Menu - Café Jydepotten
Transcription
Menu - Café Jydepotten
LISBJERG 1 57761 INDHOLD 3 3 5 9 13 MØNSTERBEBYGGELSEN FBAB-LISBJERG DGNB som fleksibelt styringsredskab Integreret design PRO 1.2 FBAB-LISBJERGS BIDRAG TIL EVOLUTIONEN Skridt 1: Træbaseret byggesystem TEC 1.5 Skridt 2: Reversibel byggeteknik TEC 1.6 Skridt 3: Klimatilpasset typologi ECO 2.2 Skridt 4: Ejerskab og fællesskab SOC, ECO Skridt 5: Overskud SOC, ECO Integreret design PRO 1.2 BEBYGGELSESKVALITETER Bebyggelsesplanen Intensivt landskab - den indre have Ekstensivt landskab – ydersiden Fælleden Bo-grupper Slangen Bæredygtig parkering i konstruktion Cyklisme LANDSKAB OG FRIAREALER Udnyttelsesgraden Geografiske ændringer Grønne tage Zoner for privat og fælles ophold Fælles belagte opholdsarealer Fælles grønne opholdsarealer Facadebegrønning Lavt vedligeholdelsesbehov Diffusionsåbne overflader Solorientering Vindforhold Kriminalprævention LAR Integration i landskabet Recipienter Vandrensning Dimensionering Drikkevandsinteresse Regnvandsmængder Nedbørsdata BOLIGERNE Boligsammensætning Boligkvaliteter Fleksibilitetsprincipper Råhus-koncept Tilvalg / tilkøb Fleksibilitetsprincipper Tilgængelighed Fælleshus Øvrige fælles arealer 57761 SOC 1.6 SOC 1.6 SOC 1.6 SOC 1.6 SOC 3.3 SOC 3.3 ENV 1.1 SOC 2.3 ENV 2.3 ENV 2.3 SOC 1.6 SOC 1.6 SOC 1.6-7 SOC 1.6, ENV 2.3 SOC 1.6 SOC 1.6 SOC 1.6, ENV 2.3 SOC 1.6 SOC 1.6 SOC 1.7 SOC 1.6 SOC 1.6 ENV 2.3 ENV 2.3 ENV 2.3 ENV 2.3 ENV 2.3 28 34 38 38 41 41 42 BYGGESYSTEMET Råhuset Kompositdækkene Teknisk fleksibilitet 1.6 Robusthed af materialer og bygning Nedtagning og genanvendelse Klimaskærmens kvalitet MATERIALER Revolutionerende principper Materialeindvinding Patinering Træ til udvendig beklædning 1.1-2.3 Materialeliste Tætning Miljørisici TEC 1.5 TEC 1.5 ECO 2.1, TEC ECO 2.2 TEC 1.6 TEC 1.3 ENV 1.3 SOC 3.3 ECO 2.2, ENV TEC 1.3 TEC 1.3 ENV 1.2 TOTALØKONOMI OG DRIFT Bygningsrelaterede levetidsomkostninger Vedligeholdelse og rengøring ECO 1.1 TEC 1.5 ENERGI LCA miljø Energikoncept LCA primærenergi Yderligere Energitiltag Fleksible tekniske systemer ENV 1.1 ENV 1.1 ENV 2.1 ENV 1.1 TEC 1.4 ANDRE RESSOURCER Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning ENV 2.2 INDEKLIMA Helhedsorienteret indeklima SOC Gode temperaturforhold SOC 1.1 Høj luftkvalitet SOC 1.2 Dagslys SOC 1.4 Visuel komfort SOC 1.4 Lydforhold TEC 1.2 Styring af indeklima SOC 1.5 ØKONOMI Økonomisk overslag SOC 3.3 SOC 3.3 ECO 2.1 SOC 3.3 SOC ECO 2.1 SOC 2.1 SOC 3.3 SOC 3.3 2 Mønsterbebyggelsen FBAB-Lisbjerg Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig (FBAB) bliver ikke udviklet på én gang og med én bebyggelse. FBAB-Lisbjerg bliver et skridt på evolutionens vej. Men hvilke nye skridt skal det ambitiøse byggeri så tage? Fra at være en energibesparende korrektion af byggeskikken i 70'erne er bæredygtighedsbegrebet blevet stadig mere avanceret og rummeligt. Et af de hidtil bedste værktøjer til at opsamle viden og erfaringer er DGNBs vejledninger og evalueringer. Det er en væsentlig præmis for anvendelsen, at samtlige parametre ikke kan optimeres på samme tid. Dermed er der plads til at bygherre, brugere og rådgivere kan lægge en strategi for bebyggelsen, der er tilpasset stedets og sagens særlige vilkår. Vi respekterer således DGNB som et værktøj til benchmarking, og som det mindst ringe evalueringssystem for bæredygtighed, der er til rådighed. Men DGNBs vægtninger er ikke endegyldige sandheder, og det kan sagtens være mere produktivt at anfægte de vedtagne vægtninger end at spekulere i, hvordan man opnår flest mulige points. Vores forslag til en sagsspecifik strategi baserer sig på manifestet fra konkurrencens fase 1. Vi insisterer her på, at redegørelsen for bebyggelsens bæredygtighed simpelthen er beskrivelsen: Skridt 1: Træbaseret byggesystem Kernen i forslaget - det afgørende evolutionære skridt – består i synergien imellem det tekniske potentiale og den sociale identitet. Det CO2-optimerede råhussystem WoodStock® tilbyder således en rumlig tilpasningsdygtighed og materialer, der bliver smukkere som følge af alder, brug, slid og forandring. Vi bryder med 60 års betontradition. (ENV 1.13, ENV 2.1, ECO 2.1) Skridt 2: Reversibel byggeteknik Det selvsamme tekniske potentiale sikrer, at bebyggelsens materialer kan bortskaffes uden at skabe affald. Det betyder, at såfremt bebyggelsen - trods ambitionen - ikke skulle opnå den højest mulige kulturelle status gennem en fremtidig fredning, vil det være muligt at bjerge og genanvende de ressourcer, der er investeret i fremstillingen af komponenter og materialer. (TEC 1.6) ' Bæredygtighed er ikke et aspekt. Det er hele historien, hvori alle sider af sagen bliver belyst – boligkvaliteterne, fællesskabet, pengene, og alle reglerne.' I DGNB-forstand betyder dette fokus, at der satses på særligt høje præstationer indenfor kategorierne ENV 1.3, ENV 2.1, ECO 1.1, ECO 2.2, SOC 1.1-6, SOC 3.3, TEC 1.4-6. Alle beskrivelsens afsnit referer derfor til DGNB-systemets punkter. Da DGNBs rækkefølge imidlertid ikke nødvendigvis stemmer overens med den optimale måde at kommunikere indholdet på, er DGNB-koderne anført ud for afsnittene. Helheden fremgår af indholdsfortegnelsen. FBAB-LISBJERGS BIDRAG TIL EVOLUTIONEN Vi giver et bud på en fremtidssikret og generelt anvendelig bolig- og bebyggelsestype, baseret på nutidens teknologi, økonomi og lovgivning. FBAB-Lisbjerg bliver den første demonstration - en lille mønsterbebyggelse, der skal tage et lillebitte skridt på evolutionens vej mod en bedre byggeskik. Forslaget præsterer højt på alle de målbare og velbeskrevne enkeltparametre; energiforbrug, dagslys, carbonfootprint osv. At optimere disse er helt nødvendigt, ikke særligt svært, men slet ikke tilstrækkeligt. Derfor sigter forslaget især imod langtidsholdbarhed som en overordnet strategi for ressourcebeskyttelse. Holdbarhed er et uhyre komplekst parameter, der opstår i samspillet mellem tekniske, sociale og kulturelle faktorer. Vi tror, at vi kan bidrage med de følgende skridt til udvikling af en bedre byggeskik: 3 Skridt 3: Klimatilpasset typologi Bygningstypologien udformes med henblik på at skabe synergi mellem tekniske og kulturelle faktorer. Tagudhæng og husdybde udgør gamle og velkendte former. Velkendte, fordi de er udsprunget af regional geografi og klima. Det regner og sner, så facaden har brug for beskyttelse for at holde længst muligt. Det er koldt og mørkt, så husene er dybe nok til at være energimæssigt effektive, men ikke så dybe, at dagslysforholdene kompromitteres. ( ECO 1.1, TEC 1.5, SOC 3.3) Skridt 4: Ejerskab og fællesskab Der gøres brug af de bedste principper for at fremme beboernes tilknytningsforhold og ejerskab: Tilrettelæggelse af bebyggelsens rum så alle beboerkategorier og aldre kan finde sine nicher på skalaen mellem fælles og privat kombineret med rig mulighed for selv at præge bolig og friarealer. Anlægsbesparelser styrker beboernes frihedsgrad, når flest mulige arealer har flere funktioner samtidigt, som det er tilfældet med adgangsvejenes shared-space princip. (ECO 1.1, SOC 3.3) Skridt 5: Overskud Bygningstypologien, materialerne og selvforvaltningen giver reducerede udgifter til vedligeholdelse, og således frigives ressourcer til andre formål, der kan øge beboernes livskvalitet og råderet yderligere, f.eks. værksted, drivhus, leg, sport, geder, huslejesænkning. (ECO 1.1, SOC 3.3) Integreret design PRO 1.2 Teamet har arbejdet med en integreret designproces for at opnå en høj standard for form, funktion, æstetik, energi, miljø og bæredygtighed. I de foregående afsnit er bygningernes form, funktion og æstetik beskrevet, mens der i de kommende afsnit beskrives, hvorledes bygherres visioner for energi, miljø og bæredygtighed implementeres. Retningslinjerne i ”Miljø- og energirigtigt byggeri i Aarhus Kommune” er velkendte og stemmer fint overens med teamets arbejdsmetoder. For at præstere højt i DGNB-systemet kræves stor opmærksomhed på korrelationerne mellem de mange kriterier. For at opnå det ideelle forhold mellem komfort, miljøpåvirkninger, energiforbrug og totaløkonomi foretager designteamet løbende parametriske analyser af designparametrenes betydning for adskillige kriterier. Det er således ikke muligt at præstere i top på samtlige parametre, hvorfor der lægges op til sparring med bygherre med hensyn til forudsætninger, krav og ønsker. Konceptet tillader, at bygherren i høj grad kan præge projektet gennem den integrerede designproces. 57761 Fælleshus dispositionsplan 1:1000 57761 4 1 4 2 3 bebyggelsens rum bo-grupperne slangen boliger og servicefunktioner i slangen gade. En bred grøft til regnvandsnedsivning samt en række seljerøn adskiller gaden fra skolestien. En lille træbro gør det muligt at krydse grøften. Fælleden SOC 1.6 Fælleden mod Lisbjergs stærkt fortyndede randzone er en pause i perlerækken af bebyggelser. Vi foreslår, at den beplantes næsten skovagtigt langs fjernvarmetracéet, og anvendes som naturidrætslegeplads' til både børn og voksne. Som sådan vil den supplere de store boldbaner i området med træningsfaciliteter til cross-fit, klatring og ghetto-workout til fremme af en uformel, kreativ, prisbillig og af-institutionaliseret idrætskultur. For børnene er der også rig mulighed for gemmeleg og / eller bygge huler i krattet langs den offentlige sti. Her kan man også med lidt held plukke modne brombær sidst i august. Den offentlige sti - Naturstien - foreslås grusbelagt igennem naturlegepladsen. Bebyggelseskvaliteter 'Vi vil redde Lisbjerg fra at blive endnu en forstad: Vi vil flytte byen ud på landet! Landet uden betonfliser og motorplæneklippet græs.' Fælleshus topografi, adgang 5 Bebyggelsesplanen SOC 1.6 Lisbjergs letbanestation bliver det nye fælles knudepunkt. Herfra fordeler boulevarden bebyggelserne, der ligger som perler på en snor, herunder den eksisterende Lisbjerg landsby. Når man frem til FBAB-Lisbjerg ophører forstadens hverkenby-eller-land og erstattes med FBABs både-by-og-land. Her er græsset er højt, og blomsterdufte, fugle og insekter fylder luftrummet med liv. Samtidig finder man intense byrum med korte afstande mellem facaderne, en snoet og skrå gade med kig til landskabet og det indre haverum. Dispositionen fra 1. fase er fastholdt, således at fælleshuset er placeret mod boulevarden ved indkørslen til bebyggelsen. På begge sider af fælleshuset kan man køre eller gå ind i bebyggelsen, som består af fire bo-grupper med ca. 20 boliger i hver. Adgangsvejen følger terrænet og binder bo-grupperne sammen i en super-lokal ringforbindelse – en kringlet Intensivt landskab - den indre have SOC 1.6 Bebyggelsens bevægelse omringer en indre fælled – et stort fælles haverum, der kan dyrkes, beplantes og befolkes anderledes intenst end det omkringliggende landskab. Hvis beboerne vil, kan det blive meget vildt, meget frodigt eller begge dele. Haven tilplantes med spiselige frugter og bær efter beboernes valg. Der udlægges lodder til private køkkenhaver. Ekstensivt landskab – ydersiden SOC 1.6 På ydersiden af bebyggelsen sikres udsigten af lav beplantning og græs, der klippes enten af geder eller en landmand et par gange om året. Omkring boligernes terrasser kan beboerne vælge at klippe græsset hyppigere selv efter behov, eller de kan klippe småstier i græsset. Vores opfordring er, at fraskrive sig brugen af motorplæneklipper, som en garanti for en frodig og landlig karakter. Romantisk? Ja meget, men er det ikke på tide, at der bliver plads til romantik i vores velfærdssamfund? Bo-grupper SOC 3.3 Hver af bo-grupperne består af tre huse med i alt 20 boliger. Husene er opført med samme byggesystem, men er typologisk forskellige: 1. Rækkehus – længetypologi, og 2. Opgangshus – punkthustypologi. Begge indeholder forskellige boligtyper i et og to planer og med adgang fra opgang eller balkon. Rækkehusblokken får elevatoradgang ved hjælp af en gangbro fra det ene opgangshus. 57761 57761 6 TRAFIKDIAGRAM EVT. PRIVAT OPHOLDSDIAGRAM ALMEN 3 P (1 H) 20 pl 3 P -EL 3P 20 pl 3P 3P 3 P (1 H) 20 pl 2P 3P 20 pl allé 5P shared space 2P semiprivat zone (pergolaorm med terrasser, værksteder, skure, parkering) sti parkering på terræn parkering, overdækket evt. nedkørsel til p-kælder fælleshus med vaskeri og genbrugscentral samt opholdsterrasser shared space 7P private terrasser og haver cykelparkering i skur Fælles have grøn rabat Slangen SOC 3.3 Bo-grupperne, og husene indenfor dem, er bundet sammen af en 'slange' indeholdende alle bebyggelsens sekundære funktioner. Plus lidt mere: Parkeringspladserne er integreret i slangen, dels hvor den udgøres af en halv underetage, dels som carporte. Denne disposition gør det muligt at løse kravet om parkering i konstruktion på en bæredygtig måde - i modsætning til en parkeringskælder, der vil være kostbar og ressourcekrævende. Slangen indeholder endvidere depotrum, små værksteder, fælleshuset. Hvor der ikke er et funktionelt indhold, bliver slangen til en pergola, der afgrænser det indre haverum. 7 Bæredygtig parkering i konstruktion ENV 1.1 En parkeringskælder bygget af tonsvis af stålarmeret beton i et område med lav bebyggelsestæthed er jo bare ikke en bæredygtig løsning. Energiforbruget til materialer og processer kan vanskeligt retfærdiggøres. Det kan lade sig gøre at finde en parkeringsløsning, der integrerer de ønskede parkeringspladser i konstruktion for FBAB-Lisbjergs del af grunden. Såfremt det ikke lader sig gøre indenfor konkurrenceområdet som helhed opfordrer vi til, at kravet om fuld bygningsintegration af P-pladser på det resterende område genovervejes ved ændringen af lokalplanen. Cyklisme SOC 2.3 Bebyggelsen er koblet på hele Århus' cykelstinet via Boulevarden og skolestien. Internt er trafikken integreret og fartgrænsen på 15 km/t gælder principielt også for cyklister. I slangen placeres to overdækkede cykelstativer pr. bolig. Her står de tæt på boligernes indgange. Cykelstativerne suppleres af muligheden for at låse kostbare cykler fast til bygningen i umiddelbar tilknytning til boligen ved at altaner og adgangsveje udføres med tilstrækkelig bredde og rundstålværn, der egner sig til formålet. 57761 NT AT IV ME AL . PR T EV pløjemark ny træbeplantning biller fluer den såkaldte FÆLLED Lisbjergs udkant naturidrætsleg 3P 4P EN D VAR LE BOU lt a f as NATURSTIEN 3P FÆLLESHUS 20 boliger leg udendørs køkken BO-GRUPPE 1 lille plads asfalt, græsarmering 3P 3P skraldesug evt. private boliger SL AN køkkenhaver, privat dyrkede jordlodder BO-GRUPPE 4 blomster asfalt, græsarmering lille plads frugttræer bærbuske leg GE N 6P 3P kringlet gade 20 boliger 3 3PP BO-GRUPPE 2 lille plads asfalt, græsarmering DEN FÆLLES HAVE ft grø frugttræer bærbuske blomster leg enggræs 4P køkkenhaver, privat dyrkede jordlodder bro leg t skraldesug kringlet gade græshopper frøer sværmere gedehamse edderkopper pindsvin spætter egern tusindben myg ekstensivt: enggræs / geder knæhøjt græs OL ES TI EN gr øf enggræs SK 6P evt. private boliger turf, skærehøjde 22 mm slåningsfrekvens ca. 2 gange daglig BO-GRUPPE 3 lille plads situationsplan 1:500 57761 bro græshopper firben sommerfugle biller edderkopper pindsvin fasaner harer enggræs med geder el slåningsfrekvens 2 gange årligt myrer regnorm vendeplads græsarmering 8 Landskab og friarealer Det ringformede adgangskoncept og bebyggelseskompositionens åbenhed giver naturligt gode forudsætninger for at friarealerne gradueres med et meget stort antal nuancer på skalaerne belagt-grønt og privat-offentligt. Dette følges op af en bevidst beplantningsstrategi, hvor beplantningen udnyttes til at underbygge de sociale nuancer. Artsdiversiteten og oplevelseskvalitet øges herved. Regnvandet udnyttes både funktionelt og til at skabe rekreative kvaliteter, dels i haverummet, dels som afgrænsning af bebyggelsen ved hjælp af grøfter. Udnyttelsesgraden ENV 2.3 Bebyggelsen indtager nyt land, men dens fodaftryk minimeres ved at halvdelene af stueetagerne ikke har terrændæk. Dvs. at ca. 1/3 af bebyggelsen opføres på punktfundamenter. Tætheden er høj, ca. 110%, men der er et vist potentiale til at øge tætheden yderligere: Det er i høj grad parkeringsnormen, der dikterer udnyttelsesgraden. Et fremtidigt scenarie, hvor den letbanen er etableret og frekvensen øges, kan man forestille sig at nedjustere parkeringskravet og inddrage parkerings andel af stueetagerne til andre formål. Geografiske ændringer ENV 2.3 Bygningerne følger terrænet, og derved undgås det så vidt muligt at ændre det på glacialmorænens naturlige form. 9 Der er ingen miljømæssige ændringer forbundet med bebyggelse af grunden, men da den eksisterende vegetation er ekstensiv og monokulturel kan biofaktoren forøges dramatisk igennem en bevidst landskabs- og beplantningsstrategi. Således foreslås træbeplantning af den såkaldte fælled mod landsbyen, samt omfattende beplantning af bebyggelsens indre rum og fælles grønning. Med forslagets mere divergente beplantning, og ekstensive vedligeholdelsesstrategi, kan det endvidere forudses, at der vil opstå biotoper for såvel en flora som en fauna, som i dag ikke kan finde en niche i stedets monokulturelle miljø. jtracéet og gennem belægningsskift. Trafikformerne er ikke separeret, i stedet anvendes en 'shared-space'-strategi. Der er fuldt overblik i forbindelse med parkering og gennemkørsel, men sammenblandingen af ophold og parkering skaber den nødvendige årvågenhed. Sådan som boliggaderne i de eftertragtede Kartoffelrækker på Østerbro i København fungerer. Adgangsarealernes udformning sikrer muligheden for et levende og befolket nærmiljø samtidig med, at det belagte areal minimeres. De trafikerede arealer suppleres med trafikfrie nicher, hvor der kan placeres borde og bænke. Grønne tage SOC 1.6 Bebyggelsens tagflader er begrønnede, hvor det er synligt, dvs. på 'slangen' af carporte, depoter og fællesrum. Der bruges sedum, fordi det har smukke farver, og ikke kræver en tung konstruktion. Fælles grønne opholdsarealer SOC 1.6, ENV 2.3 Det fælles haverum beplantes udnyttes til såvel rekreation som produktion af spiselige planter, frugter og bær, der kan supplere beboernes husholdning. Frugttræer, bistader og buske kræver meget lidt vedligeholdelse, og er derfor egnet til fælles dyrkning. Grøntsagsavl derimod kræver intensiv pleje, hvilket gør det oplagt at udlodde dyrkningsretten på små felter efter beboernes egne forvaltningsprincipper. Beplantning, havelodder og private og fælles opholdsterrasser opdeler haverummet i mange små flader og nicher. Zoner for privat og fælles ophold SOC 1.6 Alle boliger har altan eller terrasse, der er stor nok til at tillade ophold og frodig beplantning. Stueetagen rummer alle bebyggelsens sekundære og fælles funktioner: Fælleshus, værksteder, depoter, parkeringspladser til cykler og biler. Fælles belagte opholdsarealer SOC 1.6-7 Adgangsarealerne er udformet som legegader. Farten er chikaneret ned til 15 km/t gennem forskydninger i ve- Facadebegrønning SOC 1.6 Facaderne kan ikke beplantes, da tagudhæng og gesimser holder soklen fri for vand. Dog er der udspændt rundstål mellem tagudhæng, altanforkanter og terræn, der gør det muligt at integrere bygning og beplantning. Lavt vedligeholdelsesbehov SOC 1.6 Adgangs- og friarealerne tilrettelæges omhyggeligt med henblik på at sikre bedst mulig understøttelse af fællesskaber, og lavest mulige driftsomkostninger. Der anvendes således robuste og højtvoksende græsarter i bebyggelsen. Arealer der skal sneryddes indskrænkes til et minimum, og der anvendes ikke planteskadelig tøsalt. Beboerne beplanter og vedligeholder selv udearealerne gennem udlodning af havestykker til dyrkning og i øvrigt efter beboerdemokratisk anviste retningslinjer. Grøfter og regnvandsbede til nedsivning skal renses årligt – gerne i fællesskab. Beboerne kan naturligvis i stedet vælge at betale for at lade dele af arbejdet udføre af en gartner eller et privat servicefirma. Diffusionsåbne overflader SOC 1.6, ENV 2.3 Minimeringen af belagte arealer, grønne tage på slangen, langt græs fremfor klippet, er alt sammen med til at forbedre bebyggelsens mikroklima – for mennesker, dyr og planter. Udearealerne indrettes spartansk og ad hoc med løst inventar, idet husene 'møblerer' området. Legepladser udføres som naturlegepladser for både børn og voksne. Lyskilderne placeres lavt og overvejende på bygningerne. Det er hensigten, at stjernehimlen skal kunne ses fra FBAB-Lisbjerg. 57761 Alment byggeri Konkurrenceområdet Hele kilen Solorientering SOC 1.6 Boligerne grupperer sig omkring fælles adgangsarealer. Derfor er de orienterede i alle retninger, men alle boliger har vinduer til mindst to sider. Orienteringen af private terrasser er således forskellig, dog er der ikke nordvendte opholdsarealer. Den lette adgang til havearealet giver stor fleksibilitet i brugen af friarelerne, idet man altid har mulighed for at finde so, skygge eller læ i bebyggelsen. En tredjedel af tagfladerne har orientering direkte mod syd med en hældning på 10 grader, hvilket muliggør montering af op til 1500 m2 PV-paneler. Fælleshuset og ungdomsboligerne er placeret tættest på indgangen til bebyggelsen, således at færrest mulige uvedkommende har behov for at færdes i bebyggelsen. Dimensionering ENV 2.3 For at kunne benytte LAR til bortledning af regnvand er følgende parametre undersøgt: Geoteknik: I henhold til geoteknisk rapport er området egnet til benyttelse af LAR. Grundvandspejlinger har vist lavt liggende vandspejle og boreprøver viser overvejende forekomst af smeltevandssand. Boringerne i området viser overvejende forekomst af smeltevandssand Vindforhold SOC 1.6 Beliggende på en bakketop på åbent land er bebyggelsen, alt andet lige, udsat for en betydelig vindbelastning. Disse vilkår ændres dog drastisk, når hele Lisbjergplanen er realiseret. Simuleringer ved den fremherskende vestlige vindretning viser dog, at bebyggelsen i perioden indtil hele planen er realiseret stort set vil være i stand til at skabe læ for sig selv. Kriminalprævention SOC 1.7 Placeringen i bo-grupper med indgangene mod hinanden fungerer kriminalpræventivt gennem passiv overvågning. Det naboskab, der samtidigt understøttes gennem det fælles adgangsrum, forstærker den gensidige omsorg. Der er vinduer i alle facader og på alle etager. Parkeringspladser til biler og cykler er tæt integreret med adgangs- og udeophold, og ligger således ikke øde hen om natten. Belysningen er placeret på bygningerne, der virker som reflektorer, og således både markerer rummets afgrænsning og de mellemliggende flader. 57761 LAR Integration i landskabet SOC 1.6 Bebyggelsens tagvand ledes til terræn hvor det, i bebyggelsens midte, optages i en slynget, grøn og græsklædt grøft. Grøften etableres i åbne dels lukkede forløb. Tagvandet ledes via grøften til et mindre overløbsbassin med stor rekreativ værdi. Ved skybrud reguleres vandstanden i bassinet (søen) ved et overløb, som sikrer at vandstanden forbliver at være mellem 10 - 25 cm. Recipienter SOC 1.6 Grøften og søen etableres med udgangspunkt i terrænets fald, tværs over byggefeltet. Således etableres søen i byggefeltets naturlige lavpunkt. Afvanding af køreveje og de tilstødende parkeringsarealer etableres således at vejvandet ledes til regnvandsbrønde som optager regnvandet og leder det ud i den grønne grøft i bebyggelsens periferi. Grøften etableres med en beplantning bestående af ´tørstige` træer, enggræs og urter. Planterne og træerne skal kunne tåle både våde og tørre perioder. Langs skolestien etableres ligeledes en trærække, som sammen med grøften vil kunne definere bebyggelsens ydre afgrænsning mod det omgivende landskab / de kommende bebyggelser i området. Vandrensning ENV 2.3 Vejvandet ledes igennem en specialudviklet filter-muld, der er medvirkende til at rense vejvandet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer inden det ledes videre til landskabets åer og vandløb. Drikkevandsinteresse ENV 2.3 Boliger er beliggende i indvindingsområde med særlig drikkevandsinteresse. Hvilket ifølge retningslinier fra Aarhus Kommune gør, at nedsivning af regnvand umiddelbart kun kan tillades efter en forudgående rensning og dokumentation af, at vandets kvalitet overholder grundvandskvalitetskriterierne. Naturstyrelsen vurderer midlertidigt, at nedsivning af tagvand til grundvandet generelt ikke udgør en forureningsrisiko. Derudover vurderer naturstyrelsen, at rensning af vej- og overfladevand inden nedsivning, f.eks. ved dobbeltporøs filtrering eller filterjord. Løsningen kan benyttes, hvor grundvandsressourcen er meget sårbar. Det vurderes at nedsivning af regnvand fra befæstede arealer godt kan ske, da omfang af parkeringspladser er begrænset. VINDSIMULERING Regnvandsmængder ENV 2.3 Arealer: Tagvand: 1. 920 m2, Befæstelsesgrad 1 Befæstede arealer: Asfalt: 2.850m2 , Befæstelsesgrad 1 Beton belægning: 1.300m2, Befæstelsesgrad 0,8 Hydrologisk reduktionsfaktor : 1 Nedbørsdata ENV 2.3 Dim. middelintensitet: (T=5): 166 [L/s ha], der tages udgangspunkt i overløb en gang pr. 5år. Sikkerhedsfaktor: 1,65 Afstrømningstid: 10min Dim. Intensitet inkl. sikkerhedsfaktor[i5 år, 10min]: 274 l/s ha. Dim. Regnmængde: Tagvand, Qdim: 53 l/s Asfalt, Qdim: 78 l/s Betonbelægning, Qdim: 36 l/s Nødvendigt volumen(10min regnhændelse): Tagvand, Qdim: 31,8 m3 Asfalt, Qdim: 46,8 m3 Betonbelægning, Qdim: 21,6 m3 Total volumen, i henhold til SVK_LAR dimensionering ~90m3 ved en regnhændelse på 5 år. De viste sø og grøftelementer svarer til, at der etableres lavninger i områder med et ekstra volumen på 20 m3 til sikring mod overløb, svarende til en 10års regnhændelse. 10 21. JUNI 21. MARTS/ 21. SEPTEMBER 21. JUNI klokken 9 klokken 12 klokken 16 klokken 18 SKYGGEDIAGRAM VANDDIAGRAM TAGVAND_ledes til grøn grøft og regnvandssø OVERFLADEVAND_ledes til vandrende OVERFLADEVAND_ledes til åben, grøn grøft NATURLIGT TERRÆNFALD Åben, grøn grøft Vandrende Rørført grøft Vandrende Vandrende Åben, grøn grøft Regnvandssø Åben, grøn grøft Vandrende 11 Åben, grøn grøft Rørført grøft Åben, grøn grøft 57761 Bogruppe 1, 3. sal Bogruppe 1 stueplan Fleksibelt: byttebørs værksted/ depot depot køkken elevator storskrald toilet Fælleslokale Bogruppe 1, 2. sal Bogruppe 1, 3. sal fraktioner TRAPPEHUSTYPE cykler vaskeri cykler OGRUPPE 4v gangbro kan udvides her skur RÆKKEHUSTYPE vaskestativ SKUR, TERRASSER/OPHOLD, PARKERING, SHARED SPACE) Fleksibelt værksted/ depot gangbro kan LILLE PLADS ophold leg adgang gangbro Bogruppe 1, 1. sal Bogruppe 1, 2. sal 4/5v Bogruppe 1, 3. sal fælleshus 1. sal kontor / toiletter DEN FÆLLES HAVE leg ophold frugttræer havelodder masser af smådyr gangbro kan udvides her OPHOLDSAREALER BOGRUPPE FÆLLESHUS asfalt med rumlestriber 3/4v SEMIPRIVATE ZONER (VÆRKSTED/SKUR, TERRASSER/OPHOLD, PARKERING, SHARED SPACE) gangbro kan udvides her gangbro kan udvides her PRIVATE TERRASSER OG HAVER gangbro kan udvides her gangbro kan Bogruppe 1 stueplan 3/4v vandrende gangbro kan udvides her 3v Bogruppe 1, 1. sal Bogruppe 1, 2. sal FÆLLES FÆLLED leg ophold idræt skovagtig beplantning masser af smådyr Bogruppe 1, 3. sal fælleshus 1. sal kontor / toiletter gangbro kan udvides her gangbro kan udvides her gangbro kan udvides her SLANGEN: pergolaer depoter værksteder cykel-P bil-P gangbro kan udvides her gangbro kan udvides her gangbro kan planudsnit bo-gruppe 1:200 OPHOLDSAREALER BOGRUPPE 57761 FÆLLESHUS SEMIPRIVATE ZONER (VÆRKSTED/SKUR, TERRASSER/OPHOLD, PARKERING, SHARED SPACE) PRIVATE TERRASSER OG HAVER 12 Bogruppe 1 stueplan Bogruppe 1, 1. sal fælleshus 1. sal kontor / toiletter Bogruppe 1, 2. sal Bogruppe 1, 3. sal snit i bo-gruppe 1 Boligkvaliteter Boligsammensætning SOC 3.3 Boligtypernes fordeling kan konfigureres i samarbejde med boligselskabet i et bearbejdet program. I forslaget vises en konfiguration, der sigter imod en stor diversitet af beboere. Fordelen ved dette er, at bebyggelsen kan blive mere demografisk repræsentativt sammensat, samt at man har en chance for at flytte til en anden type bolig indenfor bebyggelsen, hvis behovet eller lysten opstår. Der er derfor vist et relativt høj andel af boliger i to plan med intern trappe. Såfremt der f.eks. ønskes en stærkere tilgængelighedsprofil kan andelen af et-plans boliger øges. Den viste konfigurering af bebyggelsen er en ud af mange mulige, men den er bearbejdet således at den stemmer nøje overens med programmet hvad angår boligtal, boligstørrelse og boligtype. Ved yderligere bearbejdning er bebyggelsesprincippet åbent på følgende niveauer: • Modulstørrelse • Modulantal • Bygningsstørrelse • Bygnings antal • Etageantal • Sammensætning imellem bygningstyper • Sammensætning mellem boligtyper 13 Boligkvaliteter SOC 3.3 Boligplanerne er udformet således, at der er et antal kvaliteter, der genfindes i samtlige boliger, nemlig: • Direkte adgang til fælles friarealer • Adgang til privat udeophold • Gennemlysning: udsigt i mindst to retninger • Gode entréforhold, der skærmer for vinden • Store generelt anvendelige rum • 2,7 m loftshøjde • Stort opholdsrum med mulighed for opdeling • Stærk materialevirkning og enkel detaljering • Velfungerende og rigelige køkkener og baderum • Depotrum i boligen • Teknisk ukompliceret mulighed for ændring i rumdelingen Herudover kan det fremhæves, at alle boliger er unikke. Der findes ikke to ens. Råhus-koncept SOC 3.3 Det foreslås som en mulighed, at boligerne ved førstegangsudlejning tilbydes som såkaldte 'loft-apartments' eller 'råhusboliger', dvs. at de består af en tom etage, som man selv indretter med skillevægge. Badeværelset er helt færdigt, men køkkenet er reduceret til det absolut nødvendige for at indhente en ibrugtagningstilladelse. Ved at udarbejde Tilgængelighed SOC 2.1 Boligerne opfylder udendørs og indendørs alle bygningsreglementets krav om tilgængelighed. Rækkehusboligerne i to etager kan ikke præstere fuld tilgængelighed på alle arealer pga. den interne trappe. Dog er rækkehustyperne udformet så bad og køkken altid er på indgangsetagen. Fordelen ved at have flere boligtyper er en større beboerdiversitet. Det skal understreges, at byggesystem og boligkoncept kan figureres med en større andel af boliger der er tilgængelige på fuldt niveau såfremt det prioriteres. Fælleshus SOC 3.3 Bebyggelsen rummer muligheden for at indeholde et antal fælles faciliteter, som udgangspunkt 175 m2, men arealet kan evt. udvides over tid. Fælleshus rummer det programmerede mødelokale, men også andre funktioner. F.eks. en 'byttecentral' – en slags fælles depotrum, hvor den enkelte husstandes overflødiggjorte genstande kan byttes eller foræres bort, fremfor at ende som storskrald. Fælleshuset indeholder køkken, udendørskøkken og grillplads til fællesspisning. Øvrige fælles arealer SOC 3.3 I hver bo-gruppe er der mulighed for at indrette et lille værkstedsrum med vask og afløb, en slags fælles bryggers - til cykelreparation, rengøringsopgaver og gør-det-selv aktiviteter. 57761 fælleshus 1:200 møbleringsscenarier plan gangbro gangbro parkering parkering cykler værksted depoter RÆKKEHUS 4 etager skolestien 57761 RÆKKEHUS 3 etager TRAPPEHUS 3 etager med elevator ‘SLANGEN’ parkeringfælleshus TRAPPEHUS 4 etager med elevator Boulevarden facader mod gade / terrænsnit 1:250 14 Bogruppe 1 ALMEN AREALDIAGRAM Bruttoareal: 4004 m2 EVT. PRIVAT Blok 01 001 002 003 004 005 006 007 008 009 Bruttoareal: 5121 m2 BLOK 2 3 etager 733 m2 BLOK 1 4 etager 844 m2 Ungdomsbolig 2-3 rums bolig Ungdomsbolig Ungdomsbolig 2-3 rums bolig Ungdomsbolig Ungdomsbolig 4+ rums bolig 4+ rums bolig Fælleslokaler, pedelkontor, gæstelejlighed samt WC 310 m2 BLOK 3 3 etager 576 m2 010 011 012 013 014 015 016 BLOK 4 3 etager 729 m2 BLOK 5 3 etager 644 m2 Fælles haver 2580 m2 Shared space (50% af 2140 m2) 1060 m2 4+ rums bolig 4+ rums bolig 2-3 rums bolig 4+ rums bolig 4+ rums bolig 4+ rums bolig 4+ rums bolig i alt BLOK 6 2 etager 478 m2 340 m2 Shared space Tilvalg / tilkøb SOC Der udarbejdes et tilkøbskatalog til bebyggelsens boliger. Tilkøb kan f.eks. være ekstra altan, drivhuskarnap (udestue), franske altaner, ekstra skabe, forøget køkkenbordslængde, vaskeskab, hylder i badeværelse, plantekasser osv. Fleksibilitetsprincipper ECO 2.1 Boligernes fleksibilitet tager udgangspunkt i mulighederne for at placere baderum og køkken i relation til en lodret installationskerne. Installationskernen placeres centralt i boligen, hvilket giver størst mulig fleksibilitet, fra det meget kompakte til den helt åbne plan. Placeringen af boligadskillende vægge bestemmes ud fra ønsket om bestemte boligstørrelser, mens placering og montering af lette vægge i boligen bestemmes og udføres af 017 018 019 020 021 022 SAMLET Bogruppe 2 844,3 m² 102 108 89 98 113 111 112 m² m² m² m² m² m² m² 732,9 m² 023 024 025 026 027 028 029 m² m² m² m² m² m² 576 m² 101 107 88 108 109 109 108 m² m² m² m² m² m² m² 729 m² Blok 05 030 031 032 033 034 035 4+ rums bolig 2-3 rums bolig 4+ rums bolig 4+ rums bolig 4+ rums bolig 4+ rums bolig i alt 112 74 114 114 115 115 m² m² m² m² m² m² 644 m² Blok 06 036 037 038 039 040 Køkkener kan opgraderes i størrelse eller flyttes indenfor en givet afstand fra installationskernen. ‘Boligen er en levende organisme, der ikke kan adskilles fra sin beboer’ 4+ rums bolig 4+ rums bolig 2-3 rums bolig 4+ rums bolig 4+ rums bolig 4+ rums bolig 4+ rums bolig i alt Store boliger er på forhånd forberedt til opdeling i mindre enheder, bl.a. ved at give ekstra plads for installationer og ved at give plads for ekstra indgangsdøre. Det centralt placerede baderum opbygges i letbeton, der kan kompletteres med let opbygning på yderside, til at opfylder brand og lydkrav til eventuelt boligskel. i alt 76 90 115 110 77 110 Blok 04 beboeren. Lette vægge tilbydes som systemvægge i massivtræ, der består i 30 cm’s moduler der er lette at sætte op i på forhånd givne placeringer. 2-3 rums bolig 2-3 rums bolig 4+ rums bolig 4+ rums bolig 2-3 rums bolig 4+ rums bolig 2-3 rums bolig 4+ rums bolig 4+ rums bolig 2-3 rums bolig 4+ rums bolig i alt I alt 4+rums I alt 2-3 rums I alt ungdomsboliger 25 stk 10 stk 5 stk Fælleslokaler m.m. Bruttoetageareal i alt 15 213 m² Blok 03 Bebyggelsesprocent: 110 % Grundareal: 8260 m2 Bruttoareal: 9125 m2 Friareal: 3650 m2 (40%) indretningsscenarier kan varme- og ventilationsanlægget deles op i det maksimale antal enheder, så der ikke optræder indretninger, der ikke har mulighed for rumstyret temperaturregulering. Når beboerne indretter og færdiggør lejligheden selv, får de en lavere husleje. Alternativt kan der tilbydes færdigindrettede boliger på normale vilkår. m² m² m² m² m² m² m² m² m² Blok 02 Shared space Shared space Fælles have 1930 m2 i alt 50,1 85,1 47,1 49,7 93,5 49,7 46,2 105 104,9 Heraf udgør adgangsarealer 71 107 106,1 86 107,9 m² m² m² m² m² 478 m² 2720 m² 829 m² 243 m² Gennemsnit 109 m² 83 m² 49 m² 213 m² 4004 m² 281 m² 57761 Bo-gruppe 1, planeksempel for 20 boliger 57761 16 17 57761 57761 18 Bo-gruppe 2, planeksempel for 20 boliger 19 57761 57761 20 21 57761 Type A: rækkehuset basiskonstruktionen standardboligen 57761 22 referencer 2 konfiurationer af type A 23 57761 57761 24 Type B: trappehuset 25 57761 Type C: ungdomsboliger Oversigt over tilvalgsmuligheder 57761 26 Trappehus, alternative scenarier 27 57761 Byggesystemet Råhuset TEC 1.5 Råhussystemet er baseret på massivtræ, som har en lav primærenergi og en høj genbrugsværdi. Da elementerne er fuldt adskillelige sikres både fleksibilitet over tid og adskillelse efter endt levetid. Teknikken er simpel, velkendt og gennemprøvet. Mest i nabolandene Sverige og Norge, men også i Danmark. Der er forskelige variationer af teknikken, men vi tager det bedste fra alle, og kalder det for et byggesystem: WoodStock. Fordelene er blandt andet følgende: • Søjle-bjælkekonstruktionen minimerer den bærende konstruktions masse, og giver et godt brutto/nettoforhold. • Fremstillingsprocessen er industrialiseret, hvilket gør det muligt at optimere kvalitet, montage og pris. • Kuldebroer i facader kan minimeres, og teknikken er almindeligt anvendt i passivhusbyggeri. Herved reduceres opvarmningsbehov og trækgener. • Lavere konstruktive krav til fundamenter, hvilket betyder yderligere reduceret primærenergi og lavere anlægsomkostninger. • Bedre indeklima, fordi træ fungerer som fugtbuffer. Dampspærre kan undværes, da træelementerne fungerer som dampbremse. • Den demonterbare byggeteknik giver mulighed for større brugerindflydelse, og genbrug af komponenterne på højeste genanvendelsesniveau, dvs. uden tab af funktionelle og tekniske egenskaber. 57761 • Teknikken er simpel og manipulerbar med almindeligt håndværktøj, hvilket understøtter fleksibilitet og gør-detselv byggeri. • Maling og overfladebehandlinger kan om ønsket undgås, hvilket minimerer såvel miljøpåvirkninger som vedligeholdelsesudgifter. • Mindre spild i produktions- og konstruktionsfasen, da restprodukter kan genanvendes. • Nedhængte ubrændbare lofter, som er nødvendige af hensyn til brand, giver et naturligt føringslag for ventilationkanaler. • Tyndt betonlag til lyddæmpning og fastgørelse af forskydningslåse kan genanvendes som betonfliser (efter chokoladepladeprincippet) Træ/beton kompositdæk udføres ved at der nedslidses fladstål som forskydningslåse i trædelen, som er den nederste del i konstruktionen, hvorefter der udstøbes et lag beton med et svejst net placeret i midten. De nedslidsede forskydningslåse sikrer samvirkning mellem træ og beton. Nogle fordele ved træ/beton kompositdæk er, at man kan lave større spændvidder med lavere konstruktionshøjde, og at man giver huset noget egenvægt til gunst for husets stabilitet og forankringsbehov. Derudover giver dækkene den fleksibilitet at det er muligt at placere lejlighedsskel frit uden hensyntagen til at dækkonstruktionen skal adskilles for at undgå lydkobling fra en lejlighed til en anden lejlighed. Bindingsværkprinicip; variation af facadekassetter Kompositdækkenes konstruktion og holdbarhed TEC 1.5 Kompositdækkene er konstrueret med træ i undersiden, til optagelse af trækspændinger, og beton i oversiden til optagelse af trykspændinger. Overgangen mellem beton og træ placeres i tværsnittets statiske tyngdepunkt, således at samlingen mellem træ og beton, ikke påvirkes af bøjningsspændinger, men kun af forskydningsspændinger. Forskydningsforbindelsen mellem træ og beton udføres af en såkaldt fladstålslås, der består af et stykke fladstål der halvt nedskæres på tværs af træets fiberretning. Den øvre halvdel af stålet indstøbes i betondelen, og optager således forskydningsspændingerne mellem de to materialer. Kompositdækkets holdbarhed afviger ikke fra de anvendte materialers holdbarhed, som var de indbygget hver for sig. Samlingen med fladstål, der forbinder de to materialer, fungerer som et bredt søm, og har samme holdbarhed som en sømsamling. I Tyskland er fladestålslåse blevet undersøgt og testet, og man har anvendt træ/beton kompositdæk igennem de sidste 25 år. Anvendelsen af kompositdæk er i dag almindelig, og anvendes også i dæk for træbroer, og er i den forbindelse indarbejdet i DS/EN 1995-2 Trækonstruktioner-Del 2: broer. I Danmark er træ/beton kompositdæk udført siden 2001, således i 2013 i et etagebyggeri på Blegdammen i Køge, se fotos. Teknisk fleksibilitet ECO 2.1, TEC 1.6 Da bebyggelsen opføres som almene boliger er arealudnyttelsen naturligt høj, som følge af de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer. På trods af, at programmet ikke foregriber en fremtidig konvertering til andre formål end boliger, foreslås en etagehøjden på 20 cm over minimumskravet, da udgifterne skønnes at være beskedne i forhold til den boligkvalitet, der opnås. Med en rumhøjde på 270 cm distancerer man sig fra gennemsnittet, optimerer dagslysindfaldet, og skiller sig ud som 'herskabelig'. Byggesystemet WoodStock® er et 2 vejs søjle-bjælkesystem, som tillader en bygningsdybde på op til 16 m. De viste boligtyper har bygningsdybder på hhv. 10 og 13 m, de dybeste med dagslysindfald fra tre sider. Bygningsdybden, i kombination med placeringen af skakter og badeværelser, muliggør en meget stor planmæssig fleksibilitet: Standardboligerne i type A kan således opdeles i to boliger, og de kan slås sammen til bofællesskaber, se DIAGRAM Konstruktivt sikrer WoodStock® som 2-vejs konstruktion den størst mulige fleksibilitet. Det maksimale spænd er 8 m, og har dermed en kapacitet, der i boligbyggeri rigeligt matcher betons. Ved at systemets lodrette bæringer er søjler maksimeres den rumlige fleksibilitet. Den demonterbare byggeteknik sikrer, at komponenterne kan 28 Bindingsværksprincip - kassetter i konstruktiv ramme nedtages og genanvendes til samme formål, dvs. uden tab af tekniske eller funktionelle egenskaber. Det gør i princippet bygningen flytbar og genanvendelig i sin helhed. Indeklimamæssigt opnås en høj fleksibilitet igennem decentral ventilation, hvor hver bolig har sit eget anlæg, således at ændringer af lejligheder kan foretages uhindret af installationsføringer. Varme og elinstallationer forberedes ligeledes for opdeling og sammenlægning med et minimum af installationsomlægninger. Tætning TEC 1.3 Bygningen udføres lufttæt så den opfylder 2020 krav for lufttæthed. Bygningen tætnes med tætningslister, som eksempelvis Trelleborg bygningstætningslister, tape og i minimalt omfang fugemasse. Facadeelementerne samles på fabrik til færdige elementer og tætnes i samlingerne med tætningslister. Tætning mellem facadeelementerne og råhuset udføres med tape. Der tapes på ydersiden af facadeelementet mod råhuset. Tætning med fugefolie udføres i samlinger mellem facadesøjler og etagedæk som vist på detaljer. Byggeteknisk snit, detaljeringsgrad 1:20 29 57761 D I hver modullinje indstøbes der ankre. På disse ankre Ikan hverder modullinje indstøbes der ankre. På disse monteres kuldebroisolerende koblinger ankre kan der monteres Schöck koblinger til f.eks (Isokorb) til f.eks. et altanophæng et altanophæng Ved dørnicher etableres tætning imellem bundstykke og PE-folie klemprofil af gummi. Pe-folie tapes til OSB plade DØR Hvor der ikke er nicher etableres tætning imellem beton og ramme på facadekassette ALTAN Plankeparket Plan 2 - blok 03 6240 Gulvspånplade Massivtræ Beton Isokorb-kobling Massivtræ Der tapes tapes imellem facadekassette ogfacadekassette OSB plade Der med fugefolie mellem og OSB-plade Nedhængt loft cementspånplade PåPå indvendig kassetteskal ilægges en papbaseret indvendigside side af af kassette der ilægges en papbaseret dampbremse, somDB+ Proclima DB+ dampbremse, som Proclima Træbeklædning Papiruldisolering 57761 KASSETTE Lodret detalje ved dækforkant med altan 1:5 30 2 Ved samlinger mellem facadekassetter og dør- og vinduespartier anvendes klemprofil af gummi For tætning mellem facadekassetter og søjler anvendes tape Træbeklædning Papiruldsisolering TERRASSEDØR Massivtræsøjle D D KASSETTE Ved samlinger i facadekassetter anvendes gummiprofiler På indvendig side af kassette skal der ilægges en papbaseret dampbremse, som Proclima DB+ Vandret detalje i samling mellem facadesøjle, kassette og vindue 1:5 2 31 57761 2 massivtræelementer søjler+spær hybride dækskiver: massivtræ beton D søjler + bjælker Slids skæres i gulvspån således at varmerør kan føres op på begge sider af evt. skillevæg Fleksibelt skillevæg system 2 stabiliserende skakt af beton søjler + bjælker terrændæk terrændæk 57761 Vandret detalje i samling mellem facadesøjle, kassette og vindue 1:5 32 Samling mellem væg og loft D Samling mellem vægelementer Samling mellem væg og gulv Fleksibelt skillevægssystem af simple massivtræelementer 33 57761 Patineringsstudier på Woodstock-systemet Materialer Revolutionerende principper FBAB-Lisbjergbebyggelsen opviser intet mindre end tre mindre revolutioner på materialefronten: 1: Andelen af beton som byggemateriale er drastisk reduceret, fordi råhuset primært er af træ. Bygningerne får herved et langt lavere carbonfootprint end ved traditionel materialevalg. (ENV 1.1) 2: Overfladebehandlinger er afskaffet i anlægsfasen. (ENV 1.2) 3: Elastiske og plastiske fugematerialer er erstattet af tætningslister, expansionsfuger og tætningsfolie. (ENV 1.2, ENV 1.3) Materialeindvinding ENV 1.3 WoodStock er et byggesystem baseret på 80% træandel (vægtmæssigt) i konstruktionen. Skillevægge og facadebeklædning udgøres også af træ. Fundamenter og terrændæk af beton er minimeret som følge af at parkering og uopvarmede birum udgør halvdelen af stueetagen. Træ til udvendig beklædning ECO 2.2, ENV 1.1-2.3 Andelen af træbeklædning på facaden kan ikke fastlægges præcist før der er indledt en konkret dialog med de lokale brandmyndigheder. Det er dog forslagets hensigt, at søge den størst mulige andel af facaden træbeklædt. Brandtrykimprægnering er dog udelukket af miljømæssige 57761 grunde. Samtidig er det hensigten at sikre den længst mulige levetid uden vedligeholdelse. Forslaget viser derfor forskellige scenarier for facadebeklædning, der alle bygger på konstruktiv træbeskyttelse gennem tag- og gesimsudhæng. Det forudsættes, at der anvendes kerneved af vejrbestandige regionalt hjemmehørende træsorter: Gran, lærk, thuja, robinnie, douglas. Patinering SOC 3.3 Når træet er beskyttet af udhæng patinerer det ujævnt. Flader udsat for vandpåvirkning bliver sølvgråt. Tørre flader bliver mørkere og brunere. Lejlighedsvis vandpåvirkning af tørre flader kan give skjolder. Ikke nedbrydende mikroorganismer tager bolig i træets overflade afhængigt af solorientering og fugtpåvirkning. Derved opstår der pletvis mørkfarvning. Trænedbrydende mikro- og makroorganismer som svampe og alger vil ikke kunne overleve med de anvendte beskyttelsesprincipper. Patineringen er således alene et kosmetisk anliggende. Det er en del af modningsstrategien at facadeudtrykket ændres med tiden, og at materialets liv afspejles, dvs. skjolder, sortfarvning og affarvning er en del af facadens ornamentik. Supplement / alternativer til træ TEC 1.4 Facaden afspejler byggesystemet, og er således inddelt i felter, der er udfyldt med forskellige partier med beklædning og vinduesåbninger. Det lodrette og vandrette 'bindingsværk' ud for dækforkanter og søjler beklædes med træ. Udfyldningen kan udføres med alternative materialer, f.eks. lette beklædningsplader ophængt med et demonterbart montagesystem. Den konstruktive træbeskyttelse vil også være levetidsforlængende for andre materialer. Materialeliste TEC 1.3 Alle materialer vælges med udgangspunkt i det bedst mulige forhold mellem totaløkonomi og miljø- og komfortmæssige faktorer. Øvrig facadebeklædning og dækundersider af let facadeplade, (f.eks. Rockpanel natur, naturskifer eller stålplade). Gesimsudhæng af bukket stålplade. Tagbeklædning 0,6 mm pandeplader af varmgalvaniseret stål på lægter. Gulve af gulvspånplade på strøer belagt med plankeparket af fyrtræ. Fundamenter af beton og letklinkerbeton. Konstruktivt system og skillevægge af massivtræ. Lofter af lyse cementspånplader på strøer. Vådrumsvægge af letbeton, vådrumsbehandlet og flisebeklædt. Altangange og trapper (flugtveje) af varmgalvaniseret stål. Vådrumsgulv af beton med afretningslag og flisebeklædning. Altandæk til ophold af massivtræ beskyttet af tagpap og belagt med terrassebrædder af kebony-fyr. Facadeelementer af papiruldsisoleret sandwichkonstruktion af massivtræ. Dæk af massivtræ og beton. Tagelementer af trækassetter beklædt med OSB plader på begge sider. Tagudhæng, dæk og spær af massivtræ. Facadebeklædning (minimum 20%) af vejrbestandig træsort (f.eks. gran, lærk, douglas). Vinduer udføres som passivhusvinduer med maksimal uværdi på 0,8 for hele elementet, og udført af kuldebroisoleret træ på begge sider af ramme og karm, dog Kebony-fyr udvendigt (30 års garanti). Ruder: to-lags superlavenergiruder, som en mere robust, lettere og visuelt bedre løsning end tre-lagsruder. Lette bygninger og terrasser i terræn af tømmerkonstruktion i gran lærk eller douglas beklædt med kebony-fyr. 34 Patineringsstudier på Woodstock-systemet Klimaskærmens kvalitet TEC 1.3 Boligernes klimaskærm skal passivt hjælpe beboerne til at nedsætte varmebehovet i bygningen og samtidig være delagtig i at der opretholdes et godt indeklima i boligen. Derfor isoleres alle vægge med min. 250 mm isolering, hvormed der er sikres et balanceret niveau mellem varmetab, anlægsøkonomi og bygningsudtryk. Vinduerne udføres med effektive 3-lags lavenergiruder. En grundig analyse skal vise et optimalt niveau for rudens g- og U-værdi idet der både skal tages hensyn til boligens dagslysadgang, varmetilskud og –tab, termiske indeklima samt energiforbrug. Miljørisici ENV 1.2 Næsten alle anvendte materialer er naturmaterialer, og træ er fra regionale skove. De processer, som udvinding og fremstilling kræver, dokumenteres som EPD-bilag ved certificeringen. 35 Robusthed af materialer og bygning ECO 2.2 Facaderne indeholder bærende søjler af træ, der brandinddækkes. Mellem søjler og facadebjælker opstår et felt til udfyldning med lette isolerede partier og vindueselementer. Sammenkoblingen foregår med simple boltsamlinger, der muliggør en hurtig demontering i et driftsscenarie, herunder EOL-situationen. Facaden udføres som præfabrikerede isolerede elementer med træskelet, som også foreslås beklædt med træ med højt harpiksindhold (lærk, douglas, thuja) – idet der anvendes gesimsagtige udhæng, der er godkendt som brandstop. Dette udhæng beskytter endvidere imod vandpåvirkning, og derfor overflødiggøres en overfladebehandling af træet, hvilket er miljø- og driftsmæssigt stærkt Nedtagning og genanvendelse TEC 1.6 Mængden af permanente og ikke demonterbare bygningsdele er minimimeret, og omfatter blot fundamenter og terrændæk. Alle øvrige konstruktioner er udført med henblik på demonterbarhed uden destruktive indgreb. Samlingerne er synlige og/eller veldokumenterede. Sekundærkonstruktioner består af håndterbare formater eller elementer, der er sammensat af håndterbare dele, f.eks. isolerede partier og vindueselementer. Der anvendes parallelle montagetekniker frem for serielle, så hver komponent kan udskiftes individuelt, f.eks. beklædningsbrædder. Konstruktionen er lagdelt i overensstemmelse med komponenternes levetid, således at de kan udskiftes uden indgreb i bygningslag med længere levetid. Der anvendes så få forskellige materialer som muligt: Træ, beton, stål, glas. Byggesystemet anvender alene reversible mekaniske samlinger (skruer, bolte, fjedre og klæbefolie) og ingen støbte og kemiske samlinger (lim, fuger). Der anvendes ingen vanskeligt separerbare kompositmaterialer eller laminater. 57761 Facadeeksempel med alternativ beklædning af mørke cementfiberplader 57761 Facadeeksempel med tydelig bindingsværksmotiv, maks. 20% træbeklædning 36 Facadeeksempel med stor andel af træbeklædning 37 57761 57761 38 Gesimsudhæng som konstruktiv træbeskyttelse Optimering af dagslys og energiforbrug til opvarmning Totaløkonomi Energi Bygningsrelaterede levetidsomkostninger ECO 1.1 Der er ikke udført en DGNB-LCC beregning på byggeriet. Der er dog grund til at fremhæve nogle generelle indikationer på at en lang levetid er opnåelig, nemlig: • Tilpasningsdygtighed: Planløsningernes og byggeteknikkens evne til at ændres efter omskiftelige behov. Desuden generelt anvendelige rumstørrelser og ekstra rumhøjde. • Let adgang til at skifte de komponenter, der først forældes: Tekniske installationer, køkkener og vinduer. • Relativ lav anskaffelsespris i kombination med en høj designprofil skaber merværdi. • Lave vedligeholdelsesudgifter pga. det rustikke materialevalg, de manglende overfladebehandlinger og konstruktive beskyttelse af facade og vinduer. • Høj komfortværdi og selvforvaltning skaber tilhørsforhold og omsorgsfuld omgang med bebyggelsen. LCA miljø ENV 1.1 På driftssiden gør isoleringsgraden, byggesystemets tæthed, tilstedeværelsen af fjernvarme samt en lav overfladefaktor det muligt, at bebyggelsen kan opføres som Lavenergiklasse 2020, dog ikke uden et beskedent tilskud fra PV-paneler. Vedligeholdelse og rengøring TEC 1.5 Rengøring og vedligehold af boliger udgør en stor del af bygningers omkostninger i levetiden. Derfor skal dette arbejde lettes mest muligt således der kan opnås et højt rengøringsniveau og dermed nedsat risiko for astma og lignede allergier. I boliger udføres gulvbelægningen af træ, som anses for at være sundhedsmæssigt tilfredsstillende og samtidig ikke medvirker til ophobning af støv og lignende, idet der ikke kræves udlægning af faste gulvtæpper. Desuden er der valgt radiatorer med min. 150 mm ben, ligesom toiletter udføres væghængte for optimale muligheder for rengøring herunder. 39 Energikoncept ENV 1.1 Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig ønskes som minimum udført som Lavenergibygning 2015 uden brug af aktive tiltag. For at opnå dette har teamet gjort brug af Trias Energetica-modellen som en del af den integrerede designproces. I det første af tre trin optimeres passive tiltag, såsom klimaskærm, vinduer, kompakthed, naturlig ventilation og dagslys. Dernæst implementeres de aktive tiltag i form af bl.a. energieffektive ventilationsanlæg. I sidste trin integreres de vedvarende energikilder, såsom solceller, hvorved der til slut opnås et højeffektivt og arkitektonisk spændende bygningsdesign. Ved valg af materialer og tekniske løsninger i den resterende designfase kan der arbejdes med at inddrage LCA- og LCC-analyser for at sikre det optimale beslutningsgrundlag. Derved inddrages ikke tiltag, der minimerer energiforbruget, men forøger CO2-udledningen væsentligt, eller hvor der ikke er en fornuftig totaløkonomi. I søjlediagrammet ses udviklingen i bygningens energiforbrug i løbet af designprocessen. 1. Optimeret orientering og kompakthed 2. Optimering af klimaskærm med lette træskeletfacader og øget tæthed 3. Decentrale ventilationsaggregater med korte føringsveje samt høj tæthed 4. Beskedent solcelleareal for at opnå BK2020 Nogle fordele ved de lette træskeletfacader er, at der kan opnås lave U-værdier ved beskedne vægtykkelser og linjetab ved fundamenter og samlinger mellem vinduer/døre reduceres betragteligt. Tidligere LCA-analyse af fire typiske ydervægskonstruktioner pegede på trækonstruktionen som værende den mest bæredygtige løsning. Endeligt har vores designteam erfaringer fra andre massivtræ-projekter, som overholder passivhus-kravet til tæthed, hvilket er det halve af BK2020. LCA primærenergi ENV 2.1 På materialesiden betyder anvendelsen af et byggesystem baseret på massivtræelementer, at bygningernes netto-carbonaftryk vil være negativt. De anvendte træbaserede materialer har en høj renhed og lav forarbejdningsgrad, hvilket gør dem mindst 95% fornybare. På grund af det lave energiforbrug ved fremstilling af massivtræ (svensk leverance) får bebyggelsen en meget lav PEtot-værdi. Hertil kommer at andelen af vedvarende energi er meget høj i svenske træprodukter. Selvom træ har meget lave niveauer for primærenergi, er den bærende konstruktion ikke desto mindre optimeret gennem anvendelse af søjler frem for skiver til lodret bæring. Yderligere Energitiltag ENV 1.1 Afhængig af bygherres ønsker kan der integreres yderligere energitiltag i projektet. • Solcelleanlæg for at opnå BK2020 Det mest rentable tiltag for at opnå klassifikation som BK2020 er etablering af et ca. 15 m² stort solcelleanlæg på taget af hver boligblok. • Varmegenvinding af brugsvand Brugsvandsforbruget udgør en betragtelig andel af bygnin- gens energiforbrug, hvorfor en løsning med varmegenvinding vil være oplagt. Iht. gængse markedsprodukter vil man kunne opnå en besparelse på ca. 40 % af forbruget til varmt brugsvand ved at genvinde varme fra brusebade til beholder og koldt bruservand. Indledende LCC-analyser indikerer dog en begrænset rentabilitet. • Bæredygtig fjernvarmeaftager AffaldVarme Aarhus har givet udtryk for at være åbne for nye tiltag i forbindelse med brug af fjernvarme. Man har tidligere arbejdet med muligheden for at udnytte den lave returvarme i samspil med en varmepumpe. Løsningen anses dog ikke at være samfundsmæssig bæredygtig på længere sigt, da det kun vil være enkelte aftagere, som kan benytte sig af løsningen. Udføres i stedet en ”passiv” fjernvarmeaftager i form af en små buffertanke i hver lejlighed, kan belastningen på fjernvarmenettet udjævnes, hvilket vil resultere i mindre stikledninger, lavere varmetab og ikke mindst en mere effektiv fjernvarmeproduktion. Løsningen ses som en del af fremtidens Smart Grid og vil være gunstig for fjernvarmeproduktionen, men vil have en negativ effekt på energirammen grundet varmetab fra buffertankene. • Smart-House Undersøgelser viser, at elforbruget i moderne boliger er stagnerende, til trods for at apparaturer og udstyr bliver mere energieffektivt. Dette skyldes, at vores hjem fyldes med mere udstyr, som bruger strøm både i brug og i standby tilstand. Med moderne stikkontakter og lampeudtag fra produktet Zensehome er det muligt at reducere en stor del af dette forbrug. Kontakterne udføres med indbygget strømmåler og styringsprocessor, således at kontakten kan kodes til at slukke alle standby-apparater. Det tilhørende software gør det muligt at følge med i husets strømforbrug og visualiserer, hvilke aktiviteter i huset, der sluger mest strøm. Ligeledes er 57761 LE 2010 LE 2015 LE 2020 Tiltag for minimering af energiforbrug FBAB-Lisbjerg Varme og ventilationsprincip for rækkehustype Indeklima det fra en mobilapplikation muligt trådløst at slukke specifikt udstyr fra arbejdet eller slukke alt forbrug, når huset forlades. Smart-House tænkes desuden være en del af fremtidens Smart Grid, da strømslugere såsom opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler kan tændes, mens el-prisen er lav. Derved udnyttes eksempelvis overskydende vindmøllestrøm om natten til gavn for el-forsyningen og samfundet. Fleksible tekniske systemer TEC 1.4 Det fleksible byggeprincip stiller store krav til de tekniske systemer. Placeringer af armaturer, kanaler, radiatorer mm er gennemtænkt således at systemernes ydeevne kan tilpasses ændrede behov og indretninger. Skakte placeres centralt således der er mulighed for opdeling i flere boligenheder. Dertil er størrelsen på både skakte og teknikrum forberedt for udvidelser ved kun at udnyttes ca. 80 %. Afmåling af vand og varme er forberedt for, at en stor bolig kan opdeles til to mindre eller omvendt. Der vil være målere i begge skakte. Såfremt det er én stor bolig sendes signal fra den ”sekundære” måler til den ”primære”, så forbruget kun skal aflæses på den primære måler i boligen. Ved en løsning med opdeling til to boliger er rør og målere allerede forberedt, så afmåling kan foregå direkte i hver bolig. Radiatorer placeres ved eller under vinduer for at sikre varmetilførelsen hvor der er størst brug for den. Frem og retur til radiatorene føres under strøgulv og føres op ved facadesøjler, i en halv meter bred udsparring i undergulvet, således at rørene kan rykkes til den ene eller den anden side af søjlen, afhængig af ønsket radiatorplacering. Dette vil ligeledes sikre en stor fleksibilitet i boligen med stor mulighed 57761 for at flytte vægge – hvilket betyder at hver radiator overdimensioneres lidt for at tage højde for de ekstra m² klimskærm der kan være i nogle situationer. Radiatorer udlægges endvidere for lavtemperatur fjernvarme for at tage højde for fremtidens fjernvarmeforsyning. for at sikre fleksibilitet føres ventilation i flexrør over nedhængt loft fra centralt placeret ventilations aggregat, til indblæsnings- og udsugningsarmaturer som er monteret i nedhængt loft. Der skal etableres en løsning der er fleksibel og fremtidssikker. Det skal derfor være muligt at ændre indretningen mht. flytning af vægge mv., dette giver store krav til installationerne, herunder også el installationerne. For at løse ovenstående udfordring vælges der er at anvende et par nye og ’intelligente’ installationsprincipper: Styringssystem: Der etableres et styringssystem med EnOcean systemet som er en kommunikantionsprotokol hvor signaler sendes og modtages trådløst. Dette giver mulighed for at afbrydere for lyset kan placeres hvor det ønskes uden at skulle tage hensyn til kabler eller ledninger. EnOceans store force er, at der ikke er batterier i trykkene, signalerne bliver derimod genereret ved den energi der opstår når trykket aktives. Signalet der sendes er en 32 bit datastreng, hvilket medfører at hvert tryks adresse er unik og der derfor ikke er usikkerhed om signaler fra nærliggende lejligheder kan forstyrre kommunikationen. Til at styre el installationen er der er tænkt anvendt et intelligent styringssystem som KNX. KNX er en åben kommunikationsprotokol hvor der er mange leverandører, der kan leverer komponenter pt. 336 forskellige producenter. En af de mange fordele der er ved KNX er at det er muligt at sammenkoble komponenter fra forskellige leverandører og dermed skabe de systemer der er brug for i de enkelte installationer. Intelligensen er placeret i de enkelte komponenter og der etableres en forbindelse mellem hver komponent. Det er muligt at etablere enkelte løsninger til meget store komplicerede løsninger. Lampeudtag: Der udføres en installation med lampeudtag, hvor der er placeret en KNX komponent bagved, denne styrer hvornår lyset tænder og slukker. KNX komponenten gør at det er muligt programmere hvilken afbryder der skal aktivere lampestedet. Lampeudtagene kan modtage EnOcean signaler og kan derfor programmeres til at blive aktiveret af en vilkårligt afbryder/ tryk. Afbrydere for lys: Systemet opbygges med trådløse og batterifrie afbrydere, dvs. at der ikke er ledningsforbindelse til afbryderen, sys ANDRE RESSOURCER Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning ENV 2.2 Bygnings- og bebyggelsesprincippet rummer gode muligheder for at nedbringe drikkevandsforbruget ved opsamling af regnvand. Erfaringsmæssigt er prisen dog meget høj. Det foreslås at satse på nedsivning af regnvand gennem minimering af faste belægninger og forsinkelsesforanstaltninger. Det er en mulighed at etablere rodzoneanlæg i forbindelse med regnvandsrecipienterne til rensning af gråt spildevand. Helhedsorienteret indeklima SOC I et langtidsperspektiv må de ambitiøse energimål ikke gå forud for det gode indeklima. Indledningsvis sikres overholdelse af bygningsreglementets krav til termisk og atmosfærisk indeklima samt dagslys, hvorefter der vil foregå en prioritering af hvilke indeklimakriterier (sociale kvaliteter), der vægtes højest. Her kan man støtte sig op ad DGNB-ordningens fordelingstal. Som beskrevet ovenfor vil helhedsvurderinger og parametriske analyser ligge til grund for designvalg, indledende dimensionering samt valg af tiltag. I det følgende beskrives de koncepter og tiltag, der tages i betragtning i den videre proces. Designdiagrammet illustrerer resultatet af en parametrisk analyse for en sydvendt facade. Den viser sammenhænge mellem vinduesprocenten og det nødvendige luftskifte (åbningsareal) for at opretholde et godt termisk indeklima ved brug af forskellige tiltag. Hertil kan afhængigheden med energiforbruget skildres på en sekundær akse, mens betydningen for økonomi og materialer vurderes kvalitativt for hvert tiltag. Gode temperaturforhold SOC 1.1 Kravene til det termiske indeklima for boliger klassificeret som lavenergibygning 2015 er, at indetemperaturen ikke må overskride 26 °C med mere end 100 timer pr. år og 27 °C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år. Disse høje krav til det termiske indeklima imødekommes på forskellig vis afhængig af rummets orientering og skyggeforhold. Således anvendes for kritiske rum en kombination af følgende virkemidler: Udhæng og skyggende altaner, der skygger for den højtstående sol i varme sommerperioder. 40 Fast solafskærmning enkelte steder Varme og ventilationsprincip for trappehustype Decentrale og effektive ventilationsanlæg med sommerdrift og bypass. Sommerdriften muliggør øget luftskifte til at fjerne overskudsvarmen i dagtimer, hvor beboere er på arbejde eller i skole og derfor ikke kan kontrollere udluftningen via oplukkelige vinduer. Naturlig ventilation kan optimeres i forhold til åbningsarealer og med hensyn til vejr og sikkerhed, så det bliver muligt at ventilere om natten og mens brugerne er ude af huset. F.eks. med indadvendte, bundhængte vinduer. Vinduer, der både er side- og bundhængte, giver fleksibilitet i forhold til åbningsgrad og natventilation. Blottede konstruktioner af massivtræ, som kan optage varmen om dagen og afkøles om natten. Udvendig solafskærmning af miljøvenlige langtidsholdbare trælameller, der kan skydes for vinduet, som blokerer solvarmen uden for rummet uden at hindre den naturlige ventilation. Differentiering af glas i forhold til orientering, så sydvendte facader udføres med lidt solafskærmende glas, mens høj lystransmittans foretrækkes i øvrige facader. Udhæng og altaner er hensigtsmæssige i forhold til at give skygge for de kritiske sydvendte rum samt yder ly, hvis omskifteligt vejr forekommer, mens der udluftes. Ønskes endnu højere krav til det termiske indeklima eller højere prioritering af dagslys og udsyn, kan der tilkøbes jordkøleslanger for at køle boligerne yderligere via mekanisk køling. på tag og indtag ved facader, således den rene friske luft ikke opblandes med forurenet luft. Luftkvaliteten afhænger også af byggematerialer, hvorfor trækonstruktionerne er et fornuftigt valg grundet dets minimale afgasning og formidable evne til at sikre et stabilt fugtniveau i boligerne. I perioder vil indeluften tilføres betydelige mængder vanddamp fra madlavning, bad og tørring af vasketøj. Da høj luftfugtighed i boliger er en af de væsentligste årsager til en lang række luftvejssygdomme, bør den tilføjede vanddamp bortventileres. Det foreslås derfor at dimensionere ventilationsanlæggene med en vis overkapacitet samt at installere fugtfølere i badeværelserne, så ventilationsmængden øges for at hindre for høj luftfugtighed. Overkapaciteten giver en fleksibilitet for brugerne, som kan booste ventilationen i hårdt belastede perioder – eksempelvis ved festlige lejligheder med mange mennesker. Høj luftkvalitet SOC 1.2 Luftkvaliteten sikres med et passende basisluftskifte svarende til bygningsreglementets krav, hvor afkast placeres 41 Dagslys SOC 1.4 Opfattelse af lys er subjektivt, og mennesket reagerer forskelligt på lys afhængig af alder og køn. Der findes således ikke en entydig definition af godt dagslys, men i bygningsdesignet tilstræbes at overholde kravene til Bygningsklasse 2020, hvor det korrigerede glasareal udgør mindst 15 % af gulvarealet. Dertil kommer hensynstagen til rummets orientering og funktion, hvor vinduesstørrelser, udhæng og afskærmning tilpasses herefter. Som beskrevet indledningsvist undersøges dagslyset i sammenhæng med det termiske indeklima og energibehov gennem parametriske analyser. Der arbejdes med udhæng og udvendig afskærmning for at muliggøre større vinduer og mere diffust lys. Derved fås en mere jævn fordeling af lys i rummet, og der skabes større udsyn til omgivelserne. Bevarer brugerne de blotlagte træoverflader sikres samtidig varme og diffuse refleksioner. Byggesystemet og det åbne kompositionsprincip muliggør dialog med bygherre om fordele og ulemper ved forskellige dagslysprincipper. Mens høje vinduer giver et godt længdeperspektiv til både nær og fjernt, kan brede højtliggende ruder trække lyset længere ind i rummene. Og termiske forhold kan for sydvendte rum til dels tilgodeses med lettere solafskærmende glas, hvorved areal og udsyn kan øges forholdsmæssigt. Et sådant tiltag bør samtidig vurderes samtidigt effekten på energibehov, materialeforbrug og økonomi. Visuel komfort SOC 1.4 Bygningerne ligger på en bakketop og har vinduesstørrelser og placeringer, der giver fremragende lysforhold. Husdybden i kombination med etagehøjden giver endvidere et meget dybt dagslysindfald. Da skillevægge udføres i massivtræ, er der mulighed for at lade træet stå ubehandlet, hvilket vil reducere det absolutte dagslysniveau. Heroverfor må afvejes, i en helhedsvurdering, det velvære, der for mange mennesker er forbundet med tæt kontakt med et naturmateriale. En lysnende overfladebehandling med meget lav miljøpåvirkning kan udføres med lud og sæbe med kaolin. Udsynet fra boligerne er præget af beliggenheden omkring små pladser og bebyggelsens grønne rum. Fra de fleste boliger, hvis ikke fra alle, vil man have meget lange kig ud i landskabet såvel som en forgrund præget af vegetation og livet i bebyggelsen. Beliggenhed og facadeudformning gør sig også gældende i forbindelse med sollys. Overopvarmning undgås i høj grad pga. tagudhæng og gesimser. Simuleringer vil eftervise om der enkelte steder er behov for særligt glas. Lydforhold TEC 1.2 Generende støj udefra, herunder især trafikstøj, minimeres i høj grad af de velisolerede konstruktioner. Men byggeprincippet giver mulighed for opdeling af grundplanen i flere boligenheder og den fleksible indretning må ikke gå udover det akustiske indeklima. Det skal derfor sikres at der opnås et acceptabelt støjniveau boligerne i mellem. Bygningsreglementet krav kategoriseres som klasse C, men det er muligt at højne niveauet og opnå klasse B med opførelse af lette gipsvægge med 2x90 mm isolering. Gulvopbygningen samt gulvbelægningen forberedes herfor ved at indlægge betonunderstøtning mellem strøer, hvor en eventuel skillevæg kan placeres. Placering af boligernes installationer, armaturer mv. forberedes ligeledes for denne opdeling, således opdelingen kan udføres uden større omlægning af kanaler og rør. Styring af indeklima SOC 1.5 Lavteknologi er vejen til robusthed i det almene boligbyggeri. Automatik, manualer og displays med avancerede indstillinger hører ikke hjemme her. Med fravalget af såkaldt intelligente løsninger er der naturligvis optimeringer, der ikke kan foretages, men det opvejes rigeligt af besparelserne på reparationskrævende isenkram, som alligevel har en kort teknologisk forældelsestid. Der er emhætte og ventilation med varmegenvinding. Herudover kan vinduerne åbnes. 57761 Økonomi Kalkulationen beregner en overslagspris for de 40 boliger samt et fælleshus iht. programmet. Der er anvendt V&S priser 2014, 1. kv. Overslagsberegningen inkluderer 10 % til uforudsete udgifter, men ikke LAR. Derudover synes der at være et råderum for tilkøb på en god million. I den forbindelse kunne det prioriteres at lade boligerne udføre med de ovennævnte energibesparende el-installationer som Zensehome eller EnOcean. Prisen på Zensehome er således ca. 25.000 pr. bolig,dvs. 1 mio i alt. En anden mulighed er at prioritere udearealerne og satse på frodighed gennem beplantning, vandingsanlæg og LAR-foranstaltninger. Og måske kan man trimme projektet så meget, at der kan blive råd til begge dele. Forudsætningen er endvidere, at boligerne er færdiggjort til standardniveau, dvs. at evt. prisreduktioner som følge af ‘lofts-apartment’-konceptet ikke er indregnet. En lavere pris på køkkener og vægge, og evt. også gulve og lofter, vil kunne skabe et rådighedsbeløb, der kan anvendes til huslejereduktion. Yderligere råderum vil over tid kunne skabes over besparelser på driften som følge af den facadebeskyttende byggeteknik og privatisering af ansvaret for friarealerne. 57761 42 ØKONOMIOVERSIGT FBAB-LISBJERG FASE 1 Beregning af anskaffelsessum Familieboliger og fællesareal Ungdomsboliger Energitillæg Anskaffelsessum alt inklusive antal 40 Anskaffelsessummens fordeling Grundudgifter Omkostninger Entrepriseudgifter inkl. moms, budget Terrænarbejder Bygningsarbejder Installationer antal Terrænregulering Kloakering Forsyninger Mobilsugeanlæg Hårde belægninger Bløde belægninger Beplantning, afsat Småbygninger i terræn Udeinventar, afsat LAR, ikke finansieret! Terrændæk Fundamenter, punkt Fundamenter, linje Konstruktioner, betonvægge Konstruktioner, massivtræ Konstruktioner, facade Konstruktioner, etagedæk Konstruktioner, tag Trapper i opgange, beton db.løb Trapper/gangbroer, stål Altaner massivtræ Terrasser Kuldebroisoleredefacadekonsoller Facader, isolerede elementer Facader, beklædning Vinduer og terrassedøre Yderdøre Tagbelægning Plankegulve på strøer Undergulv, spånplade Gulvopbygning vådrum Interne trapper af fyrtræ Skillevægge, vådrum Skillevægge, flytbare Indvendige døre Inspektionslemme i skakter Snedkerarbejde Lofter Vådrumsbehandling Køkkener Spildevand Sanitet Vand Varme Ventilation El, elevatorer El, bygninger øvrigt El, terræn I alt Byggeplads UFO Entrepriseudgifter eks. moms i alt Moms 40 40 7 4 26 18 320 239 41 12 206 41 41 42 40 41 2 42 6% 10% 25% 320 1.016 516 274 380 1.812 2.035 2.144 1.937 2.035 2.035 1.937 3.600 3.600 246 786 1.812 3.600 4.004 4.004 4.004 4.004 4.004 14.400.000 11.574.000 53.396.000 á i alt m3 75 stk 1.350.000 stk 300.000 stk 350.000 m2 350 m2 125 stk 5.000 m2 4.500 stk 2.000 112.500 1.350.000 300.000 350.000 490.000 300.000 200.000 1.440.000 80.000 m2 stk lbm m2 m2 m2 m2 m2 stk stk stk stk stk m2 m2 stk stk m2 m2 m2 m2 stk m2 m2 stk stk stk m2 stk m2 m2 m2 m2 stk stk m2 stk 1.050 780 835 990 1.100 411 550 1.025 64.400 150.000 20.000 7.000 1.200 850 450 6.500 8.500 270 450 370 250 25.000 710 350 2.770 1.200 7.500 350 15.000 30.000 80 200 159 500 40.000 320.000 410 2.500 2.112.500 2.510.000 1.066.800 402.480 228.790 1.698.070 376.200 1.993.200 836.385 1.179.200 1.985.425 450.800 600.000 7.421.210 520.000 126.000 384.000 1.729.750 915.750 1.553.500 348.500 522.990 1.620.000 1.332.000 61.500 300.000 558.060 634.200 570.620 49.200 307.500 1.260.000 630.000 1.200.000 14.623.570 320.320 800.800 636.636 2.002.000 1.640.000 640.000 1.641.640 105.000 7.786.396 36.151.746 2.169.105 3.615.175 41.936.025 10.484.006 52.420.032 Disponibelt 975.968 Uforudsete udgifter, budget 43 1.400 2.400 beløb 70.349.960 5.655.000 4.440.000 80.444.960 13.349 mængde enhed 1.500 1 1 1 Entrepriseudgifter inkl. moms, kalkuleret Byggeriets finansiering Kommunal grundkapital Realkredit Beboerindskud Finansiering i alt pris 18.740 22.620 1.110 4.000 Kategori Grundarbejder m2 3.754 250 4.000 4.004 1.000.000 10% 88% 2% 8.044.496 70.791.565 1.608.899 80.444.960 57761