JHF KREDS 4 + 5 + 6

LUDVIGSGAVE 1911-1922
To bestyrere i samme regnskabsbog over polsk arbejdskraft
Lund bestyrede Ludvigsgave frem til 1915, herefter tog Peter Fredskild over . Regnskabsbogen dokumenterer en vigtig social - og landbrugshistorisk periode, bl.a. udtrykt i Polakloven.
Ludvigsgave 1922-23. Udsnit af større billede. Fra venstre: Fru Fredskild med børnene Erina og Knud,
Karen Ludvigsen, kokkepige og hernæst fem unavngivne polske piger. Det vides ikke, om disse polske
piger ud over at være tilknyttet husholdningen på Ludvigsgave også har været malkepiger samt arbejdet i roemarkerne. Regnskabsbogen synes primært at omhandle lønudbetalinger for roearbejde samt
kartoffelhøst og -kogning. Foto: Gedser Lokalhistoriske Arkiv.
Introduktionen af både sukker- og foderroer i den danske landbrugsproduktion i 1870erne betød en akut
mangel på arbejdskraft ikke mindst som følge af en udvandring fra land til by og fra Danmark til bl.a. USA i
samme periode.
Dyrkningen af roer foregik med håndkraft og det betød, at man på Lolland og Falster skulle bruge 4000
arbejdere i roesæsonen, der strakte sig fra tidligt forår til sent efterår. I 1911 udgjorde polske arbejdere
mere end 27 % af landarbejderne på Lolland og Falster. Derfor fik arbejderne hurtigt tilnavnet ”roepolakker”. (Kilde: ”Roepolakker” - http://www.immigrantmuseet.dk )
Da ikke alle arbejdsgivere behandlede de polske sæsonarbejdere efter forskrifterne, vedtog Landstinget i
marts 1908 den såkaldte ”Polaklov”.
Polakloven gav arbejdsgiveren visse pligter: Han skulle inden 4 dage efter arbejdernes ankomst skriftligt på
en særlig blanket meddele politimesteren antallet af arbejdere, deres alder, køn, nationalitet samt oplysning om arbejdets art og varighed og om arbejdernes boligforhold. Desuden skulle han sørge for lægehjælp
til sine arbejdere samt betale medicin og sygehusophold (dog højest i 6 måneder). Han havde ligeledes pligt
til at tegne en ulykkesforsikring for sine arbejdere, og pligt til at forsikre sine arbejdere i en sygekasse, som
efterfølgende ville blive oprettet.
Omvendt fik sæsonarbejderen ret til en færdiggjort kontrakt på en speciel blanket og ret til en aflønningsbog, hvori lønningsdag og indtjening skulle fremgå. Arbejderens rettigheder omfattede også regler om løn,
fridage og rejsepenge samt regler om polakkasernernes indretning og vedligeholdelse.
De danske myndigheder havde ifølge loven pligt til at føre tilsyn med om de sanitære forhold var i orden,
og politiet skulle desuden se til, at loven blev overholdt og mægle i tilfælde af stridigheder mellem arbejdere og arbejdsgivere. (Kilde: Polske landarbejdere i Danmark – Wikipedia)
Forvalterne på Ludvigsgave tager i regnskabsbogen hensyn til polske helligdage: 15/8, 8/9 og 1/11 (fridage).
Der findes ikke mange fotos af Polakkasernen ved Friisenfeldt – eller Kasernen som den oftest blev
betegnet. Den lå mellem Friisenfeldt og Fyret. Arbejdsdagbøger for Friisenfeldt omtaler forskelligt vedligehold af Kasernen. De polske sæsonarbejdere delte Kasernens bygninger med flere af gårdens fastansatte karle og malkepiger samt disses familier. I forbindelse med salg af kvægbesætningen i 1967,
mekanisering af roedyrkningen og heraf reduktion i antal ansatte – blev Kasernen en kort overgang
lejet ud til private for i 1970erne at blive revet ned. Foto: Gedser Lokalhistoriske Arkiv.
I lønregnskabet for april 1911 har Forvalter Lund på Ludvigsgave opført for- og efternavne på de polske
piger og karle. Dette er også gældende for november samme år. Samtlige navne er anført.
Men året efter i april 1912 – har Forvalter Lund undladt at skrive navnene. Og undlader det konsekvent i
resten af hans tid som forvalter på Ludvigsgave. Der gives ingen forklaring på hvorfor. En mulighed kunne
være, at regnskabsbogen var til internt brug og som sådan udgjorde en ”kladde” for det senere officielle
regnskab, som skulle afleveres til Gjedsergaard Gods. Eftersom listen over de polske sæsonarbejdere i april
1912 har være Lund bekendt, kunne han i princippet blot nøjes med at anføre medarbejder-nummeret i
den interne regnskabsbog. I den officielle eksterne regnskabsbog skulle han bruge mere af blækhusets indhold til præcisering af samtlige medarbejderes navne.
AUFSEHER ELLER IMPORTFORENING
Det fremgår ikke af regnskabsbogen, hvordan rekrutteringen af roepigerne til Ludvigsgave er foregået.
Ifølge diverse kilder blev en stor del af de polske sæsonarbejdere hvervet af tysktalende agenter – såkaldte ”Aufsehere”, der rejste rundt bl.a. i det fattige Galizien og opsamlede polsk arbejdskraft. Fortrinsvis unge
piger og mænd.
Aufseheren sørgede for det praktiske med indrejsepapirer, transport og indkvartering. Ofte indlogerede
Aufseheren og hans familie sig på samme gods som
roepigerne. Hans opgave bestod i at holde justits
med, at pigerne passede deres arbejde. Desuden fungerede han som kontakt til arbejdsgiveren.
Hvervningen af polsk arbejdskraft kunne også foregå
gennem såkaldte ”importforeninger”, der formidlede
arbejdere til danske arbejdsgivere.
På listen til højre står øverst navnene Johan Nowak og
Josep Bovaj – antagelig polske mænd hyret til forskelligt stald- og markarbejde. Lugning af roer var almindeligvis anset for ”kvindearbejde” og den efterfølgende nummererede række af kvindenavne synes at
bekræfte. Bemærk i øvrigt familieslægtskabet i flere
efternavne. Så vidt det var muligt, foretrak både de
polske landarbejdere og arbejdsgivere, at søskende fulgtes ad til samme arbejdsplads. Det styrkede sammenholdet og gjorde det lidt lettere for de helt unge piger at klare sig igennem de mange måneder fjernt
fra familien i Polen.
RÆKKER AF ROER REGNET I TOMMER OG FAVNE
1 tomme = 2,55 cm
1 favn = 2,88 meter
1 morgen = 2500 kvadratmeter eller ¼ ha.
Regnskabsbogen indledes på side 1 med ovenstående oplysninger, der med hjælp af Kurt og Ellen Krighaar
er transskriberet til flg:
18 tommer roer (afstanden mellem 2 rækker).
16 rækker roer -180 Favne = 1 Morgen. 90 Favne = ½ Morgen. 45 Favne = ¼ Morgen.
8 rækker – 360 Favne = 1 Morgen. 180 Favne = ½ Morgen. 90 Favne = ¼ Morgen.
4 rækker – 720 Favne = 1 Morgen. 360 Favne = ½ Morgen. 180 Favne = ¼ Morgen.
På side 2 sættes der kroner og ører på.
Udtynding – 18 tommer roer
16 rækker: 1 Morgen = 4,00 kr. ½ Morgen = 2,00 kr. ¼ Morgen = 1,00 kr.
16 rækker: 1 Favn = 2,22 kr.
8 rækker: 1 Favn = 1,11 kr.
4 rækker: 1 Favn = 0, 54 kr.
Morgen og Favne hører en så fjern fortid til, at en internet-søgning på måleenheden Morgen var tæt på at
blive opgivet. Det britiske Wikipedia kunne imidlertid ved en udvidet søgning på ”Acre Morgen” – kaste lys
over denne ældre internationale betegnelse. Betegnelsen blev anvendt i Tyskland, Holland, Polen, Syd Afrika, Taiwan samt i Norge og Danmark. ”Morgen” svarer som måleenhed til, hvad en mand med en okse forspændt ploven kunne pløje af markareal i de tidlige morgentimer.
”KOGEDAGE”
I oktober-regnskabet for 1914 har en af arbejdsopgaverne været kogning af kartofler – på de såkaldte ”kogedage”. Efter al sandsynlighed har det drejet sig om foderkogning.
”Foderkogning har til Formaal at gøre Fodermidler lettere fordøjelige og mere appetitlige, saa Dyrene kan
optage og udnytte større Mængder. Medens raa kartofler kun kan anvendes i smaa Mængder og endda
udnyttes daarligt, kan op mod Halvdelen af Foderet til Fedesvin med Fordel gives som kogte kartofler.
(..) Mellem ensilerede raa og ensilerede kogte Kartofler er der ikke den store Forskel i Foderværdi… men
Fedesvinene æder helst ensilage af kogte Kartofler.”
(Kilde: Foderkogning. Den lille Salomonsen, Bind IV, A.W. Mørke & Palle Raukjær. J.H. Schultz Forlag, 1938)
Nederst i venstre side er anført ”Kogedage” - overensstemmende
med, at oktober almindeligvis er måneden, hvor kartoflerne høstes
og roeoptag starter. Skoleeleverne blev inddraget i markarbejdet i
den såkaldte ”kartoffel/roeferie”.
1. VERDENSKRIG (1914-1918)
Da 1. Verdenskrig brød ud, blev dansk landbrugs arbejdskraft væsentligt formindsket ved, at 64.000 mænd
blev indkaldt til Sikringsstyrken.
”Vel var en Del – ca. 5000 – af de i Sommeren 1914 her beskæftigede 12.000 ”Polakker” forblevet i Landet
efter Krigens Udbrud, men Antallet mentes for lille til at klare Foraarsarbejdet, hvorfor der den 7. April
1915 nedsattes et Udvalg for Tilvejebringelse af dansk Arbejdskraft til Landbruget (..) ligesom de Indkaldte
til Sikringsstyrken fik Tilladelse til at hjælpe deres Kvarterværter, og selvstændige Landbrugere fik Orlov i
Saa– og Høsttid.
Samtidig søgte Landsudvalget for Anskaffelse af Arbejdskraft at faa fremmede Landarbejdere hertil, men
uden større Held (i Sommeren 1917 ankom i alt 500 udenlandske Arbejdere og i 1918 slet ingen.)”
(Kilde: Verdenskrigen. Salmonsens konversationsleksikon, Anden Udgave, Bind XXIV, side 914)
Fredskild har i 1915 overtaget jobbet
efter Lund. Han noterer ud for 17.
december 1916: ”Alle Polakpiger og 1
Mand afrejst!” Mon ikke den tilstundende højtid også har spillet ind – i
hvert fald er bemandingen fuldtallig
3. januar.
”Der ankom 10 nye polske Piger!”
Det var sædvane at lade naturalier følge den kontante aflønning af de polske roepiger. Ud over fri bolig og
brændsel til opvarmning af denne, fik pigerne hver ca. 12 kg kartofler ugentlig samt som det fremgår af
listen nedenfor brød- og mælkepenge. Hertil det lovbefalede beløb i rejsepenge, der skulle dække transporten frem og tilbage.
Regnskabsbog, april 1920.
Udbetaling af dyrtidstillæg er udslag af de store prisstigninger og mangel på varer, som 1. Verdenskrig medførte. Til regulering af priserne nedsatte Rigsdagen en Prisreguleringskommission 8. august 1914.
”Daglønnen forhøjet fra 2.00-3.50
Kr. fra d. 15 ds. Dyrtidstillæg, Kartofler m.m. ydes ikke mere.”
Regnskabsbog, april 1920
For samme måned, altså april 1920, hvor Dyrtidstillæg optræder i lønregnskabet – står ovenstående oplysning, at der fra den 15. april ikke længere udbetales Dyrtidstillæg og at der heller ikke følger kartofler med i
afregningen. Kompensationen ligger i en forhøjelse af daglønnen.
Forklaringen kan være, at danske fagforeninger i april 1920 fik gennemført en automatisk Dyrtidsregulering
samt at polske sæsonarbejdere blev sikret samme overenskomstregler som danske landarbejdere.
EKSTRA INDTJENING VED AKKORDARBEJDE
Også for vor tids sæsonarbejdere har akkordlønnen større attraktion end fastløn. Formålet med at påtage
sig tidsbegrænset arbejde i æbleplantager, jordbærmarker m.m. er på kort tid at tjene ekstra mange penge.
Ulempen ved akkordarbejde er, at det kan være opslidende, stressende og kan skabe splid blandt arbejderne, fordi forskellene i fortjeneste kan være store.
Regnskabsbogen viser, at akkordarbejde først blev registreret 24. maj 1911 med efterfølgende fridag den
25. maj.
Anna Tomal er som eneste noteret til at have arbejdet hele perioden på alm. Dagløn - ses af midterste række i det forstørrede udsnit.
Hendes kolleger har fået indføjet ”Ak” for akkord med start onsdag 24. maj, herefter fridag, fornyet akkord
26. og 27. maj, fri søndag 28. maj, alm. Dagløn 29. og 30. maj for at slutte med akkord onsdag 31. maj.
Akkordarbejdet indgår periodevist i årene efter. I en stort set fifty-fifty fordeling med alm. Dagløn.
Derfor er regnskabet for oktober 1920 usædvanligt med dets overvægt af akkord-dage.
Akkordarbejdet har indbefattet høst af kartofler og roer. Endvidere har Fredskild noteret:
”Dyrtidstillæg 199.00 til de 3 piger som var her sidste Vinter og havde dette Tillæg til gode fra før 15/4.”
Dvs. 15. april samme år, hvor det hidtil udbetalte dyrtidstillæg ophørte.
JYSKE ROEKARLE
I april 1920 indgik sukkerroedyrkerne og Landarbejderforbundet en overenskomst, hvor det bl.a. blev
besluttet, at polske roearbejdere skulle rejse hjem straks efter sæsonens afslutning. Desuden skulle
der bygges flere egnede landarbejderboliger til danske arbejdere, polakkerne skulle have overenskomstmæssig løn, og arbejdsgiverne skulle antage danske landarbejdere før polske.
I 1930 overtog Socialdemokratiet regeringsmagten med Stauning som statsminister, og herefter blev der
ikke længere rekrutteret polsk arbejdskraft. Behovet for arbejdskraft i landbruget blev ved med at være
der, men nu blev efterspørgslen i stedet dækket af indenlandsk arbejdskraft – bl.a. de såkaldte "jyske roekarle". (Kilde: ” Fra polske til danske arbejdere” - http://www.velkommenher.dk)
Som det fremgår af beretningerne i denne bog og den tidligere udgivne om Friisenfeldt – har der frem til
slutningen af 1960erne, hvor kvægbesætningen blev solgt, været flere polske medarbejdere med familier
fastansat på gårdene.
Kildehenvisninger:
”Roepolakker” - http://www.immigrantmuseet.dk/index.php?page=roepolakker - 02.03.2014
Bibliografiske detaljer for Polske landarbejdere i Danmark







Sidens navn: Polske landarbejdere i Danmark
Forfatter: Wikipedias brugere
Udgiver: Wikipedia, Den frie encyklopædi.
Dato for seneste redigering: 31 marts 2010 11:02 UTC
Dato for hentning: 2 marts 2014 13:34 UTC
Permanent URL:
https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Polske_landarbejdere_i_Danmark&oldid=4013936
Sidens versions-ID: 4013936
Bibliographic details for "Morgen"








Page name: Morgen
Author: Wikipedia contributors
Publisher: Wikipedia, The Free Encyclopedia.
Date of last revision: 27 December 2013 20:03 UTC
Date retrieved: 3 March 2014 23:06 UTC
Permanent link: http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Morgen&oldid=587964071
Primary contributors: Revision history statistics
Page Version ID: 587964071
Foderkogning. Den lille Salomonsen, Bind IV, A.W. Mørke & Palle Raukjær. J.H. Schultz Forlag, 1938
Verdenskrigen. Salmonsens konversationsleksikon, Anden Udgave, Bind XXIV, side 914
”Om Anvendelse af udenlandske Arbejdere i Landbruget”, Foredrag i Nationaløkonomisk Forening den 23.
April 1908. Af Cand. Jur. V. Haarløv).
”Økonomiske oversigter 1, 1. juli 1918 – 1. April 1921”. Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 30
(1922). Ved Einar Cohn. Side 293
”Fra polske til danske arbejdere” - http://www.velkommenher.dk/index.php?page=fra-polske-til-danske –
02.03.2014