HALSNÆS KOMMUNE BBR

Dato::
Dok.:
Sag:
Init.:
2011.06.15
N0041
FU13216
FM/-
Retningslinie 254-1
Vandtågesystemer i bygninger
Projektering, installation og vedligeholdelse
Høringsudgave
1
Forord
Baggrunden for udarbejdelsen af denne DBI retningslinie 254-1, ”Vandtågesystemer i
bygninger, Projektering, installation og vedligeholdelse”, er at udarbejde et grundlag for
projektering og installation af vandtågesystemer i bygninger. DBI retningslinie 254-1 kan
anvendes af myndigheder, forsikringsselskaber, rådgivere, systemejere/-brugere og
installatører ved installation, godkendelse og vedligeholdelse af systemerne.
Systemerne installeres både for beskyttelse af liv og værdier.
Grundlaget for retningslinien er:
 DBI retningslinie 251/ 4001, Sprinkleranlæg, Projektering, installation og
vedligeholdelse med tilhørende tillæg
 CEN/TS 14972, Fixed firefighting systems – Watermist systems – Design and
installation
 IMO Resolution A.800(19) “Revised guidelines for approval of vandtåge systems
equivalent to that referred to in SOLAS Regulation II-2/12
 IMO MSC 265(84) “Amendments to the revised guideline for approval of vandtåge
systems equivalent to that referred to in SOLAS Regulation II-2/12 (Resolution
A.800(19))
 EN 12845, Fixed firefighting systems – Automatic sprinkler systems – Design,
installation and maintenance
 FM Global datasheet 3-26, Fire Protection Water Demand for Nonstorage
Sprinklered Properties
 FM Global datasheet 4-2, Water Mist Systems
 NFPA 750, Standard on Water Mist Fire Protection Systems.
2
Indholdsfortegnelse
Vil blive udarbejdet i forbindelse med trykning af retningslinien.
3
Indledning
Denne retningslinie 254-1 ” Vandtågesystemer i bygninger, Projektering, installation og
vedligeholdelse”, er udarbejdet af et teknisk udvalg nedsat af DBI - Dansk Brand- og
sikringsteknisk Institut (DBI) med følgende sammensætning:
Navn:
Anders Sindal Kristensen
Henning de Lony
Hilmer Christensen
Lars Aagaard
Carsten Palle
Alex Palle
Diep Ngoc Phan
Jens T. Jepsen
Henrik Bygbjerg
Erik Christensen
Carsten Bom
Torben Gleie
Finn Massesson
Udpeget af:
Tekniq, Installatørernes Organisation
SikkerhedsBranchen
FKB, Foreningen af Kommunale
Beredskabschefer
F&P, Forsikring og Pension
VID ApS
VID Firekill ApS
Novenco Fire Fighting A/S
Danfoss -Semco A/S Fire Protection
Danfoss -Semco A/S Fire Protection
Novenco Fire Fighting A/S
Tyco Building and Services Products (Norway)
A/S
DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
DBI- Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Retningslinien er udsendt til høring hos:











Beredskabsstyrelsen
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Forsikring og Pension
RMG - Inspektion
SikkerhedsBranchen
TEKNIQ – Installatørernes Organisation
Dansk Byggeri
Dansk Bygningsinspektørforening
DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Alle indkomne høringssvar vil blive behandlet i det tekniske udvalg.
Denne retningslinie træder i kraft xx.xx.2011 og erstatter DBI folder om vandtågesystemer i
bygninger, 1. juli 2009. I en overgangsperiode på 6 måneder fra ikrafttrædelsesdato kan
DBI folderen fortsat anvendes. Nye systemer og udvidelser, hvor byggeandragende er
indsendt inden udløb af overgangsperioden, kan færdiggøres efter DBI folderen.
Når denne retningslinie anvendes ved projektering, installation og vedligeholdelse er det
forudsat, at DBI retningslinier 001 – 006 samtidig anvendes. Hvis myndighederne har
accepteret anvendelse af et andet grundlag for installationen, bør der foreligge en
dokumentation for et tilsvarende sikkerhedsniveau.
4
I øvrigt henvises til myndighedskrav, direktiver og gældende bekendtgørelser (fx fra
Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet o.a.).
Bestemmelserne i retningslinien er minimumskrav. Der kan derfor stilles supplerende krav i
det enkelte projekt, når dette skønnes nødvendigt.
5
1
Generelt
Vandtågesystemer skal projekteres, installeres og vedligeholdes i overensstemmelse med
leverandørens design- og installations manualer samt i overensstemmelse med denne
retningslinie.
Der skal foreligge en systemgodkendelse på grundlag af en eller flere brandtest, design
manual og kvalitets styringssystem.
Indehaveren af systemgodkendelsen er systemansvarlig.
1.1
Anvendelsesområde
Denne retningslinie fastlægger krav til og giver anbefalinger for projektering, installation og
vedligeholdelse af stationære vandtågesystemer i bygninger.
Kravene og anbefalingerne i denne retningslinie gælder også for eventuel udvidelse,
reparation eller andre ændringer af eksisterende vandtågesystemer.
Kravene og anbefalingerne omfatter vandforsyning, komponenter der skal anvendes,
installation og prøvning af systemet, vedligeholdelse samt udvidelse af eksisterende
systemer, og de gør rede for de konstruktionsmæssige detaljer i bygninger, der som
minimum er nødvendige for, at vandtågesystemer i overensstemmelse med denne
retningslinie fungerer tilfredsstillende.
Kravene til vandforsyninger kan med en faglig vurdering benyttes som vejledning for andre
faste brandslukningssystemer, hvor der ikke eksisterer andre regler.
Kravene gælder ikke for automatiske vandtågesystemer på skibe, i fly, i køretøjer eller
mobilt brandslukningsudstyr og for underjordiske systemer i mineindustrien. Skønt de
generelle principper også kan være gældende for andre anvendelser (fx inden for
skibsfart), vil der til sådanne anvendelser næsten altid være yderligere hensyn, der skal
tages.
Denne retningslinie er beregnet for personer, der beskæftiger sig med indkøb, projektering,
installation, prøvning, inspektion, godkendelse, drift og vedligeholdelse af automatiske
vandtågesystemer, til sikring af, at systemerneudstyret vil fungere som forudsat i hele dets
levetid.
Denne retningslinie omhandler kun stationære vandtågesystemer i bygninger og andre
lokaliteter på land. Skønt de generelle principper også kan være gældende for andre
anvendelser (fx inden for skibsfart), vil der til sådanne anvendelser næsten altid være
yderligere hensyn, der skal tages.
Retningslinien kan endvidere anvendes til beslutning om omfanget af vandtågesystemer,
der installeres til objektbeskyttelse. Et system for objekt beskyttelse fritager ikke for total
beskyttelse, hvor dette er krævet.
6
Et objektbeskyttelses system kan indgå i et total dækkende system som en selvstændig
sin egen sektion.
1.2
Formål
Et automatisk vandtågesystem er konstrueret til at detektere en brand og slukke den med
vand i begyndelsesfasen eller at kontrollere branden, indtil den kan slukkes med andre
brandbekæmpelsesmidler.
Vandtågesystemer er beregnet til opsætning i hele bygningen med kun få undtagelser.
Anvendes vandtågesystemer til forøgelse af personsikkerheden (Life Safety systemer) kan
en myndighed specificere beskyttelse kun i bestemte udpegede områder og udelukkende
med det formål at opretholde sikre betingelser ved evakuering af personer.
Det bør ikke antages, at tilstedeværelsen af et vandtågesystem gør andre
brandbekæmpelsesmidler fuldstændig overflødige, og det er vigtigt at betragte
brandsikringssikkerhedsforanstaltningerne mod brand i lokalerne i sinsom helhed.
Modstandsevne mod brand, flugtveje, brandalarmsystemer, særlige fare,r der
nødvendiggør andre metoder til brandbeskyttelse, tilgængelighed af andet
brandslukningsudstyr, sikre arbejdsmetoder og metoder til håndtering af gods, tilsyn fra
ledelsens side og god orden, skal alle tages i betragtning.
Det er vigtigt, at vandtågesystemer vedligeholdes og afprøves i henhold til disse
bestemmelser for at sikre, at de fungerer, når det kræves. Den nødvendige
vedligeholdelse overses ofte eller gives ikke den tilstrækkelige opmærksomhed af den
ansvarshavende.
Det kan imidlertidig betyder imidlertid, at personer, der opholder sig i lokalerne, udsættes
for fare, og at der er risiko for ødelæggende økonomisk tab. Vigtigheden af korrekt
vedligeholdelse kan ikke understreges kraftigt nok.
Når vandtågesystemer er ude af drift, skal særlig opmærksomhed være rettet mod
sikkerhedsforanstaltninger mod brand, og de relevante myndigheder skal underrettes.
1.3
Beskrivelse
Et vandtågesystem består af en eller flere vandforsyninger og en eller flere sektioner. Hver
sektion består af et ventilarrangement med hovedafspærringsventil og et rørsystem,
hvorpå der er monteret dyser.
Dyserne udløses ved forudbestemte temperaturer og spreder vand over den
brandpåvirkede del af området nedenunder. Vandstrøm gennem systemet skal medføre en
brandalarm.
Udløsningstemperaturen vælges normalt således, at den passer til de omgivende
temperaturbetingelser.
Kun dyser i nærheden af branden, dvs. dyser der bliver tilstrækkeligt opvarmede, udløses.
7
1.4
System godkendelse
Vandtågesystemer, der installeres for at beskytte en given applikation, skal være
typeprøvet og certificeret i overensstemmelse DBI retningslinie 254-2, Vandtågesystemer i
bygninger, Klassifikationstest.
1.4.1
Godkendelse af installationsfirmaer
Godkendelse af installationsfirmaer til projektering, installation, service og vedligeholdelse
af vandtågesystemer i bygninger sker i henhold til DBI retningslinie 001, ”Automatiske
brandsikringsanlæg – godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og
vedligehold af brandsikringsanlæg”.
Indtil særlige godkendelsesbestemmelser for installatører af vandtågesystemer i bygninger
er indarbejdet i DBI retningslinie 001, kan systemerne installeres af et firma, der er
godkendt som installatør af sprinkleranlæg til projektering, installation, service og
vedligeholdelse.
Den person, der i installationsfirmaet er den kvalificerede person, er også ansvarlig for
firmaets arbejde med vandtågesystemer, se DBI retningslinie 002 ”Automatiske
brandsikringsanlæg – Certificering af personer til projektering, installation, service og
vedligehold af brandsikringsanlæg”.
1.4.2
Færdigmelding
Myndigheder, forsikringsgivere og systemejere/-brugere vil normalt kræve, at et
vandtågesystem inspiceres af en akkrediteret inspektionsvirksomhed som dokumentation
for, at systemet opfylder de specificerede krav.
Installationsfirmaet skal i disse situationer fremsende en færdigmelding til
inspektionsvirksomheden. Inspektionsvirksomhedens blanket for færdigmelding skal
anvendes.
Inspektionsvirksomheden vil herefter udføre førstegangsinspektionen. Den samme
fremgangsmåde skal også anvendes ved udvidelser/ændringer større end 600 m2 på
eksisterende systemer. Se DBI retningslinie 004, ”Automatiske brandsikringsanlæg –
færdigmelding, inspektion og godkendelse”.
1.4.3
3. parts inspektion
Under inspektioner skal tiden for nedlukning være i overensstemmelse med afsnit 18.1.3.
1.4.3.1 Årlig inspektion
Vandtågesystemet skal inspiceres jævnligt, mindst 1 gang årligt af en akkrediteret
inspektionsvirksomhed.
Inspektionsvirksomhedens rapport skal bekræfte, at systemet er i overensstemmelse med
reglerne, vel vedligeholdt og i fuld funktionsmæssig stand. Fejl og afvigelser skal fremgå af
rapporten og myndighederne angiver tidsgrænsen for udbedringens færdiggørelse.
8
Eksisterende systemer skal bringes i overensstemmelse med gældende retningslinier, hvis
bygningen skifter anvendelse, og dette vil medføre forøgede krav til systemet.
1.4.3.2 Langtids inspektion
Våde vandtågesystemer skal kontrolleres for korrekt funktion 25 år efter færdiggørelse.
Tørre vandtågesystemer skal kontrolleres for korrekt funktion 15 år efter færdiggørelse.
1.4.4
Ansvarlig person
Systemejeren skal udnævne en ansvarlig person og en stedfortræder, som efter at have
fået de nødvendige instruktioner fra installationsfirmaet, skal sikre, at systemet altid er i
funktionsdygtig stand. Navn, adresse og telefonnummer på den ansvarlige person og hans
eller hendes stedfortræder, skal være opslået og let tilgængelig i anlægscentralen (se DBI
retningslinie 005 ”Automatiske brandsikringsanlæg – Drift og vedligeholdelse”).
Systemejeren skal tilsikre at:
 systemet hele tiden er i overensstemmelse med retningslinien
 systemet altid er i funktionsmæssig stand
 systemet kontrolleres, vedligeholdes og afprøves i overensstemmelse med
installationsfirmaets instruktioner
 systemet inspiceres mindst én gang om året af en akkrediteret inspektionsvirksomhed
 fejl og mangler rettes indenfor den tidsramme der er fastlagt af myndighederne.
1.5
Referencer
Der refereres til nyeste udgave af følgende retningslinier for automatiske
brandsikringsanlæg:
 DBI retningslinie 001, Automatiske brandsikringsanlæg - Godkendelse af firmaer til
projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg,
 DBI retningslinie 002, Automatiske brandsikringsanlæg - Certificering af kvalificerede
personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg,
 DBI retningslinie 003, Automatiske brandsikringsanlæg, Certificering af systemer og
systemdele,
 DBI retningslinie 004, Automatiske brandsikringsanlæg, Færdigmelding, inspektion og
godkendelse,
 DBI retningslinie 005, Automatiske brandsikringsanlæg, Drift og vedligeholdelse,
 DBI retningslinie 006, Sammenkoblede brandsikringsanlæg,
 Forslag til DBI retningslinie 007, Automatiske brandsikringsanlæg, Orienteringsplaner,
 Forslag til DBI retningslinie 254-2, Vandtågesystemer i bygninger, Klassifikationstest,
 DBI retningslinie 231, Automatiske Branddørlukningsanlæg, Projektering, installation og
vedligeholdelse.
 DBI retningslinie 232, Automatiske brandalarmanlæg, Projektering, installation og
vedligeholdelse,
 DBI Forskrift 253, Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas,
 DBI retningslinie 024, Varslingsanlæg, Projektering, installation og vedligeholdelse.
De brandtekniske betegnelser for byggematerialer og bygningsdele refererer til følgende
Danske Standarder vedrørende brandtekniske klassifikationer:
9





DS 1052.1 Bygningsdele, eksklusive døre, modstandsevne mod brand.
DS 1052.2 Døre, modstandsevne mod brand.
DS 1057.1 Byggematerialer, ubrændbarhed.
DS 1065.1 Byggematerialer, klasse A og klasse B materialer.
DS 1065.2 Beklædninger, klasse 1 og klasse 2 beklædninger.
Dansk Standard 428 (Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved
ventilationsanlæg)
2
Definitioner
Anlægscentral
Rum eller aflukke, hvor systemets ventilarrangement og betjeningsorganer er anbragt.
Brandsektion
Der henvises til gældende lovgivning som angivet i Bygningsreglementet udgivet af
Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Tekniske forskrifter udgivet af Beredskabsstyrelsen.
Dyser
Lukket dyse: En dyse, der er forsynet meder et lukket, temperaturfølsomt armaturelement,
der automatisk åbner ved en forud fastsat temperatur og herefter fordeler en given
vandmængde på en forudbestemt måde over et givet areal.
En åben dyse: En dyser, der ikke er forsynet med et lukket, termperaturfølsomt elementEr
et armatur, der fordeler en given vandmængde på en forudbestemt måde over et givet
areal, når der etableres et hydraulisk vandtryk foran armaturetdysen.
Designtryk
Det beregnede minimumstryk i systemet for at opnå nominelt dysetryk på det hydraulisk
ugunstigste sted i systemet.
Dækningsområde:
Det største areal, hvor det ved projekteringen antages, at dyser vil udløse under en brand.
Dækningstid
Den tid, hvor dyserne i hele dækningsområdet skal være aktive.
Hovedtavle
Den tavle, hvori el-stikledningen tilsluttes. Tavlen energiforsyner øvrige tavler til
vandtågesystemet.
Myndighed
I retningslinien anvendes begrebet ”myndighed” meget bredt. I Danmark dækker begrebet
Kommunalbestyrelsen, hvis relation til lovgivningen er vist i efterfølgende skitse:
10
Begrebet dækker endvidere:
Certificeringsorgan: Virksomhed, som godkender/certificerer materiel til automatiske
vandtågesystemer og/eller installationsfirmaer.
Forsikringsgiver: Forsikringsselskab, der har tegnet bygningsbrand-, løsøre- og/eller
driftstabsforsikring, og som i policen har anført betingelser for tilstedeværelsen af
vandtågesystemet.
Inspektionsorgan: Virksomhed, der af DANAK er akkrediteret til gennemførelse af
inspektion af vandtågesystemet i overensstemmelse med kravene i denne retningslinie.
Inspektionsorganets rapporter er kommunalbestyrelsens grundlag for godkendelse/ikke
godkendelse af vandtågesystemet.
Sektion
Dyser anbragt på et rørsystem, som er tilsluttet et ventilarrangement.
Systemtryk
Det maksimalt tilladte tryk i systemet.
11
Vandstrømskontakt
Komponent, der reagerer på flow i et rør, og afgiver et elektrisk signal, når den er aktiveret.
3
Kontraktgrundlag og dokumentation
3.1
Generelt
Vandtågesystemer, udvidelser og ændringer skal udføres af godkendte firmaer, der
benytter komponenter, der er godkendt af myndighederne.
Oplysningerne i 3.3 og 3.4 skal gives til brugeren eller ejeren. Alle tegninger og oplysende
dokumenter skal indeholde følgende oplysninger:
a) brugerens og ejerens navn
b) lokalernes adresse og beliggenhed
c) hver bygnings anvendelse
d) den projekterendes navn
e) navn på den person, der har ansvaret for at kontrollere projekteringen, og denne person
må ikke være den projekterende
f) dato for udgivelse og udgavenummer.
3.2
Grundlæggende overvejelser
Ved projekteringen skal der tages hensyn til forhold vedrørende bygningskonstruktion, det
enkelte vandtåges systems karakteristik som beskrevet i design manualen, andre
systemer/anlæg i bygningen og arbejdsprocedurer, der kan påvirke vandtågesystemets
ydeevne.
Skønt et automatisk vandtågesystem normalt omfatter hele bygningen, bør det ikke
forudsættes, at dette gør andre brandsikringsforanstaltninger fuldstændig overflødige, og
det er vigtigt at betragte bygningens brandforholdsregler brandsikring samlet. Der skal
tages hensyn til en eventuel vekselvirkning mellem vandtågesystemer og andre
brandsikringsforanstaltninger.
Ved planlægning af et vandtågesystem eller en udvidelse eller ændring af et
vandtågesystem til nye eller eksisterende bygninger, skal de relevante myndigheder
inddrages på et tidligt tidspunkt.
3.3
Forberedelses- eller tilbudsstadiet
Der skal mindst gives følgende oplysninger:
a) en generel specifikation af systemet, og
b) en orienteringsplan over lokalerne, der viser
1) typen af system samt risikoklasser og lagerkategorier i de forskellige
bygninger
2) systemets udstrækning med oplysning om ubeskyttede områder
3) konstruktion og anvendelse af hovedbygningen og af bygninger forbundet
med hovedbygningen og/eller nabobygninger
4) et tværsnit af bygningens eller bygningernes fulde højde, der viser højden
af den højest placerede dyse over et fastsat referenceniveau,
12
c)
d)
3.4
generelle oplysninger om vandforsyningen, der, hvis der er tale om en offentlig
gadeledning, skal omfatte tryk/vandmængde data samt dato og tidspunkt for prøvning
og en plan over prøvningsstedet, og
en erklæring om, at systemet vil blive projekteret og installeret i overensstemmelse
med denne retningslinie, eller oplysninger om eventuelle afgivelser fra reglernes krav
med en begrundelse herfor.
Projekteringsstadiet
3.4.1
Generelt
De afgivne oplysninger skal omfatte en oversigt (se 3.4.2), fuldstændige arbejdstegninger
over systemet eller systemerne (se 3.4.3) og nærmere oplysninger om vandforsyningerne
(se 3.4.4).
3.4.2
Oversigt
Oversigten skal indeholde følgende oplysninger:
a) projektets navn
b) alle tegnings - eller dokumentreferencenumre
c) alle tegnings - eller dokumentudgavenumre
d) alle udgivelsesdatoer for tegninger eller dokumenter
e) alle titler på tegninger eller dokumenter
f)
sektionens eller sektionernes type og hver ventilarrangements nominelle diameter
g) nummer eller reference for hvert ventilarrangement i systemet
h) antallet af dyser på hvert ventilarrangement
i)
rørvolumen for tørre sektioner.
j)
en erklæring om, at systemet vil blive projekteret og udført i overensstemmelse med
denne retningslinie, eller oplysninger om eventuelle afgivelser fra reglernes krav med
en begrundelse herfor
k) en liste over godkendte komponenter der indgår i systemet, hver identificeret ved
leverandørens navn og model-/referencenummer.
3.4.3
Oversigtstegninger over systemet
3.4.3.1 Generelt
Oversigtstegninger, mindst i skala 1:200, skal indeholde følgende oplysninger:
a) angivelse af nord
b) risikoklasse(r) for systemet, herunder lagerkategori og dimensionerende
stablingshøjde
c)
bygningsmæssige detaljer vedr. gulve, lofter, ydervægge og vægge, der adskiller
beskyttede og ikke beskyttede områder
d) snittegninger af hver etage i hver bygning, der viser dysers afstand fra lofter,
konstruktionselementer osv., som har indflydelse på dyseplaceringen eller vandfordelingen
fra dyserne
e) beliggenhed og størrelse af skjulte tag- eller loftshulrum, kontorer og andre adskilte
rum på et lavere niveau end selve taget eller loftet
f)
angivelse af kanaler, arbejdsplatforme, maskiner, lysarmaturer, varmelegemer, åbne
nedhængte lofter osv., der kan påvirke vandfordelingen ugunstigt
g) dysetype(r) og nominel(le) udløsningstemperatur(er)
13
h) placering og type af ventilarrangementer og placering af alarmklokker
i)
placering og oplysninger om eventuelle vandstrømskontakter og alarmpressostater
(luft eller vand)
j)
placering og størrelse af tail-end ventiler, ekstra afspærringsventiler og drænventiler
k)
rørenes hældning a.h.t. dræning
l)
placering af samtlige prøveventiler
q) forklaring af de anvendte symboler
NOTE: detaljer om andre installationer skal ikke vises på tegningerne med undtagelse af
de, der er nødvendige for korrekt installation af vandtågesystemet.
3.4.4
Vandforsyning
3.4.4.1 Tegninger over vandforsyning
Tegningerne skal vise vandforsyningerne og rørsystemet fra vandforsyningerne til
ventilarrangementerne. Symboler skal forklares. Placering og type af stop- og
kontraventiler og eventuelle trykreduktionsventiler, vandmålere, tilbagestrømningssikringer
og alle tilslutninger til vandforsyning til andet forbrug skal angives.
3.4.4.2 Hydraulisk beregning
En hydraulisk beregning (med tilhørende vandmængdemåling) skal vise, at hver
vandforsyning, med eventuelle afgreninger til andet forbrug, er i stand til at tilvejebringe det
nødvendige tryk og den nødvendige vandmængde umiddelbart på systemsiden ved
ventilarrangementet.
3.4.4.3 Offentlig gadeledning
Hvor en offentlig gadeledning udgør den ene eller begge vandforsyninger til
vandtågesystemet, eller anvendes til opfyldning af et reservoir med reduceret kapacitet,
skal følgende oplyses:
a) gadeledningens nominelle diameter
b) om gadeledningen fødes fra begge sider eller kun den ene side; hvis ensidig forsyning
skal placeringen af nærmeste tilsluttede gadeledning, der fødes fra begge sider,
angives
c) kurve over gadeledningens tryk-vandmængde-karakteristik bestemt ved en prøvning
på et tidspunkt med spidsbelastning. Mindst tre tryk-vandmængde-punkter skal
angives. Kurven skal korrigeres for friktionstab og forskel i statisk trykhøjde mellem
prøvningssted og enten nødvendige vandmængde umiddelbart på systemsiden ved
ventilarrangementet eller reservoirets indgangsventil
d) dato og tidspunkt for prøvning af gadeledningen
e) beliggenhed af prøvningsstedet i forhold til ventilarrangementet
f) kurve over gadeledningens tryk-vandmængde-karakteristik med angivelse af det
tilgængelige tryk ved alle vandmængder op til den største krævede vandmængde
g) kurve over gadeledningens nødvendige tryk-vandmængde-karakteristik for hver
sektion for det hydraulisk ugunstigste (og hvis det er nødvendigt gunstigste)
dækningsområde, hvor trykket beregnes umiddelbart på systemsiden ved
ventilarrangementet.
h) beskrivelse af eventuel lækagesikring i den offentlige vandforsyning og imødegåelse af
afbrydelse af forsyningen i en brandsituation.
14
3.4.4.4 Reservoirer
Følgende oplysninger skal gives:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
placering
reservoirets totale rumindhold
reservoirets effektive volumen og kapacitet i tid
tilløbs vandmængde for reservoirer med reduceret kapacitet
vertikal afstand mellem pumpens midterakse og reservoirets lave vandstand ”X”
bygningsmæssige oplysninger om reservoir og overdækning
anbefalet hyppighed af planlagte vedligeholdelser, der kræver tømning af reservoiret
beskyttelse mod frost
lav og normal vandstand X og N (se figur 8.3.4).
3.4.5
Elektrisk installation for el-drevne pumper
Følgende oplysninger skal gives:
a)
b)
c)
beskyttelse af kabler mod mekanisk skade
beskyttelse af kabler mod brand
tegninger visende den elektriske udførelse.
3.5
Påbegyndelse af installationen
Før påbegyndelse af installationsarbejdet af en ny installation eller en udvidelse af en
eksisterende installation, skal installatøren sende en skriftlig meddelelse til
myndighederne.
3.6
Fabrikantens datablad/designmanual
Producenten af et vandtågesystem skal for hver enkelt installation udarbejde et datablad/en
designmanual, som skal indeholde alle nødvendige oplysninger for installation af et system, således
at det sikres, at systemet vil blive installeret i overensstemmelse med de udførte prøvninger, hvor
det er dokumenteret at systemet opfyldte de opstillede kriterier for godkendelse.
Databladet/designmanualen skal som minimum indeholde følgende informationer:
15
















Dysetype(r)
min. vandmængde ved min. dysetryk, minimum og maksimal dyseafstand samt
vandtæthed
dyse placering
dækningsområde
maximalt systemtryk
metode for beregning af nødvendig vandmængde liter/min. og tryktabsberegning
rumhøjde/maksimal volumen
trykprøvningsprocedure
procedure for rørgennemskylning
procedure for samling af rør og komponenter
mindstekrav til kvalitet af rør og rørkomponenter
kvalitetsprocedurer for installation og ibrugtagning
procedure for håndtering af materialer
brugsanvisning
service og vedligeholdelses manual
mindstekrav til vandkvalitet for systemets korrekte funktionalitet.
Hvis systemet indeholder additiver skal databladet/designmanualen også indeholde:
 specifik type
 specifik koncentration
 metode for blanding af additivet med vand
 holdbarhed/udskiftningsinterval
 nødvendige forebyggende foranstaltninger for at sikre liv og helbred for personer der måtte
blive eksponeret
 nødvendige forebyggende foranstaltninger for at imødegå miljøpåvirkninger
 nødvendige forebyggende foranstaltninger for at forebygge korrosion i systemet og/eller på
beskyttede dele.
Hvis systemet fungerer med en blanding af vand og luftarter skal databladet/designmanualen
desuden indeholde:
 krav til forsyning af luftarten samt sammenbygningen af vand- og luftdelen
 blandingsforhold
 nødvendige forebyggende foranstaltninger for at sikre liv og helbred for personer der måtte
blive eksponeret
 forebyggende foranstaltninger for at undgå trykskader.
4
Omfang af beskyttelse med vandtåge
4.1
Bygninger og områder, der skal beskyttes
Alle områder i en bygning og en tilstødende bygning skal beskyttes med dyser, undtagen i
tilfældene anført nedenfor.
Åbninger mellem en beskyttet og en ikke beskyttet bygning eller brandsektion skal lukkes
automatisk i tilfælde af brand. Bygningsreglementet og Tekniske forskrifter beskriver krav
til brandmodstandsevne for døre, porte mv. Se endvidere DBI retningslinie 231,
Automatiske Branddørlukningsanlæg.
16
Foranstaltninger til sikring mod røg- og brandspredning gennem ventilationsanlæg
forudsætter, at disse er udført efter Dansk Standard 428 ”Dansk Ingeniørforenings norm
for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg”.
Under udløsning af vandtågesystemet kan det være nødvendigt samtidig at etablere
trykaflastning i det beskyttede område. Eksempel på beregning af aflastningsareal kan
findes i CEA dokumentet ”Fire Protection Systems – Specifications for fire extuinguishing
systems using non-liquified ”inert” gasses – Planning and installation (CEA 4008)”
08/04/2005, som frit kan hentes på hjemmesiden www.cea.eu
4.1.1 Tilladte undtagelser i bygninger
Beskyttelse med dyser skal overvejes i følgende tilfælde, men kan udelades efter nøje
overvejelser af brandbelastningen i hvert enkelt tilfælde:
a) baderum og toiletrum, hvori der ikke opbevares brændbare materialer, (forrum til
toiletter skal beskyttes) udført af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], og
som ikke anvendes til oplagring af brændbare materialer
b) lukkede trapperum der ikke indeholder brændbart materiale og er udført som sin egen
brandsektion
c) lukkede lodrette skakter (fx til elevatorer eller godselevatorer) der ikke indeholder
brændbart materiale og er udført som sin egen brandsektion. Elevatorer og
godselevatorer skal opfylde Arbejdstilsynets gældende krav.
d) rum, der er beskyttet ved hjælp af andre automatiske slukningssystemer (fx gas, pulver
og overrislingsanlæg) projekteret og installeret i overensstemmelse med DBI Forskrift
253 eller tilsvarende regelsæt. Disse regelsæt kræver ofte at rummene udgør sin egen
brandmæssige enhed.
Beskyttelse kan undlades i køle-/fryserum, flytbare rum, værkførerkontorer og lignende
under forudsætning af, at:
 arealet ikke overstiger 8 m2
 der ikke findes brændbart oplag inden for en afstand af 1 m fra rummet
 at frihøjden mellem rummets loft og dysernes niveau i det lokale, hvor det er opstillet,
svarer til den for den aktuelle risikoklasse gældende frihøjde.
Andre udeladelser kan være tilladt af myndighederne.
4.1.2
Nødvendige undtagelser
Følgende områder af en bygning eller et anlæg må ikke beskyttes med vandtåge:
a) siloer eller beholdere, der indeholder stoffer, som udvider sig ved kontakt med vand
b) omkring industriovne eller tørreovne, saltbade, smeltedigler eller lignende udstyr, hvis
faren øges ved at slukke en brand med vand
c) områder, rum eller steder, hvor vandspredning kan udgøre en fare.
I disse tilfælde bør andre automatiske slukningssystemer overvejes, projekteres og
installeres i overensstemmelse med DBI Forskrift 253 eller tilsvarende regelsæt.
4.2
Brandadskillelse
17
4.2.1
Adskillelsen mellem et beskyttet område og et ubeskyttet område skal være i
overensstemmelse med nationale regler.
Hvor der ikke er nationale regler, bør følgende overholdes:
NOTE 1: adskillelsen mellem et beskyttet område og et ikke-beskyttet område bør have en
brandmodstandsevne på mindst 60 min. og udført mindst af materiale klasse
A2-s1,dO d0 [ubrændbart materiale]
NOTE 2: beskyttelsen bør omfatte tilgrænsende bygninger indenfor en afstand på 10 m fra
den beskyttede bygning såfremt de udgør en brandrisiko.
4.2.2
Adskillelse mellem brændbart materiale oplagret i det fri og de beskyttede
bygninger skal være i overensstemmelse med nationale regler.
Hvor der ikke er nationale regler, bør følgende overholdes:
NOTE 1: for en enkelt ejer eller lejer, bør afstanden mellem brændbart materiale oplagret i
det fri og den beskyttede bygning ikke være mindre end den største af 10 m eller
1,5 gange højden af det oplagrede materiale.
5
Klassifikation af anvendelse og risiko
Vandtågesystemer installeres i overensstemmelse med fabrikantens designmanual og
som eftervist ved en typeprøvning udført på et akkrediteret laboratorium.
Appendikser A – C giver eksempler på klassifikation af risici.
5.1
Beskyttelse af skjulte rum
Hvis højden af skjulte rum ved tag og gulv overstiger 0,8 m, målt fra underkanten af taget
til overkanten af det nedsænkede loft eller fra gulvet til underkanten af det hævede gulv,
skal disse rum beskyttes med sprinkleredyser.
Lukkede hulrum med en højde mindre end 0,3 m og et areal mindre end 300 m2 kan
undlades sprinkletbeskyttet med dyser, når
 hulrummet ikke anvendes til oplag
 der i hulrummet ikke findes elektriske brugsgenstande, der hver især har et forbrug
større end 2kW
 der i hulrummet ikke findes installationer til fremføring af luftarter eller væsker, der kan
nære en brand.
Hulrum større end 300 m2 skal bygningsmæssigt opdeles i mindre hulrum. Bygningsdelens
konstruktion skal mindst svare til bygningsdel klasse E- 30 [F-bygningsdel 30] forsvarligt
fastgjort.
Hulrum med en højde på mellem 0,3 m og 0,8 m skal beskyttes med sprinklere, når:
 arealet af hulrummet overstiger 300 m2. Hulrum større end 300 m2 kan undlades
sprinklet hvis der foretages opdeling mindst svarende til bygningsdel klasse E-30 [F-
18




bygningsdel 30] forsvarligt fastgjort. Der må ikke være større afstand end 25 m mellem
opdelingerne i nogen retning.
der i hulrummet findes oplag
hulrummet anvendes som suge- eller trykkammer i forbindelse med ventilering af
lokalet
der i hulrummet findes installationer til fremføring af luftarter eller væsker, der kan
nære en brand
der i hulrummet findes elektriske brugsgenstande, der hver især har et forbrug større
end 2kW. Almindelig lys installation til underliggende lokaler medfører ikke krav om
installation af sprinkleredyser.
Uanset højden af hulrummet skal der sprinklesinstalleres dyser, når der findes åben
forbindelse mellem hulrummet og lokalet. Maksimalt 3 % jævnt fordelte åbninger mellem
hulrummet og lokalet regnes ikke som åbent loft/gulv.
6
Hydrauliske projekteringskriterier
6.1
Generelt
Beregninger for det samlede system skal i hvert enkelt tilfælde udføres i
overensstemmelse med resultatet af typeprøvningen og databladet/designmanualen.
7
Vandforsyning
7.1
Generelt
7.1.1
Tidsrum
Vandforsyningen skal automatisk kunne levere det tryk/den vandmængde, der kræves for
systemet og for korrekt funktion af vandtågesystemet
Alle praktiske foranstaltninger skal gøres for at sikre vandforsyningernes kontinuitet og
pålidelighed.
Appendikser A – C giver eksempler på klassifikation af risici.
 Dækningstid i LH er 30 min.
 Dækningstid i OH er 60 min.
 Dækningstid i HH er 90 – 120 min.
NOTE 1: vandforsyninger bør fortrinsvis styres af brugeren, ellers bør den der har
rådighedsretten, garantere pålidelighed og brugsret.
Vandet bør være fri for fibre eller andre bestanddele, der kan forårsage forstoppelse af
rørsystemet. Der må ikke stå salt- eller brakvand i vandtågesystemets rørsystem.
NOTE 2: når en egnet ferskvandskilde ikke er tilgængelig, kan der anvendes en salt- eller
brakvandsforsyning, forudsat at systemet normalt er fyldt med ferskvand.
7.1.2
Beskyttelse mod frost
19
Der skal opretholdes en temperatur på minimum 4 C ved tilgangsrøret og
ventilarrangementet.
7.2
Afgrening til andet forbrug
Vand til andet forbrug må kun tages fra et vandstik, hvis samtlige af følgende betingelser
er opfyldt:
a) afgreningen skal være som specificeret i tabel 7.2
b) afgreningen skal ske før ventilarrangementet og være forsynet med en tydelig
afmærket afspærringsventil placeret så tæt som praktisk muligt ved afgreningens tilslutning
til forsyningsrøret til vandtågesystemet. Brug af slangevinder, der er tilsluttet en afgrening
på vandstikket, må ikke medføre start af pumpe.
Vandtågesystemets pumper skal være adskilt fra eventuelle brandhanepumper,
medmindre der anvendes en kombineret vandforsyning (se 8.6.4).
Tabel 7.2: Afgrening til andet forbrug
Vandforsyningens art
Tilladt antal, størrelse og formål med
afgrening(er)
Offentlig gadeledning. Hoved- og
forsyningsrør mindst 100mm
Én afgrening, ikke mere end 25mm i diameter, til
ikke-industriel brug.
Offentlig gadeledning. Hoved- og
forsyningsrør mindst 150mm
Én afgrening, ikke mere end 40mm i diameter, til
ikke-industriel brug,
eller
én afgrening, ikke mere end 50mm i diameter, til
brandslangevinder, hvor der kan være en
yderligere afgrening (tæt ved første afgrening og
forsynet med en afspærringsventil tæt ved
afgreningen) ikke mere end 40mm, til ikkeindustriel brug.
Højtliggende privat reservoir,
højdebeholder eller automatisk
pumpe
Én afgrening, ikke mere end 50mm i diameter, til
brandslangevinder.
7.3
Placering af udstyr til vandforsyninger
Udstyr til vandforsyning som fx pumper og højdebeholdere må ikke installeres i bygninger
eller sektioner af lokaler, hvor der udføres farlige processer, eller hvor der er
eksplosionsfare.
Vandforsyninger, afspærringsventiler og ventilarrangementer skal installeres således, at
der er sikker adgang til dem også under en brand. Alle komponenter i vandforsyninger og
ventilarrangementer skal installeres på en sådan måde, at de er beskyttet mod
uautoriseret indgriben og i tilstrækkelig grad mod frost.
20
7.3.1
Generelt
Anlægscentralen er det lokale, hvor ventilarrangement og eventuelle pumper er placeret.
Det skal tilstræbes, at så mange af vandtågesystemets kontrol- og betjeningsorganer som
muligt placeres i anlægscentralen. Hvor særlige forhold taler herfor, kan der afviges herfra
såfremt der skabes mulighed for let og uhindret afprøvning og tilsyn.
7.3.2
Opbygning
Anlægscentralen skal indrettes i et rum, der
 udgør en selvstændigsin egen brandsektion i overensstemmelse med gældende
myndighedsbestemmelser for den pågældende bygningskategori
 er placeret ved en ydervæg og har adgang direkte til det fri
 har en sådan størrelse, at der let kan foretages den nødvendige kontrol og
afprøvning samt reparation og diverse udskiftninger
 er forbeholdt installationer hørende til vandtågesystemet
 holdes frostfrit og
 er beskyttet mod brand af vandtågesystemet.
7.3.2.1 Adgangsforhold
Anlægscentralen skal normalt placeres i umiddelbar nærhed af redningsberedskabets
tilkørsels- og/eller adgangsvej. Placeringen skal altid godkendes af myndigheden.
Anlægscentralen skal altid være aflåst.
 Der skal træffes foranstaltninger til, at redningsberedskabet og betjeningspersonalet
let kan få adgang til centralen.
 Ved anvendelse af nøglekasse, skal der iagttages den nødvendige sikkerhed og
adgangskontrol.
7.3.2.2 Skiltning
Placering af henvisningsskilte skal aftales med myndigheden.
 Døren til anlægscentralen skal være forsynet med skilt med påskriften:
VANDTÅGESYSTEM.
 Skiltene skal udføres efter DS 734.1 og DS 734.2.
7.3.2.3 Indretning
7.3.2.3.1
Afløb og indretning
Ved prøvearrangementer for vandforsyningen skal der etableres prøvebassin med afløb,
som skal være dimensioneret således, at den største vandmængde, der er krævet for
systemet, kan bortledes/opstemmes inden for prøvetiden, dog minimum 1 minut.
7.3.2.3.2
Opvarmning
Hvis systemets pumpe(r) placeres i anlægscentralen, skal opvarmningen dimensioneres
således, at rumtemperaturen aldrig bliver mindre end
 5° C for el-pumpe
 10° C for dieselpumpe.
21
7.3.2.3.3
Ventilation
Rummet skal være passende ventileret.
Hvis systemets dieselpumpe placeres i anlægscentralen, skal der træffes foranstaltninger,
der sikrer, at rumtemperaturen ved fuld belastning af motoren ikke stiger mere end 10° C
inden for dækningstiden.
7.3.2.3.4 Belysning
Der skal installeres belysning i et sådant omfang, at orienteringsplaner,
betjeningsvejledning og systemets kontrolorganer let kan aflæses under normale forhold.
7.3.2.3.5
Orden mv.
Anlægscentralen skal altid være ryddelig. Der må ikke findes brændbart oplag eller andet,
som er vandtågesystemet uvedkommende.
7.3.3
Særlige bestemmelser
7.3.3.1 Afmærkning
Hver afspærringsventil skal være tydelig mærket med den tilhørende sektions nummer.
Samtlige ventiler hørende til vandtågesystemet skal forsynes med skilte, der angiver den
tilhørende driftsposition. Følgende farver og tekst skal anvendes:
 Åben: Sort tekst på hvid bund.
 Lukket: Hvid tekst på sort bund.
Herudover skal nedennævnte ventilers betjeningsgreb males i følgende farver:
 Afspærringsventil: Rød.
 Tømmeventil: Grøn.
 Prøveventil: Gul.
 Ventil for alarmturbine: Blå.
For at undgå forvekslinger må ingen andre ventilers betjeningsgreb forsynes med de
anførte farveangivelser.
7.3.3.2 Reservedele
Reservedele, som er nødvendige for at opretholde systemets sikre funktion, skal haves på
lager i anlægscentralen. Såfremt særlige forhold taler herfor, kan de forefindes på andet
hensigtsmæssigt sted.
7.3.3.3 Orienteringsplaner, betjeningsvejledning mv.
Orienteringsplaner skal opbevares i et dertil indrettet skab eller lignende, der skal være let
tilgængeligt og tydeligt mærket ”Orienteringsplaner”. Orienteringsplanerne skal i samråd
med redningsberedskabet placeres ved centraludstyret, der overfører alarmen til
redningsberedskabet, og/eller i anlægscentralen.
Betjenings-, drifts- og vedligeholdelsesforskrifter skal altid findes i anlægscentralen.
7.3.3.4 Ansvarlig person
22
Navn, adresse og telefonnummer på den for systemet ansvarlige person samt afløser for
denne skal ophænges i anlægscentralen.
7.3.4
Trykflasker og -beholdere
7.3.4.1 Krav til trykflasker og –beholdere og deres tilbehør
Såfremt drivgassen til vandtågesystemet og/eller vandforsyningen opbevares i trykflasker
og -beholdere, skal Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om
transportabelt trykbærende udstyr, bekendtgørelse nr. 486 af 20. juni 2002 og
bekendtgørelse nr. 999 af 10. december 2002 følges.
For stationære trykflasker og -beholdere og rørsystemer under tryk henvises til
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 628 af 7. september 1990 om trykbeholdere og
rørsystemer under tryk, bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999 om indretning af
trykbærende udstyr, bekendtgørelse nr. 562 af 24. juni 1994 og bekendtgørelse nr. 487 af
20. juni 2002.
Før fyldning skal trykflasker og -beholdere rengøres og udtørres.
Trykflasker og -beholdere skal, udover den lovpligtige mærkning, mærkes med:
 Leverandørens navn og telefonnummer,
 trykniveau,
 mængden af drivgas (nettovægt)
 mængden af slukningsmiddel (nettovægt) og
 bruttovægt.
Trykflasker og -beholdere skal være forsynet med en pålidelig trykindikering. Ethvert tab af
slukningsmiddel på 20 % eller mere af den totale slukningsmængde, skal automatisk
medføre fejlsignal.
Fleksible rør, slanger og deres forbindelseselementer skal være godkendte til mindst
samme arbejdstryk, som de tilsluttede flasker.
Ventiler skal være af ubrændbare materialer med en sådan styrke og dimension, at de
med sikkerhed kan modstå de i systemet forekommende korrosions-, kraft- og
temperaturpåvirkninger.
Trykflasker og -beholdere skal sikres mod overtryk ved hjælp af sikkerhedsventiler eller
ventiler forsynet med springblik.
7.3.4.2 Placering af trykflasker og -beholdere
Trykflasker og -beholdere skal placeres som angivet i Justitsministeriets bekendtgørelse
nr. 305 af 30. september 1944 om opbevaring af transportable beholdere med
sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter, samt bekendtgørelse nr. 49
af 21. februar 1959, tillæg til bekendtgørelse om opbevaring af transportable beholdere
med sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter, samt Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr,
bekendtgørelse nr. 486 af 20. juni 2002 og bekendtgørelse nr. 999 af 10. december 2002.
23
Trykflasker og -beholdere og deres tilbehør skal installeres således, at inspektion og
afprøvning kan foretages uden demontering af systemdele. Trykflasker og -beholderes
placering skal desuden tilgodese, at genopfyldning samt anden vedligeholdelse lettes mest
muligt.
Installationen skal foretages på en sådan måde, at den tid, hvor systemet på grund af
service er ude af drift, holdes på et minimum.
7.4
Udstyr til prøvning
Vandtågesystemer skal altid have tilgængeligt udstyr til måling af tryk og vandmængder
med henblik på kontrol af at kravene i kapitlerne 6 og 9 er opfyldt.
7.4.1
Ved ventilarrangementer
Der skal installeres udstyr til eftervisning af, at det krævede tryk og den krævede
vandmængde er til stede. Eftervisningen skal dokumenteres ved en prøve, ved prøven
skal der være mulighed for bortledning af vand anvendt ved prøvningen.
I alle tilfælde skal der tages højde for tryktabene mellem vandkilden og
ventilarrangementerne. Fabrikantens designmanual skal indeholde en metode til
hydraulisk beregning af systemet og dermed kravene til tryk og vandmængde.
Vandforsyningen skal som minimum afprøves med størst krævede vandmængde.
7.4.2
Forsyning fra reservoir og trykbeholder
De afspærringsventiler, der styrer vandmængden fra vandforsyningen til systemet, skal
være helt åbne. Systemets dræn- og prøveventil åbnes helt, og det checkes at
pumpen/erne – hvis sådanne er installeret – starter automatisk. Vandmængden skal
verificeres i overensstemmelse med pkt. 6.1 og med den værdi, der er registreret ved
prøvningen ved ibrugtagning. Registrer forsyningstrykket målt på manometret på
systemsiden. Det skal verificeres, at forsyningstrykket er mindst det relevante tryk
specificeret i pkt. 6.1 og svarende til den værdi, der er registreret ved prøvningen ved
ibrugtagning
7.4.3
Vandforsyning fra offentlig gadeledning, trykforøgerpumpe, højtliggende
privat reservoir og højdebeholder
De afspærringsventiler, der styrer vandmængden fra vandforsyningen til systemet, åbnes
helt. Systemets dræn- og prøveventil åbnes helt, og det checkes at pumpen/erne – hvis
sådanne er installeret – starter automatisk. Dræn- og prøveventil skal indstilles til at give
vandmængden specificeret i kap. 6. Når vandmængden er stabil, registreres
forsyningstrykket målt på manometret på systemsiden. Det skal verificeres, at
forsyningstrykket er mindst det relevante tryk specificeret i kap. 6 og svarende til den
værdi, der er registreret ved prøvningen ved ibrugtagning.
7.5
Beskyttelse mod forurening
Hvor forurening af vand kan opstå i forbindelse med brandslukningen, skal overvejelser
foretages i overensstemmelse med nationale regler og/eller CEA anbefalingerne angivet i
24
dokumentet « Recommendations for the Fire Protection of Stores Containing Hazardous
Substances ».
8
Valg af vandforsyning
8.1
Generelt
Dette kapitel beskriver de forskellige vandforsyninger og deres kombination. Nationale
myndigheder skal bestemme hvilke vandforsyninger der kan benyttes under hensyntagen
til den risiko, der skal beskyttes.
Vandforsyningen skal være en eller flere af følgende:
a)
b)
c)
d)
Offentlig gadeledning (se afsnit 8.2)
Reservoirer (se afsnit 8.3)
Uudtømmelige kilder (se afsnit 8.4)
Trykbeholdere (se afsnit 7.3.4).
8.1.1
Filtre
Filtre skal være udført af korrosionsbestandigt materiale. For trykbærende dele og for
sigter skal anvendes materialer af metal. Vandstrømmens retning skal vises på
systemfiltrets hus.
Systemfiltre skal installeres i hver vandforsyningsforbindelse. Det skal være muligt at fjerne
sigten og de smudsige partikler uden det er nødvendigt at demontere systemfiltrets hus.
Alle dele skal være konstrueret således, at forkert montage vil være tydelig.
Filtre skal installeres i.h.t. fabrikantens designmanual med korrekt filter størrelse og
filtreringsgrad. Hovedfiltre til forsyning skal installeres med by-pass.
8.2
Offentlige gadeledninger
8.2.1
Generelt
Den offentlige gadeledning skal være i stand til at tilfredsstille kravene til tryk,
vandmængde og tid.
NOTE 1: det kan være nødvendigt at tage højde for, at anden brandbekæmpelse kan
kræve en yderligere vandmængde.
Der skal monteres filtre på alle tilslutninger fra offentlige gadeledninger.
NOTE 2: tilslutning til offentlig gadeledning vil normalt kræve aftale med
vandforsyningsmyndighederne.
Ved vandforsyning fra offentlig ledning skal der monteres kvarterventiler og
hovedstopventil så tæt ved afgreningspunktet som muligt. Kravet er også gældende, når
den offentlige ledning efterfylder et reduceret reservoir.
25
Hvor den offentlige ledning kun benyttes til genopfyldning af reservoir, kræves ikke
kvarterventiler.
I tilfælde af enkel vandforsyning skal der installeres en pressostat på forsyningen, som
udløser en alarm, når forsyningstrykket falder til en forudbestemt værdi. Pressostaten skal
monteres på tilgangssiden af en eventuel kontraventil og være forsynet med en
prøveventil.
8.2.2
Forsyningsledninger med pumpe
Hvis der anvendes pumper, skal disse installeres i overensstemmelse med kravene i kap.
9.
NOTE: det vil normalt være nødvendigt at indhente tilladelse fra den stedlige
vandforsyningsmyndighed til at tilslutte en pumpe til den offentlige gadeledning.
Myndigheden eller vandværket vil normalt kræve, at pumpen ikke kan skabe undertryk ved
alle krævede vandmængder.
Der skal installeres afspærringsventiler både på pumpens tilgangsside og afgangsside
samt en kontraventil på pumpens afgangsside.
Når der installeres en enkelt pumpe skal der monteres en by-pass tilslutning med mindst
samme dimension som tilslutningen til pumpen. By-pass tilslutningen skal være forsynet
med en kontraventil og som vist på figur 8.2.2.
Pumpen eller pumperne skal udelukkende anvendes til vandtågesystemet.
Figur 8.2.2
26
8.3
Reservoirer
8.3.1
Generelt
Reservoirers kapacitet skal fremgå af den hydrauliske beregning. Såfremt reservoirer
efterfyldes skal kapaciteten tillægges 10 %.
Hvis der installeres reservoirer, skal disse være en eller flere af følgende:
 sugebrønd
 højdebeholder
 reservoir.
En buffertank anses ikke som et reservoir.
8.3.2
Minimum vandmængde
For hvert system er specificeret en mindste vandmængde. Denne skal leveres et reservoir
med fuld kapacitet, hvis effektive volumen mindst er lig med den specificerede
vandmængde. Reservoiret kan være opdelt i to eller flere sektioner.
Et reservoirs effektive volumen skal beregnes som forskellen mellem normal vandstand og
den lavest effektive vandstand. Hvis reservoiret ikke er frostsikret, skal den normale
vandstand øges med mindst 1,0m, og der skal sørges for ventilation gennem et eventuelt
islag. Der skal være let adgang til reservoirer, der er lukket inde.
Reservoirer, med undtagelse af åbne reservoirer, skal forsynes med en vandstandsviser,
der kan aflæses udefra.
27
8.3.3
Genopfyldningshastighed for tanke med fuldt rumfang
Vandforsyningen skal kunne genopfylde tanken inden for 36 timer.
Afløbet fra en eventuel tilløbsledning skal indgå i reservoiret over vandspejlet.
Hvirveldannelser i reservoiret skal forebygges.
8.3.4
Sugebrøndes dimensioner.
Minimumdimensioner for sugebrønde skal være:
’A’ fra sugeledning til laveste vandstand, 0,25 m (se figur 8.3.4)
’B’ fra sugeledning til bund af sugebrønd, 0,08 m (se figur 8.3.4).
Hvis der er installeret en hvirvelbryder kan minimumdimensionen nedsættes til 0,20m.
Figur 8.3.4 - Effektiv kapacitet af reservoirer og sugebrøndens dimensioner
28
Et reservoir kan være forsynet med en sugebrønd, således at det effektive volumen bliver
så stort som muligt (se figur 8.3.4). I så tilfælde skal sugebrøndens bredde mindst være 6
gange sugeledningens nominelle diameter.
8.3.5
Sugeledning
Ved sugeledningens indgang i sugebrønden skal et tilstrækkeligt frirum etableres som vist
på figur 8.3.4.
8.3.6
Filtre
På pumper med negativt tilløbstryk skal der monteres et filter før bundventilen på pumpens
sugeledning. Det skal monteres således, at det kan renses, uden at tanken skal tømmes.
Når pumper med positivt tilløbstryk forsynes fra åbne reservoirer, skal der monteres et filter
på sugeledningen uden for reservoiret. En afspærringsventil skal monteres mellem tanken
og filtret.
Filtre skal udføres i overensstemmelse med fabrikantens designmanual.
8.4
Uudtømmelige kilder
Disse inkluderer naturlige og menneskeskabte kilder såsom floder, kanaler, søer etc. som
af kapacitets og klimamæssige årsager faktisk er uudtømmelige.
8.4.1
Bundfældnings- og sugebrønde
8.4.1.1 Når en sugeledning eller anden ledning tager vand fra en bundfældnings- eller
sugebrønd, der forsynes fra en uudtømmelig kilde, skal projektering og dimensioner være
som angivet i figur 8.4.1.1. Rør, ledninger og åbne kanalers leje skal skråne kontinuert
mod bundfældnings- eller sugebrønden med en hældning på mindst 1:125. Tilgangsrør
eller tilgangsledningers diameter skal bestemmes af følgende formel:
d1 ≥ 21,68 Q0,357
hvor
- d: indvendig diameter i mm
- Q: vandmængde i l/min
Sugebrøndens dimensioner skal være som angivet i 8.3.5
Ved strømmende vand skal vinklen mellem strømningsretningen og tilløbsaksen (set i
strømningsretningen) være mindre end 60.
Figur 8.4.1.1 - Bundfældnings- og sugebrønde
29
Forklaring
1 Filtre
2 Lavest kendte vandstand ’X’
3 Bundfældningsbrønd
4 Sugebrønd
7 Indløb med ledning eller rør
5 Indløb med overløb
6 Indløb fra åben kanal
8.4.1.2 Tilløbet til rør eller ledninger skal ligge mindst én nominel rørdiameter under den
laveste kendte vandstand. Dybden ’d’ af åbne kanaler og overløb (inkl. overløb mellem
bundfældningsbrønd og sugebrønd) under laveste kendte vandstand af vandforsyningen
må ikke være mindre end angivet i tabel 8.4.1.5 for den tilsvarende bredde ’w’ og
vandmængde, hvor vandmængden er den maksimale vandstrøm fra pumpen d.v.s. den
nominelle vandstrøm for LH- og OH-systemer og den maksimale dimensionerende
vandmængde for HHP- og HHS-systemer. Den samlede dybde af åbne kanaler og overløb
skal optage vandkildens højeste kendte vandstand.
Sugebrøndens dimensioner og placeringen af sugeledninger fra brøndens vægge,
placeringen under den laveste kendte vandstand (med eventuelle tillæg for is) og frirum fra
bunden skal være i overensstemmelse med 8.3.5 og figurerne 8.3.4 og 8.4.1.1.
Bundfældningsbrønden skal have samme bredde og dybde som sugebrønden og en
længde på mindst 10d, hvor d er rørets eller ledningens mindste boring, og ikke mindre
end 1,5m.
30
Systemet skal være konstrueret således, at vandets middelhastighed ikke overstiger
0,2 m/s i et vilkårligt punkt mellem tilgangen til bundfældningsbrønden og tilgangen til
pumpens sugeledning.
8.4.1.3 Bundfældningsbrønden med eventuelle filtersystemer skal anbringes således, at
indtrængen af luftbårent materiale eller sollys forhindres.
8.4.1.4 Inden vandet når bundfældningsbrønden, skal det passere gennem et aftageligt
filter af trådnet eller perforeret metalplade med et samlet frit areal under vandniveau på
150mm2 for hver l/min nominel pumpeydelse for LH- og OH-systemer eller største
dimensionerende vandmængde for HHP- eller HHS-systemer.
Filtret skal være stærkt nok til at modstå vægten af vandet, hvis det bliver tilstoppet, og
maskevidden må ikke være større end 12,5mm.
8.4.1.5 Tilgangen til røret eller ledningen, der forsyner bundfældningsbrønden eller
sugebrønden, skal være forsynet med et filter med et samlet frit areal på mindst fem
gange rørets eller ledningens tværsnitsareal.
Det skal være muligt at separere bundfældningsbrønden for periodisk rensning og
vedligeholdelse. Ved dobbelt vandforsyning skal det være med hver sin suge- og
bundfældningsbrønd.
Filtret skal være stærkt nok til at modstå vægten af vandet, hvis det bliver tilstoppet.
Maskevidden skal fremgå af producentens designmanual.
Der skal installeres to filtre, den ene i brug mens det andet er hævet klar til brug når
rengøring er nødvendig.
Tabel 8.4.1.5: Minimum bredde af bundfældningsbrønde, sugebrønde, åbne kanaler og
overløb
0,25m < d* < 0,5m
bredde
maksimum
m
mængde
l/min
0,088
280
0,125
497
0,167
807
0,215
1 200
0,307
2 060
0,334
2 340
0,410
3 160
0,500
4 190
0,564
4 950
0,750
7 260
1,110
12 050
1,170
12 800
0,5m < d* < 1,0m
Bredde
maksimum
m
mængde
l/min
0,082
522
0,112
891
0,143
1 380
0,176
1 960
0,235
3 160
0,250
3 510
0,291
4 480
0,334
5 590
0,361
6 340
0,429
8 310
0,527
11 420
0,539
11 820
31
d* > 1,0m
bredde
maksimum
m
mængde
l/min
0,078
993
0,106
1 690
0,134
2 590
0,163
3 630
0,210
5 650
0,223
6 260
0,254
7 830
0,286
9 580
0,306
10 750
0,353
13 670
0,417
18 070
0,425
18 640
1,500
2,000
4,500
17 380
24 400
60 300
0,600
0,667
0,819
1,000
13 900
16 270
21 950
29 170
0,462
0,500
0,581
0,667
2,000
21 410
24 400
31 140
38 910
203 300
* Dimension d i figur 8.4.1.1.
8.4.1.6 Når tilgangen på sugesiden forsynes fra et afskærmet område af bunden af en flod,
kanal, sø osv., skal selve væggen forlænges over vandoverfladen med en perforeret
filteranordning. Som alternativ skal afstanden mellem væggens overkant og
vandoverfladen lukkes med en skærm. Skærme skal være som specificeret i afsnit 8.4.1.4.
8.4.1.7 Det kan ikke anbefales at udgrave bunden af søen osv. for at skabe den
nødvendige dybde til pumpens tilgangsledning, men hvis det ikke kan undgås, skal
områdes afskærmes med den størst mulige skærm, og under alle omstændigheden med
et tilstrækkeligt frit areal som specificeret i afsnit 8.4.1.4.
8.5
Tryktanke
8.5.1
Generelt
En tryktank er en tank indeholdende vand under et tryk som er tilstrækkeligt til at sikre, at al
vandet kan strømme ud med det nødvendige tryk.
Tryktanken skal være forbeholdt vandtågesystemet.
Tryktanken skal være tilgængelig for udvendig og indvendig inspektion. Den skal beskyttes mod
korrosion både indvendigt og udvendigt.
Udløb skal være placeret mindst 0,05 m over tankens bund.
I LH og OH kan en tryktank være eneste forsyning til vandtågesystemet. Herfra er undtaget
områder i bygninger indrettet til anvendelseskategori 6, her skal der altid etableres 2 selvstændige
forsyninger, hvoraf den ene skal være en tryktank.
Såfremt vandtågesystemet har to separate forsyninger og den ene er en tryktank, kan design
arealet beregnes til maksimalt 72 m2.
8.5.2
Placering
Tryktanken skal anbringes et let tilgængeligt sted i en bygning beskyttet af vandtågesystemet.
Tryktanken og rummet skal holdes på en temperatur på mindst 4 °C.
8.5.3
Mindste rumfang, vandmængde
Den mindste vandmængde i en tryktank skal beregnes ud fra følgende:
A(m2) x vandtæthed x tid
32
hvor:
A: Design arealet, m2
Vandtæthed af dyse: l/min/m2
Tid for LH: 30 min.
Tid for OH: 60 min.
Den beregnede vandmængde skal tillægges 10 %.
8.5.4
Trykflasker og tryk
8.5.4.1 Trykflasker
Sammenhængen mellem indhold og antal trykflasker beregnes ud fra formlen:
X (P x V) = P1 x V1
hvor
X = antal trykflasker indeholdende drivmiddel
P = trykket i trykflaskerne (bar)
V = volumen i flaskerne (liter)
P1 = systemets beregnede arbejdstryk (bar)
V1 = systemets krævede vandmængde.
8.5.4.2 Tryk
Rumfanget af luft skal mindst udgøre tredjedel af tryktankens samlede volumen.
Tryk og vandmængde fra tanken skal kunne opfylde kravene til systemet.
Beregning
Det lufttryk, der skal opretholdes i tanken, skal bestemmes ud fra følgende formel:
V
P  ( P1  P2  0,1 h) t P1
Va
hvor:
P er manometertrykket, i bar
P1 er det atmosfæriske tryk, i bar (antag P1 = 1)
P2 er det mindste tryk i bar, der kræves ved den højest placerede dyse, når tryktanken tømmes
helt.
h er højden i meter af den højest placerede dyse over tryktankens bund (dvs. en negativ værdi,
hvis højest placerede dyse er placeret under tanken).
Vt er tankens totale volumen, i kubikmeter
Va er luftvoluminet i tanken, i kubikmeter.
Forsyning med luft og vand
Tryktanke, der anvendes som en enkelt vandforsyning, skal være udstyret med anordninger som
automatisk opretholder lufttrykket og vandstanden. Luft- og vandforsyningerne skal kunne fylde
tanken og sætte den under tryk inden for 8 timer.
33
Vandforsyningen skal kunne efterfylde med vand ved tryktankens manometertryk (P i afsnit 8.5.4)
med en vandmængde på mindst 6 m3/h.
8.6
Valg af vandforsyning
8.6.1
Enkelte vandforsyninger
Vandforsyningen skal være i overensstemmelse med kravene i kap.8 og kap.6 hvad angår
tryk, mængde og tidsrum.
Følgende kan accepteres som enkelt vandforsyning:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
en offentlig gadeledning
en offentlig gadeledning med en eller flere pumper
en tryktank (kun LH- og OH1-systemer)
en højdebeholder
et reservoir med en eller flere pumper
en uudtømmelig kilde med en eller flere pumper.
De i a) og b) nævnte offentlige gadeledninger er ledninger med forsyning fra begge sider,
hvor hver af siderne skal kunne opfylde systemets krav til tryk og vandmængde.
8.6.2
Pålidelige enkelte vandforsyninger
Pålidelige enkelte vandforsyninger er enkelte vandforsyninger, der giver en højere grad af
pålidelighed. Disse omfatter følgende:
a) en offentlig gadeledning med forsyning fra begge sider, hvor hver af siderne skal kunne
opfylde systemets krav til tryk og vandmængde. Det offentlige gadeledningsnet skal
forsynes fra to eller flere vandkilder og det må ikke på noget punkt være afhængigt af
en enkelt fælles hovedforsyningsledning
Hvis pumper er nødvendige, skal der være to eller flere. Kun én pumpe kan installeres
i LH og OH, såfremt der etableres et omløb med samme dimension som
forsyningsledningen, og dette er forsynet med en kontraventil.
b) en højdebeholder uden pumpe eller et reservoir med to eller flere pumper, hvor
beholder/reservoir opfylder følgende betingelser:
- beholderen/reservoiret skal have fuldt kapacitet
- lys og fremmedlegemer må ikke kunne trænge ind
- der skal anvendes drikkevand
- maling eller anden korrosionsbeskyttelse, som reducerer nødvendigheden af tømning
af reservoiret for vedligeholdelse, skal være godkendt af myndighederne (se 18.4.5)
c) en uudtømmelig kilde med to eller flere pumper.
34
8.6.3
Dobbelte vandforsyninger
Dobbelte vandforsyninger skal bestå af to enkelte vandforsyninger, der er uafhængige af
hinanden. Hver forsyning, der indgår i en dobbelt forsyning, skal være i overensstemmelse
med tryk- og vandmængde-karakteristikken i pkt. 6.
Alle kombinationer af enkelte forsyninger (inklusive pålidelige enkelte forsyninger) kan
anvendes med følgende begrænsninger:
a) der må højst anvendes én tryktank til OH-systemer
b) der må anvendes ét reservoir med reduceret kapacitet
To eller flere pumper der forsynes fra to uafhængige reservoirer/sugebrønde udgør en
akseptabel acceptabel dobbelt vandforsyning.
Sygehuse, hvor patienter overnatter, skal have dobbelt vandforsyning, hvoraf den ene skal
være en tryktank.
8.6.4
Kombinerede vandforsyninger
Kombinerede vandforsyninger er pålidelige enkelte vandforsyninger eller dobbelte
vandforsyninger, der er dimensioneret til at forsyne mere end ét
brandbekæmpelsessystem, fx kombinerede brandhaneinstallationer, vandfyldte
slangevinder samt automatiske vandtåge- og sprinklersystemer.
Kombinerede forsyninger skal opfylde følgende betingelser:
a) systemerne skal være fuldt beregnede
b) forsyningen skal kunne levere summen af hvert systems største beregnede
vandmængde samtidigt. Vandmængden skal korrigeres til det tryk, der kræves for det
mest krævende system
c) forsyningsvarigheden må ikke være kortere end varigheden for det mest krævende
system
d) der skal være dobbelte rørforbindelser mellem vandforsyningerne og systemerne.
8.7
Aflukning af vandforsyning
Forbindelserne mellem vandkilderne og dysernes ventilarrangement skal udføres således,
at følgende sikres:
a) at eftersyn af hovedkomponenter som fx filtre, pumper, kontraventiler og vandmålere
kan foretages så let som muligt
b) at et problem ved én forsyning ikke virker hindrende for en anden kildes eller
forsynings drift
35
c) at vedligeholdelse kan udføres på én forsyning, uden at dette virker hindrende for en
anden kildes eller forsynings drift.
9
9.1
9.1.1
Pumper
Generelle myndighedsbestemmelser som følge af EU-direktiver
Alle pumper og lignende bevægeligt udstyr med tilhørende drivaggregater og
styringsudstyr er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni
1994, Kapitel 2 eller senere erstatningsdokumenter herfor. Kapitel 2 svarer til de
tekniske krav indeholdt i Maskindirektivet.
I aktuelt omfang skal den ansvarlige fabrikant CE-mærke som synligt bevis på, at
alle relevante krav i Maskindirektivet er opfyldt.
En person i den virksomhed, der i henhold til DBI retningslinie 004 ”Automatiske
brandsikringsanlæg, Færdigmelding, inspektion og godkendelse” færdigmelder et
komplet system, anses for at være fabrikant af den samlede automatiske funktion i
henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994, § 4.
Fabrikanten er bl.a. ansvarlig for udarbejdelse af teknisk dossier og
overensstemmelseserklæring, ligesom han er ansvarlig for gennemførelse af den
endelige CE-mærkning af vandtågesystemet (pumper og lignende bevægeligt
udstyr med tilhørende drivaggregater og styringsudstyr).
9.1.2
Alt elektrisk udstyr med tilhørende sammenkoblinger, der kan udsende
elektromagnetiske forstyrrelser eller er følsomme for sådanne fænomener, er
omfattet af Kommunikationsministerriets bekendtgørelse nr. 796 af 05. december
1991 eller senere erstatningsdokumenter herfor, bl.a. IT- og Telestyrelsens
bekendtgørelse nr. 27 af 10. januar 2007 om radio- og teleterminaludstyr og
elektromagnetiske forhold. Denne bekendtgørelse indeholder kravene i EMCdirektivet.
9.1.2.1 I forbindelse med automatiske vandtågesystemer skal EMC-direktivet og
bekendtgørelsen fortolkes efter relevante punkter i DS/INF:120 ”Vejledning i
anvendelse af Rådets Direktiv 89/336/EØF af 03. maj 1989 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet”.
Et relevant punkt i nævnte DS/INF er det der, EMC-mæssigt, definerer det
komplette elektriske udstyr i et automatisk vandtågesystem som ”fast installation”.
Der kræves ikke CE-mærkning eller overensstemmelseserklæring for systemet
som helhed.
9.1.2.2 Et andet relevant punkt i nævnte DS/INF er det punkt, der tillader, at mere
kompakte maskiner, fx et forbrændingsmotordrevet pumpeaggregat betragtes
som EMC-mæssigt korrekt, hvis der kun er anvendt CE-mærkede enheder valgt i
henhold til det forekommende EMC-miljø, og disse enheder er anvendt som
beskrevet i den medfølgende installationsanvisning. I dette tilfælde kræves den
færdige maskine ikke CE-mærket efter EMC-direktivet. Dog skal der udarbejdes
36
overensstemmelseserklæring, hvori bl.a. er nævnt de normer, enhederne er
konstrueret efter.
Det er fabrikanten af den kompakte maskine, der er ansvarlig for overholdelse af
EMC-direktivet og udarbejdelse af overensstemmelseserklæringen.
9.1.3
Elektrisk udstyr i spændingsområdet 0-1000 V AC og 0-1500 V DC til anvendelse i
forbindelse med pumper og lignende bevægeligt udstyr inklusive tilhørende
drivaggregater og styringsudstyr samt den helhed af elektrisk udstyr, der udgør
samordningen af den automatiske slukningsfunktion, er omfattet af
Boligministeriets bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994, om ikrafttræden af
EF-direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel
bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, som ændret ved EFdirektiv om ændring af bl.a. EF-direktiv om elektrisk materiel bestemt til
anvendelse inden for visse spændingsgrænser. Bilaget i bekendtgørelsen svarer
til Lavspændingsdirektivet.
9.1.3.1 I aktuelt omfang skal den ansvarlige fabrikant CE-mærke efter
Lavspændingsdirektivet som synligt bevis på, at alle relevante krav i direktivet er
opfyldt.
9.1.3.2 En person i den virksomhed, der i henhold til DBI retningslinie 004 ”Automatiske
brandsikringsanlæg, Færdigmelding, inspektion og godkendelse” færdigmelder et
komplet system og underskriver overensstemmelseserklæringen i henhold til
Lavspændingsdirektivets Bilag III, B, 5. led, anses for at være fabrikant af den
helhed af elektrisk udstyr, der udgør samordningen af den automatiske
slukningssfunktion.
Den ovenfor nævnte fabrikant er bl.a. ansvarlig for udarbejdelse af de
dokumenter, der følger af bestemmelserne i Lavspændings-direktivets Bilag IV
samt udarbejdelse af overensstemmelseserklæringen for den elektriske del af
systemet.
Yderligere er han ansvarlig for gennemførelse af den endelige CE-mærkning af
den helhed af elektrisk udstyr, der udgør samordningen af den automatiske
slukningsfunktion.
9.1.4
I det omfang de væsentlige krav fra direktiverne nævnt i 9.1.1 til 9.1.3 er
relevante, og der findes harmoniserede europæiske standarder (EN), som
beskriver kravenes opfyldelse, skal nyeste udgave af disse europæiske
standarder (EN) anvendes ved udførelsen af automatiske vandtågesystemer.
9.1.5
Byggevarer til anvendelse i forbindelse med pumper og lignende bevægeligt
udstyr inklusive tilhørende drivaggregater og styringsudstyr kan være omfattet af
Boligministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 16. februar 1998 om ikrafttræden af
EF-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser om byggevarer med de ændringer, som følge af EF-direktiv om
ændring af bl.a. EF-direktiv om byggevarer. Dette svarer til Byggevaredirektivet.
37
9.2 Generelt
Pumper skal drives direkte enten af elektriske motorer eller dieselmotorer.
Motoren skal som minimum kunne yde den nødvendige effekt, der kræves ved
toppen af effektkurven som skal tillægges 10 %.
For stempel pumper beregnes effekten som optaget effekt ved maksimalt
systemtryk og design vandmængde.
Koblingen mellem motoren og pumpen skal være af en type, der sikrer, at delene
enten kan afmonteres uafhængigt af hinanden, således at pumpens indvendige
dele kan inspiceres, eller delene kan udskiftes, uden at dette indvirker på sugeeller trykledninger. Rørledninger skal understøttes uafhængigt af pumpen.
9.3 System med flere pumper og pumpeunits.
Pumperne skal have forenelige karakteristik kurver og skal kunne fungere parallelt
ved den dimensionerende vandmængde.
Når der er installeret to pumper eller pumpeunits, skal hver pumpe eller pumpeunit
kunne tilvejebringe den krævede vandmængde og tryk.
Når tre pumper eller pumpeunits er installeret, skal hver pumpe eller pumpeunit
kunne tilvejebringe mindst 50 % af den krævede vandmængde ved det krævede
tryk.
Multiple pumper kan være arrangeret i pumpeunit(s). Hver pumpeunit betragtes
som én enhed og hvor redundans er krævet skal den redundante pumpe være
større end eller lig med den største pumpe i unitten.
Når der er installeret mere end én pumpe eller pumpeunit i en ”pålidelig enkelt”
eller ”dobbelt vandforsyning”, må kun en af pumperne eller pumpeunits
pumpeunitterne drives af en elektrisk motor (se 9.9.3.4).
9.4 Pumperum
9.4.1 Generelt
Pumper og pumpeunits skal placeres i et rum adskilt fra den øvrige del af
bygningen med bygningsdel EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], som ikke
anvendes til andre formål end installationer hørende til vandtågesystemet.
Rummet skal være en af følgende (i prioriteret rækkefølge):
a)
b)
c)
d)
en separat bygning
en tilbygning til den beskyttede bygning med direkte adgang fra terræn i det fri
et rum i den beskyttede bygning med direkte adgang fra terræn i det fri.
Døre må kun kunne åbnes udad.
38
9.4.2 Beskyttelse
Pumperummet skal beskyttes af vandtågesystemet. Når pumperummet er et
separat rum, kan det være upraktisk at beskytte det med dyser forsynet fra
ventilarrangementet i lokalerne. Beskyttelsen kan tilvejebringes fra det nærmeste
tilgængelige punkt efter pumpens kontraventil på afgangssiden via en ekstra
afspærringsventil, der holdes sikret i åben stilling, sammen med en
vandstrømskontakt i overensstemmelse med EN 12259-5, således at der afgives
et visuelt og akustisk signal om dysernes funktion. Installationen skal udføres med
alarmoverføring (se kapitel 14).
En dræn- og prøveventil skal monteres efter vandstrømskontakten, således at der
kan foretages en praktisk prøvning af alarmsystemet.
Det er tilladt, at afskærme selve pumpearrangementet med tilhørende el-styretavle
mod vand fra dyserne.
9.4.3 Temperatur
Temperaturen i pumperummet skal holdes på mindst følgende temperatur:
4 C for elektrisk drevne pumper
10 C for dieseldrevne pumper.
9.4.4 Ventilation
Pumperum til dieseldrevne pumper skal have tilstrækkelig ventilation i
overensstemmelse med pumpeleverandørens anbefalinger.
9.5 Højeste vandforsyningstemperatur
Temperaturen på vandforsyningen må ikke overstige 40 C. Hvor der anvendes
dykpumper, må vandtemperaturen ikke overstige 25 C, medmindre det er
eftervist, at motoren er egnet til temperaturer på op til 40 C i overensstemmelse
med prEN 12259-12, ”Pumps”.
9.6 Ventiler og tilbehør
En afspærringsventil skal monteres i pumpens tilgangsledning, og en kontraventil
og en afspærringsventil skal monteres i afgangsledningen. Ved pumper med
negativt tilløbstryk, hvor pumpens centerlinie ligger over maksimalt vandniveau,
kan en afspærringsventil udelades.
Et eventuelt spidsrør monteret på pumpens udløb skal udvide sig i
strømningsretningen i en vinkel på højst 20. Ventiler på afgangssiden skal
monteres efter et eventuelt spidsrør.
Der skal sørges for udluftning af alle hulrum i pumpehuset.
Der skal sørges for en kontinuerlig gennemstrømning af vand gennem pumpen,
som er tilstrækkelig til at forhindre overophedning, når pumpen arbejder mod
lukket ventil. Denne vandstrøm skal tages i betragtning ved den hydrauliske
39
beregning af systemet og ved valg af pumpe. Udløbet skal være klart synligt, og
hvis der er flere pumper, skal hver pumpe have separat udløb.
NOTE: kølesystemer til dieselmotorer er normalt lukkede systemer. Hvis der
bruges yderligere vand, skal dette også tages i betragtning.
Trykmålesteder til manometre på pumpeindløb og -udløb skal være let
tilgængelige.
9.7 Sugebetingelser
9.7.1 Generelt
Der skal så vidt muligt anvendes pumper, der er installeret med positivt tilløbstryk.
9.7.2 Sugeledning
9.7.2.1 Generelt
Pumpens sugeledning skal forbindes med et lige rørstykke eller et spidsrør, hvis
længde mindst er lig med to gange diameteren med en vinkel på. højst 20.
Ventiler må ikke monteres direkte på pumpeindløbet.
Sugeledninger med alle ventiler og fittings skal dimensioneres således, at det
tilgængelige NPSH ved pumpeindløbet er mere end 1 m større end den krævede
NPSH ved den største krævede volumenstrøm og den maksimale
vandtemperatur.
Sugeledninger skal enten lægges vandret eller med en kontinuert stigning mod
pumpen for at forhindre dannelse af luftlommer i ledningerne.
Der skal monteres en bundventil, når pumpens centerlinje ligger over den laveste
vandstand (se 8.3.5).
9.7.2.2 Positivt tilløbstryk
Der skal ved beregning sikres, at pumpearrangementet kan levere den
nødvendige vandmængde ved designtrykket.
Risiko for kavitation skal forebygges.
Når der anvendes flere end én pumpe, eller pumpeunits, må sugeledningerne kun
forbindes indbyrdes, hvis de er forsynet med afspærringsventiler til sikring af, at
den ene pumpe eller pumpeunit kan arbejde, når den anden pumpe eller
pumpeunit afmonteres for vedligeholdelse. Forbindelserne skal dimensioneres
efter den krævede vandmængde.
9.7.2.3 Negativt tilløbstryk
Der skal ved beregning sikres, at pumpe arrangementet kan levere den
nødvendige vandmængde ved designtrykket.
40
Risiko for kavitation skal forebygges.
Sugeledningen skal placeres i tanken eller reservoiret i overensstemmelse med
figur 8.3.4 og 8.3.5 eller figur 8.4.1.1 og tabel 8.4.1.5. Der skal monteres en
bundventil i sugeledningens laveste punkt. Hver pumpe skal have et automatisk
spædearrangement i overensstemmelse med 9.7.2.4.
9.7.2.4 Spædearrangement for pumper med negativt tilløbstryk
Hver pumpe eller pumpeunit skal forsynes med et separat automatisk
spædearrangement.
Arrangementet kan bestå af en tank placeret højere end pumpen og med en
rørledning hældende fra tanken til pumpens afgangsside. Der skal monteres en
kontraventil på denne forbindelse. Figur 9.7.2.4 viser to eksempler.
Tank, pumpe og sugeledning skal altid holdes vandfyldt, også i tilfælde af lækage
fra bundventilen, der er henvist til i 9.7.2.3. Når vandstanden i tanken falder til 2/3
af normal vandstand, skal pumpen starte.
Hvis vandforsyningen til spædetanken tages fra gadeledningen der samtidig er
vandforsyning til vandtågesystemet skal dette ske før kontraventilen på
forbindelsen til gadeledningen,
Størrelsen af spædetanken skal mindst indeholde den dobbelte vandmængde i
forhold til den vandmængde, tilløbsledningen kan indeholde. Når vandstanden i
tanken falder til 2/3 af normal vandstand, skal tanken efterfyldes automatisk.
Når centrifugalpumper anvendes skal der også installeres en trykholdepumpe.
Trykholdepumpen skal opretholde et systemtryk på mindst 6 bar.
Trykholdepumpen må ikke alene kunne yde den vandmængde, der er nødvendig
for korrekt funktion, når den dyse, der giver den mindste vandmængde, er
aktiveret.
Figur 9.7.2.4 – Spædearrangement for negativt tilløbstryk
41
Forklaring
1 Prøve- og drænventil
9 Spædeanordningens kontraventil
2 Ledning for pumpeudluftning og mindste vandmængde
10 Startanordning til pumpe
3 Spædetank til pumpe
11 Reservoir / sugebrønd
4 Indløb
12 Systemets forsyningsledning
5 Overløb
13 Ventil for pumpestart ved lav vandstand
6 Drænventil
14 Pressostater for pumpestart
7 Kontakt for pumpestart ved laveste vandstand
15 Manometer
8 Afspærringsventil for spædetank
42
9.8 Ydeevneegenskaber
9.8.1
Generelt
Trykket mod lukket ventil må ikke overstige det maksimalt forekommende
systemtryk.
9.8.2 Pumpekurve
Pumpens nominelle data skal være en funktion af kurven for det ugunstigste
område. Ved måling på leverandørens prøvestand skal pumpen kunne yde et tryk,
der er mindst 0,5 bar højere end det tryk, der kræves for det ugunstigste område.
Pumpen skal også kunne yde vandmængde og tryk for det gunstigste område ved
enhver vandstand af vandforsyningen (se 3.6).
9.8.3 Tryk og vandmængde i offentlige gadeledninger med trykforøgerpumpe
Hvis der skal tilsluttes en pumpe til gadeledningen skal der først udføres en
prøvning til eftervisning af, at vandforsyningen uden trykforøgerpumpe leverer en
vandmængde, der er lig med den største krævede vandmængde plus 20 % ved et
tryk på mindst 0,5 bar målt ved pumpens indløb. Denne prøvning skal udføres på
et tidspunkt, hvor forbruget på ledningsnettet er størst.
9.8.4 Signalgivere for pumpestart.
Alt efter opbygning af systemet kan signalgivere være pressostater eller
tryktransmittere.
9.8.4.1 Placering af signalgivere for pumpestart
Signalgivere for våde systemer kan placeres på hovedforsyningsrøret efter
ventilarrangementet. Hvor der findes flere end ét ventilarrangement, skal
signalgiveren placeres på forsyningsledningen under ventilarrangementet.
Signalgiver for tørre systemer skal placeres på forsyningsledningen under
sektionsventilen.
Tages vandforsyningen fra offentlig gadeledning eller tryktank, er det dog tilladt at
placere signalgiverpå klokkeledningen i de tilfælde, hvor der kun kræves én
pumpe, og/eller hvor der ikke er installeret flere end to ventilarrangementer.
Når signalgiverne placeres på forsyningsledningen under ventilarrangementerne,
skal der installeres en trykholdepumpe med blænde eller anden flowbegrænsende
anordning til forhindring af utilsigtet start af systempumpe.
9.8.4.2 Antal signalgivere
Der skal monteres 2 signalgivere for pumpestart for hver pumpe(unit). De skal
elektrisk forbindes, således at startsignalerne er uafhængige af hinanden.
Forbindelserne skal være elektrisk overvåget.
43
Håndtag der muliggør justering af signalgiver uden brug af værktøj, skal
demonteres når signalgivere er indstillet.
Signalgivere skal tydelig mærkes med funktion, fx dieselpumpe, og indstillingstryk.
9.8.4.3 Pumpestart
9.8.4.3.1 Konventionelle centrifugalpumper skal starte automatisk før trykket i
hovedforsyningsledningen falder til højst 0,8 x P, hvor P er trykket ved lukket
ventil. Når der er installeret to pumper, skal den anden pumpe starte, inden
trykket falder til en værdi under 0,6 x P. Når pumpen er startet, skal den
fortsætte med at køre, indtil den standses manuelt. Hvis en af pumperne er
elektrisk dreven, skal denne starte først.
9.8.4.3.2 Andre pumper skal starte automatisk ved trykfald i hovedforsyningsledningen
inden maksimalt 90 s eller ved den tid systemet er testet til.
9.8.4.4 Prøvning af signalgivere
Der skal være mulighed for prøvning af pumpestart med hver signalgiver. Hvis der
er installeret en afspærringsventil på forbindelsen mellem hovedforsyningsledning
og en signalgiver, skal der monteres en kontraventil parallelt med
afspærringsventilen, således at et trykfald i hovedforsyningsledningen overføres til
signalgiver, også selvom afspærringsventilen er lukket.
9.9
Elektrisk drevne pumper
9.9.1
El-forsyning samt bygnings- og maskininstallation til pumper med
tilhørende styring og overvågning
9.9.1.1 Ejeren af et vandtågesystem skal overholde el-leverandørens
leveringsbestemmelser vedrørende levering af elektricitet til virksomheden.
9.9.1.2 El-forsyningsanlæg samt elektriske bygningsinstallationer og maskininstallationer
skal overordnet opfylde aktuelle myndighedskrav – herunder krav baseret på EFdirektiver.
El-forsyningsanlæg skal udføres efter Stærkstrømsbekendtgørelsen, Udførelse af
elforsyningsanlæg.
Elektriske bygningsinstallationer skal udføres efter Stærkstrøms-bekendtgørelsen,
Elektriske installationer.
Elektrisk udstyr i spændingsområdet indtil 1000 VAC og 1500 VDC til anvendelse i
forbindelse med forsyning og styring af pumper og lignende bevægeligt udstyr
inklusive hjælpeudstyr hertil (elektriske maskininstallationer), skal udføres efter
seneste udgave af DS/EN 60204-1 ”Elektrisk materiel på maskiner”.
Ledningssystemer for el-forsyningsanlæg eller for elektriske bygningsinstallationer
skal være fremført med klar adskillelse til ledningssystemer, der indgår i elektriske
maskininstallationer til vandtågesystemer.
44
De elektriske forsyningsanlæg samt bygnings- og maskininstallationer, der er
nødvendige for at etablere den automatiske vandtåge med tilhørende
overvågnings- og alarmanlæg, skal yderligere opfylde kravene i dette afsnit.
Forsyningsadskilleren i systemtavlen er første del af maskininstallationen.
9.9.1.3 Begreber, der er nævnt i det efterfølgende, er baseret på definitioner i relevante
myndighedsbestemmelser eller relevante europæiske harmoniserede standarder
(EN).
9.9.1.4 Dokumentation skal opfylde relevante dele af DS/EN 61082 ”Udarbejdelse af
dokumenter til elektroteknisk brug” eller senere standarder, der afløser disse.
Referencebetegnelser skal være i overensstemmelse med DS/EN 61346
”Industrianlæg, installationer og udstyr samt industriprodukter Struktueringsprincipper og referencebetegnelser” eller senere standarder, der
afløser denne.
9.9.1.5 Dokumentationsmateriale i form af skema over forsyningen fra forsynende
transformatorer til systemtavlen (evt. via hovedtavle), skemaer for effekt- og
styrekredse efter DS/EN 60204-1 samt forsyning fra systemtavle til systempumpe
skal:
• fremsendes sammen med færdigmeldingen af vandtågesystemet,
• tavledokumentation, samt dokumentation over installationen opbevares let
tilgængeligt i anlægscentral eller pumperum, i korrekt og ajourført udgave.
9.9.1.6 Dokumentationen om el-forsyningsanlægget fra den forsynende transformer til
stikledningens begyndelse skal bl.a. indeholde de oplysninger, der er nødvendige
for at kunne vurdere selektivitet og ledningssystemets fremføringsmåde.
9.9.2 Generelt
9.9.2.1 Det er tilladt at installere 2 elektriske pumper/units når kravene i afsnit 9.9.3.4 er
opfyldt.
9.9.2.2 El-forsyningen skal være tilgængelig til enhver tid.
9.9.2.3 Ajourført dokumentation som fx installationstegninger, hovedstrøms- og
transformerdiagrammer og tilslutninger for forsyning af pumpestyretavle samt
motor-, alarmstrømkredse og alarmsignaler skal være tilgængelige i anlægscentral
eller pumperum.
9.9.2.4 Pumpen skal være på fuld ydeevne indenfor 30 s fra start af startsekvens.
9.9.2.5 El-motorens udførelse og drift
9.9.2.5.1 El-motoren skal mindst opfylde kravene til:
• driftsform S1, ifølge DS/EN 60034-1 ”Roterende elektriske maskiner - Del 1:
Mærkedata og udførelse”
45
• isolationsklasse F ifølge DS/EN 60034-1 ”Roterende elektriske maskiner Del 1: Mærkedata og udførelse”
• kapslingsklasse IP 54 ifølge DS/EN 60034-5 ”Roterende
elektriske maskiner - Del 5: Beskyttelses grader ved kapsling af roterende
elektriske maskiner (IP-kode) - Klassifikation”
• køleform IC 0141 ifølge DS/EN 60034-6 ”Roterende elektriske maskiner - Del
6: Kølingsformer (IC-kode)”.
9.9.2.5.2 Ved beskyttelse mod elektrisk chok ved indirekte berøring, udført som
automatisk afbrydelse af forsyningen, tillades ikke anvendelse af højfølsomme
fejlstrømsafbrydere som beskyttelsesudstyr. Elektrisk materiel i bygnings- og
maskininstallationer, der forsyner pumpemotorer og andet materiel med
sikkerhedsmæssig betydning i vandtågesystemet, skal, ved beskyttelse mod
indirekte berøring ved automatisk afbrydelse af forsyningen, udføres med
selektiv udkobling.
9.9.2.5.3 El-motor for systempumpe systempumpe skal:
• kunne starte automatisk efter signal fra signalgiver
• kunne startes manuelt
• kun kunne stoppes manuelt
• kunne spærres, i stoppet stilling.
9.9.2.5.4 Dimensioneringsstrømmen for strømkredse, der udgår fra systemtavlen til
pumpemotorer, skal fastsættes med baggrund i motorernes mærkestrøm med et
tillæg på 50 %.
9.9.2.5.5 El-forsyningsanlæg samt bygnings- og maskininstallationer skal være
dimensioneret på en sådan måde, at spændingen på pumpemotorens
tilslutningsklemmer mindst er 96 % af pumpemotorens mærkespænding når
strømkredsen er belastet med designstrøm.
9.9.3
El-forsyningsanlæg
9.9.3.1 El-forsyningsanlæg skal være pålidelige og dimensioneret for ubegrænset drift.
9.9.3.2 El-forsyningsanlægget og installationerne skal opdeles således, at der er
ubetinget selektivitet mellem:
• højspændingsforsyningsanlægget og lavspændingsforsyningsanlægget
• lavspændingsforsyningsanlægget og alle de tilsluttede elektriske installationer
• alt udstyr til overstrømsbeskyttelse i den installation der strømforsyner
anlægspumpensystempumpen.
9.9.3.3 El-forsyningsanlæg, der forsyner vandtågesystemer med én elpumpe, kan udføres
som en af nedenstående:
• udelukkende jordkabelnet
• udelukkende luftledning/luftkabel
• som en kombination af luftledning/luftkabel og jordkabel.
46
Den ovenfor nævnte udførelse med luftledning/luftkabel forudsætter en største
samlet luftlednings-/luftkabellængde i den aktuelle udføringsstrækning fra den
forsynende transformer på 400 m, idet denne længde også omfatter længden af
evt. luftledning/luftkabel, der indgår i installationen til hovedtavle (stikledning) for
den bygning, der skal beskyttes af vandtågesystemet.
Anvendes luftledning/luftkabel, skal disse fremføres ”træsikkert” og i en
betryggende afstand fra bygninger og oplag.
9.9.3.4 El-forsyningsanlæg, der forsyner vandtågesystemer med to el-pumper eller units,
tillades anvendt uden de begrænsninger, der følger af bestemmelserne i afsnit
9.9.3.3, når de to pumper eller units – eventuelt sammen med anden belastning –
forsynes fra hver sin individuelle transformer, som, under normale driftsforhold, er
uafhængige af hinanden på lavspændingssiden.
9.9.3.5 El-forsyningsanlæg, der forsyner vandtågesystemer med én el-pumpe ,unit, og én
dieselpumpe, tillades anvendt uden de begrænsninger, der følger af
bestemmelserne i afsnit 9.9.3.2 og afsnit 9.9.3.3.
9.9.3.6 Når transformerstationer er placeret i den bygning, der skal beskyttes af
vandtågesystemet, er bestemmelserne om brandsikker fremføring af ledningssystemer, nævnt i afsnit 9.9.3.8.2 til afsnit 9.9.3.8.7, gældende for
strækninger placeret udenfor stationsrummet.
9.9.3.7 Andre forsyningsmåder end nævnt i afsnit 9.9.3.3 – afsnit 9.9.3.6 skal forud for
installationernes påbegyndelse godkendes i hvert enkelt tilfælde.
9.9.3.8 El-installation til hovedtavle
9.9.3.8.1 Stikledning til hovedtavle skal før indføring i bygning følge bestemmelserne om
fremføring angivet i afsnit 9.9.3. Det tillades at fremføre separat stikledning
direkte til systemtavle.
9.9.3.8.2 Ledningen fra indføring i bygning til den brandsektion, hvori hovedtavlen er
anbragt, skal fremføres brandsikkert mindst svarende til bygningsdel klasse EI
60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Se dog afsnit 9.9.3.8.7.
9.9.3.8.3 Kabler kan brandsikres ved placering i rør/kanal af beton, tegl eller anden tung
bygningsdel svarende til bygningsdel klasse EI 60-M A2-s1,d0 [Tung BSbygningsdel 60].
Røret eller kanalen skal have en lysning, der mindst er tre gange så stor som det
areal, der optages af ledningen(erne).
Ledning(er), der brandsikres på denne måde, regnes placeret i omgivelser med
normale varmeafledningsforhold.
47
9.9.3.8.4 Ledning(er) kan brandsikres ved placering i kabelbakke eller på lignende
underlag, der i en given afstand omgives helt af korrekt fastholdt ubrændbart
varmeisolerende materiale svarende til bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel 60]:
• afstanden mellem ledning(er) og det varmeisolerende materiales
begrænsningsflader mod ledning(erne) skal overalt være 0,25 m
• ledning(er), der brandsikres på denne måde, regnes placeret i omgivelser med
mindre gode varmeafledningsforhold
• ledning(er), der brandsikres på denne måde, regnes placeret i en
omgivelsestemperatur, som fastsættes til 5 °C højere end den faktiske normale
omgivelsestemperatur
• den normale omgivelsestemperatur – uden det ovenfor nævnte tillæg på 5 °C –
regnes mindst til 30 °C.
9.9.3.8.5 Ledning(er) nedgravet i jord regnes udført brandsikkert.
9.9.3.8.6 Der tillades kombinationer af brandsikringsmetoderne nævnt i afsnit 9.9.3.8.3 –
afsnit 9.9.3.8.5.
Kabler til forsyning af vandtågesystemer der brandsikres som beskrevet i afsnit
9.9.3.8.3 og/eller afsnit 9.9.3.8.4 må ikke fremføres sammen med andre
ledninger/kabler.
9.9.3.8.7 Brandsikre kabler tillades anvendt uden særlig beskyttelse mod brand:
• brandsikre kabler skal være CE-mærket efter Lavspændingsdirektivet og
leveres med relevant installationsanvisning og EF-overensstemmelseserklæring
• brandsikre kabler skal yderligere opfylde bestemmelserne i IEC 60331 ”Fireresisting characteristics of electrical cables”.
9.9.4
Hovedtavle
9.9.4.1 Hovedtavlen skal anbringes i sin egen brandsektion i overensstemmelse med
gældende myndighedsbestemmelser for den pågældende bygningskategori.
Den brandsektion, hvori hovedtavlen er opstillet, tillades ikke anvendt til andre
formål.
Ledningsgennemføringer må ikke forringe bygningsdelens brandsektionerende
egenskaber.
9.9.4.2 De elektriske forbindelser i hovedtavlen skal udføres, således at fælles afbrydelse
af vandtågeinstallationer og øvrige installationer ikke er mulig.
Hvor der findes to eller flere pumper, kræves dette ikke overholdt, såfremt den
eneste fælles afbrydelse udgøres af hovedtavlernes forsyningsadskillere.
Disse adskillere skal være tydeligt mærket med følgende tekst:
”Forsyner vandtågesystem, må ikke afbrydes
48
i tilfælde af brand”.
Skiltets bogstaver skal være mindst 10 mm høje, hvide på rød bund.
9.9.4.3 Såfremt der i hovedtavlen foretages måling af vandtågesystemets energi, skal
udformningen af målearrangementet ske i samråd med den lokale el-leverandør.
9.9.4.4 Såfremt afbryder for el-installationen til systempumpen og tilhørende el-udrustning
er monteret i hovedtavlen, skal afbryderen være tydeligt mærket med følgende
tekst:
”PUMPE TIL VANDTÅGESYSTEM,
MÅ IKKE AFBRYDES, EJ HELLER
I TILFÆLDE AF BRAND”.
Skiltets bogstaver skal være mindst 10 mm høje, hvide på rød bund.
9.9.5
Installation mellem hovedtavle og systemtavle
9.9.5.1 Bestemmelserne i afsnit 9.9.3.8 er gældende for fremføring af installationen
mellem de brandsektioner, hvori hovedtavle henholdsvis systemtavle er anbragt.
Hvis det i henhold til afsnit 9.9.3.8.1 vælges at fremføre separat stikledning direkte
til systemtavlen, gælder bestemmelserne om brandsikker fremføring i afsnit
9.9.3.8.3 – afsnit 9.9.3.8.7 for denne ledning.
9.9.5.2 Der kræves ikke overbelastningsbeskyttelse af ledningerne.
9.9.5.3 Aktuelle bestemmelser om selektivitet i afsnit 9.9.3.2 er gældende.
9.9.6
Systemtavle (Maskinstyretavlen)
9.9.6.1 Systemtavlen skal placeres i samme rum (pumperum) som el-motoren med
tilhørende pumpe.
Bestemmelserne i afsnit 9.9.4.1 er gældende for rummet, hvori systemtavlen
placeres.
9.9.6.2 Følgende tillades forsynet fra systemtavlen:
• systempumpe med tilhørende styring
• pumpe til fyldning af reservoir og/eller tryktank
• trykniveaupumpe, trykholdepumpe samt eventuel pumpe til bortledning af vand
• strømforsyning til ladeaggregat for alarmsystemets vandtågesystemets batteri
herunder eventuelt udstyr til overføring af brandalarmsignal til redningsberedskab
• strømforsyning til ladeaggregat for dieselmotorens startbatteri(er)
• varmekabler eller varmebændler til frostsikring af vandtågerør
• luftkompressor for tørre systemer og tryktank
• andet overvågningsudstyr som beskrevet i afsnit 14.5.2.
49
9.9.6.3 Netforsyning(er) til systemtavlen skal foretages igennem individuel(le)
forsyningsadskiller(e). På belastningssiden af forsyningsadskilleren forekommer
systemtavlens samleskinne eller samleklemme.
• der tillades ikke forsyningsadskiller i kredse fra batterier –
fx batteri til drift af overvågnings- og alarmsystemet.
• den individuelle effektstrømkreds for pumpemotoren regnes at udgå fra
systemtavlens samleskinne eller samleklemme, hvorfra følgende placeres i serie:
• kortslutningsbeskyttelsesudstyr, håndbetjent aflåselig afbryder samt kontaktor.
• Den ovenfor nævnte afbryder skal forhindre utilsigtet start af pumpemotor under
service.
• Der må ikke anbringes afbrydere mellem systempumpen og systemtavlen.
• Den ovenfor nævnte kontaktor er for ind- og udkobling af motor for
systempumpe.
• Kortslutningsbeskyttelsesudstyr og afbryder tillades placeret i modsat
rækkefølge, når der anvendes en kombination af kortslutningsbeskyttelsesudstyr
og afbryder i ét elektrisk materiel.
9.9.6.4 Pumpestrømkredse, der udgår fra systemtavlen, må ikke indeholde andre
afbrydere og/eller kortslutningsbeskyttelsesenheder end nævnt i afsnit 9.9.6.3.
Der må ikke installeres overstrømsbeskyttelsesenheder i el-forsyningen til
pumpen.
Ved anvendelse af systemjording, type TT eller TN, forbydes brug af
fejlstrømsafbryder for den individuelle strømkreds, der anvendes til effektforsyning
af systempumpemotoren.
Ved anvendelse af systemjording, type TT eller TN, forbydes brug af
fejlstrømsafbryder i styrekredse, der anvendes til styring af kontaktoren for
systempumpemotoren.
9.9.6.5 Fasebrudsrelæ skal tilsluttes så tæt på kontaktorens tilslutningsklemmer som
muligt.
9.9.6.6 Nulspændingsudløsning skal udføres, således at motoren ved tilbagevendende
forsyningsspænding kan starte automatisk.
9.9.6.7 Koblingsudstyr i pumpestrømkredse, der udgår fra systemtavlen, skal
dimensioneres med baggrund i den faktiske belastning med et tillæg på 50 %:
• alle afbrydere og adskillere inkl. sikringskombinationer heraf i
pumpestrømkredse, der udgår fra systemtavlen, skal opfylde kravene for
anvendelseskategori AC-3 nævnt i DS/EN 60947-3 ”Koblingsudstyr for
50
lavspænding - Del 3: Afbrydere, adskillere, effektadskillere samt kombinerede
sikrings- og afbryderenheder”
• kontaktorer i pumpestrømkredsen, der udgår fra systemtavlen, skal opfylde
kravene for anvendelseskategori AC-3 nævnt i DS/EN 60947-4 ”Koblingsudstyr for
lavspænding - Del 4+1: Kontaktorer og motorstartere - Elektromekaniske
kontaktores og motorstartere”.
9.9.6.8 Den i afsnit 9.9.6.3 nævnte kortslutningsbeskyttelse skal udføres ved hjælp af
smeltesikringer (knivsikringer) eller maksimalafbrydere uden
overbelastningsudløser. Brydeevnen skal mindst være:
• 50 kA for smeltesikringer
• 50 kA I for maksimalafbrydere
• Når sikringer anvendes til kortslutningsbeskyttelse af pumpekredse, skal de
kunne føre den strøm, som pumpemotoren, forsynet med mærkespænding,
optager med fastbremset rotor i mindst 15 sekunder uden at tage skade
• Når maksimalafbrydere anvendes til kortslutningsbeskyttelse af pumpekredse,
må kortslutningsudløseren ikke udløse, når pumpemotoren, med fastbremset rotor
og forsynet med mærkespænding, optager strøm med et tillæg på mindst 100 %.
cs
9.9.6.9 Hvis det i henhold til afsnit 9.9.3.8.1 vælges at fremføre separat el-stikledning
direkte til systemtavlen, og der i systemtavlen skal foretages måling af systemets
energiforbrug, skal udformningen af målearrangementet ske i samråd med den
lokale el-leverandør.
9.9.7
Overvågnings- og alarmsystem for el-motorer
9.9.7.1 Hver alarm skal medføre individuelt optisk og let identificerbart signal i
anlægscentralen.
Optiske signaler skal vises som aktive signaler. Dette medfører, at
fejlindikeringslamper skal lyse i en fejlsituation.
Fælles fejlsignal skal optisk og akustisk indikeres umiddelbart udenfor
anlægscentralen alternativt andet passende sted fx i vagtcentral eller portvagt.
Det akustiske lydniveau skal mindst være på 75 dB(A).
Det optiske og akustiske signal skal kunne afstilles i anlægscentralen og kun her.
9.9.7.2 Følgende skal give optisk signal:
• bortfald af strømforsyning til systemtavlen. Benyttes vekselstrøm, skal brud på
blot én fase indikeres (fasesvigt)
• for lav tomgangsspænding på batteriet for overvågnings- og alarmsystemet.
Signalet, der indikerer for lav spænding, skal forekomme, hvis spændingen i mere
end 30 sekunder er mindre end 98 % af batteriets nominelle driftsspænding. Dette
aktive optiske fejlsignal tillades forsynet fra nettet, idet der ses bort fra
samtidighed mellem svigtende strømforsyning fra nettet og for lav batterispænding
51
• alle utilsigtede afbrydelser eller lederbrud samt alle utilsigtede kortslutninger eller
jordslutninger/stelslutninger overalt i strømkredse til startpressostat for
systempumpe, hvis hændelsen vil medføre manglende pumpestart
• afbrudt akustisk alarmgiver
• drift af systempumpe
• afbrudt afbryder til forhindring af utilsigtet start af motor for systempumpe se
afsnit 9.9.6.3
• for lav vandtemperatur i rørsystem med elektrisk frostsikring i henhold til afsnit
10.1.2.
9.9.7.3 Strømkredse til overvågnings- og alarmsystemet skal fra systemtavlen være
uafhængigt af strømkredse til motorer.
Automatisk opladet batteri med kapacitet til mindst 72 timers drift af alle
alarmgivere skal installeres og anbringes eksternt i forhold til tavlen. Batterikredse
tillades ikke forsynet med forsyningsadskiller.
Forsyningen kan eventuelt være fra fælles UPS på installationsstedet og
yderligere er dimensioneret til minimum 72 timers drift af overvågnings- og
alarmsystemet.
Akustiske alarm- og signalgivere tillades installeret med intermitterende drift.
Mindste alarmgivningstid er 10 sek, og højeste pausetid er 3 min pr. cyklus.
Batteriet må ikke anvendes til andre formål end overvågnings- og alarmsystemet,
dog tillades batteriet at forsyne alarmsystemer for eventuel dieselpumpe.
9.9.7.4 Følgende farvekode for optisk indikering skal anvendes:
• drift: Grøn
• fejl: Gul
• klar: Hvid eller grøn.
9.9.7.5 Signallampers funktion skal kunne afprøves ved lampetest.
9.10 Diesel-drevne pumper
9.10.1 Generelt
Dieselmotoren skal kunne fungere kontinuert ved fuld belastning på
opstillingsstedets højde med en nominel udgangseffekt i overensstemmelse med
ISO 3046-1:1986.
Pumpen skal kunne arbejde fuldt ud inden for 30 sekunder efter begyndelsen af
hver start sekvens.
Pumper skal være direkte drevne.
Pumpens automatiske start og drift må ikke være afhængig af andre energikilder
end motoren og motorens batterier.
52
9.10.2 Motorer
Motoren skal kunne starte ved en rumtemperatur på minimum 5 C.
Den skal være forsynet med en regulator, der holder motorens hastighed inden for
 5 % af den nominelle hastighed under normale belastningsforhold, og den skal
være udført således, at mekaniske anordninger på motoren, der kunne forhindre
motoren i at starte automatisk, vender tilbage til startstilling. Herfra er undtaget
sikkerhedsforanstaltninger for udslip af brændstof.
9.10.3 Kølesystem
Kølesystemerne skal være en af følgende typer:
a) Køling med vand fra pumpen direkte ind i motorblokken eventuelt gennem en
trykreducerende anordning i overensstemmelse med leverandørens
anvisninger. Udløbsrøret skal være åbent, således at udløbsvandet er synligt.
b) En varmeveksler, hvor vandet kommer fra pumpen eventuelt gennem en
trykreducerende anordning i overensstemmelse med leverandørens
anvisninger. Udløbsrøret skal være åbent, således at udløbsvandet er synligt.
En ekstra pumpe drevet af motoren skal få vandet til at cirkulere i det lukkede
system. Hvis ekstrapumpen er remtrukket, skal der være så mange remme, at
selvom op til halvdelen af remmene springer, kan den eller de tilbageværende
remme drive pumpen. Det lukkede systems kapacitet skal være i
overensstemmelse med den værdi, som motorleverandøren har specificeret.
c) En luftkølet radiator med ventilator med remtræk drevet fra motoren. Hvis
halvdelen af remmene springer, skal de tilbageværende remme kunne drive
ventilatoren. En ekstra pumpe drevet af motoren skal få vandet til at cirkulere i
det lukkede system. Hvis ekstrapumpen er remtrukket, skal der være så
mange remme, at selvom op til halvdelen af remmene springer, kan den eller
de tilbageværende remme drive pumpen. Det lukkede systems kapacitet skal
være i overensstemmelse med den værdi, som motorleverandøren har
specificeret.
d) Direkte luftkøling af motoren ved hjælp af en ventilator med remtræk. Hvis
halvdelen af remmene springer, skal de tilbageværende remme kunne drive
ventilatoren.
e) Direkte luftkølet ved hjælp af direkte drevet ventilator.
Hvor kølevandet taget fra pumpen udgør mere end 2 % af systemets krævede
vandmængde skal dette ekstraforbrug medregnes i kalkulationerne, hvis vandet
ikke genbruges.
9.10.4 Luftfiltrering
Motorens luftindtag skal forsynes med et passende filter.
De nødvendige foranstaltninger skal tages for luftindtag til pumperummet for at
sikre korrekt funktion af motoren.
53
9.10.5 Udstødningssystem
Udstødningsrøret skal udstyres med en passende lyddæmper, og det totale
modtryk må ikke overstige fabrikantens anbefalinger.
Hvis udstødningsrøret er højere end motoren, skal kondensvand forhindres i at
løbe tilbage i motoren. Udstødningsrøret skal placeres på en sådan måde, at
udstødningsgasserne ikke føres tilbage i pumperummet. Det skal isoleres og
installeres således, at der ikke opstår risiko for brand eller personrisiko (se i øvrigt
DS 452)
9.10.6 Brændstof, brændstoftank og brændstofrør for brændstof
Kvaliteten af det brændstof, der anvendes til dieselmotoren, skal være i
overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. Brændstoftanken skal være
påfyldt tilstrækkelig brændstof til kørsel med fuld belastning i 4 timer.
Brændstoftanken skal være af stål. Hvis der er flere end én dieseldreven pumpe,
skal hver dieselmotor have sin egen brændstoftank og brændstofrør.
Brændstoftanken skal monteres højere end motorens brændstofpumpe for at sikre
positivt tilførselstryk, men ikke direkte over motoren. Brændstoftanken skal have
en robust brændstofmåler.
Der skal monteres en ventil i brændstofrøret mellem brændstoftank og motorer,
denne skal placeres ved tanken, skal være forsynet med indikator og låst i åben
stilling. Rørsamlinger må ikke udføres ved lodning. Brændstofrøret skal være af
metal.
Brændstofrøret skal placeres mindst 20mm over brændstoftankens bund. En
drænventil mindst 20mm i diameter skal monteres i bunden af tanken.
Udluftningen fra brændstoftanken skal føres uden for bygningen.
Der henvises til gældende tankbekendtgørelse.
9.10.7 Start-stopanordninger
9.10.7.1 Der skal findes to muligheder for start af pumpemotoren, en automatisk og en
manuel.
9.10.7.2 Automatisk start skal ske ved hjælp af batteridrevet startmotor med mindst tre
automatiske startforsøg.
9.10.7.3 Manuel start kan ske ved hjælp af elektrisk startmotor eller anden startanordning.
9.10.7.4 Den i afsnit 9.10.7.2 nævnte startmotor for automatisk pumpestart tillades også
anvendt til manuel start, hvis der findes individuelle batterier for hver af de to
funktioner.
54
• De to batterier, der i dette tilfælde skal forefindes, må aldrig forbindes parallelt
• Hvis det ene batteri er fast tilsluttet manuel startfunktion, og det andet batteri er
fast tilsluttet automatisk startfunktion, betegnes de to batterier:
• ”Batteri for manuel start” henholdsvis
• ”Batteri for automatisk start”
• Hvis de to batterier via en omskifter kan skifte mellem at være batteri for
automatisk start og batteri for manuel start, betegnes de to batterier:
• ”Batteri 1”
• ”Batteri 2”
• Hvis de to batterier er tilkoblet den elektriske startmotor via en omskifter, skal
denne omskifter, i uaktiveret stilling (normalstillingen) altid tillade funktion af batteri
for automatisk start.
9.10.7.5 Pumpen skal starte automatisk efter signal fra signalgiver og må kun kunne
stoppes manuelt.
Stopanordningen på motoren skal være for manuel betjening, og skal efter brug
automatisk gå tilbage til startstilling.
9.10.8 Batterier, alarmer
9.10.8.1 Opladning af batterier skal ske automatisk ved hjælp af ladeensretter:
• Batterierne skal kunne oplades, hvor de er placeret
• Batteri for automatisk start og eventuelt batteri for manuel start skal have
individuelt ladeudstyr og individuelt voltmeter
• Ingen batterikreds tillades udrustet med forsyningsadskiller.
9.10.8.2 Batterikapaciteten skal være tilstrækkelig til start af kold motor med fuld
kompression og belastning.
Batterikapaciteten anses for tilstrækkelig, såfremt der med sikkerhed kan
gennemføres tre startforsøg á 15 sekunders varighed, hvorunder dieselmotoren
ved aktivering og fastholdelse af motorens stopanordning, forhindres i at starte.
Intervallet mellem startforsøgene må højst være 10 sek.
9.10.8.3 Såfremt manuel start foretages ved hjælp af startmotor og batteri, skal
spændingen indikeres individuelt på to voltmetre med tilhørende mærkning:
• Voltmetrenes nøjagtighed skal mindst svare til klasse 1,5
• Ved anvendelse af analoge instrumenter skal den nominelle spænding være
særlig markeret og placeret ved minimum 80 % af skalaens maksimale
visningsniveau
• Under ladningen må instrumentets maksimale visningsniveau ikke overskrides
• Ved anvendelse af digitale instrumenter skal den nominelle spænding være
angivet ved mærkning anbragt i nærheden af instrumenterne.
Prøve for tilfredsstillende batteritilstand skal automatisk iværksættes ved
aktivering af særligt tryk.
55
Trykket skal forsynes med følgende tekst:
BATTERIPROCEDURE
Automatisk start
Såfremt manuel start foretages ved hjælp af startmotor og batteri, skal trykket
hertil forsynes med følgende tekst:
BATTERIPROCEDURE
Manuel start
Hvis der i henhold til afsnit 9.9.7.4 er anvendt vilkårlig forsyning fra ”batteri 1”
henholdsvis ”batteri 2”, skal prøve for tilfredsstillende batteritilstand iværksættes
ved aktivering af særligt tryk forsynet med følgende tekst:
BATTERIPROCEDURE
Batteriproceduren skal kunne gennemføres individuelt for hvert af de to batterier
via en omskifter med to faste stillinger mærket ”BATTERI 1” henholdsvis
”BATTERI 2”.
Såfremt prøveprocedurens 3 startforsøg ikke kan gennemføres sikkert, skal det
involverede batteri udskiftes og/eller en eventuel ladefejl rettes. Batteriernes
tilstand regnes for tilfredsstillende hvis batterispændingen under
prøveprocedurens startforsøg ikke falder mere end 20 % under nominel
batterispænding.
9.10.9 Batteriopladere
Hvert startbatteri skal forsynes med en uafhængig, kontinuert forbundet,
fuldautomatisk oplader med konstant spænding som specificeret af leverandøren.
Det skal være muligt at fjerne den ene oplader samtidig med, at den anden
oplader fortsætter med at fungere.
Opladere til blybatterier skal give en ladespænding på 2,25V ± 0,05 V pr. celle.
Den nominelle ladespænding skal passe til de lokale forhold (klima, regelmæssig
vedligeholdelse osv.). Der skal være mulighed for hurtig opladning til en spænding
på ikke over 2,7 V pr. celle. Opladerens output bør ligge mellem 3,5 % og 7,5 % af
batteriets 10 timers kapacitet.
Opladere til åbne nikkel-cadmium-batterier skal give en ladespænding på 1,445
V ± 0,025 V pr. celle. Den nominelle ladespænding skal passe til de lokale forhold
(klima, regelmæssig vedligeholdelse osv.). Der skal være mulighed for hurtig
opladning til en spænding på ikke over 1,75 V pr. celle. Opladerens output bør
ligge mellem 25 % og 167 % af batteriets 5 timers kapacitet.
9.10.10 Placering af batterier og opladere
Batterier skal monteres på sokler.
56
NOTE: Opladere kan monteres sammen med batterierne. Batterier og opladere
skal placeres på et umiddelbart tilgængeligt sted, hvor sandsynligheden for
forurening på grund af oliebrændstof, fugt, kølevand fra pumpe eller for
beskadigelse som følge af vibrationer er minimal. Batteriet skal, under
iagttagelse af forbeholdene ovenfor, placeres så tæt som muligt ved
motorens startmotor for at reducere spændingstabet mellem batteri og
startmotorens klemme så meget som muligt.
9.10.11 Overvågnings- og alarmsystem for diesel-motorer
9.10.11.1 Hver alarm skal medføre individuelt optisk og let identificerbart signal i
pumperummet.
Optiske signaler skal vises som aktive signaler. Dette medfører, at
fejlindikeringslamper skal lyse i en fejlsituation.
Fælles fejlsignal skal optisk og akustisk indikeres umiddelbart udenfor
pumperummet, alternativt andet passende sted fx i vagtcentral eller portvagt.
Det akustiske lydniveau skal mindst være på 75 dB(A).
Det optiske og akustiske signal skal kunne afstilles i pumperummet, og kun her.
9.10.11.2 Følgende skal give fælles fejlsignal med optisk og akustisk signal:
• Manglende manøvrespændingsforsyning. Benyttes vekselstrøm, skal brud på
blot én fase indikeres (fasesvigt)
• For lav tomgangsspænding på batteriet for overvågnings- og alarmsystemet.
Signalet, der indikerer for lav spænding, skal forekomme, hvis spændingen i mere
end 30 sekunder er mindre end 98 % af batteriets nominelle driftsspænding. Dette
aktive optiske fejlsignal tillades forsynet fra nettet, idet der ses bort fra
samtidighed mellem svigtende strømforsyning fra nettet og for lav batterispænding
• Manglende eller for lav manøvrespænding på startbatterier
• Fejl på batteriopladere
• Alle utilsigtede afbrydelser eller lederbrud samt alle utilsigtede kortslutninger eller
jordslutninger/stelslutninger overalt i strømkredse til startpressostat for
systempumpe, hvis hændelsen vil medføre manglende pumpestart
• Afbrudt akustisk alarmgiver
• Pumpe ikke i autostilling
• Startsvigt (3 startforsøg uden start)
• Drift af systempumpe
• Afbrudt afbryder til forhindring af utilsigtet start af motor for systempumpe se
afsnit 9.9.6.3
• For lav vandtemperatur i rørsystem med elektrisk frostsikring i henhold til afsnit
10.1.2.
9.10.11.3 Strømkredse til overvågnings- og alarmsystemet skal fra systemtavlen være
uafhængig af strømkredse til motorer.
57
Automatisk opladet batteri med kapacitet til mindst 72 timers drift af alle
alarmgivere skal installeres og anbringes eksternt i forhold til tavlen. Batterikredse
tillades ikke forsynet med forsyningsadskiller.
Akustiske alarmgivere tillades installeret med intermitterende drift. Mindste
alarmgivningstid er 10 sek, og højeste pausetid er 3 min pr. cyklus.
Batteriet må ikke anvendes til andre formål. Batteriet tillades dog at forsyne
alarmsystemer for el-pumpe(r).
9.10.11.4 Følgende farvekode for optisk indikering skal anvendes:
• drift: Grøn
• fejl: Gul
• klar: Hvid eller grøn.
9.10.11.5 Signallampers funktion skal kunne afprøves ved lampetest.
9.10.12 Værktøj og reservedele
Der skal forefindes et standardsæt af værktøj og reservedele som anbefalet af
motor- og pumpeleverandør
9.10.13 Motorprøvning og prøvningsforløb
Motorens afprøvninger skal være som følger:
9.10.13.1 Leverandørens prøvning og certificering af resultater
Hvert komplet sæt motor og pumpe skal prøves af leverandøren på dennes
prøvestand i mindst 1,5 time ved den nominelle vandmængde. Følgende
oplysninger skal, hvor relevant, angives på prøvningsattesten:
a) motorhastighed med pumpe kørende
b) motorhastighed, hvor pumpen yder den nominelle vandmængde
c) pumpens arbejdstryk
d) sugehøjde ved pumpens indløb
e) pumpens udgangstryk ved nominel vandmængde efter en eventuel blænde
f) omgivende temperatur
g) kølevandets temperaturstigning ved afslutningen af den 1,5 timers prøvekørsel
h) kølevandets mængde
i) smøreoliens temperaturstigning ved afslutningen af prøvekørslen
j) hvis motoren er forsynet med varmeveksler, den indledende temperatur og
temperaturstigningen i motorens lukkede kølevandssystem.
9.10.13.2 Ibrugtagningsprøvning på opstillingssted
Når et system tages i brug, skal dieselmotorens automatiske startsystem aktives
med brændstofforsyningen afspærret i de tre startcykler, der hver ikke må vare
mindre end 15 s og med en pause på ikke mere end 15 s og ikke mindre end 10 s
mellem hver start. Efter de tre startforsøg, skal alarm for mislykket start udløses.
Brændstofforsyningen skal derefter genoprettes, og motoren skal starte, når
trykket for prøvning af ”manuel start” aktiveres.
58
9.11
El-pumper der forsynes fra nødstrømsgeneratorer
Nødstrømsgeneratorer, som forsyner elektriske systempumper, skal opfylde de
samme krav, som er krævet af dieseldrevne vandpumper. Nødstrømsgeneratoren
skal stå i anlægscentralen, pumperummet eller i egen brandsektion, som ikke må
benyttes til andet formål. Kablerne fra nødstrømsgeneratoren til hovedtavle eller
systemtavle skal udføres efter kravene i afsnit 9.9.2.
10
Systemtype og – størrelse
10.1
Våde systemer
10.1.1 Generelt
Våde systemer er altid fyldt med vand under tryk. Våde systemer må kun installeres i
lokaler, hvor der ikke er fare for beskadigelse som følge af frostrisiko, og hvor den
omgivende temperatur ikke overstiger 95 C.
Grid- og loop-systemer må kun udføres som våde systemer, herfra undtaget de-luge
systemer.
10.1.2 Frostsikring
10.1.2.1 Generelt
Rørsystemer, der er udsat for frost, skal beskyttes med frostvæske eller elektriske
varmebændler, eller udføres som tørre systemer.
Frostvæsken skal have et frysepunkt under den forventede laveste temperatur for
lokalerne (se afsnit 18.3.3).
Hvis der anvendes varmebændler, skal rørsystemet brandisoleres med materialer i
materialeklasse A1 eller A2 eller tilsvarende i henhold til gældende nationale
klassifikationssystemer. Isolationsmaterialet skal have en tykkelse på mindst 25 mm og
have en vandafvisende beklædning. Alle ender skal forsegles for at forhindre vand i at
trænge ind. Varmebændlernes maksimale effekt skal være 10 W/m.
Rørsystemet skal have mindst ét sæt bændler i hele rørsystemets længde, hvis
rørsystemet forsyner op til 20 dyser.
Rørsystemet skal være forsynet med et dobbelt sæt varmebændler, hvis rørsystemet
forsyner mere end 20 dyser. Selv i tilfælde af fejl på ét af de to varmesystemer skal en
minimumtemperatur på 4 °C opretholdes. Kredsløbene skal overvåges elektrisk og kobles
til adskilte temperaturfølere.
Det elektriske opvarmningssystem skal overvåges for svigt af energitilførsel og svigt på
varmelegemer eller sensorer.
For frostsikrede systemer og udvidelser, se afsnit 10.1.2.2.
59
10.1.2.2 Frostsikrede systemer
10.1.2.2.1 Generelt
Et frostsikret system er defineret som et vandtågesystem, hvor hele systemet
gennemstrømmes med en frostvæske.
Frostvæsken, der efterfølges af vand, udløses øjeblikkeligt efter aktivering af dyserne.
Fra et hydraulisk beregningssynspunkt betragtes det frostsikrede system som et vådt
system.
Myndighederne kan kræve yderligere en hydraulisk beregning, baseret på DarcyWeisbach-formlen.
En frostvæske skal have et frysepunkt på mindst 5 °C under den forventede temperatur,
inklusive temperaturen på indkommende kold luft.
Det er vigtigt, at man er opmærksom på den historisk laveste temperatur.
10.1.2.2.2 Frostvæskeopløsning
Frostvæskeopløsningen skal være godkendt af myndighederne, og der skal tages hensyn
til følgende kriterier:
 frostvæskens fysiske egenskaber afhænger af de tilsætningsstoffer, som
producenterne tilsætter, fx rustbeskyttelse og bakteriedræbende stoffer, så kontrol
af og udskiftning af frostvæsken skal foretages i overensstemmelse med
producentens anvisninger
60









efter behov skal frostvæsken indeholde rustbeskyttelse eller bakteriedræbende
stoffer
accepterede frostvæsker er ren glycerin, vandbaseret ethylenglycol-opløsning,
vandbaseret propylenglycol-opløsning
for ethylenglycol og propylenglycol må koncentrationen af glycol generelt ikke
overstige 30 %, men kan være helt op til 50 %, hvis der anvendes en
frostsikringsudvidelse med maksimalt 20 dyser
der skal tages hensyn til lokale miljømæssige og sundhedsmæssige bestemmelser
kompatibilitet med komponenterne i vandtågesystemet
frostvæskeopløsningen skal være kompatibel med den anvendte rørtype
der må ikke anvendes brændbare væsker
frostvæskeopløsningen skal være velegnet til systemer uden cirkulation
der skal tages hensyn til miljøet især i forbindelse med test af systemet, med mindre
der er tale om brand.
10.1.2.2.3 Udstyr til blanding
Når sikring med frostvæskeopløsning vedrører mere end 20 dyser eller en serie af
udvidelser, der omfatter mere end 100 dyser, skal der etableres en blandingsenhed.
Blandingsenheden omfatter:
 Et reservoir til opsamling af frostvæsken, der er fremstillet af et materiale, som er
kompatibelt med frostvæskeopløsningen. Dette reservoir skal som minimum have
kapacitet til den samlede volumen i rørsystemet i det største frostsikringssystem
plus en tilstrækkelig mængde frostvæskeopløsning til at forsyne jockey-pumpen.
Der skal være en alarm, der udløses, når niveauet i reservoiret er under 300 l.
 Rørsystemet skal etableres med en passende hældning til dræning af
opsamlingsreservoiret.
 Der skal tilsluttes en jockey-pumpe til frostvæskeopløsningsreservoiret. Starttrykket
for frostsikrings-jockey-pumpen skal være mindst 0,5 bar over trykket i vand-jockeypumpen. Denne frostsikrings-jockey-pumpe opretholder trykket i rørsystemet og
genopfylder det efter blanding.
10.1.2.2.4 Designkriterier
Det bør overvejes at bruge dyser med en høj K-faktor for at accelerere udledningen af rent
vand.
10.1.2.2.5 Systemdesign
Installationen skal udføres på en sådan måde, at vand ikke kan opsamles i rørsystemet.
Grid-systemer er ikke tilladt.
For at begrænse trykforskelle i rørsystemet skal der installeres sikkerhedsventiler i henhold
til afsnit 13.8.
Det skal drænes til en passende lokation lokalitet (fx reservoiret til opsamling af
frostvæske).
61
Det skal være muligt at opsamle frostvæskeopløsningen ved den fjernt placerede testventil
(fx mobil tank).
Hvis dele af rørsystemet ikke kan drænes til frostvæskeopsamlingsreservoiret direkte ved
hjælp af tyngdekraft, skal der opstilles en mobil tank til opsamling af opløsningen ved lavt
beliggende lokationer.
Frostvæske-jockey-pumpen skal tilsluttes direkte neden for alarmkontrolventilen.
Ventildelene, der bruges til frostsikringssystemet, er magen til de dele, der anvendes til
våde ventilarrangementer. Der skal etableres en enhed eller metode (fx kontra- eller
stopventil neden for ventilarrangementet), der sikrer, at mængden af vand, der blandes
med frostvæskeopløsningen, begrænses så meget som muligt i forbindelse med den
ugentlige test.
Hvis følgende er opfyldt, er et specifik ventilarrangement ikke påkrævet, og rørsystemet
under frostsikring kan tilsluttes neden for et ventilarrangement som en udvidelse.
 størrelsen af en frostsikringsudvidelse må ikke overstige 20 dyser
 det samlede antal dyser på frostsikringsudvidelser må ikke overstige 100 stk. pr.
ventilarrangement.
10.1.2.2.6 Kontrol og vedligeholdelse
Én gang om året skal rørsystemet drænes til opsamlingsreservoiret for homogenisering.
Ved denne lejlighed skal kontrollen af beskyttelsesniveauet for opløsningen mod frost
udføres ved at måle koncentrationen af frostvæske.
pH-niveauet og alkaline-niveauet skal kontrolleres i henhold til producentens
grænseværdier. Efter behov skal frostvæskeopløsningen justeres eller udskiftes.
10.1.3 Dyse orientering
Dyser skal orienteres i overensstemmelse med fabrikantens datablad/designmanualen.
10.1.4 Sektionens størrelse
Det maksimale antal dyser, som et enkelt vådt ventilarrangement må forsyne, må ikke
overstige 1.000 stk.
10.2
Tørre systemer
10.2.1
Generelt
Tørre systemer er normalt fyldt med luft eller inaktiv gas under tryk over det tørre
ventilarrangement og med vand under tryk under arrangementet.
Der skal installeres en permanent luft-/inaktiv-gas forsyning til vedligeholdelse af trykket i
rørsystemet. Installationen skal være under tryk, således at trykket holdes inden for
trykområdet anbefalet af producenten.
10.2.2 Dyse orientering
62
Dyser skal orienteres i overensstemmelse med fabrikantens datablad/designmanualen.
10.2.3 Sektionens størrelse
Det maksimale antal dyser, som et enkelt tørt ventilarrangement må forsyne, må ikke
overstige 1.000 stk.
10.4
Pre-action systemer
10.4.1 Generelt
Der findes to typer pre-action systemer:


Type A som kun installeres for at undgå en utilsigtet udstrømning af vand fra
systemet, hvis rør eller dyser er blevet mekanisk skadet
Type B som installeres for at fremskynde en tidlig udstrømning af vand fra et ellers
tørt system, ved at åbne pre-action ventilen, når ABA-anlægget detekterer en brand
og dermed fylder rørsystemet med vand.
For begge typer systemer skal rørsystemet være fyldt med luft under tryk. Trykket skal
overvåges for at give alarm for faldende tryk. Fuldt tryktab skal udløse optisk og akustisk
alarm.
10.4.3 Automatisk detekteringsanlæg (ABA-anlæg)
Detekteringssystemet skal installeres i alle rum og sektioner, der er beskyttet af pre-action
systemer, og det skal opfylde kravene i de relevante dele af DS/EN 54 samt DBI
retningslinie 232.
ABA anlægget skal automatisk give alarm og betjene en konstant elektrisk overvåget ventil
eller anden udløsemekanisme for at udløse (type A system) eller åbne (type B system)
pre-action ventiler.
Kablerne skal være i overensstemmelse med IEC 60331 ”Test for electric cables under fire
condition”.
10.4.4 Sektionens størrelse
Det maksimale antal dyser, som et enkelt pre-action ventilarrangement må forsyne, må
ikke overstige 1.000 stk.
10.5
Deluge system
Et deluge-system er et system, hvis rørsystem er tilsluttet en speciel ventil, deluge ventil,
og hvor rørsystemet er monteret med åbne dyser.
Et deluge-system installeres, hvor der er særlig risiko for en intensiv brand med stor
brandspredningshastighed, og hvor det er vigtigt at få udløst systemet over hele det
område, hvor branden kan opstå og udbrede sig.
10.6
Atrium anlæg
Atriumanlæg består af en kombination af et vandtågesystem og et ABA-anlæg til
beskyttelse af et område, hvor fx lofthøjden eller dyseplaceringen umuliggør anvendelsen
63
af traditionelle dyser. ABA-anlægget aktiverer én eller flere gruppeventiler, hvortil der er
tilsluttet et antal dyser.
Atrier omfatter ofte store rum med stor lofthøjde, et traditionelt vandtågesystem kan ikke
forventes at fungere korrekt i disse områder.
Ventilarrangementet skal placeres let tilgængeligt og med mulighed for direkte forbindelse
til afløb fra drænventilen henholdsvis prøveventilen.
Ventilfunktionen skal afprøves mindst én gang årligt. Ventiler skal serviceres i henhold til
fabrikantens anvisninger.
Detektering for aktivering af ventilen(erne) er beskrevet i DBI retningslinie 232
”Automatiske brandalarmanlæg, Projektering, installation og vedligeholdelse” tillige med
godkendelse og årligt eftersyn af anlæggene. Kabling mellem de forskellige dele, der
indgår i anlægget, er beskrevet i den nævnte retningslinie samt i DBI retningslinie 006
”Sammenkoblede brandsikringsanlæg”.
For at opnå korrekt funktion af atriumanlægget skal samspillet mellem ABA-anlægget og
vandtågesystemet koordineres mellem installatørerne af de to anlægstyper.
10.7
Trapperumssystem
10.7.1 Forord
10.7.1.1 Formålet med dette kapitel 10.7 er at fastsætte retningslinier for udførelse af
vandtågesystemer i trapperum.
Vandtågesystemer i trapperum skal kompensere for trætrappens manglende
brandmodstandsevne samt den brandbelastning som trappen indeholder, i
modsætning til den lovgivningsmæssige ubrændbare trappe klasse R 30 A2-s1,d0
[BS-trappe 30]. Formålet er ikke at friholde trappen for røg, men at sikre, at
trappens bæreevne opretholdes.
Kapitlet er udarbejdet med henblik på trapperum i byfornyelsesejendomme, hvor
man ønsker at bibeholde eksisterende hovedtrappe i træ, samtidig med at
bagtrappen nedlægges.
10.7.1.2 Denne DBI retningslinie 254-1’s bestemmelser er gældende med de afvigelser,
der er angivet i dette kapitel.
10.7.1.3 Vandtågesystemer i trapperum skal kunne kontrollere en brand i trapperummet,
således at trappen efter en brand fortsat kan anvendes.
10.7.1.4 Vandtågesystemer i trapperum skal dimensioneres uden pumpe de steder, hvor
dette er muligt.
10.7.1.5 Det anbefales, at kommunalbestyrelsen kontaktes for afklaring af systemets
omfang.
64
10.7.2 Definitioner
Afskærende dyse: Dyse placeret i en boligenhed med det formål at forhindre en
brand i boligenheden i at sprede sig til trapperummet via døren.
Byfornyelsesejendom: Bygning opført med for- og bagtrappe i træ, ofte med
bærende vægge i murværk og med træetage-adskillelser. Bygningen anvendes
ofte til beboelse.
Dør fra boligenhed til trapperum: Dør udført mindst som dør klasse EI2 30 [BD-dør
30-M] eller brandteknisk uklassificeret dør udført med en afskærende dyse i
boligenheden. Installation af afskærende dyser skal aftales med
kommunalbestyrelsen.
Døre fra øvrige rum til trapperum: Dør udført mindst som dør klasse EI2 30-C [BDdør 30] eller brandteknisk uklassificeret dør udført med en afskærende dyse.
Fælles vandforsyning: Stikledning til forsyning af både vandtågesystemer i
trapperum, almindeligt vandforbrug og eventuelle slangevinder.
Trappe: Trætrappe med underside mindst som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0
[Klasse 1 beklædning].
Trapperum: Adgangsvej fra terræn i det fri til de enkelte enheder. Rummet skal
have en brandmæssig adskillelse mod kælder og andre rum på 60 minutter og
have overflader mindst som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [Klasse 1
beklædning].
Samlet fast ejendom: Ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge
notering i matriklen skal holdes forenet.
10.7.3 Materialer
Rørsystem skal udføres i materialer og systemer som angivet i fabrikantens
datablad/designmanual.
10.7.4 System og systemdele
10.7.4.1 Systemet skal trykprøves som beskrevet i fabrikantens datablad/designmanual.
10.7.4.2 Der skal mindst være et antal reservedyser i et aflåst rum svarende til antallet af
dyser i trapperummet, samt eventuelle afskærende dyser i boligenheder, dog kan
flere systemer indenfor en samlet fast ejendom have fælles reservedyser.
10.7.4.3 Vandtågesystemer i trapperum skal have en drænventil.
10.7.4.4 Der skal installeres en prøveventil med en K-værdi svarende til dysen med den
laveste K-værdi i systemet. Denne ventil kan også anvendes som drænventil.
10.7.4.5 Der skal monteres et manometer på både system- og forsyningssiden.
65
10.7.4.6 Alarm til redningsberedskabet skal aktiveres af et ventilarrangement/en certificeret
vandstrømskontakt. Alarmafgivelse skal udføres i henhold til DBI retningslinie 232
”Automatiske brandalarmanlæg”.
10.7.4.7 Komponenter såsom afspærrings- og kontraventil/ventilarrangementer, pumpe,
pressostater, systemtavle, manometre, reservesprinklere, filter, flowmeter/målekar
m.m. skal placeres i et sprinklet aflåst rum eller skab eller bag et aflåst gitter efter
aftale med kommunalbestyrelsen.
10.7.5 Vandforsyning
10.7.5.1 Den offentlige vandforsyning skal være ringforbundet. Der skal monteres en
hovedstopventil så tæt ved afgreningspunktet som muligt. Der skal forefindes
afspærringsmuligheder maksimalt 100 meter fra afgreningen.
Den offentlige vandforsyning kan forsyne såvel vandtågesystemer i trapperum
(inkl. 20 % tillæg), det almindelige vandforbrug og vandfyldte slangevinder. Det
fælles vandforbrug lægges til grund for beregning af stikledningen.
10.7.5.2 Det almindelige vandforbrug skal ikke medtages, såfremt der etableres
foranstaltninger, der automatisk afskærer det almindelige vandforbrug, når
vandtågesystemet udløses.
10.7.5.3 Det skal sikres, at vandforsyningen til eventuelle vandfyldte slangevinder ikke
afbrydes.
10.7.5.4 Der skal installeres en afspærringsventil uden for den aflåste anlægscentral, se
afsnit 10.7.4.7, til det almindelige vandforbrug alene.
10.7.5.5 Tryktank, eller reservoir med 2 pumper, kan godkendes som enkelt vandforsyning.
10.7.6 Dyser og dyseplacering
10.7.6.1 Dyser i trapperum og afskærende dyser skal have samme RTI-værdi.
10.7.6.2 Dysernes dækningsareal skal som minimum være trapperummets vandrette
projicerede areal.
10.7.6.3 Der skal mindst placeres én dyse pr. etage under hoved- eller mellemreposer. Der
skal installeres en dyse under nederste trappeløb ved trappens indgang.
10.7.6.4 Såfremt der er adgang fra kælder til trapperum, skal der installeres en afskærende
dyse i kælderen.
10.7.7 Dimensionering
10.7.7.1 Vandtågesystemer i trapperum skal have en vandforsyning med kapacitet
svarende til minimum 30 minutters forbrug.
66
10.7.7.2 Dimensionering af det almindelige vandforbrug skal foretages i henhold til DS 439.
Hvis der er tilsluttet vandfyldte slangevinder, skal dette vandforbrug
dimensioneres efter Brandteknisk Vejledning 15 ”Vandfyldte slangevinder”.
10.7.7.3 Vandmængden og mindste arbejdstryk pr. dyse må ikke være mindre end angivet
i fabrikantens datablad/designmanual.
10.7.7.4 Dækningsområdet skal omfatte 4 dyser, heraf kan den ene være en afskærende
dyse. Dækningsområdet skal placeres det hydraulisk ugunstigst beliggende sted.
10.7.7.5 Installation af afskærende dyser skal aftales med kommunalbestyrelsen.
10.7.8 Elforsyning til sprinklerpumpe
10.7.8.1 Systemtavlen skal placeres i det aflåste rum, nævnt i 10.7.4.7.
10.7.8.2 Stikledningen skal, ved indføring i bygningen til fordelingstavle og/eller
systemtavlen, fremføres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen.
10.7.8.3 Kontakter i pumpekreds dimensioneres til AC-4 drift (udkobling under startstrøm).
10.7.8.4 Sikringer i pumpekreds skal kunne holde til den strøm, motoren optager med
fastbremset rotor i 3 sekunder.
10.7.8.4.1 Selektivitet skal være som angivet i 9.9.3.2.
10.7.8.5 Forsyningskablet overbelastningsbeskyttes og dimensioneres efter
Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, dog kan tidligere tabel 52E stadig
anvendes.
10.7.8.5.1 Kabel til pumpemotor dimensioneres som forsyningskabel.
10.7.8.6 Energimåling tillades udført fælles med bygningens øvrige forbrug, forudsat at der
ikke foreligger mulighed for fælles afbrydelse af forsyningen til systemtavlen og
andre forbrugere.
10.7.8.7 Fælles fejlsignal skal optisk og akustisk indikeres i trapperummet.
10.7.8.7.1 Det akustiske lydniveau skal være 75 dB (A).
10.7.8.7.2 Det optiske og akustiske signal tillades kun afstillet i anlægscentralen.
10.7.8.8 Systemstavlen skal ud over nødvendige effekt- og styre/overvågningskredse
indeholde følgende funktioner:
1) hoved-/sikkerhedsafbryder
2) auto/0/manuel omskifter for pumpedrift
3) akkumulator med lader for 8 timers drift af alarmer
4) meldelamper for: klar: Hvid eller grøn pumpedrift: Grøn fasesvigt, start spærret
og tavle ikke i automatisk stilling: Gul.
67
10.7.8.9 Signalet til pumpestart skal udføres som beskrevet i 9.8.4.
10.7.9 Færdigmelding samt drift og vedligeholdelse
10.7.9.1 Færdigmelding samt drift og vedligeholdelse skal ske i henhold til følgende
retningslinier for automatiske brandsikringsanlæg:
 færdigmelding, inspektion og godkendelse (DBI retningslinie 004 ”Automatiske
brandsikringsanlæg - Færdigmelding, inspektion og godkendelse af
automatiske brandsikringsanlæg”)
 Systemejers driftsansvarlige person (DBI retningslinie 005 ”Automatiske
brandsikringsanlæg - Drift og vedligeholdelse”).
10.7.9.2 Systemet skal afprøves i henhold til DBI retningslinie 005 ”Automatiske
brandsikringsanlæg - Drift og vedligeholdelse”. Systemet skal afprøves ugentligt.
11
Afstand mellem og placering af dyser
11.1
Generelt
Dyser skal placeres som beskrevet i producentens designmanual.
12
Beskyttelse af dyser og bygninger med automatisk brandventilation eller røgudluftning
12.1
Korrosionsbeskyttelse af dyser
Dyser, der er installeret i lokaler med udbredte korrosive dampe, skal beskyttes på en af
følgende måder:
a) med en egnet korrosionsbestandig belægning påført af producenten
eller
b) med en vaselinebelægning/ silikone fedt, der påføres en gang inden og en gang efter
installation.
Anti-korrosionsbehandlingen må ikke ske på glasbulben.
12.2
Bygninger med automatisk brandventilation eller røgudluftning
Automatisk brandventilation bør udføres således, at den først aktiveres når det
automatiske vandtågesystem er aktivt.
Røgudluftning bør kun være manuelt betjent.
13
Ventiler
13.1
Ventilarrangement
Hver sektion skal være forsynet med et ventilarrangement som skal overvåges elektrisk for
korrekt position.
68
13.2
Afspærringsventiler
Alle normalt åbne afspærringsventiler, der kan afspærre vandforsyningen til dyserne, skal:
 lukke i retning med uret
 være forsynet med en indikator, der tydeligt viser, om ventilen er i åben eller lukket
stilling
 være sikret i åben stilling og overvåges elektrisk for fuld åben position.
NOTE 1: afspærringsventiler må ikke installeres efter ventilarrangementer, medmindre
dette er specificeret andetsteds i denne retningslinie. Afspærringsventiler efter
ventilarrangementet skal undgås, men hvor der er afspærringsventiler installeret
efter ventilarrangementet skal disse overvåges elektrisk, herunder serviceventiler.
13.3
Drænventiler
Der skal i anlægscentralen monteres drænventiler således at rørsystemet fuldstændig kan
tømmes. Det kan være nødvendigt at installere drænventiler på rørinstallationen.
13.4
Prøveventiler
Der skal i snlægscentralen monteres en prøveventil svarende til den mindste K-faktor på
de installerede dyser.
13.5
System-prøveventil
Det skal monteres en prøvningsfacilitet med en prøveventil med tilhørende fittings og
rørsystem, der giver en vandmængde svarende til vandmængden fra en enkelt dyse, og
som er tilsluttet i den hydraulisk fjerneste beliggende del af rørsystemet.
13.6
Tilslutning for gennemskylning
Designmanualen skal indeholde en beskrivelse af metode for gennemskylning af rørsystemet.
13.7
Manometre
Manometres skalainddeling skal være således at relevante tryk kan aflæses, f.eks. må
skala inddelingen ikke være større end:
a) 0,2bar for en maksimal skalaværdi mindre end eller lig med 10bar
b) 0,5bar for en maksimal skalaværdi større end 10bar.
NOTE: den maksimale skalaværdi skal være i størrelsesordenen 200 % af det største tryk.
13.7.1 Tilslutninger til vandforsyning
Hver tilslutning til offentlig gadeledning skal være forsynet med et manometer mellem
forsyningsrørets afspærringsventil og kontraventil (’A’-manometer).
69
Hver pumpeforsyning/unit skal forsynes med et dæmpet manometer på forsyningsrøret
umiddelbart efter kontraventilen på afgangssiden og før eventuel afspærringsventil på
afgangssiden.
13.7.2 Ventilarrangement
På alle ventilarrangementer skal monteres et manometer hvert af følgende steder:
a) umiddelbart efter hvert ventilarrangement (’C’-manometer)
b) umiddelbart efter hver tail-end ventilstation eller efter en eventuel ekstra
afspærringsventil.
13.7.3 Afmontering
Det skal være muligt at afmontere manometre uden at afbryde vand- eller luftforsyningen
til systemet.
13.8
Tiltag mod overtryk
Systemet skal beskyttes mod overtryk.
14
Alarmer og alarmgivere
14.1
Elektriske vandstrømskontakter og pressostater
14.1.1 Generelt
Elektriske anordninger til detektering af et vandtågesystems funktion skal være egnet til
installation i det pågældende miljø, og kan være vandstrømskontakter, pressostater eller
tryktransmittere.
14.1.2 Vandstrømskontakter
Det skal hos kommunalbestyrelsen undersøges, om der kræves installeret vandstrømskontakter på
rørsystemet efter ventilarrangementet.
Hver vandstrømskontakt skal give særskilt indikering på et panel, som placeres efter aftale med
redningsberedskabet.
Som alternativ til prøverør for hver vandstrømskontakt kan der installeres et by-pass med en
omløbspumpe. Vandstrømmen, der tilvejebringes vha. pumpen, skal svare til dysernes mindste Kfaktor.
14.1.3 Tørre og pre-action systemer
Hvert system skal forsynes med en alarm for lavt luft-/gastryk, der giver et visuelt og
akustisk advarselssignal.
14.1.4 Våde anlægsystemer
Våde systemer forsynet med trykniveaupumpe skal give signal for reduceret tryk i
systemet.
14.2
Alarmoverføring til redningsberedskab
70
14.2.1
Automatisk alarmafgivelse fra vandtågesystemer til redningsberedskabet skal opfylde de i
afsnit 14.2.1 til afsnit 14.2.7 indeholdte bestemmelser.
Fejlmelding kan kun overføres til redningsberedskabet efter særlig aftale.
Fejlmelding kan overføres til anden vagtcentral.
14.2.2
Systemdelene skal være typeprøvet og certificeret som følger:




Kontrol- og indikeringsudstyr efter DS/EN54 part 2 ”Brandalarmsystemer Del 2: Kontrol- og
indikeringsudstyr”
Strømforsyning efter DS/EN 54 part 4 ”Brandalarmsystemer. Del 4: Strømforsyning”
Alarmtryk efter DS/EN54 part 11 ”Brandalarmsystemer - Del 11: Manuelle brandtryk”
Vandstrømskontakter efter EN 12259-5, Vandgennemstrømningsmålere.
14.2.3
Det skal ved typeprøvning efter DBI retningslinie 003: ”Automatiske brandsikringsanlæg,
Certificering af systemer og systemdele til brandsikringsanlæg” være eftervist, at systemdelene
indgår i et funktionsmæssigt afstemt virke.
14.2.4
Som signalgiver skal anvendes vandstrømskontakter, alarmpressostat(er), tryktransmittere og
alarmtryk:




hvert ventilarrangement skal give selvstændig optisk information i centraludstyret
fællesalarm skal optisk indikeres uden for anlægscentralen med rød lampe
såfremt centraludstyret ikke er placeret i anlægscentralen, kan kravet om optisk indikering
af fællesalarm uden for anlægscentralen systemcentralen fraviges
alarmtryk kan undlades, såfremt alarmafgivelse til redningsberedskab let kan afprøves i
eller ved centraludstyret.
Er der tillige installeret et godkendt automatisk brandalarmanlæg, kan egen gruppe(r) i
centraludstyret anvendes til at modtage, fastholde og videresende brandalarmsignalet.
14.2.5
Installationen skal udføres efter DBI retningslinie 232, ”Automatiske brandalarmanlæg,
Projektering, installation og vedligeholdelse”.
14.2.6
Systemet skal tilsluttes offentlig el-forsyning over egen gruppe i gruppetavle tættest muligt på
hovedtavlen. Både gruppeafbryder og eventuel låge foran gruppeafbryder skal mærkes med rødt
skilt med påskriften:
”Automatisk vandtågesystem”
Systemet skal installeres og ekstrabeskyttes i overensstemmelse med
stærkstrømsbekendtgørelsen. Hverken før eller efter gruppeafbryderen tillades installeret
fejlspændingsrelæ. Fejlstømsrelæ skal være type PFI med en mærkeudløsestrøm større end eller
lig med 0,3 A og tillades kun installeret, såfremt der etableres afgivelse af fejlmelding til vagtcentral.
71
Fejlretning skal påbegyndes indenfor højst 24 timer. Fejlstrømsrelæ skal mærkes som beskrevet
ovenfor.
Afbryder ved centraludstyret skal være nøglebetjent, med mindre afbryderen er placeret inde i
udstyret. I driftsjournalen skal angives, hvor gruppetavle for netforsyning er placeret.
14.2.7
Følgende skal give fejlsignal:


trådbrud, herunder overbrændte sikringer
jordslutning på strømkredse til alarmpressostater, vandstrømskontakter, tryktransmittere og
alarmtryk.
14.3
Overvågning af afspærringsventiler
Overvågningssignalet skal overføres til en bemandet central.
14.4
Overvågning og overføring af alarmsignal
14.4.1 Generelt
Formålet med at overvåge vandtågesystemer er det kontinuerlige tilsyn med systemets
hovedfunktioner, dvs. de funktioner, hvor svigt vil kunne forhindre systemet i automatisk at fungere
korrekt i tilfælde af brand, samt udløsning af en advarselsalarm, således at der kan iværksættes
korrigerende foranstaltninger. Dette afsnit fastlægger krav, der er et supplement til de øvrige krav i
denne retningslinie. Når der er krav om overvågning, skal disse krav opfyldes.
Alle anordninger, der anvendes til overvågning, skal mindst høre til kapslingsklasse IP 54 som
specificeret i DS/EN 60529 ”Degrees of protection provided by enclosures (IP Code)”.
Kontrol- og indikeringsudstyr skal være i overensstemmelse med gældende bestemmelser.
14.5.2
Funktioner, der skal overvåges
14.5.2.1 Generelt
Foruden den overvågning, der er krævet andre steder i denne retningslinie, skal følgende
overvåges:
14.5.2.2. Afspærringsventiler, der styrer vandstrømmen til vandtågesystemet
Stillingen af alle normalt åbne afspærringsventiler, hvis disse i lukket stilling kan hindre
vandstrømmen til vandtågesystemet, herunder vandforsyningsventiler, ventilarrangementer, tailend ventiler og ventiler i sektioner. Tilsvarende gælder ventiler i brændstofforsyning til
dieselpumper. Det skal afgives signal, hver gang ventilen ikke er fuldstændig åben.
14.5.2.3 Andre afspærringsventiler
Stillingen af alle normalt åbne afspærringsventiler, hvis disse i lukket stilling kan forhindre en alarmeller indikeringsanordning i at fungere korrekt, fx pressostater, hydrauliske alarmer, vandstrømskontakter. Der skal afgives signal, hver gang ventilen ikke er fuldstændig åben.
14.5.2.4 Væskeniveauer
Alle kritiske væskeniveauer, også i reservoirer og brændstoftanke. Der skal gives signal, inden
vandstanden i et reservoir/spædetank er faldet mere end 10 % under det nominelle
fyldningsniveau, eller inden brændstofniveauet er faldet mere end 25 % under det nominelle
72
fyldningsniveau. I tilfælde af tryktanke skal der yderligere gives signal, inden niveauet stiger til 10
% over det nominelle fyldningsniveau.
Der skal gives signal, såfremt der er opstemning af vand på gulvet i pumperummet.
14.5.2.5 Tryk
Tryk, også ved vandforsyninger og efter alle ventilarrangementer. På forsyninger fra offentlige
gadeledninger skal der gives signal, hvis det statiske tryk falder til under det beregnede driftstryk. I
alle andre tilfælde skal der gives signal, når det statiske tryk falder med mere end 20 % under
niveauet ved prøvning.
14.5.2.6 Strømforsyning
Strømforsyningen til elektriske pumper eller andet kritisk elektrisk udstyr. Der skal gives signal, hvis
der sker udfald af en eller flere faser i et vilkårligt punkt i hovedforsyningen eller i styrekredsen eller
en maskinstyretavle til en elektrisk pumpe eller dieselpumpe eller i andet kritisk kontroludstyr.
14.5.2.7 Temperatur
Minimumtemperaturen ved vandtågeventiler og i pumperum. Der skal gives signal, hvis
temperaturen falder til under det krævede niveau.
14.5.3
Overførsel af alarmer
Alarmer, som angivet i denne retningslinie, skal tilsluttes en alarmtavle i anlægscentralen eller
pumperummet og overføres afhængig af alarmens vigtighed. Alarmer skal overføres til et permanent bemandet lokale, i eller uden for ejendommen, eller til en ansvarlig person, således at der
straks kan iværksættes passende foranstaltninger.
14.5.4
Alarmniveauer
Signaler som fx indikation af vandstrøm, der kan være tegn på en brand, bør indikeres som
brandalarmer. Tekniske fejl, som fx strømsvigt, der kan forhindre systemet i at fungere korrekt i
tilfælde af brand, skal indikeres som fejlalarmer.
Tabel 14.5
Tabellen viser eksempel på funktioner, der skal overvåges elektrisk. Fordi
vandtågesystemer opbygges meget forskelligt alt efter omfang og applikation er tabellen
ikke fyldestgørende. For de specifikke krav til den enkelte installation henvises til de
enkelte punkter i kapitel 14.
73
Funktioner der skal
overvåges:
El-drevne pumper
På udstyret eller lokal
tavle
Optisk alarm Farve
El-forsyning på alle 3 faser
Fasesvigt
Nej
Nej
Grøn
Rød
Pumpe driftsklar
Ja
Grøn
Pumpe i drift
Automatik afbrudt
Ja
Ja
Grøn
Rød
Lavt vandniveau (2/3) i
spædetank
Fejl på strømkreds til
startpressostater
Lav tomgangsspænding på
batterier for alarmer
Lav tomgangsspænding på
batterier for alarmer
Ja
Rød
Ja
Rød
Ja
Gul
Ja
Gul
Funktioner der skal
overvåges:
På udstyret eller lokal
tavle
Optisk alarm Farve
Diesel-drevne pumper
Fasesvigt
Utilstrækkelig kapacitet på
startbatterier
Lav tomgangsspænding på
batterier for alarmer
Fejl på batteriladere
Høj temperatur i kølevand
Lavt olietryk
Akustisk alarmgiver afbrudt
For lav temperatur i
pumperum
Ja
Ja
Gul
Gul
Ja
Gul
Ja
Rød
Ja
Ja
Ja
Rød
Rød
Gul
Ja
Gul
Startsvigt (3 startforsøg
uden start)
Pumpe i drift
Ja
Rød
Ja
Rød
Automatik afbrudt
Ja
Rød
74
På det generelle kontrol- og
indikeringsudstyr
Optisk og Tekst
akustisk
alarm
Nej
Nej
Ja
El-pumpe:
Fasesvigt
Ja
El-pumpe
driftsklar
Ja
El-pumpe i drift
Ja
El-pumpe
afbrudt
)
El-pumpe: Risiko
)
for fejl
)
) Ja
)
)
)
På det generelle kontrolog indikeringsudstyr
Optisk &
Tekst
akustisk
alarm
)
)
)
)
)
)
Dieselpumpe
) Ja
fælles alarm
)
)
)
)
)
)
Ja
Startsvigt
dieselpumpe
Ja
Dieselpumpe
i drift
Ja
Dieselpumpe
afbrudt
Manglende brændstof
Fejl på strømkreds til
kølevand (spærret eller
manglende vand)
Lavt vandniveau (2/3) i
spædetank
Fejl på strømkreds til
startpressostater
Funktioner der skal
overvåges:
Ja
Ja
Rød
Rød
Ja
Rød
Ja
Rød
)
)
)
) Ja
)
)
)
Dieselpumpe:
Risiko for fejl
På udstyret eller lokal
tavle
Optisk
Farve
alarm
På det generelle kontrol- og
indikeringsudstyr
Optisk & Tekst
akustisk
alarm
El-forsyning på alle 3
faser
Fasesvigt
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Automatik afbrudt
Ja
Rød
Ja
Lavt niveau for
frostvæske
Nej
Nej
Ja
Trykholdepumpe:
Fasesvigt
Trykholdepumpe
afbrudt
Frostvæske lavt
Hvis anvendt
niveau
Jockey pumpe/
trykholdepumpe
Funktioner der skal
overvåges:
På udstyret eller lokal
tavle
Optisk alarm Farve
Tryktank
Lavt tryk
Nej
Nej
Manglende el-forsyning til
luftkompressoren
Nej
Nej
Funktioner der skal
overvåges:
Ventilarrangement
På udstyret eller
lokal tavle
Optisk
Farve
alarm
Ikke fuldt åbne
afspærringsventiler
Nej
Nej
Pressostat (vandstrøm)
Nej
Nej
På det generelle kontrolog indikeringsudstyr
Optisk &
Tekst
akustisk
alarm
Ja
Tryktank:
Lavt tryk
Ja
Kompressor:
Ingen elforsyning
På det generelle kontrol- og
indikeringsudstyr
Optisk & Tekst
akustisk
alarm
Ja
Afspærringsventil Når 2
sektions nr. X
afspærringsventiler
ikke åben
er installeret (fx tør
alarmventil) kun
én alarm for de 2
ventiler
Ja
Brand: Sektion
nr. X
75
Lavt tryk
15
Nej
Nej
Ja
Lavt lufttryk:
Sektions nr. X
Omhandler tør
alarmventil og preaction systemer
Rørsystem
15.1
Generelt
Rørsystemer, der er godkendte til anvendelse i automatiske sprinkleranlæg, kan også
anvendes til vandtågesystemer og typen, herunder samlingsmetode, skal fremgå af
producentens designmanual.
Rørsystemet skal
 være modstandsdygtige overfor aktuelle miljøpåvirkninger
 opfylde gældende myndighedsbestemmelser til trykklassetrin.
CPVC rør skal være godkendte til den risikoklasse i området, hvori de installeres.
15.2
Beskyttelse mod brand og mekanisk beskadigelse
Rørsystemet skal installeres på en sådan måde, at rørene ikke udsættes for mekanisk
beskadigelse. Når rør installeres over gangbroer med lav loftshøjde, på mellemniveauer
eller lignende steder, skal der træffes forholdsregler for at beskytte mod mekanisk
beskadigelse.
Når det ikke kan undgås, at rørsystemet for vandforsyningen passerer gennem en bygning
der ikke er beskyttet af vandtågesystemet, skal rørene installeres ved gulvniveau og
indkapsles i kanal af ubrændbar konstruktion, således at de beskyttes mod mekanisk
beskadigelse og brand. Alternativt kan rørene brandisoleres svarende til bygningsdel
klasse EI 30 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 30).
15.2.1 Tømning
Hele rørsystemet skal kunne tømmes. Hvis dette ikke kan lade sig gøre gennem
drænventilen ved ventilarrangementet, skal der monteres ekstra ventiler i
overensstemmelse med 13.3.
I tørre- og pre-action systemer skal grenrør have et fald mod fordelingsrør på mindst
0,4 %, og fordelingsrørs fald mod den relevante drænventil skal være mindst 0,2 %.
15.2.2 Tilslutning af grenrør
Grenrør må kun tilsluttes fordelingsrør i siden eller foroven.
15.3
Rørbæringer
15.3.1 Generelt
Rørbæringer skal fastgøres direkte til bygningen, eller, hvis det er nødvendigt, til maskiner,
lagerreoler eller andre konstruktioner. De må ikke benyttes til understøtning af andre
installationer. De skal være justerbare for at sikre en ensartet belastning. Bæringer skal
omslutte røret helt og må ikke svejses til rør eller fittings.
76
Den del af konstruktionen, som bæringerne fastgøres til, skal kunne fastholde rørsystemet.
Fordelingsrør og hovedføderør skal have et passende antal fikspunkter til optagelse af
aksialkræfter.
Alle dele af en bæring skal være mindst af materiale klasse A2-s1,d0. Der må ikke
anvendes søm.
Bæringer til kobberrør og rustfaste systemer skal have en passende foring med
tilstrækkelig elektrisk modstand for at forhindre kontaktkorrosion.
16
Skilte, påskrifter og informationer
16.1
Orienteringsplaner
Orienteringsplaners opgave er entydigt at orientere redningsberedskabet om bedste
adgangsvej til det område, hvor vandtågesystemet er aktiveret. Udarbejdelse og
vedligeholdelse af orienteringsplaner er derfor vigtigt.
Orienteringsplaner udarbejdes i overensstemmelse med forskrift 232, 1. jan. 1996 ”emne
012 orienteringsplaner”, udgivet af DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk institut.
Betegnelserne for situations- og gruppeplaner anvendes også for vandtågesystemer. Det
anbefales, at redningsberedskabet i hvert enkelt tilfælde kontaktes for afklaring af særlige
krav til planerne.
Der skal være overensstemmelse mellem mærkning af ventilarrangement og
gruppenummer på orienteringsplanerne.
16.2
Skilte og påskrifter
16.2.1 Henvisningsskilt
Et henvisningsskilt af vejrbestandigt materiale og bogstaver skal fastgøres på ydersiden af
ydervæggen så tæt som praktisk muligt på den indgangsdør, der er tættest ved
ventilarrangementet(erne). På pladen skal stå følgende:
VENTILARRANGEMENT FOR VANDTÅGESYSTEM
med mindst 35mm høje bogstaver.
16.2.2 Skilte for afspærringsventil
Der skal tæt ved hovedafspærringsventilen og eventuelle ekstra afspærringsventiler være
et skilt med ordlyden
AFSPÆRRINGSVENTIL FOR VANDTÅGESYSTEM
Skiltet skal være rektangulært med mindst 20mm højde hvide bogstaver på rød bund.
Når afspærringsventilen er placeret i et rum med dør, skal skiltet anbringes på dørens
yderside, og et andet skilt med ordlyden
77
’Døren skal være aflåst’
skal anbringes på indersiden af døren. Det andet skilt skal være rundt med mindst 5mm
høje hvide bogstaver på blå bund.
16.2.3 Ventilarrangement
16.2.3.1 Generelt
Når vandtågesystemet består af mere end én sektion, skal hvert ventilarrangement
mærkes på et fremtrædende sted med nummeret på den sektion, som ventilarrangementet
dækker.
16.2.3.2 Hvert ventilarrangement
En holdbar påskrift skal fastgøres til stigrøret ved siden af hvert ventilarrangement.
Påskriften skal indeholde følgende oplysninger:
a) sektionens nummer
b) sektionens risikoklassifikation(er)
c) for hver risikoklasseområde indenfor sektionen
1) projekteringskravene (dækningsområde)
2) tryk-vandmængde-kravet ved ”C”-manometret eller udstyr til prøvning af
vandmængde for de ugunstigste og gunstigste dækningsområder
3) tryk-vandmængde-kravet ved manometret på pumpens afgangsside for de
ugunstigste og gunstigste dækningsområder
4) højden af højest placerede dyse over ”C”-manometrets niveau
5) forskellen i højde mellem ”C”-manometret og manometret på pumpens afgangsside.
16.2.4 Tilslutninger for vandforsyning til andet forbrug
Et skilt skal vedhæftes afspærringsventiler til vandforsyninger fra forsyningsrør til
vandtågesystemer eller hovedforsyningsledninger til andet forbrug; skal mærkes med fx
”Slangevinde”, ”Brugsvandsforsyning” med hævede eller prægede bogstaver.
16.2.5 Suge- og trykforøgerpumper
16.2.5.1 Generelt
Hver suge- eller trykforøgerpumpe skal forsynes med en navneplade med følgende
oplysninger:
78
a) afgangstryk i bar og den tilsvarende nominelle omdrejningshastighed og vandmængde
(l/min) ved de indløbsbetingelser og den nominelle vandmængde
b) den maksimalt optagne kraft ved den relevante hastighed ved en given vandmængde.
16.2.5.2 Datablad
Et datablad fra installatøren skal placeres ved siden af pumpen, og dette skal indeholde
følgende oplysninger:
a)
b)
c)
d)
datablade fra pumpeleverandør
liste over de tekniske data
kopi af installatørens pumpekarakteristikblad
tryktab. mellem pumpens afgang og det hydraulisk fjerneste ”C”-manometer ved den
største krævede vandmængde Qmaks
e) krævet minimumstryk.
16.2.6 El-afbrydere og kontroltavler
16.2.6.1 Alarm overført til brandvæsen
Når vandstrømmen til et system aktiverer en automatisk alarm til redningsberedskabet
eller til en kontrolcentral, skal en påskrift herom fastgøres ved siden af
ventilarrangementet(ernes) prøveventil.
16.2.6.2 Dieselpumpe
Alarmerne specificeret i 9.10.11 både ved pumpetavle og på det bemandede sted skal
mærkes med det relevante af følgende:
a) dieselpumpe starter ikke
b) dieselpumpestarter afbrudt
c) pumpe kører
Den manuelt betjente mekanisme til standsning af pumpen skal mærkes med følgende:
AFBRYDER TIL PUMPE
16.2.7 Prøvnings- og betjeningsanordninger
Alle ventiler og instrumenter, der anvendes ved prøvning og betjening af systemet, skal
mærkes på passende måde. En tilsvarende identifikation skal fremgå af dokumentationen.
17
Ibrugtagning samt godkendelsesprøvninger og regelmæssig
inspektion
17.1
Prøvninger ved ibrugtagning
79
17.1.1 Rørsystem
Hele rørsystemet skal trykprøves i mindst 1 time ved 1,5 gange det maksimale tryk, som
systemet vil blive udsat for (begge tryk målt ved systemets ventilarrangementer), idet det
højeste tryk benyttes.
Tørre rørsystemer skal prøves pneumatisk ved et tryk på mindst 4bar. Alle utætheder, der
giver et tryktab, skal udbedres. Arbejdstilsynets bestemmelser skal opfyldes bl.a. med
rømning af området.
Alle opståede fejl, som fx permanent vridning, brud eller utætheder skal rettes, og
prøvningen skal gentages.
NOTE: Hvis klimaforholdene ikke gør det muligt umiddelbart at foretage den trykprøvning
med vand, bør den foretages så snart forholdene tillader det.
17.1.2 Prøvning
Systemet skal prøves én gang som angivet i 18.3.2 og 18.4.2 (dvs. at gennemføre de
prøvninger, der vil blive udført rutinemæssigt hver uge og hvert kvartal), og eventuelle fejl
skal rettes.
17.1.3 Vandforsyning
Vandforsyningerne skal prøves som angivet i 7.5, og dieselpumper skal prøves som
specificeret i 18.3.2.5.
17.2
Færdigmelding og dokumentation
Installatøren af systemet skal levere følgende til brugeren (se også DBI Retningslinier 001006):
a) en færdigmelding med en erklæring om, at systemet opfylder alle relevante krav i
denne retningslinie, eller en detaljeret redegørelse for eventuelle afvigelser fra kravene
b) et helt sæt betjeningsinstruktioner og tegninger af det færdige system som udført, med
identifikation af alle ventiler og instrumenter, der anvendes til prøvning og betjening,
samt et program til brugeren for inspektion og kontrol (se 18.3).
18
Vedligeholdelse
18.1
Generelt
18.1.1 Vedligeholdelsesprogram
Brugeren skal gennemføre en række inspektioner og kontroller (se 18.3), tilrettelægge en
plan for prøvning, eftersyn og vedligeholdelse (se 18.4) og opretholde registreringer og
føre en logbog, der skal opbevares på stedet.
Såfremt det kræves af myndighederne skal brugeren sørge for, at planen for prøvning,
eftersyn og vedligeholdelse gennemføres ved kontraktlig aftale med installatøren af
systemet eller et tilsvarende kvalificeret firma.
80
Efter en inspektions-, kontrol-, prøvnings-, eftersyns- eller vedligeholdelsesprocedure skal
systemet og alle automatiske pumper, tryktanke og højdebeholdere stilles tilbage til korrekt
funktionstilstand.
NOTE: hvis det er relevant, bør brugeren gøre berørte parter opmærksom på, at der vil
blive foretaget prøvninger, og/eller oplyse dem om resultaterne.
18.1.2 Reservedyser
Der skal på stedet være et lager af ekstra dyser af hver installeret type, således at udløste
eller beskadigede dyser kan udskiftes. Reservedyser skal sammen specialnøgler til dyser
leveret af leverandøren opbevares i et eller flere skabe, der er placeret et synligt og let
tilgængeligt sted, hvor den omgivende temperatur ikke overstiger 38 C.
Antallet af reservedyser pr. system må ikke være mindre end:
< 300 = 6
300 – 1000 = 12
>1000 = 24
Lageret skal suppleres, så snart der er anvendt reservedyser.
Når der i systemet findes dyser med højere udløsningstemperatur, sidewall-dyser eller
andre specielle dysetyper eller gruppeudløsere, skal der også være et tilstrækkeligt antal
af disse på lager.
18.1.3 Sikkerhedsforanstaltninger og procedurer i tilfælde af, at et system ikke er
fuldstændig driftsklart
18.1.3.1 Minimering af virkninger
Vedligeholdelse, ændringer og reparation af systemer der ikke er fuldstændig driftsklare,
bør udføres således, at både tidsforbrug og den del af systemet, der er ude af drift,
minimeres.
Når et system sættes ud af drift, skal systemejeren (se DBI retningslinier 001 – 006) træffe
følgende foranstaltninger:
a) brandmyndighederne skal adviseres hvis der er direkte alarm til redningsberedskabet
b) ændringer og reparationer af et system eller dets vandforsyning (undtagen systemer til
beskyttelse mod tab af liv) bør udføres i den normale arbejdstid
c) overordnet personale i de berørte områder bør informeres, og der skal løbende føres
tilsyn med området
d) eventuelt arbejde ved høje temperaturer – svejsning - skal være underlagt et
godkendelsessystem. Rygning og brug af åben ild bør være forbudt i de berørte
områder, mens arbejdet står på
81
e) når et system er ude af drift uden for arbejdstiden, bør alle branddøre forblive lukket
f)
brandslukningsudstyr bør være i beredskab med uddannet personale klar til at betjene
dette udstyr
g) så stor en del som muligt af systemet/sektionen bør holdes i driftsklar stand ved at
blænde af for den del af rørsystemet, der føder den eller de dele, hvor der udføres
arbejde
h) når ændringer eller reparation i produktionsområder er omfattende, eller det er
nødvendigt at afbryde et rør med en nominel diameter over 40mm, eller at efterse eller
fjerne en hovedafspærringsventil, ventilarrangement eller kontraventil, bør der træffes
alle mulige foranstaltninger for at udføre arbejdet, mens produktionsmaskinerne er
standset
i)
pumper, der er ude af drift, bør isoleres ved hjælp af de dertil installerede ventiler
NOTE: så vidt muligt bør dele af sektioner bringes i driftsklar stand ved hjælp af propper og
blindstykker i rørsystemet, således at der i nattetimerne er sørget for nogen
beskyttelse. Propper og blindstykker bør forsynes med synlige mærkesedler, der
nummereres og registreres, således at de let kan fjernes rettidigt.
18.1.3.2 Planlagt nedlukning
Kun brugeren bør give tilladelse til, at en sektion eller zone lukkes ned i andre tilfælde end
i en nødsituation.
Inden et system lukkes helt eller delvist ned, bør alle dele af ejendommen kontrolleres for
at sikre, at der ikke er tegn på brand.
Når ejendomme er inddelt i adskilte lejemål, hvor der er adgang mellem bygninger eller
hvor der er brandfare, og som er beskyttet af fælles vandtågesystemer eller – sektioner,
bør alle lejere til lokalerne oplyses om, at der vil blive lukket for vandet.
Særlig opmærksomhed bør være rettet mod situationer, hvor rørsystem gennemskærer
vægge eller lofter, når rørsystemet føder dyser i områder, hvor det er nødvendigt at tage
særlige hensyn.
18.1.3.3 Ikke-planlagt nedlukning
Når et system sættes ud af drift i nødstilfælde eller ved et uheld, bør forholdsreglerne i
18.1.3.1 iværksættes hurtigst muligt i det omfang det er relevant. Myndigheder bør også
informeres, så snart det er muligt.
18.2
Handling efter udløsning af dyser
18.2.1 Generelt
Efter nedlukning, når en sektion har været udløst, skal de udløste dyser erstattes af dyser
af korrekt type og udløsningstemperatur, og vandforsyningen genetableres. Ikke-udløste
82
dyser i området bør kontrolleres for beskadigelse som følge af varme eller andre årsager
og udskiftes, hvis det er nødvendigt.
Der bør ikke lukkes for vandet til en sektion eller en zone i et system, der har været udløst,
før hele branden er slukket.
Beslutningen om at lukke en sektion eller zone ned, der har været udløst som følge af
brand, bør kun træffes af redningsberedskabet.
Komponenter, der er fjernet fra systemet, bør opbevares af brugeren med henblik på
eventuel undersøgelse hos en myndighed.
18.2.2 Systemer, der beskytter kølelagre (køling med luftcirkulation)
Systemet bør skilles ad og tørres, hver gang dyser har været udløst.
18.3
Systemejerens inspektions- og kontrolprogram
18.3.1 Generelt
Installatøren skal give systemejeren en dokumenteret procedure for inspektion og kontrol
af systemet (se også DBI retningslinier 001-006). Programmet skal give vejledning i, hvilke
handlinger der skal udføres i tilfælde af svigt, udløsning af systemet med særlig omtale af
procedure for manuel nødstart af pumper samt oplysninger om den ugentlige rutine i
18.3.2.
18.3.2 Ugentlig rutine
18.3.2.1 Generelt
Hver del af den ugentlige rutine skal udføres mindst én gang hver 7. dag.
18.3.2.2 Kontroller
Følgende skal kontrolleres og registreres:
a) alle manometre for luft og vand på systemet, hovedforsyningsledninger og tryktanke
NOTE: trykket i rørsystemet i tørre og pre-action systemer bør ikke falde med mere
end 1,0bar pr. uge.
b) vandniveauet i højtliggende private reservoirer, floder, kanaler, søer, reservoirer
(herunder spædetanke til pumper og tryktanke)
c) korrekt stilling af alle hovedafspærringsventiler.
18.3.2.3 Prøvning af alarmklokker
Alle alarmklokker skal afgive lyd i mindst 30s, og samtidig skal forbindelsen til
redningsberedskabet kontrolleres jævnfør DBI Retningslinie 232.
18.3.2.4 Prøvning af automatisk pumpestart
Prøvning af automatiske pumper skal omfatte følgende:
83
a) kontrol af brændstofstand og smøreoliestand i dieselmotorer
b) nedsættelse af vandtryk på startanordningen for dermed at simulere tilstanden af
automatisk start
c) ved pumpestart kontrolleres og registreres tryk mod lukket ventil
d) kontrol af olietryk på dieselpumper samt strømmen af kølevand gennem åbne
kølesystemer.
18.3.2.5 Prøvning af genstart af dieselmotor
Umiddelbart efter prøvningen af pumpestart i 18.3.2.4, skal dieselmotorer prøves som
følger:
a) motoren skal køre i 20min eller i det tidsrum, som leverandøren har anbefalet, den
længste tid benyttes. Motoren skal derefter standses og omgående genstartes med
den manuelle startknap
b) vandstanden i det primære kredsløb i lukkede kølesystemer skal kontrolleres
Olietryk (hvis der er monteret manometre), motortemperatur og kølevandstrøm skal
overvåges under prøvningen. Olieslanger skal kontrolleres og der foretages almindelig
inspektion for lækage af olie, kølevæske eller udstødningsgasser.
18.3.2.6 Batterier
Elektrolytniveau og – densitet i alle blyakkumulatorer (inkl. startbatterier til dieselmotorer
og batterier til strømforsyninger til styretavler) skal kontrolleres. Hvis densiteten er lav, skal
batteriopladeren kontrolleres, og hvis denne fungerer normalt, skal batteriet/erne skiftes.
18.3.2.7 Forbindelse til redningsberedskabet og fjerntliggende alarmcentral
Udstyret til overførsel af alarm fra et vandtågesystem til redningsberedskabet eller
fjerntliggende bemandet central skal kontrolleres for:
a) kontinuitet i overførslen
b) kontinuitet i forbindelsen mellem alarmkontakten og alarmpanelet
NOTE: afprøvningsproceduren skal aftales med modtageren af alarmen
18.3.2.8 Varmebændler og lokale opvarmningssystemer
Varmesystemer, der forhindrer frost i vandtågesystemet, skal kontrolleres for korrekt
funktion.
18.3.3 Speciel overvejelse.
Vægtfylden af frostvæske skal kontrolleres mindst hvert kvartal for fryserum og mindst
årligt før vinteren for uopvarmede områder.
84
18.4
Plan for eftersyn og vedligeholdelse
18.4.1 Generelt
18.4.1.1 Procedurer
Foruden planen i dette punkt skal alle procedurer anbefalet af komponentleverandørerne
følges.
18.4.1.2 Registreringer
Alle procedurer i planen skal udføres af kompetent person (se DBI retningslinier 001-006)
som skal aflevere en underskrevet og dateret inspektionsrapport til brugeren, og rapporten
skal indeholde oplysning om udførte eller krævede afhjælpende foranstaltninger med
nærmere oplysninger om eksterne betingelser, fx vejrforhold, der kan have påvirket
resultaterne.
18.4.2 Kvartalsmæssig rutine
18.4.2.1 Generelt
Følgende kontroller og inspektioner skal foretages mindst hver 13. uge.
18.4.2.2 Granskning af risiko
Virkningen af ændringer af konstruktion, anvendelse, lagertype, opvarmning, belysning
eller udstyr osv. i en bygning på risikoklassifikationen eller projekteringen af systemet skal
identificeres, således at der kan foretages passende ændringer.
18.4.2.3 Dyser og gruppeudløsere
Dyser og gruppeudløsere, hvorpå der er aflejringer (andet end maling), skal rengøres
grundigt. Malede eller skæve dyser og gruppeudløsere skal udskiftes.
Beskyttelse med fx syrefri silikonefedt skal kontrolleres. Om nødvendigt skal den
eksisterende beskyttelse fjernes, og dyserne eller gruppeudløserne skal påføres fx syrefri
silikonefedt to gange (for glasbulbdyser kun på dysekrop og –ben).
Særlig opmærksomhed skal rettes mod dyser i sprøjtekabiner, hvor hyppigere rengøring
og/eller beskyttende foranstaltninger kan være nødvendige.
18.4.2.4 Rørsystem og rørbæringer
Rørsystem og bæringer skal kontrolleres for korrosion og om nødvendigt males.
Bitumenbaseret maling på rørsystem, inkl. gevindskårne ender af galvaniserede rør og
bæringer, skal fornys efter behov.
NOTE: det kan være nødvendigt at forny bitumenbaseret maling med mellemrum på 1 til 5
år afhængig af de omgivende betingelsers beskaffenhed.
Eventuel beskyttelsestape på rør skal repareres efter behov.
85
Rørsystemet skal kontrolleres for elektriske jordforbindelser. Det må ikke anvendes som
jordingsudstyr, og eventuelle jordtilslutninger fra elektrisk udstyr skal fjernes og erstattes af
et alternativt arrangement.
18.4.2.5 Vandforsyninger og tilhørende alarmer
Vandforsyningen skal afprøves. Eventuelle pumper i forsyningen skal starte automatisk, og
forsyningstrykket ved den relevante vandmængde må ikke være mindre end den relevante
værdi i henhold til kap.9, under hensyntagen til ændringer som angivet i 18.4.2.2.
18.4.2.6 El-forsyninger
Elektrolytniveau og – densitet i alle åbne nikkel-cadmium akkumulatorer (inkl. startbatterier
til dieselmotorer og batterier til strømforsyninger til styretavler) skal kontrolleres. Hvis
densiteten er lav, skal batteriopladeren kontrolleres og hvis nødvendigt repareres eller
udskiftes. Hvis opladeren fungerer normalt, skal batteriet(erne) skiftes.
Alle sekundære elektriske forsyninger fra dieselgeneratorer skal kontrolleres for
tilfredsstillende funktion.
18.4.2.7 Afspærringsventiler
Alle afspærringsventiler, der styrer vandstrømmen til dyser, skal aktiveres til sikring af, at
de er i funktionsklar stand, og de skal stilles tilbage til korrekt tilstand. Dette skal omfatte
afspærringsventiler på alle vandforsyninger, ved ventilarrangementer og alle zone- eller
andre ekstra afspærringsventiler.
18.4.2.8 Vandstrømskontakter
Vandstrømskontakter skal kontrolleres for korrekt funktion.
18.4.2.9 Reservedele
Reservedeles antal og tilstand skal kontrolleres.
18.4.3 Halvårlig rutine
18.4.3.1 Generelt
Følgende kontroller og inspektioner skal foretages mindst hver 6. måned.
18.4.3.2 Tørre ventilarrangementer
Tørre ventilarrangementer og eventuelle komponenter der accelererer udløsningen af tørre
systemer og tail-end udvidelser skal bevæges (kontrolleres) på én af følgende måder:
a) Ventildækslet skal i trykløs tilstand afmonteres og de bevægelige dele skal manuelt
betjenes;
b) Hvis der er installeret en afspærringsventil efter ventilarrangementet skal denne
lukkes og rummet mellem den tørre ventils klap og undersiden af
afspærringsventilen fyldes med vand og installationens drænventil åbnes.
18.4.3.3 Alarm overført til brandvæsen og ekstern centralstation
Den elektriske installation skal kontrolleres.
86
18.4.4 Årlig rutine
18.4.4.1 Generelt
Følgende kontroller og inspektioner skal foretages mindst hver 12. måned.
18.4.4.2 Prøvning af automatiske pumpers gennemstrømning
Hver vandforsyningspumpe i systemet skal prøves ved fuld belastning (ved hjælp af
prøvetilslutningen forbundet med pumpens forsyningsrør efter kontraventilen på
pumpeudløbet), og tryk-vandmængde-værdierne skal være som angivet på mærkepladen.
NOTE: der skal tages hensyn til tryktab i forsyningsrør og ventiler mellem kilden og ”C”manometret på hvert ventilarrangement.
18.4.4.3 Prøvning af ”manglende start” af dieselmotorer
Alarmen for ”manglende start” skal fungere efter den 6. startcyklus (se dog tillæg til kapitel
9) når følgende cyklus benyttes:
a)
b)
c)
d)
e)
brændstof forsyningen afbrydes
motoren skal forsøges startet i mindst 15s
Indkoblingen af startmotor skal afbrydes for mindst 10s og højest 15s
(b) og (c) skal gentages yderligere 5 gange
brændstof tilførslen genetableres
Umiddelbart efter denne prøvning skal motoren startes med det manuelle startsystem.
18.4.4.4 Flydeventiler på reservoirer
Flydeventiler på reservoirer skal kontrolleres for korrekt funktion.
18.4.4.5 Sugebrønde, åbne reservoirer og filtre
Filter og bundfældningsbrønde og disses afskærmninger skal inspiceres mindst en gang
årligt og rengøres efter behov.
18.4.5 Rutiner
Følgende kontroller og inspektioner skal foretages mindst som angivet nedenfor:



alle åbne reservoirer skal undersøges udvendigt og indvendigt mindst 1 gang årligt.
De skal rengøres og/eller males og/eller have korrosionsbeskyttelsen repareret efter
behov
alle lukkede reservoirer skal rengøres 1 år efter 1.gangsinspektionen og derefter
mindst hvert 8. år
alle reservoirer skal mindst hvert 8. år tømmes, rengøres og undersøges indvendigt
og eventuelle fejl udbedres.
Alternativt kan reservoiret inspiceres af en dykker. Undersøgelsen skal i så fald foretages
af en erhvervsdykkker og omfatte følgende:
87



kontrol af vandets beskaffenhed, herunder om der i vandet forefindes urenheder,
der kan have betydning for vandtågesystemets funktion
kontrol af om der i konstruktionen er revner, sprækker eller andre synlige fejl
kontrol af rørinstallationernes tilstand.
Inspektionsresultatet skal fremgå af en kortfattet rapport. Hvis rapporten ikke er fejlfri, skal
reservoiret tømmes og renses (dvs. reservoirebunden skal være fri for sand og sten,
sugerøret skal være uden rust og reservoirets bund, vægge og loft skal være hele og uden
revner).
Tryktanke skal hvert 4. år undersøges indvendigt og udvendigt i overensstemmelse med
Arbejdstilsynets bestemmelser.
Alle afspærringsventiler, alarm- og kontraventiler skal undersøges 1 gang årligt og efterses
eller udskiftes efter behov, dog skal våde ventilarrangementer mindst hvert 3. år adskilles
og renses.
Anneks A
Klassifikation af typiske risici
Tabel A1, tabel A2 og tabel A3 er lister over laveste risikoklassifikation. Tabellerne kan
også bruges som vejledning for anvendelser, der ikke er nævnt specifikt.
Tabel A1: LH risici
Skoler og andre uddannelsesinstitutioner (bestemte områder).
Kontorer (bestemte områder).
Fængsler.
Tabel A2: OH risici
Anvendelse
Normal risikoklasse
OH1
OH2 (1)
Glas og keramik
OH3 (2)
Glasfabrik
Kemikalier
Cementværk
Fotografiske laboratorier
farveri
sæbefabrikation
filmfremstilling
malerværksted med
vandbaseret maling
Teknik
Metalpladefabrik
Maskinfabrik
elektronikfabrik
radiofabrik
vaskemaskinefabrik
autoværksted
88
OH4
Anvendelse
Normal risikoklasse
OH1
levnedsmidler og
drikkevarer (3)
diverse
Hospital
hotel
bibliotek
restaurant
skoler (se 5.2.1)
kontorer (se 5.2.1)
OH2 (1)
OH3 (2)
OH4
Slagterier
mejerier
bageri
bisquitfabrik
bryggeri
chokoladefabrik
konfekturefabrik
foderfabrik
kornmølle
fremstilling af tørrede
grønsager og supper
sukkerfabrik
Spritfabrik
laboratorier (fysik)
vaskerier
parkeringshuse, ekskl.
automatiske
museer
radio-fjernsynsstudie
(se også film (TV)
studier)
banegård
teknikrum
landbrug
biograf og teater
koncertsale
tobaksfabrik
film (TV) studier
bogbinderier
papfabrik
papirfabrik
behandling af
genbrugspapir
papir
89
Tabel A2 (fortsat)
Anvendelse
Normal risikoklasse
OH1
OH2 (1)
OH3 (2)
OH4
gummi og plast
forretninger og
kontorer
tekstiler og
beklædning
databehandling
(computerrum,
undtagen opbevaring
af bånd)
kontorer (se 5.2.1)
Lædervarefabrik
stormagasin
storcenter
Udstillingshaller (4)
tæppefabrik
(undtagen gummi og
skumplast)
fremstilling af stoffer
og beklædning
Bomuldspinderier
bearbejdning af hør
bearbejdning af hamp
skotøjsfabrik, ekskl.
plastik og gummi
strikvarefabrik
linnedfabrik
madrasfabrik
(undtagen skumplast)
systue
væveri
uld- og kamgarnsspinderi
træ
træbearbejdning
møbelfabrik
(undtagen skumplast)
møbelshowroom
polstring (undtagen
skumplast)
Krydsfinerfabrik
NOTE 1: Hvor der er maling, større mængder brændbar væske eller tilsvarende brandbelastning skal de behandles som
OH3.
NOTE 2: Varehuse generelt og højhussystemer for at sikre fleksibilitet.
NOTE 3: Hvis der benyttes brandbare isoleringspaneler skal en højere klassifikation overvejes.
NOTE 4: Der skal tages hensyn til ekstraordinære højder.
90
Tabel A3: Processer i HHP
HHP1
fremstilling af
gulvbelægninger og
linoleum
fremstilling af harpiks,
kønrøg og terpentin
HHP2
HHP3
fremstilling af lightere
tjæredestillation
remiser til busser,
lastvogne uden last og
togvogne
fremstilling af cellulosenitrat
dæk for person- og
lastvogne
fremstilling af skumplast,
skumgummi og skumgummi produkter
stearin og paraffin fabrik
fremstilling af gummierstatninger
fremstilling af træuld
papirfremstillings haller
tæppefabrik inkl. gummi og
plastik
tændstikfabrik
savværker
malervirksomheder med
opløsningsmidler
spånpladefabrik (1)
køleskabsfabrik
farve og lak produktion
trykkerier
kabelfabrik for PP/PE/PS
eller lignende forbrændingskarakteristik; andre
OH3
injektionsstøbning
(plast) for PP/PE/PS eller
lignende forbrændingskarakteristik; andre OH3
gummivarefabrik
fabrikation af syntetiske
fibre (undtagen akryl) se
note 1
rebproduktion
tæppe fabrik, inkl. ikke
ekspanderet plastik
skotøjsfabrik, inkl. plastik
og gummi
NOTE 1: yderligere punktbeskyttelse kan være nødvendig.
91
HHP4
fremstilling af fyrværkeri
Anneks B
Metode til kategorisering af oplagrede varer
B.1
Generelt
Den samlede brandrisiko, som oplagrede varer (defineret som et produkt og dets
emballage) frembyder, er en funktion af varmeafgivelsen (kW), der igen er en funktion af
brændværdien (kJ/kg) og brandhastigheden forbrændingshastigheden (kg/s).
Brændværdien bestemmes af materialet eller materialesammensætningen i varerne.
Brandhastigheden forbrændingshastigheden bestemmes både af det pågældende
materiale og af materialekonfigurationen.
For at fastlægge et produktets kategori skal der bestemmes en ”materialefaktor” som
derefter eventuelt modificeres afhængigt af varernes sammensætning. Hvis modifikation
ikke er nødvendig, skal ”materialefaktoren” være eneste bestemmende faktor for
kategorien.
B.2
Materialefaktor (M)
B.2.1
Generelt
Figur B1 skal anvendes til bestemmelse af materialefaktoren i tilfælde, hvor varerne består
af en blanding af materialer. Når figur B1 anvendes, skal de oplagrede varer og alle
emballerings- og pallematerialer betragtes samlet. Ved denne vurdering skal gummi
behandles på samme måde som ekspanderet plast. Oplagring af gummidæk kræver
specielle tiltag.
Følgende fire materialefaktorer skal anvendes til at bestemme kategorien:
B.2.2
Materialefaktor 1
Ikke-brændbare produkter i brændbar emballage og produkter med lav eller middel
brændbarhed i brændbar/ikke-brændbar emballage. Produkter med et lavt plastindhold
som defineret nedenfor:
- indhold af ikke-ekspanderet plast mindre end 5 vægt- % (inkl. pallen)
- indhold af ekspanderet plast mindre end 5 volumen- %.
Eksempler:
- metaldele med/uden papemballage på træpaller
- levnedsmidler i pulverform i sække
- dåsemad
- ikke-syntetisk stof
- lædervarer
- trævarer
- keramik i pap-/trækasser
- metalværktøj i pap-/træemballage
- plast- eller glasflasker med ikke-brandfarlige væsker, i kartoner
- store elektriske instrumenter (med kun lidt emballage).
92
Figur B1 - Materialefaktor
B.2.3
Materialefaktor 2
Varer med et højere energiindhold end varer med materialefaktor 1, eksempelvis varer der
indeholder plast i større mængder som defineret i figur B1.
Eksempler:
- træ- eller metalmøbler med plastsæde
- elektrisk udstyr med plastikdele eller i plastemballage
- elektriske kabler på tromler eller i kasser
- syntetiske stoffer.
B.2.4
Materialefaktor 3
Materialer, der overvejende er ikke-ekspanderet plast (se figur B1), eller materialer med et
lignende energiindhold.
Eksempler:
- bilbatterier uden elektrolyt
- PC’er
- kopper og bestik af ikke-ekspanderet plast.
B.2.5
Materialefaktor 4
Materialer, der overvejende er ekspanderet plast (mere end 40 volumen- %), eller
materialer med et lignende energiindhold (se figur B1).
Eksempler:
- skumgummimadrasser
- emballage af ekspanderet polystyren
- skumgummipolstring.
93
B.3
Indvirkning af materialesammensætning
Når materialefaktoren er bestemt, findes den mest egnede kategori ud fra
materialesammensætningen i tabel B1. Hvis en egnet kategori også er angivet i tabel C1,
skal den højeste af de to værdier anvendes.
Tabel B1: Kategorier som funktion af lagertype
Materialesammensætning
Materialefaktor
1
2
3
4
Kategori I, II, III
Kategori I, II, III
Kategori I, II, III
Kategori IV
Eksponeret plastoverflade – ikke-ekspanderet
Kategori III
Kategori III
Kategori III
Kategori IV
Eksponeret plastoverflade – ekspanderet
Kategori IV
Kategori IV
Kategori IV
Kategori IV
Åben struktur
Kategori II
Kategori II
Kategori III
Kategori IV
Materialer i massive blokke
Kategori I
Kategori I
Kategori II
Kategori IV
Materialer i granulat- eller pulverform
Kategori I
Kategori II
Kategori II
Kategori IV
Ingen særlig type
Kategori I
Kategori II
Kategori III
Kategori IV
Eksponeret plastbeholder med ikkebrændbart indhold
NOTE: Materialesammensætning er forklaret i B.3.1 til B.3.7.
Materialesammensætningerne i tabellen er følgende:
B.3.1
Eksponeret plastbeholder med ikke-brændbart indhold
Dette gælder kun plastbeholdere med ikke-brændbare væsker eller faste stoffer i direkte
kontakt med beholderen.
NOTE 1: Denne type gælder ikke for metaldele i opbevaringskasser af plast.
Kategori I: Beholdere med ikke-brændbare væsker
Kategori II: Små ( 50 l) beholdere med ikke-brændbare faste stoffer
Kategori III: Store (> 50 l) beholdere med ikke-brændbare faste stoffer
Eksempler:
- plastflasker med læskedrikke eller drikke med en alkoholprocent under 20 %
- plastbøtter eller – tromler med inaktivt pulver som f.eks. talkum.
NOTE 2: Det ikke-brændbare indhold virker som et varmelager og får beholderen til at
brænde langsommere. Væsker er mere effektive end faste stoffer, da de er bedre
varmeledere.
B.3.2
Eksponeret plastoverflade – ikke-ekspanderet
Kategorien skal øges til IV, når der på varen er eksponerede plastoverflader på en eller
flere sider eller på mere end 25 % af overfladearealet.
Eksempler:
- metaldele i PVC-beholdere
- levnedsmidler i dåser i krympefolie.
94
B.3.3
Eksponeret plastoverflade – ekspanderet
Eksponeret ekspanderet plast er farligere end ikke-eksponeret plast. Dette skal behandles
som kategori IV.
B.3.4
Åben struktur
Materialer med meget åben struktur frembyder som hovedregel en større risiko end
materialer med lukket struktur. Det store overfladeareal sammen med let adgang for luft får
materialerne til at brænde hurtigt.
Den øgede risiko kan være betragtelig, især for almindelige brændbare materialer.
Eksempler:
Papkasser har en materialefaktor på 1 og
- som usamlet papkasse er kategorien I
- som tom samlet kasse er kategorien II (pga. den lette adgang for luft)
- i ruller lagret stående er pap enten kategori III eller derover (speciel risiko)
afhængig af opbevaringsmetoden (tæt pakket, med eller uden bånd osv.).
B.3.5
Materialer i massive blokke
I tilfælde af materialer i massive blokke er der et lille forhold mellem overfladeareal og
volumen/masse. Dette nedsætter brandhastigheden og giver en lavere kategori.
Eksempel:
- blokke af massiv gummi, vinylgulvfliser opbevaret i blokke.
NOTE: Denne type gælder ikke for blokke af ekspanderet plast (kategori IV).
B.3.6
Materialer i granulat- eller pulverform
NOTE 1: Granulat, med undtagelse af ekspanderet plast, der vil løbe ud under en brand,
har tendens til at kvæle ilden og er derfor mindre farlig end det tilsvarende
materiale i sin grundform.
Eksempel:
- plastgranulat til sprøjtestøbning, opbevaret i papkasser.
NOTE 2: Denne type gælder ikke for opbevaring på reoler.
B.3.7
Ingen speciel materialesammensætning
Varer, der ikke har nogen af de ovenfor nævnte karakteristika, f.eks. varer i kartoner.
95
Anneks C
Alfabetisk liste over lagrede produkter samt kategorier
Tabel C1 skal anvendes til at bestemme kategorien for lagrede produkter, når emballagen
– med eller uden palle – ikke er farligere end en papkasse eller en emballage af et enkelt
lag bølgepap.
Tabel C1: Lagrede produkter og kategorier
Produkt
Kategori
Bemærkninger
Asfaltpap
II
I ruller, liggende
Asfaltpap
III
I ruller, stående
Batterier, tørcelle
II
Batterier, vådcelle
II
Beklædning
II
Bomuld, i baller
II
Bøger
II
Cellulose
II
Cellulosemasse
II
Dæk lagret vandret
IV
Dæk ståede i reoler er ikke omfattet af disse regler
Elektrisk udstyr
I
Hovedsageligt af metal med ≤ 5 volumen % plastik
Elektrisk udstyr
III
Andet
Elektriske kabler eller ledninger
III
Lagring i reoler kræver vandtågee på mellemniveau
Esparto til papirfremstilling
III
Løst eller i baller
Fiberplade
II
Foderstoffer
II
I sække
Fodtøj
II
≤ 5 vægt % plastik eller gummi
Fodtøj
III
Med plastik (5 % eller mere)
Glas
I
Tomme
Glasfiber
I
Ubearbejdet
Gødning, fast
II
Kan kræve særlige forholdsregler
Hamp
II
Særlige forholdsregler, f.eks. større dækningsområde, kan være
nødvendigt
Harpiks
II
Undtagen brandfarlige væsker
Huder
II
Hør
II
Ildtændere (til grill)
III
Jute
II
Kanvas, imprægneret med tjære
III
Kartoner, voksede, flade
II
Tomme plastakkumulatorer kræver særlig beskyttelse
Særlige forholdsregler, f.eks. større dækningsområde, kan være
nødvendigt
I baller, uden nitrit og acetat
Særlige forholdsregler, f.eks. større dækningsområde, kan være
nødvendigt
96
Kartoner, voksede, samlede
III
Keramik
I
Klude
II
Løse eller i baller
Klæbestoffer, lime
I
Uden opløsningsmidler
Klæbestoffer, lime
III
Hvis varen indeholder brændbare opløsningsmidler, kræves særlig
beskyttelse
Kokosmåtter
II
Konfekture
II
Kontormaterialer
III
Kork
II
Korn
I
I sække
Kornprodukter
II
I æsker
Kurvevarer
III
Kønrøg
II
Kød
I
Lamineret plade
II
Levnedsmidler, i dåser
I
Linned
II
Linoleum
III
Lædervarer
II
Madrasser
IV
Med ekspanderet skum
Madrasser
II
Andre
Malinger
I
Vandbaseret
Mel
II
I sække eller papirsposer
Metalvarer
I
Mælkepulver
II
I poser eller sække
Møbler, polstrede
II
Med naturfibre og –materialer men undtagen plast
Møbler, træ-
II
Pap (alle typer)
II
Lagret fladt
Pap (undtagen bølgepap)
II
Ruller, liggende
Pap (undtagen bølgepap)
III
Ruller, stående
Pap (bølgepap)
III
Ruller, liggende
Pap (bølgepap)
IV
Ruller, stående
Papkartoner
III
Tomme, tunge, samlet til kasser
Papkartoner
II
Tomme, lette, samlet til kasser
Papir
II
Ark. Liggende
Papir
III
Masse < 5 kg/100 m (f.eks. tissuepapir), i ruller, liggende
Papir
IV
Masse < 5 kg/100 m (f.eks. tissuepapir), i ruller, stående
Papir
III
Masse  5 kg/100 m (f.eks. avispapir), i ruller, stående
Nedkølet eller frosset
I papkasser og –bakker
2
2
2
97
Masse  5 kg/100 m (f.eks. avispapir), i ruller, liggende
2
Papir
II
Papir, tjærebelagt
III
Papir, masse
II
I ruller eller baller
Papir, affald
III
Særlige forholdsregler, f.eks. større dækningsområde, kan være
nødvendigt
Pelse
II
Flade i kasser
Plantefibre
II
Særlige forholdsregler, f.eks. større dækningsområde, kan være
nødvendigt
Puder
II
Fjer eller dun
Service (lertøj)
I
Snor, naturfibre
II
Spiritusholdige drikke glasflasker i
kasser
I
≤ 20 % alkohol
Spiritusholdige drikke glasflasker i
kasser
III
> 20 % alkohol
Stearinlys
III
Stearinlys
Stof, syntetisk
III
Lagret fladt
Stof, uld eller bomuld
II
Strikvarer
II
Se beklædning
Sukker
II
I poser eller sække
Sæbe, vandopløselig
II
Tagpap i ruller
III
Tekstiler
Se stoffer
Tobak
II
Tov, syntetisk
I
Træ
Blade og færdigvarer
Se tømmer
Træmasse
II
I baller
Træ, spånplade, finerplade
II
Liggende, undtagen ventilerede stakke
Træfinerplader
III
Trækul
II
Undtagen imprægneret trækul
Træuld
IV
I baller
Tændstikker
III
Tæppefliser
III
Tæpper, uden skumbagside
II
Lagring i reoler kræver vandtågee på mellemniveau
Tømmer, opsavet
III
I ventilerede stakke
Tømmer, opsavet
II
Ikke i ventilerede stakke
Tømmer, ikke opsavet
II
Voks (paraffin)
IV
Øl
I
Øl
II
Beholdere i trækasser
98