P-CKema om evolution - Naturfaglighed i folkeskolen

Anders Uldal, Natur/teknik, FU 2010-2011
Evolution
Indledning
Evolution er et emne, der med Fælles Mål for øje bør indgå i undervisningen på 6. klassetrin i natur/teknik og emnet byder på mange muligheder for at præsentere
eleverne for faglige begreber. Som det er beskrevet i fagets formål stk. 1.1, skal eleverne gennem egne erfaringer og oplevelser opnå indsigt i vigtige fænomener og
tankegange. Noget eleverne opnår ved selv at arbejde med den konkrete omverden – ikke gennem fortællinger om andres oplevelser2.
Samtidig skal eleverne iht. Faget formål stk. 2 udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evner til at samarbejde. Med andre ord skal undervisningen
vedligeholde og fremme elevernes glæde og lyst til at arbejde med natur og teknik.3
Selv om evolution hele tiden finder sted, er den ikke umiddelbar håndgribelig. Man kan med andre ord ikke plukke den eller dissekere den. Man kan imidlertid
godt se resultaterne af den, erkende dens præmisser og lave et undervisningsforløb, der giver oplevelser med evolutionens nøglebegreber og indsigt i
sammenhænge. Dette er hensigten med udviklingen af nærværende undervisningsforløb:
Spørgsmål:
”Hvorledes kan et undervisningsforløb om evolution tilrettelægges og gennemføres, så eleverne efterfølgende mestrer centraler begreber og kan sætte ord på
forhold omkring art, tilpasning, levested, konkurrence, naturlig udvælgelse, variation og mutation for på den måde at kunne danne sig et sammensat billede af de
komplekse forhold, der fører til livets udvikling”?
Målgruppe:
Elever på 6. årgang i faget natur/teknik
Undervisningsforløbets tilrettelæggelse.
Forløbet tilrettelægges ved at anvendelse af P-CKema: Se nedenstående:
1
Fælles Mål 2009, faghæfte 13, undervisningsministeriet.
Carl Jørgen Veje, Natur/teknik i folkeskolen – hvorfor og hvordan, side 20. Alinea 2001.
3
Carl Jørgen Veje, Natur/teknik i folkeskolen – hvorfor og hvordan, side 21. Alinea 2001.
2
Anders Uldal, Natur/teknik, FU 2010-2011
Indholdsrepræsentationer (CoRes)
Faglige pointer
Dannelse
Fælles Mål
4
Professionelle og pædagogiske
erfaringer (PaP-eRs)
Professionelle og pædagogiske
erfaringer (PaP-eRs)
En art kan defineres ved, at en han Mutationer i kønsceller kan ved
og en hun kan parre sig og få unger, kønnet formering gøre, at nye
der også kan få unger
tilfældigt opståede egenskaber
kan nedarves til næste generation.
De ændrede egenskaber kan
forøge afkommets
overlevelsesschancer, ingen
væsentlig betydning have eller
ligefrem forringe afkommets evne
til at overleve.
Professionelle og pædagogiske
erfaringer (PaP-eRs)
Professionelle og pædagogiske
erfaringer (PaP-eRs)
Selektion er en slags udvælgelse
hvor dem der klarer sig bedst i
konkurrencen, er dem der har
bedst mulighed for at overleve og
videreføre arvemassen gennem
næste generation.. Man kan sige,
at de er bedst tilpasset til at leve
der, hvor de nu engang lever.
Variation betyder, at selv om alle
dyrene indenfor en art ser ens ud, så
er der alligevel små forskelle. Når
disse forskelle mødes ved parring,
kan der opstå nye små forskelle.
Nogle er gode for afkommets
overlevelsesevne – andre er
dårligere og gør, at ungerne klarer
sig mindre godt. Naturlig variation
gør altså, at der kan ske små
ændringer inden for en art fra
generation til generation. Og efter
mange generationer kan de små
ændringer sammenlagt være blevet
til store ændringer.
At Darwins udviklingslære (teori) indebærer, at mennesket ikke kan opfattes som noget, der står uden for eller over resten af naturen. Vi er et
resultat af en lang udvikling fra encellede organismer – en udvikling som forskellige religioner har svært ved at acceptere. Naturvidenskabelige
landvindinger og teorier er i konflikt med et selvcentreret perspektiv, hvor mennesket er hævet over alt andet liv.4
At eleverne erkender, at eksemplariske begreber også kan være gældende for menneskers interaktion og dermed vores kulturer. Modeller fra
dyrenes verden kan have paralleller i menneskernes samspil eller måske være i direkte overensstemmelse med dette.
• Trinmål efter 6. klassetrin:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for
hovedtræk af Jordens og livets udvikling
• beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse
• sammenholde forskellige danske planters og dyrs levesteder og deres tilpasning hertil
• beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys,
næring, næringssalte og temperatur
Svein Sjøberg, Naturfag som almendannelse. En kritisk fagdidaktik, side 49, Klim 2008.
Anders Uldal, Natur/teknik, FU 2010-2011
Læringsmål
Eleverne skal kunne redegøre for
begrebet art og komme med præcise
eksempler på arter fra både dyre- og
planteriget. Eleverne skal herunder
kunne sætte navn på sterilt afkom
fremkommet gennem krydsning af
nært beslægtede arter.
Eleverne skal kunne beskrive
begrebet mutation som tilfældige
ændringer i arveanlæggene. De
skal kunne eksemplificere
forskellige mutationers mulige
indvirkning på fisks afkom og
specifikt for mutationernes
teoretiske betydning for de fisk,
der lever i de frie vandmasser.
Eleverne skal med fokus på
kropsbygning kende til
forskellige former for tilpasning,
og kunne beskrive fordele ved
disse set i relation til levested og
fødevalg.
Eleverne skal kunne sætte
begreberne selektion og
konkurrence i relation til
tilpasning til et bestemt levested.
Eleverne skal kunne eksemplificere
begrebet naturlig variation og kunne
beskrive hvilken fordel naturlig
variation kan have for livets
udvikling.
Intraspecifik versus interspecifik
konkurrence, handicapteorien og
Lamarcks teorier.
Kulturelle normer adskiller
mennesker fra dyr og kan være
meget styrende for den retning,
naturlig variation tager.
I skal vide, at begrebet tilpasning
er et nøglebegreb i udviklingslæren. Eller præciseret som
Darwin sagde det: “Survival is
ultimately dependent on the
ability to change and evolve”.
Med andre ord skal I forstå
betydningen af disse ord: Tilpas
dig eller dø! Miljøet er ikke en
konstant størrelse – det forandrer
sig og for at overleve må man
forandre sig med det!
I skal vide, at selv om individer
indenfor en bestemt art ligner
hinanden meget, er der små
variationer i deres arvemasse – også
selv om de ikke altid er så synlige,
som dem vi fx ser hos mennesker fra
forskellige folkeslag. Gennem
kønnet formering skabes nye
kombinationer og hermed stiger
muligheden for at ende op med en
kombination, der er særlig godt
tilpasset til det ydre miljø, der jo
heller ikke er en konstant størrelse.
Eleverne skal kunne beskrive, gerne
med et eksempel, hvordan naturlig
variation medvirker til artsdannelse.
Eleverne skal kunne beskrive
med et eksempel, hvordan en lang Eleverne skal kunne beskrive
række mutationer kan medvirke
forskellen på at gøre sig uset ved
til artsdannelse.
hhv. at gemme sig og camouflere
sig.
Kønnet formering på celleniveau
Faglige loft
Elevbegrundelse
Det er vigtigt at forstå hvad ordet
art dækker over. Eller bliver det
svært at forstå, hvad der skal til, før
nye arter opstår.
En beskrivelse af arveanlæg på
celleniveau, herunder opbygning
af DNA
For at forstå teorien omkring
evolution må I acceptere, at der
ikke er ikke noget ophøjet mål
med evolutionen. Tilfældigheder
styrer livets udvikling og her er
I skal i den sammenhæng vide, at
tilfældige mutationer i
det er en misforståelse, at nye arter organismers arvemasse vigtige.
normalt fremkommer ved krydsning Uden mutationer sker livets
af eksisterende arter.
tilpasning til det omgivende miljø
kun langsomt. Mutationer kan
speede tilpasningen op.
Anders Uldal, Natur/teknik, FU 2010-2011
Elevforudsætninger
Elverne kender mange arter fra den
nære og fjerne omverden. Mange
har tillige erfaringer med kæledyr.
Ved at tage udgangspunkt i
elevernes egne erfaringer bygges
videre på deres egne forudsætninger
som bro til videre læring.
Eleverne har muligvis aldrig
forholdt sig til årsagerne til livets
udvikling og nye arters opståen. Der
kan opstå eksistentielle spørgsmål,
som læreren ikke kan svare klart på.
Rammefaktorer
Undervisningshandlinger og
undervisningsaktiviteter
Mutanter kendes måske af
eleverne fra skrækfilm.. I
virkeligheden er vi næsten alle
mutanter, da sandsynligheden for
en perfekt genetisk kopiering af
arveanlæg er meget lille.
Det kan være svært for eleverne
at forstå begrebet mutation, når
de ikke kender til arveanlægs
opbygning. Målet er blot at
eleverne anerkender, at der er
nogle genetiske koder for,
hvordan vi hver især ser ud. Der
er små forskelle indenfor en
bestemt art og store forskelle i
koderne mellem forskellige arter
Eleverne kender mange
forskellige dyr med mange vidt
forskellige tilpasninger. Ved at
tage udgangspunkt i elevernes
for-forståelse kan det benyttes til
at fremme forståelsen for dyrenes
levesteder – de er med andre ord
dér, fordi de er gode til at være
netop dér. De har tilpasset sig.
Elevernes kendskab til fiskearter
er begrænset. Til gengæld kender
de til eksempler på fisk med
meget forskellige levesteder – de
har måske blot ikke tænkt på
sammenhængen mellem
kropsform og farve i relation til
fiskenes levesteder. Her kan ahaoplevelsen ved selv deduktivt
(ansporet af læreren) at relatere
ovenstående være en motiverende
faktor.
Eleverne har ved selvsyn konstateret
at mennesker er meget forskellige af
udseende. Den erkendelse kan
benyttes til at anskueliggøre
begrebet naturlig variation. Selv om
vi alle tilhører arten mennesker, kan
vi se meget forskellige ud og nye
forskelligheder bliver særligt synlige
hos børn, der har forældre fra
forskellige folkeslag.
Eleverne kan foretage en utilsigtet
personificering af dyrs egenskaber
som følge af mødet med en abstrakt
tankegang. Derfor skal de faglige
begreber eksemplificeres, så det
umiddelbart abstrakte bliver mere
konkret.
Der skal anskaffes 3 fisk med forskellige levesteder. Kan egnede arter ikke findes hos en fiskehandler, må man af sted til kysten med en rejehov og
skaffe fx tangnål og hundestejle. Det bliver i så fald årstidsafhængigt. Et akvarium vil kunne øge muligheden for at opleve fiskene i deres (næsten)
naturlige omgivelser.
Ingen særlige krav til lokaler, forløbet kan finde sted i et alm. klasselokale og darwinaden på skolens boldbane.
Der fokuseres på, at eleverne efterfølgende mestrer evolutionsrelaterede begreber, nærmere bestemt ved: Artsbegrebet, naturlig variation,
mutationer, levesteder, selektion gennem naturlig udvælgelse og konkurrence. Begrebet tilpasning klarlægges gennem eksemplificering ved
elevaktiviteter og benyttes som tilbagevendende referenceramme.
Ved klarlæggelse af artsbegrebet tages udgangspunkt i elevernes kendskab til danske og udenlandske dyrearter. Der tages udgangspunkt i fisk og i
særdeleshed fisk med levested i de frie vandmasser.
Undervisningsforløbets tilrettelæggelse således, at der skiftes mellem korte oplæg fra læreren og elevaktiviteter. Forløbet baseres på en
introduktion til emnet efterfulgt af fire centrale aktiviteter:
1.
Introduktion med præsentation af forløbets indhold og af hvilke mål, eleverne forventes at mestre efterfølgende, herunder hvorledes dette
vil blive evalueret. Begreberne skrives op på en planche uden forklaringer. Disse kommer til undervejs i forløbet. Eleverne udfylder et
fortrykt (for-forståelses) -ark med begreberne, hvor de beskriver, hvad de tror, begreberne dækker over.
Anders Uldal, Natur/teknik, FU 2010-2011
Evaluering
2.
Gruppeøvelse omkring begreberne art og tilpasning. Eleverne arbejder i en struktur fra Cooperative Learning, hvor de mundtligt beskriver
selvvalgte arter og hvad disse er gode til (underforstået hvilke tilpasninger de har, og hvor de så er gode til at leve). I plenum fastlægges
begrebet tilpasning og en poster med forklaringen hænges op. Til slut lærerstyret oplæg, hvor artsbegrebet præciseres – herunder begrebet
arveanlæg. Igen hænges poster op.
3.
Tegneøvelse hvor mange af evolutionens nøglebegreber bliver håndgribelige. Til start hjælper eleverne læreren med at fastlægge de 4
væsentligste levesteder i en umådelig stor sø: Ved bunden, i midten (de frie vandmasser), ved overfladen og ved kanten mellem planterne.
Der tales om tilpasninger såsom svømning, camouflage, syn m.m. Læreren tegner en fisk i midten og eleverne fortæller, hvad den må
være god til, når den lever der. Dernæst tegneøvelsen: Eleverne bliver bedt om hver især at tegne en tro kopi af lærerens fisk. Deres
tegninger skal forestille at være næste generation. Alle tegninger lægges i en udstilling midt på gulvet og ved at gennemgå tegningerne
kan begreberne naturlig variation findes (den tegning, der ligner bedst men alligevel ikke helt), samt mutation (er der gode/dårlige
forandringer, der pludselig er opstået). Tegneøvelsen gentages ved at en bestemt elevtegning udvælges og igen kopieres af eleverne som
næste generation. Begreberne konkurrence og selektion diskuteres og anskueliggøres ud fra tegningerne (hvem klarer sig bedst i fx
svømning og manøvredygtighed set ud fra kropsform og finner, og hvem bukker under og bortselekteres). Afslutningsvis løftes
diskussionen og begrebet artsdannelse medinddrages.
4.
Undersøgelse af 3 udleverede fiskearter: Ulk, sild og hundestejle. Efter intro fra læreren arbejder eleverne i grupper med at beskrive
fiskenes forskelligartede ydre kendetegn og i samarbejde ræssonere sig frem til mulige tilpasninger og erkendelse af sammenhænge.
5.
Darwinade hvor eleverne erfarer vigtigheden af Darwins legendariske sætning: Survival is ultimately dependent on the ability to change
and evolve. Eleverne arbejder i grupper med forskellige udfordringer, der anskueliggør vigtigheden af forskellige tilpasninger til
forskellige levesteder. Der er tale om en slags o-løb, hvor hver station beskriver en opgave, eleverne kan løse med en bestem tilpasning:
At kunne nå op til noget, at være hurtig m.m. Samarbejdsøvelse med tilpasning som nøglebegreb.
Formativ evaluering løbende og efter hvert undervisningselement er afsluttet. Det er tale om en opsamling på status - eleverne sætter ord på, hvad
de har lært i forhold til de mål, de blev præsenteret for ved det samlede undervisningsforløbs indledning. Der lægges fokus på elvernes kendskab
til begreber og deres evne til at eksemplificere begreberne.
Summativ evaluering sker ved tre aktiviteter:
- dels ved at eleverne to og to på et fortrykt skema nedskriver et af undervisningsforløbets elementer: Hvad gjorde vi, hvad lærte vi! Skemaerne
hænges op under de plancher med begrebernes betydning, der blev produceret undervejs i forløbet.
- dels ved at eleverne får deres oprindelige for-forståelsesark udleveret og igen individuelt forsøger at beskrive begrebernes betydning. Arkene
indsamles og benyttes til lærerens egen evaluering.
- dels ved at ovennævnte makkerpar producerer en tegneserie, der illustrerer et og gerne flere af de nøglebegreber, der blev arbejdet med i
undervisningsforløbet.