeelektronikkens styreenhed
Lampe til højt placeret bremselygte
Nummerpladelygte
CAN-databus Komfort
Figur 1: Funktionsdiagram
Den integrerede styreenhed varetager også overvågningen af lygternes lamper (kontrol
af svigt). Denne overvågning sker, når lygten er slukket (kold kontrol), og når den er
tændt (varm kontrol).
Kold kontrol
De forskellige lamper får hver tilført en lav strømstyrke i en periode på hver 500 ms, efter
at tændingen er slået til. Via strømværdien kan den integrerede styreenhed registrere en
defekt lampe (se fig. 2).
Figur 2: Kold kontrol
Varm kontrol
De forskellige lygter aktiveres via halvlederkomponenter i den integrerede styreenhed.
Disse komponenter kan registrere overbelastning, kortslutning, spænding i stikbenene
eller afbrydelse (se fig. 3).
Hvis der registreres en fejl ved de to kontroller, registreres fejlen i fejlhukommelsen, og
kontrollampen i kabinen begynder at lyse for at advare føreren. Når den pågældende
lampe udskiftes, slettes fejlen, og kontrollampen slukkes.
Figur 3: Varm kontrol
Ved måling er det vigtigt, at nogle af lygtefunktionerne aktiveres ved hjælp af impulsbreddemodulation. Denne teknologi har bl.a. den fordel, at lamperne fungerer med optimal nominel spænding, selvom spændingen er høj og svingende. Det giver lamperne en
længere levetid.
Aktiver komponenterne
Tågeforlygte lampe,
fjernlys tv.
Lampe th. Nærlys
Lampe tv. Nærlys
Lampe, fjernlys th.
Parkeringslys, foran tv.
Parkeringslys, foran th.
Tågelygte
Venstre bremselygte
Midterste bremselygte
Højre bremselygte
Positionslys bagest tv.
Positionslys bagest th.
Tågelygte
Du finder yderligere oplysninger om denne teknologi i Hella-brochuren "Impulsbreddemodulation i forbindelse med billygter".
I stadig flere biler kan de enkelte lygtefunktioner aktiveres direkte ved hjælp af en diagnosetester via menuen "Aktuatortest". Mekanikeren kan således aktivere lygtefunktionen
og samtidig aflæse måleresultatet. Det er en fordel ved måling af startstrøm og registrering af spændingsspidser.
7
Afsnit 3 – Fejlfindingsguide
til xenon-forlygter
Xenon-forlygter har været på markedet i mere end 15 år. I begyndelsen blev denne type forlygter kun anvendt i biler i
direktionsklassen.
Men i dag anvendes xenon-systemerne i næsten alle bilmodeller. På baggrund af forskellige videreudviklinger findes der
nu flere forskellige generationer af xenon-systemer.
I det følgende beskrives de grundliggende diagnosetrin:
Nærlys
Fjernlys
Bi-xenon:
*
** Kun i D2- og D4-lamper.
Ikke alle funktioner
lyser
Kontrollér
hovedstikket
OK
START
OK
Isæt
nej
Kontrollér/reparer sikring/ledningsnet osv.*
nej
OK
Udskift
Funktionstest
ikke OK
nej
OK
Udskift
OK
Tændingsmodulet
fungerer**
OK
Funktionstest
ikke OK
OK
Startelektronikken
fungerer
Funktionstest
ikke OK
OK
Xenon-lampen
fungerer
*** I visse tilfælde kan årsagen til forstyrrelsen også være
ledninger/kontakter i forlygten. Som oftest skal forlygten
udskiftes komplet.
sidder løst
Spænding i
stikbenene
Funktionstest
ikke OK
nej
OK
Udskift
Funktionstest
ikke OK
Udskift
forlygter***
8
Hertil hører også komponenter som lyskontakt,
integreret styreenhed osv.
SLUT
Xenon-lygtesystemer
3.- og 4.-generations xenon-systemer er de mest udbredte Hella-systemer på markedet
og behandles derfor nærmere her.
I 3.-generations xenon-systemer (se fig. 1) er startelektronikken og tændingsmodulet
integreret i et fælles hus. Højspændingen til tænding af xenon-lampen føres gennem et
specialkabel til lampestikket.
Figur 1
I 4.-generations xenon-systemer (se fig. 2) er startelektronikken og tændingsmodulet to
separate enheder. Desuden er der forskellige xenon-lamper til denne generation. Med
D2-lampen kan tændingsmodulet afmonteres (se fig. 2, øverst th.), men i D1-xenonlampen er tændingsmodulet og lampen en samlet, uadskillelig enhed (se fig. 2, øverst
tv.)
Du finder yderligere oplysninger om xenon-lygter i Hella-brochuren "Basisviden om
lysteknologi".
Figur 2
9
Ved fejldiagnosticering skal den viste fremgangsmåde følges - lige et par tip til
diagnosticeringen:
1. De to startelektronikker (til 12 V) arbejder i et spændingsområde mellem 9–16,5 V.
2. Ved diagnosticering kan man principielt starte med at bytte enhederne ud enkeltvis.
På den måde kan man finde frem til fejlkilden, idet de enkelte komponenter sættes
over i den anden forlygte.
Vi anvender her en xenon-lampe som eksempel: Hvis fejlen følger med lampen, skal
lampen udskiftes. Hvis fejlen kun findes i den pågældende forlygte, kan fejlen skyldes
startelektronikken, tændingsmodulet eller selve køretøjet.
Det kan være ret vanskeligt og tidskrævende at bytte om på alle komponenterne.
D2-lamper kan også kontrolleres med en enkel "testopstilling" (se fig. 3): Til dette
formål skal du bruge en 3.-generations startelektronik (f.eks. fra en totalskadet bil),
et batteri eller en transformator og tilslutningsstik til startelektronikken (se fig. 4).
På denne måde kan man hurtigt kontrollere, om en xenon-lampe fungerer.
Figur 3
Figur 4
3. Hvis xenon-lampen er ok, og der registreres forsyningsspænding til forlygten, skal
ledningerne fra hovedstikket til startelektronikken kontrolleres. Da startelektronikken
normalt er monteret under forlygten (i nogle modeller også i forlygten), er det nødvendigt at afmontere den.
10
Vi vil forklare diagnosen med en Vectra C (med Hella xenon-AFS-forlygter) som
eksempel:
Afmonter startelektronikken og løsn stikket. Udfør derefter en forbindelseskontrol fra
forlygtens hovedstik til startelektronikkens stikforbindelse (se fig. 5).
Figur 5
Figur 6 viser de forskellige ben på forlygtens stikforbindelse. Kun de nævnte stikben er
relevante for kontrollen.
Figur 7 viser de forskellige ben på startelektronikkens stikforbindelse. Hvis der ikke er
nogen fejl her, kan der også udføres en forbindelseskontrol fra startelektronikkens stikforbindelse til tændingsmodulets stik. Figur 8 viser de forskellige ben på tændingsmodulets
stik.
Når forlygterne er tændt, må der ikke foretages målinger inde i lygterne på
grund af den høje spænding.
10
1
3
1
2
3
4
5
6
Figur 6
Figur 7
Figur 8
3 = Forsyningsspænding, nærlys
10 = Stel
1 = Forsyningsspænding, nærlys
2 = Stel
3 = Forsyningsspænding, tændingsmodul
4 = Tændingsmodulets stelforbindelse
5 = Tændingsmodul, højspændingsimpuls
6 = Afskærmning (xenon-lampe)
1 = Tændingsmodul,
højspændingsimpuls
2 = Tændingsmodulets
stelforbindelse
3 = Fri
4 = Forsyningsspænding,
tændingsmodul
11
Afsnit 4 – Fejlfindingsguide til AFS-systemer
*
Ingen lys, ingen
AFS-funktioner
START
Dette arbejde skal foretages først for at bestemme eller lokalisere
fejlkilder. Efter reparation skal fejlhukommelsen slettes.
** Hertil hører også komponenter som lyskontakt, integrerede
styreenheder osv.
*** I visse tilfælde kan årsagen til forstyrrelsen også være
ledningerne/kontakterne i en forlygte. Som oftest skal forlygten
udskiftes komplet.
Udlæs
fejlkode*
Kontrollér
hovedstikket
OK
Sidder løst
OK
Isæt
Spænding
i stikbenene
Funktionstest
ikke OK
nej
Kontrollér/reparer sikring/ledningsnet osv.**
OK
OK
Funktionstest
ikke OK
nej
OK
Udskift
Lampen fungerer
OK
Startelektronikken fungerer
Funktionstest
ikke OK
nej
OK
Udskift
Funktionstest
(kun ved xenon)
OK
AFS-effektmodulet fungerer
ikke OK
nej
OK
Udskift
OK
AFS-styreenheden fungerer
ikke OK
nej
Udskift/installer
ny software
OK
Udskift forlygter***
12
Funktionstest
OK
Funktionstest
ikke OK
SLUT
Adaptivt forlygtesystem (AFS)
I AFS-systemet tilpasses lyset i forlygterne specifikt for den enkelte bil til den aktuelle
køresituation, f.eks. lys til kørsel i kurver eller på motorvej. Det øger køresikkerheden og
kørekomforten betydeligt.
På den anden side stiger antallet af komponenter i et sådant system og dermed også
antallet af mulige fejlkilder.
Disse AFS-systemer er i dag fuldt diagnosticerbare, da de anvender flere indgangsstørrelser, f.eks. hastigheden, ratvinklen eller akslernes fjederfunktion, som styreenheden
modtager via CAN-bussen og derefter analyserer. En diagnosetester kan vise mange
data, der er relevante for fejlfindingen.
Eksempler på diagnoser
Ud fra AFS-lyssystemet i en Opel Vectra C vil vi forklare diagnosen ved hjælp af et par
eksempler. I forbindelse med reklamationer (f.eks. "Lyset når ikke ud i kurverne.") skal
fejlkoden udlæses først.
I tilfælde af fejl slukkes systemet automatisk. Derefter køres forlygtemodulerne til midterpositionen, og en fejlkode gemmes. I det nævnte tilfælde (se fig. 1) registreres det højre
effektmodul som fejlkilden.
Fejlhukommelsen blev udlæst.
Retur med <<
Antal fejl 1
U1113 Effektmodul højre ingen
kommunikation
Man kan finde ud af, om effektmodulet virkelig er defekt ved at bytte delene ud enkeltvis
– som det allerede er beskrevet i afsnit 3 "Xenon-lygter". Hvis fejlen stadig forefindes,
kan der udføres en forbindelseskontrol med forlygtens stik. På den måde kan der konstateres, om der er fejl i forlygtens ledningsnet.
Figur 1
Der kan også være fejl i kommunikationen mellem kurvelysstyreenheden og de andre
sensorer og styreenheder via CAN-bussen (fejlkode U2108). I så fald kan CAN-bussystemets samlede modstand kontrolleres via kurvelysstyreenhedens stikforbindelse
(se fig. 2). Den nominelle værdi skal være 50–70 ohm (se fig. 3).
2
Ben-konfiguration
Ben 1
CAN-høj
Ben 2
CAN-lav
1
Figur 2: Modstandsmåling mellem ben 1 og 2.
Ratvinkelsensor
Servomotor Kurvelys Nom. værdi
Figur 3
Der kan også stilles diagnose ved at sammenligne de nominelle og de faktiske værdier.
Afhængigt af diagnosetesteren findes denne funktion under menupunktet
"Måleværdier/parametre" eller "Faktiske værdier". Med denne diagnosefunktion vises de
aktuelle værdier for de forskellige komponenter. Disse værdier kan derefter sammenlignes
med de nominelle værdier (findes ikke i alle diagnosetestere). Desuden kan testeren vise
en aktuators aktuelle tilstand (se fig. 4).
Kurvelys venstre Nom. pos. nået
Kurvelys højre Nom. pos. nået
Figur 4
13
Afsnit 5 – Fejlfindingsguide til manuel
regulering af lyslængden
I størstedelen af bilerne i dag anvendes ovennævnte regulering af lyslængden (LWR). I sådanne systemer anvendes der
normalt en elektrisk gearmotor, som aktiveres via en indbygget aktuator.
I det følgende beskrives de grundliggende diagnosetrin:
Lyslængderegulering
(LWR) uden funktion
Kontrollér
hovedstikket
OK
START
sidder løst
OK
Isæt
Spænding i
stikbenene
ikke OK
nej
Kontrollér/reparer sikring/ledningsnet osv.*
OK
Servomotoren
fungerer
OK
Funktionstest
ikke OK
nej
OK
Udskift
OK
Mekaniske
komponenter ok
Funktionstest
Funktionstest
ikke OK
nej
OK
Udskift
OK
Funktionstest
ikke OK
Kan ikke udskiftes
Udskift
forlygter**
SLUT
* Hertil hører også komponenter som LWR-modulets niveaukontakt, integreret styreenhed osv.
** I visse tilfælde kan årsagen til forstyrrelsen også være ledninger/kontakter i forlygten.
Som oftest skal den komplette forlygte udskiftes.
14
Manuel regulering af lyslængden
Ud fra det manuelle LWR-anlæg i VW Passat (3B2) vil vi forklare fejldiagnosen ved hjælp
af et par eksempler.
Spændingsmålinger på lyskontakten
Den integrerede LWR-aktuator modtager forsynings- og signalspænding via lyskontakten. Hvis aktuatoren ikke fungerer, når lyset er tændt, skal sikringerne og lyskontakten
kontrolleres.
Hvis sikringerne er ok, skal lyskontakten afmonteres. Derefter kan den interne spænding
måles mellem BEN 2 (forsyningsspænding) og BEN 10 (stel) på lyskontaktens stik
(se fig. 1). Ved at dreje på lyskontakten føres aktiveringsspændingen (56b) videre gennem BEN 4 til LWR-aktuatoren. Hvis det ikke er tilfældet, kan lyskontakten være defekt.
Figur 1
Position 0
9,42 V
Position 1
8,20 V
Position 2
6,54 V
Position 3
4,47 V
Spændingsmålinger i forlygten
Forsyningsspændingen måles på venstre forlygtes hovedstik mellem ben 2 (gult) og ben
10 (brunt). Spændingen skal være mellem 11,5 V og 14,2 V. Signalspændingen måles
mellem ben 6 (brunt/hvidt) og ben 10 (brunt). Afhængigt af aktuatorens position (normalt
0–3) kan værdierne ved siden af aflåses på multimeteret.
Hvis der er signal- og forsyningsspænding, og servomotoren alligevel ikke fungerer, skal
ledningerne mellem forlygtens hovedstik og servomotorens stik kontrolleres for "gennemgang". Hvis ledningerne er ok, kan servomotoren til denne forlygte udskiftes. Motoren frigøres ved at dreje den (se fig. 2). Løsn derefter forbindelsen til reflektoren og tag
motoren ud af forlygtehuset.
Figur 2
15
Afsnit 6 – Fejlfindingsguide til automatisk
regulering af lyslængden
Udlæs
fejlkode*
uden funktion
START
LWR uden
funktion
START
Udfør
Funktionstest
nej
OK
OK
Kan ikke gennemføres
Kontrollér
hovedstikket
OK
sidder løst
OK
Isæt
Spænding i
stikbenene
ikke OK
nej
Kontrollér/reparer sikring/ledningsnet osv.**
OK
Akselfølerne
fungerer
nej
Kontrollér/reparer om
nødvendigt forsyningsspænding, udgangssignal, ledningsnet**
OK
Funktionstest
ikke OK
nej
OK
Udskift
OK
Mekaniske
komponenter ok
OK
Funktionstest
ikke OK
OK
Servomotoren
fungerer
Funktionstest
Funktionstest
ikke OK
nej
OK
Udskift
OK
Funktionstest
ikke OK
Kan ikke udskiftes
Udskift
forlygter***
SLUT
* Dette arbejde skal foretages først for at bestemme eller lokalisere fejlkilder. Efter reparation skal fejlhukommelsen slettes.
** Hertil hører også komponenter som LWR-styreenhed, integreret styreenhed osv.
*** I visse tilfælde kan årsagen til forstyrrelsen også være ledningerne/kontakterne i forlygten.
Som oftest skal forlygten udskiftes komplet.
16
Automatisk regulering af lyslængden
I flere lande kræver loven, at der anvendes automatisk lyslængderegulering (LWR) i
xenon-lygter. Den automatiske lyslængderegulering (LWR) bevirker, at forlygtens hældningsvinkel indstilles korrekt automatisk og uafhængigt af bilens læs. Akselfølerne
(en eller to følere afhængigt af systemet) måler forskellige fjederfunktioner og leverer
fjedringsdataene til LWR-styreenheden. På basis af disse data indstilles forlygterne optimalt af de separate servomotorer. Som nævnt ovenfor findes der forskellige systemer.
Du finder yderligere oplysninger om disse systemer i Hella-brochuren "Basisviden om
lysteknologi".
Eksempler på diagnoser
Ud fra de automatiske LWR-anlæg i Opel Vectra C og Omega B vil vi forklare fejldiagnosen ved hjælp af et par eksempler. Mange LWR-systemer er diagnosticerbare, men ikke
alle diagnosetestere kan kommunikere med LWR-styreenheden.
I disse tilfælde kan der udføres et par diagnosetrin med multimeter og oscilloskop.
I en Opel Omega B kan spændingen måles på akselfølernes stikforbindelser (se fig. 1).
Forsyningsspændingen er 5 V. For at kunne kontrollere følerens funktion skal kugleleddet på følerarmen løsnes, så den kan bevæge sig frit. Når følerarmen bevæges langsomt, skal spændingsværdierne være mellem 0,6 og 3,7 V med en fungerende føler.
Hvis spændingen falder under dette område, er der formodentlig tale om en defekt
akselføler.
Figur 1
I Opel Vectra C er der monteret induktive akselfølere, der sender impulsbreddemodulerede spændingssignaler til LWR-styreenheden. PWM-signalerne kan måles på LWR-styreenhedens stikforbindelse (se fig. 2) med et oscilloskop (se fig. 3). Forsyningsspændingen til akselfølerne kan også måles på denne stikforbindelse.
Stikbenkonfiguration
10
1
Ben 5
PWM-signal forreste akselføler
Ben 6
PWM-signal bageste akselføler
Ben 7
Stel, forreste akselføler
Ben 8
5 V forsyningsspænding
forreste akselføler
Ben 9
5 V forsyningsspænding
bageste akselføler
Ben 10 Stel, bageste akselføler
Figur 2
Figur 3
Under målingerne skal styreenheden forblive tilsluttet. Målinger skal foretages på stikkets bagside.
Systemets spændingsforsyning
Spænding bageste akselføler
Servomotor LWR Nominel værdi
Servomotor LWR Faktisk værdi
Med diagnosetesteren har mekanikeren mange forskellige diagnosemuligheder: lige fra
udlæsning og sletning af fejlkoder til visning af de faktiske data (se fig. 4). Der kan også
foretages grundindstilling af systemet med en diagnosetester. Det er nødvendigt, hvis
f.eks. en akselføler udskiftes, eller hvis standardpositionen skal genindstilles ved indstilling af forlygterne. Dette punkt behandles nedenfor.
Figur 4
17
Afsnit 7 – Fejlfindingsguide til lygtevaskeanlæg
Lygtevaskeanlæg
Elektrisk
vandpumpe
fungerer
OK
START
nej
Reparer de elektriske
kontakter osv.
Slangekoblinger
ikke OK
sidder løse
OK
Isæt
OK
nej
Udskift det defekte
slangestykke
OK
tilstoppet
OK
Rengør
nej
OK
Udluft:
nej
OK
Rengør
Funktionstest
ikke OK
SLUT
* I visse tilfælde forefindes årsagen til forstyrrelsen også inde i trykcylinderen.
I disse tilfælde skal hele trykcylinderen udskiftes.
18
Funktionstest
ikke OK
OK
Udskift trykcylinder
med teleskoparm*
Funktionstest
ikke OK
OK
Teleskoparm
kan bevæges
OK
Funktionstest
ikke OK
OK
System
udluftet
Funktionstest
ikke OK
Er slangen tæt
Dyser, ventiler
i systemet
fri
OK
Funktionstest
Lygtevaskeanlæg
Lyskraftige forlygter er mere udsatte for blænding på grund af smuds. Derfor er ikke kun
automatisk lyslængderegulering, men også forlygterengøringssystemer foreskrevet i lovgivningen til denne type kraftige forlygter. Der findes mange lygtevaskeanlæg med teleskopdyser på markedet, og disse systemer kigger vi på her.
Eksempler på diagnoser
Hvis centrifugalpumpen ikke kører (ingen tydeligt hørbar lyd), når vaskefunktionen aktiveres, skal spændingsforsyningen inklusiv sikring kontrolleres og om nødvendigt udskiftes. Hvis pumpen fungerer, og vandspulekeglen kun findes i den ene side, eller den er
meget svag, skal polariteten kontrolleres. Denne opgave er vigtig, da centrifugalpumper
arbejder i begge kørselsretninger og kun har forskellige hydrauliske ydelser. Det er også
vigtigt, at slangerne er ført korrekt, da et knæk på en slange reducerer gennemstrømningen betydeligt.
Hvis der er en lækage i en slange, kan det defekte stykke slange skæres ud, og de to
ender forbindes igen med et nyt forbindelsesstykke (se fig. 1).
Figur 1
Det kan ske, at ventilerne eller dyserne er blokeret af urenheder, der er kommet ind i
systemet via sprinklervæskebeholderen. I så fald skal hele anlægget skylles grundigt
igennem. Sprinklerdyserne kan tages ud af trykcylindrene. Træk først teleskoparmen ud
mod fjedertrykket, løsn låsetappen med en lille skruetrækker (se fig. 2) og træk dysen
fremad ud af cylinderen. For at få rengjort systemet optimalt skal dyseindstillingen kontrolleres og om nødvendigt justeres efter producentens anvisninger. Til dette formål skal
der anvendes et specielt indstillingsgreb, der griber ind i vaskedyserne (se fig. 3).
Figur 2
Figur 3
Tip om håndtering af lygtevaskeanlæg:
■ Visse typer rengøringsmidler kan skumme kraftigt, hvis de overdoseres. Denne effekt
forstærkes yderligere af hvirvelkammerdyserne.
■ Skummet kan blive hængende på forlygten i længere tid, hvilket medfører
en dårlig lysfordeling.
■ Derfor skal du altid sørge for korrekt blandingsforhold for vand og rengøringsmiddel.
19
Afsnit 8 – Test i forbindelse med forlygteindstilling
Korrekt forlygteindstilling er en grundlæggende forudsætning for optimal belysning af vejen og for at kunne opdage farer i god tid. Derfor
bør det kontrolleres én gang om året, at forlygterne fungerer korrekt, og at indstillingen er i orden.
Nedenfor angives de grundliggende kontroltrin:
Test i forbindelse med forlygteindstilling
Afsluttende kontrolområde
Hvordan kontrollerer jeg?
Hvad kontrollerer jeg?
Lygteglas
Reflektor
Mekanik
Elektriske komponenter/elektronik
Hvilke mangler er der?
Ridser
Belægning
Løs
ophængning
Defekt lampe
Mælke-effekt
Ødelagt holder
Korroderede stik
Skørhed
Defekt indstillingsmekanisme
Defekt lampeholder
Forlygteindstilling
Visuel kontrol
Kontrol med lygteindstillingsapparat (SEG)
Hvordan kontrollerer jeg?
Hvad kontrollerer jeg?
Lys-/mørke Nærlys:grænse
Fjernlys: Lysstrålens
midte
Hvilke mangler er der?
Foreskrevet rækkevidde nås ikke/
% blænding af de
modkørende/ingen
god belysning af
vejens forløb
Fjernlys-funktionen
udnyttes ikke optimalt/dårlig belysning
af vejen
Blænding
20
Forlygteindstilling
Lysmåling
Nærlys:
Halogen < = 1,0 lux /
Xenon < = 1,3 lux
Højere værdi
blænder de
modkørende
Lysstyrke
Fjernlys:
Halogen 28–240 lux /
Xenon 70–180 lux
Forskel mellem
højre og venstre
forlygte: Ujævn
belysning
af vejen
Fejlsymptomer i forlygter
Fejlbeskrivelser og virkningerne heraf
Med lygtesystemernes tiltagende kompleksitet øges antallet af mulige fejlkilder også.
Som beskrevet i afsnittet "Visuel og teknisk kontrol" gives der i det følgende en forklaring
på et par klassiske fejl på og i forlygterne.
Mekaniske problemer
Hvis forlygten ikke kan indstilles korrekt eller slet ikke kan indstilles, kan det skyldes følgende:
■ Slør i forlygteakserne og indstillingsdelene
■ Dele der er gået løs
■ Knækkede skrueforbindelser (se fig. 1)
■ Indstillingsdele, der er rustet fast
■ Bøjede eller knækkede holdere til lampen
Disse punkter kan også optræde ved forlygter, der er monteret i bilen inden for de seneste par år. Der er ofte tale om forlygter af ringe kvalitet, hvor konstruktion eller anvendt
materiale ikke er på samme niveau som i de originale forlygter.
Figur 1
Elektriske problemer
Hvis de to forlygter får forskellig lysstyrke (nærlys, fjernlys), eller hvis en lygtefunktion
svigter helt, kan det skyldes utilstrækkelige materialeegenskaber. Ved en dårlig samling
(se fig. 2, øverste stik) opstår der kontaktmodstande, som reducerer lyseffekten. Løse
stikforbindelser kan medføre høj overgangsmodstand og dermed også højere temperaturer. I værste fald kan komponenterne smelte.
Figur 2
Temperaturproblemer
Der opstår høje temperaturer i forlygterne, når de er tændt. Det kan ske, at der opstår
"afgasninger" på grund af de høje temperaturer. De forskellige typer plast frigiver bestemte
bestanddele, f.eks. blødgørere og andre additiver. Disse stoffer sætter sig som en
"mælkeagtig" belægning indvendig på lygteglasset (se fig. 3).
Figur 3
21
Gå frem på følgende måde ved indstilling af forlygterne:
■ Kontrollér, at forlygterne fungerer.
■ Kontrollér lygteglassene for stenslag, ridser og uklarheder.
■ Stil bilen på en jævn flade (følg de nationale regler!) og forbered bilen som foreskrevet,
f.eks. skal dækkene have det rigtige dæktryk etc.
■ På biler med hydraulik- eller luftaffjedring skal producentens angivelser følges.
■ Til mange biler med automatisk lyslængderegulering skal der bruges en diagnosetester til indstilling af forlygterne, fordi styreenheden til lyslængdereguleringen skal være i "grundindstilling" under indstillingen (afhænger af producenten). Når lys-/mørke-grænsen er indstillet korrekt, gemmes denne værdi
som ny standardposition.
■ Ved manuel lyslængderegulering skal kontakten indstilles på grundindstillingen (0).
■ Apparatet til forlygteindstilling (SEG) skal justeres foran bilen ved hjælp af
bredbåndsvisiret (se fig. 4).
Figur 4
■ Indstil SEG-enhedens prøveskærm på det rigtige procenttal ved hjælp af skalahjulet.
Dette svarer til hældningsvinklen for forlygtens lys-/mørke-grænse. Den nødvendige
værdi for fjern- og nærlys finder man i nærheden af eller direkte på forlygten, f.eks.
1,2 % = 12 cm hældning på 10 m afstand.
■ Kontrollér forlygtens lys-/mørke-grænse og indstil den om nødvendigt.
■ Kontrollér ved hjælp af luxmeteret, at nærlysets højest tilladte blændværdi ikke
overskrides.
< 1,0 lux for halogenlys
< 1,3 lux for xenonlys
22
Indstilling af forlygter med automatisk LWR-system
Hvis det ved kontrollen af forlygten konstateres, at lys-/mørke-grænsen ikke er ok, kan
det kontrolleres med diagnosetesteren, om der er en fejl i systemet, eller om bestemte
parametre stadig er inden for det nominelle område. Hvis f.eks. en akselføler er defekt,
og den udskiftes, skal der foretages en grundindstilling (kalibrering) af systemet. Der
vises her et par arbejdstrin med en Opel Vectra C med AFS-forlygter som eksempel.
Efter at have valgt bilmodellen vises en systemoversigt. Her skal du vælge systemet
"Lysstyring". Derefter skal der klikkes på det system, der anvendes i bilen (se fig. 5).
Tilslut diagnoseudstyret og tilslut ekstern
spænding.
System
Søgeresultat
System
Motorstyring
ABS
Gearstyring
Airbag
Lysstyring
LWR Hella
Automatisk LWR 4.0
Automatisk LWR 5.0
Adaptivt xenonlys 1.0
Adaptivt xenonlys 2.0
Instrumentpanel
Centrallås
Figur 5
Klik herefter på menupunktet "Grundindstilling". I det følgende vindue opfordres man til
at udføre grundindstillingen (se fig. 6).
Valg af den ønskede funktion.
Gå videre med >>.
Identifikation
Fejlhukommelse
Slet fejlhukommelsen
Faktiske værdier
Aktuatorer
Grundindstilling
Nulstil lyseffektmodulet
Figur 6
Det bekræftes, at grundindstillingen er udført, og diagnosetesteren kan kobles fra igen
(se fig. 7).
Grundindstilling er foretaget. Gå videre med >>.
Figur 7
23
© Hella KGaA Hueck & Co., Lippstadt 9Z2 999 924-942 Sch/07.07/0.3 Printed in Germany
Import: Hella A/S
6340 Kruså
Aabenraavej 13
Telefon 7330 3600
Fax
7330 3650
Ordrefax 7330 3602
http://www.hella.dk
e-mail: [email protected]
Idéer til biler