ABC Kantineautomater

Transcription

Karakteristik af
de handelsuddannedes
job og arbejdsmarked
September 2011
Resumé
Analysen bidrager med en karakteristik af de handelsuddannedes arbejdsmarked
og de job, handelsuddannede varetager. Den tilvejebragte viden om jobindhold,
motivation og karrieremuligheder fungerer som input til parternes videre arbejde
med profilering og markedsføring af handelsuddannelserne, der skal øge kendskabet til uddannelserne og på sigt sikre et bedre rekrutteringsgrundlag for virksomhederne.
Analysen indeholder en casesamling med 17 personlige jobprofiler, en tværgående analyse og et mindre statistisk overblik.
Det statistiske overblik er baseret på registerdata fra RAS, Danmarks Statistik,
mens casesamlingen er udarbejdet på baggrund af interviews med medarbejdere i
fire forskellige virksomheder og telefoniske interviews med medarbejdere i yderligere otte virksomheder.
Det statistiske overblik viser, at der generelt er gode karrieremuligheder for de
handelsuddannede. Omkring en tredjedel af de handelsuddannede er beskæftiget i
jobfunktioner, der kræver færdigheder svarende til en videregående uddannelse
eller arbejder med topledelse (vel at mærke uden at have taget en videregående
uddannelse).
Engroshandel, autobranchen og fremstillingsindustrien er de tre brancher, der beskæftiger flest handelsuddannede. Det viser sig også, at en relativt stor del af de
handelsuddannede i disse brancher er beskæftiget med detailsalg eller en blanding
af engrossalg og detailsalg.
Casesamlingen viser, at de handelsuddannede har været i stand til at opnå attraktive jobs, der har en lang række fordele, som vil kunne bruges i den fremadrettede
markedsføringsindsats. De fire vigtigste er:
•
De handelsuddannedes fortællinger viser, at uddannelsen faktisk har en stor
tiltrækningskraft og konkurrencefordel i kraft af de praktiske elementer og en
hurtig vej til arbejdsmarkedet. Vekseluddannelsesprincippet og muligheden
for at blive hurtigt færdig værdsættes højt. Her er en klar komparativ fordel til
det øvrige uddannelsessystem.
•
Det er kendetegnende for de eksempler, der findes i casesamlingen, at mange
af de handelsuddannede har fået et stort ansvar meget tidligt, efter de blev udlært. Der er eksempler på sælgere, der har ansvar for mange og/eller store
kunder lige fra start.
•
Flere af de interviewede beskriver det internationale miljø, der findes i nogle
virksomheder som et vigtigt plus ved jobbet. Det giver mulighed for at være i
daglig kontakt med mennesker i andre lande og kunne forstå deres sprog og
kultur.
2
•
Der findes i casesamlingen talrige eksempler på ledere med handelsuddannelser – flere med et betydeligt ledelsesansvar. Også unge og relativt nyudlærte
kan opnå en cheftitel. Det betyder, at man udover et stort ansvar generelt også
kan få et ledelsesansvar ved at vælge handelsuddannelsen.
•
En sidste fordel som skal fremhæves, er at der er tale om et job, hvor man har
med mennesker at gøre. De fleste handelsuddannede har en stor kontaktflade
og er i daglig dialog med kunder, leverandører, kollegaer og samarbejdspartnere.
Der er i analysen også fremkommet eksempler på, at en del af arbejdet kan være
udfordrende og at det store ansvar i visse tilfælde kan være svært at håndtere. Det
er vigtigt at være opmærksom på, at heller ikke på denne del af arbejdsmarkedet
vokser træerne ind i himlen.
3
Indholdsfortegnelse
Resumé ...............................................................................................................2
Indledning ..........................................................................................................6
1. Statistisk overblik over de handelsuddannede ...........................................7
1.1 De handelsuddannede fordelt på brancher ................................................7
1.2 Arbejdsfunktioner og karriereveje ............................................................9
2. Tværgående opsamling på cases ................................................................11
2.1 Personlig baggrund .................................................................................11
2.2 Jobindhold...............................................................................................12
2.3 Motivation i arbejdet ...............................................................................17
2.4 Gode og hurtige karrieremuligheder .......................................................20
3. Opsamling og opmærksomhedspunkter ...................................................23
3.1 Hurtigt ud på arbejdsmarkedet ................................................................24
3.2 Stort ansvar - fra første færd ...................................................................24
3.3 Internationalt miljø..................................................................................25
3.4 Gode karrieremuligheder ........................................................................25
3.5 Afsluttende refleksion .............................................................................26
4. Bilagstabeller ...............................................................................................27
4.1 Afgrænsninger.........................................................................................27
4.2 Delbrancher indenfor engroshandel ........................................................28
4.3 Delbrancher indenfor autobranchen........................................................29
5. Caseoversigt .................................................................................................30
6. Casesamling .................................................................................................31
6.1 Jane Jensen, administrationsassistent, produktionsvirksomhed..............31
6.2 Jobindhold...............................................................................................32
6.3 Karrieremuligheder .................................................................................33
6.4 Hanne Petersen, PA/assistent for salgsdirektør, produktionsvirksomhed34
6.5 Birgit Larsen, Indkøber, tekstilvirksomhed ............................................38
6.6 Charlotte Nielsen, Junior Area Sales Manager, handelsvirksomhed ......42
6.7 Sandra Jeppesen, Customer Service Coordinator, handelsvirksomhed ..46
4
6.8 Jeanette Momberg, indkøbsassistent, produktionsvirksomhed...............50
6.9 Keld Madsen, koordinator for salg og reservedele, autoforhandler........54
6.10 Katja Henriksen, indkøbsassistent, tekstilvirksomhed..........................58
6.11 Lene Markvad, regionschef, handelsvirksomhed..................................62
6.12 Kristian Frimand, reservedelskonsulent, autoforhandler ......................67
6.13 Erkan Celik, produktchef, engroskoncern.............................................71
6.14 Sanne Olesen, marketingchef, trælasthandel ........................................75
6.15 Morten Vestergård, salgspromoter, handelsvirksomhed.......................79
6.16 Mads Grønkjær, HR- chef, trælasthandel .............................................83
6.17 Tanja Hansen, Logistikkoordinator, Produktionsvirksomhed ..............88
6.18 Tom Madsen, forvalter, trælasthandel ..................................................92
6.19 Linda Thomsen, kontorassistent, automobilforhandler.........................96
5
Indledning
Denne analyse af de handelsuddannedes job og arbejdsmarked er gennemført for
udviklings- og samarbejdsfonden mellem DI, HK/Privat og HK/Handel.
Formålet er at bidrage med en karakteristik af de jobs, de handelsuddannede reelt
varetager. Det sker med fokus på at kunne tegne et billede af de beskæftigelsesudsigter, man har, hvis man som ungt menneske vælger handelsuddannelsen.
Analysen fungerer som input til parternes videre arbejde med profilering og markedsføring af handelsuddannelserne, der skal øge kendskabet til uddannelserne og
på sigt sikre et bedre rekrutteringsgrundlag for virksomhederne.
Der fokuseres på personer, der har taget en handelsuddannelse inden for ét af de
tre specialer: handelsassistent (salg), indkøbsassistent og logistikassistent.
Handelsområdet er præget af et manglende kendskab i befolkningen generelt, fordi det er de færreste, der har personligt kendskab til funktionerne indenfor business-2-business handel (dvs. engroshandel). For at kunne formidle jobindholdet
og hvad det generelt vil sige at være ansat som handelsuddannet, vil analysen
lægge vægt på konkrete eksempler på stillinger og arbejdsopgaver.
Den primære del af analysen består af en casesamling med beskrivelser af i alt 17
personlige jobprofiler. Casesamlingen giver et detaljeret og nuanceret billede af
tre udvalgte fokusområder:
•
•
•
Jobindhold
Motivation i arbejdet
Karrieremuligheder
Denne del af analysen indeholder en tværgående opsamling af de personlige jobprofiler, der samler op på tendenser og dynamikker inden for de tre fokusområder.
Som baggrundsinformation præsenteres et kort statistisk overblik, der giver indtryk af de handelsuddannedes bevægelser på arbejdsmarkedet. Overblikket beskriver de handelsuddannedes tilknytning til brancher og delbrancher for hvert af
de tre specialer.
New Insight vil gerne takke alle de handelsuddannede, der har deltaget i undersøgelsen for deres unikke bidrag til analysen og for en positiv modtagelse på virksomhederne. Analysen er udarbejdet af Martin Liebing Madsen, Frederik Nordentoft Andersen og Astrid Kæthius.
6
1. Statistisk overblik over de handelsuddannede
I det følgende præsenteres et statistisk overblik over de handelsuddannedes arbejdsmarked. Overblikket viser, hvor mange handelsuddannede der er beskæftiget
i forskellige brancher og på hvilket færdighedsniveau deres jobfunktioner ligger.
Det første er med til at vise, hvilke typer af virksomheder der aftager de handelsuddannede. Det andet viser, hvor mange der har været i stand til at finde beskæftigelse på det højere færdighedsniveau og dermed avancere i stillingshierarkiet.
Data består af en særkørsel foretaget af Danmarks Statistik. Tallene stammer fra
RAS-registeret og er fra 2008.
1.1 De handelsuddannede fordelt på brancher
Tabellen nedenfor viser de handelsuddannedes fordeling på brancher. Det betyder,
at kun de beskæftigede handelsuddannedes er indregnet i opgørelsen.
Tabel 1.1: De tre handelsuddannelser fordelt på brancher
Handelsassistent Indkøbsassistent Logistikassistent
Antal
Procent Antal
Procent Antal
Procent
Landbrug, gartneri og skovbrug
Fiskeri
Råstofudvinding
Føde-, drikke-, tobaksvareindustri
Tekstil- og læderindustri
Træ-, papir- og grafisk industri
Kemisk industri og plastindustri
Sten-, ler- og glasindustri
Jern- og metalindustri
Møbelindustri og anden industri
Energi- og vandforsyning
Bygge og anlæg
Autohandel, service og tankstationer
Engroshandel undtagen med biler
Detailhandel og reparationsvirks.
undtagen biler
Hoteller og restauranter
Transport
Post og tele
Finansiering og forsikring
81
1
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
19
0
0
0
0
0
301
2
2
1
9
5
81
1
3
2
1
1
270
2
3
2
1
1
229
2
4
3
3
2
98
1
0
0
1
1
819
6
13
9
21
11
116
1
4
3
2
1
29
0
0
0
1
1
490
3
2
1
5
3
2.578
18
0
0
7
4
4.989
34
65
47
57
29
787
5
12
9
8
4
92
1
4
3
4
2
519
4
2
1
7
4
181
1
2
1
4
2
151
1
2
1
1
1
7
Udlejning og ejendomsformidling
Forretningsservice
Offentlig administration
Undervisning
Sundhedsvæsen
Sociale institutioner
Foreninger, kultur og renovation
Uoplyst
I alt
168
1
1
1
0
635
4
10
7
6
0
3
209
1
0
0
48
24
171
1
0
0
1
1
108
1
0
0
1
1
401
3
1
1
1
1
245
2
0
0
3
2
769
5
7
5
8
4
14.537
100
137
100
200
100
Kilde: New Insight A/S på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Tabellen viser følgende:
Engrosvirksomheder er det mest almindelige arbejdssted for de handelsuddannede.
Den største branche for handelsuddannede er engrosvirksomheder (dvs. ”engroshandel undt. med biler”). Her er omkring en tredjedel af handels- og logistikassistenterne og næsten halvdelen af indkøbsassistenterne. Ser man nærmere på, hvilke områder indenfor engroshandel der beskæftiger de fleste handelsuddannede, er
det følgende:
•
•
•
•
•
træ, trælast og byggematerialer
isenkram og varmeanlæg samt tilbehør
landbrugsmaskiner og -redskaber samt tilbehør, herunder traktorer
værktøjsmaskiner og tilbehør til bearbejdning af metal og træ
beklædning
Der er forskelle på fordelingen, hvis man ser på de forskellige uddannelser. Fx er
beklædning det vigtigste beskæftigelsesområde for indkøbsassistenter.
Det skal bemærkes, at de to første delbrancher (træ, trælast og byggematerialer og
isenkram og varmeanlæg samt tilbehør) er langt de største og beskæftiger tilsammen omkring halvdelen af de handelsuddannede indenfor engroshandel.
Autobranchen er den næststørste
Hertil kommer autobranchen. En stor del af de handelsuddannede er beskæftigede
her, men det gælder primært for handelsassistenterne. Det skal dog bemærkes, at
størstedelen af handelsassistenterne i autobranchen er beskæftiget med detailsalg
af biler. De tre største delbrancher i størrelsesorden:
•
•
•
Detailhandel med biler
Engroshandel med reservedele og tilbehør til biler mv.
Engroshandel med biler mv.
8
Mange er også ansat i industrien
Ser man på fremstilling under ét, er det den tredjestørste branche for de handelsuddannede. 13 pct. af handelsassistenterne er beskæftiget her, og tallet er henholdsvis 21 og 18 procent for indkøbs- og logistikassistenter. Det kan tyde på, at
disse uddannelser er mere målrettet industrien (men grundlaget er lille).
Detailhandel og forretningsservice er vigtige områder
Detailhandel og forretningsservice er vigtige sekundære områder for alle tre uddannelser. Samlet set er privat service et stort område, men spørgsmål er om medarbejderne reelt bruger kompetencer fra handelsuddannelsen. Det er mest sandsynlige er nok, at der er tale om personer, der benytter sig af generelle og almene
kompetencer eller som er beskæftiget med ikke-faglært arbejde.
1.2 Arbejdsfunktioner og karriereveje
Generelt har de handelsuddannede gode karrieremuligheder. Der fremgår af opgørelsen nedenfor, som ser på de handelsuddannedes arbejdsfunktioner. Arbejdsfunktionen er den stilling, man er ansat i og Danmarks Statistik bruger DISCOnomenklaturen til at kategorisere forskellige stillinger. Kategoriseringen bygger
på, hvilket færdighedsniveau der kræves for at bestride stillingen, og niveauerne
svarer i et vist omfang til niveauerne i uddannelsessystemet.
Figuren nedenfor viser, hvorvidt de handelsuddannede har fundet beskæftigelse på
det samme færdighedsniveau som en erhvervsuddannelse giver kompetencer til –
eller om det evt. er på højere eller lavere færdighedsniveau.
Ved højere færdighedsniveau forstås arbejde, der forudsætter færdigheder svarende til en videregående uddannelse (herunder også akademiske uddannelser) eller
arbejde med ledelse på øverste plan (dvs. topledelse).
Ved arbejde på samme færdighedsniveau forstås kontorarbejde og salgsarbejde.
Men også arbejde inden for områder som handelsuddannelsen ikke er rettet imod
fx omsorg- og pleje eller håndværk; dog på et niveau, der forudsætter færdigheder
på ”faglært niveau”.
Ved arbejde på lavere færdighedsniveau forstås ”proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde” samt ”andet arbejde”. Dette svarer nogenlunde til ikke-faglært arbejde.
I forhold til de handelsuddannedes karrieremuligheder er det altså centralt at se på,
hvor stor en del, der er beskæftiget i jobs der forudsætter højere færdighedsniveau.
Det er nemlig udtryk for, at de – uden at tage en højere uddannelse – er avanceret
til jobs, der normalt forudsætter en sådan uddannelse.
Tallene viser, at der generelt er mange handelsuddannede, der har fundet beskæftigelse på højere færdighedsniveau. Der er 29, 44 og 33 procent for henholdsvis
handelsassistent-, indkøbsassistent- og logistikassistentuddannelsen, som har gjort
dette.
9
Det er væsentlig flere end dem, der finder beskæftigelse på et lavere færdighedsniveau.
Figur 1.1: Handelsuddannede fordelt efter arbejdsfunktionens færdighedsniveau
2008
Andel (pct.)
50
44
45
40
38
37
36
33
35
30
29
25
21
20
15
12
10
5
5
0
Handelsassistent
(N=14.533)
Højere færdighedsniveau
Indkøbsassistent
(N=137)
Samme færdighedsniveau
Logistikassistent
(N=200) Uddannelse
Lavere færdighedsniveau
Kilde: New Insight A/S på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik.
Note: Procenterne i figuren summer ikke til 100, fordi personer der ikke er i beskæftigelse eller har uoplyst arbejdsfunktion, er
udeladt.
Note: Termerne ’højere’, ’samme’ og ’lavere’ referer til DISCO, som er nomenklaturen for arbejdsfunktioner. Her findes ti
niveauer. Opgørelsen forholder sig til om personen er ansat i en stilling (arbejdsfunktion), som er på samme færdighedsniveau som en erhvervsuddannelse eller om der er kræves højere eller lavere færdighedsniveau i den konkrete arbejdsfunktion.
Det skal bemærkes, at der er ret store aldersforskelle mellem dem, som har en
uddannelse som handelsassistent og dem, som har uddannelserne som logistikassistent eller indkøbsassistent. Det skyldes, at uddannelserne er relativt nye.
Da man må antage, at mulighederne for at avancere til arbejdsfunktioner på højere
færdighedsniveau er større for erfarne (og dermed i gennemsnit ældre) medarbejdere, må det antages, at karrieremulighederne med logistikassistent eller indkøbsassistent faktisk er endnu bedre end for gruppen af handelsassistenter.
10
2. Tværgående opsamling på cases
Formålet med den tværgående opsamling er at beskrive, hvilke karakteristika og
tendenser der går på tværs af de 17 cases. Opsamlingen er struktureret ud fra de
tre fokusområder: jobindhold, motivation i arbejdet og karrieremuligheder. Under
jobindhold foretages en sondring mellem arbejdsfunktioner og kompetencer. Endvidere samler afsnittet op på de interviewedes personlige baggrund.
I forbindelse med casesamlingen skal det fastslås, at casesamlingen ikke afspejler
et repræsentativt udsnit af jobprofilerne for de handelsuddannede. Casesamlingen
skal primært opfattes som en illustrativ beskrivelse af de handelsuddannedes arbejdsmarked. Udvælgelsen af virksomheder og medarbejdere er dog sket med
henblik på repræsentation af forskellige brancher og delbrancher, således at jobprofilernes sammensætning i et vist omfang afspejler virkeligheden på de handelsuddannedes arbejdsmarked. Udvælgelsen af virksomheder er sket i samarbejde med DI.
2.1 Personlig baggrund
Ved begyndelse af hvert interview er der spurgt ind til deltagernes karriereforløb
samt deres personlige og uddannelsesmæssige baggrund. Spørgsmålene giver et
indtryk af motivation og drivkræfterne
bag valg af uddannelse og branche.
Tabel 2.1: Uddannelse blandt jobprofilerne
Antal
En generel tendens er, at de handelsud- Uddannelsesretning
Handelsassistent (salg)
13
dannede har valgt uddannelsen ved et
Indkøbsassistent
3
tilfælde – og meget få har valgt han- Logistikassistent
1
delsuddannelsen ud fra nogle grundige Kilde: New Insight A/S
overvejelser omkring uddannelses- og
karriereforløb. Størstedelen er blevet opmærksom på handelsuddannelsen gennem
venner eller bekendte, der har forelagt dem muligheden for en elevplads. Det betyder samtidig, at mange er havnet i en given branche, uden at det er resultatet af
planlægning eller strategiske overvejelser. Ganske få havde drømt om, at de skulle
komme til at handle med ost, trævarer, cornflakes eller biler. Lidt anderledes forholder det sig inden for tekstil-branchen, idet flere af de interviewede fremhæver
overlappet mellem personlige og professionelle ambitioner.
En af de primære drivkræfter bag valget af karrierevej udspringer af en manglende
lyst til at tage en længerevarende, teoretisk uddannelse. Udsigten til mange år på
skolebænken har således haft en afskrækkende faktor for en stor del af de handelsuddannede, og uddannelsesvalget skyldes i et vist omfang et fravalg af andre
alternativer. Handelsuddannelsen har således fungeret som et attraktivt fravalg,
idet den relativt korte uddannelseslængde og udsigten til praksislæring har været
tiltrækkende for en stor andel af interviewede.
11
Der findes flere indgange til handelsuddannelsen og en overvejende del af de interviewede har en gymnasial uddannelse. Enten HHX eller en almen gymnasial
uddannelse inden det 2-årige hovedforløb med praktik. Mange med en gymnasial
uddannelse fremhæver handelsuddannelsen som en god mulighed for hurtigt at
komme ud på et arbejdsmarked, der er fyldt med muligheder for at opnå job med
indhold og ansvar. En mindre del af de handelsuddannede har været i gang med
andre uddannelser eller karriereforløb i andre brancher.
Det er karakteristisk, at mange af de handelsuddannede i casesamlingen, har været
elever i den virksomhed, hvor de nu er ansat. For mange har erfaringen og produktkendskabet gjort det til en naturlig udvikling at fortsætte i samme virksomhed. Næsten alle er blevet tilbudt en stilling
i den virksomhed, de er udlært fra, mens Jobtitler blandt handelsuddannede
ganske få har valgt at skifte arbejdsgiver • Handelsassistent
eller branche.
•
Indkøbsassistent
2.2 Jobindhold
De handelsuddannedes arbejdsmarked er
karakteriseret ved en meget bred vifte af
jobtitler og arbejdsfunktioner. Fælles for
jobprofilerne er, at de som udgangspunkt
beskæftiger sig med køb, salg og flytning
af varer. Specialiseringsgraden varierer
meget afhængig af virksomhedens størrelse
og organisering. Enkelte store virksomheder har specialiserede afdelinger, der udelukkende beskæftiger sig med fx indkøb,
men i størstedelen af virksomhederne varetager de handelsuddannede arbejdsfunktioner, der kræver forståelse af logikker og
dynamikker på tværs af de forskellige specialer. Generelt findes der en stor grad af
glidning i arbejdsfunktionerne mellem salg,
indkøb og logistik. Det betyder, at en ansat
i salgsafdelingen også beskæftiger sig med
indkøb og logistik. Om ikke som primær
arbejdsfunktion, så i form af samarbejde
med virksomhedens øvrige afdelinger.
Jobprofilerne viser, at handelsuddannede –
og i særlig grad medarbejdere ansat i stillinger på leder- og mellemlederniveau –
varetager arbejdsfunktioner, der kræver en
forståelse for hele virksomhedens værdi-
12
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Logistikassistent
Customer Service Coordinator
Demand Planner
Junior Area Sales Manager
Juniorindkøber
Indkøbschef
Regionschef
Intern sælger
Projektsælger
Lagerekspedient
Kørende sælger
Butiksleder
Direktør
Salgspromotor
Logistikkoordinator
Logistikchef
Lagerchef
HR-chef
Forvalter
Marketingchef
Reservedelskonsulent
Koordinator
Produktchef
Sælger
Administrationsassistent
Produktkonsulent
Kontorassistent
Personal assistant (PA)
Eftermarkedschef
Afdelingsleder
Butiksekspedient
Brand Communicator
Salgschef
kæde. Fra ordrelægning, lagerstyring og indkøb til salg, marketing og ledelse. Her
handler det om forståelse og fornemmelse for den proces, varerne følger gennem
virksomhedens forskellige led, idet det er her, virksomhederne genererer et overskud. Det er i den proces, de handelsuddannede skal købe billigt og sælge dyrt.
Generelt viser de forskellige jobprofiler, at faget kræver en fornemmelse og flair
for det, flere af de interviewede kalder for godt købmandskab. Dette kommer til
udtryk gennem en række meget forskellige typer af arbejdsfunktioner.
Desuden findes der et overlap mellem engros og detail. Fx inden for store brancher som auto, trælast og VVS, hvor de varer, der bestilles hjem, både indgår i
engros- og detailsalg.
I autobranchen er der tradition for, at det er handelsuddannede, der forestår detailsalg af biler (autobranchen er den næststørste enkeltbranche og detailsalg er den
største delbranche indenfor denne for de handelsuddannede).
Indenfor de store engrosområder trælast og VVS er der en klar tendens til en glidende overgang mellem engrossalg og detailsalg, hvorfor mange af medarbejderne reelt beskæftiger sig med detailsalg. Det vil sige, at mange af de handelsuddannede faktisk beskæftiger sig med dette som en hovedopgave.
2.2.1 Arbejdsfunktioner
Til de tre specialer er der knyttet en række arbejdsfunktioner, der varierer i omfang og karakter, afhængig af, hvilken afdeling medarbejderen arbejder i. Pga. den
store glidning i arbejdsfunktionerne er det ikke hensigtsmæssigt at præsentere
jobfunktionerne for de enkelte specialer særskilt. Den nedenstående liste med arbejdsfunktioner ikke udtryk for en repræsentativ fremstilling af, hvilke arbejdsfunktioner, der er primære eller sekundære for jobprofilerne, og listen fungerer
som eksempler på arbejdsfunktioner på de handelsuddannedes arbejdsmarked. En
arbejdsfunktion forstås her som en arbejdsopgave, der kan udgøre et helt job –
eller som kan udgøre en del af et job i samspil med andre arbejdsfunktioner.
Indkøb
En vigtig arbejdsfunktion er indkøb. Opgaverne består i kontakt til leverandører
omkring leveringsmuligheder, priser, produktspecifikationer, samt forhandling og
indgåelse af købsaftaler. Typisk er det vigtigt at have kontakt til en vifte af leverandører enten for at dække et bredt varesortiment eller for at sikre en konkurrence mellem forskellige leverandører af samme produkt.
I nogle tilfælde udføres også produktudvikling i samarbejde med leverandørerne.
Der er tale om en dialog, der skal optimere tekniske muligheder og pris i forhold
til markedets efterspørgsel.
I de virksomheder, der har egne produktionsfaciliteter finder en form for internt
indkøb sted. Her planlægges produktionen i overensstemmelse med det forventede
salg og markedsbehov. Arbejdet foregår fortrinsvis på mail, telefon og via itsystemer.
Salg
13
En primær arbejdsfunktion består i kontakt til kunder, som typisk er andre virksomheder, men i enkelte tilfælde også detailkunder. Sælgeren beregner og forhandler priser på leverancer – både ift. indkøb, salg og transport. Det omfatter
herunder forhandling og udarbejdelse af kontrakter.
Opgaven løses i tæt samspil med de øvrige funktioner, der skal sikre, at de solgte
varer reelt kan leveres. Det er nødvendigt at have et udbredt kendskab til varesortimentet og de enkelte produkter. Produktkendskab kan være en meget stor del af
opgave.
Arbejdet foregår fortrinsvis på personlig kontakt, mail, telefon og via it-systemer.
Logistik
Logistik handler om at forstå afviklingen af logistikopgaver i forbindelse med salg
og/eller indkøb af varer. Opgaverne handler typisk om at sikre leveringer til rette
tid og sted, samt at håndtere evt. fejl, der opstår i processen, herunder særligt forsinkelser og fejlleverancer. Opgaven kræver et tæt samspil med virksomhedens
salg- og indkøbsfunktioner, og det er almindeligt at have direkte kontakt med
kunden, hvor varerne leveres. Arbejdet foregår fortrinsvis på mail, telefon og via
it-systemer.
Anvendelse af IT-systemer
De handelsuddannede arbejder meget med interne IT-systemer. Det gælder særligt
ift. ordrelægning, salgsstyring og lagerstyring. Ofte foregår arbejdet i integrerede
systemer, der giver et overblik over varernes flow i virksomheden. IT-systemerne
anvendes også i forbindelse med overvågning af salgs- og resultatmål.
Lagerstyring
Lagerstyring som arbejdsfunktion indgår hovedsageligt i forbindelse med indkøb
og logistik, og i mindre grad i salgsfunktioner. Lagerstyringen foregår primært i
særligt tilpassede IT-systemer, der giver medarbejderen besked, når der skal aflægges nye ordrer hos en leverandør. Der er også eksempler på handelsuddannede,
der deltager lagerarbejdet og har ansvar for lageropgaver.
Resultatopfølgning
I forbindelse med salg af varer er der en stor arbejdsopgave i opfølgning og vurdering af salgstal og resultater. Her vurderer sælgerne, hvordan det går med salget af
forskellige produktgrupper og følger op med nye initiativer eller kampagner.
Markedsføring og kommunikation
De handelsuddannede varetager en del opgaver inden for markedsundersøgelser
og markedsføring. Konkret foretages bl.a. markedssegmenteringer, der anvendes
til markedsføring af enkelte produkter eller produktgrupper. Analyserne anvendes
til mindre kommunikationsopgaver, fx opdatering af hjemmesider, udarbejdelse af
brochurer og kundebreve samt afholdelse af kundearrangementer. I forbindelse
med kommunikationsopgaverne anvendes metoder og materialer fra virksomhedernes hovedkontor, der omformes til lokale forhold.
14
Administration og ad hoc opgaver
Ud over at løse kerneopgaver inden for indkøb, salg og logistik, varetager de handelsuddannede en række administrative opgaver. De handelsuddannede varetager
en lang række ad hoc opgaver og indgår i mange tilfælde i en blækspruttefunktion.
Fx i forbindelse med rutinemæssig vedligeholdelse af IT-systemer eller andet.
Koordination
Dertil kommer en række interne koordinationsopgaver mellem virksomhedernes
afdelinger. Dette gælder især på leder- og mellemlederniveau, idet de handelsuddannede ofte arbejder på tværs af de tre specialer, og koordinerer arbejdsgange og
processer.
Ledelse og HR
Ledelsesansvar indgår som en del arbejdet for en overvejende del af de handelsuddannede. Både i form af ansvar for bestemte produktgrupper eller arbejdsprocesser, og i form af ansvar for bestemte grupper af medarbejdere. Fx har indkøbsassistenterne ofte ansvar for oplæring af elever, mens de mange handelsuddannede, der har job som ledere eller mellemledere, varetager lederrollen for større
medarbejdergrupper eller afdelinger. I visse tilfælde for hele virksomheden. Arbejdsfunktionen består bl.a. oplæring af nye medarbejdere og supervision ift. arbejdsprocesser.
Procesudvikling og strategi
En stor del af de handelsuddannede deltager aktivt i arbejdet med omstrukturering
af konkrete arbejdsprocesser. Det sker på baggrund af medarbejdernes hands-on
erfaring og muligheder for at påvirke arbejdsgangene. Fx ift. evaluering af vareflow eller ved udviklingen af nye produkter. På leder- og mellemlederniveau
beskæftiger de handelsuddannede sig også med udvikling og implementering af
strategier og arbejdsprocesser (fx implementering af LEAN) samt opbygningen af
nye virksomhedsområder.
Internationale forbindelser
En del af de handelsuddannede er beskæftigede i virksomheder med internationale
import- og eksportaktiviteter. Det betyder, at arbejdssproget foregår på fremmedsprog, primært engelsk. Samtidig betyder det, at en del af de handelsuddannede
har en stor rejseaktivitet i udlandet.
2.2.2 Kompetencer
Til de ovenstående arbejdsfunktioner er der knyttet en lang række kompetencer,
der ligger i forbindelse med de enkelte arbejdsfunktioner. Der findes dog en række
kompetencer med en mere tværgående karakter og som er af særlig betydning for
de handelsuddannede. De skal nævnes kort, da de bidrager til de samlede indtryk
af arbejdet.
15
Produktkendskab og markedsforståelse
Først og fremmest peger samtlige interviewede på, at produktkendskab er én af de
mest afgørende kompetencer i erhvervet. Disse grundlægges i løbet af uddannelsesforløbet, men evnen til at forstå produkternes egenskab og værdi er især noget
man tilegner sig løbende. Det handler i særlig grad om forståelse af priser på varer
og råvarer og matchet mellem varer og marked.
Regnefærdighed
Et job i en handelsvirksomhed kræver samtidig en god talforståelse. Kompetencen
kommer især i spil ved kalkulation af priser, forhandling af kontrakter, opgørelse
af lager, beregning af omkostninger, beregning af kapacitet i forskellige transportmidler og emballager og mange andre funktioner.
Handelsbetingelser, lovgivning og vilkår
Udarbejdelse af prisfastsættelse og kontrakter kræver, at de handelsuddannede har
et særdeles godt kendskab til både danske og internationale handelsbetingelser.
Dette er fx påkrævet, således at de indgåede kontrakter har en juridisk gyldighed,
ligesom viden om klausuler mv. er en del af arbejdet.
Kundeservice
Et job som handelsuddannet kræver stærke kompetencer inden for kundeservice. I
alle job er den handelsuddannede dagligt i tæt kontakt med kunder og leverandører og kontakten kræver en god forståelse for kundernes individuelle præferencer.
Heri ligger evnen til at kunne levere en god service, uanset hvilke varer kunden
forlanger. Dette gælder især for medarbejdere i en salgsafdeling, men også ansatte
i indkøbs- og logistikfunktioner oplever ofte at skulle sætte kunden eller leverandøren i centrum.
Fremmedsprog
Fremmedsprog fylder en del for en rimelig stor gruppe af de handelsuddannede. I
de internationalt orienterede virksomheder er det især engelsk, der benyttes som
arbejdssprog i dialogen med kunder og leverandører. I enkelte virksomheder bruges engelsk som arbejdssprog i hele virksomheden. Arbejdet med andre nationaliteter stiller samtidig krav til forståelse for forskellige kulturer og virksomhedskulturer.
Kreativitet og selvstændighed
De handelsuddannede kommer ofte ud i arbejdssituationer, der stiller krav til deres kreative evner. Fx i tekstilbranchen, hvor indkøberne deltager aktivt i udviklingen af nye kollektioner eller ved salg af produkter, der skal tilpasses et bestemt
marked. Men også i brancher, hvor varerne ikke nødvendigvis opfordrer til kreativitet, er det nødvendigt at kunne foretage kreative og selvstændige beslutninger.
Fx når en vare ikke kommer frem i tide eller en vare er beskadiget. Det kræver
både kendskab til produkter og processer at træffe beslutninger og løse problemet,
16
men det kræver i lige så høj grad kreativitet og selvstændighed, når man er den
eneste, der kan løse problemerne.
2.2.3 Handelsuddannelsen i arbejdet
For mange af de interviewede er det vanskeligt at sætte en finger på, hvordan uddannelsen bringes i spil i hverdagen. Det er meget forskelligt, hvor meget de handelsuddannede bruger deres uddannelse i det daglige arbejde, men idet mange er
ansat i samme virksomhed, de er uddannet fra, er det primært kendskab til produkter og arbejdsprocesser, der fremhæves. Der er bred enighed om, at uddannelsen
giver en god grundlæggende forståelse for processer i B2B-handel.
Samtidig fremhæver flere, at handelsuddannelsens status som vekseluddannelse er
af værdi i det videre karriereforløb. Kombinationen af praktik og korte skoleforløb
passer særdeles godt til det arbejdsmarked, de handelsuddannede træder ind på
efter endt elevtid.
Flere fremhæver, at nogle af uddannelsens fag først er blevet bragt i anvendelse
efter en periode på arbejdsmarkedet. Det gælder fx teori om strategi og salgsplanlægning, mens fag som spørgeteknik og konkret viden om handelsbetingelser har
været anvendelige fra første dag på arbejdsmarkedet.
2.3 Motivation i arbejdet
Der er god grund til at betragte handelsuddannelsen som et trinbræt til en spændende og udfordrende karriere. Samtlige interviewede påpeger, at de er meget
tilfredse med deres nuværende job og de har ikke svært ved at pege på spændende,
professionelle udfordringer, der bidrager til fastholdelse og udvikling af motivation.
Ingen dage ligner hinanden
- Der er hele tiden nye ting jeg skal forholde mig til. Det kan jeg huske den
gang, jeg gik i folkeskole og på handelsskolen, at jeg ville ikke gide at sidde
og lave det samme hele tiden. Og der kan du jo så se med de opgaver jeg har i
dag. Det er super mange forskellige opgaver. Jeg glæder mig altid, til jeg skal
på arbejde. Og så kan jo næsten ikke forlange mere.
Det er fedt at være god til noget
Mange fremhæver, at jobbet giver dem en tilfredsstillende følelse af at være god
til noget. Det kommer fx til udtryk, når man høster frugterne af arbejdets anstrengelser.
- Når man laver markedsføring og man så kan føle, at det her var den rigtige
beslutning. Hvis nu det tilbud, man har lavet betyder, at der er kunder, der
vender tilbage og så køber noget, så er det fordi, man har gjort det rigtige og
at prisen er sat rigtigt.
17
Dette hænger især sammen med den professionelle stolthed, som mange oplever i
deres hverdag, og det er en generel opfattelse, at godt købmandskab er med til at
drive lysten og resultaterne frem.
- Det er spændende at snakke med leverandører, når man sidder og slås om
den sidste halve pct. Hvis man kan lide handel, så er det jo sjovt at sidde at
argumentere for, hvorfor det her en god rabat og hvorfor vi skal have de her
betalingsbetingelser. Ude hos kunderne skal man jo så gerne undgå at give
den her halve pct. i rabat.
Det er sjovt at have travlt
Travlhed og følelsen af at nå mange opgaver i løbet af en dag bidrager også positivt til arbejdet som handelsuddannet. Flere fremhæver et arbejdsmiljø med fart på
som ét af de mest motiverende aspekter ting.
- Det er sjovt at være med, når toget kører. Det er det, der rykker mig. Når vi
har travlt og vi virkelig flytter noget, og får det hele til at gå op i en højere
enhed, så kigger jeg ikke på klokken. Det er det, der er sjovt ved at gå på arbejde.
Samtidig giver det det både selvtillid og en meningsfyldt hverdag, når jobbet giver
en følelse af, at arbejdet rent faktisk gør en forskel.
- At man har en følelse af, at man ikke blot sidder og flytter et papir frem og
tilbage på sit skrivebord.
Det er en generel opfattelse, at arbejdsmiljøet i en privat virksomhed giver et helt
specielt ”drive”, som mange af de unge medarbejdere finder tiltrækkende.
- Vi er så mange unge mennesker. Og det er fedt med den her arbejdskultur.
Det er ikke for sjov, at der er så mange mennesker, der kommer til Brande for
at arbejde. Vi har virkelig et godt sammenhold.
Tingene går op i en højere enhed
Det er en gennemgående motivationsfaktor blandt mange af de interviewede, når
man i opgaveløsningen er i stand til at få tingene til at gå op i en højere enhed.
- At man kan få tingene til at gå op og når det hele ligesom går op i en højere
enhed. Fx hvis man har døjet lidt med nogle leveringsproblemer, og så går
det op med, at nu kan leverandøren af én eller anden årsag nu levere. Og hvis
man så samtidigt lige kunne lande en ordre ude ved én af de store kunder. Det
giver sgu noget tilfredsstillelse, når man kommer hjem.
Stor social kontaktflade
Samtidig påpeger en del, at det skaber mening i hverdagen, når man har en stor
kontaktflade med mange mennesker i løbet af en dag. Det gælder både i forbindelse med kollegakontakt og i kontakten med kunder og leverandører. I nogen udstrækning handler de handelsuddannedes job mere om mennesker end køb, salg
og levering af produkter og varer.
18
- Jeg er rimelig god til at snakke med mennesker og forstå dem og gøre dem
glade. Det kan jeg godt lide. Det sætter jeg højt.
Og det er ikke kun kontakten til kunderne, der værdsættes blandt de handelsuddannede, der generelt har en ret stor kontaktflade i hele virksomheden.
- Man kommer hele vejen rundt i organisationen, og det er jo slet ikke sådan
at man sidder og snakker med de samme fire mennesker dag ud og dag ind.
Samtlige interviewede nævner da også gode kolleger som en afgørende for, at det
er sjovt at gå på arbejde.
- Jeg har en super arbejdsplads. Super kolleger. Det betyder også meget. At
man er glad for at gå på arbejde. Positive kolleger, det tanker jo altid noget
energi.
Frihed og indflydelse
Flere af de interviewede fremhæver den store frihed, der følger med et job, hvor
selvstændighed er en del af pakken. Især på leder- og mellemlederniveau er der
stor tilfredshed med de muligheder, jobbet tilbyder.
- Der er et meget stort element af selvledelse i mit job. Et meget langt stykke
hen ad vejen tilrettelægger jeg selv mine arbejdsopgaver, hvilket er en stor
fordel, synes jeg.
En meget vigtig faktor er, at arbejdet giver mulighed for at få indflydelse på både
egen og kollegernes hverdag.
- Det, der tænder mig, er, at have indflydelse på mange menneskers hverdag,
og hvor jeg faktisk kan gøre en forskel.
Ansvar og tillid motiverer
En helt afgørende faktor for et positiv indstilling til jobbet er mængden af ansvar,
der tildeles medarbejdere allerede i en meget ung alder. For de handelsuddannede
er der virkelig gode muligheder for at tage ansvar.
- Den parameter som er vigtigst for mig, er at man kan få rigtigt meget ansvar
og nå højt op i hierarkiet, hvis du har lyst til det. Og det sætter jeg stor pris
på, jeg er jo ikke særligt gammel. Og sidde som produktchef og snakke til folk
der 45, 50, 60 år og fortælle dem hvad de skal gøre, så har du fået nogle store
skuldre og det sætter jeg rigtig stor pris på.
Flere er også inde på ansvaret i mange tilfælde er særdeles stort, og at fejl koster
dyrt.
- Hvis man komme til at lave en fejl, kan det hurtigt koste rigtigt mange penge.
Selvom det for mange af de unge medarbejdere kan virke som en stor udfordring,
ser de fleste det som en motiverende test af deres evner. Især den store grad af
learning-by-doing tiltaler mange af de handelsuddannede.
19
- Nogle af tingene er lidt angstprovokerende, fordi man ikke rigtigt kender til
det. I starten er man så lidt tilbageholdende og når man så får knækket nødden og man får de der små sejre, så betyder det også, at man vil det mere og
mere.
Generelt tegnes der et billede af, at virksomhederne viser stor tillid til, at også de
unge medarbejdere kan håndtere opgaverne. Det betyder meget for selvtilliden,
motivationen og lysten til fortsat at forbedre sig.
- Jeg har virkelig også følt, at man har stolet på det, jeg gør, og man har troet
på det, jeg gør. Man har vist en vis respekt for den, man er, og det, man kan.
Internationalt miljø giver perspektiver
En del af virksomhederne arbejder internationalt. Enten med import eller eksport
af varer. Den internationale stemning, der findes i virksomhederne, er i høj grad
med til at motivere medarbejderne og give perspektiv til arbejdet. Fx karakteriserer én af de handelsuddannede livet på arbejdspladsen som hel lille rejse. På kontoret tales der både fransk, tysk, italiensk, engelsk, spansk, kinesisk og russisk.
Andre har sætter stor pris på den rejseaktivitet, der er forbundet med arbejdet.
- Det er spændende, når jeg nu lige har været i Kina for at se, hvordan produktion foregår ude hos vores leverandører.
2.4 Gode og hurtige karrieremuligheder
Samtlige interviewede er enige om, at handelsuddannelsen har givet dem nogle
perspektivrige muligheder for en god arbejdskarriere. For en stor dels vedkommende har deres karrierevalg betydet, at de i deres nuværende job sidder med ledelsesansvar. Mange er avanceret efter blot et enkelt eller to år i den stilling, de
startede i, og langt størstedelen forventer at tage flere skridt op ad karrierestigen
inden for de nærmeste år. Ambitionerne blandt de handelsuddannede er tårnhøje,
og mange har øjnet chancen for at få en spændende karriere i de virksomheder, de
er ansat i på nuværende tidspunkt.
Tilfredshed i nuværende job
Stort set samtlige interviewede er meget tilfredse med deres nuværende stilling.
Det skyldes først og fremmest de gode muligheder for at tage ansvar, hvis man er
motiveret for det.
- Man kan få utrolig meget ansvar meget hurtigt, hvis man er interesseret i det
og at man kan bevise, at man magter det. Her er der virkelig plads til dem,
der vil frem.
Langt størstedelen er meget tilfredse med deres nuværende situation. Det skyldes
ikke mindst den meget stejle læringskurve, mange har oplevet gennem de første år
i virksomheden. Men det betyder ikke, at udfordringerne bliver mindre.
20
- Jeg synes jo, at jeg er nået et godt stykke og på nuværende tidspunkt er der
en masse ting, som stadig er nye for mig. Og udvikling er jo ikke nødvendig
bare lodret. Det kan jo også være fladt i nogen tid.
Andre har fortsat store ambitioner.
- Nu bliver jeg lige nogle år her og bliver verdensmester til det, så må vi se.
Gode interne udviklingsmuligheder
Den store tilfredshed med de eksisterende udfordringer skyldes i vid udstrækning
de attraktive interne udviklingsmuligheder, der findes i virksomheder, der har
handelsuddannede ansatte. Flere af de interviewede har efter ganske få år varetaget forskellige funktioner i virksomheden og er meget opmærksomme på det store
udviklingspotentiale.
- På den lidt længere bane er det spændende, fordi der hele tiden sker meget i
virksomheden. Nu er det jo andet job, jeg har på under et år. Så det er bestemt ikke sådan, at man sidder fast.
Det skyldes ikke mindst, at virksomhederne har øje for de handelsuddannedes
potentiale. Den gensidige forståelse for mulighederne afspejler sig i de karriereplaner, mange virksomheder arbejder med.
- Hvis man viser noget, skal det også nok lykkes. For et år siden blev jeg udlært og sagde til min chef, at jeg ville være juniorindkøber om et år. Så satte
vi sammen nogle mål for hvad der skal til og så har jeg jo så vist, at jeg kan
magte det.
De gode udviklingsmuligheder skyldes, at virksomhederne i meget høj grad benytter sig af intern rekruttering til besættelse af stillinger på mellemlederniveau –
og i flere tilfælde også på afdelingslederniveau.
Jobskift og brancheskift er kun for de få
Flere fremhæver, at der er gode muligheder for brancheskift pga. de almene kompetencer, de har fået gennem uddannelsen.. Omvendt er det kun en forsvindende
lille del, der forventer at skifte branche på et tidspunkt i karrieren. Langt de fleste
overvejer ikke at skifte virksomhed eller branche. Også selvom en stor del faktisk
føler sig i stand til at varetage et job i andre virksomheder eller i en anden branche. Samtidig nævner flere, at der i de store virksomheder er gode muligheder for
rotation mellem salgs-, indkøbs- og logistikafdelingerne.
Den manglende lyst til brancheskift skyldes primært den erfaring og det produktkendskab, de handelsuddannede har opnået efter ganske kort tid i branchen.
- Nogle af de ting, jeg kan, er jo meget dedikeret til autobranchen. Det er jo
meget auto-ting, man kan. Derfor tror jeg ikke man ville hoppe over i noget
andet. Heller ikke så længe autobranchen ser ud, som den gør. Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske. Om de fx skal til sælge biler nede i supermarkedet.
21
Et par af de interviewede åbner dog op for mulighederne for at skifte branche. Det
skulle i givet fald være for at starte selvstændig virksomhed.
Blandet brug af efteruddannelse
De handelsuddannede har en blandet holdning til mulighederne i efteruddannelse.
Det skyldes bl.a. en overbevisning om, at erfaring og kendskab til produkter og
processer vejer tungere end formel uddannelse.
- Det har ikke så meget med uddannelse at gøre. Det er sgu mere erfaringen.
Det kræver måske, at jeg er her ti år mere.
For en overvejende del betyder efteruddannelse mindre, og i flere virksomheder
har man iværksat interne kurser, der sigter mod målrettet kompetenceudvikling og
sikrer, at medarbejderne indgår i det rette karriereforløb i virksomheden. Det
skyldes ikke mindst den høje grad af intern rekruttering til stillinger på mellemlederniveau.
Flere vurderer dog, at de relativt hurtigt når et karriereloft pga. den uddannelse, de
har. Efter en periode med avancement når de et karriereloft, hvor uddannelsespapirerne ikke rækker til stillinger højere oppe i organisationen.
En del af de interviewede er dog også i gang med efteruddannelse eller har planer
om at gå i gang. Her er det især uddannelserne som akademimerkonom og HD,
der er interessante for de handelsuddannede.
- Med en afsluttet HD står man måske lidt stærkere og så kunne man jo også
forestille sig, at der lå en lidt anden titel og ventede. Om det så bliver i salg
eller product management, det ved jeg ikke.
Og som én af de interviewede slutter af:
- Det er altid klogt at have noget uddannelse.
22
3. Opsamling og opmærksomhedspunkter
Analysen af de handelsuddannedes arbejdsmarked viser, at der særdeles gode karrieremuligheder for de handelsuddannede. Mange varetager job, der indeholder
både ansvar, ledelse, internationale perspektiver og varierede arbejdsopgaver.
Der findes en række forhold som en profilering og markedsføring af handelsuddannelserne bør tage stilling til.
Der findes flere mulige målgrupper for en markedsføring af handelsuddannelsen.
Baseret på casesamlingen er der fire målgrupper, som en kampagne kan henvende
sig til.
•
Personer der er i gang med eller netop har afsluttet HG
•
Personer der har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse og som ikke har taget
en ungdomsuddannelse
•
Personer i gang med eller faldet fra en gymnasial uddannelse, særligt HHX
•
Personer der har afsluttet en gymnasial uddannelse, men som endnu ikke har
taget en videregående uddannelse.
På tværs af casesamlingen er det dominerende billede, at handelseleverne rekrutteres fra de gymnasiale uddannelser, enten fordi de er faldet fra eller fordi de har
afsluttet den og ikke ønsker at gå videre i det videregående uddannelsessystem,
hvor uddannelseslængden er længere.
Det er meget typisk, at uddannelsen vælges som et attraktivt fravalg. Dette sker i
flere tilfælde med udgangspunkt i, at vekseluddannelse og den praktiske tilgang i
handelsuddannelsen ses som et alternativ til at fortsætte på skolebænken.
Videre ligger der et stort potentiale i personer, der har fuldført en gymnasial uddannelse, men ikke er gået i gang med en videregående uddannelse. Denne gruppe
udgør afhængig af opgørelsen omkring 80.000 til 100.000 personer.
Handelsuddannelsen optager næsten lige mange elever med HG-baggrund som
med en gymnasial uddannelse i bagagen1. Det betyder, at der også er en stor målgruppe blandt elever på HG.
Med disse målgrupper in mente er det New Insights opfattelse, at følgende fire
forhold ved handelsuddannelsen egner sig særligt til at indgå i markedsføringen:
•
Handelsuddannelsen er en vej hurtigt ud på arbejdsmarkedet
•
Handelsuddannelsen giver gode muligheder for at få stort ansvar - fra første
færd
1
Kilde: UVM.dk, Databanken.
23
•
Handelsuddannelsen giver gode muligheder for at arbejde i et internationalt
miljø, herunder også udlandsrejser
•
Handelsuddannelse giver gode karrieremuligheder
3.1 Hurtigt ud på arbejdsmarkedet
En af de klare fordele ved handelsuddannelsen er muligheden for at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Som nævnt giver flere af de interviewede vekseluddannelsesprincippet en rigtig god bedømmelse. Eleverne kan ikke altid se, hvad
skoleperioderne skal gøre godt for, men jo mere praktisk erfaring de har, jo større
pris sætter de på den teoretiske undervisning.
Det nævnes eksplicit, at en elevplads er en mulighed for at arbejde praktisk med
tingene, hvilket stilles i modsætning til særligt den gymnasiale og videregående
del af uddannelsessystemet, som implicit eller eksplicit er alternativet.
Handelsuddannelsen vælges ofte som et fravalg, men uddannelsen fremstår som
attraktiv i kraft af blandt andet den praktiske vinkel og den hurtige vej ud på arbejdsmarkedet.
De handelsuddannedes fortællinger viser, at uddannelsen faktisk har en stor tiltrækningskraft og konkurrencefordel i kraft af de praktiske elementer og som en
hurtig vej ud på arbejdsmarkedet.
Det er selvfølgelig vigtigt at synliggøre disse fordele. Det må fx antages, at mange
nyudklækkede, men skoletrætte studenter slet ikke kender til eller har overvejet
handelsuddannelsen.
3.2 Stort ansvar - fra første færd
Det er kendetegnende for de eksempler, der findes i casesamlingen, at mange af
de handelsuddannede har fået et stort ansvar meget tidligt efter de blev udlært.
Der er eksempler på sælgere, der har ansvar for mange og/eller store kunder lige
fra start. Gerne som en form for føl eller trainee – men ansvaret er deres. Det gælder fx i forhold til at udarbejde salgsaftaler og fastsætte priser.
Der er også eksempler på unge handelsuddannede, som har stort ansvar i produktudvikling og generel udvikling af varesortimentet.
Man kan virkelig få lov at være med og prøve tingene af. De fleste oplever ansvaret som udfordrende og spændende, men det skal retfærdigvis nævnes, at der også
er eksempler på, at ansvaret kan være for stort og dermed svært at håndtere. Samtidig er det bestemt ikke alle de handelsuddannedes job, der indebærer stort ansvar, der findes også jobs med meget lidt ansvar. Men muligheden findes og der er
mange forskellige eksempler på handelsuddannede, som får et stort ansvar fra
første færd.
24
Dette står i stor kontrast til de eksisterende, alternative karriere- og uddannelsesveje. Handelsuddannelsen er en af de hurtigste veje til at stå med ansvar for vigtige opgaver og dermed også med store udfordringer.
3.3 Internationalt miljø
Mange af handelsvirksomhederne handler internationalt. Nogle er del af internationale koncerner, andre samarbejder tæt med kunder og leverandører i andre lande
– faktisk hele verden.
Det betyder, at arbejdet i disse virksomheder hurtigt får et internationalt tilsnit.
Her er engelsk er et must, og andre sprog er også meget velkomne. Fx er tysk og
nordiske sprog meget vigtige i de internationalt orienterede virksomheder.
Flere af de interviewede beskriver det internationale miljø som meget spændende
og som et vigtigt plus ved jobbet. Det giver mulighed for at være i daglig kontakt
med mennesker i andre lande og kunne forstå deres sprog og kultur.
Dette gælder både på indkøbssiden, hvor samarbejdet typisk handler om at indkøre eller udvikle nye produkter og forhandle priserne på dem, og på salgssiden hvor
salg og formidling af information om produkter og priser er et centralt element.
Flere af de interviewede rejser også en del i forbindelse med de internationale
opgaver. Det fremhæves som en stor fordel ved jobbene. Det er spændende og
bidrager til følelsen af ansvar. Dog skal det bemærkes, det internationalt betonede
jobs betragtes som attraktive og at der er en vis konkurrence om dem.
Igen er der, sammenlignet med de alternative karriere- og uddannelsesveje, en
hurtig mulighed for at få et internationalt orienteret job. Det er en oplagt pointe i
forhold til markedsføringen af uddannelsen.
3.4 Gode karrieremuligheder
Generelt er karrieremulighederne gode. Det fremgår af det statistiske overblik,
hvor det ses, at omkring en tredjedel af de handelsuddannede – uden at tage uden
at tage yderligere uddannelse – bestrider jobs, der kræver kompetencer svarende
en videregående uddannelse eller er topledere.
Dette bekræftes i casesamlingen, hvor der findes talrige eksempler på ledere med
handelsuddannelser – flere med et betydeligt ledelsesansvar. Også unge og relativt
nyudlærte kan opnå en cheftitel.
Hvis man sammenligner med en person, der vælger en akademisk karrierevej, vil
en handelsuddannet kunne bestride et mellemlederjob, mens den universitetsstuderende stadig er under uddannelse. Afhængig hvad der tillægges social status,
kan handelsuddannelsen altså også være en god vej til stillinger med relativt høj
social status.
25
Dog skal det bemærkes, at der findes et ”glasloft”, hvor mellemlederne oplever, at
det er nødvendigt med yderligere uddannelse – fx HD – for at kunne avancere
yderligere eller skifte til et bedre lederjob i en anden virksomhed.
De eksempler, der findes i casesamlingen viser, hvordan unge mennesker kan
bruge handelsuddannelsen til at opnå hurtige karriereforløb, der ikke er mulige på
de sammenlignelige alternativer.
3.5 Afsluttende refleksion
Generelt er det New Insights opfattelse, at der er tale om et uddannelsesområde,
der helt reelt byder på en lang række positive sider og fordele, som kan bidrage til
at tiltrække elever til uddannelsen. På visse punkter har det været overraskende at
se, hvor meget ansvar de handelsuddannede tildeles og er i stand til at tage fra
første færd på arbejdsmarkedet.
Som et sidste positivt punkt ved uddannelsen skal det nævnes, at uddannelsen og
det tilknyttede arbejdsområde faktisk handler rigtigt meget om mennesker. Dialog,
kontakt og samtale med leverandører, kunder, kollegaer og samarbejdspartnere er
en meget stor del af at arbejdet som handelsuddannet.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Med de spændende opgaver følger et ansvar, man skal være parat til at tage. Samtidig findes der job, som ikke giver mange udfordringer eller stiller store krav til kompetencer. Casesamlingen indeholder
dog ganske få af disse jobprofiler. Det kan skyldes, at vi har fokuseret undersøgelsen på de handelsuddannede, der er i beskæftigelse indenfor deres fagfelt. Det kan
også skyldes, at de virksomheder vi har kontaktet, alle er godkendt til at have elever. Det vidner om virksomheder med at vist fagligt niveau. Videre kan der være
en bias i virksomhedernes udvælgelse af interview-deltagere, idet det må antages
at de fleste ledere ønsker at vise deres dygtigste medarbejdere frem.
26
4. Bilagstabeller
Tabel 4.1: De tre handelsuddannelser fordelt på arbejdsfunktion
HandelsIndkøbsLogistikassistent
assistent
assistent
Antal Procent Antal Procent Antal Procent
1.275
9
7
5
9
5
Ikke lønmodtager
731
5
3
2
43
22
Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige
sektor
196
1
1
1
0
0
Arbejde, der forudsætter færdigheder
på højeste niveau inden for pågældende område
3.364
23
56
41
21
11
Arbejde, der forudsætter færdigheder
på mellemniveau
2.573
18
42
31
62
31
Kontorarbejde
2.280
16
8
6
10
5
Salgs-, service- og omsorgsarbejde
13
0
0
0
0
0
Arbejde inden for landbrug, gartneri,
skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter færdigheder på grundniveau
362
2
0
0
3
2
Håndværkspræget arbejde
646
4
1
1
12
6
Proces- og maskinoperatørarbejde
samt transport- og anlægsarbejde
1.155
8
5
4
29
15
Andet arbejde
1.938
13
14
10
11
6
Uoplyst
14.533
100
137
100
200
100
I alt
Kilde: New Insight A/S på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik.
4.1 Afgrænsninger
Handelsuddannelserne er grupperet på baggrund af Danmarks Statistiks forspaltekoder på 8-ciffer niveau. I de følgende tabeller er de tre handelsuddannelser defineret på følgende måde:
1. Handelsassistent salg: Korn og foderstof, Kolonial (engroshandel), Manufaktur, Trælast, Værktøj og maskiner, Jern og stål, Automobiler og reservedele,
Landbrugsmaskiner, El-artikler, Vvs branchen, Isenkram, Handelsassistentsalg. Udgør i alt 14.537.
2. Indkøbsassistent: Indkøbsassistent. Udgør i alt 137.
3. Logistikassistent: Logistikassistent. Udgør i alt 200.
(Uddannelser der slet ikke medtages: engroshandel med detail, engroshandel med
kontor, handelsassistent-service. Udgør i alt 10.782).
27
4.2 Delbrancher indenfor engroshandel
Når engroshandel er så stor en branche, er det nødvendigt at opdele den på mindre
enheder for at få et klarere billede af de handelsuddannedes branchetilknytning.
Hver af tabellerne nedenfor, viser en top 5 over delbrancher – én for hver uddannelse.
Ser man på tværs af tabellerne er følgende brancher de vigtigste:
•
•
•
•
•
træ, trælast og byggematerialer
isenkram og varmeanlæg samt tilbehør
landbrugsmaskiner og -redskaber samt tilbehør, herunder traktorer
værktøjsmaskiner og tilbehør til bearbejdning af metal og træ
beklædning
Tabel 4.2: Top 5 delbrancher under engroshandel (efter antal handelsassistenter (salg))
Delbranche
antal
Pct.
1
Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer
1.328
26,6
2
1.224
24,5
292
5,9
4
Engroshandel med isenkram og varmeanlæg samt tilbehør
Engroshandel med landbrugsmaskiner og -redskaber samt tilbehør, herunder
traktorer
Engroshandel med værktøjsmaskiner og tilbehør til bearbejdning af metal og
træ
263
5,3
5
Engroshandel med beklædning
202
4,0
3
Tabel 4.3: Top 5 delbrancher under engroshandel (efter antal indkøbsassistenter)
Delbranche
1
antal
pct.
3
Engroshandel med værktøjsmaskiner og tilbehør til bearbejdning af metal og
træ
Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør til bygge- og anlægsvirksomhed
4
Ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer
3
4,6
5
Engroshandel med andre husholdningsartikler
3
4,6
2
23
35,4
5
7,7
4
6,2
Tabel 4.4: Top 5 delbrancher under engroshandel (efter antal logistikassistenter)
Delbranche
antal
pct.
1
Engroshandel med isenkram og varmeanlæg samt tilbehør
9
15,8
2
Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer
7
12,3
3
4
7,0
4
Engroshandel med sportsartikler, campingudstyr og lystbåde
4
7,0
5
Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør
3
5,3
28
4.3 Delbrancher indenfor autobranchen
Tabel 4.5: Handelsuddannede i autobranchen fordelt på delbrancher
Handelsassistent
Logistikassistent
Antal
Engroshandel med biler mv.
Detailhandel med biler
Engros- og detailhandel med campingvogne mv.
Autoreparationsværksteder
Karosseriværksteder (pladesmede)
Autoelektrikere
Undervognsbehandling
Autolakererier
Dækservice
Autoservice i øvrigt
Engroshandel med reservedele og
tilbehør til biler mv.
Detailhandel med reservedele og
tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger)
Engros- og detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør
samt reparation og vedligeholdelse
heraf
Servicestationer med kiosksalg
Total
Procent
Antal
8,9
229
1411
54,7
Total
Procent
0
5
0
71,4
229
1416
16
6,0
0
0
16
112
4
2
4
4
15
12
4,3
0,2
0,1
0,2
0,2
0,6
0,5
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
14,3
0
112
4
2
4
4
16
12
663
25,7
1
14,3
664
59
2,3
0
0
59
20
0,8
0
0
20
27
1,0
0
0
27
2.578
100
7
100
2.585
29
5. Caseoversigt
Oversigt over cases
Navn
Uddannelse
Virksomhed
Stillingsbetegnelse
Jane Jensen, 24 år
Handelsassistent
med speciale i salg
Produktions- og
engrosvirksomhed
Administrationsassistent
Hanne Petersen, 30 år
Handelsassistent
med speciale i salg
Produktionsvirksomhed
PA/assistent for salgsdirektør
Birgit Larsen, 23 år
Indkøbsassistent
Tekstilvirksomhed
Juniorindkøber
Charlotte Nielsen, 22 år
Handelsassistent
med speciale i salg
Handelsvirksomhed
Junior Area Sales Manager
Sandra Jeppesen, 23 år
Logistikassistent
Handelsvirksomhed
Customer Service Coordinator
Jeanette Momberg, 28
år
Indkøbsassistent
Indkøbsassistent
Keld Madsen, 36 år
Handelsassistent
med speciale i salg
Automobilforhandler
Koordinator for salg of reservedele
Katja Henriksen, 21 år
Indkøbsassistent
Tekstilvirksomhed
Indkøbsassistent
Lene Markvad, 38 år
Handelsassistent
med speciale i salg
Produktions- og
engrosvirksomhed
Regionschef
Kristian Frimand, 28 år
Handelsassistent
med speciale i salg
Automobilforhandler
Reservedelskonsulent
Erkan Celik, 22 år
Handelsassistent
med speciale i salg
Detailkæde under
engroskoncern
Produktchef
Sanne Olesen, 40 år
Handelsassistent
med speciale i salg
Trælasthandel
Marketingschef
Handelsvirksomhed
Salgspromoter
Morten Vestergård, 23 år Handelsassistent
med speciale i salg
Mads Grønkjær, 42 år
Handelsassistent
med speciale i salg
Trælasthandel
HR-chef
Tanja Hansen, 33 år
Handelsassistent
med speciale i salg
Logistikkoordinator
Tom Madsen, 33 år
Handelsassistent
med speciale i salg
Trælasthandel
Forvalter
Linda Thomsen, 33 år
Handelsassistent
med speciale i salg
Automobilforhandler
Kontorassistent
Kilde: New Insight A/S
30
6. Casesamling
6.1 Jane Jensen, administrationsassistent, produktionsvirksomhed
Jane er 24 år og uddannet handelsassistent med speciale i grovvarer og arbejder i
dag som administrationsassistent i hovedkontoret i København.
Fakta om virksomheden
Virksomheden er en koncern med udgangspunkt i salg til større leverandører og til landmandskunder. De sælger grovvarer, dvs. bl.a. korn og kemi, men koncernens aktiviteter omfatter også
grøntsager til catering og detailhandel, elhandel, telekommunikation, salg af potteplanter m.m.
Virksomheden er medlemsejet og har 28.000 danske landmænd som ejere. Koncernen har datterselskaber i hele Europa herunder vigtige grovvareselskaber i Tyskland, Sverige, Polen og
Baltikum
I alt har virksomheden 5.000 ansatte, hvoraf de ca. 2.000 er i Danmark. Dette inkluderer også
produktions virksomheder indenfor maskiner og kemi.
Virksomheden ejer også 62 detailbutikker, der ligger i hele landet udenfor byerne. Her sælges
detail til landmænd og private kunder.
Virksomhedens administration er placeret i centrum af København med ca. 200 ansatte.
Kilde: interview
Jane er vokset på en går på Sydsjælland, hendes far var formand for repræsentantskabet på Sydsjælland.
”Så virksomheden har altid været der. Det var der, man købte korn, det var der
man købte gødning. Da jeg var lille, troede jeg kun der var den virksomhed. Det
var der ikke.”
Efter HG, var hun i tvivl om, hvad hun skulle og rejste et år til Australien. Da hun
kom hjem, var hun stadig i tvivl. Hendes fat fortalte hende, at virksomheden søgte
elever og sådan fik hun plads.
”Det er bedre at være elev i to end at stå i en butik og bare tjene penge – så får
man da noget ud af det” ”Jeg er blevet rigtig, rigtig glad for det. Det kan godt
være, at det først var de to år, der fangede, men efterfølgende har jeg fundet ud af
at det giver meget, meget mere end at det bare er to år, der skal overstås.”
Elevpladsen var i Ringsted, hvor en sælger gik på pension, hvor hun skulle overtage dennes portefølje. Det var spændende og hårdt at skulle overtage det fra en
gammel garvet sælger. Det var heller ikke alle landmænd, der var lige vilde med
at få en ung pige i stedet for en mand tæt på pensionsalderen.
31
Det viste sig at være en lidt for stor mundfuld. Hun blev sygemeldt med depression, og fik med personalechefens mellemkomst et job som administrationsassistent
i hovedkontoret. Nu venter hun på, at hun kan blive klar igen og vil gerne tilbage
til handelsdelen.
”Jeg viste ikke hvad jeg sagde ja til da jeg startede. Det vil jeg ærligt indrømme.
Handels-elev hvad er det? Det er noget med handel, det siger ordet. Men hvad det
indebærer, det viste jeg ikke.”
6.2 Jobindhold
Jane har altså haft to jobs som handelsuddannet. I det følgende handler profilen
om hendes job som sælger, der er det mest relevante for undersøgelsen. Dog er det
et eksempel på funktionel fleksibilitet i uddannelsen, at den også kan bruges på
det administrative område.
Jobbet var som produktkonsulent, også kaldet sælger. Hun solgte produkter til
brug på landbrug indenfor planteavl. Fx såsæd, gødning, korn, kemi og tilbehør.
Det kræver et meget bredt produktkendskab.
”Jeg ved ikke noget, men det bliver jeg sgu nødt til. Jeg skal læse de her ting, jeg
skal vide det. Jeg kan ikke bare… nogle gange i skolen kunne man godt tænke, at
man behøvede ikke lige læse denne her bog. Altså her jeg bliver nødt til at følge
med i det, jeg bliver nødt til at vide noget om det. Der er altså nogen, der skal leve
af det, jeg bilder dem ind… Det skal helst ikke være noget, jeg bilder dem ind.”
Hun havde ansvaret for 150 landmandskunder, som skal rådgives inden for en
lang række forskellige områder.
Som sælger er der bestemte salgsmål, der skal nås, men Jane fortæller, at det ikke
var vanskeligt at nå dem, hvis bare produktkendskabet var i orden. Det er nødvendigt at kunne fortælle om produkternes fordele i forhold til andre løsninger, som
landmanden kan bruge. Det er meget svært at sælge noget, hvis man ikke kender
det ordentligt.
Arbejdet foregik også i samarbejde med andre sælgere – fx i forbindelse med
kampagner, hvor der var fokus på bestemte produktgrupper eller kunde gruppe,
som skulle besøges.
6.2.1 Det gode ved arbejdet
”Det der med at stå ansigt med nogen og det var mit ansvar, hvad jeg fik solgt til
dem og det var mit ansvar. Jeg kunne sagtens bilde dem ind at det her det ødelægger ikke dit korn. Men jo, så er det pludselig sprøjtet væk. Det var mit ansvar.
Det var også en fed oplevelse at have så meget ansvar.”
Noget af det gode ved arbejdet er også det store produktkendskab, der skal bygges
op. Jane’ far er landmand, og det var en stor fornøjelse for hende at opleve at vide
ting om landbrug, som hendes far kunne bruge.
32
”Min far han er selv landmand … at skulle fortælle min far noget. Nu har min far
sgu været der i 30 år, han ved jo godt hvad tingene er. Så det var nok det mest
overskridende at: ”du skal sgu tro på mig ”. Det kan godt være jeg er din datter,
men jeg ved faktisk noget… Det var egentlig meget fedt.”
”Der var nogle gange, hvor jeg sagde til min far … så sælg dog det korn nu.
”Nej, nu venter vi og ser” og så kom han en måned efter og sagde ”jeg skulle sgu
have lyttet til dig”. Der kan du se. Jeg ved noget.”
Oplevelsen af at kunne noget og vide noget er altså en af de helt store ting ved at
arbejde som produktkonsulent med en handelsuddannelse.
Noget andet er at få en handel i hus. Hun fortæller om den første kornkontrakt:
”Jeg kan huske den første kornkontrakt, jeg lavede. Det var lige før jeg havde lyst
til at putte den i glas og ramme. Den har måske været på nogle tons, jeg havde jo
ikke de kæmpestore kunder. Det var en superfed oplevelse.” (en kornkontrakt er
en aftale om at sælge såsæd og købe den høst det resulterer i, red.).
Generelt siger hun:
”Det er fedt at lave en handel og få noget i hus. Så har man gjort noget.”
Så det er altså ikke bare salget men også en positiv relation til kunderne, der kan
tælle som en positiv ting. For eksempel fortæller hun at en god dag er:
”En dag hvor man ikke nødvendigvis får et salg igennem, men havde nogle rigtig
gode dialoger med kunderne. Og de havde en positiv oplevelse med mig som deres
sælger. Og der var da var også et gartneri og de havde ikke rigtigt villet handle
med vores virksomhed… Så var jeg derude … og så fik vi talt nogle ting igennem
… Dem fik jeg vendt. Det var en succes.”
6.3 Karrieremuligheder
Jane venter pt. på at få det bedre og føle sig mere ovenpå. Derfor vil hun i den
nærmeste fremtid holde fast i jobbet som administrationsassistent. Men drømmene
om handel har hun endnu:
”Jeg har altid god kunnet tænke mig noget med handel. Jeg synes det er fedt at få
gjort nogen tilfredse. Men det er ikke butiksvejen, det er på et højere niveau. Det
er inde bagved. Så det er helt klart handel.”
Hun vil gerne på et tidspunkt tilbage til handelsområdet og gerne som sælger eller
produktkonsulent, som hun var før. Men hun er også åben over for nye muligheder på lidt længere sigt:
Det kunne sagtens være nogle andre produkter, Det skal ikke nødvendigvis være
noget med denne virksomhed og landbrug.
33
6.4 Hanne Petersen, PA/assistent for salgsdirektør, produktionsvirksomhed
Virksomheden er en del af en verdensomspændende koncern. Koncernen blev grundlagt i 1932
af to tyske brødre og har siden udviklet sig til en international koncern med mere end 200 afdelinger i 35 lande.
Virksomheden i Danmark består af tre datterselskaber. Det pågældende datterselskab producerer byggesystemer i gips og stål samt tilbehør som fx skruer og spartelmasse.
Produktionen foregår i Vestjylland, hvor også administration og salgsafdelinger hører til. Det
danske koncernhovedkvarter ligger i København. Der er ansat omkring 250 medarbejdere i
Datterselskabets danske afdeling.
Kilde: Interview
Hanne Petersen er født i 1980 og er ansat som PA/assistent for salgsdirektøren.
Hanne startede sit professionelle liv med at tage en kontoruddannelse ved Told og
Skat, men da hun var færdigudlært i 2001, blev der indført ansættelsesstop, og
Hanne måtte gå på dagpenge. Efter nogle måneder besluttede hun at søge endnu
en praktikplads:
- Og så søgte jeg og søgte, og så var der nogen, der spurgte ”hvorfor går du
så ikke i lære igen” og ja, det er jo bedre at være lære igen end at gå hjemme,
og så fik jeg pladsen her, og det har jeg så været glad for lige siden.
Hanne er uddannet handelsassistent med speciale i salg og udlært hos virksomheden. Hanne blev udlært i 2005 og blev herefter tilbudt en stilling som intern sælger.
Efter nogle år her sagde Hanne til sin chef, at hun godt kunne tænke sig noget
mere ansvar, og da chefens personlige assistent skulle på barsel blev Hanne tilbudt
et barselsvikariatet.
- Fordi jeg havde sagt til salgschefen, som i dag er salgsdirektør, at hvis der
på en eller anden måde kom noget, der havde noget mere ansvar, så måtte
han godt tænke på mig, for jeg synes godt, at jeg kunne bære noget mere. Det
var ikke lige noget på det tidspunkt, men han skulle nok tænke på mig, hvis
der bød sig noget, og så gik der et par måneder og så kom der så noget. Og
det var jeg jo glad for.’
Virksomheden gennemgik i denne periode nogle omstruktureringer og Hanne blev
efterfølgende tilbudt stillingen fast.
34
6.4.1 Jobindhold
Hanne arbejder i virksomhedens hovedkvarter i Vestjylland, som ligger i forbindelse med produktionen. Den interne salgsafdeling, som Hanne arbejder i, består
af fem sælgere inklusiv to elever, hende selv og salgsdirektøren.
Efter Hanne er blevet PA/assistent for salgsdirektører, har Hannes arbejdsopgaver
ændret sig meget. Hun sidder ikke længere sammen med de andre sælgere og svarer telefonopkald fra kunderne. Hun har i stedet sit eget kontor, hvor hun kan lukke døren og fordybe sig i nye arbejdsopgaver, som hovedsagligt består af vedligeholdelse af ordresystemet samt udarbejdelse af salgsstatistikker for ledelsen.
Hannes dagligdag består dels af faste opgaver, dels af ad hoc opgaver. De faste
opgaver består i at vedligeholde salgssystemet, dvs. sørge for, at de oplysninger,
der ligger i programmet, er rigtige. Det er Hannes ansvar at opdatere systemet,
hvis der fx er priser eller produkter, der ændrer sig. Ligeledes er det Hannes ansvar at holde kundebasen opdateret, dvs. slette kunder, der ikke længere er kunder
og skrive nytilkomne kunder ind, således at sælgerne nemt og hurtigt kan bruge
systemet.
- Jeg vedligeholder vores kundeaftaler, og jeg laver kundebonusser (…) og så
noget med, hvis vi har nye prisstigninger, så sidder jeg også med til at udregne dem og vedligeholde dem inde i vores salgssystem, og back up for ham
(salgsdirektøren, red), hvis han har brug for nogle statistikker på kunder, så
laver jeg det til ham. Og så vedligeholder jeg vores ordresystem i forhold til
kunder og aftaler og priser og sådan noget.
Derudover har Hanne en hel del ad hoc opgaver, der spænder fra bestilling af flybilletter til chefen til udarbejdelse af salgsstatistikker.
- Når jeg møder ind om morgenen, så tænker jeg ”i dag skal jeg lave det
her”, men bum, så bliver man lige involveret i noget andet, og så nåede man
ikke lige det.
Hanne har i samarbejde med den nordiske direktørs PA og to controllere fra koncernhovedkvarteret i København til opgave at lave månedsstatistikker på salget i
virksomheden. Derudover laver Hanne også kundestatistikker, hvis salgsdirektøren fx skal til et møde med en kunde.
Hanne er også arbejdsmiljørepræsentant for funktionærerne i virksomheden, som
tæller omkring 30 personer. Endvidere er hun i øjeblikket med i en arbejdsgruppe,
der fokuserer på at forbedre medarbejdernes sundhed.
Selvom Hanne har skiftet de fleste af hendes arbejdsopgaver ud med nye og ikke
længere sidder som sælger, så bruger hun stadig det, hun lærte i hendes uddannelse. I praktikken fik hun en grundig oplæring i ordresystemet, og det bruger hun
dagligt. Hanne var også rundt i de forskellige afdelinger, og det hjælper meget i
dagligdagen i forhold til forståelsen af virksomheden som et hele.
- Det hjælper meget på forståelsen af, hvorfor ting, der virker åbenlyse, ikke
bare er det. Når man sidder oppe i salgsafdelingen, så er der mange ting, man
35
ikke kan forstå, ”hvorfor kan man ikke bare gøre det”, men når man så kommer ned i logistikafdelingen, så tænker man ”nårh… det er derfor man ikke
kan gøre sådan.
Hanne er rigtig glad for sit arbejde og sin arbejdsplads. Hanne påpeger, at det hun
sætter mest pris på ved hendes arbejde, er hendes arbejdsopgaver efterfulgt af
samværet med hendes kollegaer.
- Jeg er glad for mine opgaver, jeg er glad for det ansvar, jeg har, jeg er glad
for, at nogen turde give mig det ansvar, og dernæst er jeg rigtig glad for mine
kollegaer. Vi har et enormt godt sammenhold heroppe. Der er en god tone, og
vi kan lave sjov og ballade, men vi kan også se, når det skal være seriøst.
Hanne fremhæver også ledelsens lydhørhed og de muligheder, som virksomheden
rummer:
- Jeg er også glad for de muligheder, som her er. Er der et kursus, man har
lyst til at komme på (…), et excel kursus eller tysk, ja så er der de muligheder.
Der bliver lyttet, når man kommer og siger, at der er noget, man godt kunne
tænke sig.
Derudover kan Hanne godt lide at have travlt:
- Hvis der er travlt, så synes jeg, at det er fedt. Det giver et kick, at der er noget at tage fat på, og at der er brug for, at man er der.
Netop dette med følelsen af, at der er brug for hende, og at det hun laver, giver
mening, er noget Hanne værdsætter:
- At man har en følelse af, at man ikke blot sidder og flytter et papir frem og
tilbage på sit skrivebord.
Det giver Hanne en tilfredshedsfølelse, når nogle af hendes længerevarende projekter lykkes:
- Nu sidder vi jo og roder med de her statistikker, som vi skal til at lave om,
der har været meget frem og tilbage, vi ikke har fået det til at lykkes, forskellige ting, som ikke stemte overens. Vi har arbejdet med det i over et halvt år.
Men nu er det ved at give mening, og dét er bare rart. Og man tænker, ”det
her det kører bare”. Det er fedt, når man kan binde nogle ender sammen.
Hanne er meget glad for, at hun både har langtidsprojekter og opgaver af kortere
varighed:
- Det er meget rart at have sådan nogle opgaver, hvor man ligesom ved, at
den her opgave tager en time, og når jeg har lavet det, så kan man sætte et
flueben og videre til den næste. Det tror jeg, er noget jeg har med mig inde
fra salgsafdelingen, det der med ”så færdig, næste, næste, næste”. Hvis man
36
har sådan en dag, hvor det bare kører og man får sat flueben; det er virkelig
også rart.
6.4.3 Karrieremuligheder
I øjeblikket er Hanne glad for hendes position, men overvejer sine karrieremuligheder, da hun godt kunne tænke sig endnu mere ansvar.
- Jeg havde det sådan lidt, dengang jeg fik det her (job, red.), så tænkte jeg
”hold da op en mundfuld”, og det var svært at lære, det var jo helt nye arbejdsopgaver i forhold til det, jeg havde siddet med i syv år, ikke. Men nu
hvor man ligesom har lært de der ting, så tænker man, ”nå, det kunne jeg sgu,
så kan jeg nok noget mere også.
Der er ifølge Hanne ikke de store muligheder for at avancere i den position, hun er
i nu med den uddannelse hun har. Derfor overvejer Hanne at læse en HD, men det
må vente nogle år endnu, da det også skal kunne hænge sammen med familielivet
og i øjeblikket har hun to små børn.
Hanne er meget glad for sin arbejdsplads og overvejer ikke at skifte virksomhed
eller branche, men hun føler, at hun med hendes erfaring og uddannelse rent sælgermæssigt, ville være i stand til at varetage et sælgerjob i hvilken som helst branche.
37
6.5 Birgit Larsen, Indkøber, tekstilvirksomhed
Virksomheden er et tøjmærke under en større tekstilkoncern. Virksomheden producerer ikke
deres tøj selv, men arbejder tæt sammen med en række faste partnerleverandører i både ind- og
udland om udviklingen af produkter.
Tøjet bliver solgt i mange butikker i hele Europa. Bl.a. er Italien en af mærkets største markeder.
Virksomheden er opdelt i tre livsstilsområder: en, der er målrettet en ung målgruppe; en, der
har et mere business-agtigt udtryk; og en sidste, der følger de seneste tendenser inden for mode.
Kilde: Interview
Birgit er 23 år gammel og arbejder som juniorindkøber på virksomhedens hovedkontor i Midtjylland. Hun er uddannet indkøbsassistent fra virksomheden i 2010,
har gennem en kort periode været som indkøbsassistent i virksomheden og er efter
et år i stillingen blevet opgraderet til jobbet som juniorindkøber. Med i bagagen
har hun en HHX fra handelsskolen.
Birgit er en del af et livstilsområde, der primært henvender sig til en ung målgruppe. Området står for størstedelen af mærkets omsætning og er en del af det oprindelige grundlag for virksomhedens forretning. Området er inddelt i fem produktgrupper, og Birgit sidder sammen med indkøberen med ansvaret for udviklingen
af sweatshirts. I hverdagen arbejder hun primært sammen med indkøberen og en
indkøbselev.
6.5.1 Jobindhold
Birgits primære arbejde består i opbygning og opfølgning i forbindelse med udvikling af nye kollektioner. Her arbejder hun tæt sammen med en designer og arbejdet stiller store krav til kreative kompetencer. I processen foretager designerne
de første undersøgelser af trends, mens Birgit står for kontakten til salgsafdelingen
og leverandører. Birgit er således mellemleddet i processen, der har berøringsflade
med produktet gennem hele tilblivelsesprocessen.
- Som indkøber i denne koncern arbejder man som kreativ indkøber, hvor vi
er meget inde over designfasen og får lov til at tage beslutninger. Vi skaber
produkterne helt nede fra stregtegningen og til et produkt, der kan sælge.
I løbet af processen arbejder Birgit meget med kommentering af produkterne. Hovedsageligt ift. til de prøver, leverandører sender ind til hende.
- I indkøb refererer vi ud til leverandøren og sørger for at få prøver hjem, og
så siger så: Det og det er ikke godt nok. Fra at et produkt er blevet tegnet af
38
designeren og ender i butikken, er det blevet ændret 10 gange. Det er den
proces, jeg sidder med.
Når designprocessen er gennemført, laver Birgit fremvisninger af prøver til virksomhedens interne sælgere, der sælger varerne til butikkerne. Birgit modtager
ordren og forhandler prisen med leverandørerne.
- Inden vi skal vise kollektionen til vores interne sælgere, kigger vi på produkter og siger: Hvad skal den her koste? Så kigger vi på de priser, vi har fået
fra leverandøren og vurderer om det nu også er muligt til den pris. Hvis ikke
skal man i samarbejde med leverandøren forhandle og finde en anden løsning.
Bl.a. arbejder hun med udvikling af kampagnevarer, der skal sælge godt i mange
butikker.
- Kampagnevarer er nogle, man ved sælger godt, så man kan bestille 100.000
styk og ens leverandør kan give en god og skarp pris.
Ifølge Birgit adskiller jobbet som indkøbsassistent i denne virksomhed sig fra andre indkøbsassistenter, der i højere grad beskæftiger sig med salg, logistik og
shipping. Koncernen har dog en volumen, der betyder, at funktionerne er adskilte
og specialiserede.
Desuden bruger Birgit meget tid på resultatopfølgning inden for hendes eget ansvarsområde. Her trækker hun tal fra koncernens store salgsdatabase om, hvilke
produkter, der sælger godt. Succesraten vurderer hun på baggrund af nogle helt
klare salgsmålsætninger for hendes produktgruppe.
- Vi har nogle systemer, så vi kan gå ind og trække nogle tal og mange oplysninger om vores omsætning. Og der er meget intern konkurrence mellem
mærkerne om, hvem der vokser mest.
Et par gange om året rejser Birgit ud til leverandørerne for at udvikle og vedligeholde den gode kontakt til dem. Her rejser Birgit sammen med sin designer fx til
Indien eller Bangladesh for at vise nye tegninger og forklare om, hvordan de ønsker, produktet skal udvikle sig.
- Man har inden rejsen til Indien fx været på en inspirationstur til London inden for at kigge på nye kvaliteter. Så hører man, om de kan lave noget lignende.
Når Birgit ikke aflægger fysiske besøg i østen, holder hun kontakt til sine leverandører via mail og ofte telefon. Samtidig anvender hun nye teknologiske hjælpemidler, der gør det muligt at diskutere, hvordan et bestemt produkt skal se ud.
- Vi kan have direkte møder med dem gennem det, vi kalder live meetings,
hvor vi har nogle professionelle kameraer, der kan zoome ind helt metervarer
og lignende. Her kan vi zoome helt ind på hver enkelt tråd i stoffet og så diskutere kvaliteten.
39
Samtidig bruger Birgit en del tid på at sikre sig, at leverandøren leverer det rigtige
produkt til den aftalte tid. Det betyder, at hun en gang i mellem går ind i sager,
hvor der skal diskuteres, om leverandøren har overholdt aftaler og hvilke konsekvenser det skal have for leverandøren.
Birgit er først og fremmest tiltrukket af idéen om at skulle skabe noget selv og hun
trives godt med de forventninger, der ligger på hendes skuldre, når der skal lanceres en ny kollektion for de interne sælgere.
- Det er spændende, om vi har ramt det vores sælgere – og ikke mindst forbrugerne – står og mangler.
Samtidig nyder Birgit den tætte kontakt hun har til leverandørerne, der konstant
giver hende nye udfordringer.
Birgit svært ved at skjule sin begejstring for arbejdet i en stor koncern. Både pga.
det unge arbejdsmiljø og det drive der findes i virksomheden.
- Vi er så mange unge mennesker. Og det er fedt med den her arbejdskultur.
Det er ikke for sjov, at der er så mange mennesker, der kommer til Midtjylland for at arbejde. Vi har virkelig et godt sammenhold.
Generelt er en god arbejdsdag kendetegnet ved en lang arbejdsdag med masser af
udfordringer. Bl.a. når de helt rigtige priser kommer hjem eller når der startes nye
kollektioner op. Især udviklingsarbejdet, der foregår gennem diskussioner og samspil med kollegerne, når produkternes grundidé, identitet og linje skal opbygges,
er værd at fremhæve.
- Vi er langt fra altid enige om, hvad der er det rigtige. Og det er kun fedt at
være en del af en god diskussion.
I det hele taget er Birgit meget glad for den åbne tone, der findes på arbejdspladsen, når det kommer til ris og ros. Både i forholdet til sælgerne og ift. leverandørerne. Hun kan lide at give ros, når leverandøren laver et godt produkt.
- Det er fedt, når leverandøren har fanget idéen og bare lavet en pissegod style. Det er totalt optur.
De gode arbejdsdage er ligeledes kendetegnet ved, at Birgit når nogle af de mål,
der er sat op for hendes produktgruppe.
- Jeg er glad, når vi kan se, at vi gør tingene på den rigtige måde og er helt
vildt meget i vækst. Det giver en stor selvtilfredsstillelse, når vi opnår nye mål
og en omsætning, vi troede ikke var mulig.
40
Birgit ser meget lyst på fremtiden og ser gode udviklingsmuligheder inden for
virksomheden og koncernen mere generelt. Især når man både kan og vil arbejde
sig op i koncernen.
- Hvis man viser noget, skal det også nok lykkes. For et år siden blev jeg udlært og sagde til min chef, at jeg ville være juniorindkøber om et år. Så satte
vi sammen nogle mål for hvad der skal til og så har jeg jo så vist, at jeg kan
magte det.
Birgit har fortsat store ambitioner om at rykke videre i koncernens interne karrierestige. I første omgang vil hun gerne være indkøber og håber løbende på at få
mere ledelsesansvar.
- Det er absolut ikke noget, jeg anser for at være umuligt. Man kan utrolig
meget ansvar meget hurtigt, hvis man er interesseret i det og at man kan bevise, at man magter det. Her er der virkelig plads til dem, der vil frem.
På nuværende tidspunkt er Birgit i en situation, hvor hun meget gerne vil arbejde
hårdt for at opnå sine mål – især når interessen for arbejdet fortsat er stor.
Hun fremhæver også nogle af mulighederne i at udnytte koncernens status som en
virksomhed med internationalt udsyn. Det mulighed for at tage et kortere eller
længere ophold på ét af koncernens kontorer, der er placeret i Bangladesh, Kina
og Indien. Dette indgår på nuværende tidspunkt ikke i Birgit fremtidsplaner.
Selvom Birgit er meget fokuseret på arbejdet i virksomheden, ser hun fremadrettet
gode muligheder uden for koncernen. Det skyldes ikke mindst den uddannelse
hun har fået i koncernen.
- Der er meget stor respekt omkring koncernen, så jeg tror at der er mange
muligheder for at rykke videre og få nogle rigtig gode stillinger, som jeg kan
se, at andre har søgt.
Hun afviser dog, at et decideret brancheskift kan komme på tale. Hun er glad for
den hylde, hun er på og vil gerne bruge de erfaringer, hun allerede har inden for
tekstilbranchen. Alternativt kunne det være inden for en mindre virksomhed, hvor
ansvaret er bredt mere ud over flere arbejdsopgaver. Fx nævner hun salg som et
område, der kunne være spændende at arbejde med.
41
6.6 Charlotte Nielsen, Junior Area Sales Manager, handelsvirksomhed
Virksomheden er en handelsvirksomhed, der køber og sælger fisk, skaldyr og mejeriprodukter.
Produkterne købes i hele verden og sælges ligeledes i udlandet. Derfor ser man ikke meget til
virksomheden i Danmark. Bortset fra de 2-300 arbejdspladser virksomheden har på Fyn og
Aalborg. I alt har virksomheden ca. 600 ansatte i hele verden.
Virksomhedens kunder er detailkæder, andre handelsvirksomheder, restauranter, hoteller, cateringvirksomheder og indkøbsfællesskaber, hvor mange mindre virksomheder slår sig sammen
og køber fælles ind.
Virksomheden videresælger andre virksomheders brands, men har også enkelte egne brands.
Virksomheden er familieejet og ledes i dag af 2. generation.
Kilde: Interview
Charlotte Nielsen er uddannet handelsassistent og arbejder som junior area sales
manager. Hun er uddannet i starten af 2010.
Hun er i gang med et traineeforløb på to år, hvor hun støttes af en mentor, der er
erfaren sælger. Hun startede som elev i virksomheden og blev altså ansat som
trainee derefter. Elevpladsen søgte hun, fordi hendes lærer anbefalede hende at
gøre det – og på det tidspunkt havde hun faktisk en anden praktikplads på hånden.
Da hun besøgte virksomheden første gang, var hun sikker på, at det var et spændende sted. Hun fortæller for eksempel, at omgivelserne er helt specielle på en
god måde, fordi virksomheden ligger i den gamle sindssygeanstalt i byen på Fyn.
Før hun startede på HG, var hun en tur omkring HHX, hvor hun stoppede. Hun
synes ikke, resultaterne var gode nok, og var i tvivl om, hvad det skulle føre til,
fordi hun var sikker på, at hun ikke skulle på universitetet.
Men i dag er hun glad for valget og glæder sig over at ”have arbejdet sig op”.
6.6.1 Jobindhold
Charlotte arbejder i den afdeling, der har med Europa at gøre og her sidder hun i
afdelingen for mejeriprodukter. Det betyder, at hun primært handler med mælk og
ost.
Hun har ansvaret for salg af mejeriprodukter til virksomhedens kunder i Frankrig,
Island, Færøerne, Grønland, Estland og Letland. Kunderne er grossister og indkøbsgrupper samt enkelte kæder.
42
Tidligere havde hun mest med det engelske marked at gøre, men fik nyt ansvarsområde, da virksomheden åbnede et lokalt kontor i landet.
Udover sine egne ansvarsområder hjælper hun også sin mentor, der har ansvar for
Tyskland og Finland.
Det er de færreste i virksomheden, der faktisk har set produkterne, der handles
med. Varerne sendes rundt i hele verden, så man kan ikke lige gå ned på lageret
og se pallerne med ost.
Charlotte har mange forskellige opgaver, der alle har med salg og kundeservice at
gøre. Hun løser dem selv, med støtte fra hendes mentor.
Hun mødes og snakker med kunderne om nye produkter, deres behov og muligheder for at udbygge samarbejdet. Dette sker ofte i udlandet, og tidligere har hun
været en del i Storbritannien. Når hun kommer hjem, forhandler hun priser og
sender tilbud til kunderne. Priserne på mejeriprodukter svinger meget, fordi det er
en råvare. Derfor gives nogle priser som spot (dvs. kun på en enkelt), andre skal
man binde sig på en periode fra uger til et helt år.
Hun tager imod forespørgsler og undersøger hvilke produkter, der kan leveres. Fx
er det er ikke alle brands, der kan sælges i alle lande. Ofte er der også myndighedskrav, der skal overholdes. På den måde er fødevareområdet ret specielt og er
meget forskelligt fra andre produktkategorier – fx tøj.
Hun tager også imod kundernes ordrer og koordinerer med til assistenterne. Assistenterne står for logistik og transport. De sørger for, at varerne bliver leveret.
Bl.a. står de for logistikken bag en ordre, fx toldpapirer og kontakt til myndigheder som Fødevarestyrelsen og ambassader. Charlotte skal sørge for, at de har den
information, der skal til, før de kan gå i gang med at føre det ud i livet.
For tiden er hun i gang med at lave budgetter for kunderne. Her vurderer hun,
hvor meget de vil købe af forskellige varekategorier: fx emmentaler eller blåskimmelost. Og hvor meget, der kan tjenes på det. Dette sker som andet af hendes
arbejde i samråd med hendes mentor.
Det er også hendes opgave at holde priser og information opdateret, så kunderne
ved hvad de har med at gøre.
Det er meget vigtigt at kende til mejeriprodukterne.
- Vi skal vide hvad der findes af oste og hvad kan vi tilbyde vores kunder. Hvis
de spørger os om noget, skal vi kunne finde ud af, hvad det er for en ost. Nu
ved jeg ikke hvor mange oste der er på verdensplan, men i Frankrig har de
måske 1000.
Der er meget at holde styr på med de forskellige produkters styrke og svagheder.
Det er vigtigt at kende forskel på kvaliteten.
- Fx en Mozzerella, der kan man få en ren ost, men man kan også få et billigere produkt, hvor der er olier i. Så hvis der er nogen, der efterspørger et billi-
43
gere produkt, de skal bruge måske til pizza, så skal jeg kunne vide, at jeg kan
tilbyde dem det.
Produktkendskabet er så vigtigt, at sælgerne kan besøge virksomhedens eget mejeri på Fyn, hvor de er med til at lave en prøveproduktion og lærer om ostens
egenskaber.
Fordi virksomheden er så international, er al intern information på engelsk. Det er
udfordrende, når det ikke kun er mails, men også længere tekster som rapporter,
der skal læses på engelsk. Det er også en udfordring, selv om man er god til engelsk.
Charlotte er også i gang med at forbedre sit tysk. Hun lærer tysk i arbejdstiden og
er blevet bedre til det, men ellers klarer hun sig på engelsk.
Der er mange hensyn, der skal tages. Der er forskellige sprog og kultur. Både i
forhold til handlen med kunden, men også i forhold til forbrugernes præferencer.
Fx er det forskelligt, hvordan emballage skal se ud. Nogle steder skal de være
meget farverige, mens de andre steder skal være helt hvide.
Kunderne er også meget forskellige. Nogle er meget videbegærlige, følger op med
spørgsmål og ønsker mere information, mens andre ikke lader høre fra sig.
Fx ligger England kun 1,5 time væk, men det er en helt anden verden. Det er helt
andre ting, forbrugerne vil have.
Ofte handler det også om at kunne forstå kunder, der ikke taler så godt engelsk og
så få hul på en ordre eller et kundeforhold.
Jobbet som junior area sales manager har mange gode sider for Charlotte. For det
første får hun mulighed for at arbejde i et meget internationalt miljø.
Hun fortæller, at når man møder på arbejder er det lige som at være på en hel lille
rejse. Når man går igennem kontoret, er der folk der taler fransk, tysk, italiensk,
engelsk, spansk, kinesisk og russisk.
Det betyder også, at man rejser en del til andre lande.
Det er også et sted, der er meget i bevægelse, med dagspriser på mælk og valutakurser der svinger. Det er et sted, hvor man vil frem og har lidt spidse albuer. Det
er alt sammen noget, der er med til at give Charlotte en spændende arbejdsplads.
En anden gode ting ved arbejdet er at få et detailkendskab til oste. Charlotte havde
aldrig drømt om, at hun skulle sælge oste.
- I starten var jeg meget modstridende, for jeg skulle absolut ikke sælge ost.
Jeg skulle kun sælge smykker og tøj og møbler og … ja sådan cliché produkterne for piger tror jeg. Parfume og makeup. Jeg skulle fandeme ikke sælge
44
ost. Men da jeg kom over for at aflevere ansøgningen, kunne jeg jo godt se at
det var nogle flotte omgivelser. Og så det internationale blev jeg grebet af.
Men i dag brænder hun for oste.
Og så er der udfordringerne. Hun ser det som en god ting når hun løser både store
og små udfordringer. Nogle af de store udfordringer i jobbet kan virke uoverskuelige, men udfordringerne er også en del af det gode ved arbejdet.
- Nogle af tingene er lidt angstprovokerende, fordi man ikke rigtigt kender til
det. I starten er man så lidt tilbageholdende og når man så for knækket nødden og man får de der små sejre, så betyder det også at man vil det mere og
mere.
Hun er meget glad for uddannelsen og fortæller, at hun bruger den hver dag. Men
det var ikke lige let at se det, dengang hun var elev.
- På handelsskolen laver man nogle ting, som jeg ikke forstod hvorfor man
skulle lære, man lavede tingene og synes de var spændende, men hvordan de
virkede i praksis kunne man måske ikke helt sætte sig ind i. … Men nu hvor
man kommer ind i en handelsvirksomhed, så ser man virkelig hvor relevante
tingene var.
De videre karrieremuligheder er mange i virksomheden. Og Charlotte håber også
på at hun kan bevise sit værd som trainee, for måske at fortsætte som sælger.
- Jeg håber jo på, at jeg kan blive her. Men hvilken stilling det lige skal være
kan man ikke sige nu. Et halvt år er jo lang tid og jeg kan nå at udvikle mig
meget på den tid. Om jeg kan sidde selv som sælger, det ved jeg ikke. Det håber jeg da jeg kan, men hvis ikke vil jeg stadig have noget med salg at gøre.
Så enten sælger eller en salgssupport stilling.
Charlotte er også i gang med at tage en akademimerkonomuddannelse. Det gør
hun i fritiden, men virksomheden betaler bøger og kursusgebyr.
45
6.7 Sandra Jeppesen, Customer Service Coordinator, handelsvirksomhed
Virksomheden importerer og distribuerer morgenmadsprodukter – fx cornflakes og mysli i
Danmark og Norden. I Finland og Sverige sælges også snack-produkter, som ikke findes på det
danske marked. Produkterne bliver fremstillet forskellige steder i Europa bl.a. Spanien, Storbritannien og Polen og sælges til supermarkeder, men også til hoteller, der køber 10 kilos cornflakes-pakker til gæsternes morgenbuffet.
Koncernen er et internationalt selskab med afdelinger i mange lande verden over. Den danske
afdeling ligger i Glostrup. Den har ansvar for salget til de nordiske lande, og hører under hovedkontoret i Tyskland.
Der arbejder ca. 30 medarbejdere, der tager sig af alt fra salg, marketing, finans og HR til logistik. I logistik-afdelingen arbejder fire medarbejdere med demand planning og customer service.
Kilde: Interview
Sandra Jeppesen er 23 år gammel og arbejder som customer service coordinator.
Der er 30 medarbejdere i virksomheden, og 3 af dem er Sandras nærmeste kollegaer i logistikafdelingen.
Da Sandra blev færdig med gymnasiet, kunne hun ikke se sig selv læse videre i
fem år. Hun tænkte, at man måtte kunne blive klog og få sig en god uddannelse
uden at skulle læse så længe.
På det tidspunkt havde hun ikke tænkt på logistikassistentuddannelsen – faktisk
vidste hun slet ikke, den fandtes. Men hun blev kontaktet af virksomheden, der
søgte en logistikelev, fordi hun havde lagt sit CV i en jobbase. Egentlig havde hun
tænkt sig at tage en kontoruddannelse, men hun blev glad for at blive kontaktet
direkte og takkede ja.
Efter elevtiden blev hun ansat i samme firma og har været det siden slutningen af
2010.
Hun mener selv, at det var hendes personlighed og indstilling, der gjorde, at hun
passede godt til virksomheden og at de var interesserede.
6.7.1 Jobindhold
I arbejde som customer service coordinator, laver Sandra mange forskellige ting:
Som hun siger:
- Ja, hvad laver jeg ikke.
46
Hun skal sørge for, at supermarkeder i Sverige og Norge får leveret de produkter,
de har bestilt hos sælgerne.
Derfor snakker hun meget med kunderne i Norge og Sverige om, hvornår og
hvordan de skal have leveret deres varer. Hun holder orden på, at der faktisk findes de varer på lagrene, som kunderne skal have leveret. Det gør hun ved at tjekke
deres ordrer i virksomhedens IT-systemer.
Hun skal også holde styr på kundernes særlige ønsker, fx hvis de får brug for mere
end de har bestilt og skal have en ekstralevering. Og hvis der er leveringer, der
skal nå frem, inden en kampagne starter eller supermarkedet lukker for weekenden.
Virksomheden har et transportfirma til at stå for leveringen og Sandra har ansvaret
for kontakten til det, når det gælder leveringer i Sverige og Norge. Her skal hun
lave aftaler om levering til rette tid og sted. Og når noget går galt eller skal gå
hurtigt, skal hun sørge for at transportfirmaet kan leve op til de ændrede aftaler.
For eksempel hvis en palle cornflakes er blevet våd under transporten, skal kunden have en ny levering – eller hvis der er blevet leveret for få varer, skal hun
sørge for, at lageret får tjekket efter, om de gemmer sig et sted og kan eftersendes.
Endelig har hun også kontakt til hovedkontoret i Bremen, bl.a. fordi hun skal sørge for, at de rigtige priser er i systemet.
- Det er en hel masse ting, der skal ske samtidig og så skal de helst ske helt
præcist. Ellers går det galt.
For at få det til at gå op arbejder hun tæt sammen med demand planneren på hendes område.
- ... for det er hende der sørger for, at varerne de kommer hjem til de ordrer,
jeg får ind og hvis de ikke er hjemme, så snakke med hende om, hvornår de
kommer hjem og om der er mulighed for at lave en eller anden deal, sådan så
man kan nå at få det med på ordren.
Udover disse alle ting er der kundeservicedelen.
- Sammen med salg er jeg stemmen udadtil hos virksomheden – for man kan
jo sige at hvis de ikke får en god behandling hos mig, så kan de blive tossede
og så gider de jo ikke mere. Det er mig, der skal sørge for at de stadig er glade for os. Det er kundeservicedelen.
Sandra taler med mange fra andre lande både fra hovedkontoret i Tyskland, dem
taler hun engelsk med og så skal hun kunne tale med svenskere og nordmænd –
det sker på ”Nordisk” en god blanding af dansk, svensk og norsk. Det tog lidt tid
at lære.
- I starten forstod jeg intet svensk og jeg tænkte: ”jeg lærer det aldrig det
her” og var totalt håbløs og hele afdelingen sad og grinede, når jeg skulle
snakke lidt svensk. … Men det kommer stille og roligt. Det må man ikke lade
sig afskrække af. … Det har jeg lært bare af at snakke.
47
Sandra synes, at hun har logistikassistent-uddannelsen meget med i arbejdet. Særligt viden om processen fra producent til forbruger.
- Det er ikke noget med, at man går ind til en matematiktime og så lærer man
en eller anden fin ligning og så gå man ud igen og tænker ”hvad skal jeg bruge det til”. Sådan har jeg slet ikke følt det. Alt hvad jeg har gået ind og lært
på skolen, det er noget man kan bruge videre i sit arbejde. Der er ikke de der
unødvendige informationer.
Det gode ved arbejdet er kontakten med kunderne, også når den er udfordrende:
- Jeg elsker de forskellige situationer, der kan være, når en kunde ringer, man
skal jo altid tage telefonen og være glad og smilende i røret. Men kunden kan
jo være totalt hidsig, fordi at alle pallerne har været vandskadede for eksempel. Og de vil have en kreditnota med det samme og hentet varerne retur og
det ene og det andet. Her handler det om hvordan man griber situationen an
på den bedste måde, så kunden stadigvæk er glad for en. Jeg plejer at sige, at
man skal have et godt forhold til kunderne. Jeg kan altså også godt få brug
for deres hjælp på et tidspunkt.
I det hele taget er det kontakten til andre mennesker, der er det vigtigste for Sandra.
- Jeg er rimelig god til at snakke med mennesker og forstå dem og gøre dem
glade. Det kan jeg godt lide. Det sætter jeg højt.
Så man kan sige, at jobbet handler mere om mennesker end om paller, der skal
leveres.
Arbejdet kan også være vanskeligt, man skal holde tungen lige i munden.
- Alle de forskellige ting de gerne vil have løst og gøre det på bedste måde.
Det gør også, at man nogle gange er lige ved at glemme sig selv, fordi man
skal huske så mange ting hele tiden. Og sørge for at give information tilbage
igen hele tiden.
Og det er et stort ansvar at have.
- Hvis man komme til at lave en fejl, kan det hurtigt koste rigtigt mange penge.
Men når det lykkes, er det til gengæld det hele værd. Hun fremhæver det at løse
en svær opgave som noget af det bedste ved arbejdet. Hun fortæller om en situation, hvor hun ikke havde fået at vide, at en stor ordre skulle leveres dagen efter.
- Så bliver man glad, når det hele så alligevel kan lykkes, når man kan få 132
paller ud af et lager på to timer og bilerne hentet til tiden… Sådan noget det
kan jeg godt lide. Når det hele virker totalt håbløst og man så får det løst alligevel. Så er jeg 10 cm højere.
48
Til sidst fremhæver hun miljøet på kontoret i Glostrup som noget af det vigtigste.
- Den der varme og frihed under ansvar.
Sandras vigtigste ønske er at arbejde med logistik og blive god til det. Hun er vild
med faget og vil gerne lære mere om demand planning. Det er de opgaver, der går
forud for salget - dvs. planlægning og logistik i forhold til produktionen af produkterne.
Sandra fokuserer på at blive god til sit fag og har ikke ønsker om at blive leder
eller på anden måde forfremmet.
Når hun bliver spurgt om, hvor hun er i fremtiden, er hun ikke i tvivl.
- Stadigvæk inden for logistik. Jeg kunne aldrig lave noget som helst andet
end logistik. Men jeg vil prøve at bevæge mig lidt over i noget demand planning. Nu er jeg i gang med at få en stor viden og gøre mig god til kundeservice-delen af det, med ordrer osv. Men også lære den del af det, der ligger
bagud i forhold til der hvor jeg sidder nu. Sørge for at give besked til nogle
folk, der sidder i produktionen. At sige, at nu skal vi bruge så og så mange
tons cornflakes for at kunne levere til de kampagner, vi har i Sverige for eksempel.
Derfor er hun også i gang med at tage en uddannelse som akademimerkonom,
med fokus på logistik. Hun overvejede også HD, men her var der for meget fokus
på økonomi, hun ville helst fokusere på logistikdelen – og det er netop, hvad uddannelsen gør.
- Jeg er ikke en person, som kan lide at sidde foran en tavle flere timer hver
dag, så derfor valgte jeg ikke HD, fordi der er meget erhvervsøkonomi i, og
jeg er glad for selve logistikken.
Og som begrundelse siger hun.
- Det er altid klogt at have noget uddannelse.
49
6.8 Jeanette Momberg, indkøbsassistent, produktionsvirksomhed
Virksomheden er etableret i 1954 med fabrik i en mindre by i Østjylland. Virksomheden producerer toiletsæder og badeværelsesløsninger til bevægelseshæmmede. Det startede med toiletsæder og virksomheden fik sit forretningsmæssige gennembrud i 1966, hvor to kendte designere
designede et toiletsæde for virksomheden.
I 1975 designede samme makkerpar et nyt toiletsæde, som blev en stor eksportsucces til især
hovedeksportlandet Tyskland.
Sidenhen startede virksomheden også produktionen af badeværelsesløsninger og andet VVS.
Virksomheden er i dag et privatejet aktieselskab med hovedsæde og produktion i Østjylland.
virksomheden har cirka 400 medarbejdere og havde i 2009 en omsætning på 460,3 mio. kr.. 80
pct. af virksomhedens salg går til udlandet, primært de europæiske markeder.
Kilde: Interview
Jeanette Momberg er født i 1982 og blev færdigudlært som indkøbsassistent i
2005 og arbejder nu hos produktionsvirksomheden i Østjylland.
Jeanette har gået på handelsskolen i Skanderborg, hvor der på et tidspunkt var en
indkøbschef ude og holde oplæg om sine arbejdsfunktioner, og det syntes Jeanette
var så spændende, at hun besluttede at søge læreplads som indkøbsassistent, når
hun var færdig med handelsskolen.
Jeanette er meget glad for, at hun fik en praktikplads hos virksomheden, da der
var mangel på praktikpladser. Faktisk var det den læreplads af alle hun søgte, som
hun allerhelst ville have. Hun kendte virksomheden i forvejen og vidste, at det var
et godt sted at arbejde.
Efter endt praktik blev Jeanette tilbudt et barselsvikariat, som hun sagde ja til.
Herefter fik hun muligheden for at være med til at bygge en ny afdeling op i Aarhus, som fokuserede på produktion af pusleborde. Jeanette var meget glad for muligheden og er bevidst omkring, hvordan det har lært hende rigtig meget, at hun
som relativt nyudlært blev kastet ud i at bygge en ny afdeling op.
Efter fire år i Aarhus besluttede ledelsen i år at lægge produktionen af pusleborde
sammen med resten af produktionen og Jeanette blev flyttet med tilbage til hovedafdelingen, hvor hun i dag indgår i et team af fem indkøbsassistenter.
50
6.8.1 Jobindhold
Jeanette sidder i logistik- og indkøbsafdelingen, hvor de udover fem indkøbsassistenter i øjeblikket har to elever. Jeanette har sammen med sine kollegaer også
ansvaret for at oplære de to elever, der er i afdelingen.
Jeanette står sammen med sine kollegaer for det daglige indkøb til produktionen.
Hver indkøbsassistent har forskellige områder, dvs. varenumre, som de er ansvarlige for. Jeanette er ansvarlig for indkøb til produktionen af pusleborde og for indkøb af plast.
Jeanettes dag starter med nogle faste opgaver. Når hun åbner systemet, så får hun
meldinger på de af hendes varenumre, som er ved at være nede omkring et minimum i beholdningen. Herefter tjekker Jeanette op på det og bestiller det hjem,
som mangler til produktionen. Nogle produkter bestilles hjem som hele emner,
mens andre skal beregnes. Det sidste er fx tilfældet med plastplader, som leveres i
metermål.
Det er også indkøbsafdelingens ansvar at tjekke op på fejlleverancer og holde orden i lageret. Som Jeanette udtrykker det, så er det afdelingens opgave at sørge
for, at produktionen aldrig løber tør for varer.
- Virksomheden er jo rigtig rigtig stor og har en stor produktion, så der bliver
jo brugt rigtig mange dele hver eneste dag og hver eneste nat. På den måde er
der jo hele tiden gang i den, og så er det jo vores fornemste opgave at sørge
for, at der er noget hjemme til det.
Jeanette bruger det meste af hendes tid på kontoret, men da produktion og administration er samlet, er hun også ofte ovre i produktionen.
- I og med vores indkøbsafdeling ligger lige nede ved af produktionen, så er vi
derovre, ja det føles som om, man er derovre jævnligt (…) For en indkøbsafdeling er det rart at vide, hvad det er for nogle emner, man får hjem. Hver
gang man fik noget nyt hjem, så duede det jo heller ikke, at vi skulle ligge og
køre herned. På den måde er det rigtig fint, at vi er så tæt på produktionen.
For Jeanette er hendes uddannelse og erfaringerne fra læretiden i høj grad værdifulde i forhold til hendes nuværende arbejde:
- Det, jeg synes var så fedt med min læreplads, var, at jeg nogle gange blev
kastet ud, hvor jeg tænkte ”okay, hvordan klarer jeg den her”, men alligevel
så følte jeg, at jeg var stærk, da jeg var færdig; jeg følte, at jeg kunne bruge
det til noget.
Jeanette var glad for sammensætningen af uddannelsen med både teori og praksis.
Hun synes, at det er en hel klar fordel, at man har prøvet tingene af inden man
lærer om det på skolen. Omvendt gav skolen et fundament af teori, samt et indblik
i, hvordan man indkøber på andre virksomheder og i andre brancher.
51
Jeanette er meget glad for sit arbejde og synes, at det er en arbejdsplads, man kan
være stolt af:
- Da jeg startede hernede i lære, jamen, jeg var rigtig, rigtig stolt af den læreplads. Jeg følte bare, at det var et sted, hvor man kunne udvikle sig og være
med i det. Og det har jeg også fået bevist.
En af de ting, som Jeanette fremhæver ved sit job er, at der er tillid til medarbejderen:
- Jeg har virkelig også følt, at man har stolet på det, jeg gør, og man har troet
på det, jeg gør. Man har vist en vis respekt for den, man er, og det, man kan.
Jeanette er glad for, at hendes arbejdsdag hovedsageligt bygger på opgaver, som
kan og skal løses på en dag. For Jeanette er en god dag en dag, hvor hun får nået
hendes daglige opgaver og ikke fx har siddet i møder hele dagen og føler, at hun
er kommet bagud.
- En rigtig god arbejdsdag er for mig, når jeg sådan har fået lavet noget og
opnået noget. Så det der med, jeg kan godt lide, at jeg har styr på nogle ting,
at jeg får afsluttet nogle opgaver, og man ikke går hjem med alt for mange
uafsluttede opgaver.
- Jeg har altid sagt, at det vigtigste er, at man står op om morgenen og er
glad, og går hjem om eftermiddagen og er nogenlunde tilfreds med det, man
har lavet.
Jeanette understreger værdien i, at hun kan se, at hendes indsats betyder noget i
virksomheden.
- En god dag kan også være, hvis man har været i produktionen og kan se, at det
man har fået hjem, har været godt. Jeg synes, at der er mange gode dage.
Jeanette er også rigtig glad for samarbejdet. Først og fremmest i hendes afdeling,
men også i hele virksomheden.
- At man i fællesskab får lavet et resultat. Det, at skabe resultater i en afdeling, er jo også noget, man gør sammen. Jeg kan også godt lide at få afsluttet
det på en ordentlig måde, og der sker noget, og at der er nogen, der kan bruge det til noget. Det kan jeg rigtig godt lide.
Jeanette har læst erhvervsøkonomi på Erhvervsakademiet for at videreuddanne
sig. I øjeblikket er det dog gået i stå, da det er meget med et fuldtidsarbejde og så
studier om aftenen. Hun vil gerne fortsætte med det senere, fordi ny viden aldrig
skader, og det er med til at holde hendes uddannelse og viden opdateret. Det giver
endvidere mulighed for at få nye redskaber til hendes arbejde.
52
Jeanette mener, at hendes job er rigt på karrieremuligheder og fremhæver, at hun
startede som elev og nu selv er med til at lære elever op. Desuden synes Jeanette,
at der er tiltro til hende i organisationen og peger på, at hun kort tid efter at være
blevet udlært fik et stort ansvar i forbindelse med at opbygge afdelingen i Aarhus.
Jeanette er meget glad for at være hos virksomheden og kan ikke forestille sig at
skifte virksomhed. Hun mener dog, at hendes uddannelse er alsidig nok til, at hun
ville kunne skifte til en hvilken som helst anden produktionsvirksomhed, men tror
ikke, at hendes kompetencer vil kunne bruges i fx en tekstilvirksomhed.
53
6.9 Keld Madsen, koordinator for salg og reservedele, autoforhandler
Virksomheden sælger, reparerer og servicerer i dag biler fra Ford og Toyota.
Virksomheden har eksisteret siden 1966, hvor grundlæggeren solgte benzin, brugte biler og
fungerede som autoværksted på en adresse i Albertslund. I dag har virksomheden tre selvstændige forretninger på Amager, i Valby og i Brøndby, hvor virksomhedens hovedafdeling og
administration er placeret.
I alt beskæftiger virksomheden omkring 90 medarbejdere, hvoraf 45 af dem arbejder i Brøndby-afdelingen. Afdelingen er inddelt i administration, salg, reservedele og reparationsværksted.
Kilde: Interview
Keld Madsen er 36 år gammel og er ansat som koordinator for salg og eftermarked hos bilforhandlerens afdeling Brøndby.
Han er udlært som handelsassistent i salg fra et reservedelslager hos en Toyotaforhandler i Køge. Med i bagagen har han en HG fra handelsskolen. Da han var
udlært, fik han en stilling på reservedelslageret hos Toyota på Amager. Først som
reservedelsekspedient og senere som reservedelschef gennem 5-6 år. I 2005 var
der en stilling som koordinator hos virksomheden og Keld slog til med det samme.
- Pludselig blev den her stilling slået op, og det var nogle af de ting, som jeg i
forvejen lavede ved siden af det, jeg lavede på reservedelslageret. Så blev jeg
så spurgt, om det kunne være noget for mig. Og det var ligesom noget jeg hele
tiden havde drømt om, at det ville jeg gerne.
6.9.1 Jobindhold
Generelt varetager Keld en meget bred palet af arbejdsopgaver. Han kan betegnes
som afdelingens blæksprutte, der ordner alt fra markedsføring og salg, over implementering af LEAN, til vedligeholdelse af afdelingens EDB-systemer.
En af Kelds primære arbejdsopgaver består i opdateringen af priser på ekstraudstyr til både Toyota og Ford. Arbejdet foregår primært i Excel, idet Keld udarbejder en komplet liste over priser på udstyr, arbejdstimer mv.
- Der kommer hele tiden nye ting. Nye modeller, nyt udstyr og nye priser. Vi
får noget af det fra Ford og Toyota, men det skal så køres ind lokalt.
Keld beskæftiger sig også med markedsføring. Fx når der skal sendes breve og
postkort ud til kunderne, når der kommer nye modeller eller når der skal sendes
serviceindkaldelser ud.
54
- Her laver vi typisk et udtræk fra kundedatabasen. Fx nu her kommer den nye
Yaris og så sender vi ud til de kunder, der har en Yaris, men også til andre
kunder der kunne være interessante for den her model.
Desuden sidder Keld med udfærdigelsen af priser på servicekontrakter til kunderne. Her udregner Keld prisen på en kontrakt for en given periode. Det samme
gælder priserne på service, hvor Keld på baggrund af materiale fra Toyota Danmark udregner de lokale priser.
En anden tidskrævende opgave består i at sikre, at virksomheden overholder en
række af de miljøkrav, der findes for at være Toyota-forhandler. Keld har det generelle ansvar for, at virksomheden lever op til en række standarder – også ift.
personalet.
- Det er krav fra de forskellige importører, at man skal op på et vist niveau.
Det er bl.a. måden, man driver virksomheden på. Det sidder jeg med. Der er
både standarder for salg og for værkstederne. Fx skal alle medarbejdere have
en stillingsbeskrivelse. Det er også mig, der er med til at lave dem sammen
med lederne i de forskellige afdelinger.
Keld bruger generelt en del tid på HR og udvikling af virksomhedens organisation. Fx ift. implementeringen af LEAN og opfølgning på nye organiseringer.
- Så holder vi nogle ugentlige Kaizen-møder, hvor vi drøfter forskellige forslag, der er kommet ind. Og når vi bruger LEAN, skal vi gennemføre forskellige medarbejderundersøgelser og tiltag om procedurer for forskellige arbejdsgange. Nu gør vi så den her ting på denne her måde. Sådan så vi ikke
famler rundt og ikke er i tvivl om, hvordan vi løser denne opgave.
Derudover udfører Keld rigtig mange ad hoc opgaver, der ofte lander på hans
bord.
- Fx her til morgen havde vi noget bøvl med vores computere, der kører langsomt. Og så det mig, der har til opgave at kontakte vores EDB-udbyder osv.
I hverdagen bruger Keld ikke meget af det han har lært i sin elevtid, og han synes
især, at erfaring og produktkendskab er noget, man kan tilegne sig hen ad vejen.
Han fremhæver i stedet de utallige interne salgskurser, der er organiseret af den
danske Toyota-importør. Fx om spørgeteknikker, kundebehov, konfliktløsning
mv.
Keld er især glad for afvekslingen i arbejdet og befinder sig godt i rollen som
virksomhedens altmuligmand.
- Der er hele tiden nye ting, jeg skal forholde mig til. Det kan jeg huske dengang, jeg gik i folkeskole og på handelsskolen, at jeg ville ikke gide at sidde
og lave det samme hele tiden. Og der kan du jo så se med de opgaver, jeg har
55
i dag. Det er supermange forskellige opgaver. Jeg glæder mig altid til jeg skal
på arbejde. Og så kan jo næsten ikke forlange mere.
Samtidig betyder det selvfølgelig også noget for ham, at han har med biler at gøre.
Også selvom han ikke er helt så begejstret i dag som da han startede i branchen.
- Jeg er jo glad for biler. Det er da sjovt at have kørt i alle de biler, vi nu engang har haft. Jeg jo prøvet at have måske 30 nye biler. Og det er da stadig
fedt at få en ny bil.
Tidligere var Keld meget vild med biler og det er heller ikke helt tilfældigt, at
havnet i netop den branche.
- Jeg tror faktisk, at det at blive bilsælger var det, jeg gik lidt efter hele tiden.
Ofte går man dog ikke lige fra skolen af. Og jeg havde så hørt fra nogle, at
man kunne starte med reservedele og så arbejde sig videre derfra.
Han er dog meget tilfreds med, at han ikke er endt i salgsfunktion.
- Som sælger er der lige pludselig meget, men nogle gange kan man nå alle
aviserne. Det gad jeg slet ikke. Så keder jeg mig simpelthen. Så er tiden for
lang. Og det kunne jeg slet ikke affinde mig med. Det bliver ikke bilsælger for
mit vedkommende.
En god arbejdsdag er for Keld, når han når en masse af de ting, han har sat sig for
og kører hjem fra arbejde med en god følelse i maven.
- Jeg laver tit sådan en liste, både på ugebasis og dagsbasis, over hvor mange
ting jeg godt kunne tænke mig at få løst. Også fordi at mange af de opgaver
jeg har, er sådan nogle, der svæver lidt. Så for at jeg ligesom har noget at
hænge mig selv op på, så siger jeg, at de her ting, de skal løses. Det er meget
det, jeg måler mig selv på.
Samtidig giver det også en god fornemmelse, når nogle af markedsføringsinitiativerne faktisk har en effekt. Her kan Keld se, at han høster nogle af frugterne.
- Når man laver markedsføring og man så kan føle, at det her var den rigtige
beslutning. Hvis nu det tilbud, man har lavet betyder, at der er kunder, der
vender tilbage og så køber noget, så er det fordi, man har gjort det rigtige og
at prisen er sat rigtigt.
Det er samtidig en tilfredsstillelse for Keld, når nogle af de ledelsesmæssige beslutninger fører til forandringer og bedre arbejdsgange.
- Når man kører med sådan noget som LEAN, så er der nogle beslutninger,
man kan se fungerer og folk her er glade for det, man har gjort.
Samtidig betyder det meget med godt arbejdsmiljø og en positiv stemning på arbejdspladsen. Den positive stemning spiller især en rolle, idet Keld arbejder meget
med forandringsprocesser og LEAN.
- Jeg har en super arbejdsplads. Super kolleger. Det betyder også meget. At
man er glad for at gå på arbejde. Positive kolleger, det tanker jo altid noget
56
energi. Når vi arbejder med LEAN, er der nogle som synes, det er sjovt og så
er der ligesom dem, der altid har Nej-hatten på.
Først og fremmest er Keld meget tilfreds med at være i den rolle, han har nu, og
han forestiller sig ikke at skifte professionelt spor inden for de næste mange år.
- Med det, jeg har lavet og gjort indtil nu, kunne jeg sagtens forestille mig at
lave det her mange år endnu. Det er ikke sådan, at jeg stiler efter noget, der
er mindre eller højere eller større eller andre opgaver. Heldigvis er vi en verden, hvor man tænker: Hvorfor har vi ikke løst det noget før.
Selvom Keld har langt på arbejde, betyder det mest, at han fortsat er glad for jobbet.
- Jeg har langt på arbejde og sådan noget, men så længe jeg er glad, så er det
køreturen værd. Så længe man er glad. Jeg kunne måske sagtens finde et job
dernede, men hvis jeg ikke var lige så glad, så kunne det være lige meget, om
jeg sparer halvanden time på landevejen hver dag.
Hvis Keld skulle kaste sig ud i et nyt job, ville det afgjort fortsat være inden for
autobranchen, hvor han har sit kendskab og sine erfaringer.
- Nogle af de ting, jeg kan, er jo meget dedikeret til autobranchen. Det er jo
meget auto-ting, man kan. Derfor tror jeg ikke, man ville hoppe over i noget
andet. Heller ikke så længe autobranchen ser ud som den gør. Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske. Om de fx skal til sælge biler nede i supermarkedet.
Umiddelbart går Keld ikke med tanker om efteruddannelse. Han forestiller sig
nærmere, at ville deltage i flere af Toyotas Danmark interne kurser. Fx i LEAN.
- Altså den her LEAN-uddannelse, vi har kørt, synes jeg har været rigtig godt.
Det kunne jeg sagtens forestille mig at få noget mere af.
57
6.10 Katja Henriksen, indkøbsassistent, tekstilvirksomhed
Virksomheden er et tøjmærke under en større tekstilkoncern med ca. 39.000 medarbejdere,
fordelt på hele verden. Virksomheden er en selvstændig virksomhed i koncernen. Virksomheden er inddelt i en linje for mænd og en for kvinder. Mærket har både onlinesalg, retailshops og
wholesale-butikker, hvor mærket indgår i blandt i andre tøjmærker i butikken.
Hovedkontoret ligger i Midtjylland, sammen med koncernens øvrige mærker. Organisatorisk er
virksomheden inddelt i forskellige afdelinger, der beskæftiger sig med indkøb, salg, marketing,
PR og design. Indkøbsassistenterne arbejder tæt sammen med designerne.
Virksomhederne producerer i ikke deres kollektioner selv, men står kun for design, udvikling
og salg. Produkterne fremstilles fortrinsvis hos leverandører i Kina, Indien og Bangladesh.
Kilde: Interview
Katja på 21 år er ansat som indkøbsassistent. Hun er udlært i virksomheden og
blev færdig som elev i juli 2011. Tidligere har hun taget en HHX fra en handelsskole i Aalborg. Katja tog springet fra Aalborg, da fik muligheden for en læreplads i Koncernen.
Hun en del af en indkøbsafdeling på 21 medarbejdere, der holder til på hovedkontoret. Afdelingen består af designere, indkøbere, indkøbsassistenter og elever.
Dertil kommer en del, der sidder i afdelinger i udlandet. Indkøbsafdelingen er
placeret sammen med en markedsafdelingen og en retailafdeling, der køber ind til
butikkerne. I indkøbsafdelingen har man netop introduceret en ny organisationsplan, der betyder, at indkøbsafdelingen bliver delt op i forskellige brands.
6.10.1 Jobindhold
Indtil nu har Katja været tilknyttet som indkøbsassistent på outerwear, accessories
og sko. Til jobbet er der knyttet en lang række opgaver, der stiller krav til sans for
både struktur og kreativitet.
En stor del af tiden går med opstart og udvikling af nye kollektioner. Med udgangspunkt i tendenser og temaer inden for mode arbejder Katja tæt sammen en
designerne om udviklingen af nye produkter. Her kommenterer Katja på forslagene til nye kollektioner og sørger for udviklingen af prøver hos leverandørerne.
Arbejdet foregår på baggrund af diskussioner med afdelingens designere og sælgerne, og gennem dialog med leverandører omkring pris, kvalitet, farvevalg mv.
- Jeg tager stilling, hvor mange farver vi kan lave for hvilken pris, og hvilke
leveringer vi kan nå.
58
Arbejdet stiller store krav til kreativitet og viden om mode og trends. Bl.a. arbejder Katja med råvarekvalitet, trimmings og fittings, og hun er med til at bestemme, hvordan de enkelte produkter skal se ud.
Katja følger produktet fra start til slut, hvor det ender i salgsafdelingen, der har
ansvaret for salg af produkter til wholesale- og retailbutikker. Også i denne fase
følger Katja produkterne tæt, idet salgsafdelingen sælger produkterne ind, hvorefter Katja modtager salgstallene og køber produkterne ind hos de i alt syv-otte leverandører, hun samarbejder med.
- Vi sælger faktisk, før vi køber. Hvis vi tager udgangspunkt i en jakke fx, som
vi sælger 6.000 af. Så får jeg tallet tilbage og ringer så til leverandøren og
beder om 6.000 jakker i den her bestemte stil. Så siger man fx, jeg skal bruge
det til januar, så jeg skal have det på lager slut december. Her skal vi så måske have kalkuleret prisen igen.
En stor del af tiden går med ordrelægning, hvor Katja indtaster ordren i koncernens system, hvorefter hun følger op på, at processen og produktionen kører som
planlagt. Herefter bruger Katja systemet til at tjekke op på ugentlige og månedlige
salgstal fra butikkerne.
Katja varetager også en del logistiske opgaver. Det gælder, når der skal laves status og opfølgning på ordrer, således at de nye kollektioner når frem til butikkerne
inden for det aftalte tidsrum:
- Hvis vi ikke kan nå det, skal vi overveje om jeg vil have mine ting fløjet hjem
i stedet for at vente på, at de bliver sejlet til fra Asien.
En stor del af arbejdet går med kontakten til leverandørerne, og Katja er netop
kommet hjem fra en ugelang tur til Kina, hvor hun har besøgt seks leverandører i
forbindelse med opstart af efterårskollektionen 2012. Oftest foregår kontakten via
telefon og mail, men flere gange om året holder Katja fysiske møder med leverandørerne. Både i ind- og udland.
Desuden har Katja i løbet af sin elevtid været involveret i marketingsarbejde i
form af udarbejdelse af kataloger, deltagelse i organisering af foto-sessions og
udvikling af produkternes udtryk.
- Hvordan får vi vores udtryk bedst frem, hvad er det vi gerne vil være og
hvordan bringer man det frem. Der er meget kreativt i det også.
Katja har tidligere været elev i samme afdeling, og hun er ikke i tvivl om, at hun
bruger meget af det, hun har lært i den periode. Hun er meget begejstret for de
erfaringer og den praksisnærhed, der findes i uddannelsen, og betegner uddannelsen som en oplæringsfase.
Katja lægger stort vægt på, at hendes arbejde er varierende og udfordrende. Derfor
passer det hende godt at arbejde i et miljø, hvor man hele tiden skal være på for-
59
kant med de nyeste trends. Katja sætter især pris på den periode, hvor virksomheden starter nye kollektioner op.
- Det er jo tekstil, vi arbejder med. Og trenden skrifter hele tiden. Jeg kan ikke
forudsige, hvad der sker i morgen. Det kan jeg godt lide.
Katja følger tæt med i de seneste trends og i vid udstrækning opfatter hun arbejdet
som lidt af drøm for en pige som hende.
- Som pige altså, så er mode og tøj jo sådan noget, man godt kan lide. Samtidig med at det er mit job, så er det jo også min hobby.
En god arbejdsdag er kendetegnet ved, at hun bidrager til løsningen af kreative
opgaver i virksomheden. Fx når der kommer en kollektion hjem, der matcher de
forhåbninger, hun havde, da hun sendte ordren af sted. Samtidig betyder gode
salgstal betyder også meget for stemningen i afdelingen.
Desuden fremhæver Katja det inspirerende i at arbejde i en stor virksomhed som
Koncernen, hvor der hele tiden er nye og store udfordringer at tage hul på. Samtidig fremhæver hun virksomhedens gode arbejdsmiljø, der er med til at skabe en
uformel tone og en kreativ ånd i virksomheden, hvor alle er parat til at give en
hånd med, når der skal løses en opgave.
- Det er ikke kun ens eget produkt, man går op i. Vi er et team og det bærer
det rigtig meget præg af herude på Koncernen. Det ser jeg som en stor styrke.
Katja fremhæver også muligheden for at tage ansvar i virksomheden. Også i en
meget ung alder.
- Overordnet set får man lov til det, man vil. Man kan få lov at tage meget ansvar, hvis man virkelig hiver det til sig. Og får lov at arbejde. Der ingen, der
sidder og keder sig herude. Man arbejder både selvstændigt, i teams og under
pres.
Mulighederne for at rejse til udlandet er også én af de positive ting ved at være i
Katjas position.
- Det er spændende, når jeg nu lige har været i Kina for at se, hvordan produktion foregår ude hos vores leverandører.
Som udgangspunkt er Katja utrolig glad for det fundament, hun har fået lagt gennem de få år, hun har været i virksomheden, og hun mener at have opnået de kriterier, der skal til for at blive en god indkøber.
- Her får man ligesom hele pakken. Om du så skal ud at købe tøj, møbler,
knapper eller legetøj. Det er fedt.
Generelt er Katja meget tilfreds med de muligheder, hun står med i dag. Især mulighederne for at kravle op ad karrierestigen i koncernen.
60
- Der er rigtig mange muligheder her. I dag er jeg assistent, men vi har nogle
led, der hedder juniorindkøber, indkøber, produktansvarlig. Stigen er lang.
Hun afviser dog ikke, at der også findes muligheder i andre afdelinger i koncernen. Hun nævner bl.a. salg, shipping og spedition som andre mulige karriereveje –
og gør opmærksom på, at kocernen er meget opmærksom på, at medarbejderne
trives og har videre muligheder i organisationen.
Umiddelbart kan Katja ikke se sig selv i en stilling uden for koncernen, men hun
slår fast, at mulighederne er brede.
- På nuværende tidspunkt har det rigtig godt, jeg er stadig ung og virksomeheden er en stor organisation. Måske kunne man lære noget ved at komme ind
i en mindre virksomhed, hvor man laver indkøb på en anden måde. Men jeg
synes, jeg har fundet den rette sti.
Alternativt kunne det sagtens være en relevant mulighed for Katja at starte selvstændig med sit eget tøjfirma på et tidspunkt. Planerne ligger dog langt ud i fremtiden og på nuværende tidspunkt er hun tilfreds med tilværelsen som en del af
koncernen. Katja har i øjeblikket ingen planer om at uddanne sig videre, men hun
er bevidst om, at mange fx tager en HD, når de kommer lidt længere op i systemet.
61
6.11 Lene Markvad, regionschef, handelsvirksomhed
Virksomheden er totalleverandør inden for VVS, elteknik, værktøj, maskiner, teknik, stål og
metal samt bilindretning. Derudover rådgiver virksomheden til både industri og byggeri.
Virksomheden blev etableret i 1972 som følge af en fusion af to virksomheder. Virksomheden
har rødder tilbage til 1885, hvor H.M. Larsen startede forretning med støbegods i Aalborg.
Virksomheden har over 40 butikker rundt omkring i Danmark og koncernen er endvidere repræsenteret internationalt blandt andet i Tyskland, Polen, Estland, Letland og Litauen.
Kilde: Interview
Lene Markvad er 38 år og regionchef for Region Øst. Lene er uddannet handelsassistent med speciale i salg og udlært hos en anden VVS leverandør for seks år
siden. Da Lene i sin tid fik lærepladsen, vidste hun ikke helt hvad det indebar, hun
ville bare gerne have en praktikplads. Hun regnede med, at det var noget med
”kedeligt kontorarbejde” med regnskaber, men fandt hurtigt ud af, at der var mere
butiksoplæring i det end først antaget.
Efter endt læretid blev Lene fuldtidsansat i en virksomhedens butikker og blev
sidenhen tilbudt at blive intern sælger. Som intern sælger arbejdede Lene med at
sælge produkter videre til butikkerne rundt om i landet. Som intern sælger udformede hun tilbud til de forskellige butikker. Her så hendes daværende chef nogle
kvaliteter i hende og spurgte, om hun ikke kunne tænke sig at blive leder.
- Jeg tror, at det min leder så i mig dengang han kom og sagde ’Lene, du skal
være afdelingsleder’, det har nok været, at jeg fra start af i min uddannelse er
blevet sendt ud i en butik, hvor vi måske stod to eller tre mand, og håndværkerne kom ind og forventer en faglig spidskompetence, og der var man nødt til
at træde i karakter og få sat sig ind i tingene eller få løst problemerne.
Før det øjeblik havde Lene aldrig tænkt tanken eller haft ambitioner i den retning,
men takkede ja til udfordringen og blev efter en intern lederuddannelse leder af
internt salg.
- Med den uddannelse bliver man langt hen af vejen tvunget til at stå på egne
ben og tage nogle beslutninger. Og jeg synes også, der følger enormt meget
ansvar med, når man står i sådan en butik, for det kan have nogle konsekvenser, hvis man ikke får solgt det rigtige eller får guidet kunden rigtigt. Hvis jeg
ikke fra starten af var blevet kastet ud i det, så kan det da godt være, at jeg ikke havde turdet tage det ansvar, jeg tog, da jeg blev leder.
I dag sidder Lene i virksomhedens ledergruppe og har omkring 80 personer ansat i
hendes region. Arbejdet som regionschef består dels i at være chef for de 14 butikker, der er i regionen, og dels som chef for internt salg af VVS og tømrer- og
62
snedkerprodukter. I internt salg står Lenes afdeling for salg af VVS og tømrer- og
snedkerprodukter til alle deres butikker rundt om i landet.
- Det er langt hen ad vejen ’learning by doing’ og så handler det meget om at
finde alternative løsninger. Ringer der en bygherre ind med et problem, så er
det op til dig at finde en løsning på det. Og så skal man jo kunne tage det ansvar og kunne være lidt kreativ.
6.11.1 Jobindhold
Lenes arbejdsbase er virksomhedens hovedkvarter i Glostrup, men som chef for
14 butikker fordelt over hele Sjælland og Øerne er hendes hverdag også præget af
besøg i butikkerne, hvor hun ikke kun hjælper butikscheferne med målopfyldelse,
sparring og ansættelser, men også er med til at fejre, når en medarbejder efter lang
og tro tjeneste i en af butikkerne går på pension.
Som chef for internt salg handler meget af Lenes arbejde om at være sparringspartner for sine ansatte og afdelingslederen samt at sørge for at implementere strategier på medarbejderniveau.
- Min vigtigste arbejdsfunktion, og den jeg forsøger at bruge mest tid på, er at
få signaleret strategien overfor medarbejderne; få dem til at efterleve dem, få
dem til at se meningen i de strategier, vi udlægger. Det er jo i bund og grund
ledelse, og det er så min øverste opgave.
Lenes fokus den kommende tid bliver at optimere arbejdsprocesserne. Lene forsøger blandt andet at mindske administrationen i hendes salgsafdeling og i butikkerne, fordi hendes medarbejdere – ligesom hun selv – er uddannet til at sælge, ikke
til at bogføre.
Som leder er der naturligvis også en kontrolfunktion, men målingen af indtjening
fylder ikke så meget. Alle i salgsafdelingen følger med i salgstallene, men Lene
forsøger at bruge tallene som positiv motivation, ikke som negativ.
Som regionschef for de 14 butikker har hun fokus på at hjælpe den enkelte butikschef med at opfylde mål og samarbejde om fremtidsplaner for butikken. Det vil
sige generel ledelse både overfor butikschefen, men også overfor butikken i almindelighed:
- Jeg prøver sammen med butikschefen at komme i tanke om, hvad tiltag skal
vi med den enkelte butik, hvad skal der ske, skal der bygges om, skal der udvides, skal der drosles ned for noget, skal der laves noget markedsføring, nogle arrangementer osv. osv. osv.. Og så er der hele ledelsesdelen i det; går det
godt og har de det godt, sørger de nu for at få den information, de har krav
på?
63
Derudover har Lene det overordnede ansvar for rekruttering i regionen, både hvad
angår butikkerne og i internt salg. Lene havde i sin tid en chef, der så et potentiale
i hende, og Lene sætter selv sine medarbejderes udvikling højt.
- Jeg vil nødig være den leder, der spænder ben for mine medarbejderes udviklingsmuligheder. Det er jo også derfor, jeg er, hvor jeg er i dag. Fordi jeg
har været omgivet af nogle ledere, der har set nogle kvaliteter i mig.
Derudover er Lene som regionschef også medlem af virksomhedens ledergruppe,
hvor de forskellige afdelinger i fællesskab udvikler virksomhedens strategier og
videndeler på tværs af organisationens afdelinger og niveauer. Selvom en virksomhed består af mange og på papiret forskellige afdelinger, så er det vigtigt, at
disse kan samarbejde; det er vigtigt med sammenhæng og koordinering i hele organisationen.
- Det er fint nok, at vi laver en strategi for internt salg, men det skulle meget
gerne også passe med den strategi, eksternt salg har lagt.
Men selvom man er leder, er det vigtigt at holde sig opdateret produktkendskab,
for det er Lenes holdning, at forudsætningen for en god omsætning er, at fagligheden er i top.
- Det jeg bruger fra min uddannelse i dag, er nok mest den generelle forståelse for den branche, jeg er i. De faglige VVS-kompetencer bruger jeg jo stort
set ikke i dag, men jeg bruger min erfaring fra branchen og ved hvordan vores kunder agerer og på den måde bruger jeg det, jeg lærte dengang.
Selvom Lene i dagligdagen ikke bruger sin fagspecifikke kundskaber fra uddannelsen, kunne hun ikke forstille sig at skifte helt branche. Dog har hun indenfor de
sidste par år fået tømrer- og snedkerprodukter ind under hendes interne salgsgruppe. Hun er uddannet i VVS og ikke tømrer- og snedkerprodukter, så på det måde
kan man godt arbejde med andre fagområder, selvom det betyder, at ens personlige produktkendskab ikke er så højt indenfor netop det område. Men helt at skifte
område, som fx at skifte til detailsalg med fødevarer er dog ikke noget, Lene kan
se sig selv i.
Lene bruger i højere grad end hun måske havde regnet med den del af hendes uddannelse, som handler om virksomhedsøkonomi.
- Selvfølgelig går man meget mere i detaljer i dag end på skolen, men skolen
lærte mig de store linjer. Jeg var frygteligt dårlig til virksomhedsøkonomi i
skolen, men i dag kan jeg jo godt se, at jeg er blevet klædt godt på og har en
overordnet forståelse af virksomhedsøkonomi.
64
Det Lene sætter mest pris på ved sit arbejde, er muligheden for at påvirke udviklingen af virksomheden. I sit arbejde har hun mulighed for at påvirke medarbejdere og ledelse til at skabe en god arbejdsplads.
- Det, der tænder mig, er, at have indflydelse på mange menneskers hverdag,
og hvor jeg faktisk kan gøre en forskel.’
Tit handler optimering af arbejdsprocesser om at sørge for, at ressourcer bliver
udnyttet bedst muligt også om medarbejdernes tilfredshed. Et eksempel på dette er
en omstrukturering, som Lene netop har stået i spidsen for, hvor hun har hyret to,
der på landsplan skal stå for at følge op på de bestillinger over nettet, der af den
ene eller anden grund ikke går igennem. Det er en opgave, som sælgerne generelt
har syntes, var en tung opgave, så derfor hyrede hun nogen, der kunne brænde lige
netop for denne opgave. På den måde blev sælgerne gladere og kunne udnytte
deres tid bedre.
- At man har mulighed for at skabe løsninger. Jeg er glad for at være i en
virksomhed, hvor der bliver sagt ”Nu har Lene fået en god ide, det gør vi.
Slut.”
- En god dag, er selvfølgelig de dage, hvor man kan se, at ens medarbejdere
trives og man opdager, at der er nogen, der har rykket sig og har udviklet sig
(…) og de dage, hvor man kommer ud i en afdeling og kan mærke en teamånd, og at her går man lige en ekstra mil for hinanden. En god dag er selvfølgelig også, når vi kan sige tak til en fed ordre.
Lene er tilfreds med, hvor langt hun er nået siden hun for seks år siden blev udlært. En del af Lenes udvikling var at få ansvaret for butikkerne, som er det nyeste
ansvarsområde, hun har fået. Personligt har hun besluttet at fokusere mere og
tænke fremadrettet. Når man er leder for 80 mennesker, så bliver det hurtigt lidt
for meget dag til dag. Hun vil fremover fokusere på overordnet strategi frem for
brandslukning. For Lene er det vigtigt at være en god til nærledelse, også selvom
det betyder, at man må drøne til Vestsjælland for at spise en pølse i anledningen af
et jubilæum samtidig med, skrivebordet bugner hjemme på kontoret.
Man har fra den øverste ledelsesside bestemt, at dele alle regionschefernes arbejdsfunktioner op i to, så man enten er regionschef for internt salg eller for butikkerne. Dette gør man netop for at prioritere nærledelse, og Lene ser frem til at
kunne arbejde mere fokuseret med hendes salgsafdeling.
I øjeblikket har Lene ingen planer om karriere- eller branchespring. Hun har en
mand, tre børn, en hund, et hus, dyrker sport og rejser i forvejen en del med sit
arbejde, så hun har i øjeblikket ingen planer om at prioritere efteruddannelse. Hvis
hun skulle læse videre ville hun vælge en lederuddannelse. Rundt omkring i hendes organisation og generelt får flere og flere ledere en akademisk baggrund eller
65
overbygning, og Lene mener, at man helt klart skal tage noget efteruddannelse,
hvis man vil noget mere.
- Nu bliver jeg lige nogle år her og bliver verdensmester til det, så må vi se.
66
6.12 Kristian Frimand, reservedelskonsulent, autoforhandler
Virksomheden sælger, reparerer og servicerer i dag biler fra Ford og Toyota.
Virksomheden har eksisteret siden 1966, hvor grundlæggeren solgte benzin, brugte biler og
fungerede som autoværksted på en adresse i Albertslund. I dag har virksomheden tre selvstændige forretninger på Amager, i Valby og i Brøndby, hvor virksomhedens hovedafdeling og
administration er placeret.
I alt beskæftiger virksomheden omkring 90 medarbejdere, hvoraf 45 af dem arbejder i Brøndby-afdelingen. Afdelingen er inddelt i administration, salg, reservedele og reparationsværksted.
Kilde: Interview
Kristian Frimand på 28 år er ansat på reservedelskonsulent hos virksomheden i
deres Brøndby-afdeling. Han kom til virksomheden i 2007 og har indtil i dag arbejdet med salg og ordrelægning på reservedelslageret.
Efter en afsluttet gymnasieuddannelse tog Kristian en et-årig HHX. På daværende
tidspunkt var han en smule uafklaret om fremtiden, men efter et års ophold i Søværnet blev han opmærksom på muligheden for at gå i lære i autobranchen. Derfor tog han uddannelsen som handelsassistent med speciale i auto, som han afsluttede i 2006. Kristian endte i autobranchen ved lidt af et tilfælde.
- Jeg sad sammen med en af mine naboer, der arbejdede som værkfører på et
andet værksted i et bilfirma. Og så spørger han, om jeg havde overvejet, hvad
jeg skulle bruge den her handelsuddannelse til. Så sagde jeg: næh, overhovedet ikke. Og så sagde han: Hvad med sådan noget som at sælge reservedele.
Og om det var noget. Og jeg tænkte det kunne da godt være, da jeg havde en
relativt stor interesse for biler. Og det er jo det der med, at jeg ikke anede, at
uddannelsen eller jobbeskrivelsen eksisterede.
6.12.1 Jobindhold
Kristians primære arbejdsopgaver består i betjeningen af virksomhedens interne
kunder. Først og fremmest salgsafdelingen og pladeværkstedet, der betjenes på
daglig basis, der tager meget tid..
- Jeg står jo som ansvarlig for vores pladeværksted for salg til dem. Her kører
vi på mails. Lige så snart vores skadechef får godkendt en taksatorrapport,
kontakter han mig med hvilke dele han skal bruge. Så bestiller jeg tingene
hjem, enten ekspres eller med til nogle dage senere. Fx hvis en kunde køber
en demobil, fordi de skal bruge bilen med det samme og vi har bilen i huset.
67
Så får jeg lige pludselig travlt med at købe en masse dele ind. Så skal det gå
tjept og ligesom være dagen efter.
I forbindelse med bestilling af nye varer fra Toyota Danmark er det afgørende
med en indgående kendskab til produkter og den kontekst de indgår i.
- Jeg ved jo fx, at grunden til at de på værkstedet skal bruge delene i morgen,
er, fordi de gerne vil have malet pladedelene i morgen. Så ved jeg, at fx døren
og bagskærmen er nogle af de ting, der er vigtige og skal så bestilles på en
hasteordre, mens sådan noget som emblemer og lister, der skal sættes på efter, bilen er malet, kan bestilles på en ordre, der er billigere.
En stor del af Kristians job består i at vurdere, hvor han kan få de billigste varer
hjem. Det betyder, at han også samarbejder med andre Toyota-forhandlere i området.
- Vi har samarbejdspartnere, hvor vi handler nettopriser med hinanden. Så
koster det heller ikke så meget at køre ud og hente det. På den måde trækker
man lidt på de ting, hvor man ved, at man kan tjene flest penge.
En anden stor opgave består i lagerstyring, hvor Kristian er ansvarlig for, at lageret er intakt. Også i forbindelse med praktiske placeringer af varerne på lageret.
- Vi har jo en masse del på lager og de skal jo hjem igen, når vi tager dem
ude fra hylden og leverer dem ud over disken til vores kolleger eller kunder.
Der kører vi så en lagerordre hver aften, som så er to dage om at komme. Fx
hvis jeg tager nogle bremseskiver til en Aygo.
Dertil kommer en række faste engros-kunder, der består af mindre værksteder i
omegnen. Dem bruger Kristian også ret meget tid på.
- I dag har jeg nok snakket med fem engros-kunder, der skulle have et eller
andet.
Desuden står Kristian for at betjene de såkaldte disk-kunder, der kommer ind i
butikken for at købe nye vinduesviskere, nye pærer eller et oliefilter. Alle varer
som kunderne selv er i stand til at skifte. I den forbindelse bistår Kristian med råd
og vejledning.
Til daglig arbejder Kristian tæt sammen med den elev, der er tilknyttet afdelingen
på nuværende tidspunkt og især reservedelschefen, som han også aflaster i perioder.
Grundlæggende er Kristian glad for at gå på arbejde. Han fremhæver især det faktum, at der ikke er to dage, der er ens.
- Der er jo ikke to biler, der bliver skadet ens. Dvs., at der er altid en ny måde
at bestille skader hjem på. Der er altid noget, man lige skal tænke over.
68
Kristian fremhæver også sine gode kolleger som en del af det gode ved at gå på
arbejde. Samtidig betyder det også noget for Kristian, at han er i stand til at løse
sine opgaver på en fornuftig måde.
- Nu har jeg været i faget i nogle år efterhånden, og jeg synes også, at det er
et rimelig nemt job. Jeg føler ikke, at jeg kommer på arbejde og er helt tabt
omkring hvad jeg skal lave. Det kommer helt sikkert med erfaringen. Jeg har
nogle ansvarsområder, jeg har relativt godt styr på. Jeg ved, hvad jeg skal
gøre.
Til trods for at Kristian er tilfreds med sit job, ser han også nogle begrænsninger i
det, han laver lige nu.
- Jobbet i sig selv er måske ikke vanvittigt sindsoprivende. Jeg redder jo ingen
menneskeliv eller sådan noget. Men altså, det skal jo gøres og der er nogen,
der skal få bilerne til at køre på vejene.
For Kristian er en god arbejdsdag lig med en dag, hvor der er fart over feltet.
- En god arbejdsdag er, når det går rigtig stærkt og man bare har noget at lave hele tiden. Det kan være så fedt, hvis man har haft nogle dage, hvor det er
gået lidt sløvt. Så kan en god arbejdsdag være én, hvor man bare tager den
ene sag efter den anden. Og lige pludselig så er kl. fire og du har nærmest ikke opdaget, at du har været på arbejde.
På den anden side synes Kristian også godt om de mere stille dage, der kan bruges
ti at få lavet nogle ting om, der hænger lidt.
- En fed arbejdsdag kan også være én, hvor man har noget tid til at gå og lave
lageret pænt og lækkert. Flytte rundt på ting, der irriterer én i hverdagen. Det
kan også være en fed arbejdsdag, når man får lavet noget, der gør éns arbejdsdag nemmere.
Som udgangspunkt er Kristian meget tilfreds i sin nuværende jobsituation. Med
tiden kunne han dog godt forestille sig at få mere ansvar.
- Jeg kommer nok til at sidde i den stilling, jeg har nu i nogle år endnu. Og så
skulle jeg jo så bliver lagerchef eller et eller andet. Det er det næste skridt
herfra.
I første omgang søger han udfordringer indenfor firmaet og nævner, at der evt.
også kunne være mulighed for at bliver sælger i virksomhedens salgsafdeling. For
Kristian er det dog ikke det naturlige skridt lige nu, da salgsarbejdet ikke rammer
hans interessefelt.
Hvis Kristian skal stige i graderne, er det dog ikke uddannelse, der er det første
han tænker på. Her tæller erfaringen langt mere.
69
- Jeg tror helt sikkert, at hvis jeg skal være lagerchef eller eftermarkedschef
eller noget lignende, så kræver det en hel del mere erfaring. Det har ikke så
meget med uddannelse at gøre. Det er sgu mere erfaringen. Det kræver måske, at jeg er her ti år mere.
Selvom der både findes merkonomuddannelsen og muligheden for at tage en HD,
synes Kristian ikke at uddannelse er vejen frem. Det kunne måske bidrage, hvis
han skal videre i systemet, men Kristian fremhæver, at erfaring er det altafgørende
inden for branchen.
70
6.13 Erkan Celik, produktchef, engroskoncern
Land & Mark er en butikskæde med 63 butikker fordelt over hele landet, primært uden for
byerne. Kæden er en del af en større koncern.
Butikkerne sælger foderprodukter, gødning, hegnsartikler, udstyr til hest og rytter samt til kæledyr, biobrændsel og lignende. Der tilbydes også produkter fra koncernens teleafdelingen, som
leverer telefoni målrettet landmænd og privatkunder. Tilmed sælges også forsikringer.
Koncernens udgangspunkt er salg til landmænd, men 80 procent af kunderne i Land & Markbutikkerne er privatkunder. Udover de fysiske butikker driver Land & Mark også en ehandelsdel.
Kædens administration ligger til tilknytning til koncernens hovedkvarter i det indre København.
Kilde: Interview
Erkan Celik er produktchef i Land & Mark, der er en detailkæde under en større
landbrigskoncern. Han er uddannet handelsassistent og har taget HHX i Hillerød.
Han er uddannet sælger i en sportsbutik og har en derfra en god forståelse for detailhandel. Men han ønskede ikke at stå i butik, han ville gerne arbejde med handel og særligt salg på et ”højere niveau”.
Han ville gerne have en uddannelse hurtigt og var skoletræt. Derfor startede han
på HG. Han fik en kæreste, der gik på HHX og blev derigennem overbevist om at
det også var noget han kunne klare. Faktisk synes han det var lidt pinligt, ”kun” at
gå på HG.
Det var ikke skrevet i stjernerne, at Erkan skulle arbejde med detailsalg til landmænd. Han har ingen forbindelse til landbruget, men han fik interesse for koncernen i på en besøgsdag på Hillerød Handelsskole. Her kom forskellige virksomheder på besøg for at rekruttere elever, og det var lidt af en tilfældighed, der gjorde
det:
-
Der var mange, som gerne ville have de samme elevpladser, der var Mærsk
og der store virksomheder, som var meget promoverede. Der kunne man se:
”wauw, der er karrierevejen”. Så var der også andre virksomheder og jeg
ville gerne tænke nyt, prøve noget som jeg ikke har prøvet før. Så jeg prøver
at søge ind på landbrugskoncernen. Det stod ved et bord. Jeg anede ikke noget om det. Jeg tænkte: hvad er det? Jeg vidste ikke hvad det var. Så gik jeg
bare derover og så mødte jeg så Kenneth fra personaleafdelingen. Så fik vi en
god dialog og vi snakkede og snakkede.
Og i dag er han altså ansat der.
Som elev sad Erkan på land og mark-delen og lavede forskellige ad hoc opgaver.
Han fik ansvaret for at implementere salgskonkurrencer i butikkerne og følge op
på dem. Herunder at coache butikkernes medarbejdere til at sælge bedre. Fokus
71
var på at øge mersalget. Et område hvor der var plads til forbedringer, da der ikke
før var lavet salgskonkurrencer.
Erkan var meget glad for ansvaret.
- Det var kanon jo, det var fantastisk. Det kan ikke blive bedre, fordi der var
kun vækstmuligheder i det her. Det var nyt, det var nytænkning, det var innovation. Vi prøvede noget, vi ikke havde gjort førhen. Det var ren succes. Og
det afspejlede sig i, at der kom et nyt forretningsområde, forsikring, og der fik
jeg så æren af at få ansvaret for, at stå for salgsopfølgningen.
Så Erkan blev fastansat til at varetage opgaverne på forsikringsdelen som fastansat. Og efter lidt tid blev der en stilling som produktchef ledig, som han søgte – og
fik. Fordi han havde et godt kendskab til butikkerne.
6.13.1 Jobindhold
I dag sidder Erkan med overordnet ansvar for indkøb og salg indenfor produktkategorierne: ”hund & kat, food & non-food, fugl & gnaver, hest & rytter”. Tilsammen udgør de en stor del af Land & Marks varesortiment.
- Jeg sidder med 14 leverandører, hvor jeg har daglig dialog med dem og så
sidder jeg med 62 butikker, som har masser af gode idéer. Det er jo sådan,
skal vi ikke lige oprette denne her vare, det kan vi jo godt sælge.
I sit arbejde har Erkan, udover ansvaret for salg som han kendte fra tidligere, også
fået flere forskellige opgaver.
- Før, da jeg sad med forsikring, skulle jeg coache folk, der var jeg rigtigt
meget inde og lave salgsarbejde. Der var det bare salg, salg, salg. Man når
man kommer ind i indkøbsafdelingen, så er det noget helt andet, så sidder
man meget med analyser. Hvis vi nu har denne her kvadratmeter… man laver
spacing, dvs. hvilken vare sælger… hvordan skal vi sætte varerne op og de
varer der ikke sælger i kæden, de skal ud. Og hvis vi nu skal have jagtudstyr,
så skal vi lave analyse på, hvor mange procent er jægere i vores butikker.
Og det kan være et stort ansvar.
- Det analysearbejde, førhen har jeg slet ikke siddet med det, der har jeg bare
sagt: ”vi gør det, lad os komme i gang” nu skal du lige pludselig tænke dig
om, fordi det er jo 62 butikker, du tager valget for. … Det jeg godt kan lide,
rigtigt meget – jeg er jo en slags koordinator, kan man sige. Vi har jo direktionen, der skal godkende mange af de varer, der bliver oprettet og skal ind i
sortimentet. Så var vi så butikkerne. Jeg har jo så en strategigruppe på ca. ti
personer under hver kategori, hvor vi går ind og tager et møde hver fjerde
uge. … Det er dem, der vækster rigtigt meget og dem der godt kan lide deres
hobby.
72
- Det bedste af de hele det er, at så tager jeg de gode informationer med. Jeg
lytter til dem og stiller nogle spørgsmål, tager det med til direktionen, har en
dialog og så gør vi det der fra. Det er jo en balance, hvor jeg prøver at gøre
alle glade.
Erkan har tre ansvarsområder, der fylder det daglige arbejde.
•
•
•
Aftaler med leverandører og den daglige dialog med dem
Eksponering, spacing i butikkerne
Bidrage til markedsføring med input til tilbudsaviser
Erkan er meget glad for at kunne arbejde på det mere generelle niveau frem for at
stå i den enkelte butik – hvad han har prøvet i kraft af sit tidligere job i en sportsbutik:
- Det er meget sjovt at kunne lukke øjnene og tænke over nogle ting og tænke:
”sådan kan vi gøre det” og bare drømme om det og så gøre det praktisk. At
kunne tage nogle beslutninger. Nogle gange tager man rigtige beslutninger,
så får man ros andre gang, så tager man de forkerte beslutninger, så må man
håbe man har nogle bredere skuldre så man kan tage imod det… Men jeg
valgte det og jeg er rigtig glad for jeg valgte den dag i dag, og jeg er også
glad for jeg ikke valgte gymnasiet.
Der et meget vigtigt for Erkan at have nye muligheder og det at være i en yngre og
lidt mindre organisation som Land & Mark, giver netop muligheder for at tage
ansvar:
- Jeg har fået mange flere muligheder indenfor denne koncern, kontra hvis jeg
havde valg COOP eller Dansk Supermarked, så er det højere op i hierarkiet.
Vi er stadig en ung kæde på 8 år … Vi har mange ting at lære endnu og vi har
også mange ting vi kan gøre endnu bedre. Derfor er der også store muligheder inden for koncernen, føler jeg, hvis du har lyst til at tage ansvar.
Og det er en mulighed som han har udnyttet. Han ser det som en afgørende ting at
man kan tage og få ansvar, og det er netop, hvad han har gjort.
- Den parameter som er vigtigst for mig, det er at man kan få rigtigt meget
ansvar og nå højt op i hierarkiet, hvis du har lyst til det. Og det sætter jeg stor
pris på, jeg er jo ikke særligt gammel. Og sidde som produktchef og snakke til
folk der 45, 50, 60 år og fortælle dem hvad de skal gøre, så har du fået nogle
store skuldre og det sætter jeg rigtig stor pris på.
Og det er en udvikling der er gået relativt hurtigt, jobbet har virkelig budt på de
karrieremuligheder, han har ønsket sig.
- Da jeg var elev herinde, der blev jeg spurgt ”hvad er egentlig dit mål med
din uddannelse?” og sagde jeg at blive produktchef. Og det tog mig et år, så
blev jeg produktchef. Og det er jo kanon at nå sit mål allerede. Så har man
73
måske været lidt heldig og der er jo mange ting der kan have spillet en rolle
men det er jo kanon. Jeg havde jo forventet at det kunne tage mange flere år
at nå så langt. Det er jo en stor titel at få lige pludselig.
En anden ting han sætter pris på at det afvekslende arbejde:
- Den stilling jeg har i dag er jeg meget glad for. Det er ikke ensformigt og
der er mange bolde i luften… Der er mange opgaver der dukker op.
Og så er der selvfølgelig kollegaerne i afdelingen:
- Men det vigtigste er nok også at man har nogle gode kollegaer. Kollegaer er
noget af det vigtigste for mig. Jeg har de bedste kollegaer.
Der er ingen tvivl om at han også selv har været ambitiøs og han fremhæver mod
som en vigtig egenskab for dan handelsuddannede, der gerne vil opnå det samme
som ham selv.
- Jeg tror, det der tæller mest, når man er handelsuddannet og sidder der hvor
jeg gør, det er at turde at gøre noget, kunne gå frem og have viljen og have modet og lave lysten til at gøre noget. Hvor man bare tænker: ”nu gør jeg det fandeme”
Erkan ser mange muligheder for sig, men har ikke en konkret plan for, hvor det
skal føre hen. Han vil på den ene side gerne blive i koncernen og måske avancere
yderligere. Men han overvejer også, om han måske skal skifte til en anden virksomhed, men det ville kræve mere uddannelse.
- Hvis jeg går ud herfra, så skal jeg læse videre, for jeg kan ikke nå længere
op end jeg er nu uden at have noget uddannelse. Jeg tænker lidt på HD på et
tidspunkt, det er bare at komme i gang med det, men det kan jeg jo også tage
om tre år.
Men drømmen om at være selvstændig trækker også.
- Men omvendt har jeg også tænkt på at når jeg på et tidspunkt stopper her
fra, så vil jeg gerne være selvstændig… jeg har altid tænkt på min egen virksomhed og lave et eller andet. Jeg har mange gode idéer. Det er bare et
spørgsmål om at komme i gang med det.
74
6.14 Sanne Olesen, marketingchef, trælasthandel
Virksomheden ligger i Sydsjælland og har i mere end 170 år leveret materiel til alle former for
byggeri. Virksomhedens produkter omfatter trælasthandel, murermateriel, tagbeklædning, tagrender samt tilbehør til byggeriet.
I dag er virksomheden tilsluttet en landsdækkende markedsføringskæde og en indkøbsforening.
Den privatejede virksomhed beskæftiger omkring 150 medarbejdere fordelt på fire sjællandske
afdelinger. Hovedafdelingen ligger i Sydsjælland er den største afdeling med omkring 110
ansatte. Den årlige omsætning ligger på ca. 300 mio. kr.
Forretningen er opdelt i et byggecenter, der primært sælger byggematerialer, haveartikler og
livsstilsprodukter, og et erhvervscenter, der leverer produkter til erhvervskunder og servicerer
og rådgiver om en lang række større og mindre kunder. Erhvervsdelen udgør omkring 2/3-dele
af forretningen.
Langt størstedelen af medarbejderne i virksomheden har en uddannelse som handelsassistenter.
De varetager en række forskellige jobtitler. Fx sælger, projektsælger, ekstern sælger, salgsassistent, indkøbsassistent mv.
Kilde: Interview
Sanne Olesen på 40 år er ansat som marketingchef i virksomheden. Hun sidder
som den eneste med marketing. Sanne har arbejdet med marketing i mange år og
har en uddannelsesbaggrund som handelsassistent med speciale i engrossalg. Et
par år efter hun blev udlært tog hun en uddannelse som merkonom i markedsføring. Her fik hun smag for markedsføring og kommunikation og har arbejdet med
feltet lige siden. Senere har hun suppleret uddannelsen med en HD 1. del i afsætning
Hun har arbejdet med tømmerhandel, lige siden hun blev uddannet og har haft
ansættelse i en række forskellige virksomheder i branchen, bl.a. som produktchef
og brand communicator. I 2008 blev hun tilbudt stillingen som marketingchef hos
virksomheden.
Sanne havnede i branchen ved et tilfælde, idet hun søgte læreplads i en række forskellige brancher, men har siden hun startede, ikke været i tvivl om at hun var
landet på den rette hylde.
6.14.1 Jobindhold
Sanne har det overordnede ansvar udvikling og implementering virksomhedens
marketingsstrategi og identitet. En af opgaverne består af at lægge mediestrategier, idet virksomheden arbejder målrettet med at nå ud til de rigtige kundegrupper.
Sanne arbejder både med trykte og digitale nyhedsmedier, udarbejdelse af brochu-
75
rer og udvikling af virksomhedens hjemmeside. Arbejdet omfatter udvikling af
kampagner, der er målrettet mange forskellige kundegrupper – fra private til store
erhvervskunder. Her tilrettelægger hun indhold, skriver tekster og udvælger medier, fx når hun i samarbejde med salgscheferne forsøger at profilere og markedsføre nye produkter. Indsatsen lægges især ift. de lokale medier – både aviser og radiostationer. Her kommer der en del materiale fra markedsføringskæden, som
Sanne så konverterer og tilretter indholdet til lokale forhold og indsætter virksomheden som lokal afsender.
- Det handler meget om at få en synergi ud af det. Når vi ved, at nu laver
markedsføringskæden en massiv landsdækkende kampagne, så kan vi bruge
de bedste elementer fra det og så føre det ud lokalt. Der er jo lokale forskelle
på, hvad der virker.
Sanne tænker også i nye muligheder for massekommunikation.
- Her går jeg hen og ser på, hvad det er for et retning vi er på vej imod, når
man fx vil lave massekommunikation. Nu ser man fx med sociale og digitale
medier, der vinder mere og mere frem. Er det så vores målgruppe, der er moden til det. Og hvornår og hvordan skal vi slå til. Hvordan vi sammenkobler
de muligheder, der ligger der med det, vi gør nu med trykt markedsføring i lokale aviser.
Samtidig har hun til opgave at evaluere på kampagnernes effekt. Det sker bl.a.
gennem surveys til kunderne og analyser af kundernes geografiske spredning.
Analyserne anvendes også til udviklingen af virksomhedens identitet.
- Vi lavede bl.a. en spørgeskemaanalyse blandt vores håndværkere, hvor vi
ville finde ud af de så på os som en en del af markedsføringskæden eller som
den lokale trælasthandel.
Desuden arbejder Sanne med planlægningen og afholdelsen af kundearrangementer for både private og professionelle kunder. Det kan både være faglige og sociale
udadvendte aktiviteter, der arrangeres i regi af virksomheden for at fremme kundeplejen.
- I fredags havde vi fx en større kundetur til Herlufsholm, hvor vi i samarbejde med anden virksomhed, lavede en helt masse aktiviteter med noget kanosejlads og andet. Det har jo noget at gøre med at pleje forholdet til kunden.
Sanne fremhæver, at hendes uddannelse som handelsassistent har betydet, at hun
har en bedre forståelse for infrastrukturen i branchen og kan aflæse og bruge viden
om kundebehov. Det er en stor hjælp, når hun skal rette sig mod kunden med
markedsføring og kommunikation ud fra en producentorienteret tilgang.
Sanne synes, at evaluering af effekter er et af de mest spædende aspekter ved arbejdet. Især når hun kan se, at anstrengelserne betaler sig.
76
- Jeg kan rigtig godt lide at evaluere og analysere. Havde vi succes med det her
eller havde vi ikke. Nogle gange sætter man en helt masse ting i søen, men får ikke
rigtig fulgt op på det. Så er det vigtigt at evaluere og selvfølgelig allersjovest, når
det viser sig at have været en succes. Så ved man, hvilken retning man skal arbejde videre med.
Arbejdet med udviklingen af virksomhedens nye hjemmeside fylder en del af
hverdagen – og det passer Sanne rigtig godt. Hun peger på, at især arbejdet med
større projekter, hvor der er tid til at komme ind i tingene, giver meget på indholdssiden.
- Den periode, hvor vi fik nye hjemmeside, synes jeg var rigtig spændende.
Bare det at bygge sådan en op og finde relevant indhold til den og lave strukturen på den. Jeg kan godt lide at arbejde med projekter.
Desuden fremhæver Sanne, at arbejdet med hjemmeside og digitale medier er en
spændende udvikling, som hun glæder sig over at være en del af.
Sanne fremhæver også hele det store arbejde, som virksomheden gør for at profilere sig på miljø- og klimarigtige løsninger. Både pga. af temaet, men også pga.
det store analysearbejde, der skal til for lave en god markedsanalyse. Fx ift. forskellige boligstile, hvor der findes forskellige behov for energirenovering.
- Hvor meget skal der egentlig til for at energirenovere et parcelhus? Kan det
overhovedet svare sig, at vi arbejder videre i den retning? Hvor mange parcelhuse er der i grunden i denne by? Altså at finde ud af den bedste ressourceallokering for vores virksomhed.
En god arbejdsdag for Sanne er, når der er mange afvekslende arbejdsopgaver,
hvor der er både små og store opgaver på programmet. Helst opgaver, hvor hun på
en dag både når rundt omkring markedsføring, kommunikation og analyse.
Der hersker ingen tvivl om, at Sanne har fundet sin rette hylde rent professionelt,
både ift. branche og arbejdets indhold.
- Jeg vil altid drømme om at arbejde med kommunikation og markedsføring,
og jeg synes, det er en hamrende spændende branche, jeg er i. Nok den bedste
branche, man kan ende i. Så der vil jeg altid være.
Sanne har ingen planer om at forlade sin nuværende stilling og er meget tilfreds
med de udfordringer, hun bliver stillet over for i hverdagen.
- Lige nu nyder jeg bare at bruge mine ressourcer her, hvor jeg er og jeg er
langt fra færdig med at klare mine opgaver her. Foreløbig synes jeg, at jeg
har en opgave, jeg skal have løst her, og der er et godt stykke vej endnu.
Brancheskift er hun som udgangspunkt ikke indstillet på, selv som der også kunne
være fordele ved at prøve kræfter med helt andre udfordringer.
77
- Det har jeg faktisk aldrig kunnet tænke mig. Det ville måske nok være sundt,
men jeg har ikke følt mig moden til det endnu. Og så er det sådan, at byggebranchen er så spændende. Det går hele tiden op og ned. Først syv magre år,
så syv fede år. Op og ned. Man skal hele tiden kunne klare den omskiftelige
verden, vi er i.
Sanne vil fremtiden gerne dygtiggøre sig i kommunikation, men har ikke planer
om at deltage i efteruddannelse inden for de næste par år. Lige nu handler det for
Sanne om at få skabt sit eget rum som marketingchef.
78
6.15 Morten Vestergård, salgspromoter, handelsvirksomhed
Virksomheden er i dag en af Danmarks største El-, VVS- og ventilationsgrossister. Det betyder,
at virksomheden distribuerer og handler med produkter mellem leverandører og kunder i el- og
VVS-branchen. Ud over B2B-handel med en lang række produkter yder virksomheden teknisk
rådgivning og har etableret sin egen skole, der tilbyder træning og undervisning i nye produkter
og teknologier. Virksomheden har i dag stor fokus på automatisering og vedvarende energi.
Grossistvirksomheden blev etableret i trekantsområdet i 1919 og beskæftiger i dag omkring
3.500 medarbejder. 700 medarbejdere arbejder i koncernens danske afdeling, mens de resterende arbejder i datterselskaber i Holland, Norge, Polen, Finland og Færøerne.
Virksomheden har i dag en meget bred medarbejdersammensætning, der omfatter alt fra ingeniører, salgsassistenter, kørende sælgere og product management.
Kilde: Interview
Morten Vestergård er 23 år og ansat som salgspromotor og har sin arbejdsbase i
koncernens danske hovedsæde i Sydjylland. Her går han dagligt på arbejde med
omkring 350 kolleger, der er ansat i centrallageret og hovedkontoret. Morten har
et indgående kendskab til virksomheden, idet han startede som ungarbejder på
lageret tilbage i 2002, hvor han til efter skoletid. Tilknytningen til virksomheden
er ikke helt tilfældig. Mortens far har været chef for lageret i 26 år.
Efter endt værnepligt var Morten egentlig på vej til en udstationering i Irak, men
valgte i stedet at tage en handelsuddannelse med speciale i salg – og valget af
praktikplads var indlysende, da han fik tilbud om at fortsætte i virksomheden i en
genoprettet praktikstilling. Han var således den første elev, der skrev kontrakt i
2008 og afsluttede sin handelsuddannelse d. 1. august 2010. Efterfølgende blev
han ansat som produkttekniker på telefoni og har siden juni været ansat som salgspromotor, hvor han arbejder med vedvarende energi, der er en del af virksomhedens fokusområde.
6.15.1 Jobindhold
Jobbet som salgspromoter omfatter en række forskellige jobfunktioner og Morten
har bred kontakt med alle virksomhedens led. Fra kontakt med leverandører til
aftaler med kunder. Morten er mellemledet, der sikrer, at leverandørerne overholder tidsfrister og kunderne får deres produktløsninger på det rette tidspunkt i processen.
En stor del af arbejdstiden går med store kunder – såkaldte key account-kunder –
hvor Morten fx håndterer kontakten med store landsdækkende firmaer, der sælger
og installerer solceller. Opgaven er en driftsopgave, der bl.a. inkluderer aftaler om
levering og pris. Her fylder forhandlingsmøder af nye og gamle aftaler med kunder og leverandører meget. Opgaven kræver et indgående produktkendskab, og
79
især et fagligt kendskab til forhandlingsteknikker omkring pris, betalingsbetingelser og salgsforløb.
- Det handler om det der med at få noget til at fungere. Nu er det mig, der har
fået som opgave at få det her til at køre med key account-kunderne. Så har
man fået at vide, at det er sådan vi gerne vil have det til at køre og så skal
man have en masse små tandhjul til at arbejde sammen
Når man indgår i en forhandling eller et salgsforløb, handler det om en kombination af flere kompetencer. Bl.a. selvstændighed, kreativitet, viden om produkter
samt erfaring:
- Det er med at være kreativ, og det handler også om, at man skal vide, hvad
man skal gøre. Og det tager altid noget tid at lære det. Sådan som jeg har
lært det, er det learning-by-doing. Og så kan man jo også prøve sig lidt frem
En del af de kompetencer har Morten dog med sig fra handelsskolen. Især kompetencer omkring matematik, betalingsbetingelser, logistik samt udbud og efterspørgselskurver.
En anden stor opgave er projekthåndtering af store projekter. Fx er Morten lige nu
i gang med et projekt, hvor én kunde skal have leveret solceller til 15 forskellige
lokationer i hele Danmark. Projektet indeholder udregninger omkring dimensionering af leverancen og en del logistikopgaver i forbindelse med forberedelsen af
leverancen. Her bruger Morten sin baggrund fra lageret, hvor han har en god fornemmelse af, hvad der kan lade sig gøre. Både hvordan og hvornår.
Desuden udfører Morten markedsundersøgelse af kundernes behov, fx en segmentering af markedet for telefoni. Her undersøges segmenternes teknologiske behov
gennem dialog med kunder om markedsudvikling. Hvad gør de her segmenter,
hvor tekniske vil de være? Hvad skal de satse på i fremtiden? Opgaven kræver
kritisk sans og refleksion, og der stilles store krav til evnen til at træffe selvstændige beslutninger.
Der tales rigtig meget engelsk med leverandører – især har de mange leverandører
i Tyskland. Morten vurderer, at omkring 15 pct. af arbejdet foregår på engelsk.
Her er det, ifølge Morten, vigtigt at man er tryg ved sproget – eller i mindste tør
kaste sig ud i det.
- Selvom man så måske ikke lige er helt grammatisk korrekt, så må det, at
man forstår hinanden være det vigtigste.
Ifølge Morten er det ikke vanskeligt at pege på eksempler på gode arbejdsdage.
Generelt er en god arbejdsdag kendetegnet ved:
- At man har travlt. At man kan få tingene til at gå op, og når det hele ligesom
går op i en højere enhed. Fx hvis man har døjet lidt med nogle leveringsproblemer, og så det op med, at nu kan leverandøren af én eller anden årsag le-
80
vere. Og hvis man så samtidig lige kunne lande en ordre ude ved én af de store kunder. Det giver sgu noget tilfredsstillelse, når man kommer hjem.
Morten fremhæver især lysten og evnen til at handle og forhandle. Det gælder
især i forbindelse med leverandørerne:
- Det er spændende at snakke med leverandører, når man sidder og slås om
den sidste halve pct. Hvis man kan lide handel, så er det jo sjovt at sidde at
argumentere for, hvorfor det her en god rabat og hvorfor vi skal have de her
betalingsbetingelser. Ude hos kunderne skal man jo så gerne undgå at give
den her halve pct. i rabat.
En afvekslende arbejdsdag er også af stor betydning for Morten. Han peger på, at
han i løbet af en dag er i kontakt med mange mennesker fra forskellige personalegrupper. Det skyldes ikke mindst, at han som salgspromoter både varetager kontakt til kunder og leverandører. De varierede arbejdsfunktionerne betyder, at han
også har en bred kontaktflade i organisationen.
- Man kommer hele vejen rundt i organisationen, og det er jo slet ikke sådan,
at man sidder og snakker med de samme fire mennesker dag ud og dag ind.
Samtidig peger Morten på det store udviklingspotentiale, der findes i en stor virksomhed som denne og peger på, at der hele tiden sker noget i virksomheden. Fx i
forbindelse med nye arbejdsopgaver omkring solceller eller omfordeling af arbejdsopgaver. Det skaber gode udviklingsmuligheder, hvis man både kan og vil.
- På den lidt længere bane er det spændende, fordi der hele tiden sker meget i
virksomheden. Nu er det jo andet job, jeg har på under et år. Så det er bestemt ikke sådan, at man sidder fast.
Samtidig fremhæver Morten vigtigheden af, at virksomheden besidder en velvilje
til efteruddannelse og fremhæver, at det giver spændende muligheder, når virksomheden står bag ved.
For Morten ligger udviklingsmulighederne åbne – både inden og uden for virksomheden – men også i andre brancher. Foreløbig er han dog meget fokuseret på
at udnytte de gode muligheder, han er sat i sigte i virksomheden. Vejen går bl.a.
gennem efteruddannelse:
- Med en afsluttet HD står man måske lidt stærkere og så kunne man jo også
forestille sig, at der lå en lidt anden titel og ventede. Om det så bliver i salg
eller product management, det ved jeg ikke.
Samtidig har Morten allerede nu i tankerne, at HD’en skal følges op ad en HD 2.
del, fx med speciale i marketing management. Ambitionerne er store – også selvom valget af retning endnu ikke er helt på plads.
81
- Jeg har ikke taget en retning, hvor jeg siger, at jeg vil arbejde med det område. Det er jeg stadig meget åben overfor. Men det er klart, at noget med
salgschef eller lignende ville da ikke være dumt. Jeg tænker op ad nu her.
Han er dog godt klar over, at en stilling som salgschef ikke venter lige om hjørnet
og er bevidst om, at han først på vise sit værd i sin nuværende stilling.
- Nu er der jo også et betydeligt skridt op til en salgschef. Det er ikke sådan
noget, man sætter sådan nogen som mig til endnu. Jeg tror gerne, at ledelsen
vil have at man får lidt mere hår på brystet. Nu vil de lige se, hvilke muligheder, der er i sådan en knægt som mig. Men man ved, at der bliver holdt øje
med én og at der er fokus på.
Selvom Morten har været i virksomheden i rigtig mange år, er han meget bevidst
om, at det ikke nødvendigvis er der, han ender sin karriere her og han har også en
anden idé, han drømmer om at realisere:
- Der er én anden ting, jeg kunne forestille mig at lave som det er lige nu. Og
det er noget helt andet. Det skulle være at sælge biler. Det er min store hobby.
Så at komme ud og sælge specialbiler, synes jeg kunne være rigtigt spændende. Og der kan jo så også bruge noget af det her salgskendskab- og teknik, og
tage det med videre.
82
6.16 Mads Grønkjær, HR- chef, trælasthandel
af forretningen.
Kilde: Interview
Mads Grønkjær på 42 år har en baggrund som handelsassistent med speciale i træog byggematerialer og er i dag ansat som HR-chef. Han har siden 1986 beskæftiget sig med salg og ekspedition af byggematerialer – og har siden han blev udlært
og kom til virksomheden i 1988 varetaget mange forskellige arbejdsfunktioner i
forskellige afdelinger. I første omgang med direkte salg til kunder i ekspeditionen
og senere med projektsalg, logistik og varemodtagelse. Mads har gennem sine
mange år i virksomheden løbende fået mere ansvar og varetaget lederstillinger i
bl.a. trælastekspedition. Siden 2007 har Mads fungeret som HR-chef med primært
ansvar for virksomhedens 150 ansatte.
Mads ville oprindeligt have været håndværker, men besluttede på baggrund af
lavkonjunktur i byggebranchen i 1980’erne at forfølge en karriere inden for handel med byggematerialer. På den måde kunne han bibeholde kontakten til byggebranchen. Samtidig lagde Mads vægt på handelsuddannelsens kombination mellem teori og praksis, og da faren til én af Mads’ barndomsvenner fortalte, at der
var ledig læreplads i en trælastvirksomhed, sprang Mads til.
6.16.1 Jobindhold
I dag sidder Mads med et stort ledelsesansvar og er rykket fra lager og butik ind
virksomhedens kontorer. Jobindholdet spænder fra personaleforhold over uddan-
83
nelse til administration af løn og arbejdsmiljø. Listen over arbejdsopgaver er lang
og indeholder arbejde med:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Rekrutteringsstrategi
Ansættelsessamtaler og kontrakter, lønforhandling samt opsigelser og afskedigelser
Medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Udvikling af personalepolitikker og personalehåndbog
Lønadministration
Sikkerhedspolitik
Arbejdsmiljø; både fysisk og psykisk, sygefravær
Uddannelsesindsats med særligt ansvar for elever
Strategiske omstruktureringsprocesser
Møder med ledelsen
Udvikling af CSR-strategi
Deltagelse i netværk og samarbejde med jobcentre og interesseorganisationer
Opgaverne spænder meget bredt, og stiller ifølge Mads bl.a. krav til forståelse af
jura, økonomi og kommunikation. Alle kompetencer, Mads løbende har tilegnet
sig gennem learning-by-doing og det stigende ansvar, der har fulgt med de stillinger, han har haft i firmaet.
Samtidig har Mads suppleret sin uddannelse med en ni måneder lang uddannelse i
HR management, der var nødvendig for at kunne varetage det ansvar, han sidder
med i dag. Her beskæftigede han sig med virksomhedsfunktioner og personalejura
mv.
En del af arbejdsopgaverne indeholder krav og lyst til at være udadvendt – også
selvom det ikke nødvendigvis drejer sig om handel med trævarer. Fx varetager
Mads kontakt til jobcentre, DI og har gennem en årrække holdt oplæg på handelsskoler. Her er der særligt fokus ift. indtag af nye elever.
- Jeg er fx ude at tale med de unge mennesker omkring virksomheders værdisæt, vision og mission. Her snakker vi også om ansættelsessamtaler og ansøgninger.
I sit daglige arbejde har Mads stor berøringsflade med en stor del af virksomhedens medarbejdere, men arbejder især sammen med direktionen og lederne af de
enkelte afdelinger.
Det øgede ansvar, som langsomt er gledet over på Mads’ skuldre skyldes, ifølge
ham selv, det store kendskab til produkter og arbejdsprocesser, han har opbygget
gennem sine mange år i virksomheden. Det er ikke bare noget, der kommer af sig
selv:
- Nu har jeg været her siden ’88 og er startet fra bunden og ikke gået direkte
ind som leder, men jeg har haft en stor viden om hvad det er virksomheden altid har gjort. Og har selv følt det på egen krop og selv været med i mange led.
Så når der er noget personalemæssigt, har jeg ofte kunnet bidrage med noget
84
fordi jeg selv har prøvet det på egen krop. De har været min store ledelsesmæssige force. Derfor kan jeg i dag byde ind som det, man kunne kalde” spillende træner”.
En stor del af Mads’ nuværende kompetencer har opbygget gennem mange års
erfaring, men han vurderer samtidig, at hans fornemmelse for købmandskab er
grundlagt på uddannelsen. Den tankegang kommer ham til gode i forståelsen af
opbygningen af virksomhedens arbejdsprocesser.
- Handelsuddannelsen er helt nødvendig. Banale ting som debit og kredit er
ting, man bruger meget. Du får jo nogle værktøjer og redskaber, som man så
kan gå ud bruge ”live” i en forretning. Det er jo en videreudbygning af handelsskolen, hvor al den her teori bliver videreført til praksis. Det kan være
gennemførelsen af en salgsmæssig kampagne eller at lære og indkøbe til den
rigtige pris og sælge til markedsprisen.
For Mads har handelsuddannelsen givet en god indføring i salg, men han savnede
lidt mere fokus på produktkendskab.
- Jeg er ikke tilbøjelig til at sige, at selvom du er en rigtig god købmand, så
kan du sælge hvad som helst. Det er meget svært at argumentere for et produkt, hvis ikke man kender anvendelsen af det.
Afveksling, selvstændighed og indflydelse er nogle af de begreber, Mads fremhæver som gode ting ved arbejdet som HR-chef i virksomheden. Han sætter pris på,
at meget få dage er ens. Desuden betyder det meget, at der er stor frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet.
- Der er et meget stort element af selvledelse i mit job. Et meget langt stykke
hen ad vejen tilrettelægger jeg selv mine arbejdsopgaver, hvilket er en stor
fordel, synes jeg.
Mads har gennem sine mange år i virksomheden fået stadig mere indflydelse på
egne opgaver, og også beslutningskraften og indflydelsen på strategiske beslutninger spiller en afgørende rolle for det positive i arbejdet.
- Jeg har indflydelse på, hvad der sker i virksomheden. Så jeg har indflydelse,
føler jeg. Og det med følelsen er altafgørende for mig. Det med at være med
til at påvirke, hvad der foregår i virksomheden er vigtig. Ikke nødvendigvis i
alle led, men jeg er helt klart med til at præge virksomheden og forhåbentlig
også en masse af vores medarbejdere.
Samtidig fremhæver Mads de muligheder, det giver at arbejde i en virksomhed
som denne:
- Det, at vi er en privatejet virksomhed og at vi har en meget flad struktur, betyder at der ikke langt fra, at en idé eller et input bliver til en realitet. Det behøver der nødvendigvis ikke gå ret lang tid med, da vi jo ikke er underlagt en
85
ledelse, der sidder i Jylland eller et andet sted. Vi har altså en kort beslutningsproces. Og det er noget, jeg trives meget godt med.
En gang imellem kan friheden og eget ansvar for planlægning af egne opgaver
dog stille endog meget store krav til tid og kompetencer. Mads efterlyser, at man i
visse situationer kunne bruge ressourcer til sparring omkring nogle af de arbejdsaspekter, der er nye for ham på posten som HR-chef.
- Man kunne være godt med en sparringspartner, når man støder på ting, man
ikke har rodet med før, så man hver gang skal opfinde den dybe tallerken.
Mads deltager dog i et par netværk, hvor der foregår dialog omkring forskellige
problemstillinger. Fx i forhold til uddannelse, hvor Mads er glad for at sparre med
andre afdelinger omkring tilrettelæggelse af uddannelse.
Mads fremhæver, at de gode dage bliver skabt, når han kan se, at nogle af de ansatte får problemerne løst og tingene glider som de skal. Samtidig udtrykker han
stor tilfredshed med at være en del af en virksomhed, der forsøger at præge den
branche, den er en del af. Bl.a. i forbindelse med, at virksomheden tager socialt
ansvar og tager praktikanter, deltager i netværk og arbejder aktivt med CSR.
Som udgangspunkt er Mads særdeles tilfreds med sin stilling som HR-chef og han
forestiller sig ikke at skifte job – hverken til andre firmaer eller andre brancher.
Han ser fortsat gode muligheder for at udvikle sig hos virksomheden og han er
ikke i tvivl om hvilken retning, han ønsker at gå.
- Hvis jeg skal udvikle mig mere her i virksomheden, så er det nok i retning af
det strategiske plan.
Mads fremhæver samtidig, at udvikling og karrieremuligheder kan være mange
forskellige ting med forskellige niveauer.
- Jeg synes jo, at jeg er nået et godt stykke og på nuværende tidspunkt er der
en masse ting, som stadig er nye for mig. Og udvikling er jo ikke nødvendig
bare lodret. Det kan jo også være fladt i nogen tid.
Hvis han skulle pege på nogle udviklingsmuligheder, tænker han med det samme
på uddannelse.
- Her i virksomheden har vi tradition for at uddanne medarbejderne, hvis man
kan argumentere for det, holdt op imod den daglige drift. Lige nu har jeg ikke
uddannelse på tapetet. Men hvis jeg skulle videreudvikle mig, skulle jeg udbygge den her uddannelse i HR management og der skulle nok også en medarbejder mere på den post, jeg sidder på.
Mads forestiller sig på nuværende tidspunkt ikke, at skulle skifte byggebranchen
ud med en anden branche, idet hans store erfaring er med til at give ham de mu-
86
ligheder, han har i dag. Hvis han en dag skulle skifte branche, ville det være i retning af mere faglig tilgang til uddannelse.
87
6.17 Tanja Hansen, Logistikkoordinator, Produktionsvirksomhed
Virksomheden producerer og forhandler konfekture, dvs. slik og chokolade. Virksomheden har
en større chokoladefabrik, som producerer 15.000 ton chokolade årligt. Virksomheden sælger
desuden over 25 millioner pakker halspastiller om året.
Virksomheden har sine rødder tilbage til 1924, hvor to apotekere startede virksomheden. Ekspansionen starter for alvor i 1950’erne, hvor andre virksomheder blev opkøbt.
Virksomheden producerer på to fabrikker i Danmark; en sukkervarefabrik og en chokoladefabrik. Virksomheden har hovedsæde i en forstad til København og har 850 medarbejdere i Danmark og 150 i Sverige
Kilde: Interview
Tanja Hansen er 33 år og uddannet handelsassistent med speciale i salg og arbejder i virksomhedens logistikafdelingen.
Tanja har tidligere uddannet sig som salgsassistent i en sportsbutik, men efter nogle år i detailbranchen følte hun, at hun manglede udfordringer og begyndte derfor
at søge elevpladser indenfor handelsområdet. Tanja påpeger ønsket om at opnå en
bredere forståelse af en virksomhed fra produktion til salg.
- Jeg var nået dertil, hvor jeg havde behov for at prøve noget nyt. Altså, jeg
ville meget hellere noget mere administrativt, men stadig have det der med
god kundekontakt og med service og sådan nogle ting.
Tanja fik en voksenelevplads hos virksomheden og blev efter uddannelsen i 2007
ansat som logistikkoordinator i virksomhedens hovedkvarter, hvor hun er bindeled
mellem produktionsenhederne og de eksterne lagerenheder.
Selvom Tanja er meget glad for sin arbejdsplads, så var det et tilfælde, at hun endte her.
- Jeg var heldig at få en elevplads herude, og så greb jeg chancen. Det kunne
ligeså godt have været i beton eller noget andet, havde jeg nær sagt. Jeg søgte
bredt.
6.17.1 Jobindhold
Tanja sidder i virksomhedens administration, hvor de er omkring 150-200 ansatte.
I logistikafdelingen, hvor Tanja er ansat, er de 10-12 personer. Tanja er den eneste
logistikkoordinator og deler arbejdsfunktioner med sin chef.
Tanja har en alsidig arbejdsdag og står blandt andet for kontakt mellem produktion og lager.
88
- I bund og grund så er min største hovedopgave, det vi kalder daglig drift.
Det er blandt andet sådan noget med, at jeg booker biler til vores færdigvarelager, så vi får varerne rettidigt ud på lageret.
En del af Tanjas arbejde består i at svare på forespørgsler fra forskellige dele af
organisationen omkring, hvilke varer er på lager, eller hvornår de kan forventes.
- Hvis salgsafdelingen henvender sig og siger, at den kunde har bestilt fem
kasser fyldte chokolader, men vi har kun fået tilbagemeldt fire; hvordan kan
det være, at der er en difference?, så skal jeg ligesom finde ud af, hvad der er
gået galt.
Udover de arbejdsfunktioner, der kan kobles direkte til logistik, er Tanja også
superbruger af deres IT-system og tager sig dermed også af henvendelser fra kollegaer, der har spørgsmål til systemet.
- Jeg interesserer mig meget for vores system, og det gør så også, at jeg husker meget af det, og det gør, at jeg kan være behjælpelig med mange ting.
Både i min egen afdeling og andre steder.
Tanja mener, at man godt kan betegne hende som en vidensperson.
- Der er nogle punkter, hvor jeg er pænt specialiseret, men det har også noget
at gøre med egen viden; at jeg interesserer mig for det, jeg laver.
Tanjas arbejdsdag er i nogen grad præget af ad hoc opgaver.
- Mange af de opgaver, jeg får, er ad hoc, det er ikke langtidsprojekter. Det er
ikke opgaver, der kan vente med at blive løst.
Tanja synes, at det er rart, at ingen dage er ens og beskriver, hvordan en dag kan
udvikle sig, således:
- Man møder ind om morgenen, så har man lige nogle faste opgaver og man
ved, at de tager, hvis alt går vel, så tager det lige en time til halvanden fra
morgenstunden af. Dem ved man, at dem har man lige; dem skal man lige gå
igennem. Og så kan det være, at hele skidtet vælter, og der lige pludselig
kommer alt muligt ind, og man skal have undersøgt noget ude på lageret, fordi et eller andet er gået galt i produktionen.
Det er Tanjas ansvar at få styr på tingene, hvis der har været en fejlleverance, eller
der er en fejl på nogle af varerne.
- Det er ligeså meget at sidde og rydde op i nogle ting, hvis der er fejl i nogle
tilbagemeldinger fra vores samarbejdspartnere, altså dem, der har vores lagerhotel. Hvis der ligger nogle differencer på nogle varer, det er også meget
det, jeg bruger tiden på at rydde op i.
En gang om måneden er Tanja ude på fjernlagrene, fordi hun står for at sikre, at
varer, der skal spærres eller destrueres, bliver det.
89
- Hvis der er varer, der er udløbet på datoen, som vi skal destruere eller noget, så det mig der er ude og have tjek på, om det er det rigtige vi smider ud
og ikke noget som egentlig har ganske fin holdbarhed.
Tanja sidder i logistikafdelingen selvom hun er uddannet handelsassistent med
speciale i salg, men det ser hun ikke noget problem i, da uddannelsen var meget
allround.
- Det har jo været mere allround, det jeg har siddet med. Jeg sad jo også i en
anden afdeling, inden jeg kom her. Jeg sad jo i salgsafdelingen, hvor jeg sad
med salg og kundeservice, og så har jeg siddet i vores shippingafdeling et helt
år og har haft med forsendelser at gøre, så det gør jo også, at jeg har en stor
viden, som jeg har bragt med videre.
I forhold til hendes uddannelse fremhæver Tanja især den faglige viden, som hun
har fået hos virksomheden:
- Jeg vil sige, at mange af de ting inde fra skolen, det er jo ikke noget jeg gør i
arbejdet og en af grundene til, at jeg er så god til at supportere er, at jeg selv
har siddet med fingrene i suppedasen, så jeg ved hvordan tingene fungerer.
Tanja sætter pris på, at dagene er meget forskellige.
- Det er ikke alle dage, der er ens. Det er ikke det samme, som man skal cykle
rundt i hele tiden. Jeg kan godt lide det der med, du har en opgave, jeg kan
godt lige at have mange bolde i luften på en gang, men jeg kan også godt lide
at få dem afsluttet hurtigst muligt og så komme videre med den næste.
Derudover værdsætter Tanja, at hun har kontakt med mange og forskellige mennesker, fra administrationen til produktionen. På mange måder fungerer Tanja
som et bindeled mellem lageret og de andre afdelinger i virksomheden, og beskriver sig selv som en slags blæksprutte.
- Man skal have fingeren på pulsen. Det kan jeg godt lide. Der er mange bolde i luften. Det der med at have kontakt til mange mennesker, det synes jeg
også er spændende. Det kan være alt fra lagerpersonale, min kontaktperson
på lagerhotellet eller vores shippingafdeling.
Tanja fremhæver også sin chef og muligheden for sparring, som en god ting ved
hendes arbejdsplads.
Derudover fortæller Tanja, at hun er glad for den problemløsende del af hendes
arbejde.
- Når jeg får opgaver, så er det noget, der skal løses her og nu. Det er ikke
langtidsprojekter. Fordi jeg sidder i den position, som jeg gør, så er det ikke
noget, der kan vente med at blive løst.
90
Tanja har i øjeblikket ingen planer om efteruddannelse, da hun synes, at hendes
nuværende stilling stadig er udfordrende. Hun er dog ikke i tvivl om, at der er
udviklingsmuligheder indenfor virksomheden.
- På nuværende tidspunkt har jeg udfordringer nok i det, jeg laver. Nu har jeg
snart siddet fire år i denne stilling, og der kommer jo hele tiden nye opgaver
eller noget andet, der bliver puttet på. Ellers skulle jeg jo vælte min chef af
pinden, hvilket jeg ikke er interesseret i på nuværende tidspunkt. Men firmaet
udvikler sig jo også hele tiden; der kommer måske fx nye fabrikker til, hvor
man kan få et ben ind og måske få en helt anden stilling, end den jeg sidder i
nu.
Tanja fremhæver også mulighederne i uddannelsen, da man kommer rundt i forskellige afdelinger.
- Jeg synes, at det gjorde godt, at man ikke sad det samme sted i to år, men at
man når at komme lidt rundt i huset.
Tanja er glad for at arbejde og går ikke og overvejer at skifte job. Det vigtigste for
hende er, at hun beskæftiger sig med logistik, og så er det i og for sig lige meget,
om der handles med chokolade eller beton.
91
6.18 Tom Madsen, forvalter, trælasthandel
af forretningen.
Kilde: Interview
Tom Madsen er 33 år og ansat som forvalter. Han blev uddannet handelsassistent
med speciale i engrossalg af trælast. Stillingen som forvalter svarer i princippet til
jobtitlen logistikchef. Han blev udlært i 2001 og blev med det samme ansat som
lagerforvalter. Siden er ansvarsområderne løbende blevet større og i dag har Tom
lederansvar for logistik og lager. Det betyder, at opgaverne er flyttet fra det praktiske til det ledelsesmæssige.
Han startede i virksomheden i et sommerferiejob, hvor han arbejdede på lageret
og efterfølgende som ungarbejder efter skoletid og om lørdagen. Da han havde
læst på handelsskolen, blev han tilbudt en læreplads i virksomheden og takkede ja
med det samme. Dermed lagde han også de oprindelige tanker om at starte på ingeniøruddannelsen bag sig. Det krævede for meget læsning og i stedet satsede han
på en karriere i denne virksomhed.
6.18.1 Jobindhold
Toms primære arbejdsopgaver knytter sig til hans ansvar for kørsel og lager. Men
hans ansvarsområder spænder bredt – og Tom arbejder med både logistik, salg og
indkøb. I det daglige beskæftiger han sig med organisering af udbringningen af
ordrer, når salgsafdelingen tager imod ordrer. En anden opgave er at sikre det
praktiske vareflow i forretningen og foretage kontrol af de varer, der kommer ind
gennem forretningen. For det tredje arbejder Tom med lagerstyring og har ansvaret for, at lagerbeholdningen er intakt.
92
- Vi forholder os til, hvor mange produkter der skal være på lageret, både
maksimum og minimum, ud fra kundernes leverancer og tidsfrister. Hvor meget skal vi så købe hos leverandøren for at have stort nok kvantum og for at få
den rigtige pris.
Yderligere har han ansvaret for hele koncernens indkøb af trælast og brændsel, der
begge er indkøbsområder, hvor der handles på skiftende markedsvilkår. Indkøbsdelen fylder omkring 30 pct. af den samlede arbejdstid.
I mange henseender er han er virksomhedens altmuligmand og indgår ofte som
problemløser rundt omkring i virksomheden. Det skyldes ikke mindst den store
erfaring, han har opbygget gennem de mange år i virksomheden.
- Hvis der er en opgave, som man skal have og der ikke lige er noget sted at
placere den, så er det tit mig der er med inde over, hvis jeg har ressourcerne i
den givne periode. Og det glæder jeg mig helt vildt over, for det er sjovt. Lige
nu sidder jeg fx med indkøb for hele tømmerhandlen, fordi den indkøber, der
plejer at sidde med det har ferie.
Tom arbejder meget på tværs af hele virksomheden og har kontakt til stort set alle
virksomhedens afdelinger – og han er ofte bindeled mellem indkøbs- og salgsafdelingerne. Bl.a. er han driftsansvarlig, når der skal laves gennemgange af virksomhedens egne bygninger.
Tom har svært ved at sætte en finger på, hvordan han bruger sin handelsuddannelse i sit daglige arbejde, men han peger på, at hans interesse og fornemmelse for
købmandskab, handel og reaktionsmønstre hos kunder er grundlagt i løbet af uddannelse.
- For mig er det ligesom sådan en baggrund. Hvis man ikke har det fundament – eller har det i rygsækken – så tror jeg, man halter på én eller anden
måde. Man kan tillære sig meget hen ad vejen, men man ville nok være ”lidt
tynd” hvis ikke, man havde gået der. Det kan fx være indkøb, hvor man har
hørt om de generelle handelsbetingelser. Altså, hvem har ansvaret og hvorfor.
For Tom er det afgørende, at han bidrager til at virksomheden fungerer. Den gode
arbejdsdag er derfor karakteriseret ved, at virksomheden har mange varer igennem
i løbet af en dag:
- Det er sjovt at være med, når toget kører. Det er det, der rykker mig. Når vi
har travlt og vi virkelig flytter noget, og får det hele til at gå op i en højere
enhed, så kigger jeg ikke på klokken. Det er det, der er sjovt ved at gå på arbejde.
93
Her har rollen som leder også en afgørende betydning for, at arbejdsdagen bliver
positiv, idet Tom nyder at se motiverede og effektive medarbejdere. Her spiller
han selv en rolle som leder.
- Nogle gange er der rigtig mange ordrer, men når man får det organiseret
rigtigt og får gjort det på en måde, sådan at medarbejderne er med og synes,
det er fedt, når vi løfter i flok, så går jeg hjem med en rigtig god følelse af, at
det var fandeme sjovt.
Tom lægger især vægt på, når man som leder kan trække sig lidt på afstand og se
at medarbejderne er tilfredse, interesserede og motiverede for at arbejde.
- Når man kan trække sig lidt på afstand og opdage, at det hele glider bare –
og i princippet ikke lave en skid, men bare observere. Det er den fedeste følelse, der findes.
Det strategiske arbejde er også af stor betydning for arbejdet. Han er meget tilfreds med at være en del af lederteam, hvor han føler, han er med beslutningsprocesserne og at der bliver lyttet til det input, han kommer med.
- At tænke strategierne. Ikke nødvendigvis at tage alle beslutningerne, men at
være med til at påvirke dem. At være med til at præge en så stor virksomhed
som denne her – og flytte den. Det er en fed følelse.
Samtidig sætter Tom pris på have en travl hverdag, hvor en fleksibel arbejdstid
indgår som en naturlig ting.
- Jeg er meget fleksibelt indstillet og for mig betyder det ikke så meget, om jeg
er her 8 eller 12 timer. Hvis det kræves, at jeg er her 12 timer, så har jeg det
godt med det. Til gengæld går jeg også, hvis jeg er færdig efter seks timer. Og
det er sådan, mit job er strikket sammen. Altså, jeg bliver betalt for at løse
opgaven og trives med det.
Tom lægger ikke skjul på, at hans nære fremtid ligger inden for virksomheden.
Her er stadig masser af udfordringer. Han ser gode muligheder for sin fremtidige
karriere og er meget bevidst om, at han er nået forholdsvis langt på kort tid. Han
har fortsat ambitionerne i orden, men er også godt klar over, at der stilles store
krav, hvis han skal fortsætte op af karrierestigen.
- Mine muligheder kunne sagtens være at lede en forretning. Det jeg mangler
for at kunne det, det er salgserfaring. Det er noget af det eneste, jeg ikke har
beskæftiget mig decideret med. Det gjorde jeg under min elevtid, men ikke i en
salgsafdeling.
Samtidig lægger han vægt på, at det hele ikke udelukkende bør handle om salg.
Ambitionerne trækker i lige så høj grad mod mere ledelse og et større ansvarsområde i hovedafdelingen, hvor han er ansat nu. Det stiller nogle lidt andre krav til
kompetencer.
94
- Her handler det så også om at kunne tage salgsbrillerne af. Det er godt at
kunne vende tingene og ligesom udfordre lidt med kritiske spørgsmål.
Selvom Tom ikke har planer om at forfølge nye karrieremuligheder uden for virksomheden, nævner han muligheden for at blive logistikchef. Fx i en større produktionsvirksomhed. I den forbindelse fremhæver han fordelene ved at prøve nye
udfordringer, fx ift. salg og ledelse. Han er også bevidst om, at der findes andre
muligheder i branchen. Fx hos nogle af virksomhedens leverandører.
- Lige nu køber jeg jo træ ind og der er ikke langt til at kunne forestille sig, at
jeg fx kunne sælge træ for et svensk savværk eller for en savværkskoncern, der
har salgskontor i Danmark. Den ligger fuldstændig til højrebenet.
Tom fremhæver at, der som handelsuddannet er to veje man kan gå, når man er
nået et stykke i sin karriere. Enten fortætter man inden for salg eller ledelse. Her
fokuserer Tom på de muligheder, der på nuværende tidspunkt er for ham i virksomheden.
95
6.19 Linda Thomsen, kontorassistent, automobilforhandler
Virksomheden blev etableret i 1971. Virksomheden handler med Peugeot og har tre afdelinger,
henholdsvis en på Amager, en på Østerbro og en i Lyngby.
Virksomheden beskæftiger omkring 35 personer, heraf 16 i afdelingen på Amager.
Virksomheden har udover salg af biler til private og erhverv også et mekanisk værksted og et
pladeværksted samt et reservedelslager og en bilistbutik med udstyr og tilbehør.
Kilde: Interview
Linda Thomsen er 33 år og uddannet engroshandelsassistent med speciale i autobranchen. Linda arbejder i dag som kontorassistent med ansvar for garantisager
hos virksomhedens i afdelingen på Amager.
Før Linda kom ind i branchen, havde hun ikke noget specielt forhold til biler.
- Jeg kunne da godt lide biler, og kendte en lille smule til det, men det fangede. Og så fordi, hvad skal man sige, der er jo ikke ret mange piger, der tager
den uddannelse. Det er ganske få.
Det var lidt af et tilfælde, at Linda endte i autobranchen. Hun havde været på barsel og havde ikke anden uddannelse end folkeskolen, og så kendte hendes daværende kærestes morfar tilfældigvis ejeren af Mitsubishi i Slagelse, som sagde ja til
at ansætte hende tre måneder på prøve. Efter de tre måneder blev hun spurgt, om
hun ikke ville gå i lære hos dem i reservedelsafdelingen.
- Det var lidt af et tilfælde, at jeg endte ved Mitsubishi i Slagelse. Jeg kom
derud på prøve i tre måneder og så kom han så og spurgte, om jeg var interesseret i at komme i lære i reservedele, og så tænkte jeg, at jeg syntes, at det
lød spændende, så det ville jeg gerne prøve.
Linda stod i lære i hos Mitsubishi i Slagelse i fire år, fordi hun, da hun kun havde
sin folkeskoleeksamen, samtidig måtte tage en HG-eksamen. Linda var færdiguddannet i 2003. Mitsubishi kunne desværre ikke tilbyde fastansættelse efter læretiden, og Linda var lidt rundt omkring både udenfor og indenfor branchen, indtil
hun i 2005 blev ansat hos virksomheden som reservedelsekspedient.
Nu arbejder Linda som kontorassistent med ansvar for garantisagerne. Det betyder, at hun er bindeleddet mellem den danske importør af Peugeot og værkstedet.
96
6.19.1 Jobindhold
Linda sidder med garantisager og reklamationer og kører dem igennem systemet
til importøren samt fakturerer for det mekaniske værksted.
Lindas hovedopgave og -ansvar er garantisagerne.
- Hvis noget er gået i stykker på bilen, og der er en garanti på, og det så bliver lavet, så sørger jeg for, at det kommer igennem de rigtige kanaler til importøren, og at der står de rigtige ting på den her faktura.
På den måde er Linda bindeleddet mellem værkstedet og importøren, og den kollega, hun arbejder tættest sammen med, er da også værkføreren, der står for logistikken på værkstedet.
Det er også Lindas opgave at sørge for, at eventuelle garantisager får en forhåndsgodkendelse fra importøren, før mekanikerne begynder at arbejde på bilen. Linda
er dermed i tæt kontakt med importøren, som hun har daglig dialog med.
Hos vikrsomheden går de op i hurtig service, og det er derfor vigtigt, at der er så
kort en svartid som muligt på garantisager. Derfor er Lindas jobfunktion meget
essentiel, fordi hendes arbejde og gode kommunikation med importøren gør det
muligt med en fleksibel og smidig behandling af garantisager og reklamationer.
Linda har også direkte kontakt til kunderne. F.eks. har hun netop arbejdet med at
planlægge en såkaldt ’Dæk-weekend’, hvor hun har tilrettelagt weekenden, dvs.
booket de forskellige kunder ind, og ringet til kunderne og mindet dem om, at det
er tid til at få skiftet til vinterdæk.
Ydermere har Linda også det ansvar at køre såkaldte kampagner. En kampagne er,
når fabrikken i Frankrig gerne vil tilbagekalde eller forny en reservedel på de forskellige biler. Når det sker, er det Lindas ansvar at få kontaktet de kunder, der har
den pågældende model, og sikre, at de får delen skiftet ud.
Linda har været rigtig glad for sin uddannelse, og selvom hun ikke længere arbejder direkte med reservedele, så synes hun, at det er en hel klar fordel, at hun har
det produktkendskab. Det sparer tit hendes og mekanikernes tid.
Helt overordnet set er Linda mest glad for den nærhed, der præger virksomheden.
Både imellem kollegaerne, men også at man bare kan ringe til importøren i stedet
for, at det hele skal foregå over mail. Forholdet til kunderne er også meget familiært, og Linda sætter en ære i at give god service og f.eks. ringe personligt til kunder, når der er tid til et serviceeftersyn.
Linda fremhæver det gode sammenhold på arbejdspladsen.
- Jeg er rigtig glad for at gå på arbejde, fordi jeg synes, at vi har et rigtig
godt sammenhold herinde og jeg har nogle gode kollegaer. Og vi kan have
det sjovt og lave sjov med hinanden, men vi kan også være alvorlige. Hvis der
97
er ret til noget kritik, så siger man sin mening og så vender man sig om, og så
er det glemt. Så der er ikke nogen, der bærer nag.
I forhold til sine arbejdsopgaver har Linda heller ikke noget at sætte en finger på.
- Jamen, jeg føler mig rigtig godt tilpas, og er glad for det, jeg laver.
En anden ting, som Linda ligger vægt på i sit arbejde, er den direkte kontakt med
kunderne.
- Men også det her med at kunne gøre nogle kunder tilfredse, altså møde kunder, der er tilfredse, som siger ”Jamen det her, det var rigtig godt” – selv når
vi ringer til dem og siger, at nu har Frankrig sendt en besked til os om, at vi
skal skifte en del på deres bil, men når man så får forklaret dem, hvad det
egentlig går ud på, så er kunderne tilfredse og siger, at det var da dejligt, jo
de skal undvære bilerne, men de er da glade for, at Frankrig tager den beslutning og ikke bare lader bilerne køre, og der så sker noget.
Adspurgt beskriver Linda en perfekt dag.
- Sådan en dag, hvor alt bare falder i hak og det hele bare kører derud af
uden de store forhindringer, det er bare en fantastisk dag.
Linda tilføjer, at den slags dage er der mange af hos denne virksomhed. Og Linda
ved, hvad hun taler om. På trods af hendes relative unge alder har hun været på
flere værksteder, men har aldrig været så glad for det, som her. Faktisk forlod hun
denne virksomhed i 2008 for at komme tættere ind på byen, men efter halvanden
måned besluttede hun sig for at tage tilbage til Amager.
- Jeg synes, at det hele hviler i sig selv. Og jeg hviler i mig selv ved at være
her. Det er det vigtigste. Og jo, der kan godt være nogle perioder, hvor der er
travlt, men det er ikke den der med, at man tager hjem og tænker ’det gider
jeg godt nok ikke mere’. Der er nogle dage, der har været hårde, men vi
kommer igennem og tænker ’okay, det fik vi løst i samarbejde’ og det giver jo
altså også meget.
Linda er så glad for sit arbejde, at hendes håb for fremtiden er at kunne fortsætte
med samme arbejdsområder.
- Jeg vil jo gerne blive ved med det her jeg gør nu; at have med garantier at
gøre, og indskrivninger og kampagner. For her føler jeg mig rigtig godt tilpas. Jeg føler mig godt til rette og jeg synes, at det er en udfordring, og det
kan jeg godt lide. Og det må der gerne være, og det er jeg helt overbevist om,
at det bliver ved med at være, for der kommer jo hele tiden nye ting.
Hvis Linda skal blive ved med at arbejde med garantier, så er der ikke nogen forfremmelsesmuligheder – så skal hun skal skifte jobfunktioner, og det har hun ikke
98
lyst til. Hun er også glad for den nære kontakt med kunderne og den vil hun miste,
hvis hun f.eks. fik mere administration.
Linda har heller ingen konkrete planer om efteruddannelse. Hun deltager dog
jævnligt i forskellige kurser, som importøren tilbyder.
- Det gør de jo for at holde os opdaterede; hvad sker der på garantifronten, er
der kommet noget nyt fra Frankrig, er der noget, vi skal være opmærksomme
på (…) Men også det der med, at man lige kan mødes og tale med andre fra
de andre forhandlere; hvordan oplever de hverdage, og er der nogle pukler
eller forhindringer på vejen, som man sådan overordnet gerne vil have taget
hånd om. Og det er en rigtig god ting.
Linda vil også gerne fortsætte med at arbejde med Peugeot og fortæller, at det
ikke er så normalt indenfor branchen, at man skifter fra et mærke til et andet selvom det rent erfaringsmæssigt og i forhold til uddannelsen sagtens ville kunne lade
sig gøre.
99

ABC Kantineautomater

Transcription

Similar documents

Salgs- og indkøbsassistent

Køreplan DSB IC3 & IC Lyntog (PDF)

rapporten for Medicin med Industriel Specialisering 2014

Hent brochure - Politiskolen

Implementering af Contract management i kmd

Publikationen i et dokument

Nyt værktøj til kompetenceafklaring