docInvitation 3.2.2015 - Visionscenter for Fred
download 
Report Transcription
Invitation 3.2.2015 - Visionscenter for Fred
Årsberetning 2011 - 1 side 1 / intrp Omslagsfoto Dermoid - se side 24-25. Årsberetning 2011 2 Fra udstillingen Afgangsprojekter fra Institut for Ædelmetal, Emil Damgaard. 24. juni til 7. august 2011. Indhold 4 1 Side 6-7 — Bestyrelsens beretning 2 Side 8-11 — Ledelsens beretning 3 Side 14-41 — Året i hovedtræk 1 2 4 Side 44-51 — Udstillinger 5 Side 52-55 — Erhvervelser 6 Side 56-64 — Virksomhedsoplysninger Registrering og bevaring s. 48 Store udstillinger s. 54 Samlinger s. 57 Bibliotek med samlinger s. 48 Andre udstillinger s. 55 Tekstil- og dragtsamlingen s. 58 s. 21 Udlån fra Plakatsamlingen s. 49 Præsentationer s. 21 Udlån fra Arkiv for Dansk Design og de grafiske særsamlinger s. 14 s. 18 3 Forskning Forskning og publikationer s. 30 s. 34 4 Kommunikation s. 36 Kustode eller museumsguide s. 38 Fremtidens museum s.40 s. 59 s. 60 1 2 3 4 5 Undervisning s. 64 Årsresultat 2011 Museumsstatestik Designmuseets Venner Medarbejdere Medarbejderes repræsentation og udvalg samt deltagelse i kursus, seminar mv. s. 62 Erhvervelser s. 22 s. 26 5 5 Drift og administration Bestyrelsens forord 2011 - De første skridt ind i en ny epoke 6 7 2011 har været et år, hvor mange vigtige beslutninger faldt på plads i Designmuseum Danmark. Her nævnes et par af de begivenheder som vil få afgørende indflydelse på museets fremtidige virke. E n af de store begivenheder var da museet i april skiftede navn fra Kunstindustrimuseet til Designmuseum Danmark. Navneskiftet blev markeret samtidig med, at den internationalt anerkendte designer, Jasper Morrison, åbnede udstillingen ”danish design – i like it!”. Udstillingen gav genlyd i medierne Designmuseum Danmarks bestyrelse 2011. Christian Holmsted Olesen, Kim Weckstrøm Jensen, Flemming Lindeløv, Per Magid, Kjeld von Folsach, Klaus Bonde Larsen og Pia Bech Mathiesen. Mag. art. Anne-Louise Sommer – tidligere rektor på Danmarks Designskole – startede som ny direktør den 1. september 2011 og kort tid efter blev den nye organisationsstruktur præsenteret. Den sætter bl.a. fokus på teamwork og samarbejdsrelationerne med museets mange interessenter – og specielt vore mange besøgende. Takket være en generøs bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er det nu muligt – efter mange års forbere- delse – at igangsætte en gennemgribende restaurering af Designmuseum Danmark. Restaureringsprojektet omfatter omlægning af museets tag samt renovering af nogle af sandstensudsmykningerne og vil blive udført etapevis med projektstart vinteren 2012/2013. ledelse i selvejende kulturinstitutioner og vil i løbet af en årrække have implementeret hovedparten af anbefalingerne. Det første spadestik blev taget til det nye ”Designværksted”, som er et hus, der skal danne rammen for museets fremtidige undervisningsaktiviteter. Byggeriet er et nulenergihus og muliggjort med generøs støtte fra Villum Fonden. Huset står færdigt i sensommeren 2012. Vi glæder os til at bruge huset – ud over til undervisningsformål – til foredragsvirksomhed, workshops, debatmøder osv. Internt i museet kalder vi det nye nulenergihus vort nye ”forsamlingshus”. Til slut ønsker bestyrelsen at takke tidligere museumsdirektør Bodil Busk Laursen og alle museets medarbejdere for indsatsen i 2011. Vi fortsætter i 2012. Vi ønsker ligeledes at rette en varm tak til fonde, private og samarbejdspartnere som igen i 2011 har støttet museet. Bestyrelsen arbejder målrettet efter Kulturministeriets anbefalinger for god Flemming Lindeløv Bestyrelsen har i 2011 arbejdet med at etablere en erhvervsklub, som der fortsat vil blive arbejdet på i 2012 Igen velkommen til Anne-Louise Sommer – vi glæder os til det fortsat gode samarbejde! p.b.v. Ledelsens beretning En rejse 8 Designmuseum Danmark har bevæget sig ud på en rejse. I 2011 kom først navneskiftet, så et direktørskifte og så begyndte vi arbejdet med en ny strategi, der skal vise retningen for den rejse, det tidligere Kunstindustrimuseum skal bevæge sig ud på for at blive et moderne designmuseum. Et moderne designmuseum der fortsat ser det som en væsentlig opgave at varetage formidlingen af kulturarven på vores hovedområder: Design, kunsthåndværk, kunstindustri og østasiatisk kunst. Men derudover i højere grad åbner op mod det omkringliggende samfund, er inkluderende og rammer brede målgrupper og viser engagerende udstillinger om den allernyeste udvikling inden for formgivning – i Danmark og internationalt. D esignbegrebet forandrer sig i disse år, og der er stor opmærksomhed omkring design. Fra politisk hold, i medierne og hos den brede befolkning. Det er Designmuseets mission, at vi er en aktiv medspiller i den aktuelle designdebat og positionerer os naturligt blandt de førende aktører, der skaber og formidler viden om – og indsigt i – design. Det vil vi gøre ved at være et oplevelsesunivers, der henvender sig til et bredt og globalt publikum med hovedvægten på få, store og forskningsbaserede udstillinger, hvor aktualitet og relevans er gennemgående. Årsberetningen 2011 beskriver et forandringernes år. Et år der rummede afslutningen på en lang æra og begyndelsen på noget nyt. Bevaring og ekspansion Designmuseum Danmark står over for forandringer, der vil sætte spor i vores enestående arkitektoniske rammer. Vi er dybt taknemmelige for, at fonde har fundet projekterne støtteværdige. I forlængelse af museets strategiplan fra januar 2009 og beslutningen om at blive i domicilet i Bredgade, det gamle Kgl. Frederiks Hospital, er en omfattende restaurering af de fredede bygninger nødvendig. Hovedprojektet er blevet fa- seopdelt, og det var en utrolig stor glæde, da A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal i efteråret bevilligede midler til restaurering af det 7000 kvm store tag, der dækker museumsfirkanten. En restaurering af det oprindelige tag fra Kaare Klint og Ivar Bentsens ombygning i 1920’erne har længe været påkrævet, og man kan roligt sige, at uden et nyt tag har vi ikke et funktionsdygtigt museum. Bevillingen er derfor en vigtig forudsætning for, at vi nu kan realisere planerne og visionerne for fremtidens Designmuseum. Det forberedende arbejde blev påbegyndt i oktober 9 10 11 2011, og vi forventer at selve restaureringen kan starte ultimo 2012. En generøs bevilling på 10 millioner kroner fra Villum Fonden har gjort det muligt at opføre et Designværksted på museets grund i umiddelbar forlængelse af Villaen, der rummer museets administration. Nybygningen indpasses med nænsomhed i den smukke og fredede arkitektoniske helhed, som Frederiksstaden og ikke mindst museumsområdet udgør, og den lægger sig fint i forlængelse af det bedste i den danske arkitekturtradition. Ud over æstetiske kvaliteter udmærker bygningen sig ved at hvile på et bæredygtigt idégrundlag. Den er selvforsynende med CO2 neutral energi (solceller, solvarmepumpe og et særligt ventilationskoncept). Designværkstedet skal danne ramme om mange forskellige design- og museumsformidlende aktiviteter på alle uddannelsesniveauer, og for første gang vil man i regi af museet kunne lave eksperimenterende hands-on undervisning, hvor videntilegnelse og designforståelse også etableres gennem kreative designprocesser. Byggeriet blev påbegyndt i sensommeren 2011 og forventes klar til ibrugtagning ved starten af skoleåret 2012/2013. Udstillinger og forskning – vores kerneaktiviteter Der er i 2011 i alt blevet afholdt 20 udstillinger samt introduceret 2 permanente særudstillinger. Disse fordeler sig inden for tre overordnede kategorier. Store, mellemstore og meget små, hvor sidst- nævnte har haft karakter af præsentationer. Denne fordeling har været praksis igennem mange år, og det har været en ressourcekrævende opgave at afholde så mange udstillinger. Det blev derfor besluttet ultimo 2011 at efterkomme Kulturstyrelsens samt bestyrelsens anbefalinger af få, store og forskningsbaserede udstillinger. Allerede indgåede aftaler overholdes naturligvis, men fremover vil vi forfølge det nye strategiske mål med konsekvens. Vi ønsker fortsat at styrke forskningsindsatsen. Designmuseet har status af sektorforskningsinstitution og udmærker sig derigennem ved – i modsætning til universitetsforskningen – at have nærhed til erhvervet og designbranchen. Kravet til relevans for brugerne står centralt, og det ønsker vi at indfri igennem forskning, der understøtter museumsaktiviteten og som vil stå helt centralt i designforskningen. Der skal arbejdes offensivt på at skabe kritisk masse og synergi igennem formaliserede samarbejder med andre institutioner (både universiteter og museer, nationalt så vel som internationalt) samt stimulere etableringen af mere uformelle netværksdannelser. Der vil også blive lagt et øget fokus på at skaffe den fornødne finansiering til at tilknytte eksterne forskere til Designmuseet i projektansættelser af varierende varighed samt gennem ph.d.-stipendiater. Et af de store satsningsområder, hvor udstilling og forskning mødes, er i vores planer om at etablere et mode- og tekstilmuseum som del af Designmuseet, der allerede er formuleret i Strategiplanen 2009-2012. Et etårigt forsknings- og kortlægningsprojekt af internationale mode- og tekstilmuseer afsluttes medio 2012 med en række konkrete anbefalinger til Designmuseet. Disse vil danne afsæt for fundraising, så vi kan realisere ikke bare vores, men også branche og brugeres, drøm om et sted, hvor modens fascinerende historie og moderne kultur formidles indsigtsfuldt og med både dybde og bredde. Fra Designmuseet og ud i verden I 2011 har undervisningsafdelingen haft et godt år, hvad angår de udadrettede aktiviteter. Som noget nyt har vi påbegyndt en særlig indsats omkring indskolingsundervisningen, der belyses i et udviklingsprojekt, der afvikles i 2012. Og der har været en markant stigning i antallet af klasser, der har fulgt omvisnings/værkstedsforløb. Vi er opmærksomme på at tænke undervisningstilbud ind på et tidligt tidspunkt i udstillingsproduktionen, så sammenhængen mellem udstilling og formidling bliver endnu tydeligere. Vores udadrettede kommunikation er styrket betragteligt. Der er gjort en god indsats omkring øget aktivitet på sociale medier (Facebook, Flickr, YouTube) og formidlingen af vores mangeartede aktiviteter gennem inddragelse af interviews og profilvideoer. Der har i 2011 været mange internationale pressebesøg på Designmuseet, der således er blevet eksponeret i både presse, TV og radio i Danmark såvel som i blandt andet Japan, USA og Tyskland. Det har især været udstillingerne danish design i like it! – Jasper Morrison samt Peter Jensens Muser, der har trukket opmærksomhed. I fremtiden bliver det en vigtig del af museets formidling at komme ind bag Designmuseets facade med fotos, film mm – der er indhold, der kan deles via sociale medier og på museets website, som alene i 2011 har haft 103.865 unikke besøgende. Vores udstillinger sættes i perspektiv af events, talks, foredrag og debatskabende arrangementer, så de får relevans og nærvær. Alt sammen for at Designmuseet bliver et åbent og tilgængeligt hus, der samler alle: fra den almen interesserede museumsgænger til folk fra branche og erhverv. Tak til Designmuseum Danmark er et statsanerkendt specialmuseum, der nyder det store privilegium at modtage statsstøtte. Men mere end halvdelen af vores budget genereres på anden vis. Gennem egne indtægter og gennem generøs støtte og donationer fra fonde og virksomheder. Den støtte er uvurderlig – og den er en absolut nødvendig forudsætning for, at vi fortsat kan udvikle Designmuseet og leve op til vision og mission. I 2011 har vi modtaget støtte fra: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Annie og Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige Fonde Augustinus Fonden C.L. Davids Fond og Samling Dansk Møbelindustris Fond Fonden C.L. Davids Legat for Det Danske Kunstindustrimuseum Højesteretssagfører C.L. Davids Legat for Slægt og Venner Kulturarvsstyrelsen Lars Erling Sandbergs Legat Nordea Fonden Ny Carlsbergs Museumslegat Selskabet Kunstindustrimuseets Venner Sølvsmed Kay Bojesen og Hustru Erna Bojesens Mindelegat Varelotteriet Velux Fonden Villum Fonden Desuden retter museet en særlig tak til vores venneforening – der med sin stiftelse i 1910 er en af landets ældste. Venneforeningens gavmilde donationer har muliggjort vigtige erhvervelser til samlingerne. Anne-Louise Sommer Museumsdirektør og adjungeret professor. April 2012 12 13 Hallingdal-rummet fra udstillingen "danish design - i like it! japser morrison". 8. april - 30 decemeber 2011. Udstillingen blev til med støtte fra Kvadrat. Konservatorens arbejde Lotte Klyver (cand.scient.kons.) I dette år har Lotte Klyver været ansat fra 1/1 2011 til 13/10 2011, hovedsagelig til at konservere tegninger og akvareller af Finn Juhl. Dertil kommer en række opgaver som: Registrering og Bevaring - Udlån til Skovgaardmuseet: Tilstandsrapport på et Skovgaard maleri på papir. Udlån til Brescia, Italien: Tilstandsrapporter på to Matisse klip. Udlån til Milano, Italien: Tilstandsrapporter på fire tryk af Archimboldo. Udlån til La, USA: Fremstilling af passepartout ramme til tekstil. Udlån til Statens Museum for Kunst: Tilstandsrapporter, montering og indramning af 19 plakater. Udlån til Øregaard: Tilstandsrapporter, montering og indramning af 26 tegninger af Ballin. Udstillinger i huset: Montering og indramning af 25 manifold tegninger fotos af Kjærholm, samt montering og indramning af 6 Shepard Fairey plakater til biblioteket. Den skjulte kunstbevarer Klargøre og emballere af ca. 250 bogenheder fra Hofjuveler Michelsens arkiv. 14 Derudover har Lotte Klyver været behjælpelig med pakning af udlån, gennemgang af bøger for skadedyr, rådgivning ang. emballering af bøger, afmontering af plakater og udarbejdelse af materiale til hjemmesiden. I begyndelsen af 90’erne modtog Designmuseets Arkiv for Dansk Design som testamentarisk gave cirka 3500 tegninger og akvareller af arkitekten Finn Juhl. Samlingen dokumenterer hovedsageligt Finn Juhls store møbelproduktion, der især bar præg af, at have været håndteret og brugt. Designmuseets tilknyttede konservator Lotte Klyver fortæller om sit arbejde med Finn Juhl-tegningerne og konservering på museet generelt. E n bevilling på kr. 600.000 fra Kulturstyrelsens (dengang Kulturarvsstyrelsen) daværende ENB-pulje (Enestående National Betydning) i 2008 muliggør konserveringen af museets samling af Finn Juhls tegninger. Siden da har papirkonservator Lotte Klyver arbejdet på at sikre bevaringen af de skrøbelige tegninger. Designmuseets Finn Juhl-samling tæller ca. 3500 tegninger, heraf er ca. 100 akvareller opklæbet på karton og ca. 3000 arkitekttegninger på manifold-papir. Derudover findes et antal kataloger, fotos, udklip og tekstilprøver. Flere af samlingens akvareltegninger kan ses i museets udstilling af blandt andet det 20. århundredes design og møbelkunst, samt Designmuseets store udstilling om Finn Juhl som en hyldest og ikke mindst fejring af møbelkunstnerens 100 års fødselsdag i 2012. ” Det at Finn Juhls tegninger, akvareller og manifold-tegninger nu er konserveret har stor betydning for eftertiden, og især arbejdet med at omemballere tegningerne ordentligt, er vigtigt i forhold til, om tegningerne stadig er i god stand i fremtiden. Men også rensningen af de mange akvareller har en vigtig betydning for deres bevaring, da snavs kan give anledning til mikroorganismer og slid af farvelag. Resultaterne af afrensningen af akvarellerne kan allerede ses på Finn Juhl udstillingen ’Møbler til sansning’, som vises netop nu,” udtaler Lotte Klyver. lering og afrensning. Om arbejdet med manifold-papir fortæller Lotte Klyver: ”manifold-papir er meget følsomt overfor fugt. Derfor var opgaven med tegningerne svær og de vådprocesser, jeg normalt kan foretage med almindeligt papir var ikke muligt. Afrensning af overfladesnavs foregik forsigtigt med sodsvamp og viskelæder. Samtlige tegninger blev rettet ud så de ikke lå med foldede kanter og blev emballeret i mapper, der passer både til tegningerne, men også til de skuffer de skulle ned i efterfølgende.” Papirets skrøbelighed Præventiv konservering En af de store udfordringer i konserveringsarbejdet har handlet om at sikre det skrøbelige manifold-papir. Manifold-papiret er nemlig skrøbeligt og da det ofte har været foldet og påsat tape, har det også været nødvendigt med en omembal- Selvom konservatorer har afgørende betydning for kunstværkers fremtoning på museet og dets udstillinger, er deres arbejde ofte temmelig overset. Det er vanskeligt for den almindelige museumsgæst at udpege konservatorens præg på værket – og det er også vigtigt, at det er sådan. Konservatorernes opgave er nemlig at bevare kunstgenstandene så godt som originalt, og helst til evig tid. ”… mit fag som konservator er ikke synligt udadtil, derfor kan det være svært at begrunde vigtigheden af det,” bemærker Lotte Klyver. I den sammenhæng understreger hun vigtigheden af at betragte museets mange funktioner som en helhed og ikke mindst, hvorledes konservering og bevaring er betydningsfulde elementer af denne helhed. ”Det kan jo ikke nytte noget, at man indsamler diverse kunstgenstande, for så at oplagre dem ved kummerlige forhold og ellers ikke bekymre sig om, hvad der så sker med dem senere” fremhæver hun og fortsætter: ”Derfor er præventiv konservering virkelig en vigtig del af mit fag.” En udbredt opfattelse af præventiv konservering er, at sikrer man sig gode magasinforhold, det vil sige et tæt tag, sollysafskærmning fornuftige temperatur og luftfugtighed og ingen musehuller, så er alt vel. Men præventiv konservering er meget mere. Det handler fx også om de æsker og den emballage som er i direkte berøring med genstandene. Det er et bevaringskoncept, hvor alle processer og arbejdsgange omkring en samling genstande nøje er tilpasset, så de hver især yder et minimum af slid på genstanden, og i det hele taget griber mindst muligt ind i materialernes fysiske tilstand. ”Desuden er den type af konservering, der består af udarbejdelse af tilstandsrapporter, monteringer og konservering af genstande ved udlån og udstillinger, ligeledes vigtig. Det er processer, der ved brug af en kon- servator til opgaverne sikrer, at Designmuseet fremstår som et museum, der tager konservering og bevaring alvorligt,” fastslår Lotte Klyver. Lige nu fejrer Designmuseum Danmark 100 året for møbeldesigneren Finn Juhls fødsel med en særudstilling, hvor man blandt andet kan fordybe sig i de nyligt konserverede originale akvareller og arbejdstegninger fra arkitektens hånd. 15 16 17 Akvarel af Finn Juhls Model 45. Bibliotek med samlinger Synliggørelse og tværgående samarbejde 18 19 Synliggørelse af biblioteket som det nationale og globalt dækkende fagbibliotek for hele spektret af kunsthåndværk og design har ligesom sidste år stået højt på dagordenen i 2011, og appellen til de uddannelsessøgende – en meget betydelig del af bibliotekets fremtidige brugere – har haft særlig prioritet. P å de indre linjer spillede biblioteket også i 2011 en aktiv rolle i styrkelsen af samarbejdsrelationerne i museet, bl.a. inden for bogvalget og i den nye arrangementsaktivitet, ligesom et udvidet samarbejde med museets undervisningsafdeling er i støbeskeen. Generelt har et forøget nutidsengagement præget aktiviteterne. Et af de umiddelbart mest synlige resultater af den stærkt styrkede, udadrettede kommunikation er det store spring fremefter i antallet af modtagere af bibliotekets nyhedsbrev: fra ca. 450 i 2010 til ca. 1200 i det forløbne år, efter at museet og biblioteket har samkørt udsendelsen af nyhedsbreve. Den digitale chip Amir Alavi: 2nd National Gathering of Iran Code. Iransk kulturplakat, erhvervet til plakatsamlingen i 2011. Med en meget betydelig donation fra C. L. Davids Fond og Samling har planlægningen af projektet Den digitale chip kunnet påbegyndes. Det bekostelige projekts implementering af digitale chips i samlingens bogbestand er en meget afgørende informationsteknologisk krumtap i bibliotekets udviklingsperspektiv, og dets realisering vil både tilfredsstille de sikringsmæssige behov og indebære vidtrækkende og moderniserende forbedringer af bibliotekets praksis til stor almen gavn for både bibliotekets brugere over hele landet og for personalet. Projektet forventes færdigt i sommeren 2012, således at det nye system med en nydesignet selvbetjeningsautomat præsenterer sig for publikum i august dette år. indsigt i sine designprocesser og resultater, 2. gå-hjem-møder, hvor bibliotekets og museets personale introducerer til udvalgte emner i bibliotekets samlinger, samt 3. interne personalearrangementer medarbejderne, hvor specialister, typisk forskere, der fast benytter læsesalen, deler deres viden. Events – vidensdeling Til møderne med designeren var indbudt keramikeren og designeren Ole Jensen (24. februar), møbeldesignere Boris Berlin (22. maj) og designeren Louise Campbell (29. september). De tematiske Bibliotekets arrangementsprofil blev i 2011 trestrenget: 1. ’Mød designeren’ blev temarammen for de gå-hjem-møder, hvor en talentrig designer giver publikum De meget velbesøgte møder (op til omkring 50 deltagere) afholdtes på torsdage kl. 16.30 -18.00 bibliotekets læsesal eller i Plakatsamlingen og Arkiv for Dansk design, og i 2011 konsoliderede de sig som en væsentlig del af stedets kultur. — Udlån fra Plakatsamlingen Eksternt Statens Museum for Kunst, København: ”Toulouse-Lautrec – Den menneskelige komedie”, 17. september 2011- 19. februar 2012. 19 plakater. Arkiv for dansk design og grafiske særsamlinger Også Arkiv for Dansk Design har haft stor aktivitet med mange henvendelser og besøg, hvilket har medført håndtering af et stort antal tegninger og enheder i samlingerne. Nyerhvervelse af nutidigt dansk skitsemateriale er fortsat, ligesom en af de grafiske særsamlinger, samlingen af pladecovers, er vokset betydeligt som forberedelse til en planlagt coverudstilling i museet i (åbning fastsat til oktober 2012). 20 I forbindelse med færdiggørelsen af konserveringen af Finn Juhl-tegningerne er materialet ligeledes elektronisk registreret i arkivets database. Et komplet arkiv med skitsemateriale og tegninger af Poul Kjærholm, doneret af familien, er indgået og registreret. Et udvalg af dette arkiv blev ved samme lejlighed udstillet på en udstilling af Poul Kjærholms møbeldesign på museet, primo 2011. Ligeledes er bl.a. ordnet og registreret omfattende arkiver fra henholdsvis tekstildesigneren og væveren Vibeke Klint, møbelarkitekten Erik Ole Jørgensen og DSB’s tidligere chefdesigner Jens Nielsen, samt tegninger fra Halskov & Dalsgaard Design og emballage og grafisk design fra firmaet Kurage, designet af Ruth Fabricius. Herudover er registreret ca. 170 tegninger, som tidligere er indgået, men hidtil har henligget uregistreret. pr. e-mail, og nær ved 200 har besøgt samlingerne i løbet af året, enten i form af studiebesøg eller som led i særarrangementerne for grupper. Særlig interesse har der været for Finn Juhl og hans tegninger til United Nations i forbindelse med konkurrencen om nye møbler til Formynderskabsrådssalen. Det estimerede antal tegninger, der er set i forbindelse med ekspeditionerne i 2011 er ca. 1.950 stk. Antallet af fotobestillinger: 64. Alt registreret materiale er søgbart i samlingernes databaser via museets hjemmeside. Samlet er pt. i alt registreret ca. 12.00 enheder i Arkiv for Dansk Design, inklusiv de grafiske særsamlinger (et arkiv = en enhed uanset størrelse). 21 Interessen for arkivets samlinger har vist sig ved et stigende antal forespørgsler, ligesom samlingerne er velbesøgte. Nær ved 300 har henvendt sig telefonisk eller Designer Ole Jensen fortæller ved bibliotekets gå-hjem-møde "Mød desigeren", d. 24. februar 2011. introduktioner til emner i bibliotekets samlinger omhandlede ’Alle tiders modejournaler’ (2. februar), ’Toulouse-Lautrec og Cassandre – de to franske plakatikoner’ (14. april) Modedesigneren Erik Mortensens dragtskitser og bibliotekets modetidsskrifter’ (torsdag 7. oktober) og ’Poul Henningsen- lysdesigneren og stålrørsmøblernes ’slangetæmmer’’ (torsdag 10. november). På Kulturnatten d. 14. oktober fortalte møbeldesigneren Cecilie Manz om sine nyeste design- og udstillingsprojekter, og på udstillingen om Per Kirkebys bogomslag til forlaget Bebop Bog, der var kurateret af forfatteren Asger Snack i samarbejde med biblioteket, var der oplæsning af Asger Schnack og digteren Eske K. Mathiesen. Ved åbningen d. 24. marts af udstillingen om mexicansk kunsthåndværk i bibliotekets forrum, introducerede dens tilrettelægger, Mikael Witte, til udstillingen. Frem til d. 13. marts stod udstillingen ’Design kloden rundt – Bibliotekets profil’ i rummene foran biblioteket. Med tekster og genstandsvalg formidlede udstillingen bibliotekets spændvidde og aktuelle fornyelsesproces. Introduktioner for uddannelsesinstitutionerne. Biblioteket har videreført sit fokus på de studerende og uddannelsesinstitutionerne med fagspecifikke introduktioner til brugen af bibliotekets bogsamling, ligesom det læringsmæssige potentiale i Plakatsamlingen og Arkiv for dansk design udnyttes. Der har været afholdt 35 specialintroduktioner for bl.a. Art of Style, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding, Designfaget ved Danmarks Tekniske Universitet, Designfaget ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, Designfaget ved Syddansk Universitet, Københavns mode- og designskole, Københavns Tekniske Skoler og Produktionshøjskoler og Roskildes Tekniske Skole. Foruden introduktionerne for de studerende er udvalgte dele af bibliotekets samlinger også blevet præsenteret for en række foreninger og grupper af kunsthåndværkere, bibliotekarer m.m.: Bogsamlingen: katalogisering, hjemmeside, nye bøger på læsesalen, nye tidsskrifter Hvor der i 2010 blev katalogiseret 814 enheder, ligger mængden af katalogiseret bogligt materiale for 2011 samlet på 1029 enheder. Prioritetsområderne inden for boganskaffelse i 2009: mode, designteori, bæredygtighed, grafisk design (herunder digital design) og litteratur vedrørende de nye ’designlande’ er blevet videreført i 2010. Arbejdet med hjemmesiden har eksponeret bibliotekets boganskaffelser og tiltag, og ligesom i de senere år har ’månedens fund’ figureret som en introduktion til et vedkommende materiale i bibliotekets samlinger. I 2011 er det blevet fast praksis, at den digitale præsentation af ’fundet’ uddybes med visning af det fysiske ’fund’ i montren på læsesalen. Den fornyelse af læsesalens bogbestand, der blev påbegyndt i 2010 er tilendebragt i 2011, således at den nu fremstår med et anderledes aktuelt og attraktivt litteraturtilbud. Tilsvarende har processen med kritisk revision af bibliotekets tidsskriftshold, der blev indledt i 2010, i 2011 ført til opsigelser af en række tidskrifter til fordel for nye inden for hele designfeltet. Plakatsamlingen: katalogisering og kampagne Filolog Tatiana Lodishensky har i 2011 nykatalogiseret ældre dele af den tyske samling, reorganiseret den fysiske mappeplacering af plakaterne i den svenske og i dele af den engelske samling, og tilsvarende for talrige danske plakater. Videreførelse af erhvervelseskampagner har videreført den i 2010 indledte kampagne over for danske, specielt yngre plakatdesignere og grafiske designere. Et særligt punkt blev her plakater fra Folketingsvalget. Plakatsamlingens nye dialog med de yngre inden for det grafiske felt er af betydelig værdi også fremover gennem afleveringsaftaler. Parallelt hermed er den favorable aftale med AFA JCDecaux om plakatdonationer videreført i 2011. — Udlån fra Arkiv for Dansk Design og de grafiske særsamlinger Eksternt Palazzo Reale, Milano: ”Arcimboldo”, 9. februar 2011 – 22. maj 2011 4 kobberstik med motive efter Archimboldo “Humani Victus Instrumenta” I 1/109, I 1/108, KKS104/367, KKS106/367 Skovgaard Museet, Viborg: ”P.C. Skovgaard – Danmark dejligt”, 14. januar 2011 – 8. maj 2011 Maleri af P.C. Skovgaard: ”Udkast til udsmykning af H.C. Aggersborgs spisestue” 0121/185 2000 Museo di Santa Giulia, Brescia: ”Henri Matisse – la seduzione della forma”, 11. februar 2011 – 12. juni 2011 2 papirklip af Henri Matisse: ”Composition, violet et bleu” og ”L’esquimeau” 52b/1950, 52c/1950 Kalundborg Museum, Kalundborg: ”Juleudstilling” Førsteudgaven af Johan Krohn’s ”Peters jul” I 3442 Øregaard Museum, Hellerup: ”Et skønt virke – Mogens Ballins Værksted”, 25. august 2011 – 30. december 2011 I alt 26 tegninger og 1 scrapbog (III2734) Internt Designmuseum Danmark, København: ”Poul Kjærholm”, marts 2011 – maj 2011 I alt 27 tegninger og 22 fotografier fra arkiv efter Poul Kjærholm 1000:0254 I alt udlånt i 2011: 84 enheder www.furnitureindex.dk Kvalitetsudviklingen af møbeldatabasen er fortsat i 2011, og popularitetskurvens klare stigning i 2010 er fortsat i 2011: antal besøg blev på 92.651, 5903 flere besøg end i 2010. Fremfor blot en løbende kvantitativ udvidelse, har kvaliteten af de givne data om de danske møbler i det 20. og 21. århundrede været centralt. Indexet er ved udgangen af 2011 oppe på ca. 13.350 indførsler, ca. 400 flere end i 2010. I det forløbne år er der arbejdet med over 10.260 poster, dels i form af rettelser og opdaterende tilføjelser, dels ved oprettelse af nye poster, nye billeder, øget antal billeder pr. post og bedre billedkvalitet i de eksisterende. Kvalitetsudviklingen har også betydet en berigelse af indexets biografiske del: den er blevet udvidet med 155 nye designerbiografier af danske møbeldesignere. — Erhvervelser Bogsamlingen Af bogsamlingens tilvækst på 1029 katalogiserede enheder i 2011 er 449 egenfinansierede anskaffelser over annuum. Kontakten til bibliotekets bytteforbindelse har i 2010 tilført bogsamlingen 45 boglige enheder og tilvækst til 19 løbende museumstidsskrifter. Hele 474 af de 1029 enheder er gaver. 22 Bibliotekets store netværk har som tidligere år ført til betydelige boggaver fra både institutioner og private. Især skal fremhæves det store katalogværk fra Paladsmuseet i Peking, doneret af museets venneforening. Fra Designskolens Bibliotek er modtaget udskilte publikationer, og fra Ny Carlsberg Glyptoteks Bibliotek en række udstillingskataloger m.m. Blandt årets andre institutionelle givere er Davids Samling, Videnskabernes Selskab, Teaterskolens Bibliotek, Goldsmiths’ Company, London, Gentofte Bibliotek, Index, Det Kongelige Biblioteks Småtryk-afdeling, og Brøndums Forlag. Bibliotekets modedokumentariske arbejde har resulteret i flere markante erhvervelser, heriblandt modetidsskrifter fra Elise Gug, modemateriale fra Jørgen Nørgaard, scrapbøger og fotografier efter modejournalisten Birthe Strandgaard og en samlet donation af firmaets publikationer fra By Malene Birger. Blandt årets private givere af meget forskelligartet, men designhistorisk vigtigt materiale er Niels Arthur Andersen, Jane Balsgaard, Ellen Bangsbo, Mogens Bencard, Thea Bjerg, Anne Dragsted, Carl Anton Christensen, Michael von Essen, Gunnar Jakobsen, Ole Jensen, Komplot Design, Astrid Krogh, Louise C. Larsen, Ebbe Simonsen og Tove Thage, ligesom gaver også er skænket af ansatte og tidligere ansatte i museet og biblioteket. Arkiv for Dansk Design & grafiske særsamlinger Arkivets tilvækst af tegningsmateriale, fotos m. m. fra danske designere og kunsthåndværkere har fortsat den opadgående kurve. Der er modtaget i alt 21 gaver i form af større eller mindre arkiver og enkelttegninger inden for tekstil, produktdesign, corporate identity, møbeldesign og grafisk design: tegninger fra Jette Gemzøe til vævede tæpper til Designmuseet, tegninger og dokumentation fra Vibeke Klint, ligeledes til vævede tæpper, inden for produktdesign skitser fra Halskov & Dalsgaard Design og en stor samling af udvalg, dokumenterende materiale fra Henrik Jeppesen, CBD Design, Et omfattende materiale fra afdøde designchef Jens Nielsen vedr. DSB (fra Vibeke Lassen Nielsen), arkiv fra møbelarkitekt Erik Ole Jørgensen, 3D-modeller i papir fra Louise Campbell, grafisk design, emballage m.m., fra Ruth Fabricius og Jesper Gundersen, firmaet Kurage, samt 6 påklædningsdukker fra ca. 1960, tegnet og doneret af Marianne Toftum. Til arkivets særsamling af pladecovers er indkøbt en lang række ældre pladecovers inden for klassisk, jazz og rock. Plakatsamlingen Plakatsamlingen har i 2011 erhvervet i alt ca. 480 plakater som gaver fra danske designere og private givere, hvoraf 179 er blevet katalogiseret. I alt er katalogiseret 430 plakater. Derudover er købt en russisk-ukrainsk plakat med politisk karikatur (1944), 3 aktuelle kulturelle plakater fra Iran samt 6 plakater af den amerikanske street artist Frank Shepard Fairey. Blandt de danske givere er AFA JCDecaux, Søren Artpusher, Christian Holm Donatzky, Gallerie Susanne Ottesen, Hvass & Hannibal, Kirsten Justesen og Jette Ludvigsen. Især kan fremhæves flere større gaver: forlagsboghandler Jarls Borgens donation af hele sin samling af danske og udenlandske kunstudstillingsplakater, det samlede plakatværk fra Rasmus Koch, Christiania plakater fra Ole Lykke Andersen, bestyreren af Christianias arkiv samt det originale forlæg til Per Kirkebys plakat til museets udstilling med Bebop bogomslag, skænket af Per Kirkeby. 23 Udstillingen Per Kirkeby – Bebop bogomslag. 16. september – 27. november 2011. Fra udstillingen: PHANTOM LIMBS - BENANDSEBASTIAN. 18. november 2011 - 15. april 2012. 24 25 I samarbejde med Copenhagen Design Week 2011 præsenterede Designmuseum Danmark tre små særudstillinger, som omhandlede ny digital praksis. Et af værkerne, Dermoid, er resultatet af et toårigt forskningsprojekt, hvor studerende under ledelse af professor Mark Burry, Center for Informationsteknologi og Arkitektur (CITA) har eksperimenteret med krydsfinermaterialets strukturelle anvendelsesmuligheder med henblik på intelligent og bæredygtig byggepraksis. Forskning Mode på museerne - Interview med Ph.d. Marie Riegels Melchior 26 Kunst- og kulturmuseer i byer som New York, London – og København – kaster sig oftere over mode som udstillingsemne. Ph.d. og forskningsstipendiat ved Designmuseum Danmark, Marie Riegels Melchior, fortæller om sit forskningsprojekt, der netop stiller skarpt på, hvordan udvalgte internationale museer indsamler, forsker og formidler mode, og hvordan disse kan ses i lyset af Designmuseum Danmarks egen modesatsning. I de seneste ti år er der blevet kurateret flere modeudstillinger på udenlandske kunst- og kulturhistoriske museer end tidligere. Der er ligeledes opstået flere specialmuseer med fokus på mode. Marie Riegels Melchior forklarer, at dette fænomen blandt andet er et udtryk for, når det kommer til kunstmuseerne, at den etablerede kunstverden har fået en mere åben definition af, hvad kunst er. Dertil er der en tendens til, for både kunst- og kulturhistoriske museer, at mode tildeles en central plads som udstillingsemne. ”Interessen for udstilling af mode på museerne hænger nøje sammen med publikums interesse i emnet og deraf ofte et højt besøgstal, der primært er udgjort af et yngre og mere atypisk museumspublikum,” fortæller Marie Riegels Melchior. i samfundet, såsom nutidens optagethed af individet, den enkeltes identitet og selviscenesættelse. ”Sådanne emner reflekteres i moden, forstået som det tøj, hvis snit, silhuet, materiale og dekoration anses for at være den givne tidsperiodes ideal,” uddyber hun. Den nye interesse for mode på museerne hænger også sammen med bevægelser Inden for det sidste år, er der særligt tre internationale modeudstillinger, som Med ansættelsen af Marie Riegels Melchior har Designmuseum Danmark igangsat en analyse af, hvordan andre museer indsamler, forsker og formidler mode. Analysen skal også belyse, hvilken rolle mode spiller i forhold til Designmuseets synliggørelse og samfundsrelevans, og ikke mindst give en pejling på, hvordan museets modesatsnings kan realiseres. Museale tendenser Marie Riegels Melchior fremhæver. Hun påpeger på denne baggrund en fremherskende modemuseologi i museumsfeltet: ”Jeg vil først fremhæve modeudstillingen ”Alexander McQueen: Savage Beauty” kurateret af Andrew Bolton og vist på The Metropolitan Museum of Art i New York i foråret-sommeren 2011. Udstillingen er ikke alene et eksempel på en blockbuster med et rekordantal besøgende (over 660.000 besøgende i de tre måneder udstillingen blev vist), men den eksemplificerer også den dramatiske scenografi og iscenesættelse, som karakteriserer modeudstillingerne og nærmest forventes af publikum” fortæller Marie Riegels Melchior som fortsætter: ”Dernæst er udstillingen ”Balenciaga and Spain” kurateret af Hamish Bowles, European editor at large for amerikanske Vogue, vist på de Yong – Fine Arts Museum of San 27 Fra udstillingen Peter Jensens Muser 5. august - 30. oktober 2011 Walter Van Beirendonck udstillingen Dream the World Awake på MoMu, Antwerpen, 2012. Fransisco i foråret 2011 et eksempel på, at museets fokus på mode alene handler om udstillingen af mode – ikke indsamling – samt egen forskning i og bevaring af mode. Mode inviteres ind på museet, men ikke længere end til særudstillingslokalerne og forventes at kunne fungere som en døråbner for resten af museet for det modeinteresserede publikum. Problemet ved dette er, at museet indirekte overgiver både forskningsarbejdet og indsamlingen til private eller andre offentlige institutioner og ender på dette område som en ramme for formidling – en udstillingshal med andre ord..”. Den tredje udstilling Marie Riegels Melchior nævner, er udstillingen ”Diana Vreeland after Diana Vreeland,” som fra begyndelsen af marts og frem til slutningen af juni 2012 vises i Palazzo Fortuny i Venedig. Udstillingen er en fortolkning af den legendariske moderedaktørs modeudstillinger i 1970’erne og 1980’erne for Costume Institute, der er del af The Metropolitan Museum of Art i New York. ”Udstillingen viser, hvordan der, med Diana Vreelands indtog i museumsverdenen, skete et udstillingsmæssigt paradigmeskifte, hvad angår udstillingen af beklædning og mode. Nærmere betegnet går paradigmeskiftet ud på en bevægelse væk fra udstillinger dikteret af de genstande, der blev vist, hen imod udstillinger, hvor fortællingen, der dramatiseres gennem visuelt stærke iscenesættelser, er i centrum. Fx som når en modereportage skabes til et modemagasin og genstandene henstilles til rekvisitter eller udvalgte sandhedsudsagn om fortællingens virkelighed,” slutter Marie Riegels Melchior. Hvis vi retter blikket tilbage til Danmark, har Designmuseum Danmark siden slutningen af 1980’erne interesseret sig for modedesign, hvilket allerede markeres med særudstillingen ”Stjerner i fransk mode” (1988). Siden begyndelsen af det nye årtusinde har satsningen været mere markant gennem to store særudstillinger – ”Marimekko – historien om et nordisk brand (2007) og ”Walk on the Wild Side. Margit Brandt modedesign 1965-1980” (2010) – samt museets medfinansiering af ph.d.-projekt om dansk modes historie, design og identitet i perioden 1950-2008. Det aktuelle forskningsprojekt om mode på museerne er et udtryk for konkretiseringen af den fremtidige satsning. Forskningsprojektet er gjort muligt gennem genererøse donationer fra henholdsvis Nordea-fonden og 15. Juni Fonden. Forskningsprojektet blev påbegyndt i februar 2011 og afsluttes med udgangen af maj 2012. Forskningsprojektet er udført af projektansat etnolog og ph.d. Marie Riegels Melchior. Der er etableret et advisory board i forbindelse med projektet med repræsentanter fra Designmuseum Danmark, Københavns Universitet, Danmarks Designskole, Copenhagen Business School og Danish Fashion Institute. I forskningsprojektet indgår følgende internationale eksempelstudier: Röhsska museet (Göteborg), Nordiska museet (Stockholm), ModeMuseum Provencie Antwerpen – MoMu (Antwerpen), Victoria & Albert Museum (London), The Fashion & Textile Museum (London), The Fashion Museum (Bath), Snibston Discovery Museum (Coalewille), The Bowes Museum (Barnard Castle), The Gallery of Costume (Manchester), The Costume Institute ved The Metropolitan Museum of Art (New York) og The Museum at the Fashion Institute of Technology (New York). Forskningsprojektet har i 2011 resulteret i følgende: ”Mode på museerne. Resultater fra elleve internationale eksempelstudier” (intern rapport, publiceret november 2011). Afholdelse af international konference ”Public Wardrobe. Rethinking Dress and Fashion in Museums”, november 2011. Konferencen er blevet til på baggrund af NordForks finansieret forskningssamarbejde mellem Designmuseum Danmark og Nordiska museet. Som resultat af konferencen udgives en antologi med titlen ”Public Wardrobe. Understanding Fashion and Dress Museology”, redigeret Marie Riegels Melchior og Birgitta Svensson (professor ved Nordiska museet/Stockholms Universitet). 28 29 Peter Jensen. Foto fra udstillingen Peter Jensens Muser 5. august - 30. oktober 2011. — Forskning og publikationer Ulla Houkjær Marie Riegels Melchior Publikationer Anmeldelse af ”Kunst oder kommerz? Meissener Porzellan im 19. Jahrhundert Staatliche Schlösser, Burgen und Gärten Sachsen, Dresden 2010, 132 s. i Keramiske Noter nr. 33, 2011. Bøger og tekstsamlinger Lars Dybdahl 30 Forskning i international modehistorie med vægt på tendenser i modens historie og teori fra ’demokratiseringen’ i det 19. århundrede og frem til de nutidige udviklingstendenser i modens system og mangeartede udtryksformer. Forskning i pladecoverets visuelle kultur som baggrund for kuratering af museets forskningsbaserede udstilling ’Pladecoveret – vinylens revival’, programsat til oktober-marts 2012-13. To artikler om LP-coverets visuelle kultur ca. 1950 til i dag publiceres i bog om pladecoverets historie, udgives i 2012 (red. Lars Dybdahl og Laura Liv Weikop). Publicering Redaktør på bogen: Lars Dybdahl & Ida Engholm (red.): Klædt på til skindet. Modens kultur og æstetik. 223 s. Forlaget Vandkunsten. København 2011 Modegalskaben brød stagnationen – moden accelererer, s. 10-25 og s. 212 i: Lars Dybdahl & Ida Engholm (red.): Klædt på til skindet. Modens kultur og æstetik. 223 s. Forlaget Vandkunsten. København 2011 Forspil til nutiden – fra det knækorte oprør til stilpluralismen, s. 26-43 og s. 212f i Lars Dybdahl & Ida Engholm (red.): Klædt på til skindet. Modens kultur og æstetik. 223 s. Forlaget Vandkunsten. København 2011 Solveig Hoberg, Helle Leilund, Maria Mackinney-Valentin, Marie Riegels Melchior, Kirsten Toftegaard (red.) (2011): Snit. Industrialismens tøj i Danmark, København: Museum Tusculanums Forlag. Skov, Lise & Marie Riegels Melchior (red.)(2011):,”New European Fashion Centres: Dreams of Small Nations in a Multi-centered Fashion World”, Special Issue of Fashion Theory. Journal of Dress, Body and Culture, Volume 15, Issue 2, Oxford: Berg. Artikler Melchior, Marie Riegels (2011): “Dansk modetøj er demokratisk mode”, i: Lars Dybdahl & Ida Engholm (red.): Mode, København: Forlaget Vandkunsten. Melchior, Marie Riegels (2011): ”From Design Nations to Fashion Nations? Unpacking Contemporary Scandinavian Fashion Dreams”, i: Fashion Theory, vol. 15, issue 2, pp. 177-200. Melchior, Marie Riegels (2011): “Catwalking the Nation: Challenges and Possibilities in the case of the Danish Fashion Industry”, i: Culture Unbound. Journal of Current Cultural Research, vol. 3, pp. 55-70. Melchior, Marie Riegels, Lise Skov & Fabian Fauerholt Csaba (2011): ”Translating Fashion into Danish”, i: Culture Unbound. Journal of Current Cultural Research, vol. 3, pp. 209-228. Melchior, Marie Riegels (2011): ”Da dansk mode fik identitet”, i: Solveig Hoberg, Helle Leilund, Maria MackinneyValentin, Marie Riegels Melchior, Kirsten Toftegaard (red.) (2011): Snit. Industrialismens tøj i Danmark, København: Museum Tusculanums Forlag. Christian Holmsted Olesen Tatiana Lodishensky Artikel Olesen, Christian Holmsted: “Danish Design – I like it – Jasper Morrison”, Udstillingskatalog 2011, (10 ns) Kirsten Toftegaard Artikel Lodishensky, Tatiana: The History of a kovsh – From a mead drinking bowl to an Empress’s token of appreciation and on to a prized exhibit at a Danish museum, s. 137-145 I Søren Mentz & Mette Skougaard (red.): Danish-Russian Cultural Relations 1700-1900. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, 2011. Anmeldelse af Alden Cavanaugh & Michael E. Yonan ed.: ”The Cultural Aesthetics of Eighteenth-Century Porcelain”, Farnham 2010, 215 s. i Keramiske Noter nr. 33, 2011. Nikolina Olsen-Rule Olsen-Rule, Nikolina: ”Mode som performance –teatralsk og konceptuel mode I 90’erne og 00’erne” i Dybdahl, Lars og Ida Engholm: Klædt på til skindet. Moden kultur og æstetik. Forlaget Vandkunsten, København 2011. Olsen-Rule, Nikolina: ”Det store kludetæppe – modeblogs og digital mediering af mode” i Dybdahl, Lars og Ida Engholm: Klædt på til skindet. Moden kultur og æstetik. Forlaget Vandkunsten, København 2011. Toftegaard, Kirsten: ”Dansk kunsthåndværk og tøj. Mellem skrædderi, konfektion, kunst og mode”, i Solveig Hoberg, Helle Leilund, Maria Mackinney-Valentin, Marie Riegels Melchior og Kirsten Toftegaard Snit. Industrialismens tøj i Danmark, Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, 2011. Toftegaard, Kirsten: ”Mode er musik er kunst – Modedesigneren Henrik Vibskov”, i Anna Billing-Wetterlundh, red.: Torsten och Wanja Söderbergs pris 2011, Röhsska museet, 2011 Toftegaard, Kirsten: ”Livets skrøbelighed – Beklædningsdesigner Nikoline Liv Andersen”, i Claus Hagedorn-Olsen: Langsomt siver det gennem mine hænder – Nikoline Liv Andersen, Horsens Kunstmuseum, 2011 Toftegaard, Kirsten: Hallingdal – 5.478.000 meter stof……”, upubliceret 2011, i forbindelse med udstilling på Designmuseum Danmark 2011. Anmeldelse af ”Georgine Ipsens erindringer” ved Kathrine Jørgensen & Bente Holst, København 2010, 173 s. i Keramiske Noter, nr. 33. 31 32 33 Fra Kulturnatten 14. oktober 2011. Komfort Zone - lounge og installation af Kathrine Baastrup og Sidsel Götke. Facebook 1.143 nye ”synes godt om” (dette svarer til en samlet stigning på 75% sammenlignet med 2010) 1.910 samlede ”synes godt om”tilkendegivelser 334.655 opslagsvisninger (dette svarer til en samlet stigning på 1.068 % sammenlignet med 2010) 538 feedback til opslag (dette svarer til en samlet stigning på 261% sammenlignet med 2010) Kommunikation - www.designmuseum.dk Besøg: 159.190 Unikke besøgende: 103.865 Heraf udgør Nye besøgende ca. 64% Gentagende besøgende ca. 36% Sidehenvisninger: 552.663 YouTube Museet fik sin egen YouTube-kanal i 2011 og har i løbet af året opnået: 8.072 visninger, hvoraf det fremgår at 4.542 af disse er afspilninger indlejret på andre websites. Kanalen har fået i alt 18 abonnenter i 2011 og af de demografiske data fremgår det, at ca. En tredjedel er fra Danmark. Ligesom museets besøgende på andre digitale platforme er viser tendensen, at der er stor interesse for Designmuseum Danmark i udlandet, særligt USA, Japan, Storbritannien og Tyskland. 34 Nyhedsbrev Derudover har museet fået sit eget digitale nyhedsbrev i 2011. Uden videre markedsføring har nyhedsbrevet fået omkring 1.300 abonnenter. Nyhedsbrevet bliver ikke udsendt med faste intervaller, men når museet har noget nyt at fortælle. Der inviteres også til gå-hjem-møder og åbninger gennem nyhedsbrevet. 2011 har været et travlt år i kommunikationsafdelingen – hvor der bl.a. har været fokus på international presse, forskellige typer af events samt formidling på nye digitale kommunikationsplatforme. M an kan roligt sige, at museet gjorde sig bemærket i pressen i 2011 med en række gode og opsigtsvækkende nyheder. Dels blev navneskiftet, markeret med lanceringen af udstillingen ”danish design – i like it – Jasper Morrison”. Historien blev taget op af diverse medier – herunder fik museet bl.a. omtale i det anerkendte design- og livsstilsmagasin Wallpaper. En anden udstilling, der tiltrak mediernes opmærksomhed, var Peter Jensens Muser. Der mødte traditionen tro en række modebloggere op til åbningen, hvilket har betydet, at museet og udstillingen opnåede ekstra opmærksomhed på internationale blogs, som f.eks. Vogue og Bryan Boy, www.bryanboy.com. Endelig blev offentliggørelsen af nyheden om museets nye direktør, mag.art AnneLouise Sommer også markeret med interviews i Politiken og Weekendavisen, samt en række omtaler og noter i medier landet over. Designmuseum Danmark har registreret ca. 87 presseklip i danske trykte medier i 2011. Hertil kommer online presseomtale og internationale medier. EVENTS Under modugen blev der ligesom tidligere, afholdt publikumsarrangementer i samarbejde med Copenhagen Fashion Festival, hvor bl.a. DSB’s medlemsklub S-more inviterede deres medlemmer til foredrag om modemagasiner på bibliotekets læsesal, samt Fashion Talk i caféen, hvor museets postdoc Marie Rielgels - Malene Stilling, studerende ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Designskolen. ”Der er, og har altid været, en stærk relation mellem Designmuseum Danmark og Kunstakademiets Designskole. På museet får de studerende den bedste introduktion til designhistorien og til museets brede og fremragende samling af design og kunsthåndværk. Ved besøg i udstillingen, i arkiverne og i biblioteket vækkes de studerendes interesse for designhistorien. Ved udstillinger såvel for studerende som for unge designere udbredes kendskabet til, hvad der udgår af strømninger fra nyuddannede designere. På det seneste er der også opstået et meget frugtbart samarbejde mellem forskere fra museet og fra Kunstakademiets Designskole. Et samarbejde som vi på skolen ser meget frem til vil udvikle sig til gavn for samfundet som for design- og kunsthåndværkerbranchen.” Udsmykning af museets forgård. Digital løber af Egetæpper. Foto fra Copenhagen Design Week 2011. CEO, Danish Fashion Institute og Copenhagen Fashion Week, Eva Kruse, udtaler: “Vi har gennem flere år haft et stærkt og frugtbart samarbejde med Designmuseum Danmark omkring udstillinger, analyser og symposier mv. Designmuseet spiller en væsentlig rolle gennem deres iscenesættelse af En anden stor event, hvor Designmuseet indgik vigtigt samarbejde, var Copenhagen Design Week. Museets besøgende og de mange pressefolk og samarbejdspartnere der deltog ved Festivalen, kunne I tråd med Designmuseets modesatsning har samarbejdet med Danish Fashion Institute været med til at tiltrække nye besøgende og sætte fokus på mode og tekstil, som en del af den danske kulturarv. Et par udsagn fra andre brugere: “Det er altid dejligt at komme på museet, der hersker altid en kærlig og kyndig ånd og i min arbejdsrelaterede kontakt med museet, mødes jeg af ildsjæle med stor interesse for mine indsigter. I mine øjne er museet begyndt på et nyt kapitel, hvor der rækkes ud i nye retninger, hvor især udstillinger som Phantom Limbs for alvor understreger, hvor relevant og vedkommende museets gigantiske samlinger kan sættes i spil så det rejser interessante samtidsrelevante spørgsmål.” - Jens Overbye, prorektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Designskolen. moden i en kunstnerisk kontekst. Moden er nemlig meget mere end eksport, omsætning og modeshows. Moden afspejler vores samfund og samtid og evner at omsætte og reflekterer tendenser og strømninger med en hastighed, der er højere og mere tydelig end noget andet kulturelt fænomen. Moden er medvirkende til at skubbe til den enkeltes selvopfattelse og iscenesættelse i et samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Samarbejdet med Designmuseum Danmark har gjort det muligt at understøtte historiefortællingen om modens betydning i det kulturelle billede. Vi ser frem til et fortsat samarbejde i 2012 og fremover.” Melchior var i dialog med designeren, Peter Jensen. Der var stort fremmøde til begge arrangementer og deltagerne har siden efterspurgt lignende arrangementer. Hvad siger brugerne? Af Kulturstyrelsens Nationale Brugerundersøgelses rapport fra 2011 fremgår bl.a. at der er en stigende tilfredshed blandt de 327 adspurgte med service og betjening i museets. Undersøgelsen giver bliver brugt i museet til at forbedre den totale museumsoplevelse hos de besøgende. opleve tre projekter kurateret særligt til museet af Karen Kjærgaard i forhallen og museets indgangsparti ugen igennem. I efteråret afholdt museet et anderledes event, hvor der i anledning af erhvervelsen af designvirksomheden Muutos møbler til den faste samling, blev inviteret til pressemøde og fremvisning i festsalen. Muuto og Designmuseum Danmark indgik et samarbejde, hvor omkring 20 journalister fra internationale designmagasiner, samt dansk presse blev inviteret til at komme og tale med et udvalg de personer og virksomheder, der har stået bag nogle af Muutos mest markante produkter. Efter presseeventen blev Muutos 5-års fødselsdag og museets erhvervelse af genstande fejret med en fest, hvor branche, presse og venner deltog. DIGITALE- OG SOCIALE MEDIER Der er fortsat i 2011 blevet gjort en stor indsats for, at få flere og flere nyheder bredt ud via digitale medier. Konklusionen på tallene fra bl.a. Facebook og Google Analytics peger på, at der er en stærk tendens til, at besøgende fra Facebook søger videre på museets website. Faktisk er andelen af trafik fra Facebook til museets website så stor, at det totale antal besøgende på websitet ville være faldet fra 2010-2011, hvis ikke det var fordi, vi er aktive på Facebook. Dette leder os til konklusionen, at det fortsat giver mening at kommunikere på de platforme (fx Facebook eller Twitter), hvor brugerne og trafikken findes i forvejen. Der vil fremadrettet blive arbejdet i kommunikationsafdelingen på at målrette og tilpasse kommunikationen endnu bedre til de digitale (og sociale) medier. 35 - Kustode eller museumsguide? – medarbejderne udgør en vigtig del af museets brand. Interview med museumsmedarbejder Michael Ehlers. 36 Audioguides, Smartphone APPs, iPads og digitale infostandere. Den moderne museumsoplevelse handler i dag om formidling på mange forskellige platforme. Men uanset hvor mange foldere, skilte og interaktive digitale formidlingstiltag, der findes på et museum, vil det man tidligere kaldte kustoden, i dag kaldet museumsguiden eller museumsmedarbejderen, være afgørende for museumsoplevelsen som en helhed. Her fortæller museumsmedarbejder Michael Ehlers om mødet med museumsgæsten i det daglige arbejde. 37 møder, når de kommer ind ad døren. Og selvom det primært handler om at holde opsyn og sikre, at kunstværkerne ikke bliver berørt eller beskadiget, er det i høj grad også dialogen med museumsbrugerne, som står i centrum,” forklarer Michael Ehlers. Hvilke oplevelser har bidt sig fast i din hukommelse? Opsyn vs. guide Som museumsmedarbejder i Designmuseum Danmark har man typisk mange forskellige opgaver – lige fra dagligt opsyn i samlingerne, til fernisering, servicering af gæster, udstillingsopsætning til billetsalg. Museet tilstræber tværgående funktioner, som giver medarbejderne indsigt i forskellige arbejdsområder og funktioner, da det kan give en mere inspirerende hverdag og være med til at skabe et mere interessant arbejdsmiljø, hvor man kender til flere forskellige typer af udfordringer og problemstillinger. I sidste ende kan den mere all-round tilgang også medføre en mere helhedsorienteret forståelse for den museale praksis. Og det kan ifølge museumsmedarbejder Michael Ehlers også komme publikum til gode: ”Jeg tror på, at man i fremtiden vil gå mere væk fra at betragte museumsmedarbejdere som vagter eller opsyn, men mere som guider, der kan formidle viden om museets forskellige områder, tiltag og projekter videre til museumsgæsterne,” udtaler han. Michael Ehlers har selv en baggrund fra sundhedssektoren som ergoterapeut, og har siden 2004 været ansat i Designmuseum Danmark. Det startede med, at han assisterede med opsætning af en udstilling og siden hen har han fået flere og flere typer af opgaver. ”Jeg har altid interesseret mig for at arbejde med mennesker. Og en af fordelene ved at arbejde i Designmuseum Danmark er, at hvis man vil, kan man få lov at blande sig i mange områder. Jeg har virkelig fået lov til en masse ting. Der er sjældent to arbejdsdage, der er ens herinde og jeg kan godt lide den all-round tilgang til mit arbejde. Vi er jo ikke så mange og der opstår hurtigt en fortrolighed. På mange måder er det en ret intim arbejdsplads,” fortæller han. Det kan også være en udfordring at være på gulvet, fordi det kræver, at man som menneske er på. Man skal både være på vagt og holde øje, og så skal man heller ikke være bange for at gå i dialog med mennesker. ”Det er klart, at man skal kunne lide at have med mennesker at gøre. Vi er de første mennesker gæsterne Som museumsmedarbejder har man det særlige privilegium, at man kommer helt tæt på museumsbrugerne. Og som Michael Ehlers understreger, kommer man ofte hjem med nogle sjove oplevelser. ”Det er ofte sjovt at se, hvordan turister har anderledes adfærd end de herboende besøgende. For eksempel har jeg flere gange bidt mærke i, hvordan vores japanske gæster har en underfundig måde at gå i stå på, hvis noget ikke virker. Hvis de fx ikke kan åbne døren, første gang de prøver at gå ud fra museet – ja så bliver de stående i forhallen og går ligesom lidt i stå. Det sker ofte, fordi vores hoveddør binder en smule, men så griner vi lidt sammen og hjælper dem ud,” siger han. Den gode museumsoplevelse Når man som Michael Ehlers og hans kollegaer har sin daglige gang blandt museets besøgende, får man et særligt personligt indblik i, hvad der virker i formidlingen og hvad der ikke virker. Ifølge Michael Ehlers handler den gode museumsoplevelse om at få gæsterne til at føle sig velkommen og selv foretrækker han, når han går på museum, at blive ført rundt i en samling og blive informeret: “Jeg synes audioguides er en god ting, når de fungerer. Man skal ikke blive i tvivl om, hvor man skal gå hen. Det at blive ført rundt på en lækker og smidig måde virker altid godt. Og selvfølgelig udstillingens karakter. Når jeg går på museum, lægger jeg også altid mærke til nogle lidt nørdede ting, som belysning, podier, ophængning, hængsler og den slags. Man bliver jo lidt farvet af sit arbejde.” Som museumsmedarbejder bliver man dagligt mødt med mange typer af spørgsmål. Det stiller både krav til museets interne kommunikation og til alle medarbejdere om at holde sig opdateret om, hvilke aktiviteter der foregår i huset. Som Michael Ehlers understreger, kan formidlingsniveauet på udstillingerne variere og det stiller også store krav til de mennesker, der konfronteres direkte med besøgende. ”Vores rolle som museumsmedarbejdere består i høj grad i, på bedste vis, at finde de informationer, folk efterspørger. Jeg ser mig selv som en slags facilitator i forhold til at sende vores gæster i den rigtige retning. Vi er ikke eksperterne, men vi er i langt højere grad blevet omvandrende informationscentre – i forhold til tidligere. Der var det mere opsynsrollen, der gjaldt, hvor man ikke interagerede så meget med museets besøgende. Der er selvfølgelig stadig fokus på, at vi skal holde opsyn, så det er en balance mellem både at holde opsyn og gå i dialog med gæsterne. Jeg oplever også, at folk er begyndt at spørge mere om tingene. Der er ofte flere spørgsmål end svar, og vi har i særdeleshed oplevet dette med udstillingen Phantom Limbs af benandsebastian, hvor publikum er meget spørgelystne. Og det gør jo mit job både udfordrende og interessant,” slutter han. - Fremtidens Designmuseum Interview med museumsdirektør Anne-Louise Sommer inspirerede museet generationer af unge formgivere, der fornyede og forædlede det foreliggende. Det kan bl.a. ses gennem dansk møbeldesigns guldalders store designere fra starten og midten af det 20. århundrede, som fx Kaare Klint, Hans J. Wegner og Børge Mogensen, hvis design omsætter historiske møbler i tidsvarende udtryk. Den rolle vil vi som museum gerne tage på os igen, og vi har et klart ønske om at knytte uddannelserne tættere til museet. Hvad er din bedste museumsoplevelse? 38 Flere unge besøgende, nye digitale platforme, debatskabende arrangementer, tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, eksemplarisk design, bredt favnende og præcist kommunikerende udstillinger. Dette er blot nogle af de ord som Designmuseum Danmarks direktør, Anne-Louise Sommer, bruger til at beskrive det museum hun vil være med til at skabe – nemlig fremtidens Designmuseum. Hvordan vil du beskrive fremtidens Designmuseum? Designmuseum Danmark rummer en helt central del af dansk kulturarv, hvor publikum har mulighed for at trække historiske tråde fra dansk designs guldalder og tilbage i tiden, til de historiske forlæg, som mange af de største danske designere har hentet deres inspiration fra. En af de opgaver, som ligger mit hjerte meget nært og som jeg i samarbejde med museets medarbejdere ser frem til at tage fat på, handler om gennem en lang række forskellige tiltag at få skabt den bedst mulige museumsoplevelse for den bredest mulige målgruppe. Nye typer af formidling i udstillingerne såvel som nye digitale platforme skal gøre design tilgængelig for de mange. Hvad er det for et museum, som du vil være med til at skabe? Vi skal skabe designmuseet for alle. Vi har tidligere haft en relativ snæver målgruppe og vi vil meget gerne brede denne ud, så vi får bedre fat i børnefamilier og studerende. Vi har derfor bl.a. indført gratis adgang for studerende og kan allerede mærke, at det har givet udslag i langt flere unge besøgende på museet. Jeg ser det også som en vigtig opgave, at vi fremadrettet arbejder med at formidle på mange niveauer – og så vil vi være mere inkluderende. Det betyder at vi som eksperter inden for museums- og designområdet skal være noget for branchen og for alle borgere. Vi skal kvalificere den aktuelle designdebat, så vi bibringer folk viden om og indsigt i design. Vi vil engagere folk – med udstillinger og arrangementer. Vi skal tilbyde en bred vifte af design talks, workshops, forelæsninger og familiearrangementer. Kort sagt, vi skal målrette formidlingen overfor specifikke målgrupper. Må et museum gerne være støvet? Det synes jeg helt klart det må, men det skal være støvet på den gode måde. Vi har jo ekstremt mange ting, der henvender sig til specialister – og vi giver publikum mulighed for at fordybe sig i samlinger og arkivalier mm. Det vi kender som moderne dansk design er netop blevet til i dialog med fortiden. Og det er museet et glimrende eksempel på. Da Kunstindustrimuseet (nu Designmuseum Danmark) blev etableret i 1890 var formålet, at det skulle styrke uddannelse, udøvere og branche. Ved at udstille de eksemplariske, historiske forbilleder At kåre én museumsoplevelse som den bedste er svært, når man som jeg er privilegeret og har haft mange og skønne oplevelser gennem tiden. For en design-freak er det klart, at det altid er en fantastisk oplevelse at se V&As store og spektakulære temaudstillinger, hvor “modernisme”, “postmodernisme”, “æsteticismen i slut 1800-tallet” eller “viktoriatiden” behandles kompetent, sprudlende og på baggrund af enorm faglig indsigt – og hvor udstillingerne udmærker sig ved måske nok at have design eller kunsthåndværk i centrum, men hvor det altid sættes i spil i forhold til kunst og kultur bredt set. Det er den slags udstillinger, man gerne rejser for at se, og ofte tænker tilbage på. Og hvor man som besøgende beriges med ny indsigt – også selv om man måske opfattede sig som lidt af en ekspert på forhånd. Men ofte får man også den store museumsoplevelse fra uventet side. For nylig var jeg i New York City og besøgte The Ellis Island Immigration Museum. Et relativt nyt museum hvor hele den komplekse og mangesidige historie om immigrationen til Amerika blev fortalt. Fra alle egne af kloden, til alle tider siden 1600-tallet og både den frivillige og den ufrivillige (slaverne) indvandring. Rammerne var den lille ø uden for Manhattan, hvor man i perioden fra 1892 til midten af det 20. århundrede screenede de potentielle nye borgere. Man kunne i bogstaveligste forstand mærke drømme, forhåbninger og i visse tilfælde også skuffelse, for de der blev sendt tilbage, i takt med at man bevægede sig igennem de autentiske arkitektoniske rammer. Her blev historien virkeliggjort gennem det enkelte menneskes historie og gennem en dygtig formidling af det makrohistoriske niveau. Rørende genstande som gamle kufferter, breve og foto hjemmefra, klædedragter og små erindringssager blev udstillet side om side med genetablerede sygestuer, registreringsskranker, protokoller, officielle rapporter og den store ventehal. Mange, mange stemmer fortalte dette bevægende og centrale kapitel i amerikansk historie, og der blev gjort flittig brug af nye interaktive udstillingsdesign og formidlingsformer. Hver besøgende på museet kunne få sin oplevelse og genkende sin historie på et eller andet plan. Det tror jeg er meget værdifuldt - at kunne favne bredt og ramme præcist i sine udstillinger. Hvad bringer du med dig til Designmuseum Danmark? Jeg bringer to ting med mig. På den ene side har jeg, gennem min forskning, en meget stor designhistorisk viden og på den anden side har jeg gennem min rolle som underviser og rektor fået indblik i det allernyeste design, det der bliver fremtiden. Jeg favner derfor både det lidt støvede tilbageskuende og så det nye og fremadrettede. Når man underviser handler det også om, at omsætte de historiske linjer til noget der har relevans for nutiden. Det har været udfordrende og meget lærerigt at arbejde med at få historien gjort levende og interessant overfor en målgruppe som designstuderende. Jeg mener sagtens, at man kan formidle bredt uden at miste det historisk faglige – hvis man forstår sin målgruppe og formår at engagere folk. Sidst men ikke mindst bringer jeg ledelsesmæssige erfaringer med mig. Jeg har haft stort fokus på forandringsledelse gennem fusionen af de tre skoler, der pr. 2. juni 2011 blev til Det Kongelige Kunstakademis skoler for arkitektur, design- og konservering. 39 Du er for nylig blevet adjungeret professor ved Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitets designuddannelser. Hvad vil det betyde for Designmuseet som forskningsinstitution? Mit professorat vil også bidrage til at styrke museets status af sektorforskningsinstitution og på sigt har vi på museet ambitioner om at spille en større og samlende rolle nationalt og internationalt inden for designforskning. Vi har allerede et stærkt netværk i ind- og udland og de forskningsaktive medarbejdere i museet indgår i mange forskningsfaglige sammenhænge – og det skal vi have til at vokse. Derudover er allerede mange både indenlandske og udenlandske forskere der kommer og drager nytte af og bruger vores arkiver. Men jeg vil gerne understrege, at forskning jo ikke er noget i sig selv, med mindre vi forstår at gøre den relevant for vores brugere – og besøgende. Det er derfor vigtigt at vi får udviklet og styrket den tværgående kommunikation, der forener museets undervisning, formidling og forskning. Forskning handler jo ikke kun om at studere genstande og historiske perioder, det handler også om at forstå museumsbrugere, deres adfærdsmønstre og behov – og ikke mindst at få indblik i, hvordan potentielle brugere kan få glæde af de mange ting museet har at byde på. Undervisning Undervisningsafdelingens arbejde kvalificerer museumsbesøget 40 Gennem arbejdet i undervisningsafdelingen er det muligt at nå bredt ud til grupper af børn, unge og uddannelsessøgende, der ikke på egen hånd ville besøge museet. Der er fokus på at tilbyde undervisning af høj kvalitet til fremtidens designinteresserede. Museet udgør et læringsrum, der adskiller sig markant fra klasseværelset, hvor underviserne, autentiske genstande og objekter, både er meget anderledes og har stærke referencer til hverdagsdesign. 41 Workshop med porcelænsmaling og desig af påklædningsdukker. P r.1.feb. 2011 fik afdelingen en 18 timers medarbejder, hvis hovedopgaver er at varetage kvalificering af undervisere, udvikling af afdelingen og udvikling af nye undervisningstilbud. Omdrejningspunktet i dette arbejde blev i 2011 en række strukturændringer i afdelingen, som bl.a. indeholder temamøder omkring museumsdidaktik, teambuilding og en ændret arbejdsplan for underviserne. Ansættelse og oplæring af undervisere/ omvisere. Udvikling af undervisning, omvisninger og undervisningsmateriale. Varetagelse af museets gratis søndagsomvisninger i forårs- og efterårssæsonen. Familie-workshops i vinter- og efterårsferier samt på Kulturnatten. Basisaktiviteter: Booking af omvisninger og undervisning. Museet udbyder 17 forskellige undervisningsforløb samt læringsressourcen sitet www.designprocessen.dk Familieworkshops i nye omgivelser Familieworkshops afholdes tirsdage og torsdage i vinter- og efterårsferien. Et typisk workshopforløb vil relatere til museets aktuelle eller permanente udstillinger. I vinterferien 2011 blev der arbejdet med mosaikker med reference til museets keramik- og mosaiksamling. I efterårsferien blev workshops som noget nyt afholdt i museets festsal. Det blev en stor succes med ca. 175 deltagere og gav samtidig mange familier mulighed for at besøge museet. Vi fik med festsalen som ramme mulighed for at tilbyde to værkstedsaktiviteter samtidig, dels porcelænsmaling med reference til museets store porcelæns studiesamling, dels påklædningsdukker, hvor aktiviteten gik i dialog med modeudstillingen ”Peter Jensens muser”. Undervisningsbesøg i 2011 Undervisningen bookes fortsat gennem Undervisningsafdelingen/Bookingen og ca. 5350 fysiske hoveder modtog undervisning i 2011, og det digitale site www. designprocessen.dk har været velbesøgt. Dertil kommer skoler og et ukendt antal andres downloads af undervisningsmaterialer fra museets og skoletjenestens hjemmeside. Samlet har ca. 11.600 personer fået undervisning eller besøgt museet med deres skoler/institutioner/ foreninger. historie og natur og teknik. Projektudvikler: Kirsten Rotbøll Lassen. Vejleder på projektet, Ingelise Flensborg DPU. Supervision Helle Laustsen. Projektet er tildelt 300.000 kr. fra Kulturstyrelsens formidlingspulje 2. Udviklingsprojekter i 2011 I 2011 har undervisningsafdelingen arbejdet med at udvikle et særligt læringsrum, kaldet Identity Lab. Identity Lab er som et formidlingstiltag sat i værk i forbindelse med udstillingen Rokokomania, der vises fra 2.05 – 23.09, 2012. Designmuseum Danmark har modtaget støtte af Kulturstyrelsen til formidling i udstillingen Rokoko-mania. ”Hands On” er et undervisningstilbud til folkeskolens indskolingsklasser, fra børnehaveklasse til 3. klasse. Projektets fokus er en sansebaseret tilgang til museets samlinger, som bl.a. omfatter 3 emnekufferter med genstande, der relaterer til udvalgte objekter i samlingerne. Materialet giver mulighed for at berøre, erfare og reflektere over og formulere sig omkring designbegreber som materiale, overflade, form, konstruktion. Undervisningen vil pege hen mod fagene: billedkunst, dansk, Identity Lab – et nyt læringsrum Nyt Designværksted Byggeriet af designværkstedet, som Villum Fonden tidligere har bevilliget 10 mio. kr. til, er kommet rigtig i gang i 2011. Det forventes at værkstedsundervisningen fysisk kan flytte ind i den ny bygning i løbet af sommeren 2012, og at værkstedsundervisningen er etableret pr. august 2012. Foto fra åbningen af Snedkernes Efterårsudstilling 2011. 14. oktober - 30. oktober 2011. 42 43 Udstillinger 2011 Om dansk design og det at forbedre ting — Interview med Jasper Morrison. 44 45 En af de udstillinger der i 2011 tiltrak opmærksomhed blandt danske og internationale medier, og blev rost af museumsbrugere var danish design – i like it! jasper morrison. Læs museumsinspektør Christian Holmsted Olesens interview med Jasper Morrison. D et danske Kunstindustrimuseum skifter navn til Designmuseum Danmark i 2011, og i den anledning iscenesætter og kuraterer den verdensberømte, britiske designer Jasper Morrison (f. 1959) en udstilling om dansk design. Udstillingen er fra museets side et forsøg på at synliggøre nogle kvaliteter ved dansk design set gennem et udefra kommende blik. Dansk ”kunstindustri” er med betegnelsen Danish Design for mange år siden blevet et internationalt succesrigt fænomen, og i dag er der et behov for at gøre status over, hvad det egentlig indeholder. Jasper Morrison har, som det fremgår af udstillingstitlen, et nært forhold til dansk design, og han har igennem flere af sine egne værker ladet sig inspirere af dansk design. Udstillingen er et samarbejde mellem museet og tekstilvirksomheden Kvadrat, som fremstiller Hallingdal, der er anvendt på en række af de bedste polstermøbler i verden. Hallingdal er designet af den danske designer Nanna Ditzel i 1965, og i dag har Kvadrat produceret mere end 5.478.000 meter af det slidstærke tekstil. Morrison anvender selv Hallingdal flittigt på sine polstermøbler, i denne udstilling udgør det baggrunden for de øvrige udstillingsgenstande. Kunstindustrimuseet blev grundlagt af Industriforeningen i København og Ny Carlsberg Museumslegat i 1890 inspireret af tilsvarende institutioner i udlandet. Ligesom det første ”designmuseum”, Victoria & Albert Museum , i London skulle Kunstindustrimuseet styrke befolkningens kvalitetsbevidsthed og virke som inspirationskilde for erhvervsliv og designere. Kunstindustrimuseet blev omdrejningspunktet for udviklingen af en dansk designkultur. I det 20. århundrede foregik store dele af danske designuddannelsers undervisning i museet og en hjørnesten i dansk design blev videreudviklingen og forfinelsen af de historiske genstandstyper, som forefindes i museets samlinger. Dansk design fik sit store internationale gennembrud, da den udenlandske presse besøgte Københavns Snedkerlaugs Udstilling i Kunstindustrimuseet i 1949. De efterfølgende årtier blev begrebet Danish Design et anerkendt varemærke i udlandet. Dansk design er præget af historiske forbilleder, enkelhed, stor grad af detaljebearbejdning, en særlig forståelse for sansningen af materialerne, en meget pragmatisk tilgang til designopgaven og en demokratisk og fornuftspræget holdning til det at formgive til hverdagen. Designeren Jasper Morrison er kendt for at designe ting til at blive brugt i hverdagen, og i modsætning til mange af hans samtidige er hans fokus ikke rettet mod at skabe spektakulære, opmærksomhedskrævende objekter. Hans designs har ofte et beskedent, velkendt, nærmest arketypisk præg. I 2009 lancerede den italienske møbelproducent Magis hans stol Trattoria, som parafraserer en simpel bondestol, der har fået plasticsæde- og ryg. Den ligner, bortset fra plasticsædet og – ryglænet, Børge Mogensens kendte folkestol, J39, som blev tegnet til FDB i 1944. Trattoria er et godt eksempel på Morrisons arbejde med at bearbejde og forbedre de historiske arketyper og gøre dem tidssvarende, hvad angår produktion, anvendelse og udtryk. Og på den måde ligner Morrison Mogensen og flere af de danske designere. Mogensen hentede ligesom Morrison inspiration i fortidens hverdagsgenstande og søgte at ”rense” og raffinere dem til perfektion. Dengang begrebet Danish Design opstod var man ikke flov over at genbruge former og ideer fra tidligere perioder, og det adskilte dansk design fra centraleuropæisk, som også var rationelt tænkt ligesom dansk formgivning, men ønskede at bryde med fortiden. Møbeldesigneren Hans J. Wegner har engang sagt, at ”Danish Design var en vidtgående renselsesproces”. For Morrison drejer design sig om at forbedre hverdagens genstande. I dag er det svært at tale om national design, det er Jasper Morrison et godt eksempel på. Han har tegnestuer i London, Paris og Tokyo og formgiver for virksomheder i mange lande. Jasper Morrison er blevet betegnet som en hovedeksponent for den nye bølge af rationalisme inden for design, som vi har set i de seneste årtier. Hans design af alt fra vinglas til sporvognssystemer forener asketiske, elegante former med opfindsomhed, humor og følsomhed. Morrison er tilhænger af det klassiske modernistiske designideal, hvor designerens primære rolle er at tjene industrien og forbrugeren ved at gøre ting nemmere at producere og bedre at leve med i hverdagen. Han skaber ikke som mange andre af samtidens store designere konservationsstykker til museer, der primært skal overraske med provokerende æstetik. Tværtimod har han i de udstillinger, han har vist på andre museer fremhævet design, som er anonymt eller ”Supernormal”, som hans udstilling kurateret i samarbejde med Naoto Fukasawa på Triennalen i Milano 2007 hed. ”Special is generally less useful than normal”, mener Morrison. Og netop brugen af tingene, livet med dem er det helt centrale for Morrison, som med begrebet ”Uselessnism” gør op med design, der ikke kan bruges til noget og kun er skabt for underholde folk og give designerne en personlig profil. Morrison ser i det, han kan kalder ”Utilism”, som på mange måder svarer til det, man har kaldt den ”den funktionelle tradition” i Danmark, en proces, som er drevet af nødvendighed, men er alt andet end tør og giver masser af rum for humor, ironi og charme. Morrisons praktiske syn på designopgaven har mange lighedspunkter med beskrivelser af den danske designtradition. Arkitekten Steen Eiler Rasmussen skriver i en artikel i tidsskriftet Dansk Kunsthåndværk 1960 om forskellen på Bauhaus og den danske brugskunst, at den danske brugskunst er mere orienteret mod brug end Bauhaus-traditionen, som ”interesserede sig mere for formens æstetiske virkning, for at skabe en ny stil”. Rasmussen argumenterer for at dansk design ”ikke får sit værd ved synsmæssige oplevelser, men ved at være gode redskaber”. Nogle vil nok være uenige med Rasmussen i hans syn på centraleuropæisk design, spørgsmålet her er, om danske designere har en særlig evne til at skabe holdbare, brugbare, redskaber, der gør hverdagen nemmere, sådan som 46 også Morrison mener design bør være. I forbindelse med Morrisons arbejde med udstillingen fortæller han: Da du blev bedt om at kuratere denne udstilling om dansk design, tøvede du ikke med at sige ja, og den titel, du har valgt til udstillingen, antyder, at du har et særligt forhold til dansk design. Hvad er det, du kan lide ved dansk design? Min bedstefar arbejdede for Danish Bacon i England, og han blev interesseret i danske møbler, fordi han ofte rejste til København i 1950’erne og 60’erne. Han boede på et typisk engelsk landsted, som var fuldt af antikviteter med undtagelse af én stue, som han moderniserede med danske møbler, hvide gulvtæpper og trægulve. Den stue var fuld af lys og så forskellig fra alt, hvad jeg tidligere havde set, at den gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, og den har sikkert været stærkt medvirkende til, at jeg blev designer. I dag beundrer jeg dansk designs skønhed og holdbarhed (både fysisk og æstetisk). Der er noget meget menneskeligt og hensynsfuldt over formerne, som giver atmosfæren en enkel gavmildhed, som jeg er en stor beundrer af. Kunne du prøve at forklare de menneskelige og hensynsfulde former og holdbarheden i nogle af de ting, du kan lide? Der er mange at vælge imellem, men lad os tage den rustfri stålkasserolle og foden på PK22-stolen (tegnet af Poul Kjærholm) eller Y-et på Y-stolen (tegnet af Hans J. Wegener). Det er alt sammen former, som er holdbare, fordi de er almindelige og smukke på samme tid, og menneskelige, fordi de svarer til vores fysiske og mentale opfattelse af komfort. Det er ikke så let at forklare, men vores øjne kan føle disse former, når de ser dem, og de udstråler noget meget menneskeligt, en menneskelig tilgang til fremstillingen af ting, som ikke har ændret sig ret meget, siden den første gryde blev formet i hånden. Jeg ved, at du er blevet inspireret af nogle af de danske designere, f.eks. Børge Mogensen og Poul Kjærholm. De var begge to designere, som stræbte efter at fortsætte en lang tradition for at forfine møbelarketyper. Er det relevant i dag at basere design på eksisterende idéer? Det er det i hvert fald for mig! Jeg mener, at det er nærmest instinktivt og er foregået til alle tider. Ligesom jeg netop nævnte den første håndlavede gryde, kan vi jo prøve at forestille os, hvor den anden kom fra! Vi kom ikke til månen i et eneste blændende glimt af inspiration. Og det er ikke anderledes med stole; der findes tusindvis af typer, som alle er i stadig udvikling, og jeg er ret sikker på, at de alle sammen har deres oprindelse i ægypternes første stole eller de første udhuggede stentroner til konger. Det ligger i menneskets natur at blive inspireret af det, andre mennesker har frembragt. Mange af de danske produkter, du kan lide, er formet i hånden, og man kan føle de naturmaterialer, de er lavet af. Tror du, det gør en forskel at designe i hånden i stedet for f.eks. på en computer, og er det lettere at værdsætte eller forstå produkterne, når de er lavet af naturmaterialer? Det er jeg ikke længere sikker på. I begyndelsen af computertegningens historie tror jeg, at vores manglende dygtighed til at bruge teknikken betød, at visse designs blev oversimplificeret. Men i vore dage kan man lave meget komplekse former med 3D-programmer, der kan reproduceres meget nøjagtigt som prototyper, som derefter kan blive modificeret osv. Så selv om vi har mistet den intuitive formgivning, som kommer af dygtigt håndværk, så har vi vundet en meget højere grad af kontrol. Jeg tror, at vi snart vil komme til at se former, som det ikke var muligt at fremstille med håndværk alene. Og så alligevel – kombinationen af dygtigt håndværk og naturlige materialer tilføjet den skønhed, som kun tiden kan give, er svær at overgå! Du har engang sagt, at design er et middel til at forbedre atmosfæren, og når du opbygger udstillinger, prøver du altid at fremhæve de udstillede genstandes sande værdi. Du har brugt Nanna Ditzels stof Hallingdal fra Kvadrat som baggrund i denne udstilling, og jeg ved, at du ofte bruger Hallingdal i dine møbler. Hvorfor det? Hvilken form for atmosfære har du forsøgt at skabe i denne udstilling? Jeg har brugt Hallingdal i mange år, efter at jeg opdagede to-tone-vævningen. Det er et stof med en sådan dybde og klarhed, og som i den grad er identisk med den danske stil, at det var et helt naturligt valg som baggrund for denne udstilling. Hvilken fremtid ser du for dansk design? Er det stadig relevant, eller er det bare en nostalgisk stil fra gamle dage? Jeg er sikker på, at dansk designs guldalder vil give yngre generationer af danske designere en masse inspiration; når vi ser alle de udvalgte genstande udstillet sammen, håber jeg, at de vil virke friske og vise vej fremad mod en ny guldalder. Vi lever i en verden fuld af designede ting. Giver det mening at blive ved med at designe flere ting af samme slags? Hvad er en designers vigtigste opgave i dag? Designerens opgave er at skabe det bedste hvad-som-helst, som skal designes, hvad enten det er et dørhåndtag, en sko, en telefon eller en stol. Man kunne måske godt argumentere for, at der bliver designet for mange nye ting, men det er en udviklingsproces, og hvis vi ikke hele tiden havde designet nye stole, så ville vi alle sammen sidde på flade sæder med lodrette rygge eller på sten. Designerens opgave er at gøre noget for det menneskeskabte miljø ved at designe ting, som forbedrer dagliglivets atmosfære. Et design, som ikke medfører en forbedring, må siges at være en fiasko. Du kan sige, at dette er subjektivt, men der er en almindelig konsensus styret af praktiske hensyn og iagttagelse, som, hvis den blev gjort gældende, desværre ville konkludere, at der er omkring 99 fiaskoer for hver succes. 47 Hvordan bærer en designer sig ad med at skabe en ”objektiv” succes? Hvad er din egen metode? Hvordan begynder du, og hvordan ved du, om et design er rigtigt? Jeg tror, en objektiv succes kan opnås på flere måder. Det kan ske ved et tilfælde, ved hjælp af en inspiration i øjeblikket, eller gennem langvarig erfaring og øvelse. De to første er ret sjældne, men er som regel rene eksempler på værdien af design, mens den sidste er en mere nyttig, mindre spektakulær ”tjeneste” over for samfundet. Den tager form af en slags instinkt for, hvad der er rigtigt, eller hvad der er en passende løsning på det foreliggende problem, støttet af en mængde erfaring med hensyn til at gennemføre projektet, og med en balance mellem de ingredienser, som tilsammen udgør en god genstand: praktisk anvendelighed, økonomi, holdbarhed i struktur og form, og endelig det mystiske og usynlige ”je ne sais quoi”, som gør, at vi rækker ud efter en bestemt yndlingsstegepande, sætter os i én stol frem for en anden, eller sætter lapper på albuerne af en gammel jakke. Som designer er du rationel og sensitiv i din tilgang, i lighed med mange af de store danske designere fra den såkaldte guldalder for dansk design, funktionalisterne, og du argumenterer for, at vi skal gå tilbage til designets historiske og idealistiske formål og tjene industrien og de glade, forbrugende masser på samme tid. Er der sket nogen ændringer, siden de postmodernistiske designere proklamerede, at forbrugerne havde behov for irrationelt design, hvor det sjove var vigtigere end formen, osv.? Ser du en forskel mellem den måde, du designer på, og de modernistiske designere? Min udtalelse om de glade, forbrugende masser blev skrevet for 10-15 år siden, og siden da er jeg blevet klar over, at design er betydelig mere kompliceret, end jeg troede, da jeg skrev den artikel. Selv om det stadig er et nydeligt, idealistisk mål at sætte for design, så er vi allerede kommet ind i den postmoderne æra, ikke den, vi måske kunne forestille os, hvor alt er skæg og ballade, men en, hvor vi er mere åbne over for menneskelige behov i stedet for naivt at tro, at design og industri sammen kan løse alle verdens problemer med en blanding af rationel tænkning og nye maskiner. I vore dage er forbrugertilfredshed en mere sammensat størrelse, som kræver balance mellem egenskaber som strukturel og visuel holdbarhed, aktiv og statisk ydeevne, skønhed, ironi, humor og sjov (i meget omhyggeligt afmålte mængder) samt en rimelig pris. Så ja, jeg synes, tingene har ændret sig temmelig meget. - Hovedudstillinger - Andre udstillinger Det bedste i 100 år My Precious Hvad har en femten en halv cm høj kaffekande i brunt stentøj fra 1709 til fælles med en B&O radio fra 1939 og et jakkesæt med grisemotiver fra 2001? Alle tre er blandt de 100 værker, som vises på udstillingen ”Det bedste i 100 år”. Fælles for dem er, at de på hver deres måde repræsenterer nybrud inden for kunsthåndværk og design. Kunstindustrimuseet viser i samarbejde med Møbelsnedkerforeningen et udvalg af det ypperste inden for moderne snedkerkunst. På udstillingen My Precious har snedkere fra Danmark, Australien, Japan, Frankrig og Sverige, sat sig for at vise, hvad det bedste håndværk kan i dag og hvilke forskelle der er mellem de respektive landes snedkertraditioner. Danish Design – i like it! Poul Kjærholm: Skitser, modeller og møbler Til 6. marts 2011 7. april – 30. december 2011 48 Den verdenskendte designer Jasper Morrison har altid været fascineret af dansk design. Nu kuraterer og iscenesætter han en udstilling om dansk design, håndplukket fra Designmuseum Danmarks righoldige samlinger. Danish design – i like it! er et udefrakommende og internationalt blik på dansk design, og udstillingen markerer at Kunstindustrimuseet har skiftet navn til Designmuseum Danmark. Udstillingen er støttet og lavet i samarbejde med KVADRAT. Peter Jensens muser 5. august – 30. oktober 2011 Peter Jensen har gennem hele sin karriere bygget sine kollektioner op over en særligt karismatisk person, en Muse, som har givet tid og rum til designet. Designmuseum Danmark præsenterer udvalgte Muser. Udstillingen, der bygges op af Verner Pantons ikoniske trådreoler for Montana, viser de fem Musers forskellige temperamenter. Til 16. januar 2011 29. marts – 31. juli 2011 Designmuseum Danmark har modtaget en omfangsrig samling af tegninger og modeller af møbelarkitekten Poul Kjærholm. Samlingen er en gave givet til museet af hans efterkommere, for at sikre at det enestående materiale kan forblive samlet og tilgængeligt for offentligheden. Samtidig har en stor bevilling fra Hermod Lannungs Museumsfond muliggjort erhvervelsen af nogle af de møbler, der har placeret Kjærholm på det internationalt designverdenskort, som for eksempel hans første fladstålsstol, pk25. For at markere disse nyerhvervelser og fejre en af historiens mest talentfulde danske møbelarkitekter, udstiller museet hele sin samling af Poul Kjærholms møbler side om side med tegninger og modeller. - Præsentationer Lady sings the blues – væveren Ane Henriksen 18. marts – 7. august 2011 På udstillingen vises værker, der alle forholder sig konceptuelt til Designmuseum Danmarks ældre samling - og særligt måden hvorpå de kuriøse kulturgenstande vises i et museum, løsrevet fra deres kulturhistoriske kontekst. Til udstillingen har benandsebastian specialfremstillet udstillingsmontrer, der går direkte i dialog med museets fine gamle montrer, designet særligt til museet af møbelarkitekten Kaare Klint i 1927. Designed by Ando Kunsthåndværkerprisen af 1879 har været uddelt i 131 år. Kunsthåndværk, der indsendes til bedømmelse, bliver fordelt i fem kategorier: Glas, keramik, tekstil, metal (smykker og lignende) og diverse (for eksempel kollager og håndindbundne bøger). Prisvinderne får overrakt en medalje (sølv- eller bronzemedalje) ved den årlige medaljeoverrækkelse, der finder sted på Københavns Rådhus og de præmierede kunsthåndværk bliver efterfølgende udstillet i museet. Den verdensberømte japanske arkitekt Tadao Ando fylder 70 år i 2011. I den anledning vises ca. 45 bøger om hans arkitektur, signerede og med originaltegninger af ham selv. Nogle tegninger svarer til udførte bygninger andre til endnu ikke udførte projekter. Bøgerne giver et blik ind i Andos værksted og siger lidt om hans arbejdsgang og kunstneriske gemyt. Institut for Ædelmetal Tekstilkunstneren Dorte Østergaard Jakobsen har igennem flere år arbejdet med at kombinere lys og mønstre. På udstillingen viser hun akrylpaneler med slyngede prikmønstre boret direkte i akrylen. LED lys er fræset ind i siderne af panelerne, så prikmønstret fremstår lysende. Panelerne er en smuk og anderledes lyskilde, udsmykning eller rumdeler. 23. juni- 7. august 2011 Den danske væver Jette Gemzøe har udviklet og styret processen med fremstillingen af 110 m trappeløbere til museets fire smukke trapper. Løberne er håndvævede af syv danske vævere på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk. Dette enestående projekt er gennemført for en bevilling fra Højesteretssagfører C.L. Davids Fond for Slægt og Venner. Udstillingen dokumenterer processen. SE 30 års fødselsdag (i Grønnegården) Bibliotekets præsentation – Design kloden rundt I år er det første gang i mange år, at der ikke er et fastlagt tema for Snedkernes Efterårsudstilling. Det eneste clue er foreningens runde 30 års fødselsdag, som alle har brugt som anledning og afsæt for årets møbel. Det udfordrende ved det brede og ikke fastlagte oplæg er, at årets udstillerfelt kommer til at vise lige så mange forskellige møbler, som der er udstillere på ”Min 30 års fødselsdag”. Møblet er så at sige frit, og der kan fabuleres vidt og bredt over begreber, materialer, farver og idéer. SE’s fundamentale koncept er dog stadig det samme: nemlig at skabe innovative og signaturstærke prototyper i et ikkekommercielt samarbejde mellem designer og producent. Gæsteudstillere er altid en fast del af SE’s årlige repertoire, for nye greb og friske øjne fornyer værkerne og skærper foreningens profil. Snedkernes Efterårsudstilling er under protektion af HKH Kronprins Frederik. Med udstillingen DESIGN KLODEN RUNDT synliggør museets Bibliotek sin nutidige og historiske spændvidde og den fornyelsesproces, der har fundet sted i 2010 på hele bibliotekets aktivitetsfelt: fra ’globale’ nyprioriteringer inden for bogkøbet over styrkelse af kommunikationen til den nutidige dokumentation af dansk design. Afgangsprojekter i smykkekunst fra Institut for Ædelmetal udstilles i perioden 24. juni – 7. august 2011. Nyuddannede designere giver deres deres bud på sjove, alvorlige, poetiske, filosofiske, fortællende eller vilde smykker. Smykkerne overrasker og afsøger nye områder som åbner op for et væld af materialer og ideer. Hjerte hjerte – væveren AnneMarie Egemose De udstillende kunstnere er: Hannah Maj Kragh Bagge Anna-Maria Barse Emil Damgaard Anna Furrer Birgitte Holmsteen Birgitte Ladegaard James Stoklund 13. oktober – 1. november 2011 18. november 2011 – 15. april 2012 De to unge prisbelønnede arkitekter Robert Adam Benedict Clement og Daniel Sebastion Dreyer Dornonville de la Cour - også kendt som benandsebastian – modtog Planken Ud Prisen, som blev uddelt for femte gang i 2011. Dette skete samtidig med åbningen af den anmelderroste udstilling - Phantom Limbs. Til 20. februar 2011 Kunsthåndværkerprisen Behåret mandebryst, eksistentiel nøgenhed og selvoptaget kropsfiksering er centrale temaer på udstillingen Lady Sings the Blues, hvor billedvæveren Ane Henriksen har taget den moderne kvindes eksistentielle og spirituelle søgen under behandling. Udstillingen viser et udvalg af skitser, digitaltryk, porcelænsplatter og vævede billeder. PHANTOM LIMBS – BENANDSEBASTIAN Udstillingen er skabt og kurateret af benandsebastian i forbindelse med Planken ud Prisen 2011. Jette Gemzøe – arbejdsproces/ trappeløbere Foto fra udstillingen PHANTOM LIMBS - BENANDSEBASTIAN 18. november 2011 - 15. april 2012 Til 13. marts 2011 4. marts – 8. maj 2011 I 24 miniaturetekstiler bevæger tekstilkunstneren Anne Marie Egemose sig mellem det filosofiske, det poetiske og det banale. Anne Marie Egemose blander kendte og egne væveteknikker i de ofte rumlige tekstiler, alle holdt i en stringent, koloristisk farveskala. Mexicansk kunsthåndværk 25. marts – 12. juni 2011 Udstillingen bygger på forfatteren, grafikeren og rejselederen Mikael Wittes private samling. For Nyhavn Rejser har han ledt mange danskere rundt i Mexico og mødet med kunsthåndværkere har givet mageløse oplevelser. I forbindelse med udstillingen udgives bogen, KUNSTHÅNDVÆRK I MEXICO på Forlaget Klim Årets bedste bogarbejder 20. maj – 19. juni 2011 Designmuseum Danmark har hvert forår dannet rammen om udstillingen Årets Bedste Bogarbejde, der viser særligt fremragende design fra det sidste års produktion udvalgt fra forskellige kategorier: Kunstbøger, børnebøger, bogbind etc. Blandt de udvalgte værker kåres årets smukkeste bog, hvor samspillet imellem det æstetiske og funktionelle er i særklasse. 23. juni- 7. august 2011 Udstillingsarkitekter: Pulsk Ravn og Mette Kit Jensen i samarbejde med vejleder Paul K. Schäfer. Kunstforeningen af 14. august 12. august -11. september 2011 Kunstforeningen af 14. august udstiller årets indkøb. Per Kirkeby – Bebop bogomslag 16. september – 27. november 2011 Siden forlagets start i 2000 har kunstneren Per Kirkeby udformet omslag til Forlaget Bebops udgivelser af udenlandsk poesi i oversættelser og til genudgivelser af danske digtsamlinger. I rammer, designet af Per Kirkeby selv, præsenterer udstillingen en betydelig del af kunstnerens bogkunst: alle de ca. 50 omslagsoriginaler Kirkeby har leveret til forlaget. Udstillingen tilrettelægges i samarbejde med forfatteren og forlagslederen Asger Schnack, og Per Kirkeby udformer udstillingsplakaten. 25. november 2011 – 19. februar 2012 DOTS 2. december 2011 – 12. februar 2012 Juletræ – ICONSTRUCTED CHRISTMAS 2. – 30. december 2011 Juletræ og særudstilling vises i museets forhal samt udstillingsrummene foran butikken. ICONSTRUCTED CHRISTMAS er et samarbejde mellem Designmuseum Danmark to nyuddannede designere fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole, Malene Stilling og Mine Neumann. ICONSTRUCTED CHRISTMAS blev oprindeligt skabt i forbindelse med en udstilling på den danske ambassade i Washington DC i 2010. Her arbejdede de to unge designere med at nyfortolke danske møbelklassikere fra 50’erne og 60’erne. Projektet er en hyldest til moderne dansk design og arkitektur skabt i perioden, hvor arkitekten Vilhelm Lauritzen opførte den danske ambassade i Washington DC (1960). I 2011 blev to permanente særudstillinger etableret i museet: Webmuseum og INDEX: Design to improve life. 49 50 51 Fra udstillingen Poul Kjærholm: Modeller, skitser og møbler Erhvervelser 52 53 I 2011 erhvervede Designmuseum Danmark 219 genstande. Blandt disse var en række større samlinger, der dækker alle museets mangeartede indsamlingsområder. Dansk design – et af museets hovedsatsningsområder – er nu øget med vigtige erhvervelser, der dækker flere temaer og perioder i dansk designhistorie. P oul Kjærholms arbejder (skitser, modeller og værker) er fremover fyldigt dokumenteret i Designmuseum Danmarks samlinger takket være familien og Hermod Lannungs Museumsfond. Enken efter overarkitekt for DSB, Jens Nielsen, har doneret en lang række modeller og tegninger, der er med til at kaste lys over denne tidlige periode i dansk industrielt design. Jens Nielsen var blandt de første der blev uddannet på akademiet under professor Erik Herløw, i 1966. Halskov og Dalsgaard, Cecilie Manz og MUUTO er ligeledes blevet grundigt repræsenteret, både i genstande og tegninger, takket være flotte donationer fra designerne selv. Halssmykket, Moulin Rouge, er skabt af Kasia Gasparski i 2010 og erhvervet til Designmuseets samling i 2011. Museets Tekstil- og dragtsamling fik en generøs donation af britiske efterkrigstekstiler fra Galleriet Francesca Galloway. Samlingen på 15 stykker repræsenterer det bedste af britiske tekstiler fra perioden efter 1945. Blandt designerne er Lucienne Day, Linda Harper og Evelyn Redgrave. En anden vigtig donation til Tekstil- og dragtsamlingen er en perlebroderet kjole fra 1925-1927. Til en tidligere udstilling hvor danske studerende fra Danmarks Designskole gik i grafisk dialog med studerende ved Guangzhou Akademiet omkring udviklingen af håndlavede bøger, er der i 2011 indgået 7 eksemplarer af disse unikke bøger, der var resultatet af den spændende proces. En gave fra Ny Carlsberg Fondet gav museet mulighed for at erhverve et betydeligt værk på smykkefronten. Halskæden ”Moulin Rouge” af Kasia Gasparski repræsenter nutid dansk smykkekunst og forestiller teatrets grundplan og inventar og er inspireret af hele stemningen fra Moulin Rouge. - Tekstil- og dragtsamlingen - Samlinger 54 31/2011, Camilla Prasch, hvidt halssmykke 32/2011, Patricia Tind, Sidsel Götke og Helen Clara Helmsley, halsmykke “Dollar rips” 33/2011, Poul Kjærholm, ECK støbejerns gitter. 34/2011, Poul Kjærholm, “PK 0” model, 1952. 35/2011, Poul Kjærholm, “PK 25” model, 1951. 36a-c/2011, Poul Kjærholm, “Frisvinger stol” model i 3 dele, 1953. 37 a-b/2011, Poul Kjærholm, “PK 0” to små modeller, 1952. 38/2011, Poul Kjærholm, “PK 25” model, ca.1951. 39a-c/2011, Poul Kjærholm, tre frisvinger modeller en metal to gips. 40/2011, Poul Kjærholm, model, spånflet sæde og ryg. 41a-b/2011, Poul Kjærholm, model, stol i mørkt træ. 42/2011, Poul Kjærholm, model, chaiselong valnød. 43/2011, Poul Kjærholm, model, skalstol m sæde i to dele. 44/2011, Poul Kjærholm, model, skalstol, lænestol. 45a-c/2011, Poul Kjærholm, model, marmorbord med metal askebæger. 46/2011, Poul Kjærholm, model, sofa. 47a-h/2011, Poul Kjærholm, model, to stol til ophæng på væg med løse hynder. 48a-b/2011, Poul Kjærholm, model. 49/2011, Poul Kjærholm, lysestage i 33 dele. 50/2011, Peder Rasmussen, skulptur, ”Ude i skoven”, 2010, gave fra Birgit Pedersen 51/2011, Cecilie Manz “Micado”, bord, gave fra designer og producenten Fredericia Furniture 52a-u/2011, Cecilie Manz “Minima” drikkeglas, karafler og skåle m. låg, gave fra designer og producenten Holmegaard 53a-e/2011, Cecilie Manz “Spectra”, 2 vasesæt, gave fra designer og producenten Holmegaard 54a-c/2011, Cecilie Manz “Simplicity” røgfarvet skåle og stor vase, gave fra designer og producenten Holmegaard 55a-c/2011, Cecilie Manz “Caravaggio” pendel lamper, gave fra designer og producenten Lightyears 56a-g/2011, Cecilie Manz “Minima” karafler og skåle m. låg, gave fra designer og producenten Holmegaard. 57/2011, Poul Kjærholm, lille bog m. 2 prøver, 13 fotokort, 3 foldekort, folder m. løse 16 løse sider + oversigt. 58/2011, Poul Kjærholm, Kennedy Memorial 11 fotokort og tegning i rulle. 59/2011, Kasia Gasparski, halskæde “Moulin Rouge”, 2010, gave fra Ny Carlsbergfondet. 60 – 90/2011 Tekstil. 91/2011, kinesisk batteriradio fra Maotiden, gave fra Jens Bork. 92a-f/2011, rejseæske til skopudsning med indhold, gave fra Jens Bork. 93/2011, lille stol Liao dynastiet, gave fra Jens Bork. 94/2011, Hans J. Wegner, stol “CH25”, 1950. 95/2011, Jasper Morrison, stol “Trattoria”. 96/2011, Evald Nielsen lille sølvknap, gave fra Lotte Paludan. 97/2011, Per Anoldi, stol “Zig Zag” ,1988 , gave fra Dansk Møbelindustris Fond. 98a-b/2011, skrivemaskine, ”Olivetti Studio 46”, gave fra Elisabeth Andersen. 99a-b/2011, transportabel skrivemaskine, ”Mercedes Prima”, gave fra Elisabeth Andersen. 100a-h/2011, Poul Scott og Ann Linnemann , 4 kopper ”Landscape” og underkopper ”Garden”. 101/2011, Mette M. Ørsted, keramisk fad, “Sandbund” 102/2011, Piet Hein/Bruno Mathson/ AJ, bord, “Superelipsebord”. 103/2011, Kare Bennicke, keramisk relief, ”City view”. 104a-b/2011, Steffen Schmelling, ”Junior KIM box”. 105a-b/2011, Steffen Schmelling, ”Teenage KIM box. 106/2011, Gertrud Vasegaard, lille vase, gave fra Helle Lassen. 107/2011, Gertrud Vasegaard, lille vase, gave fra Helle Lassen. 108/2011, Michael Geertsen, porcelænsskulptur. 109a-b/2011, Axel Salto, 2 trykplader, gave fra Kirsten Christensen. 110/2011, “MaxiMat” foderautomat, gave fra CBD Design. 111a-d/2011, Halskov & Dalsgaard, køkkenudstyr, “Fläckig”, gave fra designerne. 112a-g/2011, Halskov & Dalsgaard, porcelænsstel, gave fra designerne. 113/2011, Halskov & Dalsgaard , kuffert, “ServiceCase”, gave fra designerne. 114/2011, Halskov & Dalsgaard, værktøjskasse, “Carry-Lite”, gave fra designerne. 115/2011, Halskov & Dalsgaard, metalkurv, “Embrace”, gave fra designerne. 117/2011, Halskov & Dalsgaard dørgreb, gave fra designerne 118a-i/2011, Halskov & Dalsgaard, pilledispenser, “Medinizer”, gave fra designerne 119a-h/2011, Halskov & Dalsgaard, pilledispenser, “Mininizer”, gave fra designerne 120/2011, Jens Nielsen , stol for DSB, gave fra enken efter Jens Nielsen 121/2011, Jens Nielsen, model af transformator – afgangsprojekt, gave fra enken efter Jens Nielsen 122/2011, faxmaskine, “Olivetti OFX 325”, gave fra Thora Fisker 123/2011, Jacob Jensen, bordtelefon, “76 E”, gave fra Christian Holmsted Olesen 124a-c/2011, Jacob Jensen, radio, “Beomaster 1200”, 2 højttalere, “Beovox 2702” 125/2011, Anders Smith, arbejdslampe, “Goliath 250+”, gave fra designer og producenten JO-EL 126/2011, Anders Smith, arbejdslampe, “Goliath 100”, gave fra designer og producenten JO-EL 127/2011, Jens Nielsen, model IC3 tog, gave fra enken efter Jens Nielsen 128a-c/2011, støvsuger, 2008, gave fra producenten Nielfisk 129/2011, kontakter, “LH Fuga”, opsat på plade af Jasper Morrison, gave fra producenten Lauritz Knudsen 130/2011, Søren Ulrik Pedersen, stol, “Suppose”, gave fra designeren 131/2011, Piet Hein, stålbakker, gave fra producenten Piet Hein Design 132/2011, Mads Quistgaard, stort vægur for Banedanmark, gave fra designeren 133/2011, Pelikan design, stol, “Café stol”, gave fra Niels Gammelgaard 134a-b/2011, Halskov & Dalsgaard, isske, “Charm”, gave fra designerne 135/2011, æggedeler, “Charm”, gave fra designerne 136a-b/2011, Halskov & Dalsgaard, tragt, “Charm”, gave fra designerne 137a-b/2011, Halskov & Dalsgaard, tragt, “Charm”, gave fra designerne 138/2011, Halskov & Dalsgaard, sutteflaskeholder, gave fra designerne 139/2011, Axel Salto, bog, ”SaltoPapir”, gave fra Holbæk Museum 140/2011, Finn Juhl, bakke, gave fra Anne Fabricius 141a-g/211, J. M. Ørskov, bestik, gave fra Anne Fabricius 142/2011, J&J Krohn(prod.), dampbøjet stol, gave fra Kirsten Lund 143/2011, Ole Gerløv-Knudsen, stol, “Spandestol”, gave fra enken 144a-b/2011, tennisketcher med holder, “Slazinger”, gave fra Michael von Essen 145a-c/2011, tallerkener, Wedgwood, gave fra Tobias Fischer-Hansen 146/2011, kinesisk hovedpude i porcelæn, gave fra G. Kabell 147/2011, Henning Andreasen , telefonmedhør ,”F 78”, gave fra Jens Bork 148a-b/2011, Jacob Wagner, kander, “Flow”, gave fra producenten Muuto 149a-b/2011, Harri Koskinen, lampe, “Cosy”, gave fra producenten Muuto 150a-b/2011, Harri Koskinen, lampe, “Cosy”, gave fra producenten Muuto 151/2011, Norway Says, karaffel, “I’m Boo”, gave fra producenten Muuto 152a-c/2011, Norway Says , drikkeglas, “Same but different”, gave fra producenten Muuto 153/21011, Ole Jensen, skål, “Vitamin container”, gave fra producenten Muuto 154a-b/2011, Ole Jensen, æggebæger, “Egg cup”, gave fra producenten Muuto 155a-c/2011, Norway Says, salt- og peberkværn, “Plus”, gave fra producenten Muuto 156a-b/2011, Matti Klenell, vase, “Four”, gave fra producenten Muuto 157/2011, TAF Architects, lampe, “Wood lamp”, gave fra producenten Muuto 158/2011, regnemaskine, “Original Odhner”, gave fra Gorgen Zander 159/2011, Jacob Jensen Design, radio, “Tangent Fjord”, gave fra Timothy Jensen 160/2011, Bente Skjøttgaard, skulptur, “Macro Cubes” 161/2011, Laust Balsgaard, stentøjsmodel, gave fra kunstneren 162/2011, Laust Balsgaard, stok, gave fra kunstneren 163/2011, Stok/målepind 164/2011, Georg Jensen Sølv A/S. Kasse med samling af smykkemodeller 380 stk. gibsafstøbninger, gave fra Georg Jensen 201a-b/2011, model af Kenwood køkkenmaskine, gave fra CBD Design 202a-b/2011, model af Grundfoss pumpe, gave fra CBD Design 203/2011, model af telefon, gave fra CBD Design 204/2011, model af telefon, gave fra CBD Design 205/2011, cykelbagagebærer , gave fra CBD Design 204/2011, model af Falcks førstehjælpskasse, gave fra CBD Design 206/2011, ”Calffeeder”, gave fra CBD Design 207/2011, radio, danske tekster ca.1928-29, gave fra enken efter designer Jens Nielsen 208/2011, sølvrangle, gave fra Johannes Fredriksen 209/2011, Imac skærm, gave fra Maja Honore og Martin Christiansen 210/2011, Imac tårn, gave fra Maja Honore og Martin Christiansen 211/2011, Imac mus, gave fra Maja Honore og Martin Christiansen 212a-b/2011, unika bogbind, “Maculaturalia” 1922, gave fra Det Kgl. Bibliotek 213/2011, Chen Mu Yu & Louise Aakerman Nielsen , bog, “Book Bounce 4”, gave fra kunstnerne 214/2011, Aiko & Sofie Hannibal , bog, “Book Bounce 11”, gave fra kunstnerne 215/2011, Louise Ryberg & Sea Turtle , bog, ”Book Bounce 15”, gave fra kunstnerne 216/2011, Wind & Leon Sloth, bog, “Book Bounce 16”, gave fra kunstnerne 217/2011, Grassi & Nanna Hvass , bog, “Book Bounce 23”, gave fra kunstnerne 218/2011, JiJi & Kristoffer Holmlund Kjærskov , bog, “Book Bounce 25”, gave fra kunstnerne 219/2011, bog, “Book Bounce”, gave fra kunstnerne 1/2011, perlebroderet kjole, 1925-27, gave fra Cai Schat Behrend 2a-b/2011, lang lyseblå kjole med hvide besætninger med tilhørende bolero, 1930’erne, gave fra Cai Schat Behrend 3a-c/2011, brudeslør med løse ærmer I sølvstof, ca. 1935, gave fra Cai Schat Behrend 4a-b/2011, stribet jakke og bukser, Dranella, 1989, gave fra Anne Damgaard 5a-b/2011, cowboyspencer med t-shirt, Dranella, 1974, gave fra Anne Damgaard 6/2011, lilla maxi-nederdel, Dranella, begyndelsen af 1970’erne, gave fra Anne Damgaard 7a-b/2011fløjsbukser med hvid slipover, Dranella, 1970’erne, gave fra Anne Damgaard 8a-c/2011, Lyslilla sæt, bukser og bluse, Dranella, 1984, gave fra Anne Damgaard 9/2011, blomstret skjorte, Dranella, omkring 1980, gave fra Anne Damgaard 10/2011, sorte ridebukser, Dranella, 1990’erne, gave fra Anne Damgaard 11/2011, grønne ridebukser, Dranella, 1990’erne, gave fra Anne Damgaard 12a-b/2011, nålestribet jakke og nederdel, Dranella, 1990, gave fra Anne Damgaard 13/2011, sort lynlåsfrakke, Dranella, 1990, gave fra Anne Damgaard 14/2011, blå bomuldskjole med stoftryk, gave fra Grete Ehs Østergaard 15/2011, stråhat med sort netslør, Fonnesbech, 1950’erne, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 16/2011, æggeskalsfarvet uld-gabardine-frakke, Hobson, 1960’erne, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 17a-b/2011, gul barnefrakke i kippervævet uld, Maison de Bonneterie, Amsterdam, 1941-42, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 18/2011, gul viyella-pigekjole med smocksyning og lille krave, Maison de Bonneterie, Amsterdam, 1941-42, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 19a-b/2011, viyella-pigekjole i rød og blå tern med krave, Maison de Bonneterie, Amsterdam, 1945-62, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 20/2011, gulternet viyellakjole med kulørt smocksyning, Maison de Bonneterie, Amsterdam, 1945-46, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 21/2011, lille børnetyrolerslag, Ein Tosmann modell, 1968-69, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 22/2011, grå uldfrakke til barn, 197071, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 23a-b/2011, jumpsuit med jakke, model Bee Cee, 1980, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 24a-d/2011, guldsko, hofskomager H.C. Dahl’s EFTF. i original æske, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 25/2011, lille ungarsk barnekjole med broderi, 1930’erne, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 26a-c/2011, dukketøj, skjorte, livstykke og ble, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 27/2011, fichu i sort tyl, ca. 1910, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 28/2011, hvid batistskjorte med læg og broderi til dreng, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 29ab/2011, hverdagskjole i bomuldsvoile med trykte blomster og lavendelfarvede flæser og bælte, 1926, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 30/2011, orange silkechiffonkjole med trykt mønster, 1920’erne, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 60a-b/2011, rosa chemise og underbenklæder, silke med blonder, 192028, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 61/2011, rosa natbluse i crepe de chine, gave fra Vibeke LassenNielsen 62a-b/2011, ternet pigekjole I bomuld med smocksyning og bælte, Maison de Bonneterie, Amsterdam, 1949-50, gave fra Vibeke LassenNielsen 63a-b/2011, sort overdel, snøret i ryggen, volanter, ca. 1860, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 64/2011, hvid pigekjole med broderet bærestykke, blå kant forneden samt bindebånd, 1930’erne, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 65/2011, rosa pigebomuldskjole med hvide striber og lyseblå smocksyning, 1950’erne, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 66a-b/2011, undertrøje og underbenklæder, tricot i charmeuse med blonder, 1941, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 67/2011, hvidt herre-silkegeorgettetørklæde til kjole og hvidt, 1930’erne, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 68/2011, aftentaske, 1941, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 69/2011, lille hvidt forklæde, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 70a-l/2011, matrossæt til dreng, 12 dele, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 71a-p/2011, 16 kollektionsark med stofprøver, Christian Dior, 1963, gave fra Vibeke Lassen-Nielsen 72/2011, stofbane, ‘Calyx’, design Lucienne Day, gave fra Francesca Galloway 73a-b/2011, stofbane og ekstra stykke, ‘Mobiles’, design Marian Mahler, gave fra Francesca Galloway 74/2011, stofstykke, ‘Frames and Pebbles’, design Jacqueline Groog, gave fra Francesca Galloway 75/2011, stofbane, ‘Mobile’, design June Lyons, gave fra Francesca Galloway 76/2011, stofbane, ‘Mirage’, design Young Liberty, gave fra Francesca Galloway 77/2011, stofbane, ‘Herb Antony, design Lucienne Day, gave fra Francesca Galloway 78/2011, stofbane, ‘Weald’, design Edinburgh Weavers, gave fra Francesca Galloway 79a-b/2011, stofbane og ekstra stykke, ‘Stones of Bath’, design John Piper, gave fra Francesca Galloway 80/2011, stofbane, ‘Kernoo’, design Victor Vasarely, gave fra Francesca Galloway 81/2011, stofbane, ‘Shape’, design Shirley Craven, gave fra Francesca Galloway 82/2011, stofbane, ‘Mandarin’, design Linda Harper, gave fra Francesca Galloway 83/2011, stofbane, ‘Volution’, design Peter Hall, gave fra Francesca Galloway 84/2011, stofbane, ‘Galleria’, design Barbara Brown, gave fra Francesca Galloway 85/2011, stofbane, ‘Graphic 4’, design Conran Fabrics, gave fra Francesca Galloway 86/2011, stofbane, ‘Cascade’, design Evelyn Redgrave, gave fra Francesca Galloway 87/2011, rød ‘lappe’-kjole, design Margit Brandt, gave fra Vibeke Lyngholt gennem Birgitte Hiul 88a-b/2011, rødgardistuniform og taske, gave fra Jens Bork 89a-b/2011, jacquard-vævede påsyningsmærker, Mao og Marx, gave fra Jens Bork 90/2011, naturfarvet råsilkekjole, design Margit Brandt for Tage Vanggaard, gave fra Ida Munk 165/2011, stofprøve, ‘Kavi’, design Karen Schrader, a Grautex Fabric, erhvervet af museet 166/2011, stofbane, ‘Dunhammer’, design Arne Jacobsen, a Grautex Fabric, erhvervet af museet 167/2011, stofbane, ’Soulage’, design Børge Glahn, L.F. Foght, erhvervet af museet 168/2011, stofbane, ’Guldfasan’, design Axel Salto, L.F. Foght, erhvervet af museet 169/2011, stofbane, ’Frugthaven’, design Bent Karlby, erhvervet af museet 55 Virksomhedsoplysninger - Årsresultat 2011 - Bestyrelse og repræsentantskab Designmuseet modtager statstilskud i henhold til ”Lov om museer mv.” § 16 56 57 Bestyrelsen for Designmuseum Danmark Formand: Direktør Flemming Lindeløv Næstformand: Advokat Per Magid Adm. direktør Pia Bech Mathiesen Direktør Kjeld von Folsach Adm. direktør Kim Weckstrøm Jensen Malermester Klaus Bonde Larsen Museumsinspektør Christian Holmsted Olesen, medarbejderrepræsentant Repræsentantskabet for Designmuseum Danmark. Formand: Direktør Flemming Lindeløv, udpeget af DI Næstformand: Advokat Per Magid, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner Direktør Johan Adam Linneballe, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner Direktør Kjeld von Folsach, udpeget af Ny Carlsberg Museumslegat og C.L. Davids Fond og Samling Adm. direktør Jacob Holm, udpeget af DI Adm. direktør Kim Weckstrøm Jensen, udpeget af DI Cand.jur. Lene Kann-Rasmussen, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner Malermester Klaus Bonde Larsen, udpeget af Håndværksrådet Civilingeniør Ole Lachmann, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner Adm. direktør Pia Bech Mathiesen, udpeget af Ny Carlsberg Museumslegat og C.L. Davids Fond og Samling Direktør Anne-Marie Mærkedahl, udpeget af Håndværksrådet Dr.med. Ole Thage, udpeget af Kunstindustrimuseets Venner Museumsinspektør Christian Holmsted Olesen, medarbejderrepræsentant Bibliotekar Sanne Scharff, medarbejderrepræsentant Direktør Asger Høeg, ekstraordinært medlem udpeget af Repræsentantskabet Revision: Deloitte – Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Arkitektbistand: Bornebusch – Arkitekter A/S Tilsynsførende: arkitekt Michael Jørgensen, MAA Indtægter Tilskud fra staten Entreindtægter Driftstilskud fra fonde og private Diverse indtægter Ikke offentlige tilskud Omsætning, museumsbutik Indtægt ejendom Indtægter i alt 16.518.962 2.247.956 476.773 2.629.843 10.701.028 1.395.927 3.502.351 37.472.840 Udgifter Personale Ejendomsskat Driftsudgifter ejendomme Samlingernes forvaltning Undersøgelser og erhvervelser Udstilling og markedsføring Andre aktiviteter og markedsføring Administration Entré Vareforbrug og lønomkostninger m.v., museumsbutik -12.612.813 -91.855 - 4.105.939 - 1.301.098 -2.483.420 - 2.488.581 - 9.932.128 -1.413.760 - 13.011 -1.515.719 Udgifter i alt -35.958.324 Renter Renteindtægter Renteudgifter Renter (netto) Årets resultat, overskud 43.274 -3.221 40.053 1.554.569 Årets overskud på kr. 1.554.569 anvendes til dækning af tidligere års underskud, der pr. 1. januar 2011 var på i alt kr. 2.169.280. Tidligere års underskud andrager herefter kr. 614.711 pr. 1. januar 2012. Museumsstatistik 2011 - Designmuseets Venner 2011 Museets Venner siden 1910 58 - Besøgstal Besøgende Voksne og grupper Copenhagen Card Studerende og pens. Fri entré inkl. onsdag Besøgende til bib. Besøgende i alt 2009 2010 2011 26.333 2.357 8.210 26.118 4.983 68.001 21.739 3.338 9.000 26.520 5.631 66.228 18.804 3.455 11.292 24.173 5.399 63.123 Selskabet Designmuseets Venner (tidligere Selskabet Kunstindustrimuseets Venner) er stiftet i 1910 og har til formål at støtte museet, dets samlinger og dets virke. Ny formand for Vennerne, Johan Adam Linneballe, opsummerer årets begivenheder. - Bibliotekets udlån Samlet udlån 2010 Bøger, tidsskrifter m.m. 22.523 Heraf udgjorde Fjernlån Læsesal Antal besøgende Beholdning af bøger, pjecer, tss. Tilvækst af bøger, pjecer m.v. Beholdning af grafiske dokumenter Tilvækst Antal besøg på hjemmeside m.v. Heraf besøg på bibliotekets onlinekatalog Heraf besøg på Furnitureindex 1.636 17.363 5.631 199.235 1.789 357.333 4.369 132.054 24.102 83.768 - Website På www.designmuseum.dk har i 2011 haft 159.190 besøg, 552.663 sidevisninger og 103.865 absolut entydige besøgende. www.designprocessen.dk blev besøgt af 46.000 webbrugere www.furnitureindex.dk havde 92.651 besøg - Undervisning I alt 3.462 elever i folkeskole, gymnasier, erhvervsskoler, mellemlange og videregående uddannelser modtog undervisning på museet i 2011. - Omvisninger Søndagsomvisninger og omvisninger til private: 1.743 personer har gennem året deltaget i museets udbudte omvisninger. Året i hovedtræk På et bestyrelsesseminar i september blev der arbejdet med nye visioner for selskabet, herunder en ny samarbejdsplan med museet. Blandt foreningens arrangementer i 2011 kan nævnes: Grønnegårdsteatrets forestilling Henrik og Pernille i august. Et velbesøgt julemøde, hvor museumsinspektør Jørgen Hein fortalte levende om Rosenborg - Rigets skatkam-mer. Fhv. leder af Designmuseum Danmarks tekstilsamling Charlotte Paludan holdt i september et gå-hjem-foredrag, som oplæg til en veltilrettelagt tur til Lyon den 29.09-3.10. I september fik 39 Venner, under kyndig ledelse af fhv. formand Ole Thage, en dejlig oplevelse i smukt fransk efterårsvejr. På programmet var bl.a. besøg ved byens silkeindustrier og spændende museer, samt gode madop-levelser i Poul Bocuses hjemby. Det blev en flot afslutning på et vægtigt formandskab – specielt med en stor indsats i Vennernes jubilæumsår 2010. Ole Thage valgte at trække sig efter knap 3 år på posten. Den 11. oktober blev næstformand Johan Adam Linneballe ved et ekstraordinært bestyrelsesmøde enstemmigt valgt som ny formand, og den 11. november blev Bodil Busk Laursen og Mogens Bencard udnævnt til æres-medlemmer, som tak for deres mangeårige store og inspirerende deltagelse i Vennernes arbejde. Før jul blev forårets mange oplevelser programsat af et nyt og dynamisk arrangementsudvalg. Selskabet har hele året bevaret sit gamle navn, Selskabet Kunstindustrimuseets Venner, men som planlagt blev dette ændret til Designmuseets Venner på generalforsamlingen i 2012. Så vi fremover vil fremstå med samord-nede navne, og derfor bedre vil kunne støtte op om museet, dets samlinger og dets virke, med nye spændende arrangementer og relevante gaver. 59 Medarbejdere 60 - Ledelse - Biblioteket, Arkiv for Dansk Design og Plakatsamlingen Bodil Busk Laursen, direktør, fratrådt 31. maj Anne-Louise Sommer, direktør, ansat fra 1. september Ledelse - Samlinger og formidling Bogsamling Charlotte Malte, registrator, på forældreorlov til 15. marts Christian Holmsted Olesen, museumsinspektør, 20. årh.s design og møbelkunst Kirsten Toftegaard, museumsinspektør, leder af Tekstil- og Dragtsamlingen Kirsten Rotbøll Lassen, udvikler af undervisning, fratrådt 31. maj * Mine Anne Sofie Neumann, udstillingsarkitekt, 11. november til 5. december* Nikolina Olsen-Rule, kommunikationschef Peniila Anastasia Laviolette, registrator, barselsvikar deltid fra 1. januar til 30. juni Rikke Rosenberg, leder af Undervisningsafdelingen, stillingen er samfinansieret med Skoletjenesten, Københavns kommune Ulla Houkjær, museumsinspektør, ældre samling Anne Kathrine Bastrup, underviser, omviser, deltid Anette Sophie Fuglsang, underviser, omviser, deltid Annette Gundelach, underviser, omviser, deltid Christina Himmelev Carlsen, underviser, omviser, deltid Gisela Kruse Rønnov, underviser, omviser, deltid Gitte Jungersen, underviser, omviser, deltid Helle Birgit Laustsen, underviser, omviser, deltid Projektansættelse Marie Riegels Melchior, forskningsstipendiat, ansat 1. februar Lars Dybdahl, bibliotekschef Anja Lollesgaard, bibliotekar Ellen Bangsbo, biblioteksmedhjælp, deltid, 31. januar til 25. februar* Jytte Johansen, bibliotekar, deltid, fratrådt 1. marts Malene Dybbøl, bibliotekar, 28. marts til 25. april* Nils Frederiksen, bibliotekar Peter Querling Jacobsen, biblioteksbetjent Sara Fruelund, bibliotekar, deltid, tiltrådt 15. marts Sara Thetmark, bibliotekar, deltid 15. marts til 30. september Susanne Scharff, bibliotekar, deltid Søren Nordhausen, biblioteksmedhjælp, tiltrådt 19. december* Arkiv for Dansk Design, Furnitureindex og grafiske specialsamlinger Anne Kristine Skjelbo, Furnitureindex, deltid* Christina Collet Hvolgaard Sørensen, bibliotekar, også tilknyttet Bogsamlingen Plakatsamlingen Tatiana Lodishensky, filolog, deltid* Projektansættelse Christine Rosenlund, magister, deltid, 2. maj til 12. august Lotte Gelbjerg-Hansen Klyver, papirkonservator, deltid, 1. januar til 14. oktober. Museumsbutikken Ann-Christine Rørvang, daglig leder, på barsel fra 1. januar til 31. december Anders Henk, daglig leder, barselsvikar 1. januar til 31. december, deltid Annette Gundelach, daglig leder, barselvikar 1. januar til 31. december, deltid Caroline Marie Conzelmann, butiksmedarbejder, deltid Gisela Kruse Rønnow, butiksmedarbejder, deltid Ida Wieth-Knudsen, butiksmedarbejder, deltid, fratrådt 1. marts Marie Junia Fly Käszner, butiksmedarbejder, deltid, tiltrådt 1. september - Drift og administration Benjamin Bjerre Olesen, IT-medarbejder, deltid, ansat fra 14. marts Boris Hagelskjær Jensen, museumshåndværker Dorthe Glad, rengøringsassistent, deltid Hans Nørgaard, museumsbetjent Henriette Falkenberg Andreasen, sekretariat Jette Nedergaard, bogholder Kasper Hedegaard, IT-medarbejder, deltid Kirsten Petersen, rengøringsassistent Mads Bengtson, konduktør, fratrådt 1. maj * Michael Ehlers Pedersen, sanitør, deltid Morten Iversen, IT-medarbejder, deltid, Poul-Erik Mortensen, regnskabschef Rasmus Willy André Ramlau Vilmar, værkstedsassistent, deltid 22. august til 14. oktober* Thomas Bakke, museumsforvalter Thea Mottes, assistent Opsyn, deltid Allan Christiansen, Anders Henk, Birgith Chrisensen, Carolin Marie Conzelmann , fratrådt 1. december, Franz Tage Christensen, fratrådt 1. marts, Gisela Kruse Rønnov, Henrik Hansen, Ida Wieth-Knudsen, fratrådt 1. marts, Jørgen Fabricius Mogensen, Katrine Schmidt Jensen, ansat 5. juni, Kenn Roy Rasmussen, Lisbeth Piil Nielsen, Mads Bengtson, ansat 15. maj, Marie Junia Fly Käszner, ansat 1. september, Mette Kirk, Michael Ehlers Pedersen, Nina Flagsted Kvorning, ansat 11. november, Rasmus Cortsen. *Flexjob, jobtræning, puljejob, praktikanter, løntilskudsjob m.v. 61 - Medarbejdernes repræsentation i bestyrelser og udvalg samt deltagelse i kurser, seminarer mv. Anne-Louise Sommer 62 Medlem af bestyrelserne for: Dansk Design Center (udpeget af Kulturministeriet, Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet) Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering (udpeget af Kulturministeriet) Finn Juhl Institute (formand) Pris-komiteen for Torsten och Wanja Söderbergs Nordiska Designpris Den norske Ballethøyskole, Oslo Kulturcenteret Assistens Development Centre UMT / Udviklingscenter for Møbel og Træ Designmuseets Venner (tidligere Kunstindustrimuseets Venner) Medlem af: Dansk Designråd Kulturklubben i København Øvrige hverv: Editorial Advisory Board, Design and Culture, Berg journals Nordisk Kulturfond, sagkyndig inden for området arkitektur og design Redaktionsmedlem Årsskrift for Kirkegårdskultur Beskikket censor ved Københavns Universitet, Århus Universitet, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet Vejleder ph.d.-studerende ved Kunstakademiets Designskole og Designskolen i Kolding Deltagelse i seminarer, konferencer og arrangementer Åbningstale på Trapholt ”Marcel Breuer – en gigant i det 20. årh.” d. 15. september Nordisk Kulturfond møde i Göteborg d. 19.-20. september Researchtur til London med bestyrelsen for DevelopmentCentre UMT / Udviklingscenter for Møbel og Træ d. 21.-23. september Researchtur til Helsinki med Dansk Designråd d. 29.-30. september MOKO-seminar ”Sådan kommer du fremtiden i møde” på Kunstakademiets Designskole d. 26. oktober Researchtur til Brasilien med Regeringens Internationale Kulturpanel d. 19.-27. november Kulturministeriets forskningsudvalgs årlige Bomholt-seminar på Nationalmuseet d. 1. december Kirsten Toftegaard Christian Holmsted Olesen Medarbejderrepræsentant for Designmuseet i Det rådgivende forskningsudvalg for Statens Museum for Kunst, Danmarks Kunstbibliotek og Designmuseet Designmuseets repræsentant i Kulturarvens forskerskole Medlem af bestyrelsen for Designrådet Medarbejderrepræsentant i Designmuseeets bestyrelsen Medlem af kuratorgruppen for Webmuseum.dk Censor ved Syddansk Universitet i Designhistorie og Designledelse 29 oktober – 1. november, Studietur med Designrådet til Finland, tema: designpolitik 16. – 21 november, Studietur til New York med Wegners tegnestue, tema: Danish Modern i USA Undervisning og foredrag i og om samlinger Efterspørgslen på foredrag og undervisning i museets faste udstillinger og på magasiner om dansk designhistorie og møbelkunstens historie har været stor i 2011. Studerende ved Danmarks Designskole, Arkitektskolen i Aarhus, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Designskolen i Kolding og en række udenlandske og danske designforskere, journalister og erhvervsvirksomheder har deltaget i en række undervisningsog omvisningsdage tilrettelagt at museets inspektører. Nils Frederiksen Deltaget i kunstportalen Arkades generalforsamling 16.februar 2011 i Århus Konferencer og workshops Anja Lollesgaard Lars Dybdahl Medlem af Forsknings- og Innovationsstyrelsens Erhvervsforskerudvalg, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Medlem af Det rådgivende forskningsudvalg ved Center for Designforskning, Kunstakademiets Arkitektskole Medlem af bestyrelsen for Knud V Engelhardts Mindelegat Medlem af Det kunstneriske Råd, Glasmuseet Ebeltoft Medlem af juryen for Kunsthåndværkermarkedet i Århus 2011 Medlem af museets samarbejds- og sikkerhedsudvalg (SUSI) Censor ved de danske universiteter inden for design, kunsthistorie og Visuel Kultur Hæderspris I 2011 modtaget Albertsen Fondens nye hæderspris for formidling af kunsthåndværk og design Christina Collet Hvolgaard Censor ved IVA, Det informationsvidenskabelige Akademi (tidligere Danmarks Biblioteksskole) Sanne Scharff Medarbejderrepræsentant i Det danske Kunstindustrimuseums repræsentantskab Medlem af arbejdsgruppen for Den Nationale Kørselsordning (det interurbane lånesystem) Medlem af museets samarbejds- og sikkerhedsudvalg (SUSI) Tillidsmand for bibliotekargruppen Nikolina OlsenRule Har deltaget i følgegruppen i forbindelse med redesign af spørgeskema for Kulturstyrelsens (tidligere Kulturarvsstyrelsen) Nationale Brugerundersøgelse. Valgt ind i bestyrelsen i Museer i København, efterår 2011. Deltaget i kurset Montering, håndtering og bevaring af papirgenstande (KEPkursus hos ODM) 29. september 2011 Medstifter af netværk for kommunikationsmedarbejdere på museer- og kulturinstitutioner. Møde 2 gange årligt. Første møde blev afholdt på Designmuseum Danmark i foråret 2011. Tatiana Lodishensky Deltog i Center for Kunst & Interkulturs (CKI) rundbordssamtale om publikumsudvikling. Rapport om publikumsudvikling: http://www.kunstoginterkultur.dk/2012/ pdf/Fra-guder-til-tjenere.pdf Deltaget i kurset Dansk fonetik og udtalelære for udenlandske studerende, overbygningsniveau (Nina Møller Andersen), foråret 2011, Københavns Universitet Deltaget i Avanceret kursus i skriftlig dansk for udenlandske gæstestuderende, overbygningsniveau (Nina Møller Andersen), foråret og efteråret 2011, Københavns Universitet Ekstern lektor, sammen med leder af undervisningsafdelingen Rikke Rosenberg, i faget Kulturarv på Københavns Universitet (IKK), foråret 2011 Medlem af Kulturnattens styregruppe. Workshop “Material Encounters of East India Trade 1600-1850”, Ashmolean Museum, Oxford, 1.-2. July 2011. Deltagelse med paper: “Encounters in textile patterns between East and West” Organisering af The 24th General Assembly of the Centre Internationale d’etudes des textiles anciens, afholdt på Designmuseum Danmark 2. oktober, og organisering af efterfølgende konference i samarbejde med Maj Ringgaard, Nationalmuseet: “Cultural Encounters in Textiles and dress between Northern Europe and the World” 3.-6. oktober 2011. Deltagelse i HERA møde og workshop, “Fashioning the Early Modern: Creativity and Innovation in Europe, 1500-1800”, 7.-8. oktober 2011 i Århus. Konference “Public Wardrobe – Rethinking Dress and Fashion in Museums”, Nordiska museet, 10. – 11. november, 2011, Stockholm. Deltagelse med paper “Clothes and textiles – two sides to the question”. Deltagelse i HERA møde og workshop, ’Fashioning the Early Modern: Creativity and Innovation in Europe, 15001800’30. november – 3. december 2011 i Stockholm. Faglige hverv Delegeret for Danmark i CIETA (Centre Internationale d’Études des Textiles Anciens). Associated partner i HERA-projektet: ’Fashioning the Early Modern: Creativity and Innovation in Europe, 1500-1800’, medlem af external advisory board. Designmuseum Danmarks repræsentant i bestyrelsen for Textilskolen i Holte, Haandarbejdets Fremmes Skole. Medlem af Dragtpuljen. Medlem af Dragtpuljens arbejdsgruppe med støtte fra Kulturstyrelsen: Textilnet.dk Foredrag Foredrag på Kunstmuseet Trapholt, 27. april 2011, i forbindelse med udstillingen: ’Walk on the wild side – Margit Brandt Modedesign 1965 – 1980. Titel på foredrag: ’Og i begyndelsen var the Beatles….. Ulla Houkjær Seminar deltagelse, KØS om kunst i det offentlige rum, 26/1 Seminardeltagelse, Nationalmuseum i Stockholm, MASRELIEZ seminar, 22/2 – 23/2 Keramikstudiedag på Haderslev Museum i Ehlers Samling, 11/3 Seminardeltagelse, Victoria & Albert Museum, London. English Ceramic Circle: seminar FIRE & FORM, om barokkens keramik, 26/3-29/3 KUAS årsmøde for museerne i Nyborg med temaet: Museumslandskabet i forandring, 27/4 – 28/4 Kursusleder og oplægsholder ved keramikseminar og konference i København for internationale forskere, arrangeret af The French Porcelain Society, London. Oplæg på Kunstindustrimuseet, Thorvaldsens Museum, Gisselfeld Slot, Ordrupgaard om dansk keramik, 5/5 – 8/5 Helle Laustsen Udviklingsmedarbejder i undervisningsafdelingen, Helle Laustsen, deltog i og færdiggjorde Museumsunderviseruddannelsen under ODM. Uddannelsen giver viden og værktøjer til at opbygge, kvalitetssikre, drive og videreudvikle undervisning på museer. 63 Drift og administration 64 Museets regnskabsafdeling varetager en række funktioner, som er fælles for hele virksomheden, og dertil kommer administrationen af de mange projekter, som kommer til i årets løb. I samarbejde med ledelsen gennemføres sonderinger og undersøgelser, der har til formål at sikre den bedst mulige udnyttelse af de økonomiske ressourcer og en sikring af museets langsigtede økonomiske situation. Det er glædeligt, at det også i år er lykkedes at slutte regnskabet med et pænt overskud. Redaktion: Anne-Louise Sommer, Nikolina Olsen-Rule ansv. Korrektur: Henriette Falkenberg Andreasen Design: Jarl Christian Axel Hansen Tryk: narayana press Alle fotos af taget af Pernille Klemp - undtagen følgende: s. 02: Emil Damgaard s. 10: Jarl Christian Axel Hansen s. 12: Hanne Fuglbjerg s. 20: Nils Frederiksen s. 22: Lars Gundersen s. 23: Stamers kontor s. 27: Marie Riegels Melchior (foto til højre) s. 29: Mette Mærsk s. 32: Sidsel Götke s. 41: Anne-Louise Sommer s. 46: Hanne Fulgbjerg s. 48: Stamers kontor s. 59: Jarl Christian Axel Hansen © 2012 Regnskab Museets administrative platform for økonomi og økonomistyring er Dynamics Navision 6.0. Systemet består af et finansmodul, kreditormodul, debitormodul samt et detailsalgsmodul, der omfatter billetsalg og museumsbutik med tilhørende lagerstyring. Dynamics Navision 6.0 indeholder et salgs-/marketingsmodul, der giver mulighed for etablering af en klar snitflade og fælles platform for de opgaver, hvor økonomi og formidling smelter sammen. Administrative rutiner på finans- og regnskabsdelen forsøges løbende optimeret, således at de daglige rutiner og kontroller er så effektive og informative som muligt. Som en del af dette arbejde udføres ressourcekontrol og periodevis opfølgning på årets forventede driftsresultat. Museets årsregnskab disponeres, udarbejdes og opstilles af administrationen, hvorefter det lægges til godkendelse og påtegning hos museets eksterne revisor. Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, vedtaget af Folketinget den 21. december 2010, har igennem hele 2011 sat yderligere fokus på de administrative rutiner ved tilpasningen til de nye regnskabskrav. SLS – Statens Løn System Museets lønninger udbetales via statens lønsystem og følger de administrative retningslinier og regler inden for det statslige område. Via opkobling til Økonomistyrelsen inddaterer museet alle lønoplysninger og -data elektronisk. Hele papirflowet er blevet digitaliseret, herunder alle medarbejdernes lønsedler, der afleveres elektronisk i E-Boks.dk. Designmuseum Danmark Bredgade 68 1260 København K www.designmuseum.dk Billetsalg og butiksregnskab Billetsystemet, der blev indført i december 2009, har igennem hele 2011 fungeret efter hensigten. Museets butik overgik i juni måned 2010 til stregkoder af alle varer. Det nye lagerstyringssystem har igennem 2011 opfyldt de forventede mulighed for en detaljeret økonomistyring og opfølgning af omsætningstal m.v. Ejendomsadministration og personaleadministrative opgaver hører ligeledes til museets regnskabsafdelings arbejdsområder. Denne folder er lavet i samarbejde med Arctic Paper 66
