Presentation by Kasper Svarrer, IFU
Transcription
Presentation by Kasper Svarrer, IFU
14 Børsen VIRKSOMHEDER Fredag den 11. juni 2010 FC Nordsjælland, der vandt pokalfinalen i midten af maj, spiller i tøj af mærket H20, som Clipper gennem kapitalfonden Greystone nu prøver at genrejse til tidligere tiders storhed. Foto: Lars Krabbe/Polfoto Oms. Egenk. Balance Ansatte +139% +86% +27% +60 Greystone Capital A/S Koncern, mio. kr. 2009 2008 Nettoomsætning 347,2 Drift – EBITDA 45,1 Af- & nedskrivn. 4,2 Afkast kap. andele 28,5 Primær drift - EBIT 41,0 Finans, netto -5,5 Resultat før skat 35,4 Årets resultat 34,0 Greystones andel 30,5 145,2 1,9 1,9 -1,2 0,0 -2,8 -2,8 -4,6 -5,2 Egenkapital 65,4 Greystones andel 46,9 Balancesum 239,3 Renteb. gæld, net. 99,0 35,3 24,6 189,1 74,2 EBIT-margin, pct. Egenkap. forr. pct. Egenk.andel, pct. Finansiel gearing Nettogæld/EBITDA Antal ansatte, gns. 0,0 -14,7 18,6 2,1 38,8 109 11,8 46,6 27,3 1,5 2,2 169 Adm. direktør: Thomas Svenningsen Best.formand: Henrik L. Dal www.greystone-capital.com Rederi vil genrejse dansk sportsklenodie Tørlastrederiet Clipper poster via sit investeringsselskab Greystone millioner i relancering af det kendte danske sportsmærke H2O ■ Årsregnskab AF JESPER KONGSKOV OLSEN Det gamle danske sportstøjsmærke H2O skal støves af og tilbage på hylderne med en skarpere profil som i de gode gamle dage i 1980’erne, hvor mærket – i hvert fald i Danmark – var i stand til at måle sig med giganter som Nike og Adidas i sportsbutikkerne. Det er planen i Greystone Capital, der ejer majoriteten i selskabet Active Sportswear International, der i dag ejer H2O. »Vi vil have H2O-mærket tilbage til tidligere tiders storhed. Der er masser af uforløst potentiale i mærket. Mange kender det, især i Danmark, og det vil vi udnytte bedre,« siger Henrik Lund Dal, der er koncernfinansdirektør i tørlastrederiet Clipper. Derudover er han bestyrelsesformand i Greystone, som er Clipper-gruppens investeringsselselskab, der investerer i mindre og mellemstore virksomheder. Clipper omsatte sidste år for ca. 3 mia. kr. og tabte 600 mio. kr. efter massive problemer med rederiets færger og tankskibsfarten. Greystone købte H2O-selskabet Active Sportswear ud af konkursboet efter Buksesnedkeren for godt et år siden. Siden da er der høvlet af omsætningen og volumen for at finde tilbage til kernen i mærket, som er blevet misrøgtet i de senere år. »Det er et sportsmærke, og det skal det blive ved med at være. Men kvaliteten skal højnes, og det skal positio- neres anderledes, og det er vi i gang med at investere i,« siger Thomas Svenningsen, der er direktør i Greystone og bestyrelsesformand i Active Sportswear. H2O er især kendt for sit badetøj, sine badetøfler samt for tøj og sportssokker til håndbold- og fodboldspillere, ligesom der er både fritidstøj og skitøj på produktpaletten. Konceptet skal justeres H2O-mærket er stiftet tilbage i 1982 af Jens Erik Roepstorff, der var anfører for håndboldlandsholdet, der i perioden også blev kaldt »bolsjedrengene« med henvisning til de karakteristiske rød- og hvidstribede bluser, holdet spillede i. H2O omsatte i sin storhedstid for over 300 mio. kr. årligt. I dag er niveauet lige godt 100 mio. kr. i omsætning årligt, oplyser Thomas Svenningsen. »Det handler ikke om at skabe volumen på nuværende tidspunkt, men om at finjustere konceptet. Problemet med ledelsen af mærket i de senere år hos Buksesnedkeren var, at de fik volumensyge, som udvandede mærkets værdi,« siger Svenningsen og peger samtidig på at Buksesnedkeren under krisen sidste år kæmpede med for store varelagre, som ikke kunne omsættes til gode priser. Buksesnedkeren var ejet af den britiske kapitalfond Change Capital, der endte med at lade tøjfirmaet gå konkurs. »Vi skal genrejse mærket i Danmark, men også i Norge og Tyskland husker folk stadig mærket tydeligt, og vi det skal vi udnytte bedre,« siger Thomas Svenningsen. Til det får Active Sportswear og H2O lidt hjælp af de to fodboldklubber FC Nordsjælland og Randers FC, der begge skal spille europæisk i næste sæson. I begge klubber er H2O tøjsponsor. Højere omsætning Active Sportswear, der ud over Greystone ejes af direktøren Thøger Thøgersen, omsatte i 2009 for godt 300 mio. kr., men H2O tæller kun med for noget af året. I år bliver omsætningen derfor væsentligt højere. I løbet af to-tre år skal Active Sportswear op og omsætte for en halv mia. kr., siger Svenningsen. Ud over H2O har Active Sportswear mærkerne Forza, som er det største badmintonmærke i Danmark, outdoormærket Kilmanock, og børnetøjsmærket Color Kids. Derudover har koncernen agenturet på det amerikanske løbemærke New Balance i Skandinavien. [email protected] Clipper klar med flere penge To år efter stiftelsen ligger der i dag kun to selskaber i investeringsselskabet Greystone Capital, som er ejet af tørlastrederiet Clipper Group. De to selskaber er sportstøjskoncernen Active Sportswear International og det lille softwareselskab 7-Technologies. Antallet er lige i underkanten, erkender Henrik Lund Dal, der er bestyrelsesformand i Greysto- ne og koncernfinansdirektør i Clipper. »Vi vil gerne lave nogle flere investeringer, og vi skal ikke blive ved med at være en næsten ren sportstøjsinvestor. Vi har kigget på meget og bare ikke fundet det interessant nok, eller også har prisen været for høj,« siger Henrik Lund Dal. Som flere mindre kapitalfonde har Greystone fokus på virksom- heder, der er generationsskiftemodne. »Greystone har som udgangspunkt selv pengene til de investeringer, vi vil lave, men jeg vil ikke afvise, at Clipper kan komme med flere penge, hvis den rigtige mulighed opstår,« siger Henrik Lund Dal. Greystone solgte i efteråret sin andel af fiskefirmaet Rahbek Fisk til den anden ejer, bornholmske A. Espersen, efter kun halvandt års ejerskab. »Vi havde regnet med at være inde længere, men det udviklede sig hurtigere end beregnet i en god retning, og så ville Espersen gerne købe,« siger Henrik Lund Dal. Thomas Svenningsen, der er direktør i Greystone, erkender at den økonomiske krise fik investeringsselskabet til at tage fløjs- handskerne på, når Greystone kigger på investeringsemner. »Vi har været meget forsigtige, nok også for forsigtige som følge af den økonomiske krise. Men vi vil gerne lave et par investeringer i år, og vi har selv 50-100 mio. kr. til det,« siger Svenningsen. Greystone vil gerne købe virksomheder med mellem 50 og 500 mio. kr. i omsætning. JKO