Øvelse i sammenlignende anatomi og evolution

Transcription

Øvelse i sammenlignende anatomi og evolution
tema|
Øvelse i sammenlignende
anatomi og evolution
AF BENT LINDOW
I denne øvelse skal der arbejdes med sammenlignende anatomi.
Formålet er at undersøge anatomiske ændringer og evolution over
tid.
til, at tænderne forsvandt og blev erstattet
FIND 5 FEJL!
med barder; det er en tilpasning fra at jage
enkeltbyttedyr, til at æde store mængder
TEGNING AF DOUG BOYER. WIKIMEDIA COMMONS
små byttedyr (krebsdyr, fisk o.l.). Samtidig
Denne øvelse benytter stregtegninger eller
forklare, hvad forskellen kan betyde for det
udvikledes de aflange, lige overkæber hos
fotos af opstillede skeletter hentet fra inter-
forhistoriske dyrs adfærd. Endelig skal de
Dorudon sig til højt buede ditto hos rethva-
nettet og videregivet til eleverne. Den går i
forsøge at perspektivere, hvilken vej evolu-
len; det muliggør meget lange barder i mun-
sin enkelhed ud på, at eleverne sammenlig-
tionen har taget over millioner af år for den
den. Evolutionen i retning af at æde store
ner to skeletter ad gangen. Det ene er fra et
undersøgte dyregruppe.
mængder små byttedyr betød også, at ho-
tidligt og det andet fra et senere dyr (i de
Nedenfor er nogle forslag til skeletpar,
vedets relative længde i forhold til kroppen
sidste tilfælde som regel et nutidigt) fra en
der kan sammenlignes. Jeg forklarer også
ændredes fra at være 1/6 hos Dorudon til
bestemt pattedyrsgruppe. Skeletterne er ud-
kort, hvilke overordnede træk og ændringer,
næsten en 1/3-del af kropslængden hos den
valgt, så de er repræsentative for gruppens
der kan observeres.
nutidige rethval. Næseborets position flyt-
HVALER I:
bagud; en endnu bedre tilpasning til livet i
tede sig fra midt på overkæben til længere
udvikling på det relevante tidspunkt.
Du kan let finde fotos eller tegninger af
Sammenlignende anatomi
er næsten som de klassiske opgaver hvor man
skal finde forskelle mellem to billeder.
Her Dorudon atrox og Balaena mysticetus.
de forskellige skeletter, ved at søge på dy-
Maiacteus inuus (47,5 mio. år) => Dorudon
havet, hvor det er en fordel, at næseboret
rets videnskabelige slægtsnavn + ”skeleton”
atrox (35 mio. år)
sidder højt på hovedet. Endelig blev bag-
i f.eks. Google. Derefter kan du dele dem
Disse to slægter belyser hvalernes evolu-
benene reduceret til små rester af bækken-
elektronisk med eleverne, eller udskrive
tion fra amfibiske til fuldt havlevende dyr.
knogler.
TEGNING AF RICHARD LYDEKKER. WIKIMEDIA COMMONS
Det giver tyngde til at holde dyret neddyk-
en meget større kropsvægt. Hjernekassen
konkavt. Det viser udviklingen af en olie-
ket i vandet og modvirker den naturlige
ændredes fra at være lav til at have en høj
holdig melon og tandhvalernes evne til ek-
tendens til at flyde. Hos forbenene ændrede
knold øverst. Knolden hos nutidens elefan-
drede kraniets overside sig fra konvekst til
dem.
De vigtigste ændringer fra Maiacetus til
Til selve øvelsen, kan du dele eleverne
Dorudon er bagbenene, som bliver mindre,
HVALER III:
op i mindre grupper eller to og to. Forklar
mens halen bliver kraftigere. Det afslører,
Dorudon atrox (35 mio. år) => Delphinus
kolokalisering. Ligesom hos bardehvalerne
skulderbladet position fra lodret til vandret
ter har en større overflade som fæste for de
dem, hvilken gruppe skeletterne tilhører
at hvalerne holdt op med at bruge bagbe-
sp. (nutidig delfin)
flyttede næseborets position sig bagud på
og de hovbærende tæer blev til fingre i en
meget kraftigere hals og nakkemuskler, der
(hvaler, søkøer eller elefanter) og hvornår
nene til at gå på, og i stedet udviklede en
Disse to skeletter viser urhvalers evolution
overkæben.
dyrene levede. Bed dem om at sammenlig-
kraftig hale til fremdrift. Samtidigt ændrer
til nutidens tandhvaler. Kæberne blev læn-
ne de to skeletter og finde forskelle; forskel-
forbenene sig: Skulderbladet bliver mere
gere og slankere, mens tænderne ændrede
SØKØER
len skal de skal skrive ned på en liste.
trekantet og underarmsknoglerne mere
sig fra at have flere forskellige former (li-
Når eleverne har lavet en liste med for-
flade og brede. Det afspejler ændringen af
skelle, så bed dem diskutere i deres gruppe,
forbenets funktion fra gang på land til sty-
hvad de selv mener, at forskellene fortæller
repadle i vandet.
om dyrenes levevis eller organernes funk-
luffe. Det afspejler forbenets evolution fra
skal bære det større og tungere kranie. Kra-
ganglem på land til styrepadle i vandet.
niets tyngde skyldes igen en vægtforøgelse
Pezosiren 50 mio. år => Trichechus (nuti-
ELEFANTER
der. Det gælder både udviklingen af kraftige
gesom vores tænder) til én slags spidse tæn-
dig)
Moeritherium 36 mio. år => Elephas (nu-
stødtænder, men også at tyggetænderne ud-
der. Det afspejler udviklingen mod at blive
To skeletter, der demonstrerer søkøernes
tidig)
viklede sig fra en hel række mindre tænder,
specialiseret fiskespiser. Bagbenene blev
udvikling fra amfibiske dyr til helt vand-
Disse to skeletter viser udviklingen fra de
til en stor tand af gangen i hver kæbehalvdel.
reduceret til små rester af bækkenknogler.
levende. Bemærk, at bagbenene forsvinder,
tidsligste medlemmer af elefanternes grup-
Ændringen i tandsættet afspejler at fortidens
på grund af de meget større og tungere tæn-
tion. Du kan også bede eleverne undersøge i
HVALER II:
På forbenet blev skulderbladet relativt stør-
og halen til gengæld bliver kraftigere i løbet
pe og til i dag. Bemærk, hvordan de korte
Moeritherium tyggede blødere plantevege-
bøger eller på internettet, hvad de forskelli-
Dorudon atrox 35 mio. år => Balaena my-
re; det afspejler større muskler i styreluffen.
af evolutionen. Ligesom hos hvalerne fun-
og slanke ben hos den kun 3 meter lange
tation, herunder kviste og blade, hvorimod
ge nutidige dyr bruger de kropsdele til, som
sticetus (nutidig rethval)
Hjernekassen blev rundere fra urhval til del-
gerer bagbenene ikke længere som gang-
Moeritherium udvikledes til relativt lange
nutidens elefanter i højere grad er tilpasset
er forskellige. Derfra kan de så sammen-
I udviklingen fra urhval til nutidige bar-
fin. Det indikerer en vækst i hjernestørrelse
lemmer og i stedet bruges halen til fremdrift.
og mere robuste ben, der holdes lodret.
sejere vegetation – herunder græsser – som
ligne med det forhistoriske dyr og prøve at
dehvaler lægger man for det første mærke
og dermed højere intelligens. Samtidig æn-
Ribbenene bliver samtidig endnu tykkere.
Ændringen skyldes, at benene skulle bære
slider kraftigt på tænderne. 
18
|
kaskelot
kaskelot
|
19