Globale og lokale missionsudfordringer for danske kirker og

Transcription

INFOR MATION SEPTEMBER 2013
KAMPKLAR?
REPORTAGE I INTERVIEW I TENDENS
Karriereræs og fordybelse / Kun den stærkeste overlever ... praktikken / Stud.direktør og
stud.drømmer / Studenterpolitikkens historie / 24 timer på kollegiet / Voxpop / Akademiske
superstjerner / Gæt et guldkorn / Unilingo for begyndere / Det bedste fra Information
2
INFORMATION STUDIESTART 2013
Indh ol d
L eder
Illustration: M arie Boye/iBureauet
» Side 4
SDPVXQJDQEHIDOHU:LQGRZV 8.
Q & A: S kal du fø l ge drø mmen el l er fornu ften? E n fagforeningsformand, en rektor, en minister og en direktø r giv er deres bu d
T endens : O pgø ret med professorv æl de og
el fenbenstårn h ar sej ret ad h el v ede til , og
den fagl ige fordy bel se bl iv er ofret i j agten på
kompetenc er
D en f ørs t e gang
» Side 8
V o x p o p : 1 0 ny startede stu derende fortæl l er,
h v ad der l igger bag deres stu diev al g
» Side 1 0 - 1 3
I nt erview : U niv ersiteterne u dkl ækker iv ærksættere, der
etabl erer v irksomh eder u nder stu dierne. M ø d de to ø konomi- og
fi l osofi stu derende bag S oc ial ø konomisk C y kel kompagni
Af C hristian J ensen,
» Side 1 4 - 1 5
T endens : T il v ærel sen som stu derende kan v ære barsk. M åske
er der h j æl p at h ente både på sl agmarken og i det soc ial e samv ær
F
Ansvarshavende c hefredaktør
G rafi sk assistent: Rasmus F ly F ilbert / iB ureauet
orleden genså jeg en gammel
ven, der netop er hjemvendt
med sin familie efter en årrække i W ashington, D. C . Omvæltningen er særlig voldsom for datteren,
der genoptager sin
danske skolegang i
. g. Hun har ganske enkelt vanskeligt ved at forlige
sig med den danske klasseundervisning, hvor eleverne diskuterer,
argumenterer og
samarbejder om
fælles svar på,
hvad der i U SA betragtes som individuelle færdighedsspørgsmål.
Det danske undervisningssystem
kan formentlig virke slapt og slingrende i forhold til
den mere terpende
amerikanske skole.
»Det er faktisk
svært for mig at
forklare min datter,
at hun jo nu skal
sørge for at kombinere det bedste fra den amerikanske skole med
det bedste fra den
danske,« sagde min
ven.
For hvad er så
det bedste, vi kan
tilbyde i det danske uddannelsessystem? Hvad er
det, der gør dig til noget særligt på
den særlige uddannelse, du netop
nu påbegynder?
Fotoredak tø r: Sigrid N ygaard
S p ec ialis ering o g glo balis ering
» Side 1 6
G u ide: E nh v er v erden h ar sit sprog – det
gæl der også den akademiske. Her er din
gu ide til u nil ingoen
» Side 1 8 - 2 1
F eat u re: I t’ s l ike a j u ngl e sometimes ... S tu derende er ov erl adt
til arbej dsgiv ernes forgodtbefi ndende i mangl en på ordnede
forh ol d u nder praktikken
» Side 2 2
T endens : S tu derende u dsky der sidste eksamen el l er spec ial et
af fry gt for, h v ad der v enter på den anden side. M en krise og
arbej dsl ø sh ed skræmmer ikke h el t så meget, som de h ar gj ort
» Side 2 4
Q u iz : G æt et gu l dkorn og v ind l ækkerkl oge bø ger
» Side 2 6
G u ide: F em, du skal dy rke, h v is du v il v ære
akademikerh ipster
» Side 2 8 - 2 9
F o t o o p s lag: E gmont K ol l egiet bag fac aden – l ige til at riv e u d
og h ænge op
» Side 3 0 - 5 5
D et beds t e f ra I nf o rm at io n: Læs el l er genl æs nogl e af de bedste
artikl er fra det sidste års I nformation
Ansv arsh av ende c h efredak tø r: C hristian J ensen
Mag asinredak tø r: Søren Heuseler / iB ureauet
Redak tionssek retæ r: N ina Trige Andersen
Art Direc tor: J esse J ac ob / iB ureauet
Il l u stratorer: Katrine B ælum, Marie B oye, J an Danebod, Ib Kjeldsmark
S k ribenter: Anne V indum, Emil Rottbøll, Ester Skibsted Holm, Ida Meyer,
Ida W inther- J ensen, Lise Ric hter Lauridsen, N ic oline Siebken Skandov,
Sebastian Abrahamsen og Troels G adegaard
K orrek tu r: J esper J ordan
Annonc esal g : F rontMedia
Try k : Sjællandske Medier
Forsid ef oto: T or Birk T rad s
Det er selvfølgelig først og sidst et højt
fagligt niveau. Det er fundamentet,
men oven på fundamentet bygger vi
i Danmark en enestående evne til
at samarbejde. En evne til at fremføre egne argumenter og samtidig
forstå de andres. Det er, hvad der
i internationale sammenligninger
gør danske studerende – dig og dine
nye studiekammerater – til noget
helt særligt.
En tidligere statsministers dårlige
oplevelser i barndommen har ikke
afstedkommet varige skader på den
samarbejdende uddannelsesform.
Det er de i dag glade for i danske
virksomheder. Her betragtes vores
særlige evne til at samarbejde som
et stedse vigtigere parameter i den
globale konkurrence.
Som studerende bliver I stadig
mere specialiseret på et stadig tidligere tidspunkt i jeres studier. Efter
studierne kommer mange af jer til
at samarbejde med kolleger og handelspartnere fra stadig ernere egne
af verden i den stadig mere globale
konkurrence. Jo mere specialiseret
og globaliseret verden bliver, des
dagens studerende har afsluttet af
fagligt relevant arbejde, endnu inden de o cielt har påbegyndt deres studier.
Ingen studerende tror tilsyneladende længere på, at en videregående uddannelse i sig selv er vejen
til fast arbejde. Der skal mere til, og
det skal kunne aflæses som konkrete
kompetencer på cv’ et.
Og det går begge veje. Der er ikke
alene tale om ambitiøse unges opskruede forventninger til egne bedrifter. På eksempelvis medicinstudiet er det ikke
usædvanligt, at de
studerende inden
for den første måned opfordres til
undervejs i studiet
at tage et år fri til at
forske i et bestemt
medicinsk område.
Det vil øge jobmulighederne, lyder
argumentet.
Kravet om specialisering sættes
altså ind, før de basale færdigheder er
på plads.
H u s k p as s io nen
vigtigere er det, at I formår at tage
afsæt i andres faglige og kulturelle
udgangspunkter for at kunne drive
dem i retning af vores.
De bløde værdier er med andre
ord forudsætningen for at indfri de
hårde mål. Men spørgsmålet er, om
vi er ved at glemme alt det, der gør
os særlige?
S t o re am bit io ner
Det sker noget smukt, hver gang vi
her på avisen byder velkommen til
et nyt hold praktikanter. De kommer
med alt det, de kan. De kommer med
alt det, de drømmer om. Vi kender
deres udgangspunkt, og de kender
deres mål. Og de er store.
Sådan har det altid været, men det
slår os med forbavselse, hvor meget
&RPSXWHUHQLPRELOHQ0RELOHQL&RPSXWHren.
Alt det er godt, og
høje ambitioner er
der ikke noget skidt
at sige om. Men vi
skal blot huske på,
at vores viden og
færdigheder ikke er
meget værd, hvis vi
ender som solister,
der alene realiserer
os selv og vores viden i eget billede.
Det kan – som
man kan læse om
i denne udgave af
Studiestart – give
bagslag såvel menneskeligt og fagligt.
Og det kan give bagslag i forhold til at
udvikle evnen til at samarbejde med
andre. Jeres viden bliver for alvor
noget værd, hvis I formår at sætte
den i spil med andres faglige viden
og kulturelle udgangspunkt.
Intet er så uimodståeligt som talent, der går i forbindelse med noget,
der er større end det selv.
Den ild, I har i øjnene, må I ikke
lade gå ud i jagten på det perfekte
cv og en erfaring, vi ikke forventer,
at I har.
Det er jeres passion og evne til at
samarbejde, vi er på jagt efter, når vi
skal træffe vores professionelle valg.
G od f ornø j else m ed denne u dgav e af
S t u di est art !
c h rj e@ information.dk
e
Den vist edtelefon m
ke
følger ik
6999
MED TOUCH-SK·
RM
F S UDEN TOUCH TIL 5999,-
SANP905S3GK02 / SANP915S3GK02
Samsung ATIV Book 9 Lite er en fantastisk laptop. Stilfuld, kraftfuld, et h¯ jteknologisk hÂ ndvÊ rk. Men
den st¯ rste nyhed er ikke processoren, eller den superskarpe touchskÊ rm. Det er SideSync. En
IXQNWLRQGHUXGOLJQHUJUÂQVHUQHPHOOHPGLQ$7,9RJGLQVPDUWSKRQH'XNDQƭ\WWHƫOHUWHNVWELOOHGHU
EUXJHWDVWDWXUHWRJPXVHQSÁGLQPRELO7UÁGOÔVW
Del tastatur og mus
Udnyt computerens tastatur til at skrive
EHVNHGHUHOOHUEUXJHGLQHDSSVSÁPRELOHQ
DEMODAGE I ALLE
ELGIGANTENS VAREHUSE
KOM OG OPLEV SAMSUNG ATIV BOOK 9 LITE
Del indholdet
'UDJDQG'URS)O\WƫOHUWHNVWRJ
ELOOHGHUPHOOHPGLQ3&RJPRELO
$XWRPDWLVNEDFNXS
$XWRPDWLVNEDFNXSDIEÁGH
GLQFRPSXWHURJPRELO
FREDAG DEN 30/8 OG 6/9
FRA KLOKKEN 13≠ 19
samsung.dk
Lÿ RDAG DEN 31/8 og 7/9
FRA KLOKKEN 10≠ 16
Vi tager forbehold for eventuelle tryk- og korrekturfejl i avisen. Priserne er gÒ ldende 26. August til 15. September 2013 eller s lÒ nge lager haves.
» Side 6 - 7
LAVE PRISER Gÿ R NOGET VED HUMÿ RET!
4
/ B estemmerne
v/Ida Meyer
F o rnu f t eller f ølels e?
Det er smart at tænke i j ob allerede fra studi estart, men der fi ndes ingen krystalku gle, du kan kigge i,
nå r der skal vælges u ddannelse. E n fagforeningsformand, en rektor, en minister og en direktør giver deres
bud på , hvad man bør overvej e som nystartet stu derende
Du sk al bræ nde for det
Det er fornuft ig t at tænk
– S k al m an f ø lge si n drø m eller si n f ornu f t , nå r
m an v ælger st u di e?
»Man skal følge sin drøm. I hvert fald få
den testet af. Når du skal studere i mange år,
er det vigtigt, at det er noget, du brænder for.
Det giver det bedste udbytte af studiet og den
gode arbejdsmoral. Følger man sit drømmestudie, er man sikker på, at motivationen er i
top, og at der er hjerteblod med. Det er svært
at spå om jobudsigter for akademikere, for det
er ikke sikkert, at det er de samme områder,
det er svært at få job inden for, når man selv er
færdig med sin uddannelse. At træffe valg ud
fra prognoser kan let føre til fejlvurderinger.«
– B ø r st u derende h av e f ok u s p å p rak t i sk erf ari ng og erh v erv serf ari ng?
»Det er vigtigt, at man under sit studie har
et studierelevant job. De, der har haft et relevant studiejob, er også dem, der står forrest
i jobkøen. Derudover er det motiverende at
kunne omsætte den teori, man har lært, til
praksis. Det giver en inspiration, samtidig med,
at man finder ud af, hvad der er spændende,
og hvad man er god til. Man får derudover et
virkeligt godt netværk, og mange får også deres første job der, hvor de har haft studiejob.«
– Er det v i gt i gst at f ordy be si g i f aget , eller
sk al m an h ellere f ok u sere p å , h v ad der er
relev ant i p rak si s?
»Fordybelse er vigtig. Men jeg tror, universiteter og andre højere læreranstalter kan arbejde
mere med arbejdsmarkedsparatheden, så de
studerende ved, hvad det, de lærer, egentlig
kan bruges til. Jeg tror, obligatoriske praktikforløb kunne styrke mange uddannelser.«
– F i k du erh v erv serf ari ng u nder di t st u di e?
»Jeg fik hurtigt et meget studierelevant job
i en privat virksomhed, da jeg læste jura. Det
kunne jeg helt klart bruge. Jeg kom til at prøve
kræfter med juridiske problemstillinger, og
det var stærkt motiverende for mig. Og så gav
det mig et enormt kontaktnet.«
»Jeg håber, man kan følge begge dele. Det
er sjældent, man får noget ud af et studie, man
ikke kan engagere sig i. Man skal have både
hjerte og hjerne med, når man vælger studie.«
»Det er godt at få praktisk erfaring som en
del af studiet. Det kan være i form af relevant
studiejob eller praktik. Eller det kan være en
aftale om beskæftigelse i en virksomhed. U anset hvad, er det fornuftigt at tænke i
job, mens man studerer. Mange
studier kunne gøre mere ud
af at gøre de studerende arbejdsmarkedsparate. Jeg
er dog ikke tilhænger af
obligatorisk praktik, for
der er studier, hvor praktik ikke ville være 100
procent relevant.«
– Er det v i gt i gst at f ordy be
si g i f aget , eller sk al m an h ellere f ok u sere p å , h v ad der er
relev ant i p rak si s?
»Man skal spørge sig selv: ’ Hvor er
det, mit engagement er?’ Men hvis man er
meget fokuseret på sit studie, skal man være
ret sikker på, at det også leder til et job i sidste
instans. Man er nødt til at tænke på jobsituationen, når man studerer – allerede fra starten.«
»Jeg underviste, mens jeg studerede og
er jo kommet til at beskæftige mig med undervisning og forskning, så det kan man vel
godt sige var erhvervsrelevant, men dengang
tænkte jeg ikke på det. Jeg blev kandidat i
1 0, hvor der var fuld beskæftigelse. Jeg var
uddannet inden for naturvidenskab og der
fik man job med det samme. I dag skal man
tænke anderledes.«
e i j ob
J eg er sl et ik k e imod sabbatå r G ø r dig attrak tiv
»Det er bedst, hvis de to ting kan kombineres. Jeg er glad for, at folks drømme også
påvirkes af, hvor der er beskæftigelse. Flere
søger f.eks. ind på ingeniøruddannelserne.«
»Et studiejob kan være relevant, men det
skal helst ikke fylde mere end 10-1 timer, ellers går det ud over studiet. Det er ærgerligt,
hvis der er blevet skabt en kultur, hvor virksomhederne er mest fokuserede på
det, de unge har lavet uden for
studiet. Det har vi måske selv
været med til at skabe, fordi
vi ikke har haft regler for,
at man skulle gennemføre uddannelser på normeret tid. Det har SU reformen lavet om på, og
nu er forventningen, at
man har et fuldt skema og
går til alle sine eksaminer.«
– Er det v i gt i gst at f ordy be si g i
f aget , eller sk al m an h ellere f ok u sere p å , h v ad der er relev ant i p rak si s?
»Det er vigtigt, at vi får mere praksis ind i
uddannelserne, så man får afprøvet sin teori.
Man skal ikke bare tænke på sidste eksamen,
men også på første job.«
»Jeg brugte mit sabbatår – nogle tror, jeg er
imod den slags, det er jeg ikke – på at arbejde
på café og lave et miljøprojekt. At arbejde på
helt almindeligt niveau gav en god ballast.
Senere fik jeg mere studierelevante job. Det
var ikke cv’ et, der drev værket, men at jeg synes, det var interessant at bruge min uddannelse. Jeg endte med at arbejde fuldtids og
først afslutte mit studie, da jeg var kommet i
Folketinget.«
V i ha r ansat en del,
der er startet som
studerende
»Alt er jo dilemmaer. Man skal være motiveret, men det ulykkeligste ville være, at man
tager en uddannelse uden sidenhen at kunne
få et arbejde, der er i nærheden af det, man er
uddannet til. I den globale verden skal man
også kigge på, hvad det er for nogle fagområder, der er brug for ude i verden.«
»Vi har ca. 00 studerende ansat i vores
danske afdeling, som får en opkvalificering,
der er med til at gøre dem attraktive for arbejdsmarkedet, når de er færdige. De arbejder
med økonomi, marketing eller andre relevante
ting. Det at have et job, som er andet end et
rutinejob, er med til at gøre é n attraktiv. Når
jeg ser på, hvem vi gerne vil ansætte, så er
det selvfølgelig dygtige mennesker, men også
gerne nogle, der har været ude og snuse til erhvervslivet, så de ved lidt mere om, hvad de
går ind til. Vi har ansat en del, der er startet
som studerende. Vi kigger selvfølgelig også på
karakterer, men det afgørende er ikke, om det
er 1 , 10 eller , men om man har begreb om
stoffet. Erhvervserfaring er også en fordel.«
– Er det v i gt i gst at f ordy be si g i f aget , eller sk al
m an h ellere f ok u sere p å , h v ad der er relev ant
i p rak si s?
»Det kommer an på, hvad man vil. Hvis
man vil være atomfysiker, skal man fordybe
sig i detaljerne, og som historiker skal man
fordybe sig. Man skal altid fordybe sig i sit
studie, før det bliver relevant, men ikke lukke
øjnene for den praktiske erfaring.«
»Tre år inde i studiet fik jeg job i centraladministrationen og forskningsinstituttet. Der
var to grunde: Jeg skulle have noget at leve af,
men det var også godt, at det var noget, man
kunne bruge senere.«
L isa H erold F erbing
J ens O ddersh ede
M orten Ø stergaard
L ars M ik k elgaard- J ensen
• Stilling: F
• Stilling: Rektor på
• Stilling: Minister for forskning, innovation
• Stilling: Adm. direktør for IB
•
•
•B
•
ormand for Djøf og adm. direktør
i The Leadership C ompany
B aggrund: C and.jur. fra Københavns
Universitet. Tidl. vic edirektør i N ordea
G odt rå d til studerende: V ær nysgerrig
og undersøgende omkring, hvor din nye
viden kan skabe værdi. O rienter dig bredt
og internationalt, så du få r redskaber
til at arbejde i udlandet, hvor mange
potentielle ønskejob ligger og venter
•
Syddansk Universitet
og formand for Rektorkollegiet
B aggrund: Dr.sc ient. i kemi fra Aarhus
Universitet
G odt rå d til studerende: F ind dig
kammerater på studiet, som du kan
diskutere private og faglige ting med. Den
hyppigste grund til, at man hopper fra
studiet, er, at man føler sig alene
•
og videregå ende uddannelser ( R)
aggrund: C and.sc ient.pol. fra Aarhus
Universitet. Medlem af F olketinget for
Radikale V enstre
G odt rå d til studerende: Tag til udlandet
som en del af dit studie. J eg fortryder
selv allermest, at jeg ikke udlevede min
drøm om at komme på G eorgetown i
W ashington, så sørg for at komme ud
•
•
M Danmark,
bestyrelsesformand for Dansk Industri og
formand for Dansk Design C enter
B aggrund: C and.polit. fra Københavns
Universitet
G odt rå d til studerende: F å noget
international erfaring. Rejs ud som en del
af studiet. V i lever i en global verden, og
det at kunne gebærde sig i lande, hvor
man ikke kun taler dansk, er vigtigt
Find dit pensum. Online eller
p hylden i en af vores syv butikker.
6
7
/ Tendens K om p et enc eræ s
Illustration: J esse J ac ob/iBureauet
G lem
f o rdy bels en
S tu derende slider for at gøre sig attraktive på et arbej dsmarked med høj
dimittendledighed, for i forelæsningslokalets masse bliver man hu rtigt u synlig.
F ortidens stræben efter fordybelse er afl øst af en pragmatisk j agt på j ob
E
Af Ida Meyer
n gang var universitetet for de få. En uddannelsesinstitution forbeholdt eliten, og
hvor kun de kongelige og andre af samfundets spidser var inviteret til årsfesterne.
Sådan er det ikke mere. I dag er det en politisk
ambition, at 0 procent af en ungdomsårgang
i 0 0 skal have en videregående uddannelse,
og universitetet har udviklet sig fra at være en
uddannelsesinstitution for de færreste til at
være et sted som gerne skulle kunne rumme
de fleste. Niels Kærgård, professor på Københavns U niversitet, startede i 1 som ung
økonomistuderende med en ambition om at
fordybe sig i en søgen efter sandheden, og på
universitetet blev der tænkt højtravende tanker i forsøget på at blive så klog som mulig.
Nu har Niels Kærgård haft sin dagligdag på
universitetet i over 0 år og har oplevet den
forandring, det som institution har undergået.
»U niversitetet er blevet en grunduddannelse, som dækker bredt. Når universitet er
blevet så stort, som det er, har man ikke råd
til, at de studerende går der, fordi de synes,
det er sjovt at jage sandheden. Det, de laver,
skal kunne bruges eller forrentes,« siger Niels
Kærgård, som under studenteroprøret i 1 blev valgt til formand for Studenterrådet ved
et ekstraordinært valg. Han var altså selv med
til at sætte skub i universitetets udvikling. U nder oprøret blev der skabt en politisk mistillid, som har betydet, at man i dag er gået fra
é n grøft over i den modsatte:
»Vi har nogle politikere, der tror på markeder og produktivitet. Man er gået fra at sige
’ forskning for folket – ikke for profitten’ til at
sige ’ fra forskning til faktura’ . Den gamle idé
om, at vi søger sandheden – det er ikke sikkert, vi finder den i år, heller ikke til næste år,
men så finder vi den måske det tredje år – er
forsvundet,« siger Niels Kærgård.
I dag er stræben efter viden erstattet af
stræben efter kompetencer, man kan omsætte
direkte på arbejdsmarkedet, siger Jens Erik
C hristensen. Han er idé historiker og programleder på Institut for U ddannelse og Pædagogik
(DPU ), Aarhus U niversitet, og han mener, at
universitetsuddannelserne i dag er så målrettede mod beskæftigelse, at man ikke længere
kan sige, at man studerer i ordets oprindelige
forstand, når man går på universitetet.
»Man bliver derimod serviceret i sin kompetenceudvikling. Det er en grundlæggende
ændring, som ligger i kølvandet på overgangen
fra, at universiteterne var eliteinstitutioner forbeholdt - procent af en ungdomsårgang, til
at de i 0’ erne med uddannelseseksplosionen
forandrede sig til de store uddannelsesanstalter, de er i dag,« siger Jens Erik C hristensen.
»I gamle dage hengav man sig til sin stræben efter en faglighed. Igennem uddannelsen
nåede man frem til selv at bidrage til den faglighed, og man skulle levere et svendestykke,
som var specialet. Alt det har ændret sig. Det
er ikke studier, vi tilbyder – vi tilbyder uddannelser med fokus på specifikke kompetencer,« siger han.
I nfl at io n i u nivers it et s u ddannels erne
Stadig flere studerende vælter ind på universitetet. Optaget er øget drastisk i løbet af det
sidste årti, og igen i år er rekordmange kommet
ind på en videregående uddannelse. Sammenlignet med 01 , som også var rekordår, var
der i 01 fire procent flere, der 0. juli fandt
et optagelsesbrev i postkassen. Det betyder
også, at det ikke længere er eksklusivt at være
universitetsstuderende, siger C amilla Hutters,
som er lektor og forskningsleder på C enter for
U ngdomsforskning ved Aalborg U niversitet.
»Der er gået inflation i universitetsuddannelse. Når rigtig mange har en kandidatgrad,
skal der andet og mere til for at bruge den
kandidatgrad på arbejdsmarkedet. Du bliver
nødt til at have noget ekstra,« siger hun.
Derfor oplever de studerende, at flittighed,
ihærdig pensumlæsning og tilstedeværelse
ved alle forelæsninger ikke er nok. Arbejdsgiverne vil ikke nøjes med de faglige kompetencer, som universiteterne traditionelt giver,
og med stadig flere universitetsstuderende
bliver man nødt til at opbygge et cv, der skiller sig ud, den dag man kan kalde sig cand.et eller andet og står foran et arbejdsmarked
med høj dimittendledighed.
Da C amilla Hutters selv startede på sit studie, var tendensen til at arbejde for at skille
sig ud allerede begyndt at vise sig. I dag er
bestræbelserne på at have et skarpt cv helt
dominerende, siger hun.
»Nutidens studerende oplever, at det med
bare at kunne noget fagspecifikt ikke er nok
til at kunne klare sig. Det handler både om, at
arbejdsmarkedet efterspørger nogle særlige
kompetencer, men også om, at der er rigtig
mange studerende, som skal ud på et arbejdsmarked i krise. De ved, at det ikke er nok bare
at sætte sig ned og boge den i fem år.«
Derfor er der også flere og flere, der for eksempel henter international erfaring. Tal fra
U ndervisningsministeriet viser, at antallet af
studerende, som tilbringer et semester ved et
udenlandsk i stedet for et dansk generelt er
steget siden 000. I studieåret 011/ 01 var
der .0 studerende, som tog et studieophold
i udlandet. Der var en stigning på 0 procent
i forhold til året før.
Der findes ingen centrale opgørelser over,
præcis hvor mange studerende, der tager praktikophold, fordi det ofte foregår uorganiseret
og ikke altid registreres. De kilder, Information har talt med, er dog overbevist om, at
der også på det område er en stigende tendens til målrettethed, ligesom mange også
tager et studiejob eller arbejder frivilligt for
at opkvalificere sig i forhold til fremtidige job.
I ko nku rrenc e m ed s ig s elv
For mange studerende vil det naturligvis være
lysten, der driver dem til at tage et praktikophold, studiejob eller semester i udlandet.
Men mange oplever det som noget, man ikke
kan komme uden om, siger formand for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob R uggaard.
»Det er jo et tegn på, hvor presset man er
som akademiker på arbejdsmarkedet. Mange
tør ikke lade være,« siger han og fortsætter:
»Vi er igennem vores studiejob endda i konkurrence med os selv, fordi vi begynder at tage
job fra færdiguddannede akademikere, fordi
vi som studentermedhjælpere er billigere at
ansætte. Det er en ekstrem konkurrence, og
mange føler sig udfordrede af, at man kigger
rundt og ser, at nogle medstuderende har et
studiejob i en forvaltning, er kasserer i den
lokale afdeling af en ngo, har et sindssygt cv
og får det gode praktikophold. Det bliver sværere at vælge en alternativ vej gennem studiet,
fordi frygten for arbejdsløshed er så udbredt,«
siger Jakob R uggaard.
De nyeste tal fra Akademikerne, som er
paraplyorganisation for faglige organisationer, viser, at dimittendledigheden er sti-
gende. L edighedsprocenten var i maj måned
i år på , pct.
Og det er dé n statistik, der får studerende
til at lægge mange kræfter i at skærpe cv’ et,
fortæller psykolog ved Studenterrådgivningen Anna Sillemann. Hun oplever, at mange
studerende netop henviser til de nedslående
statistikker, når de opsøger rådgivningen. Det
er altså ofte det lange perspektiv, uddannelsens endemål og den jobløse virkelighed, der
kan virke bekymrende.
»En del af vores studerende er meget perfektionistiske og meget bevidste om overskrifterne i aviserne og politikernes udsagn om, at
et højt uddannelsesniveau er en forudsætning
for Danmark, og at konkurrencen er benhård.
Så knokler de på. De kan komme med en følelse af stress og har stor frygt for, at de ikke får
den rigtige praktikplads, som vil se godt ud på
cv’ et. Den fremtidige jobsituation bekymrer
dem meget,« fortæller Anna Sillemann, som
har arbejdet i Studenterrådgivningen i fem år.
»Nogle studerende kan bryde helt sammen,
hvis de ikke får den rigtige praktikplads eller et studiejob, som kan give dem nogle muligheder senere. Inden for de sidste to-tre år
føler jeg virkelig, at der er en stor sårbarhed
blandt de studerende. Det synes jeg ikke, jeg
har set så meget før,« siger hun.
Presset bliver særligt stort, fordi det er den
enkelte elevs ansvar at dobbeltkvalificere sig
– sådan at man både får selve uddannelsen
og samtidig får erhvervserfaring, siger C amilla Hutters.
»Det er problematisk, at det er de studerendes eget ansvar, og samtidig vil vi gerne
have dem hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Det
er vanskeligt og sårbart, fordi man på fem år
både skal tage mange kurser, studieophold,
praktik og studiejob. Det er jo ikke alle, der kan
arbejde så meget. Man bliver i højere grad nødt
til at tænke ind i studieordningerne, hvordan
man får de andre kompetencer godskrevet og
gør det til en del af studiet,« siger hun.
Arbejds givernes øns ker
Hvis man spørger Dansk Industri og Dansk
Erhverv, er studerendes bestræbelser på at
opbygge et hårdtslående cv og praktisk erfaring ganske fornuftigt. Det er nemlig præcis
det, erhvervslivet og kommende arbejdsgivere efterspørger.
»Virksomhederne ønsker, at de studerende
er bedre til at få deres viden sat i spil. Nogle
af de gode veje til at opnå det er at gå i praktik eller tage et relevant studiejob. Og for en
arbejdsgiver, der skal rekruttere, betyder det
også noget, at kandidaten kan finde ud af at
være væk og klare sig i udlandet, og at man er
mere globalt orienteret,« siger underdirektør i
Dansk Industri C harlotte R ønhoff, og fortsætter: »Desuden er der risiko for, at man kommer til at skille sig negativt ud, når det i dag
er trenden at gøre noget ud over studiet.«
Jannik Schack L innemann, forsknings- og
uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, er
enig. »Det er vigtigt, at man forsøger at få en
særlig profil,« siger Jannik Schack L innemann.
»Man kan selvfølgelig få det via sin uddannelse, men der er mange, der læser det samme,
så hvis man virkelig vil skille sig positivt ud fra
mængden, er udlandsophold rigtigt godt. Den
faglighed, universiteterne traditionelt giver,
er ikke nok, fordi der er så mange om buddet.
Det er efterhånden procent af en årgang,
der har en kandidatuddannelse.«
idam@ information.dk
/ V ox p op F olk et s st em m e
1
v/N ic oline Siebken Skandov
2
3
5
6
7
8
9
10
11
12
4
2. Emil K rarup K oefoed
2 3 å r, Idræ t og S u ndh ed, S y ddansk
U niv ersitet
– H v orf or h ar d u lig e v alg t d é n ud d annelse?
» J eg har altid dyrket sport og haft interesse for
kroppen. P å Idræt få r jeg lov til at bruge kroppen
i praksis og ikke kun teoretisk. Så der var ikke så
meget tvivl.«
– H v ad betyd er j obmulig h ed er f or d it stud iev alg ?
» Selvfølgelig gør man sig nogle overvejelser, men
for mig er det vigtigste at læse noget, som jeg
synes er interessant. Det hænger må ske også
sammen med, at jeg ikke har været så sikker på ,
hvad jeg vil.«
3. C h ristian W inth er
4 . A dam D amk j er
2 2 å r, S ambac h , Rosk il de U niv ersitet
» J eg vil gerne have en bred linje, så jeg kan rette ind efter mine interesser senere hen. Men
faktisk var det en fyr, jeg mødte, da jeg rejste
i Asien, der afgjorde valget. Han læste noget
med byplanlægning på RUC og solgte uddannelsen rigtig godt.«
» J eg har ikke undersøgt noget som helst med
hensyn til arbejdsløshedsstatistikker. Der skal
nok være et eller andet, nå r jeg kommer ud på
den anden side.«
5 . N ik olaj Holm
6 . Ida M aria C h ristensen
7 . P atric k M ic h ael N ord ord
2 0 å r, Medic in og Tek nol og i, DTU
» Mit første valg var en af de mere traditionelle
ingeniørlinjer, men gennem mit arbejde
på Ex perimentarium fandt jeg ud af, hvor
spændende menneskekroppen er. Derfor
overvejede jeg at læse medic in, men fandt så
den perfekte kombi på DTU.«
» J eg tænker da over mine muligheder, men jeg er
ikke stødt på job, som jeg ikke har lyst til at ende
i. J eg tror også , det er begrænset, hvor meget
man kan vide om det lige nu.«
2 7 å r, H u mbac h , Rosk il de U niv ersitet
» Det er det tætte samarbejde på RUC , der har
tiltrukket mig. Det er ikke drømmeuddannelsen,
men et sted, hvor formen nok passer godt til
mig.«
» Hvis jeg spekulerede for meget over det, havde
jeg nok ikke valgt at læse humaniora ... Det er ikke
så rart at tænke fem å r frem, men forhå bentlig
lykkes det i sidste ende.«
2 1 å r, L æ reru ddannel sen B l aag aard/K DAS ,
8 . K irstine Birc h D amk j er
9. J onas R ø gesk ov
10. C h ristian Belling Sø rensen
11. M ai H edv ig L yngby
12. L aura L ouise F osgrau H ergel
26
2 0 å r, International B u siness, C B S
» J eg vil gerne læse noget, der giver mig
internationale muligheder, og C B S har en
masse programmer, der hjælper é n med at
komme ud i verden.«
» J eg overvejede psykologi, men endte med ikke
at søge ind. F or, jo, det kunne være spændende,
men det giver ikke de samme jobmuligheder.
J eg har ikke lyst til at komme ud og være
arbejdsløs.«
2 3 å r, Informationsv idensk ab og
K ul tur formidl ing , K ø benha v ns Uni v ersitet
» J eg har allerede en kortere videregå ende
uddannelse som multimediedesigner, men der
har jeg ofte oplevet, at jeg manglede teori at
bygge tingene op på . Det tror jeg, jeg kan få her.«
» Interessen er det vigtigste, men fremtiden
betyder også en hel del. J eg er blevet mere
bevidst om, hvad uddannelse er. Det er
muligheder. Det ville jeg ikke have sagt for fi re
å r siden.«
2 1 å r, Medic in, Aarh u s U niv ersitet
» Siden jeg var lille, har jeg villet være læge. Men jeg
har altid få et gode karakterer i de humanistiske
fag og startede derfor på litteraturvidenskab.
Efter to dage på studiet kunne jeg mærke, det
var forkert.«
» P å litteraturvidenskab anede jeg ikke, hvad det
endte med. N u er det enormt lækkert at vide, at
der er job til mig, nå r jeg kommer ud. Det er ikke
derfor, jeg har valgt studiet, men det er helt klart
en vigtig sidegevinst.«
1. F rederik F enger P etersen
, Teol og i, K øb enha v ns Uni v ersitet
» J eg havde egentlig regnet med at tage en
erhvervsuddannelse, men så tog jeg på højskole
og endte med at blive der i to å r. Det var her
interessen for det mere boglige og for teologi
startede.«
» Det er ikke så dan, at jeg gå r med en drøm om at
blive præst. Så jeg ved ikke helt, hvor det ender,
og det har jeg det fi nt med. Det vigtigste er lysten,
og så er der de job, der er.«
2 0 å r, S ambac h , Rosk il de U niv ersitet
» J eg startede med at gå til studie- og
erhvervstræf. Her hørte jeg om fagene G eografi
og Internationale Udviklingsstudier på RUC og
tænkte: ’ F edt, det er lige mig’ .«
» É n i min familie, som har læst det samme som
mig, sagde: ’ C hristian, du skal blive en af de fem
proc ent bedste, for ellers bliver du arbejdsløs.’
Så jeg er meget opmærksom på det med
arbejdsløshedsrater.«
UC
» Det skulle være noget, som jeg kunne se
mig selv i. J eg er meget udadvendt og har en
masse interesser, hvor jeg tror, jeg kan bruge de
formidlingsredskaber, jeg få r her.«
» Min lærerprofi l er klart på virket af, hvad der
giver de bedste jobmuligheder. Derfor har jeg
også valgt de naturvidenskabelige fag, da det
er dem, der er mest brug for.«
!" #$ % #& ' $ #!( $ )
2 0 å r, H istorie, Aal borg U niv ersitet
» Det har hele mit liv været drømmen at blive
historielærer, og jeg har talt om det, siden jeg
gik i 6. klasse. Selve studiet er bare vejen dertil.«
» Der er ikke så mange, der uddanner sig som
historielærere, så det giver mig gode muligheder,
men det har aldrig været derfor, jeg valgte det.
Alligevel tager jeg samfundsfag som sidefag, da
det er en kombination, der er job til, nå r jeg er
færdig.«
2 7 å r, J ordemoderu ddannel sen, Aal borg
U niv ersitet
» Man vælger også jobbet med denne her
uddannelse, så det var passionen for faget og
det at ende på fødegangen, der var afgørende.«
» Mange af de bredere universitetsuddannelser
virkede meget uoverskuelige, fordi man ikke ved,
præc is hvad man kommer ud til på den anden
side. J eg er til gengæld ret fastlå st i forhold til
jobmuligheder, men interessen var større, end
at jeg ville gå på kompromis.«
Jegt ror,vihø rersa mmen
SMS” TILBUD”t il1241
ring70101930eller b esøg
information.dk/4ugergratis
Information udkommer mandag -lørdag. Tilbuddet gælder
til 31.12.2013 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret
de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Sms koster 0 kr. + alm. sms takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C,
1264 København. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger.
Ved levering til udlandet opkræves porto.
Du ved så meget. Du kan så meget. Jeg tror, vi kan have det fantastisk sammen. Drømme sammen. Flippe
ud over vilde idéer sammen. Forarges sammen. Jeg tror, vi kan berige hinanden, også når vi bekriger hinanden. Jeg vil være en del af dit liv. Jeg vil elske at pirke til de fordomme, du ikke tror, at du har. Jeg vil slibe
dine argumenter og kvalificere dine ambitioner. Jeg vil tage dig med til et sted, hvor landets bedste hoveder
diskuterer de mest presserende emner. Og dér vil jeg høre din mening. Lad os få noget ud af hinanden.
Prøv Information i 4 uger gratis. Abonnementet stopper af sig selv efter de 4 uger.
STUDIESTART
8
10
/ Interv iew P rak t ik erne
v/N ic oline Siebken Skandov
De stu derende eng ag erer sig – nedsl ag i den stu denterp ol itisk e h istorie
’ V i ku nne s elvf ølgelig
o gs å s æ lge
vå ben eller s o kker . . . ’
Af Lise Ric hter
A
llerede fra de tidlige morgentimer summer den gule herskabsvilla på Frederiksberg af liv. Det er ikke professorer
eller universitetsdirektører, der befinder sig i
de fine lokaler, som er en del af C openhagen
Business School (C BS), men studerende med
masser af ideer.
Ideer til, hvordan man skabe sin egen virksomhed og samtidig gøre livet lidt bedre – i
Danmark og resten af verden.
Alex ander Frederiksen og Simon Søndergaard er to af dem. På bachelorstudiet i filosofi og økonomi på C BS var de begge frivillige
i en organisation, der arbejder for at fremme
socialøkonomiske virksomheder i udviklingslandene. Efter et par år begyndte de at lege
med tanken om selv at skabe en virksomhed.
De er stude rende, direktører og cykelnørder.
A lex ander F rederiksen og S imon S øndergaard
arbej der på at gøre verden bedre – og samtidig skabe
deres egen virksomhed
var knækket eller dækket fladt. C ykelværksteder er oftest lukkede efter normal arbejdstid, og når man endelig har fået slæbt cyklen
derhen, tager det et par dage at få den igen.
Hermed opstod ideen om at ombygge to
postvogne til mobile cykelværksteder, der
kunne tage ud på arbejdspladser og reparere cykler på stedet.
Med lidt gratis rådgivning fra C openhagen
School of Entrepreneurship på C BS begyndte
ideen at tage form. Via lån hos venner, familie
og i banken fik de råd til at købe og ombygge
to gamle postbiler og tage kontakt til større
virksomheder i området.
I dag er de direktører for Socialøkonomisk
C ykelkompagni ApS – med domænet cykelven.
U den løn
»Det handlede ikke så meget om at være sin
egen chef, men om at gøre en forskel,« forklarer Simon Søndergaard, der tidligere havde
arbejdet med cykler. Her var han stødt på ønsket om, at reparationer af cykler også kunne
foregå andre steder end i dertil indrettede cykelværksteder.
Det ville spare tid og gøre det nemmere
og mere attraktivt at tage cyklen på arbejde,
hvis den kunne blive repareret der. De understreger begge, at der egentlig ikke er så meget
nyt i deres idé .
»Men i forhold til hvor udbredt cyklisme
er i Danmark, er der ikke sket særligt meget
inden for området, selvom der er et stort potentiale i at fremme cyklisme, både her og
globalt,« siger Alex ander Frederiksen.
Over halvdelen af de ansatte på Herlev Sygehus ønskede at cykle mere, end de gjorde,
viste Alex anders og Simons research på mulige
kunder i cykelbiksen. En af forhindringerne
for de ansatte var blandt andet, at det var for
besværligt at få cyklen repareret, når kæden
dk – og har ansat to mekanikere, der hver uge
kører ud til cirka 0 virksomheder med 0.000
ansatte. Endnu har de kun fået lommepenge
ud af det, da overskuddet fra virksomheden
primært går til at opbygge et cykelværksted
på et frivilligt drevet hospital i Sierra L eone.
»Men måske kan vi få løn fra næste år,«
lyder det fra Simon, der er i gang med en kandidatgrad i Afrikastudier på Københavns U niversitet. Også Alex ander er i gang med sin
kandidatgrad, som han tager i filosofi på C BS.
Men hvad får to studerende til at låne over
00.000 kroner og kaste sig ud i at drive egen
virksomhed?
»Vi kunne selvfølgelig også sælge våben eller
sokker, men for os var det vigtigt at gøre noget, der kunne fremme cyklisme. Herhjemme
handler det om, at det gavner sundheden og
miljøet, men globalt set, så kan sådan nogle
cykelnørder som os også være med til at skabe
job og mere velfærd,« siger Alex ander.
19 7 5
Undervisningsminister Ritt B jerregaard kræver
obligatoriske kurser med fast pensum til de studerende på
det nyoprettede Roskilde Universitetsc enter ( RUC ) , der
kalder det » et klart forsøg på politisk disc iplinering« . F lere
hundrede studerende nægter at tilmelde sig eksamen og
bortvises fra universitetet af ministeren. 15 .000 af landets
studerende boykotter undervisningen i solidaritet med
RUC ’ erne. En uge senere bøjer ministeren sig.
19 4 1
Den tyske besættelsesmagt kræver, at
Danmark tiltræder » Anti- KominternP agten« , hvilket få r fl ere hundrede
studerende til at møde op på
Amalienborg Slotsplads for at overrække
en kritisk resolution til kongen. P olitiet
rydder pladsen, og rektor truer de
studerende med bortvisning. I løbet af
besættelsen tager en række studerende
aktivt del i den illegale modstandskamp.
19 11/12
Studenterrå det bliver oprettet
på Københavns Universitet. Men
først i 1930’ erne bliver rå det
direkte politisk engageret. I
1932 stiftes Studenterrå det ved
Aarhus Universitet.
19 4 7
Efter krigen stå r mange studerende uden
bolig, og i efterå ret 1947 er der 100 værelser
til Københavns 600 boligløse studenter.
Studerende kører gennem byen med deres
ejendele på ladc ykler og slå r telte op på
Kongens N ytorv. B oligminister Kjærbøl
opretter et nødkollegium på Artillerivej, men
boligmanglen fortsætter i å revis.
19 10
J urastuderende Erik
Svarre planter ideen om et
studenterrå d hos ledelsen på
Københavns Universitet ( KU) ,
og ved et stormøde med den
ansvarlige minister, rektor og en
række professorer drøftes de
studerendes genvordigheder.
I referatet nævnes bl.a.
manglende toiletter, spejle og
en frokoststue.
19 8 8
P rotestkulturen er på retur i 8 0’ erne,
men da uddannelsesminister
B ertel Haarder lanc erer en
stribe nedskæringsforslag på
uddannelsesområ det, slå r de
studerende igen med bannere og
kamprå b. En række strukturelle
reformer, der ændrer grundlæggende
på uddannelsessystemet, bliver
gennemført.
19 5 7
I fakulteternes studienævn sætter de
studerende sig stadig sjældent på bagbenene
for at få deres krav opfyldt. Men i 195 7
gå r de medic instuderende i strejke, da
deres krav om en ny studieordning ikke
bliver imødekommet. Lederen i Dagbladet
Information fra den 7. maj fastslå r, at
professorerne må have det sidste ord: » Ellers
er vi jo ude i det rene anarki« .
19 6 8
Det danske studenteroprør begynder på
P sykologistudiet på KU, beatmusikken
runger i universitetsgå rden og på murene
stå r der malet » B ryd professorvældet«
og » medbestemmelse N U« . Da
kongefamilien og samfundseliten er
samlet til universitetets å rsfest, erobrer
den psykologistuderende F inn Ejnar
Madsen talerstolen og erklærer: » I lukker
kun jeres egne børn ind på universitetet.«
19 3 1
I Studenterbladet kalder
P oul Henningsen den
danske studerende for
en » bremseklods« , som
har mistet sin kritiske
rolle som samfundsspiller.
Hans tanker breder sig,
og i efterå ret lykkes det
studenterforeningen
Soc ial Samling at vælte
Studenterrå det på KU, som de
kalder » et gratis sekretariat
for dovne professorer« . P å
reformprogrammet er mere
indfl ydelse til de studerende
og undervisning efter
» moderne princ ipper« .
2 0 0 5
V K- Regeringen bebuder et
forbud mod gruppeeksamen
og studerende landet over,
især på RUC , indleder
protestaktioner. De
studerendes mobiliseringer
overlapper de kommende å r
med fagbevægelsens brede
velfærdsdemonstrationer. I
2008 bliver gruppeeksamen
afskaffet – men har siden
2012 igen været tilladt.
2 0 0 9
V K- regeringens skattekommission
foreslå r at forkorte SU- perioden med to
å r. F orslaget møder stor utilfredshed fra
de studerende og deres organisationer,
som mobiliserer gennem soc iale
medier. Mere end 60.000 tilkendegiver
gennem F ac ebook, at de vil deltage i
demonstrationen mod nedskæringerne.
Regeringen dropper forslaget.
2 0 13
Studerende benytter sig stadig af
kollektive aktioner for at fremme bå de
egne og bredere synspunkter, f.eks.
protester mod Irak- krigen i 2003,
og i dag spirer grønne initiativer som
G røn Agenda og 360° – Students
for Sustainability frem på tværs af
studiemiljøet.
19 9 9
Et ellers sløvt å rti for protestaktioner
på uddannelsesområ det slutter i ’ 99,
hvor de pædagogstuderende den 17.
marts samler 10.000 studerende fra
samtlige uddannelsesorganisationer
til fælles demonstration om
kampagnen » N u er det nok« mod
forringelser af SU’ en, for mere
medbestemmelse og for at blive
omfattet af arbejdsmiljøloven.
E n ny s lags øko no m i
I landdistrikterne visse steder i Afrika kan
cykler f.eks. betyde, at lægen kan nå ud til
langt flere patienter, flere børn kan komme i
skole, og lærere måske kan nå at undervise på
to skoler på en dag. Derfor ligger fremtidsperspektivet for de to sociale innovatører også i
udlandet. Studierne i filosofi og vestlig kapitalisme har åbnet verden op og vist dem, at
samfundet er skruet sammen på en måde,
som ikke er holdbar. Den indsigt har været
med til at kickstarte karrieren som sociale
entreprenører.
»Studiet har skabt et fokus på, hvordan verden kunne være, og hvilken betydning økonomien har. Det har gjort det oplagt for os at
tænke over, hvordan man kan drive virksomhed på en måde, der rækker ud over profitten,« forklarer Alex ander.
Samtidig har det gjort dem opmærksomme
på, at en spændende uddannelse ikke er nok.
S imon S ø nd erg aard . Foto: T or Birk T rad s
11
A lex and er Fred erik sen. Foto: T or Birk T rad s
f orts æt te s si de 2
M!
L∆S
OGS≈
Wulffmorgenthalers opdatering af den
2000 Â r gamle indiske elskovslÊ re,
KAMA SUTRA. Med stillinger og tips,
der passer til vor tids erotiske liv.
M≈ NEDENS
BOG
★★★★★★
12
/ Interv iew P rak t ik erne
DER ER ALTID EN GRUND TIL AT G I FONA
5.499,≠
13,3"
ACER ULTRABOOK
S5≠ 391≠ 53314G12AKK. Let ultrabook med dual core≠
processor, lysstÊ rk skÊ rm, integreret Intel HD grafik
og SSD≠ disk. Starter lynhurtigt fra standby.
STUDIESTART
U?
HVOR NÈ RDETEREMRESD
T GLAD FOR
F DET GEAR DU BLIV
15,5"
SONY B∆ RBAR PC
4.499,≠
Foto: S ig rid N yg aard
DDR3 ram og 500 GB harddisk. Bluetooth 4.0 og Intel HD
Graphics med HDMI.
f orts at f ra si de K arrieren begynder p å studiet
E rh v erv serfaring er afg ø rende, nå r
man sø g er j ob som ny u ddannet, l y der
bu dsk abet fra C B S C areer C entre
•O
•
•
•
ver halvdelen af de studerende, der har
et studierelevant job ved afslutningen
af deres uddannelse, få r deres første
fuldtidsstilling i samme virksomhed. Det
viser en undersøgelse fra Djøf. Derfor
forsøger C B S C areer C entre at få de
studerende til at tænke i fremtidige job
Leder af C B S C areer C entre Mette B ay
Holm siger:
» Du stå r bedre rustet, hvis du har haft et
relevant studiejob. Mange virksomheder
vil have folk med erfaring, selvom de er
nyuddannede.«
Hos C B S C areer C entre kan studerende
få hjælp til at fi nde ud af, hvilken vej de
vil gå , og søge støtte i jagten på det rette
studiejob. Det sker blandt andet gennem
karriererå dgivning, C V - workshops og tæt
samarbejde med en række virksomheder
Karrieredrømmene bør dog ikke
overskygge selve studiet, siger Mette B ay
Holm:
» Det er altid vigtigst at få taget sin
uddannelse og få den afsluttet. Det er
der ingen tvivl om. Men det er en god
ide allerede tidligt på studiet at gøre
sig overvejelser om den efterfølgende
karriere.«
seab@ information.dk
Det har været svært at se, hvad man skulle
bruge de store teorier til i virkeligheden, fordi koblingen til omverdenen er så godt som
fraværende, fortæller Simon.
»Den filosofiske del af studiet afslørede
en afstand til det arbejdsliv, man kunne se
frem til, hvis man spurgte sig selv: ’ Hvad kan
jeg blive?’ «
Ingen af de to er dog vilde med tanken om
den form for erhvervsretning og praktiske
elementer på studierne, som uddannelsesminister Morten Ø stergaard taler for.
»Der er lidt for meget curlingfar over det
der med, at nu skal vi hjælpe de studerende
med at klare sig på arbejdsmarkedet. Det har
jo ingen virkning, hvis de studerende ikke
også selv tager et initiativ,« siger Simon.
Alex ander er enig, selvom han gerne så
flere muligheder for at hente inspiration fra
og skabe kontakt til virksomheder på studiet.
»Arbejdsmarkedet kan ikke bygges ind i
uddannelserne. De studerende skal selv ud og
finde ud af, hvad der giver mening for dem.
Det kan uddannelserne understøtte, men de
kan aldrig gøre det for de studerende,« siger
Alex ander.
S t u dier af et arbejds liv
For at få cykelven.dk op at køre har begge
måttet drosle kraftigt ned på studierne.
»Jeg læser på omtrent halv tid,« lyder det
fra Alex ander, der har svært ved at se, hvad
problemet skulle være med at blive forsinket
i studierne, når man allerede er i gang med
at skabe sin egen karriere. Fordelen ved at
gøre det, mens man læser, er, at man samtidig kan få fyldt spændende viden på fra kloge
professorer. Simon supplerer: »Alle snakker
jo om livslang læring, og det er det, vi er i
gang med lige nu.«
Ingen af de to er nervøse for, om der venter
job forude, fordi det at starte noget op selv
har givet stor indsigt i arbejdsmarkedet og
tro på egne evner.
»Det har givet en selvtillid, fordi du bliver
bekræftet i, hvad du kan, og lærer mere om
det, du ikke kan,« siger Simon.
Bogføring var en af de ting, som ikke lige
faldt nogen af dem nemt på studiet, men efter to årsregnskaber for cykelven.dk, så har
de faktisk også lært det.
»Jeg tror, en kommende arbejdsgiver vil
sætte pris på, at jeg kan sige: Jeg kan det her,
fordi jeg har gjort det før,« siger Simon.
Kontakten til de mere end 0 virksomheder betyder også, at det arbejdsmarked, der
for mange studerende virker stort og uoverskueligt, pludselig er åbnet op. Selv om de
færreste studerende kan overskue at starte
en virksomhed undervejs i studiet, er det ikke
så svært at få mere erfaring og føling med
virkeligheden, mens man læser, mener Alex ander: »Kig på alt det, der ligger rundt om
studiet. Prøv at arbejde frivilligt eller deltage
i nogle af de mange studenterorganisationers
arbejde. Her får man mulighed for både at
tage ansvar, planlægge større projekter, og
du får skabt et netværk, så du kan prøve dig
selv af,« siger Alex ander, og Simon tilføjer:
»Det værste, du kan gøre, er kun at læse
bøger.«
l il a@ information.dk
Soc ial innov ation
• Soc
•
•
•
•
•
ial innovation handler om nye
ideer, der løser samfundets soc iale og
miljømæssige behov og skaber nye
soc iale relationer eller partnerskaber.
Interessen for soc ial innovation er
stigende blandt studerende, politikere og
forskere, men fænomenet er gammelt:
Den danske andelsbevægelsen er f.eks.
et tidligt bud på soc ial innovation
Dansic er en frivillig drevet
studenterorganisation, der arbejder for
at fremme soc ial innovation. Mere på :
dansic .org
O ikos C openhagen er en
studenterorganisation, der arbejder for at
skabe en mere bæredygtig økonomi. Læs
mere: 360students.dk/
F oreningen for Soc ial Innovation ( F F SI)
er en ny almennyttig forening, der ønsker
at gøre en forskel i samfundet og skabe
positive forandringer til glæde og gavn for
soc ialt udsatte grupper. Mere på : ffsi.dk
C enter for Soc ialøkonomi støtter
etablering af og rå dgiver om
virksomheder med et almennyttigt
formå l, primært på soc ial- , sundheds- og
miljøområ det. Mere på : soc ialokonomi.dk
Soc ial Innovations F orum er en
tænketank bestå ende af 100 personer
med baggrund i forskning, politik og
kunst. F ormå let er at udvikle og afprøve
nye ideer og initiativer, der kan forbedre
indsatsen over for de soc ialt udsatte
MACBOOK PRO
8.299,≠
15,6"
MD101. Den kan mere end nogensinde. Hurtigere end nogensinde.
ACER B∆ RBAR TOUCH≠ PC
11,6"
3.499,≠
V5≠ 122P≠ 42154G50NSS. AMD A4.
HD≠ skÊ rm, 4 GB ram, AMD Radeon
grafik og bagbelyst tastatur.
LENOVO ULTRABOOK 11,6"
6.999,≠
YOGA 11S. Hybrid Ultrabook, der er en bÊ rbar og
en tablet i en. Med i3 dual core≠ processor, touch≠
ACER B∆ RBAR PC
3.999,≠
NYT
DESIGN
skÊ rm, 4 GB ram, Intel HD Graphics 4000 og 128
V5≠ 572≠ 323C8G50AKK. Slank bÊ rbar pc med rene linjer, Intel
GB SSD.
Core i3 dual core≠ processor, 8 GB ram, Intel HD Graphics
med HDMI og USB 3.0.
LENOVO ULTRABOOK 13,3"
7.999,≠
Yoga 13S
DANMARKSGADE 56 · TLF. 9842 4144
KÈ B OGS P FONA.DK
Tilbuddene gÊ lder sÂ lÊ nge lager haves. Der tages forbehold for ikke fremkomne varer, udsolgte varer, prisÊ ndringer og trykfejl./21681
Vaio SVF≠ 1521G1 hvid. Intel Core i3≠ 3227u (1,9 GHz). 4 GB
14
15
/ Tendens B at t lem ind
F ind den indre kriger – o g den indre ro
N
Af Troels G adegaard
år de nye studerende møder ind første
dag på statskundskab i København er det
fast tradition at vise det afsnit fra den
gamle tv-serie N ana, der handler om Nanas
første skoledag.
Afsnittet kører på skærmen i det store
auditorium, mens de nye studerende bliver
vist ind til velkomsten. Så sidder de der med
sommerfugle i maven og bliver mindet om,
at de har prøvet det før. Og overlevede. Det er
faktisk en vigtig pointe, uanset hvilket studie
man begynder på, påpeger flere eksperter:
»Det er, ligesom når man skal starte i 1.
klasse: Det er helt almindeligt og sundt at have
lidt kriller i maven. Men der er også nogle, der
møder op med så store forventninger til sig
selv, at de bliver bange for, at de ikke kan gøre
det godt nok,« siger Susanne Springborg, der
er souschef i Studenterrådgivningen.
Hun bliver bakket op af psykolog og forfatter Merete W edell-W edellsborg:
»Den eksistentielle angst for ikke at slå til
er hos os alle sammen. Men der er forskel på,
om man klarer den godt eller skidt. Og det,
der gør udslaget, er, hvordan vi forholder os
til den,« siger psykologen, som snart udgiver
bogen B at t lem i nd, der giver råd til at håndtere
spidsbelastede situationer.
For et stigende antal studerende er studiestarten forbundet med et præstationspres, der
rammer langt ud over selve den arbejdsbyrde,
som pensum og eksamener, opgaver og gruppearbejde indebærer. Det pres bliver suppleret
af en grundlæggende og mere uhåndgribelig
angst for ikke at være god nok.
Hos Studenterrådgivningen er antallet af
henvendelser fra studerende, der har følt behov for rådgivning, steget fra cirka . 00 personer i 010 til godt . 00 sidste år:
»Hvert år er det de samme ti ting, der får
folk til at henvende sig. Præstationspres, ofte
i kombination med selvværdsproblemer, ligger næsten altid i toppen af listen,« fortæller
Susanne Springborg. »For nogle kan problemer
med præstationspres hænge sammen med
et lavt selvværd, hvor man aldrig er tilfreds
med egne resultater. Andre har bygget urealistiske forestillinger op om, hvor dygtige de
Foto: P eter M ark /S c anp ix
Med det nye stu die følger også angsten for ikke at
være god nok. Lær at mobilisere kampbevidsthed og
vogt dig for mismodets dal, lyder nogle af rå dene. Men
det vigtigste er egentlig bare at få snakket med nogen
andre er, og hvor hårdt, man selv er nødt til
at arbejde. Og så er der en del unge, der bare
ikke har vænnet sig til, at livet går op og ned.
Hvor der ikke må være ridser i lakken. Så er
der jo lagt op til ballade, hvis der aldrig må
være plads til at slå en skævert.«
F o ku s p å f o rm alia
Det store fokus på, om man er i stand til at
levere de nødvendige resultater, er en relativt ny tendens, mener Noemi Katz nelson,
der er centerleder ved C enter for U ngdomsforskning (C EFU ) ved Aalborg U niversitet.
Ifølge en ny bog med bidrag fra 1 forskellige
ungdomsforskere, som C EFU er ved at lægge
sidste hånd på, er de unge blevet langt mere
fokuserede på at finde ud af, hvad der bliver
forventet af dem – og hvordan de lever op til
forventningerne – end tidligere.
»Det er en nærmest bureaukratisk tilgang
til uddannelse. Det er ikke et læringsmæssigt
spørgsmål om, hvad det her studie kan give mig. Nu går man
meget formalistisk til værks:
Hvad er det, der kræves af
mig, for at få en given karakter i det her
fag?« siger Noemi Katz nelson.
I 1 0’ erne
handlede studievalget i langt
højere grad om
at stille sig
selv tilfreds,
mener Noemi
Katz nelson.
Der var også
et pres på de
studerende den-
gang, men det udsprang af ønsket om at finde
frem til netop det studie, som interesserede
é n og bidrog til en eksistentiel selvrealisering.
»Man skulle kunne mærke inde i sig selv,
at det var det rigtige studie. Men det er nu
erstattet af et pres for at præstere. Hurtigst
muligt,« siger ungdomsforskeren.
Den udvikling har ikke kun fundet sted på
uddannelsesområdet, påpeger hun. Der er en
nytteorientering i ungdomskulturen i dag,
som er en del af en generel, samfundsmæssig
bevægelse. Hvis vi ikke kan se det konkrete
mål med en viden, hvorfor så bruge energi
på den? Og det stiller krav til de nystartede
studerende i dag:
»Det er psykisk stressende, og det kræver en
enorm psykisk styrke og robusthed at kunne
følge med,« siger Noemi Katz nelson.
Netop derfor er det ifølge Susanne Springborg fra Studenterrådgivningen også vigtigt
at bruge andre til at få »realitetskorrigeret«
sine følelser og forventninger. Eller sagt
på en anden måde: »Man skal tale
om det. R igtig mange vil få god
hjælp af at tale med nogen, som
de har tillid til. Det kan blive
anderledes for de fleste,
hvis tankerne kommer ud i det fri og
ikke får lov til
at formere
sig,« siger
Susanne
Springborg.
Ellers kan man få et forvrænget billede af
verden, hvor alle de andre er meget bedre, end
de i virkeligheden er, mener hun.
B ru g krigs t ils t anden
Ifølge psykolog Merete W edell-W edellsborg
er det dog en helt naturlig reaktion, når nystartede studerende sætter deres uddannelse, undervisere og medstuderende op på en
piedestal, de selv efterfølgende har svært ved
at nå op på.
»Når man starter på noget nyt, er man i en
idoliseringsfase. Man er tændt af den hellige
ild og enormt motiveret. Men når man så begynder at komme ind i det, ser man alle fejlene. Og så falder man ned i det det, psykologer
kalder for ’ mismodets dal’ . Det er en fase af
uoplyst pessimisme, som de fleste havner i,«
siger Merete W edell-W edellsborg.
Gennem sit arbejde med forsvaret har hun
beskæftiget sig med begrebet ’ battlemind’ , og
det arbejde er nu ved at munde ud i en bog
af samme navn. Bogen henvender sig egentlig til erhvervsledere, men også andre kan
ifølge Merete W edell-W edellsborg få glæde
af de redskaber, som soldaterne gør brug af,
når de er klar til kamp. Det handler nemlig
om at lære at håndtere stressede situationer
med overskud:
»Når man er i krig og skal overleve under
et massivt pres, kommer kroppen i en særlig
tilstand, hvor man er i stand til at lukke alt
ude. Man kan opnå en helt glasklar nøgternhed i forhold til, hvad der er det rigtige at gøre
i situationen,« siger hun.
Når man står nede i ’ mismodets dal’ , handler det ifølge Merete W edell-W edellsborg
om at få ’ diagnosticeret’ alt det, der
skal gøres noget ved:
»Man får skrevet listen over
det, man
skal have
gjort. Man
får samlet
pensum
sammen
og dannet en
læsegruppe. Og så får man styr på alt det, der
skal ordnes,« siger hun.
U ndervejs er det vigtigt at holde fokus på,
hvad der egentlig er formålet med det hele,
lyder anbefalingen. Man skal kunne se det
for sig – også selvom det kan være svært at
forestille sig den dag, hvor man afleverer sit
speciale, når man er et halvt år inde i studiet
og i tvivl om, hvorvidt man overhovedet er i
stand til at nå i mål.
R ent praktisk kan det være en fordel at finde »sit indre klaptræ«, som Merete W edellW edellsborg kalder det: Det, man bruger, når
man skal sætte sig selv op til, at nu skal der
ske noget.
Samtidig er det vigtigt at sætte løbende
deadlines for sig selv:
GRÈ N
VIDEN
TIL
STUDIET
Det Èko logiske RÂd s
udgivelser kan downloades
gratis fra webshoppen pÂ
www.ecocouncil.dk
Materialerne er gratis.
Porto og ekspeditionsgebyr
10 kr. pr. forsendelse.
»Ellers er der hele tiden en konkurrerende
dagsorden,« siger Merete W edell-W edellsborg,
der dog advarer mod »socialt tunnelsyn«. »Man
skal være meget opmærksom på, at når man
har været i et højt tempo og under stort pres
gennem længere tid, kan man komme til at
miste fornemmelsen for sine sociale relationer
og folk omkring sig. Alle de dagligdags ting
kan være overvældende at komme ind i igen.«
Af samme grund er det vigtigt at få holdt
fri, når der endelig er ferie, mener psykologen:
»Når man har været i en z one af ekstrem
fokusering i noget tid, så udvikler man en slags
tunnelsyn. Det er også derfor, det er så dejligt
at have ferie efter en eksamen. Så kan man
lige finde fodfæstet igen.«
ibu reau et@ information.dk
K amp bev idsth ed
•B
egrebet ’ battlemind’ stammer fra militæret, hvor det betegner
soldaternes evne til at tænke klart og handle i pressede situationer
• Til november udkommer to bøger om, hvordan andre end soldater
•
kan bruge tilstanden til at møde deres udfordringer: ’ Battlemind.
A t p ræstere under p res’ af Merete W edell- W edellsborg’ og ’ F ra
battlemind til safemind – tip s og tric k s til k rig, k rise og k ærligh ed’
af Henrik Krogh, begge på forlaget Lindhardt og Ringhof
Studenterrå dgivningen ( www.srg.dk) er en institution under
Ministeriet for F orskning, Innovation og V ideregå ende Uddannelser
og yder soc ial, psykologisk og psykiatrisk rå dgivning og behandling
til studerende på de lange videregå ende uddannelser og på
professionshøjskolerne
"4<8:0;84@8?>;8B8:>6
7D4@306
FÂ styr pÂ
kemien i EU
$4NF@HDF<GD@KJGDODF1$ "'CJMHJIAJMNOTMM@I?@
NOJp@MI<IJH<O@MD<G@MJB>J>FO<DG@p@FO@M
LÊ s GLOBAL ÈK OLOGI
Film om farlig kemi
Danmarks globale magasin
OMKLIMANATUROGMILJ-ED
nyhedsoverblik, baggrund, analyser og debat. Global Èk ologi
skriver om b! de danske og internationale milj˘f orhold.
Ny oplysnings lm sÊ tter
FOKUSPÍFARLIGKEMIIMEDICINSK
udstyr og fortÊ ller, hvordan hormonforstyrrende ftalater siver
fra den bl˘d e plast i hospitalsslanger, blodposer og katetre
direkte ind i kroppen p! kuv˘s eb˘r n og andre svage patienter.
Ftalaterne kan erstattes ñ s!
hvorfor tillades de stadigvÊ k?
Global Èk ologi udgives af Det
Èk ologiske R! d og udkommer
Æ re gange om ! ret.
-EDLEMMERAF$ETKOLOGISKE
R!d modtager bladet gratis. Personligt medlemskab koster ! rligt
345 kr., 195 kr. for studerende,
arbejdsl˘s e og pensionister.
Kan bestilles i klassesÊ t p!
INFO ECOCOUNCILDK
-EDVIRKENDE"LA%UROPA
Parlamentariker Dan J˘r gensen,
OVERLGE+ATHARINA-AINFRA
2IGSHOSPITALET#HRISTIAN%GE
fra Det Èk ologiske R! d samt
PLASTVIRKSOMHEDEN-ELITEK
%GNETTILUNDERVISNINGIGYMNA
siet og p! sygeplejerskeuddannelsen. Tilh˘r ende teksthÊ fte.
E-bogen Kemikalier
i politik og hverdag
er et must-have for
studerende p! natur- og
sundhedsfaglige studier.
Bogen er en ny, digital udgivelse fra Det È kologiske R! d.
Den er velegnet til brug p! forskellige niveauer og studier
b! de p! de videreg! ende uddannelser og i gymnasiet i
fagene kemi, biologi og samfundsfag.
Opdater din viden om:
s %5SOPBYGNINGOGROLLEILOVGIVNINGSPROCESSEN
s %5SKEMIKALIELOVGIVNING2%!#(
s $EHORMONFORSTYRRENDESTOFFERDERESUDBREDELSEOG
effekt p! sundhed og milj˘
s #OCKTAILEFFEKTEROGNANOMATERIALER
s -ULIGHEDENFORATERSTATTESKADELIGEKEMIKALIERMED
bedre stoffer
%BOGENKANDOWNLOADESFRA$ETKOLOGISKE2ÍDSWEBSHOP
p! www.ecocouncil.dk og Æ ndes p! b! de dansk og engelsk.
Det ÿ kologiske RÂ d"LEGDAMSVEJ"+BH.4LFINFO ECOCOUNCILDKWWWECOCOUNCILDK
16
/ G u ide U niling o
S t u d ie st a r t d in A B C
v/Ester Skibsted Holm og Ida W inther- J ensen
Un ivers ite te t ererenen
verden
f u ldfuld
af ny afe nye ord
Universitetet
verden
o rdbegreber.
o g begreber.V iV guider
i gu iderdig
dig igennem
igennem dit
og
dit nyunilingo
e u nilingo
nye
Af Ester Skibsted Holm og Ida Winther-Jensen
Illustration: Rasmus Fly Filbert/iBureauet
AN G ST
B ESP ARELSER
C V
–
–
–
Et grundvilkår p å
universitetet. Der er
angsten for ikke at
slå til, angsten for
fremtiden og ikke mindst
eksamensangsten. B liv
ven med din angst.
Svaret man få r,
hvis man sætter
spørgsmå lstegn ved de
få undervisningstimer og
det udtjente IT- udstyr.
” At få noget relevant på
cv ’ et” e r et udtryk, som
man ofte støder på . F yld
på det og optimé r det
med hjælp fra studie- og
karrierevejledningen.
DAG PE N G E
EC TS
F JUM REÅ R
G RATIS G LÆ DER
HY P O TESE
–
–
–
–
–
Et skræmmende ord,
man gerne skubber
foran sig til efter endt
uddannelse. Men husk
nu at melde dig ind i
en A-k asse minimum
et år in den, du bliver
jobsøgende, så du
undgå r karensmå neden.
De point, du få r tildelt
efter at have afsluttet
et fag. Må ske ikke så
ophidsende som hak i
studenterhuen for opkast
og hak i sengestolpen
for nye erobringer, men
ganske vigtigt.
Mange politikere ønsker
det afskaffet. Andre
mener, at det kan modne
og udvide horisonten. Det
er smart at få umret,
inden du begynder på en
uddannelse, så det ikke
koster dyrebare SU- klip.
N oget man lærer at
værdsætte som fattig
studerende. F .eks.
smagsprøver i F øtex om
fredagen eller fi re ugers
gratis Information.
Den ikke beviste
på stand, man
fremsætter i
begyndelsen af en
akademisk tekst. Har
du ingen, kan den
fremtvinges, lå nes fra
underviseren eller på
biblioteket.
IN TERN
KOM MUN IKATION
JUL EF ERIE
KOM PE TEN C ER
LÆ SEG RUP P E
MEN TOR
–
–
–
–
–
I universitetsverdenen
er juleferie ofte en
eufemisme for læseferie,
da der gerne ligger
eksaminer lige efter
å rsskiftet. J uleknas
kan dog indtages, mens
siderne vendes.
Et af tidens helt store
mantraer. Det er dem,
du skal sælge dig selv på
til erhvervslivet. Kender
du dem ikke, kan de
fi ndes på kompetenc ea laringskurser.
Din uni- familie, som
kan hjælpe dig gennem
faglige så vel som
eksistentielle kriser.
B ør vælges med omhu.
F amilier kan være
besværlige.
Du kan blive mentor
for en udenlandsk
studerende eller
selv få en mentor fra
erhvervslivet, nå r
du bliver kandidatstuderende. Alt efter
hvor stærk i å nden du
føler dig.
N ORM ERET TID
O MSTILLIN G SP ARAT
PRA KTIK
Q UA
RØD TRÅ D
–
–
–
–
–
Den tid, dit studie
er sat til at tage.
Undervisningsministeren
bliver glad, hvis du
overholder den, men han
bliver også glad, hvis du
arbejder og rejser ud
under studiet.
N oget, der angiveligt
gør dig attraktiv på
arbejdsmarkedet.
F aktisk skal du helst
omstille dig lige nu. O g
nu. O g nu.
En mulighed for
at afprøve, hvad
dine akademiske
kompetenc er kan bruges
til i praksis, og for at
skabe kontakter ude i det
såk aldt virkelige liv.
Et ord, der fl ittigt bruges
af studerende, som
gerne vil lyde belæste
og kloge. Men pas på ,
det har en bismag af
forloren dannelse.
En fornemmelse af
sammenhæng i din
uddannelse, der som
regel lader vente på
sig, men nogle gange
dukker op under
spec ialeskrivningen.
STUDIERELEV AN T
ARB EJD E
TAX AMETERORD N IN G
UDLAN DSOPH
V IDEN SKAB STEO RI
DEN UB EKEN DTE
–
–
–
–
–
O mdiskuteret
system, der belønner
uddannelsesinstitutionerne med et bestemt
beløb, hver gang du
afslutter et å rs pensum.
Din mulighed for
at opnå viden og
værdifulde erfaringer
uden for landets
grænser. Tag højde for
universitetsbureaukratiet
og gå tidligt i gang med
planlægningen.
Et fag, de fl este
studerende vil støde på
i begyndelsen af studiet,
og som introduc erer de
forskellige videnskabelige metoder, retninger og
ismer.
Der er en joker i alle livets
sammenhænge, også i
livet som studerende.
Y DE
Z
Æ G G EHO VE D
ØL
Å
–
–
–
–
–
N ogle gør det før, andre
efter de nyder, men yde
skal man uanset hvad,
fagligt og socialt , hvis
man vil have noget ud af
sin uddannelse.
Lyden af din egen eller
andres snorken til lange,
kedelige forelæsninger.
En bivirkning eller gevinst
ved vidensophobningen
i dit hoved under
uddannelsen.
En vigtig bestanddel af
studielivet. Der fi ndes
ikke den lejlighed, hvor
det ikke er oplagt at
drikke øl.
Et bogstav, man må vinke
farvel til, nå r man vil være
en del af et internationalt
orienteret akademisk
miljø. Se blot på Aarhus
eller Aalborg Universitet.
Det hører desværre ikke
til uni- lingoen. F orbered
dig på at blive kastet
rundt mellem ansatte på
administrationsgangen
og forvent fl ere
modstridende svar på
dine spørgsmå l.
P raktisk erfaring vægtes
højt, når du sk al ud i job.
F å h urtigst muligt et
studierelevant arbejde,
men glem nu ikke at
universitetet er en
enestå ende mulighed for
fordybelse.
OL D
K O M
ST ÆRK T
FRA ST ART
T ilm eld dig
Hans Reitz els Forlags
ny hedsbrev
Du fÂ
Du fÂ
• Du fÂ
• Du fÂ
•
•
r inf orm ation om ny e b¯ ger
r mulighed for at deltage i konku rrenc er
r inv itationer til faglige arrangementer
r gode tilbu d
TI L M E L D
D IG H E R
Du vil ca. to gange om mÂ neden modtage et nyhedsbrev
TIL DIG DER L∆ SER:
DANSKHUMANIORAJURAKOMMUNIKATION
ORGANISATION OG LEDELSEPSYKOLOGIP∆ DAGOGIK
SAMFUNDSVIDENSKABSOCIALE FAGÿ KONOMI
LÆS M
E R E P≈
HANSREIT Z EL.DK
18
/ Featu re A k adem ia og arbej dsm ark edet
Studiestart med Syddansk Universitetsforlag
275 kr.
S t u derende:
P rakt ik er et ju ngleræ s
E
Af Ida Meyer
fter nogle semestre i universitetets forelæsningslokaler kan det være rart at klappe bøgerne sammen og lade dem samle
støv i bogreolen, mens man finder ud af, hvad
der egentligt foregår uden for universitetets
mure. Det gør mange studerende ved at finde
en praktikplads. Selvfølgelig vil man nødig
skifte boglig fordybelse ud med kaffebrygning
og kopiering, men derimod kunne gøre brug
af al den teori, man allerede har fået proppet
ind i hovedet.
Men uden overordnede regler og regulerede
forhold for studerendes praktikophold risikerer
flere at blive skuffede. Det mener både Danske
Studerendes Fællesråd, studenterrådene på
universiteterne og Dansk Magisterforening.
De finder det problematisk, at det store antal
studerende, som supplerer deres studier med
et praktikophold, ofte må acceptere dårlige
arbejdsforhold i deres praktik.
»Kvaliteten i praktikken er ofte dårlig. Virksomhederne behandler os ikke godt derude,
og det er tit, man ikke lærer så meget. Mange
bliver sat til noget forefaldende arbejde, som
burde have været lønnet, og som der ikke er
nogen læringsmål i,« siger Jakob R uggaard,
formand for Danske Studerendes Fællesråd,
der ofte bliver kontaktet af studerende, som har
haft en dårlig oplevelse på deres praktiksted.
Manglende regul ering og opsyn med praktikophold
betyder, at stude rende accepterer dårl ige arbej dsforhold og ikke lærer nok. S tu denterorganisation,
fagforening og stu denterrå d efterlyser generelle
regler på o mrå det
E t ju ngleræ s
Samme opfattelse har Mette Thygesen, formand for DM Studerende, som repræsenterer de studerende i Dansk Magisterforening:
»Der er ingen, der holder øje med det – hverken universiteterne eller arbejdspladserne – og
det bliver derfor en oplevelse, de studerende
står meget alene med. Man er selv ansvarlig for
at tage ting op, hvis der er noget galt med for
eksempel arbejdstider eller arbejdsopgaver,«
siger Mette Thygesen og fortsætter:
»Det giver rigtig god mening, at vi som studerende kan få en smagsprøve på erhvervslivet,
men det er virkelig problematisk, at studerende og kommende arbejdstageres første møde
med erhvervslivet er så ureguleret,« siger hun.
Information har forsøgt at finde frem til et
samlet tal på, hvor mange studerende der er i
praktik, men der findes endnu ingen centrale opgørelser. Samtidig vælger mange stude-
værre også mange steder, hvor folk bliver behandlet skidt. Og så kan man ikke slå i bordet,
for så får man ikke den udtalelse, man gerne
vil have,« siger hun.
Hvis man vil have merit for opholdet, skal
praktikpladsen godkendes af universitetet, og
det tager toppen af »jungleræset«, som formand
for Studenterrådet ved Københavns U niversitet Gw en Gruner-W idding kalder de forhold,
studerende møder.
»Men rigtig mange vil jo gøre meget for at
få noget godt på cv’ et. Mange steder får man
meget ud af være i praktik, men der er des-
± og andre ting,
som ikke er ting
Peter Dahler-Larsen
261 sider, 275 kr.
Evalueringens Bermudatrekant er et farligt
sted at opholde sig, n r man skal evaluere
projekter. Sidder man mellem forestillingen
om det optimale design, effektsp˘ rgsm l
og erkendelsen af, at det optimale design er
umuligt, skal man hurtigst muligt ud derfra.
Bogen viser, hvordan man g˘ r.
299 kr.
KV09
SÊ t ord p!
Analyser af kommunalvalget
2009
Thomas HestbÒ k
Andersen
Redigeret af
Ulrik KjÒ r og J˘ rgen Elklit
272 sider, rigt illustreret, 299 kr.
427 sider, 348 kr.
En rÒ kke af landets f˘ rende forskere giver
i tyve kapitler en grundig og dybdeborende
analyse af kommunalvalget i 2009. Bogen
giver masser af inspiration til kandidater og
vÒ lgere til efter rets kommunalvalg.
Hvor dynamisk er dit sprog, og hvor personligt er det? Og har dine annoncetekster
nogen effekt? SÊ t ord pÂ ! er en bog om at
skrive gode tekster og henvender sig til alle,
der vil lÒ re det, og til dem, der vil give deres
sprogfÒ rdigheder et fagligt eftersyn.
175 kr.
Vejledning til
Heidegger
S˘ ren Gosvig Olesen
132 sider, 175 kr.
Vejledning til Heidegger er en hjÒ lp for
den, der lÒ ser Heidegger; bogen har ikke
til hensigt at lede opmÒ rksomheden bort
fra Heideggers egne tekster, men g r frem
gennem forfatterskabet ved indtrÒ ngende
lÒ sning af dem. Kapitlerne igennem citeres
der fra s vel de tyske originaltekster som de
nyeste danske oversÒ ttelser af dem.
Arbejder f o r m eget
På Institut for Antropologi på Københavns
U niversitet er praktikkoordinator Steffen
Jö hncke vant til at vejlede studerende, når
der skal skrives kontrakt mellem universitetet, praktikanten og praktikstedet. Ofte er
problemet ikke, at den studerende bliver sat
til ligegyldigt arbejde. Snarere får den studerende for meget arbejde, fortæller han.
»Praktikanten kan få for mange opgaver
uden supervision, fordi arbejdspladsen synes, at praktikanten er glimrende arbejdskraft. Det er faktisk et større problem, end at
en praktikant står ved en kopimaskine i fire
måneder,« siger han.
Steffen Jö hncke møder sommetider en
forventning om, at studerende skal arbejde
mere, end han mener er rimeligt, men hvis
den studerende accepterer det, kan han ikke
stille meget op.
»Der ville det være rart, hvis der var nogle
formelle regler. Ellers er det bare en forhandling, hvor jeg skal slå i bordet uden at have
forhandlingsret, mens man risikerer, at de
studerende bliver spillet ud mod hinanden,
hvor de, der er villige til at acceptere mest,
får praktikpladsen,« siger Steffen Jö hncke.
D en vigt ige ko nt rakt
rende at finde en praktikplads uden om deres
uddannelsesinstitution.
R eglerne for, hvor mange studiepoint – de
såkaldte EC TS-point – man som studerende
får for praktikforløbet, varierer fra studie til
studie, og der er ingen fælles regler for hvert
enkelt universitet. Det gør det svært at få overblik over, hvad man som studerende kan kræve,
siger Mette Thygesen.
Evaluering
af projekter
348 kr.
Studiechef på Københavns U niversitet C laus
Nielsen forstår, hvorfor nogle studerende kan
have svært ved at navigere i praktikforløbene.
»Arbejder man gratis for at få noget på cv’ et,
eller arbejder man gratis, fordi man afløser 1
point af sin uddannelse? Det tror jeg da, at der
er mange studerende, der kan have vanskeligt
ved at finde ud af,« siger han, og pointerer, at
ikke alle arbejdspladser nødvendigvis er klar
over, hvad det indebærer at have en studerende i praktik.
»Hvis det ikke er en meget ihærdig studerende, som kræver, at man skriver kontrakt og
opstiller læringsmål, risikerer man, at det bliver
fluffy. Vores vejledning er klar: Der skal være
en kontrakt, ellers duer det ikke, hvis det også
skal give noget fagligt,« siger C laus Nielsen.
f orts æt te s si de 2
299 kr.
N! r gode mennesker
handler ondt
Tabuet om forr! else
Dorthe Birkmose
234 sider, 299 kr.
Der Æ ndes ikke onde mennesker, kun onde
handlinger. Men hvad g˘ r man, n r man
konfronteres med onde handlinger og forr et adfÒ rd mod mennesker, der har behov
for omsorg og hjÒ lp? Bogen tager udgangspunkt i overgreb i plejesektoren og giver r d
og vejledning i, hvordan man undg r forr else, og hvordan man kommer den til livs,
n r man m˘ der den.
298 kr.
349 kr.
Dansk Grammatik
Godt dansk
Robert Zola Christensen og
Lisa Christensen
Redigeret af
Peder Skyum-Nielsen, Ole
Meisner og Ebbe Grunwald
304 sider, 298 kr.
Dansk grammatik er beregnet til studerende
p videreg ende uddannelser, men kan
lÒ ses af alle, der ˘ nsker en grundlÒ ggende
viden om det danske sprogs opbygning.
Bogen afspejler den moderne internationale
lingvistik og er ikke blot beskrivende, men
forklarer indg ende og pÒ dagogisk de mekanismer, der gemmer sig bag de regler, vi
som sprogbrugere fors˘ ger at overholde.
464 sider, 349 kr.
Alle har brug for godt sprog, men godt sprog
er i travlhedens Danmark blevet en mangelvare. Dette er ikke bare en lÒ rebog, men
et hovedvÒ rk for alle, der vil forbedre og
styrke deres sprog. Bogen giver gode r d til
ordvalg, vellyd, skrivning og kropssprog og
giver ogs advarsler mod sjusk, oskler, fejl
og andet, der hindrer effektiv og klar kommunikation.
278 kr.
Chefen, snurretoppen
og Taylors ketsjer
En kritisk bog om ledelse af
bevÊ gelse ± i bevÊ gelse
Kim Leck Fischer
285 sider, 278 kr.
Frederick Taylors scientiÆ c management
havde sin storhedstid for hundrede r siden,
men lever stadig i forklÒ dning af blandt
andet den populÒ re ledelsesteknologi LeanManagement. Bogen er er et grundigt opg˘ r
med arven fra Taylor og argumenterer for et
alternativ, der udfordrer de almindelige opfattelser af, hvad god ledelse er.
F! 20 % rabat ved k¯ b via www.universitypress.dk
2 0
2 1
/ Featu re A k adem ia og arbej dsm ark edet
Byens Art Cinema
Biografen med den unikke stemning
≠ og premiere≠ arrangementer hver uge
SE ALLE EVENTS:
P å p ap iret v ar det en
rigtig fed p rak tik p lads
J eg manglede faglig
sp arring
O
RA
T
studenteBA
ku rkaffe
n 15
sept+oktobkr
f¯ r kl 17 er
H≈ BETS LAND
af SION SONO
12. SEPTEMBER KL 19.30
PREMIERE MED JAPANSK ÿ L
SE TRAILEREN HER:
f orts at f ra si de C laus Nielsen mener, at det også er universitetets ansvar at vejlede studerende tilstrækkeligt.
På R oskilde U niversitet (R U C ) har man besluttet at
formalisere reglerne for praktik for at undgå nogle af de
dårlige forløb. Det betyder for det første, at alle R U C ’ s
kandidatstuderende i fremtiden får mulighed for at
tage et smut ud i virkeligheden, da alle studienævn nu
skal skrive praktik ind i studieordningerne, fortæller
universitetets prorektor Hanne L eth Andersen.
»Vi vil forsøge at kvalitetssikre, så man undgår de
historier, man nogle gange hører, hvor folk ingenting
har lært i deres praktik. Med den høje arbejdsløshed er
det jo let at få unge ud i praktik, som reelt er et studenterjob, fordi de gerne vil have noget på cv’ et. Praktik i
en uddannelse skal være kvalifikationsgivende og give
merit, ellers er det jo ikke praktik – så er det bare gratis
arbejde,« siger Hanne L eth Andersen.
For praktikstederne er den store forskel på at ansætte
en praktikant og en studentermedhjælper, at det er
hårdt arbejde at have en praktikant, siger Hanne L eth
Andersen, som oplever, at det sommetider kan være
udfordrende at få virksomheder til at acceptere, at en
praktikant ikke kun er gratis arbejdskraft.
»Man er ofte så grøn, at man først kan tage rigtig del
i virksomhedens aktiviteter i slutningen af praktikken.
Når de studerende er blevet tilstrækkeligt gode, skal
de ikke være i praktik mere. Og hvis virksomheden vil
beholde dem, må de ansætte dem i et studenterjob,«
siger Hanne L eth Andersen.
O
se den i
ÿ ST FORS
PARADI
idam@ information.dk
-PSTTHNHZPUL[,RRV
,UÄSTHM9PJOHYK3PURSH[LY
D J Ø F ha r spu rgt 1 . 1 5 8
af sine medlemmer p å
univ ersiteterne om
p rak tik op hold :
L au ra Bendi x en, arki tekt studer ende,
i p rak tik p å teg nestu e i B arc el ona i
S p anien, sk al starte p å 8 . semester p å
Ark itek tsk ol en i K øb enh av n
» Tegnestuen holdt en gæsteforelæsning på
skolen, og bagefter tog jeg kontakt til dem. De
lød vildt spændende og fornuftige, og som om
de var indforstå ede med, at jeg skulle lære
noget, hvis jeg fi k et praktikophold. J eg har
få et studiepoint for det og fi k min SU med,
da jeg tog derned i starten september sidste
å r. J eg regnede med at få en forstå else for
arkitektbranc hen og se, hvordan det er i den
virkelige verden. J eg tænkte også , at det ville
være fornuftigt i forhold til mit C V , fordi det
er en tegnestue, mange i arkitektbranc hen
har hørt om. P å papiret var det en rigtig fed
praktikplads. F ørste dag blev vi vist rundt,
og så blev vi ellers sat til at bygge modeller
efter skalaforhold. Det var fi nt nok, men jeg
havde hå bet at blive mere involveret, og da
jeg efter en må ned spurgte, om jeg kunne få
lov at lave noget andet, sagde de, at jeg skulle
blive ved med at bygge modeller lidt endnu.
J eg arbejdede minimum 9 timer om dagen
og havde ikke fri på de spanske helligdage.
De sagde hele tiden, at jeg skulle være
taknemmelig for at få lov at være der. J eg gik
også tit ærinder, og på et tidspunkt blev jeg sat
til at vaske en af tegnestuens partneres bil. J eg
sagde op efter to må neder, hvor jeg fandt en
anden praktikplads i B arc elona, så jeg kunne
gennemføre mine fem må neders praktik og
bestå semestret. Siden har jeg forsøgt at få en
udtalelse, så jeg trods alt fi k et eller andet ud
af de må neder, jeg var der, men de har aldrig
svaret på nogen af mine mails.«
Mai Th ode, c and. c omm fra H u manistisk
Informatik p å Aal borg U niv ersitet
i K øb enh av n, i p rak tik p å en dansk
ambassade i Afrik a
» J eg vidste bare, at jeg skulle i praktik i
udlandet. Da jeg kom ned på ambassaden, fi k
jeg et godt førstehå ndsindtryk, men det endte
ikke ud med det praktikforløb, som jeg havde
forestillet mig. Det var mere, at jeg skulle gå
på arbejde og fuldføre en række opgaver. De
virkede, som om de ikke rigtig vidste, hvad
de skulle stille op med mig. Der var ingen
på ambassaden, der overhovedet havde en
kommunikations- uddannelse bag sig. Hvem
skulle fortælle mig, hvad der var rigtigt og
forkert, og hvordan kunne jeg nogensinde blive
fagligt bedre uden faglig sparring? V i havde
aftalt læringsmå l på forhå nd og aftalt, at jeg
skulle have nogle samtaler undervejs, men
det skete aldrig. Der gik ligesom bare hverdag
i den. J eg havde en fantastisk oplevelse ved
at være af sted, men jeg fi k intet ud af det
fagligt. Der var ikke tid til mig i hverdagen. F olk
var søde, men nå r jeg havde brug for hjælp,
havde jeg ikke lyst til at belaste dem. Må ske
skulle jeg have været bedre til at opsøge
dem? J eg synes, at man skal passe meget
på med at udbyde en praktikplads, hvis det i
virkeligheden bare er noget arbejde, der skal
overstå s. Det var fi nt nok, at jeg fi k masser af
frihed under ansvar og udfordrende opgaver,
men manglede nogen til at udfordre mig i
forhold til opgaverne.«
N æsten t r e u d af
fi r e h ar allerede
v æret i pr ak tik
eller ha r pla ner
om det
4 0 p c t . ha r v æret
i p rak tik h os en
p riv at arbej dsgiv er,
2 0 p c t . i det
offentlige
¸.HUZRLLURLS[LU]PK\UKLYSPNÄST
]PK\UKLYSPN[\K[¤UR[]PK\UKLYSPN[ZRYL]L[
VN]PK\UKLYSPN[ZWPSSL[¹
+9-PSTSHUK
+++++ +++++
™ MEGET ST· RK VISUEL FILM ™
O mtrent h v e r
t ie n d e ha r v æret i
pr ak tik i udlandet
8 0 p c t . få r h elt
eller delvist m e rit
for deres p rak tik
FORBRUGERMANIA
+++++
™ ELEGANT...EN OPLEVELSE AF
N· RMEST ! NDETLIGE HÈ JDER ™
FILMMAGASINET EKKO
++++
™ HELT US· DVANLIG...
UTROLIGE BILLEDER ™
FILMLAND
T re ud af fi re er i
p rak tik i e t h alv t
å r , h v er tiende
i me r e e n d s y v
m å n e d e r
1 3 p c t .f å r l ø n
under pr ak tik ,
mens k nap h v er
femte er ’ d e l v i s t ’
løn n e t
N æsten h a lv d e le n
få r in g e n t in g for
pr ak tik k en
(METEORA)
H≈ BETSLA NDmed
gratisjapans k¯l
BEFOREM IDNIGHT
SE TRAILER HER:
Spies
thegr andmaster
K ilde: D
J ØF s studieliv sunders øg
else 2 0 1 3
™ RENDYRKET FILMPOESI ™
AVISEN.DK
YYYY
™ IMPONERENDE STILRENHED ™
POLITIKEN
++++
™ SMUK, ORIGINAL OG DRISTIG ™
™ BEFRIENDE ANDERLEDES ™
JYLLANDS-POSTEN
2 2
2 3
/ Tendens T ræ k k e t iden
P ressede studerende
• Arbej dsl ø
•
•
•
sh ed: Ifølge
fagforeningen Djøf overvejer
mere end hver tredje at
udskyde færdiggørelsen
af sit studium på grund af
beskæftigelsessituationen
K arak terer: Syddansk Universitet
oplevede sidste å r, at godt 16
pc t. af de studerende med vilje
dumpede deres eksamen for
at gå op til reeksamen. Samme
tendens har man konstateret på
Aarhus Universitet, Københavns
Universitet og C B S
S tress: Hver erde studerende
er ofte stresset i forbindelse med
studiet. Det viser en undersøgelse
fra Dansk Magisterforening.
63 proc ent af de mandlige
studerende føler sig ofte eller af
og til stressede, mens det gælder
for 8 7 proc ent af kvinderne.
Å rsagerne er for 8 2 proc ents
vedkommende, at de føler
sig stresset i forbindelse med
eksamen, mens 32 proc ent føler
stress i jagten på gode karakterer.
35 proc ent føler sig stresset over
at have studiejob ved siden af
uddannelsen
V al g : De studerende siger f.eks.:
» J eg synes generelt det er
stressende at tænke på , hvor man
er på vej hen med sit studium, og
hvilken betydning det har for ens
fremtidige jobmuligheder. Synes
det er stressende at tænke på
snart at være færdig« , eller at de
oplever » stress over ikke at vide,
om der er arbejde, nå r man er
færdig, og om jeg har valgt forkert«
( Magisterbladet 09/2013)
Find dit næste højskoleophold nedenfor.....
Grundtvigs
Højskole
LAV DIN EGEN LINIE V· LG MELLEM 40 FAG
Foto
Film
Radio
D in dr¯ me uddannelse
kan o g sÂ starte p Â
en h¯ jsko le
til at deltage i universitetskurser i
udlandet og til at fordybe sig i sine
faglige interesser.
Det samme har omkring hver
femte studerende gjort de seneste
to år, og endnu flere har overvejet
det, viser undersøgelser fra fagforeningen Djøf. I 011 var det procent
og i 01 var det procent af de adspurgte, der overvejede at udskyde
færdiggørelsen af deres studium på
grund af udsigten til arbejdsløshed.
Antallet af arbejdsløse nyuddannede er i samme periode vokset til
historiske højder, og derfor er der ikke
noget at sige til, at de studerende er
bekymrede over fremtidsperspektiverne, siger rådgivningschef for Djøf,
Mette Knudsen, der blandt andet
rådgiver studerende om overgangen
fra studieliv til arbejdsliv.
»Vi kan jo kan sagtens forstå, at
den enkelte udskyder afslutningen
på sine studier, men samfundsøkonomisk er det ikke særligt hensigtsmæssigt. Og for mange vil det være
unødvendigt,« siger hun.
M indre s no r
Forlænget studietid kan være en god
idé , hvis man ikke har særlig meget
relevant erhvervserfaring og bruger
tiden på det. Eller hvis man har mulighed for at tage til udlandet og få
noget internationalt på sit cv, mener
Mette Knudsen.
»Men hvis du har tre års relevant
studiejob, så gør det erde nok ikke
nogen forskel,« siger hun.
Der er også nogle, der venter med
at aflevere et næsten færdigt speciale
og søger job imens. For så slipper
de for at sige, at de er arbejdsløse,
fortæller Mette Knudsen:
»Det er sjovere at sige, at man er
lige ved at blive kandidat, end at man
har været arbejdsløs i fire måneder.
Der er noget psykologi i det.«
KROGERUP HØJSKOLE 2013
SYMPOSIUM 2013
8. NOVEMBER
– DEMOKRATIET OG DE GLOBALE UDFORDRINGER
13. – 19. OKTOBER
– KREATIVITET I GUMMISTØVLER
JUL PÅ KROGERUP 22. – 28. DECEMBER
NYTÅR PÅ KROGERUP 29. DECEMBER – 2. JANUAR
www.h o j s ko lern e.dk
WWW. KROGERUP.DK – Tlf: 49190380
www.vestjyllandshojskole.dk
& Cubpaes t
Buda
overvejer at vente med at blive færdige på grund af udsigten til arbejdsløshed, viser Djøf’ s undersøgelse.
Efter et halvt år gik også AnneKatrine Faber i gang med sit speciale
og skrev kontrakt på at blive færdig.
Hun nåede kun at gå arbejdsløs en
måneds tid, inden hun fik en stilling
som forskningsassistent på C enter
for Is og Klima på Niels Bohr Institutet, hvor hun siden blev ph.d.studerende.
Men Anne-Katrine Faber fortryder
ikke, at hun ventede. Tværtimod.
»Den tid, jeg brugte ekstra på studiet, brugte jeg også på at blive sikker
på, at det var det her, jeg gerne ville
på den anden side. Jeg fik plads til at
fordybe mig i de ting, jeg synes var
spændende. Og til at lave alle mulige forskellige ting, som gjorde mig
kvalificeret til det, jeg laver i dag,«
siger hun.
emro@ information.dk
KRAFTVÆRK
anetmai.com
D
De seneste år har h ver femte stude rende uds kudt specialet eller
den sidste eksamen for at blive i det trygge stu dieliv og få noget
mere på cv’et. Men for første gang, siden den økonomiske krise tog
sin begyndelse, er der i år f ærre, der frygter arbej dsløshedskøen
EFTERÅRSKURSER
FAMILIEKURSUS
Unders¯ gelse med 1.012 elever:
VLJHUGHÀNQ\IDJOLJYLGHQ
DQEHIDOHUK¡MVNROHQWLODQGUH
bange f o r f rem t iden
a den -årige geofysiker Anne-Katrine Faber skulle til at
skrive speciale i efteråret 010,
snakkede alle om finanskrise. Når
hun var færdig, havde hun ikke bare
udsigt til arbejdsløshed, hun skulle
også finde et andet sted at bo end
kollegieværelset, hun ville miste
samværet med de andre i studenterforeningerne, og hun ville miste
sit studiejob på Ex perimentarium.
»Det var bare skræmmende at
skulle være færdig efter at have
gået i skole i 0 år. Jeg var glad for
at være studerende, og det lokkede
ikke at komme ud på dagpenge med
alt, hvad jeg hørte om a-kasse, aktivering og ledighedsstress,« siger
Anne-Katrine Faber.
L igesom de fleste af sine medstuderende udskød hun i stedet specialestarten et semester for at få tid
Kunst
Musik
Sport
Grundtvigs H¯ jskole i Hiller¯ d
S t u derende er blevet lidt m indre
Af Emil Rottbøll
Filosofi
Psykologi
Litteratur
Tlf 4826 8700 ñ www.grundtvigs.dk
G eof ysik er A nne- K atrine ud sk ø d sp ec ialsk riv ning en i 2 0 1 0 , mens h un h å bed e d en ø k onomisk e k rise g ik ov er. I d ag er h un p h . d . - stip end iat v ed C enter f or Is og K lima v ed
N iels Boh r Institutet. P å billed et stå r h un i d en minus 2 5 g rad er k old e f ryser, h v or resultatet af h end es isboring er op bev ares. Foto: S ig rid N yg aard
Tendensen opstod i 00 - 010,
hvor mange begyndte at trække tiden på deres studie for at satse på,
at krisen snart gik over. Det gjorde
den ikke.
Samtidig er der blevet færre muligheder for at trække studiet i langdrag, og når den nye SU -reform træder i kraft, kan man kun forlænge
studietiden med seks måneder, før
man mister sin studiestøtte.
Derfor er det relativ kort tid, man
kan købe sig, og ingen kan forudsige,
hvornår jobmarkedet begynder at
lette, siger studiechef på Københavns
U niversitet, C laus Nielsen.
»Så det er lidt et sats at blive færdig. Men mit råd er, at man bliver
færdig til den tid, man gør, og så også
tager de udfordringer, der opstår,
på sig. Det er alligevel marginalt,
hvad man kan vinde på den tid,«
siger C laus Nielsen.
I år er der da også sket et lille fald,
så procent af de studerende nu
Journalistik
Politik
Kommunikation
Rejs til New York med USAekspert Mads Fuglede og
skab musik med Tue West.
Vestjyllands H¯ jskole, skraldhedevej 8, 6950 Ringk¯ bing tlf: 96753777
PIT
STOP
FOR≈ R 21 UGER /#
EFTER≈ R 18 UGER
www.testrup.dk
GO GO HADSTEN
8. september
www.hadstenhojskole.dk
2 4
/ Q u iz H vem har sag t det ?
Samplet af Anne V indum
Illustration: M arie Boye/iBureauet
Gæ
t e t gu
ld k orn
1 » Jeg lid er af u lid elig konfl iktsky h ed.«
a: E lisabet h M ø ller J ensen, direk t ø r i K vinfo
b: J an Gi ntb erg , k om ik er
c : D ennis N ø rm ark , ant rop olog
2
» D et ty ske sprog j eg el sker og det franske
Den italien ske tu nge og den spanske
M en ingen er så sø d dog, som den danske.«
a: E m il A arest rup , dig t er
b: H olge r D rach m ann, d igte r
c : N . F . S. G rundt vig , p ræ st , forfat t er og p olit ik er.
3
» N år j eg står op om morgenen, h ar j eg
fø l el sen af at sætte mig op på en h est i v il d gal op.
D et kan v ære en pl age, men det kan også v ære
fantastisk.«
a: M arti n K rasnik , j ournalist
b: T ine A urvig - H ug g enberg er,
k om m unik ati onsek sp ert
c: L ars L ø k k e Ras m ussen, f orm and for V enstr e
4 » M ine digte h andl er ikke om andet, end at den,
der sidder og l æser dem l ige nu , sidder og l æser
dem l ige nu .«
a: Sø ren U lrik T hom sen, dig t er
b: P ia T afdrup , dig t er
c : H enrik S. H olc k , dig t er
5
6
» V i h ar det h er soc ial istiske i D anmark, at v i
skal v ære l ige fattige, l ige du mme, l ige u su nde.«
a: T hom as T roelsen, m usik er og p roduce r
b: C asp er Ch riste nsen, k om ik er
c: Susanne Bi er, fi lm instru k tø r
»Det er ikke enh v er giv et at tage sig et bad i
mængden – at ny de masserne er en ku nst.«
a: J ean- J ac q ues R ousseau, fi losof
b: Sø ren K ierk eg aard, fi losof
c : C harles B audelaire, d ig t er
7 » A t gå i regering bliv er tit ov ervu rderet.«
a: A nnette V ilhelm sen, SF
b: K risti an T hulesen D ahl, D ansk F olk ep art i
c : M arianne J elved, R adik ale V enst re
8 » V irkel igh eden er j o ikke noget, der er der på
forh ånd. D en bl iv er h el e tiden skabt. N y e forestil l inger er l igesom ny e sprog med til at skabe ny e
v erdener. O gså sel v om disse v erdener ikke bl iv er
h el t, som man h ar forestil l et sig.«
a: H ans- J ø rg en N ielsen, forfat t er
b: P er A rnoldi, k unst ner
c : U rsula M unc h- P et ersen, k eram ik er
9 » U nder D en K ol de K rig bl ev j eg reserv eoffice r
med spec ial e i ru ssisk.«
a: M arie K rarup , D ansk F olk ep art i
b: I ng er St ø j berg , V enst re
c : L ene E sp ersen, K onservat ive
10
» D et er, som om at al t absol u t skal kø re på
den samme formel : S å skal man h av e en kæreste,
så skal man giftes, så skal man h av e bø rn og til
sidst et h u s, det er åbenbart l iv et. Hv em siger
det? «
a: A nne Sop hia H erm ansen, t idlig ere
folk et ing sk andidat for N y A llianc e
b: M ik k el K essler, bok ser
c : B enedik t e K iæ r, K onservat ive
11
» D en fri konku rrenc e fø rer ikke til mangfol digh ed, men til ensarteth ed, fordi j agten
på seere, l æsere, biografpu bl iku m etc . får
produ c enterne til at efterspø rge og inv estere
i produ kter med bred til trækningskraft og gy l digh ed for al l e ty per pu bl iku m i al l e l ande, det
v il sige Hol l y w oodfi l m, famil iesagaer, sæbeoperaer, pol itiserier, popmu sik, mu sic al s, l y stspil ,
bestsel l ere, produ c eret direkte for et gl obal t
marked, og u gebl ade med noget af interesse for
al l e l æsere.«
a: T heodor W . A dorno, fi losof
b: Susan Sont ag , k ult urk rit ik er
c : P ierre B ourdieu, soc iolog
1 2 » D et h ar v æret næv nt, at den 1 1 . september
bl ev anl edningen til en kamp mel l em c iv il isationerne. D eri er j eg ikke enig. F or en kamp mel l em
c iv il isationer v il l e j o betinge, at der v ar tal e om to
civilis ationer, og det er ikke tilf æld et. De r er ku n
é n c ivilis ation, og det er v ores.«
a: G eorg e W . B ush, forhenvæ rende p ræ sident
b: P ia K j æ rsg aard, D ansk F olk ep art i
c . Silvio B erlusc oni, p olit ik er
1 3 » J eg må konstatere, at det v ar fu l dstændig
lig egy ld igt, h v ad je g beslu ttede.«
a: Bi rt he Rø nn H ornbech , forhenvæ rende
int egr at ionsm inist er
b: L ars L ø k k e Ra sm ussen, forhenvæ rende
st at sm inist er
c : U ffe E lbæ k , forhenvæ rende k ult urm inist er
14
»Bø rn i dag er ty ranner. D e modsiger deres
foræl dre, de smasker, og de ty ranniserer deres
l ærere.«
a: Sok rat es, fi losof
b: A nders F ogh Ra sm ussen, forhenvæ rende
st at sm inist er
c : Suz anne B rø g g er, forfat t er
1 8 » D u stil l er et spø rgsmål , som du gerne v il
stil l e, og j eg giv er det sv ar, som j eg gerne v il
sv are.«
a: L ars L ø k k e Ra sm ussen, V enst re
b: M argr et he V est age r, Ra dik ale V enst re
c: E va A gn et e Selsing , fi losof
19
20
» I dag må du ikke v ære mand, du må ikke
v ære kv inde, du må ikke v ære sort, du må ikke
v ære h v id, du må ikke v ære rac ist, du må ikke
v ære h omofob.«
a: M ads H olg er, sk ribent og debat t ø r
b: Slavoj Žižek , fi losof
c : P ia K j æ rsg aard, D ansk F olk ep art i
» D er er mange, der siger: det er l et for O l e,
for h an h ar det h el e. M en j eg h ar ikke mere end
andre. J eg h ar al tså også ku n en sj æl , en krop og
en h je rne. «
a: O le H enrik sen, k osm et olog
b: O le B ornedal, fi lm inst ruk t ø r
c: O le Bi rk O lesen, L iberal A lliance
15
» Liv et kan også bl iv e så beh agel igt, at man
onanerer sig ih j el .«
a: L ars G oldsc hm it , D ansk I ndust ri
b: H ella J oof, inst ruk t ø r
c: T orben St eno, radiovæ rt
16
» K u n med ry ggen til v erden kan j eg spil l e
dens spil som spil ind i v erden! V ender j eg mig
om ser je g v erden med gåseø jn e ...«
a: D ario F o, k om ik er
b: F ranz K afka, forfat t er
c : P er H ø j holt , forfat t er
17
» M an skal passe på ikke at sammenbl ande
ø konomi og retfærdigh ed.«
a: J ø rg en N eerg aard L arsen, D ansk
A rbej dsg iverforening
b: P ernille Ro senk rant z - T heil, Soci aldem ok rat erne
c : F rank H vam , k om ik er
V inderen
S end dit bu d til
• Anne V indum: anvi@ information.dk senest
den 15 . september 2013
• V inderen offentliggøres i Rejsetillægget, der
udkommer lørdag den 28 . september
• Der trækkes lod om tre bogpakker blandt
dem, der har fl est rigtige svar
B og p ak k erne indeh ol der
• Erlend Loe: ’ F vonk’ ( G yldendal)
• C olum Mc C ann: ’ O ver Atlanten’ ( P eoples
P ress)
• J o N esbø: ’ P olitik’ ( Modtryk)
• W ulffmorgenthaler: ’ Studiehå ndbogen’
( P olitikens F orlag)
• J akob V ølver: ’ J ydens hå ndbog til
overlevelse i København’ ( G ads F orlag)
Milk. A Force of Nature.
Du ved sikkert godt, at mÊ lk indeholder calcium, som
er n¯ dvendigt for vedligeholdelsen af normale knogler.
Men vidste du ogsÂ , at mÊ lk indeholder bÂ de protein,
kalium, fosfor, B2≠ og B12≠ vitamin? Og at mÊ lk er en af de f¯ devarer,
som, helt naturligt, indeholder sÂ mange forskellige nÊ ringsstoffer?
De vigtige nÊ ringsstoffer er samlet i en kombination
ñ sÂ god, at kun naturen kan have skabt den.
Drik mellem ¼≠ ½ liter om dagen, fortrinsvis af de magre
mÊ lkeprodukter, som en del af en sund kost og en sund livsstil.
SÂ er du godt forberedt pÂ dagens mange eventyr.
www.milkaforceofnature.dk
/ G u ide Sådan bliver du fashion
Akadem is ke s u p ers t jerner
A u tografer, klapsalver og fans i sociale medier er blevet hverdag for en række akademiske tænkere, der har introdu ceret radikalt nye ideer inden for deres respektive felter. V i
præsenterer fem af de største
C ollag er: M arie Boye/iBureauet
B RU NO L ATOU R
O p rindelse: F ødt 1947 i F rankrig
F aglig p rofi l: V idenskabssoc iolog,
uddannet fi losof og antropolog.
P rofessor ved Sc ienc es P o ( politic al
sc ienc e) i P aris.
P rimære bidrag til forsk ningen: En
af B runo Latours primære teser er, at
natur og kultur ikke kan forstå s som
adskilte fænomener. Dvs. at objekter
hverken kan betragtes som naturlige
eller soc ialt konstruerede, men i
stedet må betragtes som hybrider.
N atur og kultur væves ind i hinanden
i komplekse netværk. Latour skriver
litterært og underholdende om
videnskab.
V igtigste begreb: aktør- netværksteori ( AN T) .
C entralt v ærk : ’ W e have never been
modern’ , 1991.
C itat: » J eg ville lægge den gamle
modsætning mellem subjekt og
objekt bag mig. Den isolerede
å nd og de kolde, døde ting, det
er en skelnen, som vi kan takke
Desc artes, Kant og den moderne
videnskab for, men den er forældet.
Tingene er jo blevet til hybrider, til
blandingsfænomener. Mennesker
og ting er jo tæt forbundet med
hinanden. V i er afhængige af dem, de
på virker os. O g danner fællesskaber
med os.« ( Die Z eit, 2001) .
Bonusinfo: Latour er søn af en
vinbonde og disker ved særlige
lejligheder op med vin fra familiens
vingå rd. Han koketerer med, at han
ønsker, at det at læse en Latour- bog
skal være lige så rart og givende som
at drikke en Latour- vin.
A ntal follow ers p å tw itter:
C itatrobotten B runo Latourbot
tweeter et nyt Latour- c itat hver dag.
2.5 5 9 followers.
J U DITH B U TL E R
O p rindelse: F ødt 195 6, USA.
F aglig p rofi l: F ilosof og
poststrukturalist. P rofessor i
sammenlignende litteraturvidenskab
og retorik ved University of
C alifornia, B erkeley. En af de
væsentligste tænkere inden for
q ueer- teori.
P rimære bidrag til forsk ningen:
J udith B utler har videreudviklet
kritikken af forestillingen om, at
identitet udspringer af det biologiske
køn, og foreslå r, at køn er performativt
og dermed en fl ydende, soc ial og
diskursiv identitet, der konstant
forhandles. Køn er noget, man gør,
snarere end noget, man er. Modtog i
2012 Theodor W . Adorno- prisen.
C entralt v ærk : ’ G ender trouble –
F eminism and the Subversion of
Identity’ , 1990.
C itat: » Den verserende debat
om C aster Semenyas ret til at
konkurrere som kvindelig atlet viste
tydeligt, at autoriteterne ikke selv
var klar over, hvilke standarder
der skulle gøres gældende for at
afgøre spørgsmå let. De indkaldte
genetikere, endokrinologer,
psykologer og advokater. P å den
må de indrømmede man, at ‘ køn’ er
determineret af en række forskellige
og nogle gange modstridende
standarder. Så meget for ‘ natural
genders’ .« ( Information, 2011) .
Bonusinfo: » Don’ t J udith B utler me« ,
siger en fi gur i den israelske fi lm ’ HaB uah’ ( 2006) . B utler synes selv det
er sjovt, men er ikke enig i fi lmens
fremstilling af » en J udith B utler« som
en nedladende holdning til mænd
som værende stereotyper.
A nseelse i soc iale medier: 33.8 43
synes godt om J udith B utler på
F ac ebook.
RE M K OOL H AAS
O p rindelse: F ødt 1944, Holland.
F aglig p rofi l: J ournalist og
arkitekt. Medstifter af tegnestuen
O MA ( O c e for Metropolitan
Arc hitec ture) i 1975 . P rofessor på
Harvard University.
Med udgangspunkt i storbyen
arbejder Rem Koolhaas med
arkitektur, design og byplanlægning.
F orsker i og gør brug af soc iologi,
medier, teknologi og politik. Udgiver
storsælgende bøger om proc esser
og projekter. I sit programessay
’ Den generiske by’ beskriver han
den identitetsløse, funktionelle og
hypermoderne storby. P å dansk
grund har han tegnet en bygning, der
vil blive opført på B ryghusgrunden i
København.
C entralt v ærk : B ogen ’ Delirious N ew
Y ork’ , 1978 og bygningen Seattle
P ublic Library.
C itat: » Denne kreative fl eksibilitet
tillader os at designe bygninger,
der er mere alsidige, hvilket kan
være en suc c es i nye økonomier
og i nye sammenhænge. Hos O MA
prøver vi at bygge med størst mulig
toleranc e og med mindst mulig
stivhed i forhold til at repræsentere
og omfatte et bestemt øjeblik. V i
vil gerne have vores bygninger til at
udvikle sig.« ( J ournal of International
Affairs, 2012) .
Bonusinfo: B ogen ’ S, M, L, X L’ af
Koolhaas og B ruc e Mau blev ved
udgivelsen forfalsket i Kina og
udgivet i en obskur piratkopi i Iran.
O MA lavede i 2003 den velbesøgte
udstilling ’ C ontent’ på kunstmuseet
N eue N ationalgalerie, B erlin.
A nseelse i soc iale medier: 13.95 1
synes godt om Rem Koolhaas på
F ac ebook.
n
e
r
e
i
r
Kar
v/Anne V indum og Ida W inther- J ensen
S IR K E N ROB INS ON
O p rindelse: F ødt 195 0, England.
F aglig p rofi l: P h.d. i kreativitet og
uddannelse. Har fungeret som
rå dgiver for regeringer i England og
N ordirland. P rofessor emeritus ved
University of W arwic k, England.
Sir Ken Robinson gør op med de
paradigmer, som skoler i hele verden
uddanner børn i, og angriber bl.a.
det globale hierarki, hvor sprog og
matematik rangerer højere end
humaniora og kunst. Han mener, at
skolen dræber kreativitet, at ADHD
er en opdigtet epidemi fra skolernes
side, og at børn uddannes efter
forældede idealer. Hans TED Talks
og foredrag om ’ c hanging educ ation
paradigms’ har gå et deres sejrsgang
verden over.
C entralt v ærk : ’ O ut of our minds:
Learning to be c reative’ , 2001.
C itat: » Systemet med offentlig
uddannelse er over hele verden blot
é n lang forberedelse til det at gå på
universitetet. Konsekvensen er, at
mange talentfulde geniale, kreative
mennesker tror, at de ikke er det,
fordi det, de var gode til i skolen, ikke
blev på skønnet eller i virkeligheden
blev stigmatiseret.« ( TED Talk,
2006) .
Bonusinfo: I 2003 blev han slå et
til ridder af dronning Eliz abeth II
for sin indsats inden for kunst og
uddannelse. Hans Ted Talk ’ Sc hools
kill c reativity’ fra 2006 menes at
være set af mere end 300 mio.
mennesker.
A ntal h its p å Y outube: 10.5 11.420 har
set en animeret udgave af hans tale
’ RSA Animate – C hanging Educ ation
P aradigms’ på Y outube.
Â
p
r
e
t
r
a
st
t
e
i
d
u
t
s
BÂd e nutiden og fremtiden er vigtig for studerende pÂ CBS. Derfor samarbejder CBS tÊt med din fremtidige arbejdsgiver. Vi involverer virksomheder i alle st¯ rrelser, organisationer og institutioner bÂde nationalt og
internationalt, nÂr jeres teorier skal testes.
U MB E RTO E C O
O p rindelse: F ødt 1932, Alessandria,
Italien.
F aglig p rofi l: F ilosof, semiotiker,
forfatter. Har studeret fi losofi ,
litteratur og middelalderæstetik.
P rofessor emiritus ved B ologna
Universitet.
Umberto Ec o er et stort navn inden
for rec eptionsæstetik og semiotik.
Siden udgivelsen af ’ Det å bne værk’
i 1962 har Ec o blandt andet haft
fokus på interaktionen mellem tekst
og læser. Ec o skelner mellem å bne
og lukkede tekster og fokuserer
på modtagernes forskellige
udgangspunkter for fortolkning.
F or Ec o er det vigtigt ikke at isolere
studiet af tegnsystemerne, som
man gør inden for den klassiske
strukturalisme; han vender blikket
fra de lukkede betydningssystemer
ud mod menneskelig, soc ial
praksis. Ifølge Ec o kan alle
kulturfænomener studeres som
tegnsystemer og derved som
kommunikationssystemer.
C entralt v ærk : ’ A theory of
semiotic s’ , 1975 .
C itat: » Man ved, at man intet ved.
Kun udannede mennesker tror, at de
ved alt.« ( Information, 2007) .
Bonusinfo: Er kritisk og begejstret
kender af drinken gin martini,
som han drikker uden is: » G in
martini- elskere er en slags global
frimurerloge eller mafi a.« Han lægger
dog tandstikken med oliven til side.
A nseelse p å soc iale medier: 166.8 13
synes godt om Umberto Ec o på
F ac ebook.
ibu reau et@ information.dk
Og de fleste studerende pÂ CBS har et relevant studiejob. Det hjÊlpe r
dig med at betale regningerne her og nu, men mest af alt er et relevant
studiejob en investering i din fremtid.
SÂ velkommen til CBSí 7000 nye studerende - bÂde pÂ bachelor-og
kandidatuddannelser. God arbejdslyst med bÂde studier og fremtid.
SIGN UP P≈ CAREER.CBS.DK ELLER BESÿG
KARRIERECENTERET P≈ S OLBJERG PLADS P≈ F REDERIKSBERG.
I CBSí karrierecenter kan CBS-studerende fÂ rÂ d og vejledning om det,
der er vigtigt lige nu:
Studiejob, udarbejdelse af CV og ans¯ gning, og nÂr alt kommer til alt;
et link til karrieren.
Fptp: Tao Lytzen
2 6
2 8
D er er 2 2 g ang e med tilh ø rend e k ø k k ener p å E g mont K olleg iet. K ø k k enet er soc ialt og p rak tisk samling sp unk tet f or g ang en. H v er g ang h ar et f æ lles områ d e med f orsk ellig e reg ler.
H verdag er en f es t
F æ lles s kab og s am væ r væ gte s h øjt på E gm o nt K olle giet
ved F æ lledpar ken i K øbenh avn. He r bor knap 50 0
s t u derende m ed en gennem s nit s alder f ørs t i t y verne
N ina Feld th aus f yld er 2 2 og bliv er rak t et sh ot alk oh ol som d et f ø rste ef ter h un er v å g net.
E f terf ølgen ed s p iser gan gen s beboere morgen mad s ammen.
D
Tekst og foto: Tor B irk Trads
et vrimler ind med mennesker, der hujer,
klapper og synger. Nina Feldthaus vågner med et chok. Det er onsdag morgen
på det ti kvadratmeter store værelse. Ninas
søvndrukne blik stråler. Hun får et par krammere og et shot hård alkohol, som traditionen
foreskriver. For Nina har fødselsdag.
Efter morgenvækningen sætter flokken sig
til bords i køkkenet på Mellemste Sjette og
nyder et stort velanrettet morgenbord.
Egmont Kollegiet i København har eksisteret siden 1 og huser knap 00 studerende,
fordelt på gange. Hver gang har sit eget køkken, der fungerer som samlingspunkt for beboerne. Her spiser de, ser ernsyn og sludrer
om løst og fast, til de vender tilbage til deres
værelser for at sove eller studere. På gangene
V ask erummet bliv er fl ittigt brug t, og d et k an v æ re sv æ rt at fi nde en v ask etid . U d ov er v ask erum er d er bland t and et træ ning slok ale, musik ø v elok ale, c af é og sauna p å k olleg iet.
H ele bygn ingen dan ser til k ollegiets årlige tredages
kender alle hinanden, og der er faste ritualer
som morgenvækning ved fødselsdage, daglig fællesspisning og forskellige temafester.
»Forholdet mellem beboerne på de enkelte
gange er super-tight, og der skal være plads
til, at man kan komme ind i fællesskabet. Alle
skal føle sig velkomne,« fortæller L asse Kolstrup, der har boet på Gamle Syvende i fem
år, og fortsætter: »Når man ikke længere er
interesseret i at lære de nye, der flytter ind,
f estiv al D er er tre gan ge p
å h v er etage: N
at kende, er det på tide, at man finder et andet sted at bo.«
E t s o c ialt ko llegiu m
Spørger man på kollegiet, kan det gode fællesskab i høj grad tilskrives, at udvælgelsen
af nye beboere sker på baggrund af personlige ansøgninger frem for det mere udbredte
ventelisteprincip. Der bliver sat pris på kreative video- og papirsklipsansøgninger, men
L ouise D yrh olm læs er Internationale Udv
iklin gs studier og er netop v endt h ej m f ra p raktik i
S ierra L eone. H un h ar f undet ro p å k ollegiets læs esal til at arbej d e med sin op g av e om f orlø bet.
ye, M ellemste og Gamle, s
2 9
om ref ererer til d en ræ k k ef ø lg e, i h v ilk en d e blev byg g et i 1 9 5 0 ’ erne.
først og fremmest prøver man at få folk ind,
som vil involvere sig. Kollegiet vil gerne have
unge, der tidligere har engageret sig i for eksempel festudvalg eller sportsklubber. Man
sikrer sig at indflytterne ved, hvad det at bo
på et festligt kollegium går ud på.
Om aftenen i Gamle Syvendes køkken
summer det af liv. På komfuret koger en pasta over, mens to personer snitter grøntsager
ved stålvasken.
»Det går slet ikke, det her!« griner en pige
ved langbordet. Nina L auritz en og L ine R yberg er ved at lave piz z asnegle til en festival
på Bornholm, som en gruppe fra hele syvende
etage tager til.
Dejen ligger i en stor klump og klistrer til
bordet. Pigerne kigger på hinanden og fniser højlydt.
tbt@ information.dk
mere p å information.dk / fotobloggen
D er er små f ester i h v er en k rog und er f estiv alen, der mark erer semesterstart og ryki nd af nye
stud erend e p å E g mont K olleg iet. D er k ommer c irk a 1 5 0 0 g æ ster h v er d ag .
3 0
31
/ Det bedste fra Information
K ap it alis m ekrit ik h elt
u de i s ko ven
Hotel Nelson
jeg var coach, og da jeg underviste
på universitetet. Jeg kan sagtens se,
hvor latterligt det kan forekomme,
hvor fake. Og hvor meget autenticitet bare bliver en ny form for forbrug, en hul livsstil, man kan købe,
og som ser pænere ud,« siger hun og
fortsætter: »Men når det er sagt, så
er der også nogle understrømme i
denne bevægelse, som er meget sarte,
inderlige. Occupy-bevægelsen eller
Anonymous handler grundlæggende om at generobre noget, man føler, man har mistet kontrollen over.
Det er der noget utrolig smukt over.
Det gider jeg godt være med i. Jeg
tror hundrede procent på, at man
må tage personligt ansvar. Jeg tror
på handling.«
E n s øgen, der p ro vo kerer
’ D et sv æ reste f or mig h ar v æ ret at op g iv e mine ambitioner – f ord i j eg er så selv op tag et, som j eg er. J eg h ar brug f or and res mennesk ers anerk end else f or at f ø le, at j eg er
nog et, ’ sig er A nd rea H ej lsk ov . E f ter et å r i v ild mark en beslutted e f amilien at v æ lg e samf und et til, og bø rnene g å r nu i g rund sk ole og p å h ø j sk ole. Foto: J ak ob C arlsen
I
Af Annegrethe Rasmussen
011 hev Andrea Hejlskov, hendes mand Jeppe Juul og deres
fire børn i bogstaveligste forstand stikket ud. Familien flyttede
fra Danmark langt ud i den svenske
ødemark. Væk fra stress, ubetalte
regninger, mangel på tid og et pres
for hele tiden at tjene mere og bruge
mere. De byggede et bjælkehus helt
fra bunden, uden el, rindende vand,
varme eller internet. De var off the
grid. Det var deres eget valg, men
det var et valg, der blev truffet på
baggrund af frustration. I dag er de
online og på solcelle, men de lever
I 2 0 1 1 trak familien H ej lskov stikket til det storforbru gende
høj hastighedssamfu nd og fl yttede langt u d i den svenske skov,
hvor livet føles tæt på og ægte. F amilien er del af en ny au tenticitetsbevægelse
fortsat et liv uden hårde hvidevarer,
hvor alt gøres fra grunden – og de
kommer aldrig tilbage til Danmark.
– M en h v or k om i nsp i rati onen f ra?
»Vores overvejelser gik meget på,
at vi havde solgt ud af vore værdier.
At det moderne liv ikke hang sammen for os, og at vi og vores børn ikke
havde det godt. Vi havde brug for at
reagere på dette ’ nagende ubehag’
– men det tog lang tid, før vi rent
faktisk tog springet. Jeg husker, at vi
slet ikke kunne forestille os at bo et
sted, hvor der ikke var el, eller hvor
man skulle hente vand i en brønd.
Det forekom fuldstændig urealistisk
og umuligt – også selv om 0 procent af Jordens befolkning godt kan
finde ud af det. Det var et stort og
vildt spring ud over kanten. U d i det
ukendte,« indleder Andrea Hejlskov
og fortsætter: »Vores største bekymring var ’ må man det her?’ ’ Hvad med
børnene?’ – og det tog lang tid for
mig at erkende, hvor dybt jeg havde
internaliseret samfundets normer
og værdier, og hvor meget jeg hele
tiden gik og tæskede mig selv, fordi
jeg aldrig rigtig passede ind i dem.«
M o dedille f o r den kreat ive klas s e?
– D et er v ældi g t rendy li ge nu m ed
nø j som h ed og den slags. En del k v i nder, j eg k ender, h ar li ge m eldt si g i nd
i en gru p p e p å F ac ebook , h v or m an
i k k e m å k ø be noget t ø j i et å r eller sek s
m å neder. Er I m onst ro en del af den
k reat i v e k lasses senest e di lle?
»Ja, vi er helt sikkert del af ’ autenticitetsbevægelsen’ . Det kan godt irritere mig – for vi ville jo væk fra alt
det der … vores små plastre på såret.
Trends vi følger for at give livet indhold. Jeg har beskæftiget mig meget
med begrebet autenticitet, både da
En bitters¯ d komedie
om livets skr¯ belighed
og glÊ den ved
bananyoghurt
1
I dag går Andrea Hejlskovs to ældste
børn på højskole. Den yngste på to
år er derhjemme, og hendes midterste dreng, Silas, går i skole i Sverige.
Efter et år i vildmarken besluttede familien sig for at vælge samfundet til.
– T ror du , du er en del af noget st ø rre?
En sø gen i de v est li ge p ost i ndu st ri elle
sam f u nd, der v i l f ø re t i l st ø rre m i lj ø bev i dst h ed og om sorg, eller er du
snarere en del af et li lle lag af v est li ge
v elu ddannede m ennesk er, der k eder
si g? Er di t ny e li v di n m å de at dy rk e
ek st rem sp ort p å ?
»Jeg tror, vi er en del af den slags
fænomener, som et ekstremt lille lag
af vestlige, veluddannede mennesker
elsker at hade/ elske. Jeg har arbejdet
som foredragsholder i mange år, men
da jeg begyndte at holde foredrag om
vores radikale livsvalg, oplevede jeg
noget, jeg aldrig havde oplevet før. En
lille procentdel af tilhørerne bliver
sindssygt provokerede. Det forvirrede mig meget. Hvordan kan vores
personlige valg provokere nogle få
folk på den der voldsomme måde?
Jeg er nået frem til, at jeg ikke gider
mere pis. Især ikke med de veluddannede, som kritisk dekonstruerer
alt, hvad der truer status q uo. De, der
ser sig selv som progressive, men i
virkeligheden er dybt reaktionære.«
– J eg elsk er at k ø re i m i n li lle grø nne
B eet le u d ad de am eri k ansk e landev ej e m ed h ø j m u si k og solt aget nede.
J eg f ø ler m i g f ri , også selv om m an
k an i ndv ende, at m i n f ri h ed k ræv er,
at j eg t j ener en del p enge. M en p enge
gi v er f ri h ed. M an k an rej se t i l st eder. M an er i k k e bu ndet t i l at k ø be
i nd i då rli ge su p erm ark eder. H v or
længe k an det bli v e v ed m ed at v ære
f ant ast i sk at se den sam m e sol, sø og
sk ov i S v eri ge og arbej de så si ndssy gt
h å rdt m ed p rak t i sk e ti ng, som I gø r
h v er eneste dag?
»Jeg forstår hundrede procent,
hvad du siger – også fordi jeg selv har
frihedsfølelsen, når jeg kører i bil! Jo,
vi har da valgt mere end det materielle fra. Vi har med vilje indskrænket
vores verden. Og havde jeg råd, ville
jeg da helt klart tage mine børn med
ud at se verden. Men altså ... sådan
er livet. Man kan jo for fanden ikke
få det hele. Man må vælge. Jeg har
jo ikke noget problem med folk, der
vælger noget andet som f.eks. dig,
du har bevidst valgt det liv, du har.
Det er de ubevidste valg, den måde,
livet bare trækker af sted med folk,
der kan bekymre mig.«
E t s y gt c o o lnes s - ideal
– H v ad m ed den f ede f ø lelse, nå r m an
gå r i nd i v erdens m est c ool bru nc h rest au rant i N ew Y ork – er du i k k e sp ærret i nde i en p rov i ns, der nærm est er
m i ddelalderli g?
»Ha ha ha ha! Nej, Annegrethe.
Det er kun en lille veluddannet skare
af vesterlændinge, der kender de der
følelser, du beskriver. Jo, det kan godt
være, at det fedeste liv i hele verden
er at være rig og fri, men det er bare
ikke den virkelighed, de fleste af os
vågner op til. En anden ting er, at
det er sygt ideal. Hvorfor er trendy
brunchcafeer indbegrebet af coolness? Jeg har mødt langt flere cool
mennesker herude i mit afgrænsede
territorium, end jeg nogensinde har
mødt inde i byen, hvor alle ligner
hinanden,« siger hun med overbevisning og sætter trumf på:
»Frihed er en indre følelse. Det
er noget, man kræver og kæmper
for. Du kæmper jo også din egen
kamp for den frihed, du har. Min
frihed er følelsen af, at jeg slap ud.
L ad mig fortælle en anekdote: Sidste
vinter sendte min datters veninde
fra Danmark en besked på Facebook
til mig. Hun skrev: ’ Det var godt, I
slap ud i tide’ . De unge i vores samfund har lugtet lunten, og det er en
illusion, den lille skare hyller sig i,
at det moderne liv er den bedste af
alle livsformer.«
At væ re kendt er en s lags narko
– D u si ger, at du dog sav ner at v ære
’ noget ’ , at h av e en k arri ere, anerk endelse, bli v e i nv i t eret i debat p rogram m er, p å t v . D u si ger, at du ’ arbej der
m ed det ’ . S om om det er noget f ork ert ?
Er det i k k e m ennesk eli gt at v i lle ly k k es – at v i lle v ære en del af det sam f u nd, m an er v ok set op i ?
»Det sværeste for mig har været at
opgive mine ambitioner – fordi jeg
er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har
brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget.
Hvilket jo også er sygt. Heldigvis kan
jeg forholde mig analytisk til den.
Hvorfor er det sådan? Hvordan er
det blevet sådan, at din eksistensberettigelse a ænger af succes? Jeg
synes, vores menneskesyn er skadeligt og decideret farligt. Jeg synes,
at ’ succes’ , ’ vækst’ og ’ det store gennembrud’ er løgne, vi hænger vores
hatte på. Men jeg kan ikke sige mig
fri for det.
Da jeg skrev min bog, A ndrea
H ej lsk ov , oplevede jeg lige pludselig at være up and coming. Jeg fik
venskabsanmodninger fra kendte
mennesker, og medierne begyndte
at ringe til mig. Det var vildt dejligt. Jeg følte mig meget særlig. Jeg
brugte lang tid på at prøve at forstå, hvad fanden dé t handlede om,
og jeg nåede frem til, at hele vores
underholdningskultur bare er ... underholdning. Opium for masserne!
Jeg vil væk fra dé t narko. Jeg prøver
at vælge det fra. Men det er ikke let.
Tænk, hvis det hele lige pludselig
lykkes, man vandt i lotto, og alle elskede dig! Den amerikanske drøm
om at lykkes (via succes) sidder ekstremt dybt i os.«
F ris k lu f t – ikke ant idep res s iver
– D
h v
h v
h å
u si ger p å bloggen h v erdage.dk ,
or du h ar sk rev et et essay om di t
erdagsli v , at det også er enorm t
rdt at f å en h u sh oldni ng t i l at k ø re,
m en h v i s m an læser om di g der, v i rk er du ly k k eli g – er du det ?
»Jeg bliver nok aldrig helt lykkelig.
Jeg er født med en sort plet i sjælen.
Men i stedet for at symptombehandle
med antidepressiver er det vigtigt,
at man tilrettelægger sit liv, så man
får masser af frisk luft, høj himmel
og natur. At ens dag er fyldt med arbejdsopgaver, der giver eksistentiel
mening. Som at hugge brænde eller
hente vand i brønden. At livet føles
tæt på og ægte. På dé n måde er jeg
lykkelig. For jeg er levende.«
– H v or m eget ’ f ri k v art er’ f ra det m at eri elle h ø j h ast i gh edssam f u nd er der
ov er j eres li v ? T ror du , I v ender t i lbage ti l norm ali te te n?
»Vi kommer aldrig tilbage. Der
er intet i den moderne livsstil, der
siger mig noget. Det kan være, jeg
besøger byen en gang imellem og
går på café og ser mine gamle venner, men fandeme om jeg vil tilbage
i den vattilværelse, jeg havde før!
Den daglige indignation over et eller
andet, de her små frustrationer, der
ikke er store nok til, at vi gør oprør.«
Læs resten på information.dk/4 4 8 5 5 0
7. september ñ 12. oktober
Helle Dolleris
Kirsten Peuliche
Ole Boisen
m.fl.
GROB.DK
SLAP AF I HÆNDERNE N≈ R DU LÆSER
Så er det slut med trætte
arme og skuldre.
Bøger skal ikke nødvendigvis holdes i hånden.
Sæt bogen i en Book Seat
og brug hænderne til
noget andet, når du læser.
≠ en oplagt gaveidÈ
Find den pÂ bookseat.dk eller i din lokale boghandel.
Pris 299,≠
The Book Seatô er designet til lækker læsning.
Europæisk debat
DEO er et uafhÒ ngigt oplysningsfÒ llesskab der arrangerer levende
debatter med fokus p EU.
Med m nedsmagasinet NOTAT
graver vi ned i forskellige temaer,
som sÒ ttes til debat. Om Skattely,
Gr˘ n omstilling, EU i kommunen,
Frihandel, EU-patent m.v.
Tegn abonnement for kun 295 kr.
om ret, og f samtidig medlemsrabat til DEOs arrangementer.
BESTIL ABONNEMENT P≈
DEO
Tlf. 70 26 36 66
EU-debat ± mere spÒ
www.notat.dk
ndende ±
mindre fastl st
KOM TIL
FYRAFTENSMÈ DE
Den gode
forskningsfortælling
PH.D. CUP
25. september kl. 17-18:30 i
Informations kantine
Hvordan Æ nder man den gode fortÒ lling frem i sin forskning, s alle
lytter med? Den gode fortÒ lling sÒ tter rammen for den gode pointe og
den velunderbyggede forskning, og den er relevant. Peter Hyldgaard fra
Videnskab.dk holder oplÒ g og svarer p sp˘ rgsm l. Efterf˘ lgende snacks
og en fyraftens˘ l.
LÒ s mere og tilmeld dig p phdcup.dk
Bragt i Information
21. j anuar 2013
3 2
3
Dr˘m mer I om en
rummelig og SU-venlig
STUDIEBOLIG?
E n h el generat io n
o p drages af beds t em o r
re pÂ
LÊ s me
/
b-bolig.dk
www.ka ung
farum-
L aila S p ug e med bø rnebø rnene
Ing una p å 1 7 og T oms p å 1 1 å r. T o
af h end es eg ne bø rn og d e æ ld ste
bø rnebø rn er rej st ud . E n tred j e sø n
er v end t h j em og h ar å bnet eg en
butik , men d en k ø rer d å rlig t, f or ing en i land sbyen h ar p eng e. L iv et
v ar bed re i S ov j ettid en, sig er h un.
Foto: T ine S letting
Anita Paula flyttede ind i huset, da
hun fik job som malkepige. Det var
her, hun fik sine to børn, og det er
her, hun nu bor sammen med børnebørnene U vis Pauls på 1 år og hans
lillebror, 11-årige Niks Pauls.
I nt et alt ernat iv
D
Af Mette Rodgers
en lille dreng åbner ivrigt døren
ved lyden af larmen fra bilmotoren, der bryder den landlige
stilhed. Hans smil fuldender billedet
af idyl. Træhuset har set bedre dage,
men det er omgivet af frodigt, friskduftende græs og træer. Hønsene
går frit omkring og pikker i jorden
ved den gamle brønd og mellem kaninburene, og storken sidder stolt i
sin rede på toppen af elmasten ved
siden af rabarberbedene og spejder
ud over de uendelige grønne marker og skove.
Men for unge Davis Stepka og hans
familie er den landlige isolation også
kilden til alle deres problemer. Denne
naturens forlystelsespark beskytter nemlig ikke kun familien mod
storbyens bilos, tårnhøje priser og
hektiske tempo, men afskærer den
også fra job. De eneste lønarbejde i
rimelig afstand fra området er job
H ver tiende borger i Letland har forladt landet for at søge arbej de
andre steder i E U . Det betyder, at en generation af børn i
landdistrikterne vokser op som så kaldte ’eu ro orphans’.
I nformation besøger børnene, som vokser op hos bedste og
bliver opdraget over Sk ype
som kassedame eller rengøringskone. Sådan et job havde Davis’ mor,
men de 1 0 lat – i dag ca. 1. 00 kr.
– om måneden kunne ikke dække
familiens behov, efter at Davis’ far
havde forladt dem. Da Davis var kun
ni måneder gammel, overlod hans
mor derfor plejen af sit spædbarn
til sin egen mor og rejste til Irland.
»Det skulle bare have været et kort
besøg for at spare lidt penge op,« fortæller Anita Stepka, Davis’ mormor.
Det er nu otte år siden.
»Hun troede, at hun ville komme
tilbage. At tingene ville ændre sig,
men intet er forandret her,« tilføjer
den -årige kvinde, hvis ældste datter også er flyttet til Irland med sin
mand. Faderen til sine voksne døtre
har hun ikke boet sammen med, siden de var små.
»Davis har spurgt, om der ikke er
andre muligheder for os, men jeg må
svare, at det er der nok ikke. Der er
ingen job på landet i L etland nu. Kun
i byen, men for at kunne arbejde der,
må man have en lejlighed, og den vil
sluge halvdelen af lønnen. Som enlig
mor ville det være umuligt for min
datter at få det til at løbe rundt,« siger
Anita Stepka fra sin lænestol i den
ryddelige stue, hvor grønne vægge og
en buket rødgrønne plastikblomster
fastgjort til loftet konkurrerer med
de brune møbler, tæpper og gardiner
om dominansen i rummet.
L avt løns p ro blem
Familien Stepka er langtfra det eneste offer for L etlands lave lønninger
og den høje arbejdsløshed i landets
landdistrikter.
Også blandt de nærmeste naboer
er der adskillige eksempler på et trist
fænomen, der nu præger hele Balti-
kum og de central- og østeuropæiske
lande: De såkaldte ’ euro orphans’ .
Børn, der er blevet efterladt hos bedsteforældrene, mens forældrene har
valgt at udnytte retten til fri bevægelighed i EU til at søge lykken i et
andet europæisk land.
Den interne migration i EU har
ifølge Eurostat siden udvidelsen mod
øst i 00 medført en stigning i antallet af borgere fra de otte nye østlige
medlemslande, der arbejder i andre
EU -lande, fra 1, mio. i 00 til ,
mio. i 00 . Siden krisen er det især
borgere fra de hårdtramte sydeuropæiske lande, der har sluttet sig til
folkevandringen – ifølge OEC D er
antallet af borgere, der er udvandret
fra de kriseramte lande, steget med
procent fra 00 til 011.
Familien Pauls bor på den anden
side af landevejen i et hus bygget
af grå mursten i Khrusjtjov-æraen i
1 0’ erne, hvor L etland var en del af
Sovjetunionen, og hvor det kollektive
storlandbrug Vaidava lå i området.
Hendes øjne søger væk og fæstner
sig ved en usynlig plet på køkkengulvet, da hun skal beskrive, hvad
hun følte, da hendes datter fortalte,
at hun ville rejse til Irland, og bad
hende overtage rollen som plejemor
for børnebørnene.
»Det er så trist, så trist. Det er svært
at beskrive, hvor trist det er, men
hvad skulle vi ellers have gjort? Jobbene er så dårlig betalt her, at hvis
du vil give dine børn en uddannelse,
så bliver du nødt til at rejse til udlandet. Og nogle skulle jo tage sig af
børnene. De boede her jo allerede,«
fortæller -årige Anita Paula, en
lille rund dame med kort, gråt hår
og godmodige, blå øjne.
U vis Pauls fortæller, at hans forældre – det vil sige hans mor, eftersom faren ikke længere er på banen
– langtfra er de eneste i området, der
har truffet dé t valg.
»Der er masser af familier, hvor
forældrene er rejst. Dem inde ved siden af. Og folk inde i den nærmeste
landsby,« fortæller den høje, spinkle
dreng, der har blondt, karseklippet
hår og taler et imponerende engelsk.
Hans mor har været rejst ud og er
kommet tilbage og er rejst ud igen
flere gange. Første gang hun rejste,
var han kun - år gammel.
»Jeg forstod det ikke. Jeg troede
bare, at hun var taget på arbejde og
ville komme tilbage igen. I stedet fik
jeg breve og postkort,« erindrer han.
Hun kom hjem, da lillebror Niks
blev født, og arbejdede i et supermarked, men pengene slog ikke til,
og snart sagde hun igen ja til et rengøringsjob i Irland, hvor hun kunne
tjene nok til selv at klare sig og til at
sende penge hjem til familien.
»På en uge kan hun tjene det
samme dé r, som hun kan tjene på
to måneder her. Folk kan ikke leve af
de lønninger, de kan tjene her. Hun
havde to børn, der skulle have mad
og tøj,« forklarer U vis næsten undskyldende på morens vegne.
Det er samme begrundelse, den
godt 0-årige Andis Berz ins – enlig
far til to – giver for sin beslutning om
at forlade familiehuset dybt inde i
Teterisu-skoven i samme Kocenikommune for i stedet at prøve lykken i C oventry i England.
»L etland blev medlem af EU den
1. maj 00 . Jeg rejste den . maj,«
fortæller den høje, karseklippede
mand, der er hjemme på et af sine
halvårlige besøg.
Han forklarer, at han planlægger
at renovere familiehuset over de næste år med overskuddet fra jobbet
som chauffør for mejeriet Dairy C rest
i England.
»England er et dyrt land, men
jeg tjener nok til at kunne spare op
og sende penge hjem,« siger Andis
Berz ins, der er iklædt en flaskegrøn
fleece fra arbejdsgiveren i C oventry.
Da hans – nu fraskilte – kone i
00 fulgte i hans fodspor og flyttede til England, var de ikke i tvivl
om, at børnene skulle blive hos bedstemoren i L etland.
»Det er et meget tungt spørgsmål,
hvordan jeg har det med at rejse fra
børnene. Men de må blive her, for
skolesystemet i L etland er bedre,«
siger han.
SÂ h ar vi LEDIGE BOLIGER i Farum Midtpunkt, der
er velegnede som delebolig for 3-4 STUDERENDE.
Pris: under 3.000 kr. i mÂ nedlig husleje pr. person.
Det tager mindre end 30 MIN MED S-TOG TIL
KØBENHAVN.
TEATRET SVALEGANGEN PRÆSENTERER TEATER GROB MED
B ørnenes af s avn
Andis Berz ins’ 1 -årige steddatter,
Inguna Kutila, og 11-årige søn, Toms
R enars Berz ins, lytter på farens forklaringer uden at fortrække en mine.
»Vi er vant til det,« siger teenageren, der står med begge hænder i
de grå joggingbukser – lidt forlegen,
men samtidig nysgerrig – mens alle
andre sidder bænket i sofaer og på
stole langs væggen i den lavloftede
stue.
»Det har stået på i så mange år, at
det er blevet normalt,« tilføjer hun.
Otteårige Davis har aldrig boet
sammen med sin mor i længere tid.
Hver jul tager hun al sin ferie på é n
gang og kommer hjem i en måned,
og hver sommer tilbringer han i den
sydirske by Bantry, hvor moren er
blevet forfremmet til supervisor på
det hotel, hvor hun startede som rengøringskone.
De ekstra penge har indtil videre
betalt for installation af vand, varme
og nye vinduer i huset, men Davis
har svært ved at huske, hvad det er,
han og moren laver sammen, når
de ses. Sidste gang var til hans fødselsdag i august sidste år, som hun
tog fri til i stedet for julen. »Vi ser
tv sammen,« husker han og tilføjer,
at han »har det godt – både her hos
mormor og hos mor«.
Kalenderen på væggen afslører
hvilke følelser, der virkelig bobler
inde i den livlige otteårige krop. Med
en kuglepen har han tegnet en tyk
kasse rundt om den 0. juni.
Bragt i Information
29. j uni 2013
EN FRASKILT NYT≈ RSKOMEDIE
STUDER
KUN 95ENDE
INKL. G KR.
E
OG POP BYR
KORN!
AF THOMAS LEVIN
ISCENES∆ TTELSE LOUISE FRIEDBERG / PER SCHEEL≠ KR‹ GER
SCENOGRAFI ALLAN FRAUSING
MEDVIRKENDE TROELS LYBY, SARAH BOBERG, LISE LAUENBLAD,
NIELS≠ MARTIN ERIKSEN OG LAURA KRUSE
21. AUGUST ≠ 13. SEPTEMBER
PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED AARHUS FESTUGE
DAGENS
FESTUGESATIRE
2. ñ 7. SEPTEMBER
MEDVIRKENDE CAMILLA GJELSTRUP, ANDERS BRINK MADSEN,
KAJA KAMUK, HOLGER ÿ STERGAARD
ROSENKRANTZGADE 21
8000 AARHUS C
BILLETTLF.: 86 13 88 66
WWW.SVALEGANGEN.DK
+ NY G∆ STESTJERNE HVER AFTEN
Sÿ S EGELIND, HENRIK LYKKEGAARD, SOFIE STOUGAARD,
TROELS MALLING THAARUP, LISBETH WULFF ELLER RASMUS BOTOFT
3 4
35
As kep o t
var en lu der
I å r fej res det, at B rødrene Grimms eventyr lever i bedste
velgåe nde, 2 0 0 år e fter at førsteudg aven u dkom. I kke mindst
til glæde for generationer af børn. Men i ønsket om at glæde
børnene med prinser og prinsesser er noget gå et tabt: de
psykologiske splittelser, de fascinerende gru somme detalj er
og de seksue lle unde rtoner
D
Af Anita B rask Rasmussen
er var engang en jæger, der blev
beordret til at følge Snehvide
ud i skoven og dræbe hende,
fordi hendes stedmor var misundelig på hendes skønhed. Det husker
du nok. Og du husker måske også,
at han forbarmede sig over hende.
Han kunne ikke få sig selv til det.
Men husker du, at han skar lunge og
lever ud af et vildsvin og bragte det
til dronningen som bevis på Snehvides død? Og hvad med sætningen:
»Kokken måtte koge dem i salt, og
den ondskabsfulde kvinde spiste
dem i den tro, at det var Snehvides
lunge og lever«?
Brødrene Grimm bliver i år fejret i Tyskland i anledningen af 00
året for udgivelsen af K i nder- u nd
H au sm ä rc h en. I Danmark kendt som
G ri m m s S am lede ev ent y r, der udkom
første gang i 1 1. Mange af eventyrene er verdensberømte og har klassikerstatus i dag: A sk ep ot , R ø dh æt t e,
H ans og G ret e, S neh v i de, T ornerose,
R ap u nsel og så videre. Men de moderne versioner har ikke meget med
Brødrene Grimms eventyr at gøre.
Det fortæller Knud W entz el, der er
lektor i litteratur og blandt andet forsker i folkeeventyr ved Københavns
U niversitet:
»Eftertiden har ændret eventyrene, så de er blevet mere børnevenlige.
Disneys S neh v i de er for eksempel
tilpasset moderne borgerbørn, hvor
det skal være så ufarligt som muligt.
Man har renset ud i det grumme, i
incesteventyrene, i de barske detaljer og de seksuelle antydninger og
så videre. Når det kommer til stykket, så er der jo kun en 10-1 eventyr ud af samlingen på 00, som er
blevet hit og udgives gang på gang
på gang og versioneres. For eksempel er der ikke mange versioner af
A sk ep ot , hvor søstrene ender med
at få øjnene hakket ud. Men det gør
de jo faktisk. Eventyrene er tilpasset
sådan en sødsuppeforestilling om
børn. Det er i sig selv meget kedeligt – også for børnene,« siger Knud
W entz el.
Han ærgrer sig over, at man i dag
betragter eventyr som noget, der henvender sig til børn. For det er der
vitterligt nogle af dem, der ikke gør,
mener han. Og den side af eventyrene
går tabt i ønsket om ikke at skræmme
børnene. Sidste år udgav Forlaget
C arlsen to forskellige samlinger af
Brødrene Grimms eventyr: Ev ent y r
f or drenge og Ev ent y r f or p i ger. Til
pigerne var der prinser og prinsesser, til drengene var der tapre skræddere, rottefængere og en dreng, der
gik ud for at lære frygten at kende.
»Men et eventyr som Enebært ræet ville aldrig overleve, hvis de kun
skulle være for børn,« siger Knud
W entz el.
K o ger s u p p e p å s in s t eds øn
I Enebærtr æet bliver en stedmor så
jaloux på sin stedsøn, at hun hugger
hovedet af ham, forsøger at skjule det
ved at placere hovedet på drengens
krop og binde et klæde om det åbne
sår. Da hendes egen datter fortvivlet
græder over, at hendes bror sidder
så stille, opfordrer hun datteren til
at give ham et klap på kinden. Da
hovedet falder fra kroppen, tror datteren, at hun har slået sin bror ihjel.
Efterfølgende koger moderen suppe
på drengen og serverer det for faderen, der intetanende æder sin egen
søn – med velbehag.
»Jamen, kone,« sagde han så:
»hvor smager maden dog godt! ...
Giv mig mere, I skal ikke have noget
af det, det er, som om det altsammen er mit.«
»Det er jo ikke ligefrem for børn,
vel? Eller jo,« retter Knud W entz el
sig selv, »det er også for børn. Men
det er ikke udelukkende for børn.
Eventyr er både for børn og voksne,
og begge parter mister lige meget ved,
at nogle venligtsindede mennesker
forsøger at gøre eventyr børnevenlige. De barske detaljer er der af en
grund. I S neh v i de er det vigtigt, at
dronningen beordrer jægeren til at
vende tilbage med Snehvides lunge
og lever. Det skal være et drabsbevis.
Hun skal være udraderet. Det er et
overgreb på livet.«
Karin Esmann Knudsen, lektor
ved Institut for Kulturvidenskaber
på Syddansk U niversitet, som blandt
andet forsker i børnelitteratur, synes
ikke, man nødvendigvis skal begræde
den versionering, der bliver foretaget
af Brødrene Grimms eventyr.
»På den ene side kan man
kritisere denne mainstreamgørelse og kommercialisering,
men på den anden side, så er
det eventyrets styrke, at det
kan bearbejdes til enhver tid.
Så kan man altid diskutere,
hvordan det sker, men der er
jo ingen tvivl om, at Disney
også har betydet rigtig meget
for viderebringelsen af eventyrene, og det kan jeg sikkert få
på puklen af mange for at sige,
fordi nogle kun ser det som
kommercialisering og forfladigelse. Men det bringer
jo også noget videre. Børnene kan tage det til sig og
gøre det til deres eget. Det
at versionere ligger i hele
eventyrets tradition. Det
er et levende materiale.
Det var det jo også før,
Brødrene Grimm skrev
dem ned,« siger hun.
Knud W entz el fremhæver også, at Brødrene
Grimm selv foretager store ændringer i folkeeventyrene, inden de udgiver
K i nder- u nd H au sm ä rc h en første gang.
»Hvis der er en lovmæssighed i de ændringer, de laver, så er det
øget tydelighed. Oprindelige folkeeventyr i den
mundtlige tradition er meget korte og udetaljerede,
fordi fortælleren selv skulle
kunne fylde på. Folklorister
og eventyrforskere bryder
sig ikke om den måde, Brødrene Grimm behandler eventyrene på. De gør
dem til sådan noget stuelæsning,
mener de. Men
jeg mener, at de
gør dem bedre
på deres egne
præmisser. De
gør tolkningsmulighederne
mere tydelige.«
I kke bare en s ko
Som et eksempel på
Brødrene Grimms evne til at
Illustration: Ib K j elds mark
gøre eventyrene lettere at forstå,
nævner han et par træsko.
I Brødrene Grimms version har
Askepot træsko på. Det har hun ikke
i den mundtlige tradition og de tidligste udgaver af G ri m m s sam lede
ev enty r.
»Voksne læsere i brødrenes samtid ved, at sko er seksualsymboler.
Træsko symboliserer den sociale og
seksuelle rang, hun tilhører, når hun
er askepige. Balskoen viser hendes
åndelige potentiale. Men hun er splittet mellem de to kønsligheder. Groft
sagt viser træskoen, at hun har tendens til at være luder, og det er den
forbindelse til den kropslige seksualitet, som prinsen skal hive hende væk
fra. Det er der selvfølgelig ingen, der
fanger i dag, fordi vi har mistet evnen til at kende eventyrsymbolerne.
Men dengang var en sko ikke bare
en sko. Og der var forskel på sko,«
tilføjer han med et grin.
Brødrene Grimm holder ikke op
med at versionere, da de har udgivet K i nder- u nd H au sm ä rc h en. De
står faktisk selv for hele syv forskel-
lige udgaver af de samlede eventyr,
men ændringerne har overvejende
æstetisk karakter. Man kunne få den
tanke, at brødrene foretager disse
ændringer, fordi det viser sig, at
publikummet i høj grad bliver børn.
Men så enkelt er det ikke. På den
ene side ændres eventyrene så de
passer ind i det borgerlige barnekammer. Men på den anden side skrues
der i nogle tilfælde op for eventyrenes grusomhed, siger Karin Esmann
Knudsen:
»I den mundtlige tradition falder
Tornerose bare i søvn og så sker der
ikke noget i de hundrede år, hun sover. Men hos Grimm spiddes adskillige kongesønner i tjørnehækken og
dør en jammerlig død i forsøget på
at komme ind til Tornerose.«
P ræ get af deres kris t ne s am t id
Men alligevel kan brødrene ikke sige
sig fri for også at gøre eventyrene
lidt pænere. I stil med det, Disney
står for i moderne tid.
»Der er en umiskendelig grimmsk
stil. Der er en overvægt af trylleeven-
tyr, hvor noget magisk sker, og der
et særligt poetisk sprog. Brødrene
Grimm skriver sammen og foretager nogle små æstetiske ændringer,
så det kommer til at fremstå som
en stilistisk helhed. Det giver også
en ideologisk ændring, selv om det
kan være i det små. Det er jo ikke
helt lige meget, om der står ’ himlen’ eller ’ himmerigets gyldne porte’ .
Man skal dog ikke være for hård ved
Brødrene Grimm. De var produkter
af deres tid, som var præget af en
kristen dannelseskultur. Men deres
intention har ikke først og fremmest
været moralsk. Den var æstetisk,«
siger Karin Esmann Knudsen.
Knud W entz el er enig i, at den
borgerlige kristne dannelse spiller
en stor rolle i Brødrene Grimms versioner af folkeeventyrene. Blandt
andet dæmper de også de seksuelle
elementer, der i folkeeventyrene kan
være ret grovkornede. »Hos brødrene
Grimm bliver det ikke værre end en
træsko,« siger han.
Men brødrene gør ikke bare eventyrene mere sømmelige.
»Folkeeventyrene i den mundtlige tradition taler ikke om god og
ond. Det er en moralsk skelnen. Den
har Brødrene Grimm indført. Det
er en side af dem, jeg ikke bryder
mig om, fordi den har det med at
reducere personerne i næsten tomme abstrakte begreber: god og ond.
Det spærrer for den psykologiske
tolkning. Men det er vigtigt for mig
at sige, at de ikke indfører moralske
læresætninger. Det er noget eftertiden har påduttet dem,« siger han.
Han medgiver dog, at Brødrene
Grimm selv startede det: »Man kan
let nøjes med den moralske skelnen,
men der er jo næsten intet sagt med,
at den onde dronning er ond. Når vi
er i populærkulturen, er det desværre
det og de romantiske elementer, der
har overlevet: de søde og ordentlige
piger, der skal giftes med prinsen.
Men jeg synes ikke, der er meget romantik i A sk ep ot .«
Karin Esmann Knudsen fastholder, at moderne versioner er lige så
tidstypiske, som Brødrene Grimms
versioner.
Rejs ud som frivillig
og g¯ r en forskel for dig selv og andre
»For et moderne barn er det
skræmmende nok at blive misundet, forvist og forladt af sin egen familie. Der behøver ikke være død og
kogte lunger, for at børnene opfatter, at der er grusomhed og psykologiske spændinger på spil – også i
Disneys S neh v i de. Og man skal ikke
undervurdere betydningen af, at
Jung og Freud tog fat i eventyrene
i deres forskning, for på den måde
har eventyrene stadig stor værdi
også for voksne – som psykologiske matricer. Som et enkelt billede
på en psykologisk tilstand, som alle
kan relatere til. Og misundelsen og
begæret er stadig til stede – også i
Disneys S neh v i de,« siger hun.
C itaterne i teksten stammer fra V il l y S ø rensens
ov ersættel se af B rø drene G rimms ’ S aml ede
ev enty r’ fra 1 9 9 5 - 9 6 .
Bragt i Information
1. februar 2013
Du k
HJ∆ an ogs
sko LPEL∆ Â arbejd
le
Arg i Tha RER p e som
entin iland
Â en
,
a ell
er S Kina,
≠ fo
r dig
y
d
a
lÊ s
frika
so
e
.
god til lÊ r m over
arbe t kunne er eller vejer at
b
jde
med tÊ nke are
b¯ rn dig a
t
.
Med Community Service programmet kan du arbejde som frivillig i Afrika, Australien, Asien
og Latinamerika i 3 eller 6 mÂ neder. Du bor hos en lokal vÊ rtsfamilie eller pÂ dit projekt.
Programmet er for dig, som ¯ nsker at m¯ de en anden kultur helt tÊ t pÂ , men samtidig ger≠
ne vil have en international organisation i ryggen, som skaber trygge rammer for dit ophold.
LÊ s mere pÂ www.afs.dk
AFS Interkultur er Danmarks st¯ rste non≠ profit uddannelsesñ og udvekslingsorganisation.
PÂ verdensbasis er AFS Intercultural Programs reprÊ senteret i mere end 50 lande og udveksler over 13.000 unge hvert Â r.
•
•
•
•
•
•
»Jeg er selv filmfagligt uddannet,
men jeg synes sådan set, hverken jeg er bedre eller dårligere end de af mine
kolleger, som ikke
er. Mange af dem,
der ikke har en
kandidatgrad
fra universitetet, har
en mindst
lige
så
stor filmhistorisk
viden og
forståelse
af mediet
som os andre,« siger
Palle Schantz
L auridsen.
Jacob W endt
Jensen, filmanmelder på Berlingske og
formand for Filmmedarbejderforeningen, er enig.
»Når jeg læser en filmanmeldelser,
er der to ting, jeg gerne vil have. På den
ene side nogle kvalificerede analyser og på den
anden side en god formidling. Og det er min
erfaring, at man kan hente de to talenter vidt
forskellige steder,« siger Jacob W endt Jensen,
der selv er uddannet civiløkonom, journalist
og bachelor i film- og medievidenskab. For
L iselotte Michelsen er det da heller ikke afgø-
Så dan gj orde v i
I alt 61 anmeldere har deltaget i
undersøgelsen, heraf 27 fi lmanmeldere og
35 litteraturanmeldere.
De er udvalgt på baggrund af medlemslister
fra hhv. F ilmmedarbejderforeningen og
Kritikerlavet
37
Fil manmel derne
Ud af de i alt 27 fi lmanmeldere, som
medvirker i undersøgelsen, har
blot 11 taget en egentlig akademisk
fi lmuddannelse, enten på bac helor- eller
kandidatniveau
Seks ud af de resterende 16 har suppleret
deres uddannelser med fi lmfag og
- kurser, mens resten enten er journalister,
autodidakte eller uddannede inden for
beslægtede fag så som moderne kultur,
dansk og litteratur
Tre af de adspurgte har ingen
anden uddannelse end deres
studentereksamen
•
•
•
L itteratu ranmel derne
Ud af de i alt 35 litteraturanmeldere har
hele 33 en egentlig litteraturvidenskabelig
uddannelse. Enten på kandidat- eller
ph.d.- niveau
Hertil kommer en forfatterskoleuddannet
anmelder, der studerer i
litteraturvidenskab samt en
enkelt anmelder, der kun har sin
studentereksamen
•
•
# $
&5 6 ) -
! & 37
ark! t# ktur# n * $ + & 1 % , ! & ( 1 & $
# r" # n
1
! 2 " # + & 1 7 ! * ) & 52
t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) * . ' &
1
Forfattere, kunstnere og videnskabsfolk f¯ rer dig dybt
ind i deres passion for en storby
! 8 . 2 $ # " # % 65
tyrk# rn# ) & $ # & , , & % ) *
#1
! 2 " # + & + / . ! & ) " # $ ! / ( & 77
n# kropol# n - & , & % 4 # / & (
9 ( 2/ ! & 1
# 0( ) "# + & 1
! 2 " # & 85
" # ka" # nc# , ! & ( 1 % ) & & ' &
# &/ * ! &%
# #
) &# ( / / # + &1
! 2 " # & 101
ag# nt# rn# " ! % , * ! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1
5 ! ") " # + & 1
!* + + !#
! 2 " # & 115
+ &1
1 , # ' % y+ # $ ' % 1 ¯ & $ 1 & $
! 2 " # 123
k# js# rn#
' !( &1
+ 6 / / 2 + & / " 2 & + / . ! ) ( % / 142
currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $
! 5 * 2 / 163
lon" on
skt.
p# t# rs
borg
b# rl! n
! "# $ ! "# %
& ' / ! &$
/ & / ! $ 0 & ! "%
! "# $ ! "# %
+ - . ! #
c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & '
1
1
&5 6 ) -
ark! t# ktur# n * $ + & 1 % , ! & ( 1 & $
ark! t# ktur# n * $ + & 1 % , ! & ( 1 & $
1
! 2 " # + & 1 7 ! * ) & 52
t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) * . ' &
! 8 . 2 $ # " # % 65
tyrk# rn# ) & $ # & , , & % ) *
1
#1
! 2 " # + & + / . ! & ) " # $ ! / ( & 77
n# kropol# n - & , & % 4 # / & (
9 ( 2/ ! & 1
# 0( ) "# + & 1
! 2 " # & 85
" # ka" # nc# , ! & ( 1 % ) & & ' &
# &/ * ! &%
# #
) &# ( / / # + &1
! 2 " # & 101
ag# nt# rn# " ! % , * ! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1
5 ! ") " # + & 1
! 2 " # & 115
!* + + !#
1 , # ' % y+ # $ ' % 1 ¯ & $ 1 & $
! 2 " # 123
+ &1
$ $ ! &+ . ) &* # $
1
stock
holm
& ' / ! &$
/ & / ! $ 0 & ! "%
! "# $ ! "# %
+ - . ! #
1
&5 ( !( # / 6 #
! 2"#
! 5 * 2 / 163
! &. % &+ . 4
&5 6 ) -
1 , # ' % y+ # $ ' % 1 ¯ & $ 1 & $
! 2 " # 123
+ &1
! + - "+ & / "2& 1
! 2"#
ma" r! "
! "# $ ! "# %
+ - . ! #
& ' / ! &$
! &. % &+ . 4
# $
&5 6 ) -
! 2 " # + & + / . ! & ) " # $ ! / ( & 77
# 0( ) "# + & 1
! 2 " # & 85
" # ka" # nc# , ! & ( 1 % ) & & ' &
# &/ * ! &%
# #
) &# ( / / # + &1
! 2 " # & 101
ag# nt# rn# " ! % , * ! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1
! 2 " # & 115
!* + + !#
1 , # ' % y+ # $ ' % 1 ¯ & $ 1 & $
! 2 " # 123
+ &1
0$
! + - "+ & / "2& 1
! 2"#
1
! 2 " # + & + / . ! & ) " # $ ! / ( & 77
n# kropol# n - & , & % 4 # / & (
9 ( 2/ ! & 1
# 0( ) "# + & 1
! 2 " # & 85
" # ka" # nc# , ! & ( 1 % ) & & ' &
# &/ * ! &%
# #
) &# ( / / # + &1
! 2 " # & 101
ag# nt# rn# " ! % , * ! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1
5 ! ") " # + & 1
! 2 " # & 115
!* + + !#
1 , # ' % y+ # $ ' % 1 ¯ & $ 1 & $
! 2 " # 123
+ &1
t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) * . ' &
! 8 . 2 $ # " # % 65
tyrk# rn# ) & $ # & , , & % ) *
1
#1
! "# $ ! "# %
1
&5 6 ) -
! & 37
! 2 " # + & + / . ! & ) " # $ ! / ( & 77
n# kropol# n - & , & % 4 # / & (
9 ( 2/ ! & 1
# 0( ) "# + & 1
! 2 " # & 85
" # ka" # nc# , ! & ( 1 % ) & & ' &
# &/ * ! &%
# #
) &# ( / / # + &1
! 2 " # & 101
ag# nt# rn# " ! % , * ! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1
5 ! ") " # + & 1
! 2 " # & 115
!* + + !#
1 , # ' % y+ # $ ' % 1 ¯ & $ 1 & $
! 2 " # 123
+ &1
t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) * . ' &
! 8 . 2 $ # " # % 65
tyrk# rn# ) & $ # & , , & % ) *
1
#1
! 2 " # + & + / . ! & ) " # $ ! / ( & 77
n# kropol# n - & , & % 4 # / & (
9 ( 2/ ! & 1
# 0( ) "# + & 1
! 2 " # & 85
" # ka" # nc# , ! & ( 1 % ) & & ' &
# &/ * ! &%
# #
) &# ( / / # + &1
! 2 " # & 101
ag# nt# rn# " ! % , * ! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1
5 ! ") " # + & 1
! 2 " # & 115
!* + + !#
1 , # ' % y+ # $ ' % 1 ¯ & $ 1 & $
! 2 " # 123
+ &1
/ & / ! $ 0 & ! "%
$ $ ! &+ . ) &* # $
1
! 5 * 2 / 163
currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $
' !( &( ! 1
0$
! + - "+ & / "2& 1
! 2"#
! 5 * 2 / 163
currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $
' !( &( ! 1
0$
! + - "+ & / "2& 1
! 2"#
! 5 * 2 / 163
&5 6 ) -
# $
&5 6 ) -
! & 37
! & 37
! 2 " # + & + / . ! & ) " # $ ! / ( & 77
9 ( 2/ ! & 1
# 0( ) "# + & 1
# &/ * ! &%
# #
! 2 " # & 85
) &# ( / / # + &1
! 2 " # & 101
5 ! ") " # + & 1
! 2 " # & 115
!* + + !#
1 , # ' % y+ # $ ' % 1 ¯ & $ 1 & $
! 2 " # 123
+ &1
' !( &1
! 2"#
# $
#1
ag# nt# rn# " ! % , * ! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1
k# js# rn#
+ 6 / / 2 + & / " 2 & + / . ! ) ( % / 142
! &. % &+ . 4
! 8 . 2 $ # " # % 65
" # ka" # nc# , ! & ( 1 % ) & & ' &
k# js# rn#
! + - "+ & / "2& 1
! 5 * 2 / 163
n# kropol# n - & , & % 4 # / & (
' !( &1
0$
! 2"#
& 15
&5 ( !( # / 6 #
tyrk# rn# ) & $ # & , , & % ) *
' !( &1
' !( &( ! 1
! + - "+ & / "2& 1
t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) * . ' &
k# js# rn#
currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $
0$
! 2 " # + & 1 7 ! * ) & 52
' !( &1
+ 6 / / 2 + & / " 2 & + / . ! ) ( % / 142
+ 6 / / 2 + & / " 2 & + / . ! ) ( % / 142
currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $
' !( &( ! 1
! &' !( &) * + * ) + , # &7
& ' / ! &$
k# js# rn#
+ 6 / / 2 + & / " 2 & + / . ! ) ( % / 142
! 2 " # & 101
! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23
+ . ! / & 1 "22 / / ! 3& 2"4 + 2( # %
! 2 " # + & 1 7 ! * ) & 52
$ $ ! &+ . ) &* # $
! 2 " # & 85
) &# ( / / # + &1
! 2 " # & 115
bun" # sl! ga# n " ! # 1 % " ! ( ( 3 2 ! ) * $ 1 & $
# $
1
$ $ ! &+ . ) &* # $
# #
c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & '
! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23
ark! t# ktur# n * $ + & 1 % , ! & ( 1 & $
#1
# 0( ) "# + & 1
# &/ * ! &%
ag# nt# rn# " ! % , * ! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1
barc#
lona
+ - . ! #
ark! t# ktur# n * $ + & 1 % , ! & ( 1 & $
! 8 . 2 $ # " # % 65
! 2 " # + & + / . ! & ) " # $ ! / ( & 77
9 ( 2/ ! & 1
" # ka" # nc# , ! & ( 1 % ) & & ' &
naz! sm# n - & , & % , . + / * +
1
$ $ ! &+ . ) &* # $
! & 37
rom
1
tyrk# rn# ) & $ # & , , & % ) *
&5 6 ) -
#1
n# kropol# n - & , & % 4 # / & (
5 ! ") " # + & 1
' !( &1
! 5 * 2 / 163
ark! t# ktur# n * $ + & 1 % , ! & ( 1 & $
t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) * . ' &
1
+ 6 / / 2 + & / " 2 & + / . ! ) ( % / 142
1
! 2 " # + & 1 7 ! * ) & 52
# $
! 8 . 2 $ # " # % 65
tyrk# rn# ) & $ # & , , & % ) *
k# js# rn#
ark! t# ktur# n * $ + & 1 % , ! & ( 1 & $
! 2 " # + & 1 7 ! * ) & 52
! &. % &+ . 4
! 2 " # + & 1 7 ! * ) & 52
t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) * . ' &
$ $ ! &+ . ) &* # $
1 , # ' % y+ # $ ' % 1 ¯ & $ 1 & $
! * + + ! # + & 1 ! 2 " # 123
currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $
' !( &( ! 1
& 15
bun" # sl! ga# n " ! # 1 % " ! ( ( 3 2 ! ) * $ 1 & $
+ . ! / & 1 "22 / / ! 3& 2"4 + 2( # % & 5 ( ! ( # / 6 # ! & . % & + . 4
! & 37
1
#1
n# kropol# n - & , & % 4 # / & (
9 ( 2/ ! & 1
& 15
&5 ( !( # / 6 #
! ntro ! " # $ % & $ ' & ( ) * + ,
/ & / ! $ 0 & ! "%
c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & '
1
&5 ( !( # / 6 #
1
! &' !( &) * + * ) + , # &7
naz! sm# n - & , & % , . + / * +
& 15
+ . ! / & 1 "22 / / ! 3& 2"4 + 2( # %
ark! t# ktur# n * $ + & 1 % , ! & ( 1 & $
! 8 . 2 $ # " # % 65
5 ! ") " # + & 1
' !( &1
! 5 * 2 / 163
! ntro ! " # $ % & $ ' & ( ) * + ,
/ & / ! $ 0 & ! "%
+ . ! / & 1 "22 / / ! 3& 2"4 + 2( # %
+ 6 / / 2 + & / " 2 & + / . ! ) ( % / 142
0$
! & 37
! 2 " # + & 1 7 ! * ) & 52
tyrk# rn# ) & $ # & , , & % ) *
/ & / ! $ 0 & ! "%
! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23
bun" # sl! ga# n " ! # 1 % " ! ( ( 3 2 ! ) * $ 1 & $
&5 6 ) -
t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) * . ' &
$ $ ! &+ . ) &* # $
! &' !( &) * + * ) + , # &7
& ' / ! &$
c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & '
1
# $
k# js# rn#
par! s
! &' !( &) * + * ) + , # &7
& ' / ! &$
! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23
! & 37
! 2 " # & 101
!* + + !#
' !( &( ! 1
bun" # sl! ga# n " ! # 1 % " ! ( ( 3 2 ! ) * $ 1 & $
# $
! 2 " # & 85
) &# ( / / # + &1
currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $
c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & '
! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23
bun" # sl! ga# n " ! # 1 % " ! ( ( 3 2 ! ) * $ 1 & $
+ . ! / & 1 "22 / / ! 3& 2"4 + 2( # %
! + - "+ & / "2& 1
naz! sm# n - & , & % , . + / * +
c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & '
1
0$
! ntro ! " # $ % & $ ' & ( ) * + ,
& 15
# 0( ) "# + & 1
# #
! 2 " # & 115
' !( &1
+ 6 / / 2 + & / " 2 & + / . ! ) ( % / 142
par! s
! &' !( &) * + * ) + , # &7
naz! sm# n - & , & % , . + / * +
! 2 " # + & + / . ! & ) " # $ ! / ( & 77
ag# nt# rn# " ! % , * ! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1
par! s
b# rl! n
! ntro ! " # $ % & $ ' & ( ) * + ,
#1
" # ka" # nc# , ! & ( 1 % ) & & ' &
# &/ * ! &%
+ - . ! #
! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23
1
! 8 . 2 $ # " # % 65
5 ! ") " # + & 1
& 15
ark! t# ktur# n * $ + & 1 % , ! & ( 1 & $
n# kropol# n - & , & % 4 # / & (
9 ( 2/ ! & 1
! "# $ ! "# %
naz! sm# n - & , & % , . + / * +
/ & / ! $ 0 & ! "%
bun" # sl! ga# n " ! # 1 % " ! ( ( 3 2 ! ) * $ 1 & $
+ . ! / & 1 "22 / / ! 3& 2"4 + 2( # % & 5 ( ! ( # / 6 # ! & . % & + . 4
! 2 " # + & 1 7 ! * ) & 52
tyrk# rn# ) & $ # & , , & % ) *
& ' / ! &$
c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & '
1
! & 37
t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) * . ' &
!" #
!" #
' !( &1
&5 6 ) -
k# js# rn#
currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $
' !( &( ! 1
# $
! ntro ! " # $ % & $ ' & ( ) * + ,
! &' !( &) * + * ) + , # &7
+ - . ! #
! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23
1
$ $ ! &+ . ) &* # $
! "# $ ! "# %
naz! sm# n - & , & % , . + / * +
& 15
bun" # sl! ga# n " ! # 1 % " ! ( ( 3 2 ! ) * $ 1 & $
+ . ! / & 1 "22 / / ! 3& 2"4 + 2( # % & 5 ( ! ( # / 6 # ! & . % & + . 4
! & 37
# r" # n
# r" # n
# $
k# js# rn#
! "# $ ! "# %
/ & / ! $ 0 & ! "%
c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & '
! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23
bun" # sl! ga# n " ! # 1 % " ! ( ( 3 2 ! ) * $ 1 & $
+ . ! / & 1 "22 / / ! 3& 2"4 + 2( # % & 5 ( ! ( # / 6 # ! & . % & + . 4
+ - . ! #
& ' / ! &$
b# rl! n
! ntro ! " # $ % & $ ' & ( ) * + ,
! &' !( &) * + * ) + , # &7
naz! sm# n - & , & % , . + / * +
& 15
rom
b# rl! n
! ntro ! " # $ % & $ ' & ( ) * + ,
! &' !( &) * + * ) + , # &7
naz! sm# n - & , & % , . + / * +
+ - . ! #
b# rl! n
b# rl! n
! ntro ! " # $ % & $ ' & ( ) * + ,
# r" # n
! 2"#
!" #
! + - "+ & / "2& 1
# r" # n
0$
!" #
' !( &( ! 1
# r" # n
Bragt i Information 12. marts 2013
bun" # sl! ga# n " ! # 1 % " ! ( ( 3 2 ! ) * $ 1 & $
+ . ! / & 1 "22 / / ! 3& 2"4 + 2( # % & 5 ( ! ( # / 6 # ! & . % & + . 4
$ $ ! &+ . ) &* # $
# r" # n
37
# r" # n
!" #
G o d f o rm idling vs . f ags no bberi
Meget tyder dog på, at den tendens er ved at
vende. Informations undersøgelse viser, at
langt flere yngre end ældre filmanmeldere har
en egentlig filmfaglig uddannelse. procent
af de filmanmeldere, der er under 0, har taget en akademisk filmuddannelse, mens det
gælder blot 1 procent af dem, der er over 0.
Spørger man tidligere litteraturredaktør på
Jyllands-Posten Jakob L evinsen er der imidlertid ikke grund til at glæde sig ...
& 15
+ 6 / / 2 + & / " 2 & + / . ! ) ( % / 142
currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $
' !( &( ! 1
0$
! + - "+ & / "2& 1
! 2"#
! 5 * 2 / 163
n# w
york
n# w york
! ntro ! " # $ % & $ ' & ( ) * + ,
! "# $ ! "# %
î smÂ guldgruberî
J¯ rgen Johansen, Berlingske
î fremragende guideserieî
S¯ ren Hindsholm, Kristeligt Dagblad
! &' !( &) * + * ) + , # &7
naz! sm# n - & , & % , . + / * +
+ - . ! #
& ' / ! &$
/ & / ! $ 0 & ! "%
& 15
c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & '
1
! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23
bun" # sl! ga# n " ! # 1 % " ! ( ( 3 2 ! ) * $ 1 & $
+ . ! / & 1 "22 / / ! 3& 2"4 + 2( # % & 5 ( ! ( # / 6 # ! & . % & + . 4
ark! t# ktur# n * $ + & 1 % , ! & ( 1 & $
1
# r" # n
•
C h ristian Mong g aard ( f. 1 9 7 2 )
F ilmredaktør på Information.
Et å rs universitetsstudie på klassisk
arkæologi og fi lm- og medievidenskab
Morten P iil ( f. 1 9 43 )
Anmelder fi lm ved Information og
tidsskriftet EKKO . F orfatter til tre store
værker om dansk fi lm
L ars Mov in ( f. 1 9 59 )
Information og tidsskriftet Ekko
C and.phil. i dansk
E v a Nov ru p Redv al l ( f. 1 9 7 4)
P h.d. i fi lm- og medievidenskab fra
Københavns Universitet. P .t. i gang med
et postdoc - projekt
Iben Al binu s S abroe ( f. 1 9 7 2 )
C and.mag. i engelsk og æstetik & kultur
fra Aarhus Universitet, herunder studier i
fi lm og journalistik ved Universitá di Siena
i Italien
J onas V arsted K irk eg aard ( f. 1 9 7 5)
B A i fi lm- og medievidenskab,
kandidatgrad i moderne kultur og
kulturformidling
K atrine H ornstru p Y de ( f. 1 9 8 3 )
B A i litteraturvidenskab og kandidat
i moderne kultur, herunder fi lm- og
medievidenskab på KU, og på udveksling
ved C olumbia University, N ew Y ork
L isel otte Mic h el sen ( f. 1 9 7 0 )
C and.phil. i fi lm- og medievidenskab fra
Københavns Universitet
U d af de i alt filmanmeldere, som medvirker i undersøgelsen, har blot 11 taget en
egentlig akademisk filmuddannelse, enten
på bachelor- eller kandidatniveau. Seks ud
af de resterende 1 har suppleret deres uddannelser med filmfag og -kurser, mens resten enten er journalister, autodidakte eller
uddannede inden for beslægtede fag såsom
moderne kultur, dansk og litteratur.
Ifølge L iselotte Michelsen har
den faglige profil stor betydning for de anmeldelser,
der ender med at blive bragt i avisen.
»Problemet
er, at mange
anmeldere
er meget
litterært
funderede og
derfor
ikke har
tilstrækkelig fokus på
filmmediets audiovisuelle udtryk,« siger
hun.
I sit speciale
fra 00 analyserede hun i alt anmeldelser bragt i danske dagblade i perioden 00 - 00 ,
og resultatet viste en tydelig tendens:
»I mange anmeldelser nævnes der meget
lidt eller intet om billede og lyd. Anmelderne fokuserer på for eksempel plot, karakterer
og fortællestrukturer, men det audiovisuelle
udtryk bliver ofte kun overfladisk berørt eller glemt,« siger L iselotte Michelsen og giver
et eksempel:
D en akadem is ke s y ge
/ & / ! $ 0 & ! "%
! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23
! 2 " # + & 1 7 ! * ) & 52
t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) * . ' &
$ $ ! &+ . ) &* # $
! 8 . 2 $ # " # % 65
tyrk# rn# ) & $ # & , , & % ) *
1
#1
! 2 " # + & + / . ! & ) " # $ ! / ( & 77
n# kropol# n - & , & % 4 # / & (
9 ( 2/ ! & 1
# 0( ) "# + & 1
! 2 " # & 85
" # ka" # nc# , ! & ( 1 % ) & & ' &
# &/ * ! &%
# #
) &# ( / / # + &1
! 2 " # & 101
ag# nt# rn# " ! % , * ! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1
5 ! ") " # + & 1
! 2 " # & 115
1 , # ' % y+ # $ ' % 1 ¯ & $ 1 & $
! * + + ! # + & 1 ! 2 " # 123
k# js# rn#
' !( &1
î en indlysende rigtig idÈ î
!" #
•
O verfl adis k o g u p ræ c is t
»I min analyse fandt jeg en række eksempler
på, at anmeldere skrev: ’ Det er en film med
smukke billeder’ . Men det var uklart, hvad det
betød. Mener de et smukt motiv, et flot landskab – eller en særlig form for billedæstetik?
Hvis man er upræcis i sit fagsprog bliver det
middagsbordssnak uden faglig tyngde. For
eksempel stod der næsten ingenting om lyd
i de anmeldelser, jeg analyserede – selv om
lyd er en ekstrem vigtigt del af den samlede
filmoplevelse.«
For mange filmglade entusiaster og for lidt
filmfaglig tyngde lyder altså L iselotte Michelsens dom over det danske filmanmelderkorps.
Men det er ikke den oplevelse Palle Schantz
L auridsen, lektor på Københavns U niversitet
og filmanmelder på Kristeligt Dagblad, har.
Han mener ikke, anmeldernes uddannelsesniveau er afgørende for kvaliteten.
! & 37
! &' !( &) * + * ) + , # &7
& ' / ! &$
c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & '
1
!" #
F ak ta om
FInformations
ak ta om Informations
anmeldere
fi lmanmeldere
»R igtig mange af især de lidt ældre filmanmeldere var oprindeligt musik- eller litteraturanmeldere, men fordi de godt kunne
lide at se film, fik de også lov til at anmelde
dem. Derfor er der kommet mange filmentusiaster ind, som uden tvivl er dygtige skribenter, men som ikke har nogen særlige faglige
forudsætninger for at forvalte filmstoffet,«
siger L iselotte Michelsen, der selv er tilknyttet Information som anmelder.
) -
Tonny Vorm
Martin T¯ nner
Morten Bruun
Regner Hansen
Kasper Christiansen
Boris Boll≠ Johansen
Robin Engelhardt
Hans Carl Finsen
Henriette Harris
Hans Hauge
Troels Heeger
Jesper Vind
Kasper Green Krejberg
Bo Tao MichaÎ lis
Stig Yding S¯ rensen
Peter Tudvad
Anne Mette Lundtofte
Lars Movin
Anders Troelsen
Maiken Derno
Niels Lan Doky
Asger Liebst
Niels Lillelund
StÈ phanie Surrugue
Ulla Gjedde Palmgren
Dan Tschernia
Kristian Hvidt
Aase N¯ rrung
Frits Andersen
Peter Brandes
Helle Solvang
Vagn Lyhne
Steen Bo Frandsen
Maria Fabricius Hansen
Peter Mandal Hansen
Thomas Harder
Mogens NykjÊ r
Karl Aage Rasmussen
Nils Schou
Gert S¯ rensen
Alfredo Tesio
Karen Slej
Jesper Storgaard Jensen
Jon Kyst
Kjeld Bj¯ rnager
Karin Hilmer Pedersen
Per DalgÂ rd
Rikke Helms
Torben Heuer
Andreas Trier M¯ rch
Christian Gottlieb
Svetlana Wolder
Troels Andersen
Jan Jakob Floryan
Katti Ho in
Karen Klitgaard Povlsen
Drude Dahlerup
Henrik Andersen
Allis Helleland
Margrethe Floryan
Thomas Heine
Luna Christo
Svend Rybner
Peter Wessel
Bo Kampmann Walther
Torben Madsen
Martin Zerlang
Johan Vardrup
Astrid Berg
Nis Bank≠ Mikkelsen
Gunvor Kappel Schmidt
! "# $ ! "# %
naz! sm# n - & , & % , . + / * +
+ - . ! #
# r" # n
nsker man at blive filmanmelder ved et
større dansk dagblad, er det tilsyneladende ikke nødvendigt at have en uddannelse – og slet ikke en filmfaglig é n af slagsen. Til gengæld skal man ikke regne med at
blive ansat som litteraturanmelder uden først
at have taget mindst en kandidatuddannelse
i litteraturvidenskab.
En undersøgelse, Information har lavet
blandt 1 danske film- og litteraturanmeldere, viser, at der langtfra stilles samme faglige
krav til de to kritikertyper. Mens procent
af litteraturkritikerne er uddannet inden for
litteratur, har blot 0 pct. danske filmanmeldere en filmfaglig uddannelse.
»Kulturredaktionerne har traditionelt ikke
taget film lige så alvorligt som for eksempel
litteratur, og derfor har de heller ikke krævet
samme uddannelsesniveau af deres anmeldere,« siger cand.phil. i film- og medievidenskab
fra Københavns U niversitet L iselotte Michelsen, der har skrevet speciale om filmanmelderi.
Hun peger på, at redaktører i årevis har
trukket anmeldere over på filmområdet fra
andre stofområder uden at skele til deres filmfaglige meritter – og det er blevet et problem
for filmkritikken, mener hun.
Bl ot to femtedele af alle danske fi lmanmeldere har en
egentlig fi lmfaglig u ddannelse. T il sammenligning
er næsten samtlige litteratu ranmeldere u ddannet i
litteratu r. Det er et problem for fi lmkritikken, siger en
fi lmanmelder. Nej , det er et problem for litteratu rkritikken, siger en litteratu ranmelder
rende om anmelderne har et eksamensbevis.
Hun er ikke uddannelsessnob, understreger
hun. Hun er fagsnob. Det eneste, hun efterlyser, er, at filmkritikken bliver taget lige så
alvorligt som andre kritikområder.
»Der er masser af eksempler på fremragende
filmanmeldere, der ikke har nogen akademisk
uddannelse. Morten Piil fra Information og Per
Juul C arlsen fra P1 for bare at nævne et par.
Man kan sagtens have tilegnet sig filmstoffet
ad andre veje end den akademiske. Men det
afgørende er, at man rent faktisk ved noget
om film og ikke bare interesserer sig for film,
sådan som der historisk har været en tendens
til,« siger hun.
! ntro ! " # $ % & $ ' & ( ) * + ,
!" #
Ø
Af Rasmus B o Sørensen
37
!" #
ath# n
b# rl! n
!" #
F ilm anm eldere er
ikke u ddannet i fi lm
Pernille Borch Petersen
Tore Tvarn¯ Lind
Hanna Lassen
Rune Frederiksen
Bodil Due
Peter Thielst
Mogens Pelt
Karsten Fledelius
Morten Brink Iwersen
Leif Erik Vaag
John Lund
Ivar Gj¯ rup
Kasper Holten
Merete Pryds Helle
Torben Weirup
Andreas Rude
Rigmor Kappel Schmidt
Lone Theils
Michael Skovmand
Kristian Ditlev Jensen
Tore Rye Andersen
Susanne Madsen
Martin Krasnik
# r" # n
!" #
3 6
+ 6 / / 2 + & / " 2 & + / . ! ) ( % / 142
currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $
' !( &( ! 1
0$
! + - "+ & / "2& 1
! 2"#
! 5 * 2 / 163
Jes Stein Pedersen, Politiken
î en rejsebog til hovedetî
Heidi Laura, Weekendavisen
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
3 8
39
Illustration: J an D anebod
’ D et f rie m arked
eks is t erer ikke’
H‰ / ) ' * B c) c- 2, 1/ y GTX
#(
, 1 , o' H + + o!
' ' o & S-+ 36 48
4+ : 16
N2: 999,
S$ $ * , # F' $ * # 17"
G. ' ' # , -4/ & '
' .
' ,- + ,1 & S-+ 36 0
2, : 399,
S % ' / $ R- 0 1$ / G/ ' * *
E(
( - , -# , % ! + # & & & # ! -# & - ! '
* 1 +- (
& + -# &
+.! * 1% .(
' #(
Vj & : 10
N2: 799,
o%. , + # % -- +
2, : 59,
Der er ikke noget frit marked, og fortalerne for det er ved at slippe af sted
med mord, mens resten af verden stiltiende accepterer deres syn på
verdensøkonomien. Det var bu dskabet, da professor i økonomi ved C ambridge U niversity, H a-J oon C hang, forelæste på Københavns U niversitet
R8& - 3,
0! & - + # , % -# & , / ' *
- , # ( , 3 -- + ! + 3 ( , (
+ . , - + # , -1&
+3(
+
4+
4! , ' . & 1 * o,
/
.(
(
+ & #
+ #,N2: 299,
2, : 39,
8! - , * ' , $ $ * * $ / ! $ 0 8& 3- / $ 0 ! 21' )
Z' p Z- , $ ! 2) 0 $ /
L -- 1(
+ o! h. + -# ! --4+ (
.%
, + -# & + # -# o! -+ %# ( ! S-+ XS XXXL
+/ +:S (
G+ 4( o! So+ 2, 799, 2 0 1) ) 2, : 1199,
V
Regu lering er nødvendigt
Jagten på den hurtige profit underminerer
virksomhedernes evne til at skabe værdi for
samfundet på lang sigt. Det er en pointe, C hang
flere gange har fremført. Bl.a. til foredrag for
folk, som arbejder i den finansielle sektor. Det
overraskende var, at de var enige med ham i,
at deres arbejde besværliggjordes af den store
udskiftning af både ejere og virksomhedsledere.
»I 1 holdt den samme ejer i gennemsnit på sin aktie i fem år på L ondon Stock
Ex change. I dag er det tidsrum nede på syv
måneder,« forklarer han. Og er ikke sen til at
udpege den finansielle sektor og bankerne
som roden til meget af det økonomiske morads, verden er endt i.
Produkterne på markedet, bl.a. de såkaldte
collateraliz ed debt obligations er blevet så
indviklede, at ingen kan følge med. Ikke en
gang de folk, der handler med dem dagligt.
En enkelt collateraliz ed debt obligation,
som der bliver handlet tusindvis af dagligt,
kan indeholde så meget information, at det
ville fylde 0 mia. sider papir, forklarer C hang.
»Hvis end ikke de personer, der handler
med disse ting, kan holde styr på det, hvordan skulle regulatorerne så kunne gøre det?«
spørger han retorisk og følger op med endnu
en af de bemærkninger, der igen får stilheden til at sænke sig over forelæsningssalen.
U nødvendigt ko m p lic eret
U dmeldingen er lige så opsigtsvækkende
som første gang.
»Det eneste socialt anvendelige produkt,
den finansielle sektor har skabt, er hæveautomaten,« udbryder han.
Netop fordi produkterne er blevet så komplekse, er der brug for mere regulering og
gerne en godkendelsesproces, før de ryger
på markedet. »Vi gør det med så mange andre produkter, f.eks. medicinalindustrien,
så hvorfor ikke med finansielle?«
På den måde ender vi forelæsningen stort
set, hvor den startede, og hvor C hangs bog
også slutter: nemlig med regulering af det
frie marked og med fortalerne for samme
frie marked, der ifølge C hang politiserer debatten ved at påstå, at enhver regulering er
et overgreb. Det værste er ifølge C hang, at
fortalerne er sluppet godt fra det, selv om
troen på de frie markedskræfter har kastet
verden ud i den dybeste økonomiske krise
siden 1 0’ erne. Men indtil videre har ingen
været stillet til ansvar for det.
»De slipper af sted med mord,« som han
billedligt udtrykker det, hvorefter han fortsætter sin kritik:
»Ø konomer har en tendens til at komplicere tingene. procent af økonomisk teori
kan forklares til lægfolk, hvis man bare vil.
Men økonomer siger: ’ Det er alt for kompliceret for jer. Bare lad os om det’ . Hvordan
kan det være, at man som lægmand må have
en holdning til alt andet end økonomi, men
bare skal forlade sig på økonomerne? Jeg har
masser af meninger om Afghanistan, Irak
og Nordkorea, og jeg har ikke en grad i international politik. Mange mennesker har
også en holdning til homoseksuelles ret til
ægteskab uden at være filosoffer, teologer
eller demografer.«
P å Y ou tu be l igger Ha- J oon C h angs foredrag om
’ 2 3 T h ings T h ey D on’ t T el l Y ou A bou t C apital ism’ ,
h ol dt på R oy al S oc iety for th e enc ou ragement of A rts,
M anu fac tu res and C ommerc e i 2 0 1 0
Bragt i Information 28 . maj 2013
UDSALG
UDSALG
UDSALG
Oc$ , / $ & , 18j
o' * & - , 3 - '
j % % o! . % ,
V# (
o! / ( -3 - , ' - 1(
+
V3 & ! ' & & ' ,o + - + 4 ! + 4( & & 1
S-+ XS XXXXXL
4+ 11
N2: 899,
C , #
G- - 0 $
M , & $ % -/ 0)$*
* ' &$ m-#$*
* $/ .
'& ',# -& 0 $ # $ 1
01 - / $ 2#3 * &.
BÂ # $ H$ / / $ - & D m$
m-#$*
* $/ .
&
C hang bruger eksemplet til udbygge sin pointe:
Når fortalere for det fri marked vil bekæmpe
restriktionerne med henvisning til ’ det frie
marked’ , er de lige så politiserende som alle
andre politikere. I sidste ende er det vores villighed (eller mangel på samme), der sætter
rammerne for et marked, forklarer han.
»Hvis man går en økonom på klingen og
insisterer på at få et eksempel på et frit marked, vil han komme i vanskeligheder med at
komme med eksempel. Og hvis man går virke-
»I 1 producerede de fire største asiatiske
bilproducenter 0.000 biler om året. GM alene
producerede , millioner. Toyota producerede
kun .000 biler. Altså under en procent af,
hvad GM gjorde. Hvordan kan man tabe en så
stor markedsandel på få årtier?« spørger HaJoon C hang med henvisning til det forhold,
at Toyota i dag producerer 10 mio. biler. Å rsagen skal findes i virksomhedernes jagt på
kortsigtet profit, så der kan betales udbytte
til investorerne. I stedet for at bruge pengene
på forskning og at udvikle virksomheden, udbetales næsten alt overskud i dag til investorerne: »I 0’ erne udbetalte virksomheden ca.
0 procent af sit overskud som dividende til
aktionærerne. I dag er det 0 procent.«
& 1' * #
P o lit ik i f o rklæ dning
lig hårdt til dem og insisterer på at få et svar,
vil deres bedste eksempel højst sandsynligt
være aktiemarkedet, da det er et marked, hvor
informationer og handlinger har effekt næsten
øjeblikkeligt. Men hvor frit er aktiemarkedet
egentligt? Kan jeg i morgen møde op i C ity of
L ondon med en stak aktier under armen, som
jeg gerne vil sælge? Svaret er nej. Det tager
flere år at blive børsnoteret, fordi man skal
sikre sig, at alle regler er overholdt. Og hvis
et aktiemarked stiger eller falder for meget på
en enkel dag, hvad gør man så? Man lukker
det bare og siger: ’ Nå, vi har vist brug for en
lille ferie, så folk kan slappe af’ .«
Bemærkningen får mange i salen til at le og
er som mange af C hangs andre kommentarer
krydret med humor og et smil fra professoren.
Et par gange i løbet af de to timer får C hang
dog salen til at blive helt stille, og professorens
smil forsvinder. Det er her, det bliver alvor.
Som f.eks. når han siger:
»Jeg vil vove den påstand, at General Motors’ konkurs og den amerikanske stats efterfølgende redning af virksomheden var en
større begivenhed end Sovjetunionens kollaps.«
Der er musestille.
Professoren med de koreanske rødder har
holdt forelæsningen mange gange før og er
tydeligvis klar over, hvilken effekt denne udmelding har på tilhørerne, for svaret kommer
ikke med det samme. Han venter lidt, mens
spændingen stiger, og tilhørerne sunder sig
oven på udmeldingen.
#
i er på vej ind i en ny økonomisk boble med foruroligende hast. Aktiemarkederne bliver holdt kunstigt oppe af
centralbankernes lempelige pengepolitik,
samtidig med at meget af verden stadig lider
under følgerne af finanskrisen og nedskæringspolitikken. Pengene bliver simpelthen
givet til de forkerte.
Det var é n af de væsentligste pointer i økonomiprofessor ved C ambridge U niversity HaJoon C hangs forelæsning om sin seneste bog
23 T h i ngs T h ey D on’ t T ell Y ou A bou t C ap i t ali sm på Københavns U niversitet den . maj.
På trods af høj sol og intensiv eksamensforberedelse var godt 100 studerende mødt
op på C enter for Sundhed og Samfund i de
gamle bygninger, der engang husede Kommunehospital i København. C hangs bog er
oversat til mere end 1 sprog og har solgt mere
end 00.000 eksemplarer verden over. Den
udkom i 010 og gjorde hurtigt C hang til en
yndling blandt kritikere af den frie markedskapitalisme.
Og hvis de studerende – fortrinsvist statskundskabs- og økonomistuderende – gik til
forelæsningen i den tro, at økonomen ville levere en bredside mod de gængse økonomiske
teorier, så fik de, hvad de var kommet efter
– og meget mere. Politikernes finanspolitik,
centralbankernes pengepolitik og virksom-
hedernes kortsigtede jagt på profit blev kommenteret og kritiseret.
Det gennemgående tema i både forelæsningen og bogen var dog ikke til at komme
udenom og blev slået fast allerede ved den
første af de ting, som fortalerne for det frie
marked ikke fortæller dig:
»Det frie marked eksisterer ikke. Det eneste, der eksisterer, er vores villighed til at acceptere markedets begrænsninger. Da man
i 1 1 i England indførte en lov, der forbød
lønarbejde for personer under otte år, og begrænsede arbejdsdagen til maksimalt 1 timer,
medførte det et ramaskrig fra fortalerne for
det frie marked. Men ingen ville i dag acceptere børnearbejde, og ingen ville kritisere et
sådant tiltag for at være i strid med det frie
marked og retten til at indgå kontrakt, netop
fordi vi har accepteret den begrænsning af
det frie marked.«
- 0 1- / # / $ % /
Af Simon F anc ony
Ry& 0 Ê ) 0 m / ) $ #
H ! & ˆ , ' o & T# ! h- & & +
Co+ % + M ( ! S-4+ + & , +
o!
+/ +
F8/ - p 1' * 899,
N2 % / : 319,
40
41
S øs kende, der
els ker m ed h inanden
T anken om at forelske sig i sin bror eller søster – og dyrke sex med vedkommende – virker frastødende på
de fl este, men hvis man vokser op hver for sig og først møder hinanden som voksne, er forelskelsen en reel
mul ighed. Men modsat mange andre lande er søskendesex s tra art i Danmark. Niklas og S ofi e, der har samme
far, er forelskede og har få et et barn sammen
E
Af Rasmus Elmelund
n dag fik Niklas et brev. Han
var 1 år og boede hos sin mor,
som han havde boet hos, siden
han som etårig blev skilsmissebarn.
Sin far havde han aldrig mødt, for
han mente ikke, det var hans job
at besøge sin søn, og Niklas havde
aldrig selv villet tage initiativ til at
opsøge ham. Nu havde Niklas fået
et brev, og det var fra hans -årige
søster, Sofie, som han ikke anede
eksisterede. Hun skrev, hun havde
det godt, og at hun håbede, Niklas
også havde det godt. Hun var flyttet
hjemmefra og havde ikke længere
meget med deres far at gøre, men
hun havde behov for at fortælle Niklas, at hun eksisterede, og at hun
ikke var som faren.
»Den dag, jeg åbnede brevet, var
også den dag, jeg fandt ud af, at jeg
havde to mindre søskende på min
fars side,« siger Niklas i sin og Sofies lejlighed i udkanten af Aarhus,
mens han klør sig i de blonde skægstubbe på kinden. »Det skulle jeg jo
lige sluge.«
Niklas og Sofie er i dag kærester,
og de har et barn. De dyrker søskendesex – eller blodskam, som det i
juridisk sammenhæng hedder – og
det er ulovligt i Danmark, hvor det
indgår i straffelovens afsnit om for-
FÂ en god studiestart:
Styrk din koncentrationsevne
- start til yoga og meditation nu !
Med regelmÊ ssig
brug af yoga og
meditation kan du
reducere stress,
fÂ mere energi og
overskud til studiet.
Gratis pr¯ velektion hver fredag kl.17-19
Mange nye hold - med rabat for studerende
Meditation og klassisk Yoga i hjertet af K¯ benhavn
K¯ bmagergade 65, 1150 Kbh K, tlf. 33 34 35 36. www.yoga.dk
brydelser i familieforhold. I lande
som Frankrig, Spanien og Holland
er det straffrit og har været det i 00
år. I R usland og Kina har det været
a riminaliseret i 1. 00 år, og i Sverige kan halvsøskende blive gift med
hinanden.
Da Niklas fik brevet, var han i
gang med at uddanne sig til slagter, og han havde travlt med at feste
og være ung, så han ’ slugte’ hurtigt
den nye information og tænkte ikke
mere over det.
Der gik nogle år, og så kom Facebook. Her er det let at blive venner
med hvem som helst, ukendte såvel
som kendte, så Niklas tilføjede Sofie
som ven. Han vidste ikke, hvad han
skulle skrive, så han tilføjede hende
bare. Hun accepterede anmodningen, men gjorde ikke mere. Der gik
et års tid, og da Niklas fyldte , og
hans profil svømmede over med de
obligatoriske fødselsdagsbeskeder,
tænkte Sofie, at der ikke kunne ske
noget ved at ønske ham tillykke. For
at gøre det mere personligt end bare
en hilsen på ’ væggen’ skrev hun en
privat besked til ham. Tillykke, og
hun håbede, han havde det godt.
Sådan noget.
Han vidste slet ikke, hvor han
skulle starte, skrev han tilbage. Han
ville høre, om Sofie havde flere søskende, hvad hun lavede, hvordan
hun havde det, alting. Derfor besluttede han sig for at invitere hende
på en øl på værtshuset Pustervig i
Aarhus.
»Jeg var da lidt nervøs, for det var
jo min søster, jeg skulle møde. Men
det var, som om at lige da vi så hinanden, der glemte vi, at vi var søskende. Det gjorde jeg i hvert fald,«
siger Niklas på ærkeaarhusiansk og
kigger på Sofie, som naturligt over-
tager samtalen: »Det gik lynhurtigt
over i sådan noget venne-snak og
pjatte-snak. Det var helt specielt.
Som om vi havde kendt hinanden
hele livet. En god ven.«
Egentlig havde de bare aftalt at
drikke en øl, men pludselig var é n blevet til fem, og parret var på vej hjem
til Sofie for at se fodboldlandskamp.
L asse Schøne scorede i 0. minut, og
et kvarter senere sparkede C hristian
Eriksen Danmark mod EM. Sofie og
Niklas drak øl til langt ud på natten,
og da Niklas tog hjem, var det med
en sær følelse i maven om, at også
han var på vej mod noget stort.
S p ars o m t videns kabeligt bely s t
Sofie og Niklas er ikke alene. Professor i strafferet Vagn Greve får
»jævnligt og mere end årligt« besøg
af unge, forelskede søskendepar –
eller deres forældre – på sit kontor
på C openhagen Business School i
København. For godt 10 år siden
blev han for første gang opsøgt af
en bror og søster i tvivl. De var forelskede og ventede et barn, men et
familiemedlem truede med at melde
dem til politiet, så for at høre, hvad
juraen egentlig sagde, tog de ud til
Vagn Greve. Efter at have undersøgt
sagerne og rådgivet parret blev han
optaget af problemstillingen.
»Typisk er det nogen, der møder
hinanden ved et tilfælde,« siger den
sølvhårede jurist på kontoret på C BS.
Han serverer kamillete.
»Det kan for eksempel være en
eller anden, som kommer fra København, og som bliver sendt ud som
soldat på en kaserne i provinsen.
Han går ud og danser en aften og
forelsker sig i en pige. Og så måske
måneder efter – måske år efter – så
opdager de, at de er halvsøskende.«
Søskendesex . Incest. Eller genetisk seksuel tiltrækning. Det er et
ekstremt tabubelagt område, og det
er også sparsomt videnskabeligt belyst. U ndersøgelser fra det tyske Max Planck-Institut peger på, at omkring
0,1 procent af den tyske befolkning
som voksne har haft seksuelt samkvem med nært beslægtede, for eksempel søskende. En gennemgang
af foreliggende undersøgelser fra
andre lande tyder på – siger Vagn
Greve – at det snarere er to til fem
procent, der har haft samleje med
deres bror eller søster. Hvor mange
der leger seksuelt med hinanden,
mens de er børn, er mere usikkert.
Der er ikke nogen tal for, hvor
udbredt fænomenet er i Danmark,
og heller ikke Vagn Greve føler sig i
stand til at give et bud på omfanget.
Men professoren oplever problemet
på nært hold, og han forklarer, at
hans standardsvar til de fortvivlede
søskendepar, han gennem tiderne
har haft besøg af, har været: »Flyt
til Malmø, og sørg for, at I kun har
samlejer i Sverige, Holland og Frankrig. Der er ikke noget, der forhindrer
jer i at være forelskede i hinanden i
Danmark; det, der er forbudt er det
seksuelle samkvem. Flyt til Sverige,
og når I får børn, kan I uden problemer sandsynliggøre, at barnet stammer fra et samleje, der har fundet
sted i Sverige.«
V i t ilt ræ kkes af s læ gt s t ræ k
Betegnelsen genetisk seksuel tiltrækning blev for første gang brugt i
1 0’ erne af amerikaneren Barbara
Gonyo, grundlæggeren af en støttegruppe for adopterede og deres
nyfundne slægtninge i C hicago. I
midten af 1 0’ erne blev adoptionsreglerne lempet i en række lande,
og det førte til flere genforeninger
af adoptivbørn og deres genetiske
slægtninge. Et stort antal mænd og
kvinder blev overvældet af følelser,
da de pludselig stod over for nære
slægtninge, som de aldrig før havde
mødt, og nogle adoptionsbureauer
hævder, at omkring 0 procent af alle
genforeninger indeholder elementer af genetisk seksuel tiltrækning.
Barbara Gonyo har skrevet den
eneste bog, der findes om emnet.
Hun forklarer i den, at romantisk
kærlighed og seksuelt samvær mellem søskende, der ikke er vokset op
sammen, kan være en konsekvens
af den manglende bonding, der under normale omstændigheder sker
mellem søskende tidligt i deres (eller den enes) liv.
»Mange af disse mennesker vil
som voksne være nødt til at gennemleve den nærhed, de har manglet i
en tidlig alder. Det kan ske seksuelt.«
O m vendt p ræ gning
Dette er også tankegangen bag teorien ’ W estermarck-effekten’ , som
betegner den omvendte seksuelle
prægning, der sker, når to mennesker lever tæt sammen i de første år
af den enes liv. Prægningen mindsker – ifølge antropologen Edvard
W estermarck – sandsynligheden for
seksuel tiltrækning mellem de to senere i livet, og den forklarer også,
hvorfor de færreste af os kan forestille os at forelske os i vores egen
bror eller søster.
Ikke desto mindre er mænd mere
tilbøjelige til at finde en ægtefælle,
hvis øjen-, hud- eller hårfarve minder
om deres mors – det samme gælder
for kvinder i forhold til deres fædre.
Det viser en undersøgelse foretaget af
en gruppe psykologer fra U niversity
of St. Andrew s i Skotland. Samme
hold psykologer har også påvist, at
kvinder med ældre fædre, og mænd
med ældre mødre, tiltrækkes af partnere, der ser ældre ud. Der er ikke
nogen entydig forklaring på disse
tendenser, men é n teori er, at vi allerede fra fødslen får ’ indprentet’
slægtstræk. Slægtstræk, vi føler os
trygge ved, og som vi i sidste ende
tiltrækkes seksuelt af.
»Når man møder en, som man
deler disse træk med, og som man
uden at vide det har manglet hele
sit liv, er det ikke ualmindeligt, at
det resulterer i et seksuelt forhold,«
har den amerikanske socialpsykiater Joe Soll formuleret det over for
ABC News .
’ I nc es t - s vin’
Tiden efter landskampen står klart i
søskendeparret Niklas og Sofies erindring. I al hemmelighed var de efter
en våd aften på den aarhusianske nattelivsinstitution Kurts Mor begyndt
at kysse; de var ’ sammen’ , men de
kaldte sig ikke kærester.
Hvad ville deres venner ikke sige
til det? Hvad med familien? Fra starten havde det specielle forhold nogle
helt naturlige komplikationer:
»I tiden før vi blev kærester, fortalte jeg bare mine venner, at jeg
skulle mødes med min søster og
sådan noget. Så mine venner vidste jo godt, at Sofie var min søster,«
fortæller Niklas fra hjørnesofaen i
parrets lejlighed. Han har lysblondt
karseklippet hår, samme længde og
farve som hans skægstubbe. I sofaens anden fløj sidder Sofie, der har
farvet sit hår kastanjebrunt. Modsat
Niklas’ øjne, der er blå, er hendes
nøddebrune. Mellem Niklas og Sofie sidder deres fem måneder gamle
søn og sover. »Men det kunne jo ikke
blive ved, at vi skulle gå og gemme
på det,« fortsætter Niklas.
»Så på Grøn Koncert var det, som
om, at nu kunne det også være lige
meget. Så kunne vennerne få det at
vide, og så kunne de jo sige, hvad
de ville.«
Og den dag sidste år på Vestereng,
hvor juli måneds trøstesløse regnvejr
blev afløst af solskin og klar himmel,
lagde Niklas og Sofie ikke længere
skjul på følelserne: De opførte sig
som et helt almindeligt nyforelsket
par på festival. Det fik konsekvenser.
Niklas er blevet ringet op af folk,
han troede, var hans venner, som
svinede ham til. Midt om natten har
han modtaget sms-beskeder, hvor
han er blevet kaldt ’ incest-svin’ af
mennesker, han kender.
Hverken Niklas eller Sofie taler
længere med deres far, men de går
ud fra, han godt ved, at hans børn er
blevet kærester. Til Grøn Koncert så
Sofies lillesøsters veninde dem kysse,
og det holdt hun selvfølgelig ikke for
sig selv. Få dage efter var indbakken
på Sofies telefon fyldt med hadebeskeder fra hendes egen søster.
»Det bliver man da ked af,« siger
hun og trækker på skuldrene. »Men
jeg tænker, at jeg ikke kan bruge det
til så meget ... Så snakker vi jo bare
ikke sammen længere. Sådan er det
åbenbart.« Hun bliver stille.
»Nej,« siger Niklas. »Det må man
jo tage med. Men det er da ikke rart.«
siger Vagn Greve på sit kontor på
C BS med henvisning til 1 0, hvor
man i Danmark a riminaliserede
hor, ægteskabsbrud, samleje med dyr
(forudsat, at dyrene ikke tog skade)
og homoseksualitet.
»Det eneste sted, forargelsen har
fået lov til at hænge ved, er ved incesten,« siger han.
Når Vagn Greve har opfordret folk
til at begrunde deres forargelse, møder han ofte et argument om, at hele
samfundet vil gå i opløsning, hvis
familiemønstret går i opløsning. Men
det samme sagde man tidligere om
homoseksualitet, siger han. Og samtidig peger han på katolske lande som
Spanien og Frankrig og et calvini-
stisk land som Holland, hvor incest
har været a riminaliseret i 00 år.
»Ingen har været i stand til at
påvise nogen skader på familien og
samfundet i de lande. Der har vi jo
alle tiders eksperiment,« siger han
og slår ud med armene.
F ordi deres kærl igh ed er u l ov l ig, og de risikerer
fængsel sstraf, h v is de bl iv er opdaget, ø nsker
de at v ære anony me, og N ikl as og S ofi e er
opdigtede nav ne. D eres rigtige nav ne er
redaktionen bekendt
Bragt i Information
27 . ok tober 2012
KULTURHUSET
Ish¯ j Kultur CafÈ
Wafande & Kaka
14/9 kl. 16.
Pris 150 kr.
Hush
18/9 kl. 20
Pris 125 kr.
Alle t iders eks p erim ent
»Der er dem, der siger, at det er noget svineri, og at man derfor skal
straffes. Men det syntes folk også,
at homoseksualitet, seksuelt samkvem med dyr, ægteskabsbrud og
samleje uden for ægteskabet var,«
www.kulturcafe.dk
,VK¡M.XOWXU&DIp,VK¡MVWHUJDGH,VK¡M7HOHIRQ
42
N ic k i M inaj med L il W ayne.
Foto: E th an M iller/S c anp ix
mæle: »Jeg trækker ikke kvindekortet
– jeg er kvinde. Det er sådan, det er,«
sagde hun på Hot ’ s radiobølger.
»Det bør man tænke over, før man
angriber den eneste kvinde på programmet. Noget burde have holdt
ham tilbage, noget burde have sagt:
’ Måske er der to eller tre sange, jeg
ikke kan lide, men lige nu, i det her
øjeblik, holder hun skansen for alle
kvinder i hiphop.«
En af de mest vedholdende feministiske debattører og musikere
derude er den kun -årige C laire
Boucher alias Grimes. Hendes seneste album, V i si ons, står i mange
publikationer som et af sidste års
bedste. Men hendes musik bliver
også kritiseret for ikke at have noget
klart centrum, som om man savnede
et maskulint genkendeligt ego i en
kvindelig musikers eksperimenterende pop. Ja, på indie-sitet Stereogum blev hun kaldt »et menneskeligt meme«.
»At være en kvindelig performer i
en industri, der er dybt domineret af
mænd og køn, lægger op til tonsvis
af kritik vedrørende ens udseende og
moral og rolle i den kreative proces,
som ingen mænd ville være genstand
for«, skriver Grimes på sin blog actuallygrimes.tumblr.com. Dermed
frembringer hun et ekko af Bjö rks
fem år gamle protest over et islandsk
musikmagasin, der antog, at hun
ikke selv havde skabt musikken på
sit 001-album V esp ert i ne. Og Grimes
udtrykker ikke kun sine holdninger
i musik og skrift, men også visuelt.
Hun klæder sig i et væld af udtryk og
stilarter, og sidste år præsenterede
hun en noget anderledes merchandise: En ring formet som en kusse.
Hvilket skabte vild furore.
E t klit o ris f o rm et af t ry k i p o p
T
Af Ralf C hristensen
idens feminisme i musikkens
verden kommer ikke som en
pæn pakke, der kan åbnes på
et par avissider. Der er brudflader
på tværs af køn, seksualitet, generationer og musikopfattelser, og der
skydes med galde og med skarpt.
Og heldigvis vover både musikskribenter og musikere at kalde sig for
feminister.
»Mit hovedmål er at give kvinder
magt og at nedbryde grænserne for,
hvordan kvinder skal opføre sig seksuelt,« lyder det fra Brooke C andy
til Vice.
Den seksuelt udfarende amerikanske rapper kalder sig selv for
feminist, ja, hun mener endda, at
hendes job som stripper er med til
at give hendes feminisme yderligere
styrke. »Hvis man kan optræde med
E n feministisk disku ssion om mu sik brager løs på internettet.
Den skaber nye mu ligheder for kvindelige mu sikere
og nye forstå elser og indgange for pu bliku m.
Men ikke alle er begej strede
selvtillid dé r, så mener jeg, at man
har magt,« siger hun til L .A. W eekly.
Kønnet er en kampplads, og blandt
de nye stærke stemmer viser der sig
indædt forsvar for krop, seksualitet
og udtryk. Samt ofte også for det,
som den hvide mandlige rockelsker
har det med at hade allermest: pop.
Ganske vist er der feminister, der
angriber superstjernen Beyoncé for
at gøre sig lækker på mandebladenes præmisser. Men der er flere, der
hylder hende for at opnå succes i
et »kvælende patriarkat uden at gå
på kompromis med sin moral«, som
den canadiske ’ gør det selv’ -musiker
Grimes formulerer det.
Og der er popopgør mellem intellektuelle: »Hvorfor er feminister
som C amille Paglia og Susan Faludi
så endtlige over for nye figurer i feministisk fantasi, kvinder som L ady
Gaga eller L il’ Kim eller R ihanna eller
Nicki Minaj eller Jenni R ivera eller
sågar Ke ha? Kvinder, som dristigt
bruger sex i deres musik, som blotter
deres kroppe, men som også samtidig
insisterer på at bevare kontrollen med
deres massemedieimage?« skriver
den amerikanske q ueer-teoretiker
Judith Jack Halberstam, der sidste
år præsenterede bogen (og ideen om)
G aga F em i ni sm .
»Hvorfor kan disse kvinder ikke
blive nye feministiske rollemodeller? Når Brooke C andy siger, at hun
vælger at være en tøjte, og at dette
ord har en positiv og kvindefrigørende betydning, så vælger jeg at tro
hende«, skrev Iben Foss i sin artikel
om C andy i W eekendavisen sidste år.
»Simone de Beauvoir kritiserede,
at kvinder i hendes samtid ikke blev
betragtet som selvstændige, handlende subjekter. Hvis de, som i dag
burde kæmpe for kvindernes ligestilling, holder fast i denne forestilling, hvor kvindelige kunstnere som
Brooke C andy i virkeligheden er ofre
for en art falsk bevidsthed, hvem er
da de sande undertrykkere?«
M erc h andis e s kabt e f u ro re
Der er således også interne opgør i
den feministiske diskurs, men der
er også en mandligt sex istisk såvel som en rockistisk gravet kløft: I
juni sidste år blev væmmelsen over
popstjernen Nicki Minaj og en del
af hendes fans luftet, da dj’ en Peter
R osenberg under radiostationen Hot
’ s årlige festival sagde: »Jeg ved,
der er nogle tøser derude, der venter på at synge »Star-ships« (Minajs
hit, red.) senere. Jeg taler ikke til jer
lige nu. Fuck det pjat. Jeg er her for
at tale om ægte hiphop.«
Minaj aflyste sin planlagte optræden senere på dagen og tog til gen-
gentagne voldtægter af hende som
barn. Og i hendes freestyle over JayZ & Kanye W ests »No church in the
w ild« promoverer hun sig selv og sit
køn, samtidig med at hun importerer yderligere politisk sprængstof til
tracket. Feministiske modifikationer og udviklinger i den ellers ret
så kønskonservative hiphop-z one.
Den . februar skrev Grimes i en
blogpost: »Kvinder føler sig presset
til at opføre sig som strippere, og det
er o.k. at ytre voldtægtstrusler. Men
det er ikke okay at sige, at man er
feminist.«
S ex is m en fi ndes s t adig
Heldigvis er det ikke længere kun
gamle aviser og magasiner og hvide
middelklassemænd (som overtegnede), der sidder i et topstyret hierarki og fortæller masserne, hvad
de skal tænke, føle og købe. Det kan
formuleres alle mulige andre steder.
For eksempel på Grimes’ blog:
»Jeg kender meget få voksne mænd,
der anser sig selv for at være seriøse
’ musikfyre’ , som ikke griner, når jeg
siger, at jeg kan lide Mariah C arey.
Hvorfor? Fordi hun er smuk, og folk
kan lide hende. Derfor må hun nødvendigvis sælge sex , ikke sandt? Så
derfor er hendes musik forfærdelig,
ikke sandt? U gh. Den første gang,
jeg hørte Mariah C arey, smadrede
det min hele eksistens, og jeg startede Grimes (musikprojektet, red.).«
Bragt i Information 5 . marts 2013
G aga- og stiletfeminisme
•’S
F em inis t is ke m o difi kat io ner
Grimes var mildest talt forbløffet
over, at det kvindelige kønsorgan
kunne vække forargelse i vores tid
– og påpegede kækt, at hvis man
slog nogen i hovedet, så ville ringen
efterlade et klitorisformet aftryk –
måske en meget passende metafor
for damens prægning af vores populærkultur.
Der er også en aggressiv feminisme på spil i musikvideoen til »Genesis«, hvor Grimes og andre eksistenser fra et nyt progressivt feministisk
kabinet viser ynder og personligheder frem. Ja, det kan nærmest tage
form af en blød krigserklæring og
generobring, når rapperen Brooke
C andy spankulerer rundt i en slags
bikinirustning, når Grimes har en albino-kvælerslange om halsen, og når
L ady Maven og L ux X z ymhr svinger
med både sværd og morgenstjerner.
På Tw itter skrev Give me the pill
om videoen: »Jeg ynder at forestille
mig, at den foregår i et postapokalyptisk L os Angeles, hvor kvinder
skaber deres eget image«. I en anden
retning generobrer rapperen Angel
Haz e mandsdomineret territorium
med sine nyfortolkninger af hiphoptracks. Eminems selvbekendende
»C leanin’ Out My C loset« er blevet
til Haz es selvbiografi om to mænds
•
til etto feminism’ En
underafdeling af ’ lipstic k feminism’ ,
som genindsatte kvindens ret
til at hævde sin seksualitet og
skønhed. Stiletto feminism er
mere radikal, da den dyrker en
postmoderne jonglering med
fetic h- tøj og job, der traditionelt
anses for kvindeundertrykkende,
f.eks. stripdans. Det kan minde
om den semiotiske judo, der
generobrer ord og territorier
og vender deres betydning på
hovedet, typisk fra noget negativt
til noget positivt. F .eks. med ord
som ’ q ueer’ , ’ nigger’ og ’ slut’ ( tøjte) .
Sidstnævnte genbruger rapperen
og stilettofeministen B rooke
C andy som et plusord
’ G ag a feminism’ er opfundet af
den feministiske q ueerteoretiker
J udith J ac k Halberstam, og den
trækker på bå de dadaisme og
surrealisme og på en irrationel
vildskab. ’ G aga- feminisme er
en politik, som sammensmelter
betragtninger over berømmelse og
synlighed med en fl ænsende kritik
af mænds og kvinders fastfrosne
roller. Det er en klunser feminisme,
som lå ner promiskuøst, stjæler fra
overalt og bebor stereotypens og
klic heens territorium. Alt sammen
på é n gang,’ skriver hun i ’ G aga
F eminism – Sex , G ender and The
End of N ormal’ ( B eac on P ress
2012) . womensenews.org
STUDIERABAT
P≈ BIOGRAFTUREN!
Tag STUDIEKORTET MED, n! r du g! r i Dagmar, Palads
eller Imperial.
MANDAG TIL TORSDAG sl! r vi nemlig EN 10’ER AF
BILLETPRISEN, n! r du g! r i biografen med studiekortet
i h! nden"
Rigtig god forn˘ jelse"
Ved Vesterport 4 ∑ Kbh V
imperialbio.dk
Axeltorv 9 ∑ Kbh V
paladsbio.dk
Jernbanegade 2 ∑ Kbh V
dagmar.dk
43
44
45
K an m an
vo ldt age i s øvne?
E n 3 2 -å rig mand er blevet frikendt for voldtægtsforsøg, fordi han lider af ’sex somni’;
en ny diagnose, hvor man u frivilligt giver alle sine u rlyster frit spil – i søvne. S agen
skaber dansk retshistorie og aktu aliserer spørgsmå let om, hvorvidt diagnoser er ved
at ændre vores opfattelse af skyld og straf
E
Af N ola G race G
aardmand
n fredag nat i 011 steg en 0-årig mand
ud af sin seng, listede ind på sit gæsteværelse og kravlede ned i gæstesengen
til de to sovende 1 -årige piger, han havde på
besøg. Den 0-årige mand var gamle venner
med den ene af de to pigers storesøster, og
han var selv som en slags reservestorebror
for den unge kvinde, der i en kort periode
boede på hans gæsteværelse i forbindelse
med studiestart. Den nat havde hun besøg
af en veninde.
Døsig, men med åbne øjne kravlede manden ned i sengen til de to piger, befamlede
den enes inderlår, mens han »foretog samlejebevægelser« op ad den anden, »uden at
lemmet dog blev ført ind i hendes skede, idet
hun trak sig væk«, som det senere skulle lyde
i politiets anklager.
For ingen af de unge kvinder havde bedt
om at få nattebesøg, og straks efter meldte de
ham til politiet for voldtægtsforsøg. Manden
derimod kunne intet huske.
U middelbart lød det som en klokkeklar vindersag for anklagemyndigheden: en voksen
mand med pludselig hukommelsestab og to
sovende teenagere i sin lejlighed, mod de to
unge kvinders samstemmende vidneudsagn.
Men i sidste uge – to år efter selve episoden
– blev den nu -årige mand frifundet for alle
anklager. For manden lider – ifølge ham selv,
landets førende søvnklinik, R etslægerådet
og nu også retten i Glostrup – af den sjældne
søvnsygdom sex somni. En særlig lidelse, hvor
man ufrivilligt er seksuel aktiv i søvne. Og når
manden ikke var ved bevidsthed under ’ akten’ , havde han ikke såkaldt forsæt til at begå
overgrebet – og kan derfor ikke dømmes, slog
retten fast. Sagen er den første af sin slags i
Danmark, og er af politiets senioranklager
blevet kaldt ’ den mest opsigtsvækkende i nyere retshistorie’ .
Det var professor i medicin ved U niversitetet i L und og søvnekspert i klinikken Scansleep, Søren Berg, der undersøgte manden i
forbindelse med retssagen og altså gav ham
diagnosen, der i sidste ende fik ham frifundet.
»Ja, jeg kan da godt forstå, at det lyder lidt
underligt i folks ører. Sagen har jo også alt det,
en god historie skal have: sex , vulgaritet, unge
damer og jeg skal komme efter dig. Men søvnlidelser er faktisk ikke spor sjove – og da slet
ikke denne,« forklarer Søren Berg fra sit kontor, da Information møder ham på Scansleeps
søvnlaboratorium i indre København. Ser man
bort fra venteværelset, minder søvnklinikken
mest af alt om et standard konferencehotel.
Helt ens rum med pænt, men intetsigende
indretning, der dog rummer alt det, man skal
bruge for at få en god nats søvn: Seng, sengebord, natlampe, mørklægningsgardiner. Men
i hjørnet af hvert værelse hænger et kamera,
der peger direkte ned på sengen, og en lille
meter over hovedpuden hænger en mikrofon
og dingler fra loftet.
E n s æ rlig s lags s øvnlidels e
»Så får du elektroder på hovedet, så vi både
kan se, høre og måle alt, hvad der foregår i din
krop, mens du sover,« forklarer Søren Berg. Det
var i disse lokaler, at den 0-årige mand blev
diagnosticeret gennem flere måneders forsøg,
søvnobservationer og lange interview s med
Søren Berg, der kun é n gang før har haft en
sex somni-patient. På grund af tavshedspligten kan han ikke udtale sig om den konkrete
sag, men forklarer om lidelsen:
»Sex somni er bare en lidt særlig slags parasomnia – altså søvnlidelse ligesom søvngængeri, sengevædning eller søvnspisere,« forklarer han, mens han viser rundt i laboratoriet.
Men i modsætning til de andre søvnlidelser,
har man hverken i Danmark eller udlandet
noget som helst bud på, hvor mange mennesker der kunne tænkes at lide af sex somni,
ligesom det næsten er umuligt at observere
et sex somni-anfald i et laboratorium. For der
kan være langt mellem anfaldene, forklarer
Søren Berg, og derfor er man a ængig af, at
få kortlagt patientens generelle søvnvaner og
sygdomshistorie:
»For har man sex somni har man typisk også
andre tegn på søvnlidelser, og det vejer tungt
i den samlede vurdering. Derfor indhenter
man blandt andet også vidneudsagn fra tidligere kærester, når man skal diagnosticeres,«
forklarer han.
Det var netop på opfordring fra tidligere
kærester, at den 0-årige mand overhovedet
overvejede, om der kunne være et mønster.
Manden begyndte nemlig at modtage opkald
fra sine ekskærester, der efter at have hørt om
sigtelsen mod ham, nu måtte tilstå, at også
de i årenes løb havde oplevet hans sovende
tilnærmelser.
Og en simpel googlesøgning senere fandt
manden ud af, at han måske slet ikke var alene.
B es kidt e u rly s t er
For mens dette er den første sag om sex somni
i Danmark, har man i blandt andet Sverige,
Norge og Storbritannien tidligere haft lignende sager, hvor mænd er blevet frikendt for
sex overgreb med henvisning til den særlige
søvnlidelse.
Det er dog ikke længe verden har kendt til
sex somni – det var først i 00 , at en egentlig videnskabelig undersøgelse om lidelsen
overhovedet fandt sted.
»Der er mange forskellige ’ grader’ af sex somni, og det kan komme til udtryk gennem
alle slags seksuelle handlinger: onani, bollebevægelser, befamling, ’ dirty-talk’ eller fuldbyrdet samleje,« forklarer den amerikanske
psykiatriprofessor ved U niversity of Minnesota C arlos Schenck. Han er é n af verdens
førende søvnforskere og står også bag den
eneste større videnskabelige a andling om
sex somni fra 00 .
Og ifølge C arlos Schenck er forklaringen
på sex somni todelt: Selve anfaldene udløses
af blandt andet alkohol og stress, men lidelsen i sig selv er rent neurologisk. Folk med
sex somni lider nemlig af, at frontallappen,
der normalt forhindrer os i at handle instinktivt på vores seksuelle lyster, ’ slukkes’ , når de
sover. Den del af hjernen, der normalt sørger
for, at vi ikke opfører os som dyr, går altså i
en slags dvale hos folk med sex somni, når de
falder i søvn. Og det er ikke så lidt, der kan
boble op fra ’ urhjernen’ under et sex somnianfald, forklarer C arlos Schenck:
»Det er virkelig nogle ubehagelige ting, der
kan komme op, når frontallappen går ned.
Nogle onanerer så voldsomt, at de gør skade
på sig selv, mens andre er så seksuelt aggressive overfor deres partnere, at de gør skade på
dem. For slet ikke at tale om sove-dirty talk,
som mange af mine sex somni-patienter – og
deres ægtefæller – lider under,« forklarer C arlos Schenck.
»Nu går jeg ud fra, at det er en pæn avis, jeg
udtaler mig til, så jeg vil undlade at gengive
ordlyden, men lad mig sige: Kønt er det ikke.«
Ifølge C arlos Schenck er der intet, der tyder på, at de urlyster, der kommer op under
et sex somni-anfald, er udtryk for undertrykte
seksuelle fantasier eller skjulte perversioner hos
den pågældende – det er nærmere seksuelle
lyster, der ulmer i os alle, men som normalt
fungerende hjerner formår at holde i skak:
»Det er ikke impulser, der er forbeholdt
folk med sex somni. Vi har alle sammen de
her pre-programmerede seksuelle instinkter
i os. Mine patienter er normalt både velfungerende og kærlige mennesker. Det er simpelthen en manglende funktion i hjernen,«
siger C arlos Schenck.
Og mens sex somni ofte kommer til udtryk
i mere eller mindre aggressive seksuelle tilnærmelser, behøver det ikke nødvendigvis
være en ulempe. I forbindelse med den danske sag efterlyste gratisavisen MetroX press
forleden folk, der lider af sex somni, hvor flere
mænd ligefrem meldte om positive oplevelser med lidelsen:
»En ekskæreste sagde, at jeg dyrker bedre
sex , når jeg sover. Jeg er til blid sex , når jeg
er vågen, og er vild og dominerende, når jeg
sover,« sagde for eksempel en -årige tømrer
fra Svendborg. En anden mand forklarede, at
hans kone ofte vækker ham, idet han er ved at
give hende oralsex – noget han sjældent gør i
vågen tilstand: »Det er frækt. Så fortsætter vi
med at have sex – vågne,« sagde manden til
MetroX press.
Det er også é n af grundene til, at ingen
kender det præcise omfang af sygdommen,
mener både Søren Berg og C arlos Schenck.
For kun de sager, hvor sex somni bliver et al-
vorligt problem, kommer ind i lægeligt regi.
I langt de fleste andre sex somni-tilfælde vil
det normalt kun ’ gå ud over’ den, man i forvejen deler seng med, og der vil det sjældent
blive opfattet som et problem, der er alvorligt
nok til, at man søger behandling, forklarer
søvnforskerne.
D iagno s er fjerner s ky ld
Men når sex somni en sjælden gang imellem
alligevel bliver et problem – som når en 0årig mand forgriber sig på to teenagepiger –
rejser den nye diagnose nogle grundlæggende retsfilosofiske problematikker. Det mener
professor i psykologi ved Aalborg U niversitet,
Svend Brinkmann, der har skrevet bogen Det
diagnosticerede liv – om hvordan flere og flere
af vores handlinger og levemåder bliver sygeliggjorte via diagnoser.
Svend Brinkmann slår fast, at han ikke kender detaljerne i den konkrete sag om den nu
frikendte mand, men han mener alligevel,
at diagnosen og ikke mindst dommen rejser
nogle interessante spørgsmål om forholdet
mellem diagnoser og skyld:
»I et moderne retssamfund opstår skyldsspørgsmålet jo heldigvis kun dé r, hvor man
kan siges at være ansvarlig for sine handlinger. Spørgsmålet er jo så bare, hvornår man
er det,« siger Svend Brinkmann og henviser
blandt andet til en sag i U SA, hvor en kvinde
er blevet frikendt for mord med henvisning
til, at hun var præmenstruel.
»Jeg prøver ikke at sammenligne de to sager,
men jeg synes da, at sagen om sex somni rejser
nogle væsentlige spørgsmål om, hvordan psykiatriske diagnoser bliver brugt, og hvor meget
de skal have lov at fylde i samfundet,« siger
Svend Brinkmann. Generelt ser han, hvordan
neurovidenskaben og retsfilosofien løbende
går mere i clinch med hinanden som resultat
af hjerneforskningens opdagelser:
»Det er jo noget retsfilosoffer har været bekymret for i årevis: I takt med at hjernevidenskaben udvikler sig, og man finder ud af, at
’ S ag en h ar j o d et, en g od h istorie sk al
h av e: S ex , v ulg aritet, ung e d amer og j eg
sk al k omme ef ter d ig . M en sø v nlid elser
er f ak tisk ik k e sp or sj ov e – og d a slet
ik k e d enne, ’ sig er p rof essor i med ic in
S ø ren Berg , d er d iag nostic ered e d en
mand , d er blev f rik end t f or et v old tæ g tsf orsø g beg å et i sø v ne.
mere og mere af det, vi gør, tilsyneladende beror
på hjerneprocesser, som vi ikke har kontrol
over, kan man jo i sidste ende stille sig selv
spørgsmålet: er vi så alle sammen unddraget
ansvar, i alt hvad vi foretager os? At det ikke
er os selv, der bestemmer, men vores hjerner,
der bestemmer over os? For så holder den juridiske praksis jo op med at være meningsfuld,
fordi ingen nogensinde kan drages til ansvar
for det, de gør,« siger Svend Brinkmann.
D˘ gnpleje
»Det er selvfølgelig et science fiction scenarie, men er alligevel noget, der lader til at
kunne være den yderste konsekvens af denne
her udvikling.«
Også ledende psykolog ved C enter for
Voldtægtsofre Anja Hareskov Jensen har i
forbindelse med sagen udtrykt bekymring
for, hvad dommen kan betyde for fremtidige
voldtægtssager – hun er blandt andet bekymret for, om diagnosen sex somni stilles på et
for usikkert grundlag. Men spørger man både
Søren Berg, C arlos Schenck, den 0-åriges
forsvarer og politiets anklager i sagen Martin Bü low er de alle enige: sex somni er ikke
noget, du kan snyde dig til.
»Nu tabte jeg sagen, men det skulle jeg jo
også: for der er ingen tvivl om, at manden
lider af denne her lidelse. Og det er ikke noget, han er kommet sovende til, så at sige. Det
har taget mange måneders forsøg at nå frem
til, og sex somni er ikke noget, du kan fake i
retslig sammenhæng – det forsikrer jeg,« siger Martin Bü low .
C enter for Voldtægtsofre var også kritiske
overfor, om de mænd, som så reelt får diagnosen, bare kan krænke løs og bagefter dække
sig ind bag lidelsen. Men heller ikke det er et
scenarie nogle af partnerne frygter:
»Tværtimod – når først du har denne her
diagnose, forpligter den,« forklarer mandens
forsvarer Andro Vrlic.
»Faktisk er min klient resten af sit liv juridisk forpligtet til at fortælle alle, der overhovedet kunne tænkes at være i nærheden
af ham, mens han sover: ’ Jeg har sex somni
– så lås døren’ .«
Bragt i Information 27 . ap ril 2013
!
- komplet anti-age program
Gennemtestet anti-age Vitamin A creme
Anti-Age Chilean Procyanidin Day Creme
Procyanidin & Resveratrol-Bioteknologi
Genopbygger din hud hver morgen
Bevarer hudens integritet
Trodser aldring og solskader
Holder huden naturligt robust
50
ml krukke
krukke- kr.
439,00
50 ml
kr. 399,-
gen
- til da
Videnskabeligt dokumenteret foryngelseskur
- virker i hele hudens tykkelse
- til na
t te n
Reducerer tydeligt rynker
og selv kraftige solskader
krukke kr.
kr. 380,00
369,00
5050mlmlkrukke
115
115 ml
ml tube
tube kr.
kr. 539,00
519,00
46
! " # $ &% ' ( ) * ( ' ! # ! (
+ " A, $ ( # , * + # - , ! ' ! ) (
K7 ! )# L5 (7 )9 7 '
X 5 ( .)( & 2, ! 2*# $ , ( $ , )( " , M
)27 ! ! ' ! )' ))" E >D * , 9($ , ! ( , ! (
07 . % )( 5 , $ ( 8.'" $ )! - 7 ( & ' (
8! , 5 5 , $ & ! $ 9(& '( " $ 2*$ , (
$ , )( 0=! & '+ *' , ( 8G+ + , 007 .% (
& '( U ' , ( .# ).+ + , )( .8( 5 , # /
# , 07, ! 9($ , ! ( 8& ! 0) < ! ( : *# /
.# $ , # ?(
Mit mål er gennemsigtighed
M
Af G lenn G reenwald,
Ewen Mac Askill, Laura P oitras
og Reuters
anden, som er ansvarlig for en af de
mest betydningsfulde lækager i amerikansk politisk historie, hedder Edw ard
Snow den. Han er år og tidligere teknisk assistent for C IA, og før han valgte at stå frem,
var han ansat i virksomheden Booz Allen Hamilton, der leverer teknologiløsninger til det
amerikanske forsvar. Snow den har arbejdet for
efterretningstjenesten NSA i de seneste fire
år som medarbejder for forskellige eksterne
leverandører, herunder Booz Allen og Dell.
Efter at have interview et ham over flere
dage, kan The Guardian, Informations britiske
samarbejdspartner, nu afsløre hans identitet.
Det sker vel at mærke på hans egen anmodning. Fra det øjeblik, Edw ard Snow den havde
besluttet sig for at udlevere en lang række tophemmelige dokumenter til offentligheden, har
han været fast besluttet på ikke at gemme sig
bag anonymitet.
»Jeg har ingen intentioner om at skjule,
hvem jeg er, for jeg ved, at jeg ikke
har gjort noget forkert,« erklærer han.
Snow den vil gå over i historien som
en af U SA’ s mest markante w histleblow ers – kun Daniel Ellsbergs og Bradley Mannings (nu C helsea Manning,
red.) tidligere lækager kan siges at have
haft sammenlignelige effekter. Han
er ansvarlig for at gøre materiale fra
en af verdens mest hemmelighedsfulde organisationer, NSA, offentligt
tilgængelige.
I et notat, der følger med det første
sæt af dokumenter, han har udleveret, skriver han:
»Jeg ved, at jeg nok kommer til at
lide for mine handlinger«, men »jeg
vil være tilfreds, hvis det system af
hemmelig juridisk praksis, ulige benådninger og uimodsigelig udøvende
magt, som styrer den verden, jeg elsker, bliver afsløret. Om så bare for
et øjeblik.«
Selv om Snow den således selv har
taget initiativet til at træde offentligt
frem, insisterer han på, at han ville
foretrække at undgå mediernes søgelys. »Jeg ønsker ikke offentlighedens opmærksomhed, for jeg ønsker ikke, at
historien skal handle om mig. Jeg ønsker, den
skal handle om det, som den amerikanske
regering foretager sig.«
Han frygter ikke konsekvenserne af at have
røbet sin identitet, siger han. Kun at dette skal
aflede opmærksomheden fra det spørgsmål,
han har villet rejse med sin læk.
»Jeg ved, at medierne ynder at personliggøre politiske debatter, og jeg ved, at regerin-
E dw ard S now den, 2 9 å r og tidligere teknisk assistent
for C I A fortæller om sine motiver, sin fremtid og om,
hvorfor han valgte at stå o entligt frem
gen vil søge at dæmonisere mig.«
Trods denne frygt bevarer han håbet om, at
hans selvafsløring ikke afleder opmærksomheden fra substansen i selve sagen.
»Jeg vil virkelig gerne have, at fokus bliver
rettet mod disse dokumenter og den debat,
som jeg håber, at dette vil udløse hos borgere
i alle lande, om hvad det er for et samfund,
vi ønsker at leve i. Mit eneste motiv er at informere offentligheden om, hvad der bliver
gjort imod den i dens eget navn.«
hensigt at afsløre. Han underrettede herefter
sin nærmeste chef hos NSA om, at han havde
brug for at tage et par ugers pause for at lade
sig behandle for epilepsi, en lidelse han fik
diagnosticeret sidste år. Da han pakkede sine
kufferter, fortalte han også sin kæreste, at han
ville være bortrejst et par uger, men kom ikke
nærmere ind på årsagen.
»Den slags er ikke helt unormalt for en person, der i 10 år har arbejdet i efterretningsmiljøer,« konstaterer han.
V illig t il at o f re alt
F o rlader ikke s it væ rels e
Han har ført »en meget behagelig tilværelse«
med en årsløn på omkring 00.000 dollars, en
kæreste, som han deler hus med på Haw aii,
en stabil karriere og en familie, han elsker.
»Jeg er villig til at ofre alt dette, fordi jeg
ikke med god samvittighed kan tillade den
Den 0. maj gik han om bord på et fly til Hongkong, hvor han har opholdt sig siden. Han valgte byen, fordi »man her er levende optaget af
at forsvare ytringsfrihed og retten til politisk
uenighed«, og fordi han mente, at det var et af
de få steder i verden, der både kunne og ville
Jeg v ed,
at j eg nok
k ommer til
at l ide
for mine
handl ing er
amerikanske regering at afskaffe privatlivet,
internettets frihed og de grundlæggende frihedsrettigheder for mennesker i hele verden
med den massive overvågningsmaskine, de i
al hemmelighed er ved at opbygge.«
For tre uger siden foretog Snow den de
sidste forberedelser til det, som blev sidste
uges største nyhedshistorie. På NSA’ s kontor i Haw aii, hvor han arbejdede, kopierede
han resten af de dokumenter, han havde til
modstå diktater fra den amerikanske regering.
»Jeg har forladt mit hotelværelse måske i alt
tre gange under hele mit ophold,« siger han.
Det er et særdeles luksuriøst hotel, og fordi
han har fået serveret måltider til i sit værelse,
har han også oparbejdet store regninger. Han
er dybt bekymret for at blive udspioneret. Han
tætner døren til sit hotelværelse med puder for
at forhindre aflytning og trækker en stor rød
hætte over hovedet og sin laptop, når han ind-
taster sine kodeord for at forhindre eventuelle
skjulte kameraer i at registrere dem.Selvom
det måske kan lyde som paranoia, har Snow den god grund til sin frygt. Han har i næsten
et årti arbejdet for den amerikanske efterretningstjeneste. Han kender til den største og
mest hemmelighedsfulde overvågningsorganisation i Amerika, NSA, ligesom verdens
mest magtfulde regering er på udkig efter ham.
Siden hans afsløringer begyndte at rulle,
har han set tv, fulgt med på internettet og hørt
alle de trusler og løfter om retsforfølgelse, der
udgår fra W ashington.
Og han kender kun alt for godt den sofistikerede teknologi, de amerikanske myndigheder råder over, og ved, hvor let det vil blive
for dem at finde ham. NSA, politiet og andre
myndigheder har to gange besøgt hans hjem
på Haw aii og har allerede kontaktet hans kæreste, selv om han formoder, at dette snarere
kan være foranlediget af hans fravær fra sit
arbejde hos NSA end på grund af mistanke
om, at han skulle have forbindelse til lækager.
»Min fremtid tegner sort på alle punkter,«
siger han.
U SA kan indlede en udleveringssag mod
ham, hvilket dog kan blive potentielt problematisk, langvarigt og
uforudsigeligt. Eller den kinesiske
regering kan pågribe ham med henblik på at a øre ham som en nyttig kilde til information. Eller han
kan blive kidnappet, bagbundet
og tvunget om bord på et fly mod
amerikansk territorium.
»Ja, jeg kan blive udleveret til
C IA. En eller anden tredjepart kan
gribe ind. Eller C IA kunne bestikke
triaderne (kinesisk gangsterorganisation, red.),« siger han. »Agenter
og ressourcer har de nok af.«
Efter at have været vidne til,
hvordan Obama-administrationen
retsforfølger w histleblow ere med
hidtil uset nidkærhed, forventer
han, at den amerikanske regering
vil sætte hele sin indflydelse ind
på at straffe ham.
»Jeg er ikke bange,« erklærer
han roligt, »for det er det valg, jeg
har truffet.«
Han forudsiger, at regeringen
vil iværksætte en undersøgelse og
»påstå, at jeg har brudt loven om
spionage og hjulpet vores ender. Men den lov
kan tages i brug imod enhver, som påpeger,
hvor massivt og invasivt systemet er blevet.«
© T h e G u ardian og I nformation
O v ersat af N iel s I v ar Larsen
Bragt i Information 11. j uni 2013
! ! " # !% &' ()' * # + (' , -.
!" # $%&
'()*+($,#
( # - , ( " $.#
/
# ,+0,(*(1 # 2, # $ )(3 *+ & 0& 4 ( 0.5 )( 66(
%,07 !* 2,+0,!(.8 9(: 2& ! ( & '( : 2& !$.#
(
4 + & 0& ff, ! (' < ! ( = < ( . ! % , > $ , ?(
X 5 ( . ) ( 8& ! 0) < ( 5 , # /
# , 07, + *' ( , ! 7, # $ , + 0, (
= < ( , ) ( # , " ! & % *& + & ' *07 (
& ' ( 0- 0) , 5 ) , & ! , ) *07 (
' ! " # $ + . ' ?( X 5 ( + *204 + & /
0& 4 9(7& 5 5 " # *7. ) *& # (
& ' ( *# ) , ! . 7) *& # ( 5 , + + , 5 (
+ " 77, $ , ( 0- 0) , 5 , ! ?(
6@ S( 0*$ , ! ( B(6C D( 7 ! ?
@ 6S( 0*$ , ! ( B(@ C D( 7! ?(
/ 7 " * > (" * A1 # L' AA5 7 * N#/ ' ((J #
: " * ' # 1 &#6 ' * , ' ! # < -# F " J
0 7 A5 " ' ! # H1 ! " * J 7
IZ ( , # ( , 2. + " , ! *# ' 08, /
% ! *+ 9($ & 7 " 5 , # ). )* & # 0/
8& ! + . # ' , # $ , ( & ' ( , 2*/
$ , # 08& ! : *= = , ) ( 0. 5 ) *$ (
, ! ( $ , )( , # ( + *0, ( . )( 7 " # # , (
+ . $ , ( 0*' ( *# 0= *! , ! , ( . 8(
Y & + . # - *( : *5 0, + 8K ( (
(
L( M ) , , # ( [ , = = , ! (
(
\ . ! 0, # 9(E. # 07 (
( = G$ . ' & ' *07 ( ) *$ 007 ! *#(
IE, # # , ( % & ' ( :.# $ + , ! ( & 5 ( $ , (
8& ! , 0) *+ + *# ' , ! 9(2*( % ! *# ' , ! (
5 , $ ( & 0( " $ , # ( .)( )G # 7, ( & 2, ! (
$ , 5 ?( X 5 ( $ , ( 8& ! $ & 5 5 , 9(
0& 5 ( ' " *$ , ! ( 2& ! , 0( )G # 7 /
# *# ' ( & '( .$ 8G! $ ?K ( (
(
L( 8! . ( % & ' , # 0( 8& ! & ! $ (
6OH(0*$ , ! ( B(6C D( 7 ! ?(
@ A@( 0*$, !( B(@C D( 7 ! ?
; D E B' (9 1 # F -# 0 " 9 D (" * " #
1 &#G' (* 5 " (, # HI (2 )' *
6HS( 0*$ , ! ( B(6C D( 7 ! ?
/ ' (" ! , # 0 1 * 2 # 3 # 4 1 5 * #
6 7 * )! " , '
: 1 * ' # < ! &1 9 # 4 ' = = ' )' * #
3 # : ' 7 > # ? ' , ' ! # @ % (' * )' *
0 " (&" (7 9 " #
C" ((" &1 * "
E, # # , ( % & '( , !( , # (
=!.7 )*0 7 ( $, 5 & # /
0)! .)*& # ( .8( & '( 2, > /
+, $ # *# '( *9(: 2& !$. # (
5 .# ( :<#
$ ), !, ! (
7& # F*7), ! 9(07 !, 2, )(
. 8( ' ! " # $ + G' ' , ! # , (
.8( # .!!.)*
2( 5 , $*. /
)*& # ?
N2& ! $ .# ( 2G+ ' , ! (
=0 - 7& ), ! .=, " ), ! (
$ , ! , 0( 8& ! , )! " 7 # , (
5 , )& $ , ! P( Q ! ( $ , )(
5 , )& $ , ! # , 0( $ & 7 " /
5 , # ), ! , $ , ( , ff, 7 )(
, + + , ! ( =, ! 0& # + *' , (
% , 2G' ' ! " # $ , 9($ , ! (
0)- ! , ! ( 2.+ ' , )P
X 5 ( : 2& ! $ . # ( 5 . # (
7. # ( . ! % , > $ , ( 5 , $ (
+ *20: *0) & ! *, ! 9($ , ! (
07 . % , ! ( 0. 5 5 , # /
: G# ' ( & ' ( 5 , # *# ' ?(
6DH
( 0*$, ! ( B(@C D( 7 ! ?
@R S( 0*$ , ! ( B(@C D( 7 ! ?
8 ' * * ' 9 5 # 4 -# / ' (&' * # 3 #
: 1 * ' # ; ' ()9 ' ,
4 " A1 B# @ 9 1 (A5
8 ' * * 1 * #@ 5 ' ! , 1 *
IE, ", ( , ! ( , # ( ), & /
!, )*0 7 ( 2, +8 " # $, !, )(
% & ' ( 8& ! ( + , $ , ! , ( *(
=!.7 0*0?( E, )( , !( , # (
& ! *' *# . + ( % & ' ( & 5 ( , ) (
# - ) ( + , $ , + 0, 0% , ' ! , % K (
L( M ) , , # ( N*+ $ , % ! . # $ )
T & ' , # 0( ! U $ , ( )! < $ (
, ! ( " G! % U $ *':, /
$ , # V ( , 2# , # ( )*+ ( .)(
0" 0=, # $ , ! , ( 0*# , (
, ' # , ( : - = & ) , 0, ! (
& '( 7& # )*# " , ! + *' )(
*# $ ).' , ( # - , ( =& 0*/
)*& # , ! ?
Y ! . 7 )* 07 ( . # + . ' )(
. ! % , > $ 0% & ' ( 0. 5 )(
*# $ 8U ! *# ' ( *( $ , # (
# - , ( ), & ! *( & 5 ( 5 & /
)* 2. )* & # 9(0, + 2! , ' " /
+ , ! *# ' 0), & ! *, # ?(
@6O( 0*$, ! ( B(@C D( 7 ! ?
6SW ( 0*$ , ! ( B(@C D( 7 ! ?(
6SD( 0*$ , ! ( B(@ OD( 7 ! ?
6OO( 0*$ , ! ( B(@ OD( 7 ! ?
E, ( F, 0), ( . 8( 8& ! + . ' , )0 ( % U ' , ! ( (
7 . # ( 7U % , 0( 0& 5 ( , / % U ' , ! ?
forlagetmindspace.dk
48
49
D a M o nic a ringede
t il p o lit iet o g ko m i t v
’ V i sk al h av e et system, d er er retf æ rd ig t, men d et er sv æ rt at h av e et
retf æ rd ig t system, nå r man ik k e v ed ,
h v ilk e reg ler man sk al rette sig ef ter,
sig er M onic a. Foto: S ig rid N yg aard
Men da hun i 00 blev sagt op
fra den lejlighed, hun boede i med
de to børn i Slagelse by, tilbød han,
at de kunne flytte derud i den længe
af huset, han var ved at sætte i stand.
Fire år gik, hvor hun havde ansvaret
for børnene dagligt, mens han havde
dem hos sig hver anden w eekend.
Ellers levede de ifølge hendes forklaring to helt adskilte tilværelser.
Eksmanden havde i flere omgange
andre kærester boende med deres
børn også, og også Monica har haft
andre forhold. Ifølge Monicas forklaring gjorde hun kommunen opmærksom på, at det var eksmanden,
hun flyttede ud til, allerede dengang
hun søgte om boligsikring. Kommunen sagde dengang, at de på grund
af den utraditionelle boform sikkert
ville komme på besøg for at tjekke
op på forholdene, men da de i fire
år aldrig dukkede op, regnede Monica med, at alt var i orden.Det var
det også indtil indbruddet.
S am m enbru d p å t v
D
Af Sebastian G jerding
og Ulrik Dahlin
et var Monicas 1 -årige datter
og hendes veninde, der den 1 .
august 01 kom hjem til huset
og opdagede, at der havde været indbrud. Tyvene var kommet ind gennem sønnens soveværelsesvindue
og havde stjålet alt, hvad der hurtigt
kan omsættes: ernsyn, smykker,
iPads, dyre jakker og de penge, sønnen havde fået i fødselsdagsgave. De
to børn fik tilkaldt Monica og siden
politiet, der kom et par timer senere.
Huset er en tolænget gård lidt
uden for Slagelse, der er delt op, så
Monica bor til leje i en istandsat tidligere staldbygning i den ene side med
de to fælles børn, mens hendes eksmand, der ejer huset, bor i den anden
halvdel sammen med sin kæreste og
Monica anmeldte et indbrud i sin lej lighed, men endte med at blive
efterforsket for socialt bedrageri af S lagelse Kommu nes
kontrolgruppe , mens DR fi lmede løs. Det er det værste,
hun no gensinde har prøvet
deres fælles barn. Tyvene var brudt
ind begge steder. Men da betjentene
kom ud til huset, begyndte de ifølge
Monica hurtigt at interessere sig for
andre ting, end hvad der var stjålet,
og hvordan tyvene var kommet ind.
Den ene betjent spurgte til forbindelsen mellem de to huse og begyndte
at lede efter en dør imellem dem:
»Jeg fortalte ham, at der ikke er
nogen dør, og han svarede, at det
ville han lige undersøge. Så han gik
lidt rundt og ledte efter den famøse
dør, der ikke er der. Han sluttede af
med at sige, at de ville skrive en rapport og så vende tilbage,« fortæller
Monica.
»Jeg spurgte, om de ikke skulle
tage fingeraftryk og se, hvad tyvene
havde rodet i. Det interesserede dem
overhovedet ikke,« husker hun.
At det, der startede som en anmeldelse af et indbrud i hendes hus,
skulle føre til en flere måneder lang
og opslidende sag med anklager om
socialt bedrageri, havde Monica aldrig forestillet sig. Heller ikke, at hun
skulle ende med at bryde grædende
sammen i DR -serien Aktion Socialt
Bedrageri.
Men en uge efter indbruddet modtog hun et brev fra Slagelse Kommunes Kontrolgruppe. Brevet indkaldte
hende til en samtale, fordi hun var
blevet anmeldt for at bo sammen
med sin eksmand. Anmeldelsen
var problematisk for Monica, fordi hun får boligsikring, tilskud til
daginstitutionsplads og forhøjede
børneydelser som enlig. Hvis kommunen afgjorde, at hun i stedet var
samboende med eksmanden, kunne
det føre til fratagelse af ydelserne
og erstatningskrav for uberettiget
modtagne ydelser flere år tilbage.
»Jeg ringede til kommunen og sagde, at det måtte være en fejl, fordi
der stod, at jeg var samboende med
min eksmand. Det var helt til grin,
for kommunen ved godt, at jeg bor
herude til leje hos min eksmand, men
de svarede, at jeg skulle komme til
samtalen alligevel,« siger Monica.
H jem f ra G rønland
Monica anerkender, at det er utraditionelt at bo så tæt på sin eksmand.
Parret gik fra hinanden i 00 , kort
efter de havde fået deres andet barn.
De var flyttet sammen til Grønland,
men efter otte måneder kunne Monica ikke holde ud at være deroppe og
rejste hjem. Manden blev der, fandt
en anden kæreste, og forholdet til
Monica stoppede.
Da Monica mødte på kommunen, var
det første, hun fik at vide, at Danmarks R adio var ved at lave optagelser til et nyt program kaldet Aktion
Socialt Bedrageri. De spurgte, om
de måtte filme mødet. Hun svarede
ja, da hun regnede med, at det hele
bare var en misforståelse, der hurtigt
ville være overstået.
»Jeg troede bare, at jeg skulle ind
til en kop kaffe, og så ud igen. At vi
har boet sådan, er ikke noget, vi har
holdt skjult.«
Hvad Monica ikke vidste og heller
ikke kunne få at vide af kontrolgruppen, selv om hun spurgte, var, hvem
der havde anmeldt hende. »Jeg havde
ikke i min vildeste fantasi forestillet
mig, at det var politiet, der havde
anmeldt mig,« siger hun i dag.
Mødet hos kontrolgruppen var en
såkaldt partshøring, hvor kommunen skal fremlægge de oplysninger,
de har om sagen og høre borgerens
version. Men som DR ’ s programserie
Aktion Socialt Bedrageri siden viste
– gældende både i Monicas sag og
mange andres – så kan kontrolgruppers møde med borgerne minde om
et politiforhør, hvor kontrolgruppen
håndfast fremsætter anklager.
Mens tv-kameraerne kørte, fik
Monica fremlagt et væld af tekniske detaljer om husets indretning
af manden fra kontrolgruppen: Der
var kun registreret en enkelt el- og
vandmåler, adressen på hendes le-
jemål fandtes slet ikke hos Teknisk
Forvaltning, hvorefter Kontrolgruppens sagsbehandler lagde plantegninger over huset på bordet og fastholdt,
at der så ud til at være gennemgang
imellem husene, så parret altså reelt
boede sammen. Han havde også fundet satellitbilleder fra Google Maps,
der viste legetøj i eksmandens del af
haven og dermed et tegn på, at børnene kunne gå frit rundt mellem husene. Monica forklarede, at hun bare
var lejer, og at hun havde fået indtryk
af, at eksmanden havde styr på det
formelle. Hun havde sin egen el- og
vandmåler, og der var ikke nogen
gennemgang mellem de to boliger.
L egetøjet i eksmandens del af haven
kunne være brugt af hans børn.
»Min pointe er, at jeg finder det
sandsynligt, at I har boet her som
en ægteskabslignende familie med
to børn,« fastholdt kontrolmedarbejderen i et uddrag, der blev vist
på DR , selv om Monica forklarede,
at eksmanden havde boet der med
andre kvinder og deres børn, og at
de altså ikke dannede par på nogen
måde. Hun endte med at bryde sammen på tv.
»Til slut spurgte de, hvordan jeg
har det med, at han har barn med
en anden. Men kommunen kan da
ikke tillade sig at spørge ind til mine
følelser om, hvordan jeg har det med,
at min eksmand er sammen med en
ny. Det har jo intet med sagen at gøre.
Jeg synes, de gik meget tæt på,« siger
hun i dag. »Jeg var dybt rystet, da
jeg fandt ud af, hvad jeg blev udsat
for. Jeg tudede i flere timer efter«.
I dag ved Monica ikke rigtig, om
det var til gavn eller ulempe for hende, at hun var i tv.
»De kunne godt have informeret
mig på forhånd om, at når jeg ville
dukke op på det møde på kommunen, så er der faktisk tv på. Man bliver jo taget med bukserne nede, når
der står sådan et tv-hold klar, og de
spørger: Det har du vel ikke noget
imod, vel? Man føler ikke, at man
kan sige nej,« som hun siger.
Men måske var det meget godt,
at seerne fik indblik i, hvordan en
kontrolgruppen kunne tage fat: »DR
skulle have vist mere om, hvor hårdhændet de går til værks, og alle de
mangler der var. De burde have vist
alt det, som kommunen manglede
at undersøge i forhold til min sag.«
’ D et u lo vlige f o rt s æ t t er’
Anden gang hun var til samtale med
kontrolgruppen, sagde hun nej til DR .
»Jeg ville ikke have dem med
denne her gang, fordi jeg tænkte,
at han var måske lidt hård i filten,
fordi ernsynet var på. At det var
derfor, han var så hård. Men der var
intet forandret ved ham, da jeg kom
ned til næste forhør,« som Monica
udtrykker det.
Kommunens sagsakter, som Information har fået aktindsigt i, viser,
hvordan kontrolgruppen ihærdigt
prøver at dokumentere, at Monica
bor på en fiktiv adresse. De indhenter
oplysninger om el- og vandforbrug,
tegninger over huset, og forsøger at
opklare, hvordan Monica kan bo på
en adresse, der ikke eksisterer i deres system. De kalder hende ind til
endnu en samtale, hvor hun skal
medbringe vagtplaner fra sit arbejde, huslejebetalinger og aflæsninger fra sin elmåler. I oktober 01
– godt halvanden måned efter, at
efterforskningen blev påbegyndt –
skriver kontrolmedarbejderen en af
sine sidste mails i sagen til en ansat i
Teknisk Forvaltning om, at »noget
er helt galt med registreringen af
omh. matrikel.«
»Sker der noget fra jeres side – det
ulovlige fortsætter jo«, spørger kontrolmedarbejderen, hvortil Teknisk
Forvaltning svarer, at der set fra deres
side af bordet ikke er noget ulovligt
ved Monicas måde at bo på. Et par
dage efter tager kontrolgruppen selv
på besøg hos Monica og tager billeder
af indgangen til huset, husets indretning med det indbyggede køkken,
gangbro og børneværelse. »Besøget
afdækkede, at der rent faktisk er beboelse i den gamle staldbygning,«
noterede de omhyggeligt i sagen.
Nogle måneder senere fik Monica
et brev med en frifindelse. Hun kan
nu beholde sine enlig ydelser og blive boende i huset. Monica har flere
STRATEGISPIL
gange spurgt efter den anmeldelse,
som fik hende i kommunens søgelys.
Hun har også gennem en advokat,
hun kontaktede, søgt aktindsigt, dog
uden at få anmeldelsen. Det lykkedes Information at få anmeldelsen
udleveret, og det er ganske rigtigt
den hundefører, som undersøgte indbruddet, der var anmelderen.
Selve anmeldelsen er en kortfattet mail, som er sendt et par dage
efter indbruddet med overskriften
»Muligt socialt bedrageri«.
D et er M onic as eget ø nske, at h u n optræder
u den efternav n
Bragt i Information
20. ap ril 2013
F∆ LLESSKAB
JJOURNALIST?
FILM & TV?
FOREDRAG
DOKUMENTAR
OPLEVELSER
MALERI
RETORIK
KOR
KERAMIK MORGENSAMLING
VENNER
FOTO≠ JOURNALISTIK IDR∆ T
LIVSANSKUELSE
S S U S
ASKOV Hÿ JSKOLE
80 % AF VORES ELEVER KOM IND
P≈ JOURNALISTSTUDIET
50
O vervæ gt ige børn er s u nde
Be handlingen af overvægtige børn er gennemsyret af samfu ndets forestillinger om dem som dovne
og u vidende. P h.d. C u p-vinder Ditte-Marie F rom har u ndersøgt den su ndhedspædagogiske tilgang til
overvægtige børn – der i værste tilfælde stigmatiserer børnenes forhold til deres krop
overvægtige voksne: som værende i risikoz onen for at få alvorlige følgesygdomme og
derved belaste samfundet, siger hun. »Men
man glemmer, at rigtig mange overvægtige
børn ikke er syge. De er raske, aktive, glade
og ofte meget bevidste børn.«
I bestræbelserne på at få dem på ret kurs
kropsligt bevidstgør man dem om deres krop
på en måde, som i sidste instans kan skabe
et skadeligt selvbillede, påpeger Ditte-Marie
From. Det kom konkret til udtryk på et af kurserne, hvor en mor fortalte, at hendes barn var
blevet yderligere bevidst om sin krop igennem
kurset. Og det ikke på nogen positiv måde.
»Før havde pigen gået til svømning med
stor glæde, men pludselig ønskede hun ikke
længere at vise sig med så lidt tøj på. På den
måde kan kurserne få en kontraproduktiv effekt, nemlig at overvægtige børn, der før var
aktive, nu holder op med at dyrke sport, fordi
de har fået et negativt billede af deres krop.
På den måde risikerer vi at knække selvværd
i stedet for fedmekurver.«
G
Af Sofi e Tholl
odt! Så skal vi til fødselsdag. Hvad siger
I til det?« Det er Birthe, underviseren,
der stiller et velgennemtænkt scenario
op for et rum fyldt af fremmødte overvægtige
børn mellem otte og 1 år og deres forældre.
De er på livsstilskursus i den lokale kommune for at lære at leve sundt. Børnene bryder
ind med forskellige bud: »Man kunne spise
en grovbolle hjemmefra?« forslår en dydig
dreng, mens en pige anbefaler, at man efter
chips, sodavand og kage kan dyrke lidt ekstra motion.
En dreng bryder ind: »Man kunne blive
hjemme?«
Birthe svarer: »Ja, det ville være det ultimativt sunde. Men det er ikke rigtig godt.«
Kurset var et af de mange steder, hvor DitteMarie From sad med og observerede, da hun
over tre år samlede ind til sin ph.d.-a andling
D e su nde ov erv ægt i ge bø rn på Sundhedsfremme
og Sundhedsstrategier på R oskilde U niversitet.
Og denne situation, som Ditte-Marie From sad
midt i, kendetegner den tilgang, samfundet
har til overvægtige børn.
»Når underviseren fremstiller det ultimativt sunde som det at blive hjemme, så risikerer man at skubbe de overvægtige børn ud
af et meget vigtigt socialt fællesskab,« siger
Ditte-Marie From.
Hun har interview et kursusdeltagende
overvægtige børn og observeret livsstilskurser
i forskellige danske kommuner. På baggrund af
børnenes fortællinger om livet som overvægtig
vurderer hun, at kurserne rammer ved siden
af målet: »Kurserne rammer ved siden af, når
de formidler viden, der enten er for avanceret
og detaljeret i forhold til ernæring, eller når
de gentager en basal viden om sundhed, som
D en t y p is ke o vervæ gt ige
P h .d. C up
• Informations P
•
•
•
•
•
h.d. C up er en
formidlingskonkurrenc e, der er lavet i
samarbejde med Danske Universiteter,
DR og Lundbec kfonden
F ormå let er at få dansk forskning ud til
en bredere offentlighed ved at omtale og
præmiere de bedst formidlede ph.d.afhandlinger fra danske universiteter
Universiteterne havde indstillet 35 ph.d.studerende i å r, og der er blevet valgt otte
vindere inden for de fi re hovedområ der:
Sundhed, N atur og teknik, Humaniora og
Samfund
V inder af P h.d. C up 2013 var Morten
F enger, Ditte- Marie F rom, Stine Lindahl
J ac obsen, Tea Torbenfeldt B engtsson,
C amilla Stampe J ensen, N ina O vergaard
Therkildsen, Henrik Skov Midtiby og Maja
Rosenstoc k
Alle otte vindere er blevet portrætteret i
Information
Læs mere om kriterierne for P h.d. C up
2014 på phdc up.dk
D itte- M arie From må tte k æ mp e med eg ne f ord omme, d a h un ind led te sin f orsk ning om
ov erv ægtige b
ørn . H un sp urgte, om de h
av de v enner – i stedet f or at f ok usere p å , h v em
der v ar deres v enner – ud f ra den f ordom om, at de s om tykk e nok v ar ensomme.
børnene allerede har.«
Da amterne i 00 blev nedlagt i forbindelse
med den daværende regerings kommunalreform, overtog kommunerne ansvaret for
sundheden blandt borgerne. Det er derfor
i kommunalt regi, at de overvægtige børns
selvhjælpskurser finder sted.
B M I , væ gt o g t aljem å l
Oftest kategoriseres kurserne som livsstilskurser, fordi man rent pædagogisk ikke har villet
sende et signal om, at det kun handlede om
at slanke sig:
»Men i praksis er der ingen forskel. Når
kurset evalueres til slut, vejes børnene, og
der måles BMI, taljemål og kondital. Først
derefter bliver børnene spurgt, hvad de har
lært. Det betyder, at det brede pædagogiske
læringspotentiale går tabt, når der først og
fremmest fokuseres på de kropslige parametre.
Det medfører, at de børn, der afslutter kurset
med begrænset eller intet vægttab, oplever deres kursusdeltagelse som en fiasko – til trods
for at de har lært en masse nyt om sundhed,«
siger Ditte-Marie From. Man ser på overvægtige børn på samme måde, som man ser på
En anden af de opdagelser, Ditte-Marie From
gjorde igennem sit ph.d.-studie, var, at tilgangen til og behandlingen af overvægtige børn
er skabt på en forestilling om, at overvægt
udvikler sig på grund af manglende viden og
lyst til at spise godt og motionere.
»Vi forestiller os, at de overvægtige børn
er ude af kontrol, ingen viden har og generelt klarer sig dårligt socialt,« forklarer DitteMarie From.
Først og fremmest forestiller vi os, at de
bliver mobbet, påpeger hun og henviser til
en hændelse på et af livsstilskurserne, hvor
de voksne, mens børnene dyrkede motion,
skulle diskutere, hvordan de som forældre
håndterede mobning i hverdagen:
»U nderviseren fortæller, at de skal tale om
mobning. Forældrene får hurtigt drejet samtalen hen på noget andet, som de har mere
behov for at vende. Men underviseren holder
fast i, at det er mobning, der skal diskuteres.
Til slut forklarer en forælder underviseren, at
drilleri og mobning er to forskellige ting, og at
hun generelt ikke oplever, at hendes barn har
sociale problemer. Hvilket de øvrige forældre
heller ikke oplevede, at deres børn havde.«
Ifølge Ditte-Marie From er underviseren
her med til at reproducere en samfundsforventning til de overvægtige børn:
»De må da have sociale problemer, tænker vi.«
Ditte-Marie From erkender, at hun i begyndelsen selv var med til skabe stereotypen. Eksempelvis da hun i interview situationer med
børnene indledte med spørgsmålet: »Har du
nogen venner?«
»Selvfølgelig havde de venner, og de gik
straks i gang med at fortælle om dem. Jeg skulle
i stedet have spurgt, hvem der var deres venner, og ikke forvente at de ikke havde nogen.«
N av nene på ku rsets del tagere er ændret i artikl en
Bragt i Information 22. ap ril 2013
Friluftsland har Â bnet Danmarks st˘r ste
Fj‰l lr‰ ven butik i K˘benha vn!
Her finder du et kÊm pe udvalg af Fj‰ llr‰ vens
beklÊdni ng og udstyr ≠ ogsÂ de mere spe≠
cielle ting, som du ikke finder andre steder.
Bes˘g Fj‰l lr‰ ven Epic Store i
Frederiksborggade 44, K˘ benhavn K.
EPIC STORE
NY BUTIK I Kÿ BENHAVN!
K˘ b ind p www.friluftsland.dk
eller i K˘ benhavn, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, rhus & Aalborg
52
53
U no rm al er det ny e no rm ale
NYE BÈ GER
SAMFUND / POLITIK / HISTORIE / KULTUR / FILOSOFI
Generthed hos børn, sorg over dødsfald, internetafhængighed eller grovæderi er blandt de nye
diagnoser i kommende psykiatrisk diagnosebibel. Den kritiseres for at sygeliggøre mennesker og
for at se bort fra sociale og psykologiske faktorer. Men for mennesker som Kræn Nordborg-Løvstad
giver diagnoserne adgang til behandling og ’anerkendelse’
K
Af Mette- Line Thorup
an en bog ændre et menneskes
liv? Næppe vil de fleste sige,
måske undtaget biblen og andre religiøse tekster. Og så alligevel. Den nye psykiatriske diagnosemanual Diagnostic and Statistical
Manual (DSM), der udkommer på
onsdag i U SA, vil næppe komme
til at ligge på natbordet som en anden bibel hos mennesker med psykiske lidelser. Men diagnosebiblen
er imidlertid, hvad DSM – en moppedreng som i sin erde udgave var på
over 00 sider – kaldes af kendere.
Og derfor betyder diagnosemanualens femte udgave noget for folk
som Eila Neergaard, der er transkønnet, og Kræn Nordborg-L øvstad som
lider af udviklingsforstyrrelsen GU A,
der på nogle områder kan sammenlignes med det mere kendte Aspergers Syndrom.
De transkønnede fordi transseksualitet i den nye udgave formentlig
bliver slettet på listen over mentale
sygdomme. Og folk med Asperger og
GU A fordi deres diagnose forsvinder og i stedet dækkes af en bredere
benævnelse.
»Den nye diagnosemanual DSM
kan blive et økonomisk spørgsmål
for de transkønnede. Hvis transseksualitet ryger ud som sygdom, betyder det så, at der ikke er en behandling? Omvendt er vi tilhængere af, at
vi ryger af den sygdomsliste, fordi
den betyder, at vi bliver fastholdt i
nogle psykiatriske diagnoser, som
er forældede,« siger Irene Haffner,
talskvinde for Foreningen af Transkønnede i Danmark.
Selvom DSM udarbejdes af American Psychiatric Association (APA)
er dens indflydelse international,
fordi den danner grundlag for den
psykiatriske del af W HO’ s klassifikation. Den nuværende hedder
IC D-10 og bruges i over 1 0 lande,
herunder Danmark. Enhedslisten
har dog allerede stillet forslag om,
at de transkønnede kommer af listen
i Danmark, så man ikke behøver at
vente på DSM og WH O.
»Transseksuelle mennesker, som
har behov for kirurgi, vil kunne mærke forskellen, hvis de slettes af diagnosemanualen og dermed kan ryge
ud af behandlingssystemet. Jeg mener dog, det ville kunne løses, hvis
de fik oplysning og muligheder for
at få kirurgi i et andet land efter eget
valg,« siger Eila Neergaard, der er år og opereret i udlandet.
K rig m o d p s y kiat rien
De transkønnedes bekymring er et
godt eksempel på den eksplosive
2 2 - å rig e K ræ n N ord borg - L ø v stad er ik k e i tv iv l om, h v or v ig tig h ans d iag nose er. H ans lid else g å r und er
beteg nelsen ’ G ennemg ribend e U d v ik ling sf orstyrrelse, A nd en’ og betyd er, at h an er ang stp ræ g et og h ar
autistisk e træ k , men ud en at v æ re autist. M ed ic inering g ø r, at h ans liv f ung erer. Foto: T ine S letting
kraft, der er i debatten om, hvordan moderne samfund skal håndtere mentale sygdomme. På den ene
side står millioner af mennesker med
sindslidelser og personlighedsforstyrrelser, der kræver behandling.
På den anden står samfundet, der
skal håndtere eskalering i psykiske
diagnoser, som ændrer måden, normalitet opfattes på. Og desuden er
et økonomisk dræn i samfundets
pengekasse. I stedet går pengene –
som kritikken lyder – til medicinalindustriens aktionærer, og mennesker sygeliggøres af diagnoser, som
hverken er valide eller nødvendige.
Samtidig har udgivelsen af DSM
givet ny nærig til krigen mellem psy-
kologer og psykiatere om det videnskabelig grundlag for at diagnosticere psykiske sygdomme. Krigens
konsekvenser kan sammenfattes i
et ord: Overdiagnosticering, fordi et
stigende antal diagnoser vil medvirke
til at gøre endnu flere mennesker
syge og medicinkrævende.
Hvor den erde version af DSM fra
1 indeholdt diagnoser, ventes
den nye at indeholde over 00 – tallet har været støt stigende siden den
første udgave i 1 – hvilket fremgår af et udkast offentliggjort inden
APA lukkede for deres hjemmeside
op mod offentliggørelsen.
Disruptive Mood Dysregulation
Disorder (DMDD), en ny diagnose
til børn, som tre eller flere gange
om ugen har temperamentsudbrud,
der er groft ude af proportioner i intensitet eller varighed i forhold til
situationen. Generthed hos børn,
sorg over dødsfald, der fører til depression, interneta ængighed og
spiseforstyrrelsen grovæderi (Binge
Eating Disorder) ventes at være nye
diagnoser.
»De diagnostiske tærskler for
mange lidelser er blevet sænket til
helt uberettigede og uacceptable niveauer i den nye udgave af DSM .
Den er skræmmende upålidelig, og
mange flere vil blive diagnosticeret
i fremtiden. Tag f.eks. DMDD som
vil resultere i medicinering af endnu
flere børn og teenagere, der udviser
adfærdsmæssige problemer. Der er
også beslutningen om at patologisere
sorg efter to uger, hvilket vil resultere
i en mulig diagnose af depression,
hvis den behandlende læge ikke kan
skelne de to betingelser fra hinanden
efter 1 dage – de deler en lang række
af de samme træk og symptomer,«
siger C hristoffer L ane, professor ved
NorthW estern U niversity og forfatter
til bogen ’ Shyness: How normal behavoir became a sickness’ , der mener,
at DSM helt burde afskaffes.
Andre tror forsat på DSM, men
kritikken kommer nu også fra højeste sted. U .S. National Institute of
Mental Health, den amerikanske regerings førende forskningsinstitution
og den største bevilger af midler til
forskning i mental sundhed i verden,
har trukket sin støtte til APA med
begrundelsen, at DSM savner »validitet«. De kliniske psykologer i det
førende British Psychological Society
fulgte efter i mandags. I en erklæring, som avisen Guardian beskriver
som ’ banebrydende’ , beskyldte organisationen psykiatere for at stille
forældede diagnoser. Psykiaterne
må erkende, at årsager til psykiske
lidelser er komplekse, og at de ofte
skyldes sociale og psykologiske faktorer, hedder det i erklæringen, der på
baggrund af den manglende valide
viden, kræver et »paradigmeskift.«
I nfl at io n
Men nogle af de mest kritiske røster
findes blandt medforfattere på den
forrige udgave, hvoraf den mest citerede er professor Allen Frances, Duke
U niversity, leder af DSM . Frances
skabte røre, da han for få år siden bekendte, at han ved at tage diagnoser
som Aspergers Syndrom, ADHD og
Bipolar lidelse med i DSM har været
med til at starte ’ falske’ epidemier.
»Børnelæger og børnepsykiatere
så børn, der kunne tale, men som
havde et alvorligt socialt ubehag –
kejtethed og et meget begrænset og
forringet niveau af interesser og aktiviteter. De ønskede en diagnose for
det,« forklarede Frances i et interview med det amerikanske radionetværk, NPR . Der blev foretaget
en undersøgelse af, hvor udbredt
Aspergers var, og resultaterne var
ifølge Frances ganske klare: Aspergers forekom sjældent.
Derefter satte Frances diagnosen
i DSM , og antallet af børn diagnosticeret med lidelsen eksploderede.
Frances husker i interview et med
NPR , hvordan han senere sad og læste artikler om Aspergers, der fejede
over U SA. »På det tidspunkt sagde
jeg: ’ U ps’ . Det her er en komplet misforståelse. Det var rystende. «
Siden har Frances kastet sig ind
i kampen for at ’ redde det normale‘ ,
som hans blog på Psychology Today hedder.
H vo rdan s y gt ?
Kritikken af overdiagnosticering og
det medfølgende medicinforbrug er
velkendt herhjemme, eftersom antallet af danskere med en psykiatrisk
diagnose også er steget markant.
Men -årige Kræn Nordborg-L øvstad er ikke i tvivl om, hvor vigtig
hans diagnose er for ham. Hans lidelse går under betegnelsen GU A (Gennemgribende U dviklingsforstyrrelse,
Anden) og betyder, at han er angstpræget og har autistiske træk, men
uden at være autist. Kræn NordborgL øvstad har en praktikplads, men
fungerer på lige fod med de andre
ansatte på R adio Mojn i Å benrå. Medicinering gør, at hans liv fungerer.
»For mig har diagnosen været
altafgørende, fordi jeg har kunnet
bruge den til at komme videre. Jeg
har fået den i en tidlig alder, og mine
forældre har fortalt mig, at de oplevede, at jeg blev meget lettet, da
jeg fik den. Jeg kunne godt mærke,
at jeg var anderledes, men diagnosen betyder, at jeg har lært mig selv
bedre at kende. Og selvom en diagnose godt kan være et stempel, så
betyder en diagnose, der er tænkt
godt igennem, at jeg ikke selv er
skyld i, at jeg er, som jeg er. At det
ikke handler om, at jeg ikke er god
nok eller noget værd,« siger han, og
hæfter sig ved, at jo mere præcis en
diagnose er, jo bedre er muligheden
for optimal behandling.
Børnepsykolog C hristian Ferrer,
der arbejder med børn med bl.a. GU A
og Aspergers Syndrom i Odense Kommune, forudser, at den nye klassifikation i DSM , som betyder, at Asperger
ryger ud som selvstændig betegnelse,
vil få betydning for børn med GU A.
»Det er en speciel og skrøbelig
gruppe, fordi deres lidelse er meget sammensat og består af tre forskellige lidelser: autisme, angst og
psykose. Der er børnene i risiko for
at blive glemt. Med udviklingen i vores velfærdssamfund, ser jeg rigtig
mange, der kæmper for at få økonomisk hjælp, og jeg mener også, der
finder en underdiagnosticering sted
af f.eks. piger med Asperger. Men
man kan godt tale om, at vi måske
ikke er gode nok til at stille valide
diagnoser. Bl.a. fordi systemet skal
producere diagnoser hurtigt som følge af lange ventelister på udredning
i kombination med en ventelistegaranti,« siger C hristian Ferrer, der
påpeger, at bedre udredning kræver
flere ressourcer.
Hans skepsis deles ikke af professor ved Aarhus U niversitetshospital,
R isskov, og formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs diagnoseudvalg,
Ole Mors.
»Hvis man virkelig har en psykisk lidelse, så vil der også være en
diagnose i DSM . At en tidligere
brugt betegnelse forsvinder, hvor
der så træder en anden og bredere
diagnose i stedet, mener jeg ikke er
noget problem, « siger Ole Mors og
understreger, at han taler på egne
vegne, da han endnu ikke har drøftet den kommende udgave af DSM i
diagnoseudvalget. Ole Mors mener
heller ikke, at psykiatrien overdiagnosticerer i Danmark.
»De mennesker, der kommer til os
i psykiatrien, er virkelig syge. Men
overdiagnosticering kan finde sted
hos de praktiserende læger, der har
forskellig interesse og oplæring i psykiske lidelser. Det er diagnostikken
af de lettere og moderate lidelser,
der er problemet. Desuden mangler
vi befolkningsundersøgelser af psykiske lidelser i Danmark. Og måske
skulle de Asperger-børn, Frances læste om, have en diagnose og hjælp,«
siger Ole Mors.
Bragt i Information
17 . maj 2013
699 95
149 95
î Et storvÒ rk ... til lykke til Danmark.î
Hans-J˘r gen Schanz
i Information
Blikskift handler om hvad
filosofiens vÒ sen er. Lillebror
til Ole Thyssens anmelderroste
filosofihistorie Det filosofiske
blik.
(TO BIND)
Berlingske
59 95
129 95
En forkortet og revideret udgave af J˘ rgen Steen Nielsens
anmelderroste klimapolitiske
nyklassiker Den store omstilling.
Sociologen Ole Bjerg gennemg r klart, kritisk og pÒ dagogisk
vores bank- og pengesystem
og givet sit bud p en mere
retfÒ rdig penge˘ konomi.
POCKET
L·S MERE P
INFORMATIONSFORLAG.DK
54
Den klassiske
pindestol n r du...
tÒ nker p om
potteplanten
skal have vand
holder
middag med
vennerne
Af Haifaa Awad
H
er sidder vi så. I en kælder. Kvinder og
børn. I et tamt forsøg på at beskytte os
selv, hvis MiG-flyets våben skulle være
rettet mod os ved næste angreb. Efter mange
udmattende dage og søvnløse nætter sov jeg
på patientbriksen i det ene undersøgelsesrum
under nogle stille timer på hospitalet.
Jeg blev vækket ved, at min krop rystede
på grund af den store eksplosion, der lød tæt
på. »Allah Yestor,« (må Gud skåne os, red.) udbryder jeg nu, hver gang noget forfærdeligt er
ved at ramme os. Jeg springer i tøjet, kigger
ud af vinduet og ser en stor, hvid sky rejse sig
mod himlen. Et MiG-fly har smidt et missil
ned over en fireetagers bygning mindre end
tre km fra det vindue, jeg står ved.
Jeg når hen til skadestuen, hvor det allerede vrimler med folk. Nogle af de sårede er
allerede blevet bragt ind. Fire børn på stribe
med små skrammer og sår. De var heldige – de
var ikke så tæt på stedet, hvor missilet ramte.
Og så bryder helvede løs.
For hver gang en ambulance nærmer sig,
bliver larmen, skrigene og gråden højere. Som
en trommehvirvel, som et tegn på, hvad der
venter.
Rød neglelak
Først bliver en kvinde bragt ind på hospitalet.
Hun er indhyllet i tæpper og bliver båret af
to mænd. Hendes ansigt er kridhvidt af murbrokker, støv og sand. Huset er faldet ned over
hende. Hendes børn er skræmte og løber om-
En læges dagbog fra Syrien
• Læge Haifaa Awad har i august 2013
•
•
skrevet dagbog i Information fra et
hospital i det nordlige Syrien, hvor hun
har arbejdet som frivillig læge
Haifaa Awad er uddannet læge ved KU.
Hun har været bosat i Danmark siden
1993 og stammer fra Syrien
26. august mødte hun
Informations læsere i samtale med
Mellemøstkorrespondent Lasse
Ellegaard: information.dk/470209
Jeg får kuldegysninger og
kvalme blot ved tanken
om det, der er sket her
i dag. Jeg tror, at ord
aldrig rigtigt vil kunne
beskrive, hvad jeg så.
En læges dagbog, dag 10
kring. En bunke tarme hænger ud af kvindens
mave. Hvordan kunne de tro, vi kunne redde
hende? Hvordan kan de mænd komme løbende
med hende i deres arme? Jeg forstår det først,
da jeg opdager hendes mand, der står hos lægerne. Han spørger, om hans kone, Farah, er
i live. Han kan ikke finde flere af sine børn i
murbrokkerne.
Hun pakkes i en sort ligpose. Hendes børns
skrig fylder rummet. Hendes lille dreng, der
ligner en fireårig, står og slår sig selv på kinderne.
Jeg får kuldegysninger og kvalme blot ved
tanken, når jeg nu sidder og skal skrive det
ned. Jeg tror, at ord aldrig rigtigt vil kunne
beskrive, hvad jeg så i dag.
Så lyder trommehvirvlen igen. I de korte
øjeblikke, før ambulancen holder stille, og
de sårede bæres ind, får jeg øjenkontakt med
nogle af de andre læger og sygeplejersker. Alle
er de i chok over begivenhederne, som er ved
at blive rutine. Men det er første gang, jeg oplever et angreb lige i nærheden. Første gang
jeg ser den type ofre på tæt hold.
Trommehvirvlen vækker mig igen. En fireårig pige bæres ind. Hun er kridhvid. Hendes
venstre arm adskilt ved skulderen. Separe-
ret fra hendes krop. Gad vide om billedet af
hende må trykkes i danske aviser? Om det
er for makabert til vores sarte sjæle. Det er
dagligdagen her.
Vi starter med at give hende basal genoplivning og førstehjælp. Mine hænder lugter stadig
af hendes krop. Jeg nåede ikke at få handsker
på. Og jeg har vasket hænder 1.000 gange nu.
Hun havde små grønne hjerteøreringe på. På
tåneglene havde hun rød neglelak. Her var en
lille prinsesse, der havde tullet omkring i sit
eget hjem. Død. Iturevet.
Efter en halv time stod det klart, at hun
havde blødt så meget, at vi ikke kunne redde
hende. Vi ville bare ikke indse det endnu. Hun
er Farahs datter.
Arbejder videre
Og midt i al denne terror finder jeg ud af, at
det er min kære kollega narkosesygeplejersken
Samis hus, som er blevet ramt. Jeg mødte ham
de allerførste dage hernede. Han oplærte mig.
Jeg holdt afstand til ham i begyndelsen, fordi
han er meget religiøs. Men hurtigt begyndte
jeg at se ham som en engel.
Hans børn og kone er på intensivafdelingen nu, og de ligger der kun med småskram-
mer. Heldigvis. Sami stod i køkkenet, da han
hørte flyet. Det næste, han mærkede, var en
murbrok i hovedet. Han reddede sin kone og
sine børn ud af huset – og naboerne. Og efter
alt det står han nu her igen ved min side og
forsøger at redde den lille pige. Hans ansigt
er forstenet. Hans bevægelser er de velkendte
effektive bevægelser, der kendetegner enhver
narkosesygeplejerske. Jeg har lyst til at tage
ham til side og give ham et kram.
»Hvor fanden er vores oprørere?« En mand
råber ud i rummet: »Hvor fanden er det luftskyts, de siger, at de har? Hvor fanden er de?!«
Desperationen tager til. Endnu en kvinde
kommer ind. Det er Farahs svigerinde.
Hendes hjerte er stoppet, og mens jeg husker mine genoplivningsprocedurer og pumper løs på hendes hjerte med de andre læger,
får vi genskabt en puls i hende. Men hun er
bevidstløs. Hun bliver transporteret akut til
Tyrkiet. Jeg ved ikke, om hun overlever.
Andre med mindre alvorlige skader kommer
ind. En gammel mand med astma og skrammer over hele kroppen. Med flængede bukser
og bar overkrop. Børn, hvis flænger skal sys.
Og så kommer en mand ind, som har været
med til at transportere disse ofre ind. Han er
ude af kontrol, voldsom og bryder sammen i
gråd. Han har camouflagebukser på. Han er
en af oprørerne. Men han er først og fremmest
pårørende til et af ofrene. Jeg finder ikke ud af,
hvem han er pårørende til, men han får noget
beroligende medicin og bliver lagt ind på en
af sengestuerne. Også han er i chok. Græder
og kalder. Et pigenavn vi ikke kan identificere.
»Hvis de er mænd, så skal de møde os ansigt til ansigt,« skriger han. »Kujoner. Sender
fly efter vores familier.«
Og her sidder jeg. Midnat. Med lyden af
endnu et MiG-flys bomber i nærheden. Derfor
er vi under jorden. Turen mod fronten blev
aflyst. Fronten kom til os i stedet. Jeg bor hos
en af lægernes familie. Moderen siger sagte:
»Må Gud give os liv nok til at overleve natten.«
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det her er
unfair slagtning af civile. Det er, hvad jeg igen
har været vidne til i dag.
Jeg må hellere vaske hænder igen.
Læs resten af dagbogen på information.dk/dagbog
Bragt i Information 19. august 2013
lystlÒ ser
ved
k˘ kkenbordet
ser
yndlingsserien
p Net ix
K˘ benhavn: Torvegade 55≠ 57
Lyngby: Jernbanepladsen 19≠ 23
NordsjÒ lland:
Roskilde:
Tlf: 3257 2814
Tlf: 4587 5404
Tlf: 4587 5404
Tlf: 4632 3248
skriver
opgaven i
sidste ˘ jeblik
PUBLIC
M
O
D
N
O
K
N MED
N
E
G
N
E
S
I
E
N
E
L
A
I
R
E
rtnere.
rs tidligere pa
e
n
rt
a
p
in
d
d
mmen me
, er du også sa
m
o
d
n
o
k
r
e
g
omer.
bru
asser af kond
. Hvis du ikke
m
m
r
o
d
lle
e
yg
l
a
xs
iv
se
r har haft en
untain Skifest
. ung på 25 å
to til Red Mo
4
r
r
fo
ve
e
h
js
d
re
n
e
n
e
Mere
rer og vind
n, bliv topsco
ile
b
o
m
å
p
t
. sms-takst
Spil RUB’i
nload. *Koster alm
w
o
d
s
ti
ra
g
l
ti
ket
*
1919 og få lin
SMS RUB til
KU
/KUNMEDKONDOM

Globale og lokale missionsudfordringer for danske kirker og

Transcription

Similar documents

OPSTART 2013 - IBA Erhvervsakademi Kolding

Velkomstbrev for Skov- og landskabsingeniør Studiestart 2015

Folder om studieforberedende kurser PDF

Antallet af sabbatår blandt studerende har været faldende gennem

Hopi 2019 Velkommen på have- og parkingeniørstudiet! Vigtig

Søskende, der elsker med hinanden

Boliggaranti - UngdomsboligAarhus.dk

Application Form 2012

Menu - Café Jydepotten

Program 2 årige KAT og CFT

Brugervejledning til Synology NAS Baseret på DSM 5.2