docERHVERVSUDDANNELSE & EUX
download 
Report Transcription
ERHVERVSUDDANNELSE & EUX
su dg av e Udgave 12. marts 20072011 DBI Retningslinie 024 VARSLINGSANLÆG Hø rin g Projektering, installation og vedligeholdelse 1 Forord su dg av e DBI Retningslinie 024 ”Varslingsanlæg – Projektering, installation og vedligeholdelse” 2. udgave marts 2010 angiver mindstekrav til projektering og installation af varslingsanlæg, for derved at sikre en passende teknisk kvalitet af udførelsen til gavn for anlægsejere, installatører og myndigheder. Denne retningslinie erstatter DBI retningslinie 24, Varslingsanlæg, – Projektering og installation 1. udgave Maj 2007. Denne etningslinie erstatter Brandteknisk Vejledning24, Varslingsanlæg, af oktober 1995. DBI retningslinie 024, Varslingsanlæg, – Projektering, installation og vedligeholdelse 2. udgave marts 2010 træder i kraft den 1.marts 2011. I en overgangsperiode på 6 måneder fra ikrafttrædelsesdato kan DBI retningslinie 24, Varslingsanlæg, – Projektering og installation 1. udgave Maj 2007 fortsat anvendes. Nye anlæg og udvidelser, hvor byggeandragende er indsendt inden udløbet af overgangsperioden, kan færdiggøres efter DBI retningslinie 24, Varslingsanlæg, – Projektering og installation 1. udgave Maj 2007. På europæisk plan udarbejdes fælles regler for prøvning og udførelse af brandtekniske installationer og for komponenter i installationer. I takt med at de europæiske harmoniserede standarder træder i kraft, kan disse standarder anvendes. Når overgangsperioden for den enkelte europæiske standard er udløbet, er det kun tilladt at anvende denne. Tidspunktet for hvornår overgangsperioden slutter, er afhængig af standardens færdiggørelse og vedtagelse og bliver derfor forskellig for de enkelte standarder. rin g Det er tilstræbt, at denne retningslinie i videst mulig omfang er i overensstemmelse med disse, endnu ikke harmoniserede standarder. Denne retningslinie er ikke en sammenskrivning af alle de i denne retningslinie nævnte reglementer, forskrifter, bekendtgørelser, standarder m.m., men det er tilstræbt at indarbejde de dele, der skal tages i betragtning, for at projektering, installation, vedligeholdelse og kontrol er i overensstemmelse dermed. For at kunne projektere, installere og kontrollere varslingsanlæg og sammenkoblingen med andre brandtekniske installationer skal eventuelle krav og forudsætninger, der måtte være angivet i byggetilladelse og bygningens øvrige brandtekniske dokumentation, være forelagt installatøren samt inspektionsvirksomheden. Hø Denne retningslinie gælder for nye anlæg og ændringer af eksisterende anlæg. Hvis ikke andet er aftalt med kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet), medfører ændring af antal eller placering af alarmgivere eller varslingstryk, at hele brandcellen skal opfylde denne DBI retningslinie. Denne DBI retningslinie er udarbejdet af et teknisk udvalg nedsat af DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. 2 Det tekniske udvalg består af: su dg av e Ove Holm Jensen Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Finn Hemmingsen Tekniq, Installatørernes Organisation Bo Albin Hansen Foreningen af Rådgivende Ingeniører Jesper B. Christensen Sikkerhedsbranchen Henrik Olsen RMG Inspektion Kim Kragh Jespersen Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut DBI Retningslinie 24 ”Varslingsanlæg – Projektering, installation og vedligeholdelse” 2. udgave marts 2010 vil inden udgivelsen blive udsendt til høring hos: rin g Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Forsikring & Pension SikkerhedsBranchen Tekniq, Installatørernes Organisation Foreningen af Rådgivende Ingeniører Arbejdstilsynet Beredskabsstyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Dansk Bygningsinspektør Forening Dansk Byggeri RMG-Inspektion DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Hø Modtagne høringssvar vil blive behandlet i det tekniske udvalg. 3 1 su dg av e Indholdsfortegnelse Generelt .............................................................................................................................................. 6 1.1 Virkemåde.......................................................................................................................................... 6 1.2 Hvor skal der installeres varslingsanlæg ........................................................................................ 6 1.3 Anlægstyper ....................................................................................................................................... 9 1.3.1 Interne varslingsanlæg (manuelle varslingsanlæg) ................................................................ 9 1.3.2 Automatiske varslingsanlæg .................................................................................................. 10 1.3.3 Automatiske varslingsanlæg integreret i ABA anlæg.......................................................... 10 1.4 Normative referencer ...................................................................................................................... 12 2 Ordforklaring................................................................................................................................... 13 3 Krav til dokumentation ................................................................................................................... 15 4 Projektering og installation af varslingsanlæg ............................................................................. 17 4.1 Generelt ............................................................................................................................................ 17 4.2 Varslingssignal ................................................................................................................................ 17 4.3 Alarmering af personale i anvendelseskategori 6 ........................................................................ 20 4.4 Optiske alarmgivere ........................................................................................................................ 20 4.5 Transportable alarmgivere ............................................................................................................ 20 rin g 4.6 Aktivering af varslingssignal.......................................................................................................... 21 4.7 Placering af varslingstryk ved interne varslingsanlæg................................................................ 22 4.8 Stop af varslingssignal .................................................................................................................... 23 4.9 Forsinkelse af varslingssignal ........................................................................................................ 24 Krav til systemdele, strømforsyning og kabling ........................................................................... 25 5.1 Kontrol og indikeringsudstyr......................................................................................................... 26 5.1.1 Status indikering ..................................................................................................................... 26 5.1.2 Fejlovervågning ....................................................................................................................... 26 5.2 Strømforsyning ................................................................................................................................ 26 5.3 Nødstrømsforsyning ........................................................................................................................ 27 Hø 5 5.4 Forbindelser til alarmgivere, varslingstryk samt andre anlæg .................................................. 27 5.4.1 Kabelsystemet .......................................................................................................................... 27 5.4.2 Kredsløb for varslingstryk ..................................................................................................... 29 5.4.3 Kredsløb for alarmgivere ....................................................................................................... 29 5.4.4 Særlige krav til kredsløb for talevarslingsanlæg ................................................................. 29 5.4.5 Kredsløb for alarmgivere, hvor varslingsanlæg er integreret i ABA-anlæg ..................... 30 5.4.6 Batteriforsynede alarmgivere i radiobaserede systemer ..................................................... 30 5.5 Alarmsignaler fra ABA-anlæg til varslingsanlæg ........................................................................ 31 5.6 Alarmsignaler fra AVS-anlæg ....................................................................................................... 31 4 5.7 Fejlsignaler fra varslingsanlæg til ABA-anlæg ............................................................................ 31 Instruktion af personale .................................................................................................................. 32 7 Kontrol og vedligeholdelse .............................................................................................................. 33 su dg av e 6 7.1 Generelt ............................................................................................................................................ 33 7.2 Vedligeholdelse ................................................................................................................................ 33 7.3 Driftsansvarlig person .................................................................................................................... 34 7.4 inspektion ......................................................................................................................................... 34 7.5 Særlige krav til færdigmelding, kontrol og vedligeholdelse, for varslingsanlæg integreret i ABA- anlæg ............................................................................................................................................ 34 7.6 Krav til kontrolmåling af lydtryk og taleforståelighed ............................................................... 35 7.7 Udformning af målerapporter ....................................................................................................... 37 7.8 Måleudstyr for varslingsanlæg ...................................................................................................... 37 8 Særlige krav til systemer for talevarsling...................................................................................... 38 8.1 Generelt ............................................................................................................................................ 38 8.2 Kontrol og indikeringsudstyr......................................................................................................... 39 8.3 Taleforståelighed ............................................................................................................................. 39 8.4 Indtalt besked .................................................................................................................................. 39 Anmeldelse ....................................................................................................................................... 40 rin g Bilag 1 ............................................................................................................................................... 41 Hø 9 5 1.1 Virkemåde su dg av e 1 Generelt Et varslingsanlæg er et anlæg, der har til formål at varsle personerne i bygningen om, at de skal flygte til et sikkert sted i bygningen eller til terræn i det fri i tilfælde af en brand. Dette er specielt nødvendigt for bygninger, hvor mange personer skal benytte samme flugtveje. Det er derfor nødvendigt at se på, hvor mange personer der tilsammen skal kunne benytte flugtvejene, uanset hvor mange personer der måtte være i det enkelte bygningsafsnit. Automatiske varslingsanlæg skal igangsættes af automatiske brandalarmanlæg eller automatiske sprinkleranlæg, mens manuelle varslingsanlæg udelukkende aktiveres af varslingstryk. Ved anvendelse af manuelle varslingsanlæg er det vigtigt at gøre tydeligt opmærksom på, at der også skal foretages telefonisk alarmering af 112, da et manuelt varslingsanlæg kun varsler internt. I bygningsafsnit med automatiske brandalarmanlæg eller sprinkleranlæg skal et evt. varslingsanlæg tillige igangsættes af disse anlæg. Erhvervs og Byggestyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Varsling fra varslingsanlæg skal tilpasses bygningsafsnittets brug og organisation Hvis der i bygningen er installeret automatisk brandalarmanlæg eller automatisk sprinkleranlæg, skal varslingsanlægget igangsættes af dette. rin g Et varslingsanlæg varsler personerne i bygningen i tilfælde af brand. Varsling med talende besked bør benyttes i anvendelseskategori 3. Såfremt varsling med talende besked ikke er hensigtsmæssig som følge af bygningens anvendelse, kan den talende besked erstattes af en anden forsvarlig varslingsform, f.eks. hyletone. Bygningsreglementet af 1995.2010. 1.2 Hvor skal der installeres varslingsanlæg Bygningsafsnit med tilhørende flugtveje i anvendelseskategori 2 og 3, beregnet til mere end 150 personer, skal udføres med varslingsanlæg. I bygningsafsnit, hvor alle opholdsrum har dør til terræn i det fri, og der ikke er rum beregnet til mere end 150 personer, kan varslingsanlæg dog udelades. Hø Bygningsafsnit med tilhørende flugtveje i anvendelseskategori 5 skal udføres med varslingsanlæg, hvis bygningsafsnittet har mere end 10 soverum eller er beregnet til mere end 50 sovepladser. To eller flere bygningsafsnit af samme anvendelseskategori, som er forbundet med fælles flugtvej, betragtes som et afsnit. Såfremt bygningsafsnit til mere end 150 personer i anvendelseskategori 3, anvendes på en måde der forringer muligheden for evakuering, skal bygningsafsnittet udføres med automatisk varslingsanlæg. Forhold der kan forringe muligheden for evakuering kan være høj musik, mørke, scenerøg mv. En bygning består ofte af flere anvendelseskategorier, f.eks. en kontorbygning i anvendelseskategori 1. Hvor der er et bygningsafsnit med mødelokaler for flere end 150 personer, skal afsnittet med 6 mødelokaler, betragtes som anvendelseskategori 3, og der skal installeres varslingsanlæg i afsnittet med tilhørende flugtveje. Anvendelseskategori 1 su dg av e I bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, 4 og 6 udført efter ”Erhvervs og Byggestyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri” er der ingen krav om varslingsanlæg. I bygningsafsnit udført efter en brandteknisk dimensionering kan det være nødvendigt at installere varslingsanlæg for at opnå et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Hvilke bygningsafsnit der varsles og hvordan, skal fremgå af den brandtekniske dokumentation. Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i afsnittet, alle har kendskab til afsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Det gælder eksempelvis kontorer, industri – og lagerbygninger og visse garageanlæg i en og flere etager samt garager, carporte og udhuse. Anvendelseskategori 2 rin g Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Det gælder eksempelvis undervisningsrum, skolefritidsordninger og fritidshjem, dagcentre og andre lignende rum, beregnet til mindre end 50 personer. Varslingsanlæg i denne kategori har til formål at muliggøre hurtig og samtidig evakuering af f.eks. eleverne i et eller flere undervisningsafsnit. Samtidig har varslingsanlægget til formål at varsle personale (lærerne mv.), som skal lede evakueringen og at varsle skolens kontor, således at der herfra øjeblikkeligt kan foretages alarmering af redningsberedskabet. Varslingsanlæg i bygninger med flere bygningsafsnit skal opdeles i grupper, en for hvert afsnit. Det skal af betjeningspanelet tydeligt fremgå, fra hvilket afsnit en alarm er aktiveret. Hø Varslingssignal skal kunne afgives samtidigt i alle lokaler i et afsnit samt i kontor. I lokaler for døve eller hørehæmmede, eller lokaler hvor lydtryk over 90dB(A) under normale omstændigheder forekommer (musik-øvelokaler o.lign.), skal der suppleres med optiske alarmgivere. Anvendelseskategori 3 7 su dg av e Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke har kendskab til afsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Det gælder eksempelvis butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre lignende rum beregnet til mere end 50 personer. Varslingsanlæg i anvendelseskategori 3 har til formål hurtigt og sikkert at varsle personale og kunder/gæster, således at personalet har mulighed for at evakuere bygningen for kunder/gæster samt bringe sig selv i sikkerhed. Varslingsanlæg i anvendelseskategori 3 bør udføres med talende besked. Såfremt talende besked ikke er hensigtsmæssig som følge af bygningens anvendelse, kan anden forsvarlig varslingsform f.eks. tonevarsling anvendes, hvis det sikres, at de tilstedeværende er bekendt med signalet. Hvis der ikke anvendes varsling med talende besked, er det en forudsætning at kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet) kan acceptere den valgte løsning. Anvendelseskategori 4 rin g Anvendelseskategori 4 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, har kendskab til afsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Det gælder eksempelvis etage- og ungdomsboliger. Anvendelseskategori 5 Anvendelseskategori 5 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, der opholder sig i afsnittet, ikke har kendskab til afsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Det gælder eksempelvis hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater. Hø Varslingsanlæg i anvendelseskategori 5 aktiveres af beboere eller personale og har til formål at muliggøre en hurtig og samtidig evakuering af et soverumsafsnit for beboere. Endvidere har varslingsanlægget til formål at alarmere personale i reception, vagtrum eller lignende, således at alarmering af redningsberedskabet og andre aktiviteter vil blive udført efter varslingsinstruksen. Varslingssignal skal afgives samtidigt i hele soverumsafsnittet samt i reception, vagtrum eller lignende. Betjeningsudstyr placeres i reception, vagtrum eller lignende. Varslingsanlæg i bygninger med flere soverumsafsnit skal opdeles i grupper, en for hvert afsnit. Det skal af betjeningspanelet tydeligt fremgå, fra hvilket afsnit en alarm er aktiveret. 8 Ved betjeningspanelet skal placeres et varslingstryk, som aktiverer samtlige grupper. Dette varslingstryk skal være tilgængeligt for beboere, når reception, vagtrum m.m. ikke er bemandet. su dg av e I soverum/afsnit for hørehæmmede og døve personer skal varslingssignalets lydtryksniveau være mindst 90 dB og suppleres med varslingssignal fra vibrator ved sovepladserne og/eller med blinklys anbragt synligt fra sovepladserne. Anvendelseskategori 6 Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dag- og eventuelt tillige natophold, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Det gælder eksempelvis ældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver. I anvendelseskategori 6 skal der ved aktivering af ABA anlæg og /eller AVS anlæg ske en varsling af personalet. Personalet kan, f.eks. varsles ved at ABA anlægget sender et signal for brandalarm til personalet via det på institutionen sædvanligt benyttede personaletilkaldesystem. 1.3 Anlægstyper 1.3.1 Interne varslingsanlæg (manuelle varslingsanlæg) rin g Ved anvendelse af interne varslingsanlæg er det vigtigt at gøre tydeligt opmærksom på, at der også skal foretages telefonisk alarmering til 112, da et internt varslingsanlæg ikke tilkalder redningsberedskabet, men udelukkende starter et varslingssignal. Interne anlæg består af et varslingscentraludstyr for tilslutning til bygningens strømforsyning, nødstrømsforsyning, alarmgivere, varslingstryk og eventuelt detektorer. Ofte vil centraludstyret også være betjeningspanelet. Enheder for interne varslingsanlæg må ikke tilsluttes et ABA anlæg. Såfremt enheder for varslingsanlæg tilsluttes et ABA anlæg, skal anlægget udføres som angivet under automatiske varslingsanlæg. Varslingstryk og alarmgivere placeres i bygningen, under hensyntagen til de aktuelle forhold, og forbindes til centraludstyret. Hø Varslingstryk skal skiltes tydeligt med, at tilkald af redningsberedskabet skal foretages telefonisk til 112. 9 Eksempel på internt varslingsanlæg (manuelt varslingsanlæg) 1.3.2 Automatiske varslingsanlæg su dg av e Automatiske varslingsanlæg aktiveres af automatiske brandalarmanlæg eller automatiske sprinkleranlæg, anlægstypen medfører desuden, at redningsberedskabet tilkaldes automatisk. Automatiske varslingsanlæg består af et varslingscentraludstyr, for tilslutning til bygningens strømforsyning, nødstrømsforsyning samt alarmgivere. Alarmgivere placeres i bygningen, under hensyntagen til de aktuelle forhold, og forbindes til varslingscentraludstyret I områder hvor der er installeret ABA-/AVS-anlæg skal de automatiske detektorer/sprinklere og alarmtryk aktivere varslingscentraludstyret. Betjeningspaneler for både varslingsanlæg og ABA-anlæg bør placeres i samme rum. rin g Kan retablering af begge anlæg udføres fra ABA-anlægget, skal betjeningspanelerne placeres i samme rum. Hø Eksempel på automatisk varslingsanlæg 1.3.3 Automatiske varslingsanlæg integreret i ABA anlæg ABA-anlæg med integreret varslingsanlæg medfører, at tilslutningen for bygningens strømforsyning, nødstrømsforsyning, og alarmgivere er fælles for ABA-anlæg og varslingsanlæg. Alarmgivere placeres i bygningen, under hensyntagen til de aktuelle forhold, og forbindes til varslingscentraludstyret. Varslingsanlæg integreret i ABA-anlæg skal installeres i henhold til forskrift 232 for automatiske brandalarmanlæg samt vedligeholdes og kontrolleres efter retningslinie 001-005 for automatiske 10 su dg av e brandsikringsanlæg. Kredsløb i ABA anlæg hvorpå der installeres alarmgivere efter denne retningslinie, skal samtidig opfylde kravene i afsnit 5.4. Eksempel på varslingsanlæg integreret i ABA anlæg hvor alarmgivere installeres på eget kredsløb, som angivet i afsnit 5.4.1 og 5.4.2. Hø rin g Alternativt integreres alarmgivere på ABA-anlæggets kabelringforbindelse til detektorer og alarmtryk Eksempel på varslingsanlæg integreret i ABA anlæg hvor kredsløbet for alarmgivere er fælles med andre enheder som alarmtryk og detektorer, som angivet i afsnit 5.4.3 11 su dg av e 1.4 Normative referencer Der henvises til gældende udgaver af følgende: Bygningsreglementet Eksempelsamling for brandsikring af byggeri Information om brandteknisk dimensionering DS/EN 54 Branddetektering og brandalarmsystemer, indeholder følgende dele: Del 1 : Indledning. Del 2 : Kontrol- og indikeringsudstyr. Del 3 : Akustiske alarmgivere Del 4 : Strømforsyning. Del 5 : Termodetektorer – Punktdetektorer Del 7 : Røgdetektorer – Punktdetektorer, der fungerer ved lysdæmpning eller ved ionisering Del 10: Flammedetektorer Del 11: Manuelle brandtryk Del 12: Røgdetektorer – Liniedetektorer Del 13: Kompatibilitetsvurdering af systemkomponenter Del 16:prEN 54-16 Kontrol- og indikeringsudstyr for talevarsling Del 23: Brandalarmudstyr – Visuel alarm Del 24:prEN 54-24 Højttalere for talevarsling Del 25: Komponenter der anvender radiotransmission. DS/EN 60849 Lydudstyr til nødsituationsformål (kan anvendes frem til 01.04.2011 hvorefter DS/EN 5416 skal anvendes) rin g Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6. Elektriske installationer B208 Basisbeskrivelse – elBasisbeskrivelse bygningsinstallationer B2.400 og B2.450 Beredskabsstyrelsens driftmæssige forskrifter IEC 60331 Tests for electric cables under fire conditions DS/EN 61672-1 Elektroakustik – Lydtrykmålere – del 1: Specifikationer DS/EN 61672-1 Elektroakustik – Lydtrykmålere – del 2: Typeprøvning Hø DS/EN 61672-1 Elektroakustik – Lydtrykmålere – del 2: Periodisk prøvning DS/EN 60268-16 Objektiv klassificering af taletydelighed ved taletransmissionsindeks ISO 7240-19 Design, installation, commissioning and service of sound systems for emergency purposes DBI Forskrift Retningslinie 232 automatiske brandalarmanlæg DBI Retningslinie 001-006 for automatiske brandsikringsanlæg 12 2 Ordforklaring su dg av e ABA-anlæg Automatisk Brandalarmanlæg med automatisk alarmafgivelse til redningsberedskabet, ofte udført efter DBI forskrift retningslinie 232 udgivet af DBI. Alarmgiver Komponent der afgiver varslingssignal (sirene, højttaler, klokke, blitz m.m.). Alarmtilstand Når alarmgivere i mindst én alarmzone er aktiveret. AVS-anlæg Automatisk vandsprinkleranlæg med automatisk alarmafgivelse til redningsberedskabet, ofte udført efter forskrift DBI retningslinie 251/4001 Sprinkleranlæg. udgivet af DBI. Automatiske varslingsanlæg Varslingsanlæg der starter når alarmtryk, detektorer, sprinklere på ABA og/eller AVS anlæg aktiveres. Redningsberedskabet tilkaldes automatisk af ABA eller AVS anlægget. Alarmtryk Tryk der ved manuel aktivering bringer et ABA-anlæg i alarmtilstand. Betjeningspanel Panel hvorfra varslingsanlægget kan betjenes. rin g Interne varslingsanlæg Varslingsanlæg der starter når et varslingstryk aktiveres. Redningsberedskabet tilkaldes manuelt. Varslingsanlæg Anlæg til varsling af personer i tilfælde af brand eller anden situation, hvor personer skal vækkes og/eller bringes i sikkerhed. Varslingstryk Tryk der ved manuel aktivering bringer varslingsanlægget i alarmtilstand. Varslingssignal Akustisk signal, eventuelt suppleret med optisk eller vibrerende signal. Hø IEC International Electrotechnical Commission. IEC 60331 En testmetode der måler et kabels evne til at fungere ved fuld spænding under en brand. (Kabler testet efter IEC 60332 dokumenterer ikke funktionsevne under brand og kan ikke benyttes i varslingsanlæg). DS Dansk Standard. EN Europa Norm. 13 su dg av e ISO the International Organization for Standardization Vagtcentral Et bemandet område der modtager og behandler alarm- og fejlsignaler f.eks. fra ABA-anlæg, 24 timer i døgnet året rundt. Kontrolcentral Et område godkendt af rigspolitiet og bemandet af personale godkendt af rigspolitiet, der modtager signaler fra forskellige typer anlæg, 24 timer i døgnet, året rundt. STIPA (Speech Transmission Index for Public Address systems). Taleforståelighed kan måles med forskellige målemetoder. I denne retningslinie anvendes alene måling af STIPA, til at bestemme et talevarslingsanlægs evne til at udsende forståelig tale. Hø rin g Sekundære rum Rum som toiletter, depoter, arkivrum og andre rum, der kun benyttes til kortvarigt ophold.. 14 su dg av e 3 Krav til dokumentation Ved betjeningspanelet skal mindst findes følgende dokumentation. Orienteringsplaner Der skal ved betjeningspanelet for interne varslingsanlæg findes en gruppeplan for hver varslingstrykgruppe, der angiver hvilket område den enkelte gruppe omfatter og viser placeringen af varslingstryk i området. Orienteringsplaner skal udføres i henhold til forskrift 232 emne 012, dog skal det af tegningshovedet fremgå, at tegningen vedrører et internt varslingsanlæg. Betjeningsvejledning Betjeningsvejledningen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes alle de funktioner, der indgår i systemet, skal betjenes. I tilfælde af system fejl skal der foreligge en instruks der angiver, hvorledes den nødvendige sikkerhed opretholdes, imens systemet er fejlramt (evakuering, runderende vagter m.m.), samt om der eventuelt er meddelelsespligt til myndigheder og forsikringsselskab. Vedligeholdelsesvejledning Vedligeholdelsesvejledningen skal indeholde: Afprøvningsvejledning. Installationstegning (som udført) med kabelføring og placering af alle systemdele, herunder varslingstryk, alarmgivere, samledåser og kontrol- og indikeringsudstyr. rin g Tegninger over forbindelser i evt. samledåser (gælder ikke afgreningsdåse til en enkelt alarmgiver). Kopi af certifikater/datablade for alle komponenter, der indgår i systemet. Vedligeholdelsesvejledning skal ikke placeres ved betjeningspanelet, hvis denne indgår i et overordnet vedligeholdelsessystem. Det skal angives i driftsjournalen. hvor det overordnede system kan findes. Driftsjournal Alle hændelser skal registreres inkl. dato, klokkeslæt og ansvarlig person: eksempelvis alarmer, rutinemæssige afprøvninger, registrerede fejl, udbedring af fejl og serviceeftersyn. Funktionsbeskrivelse Hvilke bygningsafsnit er omfattet af varslingsanlægget. Hø Hvilke anlæg (ABA, AVS) aktiverer varslingsanlægget. Aktiveres varslingssignalet ikke samtidigt i alle bygningsafsnit, skal der findes beskrivelse/funktionsdiagram af, hvilke sprinklerventiler/ABA-gruppeområder/varslingstrykgrupper, der aktiverer de enkelte bygningsafsnit. Placering af gruppeafbryder for strømforsyning. 15 su dg av e Sprog Betjeningsvejledning, vedligeholdelsesvejledning samt funktionsbeskrivelse skal være på dansk. Tekst i display (adgangsniveau 1-2-3 i henhold til DS/EN 54) samt tekst på kontrol- og indikeringsudstyr skal være på dansk. Hø rin g Opbevaring af dokumentation Umiddelbart ved betjeningspanelet skal opsættes et hertil velegnet skab. 16 4.1 Generelt su dg av e 4 Projektering og installation af varslingsanlæg Den projekterende skal have adgang til alle relevante dokumenter. Dokumentationen skal mindst indeholde følgende: Plantegninger over hele området hvor der skal varsles. Hvis ikke alle områder skal varsles samtidigt skal omfanget af de enkelte områder angives. I områder hvor den forventede baggrundsstøj overstiger 65 dBA, skal den forventede baggrundsstøj oplyses. Kopi af den samlede byggetilladelse. Kopi af brandteknisk dokumentation, som f.eks. strategi for brandsikringen af bygningen. I områder med talevarsling hvor den forventede efterklangstid, målt over 500Hz, 1 kHz og 2 kHz er større end 1,3 sekunder, skal den forventede efterklangstid oplyses. Varslingsanlægget skal være konstrueret således, at ødelæggelse af en enkelt alarmgiver ikke medfører, at hele anlægget sættes ud af drift. Denne ødelæggelse kan være kortslutning eller brud på ledninger i ledningssystemet eller i en alarmgiver. Varslingsanlægget kan gruppeopdeles, således at varslingssignalet begrænses til ét eller flere bygningsafsnit. En sådan gruppe skal dog omfatte én eller flere hele brandsektioner. rin g Gruppeopdelingen skal være i overensstemmelse med den af kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet) godkendte varslingsinstruks. Der skal ved betjeningspanelet opsættes et varslingstryk, der samtidig starter varslingssignalet i samtlige grupper. Der skal ved betjeningspanelet være mulighed for at aktivere varslingssignalet i grupperne enkeltvis. Når kontrol- og indikeringsudstyret bringes i betjent tilstand, eller evt. låge foran betjeningspanel åbnes, må det ikke medføre, at varslingssignalet blokeres. 4.2 Varslingssignal Hø Varsling fra et varslingsanlæg skal tilpasses bygningens brug og organisation. Ofte vil det være mest hensigtsmæssigt, at varslingen sker med talende besked. En talende besked medfører en hurtigere og mere præcis reaktion hos de personer, der bliver varslet, og dette medfører en hurtigere evakuering af bygningen. Suplerende Særlige krav til talevarslingsanlæg er beskrevet i afsnit 4.2.18. Talevarsling bør anvendes i bygningskategori anvendelsesskategori 3. Såfremt en talende besked ikke vurderes at være hensigtsmæssig, kan tonevarsling anvendes. Til tonevarsling kan anvendes klokker, sirener m.m. Det skal ved anvendelsen af tonevarsling sikres, at de tilstedeværende er bekendt med signalet. Varslingssignalet skal have en karakter, der tydeligt kan skelnes fra andre signaler (f.eks. tyverialarm, overfaldsalarm) og fra baggrundsstøjen. 17 su dg av e Lydstyrken må ikke kunne reguleres ned uden brug af værktøj, hverken centralt eller i rummet med alarmgiveren. Varslingssignalets lydtryk må intet sted overstige 120 dBA. Benyttes anlægget til andre formål end varsling, skal varslingssignalet have højeste prioritet og funktionen af disse andre formål, skal ophøre ved alarm og ved svigt i bygningens strømforsyning. Varslingssignalet skal fortsætte indtil det stoppes manuelt. (se afsnit 4.8) 4.2.1 Bygningsafsnit indrettet til dagophold, eksempelvisanvendelseskategori 1 2 og 3Særlige krav til systemer for talevarsling Lydudstyr for nødsituationsformål er beregnet til at udsende let forståelig information om, hvorledes personer i det område, hvor der varsles, skal forholde sig til en nødsituation. Varslingssignal til kunder og personale skal på forhånd være indtalt på et hertil egnet lagringsmedie. rin g Varslingssignalet består af et ”opmærksomhedssignal”, et vedvarende, pulserende eller skiftende varslingssignal efterfulgt inden for 4-10 sekunder af en på forhånd indtalt opfordring om øjeblikkeligt, under personalets ledelse, at forlade lokalerne. Herefter fortsættes skiftevis varslingssignalet og talebesked, således at perioder uden varslingssignaler eller talebeskeder ikke overstiger 10 sekunder. Varslingssignalet skal forsætte, indtil det stoppes, som angivet i evakueringsinstruksen. Opmærksomhedssignalet, der kan være en på forhånd indtalt besked i kode, gentages om nødvendigt 2-3 gange, inden den indtalte besked starter, således at personalet kan nå at forberede evakueringen. Hø Når en alarm er aktiveret, skal systemet umiddelbart afbryde enhver funktion, der ikke er alarmfunktion (personalekald, baggrundsmusik, reklamer m.m.), det skal dog være muligt fortsat med mikrofon at give en mundtlig information. Systemet skal kunne være i stand til at sende indenfor 10 sekunder efter, at alarmsignal fra ABA-anlæg, varslingstryk m.m. er aktiveret. Systemerne skal i øvrigt opfylde kravene i denne retningslinie samt kravene beskrevet i IEC 60849: 18 su dg av e 4 General system requirements 5 System technical requirements. Kontrolmåling af lydtryk og forståelse af tale udføres efter IEC60849: Annex A Measurement of speech intelligibility (informative) Annex B Measurement method (normative) Annex C Attention drawing audible signals (informative). I bygningsafsnit, der er indrettet til dagophold, skal varslingssignalet have et lydtryksniveau, der er mindst 65dBA og mindst 6dBA til 9 dBA (eller 9 dB til 23 dB i det relevante alarmfrekvensbånd) over normalt forekommende baggrundsstøj. Alarmgivere skal normalt anbringes i selve rummet, hvor der varsles. I sekundære rum som toiletter, depoter og arkivrum samt i mindre kontorer skal alarmgivere ikke nødvendigvis installeres i selve rummet, hvis det nødvendige lydtryk kan opnås f.eks. ved at opsætte alarmgivere i flugtvejsgange. Varslingssignalet skal have et lydtryksniveau, der er mindst 75 dBA og mindst 6dBA til 9 dBA (eller 9 dB til 23 dB i det relevante alarmfrekvensbånd) over normalt forekommende baggrundsstøj. Alarmgiveren skal anbringes i selve rummet, hvor der varsles. rin g I afsnit, der benyttes til natophold, måles lydtryksniveauet ved sovepladserne. I andre rum måles lydtryksniveauet 1,5 meter over gulvet i de dele af lokalet, hvor der kan forventes at være personer under normale forhold. I sekundære rum som toiletter, depoter, arkivrum og andre rum, der kun benyttes til kortvarigt ophold, skal varslingssignalet have et lydtryksniveau, der er mindst 65 dBA. I sekundære skal alarmgivere ikke nødvendigvis installeres i selve rummet, hvis det nødvendige lydtryk kan opnås f.eks. ved at opsætte alarmgivere i flugtvejsgange. Hø I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 bør varsling med talende besked anvendes. 19 4.2.3 Bygningsafsnit indrettet for personer med nedsat hørelse su dg av e I bygningsafsnit indrettet for personer med nedsat hørelse skal varslingssignalets lydtryksniveau være mindst 90dBA og om nødvendigt supplereseller erstattes med varslingssignal fra optisk eller vibrerende alarmgiver. Supplerende alarmgivere kan være flytbare (med stikprop eller trådløse) og anbringes i de rum, hvor der måtte være behov. 4.3 Alarmering af personale i anvendelseskategori 6 ABA- og AVS anlæg i plejehjem, hospitaler, fængsler og lignende institutioner, skal udføres så der kan ske varsling af personale. Dette kan udføres med alarmering via det på institutionen sædvanligt anvendte personaletilkaldesystem, for eksempel bærbare DECT telefoner. Benytter institutionen ikke et personaletilkaldesystem bør der etableres anden for alarmering i områder hvor personalet kan forventes at opholde sig. Denne retningslinie angiver ikke krav til varsling af personale i anvendelseskategori 6. 4.34.4 Optiske alarmgivere Optiske alarmgivere kan benyttes som et supplement til akustiske alarmgivere, eksempelvis i områder hvor der normalt forekommer et højt støjniveau, samt i områder hvor akustisk alarmering er uønsket (radio- og tv-studier m.m.). rin g Optiske alarmgivere benyttes i områder, hvor baggrundsstøjen overstiger 90dBA og i områder, hvor der benyttes høreværn. Mindst én optisk alarmgiver skal være synlig fra alle dele af området, hvor der kan forventes at være personer under normale forhold. Det optiske alarmsignal skal være tydeligt ved alle normalt forekommende lysforhold i rummet og må ikke kunne forveksles med optiske signaler fra andre anlæg. Optiske alarmgivere bør installeres i en højde af minimum 2.1 m. 4.44.5 Transportable alarmgivere Hø Transportable alarmgivere, for eksempel med vibrator, kan anvendes som supplement til akustiske alarmgivere. Transportable alarmgivere kan eksempelvis være radiobaserede eller tilsluttet med stik i de rum, hvor der måtte være behov. Transportable alarmgivere skal opfylde følgende: Signalet skal være tilstrækkelig til at vække sovende personer. signalet skal starte inden for 10 sekunder efter, at varslingsanlæggets kontrol- og indikeringsudstyr har registreret en alarm. Signalet skal fortsætte, indtil alarmen er tilbagestillet på varslingsanlæggets kontrol- og indikeringsudstyr. 20 su dg av e En fejl eller manglende (radio)forbindelse mellem transmissionsudstyr og den transportable enhed skal medføre, at den transportable enhed afgiver et tydeligt signal inden for 5 minutter efter, at fejlen er opstået. Transportable alarmgivere skal, før alarmgiveren ikke længere fungerer på grund af lav batterikapacitet, afgive et advarselssignal i mindst 24 timer. En fejl i kontroludstyret for transportable alarmgivere skal medføre, at fejlen vises på varslingsanlæggets indikeringsudstyr. Hvis der benyttes et system, der anvendes til andre formål, skal varslingssignaler have højeste prioritet, og uanset om der samtidig måtte forekomme aktiviteter på systemet, skal varslingssignalet starte inden for 10 sekunder fra aktivering af varslingsanlægget. 4.54.6 Aktivering af varslingssignal Aktivering af interne varslingsanlæg Varslingssignal fra interne varslingsanlæg skal kunne aktiveres fra varslingstryk, der er tydeligt afmærket med teksten ”intern varsling”, samt med tydelig angivelse af, at tilkald af redningsberedskabet skal foretages telefonisk til 112. Skiltene skal udformes som angivet i DS 735. Varslingstryk skal være røde. Hø rin g I områder, hvor der alene findes sprinklere tilhørende et AVS-anlæg, skal anbringes varslingstryk efter denne retningslinie. Aktivering af automatiske og integrerede varslingsanlæg I områder, hvor der findes ABA- eller AVS-anlæg, skal alarmfunktionerne koordineres med varslingsanlægget og tilpasses de aktuelle forhold. I områder, hvor der findes alarmtryk for ABA anlæg, skal alarmtryk og automatiske detektorer via ABAanlægget aktivere varslingen. Placering af alarmtryk er beskrevet i forskrift DBI retningslinie 232 for automatiske brandalarmanlæg. 21 Der må ikke i samme område findes varslingstryk, som alene afgiver intern varsling, uden alarm til redningsberedskabet. su dg av e For alarmtryk med tilhørende ledningerkabler gælder alene kravene i Forskrift DBI retningslinie 232. 4.64.7 Placering af varslingstryk ved interne varslingsanlæg Varslingstryk installeres med det formål, at personer i det enkelte bygningsafsnit kan aktivere varslingen i afsnittet. Varslingstrykkenes antal og placering skal projekteres i hvert enkelt tilfælde under hensyntagen til de aktuelle forhold, herunder bygningsafsnittets anvendelse og brugere. Varslingstryk skal placeres maks. 5 meter fra alle udgangsdøre fra det varslede område til det fri, der henregnes som flugtvej. Varslingstryk skal placeres maks. 5 meter fra vandfyldte slangevinder. Varslingstrykket skal være synligt fra slangevinden. Varslingstryk skal være synlige i flugtretningen. Ved udgang fra flere bygningsafsnit med fælles flugtvej kan varslingstryk placeres i flugtvejen. Varslingstryk skal placeres således, at der intet sted i flugtvejen er mere end 25 meter, heraf 10 meter i niveauforskel, til det nærmeste tryk. Hø rin g I bygningsafsnit, hvor flugtvejsgang er egen brandcelle, regnes de 25 meter kun i flugtvejen, dvs. fra døre mellem flugtvejsgang og de rum, gangen betjener. Eksempel på varslingstryk i flugtvejsgang der betjener mindre rum. I brandceller, hvor flugtvejene ikke umiddelbart er defineret, som f.eks. storrumskontorer, lager- og produktionslokaler, må der fra et vilkårligt punkt i brandcellen ikke være over 25 meter til nærmeste varslingstryk. 22 su dg av e Eksempler på varslingstryk i henholdsvis storrumskontor og lager/produktionslokale Hø rin g I brandceller der er beregnet til mere end 150 personer, skal der installeres varslingstryk ved alle udgangsdøre fra brandcellen, der henregnes som flugtvej. Eksempel på varslingstryk i brandcelle indrettet for mere end 150 personer Varslingstryk placeres let tilgængeligt i en højde af 1,4-1,6 meter over gulv. I områder for kørestolsbrugere kan mindre højde accepteres. Varslingstryk bør ikke installeres i områder, hvor der er sandsynlighed for, at misbrug vil finde sted. Eksempler herpå er offentlige områder i det fri og offentlige områder i indkøbscentre. I disse tilfælde aftales placeringen med kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet). 4.74.8 Stop af varslingssignal 23 su dg av e Det skal tydeligt fremgå af den af kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet) godkendte varslingsinstruks, hvem der er bemyndiget til at stoppe varslingssignalet. Startes varslingen af et ABA- eller AVS-anlæg, skal varslingen kunne stoppes fra redningsberedskabets betjeningspanel, ved retablering af alarmsignalet til vagtcentralen. Varslingen må kun stoppes af redningsberedskabet, medmindre andet fremgår af varslingsinstruksen. Ønskes der sikkerhed for, at kun redningsberedskabet kan stoppe varslingssignalet, anbringes separat nøgleafbryder placeret i eller ved ABA-anlæggets betjeningspanel. Separat nøgleafbryder kan i nogle tilfælde være et krav fra kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet). Separat nøgleafbryder skal tydeligt mærkes ”stop af varslingssignal”. Ved fornyet alarm fra andet bygningsafsnit, skal varslingssignalet genstartes. Varslingssignalet på interne anlæg må kun kunne stoppes ved varslingsanlæggets betjeningspanel. 4.84.9 Forsinkelse af varslingssignal Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at forsinke varslingssignalet, for at særligt instrueret personale kan undersøge årsagen til alarmen, inden en evakuering iværksættes. Alarmer fra varslings- og alarmtryk skal aktivere varslingsanlægget uden forsinkelse, alarmer fra automatiske detektorer kan i visse tilfælde forsinkes, men det kræver i hvert enkelt tilfælde kommunalbestyrelsens (ofte redningsberedskabet) accept. rin g Forsinkelsen kunne bestå i, at alarm fra første detektor i området tilkalder redningsberedskabet, og først efter alarm fra anden vilkårlig detektor, aktiveres varslingsanlægget. Alternativt kan der etableres en tidsforsinkelse til afsøgning af området, hvor der alarmeres. Hø Ved etablering af forsinkelse af varslingssignal, skal aktivering af varslings-og alarmtryk ophæve forsinkelsen. Forsinkelsen af automatiske detektorer skal udføres i henhold til forskrift DBI retningslinie 232. 24 su dg av e 5 Krav til systemdele, strømforsyning og kabling Denne retningslinie er i forhold til Brandteknisk vejledning 24 af oktober 1995 ændret på følgende principielle punkter vedrørende kravene til komponenter, der benyttes til varslingsanlæg: Der skal fremover benyttes materiel, der er certificeret i henhold til DS/EN 54 serien, der beskriver komponentkravene til alarmgivere, kontrol og indikeringsudstyr, alarmtryk m.v. DS/EN 60849 lydudstyr til nødsituationsformål angiver standarden for komponentkrav samt funktionskrav til systemer, der anvendes til talende varsling. Denne retningslinie beskriver sammenkoblinger med brandsikringsanlæg, nødstrømsforsyning samt kabling, mens kravene til systemfunktioner, fejlovervågning, taleforståelse samt målemetoder er beskrevet i DS/EN 60849. Alle komponenter, der benyttes i et varslingsanlæg, skal være CE-mærket i henhold til Byggevaredirektivet, som angivet i den aktuelle standard i DS/EN 54 serien: Kontrol og indikeringsudstyr (betjeningspanel) efter DS/EN 54-2 Alarmgivere efter DS/EN 54-3 Strømforsyningen efter DS/EN 54-4 Varslingstryk efter DS/EN 54-11 Kontrol- og indikeringsudstyr for talevarsling efter prDS/EN 54-16 Visuelle alarmgivere efter DS/EN 54-23 Højttalere for talevarsling efter prDS/EN 54-24 Hø rin g Kabler der benyttes til varslingsanlæg skal være certificeret efter IEC 60331. Eksempel på mærkning af alarmgiver 25 5.1 Kontrol og indikeringsudstyr su dg av e 5.1.1 Status indikering Betjeningspanelet skal være forsynet med en optisk indikering af normaltilstand (driftslampe), alarmtilstand, fejltilstand og frakoblinger. Der skal være akustisk indikering af alarm- og fejltilstand. Betjeningspaneler for interne varslingsanlæg skal tydeligt skiltes ”Internt varslingsanlæg”. 5.1.2 Fejlovervågning Kontrol- og indikeringsudstyret skal kunne overvåge og indikere følgende (hvis udstyret indgår i systemet): Kortslutning eller afbrydelse eller fejl i forbindelsen til alarmgivere, varslingstryk Kortslutning eller afbrydelse eller fejl i bygningens strømforsyning eller nødstrømsforsyning. Kortslutning eller afbrydelse eller fejl i forbindelsen til separat kontrol- og/eller indikeringsudstyr Aktivering eller funktion af sikringer, kortslutningsisolatorer eller andre enheder, der måtte forhindre varsling Systemfejl Fejl i mikrofon, forforstærker og kabling til det øvrige system rin g Fejl i signalvejene til de enkelte forstærkere Manglende forstærkere eller andre enheder, der er nødvendige for korrekt funktion Fejl i stand by-forstærkere Fejl i signalgeneratorer, bl.a. i hukommelseslager for forudindtalte evakueringsmeddelelser Fejl i processorer, der ikke kan udføre deres softwareprogram korrekt Andre krav til softwarekontrolleret udstyr er beskrevet i IEC 60 849 Hø Øvrige krav til optisk/akustisk indikering af alarm, fejl, udkobling samt funktionskrav til udstyret vedrørende stop af varsling, retablering af alarmtilstand/fejltilstand m.m., er beskrevet i EN/54 del 2. 5.2 Strømforsyning Anlægget skal tilsluttes sin egen gruppe fra bygningens strømforsyning. Gruppeafbryder, eventuel fejlstrømsafbryder og eventuel låge foran gruppeafbryder skal mærkes med rødt skilt med påskriften ”Varslingsanlæg”. Ud over de til anlægget tilsluttede enheder må gruppeafbryderen ikke anvendes til andre formål, dette gælder også eventuel PFI- eller HPFI-afbryder. 26 su dg av e Varslingsanlæg tillades forsynet fra samme gruppe som ABA-anlæg. Afbryder ved kontrol- og indikeringsudstyret skal være nøglebetjent, medmindre afbryderen er placeret inde i udstyret. I driftsjournalen skal angives, hvor gruppetavle for strømforsyning er placeret. Varslingsanlægget skal tilsluttes sin egen gruppe fra bygningens strømforsyning. Varslingsanlæg der omfatter samme bygningsafsnit som et ABA anlæg, kan dog forsynes fra samme gruppe som ABAanlægget. Gruppen må ellers ikke anvendes til andet formål, dette gælder også evt. fejlstrømsafbryder. Fejlstrømsafbryder må kun installeres såfremt der etableres afgivelse af fejlsignal til vagtcentral eller godkendt kontrolcentral. Såfremt fejlsignal ikke overføres til vagtcentral eller kontrolcentral, skal gruppeafbryderen være anbragt i et aflåseligt skab eller et aflåseligt felt i en tavle. Gruppeafbryder, fejlstrømsafbryder og evt. låge foran gruppeafbryder skal mærkes ”varslingsanlæg” 5.3 Nødstrømsforsyning Et varslingsanlæg skal også fungere, hvis bygningens strømforsyning svigter/afbrydes. Dette kan sikres ved at etablere nødstrømsforsyning. Et varslingsanlægs nødstrømsforsyning skal dimensioneres, så anlægget fungerer efter et svigt i bygningens strømforsyning over flere dage, hvor bygningen er uden tilsyn, eksempelvis efter en weekend. Dette betragtes som opfyldt, hvis anlæggets nødstrømsforsyning dimensioneres for normal drift i 72 timer, hvorefter alle alarmzoner skal kunne forblive i alarmtilstand i mindst 30 minutter. rin g Såfremt varslingsanlægget ved strømforsyningssvigt afgiver fejlsignal til en vagtcentral eller en godkendt kontrolcentral, og fejlretning iværksættes inden for 24 timer, kan varslingsanlægget dimensioneres for nødstrømsforsyning i 30 timer, hvorefter alle zoner skal kunne forblive i alarm i 30 minutter. Fejlsignal fra automatiske varslingsanlæg kan sendes via ABA-anlæg til en vagtcentral. Er der installeret nødstrømsgenerator i bygningen, kan tiden nedsættes til 6 timer, hvorefter alle zoner skal kunne forblive i alarm i 30 minutter, hvis varslingsanlægget er tilsluttet en gruppe i en el-tavle, hvor nødstrømsgeneratoren starter i tilfælde af, at netforsyningen til tavlen svigter. Alle ikke-alarmfunktioner skal automatisk frakobles ved netsvigt (f.eks. baggrundsmusik). Hø Hvis anlægget overfører fejlsignaler til en vagtcentral eller godkendt kontrolcentral, skal anlægget udføres således, at samtidigt svigt i strømforsyning og nødstrømsforsyning medfører, at der sendes et fejlsignal. Batterier skal kontrolleres årligt og udskiftes, når kapaciteten er mindre end 80 % af den på batterierne angivne kapacitet. Producentens anvisninger skal altid følges. 5.4 Ledningsforbindelser Forbindelser til alarmgivere, varslingstryk samt andre anlæg 5.4.1 KabelLedningssystemet Varslingsanlæg skal som minimum kunne fungere i de første 30 minutter af et brandforløb. Ledningssystemet Kabelsystemet skal derfor være af en type, der opfylder dette krav. 27 su dg av e For nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg anses ovenstående krav for opfyldt, når der er anvendt kabler, der er certificeret efter IEC 60331. Ved udvidelser eller ombygning af eksisterende anlæg må funktionen ikke forringes, dette kan alene ske ved at anvende et af følgende ledningssystemer: - Brandsikre kabler som opfylder IEC 60331 Mineralisolerede kabler Varmebestandige siliconegummiisolerede monteringsledninger type H05SJK i rør. I skjult installation i brændbare bygningsdele og overalt i synlig installation skal anvendes metalrør. Andre egnede ledninger eller kabler efter særlig tilladelse fra Sikkerhedsstyrelsen. Hele signalvejen fra kontrol- og indikeringsudstyr i ABA- og AVS-anlæg til kontrol- og indikeringsudstyr i varslingsanlægget skal udføres med kabelsystemerledningssystemer, der opfylder ovenstående. Kravet gælder ikke forbindelsen mellem bygningens strømforsyning og varslingscentraludstyr samt forbindelserne i kontrol- og indíkerings- udstyr, hvor disse er placeret i samme kabinet. Alle forbindelser fra varslingsanlæggets kontrol- og indikeringsudstyr til alarmgivere og varslingstryk, skal være overvåget i hele deres længde, således at uanset hvor på forbindelserne, der opstår et brud eller en kortslutning, skal fejlen indikeres på varslingsanlægget. Forbindelserne kan alternativt udføres som et lukket kredsløb (loop), hvor kredsløbet begynder og slutter i kontrol- og indikeringsudstyret, eller anden måde der sikrer, at fejl, kortslutning eller brud, uanset hvor i kredsløbet dette måtte forekomme, indikeres i kontrol- og indikeringsudstyret. rin g En fejl i et kredsløb må ikke medføre fejl i funktionen af andre kredsløb. Ledninger Kabler fremføres med færrest mulige samlinger. Nødvendige samlinger skal udføres således, at der ikke kan opstå en kortslutning af ledningssystemet kabelsystemet i samlingsmateriellet. Dette krav kan anses for opfyldt, hvis samlinger på det brandsikre kabel udføres brandmodstandsdygtigt, for eksempel med samlemuffer af porcelæn. Ledningsforbindelserne Kablerne anbringes således, at de under en brand så længe som muligt kan opretholde strømforsyningen til varslingstryk og alarmgivere. Hø Dette indebærer, at ledningerne kabler og øvrige installationsdele skal fastgøres til ubrændbare og faste bygningsdele. Installationen skal udføres med ledninger kabler oplagt direkte på faste bygningsdele, som kledninger abler i føringsvej (for eksempel rør, ledningskanal eller kabelbakke) eller som ledninger kabler fremført i faste bygningsdele. Funktionskravet anses for opfyldt, når installationen er fastgjort på en af følgende måder: LedningerKabler er fastgjort med clips eller bøjler jævnt fordelt med minimum 4 stk. pr. m. 28 LedningerKabler i henholdsvis plast- eller stålrør, hvor rørene er fastgjort med clips eller bøjler jævnt fordelt med minimum 2 stk. pr. m for plastrør og 1 stk. pr. m for stålrør. su dg av e Ledninger Kabler i kabelbakke aflastes med strips eller lignende for træk ved alle retningsændringer. og som minimum for hver 3 meter. LedningerKabler fra kabelbakke til bygningsdele fastgøres til bærejern, kabelplade el.lign. eller fremføres i beskyttelsesrør. Fastgørelse kan udelades ved følgende installationsformer: Ledninger Kabler fremført i faste bygningsdele beskyttet af mindst beklædning klasse K, 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) på begge sider af ledningen. LedningerKabler fremført i etageadskillelsen til uudnytteligt tagrum, overalt beskyttet af minimum 200 mm isolering mod tagetage, og med mindst beklædning klasse K, 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) mod underliggende etage. LedningerKabler/rør fremført indmuret i bygningsdele. 5.4.2 Kredsløb for varslingstryk En varslingstrykgruppe må omfatte en brandsektion på højst 2000 m2 og højst 32 alarmtrykvarslingstryk. Omfatter varslingstrykgruppen flere brandsektioner, eller flere etager dog højst 600 m2. rin g Benyttes der lukket ringforbindelse (loop) og kortslutningsisolatorer, således at en fejl medfører, at kun en brandsektion på højst 2000 m2 og højst 32 alarmtrykvarslingstryk fejlrammes, må kredsløbet omfatte op til 5000m2. 5.4.3 Kredsløb for alarmgivere Et alarmgiverkredsløb må højst omfatte 2000 m2 og 32 alarmgivere. Benyttes der lukket ringforbindelse (loop) og kortslutningsisolatorer, således at en fejl højst medfører, at en brandsektion på højst 2000 m2 fejlrammes, må kredsløbet omfatte højst 5000 m2. Alarmgiverkredsløbet skal være således konstrueret, at ødelæggelse af en eller flere enheder på kredsløbet, eksempelvis ved brand, ikke medfører funktionssvigt af andre alarmgivere på kredsløbet ud over de ødelagte enheder. Hø Funktionssvigt på andre alarmgivere kan eksempelvis forhindres ved at anbringe selektive sikringer mellem enheden og kredsløbet, så selve kredsløbet ikke fejlrammes ved en kortslutning i en enhed. 5.4.4 Særlige krav til kredsløb for talevarslingsanlæg I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 skal installationen udføres med flere kredsløb, således at der stadig vil være varslingssignal i et lokale uanset at et enkelt kredsløb er fejlramt. Ved anvendelse af to alarmgiverkredsløb i samme område må de to kredsløb tilsammen omfatte op til 5000 m2 uanset antallet af alarmgivere pr. kredsløb. Alarmgivere skal fordeles jævnt på to kredsløb, således at højst halvdelen af alarmgiverne i et lokale fejlrammes ved fejl på et kredsløb 29 su dg av e Installation med to alarmgiverkredsløb kan også anvendes i lokaler med kun en alarmgiver, hvis installationen føres således at fejlrammes kredsløbet til alarmgiveren i et lokale, vil alarmgiverne i lokalerne ved siden af fortsat fungere. De to kredsløb skal fremføres i separate kabler og i øvrigt installeres som angivet i afsnit 5.4.1 I bygningsafsnit der ikke omfatter anvendelseskategori 3, kan talevarslingsanlæg alternativt udføres med et enkelt kredsløb der hver højst må omfatte 2000 m2 og 32 alarmgivere. 5.4.45.4.5 Kredsløb for alarmgivere, hvor varslingsanlæg er integreret i ABA-anlæg Hvor alarmgivere installeres på eget kredsløb, skal kravene i 5.4.1 og 5.4.2 opfyldes. Alarmgivere kan installeres på kredsløb fælles med andre enheder som alarmtryk og detektorer, når følgende punkter alle er opfyldt: Alarmgivere skal fremgå af ABA-anlæggets systemcertifikat. Der skal overalt i kredsløbet benyttes brandsikre kabler efter IEC 60331. Samlinger skal udføres som beskrevet i 5.4.1, undtaget herfra er dog samlinger udført i komponentens faste klemmer i alarmtryk, alarmgivere, detektorer og kontrol- og indikeringsudstyr. Kabelsløjfen udføres som en lukket ringforbindelse (loop) uden afgreninger. rin g Der installeres kortslutningsisolatorer i henhold til EN/54-17 i eller på begge sider af alle alarmgivere på kredsløbet, således at kortslutning i en vilkårlig naboenhed ikke medfører, at alarmgiveren fejlrammes. 5.4.55.4.6 Batteriforsynede alarmgivere i radiobaserede systemer Alle komponenter der indgår i radiobaserede systemer skal være certificeret i henhold til kravene i DS/EN 54 del 25 – Komponenter der anvender radiotransmission. Alarmgivere der alene forsynes af batterier, skal afgive fejlsignal til vagtcentral eller kontrolcentral ved lavt batteriniveau. Når fejlsignalet afgives skal batteriet dog stadig have kapacitet til 72 timer i normaldrift og derefter 30 minutters drift i alarmtilstand. Hø Installationen for sendere/modtagere (transpondere) der kommunikerer med batteriforsynede alarmgivere skal opfylde følgende krav: · Transpondere skal være strøm og nødstrømforsynede fra kontrol og indikeringsudstyret · En fejl i forbindelsen til eller i en transponder må ikke medføre at andre transpondere fejlrammes · En transponder må højst overvåge 16 alarmgivere · Alarmgivere skal fordeles jævnt på mindst 2 transpondere, således at højst halvdelen af alarmgiverne i et område fejlrammes ved fejl på en transponder. · 2 Transpondere for samme område må ikke installeres i samme brandcelle 30 · Transpondere og alarmgivere skal installeres i ABA overvåget område su dg av e 5.5 Alarmsignaler fra ABA-anlæg til varslingsanlæg Kabelforbindelser fra ABA-anlægget til varslingsanlægget skal være overvåget i hele forbindelsens længde. Kortslutning eller brud i forbindelsen skal indikeres som fejl i ABA-anlæggets betjeningspanel. Varslingsanlægget skal fortsætte med varslingen, som er aktiveret via ABA-anlægget, også efter at forbindelsen mellem anlæggene fejlrammes. 5.6 Alarmsignaler fra AVS-anlæg Udløste sprinklere i AVS-anlæg registreres af en pressostat i anlægget, der via et ABA-anlæg tilkalder redningsberedskabet samt aktiverer varslingsanlægget. 5.7 Fejlsignaler fra varslingsanlæg til ABA-anlæg ABA-anlægget skal være i stand til at modtage informationer vedrørende fejl i varslingsanlægget. Som minimum skal modtages en generel ”systemfejl”, hvis en af de i afsnittet fejlovervågning nævnte fejl opstår. Hø rin g Fejlsignaler fra automatiske varslingsanlæg skalt bør sendes til redningsberedskabet eller en godkendt kontrolcentral. 31 su dg av e 6 Instruktion af personale Der skal på steder hvor personalet jævnligt færdes, som fx personalerum og ved alarmeringssteder, herunder anlæggets betjeningsstedbetjeningpanel, ophænges en brand- og evakueringsinstruks, der skal indeholde oplysninger om: Alarmering Redningsberedskabet alarmeres på 112 Aktivering af alarmtrykvarslingstryk Varsling af personer Varsling af personale Varsling af andre personer Evakuering Personale vejleder om flugtveje Brandslukning Betjening af brandslukningsmateriel Særlige forhold, herunder oplysninger om hvordan rin g Musikanlæg standses Røgmaskiner standses Normalbelysning tændes Varslingsanlæggets betjeningssted betjeningspanel skal være forsynet med oplysninger om, hvorledes varslingssignalet startes. Hvis ikke alle bygningsafsnit varsles samtidigt, skal gruppeopdelingen beskrives således, at det korrekte bygningsafsnit varsles. Hø Desuden skal instruksen ved betjeningspanelet forsynes med oplysninger om, hvem der er bemyndiget til at stoppe varslingssignalet samt hvor, hvordan og hvornår signalet stoppes. 32 7.1 Generelt su dg av e 7 Kontrol og vedligeholdelse DBI retningslinie 004 for automatiske brandsikringsanlæg indeholder krav til færdigmelding, inspektion og godkendelse, såfremt myndigheder, anlægsejer eller forsikringsselskab ønsker akkrediteret inspektion af et varslingsanlæg. DBI retningslinie 005 bilag 1 og bilag 3 indeholder mindstekrav til service og egenkontrol. DBI retningslinie 006 sammenkoblede brandsikringsanlæg indeholder krav til automatiske varslingsanlæg herunder krav til kontrol af sammenkoblingen, udført af en akkrediteret inspektionsvirksomhed. Er kontrol og vedligeholdelse gennemført i henhold til disse mindstekrav, kan rapporten fra inspektionsvirksomheden anvendes som del af en dokumentation for, at bygningens brandsikkerhed er opretholdt. 7.2 Vedligeholdelse Ud over den driftsansvarlige persons egenkontrol skal anlægget serviceres af en autoriseret elinstallatør. Mindst én gang årligt skal det afprøves, at nødstrømsforsyningen aktiveres ved et svigt i netforsyningen, samt at batterierne har den fornødne kapacitet. rin g Mindst én gang årligt skal hele signalvejen fra alarm/varslingstryk, eller detektor/pressostat til alarmgivere i de enkelte bygningsafsnit afprøves. Afprøvningen foretages fra det afsnit, hvor alarmen detekteres/aktiveres, og det skal kontrolleres, at alarmgivere aktiveres i det/de korrekte bygningsafsnit. For at sikre at afprøvningen udføres forsvarligt, kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt, at installatøren af varslingsanlægget udfører afprøvningen i samarbejde med installatøren af de anlæg, der aktiverer varslingen, eller en dertil instrueret driftsansvarlig person. Det skal i driftsjournalen for varslingsanlægget dokumenteres, at afprøvningen har fundet sted. Hø Aktiveres alle bygningsafsnit ikke samtidigt, skal årlig funktionsafprøvning udføres efter en checkliste, der beskriver samtlige grupper på varslingsanlægget, således at det sikres, at alle bygningsafsnit er afprøvet. Som dokumentation for udført afprøvning påtegnes driftsjournalen med stempel og underskrift. Der skal udfærdiges en rapport over afprøvningen, der angiver, hvilke alarmgivere der er afprøvet og resultatet af målingen af lydtryk. For talevarslingsanlæg skal rapporten også angive måleresultatet af taleforståelighed. Rapport og checkliste skal opbevares ved betjeningspanelet for varslingsanlægget. Såfremt producentens anvisninger beskriver kortere intervaller for kontrol og vedligeholdelse, skal disse anvisninger følges. 33 Konstaterede fejl og mangler skal omgående udbedres. su dg av e 7.3 Driftsansvarlig person Anlægsejer skal udpege en driftsansvarlig person, som har det daglige ansvar for drift og vedligehold. Den driftsansvarlige person er pålagt ansvaret for at tilse, at anlægget til stadighed er funktionsdygtigt og at fejl og mangler der konstateres, omgående udbedres. Personen har yderligere ansvaret for betjening af anlægget samt for, at service, reparation og eventuel inspektion rekvireres og gennemføres som beskrevet i drifts- og vedligeholdelsesplanen. Egenkontrollen skal udføres som angivet i DBI retningslinie 005 bilag 3. Konstaterede fejl og mangler skal omgående udbedres. For varslingsanlæg vil det tillige være nødvendigt med egenkontrol i form af funktionsafprøvning hvert kvartal, der skal sikre, at systemet virker. Konstaterede fejl og mangler skal omgående udbedres. Den driftsansvarlige person har pligt til løbende at føre driftsjournal (logbog), hvori alle betydende begivenheder anføres, herunder frakobling, konstaterede fejl, reparation, kvittering for egen kontrol, årlig service o.lign. 7.4 KontrolInspektion For interne varslingsanlæg er der sædvanligvis ikke krav om inspektion af en akkrediteret inspektionsvirksomhed. Dog kan myndigheder, bygherre eller forsikringsselskab stille krav om inspektion som dokumentation for at varslingsanlægget er i overensstemmelse med denne retningslinie. rin g Såfremt det ønskes verificeret af en akkrediteret inspektionsvirksomhed, at anlægget er udført efter denne DBI retningslinie 24, skal der af installatøren fremsendes en færdigmelding, som beskrevet i DBI retningslinie 004. Inspektion af det samlede varslingsanlæg vil medføre at der udarbejdes en selvstændig rapport, der alene omfatter varslingsanlægget. For automatiske varslingsanlæg skal kontrollen mindst omfatte inspektion af et akkrediteret efter DBI retningslinie 006 Sammenkoblede brandsikringsanlæg. Denne inspektion omfatter alene sammenkoblingen og funktionen af anlægget, og resultatet vil fremgå af inspektionsrapporten for det styrende anlæg, ofte ABA anlægget. Hø Inspektionen omfatter kontrol af, at serviceeftersyn og funktionsafprøvning er udført og dokumenteret i servicerapport. Inspektionen omfatter desuden stikprøvekontrol af, at hele signalvejen fra alarm/varslingstryk eller detektor/pressostat til alarmgivere er i orden. 7.5 Særlige krav til færdigmelding, kontrol og vedligeholdelse, for varslingsanlæg integreret i ABA- anlæg 34 su dg av e ABA-anlægget færdigmeldes som angivet i DBI retningslinie 004, derudover skal oplysninger som angivet i appendiks A5 vedlægges. Årligt serviceeftersyn udføres i henhold til DBI retningslinie 005, derudover skal eftersynet omfatte: Årlig afprøvning af varslingsanlæg skal noteres i ABA-anlæggets driftsjournal. Kopi af servicerapport eller bilag hertil, der viser det målte lydtryk for de enkelte alarmgivere, samt hvilke alarmgivere der er afprøvet, skal opbevares ved ABA-centraludstyr. I forbindelse med det årlige serviceeftersyn skal mindst en tredjedel af alarmgiverne kontrolleres , for at det krævede lydtryksniveau opnås, således at alle alarmgivere er kontrolleret efter 3 år. ABA-anlæggets dokumentation skal, ud over hvad der er krævet i forskrift DBI retningslinie 232, omfatte funktionsbeskrivelse som angivet i afsnit 3, og ABA-anlæggets betjeningsvejledning skal omfatte funktionerne, der måtte indgå i varslingsanlægget. For egenkontrol af varslingsanlæg integreret i ABA-anlæg, henvises til forskrift DBI retningsline 232 samt DBI retningslinie 005. 7.6 Krav til kontrolmåling af lydtryk og taleforståelighed Samtlige alarmgivere skal kontrolleres for korrekt funktion. Kontrollen af akustiske alarmgivere udføres ved en måling af lydtrykket.. rin g Der skal ud over funktionskontrollen af alle alarmgivere, stikprøvevis udføres et antal målerapporter. Rapporten skal omfatte en måling lydtryk i dBA og de målte værdier skal dokumenteres i en elektronisk målerapport. Målingen skal udføres med et måleinstrument i position A-vægtet ækvivalentniveau Leq. Lydtrykket skal på lyttepositioner være mindst 75 dBA, målt over en periode på mindst 10 sekunder. I sekundære rum som toiletter, depoter og arkivrum kan et lydtryk på mindst 65 dBA accepteres. Lydtrykket skal være mindst 6dBA – 9dBA over normalt forekommende baggrundsstøj. Hø Ved talevarslingsanlæg skal målerapporterne også vise STIPA værdier. Måling udføres ved at udsende et specielt moduleret testsignal over varslingsanlæggets højttalere. Målingen udføres uden baggrundsstøj. Alle de målte STIPA værdier skal være mindst 0,5. Målinger skal udføres i det punkt i et område, der måtte være længst væk fra en alarmgiver. Målinger skal udføres i en højde af 1,5meter over gulv, dog skal der måles ved sovepladser hvis anlægget omfatter områder til overnatning. For optiske alarmgivere udføres en visuel kontrol Visuel kontrol af optiske alarmgivere indebærer at det kontrolleres, at der er mindst en alarmgiver synlig i områder hvor der kan opholde sig personer, Anslåede værdier over forventet baggrundsstøj i udvalgte kategorier: 35 su dg av e Enekontor med pc 40 dBA Storrumskontorer 55 dBA Mindste omfang af målerapporter i forbindelse med anmeldelse af nye anlæg, udvidelser samt bygningsmæssige ændringer: · I rum med mere end en alarmgiver skal der udføres mindst 1. målerapport pr. påbegyndt 500m2. Målingerne skal udføres jævnt fordelt over rummet. · I områder med mindre rum med en højst en alarmgiver og hvor afstanden fra en vilkårlig lytteposition til alarmgiveren ikke overstiger 6,0 meter, skal der udføres 1. målerapport i mindst 10 % af rummene, jævnt fordelt over området. · Hvis området er i en anvendelseskategori hvor det må forventes at baggrundsstøjen overstiger 65 dBA, skal der derudover foretages en måling af baggrundsstøjen. Denne måling skal udføres når bygningen er i normalt brug. · I bygninger der ikke er taget i brug, skal den forventede værdi for baggrundsstøj, når bygningen er taget i brug, angives for hvert område. · Målerapporter samt plantegninger der angiver hvor målingerne er udført, skal vedlægges anmeldelse til myndighederne. Mindste omfang af kontrolmålinger i forbindelse med årlig serviceeftersyn: Mindst en trediedel af alarmgivere skal funktionstestes årligt, således at alle alarmgivere er testet inden for en periode af 3 år. Denne kontrol omfatter måling af lydtryk ved afspilning af varslingssignalet. Målingen skal udføres med et måleinstrument i position A-vægtet ækvivalentniveau Leq. rin g · Foruden ovennævnte kontrol skal bygningen hvert år kontrolleres for bygningsmæssige ændringer. · I alle områder hvor der er der er foretaget ændring i ruminddeling eller lignende, skal der udføres kontrolmålinger. · I områder med talevarsling hvor der er foretaget bygningsmæssige ændringer eller andre ændringer der har indflydelse af akustikken, skal der samtidig udføres måling af STIPA. · I områder hvor kravene til lydtryk og/eller taleforståelse ikke længere opfyldes, skal alarmgivere udskiftes eller suppleres i fornødent omfang. Hø · Mindste omfang af målerapport i forbindelse med udarbejdelse af 3 årlig attest: · Til brug for 3 årlig attest til kommunalbestyrelsen skal der udføres mindst en målerapport for alle alarmgiverkredsløb i anlægget. · Målingerne udføres på den sidste alarmgiver i hvert kredsløb. 36 For kredsløb der er udført som lukket ringforbindelse, udføres målinger på en alarmgiver der er installeret midt i kredsløbet. · Rapporten skal omfatte en måling lydtryk i dBA og de målte værdier skal dokumenteres i en elektronisk målerapport. Ved talevarslingsanlæg skal målerapporterne også vise STIPA værdier. · su dg av e · 7.7 Udformning af målerapporter Der skal udarbejdes en elektronisk udskrift af alle målerapporter. Hver målerapport skal foruden de målte værdier have en entydig reference til hvor målingen er udført, og skal desuden angive dato for målingen. Der skal udarbejdes plantegninger over alle områder hvor der er installeret varsling. Plantegningerne skal dokumentere omfanget af kredsløb for højttalere og evt. varslingstryk, samt placeringen af alle tilsluttede enheder som højttalere, varslingstryk, kontrol og indikeringsudstyr m.m. Den enkelte målerapports reference skal indtegnes på plantegningerne, således at positionen for den enkelte måling tydelig er angivet.. Plantegninger skal opbevares i skab ved betjeningspanel. Målerapporter samt anden dokumentation for hvilke alarmgivere der er testet samt måleresultatet for hver enkelt alarmgiver skal opbevares i skab ved betjeningspanel. rin g 7.8 Måleudstyr for varslingsanlæg Måling af lydtryk skal udføres med måleudstyr, der lever op til kravene i klasse 2 som beskrevet i DS/EN 61672 Elektroakustik – Lydtrykmålere del 1 specifikationer. Måleudstyret skal være mærket, model type, serienummer, klasse samt at udstyret er i henhold til DS/EN 61672. Måleudstyret må kun anvendes til målerapporter vedr. varslingsanlæg såfremt der foreligger et certifikat der dokumenterer at instrumentet er kalibreret inden for de seneste 2 år. Certifikatet skal dokumentere at kalibreringen er udført i henhold til DS/EN 61672 Elektroakustik – Lydtrykmålere del 3 Periodisk prøvning Hø Brugeren skal inden måling have modtaget tilstrækkelig instruktion i brug af udstyret. Udstyret skal følges af en udførlig betjeningsvejledning. Måling af STIPA skal udføres med måleudstyr der lever op til kravene i DS/EN 60268 Lydudstyr del 16: Objektiv klassificering af taletydelighed ved taletransmissionsindeks. 37 8.1 Generelt su dg av e 8 Særlige krav til systemer for talevarsling Talevarslingsanlæg er beregnet til at udsende let forståelig information om, hvorledes personer i det område, hvor der varsles, skal forholde sig til en nødsituation. Et talevarslingsanlægs evne til at udsende forståelig tale, kan måles med forskellige målemetoder. I denne retningslinie anvendes alene STIPA (Speech Transmission Index for Public Address systems). Varslingssignal til kunder og personale skal på forhånd være indtalt på et hertil egnet lagringsmedie. Varslingssignalet består af et ”opmærksomhedssignal”, en vedvarende eller pulserende tone efterfulgt inden for 4-10 sekunder af en på forhånd indtalt opfordring om øjeblikkeligt, under personalets ledelse, at forlade lokalerne. Herefter fortsættes skiftevis opmærksomhedssignalet og talebesked, således at perioder uden opmærksomhedssignaler eller talebeskeder ikke overstiger 10 sekunder. Før talebeskeden til publikum, kan der eventuelt afspilles en besked i kode til personalet, således at personalet kan nå at forberede evakueringen. Den kodede besked gentages om nødvendigt 2-3 gange, inden den indtalte besked til publikum starter. Et eksempel på en kodet besked til personalet kan være ” besked til personalet start rød kode”. Når en alarm er aktiveret, skal systemet umiddelbart afbryde enhver funktion, der ikke er alarmfunktion (personalekald, baggrundsmusik, reklamer m.m.), det skal dog være muligt fortsat med mikrofon at give en mundtlig information. rin g Varslingssignalet skal forsætte, indtil det stoppes, som angivet i evakueringsinstruksen. Hø Ud over kravene i afsnit 8, er kravene i denne retningslinies øvrige afsnit også gældende for talevarslingsanlæg. 38 8.2 Kontrol og indikeringsudstyr su dg av e Kontrol og indikeringsudstyr skal opfylde kravene i DS/EN 54-16. Strømforsyning skal opfylde kravene i DS/EN 54-4. Varslingsanlægget skal udføres med redundant effektforstærker samt med mikrofon til nødsituationer, som angivet i DS/EN 54-16 afsnit 12 samt 13.14. Kontrol og indikeringsudstyret skal placeres i et område der er beskyttet mod uautoriseret adgang. Placering af betjeningsudstyret herunder mikrofon skal aftales med kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet). Mikrofonen skal placeres i et område hvor baggrundsstøjen i en alarmsituation ikke overstiger 70 dBA. Kontrol og indikeringsudstyr for automatiske varslingsanlæg skal placeres i ABA overvåget område. 8.18.3 Taleforståelighed STI (Speech Transmission Index) er defineret som den brøkdel korrekt opfattede ord, når en taler læser ord op for tilhørerne i et rum. Taleforståeligheden angives i % korrekt opfattede ord. Metoden med oplæsning er tidskrævende og besværlig, hvorfor der i denne retningslinie alene anvendes STIPA (Speech Transmission index for Public Address), der er en mindre tidskrævende målemetode beregnet til fx talevarslingsanlæg. Med et dertil egnet måleudstyr og et specielt moduleret testsignal kan man måle anlæggets evne til at gengive talte beskeder. Kravene til måleudstyret er angivet i afsnit 7.8. rin g Taleforståelighed målt i STIPA vil ligge mellem 0 og 1, hvor 1 angiver den bedst mulige taleforståelighed. Talevarslingsanlæg skal udføres i en kvalitet, så der overalt i et område kan måles en taleforståelighed der er mindst 0,5 STIPA i områdets endelige udformning. Måling af STIPA udføres i områder uden baggrundsstøj. I områder hvor den gennemsnitlige efterklangstid målt overstiger 1,3 sekund eller den normalt forekommende baggrundsstøj overstiger 65 dBA, kan en taleforståelighed på mindst 0,5 STIPA ikke altid forventes opnået. I disse tilfælde bør der i samarbejde med bygherre og de relevante myndigheder fastlægges acceptable værdier. Hø 8.4 Indtalt besked Den forudindtalte besked skal gemmes i et medie, der er egnet til dette formål. Bånd eller magnetiske/ optiske data medier anses ifølge DS/EN 54-16 som ikke egnet til formålet. Talebeskeder skal udføres i en god teknisk kvalitet (studiekvalitet) og indtales af en person der er trænet i korrekt brug af mikrofon. Den indtalte besked skal være kort og let forståelig. Den indtalte besked skal være på dansk, det skal dog i hvert tilfælde vurderes, om der skal benyttes flere Sprog i talebeskeden. Den indtalte besked skal godkendes af kommunalbestyrelsen. 39 su dg av e 9 Anmeldelse Anmeldelse af nye varslingsanlæg Enhver installation af varslingsanlæg i bygninger, hvor der i medfør af bygningsreglementet stilles krav om installation af varslingsanlæg, skal af installatøren anmeldes til kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet), med en beskrivelse af anlægget og en erklæring om, at anlægget er udført og kontrolleret i overensstemmelse med nærværende retningslinie, og at varslingsinstruks er godkendt af kommunalbestyrelsen(ofte redningsberedskabet) og anbragt i det krævede omfang. Anmeldelsen skal mindst omfatte: Funktionsbeskrivelse som angivet i afsnit 3. Varslingsinstruks vedlagt kommunalbestyrelsens (ofte redningsberedskabet) godkendelse.Hvor der i medfør af gældende bygningsreglement er krav om installation af et varslingsanlæg, skal dette anmeldes til kommunalbestyrelsen (ofte redningsberedskabet). Anmeldelsen skal mindst omfatte: · En erklæring om at anlægget er installeret og funktionsafprøvet iht. denne retningslinie samt Stærkstrømsbekendtgørelsen. · funktionsbeskrivelse som angivet i afsnit 3 · varslingsinstruks til godkendelse · udfyldt installatør erklæring som bilag 1 inkl. målerapporter som beskrevet i afsnit 7.6 og tegning over hvor målinger er udført. rin g Erklæring om at varslingsanlægget samt alle alarmgivere er kontrolleret og fundet i orden (bilag 1). Driftmæssige forskrifter, herunder fremsendelse af attest For bygningsafsnit, der er omfattet af de af Beredskabsstyrelsen udsendte driftmæssige forskrifter, kræves: At der hvert 3. år af en autoriseret elinstallatør fremsendes en attest til kommunen om, at varslingsanlægget er i driftsklar stand, herunder at varslingssignalet har den krævede lydstyrke. At personalet er grundigt instrueret om varslingsinstruksens indhold og om de opgaver, der påhviler personalet ved evakuering af brandtruede afsnit. Hø Dette gælder ikke for forsamlingslokaler, hvor der er ophængt en gyldig el-sikkerhedsattest i overensstemmelse med bestemmelserne i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler. Som dokumentation for at anlægget er i driftsklar stand vedlægges udfyldt bilag 1, samt målerapport som beskrevet i afsnit 7.6 40 su dg av e Bilag 1 Installatørerklæring vedrørende varslingsanlæg Varslingsanlægget installeret på adressen:___________________________________________________ By:__________________________________________________________________________________ Virksomhedens Navn:___________________________________________________________________ Anlægget omfatter følgende bygningsafsnit/bygninger:________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________________ Kontrol og indikeringsudstyr er placeret: ___________________________________________________ 1995 rin g Anlægget er installeret i henhold til retningslinie 24 af: Anlægstype: intern varsling 2007 2011 automatisk varsling Følgende funktioner er afprøvet og fundet i orden: ja nej Alle alarmgivere er målt, og lydtryk samt taleforståelighed er i orden ja nej Målerapporter som angivet i afsnit 7.6-7.8 er vedlagt ) ja nej Anlæggets sammenkobling med andre brandsikringsanlæg ja nej Indtalt besked er kontrolleret ja nej Hø Alle varslingstryk indikerer alarm på kontrol- og indikeringsudstyret 41 Driftsjournal su dg av e Dokumentation ved betjeningspanel forefindes og er ajourført: Øvrig dokumentation i henhold til DBI retningslinie 005 ja nej ja nej ja nej ja nej Vedligeholdelse er udført i henhold til DBI retningslinie 005: Årlige serviceeftersyn Egenkontrol: Følgende besked afspilles ved alarm og er aftalt med kommunalbestyrelsen: rin g _____________________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________________ Dato Hø Installatørstempel og underskrift 42
