Vandlauget i Ørestad

 Vand på torpet Som torpar er der en stor sandsynlighed for, at man selv er ansvarlig for husstandens vandforsyning. Det er nok en ganske uvant situation for de fleste af os – og desværre også en situation, der ikke altid er helt uproblematisk. Her forsøges samlet informationer, der kunne være nyttige i forbindelse med bijobbet som brøndejer og vandværksbestyrer: brønde, boringer, rensning, filtre, kalkning, pumper, hydroforer osv. Af Bjørn Donnis Indhold INDLEDNING ............................................................................................................................................. 4
Hvordan får vi vand .................................................................................................................................. 5
Baggrundsstof:.......................................................................................................................................... 6
Geologi, hvor kommer vandet fra? ........................................................................................................... 6
VANDKVALITET ......................................................................................................................................... 7
Vandkvalitet i Sverige – geografi............................................................................................................... 7
Har du hus i det sydlige Skåne – eller Blekinge? ................................................................................ 9
En god og en dårlig brønd................................................................................................................ 10
Vandanalysen.................................................................................................................................. 11
Hvordan får man foretaget en vandanalyse .................................................................................... 12
Eurofins og ALcontrol, procedure og priser..................................................................................... 13
Praktiske råd:.......................................................................................................................................... 14
Brønden løber tør ................................................................................................................................... 14
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 1 af 91
De tre normale fejl.................................................................................................................................. 15
Hvad gør man ved ”fejl 1”: Overfladevand i brønden.............................................................................. 16
Hvad gør man ved ”fejl 2”: Surt vand ...................................................................................................... 18
Hvordan kalker man?.............................................................................................................................. 20
FØR brønden ................................................................................................................................... 20
I brønden ........................................................................................................................................ 20
Ö‐viks‐filtret.................................................................................................................................... 21
Kalkning EFTER brønden.................................................................................................................. 24
Sæbeprøven.................................................................................................................................... 24
Hvad gør man ved ”fejl 3”: Jern i vandet ................................................................................................. 25
Tolkning af vandanalysen ....................................................................................................................... 25
Grænseværdierne, .................................................................................................................................. 27
Radon‐problemet ................................................................................................................................... 28
Forårsopstart af gravet brønd ................................................................................................................. 30
Opstart af gammel brønd........................................................................................................................ 30
Renovering af gravet brønd .................................................................................................................... 31
Desinfektion af brønd og rør................................................................................................................... 33
Et lettere brøndlåg? ................................................................................................................................ 33
Mest om borede brønde:........................................................................................................................ 35
Brunnsarkivet.................................................................................................................................. 35
Hvis man opgiver den gamle brønd – anlæg af boret brønd – eller en ny gravet?............................ 37
Lidt om den borede brønd, vandets kvalitet og problemer med for lidt vand.................................. 39
FILTRERING ............................................................................................................................................. 40
Småfiltre................................................................................................................................................. 40
Store filtre og simplere tiltag .................................................................................................................. 41
Beluftning ‐ en simpel fjernelse af jern og svovlbrinte .................................................................... 41
Filtrering med store filtre ................................................................................................................ 43
Specielt om filtre for jern ................................................................................................................ 47
UV‐lampe ........................................................................................................................................ 47
RO filtre .......................................................................................................................................... 47
Leverandører af filtre ...................................................................................................................... 49
ANLÆGGET FOR RINDENDE VAND .......................................................................................................... 50
Vandpumper og de andre dele – udstyr og placering .............................................................................. 50
Håndpumper........................................................................................................................................... 51
Pumpen til en boret brønd...................................................................................................................... 52
”Vandværker”/”pumpautomater” .......................................................................................................... 53
Den typiske pumpe til den gravede brønd....................................................................................... 54
Alternative pumper......................................................................................................................... 55
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 2 af 91
Ejektorpumpen ............................................................................................................................... 55
Hydroforen/hydropress’en.............................................................................................................. 56
For‐tryk ........................................................................................................................................... 58
Trycksrömbrytaren.......................................................................................................................... 58
Placeringen af pumpe og trykbeholder............................................................................................ 59
Et brøndhus?................................................................................................................................... 60
Sommervand eller vintervand................................................................................................................. 62
Lidt afsluttende ord ................................................................................................................................ 63
Grundvandssituationen .......................................................................................................................... 64
Korte praktiske vejledninger................................................................................................................... 64
”Genstart” af gravet brønd, der har givet godt vand: ...................................................................... 64
”Opstart” af gravet brønd, hvor man ikke ved om den har givet godt vand: (f.eks. efter køb)......... 65
Desinfektion af brønd og rørsystem: ............................................................................................... 66
Simpel kalkning af gravet brønd:..................................................................................................... 67
”Sæbeprøven” for kontrol af kobberindhold – og surhed:............................................................... 69
GRÆNSEVÆRDIERNE............................................................................................................................... 70
Socialstyrelsens kungörelse om ändring i allmänna råden (SOSFS 2003:17) om försiktighetsmått för dricksvatten............................................................................................................................................ 71
Fejlfindingsnøgle for brøndvand v.hj.a. vandanalysen ............................................................................ 78
Idéen............................................................................................................................................... 78
Ansvarsfralæggelse ......................................................................................................................... 78
Vandanalysen er et øjebliksbillede!................................................................................................. 78
Prøvetagningen............................................................................................................................... 78
Vejret .............................................................................................................................................. 79
Som man spørger, får man svar! ..................................................................................................... 79
VEJLEDNING I ANVENDELSE AF NØGLEN ................................................................................................. 80
”Læs” analysen! .............................................................................................................................. 80
Arbejd dig gennem nøglen: ............................................................................................................. 81
Der er måske mere end én fejlårsag – men næppe særlig mange .................................................... 81
De 6 hyppigste fejl........................................................................................................................... 81
NØGLEN .......................................................................................................................................... 83
Når ovennævnte undersøgelse ikke bringer afklaring...................................................................... 91
 Tryk på dette symbol for at komme tilbage til indholdsfortegnelsen Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 3 af 91
INDLEDNING Til orientering er forfatterens forudsætninger, at han er torpar ”med eget vand”, at han er ingeniør (men ikke med særligt kendskab til vandindvinding eller vandrensning) og endelig, at han er kemiker; en af de sære skabninger, for hvem en vandanalyse er ligeså spændende læsning som en detektivroman og ikke blot en tekst på volapyk. Sveriges Geologiska Undersökning (SGU) anslår, at der i Sverige er 1,2 mio. mennesker, der får vand fra egen brønd eller boring, og at alene 400 000 fritidshuse har egen brønd eller boring. De emner, der vil blive omtalt nedenfor, drejer sig i virkeligheden om at skaffe sig vand af god kvalitet! (og gerne masser af det). Desværre kan man ikke bare give en halvsides ”fejlretningsprocedure”, som bare skal følges, hvorefter man vil have velsmagende og sundt vand i store mængder. Så i stedet kommer der en større afhandling, der alligevel undervejs munder ud i nogle ”anvisninger” – problemet er, at man nødvendigvis må forstå noget om de faktiske problemer bag ”dårligt vand”, før man kan foretage sig noget hensigtsmæssigt. Fokus vil være på forhold omkring den gravede brønd og den borede (berg‐) brønd, og teksten centrerer sig om almen viden om brøndtyper og den nødvendige geologi (hvorfra kommer vandet?), vandanalysen (hvad betyder alle de tal dog – dør vi, hvis vi drikker vandet? / kan det hele ikke være lige meget, så længe vi ikke bliver syge af at drikke vandet?). Desuden berøres nogle af alle de andre spørgsmål, man kan løbe ind i så som: hvad gør man, når vandet er surt, når der er bakterier i vandet, når der er jern i vandet; hvad gør vi med den brønd med elendigt vand, der er i huset, som vi lige har købt? Hvad gør vi om foråret, hvor brøndvandet altid er dårligt? Hvad gør vi når nu vi har fulgt alle de andre råd, og det ikke hjælper. Hvad er det dér med filtre? Hvad koster det at få en ny brønd? Og endelig en gennemgang af udstyr og placering af pumpe, trykregulator og trykbeholder i dit vandværk. Masser af tekst – og noget er tungt at læse – find de bidder, netop du har brug for. Og husk, at forfatteren grundlæggende ER amatør på emnet. De opgivne forhold og priser er beskrevet efter bedste evne til oplysning og inspiration, men hverken forfatterne eller foreningen kan påtage sig noget ansvar for oplysningernes korrekthed. Ligeledes kan forholdene og priserne være forældede, når du læser teksten. Bemærk dateringen for de enkelte afsnit. 
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 4 af 91
Hvordan får vi vand (04‐10‐2008) Hjemme i Danmark er det så simpelt – vandet kommer næsten altid fra et kommunalt eller privat vandværk. Vandværket har pumpet vandet op fra grundvandet – ”beluftet” det lidt og ladet det sive gennem noget sand for at fjerne okker. Og så sendes det ud til vor beboelse via en ”højdebeholder” (det vi andre kalder vandtårnet) for at få konstant tryk på det. Mere end 98% af alt drikkevand i Danmark – inkl. det københavnske vand – opstår på denne måde. Dansk drikkevand fra vandhanen er klasser bedre end det meste af det flaskevand, man kan købe. Som dansker kommer man let til at tro, at ”sådan laver man vand”. I det globale perspektiv er det desværre ikke sådan. Lige så snart vi er uden for Danmark, er ”godt vand” ofte bare pumpet op fra en sø eller en flod – også en rigtig beskidt flod – og derefter renset. Og selv denne kvalitet vand er der ulykkeligvis uhyre store dele af verdens befolkning, der ikke har adgang til. Allerede når vi kommer til Sverige, er ca. 50% af det ”kommunale vand” (vandværksvandet) renset søvand fra ubeskyttede, men godt nok ganske rene, søer. Nu skal det nævnes, at moderne vandbehandling sagtens kan rense sø‐ og flodvand til udmærket kvalitet og moderne kloringsteknikker kan fremstille klor‐desinficeret vand, der slet ikke smager og lugter af klor på samme ubehagelige måde som mange har mødt i storbyer i U‐lande – eller i USA. Så vi torpare, der ikke har kommunalt vand men ”egen brønd” (enskild brunn), er såmænd ikke dårligt stillet – også selvom vandet ikke er perfekt. Men derfor kan vi jo godt tilstræbe, at vandet er både velsmagende og ikke skader vort helbred. Hvis man overhovedet HAR en (egen) vandfor‐
syning, er der vel i det store og hele 3 mulig‐
heder:  Man får vand gennem en ”slange oppe i skoven”, hvor slangen tager vand ind fra en bæk eller kilde.  Man får vand fra en ”gravet brønd”, dvs. en klassisk brønd – et 3‐5‐7 meter dybt hul, 50‐
100 cm i diameter. Vandet hentes med spand og hejseværk, håndpumpe eller en elektrisk (eller benzinmotordrevet) pumpe.  Man har en vandboring – et 40‐70‐100 meter dybt hul ned i klippen med en diameter på 10‐
20 cm. Grundlæggende er det de to sidste muligheder, der skal behandles her. Om vand fra bæk og kilde skal det bare noteres, at fordi vandet hele tiden løber, er der gode chancer for af det er godt. Men bækvandet ER overfladevand (se senere), og kildevandet kommer ikke nødvendigvis direkte fra dybtliggende grundvand. Kildevandet kan i værste fald være: surt vand fra en højmose hvor vandet er løbet som en bæk gennem en eng med mange klattende køer og derefter sunket lidt ned under overfladen og sprunget som en kilde i den nærliggende skrænt. Måske er selv dette kildevand ”godt nok” – formentlig er det ikke. 
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 5 af 91
Baggrundsstof: Geologi, hvor kommer vandet fra? (04‐10‐2008) Alt det klassiske med vandet, der fordamper, bliver til skyer, falder som regn, siver ned i jorden osv., kender vi nok alle. Men hvordan ser (den svenske) undergrund faktisk ud? Det interessante ved nedenstående tegning er de to brune nuancer i jorden. Den mørke farve viser grundvandet. Grundvand er ”bare” våd – gennemvædet – jord. Grundvandet løber IKKE i ”vandårer” eller naturlige rør og kanaler – det er ganske som på stranden, hvor der er tørt eller fugtigt sand. Hvor vi har hus er der tør jord, og der er gennemvædet jord. Den gennemvædede jord er grundvandet. I Sverige med højtliggende klippegrund er der oftest kun et enkelt grundvandslag. I Danmark, hvor vi ofte har ret uigennemtrængelige lerlag i jorden, kan man godt have vand i flere niveauer i jorden (ovenpå hvert lag af ler). Der er en ting, der skal bemærkes mht. nedenstående billede. Den borede brønd er fortegnet, i virkeligheden vil den normalt være langt dybere. Skitse af”Sverige” – hvor der er klippe under jordoverfladen. ref.: (”Dricksvatten ‐ Att anlägga brunn ‐ råd om hur du går tillväga”, ISBN: 91‐7201‐
936‐0, Socialstyrelsen ©, www.sos.se)
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 6 af 91
Grunden til, at den borede brønd kan ”slå vand af en klippe”, er, at det svenske grundfjeld er oldgammelt. I løbet af de mange 100 millioner år, hvor det skifte‐
vis er hævet og sænket, er det revnet på kryds og tværs – revner, der er fyldt med grus og skærver. Grundvandet i jorden vil sive ned og fylde disse revner op med vand – herved bliver vandet yderligere filtreret gennem måske 100 meter grus. Det er dette vand boringen henter. På billedet – hvor jeg har manipuleret noget med lys, kontrast og farver for at fremhæve det væsentlige – ser man de mange, mange revner i gammelt grundfjeld. Fra Hovs Hallar på Bjäre halvøen.

VANDKVALITET 
Vandkvalitet i Sverige – geografi (04‐10‐2008) Sverige er geologisk ganske anderledes end Danmark. Bortset fra i Sydvest Skåne samt på Öland og Gotland er der ikke kalk i eller under jorden i Sverige. Til gengæld ligger grundfjeldet sjældent mere end 5‐10 meter under jordoverfladen. Desuden er landet præget af store plantede kulturer af nåletræer, der står alt for tæt, hvorfor der ikke er megen underskov. Skovbund uden underskov giver surt og nitratholdig nedsivende vand. Endelig er terrænet mange steder, blandt andet i Småland således, at der let er opstået højmoser (sphagnum mos, der gror ovenpå meget våd jordoverflade). Sphagnum bliver surt, når det nedbrydes. Alt dette forårsager nogle fænomener mht. vandet, der er anderledes end i Danmark, hvor vi primært slås med kalken i vandet og landbrugets sprøjtegifte. I Sverige har skovbrugets sprøjtegifte været et problem nogle steder. Men først og fremmest er det mangelen på (syre neutraliserende) kalk og det sure mosevand, der giver problemer. Surt vand opløser tungmetaller fra klippen, jorden og vandrørene! På hjemmesiden fra Sveriges geologiska undersökning (Sveriges Geologiske Undersøgelser) www.sgu.se kan man finde en samling af kort, der viser grundvandets Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 7 af 91
beskaffenhed i hele Sverige mht. mange forskellige parametre. Et enkelt eksempel er givet ovenfor. Alle kortene findes på: www.sgu.se/sgu/sv/samhalle/grundvatten/grundvatt
enkemi.html ‐ på hjemmesiden kan du klikke på kortet for at forstørre. Kortene ovenfor viser den typiske surhed af hhv. vandet i gravede brønde (jordbrunnar) og borede
brønde (bergbrunnar) i Sverige. Surheden opgives som pH‐værdien. En pH‐værdi under 7 Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 8 af 91
angiver at vandet er surt. For drikkevand ønsker man normalt at pH er større end 6,5 og gerne omkring 7,5. En pH‐værdi pH‐værdi på f.eks. 5 eller 6 er dog ikke lavt nok til at vandet direkte smager surt. Det ses, at vandet er rigeligt surt i gravede brønde i langt det meste af Sverige – Sydvestskåne og Öland/Gotland undtaget – her er der neutraliserende kalk i jorden! Yderligere kan det bemærkes, at vandet i de borede brønde generelt er bedre – formentlig fordi den måske 100 m lange vej gennem jorden giver mulighed for at syren kan neutraliseres selv i ganske inerte bjergarter som granit og gnejs. Den syre, der er tale om, er primært humus‐
stoffer fra skovbund og moser. Problemet med sur regn, hvor syren (svovlsyre) stammede fra kulafbrænding uden røgrensning især i Østeuropa samt svovl i fyringsolie og dieselolie er heldigvis historie og har været det i snart rigtig mange år, når vi taler om Europa og Nordamerika. 
Har du hus i det sydlige Skåne – eller Blekinge? (04‐10‐2008) Meget af teksten i dette skrift tager mest sigte på forholdene i ”det typiske Sverige” – der, når vi taler om vand, f.eks. er Småland. For områderne i Nordskåne er forholdene de samme! Men hvis du holder til i Skåne, skal du for store dele af området tage teksterne her med forbehold. Du vil næppe have surt vand og undgår dermed de problemer, der følger heraf. Måske har du en gravet brønd – så kan du bruge de tekster, der vedrører denne, mens en ”boret brønd” er i dit tilfælde formentlig er en såkaldt Rörspetsbrunn eller filterbrønd. Den er grundlæggende ikke så forskellig fra de ”bergborade” brønde, og anlægges på samme måde (set fra kundens side), men den går ikke ned i klippen eller kalken, blot dybt ned i jorden. Ganske som de vandboringer vi får vand fra i Danmark. Området Ystad‐Tomelilla‐Simrishamn er kendt for sine arsen forekomster i vandet – det er langtfra sundt, men der kan gøres noget ved det. I Blekinge er forholdene grundlæggende som resten af Sverige med klippe tæt på overfladen. Med der er her dels nogle områder med forskellige usædvanlige kemiske stoffer i grundvandet – check de kort, der henvises til ovenfor og se også her: www.sgu.se/sgu/sv/samhalle/grundvatten/tema_bru
nnar.htm , se på din kommunes hjemmeside eller tal med kommunen ”om at du har hørt, at man måske skal analysere for andre ting i Blekinge”. Det område, som har flest ”anderledes” forhold, er omkr. grænsen mellem Skåne og Blekinge. Har du derimod hus i nærheden af Ronneby, kan du opleve noget, der er lidt usædvanligt i Sverige, nemlig at vandet er (meget) surt på grund af både kulsyre – ”aggressivt kolsyra” – nærmest som afbruset ”Apollinaris” (eller ”Kurvand”) – samt masser af sulfater. Det forklarer hvorfor man anlagde Ronneby Brunn – engang troede man jo at vand med mange ”mineraler” og ”opløste gasser som kulsyre og svovlbrinte” havde div. helbredende effekter ‐ i dag kalder vi ”helsebringende mineralvand velegnet til kurbad” for dårligt vand, når det optræder i brønden. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 9 af 91
Disse specifikke, lokale fænomener i Skåne og Blekinge vil ikke blive omtalt yderligere, som dette skrift ser ud på nuværende tidspunkt. 

En god og en dårlig brønd (04‐10‐2008) Fra brochuren (”Dricksvatten ‐ Sköt om din brunn ‐ råd om hur du går tillväga”, ISBN: 91‐7201‐938‐7, Socialstyrelsen, www.sos.se ) har jeg lånt et dejligt billede, der illustrer forskellen mellem en god, velholdt gravet brønd og en brønd, hvor alene den manglende vedlige‐
holdelsesstandard sikrer at vandet er ringe. Billederne er vel egentlig selvforklarende! Det, der ligger bag alle ”fejlene”, er det basale, at det regn‐ og tø‐vand, man får i brønden, skal være blevet renset ved at være sivet gennem jord for at være blevet rent igen efter at have ramt jordoverfladen. Vandet må ikke kunne smutte fra jordoverfladen og ned i brønden uden at have passeret flere meter jord – langsomt. Kort sagt: Brøndvand skal komme ind i brønden fra bunden. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 10 af 91
Derudover skal man selvfølgelig holde al muligt skidt og kryb (og visne blade) ude. Hvis disse forhold er i orden, får man så godt vand, som grundvandet nu engang leverer på det givne sted. Flere års rådgivning til foreningens medlemmer – og inspektion af diverse brønde, har overbevist mig om at det helt afgørende sted, hvor situationen halter, er tætheden af låget. Låget og samlingen mellem låget og den øverste brøndring skal være absolut tæt! Der må IKKE kunne sive vand igennem selv ved skybrud og der må ikke kunne stikkes et knivblad igennem (uden vold), for så kommer der insekter og snegle i brønden. Senere i skriftet er omtalt et nyt let låg, der kan være en lettelse, hvis man kæmper med at betonlåg, der er utæt og ubehageligt tungt. Se Gør et betonlåg lettere? 

Vandanalysen ”Hvis man har en brønd uden at kende vandets status (kvaliteten), er det som at køre bil uden at vide om bremserne fungerer!” (04‐10‐2008) Det er en barsk måde at sammenligne – men egentlig er den korrekt! Man kan IKKE vurdere, om drikkevand er potentielt farligt ved alene at se og smage på det eller lugte til det. Og slet ikke ud fra ”vi bliver da ikke syge, når vi er på torpet”! At det går godt, selvom man ikke får foretaget vandanalyser, skyldes som regel at vandet sjældent er SÅ slemt i vor del af verden – vi er normalt også ”på ødegården” alt for kort tid – og endelig er voksne, raske mennesker nogle meget robuste skab‐
ninger. Desværre gælder dette ikke for spædbørn og for en del ældre mennesker. Officielt rådes ejere af gravede brønde til at få foretaget en kemisk og mikrobiologisk analyse regelmæssigt – f.eks. hvert tredje år, og desuden når man synes, vandet er blevet anderledes, samt når der er foretaget anlægsarbejder i nærheden (større gravearbejder, anlæg af vandboringer eller afløb). For borede brønde kan man lade mellemrummet mellem analyserne være noget længere, og man kan spare den mikrobiologiske analyse bortset fra første gang – eller når man får en mistanke. Det er nok de færreste af os, der overholder ovenstående (inkl. forfatteren), men overvej det alligevel. Og hvis der kommer f.eks. spædbørn i familien, så bør man få en analyse, i det mindste en såkaldt ”barnprov”. For fastboende (med spædbørn) vil analysen ofte være gratis (via kommunen). Nogle kommuner betaler også for fritidshuse med spædbørn i familien. Hvad er det så man analyserer for? Grundlæggende foretager man 4‐5 typer analyser under normale omstændigheder: En mikrobiologisk analyse hvor man bestemmer antallet af bakterier fra 3 brede grupper, der i hovedtrækkene er: jordbakterier, bakterier, der stammer fra afføring af diverse dyr og endelig bakterier, der stammer fra afføring fra pattedyr – læs: kloakvand. Ingen af disse bakterier er i sig selv normalt farlige, men hvis der først er afføring i vandet, vil Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 11 af 91
der måske en dag også være salmonella bakte‐
rier, eller det der er værre, i vandet! En kemisk normalanalyse, hvor man ser på lugt, farve, organiske stoffer i al almindelighed, samt en række tungmetaller, gødningsstoffer, salte o.l. En udvidet metalanalyse, hvor man ser efter en række andre, sjældnere forekommende, men farlige metaller En analyse for pesticider o.l. (sprøjtegifte). Problemet er, at der findes mange sådanne stoffer, selvom det er færre og færre, der er tilladt (og i Sverige er man endda ekstra restriktiv – med nogle typer). Til gengæld benyttes i skovbruget en række specielle midler. En radon‐analyse – radon er en radioaktiv gas, der dannes naturligt i jorden. Alt efter hvor man bor, kan mængden være så stor, at det er et potentielt og alvorligt helbredsproblem – se senere. Det normale er kun at foretage de to første analyser, mikrobiologisk og kemisk normalkontrol, med mindre man ved (se kommunens hjemmeside), at der lokalt er andre problemer. Pesticid analysen er relevant, hvis ens hus ligger i et landbrugsområde og måske også, hvis der er intensiv skovdrift (og oplagsplads) i nærheden. Oftest er skovdriften i Sydsverige dog ikke mere end en bibeskæftigelse, hvor sprøjtning ikke er så udbredt. Senere i dette skrift er der et afsnit: Tolkning af vandanalysen, hvor nogle af de ting, der analyseres for, gennemgås. Hermed er det slut med alle almindelighederne – nu til lidt (forhåbentlig) mere direkte anvendelig information. 

Hvordan får man foretaget en vandanalyse (22‐01‐2009) Begynd med at læse på hjemme‐
siden fra din svenske kommune. Der står (næsten) helt sikkert noget om vandkvalitet og ”enskilt brunn/vatten”/”Dricksvatten”. Der er efterhånden kun meget få kommuner til‐
bage, der tilbyder billige analyser. Men der er meget ofte en service, hvor man kan hente og aflevere prøveflasker til analyse hos kommunen på bestemte dage. Man betaler så kun for selve analysen – med evt. rabat. Alternativt kan man få foretaget analysen hos et af de store analysefirmaer, der har laboratorier flere steder i Sverige. Her skal primært nævnes Eurofins www.eurofins.se/ og ALcontrol – se nærmere lidt længere nede i teksten. Andre firmaer er AKlab www.aklab.se , Analytica www.analytica.se . Der kan findes flere firmaer på gulasidorna.eniro.se ved at søge på ”vattenanalys” – her finder man også mange af firmaerne, der hører til ”filter‐gruppen” (se nedenfor). – de tilsvarende danske analysefirmaer er normalt MEGET dyrere (der udføres ikke ret mange vandanalyser for private i Danmark). Senere står lidt mere om proceduren og priser. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 12 af 91
Endelig kan du få foretaget vandanalyser hos mange af de firmaer, der sælger vand‐
rensningsfiltre. Både i Sverige og i Danmark. Disse analyser er til tider billigere (eller gratis). Laboratoriet, der foretager analyser for filterfirmaet, hvis filterfirmaet ikke selv udfører den, er ikke altid certificerede (”ackrediterade”). Det betyder ikke, at analysen nødvendigvis er forkert – man mangler bare garantien for korrektheden. Til tider omfatter disse analyser også kun meget få/alt for få emner. HUSK, at filterfirmaet er interesseret i at sælge dig (dyre) filtre til at rense vandet. Det er ikke altid den bedste løsning. Send en e‐mail med hele analysen til Danske Torpare eller direkte til forfatteren, når du har fået foretaget analysen, og inden du køber filtre – måske har vi nogle gode råd til ting der bør prøves. Eurofins og ALcontrol, procedure og priser (06‐01‐2011) Eurofins: (det firma, der i Danmark tidligere hed Steins Laboratorium): Direkte kontakt udenom kommunen: www.eurofins.se/ Oplysninger specielt om ”Dricksvatten analys”, bestilling osv. findes her: www.eurofins.se/tjanster/miljo‐
/vatten/brunnsvatten.aspx Priserne på de enkelte analyser er i skrivende stund næsten de samme som ALcontrols nedenfor – totalt måske er smule lavere. ALcontrol: www.alcontrol.se Ønsker man at få analyseret af ALcontrol, be‐
stilles flasker (og analysen) på www.brunnsvatten.se eller på privateorders.alcontrol.se/ For at kunne benytte denne service (og få de tilsvarende priser), skal man have flaskerne tilsendt til en/sin svenske adresse. Man kan IKKE mere afhente brugbare flasker på Danske Torpares kontor. Hvis man hellere vil telefonere end bestille på internettet, lægges der SEK 200 på regningen til dækning af de ekstra omkostninger! Men man kan altid ringe og stille spørgsmål. Hvis man udfylder postnummeret korrekt, får man automatisk evt. kommunal rabat. Sæt gerne ”flueben” ved, at såvel kommunen som SGU må få kopi af resultatet – det er indsamling af viden til gavn for alle. (SGU = Sveriges Geologiske Undersøgelser). Priser (januar 2011): SEK 490 ”Stor” kemisk analyse: Mikrobiologisk analyse (bakteriel forurening): SEK 350 Div. tungmetaller: SEK 640 Radon analyse: SEK 199 Omkostninger: SEK 280 Hvis man ikke selv afleverer flasken/flaskerne, men vil sende den/dem som (portofri) pakke: tillæg SEK 150 Hvis man bestiller pr. telefon i stedet for på hjemmesiden tillægges et meget stort beløb. Eurofins’ priser er marginalt lavere, bortset fra ”metallpaket’en” der indeholder færre analyser og er billigere. Prøvetagningsinstruktion FØLG NØJE INSTRUKTIONEN DU FÅR FRA FIRMAET! Nedenstående er bare eksempler for at give en idé om proceduren: Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 13 af 91
Prøven tages passende fra vandhanen i køkkenet, evt. filter el. lign. fjernes inden. Lad vandet løbe, indtil konstant temperatur opnås på vandet. Hvis brønden ikke har været i brug i flere uger, bør vandet omsættes grundigt før prøven tages – dvs. vent mindst et par dage og brug rigeligt vand i denne periode. Efter en endnu længere pause i forbrug bør vandet omsættes i minimum en uge, før prøven tages. For nyanlagte brønde, bør vandet helst omsættes nogle måneder inden prøvetagning. Mål gerne temperaturen på det løbende vand, aldrig i flasken. Mikrobiologisk undersøgelse (i sterile prøveflasker) For at forhindre, at prøven bliver forurenet, må flaskens munding eller den del af låget, der kan komme i kontakt med prøven, ikke berøres af hænderne eller af nogen genstande. Fyld flasken til ca. 4/5 og skru låget på. Flasken må ikke skylles inden (indeholder natriumtiosulfat). 

Praktiske råd: Brønden løber tør (04‐10‐2008) For en boret brønd burde dette sjældent indtræffe! Da brønden blev anlagt, blev der foretaget en prøvepumpning. Hvis denne ikke gav vand nok fortsatte man (forhåbentlig) boringen. Skulle det alligevel ske, at brønden løber tør, og den ikke løber til efter allerhøjest en time, så skal man tilkalde brøndboreren. Før i tiden sprængte man bogstaveligt revner i klippevæggen med en sprængladning dybt nede i boringen. Det er der mange ”sjove” anekdoter om. I dag er man gået over til to langt mere effektive men mindre spektakulære metoder. Enten højtryksspuler man dybt nede i brønden eller også – og der er nok det hyppigste/bedste – så foretager man en ”trykning” ved at sætte et enormt vandtryk på brønden, aflaste trykket, sætte tryk på igen osv. osv. Idéen er, at da brønden nu engang tidligere har givet vand, og den er så dyb, at der nødvendigvis er grundvand tilstede, så skal man efter bedste olieboringspraksis få ”åbnet for tilstoppede tilstrømningskanaler og porer”. Proceduren er langtfra gratis, der skal bruges ”stort” udstyr, men den skulle i al almindelighed fungere godt. Problemet er, at det fænomen, der forårsagede tilstopningen jo nok stadig eksisterer, hvorfor proceduren måske skal gentages efter nogle år! (04‐10‐2008) For den gravede brønd er det helt basale råd: Brug så meget vand som muligt! En velfungerende brønd løber ikke tør, fordi man bruger vand!  Hvis årsagen er, at grundvandsniveauet falder under brøndens bund i løbet af efter‐
sommeren, ja så falder vandstanden, uanset om man bruger vandet eller ej. Vandet løber ganske simpelt tilbage ud i jorden, hvor det kom fra, efterhånden som grundvands‐
standen synker – dvs. der er ikke rigtig noget at gøre. Tal evt. med kommunen. De kommer til tider med et par m3 vand og pumper det i brønden. Hvis vandet ikke siver alt for hurtigt tilbage til grundvandet, er problemet afhjulpet i nogle dage eller uger. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 14 af 91
De kritiske måneder mht. grundvandsstand er august til november i den sydlige tredjedel af Sverige – senest i Skåne, Blekinge og ved østkysten. I de nordligste egen af Sverige er det foråret, der er kritisk.  Hvis problemet skyldes tilstopninger, kan det øgede forbrug hjælpe  Hvis det ikke hjælper at bruge vand – og vandstanden faktisk bliver passende høj når man venter længe nok (altså f.eks. er ok ved ankomst til huset) så prøv de råd der er i de senere afsnit om ”Opstart” og ”Renovering” Ofte spørges, om man ikke kan grave brønden dybere? Det korte svar er nej! Man får ikke nogen til at arbejde i bunden af brønden, det er alt for farligt. Den halve meter man måske kunne grave dybere i midten af brønden (man kan jo ikke fjerne understøtningen i siderne ude under brøndringene) vil næppe hjælpe svarende til besværet og udgiften. Hvis man ”har plads” – dvs. hvis der ikke er klippe lige under brøndens bund, KAN man måske få en entreprenør/brøndborer til at banke en kort rørspidsbrønd (et 12‐15 cm tykt rør) ned i bunden af brønden. Men man vil så ofte (alt efter hvor højt ens pumpe er placeret) være tvunget til at montere en (dyr) grund‐
vandspumpe nede i rørspidsbrønden. I så fald bliver spørgsmålet, om det ikke ville koste ca. det samme straks at få anlagt en ny boret brønd? Hvis du nu ikke allerede er hus‐ og brønd‐ejer og har læst ovenfor om alle problemerne, så husk på, at der er masser af gravede brønde, der aldrig, eller kun med mange års mellemrum, løber tør. De tre normale fejl (04‐10‐2008) Først får man foretaget en vandanalyse, derefter modtager man en masse tal. Når man så har tygget sig igennem disse, og måske endda fået hjælp ved at læse i det senere afsnit om ”Tolkning af vandanalysen” eller andetsteds, er sandsynligheden meget høj for, at man er endt i en af følgende 4 situationer:  Vandet er fint  Der kommer overfladevand i brønden (dvs. vandet indeholder: bakterier (mest jordbakterier) + nitrat + måske farve, lugt.  Vandet er surt (der er lavt pH, måske kobber/jern, andre tung‐metaller, højt COD (iltforbrug = organisk stof)?, korrosion)  Jern (Fe(II) eller Fe(III)?). Fe(II) er ”usynligt” jern – vandet bliver først gult ved kontakt med luft, Fe(III) er det ”gule” eller brune jern, i nogle områder endda rødt. Hvis det er udfældet kaldet okker (De understregede problemer er også relativt hyppige i borede brønde). De tre næsthyppigste fejl er nok:  Lugt/farve – Humus (COD) eller svovlbrinte (lugt af rådne æg”)  Handelsgødning (”kunstgødning”) – der er større mængder af mindst 2 af: Nitrat, fosfat (Phosphat) og Kalium – hvis dette er problemet, bør man tænke på også at få foretaget en analyse for pesticider!  Fækalier i vandet (så er der bakterier (E.coli) og normalt forhøjede værdier af nitrat og fosfat) De tre almindeligste fejl har hver deres eget afsnit nedenfor. De sidste 3 fejl behandles lidt pø‐om‐
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 15 af 91
pø undervejs. Her skal dog lige nævnes at lugt/farve normalt er relateret til jern og/eller surt vand. 
Hvad gør man ved ”fejl 1”: Overfladevand i brønden (06‐01‐2011) ”Overfladevand” er regnvand, der har været i kontakt med jordoverfladen og de øverste jordlag – og ikke sivet gennem yderligere jordlag. Hvis overfladevandet var fortsat ned gennem jorden, var det gradvist blevet renset og formentlig endt som grundvand af fin kvalitet. Når vandet derimod ”bare” har været i kontakt med jordoverfladen og måske de øverste 30‐60 cm jord, da har det opløst div. kemikalier dannet ved nedbrydningen af planter. Kemiske stoffer, der endnu ikke er optaget af andre planter, og yderligere er medbragt affaldsstoffer (afføring) fra dyrelivet på og i jorden. I vandanalysen vil tilstedeværelsen af overflade‐
vand afsløre sig ved, at en række af følgende værdier er forhøjet: div. mikroorganismer, div. ”gødningsstoffer”: Nitrat/nitrit, ammonium, fosfat og kalium, samt evt. ”turbiditet” (uklarhed). Afhjælpningen er i princippet såre enkel – og kan i praksis være næsten umulig. Det største problem er at lokalisere det eller de steder, hvor vandet komme ind i brønden: Start med at se på beliggenheden: Brøndens øverste del skal rage mindst 20‐30 cm op over terrænet. Dette må ikke være opnået ved at grave en rende ned omkring øverste brøndring, idet denne vil blive fyldt ved skybrud – og af sne. Hvis ikke dette forhold er i orden, må man i gang med en større terrænomlægning – eller få fat i en ekstra brøndring i samme størrelse. I øvrigt bør der ikke være bevoksning hen over brønden – hverken græsser og urter eller buske og træer. Derefter ser man på låget og udluftningsrøret. Låget skal være helt tæt. Både i fladen og hvor det ligger på øverste brøndring! Ingen siger, det SKAL være et betonlåg, det kan såmænd godt være et trælåg, men så skal det være beklædt med noget vandtæt: tagpap, blik eller lignende. Endelig er der nu kommet et specielt (let!) plastlåg på markedet. Se Et lettere brøndlåg? Hvor låget lægger an mod brøndringen, er det kritisk – typisk vil alt vand, der falder på låget, løbe ned over denne samling, dels er det stedet, hvor det lykkes småinsekter og snegle at krybe ind i mørket for at komme i skjul. Man må IKKE kunne få et knivsblad ind mellem brøndlåg og øverste brøndring! Brønden bør være udstyret med et udluftningsrør – det velkendte . Røret bør slutte helt tæt til brøndlåget og være udstyret med et meget finmasket net i den øverste ende. Også hvis brønden er en rigtig ”Rødhætte”‐brønd med brøndhus med hejseværk og tag, skal der stadig være låg over! Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 16 af 91
Næste undersøgelse drejer sig om tætheden af brøndens sider. Husk, at vandet i en velfun‐
gerende brønd kommer op fra bunden og aldrig ind gennem siden. Man tager låget af – bedst på en gråvejrsdag, idet man ikke kan se ret meget i solskin – og lyser ned på brøndsiderne med en kraftig lommelygte eller en arbejdslampe. Brøndens indvendige sider skal være rene. Der må ikke være spor af, at der har løbet vand ned af siderne bestemte steder – se efter misfarvninger, typisk begyndende ved en samling mellem to ringe, og endelig må brøndringene ikke være revnede. Den del af brønden, der ikke er våd, bør se fuldstændig ”nystøbt” ud, også efter mange år. Nede hvor væggen er våd, vil denne ofte være misfarvet, typisk sort eller okkerfarvet. Hvis det er en ”stensat” brønd, dvs opbygget af kampesten eller en ”muret brønd” opbygget af tegl‐ eller klinkebrændte sten, kan og bør man gøre de samme undersøgelser. Desværre er disse brøndtyper sjældent bare nogenlunde tætte i siderne og derfor problematiske ud fra vore dages standard. De fleste stensatte brønde må nok i dag regnes som utidssvarende museums‐
genstande. Afhjælpning: Et dårligt brøndlåg udskiftes! Hvis problemet er utætheder mellem låg og brøndring, kan man dog ved mindre utætheder anskaffe sig en gummi‐
pakning, der passer til diameteren. Det drastiske er at udskifte øverste brøndring og låg. Husk mørtel eller pakning mellem øverste og næstøverste brøndring. Man kan overveje at udskifte et gammelt låg med et relativt let plastlåg. Se Et lettere brøndlåg? Den øverste brøndring skal dog stadig ende i en glat kant, så måske skal men stadig støbe en ny kant, som beskrevet i de første ca. 10 linjer nedenfor. Jeg er bekendt med endnu en metode, hvis det er kanten af øverste brøndring, der er lidt ”smuldret”. Hvor let det er at udføre i praksis ved jeg ikke rigtig. Man gør følgende: Hugger kanten af brøndringen ren til fast beton (eller bruger en vinkelsliber, så kan man skære lidt riller for bedre fæste). Man blander en fin beton i lidt tør konsistens/en cementmørtel og pudser brøndringen op og retter kanten plant af. Herefter dækker man brøndkanten med 2 lag kraftig plastfolie og venter en halv til en hel time Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 17 af 91
til pudsen er begyndt at hærde, men stadig er plastisk. Nu lægger man forsigtigt betonlåget på og lader pudsen hærde. Når den er hærdet, løfter man låget af og fjerner plastfolierne. Nu burde låg og kant af øverste brøndring passe perfekt sammen. Utætte sider skal tætnes. Det er principielt simpelt, men ofte et større arbejde. Brøndringe, der er revnet mere end ét sted, bør man udskifte. Alle andre utætheder må man tætne med omstøbning eller pudsning med en tæt cement‐
puds. Omstøbning skal naturligvis foretages udefra, og hvis reparation med cementpuds skal holde, må man også foretage denne udefra. Det betyder et betydeligt gravearbejde. Ved illustrationen i afsnittet ”En god og en dårlig brønd” ser man den ”moderne” form for afdækning omkring brønden – den skrånende betons støbning, der forhindrer, at der løber vand ned i den revne, der ofte opstår langs ydersiden af brønden. Den ældre metode bestod i at anlægge en cirkulær ”flade” af stampet ler omkring brønden – nedgravet i frostfri dybde –
igen med øverste flade skrånende udad. En sådan afdækning bør være til stede, og hvis man har gravet ned igennem den, bør det retableres. En moderne måde at opnå det samme er at grave et stykke ned (helst under rodzonen) og lægge en cirkulær afdækning med kraftig, jordholdbar folie såsom bassinfolie – stadig med overfladen hældende væk fra brønden. Herefter fyldes op med muldjord. Hvis denne afdækning er velfungerende, vil utætheder i brøndsiden, der ligger lavere end afdækningsfladen, give langt mindre og måske betydningsløs indsivning af overfladevand. 
Hvad gør man ved ”fejl 2”: Surt vand (06‐01‐2011) Surt vand, med de surhedsgrader, vand fra tørvemoser eller skovbund uden underskov kan forårsage, er ikke farligt i sig selv, og man kan normalt ikke engang smage, at vandet er syrligt. Problemet er, at surt vand kan opløse mange uønskede stoffer: humus (der er brunt, og lugter/smager lidt ”moseagtigt”), jern fra jord og rør, egentlige tungmetaller fra jord og klippe og endelig kan kobberrør korroderes. Herved får man en ubehagelig blanding af farvet vand, korrosion og endelig et indhold af tungmetaller, der kan nå uønskede højder. ”Surhed” af vand måles i en enhed der hedder pH. En pH‐værdi på 7 er neutral, hvilket helt kemisk rent vand vil have. Stærk syre (saltsyre, eddikesyre osv.) har pH værdier på måske 0 eller 1 alt efter koncentration. Cola omkr. 2,5, appelsinjuice 3,5, vand med kulsyre (”danskvand”) 5,5 Når pH kommer over 7 er vandet ”basisk”. Kraftig base (læsket kalk, kaustisk soda (til ”afsyring af maling”) har pH værdier i området omkr. 14 – og er langt mere farligt for hud og øjne end kraftige syrer! Maskinopvaskemiddel (men ikke det til ”bajleopvask”) er også basisk (pH = 11‐13) og Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 18 af 91
endelig er f.eks. brun sæbe (eller ”Grön såpa” og ”Gul såpa” som det hedder i Sverige) omkr. 11. Men vandet i hanen bør ikke være mere surt end pH = 6,5! Og det ”bedste” vand har pH lidt på den basiske side: 7,5‐8,5 Pas i øvrigt på det svære svenske sprog: Svensk Dansk Syra Syre (noget surt) Syre Ilt, Oxygen Grundlæggende bør man neutralisere syren, hvis vandet er surt. Den lille kemiker vil så straks tænke på at tilsætte ”base” altså f.eks. lud. Det fungerer ikke – eller rettere: sådan set fungerer det, men der er umuligt at tilsætte præcist den mængde, der skal til! Forfatteren til dette skrift arbejder i den kemiske industri med processer, hvor man faktisk neutraliserer syre med base – det kræver enorme mængder af kostbart procesudstyr at få det til at lykkes på kontrollabel måde! Heldigvis er der en genvej! Man kan tilsætte kalk eller kridt, hvorved dette vil neutralisere syren og man vil få lidt sundt ”kalk”, dvs. kalcium, i vandet. Denne ”neutralisationsproces” går i stå af sig selv, når pH er kommet en smule på den høje side af 7! Det, man foretager sig, er præcis, hvad der foregår i jorden i Danmark (og i det sydvestlige Skåne og på Öland og Gotland), hvor jorden fra naturens side indeholder kalk. Så umiddelbart er løsningen simpel: bring vandet i kontakt med kalk! Der resterer så to opgaver: At finde en velegnet type kalk, og at finde en praktisk måde at bringe kalk og vand i kontakt. At der findes ”rigtige” og uegnede typer kalk skyldes, at vi i daglig tale taler om ”kalk” i mange sammenhænge! Brug ALDRIG Brændt kalk, læsket kalk, kulekalk, hydratkalk, hvidtekalk, stampet kalk. Disse er stærke baser, hvor neutralisationsprocessen IKKE standser! Normalt er det også mærket med faremærker: eller Eller i vore dage: Man kan sagtens møde (ældre) svenskere, der fortæller, at ” i gamle dage kom vi en kop …et eller andet af ovenstående … i brønden”. GØR DET IKKE – enten virker det højst i et par dage – eller slet ikke – eller også bliver vandet ætsende! Brug heller ikke: Jurakalk/Hydraulisk kalk – det virker overhovedet ikke (disse er på trods af navnet IKKE kalk men en slags cement – det vil i værste fald hærde til en stor klump ”beton”). Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 19 af 91
Brug først og fremmest: Brunnskalk (fra f.eks. Granngården eller fra en lokal ”landmands grovvare handel”). Evt. anvendes Dolomitkalk (IKKE brændt dolomit kalk, halvbrændt dolomitkalk er også problematisk). De typer ”Havekalk” man bruger til at kalke haven med (perlekalk) bør ikke bruges – det kan være tilsat eller naturligt indeholde små mængder tungmetaller (”mineraler”) for planternes trivsel. Når kalken er ”brugt op” vil tungmetallerne gå i opløsning på én gang p.gr.a. det sure vand. 

Hvordan kalker man? (06‐01‐2011) Der er principielt 3 steder, man kan kalke: 1. FØR brønden 2. I brønden 3. EFTER brønden FØR brønden Op til 1950’erne og 60’erne anbefalede man forskellige løsninger med at kalke på jorden, udgrave dybe grøfter, som man fyldte med mange tons kalk osv. SGU, Sveriges geologiska undersökning har/havde til for nyligt stadig brochurer på lager, som man kan rekvirere gratis, hvori disse metoder beskrives. Men generelt frarådes de, fordi virkningen er lille og uforudsigelig – og det er alt for dyrt. Selv den i Sverige så udbredte generelle kalkning af skove, vandløb og søer er i dag meget omdiskuteret. Man er ikke mere så sikker på, at virkningen i al almindelighed står mål med omkostningerne. I brønden Dette har kun interesse for de gravede brønde! Man kan ikke kalke i en boret brønd – desværre. Der er to måder at kalke i brønden: den simple og den smarte! Den simple måde er at få anbragt et passende tykt lag kalk i bunden af brønden. Allerførst bør man sørge for, at brønden er renset for slam, skidt og møg. Derefter skal man være sikker på, at brønden fungerer efter hensigten, hvilket her betyder, at vandet kommer ind i brønden fra bunden. Kalkning efter denne metode vil ikke virke, hvis væsentlige dele af vandet siver ind gennem utætheder i brøndens sider – eller låg! Endelig regner man ud, hvor mange liter kalk, der skal anvendes til at give et mindst 10 cm tykt lag i bunden: Mål brøndens diameter i decimeter – måske 6 dm (60 cm). Gang tallet med sig selv: 6*6 = 36. Rund evt. lidt ned – lad os sige 30 – så har du det antal kg brunnskalk, du skal bruge – i dette tilfælde er én 25 kg sæk lige i underkanten og en 20 kg sæk er for lidt – benyt 1½ og gem den halve sæk! Derefter slukker du får din vandvarmer! Helst lukker du for det varme vand, hvis du kan – i hvert fald skal du undgå at åbne for varmtvandshanerne indtil vandet er smukt klart, hvilket kan tage et par dage. Hæld kalken ned i brønden – forsøg at få et lige tykt lag i hele brøndens tværsnit! Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 20 af 91
Som nævnt bliver vandet noget mælket de første dage. Vil du ”prøve om det dur” først – så skal man MINDST have 5 cm kalk i (halv mængde af tallet ovenfor)! Forklaringen er, at kalken først og fremmest reagerer med den syre, der findes i det vand, der ligger mellem kalkkornene. Hvis man kun har et tyndt lag kalk (1‐2 cm), vil der, umiddelbart efter, at man har pumpet vand fra brønden, sive nyt vand op fra bunden. Store dele af dette vand vil passere hurtigt gennem kalklaget uden at blive neutraliseret. Ved et tykkere kalklag vil det meste af det nye vand ende mellem kalkkornene og blive neutraliseret, inden pumpen starter igen. Alternativet til at kalke i bunden er at montere et ”Ö‐viks‐filter” – den smarte løsning. Kort fortalt er det en beholder indeholdende kalk, der monteres omkring sugeledningen i brønden. Det vand, som man pumper op, vil så alt sammen have stået i kontakt med kalken siden sidste pumpning. Det mærkværdige navn skyldes, at filteret er opfundet af en medarbejder i Örnsköldsviks kommune – byen som mange svenskere heller ikke kan stave til, selvom de trods alt kan udtale navnet – derfor forkortet til Ö‐vik. 
Ö‐viks‐filtret (forkortelse af Örnsköldsvik kommunes filter) er udviklet af en medarbejder, Lars‐Gunnar Olsson, på denne kommunes miljøkontor. Det er billigt, effektivt og kan fremstilles som gør‐
det‐selv arbejde. Det kræver, at du tømmer brønden nogenlunde og er lettest at montere, hvis du kan komme (delvist) ned i brønden. Det synes som et simpelt svar på "de forsurede torpares bønner". I princippet anbringer man en plast‐tønde med knust kalksten i brønden, således at vandet suges fra et rør i midten af tønden. Anlægsudgifterne er allerhøjest nogle få 1000 kr. – typisk vel langt mindre. Ved helårsbrug er der mindst 3‐5 år mellem, man skal fjerne resterne af den gamle kalk og fylde nyt på! Filteret fjerner i nogen grad partikler og reducerer indholdet af jern noget (typisk måske med 30‐60%). For tungmetaller fra jorden vil der formentlig også ske en reduktion. Man kan forvente, at vandet bliver middelhårdt og pH stiger til knap 8 næsten øjeblikkeligt. I dag kan man købe filteret færdig hos dette firma: www.winnerhaga.com/ under navnet AquaBra30 og AquaBra60. Af de 2 modeller er den mindste nok ikke videre effektiv. Især vil man få problemer, hvis man har en stor hydrofor, idet man vil pumpe mere vand ud end svarende til, hvad der står mellem kalkfyldet. Heldigvis koster de 2 modeller næsten det samme – omkr. SEK 2000 (2008). Det synes dog (2011) som om Aquabra 60 er udgået! Brochure findes her: www.winnerhaga.com/AQ30.pdf Firmaet ligger i Hishult ‐ Sydhalland – tæt på Markaryd/Örkelljunga. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 21 af 91
For ”Gør‐det‐selv”‐manden eller kvinden er her en byggevejledning, der også kan findes i den originale udgave på www.ornskoldsvik.se/filarkiv/Service‐och‐
tjanster/Miljo/Dricksvatten/kalkfilter.pdf Materialer: (det meste synes at være noget fra en ”landmandsforretning” – vi vil gerne have tilbagemeldinger om hvor DU har fået materialerne!). ‐ En plast (polyethylen) tønde på ca. 100 liter – ca. 70 cm høj og 45 cm i diameter (f.eks. den type der bruges til transport af kemikalier og råvarer til fødevareindustrien såvel som til modning af spegesild. Måske kan du hitte en brugt – HUSK AF RENGØRE DEN). Tønden må godt være større, men ikke (meget) mindre – så passerer vandet for hurtigt. Du skal ikke bruge noget låg. 120 kg kalciumkarbonat til vandbehandling i (ca.) 1,5‐3 mm, såkaldt ”brunnskalk” – IKKE halvbrændt dolomit. Du skal ikke bruge noget låg. ‐ Ca. 50 cm drænslange ‐ En endeprop til drænslangen ‐ 2‐3 m PEM plastslange beregnet til at lede vand fra brønd til hus ‐ En PRK forlængermuffe (skarvmuff), der kan forbinde denne slange med den, der allerede er i brønden. Hvis slangen fra brønden går ud gennem siden langt nede, så anvendes en muffe i 90° vinkel ‐ ca. 1 m² finmasket nylonnet (a la myggenet) ‐ en rulle tråd af rustfrit stål eller nylon (fiskesnøre?) ‐ 2‐4 stk. vævede gjorde (typen der bruges til fastspænding af bagage) eller nylonreb som tønden kan hænge i. (samt evt. fastgørelses anordninger) ‐ en bundventil (der forhindrer tilbageløb) til montering i slangen – måske har du den allerede. Hvis du vil kunne "by‐passe" filteret (hvis det skulle blive tilstoppet), skal du have en hane/ventil, der passer med PEM slangen – samt nogle wirer e.l., der gør at du kan åbne og lukke ventilen fra jordoverfladen. (Tegninger nedenfor er fra "Filter mot surt vatten i den gravda brunnen", 1995 SGU, Livsmedelsverket och Accurat Information AB. © Sveriges geologiska undersökning (SGU), Tilladelse 30‐320/2004 ). Denne brochure kan bestilles tilsendt gratis – se nærmere på: www.sgu.se/sgu/sv/produkter‐
tjanster/sgu_publ/broschyrer.html Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 22 af 91
Konstruktion – se også tegningerne: Perforér tønden med 4 mm huller med 2 cm afstand på hele tøndens side (ikke i bunden) – brug et "træbor" (spiralbor med lille spids). Skær drænslangen i længde af ca. 2/3 af tøndens højde. Lav med kniv 1‐2 cm brede huller i drænslangen i toppen af ribberne i 4 rækker ned langs slangen. Lav hul i endeproppen til PEM slangen og før slangen igennem, montér bundventilen i slangens nederste ende (ikke vist på figuren). Montér forlængermuffen i den anden ende af slangen. Hvis du vil kunne by‐passe filteret, monteres en stump slange i tæt tilpasset hul i siden af tønden og ind i gennem et tilsvarende hul i drænslangen. Ventilen monteres med snoretræk fra overfladen – den skal normalt være lukket. Derefter vikles nettet omkring drænslangen, og der bindes rustfri tråd eller nylonsnøre omkring. (holder kalken ude af drænslangen). Lav huller i kanten af tønden til gjorde eller nylon reb – skal dels bruges, når tønden sænkes ned i Lav brønden, dels skal tønden helst hænge 5‐10 cm over brøndens bund, hvis brøndens bund ikke er fast. Drænslangen stilles på bunden af tønden – PEM slangen skal begynde ca. midt mellem tøndens bund og top. Fyld 20‐30 cm kalk i tønden – sørg for, at drænslangen står lodret i midten af tromlen. (fortsættes) Sænk det hele ned i den tømte og rensede brønd (vær mindst to om det og husk at have handsker på). Gå ned i brønden (husk én eller flere personer, der evt. kan trække dig op – og husk livline. Sørg for, at tønden hænger lige over bunden og tilslut PEM slangen til den eksisterende slange, der nok skal kortes af, med muffen. Fyld mere kalk på til tromlen er fyldt. Husk renlighed under hele konstruktionen – man går ikke rundt i brønden med et par gummistøvler med gødning eller olie på! Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 23 af 91
Undlad at benytte varmt vand de første dage, idet der lige i starten er en del kalkslam, som ikke bør komme i vandvarmeren. Vandets kvalitet er god nok, selvom det er lidt uklart de første dage. Ved helårsbrug skulle 100 l kalk holde mindst 5 år (du kan med en pH‐måling se om filteret fungerer: er pH ca. 8 eller 5‐6? – eller måske ”sæbeprøven” nedenfor ) – når kalken ikke dur mere vil den tilsyneladende stadig være der, idet god brunnskalk ikke er rent men indeholder noget silikat eller andre mineraler, der bliver tilbage, således at indholdet i tønden ikke falder for meget sammen, når kalken forsvinder. 

Kalkning EFTER brønden er den eneste mulighed for borede brønde. Dette gøres ved at montere et ”filter” fyldt med kalk sammen med hydroforen. Filteret er her en glasfiber (eller stål) beholder, der ligner en trykflaske som dem, man har gasser til svejsning i. Mere om dette senere under Filtrering. 
Sæbeprøven Al fjernelse af surhed ved hjælp af kalk vil på et tidspunkt føre til at kalken er brugt op. Det op‐
dager man måske ikke umiddelbart. Imidlertid findes der en meget simpel metode til at kontrollere, om der stadig er virksom kalk i filteret/brønden – og også til generelt at teste om man har surt vand, vel at mærke hvis man har kobberrør! (man undersøger i virkeligheden om kobberet er begyndt at gå i opløsning!) Metoden er: SÆBEPRØVEN for kobber SÅ HÄR KAN MAN SJÄLV GÖRA EN KOPPAR‐
ANALYS: Om vattnet angriper kopparledningar/varm‐
vattenberedare, är kopparhalten som högst i varmvattnet på morgonen (efter det att vattnet stått i ledningen över natten.) Det enda du behöver för en kopparanalys är en bit fast tvål [almindelig håndsæbe] OBS ! FLYTANDE TVÅL GÅR INTE ATT ANVÄNDA! Om du har ett färgat handfat [håndvask], är det bättre att göra analysen i en vit, balja eller annat ljust kärl. 1. På morgonen tappar du fram varmvattnet i handfatet. Om du har en termostatblandare skall den stå i det varmaste läget. 2. När varmvattnet är framme , stäng bottenpluggen [sæt prop i] och fyll handfatet med varmvatten. 3. Rör om med tvålbiten någon minut. 4. Om vattnet blir lite gråfärgat innehåller det ingen koppat 5. Om vattnet blir svagt grön eller blågrönt är kopparhalten under 0,1 mg/l 6. Om vattnet blir blåfärgat är kopparhalten över 0,1 mg per liter…Ju mer blåfärgat desto mer koppar. Om du redan har ett avsyrningsfilter: grön färg = dags att fylla på massa [kalk]…blå färg = du skulle ha fyllt på massa för ett tag sedan !!!!!!! Ovenstående tekst er et klip fra www.vattendoktorn.com/index15.htm 

Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 24 af 91
Hvad gør man ved ”fejl 3”: Jern i vandet Hvis man har en gravet brønd, vil jernet normalt være oxideret (og gulligt) ”jern‐3” eller ferri ‐
ioner. Dette jern fælder ud som okker, hvis bare vandet ikke er surt! Så derfor skal man først sikre sig, at der er god udluftning fra og til brønden for at få jernet oxideret – det velkendte omvendt‐”J” formede rør i låget – samt sikre at vandet ikke er surt. Hvis vander er ikke‐surt, når det løber til brønden, eller hvis det neutraliseres af kalk i bunden af brønden, så burde det meste jern fælde ud i brønden (hvorfra det nok bør spules/pumpes væk med års mellemrum). Hvis vandet er blevet kalket først i et Ö‐vik filter eller lige efter pumpen, vil okkeren – hvis der ikke er rigtig meget – fælde ud i en evt. hydrofor. Hvis man ikke har en hydrofor, men en mindre ”hydro‐
press” (se forskellen her), må man enten tage chancen og udskifte hydropressen med en hydrofor, hvis man har plads, eller montere et passivt sandfilter eller et aktivt filter – se nærmere under ”Filtre”. For den borede brønd er problemet med jern, at dette normalt vil være til stede som ”reduceret, opløst jern” – ferro‐ioner eller ”jern‐2”. Dette jern er kun meget svagt farvet (flaskegrønt) og fælder kun ud hvis vander er ganske stærkt basisk. Oftest ser man ikke jernindholdet til daglig, men først hvis vandet står længe. Typisk ser WC’et ud som om nogen har tisset i det, når man kommer til huset efter dages eller ugers fravær, idet det opløste jern oxderes til det lettere synlige gule jern‐3. Er jernproblemet så stort, at man vil gøre noget ved det, eller kan man smage jernet, må man igen sørge for, at vandet ikke er surt. Hvis vandet er surt, må man for den borede brønd fjerne surheden med et egentligt kalkfilter. Derefter kan man enten montere et aktivt jernfilter, der er en temmelig kompliceret affære med kemikalietilsætning (se under Filtre, specielt under Specielt om filtre for jern ), eller hvis man har (eller vil udskifte til) en hydrofor, fjerne jernet ved bundfældning i denne – se nærmere her. 

Tolkning af vandanalysen (04‐10‐2008) …og så sidder man der med en vandanalyse, med lang liste over indholdet af forskellige stoffer. En liste, som man kun delvist forstår og nogle analyser, der ikke er kommenteret, andre, hvor der er ”anmärkning”, og nogle resultater, der gør vandet ”otjänligt” – og hvad så? Allerførst så skal man undgå at panikke! Alle grænseværdierne for de ”kemiske” stoffer er sat – efter bedste evne og viden – således at selv en meget ”sart” person, der drikker vandet hver dag hele året gennem hele livet, ikke vil få problemer, hvis grænseværdierne er overholdt. Nogle grænseværdier er endda sat efter at det er ”forkert”, men overhovedet ikke farligt, hvis grænseværdien er overskredet. Lidt anderledes er det mht. de mikrobiologiske værdier. Er der først fækaliebakterier i vandet, er Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 25 af 91
der måske en dag nogle få (eller mange) sygdomsfremkaldende bakterier imellem. Og så KAN det gå galt. Men mikrobiologisk dårligt vand bliver ufarligt ved kogning! Selvfølgelig er det meget interessant, hvis man officielt bedømmer vandet som ubrugeligt! Det kræver handling. Men efter min mening er det væsentligste, at man ”læser” vandanalysen – dvs. at man gennemgår ALLE de målte værdier – noterer sig alle de forhøjede værdier (og egentlig også de, der netop IKKE er høje), også selvom værdien ikke er så høj, at vandet er direkte dårligt. Med lidt hjælp (se nedenfor) finder man gradvist ud af, hvad det er, der er galt med vandet eller brønden – og SÅ er man klædt på til at handle. Hvordan får man så hjælp til at ”læse”? Lidt kan man finde i dette skrift – allerede under ”De tre almindelige fejl” står der lidt om, hvilke analyseværdier, der samtidig er høje for hver af fejltyperne. I teksten nedenfor er der andre hints. Men en af ”biblerne” til at forstå, hvad tallene betyder, finder man i dokumentet: ”Dricksvatten från enskilda brunnar och mindre vatten‐
anläggningar”. Kan læses/hentes her: www.socialstyrelsen.se/Lists/Artikelkatalog/Attac
hments/9411/2006‐101‐8_20061018.pdf Det er en 112 sider lang bog om brøndvand. Det mest interessante mht. at forstå vand‐
analysen finder man fra side 36, især på siderne 63‐74. Lad os tage et eksempel: Er der nitrat i vandet (nitrat er en almindelig kvælstofforbindelse)? Så vil man efter studie af teksten om nitrat i oven‐
nævnte rapport kunne notere sig, at der i almindelighed IKKE vil være nitrat i rent vand. Derefter at nitrat kan stamme fra forurening med overfladevand (dyregødning), toiletvand (menneskegødning), skovbunden, hvis man har skov uden underskov eller handelsgødning (kunstgødning). Ved at læse mere vil man se, at nitrat fra kunstgødning (næsten) altid vil forekomme sammen med kalium og fosfor – de tre hovedkomponenter i gødning: NPK). Til gengæld er der ikke bakterier i kunstgødning! Hvis man har toiletvand i brønden, vil der være masser af bakterier – især E.coli, og sikkert også fosfor. Hvis det er overfladevand, der smutter alt for let ned i brønden, vil der være masser af jordbakterier og måske koliforme bakterier, men ikke specielt mange E.coli! Måske er vandet ligefrem ”mælket” af de mange bakterier! – således at ”turbiditeten” er forhøjet. Så efterhånden finder man ud af, at alle ens vandproblemer f.eks. kun kan forklares ved, at man får overfladevand i brønden, og måske finder man også at der åbenbart er arsen i grundvandet, der hvor man bor! Så er man pludselig i stand til at handle formålstjenligt og netop afhjælpe de to problemer. En ting, der er værd at notere sig, er, at ikke alle problemer (i henhold til vandanalysen) i virkeligheden er lige alvorlige. Allerede ovenfor er det anført, at bakteriel forurening grund‐
læggende er langt mere betænkelig, end om et givent kemisk stof er målt til 110 mg/l, hvor Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 26 af 91
grænsen er 100 mg/l! Nedenstående er det forsøgt at give forfatterens vurdering af, ”hvor alvorligt er problemet egentlig?”: 
Nogle problemer er større end andre: FARLIGT KOMFORT TEKNIK
(helbred) + ++ +++ (+) (+) (+) Kalk – betragtes i Sverige som et problem Æstetik (lugt, farve..) Div. ufarlig kemi (mindre mængder: mangan, natrium, klorid, sulfat….) Find ud af årsagen Anden kemi DER ER INDIKATION AF ALVORLIGERE PROBLEMER (ammonium, fosfat, kalium, små mængder: nitrit & nitrat) indirekte +++ Surt vand kan FORÅRSAGE: korrosion og indhold af tungmetaller og jern/kobber (fra rør eller jorden) ? ”Giftig” kemi – lidt eller meget? + ‐ +++ (kobber, nitrat, nitrit, kadmium, arsen, pesticider..) +++ ? Mikrobiologisk urent vand Radon ??? Det er interessant, at i Sverige betragtes kalkholdigt vand som dårligt vand, hvor vi i Danmark anser det for normalt at have kalk i vandet, hvor kalken oveni købet giver os alle et ofte tiltrængt kalktilskud. 

Grænseværdierne, som benyttes til at vurdere vandets kvalitet, fastsættes i Sverige af Socialstyrelsen (sic!): www.socialstyrelsen.se/sosfs/2003‐17/Sidor/2005‐
20andringsforeskrift.aspx Sidst i nærværende skrift er alle grænseværdierne, der er fastsat i ovennævnte vejledning, lagt ind – også for mange stoffer, som man normalt ikke analyserer for. De enkelte indholdsstoffer/analyser har to typer grænseværdier. Det er ikke altid, begge grænseværdier er fastsat. Den ”lave” Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 27 af 91
grænseværdi udløser ved overskridelse bedømmelsen ”Tjänligt med anmärkning” – dvs. vandet kan benyttes, men den pågældende analyse er meget tydeligt ”bemærkelsesværdig”, i betydningen: her er noget, der ikke rigtig er godt og som man bør tage stilling til, selvom det næppe er egentlig usundt eller farligt. Overskrides den høje grænseværdi, bliver vandet bedømt som ”otjänlig” (ubrugeligt). Man forsøger normalt, at sætte denne grænse så lavt, at alle mennesker med meget stor sikkerhed kan drikke det vand, der ligger omkring grænsen, i store mængder gennem hele livet uden at have gener. Det er dog ikke altid, man kan have en meget stor sikkerhedsmargen, fordi naturen ikke altid har tildelt os en særlig stor afstand fra, hvad der er normalt, rent vand til vand, der ”ikke er ret sundt”. Når det så er sagt, så vil det være yderst usandsynligt, at man skulle blive syg af under ophold i et fritidshus at drikke vand, hvor indholdet af en eller anden kemisk komponent ligger måske 25% over ”otjänlig” grænsen. På den anden side er der formentlig langt vægtigere grunde til at få rettet vandkvaliteten op end til at vælge at spise f.eks. økologiske fødevarer. Med hensyn til indholdet af mikroorganismer er situationen noget anderledes. Dette gælder især for indholdet af E.coli bakterier og delvist også de såkaldte koliforme bakterier. Begge typer stammer typisk fra afføring (fra hhv. pattedyr og andre dyr). I sig selv er langt de fleste typer coli‐
bakterier ganske ufarlige ‐ vi går rundt med mange milliarder af dem i vores tarmsystem. Men i afføring kan der også findes mange farlige bakterier som f.eks. salmonella – og de, der er langt værre. Derfor kan man i princippet og under uheldige omstændigheder blive seriøst syg ved selv ganske lave indhold af ”fækale bakterier” – fordi de måske følges af andre tarmbakterier. Af denne grund er grænseværdierne for E.coli også i praksis 0 (”mindre end 1”). 

Radon‐problemet (06‐01‐2011) Den radioaktive gas Radon dannes ved nedbrydning af de radioaktive stoffer i jorden og klipperne. De radioaktive stoffer har overlevet helt tilbage fra universets skabelse. Alle de andre radioaktive stoffer, der dannes under henfaldet, forbliver, hvor de nu engang er, fordi de er faste stoffer. Men da radon er en gasart, så flytter den sig, og desuden kan den komme en tur i lungerne, når den kommer frem til vore omgivelser. Al jord/undergrund alle steder lækker til stadighed radioaktiv radon i en eller anden mængde. Det er egentlig intet problem – gassen fortyndes gevaldigt op i atmosfæren og henfalder stille og roligt og ganske hurtigt (mængden halveres på 4 døgn). De potentielle helbredsproblemer opstår, når den lokale undergrund afgiver mere radon end normalt, og især hvis ens hus ”fanger” og tilbageholder det afgivne radon. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 28 af 91
Kommer der også radon i vandet, får man en ekstra belastning ved f.eks. brusebad. I Sverige har man i en hel del år været langt mere opmærksom på radonproblematikken, end man har været i Danmark. Dette på trods af, at der også i Danmark er mange egne med en væsentlig radonbelastning. I Sverige har man i mange huse i svært belastede områder etableret ventilation af f.eks. kælder eller krybekælder for at få radonet hurtigt væk. Din lokale svenske kommunes hjemmeside vil oftest oplyse, hvis der lokalt er høje radonudslip. Se derudover på kortet. Orange, brun og røde punkter er betænkelige værdier. Hvis man har hus i et radonområde, er det efter forfatterens mening mest formålstjenligt først og fremmest at sikre, at radon fra undergrunden ikke når op i huset. Undgå derudover at etablere soveværelser i eventuel kælder – og så bør man nok tage det roligt – man er jo kun i fritidshuset få dage af året, hvorfor den totale belastning aldrig kan blive særlig høj. Heldigvis er skadevirkningen af ioniserende stråling (”radioaktiv stråling”) proportional med ”intensitet gange tid” – så lidt stråling til daglig er farligere end lidt mere stråling i nogle ganske få dage i Sverige. Radon kan filtreres væk fra vandet – f.eks. med kulfiltre eller ved omvendt osmose. Se senere under Filtrering Vandet i de gravede brønde vil normalt have afgivet det meste radon, mens det var i brønden. Derimod kan vandet fra de borede brønde indeholde en del. Dog vil opholdstiden i en evt. stor hydrofor være lang nok til, at en betydelig del af radon’en henfalder. ”Strålsäkerhetsmyndigheten” har noget mere om problemet på deres hjemmeside: www.stralsakerhetsmyndigheten.se/Allmanhet/R
adon/ Boverket har også information om problemet i forbindelse med byggeri: www.radonguiden.se/ Der er nogle tilskudsordninger til radon ”bekæmpelse”, men de gives (pt.) kun til det helårsbeboede hus. 
Kortet viser radon belastningen (i 1998): www.sgu.se/sgu/sv/samhall
e/grundvatten/brunnar/rad
on‐brunnsvatten.html ©sgu Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 29 af 91
Forårsopstart af gravet brønd Mange, der ikke bruger det svenske hus (ret meget) i dele af året – vel typisk om vinteren, oplever, at brøndvandet er ganske ringe, dårligt smagende/lugtende og måske lidt tåget, når man kommer i huset efter fraværet. På den ene side er det som nævnt ganske normalt, forstået på den måde, at det er udbredt, men på den anden side ER det et tegn på, at vandet og/eller brønden ikke er i rigtig god form. Inden der nedenfor gives et forslag til en metode til at ”få brønden i gang igen”, må man lige huske på at rent vand, der opbevares i f.eks. en flaske, ikke bliver ”dårligt” efter nogle måneder. Selv noget ”ikke‐verdens‐allerbedste” vand, der opbevares tillukket, mørkt og køligt, som der er i en brønd, vil sjældent blive tydeligt dårligere på et halvt år. Når brønden får trist vand herover vinteren, så er den formentlig utæt mht. overfladevand. Stille og roligt kommer der nogle liter i brønden hver gang, det regner – eller når sneen smelter. Måske siver der lidt hele tiden? Og da man intet vand bruger, når man nu ikke er i huset, bliver slutresultatet, at brønden er godt fyldt med overfladevand, mens det renere vand er trykket tilbage til grundvandslagene. Overfladevandet vil udover div. jordbakterier, et par druknede regnorme og snegle og andet interessant typisk have et indhold af både gødningsstoffer og organisk stof, der vil kunne nære diverse former for liv i vandet. Så hele øvelsen går ud på først at få det dårlige vand væk, få renset brønden så godt som muligt for ”skidt og møg” og endelig at få noget frisk grundvand frem. Og på lidt længere sigt bør man se at få ordnet ”fejlene” ved brønden. En mulig procedure angives her. I det allersidste afsnit er proceduren i ”huskelisteform”! Proceduren er baseret på, at man har mulighed for at pumpe brønden næsten tom. Det vil i praksis sige, at man anskaffer en dykpumpe – helst en såkaldt slampumpe (”dränkbar pump”) og enten har el eller en elgenerator. Mens pumpen kører, ser man brønden og dens låg godt efter: er alt tæt? er brøndringene hele osv. – eller er der opstået skader, som skal repareres? Herefter mangler ”bare” rengøring af brønden og af bunden. Man slutter med at pumpe brønden tom et par gange mere – eller så tom, som man nogenlunde let kan gøre. Formålet er at få det halvdårlige brøndvand, der måtte være trykket tilbage i grundvandet, pumpet væk. Man kan vælge at afslutte med at desinficere brønd og rør med Klorin (se Desinfektion af brønd og rør), men det er en ringe løsning at forsøge at nøjes med desinfektionen. Hvis man er nødt til at desinficere mere end én gang om året, er det på høje tid at reparere brønden. 

Opstart af gammel brønd (04‐10‐2008) Denne situationen opstår typisk efter køb af hus. Sælger fortalte, at brønden var fin, men de forvænte danskere har faktisk ikke lyst til at drikke vandet! Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 30 af 91
Problemet vil ofte skyldes, at de færreste gravede brønde er helt tætte mht. indtrængning af overfladevand. Benyttes huset f.eks. hver anden weekend, og løber der 2 liter overfladevand i brønden, hver gang det regner, vil man næppe opdage det, hvis vandforbruget er på måske 1000 liter vand hver fjortende dag. Har huset derimod været næsten ubenyttet i et par år, hvilket vel tit var situationen, før sælger (endelig) besluttede at få solgt huset – så er hele brøndens indhold, når man overtager huset formentlig udskiftet med overfladevand! Til forskel fra ”forårsopstart” (ovenfor) så ved man i denne situation ikke med sikkerhed, om brønden kan give ordentlig vand. Det, man skal gøre, er at bruge en masse vand og helst tømme brønden for vand en eller flere gange. Hvis vandet herved bliver af en bedre kvalitet, så er der håb! Så kan man begynde på den almindelige undersøgelse for ”fejl” (utætheder), oprense brønden osv. Nedenfor er der et kommenteret forslag til en procedure for ”forsøg på opstart”. Proceduren er gengivet i en kort huskelisteform sidst i dette dokument. Idéen er grundlæggende som for forårsopstart: man tømmer og rengør brønden. Det, man i første gang udelade her, er reparationerne. Først når man har konstateret, at vandkvaliteten forbedres betydeligt ved de relativt lette rense/tømme tiltag, kaster man sig over at reparere fejl ved brønden permanent. Renovering af gravet brønd Hvad kan man gøre, når nu man har en gravet brønd, hvor brøndringene er revnede i stort antal, eller måske en stensat brønd hvor overfladevandet siver ind overalt i siderne. Det er muligt at foretage en radikal renovering, der rækker langt ud over en reparation, men som stadig ikke involverer en total nyanlægning, og som heller ikke ligefrem er en restaurering. Grundidéen er at få anlagt et tæt nyt ”brøndrør” inden i det eksisterende. Dette kræver selvfølgelig at den eksisterende brønd ikke er alt for snæver. På hjemmesiden ”Din Byggare” (der i øvrigt kan anbefales, hvis man søger ”Gør‐der‐selv” anvisninger) kan man læse et forslag til metodik og se en instruktiv tegning – et direkte link er: www.dinbyggare.com/communicate/artiklar/article.a
spx?id=5215 Den beskrevne metode involverer, at den nye ”brøndforing” opbygges af betonringe. Dette kræver mulighed for at få sænket de tunge ringe ned i brønden. Der findes en alternativ metode – se sidst i dette afsnit. Den beskrevne metode gengives her oversat – og stedvis udvidet og korrigeret: Låget fjernes, røret til pumpen afmonteres tæt på gennemføringen. 
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 31 af 91
Brønden tømmes og bunden renses. Evt. fordybes brønden LIDT, dog ikke i en stensat brønd – der er her alt for farligt. (Faren for sammenstyrtning). Brøndringene sænkes ned – første brøndring omhyggeligt i lod og vater!! Inden nedsænkning af hver af de følgende brøndringe lægges en tæt og stærk cementmørtel (C 100/500 eller KC 20/80/550) imellem. Når man er nået ca. 1½ meter op, fyldes der ca. ½ meter grus ind i den nye brønd – imellem den gamle og nye brønd fylder der samme slags grus ned – her i ca. 1 meters dybde. Man skal bruge grus eller groft sand (eller fint knuste sten – i Sverige kaldet makadam). Det skal være sigtet så der er en ”understørrelse” – f.eks. ”4‐8 mm” – og IKKE 0‐8 mm – det sidste er stabilgrus, der pakker alt for tæt til, at man får meget vand igennem. I mellemrummet mellem gammel og ny brønd fyldes derefter æltet ler op til ca. toppen af frostfri dybde. Ovenpå igen grus. Leret skal tætne for at overfladevand trænger ned mellem de to brønde. Der graves ned til passende dybde (gerne 80 cm – men mindst 20‐30cm) i en cirkel omkring brønden. Diameteren af cirklen skal gerne være 3 meter eller mere. Her fyldes æltet ler, til det når jordens overfladeniveau inde ved brøndringen. Udadtil lader man lerets overflade skråne let nedad. Leret dækkes med alm. jord. Formålet er at etablere et klassisk skrånende ”tag” der leder nedtrængende regnvand væk fra brøndens umiddelbare nærhed. En alternativ metode er at nedgrave en skrånende dug af kraftig bassinfolie. Hvis man kan fjerne den gamle brønds øverste del (øverste brøndring/ stensætningen over jorden) lader man ler‐”taget” gå ind til den nye brønd. Hvis dette ikke er muligt, bør der støbes ud mellem de to brønde helt tæt på toppen af den gamle brønd. (Tegningen, man ser ved linket, anviser et uhensigtsmæssig lerlåg, der går alt for tæt på toppen af den nye brønd.) Afstanden mellem bunden og bundventilen i røret til pumpen bør ved retableringen være mindst 30 cm og fra ventilen til vandoverfladen helst 70 cm. Man kan overveje at benytte et stort plastrør i stedet for de nye brøndringe. Det vil være lettere at håndtere (selvom også dette er overraskende tungt), og især slipper man for at skulle være nede i brønden for at centrere og lægge mørtel mellem brøndringene. Plastrøret skulle blandt andet kunne leveres af firmaet Vera Klippan www.veraklippan.se/, der meget praktisk for de fleste torpare (naturligvis) ligger i Klippan 25 km uden for Helsingborg. Vera Klippan producerer normalt tanke af glasfiber‐
armerede plast. Røret, der skal bruges, fremstilles efter ordre og er simpelthen en tank uden endebunde. Det store spørgsmål, man skal tage stilling til, er naturligvis, om en sådan renovering er pengene og arbejdet værd – eller om man skulle springe ud i at få boret en brønd? 


Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 32 af 91
Desinfektion af brønd og rør (04‐10‐2008) At prøve at få bedre vand alene ved at desinficere brønd og rørsystem er ren symptomafhjælpning – og holder ikke længe. Men desinfektion KAN være en nyttig afslutning på en større brøndrenovering. Nedenfor er angivet en anbefalet metode: Desinfektion av brunnar Enskilda[private] brunnar kan desinficeras med Klorin i doseringen 1 del Klorin till 400 delar vatten (2,5 liter/m3 vand). För grävda brunnar kan följande beräkningssätt användas: Vattenmängd (liter) = 1 000 × radien (meter)2 × 3,14 × vattendjupet (meter). Vattendjupet är avståndet mellan vattenytan och botten på brunnen. För bergborrade brunnar kan man använda nedanstående beräkningsschabloner utifrån dimensioneringen på brunnen för att beräkna vattenmängden (liter). ‐ 4 tums brunn (115 mm): Brunnens vattendjup (meter) × 10 ‐ 5 tums brunn (140 mm): Brunnens vattendjup (meter) × 15 ‐ 6 tums brunn (165 mm): Brunnens vattendjup (meter) × 20 Fyll upp ledningarna fram till husets alla kra‐
nar [alle husets vandhaner] och låt stå i ett dygn. Låt sedan vattnet flöda genom kranar‐
na tills det blir klorfritt. Det känns på lukt och smak. Vattnet kan smaka och lukta lite klor en kort tid efter kloreringen. ALTERNATIV til Klorin: 9 dl 12% natriumhypochlorit opløsning pr. m3 vand. Det kan tilføjes, ‐ at de anvendte klormængder er så lave, at vandet ikke på noget tidspunkt under proceduren er egentlig farligt for mennesker, samt ‐ at når vandet ikke mere meget tydeligt lugter/smager af klor, vil det være absolut ufarligt. Man kan finde opskriften ovenfor i lidt mere udskriftsvenlig form sidst i dokumentet. 

Et lettere brøndlåg? (06‐01‐2011) Hvis der i dit afløbsanlæg har et betonlåg liggende på brøndringe, hvor du med mellemrum skal åbne brønden – f.eks. for at kontrollere niveauet – så er der kommet en lettelse. Det samme gælder, hvis du skal betale ekstra for slamtømningen fordi låget er meget tungt. Dette kan ske ved brønde af meget stor diameter. Man kan i dag få et plastlåg til eftermontering. Der monteres en bøjle tværs over toppen af brønden. Herpå findes en gevindstang, der tjener til fastskruning af låget. Ved drikkevandsbrønde skal man sørge for, at den øverste/yderste kant er hel glat således at låget kan slutte tæt – dette kan kræve lidt efterstøbning eller afskæring med vinkelsliber. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 33 af 91
For afløbsbrønde er tætheden stadig af betydning, hvis brønden ligger et sted, hvor der kan opstå lugtgener. Producenten er www.svenskabrunnslock.se Og prisen er nogle tusinde SEK. 



Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 34 af 91
Mest om borede brønde: Brunnsarkivet (januar 2010) Måske når man dertil, at man gerne vil vide noget om, hvordan undergrunden ser ud lige omkring ens hus, fordi man overvejer at få boret en brønd? F.eks. hvor dybt man i området typisk skal bore for at finde vand? Hvor meget vand finder man normalt deromkring, hvor dit hus ligger? Hvor langt er der ned til grundfjeldet? Hvis dette er situationen, er der nogen hjælp at hente! Når der bores en ny brønd, indberettes de data, der registreres, til Brunnsarkivet hos Sveriges Geologiska Undersökning, SGU. En stor del af disse data er principielt tilgængelige for alle. Du går til dette sted på internettet: vvv.sgu.se/sguMapViewer/web/sgu_MV_brunnar
.html (det ER rigtig nok med vvv i stedet for www) – eller søg på Brunnsarkivet. Man kommer til et kort over hele Sverige. Derefter opmærker man med musen et lille kvadrat omkr. området, som man er interesseret i (eller søger på kommunenavn). Når der er zoomet langt nok ind, dukker der små gule, røde og blå punkter op – det er brøndene/boringerne, der er i arkivet. Eksempel på et kortudsnit med brønde angivet: Tryk på ”i” i en blå cirkel øverst og derefter på brønden, du er interesseret i. Der åbner nu et vindue i højre side med den arkiverede information vedr. denne brønd Den information, der vil dukke op, vil se ud som de to kolonner til venstre i tabellen på næste side:
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 35 af 91
Namn BRUNNS_ID KOMMUN FASTIGHET ORT LAGE BORRDATUM TOTALDJUP DJUP_TILL_BERG VATTENMANGD RORBORRNING_TILL STALFODERROR_TILL PLASTFODERROR_TILL BOTTENDIAMETER TATNING ANVANDNING N E LAGESNOGGRANNHET LOAD_DATE SHAPE.AREA SHAPE.LEN De mest interessante data fra studiet af naboernes brønde er TOTALDJUP ( hvor dybt måtte man bore?). DJUP TILL BERG (hvor langt var der ned til grundfjeldet), VATTENMANGD ( hvor mange liter/time gav brønden ved prøvepumpningen). Husk at se på så mange boringer i nærheden som muligt (der KAN være enkelte gravede brønde i data’ene – afsløres af diameteren på brønden). Hvis data’ene er temmelig ens, vil du have fået en idé om, hvad der er i vente. Hvis ikke de er ens, prøv så at ”læse landskabet” – f.eks. vil der typisk være relativt dybt ned til grundfjeldet i bunden af Värde 998036271 Laholm YSBY 4:23 5M O HB 19980216 61.00000 4 1200 6.00000 6.00000 139.00000 CEMENTERING HUSHÅLL, FRITIDSHUS, MINDRE LANTBRUK 6261795 387149 SWEREF 99 <100 m Tue, 8 Jun 2010 00:00:00 0 0 ”dalen” (på grund af aflejringer) og kort oppe op dalsiderne. Passer det? Så kan du gætte på, hvor‐
dan situationen er ved dit hus. Og typisk vil man ikke skulle bore ret dybt lige ved siden af en sø – men hvordan mon vandkvaliteten er der? 

Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 36 af 91
Hvis man opgiver den gamle brønd – anlæg af boret brønd – eller en ny gravet? (november 2008) Vil man meget gerne have anlagt en ny gravet brønd, så har man problemer. Der findes ikke mere en eneste professionel brøndgraver i Sverige. Man vil være henvist til at entrere med en entreprenør, der vil påtage sig opgaven. I praksis foretages brøndgravning i vore dage, ved at entreprenøren kommer med en stor rendegraver. Herefter graves et ”krater” til man får grundvand i bunden (eller må stoppe fordi man når ned til grundfjeldet uden at finde vand eller fordi rendegraveren ikke kan nå længere). Dette gravearbejde bør foretages i august til november i den sydlige tredjedel af Sverige – senest i Skåne, Blekinge og ved østkysten, idet grundvandsstanden er lavest i disse måneder. I de nordligste egne af Sverige er det foråret, der er kritisk. Hvis man får gravet en sydsvensk brønd i foråret, kan man ikke vide, om den vil være tør i den anden halvdel af året. Der skal nu fyldes lidt vasket grus i bunden af hullet, den første brøndring skal hejses ned, lægges omhyggeligt i vatter, og omkring den skal der fyldes mere grus. I alt skal men gerne få anbragt nogle kubikmeter grus uden om brøndens nederste del som vandmagasin. Man fortsætter ved at lægge cementmørtel på ringen (eller en gummipakning) og hejse brøndringe ned. Samtidig påfyldes den opgravede jord, der skal stampes let ind mod brøndringene. Helst anlægges en ”plade af ler” i netop frostfri dybde og med udad skrånende overflade. Hertil kommer så installation af rør, hvorigennem pumpen suger mv. Hvis dette udføres rent kommercielt kommer det efter sigende til at koste omkr. 50.000 kr. Andre rapporterer, at de har fået det anlagt væsentlig billigere, typisk af en lokal alt‐mulig‐
mand med adgang til en rendegraver – og muligvis oftest ”uden regning”. Desværre er det sjældent muligt på forhånd at vide, om entreprenøren faktisk har en forståelse af, hvorledes en god brønd anlægges, eller om han bare graver. Det ”moderne” alternativ er at få boret en brønd: det gøres professionelt. Vandmængde og kvalitet vil normalt være langt bedre, og anlægs‐tiden er meget kort, og endelig efterlades der ikke en totalt opgravet grund. Med hensyn til omkostningerne vil boring af en brønd typisk koste i størrelsesordenen SEK 50.000 – dette for ”alt” udenfor huset: Boringen, pumpen, gravning af rende til vandledning og elledning og kontakt, relæ, ”tryckbrytare” inde i huset, eller hvor hydrofor/hydropress nu engang skal monteres. Forudsætningerne er, at der ikke er mere end 5‐6 meter jord ned til grundfjeldet, samt at brønd‐
boreren støder på en større mængde vand i omkr. 50‐70 meters dybde. Hvis der er MERE jord over klippen, eller der skal bores dybere, vil det oftest blive noget dyrere. Efter forfatterens mening er det – uanset hvor mange penge det nu engang koster – fantastisk billigt for at få boret et 15 cm hul ned gennem måske 50 m klippe samt få leveret en pumpe, der i sig selv er ganske dyr (og som kan tåle at stå under 100 meter vandtryk i årevis), og endelig Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 37 af 91
måske 50 meter godkendt vandslange, der nedgraves for den vandrette del. Årsagen til den rimelige pris er delvis, at der bliver boret utroligt mange vand‐ og energi‐
boringer i Sverige – omkr. 10 000 vandboringer og pt. omk. 40 000 ”energiboringer” pr. år. Så det er virkeligt et optimeret samlebåndsarbejde. (En energiboring er det samme som en vandboring, formålet er bare nu at skaffe ”noget” – vandet – der om vinteren er varmere end udeluften, og hvorfra en varmepumpe kan hente varmen på kolde vinterdage). Hvis etablering af en boret brønd eller en vand‐
boring, som vi siger i Danmark, bliver aktuel for dig, bør du allerførst læse Brochuren "Att anlägge brunn" som du kan finde her www.socialstyrelsen.se/publikationer2005/2005‐
114‐1 . Den originale brochure kan også købes i foreningen www.danske‐
torpare.dk/torpareshoppen/default.asp En anden – og meget ny (2008) brochure er denne www.sgu.se/dokument/service_sgu_publ/normb
runn‐07.pdf, der absolut er værd at læse igennem inden man kontakter brønboreren. Dernæst skal du kontakte en brøndborer. Der er 2 større organisationer af brøndborere: Avanti www.avantisystem.se/ og Geotec www.geotec.se samt enkelte, der opererer uafhængigt. De sidste kan være absolut udmærkede – men du bør nok have en anbefaling. Når du træffer aftalen, skal du vælge hvilken ”usikkerhed”, du vil acceptere. Studér brochuren fra Socialstyrelsen, som er omtalt ovenfor. Det er ikke ualmindeligt, at de ekstra udgifter (eller sparede udgifter) ved en væsentlig dybere brønd (eller ikke så dyb brønd) deles af kunden og brøndboreren: Men det skal være klart aftalt i kontrakten. Ligeledes bør det aftales, hvor meget vand brønden skal kunne levere ved en ”prøve‐
pumpning”. Det skal ligeledes være klart, hvor meget det koster, hvis der er så langt ned til klippen, at der skal sættes flere foringsrør sammen. Inden man mødes med brøndboreren, vil det være en stor fordel at sætte sig lidt ind i, hvad hele processen går ud på. Man kan blive meget ”vidende” ved at bruge et par timer på at læse i den interne ”håndbog”, som Avanti‐system har lagt ud til offentligheden: www.avantisystem.se/handbok.htm Det vil også være en rigtig god idé at studere andre brønde i nabolaget – dybden til klippe og dybden til vand, ved at grave i Brunnsarkivet – det har brøndboreren nok også gjort, inden han kommer på besøg! Når den borede brønd er færdig, vil vandet stige til ca. grundvandets dybde – nogle få meter under overfladen. Alligevel skal pumpen stå nede på bunden af boringen, fordi der er brug for en stor del af volumenet i det snævre hul, når pumpen skal pumpe 100 ‐ 200 liter op i hydroforen. Forsøger man med en håndpumpe over en boret brønd, skal man stadig erindre, at vandstanden synker dramatisk, når der pumpes – og stiger hurtigt igen. Derfor skal selve pumpemekanismen under en ”gårdpumpe” muligvis monteres dybt Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 38 af 91
ved hjælp af et af de forlængersæt man kan købe til gårdpumper. 
Lidt om den borede brønd, vandets kvalitet og problemer med for lidt vand Chancen for, at man får godt og rigeligt vand fra en boret brønd, er langt højere end for vandet fra en gravet brønd. Men selvfølgelig er der en risiko for at løbe ind i problemer med borede brønde. Ved anlægningen skal brøndboreren lave en ”prøvepumpning”, hvor man bestemmer mængden af vand, der kan trækkes over lidt længere tid. Tallet skal helst være 1000‐1200 liter/time. Man bør også som del af ”leverancen” få en analyse af vandet – mindst en ”kemisk normalkontrol” – og hvis brøndboreren stødte på vand allerede i 10‐20‐30 meters dybde også en mikrobiologisk analyse. De langt hyppigste problemer for de borede brønde er:  Brønden giver efterhånden for lidt vand  Der er bakterier/overfladevand i brønden (ifølge en vandanalyse)  Vandet lugter af svovlbrinte (råddent)  Der er jern i vandet – ses måske først ved henstand Hvis brønden giver for lidt vand, må man tilkalde brøndboreren, der foretager en ”tryckning” ved først at afspærre den nederste del af boringen med en oppustelig ”ballon” (”manchett”). Gennem en slange, der går forbi ballonen, sættes der derefter et meget højt vandtryk på den nederste del af brønden. Herved trykkes der vand ud gennem revnerne i klippen, og tilstrømningen forbedres – forhåbentlig. Nogle brøndborere foretrækker at foretage en slags ”højtryksspulning” nede i boringen. Dette er man nødt til hvis der kommer sand ind i boringen. I ”gamle dage” sænkede man en sprængladning ned i boringen og detonerede den. Det benyttes ikke mere. I sjældne tilfælde kan man være nødsaget til at anlægge en ny boring. Der er bakterier/overfladevand i brønden (ifølge en vandanalyse): Dette burde være opdaget umiddelbart efter boringen og ikke kunne opstå senere. Under alle omstændigheder vil man (brøndboreren) normalt afspærre den øverste del af boringen fra resten ved permanent at montere en oppustelig ”manchett” et stykke nede i boringen. Derved opnår man, at det ”dårlige” vand står oven for manchetten, mens man pumper fra det ”gode” vand nede i bunden. I sjældne tilfælde kan man være nødsaget til at anlægge en ny boring. Vandet lugter af svovlbrinte (råddent): Den simple løsning er at få monteret en ”belufter”, der blander luft (og dermed ilt) i vandet inden hydroforen/hydropressen. Se nærmere nedenfor. Man kan også ”filtrere” svovlbrinten væk. Dette er en dyrere løsning, men man kan slå flere fluer (= vandproblemer) med ét smæk. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 39 af 91
Der er jern i vandet: Hvis der er jern i vandet fra store dybder (som i den borede brønd) vil det normalt være som ”ferro‐ioner” ( Fe(II) eller ”jern‐2” ) – der kun farver vandet svagt flaske‐
grønt´. Til gengæld er ”jern‐2” opløseligt i både surt og neutralt vand. Når vandet så kommer i kontakt med luftens ilt, vil det grønne ”jern‐2” blive iltet (oxideret) til ferri‐ioner (”jern‐3”). Disse er kraftigt farvede (gule/rustfarvede), og med‐
mindre vandet er temmelig surt, vil ferri‐ionerne fælde ud som okker! Hvis vandet IKKE er surt, OG man har en hydrofor som trykbeholder, vil en belufter normalt få jer‐
net til at fælde som okker i hydroforen, se nedenfor. Hvis man har en lille hydropress som tryk‐
beholder, dur metoden ikke, idet okkeren ikke vil få tid til at udfælde. I stedet må man montere et filter – enten et simpelt sandfyldt filter eller et filter fyldt med en speciel filtermasse. Filtre med ”Manganese Greensand” kræver end ikke beluftning (men stadig, at vandet ikke er surt). Hvis vandet ER SURT, skal man have vandet gen‐
nem et afsyringsfilter (en beholder med kalk) inden man forsøger at gøre andet. Det kan jo være fornuftigt af andre grunde: for at mindske korrosionen og for at fjerne andre tungmetaller. Derefter belufter man og fjerner det udfældede jern i hydroforen eller et filter. Og igen kan man med ”Manganese Greensand” filter undgå belufteren. Systemer, der består af belufter + hydrofor og/eller sandfilter eller kalkfilter+belufter + hydrofor og/eller sandfilter, er totalt set nok de billigste, mest enkle i drift og kræver færrest ”mærkelige kemikalietilsætninger”. Alle filtre er lidt besværlige, hvis man ikke har et frostfrit sted at anbringe dem. 

FILTRERING (tekniske filtre) Småfiltre (21‐01‐2009) Der findes mange typer mindre filtre, der renser mindre mængder vand – f.eks. til en enkelt vandhane eller til flere vandhaner med et lille forbrug. Mange kender dem fra lystbåde eller campingvogne. Ganske som for de store filtre, kan et enkelt filter IKKE klare alt. Man bør have en vandanalyse og derefter vælge et eller flere filtre, der tilsammen klarer opgaven. Montering af et enkelt standard filter, der ”fjerner partikler” eller renser med ”aktivt kul”, er ikke formålstjenligt, hvis problemet ikke kun er ”partikler” eller noget som aktivt kul kan fjerne. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 40 af 91
I afsnittet om leverandører vil man i mange af link’ene kunne finde flere oplysninger om både de helt små ”patronfiltre” og de lidt større ”under køkkenvasken”‐filtre. 
Store filtre og simplere tiltag Typiske patronfiltre. ( © www.callidus.se ) Filtre er en alt for stor investering til, at det er rimeligt at ”prøve sig frem” i større udstrækning end nødvendigt. Den grundlæggende ulempe ved disse små filtre, er, at de og især den patron eller masse, der udgør filtrets aktive del, er relativt dyre og skal udskiftes temmelig ofte. På den anden side – hvis indholdet af ”den uønskede komponent” i vandet er lav, og/eller man ikke opholder sig meget i huset, kan det være en yderst fornuftig løsning. … og montering af patronfiltre.( © www.callidus.se) Beluftning ‐ en simpel fjernelse af jern og svovlbrinte (21‐01‐2009) Vand kan indeholde opløst svovlbrinte (der lugter af ”rådne æg”). Gassen er giftig, men det reelle problem er, at den lugter frygteligt. Man kommer næppe frivilligt op på niveauer, hvor det er helbredet, man skal tænke på. I gravede brønde er indholdet af svovlbrinte normalt ret lavt, og det meste forsvinder ud gennem udluftningsrøret i brøndlåget. Derimod kan vandet i borede brønde til tider indeholde ganske ubehagelige mængder. Svovlbrinten er dannet ved jordbakteriernes nedbrydning af organiske forureninger så langt nede i jorden, at der er mangel på ilt. Bakterierne vil så tage den ilt, de skal bruge, fra evt. uskadeligt sulfat i vandet, hvorved der efterlades svovlbrinte. Den ene store fordel, der trods alt er ved svovlbrinte, er, at indholdet reelt er ganske lavt. Det lugter bare så skrækkeligt. Den anden fordel er, at svovlbrinten ganske let omdannes til frit gult svovl, hvis vandet tilsættes ilt. Man skal derfor ”bare” tilsætte luft inden hydroforen eller hydropressen. Svovlbrinten bliver til frit svovl, der Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 41 af 91
udfældes i hydroforen eller hydropressen eller fortsætter med vandet. Da de reelle mængder er ganske små (få gram på flere år), opdager man såmænd aldrig det udfældede svovl, der i øvrigt er ganske ufarligt og lugt‐ og smagsløst. Hvis man har en hydrofor, benytter man en ”belufter” – en beholder, der tømmer sig selv for vand, når pumpen står stille. Når pumpen starter, trykkes der i størrelsesordenen 1 liter luft med ind i hydroforen. Lidt af ilten i luften bruges til at udfælde svovlet. Resten af luften skal man af med, ellers ”sprutter” vandhanerne på et tidspunkt. Dette foregår ved at montere en ”Avluftare” på et passende niveau i hydroforen. Avluftaren lukker luft ud, når der ikke mere er vand i det niveau, hvor den er monteret. Samtidig har man herefter altid den rette størrelse luftlomme i hydroforen. VVS’eren bør kunne montere det hele for nogle få 1000 SEK. Men med lidt snilde kan man købe delene og normalt selv montere det, hvis man ikke viger tilbage for lidt gevindskæring. Typisk Belufter (her kaldet ”Luftpelare”) med envejsventil (”Backventil”) og i dette tilfælde en (ikke‐nødvendig) tre‐vejsventil, samt aflufter monteret på hydrofor. © www.callidus.se Hvis man har en hydropress, kan man ikke rigtig få monteret ”avlufteren” og luften vil komme ud i rørene med ”spruttende” vandhaner til følge. Man monterer derfor i stedet en lille ”luftinjektor”, der bare ligner en stump rør med en lille stilleskrue/drejeknap. Når pumpen kører, suges der ganske lidt luft ind. Svovlet fælder ud i hydropress’en og vil normalt skylle ud med vandet. Luftmængden er så lille, at ”vandet sprutter”‐problemet er minimalt. Til gengæld vil man opdage, at når der tappes meget vand, bliver kontakt‐tiden ikke lang nok, og vandet kan forbigående begynde at lugte af svovlbrinte. Belufter/hydrofor systemet (men IKKE luft‐
injektor/hydropress) vil yderligere kunne fjerne jern! I en boret brønd vil jernet nemlig normalt være i lavt iltningstrin – svagt grønlige ferro‐ioner, der er opløselige i både surt og basisk vand. Når ferro‐ionerne kommer i kontakt med ilt, oxideres de til ferri‐ioner – det gul/brune jern, der findes i rust/okker. Okkeren kan derefter fælde ud i hydroforens bund. For at dette skal ske, skal to forhold være opfyldt: ‐ vandet må ikke være surt, for i surt vand udfælder okkeren ikke ‐ der må ikke være ALT for meget jern i vandet. Ved meget jern er der dels ikke ilt nok fra luft‐
tilsætningen, dels vil mængden af bundfald i hydroforen hurtig blive så stort, at det rives med ud i husets vandforsyning. Hvis man har ikke‐surt vand – eller et kalkfilter – og et nogenlunde lavt indhold af jern i vandet, skal okkeren bare skulle tømme okkeren ud af Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 42 af 91
bundventilen i hydroforen en gang hvert eller hvert andet år. Hvis man kan benytte denne metode til jernfjernelse er den både billig og simpel – og samtidig skal man ikke rode med andre kemikalier end alm. luft. 

Filtrering med store filtre (21‐01‐2009) Har man med en boret eller gravet brønd med ”dårligt” vand, er det næsten altid muligt at få vandets kvalitet gjort acceptabelt ved at ”filtrere” det. Filtreringen er oftest ikke en ren filtrering, men en rensning, hvor de uønskede stoffer fjernes ved en kemisk reaktion med en filtreringsmasse. Hermed er også indirekte sagt, at denne masse skal udskiftes med mellemrum. Filtrene ligner umiddelbart de stålbeholdere hvori man har gasser til f.eks. svejsning. Moderne filtre er dog ofte af glasfiberarmeret plast. Der findes ingen filtre, der bare ”renser vandet” – (se dog RO filtre nedenfor) – et givent filter fjerner én eller to specifikke komponenter fra vandet! Ulemperne ved denne type rensning, er dels at filtrene typisk er ganske dyre – 5000‐15000 SEK pr. stk. – dels at man på en eller anden måde skal kunne kontrollere, at filtreringsmassen ikke er brugt op/ødelagt – og endelig, at man skal have et sted, der er frostfrit (og normalt med afløb og el), hvor man kan placere filtret/filtrene. Med års mellemrum skal filtreringsmassen udskiftes – oftest er denne ganske dyr: flere 100 SEK, måske 1000! De fleste filtre skal ”tilbageskylles” med mellemrum (dage/uger). Ved tilbageskylningen trykkes vand fra hydroforen ”baglæns” gennem filtret og ud i afløbet. Prisforskellen mellem dyre og billige filtre beror i høj grad på, om man selv skal dreje på et par haner med mellemrum for at foretage tilbageskylningen, eller om der sidder en lille automatikkasse, der tager sig af ventildrejningen på passende tidspunkter (om natten). Hvis man anskaffer et eller flere automatiserede filtre til et fritidshus, skal man sikre sig, at det er anvendeligt hertil og ikke foretager tilbage‐
skylninger hver anden nat, mens man ikke er i huset (og formentlig ikke har tryk på anlægget på grund af husforsikringen forbehold). På den anden side kræver et manuelt anlæg en passende disciplin fra alle, der benytter huset. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 43 af 91
Et filter, der ikke tilbageskylles efter forskrifterne får måske ødelagt filtermassen – og som nævnt er den kostbar at udskifte. På denne og den følgende side er et par filter‐
anlæg illustreret. Desuden er der på den følgende side en meget simpel oversigt over de mest normale filtertyper. Det vil komme for vidt og formentlig overstige forfatterens indsigt at gennemgå de enkelte filtertyper. Men hvis man ser på et antal leverandørers hjemmesider, vil man ofte få en betydelig indsigt. Se eksempler på leverandører under Leverandører af filtre.
Et typisk filter. Automatik (”computer”) er den lille boks på siden. Den lidt større beholder på gulvet indeholder et kemikalie, der i dette tilfælde tilsættes med mellemrum. (Det aktuelle filter er et jernfilter, hvor der med mellemrum tilsættes kaliumpermanganat). © www.callidus.se Hvis det overhovedet er muligt at få fjernet en uønsket komponent fra vandet ved at reparere fejl på brønden – f.eks. utætheder ved en gravet brønd – er dette både langt effektivere og billigere end montering af div. filtre. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 44 af 91
Installation med 2 filtre efter hydroforen (nr.2). Nr. 4, 9 og 10 er et jernfilter som i figuren ovenfor, nr. 5 er et kalkfilter. Automatikken til dette filter er gemt i toppen. Kalkfiltret skal fyldes med ny kalk med (års) mellemrum. Under drift tilbagespules med mellemrum – bemærk slangerne til afløb (nr. 12). Filtrene er monteret med ventiler så de kan kobles ud (røret på væggen). Dette er ikke nødvendigt, men praktisk. Bemærk at kalkfilteret er monteret EFTER jernfilteret – virker mærkeligt! © www.callidus.se Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 45 af 91
En simpel oversigt over filtertyper (ikke RO‐filtre): Problem
Masse
Returskylning/regenerering
Bemærkninger
Kalk(Ca+Mg)
(Kat-)ionbytter
Saltopløsning
"Syre"
Kalk
Vand, hvis der fjernes f.eks jern Skal genfyldes med kalk
Tungmetaller (incl. jern)
fælder ud
Lidt humus
aktivt kul
Meget humus
Kalk
(An-)ionbytter
Vand
Saltvand
Denne ionbytter er et
ANDET materiale end
nitratfilteret
Lugt, farve
Aktivt kul
udskiftes "årligt"
vandskylning, hvis tungmetaller
Ved meget humus: brug
ionbytter
tager også tungmetaller
radon, pesticider Jern i
vandet vil hurtigt mætte
kullet
Nitrat, nitrit
(An-)ionbytter
saltvand
Dette er et ANDET filter
end humusfilteret
Svovlbrinte
belufter + hydrofor
eller hydropress
evt. + filter som
Fe/Mn
(Manganese
Greensand) +
nogle "andre"
Jern og mangan belufter+hydrofor
evt. + passivt /
aktivt filter
"Manganese Greensand"
tager også Arsen
sand filter evt. med vand
BIRM filter evt. med vand
nogle "andre" med vand
"Manganese Greensand" med
(KaliumperKMnO4
manganat) - pas på.
Mikroorganismer UV-lampe
aktivt kul??
pH skal over 6,8 - 7,5
"Manganese Greensand"
fungerer uden belufter
Aktivt kul er et problem vokser videre i filtret!
Anionbytter og kationbytter kan kombineres i samme beholder
Andre typiske kombinationer:
kalk + aktivt kul
og
belufter og kalkbeholder + jern/mangan filter.
Der findes filtre til at fjerne mange andre problemer!
For at få mere at vide om de enkelte typer filtre henvises til filterleverandørernes hjemmesider.

Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 46 af 91
Specielt om filtre for jern Har man problemer med jern i vandet, hvor det ikke afhjælpes ved kalkning og/eller den ovennævnte beluftning plus bundfældning i hydroforen, så kan man tage fat i de større tiltag. Det simpleste er et sandfilter, der tilbageskylles ofte. Vandet SKAL være ikke‐surt (fra naturens hånd eller fra kalk) og jernet skal være oxideret, evt. med en luftinjektor, se under Beluftning ‐ en simpel fjernelse af jern og svovlbrinte dvs. jernet skal være udfældet som okker. Den næste ”standardløsning” er BIRM‐filteret. Dette filter håndterer jern i vand med kulsyre i, hvilket ellers kan være vanskeligt. Til gengæld må vandet overhovedet ikke indeholde svovlbrinte og kun uhyre lidt organisk stof. Vandet må ikke være surt (pH skal være over 6,8 – og endda helst over 8,0 for også at fjerne mangan), og der skal være lidt ilt opløst i vandet. Ved en boret brønd bør der monteres en luft injektor. Næste standardløsning er ”Manganese‐
Greensand filteret”. Her er kravet til ikke‐surhed ikke så skrapt, idet pH bare skal være over 6.2. Ingen problemer med mindre mænger svovlbrinte, der også fjernes. Der skal ikke tilsættes luft! Tilbageskylles regelmæssigt. Under tilbageskylningen regenereres filtret ved at der fra en tank tilsættes en opløsning af kemikaliet kaliumpermanganat. Endelig er der Pyrolox‐filteret (Brunstensfilter). Vandet må ikke være så surt som for Manganese Greensand, minimum 6,5. Der skal ikke tilsættes luft. Mangan og svovlbrinte fjernes også. Der tilbageskylles med vand, og dette vand skal kunne opnå et ret højt flow! Der tilsættes ikke eksterne kemikalier, til gengæld opbruges fyldningen hurtigt, hvis der er meget jern i vandet. 
UV‐lampe (21‐01‐2009) En simpel måde hvorved man kan foretage en væsentlig reduktion af bakterie‐
indholdet i vandet er at montere en UV‐lampe , der bestråler vandet med ultraviolet lys (som et solarium). For at det skal fungere, må vandet ikke være misfarvet. Apparatet ligner en ca. 1 m lang og ca. 5 cm tyk rørstump. Inde i midten af stålrøret ligger der et UV‐lysrør, der udsætter vandet for intensiv ”højfjelds sol”, som dræber mange bakterier. Metoden er grundlæggende beregnet til helårshuse (og til at lampen er tændt kontinuert). El‐forbruget er typisk 30W og selve lysrøret skal udskiftes en gang årligt. Det er grundlæggende sikrere og mere tilfredsstillende at finde og afhjælpe årsagen til den mikrobiologiske forurening. 
RO filtre (21‐01‐2009) ”Normale” filtre korrigerer for én eller to fejl ved vandet. Der findes også en nyere teknologi, der klarer næsten alt: Nitrat/nitrit, salt!, fluorid, Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 47 af 91
tungmetaller, arsen, bakterier og virus, radon – men evt. surt vand rettes der ikke op på. Dette tilsyneladende mirakuløse udstyr kaldes et ”omvendt osmose”‐filter – forkortet ”RO‐filter” (hvor RO kommer fra den engelske betegnelse for omvendt osmose: Reverse Osmosis). Teknologien er velkendt – de rige lande langs den Persiske Golf (og en del andre steder i verden), som ikke har drikkevand nok, fremstiller drikkevand fra havvand, og cirka halvdelen af disse anlæg er baseret på RO‐filter. Ligeledes vil mange større skibe, især krydstogtskibe, boreplatforme osv. fremstille drikkevand på denne måde. Nu kommer alle fordelene ikke uden ulemper! Den store ulempe ved RO‐anlæg er, at enten giver de meget lidt vand, eller også bliver de meget dyre. Selve teknikken, der forklarer, hvorfor de giver så lidt vand, består af en filtrering gennem membraner, som forefindes som mange meter ganske tynde slanger af et plastmateriale. Membranerne har så små ”huller”, at det i det store og hele kun er enkelt vandmolekyler, der kan komme igennem. Derfor er det vand, der passerer ud gennem slangernes vægge, renset for næsten alt andet. Vandet passerer ikke membranen af sig selv i den ønskede retning men skal have et ret betydeligt tryk for at passere. En sådan membran er selvfølgelig hele tiden i fare for at stoppe til. For at undgå dette har filtrene altid et ”for‐filter”, typisk med aktivt kul. Hvis man har store mængder udfældet jern, opslæmmet humus osv., vil man forbedre hold‐
barheden af filteret ved at montere endnu et ekstra, større for‐filter. Fordi RO‐filtre giver så lidt vand, monteres de normalt, således at der hele tiden trykkes vand igennem. Vandet opsamles så under tryk i en ”lagerbeholder” – en ekstra hydrofor. Et meget lille anlæg bestående af nogle små ”under vasken”‐filtre og en lagerbeholder, der bare forsyner en speciel lille vandhane med vand nok til drikke‐ og madlavningbrug, vil koste i størrelsesorden 7000 kr. Dette anlæg klarer sig med trykket fra vandpumpen/hydroforen men giver mere vand med en ekstra pumpe. Et par af mange svenske leverandører er: www.mnvsverige.se og www.callidus.se Nogle af de mange leverandører er desværre noget ”frelste” og fremsætter utroværdige postulater om, hvor dårligt vand i al almindelighed er, og hvor sundt RO‐vand bliver. Derved får de udmærkede filtre desværre et ufortjent ”hokus‐pokus” image. Hold hovedet koldt, når de anprisende annoncer læses – produkterne kan være udmærkede. Lille RO‐filter med forfilter og opsamlings‐
beholder – giver omk. 100 liter/døgn, hvis der forbruges hele døgnet. ZERO‐100 fra www.callidus.se © Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 48 af 91
Et større anlæg (ZERO‐2000), der giver omkr. 2000 liter/døgn (rigeligt til hele forbruget i et hus), er på størrelse med et klædeskab inklusiv 300 liter forrådsbeholder. I de større anlæg skal man have en ekstra pumpe for at få tryk nok til effektivt at udnytte de dyre membraner. De store RO‐anlæg benyttes i Sverige oftest, hvor der er saltvand i brøndvandet (i Skärgården bl.a.), fordi de er den absolut enkleste mulighed mht. pasning. 
Leverandører af filtre (21‐01‐2009) Der findes mange leverandører af vandfiltre og lignende udstyr. Det nedenstående udvalg repræsenterer et udsnit, der er udvalgt, fordi de evt. er beliggende i ”torparland”, fordi deres hjemmeside er specielt oplysende, fordi de er internetforretninger, eller blot for at give et bredt indtryk af mulighederne. De udvalgte leverandører er udelukkende at betragte som et sted at begynde og ikke en anbefaling af den enkelte leverandør fra forfatterens eller Danske Torpares side. www.mnvsverige.se små filtre til én lille vandhane (RO): www.aquacomplete.se for god info www.callidus.se/ med forhandlere www.aquapal.se Ligger i Höör www.vattenfilter.com/ e‐butik (billigere?) www.goingefilter.com/ Glimåkra (ved Hässleholm/Osby) www.bravatten.se/index.php www.egvattenfilter.se/ ”gammeldags” filtre i rustfrit stål www.europevattenrening.eu/ www.aquagruppen.com/ i Hässleholm www.winnerhaga.com/ færdige Ö‐vik filtre, kalkfiltre til indbygning i hydroforen. På grund af den aggressive politik med hensyn til tvangstilslutning til vandværker, der er ført i Danmark, er der færre leverandører af filtre til enkelthusholdninger i Danmark, men de findes dog. Et par eksempler: www.filtec.dk www.kinetico.dk/dk En meget informativ hjemmeside, når man graver dybt på hjemmesiden, kommer fra en leverandør til USA (hvor man har meget, dårligt vand). Her kan findes meget om kapaciteter, gennemstømningshastigheder for tilbageskylning osv: www.excelwater.com/ 

Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 49 af 91
ANLÆGGET FOR RINDENDE VAND I de første dele af dette skrift er omtalt frem‐
skaffelsen af vandet og den evt. nødvendige rensning. Til sidst en kort omtale af udstyret der gør det til rindende vand. Vandpumper og de andre dele – udstyr og placering (21‐01‐2009) Allerede da man gravede den første brønd, har man skullet tage stilling til, hvordan man fik fat i vandet. Man har næppe ødelagt mange krukker før man gik over til (læder)spande eller skindposer i reb – senere vægtstangs systemer som på billedet ovenfor og hejseværker. Indenfor de sidste par hundrede år blev brugbare pumper tilgængelige for almenheden. Så længe der er tale om håndpumper, er ”anlægget” ikke kompliceret, men når man går over til egentlig rindende vand og motordrevne pumper kommer der 2 stykker udstyr mere på tale: trykbeholderen/højdebeholderen/”vand‐
tårnet” og en tænd/sluk anordning. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 50 af 91
Inden omtalen af de enkelte stykker udstyr og deres indbyrdes placering er der én kendsgerning, man skal erindre: INGEN pumpe kan på vor planet ”suge” vand mere end 10 m op! I praksis må den lodrette højdeforskel mellem overfladen af vandet i brønden, eller hvor man nu pumper fra, og op til pumpen ikke være mere end 7‐8 m! Hvis højdeforskellen er større, vil pumpen kun suge vanddamp/vakuum og det bliver ikke til noget. Med hensyn til, hvor højt en pumpe kan trykke vandet, er der ikke nogen klar grænse. Nogle pumpetyper er bedre end andre – og på et tidspunkt skal rørvæggene være urimeligt tykke, men man kan sagtens pumpe mindre mængder vand 1000 meter lodret op. 
Håndpumper (21‐01‐2009) Alle kender ”vandpumpen” eller ”gårdspumpen”, vandposten, der i sin industrielle udførelse i støbejern sammen med komfuret var et par af de første større industriprodukter, der blev bredt udbredt – og som førte til kæmpe tidsbesparelser. I Sverige endte markedet med at være domineret af to modeller: ”Kronan” og ”Gårdspump Nr 12”. Begge er avancerede modeller fra begyndelsen af 1900‐årene, med selve pumpen siddende nede i brønden – lige over vandet, mens ”kannan” (den synlige vandpost) bare er udløbstud og holder for pumpehåndtaget. Begge pumper fremstilles den dag i dag – dels i Sverige, dels i billigere udgaver fra udlandet. ”nr.12” fremstilles af Gustavsberg Rörsystem i Halmstad www.gustavsberg‐ror.se, hvorfra illustrationerne stammer En ny Svensk fremstillet nr. 12 koster omk. SEK 7000, en ”Kronan” (udenlandsk kopi??) omkr. SEK 4000. Vigtigere er det, at man kan få alle reservedele til pumperne gennem VVS‐forhandlerne – også forhandlere på nettet. Eksempler på forhandlere af reservedele på nettet: www.byggbo.se/Shop/Application/Article/pgArtLi
st.php?iMenuId=720 og www.rinkabyror.se/artlist.aspx?catid=848 www.vvs‐boden.se/grdspumpenkronan‐m‐
183.html I 2009 har fabrikanten af ”Kronan” oprettet en hjemmeside alene om denne pumpe: www.gårdspump.se . Endog med eget ”forum” (spørgehjørne). Hjemmesiden indeholder en meget instruktiv fotoserie om, hvordan man adskiller og renoverer en gårdspump (passer også til ”nr.12”). De to pumper kan i øvrigt i meget stor udstrækning anvende de samme reservedele – især for selve pumpen nede i brønden. Et alternativ til gårdspumpen – måske ikke så romantisk, men Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 51 af 91
billigere og i mange tilfælde mere praktisk – er en ”Klaffpump” – på dansk lænsepumpe eller vingepumpe. (Den blå pumpe på billedet ovenfor). Pumpen findes i mange størrelser og i mange fabrikater fra hele verdenen, idet den anvendes meget i u‐lande. Den viste pumpe er igen fra Gustavsberg Rörsystem. Klaffepumpen er noget mere driftsikker end ”gårdspumpen”, giver mere vand i de lidt større størrelser, men vigtigst af alt er nok, at hvis brønden er i nærheden af huset, kan man passende anbringe pumpen på væggen inde i køkkenet. I så fald får man næsten rindende vand. Endda kan man med lidt rørarbejde anbringe en ”højdebeholder” med overløb på/under loftet – pumpe beholderen fuld med passende mellemrum – og have ægte rindende vand – med lavt tryk – i en vandhane eller to. 

Pumpen til en boret brønd (21‐01‐2009) I en boret brønd står pumpen altid på eller nær bunden af boringen. Årsagen er, at vandet i boringen godt nok står højt, men voluminet af vandet i brønden (boringen) er temmelig lavt på grund af det snævre hul. Typisk står vandet i niveau med grundvands‐
spejlet i nogle meters dybde. Men f.eks. vil en ”115 mm ” boring, kun indeholde omkr. 10 liter vand pr. meter. Når pumpen starter og måske pumper 100 liter vand (eller mere?) op i hydroforen, synker vand‐
standen altså 10 meter. Det betyder, at en pumpe ”på land”, der suger vil nå til grænsen på 7‐8 m, hvor den holder op med at fungere! Man anbringer derfor pumpen i bunden, hvor den aldrig skal suge, og hvor ”reservoiret”, nemlig det vand, der står i boringen over pumpen, er størst muligt. Bemærk, at ”løftehøjden”, som man kræver af pumpen, ikke er højdeforskellen mellem pumpe og hydrofor, men blot fra vandoverfladen i boringen og til hydroforen. Så langt, så godt, men nu opstår den store opgave, nemlig at konstruere en elektrisk pumpe, der kan stå permanent på måske 100 meters vanddybde, hvilket svarer til 10 atmosfæres tryk, aldrig får vand ind i de elektriske dele og fungerer i årevis uden service. Og endelig så må pumpen ikke være mere end ca. 10 cm i diameter. Problemet ER løst. Man kan uden videre anskaffe sådanne pumper. Lidt rart er det, at verdens formentlig mest anerkendte firma for fremstilling af pumper af den højeste kvalitet, er det danske firma Grundfos. Med beskrivelsen ovenfor af, hvad denne pumpe skal kunne tåle, er det næppe overraskende, at, hvor en relativt simpel Grundfos cirkulations pumpe til centralvarmen koster omkr. 1000 kr., så skal man bløde langt mere – på den anden side af 5000 kr. – for dykpumpen til vandboringen. Nu siger ingen, at man SKAL købe en Grundfos pumpe. Der findes mange andre udbydere med både god og mere tvivlsom kvalitet. Pumpen i bare en rimelig kvalitet bliver dog aldrig rigtig billig. På den anden side må man erkende, at mens det er simpelt at udskifte f.eks. en cirkulationspumpe Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 52 af 91
til centralvarmen, så er det ganske kompliceret at udskifte pumpen i boringen. Ved udskiftningen skal man dels have værktøj til at adskille bøsningen, hvor vandslangen op gennem boringen er tilsluttet den nedgravede slange, der fører til huset. Denne bøsning sidder typisk 1 m nede i boringens rør. Dels skal man være sikker på, at man kan montere elkablet på pumpemotoren, således at samlingen bliver absolut vandtæt. De fleste, selv med betydelige handy‐man erfaringer og evner, vil nok foretrække at få den garanti, der ligger i at lade en professionel foretage netop dette (i og for sig simple og hurtigt udførte) arbejde. Derfor er der endnu en grund til at vælge en kvalitet, der gør, at man ikke skal have håndværkerbesøg hvert femte år. I øvrigt skal tilslutningen til el foretages af autoriseret elektriker. Ovennævnte pumper er til 230V – hvad nu hvis du ikke er tilsluttet elnettet? Man kan få dykpumper til 12V jævnstrøm – langt de fleste af disse pumper er dog beregnet til at ligge på måske 1 meters dybde i en beholder, og de fleste har en meget lav kapacitet og samtidig et ret lavt tryk. Prøv at søge efter f.eks. pumper af mærket ”Shurflo”! Kan man ikke få vandet op med en håndpumpe? Kan man ikke bare sætte en gammeldags ”gårdspump” på boringen? I princippet er det OK. Problemet er, at man ikke skal pumpe så meget, før der er mere end de kritiske 7‐8 meter ned til vandet. Den bedste løsning er en ”gårdspump” med forlængersæt, hvorved selve pumpen ender så tæt på vandoverfladen som muligt. Så burde man kunne pumpe en 60‐80 liter op, inden man evt. skal vente er par minutter på at vandet igen løber til. 

”Vandværker”/”pump‐
automater” (21‐01‐2009) ”Vandværker” eller pumpautomater er den normale betegnelse for en sammenbygget pumpe, ”tryckströmbrytaren”(der tænder og slukker for pumpen) og endelig en hydropress (en lille trykbeholder). De sælges som samlede enheder fra under 1000 kr (i byggemarkeder, Harald Nyborg, Jula o.a.) op til priser på adskillige 1000 kr. Prisen afspejler naturligvis – i en eller anden grad – kvaliteten. Men mange torpare med gravet brønd er vel tjent med en af de noget billigere pumpeautomater. Selve delene i automaten behandles efter‐
følgende. Her blot en enkelt advarsel: Hvis man har lidt specielle forhold, så som store afstande mellem brønd og hus eller store højdeforskelle, brug for filtrering osv., bør man overveje, om ikke standardsammensætningen af pumpeautomaten giver for store begrænsninger. Specielt kunne mange med jern i vandet have glæde af en hydrofor i stedet for hydropressen i pumpeautomaten – og ved behov for luftinjektion for at fjerne svovlbrintelugt er der måske ikke et anvendeligt rørstykke til at indbygge denne i ved en færdigkøbte pumpe‐
automat. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 53 af 91
Den typiske pumpe til den gravede brønd (21‐01‐2009) I vore dage er det centrifugal‐
pumper, der er fremherskende. Tidlige benyttedes meget en lidt anderledes pumpe, der kaldtes en ”vandringspumpe”[vand‐ring..]. Centrifugalpumpen, der er bygget efter samme princip som f.eks. vandpumpen i bilen eller cirkulationspumpen i centralvarmeanlægget, har mange fordele: den er meget enkel og derfor billig, idet den består af en motor direkte forbundet til et hjul, der roterer i et pumpehus. Der er (maksimalt) en enkelt pakning ved en bevægelig del, der er intet gear eller excentrik, pumpen kan i nogen udstrækning tåle at køre tørt, pumpen kan fint tåle at køre mod et lukket udgangsrør. Ulempen er, at pumpen i den simpleste udførsel giver et ikke alt for imponerende tryk, dvs. løftehøje. Samtidig falder kapaciteten (mængden der pumpes) kraftigt med stigende tryk/løftehøjde for de simple udførelser. Endelig er pumpen grundlæggende ikke selv‐
ansugende, dvs. den kan ikke uden videre tømme sig selv eller føderøret fra brønden for luft og begynde at pumpe vandet. Den pumpetype, man bruger i ”hjemmevand‐
værks sammenhæng”, er normalt det, der (også) kaldes en ”jet pumpe”. Her er der i centrifugal‐
pumpen indbygget en ejektor, der kan suge luften ud af føderøret,. Nu er pumpen blevet selvansugende, men ikke det, man kalder selv‐primende. For at systemet kan starte, skal selve pumpehuset være nogenlunde vandfyldt inden start. Dvs., at før et nyt anlæg startes første gang eller efter en tømning for frostsikring, skal man skrue en lille ”prop” i pumpehuset ud og prime med noget af det vand, som man forhåbentlig har gemt i en plastflaske (frostsikker) fra sidst. Hvis pumpen ikke går i gang med at pumpe vand næsten lige efter start (mod åben vandhane), må man prime én gang til. Husk, at den tilsvarende aftapnings‐
prop skal være skruet i. Husk, at i nødstilfælde kan man prime med cola, øl, snaps og andre væsker! Hvis man har lidt specielle forhold – f.eks. en pumpe, der står meget lavere (eller langt fra) end forbrugsstederne, bør man aktivt vælge den rigtige pumpe. Centrifugalpumper kommer i mange størrelser. Det, man opgiver, er normalt liter/timen (eller pr. minut), som pumpen leverer ud af en åben slange. Det fortæller intet om, hvor højt tryk pumpen kan generere, eller om hvor meget den pumper ved f.eks. et modtryk på halvdelen af maksimal‐
trykket. For alle seriøse pumper findes sammenhængen mellem tryk og mængde opgivet som en kurve – en såkaldt ”pumpekarakteristik”. Man skal huske, at så længe vandet strømmer, er behovet for tryk større end det, der svarer til løftehøjden, idet der er friktion i rørledningen. Hvis man ved nyanlæg kan se, at løftehøjden er tæt på at være kritisk i forhold til udbuddet af betalbare pumper, er det en kæmpefordel at fordoble rør/slangediameteren! Hvis man ikke har el‐værks 230 V er det ikke helt enkelt at få pumpedrevet rindende vand. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 54 af 91
Har man et 12V anlæg – f.eks. med solceller – kan man få pumper. De har dog dét tilfælles at de typisk giver både lavt tryk og har ret lav kapacitet. Nogle af disse pumper er af en anden type, såkaldte membranpumper, der har den gode egenskab, at de er ”ægte” selvansugende – dog normalt kun fra 2‐3 meters dybde. Det lave maksimale tryk gør, at man helst skal købe membranpumper med indbygget ”tryckströmbrytare”, der er indstillet til det korrekte tryk. Så må man finde sig i, at man ikke får så meget tryk på vandet. De små pumper bør normalt ikke køre længe ad gangen – så timelang fyldning af en stor 500 liter hydrofor eller kæmpestor reservoirtank på loftet er ingen god idé, med mindre man ved, at pumpen kan tåle at køre kontinuert i den ønskede tid – pumperne er ganske dyre at udskifte, og i øvrigt ikke specielt holdbare. Et alternativ, hvis man ønsker en stor tank, er enten at have en 230V pumpe og køre den på en el‐generator et par gange om dagen eller direkte at købe en benzinmotordrevet pumpe. Nogle vil måske blive inspireret til at opbygge et ”12 V til 230 V” anlæg som beskrevet i afsnittet om ”El i huset”. I så fald kan man selvfølgelig anvende "normale" vandpumper, men man skal huske, at disse pumper trækker en betydelig effekt – op mod 800 W – og det endda med en endnu større strøm i starttidspunktet. Man skal derfor sikre sig, at ens inverter er tilstrækkelig stor, og at anlæggets opladnings‐
kapacitet (m² solcelle og samlede akkumulator‐
størrelse) er tilstrækkelig stor til at kunne forsyne pumpeværket. Alternative pumper: Der findes naturligvis mange andre muligheder, hvis man nu ikke har el. Skulle man have strømmende vand – f.eks. en slange ”fra kilden oppe i skoven”, findes der en simpel mirakelmaskine, der bruger energien i det strømmende vand til at lave tryk til at pumpe en lille del af vandet op til et betydeligt tryk – løftehøjden er langt over stedet, hvor vandet tages ind! Den kaldes på dansk en ”Stødhævert”, på svensk en ”Vädurpump” (Vædder‐pumpe!) og på engelsk en ”Hydraulic Ram” Dimsen er meget simpel – larmer lidt, pumper ikke så meget vand, men ved relativt højt tryk – så vidt jeg ved mindst 2‐3 atmosfærer. Og så er driftsomkostningerne 0 kr. De kan konstrueres efter div. opskrifter (søg på nettet på engelsk, se på engelsk sproget Wikipedia, og i hvert fald i USA kan de købes!). En international oversigt: riferam.com/rams/ramindex.html Svensk producent (fremstillede i Kina?): http://www.lotin.se/Vadur/default.asp Sælgere i Ulricehamn: home.smelinkweb.com/Assembler2.asp?TreeID=
1422&CustomerID=2938 
Ejektorpumpen (21‐01‐2009) Ovenfor er det gentagne gange nævnt, at ingen pumpe kan suge vand mere end 10 meter lodret – i praksis 7‐8 meter – og så er her en pumpe, der øjensynligt sagtens klarer mere end 10 meter, nemlig ”ejektorpumpen”! Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 55 af 91
Denne pumpe hedder i øvrigt på engelsk en ”Jet Pump” – tidligere under centrifugalpumper stod der noget om nogle selvansugende centrifugalpumper, der på svensk kaldes ”jet pumpar” – der er en sammenhæng, men det er ikke det samme. Nogle vil have set en ”vand‐luft‐pumpe” i en fysiktime engang. En lille ”dims” man satte på en vandhane. Derefter åbnede man for vandhanen – vandet strømmede gennem en lille åbning ud i et lidt større kammer og videre i afløbet. I det lille kammer blev der et meget lavt lufttryk – vakuum – som man kunne lave forsøg med. Ejektorpumpen fungerer på næsten samme måde. Man har en normal vandpumpe (centrifugalpumpe) langt over brøndens niveau. Denne pumper vand ned i brønden gennem en slange. Nede i brøden strømmer det ned‐
pumpede vand fra slangen ud gennem en dyse i ”ejektorpumpen” og ind i et lidt bredere rør. Her ”river” det brøndvand med ind i slangen, der går tilbage til centrifugalpumpen. Der kommer altså mere vand op fra brønden end de blev pumpet ned (men med lavere tryk – et sted skal energien komme fra), og dette overskudsvand går ud i vandrørene! Da selve ejektorpumpen nede i brønden er en ganske uanselig ”dims”, synes det, som om det er centrifugalpumpen, der suger vandet op fra stor dybde. Fordelen ved ejektorpumper er klar – man kan f.eks. have sin elektriske installation i husets kælder, selvom vandoverfladen i brønden måske ligger 15 meter dybere. Gennemskåret Ejektorpumpe – i fornem udførsel. (fra Wikipedia Commons) Der er to ulemper: for at starte systemet efter evt. tømning skal man have ganske meget vand til rådighed – hele dobbeltslangesystemet skal fyldes oppefra. Den anden ulempe er at pumpen er yderst ineffektiv. Dvs. den er meget energi‐
forbrugende, hvilket dog næppe er af den store betydning i et fritidshus. 

Hydroforen/hydropress’
en (21‐01‐2009) I dette afsnit foretages en skarp adskillelse mellem de to begreber. I andre tekster kan man opleve, at et af ordene dække begge typer. Som nævnt må man have en form for trykbeholder for ikke at slide pumpen i stykker. Et vandtårn er upraktisk – også selvom man skulle Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 56 af 91
have terrænforhold, der ville kunne spare opførelsen af et egentlig tårn til at løfte tryk‐
beholderen. Problemet i vor del af verden er jo frosten. Den klassiske løsning hos os er at indkoble en hydrofor (på ældre dansk: en vindkedel). Hydroforen er en ret stor beholder, typisk til ”hjemmebrug” på 200‐500 liter. Nyttevolumen (den mængde vand der leveres mellem to pumpestarter) er typisk mellem en tredjedel og halvdelen af totalvolumenet. Størst hvis der er for‐trykket (se nedenfor). Oftest er hydroforen udført i varmgalvaniseret stål, evt. rustfrit stål eller glasfiber armeret plast af forskellig type (billigere). Hydroforer er blevet ganske kostbare – i størrelsesordenen SEK 10 000! Fordele ved hydroforen: først og fremmest kan den ved vedligeholdt luftindhold levere meget vand mellem pumpestart. Hvis man ikke har el men f.eks. skal starte en generator for at pumpe fra brønden, er hydroforen indiskutabelt det rigtige valg. Det store volumen betyder også, at man kan benytte hydroforen til at få udfældet jern – se nærmere under beluftning. Ulemperne er at prisen er høj (men der er normalt intet, der går i stykker). Samtidig kan den store størrelse i nogle tilfælde gøre placeringen vanskelig. Desuden mister hydroforen gradvist sit luftindhold, idet luft som bekendt er (lidt) opløselig i vand (fisk kan ånde), og her er der oven i købet tryk på, hvilket gør luften mere opløselig. Med mindre man har en belufter monteret, skal hydroforen med mellemrum enten tømmes for vand eller bedre pumpes op i tryk med en pumpe til bil‐ eller cykeldæk. Hydropressen – alternativet til hydroforen er langt mindre, typisk med et totalvolumen på 30‐
150 liter, og også her med et nyttevolumen, der sjældent er mere end 1/3‐1/2. Forskellen i funktionen er, at i hydropressen ligger luften i en stor gummiblære. Det betyder, at man ikke mister luft ved at det går i opløsning – til gengæld kan (og vil ) gummiblæren blive utæt på et tidspunkt. Hydropressen er typisk noget mere ”billigt” udført – ofte ruster den med årene i pladekanterne, men den er også MEGET billigere i indkøb – fra få hundrede kroner til ikke meget over 1000 kr. Fordele ved hydropressen er først og fremmest prisen, og at den er let at gemme væk i et lille teknikrum – måske endda under køkkenvasken. Man slipper normalt i flere år at tænke på luftindholdet. Ulemperne er, at det lille volumen gør, at man næsten øjeblikkeligt er uden vand ved strøm‐
afbrydelser. Yderligere kan man ikke benytte hydropressen til at fjerne jern fra vandet. Hvis man har trykbeholderen monteret lavt i forhold til forbrugsstederne, vil man normalt ønske at hæve pumpens start‐ og sluk‐tryk for at have normalt tryk på vandet i huset. Her kan man Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 57 af 91
komme ud for, at nogle hydropresser har et for lavt maksimaltryk på kun omkr. 4‐5 atm. Derudover må man regne med, at den ikke holder evigt. For‐tryk: Den primitive/lette måde at igangsætte hydropressen er bare at montere den og tage den i brug med det evt. tryk, der måtte være lagt på luftsiden. Ved senere igangsætninger kontrol‐
leres, at membranen når helt frem til ”vand‐
enden” af beholderen, når der ikke er vandtryk på. Bedre er det at ”fortrykke”, som beskrevet nedenfor. For hydroforen er den tilsvarende primitive måde hertil: at tømme den for vand, lukke alle andre ventiler og lade pumpen sætte tryk på. Problemet ved disse metoder er, at hvis der ikke er lagt ”fortryk” på membranen i hydropressen eller i hydroforen, vil der ved det tryk, hvor pumpen genstarter – måske 2 atmosfærer – stadig være halvfulde trykbeholdere. Dvs., at nyttevolumenet for beholderne ligger mellem måske 80% fuld og 50% fuld! – eller ca. 1/3 af beholderens totalvolumen. Denne lave udnyttelse er ikke hensigtsmæssigt for problemet med pumpeslitage når det drejer sig om en hydropress. For hydroforen bliver det problematisk efter‐
hånden som luften forsvinder, og under alle omstændigheder, hvis man på grund af lav placering af hydrofor/hydropress i forhold til aftapningsstederne er nødt til at hæve ind‐ og udkoblingstrykkene for pumpen. Man kan forbedre situationen ved at lægge et ”fortryk” på beholderne. For at man kan foretage dette, skal de være forsynede med en ”bildæks‐
ventil/cykelventil” i ”luftenden”. Ved hydropressen tager man trykket af vandsiden. Afspærrer og pumper luft i membranen/blæren til vandtrykket er en smule (omk. 10% / 0,5 atm) lavere end pumpens indkoblingstryk. For hydroforen lader man pumpen køre til vandet når op til renselemmen i siden. Lukker renselemmen. Herefter trykker man luft i beholderen, igen til et sted mellem 10% eller 0.5 atm lavere end pumpens indkoblingstryk. For hydroforen kan man undgå alt dette ved at have monteret en belufter, der holder luftindholdet i beholderen. Se evt. nærmere i afsnittet herom. En luft‐injektor ved hydropressen har ikke rigtig den effekt, idet luften jo tilsættes på vandsiden og ikke på luftsiden af membranen. 
Trycksrömbrytaren (21‐01‐2009) ”Tryckströmbrytaren”, der også kaldes en Pressostat (mere korrekt en Differens Pressostat), har til formål at starte for pumpen når trykket i trykbeholderen er blevet forholdsvis lavt – typisk 2 atm. Derefter skal pressostaten holde pumpemotoren tændt, indtil der er opnået et noget højere tryk, typisk 4 atm. Når trykket falder under de 4 atm, må motoren ikke starte igen. Det må først ske, når trykket er nået det lave grænsetryk (i dette eksempel de 2 atm). Denne huskefunktion opnås ved at koble tryk‐
føleren sammen med et relæ. Huskefunktionen Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 58 af 91
tjener til at undgå at pumper vil tænde i et par sekunder, hvorefter de er slukket i endnu færre sekunder, mens der forbruges vand. En sådan tænd‐sluk‐tænd‐sluk belastning vil kunne ødelægge såvel elmotor som pumpe på ganske kort tid. Tryckströmbrytaren kan placeres et hvilket som helst sted mellem pumpen og forbrugsstederne. Ofte vil den dog sidde nær indløbet til tryk‐
beholderen. Nedenfor er det de nogenlunde indlysende mulige placeringer af pumpe og trykbeholder, der nævnes. Og der skal nok være endnu et par varianter. Mulighederne er vist på denne primitive skitse . Skitse af de 5 ”normale” placeringer ”P” af pumpen og de 3 typiske placeringen af tryk‐
beholderen ”H”. Tryckströmsbrytar hos forfatteren. Bemærk at de to ind‐ og udkoblingstryk kan indstilles. 
Placeringen af pumpe og trykbeholder (21‐01‐2009) Hvis man skal til at anlægge rindende vand eller vil foretage større ændringer i et eksisterende system, er man ofte forbavsende bundet rent mentalt i, hvad man har/har set. Man kan anbringe pumpen nede i vandet i brønden som i en boret brønd. Dette er nok lidt usædvanligt i en gravet brønd. Den ene fordel ved denne placering er, at pumpen er frostsikret, den anden er, at placeringen er god ved stor højdeforskel til huset. Pumpen skal naturligvis være beregnet til at stå under vand. Typiske ”grundvandspumper” (svensk navn: ”Dränkpumpar”) er udstyret med en flydekontakt, der tænder pumpen når vandet står højt. Denne kontakt skal blokeres og pumpen i stedet styres fra en ”tryckströmbrytare”. Ved stor højdeforskel til huset skal man sikre sig, at den valgte pumpe har en god kapacitet ved et stort modtryk. Desuden vil det i så fald være en god idé at ofre (noget dyrere) slanger af stor diameter frem til huset. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 59 af 91
Den næste mulige placering er nede i brønden, men over vandoverfladen – typisk på et par T‐jern sat ind i brøndsiderne. Bortset fra, at pumpen ikke skal være vandtæt, har denne placering fordele og ulemper som ovenfor. Jo dybere pumpen sidder, jo bedre er den frostsikret – men også langt sværere at komme til. Det er i dette tilfælde en fordel at sætte en glasulds‐/mineraluldsmåtte på undersiden af brøndlåget – evt. som et ”falsk låg” 20‐30 cm nede i brønden – husk dog udluftningrør igennem. I Sydsverige er pumpen normalt frostsikret ved denne placering. Den tredje mulighed er at bygge et brøndhus – typisk henover brønden. Det står der lidt mere om nedenfor. Stadig er fordelen, at man har en begrænset sugehøjde, hvorfor løsningen er værd at overveje ved stor højdeforskel mellem brønd og hus. Ved denne placering kan man vælge at have trykbeholderen på samme sted. Placeringen ikke fuldstændig frostsikret med mindre man opvarmer brøndhuset en smule. Den fjerde mulighed er at erstatte brøndhuset med en ”pumpebrønd” enten direkte op ad brønden eller helt separat. I begge tilfælde anlagt som en ”tør”(med fast bund) brønd. Igen har man fordelene med frostsikring (varmen fra jorden) og den beskedne sugehøjde. Vælger man at have hydroforen sammesteds, bliver der trangt – med en hydropress går der lidt bedre. På Torpareforum kan man se en illustreret beskrivelse af konstruktionen af en fin pumpegrube lagt ind af et medlem: www.danske‐torpare.dk/mbbs22/forums/thread‐
view.asp?tid=628&posts=1&start=1 Endelig er der den klassiske placering: I kælder, udhus eller andetsteds i/ved huset. Kælderplaceringer er normalt frostsikrede i Sydsverige – alle andre placeringer, kun hvis rummet/huset holdes frostfrit. Filtre er ikke specifikt nævnt her, men disse kan selvfølgelig, men skal ikke nødvendigvis, placeres samme steds som hydroforen. 

Et brøndhus? (21‐01‐2009) Der kan være mange grunde til at opføre et decideret ”brøndhus” – eller måske snarere et ”pumpehus”. Altså et ”skur – typisk oven over brønden, hvori man han pumpen installeret”. Der er et par væsentlige problemer, som man relativt let får løst med brøndhuset. Det ene er frostsikringen af pumpen og samtidig får man pumpens sugehøjde reduceret i forhold til en pumpeplacering i selve beboelseshuset. Desuden er brøndhuset ofte en god idé, hvis én brønd skal forsyne flere beboelseshuse, der ikke ligger lige ved siden af hverandre. Man kan udmærket f.eks. forsyne Hus 1 og Hus 2 med hver sin slange fra brøndhuset, mens hus 3 forsynes gennem slange fra Hus 1. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 60 af 91
Hydroforen kan i så fald enten være placeret i brøndhuset eller en hvilken som helst af de tre beboelseshuse i eksemplet – hvor det nu er mest praktisk! Konstruktion og indretning af brøndhuset: Frostsikring opnår man ved 3 tiltag (vel at mærke i Sydsverige): 1. Man graver godt ud, inden man støber gulvet – således at gulvet inde i brøndhuset ligger 20‐30 cm eller mere under omgivelserne. 2. Man isolerer fundament og især vægge og tag (og dør) ganske kraftigt (10 cm eller mere) – men husk en udluftningsventil. Gulvet isoleres IKKE. Eventuelt monteres selve pumpen lidt nede i brønden – under det isolerede låg – selvom det er besværligt ved service. 3. Man forsyner brøndhuset med varme! En lille el‐radiator med termostat – den absolut mindste radiator, man kan finde – er helt tilstrækkelig og en velfungerende løsning for fritidshuse. Termostaten stilles naturligvis bare på frostsikring eller en anelse over. Ved helårsbeboede huse vil man traditionelt montere et lille 100 W – 200 W varmelegeme uden termostat. (Et par 60 W pærer vil fungere lige så godt – men brænder jo desværre over – og er snart forbudt). Det lille varmelegeme tænder man så for, når det er meget koldt. 100W konstant i 100 dage ”koster” 240 kWh – vel ca. det samme i SEK! Yderligere – eller alene – kan man nøjes med at vikle elektriske varmebændler omkring pumpekammeret, hydropressen og rørene – evt. med isolering udenom. Dette er nok det allerbilligste i driftsomkostninger. De små elradiatorer – ”frostvakt” med termostater, der kan stilles lavt, kan bl.a. findes hos Jula www.jula.se Ved at have et ”min‐max‐termometer” tæt på pumpen lærer man hurtigt, hvor meget (eller rettere ”hvor lidt”) varme, man har brug for. Brønden bør stadig forsynes med tæt låg – der kommer let et betydeligt leben af et udvalg af den svenske fauna i brøndhusets ly, læ og varme. Elektriciteten: Når man alligevel skal have strøm ned til pumpen, er det formålstjenligt at gøre dette lidt gennem‐
tænkt. Lav en separat sikringsgruppe til brønd‐
huset. Sørg for, at der også er lys og en stik‐
kontakt i huset! Og endelig bør man samle alle el‐
installationer på en enkelt væg – forklaring følger. Stikkontakten er en kæmpe fordel, når der skal repareres eller ombygges et eller andet – eller man skal lave noget helt andet i nærheden af brøndhuset. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 61 af 91
Sørg for at brøndhuset kan aflåses forsvarligt – og at alle, der bruger torpet, kan finde nøglen. Husets bygningsmæssige konstruktion: Grundlæggende bør man (få) konstruere(t) huset som ethvert andet hus – solidt og seriøst. Som nævnt opnår man det meste af frostsikringen gratis ved at lade huset være delvist nedgravet. Tænk på ved konstriktion af gulv, at slangerne op til huset skal ned i frostfri dybde og måske skal udskiftes engang. Træk dem gennem gulv og under fundament i beskyttelses‐rør eller ‐slanger, således at man ikke skal hugge gulv og fundament op ved udskiftning. Støb evt. gulvet tyndt omk. gennemføringen – hvis man nu skal lægge en ekstra slange ned senere. Mht. elkablet gælder mange af de samme hensyn. Husets størrelse er altid problematisk. På grund af opvarmningen – og besværet og udgiften til frostsikring, vil man være tilbøjelig til at gøre huset så lille som mulig. På den anden side må man erkende, at man nok skal reparere et eller andet med mellemrum – og måske prime pumpen. Det er noget, de færrest holder af at gøre under trange forhold. Et kompromis er at konstruere et lille hus, der til gengæld kan åbnes. Én mulighed er at lave huset så lille, at det ganske simpelt kan frigøres fra fundamentet og løftes væk. Problemet her er, at selv en lille, solid isoleret trækasse på måske 80 x 100 x 50 cm er utrolig tung – også selvom man har husket et par solide håndtag udvendigt! En anden mulighed er at opføre huset således, at én væg er forankret til fundamentet og den faste fodrem, mens ”den halve kasse” (de 3 andre vægge og taget) sammenhængende kan skydes til siden. Et sådant hus opføres lettest med ensidigt hældende tag. Den faste væg bliver så den højeste facade, og her monteres alle el‐
installationerne. Hvorleden man får ”den halve kasse til at glide på fodremmen, og hvorledes man opnår en tæt samling – aflåselig – mellem den øse kasse og den faste væg er også noget der skal tænkes godt igennem. 

Sommervand eller vintervand (25‐08‐2009) Man taler om ”sommervand” hvis man må lukke for det rindende vand om vinteren på grund af manglende frostsikring. I de tilfælde, hvor den manglende frostsikring skyldes, at slangen mellem brønd eller boring og hus ikke ligger frostfrit, kan man ret let gøre noget ved det – hvis man ønsker det og hvis man har el. Man monterer elektriske varmekabler i eller på slangen. Man kan vælge at vikle varmekablet omkring slangen og helst isolere udenpå. Det kræver opgravning og et lidt større arbejde – og er ikke det mest effektive. Enklere er det at skubbe det tynde varmekabel ind i slangen, således at kablet ligger i vandet. Dette gøres gennem en specielt fitting der tætner. Herefter forbindes kablet blot til 230V med jord. ”Termostaten” fungere ved at kablet består at et metal, hvis modstand stiger voldsomt med Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 62 af 91
stigende temperatur, hvorved varmeproduk‐
tionen falder når temperaturen stiger i 5‐10°C området. Isolering udvendigt er godt og sparer elforbrug, men vandet + slangen isolerer ret pænt. Omkostninger: kablet er ret dyrt – ca. 100 SEK/meter, men driftsudgifterne er forbavsende overkommelige. Typisk bruger kablet 10 W pr. meter, når det varmer kraftigt. Lad os antage at slangen er 25 meter, hvorfor kablet skal være det samme, så blive forbruget maksimalt 250 W. Kablet er f.eks. tilsluttet i 100 dage (2400 timer), og for nemheds skyld antages, at det kører med fuld effekt hele tiden. I alt vil det så trække 2400*0,25 kWh – eller 600 kWh, der koster omk. 600 SEK. I virkeligheden bliver elforbruget langt mindre i Sydsverige, idet der vil være lange perioder, hvor varmen er slået fra eller reguleret ned til meget lavere niveau. Clas Ohlson (og mange andre) fører kablet (søg på ”värmekabel”) og en producent kan findes her: www.ebeco.com hvor man kan finde forhandlere. Søgning på internettet giver andre muligheder. Kablet findes i færdige længder, samt i metermål, der skal monteres med diverse andre dele. 

Lidt afsluttende ord (21‐01‐2009) Ovenstående skrift er en samling af tekster baseret på kilder, der var umiddelbart tilgængelige, og viden, som er samlet op i forskellig sammenhæng samt endelig på forfatterens egen forståelse. Det er ikke – og kan vel aldrig blive – en altomfattende beskrivelse af de vand‐ og brønd‐relaterede emner, der kan interessere en torpare. Foreningen, forfatteren og webredaktøren vil til enhver tid være taknemmelig for opdateringer, nye bidrag og forslag til udbygning af denne tekst. De opgivne forhold og priser er beskrevet efter forfatternes bedste evne til inspiration, men uden at forfatterne eller foreningen påtager sig noget ansvar for oplysningernes korrekthed. Ligeledes kan forholdene og priserne være forældede, når du læser teksten. Bemærk dateringen for de enkelte afsnit, der dog godt kan være mere eller mindre overfladisk opdateret efter den anførte dato. 



Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 63 af 91
DIVERSE Grundvandssituationen – den aktuelle: www.sgu.se/sgu/sv/samhalle/grundvatten/grundvattennivaer/index.html Grundvandssitua
tionen 

Korte praktiske vejledninger (04‐10‐2008) Disse vejledninger er tænkt som korte ”huskelister”. Man bør have læst den tilhørende tekst ovenfor, og selvfølgelig er disse vejledninger ikke den eneste, eviggyldige sandhed, men forslag til logisk fremfærd. ”Genstart” af gravet brønd, der har givet godt vand: En ”halvdårlig” brønd / Forårsopstart
”Først skal du”/Du skal også: • Se på brønden udefra og indeni. Reparere alle åbenlyse fejl/utætheder, utæt låg. Forkerte ”omgivelser” (hældning). Plantevækst: helst græs/småplanter. Ikke noget der hænger ind over. Ingen bregner! Tøm brønden helt (Grundvandspumpe – f.eks. Harald Nyborg/Claes Ohlson e.l. 200‐400kr – eller bedre: kloakpumpe/slampumpe) – GEM NOGET (meget) VAND Alternativ: Slamsuger! • Skur indvendige sider for synligt skidt (gulvskrubbe + ekstra skaft?) / højtrykspuler ved lavt tryk • Check for mulige utætheder • Rens bunden. SMID det ekstra vand i og pump ud. • Lad vand løbe til, pump op, gem noget vand, smid i osv. • Check at der er min. 5 cm rent grus/sand (ikke 0‐xx mm, men xx mm til yy mm – f.eks. 2‐8 mm) • Tøm brønden et par gange til (lad også den alm. pumpe tage meget op.) EVENTUELT Desinfektion
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 64 af 91
”Opstart” af gravet brønd, hvor man ikke ved om den har givet godt vand: (f.eks. efter køb). Genstart af ubrugt brønd med dårligt vand
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Skure indvendige sider for synligt skidt (gulvskrubbe + ekstra skaft?) Check for mulige utætheder (men vent med at reparere) Fisk alt flydende op fra brønden (ketsjer med ekstra skaft) Tøm brønden helt (Grundvandspumpe – Harald Nyborg/Claes Ohlson e.l. 200‐400kr – eller bedre kloakpumpe/slampumpe) – GEM NOGET VAND Rens bunden. SMID det ekstra vand i og pump ud. Lad vand løbe til. ER VANDET BLEVET BEDRE? (det skal det helst – men er evt. uklart) Pump op, gem noget vand, smid i osv. pump op, lad løbe til Gentag tømningen et par gange. Lad også den alm. pumpe tage meget op sidste gang) ER VANDET BLEVET MEGET BEDRE? 5 cm rent grus/sand (ikke 0‐xx mm, men xx mm til yy mm – f.eks. 2‐8 mm) Evt. 5‐10cm Brunnkalk (ved surt vand) ”Derefter skal du”/Du skal også: •
•
Reparere alle åbenlyse fejl/utætheder, utæt låg. Ret ”forkerte omgivelser” (hældning). Plantevækst: helst græs/småplanter. Ikke noget der hænger over. Ingen bregner! EVENTUELT Desinfektion VANDANALYSE efter et par ugers forløb og flere dages drift Har en brønd ikke været brugt længe (huset har ikke været benyttet), er der en stor sandsynlighed for, at der er kommet masser af overfladevand ned i brønden fra div. utætheder. Til gengæld er der næppe noget grundvand tilbage. Formålet med ovenstående metode er at få en fornemmelse af, om der faktisk er godt grundvand tilstede. Derfor prøver man at få brøndens indhold af muligt overfladevand væk sammen med div. skidt. Hvis man observerer, at vandets kvalitet forbedres, så er der håb om, at brønden kan komme til at fungere godt. I så fald kan man bruge kræfter på at få brønden repareret og idriftsat. Hvis ikke vandet forbedres, må man overvejre, hvor mange kræfter og penge man vil ofre på sagen, eller om man vil søge alternative løsninger straks. 
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 65 af 91
Desinfektion af brønd og rørsystem: Dette KAN være et SIDSTE trin i at få en renoveret, ”dårlig” brønd i drift, eller efter ”forårsopstart”, men man bør ikke skulle desinficere med måneders mellemrum. Desinfektion av brunnar
Enskilda (private) brunnar kan desinficeras med Klorin i doseringen 1 del Klorin till 400 delar vatten (2,5 liter/m3 vand). För grävda brunnar kan följande beräkningssätt användas: Vattenmängd (liter) = 1 000 × radien (meter)2 × 3,14 × vattendjupet (meter). Vattendjupet är avståndet mellan vattenytan och botten på brunnen. För bergborrade brunnar kan man använda nedanstående beräkningsschabloner utifrån dimensioneringen på brunnen för att beräkna vattenmängden (liter). • 4 tums brunn (115 mm): Brunnens vattendjup (meter) × 10 • 5 tums brunn (140 mm): Brunnens vattendjup (meter) × 15 • 6 tums brunn (165 mm): Brunnens vattendjup (meter) × 20 Fyll upp ledningarna fram till husets alla kranar (vandhaner) och låt stå i ett dygn. Låt sedan vattnet flöda genom kranarna (vandhanerne) tills det blir klorfritt. Det känns på lukt och smak. Vattnet kan smaka och lukta lite klor en kort tid efter kloreringen. ALTERNATIVT: 9 dl 12% natriumhypochlorit opløsning pr. m3 vand Det kan tilføjes, at godt nok er klor (der frigives fra Klorin) ikke specielt sundt at indånde for mennesker, men dels er det langt giftigere for de fleste mikroorganismer, og endelig lugter klor lang værre, end det er farligt, så hvis man overhovedet kan holde ud at drikke vandet eller vaske sig i det, så er klorindholdet langt under faregrænsen. 
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 66 af 91
Simpel kalkning af gravet brønd: Der er grundlæggende 3 effektive metode til at ”kalke” vandet: Man kan komme kalk i bunden af en gravet brønd, man kan montere en beholder med kalk omkring røret, hvorfra pumpen suger vandet op fra den gravede brønd, eller endelig kan man have et egentligt ”filter” i forbindelse med pumpe og hydrofor. Sidstnævnte er fyldt med kalk og er faktisk IKKE et filter. Hen gennem rækken af muligheder bliver metoderne mere effektive – og dyrere. På næste side gives en fornuftig procedure for kalkning i brøndbunden: Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 67 af 91
Kalkning i bunden af en gravet brønd
Først klargøres brønden: Fejl (utætheder) repareres, brønden renses indvendigt, og alt slam på bunden oprenses. Det sikres, at der er groft grus, fint makadam eller groft sand i bunden af brønden. Derefter måler man diameteren af brønden – og taget målet i decimeter. Lad os som eksempel antage, at brønden er 60 cm = 6 dm (decimeter) i diameter Diameteren ganges med sig selv: 6 * 6 =36 Man tager ¾ af dette tal. Eksemplet: ¾ af 36 = 27 Dette er det antal liter kalk, man mindst skal hælde i brønden. Nu køber man kalken i kg – regn med, at man skal have ca. dobbelt så mange kg som liter, hvilket altså i dette eksempel er 2 * 27 = 54 kg – alt efter om sækkene indeholder 20 eller 25 kg køber man således 2 eller 3 sække. Hvis man ønsker at ”se, om det virker”, kan man nøjes med det halve i første omgang – men IKKE MINDRE. Der skal være en vis minimums lagtykkelse (5 cm), for at kalken overhovedet har en virkning, idet det sure vand ”slipper forbi”, når det løber til efter pumpning, når laget er for tyndt. Inden man hælder kalken i brønden, bør man slukke for vandvarmeren og ikke åbne for/bruge det varme vand, før det kolde vand ud af vandhanen igen er klart. Formålet er at undgå udfældninger af kalkstøv i vandvarmeren. Det kan godt tage et døgn eller mere før vandet er klart igen. Kalken du skal bruge er: ”Brunnskalk” – købes hos f.eks. Granngården eller en anden ”landmands grovvare handel” (måske skal det bestilles) – evt. kan man bruge ”Dolomitkalk” (men IKKE brændt dolomit kalk, halvbrændt dolomitkalk er også problematisk, selvom det bruges i nogle filtre). Brug ALDRIG Brændt kalk, læsket kalk, kulekalk, hydratkalk, hvidtekalk, stampet kalk – og jurakalk/hydraulisk kalk dur ikke – det er slet ikke kalk, men en cementtype! Brug HELLER ikke de førstnævnte ætsende typer “kalk” selvom man hører, at ”I gamle dage kom vi…” …med mindre du kan røre grundigt rundt i hele brønden og har adgang til et mindre kemisk laboratorium, ender du med at: vandet enten bliver alvorligt ætsende, …eller at det kun virker i nogle få dage. 
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 68 af 91
”Sæbeprøven” for kontrol af kobberindhold – og surhed: SÆBEPRØVEN for kobber
SÅ HÄR KAN MAN SJÄLV GÖRA EN KOPPARANALYS: Om vattnet angriper kopparledningar/varmvattenberedare, är kopparhalten som högst i varmvattnet på morgonen (efter det att vattnet stått i ledningen över natten.) Det enda du behöver för en kopparanalys är en bit fast tvål [almindelig håndsæbe] OBS ! FLYTANDE TVÅL [flydende sæbe] GÅR INTE ATT ANVÄNDA! Om du har ett färgat handfat [håndvask], är det bättre att göra analysen i en vit balja eller annat ljust kärl. 1. På morgonen tappar du fram varmvattnet i handfatet. Om du har en termostatblandare skall den stå i det varmaste läget. 2. När varmvattnet är framme, stäng bottenpluggen [sæt bundprop i] och fyll handfatet med varmvatten. 3. Rör om med tvålbiten någon minut. 4. Om vattnet blir lite gråfärgat innehåller det ingen koppar 5. Om vattnet blir svagt grönt eller blågrönt är kopparhalten under 0,1 mg/l 6. Om vattnet blir blåfärgat är kopparhalten över 0,1 mg per liter…Ju mer blåfärgat desto mer koppar. Om du redan har ett avsyrningsfilter: grön färg = dags att fylla på massa…blå färg = du skulle ha fyllt på massa för ett tag sedan !!!!!!! Prøven er kun interessant at foretage, hvis man har kobberrør i vandinstallationen! Prøven er ganske pålidelig. De angivne grænser (farveskift ved 0,1 mg/l) skal dog tages med forbehold. De officielle grænser er: indhold af kobber over 0,2 mg/l er ”brugbart med anmærkning” og over 2 mg/l bør vandet ikke anvendes – så ovennævnte metode er rigeligt følsom! Prøven foretages derfor egentlig ikke for at se om der er kobber tilstede, men fordi, hvis vandet er surt så tæres kobberrørene – det giver dels tæringsproblemer (rørene bliver utætte), dels kommer der uønsket kobber i vandet, men først og fremmest forårsager surt vand andre problemer. Man bør derfor få neutraliseret surheden enten ved at få en form for kalkning, eller hvis man har det allerede, ved at udskifte kalken. 
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 69 af 91
GRÆNSEVÆRDIERNE De i Sverige gældende grænseværdier for privat drikkevand – sidst ajourført 2008 – findes på de følgende sider. ”<” betyder ”mindre end” µg er mikrogram = 1/1000 mg mg er milligram = 1/1000 gram mS er milli Siemens, en enhed for elektrisk ledningevne. Rent vand har en meget lav ledningsevne. Høj ledningsevne fortæller, at der er ”salte” tilstede – dem man analyserer for eller andre. Hvis bare én analyse overstiger værdien, der står som ”Otjänligt”, bør man efter myndighedernes bedømmelse ikke drikke vandet. Hvis man udlejer boligen, er man pligtig til at sørge for at forsyne beboerne med bedre vand! Når man skal bedømme vandets egentlige kvalitet, bør man ”læse” alle analyserne. Også værdier, der f.eks. er på 30% af ”Tjänlig med anmärkning”, bør man notere sig. Det samlede billede af hvilke værdier, der er forhøjede (og hvilke der ikke er) kan give gode indikationer af, hvor man skal søge årsagen til det dårlige vand. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 70 af 91
Socialstyrelsens kungörelse om ändring i allmänna råden (SOSFS 2003:17) om försiktighetsmått för dricksvatten; Riktvärden för mikroorganismer, kemiska ämnen och egenskaper i
dricksvatten – underlag för bedömning av dricksvattenprov
Grund för anmärkning:
(h) = hälsomässig
(e) = estetisk
(t) = teknisk
Om inte annat anges, gäller bedömningen när en halt är lika med eller högre än angivet riktvärde.
Om inte annat anges, avses prov taget i samband med normal användning och omsättning av vattnet.
Mikrobiologiska parametrar
Parameter
Enhet Tjänligt
med
anmärkning
Otjänligt
Kommentar
Escherichia
coli (E. coli)
Antal
per
100
ml
Påvisade
(h)
10 (h)
Indikerar fekal förorening från människor eller djur, t.ex. via
avlopp eller gödsel, vilket innebär risk för förekomst av
sjukdomsframkallande organismer.
Koliforma
bakterier
Antal
per
100
ml
50 (h)
500 (h)
Kan indikera både fekal och annan förorening som kan innebära
hälsorisk.
Mikroorganismer vid
22 °C
Antal 1000 (h)
per ml
Indikerar sådan förorening från vatten eller jord som normalt inte
är av fekalt ursprung.
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 71 af 91
Kemiska och fysikaliska parametrar
Parameter Enhet
Alkalinitet
mg/l HCO3
Aluminium
mg/l Al
Ammonium mg/l NH4
Tjänligt
med
anmärkning
Otjänligt Kommentar
Halt över 60 mg/l HCO3 minskar risken för korrosionsangrepp i
distributionsanläggningen.
0,50 (t)
Kan i grundvatten indikera aluminiumutlösning från marken på
grund av surt vatten
(pH < 5,5). Kan medföra slambildning i distributionsanläggningen.
0,5 (t)
Kan indikera påverkan från avlopp eller liknande. Förekommer
främst vid syrefattiga förhållanden. Risk för nitritbildning, särskilt i
filter och långa ledningsnät.
1,5 (h, t)
Risk för kraftig nitritbildning och lukt.
Antimon
µg/l Sb
5 (h)
Arsenik
µg/l As
10 (h)
Bekämpµg/l
ningsmedel,
enskilda
0,10
Kan indikera förorening från industri, deponi eller rötslam.
Antimon kan också tillföras vattnet från material i va-installationer.
Kan indikera påverkan från föroreningskälla. I bergborrade brunnar
är dock orsaken oftast naturlig (sulfidmineral). Ev. risk för kroniska
hälsoeffekter vid långvarigt intag. Vattnet bör inte användas till
dryck eller livsmedelshantering.
Riktvärdet tillämpas på halten av varje enskilt bekämpningsmedel
som påvisas och kvantifieras i ett prov.
För aldrin, dieldrin, heptaklor och heptaklorepoxid tillämpas
riktvärdet 0,030 mg/l.
Med bekämpningsmedel (pesticider) avses organiska ämnen som
används som insekticider, herbicider, fungicider, nematocider,
akaricider, algicider, rodenticider, slembekämpningsmedel,
tillväxtreglerande medel och liknande produkter samt relevanta
metaboliter, nedbrytnings- och reaktionsprodukter.
Kan orsakas av läckage från jordbruksmark, ogräsbekämpning på
gårdsplaner, längs vägar och järnvägar, trädgårdar etc. eller
oförsiktig hantering av medlen.
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 72 af 91
Parameter Enhet
Tjänligt
med
anmärkning
OtjänligtKommentar
Bekämpµg/l
ningsmedel,
totalhalt
0,50
Riktvärdet tillämpas på summan av halterna av alla enskilda
bekämpningsmedel som påvisas och kvantifieras i ett prov.
Bly
10 (h)
Orsaken är ofta korrosion av blyhaltiga material i äldre
fastighetsinstallationer. Kan också vara en indikation på påverkan
från industriutsläpp, deponi o. dyl.
µg/l Pb
Risk för kroniska hälsoeffekter vid långvarigt intag, särskilt hos
små barn. Vattnet bör inte användas till dryck eller
livsmedelshantering.
Cyanid
µg/l CN
Fluorid
mg/l F
50 (h)
1,3 (h)
Riktvärdet avser totalhalt cyanid. Kan indikera påverkan från
industriutsläpp, deponi o. 20dyl. Vattnet bör inte användas till
dryck eller livsmedelshantering.
Risk för tandemaljfläckar (fluoros). Se även övriga kommentarer
om fluorid.
6,0 (h)
Risk för fluorinlagring i benvävnad (osteofluoros). Vattnet bör int
användas till dryck eller livsmedelshantering.
Vid bedömning av fluoridhalter bör dessutom följande informatio
angående kariesskydd, fluorosrisk och vattenkonsumtion alltid
ges:
< 0,8: Dricksvattnet ger ett begränsat kariesskydd.
0,8–1,2: Dricksvattnet har kariesförebyggande effekt.
1,3–1,5: Dricksvattnet har kariesförebyggande effekt. Vattnet bö
dock inte åö1,6–4,0: Dricksvattnet har kariesförebyggande effekt
Vattnet bör dock endast i begränsad omfattning ges till barn
under 1 1/2 års ålder.
4,1–5,9: Dricksvattnet bör endast i begränsad omfattning ges till
barn under 7 år och endast vid enstaka tillfällen till barn under 1
1/2 år.
Fosfat
mg/l PO4 0,6
Kan indikera påverkan från avlopp, gödsling och andra
föroreningskällor. Kan även ha naturligt geologiskt betingat
ursprung.
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 73 af 91
Otjänligt Kommentar
Parameter Enhet
Tjänligt
med
anmärkning
Färg
mg/l Pt
30 (e)
Färgen kan iakttas med blotta ögat. Vattnet innehåller troligen
järn eller humus. Orsaken till onormala förändringar bör alltid
undersökas.
Järn
mg/l Fe
0,50 (e, t)
Medför utfällningar, missfärgning och smak. Kan medföra dålig
lukt. Risk för skador på textilier vid tvätt och igensatta
ledningar. I vissa vatten kan olägenheterna uppstå såväl vid
lägre som högre halter än vad riktvärdet anger.
Kadmium
µg/l Cd
1,0 (h)
Förekommer i grundvattnet i några områden med sedimentär
berggrund. Kan orsakas av korrosion av kadmiumhaltiga
material i fastighetsinstallationer, särskilt om vattnet är surt
(pH < 5).
5,0 (h)
Risk för kroniska hälsoeffekter vid långvarigt intag. Vattnet bör
inte användas till dryck eller livsmedelshantering.
Kalcium
mg/l Ca
100 (t)
Mellan 20 och 60 mg/l minskar korrosionsrisken i
distributionsanläggningen. Olägenheter som vid hårdhet, vid
anmärkningsvärda halter se parametern total hårdhet.
Kalium
mg/l K
12
Kan i brunnsvatten indikera påverkan från förorening. Kan även
ha naturligt geologiskt betingat ursprung.
Kemisk
mg/l O2
oxygenförbr
ukning
CODMn
8 (e)
Vattnet innehåller organiskt material som kan ge lukt, smak och
färg. Indikerar påverkan av ytligt markvatten. I en
distributionsanläggning kan desinfektionseffekten försämras och
mikrobiologisk tillväxt gynnas.
Klor, total
aktiv
mg/l Cl2
0,4 (e)
Risk för lukt och smak av klor. Förekommer vid desinfektion
med klor.
Klorid
mg/l Cl
100 (t)
Kan påskynda korrosionsangrepp. Halt som överstiger 50 mg/l
Cl kan indikera påverkan av salt grundvatten, avlopp, deponi,
vägsalt eller vägdagvatten.
300 (e, t)
Risk för smakförändringar.
Konduktivi- mS/m
tet
Är ett mått på vattnets totala salthalt. Höga värden (> 70
mS/m) kan indikera höga kloridvärden.
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 74 af 91
Parameter Enhet
Tjänligt
med
anmärkning
Koppar
0,20 (e, t)
mg/l Cu
Otjänligt Kommentar
Orsakat av korrosion på kopparledningar. Risk för missfärgning
av sanitetsgods och hår (vid hårtvätt).
2,0 (h, e, Ev. risk för diarréer, särskilt hos känsliga småbarn. Estetiska
t)
och tekniska olägenheter som ovan. Vattnet (kallvatten) bör
spolas någon minut innan det används till dryck och matlagning,
särskilt vid beredning av barnmat, efter längre tids stillestånd
samt vid nya installationer.
Krom
µg/l Cr
50 (h)
Kan indikera påverkan från industriutsläpp, deponi o. dyl.
Kroniska hälsoeffekter är inte kända, men kan inte uteslutas.
Riktvärdets syfte är att begränsa dricksvattnets bidrag till
totalintaget av krom. Vattnet bör inte användas till dryck eller
livsmedelshantering.
Kvicksilver
µg/l Hg
1,0 (h)
Kan indikera påverkan från industriutsläpp, deponi o. dyl. Ev.
risk för kroniska hälsoeffekter vid långvarigt intag. Vattnet bör
inte användas till dryck eller livsmedelshantering.
Lukt
Tydlig (e)
Svag lukt indikerar påverkan. Normalt görs bedömningen efter
undersökning vid 20 °C, men kan på förekommen anledning
(t.ex. klagomål) göras vid 50 °C.
Tydlig (h) Bedömningen görs när främmande lukt indikerar att vattnet är
så förorenat att det inte bör användas som dricksvatten.
Mycket
stark (e)
Bedömningen görs när lukten gör vattnet uppenbart
motbjudande.
Magnesium mg/l Mg
30 (e)
Risk för smakförändringar.
Mangan
mg/l Mn
0,30 (e, t)
Kan i vattenledningar bilda utfällningar, som när de lossnar ger
missfärgat (svart) vatten. Risk för skador på textilier vid tvätt.
Natrium
mg/l Na
100 (t)
Kan indikera påverkan från relikt saltvatten eller havsvatten.
Kan även orsakas genom avhärdning genom jonbyte med
natrium.
200 (e, t)
Risk för smakförändringar.
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 75 af 91
Parameter Enhet
Nickel
µg/l Ni
Nitrat
mg/l NO3
Tjänligt
med
anmärkning
Otjänligt Kommentar
20 (h)
20 (t)
Indikerar påverkan från avlopp, gödsling och andra
föroreningskällor.
50 (h, t)
Nitrit
mg/l NO2
Kan förekomma naturligt i surt grundvatten. Kan även indikera
att råvattnet förorenats av industrier.
0,1 (h, t)
Följande information bör alltid ges:
Vattnet bör inte ges till barn under 1 års ålder på grund av risk
för methämoglobinemi (försämrad syreupptagning i blodet).
Kan indikera påverkan från förorening. Kan bildas genom
ammoniumoxidation i filter och ledningsnät. Kan finnas i djupa
brunnar vid syrebrist i vattnet.
Följande information bör alltid ges:
Vattnet bör inte ges till barn under 1 års ålder på grund av viss
risk för methämoglobinemi (försämrad syreupptagning i blodet).
0,50 (h)
pH
(vätejonkoncentratio
nen)
Polycykliska µg/l
aromatiska
kolväten
(PAH)
< 6,5
Ökad risk för methämoglobinemi (försämrad syreupptagning i
blodet). Vattnet bör inte användas till dryck eller
livsmedelshantering.
Låga pH-värden medför risk för korrosion på ledningar som kan
leda till ökade metallhalter i dricksvatten. Kan indikera påverkan
av ytvatten eller ytligt grundvatten.
pH-värdet bör ligga inom intervallet 6,5–9,0.
10,5 (h)
Troligen orsakat av överdosering av alkaliskt medel eller
utlösning av kalk från cementbelagda ledningar. Risk för skador
på ögon och slemhinnor. Vattnet kan inte användas som
dricksvatten.
0,10 (h)
Riktvärdet bör tillämpas på summan av halterna av följande
ämnen: benso(b)fluoranten, benso(k)fluoranten, benso-(ghi)perylen och indeno-(1,2,3-cd)-pyren.
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 76 af 91
Parameter Enhet
Tjänligt
med
anmärkning
Otjänligt Kommentar
Radon
Bq/l
> 1000
(h)
Risk för hälsoeffekter. Vattnet bör inte användas till dryck eller
livsmedelshantering. Störst risk för hälsoeffekter vid inandning
av radonhaltig luft, t.ex. vid duschning. Radon från vatten kan
tillsammans med radon från mark och byggnadsmaterial ge
höga halter i bostadsluften. I en enskild fastighet kan halten
minskas genom kraftig luftning i radonavskiljare eller med andra
metoder. För att undvika höjningar av radonhalten inomhus
måste avgående gas ledas bort från bostaden.
Selen
µg/l Se
10 (h)
Halter över riktvärdet kan finnas naturligt i vattnet.
Smak
Tydlig (e)
Avvikande smak kan indikera påverkan. Beträffande
undersökningstemperatur, se kommentar till parametern lukt.
Tydlig (h) Bedömningen görs när främmande smak indikerar att vattnet är
så förorenat att det inte bör användas som dricksvatten.
Mycket
stark (e)
Sulfat
mg/l SO4
Bedömningen görs när smaken gör vattnet uppenbart
motbjudande.
100 (t)
Kan påskynda korrosionsangrepp.
250
(h, e, t)
Risk för smakförändringar. Kan ge övergående diarré hos
känsliga barn.
Total
hårdhet
(beräknad)
°dH
15 (t)
Bildas av kalcium- och magnesiumjoner. Risk för utfällningar i
ledningar, kärl och fastighetsinstallationer, särskilt vid
uppvärmning. Skador på textilier vid tvätt.
Turbiditet
FNU
3
Är ett mått på vattnets grumlighet. Orsaken till onormala
förändringar bör alltid undersökas. Indikerar påverkan på
ytvatten.
Uran
µg/l U
15 (h)
Kan förekomma naturligt i grundvatten.

Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 77 af 91
Fejlfindingsnøgle for brøndvand v.hj.a. vandanalysen Idéen (2010) Dette afsnit behandler situationen, hvor man har fået foretaget en vandanalyse af vandet fra brønden eller boringen. Man sidder med en lang liste af målte værdier. Måske er der en bemærkning i analysen om at vandet er ”Otjänligt på grund av högt halt av nitrit”(eller af en anden grund) – og så vil de fleste nok tænke et udvalg af: ”og hvad så!”, ”er det farligt?”, ”hvad kan jeg gøre?”, ”jeg må have et filter – eller en ny brønd” og måske først og fremmest ”hvorfor det?”. Desværre er det ikke ofte, at man helt entydigt kan komme fra vandanalysen til en identifikation af årsagen og derfra til den bedste (billigste/letteste/mest effektive) metode til afhjælpning af problemet. Det er nok derfor, jeg aldrig har set en ”bestemmelsesnøgle” som den, jeg har forsøgt at sætte op her. Så dette er et forsøg! Jeg ville ønske at metoden var enklere – jeg ved ikke OM det er muligt at opstille en enklere metode – men jeg har ikke magtet det – endnu i hvert fald! Ansvarsfralæggelse De anvendte grænseværdier er taget fra de anførte officielle kilder, der ligeledes har bidraget med meget af den benyttede baggrundsviden. Den foreliggende tekst indeholder dog grundlæggende forfatterens egen forståelse af problemerne og sammenhængene i en noget forenklet form. Denne opfattelse vil ikke nødvendigvis deles af alle, hvorfor læseren opfordres til at søge andre meninger og vurderinger, hvor problemerne eller indholdet af fremmede stoffer kunne synes alvorlig. Vandanalysen er et øjebliksbillede! Resultatet fra vandanalysen fortæller, hvad der var i flaskerne, da de blev åbnet på laboratoriet. Den fortæller ikke hvordan vandet var 3 dage før man tog prøven – eller tre dage efter! Prøvetagningen Ved normale prøvetagnings instruktioner beder man om, at der er brugt vand de sidste dage (tag prøven ved afrejse fra et fritidshus), og om at man lader vandet løbe et stykke tid, inden man tager prøven. På sin vis er det gode råd, hvis hovedformålet er at få reproducerbare resultater. Vand, der har stået i en dårlig (utæt) brønd i længere tid, er dårligere end vandet er ved et jævnt, dagligt forbrug. Vand der har stået stille i rørene i timer eller natten over er forurenet af metaller, især hvis vandet er lidt surt. Disse ”forureninger”, der opstår ved manglende forbrug, vil være forskellige fra situation til situation – og på analyselaboratorier ”hader” man ikke at kunne gentage resultaterne. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 78 af 91
Problemet for torparen er, at måske er det faktisk ”vand, der har stået urørt i brønden i 4 uger”, der er det ”normale vand” i hans situation! Værd at tænke over! Vejret Vejret spiller en enorm rolle for vandkvaliteten i en (gravet) brønd, hvis man til tider får overfladevand i den. Efter en lang, tør sommer, som hele familien har tilbragt i huset, har man fået brugt al ”gammelt vand” i brønden flere gange, og vandkvaliteten er så god, som den nu kan blive. Så kommer der en ordentlig regnvejrsdag eller et kæmpe uvejr. Vandet løber ovenpå den tørre jord – finder mod lavtliggende steder og ned i alle revner i jorden – og langs brøndens sider. Hele sommerens ophobede aflejringer af dyreafføring, døde dyr, rådne frugter osv. vaskes af regnvandet, og vaskevandet skyller ned i brønden, hvor vandet bliver dårligt og ofte grumset. I løbet af de næste dage og uger kommer der måske en kraftig opblomstring i brønden af især de nogenlunde uskadelige jordbakterier, fordi der er skyllet masser af næringsstoffer ned i den. I løbet af en anden periode regner det næsten hver dag. Igen ”vaskes jorden og vaskevandet kommer i brønden”. Men denne gang går det ikke så galt – slet ikke hvis man er i huset og bruger af vandet, fordi jordoverfladen på en måde efterhånden vaskes relativt ”ren”. Som man spørger, får man svar! Når man bestiller en vandanalyse, vil man bestille nogle ”pakker”, der typisk kan hedde noget som ”Mikrobiologisk normalkontroll enl. SOSFS 2003:17” og ”Kemisk normalkontroll enl. SOSFS 2003:17”. Hvis man bestiller analysen fra et ”akkrediteret laboratorium” (de store så som ALcontrol og Eurofins) vil netop disse to analysepakker omfatte et standardiseret minimum af analyser for enkeltstoffer. Når man bevæger sig udenfor disse standardpakker, eller hvis man bestiller vandanalyser ad anden vej, f.eks. fra filterleverandører, eller via de reklamer for ”vandanalyser” man til tider modtager i posten, er der ikke nogen faste regler for, hvad der leveres. Typiske eksempler er de ”metallpaket”, der er en analyse for udvalgte, forholdsvis giftige ”metaller”, som de seriøse analysefirmaer tilbyder – her er antallet af stoffer, der analyseres for ganske forskelligt. De analyser man bestiller fra ”reklameposten” omfatter typisk kun meget få og billige undersøgelser. Yderligere benyttes til tider usikre analysemetoder. Budskabet er: - det er spild af penge ikke at ofre en ”normal kontrol” og en mikrobiologisk undersøgelse hos et anerkendt firma som grundanalyse for at lære ”tilstanden” af vandet at kende. - Hvis man ønsker specielle analyser, f.eks. fordi kommunen oplyser, at der er et problem med f.eks. arsen eller uran i vandet i dele af kommunen, så bør man sikre sig, at man faktisk får bestilt disse analyser med hos netop det firma, man henvender sig til. Det giver unødige meromkostninger efterfølgende at skulle indsende en ny prøve til en ekstra analyse. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 79 af 91
VEJLEDNING I ANVENDELSE AF NØGLEN ”Læs” analysen! Hele øvelsen går ud på – at forsøge – at få oversat resultaterne fra vandanalysen til forslag til forståelige, sandsynlige fejlidentifikationer. Altså at komme fra ”Antalet Mikroorganismer (22°C) = 1200 pr.ml” til: ”Jeg skal have fundet og repareret utætheden i brøndlåget!” For at kunne gøre dette, skal man ”læse” og ”tænke”. ”Tænkningen” er det som Nøglen gerne skulle hjælpe med. ”Læsningen” består i at finde ud af, hvor der er ”interessante” eller ”unormale” resultatet i analysen. De svenske grænser for tilladeligt indhold af de enkelte stoffer, som vandanalysens resultater skal sammenlignes med, kan findes ovenfor under GRÆNSEVÆRDIERNE eller her: www.socialstyrelsen.se/sosfs/2003‐17/Sidor/2003‐17.aspx (grænseværdierne kommer 2/3 nede af siden). Disse grænser er for ”privat vand”. Grænserne for svensk (og dansk) vandværksvand er typisk lavere. Ved vandværksvand skelner man mellem prøveudtagningsstedet: ved vandværket, i ledningsnettet tæt på forbrugerne og endelig ved aftapningsstedet. I al almindelighed vil man tillade stadig mindre rent vand hen gennem systemet. For hver analyse nedenfor er angivet fire tal: f.eks. Koliforme bakterier antal/100ml: <1/<1//50/500 De to første tal er hhv. analysen på godt vandværksvand i Østdanmark (gennemsnit 2008 fra Københavnsk vand) og den højest tilladte værdi i dansk ledningsvand – de tilsvarende svenske tal ville ikke være meget anderledes. De to næste værdi (efter //) er grænserne, hvor svensk ”privat ” vand bliver betegnet hhv. ”Tjänligt med anmärkning” og ”Otjänligt”. ”<” betyder ”mindre end”, ”” står, hvor denne advarsel ikke vil blive udløst uanset antal/mængde, ”‐” betyder ”ikke relevant elle fastsat”. µg er mikrogram = 1/1000 mg og mg er milligram = 1/1000 gram. Hvis en af de to svenske grænser overskrides, vil det være noteret på analysen fra laboratoriet, at vandet hhv. er ”Tjänligt med anmärkning” eller ”Otjänligt”. Idéen med at medtage hhv. ”typisk vandværksvand” og ”grænsen for vandværksvand” er herved at forsyne læseren med en målestok for hvilke værdier/indhold, der er ubetydelige resp. let forhøjet. For at kunne ”læse” analysen har man behov herfor. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 80 af 91
Når man ”læser” analysen skal man notere overskridelser af enhver af de 4 værdier. Således bør man notere ”en mindre forøgelse”, hvis antal koliforme bakterier er f.eks. 5 (altså over københavnsk vand), en klar øgning, hvis der er f.eks. 40. Over 50 er det selvfølgelig bemærket – og hvis der f.eks. er 400 så er det altså tæt på at vandet er ”kassabelt” – selvom grænsen er 500. De svenske grænseværdier er taget fra: www.socialstyrelsen.se/sosfs/2003‐17/Sidor/2003‐17.aspx (kommer 2/3 nede af siden). Arbejd dig gennem nøglen: Når man har noteret alle de forøgede værdier, så kan man arbejde sig gennem nøglen. Her bliver man præsenteret for flere mulige årsager – men også sætninger som ”…men så vil der normalt også være et højt indhold af XXX” – herefter ser man så om ”XXX” faktisk er forhøjet i din analyse. Efter lidt fedten rundt skulle man gerne kunne indsnævre det hele til, at der er 1, 2 eller 3 ”fejl”, der kan forklare alle de forhøjede analyseresultater – og som samtidig passer med virkeligheden. Værdier i nøglen, der er mærket ***, er de, der indeholder de nyttigste oplysninger. Hvor der er mærket ** er informationen noget nyttig, mens de *‐mærkede kun fortæller om det, de nu engang er mål for. De umærkede er nok relativt uinteressante i den store sammenhæng. Der er måske mere end én fejlårsag – men næppe særlig mange Hvis man ender med, at der skal være mange grundlæggende fejl tilstede for at forklare analyseresultaterne, er det sjældent den rigtige konklusion. Der er typisk vel næppe mere end 3 årsager til de observerede uønskede analyse resultater. De 6 hyppigste fejl 1. Overfladevand i (gravet) brønd er den langt hyppigste fejl overhovedet. Der er ganske simpelt utætheder, således at regnvand løber fra jordoverfladen direkte ned i brønden, eller vandet siver blot en halv eller en meter ned gennem jord (eller gennem en spalte mellem jord og brøndringe), inden det smutter ind i brønden gennem en utæthed. Ofte vil fejlen: ”fysiske” forureninger (levende og døde dyr, visne blade..) i brønden følges med denne fejl. Giver sig udslag i en række forhøjede analyser. 2. Jern i vandet. Optræder – i lidt forskellig form – både i borede og gravede brønde. Irriterende på grund af misfarvninger. Bismag ved store indhold, men generelt ikke farligt. 3. Surt vand. Surt vand er ikke farligt, men kan give en række ulemper med korrosion, samt medføre tungmetaller i vandet opløst fra jord, klippe eller vandrør/armaturer. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 81 af 91
4. Lugt og farve af vandet. Hvis farven ikke skyldes jern, og vandet ikke er meget kraftigt forurenet med overfladevand, så skyldes det oftest humusstoffer (naturlig ”kompost”). Dette optræder især i områder med (levende eller gamle, døde) højmoser. Problemet med humus følges ofte med ubestemmelig ”mose‐” eller ”kælder‐”lugt. Endnu en mulighed er et indhold af svovlbrinte (tydelig ækel ”rådden æg” lugt) – især ved borede brønde. Sammenhørende fejl: Vedr. jern og overfladevand: se pkt. 1 og 2. Humus vil normalt følges med forhøjet COD/Kemisk syreförbrukning. Svovlbrinte som en ”ren” enkeltstående fejl. 5. Handelsgødning (møddinger findes næppe mere og gyllebeholdere ligger forhåbentlig langt væk): en forurening, der skyldes kraftig gødning af nærliggende marker eller anden dyrket jord. Ofte grundet uhensigtsmæssige jordbundsforhold. Hvis man konstaterer N‐P‐K forurening af denne grund, bør man overveje også at få foretaget en undersøgelse af vandet for pesticider! (Hvis nabolandmanden ikke kan gøde efter forskrifterne, så sprøjter han sikket også forkert). Den typiske torp ”ude i skoven” er sjældent i farezonen, men det er den ”jordløse” gård til gengæld. 6. Fækalier (kloakvand eller husdyrgødning). Egentlig ikke ret hyppigt forekommende – men nævnes, fordi det er den eneste fejl, der indiskutabelt bør forårsage øjeblikkelig indgriben: kogning af alt drikkevand (og vaskevand til små børn), efterfulgt lokalisering og afhjælpning af fejlen. I torpare sammenhæng vel normalt på grund af brud på kloakledning eller uhensigtsmæssig placering af brønd i forhold til infiltrationsanlæg fra trekammerbrønd. Kan naturligvis også skyldes totalt tåbelig håndtering af affald fra das i forhold til brøndens beliggenhed – elle brønd uden fungerende låg. 
Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 82 af 91
NØGLEN Svensk stavemåde af komponenterne er anvendt De mikrobiologiske analyser
Komponent Grænser Årsager Mikroorganismer vid 7/200//1000/ 22°C eller antal/ml Kimtal, 22°C ***
Koliforme bakterier *** Echerichia Koli, E.coli *** <1/<1//50/500 antal/100 ml <1/<1//<1/10 antal/100 ml En grov bestemmelse af det totale antal bakterier. Disse bakterier er først og fremmest typiske ”jordbakterier”, der lever på jordoverfladen og normalt i den øverste halve eller hele meter af jorden. Vil normalt filtreres fra regnvandet, når det siver ned. Tilstedeværelsen er tegn på, at der er utætheder omkr. låg eller i de øverste meter af brøndens sider. Kan også overleve i lommer i vandsystemet, efter at en forureningskilde er fjernet. Vil OFTE men ikke altid følges med forhøjet indhold af nitrat ….., et højt tal vil være ledsaget af forhøjet turbiditet (grumlighet) – dvs. man kan se dem, og måske lugt. Bakterierne er normalt uskadelige i sig selv og kan dræbes ved kogning. Er indikator for, at der ikke alene er grundvand i brønden. Bakterier fra dyr, dyreafføring (og rådnende døde dyr), herunder fra ikke‐pattedyr (insekter, snegle, padder osv.). Årsagen er oftest indsivende overfladevand, og/eller (døde/levende) dyr i brøndvandet (tudser, mus..). Bakterierne vil normalt være forholdsvis uskadelige for raske mennesker, men KAN være ledsaget af sygdomsfremkaldende bakterier. Vandet bør blive ufarligt efter kogning. Bakterien som pattedyrs afføring består af. Med andre ord er der mødding, gylle, afføring fra vilde dyr direkte i brøndvandet, eller en utæt kloakledning, et infiltrationsanlæg, der er alt for tæt på brønden – eller tilsvarende. Urin fra separerende toilet kan/vil indeholde E.coli, selvom ren urin ikke gør det. Ved kraftig forurening vil man ofte se en eller flere af: forhøjet nitrat, kalium, fosfor, ammonium. De fleste, men ikke alle, kolibakterier er harmløse, men afføring indeholder potentielt bakterier, der kan forårsage farlige sygdomme – salmonella, tyfus, kolera osv. som de meget ubehagelige. Normalt er det ”mavetilfælde”, ”Roskildesyge” e.l., der optræder. Kogning af nogen varighed reducerer risikoen stærkt. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 83 af 91
Analyserne fra Kemisk normalkonrol Komponent Grænser Årsager Hårdhed, total 20/ der ønskes mellem 5 og 30//15/∞ °dH COD/Kemisk oxygen (syre) förbrukning/ permanganat‐
tallet, CODMn 7*/12*//8/∞ *) omregnet fra NVOC ”Kalkindholdet” vil være halvhøjt i SV‐Skåne og på Gotland. Meget kalk er sundt, men irriterende, men vi danskere er jo vant til det. På ”grænserne” ses forskellen i indstilling mellem DK og SE. I Sverige ønske man IKKE kalk i vandet, i Danmark lever vi med det. Hvis man kalker i brønden eller har et ”kalkfilter” for at fjerne surhed, skulle hårdheden gerne gå lidt op. Hårdhed bør alt andet lige følges med høje indhold af kalcium, måske magnesium, og høj alkalinitet Et mål for hvor meget organisk stof, der er i vandet: bakterier, humus og meget andet ”godt”. Tallet bør være lavest muligt, idet disse stoffer er mere eller mindre uønskede. Vil normalt altid være fulgt af andre forhøjede værdier: Ofte af turbiditet (uklarhed), af høje mikro‐
biologiske tal (hvis bakterier), surhed (lavt pH) og farve ved humus. ** Konduktivitet / Ledningsevne 70/>30//‐/‐ mS/m pH, surhed *** 7,5/mellem 7 og 8,5// <6,5/>10,5 pH‐enheder Elektrisk ledningsevne – fortæller om indholdet af forskellige salte. En høj værdi bør afspejle sig i indhold af et udvalg af natrium, kalium, ammonium, klorid, nitrat, sulfat… Er egentlig ikke særlig oplysende i forhold til, at de salte, der forårsager den høje ledningsevne, typisk er fundet ved direkte analyser. Meget høje værdier (>70) optræder normalt sammen med ind‐
trængning af havvand. Mål for om vandet er surt. Skalaen går fra 0 (koncentrerede stærke syrer som saltsyre – over 7, der er helt neutralt, til 14, der er stærkt basisk (eller alkalisk). Skalaen er ikke lineær: omkring 7 skal der meget lidt (dråber pr. liter) syre eller base (alkali) til at flytte målingen – omkring 0 og 14 skal der i størrelsesorden 10% koncentreret syre eller base til at flytte en enhed. Surt vand på f.eks. pH = 5,5 er ikke farligt i sig selv (en mineralvand ”med brus” eller frugtjuice er langt mere surt). Problemet er, at surt vand korroderer rør, hvilket dels giver utætheder, dels ved kobberrør kan give et kobber indhold i vandet. Det sure vand opløser ligeledes tungmetaller fra jorden! (fortsættes) Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 84 af 91
Alkalinitet *
350/>100/‐/‐ mg/l HCO3 Turbiditet (Grumlighet) 0,2/1//3/∞ FNU eller FTU **
Färg ** Lukt * 3/15//30/∞ mg/l Pt Menneskelig bedømmelse Hvis årsagen til surheden er humus (fra skovbund eller tørvemoser) så er vandet formentlig farvet, og har høj COD. Hvis vandet er begyndt at angribe kobberrør og armaturer er kobberindholdet forhøjet, hvis vandprøver tages, UDEN at man lader vandet løbe inden prøve‐
tagningen. En værdi på over 60 betyder, at det er svært at ”gøre vandet surt” – det kan tåle at opløse en del sure stoffer uden at blive surt. Det er ganske normalt, at svensk vand har værdier på 5‐10‐20, hvor københavnsk vand er på 350! Hvis værdien faktisk er høj, og brønden ikke er i SV Skåne, er kalkningen af brønden meget vellykket. Ved høje værdier bør vandet ikke kunne være surt, der bør ikke være tungmetaller tilstede og i gravede brønde bør evt. jern være fældet som okker i brønden, altså lavt jernindhold. Tallet interesserer leverandører af filtre meget, idet det har indflydelse på hvilke typer filtre, der vil fungere bedst. Turbiditet er et mål for uklarheden (rettere lys‐spredningen). Man måler reelt, hvor ”mælket” vandet er uden hensyn til farven. Enheden (FNU/FTU) er en relativ enhed, der ikke rigtig siger noget i sig selv. Typiske årsager: Humus, jordbakterier i stort tal, udfældet jern(okker). Eventuelt fint ler. Man bør kunne finde en (eller flere) andre analyseresultater, der forklarer turbiditeten. Dog ikke hvis uklarheden skyldes fint ler. Høj turbiditet er i sig selv naturligvis ikke farlig. Man sammenligner vandets gullige misfarvning med nogle tynde opløsninger af en farvet platinforbindelse. Årsag er næsten altid humus eller jern Man registrer om vandet lugter. Tydelig lugt giver i al almindelighed ”anmärkning”. Modbydelig lugt eller lugt, der tyder på stærk forurening, giver ”otjänligt”. Man må forsøge at finde årsagen. Herudover vil de fleste formentlig ikke bryde sig om vand med tydelig lugt. Tænk på svovlbrinte (karakteristisk ”rådne æg” lugt, humus (evt. moselugt) eller almindelig kraftig forurening af overfladevand eller organisk stof (rådne dyr?). Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 85 af 91
Ammonium ** Fosfat **
0,01/0,05//0,5‐1,5/∞ mg/l NH4+ Tidligere opgav man Ammonium‐kväve (ammonium kvælstof) der er ca. 80% af tallet ovenfor P <0,01/0,45//0,6/∞ mg/l PO4 Danske tal omregnet fra P til PO4 Ved grænsen på 1.5 mg/l KAN vandet begynde at lugte (af salmiakspiritus/ammoniakvand/”Ajax”). Større mængder ammonium er sjældent. Optræder oftest i iltfattigt vand (som i borede brønde), men da ammonium stammer fra overfladevand eller naturgødning (gylle/mødding) eller handelsgødning (”kunst”‐gødning), vil det sjældent nå ned i borede brønde. Er ikke særlig farligt i sig selv, men tyder på gødning i større mængder meget tæt på brøndens vand (ved større afstande bliver det normalt omdannet til nitrat). Store mængder ammonium giver risiko for nitrit dannelse i rørsystem og eventuelle filtre!! Forfat er ufarligt, men er en indikation af overfladevand eller naturgødning (gylle/mødding) eller handelsgødning (”kunst”‐gødning) i vandet. Fosfat findes i øvrigt især i afføring og kun lidt i urinen. De fleste danske tøjvaskemidler tilfører betydelige mængder fosfat til spildevandet. De svenske langt mindre. Fluorid *
0,55/1,5//1,3/6 mg/l F Fluor er en naturlig komponent – mængden afhænger af den lokale geologi. Vi vil gerne have 0,8‐1,2 mg/l fluor i vandet for at få dannet hydroxy‐fluor‐apatit i tandemaljen. Dette gør det langt sværere at få caries (”huller i tænderne”). Det ses, at Københavnsk vand er fluorfattigt – brug fluortandpasta! Indhold, der overstiger 1,3 mg/l bør kun i begrænset mængde indtages af børn under 1½ år. Ved 4‐6 mg/l slet ikke til børn under 1½ år og i begrænset mængde til børn under 7 år. Forsigtighedsreglerne for 1,3 Til 6 mg/l området vedrører (ufarlige) ”pletter” på tænderne (fluorose), over 6 mg/l er der risiko for misdannelser af tænder og knogler. Det er dyrt (stort RO‐filter) eller ineffektivt (aluminiumoxid filter eller lille RO‐filter) at filtrere vand således, at fluorindholdet reduceres. Nitrit **
0,012/0,1//0,1/0,5 mg/l NO2 Hvis analyserne opgives som ”nitrit‐
kväve” (kvælstof i nitrit’en) skal ovenstående grænser divideres med 3 Indikation af gødning/afløbsvand. Kan også dannes et stykke nede i jorden ud fra nitrat, samt i vandrørene/filtre ud fra indhold af ammonium. Grænserne er sat MEGET lavt, idet nitrit kan forårsage dårlig iltoptagelse i blodet. Især småbørn er følsomme. Derfor bør børn under 1 år ikke få vand med mere end 0,1 mg/l, og ingen bør få vand med over 0,5 mg/l – men selvfølgelig bør spædbørnene heller ikke tørste, hvis man ikke har fået nok rent vand med! Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 86 af 91
Nitrat ***
Klorid * 3/50//20/50 mg/l NO3 Hvis analyserne op‐
gives som ”nitrat‐
kväve” (kvælstof i nitrat’en) skal oven‐
stående grænser divideres med 4 90/250//100‐300/∞ mg/l Cl Indikation af gødning/afløbsvand eller grundvand under dyrket nåleskov (hvor træerne står så tæt, at der ikke er plantevækst på skovbunden). Kan også have geologisk årsag. Ved den høje grænse på 50 mg/l bør børn under 1 år ikke få vandet på grund af problemet med iltoptagelse ligesom ved indtag af nitrit (der er langt farligere). Viser indvirkning af salt, typisk nær havet (men vejsalt er en anden mulighed). Under 50 mg/l kan det skyldes ”så meget andet”. Fra ca. 100 mg/l giver det større fare for korrosion, især ved surt vand. Omkr. 250‐
300 mg/l kan de fleste svagt smage saltet. 3500 mg/l er blodets indhold (nær og over dette niveau må vand under ingen omstændigheder drikkes – man tørster ihjel!). Havvand: omkr. 20.000 mg/l Sulfat 75/250//100‐250/∞ mg/l SO4 Sulfat er normalt et naturligt indhold i jorden i nogle egne. Fra ca. 100 mg/l giver det større fare for korrosion, især ved surt vand. Omkr. 250 mg/l får nogle diarré. Järn * 0,03/0,2//0,5/∞ mg/l Udfældninger, farve, evt. metallisk smag. Ikke farligt for helbredet i mænger, man kan holde ud. Naturlige Fe forekomster. I gravede brønde vil det meste fælde ud som okker (der med mellemrum må renses op), med mindre vandet også er surt. Kalcium 100/<200//100/∞ mg/l Ca Kalium 5/10//12/∞ mg/l K ** Koppar ** Kalcium er i praksis det samme som kalk. Svenskerne synes ikke, der skal være for meget kalk i vandet. Skyldes typisk forurening med ”gødning” – ”naturlig” (dyre/menneske afføring) men især handelsgødning (”kunstgødning”) – kan også skyldes et naturlig geologisk indhold på lokaliteten. ‐/‐//0,2/2 mg/l Cu Skyldes næsten altid korrosion af rør og armaturer. Optrædes især ved surt vand. Overskridelser af den lave grænse kan give ”grønt hår” ved hårvask (tydelig misfarvning af blondt hår). Ved den høje grænse kan der muligvis optræde milde forgiftningssymptomer (diarré). På torpet lader man ALTID vandet løbe et par minutter ved ankomst og trækker ud i WC(‐er). Det sidste fordi det trækker relativt meget vand gennem systemet. Ved tapning af større mængder vand til drikkebrug og kaffe/mad lader man gerne vandet løbe 10‐20 sek. Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 87 af 91
20/50//30/∞ mg/l Mg Smagsforandring ved 30 mg/l. Normalt en naturlig forekomst. Mangan <0,005/0,05 //0,30/∞ mg/l Mn Sorte udfældninger. Følges med jern. Næppe nogen betydning for helbredet i de mulige mængder. Natrium 50/175//100‐200/∞ mg/l Na Lave grænse: bør ikke nå herop, ved den høje grænse kan det smages (salt). Skyldes normalt havvand, der trænger ind i grundvand. Kan også skyldes et dårligt fungerende ionbytningsfilter! Magnesium Nogle andre typiske analyser (metalpaket o.l.) Bemærk at grænserne (bortset fra Aluminium) er i mikrogram ikke milligram! Komponent Grænser Årsager Aluminium <0.5/1//0,5/∞ mg/l Al Antimon //‐/5 µg/l Sb Kan i grundvand skyldes aluminium opløst fra jorden p.gr.a. surt vand (pH < 5,5). Vil normalt skyldes forurening fra ældre industri, losseplads eller fra ”rötslam” (slam fra rensningsanlæg, der er lagt på mark/i skov).
Sidstnævnte er formentlig årsagen, der oftest kan optræde i torpare sammenhæng. Er formentlig farlig i større mængder, men evt. giftvirkning af disse meget små mængder er dårligt kendt. Indikation af forurening fra træimprægnering / trykimprægnering. I borede brønde er årsagen oftest naturlig (et sulfidmineral). Risiko for betydelige helseskader ved langvarigt indtag af større mængder. Vandet bør ikke anvendes til at drikke eller til mad i længere tid. Årsagen er ofte dele af bly i ældre vandinstallationer. Kan også skyldes nedgravet affald (mønje, bly akkumulatorer?) Risiko for helseskader ved langvarigt indtag af større mængder. Især farligt for mindre børn. Vandet bør ikke anvendes til at drikke eller til mad. * Arsenik/arsen
//‐/10 µg/l As * Bly * //‐/10 µg/l Pb Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 88 af 91
Kadmium * //1/5 µg/l Cd Krom //‐/50 µg/l Cr Nickel //‐/20 µg/l Ni Selen //‐/10 µg/l Se Uran //15/‐ µg/l U * Forekommer naturligt i grundvand i nogle områder. Korrosion af ældre kadmiumholdige installationer af surt vand. Vandet bør ikke anvendes til at drikke eller til mad. Kan skyldes nedgravet affald. Helse effekterne er ikke velkendte. Grænsen er sat af forsigtighedsgrunde. Vandet bør ikke anvendes til at drikke eller til mad. Indholdet kan være naturligt i surt vand. Alternativ skyldes det forurening. Kan forekomme naturligt, men formentlig sjældent i Sverige. Store indtag (over 100 µg/dag) kan føre til forskellige giftvirkninger. Kan forekomme naturligt. Uran har nogen giftvirkning, der intet har at gøre med den (uhyre lave) radioaktivitet. En omvendt tabel! Har man, ved at ”læse” analysen grundigt og sammenholdt med f.eks. ovennævnte skema, fået nogle solide mistanker, er nedenfor en sammenfatning af ”alt hvad der ofte/til tider er ændret i analysen, hvis dette problem er tilstede?”: Overfladevand i brønden vil normalt betyde: Højt jordbakterieantallet (Kimtal/Mikroorganismer ved 22°C) Evt. koliforme bakterier Nitrat/nitrit indhold Turbiditet Evt. COD, E.coli og Kalium, fosfor Forurening af dyr/planter i brønden vil normalt betyde: Mere eller mindre som overfladevand, men med Koliforme bakterier og evt. E.coli. Fækalier i brønden: (infiltrationsanlæg eller mødding/gyllespredning for tæt på, lækkende kloakrør, nedgravet lokumsindhold). E.coli Evt. nitrat, nitrit, kalium, fosfor, ammonium Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 89 af 91
Gødning i brønden(overgødning med „naturgødning“ (gylle, mødding) eller handelsgødning (”kunstgødning”) betyder indhold af: Nitrat, evt. nitrit Kalium Fosfor Evt. ammonium Ved ”naturgødning” (mødding, gylle) evt. også div. bakterier, turbiditet osv. Humus afslørers af: (naturligt indhold fra tørvemoser eller muldlaget) Surhed (ellers er humusstofferne kun lidt opløselige) COD Farve Evt. (”mose”‐)Lugt Evt. turbiditet Surt vand (lavt pH) vil måske følges med: Humus, dvs. farve og COD Kobber og/eller jern Aluminium, Kadmium, Nikkel (alle fra speciel ”metalanalyse”) Andre tungmetaller, der normalt ikke analyseres for. Jern vil måske også give: Farve Turbiditet Mangan Hårdt vand vil give: Hårdhed, totalt Kalcium Magnsium Alkalinitet Ikke‐surt pH Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 90 af 91
Når ovennævnte undersøgelse ikke bringer afklaring. Først og fremmest kan du læse mere. Prøv først her: www.socialstyrelsen.se/publikationer2006/2006‐101‐8 Hvis det stadig ikke bringer afklaring, kan man naturligvis forsøge at spørge analysefirmaet. Filterfirmaer har næppe en neutral indstilling, de skal jo leve. En mulighed er at kontakte: www.vattendoktorn.com/ der godt nok sælger filtre, men som faktisk er mere interesseret i at hjælpe til den billigste og bedste løsning. 

Sidst opdateret 06. februar 2011 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare / Bjørn Donnis – www.torpare.dk Side 91 af 91