Curriculum Vitae - Uffe Duvaa Person data Profil

Erfaringer med Squeezebox Classic (SB3)
Min erfaring med Squeezebox Classic (SB3) strækker sig tilbage fra marts 2006, jeg vil her prøve at
beskrive mine erfaringer med dette i mine øjne, ganske fremragende produkt.
Kort gennemgang af SB3 ...................................................................................................................... 2
File formater......................................................................................................................................... 3
Installation af Logitech Media Server (LMS) ........................................................................................ 5
Oprettelse af musik bibliotek ............................................................................................................... 5
Ripning af CD’er.................................................................................................................................... 6
Tagning af musik filerne ....................................................................................................................... 7
Backup af musik biblioteket ................................................................................................................. 8
Andre medlemmer af Squeezebox familien ........................................................................................ 8
Yderligere information ......................................................................................................................... 9
Per Berg Nissen, april 2013.
Kort gennemgang af SB3
SB3 er en trådløs enhed til afspilning af musik (streaming), (den kan dog også forbindes med et
ganske almindeligt ethernetkabel).
Squeezebox blev udviklet af et firma som hed Slim Devices. SB3 er tredje generation hardware.
Efter introduktionen af Squeezebox Duet, blev SB3 omdøbt til Squeezebox Classic.
I 2006 blev Slim Devices opkøbt af Logitech. Logitech fortsatte udviklingen of Squeezeboxe indtil
de i august 2012 annoncerede at de ville stoppe udviklingen.
SB3 kan enten streame musik fra internettet eller fra et program som typisk installeres på en
Windows PC, dette program hedder nu efter flere navneskift Logitech Media Server (LMS)
(tidligere navne har bl.a. været SlimServer, SqueezeCenter, Squeezebox Server).
LMS kan også installeres på flere typer NAS bokse eller på MAC, jeg har dog kun erfaring med
Windows XP, men jeg kan ikke forstille mig at andre Windows version skulle give problemer.
SB3 kan afspille flere file formater bl.a. FLAC, WAV, MP3, M4A (AAC).
For at kunne streame musik fra internettet uden at PC’en skal være tændte, skal man oprette en
profil på www.mysqueezebox.com. Der kan man så tilføje sine egne favorit radiostationer.
En internet radiostation som jeg holder meget af er www.radioparadise.com, de spiller en dejlig
blanding af pop og rock musik, tilsat lidt jazz og klassisk musik og er uden reklamer.
Radio Paradise stream er tilgængelig i flere formater, eks. 192k MP3 og 128k AAC, på min SB3
bruger jeg 192k MP3 (jeg tror ikke SB3 kan streame AAC fra internettet).
SB3 har både analog udgang for direkte tilslutning til en forforstærker, samt 2 digitale udgange,
en optisk og en koxial udgang således at man kan tilslutte en ekstern Digital-to-Analog Converter
(DAC). Den indbyggede DAC i SB3 er af fornuftig kvalitet, men har man et Hi-Fi anlæg af god
kvalitet, vil jeg dog anbefale en ekstern DAC for at forbedre lydkvaliteten.
Erfaringer med Squeezebox Classic (SB3)
2
File formater
Der findes mange forskellige file formater til musik, jeg har dog kun erfaring med MP3, M4A (AAC)
og FLAC (16/44,1 og 24/48).
En stor fordel ved FLAC er, at det er et tabsfrit format i modsætning til MP3 og M4A (AAC).
FLAC er et komprimeret format og en FLAC file fylder ca. 60% af den originale WAV file.
En anden fordel ved FLAC filer er, at SB3 kan forstår FLAC filer direkte, det betyder at det
komprimerede format kan sendes over netværker, hvilket kræver mindre båndbredde på det
trådløse netværk.
Hvis man bruger FLAC file format når man ripper, skal man aldrig rippe den samme CD igen.
MP3 og M4A fylder mindre end en FLAC file, men til gengæld er en del af informationerne skåret
væk. Hvor hørtbart det er, afhænger af hvilket bitrate man har valgt under konverteringen.
Hvis ens musikbibliotek skal bruges på et godt Hi-Fi anlæg, mener jeg at FLAC er det rigtige.
Med de priser vi har på disk storage, bør udgiften til harddiske ikke afskrække nogen, selv om de
har et meget stort musikbibliotek.
Mit eget musikbibliotek består af næsten 25000 musiknumre og det fylder ca. 650 GB.
Inden for de seneste par år, er der begyndt at dukke musikfiler op, som har en højere opløsning
end CD kvalitet, de så kaldte High Definition (HD) musikfiler.
En normal CD har en kvalitet på 16/44.1, det betyder at der bruges en ordlængde på 16 bit til at
sample med og at der samples med en frekvens på 44,1 Khz.
HD musikfilerne findes typisk med en kvalitet på 24/96 (24 bit og 96 Khz).
Ifølge Nyquist’s teori kan man perfekt rekonstruere et audiosignal op til ½ af sample raten. Det
kræver dog at der under konverteringen fra analog til digital (ADC), har fraskåret alle frekvenser
som er højere end ½ af sample raten.
” Nyquist Sampling Theory: A sampled waveforms contains ALL the information without any
distortions, when the sampling rate exceeds twice the highest frequency contained by the sampled
waveform.”
Det vil sige at for CD kvalitet skal alle frekvenser over 22 Khz være skåret væk.
Af hensyn til filterets stejlhed, er skæringsfrekvensen normalt valg til 20 Khz.
Det betyder at en CD ikke indeholder musikinformationer over 20 Khz.
En HD musikfile (24/96) kan altså indeholde information op til 48 Khz.
HD musikfiler (24/96) fylder en del mere end en FLAC file i CD kvalitet (16/44,1).
En musikfile på 4 minutter i CD kvalitet fylder ca. 25 MByte, i modsætning til en tilsvarende HD
musikfile som vil fylde ca. 83 Mbyte.
Denne forskel i størrelse skal man være opmærksom på, hvis man bruger trådløs overførsel
mellem sin server og Squeezeboxen, det er ikke alle trådløse netværk der kan levere tilstrækkelig
båndbrede.
En SB3 kan håndtere FLAC file format op til 24 bit – 48 Khz.
Erfaringer med Squeezebox Classic (SB3)
3
Squeezebox Touch og Transporter kan håndtere 24 bit – 96 Khz.
Min erfaring er at SB3 dog ofte har problemer med 24 bit – 48 Khz (jeg bruger trådløs net).
Spørgsmålet er dog, hvor høj en kvalitet der er nødvendigt og hvad der kan høres.
Der er vist ikke mange mennesker der kan høre frekvenser over 20 Khz, de fleste voksne
mennesker måske kun 15 Khz.
Den findes mange meninger om dette emne, nogle mener at kunne høre forskel på CD kvalitet og
HD kvalitet, andre mener at det ikke kan passe, da man ikke kan høre frekvenser over 20 Khz.
For ikke at tærske langhalm om emnet, vil jeg henvise til internettet.
Der findes udmærkede artikler om optimal sample rate for musik, bl.a.
http://www.lavryengineering.com/pdfs/lavry-white-paperthe_optimal_sample_rate_for_quality_audio.pdf
og
http://lavryengineering.com/pdfs/lavry-sampling-theory.pdf
Erfaringer med Squeezebox Classic (SB3)
4
Installation af Logitech Media Server (LMS)
Installation af LMS er ganske let, en eksekverbar file downloades fra
www.mysqueezebox.com/download, hvorefter man dobbelt klikker på den downloadede file og
følger den simple vejledning.
Den nyeste version af LMS til Windows er supporteret på Windows XP/2003/2008/Vista/7.
Jeg har dog ikke opgraderet LMS i ganske lang tid, da jeg ikke føler jeg har haft behovet for det. Jeg
kører LMS version 7.5.3.
Seneste version er v7.7.2.
Efter installationen skal LMS konfigureres, dette gøre fra en web browser som forbindes til
http://localhost:9000 og klik på Server Settings (nederst til venstre).
Konfiguration af LMS er ikke specielt kompliceret, men rummer mange muligheder.
Jeg har bl.a. installeret et plug-in, som gør det muligt fra SB3’ens fjernbetjening at slukke LMS
serveren.
Men kan også med Wake-on-LAN (WOL) tænde LMS serveren med SB3’ens fjernbetjening.
Når man har installeret LMS, skal den scanne musikbiblioteket, det tager i mit tilfælde ca. 1 time.
Hver gang man har kopieret nyt musik over til musikbiblioteket, skal der laves en rescan, man kan
vælge at den kun skal rescanne efter ændringer, så tager det ca. 5 min.
Oprettelse af musik bibliotek
Inden man begynder at rippe sine CD’er, er det en god idé at have tænkt over hvordan man ønsker
sit musikbibliotek organiseret.
Jeg er dog efter en lidt famlende start, nået frem til følgende struktur:
MusicLibrary\Artist\Year – Album\Track – Title
det vil f.eks. se således ud:
MusicLibrary\Paul Simon\1997 – Songs from the Capeman\01 – Adios Hermanos.flac
for CD’er som består af mere end én CD benytter jeg følgende struktur:
MusicLibrary\Artist\Year – Album\Disc – Track – Title
det vil f.eks. se således ud:
MusicLibrary\Paul Simon\2012 – Live in New York\01 – 01 – The Obvious Child.flac
Da jeg ikke har erfaring med klassisk musik, ved jeg ikke om denne struktur er brugbar til klassisk
musik, men til min musiksmag som primært er Rock musik, passer den fint.
Jeg startede mit musik bibliotek på en ekstern harddisk på 250 GB, senere blev det til en 500 GB
og nu benytter jeg 750 GB intern harddisk. Den sidder i et kabinet sammen med et Intel Mini-ITX
CPU board med en Intel Atom processor som fungere som server for LMS. En fin lille server uden
Erfaringer med Squeezebox Classic (SB3)
5
hverken keyboard og skærm. Hard disken er dog ved at være for lille og skal på et tidspunkt
udskiftes med en 3 TB hard disk.
Ripning af CD’er
Ripning af CD’er bar i starten også præg af en vis usikkerhed.
Jeg startede med at bruge iTunes og rippede til 256 Kbit M4A (AAC), men efter at have sat mig lidt
mere ind i de forskelle file formater, besluttede jeg at FLAC formatet måtte være det rigtige. FLAC
(Free Lossless Audio Codec).
Som navnet antyder er det et tabsfrit format, men kan altså konvertere tilbage til en Wav file og
den vil være 100% identisk med den originale Wav file eller CD track.
Da jeg havde besluttet mig for FLAC, kunne jeg så starte forfra med at rippe CD’er, jeg havde
heldigvis ikke fået rippet alle mine CD’en, men lidt træls at skulle rippe de samme CD’er igen.
Da FLAC er tabsfrit betyder det også at man aldrig skal rippe den samme CD igen, men kan til en
hver tid konvertere fra FLAC til et hvilket som helst andet format.
F.eks. har jeg opbygget mit iTunes/iPod bibliotek ved at konvertere musikken fra FLAC format til
256 Kbit M4A (AAC), en kvalitet og et format som efter min mening er udmærket til transportabel
lyd. 256 Kbit M4A (AAC) fylder ikke så meget og giver mulighed for at have en ganske stor del af
mit musik bibliotek på en 160 GB iPod.
Beslutningen om at gå over til FLAC formatet, betød også at jeg ikke længere kunne bruge iTunes
til at rippe med.
Efter at have undersøgt forskellige muligheder, besluttede jeg til at bruge EAC (Exact Audio Copy).
En anden fordel ved EAC, er at det er bedre til at fange fejl under ripningen og korrigere fejlene.
Desuden gør EAC brug af AccurateRip, som er en internet database, som indeholder oplysninger
om rippede CD’er. EAC kontakter AccurateRip og checker om CD’en er rippet korrekt eller ej.
EAC kan dog være lidt besværligt at konfigurere, men har man først fået det konfigureret, er det et
ganske udmærket værktøj.
EAC benyttede jeg i ca. et års tid, så faldt jeg over program som hedder dBpoweramp og det har
jeg holdt ved siden.
dBpoweramp gør også brug af AccurateRip og er i modsætning til EAC ganske let at konfigurere
vha. et grafisk interface.
dBpoweramp understøtter næsten alle file formater og kan bl.a. også tagge filerne med
ReplayGain settings.
ReplayGain setting er tags i musikfilerne som fortæller musikafspilleren (Squeezeboxen) om det
pågældene musiknummer skal enten dæmpes lidt eller om niveaut skal hæves under afspilning.
Som de fleste ved er der stor forskel på hvor kraftig en CD er indspillet (læs evt. om the Loadness
war på internettet).
Erfaringer med Squeezebox Classic (SB3)
6
Så hvis man har tagget sine musikfiler med ReplayGain settings vil musiknumrene have et ensartet
niveau, således at man undgår at skulle skrue op og ned for volume kontrollen i tide og utide.
ReplayGain setting er ikke destruktive for musikfilen, i modsætning til hvis man kører en
normalisering af musikfilen, hvor selve musikfilen bliver omskrevet til enten et højere eller til et
lavere niveau.
Andre features ved dBpoweramp er at den henter metadata (tags oplysninger) fra bl.a. AMG og
kan også inkludere CD coveret i musik filen.
dBpoweramp kan desuden også konvertere mellem de forskellige file formater, denne konverter
har jeg bl.a. brugt til at oprette mit iTunes bibliotek med. Med ganske få click kan man konvertere
hele sit musik bibliotek til et andet format. En konvertering af et stort musik bibliotek (mere end
20000 musik numre), kan dog sagtes tage det meste af 2 døgn.
dBpoweramp kan også konvertere HD file format til CD kvalitet (24/94 til 16/44.1), man kan altså
godt købe HD musik filer og efter en konvertering bruge dem på sin Squeezebox.
dBpoweramp er i modsætning til EAC ikke gratis, men koster $38. Et program der dog er et fund til
prisen.
Tagning af musik filerne
De fleste typer musikfiler kan indeholde informationer om dens indhold (”metadata”).
Disse metadata kaldes ”tags” og kan bl.a. indeholde følgende informationer:
Title, artist, album, year, genre, track, disc, artist sort og mange
flere.
De fleste programmer man bruger til ripning af CD’er downloader automatisk informationer om
CD’en fra internet databaser (AMG, freedb), så i de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt, at man
selv skal rette/tilføje disse informationer.
Men i enkelte tilfælde sidder man med en CD som ikke findes i disse internet databaser eller også
er informationerne ikke korrekte og så må man selv i gang med at tagge musikfilerne.
Det er heller ikke sikkert at musik som man downloader fra internettet, indeholder de rigtige
informationer.
Jeg benytter et program som hedder Mp3tag, det er gratis, man har dog mulighed for at donere et
beløb til ham der udvikler det.
Programmet kan downloades herfra: http://www.mp3tag.de/en/index.html
Jeg har dog gjort det til en vane, at checke musikfilernes tags hver gang jeg ripper en CD.
De tags jeg bruger er følgende: Title, artist, album, year, genre, track,
disc, artist sort, artwork samt informationer om ReplayGain settings.
Øvrige information plejer jeg at fjerne enten i dBpoweramp eller når CD’en er rippet.
”Artist sort” bruges som navnet antyder som sorteringsnøgle af Logitech Media Server
(LMS), således at man placeret kunstnerne rigtigt i forhold til hinanden.
LMS er dog så smart at den undlader visse ord under sortering bl.a. ordet the, så ”The Beatles”
bliver sorteret under Beatles og ikke under The.
Erfaringer med Squeezebox Classic (SB3)
7
Hvis man ønsker at ”Eric Clapton” skal sorteres på efternavn, skal man altså ind in Mp3tag og
indsætte ”Clapton, Eric” i artist sort feltet. Artist sort feltet er ikke default i Mp3tag, man er ret let
at tilføje, så man har det i fremtiden.
Min erfaring siger mig, at den tid man bruger på at tagge og checke tags er givet rigtig godt ud hvis
man ønsker at bevare et systematisk og overskueligt musikbibliotek.
Backup af musik biblioteket
Dette emne er nok det vigtigste af dem alle, men måske er det de færreste, der tænker på det.
Hvis man gør alle de timer op, man har brugt på at rippe sine CD’er og efterfølgende checke/rette
tags, så vil det være en meget trist historie hvis man skulle miste sit musikbibliotek.
Man kan miste sit musikbibliotek på flere måder;
 harddisken kan gå i stykker
 på en NAS med redundante diske, kan man i værste tilfælde risikere datakorrumpering
med data tab til følge
 indbrud
 brand / oversvømmelse
 man laver selv en fejl og sletter forkerte data
Så mit råd er at have en backup af musikbiblioteket på en ekstern harddisk og så huske at
opbevare den på en lokation uden for sit hjem; hos venner, på arbejdspladsen eller et helt tredje
sted.
Man skal selvfølgelig huske at få opdateret denne backup med regelmæssige mellemrum, således
at man har en brugbar backup.
Til at lave backup med bruger jeg selv et program fra Microsoft der hedder Robocopy.
Det er et kommandoline baseret kopieringsprogram og med den rigtige kommando, kan man få
robocopy til kun at kopiere forskellene mellem musikbiblioteket og backup’en.
Hvis man gør det regelmæssigt, tager det ikke lang tid at foretage en backup.
Men der findes man andre muligheder, f.eks. SyncToy fra Microsoft, det har jeg dog ingen erfaring
med.
Andre medlemmer af Squeezebox familien
Andre typer Squeezeboxe man kan støde på er:
 Transporter (september 2006) er en High End Squeezebox med indbygget DAC af meget
høj kvalitet. Den kan afspille FLAC filer op til 24/96.
 Squeezebox Duet (januar 2008) består af en Receiver (SBR) og en Controller (SBC).
SBR’eren er den egentlige afspiller med en forbedret intern DAC. SBR har intet display.
SBC er en avanceret fjernebetjening til SBR med et 2.4” LCD display.
Erfaringer med Squeezebox Classic (SB3)
8

Squeezebox Touch (SB Touch) (april 2010) kan som navnet antyder, betjenes via dens
touchscreen på 4,3”, der medfølger dog også en alm. fjernbetjening.
SB Touch har en endnu bedre indbygget DAC og kom håndtere FLAC filer op til 24/96.
Der ud over har SB Touch også en indbygget LMS light kørende, det betyder at man kan
forbinde en USB hard disk direkte til SB Touch og afspille musikken derfra eller fra et
memory kort.
Yderligere information
http://wiki.slimdevices.com/index.php/Main_Page
Erfaringer med Squeezebox Classic (SB3)
9