docmtm_grp4_3sem_juni2013_geoinfor-i-beredskabet
download 
Report Transcription
mtm_grp4_3sem_juni2013_geoinfor-i-beredskabet
Geografisk Information som beredskabskommunikations værktøj ved klimaskabte oversvømmelsesscenarier I forbindelse med hændelser af ekstrem regn og havvand på land Azad Palmqvist, Bjarke Foss, Tina Endersen og Zijad Cosic MTM – master i geoinformationsmanagement 3. semester, 2013 Aalborg Universitet Illustration forside: foto øverst til højre (foto: Beredskabsstyrelsen), øvrige fotos: (Kenneth Meyer), kortbilag er downloadet fra kortforsyningen.dk 1 Titel Geografisk Information som beredskabs kommunikationsværktøj ved klimaskabte oversvømmelsesscenarier - i forbindelse med hændelser af ekstrem regn og havvand på land Studieretning MTM – master i geoinformationsmanagement Projektperiode 1. februar 2013 til 11. juni 2013 Projektgruppe MTM-Gruppe 4 Projektgruppedeltagere …………………………………………….. Azad Palmqvist, Synopsis Denne rapport handler om at undersøge hvilke informationer og funktioner, der kan tilgodese beredskabets behov ved kommunikation i indsatsen over for akutte klimaskabte oversvømmelser. Undersøgelsen i rapporten bruges til skitsere udformningen af et geografisk kommunikationsværktøj, der skal understøtte og gøre beredskabets krisehåndtering mere effektiv. En del af rapporten har til formål at undersøge relevansen af akutte klimaskabte oversvømmelser nu og i fremtiden. …………………………………………….. Bjarke Foss, …………………………………………….. Tina Endersen, …………………………………………….. Zijad Cosic Projektvejleder Henning Sten Hansen, Aalborg Universitet - København. Oplagstal: 7 stk. Sider: 96 sider Bilag: 9 vedhæftede bilag af i alt 44 sider Institut for Planlægning Aalborg Universitet 11. juni 2013 Rapportens indhold må gengives med tydelig kildeangivelse. Forord Denne rapport er udarbejdet på 3. semester af masteruddannelsen i geoinformationsmanagement ved Aalborg Universitet i perioden 1. februar 2013 til 11. juni 2013. Vi er en gruppe på 4 studerende med vidt forskellige uddannelsesbaggrunde, der er fundet sammen om en fælles interesse indenfor kommunikation med GIS og klimaproblematik. Vi har konkretiseret vores interesse til at handle om udbygning og optimering af et geografisk kommunikationssystem og de geografiske data der er knyttet til specifikke klimascenarier. Målet er således at beredskabet ved den koordinerende indsats på sigt kan stå med et mere effektivt og attraktiv værktøj. Det er vores målsætning at resultaterne af denne rapport vil kunne belyse fordele, samt indgå eller bidrage til de betragtninger der bør gøres når man designer et geografisk kommunikationsværktøj til brug ved klimaindsatser. Rapporten henvender sig primært til interessenter med tilknytning til beredskabet, og i undervisningsøjemed til vejleder og censor. Steffen Svinth Thommesen fra Geodatastyrelsen har været med til at bidrage med bl.a. nyttige informationer om geografiske kommunikationssystemer. Steffen er projektleder for udviklingen af et nyt geografisk kommunikationsværktøj, som forventes under udvikling i 2013 og skal afløse det tidligere geografiske kommunikationsværktøj Geoconference. Aalborg den 11. juni 2013 4 Indholdsfortegnelse Forord ................................................................................................................................................................ 4 1 2 Indledning ................................................................................................................................................ 10 1.1 Problemformulering ........................................................................................................................ 11 1.2 Metodisk tilgang og struktur ........................................................................................................... 12 1.3 Tidligere erfaringer og projektopstart ............................................................................................ 13 1.3.1 Projekt ide................................................................................................................................ 13 1.3.2 Udvælgelse af case områder som eksempler for Danmark .................................................... 13 Projektmetode ......................................................................................................................................... 16 2.1 Vandfaldsmetoden .......................................................................................................................... 16 2.2 SCRUM ............................................................................................................................................. 17 2.3 Interviewmetoder............................................................................................................................ 20 2.3.1 Valg af interviewform .............................................................................................................. 21 2.3.2 Valg af informanter.................................................................................................................. 22 2.3.3 Interviewmetoder.................................................................................................................... 22 2.4 3 Opsamling på Metoder og Interviews ............................................................................................. 23 Klimarelaterede udfordringer og vand på landjorden ............................................................................ 24 3.1 Vandets kredsløb ............................................................................................................................. 25 3.2 Generelle klimaændringer ............................................................................................................... 26 3.3 Klimaudviklingen i Danmark indtil nu .............................................................................................. 28 3.4 Prognoser for klimaet i Danmark nu og i den nærmeste fremtid ................................................... 30 3.5 Måling af klimaændringer ............................................................................................................... 31 3.6 Fremtidens ekstreme vejrhændelser og det danske stormflodsberedskab.................................... 32 3.6.1 Ekstreme højvandstande ............................................................................................................. 33 3.7 Eksempler på kystlinjen og bluespot beregninger ved Amager og Lolland-Falster som følge af havvandsstigninger og ekstrem nedbør ...................................................................................................... 35 4 6 3.8 Virkelig hændelse: Skybruddet i Storkøbenhavn i 2011.................................................................. 39 3.9 Opsamling på de klimarelaterede udfordringer som beredskabet stilles overfor .......................... 41 Aktører og deres roller, samt geografiske kommunikationssystemer .................................................... 44 4.1 Aktører og deres roller .................................................................................................................... 44 4.2 Redningsberedskabets fordeling ..................................................................................................... 45 4.3 Beredskabsindsatsen ved oversvømmelser .................................................................................... 46 4.4 Beredskabets principper.................................................................................................................. 49 4.5 Nuværende og fremtidige kommunikationsmetoder mellem forskellige parter under en beredskabsindsats ....................................................................................................................................... 50 4.5.1 SINE og DCOK........................................................................................................................... 50 4.5.2 GIS systemer i det danske beredskab ...................................................................................... 51 4.5.3 Fremtidigt geografisk kommunikationssystem i Danmark ...................................................... 52 4.6 4.6.1 Webbaseret system i USA ....................................................................................................... 52 4.6.2 Opsamling af den Amerikanske system................................................................................... 54 4.6.3 Webbaseret system i Holland.................................................................................................. 55 4.6.4 Opsamling af den Hollandske system ...................................................................................... 57 4.6.5 Vurdering af systemerne i USA og Holland ............................................................................. 57 4.7 5 Andre Systemer ............................................................................................................................... 52 Opsamling af Aktører og deres roller, ansvar fordeling og andre systemer ................................... 57 Brugernes behov...................................................................................................................................... 60 5.1 Interview af beredskabsaktører ved spørgeskema ......................................................................... 60 5.2 Resultat af spørgeskemaundersøgelse ............................................................................................ 62 5.2.1 Kendskab og anvendelse af GIS i beredskabet ........................................................................ 62 5.2.2 Det fælles situationsbillede og GIS .......................................................................................... 63 5.2.3 Implementering af GIS ............................................................................................................. 64 5.3 Erfaringer opnået ved workshopperne “Aktiv miljødialog” og ved spørgeskemaundersøgelse .... 65 5.3.1 Observationer fra Næstved ..................................................................................................... 66 5.3.2 Observationer fra Herning ....................................................................................................... 68 5.4 Behovsanalyse ud fra resultater og erfaringer opnået ved Geodatastyrelsens workshops og vores eget spørgeskema ....................................................................................................................................... 71 5.4.1 Metode .................................................................................................................................... 71 5.4.2 Data detaljeringsgrad .............................................................................................................. 72 5.4.3 Udfordringer som skal overvindes........................................................................................... 72 5.4.4 Vurdering af spørgeskemaundersøgelsen ............................................................................... 73 5.4.5 Vurdering af de afholdte workshopper ................................................................................... 74 5.5 6 Opsamling ........................................................................................................................................ 74 Systemdesign ........................................................................................................................................... 76 6.1 Værdier og værdimodellering ......................................................................................................... 78 6.1.1 6.2 7 Prototype 1 til lagopbygning af temaer for vandscenarier ..................................................... 78 Indhold og indholdsmodellering...................................................................................................... 80 7 6.3 Brugergrænseflade .......................................................................................................................... 81 6.4 Alarmering af borgere ..................................................................................................................... 82 6.5 Opsamling og afrunding af systemdesign........................................................................................ 84 Diskussion ................................................................................................................................................ 86 7.1 Problemer - kritik af eget arbejde ................................................................................................... 86 7.2 SWOT analyse .................................................................................................................................. 87 7.3 Perspektivering ................................................................................................................................ 88 7.3.1 Tekniske forudsætninger til et geografisk kommunikationssystem........................................ 90 7.3.2 Kvalitetskrav af datalag ........................................................................................................... 91 7.4 8 Det videre arbejde for 4. semester ................................................................................................. 92 Konklusion ............................................................................................................................................... 94 Kildekritik ......................................................................................................................................................... 96 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 98 Internethenvisninger: .................................................................................................................................. 99 Bilag ............................................................................................................................................................... 102 8 Bilag 1: Udvalgte oversvømmelses datoer for Amager og Lolland-Falster ............................................ 102 Bilag 2: Spørgeskema ............................................................................................................................. 103 Bilag 3: Generelle KLIMA betegnelser, kort beskrevet .......................................................................... 109 Bilag 4: Workshop: Brug af kort og geodata i beredskabet. Næstved 16. maj 2013 ............................. 110 Bilag 5: Workshop: Brug af kort og geodata i beredskabet. Herning 28. maj 2013 ............................... 117 Bilag 6: Tabel af alle de som vi har haft kontakt med ............................................................................ 119 Bilag 7 Samtlige besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen .............................................................. 122 Bilag 8: Grundpakke af informationslag ................................................................................................. 136 Bilag 9: Ekstra informationslag ............................................................................................................... 139 9 1 Indledning Beredskabsstyrelsen udgav den 9. april 2013 rapporten ”Nationalt Risikobillede”, om de 10 potentielt største naturskabte og menneskeskabte trusler, som Beredskabsstyrelsen vurderer at beredskabet i Danmark pt. bør have fokus på (Beredskabsstyrelsen, 2013). De største trusler vurderes at være kategorien orkaner, storme og stormfloder. Den næststørste trussels kategori er kraftig regn og skybrud. Disse trusler vurderes således at rangere over øvrige trusler såsom pandemi, nuklear katastrofe eller terror. Konsekvensen af disse potentielle naturkatastrofer vurderes at kunne have stor geografisk udbredelse, kompleksitet og stor indvirkning på mennesker, værdier, infrastruktur og miljø. Senere års observationer og fremtidsprognoser fra IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change - FN’s klimapanel) og DMI (Danmarks Meteorologiske Institut), forudser kraftigere og hyppigere ekstreme vejrsituationer i Danmark for fremtiden (IPCC, 2007 a) (Andersen, M., 2011). Det må derfor forventes, at de to højest prioriterede trusler nævnt i “Nationalt Risikobillede” vil være hyppigere forekommende opgaver for det danske beredskab. Beredskabets udfordring består blandt andet i usikkerheden om ikke at kunne vide, hvor og hvornår disse trusler opstår, eller hvordan de udvikler sig. Det er beredskabets opgave at være bedst muligt forberedt på disse scenarier og at kunne agere aktivt og effektivt. Én måde er at lave forebyggende indsatsplaner, som beskriver hvordan beredskabet aktivt vil/skal handle overfor et scenarie som f.eks. skybrud. Her tænkes kommunikationsveje, roller og koordination ind, i forhold til trusselsbilledets størrelse og konsekvens. Andre udfordringer kan blandt andet være forhold, der enten ikke er beskrevet i indsatsplanen, at der ikke findes en indsatsplan for scenariet eller at beredskabet grundet manglende rutine ikke følger indsatsplanen når hændelsen forekommer. Det danske beredskab er niveaudelt efter kommune, region og stat, hvorved indsatsen sker efter nærhedsprincippet. Hvis kommunen ikke er i stand til at klare indsatsen, kan støtte fås ved nabokommunen, det regionale beredskab eller i yderste konsekvens det statslige beredskab. Kompleksiteten for løsning af indsatsen stiger, jo flere parter der er involverede i krisestyringen og den operative indsats. Beredskabet har i visse krisesituationer behov for en løsning der hurtigt kan vise situationsbilledet, vurdere udviklingen og koordinere indsatsen. Denne rapport er en fortsættelse af vores projekt fra 2.semester i efteråret 2012 “Kommunikation med geografisk information i det danske beredskab”. Projektet der betragtes som en foranalyse, beskrev det danske beredskabs struktur og ansvarsområder. Erfaringer og ønsker fra repræsentanter fra det samlede beredskabs deltagelse i KRISØV øvelserne i relation til udvikling af kommunikation og kommunikationsværktøjer. Samt en overordnet beskrivelse af udvalgte kendte geografiske kommunikationssystemer anvendt i beredskabet i indland og udland. Denne rapport skal derfor ses som en fortsættelse af de betragtninger og konklusioner der er draget i forhold til en geografisk kommunikationsløsning for beredskabet. I sidste semester fandt vi følgende efterspørgsler fra beredskabet: • Et fælles system der kan vise det aktuelle opdaterede situationsbillede, og situationsbilledet efter sektoransvar. 10 • • • Et let betjent og enkelt intuitivt system som værktøj der også kan understøtte de enkelte beredskabsparter, som det samlede koordinerede tværfaglige beredskab. At have adgang til et hurtigt opdateret situationsbillede som der kan handles ud fra, vurderes meget højt, samt at have muligheden for kunne ajourføre uden for meget forsinkelse. En fælles vedtagelse og implementering i indsatsplanerne for hvilke løsninger der anvendes på tværs af beredskabet. I dette projekt har vi taget udgangspunkt i “MTM studievejledning, 2012” med et konkret emneområde inden for anvendelse af geografiske information. Vi benytter fagområdets forskellige teorier, metoder og modeller kritisk, til udvælgelse af de optimale videnskabelige metoder og redskaber. Vi opstiller en løsningsmodel, som er vores bud på en løsning til brugerne. Vi har involveret brugerne via interview og en spørgeskemaundersøgelse, for bedre at forstå deres behov og designe et system som kan opfylde deres krav. 1.1 Problemformulering Under beredskabets indsatsaktioner hvor mange aktører deltager, har aktørerne behov for at kommunikere, koordinere og dele deres aktuelle situationsbillede med hinanden. Dette mener vi udføres lettest ved brug af et geografisk informationssystem. Ved hændelser såsom ekstrem regn og havvand på land, kan der opstå behov for kommunikation med geografiske informationer. I disse situationer kan aktørerne have behov for at vide en masse omkring lokaliteter, højdeforhold, befolkningen og mange andre informationer. Geografiske kommunikationssystemer er endnu ikke et integreret værktøj i indsatsplanerne for det samlede beredskab, eller ved den praktiske operative indsats. I dag er det kun politiet som har GeoConference med blandt deres løsninger. Koordineringen ved beredskabsindsatser mellem de involverede aktører bør optimeres i den nærmeste fremtid. Vi ser formålet med dette projekt som et oplæg til de informationer som skal danne grundlag for beredskabsindsatsen i tilfælde af ekstrem regn og havvand på land. Vi vil udpege de datasæt som grundlæggende er relevante for de 2 scenarier, samt de datasæt som kan være relevante i specifikke situationer. Kort sagt vi vil udpege og organisere de grundlæggende informationslag samt udpege ekstra informationslag, som vil være fyldestgørende ved de fleste beredskabsindsatser i forbindelse med ekstremregn og havvand på land. Disse informationslag vil være generelt egnede og ikke begrænset af hvilken type af software eller hardware som beredskabet og Rigspolitiet vil vælge til fremtidig brug ved beredskabsindsatser. Spørgsmålene som vi ønsker at besvare i dette projekt er: • Hvilke informationsdatalag er grundlæggende for beredskabsindsatser i forbindelse med hændelser af ekstremregn? 11 • • • • 1.2 Hvilke informationsdatalag er grundlæggende for beredskabsindsatser i forbindelse med hændelser med havvand på land? Hvordan er den optimale lagorden af datalagene, hierarkisk inddeling? Hvilke ekstra lag bør være tilgængelige i forbindelse med hændelser med ekstrem regn? Hvilke ekstra lag bør være tilgængelige i forbindelse med hændelser med havvand på land? Metodisk tilgang og struktur Målsætningen for denne rapport er at kunne skitsere en effektiv løsningsmodel til de valgte klimascenarier, der tilgodeser beredskabets behov for krisehåndtering i forbindelse med den operative indsats. Rapporten er inddelt i følgende kapitler: Kapitel 1: Indledning Problemformulering og metodisk tilgang til dette projekt Her formulerer vi vores formål med projektet, valg af metode, samt beskriver caseområder som vi anser som repræsentative for Danmark. Kapitel 2: Projektmetode - Scrum og Interviews I dette kapitel vurderes værdien af projektarbejdsmetoderne “Vandfaldsmetoden” og “Scrum”, samt flere interviewmetoder. Kapitel 3: Klimarelaterede udfordringer og vand på landjorden Gennemgang af klimatiske ændringer frem til i dag og i fremtiden, årsager hertil og konsekvenser heraf. Vi illustrerer vigtigheden af et velforberedt beredskab i Danmark. Kapitel 4: Aktører og deres roller, samt geografiske kommunikationssystemer Her fokuseres på det danske beredskab og deres indsats ved oversvømmelsesscenarier. Vi ser på aktørernes nuværende kommunikationssystemer, samt vurderer et amerikansk og et hollandsk kommunikationssystem for at finde inspiration til forbedringer til et nyt dansk kommunikationssystem med geografiske informationer. Kapitel 5: Brugernes behov Analyse af brugerne fra det danske beredskabs behov til et geografisk kommunikationssystem, med erfaringer fra Geodatastyrelsens workshops i Næstved og Herning 2013, samt resultater fra vores online spørgeskemaundersøgelse. Kapitel 6: Systemdesign Analyse af design af et geografisk kommunikationssystem, værdimodellering og indholdsmodellering. Vi kigger på design af en brugergrænseflade, samt muligheder for alarmering af borgere i tilfælde af en krisesituation. Kapitel 7: Diskussion Gennemgang og vurdering af vores resultater, vores udfordringer og problemer som er vi har mødt undervejs i projektet, SWOT analyse og perspektivering, samt en vurdering af hvad vi kan tage med videre til vores 4. semester projekt. Kapitel 8: Konklusion Konklusioner opnået ved gennemførelse af dette projekt. 12 1.3 Tidligere erfaringer og projektopstart Det geografiske kommunikationssystem GeoConference har været i anvendelse ved de danske KRISØV øvelser i 2009 og 2011, samt ved COP15. Ved kriseøvelserne deltog repræsentanter fra det samlet danske beredskab for at øve og afprøve samarbejdet, og den tværfaglige koordination. GeoConference er i dag en del af de programmer som politiet benytter sig af under aktioner. Erfaringerne fra KRISØV’s start i 2003, har vist et ønske om et fælles system der kan vise det aktuelle opdaterede situationsbillede, og situationsbilledet efter sektoransvar. Et stykke software som er betjent, enkelt og intuitivt, et værktøj der kan understøtte de enkelte beredskabsparter, samt koordinere samlede tværfaglige beredskab. At have adgang til et hurtigt opdateret situationsbillede som kan handles ud fra vurderes også meget højt, samt at have muligheden for kunne ajourføre uden store forsinkelser. Her tænker vi på den tid der går fra en bruger står ude i felten og markerer en ændring på hans/hendes skærm til at ændringen slår igennem og kan ses i det samlede billede på en anden brugers skærm. 1.3.1 Projekt ide Vi vælger at opstille prototyper for klimascenarier for at kunne vise relevansen ved at have grundpakker designet til forskellige klimascenarier. Det er vores ide, at der må være en fordel ved at indrette et geografisk kommunikationssystem efter et givent klimascenarie, og at have en grundpakke med temalag knyttet hertil. Herved vil der kunne opnås hurtig adgang til relevante temalag, da en søgning af tilgængelige lag så vidt muligt ikke bør foretages under indsatsen. Brugerne er som udgangspunkt også bevidste om at systemet er designet til at indeholde alle relevante lag! Ved at analysere et givent scenarie, f.eks. ud fra tidligere erfaringer fra den praktiske indsats, beredskabsplaner, og workshop med brugerne, må det være muligt at designe en grundpakke der vil kunne danne basis for alle indsatser for et givent klimascenarie. Det må også være mulig at designe løsningen således at informationsmængden er tilpasset behovet, og efter den plan som en indsats typisk vil følge. Det er desuden vigtigt at designet er intuitivt ved betjening af grundpakken, såsom mulighed for valg af ekstra temalag. Endvidere er genkendelighed vigtigt, ved anvendte symboler i relation til temalag. Med hensyn til driftssikkerhed er det oplagt altid at have en sikkerhedskopi med præinstallerede datalag, som kan udpakkes i felten i tilfælde af svigtende driftssikkerhed. Denne type situationer kan opstå ved for eksempel ringe antennedækning, atmosfæriske forstyrrelser eller servernedbrud. Det optimale vil dog være at systemet kan køre via for eksempel SINE politiets netværk, som driftssikkert og krypteret. Her på 3. semester vil vi lave en løsningsmodel ved mock-up, det vil sige en ikke funktionsduelig løsning, men en skitsering og beskrivelse af princippet bag løsningen. Vi vil argumentere for løsningens anvendelighed i forhold til beredskabets behov og anvendelsen af øvrige kendte geografiske kommunikationsmodeller. 1.3.2 Udvælgelse af case områder som eksempler for Danmark Vi har ønsket at finde nogle begrænsede arealer, hvor vi kan arbejde med komplette vandskelsoplande uden at komplicere analyserne og modellerne med meget store datamængder. Vi har udvalgt 2 områder med både byområder og åbent land. 13 I forhold til beredskabsindsatsen, hensynet til menneskeliv og værdier, har vi valgt lokaliteterne LollandFalster og Amager. Vi benytter disse lokaliteter til at afprøve løsningens anvendelighed. Se bilag 1 ”Udvalgte oversvømmelses datoer for Amager og Lolland-Falster” for kort oversvømmelses historik for begge områder. Eksempel på en oversvømmelseshændelse med havvand på land: I 1872 blev begge landområder hærget af et heftigt stormvejr som pressede store vandmasser fra Østersøen ind i Øresund, vandet steg med omtrent 1,70 meter over daglig vande ved Amager og ca. 3 meter ved Lolland-Falster1. Eksempler på oversvømmelses hændelser med ekstrem regn: 14. juli 20102 oplevede Lolland-Falster en hændelse med ekstrem regn på grund af en koldfrontspassage og igen i august 20113. Amager: Administrative områder/kommuner: København, Tårnby og Dragør Amager er et område der i de senere år har været under kraftig bymæssig udvikling, med hensyn til beboelse, erhverv og infrastruktur. Området er udvalgt da terrænet er lavtliggende i forhold til havniveau og infrastrukturen i lavninger i terrænet vil kunne være sårbare overfor større vandmængder, såfremt vandafledningen ikke er tilstrækkelig. Bluespot analyser vil måske kunne identificere potentielle kriseområder der vil kunne påvirke færdselsveje og øvrig kritisk infrastruktur såsom hospitaler. Lolland-Falster: Administrative områder/kommuner: Lolland og Guldborgsund Lolland og Falster er geografisk placeret i den sydlige del af Danmark, I denne del af Danmark ventes den årlige havvandsstigning at overstige den landhævning som endnu foregår som følge af den sidste istid. Resultatet af dette er en fortsat stigende havvandstand i området. En større del af landområdet i LollandFalster ligger i dag under havniveau. En del af dette område er sikret med diger mod indtrængningen af havvand grundet den stigende havvandsstand. 1 http://www.aabne-samlinger.dk/lasa/fortaellinger/stormflod/ http://www.dmi.dk/dmi/vejret_i_danmark_-_juli_2010 3 http://vejret.tv2.dk/artikel/id-42601899:oversv%C3%B8mmelser-truer-lolland-og-falster.html 2 14 15 2 Projektmetode Vi fortsætter med den tidligere etablerede projekt-arbejdsmodel fra 2. semester, hvor vi har defineret spilleregler i gruppen for vores indbyrdes samarbejde (Cosic, Endersen, Foss og Palmqvist, 2012). Gruppen benytter Google Drev som en fælles projektmappe, da vi havde gode erfaringer med dette i sidste semester. I vores projektmappe lægges alt materiale såsom gruppens mødereferater, vedtagelse af beslutninger og fastlæggelse af opgaver, samt alle dokumenter i forbindelse med udarbejdelse af projektrapporten. Skype er vores foretrukne online kommunikationsværktøj kommunikationsværktøj for afholdelse af gruppemøder på tværs af Danmark, da projektgruppens medlemmer har bopæl i 4 forskellige regioner. For at finde den optimale projekt-arbejdsmetode til at opnå vores mål har vi kigget på to forskellige projektmetoder, Vandfaldsmetoden og den agile udviklingsmetode Scrum. 2.1 Vandfaldsmetoden Vandfaldsmodellen er en model, som er fremkommet til udvikling af software. Den kaldes sådan, fordi modellen udvikler sig systematisk fra den ene fase til den næste i nedadgående retning, som et vandfald. Som det fremgår af figur 1, opdeler modellen projektet i en række faser, hvor en fase er afhængig af, at den foregående er afsluttet. Vandfaldsmodeller lægger typisk op til BDUF - “big design up front” dvs. at der på forhånd er defineret klare strukturelle og designmæssige krav til projektet samt en detaljeret kravspecifikation. Vandfaldsmetoden inddeler aktiviteterne i forskellige trin, som mere eller mindre skal afsluttes før næste trin kan gå i gang. Figur 1: Traditionel vandfaldsmodel for projektcyklus (Pierce, 2010) I Winston W. Royce originale vandfaldsmodel er der syv trin: Kravspecifikation: I denne fase udføres brainstorming om softwaren, hvad skal det kunne, og hvilket formål det skal opfylde? Design: Efter en velgennemtænkt plan for udvikling af softwaren er lagt, så indebærer det næste skridt formuleringen af det grundlæggende software design på papir. Konstruktion: Det grundlæggende design er godkendt, funktionerne i hver enkelt del af processen besluttet og de tekniske detaljer er defineret, som for eksempel moduler, programmer osv. Programmeringen udføres. Integration: I denne fase er kildekoden til programmerne skrevet. Afprøvning og fejlfinding: I denne fase testes designet og dets konstruktion for at kontrollere dets funktion. Hvis der er nogen fejl så vil de fremkomme på dette tidspunkt i processen. Installation: I denne fase sætter virksomheden softwaren i brug, efter at systemet er blevet testet med succes. Vedligeholdelse: Vedligeholdelse er nødvendig for at sikre, at systemet fortsat vil fungere som ønsket. Selvom modellen har været brugt i mange år, har den en del ulemper, hvoraf den væsentligste netop går på manglen af iteration og i vores projekt er svært at designe et “topdown -agtigt” system fordi der ikke er tale om et projekt med i forvejen kendte rammer. I modsætning til vandfaldsmodellen er en Iterativ model, såsom Scrum, i dette tilfælde mere praktisk og har bedre plads til nye indfaldsvinkler. 2.2 SCRUM Scrum er en empirisk metode og en arbejdsmodel til at kontrollere komplekse projekter. Det giver en struktur der kan sikre resultater, mens man arbejder med skiftende krav. Scrum går ud på at arbejde i iterationer for hele tiden at vide, hvor langt vi er, for at bruge ressourcerne optimalt og løbende at opbygge viden om opgaven og dens løsning. Vi har behov for empirisk proces kontrol snarere end en defineret proces kontrol for at opbygge en holdning i teamet omkring konstant forbedring. Fokus er på "en fleksibel, helhedsorienteret produktudviklingsstrategi, hvor et udviklingsteam arbejder som en enhed til at nå et fælles mål" i modsætning til Vandfaldsmetoden som har en traditionel, sekventiel tilgang. Scrum gør det muligt at skabe selvorganiserende og tværfagligt teams. (Sutherland og Schwaber, 2011). Selvorganiserende teams vælger, hvordan de bedst kan udføre deres arbejde snarere end at blive instrueret af andre uden for teamet. Tværfaglige teams indeholder alle nødvendige kompetencer, for at de kan udføre arbejdet uden at være afhængige af andre uden for teamet. Team modellen i Scrum er designet til at optimere fleksibilitet, kreativitet, produktivitet og sikrer en god mundtlig kommunikation mellem alle teammedlemmerne. SCRUM projekter har følgende karakteristik (Schwaber, 2004): • • • • • • 17 Fleksibel levering - indholdet af leverancen er dikteret af omgivelser Fleksibel tidsplan - leverancen kan være påkrævet før eller senere end oprindeligt planlagt. Små hold - hvert hold har ikke mere end 6 medlemmer. Der kan være flere teams i et projekt. Hyppige review - holdenes fremskridt gennemgås så ofte som opgavens kompleksitet og risiko dikterer (normalt 1 til 4 ugers serier). En funktionel handlingsplan skal udarbejdes af hvert hold for hver gennemgang. Samarbejde - mellem grupperne og indenfor hver gruppe forventes under hele projektet. Objektorienteret - hvert hold vil behandle et sæt relaterede objekter med klare grænseflader og adfærd. Scrum bruger tre roller, tre ceremonier og tre værktøjer (Deemer, 2009) Rollerne er: Produkt Ejer Produkt Team Scrum Master Ceremonierne er: Sprint Planning Workshop Daily Scrum Sprint Review Meeting Værktøjerne er: Product Backlog Sprint Backlog Burn Down Chart De enkelte forløb kaldes 'Sprint'. Et sprint er den grundlæggende enhed i udviklingen i Scrum, og sprint er en "timeboxed" indsats, dvs. den er begrænset til en bestemt varighed. Varigheden er fastsat på forhånd for hver sprint, og er normalt mellem en uge og en måned (Sutherland og Schwaber, 2011). Se nedenstående figur. 4 Figur 2: Scrum, projekt fremskridt via en række iterationer kaldet sprints (Lacey, 2012) 4 http://www.scrumalliance.org/pages/what_is_scrum 18 Hvorfor fungerer Scrum så godt? Fordi Scrum baseres på: • En systematisk og tydelig prioritering. • En regelmæssig og tæt opfølgning. Førstehåndsindtryk hos både ProductOwner og ScrumMaster. • Sund fornuft. Fordele ved at bruge Scrum: • Scrum er velegnet til udvikling, der baseres på en ufuldstændig kravspecifikation. • Scrum er adræt, eller smidig, og arbejder let sammen med andre metoder. • Scrum er let at implementere, da det er et enkelt koncept. Det hele kan prøves af med en begrænset investering. • Scrum handler om at fjerne risici. Ulemper ved at bruge Scrum: • Produktet udvikles i en række konkrete leverancer, der hver især først planlægges i detaljer umiddelbart før de gennemføres. • De store, sammenhængende dokumentation produceres ikke (Vinje, 2013). Inden dette projekt startede var de endelige specifikationer ikke kendte på forhånd, det er vores ønske at være fleksible til at kunne følge de resultater som vi opnår undervejs i projektforløbet, derfor vil vi bruge Scrum projektmetoden, som har en højere succesrate end den traditionelle Vandfaldsmetode. Første Iteration har været at har søge svarene på 3 grundlæggende spørgsmål: Hvilke klimascenarier kan vi forvente i fremtiden? Bliver de ekstreme hændelser hyppigere? Bliver hændelserne mere eller mindre ekstreme i fremtiden? I anden iteration har vi koncentreret os om brugerne og deres behov. For at finde de relevante informationer, har vi i gruppen haft kontakt med interessenter og involverede myndigheder, Beredskabsstyrelsen i Danmark, Lolland kommune og Beredskabsstyrelsen i Holland, via telefonisk samtale. Derudover har vi tæt kontakt med Geodatastyrelsen som har funktionen som tovholder i forbindelse med etablering og fastlæggelse af et koncept, for tilgang til og brug af geografiske informationer. Samtidig er de hovedansvarlige for at illustrere konceptet ved bred brug af et fælles geografisk informationsværktøj (GeoConference/GeoKom). Yderligere har vi indhentet informationer omkring WebEOC, som er et webbaseret samarbejdssystem som benyttes i USA. Til defineringen af brugernes behov har vi i gruppen ønsket at indsamle data via telefonisk kontakt til Lolland- og Guldborgsund Kommune samt ved udsendelse af spørgeskema interview. Interviewene bliver gennemført via en interviewguide udarbejdet med baggrund i problemstillingerne fra litteraturstudiet. Ved afholdelse af interview har vi skulle vælge den bedst egnede interviewmetode til denne type af opgaver, definition af tid og sted samt interviewformer, målgruppens størrelse og hvem, samt hvor mange interviewformer vi skal planlægge og skal der suppleres ved brug af andre metoder. Vi har gerne ville afholde så mange interview, som det er nødvendigt for at finde ud af hvilke behov beredskabet har i forhold til beredskabsindsatsen. Da kommunikationen med det visuelle geografiske situationsbillede i krisesituationer skal ske hurtigt og uproblematisk. 19 Projektarbejdets følgende iteration har været baseret på interessenterne, og vi har fortsat med denne metode for at afdække de primære interessenter. Vi vil analysere besvarelserne fra spørgeskemaet efter aktører og de ønskede behov. Det er vores tanke at besvarelserne skal kunne eftervise projektets relevans og være med til at forme projektets videre forløb. Dette sammenholdes med vores egne erfaringer fra de planlagte workshopper arrangeret ved Geodatastyrelsen i Næstved og Herning. I de afsluttende iterationer søger vi at afklare, ud fra vores brugerundersøgelser, hvilke løsninger og informationslag der med fordel kan indgå i arbejdet og i håndteringen af krisesituationer, samt til en forbedring og styrkelse af den operative anvendelse af geodata hos beredskabet ved klimaskabte krisesituationer. 2.3 Interviewmetoder For at belyse vores problemstilling og mulighed for at komme frem til ny viden, er metodevalget i første omgang, faldet på det kvalitative forskningsinterview, som er en samtale med et formål og en mere eller mindre fast rollefordeling. Gruppens vurdering er at vi via denne metode kan få de mest detaljerede og sammenhængende informationer om beredskabets behov for data ved specifikke krisesituationer. Med kvalitative interview som arbejdsmetode har vi en enestående mulighed for undervejs i den interaktive interviewfase at indfange og opdage nye indfaldsvinkler på vores problemstilling, hvilket er afgørende for den videre arbejdsproces. Gennem kvalitative og kvantitative interview med vores fokusgruppe får vi direkte adgang til deres syn på og forståelse af geografisk information, samt oplysning om de kommunikationssystemer som de bruger nu og hvilke informationer brugerne ønsker at se og har behov for i fremtidens optimerede kommunikationssystem. Efterfølgende, ved brug af kvantitative interview metode, får vi mulighed for at få respons om behovet for geografiske informationer fra flere interessentgrupper. Kombinationen af disse to metoder giver tilgang til forskellige værktøjer til besvarelse af forskellige spørgsmål; kvalitative metoder vedrører hvilken slags, og kvantitative metoder hvor mange af en slags (Kvale og Brinkmann, 2009). Forskere har udarbejdet syv stadier for en interviewundersøgelse. For at designe, planlægge og gennemføre vores interviewundersøgelse har vi brugt Kvales syv stadier. Herefter følger en kort præsentation af disse stadier (Kvale og Brinkmann, 2009). Kvales syv stadier i interviewundersøgelser: Tematisering og forberedelse: Her formuleres og beskrives undersøgelsens formål og emne, og intervieweren tilegner sig en forståelse for situationen gennem litteraturlæsning. Det beskrives hvad man ønsker at undersøge, samt formålet med interviewet klargøres. Design og valg af interviewpersoner: Indeholder beskrivelse og planlægning, hvilke komponenter undersøgelsens design består af og interviewet skal tilrettelægges således at relevante oplysninger kan frembringes. Dette gøres ved at tænke alle stadier igennem og der udarbejdes en oversigt over interviewet for at sikre, at man opnår den viden, man ønsker at nå frem til med undersøgelsen. Her fokuserer man også på udvælgelsen af interviewpersonerne, hvor der defineres nogle kriterier til målgruppens medlemmers arbejde, funktioner og gruppetilhørsforhold. 20 Interview stadiet: Interviewene afvikles ud fra udarbejdet interviewguide som sikrer at det ønskede emne og viden herom gennemgås. Det er vigtigt at interviewpersonerne repræsenterer et bredt udsnit af målgruppen. Transskribering: Efter interviewet, klargøres interviewmaterialet til analyse fasen. Dette indebærer oftest en fuldstændig transskribering af hele den telefoniske samtale til en tekst som sammen med resultater fra elektronisk spørgeskema indgår i analysen og rapportskrivningen. Analyse: Her synliggøres de enkelte dele af interviewet og ud fra undersøgelsens formål, emne og indsamlede datamateriale skal man beslutte sig for, hvilken analysemetode vil give det bedste resultat. Der gøres opmærksom på, at fuldstændige analyser ikke findes. Verificering: Herunder diskuteres og analyseres interviewenes generaliserbarhed, reliabilitet og validitet. Reliabilitet er et udtryk for, hvor konsistente resultaterne er og at intervieweren selv har indflydelse på, hvem han får i tale. Med begrebet validitet analyserer man, om en interviewundersøgelse rent faktisk undersøger det, man i formålserklæringen har sat sig for at undersøge. Rapportering: Undersøgelsens resultater og anvendte undersøgelsesmetoder skal viderebringes på en måde, der lever op til videnskabelige kriterier, tager højde for de etiske aspekter og resulterer i et læseligt produkt. 2.3.1 Valg af interviewform Vi har flere valgmuligheder for at tilrettelægge interviewformen ud fra, under hensynet til tidsforbrug, kvantitet og kvalitet. Interview af vores informanter ved: gruppeinterview, personligt interview, telefonisk interview, visuelt interview ved pc over f.eks. programmer som Skype eller Lync, pr. mail, eller ved opkobling til elektronisk interviewskema. Vi vil belyse fordele og ulemper ved de oplistede interviewformer. Gruppeinterview: Fordele: Detaljerede beskrivelser og gruppens fleksibilitet. Ulemper: Gruppen er potentielt dysfunktionel det vil sige at der altid vil være personer i en gruppe som oftere tager ordet og dermed får mere taletid end andre. Personligt interview: Fordele: Det vil være muligt at tolke på kropssprog eller stemmeføring. For den bevidste interviewer vil det være muligt at ændre interviewform f.eks. uddybende spørgsmål, og herved sikre den ønskede kvalitet af interviewet (Opdenakker, 2006). Ulemper: Det personlige interview er tidskrævende af hensyn til planlægning, udførelse, økonomi og geografi. Udbyttet af interviewet vil være varierende, afhængigt af den der foretager interviewet, med hensyn til spørgsmål og notering af svar (Opdenakker, 2006). Dette kan ændres ved at intervieweren er bevidst om dette og/eller ved at interviewet følges efter et fastlagt protokolforløb (Opdenakker, 2006). Telefonisk interview: Fordele: Nemmere at foretage med hensyn til planlægning, udførelse, økonomi og geografi. Ulemper: Ikke muligt at tolke kropssprog (Opdenakker, 2006), og dermed kun mulighed for at tilrettelægge interviewet ved at tolke på stemmeføring. Det kan være lidt svært for intervieweren at sætte sig ind i den interviewedes situation under interviewet, med hensyn til omgivelser og opmærksomhed (Opdenakker, 2006). 21 Visuelt interview ved pc: Fordele: Nemmere at foretage med hensyn til planlægning, udførelse, økonomi og geografi. Det vil være muligt at tolke på kropssprog eller stemmeføring. For den bevidste interviewer vil det være muligt at ændre interviewformen med for eksempel uddybende spørgsmål, og herved sikre den ønskede kvalitet af interviewet (Opdenakker, 2006). Ulemper: Det program som skal benyttes skal være præinstalleret, og en vis internethastighed er nødvendigt for at sikre en god forbindelse. Den interviewede skal være fortrolig med situationen, og være indstillet på en måske uvant dialog form. Mail interview: Fordele: Tidsbesparende, da det er muligt at udsende mails til mange modtagere. Besvarelsen vil være til en vis grænse være uafhængig af tid og sted. Intervieweren kan fastlægge og strukturere spørgsmålene på forhånd (Opdenakker, 2006). Konsekvent og ens fremlæggelse af spørgsmål til de interviewede. Ulemper: Ikke muligt at tolke på kropssprog eller stemmeføring. Besvarelser er i højere grad overladt til den interviewedes fortolkning af spørgsmålene. Elektronisk interviewskema: Fordele: Tidsbesparende, da det er muligt at udsende mails med links til mange modtagere (Duffy et al. 2005). Besvarelse er uafhængigt af tid og sted. Intervieweren kan fastlægge og strukturere spørgsmål inden. Konsekvent og ens fremlæggelse af spørgsmål. Det elektroniske skema registrerer og strukturerer de indkomne besvarelser, hvilket er med til at spare tid på analysedelen. Ulemper: Ikke muligt at tolke på kropssprog eller stemmeføring. Besvarelser er i højere grad overladt til den interviewedes fortolkning af spørgsmålene. Til sidst valgte vi gruppeinterviewet fra, fordi det ganske enkelt ville være fysisk umuligt at samle alle informanter samtidigt, grundet deres travle arbejdsdag. Samtidig vil det være svært at styre og overskue resultaterne fra en større gruppe, struktureringen af de resulterende data ville efterfølgende højst sandsynlig også blive uoverskuelig. 2.3.2 Valg af informanter Valg af informanter er truffet på baggrund af henvisninger fra Geodatastyrelsen og kontakt til sektorchef Brian Wesselhoff ved Beredskabsstyrelsen. Vi har i gruppen fundet ud at det er en spredt gruppe enkeltpersoner fra forskellige beredskabsniveauer, der har den fornødne viden indenfor kommunikation i krisesituationer. Vi har ikke sat kriterier for udvælgelse af informanter, men vi har kontakter alle som fra beredskabet som har vist interesse for kommunikation med geografisk information. Herudover er vi blevet indbudt til Geodatastyrelsens workshop for det danske beredskab, hvor vi har haft mulighed for at møde og indhente oplysninger fra flere interessenter fra vores målgruppe. 2.3.3 Interviewmetoder Siden 80’erne har der været et paradigme krig på interviewmetoder (Gage, 1989), hvor brugere har været delte mellem brugen af kvantitative metoder og kvalitative metoder (Cohen et al., 2011). Kvalitativ anvendelsesmetode er eksempelvis brugen af telefonisk interview eller ved visuelt interview med pc. Forudsætningen for den kvalitative interviewform er at interviewer og den interviewede begge er i dialog i nuet, og derigennem opnår mulighed for et interview med mere detaljeret oplysninger. Herved har intervieweren mulighed for at styre samtalen på baggrund af de modtagne svar. Kvantitativ 22 anvendelsesmetode udføres ved f.eks. udsendelse af mails og spørgeskemaer, hvor formålet er at måle og kvantificere fænomener statistisk og numerisk i større mængder. I starten af 00’erne er der fra flere hold, et skift mod at kombinere kvalitative og kvantitative metoder (Cohen et al., 2011). Denscombe foreslår at: mixed metoder (dvs. kombinationen af kvalitative og kvantitative metoder) a) kan forøge nøjagtigheden af data, b) skaffe et mere komplet billede af det studerede fænomen, c) gøre den undersøgende part i stand til at analysere og videreudvikle på de oprindelige data og d) hjælpe datasamlingen (Denscombe, 2008). Ved første kontakt med vores målgruppe valgte vi telefonsamtalen, dvs. en kvalitativ metode som kommunikationsform for at præsentere projektet og fange informanternes interesse for sagen. Gruppen har overvejet om interviewene videre skulle foregå telefonisk, vi valgte dog at benytte en mere direkte kontakt ved enten telefonisk eller personlig tilstedeværelse ved Geodatastyrelsens workshops. Her har vi haft mulighed for at forberede målgruppen inden udsendelsen af vores spørgeskema, så at målgruppen har haft de bedst mulige betingelser for at besvare vores spørgsmål så præcist som muligt. Til besvarelse af spørgsmålene har vi udarbejdet et elektronisk spørgeskema som, efter aftale i forbindelse med vores personlige kontakter, er sendt med e-mail til vores informanter. Spørgeskema er vedlagt som bilag 2. 2.4 Opsamling på Metoder og Interviews Vi har sammenholdt projektmetoder og har belyst fordele og ulemper ved Vandfaldsmetoden og brug af Scrum. Valget er faldet på Scrum, særligt fordi metoden tilgodeser et agilt arbejdsforløb, hvor det er muligt at gå tilbage og justere. Metoden finder vi meget passende til den måde projektgruppen arbejder på, med individuelle afgrænsede opgaver som justeres og tilpasses efter diskussion i plenum. I interview afsnittet har vi vurderet projektgruppens muligheder for at kunne indhente oplysninger, ved at undersøge og vurdere fordele og ulemper af metode og form. Vi vil i kapitel 5 gøre brug af den kvalitative metode ved workshop med Geodatastyrelsen, og ved telefonisk kontakt til Beredskabet. Formålet er at sikre en relevant tilrettelæggelse af elektronisk spørgeskema til beredskabets aktører. I det næste kapitel vil vi se på den klimatiske udvikling, og vurdere nutidige og fremtidige konsekvenser af ekstremregn og stormflod, for at vurdere om temaet er relevant for vores projekt. 23 3 Klimarelaterede udfordringer og vand på landjorden Klimaet i Danmark og resten af verden forandrer sig, hvordan klimaet vil se ud om 10 år, 50 år eller 100 år, er der ingen der ved med sikkerhed. Men der er mange som gerne vil give deres bud på fremtiden. Nogle er enige - andre meget uenige, alle er dog enige om at klimaet er foranderligt. IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) FN’s klimapanel, konkluderede i 2007 at det meste af den observerede globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede med stor sandsynlighed skyldes menneskeskabte drivhusgasser, samt at fortsatte udledninger i samme eller større omfang som dengang, ville medføre yderligere opvarmning og bevirke mange ændringer i det globale klimasystem (IPCC, 2007 a). IPCC skønner at der vil ske en global temperaturstigning på mellem 1,8 og 4,0 oC i det sidste årti af det 21. århundrede i forhold til perioden 1980-1999. Både IPCC og flere andre har opstillet scenarier for jordens fremtidige klima, disse varierer meget fra hinanden med hensyn til maksimum og minimum forandringer. Fælles for dem alle er dog at der allerede er sket forandringer og at der fortsat vil forekomme forandringer i jordens klima, både globalt og regionalt. En kort beskrivende liste over nogle af de mest generelle klima betegnelser kan findes i bilag 3. • • • • • • • • Mennesker udleder store mængder af drivhusgasser som for eksempel CO2, metan og lattergas, samt vanddamp. o Drivhusgasserne lægger sig i atmosfæren og holder på jordens varme. Jordens gennemsnitstemperatur vil stige. o Det vil medføre at is, sne og gletsjere vil smelte. Hastigheden af dette er gætterier, men det er sikkert at jo varmere det er - jo hurtigere vil det smelte. o Mere vand vil fordampe fra jordens overflade og samles i atmosfæren. Ændrede vindmønstre vil give mere blæst. Ændrede nedbørsmønstre med hensyn til både mængde og intensitet. Ændrede havstrømme, varme og kolde havstrømme kan ændre kurs. o Danmark vil sandsynligvis opleve varmere og mindre salte farvande. o Flere ekstreme vejrfænomener. Perioder med tørke og hedebølger. Flere hændelser med ekstrem regn. Stigende havniveau o Øgede stormflodshøjder o Oversvømmelser og eroderede kyster. “Processer i klimasystemet gør, at menneskeskabte klimaændringer og de deraf følgende vandstandsstigninger fortsætter i århundreder, selv om atmosfærens indhold af drivhusgasser stabiliseres.”5 3.1 Vandets kredsløb Vandet i naturen er i konstant bevægelse i et uendeligt kredsløb. En del af nedbøren bliver ikke optaget af planter eller nedsives i jorden, men strømmer på overfladen ud til vandløb, til søer og ud til havet. Hvor stort procentdel af regnvandet optages af jorden, er afhængig af jordoverfladens mulighed for at absorbere store vandmængder, altså hvor mættet jorden er af tidligere nedbør. Den del af nedbøren som infiltreres gennem jordlagene bliver optaget i grundvandet. I den øverste del af jorden, den umættede zone, bevæger vandet sig lodret nedad og hvis jorden er sandet er vandets bevægelse nedad ca. 4 m om året, hvis jorden er leret er bevægelsen kun 0,5 m om året. I grundvandszonen, den mættede zone, bevæger det øverste vand sig vandret på vej til vandløb, søer eller havet. En illustration af vandets kredsløb er vist i figur 4. Vandopland, som også kaldes dræningsbassin, er et geografisk området hvor regn eller smelte vand samt indstrømmende grundvand, afstrømmes til et vandløb. Fra vandløbet løber vandet videre til søer eller til havet. Det er topografien og de geologiske forhold der er afgørende for vandets afstrømning, vegetationen og menneskets påvirkning, samt vandløbets udformning, nedbørsmængde og klimaforhold. Figur 3: Vandbalance tal i mm/år for et typisk dansk område (Henriksen og Madsen, 1997). Variationer i topografien i form af bakker og dale har stor betydning for vandets afstrømning som bliver større desto stejlere hældningen er. Jordens geologiske opbygning og tekstur har også betydning for afstrømningen. Sand- og gruslag har grov tekstur som giver god mulighed for nedsivning, da porerne er relativt store, i disse områder mindskes overfladeafstrømningen. Et vandopland med kraftig vegetation vil 5 http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/globale_andringer.htm 25 også begrænse overfladeafstrømningen, da store dele af vandet vil blive optaget af planter, derudover kan vegetationen mindske flowet på grund af friktion. Urbanisering og andre menneskelige aktiviteter har også betydelig indvirkning på afstrømning og vandets dynamik. Asfaltering og udretning af vandløb er de primære ændringer som følge af menneskelig indblanding. I byer er der mange forskellige uigennemtrængelige flader for vand, som tage og asfalt, og det betyder at større mængder af nedbør bliver til overfladevand eller løber ind i kloakker, og kun mindre mængder nedsiver til grundvandet. Relationen mellem nedbør og afstrømning kaldes afstrømningskoefficienten og anvendes når der skal beregnes afstrømning. Forskellige bebyggelsestyper har forskellig afstrømningskoefficient. En stigning i nedbøren øger afstrømning i et vandopland og hvis det sker i et urbant område er der risiko for at oversvømmelsen bliver stor på grund af uigennemtrængelige flader. 3.2 Generelle klimaændringer Siden man begyndte at registrere temperaturen på jordens overflade videnskabeligt i 1800-tallet, er der identificeret en stigning i den globale gennemsnitstemperatur. Den næste figur (figur 5) er fra DMI, den illustrerer den globale temperaturudvikling. Figur 4: Den globale temperaturudvikling siden midten af 1800-tallet, vist som afvigelsen i forhold til perioden 1961-90. Data er indhentet ved de tre internationale institutter NCDC, GISS og CRU. De tynde linjer viser månedlige temperaturafvigelser for de 3 datasæt, mens de tykke linjer er de tilsvarende middelværdier over 10 år. Figuren indeholder de til enhver tid seneste opdateringer (DMI, 2007). 26 Ifølge IPCC har tendensen de sidste 50 år været en stigning af den globale middeltemperatur på 0,13 oC pr. årti (IPCC, 2007 a). Den stigende temperatur på jorden har ført til global stigning af havvandsspejlet. havvandsspejlet. Figur 6 herunder viser 3 grafer, alle illustrerer de respektive forhold fra ca. 1870 til i dag, sammenlignet med målinger fra 1961 til 1990. Derfor angives målingerne fra 1961-1990 i niveau 0. De blå områder angiver usikkerheden i de faktiske målinger som er foretaget i tidens løb. Den øverste graf illustrerer den gennemsnitlige globale overfladetemperatur. Denne kurve viser en generel tendens til stigende temperaturer temperaturer fra omkring 1910 til i dag. Med et enkelt ekstremt spring omkring 1940-50, hvorefter stigningen er tilbage til den samme hældningsgrad. Den midterste graf illustrerer havniveaustigningen, her kan der læses i kurven at tilbage i 1870 lå den gennemsnitlige globale vandstand mellem 175 og 100 mm under den gennemsnitlige globale vandstand målt i perioden 1961-1990, samt at den gennemsnitlige globale vandstand i dag ligger 50-75 mm over niveauet i 1960-1990. Konklusionen af dette må være at den gennemsnitlige gennemsnitlige globale vandstand er steget med 15-25 cm i løbet af de sidste omkring 140 år. Det kan også ses at kurvens hældning knækker omkring år 1930-1940. Dette er fra omkring samme tidspunkt som industrialisering tog til i den vestlige verden. Det seneste årti er havvandsstanden steget med 3,1mm pr. år (IPCC, 2007 a). Den nederste graf i samme figur illustrerer snedækket på den nordlige halvkugle, igen i forhold til målinger udført i 1961-1990 hvorfor disse ligger i niveau 0. Målingerne af snedækket til denne graf er startet omkring 1920, det kan ses af grafen at kurven har været rimelig stabil med en gentagende cyklus på ca. 30 år. Denne cyklus brydes i perioden 1980 og frem, hvor en stor del af snedækket er svundet bort. Ved at sammenholde disse grafer, er det muligt at danne et billede at hvor lang tid det tager for naturen, i dette tilfælde Figur 5: Observerede ændringer i global overfladetemperatur, havniveau og snedække på den nordlige halvkugle, oplyst i forhold til perioden 19611990. De udglattede kurver viser 10-års midler og de blå områder deres usikkerhed (IPCC, 2007 b). dele af vandkredsløbet, at indstille sig på klimaforandringer. Grafen for den gennemsnitlige globale overfladetemperatur knækker omkring 1910. Grafen for den gennemsnitlige globale havvandsstand knækker ca. 20 år senere omkring år 1930. Grafen for snedækket på den nordlige halvkugle knækker yderligere ca. 50 år senere omkring år 1980. Det må formodes ud fra disse grafer, at når reaktionsperioden er forsinket med mange år, både med hensyn til havspejlsstigninger og snedække, vil det også tage mange år før vi igen ser en stabilisering af vandkredsløbet. Det antages hos IPCC at 60-70 % af stigningen af havvandsspejlet skyldes vandets varmeudvidelse, mens resten er bidrag fra afsmeltning af iskapper og gletsjere (IPCC, 2007 a). Samtidig er der en usikkerhed 27 omkring muligheden for at jordens iskapper kan vokse som følge af øget nedbør. For at afrunde de svindende iskapper bør det også nævnes at udstrækningen af arktisk havis om sommeren er mindsket med mere end 20 % siden 1978 (IPCC, 2007 a). En anden klimatisk ændring som kan ses allerede i dag, er at lavtryksbanerne uden for troperne forskydes i retning mod polerne. Dette medfører ændrede vind-, nedbørs- og temperatur mønstre. Dette er endnu en usikkerhed i forhold til at forudsige fremtidens klima (Andersen, M., 2011). Nedenstående figur viser forskellene mellem klimamodelberegninger, som har taget udgangspunkt i klimatilstandene omkring 1910-1920. Graferne illustrerer modellernes estimater af temperaturudviklingen på jordkloden, opdelt i total temperaturændring, temperaturændringer over landjorden og temperaturændringer over havene. De blå områder baseres på beregninger kun udført på naturlige forandringer, det kan ses at de blå områder ligger meget stabilt omkring 0 uden de store udsving i alle 3 grafer. Røde områder illustrerer resultater fra klimaberegninger baseret på både naturlige forandringer og menneskeskabte påvirkninger. I alle tre grafer kan det ses at de menneskeskabte påvirkninger ifølge klimaberegningsmodellerne forventes at have stor indflydelse på jordens fremtidige temperatur. Den sorte linje i hvert af scenarierne repræsenterer de faktiske observationer gjort siden 1910-1920. Disse sorte linjer viser en tendens til at følge de modelberegninger som har inddraget de menneskeskabte påvirkninger. Ved at drage denne konklusion bevises det både at mennesker har haft en påvirkning på dagens klima- og temperaturændringer, samt at flere klimamodelleringsmetoder er til at stole på med hensyn til estimater. Dog ses det også ud fra bredden af de blå og røde områder i hver graf at beregningsusikkerheden er stor for fremtidige estimater. Figur 6: Udsnit af figur fra IPCC. Målte og modelberegnede ændringer i temperaturen nær jordoverfladen globalt. Figuren viser udviklingen for 1906 til 2005 i forhold til gennemsnittet i perioden 1901-1950. De sorte kurver viser målinger, de blå bånd simuleringer med 5 klimamodeller, som kun inkluderer naturlige klimapåvirkninger, mens de røde bånd viser simuleringer med 14 klimamodeller, som inkluderer både naturlige og menneskeskabte påvirkninger (IPCC, 2007 b). 3.3 Klimaudviklingen i Danmark indtil nu I Danmark er det DMI (Danmarks Meteorologiske institut) som er ansvarlig for vejrforudsigelser og observationer. Ifølge DMI tekniske rapport fra 2012 “Danmarks Klimacenter 12-04” (Andersen, K. K. et al., 2012), får Danmark i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr med flere ekstremer. Største nedbørmængde inden for 24 timer er målt på Ærø, Marstal den 8.-9. juli 1931 og er 168,9 mm. Største 24 timers nedbør på én lokalitet på månedsbasis 1874-2010 er vist nedenfor (Cappelen, 2011). 28 mm år Jan 50,0 1886 Feb 61,8 1881 Mar 54,8 1970 Apr 66,5 1969 Maj 94,0 2007 Jun 153,1 1880 Jul 168,9 1931 Aug 151,2 1959 Sep 132,7 1968 Okt 100,8 1982 Nov 62,3 1981 Dec År 74,6 168,9 2010 1931 Figur 7: Landstal fra diverse årbøger samt DMI’s database 1874-2010 (Cappelen, 2011). I næste figur er der vist den største og mindste månedssum af nedbør i millimeter siden 1874 for landsgennemsnit. 29 Figur 8: De største og mindste månedssummer af nedbør (landsgennemsnit i mm) siden 1874 (Cappelen, 2011). Temperaturen i Danmark er steget med ca. 1,5 oC siden 1870. Ligeledes er den årlige nedbør på landsplan de sidste 150 år steget med omkring 100 mm samtidig med at der har været en stigende tendens i antallet og intensiteten af kraftige nedbørshændelser. Det er formentlig både bidrag fra tilfældige klimavariationer og fra menneskeskabte påvirkninger som er årsag til disse ændringer (Andersen, K. K. et al., 2012). Studier har vist at den globale opvarmning forøger atmosfærens indhold af vanddamp med ca. 7 % pr. grad atmosfærens temperatur stiger, af samme årsag forventes også den globale nedbør at stige. Den globale middel nedbør forventes at stige med omkring 2 % for hver grad temperaturen stiger i atmosfæren. Antallet af kraftige nedbørshændelser vurderes at stige med ca. 7 % pr. grad. Disse ændringer i nedbørsmønstret vil fordele sig ujævnt både regionalt og sæsonmæssigt (Drews et al., 2011). 3.4 Prognoser for klimaet i Danmark nu og i den nærmeste fremtid DMI's operationelle sæsonprognoser er baseret på en kombination af dynamiske og empiriske metoder. Den dynamiske del benytter simuleringer med det europæiske meteorologiske regnecenters (ECMWF) operationelle prognosesystem, mens den empiriske model er udviklet af DMI. Den endelige prognose for Danmark udtrykkes som en sandsynlighedsfordeling. På basis af denne sandsynlighedsfordeling er det muligt at beregne sandsynligheder for hvorvidt den kommende sæson bliver varmere eller koldere end normalt, hvis det er temperaturen der forudsiges (Andersen, M. M., 2008 a). Ændringer i temperaturer og nedbør har betydning for vandressourcerne; både mængden af grundvand der dannes og selve vandforsyningen. Klimamodellerne viser øget nedbør på årsbasis, men samtidig også øget fordampning på grund af højere temperaturer. Netto resultatet er øget grundvandsdannelse, som fører til 30 højere grundvandsspejl ved uændret vandindvinding (DMI, 2006). Den globale vandstand stiger og det har betydning for især lavtliggende og inddæmmede områder ved kysterne. Hertil kommer risikoen for højere vandstand ved stormflod, fordi vinden også ændrer sig. Ifølge DMI (Jørgensen, A. M., 2006) har Kystdirektoratet beregnet at stormfloder, som i dag er en 100 års hændelse i Vadehavet, vil forekomme med 5-15 års mellemrum ved en vandstandsstigning på 0,5 meter. Det betyder at digernes beskyttende virkning forringes hvis de ikke gøres højere. Stigende vandstand og ændrede vindforhold fører desuden til øget erosion og til at kysterne flytter sig længere ind i landet. Byggeri i lavtliggende områder nær kyster, som ikke er beskyttet af diger vil være udsat for hyppigere oversvømmelser. Havniveaustigninger, ændringer i grundvandsstanden og øget nedbør har betydning for udnyttelsen af det åbne land, såsom landbrugsområder, hvor visse områder i fremtiden vil være være vandlidende en stor del af året og der vil være større risiko for oversvømmelser. Dette betyder at disse områder kan blive uegnede til landbrug, bebyggelse eller rekreative formål. Øget grundvandsstand og nedbør påvirker også bygninger, da der vil være øget risiko for oversvømmelser af kældre og vandskader. Længere perioder med tørke kan derimod give sætningsskader med revnet og utæt murværk til følge. Klimaændringerne kan også føre til kortere levetid af konstruktioner og materialer (DMI, 2006). I 2008 satte DMI forventningen til vandstandsstigningen i det 21. århundrede til 20140 cm, hvis der ses bort fra landhævning og landsænkning6. Denne forudsigelse er dannet på baggrund af internationale undersøgelser. Den store usikkerhed skyldes især usikkerheden om fremtidens temperaturstigninger, som fører til at vandet udvider sig, samt hvor følsomme de store iskapper på Grønland og Antarktis, samt gletsjere vil være på temperaturændringer fremover. Se figur 10 som viser DMI’s bedste bud den forventede vandstandsstigning frem til år 2100. Figur 9: DMI's bedste bud på vandstandsstigninger de næste 100 år i meter, når der ses bort fra land-hævning. Den sorte kurve 7 viser middelværdien, mens det grønne og blå areal viser usikkerheden henholdsvis globalt og omkring Danmark, DMI. 3.5 Måling af klimaændringer I dag måles den globale vandstandsændring fra satellitter8. For perioden 1993 – 2011 var den gennemsnitlige stigning på ca. 0,32 cm/år. 6 http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand.htm http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/stormflod.htm 8 http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/globale_andringer.htm 7 31 Nye undersøgelser har vist at iskapper er mere sårbare overfor opvarmning og kan bevæge sig hurtigere end tidligere antaget9. Dette fører sandsynligvis til et øget massetab fra Grønland og Antarktis; og dermed til vandstandsstigninger, som tidligere blev anset for usandsynlige, se figur 1110. Center for Ocean og Is har som primær opgave at levere observationer og prognoser som beskriver havforholdene i de danske farvande, Østersøen, Nordsøen og det nordlige Atlanterhav. Herudover har de også til opgave at varsle og Figur 10: De enkelte bidrag til vandstandsstigninger i Danmark omkring år rådgive (DMI, ukendt årstal). COI’s prognoser indeholder blandt 2100, når der ses bort fra land-hævning, og andet informationer om følgende; bølger, strøm, temperatur, antaget at drivhusgasudledningen vil følge saltholdighed, tidevand og stormflodsvarsling. SRES A1B scenariet. Udarbejdet i samarbejde med ph.d. Aslak Grinsted, Københavns Universitet og DMI. 3.6 Fremtidens ekstreme vejrhændelser og det danske stormflodsberedskab Beregningerne for fremtidens klima i Danmark viser ifølge DMI11 at vinden vil tiltage i styrke, hvilket vil bidrage til at vandstanden under stormfloder vil stige. Ved Vadehavet forventer DMI at den maksimale vandstand vil øges med 50-170 cm. Dette er beregnet ud fra summen summen af vandstandsstigningen plus 30 cm pga. øget vindpres. I de indre danske farvande, som ikke påvirkes af hårde vesten vinde, forventes der ikke lige så store ændringer i stormflodshøjden i forhold til ændringerne i havvandsspejlet. DMI vurderer ændringen i de indre danske farvande til 20-140 cm i 2100, her er ikke medregnet landhævning. DMI argumenterer videre at stormflodshændelser vil ske oftere: “Ved København er en 400 års-hændelse hændelse i dag på 1,7 meter. Hvis middelvandstanden stiger 0,8 meter, skal stormflodsbidraget blot være 0,9 meter for at opnå samme vandstand. Derfor vil denne hændelse statistisk forekomme ca. hvert 1-2 år.”12 Klimamodeller viser at øget drivhuseffekt ikke kun fører til opvarmning men også til ændringer i klimaets variabilitet, blandt andet ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder (Andersen, M. M., 2008 a). Beregninger for Danmark viser blandt andet mulighed for flere og længerevarende hedebølger, længere tørkeperioder om sommeren, men samtidig kraftigere nedbørshændelser og mulighed for øget vindstyrke under de kraftigste storme. 9 http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/hvorfor_sker_der_en_andring_i_hav niveauet.htm 10 http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/hvorfor_sker_der_en_andring_i_hav niveauet.htm 11 http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/stormflodstema-2.htm 12 http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/stormflod.htm http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/stormflod.htm 32 Der er mange områder i Danmark hvor stormfloder udgør et alvorligt problem, som truer menneskeliv, ejendom og landskaber13. Fysisk kystbeskyttelse er ikke altid tilstrækkelig. Derfor er det nødvendigt i Danmark med et Stormflodsberedskab udover anlæggelse af diger, høfder og stensætninger langs kysterne. Stormflodsberedskabet består af et varslingssystem (DMI’s ansvar) og en handlingsplan. Varslingssystemet er bygget af 3 komponenter; overvågning med vandstandsmålere, vagtgående personale og en stormflodsmodel.14 Handlingsplanen er specifik for hvert delområde af den danske kyststrækning. “DMI beregner prognoser for vandstand 2 gange i døgnet. Prognoserne gælder for hvert 10. minut de næste 2,5 døgn, og de anvendes i DMI's operationelle stormflodsberedskab i samarbejde med lokale myndigheder og Kystdirektoratet.” Resultatet af DMI’s stormflodsmodel: • Kort over vandstand for hele Nordsø-Østersø området, gældende for hver time. • Tidsserier for vandstand målt ved ca. 80 danske målestationer • Tidsserier for vandstand for en række udenlandske målestationer DMI (2008)15 3.6.1 Ekstreme højvandstande Kystdirektoratet udgiver hvert 5. år statistikker for målte ekstrem højvandsstande. Ekstreme højvandsstande dannes under påvirkning af: • • • Vind, storm, eller kuling - (medføre opstuvning) Lavtryk - (1cm pr. hektopascal (millibar) ved trykfald) Bølger Målingerne registreres ved måleudstyr der er placeret 68 forskellige steder i Danmark. På baggrund af statistiske beregninger, beregnes hvor høj en vandstand, der ved en enkelt hændelse kan forventes hvert 20. år, 50. år eller 100 år. I beregningerne er der taget højde for landsænkning/landhævning. På figur 12 og 13 ses højvandsstatistikker for 20. års og 100. års hændelse (Sørensen et al., 2012). 13 http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/vo-sektionen/stormflodsvarsling_havmodel.htm http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/vo-sektionen/stormflodsvarsling_havmodel.htm 15 http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/vo-sektionen/stormflodsvarsling_havmodel.htm 14 33 Figur 11: Udsnit viser højvandsstatistik for 20. års hændelser. Mørkeblåt mærke angiver gode statistikker og lyseblåt angiver mindre gode statistikker baseret på korte Tidsserier (typisk<15år) og/eller serier med lav datakvalitet. Kilde: (Sørensen et al., 2012) Figur 12: Udsnit viser højvandsstatistik for 100 års hændelser. Mørkeblåt mærke angiver gode statistikker og lyseblåt angiver mindre gode statistikker baseret på korte Tidsserier (typisk<15år) og/eller serier med lav datakvalitet. Kilde: (Sørensen et al., 2012) For Lolland og Falster ses af figuren at der er 3 målestationer Rødbyhavns-, Gedser-, og Hesnæs Havn, og for Amager er den nærmeste placeret ved Københavns Havn. Målingerne er kun gældende for hvor målestationen er placeret, interpolering mellem målepunkter vil ikke være retvisende, da øvrige geografiske forhold som opstuvning og bølger vil kunne have indflydelse (Sørensen et al., 2012). Det sammen med øvrige statistiske usikkerheder ændre ikke på billedet at det overordnede niveau for Amager, er et forhøjede havniveau mellem ca. 130 -151 cm afhængigt af hændelsesfrekvensen. For Lolland og Falster et niveau mellem ca. 145-157 cm, afhængigt af hændelsesfrekvens for hvert 20.år eller for hvert 100. år. De højeste registrerede målinger (Sørensen et al., 2012) viser højvandsstande for: 34 • • • • • Amager/Københavns havn på 159 cm i DNN og 152 cm i DVR90. (tidsserie år 1888-2012). Amager/Køge Havn på 159 cm DNN og 152 cm i DVR90. (tidsserie år 1955-2012). Falster/Hesnæs Havn på 152 cm DNN og 144 cm i DVR90. (tidsserie år 1955-2012). Falster/Gedser Havn på 193 cm DNN og 185 cm i DVR90. (tidsserie år 1892-2012). Lolland/Rødbyhavns Havn på 162 cm DNN og 153 cm i DVR90. (tidsserie år 1955-2012). 3.7 Eksempler på kystlinjen og bluespot beregninger ved Amager og Lolland-Falster som følge af havvandsstigninger og ekstrem nedbør Naturstyrelsen har udviklet og præsenteret en række nye elektroniske kort som viser effekten af stormflod, stigende vandstand i vandløb og langvarig silende regn. Data er frit tilgængelige på Geodatastyrelsens hjemmeside, hvor der er mulighed for download af mere end 100 geodatasæt.16 På figur 14 kan man se hvordan havvandsstigninger sandsynligvis vil ramme Amager når området rammes af kraftig storm, ifølge klimatilpasningsberegningen havvand på land. Værktøjet er baseret på sandsynlige scenarier og har udelukkende vejledende karakter og formålet med kortværktøjet er at give et indledende overblik over hvilke områder, der kan blive berørt af oversvømmelser ved et stigende havniveau (Klimatilpasning.dk, 2013).17 Oversvømmelseskort skal holdes op imod de værdier, der findes i området for at se hvilke områder der er vigtigst at beskytte. De områder med største ejendomsværdier er markeret med grøn farve, værdi over 10 mil. Figur 13: Havniveau 1,5 meter over daglige vandstande og ejendomsværdi på Amager (Data til fremstilling af kortbilag er downloadet fra kortforsyningen.dk, som baggrundskort er anvendt Danmarkskort 1:100.000, til visualisering af vandstanden er der brugt GIS- tema havstigning 10-150 cm og værdikort for bygninger, grafik: MTM-Gruppe 4) 16 17 http://download.kortforsyningen.dk/ http://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/februar-2013/klik-danmark-under-vand.aspx 35 Kortet giver overblik over sårbare områder på Amager og de oversvømmede arealer er beregnet på baggrund af Danmarks Højdemodel som er en digital repræsentation af højder på overfladen af terræn og genstande herpå i forhold til det gennemsnitlige havniveau (Geodatastyrelsen, geodata-info 2013).18 Modellen har en opløsning på 1,6 meter og en gennemsnitlig nøjagtighed på 6 cm på kotehøjden. Fysiske variationer i landskabet, der har en udbredelse på under 1,6 meter, derfor fremgår ikke altid af højdemodellen. Det gælder især hvis der er kajkanter, huller i diger eller smalle vandløb at det have betydning for den beregnede model for området. Terrænmodellen blev lavet med laserscanning i perioden 2005-2007 og den brugte version af terrænmodellen er blevet opdateret med hensyn til sluser og nybyggede diger, efter en kommunal høring foretaget i sommeren 2010. Men i perioden september 2009 til august 2012 blev diget omkring Vestamager forhøjet, som en sikring mod stormflod og oversvømmelse (Naturstyrelsen, 2012).19 I nedenstående fotos kan man se diget som er blevet forhøjet med ca.2 meter og der er blevet bygget et helt nyt dige inde bag det gamle dige. Diget sikre store samfundsværdier såsom byområder, infrastruktur og natur, og blev officielt indviet den 17. august 2012 (Naturstyrelsen, 2012). 20 Foto 1: Diget omkring Klydesø på Vestamager set fra luften. (Foto: Miljøcenter Kalvebod) Højdemodellen som er brugt til beregning ikke er opdateret med de ændringer på Amager så derfor er store oversvømmede arealer i den vestlige del af Amager. Ved langvarig silende regn og når det regner kraftigt gennem lang tid samles vand, der strømmer fra de højere jorder til de laveste fordybninger i terrænet. De lavninger, huller eller Blue Spots i et område er udtryk for et område i terrænet uden naturligt afløb. Regnen er opstuvet på terræn fordi jordlagene er mættet og afløbssystemerne ikke har haft kapacitet til at lede vandet væk. Netop Blue Spots i terrænet har været årsag til mange af de problemer, der er opstået i forbindelse med skybrud. Blue Spots med dybden af vandet for Amager er vist på nedenstående figur med forskellige farvenuancer. Kortet er screeningsværktøj som giver overblik over sårbare områder. Men der er stadigvæk nødvendig at lave mere detaljerede analyser, specielt inden for kloakerede områder hvis man vil bruge kortet til konkrete tiltag mod oversvømmelser. 18 http://www.geodata-info.dk/Portal/ShowMetadata.aspx?id=6cedf383-ad5d-4040-a88d-54d037d467b5 http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Hovedstaden/Digeforhoejelse/ 20 http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Hovedstaden/Digeforhoejelse/ 19 36 Figur 14: Blue spots i tilfælde af ekstremregn på Amager (Data til fremstilling af kortbilag er downloadet fra kort-forsyningen.dk, som baggrundskort er der anvendt Danmarkskort 1:100.000, til visualisering af blue spots er der brugt GIS- tema lavningsoplande 0-500 cm og værdikort for bygninger) (grafik: MTM-Gruppe 4) Nedenstående figur viser en oversigt over Lolland-Falster med en havvandsstigning på 2 meter over den daglige vandstand sammenlignet med ejendomsværdier i området. De områder der er vigtigst at beskytte er placeret i de største byer som Nakskov og Nykøbing F. I tilfælde af havvandsstigning på 2 meter, ifølge beregningen havvand på land, området i den vestlige del af Lolland, hvor byen Nakskov er placeret, vil være hårdest ramt af oversvømmelsen. 37 Figur 15: Havniveau 2 meter over daglige vandstande ved Lolland-Falster (Data til fremstilling af kortbilag er downloadet fra kortforsyningen.dk, som baggrundskort er anvendt Danmarkskort 1:500.000. Til visualisering af vandstanden er der brugt GIStema havstigning 10-200 cm) (grafik: MTM-Gruppe 4) Højvandsstatistikkerne til beregning af havvand på land er baseret på målte vandstande på 55 stationer i Danmark. Ud fra disse er der statistisk beregnet, hvilken vandstand der i gennemsnit forekommer én gang hvert 20, 50 og 100 år. I højvandstandsstatistikkerne er bølgepåvirkningen ikke medtaget, men den kan være betydelig visse steder. Jo længere man kommer væk fra en vandstandsmåler, jo mere usikkert er det om målerens statistik gælder, da lokale forhold som vindstuvning kan spille ind. DMI og GEUS vurderer, på baggrund af den hidtidige forskning, at klimaændringerne kan få havniveauet omkring Danmark til at stige mellem 0,2 og 1,4 m i dette århundrede. Da landhævning og vind også spiller ind, vil det betyde, at den oplevede vandstand kan stige mellem 0,0 og 1,4 meter afhængig af hvor i landet, man befinder sig. Vandstanden i havet er aldrig konstant. Tidevandet får havet til at hæve og sænke sig fra time til time. Der er højere vandstande og bølger om vinteren, fordi det her generelt blæser mere. Ved bestemte kombinationer af tidevand, vind og vejr opstår særligt høje vandstande, det kaldes stormfloder (Naturstyrelsen, Klimatilpasning, 2013).21 Da Havvand på land er et screeningsværktøj, det kan dog stadig være nødvendigt med mere detaljerede analyser og mere detaljerede data, f. eks. højdemodel med en opløsning under 1 meter samt opdatering i forhold til diger og brosystemer. Terrænmodellen kan ikke se rør nede i jorden og kan opfatte mindre broer som terrænhævninger, som vandet ikke kan trænge igennem, der kan derfor ved virkelige hændelser komme oversvømmelser på steder, som ikke vises på kortet. Det betyder, at de viste oversvømmelser ikke altid repræsenterer den fysiske virkelighed. 21 http://www.klimatilpasning.dk/viden-om/klima/klimaaendringeridanmark/vandstandihavet.aspx 38 Figur 16: Blue spots i tilfælde af ekstrem regn ved Lolland-Falster (Data til fremstilling af kort-bilag er downloadet fra kortforsyningen.dk, som baggrundskort er anvendt Danmarkskort 1:500.000. Til visualisering af vandstanden er der brugt GIStema lavningsoplande 0-500 cm) (grafik: MTM-Gruppe 4). 3.8 Virkelig hændelse: Skybruddet i Storkøbenhavn i 2011 Kendte hændelsesforløb af oversvømmelser kan være med til at belyse behovet for informationer og funktionaliteter til et geografisk kommunikationssystem. Sommeren 2011, den 2. juli, forekom et meget kraftigt skybrud over Københavnsområdet, som satte dele af den københavnske infrastruktur ud af spil. Hændelsesforløbet er dokumenteret ved Beredskabsstyrelsens “Redegørelse om skybruddet i Storkøbenhavn den 2. juli 2011” (Institut for beredskabsevaluering, 2012). 39 Foto 2: Oversvømmelse af vejforløb under Hellerup Station, skybruddet den 2. juli 2011 (Foto: Beredskabsstyrelsen) Følgevirkningerne skabte spærringer af veje, lange bilkøer og dårlig fremkommelighed ind og ud af København. Busdriften måtte delvis indstilles og busruter omlægges. Togtrafikken blev forstyrret på pga. oversvømmelse af tekniske installationer, teknisk sikringsanlæg, it-systemer, og spor (Institut for beredskabsevaluering, 2012). Et stort antal strømsvigt medførte at mange husstande stod uden strøm, og på grund af nedbrud af fjernvarme, også uden varme og varmt vand til følge. Hospitaler var pga. oversvømmelse i fare for strømsvigt og måtte have assistance fra Beredskabet. Tilkørselsforhold til og fra hospitaler blev besværliggjort af oversvømmelse. Oversvømmelse og efterfølgende strømsvigt af TDC-centralen medførte tab af internetforbindelse, og nedbrud for Københavns Kommune nødkaldeanlæg for ældre. Sidstnævnte skabte en ekstra belastning ved alarm 112. Mange opkald fra borgere med kroniske sygdomme, og enkelte patienter som er afhængige af ilt og strøm. Den generelle overbelastning ved alarmcentralen medførte automatisk viderestilling til AMKvagtcentralen. Det lokale beredskab blev belastet 10 gange mere end normalt pga. opgaveløsning af pumpeopgaver, brænde pga. kortslutninger, automatiske brand- og indbrudsalarmer aktiveret af lyn og kortslutninger (Institut for beredskabsevaluering, 2012). Skade Type Forårsaget af Personskade Trafikuheld pga. af sigtbarhed/akvaplaning Oversvømmelse Personskade Trafikuheld pga. trafikregulering Strømsvigt Personskade Kloakdæksler pga. overtryk fra vand eller luft Oversvømmelse 40 Personskade Forbrændinger fra fjernvarme-/dampledninger Regnvand i varmekamre Liv & helbred Udrykningskøretøjer: nedsat responstid Oversvømmelse adgangsveje Liv & helbred Svigt alarm- og vagtcentraler fra strømforsyning, nødstrømsanlæg, servere, IT-udstyr Strømsvigt Liv & helbred Svigt hospitaler/plejehjem fra strømforsyning, livsbevarende udstyr Strømsvigt Tabel 1: Potentielle årsager til fare. 3.9 overfor Opsamling på de klimarelaterede udfordringer som beredskabet stilles I dette kapitel har vi set på den klimatiske udvikling som er blevet registreret gennem det 20. århundrede frem til i dag, de konsekvenser som vi ser i dag, samt estimeringer af fremtidens klima. Vi har kigget på vandets kredsløb og afstrømningskoefficienter, samt de afledte konsekvenser af ekstremregn og stormflod. Her er en kort opremsning af de klimatiske forandringer som vi kan forvente i Danmark: • Mere regn særligt om vinteren. • Længere tørkeperioder om sommeren samt kraftigere regnskyl. • Temperaturen vil generelt stige og føre til mildere vintre og varmere somre. • Flere og længere hedebølger. • Generelt mere blæst, samt flere hændelser med øget stormstyrke i forhold til tidligere. • Generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark. Vi ved at når det regner kraftigt gennem lang tid samles vand, der strømmer fra de højere jorder til de lavere liggende områder. I nedenstående figurer er der vist hvilke områder på Lolland-Falster og Amager som vil være udsatte for oversvømmelser i tilfælde af ekstrem regn. Områderne er markeret i kortene med blå farve. Figur 17: Områder i risiko for oversvømmelse i tilfælde af ekstremregn ved Lolland-Falster og Amager (Data til fremstilling af kortene er downloadet fra kortforsyningen.dk, som baggrundskort er anvendt Danmarkskort 1:500.000 og 1:100.000. Til visualisering af o oversvømmelsesområder er der anvendt GIS temaet Nedbør-lavninger) (Grafik: MTM gruppe 4). 41 For os at se er der 2-3 indsats scenarier som bør belyses for fyldestgørende at have dækket for oversvømmelseshændelser. • Ekstremregn • Havvandsstigning i forbindelse stormflod • Kombination af ekstrem regn og havvand på land Figur 18: Simulering af en kombination af ekstrem regn og havvand på land. Oversvømmelses højden er sat til 2 m over den daglige vandstand, ved Lolland-Falster og Amager (Data til fremstilling af kortene er downloadet fra kortforsyningen.dk, som baggrundskort er anvendt Danmarkskort 1:500.000 og 1: 100.000. Til visualisering af vandstanden er der brugt GIS temaet Nedbør-lavninger og GIS tema havstigning 10 - 200 cm) (Grafik: MTM gruppe 4) Kombination af kraftig regn og oversvømmelse fra havet er vist i figur 19, hvor blå farve repræsenterer blue spots i tilfælde af kraftig regn, mens havvandsstigninger er vist i tre forskellige farver. Gul farve viser havstigning til 100 cm over den daglige vandstand, orange farve fra 100 til 150 cm og rød farve havstigning fra 150 til 200 cm. På grund af at den danske højdemodel ikke er blevet opdateret efter at dige systemet langs kysten på Sydvestamager er blevet forhøjet op til knap 6 meters højde. Den manglende opdatering giver et falsk indtryk af at Amager vil blive oversvømmet ved en havvandsstigning på 1,50 meter. I dette område kan der stadig forventes at opstå problemer i forbindelse af med ekstrem regn hændelser (markeret med blå) men ikke med havvandsstigning. På den nordlig del af Amager kan der opstå problemer med en havvandsstigning på 200 cm. Alle disse årsager og konsekvenser anser vi for at have stor betydning for typen og omfanget af beredskabets indsatser både i dag og i fremtiden, forebyggende, under en indsats og i forbindelse med oprydning efter en hændelse. Skybruddet i Storkøbenhavn har vist at infrastrukturen er følsom, og at der kan være mange omfattende følgevirkninger der sætter beredskabet under pres. 42 43 4 Aktører og deres roller, samt geografiske kommunikationssystemer I dette afsnit gives en generel beskrivelse af de roller som forskellige aktører skal udfylde, og de principper som de skal følge under en ulykke eller katastrofe i forbindelse med en beredskabsindsats. Derefter fokuseres på rollerne i forbindelse med indsatsen i tilfælde af havvand på land og ekstremregn som projektet handler om. Derudover identificerer vi kapaciteten hos aktørerne, deres udfordringer og ønsker til forbedringer i forhold til kommunikation med geografisk information. I vores tidligere projekt (Cosic, Endersen, Foss og Palmqvist, 2012) undersøgte vi evalueringer fra tidligere kriseøvelser. I denne rapport ved hjælp af interview kommer vi nærmere på aktørerne, samt deres roller, ønsker og behov til et fælles geografisk kommunikationsværktøj til brug under en beredskabsindsats. Vi anerkender at vi ikke kan opfylde alle deres ønsker og derfor er det vigtigt at tage realistiske briller på i vurderingen af vores begrænsninger og mulighederne for at opfylde ønskerne. 4.1 Aktører og deres roller Når der sker en ulykke er der ofte flere aktører som er involveret i indsatsen, det kommunale redningsberedskab, politiet og sundhedsberedskabet er de tre første myndigheder som involveres i indsatsen og hver af disse myndigheder har sit eget ansvarsområde og ekspertise. For at udføre en sikker og professionel indsats, med flere involverede aktører, kræver det at alle aktører kender deres egen og de andres rolle, samt at samarbejdets forløb skal udføres efter forudbestemte kendte principper, som skal respekteres af alle aktører. Redningsberedskabet har ansvar for den tekniske del af indsatsen. Efter beredskabsloven: ”Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor (Forsvarsministeriet, 2009). Ved større ulykker er det politiets opgave, at koordinere den samlede indsats i samarbejde med redningsberedskabet og andre aktører. Herudover har politiet ansvar for afspærring, varsling, evakuering og andre nødvendige foranstaltninger. Sundhedsberedskabet aktiveres når det almindelige sundhedsvæsen ikke kan håndtere opgaven indenfor de givne rammer. Det er i tilfælde af større ulykker, katastrofer, udbrud af smitsomme sygdomme, terroreller krigshandlinger hvor sundhedsvæsenet er nødt til f.eks. at omstille og/eller udvide kapaciteten efter behovet fordi situationen gør at de bliver nødt til det. Regioner og kommuner skal planlægge beredskabsplanen så sundhedsvæsenet kan hjælpe udover det daglige niveau med behandlings- og pleje 44 kapaciteten i forbindelser med ulykker og katastrofer.22 Figur 20 viser den hierarkiske organisering ved større indsatser, hvor alle indsatsniveauer er repræsenteret. Figur 19: Hierarkisk organisering af beredskabet fra Geodatastyrelsen 2012 (VCT = Vagtcentral, KST = Kommandostade) (Bierings & Thommesen, 2012). Andre aktører som kan hentes ind i særlige krisesituationer kan her nævnes blandt andet Miljøberedskabet, CBRN-ekspertberedskaberne (CBRN er en forkortelse forkortelse for kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear, Betegnelsen bruges i beredskabshændelser som farlige CBRN-materialer er involveret 23), Havmiljøberedskabet, SAR-tjenesten (Search and Rescue), samt Forsvaret og herunder Hjemmeværnet (BRS, 2010). 4.2 Redningsberedskabets fordeling Redningsberedskabet er opdelt i 3 organisatoriske niveauer (BRS, 2013): • • Det Kommunale beredskab: også kaldet -brandvæsenet, har ansvaret for at iværksætte den umiddelbare indsats for ulykker og katastrofer, samt varetage den tekniske del af indsatsen. Det kommunale beredskab skal kunne hjælpe med ved naturkatastrofer og håndtering af farlige stoffer, skibsulykker ved kaj, brand og frigørelse af fastklemte ved trafikuheld. Støttepunktsberedskabet: I tilfælde af større ulykker som det kommunale beredskab ikke kan håndtere selv på grund af mangel på ressourcer og kapacitet kan der fås hjælp fra de 9 kommunale støttepunkter som ligger i Aalborg, Århus, Esbjerg, Fredericia, Odense, Kalundborg, Fredensborg, Greve og Nykøbing F. Derudover kan der fås hjælp fra et eller flere af de 5 operative 22 http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Sundhedsberedskab.aspx 23 ttp://www.fmn.dk/cbrni/Pages/CBRNi.aspx 45 • statslige beredskabscentre. Støttepunktsberedskabet er et materiale beredskab som f.eks. vandtankvogne og lysmateriel osv. Det statslige beredskab: Ved omfattende ulykker og katastrofer som det kommunale beredskab ikke er i stand til at håndtere alene pga. mangel på specielt udstyr eller mangel på mandskab og materielle ting, kan de få assistance fra de 5 operative statslige beredskabscentre som ligger i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved og Allinge. Beredskabsstyrelse centre kan sende mandskab og udstyr indenfor 5 minutter og de kan være fremme over hele landet indenfor 2 timer. I tilfælde af store kriser og katastrofer, som ikke kan løses af de enkelte regioner og politikredse, og som kræver koordination mellem politi og alle andre relevante myndigheder i Danmark, varetager den nationale operative stab (NOST) koordinationen af opgaven. Som udgangspunkt leder Rigspolitiet NOST, og der er repræsentanter fra Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Afhængigt af situationen kan også repræsentanter fra de relevante myndigheder indgå på lige fod. Figur 20: Oversigtskort over statslige beredskabscentre og støttepunktsberedskaber, (Data til fremstilling af kortet er downloadet fra kortforsyningen.dk, og som baggrundskort er anvendt Danmarkskort 1:200.000 (Grafik: MTM gruppe 4). 4.3 Beredskabsindsatsen ved oversvømmelser Ved større ulykker eller katastrofer, arbejder mange myndigheder sammen om at håndtere situationen. Derfor bygger beredskabsarbejdet, i alle sektorer og på alle niveauer, traditionelt på en række fælles principper. 46 I forhold til vores projekt er det relevant at gennemgå disse principper. København kommune har lavet en indsatsplan for oversvømmelse som kan bruges som en vejledning og et støtte dokument. Vi vil koncentrere os mest om den tekniske del af planen i forhold til indsatsen. Der er svært at vurdere på forhånd, hvilken indsats der skal prioriteres først. Prioriteringen af indsatsen er afhængig af mange faktorer, både forventede og uforudsete. Derfor er indsatsplanen for oversvømmelse kun ment som en vejledning og et støttedokument. Indsatsplan for oversvømmelse skal sikre: • • • • • • Hurtig alarmering og aktivering af det nødvendige beredskab Klare opgaver – ansvars fordeling Iværksættelse af den nødvendige indsats til opgaven En effektiv koordinering mellem forskellige aktører Iværksættelse af en effektiv oprydning efter hændelsen Iværksættelse af skaderegistrering af kommunale bygninger." (Københavns kommune, 2012) Aktører i forbindelse med oversvømmelse: • Københavns Brandvæsen: er et redningsberedskab i København kommune og har ansvaret for indsatsen ved alle hændelser, som er omfattet af beredskabsloven. • Teknik og miljøforvaltning: Er ansvarlig for overfladevand, spildevand og vandområder. • Københavns Ejendomme: Er ansvarlig for alle bygninger som tilhører Københavns kommune. • Københavns Energi: De er ansvarlig for det vand som allerede er i kloaksystemet. Københavns Energi kan bidrage med informationer om kloaksystemets opbygning, samt kapacitet og prognose for regnmængde. Varsling: Indsats for oversvømmelse starter med varsling fra DMI (Danmarks Meteorologiske Institut). DMI vil sende et varsel ved udsigt til kraftige regn eller skybrud til Alarmcentral og Københavns Energi. I varslingen angives hvor meget regn, der forventes at falde, på et bestemt tidspunkt inden for et bestemt område. Derudover sender DMI et myndighedsvarsel til alle politikredse, og Alarmcentral vil modtage et officielt myndighedsvarsel fra politiet. Efter modtagelse af varsel, sender Alarmcentral besked til indsatsledelsen og chefvagten i Københavns Brandvæsnet. Ved modtagelse af varsler, undersøge indsatsledelsen disse yderlige (via DMI Hjemmeside), om hvornår det rammer og hvor længe det varer. Efter vurdering kontakter indsatsledelsen vagtchef og Alarmcentral for evt. opgradering af Københavns beredskab. Ved modtagelse af varsler, vil Københavns Energi undersøge sagen nærmere og vil orientere Alarmcentralen om Københavns Energis vurdering af situationen og Alarmcentralen orientere 47 indsatsledelsen og chef vagten i Københavns beredskab. Chefvagten i Københavns beredskab skal herefter træffe beslutninger om orientering /aktivering af kommunens kriseberedskab. Operativ Indsats: Københavns Brandvæsen og politi har ansvaret ved hændelser hvor mennesker og dyr er i fare. I forhold til skade på materielle, som udgangspunkt vil Københavns brandvæsen kun hjælpe ved akutte skader på kritiske objekter dvs. de objekter som er vigtigt for samfundet, kritiske infrastruktur og kommunale objekter. Brandvæsnets indsatsleder vil vurdere prioriteringer. Opgaverne udføres efter følgende prioriteringsrækkefølge: • Redning af liv • Sikring af beredskabet dvs. sikre alle involverede aktører som politi, brand og redningsberedskab, sundhedsberedskab plus sikring af kommunikationskanaler. • Sikring af hospitaler, plejehjem og andre institutioner som følsomme mennesker bor. • Sikring af offentlige værdier. Københavns kommune har ansvaret for oprydning efter oversvømmelse men Københavns beredskab kan hjælpe hvis de har ressourcer til det. Beredskab Iværksættelse Krisestyringsledelse Den nationale beredskabsplan Ved meget store hændelser aktiverer regeringen det overordnede danske beredskab. Den nationale operativstab (NOST) Sektorberedskaber, regionale beredskaber og politiets beredskab Ved hændelser, der berører forsyningssektoren eller sygehussektoren, aktiveres disse beredskaber. Ved større regionale hændelser, eller større hændelser i kommunen, kan politiets beredskab aktiveres. Sundhedsstyrelsens krisestab og AMK Forsyningssektorens krisestabe. Det lokale beredskab Kommandostade ved indsatsleder politi (KST) eller kommandostation ved politidirektøren (KNS) Lolland Kommunes beredskabsplan Iværksættes af kommunens krisestyringsstab ved store hændelser, der berører Lolland Kommune. Kommunens krisestyringsstab Beredskabsplaner for de enkelte institutioner, afdelinger m.v. i Lolland Kommune Iværksættelse ved mindre lokale hændelser af institutioner, afdelingen eller den ansvarlige direktør. Institutions- eller afdelingsledelse og den ansvarlige direktør Tabel 2: Sammenhæng mellem Lolland Kommunes beredskab og de andre beredskaber, (Beredskabsplan, generel del, april 2010, side 4). 48 Kommunerne skal have en beredskabsplan, der er tilpasset deres daglige beredskab ud fra en vurdering af lokale risici (BRS, 2012). 4.4 Beredskabets principper Ved større ulykke eller katastrofe, arbejder mange myndigheder sammen om at håndtere situationen. Derfor bygger beredskabsarbejdet, i alle sektorer og på alle niveauer, traditionelt på en række fælles principper. 24 Figur 21: Illustrerer beredskabets principper, herunder opremses beredskabets principper i større detalje (grafik MTM-Gruppe 4). Sektoransvarsprincippet betyder at den myndighed som har ansvaret for en funktion i det daglige, også har ansvar for beredskabet i sin sektor i tilfælde af ekstraordinære hændelser. Myndighederne skal kende de overordnede ansvarsfordelinger inden for deres område. Især de myndigheder som har ansvar for de kritiske infrastruktur som veje, jernbaner og lufthavne, samt telefonnettet, sundhedsvæsenet og andre, skal have et tæt og systematisk samarbejde med beredskabsstyrelsen. Lighedsprincippet betyder at, i en ulykkessituation anvendes samme organisation som til daglig med mindre det er nødvendigt for at håndtere situationen mere effektiv. Nærhedsprincippet betyder at i tilfælde af krise eller ulykke, skal opgaverne løses på lavest mulige organisatoriske niveau og så tæt som mulig på borgerne. Det vil sige at det aktuelle kommunale beredskab har ansvaret når der sker en ulykke. Hvis det kommunale beredskab ikke kan håndtere krisen alene, kan de få assistance i form af materiale fra de ni kommunale støttepunkter og seks statslige regionale beredskabscentre. I tilfælde af større ulykker og katastrofer kan de seks statslige beredskabscentre bidrage med mandskab og specialudstyr, samt den frivillige indsatsstyrke. 24 http://brs.dk/beredskab/idk/myndighedernes_krisehaandtering/Pages/Myndighederneskrisehaandtering.aspx 49 Handlingsprincippet betyder at, i uklare situationer skal beredskabsniveauet hellere være lidt for højt end lidt for lavt. Samtidig skal beredskabsniveauet kunne justeres hurtigt for at undgå ressourcespild. Fleksibilitet betyder at beredskabets elementer og ressourcer skal kunne tilpasses og bruges i forskellige situationer. Samarbejdsprincippet henviser til at organisationer og myndigheder har ansvaret for at vurdere behovet for samarbejde med andre organisationer og myndigheder løbende i forbindelse med beredskabsplanlægning og krisestyring. 4.5 Nuværende og fremtidige kommunikationsmetoder mellem forskellige parter under en beredskabsindsats I dette afsnit gennemgår vi kort 3 allerede eksisterende kommunikationssystemer; SINE, DCOK og GeoConference, som benyttes ved beredskabsindsatser. SINE er politiets landsdækkende radiokommunikationssystem, DCOK er Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab og GeoConference er et GIS system supporteret af Geodatastyrelsen. 4.5.1 SINE og DCOK “SINE (SIkkerhedsNettet) som er et fælles landsdækkende radiokommunikationssystem. Det er lavet af Dansk beredskabskommunikation A/S. Det er bygget efter standarden Tetra, som er specielt udviklet til beredskabskommunikation.25 Sine er bestået af tre dele: • SINE - nettet: ca. 500 master som står rundt omkring i Danmark og dækker hele landet. Alle samtaler er krypteret og de kan ikke aflyttes. • SINE - terminaler: radioer som beredskabets folk går med eller har installeret i deres køretøjer. Disse bruges til at beredskabsfolk kommunikerer med hinanden. • Kontrolrumssoftware: programmel som kontrolrums operatører kan benytte til at kommunikere med beredskabets folk med, samt følge beredskabet på et digital kort via GPS’en i deres terminaler. Herunder kan ses en illustration af SINE’s opbygning med terminaler, antenner og kontrolrumsoperatører. 25 http://www.sikkerhedsnet.dk/om-sine/ 50 Figur 22: Illustration af SINE’s (SikkerhedsNettet) opbygning, det viser de 3 dele som er beskrevet ovenfor. 26 I tilfælde af en større hændelse i eller udenfor Danmark vil der skulle ske en koordination af den centrale kommunikation, dette er DCOK’s opgave. DCOK har endvidere til opgave at sikre hurtig videregivelse af relevante, præcise og koordinerede informationer til offentligheden, herunder medierne. 4.5.2 GIS systemer i det danske beredskab Indtil videre findes der er ikke et fælles GIS System mellem de forskellige involverede parter under en beredskabsindsats. Kommunikationen foregår via mobiltelefoni, håndholdte radioer, for eksempel e-mail. Når flere parter er involveret i en beredskabsindsats, er det vigtigt at alle involverede parter kender deres egen og andre roller på forhånd for at opnå så effektiv en koordination og indsatsledelse som muligt. Samtidig er det af største vigtighed at alle er opdaterede med hensyn til situationen. Her ville det være ideelt om alle benyttede sig af et fælles geografisk informations system. Et fælles GIS system er kun blevet brugt i forbindelse med kriseøvelser i Danmark. Referater og evalueringer fra de danske kriseøvelser gennemgik i 2. semester, disse er beskrevet i et kapitel i vores 2. semester rapport “Kommunikation med geografisk information i det danske beredskab” (Cosic, Endersen, Foss og Palmqvist, 2012). GeoConference GeoConference et GIS System til håndtering af beredskabsindsatser, softwaret er udviklet af den canadiske firma PCI Geomatics er i Danmark blevet brugt i forbindelse med COP15, klimakonference i 2009. Med GeoConference kan 2 eller flere personer udveksle informationer med udgangspunkt i et fælles kort. Politiet benytter stadig den dag i dag GeoConference ved større indsatser. Hvis en af aktørerne foretager ændringer i sit kort, for eksempel ved at indtegne en afspærring eller et skadested, vil alle deltagere kunne se de tilføjede informationer. GeoConference fordele: 26 http://www.sikkerhedsnet.dk/om-sine/ 51 GeoConference har mange fordele som for eksempel Interaktivt miljø, fælles arbejdsområde, virtuelt mødeforum, datasikkerhed, lave omkostninger og alt indeholdt i et program. GeoConference ulemper: • I GeoConference skal aktørerne udveksle store mængder af data i forhold til hastigheden af mobilnettet, derfor virker GeoConference langsom især i indsatsområder uden for byerne og er ikke nemt at betjene. • PCI Geomatics er stoppet med at videreudvikle GeoConference. • 4.5.3 Fremtidigt geografisk kommunikationssystem i Danmark Det er besluttet at Danmark skal sit eget GIS system til beredskabet efter at PCI Geomatics har stoppet udvikling af Geoconference og det kommende system bliver defineret og eftersøgt af Geodatastyrelsen som har fået til opgave at anskaffe et nyt system til Danmark, som skal benyttes af beredskabet samt de øvrige aktører. Programmet er tænkt løst ved at indhente et allerede eksisterende system som vil kunne tilpasses krav og behov, stillet af det danske beredskab. 4.6 Andre Systemer I andet semester undersøgte vi de GIS systemer som bruges i Sverige og Norge. Her på 3. semester fortsætter vi med at kigge nærmere på GIS systemer som benyttes i USA og Holland. Undersøgelsen af alle disse systemer finder vi giver os et bredere syn på mulighederne. Det vil hjælpe os med til at finde de nogle brugbare løsninger og værktøjer til at designe en prototype på et brugbart og tilfredsstillende GIS system til beredskabet. I dette afsnit vil vi gerne vurdere hvilke funktioner fra disse udenlandske systemer, som kan være nyttige ved opbygningen og kravspecifikationen til det kommende beredskabssystem i Danmark. Vi tager udgangspunkt i beredskabet og de øvrige aktørers ønsker i forhold til værktøjer som vil hjælpe til med at løse deres opgaver mere effektivt. Der er mange ens funktioner i de forskellige systemer. Vi vil koncentrere os om de funktioner som er nye i forhold til de allerede kendte systemer i Danmark, samt de funktioner som kan løse opgaverne smartere. Vi skriver om de tekniske muligheder og ikke de lovgivningsmæssige. 4.6.1 Webbaseret system i USA WebEOC er et webbaseret samarbejdssystem som blev introduceret i 1998 i USA. WebEOC anvendes i tusindvis af beredskaber både i USA og andre lande blandt andet Australien, New Zealand, Kuwait og Canada. WebEOC har flere forskellige versioner af systemet til forskellige opgavetyper, blandt andet til transportsektoren, flyselskaber, sundhedsmyndigheder osv. Vi vil undersøge om disse funktioner fra WebEOC, som er designet til beredskabet, kan være relevante for vores projektløsning. 52 En overordnet oversigt over mulighederne i WebEOC • Håndtering af flere hændelser samtidig. • Alle aktører kan se samme situationsbillede. • Aktører kan tilføje og se egne og andres informationer. • Udførelse af en situationsrapport. • Uddeling af opgaver. • Administration af ressourcer. • Oprettelse af et hændelses kommandosystem. • Udførelse af en rapport om hændelses plan. • Gør det muligt at tage de rigtige beslutninger. Vi vil her udpege de funktioner, som vi mener, kan være relevante i forhold til vores projekt og som kan bidrage til et kommende beredskabssystem i Danmark: Nyttige funktioner: • • • 27 28 Kameraovervågning: Med dette værktøj er det muligt at kombinere data fra forskellige kilder se dem alle i samme kort i “real time”, dette kan for eksempel være forskellige GIS datalag “live feeds” fra for eksempel trafikkameraer, som vist i figur 24.27 Resource Manager: Ved hjælp af denne funktion kan man optimere ressource styringen, for eksempel kan man spore alle tilgængelige ressourcer i "real time". Man kan også få et visuelt overblik over hvor ressourcerne befinder sig, hvem der ejer dem, de er private eller offentlige, samt indhente informationer om de tilstedeværende ressourcer. Man kan tilføje og editere ressourcer "on the fly" under indsatsen, se figur 25.28 KML Interface: Ved brug af dette værktøj genererer WebEOC automatisk KML filer (Keyhole Markup Language) med genkendelige ikoner, som også kan ses hos blandt andre Google Earth og andre programmer som understøtter KML filer. Dette værktøj kan være meget hjælpsomt ved dannelse af informationer offentligheden. og og Figur 23: Screen-dump som viser muligheden for at se billeder fra et præinstalleret videokamera. (ESI911,WebEOWebEOC® MapperProfessional 3.0) om Figur 24: Viser de tilgængelige ressourcer i et specifikt område, det kan også estimere antallet af mennesker som bor i det berørte område.(ESI-911, WebEOC® Resource Manager ) http://www.esi911.com/esi/images/pdfs/Data%20Sheets/Mapper%20Professional.pdf http://www.esi911.com/esi/images/pdfs/Data%20Sheets/Resource%20Manager.pdf 53 til Brugerne kan se WebEOC data ved at trykke på et link eller ved at vælge pushpin ikonet (figur 26). 29 Figur 25: Viser hvordan KML filer kan være brugbare til informering af borgerne (ESI911) • • • • • • 4.6.2 Shelters: Viser status for tilflugtssteder, for eksempel om de er åbne eller lukkede, accepterer husdyr eller ej, samt hvilke muligheder der findes for handikappede osv. Evacuation: Viser status evakueringssteder, samt de individuelle mennesker og dyr som er evakuerede hertil. Twitter funktionen kan findes i det Amerikanske beredskabssystem "WebEOC". Kommandocenteret har mulighed for at sende tweets. Medier og borgere kan tilmelde sig og modtage informationer direkte under en indsats. Significant Events: Viser dokumentation for hvem der har gjort hvad, og hvornår det skete, fra hændelsens start til slut i “real time”. Infrastructure: Ved hjælp af denne funktion har beredskabet mulighed for at styre de den kritiske infrastruktur; som veje, jernbaner, sygehuse, strømforsyningsanlæg og meget mere, som er væsentlige for at samfund kan fungere. Road Closures er en funktion som kan findes i det Amerikanske system og kan være meget fornuftigt. Funktionen findes også i GeoConference i dag. Denne funktion viser alle de lukkede veje, deres prioritering og det forventede genåbnings tidspunkt. Opsamling af den Amerikanske system Beredskabet vil gerne have en funktion som kan hjælpe dem med at styre ressourcerne bedre under indsatsen. Resource manager (figur 25) er den rigtige funktion for at opfylde deres behov. 29 http://solutionscenter.esi911.com/solution/44 54 En af de vigtigste opgaver i katastrofesituationer for beredskabet er at sørge for alle den nødvendig infrastruktur er tilgængelig. “Infrastructure” er det rigtige værktøj for de danske beredskab og har det i deres system. Uden informationer om adgangsveje, vil det være næsten umuligt at yde assistance til den del af befolkningen som har behov for hjælp, samtidig vil de øvrige borgere have svært ved at komme væk fra de oversvømmede områder. Det er meget vigtigt at have styr på alle de lukkede veje og forventede åbningstider, det vil hjælpe beredskabet med at yde og planlægge en effektiv indsats. vi vil opfordre at ”Road Closures” skal integreres i det kommende beredskabssystem for at kunne yde en effektiv indsats til borgerne under indsatsen. “Signifikant Events” er en værktøj som er meget vigtigt og have i beredskabssystemet. Det vil hjælpe med at følge hele proceduren fra start til slut. Man kan se hvem der har gjort hvad og hvornår det er gjort. Aktørerne i beredskabet vil gerne have bedre styr på evakueringsmulighederne under indsatsen. Funktionerne “Evacuation” og “Shelters” vil hjælpe beredskabsfolket med en mere effektiv indsats i forbindelse med evakuering. Vi mener at integrering af de 2 funktioner i en funktion kunne være smart. “Twitter” og “KML Interface” er 2 værktøjer som har til formål at give information til borgerne. Vi mener de funktioner skal bruges som en ekstra mulighed udover de traditionelle varslingsmetoder som radio og tv. Disse værktøjer vil hjælpe til med at flest mulige borgere vil blive informeret om situationen. Beredskabs Folket har ønsket sig at have mulighed for overvågning af nogle bestemte steder i krisesituationer vha. video kamera. I det Amerikanske system findes der et værktøj som kan gøre det muligt (figur 24). Vi vil ikke forholde os til det lovgivningsmæssige. Vi synes at selve ideen er god, men teknisk er denne funktion afhængig af internettet. Man kan ikke være sikker på at internet adgangen er optimal under en katastrofe, derfor skal det ses som en ekstra mulighed i systemet. 4.6.3 Webbaseret system i Holland Da der ikke kan findes mange informationer om deres software på deres hjemmeside, kontaktede vi dem direkte og fik tilsendt 3 dokument i PDF format som beskriver funktionerne på CityGIS. Dokumenterne beskriver anvendelse af systemet generelt og i politiet. Vi har kontaktede dem igen for at høre om anvendelse af CityGIS til brug i forhold til oversvømmelse. Vi fik et svar med bekræftet at CityGis bruges i tilfælde af oversvømmelse i kommandocentret i Holland men fik vi ingen yderligere dokumenter. Vi vil stadigvæk undersøge systemet for at finde de relevante funktioner som også kan bruges i tilfælde af oversvømmelse. CityGIS er et Hollandsk firma som ligger i Hauge, her produceres et stykke software af samme navn. CityGIS benyttes af beredskabsmyndighederne i Holland. CityGIS har sin egen kortlægningsafdeling og har lavet et komplet vejnet for hele Holland med flere attributter såsom vejnavne, husnumre, vejtyper, gennemsnitsfart og så videre. Dataudvekslingen mellem GIS systemerne hos kommandostaben og ud til køretøjerne deles også mellem flere andre kommandostabe CityGIS har tilsluttet alle de eksisterende kommandostabe i Holland, dette er med til at gøre CityGIS til det ultimative samarbejds- og kommunikationsværktøj i forbindelse med større katastrofer. 55 Figur 26: viser de områder som de tilgængelige køretøjer ikke vil kunne nå frem indenfor 10 minutter. Med denne figur vil vi gerne vise muligheden for et værktøj som kan visualisere de områder som i forhold til ressourcerne vil have behov for en bedre planlægning, effektivitet og hurtig indsats (CityGIS, CityGIS systems for Police & Rescue, ukendt årstal). Figur 27: Denne figur viser hvordan programmet kan vise tilgængelige ressourcer inde i et bestemt område, på et givent tidspunkt (CityGIS, CityGIS Call Center & Dispatch ). Vi vil her udpege de funktioner og muligheder som er nye i forhold til andre systemer som vi har set på, disse kan være brugbare i det kommende danske system. • • 56 Det er ikke nødvendigt, at alle tilsluttede kommandostabe har de samme systemer, dette skyldes at de GIS oplysninger som udveksles findes i åbne standarder og protokoller. Dette vil sige at data kan bruges i flere forskellige GIS systemer til kommunikation og administration. Alle kan arbejde sammen, når det er nødvendigt. Alle køretøjer kan vises med tre forskellige farver på kortet, disse farver markerer status for køretøjet. Rød betyder "optaget", grøn "til rådighed" og orange betyder "på vej2” (figur27). • Når et område er defineret, kan programmet beregne og visualisere de køretøjer som kan nå frem til området indenfor et specifikt tidsrum, dette gælder for blandt andet sygehuse og vejblokeringer. Værktøjet aflæser statussen for de relevante parametre, det vil sige den kan beregne ruter og transporttider. Programmet kan også udføre den omvendte beregning, det vil sige at udvælge de områder hvor køretøjerne ikke kan være inden for en bestemt tid. Denne funktion giver myndighederne mulighed for bedre at organisere køretøjerne fornuftigt så at alle områder bliver dækket (figur 28, på næste side). • Fra kommandostaben kan positionen for indsatsområdet indtastes til de køretøjer som skal sendes ud i området. Når positionen er angivet vil en stemmevejledning starte op med det samme i køretøjet for at anvise vejen, ved hjælp af denne funktion kan der spares flere værdifulde sekunder under indsatsen. 4.6.4 Opsamling af den Hollandske system I det Hollandske beredskabssystem er der ikke nødvendigt, at alle tilsluttede kommandostabe har de samme kommunikationssystemer. Dette skyldes at de GIS oplysningerne som udveksles, findes i åbne standarder og protokoller. I det Hollandske Beredskabssystem er det muligt at holde bedre styr på køretøjerne ved at angive forskellige farver i forhold til deres status (figur 27). Vi mener at denne funktion kan være meget hjælpsom for Beredskabet i Danmark. Kommando centeret kan have et bedre overblik over de tilgængelige køretøjer. Vi finder at, i denne funktion kan være brugbar for det danske beredskab, så at det bliver muligt at se status på alle involverede køretøjer i indsatsen såsom politiets biler, ambulancer og m.m. for at få en mere effektiv indsats. En anden interessant funktion i det Hollandske system er at den kan beregne ruter til specifikke lokaliteter. Vi mener at en kombination af disse to værktøjer giver det bedste resultat dette vil sige at man samtidig kan med at kunne se status for køretøjer, kan beregne ruter for de ledige køretøjer til de udvalgte lokaliteter. 4.6.5 Vurdering af systemerne i USA og Holland Vores viden om det hollandske system er begrænset i forhold til det amerikanske. De informationer som vi har fået omkring det hollandske system er mest relevant i forhold til politiet. Omvendt er det amerikanske system designet til et mere samlet beredskab, derfor har vi haft mulighed for at undersøge det amerikanske system grundigere. Vi ser kombinationen af de 2 funktioner som er illustreret i figur 27 og figur 28 fra det Hollandske system, samt “Road Closures” fra det amerikanske system, vil give mulighed for at beredskabsfolk kan navigere de ledige køretøjer til for eksempel sygehuse uden om eventuelle vej barrierer. 4.7 Opsamling af Aktører og deres roller, ansvar fordeling og andre systemer For at levere et produkt som skal opfylde beredskabets krav, er det vigtigt at kende organisationens struktur. I kapitel 4 har vi beskrevet fordelingen af beredskabets indsatsniveauer i forhold til omfanget af en ulykke eller katastrofe (det kommunale beredskab, støttepunktsberedskabet og det statslige beredskab). Vi har også beskrevet om aktørerne, undersøgt deres roller og de principper som aktørerne skal forholde sig til ved større ulykker eller katastrofer. 57 Herudover har vi undersøgt beredskabssystemer fra både USA og Holland, for at finde de funktioner, som kan være en fordel til Danmarks kommende beredskabs kommunikationssystem. Vi har fundet nogle funktioner, som beredskabet vil kunne drage nytte af, enten enkeltvis eller ved kombination af flere funktioner til en. Formålet er at hjælpe beredskab aktører til at håndtere deres opgaver mere effektivt. Vi har identificeret en funktions som vil kunne assistere beredskabet til bedre at koordinere deres køretøjer under en indsats. Her henviser vi til en kombination af en hollandsk og en amerikansk funktion, som tilsammen kan illustrere de registrerede køretøjer med forskellige farver alt efter om de er optagede eller ledige, samt beregne ruter til for eksempel sygehuse med hensyntagen til vejblokeringer. Vi har også fundet en funktion til informere om evakueringsmuligheder på en effektiv måde. I denne funktion kan beredskabsfolk se alle de aktuelle evakuerings lokaliteter, samt alle relevante informationer som knytter sig hertil, blandt andet beregning af evakueringstider, samt informationer om de som allerede er evakueret hertil, både mennesker og dyr. Med hensyn til alarmering af borgere, udover traditionelle metoder såsom tv og radio, opfordrer vi til anvendelse af de nye teknologier. Dette kan være sociale medier som Twitter og Facebook. En anden mulighed for alarmering af borgere er ved brug af KML (Keyhole Markup Language) filer, borgerne vil få mulighed for at følge situationen i Google Earth eller andre software som understøtter KML. Et andet værktøj som vi anser for at være nyttigt i det kommende dansk kommunikationssystem er overvågning af risikoområder ved hjælp af præinstallerede videokameraer, såsom trafik overvågningssystemer. I det næste kapitel vil vi komme tættere på brugeren og deres ønsker vha. interview metode, og erfaringer fra workshops. 58 59 5 Brugernes behov I alle projekter er det altid brugeren, der bestemmer om et projekt er godt eller ej, uanset om politikker, producenter eller projektledere måtte synes noget andet. Slutbrugeren er den som skal anvende produktet og løse opgaver. I vores projekt har vi haft mulighed for at deltage i de to workshops som blev afholdt i maj måned 2013, samt ved Geodatastyrelsen interne workshop i København den 20. februar 2013. Vi har deltaget ved disse arrangementer for at lære mere om slutbrugernes ønsker og behov, i forhold til et fælles geografisk informationssystem til brug ved redningsindsatser i tilfælde af større og mindre hændelser i forbindelse med oversvømmelsesscenarier. Derudover har vi tidligere gennemgået evalueringer fra kriseøvelser, som har hjulpet os til at komme tættere på en virkelighedsnær situation, samt udpegning de svage og stærke sider i krisehåndteringsindsatsen, med de værktøjer og funktioner som ønskes og efterspørges fra brugernes side. • • • 5.1 Hastighed, det er af stor betydning for beredskabspersonalet at de hele tiden er opdaterede med situationens udvikling og tilstand under en indsats. Derfor skal systemet opdateringstid være på et minimum. Det skal være nemt for brugerne at opstille, fastholde og formidle et fælles situationsbillede, samt at give hurtige og tilstrækkelige informationer til medierne og befolkningen. Når der er flere aktører involveret i at løse et fælles problem skal det fremgå tydeligt hvilke informationer der “udgives”. Informationer som deles må ikke kunne misforstås, fælles forståelse for software og funktioner. Dette har stor betydning for samarbejdet mellem flere aktører og tværgående koordination. Interview af beredskabsaktører ved spørgeskema Vi har med, Geodatastyrelsen som samarbejdspartner, fået oplyst mail adresser til forskellige repræsentanter i beredskabet. Formålet med spørgeskemaet er at afdække beredskabets kendskab til GIS, modenhed til en videre implementering af GIS, samt vurdere i hvilken grad GIS kan bruges ved beredskabsindsatsen. Figur 29 viser layoutet for det elektroniske spørgeskema. Vi ønsker at få oplyst hvilke behov der er ved beredskabsindsatsen vedrørende kommunikation, stedbestemte oplysninger og i hvilken grad anvendelsen af GIS kan have betydning for beredskabsindsatsen. 60 Figur 28: Elektronisk spørgeskema. Grafik: MTM gruppe 4 Udover anvendelsen af GIS, er det også relevant at få oplyst om der i beredskabsindsatsen allerede anvendes kort med geografiske data. Da vi ønsker at designe en GIS løsning efter indsats scenarier, er det meningen at de opnåede svar skal vise informationsbehovet hos de forskellige aktører. Spørgeskemaet består af 26 spørgsmål, hvor svarmulighederne varierer fra grader af enighed, fastlagte svarmuligheder, til tekstfelter for informantens egen uddybning. Designmuligheder for besvarelser er vurderet for hvert enkelt spørgsmål, i forhold til den videre anvendelse. Dvs. om formålet med besvarelsen eksempelvis er en statistisk redegørelse, eller om der ønskes oplysninger som ikke er begrænset af intervieweren. Der er sendt mails til informanterne med link til spørgeskemaet, med reference til afholdelsen af Geodatastyrelsens workshops. I mailen fandtes også en kort oplistning af vores baggrund som studerende 61 ved Aalborg Universitet, samt det forventede tidsforbrug til besvarelsen. Selve spørgeskemaet er udformet med en indledning til spørgeskemaet, vores formål med dette skema, samt en definition af GIS og et eksempel på anvendelse af GIS. 5.2 Resultat af spørgeskemaundersøgelse Der er udsendt mail til 50 antal beredskabsaktører og fra disse er der indgået 26 besvarelser. Vi vurderer at dette er en acceptabel besvarelsesprocent, da flere henvendt sig til os med oplysning om at deres manglende besvarelse skyldes at kolleger fra samme organisation som har udfyldt skemaet i fællesskab. Af maillisten fremgår det at der er ca. 14 mailadresser hvor der er sammenfald med fælles organisation. I tabel 3 på næste side kan ses informanternes repræsentation og fordeling på organisation. Beredskabsaktører Antal informanter Politiet 4 Kommunalt beredskab/brandvæsen 18 Regionalt beredskab 2 Andet sektoransvar 2 Tabel 3: Fordelingen af beredskabsaktører fra spørgeskemaundersøgelsen (grafik: MTM-Gruppe 4). 5.2.1 Kendskab og anvendelse af GIS i beredskabet Den første del af det elektroniske skema (se bilag 2 og bilag 7 for spørgsmål og besvarelser), har til formål at få indsigt i beredskabsaktørernes kendskab og brug af GIS. Spørgeskemaundersøgelsen viser at kun 3 af 26 af informanterne har et mindre kendskab til anvendelsen af GIS, hvor resten har fra “kendskab” til at “arbejde med GIS til dagligt”. Undersøgelsen, se figur 30, viser endvidere at 73 % har benyttet sig af geografiske informationssystemer i krisesituationer eller i anden sammenhæng. De 18 individuelle besvarelser for anvendelse, variere fra aktiv-, forebyggende indsats til øvelse, og besvarelserne rækker ud over emnerne oversvømmelse ved stormflod og ekstremregn. Figur 29: Praktisk anvendelse af GIS (grafik: MTM gruppe 4) 62 5.2.2 Det fælles situationsbillede og GIS Der er tilkendegivelse fra 85 % af informanterne, at det er meget vigtigt at have et fælles situationsbillede med andre aktører under en krisesituation, se figur 31. I undersøgelsen spørges om informanterne var tilfredse med fælles situationsbilledet ved den sidste indsats over mod stormflod eller ekstremregn. Her svarer 54 % “ved ikke”, 23 % “nej”, 19 % “ja” og 4 % undlader at svare. De 54 % med “ved ikke” kan skyldes, at man ikke har haft en indsats mod stormfloder eller ekstremregn og/eller ikke har en forventning til det fælles situationsbillede. Når der spørges til om GIS kan have en afgørende betydning for det fælles situationsbillede og beslutningstagning, er 22 af informanterne enige eller delvist enige, se figur 31. Når der spørges til beredskabets indstilling til GIS i beredskabet, finder af 38 % af informanterne det “meget vigtigt”, og 58 % af informanterne det “vigtigt”. Figur 30: Vigtighed fælles krisesituationsbillede (grafik: MTM gruppe 4). Figur 31: Betydning af GIS (1. uenig til 5. enig) (grafik: MTM gruppe 4). Om hvorvidt geografiske informationssystemer kan være afgørende for beredskabet i krisesituationer, er 88 % af informanterne enige i. Adspurgt til hvilket niveau geografiske informationer bedst finder anvendelse, svarer 65 % på alle niveauer, 19 % på lokalt niveau, 12 % på regionalt niveau, 0 % på nationalt niveau og 4 % undlader at svare. Besvarelsen for niveauplacering synes ikke at være betinget af hvilken organisation informanten repræsenterer. 63 De individuelle svar viser en vilje til at benytte det fælles krisesituationsbillede som kommunikationsmiddel, og en del udtaler at man allerede arbejder sig hen imod en løsning. De problemer informanterne ser, ved at skulle dele informationer med andre aktører er i hovedtræk: • Fælles billede - ens standard og mulighed for deling/udveksling af oplysninger • Opdaterede data/informationer Sikkerhed - fortrolige oplysninger • Teknik - interoperabilitet / sikkerhed • Mangel på fælles platform aktører imellem • Program - daglig/let anvendelse De systemer som informanterne anvender til at understøtte det fælles situationsbillede varierer fra ikke eksisterende, whiteboard + papir, alternative kort: Google Earth, Google Maps, MapInfo, Intergraph, GIS kort, WebGIS, eget GIS til krisestyringssystemer som C3 og GeoConference. Når der spørges til hvad man finder mest tilfredsstillende ved det nuværende system, som bør tages med i et fremtidigt system svares: • Fleksibilitet med øvrige systemer/åbent system/online • Skalerbare markeringsmuligheder • Flere oplysninger/data: Brandhaner/brandhane net, højdekurver, koter, å-løb, specielle bygninger, plejehjem, skoler, hospitaler, kommunale ejendomme, seveso virksomheder, vand, skov, pumpestationer og hydrauliske beregninger • Fælles billede • Betjening alle skal kunne betjene og formidle aktører imellem • Styring af myndigheders ressourcer på separate lag De elementer der savnes mest ved kommunikationen i beredskabsindsatsen er: • Muligheden for at udveksle kortdata/oplysninger live mellem lokaliteter og aktører • Samme kortbillede ved kommunikation ved SINE • Det fælles billede COP-Common operational picture • Tablet/pc - teknik tilgængelighed • Bedre deling med andre aktører 5.2.3 Implementering af GIS Informanterne svarer til om man anser at geografiske informationssystemer er svære at implementere i beredskabets arbejdsgange, er 54 % “uenige”, 31 % “enige” og 15 % “ved ikke”. Man må forvente et subjektivt svar, da et faktuelt svar vil forudsætte et godt kendskab både til GIS implementering og beredskabets arbejdsgange. I tabel 4 ses fordelingen af informanternes holdning til de udfordringer, der findes i forhold til anvendelsen af geografiske informationssystemer i beredskabet. 64 Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografiske informationssystemer i beredskabet? 1 Ikke vigtigt [%] 2 3 4 Har ikke svaret [%] 5 Meget vigtigt [%] [%] [%] [%] Udgifter til GIS-værktøjer 8 0 38 27 15 12 Datakvalitet og nøjagtighed 0 4 19 19 38 19 GIS-værktøjers anvendelighed og hastighed 0 4 19 31 27 19 Nem og hurtigt søgning af relevant information 0 4 19 27 31 19 Tabel 4: Udfordringer i forhold til anvendelse af geografiske informationssystemer i beredskabet (grafik: MTM-Gruppe 4). 5.3 Erfaringer opnået ved workshopperne “Aktiv miljødialog” og ved spørgeskemaundersøgelse Vi har været så heldige at få lov til at deltage i begge Geodatastyrelsen 2 workshops “Aktiv miljødialog”, den første blev afholdt i Næstved den 16. maj 2013, den anden workshop i Herning den 28. maj 2013. Vi har deltaget ved begge workshop, med to deltagere hvert sted. Ved disse workshopper deltog flere medarbejdere fra det danske beredskab, politiet og GIS medarbejdere fra flere kommuner. Alle deltagere var fælles om at have en interesse for brugen af geografiske data og kommunikationen af geografiske oplysninger. Referat fra workshoppen i Næstved kan ses i bilag 4 og Herning i bilag 5. I Næstved og Herning blev alle deltagerne delt op i 3 grupper som herefter i grupperum skulle diskutere en stormflods/oversvømmelseshændelse ved 3 forskellige byer i Danmark. 65 Scenariet som diskuteredes i Næstved og Herning var følgende: Vejrsituationen: Det har været en lang kold vinter, og der er ikke målt plusgrader siden november. En snestorm har for 2 dage siden hærget Danmark, og de fleste steder i landet ligger der mellem 50-80 cm sne. Netop nu er vejret ved at slå om, og DMI melder om kraftige temperaturstigninger og regn. Samtidig er der stormflod i Østersøen og Bælthavet med en forventet vandstand på 210 cm over Dansk Vertikal Reference i det Sydfynske Øhav. I Lillebælt forventes 200 cm over normalt niveau. (GST, 2013) Spørgsmål som blev stillet til gruppearbejde: Gruppeopgave 1: Analysér en krisesituation • Hvad vil I gøre? • Hvilke geografiske informationer kan I bruge? • Hvilke geodata mangler I? Gruppeopgave 2: Lav et grafisk situationsbillede • Hvordan kan I bruge situationsbilledet i beredskabssammenhæng? • Hvordan vil I informere borgerne? Gruppeopgave 3: Formuler 5 gode råd • Hvad har I lært af gruppeøvelsen? • Hvordan kan I bruge geodata i krisesituationer og når I udarbejder beredskabs- og indsatsplaner? (GST, 2013) 5.3.1 Observationer fra Næstved Noget af det første som vi bemærkede under seancerne var at de fleste helst undgik de online kort og registreringen af geografiske hændelser digitalt under selve indsatsen. Mange foretrækker store prints som hænges op i kommandocentralen i nærheden af hændelsen, og det er så herfra informationer indsamles fra og uddeles til mandskabet. Få havde dog tidligere i større eller mindre grad benyttet sig af enten GeoConference eller andet online GIS redskab, som for eksempel Open Source programmer. En enkelt fortalte at han havde deltaget i et forsøg på at indføre GIS i beredskabet i Roskilde beredskab allerede i starten af 00’erne. Problematikken dengang som nu var blandt andet at få mandskabet og ledelsen til at bakke op om projektet, samt at opnå fælles standarder for de relevante datasæt på tværs af organisationer og kommunegrænser. 66 I følge en af deltageren fra beredskabet er det “Beredskabets opgave er at få samfundet så hurtigt som muligt tilbage til normal.” Her hentydes til at ulykken skal standses (eksempelvis spærringer), hindringer fjernes (eksempelvis afledning af vand) og liv reddes (evakuering af mennesker). Politiet bidrog til workshoppen med deres kommunikationsredskab SINE samt deres almene opgave med at kommunikere, koordinere og sikring af områder berørt af hændelsen. Kommunerne bidrog med hvilke informationer og GIS data som de kan stille til rådighed for beredskabet under selve hændelsen ved efterspørgelse. Et problem som beredskabet påpegede ved kommunernes part i et hændelsesforløb, er at ingen kommuner har en tilkaldevagt som møder op hvis hændelsen sker udenfor normal arbejdstid. Geodatastyrelsen som stod for arrangementet, var hele tiden med på sidelinjen ikke som aktive deltagere men til at svare på spørgsmål fra deltagerne angående selve kommunikationen med geodata og informationer, omkring hvilke temalag/informationer de stiller til rådighed i et geografisk kommunikationssystem, samt kvaliteten og indholdet af disse. Mange af de forespørgsler som deltagerne ved denne workshop fokuserede på var en slags opremsning af hvilke informationer der skulle bruges til specifikke spørgsmål som kommer frem under en beredskabsindsats mod en hændelse som involverer oversvømmelse. 1. Om muligt stop ulykken a. Kan vandet stoppes? (eksempelvis flydespærringer, sandsække) i) Dansk højdemodel med høj nøjagtighed, højdekurver ii) afledte afstrømningsmodeller iii) måling af kyststrækninger iv) vandløbsdata v) kloak datalag 2) infrastruktur a) “Tørre” indfaldsveje med koter til beredskabet (op til 30 cm vand accepteres som transportvej). i) “Tørre” udkørselsveje til beredskabet ii) Evakueringsveje udpeget til borgerne 3) Evakuering af borgere a) Dagbefolkning b) Natbefolkning c) Adressetema i) Hvor mange bor ved hver adresse? (CPR, BBR) ii) “Krævende befolkningsgrupper” (1) Plejehjem (2) Børnehaver (3) Vuggestuer (4) Skoler (5) Hospitaler (6) hjemmepleje patienter 67 d) Opsamlingssteder til evakuerede borgere 4) Industri a) Sprængstoffer b) Forureningsfare grundet kemikalier Deltagerne fra beredskabet og politiet bed især mærke i at Geodatastyrelsen har benyttet sig af visse betingelser for hvilke data som er medtages i datasættene. For eksempel var der overraskelse blandt deltagerne da det kom frem at temalaget for industri blandt andet kun indeholdt industri med over 200 ansatte, industri som opbevarer sprængstoffer og / eller kemikalier, samt flere andre kriterier. Én af diskussionsgrupperne på workshoppen gennemgik en fiktiv hændelsesaktion ved et kort over Nakskov. Her blev det bemærket at temalaget for daginstitutioner, fra Geodatastyrelsen, ikke indeholdt nogen objekter af hverken børnehaver eller vuggestuer. Konklusionen må være at beredskabet ønsker så få valg som muligt når de står overfor en hændelse, men med mulighed for at få adgang til temalag, som der kan opstå behov for. I forbindelse med de aktuelle scenarier som omhandler oversvømmelser er vandets bevægelsesmønstre af største vigtighed, sammenholdt med en forventning om hvor dybt vandet vil ligge i landskabet (udbredelsen af risikoområder af forskellige grader). Især i forhold til befolkningsgrupper som kræver assistance ved evakuering, industri, infrastruktur samt opsamlingssteder for evakuerede. 5.3.2 Observationer fra Herning De tre grupper havde scenarier for Odense, Aabenraa og Vejle. Vi deltog som observatører i grupperne for Odense og Vejle. Der blev afsat en time til opgaveløsning for hvert af de oplistede punkter, og udleveret 2 stk. A0 kort visende situationsbilledet, dvs. udbredelsen af de 2 meters oversvømmelse, og kort for de områder med sne, der er under afsmeltning. 68 Foto 3: Inspektion af situationsbilledet. Foto: MTM gruppe 4 Til hver gruppe var der minimum to repræsentanter fra Geodatastyrelsen til stede, en til at supportere med kort og tema via MapInfo, og en til at observere og bringe diskussionen videre ved at supplere med oplysninger på kort der var lavet i forvejen. Foto 4: Diskussion og udarbejdelse af relevante temaer (Foto: MTM gruppe 4). 1. session. Der var enighed om at der i scenariet ville være mindst 12-24 timer til at forberede indsatsen og varsle befolkningen. For “Vejle” gruppen blev opgave spørgsmålet ikke besvaret direkte, men følgende overvejelser blev diskuteret for at opnå overblik: • Adresser /evakuenter? (PO/RB) Hvor mange per adresse, 2,4 person i snit? • Hvortil? Indkvartering af evakuenter • Hvilke virksomheder skal sikres? CVR > 200 medarbejdere! • Risikovirksomheder? (RB/PO) • Varighed af stormflod? • Hjælp af virksomheders /borgers eget beredskab. • Behovet for rydning? • Urenset spildevand! Indkaldelse af sundhedsmyndigheder? 69 Hvad er behovet for indsats?: • Behov for overordnet koordinering af NOST, med hensyn til koordinering af kommunens opgaver, den kommunale krisestab, og eksternt til den kommunale assistance. • Tabel/prognose for vandstandsstigning, hvad er tidshorisonten? Hvad er vanddybden, hvor? Fælles konsensus om det fælles grundlag. • Følge klimaindsatsplan - transport fra ulykkesområde til opsamlingssted af evakuenter. • Skoler/haller/hoteller - behov for indkvartering af max. 10 % af beboerne fra det oversvømmede område, men disse belaster beredskabets arbejdstid med 80 %. • Plejehjem/børnehaver/vuggestuer, oversigt antal. • Trafik - indkaldelse af hjemmeværn til trafikregulering. • Beredskabssite: digital platform som viser kort til download. • Neutral orientering: via kommunens hjemmeside, twitter... så mange platforme som muligt. Neutral vil sige ikke at videregive oplysninger der kan tiltrække tyve. • Forvarsling er problematisk, svært at varsle pga. potentiel usikkerhed ved prognose. • Beregning af nat/dag befolkning. Estimat for hvor mange der opholder sig inden for et område. Sessionen blev afsluttet med fremstilling af temakort til fælles fremlæggelse og diskussion i plenum. 2. Session. Lav et grafisk situationsbillede. • Plejehjem - flytning kun 1 gang af hensynet til menneskeliv. • Forskellige farver for oversvømmelseskort mht. dybder 0-20cm, 20-40, 40-60, 60-80 & 80-?cm. for afklaring af transport- og adgangsforhold. • Oversvømmelseskort til vurdering af, i hvilke områder der stadigvæk er strøm. Sektoransvar. • Kort over forsyningsledninger - dataejer forsyningsselskaber. Er det muligt at få adgang til disse oplysninger? • Elforsyning, placering af transformerstationer. • Registrering af systematisk oprydning. Oplysning for virksomhedstype (CVR). • Adgangsveje/afspærringer. • Opsamlingssteder. Skoler/haller, busstoppesteder til opsamling. (Det er ikke en kritisk situation, der er tid til at handle) Observation fra sessionen: kan kort bruges til at træffe beslutninger ud fra? Hvilke oplysninger skal være til stede? Fælles og/eller individuelt situationsbillede? Dynamisk eller statisk? 3. Session. Formuler 5 gode råd: 1. Få styr på data: valide data, hvad findes der? og hvor? og hvordan tilgås det? 2. Beredskabspakke - prioritering af data/scenarier/sted. 3. Hav fokus på data til information og kommunikation. 4. Forberedelse og forebyggelse. Mulighed for søgefunktion på f.eks. befolkningstal. 5. Data skal være let tilgængelige, og betjening skal være intuitivt og indarbejdet ved øvelser. 70 5.4 Behovsanalyse ud fra resultater og erfaringer opnået ved Geodatastyrelsens workshops og vores eget spørgeskema Behovsanalysen er den indledende undersøgelse, som fastlægger overordnede mål, nuværende status og fokusområder for optimeringen. I den forbindelse har gruppen interviewet medarbejder og ledere hos politiet, beredskabet og en del kommuner om deres behov og anbefaling til et kommende GIS relateret kommunikations- og informationssystem. Behovsanalysen danner grundlag for definering: • Hvad er behovet, nu og fremover? • Hvad skal systemet kunne for at løse opgaverne og dække behovet? • Hvad er succeskriteriet? Succeskriterier: • Behovet for udveksling og tilgang af digital information. • Skabelse af værdier (operativ, strategisk). • Efterspørgslen på løsningsscenarier. Behovsanalyse er udarbejdet i samarbejde med brugerne med en forundersøgelse og potentielt vurdering samt efterfølgende kvantitativ, målbar analyse. Formål med behovsanalyse er at indsamle viden og afdække beredskabets behov for geografiske informationer samt ønske og forventninger i forhold til et kommende geografisk system. Det er fordi infrastruktur for geografisk information er helt afgørende for en øjeblikkelig beredskabsindsats, og at geografiske informationer altid er tilgængelige, aktuelle og nøjagtige, samt at nettjenester er lette at anvende og kan klare spidsbelastnings situationer. 5.4.1 Metode Behovsanalysen udføres som en kvalitativ analyse ved henvendelse til beredskabet ved Lolland-, Guldborgsund-, Tårnby-, Dragør- og Københavns Kommune, politiet (sted/steder), Beredskabsstyrelsen. Den kvalitative metode er ikke repræsentativ, da det kun er en lille del af beredskabet der deltager. Til gengæld er analysen tilrettelagt således at alle beredskabsaktører er repræsenteret i analysen. I modsætning til kvalitativ analyse er der kvantitativt metode som er en analyseform der er baseret på ting der kan måles. I den forbindelse har vi udarbejdet et spørgeskema og udført en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi fik en række informationer, hvorfra har vi så lavet diverse beregninger. I vores projekt har vi også deltaget i 3 workshops som Geodatastyrelsen har arrangeret og blev afholdt i København, Næstved og Herning. Ved deltagelse i disse arrangementer har vi fået indblik i slutbrugernes ønske og behov i forhold til geografisk information. I disse workshop deltog flere medarbejdere fra det danske beredskab, politiet og GIS medarbejdere fra forskellige kommuner. I tabellen i bilag 6 er der vist en deltagerliste som har deltaget i workshops og i vores interviewundersøgelse. 71 5.4.2 Data detaljeringsgrad Alle aktørgrupper som deltager ved en indsats til have deres eget ansvarsområde, dette kan både være et geografisk defineret område og en specifik arbejdsopgave. Dette bevirker at aktørerne kan have forskellige prioriteringer af de informationer som de modtager under en aktion. Alligevel vil alle gerne vide alt. Dette kan man påstå er en smule modsigende. Men generelt er beredskabets holdning at de ønsker at vide alt med 100 % sikkerhed, så at de kan vælge at agere på det som er relevant for deres områder og opgaver. Det samme gælder de informationslag/temalag som skal indgå i et kommende geografisk kommunikationssystem. Aktørerne ønsker at vide alt om alt. Derfor kan det ikke accepteres hvis der er mangler i nogle af datasættene. Hvis datasættet ikke er komplet bør det vurderes om det overhoved skal medtages da det kan give en falsk tryghedsfølelse. Et eksempel kan være et datasæt som markerer plejehjem i en kommune, men det sidste nye plejehjem er ikke kommet med i datasættet endnu. Hvis aktørerne i indsatsen ikke er bevidste om dette nye plejehjem kan det i værste tilfælde resultere i tab af menneskeliv. Med hensyn til detaljeringsgrad er det ikke nødvendigt at vide alting ned til mindste detalje, men det er af største vigtighed at sikkerhedsmæssige og livstruende detaljer ikke undlades. Der kan forekomme et tab af detaljer ved konvertering og/eller transformering af data, som for eksempel sammenlægning af 2 datasæt langs en kommunegrænse. Hvis det for eksempel er udbredelsen af vand som er i fokus, vil en usikkerhed på 1-2 meter i et fladt eller svagt hældende landskab være acceptabelt, hvorimod usikkerheden i er kuperet eller stejlt landskab bør være langt mindre. Med hensyn om landskabet er kuperet eller fladt, plant eller hælder så bør landskabskonturerne og eventuelle beregninger som udføres på højdemodellen, udføres og markeres med høj detaljeringsgrad. I byer kan landskabets former have stor betydning for vands strømningsretning samt for beredskabets indsatsmuligheder. Derfor bør det overvejes om den aktuelle højdemodel som kan rekvireres med en pixel opløsning på 1,6 eller 10 meter er god nok. Højdemodellen som benyttes i dag er blevet udjævnet for at minimere datamængden, dette betyder af blandt andet trappeskakter og andre mindre ujævnheder er blevet fjernet i 1,6 meter datasættet. I 10 meter datasættet er disse elementer elimineret automatisk. 5.4.3 Udfordringer som skal overvindes Flere personer fra beredskabet ser det som en stor hindring i samarbejdet på tværs af kommunegrænser at data deres egne data ikke altid er kompatible med data i nabokommunerne. At skulle medbringe yderligere udstyr, måske endda i stort omfang kan også blive en barriere, da de fleste beredskabsbiler allerede er vel pakkede med udstyr. Flere dataleverandører (blandt andet kommunerne) benytter ikke de samme standarder i deres datasæt, samtidig med at flere ikke ønsker at dele deres data med andre som ikke kommer fra deres kommune. Dette vil der forhåbentlig blive lavet om på med FKG datasættet. FKG: Fælleskommunal Geodatasamarbejde 72 FKG er et af resultaterne fra det fælleskommunale projekt om “Geodata Omkostningseffektivt Geografisk Forvaltningsgrundlag” (KL, 2012). Vi vil ikke gå i dybden med FKG her, men der er store forventninger til resultatet af dette geodata projekt, dog er det beklageligt at der ikke er flere interessenter som for eksempel Beredskabet inkluderet i FKG samarbejdet. FKG arbejdsgruppen består af under 10 deltagere fra de danske kommuner, samt repræsentanter fra KL og Geodatastyrelsen. Mellem udfordringerne må også medregnes omkostninger til uddannelse og i nogle tilfælde nyansættelser af personale, som skal kunne operere med et geografisk kommunikationssystem. Uanset hvor enkelt og brugervenligt systemet bliver, vil det altid være nødvendigt at introducere brugerne til programmet så at alle finesser vil blive udnyttet til fulde. At opnå en enkelhed, overskuelighed og gennemskuelighed i de indtryk og informationer som gives i et geografisk kommunikationssystem er også en udfordring som bør beskues. Brugerne af et sådan system vil have vidt forskellige beskuelses horisonter; nogle vil være erfarne med GIS - andre uerfarne, nogle ubekendte med den teknologi og kortlæsning (udover KRAK kortet). Det vil være en udfordring at finde frem til en løsning hvor misforståelser og forståelses diskussioner mellem aktører helt kan undgå. Dette skal optimeres da tid og handling er af største vigtighed under en krisesituation. Aktørerne ved beredskabet ønsker sikker forvisning om at de ved alt hvad der er relevant at vide i det område som de agerer i. En mulighed for at opnå enkelthed kan være at skære ned på antallet af temalag, som listes på skærmen. Dette kan for eksempel gøres ved at samle 2 eller flere temaer under ét lag. Dette kan for eksempel være gasføringer under vejene med gashåndtag ved boliger, eller mobilmaster og deres transformerstationer sammenført med den zone som mobilmasten dækker. 5.4.4 Vurdering af spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen tydeliggør at der er et godt kendskab til GIS og anvendelsen af GIS, blandt de indkomne svar fra informanterne. Spørgsmålet er, om man kan forvente af de 24 informanter, der ikke har besvaret spørgeskemaet, har samme holdning? Endvidere er der en risiko for at ikke alle aktører er repræsenteret i undersøgelsen, ved organisation og rollefordeling. Det er vores vurdering af størstedelen beredskabet er repræsenteret, ved gennemsyn af oplysningerne for stilling og organisation i spørgeskemaet. Kendskabet til GIS dokumenteres også ved de mange forskellige besvarelser for hvordan GIS er blevet anvendt af informanterne. Se samtlige besvarelser fra spørgeskemaet i bilag 7. Der er en klar tilkendegivelse at, det at have et fælles situationsbillede er meget vigtigt for beredskabet i indsatsen. Besvarelsen for om man var tilfredse med det fælles situationsbillede ved den seneste indsats mod stormflod eller ekstremregn, er mere uklar. Årsagen til dette er, at det forudsættes af informanten har stået overfor det adspurgte scenarie, og at informanten har været bevidst og at der har været et fælles situationsbillede, dvs. en større hændelse. Undersøgelsen at informanterne viser at der anvendes vidt forskellige systemer til at understøtte det fælles situationsbillede, og at der efterlyses fælles standarder for visning og deling. Der er en anerkendelse af GIS kan have en afgørende betydning i beredskabsindsatsen for situationsbilledet og som et værktøj til beslutningstagning. Adspurgt på hvilket niveau svarer størstedelen af aktørerne at 73 geografiske informationer bør bruges på nationalt og regionalt niveau. Vi tolker besvarelsen af spørgsmålet er svaret i relation til fokus af større hændelser. Konklusionen for spørgeskemaundersøgelsen er, at der er et behov for et kommunikations- og informationsværktøj for beredskabet ved klimaskabte hændelser. Værktøjet bør have en fælles standard og være kompatibelt med andre systemer. Det er også vigtigt at brugen sker regelmæssigt, det ville derfor være en fordel hvis værktøjet kan bruges til at løse andre opgaver. Systemet bør kunne fungere offline dvs. internet nedbrud, det bør derfor overvejes hvilke lag der være statiske og hvilke der skal være dynamiske. Ved kommunikationen beredskabet imellem er det der efterspørges helt entydigt, er at have et fælles oversigtsbillede. Spørgeundersøgelsen viser at forskellen på scenarierne mellem ekstrem regn eller stormflod er ikke markante, med hensyn til behovet for typen af oplysninger. 5.4.5 Vurdering af de afholdte workshopper Vi som projektgruppe har fået godt indblik i beredskabets overvejelser og indbyrdes relationer ved at deltage i Geodatastyrelsens workshop, som observatører i arbejdsgrupperne med beredskabets indsats over for oversvømmelse. Under gruppearbejdet tog repræsentanten fra politiet opgaven med at koordinere og styre dialogen med de øvrige parter fra beredskabet ligesom ved en faktisk hændelse. Selvom arbejdsgruppen havde adgang til kortværktøjer, dvs. IT-projektor (MapInfo) og papirkort, tog det en del tid før det blev anvendt i opgaveløsningen. Gruppen havde desuden svært ved at træffe beslutninger ud fra de kortoplysninger der blev præsenteret fra Geodatastyrelsen. Der blev heller ikke spurgt til hvilke oplysninger der kunne vises via MapInfo. Det efterlader et indtryk af nødvendigheden af undervisning og øvelse, og en nærmere definering af hvilke oplysninger der skal være til rådighed for at kunne træffe beslutninger. De 3 opgavesessioner og gruppernes samlede afsluttende diskussion over for et spørgepanel, har været med til at give et mere nuancerede billede af beredskabets behov. Det står klart hvad problemstillingen ved afholdelse af disse workshops er, at få to kompetenceområder og forståelseshorisonter til at mødes mellem Geodatastyrelsen og beredskabet. Et eksempel på dette var ved en af arbejdssessionerne, hvor Geodatastyrelsen udleverede temalag for oversvømmelse. Her blev der fra det lokale beredskab efterspurgt, om det ikke var muligt at differentiere laget i intervaller efter dybde? Formålet var at det skulle være muligt at se i hvilke sektorer af indsatsområdet, hvor der fortsat er farbart med personbiler (max. 020 cm vand), indsatskøretøjer 20-40 cm vand, personer 40-80 cm vand og både > 80 cm vand. Vi må erkende at et fuldt ud effektivt dække behov først opnås, når der er taget stilling til anvendelsen af informationerne i temalaget ved beredskabsindsatsen. Et middel til at opnå dette kunne f.eks. være at lave analyser af arbejdsgange og rettelser når erfaringerne opnås. 5.5 Opsamling I dette kapitel har vi ved brug af flere forskellige metoder og tilgange undersøgt beredskabets behov, som kan indgå i et beredskabs kommunikationsværktøj ved klimaskabte oversvømmelsesscenarier. Ved at gøre brug af flere metoder har vi fået et mere dækkende billede af de udtrykte behov, ønsker og udfordringer som beredskabet har. Vi kan se at der er sammenfald mellem af mange af de ønsker, som vores kontakter har udtrykt ved besvarelse af det elektroniske skema og de afholdte workshops i Næstved og Herning. Det 74 største bidrag af “behov” til projektet er ikke overraskende opnået ved de afholdte workshopper. Det er fordi der er brugt flere ressourcer i form af et større deltagerantal, beredskabets imødekommenhed og åbenhed, samt at beredskabet har brugt mere tid til at diskutere og afdække deres behov. I det næste kapitel vil vi se på design, og gennemgå de elementer der er vigtige for at kunne sikre et klart og entydigt informationsbillede. 75 6 Systemdesign I dette afsnit fokuserer vi på at skabe informationer til vores potentielle brugere hos beredskabet. Dette gør vi ved at benytte Lars Brodersens model for Informationsdesign. Informationsdesign indeholder 5 grundlæggende elementer; værdier, indhold, apparat, anvendelse og udtryk (Brodersen, L., 2008). Vi har taget udgangspunkt i Lars Brodersens model for informationsdesign, fordi den er designet specifikt til kommunikation med kort. Relevansen af Lars Brodersens model finder vi belæg for ved Robert Jacobsons 3 primære mål (Jacobson, R., 2000) for informationsdesign, ved at understrege værdien af at designe informationsindholdet mod brugerne. Værdier: Identifikation af de værdier som retfærdiggør projektet. Hvad er det som ønskes opnået? Værdien er både begrundelsen til at starte et projekt og målet (ideen) for projektet (Brodersen, L., 2008). Apparat: Materiale, hvor og hvordan skal produktet bruges. Applikation, software, hjemmeside, tablet, mobiltelefon, laptop. Indhold: Det mulige indhold i kortet. Liste over indholdstyper. Hvilke opgaver ønsker brugerne løst og hvad kan i reelt tilbydes. Anvendelse: Anvendelsesmodel, interaktionsdesign. Fastlæggelse af brugernes omgang med et produkt (Brodersen, L., 2008). Brugernes forståelseshorisonter og deres opgaver. Udtrykt information: Hvordan det kan tænkes at det færdige produkt kan se ud. IDE PLAN RESULTAT Figur 32: Den simple model for informationsdesign (Brodersen, L., 2008). De processer som benyttes for at komme fra ide til indhold kaldes værdimodellering; omhandler de værdier som retfærdiggør projektet, og indholdsmodellering; indholdsmodellering; omhandler indholdet som muliggør brugerens opgaveløsning (Brodersen, L., 2008). 76 Figur 33: Eksempel på en simpel model på informationsdesign for Beredskabs Som udtrykt i bogen “Information design” af Robert Jacobson fra 2000, defineres informationsdesign som kunsten og videnskaben at forberede informationer så at det kan bruges af mennesker med effektivitet. Det som kendetegner informationsdesign i forhold til andre typer af design er den effektive gennemførelse af det kommunikative formål. Informationsdesign primære mål ifølge Jacobson er følgende (Jacobson, R., 2000): 1. At udvikle dokumenter (i vores tilfælde data) som er letforståelig, som er hurtig og korrekt (fyldestgørende og ajourført), samt let at omsætte til handling. 2. At designe interaktioner med udstyr som er let, naturligt og så brugervenligt som muligt. Dette indebærer at løse eventuelle problemer som kan opstå i udformningen af menneske-computer brugerfladen (interface). 3. At gøre det muligt for folk, at finde vej i det 3 dimensionelle rum med komfort og lethed - især i det urbane rum, men også i det virtuelle rum. Efter selve indholdet er dannet skal laves et apparat hvormed beredskabet gennem anvendelse får adgang til indholdet. Dette kan for eksempel være et system som driver en web-service eller/samt et installeret stykke software med egne data som blev opdateret indenfor de sidste 24 timer. 77 6.1 Værdier og værdimodellering Værdien som vi søger at skabe er et hurtigere, mere informativt og effektivt system/datamængde som vil kunne støtte det danske beredskab i indsatssituationer, med fokus på hændelser med ekstrem regn og havvand på land. Med udfærdigelsen af denne projektrapport samt projektrapporten for 4. semester vil dette retfærdiggøre igangsættelsen af vores projekt. For at komme videre fra vores ide til en prototype skal der udføres værdimodellering (Brodersen, L., 2008). Denne prototype vil til en grad vise om beredskabet kan blive i stand til at løse deres opgaver med vores system. Vi har mødtes med vores “brugere” ved Geodatastyrelsens workshops i Næstved og Herning. Her har vi dannet os en fornemmelse af beredskabets forståelseshorisont (Brodersen, L., 2008), med hensyn til opgaver, følelser, evner, uddannelsesniveau og adgang til information. Opgaver: Indsats til beskyttelse af værdier og menneskeliv. Både når det kommer til umiddelbar forebyggelse grundet vejrprognoser, aktiv indsats i forbindelse med oversvømmelse samt oprydning efter hændelsen for at forebygge yderligere skader. Under hele seancen er det af afgørende betydning at kommunikationen mellem aktørerne fungerer optimalt. Følelser: Ikke alle i beredskabet er lige positive med hensyn til et digitalt indtog ved indsatser i felten, mange sværger til papir prints som kan hænges op på væggen i kommandocentralen. Andre føler sig frustrerede over GIS ikke allerede er en del af det gængse udstyr i beredskabsindsatsen, men endnu er forbeholdt et mindre antal personer som sidder på kontorer langt fra selve indsatsen. Evner: Alle vi har mødt fra beredskabet er gode til at læse et 4 cm kort i print over et indsatsområde. De fleste ved også hvilke informationer de gerne vil have ud over de gængse informationer som gives i et standard 4 cm kort. Stort set alle er velbevandrede i at bruge en pc eller anden elektronik som kan vise kortdata på en skærm. Det er dog de færreste som er villige til at tage springet direkte i den elektroniske datapool, som kan indeholde alle de informationer, som de normalt må ringe hjem på kontoret efter. Uddannelsesniveau: En del af de som er ansat ved det danske beredskab har en kortere eller længere uddannelse hvor de er blevet introduceret til GIS i større eller mindre grad. De er dog kun et fåtal af de GIS erfarne, som deltager aktivt i felten ved en indsatsaktion. Dette vil klart få betydning for den brugergrænseflade som vi vil vælge for vores system samt for hvor mange muligheder og valg som vores brugere kan/skal stilles overfor ved den aktive indsats i felten. Adgang til information: Siden første januar i år (2013) har en del af Geodatastyrelsens kortmateriale være gratis tilgængelig for alle. Denne datamængde kombineret med et abonnement hos Geodatastyrelsen til alle deres geografiske informationer, samt flere afledte lag af blandt andet den danske højdemodel, mener vi vil kunne være tilstrækkelig til at understøtte det danske beredskab i deres aktive indsats. 6.1.1 Prototype 1 til lagopbygning af temaer for vandscenarier Vurdering af hvilke faste lag der skal være en del af grundpakken, samt hvilke tilvalgslag som skal være tilgængelige ved de valgte scenarier; ekstremregn og havvand på land. 78 Når ét indsatshold opdaterer i deres aktuelle situationsbillede, er det samtidig nødvendigt for andre indsatshold at kunne se holdets opdateringer, da disse med stor sandsynlighed vil have betydning for andre hold under indsatsen. Det bedste løsning vil være at alle hold har muligheden for at se det aktuelle situationsbillede for hele indsatsområdet. Dette kan især være aktuelt i de tilfælde hvor der ageres på flere fronter og flere underinddelte ansvarsområder, data skal være opdateret og samtidig idet de søges. Samtidig må det også prioriteres at de andre hold forstyrres mindst muligt under delingen af informationer. Alle informationer som kan lagres i det aktuelle situationsbillede bør ligge tilgængelig for alle de deltagende aktører, men andres opdateringer bør ikke virke forstyrrende for brugeren. Der skal selvfølgelig være mulighed for at nogle informationer/opdateringer kun skal være tilgængelige mellem ét enkelt hold og kommandocentralen. Dette kan for eksempel være i forbindelse med personfølsomme data. Med hensyn til hvor detaljerede aktørernes opdateringer skal være, må der medregnes nogle meters unøjagtighed, da det ikke kan forventes at aktørerne skal bruge længere tid på at zoome ind og ud i datasættet for at opnå den størst mulige nøjagtighed. Markeringer skal kunne udpege en lokalitet/hændelse så at markeringen dækker hændelsen hvad enten det er et punkt tema, polyline eller polygon. Nogle af de datalag som i dag efterspørges generelt i forbindelse med den aktive indsats i forbindelse med klimarelaterede hændelser, er oplysninger fra de danske forsyningsselskaber. • Elselskaber • Vandforsyning • Gasselskaber • Kloaksystemet • Mobilmaster til telefoni En del af de lag, som vi gerne ser som en del af standard datasættet ved den aktive indsats mod klimarelaterede hændelser med vand, er blandt andre bluespot; til identificere lavninger i landskaber hvor vand kan samle sig, flowdiagrammer; som illustrerer i hvilken retning vandet vil løbe fra et hvilket som helst sted i området, ruteoptimering; hvilke tilkørsels/udkørsels veje ligger højest i landskabet indenfor aktionens område, afvandingsveje; hvor kan vandet ledes hen? samt oversvømmelseslag; hvis havet stiger - hvor vil der så blive oversvømmet? Hvor bor befolkningen? hvor befinder de sig nu og hvem er inden for farezonen? Klar identifikation af risikoområder og sikre områder i og omkring indsatsområdet, samt erfaringsgrundlaget for området, hvad skete der ved tidligere lignende situationer i samme område; blev vandet på jordens overflade eller blev det optaget af jorden? kunne kloakkerne optage alt vandet? Skete der store økonomiske skader i visse dele af området? En samlet liste med dataoversigt som et standard datasæt er vedlagt som bilag 8 og bilag 9. 79 6.2 Indhold og indholdsmodellering Brugerne, i dette tilfælde aktørerne ved en aktiv indsats, vil hente informationer i det digitale kort ved at stille spørgsmål og derefter lede efter svar i kortet. Målet er at kortet skal give brugerne mulighed for hurtigt og sikkert af få konkrete svar på relevante spørgsmål (Brodersen, L., 2008). Det er derfor vores opgave at forudsige størstedelen af aktørernes spørgsmål, ved analyse af vores erfaringer fra de 2 workshops samt ud fra de spørgeskemaer som vi har fået udfyldt af flere fra både brandvæsenet, politiet og kommunalt ansatte GIS folk. Hermed vil det være muligt for os at definere, hvad det skal være muligt for aktørerne at få svar på ved hjælp af kortet (Brodersen, L., 2008), hvilken information kortet skal formidle, samt så vidt mulig muliggørelse af aktørernes opgaveløsning. Nedenstående tabel angiver nogle af de spørgsmål som aktørerne ved en beredskabsindsats kan ønske at få besvaret af indholdstyperne i kortet. Spørgsmål: Nødvendige indholdstyper for besvarelsen: Hvor højt ligger vejene i området? Vejkoter. Hvor er der størst risiko for oversvømmelse? Oversvømmelseskort og bluespot kort med farver rangerende i gulrød efter risikoniveauet. Hvor befinder de borgere sig som har behov for hjælp til evakuering? Temakort over for eksempel daginstitutioner (samt info. om antal børn), skoler (antal elever), plejehjem (antal ældre) og hospitaler (antal senge). Hvor ligger de sikre lokaliteter, hvor vi kan samle evakuerede? Temakort med for eksempel haller og skoler som ligger højt i landskabet (med koter). Hvor løber vandet hen herfra? Flowdiagram. Hvor bor de hjemmeboende svage borgere? Indhentning af informationer fra hjemmeplejen. Hvor befinder borgerne sig lige nu? Hvor mange befinder sig i området? Triangulering af mobiltelefoner i området via mobilmasterne. Hvor pågår indsatsen og af hvem? Temalag/arbejde med placering med markører for aktører Hvilke områder er færdigbehandlet og hvad mangler? Temalag - polygon med områdemarkeringer Tabel 5: Udsnit af spørgsmål som aktører ved beredskabet kan ønske at få besvaret i felten, samt de indholdstyper som vil kunne besvare aktørernes spørgsmål (MTM-Gruppe 4). 80 Yderligere spørgsmål som aktører vil ønske besvaret, men som sandsynligvis vil skulle hen over personel som er eksperter i GIS, kan være spørgsmål som: • Hvor lang en kyststrækning skal vi koncentrere os om i den aktuelle situation? o ved 20 km kyststrækning truet af oversvømmelse, bør der måske fokuseres på evakuering i stedet for opdæmning mod havvand. Dette kan være en beregning som kan udføres hjemme på kontoret. • Sandsynlighedsberegninger. o Hvor sandsynligt er det at vandet når 1 meters højde eller 2 meters højde? • Hvordan er jordforholdene i området? o Vil vandet med stor sandsynlighed optages af jorden? (blev jorden mættet i går?) o Vil jorden være egnet til at køre på i vandmættet tilstand? (kviksandseffekt) Andre spørgsmål som aktørerne ved en beredskabsindsats ikke ønsker at skulle stille, men alligevel føler det nødvendigt bliver stillet er følgende: • Hvad er kvaliteten af de data som vi ser i kortet? o Er de fyldestgørende, er for eksempel alle børnehaver markeret på kortet? o Er markeringer i de faste datasæt placeret geografisk korrekt? Herudover har flere aktører nævnt at det har stor betydning at landskabet gengivet i kortet er genkendeligt. Det vil sige at de ønsker gengivelse af kendetegn/orienteringsmærker i kortet, samt at kortet skal ligne de kort som alle kender i forvejen; i stil med det gamle KRAK kort med vejnavne og stednavne. Vi forestiller os at kunne producere afledt data fra den danske højdemodel i ca. 25-50 cm GSD og ca. 10 cm nøjagtighed i højden til blandt andet flowdiagrammer og bluespot kort. 6.3 Brugergrænseflade Systemets brugergrænseflade skal struktureres efter brugernes/aktørernes handlemåde, deres anvendelse af systemet og informationer (Brodersen, L., 2008). Systemet skal være lettilgængeligt, nemt at håndtere og frem for alt letlæseligt. 1. Vi forestiller os at når programmet åbnes op, bliver brugeren stillet overfor valg mellem flere scenarier, blandt andet havvand på land, ekstrem regn og en kombination af havvand på land og ekstrem regn. 2. Det ønskede scenarie bliver herefter vist på skærmen, samtidig vil de andre brugere af samme scenarie bliver listet i den ene side af skærmen, mens der i den anden bliver vist en liste af de ekstra lag som er til rådighed til det valgte scenarie. 3. Selve kort vinduet vil vise de grunddata som er udpeget til scenarier af den valgt type. 4. I listen med ekstra lag kan nu udpeges de lag som brugeren finder nødvendig for hans/hendes indsatsområde. I listen vil være en markering af hvilke ekstra lag de andre aktører har fundet brugbare for deres indsats. 81 5. Yderligere emner til listevinduet skal kunne rekvireres via hjemmekontoret og tilføres listen med ekstra lag. 6. Der vil være mulighed for uddybende kommunikation med andre aktører via et mindre kommunikationsvindue i applikationen 7. Under selve indsatsen skal det være muligt at få data sit eget situationsbillede med for eksempel oversvømmelsesområder, barrikader og andre elementer som kan/skal deles med kommandocentralen og de øvrige aktører ved indsatsen. 8. Det vil også blive set som et stort plus, hvis alle udrykningskøretøjer er udstyret med GPS som også vil kunne ses i kort vinduet, som prikker der kan bevæge sig rundt på skærmen 9. Slutteligt skal alle kortinformationer og anden kommunikation lagres og logges på centralt hold, sandsynligvis hos Rigspolitiet som allerede har den opgave i dag. 10. Efterfølgende evalueres aktionen og informationslag kan lægges til eller fjernes efter ønsker fra brugerne. Med hensyn til udformning af tema lagene er det aktørernes ønske at baggrundslaget (grundkortet) holdes forholdsvis i neutrale farver men med klar markering af veje, vejnavne og andre identifikationsmærker i landskabet. Alle markeringer af risikoområder bør rangere i alarmerings farver gul-orange-rød. Ifølge flere fra beredskabet er det vigtigere at fokusere på risici (gule og røde farver) end på for eksempel vanddybder markeret med for eksempel typiske vandfarver (blå). 6.4 Alarmering af borgere Alarmering af borgerne kan være yderligere en funktion som programmet skal kunne supportere. Flere aktive ved beredskabsindsatser efterspørger at kommandocentralen skal kunne udsende mindre og forenklede skærmudsnit med varsler til borgerne i større eller mindre områder. Dette foregår typisk via tv (Danmarks Radio), via kommunale hjemmesider eller beredskabsstyrelsens hjemmeside. Typisk vil et indsatsområde blive inddelt i mindre zoner af en vis størrelse efter risikoniveau og eller bydele. I disse mindre zoner ønsker aktørerne at kunne lokalisere befolkningen, dette kan blandt andet gøres ved triangulering mellem mobilmasterne og lokalisere alle tændte mobiltelefoner i området. En finesse kan være at have mulighed for at sende advarsler til alle mobiltelefonerne i det pågældende område via sms. Yderligere en mulighed er at kontakte alle beboere og andre som befinder sig indenfor området via e-mails eller sms, på denne måde kan man kontakte beboere som befinder sig længere væk og informere dem om situationen. Næsten alle mobiltelefoner er tilknyttet en geografisk beliggenhed (GPS) og sandsynligvis er mange af dem tilknyttet en e-mail adresse, teoretisk kunne man tegne en polygon på et kort og få alle de personlige informationer som er knyttet hertil, herunder mobiltelefonnummeret og e-mail, og hermed have mulighed for at sende en sms eller e-mail til telefonens ejer. 82 Disse “elektroniske” metoder skal selvfølgelig supplere de gamle alarmeringsmetoder såsom sirener og radiomeddelelser. I dag findes allerede et sms system hos beredskabsstyrelsen som især er til døve og hørehæmmede, dette er et system som man aktivt skal tilmeldes for at modtage beskeden. Beredskabsstyrelsen får besked fra politiet, i forbindelse med ulykker eller katastrofer. Herefter varsles befolkningen i et givent område med sirener og informationer via beredskabsmeddelelser i radio og tv, herunder tekst-tv. Et af problemerne med det nuværende sms-system er at det kun til døve og hørehæmmede. De tilmeldte få besked uanset hvor de befinder sig henne dvs. sms sendes til dem der er registreret og tager ikke hensyn til hvor folk befinder sig. På grund af kapacitetsbegrænsninger kan det ikke garanteres at sms beskeden udsendes til alle tilmeldte. I Danmark har så godt som alle radio og TV hjemme hos dem selv, og her i Danmark går næsten alle med en mobiltelefon. Et moderne og effektiv alarmeringssystem skal sikre at alle borgere på særlige udsatte områder får de nødvendige informationer på alle mulige måder hurtigt og simpelt (uden tekniske besværligheder for brugeren) i forbindelse med en indsats aktion. En anden mulighed er at oprette en applikation, som alle borgere har mulighed for at downloade gratis og på denne måde få informationerne ud til borgerne. Dette vil selvfølge indebære at borgerne/brugerne giver tilladelse til at få push-beskeder, som alarmerer dem i tilfælde af en krisesituation. Alarmering ved e-mails: Fordele: • De fleste har én eller flere e-mail konti som tjekkes dagligt • E-mails kan indeholde længere beskeder, foto og/eller kortudsnit Ulemper: • Afhængig af trådløst internet eller bredbånd • Uvist hvornår modtageren vil åbne den modtagne post Alarmering med sms: Fordele: • De fleste går rundt med en mobiltelefon i hånden i lommen. • Hurtig alarmering, alle kan alarmeres på kort tid. Ulemper: • Mobilnettet kan gå ned eller have udfald. • Korte beskeder, manglende informationer til borgerne som må søge oplysninger andre steder. Alarmering via Twitter og Facebook: Fordele: • Mulighed for at alarmere borgere med beskrivelser og billeder • Borgerne kan komme med oplysninger angående krisens udvikling i nærheden af dem selv Ulemper: • Langt fra alle har en profil på twitter 83 Meget lange diskussionskæder • Flest unge brugere Alarmering via TV og radio: Fordele: • Alarmeringen når ud til en bred andel af befolkningen, både unge og gamle • Mange radioer kan køre på batterier Ulemper: • TV muligheden forsvinder hvis strømmen går • Borgere som er på arbejde eller sover, ser sjældent TV, ikke alle må høre radio i arbejdstiden • Alarmering via applikation til smartphones: Fordele: • Push-beskeder fra en Beredskabs applikation til borgerne Ulemper: • Det er hovedsagelig den unge del af befolkningen som har smartphones, ikke alle vil blive informeret • Afhængig af mobilnettet Alarmering med sirener: Fordele: • Kan høres af de fleste • Vil vække sovende Ulemper: • Virker ikke ved strømsvigt • Ældre apparatur • Kan ikke høres af døve 6.5 Opsamling og afrunding af systemdesign I dette kapitel har vi gennemgået processer i informationsdesign, hvor har vi brugt Lars Brodersens model; Informationsdesign. Modellen benyttes for at komme fra ide til indhold kaldet værdimodellering og processer som omhandler indholdet og som muliggør opgaveløsning, kaldet indholdsmodellering. For at komme videre fra vores ide til en prototype det var nødvendig at vi får fornemmelsen om beredskabets forståelseshorisont med hensyn til opgave, uddannelse og kendskab til geografisk information samt muligheder indenfor GIS. Dette indtryk fik vi ved aktivt deltagelse i tre workshops samt i direkte kontakt med beredskabets aktører. Efterfølgende har vi foretaget en vurdering af hvilke faste lag der skal være en del af grundpakken, samt hvilke tilvalgslag som skal være tilgængelige ved de valgte scenarier; ekstremregn og havvand på land. En del af de lag, som burde være en del af standard datasættet ved den aktive indsats mod klimarelaterede hændelser med vand, er blandt andre blue spots, hvilke tilkørsels/udkørsels veje ligger højest i landskabet og i tilfælde blue spots og at havet stiger - hvor vil der så blive oversvømmet. Hvor og hvor mange af befolkningen bor inden for et område mht. evakuering samt ejendomsværdier i kriseramte område. 84 Med hensyn til brugergrænseflade har vi kigget på brugernes handlemåde og deres anvendelse af geografiske informationer. I denne sammenhæng er det gruppens vurdering at programmet skal være lettilgængeligt, nemt at håndtere og frem for alt letlæseligt. Når programmet åbnes får brugeren flere valgmuligheder mellem flere scenarier, blandt andet havvand på land, ekstrem regn og en kombination af havvand på land og ekstrem regn. Der vil også være mulighed for at tilføje en gruppe med ekstra lag hvor kan der udpeges de lag som brugeren finder nødvendig for hans/hendes indsatsområde. Til sidst har vi vurderet muligheder for alarmering af borgere via TV, radio, mobiltelefoner, sms og applikationer til smartphones samt sociale medier, facebook og twitter. Det næste kapitel er et diskussions kapitel om udarbejdelsen af dette projekt. Vi evaluerer hvad der gik godt og hvad der kunne gøres bedre, blandt andet ved brug af en SWOT analyse. 85 7 Diskussion Flere hændelser med oversvømmelser grundet episoder med ekstremregn og stormfloder har vist nødvendigheden af, at det danske beredskab må være forberedt på en større andel af klimarelaterede indsatsaktioner i forhold til tidligere. Med hensyn til kommunikation både eksternt på tværs af organisationer mellem de involverede aktører, og internt mellem indsatslederen og mandskabet, samt mellem indsatslederen og NOST’en / ledelsen har vi ikke set forbedringer siden vi i 2. semester kunne konkludere at der skulle mere holdbare løsninger til. Øjenåbner: Det har været lidt af en overraskelse for os, at høre mandskabet fra det danske beredskab, ved de 2 workshop i Næstved og Herning, argumentere for “gode gamle” papirkort. Papirkort som kan hænges op på væggen i kommandovognen. De personer som vi talte med ville gerne have GIS personale siddende til at skabe gode og beskrivende kort, men disse kort skal så printes og hænges op, så at alle kan se kortene og eventuelt pege og tegne på dem. De som leder den aktive indsats, som en dels af deres hverdag, efterspørger i forbindelse med klimarelaterede hændelser med vand flest mulige data, som er fyldestgørende og ajourført. Adgangen til data hos kommunen er afhængig af at en kommunal medarbejder er på arbejde under selve indsatsen, dette kan være problematisk da kommunerne ikke har sædvane for at have medarbejdere med tilkaldevagt i tilfælde af beredskabskrævende hændelser. Et stort problem som vi har identificeret i det danske beredskab er at aktørerne i det danske beredskab benytter flere forskellige softwaresystemer, her er dog ingen fælles prædefinerede standarder. Yderligere har vi observeret et manglende kendskab til GIS blandt det erfarne personale hos beredskabet. Dette vil enten kræve uddybende efteruddannelse enten for GIS eksperter (beredskabsuddannelse) eller beredskabsaktører (GIS uddannelse). Det endelige mål må være at der blandt beredskabsaktørerne ved en indsatssituation findes GIS eksperter. Første skridt på vejen må dog være at holde det geografiske informationssystem enkelt og brugervenligt indtil systemet er blevet et hverdagsværktøj, dette er både af hensyn til den tid som det vil tage at uddanne aktørerne, samt at dette vil være en billig løsning at starte op med. 7.1 Problemer - kritik af eget arbejde Vi havde nogle opstartsproblemer i begyndelsen af projektperioden som skyldes at vi havde problemer med at opnå kontakt til de aktører som er aktive ved beredskabsindsatser. Kontakten fik vi etableret i maj måned ved de 2 workshop arrangeret af Geodatastyrelsen for en gruppe repræsentanter fra beredskabet. Dette gav os dog ikke meget tid til interviews og spørgeskemaundersøgelser. Undervejs i udførelsen af dette projekt, har vi haft en del diskussioner som kan tolkes som mindre misforståelser af hvor dette projekt skulle ende. Ensretningen af vores individuelle opfattelser af plan, forløb og mål for dette projekt har til tider været en udfordring. Dette kunne sandsynligvis have været løst ved, at vi havde været mere konkrete om indholdet og målet for denne rapport fra første færd. 86 Herudover har det været vanskeligt for os til tider at begrænse os til det mest relevante, vi kunne sagtens have brugt mange flere sider på for eksempel interviews, brugerundersøgelser, andre beredskabers systemer, klima og tekniske løsninger. 7.2 SWOT analyse En SWOT analyse er en metode til strategiudvikling, til at strukturere og sammenfatte en situationsanalyse. En situationsanalyse skal være med til at give os indsigt og viden om relevante og vigtige forhold både for projektet og projektgruppen, samt udenfor projektet og projektgruppen (dette kan for eksempel være vores målgruppe eller AAU) (Andersen, O., 2008). Strengths - Styrker Weaknesses - Svagheder Opportunities - Muligheder Threats - Trusler Styrker og svagheder er projektets og projektgruppens interne forhold, som belyses ved en intern analyse (Andersen, O., 2008). • Økonomiske forhold (egenkapital, andre aktiver mv.) o vi har “tid” o Geodatastyrelsen og beredskabet har vist interesse for vores projekt? o adgang til gratis data o ingen kapital til indkøb • Organisatoriske forhold (færdigheder, fleksibilitet, aldersstruktur, størrelse mv.) o alle har erhvervserfaring o høje uddannelser o flere forskellige faglige baggrunde • Produkter/mærker (kvalitet, særpræg, markedsandele, kendskab mv.) o Vi sigter efter høj kvalitet som kan opveje brugernes behov • Kultur og ledelse (forandringsvillighed, fremsynethed, åbenhed mv.) o vi sigter efter at følge brugernes behov og evner o Vi har mødt åbenhed Muligheder og trusler er projektets og projektgruppens eksterne forhold, som belyses ved en ekstern analyse (Andersen, O., 2008). Denne eksterne analyse består at forhold som vi ikke selv kan kontrollere, men dog kan forsøge at påvirke og selv blive påvirket af. • Den nære omverden (den del af omverden som vi har mulighed for at påvirke og som direkte kan påvirke vores projekt) o Brugere o Undervisere o Geodatastyrelsen • Den generelle omverden (den del af omverden som vi ikke har mulighed for at påvirke, men som har/kan få indflydelse på vores projekt) o politiske forhold 87 brugernes økonomi brugernes villighed til at forandre deres metoder tekniske begrænsninger o o o Det er også vigtigt at vide noget om den generelle udvikling indenfor dette projekts felt; Geografisk Information som beredskabskommunikationsværktøj ved klimaskabte oversvømmelsesscenarier. Vi ved at Geodatastyrelsen har fået til opgave at skabe/finde et nyt geografisk kommunikationsværktøj til det danske beredskab, da PCI Geomatics valgte at stoppe videreudviklingen af programmet GeoConference. I nedenstående tabel kan ses nogle af de styrker, svagheder, muligheder og trusler som vi ser for dette og det forestående vores projekt. Interne forhold Eksterne forhold Styrker: Muligheder: • Samarbejde med Geodatastyrelsen. • FKG muligheder. • Åbenhed omkring beredskabets behov. • • • • Kontakt til beredskabet. Vi har “tid”, 6 mdr. til at undersøge, udvikle og dokumentere. Vi brænder for GIS og klima. Berettigelse for at videreføre temaet for kommunikation og klimarelaterede hændelser. Svagheder: • Mindre åbenhed angående dataadgang. • Tradition for papirkort. • “Tid”, studietid, arbejdstid, familietid. Trusler: • • At vi kan komme til at binde os op på et specifikt system som ikke vil være gangbart hos vores brugere. Ikke alle dokumenter, såsom Beredskabsplaner, er offentligt tilgængelige eller færdigskrevne. Tabel 6: SWOT analyse (MTM gruppe 4) 7.3 Perspektivering I tilvirkningen af denne rapport har der været en del faktorer som vi har valgt at se bort fra, i et forsøg på at begrænse os til de mest relevante emner i forhold til beredskabets muligheder for kommunikation med geografiske informationer. Symboler: I rapporten er der ikke taget højde for visualiseringen af symboler, dette skyldes at der er nedsat en arbejdsgruppe under Geodatastyrelsen som varetager denne opgave. Vi forventer at kunne få adgang til resultaterne fra arbejdsgruppen, og bruge disse i det videre arbejde på 4. semester. 88 Naturlig nedsivning, fordampning og afløb via kloakker: I gennemførelsen af dette 3. semester projekt har vi valgt ikke at gå i dybden med den del af nedbøren som nedsives naturligt og infiltreres til grundvandet, samt beregningen af mængden af nedbør som optages i kloakkerne. Dette har selvfølgelig en konsekvens for realismen i dette projekt. Det er dog vores opfattelse at kompleksiteten i disse beregninger vil blive for omfattende og dominerende i forhold til dette projekt. Det samme gælder beregningen af fordampnings andelen/mængden som vil variere i forhold til blandt andet temperaturer, overfladestrukturer og overfladetyper. Vindpåvirkning: Vind er en anden ustabil faktor som vi ikke vil inddrage i større omfang i dette projekt. Vi forventer at informationer omkring vindstyrker og vindretninger vil også være en konsekvens for udførelsen af dette projekt. Vi har dog valgt at udelukke vindpåvirkningen, da det ikke er muligt at opstille klare og enkle forventninger til vindstyrke og vindretning i fremtidige klimascenarier. Samtidig virker det ikke realistisk at vi, med den tid vi har haft til rådighed og den tid vi har i næste semester, opstiller temalag/funktioner til registrering af vindstyrker og vindretninger som vil kunne skabe værdi for vores brugere. Flod og ebbe: På trods af at der findes masser af informationer om flod og ebbe både som daglige begivenheder og i forbindelse med oversvømmelser/stormfloder, har vi valgt se bort fra disse faktorer i dette projekt. Dette skyldes at der findes masser af gode og brugbare informationer om flod og ebbe og de daglige tidspunkter for disse hos for eksempel DMI. Hvis denne information skulle inkorporeres i dette projekt ville vi sidde med meget store datamængder, som var fastlåste til specifikke tidspunkter i løbet af et døgn. Informationer som disse ville kunne bruges til forudsigelser af forhøjede vandstande og stormfloder, samt identificering af tidspunkt for hvornår havvandet vil trække sig tilbage. FKG, Fælleskommunalt Geodatasamarbejde: Vi ville gerne have haft mere tid til at sætte os ind i FKG’s samarbejde og deres geodatamodel, så at vi i dette projekt kunne have mulighed for at vurdere om deres geodata kunne være en reel mulighed til løsningen af beredskabets problemer med hensyn til kompatibel geodata på tværs af kommunegrænser. Men vi har stadig for mange spørgsmål til at kunne vurdere læsningen på nuværende tidspunkt. • Hvad er perspektiverne og målene? • Hvordan skal dette projekt gennemføres? • Hvem er ansvarlig for de endelige geodatasæt? o Kommer alt data til at ligge i en stor fælles database? i så fald hvor? • Deltager alle kommuner og har det været på frivillig basis? • Hvem ud over kommunerne deltager? • Er det muligt for beredskabet og andre interessenter at deltage under udvælgelse af geodata og geodata specifikationer? • Hvor stor en rolle har Kommunernes Landsforening og Geodatastyrelsen under udarbejdelsen af FKG? • Men hvor brugbar vil FKG kunne være for beredskabet? • Hvor god er kompatibilitet langs kommunegrænser? • Hvem er blevet adspurgt angående deres behov til et fælles system? • Vil alle kunne få adgang til FKG data? 89 Fravalgte funktionsmuligheder: Udstillingsvindue: En sekundær funktions mulighed som vi har identificeret og efterfølgende fravalgt i dette projekt er muligheden for at skabe en applikation med et udstillingsvindue til generel orientering til borgere i og omkring et kriseområde. De informationer som vi forestiller os kunne udstilles her kunne for eksempel være; udbredelsen af hændelsen, placering af vejspærringer eller udpegning af områder som skal evakueres. Chat: Dette kunne være en funktion som var repræsenteret i et mindre vindue. Dette vindue giver brugerne mulighed for at kommunikere i tekst med hinanden under en indsats. Her kan vi forestille os at der skulle være mulighed for at holde en åben chat, som alle aktører kan følge og deltage i, eller en lukket chat som kun vil være tilgængelig for den som indbyder til chatten og den/de indbudte. Alt hvad der foregår i chatten skal registreres som en del af loggen/dokumentationen for indsatsen. Det kan tænkes at en lukket chat kun skal kunne være tilgængelig for ledelsen og de involverede parter. 7.3.1 Tekniske forudsætninger til et geografisk kommunikationssystem Til udregning af kortbilag og GIS analyse vi vil gerne benytte ArcGIS 10,1 herunder ArcMap 10.1 software som er udviklet af ESRI. Til håndtering og analyse af data vi vil bruge Spatial Analyst Tools og Data Management Tools, samt Raster Calculator. Til visualisering af GIS analyseresultater vi vil gerne benytte web mapping som er en proces til at designe, implementere, genererer og leverer kort på World Wide Web og dens produkter. OpenLayers er en kraftfuld open source system som sammen med JavaScript giver mulighed for relativt nemt oprettelse af en web kort mashup med WMS, Google Maps, og et utal af andre baggrundsdata. Vi vil gerne også udvikle en web-brugerflade til udstilling/visning af data og vi vil bruge PostgreSQL og GeoServer som tekniske databaser. Snitfladen til databaser og eksterne systemer vil blive beskrevet som udveksling af datafiler i XML-format og web services til dataudveksling. Til dette program ser vi store fordele ved at opdele de tilgængelige lag i pakker, en grundpakke og en ekstra pakke for hvert hændelsesscenarie. Grundpakken behøver brugeren ikke at spekulere over da den kun indeholder relevante lag for det valgte scenarie. Lagene i ekstra pakken kan efterfølgende vælges til eller fra, ud fra hvordan situationen udvikler sig. Systemets hastighed kan være afhængig af mange faktorer: • Internethastighed; upload og download hastigheder, samt overførsel af store datamængder. • Type af styresystem. • Hardware; størrelse og type af RAM, processorer, grafikkort, harddisk type, mv. • Programmeringssprog. 90 Vi skal definere minimum skærmstørrelsen for de pc'ere eller tablets som skal anvendes af aktørerne under indsatsen. Det er vores holdning at der kræves minimum en 10 tommer skærm for at kunne læse informationer samt overskue store datamængder. Applikationer for smartphones og tablets er meget udbredt og kan også anvendes til formidling af informationer både i og udenfor beredskabet. Borgere kan tilmelde sig til de sociale medier via applikationer og få informationer herfra. 7.3.2 Kvalitetskrav af datalag Til dette projekt har vi været omkring mulige opstillinger af prototyper af et nyt kommunikationsværktøj designet til geografiske informationer til det danske beredskab. Nogle af kravene som stilles til værktøjet er oplistet nedenfor. De nævnte krav til lagene er ikke fuldgyldige, men et oprids over hvilke betingelser som vi finder vigtige. For alle lag gælder det at de skal være af høj kvalitet: • Ajourført • Fuldt dækkende • Letlæselig, informationerne skal kunne tolkes hurtigt og let • Kun relevante datasæt o Veje, bygninger, forsyningsledninger, kloak afløb, mv. o Plejehjem, vuggestuer, børnehaver mv. o Adresseregister indeholdende blandt andre antal beboere på adressen. o Virksomheder, store som små, lagre af sprængstoffer, kemikalier mv. For afledte lag gælder yderligere at de skal være: • Gennemskuelige • Informerende og brugbar for brugeren • Kun relevante modeller o Bluespot, havvandsstigning o Flowmodel o Afløbsbassiner o Opsamlingssteder i tilfælde af evakuering (udvalgt skoler, haller eller andet) Funktioner/beregningsmuligheder: • Hvor mange mennesker bor i et udpeget område? • Hvor mange indenfor området skal have hjælp til evakuering? Chat: Et eller flere små vinduer som kan åbnes, hvorved det skal være muligt at chatte med andre aktører eller ledelsen. Opdatering: Det skal være muligt for en aktør at opdatere sit eget situationsbillede, ved for eksempel indsættelse af en vej blokering, og opdateringen samtidig opdateres hos de øvrige aktører og ledelsen. Listevindue: På skærmen skal være et listevindue hvor det skal være muligt at fravælge eller til vælge lag. 91 7.4 Det videre arbejde for 4. semester Til vores 4. semester projekt, som skal gennemføres i efteråret 2013, forventer vi stadig at forholde os til klimaproblematikken for de 2 scenarier og videre vurdere hvilke faktorer der spiller ind. Her tænkes på hvem der er dataejer og hvem der vedligeholder data, samt om data kan optimeres. Løsningen skal være i overensstemmelse med beredskabets “Helhedsorienteret beredskabsplanlægning” for at sikre at løsningen tilgodeser beredskabsindsatsen. Vi skal samtidig undersøge om og i hvilket omfang løsningen vil kunne drage nytte af KL tiltag med hensyn til FKG, kommunernes fælles geodatamodel som udarbejdes under kommunernes fælles Geodatasamarbejde. FKG er allerede indført i nogle af de danske kommuner og målet er at FKG skal være indført i alle kommuner i Danmark inden udgangen af 2014. Vi vil gå videre med udviklingen, programmeringen og funktionsdueligheden af et system til kommunikation af geografiske informationer til det danske beredskab. Vores mål er for 4. semester at skabe en applikation som fuldt ud dækker indsatsen ved de 2 klimascenarier “Ekstrem nedbør” og “Havvand på land”. Kommunikationsproblematik: Problematikken ved kommunikationen ved de større krisehændelser i dag og tidligere har blandt andet været præget af at al kommunikation går via kommandocentralen (NOST’en), hvor informationerne vurderes og godkendes inden de i komprimeret form viderekommunikeres. I 4. semester vil vi lægge vi os op af en softwareløsning, som skal kunne være fælles for alle de involverede aktører ved beredskabsindsatser på alle niveauer (også uden indblanding af NOST). Herved forventer vi blandt andet, at undgå de tidskrævende diskussioner og vurderinger af om hvilke informationer der kan og må deles mellem de involverede aktører. Dette bør også give os muligheden for at supportere de involverede aktørerne i marken med aktuelle og opdaterede situationsbilleder. I tabel 7 på næste side, er der vist en transformation projektproces fra utilfreds til tilfreds tilstand. I den utilfredse tilstand er defineret de mangler som brugerne af beredskabets værktøjer har i forbindelse med forskellige klimascenarier, mens i den tilfredse tilstand er beskrevet løsningsforslag af den utilfredse tilstand. 92 Utilfreds tilstand Transformation Tilfreds tilstand Brugerne af et beredskabsværktøj har brug for specifikke værktøjer i forbindelse med specifikke klimascenarier. Forud specificerede grupper af temalag til specifikke klimascenarier, samt mulighed for tilvalgslag specifikke for det valgte scenarie. I dag findes der ikke et fælles kortinformationsudveksling værktøj hos det danske beredskab, som kan varetage kommunikationen i forbindelse med en beredskabsindsats. Der indarbejdes et egnet GIS værktøj hos de danske beredskabsparter og aktører, så at de uden problemer kan kommunikere med geografiske informationer hurtigt og effektivt. Usikkerheder omkring den praktiske indsats kan indebære for eksempel nedbrud af netværksmaster eller servernedbrud. Den ultimative løsning er fundet med hensyn til sikring af et beredskabskommunikationssystem. Kommunikation til borgere i forbindelse med en beredskabsindsats kan være meget problematisk, da ikke alle borgere tjekker tv eller radio hvis de med mindre de allerede er bevidste om at en indsats er i gang i deres område. Kommunikationsmuligheder indbygget i beredskabets kommunikationsværktøj rettet mod borgerne i et lokalområde, både med hensyn til deling af informationer, samt som et alarmerings værktøj fra beredskabet til borgerne som enten bor eller befinder sig i indsatsområdet. Tabel 7: Utilfreds til Tilfredstilstand (MTM-Gruppe4) 93 8 Konklusion I dette projekt var det vores mål, at svare på følgende spørgsmål som er listet i afsnit 1.1, problemformuleringen. • Hvilke informationsdatalag er grundlæggende for beredskabsindsatser i forbindelse med hændelser af ekstremregn? • Hvilke informationsdatalag er grundlæggende for beredskabsindsatser i forbindelse med hændelser med havvand på land? • Hvordan er den optimale lagorden af datalagene, hierarkisk inddeling? • Hvilke ekstra lag bør være tilgængelige i forbindelse med hændelser med ekstrem regn? • Hvilke ekstra lag bør være tilgængelige i forbindelse med hændelser med havvand på land? For at finde svar på disse spørgsmål har vi været omkring Scrum, som er den arbejdsmetode som vi har søgt at følge, samt forskellige interviewmetoder hvoraf vi blandt andet har benyttet en spørgeskemaundersøgelse. Vi har også søgt at gennemgå de klimatiske ændringer som er årsag til at både oversvømmelser som følge af ekstrem regn og som følge af havvandsstigninger er aktuelle for det danske beredskab i dag, samt vandets bevægelser hen over landjorden. Vi har også analyseret på vores forventede brugere, deres roller og ansvarsområder. Vi har set på de programmer som de benytter til kommunikation med geografisk information i dag, samt eksempler på systemer som benyttet i USA og Holland. Den viden som vi har opnået her har vi taget med videre i vores undersøgelse til identificering af brugernes (beredskabets) behov. Vi har fået mange relevante oplysninger med fra Geodatastyrelsens interne workshop i februar, samt ved de 2 workshops afholdt af Geodatastyrelsen for beredskabet i maj måned 2013. De afholdte workshop og diskussioner har vist, at der ikke er en entydig definering af beredskabets informations- og kommunikationsbehov. Vi mener derfor, at have belæg for rapportens ide om at det må være til fordel, at have gjort disse overvejelser i forvejen, frem for at skulle handle under en krisesituation, se afsnit 1.3.1. Vores undersøgelse viser, at der ikke er markante forskelle på de grundlæggende informationsdatalag for hhv. hændelser af ekstrem regn og havvand på land, idet den afledte virkning er oversvømmelse. Enkelte datalag såsom adressepunkter, er lette at placere i en hierarkisk lagdeling. Men at opstille og gruppere alle efterspurgte lag vil forudsætte en nærmere analyse i samarbejde med beredskabet for at afdække deres arbejdsgange. I bilag 8 og bilag 9 kan ses en mere udførlig liste over informationslag som er vores nuværende bud på grundlæggende informationslag til beredskabsindsatser i forbindelse med hændelser af ekstrem regn og havvand på land, samt ekstra lag og den hierarkiske lagorden. 94 95 Kildekritik Vi forlader os meget de input, der er givet ved den elektroniske spørgeundersøgelse og de afholdte workshops, hvis oplysninger projektet bygger på. Vi må være bevidste om, at der kan være en særlig interesse blandt deltagerne for GIS og nye metoder. Disse repræsentanter afspejler ikke nødvendigvis beredskabets generelle holdning. 96 97 Litteraturliste • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • 98 Andersen, K. K., Christensen, J. H., Christensen, O. B., Christensen, T., Jørgensen, A. M., Madsen, K. S., Olesen, M., 2012, Danmarks Klimacenter rapport 12-04, Fremtidige klimaændringer”.pdf. Danmarks Meteorologiske Institut. Andersen, Mai M., 2008 a, “sæsonprognoser”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. Andersen, Mai M., 2008 b (opdateret 2010), “solen og klimaet”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. Andersen, Morten, 2011, “Fremtidens vilde vejr”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. Andersen, Ole E., 2008, “Få et overblik over markedet - Marketing for ikke-marketingfolk”, ISBN 978-877681-444-1 (Booksboon.com). Attrup, M. L. og Olsson, J. R., 2008. Power i projekter & portefølje. Beredskabsstyrelsen, 2008, rapport Retningslinjer for indsatsledelse. Beredskabsstyrelsen, 2013, rapport Nationalt Risikobillede. Beredskabsstyrelsen, 2012, Fakta, Det niveaudelte beredskab Beredskabsstyrelsen, 2010, Retningslinjer for indsatsledelse Biering. J. og Thommesen S.S. 2012, KMS Geoforum, Beredskab GIS Brodersen, L., 2008, “Kommunikation med kort, Informationsdesign og visualisering” BRS, 2010, Retningslinjer for indsatsledelse BRS, 2013, det niveaudelte beredskab BRS, 2012, Risikobaseret dimensionering BRS, 2010, Retningslinjer for indsatsledelse BRS, 2013, det niveaudelte beredskab BRS, 2012, Risikobaseret dimensionering Cappelen, John, 2009, “Teknisk rapport 09-13, Ekstrem nedbør i Danmark - opgørelser og analyser november 2009”, Danmarks Meteorologiske Institut. Cappelen, John, 2011, “Teknisk rapport 11-13, Ekstrem nedbør i Danmark - opgørelser og analyser foråret 2011”, Danmarks Meteorologiske Institut. Cohen, L., Manion, L., Keith Morrison, K., 2011. Research methods in education. 7th. edition pp. 21 Cosic, Z., Endersen, T., Foss, B. og Palmqvist, A., 2012 (2013), “Kommunikation med geografisk information i det danske beredskab”, Aalborg Universitet, Institut for planlægning. Denscombe, M., 2008, Communities of practice: a research paradigme for det mixed metods approach. Journal of Mixed Methods Research, 2 DMI (ukendt årstal), “Om COI-2”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. Drews, M., Boberg, F., Cappelen, J., Christensen, O. B., Christensen, J. H., Lundholm, S. C., Olesen, M., 2011, “Danmarks Klimacenter rapport 11-03, Fremtidige nedbørsændringer i Danmark, En oversigt over den aktuelle viden i sommeren 2011”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. DMI (ukendt årstal) a, “fremtidens_klima-2”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. DMI (ukendt årstal) b, “storm”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. DMI (2006), “virkninger_af_klimaaendringer”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. DMI (2007), “Klimapanel IPCC”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. Duffy B., Smith, K., Terhanian, G., Bremer, J.(2005). Comparing data from online and face-to-face surveys. International Journal of Market Research Vol. 47 Issue 6. Emergency Service Integrators, ESI911- “ WebEOC®Professional Incident & Event Management Software” Forsvarsministeriet, 2009, Bekendtgørelse af beredskabsloven Gage, N.L. (1989) The paradigm wars and their aftermath. Teachers College Record, 91 (2) GST, 2013, Udleveret materiale angående workshop om “Brug af kort og geodata i beredskabet”. Henriksen H.J. og Madsen B., 1997. Vandressourcer, GEOLOGI - Nyt fra GEUS Nr. 2. • • • • • • • • • • • • • • • Institut for Beredskabsevaluering, 2012. Redegørelse om skybruddet i Storkøbenhavn 2. juli 2011, Beredskabsstyrelsen. IPCC, 2007 a, Climate Change 2007: Synthesis Report, Contribution of Working Groups I, II and III to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC, Geneva. IPCC, 2007 b: ”Klimaændringer 2007: Synteserapport”. Sammendrag for beslutningstagere af fjerde vurderingsrapport med bidrag fra arbejdsgrupperne I, II og III. Oversættelse DMI 2008. Jacobson, Robert, 2000, “Information design”, First MIT Press paperback edition, 1999 Massachusetts Institute of Technology. Jensen, Per; Rigspolitiet og NOST , (2013), Samarbejde og relationer på tværs mellem aktørerne i samfundets beredskab Jensen, Ib Gram, 1991, “Stormfloder - Scientific report 91-1”, Danmarks Meteorologiske Institut. Jørgensen, A. M., 2006, “Klimaeffekter”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. KL, 2012, “NOTAT - Geodata Implementeringsplan”, Jnr 10.04.00 A09, Sagsid 000232982 Kvale S. & Brinkmann S., 2009, Interview - Introduktion til et håndværk. Københavns kommune, 2012, Indsatsplan for oversvømmelse Olesen, Martin, 2010, “Klimamodeller”.pdf, Danmarks Meteorologiske Institut. Opdenakker, R., 2006. Advantages and Disadvantages of Four Interview Techniques in Qualitative Research. FQS Forum: Qualitative Social Research vol. 7, no. 4. Schwaber K., 2004. Agile Project Management with Scrum. Schwaber K. Sutherland J., 2011. Scrum Guiden. Sørensen, C., Madsen, H.T. og Knudsen, S.B. 2012. Højvandsstatistikker 2012, Kystdirektoratet. Internethenvisninger: • • • • • • • • • • • • • 99 Agile metoder(Poul Staal Vinje) http://www.agile-metoder.dk/Scrum.artikel.htm Agile modellering(Scott W. Ambler) http://www.agilemodeling.com/ Bookboon, gratis studiebøger og e-bøger http://bookboon.com/dk/overblik-over-markedet-ebook Beredskabsprincippper http://brs.dk/beredskab/idk/myndighedernes_krisehaandtering/Pages/Myndighederneskrisehaandteri ng.aspx BRS, Beredskabsstyrelsen www.brs.dk DMI, 2012, Fremtidens vandstand http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand.htm DMI, 2012, Globale ændringer http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/globale_andringer.htm DMI, 2012, Hvorfor stiger havet? http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/hvorfor_sker_der_en_andr ing_i_havniveauet.htm DMI, Om COI http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/om_coi-2.htm DMI, 2008, 3D oceanmodeller http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/vo-sektionen/3d_havmodel.htm DMI, 2008, Driftmodel http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/vo-sektionen/oliespild_prognoser_havmodel.htm DMI, 2008, Stormflodsmodel http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/vosektionen/stormflodsvarsling_havmodel.htm DMI, 2001, Stormfloder http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/stormflodstema-2.htm • • • • • • • • • • • • • • • 100 DMI, 2012, Stormfloder i fremtidens klima http://www.dmi.dk/dmi/index/klima/temaer/tema_fremtidens_vandstand/stormflod.htm DMI, 2010, Vejret i Danmark - juli 2010 http://www.dmi.dk/dmi/vejret_i_danmark_-_juli_2010 Dragør kommune, 2009, lokalarkiv www.dragoer.dk/page3632.aspx GST geodatastyrelsen www.gst.dk Jacobson, Robert, 2000, “Information design”, First MIT Press paperback edition, 1999 Massachusetts Institute of Technology. http://www.amazon.com/Information-Design-RobertJacobson/dp/0262600358#reader_0262600358 Kortforsyningen http://download.kortforsyningen.dk/ Klimatilpasning http://www.klimatilpasning.dk/ LASA, lokal historiske arkiver i Sydøstdanmark http://www.aabne-samlinger.dk/lasa/fortaellinger/stormflod/ Metadata – Geodatastyrelsen http://www.geodata-info.dk/Portal/ Naturstyrelsen - Naturprojekter, digeforhøjelse http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekter/Hovedstaden/Digeforhoejel se/ PCIGeomatics, Case study http://www.pcigeomatics.com/pdfs/KMS_Case_Study.pdf SST, sundhedsstyrelsen www.sst.dk TV2, 2011, Oversvømmelser truer Lolland og Falster http://vejret.tv2.dk/artikel/id-42601899:oversv%C3%B8mmelser-truer-lolland-og-falster.html SCRUM projektmetode http://www.scrum.org/ http://www.scrumalliance.org/ Vandfald model http://www.waterfall-model.com/ http://duncanpierce.org/node/1 Bilag Bilag 1: Udvalgte oversvømmelses datoer for Amager og Lolland-Falster Amager/Dragør oversvømmelses historik 12.-14. november 1872: Heftigt stormvejr pressede vandmasser fra Østersøen ind i Øresund, vandet steg ca. 1,7 meter (Dragør kommune, 2009). December 1902 (juletid): Vandstanden steg helt op til kroen i Dragør, ved Store Magleby fælled stod vandet helt op af digerne, det var nødvendigt at forårsage et digebrud for at slippe af med vandet igen (Dragør kommune, 2009). December 1904: Storm og store oversvømmelser (Jensen, 1991). Januar 1914: Vandstanden gik næsten helt op til Elisenborg (Dragør kommune, 2009). Februar 1934: Orkanagtig storm fra nordvest førte store vandmasser ind i Østersøen. Den 9. februar skulle vandet ud igen (Dragør kommune, 2009). 1956 (Jensen, 1991). 1967 (Jensen, 1991). 1981: 1,2 meter over daglig vandstande (Dragør kommune, 2009). 2. december 1986: Voldsom oversvømmelse på Amager, 1,34 meter over daglig vandstand (Dragør kommune, 2009). (Dragør kommune, 2009) Lolland-Falster oversvømmelses historik 12.-14. november 1872: Store dele af Lolland-Falster blev oversvømmet, i alt 80 døde (28 på Lolland, 52 på Falster) Vandstanden ved Lolland-Falster blev målt til ca. 3 meter over daglig vandstande, digerne blev gennembrudt. (LASA) December 1883: Guldborgsund (Jensen, 1991). 1890: Nykøbing Falster, 2,10 meter over normal vandstand (Jensen, 1991). 1893: Guldborgsund, 4 fod og 2 tommer (ca. 1,30 meter) over daglig vandstande (Jensen, 1991). December 1904: Storm og store oversvømmelser (Jensen, 1991). 1913: orkanagtigstorm, nord Falster og Stubbekøbing ramt af oversvømmelse (Jensen, 1991). November 1921: oversvømmelse 3 fod (ca. 1 meter) over daglig vande i Guldborgsund (Jensen, 1991). 1954: Lolland-Falster vandstand 1,5-2 meter over normal vandstand (Jensen, 1991). Januar 1976: Lolland-Falster ramt af oversvømmelser (Jensen, 1991). 14. juli 2010: Oversvømmelse på grund af ekstreme regnmængder (DMI). August 2011: Oversvømmelse på grund af ekstreme regnmængder (TV2, 2011). 102 Bilag 2: 103 Spørgeskema 104 105 106 107 108 Bilag 3: Generelle KLIMA betegnelser, kort beskrevet Havvandsstands ændringer: De mest almindelige havvandsstands ændringer som vi ser i Danmark er ebbe og flod. Tidevandsændringerne skyldes jordens rotation i månens og solens tyngdefelter. Det kraftigste tidevand i Danmark findes i Vadehavet hvor forskellen på højvande og lavvande er ca. 2 m. Vandstanden i havene stiger i dag som følge af varmere klima samt landhævning og sænkning. Nedbørsændringer: Som jordens temperatur stiger øges også fordampningen fra jordens overflade, både fra landjorden og fra verdenshavene. Også temperaturen i atmosfæren stiger, den varme luft kan holde større mængder vanddamp. Når den øgede mængde vanddamp i atmosfæren fortættes vil der komme mere nedbør. Temperaturændringer: Temperaturændringer er til dels naturlige, hvilket vi har kunnet studere ved hjælp af blandt andet isborekerner. Men nutidens temperaturændringer er hovedsagelig forårsaget af globale udslip af drivhusgasser, som er med til at holde på jordens varme. Generelt tales der om globale gennemsnits ændringer på ca. 1 grad for hver 40-50 år, hvis vi alle på jorden i dag stopper med at udlede drivhusgasser, at forandringerne vil fortsætte skyldes de udslip som allerede er sket(DMI a). Stormflod: Kombination af højvande og vandophobning som følge af stormvejr. Landhævning og landsænkning: Landmasser hæver og sænker sig endnu i dag som følge af den sidste istid. Den nordligste del af Danmark hæver sig med 15-20 cm over en periode på 100 år mens den sydvestligste del af Danmark forventes at hæve sig med 2-4 cm over 100 år Drivhusgasser og vanddamp: De 3 drivhusgasserne som ofte nævnes er kuldioxid CO2, metan og lattergas. Disse tre gasarter udledes i store mængder fra den moderne industrialiserede verden. Drivhusgasserne blander sig med jordens atmosfære og fungerer som en dyne der hjælper med at holde på varmen. Vanddampen fra jordens overflade bidrager også til at holde på varmen i atmosfæren. Jo varmere atmosfæren er, jo mere vanddamp kan den indeholde. Den menneskelige påvirkning af klimasystemet, som giver anledning til opvarmning, bliver derfor yderligere forstærket af den forøgede drivhuseffekt fra vanddamp (DMI a). 109 Bilag 4: 2013 Workshop: Brug af kort og geodata i beredskabet. Næstved 16. maj Velkomst ved Steffen Svinth Thommesen Oplæg ved Mads Ecklon (kontorchef i Beredskabsstyrelsen) Nationalt risiko billede klimarelaterede hændelser historiske stormfloder; 1872, 1999 historiske skybrud; 2010, 2011 (København) 100 år vejrudsigter havvandsstigninger problemer med afgrænsning af skadesomfang scenarierne udvikler sig, vandet flytter sig hurtigt plot af observationer geodata skal skabe bedre overblik geografisk placering af hændelser stort potentiale, aktiv indsats, krisestyring Gruppearbejde med gruppe 2. arbejdsområde: NAKSKOV deltagere: 3 fra politiet, 4 fra beredskabet og 1 fra kommunen GIS-koordinator Christian Andersen: Rødovre kommune Viceberedskabschef Horst Nielsen: Rødovre kommune Beredskabschef Thøger Refshauge: Allerød kommune Viceberedskabschef Ulrik Bjerlbæk: Allerød kommune Politiassistent John Nielsen: Fyns politi Kontorfuldmægtig Lars Thorsen: Fyns politi Viceberedskabschef Niels Christian Bøgvad: Gentofte kommune Katrine fra Rigspolitiet I gruppelokalet ligger 2 stk. 4 cm kort over Nakskov og omegn, ét almindeligt 4 cm kort og et bluespot kort med flere blå reference farver. Steffen er geodata eksperten i gruppe 2. Steffen åbner for diskussionerne, samt nævner NOST og GeoConference. Steffen benytter ArcMap i sin fremvisning! OPGAVE 1: Analyser en krisesituation Hvad vil I gøre? Hvilke geografiske informationer kan I bruge? Hvilke geodata mangler I? Opstarten er lidt omtumlet da nogle starter direkte med opgaven (taler om indbyggerne i Nakskov), men andre ønsker at finde ud af hvem de andre er...) afvejning af hinandens kompetencer Fordeling af opgaverne mellem deltagerne? 110 hvad er tidshorisonten for opgaveløsningen Hvad er tidshorisonten for selve beredskabsindsatsen i øvelsen? Hvad er tidshorisonten? - udviklingshastighed? oprettelse af en lokal beredskabsstab overblik forflyttelse af borgere udpegning af sikre områder adressekoder i de oversvømmede områder Hvor mange bor ved hver adresse kode? Gruppen beslutter at dele sig op... (det ser dog ikke sådan ud) I selve indsatsen er det vigtigt at bruge øjnene og følge den løbende udvikling Det udtrykkes ønske om visuel visning af hvad der kan forventes For denne øvelsessituation statisk situation (varsel 12 timer før hændelsen indtræffer), hvad er den forventede udvikling? Hvad ligger der i risikoområderne? firmaer, giftstoffer, plejehjem, skoler, vuggestuer... Radio varsling flytning af befolkningen sygehus? Nakskov hospital Hvornår vil man evakuere et hospital? helst ikke, statistisk set dør der en stor procentdel når et hospital evakueres, så man går hellere i flere centimeters vand Industri? forureningsudslip elinstallationer? informationer skal indhentes fra forsyningsselskaberne Kommunikations og pressecenter ekstern kommunikation; tv, radio intern kommunikation DMI Afdækning af spørgsmål Forebygge evakuering eller forberede evakuering? Politiet styrer adgangsvejene Adgangsveje (til gang) kontra udgangsveje Fælles kortmateriale på tværs af kommunegrænser er en mangel mange vil ikke dele (politisk beslutning) mange datasæt er ikke kompatible Prioritering Kan der dæmmes op for vandet? (fokus på vandet) Er dette en redningsaktion? (fokus på borgerne) TAVLE NOTER til opgave 1: Befolkningsdata - nøgletal Byens struktur - beredskabsplaner (risici, hospitaler, installationer, infrastruktur) Kommunikation intern - ekstern 111 medier, sms, hjemmesider, tv DMI prognoser Forsyningsselskaber (el, gas, kloak, vand) Farvandsdirektoratet - vandstand vandstandssimulering vandstand “lige nu” et digitalt kort som der kan tegnes på nabo kommunikation kort / informationer på tværs af kommunegrænser Mangler noteret ud fra gruppens diskussioner: Borger informationer kommuneplaner komplette datasæt industri (risiko for forurening), visning på kortudsnit. Det er ikke al industri som der findes informationer om i den gængse geodata “pakke” plejehjem, hjemmehjælps adresser mindre kortudsnit over udsatte områder / distrikter højdekurver (hvor løber vandet hen) Inddeling af byen i distrikter / sektorer Hvad ligger indenfor dette område? Hvad er risikoen her? visning af veje og andre transportveje ud af området som ikke er (for) oversvømmede man kan godt køre igennem 30 cm vand observatører i landskabet vind og strømforhold - hvad sker der hvis vind-, strømretningen skifter? flere kort som viser oversvømmelsens udvikling Hvor er mobilmasterne? (de får strøm fra en transformer på jorden!) kloaksystemet (forsyningsselskab) Identificering af udsatte befolkningsgrupper; skoler, vuggestuer, børnehaver... idrætshaller til evakuering /opsamling af evakuerede, rummelighed, hvor mange mennesker kan placeres her? Flydespærringer Forbindelsesofficer Log føring over krisen hos Politiet SINE GRUPPENS ØNSKER: mere information om virksomheder mere information om plejehjem dagbefolknings informationer Natbefolkning kan man trace antallet af mobiltelefoner i Nakskov? MTM gruppens tilbageværende spørgsmål (ubesvarede da vi ikke måtte blande os i opgaveløsningerne): Hvor på kortet befinder kommandocentralen sig? 112 markeringer på kortet over havvandets udvikling markering af regnvandets indtog i Nakskov? smeltevand? Er jorden frossen? kombinationen af havvand, regn og smeltevand... Citat (jeg ved ikke hvem det var som sagde det): “Beredskabets opgave er at få samfundet så hurtigt som muligt tilbage til normal.” OPGAVE 2: Lav et grafisk situationsbillede Hvordan kan I bruge situationsbilledet i beredskabssammenhæng? Hvordan vil I informere borgerne? Prioriterede opgaver Mindre udsnit til borgerne, markering af samlingspunkter Evakueringsmuligheder Kommunen skal vedligeholde hjemmesiden til ekstern kommunikation Ønske om en kommunal it medarbejder som har tilkaldevagt (dette findes ikke i dag) Beredskabsplanen kommunikeres ud (MTM gruppe, egne noter: Beredskabsmandskabet er meget glad for papir prints!!) Borger informationer: Oversvømmelser Samlingssteder haller / skoler Sektoropdeling af by område Det er en kommunal opgave at informere borgerne om vandstandsscenarier Hvor går grænsen for effektiv alarmering og at skabe panik? MTM gruppe, egne noter: Michael fra Holbæk beredskab har tidligere været med til at (forsøge) indføre GIS i Roskilde kommunes beredskab. Dette indebar blandt andet smartboards som sad bagpå udrykningskøretøjerne som der kunne laves markeringer på. Kortet blev så sendt til medarbejdere hjemme i GIS afdelingen. Her sad så en person som registrerede markeringer korrekt, herefter blev kortet kommunikeret ud. Lars fra Fyns politi har prøvet at bruge GeoConference. Katrine fra Rigspolitiet, nyansat, sidder med ved beslutningstagningen. OPGAVE 3: Formuler 5 gode råd Hvad har I lært af gruppeøvelsen? Hvordan kan I bruge geodata i krisesituationer og når I udarbejder beredskabs- og indsatsplaner? Ajourførte data Fælles kort oplevelse Informationer om manglende oplysninger Deling af data mellem kommuner Ikke alle kommuner vil dele Samling af data (GeoConference) Beredskabsstyrelsen KL (kommunernes Landsforening 113 Geodatastyrelsen FKG - fælles kommunalt geodatasamarbejde KL projekt Beredskabsstyrelsen bør involveres GØR DET ENKELT Indhentning af specialistviden Deling af informationer om muligheder Kend dine ressourcer SAMLING AF ALLE GRUPPE I FOREDRAGSSALEN Hvor mange hits skal der til førend en hjemmeside vil gå ned? kommunal hjemmeside Geodatastyrelsen facebook twitter Den fulde vifte af informationsmuligheder bør benyttes E-mail liste blandt indsatsledere Vagtcentralen skal være med som default Kommunikation; antal terminaler 2 instrumenter til hver indsatsleder én til kommunikation med ledelsen én til kommunikation til mandskabet Ønsker om bare ét instrument til tværgående kontakt til andre aktører Første fase i en indsats er: KAOS FASEN Gruppe 1 fremlæggelse: Risikoområder: Personrelateret Forsyning Infrastruktur Kommunikation Produktion Behov: Prioritering Evakueringscentre Vejr/vand prognoser Tilsyn med evakuerede områder Kommunikation: Understregning til borgerne af at dette er en FORVENTET situation, 5 gode råd: Flere vandfarver Fælles signaturer Fælles database “On site” IT løsning Koter på infrastrukturen 114 Brugervenlighed Operativt overblik: Hvor findes udstyret? Kommentarer: FKG: metadata/grunddata skal være ens GIS skal blive en del af hverdagen ikke kun et krisestyringsværktøj Fokus på infrastruktur strøm/manglende strøm Transformerstationer Kommunikation/orientering til borgere og intern Informationer til borgerne om tiltag Udlægge en del af ansvaret til borgerne Fif til borgerne Er det / bør det være en politisk beslutning hvornår der skal evakueres? Hvor højt / langt skal vandet gå før der evakueres? Gruppe 2 fremlæggelse: Over 90 % af prognoserne er fejlbehæftede Overbevisning af politikerne Statsligt beredskab KSM Lokalt beredskab (indsats) Første indsats: REDNINGSberedskab Anden indsats: politiet overtager Borgerne må klare sig selv med hensyn til værdier Beredskab: energiforsyning, vandforsyning Hvornår skal der varsles? Markering af risikoområder ikke i blå nuancer, gul-rød Hvor får vi mest ud af ressourcerne? Koter på kortet, industri Befolkningsanalyser, dagbefolkning, natbefolkning Situationsbilledet Planlægning Forebyggelse Samarbejde og løsninger på tværs af kommunegrænser SEND KORTET UD: kan misforstås, læsevenlighed Kortet skal ligne KRAK kortet Beredskabsmeddelelser: sms, twitter, facebook Troværdighed: åben - så folk kan vurdere selv Geodata skal sammenholdes med erfaring og eksakt viden Risikoområder i farvegengivelse Forberedte kort 115 Havvand på land Smeltevand Regn Forøgelse af beredskabet Kommunalt krisestyringsberedskab (ineffektivt) GIS operatører Pressen som medspiller / modspiller Foranstaltninger på tværs af kommunegrænser Årsopgørelse af hændelser på kulørte kort 116 Bilag 5: Workshop: Brug af kort og geodata i beredskabet. Herning 28. maj 2013 Deltagerne blev delt i 3 grupper (Åbenrå - Odense og Vejle). Alle grupper skulle forestille sig et scenarie, hvor en kombination af 210 cm højvande fra havet og samtidig 50 cm snesmeltning skaber en oversvømmelse. Notater fra gruppe 2. Odense: De vigtigste opgaver: kommunikation med borger (kort til borgere skal være simpel, nemt og nødvendigt) evakuering kommunikation mellem beredskabsaktører samarbejde med presse og nyhedsformidling Vejrprognosen skal være tilgængelig for de næste 6- 12- 18 0g 24 timer, og planlægge efter det. Der skal være en løbende vurdering af digerne fra kystdirektoratet eller til planlægning.(hvis digerne ikke kan holde, bliver det en helt anden strategi) Evakuering skal ske kun en gang til de tørområder Strøm er det vigtigste element for at alt fungere som det skal. Det skal være nok tilknyttet information til ressourcer for at vurdere om kan de bruges eller nej. I dette scenarie i nogle områder næsten alle veje er lukket. Hvis sneen smelter hurtigt og jord fryser, vandmængde skal beregnes og Kortet skal opdateres, prognose om hvornår vandstand i havet falder så vand fra by kan komme til havet (åbne slusen eller ej). Risikoområder er vigtige De mangler højdekurver på kortet politi bruger Geoconference, (I alt 75 licenser i Danmark) Information fra borgere? CENTRALE HUSDYRBRUGSREGISTER er vigtigt fordi det skal vurderes om husdyrene skal flyttes eller aflives. Samme platform for alle myndigheder 1. session. Vejle: Hvad skal vi gøre? 210cm over daglig vande. - varsel 2-3 dage -evakuering forberedelse! antal mennesker: antal adresser (adresse pkt. i oversvømmelseområde) Forslag til notering/kronologi. Skabe overblik: Adresser/evakuenter (po) Hvortil! af de evakuerede/indkvartering Hvilke virksomheder skal sikres! Risikovirksomheder? (RB/PO) Stormflod varighed? Virksomheder/borgers eget beredskab. Rydning Spildevand/beredskab urenset spildevand (sundhed) behov NOST? koordinering af kommunens opgaver, kriseberedskab, mellemkommunal assistance. 117 Tabel for vandstandsstigning, tidshorisont for stigning, prognoser. Fælles konsensus, om at det er det fælles grundlag, Hvad er vanddybden, hvor? Klimaplan - transport fra A til B. Skoler/haller/hoteller max. behov 10 %, 80 % tid de sidste. Plejehjem Trafik - hjemmeværn indkaldelse til trafikregulering. Beredskabs site: digital platform, som viser kort til download. Orientering via kommunes webside, tv, twitter, så mange platforme som muligt. Beregning nat/dag befolkning. 2. session: Lav er grafisk situationsbillede - plejehjem flytning kun en gang. -forskellige farvelag - dybder 0-20 cm, 20-40 cm, 40-, kørsel stadigvæk muligt af beredskabet. - oversvømmelseskort til vurdering af, hvor der stadigvæk er strøm! Sektor ansvar Kort over forsyningsledninger - registrering? Virksomheder? type oplysninger, Elforsyning transformatorstationer Adgangsveje? afspærringer? Opsamlingssteder: skoler/haller Busstopsteder til opsamling. Ikke kritisk situation, der er tid til at handle! Kan kort bruges til at træffe beslutninger fra? Fælles situationsbillede? -Dynamisk/individuelt? 3. session Formuler 5 gode råd 1. få styr på data - valide data, hvad findes der, hvor findes det, hvordan kan det tilgås? 2. Vejle-Herning prioriteret data/scenarie/sted (beredskabspakke) 3. Data til at informere/kommunikere. 4. forberedelse/forebyggelse - søgning/søgefunktion befolkningstal. 5. Let tilgængeligt: ala Google, intuitivt, til app+data, pc er hurtig nok! programmer og øvelser. Sønderjyllandspoliti udsagn: dagligdagsværktøj-uheld afspærring -> poldok Gruppe i plenum: Åbenrå - Enstedværk ok, motorvej oversvømmet, plejehjem, vandværker Infrastruktur, indfaldsveje, vindretning, forurenet. Profil- område: børn/pensionister. Visualiser hvor vi har været! Bygningsinfo. Tidsserier for prioritering af indsats, plejehjem kontra motorvej! Indkaldelse af stab- de rigtige folk med de rigtige kompetencer. Valg: Et eller flere kort, hvilke lag! 118 Bilag 6: Tabel af alle de som vi har haft kontakt med Organisation, Arbejdssted Stillings beskrivelse Navn Beredskabscenter Aalborg Bygningskonstruktør Nils Eltzholtz Tlf./mail kontakt Beredskabscenter Aalborg Deltager til spørgeskem a undersøgel se nej ja ja nej ja ja Aalborg Forsyning Team leder Allerød Beredskabschef ja nej Allerød Viceberedskabschef ja nej Beredskabsstyrelsen Chefkonsulent ja nej Djursland, Brand & Redning Beredskabschef ja ja Esbjerg Kommune ja nej Esbjerg Kommune ja nej ja ja ja nej ja ja Fredericia Brand & Redning Beredskabsinspektør Arne Mørk Deltagelse ved GST workshop Leif Bang Ulrik Strehle Fredericia Brand & Redning Beredskabscenter Frederikshavn Beredskabsplanlægge r Anne-Katrine Geller Beredskabscenter Frederikshavn Beredskabsinspektør ja nej Fyns Politi Politiassistent ja nej Fyns Politi kontorfuldmægtig ja nej Gentofte Viceberedskabschef ja nej Guldborgsund Redningsberedskab Viceberedskabschef Bjarne Noer Larsen Guldborgsund Redningsberedskab Beredskabsinspektør Brian Midjord Hjørring Viceberedskabschef Hjørring ja ja ja Ja,(disse 2 har svaret sammen) ja nej ja nej Holbæk kommune GIS formidler Marlene Andersen ja ja Holbæk kommune Viceberedskabschef Mikael Gam ja ja Holstebro kommune, Brand og Redning Beredskabsinspektør Per Borg Jacobsen ja ja Holstebro Gismedarbejder ja nej Kalundborg kommune Landinspektør ja ja 119 Jacob Arpe Organisation, Arbejdssted Stillings beskrivelse Navn Telefonisk/ mail kontakt Deltagelse ved GST workshop Deltager til spørgeskem a undersøgel se Kystdirektoratet Kystteknisk chef Per Sørensen ja ja ja Københavns Brandvæsen Civilingeniør Henrik Tvermose ja ja nej nej ja nej ja ja ja nej ja ja ja ja ja nej ja ja ja Midt og Vest jyllands Politi ja nej Midt og Vest jyllands Politi ja nej Midt og Vest jyllands Politi ja nej Nationalt Beredskabscenter (Politi) ja nej Naturstyrelsen ja nej Nordsjællands Politi ja nej Københavns Brandvæsen Kim Jakobsen Københavns politi OPA Københavns & Vestegnens politi Vicepolitikommissær Københavns & Vestegnens politi Vicepolitiinspektør Lemvig kommune Miljømedarbejder(GIS /Grundvand) Lemvig kommune Beredskabschef Lolland Brandvæsen Vicebrandchef ja Per Engelbrecht Pieter Mogree Hans Egon Bendorff Næstved Brand & redning Beredskabsinspektør Søren Nielsen ja ja Næstved Brand & redning Beredskabschef Flemming NygaardJørgensen ja ja Odder Brandvæsen Beredskabschef Søren Rekly ja ja ja nej ja nej ja nej ja ja Randers brandvæsen ja nej Rigspolitiet ja nej Ringkøbing-Skern kommune ja nej Odder Odense Beredskabsinspektør Odense Randers brandvæsen 120 Brandinspektør Anders Dahl Jensen Organisation, Arbejdssted Stillings beskrivelse Navn Telefonisk/ mail kontakt Roskilde Deltager til spørgeskem a undersøgel se ja nej ja ja ja nej ja nej ja ja ja nej ja ja Rødovre kommune, Teknisk forvaltning Viceberedskabschef Horst G. Nielsen Rødovre kommune GIS koordinator Christian Andersen Struer Beredskabschef Syd og sønderjylland, politi Politikommissær Syd og sønderjylland, politi Politikommissær Sydsjællands og Lolland-Falsters politi Vicepolitikommissær Sydsjællands og Lolland-Falsters politi Politikommissær ja nej Sydøstjyllands Politi Politiassistent ja nej Tønder Brandvæsen Beredskabsinspektør Kenneth Achner ja ja Varde Brand & Redning Beredskabschef Vagn P. Lund ja ja Varde Beredskabsinspektør ja nej Vest Himmerland ja nej Vest Himmerland ja nej Bent B. Wolf Lars Aage Nielsen ja Deltagelse ved GST workshop Østjyllands Politi Politiinspektør ja nej Østjyllands Politi Vicepolitiinspektør ja nej 121 Bilag 7 Fornavn og efternav n Anders Dahl Jensen Marlene Anderse n Samtlige besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen Stillingsbeskrivelse Organisation (arbejdssted) Brandinspektør Randers Brandvæsen 1. I hvilken grad kender I til geografis ke informati onssyste mer (GIS)? 2. Har I benyttet geografiske information ssystemer i krisesituati oner eller i anden 3. Hvis ja. I hvilke situationer har I benyttet sammenhæ geografiske informationssystemer, i ng? krisesituationer eller i andre sammenhænge? 4 Ja Søren Nielsen Beredskabsinspektør Holbæk Kommune Næstved Brand & Redning Jacob Arpe Landinspektør Kalundborg Kommune 5 Ja Henrik Tvermos e Civilingeniør Københavns Brandvæsen 4 Ja Mikael Gam Viceberedskabschef Viggo Billstrøm Politiassistent Horst G. Nielsen viceberedskabschef GIS formidler Bruger ofte kloakoplysninger, oplysninger om Gasledninger og ABA anlæg 5 Nej 3 Ja 4. Var I tilfredse med det fællessituatio nsbillede ved den seneste indsats mod stormflod eller ekstrem regn? Ved ikke Ved ikke 3 Ja Vand / uvejr Udtræk af liste med borger inden for et givent område ifm. vandforurening. Udtræt af bygningsdata og persondata ifm. olieudslip GIS anvendes i forbindelse med indsatsledelse (ledelse på skadesteder). GIS anvendes i forbindelse med stabsarbejde i bl.a. KSN/LBS/KST samt kommunal kriseledelse. GIS anvendes i forbindelse med larmcentral/vagtcentralfunktion I mit tidligere job har jeg anvendt GIS, som indsatsleder ved flere indsatser bl.a. miljøforurening Nej 5 Ja Under COP15 var jeg med til at bruge GeoConferense. Ja 4 Ja skybruddet i 2011 storbranden ( august 2012 på Avedøreværket Nej Ja Ved ikke vicepolitikommissær Holbæk Kommune Københavns Politi, Plan Sikkerhed. teknisk forvaltning Rødovre ommune Beredskabsce nter Frederikshav n Tønder Brandvæsen Holstebro Kommune, Brand & Redning Sydsjællands og LollandFalsters Politi Beredskabschef Varde Brand & Redning 3 Nej Bent B. Wolf politikommissær 05 Sjyl, operativ plan og analyse (politiet) 5 Ja Ved ikke GIS anvendes - dagligt i forbindelse med kriminalitetsanalyse,- ofte i forbindelse med viasuleringer af f.eks. teledata, - lejlighedsvis ifm kriser, f.eks. større ulykker så som "Manøulykken", fyrværkeriulykke i Andst, stormflod m.v. Nej Birgitte Buskov Beredskabschef 2 Ja Øvelse i havmiljøforurening. Jeg fik det kun vist. Leif Bang Beredskabschef AnneKatrine Geller Kenneth Achner Per Borg Jakobsen Lars Aage Nielsen Vagn P. Lund 122 Beredskabsplanlægg er Beredskabsinspektør Beredskabsinspektør Struer Brand og Redning Djursland 4 Ja Vi har brugt det i øvelsessammenhæng, hvor vi ville se en evakueringszone. Kørsel til skadestedet. Generelle oplysninger om specifikke objekter. Vi benytter forskellige GIS lag i vores Indsatslederbil. Lagene spænder vidt, lige fra brandhaner med vandydelse til steder hvor vores redningsbåd kan sættes i søer, åer og fjorden. 4 Ja Havmiljøsamarbejdsøvelser. 2 Ja 3 Ja 2 Nej Ved ikke Ved ikke Ved ikke Ja Nej Ved ikke Ved ikke Fornavn og efternav n Flemmin g NygaardJørgense n Søren Rekly Per Engelbre cht Stillingsbeskrivelse Organisation (arbejdssted) 1. I hvilken grad kender I til geografis ke informati onssyste mer (GIS)? 2. Har I benyttet geografiske information ssystemer i krisesituati oner eller i anden 3. Hvis ja. I hvilke situationer har I benyttet sammenhæ geografiske informationssystemer, i ng? krisesituationer eller i andre sammenhænge? I forbindelse med hverdags udrykninger og ved deltagelse i arbejdet i den Lokale Beredskabsstab under større hændelser. 4. Var I tilfredse med det fællessituatio nsbillede ved den seneste indsats mod stormflod eller ekstrem regn? Beredskabsinspektør Næstved Brand & Redning Odder Brandvæsen Københavns Vestegns Politi, OPA Fredericia Brand & Redning Nils Eltzholtz Bygningskonstruktør Beredskabsce nter Aalborg 3 Nej Ja Pieter Mogree Miljømedarbejder(GI S/Grundvand) Lemvig Kommune 5 Ved ikke Ved ikke Kystdirektora tet 5 Ja Stormflodsberedskab Nej Omkostnings Center Gis Aalborg Forsyning, Varme 5 Ja Ja 3 Ja Kommunens krise øvelser Ved 2 kemikalieuheld i Rødbyhavn og Stokkemarke. Systemet blev brugt i samarbejde med politiets indsatsleder vogn. (KST) Ved ikke 4 Ja Oversvømmelsesindsatser Ved ikke Ulrik Strehle Beredskabschef Beredskabschef vicepolitikommissær Per Sørensen Kystteknisk chef Arne Mørk Hans Egon Bendorff Vicebrandchef Bjarne Noer Larsen Viceberedskabschef Team leder Lolland Brandvæsen Guldborgsun d redningsbere dskab 3 Ja 3 Nej Anders Dahl Jensen Marlene Andersen Søren Nielsen Der var ikke oversigt nok 123 Forebyggende i forhold til klimatilpasning/ udpegning af truede oversvømmelsesområder. Placering af brandhaner. 4 Ja Fornavn og efternavn Mikael Gam Ved ikke 3 Nej 5. Kommentarer til det fællessituationsbillede i forbindelse med den seneste indsats mod oversvømmelse. Jacob Arpe Henrik Tvermose 6. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste stormflodsindsats? Ved ikke 7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn? kort med højvand og krititiske steder Det krævede arbejde at forberede modellen til beregning med diger, højvandlukke og rørføringer. - Nej - - Fornavn og efternavn Viggo Billstrøm Horst G. Nielsen AnneKatrine Geller 6. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste stormflodsindsats? 7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn? Som det blev noteret på det kort gruppe 1 havde, så var farveintervallet for lille til at man kunne se en forskel på kortet. Det kunne være rart at se intervaller på 25 cm eller 50 cm med større farvenuanceforskel på disse intervaller. Vi i gruppe 1 oplevede at der manglede koter for jernbanen og vejene, således at man kunne se hvor meget af jernbanen og vejnettet der egentlig blev oversvømmet. primært koter se ovennævnte Sidst vi havde oversvømmelse i Holstebro var det over et ret begrænset område og der var ikke ret mange aktører i gang. Vi har ikke haft en stormflodsindsats i Frederikshavn Kommune. Dymamisk oversvømmelsesmodeller, der viser konsekvenserne af eventuelle digesvigt. Vi mangler stort set ikke noget da vi har taget højde for det ivores stormflodsplan. Relevant kortmateriale vil blive trygt i den aktuelle sitaution. Ikke noget. Politikredsen havde ikke noget fællessituationsbillede som kunne deles med øvrige beredskabskomponenter. Se pkt. 5. Se pkt. 5. 5. Kommentarer til det fællessituationsbillede i forbindelse med den seneste indsats mod oversvømmelse. Som det blev noteret på det kort gruppe 1 havde, så var farveintervallet for lille til at man kunne se en forskel på kortet. Det kunne være rart at se intervaller på 25 cm eller 50 cm med større farvenuanceforskel på disse intervaller. Desuden kunne det være godt at se på kortet hvor vanddybderne var mere end 25 cm eventuelt med en anden "alarmerende" farve. ikke fælles data, da det er et samarbejde mellem flere kommuner Kenneth Achner Per Borg Jakobsen Lars Aage Nielsen Vagn P. Lund Har ikke haft ekstrem regn. når jeg sætter fluen ved "nej" skyldes det alene, at jeg mangler muligheden for at kunne indsætte højdekoter Bent B. Wolf og evt. data omkring indstrømning af vand. se spm. 5 - Birgitte Buskov Vi har ikke haft stormflod eller ekstrem regn i Struer ?? ?? Leif Bang Flemming NygaardJørgensen GIS kan i den situation ikke stå alene, det skal kombineres og justeres til med oplysninger fra virkeligheden. En differencering af vanddybde og mængde Det samme Jeg syntes det var et godt scenarie der var stillet op Kloakledninger, Underføringer, Viadukter, Persondata , Vandledninger Transformatorstation (med hele ledningsnettet) Kloakledninger, Underføringer, Viadukter, Persondata , Vandledninger, Transformatorstation (med hele ledningsnettet) Det var statiske gis lag Det var statiske gis lag Søren Rekly Per Engelbrecht Vi var ikke selv berørte Ulrik Strehle Nils Eltzholtz Pieter Mogree Per Sørensen Arne Mørk Hans Egon Bendorff 124 Bjarne Noer Larsen Under brug af GIS havde vi ikke etableret eet fælles situationsbillede, men anvendte vores eget billede. 11. På hvilket niveau kan 10. Hvordan er jeres geografisk indstilling til information geografiske bedst informationssystemer anvendes i (GIS) i beredskabet? beredskabet? 12. Kan geografiske informationssystemer være afgørende for beredskabet i krisesituationer? 13. Er geografiske informationssystemer er svære at implementere i beredskabets arbejdsgange? GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig vi har NetGIS men kun lokalt, det er webløsning Meget vigtigt GIS er vigtig Enig Næstved kommunes kort Meget vigtigt Ved ikke Alle niveau Regionalt niveau 9. Hvor vigtigt er det for jer at have et fælles krisesituationbillede med de andre aktører? Fornavn og efternavn Anders Dahl Jensen Meget vigtigt Marlene Andersen Søren Nielsen Jacob Arpe Henrik Tvermose Mikael Gam Mulighed for oplysninger om vandets forventede placering Samkøring med forsyningens Mulighed for oplysninger om vandets kortmateriale (med indtegning af forventede placering Samkøring med pumpestationer, sugebrønde, åløb forsyningens kortmateriale (med m.m.Overblik over bygninger med indtegning af pumpestationer, sugebrønde, særlige værdier (herunder fredede åløb m.m.Overblik over bygninger med bygninger, større ejendomme af særlige værdier (herunder fredede særlig karakter m.m.Angivelse af bygninger, større ejendomme af særlig antal bygninger i afgrænsede karakter m.m.Angivelse af antal bygninger i områder (kunne indgå i en afgrænsede områder (kunne indgå i en argumenteret prioritering for argumenteret prioritering for indsatsen)Samkøring med indsatsen)Samkøring med vejrprognoser vejrprognoser Enig Ved ikke Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig Vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig Viggo Billstrøm Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig Horst G. Nielsen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Lokalt niveau Enig Enig Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Enig Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Lokalt niveau Enig Uenig AnneKatrine Geller Kenneth Achner Per Borg Jakobsen 125 Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig 14. Hvilke systemer bruges i beredskabet i dag til at understøtte det fællessituationsbillede? Uenig I kommunen? I KK er der mulighed for at udvæksle GIS data mellem forvaltningerne, i krisesituationerne mangler der pt. et simplet værktøj, men dette er ved at blive tilgængeligt. Pt. anvendes løsninger fra Intergraph (GeoMedia) men andre systemer er på vej. Kortprogrammet MapInfo alle akutudkald er geodatakodede fra 112 internt kan vi trække oplysninger i vores kommunale GIS afd. Vi har et krisestyringssystem kaldet C3, det indeholder dog ikke kort informationer mv. I tilfælde af en større hændelse indkaldes en GIS medarbejder i krisestaben. Vi bruger kommunens GISsystem og i vores indsatslederbil et system som hedder Simacar. Det bygger på kommunens GIS lag Lars Aage Nielsen Vagn P. Lund Bent B. Wolf Birgitte Buskov Leif Bang Fornavn og efternavn Flemming NygaardJørgensen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig GeoConference (se pkt. 9a) og MAPINFO. Meget vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Ved ikke Ingen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Enig Meget vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Ved ikke Meget vigtigt GIS er vigtig Enig Uenig Gammeldags whiteboad og papirkort Vi har de udarbejdede beredskabsplaner og det GIS materiale de to kommuner råder over, men det er beredskabet ikke en del af. 9. Hvor vigtigt er det for jer at have et fælles krisesituationbillede med de andre aktører? 11. På hvilket niveau kan 10. Hvordan er jeres geografisk indstilling til information geografiske bedst informationssystemer anvendes i (GIS) i beredskabet? beredskabet? 12. Kan geografiske informationssystemer være afgørende for beredskabet i krisesituationer? 13. Er geografiske informationssystemer er svære at implementere i beredskabets arbejdsgange? Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Enig 14. Hvilke systemer bruges i beredskabet i dag til at understøtte det fællessituationsbillede? Kommunens GIS samt eget GIS system i forbindelse med vagtcentral GIS er vigtig Regionalt niveau Enig Uenig ingen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Enig Der anvends ingen fælles systemer Vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Enig WebGis, mapinfo Meget vigtigt GIS er vigtig Uenig Uenig Enig Uenig Søren Rekly Vigtigt Per Engelbrecht Ulrik Strehle Nils Eltzholtz Pieter Mogree Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Regionalt niveau Per Sørensen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig Arne Mørk Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig Hans Egon Bendorff Vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Ved ikke Ved ikke Bjarne Noer Larsen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau enig Enig Fornavn og efternavn 6. Hvilke geografiske 5. Kommentarer til det fællessituationsbillede i informationer manglede I forbindelse med den seneste indsats mod ved seneste oversvømmelse. stormflodsindsats? Anders Dahl Jensen Marlene Andersen Søren Nielsen Der var ikke oversigt nok Jacob Arpe Henrik Tvermose 126 7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn? Navigation, Google Earth WEBGIS Alternative kortmaterialer (Simaoffice, Google Earth, Google Maps m.fl.) 8. GIS kan have en afgørende betydning for det fælles situationsbillede og beslutningstagning. 5 5 kort med højvand og krititiske steder Det krævede arbejde at forberede modellen til beregning med diger, højvandlukke og rørføringer. - ArcGIS, Videokonference, geoconference, mail - 5 5 - 5 Mikael Gam 4 Som det blev noteret på det kort gruppe 1 havde, så var farveintervallet for lille til at man kunne se en forskel på kortet. Det kunne være rart at se intervaller på 25 cm eller 50 cm med større farvenuanceforskel på disse intervaller. Viggo Billstrøm Som det blev noteret på det kort gruppe 1 havde, så var farveintervallet for lille til at man kunne se en forskel på kortet. Det kunne være rart at se intervaller på 25 cm eller 50 cm med større farvenuanceforskel på disse intervaller. Desuden kunne det være godt at se på kortet hvor vanddybderne var mere end 25 cm eventuelt med en anden "alarmerende" farve. Fornavn og efternavn 6. Hvilke geografiske 5. Kommentarer til det fællessituationsbillede i informationer manglede I forbindelse med den seneste indsats mod ved seneste oversvømmelse. stormflodsindsats? Horst G. Nielsen AnneKatrine Geller ikke fælles data, da det er et samarbejde mellem flere kommuner Lars Aage Nielsen Vagn P. Lund 7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn? Sidst vi havde oversvømmelse i Holstebro var det over et ret begrænset område og der var ikke ret mange aktører i gang. primært koter se ovennævnte Vi har ikke haft en stormflodsindsats i Frederikshavn Kommune. Dymamisk oversvømmelsesmodeller, der viser konsekvenserne af eventuelle digesvigt. Vi mangler stort set ikke noget da vi har taget højde for det ivores stormflodsplan. Relevant kortmateriale vil blive trygt i den aktuelle sitaution. Ikke noget. Politikredsen havde ikke noget fællessituationsbillede som kunne deles med øvrige beredskabskomponenter. Se pkt. 5. Kenneth Achner Per Borg Jakobsen Vi i gruppe 1 oplevede at der manglede koter for jernbanen og vejene, således at man kunne se hvormeget af jernbanen og vejnettet der egentlig blev oversvømmet. 4 8. GIS kan have en afgørende betydning for det fælles situationsbillede og beslutningstagning. 5 4 4 5 Se pkt. 5. Har ikke haft ekstrem regn. 4 Bent B. Wolf når jeg sætter fluen ved "nej" skyldes det alene, at jeg mangler muligheden for at kunne indsætte højdekoter og evt. data omkring indstrømning af vand. se spm. 5 - 5 Birgitte Buskov Vi har ikke haft stormflod eller ekstrem regn i Struer ?? ?? 4 Leif Bang Flemming NygaardJørgensen 4 GIS kan i den situation ikke stå alene, det skal kombineres og justeres til med oplysninger fra virkeligheden. En differencering af vanddybde og mængde Det samme Søren Rekly Vi var ikke selv berørte 4 Per Engelbrecht Ulrik Strehle Nils Eltzholtz Pieter Mogree Per Sørensen Arne Mørk 127 3 5 4 Jeg syntes det var et godt scenarie der var stillet op Kloakledninger,Underføring er, Viadukter , Persondata , Vandledninger Transformatorstation (med hele ledningsnettet) Kloakledninger, Underføringer, Viadukter, Persondata , Vandledninger, Transformatorstation (med hele ledningsnettet) 4 5 Det var statiske gis lag Det var statiske gis lag 5 Hans Egon Bendorff Fornavn og efternavn Bjarne Noer Larsen 128 3 6. Hvilke geografiske 5. Kommentarer til det fællessituationsbillede i informationer manglede I forbindelse med den seneste indsats mod ved seneste oversvømmelse. stormflodsindsats? Mulighed for oplysninger om vandets forventede placering Samkøring med forsyningens kortmateriale (med indtegning af pumpestationer, sugebrønde, åløb m.m.Overblik over bygninger med særlige værdier (herunder fredede bygninger, større ejendomme af særlig karakter m.m.Angivelse af antal bygninger i afgrænsede områder (kunne indgå i en Under brug af GIS havde vi ikke etableret eet argumenteret prioritering fælles situationsbillede, men anvendte vores for indsatsen)Samkøring eget billede. med vejrprognoser 7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn? Mulighed for oplysninger om vandets forventede placering Samkøring med forsyningens kortmateriale (med indtegning af pumpestationer, sugebrønde, åløb m.m.Overblik over bygninger med særlige værdier (herunder fredede bygninger, større ejendomme af særlig karakter m.m.Angivelse af antal bygninger i afgrænsede områder (kunne indgå i en argumenteret prioritering for indsatsen)Samkøring med vejrprognoser 8. GIS kan have en afgørende betydning for det fælles situationsbillede og beslutningstagning. 5 11. På hvilket niveau kan 10. Hvordan er jeres geografisk indstilling til information geografiske bedst informationssystemer anvendes i (GIS) i beredskabet? beredskabet? 12. Kan geografiske informationssystemer være afgørende for beredskabet i krisesituationer? 13. Er geografiske informationssyste mer er svære at implementere i beredskabets arbejdsgange? GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig vi har NetGIS men kun lokalt, det er webløsning Meget vigtigt GIS er vigtig Enig Næstved kommunes kort Meget vigtigt Ved ikke Alle niveau Regionalt niveau 9. Hvor vigtigt er det for jer at have et fælles krisesituationbillede med de andre aktører? Fornavn og efternavn Anders Dahl Jensen Meget vigtigt Marlene Andersen Søren Nielsen Jacob Arpe Henrik Tvermose Mikael Gam Enig Ved ikke Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig Vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig Viggo Billstrøm Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig Horst G. Nielsen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Lokalt niveau Enig Enig Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Enig Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Lokalt niveau Enig Uenig AnneKatrine Geller Kenneth Achner Per Borg Jakobsen Lars Aage Nielsen Vagn P. Lund Bent B. Wolf Birgitte Buskov Leif Bang Flemming NygaardJørgensen I kommunen? I KK er der mulighed for at udvæksle GIS data mellem forvaltningerne, i krisesituationerne mangler der pt. et simplet værktøj, men dette er ved at blive tilgængeligt. Pt. anvendes løsninger fra Intergraph (GeoMedia) men andre systemer er på vej. Kortprogrammet MapInfo alle akutudkald er geodatakodede fra 112 internt kan vi trække oplysninger i vores kommunale GIS afd. Vi har et krisestyringssystem kaldet C3, det indeholder dog ikke kort informationer mv. I tilfælde af en større hændelse indkaldes en GIS medarbejder i krisestaben. Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig Vi bruger kommunens GISsystem og i vores indsatslederbil et system som hedder Simacar. Det bygger på kommunens GIS lag Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig GeoConference (se pkt. 9a) og MAPINFO. Meget vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Ved ikke Ingen Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Enig Meget vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Ved ikke Meget vigtigt GIS er vigtig Enig Uenig Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Enig Gammeldags whiteboad og papirkort Vi har de udarbejdede beredskabsplaner og det GIS materiale de to kommuner råder over, men det er beredskabet ikke en del af. Kommunens GIS samt eget GIS system i forbindelse med vagtcentral GIS er vigtig Regionalt niveau Enig Uenig ingen Søren Rekly Vigtigt 129 14. Hvilke systemer bruges i beredskabet i dag til at understøtte det fællessituationsbillede? Fornavn og efternavn Per Engelbrecht Ulrik Strehle Nils Eltzholtz Pieter Mogree 9. Hvor vigtigt er det for jer at have et fælles krisesituationbillede med de andre aktører? 11. På hvilket niveau kan 10. Hvordan er jeres geografisk indstilling til information geografiske bedst informationssystemer anvendes i (GIS) i beredskabet? beredskabet? 12. Kan geografiske informationssystemer være afgørende for beredskabet i krisesituationer? 13. Er geografiske informationssyste mer er svære at implementere i beredskabets arbejdsgange? 14. Hvilke systemer bruges i beredskabet i dag til at understøtte det fællessituationsbillede? Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Enig Der anvends ingen fælles systemer Vigtigt GIS er vigtig Lokalt niveau Enig Enig WebGis, mapinfo Meget vigtigt GIS er vigtig Uenig Uenig Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Regionalt niveau Enig Uenig ArcGIS , Videokonference, Per Sørensen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Enig Uenig Arne Mørk Meget vigtigt GIS er meget vigtigt Alle niveau Enig Uenig Hans Egon Bendorff Vigtigt GIS er vigtig Alle niveau Ved ikke Ved ikke Bjarne Noer Larsen Meget vigtigt GIS er vigtig Alle niveau enig Enig 130 geoconference , mail Navigation, Google Earth WEBGIS Alternative kortmaterialer (Simaoffice, Google Earth, Google Maps m.fl.) Fornavn og 15. Hvad finder I mest tilfredstillende ved det nuværende system - hvilke elementer efternavn skal medtages til et fremtidigt system? Anders Dahl Jensen 16. Hvilke elementer vedrørende kommunikation savnes mest i selve beredskabsindsatsen? Marlene Andersen Alt hvad der er muligt En tablet, bærbar pc eller andet ude i marken Søren Nielsen alle oplysninger om placering kommunale ejendomme alle oplysninger om placering kommunale ejendomme Jacob Arpe Henrik Tvermose Mikael Gam Viggo Billstrøm Det afhænger meget af brugeren, er man teknikker ønsker man nogle muligheder, er man alm. bruger ønsker man andre muligheder. I forbindelse med kriser er det dog vigtigt at (næsten) alle skal kunne betjene et system, således relevante informationer kan formidles mellem aktører. I MapInfo er der mange muligheder, men i Politiets "lukkede" system er det svært at oplysninger ud til andre uden for det lukkede system. Derfor ville et åbent system være rigtig godt. Ingen Horst G. Nielsen AnneKatrine Geller Kenneth Achner koter, brandhanenet, specielle bygninger, plejehjem,skoler,hospitaler, sevesovirksomheder Per Borg Jakobsen Alle elementer skal være der fremad rettet. Og systemet skal være let at tilgå, også operativt. Bedere deling med andre aktører. Lars Aage Nielsen Det system, der skal anvendes fremadrettet bør være online således man kan opdatere i et fælles billede. Der skal være en log så man ved, hvem der har opdateret. Ud over alle lagene med bygninger, virksomheder, nd, skov o.s.v. bør der være mulighed for, at myndighedernes ressourcer kan styres på separate lag. Derved kan man se indsatsområdets indretning o.s.v. Det fælles billede (COP: Common operetionel picture). Vagn P. Lund Bent B. Wolf - - Der skal ikke noget med over. Efter vi har fået SINE, kan beredskabsaktørerene tale sammen, og det gør det endnu vigtigere at vi også kan se det samme "kort". Ved ikke... Bedre mulighed for at live overføre kortdata/oplysninger mellem forskellige lokationer. brandhaner, højdekurver, hydraliske beregninger, å-løb At det teknisk bliver mere tilgængeligt. Jeg har haft problemer med at få programmet installeret og få det til at virke Birgitte Buskov Vi har ikke meget erfaring med GIS Leif Bang Flemming NygaardJørgensen Søren Rekly Per Engelbrecht Ulrik Strehle Nils Eltzholtz Pieter Mogree 131 Jeg syntes generelt systemet er godt, der skal bare FLERE oplysninger/data ind. Jeg ser det meget svært at skulle bestemme på forhånd hvilke data der kan blive relevant, da det sjældent sker ens hændelser. Derfor ser jeg det vigtigt at man har alt tænkeligt data til rådighed. Fornavn og efternavn 15. Hvad finder I mest tilfredstillende ved det nuværende system - hvilke elementer skal medtages til et fremtidigt system? 16. Hvilke elementer vedrørende kommunikation savnes mest i selve beredskabsindsatsen? Per Sørensen Det har vi to brugt to dages workshop på at svare på og svaret har vi ikke generelt ? Fleksibilitet, Samkøringsmuligheder med øvrige systemer, Skalerbare markeringsmuligheder, Symboler til markeringer, Samkøring med oplysninger på internettet Mulighed for samkøring med billeder/film Handler det om kommunikation ifb. med kortmaterialet … eller … ? Arne Mørk Hans Egon Bendorff Bjarne Noer Larsen 17. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografiske Fornavn og informationssytem efternavn er i beredskabet? Anders Dahl Jensen 18. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografisk informationssyte m i beredskabet? 19. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografisk informationssyste m i beredskabet? 20. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse efter geografisk informationssyste m i beredskabet? 21. Hvordan mener du implementering af et geografisk informationssystem (som et dagligt værktøj eller til krisesituationer) i beredskabet skal foregå? 22. Hvordan bør beredskabet opgraderes i forbindelse med avanceret anvendelse af et GIS værktøj, f. eks. bearbejdning, beregning og analyse af geografiske data til et fællessituationsbillede? Efteruddannelse Konsulent ydelser Marlene Andersen 1 5 5 5 Efteruddannelse Søren Nielsen 3 3 3 Efteruddannelse Efteruddannelse Konsulent ydelser Konsulent ydelser Jacob Arpe Ny ansættelser Henrik Tvermose 4 4 4 3 Andet Andet Mikael Gam 3 4 4 5 Efteruddannelse Efteruddannelse Viggo Billstrøm 4 5 5 3 Efteruddannelse Efteruddannelse Horst G. Nielsen 3 5 5 5 Nyansættelser Efteruddannelse AnneKatrine Geller 3 5 3 5 Efteruddannelse Andet Kenneth Achner 4 4 5 4 Efteruddannelse Efteruddannelse Per Borg Jakobsen 3 4 Efteruddannelse Efteruddannelse Lars Aage Nielsen 5 5 5 5 Efteruddannelse Ny ansættelser Vagn P. Lund 5 4 4 4 Efteruddannelse Efteruddannelse Bent B. Wolf 5 Konsulent ydelser Konsulent ydelser 3 5 Birgitte Buskov 4 3 2 3 Efteruddannelse Konsulent ydelser Leif Bang 3 3 3 5 Efteruddannelse Efteruddannelse 132 18. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografisk informationssyte m i beredskabet? 19. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografisk informationssyste m i beredskabet? 4 4 3 Efteruddannelse Efteruddannelse 3 5 4 4 Konsulent ydelser Efteruddannelse 17. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse af geografiske Fornavn og informationssytem efternavn er i beredskabet? Flemming NygaardJørgensen 4 Søren Rekly Per Engelbrech t 20. Hvad er den største udfordring i forhold til anvendelse efter geografisk informationssyste m i beredskabet? 21. Hvordan mener du implementering af et geografisk informationssystem (som et dagligt værktøj eller til krisesituationer) i beredskabet skal foregå? 22. Hvordan bør beredskabet opgraderes i forbindelse med avanceret anvendelse af et GIS værktøj, f. eks. bearbejdning, beregning og analyse af geografiske data til et fællessituationsbillede? 5 5 5 Efteruddannelse Efteruddannelse Ulrik Strehle 3 3 3 3 Efteruddannelse Efteruddannelse Nils Eltzholtz 1 5 3 4 Efteruddannelse Konsulent ydelser Pieter Mogree 4 4 4 Efteruddannelse Efteruddannelse Per Sørensen 3 4 2 Efteruddannelse Efteruddannelse 2 Arne Mørk Hans Egon Bendorff Bjarne Noer Larsen Fornavn og efternavn Konsulent ydelser 5 3 4 4 5 5 23. Her er plads til yderligere kommentarer som kan bidrage til beredskabets behov. 7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn? Konsulent ydelser 4 Konsulent ydelser Efteruddannelse+snæve Efteruddannelse+snæve rt samarbejde med rt samarbejde med egne GIS-folk 5 egne GIS-folk 9a. Benytter I det fælles krisesituationsbillede som kommunikationsmid del? 9b. Hvilke problemer ser I som hovedpunkterne ved deling af informationer med andre aktører i en krisesituation? Anders Dahl Jensen Marlene Andersen Søren Nielsen Der skal laves en fælles database hvor alle kan ligge deres data og så det er tilgænelig i alle situationer. Ingen, det er meget vigtig at man deler sin viden og data på det område da det kan have store følger kort med højvand og krititiske steder Jacob Arpe Henrik Tvermose 133 Vedr. punkt 22) dette kunne være en del af relevant ledelsesuddannelse f.eks. Indsatsleder uddannelse eller kriseledelsesuddannelser. Fokus på kun vejrli relaterede kriser er forkert i forhold til hvilke muligheder der er i forbindelse med brug af GIS i beredskabet, og hvilke oplysninger som er relevante. Fokus flytter sig i forhold til opgaven, dog er det vigtigt at have opdaterede data, som grundlag for et godt grundkort, eks. vejnet, bygninger, befolkningstal osv. - Ja i krisesttaben hos Sydsjælland Politi Ikke hvad jeg kender til. - Ikke alle lag med kort kan køre sammen Største problem er at sikre at data er opdaterede, men også at brugere anvender de samme systemer, eller sikrer at data ligger i et format som umiddelbart kan deles. Mikael Gam 7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn? 9a. Benytter I det fælles krisesituationsbillede som kommunikationsmid del? 9b. Hvilke problemer ser I som hovedpunkterne ved deling af informationer med andre aktører i en krisesituation? Ingen kommentarer Fornavn og efternavn 23. Her er plads til yderligere kommentarer som kan bidrage til beredskabets behov. Viggo Billstrøm Efter min deltagelse i workshoppen er det min opfattelse at politiet, her mener jeg Københavns Politi, er lidt bagud med at prioritere uddannelse af yderligere personale til GIS anvendelse. Der er alt for få personer, som med stor sikkerhed kan bruge GIS systemer. Ellers en rigtig god og lærerig workshop. Alt for lidt p.t. Vi bruger det p.t. kun til oplysning til borgerne om visitationszoner. Godt nok ikke en krisesituation men alligevel. et ensartet fællessystem, der går på tværs af kommunegrænser. det er det vi arbejder på fremadrettet Ja ved større hændelser Horst G. Nielsen Anne-Katrine Geller Nej, desværre ikke. Kenneth Achner Per Borg Jakobsen Vi vil meget gerne. Opdatering af data og brug af systemer bør være en løbende proces hvor uddannelse og brug er en del. Vagn P. Lund Jeg kan ikke pointere nok, at det er meget vigtigt, at fremtidens system kan anvendes til ressourcestyring og meget gerne skulle det kunne tale sammen med SINE og 112. GIS anvendes p.t. mest i forbindelse med beredskabsplanlægning. GIS er placeret i et andet team uden tilknytning til Brand & Redning. Bent B. Wolf - Lars Aage Nielsen Birgitte Buskov Leif Bang Flemming NygaardJørgensen Søren Rekly Ja det gør vi. Se pkt. 5. Politikredsen benytter sig af "manuelle" kort i MAPINFO som der så tegnes på og anvendes i stabssammenhæng samt i indsatsområdet. Sendes frem og tilbage på e-mail samt vedhæftes som dokumentation i POLDOK. - Nej ved ikke (umiddelbar vil jeg sige nej) ?? nej ikke endnu Når det er muligt. usikker, men primært at vi har samme " verdensbillede " At vi taler om det samme og i samme sprog. At vi har en fælles forståelse af krisen. Materialet skal være let tilgængeligt på flere platforme, PC, iPAD, Android mv. Loginproceduren skal være ukompliceret. Der skal tænkes på begrænset databåndbredde i yderområderne, hvorfor mest muligt data bør vøre på enheden. Digerne er ikke placeret i områder med stor databåndbredde! Det største problem er hvis KSN ikke er startet op. Så er der en udfordring i at dele informationer mellem de forskellige aktører. Største udfordring er, at der ikke er etableret en fælles myndighedsplatform. Der er forsøgt med GeoConference, men det kom aldrig rigtigt i gang og så vidt vides udvikles programmet ikke yderligere. GC var/er tungt at bruge og ligner ikke de programmer, der anvendes i hverdagen. Det program der vælges til slut bør være et, der er let anvendeligt og som ligner de programmer, der anvendes i hverdagen. at få det samme billede af en indsats Det er vigtigt, at vi har en fælles informationsplatform Manglende sikkerhed for at alle har adgang til de samme systemer oprettelse af krisestab 134 Fornavn og efternavn 23. Her er plads til yderligere kommentarer som kan bidrage til beredskabets behov. 7. Hvilke geografiske informationer manglede I ved seneste indsats i forbindelse med ekstrem regn? På work shoppen i Næstved d. 16. maj Per Engelbrecht KSN og LBS anvender forskellige kortmaterial. vores flådestyringssytem giver en noget ringe mulighed for at plotte (tegne) en situation, men kan ikke hente andre data ind. Nej, vi har indtil nu kun gjort det i forbindelse med en øvelse, men vi ville nok gøre det. fik vi præsenteret nogle kort, der viste beregninger på en oversvømmelse situation. som jeg forstod det, ville det tage timer til døgn at danne et sådant kort. Dette gør systemet uanvendeligt i en akut situation, hvor vi vil have behov for et meget hurtigt overbelik udfra de aktuelle dats. Ulrik Strehle Nils Eltzholtz Pieter Mogree Per Sørensen Arne Mørk Hans Egon Bendorff Bjarne Noer Larsen 135 Det kunne være super anvendeligt hvis man kunne oprette en tidsserie (eksempelvis over 24 timer) hvor man kan se udviklingen af scenariet time for time (Kræver selvfølgelig at man har et slutresultat i form af en vejrprognose o. lign.) - Det er vigtig at have lokalkendskab med i analyserne - Husk at IT systemer kan gå ned (!) og vil gå ned (Murphys lov) - Udarbejd kort inden krisesituationen indtræffer og hav de vigtigste kort liggende som udskrift Der er forskellige svar til denne undersøgelse, afhængigt af hvor I beredskabet du sidder Jeg er ikke ansat ved Beredskabscentret; men konsulent der har deltaget i kommunens kriseøvelser. Jeg har derfor ikke kommenteret flere af spørgsmålene f.eks 17 til 20 9a. Benytter I det fælles krisesituationsbillede som kommunikationsmid del? KloakledningerUnd erføringerViadukte rPersondataVandle dningerTransforma torstation (med hele ledningsnettet) 9b. Hvilke problemer ser I som hovedpunkterne ved deling af informationer med andre aktører i en krisesituation? Det har ved forsøg med tidligere systamer (geokonfernce og Map-scene) vist sig meget omkostningskrævende at vedligeholde operatørerne, idet disse systemer ikke anvendes i det daglige. Endvidere er det for politiet væsenligt at vi anvender samme system, uanset situationen, Der vil være situationer, hvor politiets bevægelser og dispositioner ikke bør komme andre til kendskab, hvilket udlukke systemer, der anvender internettet, idet disse vil kunne hackes uanset adgangskoder og Password. At vi videregiver fortrolige oplysninger om virksomheder Informationerne skal være ens hos alle aktører! eksempelvis nummereringer Til dels Teknik skal virke ja Deres manglende erfaring med GIS Bilag 8: Grundpakke af informationslag Nedenfor er der vist gruppens forslag til en grundpakke af geografiske informationslag som kan anvendes i tilfælde af krisesituationer i forbindelse med ekstrem regn og oversvømmelse fra havet. I tabellen kan ses de geografiske informationer som findes i dag med dataansvar og rollerne som er placeret hos diverse offentlige myndigheder bl. a. Geodatastyrelsen, Klimaministeriet, Naturstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, osv Administrativegrænser og Baggrundskort Adressepunkter (Med antal boende mennesker) GST server Kommunegrænser Landsgrænser Regionsgrænser WMS Skærmkort Ortofoto 2012 Geodatastyrelsen Højdemodel Beredskabsstyrelsens centre Beredskabsdata Beredskabsstøttepunkter Brandstationer Hjemmeværnsdepoter Kaserner Politistationer Redningsstationer Forsvar, Politi Beredskabstyrelsen Forsvarsregioner Veje Infrastruktur og Off_Institutioner Lufthavne Metronet Tognet Arresthuse Døgninstitutioner Børnehaver Fængsel Folkeskoler Ungdoms- efterskoler Tekniske skoler og fagskoler Gymnasier Vuggestuer Plejehjem Hospitaler Museum Hal Stadion Hotel 136 KL, Trafikstyrelsen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ejendomsværdikort Højspændingsledninger Forsyning og Virksomheder El transmissions område Produktion af el Telemast GST server Vandforsyning Kraftværker Gas Stationer Gasledning Oliehavne Virksomheder Miljøstyrelsen Klima, Energi og bygnigsministeriet Fremstilling af kemikalier Fremstilling af sprængstoffer Vejr og Klima, Stormflod og Vandstandsdata Vindretning Temperatur Vandstand + risikoområder (med farvekode) Vandløbsdata Spildevandsanlæg Stormflod Dige Dybdekurver Naturstyrelsen DMI og Kystdirektoratet Dybde områder Vandstandskote Oversvømmelse fra havet Ud over de data der findes i dag gruppens vurdering er at der er behov for yderlige databearbejdning og analyse af data som gruppen vil gerne arbejder videre på den næste semester. Til håndtering og analyse af data vi vil bruge Spatial Analyst Tools og Data Management Tools, samt Raster Calculator. Det drejer sig om følgende GIS temaer: Blue Spots og Vandstandsdata Blue Spots Oversvømmelseskort Vandopland (Regn)vandsretning I tilfælde af kraftig regn hvor der opstår problemer med Blue spots. Oversvømmelseskort med farver rangerende i gul-rød efter risikoniveauet. Afgrænsning af vandoplandet og hvor løber vandet hen herfra, flowdiagram. Værktøjer som bruges i udenlandske systemer, systemer, primært Skandinavien, Holland og USA kan anbefales følgende: 137 Beregning af ruter + Road Clousers Ruteberegning for køretøjer med hensyn til blokerede veje. Status på køretøjerne Koordinering af køretøjerne ved at angive forskellige farver i forhold til deres status (optaget eller ledig) Ressource manager Ved hjælp af denne funktion kan man optimere ressource styringen, for eksempel kan man spore alle tilgængelige ressourcer i "real time". Holder styr på alle de kritiske infrastruktur som er nødvendige for samfundet at køre. Infrastructure Det vil hjælpe med at følge hele proceduren fra start til slut. Man kan se hvem der har gjort hvad og hvornår det er gjort. Significant Events Formidling af information vha. KML. filer (Google Earth) KML Interface Formidling af information via sociale medier. Twitter of Facebook Videovervågning Overvågning af risikoområder med præinstallerede videokameraer. Se alle de aktuelle evakuerings lokaliteter, samt alle relevante informationer som knytter sig hertil, blandt andet beregning af evakueringstider, samt informationer om de som allerede er evakueret hertil, både mennesker og dyr. Evacuation & Shelters De billeder som er taget i nødsituationer med mobiltelefon kan sendes til en webserver. Crowed - Source 138 Bilag 9: Ekstra informationslag Administrativegrænser og Baggrundskort Matrikelkort GST Server 1:4.000 1:10.000 1:25.000 1:50.000 1:100.000 1:200.000 1:500.000 1:1.000.000 1:2.000.000 Geodatastyrelsen 1:4.000.000 ENC søkort StreetView OpenStreetMap Skærmkort, Færørerne Skærmkort, Norge Skærmkort, Sverige Skærmkort, Finland Infrastruktur Off_Institutioner (Sundhed og kultur) Busruter Busstoppesteder Færgeforbindelser Metrostationer S-togstationer Togstationer Ministerier Ambassader Rådhuse Forlystelsessteder Konferencecentre og kursuscentre Teater- og koncertvirksomhed Fortidsminder Kirkegårde Indkøbscentre Praktiserende læger Miljø og Forsyning Naturbeskyttede områder Bygge og beskyttelseslinier Habitatområder 139 KL, Trafikstyrelsen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Natur og vildtreservater Fuglebeskyttelsesområder Vandindvindingsoplande og OSD Hi3G Sonofon TDC Naturstyrelsen Klima, Energi og bygnigsministeriet Telia Vindmøller Klima Stormflod og Vandstandsdata Nedbør, hydraulisk ledningsevne Nedbør, befæstelsesgrad Nedbørstatistik Højvandsstatistik Højvandshændelser Nedbør, Lavninger Nedbør, Lavningsoplande Nedbør, Lavningsdybder 140 Naturstyrelsen DMI og Kystdirektoratet GST Server
