Det alternative akutregime

Transcription

ANTIDOTER
Anvendelsesforskrifter
Anvendelse af "ikke-registreret specialitet" kræver Sundhedsstyrelsens tilladelse:
Sundhedsstyrelsen
Udleveringstilladelser
Axel Heides Gade 1
2300 København S
E-mail: [email protected]
Tlf.: 72 22 74 00 (mandag – fredag kl. 10 – 15)
Fax: 44 88 91 17
Hjemmeside:
http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/topics/godkendelse-og-kontrol/udleveringstilladelser
Antidoter 2009 (11)final
N-ACETYLCYSTEIN
Antidot mod paracetamol
Præparat:
N-acetylcystein (NAC)/Acetylcystein ”SAD”.
Infusionskoncentrat 200 mg/ml.
Indikation:
Paracetamolforgiftning.
Brugsvejledning:
Behandlingen indledes umiddelbart ved mistanke om akut forgiftning
(>6 gram; ved børn >125 mg/kg).
Behandlingen indledes umiddelbart ved mistanke om længerevarende overdosering, dvs. flere døgn (>4 gram/døgn i ≥2 døgn; ved børn
>90 mg/kg/døgn i ≥2 døgn).
Der gælder de samme stopregler for børn og voksne. Børn som vejer
>50 kg betragtes som voksne.
Dosering 1:
Bolus over 4 timer: 200 mg NAC/kg legemsvægt
Blandingsvejledning til voksne og børn >50 kg:
NAC stamopløsning (200 mg/ml) tilsættes i en mængde på
1 ml/kg legemsvægt til isotonisk glukose eller natriumklorid. Samlet
volumen 500 ml.
Dosering 2:
Efterbehandling over 16 timer: 100 mg NAC/kg legemsvægt
Blandingsvejledning til voksne og børn >50 kg:
NAC stamopløsning (200 mg/ml) tilsættes i en mængde på
0,5 ml/kg legemsvægt til isotonisk glukose eller natriumklorid. Samlet
volumen 1000 ml.
Børn <50 kg
Ved behandling af børn som vejer <50 kg skal der bruges mindre væskemængde end til voksne for at undgå overhydrering.
Behandlingsskema for børn <50 kg
Dosering og tid
N-acetylcystein
(200 mg/ml)
Blanding
(brug isotonisk glukose)
Færdig koncentration i blandingen
Indløbshastighed
Bolus
over 4 timer
200 mg/kg, sv.t. 50
mg/kg/time over 4 timer
10.000 mg (50 ml) NAC blandes i
150 ml isotonisk glukose
50 mg/ml
1 ml/kg/time
Efterbehandling
over 16 timer
100 mg/kg, sv.t. 6,25
mg/kg/time over 16 timer
3.125 mg (15,7 ml) NAC blandes i 6,25 mg/ml
484,3 ml isotonisk glukose
Stopregel 1
1 ml/kg/time
Hvis der i blodprøverne efter 16 timers NAC‐behandling ikke er tegn
på hepatocellulær skade (P‐ALAT <70 U/L), samt en P‐Paracetamol
<0,150 mmol/L, stoppes behandlingen med NAC (efter i alt 20 timers
behandling).
Hvis der efter 16 timer er tegn på hepatocellulær skade (P‐ALAT >70
U/L) og/eller en P-Paracetamol >0,150 mmol/L fortsættes behandlingen med NAC ved gentagelsen af Dosering 2. Blodprøver (samme
som ved behandlingsstart) måles hver 8. time.
12
Stopregel 2
Når der i 3 på hinanden følgende målinger (med mindst 8 timers interval) er stigende koagulationsfaktorer (faldende INR) eller stationært niveau, og samtidig normal eller faldende P‐ALAT, kan behandlingen stoppes.
Særlige problemstillinger
• Gravide: Behandles ligesom ikke‐gravide
• Vægt >110 kg: NAC doseres = vægt 110 kg
• Risikopatienter som fx kroniske alkoholikere eller malnutrierede patienter. Grænsen for påbegyndelse af NAC behandlingen er hos disse
patientgrupper lavere (indtagelse af >4 gram paracetamol)
Biokemisk monitorering:
P‐Paracetamol, hæmoglobin, leukocyter, thrombocyter, kreatinin, natrium,
kalium, total CO2, amylase, glukose, ALAT, basisk fosfatase, bilirubin og INR
(koagulationsfaktor II‐VII‐X).
Blodprøver tages initialt ved indlæggelsen. Er der normal P‐ALAT og INR i
disse prøver gentages alle prøverne 20 timer efter at NAC‐behandlingen er
påbegyndt. Hos 90 % af patienterne kan stopregel 1 herefter anvendes. Andre
patienter følges med blodprøver yderligere 3 gange i døgnet.
Bivirkninger:
Utilpashed og anafylaktisk reaktion oftest i form af urticaria og hudkløe, sjældnere bronkospasme, angioødem og hypotension. Ved udløsning af en anafylaktoid reaktion med urticaria, kløe, rødme og blodtryksfald under
NAC‐behandlingen anbefales:
• Pausering af NAC‐infusionen
• Indgift af antihistamin fx clemastin 1‐2 mg intravenøst
• Indgift af methylprednisolon 80 mg intravenøst
• Genoptagelse af NAC‐infusionen efter 10‐15 min
NAC er kun kontraindiceret ved svære anafylaktiske symptomer, der ikke kuperes med ovennævnte behandling. I så fald er Methionin alternativ antidot, se
denne.
Acetylcysteinbehandling kan medføre et isoleret fald i koagulationsfaktor II-VIIX (stigende INR), som i øvrigt ikke (længere) har leverpåvirkning som følge af
paracetamolforgiftning.
Litteratur:
1. Guideline inklusive referencer fra arbejdsgruppen nedsat af Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi vedr. Behandling af paracetamol forgiftning
http://www.mit.dsgh.net/images/stories/dsgh/guidelinefiles/pcm%20guideline%20040113.pdf
2. Institut for Rationel Farmakoterapi 18. februar 2013. Behandling af paracetamol forgiftning –
en ny guideline.
http://www.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2013/behandling_af_para
cetamolforgiftning__en_ny_guideline.htm
3. Acetylcystein ”SAD”. http://pro.medicin.dk. Maj 2013.
13
AKTIVT KUL
Adjuvans til gastro-intestinal dekontaminering
Præparat:
Aktivt kul/medicinsk kul (f.eks. Carbomix granulat).
Granulat 50 g til opslæmning i 400 ml vand.
Indikation:
Forgiftning og formodning om indtagelse af et giftstof, der vil medføre
betydende forgiftning, og som bindes til kul.
Kontraindikationer:
Ubeskyttede luftveje. Behandlingen gennemføres med anæstesiologisk
assistance. Indtagelse af letflydende petroleumsprodukter (aspirationsfare) og ætsende stoffer.
Brugsvejledning:
Voksne og børn  12 år: 50 g (100 g ved stor giftindtagelse, evt. delt i 2
doser). Granulatet opslæmmes i 400 ml vand og drikkes eller instilleres
via sonde. Regelmæssig omrystning er nødvendigt for at undgå bundfældning og tilstopning af evt. sonde.
Børn < 12 år: 1 g/kg. I stedet for opslæmning kan granulatet evt. drysses på is eller yoghurt.
Bivirkninger:
Kvalme, opkastning og aspiration. Ved gentagen indgift kan der udvikles obstipation, evt. ileus.
Referencer:
1. Norit Carbomix. www.pro.medicin.dk, marts 2014.
2. Norit Carbomix. Produktresumé, Sundhedsstyresen/Lægemiddel-styrelsen, september
2013.
3. Howland MA. Antidotes in depth: Activated Charcoal. Kap. A2 i Goldfranks Toxicologic
Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011.
14
ANTIDIGITALIS FAB
Antidot mod digitalisglykosider
Præparat:
Digoxin Immune Fab (Ovine), (DigiFab®)
Pulver til injektionsvæske 40 mg.
Indikation:
Forgiftning med digitalisglykosider.
Absolut behandlingsindikation:
 Indtagelse af >10 mg digoxin for voksne eller >4 mg (>0,3 mg/kg)
for børn
 P-digoxin >5–7 nanomol/l målt 6-8 timer efter indtagelsen
 P-kalium >5,5 mmol/l (hvis anden årsag til hyperkaliæmi kan udelukkes) eller
 Alvorlige kardielle manifestationer.
Overvej behandling ved hæmodynamisk ustabilitet, hastigt progredierende forgiftning, kendt hjertesygdom eller nyreisufficiens.
Brugsvejledning:
40 mg substans (sv.t. 1 hætteglas) binder ca. 0,5 mg digoxin. Dosis,
beregnet som antal hætteglas, ved kendt indtagelse (biotilgængelighed
er ca. 80 %) eller intravenøs injektion, kan beregnes ved:
Dosis ved peroralt indtaget digoxin:
Dosis (antal hætteglas) 
dosis indtaget (mg)  0,8
0,5 (mg/hætteglas)
Dosis ved intravenøst doseret digoxin:
dosis indtaget (mg)
0,5 (mg/hætteglas)
Dosis hvor S-digoxin foreligger:
s  digoxin nmol/L 780 ng/nmol  5 L/kg  kropsvægt (kg)
10 6  0,5 (mg/hætteglas)
6
(Forklaring: Vddigoxin = 5 L/kg, Mwdigoxin = 780 g/mol, 10 ~ omregningsfaktor ng til mg)
Ved kliniske tegn på akut svær forgiftning og/eller ukendt digoxinmængde gives først 400 mg (10 hætteglas) under omhyggelig monitorering af patientens basale vital parametre, og herefter yderligere op til
400 mg under fortsat monitorering. Dosis gælder voksne og børn – med
særlig opmærksomhed på risiko for volumen overload i små børn.
Indholdet i hvert hætteglas opløses i 4 ml sterilt vand ved forsigtig blanding. Denne opløsning kan blandes op i et passende volumen isotonisk
NaCl-infusionsvæske. Dosis infunderes over 30 min. Dosis gentages efter 2-4 timer, hvis der fortsat er kliniske forgiftningstegn.
Kontrol af Se-Kalium.
Bivirkninger:
Hypokalæmi, nedsat inotropi og arytmigennembrud. Allergiske inkl. anafylaktiske reaktioner forekommer sjældent.
15
Referencer:
1. Ekbom P, Hilsted L, Kjeldsen K. Digoxinforgiftning - indikation for antidotbehandling.
Ugeskr læger1999; 161: 5038-39.
2. DigiFab® product monograph, BTG International Inc., 2011.
3. Digoxin (forgiftninger). www.pro.medicin.dk, marts 2014.
4. Howland MA. Antidotes in depth: Digoxin-specific antibody fragments. Kap. A20 i
Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011.
16
ATROPIN
Antidot mod acetylkolinesterasehæmmere
Præparat:
Atropin SAD (atropinsulfat).
Injektionsvæske 1 mg/ml, 1 ml og 3 ml.
Indikationer:
Atropin er et antikolinergikum, som anvendes ved forgiftning med acetylcholinesterasehæmmere – organophosphat og insektmidler og kemiske kampstoffer (nervegift) samt carbamatinsektmidler. Endvidere ved
forgiftning med ß-receptorblokerende lægemidler, calciumantagonsiter,
digoxin og muskarinholdige svampe.
Brugsvejledning:
1. Forgiftning med organophosphater (inkl. insektmidler og nervegas) samt carbamat.
Det er ofte nødvendigt med meget store doser atropin ved behandling
af organophosphatforgiftning, formentlig især insektmidler og i mindre
grad nervegifte.
Dosis voksne: Ved usikker diagnose gives testdosis på 1 mg. Opstår
der ikke anticholinerge tegn, gives 2-5 mg langsomt i.v. eller i.m.
Dosis børn: 0,05 mg/kg legemsvægt langsomt i.v. eller i.m.
Behandlingen fortsættes med 5-10 minutters interval, indtil hypersekretionen i bronchier og øvre luftveje ophører, systolisk BT er over 80
og puls >80.
2. Medicinsk induceret bradykardi med f.eks. ß-blokker:
Dosis voksne: 0,5-1 mg langsomt i.v.
Dosis børn: 0,02 mg/kg legemsvægt langsomt i.v.
3. Forgiftning med muskarinholdige svampe:
Dosis voksne:0,5-1 mg langsomt i.v eller i.m.
Dosis børn: 0,02 mg/kg legemsvægt langsomt i.v. eller i.m.
Dosis titreres frem til den ønskede effekt.
Bivirkninger:
Referencer:
Relativ overdosering: Takykardi, excitation, konfusion, mundtørhed,
blussen, urinretention.
Ved mistanke om glaukom kan nødvendig behandling gennemføres efter drypning af øjnene med pilocarpin 2%.
1. Atropin »DAK«. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2009.
2. Atropin. www.pro.medicin.dk, marts 2014.
3. Micromedex2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
4. Eddleston M, Buckley NA, Eyer P, Dawson AH. Management of acute organophosphorous pesticide poisoning. Lancet 2008; 371:597-607.
5. Howland MA. Antidotes in depth: Atropine. Kap. A34 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011.
17
BIPERIDIN
Antidot mod antipsykotika
Præparat:
Biperidin (Akineton).
Injektionsvæske 5 mg/ml.
Indikation:
Gives mod ekstrapyramidale bivirkninger ved overdosering med antipsykotika, f.eks. phenothiazin-, tioxanten-, og butyrophenoderivater,
metoclopramid, tiethylperazin.
Brugsvejledning:
Dosis voksne: 5 mg (1 ml) langsomt i.v. eller i.m. Kan gentages.
Dosis børn: 60 mikrogram/kg.
Bivirkninger:
Antikolinerge: Mundtørhed, akkomodationsforstyrrelse, takykardi, urinretention m.fl.
Svimmelhed, søvntrang, konfusion.
I større doser CNS-stimulerende virkning.
MAO-hæmmere øger den antikolinerge effekt.
Referencer:
1. Akineton®. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2007.
2. Akineton. www.pro.medicin.dk, marts 2014.
18
BOTULINUM ANTITOXIN
Antiserum mod botulisme
Præparat:
Polyvalent antitoksin mod toxiner fra Clostridium Botulinum.
Indikation:
Forebyggelse af botulisme efter udsættelse for Botulinum toksin. Bør
gives så tidligt i forløbet som muligt.
Brugsvejledning:
Antitoksinet findes kun på Statens Seruminstitut, og udleveres efter
aftale med vagthavende i Afd. for Infektionsepidemiologi. Denne kan
kontaktes på tlf. 32683038 i dagtiden og på tlf. 41317404 udenfor almindelig arbejdstid.
Produkt og sammensætning kan ændres, og SSI vejleder i den enkelte
situation om indikation og behandling.
Bivirkninger:
Artsfremmet serum med risiko for immunologiske reaktioner. Transmission af infektiøse emner, inkl. ukendte.
Referencer:
1. Goldfrank LR, Geyer HL. Antidotes in depth: Botulinum antitoxin. Kap. A8 i Goldfranks
Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011.
2. Teknisk datablad for Botulinum Antitoxin, batch S(BOT)-4-005 fra Scottish National
Blood Transfusion Service, Protein Fraction Centre, Edinburgh. 2007.
19
CALCIUMGLUCONAT Antidot mod flussyre
Præparat:
Calgonate®
ELLER
Calciumgluconat (H-F antidot gel).
Gel 2,5 %.
Indikation:
Kutan eksponering for flussyre.
Brugsvejledning:
Førstehjælp er øjeblikkelig skylning med rigeligt vand. Herefter tørres
huden og H-F-antidot gel påføres på de udsatte områder i rigelige
mængder og gnides ind i huden. Påfør gelen igen hvert 10. til 15. minut.
Behandlingen fortsættes til mindst 15 minutter efter smertefrihed. Et depot af gelen kan efterlades under en forbinding i 24 timer.
Bivirkninger:
Ingen.
Referencer:
1. Trevino MA, Herrmann MD, Sprout WL. Treatment of severe hydrofluoric acid exposures. J Occop Med 1983; 25: 861-3.
2. Förgiftningar. Behandlingsanvisningar och antidotlista, särtryk ur Läkemedelsboken
2007/2008 (Giftinformationscentralen Sverige).
3. Segal EB. First aid for a unique acid, HF: A sequel. Chemical Health and Safety.
2000;7:18-23.
20
CALCIUMSALTE
Antidot mod calciumblokkere, fluorid og oxalat
Præparat:
Calciumgluconat “B. Braun” injektionsvæske. 1 ml indeholder 94 mg
calciumgluconatsv.t. 9 mg calcium sv.t. 0,23 mmol calcium.
ELLER
Calciumchlorid “SAD” injektionsvæske. 1 ml indeholder 73,5 calciumchloriddihydrat sv.t. 20 mg sv.t. 0,5 mmol calcium.
SAMT
Calcium brusetabletter (Calcium-Sandoz).
Brusetabletter med 500 mg sv.t. 13 mmol calcium/brusetablet.
Indikation:
Forgiftning med calciumantagonister, fluorid- og oxalatforbindelser, kalium og magnesium samt hypocalcæmi ved forceret diurese.
Brugsvejledning:
Oral forgiftning med fluorid og oxalatforbindelser: Som akut 1. hjælp kan
oral indgivelse af en hvilken som helst atoksisk calciumforbindelse,
f.eks. Calcium-Sandoz brusetabletter: 5–10 g calcium.
Forgiftning med calciumantagonister og flussyre.
Calciumgluconat: 90-180 mg calcium (10-20 ml) i.v.
Børn 2,25 mg calcium (0,25 ml) pr. kg i.v.
Calciumchlorid: 100-200 mg calcium (5-10 ml) i.v.
Børn 4-12 år: 2-4 mg calcium (0,1-0,2 ml) pr. kg i.v.
Dosis gives langsomt i.v. (over 5 min). Kan gentages efter behov.
Øjen eksponering med flussyre: Skylning med 1 L isotonisk natriumchlorid, Ringer lactat eller postevand (skylletid 30-75 min). Førstevalgsbehandling er den væske hvor behandling hurtigst kan iværksættes.
Calciumsalte har tendens til at virke irriterende i øjet og anvendelse af
calciumholdige injektionsvæsker til øjenskylning rekommanderes derfor
ikke.
Bivirkninger:
Calciumchlorid er kraftigt vævsirriterende. Ved digoxinforgiftning kan
calciumtilførsel medføre øget tendens til rytmeforstyrrelser.
Kontrol:
S-calcium, EKG.
Referencer:
1. www.pro.medicin.dk. Marts 2014.
3. Howland MA. Antidotes in depth: Calcium. Kap. A30 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011
4. Hack JB, Woody JH, Lewis DE, Brewer K, Meggs WJ. The effect of calcium chloride
in treating hyperkalemia due to acute digoxin toxicity in a porcine model. Clin Toxicol
2004; 42: 337-42.
5. Caravati EM. Acute hydrofluoric acid exposure. Am J Emerg Med. 1988;6:143-150.
21
DEFEROXAMIN
Antidot mod jernforbindelser
Præparat:
Deferoxaminmesilat (Desferal eller Desferin).
Injektionssubstans i hætteglas, 500 mg deferoxaminmesilat, beregnet til
injektion efter opløsning.
Indikation:
Akut jernforgiftning.
Behandlingsindikation ved akut jernoverdosering:
 Symptomer på alvorlig systemisk jernforgiftning (hypotension,
shock, acidose, sløvhed m.v.) eller
 P-jern >60 µmol/l samt tegn på systemisk forgiftning eller
 P-jern >90 µmol/l.
Brugsvejledning:
1 g injektionssubstans deferoxaminmesilat opløses i 10 ml sterilt vand.
Opløses herefter i 90 ml isotonisk natriumklorid- eller glukoseinfusionsvæske, svarende til 10 mg/ml (1 % opløsning) og gives kontinuerligt i.v.
i sidedrop.
Ved behandlingsstart: Infusionshastighed børn og voksne:
15 mg/kg/time svarende til 105 ml/time ved 70 kg legemsvægt.
Så hurtigt situationen tillader, oftest efter 4-6 timers behandling, reduceres infusionshastigheden til:
5 mg/kg/time svarende til 35 ml/time ved 70 kg legemsvægt.
Maksimal døgndosis voksne: 6 g.
Makismal døgndosis børn: 80 mg/kg/døgn.
Behandlingen kan som regel standses i løbet af det første døgn. Kun i
meget sjældne tilfælde vil der være indikation for behandling ud over 24
timer.
Kontrol:
Behandlingsophør kan ske når:
 Pt. er uden symptomer på systemisk jernforgiftning (vigtigst) og
 S-jern er <60 mikromol/l og
 Der ikke er metabolisk acidose
 Rtg.-oversigt over abdomen er normaliseret, hvis der initialt påvistes
jerntabletter og
 Urinfarven normaliseres, hvis denne initialt var roséfarvet efter start
af antidotbehandlingen.
Bivirkninger:
Svimmelhed, hypotension, kramper, påvirkning af lever- og nyrefunktion, forandringer i blodbilledet, hududslæt, ototoxicitet. Ved for hurtig i.v.infusion: Hypotension med kollaps. Ved behandling af akut jernforgiftning med i.v.-infusion 15 mg/kg legemsvægt/time i mere end 1 døgn er
der set udvikling af akut lungeskade med dødelig udgang. Bivirkningerne er dosisafhængige.
Referencer:
1. Jern (forgiftninger). www.pro.medicin.dk, marts 2014.
2. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
3. Howland MA. Antidotes in depth: Deferoxamine. Kap. A7 i Goldfranks Toxicologic
22
4. Desferal®. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2013.
23
DIAZEPAM
Antidot mod centralt virkende sympatomimetika, chloroquin m.fl.
Præparat:
Diazepam (Stesolid).
Injektionsvæske (emulsion) 5 mg/ml, 2 ml.
Rektalvæske og suppositorier à 5 og 10 mg pr. dosis.
Indikation:
Central sympatomimetisk overstimulering med cocain, amfetamin m.fl.
Krampefremkaldende stoffer, MAO-hæmmere, antidepressiva.
Chloroquinforgiftning.
Brugsvejledning:
Voksne: 10 mg i.v. eller 20 mg rektalt, gentaget efter behov.
Børn: 2,5-5 mg rektalt.
Dosis kan være betydeligt højere, f.eks. ved chloroquinforgiftning:
2 mg/kg som infusion over 30 min. initialt fulgt af 1-2 mg/kg/døgn.
Bivirkninger:
Respirationsdepression.
Lokalirritation (flebitis).
Referencer:
1. www.pro.medicin.dk, marts 2014.
2. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
3. Hoffman RS, Nelson LS, Howland MA. Antidotes in depth: Benzodiazepines. Kap. A24
i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011.
24
DIMERCAPTOPROPANSULFONAT
Antidot mod bly-, arsen- og kviksølvforbindelser
Præparat:
Natrium-2,3-dimercaptopropan-1-sulfonat (Dimaval).
Indikation:
Forgiftning med arsen-, bly- og kviksølvforbindelser.
Kan overvejes ved forgiftning med andre tungmetaller (antimon, cadmium, krom, cobalt og guld).
Ved blyforgiftning med akut encephalopati anvendes dimercaptopropansulfonat sammen med natriumcalciumedetat.
Dimercaptopropansulfonat anvendes ved beskadiget mave-tarmslimhinde, opkastningstendens eller svært medtaget almentilstand. Ved
lettere akutte forgiftninger og ved subakut-kroniske forgiftninger anvendes dimercaptoravsyre (DMSA-kapsler).
Kontraindikation:
Bør ikke anvendes ved forgiftning med arsin (arsenbrinte/AsH3).
Brugsvejledning:
Dosis voksne:
1. døgn: 250 mg i.v. x 6.
2. døgn: 250 mg i.v. x 3-4.
Derefter 250 mg i.v. hver 6.-8.-12. time afhængig af blodkoncentration
og urinudskillelse.
Dosis børn:
1. døgn: 5 mg/kg i.v. x 6.
Doseringsinterval derefter som hos voksne.
Det kompleksbundne metal udskilles primært renalt, og reduktion af dosis skal overvejes ved nedsat nyrefunktion. Overgang til peroral behandling med dimercaptoravsyre (DMSA) når det er muligt.
Dimercaptopropansulfonat kan også gives i.m.
Bivirkninger:
Hududslæt. Kvalme, svimmelhed, svaghedsfølelse. Stigning i ALAT.
Blodtryksfald og bronchospasme er beskrevet ved i.v.-injektion. Ved
i.m.-injektion risiko for lokale nekroser.
Kontrol:
Blodtryk, leverfunktion, ved langtidsbehandling S-kobber og S-zink.
Koncentrationen af det aktuelle metal i urin eller blod. Der er markant
tendens til reboundfænomen ved behandlingsophør.
Referencer:
1. Jekat FW, Kemper FH. DMPS. CEC/UNEO/ILO/WHO/IPCS- monografi. Münster
1989.
2. Howland MA. Antidotes in depth: Succimer (2,3-Dimercaptosuccinic acid). Kap. A27 i
3. Mückter H, Liebl FX, Hunder G, Walther U, Flicht B. Are we ready to replace dimercaprol (BAL) as an arsenic antidote? Hum Exp Toxicol 1997; 16: 460-5.
4. Unithiol. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
25
DIMERCAPTORAVSYRE
Antidot mod en række tungmetaller
Præparat:
Meso-2,3-dimercaptoravsyre, succimer (Succicaptal).
Kapsler 200 mg.
Indikation:
Forgiftning med bly-, kviksølv- og arsenikforbindelser.
Kan overvejes ved forgiftning med kobber, antimon, vismut, cadmium
og guld.
Kontraindikationer:
Bør ikke benyttes ved forgiftning med organiske tinforbindelser.
Brugsvejledning:
Dosis børn og voksne: 10 mg/kg hver 8. time i 5 døgn, evt. længere
afhængig af blodkoncentrationen og urinudskillelsen. Ved behandling
ud over 5 døgn reduceres dosis til 10 mg/kg hver 12. time.
Bivirkninger:
Hyppigst er kvalme, opkastning og diaré. Endvidere ses let forhøjede
transaminaser, hududslæt, fald i hæmoglobin, neutropeni og hypertermi.
Kontrol:
Hæmoglobin, leukocytter, trombocytter og leverfunktion. Adækvat diurese skal foreligge under behandlingen. Jævnlig kontrol af tungmetalkoncentrationen i blodet.
Referencer:
1. Howland MA. Antidotes in depth: Succimer (2,3-Dimercaptosuccinic acid). Kap. A27 i
2. Succimer. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
26
ETHANOL
Antidot mod methanol og ethylenglycol
Præparat:
Ethanol (ethanol vandfrit).
Infusionskoncentrat, ethanol 99,9%, sterilfiltreret.
Indikation:
Forgiftning med methanol eller ethylenglycol.
Se også Fomepizole Opi (fomepizolsulfat).
(Fomepizol er 1. valgsbehandling ved forgiftning med ovenstående toksiske alkoholer. Hvis Fomepizol ikke haves i umiddelbar nærhed, anvendes Ethanol til start af behandling indtil Fomepizol modtages og behandling hermed startes).
Brugsvejledning:
Dosering børn og voksne:
Ethanolinfusion: Ethanol 10 % v/v i glukose 5 % (100 ml 99,9 %
ethanol blandes med 1000 ml glukose 5 %).
Bolus: 10 ml/kg legemsvægt infunderes over ca. 30 minutter.
Vedligeholdelsesbehandling: 1,5 ml/kg/time, startes samtidig med bolusindgiften.
Alkoholpromillen skal være 1-1,3 (22-28 mmol/l), KONTROLLERES!
OBS: Ethanolinfusionsvæsken bør ikke blandes i pvc-beholdere da
blødgørere ekstraheres. Brug glasflaske eller beholdere af polypropylen.
Ved dialyse øges infusionshastigheden til 3 ml/kg/time eller dialysevæsken tilsættes 1 mg ethanol/ml.
Hos alkoholikere skal vedligeholdelsesdosis ofte øges.
Vær opmærksom på, om patienten tager Antabus eller andre lægemidler med antabuslignende virkning eller har leversygdom.
Bivirkninger:
Rus. Specielt børn har tendens til hypoglykæmi og CNS-depression.
Hypotension og respirationsdepression er beskrevet. Behandlingen kan
være vanskelig at styre, S-ethanol skal monitoreres.
Kontrol:
Hyppig kontrol af S-ethanol og blodsukker især hos børn.
2+
Osmolalitetsgap, aniongap, syre-, base- og elektrolytstatus inkl. Ca og
Cl -. Hgb., leukocytter, trombocytter, koagulationsfaktorer, kreatinin,
carbamid, kreatininkinase. S-methanol.
Referencer:
1. Howland MA. Antidotes in depth: Ethanol. Kap. A32 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011.
2. Methanol; Ethylene Glycol. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
27
FERRIFERROCYANID Antidot mod thalliumsalte
Præparat:
Ferriferrocyanid (Berlinerblåt).
Pulver 4,5 g.
Indikation:
Forgiftning med thalliumsulfat. Binder thalliumsalte i mave-tarmkanalen.
(der foreligger ikke dokumentation for effekten af behandlingen).
Aktivt kul anvendes, hvis ferriferrocyanid ikke er tilgængeligt.
Brugsvejledning:
Dosis voksne og børn: 150 – 250 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser. Gives
som kapsler eller blandet i føde. Ved udtalt dyspepsi kan doseringen
ske via duodenalsonde med pulveret opslæmmet i 50 ml mannitolinfusionsvæske (Mannitol 150 mg/ml) til voksne. Af hensyn til risiko for elektrolytforstyrrelser reduceres mængden af mannitol til børn.
Bivirkninger:
Dyspepsi og moderat hypokaliæmi er beskrevet.
Kontrol:
Behandlingen fortsættes, til thalliumudskillelsen i urin er under 0,5
mg/døgn.
Referencer:
1. Howland MA. Antidotes in depth: Prussian Blue. Kap. A29 i Goldfranks Toxicologic
28
FLUMAZENIL
Antidot mod benzodiazepiner
Præparat:
Flumazenil (Flumazenil).
Injektionsvæske 0,1 mg/ml.
Indikation:
Benzodiazepinforgiftning, revertering af benzodiazepininduceret anæstesi/sedering, truende respirationsinsufficiens. Behandlingen er ofte
overflødig pga. forgiftningernes godartede forløb.
Bør ikke bruges ved blandingsforgiftninger, specielt når benzodiazepin
har terapeutisk virkning overfor stoffer, der indgår i forgiftningen, f.eks.
stoffer der sænker krampetærsklen, giver serotoninsyndrom eller er
kardiotoksiske. Kramper og abstinenssymptomer kan udløses ved behandling af personer med kronisk BZ-misbrug.
Brugsvejledning:
Benzodiazepinforgiftning:
Dosis voksne: 0,3 mg langsomt i.v., evt. efterfulgt af 0,3 mg med 1 minuts interval, højst 2 mg i alt. Ved resedation kan fornyet injektion eller
infusion af 0,1–0,4 mg/time være nødvendigt.
Dosis børn: Dosis ikke fastlagt, start med 0,01 mg/kg evt. fulgt af flere
mindre doser. Max. 1 mg i alt.
Effekten af flumazenil aftager efter minutter til timer afhængigt af de indtagne/indgivne doser af henholdsvis benzodiazepin og Flumazenil, hvilket medfører risiko for tilbagevenden af bevidsthedssvækkelse og respirationspåvirkning.
Ophævelse af anæstesi/sedation:
Dosis voksne: 0,2 mg langsomt i.v., kan gentages til ønsket effekt, max.
indgift i alt: 1 mg.
Bivirkninger:
Kvalme, opkastning, hovedpine, svimmelhed. Risiko for kramper og
kardiotoksiske effekter ved samtidig forgiftning med tricykliske antidepressiva og kramper hos tilvænnede patienter.
Referencer:
1. Howland MA. Antidotes in depth: Flumazenil. Kap. A23 i Goldfranks Toxicologic
2. Flumazenil. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2013.
29
FOLININSYRE
Antidot mod folinsyreantagonister og methanol
Præparat:
Folininsyre (Calciumfolinat), levofolininsyre (Isovorin®).
Indikation:
Forgiftning med methanol og folsyreantagonister (methotrexat, MTX).
Anvendes som led i højdosis methotrexatbehandling.
Brugsvejledning:
Methanolforgiftning:
Dosis voksne: 50 mg i.v. 6 gange dagligt (sv.t. hver 4. time) i 1-2 døgn.
Dosis børn: 1 mg/kg legemsvægt i.v. 6 gange dagligt (sv.t. hver 4. time)
i 1-2 døgn.
Methotrexatforgiftning:
Behandlingen indledes hurtigst muligt og inden for 24 timer (helst inden
for 1 time). Der gives Calciumfolinat i mindst samme mængde som den
optagne (ca. 50 %) methotrexatdosis.
Dosis voksne: Ved ukendt, men formodet svær overdosering gives Calciumfolinat 200 mg i.v. x 4. Ved moderat overdosering 50 mg i.v. x 4.
Dosis børn: Formodet svær overdosering 50 mg i.v. x 4, moderat overdosering 15 mg i.v. x 4.
Behandlingen fortsætter, til se-methotrexat er under 0,01 mikromol/l eller i 3-5 dage, hvis se-koncentration ikke foreligger. Ved knoglemarvsdepression behandles indtil denne ophører uanset S-methotrexat.
OBS! Foretrækkes rent levofolininsyre (Isovorin), den aktive form af
folininsyre, halveres dosis.
Folininsyrebehandling under methotrexatbehandling, herunder behandling af overdosering er en opgave for den behandlingsansvarlige afdeling, da behandlingseffekten som regel ønskes opretholdt.
Bivirkninger:
Feber er beskrevet ved injektionsbehandling. Ved høje doser ses gastro-intestinale symptomer, kramper og psykiske forstyrrelser. Allergiske
reaktioner ses sjældent. Maskering af megaloblastær anæmi forårsaget
af vitamin B12 mangel.
Folininsyre bør ikke gives intratekalt.
Referencer:
1. Calciumfolinat; Isovorin®. Produktresuméer, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2013.
2. Howland MA. Antidotes in depth: Leucovorin (Folinic acid) and folic acid. Kap. A13 i
3. Methanol. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
30
FOMEPIZOLE
Antidot mod ethylenglycol og methanol
Præparat:
Fomepizolsulfat (Fomepizole Opi)
Koncentrat til infusionsvæske 5 mg/ml.
ELLER
Fomepizole Injection (X-Gen Pharmaceuticals)
Injektionskoncentrat 1 g/ml. (OBS højere styrke end ovenstående)
Indikation:
Forgiftning med ethylenglycol eller methanol.
(Fomepizol er 1. valgsbehandling ved forgiftning med ovenstående toksiske alkoholer. Hvis Fomepizol ikke haves i umiddelbar nærhed, anvendes Ethanol til start af behandling indtil Fomepizol modtages og behandling hermed startes).
Brugsvejledning:
Fomepizolsulfat (Fomepizole Opi):
Produktet opløses i mindst 100 ml steril 0,9 % NaCl-infusionsvæske eller 5 % glukoseinfusionsvæske og dosis infunderes i.v. i løbet af 30 minutter.
Fomepizole Injection (X-Gen Pharmaceuticals):
OBS! Højere styrke end Fomepizole Opi.
Produktet fortyndes i mindst 100 ml steril 0,9 % NaCl-infusionsvæske
eller 5% glucoseinfusionsvæske og dosis infunderes i.v. i løbet af 30
minutter.
Dosis voksne: Mætningsdosis på 15 mg/kg legemsvægt efterfulgt af 10
mg/kg hver 12. time i alt 3 gange. Derefter 15 mg/kg hver 12. time, indtil
osmolalitetsgab <20 mOsm/kg vand.
Dosis børn: Som voksne, begrænset erfaring.
Dosis øges ved hæmodialysebehandling ved at reducere intervallet
mellem Fomepizole Opidoserne til 4 timer.
Ved dialysestart: < 6 timer siden sidste dosis gives næste dosis på det
planlagte tidspunkt (6 timer). Derefter hver 4. time.
Behandlingsvarighed: Indtil osmolalitetsgap er < 20 mOsm/kg, pH er
normaliseret, S-methanol er under 6 mmol/l respektive S-ethylenglycol
<3,2 mmol/l*), og/eller anion gap er 12-16mmol/L. Dette kan vare op til 3
(5) døgn uden dialyse.
*) S-ethylenglycol måles på nuværende tidspunkt ikke i Danmark.
Bivirkninger:
De almindeligste bivirkninger er: Hovedpine, utilpashed, svimmelhed.
Desuden mavesmerter, hududslæt, forhøjede transaminaser.
Kontrol:
Osmolalitetsgap, aniongap, S-methanol/S-ethylenglycol, syre-, base- og
elektrolytstatus.
Referencer:
1. Methanol; Ethylene Glycol. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
2. Jacobsen D, McMartin KE. Antidotes for methanol and ethylene glycol poisoning.
Clin. Toxicol 1997;35:127-43.
31
3. Howland MA. Antidotes in depth: Fomepizole. Kap. A31 i Goldfranks Toxicologic
4. Hovda KE et al. Utredning av metabolsk acidose av ukjent årsak. Tidsskr Nor
Lægeforen. 2004;124:3203-3205.
5. Hovda KE et al. Anion and osmolal gaps in the diagnosis of methanol poisoning: clinical study in 28 patients. Intensive Care Med. 2004;30:1842–1846.
6. Fomepizole OPi, Summary of Product Characteristics. Opi, Frankrig. 2001.
7. Fomepizole Injection, X-Gen, Summary of Product Characteristics. X-Gen Pharmaceuticals inc., USA. 2014.
32
GLUKOKORTIKOID TIL INHALATION
Forebyggelse af lungeskader fra luftvejsirritanter
Præparat:
Beclometason, budesonid m.fl.
Inhalationsvæske til nebulisator 0,5 mg/ml
Inhalationspulver 400 g/dosis.
Indikation:
Forebyggelse af lungeskade efter udsættelse for luftvejsirritanter (ammoniak, chlor, nitrøse gasser).
Behandlingen iværksættes, hvis der er eller har været intensiv hoste,
dyspnoe, bronchial obstruktion eller mere udtalte luftvejssymptomer.
Efter udsættelse for nitrøse gasser og andre gasser med lav vandopløselighed og ringe advarselsegenskaber behandles der, hvis der skønnes
at have været væsentlig udsættelse, uanset om symptomerne er beskedne.
Brugsvejledning:
Der vælges et potent præparat, f.eks. Budesonid 400 g/dosis. Initialt
gives 10 effektive doser. Efter hver inhalation holdes vejret i 10 sekunder
og trækkes derefter et par gange inden næste inhalation.
Der kan gives yderligere 4-5 inhalationer op til 4 gange i løbet af det
første døgn efter massiv udsættelse.
Administrering med nebulisator: Budesonid inhalationsvæske 0,5 mg/ml,
dosering 8 ml (0,5 mg/ml) tilsættes beholderen og inhaleres som ovenfor. Halv dosis kan gives yderligere 2-3 gange i løbet af nogle timer og 46 gange i løbet af det første døgn.
Behandlingen, især inhalatorerne, medfører irritation af luftvejene, og det
kan være nødvendigt først at behandle med beta-2-agonistinhalation.
Bivirkninger:
Irritation af luftveje.
Referencer:
1. Wang J, Zhang L, Walther SM. Administration of aerosolized terbutaline and
budesonide reduces chlorine gas-induced acute lung injury. J Trauma 2004; 56: 850-62.
2. Förgiftningar – Behandlingsanvisningar och antidotlista. Särtryck ur Läkemedelsboken
2007/2008, Giftinformationscentralen, Sverige.
3. Chlorine gas; Nitrogen dioxide; Ammonia. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics
Inc. 2014.
4. Nelson LS, Odujebe OA. Simple asphyxiants and pulmonary irritants. Kap. 124 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011.
33
HUGORMEGIFT ANTISERUM
Præparat:
1. Viperfav®: Antiserum F(ab’)2 fragmenter fra hest mod hugormegift. 4
ml koncentrat til opløsning i infusionsvæske.
2. ViperaTAb®: Antiserum Fab fragment baseret på fåreserum. 100 mg
pulver til opløsning i infusionsvæske.
Indikation:
Hugormebid med alvorlige eller recidiverende systemiske manifestationer eller ved hurtigt progredierende lokale manifestationer, som forventes at gribe over på truncus.
En 2. dosis kan gives ved vedvarende eller recidiverende alvorlige systemiske effekter 1-2 timer efter første dosis. Eller fortsat progredierende lokal hævelse jf. ovenfor.
Antiserum er antagelig effektivt, selv om infusion sker mere end 24 timer efter biddet.
Viperfav ® er førstevalgsbehandling; ViperaTAb® anvendes ved
mistænkt eller erkendt allergi overfor hest.
Brugsvejledning:
1. Viperfav®: 4 ml opløsning blandes med 100 ml 0,9% NaCl og infunderes langsomt indledningsvist (15 dråber/min); Total infusionstid er 1
time – se tillige indlægsseddel.
2. ViperaTAb®: Dosis børn og voksne: 200 mg (2 hætteglas).
Indholdet af 2 hætteglas (dvs. 200 mg i alt) blandes i 100 ml isotonisk
natriumklorid infusionsvæske og gives som i.v.-infusion over 30 minutter
– se tillige indlægsseddel.
Til trods for at hyppigheden af serumsyge er lav, bør alle patienter, som
har været behandlet med antiserum, følges op med klinisk kontrol inkl.
urinstatus ca. 2 uger efter behandlingen.
Bivirkninger:
Referencer:
Allergiske reaktioner, men sjældnere end for antisera med ikkeaffinitetsoprensede Fab-fragmenter.
Spørg om allergi, specielt mod heste ved Viperfav® !
1. ”Förgiftningar”. Behandlingsanvisningar och Antidotlista. Särtryck ur Läkemedelsboken 2007/2008.
2.Jacobsen P, Hein HO. Behandling af hugormebid – et nyt antiseru baseret på affinitetsoprenset F(ab) ovint immunglobulin. Ugeskr. Læger 1995; 157: 2025-6.
3. Viperfav® – Summary of Product Characteristics, Sanofi Pasteur 2012.
4. ViperaTAb – Produktsammenfatning, MicroPharm Ltd, 2012.
34
HYDROXOCOBALAMIN
Antidot mod cyanidforbindelser
Præparat:
Hydroxocobalamin (Cyanokit).
Infusionssubstans 5 g.
Ældre pakninger, 2,5 g kan stadig findes på lager. Dosering som nedenfor.
Indikation:
Akut cyanidforgiftning. Eneste relevante præparat ved formodning om
cyanidforgiftning ved udsættelse for brandrøg.
Brugsvejledning:
5 g hydroxokobalamin opløses i 200 ml isotonisk natriumchloridopløsning. I mangel af NaCl kan isotonisk glucose 50 mg/ml eller Ringer
laktat anvendes.
Dosis børn og voksne: 70 mg/kg i.v. Infunderes over 15 minutter.
Startdosis for voksne er 5 g hydroxocobalamin.
Kan gentages 1 gang, med langsommere infusionshastighed: 15 minutter - 2 timer, afhængigt af den kliniske tilstand.
Der bør ikke gives andre lægemidler eller i.v.-væsker i samme i.v. linje
under infusionen.
Behandlingen efterfølges af tiosulfatbehandling ved alvorlig forgiftning
og ved forgiftning med cyaniddannende (cyanogene) forbindelser. Bemærk, at der er uforligelighed mellem hydroxocobalamin og thiosulfat:
Ikke samtidig administration.
Bivirkninger:
Urin, sved, tårer og andre sekreter bliver brunlig-røde efter indgift af
Cyanokit, farven kan holde sig i dage - uger. Desuden er beskrevet
kvalme, opkastning, hypertension, hovedpine og svimmelhed. Allergiske
reaktioner fra hud inkl. urticaria. Anafylaksi er set ved langtidsbehandling af B12mangel.
Misfarvning af serum kan medføre falsk forhøjede analyseværdier af
især kolorimetriske laboratorieanalyser. Billirubin, ASAT, kreatinin og
magnesium.
Kontrol:
Syre-basestatus, laktat.
Referencer:
2. Produktresumé 21/12 2011: fra
http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR__Product_Information/human/000806/WC500036429.pdf
3. Hydroxocobalamin; Cyanide. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
4. Howland MA. Antidotes in depth: Hydroxycobalamin. Kap. Goldfranks Toxicologic
5. Hydroxocobalamin, Poisindex management. Micromedex 2011.
http://www.micromedex.dk
35
IPECACUANHA
Adjuvans: Brækning
Præparat:
Ipecacuanha (Ipecavom).
Syrup 7% (v/v). 1 ml indeholder alkaloider sv.t. 1,4 mg emetin.
Indikation:
Ipecacuanha bør ikke være rutinebehandling af nogen forgiftning. Det
kan anvendes, når den indtagne gift ikke bindes til kul, og patienten forventes at udvikle betydende symptomer, f.eks. ved jern- eller lithiumforgiftning.
Kul bør være første valg i de tilfælde, hvor giften adsorberes hertil. Ventrikelaspiration bruges ved livstruende forgiftninger.
Kontraindikationer:
Svækket svælgrefleks, bevidsthedssvækkelse, risiko for snarlig bevidsthedssvækkelse eller kramper. Indtagelse af ætsende stoffer, batterier, skarpe genstande eller opløsningsmidler. Almen svækkelse. Alder
under 6 mdr.
Brugsvejledning:
Der gives 5 ml til børn mellem 6 og 12 måneder, 10 ml til børn mellem
12 og 18 måneder, 15 ml til børn over 18 måneder og 30 ml til voksne.
Effekten indtræder inden for 30 minutter hos de fleste, men kan være
forsinket. Ved manglende effekt kan dosis gentages 1 gang efter 30-40
minutter.
Børn på 6-12 mdr. bør kun have 1 dosis.
Bivirkninger:
Vedvarende opkastning og diarré. Displacering af giften til tyndtarmen.
Anden peroral behandling herunder kul forsinkes. Aspiration til luftvejene, elektrolytforstyrrelser, bevidsthedssvækkelse og kardiotoksicitet er
sjældne bivirkninger.
Referencer:
1. Howland MA. Antidotes in depth: Syrup of Ipecac. Kap. A1 i Goldfranks Toxicologic
36
METHIONIN
Antidot mod paracetamol
Præparat:
Methionin (L-methionin).
Pulver 2,5 g.
Indikation:
Paracetamolforgiftning, hvor N-acetylcysteinbehandling ikke er mulig.
Indikationen bør drøftes med hepatologisk specialafdeling.
Brugsvejledning:
Dosis voksne: 2,5 g udrørt i vand eller juice, drikkes.
Ved opkastning gentages dosis og f.eks. Primperan kan forsøges som
antiemetikum.
Dosis gentages efter 4, 8 og 12 timer.
Dosering til børn som vejer under 40 kg: 0,2 g/kg/døgn p.o. fordelt på 4
doser.
Methioninbehandlingen fortsættes styret af koagulationsfaktorer (INR)
efter samme kriterier som ved N-acetylcysteinbehandling. Methionin har
begrænset effekt efter 8-10 timer.
Kontrol:
Koagulationsfaktorer.
Referencer:
1. Vale JA, Meredith TJ, Goulding R. Treatment of acetaminophen poisoning. The use
of oral methionine.Arch Intern Med 1981; 141:394-6.
2. Meredith TJ, Jakobsen D, Haines JA, Berger J-C. Antidotes for poisoning by paracetamol. IPCS/EC. Evaluation of antidotes series, vol.3. Cambridge: Cambridge University
Press 1995.
4. Buckley N, Eddleston M. Paracetamol (Acetaminophen) poisoning. Clin Evid.
2007;12:pii:2101.
37
METHYLTHIONIN
Antidot mod methæmoglobindannere
Præparat:
Methylthioninium chloride (Proveblue®, NordMedica); Injektionsvæske
5 mg/ml.
Indikation:
Forgiftning med methæmoglobindannende stoffer, f.eks.: Nitritforbindelser, anilin, chlorat og nitrobenzen. Methylthionin gives når methæmoglobinkoncentrationen i blodet er over 30 %, ved lavere niveauer ved
anæmi eller betydende symptomer. Bør ikke gives til personer med
Glukose-6-phosphatdehydrogenase (G6-PD) mangel.
Brugsvejledning:
Dosis voksne og børn >3 mdr.: 1-2 mg/kg i.v. (sv.t. 0,2-0,4 ml/kg af 5
mg/ml injektionsvæske) injiceres over 5 minutter. Dosis børn <3 mdr.:
0,3-0,5 mg/kg (sv.t. 0,06-0,1 ml/kg af 5 mg/ml injektionsvæske) injiceres
over 5 minutter. Dosis kan gentages efter 1 time.
Dosis kan opblandes i 50 ml glucose 50 mg/ml (5%) opløsning til injektion for at nedsætte lokal smerte ved injektion. Den samlede indgift bør
ikke overstige 7 mg/kg. Anvendes med forsigtighed til patienter med
nedsat nyrefunktion, dosisnedsættelse til <1 mg/kg er nødvendig.
Bivirkninger:
Kvalme, opkastning, hovedpine og svimmelhed. Desuden forekommer
dyspnø, paræstesier, brændende fornemmelse i munden og tremor.
Serotonin syndrom.
Methæmoglobindannelse kan ses ved stor dosis (> 7 mg/kg), Hæmolyse ses især hos patienter med G-6-PD mangel
Kontrol:
Methæmoglobin 1 time efter injektionen.
Referencer:
2. Methylene blue. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
3. Howland MA. Antidotes in depth: Methylene blue. Kap. A41 i Goldfranks Toxicologic
4. Proveblue® Methylthioninium chloride prescribing information, NordMedica, 2012.
5. Bukcley N et al. Serotonin syndrome. BMJ. 2014;348:g1626.
38
NALOXON
Antidot mod opioider
Præparat:
Naloxonhydrochlorid (Naloxon ”B. Braun”)
Indikation:
Overdosering med opiater og partielle opiatantagonister.
Brugsvejledning:
Dosis voksne: 0,8 mg i.v., kan gentages 2-3 gange med 2-3 minutters
interval ved fortsat respirationsinsufficiens.
Ved kortvarig effekt af injektion kan infusion overvejes.
2 mg Naloxon opløses i 500 ml isotonisk natriumklorid eller glucose infusionsvæske (4 mikrogram/ml). Infusionshastighed: Tilpasses respons
på den tidligere givne bolusdosis. Start med 10 mikrogram/kg/time, og
juster efter respons.
Dosis børn: 10 mikrogram/kg i.v. Hvis i.v.-adgang er umulig, gives 0,2
mg (60 mikrogram/kg legemsvægt) intramuskulært.
Bivirkninger:
Tremor, ildebefindende, opkastninger. Abstinenser hos opioidafhængige.
Referencer:
2. Naloxon. Instruks – Giftinformationscentralen, Sverige, 2008.
39
NATRIUMCALCIUMEDETAT
Antidot mod blyforbindelser
Præparat:
Natriumcalciumedetat (natriumcalciumedetat).
Infusionskoncentrat 100 mg/ml.
Indikation:
Blyforgiftning med akut blyencephalopati: Bruges sammen med dimercaptopropansulfonat (Dimaval). I andre situationer foretrækkes dimercaptoravsyre.
Brugsvejledning:
1 g (10 ml) natriumkalciumedetat opløses i mindst 125 ml isotonisk natriumklorid eller isotonisk glukose infusionsvæske.
Dosis voksne og børn: 12,5 mg/kg i.v. hver 6.time. Indgives over 15-20
minutter. Behandlingen fortsættes i 5 døgn, hvorefter der holdes mindst
2-4 døgns pause.
Bivirkninger:
Nefrotoksisk.
Kontrol:
Daglig kontrol af elektrolytter, kreatinin og karbamid. Urinprotein.
Desuden S-Zn2+ og Se-Ca2+. Blykoncentrationen i blod følges, men er
pga. forsinkede analysesvar ikke egnet til akut behandlingsmonitorering. Reboundfænomen efter afslutning af behandling.
Referencer:
1. ”Förgiftningar”. Behandlingsanvisningar och antidotlista, särtryk ur Läkemedelsboken
2007/2008.
2. Edetate calcium disodium; Lead. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
3. Howland MA. Antidotes in depth: Edetate calcium disodium (CaNa2EDTA). Kap. A28 i
40
NATRIUMPOLYSTYRENSULFONAT
Antidot mod kalium
Præparat:
Natriumpolystyrensulfonat (Resonium).
Pulver 100 g.
Indikation:
Hyperkaliæmi. Resoniumbehandlingen er ét af flere mulige behandlingsprincipper ved hyperkaliæmi.
Brugsvejledning:
Oral administration: Resoniumpulveret opslæmmes i vand, drikkes eller
indgives gennem ventrikelsonde.
Oral dosis voksne:15 g 3-4 gange daglig.
Rektal administration (retentionsklysma): Anvendes i de tilfælde, hvor
patienten er forkvalmet eller har opkastninger.
Rektal dosis voksne: 30 g Resonium opblandes i 200 ml 1 % methylcelluloseopløsning eller i 200 ml lactulose 667 mg/ml. Opløsningen skal
blive i tarmen i minimum 30 minutter (gerne op til 9 timer) evt. med ballon-rektalkateter. Doseringen gentages hver 2. time ved pkaliumværdier over 7 mmol/l, til p-kalium er <5mmol/l.
Dosis børn: Initialt 1 g/kg legemsvægt fordelt på flere daglige doser.
Vedligeholdelse 0,5 g/kg legemsvægt fordelt på flere doser.
Ved rektal behandling gives mindst samme dosis som oralt.
Bivirkninger:
Ved relativ overdosering: Hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, obstipation.
Kontrol:
P-kalium, elektrolytter, EKG.
Behandlingen skal afbrydes, så snart p-kalium er < 5 mmol/l.
Referencer:
2. Resonium. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2010.
3. Sodium Polystyrene Sulfonate; Potassium; Lithium. Micromedex®2.0 Truven Health
Analytics Inc. 2014.
41
NATRIUMSULFAT
Antidot mod bariumforbindelser
Præparat:
Natriumsulfat (natriumsulfat).
Pulver 30 g.
Indikation:
Forgiftning med opløselige bariumsalte (danner tungtopløseligt bariumsulfat salt).
Brugsvejledning:
Dosis voksne: 30 g.
Dosis børn: 250 mg/kg.
Pulveret opløses i et glas vand og drikkes.
Bivirkninger:
Virker lakserende.
Det kan ikke anbefales at anvende natriumsulfat som laksantia ved forgiftning, især i forbindelse med kulindgift.
Kontrol:
Elektrolytter, obs. bariumforgiftning medfører ofte svær hypokaliæmi.
Referencer:
1. Natriumsulfat. Felleskatalogen, Norge, 2013.
2. Olson KR, ed. Poisoning & Drug Overdose. McGraw Hill 2007.
42
OBIDOXIM
Antidot mod acetylcholinesterasehæmmere af
organophosphattypen (insektmidler og nervegifte)
Præparat:
Obidoxim (Toxogonin).
Indikation:
Forgiftning med acetylcholinesterasehæmmere (AChE) af organophosphattype, både insektmidler og kemiske kampstoffer. Obidoxim reaktiverer AChE. Hovedeffekten er på den neuromuskulære overgang,
men virker også synergistisk med atropin på cholinerge effekter og har
formentlig også en vis effekt på forgiftningsmanifestationer i CNS.
Effekten varierer med tid efter forgiftningen og type organophosphat.
Brugsvejledning:
Optimal dosis er ukendt, og flere dosisregimer findes, de fleste med
højere dosering end anført i indlægssedlen.
Dosis voksne: 250 mg injiceres intravenøst over 5-10 minutter.
Dosis børn: 4 mg/kg.
Efter bolus kan behandlingen fortsætte som i.v. infusion af 0,5
mg/kg/time (voksne og børn).
Initial dosis kan gives IM og evt. gentages 2 gange med 2-timers intervaller.
Behandlingsmålet er øget muskelkraft og ophør af fascikualtioner, der
normalt indtræder efter 10-40 minutter. Sker dette ikke indenfor 1 time
er behandlingen formentlig ineffektiv, ofte pga. irreversibel hæmning
(”aldring”) af enzym-organophosphatkomplekset, og kan afbrydes.
Vedligeholdelsesbehandling over en uge er kontroversiel.
Bivirkninger:
Kvalme, opkastninger, synsforstyrrelser. Svimmelhed, varmefølelse og
takykardi. Cholestatisk ikterus er beskrevet i flere tilfælde efter totaldoser over 3 g.
Referencer:
1. Nerve agent antidotes; Organophosphates; Military nerve agents; Obidoxime. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
2. Thiermann H, et al. Cholinesterase status, pharmacokinetics and laboratory findings
during obidoxime therapy in organophosphate poisoned patients. Hum Exp Toxicol
1997; 16: 473-80.
3. Howland MA. Antidotes in depth: Pralidoxime. Kap. A33; Suchard JR. Chemical
weapons. Kap. 131 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY,
2011.
4. Toxogonin®. Specifications of Product Characteristics. Merck-Serono 2012.
5. Eddleston M, Buckley NA, Eyer P, Dawson AH. Management of acute organophosphorous pesticide poisoning. Lancet 2008; 371: 597607.
43
PENICILLAMIN
Antidot mod kobberforgiftning
Præparat:
Penicillamin (Atamir)
Tabletter à 250 mg.
Indikation:
Kobberforgiftning.
Ved penicillinallergi bør penicillamin ikke anvendes.
Brugsvejledning:
Dosis voksne: 20-30 mg/kg fordelt på 3-4 doser, dog højst 2 g/døgn.
Dosis børn: Initialt 10 mg/kg fordelt på 3-4 doser, gradvist stigende til
20-30 mg/kg. Højst 1 g/døgn.
Dosis indtages mindst 1 time før eller 3 timer efter måltider.
Bivirkninger:
Allergiske reaktioner hos 25% af penicillinallergikere, hududslæt, kvalme, opkastning, nefrotoksicitet, knoglemarvspåvirkning. Sjældent: påvirket leverfunktion.
Graviditet:
Langtidsbehandling af patienter med Wilsons sygdom har været forbundet med medfødte misdannelser.
Kontrol:
Koncentrationen af det aktuelle metal i blod eller urin.
Hæmoglobin, leukocytter, differentialtælling, trombocytter, kreatinin.
Referencer:
1. Copper. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
2. Nelson LS. Copper Kap. 93 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGrawHill, NY, 2011.
44
PHENTOLAMIN
Antidot mod sympatikuspåvirkning af blodkar.
Præparat:
Phentolaminmesilat injektionsvæske 10 mg/ml (Regitin inj.væske).
ELLER
Rogitine® (phentolamine mesylate) injektionsvæske 10 mg/ml.
Indikation:
Behandlingsrefraktære vasospasmer ved forgiftning med MAOhæmmere, kokain, adrenalin og sekalealkaloider. Hvis vasospasmer ikke forsvinder ved sedering, afkøling eller volumenekspansion, kan alfablokker forsøges.
Iskæmisk hjertesygdom er kontraindikation.
Brugsvejledning:
Om muligt foretrækkes direkte intraarteriel (IA) injektion. I modsat fald
kan phentolamnin administreres i.v. i gentagne refrakte doser på 1-2½
mg.
Bivirkninger:
Arytmi, hypotension, akut myocardieinfarkt.
Referencer:
1. Phentolamine. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
2. Prosser JM, Hoffman RS. Cocaine Kap. 76 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9
udg. McGraw-Hill, NY, 2011.
45
PHYSOSTIGMIN
Antidot mod antikolinergika
Præparat:
Physostigmin (Anticholium).
Indikation:
Anvendes primært til diagnostik af antikolinerg forgiftning. Kan anvendes til behandling af svær antikolinerg forgiftning med agiteret delirium,
urinretention, betydende sinustakykardi eller hypertermi. Tilstanden kan
ofte håndteres med almen, symptomatisk behandling, inkl. diazepam.
Virkningen af physostigmin er kortvarig, 20-60 min.
Brugsvejledning:
Testdosis voksne: 1 mg fortyndet i 10 ml 5 % glucose eller isotonisk
natriumchlorid gives langsomt i.v. (5 min.)
Dosis børn: 0,02 mg/kg langsomt i.v. (5 min.), dog højst 0,5 mg ad gangen.
Dosis kan gentages 2-3 gange med 5–10 minutters interval.
Bør ikke anvendes ved forgiftning med cykliske antidepressiva eller ved
EKG-forandringer suspekte for TCA forgiftning (breddeøgede QRSkomplekser).
Atropin bør være tilgængeligt ved alvorlige bivirkninger – bradycardi,
bronchokonstriktion m.v.
Bivirkninger:
Bradykardi, A-V blok, asystoli, kvalme, opkastning, diaré, bronkospasme, øget luftvejssekretion. Risiko for kramper ved for hurtig i.v.-indgift.
Kontrol:
Patienten bør monitoreres kardialt under behandlingen pga. risiko for
arytmier.
Referencer:
1. Anticholinergic poisoning; Physostigmine. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics
Inc. 2014.
2. Howland MA. Antidotes in depth: Physostigmine salicylate. Kap. A12 i Goldfranks
Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011.
46
PHYTOMENADION
Antidot mod bl.a. coumarinderivater
Præparat:
Phytomenadion (Konakion Novum).
Indikation:
Forgiftning med coumarinderivater, f.eks. orale antikoagulantia og rodenticider (”superwarfariner”). Forebyggelse af og behandling af hypoprotrombinæmi ved salicylatforgiftning.
Brugsvejledning:
Ved alvorlig eller forventet alvorlig forgiftning, dvs. ved fald i koagulationsfaktor II-VII-X på 15-20 %-enheder eller stigning i INR til over 1,5 på
1 døgn eller spontane blødninger gives phytomenadion i.v. Dosis afpasses efter INR / faktor II-VII-X.
Dosis voksne: 10-20 mg x 2-4 langsomt i.v. dgl.
Dosis børn: 5-10 mg x 2-4 langsomt i.v. dgl.
Væsentlig større doser kan være påkrævet ved manifest blødning.
Ved mindre alvorlige forgiftninger: Fald i koagulationsfaktor II-VII-X
<15-20 %-enheder på 1 døgn eller terapeutisk overdosering kan phytomenadion administreres p.o.
Orale vitamin K1 præparater (phytomenadion) kan også anvendes. NB!
Ikke vitamin K3 (menadion).
Hvis antikoagulationsbehandling skal opretholdes, skal dosis være lille
f.eks. 1-2 mg som engangsinjektion.
Profylaktisk phytomenadionbehandling anbefales ikke ved accidentel
indtagelse af rodenticider, da der normalt ikke indtræder et betydende
fald i koagulationsfaktorer, hvorfor billedet sløres.
Ved væsentlig blødning suppleres behandlingen med friskfrosset plasma eller koagulationsfaktorkoncentrat.
Ved forgiftning med store doser antikoagulantia-rodenticider, kan det
være nødvendigt at give phytomenadion i uger eller måneder.
Kontrol:
INR (koagulationsfaktorer) dagligt. INR / koagulationsfaktorer følges
dagligt 2-3 døgn efter endt phytomenadionbehandling, ved massiv
overdosering evt. længere.
Referencer:
1. Konakion Novum. Produktresumé, Sundhedsstyrelsen/ Lægemiddelstyrelsen, 2010.
3. Howland MA. Antidotes in depth: Vitamin K1. Kap. A16 i Goldfranks Toxicologic
47
PRALIDOXIM
Antidot mod acetylkolinesterasehæmmere af
Organophosphattypen. Alternativ til obidoxim (Pralidoxim)
Præparat:
Contrathion (pralidoximmethylsulfat).
Pulver 200 mg pralidoximbase med 10 ml solvens.
Indikation:
Forgiftning med Acetylkolinesterasehæmmere af organophosphattype
herunder insektmidler og militære nervegifte . Effekten afhænger af forbindelsens kemiske konfiguration, men i praksis baseres behandlingen
på den kliniske effekt.
Brugsvejledning:
Optimal dosis er ukendt, og flere dosisregimer findes, de fleste med
højere dosering end anført i indlægssedlen. Anbefalet dosering:200 mg
pralidoximbase opløses i 10 ml solvens.
Dosis voksne og børn: Initialdosis er 30 mg/kg (op til 2 gram) infunderet
i.v. over 30 min. Efterfulgt af kontinuert infusion på 8-10 mg/kg/time.
time (op til 650 mg/time). Ved behov for væskerestriktion kan dosis gives i 5 % opløsning over 15-30 min.
Intramuskulær injektion kan bruges ved manglende IV-adgang: 1 gram
pralidoxim opløses i 3 mL sterilt vand eller isotonisk saltvand.
Behandlingen bør iværksættes hurtigst muligt, da effekten aftager med
udvikling af irreversibel binding mellem organophosphat og acetylkolinesterasen (”aldring”). Processen er afhængig af den aktuelle forbindelse, men i praksis behandles alle.
Behandlingen fortsættes indtil 1 døgn efter ophør af symptomer og atropin ikke længere er nødvendigt. Ved forgiftning med lipofile organofosfater kan behandling være indiceret længere end 1 uge. Ved udeblivende klinisk effekt kan behandlingen afbrydes. Maksimal dosis for
voksne er 12 gram/døgn.
Behandlingsmål:
Øget muskelkraft, ophør af fascikulationer.
Bivirkninger:
Smerter på injektionsstedet. Forbigående forhøjelse af transaminaser
og creatininphosphokinase (CPK). Synsforstyrrelser, svimmelhed, sløvhed, kvalme, takykardi.
Referencer:
1. Nerve agent antidotes; Organophosphates; Military nerve agents; Pralidoxime. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
2. Howland MA. Antidotes in depth: Pralidoxime. Kap. A33; Suchard JR. Chemical
weapons. Kap. 131 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY,
2011.
3. Eddleston M, Buckley NA, Eyer P, Dawson AH. Management of acute organophosphorous pesticide poisoning. Lancet 2008; 371: 597607.
4. Contrathion 2 per cent. Summary of Product Characteristics. SERB Laboratories.
2002.
48
PROTAMINSULFAT
Antidot mod heparin
Præparat:
Protaminsulfat (Protaminsulfat Leo Pharma).
Indikation:
Heparinoverdosering (manifest blødningstendens).
Kontraindikation:
Overfølsomhed over for protaminsulfat.
Brugsvejledning:
Protamin ophæver heparins hæmning af koagulationsfaktorer i løbet af
5-15 minutter.
1 mg protaminsulfat ophæver den antikoagulerende virkning af ca. 100
anti-Xa IE lavmolekylært heparin (LMH). Neutraliseringen er kun delvis
og er præparatafhængig (50-80%), se producentens retningslinier. Neutraliseringen bliver ikke mere effektiv af at øge dosis udover det anbefalede.
Er der gået mere end ½ time efter i.v.-heparinindgift, halveres protaminsulfatdosis. Dosis skal også halveres, hvis heparin er givet subkutant.
Da protaminsulfat har kortere halveringstid end heparin, kan reboundfænomen opstå.
Bemærk: Der bør højst gives 50 mg protaminsulfat/ injektion.
Bivirkninger:
Protaminsulfat virker antikoagulerende, når der ikke er heparin tilstede,
hvorfor der kun skal doseres tilstrækkeligt til at neutralisere heparin.
For hurtig i.v.-administration af protaminsulfat kan medføre histaminfrigørelse med hypotension, bradykardi, blussen, åndenød og urtikaria til
følge. Allergiske reaktioner.
Kontrol:
Aktiveret partiel tromboplastintid (APTT) 15 minutter efter injektionen.
Referencer:
1. Heparin. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
3. Howland MA. Antidotes in depth: Protamine. Kap. A17 i Goldfranks Toxicologic
49
PYRIDOXIN
Antidot mod isoniazid
Præparat:
Pyridoxinhydrochlorid (pyridoxin).
Indikation:
Forgiftning med isoniazid, hydrazin, monomethylhydrazin (MMH) og
Stenmorkel (Gyromitra esculenta).
Brugsvejledning:
Isoniazidforgiftning:
Pyridoxin gives intravenøst i samme mængde i gram som den indtagne
mængde isoniazid i gram, også selv om patienten er symptomfri.
Dosis voksne: Er den indtagne mængde isoniazid ukendt og patienten
symptomfri, gives 2-3 g pyridoxin i.v. Har patienten kramper, gives 5 g
pyridoxin i.v. Dosis kan gentages, hvis kramper recidiverer.
Dosis børn: 70 mg/kg, gentages ved udebleven effekt, op til 5 gram.
Stenmorkelforgiftning:
Dosis børn og voksne: 25 mg/kg i.v., profylaktisk. Kan gentages om
nødvendigt. Højeste døgndosis er 15-20 g.
Den valgte dosis pyridoxin gives via infusionspumpe over 15-30 minutter. Ved kramper kan infusionshastigheden øges til 500 mg/min.
Bivirkninger:
Referencer:
Pyridoxin er neurotoksisk og kan medføre perifer neuropati ved stor
engangsdosis og ved store doser givet over længere tid. Kramper hos
nyfødte efter langvarig behandling af mater under graviditeten. Pyridoxin er kraftigt lokalirriterende og gives langsom i.v. evt. fortyndet 1:5 i
sterilt vand.
1. Isoniazid; Mushrooms-Monomethylhydrazine. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
3. Howland MA. Antidotes in depth: Pyridoxine. Kap. A15 i Goldfranks Toxicologic
4. Intox, Giftinformationscentralens informationsdatabas för sjukvården:
http://www.giftinfo.se/
50
SILIBININ
Antidot mod amatoksiner
Præparat:
Silibinin (Legalon Sil), pulver til infusionsvæske (528,5 mg pulver pr.
hætteglas sv.t. 350 mg silibinin).
Indikation:
Forgiftning med amatoksinsvampe – især grøn og hvid fluesvamp.
Pga. den høje behandlingspris bør der foreligge velbegrundet mistanke
om amatoksinindtagelse.
Brugsvejledning:
Indholdet i et hætteglas (350 mg) opløses i 35 ml isotonisk glukose eller
natriumklorid, herved fås en koncentration på 10 mg/ml.
Dosis børn og voksne: 5 mg/kg infunderes i.v. over 1 time, efterfølges af
kontinuert infusion 20 mg/kg/døgn til voksne og børn. Behandlingen
fortsættes indtil 3 døgn (4 døgn) efter indtagelsen.
Bivirkninger:
Varmefølelse i ansigtet, kvalme, diaré, mavegener.
Referencer:
1. Mushrooms-cyclopeptides. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
2. Ganzert M, Felgenhauer N, Schuster T, Eyer F, Gourdin C, Zilker T. Knollenblätterpilzvergiftung – Silibinin und Kombination von silibinin un Penicillin im Vergleich.
Deutsch Med Wochenschr 2008; 133:2261-67.
3. Mengs U, Pohl RT, Mitchell T. Legalon®SIL: The antidote of choice in patients with
acute hepatotoxicity from amatoxin poisoning. Current Pharmaceutical biotechnology.
2012;13:1964-1970.
51
THIOSULFAT
Antidot mod cyanforbindelser, iodspiritus
Præparat:
Natriumthiosulfat (Tiosulfat).
Indikation:
Cyanidforgiftning: Anvendes efter hydroxocobalamin (Cyanokit).
Forgiftning med cyanogene forbindelser, f.eks. nitroprussid, amygdalin
eller acrylonitril. Ved kliniske tegn på cyanidforgiftning suppleres med
Cyanokit som gives før thiosulfat.
Oral thiosulfat kan overvejes ved forgiftning med iodspiritus.
Brugsvejledning:
Cyanidforgiftning:
Dosis voksne: 80 ml i.v. over 10 minutter.
Dosis børn: 2,75 ml (375 mg)/kg i.v. over 10 minutter.
½ dosis kan gentages efter 30-60 min hvis symptomer vedvarer eller
kommer tilbage.
Iodspritforgiftning:
Dosis voksne: 15 ml p.o. evt. gentaget.
Dosis børn: 0,2 ml/kg/dosis evt. gentaget.
OBS! Cyanokit og thiosulfat er inkompatible og må ikke gives i samme
i.v. adgang.
Bivirkninger:
Referencer:
Kvalme og opkastning.
1. Cyanide. Micromedex®2.0 Truven Health Analytics Inc. 2014.
2. Natriumthiosulfat. Forgiftninger. Felleskatalogen, Norge. 2013.
3. Howland MA. Antidotes in depth: Sodium thiosulfate. Kap. A39 i Goldfranks Toxicologic Emergencies, 9 udg. McGraw-Hill, NY, 2011.
52

Det alternative akutregime

Transcription

Similar documents

Vandtæt betongrå svummemembran

Morten Pilegaard

I Ansøgning om fripladstilskud for sko|eåret.2013/14

Måling af antidepressiva og antipsykotika Læ s venligst ve jle

1. år, serie 1-3

Katalog & prisliste

Vejledning - Valmed.dk

Vefur c/o Gedsagergård v/Dyrlæge Barbara Güngerich, Tulstrupvej

Se invitation her - Grundejerforeningen Vestager

SÅDAN GØR DU - Speedlock Belts

Methotrexat (MTX)

Introduktion til din nye TouchPad-lommeregner

Sulfasalazin (SSZ) Salazopyrin®

Boracol 10Rh

Generelle regler for afbrænding af haveaffald, halm, bål og grill