De franske regler om brugsret og nøgen ejendomsret

Barnløshedsbehandling
Behandlingstilbud på Dansk Fertilitetsklinik
Hurtigt og effektivt undersøgelsesprogram af
årsagen til barnløshed
Reagensglasbefrugtning (IVF)
Mikroinsemination (ICSI)
Sædudtagning fra testiklen (TESE)
Insemination med mandens sæd
Insemination med donorsæd
ge
Nedfrysning af sæd
æn
Sædvurdering
ffs
V
Blastocyst dyrkning
Klinikken ligger på Frederiksberg, Seedorffs Vænge
2, 1. sal, knap 100 m fra Frederiksberg Hospital.
Der er fri parkering til klinikkens gæster på de
første parkerings-pladser på Seedorffs Vænge i
to timer, husk p-skiven. Klinikkens indgang ligger
meget diskret. Gå bag om bygningen fra parkeringspladsen og benyt indgangen på den modsatte side (se
tegning).
Fra klinikken er der 200m til Fasanvej Metrostation.
Buslinie 4A standser på Nordre Fasanvej og buslinie
29 på Nye-landsvej.
dor
Assisted hatching (gennembrydning af æghinden)
See
Nedfrysning af æg
1
Undersøgelser
Denne information er til dig, der ønsker at få et barn
og venter på at komme til den første samtale.
Du kan læse om hvad der skal ske ved den første
samtale, og hvilke undersøgelser, der skal til, for
at vi kan forsøge at finde ud af, hvorfor du ikke er
blevet gravid før. Du kan også læse om de forskellige
metoder til behandling af barnløshed.
Har du fået behandling et andet sted, eller ved du
allerede hvilken behandling du skal have, er det en
stor hjælp, hvis du medbringer en kopi af din gamle
journal og tidligere stimulationsskemaer samt ægog sædskemaer.
Har du tidligere været i
barnløshedsbehandling?
Klinikken har overenskomst med Sygesikringen.
Det betyder, at samtalen og undersøgelser er
gratis, bortset fra udgifter til medicin og donorsæd,
hvis der medbringes en henvisning fra egen læge
til både kvinden og manden. Behandling med
reagensglasbefrugtning foretaget på klinikken
dækkes ikke af Sygesikringen, den skal man selv
betale.
Klinikkens åbningstid på hverdage er 7.30 til 17.00
(fredag dog til kl. 15). Behandlingen foregår mandag
til lørdag.
Hvem kan få behandling på Dansk Fertilitetsklinik?
Regler for behandling på
speciallæge klinik
Folketinget har fastsat nogle regler for, hvem der kan
få behandling på private klinikker:
Det skal være medicinsk rimeligt at forsøge behandling
Kvinden må behandles indtil hun fylder 46 år
Både enlige, heteroseksuelle og lesbiske par
kan behandles
Hvordan adskiller vi os fra
sygehusvæsenet?
I det offentlige sygehusvæsen må man kun:
Få behandling til første fælles barn
Kvinden og manden skal være gift eller have levet i et ægteskabslignende forhold i mindst 1 år
Behandle indtil kvinden fylder 40 år
Der kan være krav om, hvor længe singler eller
lesbiske par skal have ønsket at få et barn
Man kan få hjælp til det antal børn, man ønsker
Der er ingen ventetid på behandling
Viser det sig efter undersøgelserne, at du/I er
berettiget til at få reagensglas befrugtning i det
offentlige sygehusvæsen, gør vi normalt opmærksom
på det og sender en henvisning til en offentlig
klinik efter dit/jeres ønske. Alternativt kan man få
behandling hos os for egen regning. Spørg endelig,
hvis du er i tvivl, om du kan henvises til offentligt
sygehus.
2
Undersøgelser
Inden vi kan behandle for barnløshed er det
nødvendigt at undersøge nogle forhold. Det
tager som regel 2-3 uger, afhængig af, hvor i din
menstruationsperiode du er ved den første samtale.
De fleste undersøgelser og blodprøver foregår på
klinikken.
Kvinden
Æggestokkene og livmoderen: undersøges ved
en ultralydskanning. Er der store muskelknuder
i livmoderen eller en polyp i slimhinden, kan
en operation før behandlingen øge chancen for
graviditet.
Æggelederne: undersøges ved en røntgenkontrast
undersøgelse. Hvis æggelederne er aflukkede,
kan ægget ikke komme fra æggestokken
gennem æggelederen ind i livmoderen. Er der
nedsat passage i æggelederen, er der nedsat
chance for graviditet og en forhøjet risiko for
en graviditet uden for livmoderen. Ofte råder vi
derfor til reagensglasbefrugtning. Er æggelederne
væskefyldte, kan en operation før behandlingen øge
chancen for graviditet. Vi sørger for en henvisning til
sygehuset eller til en røntgenklinik.
Blodprøver: Kvinden bliver undersøgt for
forstyrrelser i stofskiftet og det mælkedannende
hormon, Prolaktin. Herudover måles AMH, som siger
noget om ægreserven, og vi undersøger om kvinden
har haft røde hunde, HIV eller hepatitis.
Blodprøve for FSH, LH og østradiol, for at vurdere
æggestokkenes funktion, kan kun tages 2. eller 3.
menstruationsdag.
Manden
Manden udspørges specielt om infektioner, slag
eller operationer i testiklerne. Er sædkvaliteten
blevet undersøgt tidligere? Har han på et tidspunkt
opnået graviditet med en anden partner? Er der
andre i familien med nedsat sædkvalitet eller cystisk
fibrose?
Blodprøver for alvorlige smitsomme sygdomme:
manden skal også undersøges for HIV og smitsom
leverbetændelse (hepatitis B og C). Da disse
sygdomme kan smitte gennem sædvæske, skal vi
have svar på blodprøverne, inden vi må undersøge
en sædprøve i laboratoriet. Blodprøverne skal
undersøges på et certificeret laboratorium. I
Storkøbenhavn er blodbanken på Rigshospitalet
certificeret til at foretage analyserne.
Sædkvaliteten undersøges under mikroskop her i
klinikken. De sædceller, der bevæger sig hurtigt og
fremadrettet, regnes for at være befrugtningsdygtige.
Ud over at se på den friske sædprøve, bliver
sædprøven renset som til en insemination (de døde
og sløve sædceller bliver sorteret fra), for at se
hvor mange sædceller der klarer sorteringen. Det
giver en mere realistisk vurdering af sædkvaliteten.
Mænds sædkvalitet svinger meget.
Har manden været syg eller
haft feber inden for de sidste
3 måneder, vil sædprøven
være påvirket af det. Husk at
gøre opmærksom på det når
sædprøven afleveres.
Eventuelt må sædprøven gentages efter 1-2 måneder
for at få et korrekt indtryk af sædkvaliteten.
De senere års forskning tyder på, at en del af de
mænd, der har meget svært nedsat sædkvalitet,
kan videreføre deres nedsatte frugtbarhed til
deres egne drengebørn. I det tilfælde tilbyder vi at
henvise manden til at blive undersøgt nærmere på
Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion,
hvor man har specialiseret sig i undersøgelse af
mænd med svært nedsat sædkvalitet. Risikoen
kan afdækkes ved en kromosomanalyse. Endvidere
vil mandens testikler blive ultralydsskannet, fordi
man hyppigere finder forstadier til testikelkræft hos
mænd med svært nedsat sædkvalitet.
3
Hvad sker der ved den første samtale?
Vores udredningsprogram er meget effektivt, idet
vi sørger for, at alle nødvendige undersøgelser
planlægges og laves i forbindelse med samtalen.
Der er derfor afsat ca. 1 time til den første samtale.
Vi gennemgår de journaloplysninger du/I har sendt
til os på forhånd og spørger også til sygdomme,
der ikke har med fertilitet at gøre. Det er for at få
et helhedsbillede af helbredstilstanden og for at se,
hvilke undersøgelser der eventuelt mangler. Vi vil i
forbindelse med samtalen:
Se på kvindens æggestokke og livmoder ved en
ultralydsskanning
Tage en celleprøve fra livmoderhalsen
Undersøge kvinden for Klamydia
Tage blodprøver for HIV og smitsom
leverbetændelse på begge parter samt nogle
supplerende blodprøver på kvinden
Aftale en dag, hvor manden kommer med en
sædprøve til undersøgelse af sædkvaliteten
Planlægge en passageundersøgelse af
æggelederne
Aftale, at kvinden skal have taget blodprøver
til hormonanalyser på næste 2. eller 3.
menstruationsdag
I løbet af 2-3 uger har vi alle resultater, og vi kan
tage stilling til, hvilken behandling der er bedst.
Behandlingen kan begynde lige så snart vi har alle
resultater.
Behandling af barnløshed
Manden
Ved let nedsat sædkvalitet renses og koncentreres
sædprøven og sprøjtes op i livmoderen. På den måde
kommer der flere befrugtningsdygtige sædceller ud
til det modne æg. Det kaldes insemination. For at det
skal lykkes, er det en forudsætning, at der er normal
passage i kvindens æggeledere.
Nogle mænd har ikke sædceller i deres sædvæske.
Det gælder fx steriliserede mænd eller mænd med
lukkede sædledere. Her må man udtage sædceller
fra testiklen og bagefter indføre den enkelte sædcelle
i ægget for at befrugte det.
Hvis sædkvaliteten er dårligere, vil vi råde til
reagensglasbehandling. Det gør vi også, hvis kvinden
ikke er blevet gravid efter 3-6 inseminationer.
Hvis sædprøven har flest sædceller med afvigende
udseende eller dårlig bevægelighed, anbefaler vi
reagensglasbehandling med mikroinsemination
(ICSI). Her indføres en enkelt sædcelle ind i hvert af
de udtagne modne æg. Hvis sæden ser normal ud,
men alligevel ikke befrugter ægget, kan mikroinsemination også hjælpe.
4
Kvinden
Er kvindens livmoderslimhinde meget tynd, har hun
uregelmæssige menstruationer eller udeblivende
ægløsning, kan hun hjælpes med hormonbehandling
og insemination. Ved ultralydsskanning kan
udviklingen af slimhinden og ægblærer følges, og
det kan afgøres, hvornår inseminationen giver størst
chance for graviditet.
Er der ikke passage i begge æggeledere eller er
kvinden ikke blevet gravid efter 3-6 inseminationer,
er reagensglasbefrugtning (IVF)det næste skridt.
Kvinden gennemgår en hormonbehandling, der øger
antallet af modne æg i æggestokkene. Disse æg
udtages ved at stikke en tynd nål ind i æggestokken
og suge væsken med ægcellen ud af æggestokken.
Æggene befrugtes herefter i reagensglas med
mandens sæd. Det sikrer en kontrolleret befrugtning
og deling af æggene. De befrugtede og delte æg
lægges tilbage i kvindens livmoder.
Ved IVF behandling stimuleres kvinden med
hormoner, der fremmer væksten af ægblærerne
og modner æggene. Da der ikke kommer æg ud af
alle ægblærer, og ikke alle æg bliver befrugtede og
udvikler sig normalt, skal man gerne bruge 8 æg.
Hormonstimulation nedsætter ikke antallet af æg i
æggestokkene.
Insemination med mandens sæd
Dette er en kort beskrivelse. Der udleveres en mere
udførlig vejledning når vi begynder behandlingen.
Kvinden ringer 1. menstruationsdag med henblik
på en ultralydsskanning ca. 3. menstruationsdag
forud for opstart af en hormonbehandling.
Kvinden ultralydsskannes igen omkring
8.- 10. menstruationsdag (altid regnet fra 1.
menstruationsdag). Ved skanningen måles
ægblærernes størrelse samt livmoderslimhindens
tykkelse. Ud fra disse målinger beregnes, hvornår
ægcellen er moden til befrugtning.
Cirka 16 dage efter inseminationen foretages en
graviditetstest på morgenurin. Hvis graviditetsprøven
er positiv, planlægges en ultralydsskanning 3 uger
senere. Er testen negativ, kan hun begynde på
en ny behandling med det samme. Der foretages
maksimalt seks inseminationsbehandlinger til
kvinder under 40 år, 3 hvis kvinden er over 40 år. Hvis
graviditet ikke er opnået, planlægger vi eventuelt IVF
behandling.
Tidspunktet for ægløsningen planlægges ved at give
en indsprøjtning med et ægløsnende
hormon og inseminationen foretages
36 timer senere. Vi anvender
normalt en mild
hormonbehandling, medmindre
særlige forhold taler imod det.
På insemineringsdagen
laver manden en sædprøve
i hjemmet. Sædprøven skal
opbevares ved kropstemperatur
under transporten til klinikken.
Manden bør ikke have haft sædafgang de seneste 1,5
døgn forud for inseminationen. Sædprøven renses i
laboratoriet og er klar til inseminering et par timer
senere. Herefter foretages selve inseminationen, der
er smertefri. De oprensede sædceller lægges op i
livmoderhulen med et tyndt kateter, som føres op
gennem livmoderhalskanalen.
5
Insemination med donorsæd
Donorsæd anvendes til kvinder der ikke har en
mandlig partner, eller når mandens sædceller ikke
er egnede til behandling af kvinden. Det kan skyldes
en arvelig sygdom hos manden eller svært nedsat
sædkvalitet, hvor man ikke ønsker reagensglas
behandling.
Behandlingsforløbet er det samme som ved
insemination med mandens sæd, men ofte anvender
vi ikke hormonbehandling de første gange, hvis
kvinden er ung, sund og rask.
Der er mulighed for at købe både åben og anonym
donorsæd direkte på klinikken. Du/I kan selv vælge
om vi skal inseminere med åben eller anonym
donorsæd. Vi kender til donors hårfarve, øjenfarve,
højde og vægt. Donorsæden kommer fra
Nordic Cryobank.
Herudover har man i dag mulighed for at medbringe
sin egen donor. Donor skal udredes på en sædbank
lige som alle andre sæddonorer. Hvis donor skal
donere til en singlekvinde vil han automatisk blive far
til barnet.
Nogle sædbanker har lagt yderligere informationer
om donor ud på deres hjemmeside - se for
eksempel www.europeanspermbank.com eller
www.cryos.dk. Sædbankerne indestår for kvaliteten
af sæden samt sundheden af de involverede donorer.
Har man specielle ønsker vedrørende donor som
vi ikke kan imødekomme, for eksempel en speciel
etnisk herkomst, er der mulighed for at købe sæden
direkte hos en af de nævnte sædbanker. Når først
man er gravid, er der mulighed for at oprette et
forældredepot på sædbankerne, hvis man ønsker at
reservere sæd fra samme donor til flere
børn engang i fremtiden.
Reagensglasbefrugtning (IVF)
Sæden
Manden laver sædprøven i hjemmet og
medbringer den i det udleverede
glas. De fleste sædprøver bliver
bedst når manden laver den
hjemme i kendte omgivelser.
Manden skal undgå at testiklerne bliver varmet op i månederne op til behandlingen, og vi
anbefaler at man undgår varmt
karbad og sauna, og heller
ikke anvender konstant varme i bilsædet i
månederne op til behandlingen, fordi det nedsætter
sæddannelsen. Feber hos manden nedsætter
sædcellernes befrugtningsevne i op til 3 måneder!
Efter ægudtagningen
Efter ægudtagningen hviler kvinden i et tilstødende
lokale. Her ligger hun en halv times tid, indtil
bedøvelsen er taget af. Medicinen, der er givet i
forbindelse med ægudtagningen, kan bevirke, at
man føler sig omtåget og træt resten af dagen. Efter
indgrebet informerer vi om antallet af de udtagne
modne æg samt vurderingen af sædkvaliteten.
Det er tilrådeligt at tage direkte hjem efter at have
hvilet i klinikken. Kvinden må ikke køre bil efter
indgrebet. Vi ser gerne, at manden eller en god ven/
veninde er ved kvindens side efter indgrebet.
6
Der kan efter ægudtagningen være lidt murren – især
senere på dagen - og blodigt udflåd fra underlivet.
I timerne efter ægudtagningen kan der forekomme
fornemmelse af oppustethed i maven, lidt smerter
over lænden samt kvalme.
I dagene efter ægudtagningen kan kvinden passe sit
arbejde som normalt, hvis hun fysisk og psykisk føler
sig i stand til det. Vi anbefaler at vente med samleje
til blødningen er standset.
Befrugtningen
Et par timer efter ægudtagningen, bliver æggene
befrugtet i laboratoriet. Det sker enten ved at man
tilsætter sædceller til æggene, så den bedste
sædcelle selv får lov til at befrugte ægget, eller ved at
man indfører en sædcelle ind i hvert æg (ICSI).
Korrekt befrugtet æg morgenen efter ægudtagningen
Befrugtet æg som har delt sig i 4 celler 2 dage efter
ægudtagningen
Vi dyrker alle æg i
embryoskopet
Embyroskopet er en speciel højteknologisk inkubator,
som tager et billede af hvert æg hvert 10. minut uden
at man behøver at tage æggene ud af inkubatoren.
Endvidere bliver æggene dyrket i en atmosfære
med lavt iltindhold som efterligner atmosfæren i
æggelederen.
Fordelen ved at dyrke æggene i embryoskopet er,
at man kan følge hvert æg uafbrudt døgnet rundt,
da embryoskopet optager en lille film af hvert æg.
Ved at analysere delingsmønstre og tidspunkter for
celledelinger kan man finde frem til det æg, som har
størst mulighed for at udvikle sig til et barn.
Oplægning af befrugtede æg
Æggene lægges tilbage i livmoderen 2 dage efter
ægudtagningen. På det tidspunkt har det gode æg
delt sig i 4 celler. Umiddelbart inden vi lægger æg op
informerer vi om antallet af befrugtede og delte æg.
Jo flere æg der lægges op, jo større er chancen for
graviditet; til gengæld er der også en større risiko
for tvillinger eller trillinger. Kvinden får normalt lagt
1-2 befrugtede æg op. Det er som regel smertefrit og
tager få minutter. Oplægningen af æg foregår ved en
almindelig gynækologisk undersøgelse med et tyndt,
blødt plastikrør.
Det er vigtigt at kvinden
møder med fyldt blære til
ægoplægningen. Det gør det
nemmere at få plastikrøret op i
livmoderen.
Kvinden kan rejse sig op lige efter. Æggene falder
ikke ud af livmoderen. Kvinden skal nu tage
hormontilskud i form af stikpiller. Husk at drikke
mindst 3 liter væske dagligt.
7
Smerter efter ægoplægningen
Der kan være gener fra underlivet i form af trykkende
fornemmelser og en vis følelse af oppustethed.
Årsagen til disse smerter er følger af ægudtagningen
fra de stimulerede æggestokke. Generne forsvinder
normalt efter et par uger.
graviditetstesten i løbet af 2-3 timer. Hvis prøven er
positiv, tilbyder vi en graviditetsskanning cirka 3 uger
senere.
Graviditetstesten
14 - 17 dage efter skal der tages en blodprøve
om morgenen, så vi kan se om behandlingen er
lykkes. Sygeplejersken giver telefonisk svar på
Inden opstart af ny behandling aftaler vi det videre
forløb. Oftest holdes en pause på én eller to
menstruationsperioder inden næste forsøg. Det er for
at beskytte æggestokkene, der har været stimuleret
udover det sædvanlige.
Er graviditetstesten negativ, skal kvinden stoppe med
hormontilskud og afvente næste menstruationsblødning. Den kan godt komme en smule forsinket.
Supplerende laboratorieydelser
Blastocyst dyrkning
Det befrugtede æg deler sig i 5-6 dage, inden det
krænger sig ud af æghinden og sætter sig fast i
livmoder slimhinden. På det tidspunkt kaldes ægget
for en blastocyst. Man kan godt dyrke æggene
længere tid i laboratoriet og først lægge dem tilbage
på 5. dagen efter ægudtagningen. Ved oplægning af
en blastocyst er chancen for graviditet større end ved
oplægning af en 4-celle. Det er altså en metode til at
kunne finde frem til det bedste æg.
Nedfrysning af befrugtede æg
Er der flere æg af god kvalitet end kvinden skal
have lagt op, er det muligt at fryse æggene ned til
senere brug. Æggene må være i fryseren i op til
5 år, eller indtil den dag kvinden fylder 46 år. Ved
nedfrysningen skal man give en skriftlig tilladelse, og
inden optøningen skal man igen skrive under på, at
æggene må bruges. Hvis æggene er blevet befrugtet
med mandens sæd, skal begge parter give deres
tilladelse.
Oplægning af frosne æg er meget mindre
belastende for kvinden, da hun ikke skal gennem
stimulationsbehandlingen. Man kan enten
lægge æggene tilbage i kvindens egen cyklus
eller stimulere livmoderslimhinden ganske lidt
med en tabletbehandling i ca. 2 uger. Lige op til
ægoplægningen skal kvinden tage hormontilskud,
for at slimhinden bliver modtagelig for ægget. Selve
ægoplægningen foregår som med friske æg.
Da ikke alle æg overlever optøningen, er chancen for
en graviditet pr. æg lidt mindre end hvad den er med
friske æg. Har ægget overlevet optøningen 100 %, er
chancen lige så god som med friske æg.
Blastocyst dyrkning er især
velegnet til dem som kun
ønsker 1 æg tilbage, for at
undgå risikoen for tvillinger.
Chancen for graviditet er højere ved oplægning af
blastocyster end ved 4-celler, fordi vi ved at cellerne
har delt sig videre. Derimod vil en del af de æg vi
dyrker videre standse deres udvikling. Er der flere
blastocyster end vi vil lægge tilbage, kan man også
fryse blastocyster til senere brug.
8
Assisteret hatching
Hos nogle kvinder er æghinden så sej, at
blastocysten ikke kan krænge sig ud af hinden ved
egen hjælp (det kaldes også for hatching). Den bliver
således fanget inde i hinden og kan derfor ikke sætte
sig fast i livmoderslimhinden.
Ved assisteret hatching forsøger man at hjælpe
blastocysten med at komme ud af æghinden ved
at lave en slidse i hinden med en skarp syl. Det
foregår under mikroskopet. Når blastocysten skal
til at krænge sig ud af æghinden, er der allerede
skabt passage, og det letter processen. For ikke at
beskadige cellerne når man skal slidse i æghinden,
gør man det bedst på 4-celle stadiet.
Videnskabelige undersøgelser har vist, at det ikke
øger graviditetschancen når man laver assisteret
hatching hos alle kvinder. Der skal være en speciel
årsag til at gøre det.
Følgende grupper af kvinder kan øge deres
graviditetschance ved assisteret hatching:
kvinder over 40 år
kvinder som får oplagt fryseæg (æghinden bliver mere sej af nedfrysningen)
kvinder som ikke er blevet gravide på trods af de fik oplagt gode æg flere gange
kvinder som har brug for høje hormondoser (det
kan påvirke æghinden)
Nedfrysning af sæd
Hvis manden ikke har mulighed for at levere en
frisk sædprøve ved ægudtagningen, er det muligt
at fryse sædceller ned i forvejen. Det er ikke alle
sædceller, som egner sig til frysning. Derfor fryser
man en prøve, som man tør op igen for at se, hvor
mange sædceller der overlever. Er der kun få levende
sædceller efter optøning, er det ofte nødvendigt at
lave mikroinsemination (ICSI), altså indføre en enkel
sædcelle i hvert æg, i stedet for at lade dem selv
finde frem til æggene i reagensglasset.
Bivirkninger og risici ved behandlingen
Overstimulation
Ved hormonstimulering er der risiko for
overstimulering af æggestokkene. Det tager vi højde
for, og svær overstimulering sker heldigvis sjældent.
Overstimulation kan være alvorlig. Behandlingen
i alvorlige tilfælde er indlæggelse, sengeleje,
væskebehandling og forebyggende indsprøjtninger
mod at danne blodpropper. Overstimulation,
der kræver indlæggelse, sker ved 1 ud af 200
behandlinger. Store æggestokke kan medføre at
æggestokken drejer. Det udløser kraftige smerter og
kræver akut lægeundersøgelse.
Graviditet udenfor livmoderen
Hvis æggelederne ikke er normale, kan de
oplagte æg sætte sig fast ude i æggelederne. Ca.
1 procent af de behandlede kvinder vil danne en
graviditet uden for livmoderen. Selv om kvinden
har haft en menstruationslignende blødning efter
ægoplægningen, vil der være en risiko. Derfor er
det vigtigt at møde op til blodprøven 14 dage efter
ægoplægningen. Behandlingen er enten medicinsk
eller operation.
Blødning og infektion efter ægudtagningen
Ægudtagningen er et lille kirurgisk indgreb, selv
om der kun er tale om et nålestik. Derfor er der ligesom ved ethvert andet kirurgisk indgreb - en lille
risiko for efterfølgende blødning og infektion.
Blødningen kan som regel stoppes ved at trykke på
skedevæggen dér, hvor det bløder fra. En blødning
fra æggestokkens overflade stopper som regel af sig
selv, men det kan give smerter efter ægudtagningen.
Opstår der feber efter ægudtagningen, skal kvinden
omgående søge læge for at få antibiotika.
9
Klinikkens behandlingsresultater
Der er mange årsager til, at der ikke opstår graviditet
efter insemination eller reagensglasbefrugtning - og
man opdager hele tiden nye.
Hvorfor bliver jeg ikke gravid?
Følgende faktorer kan spille ind:
Kvindens alder har stor indflydelse på chancen for at blive gravid
Sædkvaliteten har også indflydelse på evnen til at befrugte æggene og deres kvalitet
Livmoderslimhinden kan være uimodtagelig for æggene
Fibromer (muskelknuder) i livmoderen nedsætter æggets mulighed for at sætte sig fast i
slimhinden
Væske i æggelederne nedsætter mulighederne for graviditet
Endometriosecyster i æggestokken påvirker
æggenes kvalitet og livmoderslimhinden
Har kvinden en lav ægreserve nedsætter det gra- viditetschancen
Graviditetschance ved
IVF behandling
Reagensglas befrugtning
Ved reagensglas befrugtning er chancen for graviditet
rigtig god indtil kvinden fylder 40 år, og begynder
herefter at falde.
Kvinder under 35 år: omkring 40% har et levende
foster i 8. uge pr. ægoplægning
Kvinder mellem 35 og 39 år: cirka 33 % har et
levende foster i 8. uge pr. ægoplægning
Kvinder på 40 år: 20% har et levende foster i 8. uge
pr. ægoplægning
Kvinder på 45 år: under 5% har et levende foster i
8. uge pr. ægoplægning.
For flere oplysninger, se vores hjemmeside på
www.DanFert.dk.
Chancen for at blive gravid efter insemination
afhænger dels af de forhold hos kvinden og
manden som er nævnt ovenfor, og dels af, om
der insemineres i naturlig cyklus eller efter
hormonstimulation. Er der ved inseminationen for
eksempel to modne æg tilstede, er chancen for
graviditet dobbelt så stor som ved et enkelt æg, men
det øger risikoen for tvillinger.
Kvinder under 40 år
Insemination med mandens sæd: 10 - 20 %
pr. insemination, afhængig af om kvinden får
hormonstimulation eller ej.
Insemination med donorsæd: 15 - 25 % pr.
insemination, afhængig af om kvinden får
hormonstimulation eller ej.
Vi behandler ikke kvinder over
43 år med insemination
Chancen for graviditet er højest for kvinder under
30 år, og begynder at falde herefter. Der er stort set
ingen kvinder over 43 år der bliver gravide og føder
et levedygtigt barn ved inseminationsbehandling.
Vi foretager derfor ikke længere
inseminationsbehandling i denne aldersgruppe, men
anbefaler reagensglasbefrugtning.
For flere oplysninger, se vores hjemmeside på
www.DanFert.dk.
10
Hvad kan du selv gøre?
Både over- og undervægt formindsker chancen for
graviditet. Især for kvinder, der har uregelmæssige
menstruationer. Der er også større risiko for komplikationer under graviditeten og fødslen, hvis
kvinden er overvægtig. Svær overvægt hos manden
har også indflydelse på chancen for at blive gravid.
Rygning kan ændre kønscellernes arvemasse
og nedsætter frugtbarheden - både hos kvinden
og manden. Rygning bør helt undgås under
behandlingen og graviditeten. Har manden nedsat
sædkvalitet, kan et rygestop være med til at forbedre
den.
Alkohol – over 4 genstande om ugen - nedsætter
frugtbarheden hos kvinden. Når først hun er gravid,
bør hun ikke røre alkohol. Hos manden har alkohol
mindre betydning, og et par genstande om ugen har
ingen indflydelse på sædkvaliteten. Større mængder
kan også nedsætte mænds frugtbarhed.
Koffein findes i kaffe, te og cola. Forbruget bør
holdes på maks. 3 kopper dagligt.
Kunstige sødemidler, karbad og sauna og konstant
varme i bilsædet varmer testiklerne op og forringer
sædkvaliteten.
Sund og varieret kost anbefales til både manden og
kvinden.
En multivitamin tablet med folinsyre (400 mikrogram) dagligt kan hos manden muligvis bedre
sædkvaliteten og hos kvinden forebygge at barnet får
rygmarvsbrok. Det anbefales at begynde at indtage
folinsyre 3 måneder før behandlingen. Hvis kvinden
tidligere har født eller aborteret et barn med visse
misdannelser i hjernen eller rygmarven, tilrådes det
at tage 5 mg folinsyre dagligt. Det samme gælder,
hvis kvinden tager medicin mod epilepsi. Vi anbefaler
også et dagligt tilskud af 40 mikrogram vitamin D3
fra oktober til april måned.
Har du brug for daglig medicin,
så tal med lægen som har
ordineret din medicin, om du
bør skifte til et andet præparat
før behandlingen.
Læs mere på www.danfert.dk/dk/forskning/livsstil/
Medicin: vi anbefaler, at man tager mindst mulig
medicin under behandlingen og graviditeten.
Fertilitetslægen kan ikke tage stilling til, om din
faste medicin bør ændres. Naturlægemidler kan vi
generelt ikke anbefale, da vi ved for lidt om deres
virkning. Har du brug for almindelig smertestillende
medicin, råder vi til, at du bruger paracetamol
(Panodil, Pamol). Smertestillende medicin, som
hører til gruppen af lægemidler til reumatiske
sygdomme (f.eks. Brufen, Ibumetin, Ipren med
flere), bør ikke anvendes under behandlingen eller
graviditeten efterfølgende. Er du i tvivl, så spørg
apoteket.
Røde hunde: er kvinden ikke vaccineret og har hun
ikke haft røde hunde, tilråder vi vaccination før
behandling. Behandling kan opstartes 3 måneder
senere.
Arbejdsmiljø: de fleste former for arbejde,
heriblandt skiftende arbejdstider, ser ikke ud til
at have indflydelse på chancen for at blive gravid.
Undtagelsen er arbejde, hvor kvinden bliver udsat
for organiske opløsningsmidler, giftige stoffer eller
stråling på arbejdspladsen. Tal med din arbejdsgiver
eller læge om de forhold, og om du eventuelt bør
flyttes til andet arbejde, inden du bliver gravid.
Hormonforstyrrende stoffer: Nyere forskning
viser, at mange af de tilsætningsstoffer som
findes i cremer, hårfarver, plastvarer osv. har
hormonforstyrrende virkning og muligvis kan
medføre fosterskader, især på testiklerne hos
drengefostre. Virkningen er størst inden for de
3 første måneder af en graviditet. Vær derfor
forsigtig og tænk dig om, inden du bruger overflødig
kosmetik. Læs varedeklarationen. Få eventuelt flere
informationer på www.forbrugerkemi.dk.
Akupunktur: der findes nu flere større internationale
undersøgelser vedrørende virkningen af akupunktur til behandling for barnløshed. De første
undersøgelser var meget lovende, men flere nye
undersøgelser kan desværre ikke bekræfte at
akupunktur ved ægoplægningen i forbindelse med
IVF behandling øger sandsynligheden for graviditet.
Derimod er der en del kvinder, som synes at mærke
færre bivirkninger ved hormonstimulationen, når de
får akupunktur. Det er ikke vist, at akupunktur skader
behandling af barnløshed.
11
Personale
Klinikkens læger:
Ursula Bentin-Ley - klinikchef- specialist i
barnløshed, ph.d. Speciallæge i Gynækologi og
Obstetrik
Hans Krog - overlæge - specialist i barnløshed.
Speciallæge i Gynækologi og Obstetrik
Vibeke Hartvig Boujida - overlæge - specialist i
barnløshed. Speciallæge i Gynækologi og Obstetrik
Åbningstider
Mandag til torsdag 7.30-17
Fredag 7.30-15
Lørdag 9-12.
Tlf. +45 3834 9030,
Telefontid 9.30-12 og 13 -15
Lørdag 9-12.
Vi har overenskomst med sygesikringen
Sekretærer:
Mette Maschmann
Trine Frimann
Sygeplejersker:
Birgitte Holten Hansen - specialesygeplejerske
Christine von Müllen - specialesygeplejerske
Birgit Olkjær – specialesygeplejerske
Anne Dorte Præstmark - specialesygeplejerske
Laboratoriet:
Thomas Høst - laboriatoriechef, cand.scient, ph.d.
Kirsten Langbøl – embryolog
Merete kristensen – embryolog
Dorthe Brynningsen - embryolog
Faste konsulenter:
Anne Lis Mikkelsen, overlæge, specialist i
barnløshed, dr.med.
Lars Franch Andersen, overlæge, specialist i
barnløshed, ph.d.
Marianne Bjerge, overlæge, specialist i barnløshed
Line Dessing, specialesygeplejerske
Dorthe Lundmark, specialesygeplejerske
Stine Ravn, embryolog
Lone Gettermann, embryolog
13
DANSK FERTILITETSKLINIK . SEEDORFFS VÆNGE 2 . DK 2000 FREDERIKSBERG
TEL +45 3834 9030 . FAX +45 3834 9600 . [email protected] . WWW.DANFERT.DK
CVR. NR.: 28954 824 . BANK: NORDEA REG. NR.: 2253 . KONTONR.: 8477807314