Vækkelser 1800-1870. Fynske Årbøger 2013

Herstedøster kirkes præster I
Præsterne i 1500-tallet
Herstedøster kirkes præstetavle går tilbage til 1532. Før da ved vi ikke, hvem, der var præst
ved kirken. Men det synes sikker, at følgende har virket ved kirken som præster.
Magister Peder Tidemand (1532 – 1571/1577):
I 1529 blev Peder Tidemand immatrikuleret (indskrevet) på Wittenberg Universitet, hvor han
må formodes at være blevet stærkt påvirket af Luthers tanker. I 1532 omtaltes han – 4 år
inden Reformationen – som præst i Herstederne. Hvis det står til troende, har han ikke haft
vanskeligt ved overgangen til den lutherske tro i 1536. Imidlertid nævner Bricka, at den
ældste dokumentation for, at Tidemand var præst i Herstederne, er fra 1549, hvor et
dokument omtaler, at han fik tillagt kongetiende af Sengeløse Sogn. Samme sted står der, at
han sandsynligvis boede i København, hvor han dyrkede nære kontakter med flere adelige –
heriblandt Herluf Trolle.
Otto Skinkel solgte i 1552 en grund i Sankt Pederstræde nr. 41-43 samt ejendommen
Studiestræde 34 til Peder Tidemand. Det må formodes, at Peder Tidemand havde gode
indtægter. Det vides, at han for oversættelsesarbejder til Kong Chr. III’s Bibel fik 80 rigsdaler
om året (en professors årsløn var på 200 rigsdaler).
Tidemand er mest kendt for sine oversættelser. Blandt oversatte værker kan nævnes nogle af
Melanchtons, Josephus’s og gammeltestamentlige skrifter. Endvidere oversatte han Veit
Dietrichs postil (prædikensamling), hvis afsluttende bønner stadig bruges i tillempet form
folkekirkens gudstjenester.
Tidemands arbejde i Herstederne bestod i at prædike, uddele den hellige nadver, døbe børn,
vie brudepar, begrave døde, aflægge sygebesøg og give syge og døende nadver. Som sognets
første lutherske præst skulle han undervise sin menighed i Luthers lære. Mange steder var
der modstand mod at få indført noget nyt. Dette var næppe tilfældet i Herstederne, hvilket ses
af, at Peder Palladius i sine skrifter skrev, at interessen for kristendom ikke var stor i
Københavns vestegn. Til gengæld var det et stort arbejde at vænne menigheden til at komme i
kirke. Peder Palladius pålagde menighederne at komme i kirke til hver gudstjeneste, så de
kunne lære deres børnelærdom og hvordan de kunne få kendskab til synd og det gode så de
kunne forbedre sig.
Imidlertid var Peder Palladius yderst tilfreds med Tidemands indsats som præst og betegnede
ham som en dygtig prædikant.
Wiberg (1868) nævner, at Tidemand levede endnu i 1577, mens Bricka (1887-1905) hævder,
at han døde i 1571. Disse oplysninger er ikke dokumenterede deres.
Ukendt præst (1571/1577 – 1584)
Der er ingen oplysninger om, hvem der efterfulgte Peder Tideman som præst i Herstedøster
og Herstedvester sogn.
Hans Jensen Lollik (1584 – 1585):
Om Hans Jensen Lollik ved vi, at han lyste bonden Niels Hansen fra Risby i band i 1584. En
bandlysning bevirkede bl.a., at den bandbyste ikke måtte komme til alters, være fadder eller
være vidne ved bryllupper. Niels Hansen klagede, og sagen blev sendt videre til provsten, der
fandt, at Niels Hansens forseelse var for lille til en bandlysning. Derfor fik Hans Jensen Lollik
diskret pålagt at afslutte sagen og absolvere Niels Hansen inden næste gudstjeneste.
Allerede i 1585 afgik Hans Jensen Lollik afgik fra sit embede. Møller (1949).
Peder Madsen Morsing (1585 – 1610):
I 1585 havde Herstedvesters sognemænd ansat en ”hører” (latinskolelærer) fra København
som præst ved Herstedvester Kirke. Sognemændene havde begået den formelle fejl, at de ikke
havde ladet biskoppen og provsten komme ind i billedet. Den anden ansøger, Peder Madsen,
der var teologisk uddannet, mente, at han måtte have krav på at blive præst både i
Herstedøster og i Herstedvester Kirker, fordi han var teologisk uddannet. Biskoppen
betegnede sognemændene i Herstedvester som ”egensindige og selvrådige” og anbefalede
kongen at udnævne Peder Madsen, der både var teologisk uddannet og blev anset for at være
en skikkelig og duelig mand. Kongen befalede derfor lensmanden og biskoppen, at hr. Peder
Madsen skulle være præst ved begge kirker i Herstederne. Kilden hertil er Kancelliets
Brevbøger (1584-88).
Resen (1688) skriver: ”I Herstedøster og Herstedvester sogn var hr. Peder Madsen fra Mors
præst, og efter djævelens tilskyndelse hængte han sig selve 2. pinsedag i året 1610.”
Ifølge Wiberg (1868) var det imidlertid en Poul Eriksen der hængte sig i 1610 på grund af
melankoli. Han skulle blot have været præst i Herstederne i 15 uger. Wiberg er dog usikker og
anfører, at der måske var sket en forveksling med Peder Madsen Morsing. Wiberg mener også,
at Peder Madsen Morsing var præst i Herstederne fra 1608 til 1610. Yderligere
dokumentation mangler.
Hvorom alt er, hersker der usikkerhed om flere af oplysningerne om de første præster i
Herstederne. Det må dog antages for sandsynligt, at Peder Madsen Morsing var præst i
perioden 1585 til 1610, hvor han tog sig selv af dage.