Pensioners udvikling og købekraft

Comments

Transcription

Pensioners udvikling og købekraft
4. september 2011 Lars Kalsen www.kalsen.dk Pensioners udvikling og købekraft Pensioner skal gerne give tryghed gennem hele pensionistlivet. Derfor er udviklingen over tid af pensionerne en vigtig parameter for ethvert medlem af en pensionskasse, og egentlig er det for den enkelte den samlede årlige udbetaling af pensioner fra forskellige kilder, der betyder noget. Det danske pensionssystem bygger jo på tre ben ‐ arbejdsmarkedspensioner, offentlige ydelser og privat opsparing. Især samspillet mellem folkepensionen og de supplerende arbejdsmarkedspen‐
sioner har en stor betydning for det samlede billede.
Flade arbejdsmarkedspensioner I MP Pension er pensionerne beregnet med en forudsat rente på 4.25 % af opsparingen. Ved en kontorente på 4.25 % vil det give en pension, der hverken stiger eller falder, men er en “flad” pen‐
sion gennem hele pensionistlivet. Folkepensionen består af grundpension, som de sidste 17 år i gennemsnit er steget med 2.43 % om året. Herudover er der til folkepensionen knyttet et pensi‐
onstillæg, der nedtrappes, hvis man har supplerende indtægter og evt. helt falder bort ved store supplerende indtægter. Fig. 1 ‐ Pensioner for enlig i nominelle kroner Enlig På figur 1 er vist pensionerne i nominelle kroner for et enligt medlem af MP Pension med den “fla‐
de” pension på 20.000 kroner om måneden svarende til 240.000 kroner om året, samt medlem‐
mets folkepension og ATP. ATP pensionen er sat til 15.000 kroner og antages at stige med en infla‐
tion på 2 % om året. Folkepensionens grundbeløb, pensionstillægget og grænsen for start af mod‐
regning antages hver at stige med de historiske 2.43 % om året. De præcise forudsætninger kan ses her. Det ses af figur 1, at medlemmets samlede pension er stigende båret af stigningerne i ATP‐
pensionen og i folkepensionen. Folkepensionen stiger, fordi satserne reguleres opad år for år, men også fordi for grænsen for modregning rykkes opad år for år, således at den “flade” pension fra MP Pension modregnes mindre og mindre. Dette tilsammen giver en markant vækst i den samlede folkepension og ATP‐pension. 1 4. september 2011 Lars Kalsen www.kalsen.dk Det skal siges, at en enlig med 240.000 kroner om året i arbejdsmarkedspension vil gennem alle årene får et pensionstillæg til folkepensionen, hvorfor den samlede folkepension har stor vækst gennem alle årene, da både satsen og modregningsgrænsen stiger år for år. Har medlemmet en pension på 300.000 kroner eller 400.000 kroner vil billedet forrykke sig noget, da han eller hun så ikke de første år vil få pensionstillægget, hvorfor væksten i folkepensionen ikke vil være så mar‐
kant de første år. Dette kan ses her. Reglerne kan ændres Det skal understreges, at de viste figurer baserer sig på de nuværende regler, og der‐
for forudsætter, at der ikke røres ved den måde folkepensionen beregnes på eller ved regulerin‐
gen af satserne. Det er også forudsat, at de viste medlemmer ikke har yderligere supplerende ind‐
tægter fra f.eks. ratepensioner eller arbejdsindtægter udover arbejdsmarkedspensionen fra MP Pension og ATP. Det skal også nævnes, at arbejdsmarkedspensioner fra pensionskasserne har for‐
skellige udbetalingsprofiler, så man kan ikke umiddelbart sammenligne med andre kasser. Fig. 2 ‐ Pensioner for en enlig i 2011 købekraft Købekraft Den samlede pension i nominelle kroner stiger altså for det viste medlem. Forudsætter vi nu en inflation på 2 %, er det muligt at omregne pensionerne for en pensionist til 2011 købekraft. Dette er vist på fig. 2. Her ses, at den samlede pension ikke bevarer sin købekraft gennem pensionistli‐
vet. Det er der forskellige holdninger til. Nogen vil sige, at man har mindre brug for pengene sent i livet, andre vil lægge mere vægt på købekraften. Gifte og samlevende For gifte og samboende er der tilsvarende regler for samspillet mellem supplerende indtægter og folkepensionen. Det vigtigste er, at et ægtepar tilsammen får et lidt mindre pensionstillæg end en enlig, og grænserne for nedtrapningen er anderledes. Nedtrapningen sker nemlig på basis af æg‐
teparrets samlede indtægter. For at vise et helt nøjagtigt resultat er det nødvendigt at kende det enkelte ægtepars indtægtsforhold og situation, men forudsætter man et jævnaldrende pensio‐
nistægtepar, der begge har en arbejdsmarkedspension fra MP Pension og 15.000 kroner hver i ATP, så kan man få en idé om udviklingen af den samlede pension ved at klikke her. 2 4. september 2011 Lars Kalsen www.kalsen.dk Fra eksemplerne kan man se, at for de højeste samlede MP Pensioner stiger folkepensionen kun med den “normale” udvikling i satserne, fordi der stort set ikke udbetales et pensionstillæg til fol‐
kepensionen før sent i livet. Det fremgår tydeligt af nogle af graferne, hvor man rammer grænsen for at få pensionstillægget. Der er et knæk på kurven, fordi vækstraten i den samlede folkepension stiger på grund af, at der nu udbetales pensionstillæg. Jeg ser gerne kommentarer til oplysninger i dette indlæg, især om det stemmer overens med de forventninger, som både unge og ældre har til deres pensionisttilværelse. Med venlig hilsen Lars Kalsen www.kalsen.dk Copyright: Må frit citeres og bruges, når blot kilden pensionsdebat.dk opgives. 3 

Similar documents