Trådløs på nettet, nemt og - lch
Transcription
Trådløs på nettet, nemt og - lch
Y's MEN INTERNATIONAL Udskr.: 20-04-2014 Side nr. 1 (22) Region Danmark, Distrikt Himmerland DG 2013-14, Bjarne Johansen, T: 2962 4477, Mail.: [email protected]. C:\Users\nud\0kvc-TOT\0Y's\_DG Bjarne\130523 Støvring\130523 Ref udv-og præsidietræning.doc Referat fra Distriktskonference den 05. april 2014 Dagsorden 1. Velkomst samt valg af Dirigent. 2. Valg af 2 referenter. 3. Valg af stemmetællere. 4. Beretning v. DG. Bjarne Johansen. 5. Beretning v. Distriktets Skatmester Lars Stig Andersen. 6. Beretning v. BF-assistent Jens Pedersen. 7. Beretning v. Club-Præsidenterne – beretninger afleveres skriftlig til referenterne. 8. Behandling af indkomne forslag – skal være DG i hænde mandag den 10. marts. 9. Forslag, nye tanker fra / til Regionen. 10. 11. Har vi flere repræsentantskaber end ved Vesterbølle Efterskole – Farsø Efterskole - Borremose Erhvervsefterskole Bjerget Efterskole – Hanherred Efterskole (liste over navne ønskes)? Præsentation af Vesterbølle Efterskole v. Olaf Larsen Løgstør Y`s Men`s Club. 12. Præsentation af tiltrædende DG, Ellen Kruse. Og DGE Irma Jensen 13. Valg af ny Distriktsguvernør Elect Elect, DGEE. 14. Tid og sted for Distriktets næste Distrikts-konference v. Ellen Kruse. 15. Eventuelt. 1. Velkomst – DG Bjarne Johansen Velkommen til os alle – men vi mangler en som er Død, nemlig _________________________________________ Dødsfald: PPR, Erik Dalgaard, Hobro I Erik Dalgaard døde 1. januar, en dag før 75 års fødselsdag Lad os mindes Erik Dalgaard med 1 minuts stilhed _________________________________________ Vi er nu klar til generalforsamlingen og vi vil gerne foreslå Gunnar L. Hansen, Regionsskatmester som dirigent – og Gunnar blev valgt Gunnar konstaterede, at - På Hjemmeside ses 23. april 2013 - kalenderoversigt med angivelse af Distriktskonference – næsten 1 år før tiden >> 12 uger 24. februar 2014 ligger invitation til Distriktskonferencen – 40 dage forinden Bjarne har udsendt mail 3. januar julebrev med angivelse af Distriktskonferencen – 91 dage = 13 uger før dagen > 12 uger 25. februar er invitation udsendt til Distriktskonferencen – 39 dage = 7½ uge forinden > 4 uger Det betyder at Generalforsamling er lovformeligt indkaldt og kan således gennemføres 2. Valg af 2 referenter. Knud V Christensen, Østhimmerland Frede Gøttler, Østhimmerland 3. Valg af stemmetællere. Ellen Kruse, Hobro II Irma Jensen, Hobro I 4. Beretning v. DG. Bjarne Johansen. Distriktskonference den 05. april 2014 - for Distrikt Himmerland Tiden går hurtigt: For tre år siden – blev jeg valgt ind i Distriktsledelsen, og allerede nu er det tiden, at jeg slutter – efter et rigt forløb. Jeg må sige, at de sidste halvanden år - har været udfordrende og spændende. Bare det at man sætter sig ved en PC for at forberede sig - ja og få beskrevet sine egne målsætninger, og få dem afleveret – og som jeg tænker: at sælge dem rigtigt. Jeg har altid haft det sådan – uden et mål – bliver man heller ikke begejstret! Det er vigtigt, at man husker på - at gennem begejstring – opnår man større livsglæde, til gavn for det arbejde, som man ønsker at lægge tilrette for Y`s Men`s bevægelsen. Medlemstal for Distrikt Himmerland – er 264 medlemmer plus, at her for 2 uger siden blev der optaget 2 nye medlemmer mere i Støvring Y`s Men`s Club, så i alt dags dato, er vi 266 medlemmer - Tillykke med det, Distrikt Himmerland - jeg synes det er flot! Klubbesøgene har også for mig været en spændende del af mit arbejde - at få lov til at komme rundt – og orientere om de mange gode projekter - som vi har inden for Y`s Men`s bevægelsen, er en berigelse. Vi er en bevægelse som forsætter med at være i udvikling - hvor vi for tiden har 3902 medlemmer. Jeg synes det er fantastisk - jeg vil gerne have lov at udtrykke mig sådant – Jeg er stolt over at være Y`s Men`s! Vedrørende besøgene i Klubberne - lige så mange Klubber der er - lige så forskellig er det at komme i klubberne. Jeg lagde meget vægt på, at se og høre - hvordant I håndterer jeres Klubarbejde – det var rigtig spændende - forskelligheden lå også i - at nogle Klubber var utrolig gode til at stille spørgsmål om vores fælles projekter. Dialog på den måde udvider vores verden og forståelse. Særligt var der 2 – 3 Klubber, som var meget interesseret i projekt Verdensmiddag. Et projekt som også ligger mig stærkt på sinde – da jeg mener, at vi på den måde har en øjenåbner for Folkekirken ikke bare at få flere nye medlemmer igennem herboende Immigranter - men også for os, som danskere i almindelighed, at vi opdager, der sker noget i Folkekirken, og at vi også har brug for Folkekirken Vedrørende møde den 13. februar 2013 for Vicepræsidenterne, og den 23. maj 2013 for Udvalgsformænd og Præsidietræningen - valgte jeg selv at stå for ved indlæg, debat og erfaringsudveksling. Til Distriktsrådsmøderne 19. september 2013 og 27. februar 2014 har jeg haft gæstetaler på, og det gælder også til Midtvejsmødet den 24. oktober 2013. Til alle møderne har der været god tilslutning. Midtvejsmødet blev holdt på Borremose Efterskole. Alle andre møder er holdt på Motel Shell Støvring. Rammerne, som jeg har bygget møderne op over - har været, at vi startede med at se indad på Klubben selv. Det er vigtigt at Klubben er i balance med sig selv – for at skabe et positiv fællesskab. Derefter inddrog vi emnet Ledelse. For som jeg plejer at tænke: Ledelse, inspiration og salg hører sammen. Og for at der ikke skal være tvivl om mine tanker om salg, er det at sælge i min verden som professionel sælger, det samme som at vinde andre for tanker / idéer, så der sker en tilvækst – en udvikling til gensidig glæde for sælger og køber, (nye medlemmer, som også kan kaldes modtager). Mødet til præsidietræning d. 23. maj 2013 havde emnet: Mod fælles mål - Det var i tråd med det, som RD Bjarne Sønderskovs siger i hans motto: Livsglæde gennem udvikling - jeg mener, at vi som mennesker – har et interesseområde, som hedder fællesskab - igennem det skal vi udvikle os – i samspillet for vores kristne livssyn. Distriktsrådsmødet d. 19/sept. Med emnet * fremtid og udvikling med taler Preben Nielsen fra Kolding Y`s Men`s Club, Preben er ansat ved Kolding kommune – hvor han har arbejdet med frivillighedsprincip for grupper – som understøtter værdigheden og fællesskabet til et bedre samliv. Det fik vi flere eksempler på. Borremose Efterskole d. 24. oktober Midtvejsmøde opfordrede til, at Y`s Men`s mødes for at blive begejstret - rigtig mange mødte veloplagte op - Traditionen tro fik vi gule ærter, men der var også mange andre lækkerier. Aftenen forløb med sange og gode indslag af Villy Mølgaard og Mads Lindholm. Villy Mølgaard fortalte vendelbo historier - og det med morfars hat på hovedet - og på Vendelbo mål – det skabte latter og højt humør i hele hallen. Mads Lindholm Erhvervspsykolog havde Emnet: Rummeligheden på den gode måde - vi trækker streger og sætter skel imellem andre og os selv - han kom med meget dybe tanker – til at finde os selv. Det var en rigtig god aften med høj stemning og store tanker. Distriktsrådsmødet d. 27/februar med taler Jens Byskov fra Aulum Y`s Men`s Club. Emne * Ledelse - at lede uden at være Chef. Han sagde blandt andet, at en Klub, der ikke er i udvikling - er i afvikling. Det er stærke ord, men han har nok lidt ret - som han også sagde, det er vigtig med – Visioner – og Nytænkning. Han opfordrede os til som Y`s Men`s at brænde igennem i den korte tid, man er ”på”! Det mener jeg generelt, at vi gør, her i Klubberne i Distrikt Himmerland Stor tak til jer alle i Klubberne, og tak for et spændende forløb, I har bidraget til for mit vedkommende. Jeres fremmøde i antal har bare været enestående – jeg er glad for de mange gode ord, jeg har fået af jer. Nogle har sendt mail, hvor I har udtrykt gode ord. Det varmer bare helt ind i hjertet. Stor tak til mit bagland. Her tænker jeg på BF-assistent Jens Pedersen, der gerne klipper og klister Skatmesteren Lars Stig Andersen, der gennem girokort får underskud i Distriktskassen rettet op til overskud. - Kirsten Bæk, der så fint har klaret Distriktets Hjemmeside DGEE Irma Jensen, som er meget lyttende og hjælpsom – DGE Ellen Kruse. Når jeg spørger, er du altid kvik med et svar. Jeg er ikke i tvivl om, at du klarer det kommende års opgave til UG+. Vore arrangementer er jo dokumenteret ved fyldige referater, skrevet af Distriktssekretær Knud Christensen. Jeg er glad for, at du sagde ja til opgaven – for jeg kunne ikke få en, der var bedre. Knud, du har været utrolig kreativ og flittig med din PC. Tak for det! Tak til jer alle for fremmødet til Distriktskonferencen – det er dejligt at så mange trofast møder op, og dermed styrker sammenhold og fællesskab – jeg er sikker på, at vi får en dag sammen – hvor vi får lov til at lytte og samtale med andre – så vi har flere gode minder til samlingen. Naturligvis vil jeg komme til at savne det at være DG. Men jeg synes også, det er en god ting, at Ledelsen i Y`s Men`s bevægelsen roterer, så der kommer en ny til hvert år. Det er klart, at det ene år vi har, da giver vi den hele armen! Jeg ønsker god vind fremover Med Tak til jer alle Kærlig Hilsen, Bjarne Johansen Herefter anmodede dirigenten om bemærkninger, kommentarer og spørgsmål til DG´ s beretning. Der var ingen der ønskede ordet. Forsamlingen godkendte beretningen. 5. Beretning v. Distriktets Skatmester Y´S MEN INTERNATIONAL DISTRIKT HIMMERLAND Regnskab vedr. distriktskassen 201 Foreløbigt regnskab Kassebeholdning ovf. fra Kimbrerne 8.166 Møde med vicepræsidenter 14/2-2013 Fortærring -2.165 -2.165 Andel pc = 1000 + Post og papir kørsel = 2000 -3.000 Præsidetræning 23/5-2013 Fortærring Ledning projektor -2.891 -2.752 -139 Distriktsrådsmøde 19/9-2013 Fortærring Kørsel, taler Midtvejsmøde 24/10-2013 Deltagerbetaling Borremose Efterskole Kørsel, talere -3.150 -2.272 -878 1.324 23.400 -21.450 -626 -22.076 Distriktsrådsmøde 27/2-2014 Fortærring Kørsel, taler Distriktskonference 5/4-2014 Deltagerbetaling Rebild Efterskole -24.640 Talere -500 Underholdning -1.500 Kørsel, vin, ledsagertur -2.500 -3.068 -2.480 -588 -140 29.000 Periodens resultat -13.090 Overførelse til næste år -8.200 Kassebeholdning 1/7-2014 Med 264 medlemmer - udgift pr. medlem Oppelstrup, den 1/4-2014 -13.090 -13.124 49,71 Lars Stig Andersen Der var ikke spørgsmål eller kommentarer til det foreløbige regnskab, der godkendtes af forsamlingen. 6. Beretning v. BF-assistent Jens Pedersen. Forsamlingen tog beretningen til efterretning. 7. Beretning v. Club-Præsidenterne Hanherred Pr Kirsten Holm Nielsen Beretning fra Han Herred Y’s Mens Club 2014 Vi har haft et roligt år. Vi kunne selvfølgelig godt som andre klubber ønske os flere og yngre medlemmer. Vi er stadig 21 medlemmer, men for tiden har et medlem orlov, og et andet medlem er ikke rask, så han er ikke aktiv i klubben længere. Vi har spurgt flere, men de fleste siger at det er et godt arbejde, så måske senere. Til vores første møde i dette klubår havde i Kriminalkommissær Kurt Kragh, der fortalte om sit arbejde i Rigspolitiets Rejsehold. Vi har haft en aften med Sogne og Sygehuspræst Lotte Lyngby. Forstander Anna Brorson har været hos os for at fortælle om Hjertebo i Hvam, som er et hjem under Dansk Handicapforening. Vi har været til Cabaret på Skovsgård Hotel, en sjov og underholdende aften. Vores borgmester Mogens Gade har været for at fortælle hvad Jammerbugt kommune kan tilbyde ældre. Birthe Hovaldt Højrup, fra Hjørring har fortalt om en studietur med Folkekirkens Nødhjælp til Kirgisistan. I maj måned skal vi på besøg på Kamillianer Gårdens Hospice i Ålborg, det glæder vi os til, da mange ikke rigtig ved hvad hospice egentlig er. De havde søgt vores club om hjælp til det store frivillige arbejde der bliver gjort der. De ønskede sig Højskolesangbøger, så vi har valgt at give dem 75 stk. Vi slutter traditionen tro på Hanbohus, med grill og hyggeligt samvær, det er en tradition at vi slutter vores clubår der. Vi holder også nåleskift der. Af aktiviteter har vi vores lodseddel sammen med Åbybro, det er en god indtægt, Overskuddet til vores club er ca. 65000 kr. Vi har klippet 6 tons fyrtoppe og lavet 135 kirkegårdskranse som er solgt til kirkerne i området. Det har givet os et overskud på 51.600 kr. kransene er en god fælles aktivitet, der kan alle deltage. Vi har fået lavet streamere med vores clubnavn og det nye Y’s Mens logo på. vi har dem i forskellige størrelser, de skal på f. eks sangbøgerne til Hospice, en trailer til Spejderne, Bussen på Hjertebo. Til slut en stor tak til Bjarne for et godt Y’s Men’s år. Hobro I VPR Signe Lund Petersen Generelt: Billedstørrelser er bestemt ud fra at fylde en side ud Eller bestemt ud fra at Tekst er indsat som skannet Hobro II PR Ellen Kruse Y's Men's Club II Hobro 5. april 2014 Beretning Vi i Y's Men' Club II Hobro mødtes til Rosas begravelse i sommerferien. Det er svært at fatte, at en ven lige pludselig ikke er her mere. Men når vi tror på livet efter døden, så er det nemmere at indstille sig på. Alle i vores klub yder en indsats. Nogle yder noget, der kan måles og nogle yder en indsats, der ikke kan måles i skemaer. Jeg mener, de fleste i klubben yder begge dele Vi har også nogle medlemmer, som er gode til at tage initiativ til oplevelser uden for programmet. FX var vi før jul med til TV-optagelse i Budolfi Kirke med Sigurd Barret og Søren Ryge. Så har vi deltaget i Open By Night i Hobro og har planer om at gøre det igen her i den kommende tid. Sidste efterår have vi besøg af Rafael Manzo fra Chile. Det blev pga. sygdom en lidt anderledes oplevelse end den planlagte, men ok. Til et internt møde spurgt jeg medlemmerne om hvad de synes god medlemspleje er. Nogle af de mange gode svar: • • • • • Højt informationsniveau at lytte til andre og give dig tid til det Respekt for hvert enkelt medlem og gensidig medlemmerne imellem at være opmærksom, hvis nogle ikke har det så godt acceptere folk, som de er Med dette i tankerne: Tak for denne gang. Ellen Kruse Præsident Løgstør VPR Liselotte Nielsen Løgstør Y`s Men`s Club Beretning for klubåret 2013 – 2014 Løgstør Y`s Men`s Club er en lille men god klub. Vi er 16 medlemmer. Har arrangementer hver anden mandag aften fra kl. 19 til 21. Gennem året har vi haft 10 interne møder. Der ud over har vi haft mange forskellige arrangementer Vi begyndte klubåret med en søndag eftermiddag i Aalborg, hvor vi så forskellige seværdigheder, og sluttede af med kaffebord på Sømandshjemmet, hvor lederen Bo Kikkenborg Larsen redegjorde for hjemmets funktion og fremtidsplaner. Vi har været på virksomhedsbesøg på Due Plast i Løgstør, hvor vores medlem Mikael Vadsholt er ansat. Mikael viste os rundt og fortalte om virksomheden, som nu er slået sammen med Berg og Co. Høstfesten blev holdt i Sognehuset i Ranum, hvor vi jo også holder vore møder. Der havde vi en festlig aften med hinanden og de ægtefæller, som ikke er medlemmer. Åbybro Y`s Men`s Club besøgte os en aften, hvor Esther Toft fra Aalborg holdt foredrag om Rumæniens fattige, som hun og hendes nu afdøde mand har arbejdet iblandt. DG Bjarne Johansen har besøgt vores klub, og en del fra klubben var med til Midtvejsmødet på Borremose Efterskole. Hobro Y`s Men`s Club 1 inviterede os en aften til spisning og foredrag ved pastor Hanna Lyngberg Larsen fra Viborg. 1. halvår sluttede med intern julehygge i Sognehuset 2.halvår begyndte med nytårskur med hygge og underholdning. International Kirkedag holder vi hvert år sammen med Han Herred Y`s Men`s Club og Åbybro Y`s Men`s Club. I år var vi værter. Vi begyndte med gudstjeneste i Næsborg kirke. Derefter frokost i Sognehuset og foredrag ved arkæolog Simon Kjær Nielsen fra Aars Museum der fortalte om Aggersborg. Vi har haft en foredragsaften, hvor foredragsholderen var Øjvind Thomasen fra MAFs Landskontor, som ligger i Åbybro. Signe Riisgaard Jensen, som har været provstivoluntør i Tanzania, gav os en spændende aften. Og vi har fået valgt det nye præsidium og lagt planer for det nye klubår. Et af vore projekter er at sælge Y`s Men`s julekalender, Det har vi de uniformerede korps til at hjælpe os med. Som tak for hjælpen laver klubben et løb for dem, som vi kalder Kalenderløb. Det løber af stabelen nu den 9. april. Spejdere og FDFer får lov at beholde 20 kr. for hver kalender de sælger. Kalenderen koster 35 kr. Det som vi også ser frem til nu er et besøg i Bjælkebo, som Han Herred klubben har inviteret os til, og en aften, hvor vi skal bese det nye Solfangeranlæg i Vindblæs Endelig vil vi afslutte vores klubår med noget, som indtil nu er en hemmelighed. Og til allersidst er vi nogen, der ser frem til at deltage i Regionskonferencen i Grindsted Som nævnt er et af vore projekter at sælge Y`s Men`s julekalendere. Vi har gennem årene solgt ca. 1000 kalendere pr. år. Vort andet projekt er vores Møbelgenbrugsbutik, som giver et pænt overskud, så vi kan give et godt beløb til vore Regionsprojekter. Der er også mange, der søger om tilskud til forskellige arrangementer, hvor vi også er i stand til at give et beløb. Men vi ser ret nøje på, om det er formål, som kommer ind under Y`s Men`s formålsparagraffer, nemlig Det kristne børne- og ungdomsarbejde. Er der nogen der ønsker tilskud til et maleri til væggen eller lignende, bliver det et afslag. Eva Mejdahl -- præsident Kimbrerne PR Henning Svendsen Kimbrernes Y´s Men´s Club har i det forløbende år haft et spændende program både interne og eksterne aktiviteter. Klubben har pt. 43 medlemmer Tidens kunst er klubbens største aktivitet. Alle medlemmer deltager aktiv med hver deres ressourcer. Vi begynder tirsdag aften med at stille udstiller stande op og kører på hele ugen indtil søndag aften når alt er ryddet op. En uge hvor vi alle kæmper for den samme sag og oplever en god social stemning. Vi har haft kultur møde, hvor vi havde besøg af den Indiske Konsuls hustru Lone Chodavarapu som fortalte om hvordan hun havde mødt Konsulen og deres liv sammen. Hun talte om forskellene mellem Danmark og Indiens skik og brug. Vi har besøgt den palliative afdeling på Farsø sygehus. Hvor vi fik et indblik i hvordan den sidste tid kan være. Vi holder hvert år en ungdomsaften hvor ledere fra forskellige ungdoms organisationer bliver inviteret. Ligeledes har vi et fællesmøde med klub 1. I år var Jess Dige på besøg. Han har gennem flere år arbejdet med børn i sorg Klubben holdt 30 års jubilæum som var en hyggelig aften, hvor vi ”nye” medlemmer fik et indblik i den forgangne tid. Præsident Henning Svendsen Nibe Tove Rasmussen Støvring PR Anne Marie Hyldgård Beretning ved distriktskonferencen for klubåret 2013/14 I Støvring Y’s Men’s Club er vi nu 20 medlemmer. Vi har fået 4 nye medlemmer i dette klubår. Der er rejst 2, som er overført til andre klubber og 1 medlem har meldt sig ud. Men vi er på udkik efter flere, og har da også allerede de næste i kikkerten, klar til invitation! Af aktiviteter har vi som den bedste indtægtskilde: Annoncelodsedlen sammen med Nibe Y’s Men’s Club. Et samarbejde vi er meget tilfredse med, det går bare godt og flot! Så sælger vi julemærker med smukke motiver fra Rebild kommune. De kan bestilles hos klubben! Og som sidste aktivitet har vi uddeling af kirkeblade. Det giver en fin indtægt og god motion! I klubben har vi lige netop truffet en aftale med bedemændene i vort område, om at stå til rådighed som bærere ved begravelser, når der er behov for det. Det var en henvendelse, bedemændene blev glade for. Vi søger flere gode aktiviteter, og vort aktivitetsudvalg er meget aktiv i øjeblikket, så mon ikke det lykkes. I efteråret har vi doneret beskedne beløb til 2 unge mennesker, der søgte om tilskud til deres rejser: den ene var i Afrika som volontør og den anden i Paris med et hold FDF’ere. Efterfølgende har de 2 unge holdt flotte og meget forskellige aftener for os, hvor de fortalte om deres ture. 2 aftener, der begge gjorde stort indtryk på os. Vi har haft besøg af Hobro I, og til denne lejlighed fik vores udmærkede programudvalg fat i Irma Døssing. Hendes foredrag hed: Marie Krøyer. Det var rigtig spændende, men hun blev slet ikke færdig. Hun er meget vidende, og en god fortæller. Og derfor fik vi for lidt tid til at snakke med vore gæster. Derudover har 2 fra vores klub holdt foredrag: ’Mit liv og min hverdag som dværg’ og Foreningen uden far Hjælp en familie i Bosnien. 2 vidt forskellige aftner, men aftner, der satte tanker i gang. Til slut: Tak til Bjarne og Østhimmerland for jeres distriktsarrangementer. I er jo vor moderklub! Vores mor er en mandeklub! Det er dejligt, vi kan være sammen hver advent, nytår og til sommerudflugt! Tak skal I have. Støvring Y’s Men’s Club Anne Marie Hyldgård - Præsident Østhimmerland PR Frede Gøttler Aabybro PR Flemming Johansen Beretning til distriktskonference; Rebild Efterskole den 5. april 2014. Det er med stor glæde jeg må aflægge beretning fra vores klub som havde den store glæde ved opstarten på det nye Y’s Men år, at optage 3 nye medlemmer. Vi kom godt fra start med rund fødselsdagsfest, generalforsamling og nåleskifte d. 20. august. Først i september fik vi besøg af vores venskabsklub fra Sundeved. Igen en fantastik weekend med besøg på Lindholm høje. Efteråret er en travl periode da vi har rigtig mange aktiviteter med blandt andet kransebinding og fremstilling af advents- og juledekorationer. Det er mange af vores medlemmer, der bruger deres kreativitet, hvor der er højt humør, samt der gives meget røg og gas til morskab for alle. Dette er med til at styrke kammeratskabet og venskaber i klubben. Alle tingene bliver solgt på Aabybro Mejeri til gode priser. Lige efter nytåret går vi i gang med at forny annoncerne i vores lodseddel som skal være færdig fra bogtrykkeriet senest ultimo marts, som så sælges af spejderne og juniorerne i lokal området, som bidrager med kr. 12,00 pr. styk i deres kasse med det samme. Der var også forhandlinger om eventuelle større lokaler til vores genbrugsbutik i Kås. Disse faldt på plads medio februar. I vores klub er der ikke langt fra tanke til handling. Kun 8 dage til at flytte en hel genbrugs butik på ca. 90 m2 til den nye på ca. 170 m2. Godt gået af hele klubben. Vi kan også mærke at salget er pænt stigende, da personalet meget bedre kan præsentere varerne pænere i butikken. Vi er så heldige at Jammerbugt kommune har en container på genbrugspladsen i Aabybro som stilles til rådighed for genbrugsbutikkerne i lokal området. Vi skal tømme disse mandag, onsdag og fredage i lige uger. Dette giver mange gode effekter til butikken, af rimelig god kvalitet. Vi, i Aabybro Y’s Men Club, har rigtig mange aktiviteter hvor alle i klubben har meget travlt på forskellige fronter med det arbejde som hvert medlem nu formår, med den fysik man på nuværende tidspunkt har. Som præsident er jeg ofte ved at tabe pusten, når jeg ser hvad alle medlemmerne bruger af tid, midler og kræfter, for at vi, som en rigtig kristen tjeneste klub, kan gøre, for at være til gavn for vores kristne børne- og ungdomsorganisationer i lokalområdet. Vores programudvalg arbejder på højtryk i øjeblikket på forberedelserne til vores 10 års jubilæumsfest, den 6. maj med FDF. Tamburkorps spiller ved indgangen, hvor Han Herred og Løgstør klubberne er indbudte med flere. Der vil være uddeling af midler på denne festdag til vores spejdere og unge med flere. Mandag den 31. marts havde vi besøg af Kimbrerne fra Års i Gjøl kirke der var cirka 50 Y’s Men, hvor vi havde den glæde at et af vores gamle medlemmer, fortalte om kirken. Kristen og Ester Vestergaard har været præstepar på Gjøl i 23 år. En dejlig aften. Der havde vi 2 nye gæster med som vi håber, bliver de næste som ønsker optagelse i klubben. Vi er en lille klub, med 21 medlemmer, hvor alle arbejder hårdt. Vi er stolte over, at vi kan gøre en forskel i vores arbejde for børn og unge i lokalt samfundet. Tak til alle. Præsident 2013 – 2014 Flemming Johansen Aars PR Marianne Jensen Beretning fra Aars Y`Men`s Club til DISTRKTSKONFERENSEN lørdag den 5. april 2014. Vi er 41 medlemmer i Aars Y`Men`s Club hvoraf en har orlov, men vender tilbage, som aktiv medlem ved klubårets begyndelse. Vi har desværre 3 medlemmer der er stoppet som Y`Men`s, den ene på grund af sygdom. Vi har i øjeblikket 5 gæster i vores klub, desuden ser vi frem til, at vi snart får en overflytning af et medlem fra Norge. Lidt om hvad klubåret er gået med: Vi startede den 18. august med præsidieoverdragelse i Rosenparken i Aalestrup derefter var vi på ”Hjertebo” i Hvam hvor vi fik en rundvisning og der blev fortalt om stedet og om hverdagen der, Hjertebo er et forholdsvis nyt kristent Bosted for voksne med psykisk eller fysisk handicap, her vil jeg lige indføje vi har støttet Hjertebo med 50.000,- kr. til opstart så derfor var det ekstra spændende, for os at besøge stedet. Første weekend i september havde vi besøg af vores broderklub fra Arendal i Norge og vi havde, som sædvanligt et dejligt sammen vær og i år er det så vores tur til at besøge Arendal og det glæder vi os til. I øvrigt synes jeg, at vi har haft et varieret program med blandt andet virksomhedsbesøg, foredragsholdere, Advents Møde, Nytårskur, International Kirkedag, Time of Fast, en aften med et af vore medlemmer, Gustav Christensen emnet: ”Min historie” utrolig spændende, også har vi haft besøg af Østhimmerlands Y`Men`s Club også en dejlig aften, og nu her i maj måned har vi rotations spisning, vi slutter klubåret med udflugt til Vitskøl Kloster samt præsidieoverdragelse, desuden har vi når klubåret slutter afholdt 6 interne møder de er meget vigtige for vores klub, det er jo der klubbens liv og vækst bliver drøftet og vi kan se på mødeprocenten, at vores medlemmer pivoterer disse møder rimeligt højt. Her den 8. april er vi inviteret til at fejre Nibe Y`Men`s Club s 30 års jubilæum, som vi er moderklub for. Nok om vores program nu vil jeg fortælle lidt om vore to store pengerejsning projekter. Annonce lodsedlen, som vi har haft i mange år er stadig et godt aktiv for os og vi har her i krise tider formået at beholde antal af annonce og dermed også samme afkast. Vores andet store pengerejsnings projekt er vores loppemarked, som vi har åbent 2½ time hver torsdag eftermiddag og to timer den første lørdag hver måned, det giver et pænt afkast, til gengæld er det også ret arbejdskrævende, men som sidegevinst giver det så klubbens medlemmer et godt socialt fællesskab. Vi har fra præsidiet forsøgt i dette klub år med nogle nye tiltag for at gøre vores klub lidt mere synlig, blandt andet har Aars Y`Men`s Club fået en hjemmeside og vi synes den er blevet rigtig god og spændende, den kan vi takke Jens Simonsen for, som også løbende ajourfører den. Ydermere har vi lavet en folder der med ord og lidt billeder fortæller lidt om Aars Y`Men`s Club, den er lagt rundt i kirke / kirkecentre og sognegård og hver medlem har fået to udleveret, den er tænkt som en ”appetitvækker” til eventuelle nye medlemmer. Vedr. synlighed af klubben har vi en god og aktiv PR mand, som sørger for, så vidt muligt, at få vore donationer i aviserne. Desuden har vi fra i år flyttet præsidie overdragelse samt skift af udvalgsformænd til vores sidste møde inden sommerferien i stedet for ved først møde efter sommerferien, så man har tid til at gøre sig klar og er velforberedt til at komme i gang i det nye klub år. Broderklubber: Vi har Arendal i Norge, Montana i USA, Moratuwa i Sri Lanka og Nitra Y`Men`s Klub i Slovakiet. Jeg vil slutte min beretning med at sige jeg har været rigtig glad for at være præsident i Aars Y`Men`s Club det giver et godt indblik i hvad Y`dom er! og det har desuden også været spænde at deltage i Distriktsrådsmøderne og det skyldes ikke mindst DG Bjarne Johansen, som har tilrettelagt dem. Marianne Jensen / klubpræsident 2013/14. _____________________________________________________________________ Klubbernes beretninger blev taget til efterretning uden kommentarer. 8. Behandling af indkomne forslag Der er IKKE indkommet forslag 9. Forslag, nye tanker fra / til Regionen. DG. Ellen Kruse, Hobro II Det er ønskeligt at vi genetablerer PDG funktionen. (PDG funktionen forsvandt da vi i stedet fik DGEE). 10. Har vi flere repræsentantskaber Vesterbølle Efterskole Olaf Larsen udgår => Poul Erik Petersen, Nibe Ole Møller, Aars Y`s Men`s Club Farsø Efterskole Ingrid Danielsen for Kimbrernes Y`s Men`s Club Aars, Hun sidder i bestyrelsen. Borremose Erhvervsefterskole Finn Jensen, Østhimmerland Hardi Kristensen, Kimbrerne Jens Niss, Nibe Ellen Kruse, Hobro II Poul Vadsholt, Aars Birthe Leth med i bestyrelsen, Hobro I Anne Marie Hylgård => Leif Bach Sørensen, Støvring Birgit Christensen, Aars Bjerget Efterskole Inge Brinkmann Poulsen, Aabybro Kurt Nielsen, Aabybro Niels Jørgen Larsen, Han Herred Lars Sørensen, Han Herred Hanherred Efterskole ?? Grundtvig Koldsk – ingen repræsentation Repræsentationer Distriktsledelsen tager fremover mere hånd om repræsentationerne ved at lave en mappe, der skal administreres af den til enhver tid siddende DGEE, Og man starter med at give opgaven til nuværende DGEE, Irma Jensen, der snarest fører mappen up to date med navnene på repræsentanterne og bestyrelsesmedlemmerne i Efterskolerne. Mappen overdrages hvert år ved nåleskift i juni måned til den nyvalgte DGEE Irma Jensen afleverer så første gang den nye mappe til den DGEE, som efter reglerne vælges i dag 11. Præsentation af Vesterbølle Efterskole v. Olaf Larsen Løgstør Y`s Men`s Club. Har været med 4 år i repræsentantskabet Skolen startet 1983, gode bygninger, ca. 70 elever, kristent livs- og menneskesyn. Baggrund Kristent livssyn. Bagland i foreninger: KFUM-Spejder, KFUM idrætsforening, KFUM/K, skolekredse, forældrekredse, Y's Men, DKG I alt 35 personer i repræsentantskab og 9 mand bestyrelsen. Martin Diget Aamann ny forstander. Program er Kreative, rejser til Sierra Leone, temarejse om 2. verdenskrig. Til min efterfølger: der er en spændende oplevelse 12. Præsentation af tiltrædende Distriktsguvernør DG Ellen Kruse, Hobro II Jeg valgte at sige ja til at blive DG, fordi det ville give mig nye udfordringer, men især fordi jeg derved ville komme i kontakt med endnu flere Ysmen. I Ysmen har vi den gode regel, at man er en slags føl til alle poster. Det er en rigtig god måde at blive ført ind i arbejdet på. Indtil nu har det været meget berigende at være med i distriktsledelsen her i Himmerland. Jeg har jo præsenteret mig selv et par gange, så her vil jeg blot sige, at jeg glæder mig til at komme rundt til jer i klubberne. Regionsledelsen har fabrikeret noget materiale, som jeres kommende præsidenter har fået. Måske er der noget af det vi skal snakke om næste år. Næste års tema og motto: - Empati og næstekærlighed / Y's dom - det handler om mennesker passer rigtig godt til noget af det, jeg synes, der skal fokus på. - Når jeg kommer på besøg som DG, er det jer i den enkelte klub, der skal beslutte, hvad aftenen skal indeholde. Jeg har kalenderen med og vil gerne her i dag have lavet aftale med de sidste klubber, hvis det er muligt. Jeg har været på træning i Silkeborg 2 dage og på diakonhøjskolen en gang med overnatning. Der er de forskellige distriktsledelser samlet fra hele landet sammen med regionsledelsen - alt sammen betalt af jer. Tak ska' I ha':-) Det er virkelig godt og giver en uforlignelig indblik i hvordan bevægelsen er strikket sammen, og hvad der især skal arbejdes med og på det næste år. Når man så tilmed er sammen med mennesker, der er interesseret i at få noget i gang og er begejstrede, så er det bare så stor en positiv oplevelse, som jeg ville ønske alle kunne få. Jeg vil gøre mit bedste for at vi får nogle gode timer sammen, og det samme kan I gøre ved at slutte op om de arrangementer, der bliver afholdt. Der vil ligesom det her i dag være lagt energi og hjerte i at få noget godt på banen. Til slut vil jeg sige mange tak til dig, Bjarne - med de grå hår - Johansen:-). Du har været en uforlignelig læremester. Og tak til Irma for samarbejdet indtil nu, og jeg håber, det også kommer til at gælde for næste år i distriktsledelsen. Distriktsguvernør Elect, DGE Irma Jensen, Hobro I Sidste år var der ikke nogen DGEE’er valgt inden Distriktskonferencen, hvorefter jeg blev den ”heldige”. Jeg har kun været medlem i knapt 3 år, men prøver at sætte mig så godt ind arbejdet som muligt og håber på stor hjælp og forståelse fra jeres side. Jeg har nu deltaget i distriktsledelsen i et år, og der har været 2 rigtig gode ”lærere”, som er klar til at svare på alle mine mange spørgsmål. Tak til Bjarne og Ellen for det. Jeg har også deltaget i træning i Silkeborg i januar måned, hvilket var med til at give mig endnu et blik ind i, hvordan tingene kører. Jeg vil gå til arbejdet med krum hals – jeg har altid været vant til at have med frivilligt arbejde at gøre, så derfor vil jeg naturligvis også gerne gøre en indsats for Y’s Men’s bevægelsen, som jeg synes gør et fantastisk flot stykke arbejde både herhjemme og via projekter ude i den store verden. Jeg glæder mig til arbejdet og samarbejdet med jer. 13. Valg af Distriktsguvernør Elect Elect, DGEE. Poul Vadsholt, Aars (Annelise – bliver sekretær) Hedelyvej 10, Overlade 9670 Løgstør T 9867 8092 M 2341 1757 [email protected] 14. Tid og sted for Distriktets næste Distrikts-konference v. Ellen Kruse. Næste års distriktskonference afholdes d. 25. april her på Rebild Efterskole. 15. Eventuelt. Birte Fjorback – adresseliste passer slet ikke for os (ref beklager) – det bliver rettet i referatet Arne Nielsen Strategimøde – Tidligere planlægning – Præsidieoverdragelse inden 1/7 Ekstension – ”nede i Østeuropa” vil gerne have venskabsklubber med klubber i DK – og er der klubber, som vil være Moderklubber modtages det med tak. Tørning Lens Y’s Men’s Club chartres i dag Holstebro næste lørdag Chr B Iversen Det er vigtigt, at der klubber som tager Moderklubfunktionen. Vi har 12 års erfaring – så kom og få vores erfaring des angående Morten Jødal Teleslynge – har dårlig funktion, hvis ikke alle bruger mikrofon – (eller bedre at den er sluttet til forstærker). Dirigent Gunnar Hansen afslutter generalforsamlingen DG Bjarne Johansen – Tak til Gunnar for igen en fin styring – trods problemer med mikrofon Praktiske oplysninger: kl. 18.00 Festaften i skolens foredragssal - Sang og Velkomst. • • • • • • • • • • • • Toastmaster Anders Andersen. Spisning, Forret serveres. Solosang ved Lone Bundgaard. Tale v. Arne Nielsen PRD. Past Regionsleder. Præsidenterne på slap line v. Birgit Nielsen. Spisning, Hovedretten. Aftenens tale v. Retsordfører Karsten Lauritzen, MF. Rummeligheden i Danmark – vi som mennesker. Indslag Østhimmerlands WISE-MANDSKOR. Kaffe med dessert m.m. Tak til alle medvirkende. Solosang ved Lone Bundgaard. Afslutning v. Bjarne Johansen. – Farvel kl. 22