Print folder - Pasningsvejledninger
Transcription
Print folder - Pasningsvejledninger
Havsnegle Uudnyttet ressource eller miljøindikator? Havsnegle tilhører rækken Mollusca (bløddyr). Denne dyrerække er meget omfattende og overgås i artsantal kun af leddyr. Der findes omkring 110.000 arter af bløddyr og disse omfatter blandt andet snegle, muslinger, søtænder og blæksprutter. Det er gastropoderne (snegle), der udgør klart den største gruppe, med omkring 75.000 arter. De fleste mennesker forbinder ordet snegle med landlevende snegle, som skovsnegl, dræbersnegl eller vinbjergsnegl, men langt hovedparten af arterne er faktisk marine. På verdensplan er mange arter af marine snegle betragtet som en stor delikatesse, men i Danmark er der ikke den store tradition for at spise snegle. Den mest oplagte kandidat til en havsnegl der kunne komme på det danske køkkenbord er almindelig konk (Buccinum undatum). Almindelig konk er en ret stor havsnegl, der er almindelig i danske farvande, hvor saltholdighed er over ca. 15 promille. Den findes mest på mudder- og sandbunde fra 5 meters dybde og nedefter. Sneglen kan blive op til 10 cm lang og skallen er grålig, brun, og kan have lilla markeringer. Overfladen af skallen er meget bulet og danner ribber der går på tværs af spiralsnoningen (op til 7-8 vindinger). Sidste snoning dækker 70 % af højden. Almindelig konk har en meget kort rende til ånderøret (en lille køl). Selve sneglens krop er hvidlig med sorte pletter fordelt over hele kroppen. Almindelig konk er et rovdyr, der æder krabber, orme, muslinger og friske ådsler. Sneglen er særkønnet og flere hunner kan lægge deres æg i samme ægklump. Almindelig konk kan umiddelbart minde om rødkonken, der kan have samme størrelse. Hos rødkonken er skallens overfalde dog næsten helt glat, med svage striber der følger vindingerne (Figur 1, billedet i midten). Den nederste del af åbningen ender hos rødkonken i en langstrakt rende (køl). Denne rende er beregnet til ånderøret og forskellen på længden af denne rende hos de to arter ses tydeligt ved at vende sneglene om (Figur 2). Det er meget vigtigt, at kende til denne forskel, da rødkonken i modsætning til almindelig konk er giftig og derfor uegnet til menneskeføde. Figur 1. Billeder af konk snegle. I midten ses billede af rødkonk omgivet af almindelige konk til hver side. Hvert kvadrat på billedet er 1*1 cm. Figur 2. Almindelig konk til venstre og rødkonk til højre. Forskel i længden på randen til ånderøret ses tydeligt. Almindelig konk kan fanges i tejner. Der findes mange forskellige typer. Figur 3 viser et hjemmelavet eksempel af en konktejne. Figur 3. Hjemmelavet tejne til fangst af almindelig konksnegl (Buccinum undatum). Tejnen er forsynet med et lag cement i bunden, så den står sikkert på havbunden. Almindelig konk er i modsætning til rødkonken en værdsat spise mange steder i verden. I flere Europæiske lande som Irland, Frankrig og Belgien er der et stort marked for almindelig konk. Det har mange steder resulteret i kraftig tilbagegang for arten, som er sårbar over for et kraftigt fisketryk, da arten er ret gammel inden den bliver kønsmoden. Forurening har visse steder tillige gjort reproduktionen vanskelig. Bundmaling, i form af produkter indeholdende tributyltin (TBT), har forårsaget skadelige effekter hos repræsentanter fra adskillige dyrerækker, men især krebsdyr og bløddyr, som snegle og muslinger er særligt følsomme. TBT er et aktivt middel (biocid), der igennem flere år, er blevet tilsat malinger, der er anvendes i havmiljøet. Midlet er tilsat for at forhindre begroning af planter og dyr, på bunden af skibe og stationære marine konstruktioner. TBT er et bredspektret biocid, der virker mod en lang række forskellige organismer så som bakterier, planter, dyr og svampe og regnes for at være det mest effektive antibegroningsmiddel, der har været taget i brug. Dette har skabt et reelt miljøproblem, idet TBT også kan betegnes som en af de giftigste miljøgifte, der forsætligt er tilført havmiljøet. I havmiljøet bliver TBT med tiden nedbrudt til mindre giftige nedbrydningsprodukter via fysiskekemiske eller biologiske processer, hvorved butylkæder fraspaltes. Derved dannes henholdsvis dibutyltin (DBT), monobutyltin (MBT) og i sidste ende frie tin-ioner. Langt de fleste dyregrupper kan relativt let metabolisere (nedbryde) TBT, men der kan være store artsmæssige forskelle på evnen til at omdanne TBT, selv mellem nært beslægtede arter. Muslinger og havsnegle er eksempler på dyregrupper, som generelt er dårlig til at omdanne TBT. TBT kan optages af dyrelivet, enten med føden eller direkte fra vandet fx via gæller. Muslinger, der lever af at filtrere vandet for partikler, vil optage størstedelen af TBT fra vandet, mens bl.a. pattedyr og fugle fortrinsvis optager TBT gennem føden. Begge optagelsesveje er vigtige for snegle og fisk. Forureningen med TBT har vist sig at have størst direkte effekt på havsnegle. Sneglene er meget følsomme over for forureningen og dyrene udvikler underlige kønstræk. Fænomenet betegnes som imposex og intersex og er blandt andet fundet hos Purpursnegl (Nucella lapillus), Dværgkonk (Hinia reticulata), Almindelig konk (Buccinum undatum), Rødkonk (Neptunea antiqua) og Almindelig strandsnegl (Littorina littorea). Purpursnegl og rødkonk er generelt mere følsomme end andre undersøgte havsnegle. Imposex er en betegnelse for en form af mandlige køns-karakteristika, såsom udviklingen af hanlige kønsorganer, som penis og sædleder hos hunlige individer. Udviklingen af de hanlige kønsorganer giver problemer, da den fortsatte vækst af penis vil blokere for æggelederen, mens der fortsat er en æg-produktion. Den konstante produktion kan i værste fald resultere i døden, da individet ikke kan rumme de mange æg der bliver produceret. Dette er set hos purpursneglen (Nucella lapillus). I hunner af den almindelige strandsnegl kan TBT medføre at kønsorganerne omdannes, så de ligner hannens, dette fænomen kaldet intersex. I de mest fremskredne stadier medfører imposex og intersex, at hunnerne bliver sterile, hvilket kan medføre at sneglene forsvinder lokalt. De enkelte individer kan, som tidligere nævnt, endda risikere at dø på grund af de køns-ændringerne. Nedbrydningen af TBT foregår i de frie vandmasser indenfor flere dage til få måneder. TBT er betydeligt sværere nedbrydeligt i sediment, hvor det under anaerobe (iltfrie) forhold har halveringstider på op til flere år. Der er derfor også observeret vækst af penis mm. hos hunlige individer i områder hvor brugen af TBT har været forbudt gennem længere tid. Der er ligeledes ikke set tydelige tegn på forbedringer af vandmiljøet i forhold til TBT og TBT må stadig karakteriseres som en trussel mod havmiljøet. Imposex er i dag et almindeligt fænomen i flere havsnegle arter der lever i Skagerrak og Kattegat Til sammenligning fandtes der ikke tegn på imposex i havsnegle fra Kattegat og Skagerrak i begyndelsen af 1900-tallet, hvilket er et tegn på at effekterne er menneskeskabte og må tilskrives den udbredte forurening med TBT i området. Graden af tvekønnethed/omdannelser hos havsnegle er blevet brugt som indikatorer på hvor kraftig en TBT forurening, der er i området.