Kort over himmelbjergruten

Transcription

Konferencekatalog
KORTDAGE 2013
Geoforum samler traditionen tro
hele den danske geodatabranche
til konferencen Kortdage 2013.
Kortdage sætter i år fokus på
forskellige temaer, der omgiver
og påvirker den danske geodatabranche, og hvor anvendelsespotentialet for kort, GIS og geodata
er stort.
I konferencekataloget kan du
læse indgående om programmet
for Kortdage 2013.
Kolding 4.-6. november 2013
GEOFORUM
2013 • KORTDAGE | 1
4
3
2
Auditorium A
Konference
Lokale E
Galleri
Konference
Lokale D
Garderobe
Udstilling
Toiletter
Indgang
Project
Toiletter
Telefon
Foyer/
Toilets
Udstilling
C
F
Udstilling
B
G
Elevator til værelser
Businesscenter
A
M5 M4 M3 M2 M1
1
Reception
K
Restaurant Trompetéren
Room
service
Operatørrum
Kongres
kontor/
Harlekin
L
Auditorium B
Auditorium C
Pool/
Sauna/
Spa.
Konferenceassistence
J
Bar
Lounge
M9 M8 M7 M6
5
Konferencekontor
Køkken
Restaurant
I
Entrance
2 | KORTDAGE • 2013
Meeting
3
Restaurant
H
Lounge
Toiletter/Garderobe
Skovbrynet
Camp Camp Camp Camp Camp
Frokostområde
Restaurant Scipio
Auditorium C
Lift,
rooms
Meeting
1
Auditorium B
Stairs
to rooms
Meeting
2
Auditorium A
Petanque
Enrance
Lokale E
Lobby
Teatersalen
Lokaleplan over Comwell Kolding
Skovbrynet
Lounge
Lobby
Operatørrum
Teatersalen
Kære Kortdagsdeltager!
Velkommen til Kortdage 2013. Stedet, hvor næsten 700 konference–deltagere
mødes for at udveksle erfaringer, pleje netværket og drøfte fælles udfordringer
og løsninger indenfor kort- og geodata-domænet.
I år vil hovedtalerne handle om stedbestemt information i tre nye domæner.
Claes Brylle Hallqvist fra Bispebjerg Hospital vil fortælle om gevinsten ved
lokalisering af hospitalsudstyr. Alberto Broggi fortæller om at køre fra Italien
til Kina i en førerløs bil, og Kim Bleshøy Nielsen kommer og fortæller om
Augmented Reality. Tre spændende hovedtalere, der alle vil fortælle om nye
anvendelser af geodata.
Indholdsfortegnelse
Find rundt på Comwell Kolding ............................................................................................ 2
Velkommen til Kortdage 2013 ............................................................................................... 3
Program for mandag ................................................................................................................ 4
Program for tirsdag .................................................................................................................. 5
Program for onsdag ................................................................................................................ 6
Plan over udstillingsområdet ...................................................................................................
...................................................................................................7
7
Kort over hotellernes placering ............................................................................................. 8
Liste over foredragsholdere .................................................................................................... 9
Præsentation af hovedtalere ................................................................................................ 10
I programmet finder du et bredt udvalg af forskellige sessioner. De 85 abstract-bårne indlæg samler et
større udsnit af de emner, der er aktuelle for GIS- og geodata-området. I år har vi lagt særlig vægt på at
gennemføre et par længere spor om beredskab, om den finansielle sektor og om forsyningsområdet.
Gå ikke glip af ............................................................................................................................
............................................................................................................................13
13
Præsentation af sessioner og foredrag ..............................................................................
..............................................................................15
15
Mandag eftermiddag har vi en workshop om kartografi, hvor du får mulighed for at høre nogle spændende indlæg og selv deltage med input omkring, hvad god kartografi er. Tilsvarende er der tirsdag
formiddag mulighed for at blive introduceret til grundlæggende begreber indenfor GIS og geodata.
Kig også ind til de studerendes to sessioner og hør, hvad de studerende går og arbejder med. Om torsdagen holder vi De Studerendes Dag, hvor op imod 100 studerende fra landets universiteter forventes
at kigge forbi, og vi afslører vinderne af årets gymnasiekonkurrence.
Ud over disse spændende aktiviteter er der god mulighed for at pleje sit netværk. I år har vi gjort en
særlig indsats for at møde nye kontakter ved f.eks. at deltage i Speed Networking, beundre blærerøvs
burnout’en eller tage på Pad Walk.
Sidst, men ikke mindst, er der vores store udstilling, hvor alle leverandørerne er klar til at give dig en
helt særlig opmærksomhed.
Geoforum Danmark
Kalvebod Brygge 31
1780 København V
Mette Borg
og Jesper Høi Skovdal
Velkommen til tre inspirerende og lærerige Kortdage!
Bo Grave
Formand for Kortdagsudvalget 2013
tlf.: +45 3886 1075
mobil: +45 2280 9039
[email protected]
www.geoforum.dk
No. 001
KLIMA-NEUTRAL
TRYKSAG
MANDAG DEN 4. NOVEMBER 2013
08:30 – 09:30
Registrering og kaffe
09:30 – 10:00
Velkomst
10:00 – 11:00
Keynote: Geodata på Bispebjerg Hospital - en forretningsmæssig gevinst
Frie data
11:30 – 12:00
12:00 – 12:30
3D
Beredskab I
17
Big data
21
10
23
Frie data - hvordan er det gået?
Bente Steffensen,
Geodatastyrelsen
Placering af solceller - Analyse
Tyge Pontoppidan Jensen,
Københavns Kommune
Et fælles og dynamisk situationsbillede for alle aktører
Rune Homann, Informi GIS
Tilgængeligt, troværdigt og
handlingsrettet: terrændata
Morten Revsbæk, SCALGO
Grunddata – og datafordeleren
Mads Bjørn-Møldrup,
Geodatastyrelsen
Smart City 3D Geoportals
Kilian Ulm, COWI
Skal vi ikke lige lave en 112 app?
Steffen Svinth Thommesen,
Geodatastyrelsen
Brug Danmarks Højdemodel helt
gratis
Asger Skovbo Petersen, Septima
Frie data som løftestang for vækst
Lea Dyrholm Hansen, Informi GIS
Demokrati och kortare handläggningstid med 3D i stadsbyggnad
Håkan Engman, Agency9 AB
Kortlægning af space-time data i
et fremtidsperspektiv
Lars Brodersen, AAU
Mapmatching
Lars Rosenberg Randleff,
Hermes Traffic Intelligence
12:30 – 13.30
Speed networking/Open Space 27
Mød de andre deltagere
kortvarigt, men intenst.
Vi sørger for at bryde isen. Du får lov
at møde en række ligesindede og
potentielle samarbejdspartnere og
udveksle oplysninger.
Frokost
Grunddata i bedre kvalitet
29
Trafik
Beredskab II
31
Nye GIS-metoder
35
37
13:30 – 14:00
Enkel og effektiv ejendomsregistrering
Karen Skjelbo, MBBL
Trængselskommissionens
anbefalinger for roadpricing
Harry Lahrmann, AAU
Beredskabets brug af geokodede
bygninger og relaterede data
Dan L. Skjoldborg, Greve Beredskab
The complex data structure for
CityGML
François Anton, DTU Space
14:00 – 14:30
Adresser - nu med meget mere
“geo” - hvad er der i det for mig?
Morten Lind, MBBL
Åbne data og selvkørende biler
Jens Peder Kristensen,
ITS Danmark
Oversvømmelser ved digebrud
Peter A. Klagenberg,
Kystdirektoratet
2D feature extraction using
Delaunay triangulation
Darka Mioc, DTU Space
14:30 – 15:00
Grunddata for vandløb, søer og
klimatilpasning
Ian Berg Sonne, Geodatastyrelsen
Pendlingsmobilitet
Michael Weber, LE34
UNOSAT LIVE map – geo-information til katastrofeindsats
Ivan Bæhr, UNOSAT
Spatial and nonspatial systems:
radiophysics to mapdata
Ulf Månsson, SWECO
15:00 – 16:00
42
GIS på tværs
Droner
43
16:00 – 16:30
En øjenåbner
Rikke Ulk, Antropologerne
GIS, digitalisering og effektivisering — fra idé til virkelighed
Anne Juul Hornsgaard, Atkins
Droner – ”Et øje i det høje”
Jesper Falk, COWI
16:30 – 17:00
Har dine miljødata værdi – og for
hvem? Jens Jakob Nørtved Bork,
Danmarks Miljøportal
GIS til allokering af elever i
omlagte skoledistrikter
Andreas Pedersen, MapWork
Erfaringer med civile droner
Niels Kaare Hjaltelin Rasmussen,
Geoteam
17:00 – 17:30
Klar kommunikation om oversvømmelser i Aarhus Kommune
Birgitte T. S. Jensen, COWI
Oversigt over gravearbejder
Minna Vadskjær, Grontmij
Vejdirektoratets brug af droner
Svend Elgaard, Vejdirektoratet
17:30 – 18:30
Udstillerreception
18:30 – 21:00
Middag
21:00 – 22:30
De små innovative: Blærerøvs Burnout
Sponsor Ignite
45
46
Udfra nogle gode oplæg vil deltagerne
formulere nogle regler for den gode
kartografi på Internet.
Sponsor-sessionen er en mulighed
for at holde dig orienteret om nyheder blandt produkter og ydelser.
Sponsorerne har i år kun 5 min.
hver til at vise deres formåen.
46
47
VI TAGER FORBEHOLD FOR, AT DER KAN SKE ÆNDRINGER I PROGRAMMET.
40
7
Kaffe & kage & frugt
Husk brugeren
Manifest: web-kartografi
Udstilling
11:00 – 11:30
15
10
Generalforsamling
47
TIRSDAG DEN 5. NOVEMBER 2013
09:00 – 09:45
Keynote: Førerløs bil fra Italien til Kina
09:45 – 10:30
48
Store linjer
50
Finansielt spor I
Forsyning I
52
10:30 – 11:00
Udfordres GIS-branchen af
BIG data?
Henrik Kaltoft, LE34
FOT
Thomas W. Møller, FOTdanmark
Brug af kortdata set i et
forsikringsperspektiv
Torben Weiss Garne, Forsikring &
Pension
11:00 – 11:30
Internet of Things: Vores ting
snakker. Hvad betyder det for mig?
Jørgen Bundgaard Wanscher,
Atkins
Omkostningseffektivt GIS i de
danske kommuner
Anette R. Poulsen, Frederikssund
Kommune
Grunddataprogrammets betydning for ejendomssektoren
Per Smed, Kombit
11:30 – 12:00
Den social digitale
velfærdsmodel/Big Data & GIS
Sik Cambon Jensen, KMD
GIS-parathed i den offentlige
sektor i Danmark og Norden
Lise Schrøder, Aalborg Universitet
Ejendomsdatarapporten – infrastruktur for ejendomshandel
Jørgen Skrubbeltrang, MBBL
12:00 – 12:30
Smart governance – GIS, mobilitet
og nye arbejdsformer
Bo Grave, Rambøll
En sammenlignende analyse af
åbne myndighedsdata i Europa
Henning Sten Hansen, AAU
Danske BoligArkitekters brug af
geodata
Jens Bo Nielsen, Bolius
54
GIS intro - bench learning 56
Status på ”Det Digitale Vandselskab”
(DDV)
Finn Asmussen, HOFOR
Debatoplæg om DDV ved:
Søren Holst, Orbicon Informatik
Karina Topp, Aarhus Vand
Igennem fire små kurser
introduceres grundlæggende
begreber indenfor GIS og geodata
Paneldebat om DDV
Finn, Søren og Karina sidder i
spørgepanelet
GIS i et multiforsyningsselskab
Susi Finkielman, Frederiksberg Forsyning
12:30 – 13.30
Frokost
13:30 – 14.00
Demonstration af den førerløse bil, v. indgangen til Kolding Teater, udendørs
14:00 – 14.45
Gymnasiekonkurrencen
Udstilling
Fremtid
11
7
Planlægning I
15:15 – 15:45
På farten
Forsyning II
61
62
Rejseplanlægger som
planlægningsværktøj
Thorbjørn Nielsen, GST
Geokodning af bygninger
– hvorfor dog?
Inge Flensted, FOTdanmark
Et hul i jorden - hvor svært kan det
være?
Henrik Ravn Lager, MBBL
Autoritative geodata med
lovgivningen som specifikation
Lasse Baaner, KU
Ruteplanlægning med Open
Street Map
Hans Gregers Petersen, Septima
Hydrologiske højdedata, klimatilpasning og nye jobs
Jesper Rye Rasmussen, NIRAS
Kort med driftsinfo til alle tavlecomputer og mobiltelefoner
Bengt Paulsson, Sweco
Studerendes session
63
Studerende ved Danmarks
læreanstalter fortæller om deres
eksamens- eller ph.d.-projekter
Planlægning II
17:00 – 17:30
Finansielt spor II
Fuldt digitale og
objektorienterede planer
Henrik Larsen, Naturstyrelsen
15:45 – 16:30
16:30 – 17:00
60
65
Sundhed
66
Databaseteknik
Forsyning III
67
68
GeoDesign – et nyt begreb i GIS
verdenen
Peter Byrn, Informi GIS
Smart Sundhed
Anne Marie Carstens,
Geodatastyrelsen
Vejen fra Oracle til PostGIS
Jonas Lund Nielsen,
Geodatastyrelsen
Vejdirektoratets klimasikring
Christian Axelsen, Vejdirektoratet
Grønne geodata og glade brugere
Hanne K. Nielsen, Rudersdal
Kommune
Kommunal Sundheds GIS
Erling Kristensen,
Helsingør Kommune
NoSQL og geodata
Rune Tvilum, Hvenegaard &
Jens Bo Landinspektører
Aut. deloplande og befæstelsesgrader
til afløbsmodeller
Søren H. Rasmussen, Envidan
18:30 – 19:00
Præmieoverrækkelse og velkomstvin
19:00 – 01:30
Den fine middag
MTM-sessionen
69
Studerende ved MTMuddannelsen vil fortælle om
deres projekter
PadWalk
14:45 – 15:15
59
70
70
70
ONSDAG DEN 6. NOVEMBER 2013
Keynote: Augmented reality, Kim Bleshøy Nielsen, Intertisement
09:45 – 10:30
Det åbne land
72
Smart city
73
Socio-økonomi
75
11
Grønland
Værktøjskassen
76
78
10:30 – 11:00
Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Jens Bligaard, Videncentret for
landbrug
Adgang til geografisk information
og data har effektiviseret varmeplanlægningen
Anders Dyrelund, Rambøll
Adgang til geografiske grunddata
- bud fra Danmarks Statistik
Erik Sommer, Danmarks Statistik
NunaGIS - Det ’fælles’ i en
moderne geodata platform
Thomas Gaarde Madsen,
Grønlands Selvstyre
Videndeling på Internet - blog og
video
Lene Fischer, KU
11:00 – 11:30
Jordbrugsanalyser i NaturErhvervstyrelsen
Peter Ritzau Eigaard,
NaturErhvervstyrelsen
Smart Aarhus - en digital
markedsplads
Line Knive, Aarhus Kommune
Socio-økonomisk Danmarkskort
Thomas Kristian Andersen,
GISGroup
Hvad er geografisk infrastruktur
uden geodata?
Jens Gottlieb, Asiaq
Lær dine (web)brugere at kende med
Google Analytics
Mik W. Thomsen, Ishøj Kommune
Anvendelse og visning af artsdata i
HNV-kortet til prioritering af fokus
Sune Piedrahita Pedersen
Open data Aarhus
Birgitte Kjærgaard,
Aarhus Kommune
Politisk geo-kommunikation:
Politikeren tilbage på ølkassen
Jeanette M. Olsen, Geomatic
Find hvalen! - Grønlands geografiske informationssystem
Peter Jørgensen, Asiaq
Introduktion til QGIS
Jørgen Hørslev Hansen, COWI
11:30 – 12:00
12:00 – 12.30
Afslutning
12:30 – 13.30
Frokost
Udstilling
09:00 – 09:45
79
Teatersalen
Auditorium A
Auditorium B
Auditorium C
Skovbrynet
Lokale E
Udstillingen
Farverne i programmet afspejler lokalet, hvori sessionen foregår. Sidehenvisninger til kataloget er påsat de enkelte sessioner. Se endvidere lokaleplan side 2.
Kortdage er også på mobilen: m.kortdage.dk
Bland jer i debatten eller følg med på Facebook og Twitter:
- Geoforum på Facebook:
https://www.facebook.com/GeoforumDK
- Kortdage på Facebook:
https://www.facebook.com/groups/GeoforumDK/events
- @GeoforumDanmark:
https://twitter.com/GeoforumDanmark
- @Kortdage:
https://twitter.com/kortdage
Når du tweeter, så benyt hashtag #kortdage
7
Hotel Comwell Kolding
Kort over udstillingsområdet 2013
1
2
3
Skranke
5
13
14
15
19
20
21
12
16
17
18
22
23
24
6
Deltagerregistrering
4
7
R1
8
9
10
11
25
26
Kom og mød
Geoforums bestyrelse
kortfordig.dk
Brugstedet.dk
Kortdagsudvalget 2013
Øverst fra venstre
Bo Grave, Rambøll, formand
Katarina Ritz, Geodatastyrelsen
Jesper Kilsmark, Aarhus Kommune
Tina Grønholdt Hansen, COWI
Lars Brodersen, AAU
Lars Kristian Engelsby Hansen, KU
Knud Søndergaard, Hofor
Niels Christian Nielsen,
Rybners Gymnasium
Emil Møller Rasmussen, AAU
Mette Borg, Geoforum
Jesper Høi Skovdal, Geoforum
Hotelinformation
Hotel Comwell Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding
Tlf. +45 76 34 11 00
www.comwell.com
First Hotel
Banegårdspladsen 7
6000 Kolding
Tlf. +45 76 34 54 00
www.firsthotels.com
Best Western
Grønningen 2
6000 Kolding
Tlf. +45 75 53 21 22
[email protected]
Hotel Koldingfjord A/S
Fjordvej 154
6000 Kolding
Tlf.: +45 75 51 00 00
www.koldingfjord.dk
Saxildhus
Jernbanegade 39
6000 Kolding
Tlf. +45 75 52 12 00
www.saxildhus.dk
Scandic
Kokholm 2
6000 Kolding
Tlf.: +45 75 51 77 00
[email protected]
Kolding Vandrerhjem
Ørnsborgvej 10
6000 Kolding
Tlf. +45 75 50 91 40
www.danhostelkolding.dk
Comwell
Kolding Fjord
Vandrerhjem
Scandic
Best Western
First Hotel
Saxildhus
Kortet viser hotellernes placering
8 | KORTDAGE 2013
•
Foredragsholdere ved Kortdage 2013
Alberto Broggi ................................................................................................................................................11
Anders Dyrelund ............................................................................................................................................73
Andreas Pedersen ...........................................................................................................................................44
Anette Rosengård Poulsen ............................................................................................................................50
Anja Ballegaard Westermann .......................................................................................................................64
Anne Juul Hornsgaard ...................................................................................................................................43
Anne Marie Carstens .....................................................................................................................................66
Asger Skovbo Petersen...................................................................................................................................25
Bengt Paulsson ................................................................................................................................................62
Bente Steffensen ..............................................................................................................................................15
Birgitte Kjærgaard ..........................................................................................................................................74
Birgitte Toft Søndergård Jensen ..............................................................................................................43, 69
Bo Grave ..........................................................................................................................................................49
Bo Overgaard ..................................................................................................................................................47
Christian Axelsen ...........................................................................................................................................68
Claes Brylle Hallqvist .....................................................................................................................................10
Dan Løbnitz Skjoldborg ................................................................................................................................35
Darka Mioc......................................................................................................................................................39
Erik Sommer ...................................................................................................................................................75
Erling Kristensen ............................................................................................................................................66
Eva Sahlin ........................................................................................................................................................40
Finn Asmussen ...............................................................................................................................................54
François Anton ...............................................................................................................................................37
Gunner Bendtsen ...........................................................................................................................................27
Hanne Krarup Nielsen ...................................................................................................................................65
Hans Gregers Petersen ...................................................................................................................................60
Harry Lahrmann ............................................................................................................................................31
Henning Sten Hansen ....................................................................................................................................51
Henrik Hedelund............................................................................................................................................69
Henrik Kaltoft .................................................................................................................................................48
Henrik Larsen .................................................................................................................................................59
Henrik Ravn Lager .........................................................................................................................................62
Håkan Engman ...............................................................................................................................................19
Ian Berg Sonne ................................................................................................................................................31
Inge Flensted ...................................................................................................................................................61
Ivan Bæhr ........................................................................................................................................................37
Jeanette Mayland Olsen .................................................................................................................................76
Jens Bligaard ....................................................................................................................................................72
Jens Bo Nielsen ...............................................................................................................................................53
Jens Gottlieb ....................................................................................................................................................77
Jens Jakob Nørtved Bork ...............................................................................................................................42
Jens Peder Kristensen.....................................................................................................................................33
Jesper Falk .......................................................................................................................................................45
Jesper Rye Rasmussen ....................................................................................................................................61
Jonas Lund Nielsen.........................................................................................................................................67
Jonas Åradsson ...............................................................................................................................................47
Jørgen Bundgaard Wanscher ........................................................................................................................48
Jørgen de Mylius .............................................................................................................................................71
Jørgen Hørslev Hansen ..................................................................................................................................79
Jørgen Skrubbeltrang .....................................................................................................................................53
Karen Skjelbo ..................................................................................................................................................29
Karina Topp.....................................................................................................................................................55
Kasper Købke ..................................................................................................................................................40
Kilian Ulm .......................................................................................................................................................19
Kim Bleshøy Nielsen ......................................................................................................................................11
Lars Brodersen ..........................................................................................................................................23, 40
Lars Rosenberg Randleff................................................................................................................................25
Lasse Baaner ....................................................................................................................................................59
Lea Dyrholm Hansen .....................................................................................................................................17
Lene Fischer ....................................................................................................................................................78
Lene Wul ..........................................................................................................................................................70
Line Gerstrand Knive.....................................................................................................................................74
Lise Schrøder...................................................................................................................................................51
Mads Bjørn-Møldrup .....................................................................................................................................15
Malene Savange Ringgaard ...........................................................................................................................63
Mathias Kofoed Poulsen ................................................................................................................................64
Michael Weber ................................................................................................................................................33
Mie Winstrup ..................................................................................................................................................63
Mik Wulff Thomsen .......................................................................................................................................78
Minna Vadskjær .............................................................................................................................................44
Morten Lind ....................................................................................................................................................29
Morten Revsbæk .............................................................................................................................................23
Niels Kaare Hjaltelin Rasmussen ..................................................................................................................45
Per Smed ..........................................................................................................................................................52
Peter A. Klagenberg........................................................................................................................................35
Peter Byrn ........................................................................................................................................................65
Peter Jørgensen ...............................................................................................................................................77
Peter Ritzau Eigaard .......................................................................................................................................72
Rasmus Halling Lorentzen ............................................................................................................................70
Rikke Ulk .........................................................................................................................................................42
Rune Homann.................................................................................................................................................21
Rune Tvilum ....................................................................................................................................................67
Sik Cambon Jensen ........................................................................................................................................49
Simon Bentholm .............................................................................................................................................47
Steffen Svinth Thommesen............................................................................................................................21
Sune Piedrahita Pedersen ..............................................................................................................................73
Susi Finkielman ..............................................................................................................................................55
Svend Elgaard..................................................................................................................................................46
Søren Holmgren .............................................................................................................................................71
Søren Holst ......................................................................................................................................................54
Søren Højmark Rasmussen ...........................................................................................................................68
Thomas Balstrøm............................................................................................................................................56
Thomas Gaarde Madsen ................................................................................................................................76
Thomas Kristian Anderen .............................................................................................................................75
Thomas W. Møller ..........................................................................................................................................50
Thorbjørn Nielsen ..........................................................................................................................................60
Torben Weiss Garne .......................................................................................................................................52
Torben W. Rasmussen....................................................................................................................................69
Tyge Pontoppidan Jensen ..............................................................................................................................17
Ulf Månsson ....................................................................................................................................................39
MØD HOVEDTALERNE
Velkomst
Formand for Kortdagsudvalget, Bo Grave, byder sammen med Geoforums præsident, Mikkel Wendelboe Toft, velkommen til Kortdage 2013. Sammen vil de stå for en festlig åbning af konferencen med forskellige
overraskelser undervejs.
Læs også Bo Graves velkomst til Kortdage 2013 på side 3.
Bispebjerg Hospital
Åbningssessionens key note, Claes Brylle Hallqvist, Bispebjerg Hospital,
vil sætte fokus på effekterne af en banebrydende løsning og de forventede
forretningsmæssige gevinster ved at anvende geo-værktøjer i den mikroverden, som et hospital er, i modsætning til makroverdenen, hvor vi er vant til
at se geoværktøjer anvendt.
Bispebjerg Hospital har implementeret en løsning, der giver mulighed for, at
personalet dynamisk kan lokationsbestemme kritiske enheder på hospitalet
via digitalt udstyr med et såkaldt ”Real Time Location System” (RTLS). Dette
kan både være genstande som fx en kørestol, men også personer i forbindelse
med nødopkald. Dermed reduceres tiden, der bruges på at genfinde udstyr
og lokalisere personale på hospitalet, hvilket i nogle tilfælde kan være ved
nødopkald efter speciallæger. Til sammenligning har studier vist, at 40 %
af de amerikanske sygeplejersker bruger ca. en time om dagen på at finde
udstyr.
Løsningen indeholder ligeledes en central overvågning af temperatur og
luftfugtighed i kritiske enheder og sikrer således, at fx patientrelateret mad,
medicin og transplantationsmateriale opbevares under rette forhold. Dette
nedsætter risikoen for, at fx værdifuldt transplantationsmateriale eller medicin går tabt som følge af forkert opbevaring eller fejl i udstyr.
Løsningen er baseret på ”WiFi tags”, som er trådløse sendere, som er fastgjort
til eller båret af genstande og personer. Alle ”WiFi tags” er i forbindelse med et
trådløst netværk, der kan identificere de enkelte ”WiFi-tags” og deres placering i 3-dimensioner samt modtage information, som den enkelte ”WiFi tag”
registrerer om fx temperatur og luftfugtighed.
Claes Brylle Hallqvist har siden 2010 haft det overordnede ansvar for byggeriet af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, som opføres på det eksisterende Bispebjerg Hospitals område frem til 2025. Han er desuden en del af
direktionen for Bispebjerg- og Frederiksberg Hospitaler. Tidligere var han
leder af Strategisk Ejendomsudvikling i Deloitte og har desuden arbejdet
med at udvikle og gennemføre flere større byggerier bl.a. for Københavns
Lufthavne og Det kongelige Teater. Han er uddannet akademiingeniør og
cand.jur.
MØD HOVEDTALERNE
Førerløs bil fra Italien til Kina
Fra Italien kommer tirsdagens hovedtaler, Alberto Broggi, der som leder af The
Artificial Vision and Intelligent Systems Laboratory (VisLab) ved Universitetet i
Parma står bag udviklingen af en førerløs bil.
Den førerløse bil navigerer ved hjælp af geodata samt kameraer, der holder øje
med striberne på vejen og omgivelserne. Den har igennem flere år gennemført
køreture i trafikken som forsøg. I 2010 kørte holdet bag den førerløse bil hele
vejen fra Parma i Italien til Shanghai i Kina i forbindelse med Verdensudstillingen.
I Danmark har vi formodentlig allerede nu tilstrækkeligt gode kort og geodata til, at selvkørende biler kan finde vej præcist. Data er endda ”gratis” takket
være frikøbet af grunddata. I fremtiden må man forvente, at de frie data gør
det lettere og billigere at indføre ny teknologi også på transportområdet.
Alberto Broggi er professor ved Universita di Parma og præsident for VisLab.
Som pioner indenfor området med førerløse biler har han skrevet mere end
150 publikationer i internationale videnskabelige tidsskrifter og har modtaget
prestigefyldte arbejdslegater fra European Research Council.
Alberto Broggi vil levende fortælle om sit pionerarbejde med udviklingen af og
status for førerløse biler, der af mange spås til at realiseres som fremtidens køretøj.
Augmented Reality
Onsdagens hovedtaler er Kim Bleshøy Nielsen der er Augmented Realityspecialist og adm. direktør for Esbjerg-firmaet, Intertisement.
den virkelige verden. I dag benytter vi os bl.a. af de mange tekniske muligheder i og omkring vores smart devices, til at sætte indhold, informationer og
visualiseringer i forhold den verden, vi bevæger os i.
Kim Bleshøy Nielsen giver en medrivende gennemgang af den verden, vi kommer fra, og hvilken verden, vi er på vej imod, gennem eksempler fra både egneog andre spændende virksomheders arbejde indenfor feltet Augmented Reality.
Intertisement har arbejdet med kreative og banebrydende løsninger for danske og internationale kunder som VW, DIOR og LEGO m.m.
Augmented Reality giver i dag tryksager og reklamer nyt liv og interaktivt
indhold. Ved at holde din smartphone eller tablet PC ind over artiklens
indhold, bliver nyheder og billeder i bladet til aktuelle videoklip.
Til januar åbner virksomheden et internationalt kontor i New York for at
komme tættere på deres internationale kunder og hente inspiration hjem til
de nordiske markeder.
Vi bruger ikke kun det trykte medie til at sætte det digitale lag i forhold til
Klar, parat, Spatial Suite
Grontmijs nye FKG-version af Spatial Suite er på hylderne
Nu behøver du ikke at vente længere. De første 8 danske kommuner har taget den
nye version af landets mest udbredte WebGIS-platform, Spatial Suite, i brug, og
vi har også en version og en række FKG-moduler til dig, uanset om du er ny eller
eksisterende bruger.
Se mulighederne på spatialsuite.dk
Gå ikke glip af...
I det følgende giver vi nogle appetitvækkere på
programmet for Kortdage 2013.
Hovedtalerne ved Kortdage 2013
Tre fremragende morgensessioner giver dig noget at
tænke over.
ne i fællesskab udarbejder et manifest eller et sæt
dogmeregler for et fagfelt, der savner ledetråde. I
år er turen kommet til web-kartografi.
Forsynings-sporet - i år med debat
En hel forsyningsdag bliver det til i år, hvor ikke
mindre end otte foredrag kommer godt omkring
forsyningsaspekter med geodata. Forsyningssporet
bliver også rammen for Kortdages debatsession,
hvor emnet bliver Det Digitale Vandselskab.
MTM-sessionen
Studerende fra landets eneste masteroverbygning
indenfor GI, MTM-uddannelsen ved AAU, fortæller
om studiet og om, hvad de bruger deres uddannelse
til hjemme i virksomhederne.
Almendannende og sociale aktiviteter
Her er en business case af dimensioner med
geodata fra Bispebjerg Hospital. Her er en fantastisk mulighed for brug af geodata i fremtidens
førerløse biler.
Her får du et kig ind i, hvor langt man er med
brugen af augmented reality.
Fremtiden ligger lige rundt om hjørnet.
Særlige sessioner, hvor der i en anderledes
form sættes fokus på et tema
Demonstration af den førerløse bil
Alberto Broggi og hans hold fra universitetet i
Parma tester den førerløse bil. Den skal ud at køre
på geodata, på gaderne i Kolding - første gang nogensinde i Danmark - og vi følger den hele vejen.
Manifest - workshop om web-kartografi
En fortsættelse af sidste års succes, hvor deltager-
Speed networking
Kortdage afholder igen i år et speed networking
arrangement. Er du ny på Kortdage, så få lynhurtigt 10 nye kontakter
Sponsor Ignite
5 minutters speed talk med fuld passion og gnist fra
sponsorerne af Kortdage 2013.
De små innovative - Blærerøvs Burnout
Med et brag af et oplæg fra forfatteren bag bogen:
”Data – virksomhedens nye grundstof ” skal vi
se, hvordan de frie grunddata for alvor har skabt
innovation.
Tre tema-spor, der kommer hele vejen rundt
Beredskabs-sporet
Igennem seks gode indlæg bliver der masser af
viden og dialog om geodata indenfor beredskab.
Det finansielle spor
Geodata anvendes i stigende grad indenfor det
finansielle område. Seks gode foredrag kommer med eksempler på, hvordan geodata gør en
forskel indenfor forsikring og pension, ejendomshandel samt bankvirksomhed.
Fokus på uddannelse og rekruttering
De studerendes dag
Tirsdag den 5. november har vi inviteret 100
studerende fra landets læreanstalter til at deltage i
Kortdage 2013. Tag godt imod de studerende, der
kommer med god inspiration fra vore viden-højborge og med masser af gå-på-mod og spørgelyst.
Bench-learning - GIS intro
3 hurtige lektioner i basale emner indenfor Geografisk Information. Kom ind og få genopfrisket
fagligheden i det mere grundlæggende.
De studerendes session
En særlig session, hvor studerende stiller sig op og
holder et indlæg over et studieprojekt. Studerende
kan her mødes, udveksle faglige idéer og netværke.
Gymnasiekonkurrencen
Gymnasieelever fra hele landet har knoklet med
at tænke nyt omkring GI. De bedste præmieres og
alle plakaterne udstilles ved Kortdage 2013.
Lounge
Der vil være to lounge-områder, hvor man kan
sætte sig i sofaen og fordøje indtryk eller føre en
samtale i ro og mag.
Geoforums stand i udstillingen
Mandag kan du møde Geoforums bestyrelse og
drøfte den nye Strategi 2018. Tirsdag kan du høre
mere om den nye uddannelsesportal, Kortfordig.dk.
Onsdag kan du møde redaktionen bag eksempelportalen, Brugstedet.dk.
Generalforsamling
Geoforums generalforsamling vil igen i år blive
afviklet under Kortdage. I år med dialog om
Geoforums nye Strategi 2013.
Pad Walk
Vær social på en faglig måde og prøv Pad Walk.
Tag på travetur med dit eget device og prøv en
location based service - med kyndige guider
indenfor historiske steder i Kolding.
Den fine middag
Igen i år er den fine middag på programmet - find
festtøjet eller det afslappede dress frem og glæd
dig til en hyggelig aften i godt lag og med særlig
underholdning
STAND 13
3D Bymodel • BBR Geokodning • Digitale planer • Digitalisering • Dronekortlægning
Forsyningssoftware • Hydrologisk højdemodel • KortInfo • Ledningsregistrering
Luftbåren bathymetri • Målertjek • Oversvømmelseskort • Termofoto • WebGIS
Mandag d. 4. november
Teatersalen
Sessionsleder: Thomas W. Møller
FRIE DATA
11:00 - 11:30
11:30 - 12:00
Frie data - hvordan er det gået?
Grunddata – og Datafordeleren
Frie data blev en realitet den 19. december 2012, da
”Forslag til lov om ændring af lov om Kort og Matrikelstyrelsen” blev enstemmigt vedtaget i Folketinget.
Som led i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015 blev Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) enige om et
grunddataprogram i oktober 2012. I juni 2013
tiltrådte Danske Regioner aftalen, så det nu er en
samlet offentlige sektor, der skal realisere grunddataprogrammet.
Frie data har betydet en kæmpe forandring – alle
kan nu frit hente, anvende, forædle og videresælge
de frie data mod blot en kreditering af Geodatastyrelsen. Det er slut med komplicerede aftaler,
rettigheder og betalingsmodeller. Frie data er en
gave til os alle, men det er en gave med forpligtigelser, da der politisk er store forventninger til de
gevinster, frie data skal realisere i form af:
• Vækst - privat sektor (fri adgang til geografiske
data)
• Effektiviseringer - Offentlig sektor (nye rettigheder)
• Indsigt og åbenhed i forhold til det offentliges
data og forvaltning - Borgere og foreninger (fri
adgang til geografiske data)
Overskrifterne i dagspressen har også været med
til at sætte forventningerne højt:
• Guldgrube gemt i gratis Matrikelkort (Sille
Wulff Mortensen, Børsen oktober 2012)
• Jubel over statslig databonanza: gennembrud
med gratis adgang til CVR- og Matrikelnumre
(Henrik Nordstrøm Mortensen; Version2 oktober 2012)
• …Væksteventyr ligger for fødderne af danske
virksomheder... (Jakob Chor, Berlingske Business november 2012)
Hvordan er det så gået med Geodatastyrelsens
implementering af frie data?
Den 1. januar 2013 blev der åbnet for adgang til at
downloade de frie data. I løbet af 1. kvartal 2013
Bente Steffensen
Geodatastyrelsen
Bente Steffensen, Specialkonsulent, Geodatastyrelsen
Bente Steffensen, geograf
fra Anvendelse - Land og
By, Geodatastyrelsen, har i
2012 bl.a. indgået i arbejdet omkring at skabe fri og
effektiv adgang for brugerne til Geodatastyrelsens
geografiske grunddata, så potentialet i frie data bedst
muligt kan udnyttes. I 2013 er arbejdet fortsat med at
følge op på indsamling af brugebehov og ønsker ift .
adgang og anvendelse af frie data.
Medforfatter:
Tina Svan Colding, funktionsleder i Anvendelse Ejendom og Hav, Geodatastyrelsen
blev der således oprettet mere end 4.000 nye brugere og foretaget mere end 10.000 bestillinger af
data til download. I løbet af årets første måneder
blev der løbende åbnet for Kortforsyningens frie
data-tjenester og antallet af forespørgsler på Kortforsyningen er steget med 70% i forhold til 2012.
Vi går bag om tallene og ser på, hvad de frie
data har betydet for brugerne? Hvem er de nye
brugere? Hvad er brugernes respons på de frie
data (offentlig og privat sektor), og hvorfor er de
begyndt at anvende GSTs data og til hvad? Har de
fundet på nye spændende anvendelser?
Betyder de nye brugere og anvendelser nye krav
og behov til vores distribution og formidling af
data? Hvilke kanaler kan de forskellige typer af
brugere med fordel anvende?
Grunddata er de data, der bruges overalt i den
offentlige sektor. De er en vigtig forudsætning
for, at myndighederne kan varetage deres opgaver
korrekt og effektivt. Grunddataprogrammet
indeholder en række konkrete forbedringer og
tiltag omkring offentlige grunddata. Data skal
være af en høj kvalitet, gratis at benytte for alle og
på længere sigt distribueres via en fællesoffentlig
”Datafordeler”.
Intentionen er, at grunddata vil understøtte effektivisering af den offentlige sektor og være en
kilde til innovation, vækst og nye arbejdspladser
i den private sektor. Hvordan går det så, her ca. ti
måneder inde i 2013?
Datafordeleren er udbudt i formen konkurrencepræget dialog og processen kører for fuld damp.
Der sigtes mod at vælge en leverandør i maj 2014.
Implementeringen af Datafordeleren vil som
udgangspunkt foregå i to tempi. Først migreres
Kortforsyningen og OIS/AWS 1:1 for at sikre en
stabil og sikker drift. Efterfølgende konsolideres de
offentlige myndigheders forskellige distributionsløsninger til én samlet platform. I første omgang er
fokus på distribution af de frie grunddata, men på
længere sigt arbejdes der for, at også andre typer
fagdata kan distribueres via Datafordeleren.
Mads Bjørn Møldrup
Geodatastyrelsen
Områdechef for Leveranceinfrastruktur i Geodatastyrelsen, Geodatastyrelsen
Ansvar for, at Geodatastyrelsens ydelser og applikationer er behovsdrevne, standardiserede og tilgængelige
døgnet rundt som en del af den fællesoffentlige digitale
infrastruktur - herunder driften af Kortforsyningen.
Medforfatter:
Nicolas Lemcke Horst, Grunddata-ambassadør,
Digitaliseringsstyrelsen.
Geodatastyrelsen vil få en helt central rolle i Datafordeleren. Hovedparten af den samlede datamængde
er Geodatastyrelsens, og styrelsen er også blevet
udpeget til at varetage det vigtige operatøransvar.
Operatøren får det daglige forretningsansvar i
forhold til den kommende drifts- og udviklingsleverandør og skal på en række områder koordinere
aktiviteterne mellem de dataansvarlige myndigheder, private og offentlige dataanvendere og
Digitaliseringsstyrelsen, som ejer og har ansvaret
for Datafordeleren. Operatøren får derfor en helt
central rolle i at sikre den fællesoffentlige distribution af grunddata.
Geodatastyrelsen ser frem til at kunne udnytte de
mange erfaringer og kompetencer omkring drift
og udvikling af Kortforsyningen i en fællesoffentlig
kontekst. Oplægget vil dels give et indblik i, hvad
operatørrollen indebærer, og dels hvor langt Geodatastyrelsen er i det forberedende arbejde med at
migrere Kortforsyningen over i Datafordeleren.
SEEMORE
Driving Smarter Decisions
Kom forbi og hør om:
Mød os på stand nr. 10
t Intergraphs danske brancheløsninger
til alle forsyningsarter
t Geospatial 2013 - én samlet GIS-løsning,
der giver dig et unikt overblik over dine data
uden konvertering
t Mobile registreringsløsninger til borgere
og professionelle
FRIE DATA
Teatersalen
Sessionsleder: Thomas W. Møller
12:00 - 12:30
Auditorium A
Sessionsleder: Lars Flemming
3D
11:00 - 11:30
Frie data som løftestang for vækst
– et perspektiv fra den private sektor
Placering af solceller. Analyse vha. 3D,
borgerdialog og visualisering på kort
Som del af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi har Folketinget besluttet at frigive grunddata med det formål at skabe vækst indenfor
både den offentlige og private sektor. Indenfor det
offentlige kan frie grunddata af høj kvalitet være
med til at effektivisere myndighedernes arbejde på
tværs af enheder, forvaltninger og sektorer, mens
den private sektor kan udnytte de frie grunddata til
at skabe nye digitale produkter og løsninger.
Københavns Kommune ønsker at motivere og
understøtte københavnske borgeres og virksomheders investering i solceller. Målet er, at el, produceret på solceller, dækker 1 % af det samlede
elforbrug i 2025. Dette svarer til ca. 11.000 ton
CO2-reduktion og ca. 280.000 m2 solceller.
Indtil videre har debatten dog i høj grad handlet
om, hvordan de frie grunddata kan bidrage til
at effektivisere den offentlige sektor, og i mindre
grad om, hvordan frit tilgængelige grunddata kan
medvirke til innovation, vækst og nye arbejdspladser indenfor den private sektor.
Spørgsmålet er, hvorledes det forventede potentiale
i frie grunddata omsættes til virkelige aktiviteter,
som konkret understøtter digitaliseringsstrategiens
målsætninger indenfor den private sektor.
Hvilke tiltag kan vi i GIS-branchen foretage os for
at øge væksten? Hvilke barrierer skal overvindes
for at fx opstart af virksomheder på baggrund
af frie grunddata kan være med til at skabe
arbejdspladser? Hvorledes kan der stimuleres til
udvikling af innovative løsninger indenfor både
de traditionelle og nye områder?
Lea Dyrholm Hansen
Informi GIS
Mit arbejdsområde består
i at udvikle og konfigurere
demonstrationsmodeller, bearbejde tilhørende geodata
og bidrage til eksternt salg
og marketing.
Medforfattere:
Sune Due Møller, Søren Tollund Christensen,
Jan Juul Jensen og Peter Høg Gerlich
Med udgangspunkt i egne tiltag vil vi, som repræsentanter for en privat virksomhed, give konkrete
bud på, hvordan vi kan bidrage til at få de frie
grunddata i spil.
Vi vil diskutere, hvorledes GIS-branchen kan
medvirke til en bredere anvendelse hos eksisterende brugere og til anvendelse af geodata i
nye brancher og sektorer, som traditionelt ikke
har haft en geografisk tilgang. Vi vil også give
eksempler på, hvorledes man kan nedbryde
barriererne, så virksomheder uden forudgående GIS-kendskab, som fx den nye verden af
app-udviklingshuse, kan gøre effektiv brug af de
fritstillede data.
Københavns Kommune ønsker at fremme grøn
vækst og arbejder også for at fremme brugen af
solceller på kommunens egne bygninger. Målet er,
udover at reducere CO2, også at opnå erfaringer
med teknologien, herunder med bygningsintegrerede solceller.
Et af projekterne omkring solceller er at udarbejde en analyse af solindstrålingen på de københavnske tage for at kunne vurdere deres egnethed
i fht. solceller.
Målet med analysen er dels, at kommunen selv
kan bruge data til at vurdere egnetheden af kommunale bygninger og på den måde få et værktøj
til at screene bygningerne. Dels er målet, at et kort
over egnede tage kan bruges til at skabe opmærksomhed i offentligheden omkring solceller.
Tanken er, at borgere og virksomheder kan se kortet og blive inspireret til at overveje, om solceller
kan være attraktivt for dem. Derudover kan kortet
Tyge Pontoppidan
Jensen
Københavns
Kommune
Ajourføring, 3D, FOT, mv.
Københavns Kommune
Medforfatter:
Winn Nielsen
have interesse for branchen generelt og også her
være med til at fremme klimadagsordenen.
Analysen er baseret på kommunens 3D bymodel,
der er koblet med vejrmodeller for Danmark.
Resultatet af analysen er efterfølgende blevet
opgjort i sammenhængende flader, geokodet og
transformeret til 2D, så det kan vises på kommunens offentlige kortportal: http://kbhkort.
kk.dk, og indlejret i en informationsside omkring
solceller: www.kk.dk/sol. Data kan således kobles
til relevante registre, f.eks. BBR og SAVE.
Kort og hjemmeside blev frigivet lige inden sommerferien. Udover selve analysen kan vi fortælle
lidt om de første erfaringer med borgerdialogen
og om reaktionerne på kortet, samt lidt om mulighederne for at videreanvende data.
de
erliggen
d
n
u
n
e
e af d
beroend
af
u
,
t
k
je
ro
endelse
p
v
r,
t
n
r
a
e
v
e
h
g
g
astruktu
te i
læ
r
t
f
n
y
in
n
la
,
p
s
n
t
d
e
nch
mhe
fik, a
ergi bra
ektivtra
g virkso
ll
n
o
o
e
k
r
e
r
o
d
f
o
f
n
n
inde
ovet
lig ku
er især
øge beh
tørst mu
jd
s
s
r
e
e
r
b
r
e
d
a
n
d
r
y
u
nte
g tilb
m at
konsule
udviklin
andle o
IT
s
h
sor.
s
d
n
o
n
a
c
u
k
f
e
e
am
Sw
rn
er spon
s
.
e
o
r
v
e
c
o
a
f
m
e
g
r
n
w
p
a
e
v
o
S
og
og
r ind
vor
vand, el
nsulente
r mange
e 2013 h
f
o
e
g
a
k
a
e
g
d
n
t
IT
r
r
in
e
s
n
o
orsy
på K
mråd
Sweco
ffektiv f
delseso
Træf os
e
n
r.
n
e
o
e
v
t
n
k
e
r
A
e
at sik
lige s
teknik.
er, eller
n offent
c
e
r
d
u
t
o
s
m
s
a
r, s
naturre
og natu
jø
il
m
,
t
r
transpo
G
N
I
L
K
I
V
D
U
S
D
N
U
F
M
A
S
R
IT FO
Auditorium A
Sessionsleder: Lars Flemming
3D
11:30 - 12:00
12:00 - 12:30
Visual and GIS-suitable 3D City Models
for Smart City 3D Geoportals
Demokrati och kortare handläggningstid
med 3D i stadsbyggnad
Highly accurate 3D city models derived using
aerial images and photogrammetry are becoming
an important subject for Smart City 3D Geoportal
initiatives. These 3D city models have to be visually appealing for sustainable urban planning and
city marketing, but also need to fulfil the user’s requirement to perform analysis and queries within
his Geographic Information System.
Efficient collaboration and communication is fundamental in building and managing sustainable cites.
Leveraging the benefits of clarity of 3D illustrations, Internet based visualization tools provided as
a cloud service allow easy distribution of information. Also, it allows collaborative work in project
teams internally within city organisations as well as
externally for architects, experts, builders, politicians and other stakeholders involved in the project.
All members have assigned authorisation and
editing rights under a role-based access structure.
We deliver building-oriented 3D city models consistent with the official 2D cadastre. Unique ID’s
are assigned to all buildings and useful geometric
attributes like building volume, roof slope and surface etc. are calculated to be used in valuable GIS
queries. These smart 3D datasets add significant
value to Smart City GIS fulfilling requirements for
solar potential analysis, shadow analysis, etc.
We will show our extensive experience in the
creation of such visual appealing 3D city models
for urban planning and city marketing as well as
the sustainable use in Geographic Information
Systems. In the past years we have been awarded
considerable international 3D projects in Denmark, Switzerland, Monaco and the Middle East.
We create our reality-based 3D city models using
in-house developed produc-tion and QC tools
based on Microstation. Therefore we can easily
adapt or extend the production method according
to geographical distinctions and special cli-ent- or
market-related requirements.
Kilian Ulm
COWI
Market Manager at
COWI and represents the
company in the Germanspeaking market. Since
his graduation from ETH
Zurich in 2002 his special
focus has been on digital cities and virtual reality.
Kilian has been strongly involved in COWI’s international 3D projects in Monaco, Geneva, Zurich,
and Doha.
The 3D data is conform to the CityGML standard
accepted by the Open Geospatial Consortium
(OGC). Detailed roof structures including dormer windows and chimneys (level-of-detail 2) are
derived photogrammetrically from stereo aerial
images and facade details (level-of-detail 3) are
added using terrestrial data e.g. from mobile mapping surveys.
The 3D city models are provided for example in
CityGML or Geodatabase format and therefore
these can be stored and managed in a relational
database, which makes them suitable for Smart
City GIS, 3D Geoportals and Spatial Data Infrastructures.
At Kortdage 2013 we will present the latest results
of our projects around the World.
An interactive project model can easily be
published externally on the website allowing the
user to navigate freely and to make comments in
the virtual 3D model. The tools are focused to be
intuitive and easy to use to maximize the usability
among people without 3D expertise.
Large terrain and 3D city models can now be used
as a tool by a wider audience. As a cloud services
the service does not require any install or maintenance for the user. Also it does not require install
or maintenance resources from the IT organisation to operate the service.
The presentation will include online demos from
customer projects such as Norrköping, Göteborg,
and others. In these projects, citizens have been
asked to contribute with comments and ideas for
the development of the city environment.
The interest from the citizens has been very
positive. Surprisingly few comments inserted by
citizens were deemed abusive or provocative. Also
the media interest has contributed to the attraction to the web site with the 3D model.
Håkan Engman
Agency 9
Företagsledning och
försäljning, Agency 9
Experience derived from the projects will be
presented eg. Göteborg received 450 suggestions
from Citizens, some including detailed architectural 3D models uploaded through the interface.
Over 9000 unique visitors have discovered the
power of the media and explored the development of the city in 3D.
Another aspect of democracy and involvement in
the urban planning is the access to information.
Traditionally projects are communicated through
document, formal information meetings and
exhibition centers. Web access has the advantage of
being available 24/7.
In many projects the public hearing meeting
attract the people that are against the project but
rarely the people for a project. Reaching a wider
group of citizens through web, opens up for building a positive support for projects.
Planners can also with a click publish and update
3D interactive illustrations to multiple exhibition
facilities on screens and visualisation tables (large
horizontal mounted touch screens) to create an
interactive dialogue with citizens.
Vand de forkerte steder
koster en bondegård
Hvad stiller man op, hvis man bor i et område, der gang på gang bliver
oversvømmet efter store regnskyl, og man til sidst ikke kan forsikre sit hus?
Geodatastyrelsen er klar med en hjælpende hånd til arbejdet med at
forebygge oversvømmelser.
Geodatastyrelsens hydrologiske højdemodel kan bruges til at beregne, hvor
vandet løber hen og hvilke områder, der er mest udsatte. Ved at bruge modellen
kan kommunerne sætte ind i prioriteret rækkefølge med klimaindsatsen og
begrænse oversvømmelserne, før de sker. Derudover kan private boligejere se,
hvordan de bedst muligt selv kan sikre sig, så forsikringen ikke bortfalder.
Det kan spare både de berørte borgere og samfundet for store udgifter.
Den hydrologiske højdemodel er en del af de frie data og stilles gratis til
rådighed for alle.
Læs mere om den hydrologiske højdemodel på www.gst.dk/hydrohojde
I Geodatastyrelsen får vi Danmark til at hænge bedre
sammen. Geodata, alle de kolossale mængder af data,
der kan knyttes til et sted, kan vi bruge klogt og digitalt
intelligent. Derfor kan vi hjælpe med at sikre, at
ambulancen finder den ringende mobiltelefon, at risiko
for vand i kældre forudsiges og at alt fra cykelruter til
miljøzoner planlægges optimalt.
Vi bygger på en lang tradition for med referencenet, kort,
søkort og matriklen at sammenbinde danske steder
på land og på vand. Med digitaliseringen og geodata er
vi med til at effektivisere den offentlige sektor på tværs.
Og – også i samarbejde med mange private virksomheder – kan vi sikre hurtige og nemme anvendelser for
borgerne.
Vi er 300 medarbejdere, der nytænker danske steder
digitalt. Det synes vi er et stort og udfordrende perspektiv på geografisk viden.
Læs mere på www.gst.dk
Auditorium B
Sessionsleder: Lars Sand Kristensen
BEREDSKAB I
11:00 - 11:30
Et fælles og dynamisk situationsbillede
for det samlede beredskab
Det gælder om at skabe sammenhæng og kontinuitet i samfundets beredskab. Man er godt på vej
i Danmark, men kan dog stadigvæk lære meget
af praksis i andre lande, hvor man tænker meget
mere i samlokalisering og samtænkning på tværs
af de forskellige myndigheder og deres organisationer.
Myndighederne gør et rigtig godt stykke arbejde,
men hver for sig. Ofte har de svært ved at sætte
sig ind i hinandens opgavesæt, fordi man har
sin egen missionsforståelse og sin egen organisationskultur. Det gør det svært at medtænke
andre led – både andre led i ens egen struktur
og organisation, men i særdeleshed i forhold til
andre myndigheder - det, der kaldes sektoransvar
og sektorprincip.
I udlandet er der flere eksempler på, at det er lykkedes at strukturere et beredskab, som understøtter sammenhængen mellem forskellige myndigheder og deres organisationer. Det drejer sig i
bund og grund om at effektivisere den operative
kommunikation ved mindre og større hændelser;
ved at skabe et ensartet og dynamisk situationsbillede mellem alle aktører.
Amerikanske FEMA, Federal Emergency Management Agency, er et rigtig godt eksempel.
Senest under stormen Sandy havde de den overordnede rolle at opsætte en portal, hvor de hurtigt
Rune Homann
Informi GIS
Rune er kommunikationskonsulent med ansvar for
udvikling af beredskabsområdet.
Medforfatter:
Peter Byrn, Informi GIS
kunne udstille data til alle relevante myndigheder
og virksomheder. Portalen kan skaleres efter
behov for at opnå den nødvendige kapacitet.
I New York har man med en blanding af lovgivning og meget fokus på samarbejde og effektiv
teknologi (bl.a. GIS) fået sat tingene imponerende
meget i system, så man kan reagere hurtigt og meget effektivt, når der er en hændelse, der kræver
indsats fra mange forskellige enheder.
I forbindelse med orkanen Sandy blev 2 millioner
indbyggere berørt af manglende elektricitet,
236.000 blev midlertidigt hjemløse og subwaystationer blev oversvømmet.
Det er dén og lignende cases jeg vil fremhæve,
så man kan se eksempler på, hvordan man rent
praktisk håndterer den slags dér, hvor man er
længst fremme rent udviklingsmæssigt.
11:30 - 12:00
Skal vi ikke lige lave en 112 app?
Kom og hør om erfaringerne med dette projekt –
og hvordan det egentlig er gået. Lad os få en debat
omkring, hvad man skal tænke over, når man
”bare” lige vil lave en app.
Før var situationen, at når 112 modtog et opkald,
skulle anmelderen være i stand til at opgive en
valid adresse, hvis opkaldet ikke kom fra en
fastnettelefon (75 % af alle opkald kommer fra en
mobiltelefon). Dette kan i mange tilfælde være
svært, hvis man ikke er stedkendt, er i en skov
eller bare ikke ved, hvor man er.
I slutningen af 2012 var over halvdelen af alle mobiltelefoner, der blev solgt, en smartphone og der
var på det tidspunkt solgt 2,5 millioner smartphones i Danmark.
Ideen var at udvikle en 112-applikation, der er
meget simpel og som starter et opkald til alarmcentralen og samtidig sender mobilens GPSkoordinater til alarmcentralen. 112-applikationen
fungerer uafhængigt af 112-telefonopkaldet og
kan derfor ikke give problemer for ”det normale”
112-opkald. Brugerne skal ikke foretage sig andet,
end de plejer, nemlig at tale. Applikationen klarer
resten.
112-applikation skulle således være et supplement til opgavevaretagelsen hos alarmcentralen. 112-applikationen vil være en succes, hvis
applikationen i bare 5 % af de tilfælde, hvor
anmelderen ikke har været i stand til at opgive en
adresse, kan medvirke til, at 112 Alarmcentralen
kan sende f.eks. en ambulance på baggrund af de
tilsendte koordinater.
Steffen Svinth
Thommesen
Geodatastyrelsen
Steffen er funktionsleder.
Uddannet Naturgeograf
med en sund interesse for
ølbrygning. I mit daglige
virke er jeg Funktionsleder
i området Forsvar og Beredskab i Geodatastyrelsen
med ansvar for beredskabsområdet.
Medforfatter:
Mikkel Petersen, Intergraph
Uddannet Datamatiker med stor passion for madlavning, DIY og teknik. Ansat i Intergraph Danmark A/S,
som Mobil- og Webudvikler, hvor jeg til dagligt beskæftiger mig med udvikling af mobile geospatiale løsninger.
Hvis man sætter det på spidsen, kan man vel sige,
at hvis blot applikationen kan hjælpe i ét tilfælde,
hvor der kunne være gået et menneskeliv tabt, så
har det været det hele værd.
Egentligt lyder det jo som et meget enkelt projekt.
Teknisk er det ikke ”svært” at lave en app, der klarer opgaven. Men applikationen skal også hænge
sammen med de bagvedliggende og allerede eksisterende systemer hos Rigspolitiet og Københavns
Brandvæsen.
Hvordan får man spredt budskabet omkring
sådan en applikation? Den er jo ikke ligefrem
underholdende at bruge som f.eks. Angry Birds.
Projektet er finansieret af TrygFonden og udviklet
i privat/offentligt samarbejde med en række forskellige parter. Hvordan løser man den opgave?
$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6
DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE
,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+
LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5:HEVHUYLFHV;0/*0/:HEVHUYLFHV'DQ'$6(MHQGRPV
J0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH
'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN
\%%5:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HG
QJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXU
DWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5:HEVHUYLFHV;0/
0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEH
HU 'DQ'$6 DQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP
% UJHU H

.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6
D %\JJHVDJ9
9
(MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6
¡ DWDEDVH/(
(5
*U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ
D .RPPXQHSODQ
Q
:HE*,61\%%5-0$1GN:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GD
-0$1GN:HE
EVHUYLFH
EDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO
GQLQJV,QIR:
J
:HE*,6
&ODXV.M UJDDUG+DQVHQ
RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5
WXUGDWDEDVH'
'$,
:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR
/*0/*
*,6'
'DWWDE
:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH
KDQGOHU:HE*,6
$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6
LLJLWDO
J
DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE
R
RJ0
R
,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+
H'
'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6(MHQ
1\
RPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q
/H
HGQ
GQLQJ
OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1
DWXUGDWD
N1\%%5:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5
EV+DQV0LOOLQJ
HUYLFHV;
;0/
/*0
J/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ
:HE*,66
6DJVEHKD
DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5:HEVHUYLFHV
0/*0/*,6'DWDEDVHU'DQ'$6(MHQGRPVRJ0LOM¡GDWDEDVH/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJV
HKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO.RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQ
\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5:HEVHUYLFHV;0/*0/*,6'DWDEDVHU
+HMUHYDQJā$OOHU¡Gā7HOHIRQāJHRJUDI#JHRJUDIGN ZZZJHRJUDIGN
DQ'$6/(5RJ/HGQLQJV,QIR:HE*,66DJVEHKDQGOHU:HE*,6%RUJHU:HE*,6*U¡Q3OHMH'LJLWDO
RPPXQHSODQ1DWXUGDWDEDVH'$,3ODQV\VWHP'.(6'+'LJLWDO%\JJHVDJ9(-0$1GN1\%%5
0¡GRVSnVWDQGHQ

Q
1
V
Auditorium B
BEREDSKAB I
12:00 - 12:30
Auditorium C
Sessionsleder: Allan Aasbjerg Nielsen
BIG DATA
Kortlægning af space-time data.
Den 4. dimension i et fremtidsperspektiv.
Tilgængeligt, troværdigt og
handlingsrettet terrændata
Fænomener af enhver art forandrer sig uafbrudt
både på kort sigt og i det lange perspektiv. Klimaet ændrer sig uafbrudt. En vej ældes allerede
dagen efter, den er blevet færdig. Demografien
ændrer sig minut for minut. Grænserne for
Udkantsdanmark ændrer sig dag for dag og for
hvert nyt spørgsmål, der stilles til fænomenet.
Vandløbskvaliteten ændrer sig time for time. Vi
kortlægger og visualiserer fænomener, som alle er
foranderlige.
Indenfor de sidste 10 år er der sket en massiv udvikling indenfor teknologi til præcis opmåling af jordens overflade. Med denne teknologi er det muligt
at lave digitale højdemodeller, der meget nøjagtigt
angiver terrænets højde for meget store områder.
Ikke desto mindre fastholder vi i arbejdet med
visualisering af geoinformation i store træk retten
til at præsentere fænomener som statiske. Det betegnes gerne som ”et øjebliksbillede”, hvilket i sig
selv er godt nok, men dermed gør vi uforvarende
både kortbrugerne og os selv en bjørnetjeneste.
Når brugerne fører samtaler om fænomener fx
ved at kigge på statiske kort og statiske geovisualiseringer, er det selvfølgelig let for brugerne at
antage fænomenernes statiske tilstand, og så kan
samtale og beslutninger egentlig godt gå hen
og blive noget virkelighedsfjerne. Det fortjener
hverken opgaverne eller samfundet.
Der er gjort forsøg på at bryde barrieren for at få
gang i ”den 4. dimension” i kort og geovisualisering. Det store, grundlæggende gennembrud er
vi dog ikke nået til endnu. Det er fortsat foran os
i tiden. Alene i det danske kort/geodata-domæne
har emnet været diskuteret siden midten af
1980’erne, desværre uden de afgørende fremskridt.
Lars Brodersen
Aalborg Universitet
Lars er Lektor i
Geokommunikation, geoinformation, informationsdesign og projektstyring.
Medforfatter:
Jan K. Staunstrup, Aalborg Universitet
En bremse på udviklingen er bl.a., at vi fx fortsat
mangler et begrebsapparat til at tale om ”den 4.
dimension”. Vi mangler også en fællesforståelse
af, hvad vi egentlig vil opnå med visualisering af
den 4. dimension – andet end fordi-vi-gerne-villekunne. Vi mangler desuden et fælles overblik over,
hvordan det kan og bør gøres (mål og midler).
I foredraget vil jeg præsentere ansatser til et
sådant begrebsapparat, give et overblik over
informationstyper (spatio-temporal information),
samt vise eksempler på kartografiske spatiotemporale metaforer, dynamiske visuelle variable
og brugeranimation. Jeg vil også undersøge tidskategoriseringens natur.
Jeg kommer desuden med et bud på, hvor
geo-domænet står stærkt og svagt i forhold til
andre fagdomæner. Alt sammen selvfølgelig i det
perspektiv, at der skal ske noget praktisk-konkret
udviklingsarbejde af attraktiv og effektiv spatiotemporal geoinformation i en hektisk hverdag til
gavn for producenter og brugere.
Potentialet i anvendelsen af disse detaljerede højdemodeller er i princippet enormt, da de kan bruges
til at besvare en lang række interessante hverdagsspørgsmål som eksempelvis: Hvor finder jeg en
cafe med sol på terrassen? Er der havudsigt fra den
ejendom, som jeg overvejer at købe? Hvilke risici
er der for, at mit hus bliver oversvømmet?
Vi beskæftiger os med at udvikle effektive algoritmer til at analysere højdemodeller med henblik
på at besvare spørgsmål som de ovenstående.
Igennem dette arbejde har vi identificeret tre
overordnede udfordringer for, at det fulde potentiale af detaljerede højdemodeller kan udnyttes.
For det første skal terrændata gøres handlingsrettet. Det er nødvendigt med præcise og veldefinerede analyser af højdemodeller, således at egentlig
information kan produceres på baggrund af det
data, som højdemodellen består af.
For det andet skal højdemodellen være troværdig – også henover tid. Det skal altså være muligt
løbende at opdatere højdemodellen og de deraf
afledte analyser, både som følge af nye (muligvis
lokale) terrænopmålinger, og som følge af crowdsourcede ajourføringer af højdemodellen fra
brugere med lokalkendskab.
For det tredje skal både højdemodel og de deraf
11:00 - 11:30
Morten Revsbæk,
SCALGO
Morten er direktør i Scalgo.
Forsker i effektiv håndtering af store terrændatamængder og er medstifter
samt direktør for Scalable
Algorithmics (SCALGO), som udvikler algoritmer,
soft ware og cloud-baserede løsninger, der effektivt
kan distribuere, visualisere og analysere meget store
højdemodeller.
Medforfatter:
Lars Arge, Thomas Mølhave
afledte analyser gøres tilgængelige for brugere på
tværs af geografi, platforme og ekspertise-niveau.
Ved at bygge på vores know-how indenfor håndtering af store datamængder, og ved at anvende
vores grundforskningsbaserede data-processerings- og data-analyse-teknologi, har vi udviklet
en cloud-baseret platform, som adresserer de
ovenfor nævnte udfordringer.
I vores præsentation vil vi beskrive vores syn på
de generelle udfordringer, som eksisterer for at
indfri det fulde potentiale af detaljerede højdemodeller. Med udgangspunkt i Geodatastyrelsens
nyligt frikøbte højdemodel for Danmark (DHM),
vil vi demonstrere, hvorledes vores platform
forsøger at imødekomme disse udfordringer på
et nationalt niveau. Dette gøres ved både at gøre
troværdige data og nationale analyser tilgængelige
for brugerne i deres beslutningsproces.
Når du har adgang til ArcGIS Online har du også automatisk adgang til en lang række data og services - blandt andet frie grunddata.
Kom forbi hos Informi GIS på stand 15, hvis du vil vide mere...
Auditorium C
Sessionsleder: Allan Aasbjerg Nielsen
BIG DATA
11:30 - 12:00
12:00 - 12:30
Brug Danmarks Højdemodel helt gratis
Mapmatching
Nu hvor Danmarks Højdemodel er blevet frit
tilgængelig for alle, er det oplagt at kigge sig om
efter frit tilgængelige værktøjer til at udnytte
potentialet i Danmarks Højdemodel.
Asger Skovbo
Petersen
Septima
I dag opsamles og behandles store mængder data
fra mobile enheder. Disse spænder fra smartphones
og traditionelle gps-enheder over OBU’er til avanceret flådemonitorering til præcisionsmåleudstyr.
Partner, Seniorkonsulent i
Septima. Asger er uddannet civilingeniør fra DTU
og har arbejdet med Open
Source GIS og geodata i
mere end 10 år. Siden januar 2013 har Asger arbejdet
som partner i Septima, der er specialister i geografisk
IT og frie grunddata.
En stor del af disse data indeholder brugbar
GNSS-baseret positionering med koordinater,
retning, tidsstempel og evt. hastighed. Vil man
blot kigge på øjebliksinformationer, kan punkterne bruges stort set enkelvist.
I dette indlæg vil vi gennemgå en lang række tips
og tricks til at kunne få maksimal værdi ud af
Danmarks Højdemodel udelukkende med brug
af Open Source værktøjer. Efter oplægget vil du
kunne gå hjem og bruge Danmarks Højdemodel
helt gratis.
Brug Danmarks Højdemodel helt gratis.
Om brug af Danmarks Højdemodel med Open
Source værktøjer.
Lige siden Danmarks Højdemodel oprindeligt
blev leveret, har det været en udfordring at få
bragt højdedata i spil. De eksisterende GIS kunne
kun arbejde med højdemodellen, hvis der blev
købt dyre udvidelsespakker, og omfanget af data
kunne gøre det tungt at arbejde med data, selv
hvis man havde de fornødne udvidelser.
Nu hvor Danmarks Højdemodel er blevet frit
tilgængelig for alle, er det oplagt at kigge sig om
efter frit tilgængelige værktøjer til at udnytte
potentialet i Danmarks Højdemodel.
Inden for Open Source verdenen findes adskillige
særdeles kraftfulde værktøjer til at håndtere rasterdata såsom Danmarks Højdemodel. Open Source
projektet “GDAL” er for eksempel gået hen og
blevet de facto standard for læsning og skrivning af
spatiale rasterdata. Flere kommercielle produkter
såsom ArcGIS og Safe FME har da også valgt at
basere deres rasterhåndtering på dette projekt.
I dette indlæg vil vi gennemgå en lang række tips
og tricks til at kunne få maksimal værdi ud af Danmarks Højdemodel udelukkende med brug af Open
Source værktøjer. Efter oplægget vil du kunne gå
hjem og bruge Danmarks Højdemodel helt gratis.
Indlægget er udformet så både nybegyndere og
garvede GIS-”guruer” får noget med hjem.
Vi starter med en kort introduktion til geospatiale
rasterdata og den urskov af tilhørende filformater,
som man kan have glæde af at kende til, når man
arbejder med højdedata. Derefter benytter vi
denne vigtige viden til at transformere højdedata
downloadet fra Kortforsyningen til et format, som
gør det praktisk muligt at arbejde med data.
Vi ser for eksempel på et setup, som tillader os at
indlæse og visualisere hele den landsdækkende højdemodel på en ganske almindelig bærbar computer.
Sammenholdes de indhentede data med digitale
kort af veje eller geografiske områder, vil man
kunne danne overbliks- og sammenhængsbilleder med langt større brugsværdi, end de enkelte
punkter hver især kan give.
Rejsetider, forurening, støj og dispersion er blot
eksempler på information, der kræver, at de enkelte punkter tilknyttes et kort-element, hvorved
sammenhængen kan etableres.
Vi har i de seneste fire år arbejdet sammen med
Vejdirektoratet på den absolutte forkant indenfor
behandling af GNSS-data relateret til trafik.
Dette gælder både statistisk baseret på historiske
data og i realtid fra kørende enheder.
Vi vil i oplægget gennemgå nogle af de klassiske
og nogle af de mere komplicerede udfordringer,
man vil løbe på, når virkeligheden skal behandles
automatisk. Vi betragter databehandlingen som
raffinering af data til destillerede resultater og vil
gennemgå nogle af de metoder, der normalt anvendes for at undgå, at de aggregerede resultater
påvirkes af fejlbehæftede data.
Lars Rosenberg
Randleff
Hermes Traffic
Intelligence
CEO, Cand. Scient. Ph.D.
Lars er specialist i avancerede algoritmer og behandling
af store GNSS-datamængder
med specielt henblik på vejsektoren. Fokus i Hermes
Traffic Intelligence er PTI (Pervasive Traffic Intelligence), der går ud på at yde den bedste beslutningsstøtte til alle beslutningstagere i den daglige trafi k
- såvel bilisterne, som den centrale kontrol af lyskryds
og andet intelligent udstyr til brug i trafi kafviklingen.
Medforfatter:
Jørgen Bundgaard Wanscher, Cand. Scient. Ph.D.
Det afgørende i design og konstruktion af
systematisk behandling af GNSS-data er hvilken type applikation, de destillerede data skal
anvendes til. Drejer det sig om politiske beslutninger vedrørende større infrastrukturprojekter, kan selv små afvigelser eller forsimplinger i
behandlingen resultere i meget dyre fejldispositioner.
Traditionel rutevejledning derimod behøver
ikke nødvendigvis den højeste kvalitet, da folk i
sidste ende alligevel selv bestemmer, hvorledes
de fører deres egen bil. Her er troværdighed i de
resulterende data vigtigere end de sidste procent
i præcision.
Oplægget vil fokusere på konkrete eksempler og
situationer, hvor destillerede data benyttes i dag.
WL O
.R U W G D
*,6VD O JVFKHI
RJ
+ HQU L N.D O WRIW
* ,6F K HI
YL
N
* , 6 .RQ VXOHQW
+HLQH7R UVVR Q
DQ
0 L F K D H O :H E H U
JH
G
Q
D
W
6
ºG
0
V
R
VHK
YDG
Skovbrynet
Sessionsleder: Gunner Bendtsen
SPEED NETWORKING/OPEN SPACE
11:00 - 12:30
Open Space - hvad er nu det?
GEOFORUMS STAND
Kom og mød Geoforum og få en snak om foreningens
aktiviteter
Mød nye mennesker, ud fra faglige fællesnævnere!
Er du ny på Kortdage?
Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig for at
få svar på dine spørgsmål?
Vil du gerne møde ligesindede, finde folk fra
andre steder eller andre brancher at udveksle tips
og erfaringer med?
Trænger du til ”et break” fra geodata-snakken og
vil samtidig bruge tiden fornuftigt?
Udstillingen
Gunner Bendtsen
Kommunikationsfabrikken
Gunner Bendtsen, Kommunikationsfabrikken har
mange års erfaring med at give en peptalk, levere ny
energi til virksomheder, teambuilding af enhver art
og netværksopbygning. Specialet er at lave øvelser
med udgangspunkt i LEGO universet, hvor man
virkelig udfordrer sig selv.
På Geoforums stand i udstillingen er der mulighed for at møde bestyrelsen og høre mere om
foreningens aktiviteter.
Vi har i år valgt at holde fokus på Geoforums nye Strategi 2018, på vores nye uddannelsesportal,
Kortfordig.dk, og på Brugstedet.dk, der indeholder en lang række gode eksempler på anvendelse af
geodata.
Standen er bemandet i pauserne.
Program for standen
- så deltag i Kortdages ”Open Space”-session
mandag formiddag.
At knytte kontakter og netværke er vigtigt og
et centralt element i Kortdage. Vi har tidligere
tilbudt ”speed networking”, og i år er formatet
”Open Space”, hvor det er deltagernes interesser
og de problemstillinger, man vil gøre noget ved,
der er omdrejningspunkt for mødet.
Program:
Kort oplæg om Open Space (10 minutter)
• Hvorfor bruge tid på det?
• Hvordan kommer det til at foregå?
• Hvad skal I have med Jer hjem?
Open Space faciliteringen sættes i gang (1 time og
15. minutter)
Mandag den 4. november i tidsrummet kl. 12:30 - 13:30 samt kl. 15:00-16:00
Her kan du møde Geoforums bestyrelse og drøfte den nye Strategi 2018.
Tirsdag den 5. november kl. 9:45 - 10:30, kl. 12:30-13:30 samt kl. 15:45-16:30
Her kan du høre mere om den nye uddannelsesportal, www.kortfordig.dk.
Onsdag den 6. november i tidsrummet kl. 9:45 - 10:30
Her kan du møde redaktionen bag eksempelportalen, www.brugstedet.dk.
Afrunding
Sessionen er faciliteret af Gunner Bendtsen fra
KommunikationsfaBRIKKEN, der har mange års
erfaring med at få folk til at mødes med udbytte.
Vel mødt!
Tip om tiden ved Kortdage!
De forskellige sessioner kører overordnet efter samme ur. Nye indlæg
begynder generelt på samme minuttal. Det giver den bedste mulighed for
at skifte spor, hvis det er nødvendigt, uden at komme ind midt i.
De enkelte sessioner slutter ca. 5 minutter før annonceret sluttid.
Det giver tilstrækkelig tid til, at man kan nå at skifte spor.
VI UDFORDRER DIG
Udviklingen inden for GIS og geodata går stærkt, og måden vi
tilgår geografiske data på er under stadig forandring.
Hos COWI tror vi på, at udvikling af nye teknologier og smartere
arbejdsgange er vejen til optimal udnyttelse af GIS og geografiske
data til gavn for dig, din virksomhed og samfundet som helhed.
Vi udfordrer dig på teknologi, processer og formidling af data og
information.
Besøg vores stand på Kortdage og deltag i spændende
udfordringer.
POWERING YOUR 360° SOLUTIONS
COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund
gennem vores 360°-tilgang. Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe
sammenhængende løsninger for vores kunder.
Teatersalen
Sessionsleder: Kirsten Elbo
GRUNDDATA I BEDRE KVALITET
13:30 - 14:00
14:00 - 14:30
Enkel og effektiv ejendomsregistrering
– perspektiver for kommuner o.a.
Adresser - nu med meget mere ”geo”
- hvad er der i det for mig?
I arbejdet med implementering af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gennemføres der
nu i Ejendomsdataprogrammet en forenkling og
forbedring af hele ejendoms- og bygningsområdet. Når Ejendomsdataprogrammet om nogle år
er gennemført vil det være til fordel for alle, der
er afhængige af let adgang til pålidelige ejendomsoplysninger.
Grunddataprogrammets delprogram 2 omfatter
adresser, administrative inddelinger og stednavne. Delprogrammets mål er at gennemføre
en ambitiøs forbedring af de grunddata, som det
offentlige kan stille til rådighed, og af de services,
som skal levere data sikkert og effektivt.
Ejendomsdataprogrammet får afgørende betydning for myndighedsbehandlingen i bl.a. kommunerne og anvendeligheden af ejendomsdata i
Danmark i almindelighed.
Indlægget vil bl.a. redegøre for de omlægninger,
der er igangsat med henblik på at reformere
registreringen af ejendoms- og bygningsdata.
Herunder redegøres der nærmere for de overordnede implementeringshensyn samt om ejendomsdataprogrammets tidsplan.
I foredraget vil vi præsentere de enkelte elementer i initiativet og beskrive, hvordan hver
ændring vil få konkret betydning for borgere,
offentlige myndigheder og private virksomheder.
Den nuværende registrering og anvendelse af
ejendomsoplysninger afspejler, at hver enkelt
sektor og myndighedsområde har udviklet
systemer og arbejdsgange, som passede til
egne behov. Denne udvikling er forløbet i en
tid, hvor det ikke var muligt eller almindeligt
digitalt at udveksle og sammenstille data fra
flere kilder.
Karen Skjelbo
Ejendomsdataprogrammet
Program og projektledelse,
Ejendomsdataprogrammet
Indlægget er et fælles
indlæg fra program- og
projektledelsen i Ejendomsdataprogrammet.
Peter Lindbo Larsen: Programleder
Karen Skjelbo: Projektleder BBR 2.0
Peter Knudsen: Projektleder Matriklens udvidelse
Medforfattere:
Peter Lindbo Larsen og Peter Knudsen
I foredraget vil vi gennemgå den nye begrebsmodel, den fremtidige, forenklede ansvarsfordeling
mellem de involverede myndigheder og basisregistre, den forestående harmonisering, samt ”vask”
af de nuværende ejendomsdata. Vi vil se nærmere
på informationsindhold og processer ift. Matriklen, BBR 2.0 og Ejerfortegnelsen.
De første forbedringer vil allerede vise sig omkring årsskiftet 2013-2014, så vores præsentation
vil gennemgå de aftalte og planlagte forbedringer
af adressedata en for en.
Vi vil beskrive, hvordan en mere simpel, men også
meget mere rig, datamodel gør det lettere for forsyningsselskaberne at anvende adressen som en stabil
reference for forbrugs- og forsyningsoplysninger.
Vi vil beskrive, hvordan en mere rig brug af geografiske koordinater (hver adresse får mere end et
adressepunkt) gør de nye adressedata meget mere
anvendelige i GPS-systemer og andre Location
Based Services.
Vi vil også vise, hvordan den entydige, geografiske
identifikation, ved de forskellige ejendomstyper
og bygninger, vil give geografien en mere fremtrædende rolle på ejendomsdataområdet.
Vi vil beskrive, hvordan en tidlig dannelse af data
om nye vejnavne og adresser gør det nemmere
for 112 og andre aktører i beredskabet at finde
frem - i tide.
Endelig vil vi vise, hvordan brugerne får mere
pålidelige og aktuelle ejendomsdata på et tidligere
tidspunkt i ejendomsprocessen – ovenikøbet med
mindre besvær.
Vi vil beskrive, hvordan den nye datamodel sikrer,
at adressen knyttes meget mere sikkert og enkelt
Morten Lind
MBBL
Programleder for Grunddata delprogram 2, ”adresseprogrammet”. Specialkonsulent i MBBL.
til vejmidte, jordstykke og den bygning, som
adressen giver adgang til.
Vi vil vise, hvordan delprogrammet sikrer, at de
helt essentielle oplysninger om hvilken administrativ enhed (sogn, afstemningsområde, rets- og
politikreds osv.), adressen ligger i, kan leveres
sammen med adressen.
Vi vil vise, hvordan den nuværende situation,
hvor adressedata ofte er måneder gamle, før der
nåes ud til brugernes applikationer, skal afløses af
en situation, hvor der helst kun går minutter eller
evt. få timer.
Endelig vil vi beskrive, hvordan en tæt kobling af
adressen til oplysningerne i CPR og CVR betyder,
at en række offentlige løsninger vil komme til at
hænge meget bedre sammen - på tværs af den
digitale forvaltning.
Du kan læse mere på: www.ejendomsdataprogrammet.dk
Danmarksførendespecialisti
løsningertilindsamlingafgeodata,opmålingogafsætning
Tlf:77332233, eͲmail:[email protected],www.geoteam.dk
Teatersalen
Sessionsleder: Kirsten Elbo
GRUNDDATA I BEDRE KVALITET
14:30 - 15:00
Grunddata for vandløb, søer og klimatilpasning
På baggrund af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi har Regeringen og KL i oktober 2012 indgået en aftale om grunddata. Som led i dette grunddataprogram er der for vandforvaltning af vandløb
og søer samt klimatilpasning startet et projektarbejde. Det skal skabe fælles geografiske grunddata, der
skal kunne anvendes på tværs af alle administrative
opgaver, som vedrører vand og klima.
Projektet er i daglig tale kendt som Delaftale 3
under Grunddataprogrammet: Grunddata for
vandforvaltning og klimatilpasning.
Udfordringen er, at der i dag ikke findes et fælles,
landsdækkende grunddatasæt for vandløb og
søer, som skaber sammenhæng mellem forskellige myndigheders vandløbsdata på tværs af
administrative grænser. Det giver en mindre
effektiv sagsbehandling på vandløbsområdet
og det medfører, at de samme data etableres og
vedligeholdes flere gange. Det er en barriere for, at
en kommende klimatilpasningsindsats kan være
virkningsfuld og omkostningseffektiv.
Derfor er der nu nedsat et tværoffentligt projekt,
der skal sikre, at der etableres fælles grunddata for
vandforvaltning og klimatilpasning. Udgangspunktet er den eksisterende registrering af vandløbsdata
i FOT (Fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag).
Projektet skal desuden sikre, at der er sammenhæng mellem FOT data, vandforvaltning og
øvrige data, der skal indgå i det såkaldte tilpasningslag for etablering af en hydrologisk tilpasset
højdemodel som grunddata for klimatilpasning.
Ian Berg Sonne
Geodatastyrelsen
Specialkonsulent
Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi og Grunddata.
GIS-analyse, datamodeller
og klimatilpasningsdata.
Medforfatter:
Rikke Folving Ginzburg
Projektet har deltagelse af Naturstyrelsen,
NaturErhvervstyrelsen, Geodatastyrelsen, KL
og FOTdanmark og har organisatorisk ophæng i
Geodatastyrelsen.
Forventningen til fremtiden er, at
• data etableres og vedligeholdes samlet
• der opnås en bedre samordning af sagsbehandling på vandløbsområdet mellem forskellige
myndigheder
• der opnås enighed om et fællesoffentligt datasæt
som baggrund for en virkningsfuld og omkostningseffektiv klimatilpasningsindsats
• udgifter til systemleverandører, der fremover kan
basere deres systemer på grunddata, reduceres
Auditorium A
Sessionsleder: Eric thor Straten
TRAFIK
13:30 - 14:00
Trængselskommissionens anbefalinger omkring
landsdækkende roadpricing
Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er
blevet enige om at nedsætte en kommission, som
skal komme med forslag til, hvordan trængsel og
forurening reduceres i hovedstadsområdet.
Kommissionen bliver sammensat af et bredt panel
af eksperter, erhvervsliv, pendlere, miljøorganisationer m.fl. og skal udarbejde grundlaget for en
samlet strategi for - inden for såvel en kort som
en længere tidshorisont – at fremme mobilitet og
reducere trængsel og luftforurening i hovedstadsområdet og sikre større overgang til kollektive
transportformer.
Kommissionen skal:
1) Analysere de grundlæggende udfordringer for
hovedstadens transportsystem på både kort og
langt sigt
2) Analysere fordele og ulemper ved forskellige
tiltag til løsning af udfordringerne
Harry Lahrmann,
Aalborg Universitet
Lektor, Forskning og
undervisning i trafi k.
Indlægget vil kort referere Trængselskommissionens samlede anbefalinger.
I Trængselskommissionen kommissorium er
kommissionen specifikt bedt om at ”belyse mulighederne for roadpricing på landsplan”. Kommissionen har valgt at henlægge dette arbejde til en
særlig arbejdsgruppe i kommissionen.
Dette indlæg vil i særlig grad belyse resultaterne
af dette arbejde med fokus på de udfordringer,
som et GPS-baseret roadpricingsystem giver ved
valg af takststruktur og digitalt kortværk.
3) Udarbejde forslag til en samlet strategi og
finansieringen heraf
Indlægget vil, med udgangspunkt i en kort gennemgang af projektets organisatoriske forankring, fokusere på datagrundlaget og den valgte
datamodel, samt på planen for distribution og
vedligeholdelsestjenester.
Jeg synes det
er en god idé,
at.. .
Øj!Djeetgvdial!
uhH!
Auditorium A
Sessionsleder: Eric thor Straten
TRAFIK
14:00 - 14:30
14:30 - 15:00
Åbne data og selvkørende biler
Udvikling af pendlermobilitet i Danmark 1982-2012
2013 er året, hvor to større ændringer inden for
transportområdet får væsentlig betydning for,
hvordan hele området udvikler sig. De to emner
er åbne data og selvkørende biler, som dette
abstrakt vil omtale.
Pendlingen har udviklet sig meget i takt med
velstandsudviklingen og milliardinvesteringerne i
motorvejsbyggeri i Danmark siden 60’erne.
Åbne data
Geodatatyrelsen har pr. 1. januar 2013 frigivet en
lang række data i form af landkortdata, Matrikelkortet og Danmarks Højdemodel. Disse data
er af stor interesse for mange aktører inden for
transportområdet, men med den tidligere prismodel har forretningsmodellerne kun i begrænset
omfang kunnet hænge sammen.
Der har været for store opstartsbarrierer for
mindre virksomheder til at komme i gang og de
løbende licensbetalinger har været dræbende for
mange forretningsmodeller.
Et eksempel på problemstillingen har været Open
Street Maps ønske om at bruge FOT-data (Fælles
fotogrammetrisk kortlægning af Danmark) til
forbedring af Open Street Map. Stevns kommune
frigav deres FOT-data, men blev kort efter sagsøgt
af en privat virksomhed, som følte, deres marked
blev truet.
Med åbne data er alle FOT-data for hele landet nu
frit tilgængelige, hvilket vil tillade, at Open Street
Map og lignende organisationer nu kan optimere
deres kort. Netop Open Street Map er vurderet
af vejmyndigheder og Dansk Cylistforbund som
værende det mest oplagte kortgrundlag for en
national cykelplanlægger.
Jens Peder Kristensen
ITS Danmark
Jeg er formand for ITS
Danmark og ved siden af
rådgiver inden for intelligente transportsystemer.
Det vil sige alt, hvad der
har med brug af IT indenfor transport at gøre. Jeg
beskæft iger mig bl.a. med åbne data inden for transport og deltager i et europæisk forskningsprojekt,
MOBiNET, som har til formål at stille bl. a. åbne data
til rådighed for flest mulige brugere.
I det seneste år har jeg arbejdet en del med perspektiverne med selvkørende biler.
Selvkørende biler
De selvkørende biler er kommet ud at køre på vejene
meget hurtigere, end de fleste havde turdet drømme
om. Googles meget omtalte biler kører rundt i Californien og de øvrige bilproducenter har travlt med at
lave deres egne versioner af den selvkørende bil.
Samtidigt kommer der biler på markedet, der
i stadigt større omfang er næsten selvkørende.
Mercedes, Volvo og BMW har allerede modeller
på markedet, som kan styre, bremse og accelerere,
så de kan følge trafikken uden, at bilisten behøver
at gribe ind.
Den hastige fremmarch af selvkørende biler giver
dog anledning til mange overvejelser omkring
HMI, etik, ansvar, teknologi, energiforbrug, sikkerhed og lovgivning. Disse overvejelser vil blive
adresseret ved foredraget.
Med udgangspunkt i de nyeste pendlingsdata fra
2012 opdateres tidsseriestudierne, der beskriver
pendlingsudviklingen i Danmark, fra 1982 til
2002, nu frem til 2012. Der er tale om en hel unik
analyse (nationalt og internationalt), som med
udgangspunkt i GIS-analyser beskriver udviklingen i fordelingen af arbejdssteds- og bostedsadresser i Danmark over en 30-årig periode.
Udviklingen i pendlingen tegner et nyt Danmarkskort med tyngde på en stærk korridor i
Østjylland - og på Sjælland som en udstrakt byregion. Kortene viser, hvordan f.eks. den østjyske
korridor udvides og inddrager en større og større
del af midtjylland i et større bysystem.
Datagrundlaget for analyserne er baseret på en
optælling af pendlingen udfra bopælsadresser og
arbejdsstedsadresser aggregeret på sogneniveau.
Pendling mellem sogne blev vist som luftlinjer og
antallet af pendlerluftlinier, der passerer et givet
sted (såkaldte ’desireline traces’), blev opsummeret på et grid på 2 gange 2 km.
Analyserne viser en eksplosiv udvikling i pendlingen, hvor det samlede området indenfor hvilket,
at mere end 1000 pendlere passerer, i perioden fra
1982 til 2012 er vokset fra 13.448 km2 til 26.052
km2. Dette er en stigning på 94 %. Udviklingen
har været voldsomst i Jylland, hvor området er
vokset fra 5.609 km2 i 1982 til 13.890 km2 i 2012,
hvilket er en stigning på 148%.
Michael Weber
LE34
Landinspektør/GISkonsulent
Michael Weber er uddannet
landinspektør og arbejder
med udvikling, support og
salg af LE34s GIS-produkter.
Analyserne indeholdt i oplægget blev udarbejdet
under hans tidligere ansættelse som videnskabelig assistent ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi
ved Aalborg Universitet. Her var fokus på byrumsanalyser baseret på GPS-data, udvikling af smartphoneapplikationer, Web-GIS og GIS analyser.
Medforfattere:
Henrik Harder, AAU,
Thomas Alexander Sick Nielsen, DTU Transport,
Kristian Reinau, AAU.
Med udgangspunkt i ovenstående, giver GISanalyser et særdeles godt billede af det rumlige
aftryk af pendlingen i Danmark i perioden 19822012 og dermed også af udviklingen fortrinsvis i
den bilbaserede mobilitet i perioden.
Indlægget vil gennemgå undersøgelsens vigtigste
resultater og kæde dem sammen med udviklingen
i persontransport, uddannelsesniveau og udvidelsen af det danske motorvejsnet. Indflydelsen
fra den fysiske planlægning og udbygningen af
erhverv langs motorveje indgår ligeledes i indlægget. Derudover vil indlægget give eksempler på
yderligere anvendelser af pendlingsdata.
Geodata
Danmark er
nu en del af
Orbicon
Geodata Danmark er fra den 1. oktober blevet en
del af Orbicon. Orbicon leverer blandt andet IT-løsninger til forsyningsvirksomheder, og de samlede
kompetencer i de to virksomheder udgør et perfekt
match til at udvikle komplette og dialogbaserede
GIS- og selvbetjeningsløsninger.
Vi supporterer og udvikler fortsat produkterne, og
med flere medarbejdere vil vi i endnu højere grad
kunne udvikle nye løsninger efter jeres behov.
Mød os på standen, og lad os tale om mulighederne
i et samarbejde.
Auditorium B
BEREDSKAB II
13:30 - 14:00
Beredskabets brug af den geokodede bygning
og relaterede data
Indlægget belyser beredskabets brug, muligheder
og visioner vedr. geokodede data i indsatskøretøjerne i Greve & Solrød beredskab.
Greve Kommune, Solrød kommune og beredskabet i de 2 kommuner arbejder sammen om at sikre
et geografisk datagrundlag for beredskabsindsatsen. Beredskaberne i de to kommuner indgår i et
samarbejde om det kørende materiel i kommunerne, og der er også en række andre samarbejdsområder. Bl.a. administrerer beredskabet kommunens
risikoforvaltning og centralforvaltede biler.
Begge kommuner har gennemført bygningsgeokodningen og uploadet den i FOT2007. På basis
af dette har kommunerne dannet et tema til brug
for beredskabet. Beredskaberne anvender disse
oplysninger i deres kørende materiel, SIMAcar.
Beredskaberne anvender også en række andre
geografiske oplysninger i bilerne, herunder
optælling af antal personer på enkeltadresser. Det
er oplysninger, der støtter beredskabet i indsatssituationer.
Beredskabet og kommunerne har i fællesskab et
ønske om at udbygge disse værdifulde datasæt, og
sikre en valid og mere automatisk opdatering.
Oplægget vil belyse, hvad kommunen og beredskabet gør p.t., herunder brugen af mobile PC-er,
Dan Løbnitz
Skjoldborg
Greve Brandvæsen
Viceberedskabsinspektør,
Styring af kommunale biler
Brandsyn
Geografisk information
system i brandkøretøjer
IT
Brandkøretøjer og materiel
Medforfatter:
Leif Højland Olsen (GIS- koordinator, Greve
Kommune)
geokodede bygningsoplysninger, personoplysninger på adresser, ledninger, m.m.
Jeg vil også belyse, hvad det er, vi gerne vil opnå med
at benytte geokodede data i bilerne, og hvilke oplysninger, der er interessante i den sammenhæng.
Problemerne i, og forudsætningerne for det, vi
gør, vil ligeledes blive belyst. Samarbejdet mellem
kommunerne og beredskabet, de gennemførte
datasammenstillinger og opdateringsproblematikken er vigtige forudsætninger.
Endeligt optegnes en – realistisk - vision for, hvordan centralt udstillede og opdaterede data kan
hjælpe beredskaberne med at redde menneskeliv
og spare samfundsressourcer.
14:00 - 14:30
Oversvømmelser ved digebrud
Kystdirektoratet har ansvaret for stormflodsberedskabet i Syd- og Sønderjylland. En af opgaverne i
forbindelse med stormflodsberedskabet er at vælge,
om, og i så fald hvornår, politi og hjemmeværn skal
begynde at evakuere beboerne i de oversvømmelsestruede områder.
Traditionelt har det været meget vanskeligt at
beregne de enkelte parametre i forbindelse med en
stormflod. Især hvis den medfører et eller flere brud
på de havdiger, der er bygget til at beskytte beboerne
bag digerne, så har det været vanskeligt at vise hvor
og hvornår, der skal igangsættes en evakuering af
befolkningen.
Ved at benytte sig af Danmarks Højdemodel, blev
det muligt at udvikle scenarier for oversvømmelser
fra havet. I udviklingen af metoderne til beregning
og visning af oversvømmelser blev det hurtigt klart,
at GIS ikke kunne bruges alene uden brug af anden
software.
Derfor blev bl.a. modelleringsprogrampakken MIKE 21
FM indlemmet i udviklingsarbejdet. Disse modelleringsværktøjer kan kun håndtere en relativt lille mængde terrænpunkter, så der blev udviklet et intelligent
udtyndingsværktøj til at minimere antallet af punkter
uden at miste information om terrænformer etc.
Man ikke kan nøjes med at bruge Danmarks Højdemodel uden at tilføje alle de hydrauliske hindringer
og passager, som det progrederende vandlegeme
vil blive påvirket af på sin vej fra havet og ind i det
oversvømmelsestruede landområde. Derfor er der
udviklet metoder til at håndtere dette.
Peter A. Klagenberg
Kystdirektoratet
Kysttekniker.
Modellering af
oversvømmelsesscenarier
med dynamisk digebrud
ved hjælp af især MIKEmodelleringsværktøjer, GIS
og programmeringsværktøjer.
Medforfatter:
John Jensen, Kystdirektoratet
Det er relativt let at oversvømme landområder ved
at hæve den ydre vandstand til over den kritiske
tærskel-værdi for den lokale højvandsbeskyttelse for
området. Det er langt mere besværligt at beregne
realistiske digebrud i det beskyttende havdige.
Ved at beregne erosionskraften i mængderne af havvand, der løber hen over diget, har vi kunne definere
tidspunktet, hvor diget begynder at bryde sammen, og hastigheden, hvormed diget bryder nedad.
Herudfra kan det også estimeres, hvor bredt hvert digebrud vil blive ud fra de erosive kræfter såsom den
ydre vandstand, vindpåvirkningen, samt mængden af
vand inde bag diget fra å-tilstrømning.
Resultaterne af dette udviklingsarbejde er, at vi nu
bl.a. kan vise en række scenarier for hvert oversvømmelsestruet område. Politi og beredskab har derved
nu et stærkt realistisk værktøj med bl.a. tidsafhængig
vandudbredelse og maksimal oversvømmelsesdybde
til at iværksætte fx evakuering rettidigt.
Leica Nova MS50
- Træf den rigtige beslutning
Verdensnyhed!
Leica MultiStation kombinerer totalstation, billedbehandling,
og scanning, i en samlet løsning.
Aldrig har scanning været lettere tilgængeligt, nu integreret
i den vel-kendte Leica totalstation.
De vante arbejdsgange, nu suppl ret med scanning, hurtig
integration af nyt arbejdsområde.
Teleskopkamera – 30 gange forstørrelse med autofokus,
se detaljer du ikke har kunnet se før, direkte på skærmen.
Det rentable instrument, der aldrig samler støv på hylden.
Se MultiStation inden du køber dit næste landmålingsinstrument, kontakt Leica på 4454 0202
Scanner op til 1000 pkt./sek.
Scanningsrækkevidde op til 1000 meter
Automatisk punktsky-registrering
Se og drej din 3D punktsky direkte på
skærmen
Reflektorløs rækkevidde ud over 2000
meter
Betydeligt reducerede måletider
Prisme søgning med 20 Hz live vidoe
stream
To kameraer (oversigt- & teleskopkamera)
30X forstørrelse på teleskop-kameraet
med høj opløsning
Automatisk fokusering
Tegn og skriv direkte på din billededokumentation fra de to kameraer
Automatisk optagelse af panoramabilleder
Lydløse og markedets hurtigste/præcise
motorer
Leica Geosystems A/S
Hørkær 12 A
DK-2730 Herlev
Tlf. +45 4454 0202
HR-Design.dk
www.leica-geosystems.com/nova
Auditorium B
BEREDSKAB II
14:30 - 15:00
Auditorium C
Sessionsleder: Kasper Saunders Bang
NYE GIS-METODER
13:30 - 14:00
UNOSAT LIVE map - integreret geo-information
til styring af katastrofeindsats
The compact abstract cell complex n-dimensional data
structure for CityGML
Anvendelse af geodata og geografisk baseret it
bidrager til effektiv indsats og rationel udnyttelse
af ressourcer ved styring af katastrofeindsats.
UNOSAT (UN Operational Satellite Application
Programme) har siden 2000 leveret satellitbaseret
geografisk information og analyser til brug for
styring og koordinering af international humanitær katastrofeindsats.
Looking from recent trends, 3D spatial city
models are becoming more practical in most
applications (Yanbing et al., 2007, Qu et al., 2008,
Ping-ping et al., 2009). The ranges are from city
planning, preserving historical sites and buildings, vehicle navigation, 3D simulators, tourism
and even in complex disaster management
procedures.
UNOSATs kerneprodukt har været detaljerede
kort i PDF-format til download fra UNOSATs
website. Kortene er baseret på remote sensing
analyse af katastrofen og ødelæggelsernes omfang
kombineret med information om berørt befolkning og ressourcer.
Katastrofeforløb er kendetegnede ved hurtig
omskiftelighed og uforudsigelighed. Derfor er det
ofte nødvendigt at opdatere og publicere nye kort
med meget korte intervaller. Interval for opdatering afhænger af situationen og hvilke sensorer,
som passerer hen over katastrofeområdet.
UNOSAT har lanceret det webbaserede interaktive dynamiske ”UNOSAT LIVE map” som
supplement til de statiske PDF-kort.
UNOSAT LIVE map er en videreførelse af GEOPICTURES projektet, som blev præsenteret på
Kortdage i 2012. Det går i sin enkelhed ud på at
kombinere satellitbaserede ekspertanalyser og
geoinformation med information fra indsatspersonel i katastrofeområdet ved brug af satellit og
mobil kommunikation samt upload af geo-tagged
foto-dokumentation fra smartphone app.
Ivan Bæhr
UNOSAT
Web GIS Specialist.
Udvikling og implementering af webGIS-løsning til
styring og monitorering af
international humanitær katastrofeindsats.
Det hele samles på UNOSAT LIVE map i et nearreal-time Common Operational Picture som et
fælles beslutningsgrundlag for indsatsledelsen.
UNOSAT er baseret på CERN i Geneve og alle
informationer samles på UNOSATs servere, som
hostes i CERNs server Cloud i Geneve, hvorfra
informationerne publiceres som UNOSAT LIVE
map til de involverede parter i katastrofeindsatsen.
Siden lanceringen af GEO-PICTURES sidste år
er UNOSAT LIVE map gået ind i implementeringsfasen. Det bliver forhåbentlig muligt at vise
spritfriske aktuelle eksempler fra den operative
anvendelse af det interaktive UNOSAT LIVE map.
Der vil desuden blive mulighed for deltagere med
smartphone at afprøve UN ASSIGN app i praksis
og således sætte Kortdage på kortet.
With the ease of 3D measurement tools and
techniques (i.e. Light Detection and Ranging,
Interferometric Synthetic Aperture Radar), 3D are
now available at application levels.
In spatial science, the relationship between spatial
objects is considered to be a vital element. In
addition to the Toblerís first law of geography
stated each spatial object is related to other spatial
objects, but near things are more related than
distant things.
At this moment, 3D objects often are used for
visual aids, improving human insights, spatial
observations and spatial planning (Xu et al., 2008,
Schulte and Coors, 2008). This scenario involves with 3D geometrical data handling without
having the needs in topological information. But
nevertheless, in the near future, users will shift to
more complex queries corresponding to existing
2D spatial queries approach.
Therefore, by having 3D spatial objects without
having this relationship or topology is impractical
for 3D spatial analysis queries. Many efforts can
be seen by many researchers in improving the
geometrical 3D data such as the management of
François Anton
DTU Space
The compact abstract cell
complex n-dimensional
data structure for reconstruction from CityGML
models, Danmarks Rumcenter, DTU Space
Fotogrammetri, Homotopi fortsætning, Intervalanalyse, Voronoi diagrammer, Delaunay grafer samt
Haskell.
Medforfatter:
Muhamad Uznir Ujang, Alias bin Abdul Rahman
surface and subsurface data, 3D generalization
for different Level of Details (LoD), compression
and decompression for large storage of 3D data
but less on the aspects of topological information.
Since 3D applications are more taking into place,
a proper structure of topological information in
3D objects is needed.
In this research, we will present a new method
of creating topological information by using
compact abstract cell complexes data structure
for 3D spatial city models. This can be useful
for various 3D applications. This data structure
introduces a new solution for minimizing 3D topological data storage, 3D object’s data ordering,
and 3D traversal between separated connected
components. It will improve data retrieval time by
providing 3D adjacency, 3D indexing, and nearest
neighbor information. We finally conclude with
its generalization to n-dimensional space.
GENSYN MED KORTDAGE 2012
LOUNGE
Der vil være to lounge-områder, hvor man kan sætte sig i sofaen og fordøje indtryk eller føre en samtale i
ro og mag.
Der er ingen grund til at være lounge-løs her...
Auditorium C
Sessionsleder: Kasper Saunders Bang
NYE GIS-METODER
14:30 - 15:00
14:00 - 14:30
2D feature extraction using the dual
graph of the Delaunay triangulation
Spatial and nonspatial systems: The radiophysics way
to map data!
This research work is an attempt to automate the
process of extracting region feature boundaries
from colour images that can be used for data
input in GIS.
Experience a radiophysisists approach to map
data. Then the opposite: Learn a geographers approach to radiological data.
In colour images, various region features can
be distinguished based on their colour. Region
features in colour images are of interest in applications such as mapping, GIS, climatology, change
detection, medicine, etc. The region features thus
extracted as object border can be stored as vector
maps in a GIS or a spatial database after labelling
and editing.
Here, we present a complete methodology of
the boundary extraction and skeletonization
process from colour imagery using a colour image
segmentation algorithm, a crust extraction algorithm, and a skeleton extraction algorithm.
This process is an attempt to eventually replace
manual digitization process by computer assisted boundary detection and conversion to a
vector layer in a GIS or a spatial database. We are
showing that the manual digitization process can
be replaced by computer assisted skeletonization
using scanned paper maps.
We are using the Delaunay triangulation and the
Voronoi diagram in order to extract the skeletons
that are guaranteed to be topologically correct.
In our work, we are exploiting a graph isomorphism between a dual graph of the Delaunay
graph of the sampled points and the medial axis
Darka Mioc
DTU Space
Lektor ved Institut for
Rumforskning og Rumteknologi, Danmarks
Rumcenter (DTU Space)
GIS, sted-bestemte
databaser, Voronoi diagrammer, samt Delaunay grafer.
Medforfatter:
Ojaswa Sharma, François Anton
of the sampled region features. This dual graph
captures the fact that two Delaunay triangles
share two vertices or an edge.
Then, we apply it to the computation of the medial axis of the features selected in an image. The
features thus extracted as object centrelines can be
stored as vector maps in a GIS after labelling and
editing. This research work can also be used for
updates from sources that are either paper copy
maps or digital raster images.
Also, we present a prototype application for the
semi-automated or completely automated processing of satellite imagery with an application to
coastline extraction, road extraction, and extraction of features from the old paper maps. Other
applications include extraction of fields, clear
cuts, clouds, snow coverage as well as heating or
pollution monitoring, and dense forest mapping
among others.
Decommissioning a nuclear power plant requires
a well thought-out decommissioning plan. Before
dismantling work is carried out an extensive inand outdoor sampling program is in progress.
Already in the early stages there was a need for
spatial data in the planning process. See how an
innovative radiophysisist solves this challenge
by implementing a GIS in a nonspatial system.
Then learn how this unconventional data can be
transformed to fit into a conventional GIS.
Lesson 1: A radiophysisist, coming from a
nonspatial background, can learn and provide
new perspectives on the spatial industry. But also
create challenging data transformation scenarios
like the need for transforming Excel-spreadsheets
with 1.000 columns and PDF-maps.
The actual radiological measurements consists of
millions of values describing radioactive isotopes.
These values are not spatial on it’s own. However
it turned out that spatial databases and geometries
like 3D PointClouds could help visualizing these
series in an effective and beautiful way.
Ulf Månsson
SWECO
Projektleder og GIS-konsulent hos SWECO.
Ulf har over 15 års erfaring
med GIS og fokuserer på
Spatial ETL. Ulf er internationalt anerkendt for sin FME-expertise og var blandt
de første i verden, der officiellt blev tilldelt akkrediteringen, ”FME Certified Professional”.
Lesson 2: Spatial ETL tools can be very helpful in
automating import and visualization of all kind of
data - even if there is no spatial component. Large
time series can otherwise be very hard to visualize
and perform quality checks on.
The presentation will be based on an ongoing
decommissioning project at the Barsebäck
Nuclear Powerplant. Live demo with 3D and
PointClouds will be shown. Sweco provides map
support for handling sampling activities of all
the facilities including the surrounding land and
environment.
All the samples are identified and tracked in a 3D
model. The samples contains information about
the level of radioactivity and different chemicals.
Skovbrynet
Sessionsleder: Jimmy Holm Olsen
MANIFEST
13:30 - 17:30
Hvad er god kartografi?
Manifest – workshop om web-kartografi
I en workshop på 4 timer vil du få mulighed for at blive introduceret til forskellige syn på kartografi og selv
blive inddraget i en kreativ dialog om, hvad kartografi har af betydning for kommunikationen med kort og
geodata.
Målet med workshoppen er at skabe noget i retning af det manifest, der blev skabt ved Kortdage 2012.
Workshoppen vil indeholde 3 spændende indlæg fra Eva Sahlin, Lars Brodersen og Kasper Købke, der vil give
hver deres bud på ting, man bør overveje i forbindelse med valg af kartografi. Mellem hvert oplæg vil der være
forskellige øvelser og udfordringer til deltagerne.
Kom og vær med til 4 spændende timer om et helt centralt emne i forbindelse med opsætning af kort og GISløsninger.
På dette års workshop er temaet dog anderledes. Det overordnede tema er: hvad er god kartografi på
Internettet. Vi vil have fokus på emner som grafiske fremstillinger, hvordan får vi kreativiteten tilbage,
og hvad giver det unikke kort. Igen i år vil der naturligvis også være fokus på slutbrugerens oplevelse.
Program
13.30 – 13.45 Velkommen og introduktion til formen på workshoppen
13.45 – 14.00 Refleksionsøvelser om, hvad det faktuelle kort er
14.00 – 14.30 Oplæg ved Eva Sahlin om det faktuelle kort med udfordringer til vanetænkningen
14.30 – 15.00 Gruppearbejder med udgangspunkt i Evas oplæg
15.00 – 15.30 Oplæg ved Lars Brodersen om det faktuelle kort igen med udfordringer til vanetænkningen
15.30 – 15.50 Gruppearbejder med udgangspunkt i Lars‘ oplæg
15.50 – 16.05 Pause
16.05 – 16.45 Oplæg ved Kasper Købke, her vil kartografien blive taget op til revurdering. Ud fra
overskriften ”kort, men godt!” vil Kasper komme med sit kunstneriske og kreative perspektiv på, hvad et kort er, eller rettere, hvad det også kan være. Hvornår kan man f.eks.
sige, at et kort ikke længere er et kort? Som billed-kunstner arbejder han konstant på,
gennem sine værker, at få beskueren til at kigge det rigtige sted hen.
Ved nogle enkle tegne- & visualiseringsteknikker og kunstneriske greb kan han få
beskueren til at se og opleve lige præcis det, han ønsker. Deltagerne vil blive involveret
gennem tegneøvelser.
16.45 – 17.20 Skabelse af et manifest til præsentation på afslutningen i tråd med sidste års afslutning.
17.20 – 17.30 Afrunding og farvel og tak!
Eva Sahlin
Lars Brodersen
Kasper Købke
Udstillingen
TAK TIL SPONSORERNE
Tak til sponsorerne af Kortdage 2013!
Har du vundet?
Geoforum vil gerne sige mange tak til alle I virksomheder, der har støttet Kortdage 2013 med et sponsorat.
Præmieuddeling fra de
mange udstillerkonkurrencer foregår:
Det er glædeligt, at både danske og internationale virksomheder er med til at bakke op om arrangementet.
Jeres støtte af Kortdage er med til at muliggøre, at det samlede GI-samfund i Danmark kan samles til
årets største begivenhed indenfor vores fællesskab.
I udstillingen kl. 18.30 som
opvarmning til Den Fine
Middag
På bagsiden af kortdagskataloget er alle Kortdages sponsorer vist med logo.
Kortdages udstillere holder reception i udstillingen og byder på et glas vin mandag sidst på eftermiddagen. Kom og hils på udstillerne og få en snak inden aftensmaden.
Udstillernes præmieoverrækkelse finder sted: tirsdag den 5. nov. kl. 18.30 i udstillingen.
OBS!
Er du vegetar eller har du
brug for ”særlig” kost?
Hvis ja, skal du henvende dig til
Lene Marcher, som så vil sørge for
at din aftensmad svarer til dit behov.
Tlf.: +45 7634 1427
Er din kommune medlem
af Geoforum?
De fleste kommuner og regioner er medlem af Geoforum
og har haft god gavn af dette
medlemskab. Er du GIS ansvarlig i
en kommune, bør du overveje om
et kollektivt medlemskab vil være
en fordel for din kommune.
Husk, at Geoforums sekretariat
altid er åben over for spørgsmål
og dialog.
e-mail.: [email protected]
Du kan kontakte os på [email protected] eller på telefon 38 86 10 75.
Med venlig hilsen
Mette Borg og Jesper Skovdal
Geoforums Sekretariat
Teatersalen
Sessionsleder: Peter Schack Madsen
HUSK BRUGEREN
16:00 - 16:30
En øjenåbner
”…det skal være brugervenligt, og det skal være
driftsikkert. Jeg går fuldstændig op i limningen,
hvis teknikken ikke virker. Jeg er bestemt ikke
noget geni til teknik – så det skal bare virke.”
Chauffør i Indsatslederbilen, Politiet.
Vi vil i dette indlæg dele vores erfaringer med at
arbejde værdiorienteret i udviklingen af geografiske informationer og services i en mobil kontekst.
En udviklingsmetode, hvor processen starter med
at få indsigt i, hvad der er værdifuldt for brugeren,
og ender med en løsning, der matcher behovet. Et
alternativ til den traditionelle teknologiorienterede
udviklingsmetode, hvor løsningen kommer først
og brugerens udbytte sidst. Hvis man er heldig!
Indlægget tager udgangspunkt i et konkret udviklingsprojekt hos Geodatastyrelsen, hvor styrelsen
tog det værdiorienterede skridt fuldt ud. Det betød,
at man sammen med konsulenter fra Antropologerne tog i marken blandt den særlige stamme af
folk fra staten, der udfører opgaver i felten. Mobile
digitale sagsbehandlere bliver de kaldt.
Ved hjælp af antropologiens klassiske værktøjskasse blev der søgt indsigt hos medarbejdere fra
syv statslige institutioner i forsøget på at forstå,
hvordan deres verden og forretningsudviklingen i
styrelsen kan befrugte hinanden.
Erfaringerne var mange. GST-medarbejdernes
forudindtagethed blev udfordret. Ny indsigt i
hvilke behov, brugerne finder mest vigtige, duk-
16:30 - 17:00
Har dine miljødata værdi – og for hvem?
Rikke Ulk
Antropologerne
Rikke Ulk er antropolog og
grundlægger af et fi rma ved
navn Antropologerne, der
laver innovation via forståelse og forandring.
Siden 2003 har Rikke arbejdet med at give organisationer ny viden om den verden, de laver nye produkter eller tjenesteydelser til, via forståelse, og med
at involvere mennesker, både indenfor og udenfor
organisationen, i at forandre, så det nye kommer til at
fungere i det virkelige liv.
Rikke har blandt andet hjulpet Geodatastyrelsen med
en ny tilgang til at udvikle ydelser til samtidens og
fremtidens kortbrugere.
Medforfatter:
Jesper Koch, Geodatastyrelsen
kede op. GST-medarbejderne lærte at lytte og
opdage på en ny måde.
Indsigten blev brugt som afsæt for at udarbejde et
katalog for service- og informationsforbedringer
og til at fremstille en håndfuld mock-ups, der
beskriver mulige løsninger til de mobile digitale
sagsbehandlere.
Den antropologiske tilgang har vist sig fuldt
anvendelig - også i et så teknologiorienteret domæne som vores. For i sidste ende må teknikken
tjene mennesket og ikke omvendt.
Danmarks Miljøportal er stedet, hvor data om
natur og miljø opdateres, udstilles og deles mellem myndigheder, borgere, organisationer og
virksomheder.
Danmarks Arealinformation på Danmarks
Miljøportal er stedet, hvor kommuner, regioner
og Miljøministeriet distribuerer miljødata til
glæde for både borgere, advokater, landmænd,
ejendomsmæglere, miljømedarbejdere og mange
andre forskellige brugere. Arealinformation har
omkring 20.000 unikke og aktive brugere om
måneden.
Arealinformation giver mulighed for, at data kan
vises inden for mellem 20 sekunder og 5 minutter
fra det tidspunkt, hvor data bliver registreret.
Onlineredigering tillader tidstro data og er med
til at styrke den digitale forvaltning.
Princippet ”brugeren i centrum” har været et rød
tråd i udviklingen af systemet. Resultatet er et
systemdesign, hvor både fagfolk og brugere uden
det store forhåndskendskab kan være med. På
den ene side kan kommunernes sagsbehandlere
på miljøområdet bruge systemet i deres daglige
Jens Jakob
Nørtved Bork
Portefølgemanager,
arbejde. På den anden siden kan en borger, der vil
have oplysninger om et jordstykke, nemt finde,
hvad vedkommende er kommet efter.
Arealinformation er en succeshistorie i den danske digitaliseringsverden og et godt eksempel på,
hvordan lettere tilgængelighed af data og informationer øger borgerinddragelsen.
Foredraget giver eksempler på, hvordan data anvendes af brugerne, og hvorfor det er så afgørende, at data bliver inddateret løbende og så præcist
som muligt. Hverdagens dataproducenter vil blive
hyldet og i oplægget lægges der vægt på, hvordan
alle de indberettede miljødata bliver brugt. Vi ser
også nærmere på nogle af de mange muligheder,
det nye Arealinformation byder på.
Teatersalen
Sessionsleder: Peter Schack Madsen
HUSK BRUGEREN
17:00 - 17:30
Klar kommunikation om oversvømmelser
Her får du indblik i kunsten at omdanne ekspertens GIS-kort til borgervenlig kommunikation.
Aarhus Kommune har i foråret 2013 lanceret en
ny sektion om oversvømmelser på kommunens
hjemmeside. Aarhus er en af de byer, der igennem
de senere år har oplevet voldsomme oversvømmelser som følge af ekstreme regnskyl.
Siden 2007 har specialister i kommunens Teknik
og Miljøforvaltning arbejdet med at kortlægge
problemer og udfordringer som følge af klimaforandringer. Til det arbejde har de haft deres eget
GIS-værktøj med komplekse klimadata, og det er
denne viden, der nu bliver formidlet til borgerne
via kommunens hjemmeside.
Det er dog ikke eksperternes GIS-værktøj,
borgerne møder på hjemmesiden. Forud er gået
et arbejde med at gøre de komplekse klimadata
forståelige for ikke-fagfolk og præsentere dem på
en brugervenlig og overskuelig måde, således at
borgerne kompetent og ubesværet føres intuitivt
frem til de informationer, de søger.
Opgaven med at omdanne den komplekse ekspertviden til digital borgerservice har krævet et
tæt samarbejde mellem specialister inden for GIS
og kort, miljø og klima, webudvikling og kommu-
Birgitte Toft
Søndergård Jensen
Cowi A/S
Senior GIS-Specialist,
Birgitte Toft Jensen er
senior GIS-specialist og
projektleder hos COWI og
har arbejdet med GIS og
geodata management siden 1987. Er faglig leder af
kompetencecenter og strategisk kompetenceudvikling i geodata management teamet i COWIs GIS- og
it-afdeling. Ved siden af arbejdet er hun ved at tage
en ”Master in Technology Management” (MTM) på
Aalborg universitet.
Medforfatter:
Lisbeth Moliin er projektleder og kommunikationsrådgiver i COWIs managementafdeling. Hun har speciale i strategisk kommunikation og har de seneste år
haft særligt fokus på digitale medier og på at facilitere
webudviklingsprocesser og skabe webløsninger, der
er skræddersyet til kundernes virkelighed.
nikation. I dette oplæg kan du høre, hvordan alle
kompetencer blev bragt i spil og hvilke redskaber,
der blev inddraget for at sikre en målrettet proces.
Projektet er et glimrende eksempel på, hvordan
teknik og formidling smeltes sammen for at ende
ud med en god løsning for borgerne.
Auditorium A
Sessionsleder: Nils Bo Wille-Jørgensen
GIS PÅ TVÆRS
16:00 - 16:30
GIS, digitalisering og effektivisering
— fra idé til virkelighed
Oplægget vil give konkrete bud på, hvordan
man kommer i gang med anvendelsen af GIS til
effektivisering på tværs af kommunens forvaltningsområder, hvor de typiske faldgruber ligger
og hvordan man overkommer dem.
Effektivisering og digitalisering ligger øverst på
den kommunale dagsorden. Vi står i disse år
overfor en demografisk udfordring i kombination
med økonomisk smalhals. Således er rammerne
sat for de kommende års udvikling i den offentlige forvaltning: færre skal løse flere opgaver — og
helst i en bedre kvalitet.
Det overordnede strategiske grundlag er i orden
— der er i samarbejde mellem stat, regioner og
kommuner enighed om, at digitalisering er godt,
og at selvbetjeningsløsninger er vejen frem til
bedre borgerservice og bedre velfærd for færre
penge. Der er i fællesoffentligt regi fokus på fælles
løsninger, fælles frie grunddata og en fællesoffentlig datafordeler. Det offentlige, og ikke mindst
kommunerne, skal drives med et klart blik mod
bundlinjen og med ”forretningen” for øje.
På Kortdage kan vi alle enes om, at anvendelsen
af GIS som analyse- og kommunikationsværktøj
har meget at byde på, både internt i kommunens
arbejdsprocesser og eksternt i dialogen mellem
borgere og kommune. Men hvordan får vi det til at
ske i praksis? Hvordan bliver GIS forløser, ja endog
indløser af den effektiviseringsgevinst, som tidens
digitaliseringsstrategier er skrevet op imod?
Anne Juul Hornsgaard
Atkins Danmark A/S
Anne er projektleder og
arbejder med rådgivning
inden for anvendelse af GIS
gennem strategier, digitalisering og effektivisering.
Kunderne er primært kommuner, regioner og statslige styrelser.
Anne fungerer både som proceskonsulent, rådgiver
og projektleder, og afholder workshops, interviews og
skriver strategier, procesplaner, mv.
også uden nødvendigvis at søsætte meget store og
dyre udviklingsprojekter. Det drejer sig ikke om
teknik, det drejer sig om politik, om forandringsprocesser, organisering og mod til at gå nye veje.
Vi er mange, der render rundt med en fornemmelse af, at GIS kan noget særligt, at GIS er
et nyttigt værktøj i hele kommunens opgaveportefølje. Men hvordan får vi inddraget hele
organisationen, hvordan får vi søsat den konkrete
forandringsproces, det er at bringe GIS i anvendelse på tværs af fagforvaltninger som et relevant
og brugbart værktøj?
Med udgangspunkt i nogle af de erfaringer, vi
har fra strategiprojekter i kommuner, regioner og
styrelser, vil vi give bud på, hvad der skal til for
at få skabt den proces, der sikrer, at GIS kommer
til at spille en væsentlig rolle i den kommunale
virkelighed — også udenfor Kortdage.
Vi ved, teknikken er på plads: stort set alt, hvad
vi har fantasi til at forestille os, kan lade sig gøre,
Auditorium A
Sessionsleder: Nils Bo Wille-Jørgensen
GIS PÅ TVÆRS
16:30 - 17:00
17:00 - 17:30
GIS til allokering af elever i omlagte skoledistrikter
Oversigt over gravearbejder
Metoden tager udgangspunkt i problemet og målet har været en løsning, der ikke kræver teknisk
indsigt at bruge.
Information om gravearbejder er af stor interesse
ikke mindst for de borgere, som bliver berørt
heraf, enten fordi ”deres vej” bliver gravet op, eller
fordi det giver nogle gener i form af omkørsel
eller trafikproblemer.
Gentofte Kommune har fået godkendt et frikommuneforsøg, hvor kommunen som landets eneste
nedlægger de oprindelige 11 skoledistrikter til
fordel for to store – skoledistrikt Øst og skoledistrikt Vest.
Dette nye tiltag betyder, at Gentofte Kommune
kan undlade at ændre de 11 gamle skoledistrikter
i forhold til antallet af børn i de enkelte distrikter
og deres kapacitet. Dette kunne tidligere være
nødvendigt op til flere gange årligt for ikke at
overskride kapacitetsgrænsen på visse skoler.
I stedet tages der først og fremmest udgangspunkt i
forældrenes ønske til hvilke skoler, deres barn skal
gå i, når eleverne skal allokeres til skolerne. Da der
selvfølgelig er nogle skoler, der er mere søgte end
andre, skal der også bruges andre mere objektive
faktorer til afvejning af hvilken skole, der tildeles.
Derfor bruges der, udover en søskendegaranti, også
afstande fra bopæl til skole i allokeringen.
Da det er sagsbehandlere uden en omfattende
GIS-kompetence, der benytter metoden, er det
vigtigt, at værktøjet er simpelt og nemt. Samtidig med er input og output Excel-filer. Derfor
benytter Gentofte Kommune en applikation, hvor
afstandene bliver beregnet ud fra et Excel-ark
med de kommende elevers adresser og skoleønsker samt et ark med skolernes adresser.
Andreas Pedersen
MapWork
GIS-konsulent, Freelance
med speciale i at udvikle
kraft fulde GIS-applikationer med en simpel og
intuitiv brugergrænseflade.
Medforfattere:
Michael Rasmussen og Rie Rose Møller Pedersen,
Gentofte Kommune.
Applikationen er skrevet i python og bruger
netværksmotoren i ArcGIS til at finde afstanden
og skrive den ind i et Excel-ark sammen med et
link til et kort, der bliver autogenereret. Således
får sagsbehandlerne den ønskede afstandsværdi
dokumenteret på et kort, hvor den korteste rute
for hver enkel elev er visualiseret. På den måde er
data tilgængeligt hurtigt og nemt.
For at få det bedst mulige resultat, kræver det et
meget detaljeret netværk, der indeholder alle veje,
stier, gangbroer mm. Der kan således ikke sættes
spørgsmålstegn ved, om afstandene er de korteste.
Oplægget vil vise problemstillingen omkring
omlægning af skoledistrikter, samt hvordan applikationen fungerer i praksis. Endvidere vil der
blive redegjort for, hvordan vej- og stinetværket er
blevet genereret på baggrund af data.
Køge Kommune har stor fokus på at give borgerne god information om, hvad der sker i kommunen, og information om gravearbejder er blot
et af flere tiltag.
Køge Kommune har derfor oprettet en ”Graveportal”, der viser, hvor der aktuelt er gravearbejder
i kommunen, og som giver en let tilgængelig information om aktuelle gravearbejder i kommunen
til borgere, politikere og andre.
Brugeren kan let på kortet få et overblik over de
aktuelle gravearbejder og deres beliggenhed. Samtidig kan man på en liste få information om, hvem
der graver hvor, hvornår og med hvilket formål.
Brugeren kan for det enkelte gravearbejde få
information om:
• Hvem, der graver
• Hvorfor, man graver
• Periode for gravearbejdet (start og slut)
• Trafikal påvirkning (beskrivelse af evt. trafikale
gener)
• Kontaktoplysninger
• Link til mere uddybende information om
gravearbejdet
Minna Vadskjær
Grontmij
Chefkonsulent
Projektledelse, rådgivning
til forsyningsselskaber,
kommuner, regioner, samt
ministerier/styrelser.
Medforfatter:
Steen Muchitsch, Køge Kommune
Graveportalen består af to dele, én informationsdel, som er rettet mod borgere og politikere, og én
administrationsdel, som er rettet mod de sagsbehandlere i kommunen og virksomheder, der skal
vedligeholde informationen om gravearbejder i
systemet.
Graveportalen er en af kommunens mange tiltag
for at give bedre information til borgerne, men
det er også et led i øget digitalisering og selvbetjening, idet borgere selv kan søge og derved spare
sagsbehandlerne for en række henvendelser.
Graveportalen er kun den første af flere løsninger,
som kommunen har i støbeskeen, hvor der er fokus på borgerinformation, selvbetjening og støtteværktøj for sagsbehandlerne. Den næste løsning,
der er på trapperne, er en løsning til promovering
af kommunens udviklingsprojekter.
Auditorium B
Sessionsleder: Kristian Skak-Nielsen
DRONER
16:00 - 16:30
Droner – ”Et øje i det høje”
Dette bliver et indlæg, der kombinerer ”hands
on erfaring” med perspektivering på baggrund af
”friske” erfaringer.
”Nem kortlægning eller uønsket overvågning?”
Overskriften er planket fra Weekendavisen d.
25. april 2013, og er et godt eksempel på den
opmærksomhed, de små væsener har tiltrukket
sig i kredse uden for kortlægning og militær. For
tilgængeligheden af droner (UAV) i alle prisniveauer har åbnet en verden af muligheder og
udfordringer.
Det gælder for os landmålere og kortlæggere, at
der muligvis ikke er så meget nyt under solen, da
vi har kortlagt fra luften i årtier. Gennem mange
år har vi, hvis vi ville, kunnet hente mange andre
oplysninger ud af vores luftfotos end kantsten,
tagudhæng og nedløbsbrønde.
Nu har den viden, så at sige med dronernes
mellemkomst, for alvor ramt en række andre fagområder. Spændende er det at anvende droner til
kortlægning, som er det primære emne for dette
oplæg. Nu er der åbnet op for, at man med smarte
softwareløsninger kan levere ortofotos og terrænmodeller med god nøjagtighed om eftermiddagen, når området er overfløjet om formiddagen.
Lad os slå det fast med det samme: det kan man,
hvis ellers en række forudsætninger er opfyldt.
Lad det dermed også være sagt, at den kommercielle brug af droner absolut i skrivende stund er
i sin vorden.
I dette indlæg vil vi dele nogle af vores erfaringer,
som vi har høstet som værende blandt de første
16:30 - 17:00
Bliv flyvende - erfaringer med civile droner
Jesper Falk
COWI A/S
Landinspektør, Sektionsleder.
Jesper Falk, Landinspektør
fra AUC (1999). Har siden
2001 været ansat hos COWI
A/S, hvor han er sektionsleder for landmålingsgruppen.
Medforfatter:
Stephan Mølvig
kommercielle danske brugere af droner primært
til traditionel kortlægning. Vi vil også fortælle om
styrker og svagheder ved den tilgængelige teknologi, der er kombinationen af vores mangeårige
erfaringer med produktion af ”traditionelle” luftfotos og den nye og ”hurtige og billige” teknologi,
som dronerne tilbyder.
Desuden vil vi perspektivere mulighederne ved
at løfte lidt af sløret for hvilke andre sensorer, udover det almindelige digitale kamera, vi arbejder
med, f. eks termografi, som virker meget lovende i
f.eks. byområder.
Det bliver et indlæg for alle, der interesserer
sig for de perspektiver, som dataindsamling fra
droner (UAV) tilbyder professionelle brugere af
geodata. Dronedata ses som et supplement til de
kendte og velfungerende metoder, men heri ligger
også muligheden for at udvikle nye eller mere tilgængelige datatyper for bedre forståelse af kendte
udfordringer, f.eks. analyser af trafikafvikling eller
optælling af planter.
På Kortdage sidste år præsenterede vi et system til
kortlægning med anvendelse af civile droner. I år
vil vi dele de erfaringer, vi har fået med dronerne.
De har fået meget opmærksomhed siden og listen
med potentielle anvendelser er uendelig lang.
Listen med konkrete professionelle projekter løst
med brug af droner er imidlertid kortere.
Gennem det sidste år har vi i samarbejde med
flere offentlige og private aktører gennemført en
række opgaver. Erfaring ved disse kortlægningsopgaver fremlægges og der gives en status på
udviklingen, som den ser ud lige nu.
Den udvikling, vi har set indenfor laserscannerteknologi til brug for kortlægning, minder på
mange punkter om den udvikling, vi ser indenfor
drone-teknologien lige nu. Man kommer bl.a.
let til at stå med store mængder data. Erfaringen
viser imidlertid, at med et par tips er det intet
problem selv at fremstille sine produkter. Disse
tips giver vi dig på Kortdage.
Der er nemlig en direkte sammenhæng mellem
projektets succes og evnen til at anvende den
rigtig drone til den rette opgave på den rette
måde. Til kortlægning er droner nemlig ikke bare
droner.
For at sikre en fornuftig økonomi i et projekt er
det nødvendigt at være bevidst om de muligheder og begrænsninger, der er ved de forskellige
typer, der findes på markedet. Herunder spiller
Niels Kaare Hjaltelin
Rasmussen
Geoteam A/S
Business Developer
Står for forretningsudvikling i Geoteam herunder
UAS-området.
Uddannet landinspektør med speciale i GPS-teknologi og er både professionel UAV pilot og fritids
UL-pilot.
lovgivningen på området en væsentlig rolle. Gør
man sig et par tanker om de oplagte faldgrupper,
såsom paspunkter, vejr og lovgivning, så kan man
hurtigt blive flyvende.
Vores erfaringer med dronekortlægning viser, at
man kan generere resultater med en rigtig god
nøjagtighed. Middelfejlen på paspunkterne (indmålt almindelig RTK) kan komme ned på under
en 1 cm, og en højdesammenligning mellem to
modeller viser afvigelser over store områder på
max 5 cm.
På Kortdage 2013 vil vi således vise nogle af de
mest interessante resultater af de opgaver, vi har
løst. Som Kortdagsdeltager kan du med dine egne
øjne se, hvad du selv kan fremstille på en enkelt
dag. Fra vejprojekter til grusgrave, vandløb, stenbrud, mv. Med egne øjne vil du se detaljeringsgraden i ortofotoet og se hvilke afvigelser, der er
mellem to modeller.
Auditorium B
Sessionsleder: Kristian Skak-Nielsen
DRONER
17:00 - 17:30
Auditorium C
Sessionsleder: Hans Ravnkjær Larsen
SPONSOR IGNITE
Kortlægning og opmåling med droner til vejprojekter
Sponsor i en fart!
Vejdirektoratet ser store potentielle muligheder
i brug af terrænmodeller og ortofoto produceret
med små droner. Det giver mulighed for at få målt
terrænmodeller dækkende større områder, end
det er praktisk muligt med traditionel landmåling.
Oplev sponsorerne i høj fart: På kun fem minutter
får sponsorerne på Kortdage 2013 lejlighed til
at præsentere sig selv. I vil kunne mærke, hvad
de brænder for. Der er rigelig tid til at sætte billeder og tempo på, hvad driver dem, og I får rig
lejlighed til at tale videre med dem om det efter
sessionen.
Opmålingen er detaljeret og med forholdsvis stor
præcision. Den kan gennemføres med hurtig
mobilisering og efterfølgende hurtig levering af
data. Samtidig hermed får man et højopløseligt
ortofoto, der dokumenterer opmålingen.
I forbindelse med udførelsen af anlægsprojekter
efterspørges ofte opmåling af status på arbejdet og
opgørelse af mængder ved jordarbejde. Det kunne
være i forbindelse med skifte af entreprenører, eller når vi som bygherre ønsker at kontrollere, om
entreprenørens fremdrift stemmer overens med
hans opgørelser og rapporter til vores tilsyn.
Her giver dronekortlægningen nogle nye muligheder, idet man indenfor nogle få arbejdsdage kan
få produceret en aktuel terrænmodel. Herudfra
kan der beregnes differencer og volumen i forhold
vejprojektet og andre relevante terrænmodeller.
I præsentationen vil jeg belyse de muligheder,
Vejdirektoratet ser i dronekortlægning til forskellige opmålinger i forbindelse med anlægsprojek-
Svend Elgaard
Vejdirektoratet
Jeg arbejder som fagkoordinator for kortlægning og
landmåling i Vejdirektoratets Anlægsdivision. Jeg
koordinerer arbejdet med
tilvejebringelse af kort- og opmålingsgrundlag til alle
vores anlægsprojekter.
Grundlaget, der etableres, er vektorkort, terrænmodeller, ortofoto, fi kspunkter, detailmålinger mm.
Desuden arbejder jeg med generelle aft aler om kort til
brug i det samlede Vejdirektorat.
ter. Jeg vil komme med en vurdering af metodens
anvendelighed i forhold til andre konkurrerende
opmålingsmetoder. Jeg vil desuden belyse de
udfordringer, der er forbundet med dronekortlægning, hvor udfordringerne er både praktiske
og lovgivningsmæssige.
Min præsentation vil desuden indeholde praktiske eksempler på anvendelse af data fra droner i
forbindelse med anlægsprojekter. Sluttelig vil jeg
forsøge at vurdere til hvilke formål, at Vejdirektoratet kan benytte kortlægning fra droner i fremtiden, idet jeg vurderer, der vil ske en kraftig vækst
i brugen af droner til mange forskellige formål.
Vi lover højt tempo og energi og lader produktbladene, detaljerne og specifikationerne ligge
hjemme.
Kom og vær med som del af det ’live studio
audience’, der giver stemningen, når vi filmer
præsentationerne og gør dem tilgængelige for
sponsorerne og for Geoforum sidenhen.
Sponsor- og udstillerreception
Kortdages udstillere holder reception i udstillingen og byder på et glas vin mandag sidst på
eftermiddagen. Kom og hils på udstillerne og få
en snak inden aftensmaden.
16:00 - 17:30
Teatersalen
Sessionsleder: Katarina Ritz
BLÆRERØVS BURNOUT
21:00 - 22:30
Auditorium A
Sessionsleder: Jesper Høi Skovdal
GENERALFORSAMLINGEN
21:00 - 22:30
De små innovative: Blærerøvs Burnout
Generalforsamling i Geoforum
Mandag aftens blærerøvs-session sætter fokus på,
at en lang række offentlige data pr. årsskiftet 20122013 er blevet stillet til rådighed til fri brug for alle.
melig ressource for indsigt og innovation for den
fremsynede virksomhed. For konkurrenten bliver
det måske enden.
Der afholdes Generalforsamling i overensstemmelse med Geoforums vedtægter den:
Vi skal se nogle knaldgode eksempler på, hvordan
nye idéer og nye løsninger omsider har fået lov
til at blomstre. Især er forholdene for de helt små
virksomheder blevet forbedret, fordi betalingsbarrieren, som for nogle har været nærmest uoverstigelig, nu er fjernet.
Hvorfor bliver data så afgørende for virksomheder? Hvad er mulighederne og udfordringerne?
Hvordan kan du selv udnytte data som et nyt
råstof i forretningen?
Dokumenter og fremsatte forslag kan ses på hjemmesiden www.geoforum.dk/generalforsamling
Data som strategisk ressource
Vi starter sessionen på det generelle niveau med
at høre om, hvad data i dag egentlig kan komme
til at betyde for en virksomhed. Vi skal høre om,
hvordan et helt nyt syn på data som en ressource
er ved at vinde genklang.
Simon Bentholm, adfærdsdesigner fra virksomheden /KL7, sætter scenen med afsæt i sin nye
bog ”Data – virksomhedens nye grundstof ”, som
udkom i september.
Data breder sig i disse år ind i alle afkroge af vores
liv og virksomheder. Alt, hvad vi gør, siger og
køber, har et dataspor. Vi bygger et 1:1 kort over
verden og lærer langsomt at bruge det. Det skaber
en revolution på linje med adgangen til olie,
elektricitet, og Internet. Data bliver en uudtøm-
Gennem historisk og teoretisk baggrund, eksempler, konkrete værktøjer og perspektivering kommer vi både vidt omkring og helt tæt på hverdagen.
4. NOVEMBER 2013 KL. 21.00 HOS COMWELL KOLDING I AUDITORIUM A.
Dagsorden ved Generalforsamling 2013
1. Valg af dirigent og referent.
2. Beretning om selskabets aktiviteter.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4. Fremlæggelse af budget og arbejdsplan for det kommende
år til godkendelse.
”Eet er et Søe-Kort at forstaae, Et andet, Skib at
føre” – Ludvig Holberg.
Konkrete eksempler
Herefter vil vi blive præsenteret for en række
innovative måder at anvende de frie geografiske
data på. Blandt andet vil BOLIGA, den uafhængige boligportal fortælle historien om, hvordan
de har taget de frie data i brug – med de glæder
og udfordringer, som fulgte med. Septima viser
nogle seje løsninger og spændende sammenstillinger af data.
5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Valg af præsident - hvert andet år.
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter:
i. 3 bestyrelsesmedlemmer.
ii. 2 suppleanter til bestyrelsen.
9. Valg af revisorer og revisorsuppleant.
i. 1 statsautoriseret eller registreret revisor.
ii. 1 intern revisor.
iii. 1 intern revisorsuppleant.
10. Eventuelt.
Diskussion og debat
Vi slutter af med en fælles diskussion af muligheder, eventuelle barrierer og lader idéerne flyve frit.
Fra venstre:
Simon Bentholm, /KL7
Jonas Åradsson, BOLIGA
Bo Overgaard, Septima
SEPTEMBER 2012 ŔGEOFORUM | 15
Tirsdag d. 5. november
Teatersalen
Sessionsleder: Jesper Stenstrup
FREMTID
10:30 - 11:00
Udfordres GIS-branchen af Big Data
Det er en lidt mærkelig fornemmelse, vi GIS-folk
går rundt med, når der pludselig dukker et buzzord som Big Data op.
Slår man Big Data op på Wikipedia får man
følgende forklaring:
”Big Data er et begreb indenfor datalogi, der bredt
dækker over indsamling, opbevaring, analyse,
processering og fortolkning af enorme mængder
af data.”
Det er jo præcis den beskrivelse, som vi selv har
brugt om GIS de sidste årtier: mulighederne, der
ligger i netop at fortolke store datamængder og
give overblik. Så tankerne bag Big Data er ikke
fjerne for os, men forstår vi reelt, hvad Big Data er
for et begreb, og kan vi filtrere det vigtige fra i den
hype af Big Data, som vi er vidne til her i starten
af 10’erne? Kan vores ”gamle” softwaresystemer,
databaser og dataanalyser følge med eller...?
Med Big Data er de store IT-firmaer, som IBM,
SAS Institute, SAP, m.fl., også begyndt at forholde
sig til GIS – ikke som noget nørdet og specielt,
men som en selvfølgelighed.
Det er hér, at den store mulighed for geodatabranchen ligger, men måske også risikoen for,
at vores lille domæne bliver opslugt af den store
sammenhæng og virkelighed.
Hvis GIS-branchen skal bestå som en selvstændig
branche, skal vi finde vores ben at stå på i forhold
Henrik Kaltoft
LE34
Henrik er GIS-chef og har
det ledelsesmæssige ansvar
for forretningsområdet
GIS i LE34. Henrik har dog
holdt fast i den GIS og IT
faglige del og bruges ofte
som sparring internt og eksternt som proceskonsulent og seniorrådgiver.
14 års erfaring indenfor GIS og IT-branchen omfatter
bred erfaring med rådgivning, offentlig forvaltning,
digitalisering, udvikling og implementering af ITsystemer.
til nye samarbejdspartnere, nye markedsområder,
nye teknologier og roller.
GIS-branchen står overfor en tid med forandringer
og måske endda en omkalfatring. Det er faktisk
ikke noget nyt: GIS i forandring har vi næsten altid
talt om. I ”GIS i Danmark 2” fra 1999 er det overskriften på første kapitel. Så hvorfor er det vigtigt
netop nu at stoppe op og tænke sig godt om?
Oplægget vil forme sig som en perspektivering
med stort udsyn leveret af en leverandør og
passioneret GIS-mand med konkrete erfaringer i bagagen. Kom ind forbi til et tempofyldt,
inspirerende og perspektiverende oplæg, hvor GIS
sættes op imod Big Data og herunder forholder
sig til bl.a. Datafordeleren, Smart Cities, Internet
of Things og meget andet.
11:00 - 11:30
Internet of Things: Vores ting snakker og hvad betyder
det så for mig?
Kom og bliv inspireret omkring ”Internet of
Things”, som fænomenet kaldes: Hvad er det?
Hvad betyder det for geodata-branchen? Hvad
kan vi bruge det til? Hvor ligger udfordringerne?
Jørgen gennemgår disse spørgsmål og giver eksempler fra sit daglige arbejde med Internet of Things.
Mennesker har i årevis benyttet Internet til at
udveksle data og kommunikere. Hvad sker der,
når mobiltelefoner, sensorer, biler, kaffemaskiner
og andre af dagligdagens dimser også blander sig i
snakken? I første omgang ikke det helt store.
Ligesom der i første omgang ikke skete det store, da
mennesker begyndte at kommunikere via Internet,
men så kommer ændringerne alligevel snigende.
Først sidder der en kørecomputer i bilen. Derefter
aflæses elmåleren digitalt via Internet, så man slipper for den manuelle indtastning. Inden man ser sig
om, har man pludselig en mobiltelefon med Internet
mellem hænderne og uploader billeder til Facebook,
som om det er det mest naturlige i verden.
Den samme tendens gælder for virksomheder og
offentlige institutioner. Når en entreprenør for få
år siden skulle tømme skraldespande og glemte
en adresse, endte det med en klagesag og en tur
tilbage for at tømme skraldespanden. Nu kan
bilens integrerede computer med GPS automatisk
hente tømningsruten og fortælle chaufføren med
det samme, at han sprang en adresse over.
Ligeledes kan live data gøres tilgængelige via sensorer ved åer og vandløb, så kommunens borgere altid
er opdaterede omkring risiko for oversvømmelse.
De kan endda få det som alarm på deres telefon.
Jørgen Bundgaard
Wanscher
Atkins GIS & IT
Jørgen er senior Specialist,
teknisk specialist med
stærk teoretisk og praktisk
baggrund. Han evner
hurtigt at sætte sig ind i
nye felter, samt konkret, direkte og forståeligt videreformidle nødvendig information på alle niveauer.
Jørgen Bundgaard Wanscher
Atkins
Dette er bare begyndelsen. Fremtiden rummer
meget mere omfattende muligheder for automatisk dataopsamling, tværgående dataanalyser
og involvering af brugerne. Det giver helt nye
muligheder indenfor bl.a. sundhed, planlægning
og drift ved at give adgang til de rigtige data på
det rigtige tidspunkt.
Det rejser imidlertid også spørgsmål omkring
standardisering, datamængder, pris og ejerskab
for data, kvalitetssikring og privatlivets fred.
Denne præsentation vil kort gennemgå begrebet
Internet of Things: Hvad er det, hvad er mulighederne og hvilke udfordringer, står vi overfor?
Fokus lægges på, hvad Internet of Things betyder
for geodata-branchen, herunder hvorfor geodatabranchen er afgørende for mange af anvendelsesmulighederne.
Endelig vil et eksempel fra vores daglige arbejde blive gennemgået i form af udfordringer
ved og erfaringer fra at opsætte et sensornetværk i miniskala for det Europæiske Miljøagentur (EEA).
Teatersalen
Sessionsleder: Jesper Stenstrup
FREMTID
11:30 - 12:00
12:00 - 12:30
Den social digitale velfærdsmodel/Big Data & GIS
Smart Governance – GIS, mobilitet og nye arbejdsformer
Danmark er i dag i en digital førertrøje, på en
måde, som har skabt opmærksomhed i resten af
verden. Med basis i den gode danske velfærdsmodel, tilsat en ambitiøs politisk vilje, garneret med
digitale teknologier, og til sidst, men ikke mindst,
serveret med en stor portion fælles socialt ansvar,
har man i Danmark skabt noget unikt.
Dette indlæg vil tegne perspektiver for nogle af
fremtidens anvendelser af GIS og mobilteknologi.
Dansk IT og Dagbladet Information udskrev
i slutningen af sidste år en essay-konkurrence
med det formål at få belyst hvilke muligheder og
udfordringer, som venter, når Danmark i løbet
af de næste 10 år springer ud som et 100% styret
d-land – ’d’ for digitalt.
Jeg deltog sammen med 26 andre og var blandt
de 3 vinder-essays, som blev præmieret med et
møde med vores Uddannelsesminister, Morten
Østergaard. Ved mødet med ministeren fik jeg lov
til at fremlægge min vision, mine ideer og mine
forudsigelser for, hvor Danmark er på vej hen i
den digitale proces.
Digitalisering er for mig at indsamle, bruge og
danne ny data i et flow, hvor data får lov til at gro
og udvikle sig. Vi har i mange år sagt, at data skal
slippes fri, men i en digitaliseret verden skal data
også videreudvikles og skabe ny viden / data.
Snart får vi Datafordeleren, som, for mig at se, er
utrolig vigtig, men dog blot en stor så-maskine,
som kan sprede korn. Livet opstår først ude på
markerne, og det er dér, at de digitale bønder skal
sikre høsten. Af denne del, af datas livscyklus, har
vi i dag kun skimtet toppen af isbjerget.
Data og kort og GIS hænger uløseligt sammen i
en 100% digitaliseret verden. Jeg vil i mit indlæg
Sik Cambon Jensen
KMD A/S
Sik Cambon Jensen, GIS
Udvikler / GIS GURU,
KMD A/S
Udvikling af GIS-løsninger
til kommunerne med fokus
på design og analyse.
Udviklingen af en ny klient til brug op imod E&M
fylder pt. meget af min tid. Data skal være nemt at
fi nde, bruge og videregive.
fokusere på GIS-delen set i forhold til det essay,
som blev forelagt ministeren.
”De generationer af digitale indfødte, som vokser
op i disse år, vokser op i en verden, hvor socialdigital færden er en naturlig del af livet og hvor
kravene og ønskerne til disse generationer kan
øges uden større problemer.
Det socialdigitale velfærdssystem er en ”Robin
Hood”-platform, hvor den, som kan give, giver
til den, som ikke kan – og her taler vi om tid,
overskud og menneskelige ressourcer. Formen
udspringer af de sociale medier såsom Facebook,
men er også funderet i en vidensbase med en
digital logik og et anonymt kendskab til individet,
som karakteriserer Google.
Der bliver i disse år talt rigtig meget om offentlige
digitaliseringsstrategier og krav til at arbejde mere
effektivt i såvel den offentlige som i den private
sektor. Med udgangspunkt i Smart Governance
vil jeg i dette indlæg perspektivere GIS og andre
IT-teknologiers betydning for fremtiden arbejdsformer.
Nøgleordene for Smart Governance er: effektivitet, fælles platform, mobilitet og fortsat innovation ved udnyttelse af nye teknologier såsom
”skyen”, mobilt bredbånd, integrerede systemer
samt nye forretningsformer. Mange af de ”smarte”
løsninger ville ikke være smarte, hvis ikke de
indeholdt stedbestemt information. GIS vil derfor
få en helt afgørende betydning for at kunne gøre
backend-systemerne effektive og smarte.
Med de frie data er der skabt et fælles referencegrundlag for at arbejde med stedbestemt data.
I mit indlæg vil jeg argumentere for, at de frie
grunddata er en forudsætning for Smart Governance.
Umiddelbart ligger der mange effektiviseringsgevinster i at kunne arbejde med data i marken og
data fra marken. Ved at have de seneste informationer online, lige gyldigt hvor man er, vil de nye
teknologier kunne facilitere og understøtte bedre
Bo Grave
Rambøll
Er leder for afdelingen,
Integrated Business Technology. Herunder hører
arbejdet med GIS, geodata
og mobile løsninger internt
i Rambøll.
planlægning, kommunikation og beslutningsstøtte. Dette åbner helt nye perspektiver for demokratisk inddragelse af borgerne, og for den måde,
man vil kunne levere ydelser til borgerne. Også
muligheden for kontrol og kommerciel udnyttelse
åbner nye muligheder. Indlægget vil indeholde
eksempler herpå.
Løsninger som Giv et praj eller Rapport fra stedet
er kun de øverste snefnug af isbjerget. Med GPS,
sensorer og kraftige processorer i mobilteknologi,
er der skabt et enormt grundlag for at indsamle
information (endda stedbestemt). Data kan let
sendes over det mobile bredbånd, og skyen giver
gode muligheder for at gemme og behandle
informationen.
Sidst i mit indlæg vil jeg give nogle eksempler på,
hvordan man kan arbejde smartere ved udnyttelse
af disse nye teknologier.
Kombination af viden, data, sociale medier og
ikke mindst kompetente brugere har dannet basis
for et digitalt samfund, som man ikke havde
forestillet sig, men som, vi alle har drømt om, ville
komme.”
Auditorium A
Sessionsleder: Inge Flensted
STORE LINJER
10:30 - 11:00
Ny strategi for FOTdanmark for 2013-2015
Det er den første strategi i FOTdanmarks historie.
Den er et tegn på en modenhed i samarbejdet
mellem stat og kommuner, der tydeliggør en klar
fælles digitaliserings- og effektiviseringsambition
og med nogle tydelige pejlemærker for de kommende års arbejde.
Kom og hør om de nye initiativer i FOTdanmark.
Ved årsskiftet 2012/2013 har FOTdanmark nået
den første milepæl – at blive landsdækkende,
hvad angår etableringen af datagrundlaget. Samtidig er der opbygget en samarbejdsorganisation
med aktive medlemmer og ressourcepersoner,
der indgår i udviklingen og kvalitetssikringen af
datagrundlaget og medvirker til at bringe FOTdata i anvendelse.
Fremadrettet er hovedopgaven derfor at arbejde
for, at FOT-data ajourføres og i nødvendigt
omfang at tilpasse specifikationerne. FOT-data – i
samspil med andre data – kommer til at udgøre
det fælles geografiske administrationsgrundlag for
det offentliges opgavevaretagelse, herunder til såvel statslige som kommunale forvaltningsopgaver.
FOTdanmarks bestyrelse har udarbejdet dette
strategiske grundlag for, hvordan FOT-samarbejdet skal positioneres og bidrage til tværoffentlige
samarbejder om anvendelse og vedligehold af
FOT-data.
De første skridt mod sektorsamarbejder er
taget. Det er samarbejder om ajourføring med
særskilte sektorer og forvaltningsområder. Der
er således indgået aftale med Kulturstyrelsen om
Thomas W. Møller
FOTdanmark
Ny strategi for FOTdanmark for 2013-2015, FOTdanmark
Sekretariatsleder i FOTdanmark.
deling af data om Fredede Fortidsminder. Der er
ligeledes en aftale på vej om udveksling af data
om vindmøller med MBBL (BBR) og Energistyrelsen.
Sådanne aftaler indgås mellem de involverede
styrelser og parterne bag FOTdanmark. FOTdanmarks bestyrelse har koordineret og fremmet
disse initiativer.
Det er essentielt, at FOT-samarbejdet har en
form/struktur, der gør, at FOTdanmark kan understøtte fællesoffentlige aktiviteter. Dette gælder
uanset, om de initieres af FOTdanmark eller i
andre sammenhænge og kan være drevet af andre
interesser og behov.
Det er den første strategi i FOTdanmarks historie.
Den er et tegn på en modenhed i samarbejdet
mellem stat og kommuner. Den tydeliggør en klar
fælles digitaliserings- og effektiviseringsambition
og med nogle tydelige pejlemærker for de kommende års arbejde.
Kom og hør om arbejdet med de nye initiativer og
pejlemærker i FOTdanmark.
11:00 - 11:30
Omkostningseffektivt GIS i de danske kommuner
- samarbejde og Open Source
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi stiller
store krav til et omkostningseffektivt GIS i de
danske kommuner. Krav, der blandt andet er løst
igennem et tæt samarbejde imellem kommunerne
over hele landet, samt ved at basere løsningerne
på open source.
I de seneste år er der opstået en række større
fælleskommunale open source GIS-projekter. Her
kan nævnes kommunal udvikling og anvendelse
af apps til borgerregistreringer, fælleskommunal
anvendelse af open source GIS-programmet
QGIS, etablering af programmer til registrering af
metadata til kommunale geodata, cykelruteplanlægger, sundheds-GIS, med flere.
Anette Rosengård
Poulsen
Frederikssund
Kommune
Anette er GIS-koordinator,
og tager sig af alle udviklings- og analyseopgaver
inden for GIS i såvel teknisk forvaltning som i andre forvaltninger. Endvidere
har hun ansvaret for den daglige drift samt ansvar for
administration og formidling af geodata.
Medforfatter:
Erling T.L. Kristensen, Helsingør Kommune, Center
for Borgerservice, IT og Digitalisering. Erling Kristensen er GIS-koordinator og har det overordnede
ansvar for GIS både overfor sagsbehandlere og borgere i Helsingør Kommune.
En oversigt og beskrivelse af de fleste af disse
projekter findes på www.KOSGIS.dk. KOSGIS.dk
betyder Kommunal Open Source GIS i DK og er
et samlingssted for kommunale open source GISprojekter i Danmark.
muner. Man kan her blive inspireret og muligvis
finde nye samarbejdspartnere, som sammen kan
få udviklet og implementeret de gode idéer.
På KOSGIS.dk finder man således oplysninger
om, hvor de forskellige open source programmer
kan downloades samt links til de forskellige blogs
og brugerfora. I disse online fora diskuterer brugerne løsninger, hjælper hinanden med konkrete
spørgsmål, aftaler videreudvikling, osv.
Open source projekterne er i stor stil baseret på
nye samarbejdsformer, hvor man på Internet
løbende opdaterer hinanden samt træffer de
nødvendige beslutninger om nye initiativer, mm.
En tæt dialog er med til at sikre en høj grad af
fællesskab omkring projekterne.
På KOSGIS.dk finder man også links til en række
andre open source GIS værktøjer og ikke mindst et
idé-rum, hvor det er muligt at komme med nye projektidéer og produkter, som endnu ikke er udviklet.
Det er ikke kun i kommunerne, at man har fået
øje på den fælleskommunale open source succes.
Open source programmet, ”RapportFraStedet”, er
således kommet på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside, www.modernisering.nu. Det
er et eksempel på, hvordan den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi kan lykkes.
Formålet med KOSGIS.dk er dermed at fremme
brugen af open source GIS i de danske kom-
Auditorium A
Sessionsleder: Inge Flensted
STORE LINJER
11:30 - 12:00
GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden
I 2009 gennemførte Geoforum i samarbejde med
Aalborg Universitet en undersøgelse af GISparatheden i den offentlige sektor i Danmark.
Denne blev præsenteret på Kortdage samme år.
Et helt centralt emne i undersøgelsen var implementering af INSPIRE.
En række institutioner på nationalt og regionalt
niveau, samt hovedparten af de danske kommuner, deltog og bidrog dermed til at give et samlet
billede af status og udfordringer i forhold brugen
af geografisk information, opbygningen af den
fælles infrastruktur for geografisk information og
arbejdet med at videreudvikle grundlaget for den
digitale forvaltning.
Det fremgik blandt andet tydeligt af undersøgelsen, at en af de store udfordringer handlede om
adgang til data, ligesom det var tydeligt, at der
var et stort behov for GIS-kompetenceudvikling.
Lise Schrøder
Aalborg Universitet
Lise Schrøder, Lektor,
Aalborg Universitet
Infrastrukturer for geografisk information og Fysisk
planlægning.
Medforfattere:
Henning Steen Hansen, Line Hvingel og Jesper Høi
Skovdal
aktuelle tiltag og tendenser som frikøbet af de offentlige data og den generelt større opmærksomhed, også fra politisk side, omkring den store rolle
geografiske data spiller i den digitale forvaltning,
inddrages.
I løbet af sommeren 2013 gennemføres en ny
opdateret spørgeundersøgelse, som ikke bare
giver mulighed for at gøre status på ny, men som
også kan give et indblik i væsentlige udviklingstendenser.
Den danske undersøgelse er tilrettelagt i samarbejde med ULI, som har gennemført tilsvarende
undersøgelser i Sverige siden slutningen af
1990’erne. I 2010 kom Finland også med. Planen
er i denne omgang at gennemføre sammenlignelige undersøgelser i både Danmark, Sverige,
Finland, Estland og Letland.
På Kortdage præsenteres resultaterne af den
nye undersøgelse, hvor der med afsæt i svarene
fra 2009 fokuseres på, hvordan det er gået med
implementeringen af INSPIRE. Betydningen af
På Kortdage præsenteres kortfattet, hvordan
udfordringerne i Danmark kan ses i relation til
tilsvarende problematikker i nogle af de lande, vi i
øvrigt sammenligner os med.
12:00 - 12:30
En sammenlignende analyse af åbne myndighedsdata i
Europa
Hvis du ønsker at have viden om den seneste udvikling på europæisk plan vedrørende åbne myndighedsdata, så er det her, du kan blive inspireret
til at forøge nytteværdien af den danske regerings
beslutning om åbne og frie myndighedsdata.
De offentlige myndigheder i Europa producerer
hver dag enorme datamængder med en skønnet
markedsværdi på 240 milliarder kr. ifølge Europakommissionen.
I løbet af de seneste 10 år har der været øget fokus
på åbne og frie myndighedsdata – ikke mindst i
forlængelse af INSPIRE-direktivet. Det er heller ikke
mindst på grund af det såkaldte PSI-direktiv, som
omhandler genbrug af offentlige myndighedsdata.
For nærværende har 7 europæiske lande truffet
beslutning om et helt eller delvist frikøb af data.
På denne baggrund besluttede SDI-gruppen på
Aalborg Universitet at gennemføre en sammenligning af åbne myndighedsdata i de 7 lande.
Åbne data betyder ifølge det internationale
initiativ ’Open Government Data’, at data frit kan
anvendes og videredistribueres. ‘Myndighedsdata’
refererer til data, der produceres af offentlige
myndigheder som led i sagsbehandlingen.
For at kunne diskutere åbne og frie myndighedsdata må der fastlægges nogle klare definitioner.
Adskillige forsøg herpå er gjort. Gennem en
konsensus-proces blandt 30 eksperter på området,
fastlagde Open Government Data initiativet i
december 2007 otte principper, som må være
opfyldt for at kunne leve op til definitionen på
Henning Sten
Hansen
Aalborg Universitet
Professor
Undervisning og forskning
indenfor infrastruktur for
GI, geografisk analyse og
modellering m.v.
Medforfattere:
Line Hvingel, Lise Schrøder, Esben Munk Sørensen
og Bent Hulegaard Jensen.
åbne myndighedsdata. Data må være komplette,
primære, rettidige, tilgængelige, digitale, have ens
adgang, have åbne formater og være uden licens.
Med udgangspunkt i ovenstående 8 principper tilføjet med spørgsmål vedr. baggrunden for
beslutningen om åbne myndighedsdata, betalingsmodellen, samt de organisatoriske rammer,
udviklede vi en analyseramme. Dernæst definerede
vi myndighedsdata som data vedr. centrale objekter
i den offentlige forvaltning. Dette kunne fx være
personer, virksomheder, bygninger og parceller.
Ved hjælp heraf gennemførte vi en sammenligning af initiativerne vedrørende åbne myndighedsdata i Danmark, Finland, Norge, Island,
Holland, England og Spanien. Bortset fra Norge
og Island er landene forpligtede til at følge PSI- og
INSPIRE-direktiverne.
Præsentationen på Kortdage vil beskrive resultaterne
af undersøgelsen og pege på særligt gode eksempler
i landene, der er omfattet af undersøgelsen.
Auditorium B
Sessionsleder: Tina Grønholdt Hansen
FINANSIELT SPOR I
10:30 - 11:00
Brug af kortdata set i et forsikringsperspektiv
Med frikøbet af de såkaldte frie grunddata, er der
nu også åbnet op for, at den finansielle sektor kan
udnytte de muligheder, der ligger i geografiske
grunddata.
Den hydrologiske højdemodel er en del af de frie
grunddata og kan indgå som et vigtigt værktøj
til forudsigelse af skader som følge af skybrud og
stigende vandstand.
Det ved de hos forsikringsselskaberne, og brancheorganisationen, Forsikring & Pension, har
derfor valgt at medfinansiere statens indkøb af
den hydrologiske højdemodel.
Der er ikke noget økonomisk forsvarligt alternativ
til forebyggelsen af skybrudsskader og jo mere
koordineret forebyggelsen foretages, jo bedre.
Med den hydrologiske højdemodel får blandt
andet kommunerne mulighed for at foretage en
samlet prioritering af forebyggelsesindsatsen. Det
vil være en stor gevinst for både samfundet og
Torben Weiss Garne
Forsikring og Pension
Torben Weiss Garne er
underdirektør i brancheorganisationen, Forsikring
og Pension.
Torben er ansvarlig for bl.a.
klimaområdet og jura. Torben Weiss Garne har bl.a.
ansvaret for udbredelsen af forsikringsskadedata til
kommunerne, indgåelsen af et klimapartnerskab
med Miljøministeriet og tilblivelsen af varslings og
forebyggelses app’en: ”Husets vejralarm” samt Forsikringsvejret.dk.
de virksomheder og boligejere, der bliver ramt af
skybrud i fremtiden.
Forsikring og Pension vil forsøge at tegne et
billede af mulighederne for anvendelse af den
hydrologiske højdemodel og andre geografiske
grunddata.
11:00 - 11:30
Grunddata-aftalernes betydning for
ejendoms- & finanssektoren
Dette indlæg bliver en ”Tour de force”-gennemgang af Grunddata-aftalerne og deres betydning
for hovedsageligt ejendoms- og finanssektoren.
Grunddata-aftalerne er en del af Økonomiaftalerne for 2013 mellem staten og kommunerne.
Regionerne har nu tiltrådt aftalen.
Aftalerne er opdelt på 8 aftalepakker, der omfatter:
GD-1 Ejendom: Omlægning og udbygning af flg.
grunddata-registre: Matriklen, BBR, Tinglysning,
Nyt Ejerregister, m.fl. Det gamle ESR nedlægges
og data mv. flyttes til andre offentlige grunddataregistre. Som konsekvens af ESRs nedlæggelse
skal kommunerne etablere minimum 3 nye
it-løsninger til håndtering af Ejendomsskat,
Ejendomsbidrag og leje-/administration af kommunal ejendom/jord.
GD-2 Adresser, distrikter og stednavne: Omlægning og udbygning af Danmarks Adressesystemer og Distriktsinddelinger samt Stednavneregistret.
GD-3 Vandløb mv.
GD-4 Geodata / Kort: Primært frikøb af data og
bedre adgang til data.
Per Smed
KOMBIT A/S
Per er udviklingschef og
forestår aft aler/forhandling vedr. Grunddataaft alerne. Aft alestof vedr.
fællesoffentlige it-løsninger under Grunddataprogrammet. Finansiering og organisering af kommunale it-projekter ifm. GD-aft alerne.
GD-7 Fællesoffentlig Datafordeler: Status og nye
tidsplaner for Datafordeler.
GD-8 Det nye fællesoffentlige Governance Board.
Aftalerne indebærer en række større omlægninger i de offentlige grunddata, ændrede arbejdsgange og dataindhold, nye prismekanismer og
nye adgangsvilkår - herunder etablering af den
fællesoffentlige Datafordeler.
Som konsekvens af aftalerne skal kommunerne
etablere en række nye (fælles?) it-systemer - bl.a.
til afløsning for ESR, der efter en overgangsperiode nedlægges.
GD-5 Persondata - CPR: Pt. under analyse mhp.
ny forhandling og aftale - herunder trinvis udfasning af kopiregistre.
Hør om de enkelte 8 initiativers praktiske konsekvenser for private og offentlige aktører. Særskilt
fokus på nye forretningsmuligheder, ændrede
arbejdsprocesser og et forenklet offentligt sæt af
grunddata.
GD-6 Virksomhedsdata - CVR: Udbygges og
kvalitetssikres. Justering af struktur - herunder
trinvis udfasning af kopiregistre.
Afslutningsvist et kort vue over hvilke registre og
opgaver, der fortsat ligger i pipeline til de kommende forhandlinger.
Auditorium B
FINANSIELT SPOR I
11:30 - 12:00
12:00 - 12:30
Ejendomsdatarapporten – infrastruktur for ejendomshandel
Danske BoligArkitekters brug af geodata
Hvis man er interesseret i større digitaliseringsprojekter, hvor de største gennemgående udfordringer ligger i feltet i samarbejdet mellem flere
interessenter/aktører samt brug af flere leverandører og konsulentfirmaer, mens selve udviklingen
af IT er en mindre udfordring, bør man høre om
Ejendomsdatarapporten.
Man skal gå ind og høre det, hvis man interesserer
sig for, hvordan de offentlige data om boliger og
ejendomme anvendes i forbindelse med arkitekters rådgivning af boligejere.
Hvis man vil høre om, hvordan de mange sammenstillede ejendomsoplysninger i Ejendomsdatarapporten bliver anvendt og hvordan der sammen med
brugere arbejdes på at gøre rapporten endnu bedre.
Siden 2006 har det været et politisk mål, at det
skal være lettere og billigere at handle bolig. Flere
initiativer blev sat i gang for at opnå dette mål.
Et af initiativerne byggede på ønsket om at give
hurtigere adgang til ejendomsoplysninger fra offentlige registre via en samlet digital indgang.
På Kortdage 2008 blev foranalysen og business
casen fremlagt og i september 2009 blev projektet
DIADEM (Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel) sat i gang i. I oktober
2012 kunne ”Ejendomsdatarapporten” med de
offentlige oplysninger sættes i drift på portalen
Boligejer.dk.
”Ejendomsdatarapporten” er målrettet til ejendomshandel i alle dimensioner. Det vil sige, at
det er muligt for både private og professionelle
brugere at tilgå ”Ejendomsdatarapporten” på
portalen, men der er også udviklet en system-tilsystem-løsning, alene målrettet de professionelle.
Med ca. 50 ejendomsoplysninger fra en lang
række af myndigheder og registre har det været et
stort tværoffentligt digitaliseringsprojekt. Der har
Jørgen Skrubbeltrang
MBBL
Specialkonsulent i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL)
Medforfatter:
Kirsten Elbo, Specialkonsulent i digitalisering og samordning af ejendomsdata.
dels været et samarbejde med de private brugere
og dels et samarbejde med myndigheder.
Digital adgang til oplysninger i offentlige registre,
der er relevante for ejendomshandel, lyder måske
umiddelbart som et meget enkelt og let håndterbart succeskriterium. Hvilke oplysninger er relevante, hvilke er ikke og hvordan bliver de bedst
formidlet og anvendt i en digital brugssituation i
en rådgivers længerevarende formidlingsforløb?
Fra projektstart var det klart, at der var behov for
et samarbejde med de kommende brugere for
at få brugernes behov kombineret med opgaven
med at få etableret digital adgang til de forskellige
data og få dem præsenteret som oplysninger i en
digital brugerflade.
Efter lanceringen er der i 2013 gennemført en større
evaluering af udviklingsprojektet, hvor brugerrepræsentanter og myndigheder har været inddraget. Præsentationen på Kortdage 2013 vil tage udgangspunkt
i denne evaluering og de mange læringspunkter, der
har været i et så stort projekt.
Endvidere vil man blive informeret om, hvad der
står på ønskelisten til videre udvikling på området.
Set i lyset af de foregående indlæg er indlægget her et konkret eksempel på, hvordan de frie
grunddata skaber værdi på ejendomsområdet.
Indlægget omhandler en faggruppe, nemlig arkitekterne, som har fået glæde af de frie grunddata.
Det kommer i sidste ende også mange danske
boligejere til gavn, som via om- eller tilbygning
ønsker at forbedre deres bolig og derfor søger
professionel hjælp hos en arkitekt.
Det har hidtil været lidt af en jungle at finde rundt
i data, at finde de relevante data og også at få
adgang til disse data. Bolius er en af drivkræfterne
bag en ordning, som skal gøre det nemmere for
arkitekterne at hjælpe boligejerne.
Man kan få rigtigt meget at vide om den enkelte
bolig på Internet, hvis man blot ved, hvor man
skal søge efter information. Boligarkitekter er en
gruppe af professionelle, som anvender mange
forskellige informationer, og det ideelle er, at disse
informationer er samlet et sted.
Bolius og DANSKE ARK har sammen etableret
ordningen Danske BoligArkitekter, der består
af ca. 100 arkitekter. Disse har et særligt ønske
Jens Bo Nielsen
Bolius
Jens Bo Nielsen, Underdirektør, Danske BoligArkitekter v/Bolius Boligejernes
Videncenter
Overordnet ansvar for
udvikling og administration i Bolius.
Projektleder på etablering af Danske BoligArkitekter.
om at hjælpe de mange boligejere med om- og
tilbygninger.
Bolius har undersøgt adgangsmulighederne til de
offentligt tilgængelige informationer, herunder
ikke mindst kortdata. Fælles for informationerne
er, at de kan hjælpe arkitekterne til at få det nødvendige overblik over boligerne. På det grundlag
er der etableret en foreløbig løsning.
Indlægget vil give et indblik i hvilke informationer, Danske BoligArkitekter har samlet på deres
intranet, samt hvordan man nemmest får adgang
til disse informationer. Desuden vil det blive
belyst, hvad der står på ønskelisten til den videre
udvikling af en endnu bedre løsning, herunder
nødvendigheden af større samarbejde mellem de
offentlige udbydere.
Indlægget sætter også fokus på udfordringerne
undervejs, som blandt andet omfatter: Hvordan
etableres adgang til Kortdata og de andre offentlige informationer om private ejerboliger?
Hovedemner i foredraget vil være værdien af tidlig
brugerinddragelse og tværoffentligt samarbejde.
Auditorium C
Sessionsleder: Arne Kirt Hansen
FORSYNING I
10:30 - 11:00
Status på ”Det Digitale Vandselskab” (DDV)
DDV kan beskrives som en paraply for et partnerskab mellem vandselskaberne, der sammentænker
en række initiativer. DDV sikrer, at der prioriteres
og styres ud fra en fælles strategi for alle i DDVpartnerskabet.
Strategien lægger op til at få taget fat på det
potentiale for bedre kvalitet og effektivisering, der
ligger i standardiseringen af arbejdet med data.
Her gælder det bl.a. om at udnytte og koordinere
igangværende og nye digitaliseringsprojekter i de
enkelte vandselskaber, så de kan blive til fælles
gavn for alle vandselskaber.
DDV blev etableret i starten af 2012 og har
allerede efter knap 2 år sat sine tydelige spor. I
samarbejde med leverandører og rådgivere arbejdes der ihærdigt på at videreudvikle de velkendte
branchemodeller for ledningsregistrering i vand
(DANVAND) og spildevand (DANDAS). Samtidig skabes fælles begreber og registreringsvejledninger, som alle større og mindre forsyninger kan
benytte sig af.
Branchen har brug for et stærkt DDV, som i
samarbejde med eksterne interessenter, som f.eks.
forsyningssekretariatet og kommuner, kan skabe
de bedste digitale løsninger, når der skal kommunikeres digitalt. Samtidig er DDV branchens
talerør, hvis der skal gives input til INSPIRE eller
lignende projekter.
Finn Asmussen
HOFOR
Finn er sektionsleder,
HOFOR A/S
Sektionsleder i Teknologiafdelingen hos HOFOR
med fokus på digitalisering, standardisering og videndeling. Branchesamarbejdet har høj prioritet, hvor bl.a. DDV er med til at
understøtte de effektiviseringstiltag, som er nødvendige i HOFOR og resten af branchen.
DDV har også brug for støtte fra leverandører
og rådgivere, så forankringen kommer til at ske
så bredt som muligt. Derfor er DDV hele tiden interesseret i konstruktive input, som kan være med
til at forbedre DDV.
DDV har gang i mange aktiviteter og projekter.
Indlægget vil give et overblik over, hvad der
arbejdes med i øjeblikket og hvilke fremtidige
projekter, DDV vil gennemføre. Et af de vigtigste
projekter, som blev gennemført i 2012, var ”Referencedatamodelprojektet”. Projektet beskriver i
overordnede termer rammerne og principperne
for den fremadrettede digitaliseringsindsats i
DDV og baserer sig på OIO-metoden.
11:00 - 11:15
Det Digitale Vandselskab – Hvordan realiseres visionen i
praksis?
Forsyningssektoren er flyttet ud af Teknisk
Forvaltning og agerer nu som selvstændige selskaber med ansvar for egen drift og økonomi. De
overvåges af Forsyningssekretariatet, der stiller
individuelle effektiviseringskrav til selskaberne.
Dette øger naturligt fokus på alle områder og arbejdsgange i selskabet, og nye IT-løsninger kommer ofte på tale, som en del af løsningsforslagene.
DANVA har gennem mange år arbejdet med
datamodeller, og dette arbejde videreføres i Det
Digitale Vandselskab.
Her har man blandt andet udstukket nogle rammer
for, hvordan en IT-arkitektur kan implementeres,
men arbejder nu også med flere andre projekter.
For mange Forsyningsselskaber, især de små og
mellemstore, er det unægteligt en stor opgave at
gå i gang med. Man har ofte nok at se til i den
daglige drift og mangler overskud til udviklingsarbejde. Desuden ligger der en stor viden rundt
omkring i Forsyningsselskaberne, som måske ikke
bliver inddraget - til gavn for alle andre.
Derfor er der brug for samarbejde på tværs af
forsyningsselskaber, interesseorganisationer og leverandører. Herudfra kan gældende standarder og
modeller løftes fra beskrivelser og kravspecifikationer til kørende løsninger ude i forsyningerne.
I denne proces vil der være mange udfordringer
11:30 - 12:00: Debat om DDV
Søren Holst
Orbicon Informatik
Søren Holst er ansat som
markedschef i Orbicon
Informatik. Er uddannet
landinspektør og har været
ansat såvel i det offentlige
som i det private erhvervsliv.
og spørgsmål, man skal tage stilling til. Indlægget
vil behandle emner som:
• Dækker de gældende standarder behovene?
• Skal Forsyningerne bruge standarderne, eller
”opfinde” andre, der netop er skræddersyet til
ens eget behov?
• Hvordan sikrer man integration mellem systemer?
• Hvad med økonomien? De gratis glæder er der
ikke mange af…
• Hvad gør leverandørerne for at hjælpe udviklingen videre?
• Hvad kan man gøre som medarbejder ved en
forsyning?
Oplægget vil inddrage konkrete cases fra Forsyningsverdenen, som viser nogle af de udfordringer,
som vi står overfor. Det er mit håb, at oplægget kan
skabe debat om, hvad det er for nogle løsninger, vi
ønsker os i fremtiden. Dette skal også ses i lyset af,
at teknologieksport er et område, som vi i Danmark
forventer, vil vokse i de kommende år.
Panelet rummer:
Finn Asmussen, Søren Holst, Karina Topp
Auditorium C
FORSYNING I
11:15 - 11:30
12:00 - 12:30
DDV i praksis
GIS i et moderne multiforsyningsselskab
I Aarhus Vand har vi en vision for vores IT, der
lyder som følger:
Dette foredrag vil beskrive hvilke GIS-datamodeller, -teknologier, -analyser og -metoder,
et moderne multiforsyningsselskab bruger for
understøtte de store forandringer, der sker i forsyningssektoren i disse år.
”Aarhus Vand vil med IT sikre Aarhus Vands
kunder og medarbejdere en fleksibel og effektiv
digital hverdag gennem et integreret og skalérbart
IT-setup, som understøtter forretningsprocesser,
efterlever krav til sikkerhed og standarder, og er
på forkant med forretningens behov.”
Visionen er ambitiøs, men vi tror på, at det lader sig
gøre. DDV giver os mulighed for at udvikle, dokumentere og kommunikere best practice for arbejdsprocesser, sådan at vi både internt, men også over
for leverandører og på tværs af branchen, kan skabe
et ensartet billede – dér, hvor det giver mening.
De, der arbejder med arkitektur i branchen, har
set lyset, men udfordringen er naturligvis at få
dem med, som ønsker at få understøttet forskellige arbejdsgange.
For at få alle med er der brug for gode eksempler
på, hvordan det kan bruges. Vores projektdata
bruges i mange løsninger og i den forbindelse er
f.eks. projektpolygoner centrale:
Kundeservice:
• Kundeservice, omstilling af telefonkunder
• Information om projektstade
• Vagttelefonen udenfor alm. arbejdstid
Ordstyrer ved debatten:
Mads Staunskjær
Karina Topp
Aarhus Vand
Karina Topp er souschef i
afdelingen Plan og Projekt i
Aarhus Vand. Tovholder på
Aarhus Vands IT-strategi
og deltager aktivt i branchearbejde blandt andet i
DDV-arbejdsgruppen.
Medforfatter:
Jeppe Steen Andersen
Plan- og projekteringsfasen
• Koordinering mellem to forsyningsarter
• Udtræk af adresse til masseudsendelse ifbm.
advisering
• Udsendelse af spørgeskema, papir og digital
• Forespørgsler omkring myndighedsforhold
For at tilgodese Forsyningssekretariatets rapporteringskrav og benchmarking, skal analyserne ske
på et ensartet og standardiseret grundlag. Derfor
anvendes DANVAs datamodeller som DANDAS
og DANVAND.
Modellerne løser ikke alle problemer, da de data,
forsyningen skal levere, ikke altid er omfattet af
modellerne. Arbejdet med begrebsmodeller og
registreringsvejledninger er også vigtige tiltag for,
at forsyningernes datagrundlag bliver sammenlignelige og ensartede.
Projektafslutning, regnskabsopfølgning
• Kontrol af data
• Projektlederen kontrollerer tilgange og afgange
For at effektivisere informationsindsamlingen har
Frederiksberg Forsyning taget en række mobilværktøjer i brug, således at arbejdet kan decentraliseres og flyttes ud til de primære brugere af data.
Smartphones anvendes af driftsmedarbejderne til
at indsende praj fra marken til mestrene, således
at de kan se, hvor der et problem, hvad det drejer
sig om, og opnå et billede af, hvad problemet er.
DDV kan bruges som en ramme for dokumentation af dette, sådan at snitflader mellem forskellige applikationer kan standardiseres. Derved
bliver udvikling billigere og nye muligheder for
automatisering åbenbares.
Samme metode anvendes af driften til at hjælpe
med at indsamle informationer om f.eks. brønddæksler. Endvidere kan udvalgte medarbejdere
med tablets opdatere specifikke egenskabsdata og
driftshændelser direkte i GIS fra marken.
LER - Ledningsudlevering
• Manuel ledningsudlevering, når forespørgslen
rammer et igangværende projekt
Susi Finkielman
Frederiksberg
Forsyning
Susi er chef for GIS og
Doku mentationi Frederiksberg Forsyning
Har det overordnede ansvar for GIS samt dokumentationen af anlæg, som er
drevet af Frederiksberg Forsyning. Dette gælder for
forsyningsarterne Gas, Vand, Fjernvarme og Kloak.
Jeg har arbejdet med GIS og dokumentation i 20 år.
De seneste 16 år for Frederiksberg Forsyning. Jeg har
været projektansvarlig for digitalisering af anlægsdata samt opbygning af GIS helt tilbage fra, at dokumentationen blot var en bunke papirtegninger.
Samarbejdspartnere og rådgivere betjenes via
ForsyningsGIS’ hjemmeside. Således kan data
findes og hentes uden, at GIS-medarbejdere
skal involveres. Endvidere behandles 90% af alle
LER-henvendelserne automatisk og vagtcentralen
har direkte adgang til informationer om hvilke
områder, der er udleveret ledningsinformationer
om, og hvem, der har modtaget dem.
På den måde kan der handles hurtigt ved
uventede driftsforstyrrelser, som ofte skyldes gravearbejder. Alt i alt har disse initiativer betydet, at
ressourcer er blevet frigivet fra trivielle manuelle arbejdsgange. Disse ressourcer har kunnet
overføres til værdiskabende dataindsamling og
forædling.
Publikum inddrages - skyd løs!
Skovbrynet
Skovbrynet
Sessionsleder: Thomas Balstrøm
GIS INTRO - BENCH LEARNING
10:30 - 12:30
DE STUDERENDES DAG
9:00 - 17:30
3 hurtige lektioner om GIS, GPS-teknologi og datafangst
De studerendes dag ved Kortdage
I løbet af 3x25 minutter vil du ved at følge
denne session få en hurtig gennemgang af de
væsentligste begreber inden for vektor-GIS og
GPS-teknologi og blive brush’et op på de nyeste
datafangstmetoder til generering af geodata.
Igen i år har vi inviteret studerende indenfor
fagområdet Geografisk Information til at deltage
i Kortdage.
10:30 - 11:00 Vektor-GIS
Den vektor-baserede GIS-datamodel er stadigvæk den foretrukne ved arbejder med præcise
grundkort og i sagsbehandlinger af enhver art.
Alle objekter i den virkelige verden lagres med
udgangspunkt i tre simple geometerier: punkter,
linjer og flader. Og ved at knytte egenskabsdata
til disse geometrier og lagre det hele i en rumlig
database kan der opbygges repræsentationer af
bygninger, infrastrukturer, topografier mv. og
beskrivelser af deres indbyrdes relationer, så de
kan behandles og analyseres i et GIS.
11:00 - 11:30 GPS
GPS-teknologien, som kun er godt 25 år gammel,
har fuldstændig revolutioneret vores mulighed
for at navigere rundt i den virkelige verden. Ingen kan fare vild i dag, hvis man medbringer en
GPS (og har lært at anvende den!), men hvordan
kan det egentlig lade sig gøre at éns position kan
bestemmes så nøjagtigt overalt på kloden? De
matematiske beregninger bag positionsbestemmelserne er meget kompleks, men hovedprincipperne i en nøjagtig stedbestemmelse er ret enkle
og vil blive forklaret i denne session.
Thomas Balstrøm
AAU
Som lektor i geoinformatik
på overbygningsuddannelsen i landinspektørvidenskab arbejder jeg med
alle aspekter af geografisk
informationsteknologi.
Medforfatter:
Ole Jacobi
11:30 - 12:00 Datafangst
Datafangstmetoderne er også revolutioneret
de seneste tiår – især mht. laserskanning af
terrænoverflader. At hele Danmark i dag er
dækket af en meget præcis højdemodel, har bl.a.
muliggjort en række meget præcise beregninger
af afstrømningsforhold til brug for klimatilpasningsplanlægninger og visualiseringer af
byområder. Udviklingen af droner til overflyvning
og fotografering af mindre landområder er også
i hastig udvikling til kortlægninger af overflader
uden for tidspunkterne for de normale landsdækkende ortofotoflyvninger.
12:00 - 12:30 Efteruddannelse
Lars Brodersen giver et kort oplæg om MTM-uddannelsen. Derefter giver Per Knudsen et kort oplæg
om Geoforums kursus- efteruddannelsestilbud.
Besøgsdagen er på andendagen af Kortdage 2013,
den 5. november kl. 09:00-17:30.
Forventeligt kommer der studerende fra Aalborg,
Horsens og København, som besøger udstillingen
og får lejlighed til at være i god dialog med de udstillende virksomheder og deltagerne ved Kortdage.
De studerende har base udenfor mødelokalet
Skovbrynet og det bliver også her, at der serveres
frokostsandwich for de studerende i tidsrummet
kl. 12:30- 13:30.
Vel mødt til de studerende!
Ved indgangen til Kolding Teater, udendørs
Sessionsleder: Jesper Kilsmark
DEN FØRERLØSE BIL
13:30 - 14:00
Demonstration af den førerløse bil
Et team fra italienske Vislab ved universitetet i Parma vil
tirsdag middag demonstrere en førerløs bil.
Det er planen, at bilen afgår fra Koldinghus og dens færd
gennem byen og frem til Comwell vil blive filmet - forventeligt
også af fremmødte tv-hold.
Det er første gang, at en førerløs bil kører på vejene i Danmark.
Den førerløse bil navigerer på geodata, GPS og med kameraer, og
skal køre gennem Kolding.
Bilen ankommer til vendepladsen ved teaterindgangen ved
Comwell, hvor der vil være lejlighed til at se den for deltagerne
ved Kortdage 2013.
Tirsdag morgen, inden demonstrationen, har du mulighed for
at høre mere om den førerløse bil, da morgenens hovedtaler er
manden bag bilen, professor Alberto Broggi fra Vislab.
Er dit forsyningsselskab medlem
af Geoforum?
Flere og flere forsyningsselskaber er blevet
medlem af Geoforum, og har haft god
gavn af dette medlemskab.
Er du GIS ansvarlig i dit forsyningsselskab,
bør du overveje om et kollektivt medlemskab vil være en fordel for jer.
Husk, at Geoforums sekretariat altid er
åben over for spørgsmål og dialog.
Du kan kontakte os på:
[email protected] eller på telefon
38 86 10 75.
Med venlig hilsen
Mette Borg og Jesper Høi Skovdal
Geoforums Sekretariat
Teatersalen
Sessionsleder: Mikkel Wendelboe Toft
GYMNASIEKONKURRENCEN
Konkurrence for gymnasieklasser
Al information er knyttet til et sted. Alle steder har tilknyttet information. Det kaldes geodata. Geodata findes i
mange former fx som kort over veje og adresser, så vi kan finde frem til et sted, men det kan også være data fra
en gps i din telefon, som viser, hvor du er, eller hvor dine venner er. Vi bruger information om steder hver dag –
i bilens gps, google maps eller når du tjekker ind på Facebook. Reddere bruger gps til at komme hurtigere frem,
og myndigheder bruger geografisk information til at begrænse udslip af forurenende stoffer.
14:00 - 14:45
Se alle de megaflotte og superspændende plakater fra
gymnasieeleverne i området foran Teatersalen
I denne konkurrence vil vi gerne have dit bud på hvordan geodata kan anvendes på en ny og anderledes måde.
Således at det skaber værdi for dig og samfundet omkring dig. Du kan eventuelt finde inspiration på http://
www.brugstedet.dk hvor en masse sjove eksempler er samlet. Her er tidligere års vindere også præsenteret.
Hvornår?
Frist for aflevering af bidrag er 5. Oktober 2013.
Vinderen afsløres på Kortdage den 5. November i
Kolding. De tre bedste forslag præsenteres på Kortdage, hvor den endelige vinder findes.
Hvordan?
Præsentationen skal uploades som plakat (pdf-fil,
størrelse A3). Vi opfordrer til, at man samarbejder i
mindre grupper.
Hvem?
Geoforum indbyder alle gymnasieklasser til at deltage i en konkurrence om anvendelsen af geodata.
Konkurrencen er en del af konferencen Kortdage
2013.
Hvad?
Præsentér en ide til anvendelse af geodata i DIN
hverdag eller samfundet omkring dig. Vi opfordre til
utraditionelle og nytænkende forslag!
Læs mere på www.kortdage.dk/gymnasiekonkurrence
Præmie
Geoforum udlodder en præmie på 10.000 kroner
som studierejsestipendium til den bedste ide! 2. og
3. præmie er 2.500 kroner. Desuden bliver de tre
bedste ideer lagt ind på Geoforums geodata-side
BrugStedet.dk.
Dommerkomité
Består af repræsentanter fra gymnasieskolen, virksomheder og universiteter.
Vinderne kåres
Årets tre bedste plakater i gymnasiekonkurrencen vil blive fremlagt.
Hvert hold får 10 min. til at præsentere deres emne. Sluttelig er
tilhørerne i salen dommere, men alle tre hold løber med en præmie.
De studerendes session
Kom på forkant med udviklingen og den seneste forskning.
Studerende ved danske universiteter fremlægger deres projekter i
denne session, se s. 63-64
Teatersalen
Sessionsleder: Eli Skop
PLANLÆGNING I
14:45 - 15:15
15:15 - 15:45
Fuldt digitale og objektorienterede planer
Autoritative geodata med lovgivningen som specifikation
I ”Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi
2011 – 2015” er der under afsnit 8.2 fokus på
”Digitalt overblik på planområdet”. KL, kommunerne og NST har i denne sammenhæng udviklet
et forslag til at gøre lokalplanerne fuldt digitale.
Med ”fuldt digitale planer” menes, at planernes
juridiske plandokumenter udveksles og stilles til
rådighed i et standardiseret digitalt format.
Hvad er autoritative geografiske grunddata? Hvad
skal der til for, at de grundlæggende data i naturog miljøforvaltningen kan blive autoritative? Det
er de spørgsmål, som oplægget både diskuterer og
søger at besvare.
Målet er at skabe online adgang til specifikke
planinformationer og bestemmelser for de enkelte
arealer og grunde, at skabe et nemmere og samlet
overblik over lokalplaner, at forbedre kvaliteten af
planerne, samt at gøre myndighedernes administration af lokalplaner mere sammenhængende,
gennemskuelig og effektiv.
Der er i et pilotprojekt udviklet et forslag til en
fælles datamodel for de fuldt digitale lokalplaner.
Løsningen repræsenterer en nytænkning af planlægningen med udgangspunkt i et objektorienteret koncept. Det betyder, at såvel lokalplanens redegørelsestekster som de konkrete bestemmelser
med tilhørende egenskaber knyttes til geografiske
objekter - enten den samlede lokalplans geografi,
delområder eller andre geografiske elementer.
Det kan være en vejstrækning, et byggefelt eller
afgrænsningen af en given anvendelse.
Fremtidens fuldt digitale lokalplan består således af
en række geografiske objekter, som tilsammen danner den samlede lokalplan, og som hver især har
tilknyttet planbestemmelser af forskellig art. Det er
også muligt at knytte billeder, video, 3D animationer, mm. til de enkelte geografiske objekter.
Den udviklede datamodel kan med fordel genanvendes i forbindelse med andre typer af planer så
som kommuneplaner, naturplaner m.fl.
Henrik Larsen
Naturstyrelsen
Henrik er chefkonsulent og
har det overordnede ansvar
for PlansystemDK og har
gennem årene deltaget i en
række arbejdsgrupper og
udvalg vedrørende geodata i
fællesoffentligt regi.
Medforfattere:
Camilla Rosenhagen, KL, og Christian Fischer,
Septima P/S.
Når først planerne er opbygget efter en sådan objektorienteret datamodel, er der mangfoldige muligheder for geografisk præsentation af planer og
for via selvbetjeningsløsninger at få online adgang
til de enkelte planbestemmelser. Fx vil det være
muligt online at hente oplysninger om byggemuligheder for en konkret ejendom eller oplysning
om planlagte vejanlæg på et givent område.
Den primære målgruppe er planlæggere og
byggesagsbehandlere i kommunerne og statslige
myndigheder. Virksomheder og borgere vil få en
hurtigere og mere målrettet information om planbestemmelser for de enkelte ejendomme. Alt i alt
synes der således at være en bred samfundsmæssig værdi i at gøre planerne fuldt digitale.
Oplægget vil præsentere forslaget til datamodel,
give eksempler på anvendelsesmuligheder og på,
hvordan det geografiske og objektorienterede koncept kan nytænke det offentliges sagsbehandling.
Forslaget vil desuden bidrage til at gøre geografien
til en mere central del af den offentlige forvaltning.
Autoritative geodata kan beskrives som retlige
geodata, der umiddelbart og uden yderligere
prøvelse kan lægges til grund for retlige beslutninger. Man kan også beskrive deres autoritet som
en retlig gyldighed.
Det afgørende for retlige geodatas autoritet er
imidlertid, om de er gyldige, fordi deres retlige
gyldighed knytter sig til selve datasættet, eller
om de er gyldige, fordi datasættet er retvisende
m.h.t. objekternes retlige gyldighed i henhold til
lovgivningen.
Forskellen kan virke lidt kryptisk, men er i virkeligheden ikke så kompliceret. Oplægget vil rede
trådene ud og illustrere problemstillingen med
nogle af de eksisterende og velkendte grundlæggende arealregulerende regelsæt for skov, landbrug, planlægning og vandløb.
Eksemplerne vil også vise, hvordan lovgivningen
desværre ofte er skruet sammen på en måde, så
den står i vejen for autoritative geografiske grunddata. I Regeringens og KL’s digitaliseringsstrategi
erkendes problemet med de tvivlsomme retlige
geodata. Det fører til en målsætning om, at der
skal arbejdes mod bedre kvalitet og deklaration af
miljødata.
Lasse Baaner
KU
Lasse er adjunkt ved
Københavns Universitet,
Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi
Underviser og forsker i
miljøretlige problemstillinger med særligt fokus på
vand og natur, rådighedsindskrænkninger, geodata,
arealregulering og planlægning.
Det erkendes, at forskellene på miljødatas kvalitet
er for store og svære at gennemskue for brugerne,
hvilket skaber usikkerhed og mindre effektivitet.
Derfor er det ambitionen, at myndighedernes
registreringer fremover lever op til skærpede krav.
Det er ikke alene registreringerne, der er
problemet. Problemet er en areallovgivning,
der er skruet sammen på en måde, så den ikke
understøtter en digital forvaltning. Hvis der skal
øget fokus på samspillet mellem lovgivning og
geodata, og hvis udviklingen skal gå mod flere
autoritative geodatasæt, så er det lovgivningen,
der skal udvikles.
Arealreguleringen skal stedfæstes på baggrund af
kompetencenormer, hvor retsvirkningen knyttes
til registreringen. Vi skal bevæge os fra, hvad man
kan kalde en retligt konstaterende til en retligt
konstituerende afgrænsning af de enkelte objekter
i datasættene.
Auditorium A
Sessionsleder: Thomas Kristian Andersen
PÅ FARTEN
14:45 - 15:15
15:15 - 15:45
Rejseplanlægger som planlægningsværktøj
Ruteplanlægning med Open Street Map
Når et nyt erhvervsområde udstykkes, er der ét
spørgsmål, som går igen fra potentielle investorer:
Ruteberegning er udbredt i mange sammenhænge, men hvad er op og ned? Kan det virkelig
passe, at et rutenet oparbejdet og vedligeholdt af
hr og fru Danmark er bedre end data fra FOT,
TeleAtlas og Navteq?
”Hvor lang rejsetid er der til lufthavnen?”
Dette spørgsmål kan i dag bedst besvares med
formodninger, for hvad er effekten af en ny buslinje, en kommende metro, en planlagt letbane,
eller et hurtigtog?
Rejseplanlægning med offentlig transport er en
kompleks disciplin. Den er mere kompleks end
ruteplanlægning med bil. Ikke alene kan man
vælge forskellige transportmidler (bus, metro,
tog), men også forskellige kombinationer (mulighed for skift, f.eks. fra tog til bus undervejs).
Ydermere er den hurtigste rejse fra en destination
til en anden ikke konstant, men ændrer sig over
døgnet som følge af forskellige køreplaner. Læg
hertil begrænsninger for maksimale gangafstande
ved skift, maksimale ventetider, osv. Hvis der
yderligere skal tages højde for fremtidige trafikscenarier, øger det kompleksiteten betragteligt.
Open Trip Planner (OTP) er et nyt open source
system, der muliggør, at rejseplanlægning (som
kendt fra f.eks. rejseplanen.dk) kan indgå i beslutningsprocesser for fysisk planlægning. Systemet er
primært designet til almindelig rejseplanlægning,
men med de medfølgende værktøjer kan man
udarbejde meget komplekse trafikale analyser.
Det er endvidere muligt, vha. åbne formater, at
manipulere de bagvedliggende data og ændre
modellen efter behov.
Thorbjørn Nielsen
Geodatastyrelsen
”Rejseplanlægger som
værktøj til fysisk planlægning”
Thorbjørn arbejder i
Geodatastyrelsens kontor for databehandling
(DAB) som metodeudvikler for højdemodeller, og
kommer fra en stilling som GIS-projektleder i Københavns Kommune. Her bestod arbejdsopgaverne
bl.a. af udbygning og vedligehold af GIS, database- og
distributionssystemer, som servicerer såvel interne
sagsgange som eksterne samarbejdspartnere.
Vi har ved tidligere Kortdage hørt om, hvad
OpenStreetMap er, hvor hurtigt, der bliver kortlagt i Danmark, og hvor fedt det er, at almindelige
mennesker kan lave kort hurtigt og smertefrit.
Det til trods, er brugen af OpenStreetMap i
forvaltninger og firmaer ikke eksploderet, som
man måske kunne tro/forvente. Er OSM blot et
modefænomen eller ligefrem bare et “Second
Life” for kortdata?
I oplægget beskrives baggrunden for OTP. Det
demonstreres, hvorledes OTP kan anvendes. De
forskellige analysemuligheder gennemgås, og der
gives eksempler på deres anvendelse. Der gives
en introduktion til GTFS (General Transit Feed
Specification), som er et udvekslingsformat for
køreplansdata, og dermed et centralt omdrejningspunkt i OTP.
Med udgangspunkt i brugs-cases fra den virkelige
verden vil jeg i dette foredrag gennemgå nogle af
de ting, man med fordel kan bruge data fra OSM
til med hovedvægt på ruteberegning. Igennem
foredraget vil jeg komme med en række sammenligninger med FOT-data, som mange kortdagsdeltagere nok kan relatere til.
Foredraget vil blive eksemplificeret med bestemmelser af rejsetiden til Rigshospitalet fra
forskellige destinationer baseret på rejseplanen.
dk. Bestemmelsen er blevet til ved at sende til- og
frapunkter mod rejseplanen.dk og tolke resultatet.
I indlægget vil jeg også komme ind på forskellige
former for Open Source rutekomponenter, der
findes på markedet i dag. De fleste almindelige
mennesker opfatter nok ”kort” (og geodata) som
værktøjer til hjælp til navigation.
Der vil også blive givet et eksempel på, hvor langt
man kan komme med metro og til fods på 1 time.
Udgangspunktet er 400 meter fra Lergravsparken
Station, og er en kombination af gang og metro.
Det er et krav til FOTs vejmidter, at de tilsammen
skal udgøre et netværk, som man derfor vil kunne
beregne ruter på. OSM-data har ikke samme
formelle krav, da alle kan indlæse data i systemet.
Alligevel er de at foretrække i en del tilfælde. Mod
at give køb på det standardiserede og autoritative
fås en potentielt hurtig kortlægning af fx restrik-
Hans Gregers
Petersen
Septima
Hans Gregers Petersen,
Seniorkonsulent, Septima P/S
Gregers er uddannet
civil ingeniør med speciale i soft ware engineering og
matematiske/statistiske modeller.
tioner - fx. venstresving, indkørsel forbudt og
hastighedsbegrænsninger.
Når ”Nørregade” blændes af for trafik, kan det
være med i OSM (og rutemoteren) så hurtigt,
som det er kortlagt. Hvor meget betyder opdateringsfrekvens i forhold til det autoritative?
Begrebet ”stier” afspejler i OSM nok mere den
almindelige persons opfattelse end i FOT-standarden. Det gør det enklere at modellere vores
almindelige adfærd som fodgængere og cyklister.
Kan en kommune sende folk via stier, der ikke er i
FOT, og hvor skal jeg stå af cyklen og trække?
Siger man OSM vil man i mange tilfælde også
sige open source. Der findes et væld af open
source ruteberegningsmotorer til OSM-data. Der
findes motorer, der er på højde med traditionelle
kommercielle konkurrenter og som understøtter
restriktioner, hastighedsbegrænsninger, færgetrafik, begrænsninger som ”træk din cykel” osv.
Foredraget vil fremdrage et par af de gængse datatyper og forklare styrker og svagheder ved dem.
Auditorium B
FINANSIELT SPOR II
14:45 - 15:15
15:15 - 15:45
Geokodning af bygninger – hvorfor dog?
Hydrologiske højdedata, klimatilpasning og nye jobs
Der har gennem de seneste 5-10 år været gjort
store anstrengelser i kommunerne for at geokode
bygninger. I samme periode har der på centralt
plan været gjort forskellige anstrengelser for at påvise, at geokodning er et rentabelt indsatsområde.
Den hydrologiske højdemodel er en del af de frie
grunddata. Den indgår som et vigtigt værktøj i
forebyggelsen af skader som følge af skybrud og
stigende vandstand.
Kommunernes anstrengelser har båret frugt, idet
op mod halvdelen af de bygninger, der er registreret i BBR, nu er geokodet. Det er gået lidt tungere
med at påvise den gode business case.
Gevinsterne er sandsynligvis store, men de er
vanskelige at konkretisere og ligger i høj grad andre steder end i kommunerne, hvor ressourcerne
skal prioriteres. Det er det helt typiske dilemma i
digitaliseringsanstrengelserne, også kaldet høsteså-problematikken.
Med udgangspunkt i denne situation besluttede
FOTdanmarks bestyrelse i 2012 at iværksætte et
pilotprojekt, med det formål at fremme bygningsgeokodning i kommunerne. I Grunddataprogrammet indgår geokodning ligeledes som et
vigtigt aspekt, som i nogle tilfælde kan gå hen og
blive et nødvendigt led i den fremtidige sagsbehandling.
Derfor blev der i slutningen af 2012 nedsat en
arbejdsgruppe med det formål at lette og fremme
det arbejde, der er igangsat i mange kommuner,
med geokodning af bygninger.
Arbejdsgruppen har medlemmer fra kommunerne, MBBL og GST, og har et kommissorium med
følgende fire opgaver:
1. Udarbejdelse af en vejledning og metode til
geokodning
Inge Flensted
FOTdanmark
Konsulent ved FOTdanmark.
Arbejdsgruppen omkring bygningsgeokodning har
medlemmer fra MBBL, GST og kommunerne.
Det er helt oplagt, at den offentlige sektor er
storforbruger af disse data. Derfor benytter kommuner og forsyningsvirksomheder, der er langt i
udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, i vid
udstrækning de hydrologiske data til at udpege
potentielle risikoområder.
2. Udarbejdelse af forslag til arbejdsprocesser ved
opdatering af de geokodede bygninger
3. Etablering af infrastruktur (de nødvendige
snitflader mv.) samt etablering af værktøj til
vedligehold af allerede geokodet bygningstema
4. Gennemførsel af demonstrationsprojekter
vedrørende anvendelse af FOT bygninger i de
kommuner, der deltager i pilotprojektet.
Anvendelsespotentialet går langt videre og en
lang række andre sektorer har for alvor fået
øjnene op for, hvad geodata kan bruges til. Ejendomssektoren er et eksempel, hvor nytteværdien
er til at tage at føle på. Ejendomsselskaber, administratorer, industrivirksomheder og udlejere har
store fordele af, at deres rådgivere inddrager de
hydrologiske data i klimatilpasningen.
Indlægget afholdes af parterne bag projektet og
vil fremlægge aktuelle resultater og planer for
værktøjer og vejledninger.
Klimasikring indgår på lige fod med elementer
som genopretning, modernisering og energioptimering i sektorens investeringsplaner. Der fokuseres på løsninger, som kan skabe ekstra værdi i
form af rekreative arealer og bedre kvalitet. Det
er løsninger, som også kan udføres samtidig med
andre renoveringer. Dermed udnyttes alle de
synergier og gevinster, der er i at tænke helhedsorienteret.
Medforfattere:
Lars Misser, MBBL, og Bo
Overgaard, Septima.
Inge Flensted, FOTdanmark, vil indlede med et
kort oprids af baggrund for projektet og status
for arbejdet med bygningsgeokodning i kommunerne.
Lars Misser, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, vil fremlægge beslutninger om IT-infrastruktur og værktøjer under udvikling.
Bo Overgaard, Septima, vil vise en mock-up af
et værktøj, der skal kunne sammenkoble data fra
BBR og FOT, og som kan anvendes til at danne
bygningsflader for BBR-bygninger.
I de kommende år investeres milliarder i klimatilpasningen. Det er naturligt nok interessant
for de, der er direkte involveret i de konkrete
projekter. Hvis vi ser på perspektiverne for
geodatabranchen, er det også et vækstområde, vi
skal interessere os for på en anden måde.
Jesper Rye
Rasmussen
NIRAS
Jesper Rye Rasmussen
fungerer som markedschef indenfor Mapping
med ansvar for salgs- og
marketingsaktiviteter i
Danmark samt udvalgte markeder internationalt.
Et af de væsentlige arbejdsområder er udviklingen og
udbredelsen af hydrologiske højdemodeller og disses
anvendelser indenfor såvel den offentlige som den
private sektor.
Her ligger helt oplagt store muligheder for jobskabelse og udvikling af nye kompetencer. Fundamentet skal opbygges allerede i uddannelsessektoren. Danmark har nogle unikke muligheder
for at blive foregangsland og levere løsninger
internationalt.
Med udgangspunkt i erfaringer fra klimatilpasningsprojekter for ejendomssektoren er det
formålet med indlægget at:
- Vise konkrete anvendelser af hydrologiske højdedata på ejendomsniveau i Danmark,
- At præsentere eksempler på internationale opgaver, hvor GIS- og geodata benyttes i helhedsorienteret vandplanlægning,
- At sætte fokus på de muligheder, Danmark har
for at skabe vækst og jobmuligheder i geodatabranchen gennem investeringer i udvikling, forskning og uddannelse indenfor klimatilpasning.
FORSYNING II
14:45 - 15:15
Et hul i jorden - hvor svært kan det være?
Hvert år udføres mere end 90.000 gravearbejder i
veje og på offentlige arealer. Hver gang skal graveaktøren lave et forberedende arbejde, der blandt
andet består i at indhente ledningsoplysninger via
Ledningsejerregistret (LER). Der skal derpå ansøges om gravetilladelse i de systemer, den relevante
vejmyndighed benytter sig af.
Det omfattende arbejde med at udveksle informationer i forbindelse med gravearbejderne gør det
relevant at se på, om der er et effektiviseringspotentiale ved en informationsudveksling mellem
LER og gravetilladelsessystemerne.
Ledningsejerregistret (LER) blev etableret på
baggrund af en folketingsbeslutning. Formålet
var at lette entreprenørers undersøgelser forud for
gravearbejder og reducere antallet af skader på
nedgravede ledninger. LER har siden 2005 fungeret som ”kontaktbureau” mellem 2.000 entreprenørvirksomheder og 5.000 ledningsejere, så de
der graver let kan få fat i de relevante ledningsplaner, før arbejdet går i gang.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
iværksatte i 2012 sammen med Vejdirektoratet og
Kommunernes Landsforening en forundersøgelse
med henblik på at kortlægge den samlede administrative proces omkring gravearbejder. Formålet
var, ud over en kortlægning, også at undersøge
potentielle fordele ved at skabe større sammenhæng mellem de involverede systemer.
Henrik Ravn Lager
MBBL
Arbejder hos Ministeriet
for By, Bolig og Landdistrikter med Ledningsejerregistret (LER)
og sammenhængen til
andre systemer.
Medforfatter:
Mads Staunskjær, Selvstændig rådgiver.
Et af de systemer, entreprenøren kommer i kontakt med i den proces, er Ledningsejerregistret
(LER), som har til formål at lette entreprenørers
undersøgelser forud for gravearbejder og reducere
antallet af skader på nedgravede ledninger. Som
det eneste system på graveområdet dækker LER
hele landet, men udgør kun en (lille) del af den
administrative proces omkring et gravearbejde.
Du vil kunne høre mere om den samlede administrative proces, som LER indgår i, og nogle af de
tekniske og forretningsmæssige udfordringer, der
er i at komme tættere på en sammenhæng mellem
systemerne.
15:15 - 15:45
Kort med driftsinfo til alle tavlecomputer
og mobiltelefoner
Idag bör en kartlösning som riktar sig brett till
allmänhet och media fungera bra på iPad och
andra tavlecomputer, samt på iPhone och de
vanligaste smartphones. Och så givetvis även på
PC. Hur gör man för att välja en teknisk lösning
som klarar detta?
Många använder bakgrundskartor från Google,
Apple eller OpenStreetMap istället för material
från de traditionella kartproducenterna, när man
ska visa viktig information. Fungerar det lika bra
med de nya kartorna?
När det sker driftavbrott behöver forsyningsvirksomheder snabbt få ut information om omfattningen. Kunder och media vill även ha prognoser
på, när strömmen beräknas vara tillbaka. Sweco
har fått uppdraget från E.ON att skapa en modern
lösning för detta.
De viktigaste utmaningarna, där vi gjorde utvärderingar och tog fram lösningar på, var:
- Plattformsoberoende och mobilitet
- Portalfunktion (extern och intern)
- Crowd-sourcing av multimedia
- Ökat informationsinnehåll
- Black site
Vi tittade under förstudien på möjligheten att
göra appar för åtminstone iPhone och Android eller att välja de nya möjligheterna i JavaScript och
HTML. Vi fastnade för det senare alternativet. För
riktigt gamla mobiltelefoner aktiveras en länk till
endast textinformation i tabeller.
Databasen med avbrottsinformation används
inte endast till webbkartan. Den behöver också
Bengt Paulsson
Sweco
Bengt Paulsson arbejder
som Area Manager i
Sweco med geografisk
informationsteknologi
og er tilknyttet Swecos
region Syd, som har aktiviteter på begge sider af Øresund. Siden 1985 har han
arbejdet i forskellige roller med GIS- og IT-udvikling
i flere lande.
Bengt Paulsson, Sweco
Medforfattere:
Ulf Månsson, Torbjörn Stenström, samt Peter Rothstein.
anpassas för att sprida information via SMS, RSS,
telefonsvarare, och applikationer för säker kommunikation till myndigheter och massmedia.
Vi har även byggt in funktioner för crowd-sourcing och multimedia. I första hand riktar detta sig
till personal i fält, som kan skicka in aktuell status
på skador och reparationer.
Det allra viktigaste är snabb och kvalitetssäkrad
information. För detta behövs en produktionskedja, där informationen samlas in från verksamhetssystemen och bearbetas för att optimera
informationsspridning till de olika kanalerna.
Som teknisk plattform valdes PostGIS, Java och
FME Server. Det ställs mycket stränga krav på ITsäkerhet. Informationen måste lotsas genom ett
stort antal brandväggar fram till publiceringen.
Kopplat till valet mellan app och browser finns
också ett val av bakgrundskarta för bästa information. Som underlag för beslutet jämfördes informationsinnehållet på några viktiga platser i en analys.
Skovbrynet
Sessionsleder: Emil Møller Rasmussen
STUDERENDES SESSION
14:45 - 15:00
15:00 - 15:15
Operationel udpegning af indsatsarealer ifm.
de kommunale vandplaner
Spot the Flood - en raster-baseret analyse af oversvømmelsestruede områder
Det er forsøgt at lave en objektiv udpegning
på baggrund af naturressourcegrundlaget og
administrative lag. Formålet var at lave en lave et
effektivt udgangspunkt for udpegningerne og en
ensretning af samme, landet over.
Desuden vil oplægget være interessant for folk, der
beskæftiger sig med rumlige analyser og modelleringer. Det er særligt folk, der arbejder med raster-GIS
og højdemodeller, der er målgruppen, da dele af metoden også vil kunne bruges inden for andre emner.
Case studier i Suså og Skjern Å har vist, at modellen udpeger arealer, der er forskellige fra kommunernes udpegninger.
Kom og hør, hvad denne forskel skyldes og
hvordan modellen er bygget op. Find ud af, om
modellen kunne være en inspiration til fremtidige
udpegninger i netop din kommune.
Eutrofiering af kystnære havområder med kvælstof foranlediger iltsvind, hvilket kan skabe ”døde
zoner”, hvor størstedelen af det marine liv går
tabt. Iltsvind kan bl.a. forebygges ved at etablere
vådområder i det terrestriske miljø. En del af
kvælstoffet vil dermed blive denitrificeret, så den
samlede udledning af kvælstof til havet reduceres.
Ved foredraget, der bygger på mit speciale,
præsenteres en GIS-model designet til at udpege
de arealer i landskabet, der bedst egner sig til
en konvertering til vådområder. Modellen tager
udgangspunkt i naturgrundlaget (jordtype, relief
og afstand til eksisterende vådområder). Den inddrager også arealanvendelsen, infrastruktur, samt
politiske og forvaltningsmæssige begrænsninger
fra bl.a. lokalplaner.
Den egentlige udpegning sker på baggrund af en
vægtet overlay-analyse. Som en krølle på halen er
hvert af de egnede arealer skaleret i forhold til hin-
Malene Savange
Ringgaard
KU
Malene er Cand. Scient. i
Geografi og Geoinformatik,
Københavns Universitet
Har netop afsluttet mit
speciale om udpegning af arealer, der egner sig som
vådområder. Til formålet er der lavet en operationel
GIS-model.
anden, idet det samlede landbrugsopland beregnes
på baggrund af en højdemodel og arealanvendelsen.
Kommunerne er primært ansvarlige for at udpege
arealer til nye vådområder. Indtil nu er det sket på
et forskelligt grundlag fra kommune til kommune
og indenfor de enkelte kommunegrænser.
I modsætning hertil tager GIS-modellen udgangspunkt i nedbørsoplandet samt landsdækkende og
offentligt tilgængelige data. På trods af, at modellen både kan resultere i objektive og subjektive
udpegninger, konkluderes det, at modellen på et
overordnet niveau er et beslutningsstøtteværktøj,
der kan støtte de kommunale udpegninger, som
foretages i forbindelse med EUs vandrammedirektiv og de kommunale vandplaner.
Sammenligningen mellem de udpegede arealer af
Næstved Kommune og af modellen resulterede
i, at der kun er 10 % rumligt overlap mellem udpegningerne. Det betyder, at udpegningsmetoden
har afgørende betydning for hvilke arealer, der
vurderes egnede.
Oplægget vil også være spændende for de, som er
interesserede i at høre om hvilke muligheder, der
er for at bruge ESRIs Modelbuilder til at automatisere modelleringer.
Tema: Klima & Energi
Derfor skal man se dette indlæg:Man skal høre
mit oplæg, hvis man interesserer sig for, hvordan
geografiske data og modellering kan bidrage til en
velovervejet klimatilpasning.
Oversvømmelser koster samfundet dyrt og med de
forventede klimaforandringer, hvor størrelsen og
antallet af kraftige nedbørshændelser forventes at
stige, vil også ødelæggelserne på grund af oversvømmelse forøges.
For at reducere disse skader er det vigtigt, at
tilpasningstiltagene er målrettet arealer med høj
oversvømmelsesrisiko, hvor værdifulde elementer
findes. Derfor er det vigtigt at kunne identificere
disse områder.
Dette kan gøres vha. analyser baseret på den frit
tilgængelige hydrologisk tilpassede højdemodel.
Det regnvand, som rammer overfladen, men
hverken fordamper eller infiltrerer, flyder på overfladen til lavninger i topografien, hvor det samles.
I lavninger infiltrerer vandet eller fordamper.
Hvis – og kun hvis – en lavning bliver fuldstæn-
Mie Winstrup
KU
Mie er M.Sc .GIS samt
Cand.Scient i Geografi og
Geoinformatik, Københavns Universitet
Jeg har netop afsluttet min
kandidatuddannelse i Geografi og Geoinformatik ved
Københavns Universitet. Desuden har jeg en master i
GIS fra University of Edinburgh.
dig fyldt med vand, så vil det overskydende vand
strømme til de nedstrømsliggende vandoplande.
Jeg har udviklet en model til at modellere
regnvandets afstrømning på overfladen, hvor der
tages højde for infiltration til jorden, kloakbrønde og afstrømning fra opstrøms vandoplande.
Baseret på en nedbørshændelse af en specifik
størrelse bliver resultatet fra modellen et kort
af hoved-afstrømningsvejene og udbredelsen af
oversvømmede arealer, samt vanddybde i disse
områder.
Således er resultatet mere detaljeret end de nuværende ’bluespot’-kort, hvor der ikke tages højde
for infiltration og hvor alle lavninger antages at
være helt fyldt med vand.
I dette oplæg vil jeg præsentere denne metode og
vise, hvordan denne er implementeret med ESRIs
modelbuilder. Jeg vil vise hvilke resultater, man
kan få ved at køre modellen, samt hvordan disse
resultater er anderledes i forhold til de nuværende
’bluespot’-kort.
Skovbrynet
Sessionsleder: Emil Møller Rasmussen
STUDERENDES SESSION
15:15 - 15:30
15:30 - 15:45
Kierkegaard, gravsteder og MobilGIS
En Kort- og Landmålingsteknikers arbejdsområder
Eller har du prøvet at lede efter et bestemt gravsted, som f.eks. tante Olgas, men måtte opgive til
sidst i virvaret blandt alle de andre gravsteder på
kirkegården?
Som et led i uddannelsen til Kort- og
Landmålingstekniker har jeg gennemført et praktikforløb hos virksomheden Hvenegaard & Jens
Bo Landinspektører A/S i deres Odense-afdeling.
Få svaret på, hvordan sådanne problemer og
kirkegårdsadministrator-relaterede problemstillinger kan løses med en smartphone app.
Bliv klogere på, hvordan en postgreSQL/PostGIS
database kan løse flere delproblemer i denne sammenhæng som f.eks. selve ruteberegningen.
Rigtig mange data er frit tilgængelige i Danmark.
Tænk bare på de geografiske grunddata.
Det er ikke al data, det er lige nemt at få adgang
til. Hvordan forholder det sig f.eks. med gravsteder? Hvordan finder man ud af, hvor en person er
begravet på kirkegården, og ikke mindst hvilken
kirkegård? For afdøde blandt ens familie eller venner ved man det nok, men hvad nu, hvis det kun
er nogle bekendte? Eller måske vil man godt vide
hvor Søren Aabye Kierkegaard ligger begravet?
I disse tilfælde er det straks meget sværere og man
skal til at lede efter svaret mange steder. Først skal
der søges på nettet eller slås op i sognebøger for
at finde kirkegården. Derefter skal den præcise
position på kirkegården findes ved at spørge på
kirkegårdskontoret, som måske har lukket. Ja, det
er langt fra nogen enkel opgave.
Løsningen er selvfølgelig en smartphone app.
Mange mennesker har jo efterhånden en
smartphone. Den er jo altid lige ved hånden.
Mathias Kofoed
Poulsen
Aalborg Universitet
Mathias er geoinformatik
studerende fra Aalborg
Universitet
Som en del af kandidatuddannelsen i geoinformatik på Aalborg Universitet
har vi skrevet om udviklingen af en smartphone app
til brug for at gå på opdagelse blandt gravsteder på en
kirkegård.
Medforfatter:
Peter Christian von Westphal Thomsen
Informationer om begravede personer samles i
et centralt register og der udvikles en app til at få
adgang til disse informationer.
En smartphone app med et dertil hørende GIS
kan bruges til meget andet end blot at finde
Kierkegaards gravsted for historie-interesserede
personer. Indenfor kirkegårdsadministration kan
det have stor værdi for f.eks. en graver at have en
mobil adgang til hvilke serviceydelser, det enkelte
gravsted er belagt med. Ligeledes kan det også
tænkes, at reservation af gravsteder kan lettes
gennem brugen af en smartphone app.
I oplægget vil de relevante målgrupper inden
for kirkegårdens verden, som kan drage nytte af
smartphone apps, blive klarlagt. Spørgsmålet om,
hvordan den øgede digitalisering i samfundet i en
snarlig fremtid vil muliggøre et søgbart register
over afdøde personer, vil blive forsøgt adresseret.
Praktikforløbet har givet mig indsigt i nogle af
de arbejdsområder, en færdiguddannet Kort- og
Landmålingstekniker kan have. Derigennem ser
jeg mig fremadrettet i stand til at kunne identificere egne læringsbehov på resten af studiets 3. og
4. semester.
Foredraget bliver over praktikforløbets to hoveddele:
1. del: GIS (MapGO)
2. del: Landmåling
GIS-forløbet bestod i registrering af kirkegårde mhp.
dannelse af udbudsmateriale til anlægsgartnere. Til
dette er anvendt MapGO (Grønne Områder), som
primært arbejdsredskab i MapInfo Professional.
Arbejdet med kirkegårdsregistreringerne har
givet et indblik i arbejdsmetoder og -rutiner, som
her fremlægges med styrker og svagheder samt en
vurdering af registreringsrutinerne før, under og
efter markkomplementeringen.
Anja Ballegaard
Westermann
VIA UC Horsens
Anja Ballegaard Westermann, 3. sem.
studerende, Kort- og
Landmålingspraktikant,
VIA UC Horsens campus,
Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører A/S
Studerende på VIA University College Horsens
campus Teknisk-Merkantil Højskole. Kort- og Landmålingspraktikant ved Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører A/S, Odense.
Landmålingsdelen af praktikforløbet har primært
været indenfor bygningsafsætning. En landmålers
arbejdsopgaver i marken og på kontoret med den
efterfølgende databehandling har også været en del
af forløbet.
Afgrænsningen i landmålingsdelen har derfor været koncentreret om arbejdsrutiner ved
bygningsafsætning, hvor jeg har indsamlet viden
om de forskellige arbejdsmetoder og vinkler, en
landmåler vælger at gå til opgaven med.
Nøgleordene for mit foredrag er nøjagtighed,
transformering og databehandling.
Teatersalen
Sessionsleder: Eli Skop
PLANLÆGNING II
16:30 - 17:00
17:00 - 17:30
GeoDesign – et nyt begreb i GIS-verdenen
Grønne geodata og glade brugere
Geodesign er i princippet koblingen mellem geografi og design. Konceptet giver os en ny kraftfuld
kontekst, så vi kan udvide vores traditionelle metoder til at kigge på omgivelserne/geografien – og
på forhånd forstå den virkning, vores handlinger
vil få på omgivelserne.
Dette er historien om et agilt udviklingsprojekt i
samarbejde mellem en kunde og en leverandør.
Geodesign omfatter således alt, der ligger under et
projekt, og alt, der ligger over og rundt om et projekt. Herunder også hvad, der eksisterer i og uden
for bygninger i forbindelse med projektet, samt
hvordan tingene påvirker hinanden og hvordan alle
disse påvirkninger vil ændre sig med tiden.
Geodesign giver en ny kontekst og går skridtet
videre fra traditionel kortlægning. På et højere
niveau kan brugen af kort og viden om omgivelserne proaktivt hjælpe i ønsket om at designe
vores omgivelser og dermed hjælpe os til at tage
bedre beslutninger.
Det handler grundlæggende om at bruge
geografien i designprocessen. Når vi laver nye
veje, nye huse, nye skoler og byer. Det handler om
at inkorporere geografien og vores massive viden
om omgivelserne allerede i planlægningsfasen.
Det skal gøres i en iterativ proces, hvor vi diskuterer eksempelvis bygningens design og funktion i
forhold til dens konsekvenser for lokalsamfundet,
dyrelivet og bæredygtigheden.
Det skal vi gøre, fordi vi, med klimaforandringerne in mente, har brug for en systematisk
Peter Byrn
Informi GIS A/S
Peter er Senior Sales Executive, og ansvarlig for
salg og forretningsudvikling i Informi GIS A/S.
Medforfatter:
Rune Homann, Informi GIS A/S
design- og planlægningsproces, hvor vi inddrager
alle relevante fysiske, sociale, økonomiske og
biologiske faktorer som beslutningsgrundlag.
Dermed kan vi finde den optimale måde, hvorpå
vi kan anvende vores ressourcer.
For at Geodesign kan nå sit fulde potentiale, kræver det teknologiske værktøjer i form af eksempelvis effektive GIS-systemer og interoperabilitet
mellem forskellige IT-systemer. Det handler om
at kunne skitsere og designe på en måde, så du får
genereret visualiseringer on-the-fly. Dette muliggør, at du selv og andre kan evaluere konsekvenserne af designet med det samme, rette det til og
evaluere på ny.
Der vil under præsentation blive berørt emner
som Integreret design og forvaltning, Geodesign
og 3D-GIS, Analyser og indvirkning af design, 3D
visualisering, Cloud GIS og frie grunddata.
For 4 år siden opstod der i Rudersdal Kommune
et behov for et system til at administrere driften
af kommunens grønne arealer på en simpel og
let overskuelig måde. Vi havde været igennem
en række udbud og nedskæringsrunder, hvor det
blev tydeligt for os, at grønne geodata i en flad
filstruktur var for tungt at arbejde med.
Det var omfattende at vedligeholde geodata og vi
brugte uforholdsmæssigt meget papir på at printe
kort. Vi havde et ønske om et system, hvor vi let
kunne:
- Registrere og ajourføre data om de grønne
elementer
- Budgettere
- Styre driftsafviklingen på opgaveniveau
- Sammenholde kvalitetskrav med elementer i
kortet
- Udføre kvalitetskontrol
Hanne Krarup
Nielsen
Rudersdal
Kommune
Hanne er GIS projektleder
i Rudersdal Kommune.
Vedligeholdelse, implementering og udvikling af GIS i Rudersdal Kommune.
Medforfattere:
Ole Urup Mogensen og Sune Edmund Pedersen.
behov er i fokus og med tanke for, at andre kunder også ville kunne bruge produktet.
Vi er nu så småt ved at høste de fordele som projektet om grønt vedligehold har givet os, og det
tætte samarbejde har vist sig meget værdifuldt for
både leverandør og kommune.
Der fandtes desværre ikke et sådant system på
markedet.
Det har været en udfordrende og spændende
proces at få alle ender til at hænge sammen med
brugernes behov, kontrakter, business cases osv.
Processen har tydeligt givet en synergieffekt både
for os som kunder og for leverandøren. Vi har
været i stand til at udnytte hinandens kompetencer og få et spændende produkt ud af det, som
brugerne er glade for.
Derfor indgik vi et samarbejde med Grontmij om
at udvikle en platform, som kunne opfylde vores
behov. Et udviklingsprojekt, hvor slutbrugerens
I dette oplæg vil jeg komme nærmere ind på de
udfordringer, der har været i processen, samt
hvilke erfaringer, vi har gjort os.
Desuden ville vi gerne have det til at virke på tablets, så alle data kunne tages med i marken uden,
at vi skulle printe.
Auditorium A
Sessionsleder: Vibeke Boisen Brandhof
SUNDHED
16:30 - 17:00
Kommunalt sundheds-GIS - hvorfor og hvordan?
Smart Sundhed
Effektiviseringsdagsordenen råber på kløgtig planlægning overalt i den offentlige forvaltning. Der skal
leveres mere velfærd for færre penge og historien
om kolde og varme hænder er allerede kørt over
af nye dagsordner: Målrettet borgerinddragelse, selvhjælpsgrupper og organiseret frivilligt arbejde.
Engagerede borgere ses som drivkraft til at løse
opgaver, der tidligere var institutionaliserede i
den velfærdsstat version 1.0, som mange af os er
vokset op i.
Siden 2007 har de danske kommuner haft
ansvaret for den forebyggende sundhedsindsats.
Sundhedsstyrelsen sidder for bordenden og sætter
barren for hvilke indsatser, der bør og skal leveres,
mens kommuner og regioner skal få budgetterne
til at gå op, give os borgere en god service, gode
sygdomsforløb, hvis vi bliver ramt, og generelt en
høj livskvalitet - for færre midler!
For at få enderne til at nå, skal der skal tænkes
”smart”!
Smart er et af de store dagsordensættende
begreber i 2010’erne. Smart cities bevægelsen
skyller ind over Europa. I Danmark er flere byer
med på det smarte. Smart cities udfolder sig i en
ramme, der fokuserer på forretningen: hvad er
det, en kommune skal og kan? Den bygger på en
nyfortolkning af samarbejdet med dens borgere
som aktive medspillere.
Det er klassisk GIS-tænkning at fremhæve, at en
kobling af registerdata med geografi giver overblik
17:00 - 17:30
Anne Marie
Carstens
Geodatastyrelsen
I forbindelse med kommunalreformen fik kommunerne et større og mere sammenhængende
ansvar for de borgernære opgaver og den forebyggende indsats på sundhedsområdet.
Anne Marie er erfaren
projektleder med særlig
viden om offentlig administration, beslutningsprocesser og samarbejdsstrukturer i det offentlige. Hun har en bred viden om
GIS og geodata og anvendelsesmuligheder især hos
offentlige myndigheder.
Med de nye kommunale opgaver er der kommet fokus på, hvordan kommunerne bedst kan
etablere et godt beslutningsgrundlag til brug for
de faglige og politiske processer i forbindelse med
den kommunale sundhedsindsats.
og dermed et godt grundlag for at træffe bedre beslutninger. Det er en forholdsvis enkel opgave, når
det drejer sig om at fremskrive kommunens skoledistrikter og at præsentere resultatet på et kort.
Kan man betragte en konkret kortlægning af
sundhedsdata på samme måde som andre data,
der omhandler os borgere? Hvad er de sandsynlige gevinster? Hvor ligger knasterne? Hvad er
allerede muligt og virkelighed? Hvordan får vi
fremmet ideen?
Foredraget giver et bud på muligheder og begrænsninger i at tænke GIS og den forebyggende
sundhedsindsats sammen på en smart måde. Det
er med en geografisk dimension, der er koblet til
de mange data, som kommuner, regioner og stat
indsamler om vores helbred og livsformer.
Der vil blive sat fokus på de samfundsmæssige aspekter, borgerinddragelse, det strategiske
grundlag og de teknologiske og etiske udfordringer i at tænke Smart Sundhed.
GIS er et fantastisk værktøj til at visualisere sammenhænge, som ellers er vanskelige at dokumentere. Det vil derfor også være naturligt at bruge
GIS på sundhedsområdet.
Der gives en status på behov og udvikling igennem årene og et perspektiv på fremtidens muligheder - herunder en status på pilotprojekter fra de
sidste 2 år, som Helsingør Kommune har deltaget
i sammen med blandt andet Statens Serum Institut (SSI) og GST.
Allerede i 1854 viste John Snow med registreringer
af drikkevandsbrønde på et kort, at GIS kan være
af afgørende betydning for forståelsen af udbredelsen af kolera. GIS-registrering af smittekilder er
fortsat vigtig i den forebyggende sundhedsindsats.
Efterfølgende er der kommet mange andre gode
eksempler på, hvordan GIS kan gøre en forskel i
forbindelse med sundhedsplanlægningen.
Helsingør Kommune deltog i GST-projektet
”Sundhedens Geografi”, der skulle undersøge mulighederne for at anvende kort til sundhedsdata.
GST-projektet var vellykket og havde deltagere
fra SSI og DAK-E (der har de store sundhedsregistre), samt 4 kommuner.
Erling Kristensen
Helsingør
Kommune
Erling er landinspektør
og GIS-koordinator.
Er GIS-koordinator og
har det overordnede ansvar for GIS både overfor
sagsbehandlere og borgere i Helsingør Kommune.
På grundlag af data fra Københavns Kommune
blev der produceret eksempler på udbredelsen af
kronikersygdomme.
Vejen syntes umiddelbart banet for anvendelse
af GIS på sundhedsområdet, men der er fortsat
mange uafklarede forhold: Hvordan med datatilsynet? Hvordan geokodes sundhedsdata? Hvilke
inddelinger skal anvendes? Hvordan kan data
præsenteres og analyseres sammen med andre
temaer? Hvordan med finansieringen?
HRKS tog bolden op fra GST-projektet med anvendelsen af GIS indenfor det kommunale sundhedsområde - senere også sammen med GeoSjælland.
Deltagelse med mange sundhedsfolk havde været
af afgørende betydning for GST-projektets succes.
fagfolk inddrages i projekterne.
Projekterne er baseret på vores CPR-adresse,
men på længere sigt kan vi måske håbe på, at GISsundhedsanalyser også kan baseres på hvor, vi er,
når vi ikke er hjemme (på arbejde, i fritidshus,
mm.). En vision, som dog kræver langt bedre
registre, end vi har i dag.
Auditorium B
Sessionsleder: Jan Juul Jensen
DATABASETEKNIK
16:30 - 17:00
17:00 - 17:30
Vejen fra Oracle til PostGIS
NoSQL og geodata
Et eksempel, der viser, at open source er overskueligt at gå til og kan fungere godt i driftsmiljøer,
hvor der stilles store krav.
Facebook, Google, Twitter og LinkedIn, for at
nævne nogle få, bruger NoSQL databaser til at
levere data med lynhurtige svartider. De har alle
konstateret, at når der er tale om ekstremt store
datamængder med ekstremt mange samtidige
dataforespørgsler, så kan relationelle databaser
ikke følge med.
Geodatastyrelsen har introduceret PostGIS som
distributionsdatabase til webtjenester i Kortforsyningen, der tidligere har benyttet Oracle
Spatial som database. Motivationen for at benytte
PostGIS var ønsket om en mere fleksibel, omkostningseffektiv og skalérbar databaseplatform,
fokuseret på datadistribution via Kortforsyningens webtjenester.
Et pilotprojekt blev iværksat for at belyse forskellige muligheder og krav til systemet. De matrikulære WMS-tjenester blev valgt som case-studie.
Som resultat heraf blev det besluttet at indfase
det nye databasesystem etapevis. Desuden blev
det klart, at vi kunne starte med en platform, som
ikke nødvendigvis fra dag ét havde alle Oracle
Spatials avancerede funktionaliteter.
Hver for sig er både Oracle og PostGIS i stand til at
levere den funktionalitet, som Kortforsyningen har
behov for. Der vil dog altid være nuanceforskelle,
så en særlig udfordring har været at få PostGIS
som distributionsdatabase koblet tilpas smidigt til
styrelsens autoritative lager- og produktionssystem,
som stadig er baseret på Oracle databaser.
Der har under hele forløbet været fokus på at benytte in-house ressourcer og mandskab. Dette har
Jonas Lund Nielsen
Geodatastyrelsen
Jonas er AC-specialist
og uddannet geograf fra
2009.
Har siden da arbejdet
med udvikling af tjenester og infrastruktur i Kortforsyningen, herunder
indførslen af MapServer og PostGIS.
givet anledning til et lidt større indledende tidsforbrug i forbindelse med kompetenceudvikling.
Til gengæld resulterer det i langt større indsigt
i og føling med det endelige system. På samme
måde er vi selv i højere grad i stand til løbende at
optimere og tilpasse databaseinfrastrukturen.
Kom og hør om nogle af de problemstillinger,
Geodatastyrelsen stødte på undervejs i forløbet.
Hør også om, hvordan vi fandt løsninger på
problemstillingerne.
Vores erfaringer er generelt rigtig positive, om
end skiftet ikke ubetinget var ”plug and play”.
Indlægget vil komme ind på resultaterne fra pilotprojektet og gennemgå praktiske aspekter ved at
benytte PostGIS i stedet for Oracle. Derudover vil
organisatoriske og kompetencemæssige udfordringer blive berørt.
Er det også fornuftigt at anvende NoSQL databaser til mindre dataset og hvad med geodata?
Dette indlæg vil give en introduktion til NoSQL
databaser og fokusere på, hvordan de kan anvendes til lagring af geodata. Der tages udgangspunkt
i et konkret eksempel på en web-app med kortvisning til udpegning af egnede placeringer af nye
dagligvarebutikker.
Det gennemgås, hvordan data lagres fra web-apps
til Open Source NoSQL databasen CouchDB,
og hvordan data nemt kan replikeres mellem
servere og web-apps. Dette er især anvendeligt,
når mobile enheder er offline og stadig skal have
mulighed for at gemme registreringer, selv om der
ikke er adgang til en server.
CouchDB er speciel i forhold til andre NoSQL databaser, idet alle operationer foregår via http-kald.
Den har således indbygget webserver. Dette gør
den utrolig nem at installere og vedligeholde.
Alle data lagres som JSON-dokumenter med mu-
Rune Tvilum
Hvenegaard & Jens
Bo Landinspektører
Rune er IT-Developer,
hos Hvenegaard & Jens
Bo Landinspektører A/S
Udvikling af geospatiale
løsninger til web, mobil og desktop.
lighed for at ”attache” filer. Det er hermed muligt
at køre en web-app direkte fra databasen.
Det vil blive demonstreret, hvordan der kan indekseres og søges på tværs af data og dermed leveres lynhurtige søgeresultater. Der vil endvidere
blive set nærmere på, hvordan kort genereres som
”tiles” med kortmotoren, mapnik, som er bedst
kendt for at generere kort til OpenStreetMap. Vi
skal endvidere se, hvordan tiles kan gemmes i
CouchDB og replikeres til mobile enheder, samt
på brugen af Leaflet som kortbrowser.
Målet er at lave en mobil-app, som kan køre fuldstændig offline med kort samt registrering af data.
Keywords: NoSQL, CouchDB, GeoJSON, Tiles,
Mapnik, Leaflet, Mobilløsninger, replikering
offline/online, Node.js. ElasticSearch.
Auditorium C
FORSYNING III
16:30 - 17:00
Vejdirektoratets klimasikring
Vejdirektoratets fremmeste opgave består i at
opretholde sikre og fremkommelige statsveje.
Denne opgave vil fremover blive sat under øget
pres ved et ændret klima med bl.a. flere ekstreme
nedbørfænomener.
Allerede nu ses en øget tendens i oversvømmede strækninger af veje, som har forårsaget stor
skade og gene for trafikanterne. Vejdirektoratet
giver denne problematik stor bevågenhed og vil
imødekomme disse klimatiske udfordringer ved
at udføre forskellige analyser, der kan fortælle om
både nuværende og fremtidige problemstillinger i
denne kontekst.
Denne opgave indebærer en analyse af hele det
danske statsvejnet, hvorpå strækninger, med en
stor risiko for oversvømmelse og en betydelig
konsekvens heraf, skal udpeges. Disse strækninger
på statsvejnettet kaldes risikoområder.
Der er udviklet en dybdegående GIS-model,
der, i samspil med feltarbejde, har til opgave at
kortlægge reelle risikoområder. Med dette menes,
at der i denne model graves flere spadestik dybere
end blot at udpege lokale lavninger, hvor vand
opmagasineres.
For at generere et mere virkelighedstro resultat,
er det nødvendigt at inddrage flere faktorer af
forskellig art. Herved opnås en model, der kan
justeres på baggrund af lokale forhold. Ydermere inddrages klimafaktorer i modellen for at
muliggøre at kunne udpege områder, hvor der i
17:00 - 17:30
Automatiske deloplande og befæstelsesgrader
til afløbsmodeller
Christian Axelsen
Vejdirektoratet
Christian er akademisk
specialist, Vejdirektoratet
Christian Axelsen er
akademisk specialist hos
Vejdirektoratet og arbejder med GIS, remote sensing og klimatologi.
fremtiden vil opstå nye risikoområder, der ikke
tidligere har været kendt.
Ved at anvende en hydrologisk tilpasset model,
data indeholdende jordbundsforhold, samt lokale
dræningsforhold i kombination med klimaforskrifter fra IPCC, kan der udpeges strækninger af
statsvejnettet, der kan betegnes som risikoområder.
Disse udpegninger vil kunne facilitere den videre
beslutningsproces i afgørelsen af, hvor præventive
foranstaltninger vil skulle foretages og placeres for
at undgå fremtidige negative hændelser forårsaget
af flere ekstreme vejrforhold. Hermed vil Vejdirektoratet kunne reducere sårbarheden overfor en øget
fremtidig nedbørsmængde og strømline tiltag, så
der opnås mest klimatilpasning for pengene.
Indlægget vil gennemgå de grundlæggende trin i
analysen, hvor der gåes fra simpel mod en mere
kompleks analyse. Det vil beskrive de forskellige
inddragede datatyper. Herudover vil de opnåede
resultater blive gennemgået og perspektiveret.
I forbindelse med, at alle kommuner skal have
udarbejdet oversvømmelseskort til deres klimatilpasningsplan, har vi udviklet et GIS-værktøj, der
kan være behjælpelig og effektivisere opsætningen
af afløbsmodeller.
Værktøjet automatiserer processen med inddeling
i deloplande samt bestemmelse af befæstelsesgrader. Dette har typisk været manuelt arbejde med at
indtegne deloplande. Alternativt har man manuelt
kunnet knytte hver matrikel til en brønd og herefter
indtegne befæstede arealer manuelt ud fra luftfotos.
Befæstelsesgrader kan også estimeres som ét
overslagstal gældende for et større område, som
fx ganges på husarealet for hver matrikel. Dette er
en almindelig GIS-operation.
Formålet med GIS-værktøjet er at automatisere det
manuelle arbejde og mindske antallet af mandetimer, hvilket i sidste ende betyder billigere pris for
kunderne. Kvaliteten er selvfølgelig stadig i top.
Til udarbejdelse af oversvømmelseskort bruger vi
MIKE URBAN med 2D Overland Flow (MIKE
FLOOD), hvilket er integreret i ESRI’s ArcGIS-miljø.
Derfor var det naturligt at opbygge GIS-rutinen i
ArcGIS og med integrationen mellem MIKE URBAN og ArcGIS er det muligt at hente og skrive data
direkte til MIKE URBAN databasen fra ArcGIS.
GIS-rutinen for inddeling i deloplande tager
udgangspunkt i de enkelte matrikler. For hver
ejendomsmatrikel identificeres de bygninger, der
ligger på den. Det undersøges hvilken ledning,
der ligger nærmest bygningerne. Matriklen knyt-
Søren Højmark
Rasmussen
EnviDan A/S
Projektingeniør. Hydraulisk og hydrologisk modellering og GIS-analyser.
tes herefter til ledningens opstrøms brønd.
Vejmatrikler inddeles efter hvilke arealer, der ligger nærmest de givne ledningsstykker. Disse knyttes til ledningens opstrøms brønd. Matrikelkort
samt bygninger (FOT) er i år blevet tilgængeligt
via Geodatastyrelsen, hvorved der ligger landsdækkende data tilgængelige til GIS-rutinen.
Data til bestemmelse af befæstelsesgrad er
COWIs luftfotos, DDO (Danmarks Digitale Ortofoto), herunder CIR (Farveinfrarød). Det særlige
ved CIR er den infrarøde kanal, der sammenholdt
med den synlige røde og grønne kanal er meget
karakteristisk for vegetation. Dette gør det lettere
at skelne vegetation, svarende til de ikke-befæstede arealer, fra de befæstede.
I klassifikationen kan der forekomme fejl pga.
objekter i luftfotoet. Hvis træer hænger ind over
vejbanen eller der er mos på tage opstår sådanne
fejl. Disse vil være klassificeret rigtig ud fra, hvad
der er synligt fra luften, men følger ikke hensigten
med klassificeringen.
For at eliminere sådanne fejl bruges data for bygninger og veje (FOT) for at sikre, at alle veje og
bygninger bliver klassificeret som befæstede.
Skovbrynet
Sessionsleder: Vibeke Bendixen
MTM-SESSIONEN
16:30 - 17:30
MTM-sessionen - Studerende ved MTM-uddannelsen vil
fortælle om deres projekter
Repræsentanter fra 3 af de 5 projektgrupper på
MTM, der i øjeblikket er i fuld sving med deres
afsluttende masterprojekt, vil præsentere deres
arbejde og oplevelser på MTM-studiet.
De vil bl.a. fortælle:
1. Om deres utilfredse tilstand før MTM:
- Hvorfor har vi valgt at tage denne masteruddannelse?
- Hvad stod vi og manglende eller var utilfredse
med, inden vi startede på MTM-uddannelsen?
- Hvilke forventninger havde vi til MTM-uddannelsen? Kunne det give en større tilfredshed?
2. Om undervisningsfagene og relationen til
projektet:
- Vi har haft en lang række interessante og relevante fag på MTM:
a. Videnskabsteori
b. Projektstyring
c. GIS-teknologi
d. Geografisk analyse
e. Geokommunikation og visualisering
f. Geoinformation i en samfundsmæssig
kontekst
- Hvorledes er disse fag anvendt dels i projekterne på MTM og evt. i forbindelse med det
daglige arbejde?
Torben W. Rasmussen
Vejdirektoratet
GIS-koordinator.
Faglig koordinering af
distribution og udvikling af
Anlægsdivisionens geodata
og systemer.
Projektledelse af udviklingsprojekter indenfor geodata og systemer i Anlægsdivisionen.
Netværksformand for netværk for harmonisering af
Vejdirektoratets geografisk orienterede systemer og
datasamlinger.
3. Om projekter (arbejdet og resultater)
- Præsentation af tanker fra Masterprojektet, som
alle grupper skal aflevere i starten af januar og
forsvare i slutningen af januar 2014.
- Det er det tredje og sidste projekt, som grupperne skal udarbejde på MTM-uddannelsen.
- De to første projekter har været foranalyse og
analyse/definition til den endelige prototype,
som skal udarbejdes i Masterprojektet. Prototypen skulle gerne løse det problem, som hver
gruppe, for over et år siden, har dannet deres
projekt og projektgruppe på.
- Vi vil præsentere elementer fra arbejdet i disse
projekter. Det er meget forskellige problemstillinger, de 5 grupper har arbejdet med.
4. Om hvad har vi lært (kan det bruges til noget?)
- Endelig vil vi fortælle om, hvad vi har lært på
MTM-uddannelsen og hvad vi kan tage med os i
det daglige faglige arbejde.
- Vi vil også fortælle om, hvorledes det er at deltage i en MTM-uddannelse.
Læs endvidere artiklen om MTM-uddannelsen
side 13-15 i GEOFORUM nr. 146, se: http://www.
geoforum.dk/GEOFORUM-146-10542.aspx
Henrik Hedelund,
Ishøj Kommune
Mine primære opgaver er
at udvikle og vedligeholde
forskellige GIS-temaer,
-løsninger og -systemer,
samt udbrede brugen af GIS
i Ishøj Kommune.
I MTM-sammenhæng arbejder jeg i en projektgruppe, der beskæft iger sig med SundhedsGIS - mere
specifi kt med ”Adgangen til alment praktiserende
læger i Danmark”.
Birgitte Toft Jensen
COWI
Birgitte er senior GIS-specialist og projektleder hos
COWI og har arbejdet med
GIS og geodata management siden 1987. Er faglig leder af kompetencecenter
og strategisk kompetenceudvikling i geodata management teamet i COWIs GIS- og it-afdeling.
I den projektgruppe, jeg arbejder i, beskæft iger vi os
med at udvikle et webbaseret geoinformationssystem
til et el-net selskab. Geoinformationssystemet skal
understøtte arbejdsgangen ved kabelskabs- og transformereftersyn. I udviklingsprocessen fokuserer vi
på, at strukturere/standardisere geodata og at forstå
brugernes ønsker og behov til det nye system.
Teatersalen
Lokale E og udendørs
Sessionsleder: Niels Christian Nielsen
PAD WALK
16:15 - 17:30
Prøv historiske kort og data på tablet eller telefon
DEN FINE MIDDAG
Menu og program
- mens du lærer Kolding før og nu at kende
I samarbejde med Historisk Atlas og Kolding Stadsarkiv inviterer vi Kortdages deltagere til at blive
beta-testere af formidling og selv-guidede ture.
Der er lagt rigtig mange spændende data i form
af billeder og beskrivelser af steder i værtsbyen
Kolding op på www.historiskatlas.dk, der også er
tilgængelig som app til Android og iPhone.
Vi mødes i Lokale E kl. 16.15 - altså, midt i kaffepausen!
18.30 Velkomstdrink
Pink, Yellowglen, Sparkling Rosé
Regn med cirka 20 minutter til introduktion og
derefter en gåtur på en times tid.
19:00 Dørene åbner
19.00 Forret
Nøddebagt laks med citroncreme og dild
Vin: Krems Grüner Veltliner
Under Kortdage, tirsdag d. 5 november, bliver
der lejlighed til at hilse på Rasmus Halling
Lorentzen, der er IT-udvikler på Historisk Altas.
Ligeledes vil Lene Wul, stadsarkivar i Kolding og
ansvarlig for de anvendte lokale data, være med
på Pad Walken.
De vil fortælle om atlassets organisatoriske og
tekniske opbygning, hvorefter I vil få mulighed
for at udforske nærområdet på egen hånd. Der
er nemlig tale om en ”hands-on” aktivitet, hvor
arrangørerne lægger stor vægt på respons fra
deltagerne.
Har du vundet?
19.45 Hovedretsbuffet
Braiserede oksekæber i ragout af svampe og piquillos
Rosastegt okseryg med bagt rodfrugt
Risotto med skovsvampe
Lammekølle med hvidløg og citron
Græske kartofler med krydderurter
Vegetarsalat hvedekorn/byg/spelt
En frisk grøn salat
Grov flûtes
Vin: Krems Blauer Zweigelt
20.55 Underholdning
Præmieuddeling fra de
mange udstillerkonkurrencer
foregår:
I udstillingen kl. 18.30 som
opvarmning til Den Fine
Middag
21.40 Dessertbuffet
Udvalg af oste med kiks og garniture
Kage fra egen konditor
Vin: Alambre Moscatel de Setubal
Kaffe & te serveres i forbindelse med desserten
22:30 Musik og dans (indtil kl. 01:00)
01.00 Natmad
”Gullaschsuppe (hot!)”
01:30
Lyset slukker, men festen kan jo fortsætte andetsteds..
19:00 - 01:30
Teatersalen
UNDERHOLDNINGEN
MUSIK
Alting handler om indstilling!
Jørgen de Mylius
Det er både morsomt og gribende, når Søren
Holmgren fortæller om, hvordan han som blind
fandt vejen til succes i internationalt erhvervsliv.
Foredraget er for alle, der ønsker at lade sig smitte
med motivation og begejstring og få konkrete
værktøjer til selv at skabe udvikling og forandring.
Det er nemt at lade den ene dag tage den anden
og helt glemme at stoppe op og reflektere. Det er
nemt at hidse sig op i trafikken, fordi de andre
bilister ikke har helt de samme kørefærdigheder
som en selv. Men det kræver mod og vilje at vælge
et lykkeligt og succesrigt liv, som til fulde lever op
til den - om end lidt fortærskede - frase om at ”se
muligheder frem for begrænsninger”.
Det mod og den vilje har foredragsholder og forfatter Søren Holmgren. Han ser ingen begræns-
ninger. Han fortæller om, hvordan han har brugt
sine værktøjer fra elitesport til at blive en succes i
erhvervslivet.
Søren Holmgren er en anerkendt foredragsholder,
underviser og mentaltræner – og efterspørgslen
efter Sørens inspirerende budskaber og værktøjer
har bragt ham rundt i verden. Han har sit eget
firma ’i to i – improve performance’.
Søren er tidligere elitesportsmand med to olympiske guldmedaljer bag sig og titlen som ’årets
bedste nye sælger’ hos IBM i Europa, Mellemøsten og Afrika.
Derudover er Søren forfatter til bogen ”Blind tillid – vejen til personlig succes”.
Jørgen de Mylius behøver ingen nærmere præsentation.
Jørgen de Mylius
– tak for al musikken
Jørgen de Mylius – eller bare Mylle - har været
en del af tv og radio i et halvt århundrede, og er
nærmest blevet et synonym med både det danske
og internationale melodi grand prix, hvor han
har fungeret som henholdsvis vært og kommentator et hav af gange.
”50 år i medierne. Med musikken som omdrejningspunkt. Det har været en forrygende og overraskende
rejse. Og er det stadig. Musikkens verden har beriget
mig i 55 år, for det begyndte alt sammen som en
hobby. Jeg var 12 år, og Elvis’ stemme i Radio Luxemburg slog benene væk under mig. Nu har jeg foretaget
den rejse igen. Jeg har forsøgt at genopleve samværet
med de mennesker, der har haft betydning og dermed
har været med til at gøre mig til den, jeg er. De 50
professionelle år startede lige så forunderligt som
forløbet har været. Inde i varmen det ene øjeblik, ude
i kulden det næste. Men altid med min tro på, at der
var nogen, der ville have udbytte af det, jeg lavede.”
Mylle har desuden lavet et utal af tv og radioudsendelser. Her kan nævnes ”Efter Skoletid”,
”Eldorado” og ”Musikboxen”.
Ved Kortdage 2013 er det Mylle, der leverer
musikken - hvem kan gøre det bedre end netop
ham?
Onsdag d. 6. november
Teatersalen
Sessionsleder: Henrik Larsen
DET ÅBNE LAND
10:30 - 11:00
Natur- og Landbrugskommissionens
anbefalinger
Landbrugets ønsker og muligheder indenfor GIS
Landbruget i Danmark er langt fremme teknologi- og IT-mæssigt. Flere steder anvendes
geografiske informationer og satellitpositionering
allerede i forbindelse med produktionen.
Netop denne branche er blevet endnu mere
interessant at holde øje med, idet den politiske
og teknologimæssige udvikling peger på helt nye
muligheder for løsninger – men også på nye krav
til de myndigheder, som forvalter på landbrugs-,
miljø- og naturområdet.
Indlægget vil både fokusere på Videncentrets
nuværende IT-aktiviteter, det nyligt afsluttede arbejde i Natur- og Landbrugskommissionen, samt
på databehovet generelt i branchen.
Kommissionens opdrag var at udarbejde ”forslag
til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder
hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.” En
stor mundfuld, som mundede ud i en lang række
anbefalinger og forslag til handlinger.
Der lægges eksempelvis op til, at husdyr- og
gødningsreguleringen skal foretages efter helt
nye modeller. Heri vil en lang række lokale og
geografisk varierende faktorer have betydning for,
hvordan den enkelte bedrift reguleres.
Der vil desuden fortsat være stort fokus på, at
landbrug og natur går hånd i hånd. Fremtidens
Jens Bligaard
Videncentret for
landbrug
Leder af Afdelingen for
Management Systemer.
Koordinator for ITudvikling, Videncentret
for Landbrug, Planteproduktion
Ansvarlig for udvikling af Dansk Markdatabase,
Mark Online, Markkort Online, Planteværn Online,
DLBR Mark og andre planterelaterede it-programmer.
planlægning vil dermed stille krav til præcise og
pålidelige informationer om forholdene i det åbne
land.
Videncentret for Landbrug arbejder for at indsamle, bearbejde og formidle den nyeste viden for
at skabe de bedste betingelser for dansk landbrug.
Igennem sit arbejde og tætte kontakt med landbrugserhvervet har Videncentret opbygget et stort
kendskab til landbrugets behov og de muligheder,
som findes.
Indlægget fra Videncentret vil give et overordnet
perspektiv på, hvad Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger kan komme til at betyde
for branchens anvendelse af geografisk baserede
systemer og teknologi.
På et generelt niveau vil indlægget endvidere
tegne et billede af landbrugets ønsker og muligheder for at anvende data, herunder geodata.
11:00 - 11:30
Jordbrugsanalyser i NaturErhvervstyrelsen
Der arbejdes i NaturErhvervstyrelsen med
forvaltning af det åbne land med et stadig større
fokus på geografi og naturdata. Som følge af en
lovændring af landbrugsloven, overtager NaturErhvervstyrelsen ansvaret for at drive it-portalen,
jordbrugsanalyser.dk.
Analyserne har tidligere været varetaget af Statsforvaltningen i Nordjylland, som har rapporteret
til primært kommuner og andre institutioner med
planlægningsopgaver.
Der er inden for de seneste år oparbejdet en større
afdeling i NaturErhvervstyrelsen, som arbejder
specifikt med landbrugsoplysninger på kort som
følge af EU-krav.
Mange af de data, som indgår i analyser af jordbruget, hentes fra NaturErhvervstyrelsen. Under
Fødevareministeriet ligger ligeledes ansvaret for
regelsættet, der danner grundlag for de oplysninger, som der offentliggøres.
Det er vigtigt med de rette analyser af jordbruget
for at træffe de rette beslutninger ved planlægning
og udstedelse af tilladelser til landbruget. Behovet
for analyser ændres i forhold til hvor langt i planprocessen, kommunerne befinder sig.
Det er ligeledes vigtigt at tilgodese kommunerne,
da det er dem, som sidder med planlægningen.
Ved at placere ansvaret for jordbrugsanalyserne
i NaturErhvervstyrelsen, er det muligt at udnytte
synergieffekter og øget anvendelse af data.
Behovet for jordbrugsanalyser i dag og i de kommende år stiller store krav til valide og opdaterede
Peter Ritzau Eigaard
Chef for enheden, Kort,
under Center for kontrol
i NaturErhvervstyrelsen.
Enheden har til opgave
at varetage funktioner
relateret til EU-kontrol.
Medforfatter:
Sune Piedrahita Pedersen
data. Det er nødvendigt, at det, der vises, er de
nyeste data, da dette er direkte forbundet med den
kommunale planlægning. Heraf afledes investeringssikkerheden, der skal ligge til grund for
landbrugets fremtid.
På jordbrugsanalyser.dk findes oplysninger om
alt fra jordbundsforhold til husdyrproduktion på
et detaljeret niveau. Data, der er vigtige at sammenholde og anvende for at finde udfordringer og
mulige løsninger på kendte problemstillinger.
Det vil resultere i et bedre beslutningsgrundlag
for alle brugere af jordbrugsanalyser.dk. Det vil
bidrage til at sikre gode muligheder for at føre de
anbefalinger, Natur- og Landbrugskommissionen
er kommet med, ud i livet.
Der bliver i oplægget vist, hvordan jordbrugsanalyser.dk ser ud i dag. Desuden vil der blive givet
et par eksempler på de analyser, som er blevet
foretaget eller som kunne foretages.
Teatersalen
Sessionsleder: Henrik Larsen
DET ÅBNE LAND
11:30 - 12:00
Auditorium A
Sessionsleder: Poul Nørgård
SMART CITY
10:30 - 11:00
Anvendelse og visning af artsdata i HNV-kortet
til prioritering af fokus
Adgang til geografisk information og data har
effektiviseret varmeplanlægningen
Det store datamateriale og dynamikken i kortet
vil kunne komme til at gøre en forskel i måden,
mange opfatter biodiversitet og naturværdier på.
Kortet forventes lige nu at skulle anvendes aktivt
til prioritering af midler i høståret 2014.
Den stigende adgang til digital information,
herunder især GIS, som gør det muligt at automatisere analyser af energidata, energisparetiltag og
energiforsyning, har en dobbelt positiv effekt. Dels
kan vi bedre finde de mest optimale løsninger for
samfundet og dels kan vi gøre det mere effektivt
uden manuelt tidsrøvende dobbeltarbejde.
NaturErhvervstyrelsen satte i 2012 et samarbejde
med Århus Universitet i gang i om et projekt,
som skulle resultere i et landsdækkende kort, der
kunne vise noget om biodiversiteten. Kortet skulle
samle flest mulige artsdata og forhold med betydning for biodiversiteten og være meget detaljeret.
Tanken med kortet er at vise i hvilke dele af
landet, der er en høj biodiversitet, og hvor, der
må siges at være mindre. Herigennem skal det
biddage til en diskussion af hvilket niveau for
biodiversitet, vi ønsker.
På længere sigt er det håbet at kunne se en udvikling
over tid i naturen. Det vil kræve flere optællinger af
arter rundt om i landet og første udgave af kortet vil
være med til at sætte fokus på disse områder.
Kortet er et grid-baseret rasterkort med grid i
størrelsen 9,6 meter gange 9,6 meter. Hvert grid
kan score på 14 forskellige værdier alt afhængig
af, hvor det er placeret og hvilke arter, der er
observeret i området. Værdierne er udregnet
i landbrugsområder og inden for §3-områder.
Kortet dækker dermed en stor del af landet.
De komplekse data har vist sig nødvendige at
bearbejde for at kunne vise i de kortdata-tjenester,
som anvendes til offentlig fremvisning af kort. Vi
Sune Piedrahita
Pedersen
Sune er fuldmægtig og
har ansvaret for geodata
til eksterne og interne
parter. Står for flere af de
anvendte GIS-løsninger inden for huset.
Anvendelse af eksterne data og udvikling af nye
metoder til kontrol af landbrugsarealer. Herunder
øget anvendelse og effektivisering af baggrundskort i
sagsbehandlingen.
Mit arbejde vedrører også sikring af historisk data
på landbrugsområdet som kortindtegninger og
vektordata.
har derfor også haft et samarbejde med Danmarks
Miljøportal, som er det sted, hvor kortet er offentliggjort.
Det er på længere sigt målet at sammensætte
støtteordninger og foranstaltninger i de områder,
hvor det vurderes at gavne biodiversiteten med
baggrund i HNV-kortet som en afgørende faktor.
Det er derfor vigtigt, at HNV-kortet er nøjagtigt
og dynamisk, samt at det præsenteres på en forståelig måde for såvel landbruget som andre med
interesse i biodiversiteten i Danmark.
Oplægget indeholder en fremvisning af kortet og
dets særkende samt nogle eksempler på resultater
i forskellige områder. Det vil blive vist, hvordan
en forvaltning af disse områder kunne se ud.
Det blive en stor udfordring at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler på den mest samfundsøkonomiske måde, så omstillingen kan ske uden
velfærdstab.
Der bliver behov for mange analyser af det sammenhængende energisystem og af slutforbrugernes anlæg, hvis kommuner, forsyningsselskaber
og energiforbrugere i fællesskab skal finde frem
til de bedste løsninger. Flere vil bo i byerne, og
netop i byerne har vi mulighed for at etablere et
smart energisystem, hvor fjernvarme og fjernkøling i samspil med el-systemet opsamler og lagrer
de billigste fluktuerende vedvarende energikilder.
Den stigende digitalisering og ikke mindst den
frie adgang til data har gjort det lettere at finde
de bedste og mest smarte løsninger – dvs. løsninger, der er omkostningseffektive og forstår at
udnytte de relativt få, men mest essentielle, data.
Indenfor energiområdet er en lang række digitale
data interessante, f.eks. digitale matrikelkort og
BBR-registret.
Fælles for alle data er, at det er hensigsmæssigt at
knytte dem til en geografisk placering på et kort
- ganske enkelt, fordi man i planlægningen jo
Anders Dyrelund
Rambøll
Anders Dyrelund er markedschef for energi og har
siden 1979 arbejdet med
teknisk/økonomiske analyser og redegørelser, der
fremmer en bæredygtig
udvikling af vores byer, herunder strategiske energiplaner, varmeplaner, udbygningsplaner og projektforslag iht. Varmeforsyningsloven for kommuner og
varmeforsyningsselskaber, m.fl.
Medforfattere:
Thomas Rønn, Christian Vang Madsen, Henrik
Pilegaard Mortensen og Jesper Gry.
simulerer virkeligheden, og fordi et godt kort kan
give det bedste overblik over virkeligheden.
Det er eksempelvis i stigende grad muligt at fastholde en kontinuitet i datagrundlaget fra idéfasen
til driftsfasen og at overføre data frem og tilbage
mellem kommune og selskab, så man undgår
dobbeltarbejde.
Kommunernes og forsyningsselskabernes mere
end 30 års erfaring med energiplanlægning og de
nyeste muligheder for digitale hjælpemidler vækker stor interesse i udlandet.
Man er især imponerede (og lidt misundelige)
over det gode samarbejde, der er mellem alle
aktørerne indenfor energiområdet. Herunder er
det især det fælleskommunale samarbejde og den
frie adgang til mange data.
Auditorium A
Sessionsleder: Poul Nørgård
SMART CITY
11:00 - 11:30
11:30 - 12:00
Smart Aarhus - en digital markedsplads
Open Data Aarhus
Dét er Smart Aarhus et bud på.
Hvordan kan vi arbejde med byudvikling, der
tager højde for digitaliseringen? Hvordan griber
vi det an i en tid, hvor forandringer sker hurtigere
end nogensinde før, hvor traditionelle systemer
har spillet fallit og hvor brugerne i stigende grad
sætter dagsordenen? Det kræver en ny logik for,
hvordan vi handler og træffer beslutninger.
Open Data er et grundelement i udviklingen af
det digitale samfund. Åbne offentlige data er interessante for virksomheder og borgere, men den
offentlige sektor kan i høj grad også selv drage
nytte af den åbenhed.
Dét er Smart Aarhus et bud på. Et bud, hvor borgere og myndigheder, erhvervsliv og vidensinstitutioner arbejder sammen om at udnytte digitale
muligheder og tage udfordringer op på tværs af
siloer og hierarkier. En markedsplads for alle, der
vil skabe værdi af de digitale muligheder.
Oplægget vil præsentere en ny model for byudvikling, der bryder med traditionelle beslutningslogikker. Modellen kan karakteriseres som
en ”top-up”-model, fordi vi i Smart Aarhus både
satser på en bottom up drevet byudvikling og
samtidigt har et stærkt formandskab, der kan
styrke implementeringen i de enkelte institutioner
og virksomheder.
Oplægget henvender sig til alle, der er interesserede i et bredere perspektiv på byudvikling og som
har interesse for udfordringerne og mulighederne
i digitaliseringen.
Open data og geodata er centrale for en smart
by. Med hjælp fra teknologien og Internet kan vi
forbedre og forbinde mange forskellige områder
af vores liv. Et eksempel herpå er, når den samme
app giver os overblik over både de hurtigste, de
sikreste og de mest miljørigtige måder at komme
hjem fra arbejde.
Line Knive
Aarhus Kommune
Line er konsulent hos
Aarhus Kommune
Erhvervs- og byudvikling i Borgmesterens
afdeling. Line har i flere
år arbejdet med strategisk digital byudvikling og er projektleder for Smart
Aarhus i Aarhus Kommune.
Medforfattere:
Martin Brynskov, Aarhus Universitet.
Jonas Krougstrup, Region Midtjylland.
Mirko Presser, Alexandra Instituttet.
Et andet eksempel er, når mobiltelefonen bruges
til at oversætte kalorieforbruget fra den daglige cykeltur til CO2-besparelser og samtidigt kan foreslå
andre måder at gavne miljø og sundhed på.
Den slags apps og services bygger på data om
geografi, trafik, miljø og rigtigt meget andet. Data,
der er et vigtigt råstof i den digitale økonomi.
Netop geodata er ofte centrale i udviklingen af
nye tjenester.
Smart Aarhus er et alternativt mindset og en ny
måde at organisere byudvikling på. Smart Aarhus
baserer sig på en række principper, der bl.a. indebærer, at man tænker en ny arbejdsdeling mellem
offentlig og privat.
I oplægget vil vi præsentere Smart Aarhus organisationen og principperne, samt gennemgå nogle
eksempler på, hvordan vi arbejder med at udnytte
Aarhus Smart city’ potentiale.
I Aarhus har vi igangsat et målrettet initiativ med
frigivelse af data – Open Data Aarhus. Det er et
samarbejde mellem Aarhus Kommune, Region
Midtjylland, Aarhus Universitet og Alexandra
Instituttet.
Vi har etableret en open data platform i betaversion
(www.odaa.dk). Det er bl.a. geodata om bevaringsværdige bygninger i Aarhus, naturoplevelser i
Aarhus og en 3D bymodel over Aarhus Midtby.
Kortdata/geodata er generelt essentielle ift. åbne
data, da meget i dag handler om, hvor vi befinder
os i forhold til andre ting: parkeringspladser, busstoppesteder, svømmehaller, skove, m.v. Hvad kan
disse data og kommende åbne data fra Aarhus
bruges til?
Erfaringer fra andre lande og undersøgelser viser,
at efterspørgslen efter data stiger eksplosivt, når
de sættes fri. Det kan betyde store gevinster for
både den private og den offentlige sektor.
Målet med at sætte data fri i Aarhus er bl.a., at:
- Udfordre den traditionelle arbejdsdeling mellem
borger, det offentlige og virksomheder. Dvs. at
lade andre komme til og skabe en ny form for
demokrati og et behovsdrevet udviklingsmiljø
- Støtte udviklingen af nye og anderledes services
- Løse nogle samfundsmæssige udfordringer
- Skabe en økonomisk værdi
Birgitte Kjærgaard
Aarhus Kommune
Birgitte er projektleder,
ITK- innovation teknologi kreativitet, Aarhus
Kommune
Projektleder for Open
Data Aarhus, som er et
projekt under Smart Aarhus.
Medforfatter:
Peter Schack Madsen, Aarhus Kommune.
For dataejeren/det offentlige kan frigivelse af
data have en række fordele. Det kan bl.a. have en
økonomisk gevinst, en politisk gevinst, en profileringsgevinst og en kvalificeringsgevinst. Dataejer
kan f.eks. have et ønske om at få kvalificeret data,
udviklet en løsning med det pågældende datasæt,
men ikke selv have ressourcer til det.
Ved at sætte 3D bymodellen over Aarhus Midtby
fri, kan dataejer f.eks. få den opdateret med hjælp
fra udviklere, arkitekter o.lign. i byen.
Data om naturoplevelser (bålpladser, løberuter,
shelters m.v.) er også sat fri i Aarhus. Med de data
kan en borger udvikle en brugervenlig og nytænkende løsning, der kan øge interessen for og
brugen af de faciliteter i naturen omkring Aarhus.
Til Kortdage forventer vi at fremvise en række
eksempler på brugen af data fra OpenData
Aarhus. Som et af de konkrete mål i projektet er
der etableret en open data platform, www.odaa.
dk, der fungerer som ét søgbart site til åbne data.
Platformen vil også blive vist i oplægget.
Auditorium B
Sessionsleder: Lasse Kjemtrup
SOCIOØKONOMI
10:30 - 11:00
11:00 - 11:30
Adgang til geografiske grunddata - bud fra Danmarks
Statistik
Socio-økonomisk Danmarkskort
Mange aktører på geodataområdet, herunder
Geoforum, er i aktiv dialog med Digitaliseringsstyrelsen i bestræbelserne på at fremme tilgangen
til frit tilgængeligt grunddata.
Socio-økonomiske data tæller mange forskelligartede faktorer, som f.eks. alder, indkomst, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus. Hver for sig
eller sammenholdt giver det mange muligheder
for forskellige analyser.
Det er Digitaliseringsstyrelsen, som har ansvar for
dette tiltag i det offentlige. Læs mere om arbejdet
om brug af grunddata på: http://www.digst.dk/
Loesninger-og-infrastruktur/Grunddata.
Persondata er i første omgang ikke omfattet af
frikøb af grunddata, se: http://www.digst.dk/
Loesninger-og-infrastruktur/Grunddata/Projekterne/Persondata.
Der er sikret fri adgang til en række centrale
geografiske grunddata, se: http://www.digst.dk/
Loesninger-og-infrastruktur/Grunddata/Projekterne/Geografiske-grunddata.
Der kan forventes et pres på Danmarks Statistik
for at få adgang til (flere) data på små geografiske
områder såsom brug af 100x100 meter kvadratnet-celler. Uanset, om der skal diskretioneres eller
ej på individdata, så kan det antages, at Digitaliseringsstyrelsen samt Geoforum vil argumentere
for, at Danmarks Statistik skal stille flere data til
rådighed, om det så er aggregeret eller ej uden
krav om direkte brugerbetaling.
Levering af serviceopgaver fra Danmarks Statistik, under kommuneniveau eller mere detaljeret
Erik Sommer
Danmarks Statistik
Chefkonsulent i Kundecenter i Danmarks
Statistik. Speciale i
kvadratnetdata, pendlingsopgaver samt vejsidesegmenteringsdata.
Kundecenter udfører statistikfaglige ydelser mod
betaling og er leveringsdygtig med skræddersyede
opgaver og standardprodukter, der rækker ud over,
hvad der ligger i www.statistikbanken.dk. Vi har også
data til download i vores Betalingsdatabank på www.
dst.dk/betalingsdatabank.
end det offentliggøres, er i dag en del af vores
indtægtsdækkede virksomhed. Det vil det være
indtil andet aftales fx som en tilretning af vores
arbejdsplan ved frikøb af data. Vores priser på
serviceydelser skal hvile i sig selv.
På Kortdage 2013 vil Danmarks Statistik komme
med et bud på, hvad der kan forventes fremover,
samt perspektivere over tidligere erfaringer med
at stille statistiske data frit til rådighed, som det
kendes fra Statistikbanken på www.dst.dk. Herfra
blev data tidligere solgt via databank-abonnementer, men er i dag blevet frigivet.
I dag frigives alle offentliggjorte tal fra Danmarks
Statistik samtidig i Statistikbanken. Som udgangspunkt er det i dag ned til kommuneniveau.
Ved at visualisere de forskellige faktorer på et
kort, får analyserne en geografisk dimension.
Der kan hurtigt skabes et overblik over, hvordan
befolkningssammensætningen ser ud i et område.
Denne visuelle fremstilling af data kan være en
stor hjælp for personer, der beskæftiger sig med
blandt andet sundheds-, børne- og ældreområdet.
En faktor, som gennemsnitlig alder, vil f.eks.
kunne anvendes til at udarbejde overskuelige geografiske analyser indenfor børne- og ældreområdet. Det kan være et vigtigt grundlag for og aktivt
værktøj i planlægningen. Helt konkret vil man på
et socio-økonomiske kort f.eks. kunne vise, hvor
andelen af 0-6 eller 60+ årige er størst. Dermed
kan det fastsættes, hvor det vil være favorabelt
at placere kommende institutioner, skoler og
ældrecentre.
På socio-økonomiske kort vil man ligeledes
kunne vise udviklingen i uddannelsesniveau over
tid. På den måde kan man se, om uddannelsesniveauet er blevet hævet de sidste 10 år.
Det ville f. eks. kunne vises, om der er flere, der
har opnået en bachelorgrad eller gennemført
Thomas Kristian
Andersen
GISGroup
Thomas er uddannet i
geografi fra KU og til daglig direktør i GISGroup.
Det er en innovativ virksomhed med speciale i
GIS-løsninger til offentlige myndigheder og private.
Thomas har stor erfaring med at udvikle og skræddersy produkter og løsninger på baggrund af kundernes konkrete ønsker, bl.a. en nem løsning til at få vist
socio-økonomiske data på kort.
en ungdomsuddannelse i specifikke geografiske
områder, hvor der har været en indsats for at
hæve uddannelsesniveauet gennem etablering af
nye uddannelsesinstitutioner eller ved målrettede
kampagner for at få flere til at læse videre efter
folkeskolen.
Oplægget vil redegøre for, hvordan man kan få fat
i socio-økonomiske data, og hvordan de nemt kan
implementeres i gængse GIS-systemer. Der vil
blive taget udgangspunkt i forskellige cases, der
viser, hvordan socio-økonomiske data og kort kan
bruges i praksis.
Endvidere vil det, gennem en live demo, blive
undersøgt, hvordan den socio-økonomiske profil
ser ud for Kortdages deltagere.
Auditorium B
Sessionsleder: Lasse Kjemtrup
SOCIOØKONOMI
11:30 - 12:00
Politisk geo-kommunikation: Politikeren tilbage på ølkassen
Vi hører hele tiden fra politiske kommentatorer,
at politisk kommunikation er professionaliseret.
Det er ikke unormalt at høre vælgere sige, at
politikerne kun tænker på genvalg og ikke på
borgernes interesser. Spindoktoren er den onde
”mørkets fyrste”, der styrer politikeren som en
dukkefører.
Behøver en professionalisering af politisk kommunikation og politisk interessevaretagelse at
være modsætninger? Overhovedet ikke! Faktisk
kan de to supplere hinanden.
Brugen af politisk geomarketing er stadig ny i
Danmark. Selvom der ivrigt hentes inspiration i
lande som USA og Storbritannien, er der fortsat
mange uudforskede muligheder i den danske politiske kommunikation. Det er der mange årsager
til. Heriblandt er økonomi og det faktum, at brugen af professionelle metoder har været underlagt
stor skepsis blandt befolkningen.
Men professionel politisk geomarketing kan
faktisk hjælpe politikeren med at komme tættere
på sine vælgere og i højere grad forstå deres hverdag. Via GIS og demografisk segmentering kan
vælgerne kortlægges. På den måde kan vi tegne et
kort over hvilke holdninger og værdier, borgerne i
et område er karakteriserede ved.
Det er en metode, vi indtil videre har begrænsede erfaringer med i Danmark. Her har politisk
marketing ofte handlet om at hyre professionelle
reklamefolk til formulering af slogans og udarbejdelse af kampagnemateriale. Geomarketing er
imidlertid ikke et ukendt fænomen i den private
Jeanette Mayland
Olsen, Konsulent,
Geomatic A/S
Jeanette Mayland Olsen
er cand.scient.pol. og
arbejder til daglig som
konsulent i Geomatic
med ansvar for det offentlige marked.
sektor, hvor man i mange år har brugt denne
metode til direct marketing-kampagner.
Vi har således i ti år beskæftiget os med geodemografisk segmentering, hvor danskerne - på
baggrund af statiske data fra Danmarks Statistik
og livsstilsdata fra Gallups Index Danmark, inddeles i 30 typer fordelt i 8 grupper. Typerne har
hver deres karakteristika inden for uddannelse,
indkomst, beskæftigelse, holdninger, værdier,
forbrug, etc.
Auditorium C
Sessionsleder: Bjarne Fog
GRØNLAND
10:30 - 11:00
NunaGIS – ideen om det ’fælles’ i en moderne geodata
platform
Du kan ligeledes høre nærmere om, hvordan
udviklingen af en moderne geodata-platform som
NunaGIS tager afsæt i og forsøger at indfange den
særlige grønlandske opfattelse af natur og det ’fælles’
- i modsætning til idéen om privat ejendomsret.
I Grønland eksisterer der ingen privat ejendomsret
til jord. Jorden er fælles og ejes af alle, der bor i landet. I kraft af en evne til at kunne tilpasse sig og flytte
efter fangstdyrene har Inuit formået at overleve på
kanten af det mulige for den menneskelige eksistens.
Naturen og hensynet til det ’fælles’ stod over individets behov. Dette verdensbillede har udviklet
og forandret sig i takt med, at Grønland indenfor
en relativ kort periode er blevet moderniseret.
Det ’fælles’ og det, at naturen er ’over’ individet, er
stadigvæk en meget væsentlig del af den kulturelle
identitet og det at være grønlænder.
Med dette kendskab til borgeren, kan der kommunikeres mere målrettet, idet afsenderen kan
vælge at fokusere på de budskaber, der optager
vælgeren i det specifikke område. Klassifikationen
giver et unikt indblik i typernes hverdag, værdier
og holdninger. Den kan derfor bruges som et
kompetent redskab i planlægningen af såvel annoncekampagner, valgmøder og debatindlæg som
direct marketing, dør-til-dør-kampagner, m.v.
Hvordan integreres og forankres en sådan verdensopfattelse i en moderne digital geodata-platform?
Oplægget vil indeholde eksempler på analyser, vi
tidligere har foretaget, og også behandle perspektiverne i politisk kommunikation på baggrund af
geodemografiske analyser. Eksemplerne dækker
både det lands-, regional- og lokalpolitiske niveau.
Det analoge kort over Grønland har gennem flere
hundrede år gradvist taget mere konkret form på
grundlag af opdagelsesrejser og ekspeditioner.
I første del af præsentationen gives et kort rids
af den historiske kortlægning og bosættelse af
Grønland. Her ses på Inuits indvandring med
eksempler på den særlige betydning, de ’fælles’
landskaber og jagtmarker har haft for Inuit og
deres kulturhistoriske udvikling.
Anden del præsenterer den grønlandske nationale
webGIS, som hedder NunaGIS (www.nunagis.gl).
Thomas Gaarde
Madsen
Grønlands Selvstyre
Thomas er afdelingschef
i Teknik og Landsplanlægning i Grønlands
Selvstyre. Afdelingen
består af Landsplanmyndigheden. Bygningsmyndigheden, Bygherrefunktion
for Selvstyrets anlægsopgaver, Beredskabsmyndighed
og Sprængstofmyndighed.
Medforfatter:
Aviaja Marsilie Neumann Sinkbæk
NunaGIS blev lanceret i 2008 og er under fortsat
udbygning. Etableringen af NunaGIS betyder, at
vi nu har digitale digitale kort.
Vi satser meget på, at vi får én samlet webGISplatform for hele den offentlige sektor i Grønland,
både centrale og lokale myndigheder. De grønlandske kommuner har taget en fælles beslutning
om, at alle kommuner bruger en fælles platform
for digitale kommuneplaner med udgangspunkt i
NunaGIS. Når en borger vil ansøge om en arealtildeling, så skal det foregå via NunaGIS.
Som tredje og sidste del af præsentationen gives
eksempler på, hvordan det ’fælles’ i Inuit’s naturog kulturforståelse er integreret i NunaGIS. Der
vil blive set nærmere på, hvordan arealerne i
Grønland administreres i praksis - som et alternativ til den dominerende vestlige tankegang om
privat ejendomsret og matrikler.
Auditorium C
Sessionsleder: Bjarne Fog
GRØNLAND
11:00 - 11:30
11:30 - 12:00
Hvad er geografisk infrastruktur uden geodata?
Find hvalen! NunaGIS - Grønlands geografiske
informationssystem
Grønland er et stort land med store udfordringer
og muligheder. Udnyttelsen af råstofferne og
øvrige naturressourcer i Grønland er på de grønlandske, danske og udenlandske avisforsider og
debatteres ivrigt i og uden for Rigsfællesskabet.
NunaGIS er Grønlands geografiske information
på Internet:
Det er håbet, at indtjeningen på råstofferne kan
give det økonomiske grundlag for udviklingen af
det grønlandske samfund.
Den geografiske infrastruktur er en af de
grundlæggende forudsætninger for adgangen til
råstofferne: Hvor findes råstofferne? Hvordan er
tilgængeligheden? Hvilke energipotentialer er der
i området?
Her er kortkomponenten en vigtig grundsten i
den geografiske infrastruktur.
Spændet i den geografiske infrastruktur i Grønland for digitale geodata er stort:
• I den ene ende af geodata-skalaen er de digitale
tekniske grundkort i 1:500 over de bebyggede
områder.
• I den anden ende af skalaen finder vi det eneste
landsdækkende digitale kort i 1:250.000 over det
åbne land.
Den kortmæssige dækning derimellem er sporadisk. Der findes ikke ét samlet topografisk kort i
en rimelig målestok, som eksempelvis 1:50.000
eller 1:100.000 over det åbne land i Grønland.
Ansvaret for kortlægningen i Grønland er delt
mellem den danske stat og Grønlands Selvstyre.
Jens Gottlieb
Asiaq, Grønlands
Forundersøgelser
Jens er uddannet kartiograf og arbejder med
teknisk og topografisk
opmåling og kortlægning
af Grønland.
Mine opgaver er blandt andet projektledelse, fotogrammetrisk kortlægning, offentlige kortlægningsudbud, grundkortlægning af byer og bygder, kvalitetskontrol, afsætningsopgaver, kloakledningsregistrering,
samt geotekniske og hydrologiske opmålinger.
NunaGIS dækker over et komplet system af databaser, servere og teknikker til administration og webpublicering af stedbestemt information i Grønland.
Det er et mangfoldigt og tværfagligt system, som
benyttes af kommuner, Selvstyret og nøglevirksomheder i det grønlandske samfund. Der er i
stor udstrækning pligt og aftaler, der sikrer, at alt
stedbestemt information samlet publiceres her.
Hvilke udfordringer giver dette?
Efter nogle hårde og arbejdsomme år har Asiaq
fået opbygget et levedygtigt WebGIS og en Spatial
Data Infrastruktur med involvering og geo-kodning af samfundsnødvendige registerdata.
Geodatastyrelsen i Danmark har ansvaret for
den topografiske kortlægning i det åbne land.
Grønlands Selvstyre ved Asiaq har ansvaret for de
tekniske grundkort i bebyggede områder, det vil
sige byer og bygder.
Arealmæssigt er der ingen tvivl om, at NunaGIS
er kongerigets største. Indholdet er også komplekst. Den spatielle database (PostGresSQL/PostGIS) skal håndtere over 15.000 datakilder i over 9
UTM- zoner. NunaGIS består af 10 websites!
Grønland og Danmark arbejder heldigvis sammen omkring udvidelse af den topografiske
kortlægning over dette tomrum.
Oplægget vil i tekst og billeder præsentere
følgende:
Ved dette foredrag har du mulighed for at høre
nærmere om kortlægning i et arktisk land og
om, hvordan Asiaq skaber grundlaget for den
geografiske infrastruktur med opmålingsmetoder
som GPS, fotogrammetri og remote sensing. Der
er projekter indenfor eksempelvis grundkortlægning, vandkraft, råstofefterforskning og anden
udnyttelse af Grønlands naturressourcer.
- Et moderne webbaseret kortsystem (SpatialSuite) http://dk.nunagis.gl
- Et specialudviklet system, som præsenterer
stedbestemt information for hele Grønland
- Stedet, hvor alle, der producerer kort i Grønland, kan vise det samlet – GST, DCE, GEUS,
o.s.v.
Peter Jørgensen
Asiaq - Grønlands
forundersøgelser
Peter er uddannet landinspektør, og arbejder som
projektleder for NunaGIS.
- En web-præsentation med en meget bred
målgruppe: På 3 sprog vises data for borgere og
sagsbehandlere, turister og forskere, ministerier
og råstofindustri samt for Julemanden og hans
rensdyr!
- En selvbetjeningsløsning, der kræver (lidt)
forudgående kendskab!
- Et avanceret administrationssystem til arealsagsbehandling. Der er ingen matrikler i Grønland. I NunaGIS registreres alle brugsrettigheder
til arealer.
Systemet er ejet af Grønlands Selvstyre og stilles til rådighed for de grønlandske kommuner,
Selvstyret og borgere. Departementet for Boliger,
Natur og Miljø har det overordnede ansvar
for NunaGIS. Asiaq har ansvaret for opgaver i
relation til driften og vedligehold samt videreudvikling.
Systemet kommet i drift på baggrund af fondsmidler fra Miljøministeriet i Danmark og en stor
indsats i Landsplanafdelingen og Asiaq gennem
de sidste 5 år.
Skovbrynet
Sessionsleder: Ole Dittmer Andersen
VÆRKTØJSKASSEN
10:30 - 11:00
Videndeling på Internet - blog og video
I vores verden med GIS og GNSS sker udviklingen i et rivende hastigt tempo. Det kan være svært
at følge med. Hvordan kommer man videre og
hvordan kan man lære mere uden hele tiden at
skulle på kursus eller spørge kolleger om hjælp?
En af mulighederne er at bruge blogs til at søge ny
viden eller at dele den med andre.
Der ligger rigtig mange vejledninger på producenternes brugerhåndbøger, men de er sjældent
rettet ud mod en praktisk anvendelse. Ved at søge
på Internet viser der sig en stor jungle af videoer
og vejledninger, som kan anvendes.
I et indlæg på Kortdage vil jeg vise, hvorledes man
søger hjælp, men også hvorledes man selv kan
oprette vejledning til kolleger med brug af video
og/eller tekstvejledninger.
• Eksempel på video på youtube: http://www.
youtube.com/watch?v=I5JUAds5qD8
• Eksempel på blog: http://wiki.gis.com/wiki/index.php/List_of_GIS-related_Blogs
• Hvordan opretter man en blog?
• Hvordan laver men en videovejledning?
• Hvordan laver man en tekstvejledning?
• Faldgruber og tidsrøvere: Opdateringer til nye
versioner, forespørgsler fra brugere.
Lene Fischer
KU
Lene Fischer, Søg og del,
Københavns Universitet
Underviser i GIS og
GNSS på længerevarende og korte kurser
på Københavns Universitet. Udvikler i samarbejde
med institutioner og fi rmaer arbejdsmetoder til
brug af GIS/GNSS.
Disse emner kan fylde et helt kursus..., men kan
også vises på et indlæg på Kortdage – og med
vejledning, som efterfølgende kan bruges fra en
blog ;-)
11:00 - 11:30
Lær dine (web)brugere at kende
med Google Analytics
Gennem de senere år har kortløsninger (WebGIS)
på Internet fået en efterhånden meget stor rolle i
både kommuner og stat. Det gælder dels for sagsbehandlere, som har fået en stor mængde GIS-data
samt et væld af avancerede GIS-værktøjer til sin
rådighed i en helt almindelig webbrowser. Dels har
WebGIS-løsninger fået en større rolle i kommunikationen mellem kommune/stat og borger, hvor
der ligeledes stilles et væld af data og værktøjer til
rådighed for borgerne.
Denne udvikling er glædelig, fordi arbejdet med
geografiske data, når ud til en langt bredere gruppe gennem Internet. Vi har ikke en særlig stor
viden om, hvordan sagsbehandlere og borgere
rent faktisk anvender alle disse data og værktøjer.
Hvis vi skal skabe bedre løsninger, som brugerne
kan lide at bruge og vil vende tilbage til for at
finde information eller opdage spændende geografiske sammenhænge med, så er det nødvendigt
at optimere løsningerne til brugerens behov.
Man kan sige, at vi skal være bedre til at markedsføre vores løsninger. Derfor har Ishøj Kommune
igangsat et moniteringsarbejde af brugernes
faktiske adfærd på kortløsningerne.
Ishøj har valgt Google Analytics til denne monitering.
Dette indlæg vil, gennem en kvantitativ analyse af
brugeradfærd på vores webGIS-løsninger, forsøge
at danne et mere håndfast billede af, hvordan
forskellige brugere anvender Ishøjs kortløsninger.
Mik Wulff Thomsen
Ishøj Kommune
Mik er GIS-Teamleder
og har det overordnetde
ansvar for drift , vedligeholdelse og udvikling
af GIS og geodata i Ishøj
Kommune.
Medforfatter:
Martin Bjærge Jensen, Septima.
Indlægget vil præsentere tal og grafer for den
helt specifikke anvendelse af dels en borgerrettet kortløsning og dels en sagsbehandlerrettet
kortløsning.
På baggrund af resultaterne vil vi komme med
konkrete anbefalinger til de to løsninger, der kan
bidrage til at brugerne får en endnu bedre oplevelse
af vores webkort-løsninger.
Analysen kan betragtes som et markedsføringsarbejde af to produkter (borgerløsning og
sagsbehandlerløsning). Det skal forståes som den
proces, der skal gennemgås for at fintune sine
produkter til sit marked (borgere og sagsbehandlere).
Wikipedia om markedsføring:
”Betegnelsen dækker over fx produktplanlægning, markedsundersøgelse, produktudvikling,
prisfastsættelse, distribution, markedsmodning,
konkurrentanalyse, reklame, PR, emballage, tryksager, merchandise, kampagner, o.m.a.”
Teatersalen
Sessionsleder: Bo Grave
Sessionsleder: Ole Dittmer Andersen
VÆRKTØJSKASSEN
11:30 - 12:00
Introduktion til QGIS - tips & tricks
Til de deltagere ved Kortdage 2013, der har lyst til at
få tips og tricks i brugen af QGIS (Quantum GIS),
giver jeg et indblik i vores erfaringer med start op af
værktøjet for både nye og gamle GIS-brugere.
Jeg vil lave en gennemgang af opsætninger og
funktioner, der hjælper brugere til at undgå fejl og
lette brugen af programmet.
Der er en ny version 2.0 på vej. Forhåbentlig er
den tilgængelig i begyndelsen af november, når
der er Kortdage. Her kan det f.eks. vælges at få
vist alle funktioner på dansk.
Jeg viser vigtige opsætninger af koordinatsystemet, så man opnår den rigtige projektion, og så
nye tabeller, der oprettes, bliver oprettet med det
korrekte koordinatsystem.
Hvordan åbnes data? Det er muligt at åbne mange
forskellige GIS- og CAD-formater i programmet.
Der vil blive lavet en gennemgang af de enkelte
formater og versioner af disse, der kan åbnes
direkte ind i programmet.
Jeg vil vise en nem måde at se en oversigt over
de mapper, du kan hente data fra, herunder
tilkobling af WMS-tjenester, hvor der forbindes
og lagene vises i en oversigt. Herefter kan et eller
flere lag vælges, for at de kan blive vist.
Jørgen Hørslev
Hansen
COWI
Jørgen er GIS-konsulent i
COWI. Jørgen har igennem mange år arbejdet
med digitalisering og
dataarbejde i COWIs
GIS- og kortdivision.
I de sidste otte år har Jørgen arbejdet som GISkonsulent og han har oparbejdet en stor kontaktflade
til kommuner, forsyningsvirksomheder og private
virksomheder.
AFSLUTNINGEN
12:00 - 12:30
Afslutning med manér
Vi runder Kortdage 2013 af med manér ved at
samle op på tværs af programmets mere end
100 aktiviteter. Med højt tempo og brændværdi
præsenterer vi jer for resultatet af Manifestet, et
gensyn med den førerløse bil og tendenser i tiden
omkring os.
Oplev eller genoplev de bedste, nyeste, skæveste
og mest tankevækkende elementer fra de tre dage,
når vi sender jer hjem med god energi og gnist.
Og kom så godt hjem efterfølgende!
Tak for denne gang og på gensyn.
Jørgen er specialist i digitalisering, databearbejdning
og datakonvertering. Hans indsigt i GIS betyder,
at han hurtigt ser potentialet i at nå nogle effektive
løsninger.
man bygger sit eget tegningshoved op med
mulighed for at indsætte målestok, nordpil og
signaturforklaring i layoutet.
Alle lag, der bliver læst ind i programmet, får en
vilkårlig farve som stil. Det er muligt at ændre
stilarten og gemme denne i et projekt, så man er
fri for at ændre farven hver gang, at den samme
tabel åbnes. Der kan endvidere laves simpel tematisering via attributter fra en kolonne.
Hvordan udskrives data? Hvordan gemmer man
sine layout? Der vises et eksempel på, hvordan
En stor tak til vores sponsorer
på Kortdage 2013
Evaluering af Kortdage 2013
Geoforum vil gerne høre fra Kortdage deltagere,
hvordan vi kan gøre Kortdage endnu bedre i fremtiden.
Derfor gennemfører vi en evaluering af Kortdage.
Evalueringen fra Kortdage 2012 er grundlaget for
mange af de ændringer, der er gennemført i årets
konference.
Når du er kommet hjem fra Kortdage, vil du modtage en e-mail med en opfordring til at deltage i
evalueringen. Evalueringen er lagt op sådan, at det
ikke tager dig mere end 5-10 minutter at gennemføre
den, og den gennemføres online.
Brug denne mulighed for at præge Kortdage og vær
med til at sætte gang i en udvikling, der er til glæde
for GI-menigheden i Danmark.
På gensyn næste år i
Aalborg, den 19. - 21. nov.
til Kortdage 2014