Huset som samlet systemleverance

 Eget afløb fra huset Dette dokument beskriver en række forhold omkring situationen, hvor huset ikke har afløb til offentligt kloaknet. I så fald er man underlagt en række begrænsninger fra myndighedernes side. Ligeledes findes der mange forskellige tekniske udførelser, hvoraf en del ikke godkendes mere. Af Bjørn Donnis Indhold Eget afløb fra huset............................................................................................................................................2
Loven og reglerne ..............................................................................................................................................2
Kan kommunen pludselig stille krav? ”Inventering”! .......................................................................................5
(Bygge)‐tilladelse/‐anmeldelse? ........................................................................................................................6
Vedrørende besigtigelse undervejs i anlægsfasen ....................................................................................7
Typer af omgivelser............................................................................................................................................8
Typer af afløbsvand............................................................................................................................................8
Typer af afløb .....................................................................................................................................................9
”Infiltration” eller ”markbädd” ........................................................................................................................11
Fremtiden for ”trekammarbrunn” + ”infiltration/markbädd” ........................................................................13
Hvad koster det?..............................................................................................................................................13
”Minireningsverk”............................................................................................................................................14
Rodzoneanlæg .........................................................................................................................................15
Om ”minireningsverk” til fritidshuse .......................................................................................................16
Fosforfældning alene ............................................................................................................................... 16
Reduceret tømningsfrekvens...........................................................................................................................17
Afluftningsrøret – lugtgener ............................................................................................................................17
Gør et betonlåg lettere? ..................................................................................................................................19
Vil du diskutere med det lokale miljøkontor? .................................................................................................20
ORDBOG...........................................................................................................................................................22
HUSK AT ...........................................................................................................................................................23
 Tryk på dette symbol for at komme tilbage til indholdsfortegnelsen Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 1 af 23 Eget afløb fra huset Som torpar er der en stor sandsynlighed for, at man selv er ansvarlig for behandlingen af husets afløbsvand. Selvom dette ikke er helt så usædvanligt for en dansker i sammenligning med at have egen vandforsyning, er det en situation, der absolut ikke er uproblematisk – først og fremmest fordi de svenske myndigheder interesserer sig langt mere for forhold omkring afløbet end for vandforsyningen. Dertil kommer, at de fleste af os vel ikke har den store lyst til at beskæftige os for meget med afløbsanlægget – det er nok lidt for ”ulækkert”. Myndighedernes store interesse for din afløbsinstallation skyldes naturligvis, at et afløbssystem, der er meget primitivt eller med en ringe funktion, vil kunne forurene vandløb eller grundvand til ulempe for andre end dig selv.
Fra perioden mellem år 2000‐2005 er de svenske kommuner – også på landet – blevet meget op‐
mærksomme på, at man har mange dårligt fungerende private afløbsinstallationer – og at en del afløb i virkeligheden er væsentlig forskellige fra, hvad der er godkendt. For at få forbedret tilstanden har man påbegyndt en såkaldt inventering, hvor man ”skriver de private afløb i Sverige i mandtal”. Det er en lang proces, som kommunerne har påbegyndt på forskellige tidspunkter og som foregår med meget forskellig hastighed. Når man har besøgt den enkelte grund, vil man modtage én af tre mulige reaktioner: ‐
alt er OK, ‐
alt er ikke OK – man advarer om, at man på et tidspunkt måske vil vende tilbage med et påbud om en modernisering, og man opfordrer dig til selv at modernisere anlægget inden da, ‐
alt er absolut ikke OK. Der gives en frist, indenfor hvilken afløbsanlægget skal være udskiftet eller udbygget. ‐
kun i meget grove tilfælde (relativt nyanlagte anlæg uden tilladelser) kan man forvente bøder o.l. Samtidig er ”minimumskravet” til et godt afløbssystem blevet strammet noget. Det er i dag således, at hvad der for få år siden var et ”førsteklasses moderne anlæg”: ”trekammerbrunn med infiltrationsbädd eller markbädd” i dag er noget, som kommunens ”miljökontor” ikke nødvendigvis accepterer uden forudgående diskussion. I den længere tekst nedenfor gennemgås i første afsnit kort reglerne, som myndighederne skal forvalte. Resten af teksten (fra side 8) omhandler de mest almindelige anlægstyper. Yderligere gives lidt ammunition til en konstruktiv dialog, hvis man pludselig løber ind i et varsel om udstedelse af et påbud om ændringer af afløbet, samt nogle ideer om (forfatterens egen opfattelse af) hvilke diskussioner med myndighederne, der er rimelighed i at tage – og hvilke der er håbløse. 
Loven og reglerne Lovgrundlaget for myndighedernes interesse er den Svenske Miljø(hoved)‐lov ”Miljöbalken”. Loven kan findes som nr 1998:811 i Regeringskancelliets rättsdatabaser http://62.95.69.15/ . Umiddelbart tror jeg ikke, at ikke‐jurister (herunder forfatteren) har stort udbytte af at studere loven – og de mange efterfølgende love med ændringer. Det er således, at loven sætter rammerne – men konkrete angivelser mangler. Problemet mht at beslutte, hvad der er lovligt eller ej, skyldes bl.a., at loven og de tolkninger, der er af loven, først og fremmest går på effekten Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 2 af 23 – altså om spildevandet bliver renere – men ikke på hvordan vandet renses. Igen er det yderst fornuftigt og langtidsholdbart og åbner vejen for nyudvikling, men desværre bliver det samtidig uanvendeligt som vejledning til et valg mellem to rensningssystemer. Væsentligt er det at bemærke, at loven er baseret på en afvejning af ”Hänsynsregler” (til miljøet – med ”omvendt bevisbyrde”, enhver tvivl kommer miljøet til gode) og en ”Rimlighetsavvägning” også kaldet ”Skälighetsprincipen” (løsningen skal også være til at leve med – også økonomisk. Men en investering på måske SEK 50‐75.000 og årlige driftsudgifter på et par tusinde SEK anses IKKE for urimelige for en husejer i svensk sammenhæng! ). Endelig taler man om ”Kundskabskravet” – den ansvarlige (ejeren) skal vide, hvad han gør, og hvordan anlægget passes. Det nævnes i øvrigt, at manglen på denne ”kundskab” er et stort problem. Disse tre grundregler er væsentlige at kende, hvis man med Miljökontoret skal diskutere løsninger og, hvad man skal/kan/bør gøre! Hensynet til miljøet er ikke så tungtvejende, hvis huset kun benyttes af to personer i 20 dage om året, dvs. ca. 0,1 ”person ækvivalent” (2*20/365), som det er for et helårsbeboet hus med fem beboere (5 person ækvivalenter). I nogle kommuner tager man dog primært hensyn til den maximale belastning – ”hvis huset med rimelighed kan rumme 10 beboere så skal afløbet være dimensioneret hertil”, det kan være en bet hvis man i praksis aldrig er mere end 4. Ligeledes kan det blive et problem, at man som bekendt ikke i Sverige skelner mellem fritidshuse og helårshuse. Det kun lidt benyttede fritidshus kan blive solgt til en familie med mange medlemmer, der anvender det som helårsbolig! Rimlighetsavvägningen kan køre på det samme: ”Er det rimeligt” at investere et så og så stort beløb for at skåne naturen for så og så få kg fosfat pr. år? Ved at indgå i diskussionen med viden og data demonstrer man, at man har sat sig ind i problematikken og viser, at man – i hvert fald delvist – opfylder ”kundskabskravet”. Det er min erfaring, at de svenske kommuner i al almindelighed er meget lettere at komme overens med, hvis man viser, at man ved, hvad man taler om! Et par timers selvstudium kan være ualmindeligt godt anvendt! Når rammeloven (”balken”) skal gøres lidt mere konkret, er det den svenske Miljøstyrelse (”Naturvårdsverket”), der tager over. Her har man udgivet: ”Naturvårdsverkets allmänna råd [till 2 och 26 kap. miljöbalken och 12‐14 och 19 §§ förordningen (1998:899) om miljöfarlig verksamhet och hälsoskydd] om små avloppsanordningar för hushållsspillvatten;”, NFS 2006:7 – ja det hedder den altså! www.naturvardsverket.se/Documents/foreskrifte
r/nfs2006/nfs_2006_7.pdf 13 sider, hvor indholdet er LIDT mere konkret. ”Naturvårdsverket” har andre dokumenter med endnu en grad mere konkrete anvisninger: ”Små avloppsanläggningar ‐ handbok till allmänna råd 2008:3” kan hentes gratis på nedenstående link eller bestilles tilsendt for små SEK 200 på: www.naturvardsverket.se/sv/Nedre‐
meny/Webbokhandeln/ISBN/0100/978‐91‐620‐
0153‐7/ tryksagen er på ca. 90 sider med ca. 150 sider bilag (her i bilagene står de konkrete anlægstyper bedst beskrevet i Bilag 2 side 14‐108). Bilagene købes/downloades separat – se link i rammen i højre side af skærmen: det føste link leder til bilagene. Hvis man ender i at skulle diskutere afløb med sin kommunes ”miljökontor”, er det læsning, man nok bør se grundigt i for at finde argumenter for ens synspunkter. Det er næsten givet, at embeds‐
manden/‐kvinden vil sætte stor pris på (for en gangs skyld) at tale med en, der kender begreberne! Et rigtigt godt sted at få mere konkret information er Avloppsguiden: husagare.avloppsguiden.se – en hjemmeside Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 3 af 23 finansieret af de svenske kommuner. Hjemmesiden sætter godt nok efter min mening målet for rensningsniveau meget højt, men sidens indhold er væsentlig mere konkret mht. hvilke løsninger, der bedømmes hvorledes, end noget af det tidligere nævnte. Et par afsnit herfra er værd at tænke lidt over, de beskriver fint retsstillingen (min understregning): Olika krav i olika kommuner Det finns inga generella regler som klart ut säger exakt vad en avloppsanläggning ska klara av, utan kommunernas miljönämnder tolkar själva miljöbalkens innebörd. Olika kommuner kan ha olika krav beroende på hur känsliga de lokala recipienterna är, eller hur mark‐ och grundvatten‐förhållandena ser ut. ..... Lika fall skall behandlas lika oavsett var i landet man bor, men det kan vara svårt att finna exakt lika förhållanden. En kommunal avloppspolicy (eller vad man väljer att kalla den) har inte statusen av författningstext, utan alla beslut måste grundas på en tolkning av författningstexten. En policy kan dock vara ett mycket viktigt instrument som bör betraktas som ett beslutsunderlag. Du är ansvarig för att din anläggning uppfyller kraven Det är den som driver anläggningen som ansvarar för att den uppfyller balkens krav, och mot bakgrund av detta kan man anse att man som köpare bör försäkra sig om att anläggningen uppfyller följande krav: Avloppsanläggningen ska vara tillförlitlig och driftssäker. Underhåll och drift ska kunna skötas enkelt av dig som är användare utan alltför stor arbetsinsats, eller så ska ett serviceavtal ingå vid köp av anläggningen. Det måste finnas tydliga instruktioner och system som gör att du enkelt kan upptäcka fel. Det är du som fastighetsägare som har ansvar för att anläggningen fungerar som den ska och det ligger därför i ditt eget intresse att ställa krav på 
anläggningens tillförlitlighet och driftssäkerhet gentemot leverantör och/eller entreprenör. Én måde at læse/tolke det første afsnit er: det kan betale sig at kæmpe mod en beslutning, man kan begrunde som værende urimelig. Det er, som det også fremgår af omtalen ovenfor af lovgrundlaget, svært for kommunen at henvise til ”loven siger at…”. På den anden side er det formentlig ganske svært at få et udfald i egen favør overfor et ”Miljökontor”, der har besluttet sig for en meget restriktiv politik. Det andet afsnit siger meget forsimplet at, ”du har ingen undskyldning”! At tingene er i orden, er ejerens og kun ejerens ansvar. Her er ikke noget ”jeg vidste ikke”, ”jeg har ikke fået at vide at”, ”det har jeg ikke forstand på”, ”det var sådan, da jeg købte”, ”det tager kommunen sig vel af” eller ”ingen har fortalt mig”, der kan bruges til noget. Når det er sagt, så er mine egne begrænsede oplevelser, og hvad jeg hører, at de ansatte i de svenske kommuner i al almindelighed er venlige, samarbejdsvillige og meget, meget hjælpsomme, hvis man møder dem venligt, åbent og med respekt for deres fagkundskab. Ydermere kan hjælpsomheden endda kan være ganske ekstrem, hvis man viser, at man har sat sig lidt ind i tingene, og at man naturligvis gerne vil bidrage til, at Sverige forbliver et dejligt sted. Husk, at svenskerne normalt er glade for danskerne, der gør så meget for at bevare de gamle huse i god stand. Til gengæld kommer en påståelig, vred, vrissen og truende udlænding forståeligt nok ikke ret langt – heller ikke i Sverige! Så lad temperamentet blive hjemme i Danmark. 
Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 4 af 23 Kan kommunen pludselig stille krav? ”Inventering”! JA, grundlæggende kan kommunen (Miljökontoret) når som helst beslutte, at afløbsinstallationen i dit hus efter deres opfattelse ikke opfylder lovens krav og ”straks” skal erstattes ”mindst med ….” – om dette så måtte koste et for dig uhyrligt beløb, er grundlæggende kommunen uvedkommende. Se dog ”Rimlighetsavvägning” ovenfor. ….og selvfølgelig er dette ikke det normale forløb.
derimod et varsel om at dette påbud kan blive Indtil for få år siden mødte kommunens folk udstedt senere. normalt kun op med sådanne krav umiddelbart efter en hushandel eller i forbindelse med en Hvis man direkte påbydes at ændre anlægget, vil ansøgning om en eller anden ændring, hvor kommunen opdagede, at huset var forsynet med man oftest få en frist på ½‐1 år til ar få ændringerne udført. en afløbsinstallation, der aldrig var givet tilladelse til. Formålet er IKKE at udstede bøder – det sker typisk kun, hvis det er den nuværende ejer, der På den anden side var det en offentlig hemme‐
kort tid før ”inventeringen” har fået udført en lighed, at der var hundredtusindvis ulovlige/ikke ringe installation, uden den krævede anmeldte afløbsinstallationer i Sverige. godkendelse. På den baggrund besluttede statsmagten, som Det er også således, at kommunen oftest er åben nævnt i indledningen, for nogle år siden at for en dialog om en rimelig løsning. På den anden pålægge kommunerne at påbegynde en lands‐
side kan man ikke forvente at kunne snakke sig dækkende ”inventering” (samlet registrering af fra at skulle udføre forbedringer af et meget ”alt”). Det vil sige, at man skal besøge alle huse, primitivt anlæg. der ikke er tilsluttet offentligt afløb, for at Nogle kommuner vil forlange, at infiltrations‐
registrere hvilke afløbsinstallationer, der anlæg og ”markbädd” anlæg ældre end en given forefindes. alder (typisk 10‐15 år) undersøges for funktion. Undersøgelsen skal iværksættes og bekostes af Efter besigtigelsen af anlægget meddeler man ejendommens ejer. Hvis det viser sig, at anlægget husejeren, om systemet er acceptabelt eller ikke fungerer godt nok, vil kommunen give påbud hvilke ændringer, der påbydes. om forbedring eller nyanlæg. I mange tilfælde vil man få en opfordring til at forbedre anlægget uden et egentlig krav, men  Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 5 af 23 (Bygge)‐tilladelse/‐anmeldelse? Man må IKKE anlægge afløb uden tilladelse/anmeldelse! Derimod må man godt anlægge brønd eller boring til vandforsyning uden nogen tilladelse! Men HUSK, at en brønd/boring, der er anlagt med en uheldig placering, kan gøre det umuligt at opnå de nødvendige afstande til at anlægge afløbsinstallationen! Allerførst: husk, at det kræver ”Bygganmälan... På situationsplanen ska följande finnas markerat: för att installera eller väsentligt ändra: ....Vatten ‐
Den planerade avloppsanläggningens läge och avlopp” ‐ det er installationerne inde i huset, [beliggenhed] der her er tale om. Denne anmeldelse skal typisk sendes til ”Byggnadsnämnden” eller ”Byggnads‐
‐
Den egna befintliga eller planerade dricks‐
vattenbrunnens läge kontoret”. Blanketten kan hentes på kommunens hjemmeside. ‐
Andra dricksvattenbrunnar inom 200 meter från den Med hensyn til afløbet (ude på grunden) skal planerade avloppsanläggningen dette også anmeldes til kommunen efter ‐
Eventuella vattendrag eller ledningssystem dit det følgende regler så længe det er ”ude på landet” renade avloppsvattnet ska ledas (områder uden ”detaljplan”): ”Det behövs tillstånd från kommunens miljö‐ och byggnadsnämnd för att göra en avloppsanläggning med ansluten vattenklosett (WC). Om det bara är bad‐, disk‐ och tvättvatten (BDT) som ska anslutas till avloppsanläggningen räcker det med en skriftlig anmälan.” – kontrollér på kommunens hjemmeside de aktuelle regler i din kommune og lige netop det sted, hvor dit hus ligger, inden du går i gang. Kommunernes/miljøkontorets medarbejdere bliver typisk ganske oprørte, hvis man har et nyere anlagt afløb uden de nødvendige tilladelser. Blanketter hentes på kommunens hjemmeside. Dette er en anmeldelse specifikt for afløb – ikke det samme som en byggeanmeldelse! Hvem der tager sig af anmeldelsen (i praksis: ligger Miljömyndigheden i samme kontor som Byggemyndigheden?) varierer fra kommune til kommune. I ”min” kommune beskrives proceduren således – og den er nok typisk. Lämna in ansökan om att få göra en avloppsanläggning med en situationsplan, gärna i skala 1:400. Anlita gärna sakkunnig för hjälp. [Lad entreprenøren gøre dette, med din assistance, det bør ikke koste ekstra udover afgiften til kommunen] ‐
Fastighetsgränser och tillfartsvägar ‐
Befintliga och planerade byggnader på fastigheten ‐
Avstånd till ytvattendrag, dräneringsledningar inom 100 meter. När platsen för infiltration eller markbädd är utsedd ska du göra en provgrop. Provgropen ska vara så djup att man kan se förhållandena minst 1 meter under de tänkta infiltrationsrören. En provgrop ska alltid vara minst 2 meter djup. [tal evt. lige med kommunen (lad entreprenøren gøre det), det er hørt, at de kender jordbundsforholdene i området så godt, at de afstår fra prøvehullet og besigtigelsen]. Du kontaktar miljökontoret och meddelar att provgropen är klar eller när den kommer att grävas. [normalt skal prøvehullet graves og besigtiges i sent efterår, vinter eller tidligt forår, idet man skal kunne se, hvor højt grundvandet står, når det er højest. Der SKAL være mindst 1 m fra infiltrationledningen og ned til grundvandet!] Miljökontoret kommer ut och tittar på den tänkta platsen för avloppsanläggningen och provgropen. I vissa fall behöver en siktanalys av markmaterialet göras. [man ønsker at finde ud af om jorden kan optage den nødvendige vandmængde]. Därefter ger miljökontoret ett skriftligt tillstånd att anlägga avloppsanläggningen om det är en lämplig anläggning på en lämplig plats. Du får beslutet och en blankett om kvalitetsförsäkran. Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 6 af 23 Du gör anläggningen och dokumenterar med foto. Du och entreprenören går sedan igenom hur anläggningen är gjord och fyller i blanketten om kvalitetsförsäkran. Blanketten och fotona skickas till miljökontoret för granskning. Vedrørende besigtigelse undervejs i anlægsfasen I nogle kommuner kræves en ”Kvalitetsförsäkran” eller ”entreprenörrapport”. Det betyder i praksis af det firma, der anlægger afløbet, overtager ansvaret for at det er udført på en måde, som myndighederne kan godkende. Det går hurtigere og burde i princippet være billigere. I beskrivelsen ”fra min kommune” ovenfor er man gået ganske langt i denne retning. Enkelte kommuner vil måske – især i følsomme områder, eller hvis man benytter en ”ukendt” entreprenør, forlange flere besigtigelser – eller modsat afstå fra prøvegravningen.  Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 7 af 23 Typer af omgivelser I lovene og reglerne tales hele tide om ”normal och hög skyddsnivå”. Dette er ikke veldefinerede tilstande. ”Hög skyddsnivå” vil kommunen pålægge områder, hvor der er vandindvinding samt nær følsomme vandområder (søer, vandløb) – ofte i mange hundrede meters afstand! Indenfor disse områder stilles der strengere krav til rensningen af afløbsvandet. Men både hvor strenge kravene er, og hvad der præcist udløser det ene og andet niveau, SKAL bedømmes i hvert enkelt tilfælde.  Typer af afløbsvand Når man taler om afløb på svensk, så vil man igen og igen møde følgende tre udtryk: ”BDT‐vatten: bad‐disk‐tvätt samt städ” (på dansk ”gråt spildevand”). Vandet fra vaskene, brusebadet, gulvafløb (i private huse) og fra opvaske‐ og vaskemaskinen. I praksis er dette vand kun let forurenet. De største problemer er vaskemidler og opvaskemidler, især fra opvaskemaskinen. Tidlige var det accepteret at lede BDT‐vandet direkte ud i/på jorden, når man var på landet. I dag har man erkendt, at selvom indholdet af organiske emner (der kan rådne – og som giver iltsvind) er lille, så er mængden af dette vand så stort, at man får problemer (fra helårsbeboede huse). Grundlæggende ønskes vandet renset. Det normale krav ved nyanlæg eller ændringer (mindst) 2‐kammerbrønd samt infiltration. Regn ikke med, at man kan komme igennem med urenset udledning fra mere end en enkelt køkkenvask – og i så fald foretrækkes udledning direkte på jordoverfladen (vanding) og ikke i faskine. Opsamling af vandet fra enkelte vask i spande (indendørs) accepteres. ”Kl‐vatten, klosettvatten” ( på dansk ”sort spildevand”). Afløb fra WC. Her er det store problem: ”slam”, organisk stof, bakterier, og kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Gødningssaltene (NPK) findes især i urinen – bakterierne i fækaliefraktionen. I anlæg med ”separation” skal de to fraktioner behandles ganske forskelligt – urinen skal omsættes biologisk (for at fjerne NPK‐gødningen), mens fækalierne skal fjernes med slamsuger eller på anden måde desinficeres/komposteres kontrollabelt. Myndighederne vil være MEGET opmærksomme på at dette affald behandles forsvarligt (også i eksisterende anlæg) på grund af den umiddelbare helserisiko (smitte). ”Dagvatten” (regnvand og smeltevand fra tage og terrasser samt drænvand). Dette vand er næsten ligeså rent som regnvand. Det må IKKE sendes i evt. rensningsanlæg (”trekammarbrunn” osv.), idet de store vandmængder, når det regner eller tør, vil overbelaste anlægget og dermed nedsætte rensningsgraden og i stedet skylle gødning og bakterier hurtigt ned i grundvandet! Faskiner eller direkte udledning på jordover‐
fladen anbefales. Indholdet af forskellige stoffer i disse forskellige typer vand – de indhold, de svenske myndigheder går ud fra kan ses i: husagare.avloppsguiden.se/attachments/downlo
ad/21/innehall_avlopp.pdf Disse oplysninger kan man have brug for før evt diskussion med ”miljökontoret”. 
Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 8 af 23 Typer af afløb En typisk privat afløbsinstallation består af 3 dele (hvoraf en eller to kan glimre ved deres fravær). De 3 dele er: 1) en slamafskiller, (tilbageholder ”fast stof”) 2) en enhed der renser vandet mere eller mindre for organiske emner, og som mere eller mindre fjerner næringssaltene/gødningsstofferne kvælsoft (N), fosfor (P) og kalium (K), og endelig altid 3) ”Udslipspunktet” – den del af anlægget der bringer vandet væk (ned i grundvandet, ud i søen, mosen eller grøften eller ned i en lukket (”sluten”) tank). Nedenfor forsøges at opregne de typer, der oftest mødes i Sverige. Kun hovedtyperne vil blive omtalt. Der findes – også blandt godkendte og velfungerende systemer – utallige variationer. Blandt disse findes systemer, hvor det er muligt at anbringe en del af anlægget indendørs! Dette kan være at interesse, hvis man ikke har meget jord oven på klippegrunden, men vil til gengæld kræve et hus/rum, der holdes frostfrit. Røret ud på/i jorden eller i grøft (sv: ”dike”): er det simpleste. Består altså alene af et afløb/”udslipspunkt” (ingen slamadskillelse eller rensning). Ses vel typisk som afløb fra en enkelt køkkenvask i huse, der ikke har indlagt vand. Grundlæggende er systemet ikke acceptabelt, men på den anden side vil kommunerne formentlig stadig oftest acceptere det for et eksisterende anlæg, så længe det KUN er afløb fra én vask eller to ‐ især når der ikke er rindende vand (så er det nemlig temmelig begrænset, hvor meget vand man bruger – og udleder). Regn ikke med, at kommunen ”kan lide løsningen”, men hvis man har meget lidt spildevand, og det er fra kartoffelskrælning og lidt håndvask, så kan man da forsøge at kæmpe for det. Kapitel 4.7 i den store rapport ovenfor nævner muligheden for en enkelt køkkenvask, og kan måske fremføres i en diskussion, men som nævnt er det givet ikke populært hos myndighederne. Anlæggene har en tendens til at blive udbygget – det ved myndighederne godt! Denne afløbstype vil IKKE blive accepteret for andet end BDT‐vand. Til gengæld er det helt acceptabelt for Dagvatten (regnvand og drænvand) i ”glesbygden” (på landet). Men tænk selv på, om fundamenterne kan klare al vandet.
Afløb til faskine/stenkista/stenöga. En faskine er et ”hul i jorden” – oftest med en vandgennemtrængelig dug omkring noget porøst fyld eller i ældre tid en nedgravet tømmerkasse. Hullet er fyldt med kampesten – eller i moderne faskiner med en plast”boks”, der mest består af luft. Ovenpå er der normalt jord – til tider går stenkisten helt op til overfladen, men bør så være dækket af et låg. Dette er ren afledning (udslipspunkt) af vandet (til grundvandet). Ingen brugbar slamadskillelse eller rensning. KAN måske accepteres ”indtil videre” til BDT‐
vand. Afhængig af hvor følsomt grundvandet er i området. Populært er det ikke, især fordi afløbsvandet kommer næsten direkte ned i grundvandet og dermed giver problemer i brønde i ret stor afstand. Er til gengæld den foretrukne og anbefalede metode til at skaffe sig af med ”dagvatten” (regnvand) fra tag, hvis vandet ikke bare løber ud på jorden. Moderne plastfaskiner kan bl.a. ses: exponet.net.dynamicweb.dk/Standard/Produkter
/Bygge%20‐
%20anlæg/Nedsivning%20af%20spildevand.aspx og Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 9 af 23 content.wavin.com/WAXDK.NSF/pages/brochure
_regnvandshaandteringDK/$FILE/Aquacell_Lite_F
older_Web.pdf ”Sluten tank” (på svensk også kaldet septiktank – se rammen nedenfor): I den primitive form er ret stor (mindst 3 m3, 5‐6 m3 er bedre) tank, hvor alt BDT‐ og Kl‐ (WC‐) vand opsamles. Tanken tømmes af slamsuger, når/inden den er fuld – mindst én gang årligt. Men mindre man i praksis ikke benytter huset, må man forvente at skulle have 2 tømninger pr. år – eller flere! Dette KAN være løsningen, som kommunen kræver, hvis grundvandet er følsomt, eller der er følsomme natur‐ og vandområder i omegnen. Giver selvfølgelig overhovedet ingen forurening (på stedet). Er nogenlunde billig i anlæg (billigere end et trekammarbrunn+infiltrationsanlæg – se nedenfor) – måske omk. 30.000 SEK (2008). Kræver, at der er dybde (jord) til at grave tanken ned i! Til gengæld kommer de ret hyppige tømninger (til måske SEK 600‐800 pr gang – mere hvis man må ringe efter slamsugeren), hvis huset bruges meget/af mange. Er dog stadig en ret billig løsning til fritidshuse, men lidt (meget) irriterende, når man pludselig opdager, at tanken er fuld. Det kan betale sig at tage et kig i tanken regelmæssigt!!! Eller montere en form for niveaumåler”. Hvis beluftningen foretages med en vakuumventil frem for et ”rør over tag” er det meget væsentlig at tanken ikke overfyldes, idet vakuumventilen er følsom for skidt. I den avancerede udgave har man urinsepa‐
rerende WC’er med meget lavt vandforbrug – sender urinen (det høje gødningsindhold) til ”sluten” tank og fækalier/papir + udskylningsvand + BDT til slamafskiller (”trekammarbrunn” – se nedenfor) og ”infiltration/markbädd” (se nedenfor). Kræver tømning af både urintank og trekammarbrunn, men med længere intervaller. Dyrt i anlæg, fordi man har både urintanken og ”trekammarbrunnen”, men kan være nødvendigt, hvis man har hus i meget følsomt område, hvor der stilles ekstra høje krav og samtidig er ret meget/mange i huset. Bør i fritidshus‐
sammenhæng fungere bedre end minireningsverk (se nedenfor) og er formentlig billigere i anlæg og især i drift Septiktank! – brug ikke ordet i Sverige Undgå at benytte dette ord i forhold, der vedrører Sverige. Problemet er, at ordet betyder 2‐3 forskellige ting! På svensk er en septiktank oftest en ”sluten tank” – altså en beholder, der opsamler alt spildevandet, der så afhentes af en slamsuger. På dansk er en septiktank en ”etkammer brønd” – altså den simplest mulige slamadskiller. Herefter ledes spildevandet direkte ud i jorden eller i et vandløb. Herudover bruger mange i Danmark udtrykket om enhver form for privat afløb, der indeholder en eller anden form for tank. Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 10 af 23 Anlæg med slamudskiller 1 (”enkammarbrunn”) Den helt primitive slamudskiller optræder næppe i dag i private anlæg udover som sandfang ved nedløbsrør. ”Enkammarbrunnen” fungerer normalt for ineffektivt til at kunne have infiltrationsanlæg o.l. efter, idet rørene her vil stoppe til. Man finder den oftest med en efterfølgende direkte udledning af spildevandet til grøft eller sø. Man må forvente at blive pålagt at udskifte et sådant anlæg. Anlæg med slamudskiller 2 (”två‐ och trekammarbrunn”). Anlæg med tokammerbrønde og efterfølgende infiltration e.l. får man i dag KUN tilladelse til at benytte til BDT‐
vand. Er i øvrigt indrettet som et trekammerbrøndsanlæg. ”Två‐ / trekammarbrunnen” er en slamudskiller – selve rensningen foregår i og omkring den efterfølgende enhed: infiltrations‐
anlæg/”markbädd” eller andet. Omtales nedenfor. Ingen regler siger, at der SKAL være en trekammerbrønd i et moderne anlæg – reglerne går på funktionen. På den anden side er der næppe mange, nogenlunde moderne afløbsanlæg, der ikke har denne tank som det første, spildevandet møder. Trekammerbrønden er en nedgravet beholder af plast eller beton – typisk på 3 m3 – der indvendigt er opdelt i 3 rum med en form for skillevægge. Oftest er det første rum på halvdelen af det samlede volumen. Vandet strømmer fra et rum til det næste i ”middeldybde”, hvorved både slam, der flyder ovenpå, og slam, der bundfælder, holdes tilbage. Der sker nogen ”udrådning” i trekammerbrønden – især hvis den kun tømmes hvert andet år (husk at indhente tilladelse), men udrådningen er faktisk delvist uønsket, idet der herved frigøres kvælstof fra slammet til vandet! Det er vigtigt (og et lovkrav) at få slammet fjernet regelmæssigt. Hvis man først tømmer, når afløbet i huset ikke rigtig fungerer (når ”det bobler”), så vil det efterfølgende infiltrations‐
anlæg ofte have taget skade af slam, der er løbet igennem trekammerbrønden. Dette vil så kunne kræve en større spuling af slangerne med en slamsuger – eller i allerværste fald en opgravning og nyanlæg af infiltrationsslangerne. En trekammerbrønd vil blive efterfulgt af den del af anlægget, hvor hovedparten af rensningen foregår. I dette afsnit omtales de allermest udbredte typer: ”Infiltration” og ”markbädd”. Andre typer omtales separat lidt længere nede i teksten. 
”Infiltration” eller ”markbädd” Disse dele af anlægget har til formål at få spildevandet i kontakt med store volumener af jord eller grus, hvori et samfund af jordbakterier kan etablere sig og nedbryde det organiske stof, bortfiltrere bakterier og optage nitrat og til dels ammonium. Jorden længere ude er i højere grad det, der fikserer fosfat. ”Trekammarbrunn” og ”infiltration” (i virkeligheden er drænslangerne typisk 2*30 meter) Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 11 af 23 Ofte kan man lokalisere drænslangerne ved kraftig vækst af brændenælde, en kvælstof‐
elskende plante. I begge typer infiltrationsanlæg vil spildevandet fra trekammerbrønden først løbe til en fordelingsbrønd. Herfra løber vandet ud i et antal drænslanger – ofte 2. I infiltrationsanlægget ligger disse drænslanger bare nedgravet – evt. har man (efter krav fra myndighederne) gravet renden, hvori de er nedlagt, ekstra dyb og bred og fyldt groft grus i. Vandet trænger ud af drænslangerne – på slangerne og i jorden omkring vil der etablere sig store mængder af jordbakterier, der tager vare på rensningen. Vandet siver videre ned til grundvandet og renses naturligvis yderligere på vejen. Det er ønskværdigt, hvis man kan udnytte skift i terrænets niveau, således at infiltrations‐
slangerne ligger tæt på jordoverfladen men dog frostfrit. Herved kan man opnå, at spildevandet er så tæt på rodzonen, at plantevæksten optager væsentlige mængder af næringsstofferne. Gennemsivningstiden fra slangerne ned til toppen af grundvandet bør være mindst 2‐3 måneder (afstand afhængig af jordtype, typisk over 1 m – helst 2‐3 m). En ”markbädd” er grundlæggende et infiltrations‐
anlæg, hvor der ca. 1 meter under infiltrations‐
slangerne ligger et nyt hold drænslager, der opsamler det nu noget rensede vand. Vandet ledes herefter til en grøft eller et vandløb/sø. Evt. skal man have en dykpumpe i samlebrønden for at løfte vandet op. Anlægget kan etableres i/ovenpå lerjord og anden jord, der leder vandet for dårligt, til at et infiltrationsanlæg er mulig.
Hvis grundvandet står højt kan ”markbädden” anlægges indeni en kunstig vold ovenpå terræn! Sammenligning af infiltration og markbädd: Bemærk, at i det ene anlæg afledes vandet til grundvandet – i det andet til vandløb. Forureningsmæssigt kan de lokale forhold medføre, at kommunen forlanger det ene eller det andet. Hvor der er mangel på grundvand, vil man naturligvis foretrække infiltration. ”Markbädden” indeholder flere komponenter og er derfor noget/lidt dyrere at anlægge. Man mener, at infiltrationsanlægget bevarer sin renseevne noget længere end markbädd’en, hvorfor man måske undgår krav om kontrolmålinger i længere tid. ”Trekammarbrunn” og ”markbädd” (i virkeligheden
er drænslangerne typisk 30 meter lange) Terrænforhold (mangel på hældning) kan medføre, at man bliver tvunget til at installere en dykpumpe et eller flere steder undervejs. Det kræver i praksis, at man har 230V el. På figurerne er de to anlæg vist med udluftningsrør fra alle drænrør. Især for infiltrationsanlægget vil dette lette en evt. kontrolmåling, men selv kun lidt ældre anlæg vil normalt ikke have disse udluftningsrør. Ved nyanlæg eller reparationer bør man sørge for at udluftningsrørene etableres. For ”markbädden” Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 12 af 23 er udluftningsrørene temmelig vigtige for funktionen af anlægget. Normalt anser man, at infiltrationsanlæggets rensningsevne er lidt bedre end ”markbäddens”. 
Fremtiden for ”trekammar‐
brunn” + ”infiltration/markbädd” Der er en tydelig tendens til, at kommunerne begynder at stille krav om yderligere rensning især for fosfor/fosfat i forhold til, hvad man opnår med infiltraton/markbädd – oftest opleves dette ved helårsbeboede huse, men i nogle tilfælde også ved fritidshuse. Desværre er det umiddel‐
bare alternativ – et minireningsverk – både dyrt i anlæg og drift og giver næppe nogen væsentlig fordel i fritidshus‐sammenhæng, selvom der dog for nyligt er påbegyndt markedsføring af foreløbig én speciel model til fritidshuse. (se nedenfor). Hvis man har et utidssvarende anlæg, bør man nok seriøst overveje at opgradere det til ”trekammerbrunn+ infiltration” eller evt. ”markbädd” mens tid er! 
Hvad koster det? Den eneste type anlæg, som er blevet etableret i tilstækkeligt antal af vore medlemmer, og hvor der er meddelt en pris til foreningen, er ”Trekammerbrunn+infiltration”. For et ”ukompliceret” anlæg – dvs. hvor der er jordtykkelse nok til, at man kan grave det hele ned, hvor terrænhældningen er sådan, at der ikke skal monteres pumper, og hvor der endelig ikke p.gr.a. nærliggende vandbrønde e.l. skal trækkes ekstra lange kloakledninger, ser det ud til, at slut‐
prisen i de senere år (2004‐7) har ligget på 40 000 – 50 000 SEK. Dette indbefatter IKKE installationer inde i huset. Det er jo helt individuelt, om man skal have udført noget her. En ”markbädd” vil koste en smule mere. En ”markbädd” anlagt oven på terræn i tilkørt grus (ved højtliggende klippe) er noget dyrere, alt efter hvor jord og grus til opbygningen af ”markbädden” kan hentes. For alle andre typer anlæg, som man kan forestille sig at få godkendt, vil den samlede pris være højere, idet de oftest vil indeholde ovennævnte komponenter samt nogle yderlige dele og kræve yderligere jordarbejde. ”Trekammerbrunn+infiltration/markbädd” anlagt uden pumper har ikke andre driftsudgifter end slamtømningen hver eller hvert andet år samt evt. udgift til analyser eller andre kontrolmålinger, hvis dette kræves. Taksten for slamtømningen er delvist politisk bestemt, men ligger typisk omkr. 800‐1000 SEK pr. gang ved abonnement. Anlæg, der indeholder vand‐ eller luft‐pumper, eller som forbruger kemikalier, er ofte overraskende dyre i drift. For kemikalier, der f.eks. fjerner fosfor, synes der at være en uskik med at sælge dette kemikalie til ganske urimelige priser i forhold til den reelle indkøbspris. Pumper, der kører ofte, bruger uhyggeligt meget el. Derimod er pumper, der bare starter for at pumpe vandet videre, når vandet har nået et givet niveau, normalt meget billige i drift. 
Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 13 af 23 ”Minireningsverk” ”Minireningsverk” eller minirensningsanlæg er for tiden det system, som man øjensynligt fra myndighedernes side ønsker, at flest mulige private rensningsanlæg konverteres til. Idéen med ”reningsverket” er dels at fremme nedbrydningen af det organiske indhold af afløbsvandet – det, der forbruger ilt i vandløb. Vigtigst er det dog at forbedre fjernelsen af fosfor/fosfat fra vandet. Som det også kendes fra de eksempler, vi har næsten hver sommer i Danmark (”Mariager fjord død af iltsvind”), så vil udledning af gødning i vandløb fremme algevækst, og de rådnende alger forbruger al den ilt, de vandlevende dyr skal bruge. Det af de tre fundamentale gødningsstoffer (kalium, kvælstof og fosfor), der normalt er mangel på i de kystnære vandområder, er enten fosfor eller kvælstof – hvilken der er værst diskuteres til stadighed. En reduceret udledning af enten fosfor eller kvælstof vil derfor kunne formindske algevæksten. Dertil kommer, at denne planets bedste fosfat‐
forekomster formentlig er langt tættere på at være udtømt end f.eks. olien, hvorfor man ønsker at tilbageføre fosfor til markerne. ”Minireningsverket” fjerner – når det er velfungerende – megen fosfor. Der findes mange udgaver af minireningsverk, og det vil være omsonst at finde og gennemgå alle. Grundlæggende vil de fleste pumpe luft ned i slammet for at forcere udrådningen samt tilsætte et kemikalie, der fælder fosfor ud i slammet. Et af de mest kendte og bedst dokumenterede er ”Ifö Biotrap” www.ifoecotrap.com/images/EcoTrap/Trycksaker
/Blad%20BioTrap.pdf ‐ se illustrationen nedenfor. ”Trekammerbrunn” + ”Minireningsverk”. Bemærk kompressor og ”fällningsmedelbehållare” – og styreboksen over kompressoren. Det er de dele, der kræver strøm, pasning og årlig service. Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 14 af 23 I den simpleste udgave indskydes tanken til forceret rensning efter trekammerbrønden, og vandet afledes til havet eller et stort vandløb. Dette får man næppe lov til at installere i fremtiden. I stedet skal vandet til infiltration eller markbädd, eller snarere markbädd + et rodzoneanlæg, dvs. et område, hvor en afgrøde optager resterende kvælstof fra vandet. Omkring årsskiftet 2008/9 har firmaet IFO Vattenrening påbegyndt markedsføringen af et minireningsverk benævnt ”BioKube”. IFO Vattenrening i Stockholm har intet at gøre med det store finsk ejede firma IFÖ Sanitär, der producerer den ovenfor nævnte BioTrap samt de velkandte håndvaske, WC‐kummer o.l. Man kan finde flere oplysninger på firmaets hjemmeside: www.ifowater.se/ . Specifikt er der information på www.ifowater.se/sidor/processtyper/biokube.ht
ml BioKube angives at kunne fungere uden spilde‐
vandstilførsel i op til 6 måneder, hvilket skulle gøre anlægget bedre egnet til brug ved fritidshuse. Denne overlevelse af funktionsdueligheden ved fravær opnås ved, at der etableres 2 rør mellem trekammerbrønden og rensningsbeholderen. En pumpe, der kører en periode hver 15. minut, sender lidt renset vand tilbage til trekammer‐
brøndens indløb. Herved presses lidt forurenet spildevand fra trekammerbrønden over i rensningstanken og ”fodrer” herved mikro‐
organismerne. Elforbruget angives for de for torpare relevante små anlæg til ca. 500‐2000 kWh (dvs. ca. 500‐
2000 SEK) pr. år. Hertil kommer forbruget af kemikalier og udgifter til det årlige service‐
eftersyn. Princippet lyder tilforladeligt, men i hvor lang tid mikroorganismerne kan holdes i live, og hvor godt systemet overhovedet fungerer i praksis er næppe kendt på nuværende tidspunkt. 
Rodzoneanlæg Som led i bølgen af mere miljøbevidst opførsel var anvendelsen af Rodzoneanlæg meget omtalt her i Danmark for få år siden. Ideen er at lade vandet sive gennem jordfyldte bassiner, tilplantet med siv, egentlige vandplanter eller f.eks. pil. Div. jordbakterier skal så nedbryde organisk stof, bakterier i vandet bør dø ud eller udkonkurreres, og kvælstof og fosfor optages af planterne, der så jævnlig høstes og bruges til grøntgødskning. Alt i alt er det en kopi af naturens måde at skabe rent vand. I Sverige har der noget senere været en tilsvarende interesse for rodzoneanlæg, i høj grad baseret på de danske erfaringer. I dag er det øjensynligt myndighedernes indstilling, at rodzoneanlæg KUN fungerer godt nok som en EKSTRA behandling efter ”trekammerbrunn” og ”markbädd”! Yderligere er mindre anlæg (med gennemvædet jord) ikke i stand til at reducere indholdet af fosfor væsentligt. Kun meget store anlæg med fugtet (men ikke gennemvædet) jord kan fjerne den ønskede mængde fosfor. Derfor er rodzoneanlæg, som erfaringerne er i dag ikke umiddelbart en tiltalende løsning til fritidshuse. 
Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 15 af 23 Om ”minireningsverk” til fritidshuse For tiden (2008) er nogle kommuner begyndt at være utilfredse med etableringen af ”trekammarbrunn + infiltration/markbädd”, idet man ønsker en kraftigere reduktion af især fosforudslippet. Man ”presser” derfor husejere, der skal nyetablere, til f.eks. at vælge ”minireningsverk” (beskrevet ovenfor). Kommunen kan IKKE pålægge en bestemt type anlæg – kun stille krav til funktionen. Problemet er, at et (dyrt) ”minireningsverk” fungerer ganske ringe, hvis der ikke er en næsten daglig tilførsel af afløbsvand! Yderligere har de fleste et betydeligt energi‐ og kemikalieforbrug, uanset om huset er beboet eller ej. Problemet med den manglende daglige tilførsel af afløbsvand (”foder”) til mikroorganismerne postuleres dog løst ved ovennævnte ”BioKube”‐
anlæg. Efter forfatterens mening bør man med det nuværende udbud af ”minireningsverk” kæmpe imod et påbud om installation af et sådant i fritidshussammenhæng – ikke blot for at beskytte sin egen pengepung, men også fordi det samlede resultat øjensynligt let vil være en ringere rensning end med ”trekammarbrunn+infiltration” – og det med et højt energiforbrug (spild). Det nye ”BioKube” anlæg er måske er løsning, men indtil videre har vi kun fabrikantens ord for, at det genstarter efter længere tids fravær. I afsnit 4.4 i ”Små avloppsanläggningar ‐ handbok till allmänna råd 2008:3” www.naturvardsverket.se/sv/Nedre‐
meny/Webbokhandeln/ISBN/0100/978‐91‐620‐
0153‐7/ citeres en dom hvor det er anføres, at minireningsverk forudsætter en kontinuert tilførsel af spildevand og derfor ikke er velegnet til fritidshuse, hvor man må foretrække et mere robust anlæg. 
Fosforfældning alene Et muligt kompromis mellem krav om ”minireningsverk” og den tidligere normale ”trekammerbrunn+infiltration/markbädd” kan være at supplere ”trekammerbrunn+infiltration” med en fosforfældning. Som ved ”minireningsverk” er der flere mulig‐
heder – de simpleste tilsætter fældningsmidlet til et enkelt afløb, f.eks. køkkenafløbet, og man forsøger så med noget automatik at få tilsat en passende mængde fældningsmiddel. Man kan tvivle på, om det vil være velfungerende i fritidshussammenhæng, men løsningen er rimeligere og billigere end ”minireningsverket”. Mere professionelle anlæg består enten af en større tank fyldt med et materiale, der optager fosfat (typisk vil det være et kalkprodukt, der kan spredes på marker efterfølgende). Ved installation i et helårshus er tanken normalt dimensioneret til at fungere 1‐2 år, før filtermassen skal udskiftes. Denne type anlæg er relativt velkendte i Norge og Finland, mens de er meget nye i Sverige (i 2008). Myndighederne er derfor noget tilbageholdende med at acceptere dem. Som sædvanligt er et givent lands myndigheder usikre/mistroiske med hensyn til dokumentation, der stammer fra andre lande. Det helt store alternativ er en ”grube” (en opfyldt ”dam”) udendørs, hvorigennem vandet strømmer. Disse er relativt lette at anlægge – en gravemaskine graver ud. Der lægges tilløbsrør ind i den ene side og afløbsrør i den anden side. Det hele forsynes med en vandtæt membran eller støbes i beton. Derefter fyldes absorptionsmassen i – desværre ret meget (og Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 16 af 23 dyrt) – det hele dækkes evt. med et tyndt jordlag og plantes evt. til. Til helårsbrug dimensioneres det normalt, så det bør holde ca. 10‐20 år (hvor‐
efter absorptionsmassen graves væk og ny påfyldes). Til fritidshusbrug er det lidt problematisk, idet man ikke uden videre kan gøre hele konstruk‐
tionen mindre. Det er jo således, at når huset er beboet, belastes afløbet som i et helårsbeboet hus. Derfor skal afstanden mellem indløb og udløb være nogenlunde den samme som for helårsanlægget. Til gengæld vil absorptions‐
massen så holde i måske 100 år?! For begge type anlæg er antallet, der er anlagt i Sverige frem til i dag, ikke så stort, at der er etableret en klar prissættelse af anlæggene. Begge typer af absorptionsfiltre kræver kontrol af deres funktion ved hyppig måling på det be‐
handlede vand. 
Reduceret tømningsfrekvens Hvis ens anlæg indbefatter en ”trekammer‐
brunn”, har man umiddelbart pligt til at få fjernet slammet én gang årligt. Dette sker IKKE automatisk, selv om anlægget er korrekt anmeldt til kommunen. Man skal selv have fat i en slamtømmer. Heldigvis kan det firma, der håndterer kommunens affald (dag‐
renovationen, skraldet) normalt klare slam‐
tømningen automatisk. Det er vigtigt, at man får fjernet slammet! Når afløbet begynder at fungere dårligt på grund af for meget slam, vil man ofte allerede have ødelagt anlæggets siveslanger med efterfølgende store udgifter. Nu er det således, at for de fleste fritidshuse, der måske er beboet af ret få mennesker i 25‐50‐75 dage pr. år er én årlig slamtømning mere end rigeligt. Derfor er der mulighed for at ansøge om kun at få suget slam hvert andet år. Kommunens beskrivelse: Om fastigheten används lite eller enbart bebos av enstaka person eller har stor slamavskiljare kan man ansöka om tömning vartannat år under förutsättning att avloppsanläggningen är riktigt utformad. Blanket findes sikkert på kommunens hjemmeside, men typisk under ”Sopor/Avfall” og ikke under ”Eget avlopp”. Hvis du er i tvivl, om du opfylder forud‐
sætningerne, så tal også lige med kommunen, før du afleverer ansøgningen. I det øjeblik du afleverer ansøgningen, skal du (på et senere tidspunkt) betale afgift for behandling af sagen, uanset om tilladelsen bevilges eller ej. Afgiften, der dog ikke opkræves af alle kommuner, er typisk af samme størrelsesorden som én slamtømning – så det er først fra det 3die år, du sparer noget.

Afluftningsrøret – lugtgener Specielt medlemmer, der lige har fået installeret trekammerbrønd, klager ofte over ”at det lugter”. Se blot på torpareforum! Hertil kan man bemærke to ting, der gælder for nyanlagte anlæg: En ny trekammerbrønd vil ofte ”lugte”. Det skyldes typisk en eller begge af følgende to ting: Brønden er modtaget tom! Dvs. at det første, der kommer i brønden, fortyndes ikke, men ligger som koncentreret spildevand. Det lugter! Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 17 af 23 Efterhånden som selve trekammerbrønden fyldes med spildevand af varierende alder, vil nyt spildevand blive fortyndet ud i ældre ”afgasset” spildevand og lugtgenen aftager ofte. Det andet forhold, der ikke er på plads, er, at det tager tid, før der etableres en ”god” bakteriekultur i brønden. En kultur, der kan omsætte spildevandet med beskeden lugt til følge. Man kan købe velegnede bakteriekulturer til at pode med. Jeg har ingen viden, om det faktisk har en klar effekt. De, der har besøgt kloakker eller rensningsanlæg i store byer, vil vide, at lugten godt nok ikke er særlig rar – mystisk sødlig – men egentlig ikke særlig kraftig og ikke særlig ”lokumsagtig”. Det kan man også opnå i fritidshusets afløb – i meget svagere grad. Det andet generelle problem er udluftningen og dens placering. Dette kan være et problem også på ældre anlæg. Alle afløbsinstallationer skal have en forbindelse fra systemets højeste sted (dvs. toppen af faldstammen) til over tag. Denne forbindelse sikrer, at der kan suges luft ind ”bagved” spildevandsproppen, der skyller ned gennem systemet, når der trækkes ud. Sådan en udluftning har alle danske etageejendomme og parcelhuse også. Hvis den mangler, suges en vandlås typisk tom – og så lugter det inde i huset. I huset med eget afløb (og f.eks. trekammerbrønd) er der yderligere den funktion, at evt. gasser fra anlægget kan komme ud her, frem for at danne overtryk i systemet. Endelig er der den effekt, at hvis der er andre åbninger fra systemet (udluftningsventiler ved ”infiltrationbädden/markbädden” og/eller utætte låg på ”trekammarbrunn” og ”fördelingsbrunn”), så vil udluftningsventilen sørge for en svag skorstensvirkning – dvs., al lugt kommer ud over tag og ikke ved udluftninger og utætheder ved jordniveau. Disse steder vil der i stedet suges lidt luft ind i rørene. Udluftningsrøret bør placeres med omtanke på den side af taget, hvor der ikke lige er en terrasse nedenfor og ikke lige ved siden af det kvist‐ eller Veluxvindue, der står åbent ind til et sovekammer om natten. Hvis huset ligger meget indeklemt (inde i lille lysning i skoven f.eks.), kan det måske være svært overhovedet at slippe af med lugtgenerne på vindstille dage. Der er to‐tre andre muligheder: Man kan montere en vakuumventil på udluftningsrøret (kraftigt isoleret mod frost – evt. inde i et skunkrum). Denne lader kun luft komme ind i systemet (når der trækkes) men lukker for luft, der vil ud. Principielt bør den ikke bruges på private afløb men kun ved tilslutning til offentlig kloak – luften skal kunne komme ud et eller andet sted – ellers bobler den op gennem et gulvafløb eller en håndvask! Der er dog medlemmer, der rapporterer, at det i praksis fungerer fint. På den anden side er der medlemmer, der har problemer med at holde ventilen fungerende ved anlæg med ”sluten tank”, hvor tanken ikke er tømt i tide. Husk at ventilen skal være isoleret, så ventilen ikke fryser fast. Den anden mulighed er at montere en ventilator, der hele tiden suger luft ud fra systemet – efterhånden bliver lugten inde i systemet fortyndet ganske meget. Dette kræver dog, at der er et sted ved jordniveau, hvor der kan komme luft ind. Den tredje mulighed er at yderligere sætte et luftfilter på ventilatorens udblæsning med aktivt kul, og dermed fjerne lugten. Al dette kan man læse mere om f.eks her: www.vavatten.se/sma_avlopp/lukt.html 
Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 18 af 23 
Gør et betonlåg lettere? Hvis der i dit afløbsanlæg har et betonlåg liggende på brøndringe, hvor du med mellemrum skal åbne brønden – f.eks. for at kontrollere niveauet – så er der kommet en lettelse. Det samme gælder hvis du skal betale ekstra for slamtømningen fordi låget er meget tungt. Man kan i dag få et plastlåg til eftermontering. Der monteres en bøjle tværs over toppen af brønden. Herpå findes en gevindstang, der tjener til fastskruning af låget. Ved drikkevandsbrønde skal man sørge for at den øverste/yderste kant er hel glat således at låget kan slutte tæt – dette kan kræve lidt efterstøbning eller afskæring med vinkelsliber. For afløbsbrønde er tætheden stadig af betydning, hvis brønden ligger et sted, hvor der kan opstå lugtgener. Producenten er www.svenskabrunnslock.se Og prisen er nogle tusinde SEK. 
Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 19 af 23 Vil du diskutere med det lokale miljøkontor? Nedenstående er næsten udelukkende klip fra den ovenstående tekst! En samtale før der er truffet konklusioner og skrevet noget ned er altid det mest effektive. Prøv – hvis det overhovedet er muligt at være tilstede ved evt. besigtigelser og ”inventeringer”. Start med at ”vælge dine kampe med omhu!” Overvej om problemet er en diskussion værd? Har kommunen ikke ret når alt kommer til alt? Er kommunens indstilling ikke den korrekte når man tænker på miljøet frem for din egen pengepung? Skulle du beslutte at der er tungtvejende grunde til at bruge tid – med stor risiko for at den er spildt, så er der er par råd nedenfor. Grundlæggende får man sjældent noget ud af at møde op på kommunen og ”brokke sig” eller anføre, at man ikke har råd. Man bliver nødt til at sætte sig ind i reglerne og mulighederne og efter bedste evne forsøge at diskutere ”fagligt”. Du kan overveje at alliere dig med en entreprenør, der kan argumentere. Kommunen er vant til og vil gerne tale med entreprenøren, hvis denne er uddannet i faget. Grundlæggende har de kommunale myndigheder ikke til opgave at påbyde specifikke løsninger – og slet ikke at hjælpe med projekteringen – det er entreprenørens rolle. Noget andet er at man da gerne kan få et par gode forslag fra enhedspersonen. Alliancen med en entreprenør er selvfølgelig kun mulig når man skal have foretaget en eller anden form for ombygning som entreprenøren har interesse i. Vælger du selv at tale din sag overfor kommunen/miljökontoret, så sørg for at have styr på (og benyt) begreberne: “Hänsynsregler” (til miljøet – med ”omvendt bevisbyrde”, enhver tvivl kommer miljøet til gode) og en ”Rimlighetsavvägning” også kaldet ”Skälighetsprincipen” (løsningen skal være til at leve med – også økonomisk). Men en investering på måske SEK 50‐75.000 og årlige driftsudgifter på et par tusinde anses af myndighederne IKKE for urimelige! Og endelig er der Kundskabskravet – den ansvarlige (ejeren) skal vide, hvad han gør, og hvordan anlægget passes. Se nærmere under Loven og reglerne i dette skrift. Udregn brugen af huset i ”personækvivalenter”: Antal personer * dage i huset pr. år / 365. EKSEMPEL: Hvis huset benyttes af 2 personer i 40 dage om året + 6 personer i 10 dage = 2*40 + 6*10 = 140 ”dags‐personer” – 140/365 = ca. 0,4 personækvivalent! Normalt regnes et svensk helårshus til at have 5 personækvivalenter! Kommunens modhold vil typisk være, ‐ afløbet skal dimensioneres til det døgn der er flest beboer i huset, og ‐ det jo kan være, at du sælger huset til nogen, der vil benytte det mere! ”Rimlighetsavvägningen” kan køre på det samme: ”Er det rimeligt” at investere et så og så stort beløb for at skåne naturen for så og så få kg fosfat pr. år? Ved at indgå i diskussionen med viden og data demonstrer man, at man har sat sig ind i problematikken og viser, at man i hvert fald delvist opfylder ”kundskabskravet”. Argumenterne til diskussionen kan du delvist få ved at sætte dig ind i ”Små avloppsanläggningar ‐ Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 20 af 23 handbok till allmänna råd 2008:3” Skriftet kan downloades og printes gratis eller bestilles tilsendt for små SEK 200 på: www.naturvardsverket.se/sv/Nedre‐
meny/Webbokhandeln/ISBN/0100/978‐91‐620‐
0153‐7/ men det skal du nok afsætte det meste af en dag (eller mere) til at studere! Skulle man fra myndighedernes side foreslå et ”minireningsverk” er der gode argumenter herimod – se det relevante afsnit ovenfor. BDT‐vand alene kan du måske få lov til at udlede direkte på jordoverfladen fra en enkelt køkkenvask, men regn ikke med mere! (Kapitel 4,7 i publikationen ovenfor fortæller om denne ene vask). Vær indstillet på at embedsmanden/‐kvinden er væsentlig mere interesseret i Sveriges vandmiljø end i din økonomi, eller i hvad du mener måtte være rimeligt. På den anden side vil argumenter, der kan begrundes i tekster vedr. svenske forhold, være af væsentlig betydning. ”Nødbremserne” kan være spørgsmål af typen ”hvor står det, at det netop er et XX‐anlæg, jeg skal installere?” og ”hvor er det bevist, at XX‐
anlæg er bedre end YY‐anlæg?”. Men det er naturligvis ikke spørgsmål, der fremmer samarbejde og den gode stemning. Vær forberedt på at du kan risikere at møde en totalt afvisende holdning, med mindre der er egentlige faktuelle fejl i baggrundsdata. Husk også at den svenske kultur mht. mødet mellem embedsmændene og ”folket” er anderledes. I Sverige accepterer man i langt højere grad, hvad personer med embede pålægger befolkningen – i hvert fald på overfladen. 
Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 21 af 23 
ORDBOG Svensk BDT‐vatten Biologisk rening BOD COD Dagvatten Dike Enskilt … Faskine Infiltration Kl‐vatten, Klosettvatten Kväve Markbädd Miljöbalken Dansk Bad‐Disk‐Tvättvatten, gråt spildevand. Hvis det holdes adskilt fra toiletvandet, kan man nøjes med lidt mindre rensning af dette. Jf. ”Dagvatten”, ”Kl‐vatten”. Rensning, hvor mikroorganismer ”udrådner” organisk stof. Foregår typisk i infiltrationsanlægget (eller et ”minireningsverk”), men ikke i ret høj grad i tankene (”trekammarbrunn”). ”Biological Oxygen Demand” – biologisk iltforbrug – mål for vandets indhold af organisk stof, der kan rådnes væk. ”Chemical Oxygen Demand” – kemisk iltforbrug – en simplere og hurtigere metode, der giver næsten samme oplysning som BOD. Regn‐, smelte‐ og dræningsvand. Bør/skal holdes ude af private afløbsanlæg. Jf. ”BDT‐vatten”, ”Kl‐vatten”. grøft (dige (da) = ”vall”(sv) ) Egen/eget .., ”privat” … (afløb, vandforsyning, vej osv.) Grube, udfyldt med materiale med hulrum – opr. kviste, senere kampesten, i dag 3‐dimensionale plastnet‐kassetter. Tidligere brugt til afledning af BDT‐vand. Der sker en lille biologisk rensning i /omkring faskinen, men helt utilstrækkelig. Bruges i vore dage udelukkende til ”Dagvatten”. Sidste trin i et normalt privat afløbsanlæg. Vandet siver ud gennem nedgravede drænslanger, der vil være omgivet af en ”biofilm” (bakterier). I biofilmen nedbrydes organisk stof, og der fjernes en del kvælstof. Vandet siver derefter ned til grundvandet eller optages af planterødder. Jf. ”Markbädd” ”Sort spildevand”, vandet fra WC. Kvælstof, nitrogen – et af de tre gødningsstoffer (de andre er fosfor og kalium) – stammer hovedsageligt fra WC‐vandet. Hvis jordforholdene er uegnede til infiltration (for tyndt lag jord, for finkornet jord), kan man anlægge en ”Markbädd” – under udsivningsdrænslangerne anbringes et nyt sæt slanger, der samler det rensede vand op og leder det til grøft (”dike”) eller vandløb/sø. Regnes for lidt dårligere rensningsmæssigt end infiltration. Se også ”infiltration”. miljøloven (”balk” (bjælke) = gammelt svensk udtryk for overordnet lov, rammelov) Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 22 af 23 Svensk Minireningsverk Närsaltar Septiktank Slam, slamavskiljare Sluten tank Stenkista Stenöga Syre Trekammarbrunn Vattentäkt Dansk Miniudgave af et fuldt udbygger stort rensningsværk, der består af slamudskiller (”trekammarbrunn”), forceret biologisk rensning i tank med indblæsning af luft, kemisk rensning for fosfor (fosfat) ved kontinuert tilsætning af kemikalier, der fælder det ud. Kræver professionelt tilsyn årligt, kemikalier og energi (el). Dårligt fungerende rensningsmæssigt ved ikke‐permanent beboede huse.
Gødningsstoffer, næringssalte: Indholdet af kvælstof (nitrat og ammonium), fosfor (fosfat) og kalium. Fremmer algevækst og iltsvind i vandmiljøet. På svensk er en septiktank normalt en ”sluten tank” – altså en tank uden afløb. På dansk er en septiktank officielt en ”etkammer brønd” – den simplest mulige slamadskiller. Herudover bruger mange i Danmark udtrykket om enhver form for privat afløb, der indeholder en eller anden form for tank. Slam er de faste dele af spildevandet (afføring, toiletpapir, samt hvad der måtte fælde ud). Fjernes af slamudskilleren, der i dag skal være en trekammarbrunn. En‐ og tvåkammarbrunn er forældede og vil før eller siden skulle udskiftes. Lukket tank – hvor i alt spildevandet opsamles – eller evt. kun toiletspildevandet, evt. fra separerende toilet, kun afføringen + lidt vand. Kaldes på svensk også en ”septiktank”. Faskine udfyldt med sten Samme som stenkiste/faskine baseret på stenfyldning Ilt, oxygen (syra (svensk) = syre (dansk) ) Den almindelige slamudskiller – med indre skillevægge opdelt i tre kamre, således at slammet ”får tre chancer” for at blive holdt tilbage. Skal tømmes hvert eller hvert andet år. Vanddrag (søer, moser og vandløb) SAMT grundvandet 
HUSK AT Avloppsguiden husagare.avloppsguiden.se er et rigtig godt sted at søge mere information. Sidst opdateret 09. november 2010 af Bjørn Donnis Copyright Danske Torpare – www. torpare.dk Side 23 af 23