Polarfronten 2004 – 1
Transcription
Polarfronten 2004 – 1
U D G I V E T A F DA N S K P O L A R C E N T E R N R. 1 / A P R I L 2 0 0 4 P R I S 3 5 k r. Polarfronten Deporteret på ubestemt tid, læs s. 4 Verdens mest besværlige lodskud, læs s. 8 Isbjørne i fangenskab, læs s. 16 Deporteret på ubestemt tid 6 Havis på afveje 6 Fanger på fri fod 8 Verdens mest besværlige lodskud I Herstedvester Fængsel sidder 19 grønlandske fanger indespærret på ubestemt tid. Sand i havbunden ud for De Britiske Øer antyder, at havisen af og til har været på afveje. Grønland har en af verdens mest liberale kriminallove og har f.eks. ingen lukkede fængsler. I maj 2004 vil en ekspedition indhøste de første danske erfaringer med at måle havdybden i Polhavet. 10 Polarfisk i nettet 11 Jordskælv giver viden om Nordgrønlands undergrund 12 Strabadser på havisen 15 Kommentar 16 I konstant bevægelse 24 Melodien, der blev væk … Nordiske forskere kortlægger fiskebestandene fra Danmarkshavn til Scoresbysund. Danske geofysikere måler tykkelsen af Grønlands jordskorpe vha. jordskælv i f.eks. Tyrkiet, Filippinerne og Costa Rica. Ambitiøst forskningsprojekt skal kaste lys over sammenhængen mellem gener, miljø og livsstilsygdomme. Et lokalt fingeraftryk på Grønlands fuglebekendtgørelse. Københavns Zoo skal have nye isbjørne, men hvor velegnet er isbjørnen egentlig til et liv i fangenskab. Fra sibirisk drivtømmer til koncertviolin. Dansk Polarcenter er en institution under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og har til opgave at støtte og koordinere dansk polarforskning. Polarfronten udgives af: Dansk Polarcenter Strandgade 100H 1401 København K Tlf.: 32 88 01 00 Fax: 32 88 01 01 E-mail: [email protected] Internet: www.dpc.dk Forsidefoto: Isbjørnedans, Staffan Widstrand Artikler i Polarfronten giver ikke nødvendigvis udtryk for Dansk Polarcenters holdning. Eftertryk er tilladt i uddrag med kildeangivelse. SK 41 MILJØMÆR ING KN Redaktionen: Hanne Petersen ansvarshavende redaktør Poul-Erik Philbert, redaktør, DJ Irene Seiten, layout, DJ Kirsten Caning Henrik Elling Jens Jørgen Kjærgaard, DJ Jane Tolstrup Gabrielle Stockmann Henning Thing Produktion og tryk: Datagraf Auning AS 5 Udkommer 4 gange årligt Oplag: 6400 Deadline for bidrag til næste nr. 14. maj 2004. Abonnement koster 125 kr. for et år og tegnes gennem Dansk Polarcenter. NOR DI INDHOLD 4 Tr y k s a g 1 6 6 Minedrift på isranden Glaciologen Niels Reeh drager i midten af april ud på iskanten for at afprøve en georadar. Polarfrontens læsere inviteres til at følge hans feltarbejde på DPC’s hjemmeside. alder. De vil koncentrere deres indsats om et lille område på et par hundrede meter, hvor de ved hjælp af en georadar vil undersøge, hvordan islagene ser ud 50-100 m under isoverfladen. Feltarbejdet på isen i april kan dog blive en kold sag med temperaturer ned til –25 grader, men det er nødvendigt at få det overstået nu, inden isoverfladen begynder at smelte i løbet af foråret. Selvom det bliver travle dage på isen, har Niels Reeh indvilget i at invitere Polarfrontens læsere til at kigge forskerne over skulderen under feltarbejdet på isranden. Det sker på den måde, at Niels Reeh via sin satellittelefon vil sende rapporter og fotos hjem til Polarfrontens hjemmeside undervejs. Så følg Niels Reehs ekspedition til iskanten i perioden 22. – 29. april på DPCs nyhedsside www.dpc.dk/georadar. Uffe Wilken Foto: Niels Reeh Glaciologerne Niels Reeh og Francois Baumgartner fra DTU’s Center for Arktisk Teknologi tager i april på feltarbejde ved Pakitsoq nord for Ilulissat Isfjorden for at afprøve en ny metode, som de håber vil kunne bruges, når forskere i fremtiden skal indsamle store mængder is. Det er nemlig ikke altid, at forskere kan nøjes med nogle få milligram til deres isanalyser. Nogle gange skal de bruge meget store mængder is og må så i gang med en form for minedrift på isen. Det gælder f.eks. Niels Reeh, som er i gang med at undersøge årsagen til den pludselige, kraftige stigning i atmosfærens metanindhold for ca. 11.500 år siden. Hertil bruger han kulstof-14 metoden, som kræver store mængder is, fordi der ikke er særligt meget metan og dermed kulstof gemt i isens mikroskopiske hulrum. Først vil de to glaciologer dog som nævnt afprøve en ny metode til at kortlægge isen for at finde is med den rigtige Indlandsisen er en gigantisk islagkage. De brunlige områder er lag af ældre sne, der faldt under kuldeperioden for ca. 11.500 år siden. De hvide lag er yngre sne, der faldt i den efterfølgende varme periode. Polarfronten med ansigtsløftning Det nummer af Polarfronten, du nu sidder med, ligner ikke helt det blad, vi har udsendt de seneste syv år. For det er med blade som med mennesker. Tiden sætter sine spor. Et design ældes og får umærkeligt et strejf af noget fortidigt. Til sidst er der kun en vej tilbage, en grafisk ansigtsløftning. Derfor har vi endnu en gang haft kontakt med grafikeren Sidsel Gaustadnes, som også udformede Polarfrontens oprindelige design, og hun har med nænsom hånd givet bladet nogle mere tidssvarende træk. På indholdssiden præsenterer vi også små ændringer. Vi introducerer en ny rubrik – Gletscherspalten – hvor vi bringer de små, interessante og pudsige historier fra polarområderne, og vi har gennemført mindre ændringer i sideopbygning og artiklernes længde. Men målet er det samme som hidtil: at bringe nyheder fra polarforskningens arbejdsmark i let tilgængelige og velillustrerede artikler. Og når vi nu er i gang, kan det jo ikke skjules, at det nu er slut med de gratis glæder for Polarfrontens læsere. Fra og med dette nummer bliver vi betalingsblad: 125 kroner for en årgang på fire numre. Vores begrundelse er, at vi er blevet kvalt i vores egen succes. Et stærkt stigende antal abonnenter har gennem årene presset udgifterne til trykning og udsendelse støt og sikkert i vejret. Og senest har bortfaldet af portostøtten med en næsten tredobling af portoudgifterne for alvor sat os stolen for døren. Polarfrontens redaktion håber selvfølgelig, at rigtig mange læsere vælger at fortsætte deres abonnement. Og vi kan så for første gang sige, at vi håber, at vi i fremtiden kan give vores læsere noget for pengene. Abonnenterne vil senere modtage særskilt besked om de praktiske forhold i forbindelse med overgangen. Poul-Erik Philbert 3 Deporteret på ubestemt tid I Herstedvester Fængsel sidder 19 grønlandske fanger indespærret på ubestemt tid. Det står i grel modsætning til resocialiseringsprincippet og de åbne anstalter, som er grundpillerne i den grønlandske kriminallov. På anstalten ved Herstedvester sidder 19 grønlændere for øjeblikket på den særlige afdeling for grønlandske fanger. De er anbragt på ubestemt tid og ved derfor ikke, hvornår de kan forvente at vende tilbage til afsoning af deres straf i en af de åbne anstalter i Grønland. For én af de indsatte er det foreløbig blevet til 17 år. Cand. scient. soc. Annemette Lauritsen mener, at de grønlandske fanger i Danmark er udsat for en umenneskelig hård straf: - Noget af det værste, der kan overgå et menneske, er at blive smidt ud af sit eget land og ikke vide, om man nogensinde kommer tilbage igen. Samtidig kommer de grønlandske fanger til en helt fremmed kultur i et dansk fængsel med dansk personale. Mange af dem kan ikke tale dansk og har måske ikke været uden for deres lille bygd før. For farlige til åben anstalt Udsnit af en plakat, som de grønlandske indsatte i Herstedvester har skabt. Polarfronten 1 / 04 Annemette Lauritsen har både fagligt og personligt haft grønlænderne i Herstedvester tæt inde på livet de seneste år. Hun er nyuddannet fra Roskilde Universitetscenter og afsluttede sine socialvidenskabelige studier med et speciale om den grønlandske kriminallov. Sideløbende har hun siden 1998 været bistandsværge for grønlandske fanger i Herstedvester. Det var arbejdet som bistandsværge, som vækkede Annemette Lauritsens interesse for den grønlandske kriminallov: - Det virkede meget paradoksalt på mig, at en kriminallov, som ellers bygger på humane principper som resocialisering og åbne anstalter, samtidig kunne dømme lovovertrædere til deportation på ubestemt tid. Fangerne i Herstedvester er alle dømt for enten drab eller sexualforbrydelser. Det er imidlertid ikke gerningen i sig selv, som har ført til afsoningen i Herstedvester. I de åbne anstalter i Grønland finder man indsatte, som er dømt for tilsvarende eller grovere forbrydelser (se side 7). Forskellen er, at Herstedvester-fangerne efter en mentalundersøgelse er blevet fundet for farlige til at kunne afsone i en åben, grønlandsk anstalt og derfor dømt til anbringelse i en dansk anstalt på ubestemt tid. - Det er imidlertid lidt tilfældigt, hvem der kommer til Herstedvester, fortæller Annemette Lauritsen. Mentalobservationerne bliver udført af psykiatere enten i Danmark eller på Dr. Ingrids Hospital i Nuuk, og der er en tendens til, at de danske undersøgelser oftere fører til forvaring i en dansk anstalt end de grønlandske. Ingen resocialisering Anstalten ved Herstedvester er et lukket fængsel, hvor der er indrettet en 'grønlænderafdeling' med plads til 12 indsatte. Størsteparten af personalet, som består af psykolog, psykiater og fængselsbetjente, er udelukkende dansktalende. For øjeblikket sidder 19 personer i tidsubestemt anbringelse, og ud af en befolkning på 50-60.000 lyder det måske ikke af så meget. Men set i lyset af, at der kun er godt og vel 20 danskere i denne form for forvaring, er der tale om en markant overrepræsentation. Hensigten med opholdet i Herstedvester er at gøre de indsatte klar til den videre afsoning af straffen i Grønland. Men ifølge Annemette Lauritsen viser hendes samtaler med behandlere og fanger på Herstedvester, at der er store problemer med at resocialisere til det grønlandske samfund. Behandlerne giver udtryk for, at det på grund af kulturforskelle og sprogproblemer er næsten umuligt at gennemføre en fremadrettet behandling. Og selvom størsteparten af de grønlandske fanger har begået deres forbrydelse under stærk påvirkning af alkohol eller hash, foregår der ikke nogen systematisk misbrugsbehandling i Herstedvester. Behandlerne taler om, at de grønlandske fanger som et resultat af opholdet føler sig mere og mere identitetsløse. Årsagen til at de sidder i fængsel glider i baggrunden, og de begynder at opleve sig selv mere som ofre end som personer, der har forvoldt andre mennesker skade. Over for Annemette Lauritsen giver nogle af fangerne udtryk for en bitterhed i forhold til deres hjemland. En af de ind- For nogle af de grønlandske indsatte i Herstedvester har det været svært at komme tilbage til det grønlandske samfund. En af de indsatte prøvede efter 12-13 år at vende tilbage til en af de åbne anstalter i Grønland, men er i dag tilbage i Herstedvester på 17. år. satte udtrykker det på den måde, at han er blevet degraderet fra ’at være storfanger til at være fange’. En anden siger, at efter slaveriets ophør tilhører han den sidste befolkningsgruppe i verden, som det stadig er tilladt at deportere. Svært at vende tilbage ger, at det forebyggende arbejde er afgørende. Størsteparten af fangerne i Herstedvester er op vokset op under svære kår i familier med alkohol- og voldsproblemer, og det er en opvækst, som de har til fælles med mange af nutidens institutionsbørn i Grønland. Fakta - Først når vi får brudt denne onde cirkel, har vi gjort noget radikalt ved problemet, slutter hun. Poul-Erik Philbert Kontakt: Annemette Lauritsen, tlf. 22847017, [email protected] Foto: Tine Bryld Behandlingen på Herstedvester koncentrerer sig primært om de psykiske problemer, der opstår som følge af selve fængselsopholdet. - Ideen bag de åbne anstalter i Grønland var netop at undgå de skader, som indespærringen kan føre til, siger Annemette Lauritsen. Det kan derfor synes paradoksalt, når behandlerne i Herstedvester fortæller, at deres ressourcer primært går til at lappe på skader, der er et resultat af at være anbragt i et lukket fængsel på ubestemt tid, langt væk fra hjemlandet. Erfaringerne er da også, at det efter blot nogle få år i Herstedvester kan være særdeles svært at vende tilbage til det grønlandske samfund til videre afsoning. Da Annemette Lauritsen startede som bistandsværge i Herstedvester i 1998, sad der seks grønlandske fanger i fængslet. I dag er der 19. I den periode har det kun været forsøgt at flytte to tilbage til Grønland. Den ene fik et tilbagefald, men klarer sig nu godt i Grønland, efter at han personligt finansierede et Minnesota-ophold. Den anden, som havde siddet 12-13 år i dansk fængsel, fik et kulturchok og følte sig udstødt og forfulgt. Han er i dag tilbage i Herstedvester, hvor han sidder på 17. år. Grønlands Kriminallov Grønlands kriminallov blev indført i 1954 og blev betragtet som moderne og banebrydende, idet den bygger på principper med udgangspunkt i gerningsmandens livsforløb og resocialisering. Gerningsmænd udelukkes kun undtagelsesvis fra samfundet, og der findes kun åbne anstalter i Grønland. Ved lovens indførelse i 1954 blev der indføjet en paragraf, som anbefalede, at loven skulle følges op af videnskabelige undersøgelser, med henblik på reformer af loven i takt med samfundets og kriminalitetens udvikling. Disse undersøgelser og reformer er stort set udeblevet. I 1994 nedsatte Justitsministeriet og Grønlands Hjemmestyre ’Den Grønlandske Retsvæsenskommission’. Kommissionen havde til opgave i løbet af 3-4 år at gennemgå og foreslå ændringer af det grønlandske retsvæsen. Betænkningen er i dag 10 år efter stadig ikke frem- Bryd den onde cirkel lagt, men er på trapperne. Annemette Lauritsen håber, at Retsvæsenskommissionens kommende betænkning vil komme med nogle løsningsforslag på problemet. Men hun understre- 5 Foto: Magnus Elander Havis på afveje Sand i havbunden ud for De Britiske Øer antyder, at havisen af og til har været på afveje. De irske munke har givetvis fået deres bønner galt i halsen, da de for et halvt årtusind siden sad og skuede ud over det uendelige Atlanterhav. For sejlende i en gigantisk pøl af ferskvand flød hvide isskosser fra Østgrønland og Det Arktiske Hav. Et nyligt afsluttet ph.d.-arbejde påpeger sammenhængen mellem havisen og klimaet i det nordatlantiske område efter sidste istid. Kolde gys i Golfstrømmen Foto: Ole Bennike. Det er ikke kun iskernerne fra den grønlandske Indlandsis, der viser kraftige klimavariationer i løbet af de sidste 11.000 år. Også de borekerner med sedimenter fra en sydgrønlandsk sø og fra havbunden i 250 meters dybde ud for Islands nordvestkyst, som Camilla Snowman Andresen i sit ph.d.-projekt fra Geologisk Institut på Københavns Universitet har analyseret, viser markante kolde og varme perioder. At klimavariationerne er sammenfaldende med andre forskeres data fra Irland tyder på, at forandringerne har dækket hele det Nordatlantiske område. Som forklaring på dette trækker Camilla Andresen en parallel til en begivenhed, der fandt sted i 1960’erne og 1970’erne, hvor en unormal stor pøl af fersk overfladevand kunne følges rundt i Nordatlanten. I lighed med andre forskere bruger hun denne såkaldte Great Salinity Anomaly som inspiration til at forklare de kuldeperioder, der træder frem som ekstra høje tinder i hendes diagrammer. Hun uddyber: - Jeg forestiller mig, at man i perioder har haft store mængder havis og isbjerge fra Østgrønland og Det Arktiske Ocean, som kraftige, nordlige vinde har skubbet til Sydgrønland og til områder så langt sydpå som Irland. Samtidig har en forstærket Østgrønlandsk Strøm givet isen et ekstra skub. Undervejs er havisen smeltet og blevet til en kæmpemæssig, kold ferskvandspøl midt i den lune og salte Golfstrøm. De enorme mængder is har sammen med hyppige, kolde nordenvinde påvirket klimaet lige fra Sydgrønland til Irland og Nordeuropa. Det var noget man så for eksempel under Den Lille Istid. Ud over egne data bygger Camilla Andresen sine formodninger på andre forskeres data. De har fundet grus og småsten i sedimenterne ud for den irske vestkyst. Aflejringerne kan kun være kommet den lange vej fra Grønland som blind passager i isen, hvor de har været mast ind og frosset fast. Efterhånden som isen smeltede, dryssede stenene ned på havbunden langt fra deres oprindelse. Kontroversiel teori Camilla Andresen er meget forsigtig, når hun skal pege på årsager til dette fænomen. En af forklaringerne kunne være variationer i solaktiviteten, som forstyrrer Jordens naturlige system. Hun siger: - Nogle forskere ser et sammenfald mellem lav solaktivitet og kuldeperioder. Mit materiale viser også dette sammenfald, men jeg har desværre ikke statistisk belæg for at drage denne konklusion. Jeg må nøjes med at konstatere, at det kunne være en mulig forklaring. Det er dog nok mere sandsynligt, at det er dannelsen af kraftige højtryk og lavtryk over Grønland og Barentshavet, der styrer vindene og de store ismassers transport ud i Atlanten. Alligevel vil jeg ikke helt udelukke, at solaktiviteten gennem processer i atmosfæren kunne tænkes at have en vis indflydelse på trykfordelingen. Uffe Wilken Geologerne arbejdede på den isdækkede sø tæt på Kap Farvel med at bore sedimentkerner ud. Polarfronten 1/04 Kontakt: Camilla Snowman Andresen, [email protected] Fanger på fri fod Grønland har ingen lukkede fængsler. De indsatte – også personer dømt for drab og voldtægt - sidder i åbne anstalter, går på arbejde og har udgangstilladelse jævnligt. Men måske står en af verdens mest liberale kriminallove for fald. Den grønlandske kriminallov har forbløffet mange gennem årene. Senest en amerikansk journalist fra en stor New Yorkavis, som undrende kunne fortælle sine læsere, hvordan mord- og voldsdømte grønlændere færdes frit i lokalsamfundet, har arbejde og går på jagt. Cand. scient. soc. Annemette Lauritsen, som har skrevet speciale om den grønlandske kriminallov, har mødt reaktionerne ofte: - Nogle tror, at de indsatte kan komme og gå, som de vil. Men det passer ikke. De går på arbejde og har udgang nogle aftener om ugen, men bliver låst inde om natten og skal indtage alle deres måltider på anstalten. Gerningsmanden i centrum Den arktiske havis har tidligere kortvarigt været på besøg langt nede i Nordatlanten. Camilla Snowman forestiller sig, at det er sket i perioder med specielt store mængder havis fra Østgrønland og Det Arktiske Ocean kombineret med kraftige, nordlige vinde. De enorme mængder is har sammen med de kolde vinde påvirket klimaet lige fra Sydgrønland til Irland og Nordeuropa. Den meget liberale kriminallov afspejler nogle grundlæggende forskelle i forhold til f.eks. den danske straffelov. I Danmark ser domstolene på gerningen, som bliver takseret til frihedsberøvelse i en bestemt periode ud fra den strafferamme, loven opstiller. I Grønland tager man udgangspunkt i gerningsmanden og lader f.eks. hans livsforløb og sociale netværk påvirke udmålingen af anbringelsen. Samtidig bygger den grønlandske kriminallov på resocialiseringsprincippet, der indebærer, at man forsøger at forebygge, at forbrydelsen gentages, og lader den kriminelle forblive en del af samfundet under afsoningen. Det betyder, at en person, der har begået en personfarlig forbrydelse som voldtægt, drab eller grov vold, som regel bliver anbragt i en af Grønlands fire, åbne anstalter, mens et mindre antal bliver sendt til Danmark til afsoning i fængslet i Herstedvester på ubestemt tid (se artiklen s. 4). Begyndende kritik Loven blev gennemført efter den juridiske ekspedition i 1948, som havde undersøgt sædvaner på retsområdet i Grønland og fundet ud af, at den traditionelle konflikt- løsning byggede på at beholde lovovertræderen i samfundet. Annemette Lauritsen mener, at det åbne system har fungeret rimelig godt, og at de fleste grønlændere til dels har accepteret de regler, de er blevet pålagt, selvom de måske ikke inderst inde har billiget dem. Men samtidig peger hun på, at der er et holdningsskifte på vej, så flere åbent begynder at kritisere systemet. Hun mener, at det sandsynligvis hænger sammen med, at kriminaliteten har ændret karakter gennem årene og er blevet mere rå. - Jeg synes også, det er et problem, at resocialiseringen, som kan være et springbræt ud af en social deroute for den kriminelle, for mange grønlændere synes at foregå på bekostning af andre marginaliserede grupper, som ikke får den samme hjælp, understreger Annemette Lauritsen. Betænkning på vej En af foregangsmændene bag kriminalloven, Verner Goldschmidt, kaldte i sin tid loven for et socialt eksperiment, for han forudså, at det grønlandske samfund og dermed kriminaliteten ville ændre sig markant i fremtiden. Det blev derfor indskrevet i loven, at den skulle følges op af videnskabelige undersøgelser. Det skete imidlertid først med nedsættelsen af Retsvæsenskommissionen for 10 år siden. Kommissionens arbejde er trukket ud, og den afsluttende betænkning har været længe undervejs,. Det er ifølge Annemette Lauritsen et problem, fordi en del af dens data stammer fra undersøgelser fra midten af 1990’erne. Den sidste udmelding er, at betænkningen er på trapperne og vil komme i april. Foreløbig har Retsvæsenskommissionen lagt op til, at den vil anbefale, at der oprettes to lukkede anstalter i Grønland og en ny åben anstalt på østkysten. Poul Erik Philbert Kontakt: Annemette Lauritsen, tlf. 22 84 70 17, [email protected] 7 Verdens mest besværlige lodskud I maj 2004 vil fem mand indhøste de første danske erfaringer med at måle havdybden i Polhavet. Der er tale om et logistisk kompliceret projekt, som har krævet et halvt års planlægning. Nu om dage er det forholdsvis enkelt at foretage et lodskud af vanddybden. Det sker med et ekkolod, som man for mindre end et par tusind kroner kan købe i stort set hver en lystbådehavn i Danmark. Anskaffer man også GPS (instrument til satellitbaseret positionsbestemmelse) til andre to tusinde kroner, kan man gå i gang med sin helt egen lille havopmåling. Det hele bliver en anelse mere besværligt, når man skal foretage havopmåling i Polhavet, blot 550 km fra Nordpolen, i et farvand fyldt med havis på op til 5 meters tykkelse, med store isskruninger og vanddybder på op til 2,5 km. Flere mulige modeller Det er udfordringen for fem specialister fra Grønland, Danmark og Canada, når de som et pilotprojekt inden for Kontinentalsokkelprojektet i maj måned skal undersøge mulighederne for at måle vanddybder fra Polhavets is. Der kan på et senere tidspunkt blive behov for mere systematiske målinger af vanddybden fra Det danske havopmålingsprojekt i Polhavet har den canadiske station Alert som base. Selve målearbejdet foregår fra en islejr ude i Polhavet 700 kilometer fra Alert. Islejr Dybdemålinger Alert Polarfronten 1/04 havisen i Polhavet, og det er derfor væsentligt at udvikle en hurtig og præcis teknik til dette. Planlægningen af søopmålingen er lige nu i gang i Farvandsvæsnet. Søopmåler Morten Sølvsten fortæller: - Det vil være ideelt, hvis vi kan foretage lodskuddene direkte fra isens overflade igennem den tykke havis. Denne teknik er tidligere testet på lavere vanddybder og i ferskvand, men aldrig i havvand på 2,5 kilometers dybde. Kan vi ikke foretage målingerne fra isens overflade, må vi bore huller, så vi kan få ekkoloddets måler ned under isen. Vi arbejder for øjeblikket med to mulige isboresystemer, og for at være bedst muligt forberedt vil vi i marts eller april teste alt udstyret på havisen ud for Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) i Grønland. Rejsen til Polhavet Dansk Polarcenters logistiker Jørgen Skafte står for den praktiske planlægning af ekspeditionen. Han fortæller: - Basen for opmålingsprojektet bliver det canadiske forsvars station Alert på Ellesmere Island, og rejsen hertil foregår med almindeligt rutefly til Qaanaaq (Thule) i det nordlige Grønland og herfra videre med specialfly til Alert. Operationerne ude i Polhavet skal foregå med helikopter, men det kræver, at der i forvejen bliver udlagt depoter med brændstof, da det ikke er muligt for helikopteren at flyve fra Alert til opmålingsstedet og tilbage igen uden at tanke undervejs. Projektet køber flybrændstoffet på Thule Air Base til ca. 4 kr. pr. liter, og herfra bliver det transporteret videre til Alert med et Hercules-transportfly med ski. Transporten fra Alert til positionerne i Polhavet vil ske med en Twin-Otter. Den er velegnet, fordi den kun behøver cirka 100 meters rimelig plan havis for at lande og starte og på en enkelt flyvning kan transportere ca. 1200 liter flybrændstof de 700 km ud i Polhavet. Endelig skal alt uforbrugt brændstof tilbage til Alert ved projektets afslutning. Medregner man udgiften til transport og radiomærkning, bliver prisen på brændstof i Polhavet ca. 45 kr. pr. liter. Den anvendte helikopter sluger ca. 150 liter pr. time. Foto: Magnus Elander Det er en stor logistisk opgave at måle havdybden i Polhavet. Arbejdet på isen Samarbejde sparer ressourcer støttes af helikoptere, mens brændstoffet flyves ud på isen med Twin-Otter-fly Når man arbejder med omkostningstunge ekspeditioner i fjerne og svært tilgængelige egne, er der mange penge at spare, hvis udgifterne kan deles mellem flere projekter. Kontinentalsokkelprojektet har slået sig sammen med et EU-finansieret forskningsprojekt, GreenIce, med dansk, tysk og engelsk deltagelse. GreenIce-forskerne skal arbejde med forskellige teknikker til at måle havisens tykkelse i Polhavet og har planlagt at anlægge en lejr til ca. 10 personer på havisen. Det giver Kontinentalsokkelprojektet en mulighed for at anvende islejren til brændstofdepot. Desuden vil en logistiker fra projektet deltage i driften af islejren, og det kan vise sig nyttigt, hvis der senere bliver brug for at anlægge en selvstændig islejr i Polhavet. (billedet), som er velegnede til disse transporter, fordi de kun behøver ca. 100 meter plan havis for at lande og lette. Havretskonventionens Artikel 76 FN’s havretskonvention af 1982 opstiller reglerne for fordeling af havbunden uden for 200 sømil-grænsen. Konventionens Artikel 76 definerer den juridiske kontinentalsokkel, som er det område, hvor en nation kan kræve eneret på havbundens ressourcer. Den juridiske kontinentalsokkel er defineret på basis af de geologiske og topografiske forhold på havbunden. Den 29. april 2003 besluttede Folketinget, at Danmark skal ratificere FN’s havretskonvention. Efterfølgende har også Færøernes Lagting og Grønlands Landsting tiltrådt denne beslutning. Fra tidspunktet for ratifikationen, som formelt forventes gennemført i 2004, har Hektiske dage på isen vi 10 år til at fremsætte krav om nye havbundsområder ud over 200 sømil-græn- Hele projektet vil blive gennemført inden for fjorten dage i maj. Timingen er kritisk. Det er bedst at lande med fly på Polhavets is i vinterperioden, hvor sneen er tør og fast. Men polarnattens mørke gør det i denne periode umuligt for piloterne at finde egnede landingspladser. Kompromisset er at foretage målingerne i det korte forår, hvor solen står højt på himlen næsten hele døgnet og der stadig er sikkerhed for frost og relativt stabil is. Ekspeditionsdeltagerne vil, mens de er i Polhavet fra 11. til 27. maj, dagligt sende beretninger, som vil blive bragt på Kontinentalsokkelprojektets hjemmeside: www.a76.dk. sen. For Danmark, Færøerne og Grønland er der fem interessante områder, heri- Morten Rasch blandt selve Nordpolen. For at kunne dokumentere kravet om retten til nye havbundsområder har Videnskabsministeriet igangsat et Kontinentalsokkelprojekt i samarbejde med det færøske Landsstyre og det grønlandske Hjemmestyre og med deltagelse af danske, færøske og grønlandske institutioner. Kontinentalsokkelprojektet skal identificere de områder, hvor krav om retten til nye havbundsområder kan fremsættes, samt indsamle, tolke og dokumentere de nødvendige data for en kravfremsættelse over for FN. Polhavet nord for Grønland er et af de områder, hvor Rigsfællesskabet vil have mulighed for at udvide sit territorium. Det er i denne sammenhæng væsentligt at vise, at den såkaldte Lomonosov Ryg er en kontinentalplade, som naturligt hænger sammen med Grønland. Dette er baggrunden for de planlagte undersøgelser ud for Nordgrønland, som startes i 2004 og som foreløbigt er planlagt til at fortsætte i 2005 og 2006. 9 Polarfisk i nettet Vi ved ikke særlig meget om fiskebestandene i de østgrønlandske fjorde. Det råder nordiske forskere bod på i disse år, hvor de fra forskningsskibet ’Jan Mayen’ kortlægger området fra Danmarkshavn til Scoresbysund. Et hold nordiske fiskebiologer har taget hul på den første, store kortlægning af fiskebestandene i de østgrønlandske fjorde og kystområder. Med det isforstærkede forskningsskib ’Jan Mayen’ lykkedes det i begyndelsen af oktober, et tidspunkt hvor isen normalt er på sit mindste, at trænge ind i fjordene og indsamle fiske- og vandprøver fra 20 udvalgte positioner på strækningen fra Danmarkshavn til Eskimonæs. Vi ved meget lidt Ombord på ’Jan Mayen’ var - foruden besætningen på 11 mand - 15 forskere og studerende, hvoraf flertallet kommer fra universiteterne i Tromsø og København. Projektets nordiske indhold blev yderligere understreget af forskere fra Island og Grønland, mens det internationale islæt kom fra Italien og Rusland. Projektets leder, fiskebiologen Jørgen Schou Christiansen, er dansker, men har været ansat på Tromsø Universitet siden 1985. Han understreger, at det er en af de hvide pletter på forskningens landkort, man forsøger at fjerne med det såkaldte TUNU-projekt: - Vi ved meget lidt om fiskebestandene i Nordøstgrønland, og den viden, vi har, stammer hovedsagelig fra analyser af maveindholdet fra sæler og fugle. Samtidig er der et klart behov for at undersøge, hvordan de aktuelle klimaændringer med højere temperaturer, mindre havis og et voksende ferskvandsindhold i fjordene TUNU-projektets togter foregår på Tromsø Universitets ’Jan Mayen’, som er Norges eneste isforstærkede forskningsfartøj. Skibet er 70 meter langt og er en ombygget trawler. Fryserummet er ombygget til kahytter til de videnskabelige medarbejdere, og der er et auditorium med plads til 30 personer. Polarfronten 1/04 påvirker fiskebestanden og de fiskearter, som er tilpasset arktiske forhold. Forskerne undersøger ikke blot fisk, men vil også indsamle data om havdybde, vandtemperaturer og saltholdighed. Målet er at dække de 800 km i fugleflugt fra Danmarkshavn til Scoresbysund. Det første store togt i 2003 og nogle indledende undersøgelser i 2002 er i hus, og de vil så i de kommende år blive fulgt op af tre store togter, som skal dække den resterende strækning til Scoresbysund. Det er vigtigt at have sammenlignelige data fra flere år. Det sikrer forskerne ved hvert år at indlægge et overlap, hvor en række af forrige års prøvetagninger bliver gentaget, og ved at reservere hele det sidFoto: Henrik Schurmann ste togt til et nyt besøg på de mest interessante prøvesteder fra de foregående års togter. Polarfisk er klimafølsomme Vi må vente på de nye forskningsresultater, til togterne er afsluttet. Men foreløbig er det kommet bag på forskerne, at istorsken er så udbredt i Østgrønlands fjorde. Man møder den dog især inderst i fjordene, hvor vandets er koldest. Længere ude bliver den gradvist afløst af polartorsken, som er mere fleksibel i forhold til vandtemperaturerne. - Polarfisk er som helhed meget følsomme over for klimaændringer, så selv små temperaturændringer på 1/2° kan på- Jordskælv giver viden om Nordgrønlands undergrund virke udbredelsesområdet for fiskene markant, siger Jørgen S. Christiansen. Og det vil igen have konsekvenser for hele økosystemet. Man må ikke glemme, at polartorsk og istorsk indgår centralt i næringskæden, hvor de er bindeleddet mellem plankton og krebsdyr og de større havpattedyr. TUNU-programmet har modtaget støtte fra Nordic Arctic Research Programme (NARP) og vil i fremtiden blive støttet af Nordisk Forskeruddannelsesakademi (NORFA). Poul-Erik Philbert Kontakt: Jørgen S. Christiansen, Tromsø Universitet, [email protected] Danske geofysikere måler tykkelsen af Grønlands jordskorpe ved hjælp af jordskælv i f.eks. Tyrkiet, Filippinerne og Costa Rica. Det kan give en helt nødvendig viden om jordskorpen i Nordgrønland. I sommeren 1999 skete et større jordskælv i Tyrkiet. 20 minutter senere blev de nu meget dæmpede rystelser registreret af et måleinstrument på Station Alert på Ellesmere Island i det nordlige Canada, 4.818 km fra Tyrkiet. Og yderligere 50 sekunder senere blev rystelserne registreret på Station Nord i det nordøstligste Grønland. Efter en del regnearbejde kan disse data fortælle om tykkelsen af de øverste par hundrede kilometer af undergrunden i det allernordligste Grønland. Det kan blive en vigtig viden, når Rigsfællesskabet skal sikre sig rettighederne til havbunden nord for Grønland. Viden om undergrunden er vigtig Det er geofysikerne Trine Dahl-Jensen (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser) og Tine Larsen (Kort- og Matrikelstyrelsen), som har udviklet teknikken til at måle Grønlands dybe undergrund ved hjælp af rystelser fra jordskælv fjernt fra Grønland (se også Polarfronten 4/03 s. 17). Foreløbig har deres arbejde gjort det muligt at kortlægge Grønlands undergrund langt under Indlandsisen. De to forskere registrerer rystelserne fra jordskælv med meget fintfølende instrumenter, såkaldte seismografer, og de kan herefter ud fra rystelsernes udbredelseshastighed ikke alene beregne tykkelsen af jordskorpen ved hver seismograf, men også de dybere strukturer ned til nogle hundrede kilometer på strækningen imellem jordskælvet og seismograferne. I forbindelse med Kontinentalsokkelprojektet (se side 8) får de to forskeres målinger en meget direkte praktisk be- tydning. De kan give den helt nødvendige viden om undergrunden i det allernordligste Grønland, hvis Danmark i fremtiden skal stille krav om nye havområder nord for Grønland. Ved at supplere de nuværende seismografer ved Alert og Station Nord med yderligere tre seismografer i Nordgrønland, vil de to forskere om nogle år være i stand til at beregne tykkelsen af jordskorpen i dette område. Vindmøller og solpaneler i ødemarken Det er ikke nogen simpel sag at opstille seismografer i det allernordligste Grønland. Der er tale om uhyre fintfølende instrumenter, som skal placeres på et stabilt underlag og forsynes med strøm året rundt. Seismograferne skal sættes ud i august 2004, og det bliver Trine Dahl-Jensen, der sammen med logistiker Jørgen Skafte fra Dansk Polarcenter og geofysiker Peter Voss fra KMS skal stå for arbejdet i den nordgrønlandske ødemark. De skal støbe fundamenter til seismograferne og etablere strømforsyning ved hjælp af vindmøller og solpaneler. Til sidst skal de placere det fintfølende instrument uhyre præcist og have det sat igang. De første data kan indhentes fra seismograferne i 2005, men om de gør det muligt at beregne tykkelsen af jordskorpen afhænger helt af, om der har været tilstrækkeligt mange større jordskælv med den rette geografiske placering. Det er imidlertid planlagt, at seismograferne skal blive stående til 2007, og til den tid regner Trine Dahl-Jensen helt sikkert med at have nok data til sine beregninger. Morten Rasch 11 Strabadser på havisen Ambitiøst forskningsprojekt med deltagelse af danske eventyrere og grønlandske fangere fra Qaanaaq skal kaste lys over sammenhængen mellem gener, miljø og moderne livsstilssygdomme. 16 danske forsøgspersoner kan se frem til syv, hårde uger på havisen i Nordvestgrønland, men også en oplevelse for livet. Det summer af højspændt aktivitet på Rigshospitalets Center for Muskelforskning (CMRC). De endelige forberedelser til den store Greenland Expedition 2004, som løber af stablen fra 15. marts til 1. maj i og omkring Qaanaaq og Thule Air Base i det nordvestligste Grønland, er i fuld gang. Da Polarfronten lægger vejen forbi centret, er det Rasmus, 29 år, og Kira, 33 år, der lægger krop til nogle af de indledende tests, som alle de 16 udvalgte forsøgspersoner skal igennem, inden de i samlet flok drager nordpå for at tilbringe syv uger på ski – kun afbrudt af et par afstikkere til det til lejligheden indrettede Fotos: Grønlandsekspeditionen 2004 Forskerne håber, at ekspeditionen vil give ny viden om sammenhængen mellem gener, miljø og moderne livsstilssygdomme. laboratorium på Thule Air Base, hvor supplerende forsøg skal gennemføres. Også Kronprins Frederik, der er protektor for projektet, kigger forbi aktiviteterne denne eftermiddag og følger interesseret med fra sidelinjen. Det er en dansk forskergruppe ledet af den internationalt, højt anerkendte muskelforsker, professor Bengt Saltin, der står bag det ambitiøse projekt. Formålet er at finde ud af hvilken sammenhæng, der er mellem genetiske og miljømæssige faktorer som kost og fysisk aktivitet og livsstilssygdomme som type II-diabetes og hjerte- og karsygdomme. Selvom moderne livsstilssygdomme de senere år har været på fremmarch i Grønland, er forekomsten af f.eks. type II-diabetes nærmest ikke-eksisterende blandt de grønlændere, der har fastholdt en oprindelig livsstil og altovervejende lever af traditionel, arktisk kost. Forskerne fandt ingen tegn på type II-diabetes blandt de grønlandske forsøgspersoner. Polarfronten 1/04 Genetisk eller kulturel forklaring I efteråret gennemførte forskerholdet indledende undersøgelser af 20 grønlændere fra Qaanaaq-området, som i videnskabens navn beredvilligt stillede sig til rådighed. Ligesom de danske deltagere blev de underkastet en række fysiologiske forsøg, og forskerne fandt på baggrund heraf ingen tendenser til f.eks. type II-diabetes. - Ved fangerforeningens hjælp lykkedes det at finde frem til en gruppe grønlændere, der overvejende spiser sæl, hval, fisk og fugl, og som stadig lever som aktive fangere. Deres kost er meget fedt- og proteinholdig, men der er ingen tegn på, at de bliver syge af at spise, som de gør. Spørgsmålet er, om det har en genetisk eller kulturel forklaring – eller begge dele, siger Hans Søndergaard, der sammen med Jørgen W. Helge spiller en central rolle i CMRC’s projektgruppe. Forskerne mener, at fangerne – fordi de selv jager føden – ligger inde med nøglen til en forståelse af, hvordan tilværelsens oprindelige vilkår var for mennesket. Hvis man kan finde ud af, hvorfor fangerne kan lagre enorme mængder fedt i kroppen og forbruge det, uden at de udvikler livsstilssygdomme, giver det bedre muligheder for at forebygge fedme og deraf afledte sygdomme, som den vestlige verdens befolkninger kæmper med i disse år. CMRC’s leder Bengt Saltin har netop været en af drivkræfterne bag Sundhedsstyrelsens nyligt udkomne bog FYSISK AKTIVITET – håndbog om forebyggelse og behandling, der indeholder dokumentation for, at fysisk aktivitet ikke blot fremmer sundhed og forebyggelse, men tillige er effektiv i behandlingsøjemed. For at forhindre en eksplosion i fedmerelaterede sygdomme anbefaler bogen bl.a., at motion fremover ordineres på recept. Igennem nåleøjet Af de ca. 700 ansøgere, der henvendte sig med ønsket om at deltage i ekspeditionen, slap kun 16 – ti mænd og seks kvinder – gennem nåleøjet. Det udvalgte hold spænder aldersmæssigt fra 22-46 år, og det tæller bl.a. en del studerende inden for så forskellige fag som filosofi, medicin og idræt og en dyrlæge, en skuespiller, en kommunikationschef og en forlagssekretær. - Vi har udvalgt det endelige hold ud fra både individuelle og kollektive kriterier. F.eks. har vi lagt vægt på, at deltagerne har en rimelig kondition uden dog at være toptrænede. Erfaring med forsøg af lignende art og interesse for projektets overordnede videnskabelige mål er også blevet betragtet som et plus, siger Hans Søndergaard, der er meget tilfreds med det endelige holds sammensætning. Kira, der er uddannet fysioterapeut, er ankommet fastende til centret tidligt denne morgen. Hun har netop fået indlagt katetre i en større vene ved armhulen og i lysken og skal nu hvile i to timer, inden hun skal arbejde to timer i en kombineret arm-ben-cykel. I løbet af dette forsøg tages der blodprøver, og puls og iltoptagelse måles med jævne mellemrum. Først sent på aftenen - efter en afsluttende vævsprøve og fjernelse af katetrene - er hun klar til at lægge strabadserne bag sig og vende næsen hjemad. I et andet af centrets mange forsøgsrum ligger Rasmus, der for at kunne deltage i den indledende forsøgsfase må pendle mellem København og Århus, hvor han bor og arbejder i en forretning, som handler med friluftsudstyr. Inden han skal på cyklen i en time, får han taget to af de i alt ca. 30 muskelbiopsier fra arm og lår, som forsøgspersonerne skal igennem i løbet af projektet. Begge klarer forsøgene i stiv arm. De ser især frem til at opleve den unikke grønlandske natur og tager det som en kærkommen udfordring at skulle tilbringe knap 50 dage på ski med en 80-100 kilo tung pulk på slæb efter sig. Fangere og DR med på hundeslæde Blandt de 16 udvalgte hersker der generelt en forventningens glæde, men også respekt for de strabadser, som uvægerligt venter forude på den golde og øde havis. Arrangørerne har sørget for, at deltagerne inden afrejsen er blevet godt informeret om, hvordan f.eks. kulden og kuldeskader bedst takles. Også fif om, hvordan man undgår at havne i en issprække, og hvordan man klarer en pivende snestorm, er blevet videregivet til deltagerne af forskellige erfarne ’polarfarere’, som enten er fast tilknyttet projektet eller hidkaldt til lejligheden. Projektledelsen garanterer i det hele taget høj sikkerhed for de udvalgte forsøgspersoner. På skituren inddeles de i to hold, der hver følges at to fangere på hundeslæde. Herudover følger Danmarks Radio også med fra en hundeslæde, således at hvert hold er flankeret af to hundeslæder. - Det har været vigtigt for os at inddrage grønlænderne i ekspeditionens praktiske organisering frem for at stille i Qaanaaq med et dansk team. De kender området ud og ind og er meget dygtige til både at forudse eventuelle farer og forhindre ulykker, siger Hans Søndergaard. At der er en særlig aura over CMRC’s forskningsprojekt i det højarktiske understreges netop af den store medieinteresse, som især DR med en storstilet tv-satsning har vist. Og med en kongelig protektor er alle muligheder til stede for at få budskabet ’motion er vigtigt’ ud til offentligheden. Jane Tolstrup Læs mere på www.ex2004.dk Kontakt: Hans Søndergaard, [email protected] I løbet af projektet skal deltagerne lægge krop til indlæggelse af katere, ca. 30 muskelbiopsier og et utal af blodprøver. 13 Foto: Grønlands Nationalmuseum Grønlandsk rusmiddelundersøgelse gennemført Mumie fra Qilakitsoq Mumier fundet i Sibirien I Sibirien har russiske forskere gravet 34 mumificerede lig frem af den permafrosne jord. Fundene er gjort ved en begravelsesplads nær landsbyen Zelenij Jar, der ligger få kilometer syd for Polarcirklen. Mumierne er ca. 1000 år gamle og bærer kobbermasker, ringe og metalplader. Ifølge dr. Natalia Fedorova, der leder undersøgelserne i området, tyder alt på, at ligene – til forskel fra de velkendte ægyptiske mumier – er mumificerede ved en tilfældighed. De blev fundet indsvøbt i rensdyrpelse og skind af bævere, ulve og bjørne og er ikke lige velbevarede. Nogle mangler hovedet, og flere skeletter er sønderbrudte. Dr. Fedorova gætter på, at ødelæggelserne enten er skabt med vilje for at beskytte de døde mod ånder, eller at de er resultatet af gravrøverier. Flere af de afdøde har tilsyneladende været kri- Polarfronten 1/04 gere, da der er fundet jernknive i resterne af de udgravede trækister. Det er ikke første gang, at der bliver fundet mumificerede lig i Arktis. Ikke bare er der tidligere fundet mumier i Sibirien og Canada. Også i Grønland er der gjort fund af lignende art. I 1953 blev der fundet seks mumier i nogle huler ved Pisissarfik i Nuuk-området, og i 1972 blev de meget omtalte Qilakitsoq-mumier – seks kvinder og to børn – fundet i en klippespalte ved Qilakitsoq i Vestgrønland. Fundene var unikke og fik stor betydning for den videre udforskning af Grønlands historie. Også for den grønlandske befolkning blev mumierne af stor værdi, da de bl.a. dokumenterede forfædrenes håndværksmæssige kunnen. Grønlands Statistik har i samarbejde med det grønlandske forebyggelsesråd, Paarisa, gennemført en undersøgelse af grønlandske unges forbrug af cigaretter, alkohol og narkotika. Undersøgelsen konkluderer, at 4 ud af 10 skoleelever i alderen 14-17 år kan betegnes som rygere. Pigerne starter tidligere end drengene, og de ryger også mere. Generelt er der en tendens til, at unge i Vestgrønland ryger mere end unge i Østgrønland. Det hænger efter al sandsynlighed sammen med, at det er lettere at købe cigaretter i byerne i Vestgrønland. Tankevækkende er det, at ca. en fjerdedel erklærer sig uvidende om risikoen ved rygning. Det er også bemærkelsesværdigt, at de rent dansksprogede vurderer risikoen ved at ryge markant højere end de rent grønlandsksprogede. Ser man på forbruget af alkohol, er der ligeledes en overvægt af rent dansksprogede, der betragter det som skadeligt at have et stort forbrug. Mens 45% af de rent dansksprogede anerkender, at der er en stor risiko forbundet med stort forbrug af alkohol, gælder dette kun for 22% af de rent grønlandsksprogede. Generelt viser undersøgelsen, at de unge drikker for at blive fulde, og at de først og fremmest drikker sammen med andre. Op mod halvdelen af de adspurgte angiver at have været fulde inden for den sidste måned. Undersøgelsen viser også, at 25% har prøvet at ryge hash, mens 21% har prøvet at sniffe. Hashforbruget stiger jo sydligere, man kommer, hvilket måske hænger sammen med, at det er lettere at skaffe hash i byerne end i bygderne. Undersøgelsen er et led i det fælleseuropæiske projekt ESPAD, der indledtes i 1995 med det formål at kortlægge skoleelevers forbrug af rusmidler i 26 lande. Kommentar: Af Jens Peter Lange Grønland får ny fuglebekendtgørelse Det grønlandske Landsstyre har i januar vedtaget en ny fuglebekendtgørelse, der er trådt i kraft d. 15. februar 2004. Bekendtgørelsen er kulminationen på en intens debat, der er foregået siden 2001, hvor det grønlandske landsstyre vedtog den foregående fuglebekendtgørelse, der introducerede en række stramninger. Fokus har især rettet sig mod de mest udnyttede arter som edderfugl, kongeedderfugl og polarlomvie. Efter at bekendtgørelsen i 2001 blev vedtaget, gav Landsstyret i 2003 en række dispensationer, og det blev derfor igen tilladt at fange visse fuglearter til langt ind i foråret. I de nordligste og østlige egne endda helt ind i sommermånederne. Den nyligt vedtagne fuglebekendtgørelse er et kompromis mellem udnyttelses- og beskyttelsesinteresser. Efterårsog vinterjagten på polarlomvie, atlantisk lomvie, edderfugl og kongeedderfugl forlænges med 14 dage i forhold til bekendtgørelsen i 2001, så der nu kan fanges lovligt frem til ultimo februar. Derudover er der sat en øvre grænse for, hvor mange fugle der må skydes om dagen. Der vil stadig være mulighed for forårsjagt i de nordligste og østligste egne, men også her er der fastsat kvoter for at begrænse fangsten. Den nye fuglebekendtgørelse indeholder derudover som noget nyt et forbud mod at sælge fugle, der er fanget som bifangst ved fiskeri. I yngletiden er det stadig forbudt at frembringe forstyrrelser inden for en afstand på 5000 meter fra en fuglekoloni, hvis kolonien bebos af blandt andet lomvier og rider, og 200 meter, hvis kolonien er en ø eller en halvø, der er beboet af blandt andet edderfugle, kongeedderfugle eller havterner. Derudover er tretten lokaliteter fra 1. maj til 31. august fredet mod ilandstigning og færdsel i en afstand af 500 meter. Et lokalt fingeraftryk på fuglebekendtgørelsen Miljøorganisationen Uppik er tilfreds med den nye fuglebekendtgørelse. Uppiks formand Jens Peter Lange mener, at den sikrer en bæredygtig udvikling, men efterlyser på længere sigt, at bekendtgørelsen får en kraftigere lokal forankring og tager flere lokale hensyn. Uppik har deltaget aktivt i forarbejdet til den nye, grønlandske fuglebekendtgørelse, som blev vedtaget i januar måned i år. Vi er grundlæggende meget tilfreds med resultatet, som ikke ligger så langt fra den forrige bekendtgørelse fra 2001. Selv om jagttiderne nord for Kangatsiaq er udvidet med 14 dage i forhold til bekendtgørelsen fra 2001, mener vi stadig, at den nye bekendtgørelse giver et godt grundlag for en bæredygtig udnyttelse af Grønlands fuglearter. Det samme gælder den udvidelse af jagtperioden, som er indført for Thule-området og Østgrønland, hvor de ellers truede arter, lomvien og edderfuglen, findes i rigeligt antal. I Uppik kunne vi imidlertid godt have ønsket, at der var flere lokale variationer i bekendtgørelsen. For eksempel mener vi, at problemet med de mest truede arter, polarlomvien og edderfuglen, er størst nord for Kangatsiaq. Jeg kunne forestille mig, at man kunne lette beskyttelsen af nogle af de andre ikke-truede fuglearter, bl.a. riderne, i dette område, fordi det ville øge jagtmulighederne uden at ramme bæredygtigheden. På den måde kunne en større lokal administration af fuglebekendtgørelsen lette trykket på fangerne. Som det er i dag, vil det imidlertid være svært at administrere en lov, som stiller forskellige krav til regionerne og lokalområderne. Kommunerne har ikke den nødvendige kompetence, der for øjeblikket ligger i Nuuk. Derfor vil vi i Uppik arbejde for, at der etableres miljø- og naturud- valg i kommunerne, som i fremtiden kan administrere en mere lokal naturforvaltning og sikre, at dialogen mellem politikere, administratorer og befolkning udvides. En anden vej frem er, at vi sikrer de store, fredede områder – Ramsarområderne – så de reelt kommer til at fungere som fredede områder. Det gør de ikke på nuværende tidspunkt. Ved Grønne Ejland i Disko-området giver det f.eks. stadig problemer, at der bliver fisket tæt op til fuglenes ynglepladser. Det kunne hjælpe med en tomilegrænse. En effektiv fredning af Ramsarområderne ville sikre, at ynglestederne blev beskyttede, og det ville give mulighed for at revidere fuglebekendtgørelsen, så den kunne tage lokale hensyn og bygge på en lokal administration. Det har været meget positivt at opleve diskussionerne op til fuglebekendtgørelsen. Tidligere var det sådan, at forskerne og embedsmændene leverede materialet til de love, som politikerne gennemførte. Befolkningen blev ikke hørt. Sådan har det ikke været denne gang. Mange har deltaget i møderne og høringerne om fuglebekendtgørelsen, og det har fået flere i Grønland til at tænke i beskyttelsesbaner og forstå, hvad en bæredygtig udvikling vil sige. Jeg tror, at denne udvikling betyder, at mange flere i fremtiden vil få øjnene op for, at det at være med i en debat betyder, at man tager et ansvar. Jens Peter Lange er formand for miljøorganisationen Uppik. Kontakt: [email protected] 15 Foto: Magnus Elander I konstant bevægelse Københavns Zoo skal have nye isbjørne. Det giver anledning til, ud fra den viden forskerne har om isbjørnens adfærd, at stille spørgsmålet, hvordan den klarer et liv i fangenskab. Beboerne i Københavns Zoo’s isbjørnegrotte er ved at være mætte af dage. 32 og 33 år er de efterhånden blevet, og det er en høj alder for isbjørne. Zoologisk Have er derfor i fuld gang med at finde et par unge afløsere til at overtage pladsen i den ubrudte række af isbjørne, haven har haft siden åbningen i 1859. I sin søgen har Zoo også været en tur omkring Grønland, men Grønlands Hjemmestyre har sagt nej til at levere isbjørne til Zoo. Begrundelsen er, at den grønlandske bestand er overudnyttet, og at det på den baggrund ikke er fornuftigt at indfange bjørne til Zoo. Hjemmestyret har også peget på, at det er uetisk at tage et vildt dyr og sætte det i fangenskab. Dårligt egnet til Zoo Seniorforsker Erik W. Born fra Grønlands Naturinstitut har fra mange års forskning et indgående kendskab til isbjørnens adfærd. Han siger: - Isbjørnen har gennem et par millioner år tilpasset sig livet på havisen og har lært at overleve i nogle meget omskiftelige og barske omgivelser. Føden er sparsom og uforudsigelig, fordi sælerne skifter opholdssted, når isen ændrer sig, og det betyder at isbjørnen har udviklet sig til at kunne krydse rundt i et kæmpestort område for at overleve. Satellitsporinger af mærkede bjørne har afsløret, at bjørnene er i konstant bevægelse. Erik W. Borns undersøgelser i Øst- og Vestgrønland viser helt konkret, at en isbjørn i sin jagt efter føde kan bevæge sig mellem 2000 og 4000 kilometer om året, hvilket for de mest aktive svarer til en tur fra København til Rom og tilbage igen. På deres ture gennemvandrer de i gennemsnit et område på omkring 100.000 km2 – det dobbelte af Danmarks størrelse – i løbet af et år, og enkelte, meget travle bjørne er nået helt op på at gennemstøve ca. 500.000 km2 i drivisen. - Isbjørnen er det rovdyr, som har det største revir, mange, mange gange større end den brune bjørn og andre rovdyr, så der er for mig ingen tvivl om, at det er et af de dyr, som egner sig allerdårligst til at leve i fangenskab, siger Erik W. Born. Placerer man sådan en isbjørn i en Zoologisk have, reducerer man bogstavelig talt dens bevægelsesmuligheder voldsomt. Desuden er isbjørnen genetisk tilpasset til kulden. Den har store spækdepoter, som den kan tære på, hvis det f.eks. er dårligt vejr, så den i en periode er tvunget til at skrue ned for blusset fysiologisk. Polarfronten 1/04 - Det påvirker derfor isbjørnen stærkt, når den bliver omplantet til et varmere klima. Man kan se, at de fleste af bjørnene i zoologiske haver ser noget afrakkede ud, og det er først og fremmest, fordi de har smidt spæklaget, men også at de ikke har haft lejlighed til at udvikle musklerne ordentligt. Det er slet ikke det samme dyr som i de naturlige omgivelser, og de ville have det meget slemt i varmen, hvis de havde al den spæk. Tage hensyn Erik W. Born betegner sig selv om relativt usentimental omkring dyr i fangenskab. Men han mener, at de zoologiske haver skal tage de hensyn, der er mulige: - Hvis man vil have vilde dyr som isbjørne i fangenskab, mener jeg, at man skal lade være med at indfange dem fra naturen. Det er dyrepsykologisk uetisk. Derimod synes jeg, det vil være en bedre idé, hvis f.eks. Københavns Zoos ledelse vælger at købe nye isbjørneunger fra en anden zoologisk have. Så er det trods alt ikke dyr, som har været igennem en optræning til isbjørn i naturen. Born peger også på, at det er vigtigt, at dyrene har gode omgivelser, og at der bliver gjort noget for at stimulere dem i dagligdagen. For isbjørnen er det f.eks. vigtigt at give den nogle udfordringer, som tilfredsstiller dens jagtinstinkt og dens nysgerrighed. Ny isbjørnegrotte Københavns Zoo har endnu ikke fået fat i nogle nye isbjørne, men der arbejdes systematisk på at finde et par unger fra en zoologisk have i udlandet, fortæller havens udstillingschef Peter Haase. Peter Haase fortæller også, at der er bedre forhold på vej til isbjørnene i Zoo. I første omgang vil man slå to grotter sammen, så bjørnene får mere plads. Og på lidt længere sigt planlægger man at bygge et nyt, stort isbjørneanlæg, der hvor flamingoerne nu er. I den nye grotte vil der være større muligheder for udfoldelse for dyrene, som kan tumle sig med løse sten, træstammer og jord at grave i. Poul-Erik Philbert Kontakt: Erik W. Born, [email protected] Isbjørnen er et af de vilde dyr, der egner sig allerdårligst til et liv i fangenskab. Forsker anbefaler derfor, at Københavns Zoo forsøger at finde isbjørneunger, som er født i en zoologisk have. 17 East Greenland National Park Fly Air Iceland to Greenland Fly to Greenland's wilderness in comfort with Air Iceland's expert pilots. Whether your group is planning a scientific or recreational expedition, our professional staff is prepared to arrange your trip to East Greenland and organize your accommodations and transit clearing of your freight on stop-overs in Iceland. Air Iceland's Greenland Fleet includes: 5 Fokker 50's 3 Fairchild Metros 2 Twin Otters, specially equipped with tundra tires/skis Contact Air Iceland today to begin your Greenland adventure! Tel: +354 460 7080 Fax: +354 460 7090 Email: [email protected] Stig Bjørnum GRØNLANDSK GRAMMATIK Nu foreligger Stig Bjørnums store og længe ventede bog om den grønlandske grammatik. Det helt nødvendige redskab for alle, som beskæftiger sig med grønlandsk sprog, såvel på universitetsplan som på modersmålplan. (bogen kan bestilles hos enhver dansk boghandler) Isbn: 87-90133-14-5 335,00 kr. Forlaget Atuagkat Air Greenland - arktisk specialist • Taxi-flyvning • Medicinske evakueringer • Efterforskning – support til videnskabelige efterforskningsprojekter • Redningsoperationer • Specielle transporter – herunder flyvning med underhængende last (slingflyvning) Fly- og helikopterflåde: 1 Airbus 330-200 1 Boeing 757 6 De Havilland DASH 7 2 De Havilland 6-300 (Twin Otter) 1 Beech Super King Air 200 2 Sikorsky S-61N 4 Bell 212 4 AS 350 B2 Air Greenland Charter & Cargo P.O.Box 1012 3900 Nuuk www.airgreenland.com Charter: Telefon +299 34 34 34 Fax +299 32 08 98 E-mail: [email protected] www.reklame.gl Cargo: Telefon +299 34 34 34 Fax +299 32 61 48 E-mail: [email protected] Gletscherspalten Brobygning i sprogdebatten Sprogdebatten i Grønland kan til tider være barsk. En specialestuderende på Institut for Eskimologi har undersøgt den grønlandske sprogpolitik. Det var mens eskimologistuderende Lisbeth Valgreen i 2002 studerede på Grønlands Universitet, at hun besluttede at skrive om grønlandsk sprogpolitik i sit afsluttende speciale på Institut for Eskimologi på Københavns Universitet. Hun fik under sit ophold i Nuuk øjnene op for, at det grønlandske sprog ikke blot er et redskab til at kommunikere med, men i lige så høj grad handler om udviklingen af etnisk identitet og kampen om magten i samfundet. - Det er ikke tilstrækkeligt med Sprogcentret i Sisimiut, som bliver hevet frem, hver gang diskussionen blusser op. Det koster nemlig en mindre formue at sende kursister fra f.eks. Nuuk til Sisimiut i 14 dage. Samtidig mener Lisbeth Valgreen, at der er behov for et specielt undervisningstilbud i grønlandsk til den gruppe, som er vokset op i Grønland. De forstår meget og skal derfor ikke undervises sammen med personer, som lige er kommet fra Danmark. En styrket sprogundervisning Som en af sine cases har Lisbeth Valgreen undersøgt skolesystemet, der har præget sprogpolitikken og sprogudviklingen afgørende op igennem historien. Et af problemerne i dag er, at mange grønlandske unge har problemer med at tage en længerevarende uddannelse, fordi de ikke er gode nok til engelsk og dansk. Lisbeth Valgreen mener, at den nye skolereform – ’Den Gode Skole’ – tager de første skridt frem mod en løsning af dette problem: - Den nye skolereform er især positiv, fordi den styrker sprogundervisningen i både grønlandsk, dansk og engelsk. Det er også værdifuldt, at der bliver lagt mere vægt på undervisningen i de små klasser, og at der er kommet mere fokus på de enkeltgrupper, som har sprogproblemer. Jeg kunne dog ønske mig, at der blev brugt endnu flere ressourcer på området. Lisbeth Valgreen peger også på, at der burde bruges flere ressourcer på voksenundervisning: Mere brobygning Sprogdebatten i Grønland kan til tider være heftig, og Lisbeth Valgreen efterlyser i sit speciale, at debatten udmøntes i nogle mere konkrete retningslinjer og en mere langsigtet plan. Hun nævner blandt andet, at Sprogsekretariatet har fremlagt en redegørelse med sprogpolitiske anbefalinger, men at den foreløbig ikke har ført til politiske initiativer. Grundlæggende mener hun, at der er behov for mere brobygning mellem parterne i sprogdebatten. Men selv ser hun efter sit ophold i Nuuk optimistisk på fremtiden: - De unge i Nuuk er meget åbne over for sprogproblematikken og opfatter gode sprogkundskaber som et vigtigt led i kampen for et selvstændigt Grønland. Så jeg er ikke i tvivl om, at Grønland har et godt udgangspunkt for at skabe en sprogpolitik, som kan støtte udviklingen i landet. Poul-Erik Philbert Kontakt: Lisbeth Valgreen, [email protected] Polarfronten 1/04 Drivtømmer Det kan nok overraske, at kysterne i Nordog Østgrønland flyder med træstammer af næsten enhver kaliber. Der er jo ingen skove, så langt øjet rækker. Stammerne kommer fra fjerne egne drivende til Grønland med Ishavets havstrømme. Ishavet er omgivet af de nordligste dele af Grønland, Canada, Alaska og Rusland. Otte store floder munder ud i dette hav, der hver sommer får tilført 2500 km3 ferskvand fra flodernes enorme oplande. Det svarer til, at alle mennesker på denne klode kan få 1000 liter hver dag året rundt! 80% af det ferske bidrag til Ishavet kommer fra de sibiriske floder, hvoraf Ob, Jenisej og Lena er de største. Ved tøbruddet bliver tusinder af træer langs bredderne revet med af vandet og ført nordpå til Ishavet, hvor et sindrigt system af overfladestrømme fører drivtømmeret med sig i et ’kredsløb’. I åbent vand driver tømmeret typisk 100 meter/time, men store afstande, kort åbentvandssæson og havstrømmenes snoede forløb gør, at det kan vare mange årtier, inden en sibirisk granstamme ender på en nordgrønlandsk kyst. 90% af vandmasserne på vej sydover fra Ishavet flyder gennem Framstrædet langs Grønlands nordøstlige hjørne, så der er en god grund til, at strandene i denne del af landet er så velforsynet med grene og stammer af lærk, birk, fyr og gran. Kun 10% kommer fra Canada, resten er fra Sibirien. Foto: Henning Thing / Polar Photos Nye bøger Under Vitus Bering’s Command: New Perspectives on the Russian Kamchatka Expeditions. Redigeret af Peter Ulf Møller og Natasha Okhotina Lind. Aarhus University Press 2003. 204 sider, 248 kr. Fra 1725 og frem til sin død i 1741 gennemførte Vitus Bering to af det 18. århundredes mest ambitiøse opdagelsesrejser: Kamchatka-ekspeditionerne. Denne bog bidrager med nye teorier om ekspeditionernes formål og den rolle, som Berings kone Anne spillede i gennemførelsen, ligesom den beskriver ekspeditionsdeltagernes dagligdag undervejs. H. C. Petersen og Finn Lynge: Fangst og redelighed i vor tid/Nalitsinni piniarneq pissuserissaanerlugu. Illustreret af Jens Rosing. Forlaget Atuagkat 2003. 193 sider, 285 kr. Bogen indeholder ti foredrag holdt i Grønlands Radio om bæredygtighed og bevarelsen af den grønlandske natur. Forfatterne opfordrer til en åben diskussion, hvori der udvises respekt for modpartens holdninger i debatten om fremtidens fangstkultur. Foredragene er gengivet på både dansk og grønlandsk. Stig Bjørnum: Grønlandsk grammatik. Forlaget Atuagkat 2003. 276 sider, 268 kr. Så er den her – den længe ventede, store og gennemarbejdede grammatik i grønlandsk. Forfatteren har bestræbt sig på at gøre bogen anvendelig for alle med interesse for det grønlandske sprogs grammatiske aspekter. Således henvender den sig til alment interesserede såvel som universitetsstuderende. Læs anmeldelse på Polarfrontens hjemmeside www.dpc.dk/PolarfrontenDPC/Start.html Jacob Aue Sobol: Sabine. Politikens Forlag 2004. 120 sider, 299 kr. Den unge fotograf Jacob Aue Sobol har i perioden 1999-2002 sammenlagt tilbragt to år i Tiniteqilaaq på den grønlandske østkyst. På den baggrund har han skabt en personlig, fotodokumentarisk skildring af hverdagen med kæresten Sabine og livet som fanger. Iben Mondrup: De usynlige grønlændere. Forlaget Atuagkat 2003. 310 sider, 285 kr. Denne debatbog omhandler den grønlandske sprogproblematik og indeholder samtaler med 15 unge grønlændere, som føler sig usynlige i den grønlandske samfundsdebat. I kraft af deres opvækst, sprogkundskaber og holdninger afviger de fra den gængse forestilling om, hvad der sædvanligvis betegnes som ’rigtig’ grønlandsk kultur og identitet. Tina Jørstian: Rejer og hellefisk. Farvefotos af Poul Ib Henriksen. Ascehoug 2004. 118 sider, 299 kr. Bogen indeholder opskrifter udviklet af unge, talentfulde franske kokke, der kombinerer fransk kulinarisk tradition med to grønlandske råvarer af den ypperste kvalitet: rejer og hellefisk. Den tager også fat på det grønlandske reje- og hellefiskeris historie, som rækker mange hundrede år tilbage i tiden. Jóan Pauli Joensen: I ærlige brudefolk – bryllup på Færøerne. Museum Tusculanums Forlag 2003. 372 sider, 325 kr. Det er første gang, at bryllupsskikke på Færøerne gennem de sidste 500 år behandles fra en kulturhistorisk vinkel. Bogen bygger på ældre topografisk litteratur, memoirer og arkivmateriale. Den ny tid belyses fra nulevende præsters beretninger, og forfatteren har i samarbejde med færøske gymnasier indsamlet nyt materiale i form af stile. Bogen har mange billeder fra det færøske nationalmuseum og private samlinger. DPC-udgivelser Torbjørn Borgen og Eef Arnolds: Taxonomy, Ecology and Distribution of Hygrocybe (Fr.) P. Kumm. and Camarophyllopsis Herink (Fungi, Basidiomycota, Hygrocybeae) in Greenland. Meddelelser om Grønland, Bioscience Vol. 54. 68 sider, 198 kr. En dansk og en hollandsk svampeekspert har foretaget en gennemgående revision af grønlandske vokshatte, Hygrocybeae. 30 arter beskrives, heraf to hidtil ukendte. Beskrivelserne er baseret på 450 grønlandske samlinger, herunder alt grønlandsk materiale opbevaret på Botanisk Museum i København, og der er foretaget sammenligninger med 90 samlinger fra resten af verden. 21 KORT NYT Udnyt tang Et varmt 2003 i Nordatlanten Der er masser af tang i Grønland - nok til, at den kan udnyttes kommercielt. Men hvor er der mest? En gruppe danske forskere vil til sommer fra skib udforske området ud for Qaqortoq, hvor der tidligere er fundet store tangforekomster. Bag togtet står algeforskeren Poul Møller Pedersen og etnografen Ole Hertz, Arctic Ecological Research. De ser udnyttelse af tang som en ny mulighed for fiskeriet i en tid med få fisk. Af tang kan der laves fortykningsmidler til fødevareindustrien, tørret kan det bruges til fårefoder - og måske kan man sælge tang til turister. Middeltemperaturerne i 2003 for Tórshavn på Færøerne og for et udvalg af vejrstationer på Grønlands vest- og østkyst er nu færdigberegnet. Resultatet viser, at disse steder oplevede et usædvanlig varmt 2003. I Tórshavn var det klart det varmeste år siden målingerne startede i 1873, og det samme var tilfældet i både Pituffik i Nordvestgrønland og Tasiilaq i Østgrønland. I Nuuk tangeredes varmerekorden fra 1941, og både Upernavik og Ilulissat oplevede det næst varmeste år siden 1873. Temperaturerne har generelt været stigende de seneste ti år, men det er uvist, om det kan forklares med henvisning til den globale opvarmning. 500.000 kr. til levevilkårsundersøgelse Grønlands Statistiks store levevilkårsundersøgelse har fået en halv million kroner i støtte fra Nordisk Ministerråd. Dermed kan projektet fortsætte indsamlingen af data og interviews i Nuuk og Paamiut. Desuden kan undersøgelser i endnu en kommune gå i gang. Grønlands Statistik mangler dog fortsat 950.000 kroner til hele projektet. Leder af undersøgelsen, Birger Poppel, håber, at de resterende midler kan skaffes via ansøgninger til fonde samt en ansøgning om en tillægsbevilling i Hjemmestyret. I løbet af undersøgelsen skal ca. 2200 personer i otte af Grønlands 18 kommuner udspørges om emner som uddannelse, økonomi, fritid, sundhed og livsstil, retsopfattelse og religion. Et rødmende isbjerg Den danske kunstner Marco Evaristti har fuldført sit seneste kuntsværk: et rødmalet isbjerg i havet ud for Ilulissat. For at skabe værket måtte kunstneren og hans mandskab ud på en 5-dage lang ekspedition, der gennemførtes med assistance fra lokale brandfolk. Før selve malingen af isbjerget, der foregik vha. en brandslange, blev det ’afspulet’ med havvand for at fjerne løs sne. Evaristti selv blev sat ud på isen fra en gummibåd, mens helikoptere sørgede for at forevige værket i form af luftfotos. Foto: Lars Nybølll Alpegletschere rekordsmeltede i 2003 Alt imens store dele af Europa oplevede en rekordvarm sommer i 2003, har målinger foretaget af Det Naturvidenskabelige Akademi i Schweiz vist, at gletscherne i de schweiziske alper trak sig tilbage i 2003. Der er fundet større afsmeltning end nogensinde tidligere, og blandt de 110 overvågede gletschere er den største tilbagetrækning på 150 meter. Endvidere konstaterer forskerne, at ingen af gletscherne er vokset eller stagneret. De schweiziske forskere gør dog opmærksom på, at målingerne ikke har noget at gøre med den varme sommer. Gletscherafsmeltning eller –tilvækst reagerer meget langsommere på længerevarende klimaændringer, hedder det. Shackletons hytte på bevaringsliste Den private, amerikanske World Monuments Fund har for første gang registreret bevaringsværdige bygninger på samtlige kontinenter. Det er polarforskeren Ernest Shackletons hytte i Antarktis, der bringer verdens koldeste kontinent ind på fondens liste over de 100 mest truede, men bevaringsværdige monumenter i verden. Hytten blev bygget i 1908 og er i dag den eneste, tilbageblevne bygning efter de store opdagelsesrejsendes udforskning af Antarktis. Nye kandidater fra Ilisimatusarfik I februar måned udklækkedes et rekordstort antal bachelorer og kandidater fra det grønlandske universitet, Ilisimatusarfik. Ud af de i alt 15 nyuddannede dimitterede de ni med en kandidatgrad. De nyuddannede kan se frem til gode jobmuligheder i det grønlandske samfund, der har hårdt brug for højtuddannet arbejdskraft. Gennemsnitsalderen for de nyuddannede bachelorer og kandidater er 34 år – den ældste er 48, mens den yngste er 26 år. Polarfronten 1/04 Narhvaler Forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har sammen med canadiske kolleger udstyret 13 narhvaler med satellitsendere i Admiralty Inlet i det nordøstlige Canada. Formålet er at få oplysninger om den sidste af de tre betydningsfulde bestande af narhvaler, der oversomrer i Canada. Forskerne har allerede indsamlet informationer om de narhvaler, der oversomrer syd for Bylot Island og i fjordene omkring Somerset Island. Siden 1993 har Grønlands Naturinstitut og Afdeling for Arktisk Miljø, DMU gennemført satellitsporinger af narhvalerne i Baffin Bugten. Følg med i narhvalernes vandring på www.dmu.dk (vælg satellitsporing/narhvaler). Vilde rener truede I Norge er antallet af vilde rensdyr halveret på 40 år. Det er især vejbyggeri, vandkraftværker og anden menneskelig aktivitet, der er årsag til reduktion i bestandene. Forskere fra FN’s miljøprogram UNEP advarer om, at også renerne i USA, Canada, Rusland og Grønland kan blive ramt af den voksende, menneskelige aktivitet. Forskerne har fundet ud af, at renerne flygter fra områder, der ligger i en afstand af fire kilometer fra nye veje, dæmninger, elektricitetsledninger og fritidshytter. Derfor anbefaler de at udlægge nationalparker, som kan sikre dyrene ro og gunstige livsbetingelser. KVUG får ny formand Professor Minik Rosing er blevet udnævnt til formand for Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG). Rosing er geolog og bestyrer af Geologisk Museum ved Københavns Universitet og har gennem flere år haft Grønland som sin arbejdsmark, hvor han med udgangspunkt i Jordens ældste overfladebjergarter i Isua nær Nuuk har studeret Jordens tidligste historie. Minik Rosing afløser rektor Ole Marquardt, Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Se KVUG’s nye medlemmer på www.kvug.dk ADSL til alle bygder Med udgangen af næste år vil alle beboere i de grønlandske byer og bygder få mulighed for at gå på internettet via en ADSL-forbindelse. Teledirektør Hans Meinel fra Tele Greenland siger ifølge KNR, at ADSL-forbindelserne i byerne er klar i løbet af sommeren, mens bygderne må vente til udgangen af 2005 med at få hurtigt internet. I øjeblikket overvejer selskabet, om kunderne skal tilbydes andre typer abonnementer, såsom frit internetforbrug til et fast månedligt beløb. Foto: Jørgen Skafte Ulovlig parkering? Det grønlandske passagerskib Sarpik Ittuk har besøgt Danmark i marts måned for at invitere nysgerrige og rejseglade danskere ombord. Et af stederne var kajpladsen ved det nyåbnede Nordatlantens Brygge, hvorfra skibsforbindelsen mellem Danmark og Grønland historisk er udgået. Vi håber, at kaptajnen har husket at købe en parkeringsbillet, for vi ved, at ulovlig parkering for bare en lille bil kan være dyr. Vi tør ikke tænke på, hvad det koster for et ulovligt parkeret krydstogtskib, hvis en af Europarks parkeringsvagter er kommet forbi. Ny debat om Vinlandskortet Er det berømte Vinlandskort det ældste kort over Nordamerika eller blot et falskneri? Det spørgsmål diskuteres endnu en gang, når Nationalmuseet til maj inviterer tilhængere og modstandere af kortet til debatmøde i forbindelse med en større konference om nordboerne. Kortet dukkede sensationelt op i 1957, og de fleste eksperter er enige om, at det pergament, som kortet er tegnet på, stammer fra 1400-tallet. I 1974 fandt kemikere dog frem til, at det anvendte blæk indeholder et stof, som først blev fremstillet i begyndelsen af 1900-tallet. Uanset kortets ægthed er det dog et faktum, at nordboerne nåede Amerika før Christoffer Columbus. Arkæologiske udgravninger på Newfoundland viser, at nordboerne slog sig ned her i begyndelsen af 1000-tallet (se artikel i Polarfronten 4/02). 23 Magasinpost B Dansk Polarcenter Strandgade 100H 1401 København K ID nr. 46149 Melodien, der blev væk Første sats En sen eftermiddag sidst i maj ved floden Lena dybt inde i de endeløse nåleskove i det centrale Sibirien, – for 6000 år siden. Pludselig skrider underlaget, og grantræet må overgive sig til vårflommens voldsomme vandmasser, som æder bid for bid af den skovbevoksede flodbred. Træet driver hjælpeløst af sted i flodens favntag nord på mod Ishavet, – og en lang, lang rejse er begyndt mod en endnu ukendt destination i det fjerne nord. Grantræet når frem til det iskolde polarhav i godt vandskuret og grenløs tilstand; der var mange grove knubs undervejs. Efter mange årtiers indefrysning i havisen og drift i de korte somre kaster en efterårsstorm den sibiriske granstamme op på en leret strandbred i Nordgrønland ... Anden sats Seks tusind polarvintre går. Landet og strandbredden hæver sig langsomt, men sikkert, og en skønne junidag i 1950 kommer Knud, en ung geologistuderende fra København, vandrende langs den tørlagte strandbred. Han har netop selv oplevet sin første polarvinter som medlem af Dansk Pearyland Ekspeditions overvintring. – Der må have været noget særligt ved granstammen, for Knud standser og frigør den fra lerskrænten. Et usædvanligt stykke drivtømmer, som kan aldersbestemme den gamle strandbred, den blev skyllet op på i fordums tid. En anden idé spirer også frem hos Knud, som holder meget af klassisk musik. Gennem den lange mørke vinter har han og de andre i huset ved Brønlunds Fjord lyttet til de udødelige toner fra lakpladerne på rejsegrammofonen: Bach, Beethoven, Chopin, Mozart og – ikke mindst – Schubert. ... Kunne denne granstamme måske bruges til et andet formål, end det strengt naturvidenskabelige? Knud træffer en hurtig beslutning og afmærker stedet, så stammen kan afhentes senere på sommeren, når det bliver bådsæson. Granstammen skal bringes hjem til København; der er spændende planer for dens fremtid. Tredie sats Vel ankommet bliver stammen renset grundigt, og et stykke bliver savet af og sendt til New York, hvor det skal aldersbestemmes. Ved gennemsavningen afsløres det, at årringene ligger meget tæt; de karrige livsbetingelser i det kolde Sibirien gav gamle, men ikke store og tykke træer. Granstammens ved er derfor hårdt og det lange vandophold og årtusinders udtørring i Nordgrønlands polarørken har gjort træet ideelt – til violinbygning. En af Knuds bekendte ved Geologisk Museum havde heldigvis violinbygning som sin hobby, og snart leverede granen fra Sibirien byggematerialet til en ishavsviolin, der aldrig før eller siden har set sin lige. Det tog nogle måneders intenst aften- og weekendarbejde i det lille, hyggelige violinbyggerværksted i villaen nord for København, førend produktet stolt kunne præsenteres. Efter 6000 år og 6000 kilometers rejse var grantræets sjæl nu i violinens krop. I sandhed et bemærkelsesværdigt musikinstrument. Dens varme og skønne klang kunne smelte isfjelde. Stradivarius ville have drømt om at bygge violiner af sådant materiale. Som i et H.C. Andersen-eventyr var det gemte og glemte grantræ kommet til hovedstaden, hvor den oplevede pomp, pragt og beundring. Den blev endda strøget på af en musicus i det Kgl. Kapel og fik det allerbedste skudsmål med på vejen. – Ingen tvivl om det: Drivtømmerviolinen fra Peary Land var en ener! Fjerde sats En violin med en så lang fortid fortjener en lige så lang fremtid. Men hvor befinder den sig? Polarfrontens mange læsere kan hjælpe til med eftersøgningen. Er der mon nogen, der kender til drivtømmerviolinens nuværende tilholdssted? Polarfronten vil meget gerne opspore violinen, fotografere den og optage dens lyd, når den fylder sjæl og krop med tonerne fra Schuberts lied ”Der Winterabend”, som blev spillet så meget på rejsegrammofonen den vinter i Peary Land. Af Henning Thing