Havsnegle - Dansk Skaldyrcenter

Transcription

JÆGER & SAMLER
FELTHÅNDBOG I SPISELIGE VILDE PLANTER & DYR.
AF JESPER HEDE
WWW.BUSHCRAFT.DK
Indledning.
Bogen her henvender sig til dem som vil prøve kræfter som “jæger & samler” og kunne
forsyne sig selv og sin familie med mad fra naturen, hvad end det er for en tur i haven for
at plukke lidt til salatskålen eller det er for at leve en weekend i skoven af det naturen kan
tilbyde.
I omkring 10.000 år fra år 13.500 til år 4000 f. kr. levede vores forfædre som jægere og
samlere, og selv idag lever visse folkeslag stadig denne simple og primitive livsstil.
Bogen her omhandler spiselige vilde planter og dyr og selv om vi idag lever efter en masse
love og regler, og man skal have jagttegn og adgang til et jegtrevir for at gå på jagt i
Danmark, er det stadig muligt at udøve jæger-delen ved f.eks. fiskeri i havet, søer, åer og
moser. Her findes mange forskellige fiskearter, skal- og bløddyr og som jæger og samler
bør ikke nødvendigvis kun gå efter de populære spisefisk, men også se efter de mindre
populære fisk og skaldyr som skaller, brasen, gedde, løj, alm. krabbe osv. som der ofte er
mange flere af.
Afsnittet “JÆGER” ( UNDER UDARBEJDNING ) omhandler en række dyr som alle kan
forsøge at fange og samle såfremt man har de gyldige fisketegn til det område man vil fiske
i og overholde gældende regler for mindste mål osv..
Jeg vil undlade at komme så meget ind andet vildt, da det som sagt kræver jagttegn og er
en helt uddannelse i sig selv.
Afsnittet “SAMLER” omhandler de spiselige planter du kan støde på i den nordiske natur.
Brug billeder og tekst til at indentificere planterne, og spis aldrig noget du ikke er helt sikker
på hvad er.
De fleste planter og rødder kan koges til suppe eller stuvning, men mange af dem kan også
spises rå. Brug fantasien til nye opskrifter og sammensætninger.
Advarsel : Det kan være forbundet med sundhedsfare at spise de forkerte planter
eller dyr, vær derfor altid helt sikker på at det indsamlet/fanget er spiseligt inden
det indtages. Søg eventuelt professionel hjælp til at indentificere trivsomme
planter og dyr.
Samler.
Mennesket har i jæger-samler tiden haft brug for masser af kulhydrater og proteiner
og hvor kød og især nødder har givet dem proteinen, har planter og rødder givet dem
kulhydrater og vitaminer.
Afsnittet her omhandler de spiselige planter du kan støde på i den nordiske natur. Brug
billeder og tekst til at indentificere planterne, og spis aldrig noget du ikke er helt sikker på
hvad er.
De fleste planter og rødder kan koges til suppe eller stuvning, men mange af dem kan også
spises rå. Brug fantasien til nye opskrifter og sammensætninger.
Ager-mynte.
(Mentha arvensis)
Plukketid : juli-september
Plantedele : bladene
Anvendelse : te, krydderi, salat.
Levested : mose, eng, agerland, by
Ager-mynten bliver mellem 10 og 60 cm høj
og har en aromatisk duft, som skyldes den
pebermynteolie som dannes i plantens mange
kirtelhår. Olien er antiseptisk og anvendelse bla.
til tandpasta og pastiller.
Alm. sankthansurt
(Sedum telephium)
Plukketid : juni
Plantedele : bladene, rod
Anvendelse : Stuvning, salat, grønsag
Levested : stendiger, sandmarker, krat
Sankthansurt bliver ca. 40 cm høj med gullige blomster og
tykke grønne blade.
De hakkede tykke blade kan anvendes til stuvning eller i salatskålen.
Rødderne kan anvendes hele året, og kan spises rå og koge som
"kartofler".
Alm. fuglegræs
(stellaria media)
Plukketid : maj-juni
Plantedele : bladene, stængler
Anvendelse : stuvning, salat
Levested : skov, krat, kyst, by, eng, agerjord
Alm. fugkegræs bliver 5-30 cm. høj og både bladene og
stænglerne at spise som salat, eller koges som spinat.
Alm. Hyld
(malva sylvestis)
Plukketid : juni-september
Plantedele : bær, blade, blomst
Anvendelse : saft, suppe, salat
Levested : skovkant, by, frodig jord
Alm. hyld er en stor busk med små hvide blomster, som senere bliver
først små grønne og derefter sorte bær.
Bærene kan laves til hyldbærsaft eller syltetøj ved langsomt at koge dem til en
frugtmasse, evt. med et par æbler og sukker.
Bladene virker mod et betændt sår. Der lægges et skyllet blad direkte på det
betændte sår og fastgøres. bladet udskiftes efter behov.
Blomsterne kan spises rå.
Alm. katost
(malva sylvestis)
Anvendelse : suppe
Levested : agerland, by
Alm. katost bliver 40-100 cm. høj med lilla blomster. Bladene kan hakkets og
koges til suppe med boullion og evt. andre grønsager.
Alm. mjødurt
(Flilpendula Ulmaria)
Plukketid : juli
Plantedele : blade, blomst
Anvendelse : krydderi, te
Levested : skov, mose, eng, agerland
Alm. mjødurt bliver 50-150 cm. høj med hvidgule blomster.
Blomsterne kan anvendes som krydderi i edikke eller olie, og bladene
kan tørres til te. Bladene bør indsamles tidligt på dagen, inden solen
får den aromafyldte olie i bladene til at fordampe.
Alm. røllike
(Achillea Millefolium)
Plukketid : juli, hele året
Anvendelse : krydderi
Levested : kyst, eng, agerland, by
Alm. røllike bliver 10-50 cm. høj med hvide eller rødviollette blomster med gul
blomsterskive.
De finthakkede blade kan bruges som drys på suppe, eller som erstatning for
på fisk, eller som persille til kød.
Alm. røn
(Sorbus Aucuparia)
Plukketid : August-septemper
Plantedele : bær
Anvendelse : gelé
Levested : skovkant, by
Alm. røn er en busk eller lille træ med røde bær.
Bærene, vand, æbler og sukker koges langsomt til gelé som bruges til oksesteg
eller vildtretter.
Alm. løvefod
(Alchemilla vulgaris)
Plukketid : juni-august
Plantedele : bladene, blomst
Anvendelse : salat, te
Levested : skov, krat, eng, agerland, by
Alm. løvefod bliver 5-45 cm. høj grøngule blomster.
Bladene anvendes som salat og blomsterne tørres
og bruges til te.
Alm. engelsød
(Polypodium Vulgare)
Plukketid : hele året
Plantedele : rod
Anvendelse : grønsag, krydderi
Levested : skov, klitter, stendige
Alm. engelsød bliver op til 40 cm. høj og er i
bregnefamilien. Den er stedsegrøn.
Roden kan spises rå eller bruges i salat. Smager sødt og af lakrids.
Alm. ene
(Juniperus communis)
Plukketid : septemper-oktober
Plantedele : bær
Anvendelse : Krydderi
Levested : mose, kyst
Alm. ene er en busk som både kan være høj og smal eller lav og bred.
bærene er blåduggede eller sorte og kan knuses og bruges i sovs til vildtretter
eller oksesteg.
tørrede knuste bær kan bruges til te, men kan være skadelige i store mængder.
Man kan også bruge en kvist som krydderi i stegt eller røget fisk.
Alm. kantarel
(Cantharellus cibarius)
Plukketid : maj-november
Plantedele : hat, stok
Anvendelse : grønsag
Levested : skov
Alm. kantarel er en svamp med gul stok og hat. hatten er tit bølget og ujævn.
Svampen kan spises rå eller stegt som grønsag.
Almindelig Kvik
(Elytrigia repens)
Plantedele : rod
Anvendelse : grønsag, kogt til sirup, kaffeerstatning
Levested : by, ager, kyst, eng, mose
Alm. kvik er en græsart som bliver 25-125 cm. høj med lange linieformede blade som man
kan skære sig på.
Roden har en stor mængde kulhydrat og er ca. ½ cm. tyk og gullig. Kan spises rå, kogt til
en tynd sirup som drikkes.
Kan også ristes til kaffeerstatning.
Alm. syre
(Rumex Acetosa)
Plukketid : juni
Anvendelse : sovs, suppe, salat
Levested : eng, by, agerland
Alm. syre bliver 30-80 cm. høj. Bladene finthakkes og anvendes i sovs, eller
som suppe, evt. med løg, smør og krydderier.
Birk
(Betula)
Plukketid : april-maj
Plantedele : bladene, bark, saft
Anvendelse : salat, saft, vin, te
Levested : skov, mose, eng, by
Birk er et hurtigtvoksende træ med hvid bark. i foråret anvendes de nye
blade til salat, eller tørres til te.
Træet optager rigtig meget vand i foråret, og træets saft kan tappes og
drikkes ved at skære en gren over og hænge en flaske så grenen drypper
saft ned i den. saften kan også tilsættes vingær og gære i minst 3 uger,
hvorefter man har en sødlig birkevin.
Inderbarken kan spises rå eller tørres og stødes til mel.
Blæretang
(Fucus vesiculosus)
Plantedele : blade
Anvendelse : suppe, stuvning
Levested : kyster
Blæretang er brunt og har en læderagtig overflade. Planten vokser helst på lavt vand på op
til fem meters dybde. Blæretangen bliver ikke så let slidt i stykker af brændingen og kan
tåle at blive tørlagt ved lavvande.. Bladene er tyve til firs centimeter lange.
Brug den yderste del af bladene og koge dem i 20-40 min. Bruges i suppe/stuvning eller
gryderetter.
Blåbær
(vaccinium Myrtillus)
Plukketid : august-september
Plantedele : bær
Anvendelse : saft, syltetøj, grød
Levested : skov, krat, hede
Blåbær er en lyngplante med blåsorte bær.
bærene spises rå eller koges langsomt med lidt vand til saft
eller syltetøj tilsat sukker. Man kan også tilsætte en smule kartoffelmel,
udrørt i lidt koldt vand, og dermed lave en blåbærgrød.
Brombær
(Rubus Fruticosus)
Plukketid : August-september
Plantedele : bær
Anvendelse : saft, syltetøj, te
Levested : skov, krat
Brombær er en busk som bliver 50-150 cm. høj med mørkerøde eller næsten
sorte bær. Bærene spises rå eller koges til saft. De kan også koges til
syltetøj tilsat sukker.
De unge blade kan tørres og bruges som te.
Brøndkarse
(Nasturtium Microphyllum)
Anvendelse : salat, krydderi
Levested : ferskvand
Brøndkarse bliver 10-60 cm. høj med små hvide og gule blomster.
Bladene bruges som salat eller krydderi.
Bøg
(Fagus sylvatica)
Plukketid : Maj-oktober
Plantedele : bladene, nød
Anvendelse : salat, rå
Levested : skov
Bøgetræet er et stor træ med tæt trækrone.
De unge bøgeblade spise som salat, og bognødderne kan bruges i
bagværk eller spises som snack.
Cikorie
(Cichorium intybus)
Anvendelse : salat, "kaffe"
Cikorie bliver 30-120 cm. høj med blå/lilla blomster.
Bladene spises som salat, og roden kan tørres og ristes til
kaffeerstatning.
Døvnælde
(Lamium album)
Plantedele : blomster, bladene
Anvendelse : salat, te
Døvnælden bliver 20-50 cm. høj med små hvide blomster og ligner
stor nælde ( brændnælde ) men ikke brændende hår.
Bladene spises som salat, og blomsterne tørres og anvendes som te.
Dunhammer
(Typha)
Plantedele : rod, rodstok
Levested : mose, eng, ferskvand
Dumhammeren bliver 100-200 cm. høj og kendes nemt på den cigar
lignende blomst.
roden kan koges og rodskudene kan spises rå eller kogt. Den nederste
og inderste del af stænglen kan spises som "palmehjerte".
Derudover kan dunet i blomsten bruges som isolering og bladene til
flette matriale.
Eg
(Quercus)
Plukketid : oktober
Plantedele : agern
Anvendelse : rå, i fars/bagværk
Levested : skov
Egetræet frugt, agern kan spises rå eller hakkes og
bruges i kødfars eller bagværk. Kan også ristes og knuses til Kaffe erstatning.
Uanset til hvad bør de udvandes i flere hold vand for at fjerne garvesyre.
Elm
(Ulmus glabra)
Plukketid : april
Plantedele : frugt, manna
Anvendelse : salat
Levested : skov
skovelmen bliver op til 35 m. og de gamle træer
har en grov gråbrun bark.
Frugten (manna) er en lille nød med "vinger" og
kan spises rå i salat.
Engkarse
(Cardamine pratensis)
Anvendelse : salat
Levested : mose, eng
Engkarse bliver 15-60 cm. høj med lilla blomster.
Bladene spises som salat, dog med en lidt skarp smag.
Fruebær
(Rubus saxatilis)
Plukketid : aug.-okt.
Plantedele : bær
Anvendelse : gele, saft
Urteagtig plante med grønne savtakket blade og røde bær.
Bærene er syrlige med velsmagende og koges til gelé eller saft.
Følfod
(Tussilago farfara)
Plukketid : marts-april
Plantedele : bladene og blomst
Anvendelse : salat, stuvning
Levested : kyst, agerland, by, ferskvand
Følfod bliver 5-35 cm. høj med gule blomster.
De unge blade og blomsten kan spise rå som
salat, eller koges til stuvning.
Bladene kan tørres og ryge som tobak.
Filtet burre
(Arctium tomentosum)
Plantedele : rod
Levested : Agerland, by
Filtet burre bliver 60-150 cm. høj og kendes på dens store
grågrønne blade og har blegrøde blomster og lilla støvknapper.
Roden er stor og kraftig og bliver op til 10 cm. i diameter og
20-30 cm. lang, og kan spise rå eller kogt.
Den har en mild og god smag.
Fingertang
(Laminaria digitata)
Plukketid :
Plantedele : blade
Anvendelse : suppe, stuvning
Levested : kyster
Fingertang er en brun og kraftig tang som normalt lever på 1-5 meters dybde og får blade
på 1-2 meter og 25-50 ca. i bredden.
Kog den i 15-20 min. til suppe, stuvning eller gryderetter.
Gederams
(Epilobium angustifolium)
Plukketid : april-august
Plantedele : blomst, bladene, rod
Anvendelse : te, grønsag
Gaderams bliver 20-150 cm. høj med lila blomster.
De unge skud spise som asparges, bladene kan tørres
til te og roden kan koges og spises, men kan være bitter.
Glat vejbred
(Plantago major)
Plukketid : juli
Anvendelse : salat, suppe
Levested : kyst, eng, by, agerland
Glat vejbred bliver 10-30 cm. høj, og bladene
spises som salat, eller kan hakket og bruges i suppe.
Gåse potentil
(Potentilla anserina)
Plantedele : rod
Levested : kyst, mose, eng, by, agerland
Gåse-potentil bliver 5-10 cm. høj med gule blomster.
Roden spises rå eller kogt. Smager af kartoffel.
Haremad
(Lapsana communis)
Plukketid : juli-august
Anvendelse : salat
Levested : skov, mark
Haremad bliver 20-125 cm. høj med små gule
blomster. Bladene spises som salat.
Hassel
(Corylus avellana)
Plukketid : september-oktober
Plantedele : nød
Anvendelse : snack, bagværk
Levested : skov
Hassel har som regel form af en busk og bliver 3-5 m.
høj. Nødderne spises som snack eller hakket og bruges
i bagværk.
Hybenrose
(Rosa rugosa)
Plukketid : september
Plantedele : frugten
Anvendelse : suppe, syltetøj
Levested : krat, skov, by, kyst
Hybenrosen er en busk med orange/røde frugter.
Frugterne renses for kerner og koges til suppe
tilsat vand, lidt kartoffelmel og sukker efter behov.
Frugten kan også renses og koges til syltetøj.
Andre rosenfrugter som f.eks tjørn kan bruges på samme måde.
Hindbær
(Rubus idaeus)
Plantedele : bær, bladene
Anvendelse : rå, syltetøj, grød
Hindbærbusken bliver 50-200 cm. høj med røde bær.
Bærene spise rå eller koges til grød tilsat sukker og lidt
kartoffelmel eller laves til syltetøj.
De unge blade tørres og bruges til te.
Hulkravet kodriver
(Primula veris)
Plukketid : april-juni
Anvendelse : salat
Levested : skov, krat, kyst, eng
Hulkravet kodriver bliver 10-30 cm. høj med gule
blomster med orange/rød midte.
Bladene spises som salat.
Hvidmelet gåsefod
(Chenopodium album)
Plukketid : september
Plantedele : stængler, bladene
Anvendelse : salat, spinat
Levested : kyst, agerland, by
Hvidmelet gåsefod bliver 20-80 cm. høj.
blandene og de unge stængler stuves som
spinat. Bladene kan også hakket og bruges
som salat.
Løgkarse
(Alliaria petiolata)
Plukketid : april-juni
Anvendelse : krydderi
Levested : skov, krat, by, agerland
Løgkarse bliver 20-120 cm. høj med små
hvide blomster med gul midte og dufte som
hvidløg.
Bladene hakkes fint tilsætte evt. lidt sukker
og eddike og bruges som krydderi til kød
eller i sovs.
Læge-kokleare
(Cochlearia officinalis)
Anvendelse : salat
Levested : kyst
Læge-kokleare bliver 15-30 cm. høj med hvide
blomster. De unge blade bruges som salat og
har smag i retning af karse.
Læge-kulsukker
(Symphytum officinale)
Anvendelse : salat, spinat
Levested : eng, agerland, by
Læge-kulsukker bliver 40-120 cm. høj med lilla
blomster. Bladene anvendes som salat, eller
koges som spinat.
Mosebølle
(Vaccinium uliginosum)
Plukketid : juli-aug.
Plantedele : bær
anvendelse : rå, marmelade
Levested : Eng, hede, skov
Mosebølle minder meget om blåbær og sælges da
også til tider som blåbær, men mosebøllebær har hvidt frugtkød.
Spises rå eller koges til marmelade.
Mælkebøtte
(Taraxacum vulgare)
Plukketid : maj-august
Anvendelse : salat, kaffeerstatning
Levested : eng, agerland, by
Fandens mælkebøtte som den også kaldes bliver
10-50 cm. høj med gule blomster.
De unge blade anvendes som salat og roden
kan ristes og bruges som kaffeerstatning.
Blomsten kan også anvendes vin fremstilling.
Pastinak
(Pastinaca sativa)
Plantedele : rod
Anvendelse : rå, suppe
Levested : kyst, agerland, by
Pastinak bliver 40-100 cm. høj med gule blomster.
Roden kan spises rå eller ristes og benyttes i
suppe. Vær opmærksom på at dette er en skærmplante som kan være
svær at skelne fra andre giftige skærmplanter.
Parykblækhat
(Coprinus comatus)
Plukketid : juli-septemper
Levested : skov, agerland
Parykblækhat er en hvid/rosa svamp som først er
æggeformet og senere klokkeformet med lodne skæl.
Svampen spises stegt, stokken kan koges som asparges.
Peberrod
(Armoracia rusticana)
Plukketid : septemper-oktober
Plantedele : rod
Anvendelse : grønsag, krydderi
Levested : kyst, agerland
Peberod har hvide blomster og blade som bliver
op til 80 cm. lange.
Roden er stor og anvendes revet til kødretter eller
i sovs.
Ramsløg
(Állium ursínum)
Plukketid : marts-juli
Levested : skov, agerland, by
Ramsløg bliver 15-40 cm. høj med brede palme-agtige
blade og små hvide stjerneformet blomster.
Bladene lugter og smager af hvidløg og bruges som erstatning
for løg/hvidløg eller i salat.
Revling
(empetrum nigrum)
Plantedele : bær
Anvendelse : rå
Levested : kyst, hede, mose
Revling også kaldet sortebær eller fattigmands blåbær bliver 5-30 cm. høj og her
nåleformede
blade og røde/sorte bær.
Bærene spises rå.
Rosenrod
(sedum rosea)
Anvendelse : grøntsag
Levested : skov, krat, fjeld, sneleje
Rosenrod bliver 5-35 cm. høj, med tykke blade
og gul blomst.
bladene spise rå og roden kan spises rå eller kogt.
Kan med fordel lægges i blød nogle timer for at
fjerne bitterhed.
Rødgran
(picea abies)
Plukketid : marts-juni
Plantedele : bark, skud
Anvendelse : te, grønsag
Levested : skov, mose
Rødgran er det mest alm. skovtræ i DK.
Inderbarken kan skæres i små stykker og
koges i 15 min. til te/suppe.
De unge lysegrønne granskud kan spises rå eller kogt.
Nåles kan bruges til at lave bush-the hele året.
Rødkløver
(Trifolium Pratense)
Plukketid : maj-september
Plantedele : blomst, bladene
Anvendelse : te, salat
Rødkløver bliver 15-60 cm. høj med rødlilla
blomster. blomsterne plukkes i juli og
tørres til te. Bladene spises rå som salat
eller hakket og spises på franskbrød med
sukker.
Stor nælde
(Urtica Dioeca)
Plukketid : maj-august
Plantedele : bladene, skud
Anvendelse : stuvning, suppe
Levested : Skov, eng, krat, by, agerland
Stor nælde eller brændenælde som den også
kaldes bliver 30-150 cm. høj med savtakket
grønne blade. De unge blade og skud koges til
suppe, evt. tilsat svitset løg og bouillon.
Bladene kan også hakkes og laves til stuvning,
eller varmes kort over åben ild og spise direkte af stænglen
Skovsyre
(Oxalis Acetosella)
Levested : skov
Skovsyre bliver 5-15 cm. høj med kløver-agtige
blade og hvid/lilla blomster.
Bladene bruges i salat og som krydderi i sovs.
Smalbladet timian
(Thymus serpyllum)
Anvendelse : Krydderi
Levested : kyst, eng, hede
Smalbladet timian bliver 5-30 cm. høj med lilla blomster.
Bladene bruges som krydderi i kødretter.
Skvalderkål
(Aegopodium podagraria)
Plukketid : april-juli
Anvendelse : stuvning, fars
Levested : skov, krat, agerland, by
Skvalderkål bliver 30-100 cm. høj med hvide blomster.
Bladene kan hakket og laves til stuvning, eller blandes
med æg, mel, salt og peber og steges til "frikadeller".
Skovfyr
(Pinus Sylvestris)
Plantedele : bark, skud
Anvendelse : rå, te
Levested : skov, mose, by
Skovfyr er et grantræ som kan blive op til
30 m. højt. Bladene er lange nåle som sidde sammen
to og to.
De unge skud spise rå, mens den lysegrønne
inderbark og barken fra unge grene, skæres i små
stykker og koges i 15 min. til te/suppe.
Skovjordbær
(Fragaria vesca)
Plantedele : bær
Anvendelse : rå, syltetøj
Levested : skov, eng, krat, agerland, by
Skovjordbær bliver 5-30 cm. høj med hvide blomster
og røde bær.
Bærene spise rå eller laves til syltetøj tilsat sukker.
Spiselig rørhat
(Boletus edulis)
Plukketid : juli-oktober
Levested : skov
Spiselig rørhat eller Karl johan rørhat er en svamp med brun
hat med hvide/gulgrønne rør på undersiden. Stokken er hvid/lysebrun.
Svampen bruges i kødretter, suppe og sovs.
Sukkertang
(Laminaria saccharina)
Anvendelse : rå, tørret
Levested : saltvand
Sukkertang bliver op til 3 m. lang og 30 cm. bred, med
brune bølgede blade. Kan spises rå eller tørret og smager
sød, pga. det store indhold af sukkerarten mannit.
Strandkål
(Crambe maritma)
Plukketid : juni-juli
Anvendelse : salat
Levested : kyst
Strandkål bliver 20-75 cm. høj med hvide/gule blomster
og tykke blådugget blade. Bladene spises som salat.
Sø-kogleaks
(Scirpus lacustris)
Plantedele : stængel, rod
Levested : ferskvand
Sø-kogleaks er en græsform som bliver 1-3 m. høj.
De unge rødder kan spise rå eller kogt, og margen
fra de nederste 15 cm. af stænglen er også
spiselige.
Søsalat
(Ulva Lactura)
Anvendelse : grønsag, salat
Levested : kyst, saltvand
Søsalat er en algeart ( tang ), som ligner grøn salat og vokser
i havvand over hele verden.
Søsalaten kan spises rå eller koges som grønsag.
Tyttebær
(Vaccinium vitis-idaea)
Plukketid : august-september
Plantedele : bær
Anvendelse : rå, marmelade
Levested : Skov, krat, hede
Tyttebær bliver 5-30 cm. høj med klokke-agtige
blomster og røde bær.
Bærene spises rå eller anvendes til marmelade.
Bærene kan også koges til grød, tilsat vand, sukker
og kartoffelmel.
Tranebær
(Vaccinium oxycoccus)
Plukketid : september-november
Plantedele : bær
Anvendelse : saft, marmelade
Levested : mose, hede
Tranebær bliver 4-10 cm. høj med røde bær og
lyserøde blomster.
Bærene anvendes til marmelade eller koges til saft.
Tue-limurt
(Silene acaulis)
Plukketid : juli-oktober
Plantedele : rod
Levested : fjeld, sneleje, isrand
Tue-limurt bliver 2-10cm. høj med lyserøde eller
lilla blomster. Roden spises rå eller kogt.
Tagrør
(Phragmites australis)
Plantedele : rod
Levested : kyst, ferskvand
Tagrør bliver 1-4 m. med op til 50 cm. blade.
De unge rodskud spises rå eller kogt.
Topspirende pileurt
(Polygonum viviparum)
Plukketid : juni-juli
Anvendelse : salat, grønsag
Levested : Fjeld
Topspirende pileurt bliver 5-40 cm. høj med
små hvide blomster øverst og rødlige nedest.
De rødlige blomster og bladene og roden
kan spises rå eller kogt.
Vild gulerod
(Daucus carota)
Plantedele : rod
Anvendelse : suppe
Vild gulerod bliver 30-80 cm. høj med stor hvid
blomst med lille rød prik i midten.
Roden anvendes i suppe.
Vær opmærksom på at der findes andre planter som ligner denne
som er giftige.
Vild merian
(Origanum vulgare)
Plukketid : juli
Anvendelse : stuvning, krydderi
Levested : skov, krat, agerland, by
Vild merian ( alm. oregano )bliver 30-80 cm. høj med lilla blomster.
Bladene hakkes og anvendes til stuvning eller som
krydderi på grillkød.
Vild løg
(Allium oleraceum)
Plantedele : løg/rod
Levested : skov, krat, hede, by, agerland
Vild løg bliver 30-80 cm. høj med rødelige blomster.
Vild løg bruges som alm. løg
Vellugtende kamille
(Matricaria chamomilla)
Plukketid : juni-oktober
Plantedele : blomst
Anvendelse : te
Vellugtende kamille bliver 10-50 cm. høj med hvide
blomster med stor gul midte.
Den kendes nemt på den velkendte duft.
Blomsterne kan anvendes til både friske og tørre.
Vand-mynte
(Mentha aquatica)
Plukketid : juni-september
Plantedele : Bladene
Anvendelse : krydderi, te
Levested : mose, ferskvand
Vand-mynte bliver 25-80 cm. høj med lilla blomster.
Bladene hakkes og bruges i sovs eller som drys på
kødretter.
Bladene kan også tørres og stødes til te.
Violer
(Viola)
Plukketid : marts-august
Plantedele : blomst
Anvendeslse : salat-pynt
Levested : skov, eng, mose, agerland, by
Violer kommer i flere varianter og bliver mellem 5-25 cm.
høje med blå/lilla blomst.
Blomsten spises rå i salat eller som pynt til kødretter eller
bagværk.
Brug af bogens indhold er på eget ansvar.
Kilde : Egne noter samt tekst og fotos fra den frie encyklopædi http://da.wikipedia.org i henhold til GNU free documentation license http://
da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Teksten_til_GNU_Free_Documentation_License

Havsnegle - Dansk Skaldyrcenter

Transcription

Similar documents

Aktiviteter med blade

Politiken

P-CKema om evolution - Naturfaglighed i folkeskolen

Jenle svampe 6.indd - Naturekspeditionen

Starteren” - Fyrtårnet Skagen

Sådan syltes sommerens og frugt bær

Julegavepakker fra Holmegaard og Rosendahl - PRO