SFO UGLEREDEN - Nørre Alslev Skole
Transcription
SFO UGLEREDEN - Nørre Alslev Skole
Personalehåndbog for Dagcentret Regnbuen. Afspadsering: Medarbejdere kan efter ønske * markeres så optjente afsp.timer kan gemmes. Der kan maksimalt optjenes 2 ugers afspadsering i forhold til ansættelsesformen. Medarbejderen sørger selv for at afsp. Afvikles. Lederen holder sig løbende orienteret i forhold til optjening og afvikling af afspadsering. Aftale vedr. medarbejderes deltages i diplomuddannelse Se aftalemappen Aftale vedr. ressourcepersonsfunktion: Se aftalemappen Ansættelsesprocedure: Ved nyopslag eller genbesættelse af stillinger, bliver stillingen opslået internt på Regnbuen før evt. ekstern annoncering. Ved ekstern annoncering bliver stillingerne opslået i henhold til gældende regler. Indkomne ansøgninger kan gennemlæses af alle medarbejdere, som har mulighed for overfor ansættelsesudvalget, at komme med forslag til, hvem som skal indkaldes til samtale. Ansættelsesudvalget udvælger og indkalder ansøgere til samtale. Ansættelsesudvalget består af leder, TR samt 1-2 medarbejderrepræsentanter Arbejdsmiljø repræsentant: Man kan henvende sig til Regnbuen og Lundgårdens fælles arbejdsmiljø repræsentant. Vores arbejdsmiljø repræsentant er Bjarne Blakskær Volsgaard Arbejdspladsvurdering (APV) Der udarbejdes APV hvert 1½ år med henblik på at højne sikkerheden og arbejdsmiljøet. Sikkerhedsgruppen er ansvarlige for opfølgning og udarbejdelse af handleplaner. Sikkerhedsgruppen afholder møde én gang om måneden. 1 Ikast-Brande kommune laver trivselsundersøgelse hvert 3. år for alle kommunens ansatte. Arbejdstider: Vi arbejder ud fra fast 2 ugers rulleplan. Deltagelse i aktiviteter udover planlagt arbejdstid aftales forinden med lederen. Brandinstruktion: Det forventes at medarbejderen orienterer sig om brandslukningsmaterialets placering og evt. anmoder sikkerhedsgruppen om instruktion vedr.disse EDB: Det forventes at medarbejderne kan betjene pc. Kommunen tilbyder løbende begynderkurser til alle, så man er i stand til at udarbejde handleplaner, referater, indkaldelser m.v. Ferie - fridage: Regnbuen holder ferie lukket i ugerne 29 - 30 - 31 og 42 samt mellem jul og nytår. Se ligeledes Regnbuens lukkeplan i aftalemappen. Forsikring: Kommunen har tegnet arbejdsskadeforsikring for alle ansatte. Forsikringen dækker personalet i arbejdstiden uanset arbejdssted.. Såfremt du kører brugerne i din egen bil, skal du have tegnet særskilt passagerforsikring. Fødselsdage - borgere: Når der er fødselsdage, køber vi en fødselsdagsgave til hver borger, til en værdi af 150-200 kr. Som udgangspunkt spørger vi først ind til borgerens ønsker og køber herefter. Gavekassen Personalet har en gavekasse til brug, når der fx er fødselsdage, jubilæer, barsel o. lign. Her indbetales der fra gang til gang kr. 25,Graviditet: Vi beder dig hurtigst muligt give besked til lederen, hvis du er gravid, dog senest 3 mdr. før forventet fødsel. 2 Handleplansmøder: Handleplansmøder afholdes én gang årligt for udeboende samt hjemmeboende. (se aftalemappe) Hjemmeside: Dagcentret Regnbuen har egen hjemmeside, hvor der findes information. Indkøb og -aftaler: Indkøb af varer sker i henhold til kommunenes indkøbsaftale På kontoret findes der en bog med betalingskort. Tjek inden der handles kontant. Kvitteringer fra føtes sættes i mappen ude i gangen. Andre kvittering lægges i Susanne’s Orange Mappe på kontoret. Så vidt muligt handles der med EAN-Nummer. EAN-nummeret findes på tavlen på kontoret. Infomappe: Personalet informeres bl.a. via infomappe i gruppe 2. Jobrotation: Henvend dig til lederen, som behandler sagen og undersøger om dette er muligt. Journaler: Personalet har adgang til brugernes journaler, der altid skal opbevares sikkerhedsmæssigt forsvarligt i journalskab og på PC. Konsulentbistand: Er der behov for at drøfte emner med de faglige konsulenter, drøftes dette med lederen inden der tages kontakt til konsultenten. I aftalemappen findes der en brochure med konsultentydelserne. Krisehjælp/ambulance-tjeneste: Der er udarbejdet skriftlig kriseplan som er tilgængelig i mappen ”krisehjælp” på kontoret. Kursus: Se kursuskatalog for psykiatri- og handicapafdeling på intranettet. Ønsker du at deltage i kurser, tages dette op på p-møder og aftales med kolleger og ledelse. 3 Der er også mulighed for kurser udenfor kursuskataloget. I dette tilfælde kontaktes lederen. Køb fra kontantkassen: Se aftalemappen Kørsel i egen bil: Dette foregår kun efter aftale med lederen. Kilometerpenge udbetales efter gældende takst. Personalet kan ikke pålægges at køre med brugerne i egen bil. Indvilges der i dette, indebærer det, at der ikke kan rejses krav mod disse for evt. skader på bilen. Kørsel med bus og reservation: Regnbuen ejer sammen med Lundgården 2 busser. Én bus som kræver stort kørekort og en bus som kan køres med almindelig kørekort. Begge busser reserveres elektronisk. Chaufføren har til enhver tid det fulde ansvar for, at brugerne er forsvarligt fastspændt og at kørslen foregår på en betryggende måde. Chaufføren skal sørge for at bussen rengøres efter brug samt påfylde diesel. Lån af service, stole m.v. Der er mulighed for at låne service, stole m.v. til privat brug. Dette skrives i kontorets kalender. Heri noteres når man henter og afleverer det. MED-udvalg: MED udvalget består af TR, SR, leder samt en medarbejderrepræsentant fra henholdsvis Regnbuen og Lundgården. Udvalget afholder møde 4 gange årligt eller efter behov. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS): Der afholdes MUS samtaler én gang årligt. Mødedato aftales mellem medarbejder og leder. Ny løn diskuteres ikke ved MUS samtaler. Møder: Der afholdes morgenmøde hver mandag, onsdag og fredag kl. 08.00 - 08.30 her drøftes vigtige ting i forhold til planlægning af ugen. Der afholdes p-møde hver anden tirsdag i lige uger kl. 15.30 - 17.00 - der laves dagsorden forinden mødet, som er at finde på kontorets opslagstavle. 4 Det forventes at man deltager aktivt på møderne og giver sin holdninger og meninger tilkende, til gavn for Regnbuen som helhed. Der er mødepligt til møderne. Møder uden lederens deltagelse kan ikke vedtage forpligtende beslutninger. Målsætning: Vi mener, at det er alle menneskes ret at kunne udtrykke sig og blive forstået. Det er en grundlæggende ret at blive forberedt på hvad der skal ske og at have indflydelse på, hvad man i dagens løb involveres i. Vores mål er derfor: at arbejde målrettet med kommunikation med alle dagcentrets brugere. Målrettet arbejde med kommunikation, skal sikre brugerne størst mulig indflydelse på egen hverdag, under hensyntagen til deres ressourcer og formåen og Regnbuens øvrige brugere og personaleressourcer. At give brugere med behov for dette et trygt, udfordrende og udviklende Dagtilbud. At støtte ældre eller demente brugere i at fastholde/vedligeholde færdigheder i et roligt, skærmet miljø. At det daglige arbejde på Regnbuen tilrettelægges med respekt for den enkelte bruger. At give brugerne mulighed for oplevelser både sammen med andre og individuelt. Gennem struktur og genkendelige rutiner skabes tryghed i brugernes hverdag og i overgangen fra ét tilbud til et andet. Dette synliggøres ved en ensartet procedure og tydelig kommunikation med plads og ro til omstilling. Brugerne kan vælge mellem flere forskellige aktiviteter og samværstilbud i og udenfor huset. 5 Uanset brugernes funktionsniveau arbejder vi på at skabe grobund for, at alle bliver forstået gennem forskellige kommunikationsmidler. Gennem socialt samvær, oplevelser og succes arbejdes med brugernes livsindhold for at fremme livskvaliteten. At tilbyde aktiviteter der stimulerer alle sanser Musik har stor betydning i dagligdagen på Regnbuen. Der tilbydes forskellige musiske aktiviteter flere gange ugentlig. Regnbuen har et snoezelrum, hvor brugerne kan få sanserne udfordret med lys, lyd, dufte og andre sanseindtryk. Vi tilbyder svømning i terapibassin og massage til brugerne med behov for dette. Fysisk aktivitet er en del af dagligdagen på Regnbuen. Alle er dagligt på en travetur, tur i kørestol eller cykeltur og mærker dermed vejr og vind og årstidernes skift. Derudover hygger vi os med håndbad, manicure, højtlæsning, diverse spil, kreative aktiviteter, bagning, madlavning og meget mere. At den enkelte bruger føler sig værdsat og velkommen At skabe glæde i hverdagen At bruge humoren som værktøj, tilpasset den enkelte bruger. At dagligdagen forløber i en rummelig atmosfære, som understøtter grundlaget for brugernes og personalets trivsel. Vi ønsker at alle brugere bliver set, lyttet til, respekteret og vejledt i alle personlige anliggender. Med henblik på udvikling eller vedligeholdelse af brugerens færdigheder, tages der udgangspunkt i den enkeltes aktuelle ressourcer og behov, når dagcentrets aktivitetstilbud tilrettelægges Dette tilbydes enten som et individuelt tilrettelagt tilbud eller et fælles tilbud til en gruppe. 6 Brugerne har mulighed for medbestemmelse/indflydelse på deres egen hverdag. Der er åbenhed og synlighed omkring hvor og hvornår de har denne mulighed. Brugerne har stor indflydelse på egen beskæftigelse. De bliver inddraget i dagens tilrettelæggelse og deres ønsker/valg bliver respekteret – under hensyntagen til husets ressourcer. I vores pædagogiske praksis, er vi opmærksomme på at skabe en god stemning i huset, bl.a. ved hjælp af morsomheder, glæde og humor tilpasset den enkelte bruger på Regnbuen. Ny løn og kan-tillæg: Medarbejdere kan til TR indstille sig selv eller kolleger til ny løn. Disse skal være begrundet i Regnbuens kriterier. (se aftalemappe) Inden information til alle medarbejdere om tildeling har TR godkendt og underskrevet indstillingerne. Nøgler/alarm: De udleverede nøgler til Regnbuen skal opbevares betryggende og må ikke overdrages andre. For ud- og aflevering kvitteres herfor på nøgleskema. Den installerede alarm til- og frakobles med en pinkode, som oplyses af leder eller medarbejdere. Opsigelse: Ønsker du at opsige din stilling, sker det skriftligt med gældende opsigelsesvarsel. Orlov: Ansøgning om orlov behandles af lederen i hvert enkelt tilfælde. PC-regler Det kan være nødvendigt at anvende computeren i arbejdstiden, dog tilstræbes det, at det foregår uden borgernes tilstedeværelse. Den ugentlige forberedelsestid kan ligeledes bruges til dette. Pædagogisk dag: 7 Afholdes én gang årligt, hvor ledelsen planlægger dagen ud fra Regnbuens ønsker og behov som helhed. Rengøring/hygiejne: Rengøring foregår efter udarbejdet vejledning. (se aftalemappen) Rengøringsplan for personalet Regnbuen. Mandag : Feje gulve, tømme affaldsspande i køkken og toiletter, checke vasketøj og rengøre køleskab Tirsdag : Feje gulve, tømme affaldsspande i køkken og toiletter, checke vasketøj Onsdag : Feje gulve, tømme affaldsspande i køkken og på toiletter, checke vasketøj, aftørre stole og bordben samt stole op. Torsdag : Feje gulve, tømme affaldsspande i køkken og på toiletter, checke vasketøj og aftørre lamper Fredag : Feje gulve, tømme affaldsspande i køkken og på toiletter, checke vasketøj og stole op. Være obs. på at spritte af. Gruppe 1 har ansvar for daglig oprydning i garage / gårdhave. Gruppe 2 har ansvar for daglig oprydning i aktivitetsrum + personalekontor. Rygepolitik Det er tilladt at ryge i arbejdstiden, dog skal det foregå på en sådan måde, at det ikke er til gene for udførelsen af det pædagogiske arbejde. Seniorpolitik: Inde på Ikast-Brande's personaleintra, kan man læse alt om seniorpolitikken. Gå ind på > Personale > Personalehåndbog > Seniorordninger 8 Her kan du blandt andet læse om: Seniorpolitik og seniorindsats Seniordage fra overenskomstaftalen Ekstra seniordage - lokal aftale i Ikast-Brande kommune Seniorsamtaler Seniorarrangement Inspiration til seniorordninger Optjening og afholdelse af seniordage Social dag: Afholdes én gang årligt, sammen med Lundgården. Det aftales fra gang til gang hvem der planlægger dagen. Stillingsbeskrivelse: Se aftalemappen Studerende - praktikanter: Regnbuen har aftale med seminariet vedr. øvelsespraktikanter. Medarbejderne fungerer på skift efter eget ønske som vejleder. Praktikstedsbeskrivelse se praktikmappe ”Praktikanter – Seminariet” på kontoret. Sygemelding: Ved sygdom sygemelder man sig kl. 08.00 og raskmelder sig igen dagen før man møder op igen, dog senest kl. 14.00. Ved syge- og raskmelding, er det Regnbuen man ringer til. Ved længerevarende sygdom følges kommunens sygepolitik. Ved barnets 1. sygedag og 2. sygedag Tavshedspligt: Der underskrives en tavshedserklæring ved ansættelsen. Tillidsrepræsentant (TR): Man kan henvende sig til Regnbuen og Lundgårdens fælles TR om alle arbejdsforhold. Vores TR er Selma Berggreen fra Lundgården. Kan træffes på tlf.: 99 60 52 40/43, [email protected] Træffetid: første mandag i hver måned kl. 08.30 - 11.45. Ved akutte situationer: Mandag - torsdag kl.: 07.50 - 15.30, fredag kl.: 07.50 13.30. 9 Tjenestefri uden løntræk: Der er ved følgende dage mulighed for at få tjeneste fri: Eget bryllup, sølv- og guldbryllup, jubilæum. Eget jubilæum ved 25, 40 og 50 år. Egne runde fødselsdage ved 50, 60 og 70 år. Dødsfald og begravelse i nærmeste familie. Egne børns konfirmation. Alvorlig sygdom i nærmeste familie. Eksaminer - eksamensdagen og dagen før såfremt det er en arbejdsdag. Utilsigtede hændelser: Hvis der sker utilsigtede hændelser med brugerne skal det indberettes på et særligt skema. Skemaet findes? Vikardækning: Tilkalde vikarer kontaktes efter behov og efter aftale på morgenmøde. Vold: Grundlæggende skal du undgå enhver situation der kan medføre vold mod dig eller andre kolleger/dagcenterbrugere. Ved vold (se aftalemappen) Dødsfald - procedure for borgere og personale: Telefoner: Video/fotografering: Alkoholpolitik: Åbne- og lukke procedurer: Aktiviteter: Magtanvendelser: Se aftalemappen. 10 11