docJuni 2012
download 
Report Transcription
Juni 2012
Danske OFFICERER OFFICERERNES FAGBLAD / 04 / SEPTEMBER 2014 Operation RECSYR er slut TEMA: Officersafgangen Nyt DANCON i Afghanistan Nr. 4 - 2014 1 www.hod.dk CAESAR ERFARING FRA MISSIONER I AFGHANISTAN • LIBANON • MALI KAMPERFARING • FLEKSIBEL • OMKOSTNINGSEFFEKTIV • NEXTER-GROUP.DK 04 Danske OFFICERER 6 Nr. 4/2014, 23. årgang ISSN 1399-7572 Udgivet af Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) Olof Palmes Gade 10 2100 København Ø. Tlf. +45 33 15 02 33 Fax: +45 33 14 46 26 www.hod.dk Facebook: Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 06 Hæren i Afghanistan 11 Afgangen af officerer: Samarbejde og dialog fremmer forståelsen “Vi styrtbløder” Jeg smækker ikke med døren 16 Finansministeriet sparer – Forsvaret betaler! 20 Operation RECSYR er slut Redaktionens E-mailadresse: [email protected] 22 Et samarbejde langt over forventning 24 ”Kampflyindkøbet er ikke et militært program” Redaktion: Henning Lahrmann, Djfb. Mobil: +45 40 53 18 10 Privat tlf.: +45 33 31 04 41 E-mail: [email protected] Oberstløjtnant Niels Henrik Tønning (ans.h) Mobil: +45 2237 3966 E-mail: [email protected] 26 Hvorfor Færøerne? 28 Da kirken varslede verdensbrand 30 Officerens Frikvarter 32 Succés med specialstyrker kræver fælles indsats 34 Amerikansk forsvar skal spare 20 pct. Grafisk design: Gregorius DesignThinking 8 Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder Annoncer: Ocean Media og Transport Aps Dragstrupvej 12, Dragstrup 3250 Gilleleje Annoncechef: Casper Aistrup Mail: [email protected] Tel: +45 3154 0300 36 Ledelsesbaseret coaching 40 Debat Annoncepriser: 1/1 side: kr. 9.450 1/2 side: kr. 5.850 1/4 side: kr. 3.500 1/8 side: kr. 2.350 Priserne er inkl. 4 farver. Redaktionen forbeholder sig at kunne afvise annoncer, der strider mod bladets tone og ånd. Abonnement: 828,- kr. pr. år. Deadline for indlæg og annoncer: Blad nr. 5/2014: 22. september Som udkommer: 15. oktober Blad nr. 6/2014: 10. november Som udkommer: 3. december 30 Nærværende blad er afleveret til postekspedition den 1. september. Kontrolleret oplag: 5.453 i perioden 1. juli 2012 – 30. juni 2013 Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav. 20 FORSIDEN: Kaptajnløjtnant Kenneth Didericksen blev modtaget af familien, hustruen Malene, 9-årige Alexander og 7-årige Maja. Vi fortæller om fregatten Peter Willemoes hjemkomst den 11. juli til Flådestation Korsør, hvor der blev sat punktum for RECSYR – en operation, der er et skoleeksempel på opgaveløsning og samarbejde. I et interview hæfter skibschefen, kommandørkaptajn Kristian Haumann, sig ved en stor faglig stolthed over, at Operation RECSYR er gennemført på en så professionel måde. Han kender sin besætning og ved, hvad den står for. Han har erfaringer fra samarbejde med størstedelen af de andre deltagerlande. Læs artiklen side 20 - 21. Foto: Peter Eilertsen Nr. 4 - 2014 3 kort kort nyt nyt AF REDAKTØR HENNING LAHRMANN Optakt til årets Flagdag Kl. 15.20 Standene på pladsen åbner. Uden for Hovedstaden Vi nævner de arrangementer, der var reIsær byerne uden for Hovedstaden planlægger mange daktionen bekendt ved bladets deadline. I Aarhus bliver der traditionelt holdt et arrangementer på Flagdagen 2014. arrangement kl. 9.45rejser ved monumentet Medlemmerne af Forbrugsforeningen køber på kortet. ”Den Classenske Legatskoles Underi Mindeparken, tilrettelagt i samarbejde Sidstetilår købtesoldater, HOD’s medlemmer støttelsesfond” 2 legatog tilAarhus byggemarkedsartikler hos Silvan. Den 5. septemberuddeler er den årligt officielle flagefterladte dræbte kongemellem Kommune, Søværnets varer, rejserFolketinget, og tjenesteydelser for portioner á kr. 15.000 til børnIaf Hertil kommer masser af køb hos de dag for Danmarks udsendte. årForfalder huset, regering, Forsvarets Operative Kommando og Monumentkoover 34 mill. kroner vedinviterede brug af Forsvarets af linien såvel over 600 tøj- og skoforretninger fordelt dagen påbefalingsmænd en fredag. ledelse samt øvrige særligt mitéen. brugsforeningens kort. De 1.946 aktive afDe detofficielle militærearrangementer lederniveau som af det overIngolf hele landet, som er tilsluttet Fori Købengæster. Grev og grevinde Sussie deltamedlemmer af Forbrugsforeningen militære mellemlederniveau til uddanhavn ser således ud: 17.00 - 18.00: Reception ved Christiger,brugsforeningen. og kl. 10.00 er der flaghejsning samt optjente 1.895.294 kroner i bonus, sva- tale ved nelse statens højere læreanstalter Blandt årets nye tilsluttede butik10.30ved - 11.00: Kranselægning ved ansborg for samtlige årets udsendte, borgmester Jakob Bundsgaard rendetiltilomkomne, i snit 974 kroner pr. konto. eller anden videregående ker var blandt andet Loop Fitness, monumentet i Kastellet foruddannelse. Danmarks efterladte pårørende samt Det og herefter kranselægning. Forbrugsforeningens adm. diLegatet kanindsats. tildelesDeltagere ansøgere,er der Webapoteket, Telia, Bonniershop.dk, internationale en andrefortæller deltagere i aktiviteten på Christirektør Finn Borgquist i en nytårshilsen søger støtte til i udlanFårup Sommerland og onlineshopen, paradestyrke frastudieophold Forsvaret, politi, Beansborg. Folketingets præsidium er vært. Hjørring organisationernes medlemmer. det, og som er værdig trængende. De3Bedste, som sælger billige hvideredskabsstyrelse og veteraner. DerudFortilfjerde år i træk markerer FredeHjørring Marineforening samler lokaForbrugsforeningen kom godt ud Ansøgningsskema kan hentes på varer. Hertil kommer en lang række over deltager kongehuset, folkevalgte, riksberg flagdagen. Om formiddagen er af le soldaterforeninger til arrangement i 2013 med en samlet omsætning skolens hjemmeside www.dcl.kk.dk nye restauranter og caféer, således repræsentanter for Forsvarets, politiets der feltgudstjeneste og faneparade påpå Marinestuen med flaghejsning kl. 08.00.at over kr. 3,1Slot. mia.Herefter og en samlet bonus på Efterfølgende eller ved henvendelse til ledelse skolen hos foreningen morgenforplejning. nu giver adgang med op til og Beredskabsstyrelsens samt Frederiksberg ser proover 187 mill. kroner via de ca. 4.600 skolesekretær Maria Sandberg eller 15 pct. i bonus hos ca. 300 spisesteder pårørende og efterladte. De Blå Baretter grammet således ud: butikker forretninger. skoleleder Lone Laursen på tlf. 3311 over hele landet. deltager med faner. Kl.tilsluttede 14.55: Kadetter fra og Hærens OffiViborg Medlemstallet rundede 200.000 i året, Soldaterforeningernes 3109. Forbrugsforeningen er medlemmer14.30 - 15.45: Gudstjeneste i Holmens cersskole ankommer med skolens fane Kontaktudvalg for der gik, og er nu oppe på over 202.000. Viborg Underskrevet ansøgningsskema nesog ogomegn de faglige organisationers egen Kirke for de efterladte til dræbte soldater. og tamburer tager opstilling på Fredefejrer Flagdagen med Forbrugsforeningen oplyser, at et ty- gudstjeneste indsendes til ”Den Classenskeregering, Legatforening, og medlemmer af de Med deltagelse af kongehuset, riksberg Rådhusplads ogkun musikalsk underholdmedlem af HOD benytter sit med- ningoptagelsesberettigede skole”, Vester Voldgadeledelse 98, 1552 Kø-øvFolketinget, Forsvarets samt Kl.pisk 15.00 Velkomst v. borgmester Jøri Viborg Domkirke kl. organisationer, 19. Derefter lemskab af Forbrugsforeningen til køb taleherunder benhavn V, inviterede senest dengæster. 30. april 2014. HOD, kan blivem.v. medlem og få rige særligt Derudgen Glenthøj og kransenedlæggelse ved minrejser hos Spies ogOfficersskole StarTour, benzin desmærket Legatet kommer normalt til udbetadel i goderne. over deltager soldater fra årets udsendte Kl.af 15.10 Tale v. Hærens ved Domkirken og afslutUno-X, elektronik hos især Fona ningsvis en uformel reception i Domkirling i oktober/november måned. enheder. Kl.hos 15.15 Formand for Veteranhjem16.00 - 17.00: Parade på Christiansmet, Dennis Dencker, præsenterer aktikens menighedshus, beregnet på socialt borg Slotsplads for årets udsendte, de viteterne på Rådhuspladsen samvær og gensyn. LEDIGT LEGAT Bonus for 187 mill. kroner Vi kender vejen til det private arbejdsmarked så lad os finde dit nye job Vi viser dine kompetencer fra forsvaret for din næste arbejdsgiver www.skillsandsearch.dk Billund Kommunens arrangement på det nye rådhus: kl. 08.00 modtagelse ved borgmester Ib Kristensen, flaghejsning og morgensang. Kl. 08.15 reception, tale og morgenforplejning. Morsø Arrangement ved Morsø Marineforening kl. 08.00 - flaghejsning - fællessang kort tale. Morgenforplejning i Marinestuen. Kolding Allerede torsdag den 4. september holder Familienetværket, ”Støt vore soldater” og Forsvarsbrødrene et alternativt Flagdags-arrangement kl. 17.30 ved Parkskolen, hvor borgmester Jørn Pedersen starter og deltager i ”Fighter-march” i Marielundsskoven for soldaterveteraner. På selve Flagdagen inviterer Kolding Kommune tidligere udsendte med familie til Flagdags-arrangement i Riddersalen på Koldinghus kl. 16.00. Der vil være mulighed for at besigtige det smukke Koldinghus fra kl. 15.00. Rebild Rebild Kommune inviterer alle veteraner fra internationale missioner, som er bosiddende i kommunen, til markering af Flagdagen. Højtideligholdelsen finder sted i Rebild Porten, Rebildvej 25A, Rebild, 9520 Skørping. Program: 16.30 Velkomst ved borgmester Leon Sebbelin. 16.40 Tale ved tidligere formand for Folketinget Christian Mejdahl. 16.55 Rebild Kommune er vært ved en sandwich og en lille forfriskning. Struer Struer Kommune inviterer til reception i Turistinformationen/Stationen, Bredgade 2 i Hvidbjerg. Program: Afgang fra SOLVANG, Rolighedsvej 1 i Thyholm kl. 18.30. Reception kl. 19.00. Borgmester Mads Jakobsen taler. Musikalske indslag ved Hjemmeværnsorkestret Thy/Mors. Efterfølgende er kommunen vært ved en bid brød. Vejle Vejle Kommune hædrer veteranerne ved et arrangement i tidsrummet 16.30 – 18.00 i Skyttehushaven, Tirsbæk Strandvej 2. Foruden bl.a. musikalske indslag, taler og reception i Skyttehuset vil arrangementet også byde på indvielsen af en ny mindesten ved borgmester Arne Sigtenbjerggaard. Nyborg Arrangement ved Nyborg Marineforening kl. 07.45. Parade - flaghejsning - sang ved Marinekoret. Nyborg Saluteringslaug skyder Dansk Løsen. Tale ved Nyborgs borgmester - afsluttende med morgenforplejning i Marinestuen. Nykøbing F. Arrangement koordineret af De Blå Baretter: Samling kl. 17.15 på ”Cementen” - antrædning med faner. Kl. 17.30 march til Bibliotekshaven via Gågaden med musikledsagelse - Hjemmeværnets Tamburkorps. Blomsterlægning. Tale ved byrådsmedlem Claus Bakke. Kl. 18.15 aftengudstjeneste i Klosterkirken - prædikant: Sognepræst Lill Arendt Hemmingsen. Afslutning og let forplejning i De Blå Baretters lokale i Tingsted. Glostrup Glostrup Kommune afholder arrangement kl. 08.00 på Glostrup Bibliotek. Borgmester John Engelhardt tager imod - herefter flaghejsning og morgenforplejning med tale m.v. Herlev Netværket ‘Veteraner på Vestegnen‘ markerer Flagdagen fra kl. 15.00 i Herlev træningsevent og ”strabadser” i Fitness.dk i Herlev, kaffe i Gågaden, salg af ”sløjfen”, ansigtsmaling for børn etc. Borgmester Thomas Gyldal Petersen åbner festen kl. 17.00 i Frivilligcenter Herlev, Herlev Hovedgade 172. Der er musik, fadøl, grill og hygge. Gratis adgang for tidligere udsendte og deres pårørende, men tilmelding nødvendig. Jyllinge Jyllinge Sogns Menighedsråd og lokale soldaterforeninger arrangerer som tidligere år: Mødetid kl. 17.30 ved Jyllinge Kirke ved soldatergraven fra 1864, hvor der er fanevagt og musik ved Roskilde Stifts Tårnblæserlaug. Tale og blomsterlægning - fællessang. Herefter en kort gudstjeneste i Jyllinge Kirke ved sognepræst Kaj Bollmann. Arrangementet afsluttes med kaffe/the og sandwiches i ”Laden” ved Jyllinge Præstegård. Køge Soldaterforeninger, Hjemmeværnet, politiet, sundhedsvæsenet og Danmarks-Samfundet afvikler Flagdags-arrangement i Køge by. Mødested kl. 17.45 i Katekismus- stræde ved kirken. Kl. 18.00 march gennem byen til Køge Havn. På Køge Torv vil der være tale og mindehøjtidelighed samt en lille koncert. Marchen slutter ved Marinestuen, hvor der bydes på et lille traktement. Roskilde Roskilde Kommune i samarbejde med Danmarks-Samfundet og lokale soldaterforeninger: Alle mødes kl. 15.30 ved Rådhusets hovedindgang, Rådhusbuen 3. Musisk indslag og tale. Kl. 15.50 serveres kaffe i Rådhusets kantine - musikalsk underholdning. Næstved Arrangementet starter kl. 18.00 med mødested på Munkebakken ved stenen (parkering på Grønnegades Kaserne) og byder på bl.a. parade, gudstjeneste i Sct. Mortens Kirke og lidt forfriskninger ved Sydsjællandske Soldaterforeninger. Slagelse Gardehusarregimentet i samarbejde med Slagelse by: kl. 08.00 flaghejsning på kasernen. Kl. 10.45 gudstjeneste i Sct. Mikkels Kirke. Kl. 12.00 parade efterfulgt af byens reception på Nytorv. Soldater- og Marineforeningers faner/flag indgår i paraden på Nytorv. Vordingborg Vordingborg Kommune i samarbejde med garnisonen, Handelsstandsforeningen, Hjemmeværnet og soldater- og marineforeninger. Parade, taler og reception m.v. på Slotstorvet. Fredensborg Fredensborg Kommune arrangerer kl. 15.00 en reception på Rådhuset for veteraner bosiddende i kommunen. Holbæk For fjerde gang markerer Holbæk Kommune Den Nationale Flagdag med et arrangement for veteraner, soldater og pårørende. Arrangementet finder sted fra 16.00 til 17.00 i Byrådssalen, Rådhusvej 1, 1. sal, Holbæk, med taler af borgmester Søren Kjærsgaard og pensioneret oberst Kalle Nilausen. Ønsker du at konvertere din kapitalpension i Nordea til alderspension, skal det ske inden udgangen af september måned. Ring til Nordea Liv og Pension: +45 7033 9999. Nr. 4 - 2014 5 HÆREN I AFGHANISTAN Ny struktur skal holde styr på tropperne i Kabul Efter hjemtrækning af kampenhederne fra Helmand er antallet af danske soldater i Kabul skudt i vejret. Cirka 60 danskere er nu en del af et nyt DANCON, og de kan få støtte af nye danske enheder i den afghanske hovedstad. TEKST OG FOTO JOURNALIST MORTEN FREDSLUND Selv om alle danske soldater i Kabul-området fremover bliver samlet under én hat i et nyt DANCON og kan blive serviceret fra henholdsvis et nyt Nationalt Støtteelement, NSE, og et nyt Dansk Element, DANELM, ja så kommer danskerne i Kabul ikke til at rende hinanden på dørene. Det fastslår chefen for det nye DANCON, brigadegeneral Morten Danielsson, kort tid efter at den nye organisation var en realitet. - Alle de danske soldaters sikkerhed er helt afgørende for mig. Sikkerhed kommer derfor i første række. Kabul er en farlig by at færdes i, og vi løber en risiko ved at løse vores opgave. Men vi forsøger hele tiden at minimere den risiko mest muligt. Det betyder, at ture mellem lejrene, der udelukkende har sociale formål, ikke gennemføres. Til gengæld sørger vi selvfølgelig for at udnytte det, når vi har mulighed for at ses i tjenstlig sammenhæng. Men det er klart, at det meste sociale liv af sikkerhedsmæssige årsager er begrænset til dem, man umiddelbart lever og bor sammen med, siger Morten Danielsson, få dage efter at et insiderangreb på det afghanske forsvarsakademi kostede en tostjernet amerikansk general livet. Bekæmper korruption Morten Danielsson er udsendt som chef for Transparency, Accountability and Oversight, TAO, som har til opgave at hjælpe de afghanske sikkerhedsministerier med at forebygge og bekæmpe korruption i den afghanske hær og de afghanske politistyrker. TAO’s fokus er blandt andet at støtte udviklingen af interne kontrolsystemer i politi og militær. Morten Danielsson er stationeret i ISAF’s hovedkvarter midt i Kabul, hvor han er chef for cirka 25 rådgivere af forskellige nationaliteter. Som brigadegeneral har Morten Danielsson tillige været danskernes Senior National Representative, SNR, i Kabul. Men med et større antal danske rådgivere i den afghanske hovedstad er organisationen nu ændret. Der er etableret et dansk kontingent, DANCON, med Morten Danielsson som chef. - Min funktion som chef for det danske kontingent er naturligvis at tilse, at det danske personel bliver anvendt til de formål, som Danmark har tilsluttet sig. Derudover er der naturligvis hele den administrative opgave, som er vigtig, siger Morten Danielsson. 6 Nr. 4 - 2014 Et bindeled De cirka 60 danske soldater i Kabul er spredt ud på fem forskellige lokationer i byen. Herudover er der ca. 10 danske soldater fra flyvevåbnet i Kabul, som i det daglige ligeledes støttes af DANCON. Alligevel vil Morten Danielsson forsøge at holde en god kontakt til alle de udsendte danskere. - De enkelte udsendte i Kabul-regionen lever og arbejder i hovedsagen meget isoleret uden mulighed for at løse praktiske problemer i deres hverdag. DANCON er det eneste bindeled tilbage til Danmark, hvorfor DANCON’s effektive opgavevaretagelse naturligvis er vigtig for de enkelte medarbejdere hernede. Jeg forsøger at komme til DANCON ugentligt, således at chefen for det Danske Element kan få de direktiver og godkendelser, som han har brug for. Herudover holder jeg kontakt med de enkelte danskere i forbindelse med min egen opgave som ”antikorruptionschef”, når jeg er på de forskellige lokationer i Kabul-regionen – eller for den sags skyld i andre provinser af Afghanistan, siger Morten Danielsson. Det nyetablerede Danske Element har en oberstløjtnant som chef og har tilknyttet fem medarbejdere, mens NSE’et har 14. Begge enheder er placeret på Kabul International Airport, hvor også ISAF Joint Command, IJC, holder til. Her er tilknyttet to danske officerer samt otte danske officerer fra Multinational Corps Northeast, MNC-NE, i Stettin i Polen. Danskerne og resten af bidraget fra MNC-NE indgår i forskellige stabsfunktioner i IJC, hvor de blandt andet er involveret i planlægning og føring af de regionale kommandoer. - Bidraget fra korpset i Stettin er ikke underlagt DANCON, og de refererer derfor formelt til deres kommando ved MNCNE. Men vi støtter selvfølgelig i det daglige med det, vi kan, og hvad der nu er praktisk muligt. Herude er det vigtigt at se pragmatisk på tingene og afhjælpe problemer på den mest hensigtsmæssige måde, siger Morten Danielsson. Ingen bagkant Samlet set er antallet af danske soldater i Kabul-området i øjeblikket ca. 70, hvilket formentlig overrasker en del. Heraf er ca. 34 officerer, for hvem hovedopgaverne er mentorering, supervision eller stabsarbejde. I skrivende stund er der ikke en klart defineret bagkant på Danmarks engagement i Kabul. Brigadegeneral Morten Danielsson, th., modtog den 8. august fanen fra chefen for ISAF Hold 17, oberst Michael Thøgersen. Morten Danielsson er nu chef et nyt DANCON, der tæller cirka 60 danske soldater i Kabul. Foto: Palle Hvirvelkær, Hærens styrke i Kabul. - Hvert halve år holder NATO-bemandingskonferencer, hvor der tages stilling til de enkelte landes bidrag. Vi er ikke blevet meddelt en bagkant på de nuværende opgaver, hverken i Kabul eller i Afghanistan som sådan. Det er en politisk afgørelse. Desuagtet er det min erfaring, at uanset hvornår koalitionen slipper i Afghanistan, så vil der være et massivt behov for at støtte den afghanske regering i relation til det, som vi kalder god regeringsførelse, siger Morten Danielsson og tilføjer: - Der er ikke nogen tvivl om, at det betyder noget politisk, at vi yder et synligt bidrag til opgaveløsningen – ikke mindst med den historie, Danmark har i Afghanistan. Det er klart, at alle deltagende nationer gerne vil have den maksimale indflydelse på udviklingen hernede, hvorfor alle naturligvis er interesseret i at få de bedst mulige stillinger i de forskellige hovedkvarterer. I forhold til vores størrelse i Afghanistan er det min opfattelse, at Danmark gradsmæssigt og stillingsmæssigt står ganske fordelagtigt i forhold til så mange andre nationer. Når det så er sagt, skal det også siges, at i den direkte interaktion mellem mentor og hans eller hendes afghanske modpart er det de personlige evner, færdigheder og relationer, der tæller. Det vigtigste, set fra min stol, er derfor, at de rådgivere, der udpeges til tjenesten her, rent faktisk ”kan levere”, når de er her. Vigtigt med nationale relationer Såvel antallet som placeringen af de udsendte danskere ændrer sig kontinuerligt, og p.t. er danskerne placeret på fem forskellige lokaliteter i Kabul. Men selv om de godt 70 danskere formentlig ikke vil blive set i samlet flok under deres udsendelse, betyder de nationale relationer en del for den enkelte, mener Morten Danielsson. - Når man er væk hjemmefra i et halvt år eller mere, er det vigtigt at have nogen om sig, man kan tale om andet end arbejde med. Alle har brug for at læsse af en gang imellem. Det kan man selvfølgelig også med udenlandske kolleger, når man får opbygget sig et netværk og knyttet venskaber. Alligevel er det bare rart en gang imellem at kunne vende sine tanker med en dansker. Både om de private og de mere arbejdsrelaterede emner, siger den danske kontingentchef og tilføjer: - Der kan også opstå situationer, hvor der faktisk er nationale regler og regulativer, der overtrumfer den internationale kommandovej, man til daglig arbejder under. I de tilfælde er det en stor fordel at kunne trække på andre danskeres viden og erfaringer. Ude af øje – men ikke ude af sind Mens DANCON-holdene i Helmand har været en samlet kampgruppe med én kommandovej og en fælles opgave, består DANCON i Kabul af mange små og spredte enheder og enkeltpersoner, der arbejder med hver deres opgaver og under hver deres chefer i det multinationale miljø. Samtidig gør sikkerhedssituationen i Afghanistan og Kabul det svært at mødes med folk ret ofte. Og det kan blive en udfordring for chefen. - Mange vil måske aldrig komme til at møde hinanden. På den måde kan det godt blive en udfordring at holde DANCON sammen som en enhed, som folk føler et tilhørsforhold til. Derfor er det en af mine højeste prioriteter som chef for DANCON at sikre, at alle medlemmer af styrken altid kan få den administrative og logistiske støtte, de har brug for. Her i Kabul kan man nok være ude af øje, men man må aldrig føle sig ude af sind, siger Morten Danielsson. LISTE OVER DE DANSKE SOLDATERS PLACERING I KABUL: UTAG Unified Training Advisory Group. Er en del af NATO Training Mission - Afghanistan, NTM-A, som mentorerer hele det afghanske militære uddannelsessystem på overordnet niveau. 10 danske soldater er tilknyttet enheden, der bor i Qargha – en ny stor militær campus. Læs artiklen side 8. Her ligger også Afghanistan National Army Officers’ Academy, ANAOA, der er en afghansk officersskole, som hovedsageligt er støttet af briterne, men har tilknyttet 12 danskere som mentorer/ trænere, der rådgiver ledelse og lærere i uddannelsen af kadetter. IJC ISAF Joint Command. Bor på Kabul International Airport (KAIA). ISAF’s operative hovedkvarter, der har den direkte kommando over de regionale kommandoer. Her indgår mange af de enkeltmandsudsendte fra Stettin i Polen. HQ ISAF og fra 01 JAN 2015 HQ RSM (HQ RSM Headquarters Resolute Support Mission). Ligger i en selvstændig lejr centralt i Kabul. Dette hovedkvarter vil videreføre opgaveløsningen fra årsskiftet, mens andre hovedkvarterer vil lukke som funktion af denne strukturændring. Udover Morten Danielsson er her ti danskere i forskellige rådgiver-, planlægnings- og sikringsfunktioner. Det er bl.a. her, mentorerne for de afghanske ministerier arbejder. NTM-A NATO Training Mission – Afghanistan. Er ISAF’s træningsorganisation, der har ansvaret for at træne, rådgive og støtte de afghanske sikkerhedsstyrker – hær og politi på alle felter. Bor i New Kabul Compound ikke så langt fra HQ ISAF/HQ RSM. Her er p.t. stationeret en dansk officer. CFF/QARGHA Coalition Force Facility / Qargha. Den del af Qargha-lejren, hvor de internationale styrker bor. MST Movement Support Team: En dansk sikrings- og eskorteenhed fra Bornholm. Bor i Qargha. Støtter primært UTAG med sikkerhed og transport, når mentorerne skal rundt til de forskellige uddannelsesinstitutioner m.v. Nr. 4 - 2014 7 HÆREN I AFGHANISTAN På vej mod nye udfordringer i Kabul En række nye træningsenheder er poppet op i Kabul, hvor godt 70 danske soldater gør tjeneste lige nu. Halvdelen af dem er officerer, og major Christian Mogensen er en af dem. TEKST OG FOTO JOURNALIST MORTEN FREDSLUND Med NATO’s ændring af fokus fra kamptil mentor- og vejlederrollen i Afghanistan er det danske styrkebidrag i Kabul boostet gevaldigt. Særligt på det øvre militære niveau i stabe og på officersskolerne finder man mange danske vejledere. - På mentordelen er ISAF nået rigtig, rigtig langt, når det handler om uddannelse af afghanske soldater og politifolk på det manuelle niveau og inden for specialoperationsstyrkerne, hvor vi fra dansk side har bidraget via Task Force 7. Næste fase gælder vejledning af de øvre operative stabe, og det glæder jeg mig rigtig meget til at skulle bidrage til. Det fortæller major Christian Mogensen til ”Danske Officerer”, da vi besøgte Camp Bastion, kort før lejren blev jævnet med jorden. Christian Mogensen var dengang udsendt for at håndtere sager vedrørende lokale tolke, der ønskede ophold i Danmark, efter at de danske kampenheder var rejst hjem. - Nu skal jeg hjem og holde seks ugers ferie, inden jeg tiltræder jobbet som vejleder ved Multi Functional Advisoring Team, MFAT, i Kabul til august, siger Christian Mogensen. Skal have afghanernes accept Sammen med fem kolleger bliver han en del af MFAT Hold 1, der indgår som en del af Unified Training Advisory Group, UTAG. Enheden er placeret i Qargha – en ny stor militær campus i den vestlige udkant af Kabul, der også huser den afghanske hærs officersskole, ANAOA, hvor 12 danskere er tilknyttet som mentorer. 8 Nr. 4 - 2014 familien over det enkelte individ, og stort set alt handler om stolthed, stolthed, stolthed. Derfor kan der være meget på spil i klassen, og det er rigtig vigtigt, at vi som vejledere ikke medvirker til at udlevere den enkelte officer over for de andre. Hernede må man for alt i verden ikke tabe ansigt. Tre kasketter Christian Mogensen var også udsendt på ISAF Hold 2 og Hold 8 inden udsendelsen som tolkesagsbehandler på Hold 17. Han - Så vidt jeg er orienteret, er opgaven har derfor god indsigt i udviklingen og ikke at uddanne, men snarere at præge i de forskellige risici, som blandt andet de afghanske officerer på brigadeniveau også omfatter insider-attacks. i den rigtige retning, når det handler om - Vi danskere bryster os jo af, at vi er at planlægge og gennemføre militægode til at omgås folk. Alligevel skal vi re operationer i de operative stabe. Vi som mentorer virkelig stikke fingeren i kommer altså ikke med en pegepind og siger, at sådan og sådan skal I gøre, men jorden, holde fokus, være vågne og bruge vores erfaring, kulbistår dem derimod turelle forståelse og i det omfang, som - Så vidt jeg er viden. Den officer, vi de selv ønsker det, har med at gøre, skal siger Christian Moorienteret, er bygges op, så han får gensen. opgaven ikke at ejerskab i stedet for Han er dog i ikke det modsatte, siger i tvivl om, at det vil uddanne, men Christian Mogensen. kræve stor koncensnarere at præge I Kabul får han tre tration og mobilisekasketter og skal ring af de personlige de afghanske primært vejlede de kompetencer inden officerer på afghanske officerer i for kulturforståelse brigadeniveau stabsfunktionerne G1, og menneskekendG2 og G4 – adminiskab at opnå det i den rigtige stration, efterretning bedste resultat. retning. og logistik – - Der skal arbeji den afghanske des for det, og den stabsstruktur, der i største udfordring opbygningen er lig den britiske. bliver at komme ordentligt ind på vores - Men hele pointen er, at vi overlapper afghanske kolleger. Få deres accept af hinanden. Sådan fornemmer jeg i hvert vores tilstedeværelse. De skal kunne fald, at det bliver, siger Christian Mogentage ejerskab af den konkrete operatisen, der fik ultrakort varsel til at beslutte onsplanlægning, og når vi lægger op til sig for den seks måneder lange udsennoget, er det uhyre vigtigt, at det giver delse til Kabul. mening for dem, siger Christian Mogen- Man manglede et navn, og helt nøjsen og tilføjer: agtig fik jeg halvanden dag til at beslutte - Hvordan vi gør det konkret, er stadig mig. Den skulle lige vendes med familien del af puslespillet. Men jeg tror, at en, men da jeg fik mulighed for at lægman skal være meget bevidst om, at afge ferie fra 2014 og 2015 sammen i en ghanerne har en stolthed, som vi i bund klump, sagde jeg ja. Dels var det meget og grund ikke forstår. Hernede rangerer belejligt, fordi jeg har alle Q’erne, dels synes jeg, at opgaven er super, super spændende, siger Christian Mogensen, Giver, hvad vi har Han er tjenestegørende ved Forsvarets Materieltjeneste, hvor han er beskæftiget med indkøb af Counter-IED udstyr og EW-materiel. Et job, han vender tilbage til efter udsendelsen til Kabul. - Når man som jeg har været hernede på de tidlige hold, er det nu et helt kapitel, der afsluttes og afløses af et nyt. Uden at vi skal tale politik eller overordnede linjer, så er det jo i virkeligheden en gevinst, at vi er nået dertil, hvor vi kan lade afghanerne tage over og alligevel være der og støtte dem i at få noget kvalitet ind på kortere tid, end det ellers ville tage dem, siger Christian Mogensen og tilføjer: - Og på det personlige plan handler det – lidt gentlemanagtigt – også om at have været med fra start til slut og få den ordentligt rundet af. Nu er kampene forbi, og så handler det om at give afghanerne, hvad vi har, og sige til dem: Tag hvad I kan bruge, så jeres store hær får de bedste betingelser. Og så gør vi missionen færdig på en ordentlig måde. Christian Mogensen skal bl.a. være vejleder for afghanske officerer her i Camp Qargha, vest for Kabul. På billedet bevogter afghanske soldater porten ind til lejren, som også huser den afghanske hærs officersskole. Foto: AP Photo / Massoud Hossaini. Nr. 4 - 2014 9 GRIPEN NG THE SMART FIGHTER FOR A SMART DEFENCE multi-role fighter capable of a wide range of air-to-air, air-to-surface and reconnaissance missions employing the most advanced modern weaponry. THE GRIPEN NG IS A NEW-GENERATION It is designed to meet the high demands imposed by current and future threats, while at the same time meeting strict requirements for flight safety, reliability, training efficiency and low operating costs. Its Swedish origin also means it is well prepared for missions in Arctic environments READ MORE AT: www.gripen.com 10 Nr. 3 - 2014 such as Greenland, and it can be operated from runways shorter than 1500 metres. This super-intelligent collection of systems is 100 % NATO compatible and allows the amount of flying hours and the range of fighter capabilities your pilots want and need. Top performance – in combat and on the bottom line. www.saabgroup.com AFGANGEN AF OFFICERER Samarbejde og dialog fremmer forståelsen HOD mener, at afgangen af officerer fra Forsvaret kunne have været stoppet i tide. AF REDAKTØR HENNING LAHRMANN - Jeg mener, at den uforudsete afgang kunne have været undgået – om ikke helt, så i det mindste været væsentlig mindre end det, vi ser i dag. For at vende den udvikling deler vi gerne en række kvalificerede løsningsforslag med arbejdsgiveren - løsningsforslag, som bygger på vores vurdering af tingenes tilstand, siger HOD’s formand Niels Tønning. Resultatet af Forsvarets egen afgangsundersøgelse i 2008 understregede, at officererne ikke valgte noget nyt til, men fravalgte Forsvaret som arbejdsplads. Der kom aldrig en entydig konklusion på, hvad det så var, officererne fravalgte. Men på baggrund af HOD’s egne undersøgelser er den primære årsag nok, at der er en markant forskel på opfattelsen af officersgerningen internt i officerskorpset – om det er et kald, en karriere eller en måde at tjene en løn på – og sekundært, at de yngre officerers ægtefæller i dag har et markant højere uddannelsesniveau og dermed også ind- tjening. Samlet har disse fakta medført, at officersfamilierne er mindre ”flytbare”, end tidligere. I drøftelsen af, om et hverv er et kald eller et lønarbejde, er det vigtigt at holde sig for øje, at det af HOD’s undersøgelser også fremgår, at en meget stor del af officererne indledningsvis slet ikke har skænket lønniveau eller beordringsforhold en tanke. Det, der har været fokus på, var selve jobbets indhold og mikset af praktiske og teoretiske færdigheder. Og selvfølgelig muligheden for, gennem anvendelse af sine færdigheder, at opnå en såvel vertikal som horisontal karriereudvikling. Men når den yngre officer i sin ihærdige og målrettede arbejdsindsats gang på gang støder ind i barrierer af forskellig form, så regredierer man – man går fra at være kaldsorienteret til at være en lønslave. Og det ønsker officererne alvorligt talt ikke, men det er en naturlig udvikling, når man oplever, at man ”støder hovedet mod muren”. Tid til videreuddannelse? I dag anses arbejdslivsbalance for vigtigere end tidligere. HOD’s undersøgelser viser også, at officererne tror på, at arbejdslivsbalancen vil blive betydeligt forbedret, hvis officererne selv fik mere indflydelse på deres karriereudvikling. Dette kunne blive imødekommet i et rent ansøgningssystem, men ikke i det miks af paradigmer, der udgør bemandingssystemet. Og det er ikke nødvendigvis officererne selv, der siger fra, men deres ægtefæller. Helt tilbage i 2002 dristede en ægtefælle sig til at skrive et indlæg til debatsiderne i Danske Officerer. Det drejede sig om et stillingsopslag på vegne af Forsvaret: ”Officersfrue søges”. I indlægget beskrev ægtefællen de trængsler, en officers ægtefælle må overkomme – og hvad man selv må give afkald på. Der kom flere svar på indlægget, og en enkelt sluttede: ”Dette ment som en kommentar og ikke en ansøgning. Jeg orker ikke at starte forfra”. Et meget godt billede på, at også ægtefællerne trækker et hårdt læs – men det har hidtil været usynligt. Et yderligere parameter at måle på er de nye officersuddannelser og især de nye videreuddannelsesmuligheder. I et forsvar med færre midler, færre ansatte, men ikke færre opgaver stiller HOD det åbenlyse spørgsmål: Hvordan skal fremtidens officerer finde tid til videreuddannelse i en fritid, der bliver mindre af? Og hvordan skal den enkelte officer prioritere de enkelte kurser og moduler i forhold til hinanden - og uddannelsen i forhold familie og job? Disse usikkerheder og færre karrierestillinger er efter HOD’s opfattelse også med til at øge officersflugten. HOD’s spørgeskemaundersøgelse Hverken de nu gennemførte HR-målinger eller særkørslen for officersgruppen gav nogle entydige svar på officerskorpsets udfordringer. Det eneste konkrete udbytte af målingerne er, at der – især hos den yngre del af officerskorpset – er utilfredshed med lønforholdene. Når man nærlæser rapporten, drejer det sig især om utilfredshed med processen omkring lønforhandling – og ikke nødvendigvis lønnens størrelse. Her er der et område, hvor også HOD kan handle i forhold til at gøre lønforholdene – og ikke mindst forhandlingssystemerne – mere gennemskuelige for den enkelte officer. En god begyndelse ville være at fjerne den genskabte usikkerhed for ”elevatorløn”. Giv nu officererne de samme vilkår som alle andre statsansatte, og gør - i overensstemmelse med intentionerne med NyLøn – personlige kvalifikationstillæg varige. Lønforhold er bare ikke den primære utilfredshedsfaktor, og det må nu være afgørende at få afdækket årsagerne bag svarene i HR-målingerne. Der kan efter HOD’s vurdering ligge en række årsager bag den pludselige og meget store uforudsete afgang af officerer. Men HOD har heller ikke det fulde overblik, og netop derfor gennemførte HOD en spørgeskemaundersøgelse hos de afgåede/ afgående officerer i august samt ikke mindst den planlagte konference den 10. september i Riddersalen på Hærens Officersskole. Her vil vi drøfte afgangsårsager og fastholdelsestiltag – ikke kun med de officerer, der overvejer en civil karriere eller allerede har forladt Forsvaret, men også med tjenstgørende officerer, der har valgt at blive. Nr. 4 - 2014 11 AFGANGEN AF OFFICERER Halve løsninger duer ikke - HOD har selvfølgelig allerede nogle løsningsforslag. Men når man ikke kender ondets rod, ja så kan man heller ikke handle optimalt – se bare på den ringe effekt af Operation Bedre Hverdag. Men nogle af de nemme svar er f.eks. at genindføre en større brug af midlertidig tjeneste ved forflyttelse, så officererne ikke må vælge mellem ægteskab eller job, at gennemføre en anden udvælgelse til vertikal karriere, så det ikke kun er dem, der har været villige til at foretage flytninger mellem landsdelene (for at nå så mange forskellige tjenesteretninger som muligt), der vælges, siger Niels Tønning, som opfordrer til, at man gentænker den option, at den enkelte officer får stillet tid til rådighed af arbejdsgiver til at videreuddanne sig. Og sidst, men ikke mindst: gentænk og iværksæt en 100 pct. retning for bemandingssystemet. - De halve løsninger med en blanding af ansøgning og beordring duer ikke – og slet ikke, når præmisserne for, hvornår beordring er på sin plads, ikke er fastlagte og kommunikerede. HOD håber, at arbejdsgiver vil indlede en åben og konstruktiv dialog om nogle gode løsningsforslag. HOD ønsker, at der tages initiativ til at udvikle forslag, som kan sikre et godt Forsvar. Kernen i officersgruppens tjenestevilkår er et professionsideal, som både medarbejder og arbejdsgiver bør medvirke til at pleje og styrke. - Så, kære arbejdsgiver: Samtale fremmer forståelsen. Lad os tage en fordomsfri drøftelse af situationen. En drøftelse, hvor vi i fællesskab kan se på problemerne og finde løsninger, siger HOD’s formand, som påpeger, at det er Forsvarets evne til at agere i fremtiden, der står på spil, og det må ikke kun være konjunkturerne på arbejdsmarkedet, der bestemmer antallet af officerer i Forsvaret. - Det kan kun være i Forsvarets interesse selv at kunne regulere, og det gør man ved at skabe attraktive arbejdspladser - og ordentlige afskedigelsesvilkår, når det måtte være på sin plads. Det vil vi i HOD meget gerne hjælpe med at finde løsninger på, understreger Niels Tønning. 12 Nr. 4 - 2014 “Vi styrtbløder” Officersflugten, en årgang, der spares væk og mangel på interesse for officersuddannelse på de civile uddannelsessteder skaber bekymring på Hærens Officersskole. AF JOURNALIST INGRID PEDERSEN Næste hold på officersuddannelsen bliver ikke oprettet, og de studerende på de civile uddannelsessteder vil ikke søge over på officersuddannelsen, når de er færdige med deres bachelorgrad. Samtidig forlader et uhørt stort antal officerer deres job i Forsvaret. Det skaber stor bekymring på Hærens Officersskole (HO). Her frygter flere officerer, at uddannelsen simpelt hen falder fra hinanden, og at de kommende officerer ikke bliver uddannet godt nok. Allerede inden de to unge officerer, kaptajnerne Michael Ulrich og Anders Kjelgaard, sendte deres nødråb om officers professionens og uddannelsens fremtid til forsvarsminister Nicolaj Wammen, havde flere unge officerer, som underviser på HO, udtrykt bekymring over uddannelsens fremtid. En af dem siger til Danske Officerer: - Officerskorpset styrtbløder. Ifølge de seneste tal fra Personeltjenesten (FPT), der blev offentliggjort i Berlingske for nylig, er der flere end 10 unge officerer om måneden, der forlader Forsvaret. Under højkonjunkturen var der bekymring, fordi omkring 80 forlod Forsvaret i løbet af et år. Nu er det mange flere. Og dengang rejste de, fordi de blev tilbudt virkelig attraktive jobs i Novo eller Mærsk. I dag rejser folk bare for at komme væk, siger officeren, som ikke selv har planer om at forlade Forsvaret – bare at bidrage til, at officersuddannelsen og ansøgerne til den fortsat er på et højt niveau. Redaktionen respekterer officerens ønske om at være anonym, da han frygter repressalier, hvis han står frem med navn. Redaktionen kender naturligvis hans identitet. Ingen uddannelse i 2015 Han er enig med de to kolleger, der har skrevet brevet til forsvarsministeren. Han er også selv bekymret for, om Forsvaret i fremtiden kan løse sine opgaver, når så mange rejser, og det varer længe, inden de kan erstattes. - Det næste hold er skåret væk, så der starter ikke noget nyt hold før i 2016 Kun omkring 15, mod normalt 70 - 120, havde søgt om at komme ind på officersskolen ad den traditionelle vej. De må nu vente til 2016, fordi deres årgang er sparet væk. I mellemtiden mister vi megen ekspertise, siger han og tilføjer, at en undersøgelse, som FPT fik lavet tidligere på året, viser, ” Alle forstår økonomi, og det er det, der bliver argumenteret med. Ingen argumenterer for den militære faglighed. Der er en økonomisk og en faglig diskurs, der kæmper mod hinanden.” Officer på HO at der slet ikke er interesse på de civile uddannelser for en officersuddannelse. Det forstår han godt, for de bachelorer, der vælger officersuddannelsen får bare endnu en bachelorgrad oveni. De får ikke en kandidatgrad, som de ville opnå, hvis de læste videre på universitetet. Ringe interesse FPT ønsker ikke at offentliggøre den pågældende undersøgelse, men kommunikationsansvarlig Gitte Holler Colding i rekrutteringsafdelingen bekræfter, at den blev lavet, og at den viser, at Forsvaret kan få udfordringer med at skaffe folk nok til opstart på de nye officersuddannelser. - Den viser, at de studerende og dem, der allerede har en bachelorgrad, interesserer sig for lederkurser og mulighederne for en lederuddannelse, siger hun. Men da de nåede til de spørgsmål, der viste, at der var tale om uddannelsen som officer, faldt interessen. - De forbinder simpelt hen ikke Forsvaret med et akademisk løft, siger hun og tilføjer, at mange er glade for den studieretning, de har valgt, og derfor kan det blive svært at flytte dem. Hun fremhæver, at undersøgelsen helt klart viser, at rekrutteringspotentialet ser ud til at være for småt, og at Forsvaret må gøre en særlig indsats for at få nye målgrupper i tale. - De særlige forhold, der knytter sig til beregningen af rekrutteringspotentialet, gør, at det ikke er muligt at angive et præcist tal på, hvor mange der ”umiddelbart er positive” over for de nye officersuddannelser, siger hun og tilføjer, at målet for antallet af rekrutterede til de nye officersuddannelser (450500) formentlig ikke kan indfries under de nuværende forudsætninger. Svækket faglighed Officeren på HO er især bekymret for hele officersfagets udvikling og den manglende militære faglighed. - Alle forstår økonomi, og det er det, der bliver argumenteret med. Ingen argumenterer for den militære faglighed. Der er en økonomisk og en faglig diskurs, der kæmper mod hinanden, siger han og tilføjer, at det er problematisk, at de, der skulle tale for den militære faglighed, tier. Han understreger, at han og kollegerne naturligvis forstår den økonomiske nødvendighed. Men de forstår ikke, at der ikke er plads til at diskutere konsekvenserne af den, så diskussionen om faglighed udebliver. Han forstår godt, at det er nødvendigt, at officerer skal rykke rundt i landet. - Det har vi altid været vant til, og det er vi indstillet på, hvis der en saglig grund til det. Folk siger op, fordi de ikke kan se meningen med de ændringer, der sker på grund af forsvarsforliget – og det medfører et enormt brain drain i Forsvaret, siger han og tilføjer, at den måde, folk bliver behandlet på af ledelsen, slider på korpsånden. Han understreger, at han og kollegerne ikke ønsker at blive opfattet som nogle, der bare er på tværs og ikke vil gøre, hvad de kan, for at få arbejdspladsen til at fungere. - Men vi er opdraget til at komme med forslag til forbedring og stille spørgsmål, når vi ikke kan se sammenhængen. Det er også det, vi underviser de kommende officerer i. Det mener vi er en forudsætning for at finde frem til den bedste løsning. Derfor undrer det os, at ingen har ønsket at tage en diskussion med os om uddannelsens udvikling, siger han. NEJ TAK TIL FORSVARET 1.026 unge under 30 år, der enten har en bachelorgrad eller er i gang med at tage én på enten universiteterne eller en professionshøjskole, er blevet spurgt, om de ville overveje en officersuddannelse oveni den bachelorgrad, de er i gang med. Undersøgelsen er ikke offentlig tilgængelig, men det fremgår klart, at rekrutteringspotentialet ser ud til at være for småt, og at Forsvaret må gøre en særlig indsats for at få nye målgrupper i tale. Undersøgelsen er jævnt fordelt inden for de forskellige uddannelsesretninger og repræsentativ for målgruppen af studerende under 30 år. Undersøgelsen er lavet af analysebureauet Epinion og er en opfølgning på en rapport om rekrutteringspotentiale, som COWI lavede i 2012 blandt bachelorer, professionsbachelorer og kandidater. Nr. 4 - 2014 13 AFGANGEN AF OFFICERER Jeg smækker ikke med døren AF JOURNALIST ALICE BINNS FOTO: PETER EILERTSEN Kaptajnløjtnant Torben Lykkegaard Pedersen er en af mange officerer, der i disse år forlader Forsvaret til fordel for en civil funk tionærstilling. Han har kun godt at sige om sin tidligere arbejdsplads, men da de nye HR-strategier karambolerede med hans karriereønsker, tog han ansvar for sin situation. 14 Nr. 4 - 2014 Den 31. juli har Torben Lykkegaard Pedersen indvilget i at fortælle om, hvorfor denne dag også er den 38-årige kaptajnløjtnants sidste arbejdsdag, hvor han er iført søværnets uniform. Når det nu skal være, kunne dagen ikke være mere velvalgt. De fleste af kollegerne er på ferie. Det gør afgangen lidt nemmere. Desuden har han søgt og fået bevilget et års orlov. Ikke fordi et afslag på TUL ville have ændret på hans beslutning, men følelsen af at høre til, i hvert fald et år endnu, er rar og tryg at gå ud ad døren med. Allerede da Torben, som han kort og godt kaldes blandt kolleger, sagde ja til at medvirke i Danske Officerer, understregede han, at han ikke har noget negativt at sige om sine 14 år i Forsvaret. Derimod vil han gerne fortælle om de politiske beslutninger og konsekvenserne af disse, der for hans vedkommende har ført til, at han om mindre end 24 timer tiltræder som Head of Marine HR i Dampskibsselskabet Norden A/S og dermed skifter tjenestested fra Forsvarets Personeltjeneste (FPT) i Ballerup til rederiets hovedkontor i Tuborgs gamle Bryghus med adresse på Strandvejen i Hellerup. 1. maj 2013 er en skelsættende dato i relation til det karriereforløb, som Torben havde satset på. Tanken om et job i det civile havde ikke tidligere strejfet ham. Men så forsvandt udstikkerfunktionen. - Lige siden jeg stiftede bekendtskab med søværnet, har jeg haft øjnene rettet mod en udstikkerstilling. Muligheden fik jeg, i forbindelse med at min kone og jeg skulle til at stifte familie, hvor et par år i land ville passe fint. Det vendte jeg med min udstikker. Der var en ledig stilling i FKIT (Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste), og den havde jeg i et år, indtil han ringede igen og foreslog, at jeg overtog hans stilling. - Jeg blev udstikker for alle de tekniske officerer i søværnet, og det er et af de mest spændende job, jeg har haft, fortæller han. Fremtidsperspektivet forsvandt Desværre blev det kun til et år i stillingen, inden den blev nedlagt, og det vendte op og ned på karriereplanerne. - Dengang havde jeg en forventning om, at jeg efter et par år som udstikker ville være rustet til at komme igennem nåleøjet til VUT II, og så var vejen banet for at komme ud og sejle fregat, eller hvad der nu lå i krukken for enden af regnbuen. Selv om Torben fordomsfrit gik til opgaven, blev funktionen ikke helt det, han havde håbet på. - Jeg havde sagt ja til at blive udstikker og ikke til at være HR-konsulent. Da VUT II så skulle afskaffes, og man i en rum tid ikke vidste, hvad der ville komme i stedet, kunne jeg ikke se, hvordan jeg skulle kunne avancere til orlogskaptajn. Dermed forsvandt fremtidsperspektivet. Det var i virkeligheden nok det, der var hovedårsagen til, at jeg begyndte at orientere mig eksternt, siger han eftertænksomt. Med i overvejelserne var også, at hvis han skulle videre inden for systemet, ville han med stor sandsynlighed få tjenestested i Jylland på et tidspunkt, og det er for hans vedkommende ikke længere en option. - Jeg kan se, at vores stillinger stille og roligt rykker mod Jylland. Det er politikerne, der beslutter, hvor vores arbejdspladser skal ligge, og der kan måske være et rationale i ikke at koncentrere dem omkring København. Men det er et vilkår, som jeg bare bliver nødt til at tage ansvar for. Min kone arbejder i Haldor Topsøe i Lyngby, og hun skal ikke sige sit gode job op, for at hun og vores to børn på nu henholdsvis to et halvt år og seks måneder kan følge med mig til Karup eller Frederikshavn, når jeg har taget en Master. For jo, Torben kom helt efter planen igennem det berømte nåleøje og ville være begyndt på den treårige Master i Militære Studier (MMS), der fra i år erstatter VUT II. Igen ser han det, der af mange frygtes som en væsentlig forringelse af officersuddannelsen, som et politisk bestemt vilkår, den enkelte må forholde sig til. - Jeg var indstillet på at bruge tiden, og min kone bakkede mig op. Det ændrer dog ikke på perspektivet. Det er mere og mere sandsynligt, at den stilling, jeg til sin tid skulle søge som orlogskaptajn, vil ligge i Jylland. En urimelig debat Et tredje forhold, der har gjort Torbens beslutning om at søge ud i det private erhvervsliv en anelse nemmere, er den til tider skingre debat, hvor offentligt ansatte generelt – han nævner blandt andet politiet, skolelærere og plejepersonale – må stå for skud for alskens beskyldninger om, at de ikke er til at stole på og så videre. - Hvem var det, der sagde, at der er en rådden kultur i Forsvaret? Var det ikke Holger K.? Det var det også, men inden da havde Niels Helveg Petersen ytret sig om ”Forsvarets usunde kultur”, og siden sang andre politikere, heriblandt Mogens Lykketoft og Frank Aaen, med på samme sang om råddenskab. Sådan et renommé har det med at klæbe sig fast. - Fair nok, at vi skal spare 15 procent af budgettet. Selv om det er en mega stor andel, er der jo kun de penge, der er. Nogle gange fornemmer jeg dog lidt en agenda af, at først miskrediterer vi for bagefter at køre damptromlen hen over. Det er helt urimeligt, for jeg har kun dybt loyale kolleger, der knokler fra morgen til aften, så den debat er jeg meget ked af. Et tema, der også optager kaptajnløjtnanten, er den kløft, diskussionen om militære kontra civile ansættelser har gravet. Som han ser det, er det igen et politisk ønske, at der skal ansættes flere civile i Forsvaret, hvor det civile er den vigtigste kompetence. - Der har siddet militært ansatte i FPT i masser af år, der har vidst, at når de forsvinder, vil de blive erstattet af en civil. Sådan en bevidsthed fremmer følelsen af ikke at være værdsat, og den følelse er uforenelig med et godt arbejdsliv. Efter min mening skulle man hellere identifi- Nr. 4 - 2014 15 AFGANGEN AF OFFICERER cere de kompetencer, der er behov for i de enkelte stillinger, og så ansætte dem, hvis kompetencer matcher bedst uanset civil eller militær baggrund. Vigtige værdier Torben Lykkegaard Pedersen lægger ikke skjul på, at han nærer stor skepsis i relation til den nye officersuddannelse. Han frygter, at særligt værdigrundlaget kan gå tabt, og han ved udmærket, at han i visse kredse og sin unge alder til trods risikerer at blive kaldt bagstræberisk, når han siger: - Om 10 år vil man sikkert grine ad sådan en gammel tosse som mig, der vil ranke ryggen og stolt berette om, at jeg er uddannet fra Søværnets Officersskole. Jeg har gået fanen i land, jeg har marcheret i min uniform, jeg har deltaget i parader, jeg har trykket Majestæten i hånden. - Vi er fra en ung og påvirkelig alder blevet skolet med værdier som loyalitet, sammenhold og fællesskab, og det er det, der gør, at vi ikke stiller spørgsmål til opgaven, men slår hælene sammen og udfører den. Det er fællesskabet, der får os til at drage på missioner, hvor vi risikerer livet - endda til en forholdsvis beskeden løn. Jeg tror, det vil være vildt farligt at pille ved disse værdier, siger han og understreger, at han ikke smækker med døren, når han forlader Forsvaret. Apropos løn så er det en faktor, der overhovedet ikke har haft indflydelse på Torbens beslutning om at søge væk. Det vigtigste for ham er, at han så vidt muligt vil være herre over sin fremtid og ikke bare lade tilfældighederne råde. Længe inden han begyndte at tænke i eksterne baner, havde han som de fleste andre lagt sin profil på LinkedIn, og en dag blev han kontaktet af et firma, der bad ham komme til samtale. - Det blev ikke til noget, for det var ikke det rigtige match. Nogenlunde samtidig dukkede opslaget fra Norden op, og jeg tænkte, at de havde skrevet det ud fra min profil. Det var et 100 procent match, og det var jeg nødt til at reagere på. Derefter gik det hurtigt. Han skrev og sendte en ansøgning. Dagen efter blev han kaldt til samtale om formiddagen, og samme eftermiddag blev han bedt om at komme til anden samtale. Efter denne 16 Nr. 4 - 2014 bad firmaet om referencer, og umiddelbart derefter fik han tilbudt jobbet. Da han takkede ja, havde han allerede fornemmet den ånd, som han føler er ved at forsvinde fra Forsvaret. Et værdifællesskab, som han oplevede meget intenst i de år, han sejlede, og som han mere eller mindre ubevidst har søgt. Og så er han ikke engang bange for ærligt at indrømme, at han til tider har stået med en kop kaffe på dækket og tænkt, at det egentlig var uforskammet, at han overhovedet fik penge for at være en del af et så unikt fællesskab. Med dette eksempel på medarbejderloyalitet er der kun tilbage at ønske god vind! PS: Efter at Torben Lykkegaard Pedersen havde haft nærværende tekst til gennemlæsning, sendte han en mail til redaktionen med følgende ordlyd: ”Hvis det kan lade sig gøre, så kunne der sagtens stå et eller andet om, at jeg kan kontaktes evt. via LinkedIn (dk.linkedin. com/in/lykkegaard76/), hvis der er nogen ”derude”, som har lyst til at spørge om noget”. KARRIEREFORLØB Torben Lykkegaard Pedersen er uddannet civilt på Aalborg Maskinmesterskole. Værnepligten aftjente han som reserveofficer på Danmarks sidste ubåd Sælen, hvor han for alvor fik lyst til at uddanne sig på Søværnets Officersskole og satse på en karriere i Forsvaret. Udnævnt til premierløjtnant 2. april 2004, hvorefter han sejlede inspektionsskib i Nordatlanten frem til VUT I 2007. Efter VUT I rejste han til Sudan for at være FN-observatør i Abyei-sektoren på grænsen til Dafur. Efter et halvt år i Afrika tog han ud at sejle som teknikofficer på søværnets inspektionsskibe. De seneste tre år har han haft fast grund under fødderne. Dels for at prioritere familien og dels for at forfølge sit ønske om at arbejde som udstikker. Først et år i FKIT, og indtil funktionen blev nedlagt 1. maj 2013 som udstikker for de tekniske officerer i søværnet. 31. juli 2014 forlod han sin stilling som elementleder i FPT for at tiltræde som Head of Marine HR i Dampskibsselskabet Norden A/S. Finansmini steriet sparer – Forsvaret betaler! Den lidt kryptiske overskrift dækker over, at det er Forsvaret, der kommer til at betale, for at staten kan spare en masse penge til tjenestemandspension, når overenskomsten for officerer bliver fuldt ud implementeret. AF KONSULENT STEEN MIKKELSEN Det blev aftalt mellem de politiske partier ved forsvarsforliget i november 2012, at forsvaret skal ophøre med at ansætte tjenestemænd. Baggrunden for det var en opfattelse af, at bl.a. officerer er for dyre og for vanskelige at ”komme af med”. Selvfølgelig kan man på det danske arbejdsmarked ikke bare lige lave om på ansættelsesforholdene – det kræver, at der bliver forhandlet en overenskomst for ansættelsesforholdet – ”den danske model”. Officererne er dyre, fordi tjenestemandspensionen er underfinansieret – ja, det er rigtigt, at det såkaldte bidrag, som arbejdsgiverne betaler til Finansministeriet for at opretholde tjenestemandens pensionsret, langt fra dækker den omkostning, som Finansministeriet reelt har, når tjenestemanden pensioneres. Men det er langt hen ad vejen Finansministeriets egen skyld, for ministeriet kunne jo bare have sparet de såkaldte pensionsbidrag op og ladet pengene forrente sig – så var problemet med underfinansiering ikke opstået. At officererne er svære at ”slippe af med” skyldes retten til rådighedsløn ved strukturomlægninger. Historisk har der kun været to tilfælde, hvor strukturomlægninger har medført behov for afskedigelse af officerer og deraf følgende rådighedsløn: i 1970’erne og i 2004 – i sidstnævnte tilfælde dog kun i mindre omfang og i øvrigt fejlagtigt. Vi skriver nu medio 2014, og der er fortsat ikke taget stilling til, om der skal afskediges officerer, bl.a. fordi der går forholdsvise store årgange på pension inden for de næste 4 - 5 år, og hertil kommer den stigende afgang fra Forsvaret, som man har kunnet læse om i dagspressen hen over sommeren. Den ”plante”, der hedder ”overenskomstansættelse”, er bestemt ikke en plante, som HOD selv har plantet i vores have, men som med så meget af det ukrudt, der dukker op i haverne, var den umulig at slippe af med. Derfor kunne HOD kun søge at beskære ”planten”, så den ikke bliver alt for grim og umulig. Hvor adskiller de to ansættelsesformer sig så fra hinanden? Det gør de på mange områder - bl.a. afhængigt af, om officeren tilhører ledergruppen eller chefgruppen. Først nogle fælles elementer for chefgruppen og ledergruppen: Den overenskomstansatte officer har ikke en pligtig afgangsalder, således som den tjenestemandsansatte officer har det. Det betyder, at den overenskomstansatte officer tidligst kan gå på pension, når han/hun når folkepensionsalderen. Forsvaret skal ikke betale ”pensionsbidrag” på 15 pct. af lønnen i skyggeforløbet til Finansministeriet. I stedet for skal Forsvaret betale 17,1 pct. af alle løndele – altså en regulær meromkostning for Forsvaret. Aftalen om overenskomstmæssig ansættelse er ens for de militære officerer, officerer i Beredskabsstyrelsen (med én undtagelse) og for auditørfuldmægtige. Den overenskomstansatte officer får en arbejdsmarkedspension på 17,1 pct., men kan vælge at få 0,3 pct. heraf udbetalt som løn i stedet for – så bliver pensionsindbetalingen på 16,8 pct. Den overenskomstansatte officer har ikke de pensionsmæssige sikkerheder, der ligger i tjenestemandsansættelsen. Men inden for den nye pensionsaftale, som HOD har indgået med PFA, kan der via pensionsindbetalingen på 17,1 (16,8) pct. tilkøbes en række forsikringer. Stillinger, der oprettes og slås op efter ophør af tjenestemandsansættelsen pr. 1. september 2014, skal ikke klassificeres, som stillinger skulle inden for tjenestemandsansættelsen. Men der er aftalt nogle specifikke kriterier for, hvilket niveau en stilling skal være på. Såfremt arbejdsgiver bryder med disse kriterier, kan HOD kræve forhandling. Opsigelsesvarslet for en overenskomstansat officer er en måned for den ansatte og en stigende periode afhæn- gig af ansættelsestidens længde for arbejdsgiver. For den tjenestemandsansatte officer er opsigelsesvarslet tre måneder ”begge veje”. Ledergruppen Inden for den overenskomstmæssige ansættelse er der tale om en ”enhedsmajor” – altså ingen skelnen mellem M322, M331 og M332. Alle majorer, major/orlogskaptajner, der er ansat på overenskomstmæssige vilkår, har samme lønmæssige vilkår. Hvis der skal forhandles personligt kvalifikationstillæg til den overenskomstansatte officer, så er det den lokale TR, der skal gøre det – ikke den enkelte officer, som det er for de tjenestemandsansatte officerer. Den overenskomstansatte officer får betydeligt bedre betaling for døgntjeneste end den tjenestemandsansatte officer. Hvis døgntjenesten (vagt, øvelse eller sejlads) skal afspadseres, så får den overenskomstansatte officer en godtgørelse, der er afhængig af graden, og hertil en fridag. Her får tjenestemanden alene en fridag. Hvis døgntjenesten skal honoreres økonomisk, så får den overenskomstansatte officer dels den godtgørelse, der lige er omtalt, samt en betaling svarende til 7,4 timer med timelønnen (inkl. kvalifikations- og funktionstillæg). Her får tjenestemanden en dagssats, der er fælles med sergenter og konstabler. For officerer i Beredskabsstyrelsen gælder, at godtgørelsen for døgntjeneste ikke er gradsafhængig, og den er lavere end for de militære officerer. I tilfælde af merarbejde er der forskelligheder inden for ledergruppen for de overenskomstansatte officerer. Major/orlogkaptajner/sektionschefer (BRS) på overenskomstmæssig ansættelse har samme vilkår som special- og chefkonsulenter eller som de tjenestemandsansatte M332. Det vil sige, at godtgørelse for merarbejde sker enten i form af tjenesteomlægning/afspadsering (tilrettelægger selv tjenesten) eller honoreres som en del af éngangsvederlagsforhandlingerne. Premierløjtnanter, kaptajner, kaptajnløjtnanter, korpsmestre og sektionsledere på overenskomstmæssig ansættelse har samme vilkår som akademiske fuldmægtige. Det betyder, at der ydes et ”rådighedstillæg” af samme størrelse som militærtillægget; men der er en for- håndsbetaling af forpligtelse til op til 20 timers merarbejde pr. kvartal. Det er dog ikke det samme, som at Forsvaret bare kan planlægge med at udnytte de 20 timer i ”et stort antal kvartaler”. Hvis merarbejde skal afvikles i form af afspadsering, sker det med en faktor 1,5, hvor det for den tjenestemandsansatte officer er faktor 1. Honoreringen ved økonomisk godtgørelse for merarbejde er ens – i begge tilfælde faktor 1,5. For officerer med pilotuddannelse, der ansættes på overenskomstmæssige vilkår, er pilottillægget et funktionstillæg – der skal altså være krav i funktionsbeskrivelsen om pilotuddannelse. Pilottillægget er ens for alle grader i ledergruppen og stiger efter 12 år efter påbegyndt pilotuddannelse. Det er også aftalt, at hvis en pilot beordres uansøgt væk fra en stilling med krav om pilotuddannelse til en stilling uden krav om pilotuddannelse, ophæves resten af tjenestepligten, hvis der måtte være noget tilbage af den periode. Piloter har nu fuldstændig samme muligheder for personlige kvalifikationstillæg som den øvrige del af ledergruppen. Chefgruppen Chefer, der ansættes på overenskomstmæssige vilkår, er omfattet af Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Ud over de fælles elementer, der også gælder for ledergruppen, er der følgende forskelligheder mellem de to ansættelsesformer: Der kan ikke ydes topcheftillæg til en overenskomstmæssigt ansat chef. Der er ikke aftalt vilkår for betaling af døgntjeneste eller pilottillæg for en overenskomstmæssigt ansat chef. Det skal den enkelte chef selv forhandle og aftale i forbindelse med ansættelsen som overenskomstansat chef. Forsvarschefen vil fortsat skulle ansættes som tjenestemand. Opfordring HOD opfordrer medlemmerne til at rådføre sig med sekretariatet i tilfælde af, at der søges en stilling på overenskomstmæssige vilkår. Nr. 4 - 2014 17 NY OVERENSKOMST Overenskomstmæssig ansættelse Tjenestemandsansættelse Pligtig afgangsalder Ingen (kan gå ved folkepensionsalderen) Aftalt pligtig afgangsalder Rådighedsløn ved afsked som følge af strukturomlægninger Ingen 3 år Bidrag til pension 17,1% af de faste løndele inkl. basisløn, kvalifikations- og funktionstillæg 17,1% af de tillæg, der er aftalt pensionsgivende Valgfrihed Kan vælge pensionsindbetaling på 16,8% og 0,3% udbetalt som løn Ingen Pensionsmæssige sikkerheder Kan tilkøbes i et vist omfang i forbindelse med HOD’s pensionsaftale med PFA Jf. tjenestemandspensionsloven (kvalificeret svagelighedspension, svagelighedspension, ægtefællepension, børnepension) Opsigelsesvarsel Den ansatte har 1 måneds opsigelsesfrist, arbejdsgiver op til 6 måneder 3 måneder til udgangen af en måned for begge parter Major/orlogskaptajn/sektionschef/ledende auditørfuldmægtige Et niveau M322, M331, M332, sektionschef med to trin Midlertidig tjeneste i højere stilling Ingen pligt til at fungere i en tjenestemandsstilling Betaling skal forhandles mellem ledelsen og den lokale TR Pligt til at fungere i en tjenestemandsstilling Betaling skal forhandles mellem ledelsen og den lokale TR Personligt kvalifikationstillæg Skal forhandles mellem ledelsen og den lokale TR Gælder også piloter Individuel forhandlingsret Gælder ikke piloter Døgntjeneste (ej INTOPS) – afspadsering 1 fridag + godtgørelse afhængig af graden (for BRS kun en sats for godtgørelsen) 1 fridag Døgntjeneste (ej INTOPS) – udbetaling Særlig døgntjeneste (”beredskabstjeneste”) Betaling på 7,4 x timelønnen + godtgørelse afhængig af graden (for BRS kun en sats for godtgørelsen) Fast godtgørelse – uafhængig af graden Findes ikke Jf. aftalen herom Ledergruppen Merarbejde for premierløjtnant/kaptajn/ Rådighedstillæg dækker op til 20 timer pr. kvartal kaptajnløjtnant/korpsmester/sektionsleder/ Afspadsering: faktor 1,5 auditørfuldmægtige Udbetaling: jf. timelønnen x 1,5 For BRS dækker redningsberedskabstillægget op til 35 timer pr. kvartal Afspadsering: faktor 1,0 Udbetaling: jf. timelønnen x 1,5 Merarbejde major/orlogskaptajn/sektionschef/ Forhandles i forbindelse med éngangsvederlag ledende auditørfuldmægtige For BRS dækker redningsberedskabstillægget op til 35 timer pr. kvartal Afspadsering: faktor 1,0 Udbetaling: jf. timelønnen x 1,5 Jægere/frømænd/flyveledere Uændrede funktionstillæg Uændrede funktionstillæg Piloter Funktionstillæg, der stiger efter 12 år Gradsafhængigt kvalifikationstillæg samt tillæg til pilottillæg efter 12 hhv 15 år Chefgruppen Grundløn Jf. Rammeaftale om kontraktansættelse (4 løngrupper) LR36 – LR40 Fast kvalifikationstillæg Nej Ja, for M401 og M402 Betaling for døgntjeneste Som øvrige chefer med mindre andet aftales af den enkelte chef i forbindelse med ansættelsen Som for ledergruppen Pilotlønning Som øvrige chefer med mindre andet aftales af den enkelte chef i forbindelse med ansættelsen Ja, for M401 og M402 Topcheftillæg Ikke muligt Muligt 18 Nr. 4 - 2014 VBCI ERFARING FRA MISSIONER I AFGHANISTAN • LIBANON • MALI KAMPERFARING • FLEKSIBEL • OMKOSTNINGSEFFEKTIV • NEXTER-GROUP.DK OPERATION RECSYR Missionen er slut AF JOURNALIST ALICE BINNS FOTO PETER EILERTSEN Opgaven med at transportere de kemiske stoffer ud af Syrien skulle efter planen være afsluttet inden udgangen af februar i år. Imidlertid kunne de syriske myndigheder ikke holde tidsplanen for, hvornår de kemiske våben skulle være bragt til havnebyen Latakia i Syrien, og det forsinkede projektet. I begyndelsen af marts blev det på et møde i Udenrigspolitisk Nævn besluttet at forlænge missionen minimum til slutningen af juni, lige som der blev planlagt afløsning for Esbern Snare, der skulle videre til Det Indiske Ocean som kommandoskib for NATO’s antipiraterioperation. Forlængelsen medførte også en rekord, idet søværnet aldrig tidligere har haft to store skibe udsendt i internationale operationer på samme tid. Efter anmodning fra FN vedtog et bredt flertal i Folketinget den 19. december sidste år, at Danmark skulle bidrage til missionen med at destruere Syriens kemiske våben. I den forbindelse udtalte daværende udenrigsminister Holger K. Nielsen: - Det er væsentligt og rigtigt, at Folketinget nu har givet sit samtykke til, at Danmark bidrager til at fjerne og destruere Syriens kemiske våben. Konflikten i Syrien har desværre vist, hvor forfærdelige disse våben er. Det er en vanskelig mission, men vi må gøre, hvad vi kan, for at disse våben ikke anvendes igen. Derfor har Danmark allerede meget tidligt bakket op om arbejdet med at fjerne og destruere det syriske regimes kemiske våben, og jeg er glad for, at Danmark nu bidrager meget solidt til den fælles FN-OPCW-mission. Danmark bidrager på baggrund af en klar opfordring og anmodning fra FN og løser en væsentlig opgave på vegne af verdenssamfundet. Folketingets beslutning i december er baggrunden for, at Flådestation Korsør på en solrig sommerdag syv måneder senere summer af Dannebrog og forventningsfulde børn og voksne. Med afsavn og opbakning har også de givet deres bidrag til en veloverstået mission. Siden maj har deres pårørende været ombord på fregatten Peter Willemoes, der afløste støtteskibet Esbern Snare i Operation RECSYR (recovery of chemical agents from Syria). Hvor der er vilje Søværnets Operative Kommando (SOK) under ledelse af kontreadmiral Frank Trojahn har haft kommandoen over den dansk ledede del af missionen, der ud over flådefartøjer fra Danmark, Norge og Storbritannien og handelsskibe fra Danmark og Norge har haft deltagelse af personel fra søværnet, hæren, flyvevåbnet, Beredskabsstyrelsen og SKAT samt personel fra Norge, Finland og Sverige. Samt Ikke at forglemme hundefører og hund. Frank Trojahn og hans folk i Aarhus har fra start løbende informeret om missionen, og et tema, der har været gennemgående, er det gode samarbejde. I alt blev der afhentet 181 containere med diverse kemiske stoffer, som blev fordelt mellem de to deltagende handelsskibe, norske Taiko og danske Ark Futura. I forbindelse med afhentningerne bidrog også russiske, kinesiske og syriske krigsskibe til sikkerheden i syrisk territorialfarvand. Efter at det sidste læs kemikalier var blevet afhentet i Latakia, udtalte Frank Trojahn til pressen: - Der har været et helt enestående samarbejde under hele operationen. Militære og civile skibe og specialister fra flere nationer har skullet få operationen til at lykkes på tværs af nationalitet, fagligt speciale og på tværs af militære og civile deltagere. Det gælder både samarbejdet i den dansk-norsk-britiske Da fregatten Peter Willemoes den 11. juli ankom til Flådestation Korsør, blev der sat punktum for RECSYR – en mission, der er et skoleeksempel på opgaveløsning og samarbejde. 20 Nr. 4 - 2014 flådestyrke indbyrdes, samarbejdet mellem flådestyrken og de russisk-kinesiske enheder og samarbejdet med det internationale samfund. - Alle fortjener stor ros for den professionelle måde, de har løst opgaven på. Den viser, at hvor der er vilje, er der en vej. Det har virkelig været en operation, der gav mening, og som ikke har været uden risiko. Lasten af kemiske stoffer på transportskibene ville i de forkerte hænder have kunnet slå mange mennesker ihjel. Det er svært at sammenligne RECSYR med nogen anden mission, men den er et eksempel på det danske Forsvars fleksibilitet, evne til at løse opgaver og vilje til at samarbejde hvor som helst og med hvem som helst. Hidtil har det ikke været hverdagskost at danne kæde med lande som Kina, Rusland og Syrien, der har udvist lige så stor entusiasme som Danmark, Norge, Finland, Storbritannien, Sverige og USA i bestræbelserne på at bakke op om FN’s sikkerhedsresolution 2118. Faglig stolthed Mens besætningen på Peter Willemoes sammen med deres familier har forladt fregatten for at holde sommerferie, kan skibschefen, kommandørkaptajn Kristian Haumann, samle indtrykkene fra sit seneste togt. Det, der umiddelbart træder frem på Kristian Haumanns nethinde, er en stor faglig stolthed over, at Operation REC SYR er gennemført på en så professionel måde. Han kender sin besætning og ved, hvad den står for. Han har erfaringer fra samarbejde med størstedelen af de andre deltagerlande. Imidlertid kunne han ikke helt vide, hvordan det ville være at samarbejde med kineserne, russerne og syrerne, men her blev den garvede søofficer kun positivt overrasket. Fra de mere velkendte rækker har det også været interessant at have hærfolk så tæt på i så relativt lang tid. I en sluttet kreds tør skibschefen, med et lunt glimt i øjet og i al diskretion selvfølgelig, afsløre, at de stille og roligt lærte, at det ikke er farligt at få lidt skumsprøjt på uniformen. Fregatten Peter Willemoes Besætningsmedlemmer spejder efter deres familiemedlemmer, der venter på kajen. Besætningen på Peter Willemoes får skibschefens tak for indsatsen med på vejen, inden de spredes for alle vinde for at holde en velfortjent sommerferie. Chefen for Peter Willemoes, kommandørkaptajn Kristian Haumann, føler stor faglig stolthed over hele operationen og glæder sig over den indsats, alle har lagt for dagen i bestræbelserne på at løse en vigtig og relevant opgave. Nr. 4 - 2014 21 OPERATION RECSYR Et samarbejde langt over forventning Beredskabsstyrelsens bidrag til Operation RECSYR var blandt andet et hold eksperter i hånd tering af kemiske stoffer. Bidraget byggede på det nationale beredskab. Takket være erfaring og viden, forankret i det operative Kemiske Beredskab og HazMatberedskabet, løste Beredskabsstyrelsen sin del af opgaven inden for meget kort tid. AF JOURNALIST ALICE BINNS FOTO PETER EILERTSEN Jan Erik Rask Skaarup fortæller om, hvordan han som beredskabsfaglig officer oplevede samarbejdet med folk fra søværnet, hæren, flyvevåbnet og SKAT om bord på fregatten Peter Willemoes. - Nervøs er måske ikke det rette ord, men inden jeg kom ombord, tænkte jeg da over, hvordan jeg mon ville fungere i en kontekst med folk fra de tre værn, de andre civilister som SKAT og de aktører, der nu var. En uge før Peter Willemoes lagde til på Flådestation Korsør, landede Jan Erik Rask Skaarup og hans kemiker-kollega i Københavns Lufthavn efter at have tilbragt små seks uger i farvandet nær den syriske havneby Latakia. Dermed sluttede Beredskabsstyrelsens (BRS) bidrag til den internationale Operation RECSYR (recovery of chemical agents from Syria). Jan Erik nåede lige at slappe af en 22 Nr. 4 - 2014 weekend sammen med familien, inden han var tilbage på arbejde i Birkerød, hvor opgaverne under hans fravær ikke havde løst sig selv. Når dette interview finder sted i forhallen på Hvidovre Hospital, er det indirekte, fordi Jan Erik bor i Hvidovre. Faktisk har han taget hul på sommerferien, men da den fordrives med at restaurere hus, er det ikke noget problem at trække i uniformen for at tage til møde på det nærliggende hospital. Her er han som BRS-rådgiver med i en projektgruppe, der arbejder på at forbedre patientmodtagelsen, hvis der for eksempel i forbindelse med terrorhandlinger eller andet skulle ske udslip af kemiske stoffer, hvor personer bliver udsat for forurening. Men lige nu handler det mest om en ikke så fjern fortid, hvor Jan Erik var en del af den mission, der gik ud på at transportere over 800 ton kemiske stoffer sikkert ud af Syrien. Siden december 2013 har BRS konstant haft et eksperthold bestående af en kemiker og en beredskabsfaglig officer udsendt. Ud over mandskab har styrelsen bidraget med kemiske spore- og analyseinstrumenter samt brusetelte til rensning for det tilfælde, at der var sket udslip fra lasten af kemiske stoffer. Respekt for kompetencer Som nævnt indledningsvis havde Jan Erik naturligt nok gjort sig nogle tanker om, hvordan han ville blive modtaget på Peter Willemoes. Når alt kommer til alt, er det søværnets fregat, og selvom hidtidige officielle bulletiner fra Forsvaret om operationen har fremhævet et fortrinligt samarbejde i alle henseender, er det også søofficerer, der er citeret for dem. Det vil være synd at påstå, at de danske medier har stået i kø for at bringe citaterne, og det kan være et tegn på, at Operation RECSYR er forløbet så gnidningsfrit, som de involverede parter hævder. Derfor er det også oplagt at spørge, om Jan Erik er af samme opfattelse. Og lad os bare afsløre, at den erfarne beredskabsofficers opfattelse af operationen og ikke mindst hans debut i et indsatsmiljø af den karakter for ham står som en ubetinget succés. Både på det faglige og det sociale plan. Han kan ikke understrege nok, at ingen har pålagt ham at sige det, men hvis han med ét ord skal sammenfatte oplevelsen, har den været fantastisk. - Jeg har været rundt til rigtig mange på skibet for at takke for den måde, de har været med til at understøtte min del af missionen på, siger han lidt forsigtigt. Man vil jo nødigt opfattes som slesk, og samtidig er det vigtigt for ham at få det sagt. En af flere faktorer, der efter Jan Eriks bedste overbevisning har spillet ind, er den gensidige tillid til egne og kollegers faglighed. - Vi havde brug for hinandens specialer, og der blev lyttet til det, vi hver især sagde. Efter cirka 12 timer ombord på Peter Willemoes, skulle jeg over til den første opgave på det norske skib, hvor task commanderen, Steen, (flotilleadminiral Steen Engelbrecht Pedersen, red.) efterfølgende bad om input fra os. - Vi havde også brug for hinandens ressourcer. Når jeg skulle over på andre skibe, var jeg afhængig af søværnet for at komme dertil. Vi benyttede hærens CBRN-dragter i forbindelse med målinger og renseprocedurer, hæren brugte vores spore- og analyseapparater til at holde styr på de kemiske stoffer, og SKAT’s mobile scanner var nødvendig for at kunne gennemlyse containerne. Det har virkelig været en blanding af kapaciteter, som jeg finder ret underholdende, konstaterer Jan Erik Skaarup og nævner en, måske lille, episode, som er ganske betegnende for omgangsformen: - Jeg skulle bruge noget demineraliseret vand til at rense termiske linser og gik ned i ”maskinen” og spurgte, om de kunne hjælpe. Intet problem, vi tapper noget fra filteret, lød svaret, og efter 10 Jan Erik Rask Skaarup kom til Beredskabsstyrelsen i 2007. Før det har han bl.a. været udsendt for Folkekirkens Nødhjælp i Somalia, Sri Lanka, Libanon og Burundi. Fra 1992 til 2006 arbejdede han som ABC-sektionsfører i Forsvaret, herunder i UNPROFOR HQ stab Zagreb, hvor hans område indbefattede uddannelse i minerydning og eksplosivstoffer i hele Ex-Jugoslavien. minutter havde jeg vandet. Sådan har det været hele vejen igennem. Med sin ekspertviden inden for udslip af kemiske stoffer rådgiver Jan Erik Rask Skaarup en projektgruppe, der arbejder på at forbedre modtageforholdene for kemisk forurenede tilskadekomne på Hvidovre Hospital. Masser af mobning Med til sammenblandingen af værn og kapaciteter hører uundgåeligt mobning, og det skal der være plads til, mener Jan Erik. - Der har været masser af værnsmobning og drilleri, men har der været den mindste gnist af ondt i det, har jeg i hvert fald ikke fattet situationen. Ganske vist er hans erfaring med at bo og arbejde på et skib ikke årelang, men han ved, at det som på enhver anden arbejdsplads er den øverste ledelse, der lægger linjen for kulturen om bord. BRS-officeren uddeler topkarakterer til samtlige i ledelsen og tilføjer en pil opad til en stabsleder for hans hippe musikvalg ved afslutningsfesten, og det er meget sigende for, hvordan arbejde og fritid helst skal gå op i en højere enhed på et så relativt afgrænset område. Han ved ikke, at skibschefen, kommandørkaptajn Kristian Haumann, allerede har røbet, at ”ham beredskabsofficeren er en meget klog mand”, og først tredje gang Jan Erik bliver bedt om en uddybning, forklarer han, i al beskedenhed, hvad skibschefen hentyder til: - Det var stort at slå en læge fra flyvevåbnet, en sprogofficer, en ingeniørofficer, en søofficer og en kemiker i ét spil Trivial Pursuit. Men det største øjeblik inden for brætspil var, da jeg slog en hærmand og en søofficer i Risk. Den var svær for dem at æde, for Risk er jo deres gebet. Det var lidt lige som Tyskland-Brasilien 7-1, men det har jo ikke noget med mig at gøre, siger Jan Erik med et frejdigt udtryk, der klart signalerer, at han i høj grad har bidraget til mobberierne. Retfærdigvis hører det også med til historien, synes han, at han tabte de efterfølgende tre spil Risk. Hvor han kan gøre sig gældende i almen viden og strategisk tænkning, står det lidt værre til med fysikken. Selv mener Jan Erik, at han må være den sundeste mand på arbejdspladsen, fordi han hverken overtræner eller underspiser, og han indrømmer, at han ikke var den store deltager i skibets fælles FUT. Faktisk kunne han ikke komme hurtigt nok væk, når orlogspræsten, Camilla Munch, underviste i crossfit med bibelsk tema på helikopterdækket. - Præsten skræmte os. Camilla er den eneste præst, jeg har mødt, der har en sixpack, og hun kunne køre alle mændene flade. Hun er stjernesej, siger Jan Erik anerkendende og tilføjer: - Under hele missionen var der kun én, jeg var bange for, og det var præsten. Øjenåbner Hjemme igen kommer Jan Erik i tanke om, at han midt i alt det spændende glemte at være bange for de spareknive, der truer hans arbejdsplads og dermed udsigten til lignende internationale opgaver i fremtiden. Men også kun næsten, for der blev da udvekslet tanker om besparelser med kolleger fra Forsvaret, der også føler usikkerhed i relation til de voldsomme nedskæringer på budgetterne - Der er trods alt tale om 125 millioner, over 25 procent af BRS’s budget, hvor hovedparten af besparelserne nok ligger i den operative del af det statslige beredskab. Isoleret set er Jan Erik Rask Skaarup dog optimistisk den vej rundt, at Beredskabsstyrelsens bidrag forhåbentlig er en øjenåbner for dem, der skal træffe beslutninger om yderligere nedskæringer på hans område. - Det er jo ekstremt relevant at påpege, at BRS’s bidrag til Operation RECSYR bygger på vores nationale beredskab. Takket være vores erfaring og viden, forankret i vores operative Kemiske Beredskab og HazMat-beredskabet, har vi kunnet bidrage positivt og løst opgaven inden for så kort tid, som vi gjorde. Nr. 4 - 2014 23 KAMPFLYPROGRAMMET ”Kampflyindkøbet er ikke et militært program” Arbejdet med at indkøbe nye kampfly til Forsvaret er ikke et militært projekt, fastslår tidligere DSB-direktør Lone Lindsby, som står i spidsen for indkøbsprocessen. AF JOURNALIST ANDREAS KROG Lone Lindsby har ingen særlig passion for flyvemaskiner eller en fortid i Forsvaret. Det kommer tydeligt til udtryk i hendes nøgterne kontor i en erhvervsejendom i det indre København et stenkast fra Forsvarsministeriet og Christiansborg. Herfra leder hun den 50 mand store organisation, som netop nu er ved at evaluere de tre kampfly, som dyster om at afløse de danske F16-fly fra år 2020. Her er ingen billeder af fly eller lignende. Og man kan ikke undgå at få den tanke, at det for så vidt kunne være hvad som helst, hun var sat i spidsen for at indkøbe til staten for milliarder af kroner. For det, hun er tiltrukket af, er at arbejde med et så kompliceret program, som indkøbet og implementering af nye kampfly for op mod 30 mia. kroner er. At få lov til at bruge programstyringsværktøjer som MSP (Managing Successful Programs) på så kompleks en størrelse. - Det er et meget komplekst program på godt og ondt. Jeg har lavet rigtig mange programmer i løbet af min karriere. Det er en del af mit dna. Jeg synes, det er en interessant og spændende måde at arbejde på. Jeg kan godt lide at skabe forandringer gennem programmer, forklarer Lone Lindsby og fortsætter: - At sætte sig ned og kigge igennem, hvad udfordringerne er i det her de næste tre - fire år og få planlagt det på en måde, så vi kommer ordentligt i mål med det. Det er klart en opgave, som jeg synes er sjov, understreger hun og peger på, at lige netop kampflyindkøbet rummer så mange forskellige aspekter. - Og så er det vanskeligt at finde et program med større interessentflader. Det er også på mange måder interessant. Endelig så har karakteren af det, vi er i gang med, en enorm spændvidde. Det går jo fra forsvarspolitik over industri til økonomi, som er rigtig væsentligt her, til det militærfaglige. Forsvaret er vores kunde Lone Lindsby leder et programkontor, der lige nu tæller knap 50 medarbejdere. Det er forankret i Forsvarsministeriets departement, og kampflydirektøren refererer da også direkte til ministeriets departementschef, Lars Findsen. Sidst Danmark kiggede på at indkøbe nye kampfly til erstatning for F16-flyene, tilbage i 2006 - 2009, var arbejdet fordelt ud på flere forskellige myndigheder. Forsvarskommandoen så på flyenes tekniske egenskaber, Erhvervsstyrelsen kiggede på industridelen, et tværministerielt udvalg regnede på økonomien, og Forsvarsministeriet skrev på de sikkerhedspolitiske ana- 24 Nr. 4 - 2014 lyser. Nu er det hele samlet under én hat med en civil i spidsen sekunderet af en civil souschef. Lone Lindsby går da heller ikke af vejen for at understrege, at programkontoret ikke er forankret i Forsvaret. - Programmet er som sådan ikke et militært program. Når det er sagt, så er der selvfølgelig tæt kontakt til Forsvaret. Det er jo vores kunde i sidste ende, siger Lone Lindsby. Kampflyprogrammets arbejde skal munde ud i et beslutningsgrundlag, som skal præsenteres for forsvarsforligskredsen, når politikerne måtte ønske det i løbet af 2015. Med beslutningsgrundlaget i hånden skal politikerne vælge, hvilket af de tre kampfly, som er tilbage i konkurrencen. Lone Lindsby og hendes team skal forhandle videre med om en egentlig kontraktindgåelse. Høfligt brev Beslutningsgrundlaget er delt op i fire elementer. Det er en strategisk og sikkerhedspolitisk vurdering, en vurdering af mulighederne for dansk forsvarsindustri, en vurdering af indkøbspris og levetidsomkostninger samt en militær vurdering af flyets egenskaber. I april bad kampflyprogrammet kandidaterne svare på en lang række spørgsmål om deres fly og meget mere. På det tidspunkt var der fire kandidatfly. Men da der den 21. juli i år var frist for at aflevere sine svar, valgte svenske SAAB ikke at svare og at trække deres Gripen-fly ud af konkurrencen. I et meget høfligt brev stilet til Forsvarsminister Nicolai Wammen ønskede Forsvarsexportmyndigheten, som er Sveriges statslige organisation for eksport og salg af svenske våben, ikke at redegøre nærmere for, hvorfor man ikke længere havde lyst til at være med. Sober vurdering ”Danske Officerer” erfarer dog, at det blandt andet var en sikkerhedspolitisk vurdering, der fik svenskerne til at trække stikket. Ræsonnementet lød tilsyneladende, at det ikke nyttede noget at stille med et fly, der alligevel blev siet fra, hvis kampflykontoret i den sikkerhedspolitiske vurdering ville anbefale at vælge et amerikansk kampfly af hensyn til Danmarks fortsatte nære samarbejde med USA. Vurderingen laves nemlig ikke på baggrund af svar fra kandidaterne, men udelukkende med udgangspunkt i Danmarks eksisterende overordnede sikkerhedsog udenrigspolitik. - Det strategiske tager udgangspunkt i Danmarks sikkerhedspolitiske policy. Det, vi er inde at se på der, er, hvilke for- LONE USSING LINDSBY, 48 ÅR. Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet, 1991. 1992 – 1997: Økonom i DSB 1997 – 2000: Personlig sekretær for DSB’s adm. direktør 2000 – 2001: Konsulent i effektiviseringsenhed i DSB 2002 – 2007: Underdirektør for strategi- og forretningsudvikling i DSB 2007 – 2012: Koncerndirektør med ansvar for HR og IT i DSB 2013 - : Direktør for Kampflyprogrammet i Forsvarsministeriet Privat: Gift, mor til to piger, bosiddende i Skovshoved. Lockheed Martin F-35 Lightning II (Joint Strike Fighter) dele og ulemper der er politisk og militærstrategisk i forhold til de lande, som står bag kampflyene, siger Lone Lindsby og fortsætter: - Vi laver så sober en vurdering, som man overhovedet kan, og vi har eksterne eksperter inde over til at hjælpe os med at lave den vurdering. Og vi har lykkedes med at få lavet en evalueringsmodel, som vi også har fået kvalitetssikret. Den baserer sig på policy og ikke på spørgsmål til kandidaterne. Vi tager de oplysninger, der findes, og putter dem ind i vores evalueringsmodeller. Og så evaluerer vi efter det, understreger hun. Galgenhumor DSB’s skandaleramte indkøb af nye IC4-tog står som det skræmmeeksempel, som indkøbet af nye kampfly ikke må udvikle sig til at blive en gentagelse af. Og derfor var det også genstand for en vis grad af galgenhumoristisk morskab, da daværende forsvarsminister Nick Hækkerup i juni sidste år ansatte den tidligere DSB-direktør Lone Lindsby til at stå i spidsen for kampflyindkøbet. Lone Lindsby har dog kun haft begrænset berøring med de uheldsplagede italienske tog gennem sine 20 år i DSB. Kun da hun sad i spidsen for koncernledelsessekretariatet og var ekspeditionskontor for direktionens indstillinger til bestyrelsen passerede papirer om IC4 over hendes bord. Boeing F/A-18F Super Hornet Eurofighter Typhoon Bruger erfaringerne fra evalueringsprocessen Lone Lindsby og hendes medarbejdere har ikke skelet til DSB’s erfaringer med IC4-indkøbet eller Forsvarets erfaringer med indkøbet af EH101-helikoptere. Heller ikke Forsvarets Materieltjenestes generelle indkøbserfaring har man brugt særlig megen tid på at undersøge, om man kunne lære noget af. Det er dog ikke ensbetydende med, at man blot er startet med et blankt stykke papir. Især erfaringerne fra evalueringsprocessen i 2006 - 2009 har man lænet sig meget op ad. - Der lå en række anbefalinger til, hvad man i lyset af den gamle evalueringsproces kunne gøre anderledes fremadrettet. Og de erfaringer er blevet brugt i forhold til, hvordan vi har tilrettelagt programmet. Desuden har vi set på, hvordan man har gjort i lande som Canada og Holland, samt hyret et eksternt hold af eksperter, som har været med i lignende processer i udlandet, pointerer Lone Lindsby. En vis grad af skræddersyning har der dog været brug for. - Vi har gjort os uhyre umage med at tage de erfaringer, der er. Når det er sagt, så skal man også lige tænke på, hvordan kampflyprogrammet så skal se ud, understreger Lone Lindsby. Nr. 4 - 2014 25 ARKTISK KOMMANDO FÆRØERNE Hvorfor Færøerne? Tre officerer udtaler sig om Forsvarets arbejde og betydning for Færøerne, hvor man i dag ved Forbindelseselement Færøerne er for få til at udføre det arbejde, der tidligere var mere end 10 gange så mange til at udføre. TEKST: JOURNALIST STEEN CADAN, DJ FOTOS: STEEN CADAN OG CARSTEN THOMSEN Da vi havde det gamle system med udstikkere og personelplan, stod jeg i planen til at skulle til Færøerne. Det blev så ”løbet over ende” af det nye system, hvor man selv skal søge en stilling. Da så muligheden kom, tog jeg chancen og var heldig, så jeg kunne få min drøm opfyldt i de næste tre år, hvorefter jeg skal gå på pension efter de nugældende regler, siger kommandørkaptajn Per Højgaard-Jensen. Jeg søgte stillingen som chef for Forbindelseselementet Færøerne (FEF), som er den færøske del af Arktisk Kommando, fordi jeg tidligere har været her. I 1978 var jeg her med inspektionsskibet ”Ingolf”, og senere var jeg her i 1980-81 på marinestationen som sergent, og siden da har Færøerne altid haft en særlig plads i mit hjerte, og jeg har på en eller anden måde altid ønsket at komme tilbage til Færøerne. Jeg var her også i år 2000 med kongeskibet ”Dannebrog”, hvor jeg var adjudant for Hendes Majestæt Dronningen. - Arktisk Kommando på Færøerne har to hovedopgaver. Suverænitetshåndhævelse af det færøske territorialfarvand er en stor opgave og foretages blandt andet af vort inspektionsskib, som er under kontrol af Arktisk Kommando, der har hovedkvarter i Nuuk i Grønland. - En anden stor opgave på Færøerne er fiskeriinspektionen, hvor Danmark varetager en del af denne fiskeriinspektion; den anden del varetages af Færøerne selv, idet de har to inspektionsfartøjer, ”Tjaldrid” og ”Brimil”, hvor vi har et inspektionsskib, men med helikopter ombord. Lige nu er det ”Hvidbjørnen”. - Dernæst varetager vi Arktisk Kommandos forbindelser til det færøske samfund på alle relevante områder som Arktisk Kommandos forbindelseselement på stedet. Og så deltager vi også, hvis der er behov for det, i en generel sø- 26 Nr. 4 - 2014 redningstjeneste sammen med Maritime Rescue Coordination Centre (MRCC) Tórshavn. - Endvidere er vi pålagt opgaven at foretage ammunitionsrydning på Færøerne. Der er for det meste tale om 1 - 2 tilfælde om måneden - primært er det pyroteknik og gammel ammunition, som findes forskellige steder. Også søminer og dynamit er fundet og destrueret på Færøerne. I denne uge har vi afhentet en 140 mm panserværnsgranat, som blev fundet i et hus, der var arvet, og i forbindelse med oprydningen havde man fundet denne granat, der formentlig stammer tilbage fra krigens tid. - Til løsning af FEF’s arbejdsopgaver består bemandingen af to officerer (mig og en næstkommanderende, en fiskeri-officer), to vagthavende befalingsmænd, hvor den ene har sit speciale inden for ammunitionsrydning, og den anden har et speciale inden for økonomi og administration. Derudover har vi to flex-arbejdere på henholdsvis 20 og 25 timers arbejde. - Nu glæder jeg mig til rigtigt at komme i gang med arbejdsopgaverne, hvad enten de går på at give forsvarsminister Nicolai Wammen en briefing om vort arbejde under hans besøg først i august eller kontakten til det færøske lokalsamfund, slutter Per Højgaard-Jensen. Fiskeriofficer på Færøerne Når man ved meget om grej, netmasker samt fisk og samtidig er officer med kendskab til fiskerilovgivningen samt holder kursus for dem, der skal foretage fiskerikontrol, er man fiskeriofficer, og en sådan er den 37-årige kaptajnløjtnant Anders Holm, som i flere år har sejlet inspektionsskibe på Grønland og Færøerne. Som ny kaptajnløjtnant fik han i 2010 et tilbud om at blive fiskeriofficer ved Færøernes Kommando og takkede ja. Egentlig skulle han kun have været to år på Færøerne, men så forlængede han sit ophold et halvt år. Efter en fædreorlov kom han tilbage til det, der i mellemtiden var blevet den eneste kaptajnløjtnant-stilling på Færøerne. Det er baggrunden for, at Anders Holm i dag har ansvaret som fiskeriofficer ved Forbindelseselementet Færøerne (FEF). Om sit arbejde siger han: - Når et inspektionsskib udfører fiskerikontrol, er det fiskeriofficeren på inspektionsskibet plus en til to fiskeriassistenter, der tager over på fiskefartøjet og forestår kontrollen. Hvis kontrollen konstaterer uregelmæssigheder, eller der er tvivlspørgsmål, kontakter de os på Forbindelseselementet. På baggrund af den henvendelse undersøger jeg forholdet, og derefter bliver jeg enig med kontrolholdet om, hvad der videre skal foretages. - Inspektionsskibene har fiskeriinspektionsuddannede folk ombord. De har deltaget i et 14 dages fiskeriofficers kursus. Den første uge lærer eleverne meget om fisk, grej og lignende. Den sidste uge er mere teoretisk, hvor de lærer noget om den færøske og grønlandske fiskerilovgivning. Disse er desværre for fiskeriofficererne meget forskellige. Derefter er de i stand til at udføre en fiskerikontrol, men den efterfølgende erfaringsindhentning er dog den vigtigste ”skole”. - Såfremt der konstateres et eller andet, som man mener er en overtrædelse, har jeg mulighed for at rette henvendelse til de færøske myndigheder, herunder Den færøske Fiskerikontrol, som vi har et ret tæt samarbejde med, og til politiets anklagemyndighed, hvis det når til, at der skal rejses sag imod fiskefartøjets fører eller reder. - Det er heldigvis ikke så tit, at vi op- Den nytiltrådte chef for Forbindelseselement Færøerne, kommandørkaptajn Per Højgaard-Jensen. Her er et elektronisk kort, hvor fiskefartøjer inden for den færøske fiskerizone vises. Den store samling af fartøjer deroppe viser en gruppe fartøjer, der er på makrelfiskeri, siger fiskeriofficer, kaptajnløjtnant Anders Holm og peger op i kortets øverste del. lever alvorlige overtrædelser af fiskerilovgivningen. Men er forseelsen alvorlig nok, har vi i samråd med anklagemyndigheden mulighed for at dirigere fiskefartøjet direkte i havn. Mere almindeligt er det, at de juridiske forhold afklares efterfølgende. Langt hovedparten af kontrollerne ender dog uden bemærkninger eller med en vejledning eller indskærpelse, hvilket betyder, at forholdet skal bringes i orden inden næste fangstrejse. - Mens inspektionsskibets folk er ombord i fiskefartøjet, udføres der også kontrol af sikkerheden ombord. Det gør vi på vegne af Det Færøske Skibstilsyn. Der er et krav om, at skibe, der sejler på havet, i forhold til deres størrelse skal have så og så mange redningsmidler og redningsflåder, og at udstyret skal være funktionstestet eller udskiftet inden for det seneste år, samt at der med jævne mellemrum skal udføres redningsøvelser ombord. Dette og mere skal bogføres, og dermed er det muligt at kontrollere, om sikkerheden ombord er i orden i forhold til lovgivningen. Dette har vi foretaget inden for det sidste år, og i mine øjne giver det rigtig god mening. Når Det Færøske Skibstilsyn har bedt os om dette, skyldes det, at man ikke selv har mulighed for at udføre kontrol til søs. Så det gør søværnet. Men det er fortsat fiskerilovgivningen, der er det primære formål med vor kontrol. - Når inspektionsskibet, som patruljerer under operationel kontrol af Arktisk Kommando, kommer i nærheden af et fiskefartøj, sættes kontrolholdet ombord enten med gummibåd eller helikopter. Ombord på fiskefartøjet fortsætter man typisk sit fiskeri, mens kontrollen udfører sit arbejde. De skibe, der kontrolleres, er både færøske og fremmede fartøjer, der fisker inden for den færøske fiskerizone. Der findes som sagt to færøske fiskerikontrolskibe (Tjaldrid og Bri- mil), som i relation til fiskerilovgivningen udfører det samme arbejde som det danske inspektionsskib. Vi samarbejder og udveksler selvfølgelig data, så begge parter ved, hvilke fartøjer der er blevet kontrolleret hvornår, og hvilke bemærkninger der i den forbindelse er givet. - Men ”fiskeri” er langt fra det eneste, jeg beskæftiger mig med. Det er nok de mange forskellige operative og planlægningsmæssige opgaver, der fylder mest i hverdagen. Som del af Arktisk Kommando giver Forbindelseselement Færøerne (FEF) naturligvis input til hovedkvarteret i Nuuk, der træffer de endelige beslutninger. Mit arbejde er præget af, at vi er så få ansatte på stedet, og jobbet indeholder på skift alt fra at slæbe tunge ting til deltagelse i VIP-besøg og så ikke mindst møder. Endelig er jeg nærmeste medarbejder for chefen for FEF og dermed stedfortræder, når han ikke er her. - Min erfaring er, at vi har travlt. Arbejdstempoet er meget mere presset, end de fleste forestiller sig. Men selv om vi er en del af en kommando, bruger vi rigtig meget ”krudt” på at hjælpe inspektionsskibene og andre fra Forsvaret, der kommer til Færøerne. Vi prøver altid på at yde en god service – og det skal der være tid til, siger kaptajnløjtnant Anders Holm. Før og efter 2012 på Færøerne Den netop pensionerede 60-årige kommandørkaptajn Eli Lyngvej-Larsen, som er bosiddende på Færøerne, begyndte som chef, samtidig med at Forbindel seselementet startede i december 2012, og havde tidligere i flere omgange været ansat på Færøerne – faktisk tæt på halvdelen af de næsten 42 år, han har været ansat i Forsvaret. I alle tilfælde startede han som telegrafist ved Marinestationen i Tórshavn i 1974. Så han er den rette til Pensioneret kommandørkaptajn Eli Lyngvej-Larsen at give et indblik i før og nu for Forsvaret på Færøerne. - Tidligere havde man to Niveau 2-myndigheder – en i Grønnedal i Grønland og en i Mørkedal på Færøerne; dem besluttede man sig for at nedlægge og så oprette en ny Niveau 2-myndighed (Arktisk Kommando) med hovedkvarter i Nuuk i Grønland. Det vil sige, at de kommandomæssige opgaver sådan set styres fra Nuuk. - Man reducerede bemandingen på Færøerne og etablerede Forbindelseselementet for Færøerne (FEF), men da det kommunikationsmæssigt giver visse problemer og er svært at forstå det lange ord i en telefon, hedder elementet i daglig tale Arktisk Kommando Færøerne. - Opgaverne er bredt set de samme, som da man havde Færøernes Kommando - forstået på den måde, at der forsvarsmæssigt er et inspektionsskib her oppe 365 dage om året. Forsvarets opgaver på Færøerne styres af Arktisk Kommando i Nuuk, der har en ”forlænget arm” i FEF, så i dagligdagen er det forbindelseselementet, der har kontakten til inspektionsskibet. - For at kunne overvåge, hvad der sker omkring FEF inden for de færøske territorialfarvande, benytter man forskellige satellitsystemer. Og alle færøske fiskefartøjer, der fisker inden for det færøske fiskeriterritorium, skal være registreret med VMS V-Track. Det vil sige, at man kan se, hvor skibene er henne, og kortet opdateres løbende. Det er et godt værktøj – også til fiskerikontrol. I tillæg hertil overvåger Forsvarets Challenger-fly jævnligt farvandene omkring Færøerne. - Nå, men jeg kunne blive ved med at tale, så jeg må hellere finde et arbejde, hvor jeg kan bruge noget af den viden, jeg har tilegnet mig i tidens løb, slutter Eli Lyngvej-Larsen, som også har en skibsføreruddannelse. Nr. 4 - 2014 27 DEN GLEMTE KRIG Da kirken varslede verdensbrand Den der med, at om 100 år er alting glemt, gælder bestemt ikke for Første Verdenskrig. AF JOURNALIST LEIF O. NØRGAARD, DJ Det var lørdag aften. Ved spisetid, 1. august 1914. Høsten lå lige for. Ja, mange steder var man allerede i gang med heste og selvbinder, da kirkeklokkerne ved 18-tiden begyndte at bimle overalt i kejserriget fra flække til storby. Det hørtes vidt og bredt på husmandssted, gård og i herskabsvilla. Og ingen var i tvivl om det budskab, klokkeringningen bragte ud over land og by: Mobilisering - krig! Ugers frygt blev afløst af vished. Også i Nordslesvig, hvor omkring 30.000 dansksindede mænd, unge og ældre, de næste 51 måneder i tysk uniform måtte kæmpe en krig for en sag, der ikke var deres. Kirkeklokkerne denne skæbnesvangre aften varslede Tysklands mobilisering af alle våbenføre mænd. Der blev sunget og jublet i ren begejstring visse steder. Og grædt mange tårer i dyb fortvivlelse i timerne og dagene, der fulgte, mens soldater i hundredtusindvis drog i leding. Og efterlod forældre, kone og børn derhjemme. Optimismen var ellers stor. Troen på egen formåen ligeså i visse kredse. Krigen ville være slut, sejren i hus før jul, sagde man. Sådan skulle det slet ikke gå. Først i 1918, 11. november klokken 11, sluttede verdenskrigens dræbende vanvid efter et kolossalt tab af over ni millioner menneskeliv. Danmark var som bekendt neutral. Men det tabte land fra krigen i 1864, Slesvig, blev fra dag 1 hvirvlet ind i Den Store Krig. Sønderjyderne måtte betale prisen for det militære nederlag i `64 endnu en gang. Markeret overalt i Sønderjylland 1. august - for en måned siden - tonede kirkeklokkerne så igen over Sønderjylland. En halv time fra klokken 11 mindede klokkerne om krigsudbrud og mobilisering for 100 år siden. Tid til eftertænksomhed. 5.533 dansksindede soldater fra Nordslesvig satte livet til under verdenskrigen. Ej Kærlighed var det, der tvang dem ud, men det var Pligtens tunge Bud lyder inskriptionen på mindestenen ved min kirke i Hammelev over sognets faldne. 29 mænd fra blot tre små sognelandsbyer, som næppe har haft 1.000 indbyggere tilsammen for 100 år siden. En åreladning, som ramte i flæng og mærkedes i årtier. Disse mindesten står overalt i landsdelen og taler til slægterne, som fulgte. - Der døde dobbelt så mange dansksindede nordslesvigske soldater under Første Verdenskrig, som der døde danske soldater i 1864, konstaterer museumsinspektør Renè Rasmussen, Museum Sønderborg Slot, hvor man både har en seværdig 28 Nr. 4 - 2014 permanent udstilling om Første Verdenskrig ved fronten og på hjemmefronten, og hvor man forsker i krigen og al dens væsen. 100-året for krigsudbruddet blev markeret overalt i Sønderjylland. Naturligvis også i de to garnisonsbyer Haderslev og Sønderborg, selvom militæret det sidste sted er fortid med sergentskolens udflytning til Varde tidligere i år. Det skete med kransenedlægning og i garnisonsbyerne med foredrag om mobilisering, hjemmefront og Sønderjylland på krigens rand. Mobiliseringen forløb med lynets hast de første augustdage for 100 år siden og med tysk grundighed og professionalisme helt ned i detaljen. Allerede få dage senere var soldaterne iklædt og bevæbnet til tænderne og i store kolonner undervejs til fronten og det store opgør. Det blev en krig så grum og modbydelig, at den ville udelukke kommende krige. Sagde man, da kanonerne tav. Så meget havde man dog lært! Over ni millioner havde da mistet livet. Heriblandt 5.533 sønderjyder, som efterlod sig 1.500 enker og 5.000 børn. Omkring 4.000 vendte hjem mere eller mindre invaliderede på krop og sjæl. * ”Endnu i dag høres ekkoet af deres stemmer i Sønderjylland og på de fronter, hvor de deltog i den første verdensomspændende storkrig”. Garnisonskommandant Søren Bo Bojesen, Haderslev Kaserne, i sin mindetale for de faldne sønderjyder. Dagens nyheder Var der noget, soldaten kunne bruge fritid og ventetid på, så var det nyt hjemmefra. Og aviser på modersmålet var i højeste kurs blandt soldaterne fra Nordslesvig, som demonstrerer deres nationale sindelag med Dannevirke fra Haderslev, Flensborg Avis, Dybbøl Posten fra Sønderborg og Hejmdal fra Aabenraa, som alle blev læst forfra og bagfra. Også den rigsdanske Dagens Nyheder endte ved fronten. Hvor billedet er taget er ikke oplyst. Udover at det nok er fra østfronten. Fremmarch At finde billedmateriale af den tyske fremmarch med de slesvigske regimenter, er som at finde en nål i en høstak. Så sjældne er de. Men her er ”nålen”. 3. september 1914 syd for Chateau Thiery, Frankrig. Soldater fra Füsilier-Regiment Nr. 86`s tredje bataljon (fra Sønderborg-Flensborg) passerer en sønderskudt fransk ammunitionskolonne. Fronten er næppe langt borte, hvilket ses af, at soldaterne har fået lov at aflægge deres tornyster for at opnå større bevægelsesfrihed. Regimentet har været undervejs siden 11. august og blev bragt til grænsen med tog. Nu har de marcheret op til 60 kilometer om dagen og været i kamp flere gange i lummervarme Ovenfra og ned: 1) Engelsk kavaleri angriber tyske styrker i en selvmorderisk aktion, som prægede det første krigsår og krævede uhyggeligt mange døde. 2) Sønderjyder med dansksprogede aviser ved fronten. Aviser på modersmålet var i højeste kurs blandt soldaterne fra Nordslesvig. 3) Soldater fra det sønderjyske regiment Füsilier-Regiment Nr. 86`s tredje bataljon (fra Sønderborg-Flensborg) passerer en nedkæmpet, sønderskudt fransk ammunitionskolonne. 4) Füsilier Regiment Nr. 86 (Sønderborg-Flensborg) under fremrykning i marts 1918. Den stopper nogle uger senere 45 kilometer længere fremme. under en brændende sol. Om en uges tid går den tyske hær i stå, stoppet af franske og britiske styrker. De næste år fortsætter krigen på Vestfronten fra skyttegravene! Sønderjydernes krigshistorie Sønderjyder var tvunget med i Første Verdenskrig på tysk side på alle fronter - til lands, i luften og på havet. Langt den overvejende del gjorde dog tjeneste i de to ”slesvigske” regimenter, hvis krigshistorie kommer i bogform til efteråret. Det er regimenterne Nr. 84 ”von Manstein” med kaserner i Haderslev-Slesvig by, og Regiment 86 ”Königin”, Sønderborg-Flensborg, hvis indsats Museum Sønderjylland kortlægger. Det sker med oversættelse af de originale tyske regimentshistorier, men med moderne udstyr og masser af originale fotos fra museets samlinger. I forbindelse med bogudgivelserne efterlyser museet fotoalbums fra Første Verdenskrig. Navnlig for Regiment 84`s vedkommende er man ikke helt så godt med, som man kunne ønske sig. Museumsinspektør René Rasmussen vil være glad for enhver henvendelse, som kan gøre bogværkerne endnu bedre. (Hans mailadresse er: [email protected]). Bevægelseskrig Marts 1918 i det sidste krigsår. Tyskerne indleder den såkaldte Ludendorff-offensiv og går fra stillings- til bevægelseskrig, men kræfterne slår ikke længere til. Der er hverken mandskab eller tilstrækkeligt materiel tilbage efter års opslidende skyttegravskrig. Ressourcerne er udtømte. Storoffensiven slår fejl og åbner mulighed for fjenden amerikanere og englændere – til at angribe over en bred front. Det er begyndelsen til enden. I løbet af nogle hektiske sommermåneder demoraliseres den tyske hær, og krigen ender med våbenstilstanden den 11. november klokken 11. Nazismens modvægt DSK står for Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere. Dem var der cirka 30.000 af under Første Verdenskrig. Foreningen blev stiftet 1936 på våbenstilstandsdagen 11. november som reaktion på tyske soldaterforeninger præget af nazismens fremgang og talte, da den havde flest medlemmer, 7.844. DSK havde hele 94 afdelinger i 1955. Den sidste DSK’er døde i 2004. Da havde foreningen været nedlagt i 16 år. Protokoller og arkivalier var afleveret på Landsarkivet i Aabenraa og fanerne skænket til museet på Sønderborg Slot. Fra 1941 til 1972 udgav foreningen en årbog med medlemmernes fortællinger om oplevelser under verdenskrigen. Bøger, der i dag er stærkt efterspurgte. Nr. 4 - 2014 29 OFFICERENS FRIKVARTER Farvel til kødgryderne Der er røget en hel del sovs og kartofler over disken i Forsvarets kantiner igennem årene, og selv på tidligere ansatte begynder mundvandet at løbe, når talen falder på de velvoksne portioner med Danmarks nationalretter. Der er jo for så vidt heller ikke noget galt med hverken sovs eller kartofler. Problemet er de store mængder kød, der som regel har den altoverskyggende hovedrolle på tallerkenen. Et problem, fordi kød hverken er sundt for mennesker eller miljø i større mængder. Og i den sammenhæng kan det lige bemærkes, at vi danskere er blandt de mest kødspisende folkefærd i verden. Der er mange forskellige bud på, hvor meget kød det egentlig drejer sig om for den gennemsnitlige dansker. Men sikkert er det, at der kommer større og større fokus på at skære ned på kødet i danske køkkener. Nye vinde blæser, og på et tidspunkt blæser de med garanti også helt ind i Forsvarets kantiner. Hvad er egentlig problemet? For en nation med en enorm kødproduktion kan det være svært at forstå, hvorfor vi skal skære ned på indtaget af kød fra okser, kalve, lam og grise. Svaret er ganske enkelt, at det ikke er sundt. Specielt rødt kød har meget mættet fedt, der øger risikoen for både en række kræftsygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Og det er kun halvdelen af historien. For det er ikke blot det sydende kød fra stegepanden, der er et problem. Vi elsker vores spegepølse, rullepølse, hamburgerryg, skinke og kødpølse her i landet, og jo flere skiver, desto bedre. Ifølge en markedsanalyse fra Landbrug og Fødevarer spiser vi i gennemsnit 2,6 skiver kødpålæg til frokost hver dag. 15 pct. af os spiser mere end fire skiver dagligt. Forarbejdet kød indeholder ikke kun store mængder salt, meget af vores elskede pålæg indeholder også nitrit. Nitrit bruger man dels for at undgå flere farlige bakterier – ikke mindst bakterien, der giver livsfarlig pølseforgiftning (botulisme) - og dels for at give kødet den dejlige, røde farve. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og på trods af de umiddelbart gode egenskaber er nitrit giftigt. Derfor har myndighederne også i mange år sat helt klare grænser for, hvor meget nitrit der må være i fødevarer. Desværre kan nitrit også danne nitrosaminer, der har vist sig at være kræftkaldende i dyreforsøg. Nu er det jo ikke sådan, at man skal holde sig fra at spi- se kød, og at vi alle skal blive vegetarer. Men hvis vi gerne vil passe på os selv og leve sundere og længere, er der ingen tvivl om, at der skal skæres ned i forbruget. Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi ikke spiser mere end 500 g tilberedt kød om ugen, og det bliver noget af en udfordring for halvdelen af danske mænd. Så er der det med bæredygtigheden De fleste danskere har købt præmissen om, at det er sund fornuft at vælge en bil med god benzinøkonomi og lavest mulige CO2-udledning. Ikke alene af privatøkonomiske årsager, men også af hensyn til miljøet og ønsket om at passe lidt bedre på Moder Jord og alle os, der bor her. Det kan vi også gøre ved at skære ned på kødet. Et nyt studie fra Forskningscenter OPUS på Københavns Universitet viser, at vi forbrugere har mange muligheder for effektivt at forbedre klimaet gennem maden. Særligt hvis vi blandt andet spiser mindre rødt kød (især oksekød). OPUS-studiet, der er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift ”The American Journal of Clinical Nutrition”, viser, at hvis man reducerer sit kødindtag med 35 pct. og i stedet spiser mere frugt, grønt og fuldkorn, så kan man mindske madens miljøbelastning med 26 pct. Endvidere kan man reducere miljøbelastningen med yderligere seks pct. ved at købe lokale varer. Den samlede miljøbesparelse svarer til at køre 10.000 km mindre i sin bil hvert år, eller to tredjedele af danskerens årlige kørsel. Endelig skal det så lige nævnes, at hvis vi skal brødføde en hastigt stigende global befolkning, er en stor kødproduktion heller ikke er vejen frem. Tager man 10 kilo korn, maler det til mel og bager brød, dækker man 12 menneskers daglige kaloriebehov. Bruger man i stedet kornet som grisefoder, kan man i sidste ende kun dække tre menneskers daglige kalorieforbrug. Hvad så med proteinerne? Det med at leve sundere, reducere miljøbelastningen og tænke på, at vi alle skal have noget at spise, lyder meget godt. Men hvad med alle de dejlige proteiner, som kødet giver? I Forsvaret har det jo været et mantra i mange år, at der skal godt med proteiner til at klare strabadserne. For det første er der grænser for, hvor meget protein et menneske kan optage. For det 30 Nr. 4 - 2014 Museumsvagt Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi ikke spiser mere end 500 g tilberedt kød om ugen, og det bliver noget af en udfordring for halvdelen af danske mænd. andet er der heldigvis en lang række fødevarer med højt proteinindhold. Tun, kylling, kalkun, sardiner, rejer, linser, bønner og forskellige nødder er et udpluk af fødevarer, der pr. 100 g giver dig lige så meget eller mere protein som rødt kød. Uden at træde nogen over tæerne kan vi dog nok konkludere, at Forsvarets kantiner traditionelt ikke har været opmærksomme på de ”nye vinde” i landets storkøkkener. Men nu sker der noget. Forsvaret har besluttet, at alle køkkener øst for Storebælt skal opnå det økologiske bronzemærke inden 1. januar 2015. Det betyder, at 30 - 60 pct. af de anvendte råvarer skal være økologiske. Økologi er stærkt på vej ind i mange af landets offentlige køkkener - og nu også i Forsvaret. Gamle vaner i køkkenerne vil blive udfordret, og det er ikke kun maden i gryderne, der fornyes, men også mentaliteten omkring måltidet. Det behøver ikke at koste mere at indføre økologiske varer og dermed ændre vaner, både i forhold til madens sammensætning på tallerkenerne, produktionen og måltidet som helhed. Den Hirschsprungske Samling har opslået en stilling som museumsvagt. Stillingen, der omfatter vagttjeneste, billet- og butikssalg samt andet forefaldende arbejde, er med vekslende timetal, men vi forestiller os ca. 15 timer ugentligt med skiftende dag- og weekendvagter. Museumsvagter indgår i tjenesten med ansvar for bl.a. sikkerhedsmæssige forhold m.v. Ved stillingsbesættelse vil der blive lagt vægt på, at ansøgeren har grundlæggende vagtkursus, har gode samarbejdsevner og overblik, ordenssans og praktisk håndelag. Det vil være en fordel at have kendskab til EDB på brugerniveau samt gode mundtlige engelskkundskaber. Stillingen, der ønskes besat snarest muligt, aflønnes i henhold til gældende overenskomst for vagtfunktionærer, indgået mellem Finansministeriet og Serviceforbundet. Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge. Vagtkorpset er bredt sammensat, fra studerende til pensionerede seniorer. Ansøgning med CV samt anbefalinger vedr. tidligere beskæftigelse mærket ”Museumsvagt” bedes sendt til Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København Ø eller gerne elektronisk til email-adressen: [email protected]. Ansøgningsfristen er mandag den 15. september 2014. kl. 12.00. Den Hirschsprungske Samling er et statsligt kunstmuseum, som rummer en fremragende samling af dansk kunst fra det 19. århundrede. Museet er grundlagt af tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung. Samlingen omfatter malerier, skulpturer, tegninger og møbler samt rige kunsthistoriske arkiver og befinder sig i den fredede museumsbygning i Østre Anlæg. Læs mere om museet på www.hirschsprung.dk Nr. 4 - 2014 31 FORSVARSFORLIGETS KONSEKVENSER Succés med specialstyrker kræver fælles indsats Forsvaret er igang med at etablere en ny Specialoperationskommando, der vil kunne give nye strenge at spille på. En effektfuld brug af specialtropper kræver dog ofte en værnsfælles indsats. AF JOURNALIST ANDREAS KROG Kasernelukninger, tilbagetrækning fra Afghanistan, milliardbesparelser og sammenlægning af enheder. Det er nogle af de store emner i det danske forsvar i disse år. Men det er ikke alting, der handler om tilbagetog. Enkelte nyskabelser er der også plads til. En af dem er en ny kommando for specialoperationer. Da det seneste forsvarsforlig blev indgået i november 2012, fik forsvaret fire år til at etablere kommandoen, der organisatorisk bliver placeret under Den Værnsfælles Forsvarskommando (VFK). Helt konkret vil Specialoperationskommandoen blive resultatet af en sammenlægning af Frømandskorpset og Jægerkorpset med blandt andet fælles administrative funktioner og bedre mulighed for samarbejde om opgaver. Om de to korps skal samles på samme adresse er noget af det, der skal afklares, inden kommandoen forventes at være fuldt etableret i 2017. Bruges til meget mere Specialstyrker forbindes oftest med opgaver direkte relateret til krigsførelse. Det kan være egne direkte indsatser i form af overraskelsesangreb, redningsoperationer og lignende. Det kan også være støtte til andre enheder i form af informationsindhentning og identifikation af mål bag fjendens linjer samt vurdering af skaderne efter et angreb. Og endelig kan det være uddannelse og træning af andre landes specialstyrker, sådan som Jægerkorpset har gjort i Afghanistan igennem flere år, eller ved at styrkerne deltager i andre specialstyrkers taktiske operationer. ”Specialoperationsstyrker er ikke blot egnede til fysisk magtanvendelse. De er meget anvendelige i spektret mellem statens diplomatiske instrument og indsættelsen af konventionel militær magt. I dette spektrum kan specialoperationsstyrker operere meget diskret, de kan sikre og støtte politikere, diplomater og ministerielle embedsmænd, de kan selvstændigt indhente informationer, de kan træne og rådgive oprørsstyrker eller venligtsindede staters styrker, de kan verificere aftaler indgået mellem stridende parter og så videre,” skriver major Lars H. Ehrensvärd Jensen fra Forsvarsakademiet i rapporten ”Specialoperationer – myter og fakta” fra maj 2012. Lars H. Ehrensvärd Jensen har de senere år skrevet fem rapporter, der analyserer og belyser fordelene ved øget anvendelse af specialstyrker, organisering i en fælles kommando og mulighederne for værnsfælles samarbejde om specialoperationer. Klædt bedre på Et at de scenarier, hvor indsættelse af specialstyrker også kunne have stor effekt, var ved sammentænkte missioner, hvor en militær og en civil indsats kombineres. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med beskyttelse af civile nødhjælps arbejdere eller til informationsindhentning i en skrøbelig afrikansk stat forud for en humanitær indsats. Dermed vil de civile nødhjælpsorganisationer eller traditionelle fredsbevarende 32 Nr. 4 - 2014 hærstyrker være bedre klædt på, når de kommer til området. Desuden er specialstyrker af natur diskrete, og en gruppe består ofte af meget få personer. Det betyder, at det vækker langt mindre opsigt, hvis der indsættes en specialstyrke, som ikke vil være et synligt og attraktivt mål for en oprørsbevægelse på samme måde, som det vil være tilfældet med en større gruppe af soldater. Specialoperationer er relativt billige og simple at iværksætte, da det ikke kræver et stort logistisk setup eller en stor styrke til beskyttelse. Endelig er det relativt let at afslutte specialoperationer, når det ønskes. Operationerne besætter ikke terræn og er ikke en synlig og dominerende magtfaktor på samme måde som en traditionel militærlejr. Virke tillokkende Den nye kommando skal ikke nødvendigvis operere fuldstændig på egen hånd uden kontakt til de tre øvrige værn. Tanken er blandt andet, at kommandoen kan trække på kapaciteter fra hæren, søværnet og flyvevåbnet og koordinere sammensætningen og udsendelsen af et værnsfælles bidrag. Det vil ifølge major Lars H. Ehrensvärd Jensen øge den strategiske effekt: ”Hvis man tilbyder værnsfælles specialoperationsstyrker samt støtteenheder fra alle værn, vil man kunne opnå en større samlet strategisk effekt end ved drypvise, enkeltstående bidrag fra de respektive værn. Specialoperationer ser ikke traditionelle domæner som land, sø og luft som begrænsende, men derimod som kanaler, hvorigennem der skal fremføres effekt. Dette gør specialoperationer værnsfælles af natur, da alt sigter mod en strategisk løsning af en konflikt,” skriver majoren i rapporten ”Specialoperationer – myter og fakta”. Men netop det faktum, at specialoperationer kræver en værnsfælles indsats for at have størst effekt, kan gøre det krævende at anvende styrkerne. Danske Officerer har talt med professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Center for Militære Studier ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som siger: - For små lande kan de relativt små enheder i specialstyrker virke tillokkende, men man overser ofte, at specialstyrker kræver en hel del specielle såvel som almindelige styrker for at have en reel effekt. For specialstyrker er ikke blot en patrulje fra Jægerkorpset. Det kræver værnsfælles indsats af fly, helikoptere og konventionelle styrker til at bakke op. 50 mio. kroner Arbejdet med at etablere den nye kommando startede sidste år og forventes at være tilendebragt i 2017. I Forsvarskommandoen ønsker man ikke at sige andet om arbejdet, end at man er ved at færdiggøre en rapport om emnet til Forsvarsministeriet. Der er afsat i alt 50 mio. kroner til oprettelsen af den nye Specialoperationskommando. FAKTA Forsvarsforliget 2013 - 2017: ”...der kan opnås synergi til fortsat udvikling af specialoperationsområdet og uddannelse af specialoperationsstyrker samt forøget fleksibilitet ved indsættelse i operationer ved en samling af Jægerkorpset og Frømandskorpset i en værnsfælles specialoperationsstyrkekapacitet.” ”Specialoperationsstyrkerne organiseres i en stående specialoperationskommando og placeres som udgangspunkt umiddelbart under forsvarschefen. Specialoperationskommandoen skal fastlægge policy og doktrin samt definere behov for uddannelse, ressourceforvaltning og administration, materielanskaffelser, personelforvaltning og logistikansvar. Organisationen skal størrelsesmæssigt være robust og fuldt ud kunne varetage de beskrevne opgaver. Ledelsesniveaumæssigt bør den matche en operativ kommando.” ”Opbygningen af specialoperationskommandoen indledes i 2013 og forventes fuldt etableret i 2017. Der afsættes i 50 mio. kr. årligt ved fuld implementering.” Nr. 3 - 2014 33 INTERNATIONALT – USA NEDSKÆRINGER Amerikansk forsvar skal spare 20 pct. AF REDAKTØR HENNING LAHRMANN Selv om både den afgående generalsekretær for NATO Anders Fogh Rasmussen og USA’s præsident Barack Obama opfordrer de europæiske NATO-landen til at øge deres forsvarsbudgetter med 2 pct. har USA’s forsvarsminister, Chuck Hagel bebudet, at han vil effektivisere og skære med 20 pct. i udgifterne til de højeste militære stabe. Det forslag kom hans forgænger, Robert Gates, også med under udarbejdelsen af finansloven for 2012. Gates ville gennemtvinge et omfattende struktur- og moderniseringsprogram. Men han opnåede kun en besparelse på 292 millioner dollar ved at lukke Joint Forces Command (JFCOM), hvor de tjenestemandsansatte militære og civile medarbejdere blev overført til stillinger andre steder under Pentagons område. Chuck Hagel bestilte kort tid efter sin tiltræden en undersøgelse af det amerikanske forsvars strategi, organisationsstruktur og investeringer, så der kunne blive opstillet et retvisende billede af det fremtidige budget. Udvalget ”Strategic Choices and Management Review” (SCMR) granskede nøje Forsvarsministeriets udgifter og kom med et forslag, der reducerede udgifterne til stabene med 20 pct. Pentagon udtalte, at nedskæringerne i personalet vil blive gennemført, selvom Kongressen skulle fastholde forsvarsbudgettets totale størrelse. Hagels forslag vil betyde en 20 procents nedskæring i selve ministeriet, 20 pct. reduktion af de ansatte i forsvarsstaben og 20 pct. i forsvarschefens stab. Provenuet af de samlede personalenedskæringer forventes at blive på i alt 1,5 - 2 milliarder dollar. kort nyt 34 Nr. 4 - 2014 Embedsmænd i Det Hvide Hus og Pentagon er i øjeblikket ved at udarbejde konkrete besparelsesforslag, som forventes at blive gennemført i budgetperioden 2015 -2019, der for forsvarsbudgettets vedkommende starter med finansåret 2015 (FY1). USA’s nye forsvarsminister, Chuck Hagel, vil skære Daværende for20 procent af personaleudgifterne i ministeriet og svarsminister Rode højere stabe. Foto: Pat Dollard. bert Gates ønskede også at skære ned i personaleudgifter i de højere stabe. Han havde også øje på det amerikanske forsvars udgifter til sundhedsydelser. Men i 2010 måtte han konstatere, at den slags nedskæringer vil være svære at gennemføre, bl.a. af politiske og bureaukratiske årsager. Han fik ikke reduceret hverken de militære udgifter til sundhedsvæsenet eller de mange stillinger i nævneværdig grad. (Kilde: Jane’s Defence Weekly) To fejl i samme sætning Redaktøren er blevet irettesat, og jeg føler, at det er helt fortjent. Selv flere års sejlads i den svenske handelsflåde har ikke kunnet lappe på min uvidenhed om de danske maritime udtryk. To læsere af bladet har gjort mig opmærksom på to graverende fejl i samme sætning i reportagen fra Bent Fabricius afgangsreception. Hele miseren starter med artiklens overskrift, hvor jeg skrev: ”Der blev pibet faldereb ved formandens afgang” Som nærmeste pårørende til en søofficer skriver Lone Skov Mad- sen, som kalder sig selv ”sømandens kone”, at hun igennem lang tid har fået læst og påskrevet, at det korrekte maritime udtryk er ”faldreb” og IKKE med e ”faldereb”. Pensioneret orlogskaptajn Peter Borg gør opmærksom på, at jeg to gange i artiklen skriver, at der ”blev pibet faldereb”. Ifølge dansk retskrivning bøjes verbet at pibe således: pibe, peb, pebet. Det behøver man ikke være maritimt kyndig for at vide, skriver Peter Borg. Den sved! Jeg ringer til ”Skolen på Duevej” og forlanger mine skolepenge tilbage. For god ordens skyld kommer her den famøse sætning i artiklen, stavet på den rigtige måde: ”Som afslutning på receptionen blev der pebet faldreb for kommandør Bent Fabricius på en original bådsmandspibe.” hl. I det mindste den anden fejl falder jo også tungt tilbage på korrekturlæseren, som således dybt beskæmmet også ser sig nødsaget til at gå bodsgang til Skolen ved Sundet. NORDEN søger: INSPEKTØR/SUPERINTENDENT MED ØJE PÅ HVERT ENKELT SKIB Til yderligere styrkelse af vores tekniske afdeling søger vi erfarne teknik- eller vedligeholdelsesofficerer, skibschefer eller næstkommanderende, til en udfordrende stilling som Inspektør/Superintendent. Du har det tekniske overblik, og du kender kravene til en sikker og effektiv skibsdrift med fokus på kvalitet og miljø. Der er tale om et afvekslende og ansvarsfuldt job – primært til lands - med en bred international berøringsflade og med fokus på din udvikling. Miljøet hos NORDEN er kendetegnet ved teamspirit, ambition og fleksibilitet, og der tilstræbes en fornuftig work-life balance. Læs mere på ds-norden.com/career HELHEDSLEDELSE Ledelsesbaseret coaching Dette er anden del af en debatartikel om, hvordan idéer og metoder i ledelsesbaseret coaching kan være én brugbar nøgle til at skabe resultater. 1. del blev bragt i blad nr. 3/2014. Afsnit 3 beskriver teoretisk og metodisk to konkrete metoder, som lederen kan bruge til at skabe effektive og udviklende samtaler. I afsnit 4 beskrives, hvordan Henrik Schirrmacher har brugt ledelsesbaseret coaching, hvordan lederrollen er forstået anderledes end tidligere, og hvilke nye redskaber der er brugt i samtaler og møder. TEKST HENRIK SCHIRRMACHER OG ANDREAS GRANHOF JUHL © 2014 REDAKTION HENNING LAHRMANN Afsnit 3: Teori og redskaber Beskrivelserne i 1. del af både de generelle resultater og resultaterne ved Taktiksektionen på Hærens Kampskole rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvordan dette gøres. Vi vil igen beskrive dette på to måder. Først ved i afsnit 3 teoretisk at beskrive to redskaber, der blev brugt i arbejdet. Disse redskaber kan andre ledere bruge med samme forventede effekt. Dernæst ved i afsnit 4 at beskrive de faktiske roller og redskaber, Henrik brugte i arbejdet med udviklingen af sektionen. Litteraturen er rig på metoder, som lederen kan bruge til samtaler med både team og enkelte medarbejdere (Molly-Søholm et al. 2006, Molly-Søholm et al. 2007, Whitmore 1998), men som vi vil vise i afsnit 4, hvor vi beskriver Henriks måde at arbejde med idéerne på, er det altid lederens evne til at kombinere forskellige principper og metoder i forhold til den aktuelle situation og opgave, der afgør graden af succés. I denne del af artiklen vil vi beskrive to udvalgte metoder i ledelsesbaseret coaching. De to metoder er valgt, fordi det er dem, der primært har inspireret Henriks udviklingsarbejde med sektionen. Disse to er • Gamemastermetoden, der ud fra systemisk teori beskriver, hvordan lederen kan mestre samtaler og processer i organisationen. • Spørgeteknikker og Karl Tomms spørgemodel, der tilbyder lederen en ekstraordinært stærk forståelse af forskellige spørgeteknikker og deres forventede effekt. Gamemastermetoden Gamemastermetoden er oprindeligt udviklet af Barnett Pearce som en generel model til mestring af kommunikative processer (Pearce 1999) og er i flere omgange trukket ind som en effektiv metode til ledelsesbaseret coaching (Molly-Søholm et al. 2006 2007). Antagelsen i metoden er, at alle kommunikative processer følger spilleregler som i et spil, og Pearce introducerer en sondring mellem gameplayer og gamemaster. Gameplayeren kender reglerne i spillet og har tilstrækkelige evner til at spille. Gamemasteren har gameplayerens evner og kan derudover vurdere om, hvornår og hvordan spillet spilles (Pearce 1999). Sondringen er nyttig, fordi den viser, at lederen både kan kommunikere og handle i spillet som gameplayer og kommunikere om spillet som gamemaster. Denne dobbelthed er nyttig i alle ledelsesmæssige sammenhænge og dertil god, når lederen tager rollen som coach. I en samtale kan lederen bruge gamemastermetoden som ”indre dialog”, d.v.s. reflektere over spillets forløb ved at tænke over spørgsmål som Kommer der det ud af mødet, der gør, at vi lykkes? Og lederen kan også bruge metoden som ”ydre dialog” og derved invitere mødedeltagerne ind i gamemasterrollen ved at være med til at definere mødet, hvilket netop, som forsk- 36 Nr. 4 - 2014 ningsundersøgelserne ovenfor viser, skaber øgede resultater. F.eks. kan lederen sige: Vi arbejder med doktrinudarbejdelse med det mål at skabe en helhedsløsning. Hvad er det vigtigt for jer hver især, at I med henblik herpå tager med fra mødet i dag?, hvilket vi i andre sammenhænge har kaldt et kontraktspørgsmål (Molly-Søholm et al. 2006 2007). Det kan illustreres med følgende figur: Spørgsmålet kaldes et ”kontraktspørgsmål”, fordi det afklarer, hvad samtalen skal fokusere på, og samtidig etablerer en arbejdsform, hvor deltagerne engageres og ansvarliggøres for emnet. Dette skaber netop de samtaler med højt commitment, som forskningen viser er afgørende. Når emner er defineret, og samtalen går i gang, bevæger både leder og mødedeltagere sig i handlingsniveauet ved at undersøge emnerne, og hvordan der kan skabes succés med dem. De fleste møder vil herefter fortsætte på de spor, der er lagt ud. Når lederen bruger gamemasterprincipperne, vil lederen både for sig selv og åbent forholde sig til, om mødet udvikler sig hensigtsmæssigt. På samme måde som håndboldspillerne under kampen kan både leder og mødedeltagerne som gamemasters flytte fokus fra emnet til selve samtalen i form af en time-out: Kommer der det ud af vores møde, som vi har brug for? Arbejder vi med emnerne på den rigtige måde? Opdager vi emner, der er endnu vigtigere end dem, vi definerede fra start? Metaforisk kan time-out-spørgsmål ses som at løfte pick-up’en på en pladespiller. Musikken (spillet) stopper, og deltagerne kan tage gamemasterrollen ved enten at sætte pick-up’en ned igen, flytte den til et andet sted på pladen eller sætte en anden plade på. Spørgsmålstypen er effektfuld ved at sikre fortsat fremdrift og engagement i samtalen. Spørgsmål i coaching og Karl Tomms spørgeteknik Spørgsmål er en særligt effektiv kommunikationsform i coachingsamtaler. Generelt kan spørgsmål bruges med forskellige formål. Spørgsmål kan bruges eksaminerende som f.eks. spørgsmålet hvilken dato invaderede Tyskland Danmark under 2. Verdenskrig? Spørgsmål kan bruges informationsindsamlende som f.eks. spørgsmålet hvad er klokken? Men hvis spørgsmålet stilles til en person, der kommer for sent til et møde, så bruges spørgsmålet humoristisk irettesættende. I coaching bruges spørgsmål i den ånd, som forskningsundersøgelserne ovenfor beskriver: til fælles undersøgelse, til at skabe engagement og involvering og til at sikre det rette fokus. At selve formuleringen af spørgsmål påvirker udbyttet af samtalen kan illustreres med endnu et forskningsforsøg. Elsebeth Loftus bad i et forsøg to grupper af forsøgspersoner se den samme videooptagelse, hvor to biler kører sammen. Den ene gruppe får efterfølgende spørgsmålet: Hvor hurtigt kørte bilerne, da de ramte hinanden? Den anden gruppe får i stedet spørgsmålet: Hvor hurtigt kørte bilerne, da de smadrede ind i hinanden? Den første gruppe svarede i gennemsnit 50 km/t. Den anden gruppe svarede i gennemsnit 70 km/t. Forsøget viser, at vores erkendelse er stærkt påvirkelig, og at de spørgsmål, vi bruger, påvirker vores erkendelse. Èn uge senere sendte Loftus et opfølgende spørgeskema ud til deltagerne, hvor hun blandt andet spurgte til, om forsøgsdeltagerne havde set ituslået glas på filmen (glasset var taget ud af bilerne). I den første gruppe svarede 14% ”ja”. I den anden gruppe svarede hele 34% ”ja”. Så hukommelsen påvirkes også af de spørgsmål, vi ”kigger med” (Loftus In Eysenck & Keane 1998). Canadieren Karl Tomm er verdenskendt for sit arbejde med at udvikle nyttige spørgemodeller. Hans udgangspunkt er, at spørgsmål virker ved at flytte fokus fra den, der taler (lederen), til den, der spørges (medarbejderen) (Tomm 1992), hvilket skaber engagement. Karl Tomm introducerer to brugbare distinktioner. For det første sondringen mellem orienterende og påvirkende spørgsmål, hvilket handler om, hvem der skal blive klogere af det spørgsmål, der stilles. Hvis spørgsmålet ved du, hvad klokken er? stilles med en orienterende hensigt, så er det, fordi spørgeren ønsker at blive klogere af spørgsmålet. Hvis det stilles til en medarbejder, der kommer for sent, så er det, fordi medarbejderen skal blive klogere. De fleste spørgsmål har begge hensigter indbygget i sig. Hvis lederen spørger: hvad ser du som den vigtigste handling, vi kan udføre som sektion for at sikre en helhedsløsning?, så har det en påvirkende hensigt: at få den, der svarer, til både at definere og konkretisere handling og tage ejerskab for handlingen. Karl Tomm kalder denne type af spørgsmål kaptajnspørgsmål, og spørgsmålet viser, at Tomm arbejder med endnu en sondring mellem lineære og cirkulære spørgsmål (Tomm 1992, Juhl 2009). Et eksempel kan illustrere forskellen mellem lineære og cirkulære spørgsmål: Antallet af ræve i et bestemt område af det nordlige Canada viser en bemærkelsesværdig cyklus i stigningen og faldet. I en cyklus på fire år når populationen et højdepunkt, falder til nær udryddelse, og endelig stiger antallet igen. Hvis biologens opmærksomhed var begrænset til rævene, ville denne cyklus forblive uforklarlig, for der er intet i rævens natur, der kan forklare disse ændringer. Men når det bemærkes, at ræve næsten udelukkende lever af vilde kaniner, og at disse kaniner næsten ingen andre naturlige fjender har, giver relationen mellem de to arter en tilfredsstillende forklaring på et andet mystisk fænomen. For det kan yderligere ses, at kaninerne udviser en identisk cyklus, men med en omvendt stigning og fald: Jo flere ræve der er, jo flere kaniner dræber de, så til sidst bliver fødekilderne knappe for rævene. Rævenes antal falder, hvilket giver de tilbageværende kaniner en chance for at formere sig og trives igen i fraværet af deres fjender, rævene. Når kaninerne igen er steget i antal, favoriserer det overlevelsen og forøgelsen af ræve o.s.v. (Watzlawick et al, 1967, s. 19. Vores oversættelse). Lineære spørgsmål bygger på en antagelse om, at det, vi arbejder med, kan forstås relativt simpelt, d.v.s. har simple årsager, mål og handlinger. Cirkulære spørgsmål bygger på antagelse om, at det, vi arbejder med, kun kan forstås, når vi forstår det i en mere nuanceret og kompleks forståelsesramme ved f.eks. at undersøge sammenhænge, forbindelser og forskelle. Spørgsmålet Hvornår lykkes vi i særlig grad med at skabe helhedsløsninger i vores doktrinudvikling, når doktrinen skal udvikles og fungere i et komplekst miljø? er således et cirkulært spørgsmål, fordi det bygger på antagelsen om variation i sektionens opgaveløsning. Dette giver lederen 4 forskellige typer af spørgsmål: 1. D etektivspørgsmål: Her stiller lederen problemdefinerende og årsagsafklarende spørgsmål ud fra antagelsen om, at en simpel årsag og forklaring findes og kan bruges. Eksempler er spørgsmål af typen hvorfor bruges doktrinen ikke som tiltænkt? 2. A ntropologspørgsmål: Her spørger lederen til forskelle og sammenhænge med den hensigt at forstå den kompleksitet, som emnet indgår i. Et eksempel er spørgsmålet Vi ved, at X bruger doktrinen som tiltænkt. Hvad er det særlige, der gør, at de bruger den? Læseren vil bemærke, at detektivspørgsmål lægger op til entydighed, hvorimod antropologspørgsmål lægger op til flertydighed i svaret på spørgsmålet. 3. F remtidsforskerspørgsmål: Her stiller lederen spørgsmål til fremtid, om mulige scenarier og hypotetiske spørgsmål af typen hvad vil der ske hvis… Lederens hensigt er at skabe refleksion over sektionens opgaveløsning. Et eksempel på spørgsmål er hvad vil de, der skal bruge doktrinen, sige er det vigtigste i f.t. både indhold og form på doktrinen? Spørgsmålet har til hensigt at tage et udefra-ind-perspektiv på opgaveløsningen og dermed sikre det helhedsperspektiv på opgaveløsningen, som sektionen tilstræber. 4. K aptajnspørgsmål: Her stiller lederen spørgsmål af typen hvad er det vigtigste mål, vi skal nå inden næste møde? Og hvem gør hvad til næste møde? Spørgsmålene har til hensigt at afklare handling. Igen er det værd at bemærke, at hvor lederen med kaptajnspørgsmål forventer at skabe fremdrift gennem entydighed og handling, så forventer Nr. 4 - 2014 37 HELHEDSLEDELSE lederen med fremtidsforskerspørgsmål at skabe fremdrift ved at se opgaven mere nuanceret og dermed i et nyt perspektiv. Afsnit 4: Ledelsesbaseret coaching: Et blik på de lederroller og –redskaber, Henrik har brugt Udgangspunktet for de resultater, der blev beskrevet i afsnit 1, var en bevidst anvendelse af coachrollen og en tilpasset anvendelse af Gamemasterteorien og Karl Tomms spørgeteknikker. Henrik stod som ny sektionschef i en ny situation. Henrik havde tidligere primært ledelseserfaring som leder af ledere, hvor opgaverne var mere driftsorienterede. Men i sektionen stod Henrik for første gang over for ”vidensmedarbejdere”, hvorfor specialistrollen i højere grad end tidligere nu ville ligge ved medarbejdere. For at sektionen kunne få opgaveløsningen sikkert i hus, krævede det i meget høj grad, at Henrik kunne få deres potentialer og ressourcer i spil. Yderligere var medarbejdernes militærfaglige kompetencer på et godt niveau, hvorimod deres erfaring som sagsbehandler var meget svingende. Der var således også brug for en tilgang, hvor udvikling og styrkelse af medarbejdernes anlæg for sagsbehandling var i højsædet, herunder deres evne til at håndtere komplekse problemstillinger med flere aktører og modsatrettede interesser. En række forskellige initiativer blev iværksat med inspiration fra ledelsesbaseret coaching: Nye møder og andet indhold: Tidligere blev opgaveløsninger hovedsageligt diskuteret individuelt mellem chefen og den ansvarlige sagsbehandler. For at sikre helhedsløsning og koordination i sektionen prioriteres nu i større grad fællesmøder til idéudvikling og tværgående drøftelser af fælles igangværende opgaver frem for blot at informere om status inden for den enkeltes ansvarsområde. Ny arbejdsform på møderne: Arbejdet med den fælles opgave tager udgangspunkt i en kort drøftelse af målet med opgaven, og hvordan vi indfrier dette. Her bruger Henrik bevidst Karl Tomms spørgeteknikker til at udfolde samtalen – således at problemet og løsningerne afdækkes og drøftes gennem anvendelse af lineære, strategiske, refleksive og cirkulære spørgsmål. Brugen af spørgsmål har medvirket til at skab et mere trygt arbejdsrum, fordi medarbejderne har mulighed for at få indflydelse på opgaveløsningen, og fordi der er plads til uenighed og diskussion. Udviklingssamtaler: Gamemastermetoden og særligt kontraktelementet, som Henrik har kaldt forventningsafstemning, har inspireret og givet nyt liv til at arbejde med udviklingsdelen af FOKUS. Efter en indledende forventningsafstemning lader Henrik medarbejderen udarbejde et udkast til en udviklingskontrakt, som derefter drøftes, hvilket er i samme ånd som de forskningsundersøgelser, der præsenteredes ovenfor. Igen 38 Nr. 4 - 2014 bruges Karl Tomms spørgeteknikker til at udfolde dialogen om den enkeltes udvikling. To konkrete resultater er opstået af denne måde at arbejde med ledelsesbaseret coaching: • Den skitserede måde at bringe coaching ind i medarbejderudviklingsdelen har resulteret i, at medarbejderen i højere grad ser udviklingskontrakten som et rammesættende værktøj for deres udvikling og ikke blot et skema, der udfyldes periodisk. Samtalen og særligt brugen af spørgsmålene hjælper medarbejderne til at konkretisere, hvordan de ser, at kontrakten skal operationaliseres. F.eks. kommer medarbejderen, der gerne vil styrke sine kompetencer i skriftlig kommunikation, selv med forslag til hverdagssituationer, hvor dette kan praktiseres. (personlig berigelse). • Den til tider lidt abstrakte forventning til sektionschefen som ”personaleudvikler” bliver styrket gennem den konkrete afstemning af muligheder og forventninger mellem Henrik og medarbejderen (relationel berigelse). To metoder, som ledere kan bruge Målet med denne artikel har været at sætte ledelsesbaseret coaching til diskussion. Med udgangspunkt i det arbejde, Henrik Schirrmacher har lavet som sektionschef på Hærens Kampskole, har vi vist, at ledelsesbaseret coaching kan understøtte de resultater, som Forsvaret efterspørger: en øget hastighed og helhedskvalitet i opgaveløsningen, samtidig med at enhedens kapacitet til at løse opgaven opbygges gennem øget koordination, teamdannelse og anvendelse af medarbejdernes kompetencer. Karl Tomms spørgemodel og gamemastermodellen er blevet præsenteret som to udvalgte metoder, som ledere kan bruge til at skabe den type af resultater, der er opnået ved Taktiksektionen på Hærens Kampskole. Chef for DANELM I skrivende stund er Henrik Schirrmacher på vej til Afghanistan som chef for Det Danske Element, der bl.a. skal fungere som chef for DANCON’s nationale stab og være omdrejningspunkt for støtte til de øvrige danske bidrag i Afghanistan. På baggrund af de resultater og erfaringer, Henrik har opnået i Taktiksektionen, er det hans hensigt at forsætte med at bruge de ovennævnte metoder og værktøjer i forbindelse med udviklingen af staben og dens opgaveløsninger. Det er derfor vores tanke at følge nærværende artikel op med endnu en artikel om samme emne, men med et lidt andet fokus – nemlig anvendelsen af ledelsesbaseret coaching under operativ indsættelse. Litteraturliste kan rekvireres ved at skrive til: [email protected] er eller er anden MPLmeddagogisk forældre n. kort nyt Lucas blev gæst nr. 10.000 i FN Museet ET PUST AF FORNYELSE TIL DIN HVERDAG OG KARRIERE Aalborg Universitet udbyder forskningsbaserede og fuldt akkrediterede masteruddannelser inden for læring, ledelse og coaching MASTER I LÆREPROCESSER - UDDANNELSE I FORNYELSE For dig med erfaring inden for undervisning, medarbejderudvikling, klinisk vejledning mv. Du vil styrke og forny dine pædagogiske kompetencer, og du vil fordybe dig i viden om læring og forandring. - Flere specialiseringsmuligheder på 2. studieår. - Gode muligheder for at læse enkeltfag. Seminarerne finder sted i Aalborg. www.evu.aau.dk/master/mlp Da familien Nielsen fra Stevnstrup ved Langå trådte ind i FN Museet en dag sidst i juli måned, vidste de ikke, at de var med til at sætte publikumsrekord. Det blev 7-årige Lucas, der kunne passere som gæst nr. 10.000 i år. FN Museet har aldrig haft så stort besøg før, men årets gratis adgang til museet – via en donation fra Veterancentret – har muliggjort det store besøgstal. Det sønderjyske museum har haft en tredobling af besøgstallet i forhold til tidligere år. Det er den fri entre, som har været til glæde for de mange sommergæster. Og gæsterne udtrykker stor anerkendelse af, hvordan museet har valgt at eksponere de over 65 internationale missioner, som FN Museet indeholder. FN Museet i Frøslevlejren ved Padborg har til formål at sætte fokus på Danmarks internationale Indsats fra 1948 til i dag, uanset om det har været med FN-, NATO-, EU- eller OSCE-mandat. Sagt på en anden måde: fra de første FN-observatører i Mellemøsten til observatørerne i Ukraine. Derimellem alt fra Gaza til Afghanistan. Årets besøgstal forventes at ende oppe omkring 16 17.000 gæster, når FN Museet sæsonlukker den 31. oktober. Indtil da er museet åbent dagligt kl. 09.00 – 17.00. MASTER I LEDELSES- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI For dig, der arbejder med ledelses-, medarbejder- og organisationsudvikling. Du opnår en bred indføring i de dele af læringsteorien og psykologien, som har særlig relevans for ledelse og organisationsudvikling. Seminarerne finder sted i Aalborg. www.evu.aau.dk/master/loop MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING For dig, der arbejder med HR, procesledelse og forandringsledelse. Omdrejningspunktet er coaching som samtalebaseret læreproces. Du opnår redskaber til at udvikle læringskulturer og til at igangsætte og fuldføre organisatoriske forandringsprocesser. Seminarerne finder sted i Aalborg og København. www.evu.aau.dk/master/moc ANSØGNINGSFRIST 1. NOVEMBER 2014 STUDIESTART FEBRUAR 2015 9940 9420 (kl. 12-15) · [email protected] · www.evu.aau.dk Anerkendelse for stor bogproduktion Den for bladets læsere kendte forfatter Svend Albrechtsen (SAL) modtog i maj måned ”Kaptajn H.C. Lundgreens legat for danske forfattere og andre, der har øget interessen hos ungdommen for sølivet”. Legatportionen var på kr. 32.440. Legatet bliver tildelt ud fra følgende kriterier i henhold til legatets fundats: ”Tildeles danske forfattere og andre, der gennem virksomhed har bidraget til at øge interessen hos ungdommen for sølivet og herigennem formidle det erhverv, som mere end noget andet er Danmarks naturlige rigdomskilde og giver det danske folk ubegrænsede muligheder. Svend Albrechtsen fortæller selv, at han opfatter tildelingen som en anerkendelse af dels de bøger, han har skrevet og medvirket til, dels af, at han gennem de sidste 15 år har holdt foredrag utallige steder i Danmark om maritime emner - sidst om Søværnets Flyvetjeneste. Nr. 4 - 2014 39 DEBATTEN Der skal penge med på arbejde! Dette indlæg har været overvejet et stykke tid!. Der ligger jo implicit en fare for, at en eller anden siger ”Og hvad så? Han kunne jo bare flytte derover eller sige op” - og det kunne jeg måske også godt, men… Af major Henrik Beier-Christiansen, chef for Studie- og Udviklingssektionen, Hærens Kamp- og Ildstøttecenter Lad mig sætte scenen: 51 år, ansat i Forsvaret i 30 år, gift med udearbejdende hustru, to børn på henholdsvis 12 og 15 år og eget hus på Sjælland. Min hustru pendler dagligt til København og arbejder i et pengeinstitut i en funktion, der ikke findes tilsvarende uden for hovedstaden. Jeg er også en af ganske mange, der i forbindelse med forligsimplementeringen endte i omplaceringspuljen ved min myndighed og som sådan var ”ledig på markedet”. Hærens personelmøde med hensyn til placering af ”ledig arbejdskraft” endte for mit vedkommende i en ”forretningskritisk” stilling ved Hærens Kampog Ildstøttecenter i Oksbøl – uden slutdato, anden end ved pensionering. En stilling der i øvrigt har vist sig at være indholdsrig og spændende og inden for et område, jeg finder interessant. Centerchefen og min egen afdelingschef har udvist stor fleksibilitet og imødekommenhed, og jeg har fået en god aftale med hensyn til arbejdstid/-fordeling. Men jobbet er fortsat i Jylland – det vestlige Jylland - og som sådan ganske langt fra familie og bopæl. Som sagt er det ikke en option uden forventelig lønnedgang at ekspropriere min hustru til Jylland. En lønnedgang, nogen måske vil imødegå med et ”husene i Jylland er billigere end på Sjælland”. Det er sikkert korrekt uden for Esbjerg- og Varde–området, men hertil vil så skulle lægges en nulsums- eller tabsløsning ved et salg af nuværende bolig. Vores sjællandske domicil er omkostningsmæs- 40 Nr. 4 3 - 2014 sigt for så vidt Forsvaret uvedkommende, men den samlede økonomiske belastning ved, at jeg skal opretholde et livsgrundlag i Oksbøl, burde have en direkte interesse for min arbejdsgiver. Ikke mindst fordi Forsvaret nu har en medarbejder, der aktivt ser sig om efter et job på Sjælland (læs kortest mulig tid i Oksbøl = erfaringstab) eller i yderste konsekvens i det private erhvervsliv (læs erfaringstab igen). Forsvaret, og ikke mindst Forsvarets Personeltjeneste, der har foranstaltet beordringen, skal jo også spare, og her er det, at filmen stille og roligt knækker og bliver til flimrende brudstykker af en dårlig serie. Det er korrekt, at jeg de første 6 måneder får time- og dagpenge, får dækket omkostninger til transporten mellem Sjælland og Jylland og bliver (i øvrigt under gode forhold) indkvarteret. Til indkvarteringen skal det dog lige siges, at jeg betaler ca. 500 kr. om måneden i skat af mit ”frie” kvarter. Om den samtidige almindelige indkomstbeskatning af time- og dagpengene bortfalder er i skrivende stund uafklaret, men man har dog lov at håbe på en smule medgang. Ovenstående gælder som sagt de første 6 måneder, herefter bliver det for egen regning, og det bliver ikke billigt. Fra den 1. oktober skal jeg have penge med for at gå på arbejde, og hvorfor så lige det? Fordi jeg selv og min familie ikke er flytningsparate! Vores samlede månedlige omkostninger vil fra ovenstående dato blive forøget med udgifter til indkvartering, transport over Storebælt (bil eller tog) samt udgifter til mad og andre små fornødenheder. Og hvad koster det så om måneden? Leje af kvarter ca. 1500,Transport, tog ca. 2900,Mad og fornødenheder ca. 1500,Samlet ekstra udgift ca. 5900,- om måneden. Regner man det ud på årsbasis og tager højde for 2 måneder med ferie og noget afspadsering, bliver resultatet en udgift på ca. 62.000,- kr,, da kvarteret lejes for hele året. I det samlede regnestykke indgår kørselsfradrag. Kørselsfradraget vil være på 2 x 250 km om ugen (ca 450,- kr./ugen) plus fradrag for pendling over Storebælt (15,- kr. i tog og 90,- kr. i bil pr. dokumenteret passage), eller ca. 18.500,- om året ud fra de givne forudsætninger. Jeg vil ikke kunne få et fradrag for dobbelt husførelse, da en af forudsætningerne for, at man kan anvende det, er, at arbejdet skal være af midlertidig karakter, og det er ”fast tjenestested” ikke. Havde jeg været befalet på 2-4 år, det er jo en ”forretningskritisk” stilling, ville jeg have kunnet få fradraget. Og hvad er formålet så med dette indlæg? Jeg skal bare have luft og forhåbentlig få vores foresatte til bare at blinke med øjnene og reflektere en smule over de konsekvenser, der er ved at befale medarbejdere på tværs af landet uden at skelne til de familiemæssige konsekvenser, det har, og ud fra devisen, at det skal være så billigt som muligt. En årlig ekstra omkostning på over 60.000,- kr, er da også til at tage og føle på! 20% rabat på alle vore advokatydelser Claus Rehl Peter Thykier Advokat (H) Advokat (H) [email protected] [email protected] Da vi gennem en del år har udført advokatarbejde for HOD, har vi nu indgået aftale med HOD om rabat til medlemmer. Du kan således med fordel både få berigtiget din ejendomshandel hos os, udarbejdet dit testamente eller en ægtepagt, blive rådgivet vedrørende papirløst samliv eller opløsning af parforhold - med andre ord, alt hvad du har brug for. Ring på 70 20 70 83 og hør om dine muligheder. HUSK - et godt råd er ganske gratis. Ret&Råd Glostrup Ballerup Greve Greve Strandvej 16, 2670 Greve Telefon: 70 20 70 83 www.ret-raad.dk/greve Brug QR-koden til at komme direkte til HOD‘s mobilsite (m.hod.dk) Den sociale kapital i Forsvaret Efter at have været igennem processen med at skulle nedlægge DANILOG kan jeg konstatere, at den sociale kapital i form af tillid og respekt, retfærdighed og samarbejde mellem underlagte og foresatte myndigheder i Forsvaret halter. Det kan ændres. Af oberstløjtnant Per Lorenz Hinrichsen, garnisonskommandant i Vordingborg, forhen værende chef for Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG) Den sociale kapital kan bringes til at skabe værdi. Det er min hensigt at dele mine erfaringer og lægge op til, at Forsvarets Øverste Ledelse og chefgruppen generelt skærper opmærksomheden på dette område. Det kan forbedre forholdet mellem Forsvarets ledelsesniveauer og dermed genskabe tillid, respekt, retfærdighed og samarbejde, der er nødvendigt for Forsvarets opgaveløsning. Samtidig foreslår jeg, at principperne i Lean-konceptet udbredes ved alle myndigheder i Forsvaret, bl.a. for at tilsikre at ledelsen forstår behovet for at lytte til produktionsleddet og i samme moment skabe de nødvendige effektiviseringer og optimeringer, som Forsvaret har så hårdt brug for. Tiltagene vurderes endvidere at kunne medvirke til at dæmme op for de mange medarbejdere, der i øjeblikket er i gang med at søge væk fra Forsvaret eller agter at gøre det. Her tre måneder efter at have nedlagt DANILOG har jeg haft tid til at reflektere over den proces, jeg som chef har stået i spidsen for ved min myndighed. Mine erfaringer vil selvfølgelig være farvet af, at jeg har stået på mål over for ca. 550 medarbejdere, der har skullet føres igennem en radikal forandring, som for man- ge medarbejderes vedkommende har ændret deres livsgrundlag. EFLOG-rapporten Beslutningsgrundlaget Baggrunden for, at DANILOG blev besluttet nedlagt, kan reelt henføres til McKinseys budgetanalyse, hvor Forsvaret blev anbefalet at spare årsværk inden for det logistiske område. Som følge af bl.a. den analyse blev der i løbet af 2012 iværksat udarbejdelse af en rapport vedrørende effektivisering af det logistiske område, den såkaldte EFLOG-rapport, hvor fokus fra formandskabets side (in casu Forsvarets Depot og Distributionstjeneste, FDD, på vegne af Forsvarets Materieltjeneste) lå på hurtigt at fremskaffe et provenu i form af årsværk. Tiden og mandatet for denne opgave tillod – efter DANILOG’s opfattelse - desværre ikke en tilstrækkelig klarlægning af, hvilke sammenhænge der eksisterede inden for den operative logistik i relation til depottjeneste, genforsyningstjeneste samt transport- og terminaltjeneste, som DANILOG har haft ansvaret for i hæren og dele af flyvevåbnet igennem de seneste 13 år. DANILOG deltog formelt i udarbejdelsen af rapporten. Vi prøvede at imødegå, at analysen skete i søjler inden for hvert af de ovenfor nævnte områder, samt at tilskynde til en syntese, hvor konsekvenser og sammenhænge blev behandlet. Dette var forgæves, hvorfor relevante militærfaglige løsninger såsom at videreføre DANILOG som en værnsfælles myndighed m.h.p. at nyttiggøre myndighedens erfaringer, kompetencer, kapaciteter og synergi samlet - også uden for Vordingborg – blev ignoreret. Alle DANILOG’s militærfaglige argumenter blev efter vor opfattelse tilsidesat alene for at fremskaffe et provenu. Der var – efter vor opfattelse – ganske enkelt tale om en manglende stringent anvendt metodik og derfor usikre konklusioner, som ikke var baseret på militærfaglig indsigt inden for og på tværs af de funktionelle områder. Implementeringen Rapporten resulterede i en nedlæggelse af DANILOG, hvor vi i tre faser blev pålagt at aflevere vores depot- og genforsyningskapacitet til FDD i Karup, vores transportplanlægnings- og terminalkapacitet til den nyoprettede Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) ligeledes i Karup samt uddannelse og indsættelse af nationale støtteelementer med videre til Trænregimentet i Ålborg. DANILOG blev med sin nedlæggelse medvirkende til at fremskaffe et provenu på cirka 250 medarbejdere inden for det logistiske område, herunder blev personel beordret til Jylland. Samtidig skulle vores myndighed være en operativ kapacitet, der sikrede tilstrækkelig genforsyning og hjemtagning til vore udsendte enheder. Og endelig skulle vi gennemføre en ansvarlig overdragelse af vore kapaciteter til de førnævnte myndigheder. Alt i alt en ledelsesopgave af dimensioner, der krævede høj integritet, mod og overblik. I fortsættelse af EFLOG-rapporten nedsattes efterfølgende et antal arbejdsgrupper, hvor DANILOG formelt deltog i ’rapport om depottjeneste’ og ’rapport vedrørende oprettelse af JMTO’. I begge fora, hvor foresatte myndigheder sad for bordenden, blev DANILOG under hensyntagen til tidsaspektet og konklusionerne i EFLOG-rapporten tromlet ned uden hensyn til militærfaglige argumenter. Selv afgivelse af dissens i JMTO business case og fremsendelse af særskilte breve til foresatte chefer ændrede intet. Personellet Håndteringen af nedlæggelsen af DANILOG krævede markant og synligt lederskab. Indledningsvis anmodede vi om, at Forsvarets Personeltjeneste tildelte os en ”taskforce” til at bistå myndigheden. Dette var ikke muligt at tilvejebringe, idet myndigheden selv var under radikal forandring. Vi tog efterfølgende sagen i egen hånd og kontaktede Ingeniørregimentet og Telegrafregimentet for at få deres erfaringer, hvorefter vi i chefgruppen sammen med fællestillidsrepræsentanterne udarbejdede og vedtog en mission, vision og strategi for nedlæggelsen, hvilket i det store hele resulterede i, at vi kom gennem processen på en god måde med respekt for medarbejderne, og hvor tillid og samarbejde var i højsædet. Vi satte fokus på den sammenholdende sociale kapital og kom mønsterværdigt igennem processen. Vi har nu udarbejdet en manual for, hvorledes vi håndterede nedlæggelsen af DANILOG, som andre myndigheder, der skal igennem den samme eller en lignende proces, kan rekvirere fra undertegnede. Som chef og leder har jeg fået nogle dyrekøbte og hårde erfaringer med, hvorledes man flytter en organisation fra A til B og i sidste ende får den nedlagt. Jeg håber at kunne nyttiggøre disse erfaringer til gavn for Forsvaret. At bevare og dele erfaring Imidlertid har jeg også fået nogle dårlige erfaringer med foresattes manglende evne, vilje eller lyst til at lytte til en erfaren myndigheds militærfaglige indlæg på det operative logistiske område. Oplevelsen var, at man agerede efter devisen ”beslutningen er truffet – forvir mig ikke med fakta.” Eksempelvis har vi gentagne gange talt for, at terminalenheden (MOVCON) organisation i JMTO var for lille og forkert sammensat, ligesom det kan konstateres, at hæren og Forsvaret kun i ringe grad efter DANILOG’s nedlæggelse kan leve op til deployeringsforpligtelserne defineret i NATO-bestemmelse ATP-3.1, STANAG 2580 vedrørende Replenishment, Staging & Onward Nr. 4 - 2014 41 DEBATTEN FØLG DEBATTEN PÅ FACEBOOK f Movement (RSOM). Jeg har senest erfaret, at JMTO har anmodet om, at deres business case genåbnes, idet myndigheden ikke kan få enderne til at nå sammen. I processen har det været særdeles frustrerende at se, hvorledes mange års intensivt arbejde med at oparbejde kompetencer og procedurer inden for det multimodale transportområde langsomt, men sikkert er blevet skyllet ud med badevandet. En økonomisk opgørelse af værdien af disse oparbejdede, men nu mistede kompetencer er end ikke bragt i spil i den samlede opgørelse over, hvad det har kostet at nedlægge DANILOG. Vores bidrag til det politiske krav om besparelser er kun gjort op i årsværk på et regneark. Jeg vil påstå, at den operative logistik med opsplitning af DANILOG-kapaciteter på tre myndigheder ikke er blevet effektiviseret. Tværtimod er denne operative evne blevet kraftigt forringet. Det klæder heller ikke Forsvarets Øverste Ledelse udelukkende at omtale de iværksatte besparelser som effektiviseringer, optimeringer og rebalanceringer. Det skurrer i den grad i ørerne og virker dybt utroværdigt og respektløst over for de medarbejdere, der er blevet fyret eller flyttet mellem landsdelene. Det er og bliver et lederog chefansvar fortløbende at stå for effektiviseringer og optimeringer, og hvis ikke vi magter det, burde vi fyres. Fortæl det dog i klart sprog. Vi kan mindre, når vi får tilført færre ressourcer, og vær ærlig om, at det går ud over også de operative kapaciteter. Udtryk som ”mere for mindre”, ”netop tilstrækkeligt” og ”godt nok” skal stilles over for 42 Nr. 4 - 2014 ”vi skal kunne kæmpe og vinde”. En iterativ proces mellem elementerne militært behov og økonomisk ramme m.h.p. at skabe en sund balance er glemt. I stedet får vi halve løsninger og discountmodeller, som ikke er soldatens, men embedsmandens værk. Regnearket skal passe, uanset om der er sammenhæng med den operative virkelighed. LEAN Det er besluttet ved det seneste forlig, at Lean-konceptet nu skal indføres i Forsvaret. En af hjørnestenene i dette koncept er et begreb, der hedder Gemba. Det er et japansk udtryk for, at den største optimering og effektivisering kan hentes ved produktionsleddet hos dem, der til daglig beskæftiger sig med firmaets vigtigste processer. Dette kræver, at ledelsen har mod til at lytte og respekt for de forslag, som medarbejderne i produktionsleddet fremsætter. DANILOG har gennem næsten 2 år været i gang med indførelse af Lean og har haft stor succés med det. Det har derfor været ekstra frustrerende at opleve, at man ikke har haft ønske, vilje eller evne til at lytte til os – produktionsleddet - i relation til den operative logistik. Social kapital Det fremgår af Forsvarets HR-strategi, delstrategi 7, at fremme af social kapital gennemføres som pilotprojekt ved en række myndigheder. Det er efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt, da social kapital efter min mening er forudsætningen for gennemførelse af de mange forandringer, som hæren og Forsvaret fortsat skal gennemføre i de kommende år. Efter 36 års virke i hæren og Forsvaret ligger det mig meget på sinde, at vi som chefer og ledere kommer helstøbte og værdige igennem dette og kommende forlig. Mit forslag skal derfor være, at social kapital fremskyndes og beordres gennemført på alle niveauer i Forsvaret og fortløbende måles. Social kapital handler om at skabe værdi i virksomheden i samspillet mellem mennesker. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet en hvidbog, hvoraf det fremgår, at der er god forskningsfaglig dokumentation for sammenhængen mellem et godt psykosocialt miljø og virksomhedens effektivitet. Nøgleordet er en troværdig ledelse, hvor gensidig tillid og respekt nyder fremme, og hvor ledelsen udnytter medarbejdernes kompetencer, hvilket indebærer, at der er meget mindre brug for direkte ledelse og mere brug af Auftragstaktik. Derudover er det vigtigt, at medarbejderne oplever at blive behandlet retfærdigt, således at de også har viljen og evnen til samarbejde. Tre typer social kapital I tænkningen om social kapital skelner man imellem ’sammenholdende social kapital’, der skal understøtte tillid, retfærdighed og samarbejde inden for en gruppe, afdeling eller myndighed (Bonding). Dernæst ’brobyggende social kapital’, der understøtter samarbejde mellem grupper, afdelinger eller myndigheder på samme niveau (Bridging). Endelig er der ’forbindende social kapital’, der understøtter samarbejde mellem grupper, afdelinger og myndigheder på tværs af niveauer (Linking). Set i lyset af DANILOG’s erfaringer har især den HOD‘s profil på Facebook et et aktivt debatforum. Du kan gå fra din FB-profil til profilen, der hedder „Hovedorganisationen af Officerer i Danmark“. forbindende sociale kapital mellem DANILOG og foresatte myndigheder lidt et kolossalt skibbrud. I vores optik har der været et svigt af tillid til og mangel på respekt for DANILOG’s militærfaglige vurderinger, som har medført en høj grad af følelse af uretfærdighed, som jeg ikke ønsker, at andre myndigheder kommer til at opleve. I relation til den brobyggende sociale kapital oplevede DANILOG et godt forløb i forbindelse med overførelse af vore kapaciteter til Trænregimentet, JMTO og FDD. Endelig kan jeg konstatere, at den sammenholdende sociale kapital ved DANILOG har været et eksempel til efterfølgelse, selvom det ofte kneb med at fortælle vore medarbejdere om retfærdigheden ved, at vor myndighed skulle nedlægges. Indførelse af især forbindende social kapital mellem Forsvarets ledelsesniveauer foreslås på baggrund af DANILOG’s erfaringer prioriteret. Dette tiltag vil efter min mening kunne give os som chefer og ledere en klar indikation af, hvor svaghederne findes i vor organisation. Endelig vur- deres det, at opretholdelse eller genskabelse af den sociale kapital inden for alle niveauer vil kunne fastholde vort personel og dæmme op for de dårlige holdningsmålinger, hvoraf det fremgår, at mange af Forsvarets medarbejdere påtænker at forlade Forsvaret inden for den nærmeste årrække. Lean som genvej til bedre social kapital Endelig skal jeg på baggrund af DANILOG’s erfaringer foreslå, at principperne i Lean-konceptet hurtigt indføres overalt i Forsvaret, hvor dette måtte give mening. Målsætningen bør være ambitiøs og ikke forventes gennemført inden udgangen af 2017, som det fremgår af det gældende forlig. I stedet vurderes en hurtig implementering at ville fremme medarbejdernes lyst og engagement til at deltage aktivt med forslag til effektiviseringer og optimeringer, som vi som offentlig myndighed har så hårdt brug for. Endelig vil det tvinge chefer og ledelse til at lytte og respektere deres egne medarbejdere og dermed medvirke til at skabe en bedre social kapital. Kongelig hofleverendør Danske og udenlandske Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer . rosetter Peder Skrams gade 3 . 1054 København K Tel. & fax: 33 12 82 53 e-mail: [email protected] www.ordensbaand.dk LE V ER ANDØ R T I L D E T DA N S K E F O RS VA R Mission critical training ... Anytime - Anywhere Med en stærk produktfamilie er IFAD i stand til at levere komplette simulationsbaserede træningsløsninger til forsvarets uddannelse og forberedelse af internationale missioner. Med basis i 25 års erfaring og et tæt samarbejde med vore kunder leverer vi optimale løsninger, der opfylder forsvarets krav til kvalitet og budget. Vore løsninger anvendes til taktisk træning, Search&Rescue, FAC/AO træning og træning i radiokommunikation. Alle vore løsninger sikrer interoperabilitet og muliggør distribuerede værnsfælles øvelser med både virtuelle og fysiske enheder. Naval tactical training - Communications training - Close Air Support & Call for Fire training Distributed exercises, Simulator-, C2- and Sensor interoperability, Link and gateway systems IFAD · Østre Stationsvej 43, 2 · DK-5000 Odense C · T: +45 63 11 02 11 · [email protected] · www.ifad.dk Får du nok ud af HOD’s medlemsaftale? Mere end hver tredje officer udnytter nu aftalen med Tryg Gruppeforsikring. På medlemmernes vegne har HOD Mange medlemmer har allerede taget imod til- forhandlet sig til fordelagtige vilkår buddet. Hvis du også føler dig fristet, så gå ind for en lang række af forsikringer. på hod.dk under Forsikringer og læs mere. De handler om gode dækninger, lave priser og ikke mindst adgang til Tryg Eller ring direkte til Tryg Gruppeforsikring på Gruppeforsikrings specialister og rådgivere. 70 33 25 25 og hør, hvad du kan få ud af aftalen. Tro, håb og ... næstekærlighed Det kan bekymre, at Forsvaret har afskaffet fysisk træning i arbejdstiden ved bl.a. de højere stabe, når det er almindeligt anerkendt, at det ikke kun reducerer sygefravær og giver fornyet energi, men også at frigørelsen af endorfiner giver ekstra hjerneaktivitet. Det var i hvert fald på en løbetur for nylig, at jeg fandt fornyet vilje til at kæmpe. De, der har set mine træningspas på Endomondo eller Facebook, vil nok mene, at min udsigt til at gennemføre Berlin marathon om en måneds tid må være baseret på tro og håb. En knæskade, 5 - 6 kg ekstra vægt, alder, mistede træningspas, diverse overspringshandlinger ja, stort set alt taler for, at jeg har udskrevet en veksel, min krop ikke kan indfri. Men så var det, at mine tanker faldt på en anden udfordring: Forsvarsforlig og HR-strategi. Ikke fordi det også virker som en ”gummicheck”, men fordi jeg for nylig overhørte en salgstale, hvor ordene ”tro og håb” blev gentaget hele tiden. Der manglede kun næstekærlighed (empati), så genkender vi kirkens tre teologiske dyder. Tror man virkelig, at det er muligt at indføre strukturelle ændringer, der øger Forsvarets behov for geografisk mobilitet, og samtidig stort set eliminere de ansattes økonomiske muligheder for i en periode at gøre tjeneste væk fra hjemmet. Det må være et spinkelt håb, at Forsvarets medarbejdere flere gange i et ansættelsesforløb - med store omkostninger for hele den ansattes familie - kan flytte mellem landsdelene. Og det er uden empatiske følelser for medarbejderne, hvis man satser på, at konkurrencen om karrieremæssigt attraktive stillinger vil løse problemet. Overgangen til ”blended learning” på videreuddannelserne reducerer det fysiske fravær fra familien, men det beslaglægger sparsom fritid i et mentalt fravær og skaber urimelige vilkår for at bestride det primære job under fravær til tilstedeværelsesmodulerne. En elev på VUK-tilstedeværelsesmodulet på Hærens Officersskole fortæller, at han oplever, at mange elever hænger i telefonen til tjenestedet i alle frikvarterer for at lave øvelseslister, koordinere uddannelse eller løse andre tjenstlige opgaver i deres primære funktion. Man kan kun håbe, at der vil være nok, som vil søge uddannelserne på de vilkår. Specielt hvis det viser sig, at der kun er stillinger - og dermed udnævnelse til det højere niveau - til halvdelen af dem, der tager uddannelsen. Den nye officersuddannelse gør op med von Moltkes auftragstaktik (Red.: På amerikansk: Mission Command). Officeren skal nu kun uddannes til et netop tilstrækkeligt niveau og forventes ikke længere at kunne forholde sig til foresattes intentioner to trin op eller at kende vilkårene for opgavens løsning to trin ned. Officerer, der har prøvet deres uddannelse af i en skarp mission, udtrykker oprigtig frygt for konsekvenserne af den lavere kvalitet i uddannelsen og den nyuddannede fremtidige officers minimale praktiske ledelseserfaring. Det kan derfor heller ikke undre, at de samme officerer synes, at ledelsens bestræbelser på at sælge HR-strategien som andet end en spareøvelse, er dybt utroværdige. Den stigende afgang, der bunder i utilfredshed, bekymring og frustration, er dermed langt mere problematisk end afgangen tilbage i 2008, fordi der er tale om et tillidsbrud. Tro mod intentionerne i den politiske dagsorden er forsvarsforliget skabt to trin oppe af Finansministeriet, Forsvarsministeriet og McKinsey, men det er ude af trit med de vilkår, det skaber to trin nede. Kommunikationsindsatsen bringer tankerne tættere på H.C. Andersen og Kejserens garderobe end Martin Luther Kings tale i Washington (”I have a dream”). Selvom det er svært at få øje på empatien (næstekærligheden) for Forsvarets medarbejdere, og hvis vi alene tør basere Forsvarets fremtid og personalepolitik på tro og håb, så tror jeg alligevel, at jeg vil beholde mit startnummer i Berlin. ID. NR.: 42280 MASKINEL MAGASINPOST LEDER Vedr. adresseændringer kontakt venligst HOD’s sekretariat Olof Palmes Gade 10, 2100 København Ø Mail: [email protected] Udsendes af: P.J. Schmidt Portoservice Postboks 9490 9490 Pandrup Niels Tønning Formand
