Jul og Nytår i Sønderjylland 1 eller 2 ugers højskole

Transcription

Jul og Nytår i Sønderjylland 1 eller 2 ugers højskole
Ulla Mannering, Center for tekstilforskning
[email protected] eller 20251859.
Titel: Silke, brændenælde, uld og bomuld.
Formål
A) At undersøge mulighederne for at bruge Videometer til at identificere tekstiler fremstillet
af silke, brændenælde, uld og bomuld. Fiberidentifikation er en vigtig, men ofte vanskelig
analyse i en arkæologisk kontekst. De langvarige ophold af det skrøbelige organiske
materiale, som tekstiler udgør, i forskellige jordbundstyper og fundkontekster i forskellige
klimazoner, har hver især en effekt på nedbrydningen af tekstilerne. Fiberidentifikation er
oftest baseret på fibrenes overfladestruktur og tværsnit, og disse karakteristika forandres
hurtigt under nedbrydningen.
Er det med udgangspunkt i Videometer muligt at karakterisere forskelle i de to typer
animalske fibre (silke og uld) og de to typer vegetabilske fibre (brændenælde og bomuld)?
Resultaterne af analysen kan indgå i flere af de forskellige publikationer, som CTR i
øjeblikket er ved at udarbejde om identifikation af og egenskaber ved forskellige typer
forhistoriske tekstilmaterialer.
Materialer
Prøver af moderne silke, uld, brændenælde og bomuld. Det skønnes at det er bedst at
prøverne er hvide, da vi dermed undgår, at andre karakteristika forstyrrer analysen. Prøver
fremskaffes af Ulla Mannering. Det vil på sigt, og hvis metoden er velegnet til det ønskede
formål, kunne tilvejebringes prøver fra en arkæologisk kontekst.
B) En anden mulig undersøgelse er, om det er muligt at identificere forskellige typer af silke,
dvs. om videometeret kan identificere vild og opdyrket silke ved hjælp af silketråde og
kokoner. Til denne undersøgelse er det muligt at få prøver fra Kina, men disse vil først være
i Danmark efter jul. Dette indgår i et samarbejde med China National Silk Museum, hvor
CTR pt har en kinesisk PhD studerende på udveksling i to år, og hvor der endvidere søges
om eksterne midler til at financiere et forskningssamarbejde.
Ulla Mannering, Center for tekstilforskning
[email protected] eller 20251859.