SelectTech® BD1090i håndvægte
Transcription
SelectTech® BD1090i håndvægte
Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere Udgiver Faglige Seniorer Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf. 35 24 64 12 [email protected] www.fagligsenior.dk Redaktion: Lisbet Graff Larsen Pia Theilsgaard Carsten Elert Lise Thorsen Design og tryk: Datagraf Communications Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard Oplag: 20.000 stk. ISBN: 87-91422-05-1 Udsendt februar 2015 Seniorhåndbogen 2015 1 Forord Vi har fastholdt regneeksempler, så ikke-IT- brugere også kan udregne, hvilke tilskud de måtte have ret til. Vi håber, at den nye Seniorhåndbog kan være til glæde for rigtig mange af vore medlemmer og alle andre, der er på pension eller efterløn. Alle de materialer, der henvises til, kan rekvireres i vores sekretariat eller down-loades / læses på vores hjemmeside www.fagligsenior.dk Hvis du overvejer at gå på efterløn eller pension, så afprøv dine overvejelser på vores hjælpeprogram www.seniorklar.dk Den nye udgave af Seniorhåndbogen er på gaden i form af den håndbog, du sidder med i hænderne. Her kan du få svar på en række af de emner, der interesserer pensionister og efterlønsmodtagere. Håndbogen er naturligvis opdateret og har fået tilføjet en række oplysninger til efterlønsmodtagere og pensionister. En række steder har vi indføjet QR-koder, så du ved at scanne dem kan gå direkte til oplysninger på iPad – (tablet), mobil og web. Det betyder, at alle beregninger og oplysninger også kan indhentes på disse medier. Der vil således være en APP til brug for de nye medier. 2 Seniorhåndbogen 2015 Hvis du er i tvivl om dine resultater eller har uddybende spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til sekretariatet tlf. 35 24 64 12 eller sende os en mail: [email protected]. I løbet af året kommer dele af håndbogen endvidere til at ligge på www.seniorhåndbogen.dk hvor du kan gå ind og lave dine egne beregninger. Indhold Folkepension...............................................................4 –Førtidspension og supplerende • Grundbeløb..............................................................6 arbejdsmarkedspension........................... 35 • Pensionstillæg........................................................7 –Pension i udlandet........................................ 36 –Reelt enlige..........................................................8 – Tjen 10.400 skattefrit.................................... 37 –Enlige (ugifte, men samboende i Boligsikring................................................................ 38 ægteskabslignende forhold).....................9 Besøgsordninger.................................................... 39 –Ægtepar Retssikkerhed .......................................................... 39 Pensionist gift med pensionist............. 10 Ledsageordning..................................................... 41 –Pensionist gift med ikke-pensionist.....11 Kørsel.............................................................................. 41 • Efterlevelsespension........................................ 13 Udbetaling Danmark.......................................... 43 • Personlige tillægsprocent............................ 13 Efterløn og folkepension – hvornår og • Personligt tillæg.................................................. 15 hvordan........................................................................ 44 • Nedsat licens........................................................ 15 • 2. årsreglen............................................................ 44 • Helbredstillæg..................................................... 15 • Efterlønsbevis....................................................... 46 –Tandproteser, briller og • Seniorjob................................................................. 47 fodbehandlinger............................................ 16 • Fleksydelse............................................................. 48 • Varmetillæg........................................................... 17 • Hvis du vil vide mere....................................... 48 • Supplerende pensionsydelse Hjemmepleje............................................................ 49 ”Ældrechecken”.................................................... 20 Ældrerådene.............................................................. 52 • Opsat pension..................................................... 21 Fornyelse af kørekort.......................................... 54 • Venteprocent....................................................... 21 Begravelse og arv.................................................. 55 • Brøkpension.......................................................... 22 Dig, din computer og internettet............... 58 • Ikke-danske statsborgere............................. 22 • Digitaliseringen af det offentlige............. 59 • Tjenestemandspension................................. 23 • Seniorernes datastuenetværk.................... 63 Arbejdsmarkedspension............................ 25 Frivillighed.................................................................. 64 ATP – Livslang pension................................ 27 Spilleregler for frivilligt arbejde................... 67 Boligydelse...................................................... 28 Faglige klubber mod ensomhed................ 70 Ejerbolig/ejendomsskatter........................ 31 Mad og sundhed.................................................... 72 Andre muligheder efter de 60 år............. 32 Vores eget blad – LIV & lidt mere............... 74 –Delpension........................................................ 32 –Førtidspension og seniorførtidspension................................... 32 Seniorhåndbogen 2015 3 Folkepension Ved møder med seniorer hører vi ofte: ”Pensionslovgivningen er indviklet og uforståelig! ”Og: ”Det kan jo ikke betale sig at have indtægt ved siden af pensionen”. I det følgende oplyses om de generelle regler. Der gives eksempler, og principperne forklares. Med hensyn til om det kan svare sig at have indtægt ved siden af pensionen, vil håndbogen vise, at det næsten altid er en fordel at have en opsparing eller supplerende indtægter. Generelt henvises til at du har krav på at få en uddybende forklaring hos din kommunes borgerservice eller Udbetaling Danmark (vedrørende Udbetaling Danmark – se side 43). Hvem kan få folkepension? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Du kan få folkepension, når du fylder 65 år, hvis du er født før den 1. januar 1954. I forbindelse med regeringens såkaldte velfærdsforlig i 2006 vedtog man en gradvis forhøjelse af pensionsalderen – i takt med at levealderen er stigende. I følge den nye tilbagetrækningsreform vil pensionsalderen være 67 år for personer, der er født efter den 30. juni 1955. Fra 2015 skal folkepensionsalderen genberegnes hvert 5. år i forhold til den gennemsnitlige levealder for 60-årige. 4 Seniorhåndbogen 2015 Det har betydning, hvis du er født efter 31. december 1962. Folkepensionsalderen kan stige med op til 1 år ad gangen. For nærmere oplysning, se www.pensionsinfo.dk For at opnå fuld pension skal du have boet i Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15 år, og til du fylder 65. Du får automatisk tilsendt brev fra Udbetaling Danmark et par måneder før, du når folkepensionsalderen med en vejledning om, hvordan du kan ansøge. Ny regel: Fra d. 1. januar 2015 bliver din pension beregnet ud fra din forskudsopgørelse fra SKAT. Det betyder, at ændringer i din skattepligtige indkomst ikke længere skal oplyses til Udbetaling Danmark. Derfor er det vigtigt, at din forskudsopgørelse er korrekt. Sker der ændringer i din indkomst i løbet af året, skal du rette din forskudsopgørelse. SKAT giver automatisk Udbetaling Danmark besked herom. Hvis forskudsændringen betyder ændring i din pension, får du brev fra Udbetaling Danmark. Du har fortsat oplysningspligt overfor Udbetaling Danmark om andre ændringer, der har betydning for din pension f.eks. ændring i din samlivsstatus, flytning eller ændrede formueforhold. Hvornår udbetales folkepensionen Pensionen udbetales månedsvis bagud. Vær opmærksom på betydningen af dette ved førstegangsudbetaling. Hvis du for eksempel fylder 65 den 4. november, vil den første udbetaling være den 31. december. Såfremt du var tilkendt folkepension inden den 2. februar 1999, udbetales pensionen dog fortsat forud. Folkepensionen består af: Grundbeløb og pensionstillæg. Begge dele er skattepligtige beløb. Pension fra udlandet Vær opmærksom på at hvis du har opholdt dig og arbejdet i et andet EØS land (EU og blandt andet Norge), er du berettiget til pension fra det pågældende land. Når du udfylder ansøgningsskema om folkepension, er der en rubrik, hvor du skal svare ja på spørgsmålet om arbejde i udlandet. Udbetaling Danmark ordner herefter det fornødne. Eventuel pension fra udlandet har ikke betydning i forhold til beregning af pensionstillæg (se afsnit om pensionstillæg senere). I redaktionen har vi talrige eksempler på, at mange er blevet opmærksomme på dette og efterfølgende har fået adskillige tusinde kroner efterbetalt. Det er nemlig sådan, at man kan få tilkendt pension fra udlandet med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet om folkepension. Læs mere om det på www.borger.dk søgeord: international pension Seniorhåndbogen 2015 5 EKSEMPEL: Beregning af grundbeløb Søren Andersen er gift, 72 år og tilkaldevikar i et forsikringsselskab. Hans årsindtægt ved arbejdet er ..............................................355.000 kr. Indtægtsgrænsen er .........................305.700 kr. Nedsættelsen beregnes af ...............49.300 kr. Grundbeløbet nedsættes med 30 % af 49.300 kr. = ...................14.790 kr. Grundbeløb Fuldt grundbeløb er årligt 71.964 kr., månedligt 5.997 kr. Grundbeløbet nedsættes, hvis du ud over pensionen har en arbejdsindtægt på 305.700 kr. eller derover. Søren Andersens grundbeløb bliver (71.964 – 14.790) kr. = ...........57.174 kr. pr. år svarende til: ........................4.764 kr. pr. måned Grundbeløbet nedsættes med 30 % af indtægten ud over denne grænse. Du kan derfor have en arbejdsindtægt på omkring 545.000 kr, før grundbeløbet helt bortfalder. Eventuelle andre indtægter eller formue har ingen betydning ved beregning af dit grundbeløb. Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Hvis du har arbejdsindtægt ved siden af pensionen, kan du på figuren herunder selv finde, hvor stort dit grundbeløb er. Figur A: Grundbeløb Grundbeløb pr. md. i kr. 7.000 Hvis du har arbejdsindtægt ved siden af pensionen, kan du på figuren selv finde, hvor stort dit grundbeløb er. 6.000 5.000 4.000 3.000 Grundbeløb pr. måned i kr. 2.000 1.000 0 0 0 .00 85 00 0.0 10 00 0.0 15 Arbejdsindtægt pr. år i kr. 6 Seniorhåndbogen 2015 00 0.0 20 00 0.0 25 00 0.0 30 00 5.7 30 00 0.0 35 00 0.0 40 00 0.0 45 00 0.0 50 00 0.0 55 00 0.0 60 00 0.0 65 Pensionstillæg Tillægget beregnes ud fra, om man er: 1. Reelt enlig 2. Enlig, men samboende 3. Gift med en folke- eller førtidspensionist 4. Gift med en ikke-pensionist. opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg. Beløbet i eksemplerne angiver indkomsten, efter at denne eventuelle arbejdsindtægt er fratrukket. Vær dog opmærksom på: Ved tilkendelse af pension efter den 1. marts 1999 beregnes samboende som gifte. Samboende betragtes dog som enlige, hvis pensionen er tilkendt før den 1. marts 1999, og samlivsforholdet er begyndt før denne dato. Løbende indtægter I de følgende afsnit beskrives hvilken betydning, indtægt ud over folkepensionen har. Det drejer sig om de såkaldt “løbende indtægter”: arbejdsindtægt, renter, arbejdsmarkedspension, ratepension, ATP m.v. Eventuel formue har ingen betydning for beregning af pensionstillæg, men renteafkastet af formuen skal medtages som en indtægt. Skal du læse det hele? Det er selvfølgelig en personlig vurdering, om man ønsker at sætte sig ind i beregning en af pensionstillægget for alle 4 kategorier. Men afsnittene kan sagtens læses uafhængigt af hinanden. Så hvis du er reelt enlig, kan du godt nøjes med at læse afsnittet, som vedrører dette. Indtægter fra personligt arbejde kan fra 2015 fradrages med op til 60.000 kr. ved Seniorhåndbogen 2015 7 EKSEMPEL 1: Pensionstillæg for reelt enlige Pensionstillæg for reelt enlige Eva Petersen har indtægter udover folkepensionen på 106.000 kr. Heraf er de 21.000 kr. fra et seniorvikarjob. Pensionstillægget udgør årligt 75.132 kr. Månedligt 6.261 kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må indtægten ud over pensionen ikke overstige 67.500 kr. pr. år. Beløb til beregning (106.000-21.000)......................................85.000 kr. Indtægtsgrænsen er.............................67.500 kr. Nedsættelsen beregnes af ...............17.500 kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af 17.500 =.........................5.408 kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten udover 67.500 kr. og bort falder helt ved ca. 310.000 kr. Eva Petersens pensionstillæg: (75.132 - 5.408) kr. =................69.724 kr. pr. år svarende til:.........................5.810 kr. pr. måned Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Figur B: Reelt enlige Pensionstillæg pr. måned i kr. 7.000 Hvis du har indtægter ud over pensionen, kan du på figuren se, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg 6.000 5.000 4.000 Pensionstillæg pr. måned i kr. 3.000 2.000 1.000 0 0 .00 50 00 0.0 10 00 0.0 15 00 0.0 20 00 0.0 25 Årlig indtægt udover pensionen i kr. 8 Seniorhåndbogen 2015 00 0.0 30 00 0.0 35 00 0.0 40 00 0.0 45 00 0.0 50 00 0.0 55 00 0.0 60 EKSEMPEL 2: Pensionstillæg for enlige, men samboende Pensionstillæg for enlige, men samboende Marianne på 79 år og Søren på 80 år har boet sammen siden 1997. Marianne har indtægter udover folkepensionen på 89.000 kr. Lever du i et ægteskabslignende forhold, er det fulde pensionstillæg årligt 36.516 kr., månedligt 3.043 kr. (Husk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller er flyttet sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side 12). Indtægtsgrænsen er.............................67.500 kr. Nedsættelsen beregnes af ...............21.500 kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af 21.500 kr. =...................6.644 kr. Mariannes pensionstillæg: (36.516 - 6.644) kr. = ...............29.872 kr. pr. år svarende til:.........................2.489 kr. pr. måned Pensionstillægget beregnes uafhængigt af din samlevers indtægter (med mindre du har fået tilkendt folkepensionen efter 1. marts 1999). For at opnå fuldt pensionstillæg må din egen indtægt ud over folkepensionen ikke overstige 67.500 kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten ud over 67.500 kr. og bortfalder helt ved ca. 185.000 kr. Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Figur C: Enlige, men samboende Pensionstillæg pr. måned i kr. 3.500 Hvis du har indtægter udover folkepensionen, kan du på figuren se, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg. 3.000 2.500 2.000 Pensionstillæg pr. måned i kr. 1.500 1.000 500 0 0 .00 50 00 0.0 10 00 0.0 15 00 0.0 20 00 0.0 25 00 0.0 30 00 0.0 35 00 0.0 40 00 0.0 45 00 0.0 50 00 0.0 55 00 0.0 60 Egen indtægt udover pensionen i kr. Seniorhåndbogen 2015 9 EKSEMPEL 3: Pensionstillæg for pensionistægtepar Pensionstillæg for pensionistægtepar Jens og Katrine er gift og begge folkepensionister. Jens har en privat pension på 140.000 kr. årligt. Katrine har en ATP-indtægt på 20.500 kr. årligt. Fuldt pensionstillæg udgør for hver ægtefælle årligt 36.516 kr., månedligt 3.046 kr. Samlet årlig indtægt ud over folkepensionen: (140.000 + 20.500) kr.........................160.500 kr. Indtægtsgrænsen er...........................135.400 kr Nedsættelsen beregnes af................25.100 kr. Pensionsbeløbet nedsættes med 32 % af 25.100 kr.............................8.032 kr. Halvdelen trækkes af hver ægtefælles pensionstillæg...................4.016 kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må ægteparrets samlede indtægt ud over folkepensionen ikke overstige 135.400 kr. Pensionstillægget nedsættes med 32 % (16 % til hver) af indtægten ud over 135.400 kr. Hver får et pensionstillæg på (36.516 - 4.016) kr. =................32.500 kr. pr. år svarende til:.........................2.708 kr. pr. måned Tillæggene bortfalder helt ved indtægter på tilsammen ca. 355.000 kr. Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Figur D: Pensionistægtepar Pensionstillæg pr. md. for én ægtefælle i kr. 3.500 Hvis I har indtægter ud over folkepensionen, kan I på figuren se, hvad I vil få udbetalt i pensionstillæg. 3.000 2.500 Pensionstillæg pr. måned i kr. 2.000 1.500 1.000 500 0 0 0 .00 50 00 0.0 10 00 0.0 15 00 0.0 20 00 0.0 25 00 0.0 30 Ægteparrets samlede indtægt ud over pensionen i kr. 10 Seniorhåndbogen 2015 00 0.0 35 00 0.0 40 00 0.0 45 00 0.0 50 00 0.0 55 00 0.0 60 Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er pensionist Fuldt pensionstillæg udgør årligt 36.516 kr., månedligt 3.043 kr. Hvis ægtefællen ikke modtager social pension, men har indtægter fra følgende: arbejdsindtægt, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn, gælder særlige regler. Der ses bort fra halvdelen af ægtefællens indtægter op til 211.000 kr. Indtægter herudover indgår fuldt ud i beregningen. Pensionistens egne indtægter ud over folkepensionen indgår ligeledes fuldt ud i beregningen. Pensionstillægget nedsættes med 32 % af beregnet indtægt over 135.400 kr. og bortfalder helt ved beregnet indtægt på tilsammen ca. 355.000 kr. (Husk: Hvis du har fået tilkendt pensionen, eller er flyttet sammen med en efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen. Ved siden af Jørgen og Tove bor Thomas og Anni. Se beregninger for deres forskellige pensionstillæg her til højre: De to ægtepar er venner og kommer en dag til at sammenligne deres pensionsmeddelelser. De undrer sig over den store forskel, eftersom de samlede indtægter udover den sociale pension er næsten lige store. EKSEMPEL 4: Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er pensionist Jørgen er folkepensionist. Hustruen Tove er 59 år og stadig på arbejdsmarkedet. Tove har en årsløn på 230.000 kr. Der ses bort fra halvdelen af 208.000 kr. = 104.000 kr. Beløb, der indgår i beregningen.....104.000 kr. 230.000 – 208.000 kr.............................22.000 kr. Jørgens ATP................................................15.300 kr. I alt................................................................141.300 kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32 % af (141.300 –135.400) kr. =.......1.888 kr. Tillægget til Jørgen bliver derfor (36.516 – 1.888) kr. =...............34.628 kr. pr. år Svarende til..........................2.886 kr. pr. måned Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. EKSEMPEL 5: Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er pensionist Thomas er folkepensionist og modtager 15.500 kr. årligt i ATP og 120.000 kr. årligt i arbejdsgiverbetalt pension. Hustruen Anni er 59 år og deltidsarbejdende og tjener årligt 118.000 kr. Der ses bort fra halvdelen af Annis indtægt på 118.000 kr. = 59.000 kr. Beløb, der indgår i beregningen.......59.000 kr. Thomas ATP...............................................15.500 kr. Thomas arbejdsgiverbetalte pension ........................................................................120.000 kr. I alt................................................................194.500 kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32 % af (194.500 –135.400) kr. =........18.912 kr. Tillægget til Thomas bliver derfor (36.516 – 19.912) kr. =............17.604 kr. pr. år Svarende til..........................1.467 kr. pr. måned Seniorhåndbogen 2015 11 Reelt enlig Grundbeløb Pensionstillæg I alt 5.997 kr. 6.261 kr. 12.258 kr. Andre 5.997 kr. 3.043 kr. 9.040 kr. Det vil sige, at et ægtepar tilsammen har 18.080 kr. Dertil kommer eventuelt den en gang årligt udbetalte ”ældrecheck” på max. 16.400 kr. Jørgen og Tove: Toves løn .................................................... 230.000 kr. Jørgens ATP..................................................15.300 kr. I alt.............................................. 245.300 kr. Thomas og Anni : Annis løn..................................................... 118.000 kr. Thomas ATP.................................................15.500 kr. Thomas arbejdsgiverbetalte pension........................................................ 120.000 kr. I alt.............................................. 253.500 kr. Her er altså to familier, som i kroner og øre har næsten den samme indtægt ud over pensionen. Alligevel er der en væsentlig forskel på, hvad der udbetales i pensionstillæg. Eksemplerne viser tydeligt gennemslagskraften i de særlige regler om fradrag af halvdelen af ægtefællens indtægt, når den stammer fra arbejdsindtægt m.v. Hvis pensionisten ikke selv har anden indtægt end den sociale pension (folkepensionen), kan ægtefællen faktisk tjene omkring 239.000 kr. årligt uden at pensionstillægget nedsættes. Tillægget 12 Seniorhåndbogen 2015 bortfalder først helt ved en ægtefælles arbejdsindtægt på omkring 355.000 kr. ”Almindelige folkepensionister” Vi får ofte spørgsmålet: Hvad får en almindelig folkepensionist egentlig – altså en person der kun har den sociale folkepension og måske lidt ATP. Her kan du se beløbene. Der skal betales skat af beløbene. Der er ikke medtaget ATP, eftersom det er meget forskelligt, hvad man modtager der. Klageadgang: Hvis du vil klage over en afgørelse om folkepension, skal du stile klagen til Anke-styrelsen og sende den enten digitalt eller som brev til Udbetaling Danmark, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød. Du kan også ringe til Udbetaling Danmark på telefon 70 12 80 61, hvis du ikke har mulighed for at klage skriftligt. Udbetaling Danmark skal have modtaget klagen senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Efterlevelsespension Personlige tillægsprocent Udbetalingen af folkepension stoppes med virkning fra dagen efter pensionistens død. Hvis der er en efterlevende ægtefælle eller samlever, som også modtager social pension, får vedkommende udbetalt efterlevelses pension i 3 måneder efter dødsfaldet. Udbetaling Danmark beregner og fastsætter den personlige tillægsprocent i forbindelse med beregningen af din pension. Din personlige tillægsprocent står på din pensionsmeddelelse. Efterlevelsespensionen udgør parrets samlede pensioner, men beskattes hos den efterlevende. Der anvendes alene den efterlevendes personfradrag, hvilket betyder, at den samlede udbetaling bliver mindre, end da begge pensionister levede. I forbindelse med beregning af varmetillæg til folkepensionister og førtidspensionister efter de gamle regler (før 2003), beregning af helbredstillæg, ældrecheck (supplerende pensionsydelse) og nedsat licens benytter man begrebet personlige tillægsprocent. Figur E: Personlige tillægsprocent 120 % 100 % 80 % 60 % Enlige Ægtepar 40 % 20 % 0% 0 0 .00 10 0 .00 20 0 .00 30 0 .00 40 0 .00 50 0 .00 60 0 .50 67 0 .00 80 0 .00 90 0 .00 0 10 0 .00 0 11 0 .00 0 12 0 .00 0 13 0 .00 0 14 Indtægt udover pensionen i kr. Seniorhåndbogen 2015 13 EKSEMPEL 6: Personlige tillægsprocent Ida er pensionist. Hun bor alene og har ATP med 19.000 kr. årligt og et lille job, som årligt giver 19.500 kr. og en formue i banken på 83.000 kr. Indtægt udover pensionen...............38.500 kr. Indtægtsgrænsen er.............................19.400 kr. Nedsættelsen beregnes af ...............19.100 kr. Tillægsprocenten nedsættes med (19.100 : 481)..............................................40 % Idas tillægsprocent: (100 – 40) %..............60 % MEN – Ida har en formue på 83.000 kr. Det vil afskære hende fra personlige tillæg, bortset fra varmetillæg, som er uafhængig af formue, idet formuegrænsen er 81.500 kr. Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Hvis en enlig ikke har mere end 19.400 kr. pr. år i indtægt ud over folkepensionen, er den personlige tillægsprocent 100. Hvis et ægtepar ikke har mere end 38.500 kr. pr. år i indtægt udover folkepensionerne, er den personlige tillægsprocent 100. Husk: Hvis du har fået tilkendt folkepension efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal din personlige tillægsprocent beregnes, som om du var gift. 14 Seniorhåndbogen 2015 Ved indtægter udover ovenstående grænser nedsættes tillægsprocenten med 1 for hver 481 kr. for enlige og med 1 for hver 969 kr. for gifte. Der sker altså en gradvis nedtrapning af det personlige tillæg, indtil det helt bortfalder ved indtægter udover folkepensionen for enlige på 67.500 kr. og 135.400 kr. for ægtepar. På pensionsmeddelelsen kan du se, hvad din personlige tillægsprocent er. Hvis den for eksempel er 65, vil du kun få hjælp med 65 % af kommunens bevilling. På figuren side 13 kan du beregne din personlige tillægsprocent. Husk, at selv om du har en tillægsprocent på over 0, kan en formue og dit rådighedsbeløb være til hinder for, at du kan få personlige tillæg (se side 15) Klageadgang: Du kan klage til Ankestyrelsen over fastsættelsen af din formue og din personlige tillægsprocent. Det gør du ved at sende klagen med digital post til Udbetaling Danmark til ”Klager – pension” inden 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen om din personlige tillægsprocent og formueberegning, se evt. på www.borger.dk Du kan også ringe til Udbetaling Danmark inden 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Personligt tillæg Nedsat licens Personligt tillæg søges hos kommunen. Tillægget kan ydes til økonomisk vanskeligt stillede folkepensionister og førtidspensionister efter de gamle regler (før 2003). Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100 eller er blind eller svagtseende, kan du få nedsat din medielicens (tv-licens) til det halve. Personligt tillæg kan søges til enkeltudgifter som: flytning, egenbetaling af briller, diætkost, højskoleophold m.m. Det er din kommune, der fastlægger, hvor meget man må have i formue for at kunne få personligt tillæg. Socialministeriet udsender dog hvert år en vejledende formuegrænse, som i 2015 er på 81.500 kr. Endvidere opererer de fleste kommuner også med et såkaldt rådighedsbeløb. Det er det beløb, man vurderer, du skal have til rådighed til mad, tøj og fornøjelser mv. , når de faste udgifter er betalt. Kommunen skal altid foretage en konkret individuel vurdering. Der er stadig store forskelle på kommunernes forvaltning og bedømmelse af behov for personligt tillæg. Så spørg din egen kommune. Personligt tillæg er ikke skattepligtigt. Klageadgang: Hvis du er utilfreds med kommunens beslutning, kan du klage inden 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal herefter genvurdere beslutningen indenfor 4 uger. Hvis kommunen fastholder beslutningen, sendes den til vurdering i Ankestyrelsen. Blinde og svagtseende kan dog kun få nedsat licensen, hvis der ikke er nogle normalt seende i husstanden. Nedsættelsen sker fra den dag, hvor DR Licens har modtaget din ansøgning, hvorpå din kommune har bekræftet, at du har en personlig tillægsprocent på 100. For blinde eller svagtseende skal ansøgningen udfyldes i samarbejde med Dansk Blindesamfund eller din blindekonsulent. Du kan få ansøgningsskemaet hos din kommune eller på www.borger.dk søgeord: medielicens. Helbredstillæg Som pensionist kan du søge tilskud i form af helbredstillæg til udgifter i forbindelse med f.eks. medicin og behandlinger. Du skal først søge om et helbredskort hos Udbetaling Danmark via hjemmesiden www.borger.dk Kortet fornys automatisk hvert år ved årsskiftet. Tillægget ydes til pensionister, der har en personlig tillægsprocent over 0 og en likvid formue på under 81.500 kr. Denne grænse gælder også for ægtefællers/samleveres samlede formue. Seniorhåndbogen 2015 15 kr., har du ret til et helbredstillæg på 85 % af dine egne udgifter til ovenstående. Det betyder, at hvis du f.eks. har en udgift til medicin på 300 kr. (efter fradrag af sundhedslovens tilskud), vil helbredstillægget dække 255 kr. heraf. Din egen reelle udgift er herefter 45 kr. Helbredstillægget nedsættes i takt med den personlige tillægsprocent. Hvis din personlige tillægsprocent f.eks. er beregnet til 60 på grund af indtægter ud over folkepensionen, vil du få 60 % af det, du ville have fået ved en tillægsprocent på 100. Du kan se din personlige tillægsprocent på din pensionsmeddelelse. Almindeligt helbredstillæg dækker en del af de udgifter, du har til medicin, tandlæge, fysioterapi, høreapparat, fodterapi (efter henvisning), kiropraktor og psykologhjælp. Der kan kun ydes helbredstillæg til de typer medicin og de behandlinger, som sundhedsloven også yder tilskud til. Sundhedsloven yder bl.a. tilskud til det meste lægeordinerede medicin, til almindelig tandbehandling og til visse behandlinger hos kiropraktorer. Til lægeordineret medicin ydes kun tilskud i forhold til prisen for det tilsvarende billig ste lægemiddel. Udvidet helbredstillæg dækker udgifter til tandproteser, udvidet tandbehandling, briller og fodbehandlinger (uden henvisning). Se særskilte afsnit herom nedenfor. Hvor meget kan du få i tilskud Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100, og din likvide formue er under 81.500 16 Seniorhåndbogen 2015 Hvis du får andre tilskud (f.eks. fra en privat sygeforsikring), skal disse tilskud fratrækkes, inden Udbetaling Danmark beregner helbredstillægget. Tandproteser, briller og fodbehandlinger Sundhedsloven yder ikke tilskud til disse formål, men der kan søges udvidet hel bredstillæg på visse betingelser. Du skal ansøge hos din kommune, inden behand lingen/varen bestilles. Kommunen skal vurdere, om udgiften er nødvendig. Helbredstillæg til tandproteser ydes til udgiften til billigste, (men tilstrækkelige) aftagelige protese. Hvis du ønsker en fast protese, kan du dog også få tilskud, som så blot beregnes i forhold til udgiften til en aftagelig protese. Helbredstillæg til briller kan ydes til udgiften til en standardbrille (stel og glas), men ikke til glas med ”glid ende overgang” og ikke til almindelige læsebriller, medmindre der er en forskel mellem glassene på 1 dioptri eller derover, eller du har en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje. Hvis du ønsker kontaktlinser, bliver tilskuddet beregnet i forhold til udgiften til en standardbrille. Hvis du ønsker brilleglas med ”glidende overgang”, bliver tilskuddet beregnet i forhold til en standardbrille med indbygget læsefelt. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører, f.eks. tandteknikere, optikere og fodbehandlere. Men du kan alligevel selv vælge, hvilken leverandør du vil bruge. Dit tilskud vil så blot blive beregnet på grundlag af den udgift, kommunen eventuelt har indgået en prisaftale om. Helbredstillæg er en ret, du har, hvis ovennævnte generelle betingelser er opfyldt. Kommunen skal ikke beregne dit rådighedsbeløb som ved ansøgning om andre personlige tillæg (jfr. tidligere afsnit herom). Helbredstillæg er skattefrit. Varmetillæg Varmetillæg skal søges hos Udbetaling Danmark. Varmetillæg ydes uanset opvarmningsform, og uanset om man bor i leje-, andels- eller ejerbolig. Hjælpen beregnes ud fra et gennemsnit af de sidste 3 års dokumenterede varmeudgifter (husk derfor altid at gemme kvitteringer eller varmeregnskaber). Udgiften til opvarmning af vand indgår også i beregningerne. For pensionister med kollektiv varmeforsyning (f.eks. fra fjernvarmeværk) beregnes varmetillægget dog kun på grundlag af 90 % af varmeregningen, idet fradraget på 10 % dækker udgifter til drift og vedligeholdelse, som der ikke kan ydes varmetillæg til. Hvis du får boligydelse, vil du blive kom penseret for dette fradrag ved et tillæg til din boligudgift ved beregningen af boligydelsen. Du kan søge om personligt tillæg til den del af udgiften, helbredstillægget ikke dækker, hvis du er vanskeligt stillet økonomisk. Se reglerne om personligt tillæg. Klageadgang: Hvis du er utilfreds med kommunens beslutning, kan du klage inden 4 uger efter du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere beslutningen indenfor 4 uger. Hvis kommunen fastholder beslutningen, sendes den til vurdering i Ankestyrelsen. Seniorhåndbogen 2015 17 Hvis din kompensation i boligydelsen bliver større end det beløb, du ”mister” i varmetillæg, fradrages det overskydende beløb i dit varmetillæg. Varmetillæg ydes som personligt tillæg, men her spiller formuen ingen rolle. Hvordan beregnes varmetillæg: Før der kan blive tale om beregning af varmetillæg, skal man som enlig selv betale de første 4.800 kr. pr. år og som ægtepar selv betale de første 7.200 kr. pr. år. (Husk: Hvis du har fået tilkendt pension efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit varmetillæg beregnes som om, du er gift). Varmetillægget nedtrappes i 3 intervaller: I: Der ydes varmetillæg med 75 % af dine udgifter mellem egenbetalingen (4.801/7.201 kr.) og op til 15.500 kr. pr. år. II: Der ydes varmetillæg med 50 % af dine udgifter mellem 15.501 kr. og op til 20.500 kr. pr. år. III:Der ydes varmetillæg med 25 % af dine udgifter mellem 20.501 kr. og op til 25.400 kr. pr. år. Der ydes ingen varmetillæg til den del af udgifterne, der overstiger 25.400 kr. pr. år. Varmetillægget kan højst udgøre 11.748 kr. årligt til en enlig og højst 9.948 kr. til gifte og samlevende pensionister. Det beregnede varmetillæg afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. 18 Seniorhåndbogen 2015 Det udbetales månedsvis sammen med pensionen. Varmetillægget kommer kun til fuld udbetaling, hvis din personlige tillægsprocent er på 100. Ellers nedsættes varmetillægget i takt med den personlige tillægsprocent (jfr. side 15). Varmetillægget er ikke skattepligtigt. EKSEMPEL Varmetillæg Ægteparret Hansen har en årlig varmeudgift på 22.600 kr. = gennemsnit for de seneste 3 år. De har en personlig tillægsprocent på 82. De skal selv betale de første 7.200 kr. af varmeudgiften. I 75 % af 15.500 – 7.201 kr. = ........6.224 kr. II 50 % af 20.500 – 15.201 kr.= ........2.650 kr. III 25 % af 22.600 – 20.501 kr.= .............525 kr. Fuld varmetillæg 9.399 kr. afrundet til deleligt med 12 =........................................................9.396 kr. Varmetillæg skal reduceres i forhold til ægteparrets personlige tillægsprocent på 82. De får således udbetalt 82 % af 9.396 kr. = 7.705 kr. (afrundet) d.v.s....................... 642 kr. pr. måned Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Det kan du få Benyt tabellen her til højre for at se, hvad du er berettiget til i varmetillæg: Højeste varmetillæg er altså 11.748 kr. for enlige (979 kr. pr. måned) og 9.948 kr. for gifte (829 kr. pr. måned). Husk at det beregnede varmetillæg skal nedtrappes i forhold til den personlige tillægsprocent. Klageadgang: Hvis du vil klage over en afgørelse om varmetillæg, skal du stile klagen til Ankestyrelsen og sende den enten digitalt eller som brev til Udbetaling Danmark, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød. Du kan også ringe til Udbetaling Danmark på telefon 70 12 80 61, hvis du ikke har mulighed for at klage skriftligt. Udbetaling Danmark skal have modtaget klagen senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen. Varmeudgift / kr. 4.800 5.000 5.500 6.000 6.500 7.000 7.200 7.500 8.000 8.500 9.000 9.500 10.000 10.500 11.000 12.000 12.500 13.000 13.500 13.900 14.000 14.500 15.000 15.500 16.000 16.500 17.000 17.500 18.000 18.500 19.000 19.000 19.500 20.000 20.500 21.000 21.500 22.000 22.500 23.000 23.500 24.000 24.500 25.000 25.400 Enlig / fuldt varmetillæg Ægtepar / fuldt varmetillæg 0 150 525 900 1.275 1.650 1.800 2.025 2.400 2.775 3.150 3.525 3.900 4.275 4.650 5.400 5.775 6.150 6.525 6.825 6.900 7.275 7.650 8.025 8.275 8.525 8.775 9.025 9.275 9.525 9.775 9.775 10.025 10.275 10.525 10.650 10.775 10.900 11.025 11.150 11.275 11.400 11.525 11.650 11.750 0 0 0 0 0 0 0 225 600 975 1.350 1.725 2.100 2.475 2.850 3.600 3.975 4.350 4.725 5.025 5.100 5.475 5.850 6.225 6.475 6.725 6.975 7.225 7.475 7.725 7.975 7.975 8.225 8.475 8.725 8.850 8.975 9.100 9.225 9.350 9.475 9.600 9.725 9.850 9.950 Seniorhåndbogen 2015 19 Supplerende pensions-ydelse, ”Ældrechecken” Den supplerende pensionsydelse, ”Ældre checken”, er et engangsbeløb, som - uden ansøgning skal udbetales hvert år i januar måned til økonomisk svagt stillede folkepensionister. Ydelsen udbetales sammen med den folkepension, der udbetales den sidste bankdag i januar, og vil fremgå af pensionsmeddelelsen for januar eller februar. Ydelsens fulde beløb er i 2015: 16.400 kr. Til par, som begge opfylder nedenstående betingelser, udbetales ydelsen til begge. Betingelser Man skal opfylde betingelserne for folkepension inden 1. januar i udbetalings året, d.v.s. bl.a. være fyldt 65 år inden 1. januar. Det er endvidere en betingelse, at pensionisten – og en eventuel ægtefælle eller samlever – har en samlet likvid formue, der ikke er over 81.500 kr. I opgørelsen af likvid formue indgår ikke friværdi i egen bolig. Men vær opmærksom på at en boligkassekredit betragtes som likvid formue. Formuen opgøres pr. 1. januar. Hvor meget kan du få i ydelse? Størrelsen af ydelsen afhænger af din personlige tillægsprocent (se side 15). Er din personlige tillægsprocent 100 og din likvide formue under 81.500 kr., har du ret til den fulde ydelse på 16.400 kr. Er din personlige tillægsprocent f.eks. 25, har du ret til en ydelse på (16.400 x 25 %) 4.100 kr. 20 Seniorhåndbogen 2015 Det vil sige, at for enlige vil ydelsen være bortfaldet ved indtægter (ud over folkepensionen) på ca. 66.500 kr. og for ægtepar ved ca.133.400 kr. Hvis den supplerende pensionsydelse bliver mindre end 200 kr., udbetales den ikke. I øvrigt: Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig, men indgår – i modsætning til folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg – ikke i indtægtsgrundlaget for beregning af boligydelse. Klageadgang: Du kan klage til Ankestyrelsen over en afgørelse om Ældrecheck. Det gør du ved at sende klagen med brev eller digital post til Udbetaling Danmark inden 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Du kan også ringe til Udbetaling Danmark. Opsat pension Du har mulighed for at få en højere pension, hvis du venter med at søge folkepension en udbetalt. Også hvis du er begyndt at modtage folkepension, kan du opsætte den og senere genindtræde med en høj ere folkepension. I opsætningsperioden optjenes en venteprocent, der forhøjes jo længere tid folkepensionen opsættes, og jo ældre du er ved overgangen til folkepension. Betingelser Udbetaling Danmark skal anmodes om opsætning af folkepensionen. Det er en forudsætning, at der er ansøgt om folkepension, (dette kan gøres samtidig). Der er et beskæftigelseskrav for optjening af venteprocent og ret til forhøjet folkepension. Du skal i opsætningsperioden have indtægt ved personligt arbejde i mindst 750 timer i hvert kalenderår. Man kan højst optjene venteprocent i 10 år. Er beskæf tigelseskravet ikke opfyldt for et kalenderår, kan der ikke optjenes tillæg for denne periode. I stedet udbetales et engangsbeløb, der svarer til den folkepension, der ville være udbetalt, hvis den ikke var opsat. Venteprocenten Når man vælger at overgå til folkepension udregnes venteprocenten, og folkepensionen forhøjes med denne procentdel i resten af pensionistens levetid. Venteprocenten opgøres som forholdet mellem det antal måneder folkepensionen har været opsat, og den gen nemsnitlige middellevetid for mænd og kvind er i den pågældende tilbagetrækningsalder. Middellevetiderne offentliggøres hvert år af Socialministeriet. Ventetillægget er skattepligtigt, ligesom de øvrige pensionsydelser. Ovenstående er kun de enkle regler, og pensionsbeløbene nævnt i eksemplet er de aktuelle beløb, som vil ændre sig med årene. Ligeledes ændrer middellevealderen sig med årene. Det kan være vanskeligt at regne ud, om man er bedst tjent med at få udbetalt sin folkepension frem for at udskyde den. Man skal have en ret høj arbejdsindtægt og dermed en lille eller ingen folkepension før, det kan betale sig at udskyde den. Spørg Udbetaling Danmark om de konkrete muligheder for dig. EKSEMPEL Venteprocenten En enlig mand fortsætter med at arbejde og opsætter sin folkepension, til han bliver 70 år, dvs. i 5 år = 60 måneder. Middellevealderen for 70-årige antages i 2015 at være 180 måneder = 15 år mere. Hans venteprocent er dermed 60/180 = 33,3 % (afrundes til nærmeste hele procent) =..........................33 % i resten af hans levetid. Da han går på folkepension, er han berettiget til grundbeløb = 5.997 kr. pr. måned + pensionstillæg = 4.428 kr. pr. måned, (pensionstillægget nedsat på grund af ATP og private pensionsindtægter) = i alt 10.425 kr. mdl. Hans ”ventetillæg” bliver derfor 33 % af 10.336 kr. pr. måned. = ......................3.440 kr. pr. måned i resten af hans levetid. Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Seniorhåndbogen 2015 21 Brøkpension Ikke-danske statsborgere Langt de fleste danske statsborgere, som bor i Danmark, har ret til fuld folkepension. Men hvis du har været bosat i udlandet, kan du risikere, at folkepensionen bliver nedsat. Hovedreglen for ikke-danske statsborgere er, at man skal have boet i Danmark i mindst 10 år fra det fyldte 15. år. Ud af disse 10 år skal man skal have boet i Danmark i mindst 5 år umiddelbart inden, man når pensionsalderen for at være berettiget til folkepension. Denne regel gælder dog ikke for EU/EØS statsborgere og statsborgere fra Schweiz. For at få udbetalt fuld folkepension skal du have boet i Danmark i mindst 40 år, fra du var 15 år og frem til pensionsalderen. Har du ikke boet i Danmark i sammenlagt 40 år, nedsættes pensionen forholdsmæssigt, dvs. jo længere tid du har boet i udlandet des mindre pension udbetales. Du skal dog som minimum have boet i Danmark i 3 år mellem det 15. og 65. år. Hvis du ikke har boet i Danmark i 4/5 af tiden, nedsættes pensionen forholdsmæssigt. Har du fået tilkendt brøk-førtidspension (efter 1.1.2003), kan du søge din kommune om supplement til folkepensionen (kontanthjælp) efter Lov om aktiv Socialpolitik. Det sidestilles med bopæl i Danmark, hvis man er udenlands, fordi man er udsendt i dansk tjeneste, arbejder i dansk firma, er under uddannelse eller arbejder på et dansk skib. Samme regler gælder for ens ægtefælle i resten af dennes levetid. EKSEMPEL Brøkpension Du har boet 19 år i udlandet og skal på folkepension som 65 årig. Du har således boet i Danmark i 31 år mellem det 15. og 65. år. Du vil være berettiget til 31/40 af den fulde folkepension. 22 Seniorhåndbogen 2015 Folkepensionen nedsættes forholdsmæssigt efter det antal år, man har opholdt sig i Danmark. jfr. reglerne ovenfor. Der gælder endvidere særlige regler for flygtninge. Tjenestemandspension Tjenestemandspensionen er opdelt i 3 elementer: Egenpension, ægtefællepension og børnepension. Egenpension Egenpension beregnes efter skalatrin på fratrædelsestidspunktet og optjent pensionsalder. Pensionsalderen regnes fra tidspunktet for ansættelse med ret til tjenestemandspension, dog tidligst fra det 25. år. Pensionsalderen kan højst blive 37 år. Pensionen beregnes med forskellige procenter af den pensionsgivende løn alt efter antal pensionsår. Maksimalt kan det løbe op i 57 %. Førtidspensionering kan finde sted fra det fyldte 60. år, dog tidligst efter mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse. Der sker i så fald et førtidspensionsfradrag i pensionen. Dette fradrag er livsvarigt. Fradraget er som anført i tabellen næste side. Ved afgang før folkepensionsalderen gives det såkaldte 67/65-års tillæg. Det beregnes ud fra den opnåede pensionsalder og falder væk, når retten til folkepension ind træder. Er man født efter 1. juli 1944 og går på pension som 60/61 årig, nedsættes pensionen med 50 % af tillægget. Egenpensionen indeholder mulighed for svagelighedspension, kvalificeret svagelighedspension samt pension ved tilskadekomst i tjenesten. Ægtefællepension Ægtefællepension kan kun udbetales, hvis der er indgået ægteskab eller registreret partnerskab. Seniorhåndbogen 2015 23 Betingelser: Ægteskabet/partnerskabet skal være indgået før, afdøde fyldte 65 år. Ægteskabet skal være indgået før, afdøde var fratrådt med ret til egenpension. Hvis tjenestemanden er afgået ved døden, har børn under 21 år ret til børnepension. Såfremt børnene er forældreløse, udbetales dobbelt børnepension. I tvivlstilfælde kan du få vejledning hos din faglige organisation. Ægteskabet skal være indgået mindst 3 måneder før dødsfaldet. Ægtefællepension udgør 71 % af egenpension. Der kan ske fradrag i ægtefællepensionen ved stor aldersforskel. Børnepensionstillæg Børnepensionstillæg udbetales til en pensioneret tjenestemands børn under 21 år. Tabel 1: Fradrag i pension ved tidlig pensionering Fyldt 60 år senest 30.06.04 Uden erhversbegænsning Fyldt 60 år 01.07.04 eller senere Max. 200 timers erhvervsarbejde Alder Under 30 år Mellem 30-35år Over 35 år 60 år 21 % 14 % 7% 3½% 10 % 61 år 18 % 12 % 6% 3% 7% 62 år 15 % 10 % 5% 2½% 4% 63 år 12 % 8% 4% 2% 3% 64 år 9% 6% 3% 1½% 2% 65 år 6% 4% 2% 1% 66 år 3% 2% 1% ½% 24 Seniorhåndbogen 2015 Arbejdsmarkedspension Arbejdsmarkedspension har siden starten af 1990erne været en del af overens komsten for næsten alle lønmodtagere. Formålet med arbejdsmarkedspension er at sikre alle lønmodtagerne mulighed for en god alderdom, hvor de ikke skal vende og dreje hver en øre. Pensionsbidraget er typisk på 12%. To tredjedele af pensionsbidraget betales af arbejdsgiveren, og en tredjedel betales af dig. Overenskomstaftalte pensionsordninger De overenskomstaftalte pensionsordninger er de hyppigste og dækker medarbejdere indenfor et bestemt fag- eller erhvervsområde. Du kan ikke selv bestemme, om du vil være med i ordningen, da den er en del af ansættelsesforholdet. Firmapensionsordninger Firmapensionsordninger omfatter med arbejderne på en bestemt virksomhed. Ordningen bygger på en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte om, hvordan pensionsordningen skal sammensættes, og hvad den skal dække. Tjenestemandspension Størrelsen på tjenestemandspension er afhængig af, hvilken stilling du har haft og hvor længe du har været ansat. Hvad dækker en arbejdsmarkedspension Din arbejdsmarkedspension giver dig en pension udover din folkepension og ATP. EKSEMPEL Pensionsbidrag I din overenskomst er aftalt et pensionsbidrag på 12%. Du tjener 30.000 kr. om måneden. Der vil så hver måned blive overført 3.600 kr. til din arbejdsmarkedspension. Du skal ikke betale skat af din indbetaling til arbejdsmarkedspension. Der findes tre slags arbejdsmarkeds pensioner: • Overenskomstaftalt arbejdsmarkeds pension • Firmapension, hvor pensionen er aftalt mellem arbejdsgiver og et pensionsselskab • Tjenestemandspension for tjenestemænd i staten og i kommuner og regioner. Pensionen udbetales oftest som en livslang månedlig ydelse, fra du bliver pensioneret, og til du dør. Pensionen kan også udbetales som en ratepension, der udbetales over 10 til 25 år. Det er ikke længere muligt at oprette en kapitalpension. Kapitalpension er er afløst af aldersopsparing/alderspension. Du kan ikke fratrække indbetalingerne til aldersopsparing i skat. Til gengæld er udbetalingen skattefri. Du kan i 2015 indbetale op til 28.600 kr. på en aldersopsparing. Størrelsen af din pension afhænger af, hvor meget og hvor længe der er indbetalt til ordningen. Seniorhåndbogen 2015 25 Dit pensionsselskabs evne til at forrente din opsparing har også betydning, og nogle selskaber har en garanti for en mindste rente. Dit pensionsselskab skal én gang årligt informere dig om størrelsen og forrentningen af din pension. Hvis du dør Hvis du dør, inden du når pensionsalderen, har de fleste pensionsordninger en aftale om udbetaling at et engangsbeløb til nærmeste pårørende og en løbende pension til din ægtefælle og børn, dog højst til børnene er 24 år. Hvis du skifter arbejde og dermed eventuelt pensionsaftale, er det muligt at overføre pensionsopsparingen til den nye pensionskasse, så din pensionsopsparing er samlet ét sted. Vær opmærksom på at indsætte din samlever som begunstiget i din pensionskasse, hvis du ønsker, at hun/han skal modtage pension efter dig. Det er dog altid en god ide at undersøge, hvad det koster at skifte pensionsselskab. Så få rådgivning inden du beslutter dig. Din arbejdsmarkedspension har ingen indflyd else på folkepensionens grundbeløb, men den har indflydelse på dit pensionstillæg, (se under beregning af pensionstillæg side 9). Andre tilbud fra pensionskassen Til pensionskasserne er også tit tilknyt tet fordelagtige tilbud om forsikringer, indkøbsordninger, leje af ferieboliger m.m. Se dine egne pensionsoplysninger på pensionsinfo.dk og du kan også hente yderligere oplysninger hos dit pensionsselskab og på www.borger.dk Hvis du bliver syg De fleste arbejdsmarkedspensioner har en ordning, så man får udbetalt et engangsbeløb ved kritisk sygdom. Bliver du så syg, at du ikke kan komme i arbejde igen, kan din arbejdsmarkedspension komme til udbetaling, hvis din pensionskasse skønner, at du er berettiget til pension. Pensionen vil oftest være af samme størrelse, som hvis du havde arbejdet til folkepensionsalderen. 26 Seniorhåndbogen 2015 ATP Livslang Pension ATP Livslang Pension er en lovpligtig pensionsordning for næsten alle dansk ere. Ordningen giver en ekstra pension til din folkepension. Pensionen kommer til udbetaling, når du bliver folkepensionist. Hvor meget du får i ATP Livslang Pension afhænger af, hvor meget du har indbetalt. Du kan se beløbet på din personlige pensionsoversigt via www.borger.dk Førtidspension og ATP Livslang Pension Som førtidspensionist efter de nye regler (tilkendt efter 1. januar 2003) er ordningen obligatorisk. Du betaler 1/3, og kommunen betaler 2/3. Du kan vælge at udskyde udbetaling af ATP Livslang Pension, dog senest til du fylder 75 år. Du forhøjer din pension for hver måned, du udskyder den. Ønsker du at udskyde udbetalingen, skal du give ATP besked inden den 5. i den måned, du når folke pensionsalderen. Foretager du dig ikke noget, får du automatisk udbetalt din pension den sidste bankdag i den måned, du når din folke pensionsalder. Ved dødsfald ATP udbetaler et engangsbeløb til din ægtefælle, samlever og børn under 21 år. Hver efterladt får 50.000 kr. før afgift til staten på 40%. I nogle tilfælde er beløbet højere eller lavere. For yderligere oplysninger se under ATP Livslang Pension på www.borger.dk Bidragene er i 2015 ATP bidrag, pensionistens andel pr. måned.......................................................................90 kr. årligt...........................................................................1.080 kr. ATP bidrag, kommunens andel pr. måned....................................................................180 kr. årligt...........................................................................2.160 kr. i alt pr. måned....................................................................270 kr. årligt...........................................................................3.240 kr. Du kan frivilligt vælge at indbetale til ATP Livslang Pension, hvis du: - modtager efterløn - modtager overgangsydelse - modtager fleksydelse - modtager delpension - modtager førtidspension tilkendt før 1. januar 2003 Seniorhåndbogen 2015 27 Boligydelse I det følgende gennemgås mulighederne for boligydelse til pensionister. Boligydelse skal søges i Udbetaling Danmark og kan gives på forskellig vis til såvel leje-, andelssom ejerboliger. Bemærk: Efterlønsmodtagere har ikke mulighed for at søge boligydelse. De er henvist til at søge boligsikring, se side 38. Grundlaget for beregningen Boligydelsen er afhængig af husstandens indkomst- og formueforhold, boligens størrelse og boligudgiftens størrelse. Husstandens indkomst og formue Alle indtægter i familien indgår, herunder skattepligtige beløb fra folkepensionen, med undtagelse af evt. indtægt fra den supplerende pensionsydelse (”ældre-checken”). Også eventuelle hjemmeboende børns indtægter over 21.300 kr. indgår. Er formuen under 797.600 kr. medregnes den ikke ved beregningen af boligydelse. Afkastet af formuen (renter) medregnes som indtægt ved beregning af husstands indkomsten. Ved en formue på mellem 797.600 kr. og 1.595.300 kr. medregnes 10 % i indkomstgrundlaget, og af formue herudover medregnes 20 % i indkomstgrundlaget. Formue ved friværdi i egen bolig medregnes. 28 Seniorhåndbogen 2015 Boligens størrelse Boligydelse kan kun gives til et vist antal kvadratmeter. For en enlig kan der højst ydes boligydelse til 65 kvadratmeter, og til et ægtepar kan der højst ydes til 85 kvadratmeter. For et ægtepar, der f.eks. bor i en bolig på 100 kvadratmeter, medregnes kun 85/100 af boligudgiften ved beregningen af boligydelse. Er man stærkt bevægelseshæmmet (eksempelvis kørestolsbruger), kan der ydes boligydelse til 10 kvadratmeter mere end de nævnte grænser. Boligudgiftens størrelse I leje- og andelsboliger tages udgangspunkt i den husleje, du betaler for boligen. Du får ikke støtte til det, du betaler ved siden af lejen, f.eks. varme- eller antennebidrag. Ved beregningen forhøjes boligudgiften dog med særlige beløb pr. kvadratmeter i følgende tilfælde: • du betaler for vandforbrug udover lejen • du har pligt til at vedligeholde boligen helt eller delvist • din bolig opvarmes udelukkende ved el eller gas • din bolig opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg (eksempelvis fjernvarme eller naturgas). Bor du i ejerbolig (parcelhus eller ejerlejlighed), opgøres boligudgiften ud fra de ud gifter, der er ved boligen. Der medregnes normalt 80 % af renter og afdrag på lån i boligen. Dertil kommer ejendomsskatter, ejendomsværdiskat, vej- og kloakbidrag og standardudgift til vedligeholdelse. Eventuelle lejeindtægter fratrækkes i boligudgiften. Der kan beregnes boligydelse til en boligudgift på højst 85.000 kr. årligt. (Dette beløb forhøjes dog, hvis der er børn i husstanden). Har du fået anvist din bolig af kommunen, og boligen er en almen bolig eller en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov, er der dog ikke noget maksimum for den boligudgift, der indgår i beregningen. Grænsebeløb Du skal altid selv betale 11 % af din husstandsindkomst og altid mindst 16.000 kr. årligt inden, der kan beregnes boligydelse. Har du f.eks. en husstandsindkomst på 150.000 kr., skal du altså selv betale 11 % af 150.000 kr., dvs. 16.500 kr. inden beregning af boligydelse. En enkelt husstand kan højst modtage 44.844 kr. pr. år i boligydelse. (Dette gælder dog ikke for de samme pensionister som nævnt sidst i foregående afsnit). Boligydelse på under 3.288 kr. pr. år udbetales ikke. Sådan beregnes din boligydelse i 2015 Din boligydelse i 2015 udgør forskellen mellem: A) 75 % af din beregnede boligudgift (jfr. ovenfor) med et tillæg på 6.400 kr. årligt og B) 22,5 % af din husstandsindkomst over 151.500 kr. Hvis der er mere end 1 barn i husstanden, forhøjes denne grænse. Udbetaling af boligydelse Boligydelse er skattefri. Fra 1. december 2014 udbetales boligydelsen direkte til dit boligselskab, som så trækker den fra i din husleje. Boligselskabet giver automatisk Udbetaling Danmark besked, hvis din husleje ændrer sig. Lejere: Boligydelse til lejere gives som tilskud. Ejere og andelshavere: Hele beløbet ydes som lån. For andelshavere skal pensionisten underSeniorhåndbogen 2015 29 skrive en gældserklæring for lånet. Lånet skal tilbagebetales ved flytning eller død. De andelshavere, som inden den 1. juni 2008 har fået boligydelse med 40 % tilskud og 60 % lån, beholder denne beregningsmåde. Ændringen rammer således alene nye ansøgere. For ejere skal der tinglyses et pantebrev til sikkerhed for lån i boligen, og man skal underskrive en gældserklæring. EKSEMPEL Boligydelse Erik Jensen er alene og bor i en lejlighed på 70 kvadratmeter. Leje (inklusiv evt. tillæg – jfr. ovenfor) 47.500 kr. Heraf medregnes 65/70, dvs. beregnet leje.....................................................44.107 kr. Husstandsindkomst Pensioner (folkepension og private pensioner)................................................... 142.712 kr. Renteindtægt...................................................2.000 kr. ATP...................................................................... 19.000 kr. I alt................................................................... 163.712 kr. Beregnet husstandsindkomst Boligudgiftsandel 75 % af (44.107 kr. + 6.400 kr.) 50.507 kr.......... 37.880 kr. Indtægtsandel 22,5 % af (163.712 – 151.500) kr. ...............................2.748 kr. Boligydelse – afrundet........................... 35.132 kr. Grænsebeløb (mindste egenbetaling) 11 % af 163.712 kr...................................... 18.008 kr. OBS ! Da grænsebeløbet (egenbetalingen) for Erik Jensen er 18.008 kr., vil hans maksimale bolig-ydelse udgøre (44.107 – 18.008 kr.) – afrundet 26.100 kr. svarende til 2.175 kr. pr. måned. 30 Seniorhåndbogen 2015 Der skal være dækning for lånet inden for den offentlige ejendomsvurdering. Lånet skal tilbagebetales ved flytning eller død. Renten på lånene er svarende til Nationalbankens diskonto pr. 1. oktober året før. Nationalbankens diskonto pr. 1. oktober 2014 var 0,0 %. Spørg hos Ubetaling Danmark Som det fremgår af ovenstående, er reglerne for beregning af boligydelse afhængig af mange faktorer. Det kan være svært selv at vurdere, om du er berettiget til boligydelse, eller om din boligydelse er beregnet korrekt. Vi har ovenfor gennemgået reglerne i hovedtræk. Vi vil anbefale, at du får Udbetaling Danmark til at vurdere dine muligheder for at modtage boligydelse. Du kan også hos Udbetaling Danmark få en forklaring på, hvordan din boligydelse er beregnet. Boligselskabernes Landsforening har udgivet en pjece “Boligstøtten”. Den kan læses og downloades på www.bl.dk/publikationer/pjecer Hvis du vil klage over en afgørelse om boligydelse, skal du stile klagen til Ankestyrelsen og sende den enten digitalt eller som brev til Udbetaling Danmark, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød. Du kan også ringe til Udbetaling Danmark, hvis du ikke har mulighed for at klage skriftligt. Udbetaling Danmark skal have modtaget klagen senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Ejerbolig – ejendomsskatter For ejere af egen bolig er der mulighed for at få lån til betaling af de kommunale ejendomsskatter, der påhviler boligen, samt lån til tilslutningsafgift til kollektive anlæg f.eks. fjernvarme. Den enkelte kommune kan beslutte, om lånemuligheden også skal omfatte vej- og kloakudgifter. Du kan også vælge at få lån til betaling af ejendomsskatterne i et eventuelt sommerhus, men du kan kun få lån til én ejendom. Lånet ydes af den kommune, ejendommen ligger i. forbindelse med ejerens død eller flytning til plejehjem. En ægtefælle har dog krav på, at lånet forbliver i ejendommen. Renten af ejendomsskat er i 2015 1,64 %. Renten fastsættes hvert år efter markedsniveauet og tilskrives én gang årligt ved årets udgang. Kommunen skal hvert år senest 1. marts give dig besked om, hvor meget du skylder, hvilke skatter lånet har dækket og tilskrevne renter. Betingelserne er, at du har fast bopæl her i landet, og at du eller din ægtefælle er fyldt 65 år eller får social pension, brøkpension eller modtager efterløn. Du kan få lån uanset størrelsen af din indkomst eller formue. For at kommunen må yde lånet, er det en betingelse, at der er friværdi i ejendommen. Lånet skal sammen med øvrige tinglyste hæftelser på ejendommen ligge indenfor den seneste offentlige vurdering. Som sikkerhed for kommunens ydelse af lånet skal der tinglyses et skadesløsbrev eller ejerpantebrev. Lånet skal tilbagebetales ved flytning, salg eller dødsfald. Dog kan kommunen be slutte, at lånet forbliver i ejendommen, hvis denne overtages af et husstandsmedlem i Du kan ikke få både boligydelseslån og lån til betaling af ejendomsskatter – du må altså vælge. Spørg i din kommune hvad der bedst kan betale sig for dig. Seniorhåndbogen 2015 31 Andre muligheder efter de 60 år I det følgende beskrives kort, hvilke andre økonomiske muligheder der kan være, såfremt du ønsker at forlade arbejdsmarkedet mellem 60 og 65 år. Der kan være tale om delpension og førtidspension. Delpension Kan være en mulighed hvis du ønsker at gå ned i tid og i øvrigt opfylder nedenstående betingelser. Du skal: 1. Bo i Danmark. 2. Være fyldt 61 år 1.1.2015 og fra 1.7.2015 være fyldt 61 ½ år. Fra 2014 stiger delpensionsalderen gradvist hvert halve år indtil 63 år. 3. Være født før 1. januar 1959 4. Arbejde i Danmark eller på dansk skib. 5. Have betalt fuldt ATP-bidrag svarende til mindst 10 år af de sidste 20 år. 6. Have arbejdet i Danmark mindst 2.340 timer indenfor de sidste 24 måneder. 7. Kunne nedsætte din arbejdstid til gennemsnitlig mindst 12 timer og højst 30 timer ugentlig. 8. Ikke have opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et efterlønsbevis. 9. A-kassen skal have opgjort din pensionsformue. Delpension søges hos kommunen, hvor du kan få yderligere råd og vejledning om ordningen 32 Seniorhåndbogen 2015 For hver time arbejdstiden nedsættes, gives 82 % af dagpengemaksimum for en time. Delpension bortfalder, når du overgår til folkepension. Ordningen er under afvikling og bortfalder helt i 2025. Klageadgang: Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om delpension, skal du sende din klage til kommunen inden 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal herefter genvurdere afgørelsen indenfor 4 uger. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes den til vurdering i Ankestyrelsen. Førtidspension og seniorførtidspension Med førtidspensionsreformen i 2003 skete der en forenkling. Tidligere havde man fire forskellige former for førtidspension. Nu er der kun én type førtidspension. I det følgende beskrives hovedtrækkene i reglerne om førtidspension. Det vil altid være godt at søge rådgivning og vejledning i forbindelse med en eventuel førtidspensionssag. Det kan være vanskeligt at finde rundt i de mange regler og tilbud, der er på dette område. Taksterne for pension efter de gamle regler står til sidst i afsnittet. Et ressourceforløb kan bestå af mange forskellige tilbud. Det kan f.eks. være beskæftigelsestilbud, sundhedsmæssige- og sociale tilbud, der bliver kombineret og koordineret på tværs. Førtidspension efter loven fra 2003: Alle mellem 18 år og folkepensionsalderen kan få tilkendt førtidspension, hvis de under ingen omstændigheder kan komme helt eller delvist i arbejde eller i uddannelse. Personer mellem 18 og 39 år kan kun tilkendes førtidspension i helt særlige tilfælde. Det kræves, at det er helt åbenbart – og dokumenteret – at der overhovedet ikke er nogen arbejdsevne og uddannelsesmulighed. Du har kun ret til førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat, og du ikke kan forsørge dig selv eller kan blive hjulpet til at blive helt eller delvist selvforsørgende. Som udgangspunkt skal du via din kommune igennem et ressourceforløb, der skal afklare, om du kan få forbedret din arbejdsevne gennem aktivering, revalidering, behandling eller på anden måde, så du kan forsørge dig selv helt eller delvist ved almindeligt arbejde eller et fleksjob. Selv en ganske lille arbejdsevne på få timer ugentligt kan betyde afslag på førtidspension. Ressourceforløb: Formålet med et ressourceforløb er som nævnt at hjælpe den enkelte i arbejde eller uddannelse. Samtidig skal et ressourceforløb afklare, om der er nogen arbejds- og uddannelsesevne i behold. Alle får en koordinerende sagsbehandler, som er en gennemgående person under forløbet og som er den, der er ansvarlig for at samordne og varetage den enkeltes interesser på tværs af de forskellige lovområder. Et ressourceforløb kan vare fra 1 til 5 år. Det er muligt at få tilbudt flere ressourceforløb. Under forløbet får man en ressourceforløbsydelse på samme niveau som ens hidtidige ydelse, f.eks. kontanthjælp. Under ressourceforløbet har man ret til ferie og ret til at tage til udlandet i ferien. Kun hvis det er helt åbenlyst at, du ikke har nogen arbejdsevne i behold, kan du umiddelbart – uden et ressourceforløb – få tilkendt førtidspension. Tilkendelse af førtidspension: Det er din kommune, der træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Det sker på grundlag af en rehabiliteringsplan. Denne plan skal dokumentere, at alle muligheder i forhold til beskæftigelse og uddannelse er udtømt. Afgørelsen skal træffes senest 3 måneder efter, sagen er overgået til reglerne om førtidspension. Der kan også træffes afgørelse om, at sagen skal genoptages på et givet tidspunkt. Seniorførtidspension: Personer med højst 5 år til folkepensionsalderen og med aktuel og langvarig tilknytSeniorhåndbogen 2015 33 ning til arbejdsmarkedet har mulighed for at ansøge kommunen om seniorførtidspension. Betingelserne for seniorførtidspension: Din arbejdsevne skal være nedsat, så du ikke kan forsørge dig selv ved et almindeligt arbejde eller et fleksjob. Kommunen kan anmode om dokumentation for din helbredstilstand, men der vil ikke blive iværksat ressourceforløb for at fremme arbejdsevnen. Der skal være 5 år eller kortere tid til, du når din folkepensionsalder. Du skal have en aktuel og langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet dvs. mindst 20-25 års beskæftigelse. Du skal indgive ansøgning om seniorførtidspension til din kommune, som skal afgøre sagen senest 6 måneder efter, de har modtaget din ansøgning. Klageadgang: Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse om førtidspension eller seniorførtidspension, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes af kommunen ligeledes inden 4 uger efter, klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen. Hvad får man pr. måned i førtidspension i 2015: Enlige: 17.925 heraf udgør pensionstillægget 4.909kr. Andre: 15.236 kr. heraf udgør pensionstillægget 4.219 kr. 34 Seniorhåndbogen 2015 Bemærk: Beløbene er skattepligtige og til en vis grad afhængige af eventuel anden indtægt. Søg nærmere oplysninger herom hos www.borger.dk og Udbetaling Danmark. Førtidspension til personer, som har fået tildelt eller har søgt pension før 1. januar 2003. Højeste førtidspension: Reelt enlige Andre Grundbeløb 5.997 5.997 Invaliditetsbeløb 2.916 2.916 Erhvervsudygtighedsbeløb 4.024 4.024 Pensionstillæg 6.229 3.010 19.166 15.947 Grundbeløb 5.997 5.997 Invaliditetsbeløb 2.873 2.873 Pensionstillæg 6.229 3.010 15.142 11.923 I alt Mellemste førtidspension: I alt Forhøjet almindelig førtidspension: Grundbeløb 5.997 5.997 Førtidsbeløb 1.526 1.526 Pensionstillæg 6.229 3.010 Ekstra tillægsydelse 1.390 1.390 15.142 11.923 Grundbeløb 5.997 5.997 Pensionstillæg 6.229 3.010 Tillægsydelse 2.916 2.916 15.142 11.923 I alt Almindelig førtidspension: I alt Bemærk: Både grundbeløb, pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb er skattepligtige. Flere af beløbene er afhængige af eventuel anden indtægt hos dig selv eller din evt. ægtefælle. Førtidspension og den supplerende arbejdsmarkedspension Førtidspensionister har via den supple rende arbejdsmarkedspension mulighed for i lighed med lønmodtagere at optjene et supplement til folkepensionen. Ordningen blev indført i 2003. Det er en frivillig ordning, som tilbydes førtidspensionister. Ordningen tilbydes personer, der modtager førtidspension efter både gamle og nye regler. Udbetaling Danmark orienterer personer, der får tilkendt førtidspension, om ordning en. Som førtidspensionist betaler du selv 1/3 til ordningen, og kommunen betaler 2/3. Bidraget skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Der betales arbejds markedsbidrag af indbetalingerne på samme måde som med ATP og andre pensionsordninger. Du kan selv vælge, om bidraget skal indbetales til ATP, et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse. Pensionen er livsvarig, og udbetalingen starter, når du når folkepensionsalderen. Hvis du er blevet folkepensionist efter 2010, får du udbetalt den supplerende pension sammen med ATP Livslang Pension. Den supplerende pension indgår ikke i fællesboet og skal derfor ikke deles i forbindelse med skilsmisse. sion udbetalt som et engangsbeløb til boet, hvis du er født i 1948 eller senere. Der bliver trukket 40% i afgift til staten. Den supplerende pension er en meget fordelagtig ordning, der kun kan anbefales, hvis man er førtidspensionist. Da ordningen er frivillig, kan man til enhver tid udtræde af den. De opsparede midler kommer dog først til udbetaling, når du bliver folkepensionist. For yderligere oplysninger se www.borger.dk Bidragene er i 2015 Pensionistens andel pr. måned....................................................................165 kr. årligt...........................................................................1.980 kr. Kommunens andel pr. måned....................................................................330 kr. årligt...........................................................................3.960 kr. i alt pr. måned....................................................................495 kr. årligt...........................................................................5.940 kr. Ved dødsfald bliver din supplerende penSeniorhåndbogen 2015 35 Pension i udlandet Hvis du ønsker at bosætte dig i udlandet, skal du skal du kontakte Udbetaling Danmark. Her tager man stilling til om, du kan tage pensionen (det gælder både førtids- og folkepension) med dig og i givet fald hvilke dele af pensionen, der kan udbetales i udlandet. Det er ligeledes Udbetaling Danmark, som står for udbetalingen. Udbetaling Danmark giver ATP besked om, at du får udbetalt pension i udlandet. Du skal én gang om året udfylde en leveattest og en civilstandsattest, som sendes til Udbetaling Danmark, for at du fortsat kan få pensionen sendt udenlands. Du kan læse mere om pension i udlandet på www.borger.dk under punktet: ”Hvis du gerne vil have din folke- eller førtidspension med til udlandet”. Midlertidige udlandsophold Udbetaling Danmark vil typisk vurdere, at et ophold i udlandet er midlertidigt og derfor ikke har betydning for din folkepension, hvis du normalt bor fast i Danmark, og hvis du beholder en ”reelt faktisk bopæl” i Danmark. Det vil du normalt kunne doku mentere ved, at du stadig er tilmeldt folkeregistret i Danmark og opfylder en af følgende betingelser: • Du rejser kun en enkelt gang, og rejsen er kortere end 12 måneder. • Du rejser flere gange. Hver rejse er kortere end 3-4 måneder. De samlede udlandsrejser varer højst seks måneder i løbet af et år. 36 Seniorhåndbogen 2015 Rejser du til et land uden for EU/EØS og Schweiz – undtagen Færøerne og Grønland – i mere end to måneder, skal du give Udbetaling Danmark en række oplysninger. Før du rejser, skal Udbetaling Danmark have besked om afrejsedato og forventet hjemkomstdato. Du skal én gang om året udfylde en leveattest og en civilstandsattest, som sendes til Udbetaling Danmark, for at du fortsat kan få pensionen sendt udenlands. Tjen 10.400 kr. skattefrit I 2015 har du som folkepensionist mulig hed for at tjene 10.400 kr. årligt skattefrit, hvis du arbejder i private hjem for private personer. Arbejdet skal være ting, som man normalt laver selv som for eksempel havearbejde, rengøring, indkøb, madlavning m.v. Du må gerne arbejde for flere forskellige, så længe indtægten ikke overstiger 10.400 kr. sammenlagt. Så snart du tjener mere end 10.400 kr., skal du betale skat af det, du tjener over de 10.400 kr. Du behøver ikke modtage folkepension for at kunne benytte mulig heden, hvis blot du opfylder alderskravet til folkepension. Læs mere på www.skat.dk Søg på artiklen ”Nu er det tydeligt, hvad der er sort og hvidt”. Seniorhåndbogen 2015 37 Boligsikring Hvis du bor til leje, kan du søge om boligsikring, hvis du opfylder bestemte kriterier (Hvis du selv er pensionist eller bor sammen med en pensionist: (se afsnittet om boligydelse). Du kan ikke søge boligsikring, hvis du bor i en ejer- eller andelsbolig. Boligen skal være en helårsbolig med køkken eller køkkenniche samt afløb. Følgende faktorer indgår i beregningen: Boligens størrelse: Her er tale om antal kvadratmeter (ikke antal værelser). Der medregnes 65 m2 for den 1. person og 20 m2 for de efterfølg ende. Bor I for eksempel 2 personer i en lejlighed på 95 m2 medregnes 85/95 af huslejen. Huslejens størrelse: Der medregnes kun den rene husleje. Ud gifter til elektricitet, varme og vand 38 Seniorhåndbogen 2015 medregnes ikke. Du skal selv betale mindst 1.992 kr. af huslejen om måneden. Husstandens størrelse: Antallet at personer i boligen, både børn og voksne. Husstandens indkomst: Her indgår samtlige beboeres indtægter og formueforhold. Du kan søge boligsikring via www.borger.dk. Ansøgningen sendes elektronisk til Udbetaling Danmark, som står for beregning og udbetaling. På www.borger.dk kan du desuden selv prøve at beregne din boligsikring. Hvis du vil klage over en afgørelse om boligsikring, skal du stile klagen til Ankestyrelsen og sende den enten digitalt eller som brev til Udbetaling Danmark, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød. Du kan også ringe til Udbetaling Danmark på telefon 70 12 80 63, hvis du ikke har mulighed for at klage skriftligt. Udbetaling Danmark skal have modtaget klagen senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Besøgsordninger Hvis du er ensom og alene i din dagligdag, tilbyder visse private organisationer en besøgsven, som typisk kommer en gang om ugen i private hjem og på plejehjem. Besøgsvennen, som er en frivillig medarbejder, kan give dig nærvær og kontakt måske over en kop kaffe eller en spadserertur sammen. Røde Kors tilbyder i hele landet sådanne besøg. Du kan ringe til Røde Kors hovednummer 35 25 92 00 og få oplyst adresse og telefonnr. til den lokale afdeling, som du herefter kan kontakte telefonisk eller skriftligt. Retssikkerhed Det kan være forbundet med ængstelse og usikkerhed at have en sag til behand ling hos det offentlige. Det er derfor vigtigt, at du forbereder dig godt, inden du henvender dig, og at du kender dine rettigheder. Skriv f.eks. en huskeliste med stikord inden du går til en samtale. Bed om en kvittering på at du har afleveret en eventuel ansøg ning, så du sikrer dig, at din ansøgning bliver registreret som modtaget. Få også altid navnet på den person du taler med – både ved personlige og telefoniske henvendelser, da det er lettere at få klarlagt eventuelle misforståelser, når du kan henvise til, hvem du har talt med. Bisidder Du har ret til at tage en anden person med – en bisidder – når du skal til møde i kommunen / forvaltningen. Det kan være en god ide at have en person med (f.eks. et familiemedlem, en god ven eller en kollega), som kan støtte og bistå dig. Du kan bede bisidderen tage notater om væsentlige oplysninger og om aftaler for at sikre dig, at du bagefter har alle vigtige informationer fra mødet. Det giver dig også mulighed for efterfølgende at drøfte forløbet af mødet, og de oplysninger du fik, med bisidderen. Der findes også private organisationer, der kan være behjælpelig med en bisidder. Nogle af disse tager betaling for hjælpen. Seniorhåndbogen 2015 39 Søg i lokalaviserne eller spørg eventuelt på biblioteket, om der findes en bisidderhjælp i dit lokalområde. Aktindsigt Når du har en sag eller journal hos det offentlige (f.eks. socialforvaltning, læge, hospital eller andre offentlige instanser), har du ret til aktindsigt. Aktindsigt vil sige ret til at se og få kopier af de akter, journaler, breve, erklæringer, notater og beregninger, som ligger i din sag, og som handler om dig. Det giver dig mulighed for bedre at følge med i din sag og kontrollere om de oplysninger, som kommunen ligger inde med, er korrekte. Ligeledes kan du se, om der i sagen/journalen eventuelt mangler nogle relevante oplysninger. Hvis akterne er svære at læse på grund af, at de er skrevet på fagsprog, har du ret til at få oversat fagsproget til almindeligt dansk ved en gennemgang af akterne med en fagperson. Når du anmoder om aktindsigt, skal du have akterne indenfor 7 arbejdsdage, dvs. 9 kalenderdage. Såfremt myndigheden ikke kan nå at give aktindsigt indenfor de 10 dage, skal du have en begrundelse samt oplysning om, hvornår du kan forvente at få akterne. Hvis du har internetadgang, kan du på www.sundhed.dk få adgang til din elektroniske sygehusjournal. Klageadgang: Hvis du har fået afslag på en ansøgning eller er utilfreds med en afgørelse, har du som hovedregel ret til at klage/anke. Kommunen skal skriftligt begrunde et afslag 40 Seniorhåndbogen 2015 og samtidig vejlede dig om dine klagemuligheder. Det er altid klogest at klage skriftligt. Kommunen har pligt til at hjælpe dig med klagen. Klagefristen skal fremgå af klagevejledning en. Den er som hovedregel 4 uger, fra du har modtaget afgørelsen. Det er meget vigtigt at overholde denne tidsfrist. Kan du ikke nå at formulere din klage indenfor tidsfristen, så send en foreløbig klage og skriv at du efterfølgende vil uddybe klagen. Klagen skal sendes til den myndighed, som har truffet afgørelsen, med mindre andet er anført i klagevejledningen. Der er ingen formkrav til klagen, men du skal huske at påføre dato på klageskrivelsen og tage en kopi til dig selv. Patientombud Ønsker du at klage over sundhedsfaglig behandling eller tilsidesættelse af dine rettigheder som patient, skal du henvende dig til Patientombuddet (tidligere Patientklage nævnet). Du skal klage senest 2 år efter, du har opdaget, at der er begået fejl. Hvis din klage også omfatter et erstatningskrav, skal dette sendes til Patientforsikringen. Du kan læse mere herom på www.patientombuddet.dk og www.patientforsikringen.dk hvor du også finder et klageskema. Ledsageordning En ledsageordning er til voksne, der er ude af stand til at færdes på egen hånd på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det kan f.eks. være kørestolsbrugere, personer med svære bevægelseshandicap eller svagtseende. Formålet med ordningen er at give handicappede mulighed for større selv stændighed til at deltage i aktiviteter efter eget valg udenfor hjemmet. Ordningen omfatter personer mellem 18 og 67 år. Har du har fået bevilget en ledsageordning, bevarer du ordningen efter, du er fyldt 67 år. Ledsageren yder praktisk hjælp til f.eks. at deltage i sociale og kulturelle aktiviteter, indkøb eller til at benytte offentlig transport. Der kan bevilges 15 timers ledsagelse om måneden. Du behøver ikke at bruge timerne samme måned, men kan vælge at spare ti merne op indenfor 6 måneder. Ordningen er gratis, men du skal selv betale udgifter til transport og aktiviteter. Det kan f.eks. være teater- eller biografbilletter til dig selv og ledsageren. Du har dog mulighed for at søge kommunen om tilskud til dæk ning af aktivitetsudgifter på op til 837 kr. årligt (2015). Ledsagerkort Der kan udstedes et ledsagerkort. Det koster 200 kr. og er gyldigt i 3 år. Kortet betyder, at du selv og din ledsager kan rejse på enkeltbilletter svarende til prisen for børnebilletter. Samtidig giver kortet dig mulighed for at medtage din ledsager gratis en række steder f.eks. museer og zoologiske haver. Ledsagerkortet udstedes af Danske Handicaporganisationers Brugerservice tlf. 36 75 17 93, hverdage 10-12. Kommunen stiller en ledsager til rådighed, men du kan også selv pege på en person, som dog ikke må være nær familie. Ledsageren skal godkendes og eventuelt ansættes af kommunen. Hvis du er utilfreds med kommunens beslutning, kan du klage inden 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal herefter genvurdere beslutningen indenfor 4 uger. Hvis kommunen fastholder beslutningen, sendes den til vurdering i Ankestyrelsen. Kørsel Rabatordninger Trafikselskaberne i Danmark tilbyder rabat ordninger på abonnementskort til folke- og førtidspensionister. Uden for Storkøbenhavn kan kortet bruges døgnet rundt. I Storkøbenhavn er der nogle begrænsninger for brug Seniorhåndbogen 2015 41 af pensionistkortet på hverdage mellem kl. 07.00-09.00 og 15.00-17.00. 65-billet Hos DSB og Arriva kan du købe billetter med rabat, hvis du er fyldt 65 år eller modtager førtidspension. Er du under 65 og modtager pension, skal du have et legitimationskort hos DSB. Kortet er gratis, men du skal hos DSB forevise din seneste pensionsmeddelelse eller en blanket fra din kommune/borgerservice, der bekræfter, at du er førtidspensionist. Er du fyldt 65 år, skal du kunne dokumentere din alder ved køb af billetten og ved billettering i toget. Ved rejse med en 65-billet får du 25-50 % rabat på togbilletten afhængigt af hvilken ugedag, du rejser på. Alle trafikselskaber giver rabat til folke- og førtidspensionister på abonnementskortet. Læs mere på www.dsb.dk under billetter og services. Handicapservice Når du rejser med tog i ind- og udland, kan du få hjælp til på- og afstigning, hvis du bruger kørestol, rollator, gangstativ m.v. og ikke ved egen hjælp kan komme på og af toget. For at benytte togselskabernes handicapassistance skal du have et legitimationskort fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice, Dansk Blindesamfund eller Synscenter Refnæs. Hos DSB og Arriva skal du anmode om handicapservice senest 2 dage før rejsen enten hos: DSB handicapservice mellem 8-15 på tlf. 70 13 14 19 tryk 6 – eller udfylde 42 Seniorhåndbogen 2015 skema til [email protected] – eller ringe til DSB Øresund på tlf. 70 13 13 11 eller til Arrivas kundeservice på tlf. 70 27 74 82. Læs mere på www.dsb.dk under billetter og services. Klageadgang: Klager over rejser sendes skriftligt til trafikselskabet. Hvis du ikke er tilfreds med trafikselskabets svar, kan du udfylde klageskema på Ankenævnet for Tog og Metros hjemmeside www.abtm.dk Der skal betales ankegebyr til Klagenævnet (max. 160 kr. i 2014). Handicapkørsel Hvis du ikke kan benytte de offentlige transportmidler, fordi du er stærkt bevæg elseshæmmet og f.eks. benytter rollator eller kørestol, kan du søge din kommune om hjælp til transport til fritidsformål. Kommunen vurderer dit behov og beslutter om kørsel kan bevilges. Godkendes du til handicapkørsel, har du ret til 104 ture pr. år. De fleste kommuner har aftaler med trafik-, bus- og taxiselskaber om kørsel. Læs på din kommunes hjemmeside om kommunens tilbud. Kommunen fastsætter din betaling for handicapkørsel, som normalt afregnes pr. kilometer. Kørselsbevilling til fritidsformål må ikke benyttes til kørsel til behandling hos læge, tandlæge eller anden form for behandling. Klageadgang: Kommunens afgørelse om handicapkørsel kan ikke ankes. Transport til behandling eller undersøgelse Du kan i visse tilfælde få dækket dine transportudgifter, hvis du skal til undersøgelse eller behandling hos praktiserende læge, speciallæge, på sygehus, eller du skal til genoptræning efter sygehusophold. Du skal som udgangspunkt selv sørge for transporten, men du kan i visse situationer få arrangeret befordring. Som hovedregel skal du benytte det billigste transportmiddel. For folkepensionister ydes godtgørelse, hvis udgiften overstiger 25 kr. tur/retur. Spørge evt. behandlingsstedet om råd. Udbetaling Danmark Den 1. marts 2013 overgik udbetaling af folkepension, førtidspension, boligstøtte og varmetillæg fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Det er også hos Udbetaling Danmark, du skal søge helbreds tillæg, opsat pension samt international pension. Skal du som borger i kontakt med Udbeta ling Danmark, skal det ske enten telefonisk eller via e-mail. Udbetaling Danmark kan ikke kontaktes ved personligt fremmøde. Har du behov for vejledning f.eks. til at bruge internet, kan du fortsat kontakte din kommunes borgerservice. Udbetaling Danmark er rent fysisk placeret i fem centre rundt om i landet: Frederiks havn, Holstebro, Haderslev, Hillerød og Vordingborg. Du kan læse mere og finde diverse ansøg ningsskemaer på www.borger.dk og kan desuden kontakte Udbetaling Danmark på tlf. 70 11 12 13, hvis du har behov for hjælp til at finde information eller har brug for hjælp til selvbetjening Udbetaling Danmark kan kontaktes telefonisk mandag-onsdag 8.00-16.00, torsdag 8.00-18.00 og fredag 8.00-15.00 på følgende telefonnumre: Folkepension og varmetillæg tlf. 70 12 80 61 Førtidspension tlf. 70 12 80 61 Boligstøtte tlf. 70 12 80 63 Udenlandsk pension tlf. 70 12 80 54 International pension tlf. 70 12 80 55 Seniorhåndbogen 2015 43 Efterløn og Folkepension – hvordan og hvornår? Det er ikke altid let at finde ud af, hvornår du kan gå på efterløn og derfra på folkepension. Og hvordan er det lige med seniorjob? Der er nogle betingelser, som du skal opfylde, ligesom der er en række overgangsordninger alt efter, hvornår du er født. Det vil vi gennemgå i det følgende. På skemaet kan du ved at følge dit fødselsår se, hvornår du er berettiget til de forskellige ydelser. Her kan du se, hvornår du kan få efterløn og folkepension Betingelser du skal opfylde for at gå på efterløn • Du skal være medlem af en a-kasse. • Du skal have nået den såkaldte efterlønsalder. Fra 2014 og frem til 2017 bliver den gradvist forhøjet fra 60 år til 62 år. Forhøjelsen af efterlønsalderen fortsætter, indtil den i 2023 er 64 år. Fra 2018 til 2023 bliver den periode, hvor du kan få efterløn, nedsat fra fem til tre år. Resultatet er, at du i 2023 kan gå på efterløn som 64årig og få efterløn i tre år. • Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest startet betalingerne, da du fyldte 30 år. Du kan opnå ret til efterløn efter nogle mildere betingelser, hvis du er født før 1. januar 1978. • Du skal have ret til dagpenge for at kunne gå på efterløn. Du skal altså være 44 Seniorhåndbogen 2015 til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig arbejde. Derudover skal du opfylde beskæftigelseskravet, dvs. have arbejdet 52 uger inden for de seneste tre år. • Du eller dit pensionsselskab skal indberette værdien af dine pensionsordninger til din a-kasse, fordi der skal finde en modregning sted. • Du skal bo i Danmark, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Liechtenstein, Schweiz eller et EU-land. Du vil som hovedregel blive beskattet, som hvis du fortsat boede i Danmark. Hvis du tager ophold uden for EØSlandene, kan du få udbetalt efterløn i op til 3 måneder pr. kalenderår. Du har pligt til at oplyse din A-kasse om ophold uden for EØS-lande. (EØS-landene er EU-landene samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz). Udbetalingen af efterlønnen stopper ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. 2-årsreglen – hvad er det? 2 års-reglen går ud på, at du udskyder din overgang til efterløn i mindst 2 år fra datoen på dit efterlønsbevis og i denne Hvornår kan jeg få ret til seniorjob, efterløn eller folkepension? Født i Født i Alder/år halvår årstal 54½ 55 55½ 56 56½ 57 57½ 58 58½ 59 59½ 60 60½ 61 61½ 62 62½ 63 63½ 64 64½ 65 65½ 66 66½ 67 67½ 68 68½ 69 1 2 1953 1953 1 2 1954 1954 1 2 1955 1955 1 2 1956 1956 1 1957 2 1957 1 2 1958 1958 1 2 1959 1959 1 2 1960 1960 1 2 I arbejde eller 1961 på dagpenge 1961 1 2 1962 1962 1 2 1963 1963 1 2 1964 1964 1 2 1965 1965 1 2 1966 1966 1 2 1967 1967 1 2 1968 1968 1 2 1969 1969 1 2 1970 1970 Ret til seniorjob Ret til efterløn Ret til folkepension Det skal bemærkes, at de ældste aldersgrupper i tabellen allerede har passeret de nye aldersregler for, hvornår man kan få et seniorjob. De har allerede mindre end fem år til efterlønsalderen og vil derfor kunne have ret til seniorjob i en kortere periode. Bemærk: Inden du tager beslutning, kontakt først din A-kasse. Kilde: AK-Samvirke. Seniorhåndbogen 2015 45 periode arbejder i mindst 3.120 timer (fuldtidsforsikrede) eller 2.496 timer (deltidsforsikrede). Er du født i 1955 eller før, kan du få gavn af 2-årsreglen. Det kan betyde, at du får bedre vilkår omkring efterlønssats, pensionsmodregning samt ret til optjening af skattefri præmie. Du skal udskyde efterlønnen i mindst to år og arbejde i mindst 3.120 timer, hvis du er fuldtidsforsikret, eller 2.496 timer for deltidsforsikrede. Opfylder du ikke 2 års-reglen, vil alle pensionsordninger medføre, at din efterløn bliver mindre, uanset om dine pensioner bliver udbetalt sammen med efterlønnen eller ej. I visse situationer er der ret til et bundfradrag, der samlet kan udgøre op til 14.200 kr. årligt. For personer født 1. januar 1956 eller senere, vil pensioner altid medføre fradrag, uanset om man udskyder sin overgang til efterløn. Udskydelse har derfor alene betydning for optjening til skattefri præmie. Personer, der er født i perioden 1. januar 1956 til 30. juni 1956, skal udskyde efterlønnen i mindst 1½ år og arbejde i mindst 2.340 timer, hvis man er fuldtidsforsikret. Personer, der er født i perioden 1. juli 1956 til 31. december 1958, skal udskyde efterlønnen i mindst et år og arbejde i mindst 1.560 timer, hvis man er fuldtidsforsikret. Personer, der er født i perioden 1. januar 1959 til 30. juni 1959, skal udskyde efterløn46 Seniorhåndbogen 2015 nen i mindst ½ år og arbejde i mindst 780 timer, hvis man er fuldtidsforsikret. Personer født 1. juli 1959 eller senere har en 3-årig efterlønsperiode. De kan optjene præmie umiddelbart, når de når efterlønsalderen. Men overgår de til efterløn tidligere end 2 år før folkepensionsalderen, kan de ikke længere optjene timer til præmien, uanset at de arbejder samtidig med efterlønnen. Efterlønsbevis – hvad er det? Efterlønsbeviset udstedes af a-kassen, når du opfylder betingelserne for at gå på efterløn. Det giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg og eventuelt den sats, som du kunne være berettiget til ved efterlønsalderen. Fortrydelsesordningen – hvad er det? Fortrydelsesordningen er et tilbud til dig, hvis du har fortrudt, at du ikke har tilmeldt dig efterlønsordningen. Fortrydelsesordningen giver mulighed for at opnå efterløn på nedsatte satser, hvis du har haft et langvarigt og uafbrudt medlemskab af a-kassen. Ordningen forudsætter blandt andet, at: • Du har været tilmeldt i mindst 15 år før din efterlønsalder. • Du indbetaler efterlønsbidrag i mindst 15 år inden din efterlønsalder • Du ikke har fået dine efterlønsbidrag udbetalt skattefrit i efteråret 2012. Pensionsmodregning – hvad er det? Dine pensionsordninger kan påvirke størrelsen af den efterløn, du modtager. Pensioner vil som hovedregel blive modregnet i efterlønnen. De pensioner, der er tale om, er pensioner oprettet som led i et ansættelsesforhold eller private pensioner, hvor der er givet skattefradrag ved indbetalingen. Der modregnes også for tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Det gælder også for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det afhænger af alderen, hvilke regler der gælder for fradrag for pension i efterlønnen. Men i hovedtræk er der forskel på reglerne for personer født før 1. januar 1956 og dem, der er født fra og med denne dato. Du vil også kunne blive modregnet for udbetalinger fra det 60. år og indtil efterlønsalderen, hvis du er født fra og med 1. januar 1954. Danske pensionsselskaber, LD, banker mv. indberetter værdien af pensionsordningerne til din a-kasse et halvt år før din efterlønsalder. A-kassen sender en opgørelse til dig umiddelbart før, du når din efterlønsalder. Du skal selv kontrollere disse oplysninger og supplere opgørelsen, hvis du har pensioner, som ikke fremgår af opgørelsen. Det kan f.eks. være udenlandske arbejdsmarkedspensioner, hvis du har arbejdet i udlandet. Seniorjob-ordningen – hvad er det? Et seniorjob er en ekstraordinær ansættelse i kommunen på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Du har ret til et seniorjob, hvis du opfylder anciennitetskravet for at få efterløn, og hvis du samtidig opbruger din dagpengeret mindre end fem år før efterlønsalderen. Hvis du stopper i efterlønsordningen, mister du retten til at få et seniorjob. For mange ældre betyder et seniorjob bedre tryghed i overgangen fra arbejdsmarkedet til efterløn og pension. Før efterlønsreformerne betød det, at du kunne få et seniorjob, hvis du var fyldt 55 år. For fremtiden øges efterlønsalderen og dermed alderen for, hvornår du kan få et seniorjob. Du kan tidligst få et seniorjob fem år før du kan gå på efterløn. Hvis du f.eks. kan gå på efterløn som 62-årig, kan du derfor tidligst få tilbudt seniorjob som 57-årig. Som du kan se på skemaet med efterlønsog folkepensionsalderen bliver alle, der er født i 1954 og derefter, berørt af efterlønsreformens ændringer. På hjemmesiden for A-kassernes Samvirke www.ak-samvirke.dk kan du se detaljer om seniorjob. Her er nogle af de mest væsentlige regler for retten til seniorjob: • Din bopælskommune har pligt til at ansætte dig i et seniorjob i kommunen, når du opfylder betingelserne. Du skal selv sende en ansøgning til kommunen – der Seniorhåndbogen 2015 47 • • • • • er ingen blanketter. Du kan tidligst søge tre måneder før og senest to måneder efter, at din dagpengeret udløber. Kommunen skal tilbyde ansættelse i et seniorjob på fuld overenskomstmæssig arbejdstid til personer, der er fuldtidsforsikrede og 30 timer om ugen til deltidsforsikrede. Kommunen fastsætter seniorjobbets indhold og omfang efter samtale med dig og bl.a. under hensyn til dine kvalifikationer og interesser. Løn- og arbejdsvilkårene skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Seniorjob er støttet arbejde og kan derfor ikke berettige til en ny dagpengeret. Når du er i seniorjob, skal du være tilmeldt uden ydelse i jobcenteret, og du skal tage imod formidlet arbejde. Får du ordinært arbejde og bliver uforskyldt ledig, har du fortsat ret til seniorjob. Men hvis du genoptjener en ny ret til dagpenge, bortfalder din ret til et nyt seniorjob. Udpluk af regler for a-kasser og kommuner • A-kasserne skal vejlede om evt. ret til seniorjob. • Ansættelse af personer i seniorjob skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte i den pågældende kommunale virksomhed. Fleksydelse – hvad er det? Fleksydelse er en efterlønslignende ordning for personer i fleksjob. Den kan gives 48 Seniorhåndbogen 2015 til personer med en varig begrænsning i arbejdsevnen, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Hvis du vil vide mere – hvordan så? • A-kassen. Som udgangspunkt bør du altid søge vejledning i din a-kasse. Du kan let overse noget, som kan betyde, at du ikke får den rigtige løsning på dine ønsker. I a-kassen er de specialister i at rådgive om efterlønnen. • Beskæftigelsesministeriet. På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk finder du en beregner, hvor du kan indtaste din pension og se, hvad du kan få i efterløn. Du kan også få svar på mange spørgsmål vedr. efterløn mv. • Pensionsinfo. Her kan få et overblik over dine forskellige pensionsordninger. Husk: at du skal bruge NemID for at logge dig på. Hjemmesiden hedder www.pensionsinfo.dk • Seniorpraksis. Her kan du læse mere om, hvordan du kan være på efterløn og arbejde samtidig. Hjemmesiden hedder www.seniorpraksis.dk • Borger.dk. Her kan du læse mere om hvilke overvejelser, du skal gøre dig, inden du bestemmer dig for, om du vil fortsætte i efterlønsordningen eller få udbetalt dine efterlønsbidrag. Hjemmesiden hedder www.borger.dk • Faglige Seniorer. Du er altid velkommen til at kontakte Faglige Seniorer direkte. Det kan ske på telefon 35 24 64 12 eller via hjemmesiden www.fagligsenior.dk Hjemmepleje Hjemmepleje dækker områderne: hjemmehjælp (personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet), madservice, indkøbs ordninger, tøjvask og hjemmesygepleje. Det er kommunalbestyrelsen i din kommune, der beslutter serviceniveauet for hjemmeplejen. Kommunen skal en gang årligt fastlægge og offentliggøre kvalitetsstandarder for hjemmehjælp og træning. Du kan derfor opleve forskelle i serviceniveau fra kommune til kommune på f.eks. tildeling af hjælp til rengøring. Ny lov fra 1. januar 2015 om rehabilitering Den 1. januar træder en ny lov i kraft, som får stor betydning for hjemmehjælpsmodtagere. For det første skelner man ikke længere mellem midlertidig og varig hjemmehjælp. Dermed skal den ældre heller ikke mere betale for midlertidig hjælp. For det andet betyder loven, at kommunen bliver forpligtet til at tilbyde mennesker med nedsat funktionsevne et kortere og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb – det vi også kender som hjælp til selvhjælp. Formålet er, at et sådant forløb skal give det enkelte menneske en mere selvstændig hverdag med deraf følgende større livskvalitet. Først når rehabiliteringsforløbet er afsluttet, tager kommunen stilling til hvilken varig hjælp, den enkelte skal visiteres til. Rehabiliteringsforløbet bliver tilrettelagt i samarbejde med den enkelte borger, og der skal sættes nogle konkrete, individuelle mål op for, hvor selvhjulpen borgeren kan blive, og hvad der skal til for at komme dertil. Målene kan naturligvis ændre sig undervejs både i det afklarende forløb og senere. Hvis det på forhånd vurderes, at borgeren pga. sin psykiske eller fysiske tilstand er ude af stand til at deltage aktivt i et afklarende forløb, skal det ikke gennemføres, men kommunen skal visitere den nødvendige varige hjælp direkte. Hvis borgeren bliver syg undervejs i forløbet eller af andre grunde ikke magter at gennemføre det, eller nægter at deltage i rehabiliteringen, er kommunen ligeledes forpligtet til vurdere modtagerens behov og tilbyde den nødvendige hjælp, som Serviceloven påbyder. Du skal kontakte din kommune, hvis du mener, at du har behov for nogle af hjemmeplejens ydelser. Kommunen vil typisk sende en visitator hjem til dig. Visitator skal foretage en konkret og individuel vurdering af dit behov for hjælp. Herefter træffer kommunen beslutning om eventuel bevilling af hjælp. Hvem kan få hjemmehjælp Du kan få hjemmehjælp, hvis du er ældre, handicappet, eller du på grund af sygdom eller af sociale årsager varigt eller midlertidigt ikke kan klare de personlige og praktiske opgaver i hjemmet. Seniorhåndbogen 2015 49 Personlig og praktisk hjælp Det er et grundlæggende princip, at personlig og praktisk hjælp er ”hjælp til selvhjælp”. Det forventes, at du selv – i det omfang du kan – deltager aktivt både med at løse opgaverne og tilrettelægge hjælpen. Målet er, at du gennem rehabiliterende træning bliver så selvhjulpen som muligt. Former for hjemmehjælp Du kan få hjemmehjælp som: • varig hjælp • hjælp i en periode • lejlighedsvis aflastning Det er dit behov og kommunens skøn, der afgør, hvilken form for hjemmehjælp du får. Du kan få hjemmehjælp, uanset om du bor i hus, lejlighed eller ældrebolig eller anden boform. Du har mulighed for at få hjemmepleje under midlertidigt ophold i en anden kommune, hvis du f.eks. er i sommerhus, i kolonihave eller på familiebesøg. Du skal dog være opmærksom på, at hjælpen ydes efter din midlertidige opholdskommunes serviceniveau. Tildeling af hjælp skal løbende vurderes, og hjælpen kan udvides og indskrænkes, hvis behovet ændrer sig. Det er kommunens beslutning, hvor ofte hjælpen skal revurderes. Du kan dog altid bede om at få din hjælp vurderet på ny, hvis dine behov ændrer sig. 50 Seniorhåndbogen 2015 Klippekort Som noget nyt kan den ældre nu “spare hjemmehjælp op“ – forstået på den måde, at de svageste ældre tildeles mere hjemmehjælpstid hver uge, som de selv kan bestemme over. Du kan vælge at få den delt ud på mindre aktiviteter, eller du kan “spare den sammen“ og bruge den på noget, der kræver længere tid. Det kan være en tur i svømmehallen eller en anden udflugt, som kræver at hjemmehjælpen er med. Det er den enkelte kommune, der nærmere bestemmer, hvilke ældre der skal kunne bruge ordningen. Erstatningshjælp Leverandøren må ikke aflyse hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp. Hvis hjælpen ikke kan leveres på det aftalte tidspunkt, skal du som udgangspunkt have tilbudt erstatningshjælp. Du kan læse mere om erstatningshjælp på Social-, Børne- og Integrationsministeriets hjemmeside. Forebyggende hjemmebesøg Er du fyldt 75 år, skal kommunen tilbyde dig mindst ét årligt hjemmebesøg. Formålet med tilbuddet er, at du og kommunen sammen kan drøfte dine evt. behov for hjælp. Ordningen bygger på frivillighed og forebyggelse. Hvis du i forvejen modtager personlig og praktisk hjælp, kan kommunen undlade det årlige besøg. Du kan læse mere om forebyggende hjemmebesøg på www.borger.dk. Frit valg af leverandør Hvis du får bevilget hjælp, kan du selv vælge om du vil benytte kommunens tilbud eller du kan vælge en privat, godkendt leverandør. Kommunen skal oplyse dig om, hvilke private leverandører, du kan vælge imellem. Hvis kommunen ikke kan yde den tilkendte hjælp, kan du efter aftale med kommunen evt. ansætte privat hjælp. Såfremt du skal have hjemmehjælp mere end 20 timer ugentligt og har en betydelig og varig nedsat funktionsevne, kan du også anmode om ansættelse af privat hjælp. Personen skal kunne godkendes af kommunen. Har du en bestemt person, du ønsker skal stå for din hjemmehjælp, skal du søge om at få personen godkendt af kommunen. Se evt. Socialstyrelsens ”Frivillighedsdatabasen”. Madservice Kommunen kan opkræve betaling for madservice. I 2015 kan du højest komme til at betale 50 kr. for en hovedret og højst 3.425 kr. pr. måned for madservice. Klageadgang: Hvis du er utilfreds med kommunes beslutning, kan du klage inden 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal herefter genvurdere beslutningen indenfor 4 uger. Hvis kommunen fastholder beslutning en, sendes den til vurdering i Ankestyrelsen. Du kan også læse mere på www.borger.dk Seniorhåndbogen 2015 51 Ældrerådene Det er fastsat ved lov, at alle kommuner i Danmark skal have et Ældreråd. Resultatet af Ældrerådsvalgene i 2009 blev, at der var 67 % valgdeltagelse til fremmødevalg og 52 % valgdeltagelse til brevvalg. Store stemmeprocenter giver et godt mandat i ryggen, når ældrerådene afgiver råd og indstillinger til kommunale politikere. Ældrerådene har til opgave at holde politikerne ajour med ældres behov og holdninger til den kommunale politik. Ved seneste kommunalvalg afholdt de fleste ældre- og seniorråd også valg. Valgprocessen er en god anledning til, at ældreråd, forvaltning og kommunalpolitikere i fællesskab løser en opgave. Lov om Ældreråd Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) Lovbekendtgørelse nr 656 af 15/06/2011 Retssikkerhedslovens bestemmelser vedrørende Ældreråd: Ældreråd § 30: I hver kommune etableres mindst ét ældreråd. Ældrerådets medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. 52 Seniorhåndbogen 2015 Stk. 2. Ældrerådet består af mindst 5 medlemmer, og for hvert medlem kan vælges en stedfortræder. Der kan ikke anvendes listeopstillinger eller indgås valgforbund i forbindelse med valg til ældreråd. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med ældrerådet fastlægge de nærmere rammer for rådets virke, herunder aftale nærmere om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres. Såfremt der ikke kan opnås enighed om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres, skal kommunalbestyrelsen høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. § 31: Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved ældrerådets virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed, hvis Ældrerådet ønsker dette. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til ældrerådets medlemmer. Stk. 4. Et medlem af Ældrerådet er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 3. § 32: Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for, hvordan valget skal afholdes. Stk. 2. Personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år, har valgret og er valgbare til ældrerådet. Stk. 3. Er der ikke 4 uger før valgdagen opstillet det nødvendige antal kandidater, kan kommunalbestyrelsen i samråd med det siddende ældreråd beslutte at aflyse afstemningen. Alle de opstillede kandidater er i så fald valgt. § 33: Socialministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen give dispensation fra reglerne i §§ 30-32. Læs desuden: Vejledning om ældreråd VEJ nr 40 af 11/05/2011 Om udbetaling af diæter Læs § 16 i kommunestyrelsesloven Lovbekendtgørelse nr 1440 af 01/11/2010. Faglige Seniorer mener: Det er væsentligt for demokratiet, at rigtig mange stiller op til valgene. Det er også væsentligt, at rigtig mange stemmer til valgene. Faglige Seniorer bakker op om begge dele. Ønsker du at stille op til at blive valgt og også have Faglige Seniorers opbakning, er forudsætningen, at din lokale klub har sagt god for dig. Faglige Seniorer arbejder for at få ældrerådsvalgene lagt på den samme dato i alle kommuner og helst i forbindelse med kommunalrådsvalgene hver 4. år. Det vil gavne omtalen og stemmeprocenten. Vi ønsker fremmødevalg, altså et valg hvor man møder op og kommer sin afgivne stemme i urnen. Det viser sig, at det gavner stemmeprocenten. I flere og flere kommuner går man over til brevstemme eller elektronisk valg. Måske smart, men det betyder, at der er en lavere stemmeprocent. Faglige Seniorer ser også gerne, at det bliver muligt at stille op med et politisk parti eller en organisation i ryggen. Det er vigtigt at have et bagland. Altså, at listevalg bliver tilladt. Ældrerådsarbejde er også politik. Derudover arbejder Faglige Seniorer for, at ældrerådene bliver mere udfarende og synlige. Faglige Seniorer afholder en række kurser hvert år om Ældrerådsarbejde og stiller gerne op til debatarrangementer rundt om i landet. Seniorhåndbogen 2015 53 Fornyelse af kørekort Den dag du fylder 70 år, gælder dit gamle kørekort ikke mere – så en køretur på din fødselsdag kræver, at du har fornyet kørekortet. Når du skal have fornyet dit kørekort, skal du henvende dig i din kommunes borgerservice. Sådan er reglerne: • Når du fylder 70 år, kan du få en fornyelse af dit kørekort på fire år • Når du fylder 71 år, kan du få en fornyelse af dit kørekort på tre år • Når du fylder 72 år, kan du få en fornyelse af dit kørekort på to år • Når du fylder 80 år, kan du få en fornyelse af dit kørekort på et år. Denne fornyelse skal ske hvert år efterfølgende. Kørekort kan i særlige tilfælde – f.eks. af helbredsmæssige grunde – udstedes, så det gælder i kortere tid end nævnt ovenfor. Hvis det er mere end tre år siden, dit kørekort udløb, skal du normalt aflægge en kontrollerende køreprøve (teori- og praktisk prøve), inden du kan få udstedt et nyt kørekort Huskeliste Fornyelse af kørekort på grund af alder koster 50 kr. Du skal henvende dig på kommunens Borgerservice og medbringe: 54 Seniorhåndbogen 2015 En lægeattest, som er udstedt af din egen læge. Attesten må ikke være over tre måneder gammel. Et foto, som din egen læge har underskrevet. Lægen skal også skrive dit cpr-nummer på bagsiden. Fotoet skal overholde politiets krav til fotos til kørekort. For at forny dit kørekort skal du henvende dig i Borgerservice eller på www.borger.dk OBS: Den 13. november 2014 har Justitsminister Mette Frederiksen fremsat lovforslag om at gøre det lettere for ældre at få fornyet kørekortet. Det foreslås således at hæve aldersgrænsen for obligatorisk fornyelse af kørekort fra 70 til 75 år. Hvis lovforslaget vedtages, vil aldersgrænsen for, hvornår kørekortindehavere skal gennemgå et obligatorisk lægetjek i forbindelse med ansøgning om fornyelse af kørekortet, bliver hævet tilsvarende. Lovforslaget medfører således, at ældre får mulighed for at bevare kørekortet i en længere periode uden at skulle indlevere en lægeattest. Da lovforslaget først bliver færdigbehandlet i begyndelsen af 2015, kan vi ikke her medtage de eventuelle nye regler. Hvis ændringerne bliver vedtaget, vil du kunne læse om det på vores hjemmeside www.fagligsenior.dk ligesom vi vil følge op i vores blad Liv & lidt mere og i vores nyhedsbreve. Begravelse og arv Praktiske oplysninger Enhver, der har oplevet et dødsfald blandt sine nærmeste, ved hvilken kaotisk situation, det kan give. Sorgen og de mange følelser, der er forbundet med et dødsfald, kan man ikke tage fra de pårørende. Men der er en lang række praktiske elementer, som du kan forberede i tide, og som gør tiden efter dødsfaldet og begravelsen lettere for de efterladte. om prisen på de forskellige ydelser hos en eller flere bedemænd. Efterlevelsespension Udbetalingen af folkepension stoppes med virkning fra dagen efter, pensionisten er død. Hvis der er efterlevende ægtefælle eller samlever, som også modtager socialpension, får vedkommende udbetalt efterlevelsespension i tre måneder efter dødsfaldet. Efterlevelsespensionen udgør parrets samlede pensioner. ”Min sidste vilje” “Min sidste vilje” er et dokument, hvor den enkelte selv giver en række oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med et dødsfald og begravelse. Her kan man også selv vælge forløbet af ens begravelse, f.eks. hvor og hvordan højtideligheden skal foregå, og om selve begravelsen skal være en jordbegravelse eller ligbrænding (bisættelse). Gå på fagligsenior.dk og find dokumentet ”Min sidste vilje”. Økonomiske forhold omkring dødsfald og begravelse Som udgangspunkt er det boet eller de pårørende, der betaler ved en begravelse. Der er forskellige muligheder for at få tilskud til en begravelse. Offentlige tilskud afhænger af afdødes formue, men forsikringer, fagforeninger, pensionsselskaber og lignende udbetaler ofte også beløb ved dødsfald. Om der kan opnås tilskud, skal man selv undersøge ved det enkelte dødsfald. Det er altid en god ide at spørge Forbered dig i tide 1 Forbered dig i tide En række alvorlige emner Revideret udgave juni 2012 1901_Forbered dig i tide_REN.indd 1 01/06/12 09.19 Scan QR-koden og læs mere i hæftet “Forbered dig i tide”. Seniorhåndbogen 2015 55 Testamenter – hvad bør jeg vide? Alle mennesker, uanset alder og livssituation, bør overveje at oprette testamente. De eneste, der ikke umiddelbart har grund til det, er de, der skylder mere væk, end de ejer, og som ikke regner med, at dette nogensinde kommer til at ændre sig. Hvorfor testamente? Ved at oprette testamente kan du selv bestemme, hvad der skal ske med dine ejendele, når du dør. Arvelovgivningen skelner i den forbindelse mellem såkaldte tvangsarvinger (ægtefælle, børn, 56 Seniorhåndbogen 2015 børnebørn osv.) og øvrige arvinger. Mange familier er i dag sammenbragte familier, og specielt disse kan have et ønske om en anden fordeling af arv end den fordeling, der sker efter arvelovens regler. Ved at oprette et testamente kan man således testamentere en del af arven til f.eks. en ugift samlevende, dennes barn/børn eller en anden person, der ellers som udgangspunkt ikke ville arve. Hvad kan man testamentere? Som udgangspunkt tilfalder en fjerdedel af arven altid tvangsarvingerne. Er man gift, arver ens ægtefælle halvdelen af tvangsarven, mens den anden halvdel af tvangsarven fordeles ligeligt blandt ens livsarvinger (børn, børnebørn osv.). Er man derimod ikke gift, fordeles tvangsarven ligeligt blandt ens livsarvinger. Man kan således alene råde over de resterende tre fjerdedele (¾) af arven, der ikke automatisk tilfalder tvangsarvinger. Har man ingen tvangsarvinger, kan man frit disponere over alle sine værdier og ejendele. Oprettelse af testamente Der gælder visse formkrav ved oprettelse af et testamente: • Man skal være fyldt 18 år • Man skal være i stand til at handle fornuftsmæssigt • Testamentet skal oprettes skriftligt og • Det skal underskrives eller vedkendes (dvs. accepteres) under overværelse af to vidner, (hvis der er tale om et såkaldt vidnetestamente), eller en notar i byretten (hvis der er tale om et såkaldt notartestamente). en erklæring om, at ovenstående krav er opfyldt. Notaren hjælper normalt ikke med formuleringen af et testamente. I den sammenhæng bør man henvende sig til en advokat. Det er muligt at søge om økonomisk støtte i forbindelse med oprettelse af testamente. Efter indlevering af testamentet på dommerkontoret, opbevarer retten en kopi af testamentet og sørger for, at oprettelsen indberettes til Centralregistret for Testamenter. Dette sikrer, at skifteretten får besked efter dødsfaldet. Gode råd og vejledning i forbindelse med oprettelse af testamente kan findes på domstolenes hjemmeside via linket www.domstol.dk søg på testamente. Hvis du er i tvivl om formulering eller gyldighed af dit testamente, kan det anbefales, at du søger rådgivning hos en advokat med erfaring indenfor arveret. Vidnerne/notaren skal efterfølgende underskrive testamentet for at gøre det. Hvis formkravene til et testamente ikke er opfyldt, kan den person, som ellers ville have været arveberettiget, anfægte testamentets gyldighed. Herefter vil testamentet blive erklæret ugyldigt. Det er derfor vigtigt, at man sikrer sig, at testamentet er gyldigt. Det mest ”sikre” testamente er notartestamentet, da dette sædvanligvis underskrives eller vedkendes på dommerkontoret af en notar, som påtegner dokumentet med Seniorhåndbogen 2015 57 Dig, din computer og internettet Verden står heldigvis ikke stille. Informationsteknologien har ændret verden fuldstændig på en række punkter. Også for os almindelige borgere har det betydning. Siden 2012 har du selv skullet klare en række områder i din kontakt med det offentlige på nettet. Siden 1. november 2014 har det offentlige også sendt breve til dig som digital post, med mindre du er blevet fritaget. overblik og ansøge om ydelserne. Derudover er det muligt at ringe eller sende digital post til Udbetaling Danmark. Ansigt-til-ansigt-betjening af borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt, bliver i kommunerne. Kommunerne vil også fortsat tage sig af enkelte opgaver – f. eks skal de fortsat afgøre, om borgeren er berettiget til førtidspension, men kommunen skal ikke udbetale pengene. Hvis du ikke har mulighed for, eller har det svært med en computer eller internettet, kan du få hjælp på kommunens borgerservice eller på biblioteket. Men det er ikke kun, fordi det offentlige er blevet digitalt, at det er en god ting at forsøge sig med computeren og internettet. Den nye tid vil give nye udfordringer, og det er vigtigt, at mennesker ikke bliver hægtet af samfundet, fordi de har det svært med det digitale, eller ikke har muligheden for at blive digitale. Derfor er det vigtigt, at kommunerne og de frivillige organisationer medvirker til at give borgerne mulighed for ligeværd i den nye hverdag. Det er kommunernes fornemmeste opgave at sikre, at alle borgere får en god service og ikke bliver hindret i at søge ydelser, som de er berettiget til. Faglige Seniorer har stærkt fokus på dette område. Siden efteråret 2012 har Udbetaling Danmark overtaget en række opgaver fra kommunerne. Den største del af Udbetaling Danmarks borgerbetjening vil foregå på www.borger.dk hvor borgeren kan få 58 Seniorhåndbogen 2015 Har du mulighed og lyst, vil det give dig en masse nye muligheder og helt nye oplevelser. Tænk blot på hvor børn og børnebørn kommunikerer og er lette at træffe. Ja man kan sige, at digitaliseringen gør verden mindre. Derfor vil Faglige Seniorer opfordre alle til at bruge tid på at lære at bruge dette nye hjælpemiddel, hvis du ikke allerede er bruger. Det er også derfor, at Faglige Seniorer i samarbejde med Danske Seniorer driver Seniorernes datastuenetværk, som omfatter 118 datastuer rundt om i landet, der er parate til at hjælpe dig. (Se mere side 63). Digitaliseringen af det offentlige Digital post: Hvad går det ud på? Fra 1. november 2014 skal du kunne modtage Digital Post fra det offentlige, hvis du er over 15 år og har et CPR-nummer. Digital Post fra offentlige myndigheder er den samme slags breve, som du allerede modtager i din fysiske postkasse fra f.eks. kommunen, sygehuset eller SKAT. Det kan være indkaldelser til undersøgelser, breve om folkepension og varmetilskud, indkaldelse til syn eller personlige skattesager. Forskellen fra traditionel papirpost og en e-mail er, at Digital Post skal modtages og læses på en sikker hjemmeside på internettet. De sikre hjemmesider, hvor du kan læse Digital Post fra det offentlige, er borger.dk eller e-boks.dk Den digitale post sendes krypteret. Det betyder, at sikkerheden er meget høj. De borgere, der er i stand til at modtage posten digitalt, skal gøre det. De borgere, der ikke er i stand til det, og som lever op til mindst én af grundene til at blive fritaget, kan blive det og fortsætte med at få post i postkassen. Du tilmelder dig Digital Post fra det offentlige enten på borger.dk eller i e-Boks. dk, alt efter hvad du foretrækker. Du kan godt være tilmeldt på begge hjemmesider, men det er ikke et krav. Når du er tilmeldt, behøver du kun tjekke din post et sted. Uanset om du logger på borger.dk eller e-Boks.dk, er det den samme indbakke og den samme post, du ser. Du skal bruge NemID for at tilmelde dig Digital post. Her kan du bestille NemID: www.nemid.nu Her kan du tilmelde dig Digital Post: www.borger.dk Hvem kan blive fritaget for Digital Post? Hvis du ikke er i stand til at modtage posten digitalt, kan du blive fritaget, hvis du opfylder mindst en af fritagelsesgrundene, som er: • Du har ikke adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i dit hjem eller opholdssted • Du har en funktionsnedsættelse, som hindrer dig i at modtage post digitalt • Du er registreret som udrejst af Danmark • Du er hjemløs • Du har sproglige vanskeligheder • Du har praktiske vanskeligheder ved at skaffe NemID. For at blive fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige skal du som udgangs- Scan QR-koden og læs mere om NemID og bestilling af NemID. Seniorhåndbogen 2015 59 punkt møde personligt op på din lokale borgerservice. Her får du en blanket, hvor du skriver under på, at du lever op til mindst én af fritagelsesgrundene. Du vil blive bedt om at vise legitimation. Du kan få en skriftlig kvittering på, at du er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige. Fritagelse ved brug af fuldmagt – hvis du ikke selv kan gå på borgerservice Du kan også bede andre fritage dig på dine vegne ved brug af en fuldmagt, som kan fås i borgerservice. Hvis du skal sørge for fritagelse af en anden person, skal du have hendes eller hans underskrift på blanketten. Blanketten skal som udgangspunkt behandles af borgerservice i den kommune, hvor den person, som skal fritages, bor, men kan også behandles af 60 Seniorhåndbogen 2015 andre kommuner. Det gør det lettere for dig, hvis du bor langt væk fra den person, du skal sørge for fritagelse for. Fritagelse er som udgangspunkt tidsbegrænset. Nogle af fritagelsesgrundene, fx sproglige barrierer eller manglende adgang til computer med tilstrækkelig internet i hjemmet, kan være midlertidige. Derfor får du som udgangspunkt en fritagelse fra Digital Post, som varer fra registreringsdatoen til den 1. november i det 2. kalenderår efter registreringen. Det fremgår af kvitteringen for fritagelsen, hvilken dato den udløber. Du vil blive underrettet i god tid, inden fritagelsen udløber. Herefter er det dit ansvar at blive fritaget på ny, hvis grunden til, at du blev fritaget i første omgang, ikke er ændret, eller andre grunde er opstået. Herudover er der mange andre ting, du skal søge om på nettet. Permanent fritagelse Du kan blive fritaget permanent, hvis det står klart for medarbejderen i borgerservice, at du ikke bliver i stand til at modtage posten digitalt, fx pga. handicap, demens eller andet, som efter al sandsynlighed ikke vil ændre sig. Hvordan kan jeg få hjælp? Du kan få hjælp fra dit lokale borgerservicecenter og på biblioteker. Her kan du både få vejledning og låne en computer. Du kan også blive fritaget permanent, hvis du flytter til udlandet. Du vil begynde at modtage Digital Post fra det offentlige igen, hvis du flytter tilbage til Danmark, og skal på dette tidspunkt fritages igen, hvis du ikke kan modtage Digital Post. Udlandsdansker Danskere med bopæl i udlandet, og som ikke er registreret med en dansk folkeregisteradresse, er ikke omfattet af lov om offentlig Digital Post. Efter 1. november 2014 skal du aktivt søge om fritagelse. Rejser du ind igen og registreres med bopæl i Danmark, vil du igen blive tilmeldt obligatorisk Digital Post. Den digitale selvbetjening Som borger skal du nu gå på nettet, når du fx skal ansøge om begravelseshjælp, boligstøtte, pas eller om lån til betaling af ejendomsskat. Det samme gælder også, hvis du skal bestille et nyt pas eller sundhedskort samt melde flytning. Læs mere på www.borger.dk Du kan også ringe til borger.dk’s kontaktcenter på telefonnummer 1881, som kan give dig vejledning. NemID og Netbank NemID er det samme login til alle steder. Uanset om du vil bruge din netbank eller din kommunes online selvbetjening, og uanset om du skal hente din årsopgørelse fra SKAT, åbne din e-Boks eller ordne dine forsikringer. Måden, du logger ind på, er fuldstændig den samme. NemID består af et bruger-id, en adgangskode og et nøglekort med “nøgler” (engangskoder). Når du logger på, taster du først dit bruger-id og din adgangskode og derefter en kode fra dit nøglekort. Sådan får du NemID • Du kan bestille det online hos NemID • Ved personligt fremmøde på Borgerservice eller et skattecenter. • Ved bestilling af Netbank hos din bank. I alle tilfælde kræver det, at du har den nødvendige legitimation med (kørekort eller pas). Har du ikke det, skal du have dåbs – eller navneattest, sundhedskort (sygesikringskort), bopælsattest, seneste Seniorhåndbogen 2015 61 årsopgørelse eller forskudsopgørelse fra Skat eller dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (max. tre måneder gammel) med. Bemærk at mindst det ene af legitimationsbeviserne skal være sundhedskort (sygesikringskort), bopælsattest eller dåbs eller navneattest. Brug af NemID Første gang du skal bruge NemID, skal du bruge en midlertidig kode, som du får sammen med nøglekortet. Du skal derefter selv oprette et brugernavn og en adgangskode. Disse to koder bestemmer du selv. Disse koder skal anvendes hver gang, du ”logger” på – sammen med dit nøglekort. Når du har anvendt de rigtige koder, kommer der et felt, hvor der står et 4-cifret tal. Dette tal skal du finde på dit nøglekort og taste det ind i kolonnen nederst i feltet. Hos nogle netbanker skal du indtaste dette tal, når du logger ind – og hos andre skal du indtaste tallet fra nøglekortet, når du skal godkende en betaling eller lignende. Du kan tage NemID med dig og bruge den fra andre computere. Du skal bare huske dit nøglekort, så kan du bruge NemID fra de fleste computere med internetforbindelse. NemID er bygget op omkring noget, du ved, og noget du har. Din adgangskode er noget, som kun du ved, og dit nøglekort er noget, som kun du har. For at misbruge dit NemID skal en IT - kriminel altså både opsnappe din adgangskode og have fat i dit nøglekort. 62 Seniorhåndbogen 2015 Dermed er NemID meget bedre beskyttet mod indbrudstyve og hackere end mange andre løsninger, der kun er beskyttet af en adgangskode. Du skal huske tre ting for at kunne bruge dit NemID: Dit bruger-id, din adgangskode og dit nøglekort. Læs mere og bestil NemID online: www.nemid.nu Det kan du også på din computer Men der er jo også mange andre ting, du kan bruge en computer til. Du vil have et godt hjælpemiddel, hvis du opretter en e-mail adresse, så du kan sende og modtage e-mails, som er en hurtig måde at kommunikere på, og så behøver du ikke huske at købe brevpapir, kuverter og frimærker. Netbank er en nem måde at holde øje med din bankkonto på, og så behøver du heller ikke gå i banken, når du skal betale regninger. Underholdning er også en mulighed, og der findes både puslespil, kortkabaler og mange forskellige spil. Så er der programmer som f.eks. Skype, hvor du kan tale med og samtidig se venner og familie. Hvis du har lyst, men gerne vil have lidt hjælp til at komme i gang, kan du kan få hjælp på en af seniordatastuerne, som Faglige Seniorer og Danske Seniorer arbejder sammen om. Seniorernes datastuenetværk Datastuerne har mulighed for vejledning på alle niveauer. Lige fra de helt basale færdigheder til det mere avancerede brug. Danske Seniorer og Faglige Seniorer har sammen oprettet Seniorernes Datastuenetværk, der består af over 100 datastuer fordelt over hele landet. Al vejledning i datastuerne varetages af frivillige ældre. Hvis du er pensionist eller på efterløn, kan du komme på en senior datastue og få hjælp til at lære at bruge computer, lære at bruge NemID og lære at komme i kontakt med de offentlige myndigheder via en pc. Datastuerne hjælper og støtter seniorer til at blive fortrolige med computere, internet og de nyttige funktioner, begge dele har. Datastuerne har forskellige åbningstider og arbejder på forskellige måder. Nogle datastuer laver kurser, andre har ”åbent hus”, hvor du kan få råd og vejledning om netop det, du har brug for. Nogle datastuer tager et beskedent beløb for kurserne, andre er gratis. Kontakt din lokale datastue og hør nærmere. Du kan finde adresser og telefonnumre på www.datastuen.dk eller ringe på 35 24 00 46 Du kan læse mere om alle de forskellige ting, og også få af vide hvad du skal passe på, i Faglige Seniorers IT – hæfte. Vil du være rigtig klog - eller blot klog af skade ? Dette hæfte er ikke for ITnørder, men for alle os andre! I hæftet ”Vil du være rigtig klog – eller blot klog af skade?” finder du mange gode råd om brug af IT. Scan QR-koden og læs mere. IT Håndbog LO Faglige Seniorer 1 1851_IT Folder_LOFS_17x24_1704_2012.indd 1 17/04/12 12.37 Seniorhåndbogen 2015 63 Frivillighed Faglige Seniorer mener, at overalt hvor frivillige skal supplere de uddannede eller selvstændigt løse opgaver, bør der udformes en klar beskrivelse af, hvori det frivillige arbejde består, og hvem der har ansvaret for de enkelte dele af det frivillige arbejde. Faglige Seniorer deltager gerne aktivt i frivilligt arbejde alle steder, hvor det kan give en medborger et rigere hverdagsliv. Naturligvis vil Faglige Seniorers fokus være på den ældre del af befolkningen. 64 Seniorhåndbogen 2015 Men også andre befolkningsgrupper kan være interessante. Faglige Seniorers krav til frivilligt arbejde: • må aldrig erstatte professionelle og uddannede medarbejdere • må ikke bygge på faste aftaler om opgaver, vagter og andre ydelser • skal give øget livsglæde for både giver og modtager • er ikke noget man skal, men noget man gerne vil • frivilligt arbejde skal kendetegnes ved, at det er – frivilligt! Faglige Seniorers opfattelse af frivilligt arbejde bygger på, at indsatsen virkelig er frivillig. Der er god grund til at blive betænkelig, hvis udviklingen betyder, at det frivillige arbejde hen ad vejen overtager de arbejdsområder, som de uddannede medarbejdere skal tage sig af. Dels fordi meget af det, som bliver udført som frivilligt arbejde, forudsætter nogle kvalifikationer, som kun de ansatte og det uddannede personale har. Dels fordi der følger et ansvar med, når man foretager sig noget med og for andre mennesker. Det kan være f.eks. ansvar for fejlagtig rådgivning eller behandling. Vi står i de kommende år overfor en omstilling i den offentlige sektor med stigende fokus på bruger- og borgerinvolvering. Brugernes erfaringer og borgernes ressourcer og kompetencer vil blive involveret i fremtidige velfærdsløsninger, og der vil blive udviklet nye former for opgaveløsninger, hvor borgere, frivillige og ansatte udvikler og løser opgaverne sammen. Den hidtidige rollefordeling mellem ansatte, borgere og frivillige bliver udfordret, og fra de faglige og de frivillige organisationer er vi derfor interesserede i sammen at bidrage til en udvikling, som sikrer bedst mulig velfærd for den enkelte borger. Vi mener, at det bør sikres gennem efterog videreuddannelse, at både ansatte og frivillige er klædt godt på til at deltage i udviklingsarbejdet. Derudover skal et fælles aftalegrundlag og anbefalinger sikre, at borgerne kan føle sig trygge under arbejdet med udviklingen af nye velfærdsløsninger. Vi ønsker et godt samarbejde mellem frivillige og ansatte til gavn for de frivillige, de ansatte, den enkelte borger og samfundet. Vores anbefalinger skal ikke læses som begrænsninger for udviklingen af den offentlige sektor, men som bidrag til at sikre, at udviklingen sker i respekt for, at frivilligt arbejde ikke erstatter lønnet arbejde. Faglige Seniorer deltager i en række aktiviteter og oplæg omkring frivilligt arbejde både centralt og lokalt. Faglige Seniorer sidder i bestyrelsen for Frivilligt Forum. Generelt er tendensen, at staten i stigende grad understøtter det lokale frivillige arbejde med forskellige puljemidler. Beslutninger og handlinger er lagt ud lokalt. Mange giver udtryk for, at de gerne vil levere mere frivilligt arbejde, hvis • der ikke er skattemæssige hindringer • de får transporten dækket • de selv kan bestemme, hvad de skal lave og hvornår • de forsikringsmæssige forhold er på plads. Flere og flere kommuner indregner den frivillige arbejdskraft i budgettet og normeringerne, og flere og flere kommuner skema- Seniorhåndbogen 2015 65 sætter den frivillige indsats. Der er flere og flere ældrecentre / aktivitetscentre der indgår aftaler / kontrakter med de frivillige. Forudsætningerne for et godt samarbejde Det er helt grundlæggende for et godt samarbejde mellem frivillige og ansatte på en arbejdsplads, at de anerkender og respekter hinandens forskellige opgaver og roller. Frivillige respekterer ansattes faglige kompetencer Frivillige kender deres rolle som frivillige og respekterer, at de ansatte har faglige kompetencer, som de ikke skal udfordre, heller ikke selvom de frivillige eventuelt har egne faglige erfaringer på området. 66 Seniorhåndbogen 2015 Ansatte anerkender de frivilliges indsats Grænsen mellem den lovbeskrevne faglige indsats og aktiviteterne på de sociale tilbud og i institutionerne er flydende. Man kan derfor ikke adskille de omsorgsmæssige, sociale og rekreative aktiviteter fra det faglige for det ansatte personale. Derimod ligger den frivillige indsats kun på de ikke-faglige opgaver. Dette anerkender de ansatte. Det betyder, at den del af indsatsen, som ansatte ikke har mulighed for at udføre, i nogen grad udføres af frivillige. Frivillighed Vi siger ja til frivilligt arbejde – men nej til at frivillige skal agere billig arbejdskraft. Spilleregler for frivilligt arbejde Faglige Seniorer har i samarbejde med fagbevægelsen, andre frivillighedsorganisationer og Frivilligt Forum udarbejdet et sæt nye spilleregler. Du kan rekvirere hæftet hos Faglige Seniorer enten ved at sende en mail på [email protected] eller ved at ringe på 35 24 64 12. På de næste sider er der et uddrag med nogle af principperne for samarbejde om frivilligt arbejde. Done_0801.indd 1 1/8/2014 1:03:55 PM Seniorhåndbogen 2015 67 68 Seniorhåndbogen 2015 Seniorhåndbogen 2015 69 Faglige klubber mod ensomhed Noget af det værste, de fleste af os nok kan forestille os, er at blive ensomme på vores gamle dage. Tænk hvis man ikke har kontakt til nogen i dagligdagen, ja – måske slet ikke overhovedet. Undersøgelser viser, at cirka 50.000 af de danskere, der er pensioneret, er ufrivilligt ensomme. Det skal vi ikke leve med i et velfærdssamfund som vores. Derfor har vi også i Faglige Seniorer søgt om midler fra Socialministeriet, til at gøre noget ved det. Og vi har fået penge. Projektets indhold består i at engagere de aktive klubdeltagere – det indre netværk - i forhold til rekruttering af ensomme i kredsen af de ikke-aktive medlemmer – det ydre netværk. Vi har måttet vælge nogle områder ud – nogle sektioner – hvor vi prøver at aktivere klubberne. Projektet EN UDSTRAKT HÅND handler om udvikling af metoder til at få fat i ældre ensomme, og fastholde dem i deltagelse i aktiviteter. Faglige Seniorer står for projektet i samarbejde med Center for Alternativ Samfunds Analyse (CASA). Omdrej ningspunktet i projektet har været de godt 500 klubber under Faglige Seniorer. Og samtidig er den, at de ensomme opsøges af nogen, de kender personligt, og som direkte, ærligt og vedholdende inviterer dem med ind i et socialt fællesskab. Det er ikke svært at lave aktiviteter for ældre – det svære består i at få fat i de ensomme og få dem til at deltage i fællesskabet. Det er netop det unikke ved Faglige Seniorer, og som ingen andre ældreorganisationer kan hamle op med, nemlig vores mange lokale, velfungerende klubber, der alle bygger på frivilligt arbejde. Disse klubber laver aktiviteter for medlemmerne, som er LOmedlemmer, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet. Medlemstallet udgør et samlet netværk på ca. 185.000 personer. Ret mange, selvom om næppe alle deltager aktivt i klubbernes aktiviteter. Men udgangspunktet er imponerende. 70 Seniorhåndbogen 2015 Grundideen er at udnytte det kendskab, de aktive medlemmer i klubberne under Fag lige Seniorer har til gamle kollegaer, som ikke er en del af fællesskabet i klubberne. Som en del af processen er medlemmerne af klubberne derfor blevet inddraget i at målrette indsatsen og udvælge den relevante personkreds. Sektionerne og klubberne er således altafgørende for, at projektet har fået succes. Vi har afprøvet og evalueret en række forsøg hos en række klubber, og resultaterne formidles bredt til inspiration for andre – først og fremmest til de øvrige godt 500 klubber hos Faglige Seniorer, men også til andre frivillige og ældreorganisationer, der vil kunne bruge erfaringerne og anbefalingerne. Vi kan glæde os over, at det er tydeligt, at klubberne kan en masse for at afhjælpe ensomhed blandt ældre. Forslagene er mange Det handler meget om at få taget personlig kontakt til dem, vi ved sidder alene derhjemme. Den personlige kontakt skal helst komme fra én, man kender, og derfor er det blandt andre klubberne, der kan det her. Der bliver foreslået kørselsordninger, hvor man henter folk derhjemme på bopælen og bringer dem til et arrangement, specielle arrangementer for nye, og også at man måske laver arrangementer, der er målrettet enlige mænd. For mændene har en tendens til at blive endnu mere ensomme, hvis de mister deres samlever. Mentorordninger på vores tekniske skoler er også en fin måde at aktivere ældre ensomme på. De ældres evner kommer i spil overfor de unge på skolerne. Det er alle tiders for begge parter. Og arbejdende værksteder, hvor de ældre kan bruge deres gamle faglige kunnen sammen med andre, er også et af forslagene. En udstrakt hånd - til ensomme ældre 8 SIDE 3 SIDE Mentorer supplerer skolernes arbejde Pensioneret sommerfugl og greenkeeper med netværk 9 SIDE 6 SIDE 4 SIDE Nu vil jeg gerne være med igeN Man får kontakt og samvær, når man kommer i foreninger 10 SIDE Ældrerådet skal også se på ensomhed Højskolen kan være med til at afhjælpe ensomhed 12 SIDE 7 SIDE 5 SIDE Vi skal have fat i folk inden de går på efterløn og pension Man skal være parat til at dyrke gamle venskaber op igen Banko forebygger ensomhed Læs mere i avisen som kan rekvireres hos Faglige Seniorer enten ved at sende en mail på [email protected] eller ved at ringe på 35 24 64 12. Det viser sig, at det, der er vigtigt, er, at løsninger helst både skal omhandle noget fagligt og noget socialt. Ikke det ene eller det andet. Men begge dele! Projekt En Udstrakt Hånd har givet os en ny måde at få sat gang i aktiviteterne på i klubberne. Mange frivillige har været involveret. Det er en succes, men den succes skal naturligvis både følges op og holdes ved lige. Seniorhåndbogen 2015 71 Mad og sundhed God og sund mad er en vigtig hjørnesten, når vi taler om at ha’ et godt liv. Vi ved, at god mad styrker krop og hjerne. Vi forlænger livet, og livskvaliteten stiger, når vi spiser ordentlig og lækker mad. summer i udgifter til sundhedsvæsenet. Vi bliver sundere og gladere. Glade mennesker smitter af på andre, så de også bliver gladere. Skal vi spise sammen i aften, fru Hansen? Du skal følge de 12 råd: • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Vi er blevet bedre til at spise frugt og grønt og fuldkorn. Men vi spiser stadig for lidt fisk og grønsager og for meget salt, sukker og mættet fedt. • Spis frugt og mange grønsager. De fleste af os spiser frugt og grønsager hver dag, men vi kan med fordel spise endnu flere grønsager. • Spis mere fisk. Vi er blevet lidt bedre til at spise fisk de seneste år, men vi skal gerne spise meget mere. • Vælg fuldkorn. Vi spiser meget mere fuldkorn nu end tidligere. Dog er der stadig et stykke vej til målet. • Vælg magert kød og kødpålæg. De fleste kvinder spiser den anbefalede mængde kød. Det samme gælder kun halvdelen af mændene. Begge køn spiser generelt for meget kødpålæg. • Vælg magre mejeriprodukter. Vi er blevet bedre til at drikke mager mælk, men vi spiser for meget af de fede oste. • Spis mindre mættet fedt. Over halvdelen af danskerne spiser omtrent den anbefalede mængde fedt, mens resten spiser mere. Vi skal dog alle blive bedre til at spise den rigtige type af fedt. • Spis mad med mindre salt. Vi spiser for Der er jo mange andre end dig, der skal ha’ mad hver dag. Prøv at starte en spiseklub, hvor du hver uge eller en gang om måneden mødes med nogle af de andre ældre i kvarteret. Du kan jo kun få et nej, hvis du foreslår det. Tag en snak med de andre i seniorklubben. Måske kan du finde en god madveninde eller ven her. Eller flere. Du kan også tage fat i dine børnebørn og give lidt af din viden videre til dem. Og de ved sikkert også noget, du ikke ved. Brug en hel dag på at købe ind og lave noget lækkert mad til dine gæster. Næste gang I ses, er det dig, der er gæsten. Vi ved, at en lang række sygdomme kan forebygges, hvis vi spiser god mad. Det gælder ikke mindst, når vi kommer op i årene. Bliver man syg, er god mad noget af medicinen, der skal til, for at man kan blive rask igen. Der er ingen tabere, når vi spiser sundt. Alle vinder: Samfundet sparer store 72 Seniorhåndbogen 2015 Egentlig er det ganske simpelt. • • • • meget salt, da vi dagligt får 8-10 g salt igennem maden. Spis mindre sukker. 6 ud af 10 børn og 4 ud af 10 voksne får for meget sukker. Drik vand. Kroppen og hjernen har brug for vand for at fungere optimalt. Lav mad sammen med andre og spis sammen med andre Du skal som minimum være fysisk aktiv i mindst 30 minutter pr. dag. Den fysiske aktivitet kan deles op i eksempelvis 3 gange 10 minutter. Alt tæller med: en gåtur, turen op og ad af trappen, havearbejde, leg med børnebørnene eller petanque og stavgang. Seksuel aktivitet er også god motion. Kommer du over de 30 minutter, er det bare ekstra bonuspoint for kroppen. Motion må gerne gøre dig lidt forpustet. Så et par gange om ugen er det godt, at du – for eksempel sammen med andre – dyrker lidt ekstra motion udover det daglige. Det kan være i et motionscenter eller på badmintonbanen. Du vil opdage, at alt bliver nemmere i dagligdagen. Din appetit og fordøjelse får det også bedre. Selv din søvn bliver bedre. Undervægtige og småtspisende ældre Når du bliver ældre, kan du helt miste lysten til at spise, eller du spiser for lidt. Det kan have katastrofale følger. Selv ganske små vægttab forøger risikoen for sygdom. Samtidig bliver du svækket fysisk, og så er du ude på et skråplan. Det bedste er naturligvis at forebygge, at du taber i vægt. Men begynder du at tabe dig, er det vigtigt at få hjælp til at vende skuden. I første omgang kan du kontakte din læge, der så kan henvise videre. Taber du dig, skal du naturligvis snakke med din læge. Du skal ikke foragte mayonnaise og smør. De fede ting som smør, ost og olier bliver tit udråbt som store “syndere”. Alt med måde naturligvis, men man skal sørge for også at få fedt til kroppens funktioner. Blandt andet på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.foedevarestyrelsen.dk er der gode råd til småtspisende. Flere opskrifter og madplaner Du kan finde flere spændende opskrifter og ugemadplaner i eksempelvis Søndagsavisen eller på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Der er uanede muligheder. Og det er gratis. Mange organisationer, såsom Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse, har også sunde opskrifter på hjemmesiderne. Se for eksempel: www.hjerteforeningen.dk www.opskrifter.nu www.altomkost.dk Faglige Seniorers hjemmeside www.fagligsenior.dk har en speciel madside, hvor du kan finde opskrifter og indkøbslister for et helt år. Den er udarbejdet i samarbejde med kokken Nikolaj Kirk. Velbekomme Revideret udgave januar 2015. Du kan få flere gode idéer i en pjece, som Faglige Seniorer har skrevet om sundhed og mad. Scan QR-koden og læs mere i hæftet “Velbekomme”. Seniorhåndbogen 2015 73 LIV & lidt mere Faglige Seniorer udgiver seniormagasinet LIV & lidt mere fire gange årligt. Bladet udtrykker ældrepolitiske holdninger, bringer en række samfundsrelevante artikler om ældres forhold og om Faglige Seniorers arbejde lokalt og centralt. I hvert nummer bringer bladet endvidere et portræt af en personlighed, hvis liv, arbejde og tanker har betydning for seniorerne. LIV & lidt mere er først og fremmest et livsstilsblad med fokus på seniorers liv på godt og ondt. Medlemmer af de faglige klubber kan få bladet gratis gennem deres klubformand, men du kan også abonnere på bladet. Det koster 65 kr. om året. Ring til 35 24 64 12 eller bestil bladet på www.fagligsenior.dk 74 Seniorhåndbogen 2015 Noter Seniorhåndbogen 2015 75 Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf. 35 24 64 12 [email protected] www.fagligsenior.dk