DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

Transcription

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE
Nyhedsbrev fra ADBOU
Juni 2014. Nyhedsbrev nr. 7
På ADBOUs hjemmeside www.adbou.dk finder I flere oplysninger om afdelingen. Her kan I bl.a. hente en
liste over det skeletmateriale, der findes i samlingen samt finde antropologiske rapporter,
projektopgaver og specialer skrevet ved afdelingen.
Nyhedsbrevet her dedikeres til skelettekniker Ulla Høg Freund, som døde 2. påskedag d. 21. april 2014. Ulla
har været en del af ADBOU siden samlingens etablering og hun vil blive savnet. Nedenstående nekrolog er
bragt på Syddansk Universitets hjemmeside d. 13. maj 2014.
Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014
Det stod ikke over Ulla Freunds vugge, at hun
skulle blive en internationalt kendt
videnskabskvinde, men Ulla var den drivende kraft
bag etableringen af Antropologisk DataBase,
Odense Universitet - ADBOU. Og her havde hun sit
virke fra 1992 til sin død, hun blev 66 år.
Der er mange måder at sætte spor i den
videnskabelige verden, og Ullas måde at gøre det
på må absolut kaldes enestående. Hun var
uddannet reklametegner og kom først i kontakt
med universitetet, da hun som langtidsledig blev
tilknyttet ‘skeletgruppen’ ved det daværende
Anatomisk Institut.
I forbindelse med nedskæringerne og rumlerierne
omkring nedlæggelse af lægeuddannelsen ved det
daværende Odense Universitet blev
skeletgruppen nedlagt. Universitetet stod nu med
et betydeligt, men ’herreløst’ videnskabeligt
materiale. Derfor tog Bent Collatz Christensen (nu
netop afdød) initiativ til at samle mennesker med
interesse for skeletforskning, og blandt disse var
Ulla. På det tidspunkt var Ulla mere ikke tilknyttet
universitetet, men hun den eneste, der havde et
førstehåndskendskab til de fynske skeletter. Og
hun nærede fortsat stor interesse for skeletter. Så
de fynske skeletter blev ved Ullas indsats den ene
af ADBOUs to hovedsøjler. Og Ulla kom tilbage på
banen, og var det lige siden.
Ulla Freund var et menneske, der besad et stærkt
gen for at organisere og hun gjorde det på sig
egen originale facon. Hun bestyrede, udviklede og
åbnede samlingen, mens den voksede fra under
5.000 til over 15.000 skeletter. Det var i sig selv en
bedrift; men hendes hovedvirke kom til at ligge på
uddannelsen af nye biologiske antropologer. Fra
den spæde begyndelse midt i 1990erne til i dag
har der været flere studerende gennem Ullas
kyndige vejledning, end der i den samme periode
har været biologisk antropologistuderende i hele
resten ad Norden.
Det er Ullas fortjeneste, at ADBOU blev kendt i
såvel Europa som i Nordamerika som et center for
uddannelse og udvikling af unge talenter i
skeletfaget. Det var Ulla, der skabte rammer for
ADBOU | Syddansk Universitet | Lucernemarken 20 | 5260 Odense S | Tel 6550 2345 | [email protected] | www.adbou.dk
de mange gæstestuderende vi har haft gennem
årene. For alle blev deres ophold på ADBOU så
meget bedre på grund af Ulla - fagligt og socialt.
De lærte faget at kende gennem Ulla, og de lærte
Danmark at kende gennem Ulla. Ulla gjorde meget
mere end vi var forpligtede til. Hendes varme
hjerte og passion for faget lukkede vores gæster
helt ind i fællesskabet mellem alle på ADBOU studerende, medarbejdere og gæster.
Ullas energi og vilje til at lære og mestre faget
gjorde det naturligt, at hun hurtigt fik titel af
teknisk leder af skeletsamlingen, ADBOU. En
sådan leder udvikler sig og finder sin egen plads i
den virksomhed, som blev ADBOU. Ulla blev
verdens første, og hidtil eneste skelettekniker.
Med midler fra universitetet, og fonde blev Ulla
uddannet. Det gjorde hendes arbejde stadig mere
kvalificeret, og med tiden fik hun skærpet sit blik
for de små forandringer i skelettet, der med tiden
kom til at fortælle os om de sygdomme, som
menneskene bag skeletterne havde lidt af, mens
de levede.
insisteren på, at teorierne skulle være funderet på
solide iagttagelser af skeletterne. Ulla gik sine
egne veje, men hun lærte altid også af dem hun
arbejdede sammen med. Nok var Ulla på sin vis
stædig, men hun var også altid lyttende, lærende
og på den gode måde belærende. Det er i det hele
taget Ullas fortjeneste, at ADBOU blev mere end
en parentes i universitetets historie.
For os, der gennem årene har arbejdet sammen
med Ulla bliver savnet af hendes engagement,
hendes skæve men altid velbegrundede vinkler på
skeletterne og hendes gode humør stort. Vi vil
mindes Ulla med glæde. Vores tanker går til
hendes mand Peder, som også har sat spor for
ADBOU.
Æret være Ullas minde!
Jesper Boldsen, ADBOU
Lene Mollerup, Øm Kloster Museum
De epidemiologiske undersøgelser af
spedalskheden blev et af ADBOUs store
gennembrud. Det var aldrig sket uden hjælp af
Ullas skarpe blik. Ulla kendte litteraturen på feltet
og hun havde en tankens renhed i måden hun så
og systematiserede de velkendte læsioner på. Det
gjorde det muligt at opfylde Ullas ønske om at se
spedalskheden, også når den ikke var i fuldt
udbrud, men blot i et tidligt stadium. Ulla havde et
artistisk blik for det meste omkring sig. I de senere
år kastede hun sig med energi og et særligt blik for
de mønstre detaljerne i skeletterne tegnede over
andre sygdomme. Hun har defineret et helt sæt af
hidtil oversete læsioner, der især forekommer hos
mennesker, der i sin tid led af sygdomme, der er
beslægtet med syfilis. Hendes iagttagelser gør, at
vi i dag er i stand til at sige, at bakterien, der
forårsager syfilis var til stede i Europa (det vil sige i
Danmark) længe inden Columbus rejste til den
Nye Verden.
Ulla havde en dyb respekt for videnskaben, som
den udspiller sig. Men hun havde også et skarpt
blik for de hornette ambitioner og for
selvpromoveringen, som den også indeholder. For
Ulla var et resultat ikke noget værd, hvis hun - og
andre - ikke kunne genfinde det ved at se på
skeletterne. Hendes måde at arbejde på var en
ADBOU | Syddansk Universitet | Lucernemarken 20 | 5260 Odense S | Tel 6550 2345 | [email protected] | www.adbou.dk
Siden sidst
Brush up your bones
Praktikant fra
sundhedsservicesekretæruddannelsen
ADBOU afholdt d. 18. marts et kursus for tidligere
studerende og andre med interesse og tilknytning
til faget. På kurset gennemgik Peter Tarp, Ulla Høg
Freund og Dorthe Dangvard Pedersen de nyeste
metoder indenfor aldersbestemmelse af skeletter
samt registrering af knoglepatologi tilknyttet de
kroniske infektionssygdomme syfilis, spedalskhed
samt tuberkulose. Der var 19 deltagere på kurset,
og vi havde en hyggelig dag sammen med
knoglerne.
Vi har i foråret haft Kirsten Nielsen i praktik fra
sundhedsservicesekretæruddannelsen ved
Syddansk Erhvervsskole. Kirsten har bl.a. indtastet
data i vores database og hjulpet til med
organisering af skeletsamlingen.
Partnermøde i projektet Bones4Culture i Slesvig
Den 3. marts var Bones4Culture gruppen fra
Syddansk Universitet ledet af Jesper Boldsen og
Kaare Lund Rasmussen til partnermøde i Slesvig.
Her blev fremvist to film optaget med Kaare Lund
Rasmussen og Jesper Boldsen om projektet. I alt
er 6-7 film planlagte, der præsenterer partnerne hvad de laver og hvad deres forskning viser.
Filmene produceres af museet i Gottorp og vil
være tilgængelige på YouTube, når alle videoer er
færdige.
ADBOU | Syddansk Universitet | Lucernemarken 20 | 5260 Odense S | Tel 6550 2345 | [email protected] | www.adbou.dk
Jesper Boldsen på forskerophold i State College,
USA
ADBOUs afdelingsleder Jesper Boldsen har siden
midten af april været i State College, USA for at
arbejde sammen med professor George Milner
ved Pennsylvania State University.
I løbet at Jespers ophold i USA har de to indtil nu
afsluttet og indsendt en artikel om metrisk
kønsbestemmelse til Forensic Science
International. I Artiklen præsenteres et program,
de har udviklet, der gør det nemt at ’beregne’
kønnet ud fra målinger på diameteren af
overarmens skulderled, lårbenets hofteled samt
bredden af overarmens albueled. Programmet vil,
når det er testet være tilgængelig på ADBOUs
hjemmeside. Dog er programmet baseret på data
fra the Bass Donated Collection (Knoxville), så det
er først og fremmest beregnet til retsmedicinsk
brug i Nordamerika.
Herudover arbejder de på at udvikle et program,
der ud fra en samling af målinger på hvad som
helst, kan beskrive forskellen mellem to gruppe - i
osteologien mest oplagt køn, men det ville også
kunne bruges til f.eks. at se forskel på vilde og
domesticerede planter ud fra frøstørrelser.
Udover data fra the Bass Donated Collection
(Knoxville) benyttes skeletal data fra Sortebrødre
kloster i Odense og fra Norris Farms Illinois (1300tals indianere) samt fra håndaftryk i palæolitiske
huler.
De andre projekter de arbejder på og håber at
færdiggøre er:



En artikel om traumer og selektiv
dødelighed baseret på data fra
Sortebrødre kloster i Odense, Sct. Mikkel i
Viborg og Tirup.
En artikel om skeletal aldring, hvor de
primært vil diskutere formen på
transitionerne fra et ’ungt’ til et ’gammelt’
stadium i skelettet.
Treponema (bakteriegruppe hvoraf én
type forårsager syfilis) i Norris Farms og i


den danske middelalder, med Ulla Høg
Freund som medforfatter som en
anerkendelse af hendes store arbejde på
det felt.
Transitions analyse (måde at bestemme
alderen på skeletter) baseret på
dichotome karakterer.
Aldersbestemmelse af børn baseret på
publicerede tandudviklingsskemaer.
Jesper er tilbage ved ADBOU fra august måned.
Gæstestuderende Samantha Cox
Afdelingen har i maj måned haft besøg af ph.d.studerende Samantha Cox fra Cambridge
University. Samantha laver et projekt om variation
på bækkenknoglers morfologi hos kvinder og
mænd. Hun ser til sit projekt på skeletmateriale
fra Tirup ved Horsens, Ole Wormsgade i Horsens,
Store Torv i Århus, Viby Tømmerhandel ved Århus
og Lille Sct. Mikkelsgade i Viborg.
3rd Baltic Bioarchaeological Meeting (BBM) i Riga
Fem personer med tilknytning til ADBOU deltog i
det Baltiske Bioarkæologiske Møde, der blev holdt
i Riga i Letland d. 14. - 17. maj 2014. ADBOU er
vært for mødet til næste år.
Udover de nedenfor listede oplæg fra ADBOU
deltog tandlæge Marianne Lauritzen fra
afdelingen.




Pernille Dahl Pedersen: Prevalence and
pathology of tuberculosis in Odense AD
1050-1800
Dorthe Dangvard Pedersen: Diagnosing
childhood tuberculosis in human skeletal
populations
Marie Myrup Rasmussen: Christiansgade a
Danish medieval cemetery
Peter Tarp: Cranial Morphology in
Western Denmark
ADBOU | Syddansk Universitet | Lucernemarken 20 | 5260 Odense S | Tel 6550 2345 | [email protected] | www.adbou.dk
Indleveret skeletmateriale
Ferie
Fra Antropologisk Laboratorium på Panum
Instituttet i København har ADBOU fået overført
middelalderligt skeletmateriale fra Øhavsmuseet i
Svendborgs arkæologiske ansvarsområde.
Materialet består bl.a. af skeletter fra Sct. Alberts
kapel på Ærø.
Der er stille ved afdelingen det meste af juli, hvor
vi holder sommerferie.
Fra Moesgaard museum er indleveret
skeletmateriale fra Frederiksgade, der er en del af
en udgravningen omkring Kannikegården i Århus.
Ligeledes fra Moesgaard museum er indleveret
skeletmateriale fra omkring 40 individer fra
Solbjerg gamle kirke. De er udgravet som led i
MARK uddannelsesgravninger fra 2010-12 og er
formodentlig fra 1300-tallet.
Pilotprojekt om lipider fra mykobakterier
Kemiker Tina Ravn Petersen har været ansat i et
pilotprojekt, der skulle teste mulighederne for ved
analyser af knogleprøver at påvise lipider fra
mykobakterier. Disse står bl.a. bag sygdomme
som spedalskhed og tuberkulose. Potentialet med
analyserne er en lettere og mindre kostbar
metode i forhold til DNA analyse, til at påvise
patogener bag spedalskhed og tuberkulose i
skeletter. Dette vil på sigt gøre det muligt at
screene hele kirkegårde for sygdommene. De
første analyser har vist meget positive resultater,
og der vil forsøges at skaffe midler til at videreføre
projektet.
Kommende begivenheder
Peter Tarp på forskerophold i State College, USA
Fra august til december måned er ph.d.studerende Peter Tarp på ophold ved
Pennsylvania State University i State College for at
samarbejde med professor George Milner om
aldersbestemmelse af skeletter.
Uddannelse
Kandidateksamen
Pernille Dahl Pedersen forsvarer onsdag d. 11. juni
kl 14.30 sit speciale med titlen En seriemorders
bekendelser – En undersøgelse af prævalens og
patologi af tuberkulose i Odense 1050-1800.
Vejleder er Jesper Boldsen, ADBOU, Retsmedicinsk
Institut, Syddansk Universitet og censor er
professor Niels Lynnerup, Retsmedicinsk Institut,
Københavns Universitet.
Projektopgaver
Seks studerende fra afdelingen afleverer d. 16.
juni projektopgave, og afslutter dermed deres
tilvalgsfag i biologisk antropologi.
Projekterne spænder bredt indenfor faget:




Almut Fichte skriver et projekt med titlen
Håndpræference baseret på asymmetri af
humerus i middelalderlige populationer.
Hun ser på skeletter fra Øm Kloster,
Gråbrødre kloster i Ribe samt Lindegården
i Ribe til projektet.
Imi Bruun Nielsen skriver et projekt med
titlen Kønsestimering på fødder. Hun ser
på skeletter fra Øm Kloster og Gråbrødre
kloster i Ribe til projektet.
Ina Heidemann Thegen undersøger
udbredelsen af spedalskhed på Skælskør
Karmeliterklosters kirkegård.
Jane Møller undersøger sammenhængen
mellem to elementer på lårbenet (caput
fovea og exostoser) i forhold til
aldersbestemmelse af skeletter. Hun ser
på skeletter fra Øm Kloster samt Ole
Wormsgade og Klosterkirken fra Horsens
til projektet.
ADBOU | Syddansk Universitet | Lucernemarken 20 | 5260 Odense S | Tel 6550 2345 | [email protected] | www.adbou.dk


Jeanne Søberg Jørgensen skriver et
projekt med titlen Tuberkulose blandt
børn og unge fra Ribe gråbrødrekloster.
Paulina Sarquah-Djurhuus skriver et
projekt med titlen Hvem gnaver af mine
knogler når jeg dør? - en undersøgelse af
hvad sker der ved nedbrydning af knogler,
og hvilke dyr der spiser af knoglerne.
Tilvalgsfag i biologisk antropologi 2014/15
Vi starter undervisning på faget Grundlæggende
biologisk antropologi i uge 36. Kurset løber frem til
uge 50.
Knoglekassen
Knoglekassen er ADBOUs formidlingsafdeling med
fokus på tværfaglig formidling med skeletter.
Emnerne spænder bredt indenfor menneskets
biologi og udvikling; livet, sygdomme og døden i
fortiden; retsantropologi samt krig og vold i
fortiden.
Der formidles i skeletsamlingen til elever i
folkeskoler og på ungdomsuddannelser samt
andre med interesse for faget. Desuden tager vi
ud i forbindelse med arrangementer på museer og
lignende.
Knoglekassen har her i foråret haft to
arrangementer med elever fra Social- og
Sundhedsskolen, to arrangementer med elever fra
sundhedsservicesekretæruddannelsen, samt fire
arrangementer med elever fra 7. og 8. klasser på
Højby skole.
Kontakt til formidlingsafdelingen sker på
[email protected] eller på telefonnumrene
6550 4734 (Dorthe Dangvard Pedersen) og 6550
4733 (Peter Tarp).
ADBOU | Syddansk Universitet | Lucernemarken 20 | 5260 Odense S | Tel 6550 2345 | [email protected] | www.adbou.dk