C a T H r I N E S a D o L I N

Transcription

C a T H r I N E
ublishing ApS
S a D o L I N
KOMPLET
SANG
TEKNIK
Download medfølger:
CVT SoUND LIBrary
416 kvinde- & 417 mandelydeksempler og øvelser (mp3)
Indhold
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Funktioner
Opdateringer i forhold til forrige
Introduktion til funktionerne . . . . . . 81
udgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Metallet lyd . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Brug af denne bog . . . . . . . . . . . . . 11
Funktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Hvordan man kan øve . . . . . . . . . . . 12
Fejlfinding . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Komplet Sangteknik på 4 sider . . . . . 15
Neutral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Neutral med luft . . . . . . . . . . . . . 88
Neutral uden luft . . . . . . . . . . . . . 88
Lydstyrker og funktioner . . . . . . . . 141
Kraftig lydstyrke . . . . . . . . . . . . 144
Medium kraftig og medium svag
lydstyrke . . . . . . . . . . . . . . . . . 145
Svag lydstyrke . . . . . . . . . . . . . . 145
Videregående øvelser i lydstyrker . 146
Kombinationer af lydstyrker . . . . . 147
Vokaler og funktioner . . . . . . . . . . 149
valg af vokal i forhold til funktion . . 151
Grundprincipper
Tonehøjder i Neutral . . . . . . . . . . . 90
De 3 grundprincipper . . . . . . . . . . . 20
Vokaler i Neutral . . . . . . . . . . . . . 90
Vejrtrækning . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Lydstyrker i Neutral . . . . . . . . . . . 90
Indånding . . . . . . . . . . . . . . . . . .23
Klangfarver i Neutral . . . . . . . . . . . 90
Kropsholdning . . . . . . . . . . . . . . 26
Metal-lignende Neutral . . . . . . . . 92
Støtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Øvelser i Neutral . . . . . . . . . . . . . 93
Støttemuskler . . . . . . . . . . . . . . . 28
Curbing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Indre støtte . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Find Curbing . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Fornemmelse af støtte . . . . . . . . . 33
Tonehøjder i Curbing . . . . . . . . . . 99
Ansatsrør . . . . . . . . . . . . . . . . . 158
Optræning af støtte . . . . . . . . . . . 38
Vokaler i Curbing . . . . . . . . . . . . 100
Epiglottis-horn . . . . . . . . . . . . . . . 159
Energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Lydstyrker i Curbing . . . . . . . . . . 101
Nødvendigt twang . . . . . . . . . . . 159
Støttens brug . . . . . . . . . . . . . . . 40
Klangfarver i Curbing . . . . . . . . . 101
Tydeligt twang . . . . . . . . . . . . . 160
Stemmebånd . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Øvelser i Curbing . . . . . . . . . . . . 103
Twang med sænket strubehoved . . 160
Svælget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Overdrive . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Twang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Find Overdrive . . . . . . . . . . . . . . 107
tydeligt twang . . . . . . . . . . . . . . 161
Tekstudtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Tonehøjder i Overdrive . . . . . . . . 109
Strubehoved . . . . . . . . . . . . . . . . 162
Mundens åbning . . . . . . . . . . . . . . 58
Vokaler i Overdrive . . . . . . . . . . . 110
Sænket strubehoved . . . . . . . . . 162
Tonens afslutning . . . . . . . . . . . . . 60
Lydstyrker i Overdrive . . . . . . . . . 111
Løftet strubehoved . . . . . . . . . . 163
Ansatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Klangfarver i Overdrive . . . . . . . . 111
Øvelser i løftet og sænket
Lydstyrke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Øvelser i Overdrive . . . . . . . . . . . 113
strubehoved . . . . . . . . . . . . . . . 164
Stemmelejer (Registre) . . . . . . . . . . 66
Edge (tidligere ”Belting”) . . . . . . . . 116
Tunge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166
Flageolet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Find Edge . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
Sammenpresset tunge . . . . . . . . 166
Træning af extreme stemmelejer . . . . 69
Tonehøjder i Edge . . . . . . . . . . . . 121
Bred tunge . . . . . . . . . . . . . . . . 166
Omfang og stemmetyper . . . . . . . . 70
Vokaler i Edge . . . . . . . . . . . . . . 121
Øvelser i at brede og
Intonation . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Lydstyrker i Edge . . . . . . . . . . . . 122
sammenpresse tungen . . . . . . . . 167
Tonedøvhed . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Klangfarver i Edge . . . . . . . . . . . 123
Mundåbningens form . . . . . . . . . . 168
Fejlfinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Øvelser i Edge . . . . . . . . . . . . . . 125
Afslappede mundvige . . . . . . . . 168
Løsning af Knæk . . . . . . . . . . . . . 76
Oversigt over funktionerne . . . . . . . 128
Smil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168
4
Taleteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152
Tale i forskellige funktioner . . . . . 152
Generelt om tale . . . . . . . . . . . . 155
Klangfarver
Introduktion til klangfarver . . . . . . 158
Øvelse i nødvendigt og
Løsning af split . . . . . . . . . . . . . . 79
Brug af funktionerne . . . . . . . . . . . 130
Øvelser med mundåbningens form 168
Yderligere fejlfinding . . . . . . . . . . 80
Overgange mellem funktionerne . . . 131
Gane . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169
Tonehøjder og funktioner . . . . . . . 134
Løftet gane . . . . . . . . . . . . . . . . 169
Klangfarver og funktioner . . . . . . . 139
Sænket gane . . . . . . . . . . . . . . . 169
Funktionerne i klassisk sang . . . . . 140
Øvelser i løftet og sænket gane . . . 169
Komplet Sangteknik © 2012 Cathrine Sadolin • www.completevocalinstitute.com
Åben velumport . . . . . . . . . . . . . 171
Find Luft på stemmen . . . . . . . . . 206
lukket velumport . . . . . . . . . . . . 171
Øvelser i luft på stemmen . . . . . . 207
Øvelser i åben og lukket velumport 172
Vibrato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209
Klangoversigt . . . . . . . . . . . . . . . 173
Hammer vibrato . . . . . . . . . . . . 209
Øvelser i klangfarver . . . . . . . . . . 174
strubehoved vibrato . . . . . . . . . . 209
Brug af vibrato . . . . . . . . . . . . . . 210
Mikrofonteknik . . . . . . . . . . . . . . 175
Øvelser i vibrato . . . . . . . . . . . . . 211
Udtale og mikrofon . . . . . . . . . . . 175
For meget vibrato . . . . . . . . . . . . 211
Introduktion til effekter . . . . . . . . . 177
Distortion . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179
Find sund distortion . . . . . . . . . . 179
Liste over lydexempler ”The CVT
Sound Library” (CVT Lydbibliotek) . . 249
Ordforklaring . . . . . . . . . . . . . . . . 253
Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . 256
Plancher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261
Det danske sprog . . . . . . . . . . . . . 269
Find en CVT underviser . . . . . . . . . 268
Ornamenteringsteknik
(hurtige fraseringer) . . . . . . . . . . . 213
Effekter
Diverse lister m.m.
Hammer vibrato metoden . . . . . . 213
Strubehoved vibrato metoden . . . 213
Øvelser i ornamenteringsteknik . . 214
Find støjen . . . . . . . . . . . . . . . . 181
Stemmeproblemer
Støj tilsættes en funktion . . . . . . . 183
Hæshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 216
Heldistortion . . . . . . . . . . . . . . . 185
Stemmeknuder . . . . . . . . . . . . . 218
Øvelser i distortion . . . . . . . . . . 185
For meget slim . . . . . . . . . . . . . . 219
Creak og creaking . . . . . . . . . . . . . 187
Akut hjælp og forebyggelse . . . . . 220
Find creak . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
Program for akut hjælp . . . . . . . . . 225
Find creaking . . . . . . . . . . . . . . 188
Opvarmning . . . . . . . . . . . . . . . . 228
Complete Vocal Institute
Information om CVI . . . . . . . . . . . 269
Forskning i ”Komplet Sangteknik” . . 271
KLANGFARVER
Afstandsområder . . . . . . . . . . . . 175
GRUNDPRINCIPPER
Luft på stemmen . . . . . . . . . . . . . 206
Øvelser i creak . . . . . . . . . . . . . . 189
Rattle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190
Andet
Forskellige typer rattle . . . . . . . . 191
At høre sin egen stemme . . . . . . . . 229
Øvelser i rattle . . . . . . . . . . . . . . 191
Den indre hørelse . . . . . . . . . . . 229
Growl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192
Den ydre hørelse . . . . . . . . . . . . 230
Find growl . . . . . . . . . . . . . . . . 192
Studie- og liveteknik . . . . . . . . . . . 231
Growl tilsættes en funktion . . . . . 193
Akustisk sang . . . . . . . . . . . . . . 231
Øvelser i Growl . . . . . . . . . . . . . 194
Sang i studie . . . . . . . . . . . . . . . 231
Grunt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196
Forstærket sang- live . . . . . . . . . 232
Find Grunt . . . . . . . . . . . . . . . . 196
Improvisation og frasering . . . . . . 234
Øvelser i Grunt . . . . . . . . . . . . . 198
Skrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199
Find skrig i Neutral . . . . . . . . . . . 199
EffeKTER
Øvelser i creaking . . . . . . . . . . . . 189
FUNKTIONER
Velumport . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171
Metode for begyndende
improvisation . . . . . . . . . . . . . . 234
Metode til videregående
Find skrig i Curbing . . . . . . . . . . . 199
improvisation . . . . . . . . . . . . . . 236
Find skrig i Edge . . . . . . . . . . . . .200
Udtryk og optræden . . . . . . . . . . . 239
Find skrig i forskellige funktioner . . 200
En metode at arbejde med udtryk . 240
Find skrig med effekter . . . . . . . . 200
Optræden . . . . . . . . . . . . . . . . 243
Ønskede knæk . . . . . . . . . . . . . . . 202
Fysisk træning . . . . . . . . . . . . . . . 245
STEMMEPROBLEMER
Find knæk . . . . . . . . . . . . . . . . 202
Øvelser i knæk . . . . . . . . . . . . . . 203
5
Indledning
Sang er ikke så svær
Stemmen er ikke så svært et instrument at lære at bruge, som
Mange af de “nye” måder at synge på viste sig at være lige så
mange tror. Det er et instrument, alle har og bruger hver dag.
anstrengende og svære at udføre som ”de skolede” teknikker.
Selvfølgelig kræver det øvelse at synge professionelt, men
De nye sangere, som blev kaldt “rytmiske”, var nødt til SELV
når man ved hvordan stemmen fungerer, tager udgangs-
at finde ud af, hvordan de skulle synge sundt, fordi undervis-
punkt i dens naturlige funktioner og videreudvikler disse, kan
ning i de “nye” sangstilarter ikke var tilgængelig. De kunne
det meste læres.
ikke få hjælp fra den klassiske sangteknik, da den forudsatte
et klangideal, som de ikke var interesserede i. Resultatet blev
Stemmen virker som regel perfekt indtil man gennem op-
at mange af disse nye sangere belastede deres stemmer og
væksten hindrer den med spændinger. Sangteknik handler
derfor blev de nye sangstilarter dømt til at være farlige og
først og fremmest om at fjerne disse spændinger, så stem-
usunde for stemmen - selvom også mange klassiske sangere
men kan fungere frit. Dvs. alle kan synge hvis de ikke hin-
havde stemmeproblemer.
drer stemmen. Der er altså ingen grund til at beskæftige sig
med sangteknik, hvis man ikke synes man har sangtekniske
I den rytmiske lejr gjorde nogle sangere dyd af nødvendig-
problemer.
heden og erklærede, at “ægte” rytmiske sangere skulle være
selvlærte, fordi undervisning ville fjerne sangerens særpræg.
Herved fik hver lejr næring til deres fordomme. Der opstod
Teknik og udtryk
en kløft mellem den klassiske og den rytmiske lejr, der be-
Denne bog handler mest om teknik. Det er ikke fordi, jeg
klageligvis stadig til en vis grad eksisterer i dag. En kløft der
mener teknik er det vigtigste i sang. Tværtimod er teknik
handler om smag og ikke om teknikkernes anvendelse.
kun et MIDDEL til at udtrykke sig med. Jeg mener, det er
UDTRYKKET, der er det vigtigste - det at fortælle noget. Men
Af de rytmiske sangere der mistede stemmen, “gik nogle
“hvad” og “hvordan” der skal fortælles, er det kunstneriske
ned” under træningen i øvelokalet, og dem hørte man aldrig
valg, enhver sanger selv må træffe. Denne bog handler om
om. Nogle mistede stemmen på turneerne i deres karrieres
de teknikker, der gør det muligt at gennemføre de valg, man
begyndelse og andre senere i karrieren. Men der VAR rytmi-
har truffet.
ske sangere hvis stemmer “holdt” hele karrieren igennem,
uanset hvor slidende deres sang lød.
Sangens historie
Det er således både den klassiske skoling OG disse rytmiske
Før i tiden, da man ikke kunne forstærke stemmen elektrisk,
sangeres erfaring, jeg i dag bygger mange af de nye sangtek-
måtte sangerne finde en måde at synge på som kunne høres
nikker på.
på længere afstand. Der blev udviklet sangteknikker, og der
opstod klangidealer. Den tillærte lyd der blev foretrukket i
Myter om sangere
den vestlige verden, blev kaldt “klassisk”.
Det findes mange myter om sangere fra før optagelser var
Med mikrofonens opfindelse blev det pludseligt muligt at
mulige. “Det var en stemme som ingen anden, der har ikke
forstærke alle lyde, også de der før var for svage til at blive
siden eksisteret en lignende” osv. Jeg tror ikke det er sandt.
hørt. Dette bragte nye “uskolede” lyde op på niveau med “de
Det var sikkert ikke sangerens stemme der var så speciel, men
skolede”. Herved kunne stort set alle stemmens klange an-
hendes/hans teknik. Og alle kan opnå en god teknik ved at
vendes, og der opstod nye idealer for hvad der kendetegne-
vide hvad og hvordan der skal øves.
de en god klang.
Uheldigvis er vi nødt til at affinde os med disse gamle myter fordi vi ikke er i besiddelse af optagelser som kan af- eller
6
bekræfte dem. Og selvfølgelig døde sangerens stemme med
Alle lyde er lige værdifulde, derfor omfatter denne bog værk-
hende/ham. Jeg tror alle sangere kan opnå alle lyde. Siden
tøj til alle de lyde, jeg er stødt på.
det blev muligt at optage har der ikke eksisteret en lyd der
ikke kan læres.
Lidt personlig historie
Jeg har aldrig haft et naturligt talent for at synge. Jeg har så-
Myter om sangteknik
gar haft problemer med vejrtrækningen - mine første sang-
At være i stand til at se hvad man foretager sig er et uvur-
timer blev taget med det formål at overvinde vejrtræknings-
derligt redskab i undervisning. Desværre må sangundervis-
problemer i forbindelse med astma. På den ene eller anden
ningen undvære denne sans. Det har gennem årene givet
måde var jeg nødt til at udvikle teknikker for at opnå de lyde
grobund for mange myter om hvordan lyden bliver skabt.
jeg ønskede. Det første skridt var at forstå stemmens anatomi
Heldigvis har forskningen skaffet ny viden så man i dag ved
og fysiologi og dette gjorde mig i stand til at skelne mellem
meget mere om stemmebåndenes arbejde, man kan se stem-
myter og fakta om stemmen. Derefter eksperimenterede
mebåndene i funktion og man kender mere til stemmens
jeg med at opnå lydene ved hjælp af andre metoder end de
anatomi og fysiologi. Dette har medvirket til at man kan und-
traditionelle.
gå tidligere myter og misforståelser, baseret på gæt. Gæt der
gennem tiden, og desværre selv i dag, har mange ødelagte
Det eneste naturlige talent jeg havde, var min interesse for
stemmer og knuste karrierer på samvittigheden.
musik, troen på at alt er muligt og energien til at blive ved.
Det er derfor jeg med sindsro kan sige, at hvis jeg har kunnet
På baggrund af den nye forskning kan mange måneders
lære at lave de lyde jeg ønskede, så kan alle.
spildt og belastende øvning nu undgås. Når undervisere
har mulighed for at være konkret i undervisningen, betyder
Gennem alle de år, hvor jeg kæmpede med mine tekniske
det, at sangere ikke længere behøver at øve sig i årevis efter
problemer, har jeg altid lyttet til al slags musik. Dette var
svævende anvisninger. Når man arbejder direkte med et pro-
sikkert grunden til, at mange rytmiske sangere begyndte at
blem, er det lettere at afgøre, om man er på rette spor eller
spørge mig til råds om hvordan de skulle opnå særlige lyde
ej. Teknikken skal virke med det samme, ellers arbejdes der
og overvinde stemmeproblemer, på trods af jeg var uddan-
forkert. Erfaringen viser da også, at de sangere, der behersker
net og senere optrådte som klassisk sanger. Det slog mig at
disse nye teknikker, er i stand til ”AT HOLDE” på de hårde tur-
de ønskede det sunde fra den klassiske teknik men uden den
neer, hvilket også er en af grundene til at teknikkerne i dag er
klassiske lyd. Jeg mente det måtte være muligt at udnytte
anbefalet af halslæger og talepædagoger.
teknikken uden at blive begrænset af de snævre klangidealer. For at løse dette, måtte jeg finde ud af hvordan lyd egentlig blev dannet. Det fik mig til at studere mange forskellige
Min forskning
sangstilarter, talepædagogik, hørefysiologi, akustik og spekt-
Jeg er af den overbevisning at ALLE lyde, en sanger ønsker
Sangteknikker var altid præsenteret med tilhørende klan-
at lave, er lige vigtige og skal tages alvorligt - også forsk-
gidealer. Hvis man ønskede at gøre brug af sangteknikken
ningsmæssigt. Ved at fjerne de snævre klangidealer fra de
måtte man acceptere disse idealer. Jeg ville ikke acceptere
musikalske genrer og ved at opdele og isolere alle de forskel-
dette. Jeg ønskede at skille smag og teknik for at kunne iso-
lige elementer i lyden, bliver det sangerens eget personlige
lere teknikken så sangere selv kunne kombinere de uendelig
kunstneriske valg der dikterer klangen, og ikke de konventi-
mange elementer og skabe præcist den lyd de var ude efter
onelle klangidealer. Jeg ønsker ikke at gøre mig til dommer
uden smagsindblanding dikteret fra teknikken eller fra en
over, hvilke lyde, der er de “rigtige” og væsentlige at få lært.
underviser.
ralt gehør.
7
Metode
Ifølge den traditionelle vestlige opfattelse, lyder mange blu-
Komplet Sangteknik
bliver til
es, rock, gospel og også mange etniske sangere, fx i arabisk
klassisk musik, ikke som en “sund” sanger skal lyde. Og alli-
Arbejdet udviklede sig til et omfang, hvor alle lyde den men-
gevel har mange af disse sangere kunnet synge oftere og
neskelige stemme kan frembringe, kunne kategoriseres og
længere end mange velskolede, klassiske sangere. Ligesom
organiseres i et overskueligt system. Resultatet blev et helt
den hårde rocks mange forrygende sangere, som blev spå-
nyt koncept inden for sangteknikken, som modsat tidligere
et en kort stemmemæssig levetid, hvilket i dag absolut må
teknikker og opfattelser kan bruges i alle musikstilarter.
betegnes som værende modbevist. Mange af disse sangere
synger faktisk ofte bedre og bedre med årene, uanset hvor
Derefter eksperimenterede jeg med de klange som bliver
“hærgende” deres sang lyder.
brugt i den klassiske sang og opdagede at også de klassiske
lyde bliver frembragt ved hjælp af de ikke-metallede, halvme-
Mit forskningsmateriale omfatter alle disse sangstilarter. Jeg
tallede og helmetallede lyde. Dette bekræftede mig i at funk-
har således haft et levende og bredt erfaringsmateriale at
tionerne er grundlaget i selve stemmens struktur og indehol-
trække på fra alle disse sangere, der i årevis har sunget med
der derfor alle lyde, alle sangteknikker og alle sangstilarter.
anderledes lyde end de vestlige klassiske, uden at få stemmeskader. Jeg mener disse sangere må have formidable teknikker
Yderligere arbejde med funktionerne gjorde det muligt at
for at synge så længe og stadig lyde så godt. Jeg begyndte at
afdække deres fordele og begrænsninger. Når en sanger
lede efter fællesnævnere i deres sang og undersøge om der
respekterer disse fordele og begrænsninger vil hun/han
ikke skulle være en overordnet struktur for de forskellige lyde.
opnå et større overblik over stemmens muligheder og være
i stand til at vælge frit mellem de forskellige lyde og undgå
Det viste sig at der ER en overordnet struktur for de forskelli-
stemmeskader.
ge lyde. Jeg prøvede at afdække denne ved at skille så mange
forskellige lyde ad som muligt fra så mange forskellige typer
musik som muligt, med hensyn til klang, vokal, tonehøjde og
Den videre forskning
lydstyrke for at se om der var et mønster. Gradvist blev dette
Musikstilarterne udvikler sig hurtigt, bl.a. under indflydelse
mønster mere og mere tydeligt og jeg fandt ud af at lydene
af verdens mange kulturer og deres forskellige sangstilarter.
kunne inddeles i to overordnede klasser. Den ene var hårde-
Samtidig har sangteknik gennemgået en stor udvikling, som
re, mere rå, mere direkte, som om den havde en kant. Den
ikke ser ud til at standse foreløbig. Ved at forkaste de utids-
kaldte jeg metallet. Den anden kaldte jeg ikke-metallet.
svarende, stivnede klangidealer har denne udvikling kaldt på
nye altomfavnende måder at anskue stemmen på. Dette har
Jeg studerede lydene nærmere og opdagede at der var flere
også nødvendiggjort forskning i nye sangteknikker - som fx
specifikke klasser alt efter hvor meget metal der var i lyde-
denne bog.
ne. Derfor klassificerede jeg dem som enten helmetallet eller
halvmetallet. Og der syntes endda at være to særklasser in-
Generelt har forskning gennem tiden været baseret på allere-
den for helmetallet.
de eksisterende viden, og sangteknikken er ingen undtagelse. Der er ingen grund til at forkaste værdifuld viden, fx fra de
Nu havde jeg identificeret 4 klasser som jeg kaldte ”funktio-
italienske mestre inden for den klassiske sangteknik, men det
ner”: en ikke-metallet, kaldet Neutral - en halvmetallet, kaldet
har vist sig at være nødvendigt med supplerende viden for at
Curbing - og 2 helmetallede, kaldet Overdrive og Edge (tidli-
være i stand til at indfri de nye krav.
gere ”Belting”). At finde funktionerne var kun den ene del af
processen. Den anden del var, at eksperimentere med at kun-
Når alt dette er sagt, skal det tilføjes, at noget af forskningen
ne udføre dem, både på mig selv og på en lille særlig gruppe
er så ny, at der stadig er mange aspekter, der skal forskes
af udvalgte sangere.
mere i. For eksempel er denne bog pga forskningsresultater
8
løbende blevet opdateret . Men, trods det at teknikkerne
Redskaber er muligheder - ikke krav
stadig udvikles, så VIRKER de. De ønskede klange kan opnås,
Det ironiske er, at med det stigende behov for undervisning
uden at sangerne bliver hæse eller føler ubehag. Det er et
og den nyvundne mulighed for at indfri dette behov er der
skridt på vej i den rigtige retning.
risiko for, at kravene til sangerne stiger yderligere. Jeg vil nødigt være med til at skrue “teknikræset” yderligere i vejret.
Jeg vil derfor gerne opfordre sangere til at opfatte disse nye
Teori og praksis
teknikker som værende REDSKABER til at udtrykke sig med -
Sangundervisningen har gennemgået en stor udvikling, si-
ikke som krav. Denne bog er tænkt som et opslagsværk med
den sangere fik at vide, at det minimum tog 8 år at få “lagt
vejledning i teknikker, der gør det muligt at opnå forskellige
stemmen”.
lyde og at overvinde stemmemæssige begrænsninger. Teknikken må ikke blive dominerende eller forpligte nogle san-
De videnskabelige landvindinger har skabt helt ny viden om
gere til at tro, at ALLE stemmens klangmuligheder skal beher-
instrumentet, men vi skal være opmærksomme på at denne
skes, hvis man ønsker en professionel karriere.
nye viden ikke også medfører at fokus bliver flyttet væk fra
den praktiske anvendelse over til at handle om teori alene.
Husk det er valgene, - også fravalgene, der karakteriserer en
Teori kan være tiltrængt og værdifuld, men udviklingen må
kunstner.
ikke gå i stå her. En sangers målsætning er sjældent at blive
videnskabeligt uddannet, men derimod at få håndgribelige
og praktisk anvendelige løsninger af problemer. Et konkret
Teknikken skal virke med det samme
problem kræver en konkret løsning - ikke et teoretisk viden-
Sangere kan med de nye teknikker forvente at få umiddelbar
skabelig foredrag. Først når teorien bruges i praksis, bliver
hjælp til løsning af et sangteknisk problem, så de ikke er hen-
der skabt kunstneriske oplevelser.
vist til at skulle øve sig i årevis, uden at kunne mærke om de
er på rette vej eller ej. Teknikkerne skal virke med det samme,
ellers arbejdes der forkert.
Praktisk anvendeligt
Det er altså ikke nødvendigt absolut at skulle starte forfra,
Teknikkerne i denne bog er udviklet og afprøvet i studier og
hver gang man søger ny undervisning eller viden. Jeg ser in-
på turneer. Derfor er hovedformålet med dette materiale, at
gen mening i, at man skulle forkaste tidligere undervisning
det skal være overskueligt og lettilgængeligt - og vigtigst af
eller træning for at tilegne sig ny viden. Sang er ikke så svært,
alt hurtigt og PRAKTISK anvendeligt.
for teknikkerne virker med det samme, når man er på rette
spor. Altså kan man med disse teknikker nøjes med kun at
rette det, man ønsker og i øvrigt bevare det i sin sang, man
Kravene stiger
er tilfreds med.
Kravene til sangerne er tiltaget gennem tiderne. I renæssancen (det 15. århundrede) var sangernes omfang på ca. 1,5 ok-
Det er i dag muligt at yde sangere akut hjælp. Helt ned til
tav. På Mozarts tid (det 18. århundrede) var omfanget udvidet
blot en times arbejde kan ofte gøre det muligt for sangere
- i ekstreme tilfælde til det dobbelte, nemlig ca. 3 oktaver som
at gennemføre koncerter og studieindspilninger, som ellers
fx Nattens Dronning i Tryllefløjten. I dag høres ofte sangere,
før måtte aflyses pga. stemmeproblemer. At en stor del af vo-
hvis omfang er endnu større. Dette, samt den voksende kom-
res arbejde på Complete Vocal Institute efterhånden består
mercielle udnyttelse af musikken gør, at kravene til den pro-
i at yde akuthjælp, er det ultimative bevis på, at teknikkerne
fessionelle sanger i dag er meget store. For at et pladeselskab
virker her og nu. Teorien har udviklet sig til praktisk brugbar
vil gå helhjertet ind i et samarbejde, skal det føle sig overbe-
teknik, der virker øjeblikkeligt i en akut situation.
vidst om at sangeren kan indfri de stigende krav og kan holde
til koncert efter koncert på krævende turneer.
Jeg mener, det er muligt at lave ALLE lyde på en sund måde.
9
Opdateringer i forhold til forrige udgave
Indholdet af de 3 grundprincipper er ændret til Støtte, Nødvendig twang og undgå fremskudt kæbe og læbespændinger
• ”Belting” er blevet erstattet af ”Edge”. Gennem årene har
jeg set så mange sangere blive forvirrede over benævnel-
• Kapitlet ”Gane” er udvidet med flere tips til hvordan du løfter og sænker ganen
• Kapitlet ”Velumport” er udvidet med flere tips til hvordan
du lukker velumporten
sen ”Belting” fordi den i dag bruges med forskellige me-
• Alle effekt kapitlerne er udvidet med en beskrivelse af hvor
ninger. Nogle anvender ordet ”Belting” for en Curbing lyd,
i ansatsrøret og på hvilket niveau effekterne bliver dannet.
nogle for en Overdrive lyd, og nogle bruger den endda for
• Kapitlerne Growl, Distortion, Rattle har fået en nye
en twanget Neutral lyd. For at undgå denne forvirring erstatter jeg derfor ordet ”Belting” med ordet ”Edge”. Edge
illustrationer.
• Kapitlet ”Rattle” er gjort klarer og er inddelt i 4 slags rattle.
betegner udelukkende den kraftige og helmetallede lyd.
• Tone højde angivelsen er ændret fra at bruge Helmholz til
at bruge Scientific pitch notation. Hvilket betyder at midter
Diverse
C’er (tidligere kaldet C1) nu bliver kaldt c4
• Den tilhørende CD er erstattet af det udvidede CVT Sound
• Det International Fonetisk Alfabet er tilføjet vokalerne.
Library (lydbibliotek) som kan downloades. CVT Sound Library er udvidet til at omfatte 417 kvindelige lyd eksempler
og 417 mandlige lydeksempler.
Nye kapitler
• Effekterne har alle fået engelske navne for at gøre det nem-
• Der er tilføjet et nyt kapitel ”Hvordan man kan øve”.
mere at kommunikere med udenlandske sangere.
• Kapitlet ”tekstudtale” er udvidet med afsnittet ”Diftonger”.
• De traditionelle ansatsbenævnelser er erstattet med funk-
• Der er tilføjet et nyt kapitel ”Flageolet” med en ny
tionsbenævnelserne. Der tales således om Neutral ansats
med og uden luft, Curbing ansats, Overdrive ansats og
illustration
• Der er tilføjet et nyt kapitel ”Træning af extreme
Edge ansats.
• Det er ikke muligt at mærke en funktion, men man kan
stemmelejer”
• Der er tilføjet et nyt kapitel ”Metal-lignende Neutral”.
• Kapitlet ”Introduktion til effekter” er udvidet med afsnittet
høre den.
• Kvinder kan kun synge i funktionen Neutral over deres høje C.
• Volumeplanchen (side141) er nu inddelt i 4 lydstyrker.: Kraf-
”De forskellige niveauer i ansatsrøret”.
• Der er tilføjet et nyt kapitel ”Creak og Creaking” med en ny
tig, medium kraftigt, medium svagt og svagt.
• Medium lydstyrke er opnåelig i det dybe, mellem og høje
illustration
• Der er tilføjet et nyt kapitel ”Grunt” med en ny illustration
leje i Neutral, Curbing. Overdrive og Edge
• I det meget høje leje kan mænd synge med medium lydstyrke i Curbing og Edge.
Udvidede kapitler:
• I Curbing kan man kun bruge vokalerne O (som i skole), E
• Kapitlet ”Indre støtte er udvidet.
(som i leve) og ANH (som i det engelske hungry). I Overdri-
• Afsnittet ”Grundvokaler og satellitvokaler” er udvidet.
ve kan man kun bruge vokalerne
• Æ (som i æble og Å (som i låne). I Edge kan man kun bruge
• Afsnittet ”Brug præcise vokaler” er udvidet.
• Kapitlet ”Lydstyrker og funktioner” er udvidet.
vokalerne E (som i leve), Æ (som i æble), A (som i abe) og Ø
• Kapitlet ”Epiglottis-hornet” er udvidet med flere tips til
(som i løse). Det kan virke som om alle vokalerne i de metallede funktioner kan bruges i det dybe leje, fordi funktioner-
hvordan du finder tydelig twang
• Kapitlet ”Strubehovedet” er udvidet med flere tips til hvordan du sænker og løfter strubehovedet
ne i dette leje minder om hinanden, men hvis man ønsker
at opnå centrum af de metallede funktioner er man nødt til
• Kapitlet ”Tunge” er blevet udvidet med flere tips til hvordan du finder sammenpresset og bred tunge
at bruge de korrekte vokaler.
• Afsnittet ”Tale i Curbing” er blevet klarere.
• Kapitlet ”Mundåbningens form” er udvidet med flere tips
til hvordan du finder afslappede mundvige og smil
• ”Tremolo” er erstattet af ”ufrivilligt vibrato”.
• •A bibliography and recommended reading list are on the
website www.CompleteVocalTechnique.com
10
Brug af denne bog
Forskellige indlæringsvinkler
opfordre alle til at studere stemmens fysiologi og anatomi og
Alle indlærer forskelligt. Nogle sangere skal for at kunne løse
via sund fornuft finde den teknik, der føles bedst.
et problem forstå den teoretiske baggrund, nogle skal mærke
sig frem rent fysisk, og andre skal arbejde via lyden ved fx at
Find hovedproblemet
høre, genkende og efterligne lyden. Andre indlærer ved at se
Når man står overfor at skulle tilegne sig et stof, kan det være
tegninger og opstillinger, og atter andre finder løsningen på
svært at overskue hvilke afsnit, der er de vigtigste og hvilke
deres problem via forestillingsevnen eller fornemmelser.
der er mindre vigtige. For at lette dette opridser jeg opbygningen af teknikken i kapitlet Komplet Sangteknik på 4 sider
For at tage højde for disse forskellige indlæringsmetoder, vil
(side 15). Dette er lavet for at give dig et overblik, inden du
hvert emne i bogen indeholde:
dykker ned i de enkelte dele.
• Anatomiske og fysiologiske forklaringer
Selvom hvert emne i bogen er beskrevet grundigt, betyder
• Fysiske anvisninger
det ikke, at alle emnerne er lige vigtige for alle sangere. San-
• Lydeksempler (
gere er forskellige, og visse afsnit vil være væsentlige for den
5 = lydeksempel 5).
• Illustrationer
ene, men ikke for den anden. Som i al anden undervisning
• Eksempler på indre billeder og fornemmelser
gælder det først og fremmest om at finde hovedproblemet, i
stedet for at dykke ned i alle de små problemer, man møder
Den ene metode er ikke vigtigere eller bedre end den anden.
undervejs. Hvis man finder hovedproblemet og får løst det,
De anatomiske og fysiologiske forklaringer er med fordi vis-
vil en masse andre problemer blive løst samtidigt. Det er altid
se sangere finder dem værdifulde. Andre derimod kan ikke
nemmere og mere effektivt at koncentrere sig om et problem
bruge dem og finder dem forvirrende. Teknikkerne i denne
ad gangen i stedet for mange forskellige. Jeg vil foreslå, at
bog forudsætter IKKE, at man nødvendigvis SKAL forstå og
man, når man har dannet sig et overblik over teknikken, for-
mærke sin anatomi eller fysiologi. Man skal derfor ikke lade
søger sig frem i de relevante kapitler afsnit for afsnit i jagten
sig overvælde af disse forklaringer. De forskellige indlærings-
på sit hovedproblem.
vinkler er MULIGHEDER. Det er op til hver enkelt at finde den
fremgangsmåde, man synes er lettest og som man synes giver de bedste resultater. Det kan dog være praktisk at læse
Tag ansvaret selv
alle metoderne igennem - dels fordi det ofte er brugbart at se
Det er vigtigt, at sangere selv tager ansvaret for deres egen
tingene fra forskellige sider, dels fordi den ene metode ofte
udvikling i stedet for at være afhængige af en underviser.
kan supplere den anden.
Selv den bedste underviser i verden kan ikke lære én noget,
hvis man ikke selv tager undervisningen til sig og arbejder
med den. Når alt kommer til alt, udvælger man selv det, man
Kend kroppens anatomi
kan bruge og fravælger det, man ikke kan få til at virke eller
Jeg er tilhænger af, at sangere er så bevidste som muligt om,
ikke tror på.
hvad der foregår i deres krop imens der synges. Jeg tilstræber
derfor gennem hele bogen at bruge de korrekte anatomiske
Det er ikke svært at bedømme om du er på rette vej når du
betegnelser. Hvis man kender stemmens anatomi og fysio-
øver. Teknikken skal hele tiden forbedre din sang, ellers er du
logi og ved hvordan den skal bruges, er teknikken nemme-
ikke er på rette vej. Der er ingen grund til at gå til sang i flere
re at forstå og man kan derved lettere gøre noget ved sine
år, hvis du ikke synes, at anvisningerne gør det nemmere og
stemmeproblemer. Fx vil det være lettere at skelne mellem
bringer dig nærmere dit mål.
gode og dårlige råd og myter om den “rigtige” teknik. Jeg vil
Stol på din egen fornemmelse, smag og dømmekraft. Eksperimentering bringer fornyelse, og individualitet er værdifuld.
Mærk, lyt og vælg. Afprøv teknikken og øv dig, indtil du har
11
Hvordan man kan øve
fået lært det, du ønsker at kunne. Lyder tonen, som du vil
have den til at lyde? Hvis ikke, hvad mangler da? Prøv at finde
Stemmens sundhed
det, gå efter din egen intuition og smag. Hvorfor synge med
Det første, man som sanger skal lære er, at undgå at miste
en klang, du ikke ønsker? Der er ingen andre end dig selv, der
stemmen. Når man mister stemmen, er man nødt til at holde
kan skabe DIN karriere. Måske er din karriere netop baseret
pause til den kommer igen. Derudover er det svært at eks-
på, at du er anderledes og lyder, som ingen andre lyder. Der-
perimentere, hvis man er hæs, for så reagerer stemmen ikke,
for vurder altid selv, om du nærmer dig dit mål eller ej.
som den plejer. Det forudsætter, at en sanger er meget øvet
for at hun/han ikke begynder at kompensere, når stemmen
Underviserens personlige smag er efter min mening lige-
er slidt. Så længe stemmen er frisk, kan man øve og eksperi-
gyldig. Jeg ser underviserens opgave udelukkende som at
mentere sig frem til sit mål.
hjælpe sangere med - sundt - at opnå den måde at synge på,
sangerne selv ønsker. Fx ved at høre hvor eventuelle spændinger sidder og komme med forslag til, hvordan sangerne
Muskulær hukommelse
kan afhjælpe disse spændinger. Muligvis kan underviseren
Når man synger noget tilpas mange gange kan hjernen huske
også foreslå klangmæssige MULIGHEDER, men må overlade
det. Dette kaldes, at indøve det i den “muskulære hukommel-
det til sangeren at foretage det kunstneriske valg.
se”. Herved bliver stemmens muskler vant til at gøre det og
vil automatisk søge at gøre det igen fremover. Derfor er det
vigtigt at øve SUNDE rutiner ind, for derefter at få hjælp af
Ændret system for tonehøjde angivelse
den muskulære hukommelse.
Jeg har ændret tonehøjde angivelsen fra at bruge Helmholz
til at bruge Scientific pitch notation, dels for at orienterre
Når du øver, er det vigtigt at være koncentreret og undgå for
os ud mod verden hvor Scientific pitch notation benyttes
mange fejl. Udfør hellere lette øvelser uden fejl end svære
i langt højere grad end Helmholz, og dels for at følge med
øvelser med fejl. Hvis den samme øvelse mislykkes tre gange
tiden da Scientific pitch notation benyttes af alle større
i træk, er øvelsen for svær, og du opnår kun at indøve spæn-
computerprogrammer.
dinger, hvis du fortsætter med den. Spændinger snører svælget ukontrolleret sammen og hindrer stemmen. Gør øvelsen
Scientific pitch notation angiver tonerne ved at kombinere et
nemmere, så den lykkes. Lær derved den rigtige fornemmel-
bokstav og et nummer som identificerer tonens oktav. De-
se at kende, og indøv de sunde rutiner i den muskulære hu-
finitionen på scientific pitch notation er hvor C0 er omkring
kommelse. En dag kender stemmebåndene KUN disse sunde
den laveste hørbare frekvens; ca. 16 Hz.
rutiner, og du behøver ikke at bruge særlig meget tid på tek-
Oktav nummeret stiger med 1 ved overgangene fra B til C.
niske vanskeligheder.
”A4” henviser derfor til det første A ovenover midter C’et,
nemlig 440 Hz. Dvs. midter C’et (tidligere kaldt C1) bliver nu
C4.
Stol på dig selv
En hovedregel, der ikke kan gentages for tit er, at det aldrig
må gøre ondt eller være ubehageligt at synge. Hvis noget
lyder forkert, føles forkert eller ubehageligt, så prøver stemmen at fortælle dig, at du gør noget galt. Stol altid på dine
egne fornemmelser, de er bedre og mere direkte end selv
den bedste undervisers øre.
12
Sang skal altid føles behageligt
gang du støder på et teknisk problem, så vend tilbage til en
• Teknikken skal virke med det samme, ellers arbejdes der
enkel øvelse, og brug al koncentrationen på at få løst det
forkert
• Hvis en øvelse gør ondt, føles ubehageligt eller forkert - så
ER det forkert. Du er den eneste der kan mærke, hvordan
tekniske problem. Når du har fundet ud af, hvordan du skal
arbejde for at løse problemet, kan du overføre teknikken til
sangen.
det føles - derfor stol altid på din egen fornemmelse
• Træn altid sådan, at det ligner din live-situation mest mu-
Hvis du senere bliver træt af at øve på durskalaer og ønsker
ligt. Fx bør musikere, der sidder ned og synger på scenen,
inspiration til at udvikle dine fraseringer og improvisationer
også øve sig siddende.
kan du indøve mol-, pentaton- eller bluesskalaer til at øve på.
(Se Improvisation og frasering side 234).
Enkle øvelser
Mange sangere spørger efter specielle øvelser til løsning af
Transponer øvelserne
specielle problemer. Jeg tror ikke, øvelserne i sig selv har no-
Når du behersker øvelserne i en toneart kan du øve dem i
gen betydning, men det har derimod MÅDEN, hvorpå man
andre, så du gradvist lærer at beherske den samme øvelse i
arbejder med øvelserne. Al koncentration skal dreje sig om,
alle tonehøjder. Dette kaldes at transponere og giver et godt
HVORDAN man arbejder med stemmen i øvelserne. Det en-
kendskab til de faktorer, man må tage højde for i de forskel-
delige mål er, at man skal kunne synge alle kombinationer af
lige tonehøjder.
toner og spring uden hindringer.
Da al koncentration skal dreje sig om at opnå den rigtige tek-
Sammensæt selv et træningsprogram
nik, foreslår jeg, at øvelserne er så enkle som mulig. På denne
Sammensæt dit eget program, så du træner netop DE dele af
måde kan al koncentration helliges kroppens arbejde. Jeg
teknikken, som du synes trænger til det. Du kan løbende æn-
tror, det tager for meget af koncentrationen, at skulle holde
dre dit træningsprogram alt efter, hvilke problemer du har,
styr på en indviklet øvelse samtidig med, at man løser sit tek-
hvad du har brug for at kunne, og hvor meget tid du har til
niske problem. Derfor er øvelserne her i bogen enkle og om-
rådighed.
handler kun et teknisk problem ad gangen.
Øvelserne i denne bog kan til enhver tid erstattes af andre,
Hvor længe skal man øve
da de melodiske forløb i sig selv ikke har den store betyd-
Der findes mange myter om hvor længe en sanger skal øve
ning. Det har derimod MÅDEN hvorpå man arbejder med
sig. Igen, som ved alt inden for sang, er det individuelt. En
øvelserne.
sanger skal vurdere hvor længe hun/han kan holde koncen-
Altså hvis du ønsker at bruge andre øvelser, så gør endelig
trationen, og hvor længe hun/han har energi og kræfter til at
det.
træne. Det er vigtigt at kende sin egen grænse og ikke øve
mere, end man magter. Den øvning, der fortsætter efter at
sangeren har mistet koncentrationen, eller efter at kræfterne
Sange i stedet for svære øvelser
er sluppet op, skader mere end den gavner. I sådanne tilfælde
Når man kan udføre de enkle øvelser med korrekt teknik,
indøver man en forkert teknik, der kan koste mange timer at
har man et solidt grundlag til at kaste sig over problemerne i
fjerne igen. Altså hellere ingen øvning end en ukoncentreret
sangene. Jeg ser ingen grund til at udarbejde indviklede og
eller for slap øvning.
svære rytmiske og melodiske forløb til at træne stemmen efter. Tag hellere fat på en sang og dens reelle problemer. Hver
13
Øv med andre
Træn hver vokal for sig. Lyt til den præcise vokal lyd i CVT
Øv sammen med andre, så I kan støtte og opmuntre hinan-
Sound Library. Du skal ikke tage dig af hvis vokalerne i CVT
den. Det er sjovere, og flere ører hører ofte bedre end to. Det
Sound Library ikke lyder præcist som vokalerne på dit sprog
er som regel også lettere at høre en anden sangers fejl end
eller din dialekt. Vokalerne i CVT Sound Library er lavet til alle
sine egne. Derfor; træn sammen, hjælp hinanden og husk at
sprog med udgangspunkt i engelsk udtale, så derfor kan der
have det sjovt. Men igen, stol på dig selv og bland ikke smag
forekomme andre vokaler eller variationer af vokaler der ikke
og teknik sammen. Det er kun dig selv, der kan træffe dine
findes på dit sprog. Hvis der er uoverensstemmelse mellem
kunstneriske valg og beslutte, hvilken klang du vil synge med.
vokal lyden på dit sprog eller din dialekt og vokal lyden på
CVT Sound Library, så brug vokalen på CVT Sound Library.
Brug præcise vokaler
Det er uhyre vigtigt at sikre udtalen af de givne vokaler er
Firkant med dk og uk og No vokaler
100 % korrekt. At kunne genkende den præcise vokalnuance
I udtales som i pige
8 [ i]
for at kunne opnå funktionerne.
E udtales som i leve
9 [e]
Hvis man rammer en forkert nuance, kan man fx risikere at
Æ udtales som i æble
der omtales, er vigtigt for at teknikkerne virker på den rette
måde, da disse præcise vokal lyde ofte er en nødvendighed
10 [æ]
visse funktioner, tonehøjder, klangfarver ikke kan lade sig
gøre. Derfor er det af yderste vigtighed, at give sig tid til at
A udtales som i abe
11 [a]
undersøge, hvilken præcis vokallyd der tales om, inden du
begynder øvelserne.
U udtales som i ugle
Forskellige sprog og dialekter kan let lokke dig til at bruge en
O udtales som i skole
12 [u]
13 [o]
anden vokal end den vokal, der skal bruges. Derfor skal man
i begyndelsen virkelig bruge tid på at sætte sig nøje ind i de
Å udtales som i låne
14 [ɑː]
eksakte vokallyde ved at lytte og efterligne eksemplerne på
CVT Sound Library (lydbiblioteket).
AH udtales som i larme
Da denne bog også bruges af mange norske sangere, vil jeg
Ø udtales som i løse
15 [ɜr]
16 [ø]
også anbefale dem at studere eksemplerne fra CVT Sound
Library nøje og sammenligne vokalerne med de engelske vo-
ANH udtales som i det engelske hungry
17 [a] på hovedet]
kaler, så man ikke bliver forvirret af forskellen på det skrevne
danske og norske bogstav. I bogen står fx Æ, en norsk san-
ÅR udtales som i åre
18 [ɔː]
ger kunne tro at det er vokallyden som i Lære der er tale om,
mens det faktisk er vokallyden som i Ego. Hvis man forveksler
Bogstaverne eller tegnene i de firkantede paranteser bag vo-
de 2 vokallyde kan du få problemer med funktionerne Cur-
kalerne er en standadiseret måde at skrive lydskrift på. Det
bing, Overdrive og Edge (tidligere Belting). Vær derfor helt
kaldes International Fonetisk Alfabet og er et system af bog-
sikker på den eksakte vokallyd inden øvelsen påbegyndes.
staver kombineret med diverse specielle tegn og accenter,
Visse sproglyde findes måske ikke umiddelbart i det norske
som tilsammen bruges til at angive udtalen af ord.
sprog, men her er det vigtigt at tilegne sig den nøjagtige lyd
som høres i CVT Sound Library , da disse nøjagtige lyde er en
forudsætning for at kunne opnå funktionerne. Se også planchen Funktionsoversigt side 265.
14
Komplet Sangteknik på 4 sider
Sang er ikke så svært, alle kan lære at synge. Jeg deler sang-
mellem mavemuskler og lændemuskler som er en vigtig del
teknikken op i 4 hovedemner som beskrevet herunder. Ved at
af støtten. Støtten skal være i sej gradvis bevægelse, som om
kombinere dele af disse 4 hovedemner kan du selv sammen-
man arbejder imod en modstand, så længe der er lyd. Når
sætte præcis den lyd, du ønsker. Herved bliver det lettere at
bevægelsen ikke længere er sej og gradvis fx fordi man ikke
punktrette konkrete problemer og fejl, og du kan dykke ned i
kan få maven ved navlen længere ind eller skubbe musklerne
teknikken hvor du har lyst og arbejde dig videre derfra.
i taljen eller solar plexus længere ud, er der som regel ikke
mere støtte tilbage. Derfor er det vigtigt at økonomisere med
Her er hele sangteknikken samlet på 4 sider. Du kan når som
sin støtteenergi så man ikke har opbrugt kræfterne og bevæ-
helst vende tilbage hertil for at få et overblik over teknikken
gelsen i utide. Brug ikke støtte før det er nødvendigt, dvs. før
i denne bog.
sangen bliver vanskelig f.eks. på en høj tone eller i slutningen
af frasen. Støtte er hårdt fysisk arbejde - en sanger bør derfor
være i god fysisk form.
De 4 hovedemner er:
• De 3 grundprincipper - for at sikre stemmens sundhed
• 4 funktioner - for at vælge det “gear” man vil synge i
• Klangfarver - for at gøre klangen lysere eller mørkere
• Effekter - for at opnå særlige virkemidler
De 3 grundprincipper
De 3 grundprincipper er de mest basale og grundlæggende
2. Nødvendigt twang
og dermed det vigtigste at få styr på. De gør det muligt, at nå
Området ovenover stemmebåndene former en tragt. Denne
alle toner i højden og dybden (inden for den enkelte stem-
tragt kaldes epiglottis-hornet. Denne tragt kan antage for-
mes omfang), at kunne synge lange fraser, at få klarhed og
skellige former, hvilket har betydning for stemmen og dens
kraft i stemmen, samt at undgå at blive hæs.
klangfarve. Når man twanger gøres åbningen mindre ved
at tudbruskene og den nederste del af strubelåget (petiole)
De 3 grundprincipper skal overholdes uanset hvilken funkti-
nærmer sig hinanden. Herved bliver lyden klarere og tætte-
on, klangfarve og effekt der anvendes. De 3 grundprincipper
re, og man kan øge sin lydstyrke. Der skal altid være en vis
er:
mængde twang på tonerne for opretholde korrekt teknik
1. Støtte
Støtte er at modarbejde diafragmas trang til at lukke den luft
ud, som er blevet indåndet. Dette opnås ved at arbejde imod
dens bevægelse. Under sangen skubbes musklerne i taljen eller solar plexus udad, mens maven ved navlen trækkes gradvist og sejt ind, samt rygmusklerne spændes. Lændemusklerne forsøger at få ryggen til at svaje mens mavemusklerne
forsøger at udligne svajet. Herved skabes en værdifuld kamp
15
og for at opnå let og ubesværet stemmebrug uanset hvilken
bedst muligt. Man kan skifte hurtigt og glidende eller lave
funktion, klangfarve og effekt man anvender. Dette kaldes
bratte skift for at opnå knæk. De fire funktioner skal trænes
”nødvendigt twang”. Dette twang gør det på alle måder let-
på hver sin måde. Husk at overholde de 3 grundprincipper
tere at synge. Dette nødvendige twang lyder for de fleste slet
uanset funktion.
ikke twanget.
3 Undgå fremskudt kæbe og læbespændinger
Neutral
Undgå fremskudt kæbe og læbespændinger, da det ofte ud-
Neutral er den ikke-metallede funktion. Der er ikke ”metal”
løser spændinger omkring stemmebåndene, Opnå en afslap-
eller ”kant” på lyden. Klangen har ofte en blød karakter, f.eks.
pet kæbe ved at bøje hovedet bagover og placer en finger
som når man synger en vuggevise. Neutral er den eneste
mellem over- og underkæbe. Fasthold denne kæbeposition
funktion man kan lægge luft på uden at belaste stemmen.
55 og
under sang. Underkæben er trukket indad i forhold til over-
De to yderpunkter i Neutral er: “Neutral med luft”
kæben. Sørg endvidere for at åbne munden mere på høje og
“Neutral uden luft”
dybe toner end i mellemlejet.
hedens skyld vises de sommetider hver for sig. Neutral findes
56 eller bare “Neutral”. For overskuelig-
ved at etablere løs kæbe.
Når man skal undgå at spænde i læberne, er det nødvendigt at lære at danne vokaler med tungen uden at ændre
Inden for rytmisk musik anvendes Neutral med luft ved stille
mundåbningens form væsentligt. Konsonanter frembrin-
passager, hvor der ønskes luft på stemmen. I klassisk musik
ges som regel ved hjælp af spændinger i bla. læberne -
anvendes Neutral med luft kun som en sjælden effekt. I dag-
men da man i sang ikke hviler på konsonanter så længe
ligdagen anvendes Neutral med luft når man hvisker eller ta-
som på vokaler, hindrer konsonanterne ikke sangen. Det
ler med luft på stemmen.
er vigtigt hurtigt at afspænde fra en konsonant til den efNeutral uden luft anvendes ofte i rytmisk musik ved passager
terfølgende vokal.
hvor stemmen skal være uden metal - og alligevel tæt og klar
uden luft. I klassisk musik anvendes den af begge køn, når
der synges stille, f.eks. ved pianissimo og fortyndinger (lydstyrken formindskes gradvist uden at tones kvalitet mistes).
Kvinder bruger Neutral uden luft i klassisk musik, når de synger i det høje leje uanset lydstyrke. I dagligdagen anvendes
Neutral uden luft når man taler forholdsvis stille uden luft på
stemmen.
De 4 funktioner
Alle tonehøjder, alle vokaler og alle klangfarver kan bruges i
Al brug af stemmen kan inddeles i 4 funktioner: Neutral,
kraftigt (mf). Helt kraftige lydstyrker (ff) er kun muligt, når der
Curbing, Overdrive og Edge (tidligere Belting). Funktionerne
synges i Neutral uden luft i det høje leje. I den vestlige verden
adskiller sig ved at have mere eller mindre metallet karakter.
er Neutral den mest anvendte funktion i sangundervisning
Langt de fleste sangtekniske problemer opstår pga. forkert
(for kvinder), og den bruges ofte i skole- og kirkekor
brug af funktioner. Hver funktion har sit klanglige særpræg,
(se Neutral side 87).
Neutral af både kvinder og mænd. Lydstyrken befinder sig for
det meste i det stille område, fra meget stille (pp) til medium
og sin egen fordel og begrænsning. For at styre udenom fejl
og tekniske problemer er det vigtigt at kende og beherske
funktionerne og deres fordele og ulemper. Derefter at kunne
skifte frit i mellem funktionerne for at udnytte deres fordele
16
Curbing
nedre grænse. Alle vokaler kan anvendes i det dybe leje, men
72 Curbing er den halvmetallede funktion. Der er en vis
i det høje leje er man begrænset til, kun at kunne anvende Æ
mængde metal på tonerne. Curbing er den “mildeste” af de
og Å. Klangfarven kan ændres noget. Lydstyrken befinder sig
metallede funktioner. I Curbing er karakteren ofte let klagen-
for det meste i det kraftige område. Dog kan relativt svage
de eller tilbageholdt fx som når man klager over ondt i ma-
lydstyrker opnås i det dybere leje. Jo højere toneleje Overdri-
ven. Curbing findes ved at etablere et “hold”.
ve synges i, jo mere markant bliver den kraftige og råbende
karakter (se Overdrive side 106).
Curbing anvendes inden for rytmisk musik når der skal synges medium kraftigt med en vis mængde metal, som fx i
blød soulmusik eller R&B. Curbing anvendes inden for klassisk
musik, når mænd synger medium kraftigt (mf) i hele deres
Edge
omfang og når kvinder synger kraftigt (f) i mellemlejet og
120 Edge (tidligere Belting) er den anden helmetallede
sommetider i det dybe leje. Curbing anvendes inden for dag-
funktion. Der er meget metal på tonerne. I Edge er karakteren
ligdagen fx når man beklager sig eller klynker.
lys, skarp, pågående og snerrende, fx som når man efterligner et fly, der styrtdykker. Edge findes ved at twange epiglot-
Mænd og kvinder kan anvende Curbing i alle tonehøjder.
tis-hornet (ved at sige som en and).
Klangfarven kan ændres en hel del. Alle vokaler kan anvendes. Dog skal vokalerne i det høje leje drejes mod O, ANH og E
Edge anvendes inden for rytmisk musik i visse stilarter og
for at blive i funktionen. Lydstyrken befinder sig for det meste
mest i det høje leje, når der skal synges meget kraftigt med
i mellemområdet, fra medium stille (mp) til medium kraftigt
en stor mængde metal på tonerne, som fx i heavy eller go-
(mf). Meget svage og meget kraftige lydstyrker er ikke mulige
spel. Edge anvendes inden for klassisk musik når mænd syn-
i denne funktion (se Curbing side 96).
ger meget kraftigt (ff) i det høje leje, fx tenorers høje C. Kvinder anvender ikke Edge i klassisk musik. Edge anvendes inden
for dagligdagen, fx når man skriger.
Overdrive
Edge kan bruges i alle tonehøjder af både mænd og kvin-
97 Overdrive er en af de to helmetallede funktioner. Der
der. Kun twangede vokaler kan anvendes da det twangede
er meget metal på tonerne. Karakteren i Overdrive er ofte
epiglottis-horn er en forudsætning for Edge. Dette betyder at
pågående og råbende, fx som når man råber “hey” efter en
man, navnlig i det høje leje, kun kan anvende E, A (som i abe),
på gaden. Overdrive findes i begyndelsen ved at etablere et
Æ og Ø. Klangfarven kan kun ændres en smule. I det høje to-
“bid”. Når man taler eller synger kraftigt i det dybe leje eller i
neleje må man ikke ændre på den lyse og skarpe klangfarve.
mellemlejet er det næsten altid Overdrive der anvendes.
Lydstyrken befinder sig ofte i det kraftige område. Jo højere
toneleje Edge synges i, jo kraftigere og mere markant bliver
Overdrive anvendes inden for rytmisk musik når der synges
den snerrende karakter (se Edge side 116).
kraftigt med en stor mængde metal på tonerne, som fx i
rockmusik. Overdrive anvendes inden for klassisk musik, når
mænd synger medium kraftigt til meget kraftigt. (f-ff). Kvinder anvender kun Overdrive i klassisk musik, i det dybe leje.
Overdrive anvendes i dagligdagen fx når man råber.
Tonehøjdemæssigt er Overdrive den mest begrænsede funktion, især for kvinder. Kvinders øverste grænse for Overdrive
er D5/Eb5 og mænds øverste grænse er C5. Der er ikke nogen
17
Klangfarve
Effekter
Alle funktioner kan farves lysere eller mørkere, nogle dog
Ved effekter forstås de særlige virkemidler, der ikke er forbun-
mere end andre. Klangfarven dannes i ansatsrøret (mund-
det med melodi og tekst. Virkemidler der understreger san-
hulen), som er hele stykket fra stemmebånd til mund- og
gerens udtryk eller stil. Mange af effekterne bliver dannet i
næseåbning. Mundhulens form og størrelse har stor betyd-
ansatsrøret (mundhulen). Sangere er forskellige. Det den ene
ning for klangfarven. Alle sangere har forskellige mundhuler
sanger skal gøre for at opnå en effekt, kan være forskelligt
og derfor har alle sangere deres egen særlige klangfarve.
fra det, en anden sanger skal gøre. Derfor skal hver enkelt ef-
Er mundhulen stor, bliver klangen mørkere og fyldigere - er
fekt teknisk designes til den enkelte sanger, hvor man tager
mundhulen lille, bliver klangfarven lysere og fladere. Mund-
højde for sangerens anatomi, fysiologi, kondition, energi og
hulens form kan bevæges i mange retninger, og derfor har
temperament.
man mange muligheder for at ændre sin klangfarve.
Før man begynder at arbejde med effekter, er det vigtigt, at
Husk at overholde de 3 grundprincipper og behersk den
man behersker de 3 grundprincipper, den valgte funktion og
valgte funktion inden du arbejder med klangfarverne.
klangfarven.
Effekter kan være:
222
• Distortion
Gane
Velumport
Læber
Ansatsrør (rød)
Epilottis
Tunge a
• Creak
234 og creaking
• Rattle
245
• Growl
252
• Grunt
270
• Skrig
276
• Knæk
284
295
278
67
• Luft på stemmen
• Vibrato
Stemmebånd
277
240
296
• Ornamenteringsteknik (hurtige fraseringer)
316
Strubehoved
Man kan ændre på mundhulens form ved at ændre på:
163
• Epiglottis-hornets form
165
• Strubehovedets position
• Tungens form
167
• Mundåbningens form
• Ganens position
171
164
166
• Hovedregler, der ikke kan gentages for tit er:
168
169
Stol på dig selv
• Sang skal altid føles behageligt.
170
• Teknikken skal virke med det samme, ellers arbejdes der
172
• Velumportens (drøblens) position
forkert.
173
174
• Hvis en øvelse gør ondt, føles ubehagelig eller forkert - så
ER det forkert. Det er dig der kan mærke, hvordan det føles
Hvert af disse punkter kan og bør øves hver for sig for at ken-
- derfor stol altid på din egen fornemmelse.
de deres påvirkning af klangfarven. Derefter kan man sammensætte dem på forskellig måde, for at opnå varierende
klangfarver.
18
3
grund
principper
• støtte
• nødvendigt twang
• Undgå fremskudt kæbe
og læbespændinger
Vælg Funktion
Neutral
Curbing
Overdrive
Edge
Vælg K langfarve
MØRK
LYS
evt. VÆ LG E FFE K T
•
•
•
•
•
distortion
creak og creaking
rattle
growl
grunt
•
•
•
•
•
skrig
knæk
luft på stemmen
vibrato
ornamenteringsteknik
19
w
KOMPLET SANGTEKNIK er banebrydende og innovativ. Den er
med sin nyskabende tilgang til sangteknik særdeles effektiv for alle
der er interesseret i at arbejde med stemmen - professionelle som
begyndere. Teknikkerne kan bruges indenfor alle sangstilarter.
Denne bog er baseret på den nyeste og mest opdaterede forskning i
sangteknik. Komplet Sangteknik er blevet en stor international succes
og anbefales af sangere, undervisere, skuespillere, talepædagoger og
læger fra hele verden.
Cathrine Sadolin har markeret
sig som en af verdens førende
stemmeforskere.
Hendes
25
års forskning på tværs af alle
sangstilarter kombineret med
hendes egen erfaring som
professional sanger har skabt
nytænkning på området. Hun er
en efterspurgt foredragsholder på
stemmekonferencer, hvor hun
bidrager internationalt til forskning indenfor stemme og sangteknik.
Hendes speciale er løsning af stemmeproblemer, reparation af slidte
stemmer, og avanceret sangteknik indenfor alle stilarter. Hun giver
workshops og masterclasses for professionelle sangere over hele verden,
og hun har arbejdet med teatre, operaer og pladeselskaber både som
stemmetekniker og vokal producer. Hun har optrådt som klassisk-,
folkemusik- og rocksanger rundt i Europa og har indspillet flere CD’er.
I 2002 startede Cathrine en 3-årige Sanger/Sangunderviser Diplom
Uddannelse for professionelle sangere og undervisere som ønskede
at udvikle deres færdigheder.
I 2005 åbnede COMPLETE VOCAL INSTITuTE (CVI) i København
med uddannelser i mange lande. CVI er i dag Europas største
sanginstitut for professionelle og semi-professionelle sangere.
publishing ApS
Shout Publications • Hausergade 3, 5
1128 København K • Danmark
e-mail: [email protected]
ISBN 978-87-992436-8-6
www.completevocalinstitute.com
Uddrag fra anmeldelser
Dette er en imponerende bog med fremragende grafik og instruktioner skrevet for
enhver så den er lige til at gå i gang med… En
stor viden om stemmen… Der er begejstrede
anmeldelser bag på bogen hvor flere bruger
ordet “bibel”, og da en definition af ordet bibel
er “en bog der anses for at være en autoritet på
et bestemt område” så kan jeg kun være enig.
Communicating Voice, British Voice
Association
Med sin uortodokse og energiske tilgang til
stemmens mysterier har hun dels medvirket
til at ramme pæle igennem fastgroede
myter, dels udstyret et hav af sangere - både
amatører og professionelle - med redskaberne
til at forstå deres stemmes funktioner bedre.
Soundcheck, Magasin for musikere
Der er stof til sangere og undervisere på alle
niveauer, klassiske som rytmiske… Man
smittes med entusiasme og er parat til at kaste
sig ud i enhver øvelse hun foreslår… Hendes
forskningsarbejde er solidt og hendes mange
praktiske erfaringer har smittet befriende af
på bogen… De allervarmeste anbefalinger til
en bog der på fineste vis afmystificerer hvad
det vil sige at synge.
Musikeren, Dansk Musiker Forbunds blad
Bibel i stemmepleje… Letforståeligt og tilgængeligt for alle sanginteresserede… Bogen
dækker simpelthen alt hvad en sanger har
behov for at vide, og omfatter alle stilarter fra
klassisk til rytmisk sang… En epokegørende
udgivelse som alle, der interesserer sig for
brugen af stemmen, vil få stort udbytte af.
Djembe, World, Music, Dance & Art
Fremragende nytænkning… Bogen giver en
omfattende og detaljeret behandling af alle
tænkelige sider af de sangtekniske begreber… Meget overskuelig… nem at bruge…
grundig og illustrativ gennemgang… gode
pædagogiske ideer at hente… Den er virkelig
komplet… Anbefales varmt til alle musikundervisere. Den er et must.
Gymnasiemusik, Fagblad for gymnasielærere
Bibel til sangere… Komplet Sangteknik giver
en fornemmelse af, at den er skrevet til dig og
kun dig - selvom den i virkeligheden kan (og
det bør den!) gå hen og blive allemandseje…
Anbefales varmt til alle der er interesserede i
at udtrykke sig via stemmen.
Line Out, Specialblad for upcoming musikere

C a T H r I N E S a D o L I N

Transcription

Similar documents

Perspektiv . Lydindtryk.Skingre kvinder og mumlende mænd søger i

En Bjerringbro sang.

Pia Dahl Andersen (PDA)

Sjællandske Kor & Vokal Ensembler

stavetrin 1+2

Semikolon 22: Fra tale til handling

Skoða/Opna