November 2013

Transcription

November 2013

2
Gruppe 1 - Adnan Halilovic, Martin Hjort, Mette Berg, Sabrina Hansen & Tina Hansen
Indhold
INDLEDNING ............................................................................................. 5
PROBLEMFORMULERING .......................................................................... 5
METODE ................................................................................................... 6
Virksomhed ................................................................................................... 6
Visualisering .................................................................................................. 6
Interaktion .................................................................................................... 7
MARKETING RESEARCH & MARKED KOMMUNIKATION ............................ 7
Marketing Research .................................................................................. 7
Plan for analyse............................................................................................. 7
Interne forhold.............................................................................................. 8
Historien .................................................................................................... 8
Mission ...................................................................................................... 8
Vision ......................................................................................................... 8
Værdier...................................................................................................... 9
Field research ................................................................................................ 9
Spørgeskemaundersøgelse ....................................................................... 9
Interviews ................................................................................................ 11
Desk research.............................................................................................. 12
Aflevering d. 21. december 2011
J-dag........................................................................................................ 12
PEST analyse ........................................................................................... 12
Eventuelle samarbejdspartnere ................................................................. 14
Opsummering i en SWOT ........................................................................... 16
Strategier - TOWS....................................................................................... 17
Strategierne ............................................................................................ 17
Målgruppe .................................................................................................. 18
Delkonklusion ............................................................................................. 19
Markeds kommunikation ........................................................................ 19
Kampagnestrategi og koncept ................................................................... 19
Formål med kampagnesitet ................................................................... 20
Målsætning ............................................................................................. 20
De 4 P’er omkring kampagnen ................................................................... 20
Brug af S-O-R modellen .............................................................................. 21
EFU analyse for kampagnen....................................................................... 23
Budskabsdesign (content, structure, format) ............................................ 23
Kampagneslogan og kampagnenavn ......................................................... 24
Kampagnebudskaber ................................................................................. 24
Kampagnewebsite koncept ........................................................................ 25
Idéen bag websitet ..................................................................................... 25
Idéen bag mobilapplikationen ................................................................... 25
Medieplan .................................................................................................. 26
Media inpact ........................................................................................... 28
Koncepttest ................................................................................................ 29
3
Koncepttest af kampagnesite ................................................................. 29
Koncepttest af mobilapplikation ............................................................. 30
Roles *Task* AIDA matrix ........................................................................... 31
Multikulturel lancering af kampagnen ....................................................... 31
Lewis modellen........................................................................................ 32
Hofstede .................................................................................................. 33
A cultural framework .............................................................................. 34
Delkonklusion ............................................................................................. 37
VISUALISERING & INTERAKTION .............................................................. 37
Visualisering ........................................................................................... 37
Visuel research ............................................................................................ 37
Odense Marcipans visuelle identitet ...................................................... 37
Tradition og trend ................................................................................... 39
Udvikling af identiteten .............................................................................. 41
Udviklingsmetode ................................................................................... 41
Navnet – Matthew Healeys navnetyper ................................................. 42
Den visuelle identitet .................................................................................. 43
Logoet...................................................................................................... 43
Anvendelse på andet medie.................................................................... 45
Designet ...................................................................................................... 46
Designintentioner.................................................................................... 46
CRAP ........................................................................................................ 47
Designmanual .......................................................................................... 48
Visuelle virkemidler ................................................................................ 52
Mock up – Mobilapplikationen .................................................................. 54
Delkonklusion ............................................................................................. 55
Interaktion .............................................................................................. 55
Systemudviklingsmodel ............................................................................. 55
Kodeeksempler .......................................................................................... 56
Kodeeksempel 1 - app ............................................................................ 56
Kodeeksempel 2- php ............................................................................. 57
Use case diagram ....................................................................................... 57
Delkonklusion ............................................................................................. 59
PROJEKTLEDELSE ..................................................................................... 59
Gantt chart over projektet ......................................................................... 59
Ansvarsfordeling ........................................................................................ 66
Gruppeproces............................................................................................. 66
KONKLUSION .......................................................................................... 66
LITTERATUR-OG KILDELISTE ..................................................................... 68
Bøger .......................................................................................................... 68
Pdf’er .......................................................................................................... 68
Websites..................................................................................................... 68
4
BILAG...................................................................................................... 70
Bilag 1 – brainstorm .................................................................................... 70
Bilag 2 – Spørgeskema ................................................................................ 71
Bilag 3 – Interview ...................................................................................... 73
Bilag 4 – artikel omkring j-dag .................................................................... 77
Bilag 5 – Navn og slogan brainstorm .......................................................... 79
Bilag 6 – Wireframes ................................................................................... 80
Bilag 7 – udviklingsprocessen samt det endelige resultat for websitet ..... 83
Bilag 8 – Udviklingen af designet for mobilapplikationen .......................... 85
.................................................................................................................... 85
Bilag 9 – Brug af tavler ................................................................................ 86
Bilag 10 – kodeeksempler ........................................................................... 87
5
Indledning
Problemformulering
Julen er traditionernes tid, og derfor vil Odense Marcipan gerne lancerer en
julehyggedag, som er på højde med J-dag. Her skal der være mulighed for at
hygge sig og nyde julen. På selve dagen skal produktet marcipan selvfølgelig
være involveret, da virksomheden udover at arrangerer en hyggelig dag for
den valgte målgruppe, også vil fremme salget af deres produkter.
Odense Marcipan vil gerne lancere en julehyggedag hvor familien og venner
samles. Hvordan kan vi lave en kampagnesite samt en mobil applikation for
Odense Marcipan, som får målgruppen til at interessere sig for at lave
konfekt?
Til denne kampagne skal der udarbejdes et kampagnesite, samt en
mobilapplikation som skal kunne gå ind og tiltrække brugerne, således at de
får mere viden omkring denne julehyggedag og, at de samtidig får lyst til at
deltage.
Det bliver en dag fyldt med konfekt, hygge og forkælelse.
•
Hvem er målgruppen til Odense Marcipans julehyggedag?
•
Vil vores koncept fungere i de andre lande hvor Odense
Marcipan opererer?
•
Hvilke design skal der til for, at fange målgruppens
opmærksomhed?
6
Kommunikation
Metode
Vores opgave for Odense Marcipan, vil vi løse, på baggrund og erfaring fra
de 4 fagområder. Ved hjælp af de metoder vi har lært i Virksomhed, får vi
lagt et godt fundament til, at kunne skabe en god kampagne. Derefter vil vi
bruge vores viden fra Kommunikation, til at udarbejder konkrete strategier,
som vil hjælpe os med at besvare vores problemformulering. Efter grundig
research, vil vi nu bruge de værktøjer vi har lært i Visualisering og
Interaktion til, at lave et passende design for vores kampagnesite, samt
mobilapplikation.
Inden vi går i gang med opgaverne indenfor de 4 fagområder, vil vi foretage
en brainstorming (se bilag 1), som kan få os på rette spor.
Virksomhed
I virksomhedsdelen vil vi kigge på den interne og eksterne situation i forhold
til Odense Marcipan. Dette gøres ved hjælp af desk- og fieldresearch til, at
undersøge nogle forskellige faktorer, heriblandt PEST analysen. Til sidst vil vi
opsummere i en SWOT, og derefter udarbejde strategier ved hjælp af en
TOWS analyse.
For at vi kan lave en kampagnestrategi for kampagnesitet og
mobilapplikationen, vil vi opstille nogle SMART-mål, og de 4 P’er for at
overskueliggøre markedsføringen af vores kampagne. Ved hjælp af EFU
modellen, vil vi udarbejde et budskabsdesign, som stemmer overens med
egenskaber, fordele og udbytte. Herudover vil vi udarbejde et Media
Flowchart for selve kampagnens levetid, samt fordele og ulemper ved de
valgte medier. Ud fra ovenstående analyser og valgte værktøjer, vil vi gøre
brug af prototyping til at teste kampagnesite samt applikation. Til at runde
af med vil vi undersøge ved hjælp af Lewis, Hofstede og “a cultural
framework” om der muligvis ville opstå problemer ved lanceringen af
kampagnen i et andet land.
Visualisering
Efter grundig bearbejdelse af virksomhed-og kommunikationsdelen, vil vi nu
begynde på at designe en visuel identitet for julehyggedagen. I første
omgang vil vi undersøge hvordan tradition og trend er indenfor branchen, så
vi kan tage højde for hvilke ting der er godt at have med i designet. Ved
hjælp af Wally Olins udviklingsmetode, vil vi beslutte hvilken identitet
kampagnen har. Når det er på plads, vil vi beskrive de overordnede
designintentioner, både med CRAP og ved hjælp af en designmanual.
7
Interaktion
Den sidste fase af hele processen er interaktion, hvor det hele skal gå op i en
højere enhed. Til at udvikle og teste vores kampagne vil vi, som
systemudviklingsmetode, anvende prototyping. Derudover vil vi udarbejde
nogle use case diagrammer, så vi er helt sikre på, at vores kampagne og de
funktioner den får, er brugervenlig og passer til den målgruppe, som vi
vælger.
Marketing Research &
Marked Kommunikation
Marketing Research
Plan for analyse
For at kunne foretage en analyse af idéen om, at lave en julehyggedag på
vegne af Odense Marcipan har vi opstillet en matrix, for hvilken information
der er nødvendig, som grundlag for analysen.
8
Interne forhold
Historien
Odense Marcipan blev stiftet i 1909 af Lauritz Thobo-Carlsen. Kunderne
dengang var bagere og konditorer der brugte meget marcipan, som de selv
fremstillede fra gang til gang. De næste 30 år udvidede Odense Marcipan til
stadighed. Igennem 1930’erne begynder marcipanfabrikken, at udsende nye
opskrifter til konditorer og bagere. Det går stødt fremad og i 50’erne
fremstilles der ikke mindre end 100 forskellige kvaliteter. I 1963 lanceres der
saltede peanuts under navnet Kims, og det gør Odense Marcipan til
Danmarks største snackproducent, men da Orkla koncernen overtager
Odense Marcipan, deler de Odense Marcipan og Kims i to selskaber. Op
igennem årene har virksomheden udvidet sig meget, og er nu en af verdens
største producenter af marcipan.
Mission
På grundlag af ODENSE-mærkets værdier, udvikler, fremstiller og
markedsfører Odense Marcipan en bred vifte af bage ingredienser og
færdige produkter i høj kvalitet til industri-, bageri-, catering- og
detailmarkedet verden over.2
Vision
Odense Marcipans vision er at:




I dag går de stadig efter filosofien:
Have de bedst motiverende medarbejdere, der arbejder sammen
som et team på tværs af færdigheder og afdelinger – og udviser
fleksibilitet og kan tage ansvar for sit eget arbejde.
Være en kvalitetsbevidst og global markedsleder med god
indtjeningsevne.
Have det bedste forhold til vores kunder
Have en differentieret tilgang til det enkelte segment for at opfylde
kundernes behov.3
”Det er kvaliteten, der skaber renomméet, og renomméet, der skaber
kundekredsen!”(Citat af grundlæggeren Lauritz Thobo-Carlsen).1
http://www.odense-marcipan.dk/om-odense/forretnings grundlag.html (30-11-2011)
Information hentet fra http://www.odense-marcipan.dk/om-odense/historie.html (30-11-2011)
3
http://www.odense-marcipan.dk/om-odense/forretningsgrundlag.html ( 30-11-2011)
9
Værdier
Som medlem af Orkla koncernen4 har Odense Marcipan en mission om at
udvikle mennesker og skabe værdier på grundlag af tre centrale
kerneværdier5:



december hvor vi spurgte kvinder i vores formodede målgruppe om deres
holdninger til julen samt deres mening omkring vores idé.
Udfaldet er blevet følgende:
Vedholdenhed
Passion
Præcision
Field research
For at danne sig et overblik over om der er et fornuftigt grundlag for
kampagnen, har vi været ude i marken for at spørge nogle personer omkring
vores idé. Derudover har vi også sendt et online spørgeskema ud, og
interviewet 3 personer, hvoraf den ene er blevet filmet.
Spørgeskemaundersøgelse
Vi havde en ide om at vores målgruppe skulle være kvinder inde for alderen
20 til 50 år. Da vi havde besluttet dette, valgte vi at lave noget research
omkring målgruppen. Vi lavede et spørgeskema, og tog i Bilka d. 5.
4
Orkla er en norsk koncern som fremstiller levnedsmidler og kemikalier.
(http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsvirksomheder/Or
kla) (30-11-2011)
5
http://www.odense-marcipan.dk/om-odense/forretningsgrundlag.html (30-11-2011)
Hvor de bor
I spørgeskemaundersøgelsen er mange dele af Danmark repræsenteret,
deriblandt Odense hvor de fleste som har svaret bor. Derudover er der
blandt andet; Svendborg, København, Ringe, Holsted, Aarhus, Viby og
Kolding.
10
Da vi spurgte om de havde børn, blev resultatet således
Her er det igen flertallet som laver mad 6 gange eller mere om året sammen
med veninder.
Omkring juletraditioner
Ydermere spurgte vi om de gik op i juletraditioner, hvor lidt over halvdelen
svarede ja. Det var juletraditioner som juleaften, 1. og 2. juledag, advent,
pakkespil, hygge med konfekt og bagedage.
En anden ting vi spurgte om, var om de følte at de havde travlt i julen og o
de nogensinde følte, at de trængte til en afslapningsdag kun for dem selv:
Som lagkagen viser har 2/3 af de adspurgte har børn eller børn på vej.
Angående deres madvaner
I spørgeskemaundersøgelsen spurgte vi også ind til deres madvaner og om
det var noget de gik op i, hvilket størstedelen svarede ja til..
Udover det spurgte vi også ind til omkring hvor mange gange om året de var
sammen med veninder, hvor de lavede mad – enten sammen med dem eller
til dem. Her svarede de:
Her kan vi konkludere, at der er delte meninger omkring travlheden i løbet
af december, men de fleste havde travlt i en vis omfang, samtidig så kunne
lidt over halvdelen godt tænke sig en fridag.
11
Ordet jul
De fleste vi spurgte forbinder julen med noget positivt, som for eksempel;
hygge, familie, traditioner og glæde. 1/3 forbandt julen med travlhed, og
kun en meget lille del synes det var stress som kendetegnede julen.
1/3 forbinder julen med travlhed, giver os kun ret i, at der er en del at se til i
julen, og at nogle personer måske skulle stoppe op og nyde december.
Juleindkøbene
Her er der igen stor forskel på hvem der gør hvad. Ud af de 60 svar vi har
fået, stod 43 af dem selv for indkøbene, imens 17 var fælles om det. Det
viser, at det er generelt kvinderne som sørger for at købe ind til julemaden,
julegaverne og alt pynten.
Konfekten
At få svar på om de enkelte lavede konfekt til jul, var meget vigtigt, da det er
en central ting i selve konceptet.
Da vi spurgte dem hvorfor de lavede konfekt hver jul, var det fordi de synes
det var hyggeligt og fordi det var en tradition.
Kunne de finde på at deltage i en julehyggedag kun for kvinder
Det allersidste spørgsmål vi stillede dem, var om de kunne finde på at
deltage i en julehyggedag kun for kvinder, sammen med deres veninder –
uden mand og børn, og det ville ca. 75% interesseret i.
Udfaldet af hele undersøgelsen viser at de fleste adspurgte går op i
juletraditioner, i at lave mad til veninderne eller sammen med dem.
Derudover trænger over halvdelen til en afslapningsdag i løbet af december,
og ca. 75 % ville gerne deltage i sådan en dag.
.
Interviews
Vi valgte også, at lave udvidet interviews med tre udvalgte kvinder. Disse
passer ind i vores målgruppe og vi mente at det ville være en god idé, at få
udvidet og uddybet nogle spørgsmål omkring selve kampagnen og om hele
vores koncept. Vi interviewede dem alle, men én af dem har vi yderlige
filmet til dokumentation. De tre kvinder er henholdsvis 27, 27 og 31 år.
12
Overordnet var de alle tre vilde med idéen om en dag hvor de kunne være
sammen med veninderne ude på en café hvor de kunne lave konfekt og
stresse af. De to af dem udtalte at de meget gerne ville være med til sådan
et arrangement, men hvis det bare var at sidde og lave konfekt med
standard viden og produkter, kunne de ligeså godt gøre det derhjemme. De
ville være endnu mere interesserede i det hvis der kom en konditor ud og
fortalte om produkterne samt viste specielle opskrifter og nye måde at lave
konfekt på.
1 år senere var antallet op på 1000 steder, og kampagnen må siges at være
blevet en stor succes inden for kun 1 år. (For at læse hele artiklen, se bilag 4)
PEST analyse
Ved at lave en PEST analyse kan vi se hvilke faktorer udefra der påvirker
Odense Marcipan:
P – Politiske og lovgivningsmæssige forhold
For at se spørgsmålene til spørgeskemaet se bilag 2, og får at læse de
interviews der er blevet foretaget se bilag 3. Ydermere er der også blevet
filmet et interview, som kan ses på dette link
Desk research
Udover field research, har vi lavet research på Tuborgs J-dag, for at læse
hele historien bag lanceringen af J-dagen, men også for at læse om dagen,
der i manges øjne er blevet en fast tradition. Derudover har vi også været
inde og undersøge makromiljøet, ved form af en PEST analyse.
J-dag
I en artikel fra 2009 på hjemmesiden bueraubiz.dk får man hele historien
bag J-dag. Her kan man læse at dagen opstod tilbage i 1990, hvor der kun
var 100 steder som deltog første gang. Her var det ikke kun et spørgsmål om
at vente på øllen, men at der skulle ske et eller andet.
6

Odense Marcipan er en af verdens ledende marcipanproducenter6.
Udover import af nogle forskellige varer fra blandet andet Italien
(Natural Food), eksporter de ca. 60 % af produktionen til
Nordeuropa/Skandinavien, Japan, USA, Rusland og Australien. Hvis
der sker ændringer i reglerne omkring import og eksport af
fødevarer7, kan det resultere i yderligere brug af andre ressourcer til,
at reglementet er opfyldt.

Pr. 1. januar 20128 sker der ændringerne i afgifterne på blandt andet
slik, chokolade og øl. Dette gør, at de enkelte produkter bliver dyrere
http://www.odense-marcipan.dk/om-odense.html (7-12-2011)
Se mere omkring reglerne på
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Import_og_eksport/Sider/forside.aspx
8
http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Sider/Hoejere-og-flere-afgifter-paa-foedevarer-ogcigaretter.aspx (04-12-2011)
7
13
i de forskellige butikker. En stigning af afgifterne, kan påvirke
forbrugernes købsvaner og derved i sidste ende gå ind og påvirke
Odense Marcipans årsregnskab.

gå hen og påvirke danskernes forbrugsvaner, og dermed også
Odense Marcipans omsætning.
Odense Marcipan er BRC certificeret9, hvilket gør, at de lever op til
den højeste fødevarestandard. Denne standard er baseret på syv
bedømmelsespunkter10: Topledelsens engagement og løbende
forbedringer, plan for fødevaresikkerhed HACCP, fødevaresikkerhedog kvalitetsstyringssystemet, krav til anlæg, produktstyring,
processtyring samt personale. Hvis de ved evalueringen ikke lever op
til kravene, kan det gå udover ressourcer samt selve produktionen.
E – Økonomiske og demografiske forhold

Den økonomiske fremtid for Danmark vakler stadig på usikker grund.
Finanskrisen som startede omkring 2007/2008 tog alle med storm,
og tog mange med på en rutsjebanetur. Folk mistede deres job og vil
gøre det fortsat. En artikel på børsen.dk11 fortæller, at ved udgangen
af 2012 vil den globale økonomi koste 40.000 danske job, samt et
velstandstab på 30 mia. kr. Som der står i artiklen tyder det mere og
mere på en ny global krise, og hvis det bliver til virkelighed, kan det
9
12
10
13
http://livebook.dk/livebook.php?book=odensemarcipan_om_profil_dk (04-12-2011)
http://www.lrqa.dk/certificering-globale-standard-fodevaresikkerhed/ ( 04-12-2011)
11
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/212251/global_krise_koster_40000_danske_job.htm
l (04-12-2011)

Valutakurserne kan ligeledes have betydning for Odense Marcipans
konkurrencedygtighed. Da de jo blandt andet eksporterer til det
amerikanske marked, kan valutakursen have en stor effekt. I dette
tilfælde vil en høj dollarkurs være afgørende for, om Odense
Marcipan kan nå igennem markedet, hvorimod en lav dollarkurs, vil
betyde stor konkurrence fra amerikanske produkter. Det gælder også
for de andre lande Odense Marcipan eksporterer til.

D. 1. januar 2011 var befolkningstallet i Danmark på 5.560.60012.
Demografisk er Odense Marcipan godt stillede i forhold til
befolkningen. Mange detailforretninger sælger deres produkter, og
det er muligt at bestille forskellige produkter fra Odense Marcipan
hos konditorer og bagere over alt i landet13. Procentmæssigt viser en
artikel fra arbejderbevægelsens erhvervsråd14 at kvinder i alderen fra
29 – 59 nu udgør 18 procent af ”den gyldne procent”. Dette vil sige at
kvinderne i ovenstående alder på trods af krisen, har en rimelig god
økonomi og har derfor mulighed for at kunne påvirke via deres
købs/forbrugsvaner.
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR061.pdf (04-12-2011)
Se http://www.odense-marcipan.dk/kob-hos-din-bager/dessertmenu/283-find-dessertmester.html
for oversigt.
14
http://www.ae.dk/analyse/kvinders-andel-rigeste-procent-stiger (04-12-2011)
14
S – Sociale og kulturelle forhold



Som der er skrevet i ovenstående afsnit omkring de politiske og
lovgivningsmæssige forhold, er afgiftningerne for blandt andet slik og
chokolade blevet hævet. Den ændring i prisen kan få samfundet til at
vælge de usunde ting fra. Der har altid været stor fokus på sundhed
fra samfundets side af, mere nu end før. I en artikel fra
Mandagmorgen15, kan man læse, at 80 % af alle danskere indtager
mere fedt end normalt. Hvis man læser videre står der også, at 8 % af
alle dødsfald skyldes svær overvægt. Endnu mere fokus på
sundheden, kan få befolkningen til at vælge den kalorierige marcipan
fra.
I Danmark er julen en højtid hvor konfekten bliver skabt i manges
hjem, fyldt med hygge og julemusik omkring. Det er netop i denne tid
at der bliver solgt allermest marcipan, 16 både til konfekt og
kransekage. Kulturelt har det en påvirkning på salget af marcipan, hvis vi som i nogle andre lande ikke fejrede jul, ville forretningerne
nok ikke sælge så meget af hverken slik eller marcipan.
T – Teknologiske og miljømæssige forhold
Odense Marcipan er i dag en af verdens mest unikke og fleksible
marcipanfabrikker17 med produktionsanlæg i Danmark og Italien. Et
omfattende kvalitetssystem garanterer høj kvalitet gennem hele processen
fra råvare til færdigvare.18 Odense Marcipan har ønsket at tilpasse sig
omstændighederne og det skiftende salg hos for eksempel bagerne, og
optimerede derfor produktionskapaciteten for omkring 7,6 mio. kr. Dermed
blev medarbejderantallet reduceret fra 158 til 146.19
Eventuelle samarbejdspartnere
Efter at have undersøgt de interne og eksterne forhold omkring Odense
Marcipan, har vi fundet ud af at der er nogle enkelte virksomheder, som kan
gå hen og blive potentielle fremtidige samarbejdspartnere:

Baresso – et timeout med nydelse og fordybelse.
Baresso Coffee er Danmarks første kæde af espresso-og kaffebarer.
Kæden er startet af Kenneth Luciani i 1999 med opbakning og
17
15
Læs hele artiklen på https://www.mm.dk/f%C3%B8devareindustrien-skal-leve-af-sundhed-kvalitetog-innovation
16
http://www.markedsforing.dk/artikler/vis/artikel/genforening-paa-fyn/ (17-12-2011)
19
http://www.food-supply.dk/article/view/65293/tilpasninger_sikrer_overskud_i_odense_marcipan
(04-12-2011)
18
15
økonomisk støtte fra erfarne danske erhvervsfolk, samt en portion
passion og ildhu, resulterede det i Baresso-konceptet20.
En anden god ting ved samarbejdet er at vores koncept og en af deres
filosofier stemmer overens. På deres website skriver de ”et timeout med
nydelse og fordybelse”, hvilket er en perfekt betegnelse på vores
arrangement.
Det essentielle for Baresso, er at det er en time out i en hektisk
hverdag21. For dem er det vigtigt at skabe en rigtig god atmosfære, så
den enkelte kunde føler at de er i trygge rammer. Indtil videre er der i alt
38 steder rundt omkring i Danmark, fordelt i København, Odense, Århus,
Aalborg samt nogle franchisesteder i blandt andet Svendborg, Herning
og Horsens.22

Dansk Folkehjælp – ikke alle har råd til jul
Ifølge Dansk Folkehjælp er der 65.000 børn som lever i fattigdom i
Danmark. Det kan for eksempel være enlige med en indkomst, som ikke
slår til i løbet af julen, hvilet går ud over børnene. Dansk Folkehjælp og
Ekstra Bladet samler hvert år penge ind til Julehjælpen, som gør det
muligt at give fattige familier i Danmark en god og dejlig jul.23
Ideen med samarbejdet er, at Odense Marcipan skal bruge Baresso som
location når julehyggedagen skal afholdes. Det vil komme til at foregå
således at Odense Marcipan stiller op med deres produkter på de
forskellige lokationer. Hvis man vil deltage i denne dag, skal man
tilmelde sig, så Baresso og Odense Marcipan er klar over hvor mange
mennesker der deltager.
Dansk Folkehjælp skriver på deres hjemmeside blandt andet at julen ikke
er en tid man glæder sig til, men en tid som blot skal overstås. Dette gør
selvfølgelig ondt i hjertet at læse det, fordi julen netop kun burde være
en glædelig tid fyldt med hygge.
At der er folk som gerne vil gøre en forskel, gjorde at Dansk Folkehjælp
og Ekstra bladet sidste år hjalp mere end 4.000 familier som søgte om
julehjælp24. Dette vil vi meget gerne støtte op omkring.
På Baresso, skal vores målgruppe ,kvinder mellem 25-49 år, hygge sig
med deres veninder og/eller andre kvinder i dejlige omgivelser. Udover
at stille deres locationer til rådighed, er det også en fordel for Baresso da
potentielle kunder får kendskab til Baresso og deres produkter.
20
http://baresso.com/Om%20Baresso/Historien%20om%20Baresso.aspx (07-12-2011)
http://baresso.com/Om%20Baresso/Vision,%20mission,%20v%C3%A6rdier.aspx (07-12-2011)
22
http://baresso.com/Kaffebarer/Find%20din%20kaffebar.aspx (07-12-2011)
21
23
24
http://www.folkehjaelp.dk/repository/wp-billeder/Folder-Julehjaelp.pdf (07-12-2011)
http://www.folkehjaelp.dk/repository/wp-billeder/Folder-Julehjaelp.pdf (07-12-2011)
16
Idéen med samarbejdet er, at for hvert tilmeldte person som dukker op
til julehyggen, giver Odense Marcipan en donation til Dansk Folkehjælp.
På den måde bidrager de til at andre familier kan få en god jul.
At hjælpe andre ligger meget i kvindernes ånd, og med dette samarbejde
appellere vi ved hjælp af pathos (følelser) til målgruppen.
Andre samarbejdspartnere
Der er selvfølgelig et utal af muligheder når det gælder samarbejdspartnere.
Vi har valgt Baresso som lokation, men vi har også tænkt på et eventuelt
samarbejde med andre cafékæder eller generelt andre caféer som kunne
tænke sig at være inde over dagen. Angående Dansk Folkehjælp, så kan
modtageren af donationen variere fra år til år, fx kunne det næste år ved
mødrehjælpen.
Opsummering i en SWOT
Ved hjælp af en SWOT analyse kan man få et overblik over de
interne/eksterne forhold i en virksomhed. Her går man ind og kigger på
henholdsvis styrker, svagheder, muligheder og trusler. I denne
sammenhæng vil vi opsummere alt det vi har fundet ud af på baggrund af
research og analyse - med hensyn til Odense Marcipan som virksomhed og
selve kampagnen;
17
Strategier - TOWS
Efter en SWOT analyse er det meget relevant at udarbejde en TOWS –
matrix. I en TOWS matrix kombinerer man de informationer man skrev i
SWOT analysen med hinanden, og derefter beskriver nogle forskellige tiltag
man kunne gøre for, at minimere trusler og maksimere et positivt udbytte.
Strategierne
Samtlige tiltag går ud på, at vi skal lave en visuel god kampagne, som når ud
til vores valgte målgruppe (kvinder mellem 25 – 49 år) på en forståelig
måde, som giver dem lyst til at deltage i julehyggedagen. Samtidig med
indgår vi et samarbejde med en ekstern virksomhed ,som for eksempel
Baresso, hvor selve arrangementet kan holdes. Et af de positive udfald kan
være ,som en mulighed, at når fokusset på Odense Marcipan og deres
produkter bliver øget kommer flere til at kende til dem, og dermed er der en
mulighed for øgning i omsætningen.
18
Målgruppe
Ved hjælp af research både i form af Gallup og spørgeskemaundersøgelsen,
har vi valgt to segmenter, som minder meget om hinanden. Vi skal have fat i
så mange moderne kvinder som muligt, som skal passe hus, børn og også
kunne have en karriere samtidig. Vi starter vores målgruppe fra 25 år, da vi
gerne vil have fat i de kvinder, som er i gang med studiet eller lige er startet
med karrieren. De er i gang med at etablerer deres eget liv med kærester,
lejlighed og karriere. Nutidens kvinder på 50+ er stadig med i
karrierekampen25, men vi skal have fat i kvinderne som sætter trenden for
alle andre. Derfor har vi har sat grænsen til 49 år.
Disse segmenter kan i korte ord beskrives således:






25
Kvinder
Mellem 25-49 år
Geografisk i de større byer
Karriere kvinder
Tilhørende Det Moderne Segment
Tilhørende Det Moderne-fællesskabsorienterede Segment
”Søndag” magasin, http://www.soendag.dk/Artikler/Artikler/51PrimeTimeKvinder.aspx (07-122011)
Det Moderne Segment består primært af folk under 40 år. De går op i deres
arbejde hvor de ligger i det højeste indtægtsniveau. Segmentet består også
af studerende som er i gang med at arbejde sig op mod et karrierejob. Det
moderne menneske bruger flittigt computer både i forbindelse med arbejde,
men også privat. De er flittige brugere af internettet hvor de både læser
tidsskrifter, aviser, men også tjekke netbank. De er ikke bange for den nye
teknologi og er med når de nyeste ting kommer frem. De er åbne for at
prøve nye ting og de vil derfor sagtens kunne bruge vores kampagnesite og
vores applikation når de ikke er bange for den nye teknologi.
Når det moderne segment handler ind er det gerne kvalitets- og mærkevare
som ryger med hjem, både når det handler om dagligvare, men også tøj og
boligting bliver købt i Magasin eller Illum. Odense Marcipan slår på, at de
kun bruger de bedste råvare26 og, at de derfor har de bedste produkter til at
bruge til konfekt og andet bagværk.
Det Moderne-fællesskabsorienterede Segment er i alderen 20-49 år. De går
efter personlig succes og de har derfor, eller er ved, at uddanne sig til en
akademisk baggrund, ofte inden for offentlig-relaterede uddannelse. De går
op i deres medmennesker og samfundsmæssig ansvarlighed. De er brugere
af computer og hyppig bruger af nettet hvor de både læser nyheder samt
finder information. Vi vil derfor sagtens kunne få fat i dem med vores
26
Odense Marcipan, http://www.odense-marcipan.dk/om-odense/produktkvalitet.html (06-122011)
19
kampagnesite for Odense Marcipan. Det er også personer som går op i
finere madlavning med kvalitets- og økologiske vare. Her er Odense
Marcipan perfekt med deres gode råvare og deres koncept om kvalitet27.
Delkonklusion
I ovenstående afsnit har vi fundet ud af ved hjælp af research af den interne
og eksterne situation, samt PEST, hvilke faktorer der skal tages højde for, når
vi skal udarbejde kampagnen. Vi har derudover foretaget
spørgeskemaundersøgelser, som understøtter vores forestilling om den
valgte målgruppe, og de holdninger de har til julen. Sidst men ikke mindst
har vi overvejet samarbejde med andre organisationer/virksomheder og
opsummeret i en SWOT, hvorefter vi har udarbejdet strategier i en TOWS.
Markeds kommunikation
Kampagnestrategi og koncept
Flere og flere kvinder oplever i dag, at stress får dem til at bukke under for
både egne og omgivelsernes pres28. Samtidig er det også velkendt, at julen
er en stressende tid for mange29. Vi vil derfor give kvinderne en mulighed for
at gøre noget ved de to kendsgerninger.
Illustration – Gallup kompasrose
27
Odense Marcipan, http://www.odense-marcipan.dk/om-odense/produktkvalitet.html (06-122011)
Med konceptet julehyggedag fra Odense Marcipan vil vi få kvinder i alderen
25-49 år til, at tage en dag ud af kalenderen og hygge med veninderne. Vi vil
have dem til at slappe af, mens de hygger og laver konfekt. For at vække
28
29
http://epn.dk/job/article2592247.ece
http://go.tv2.dk/articledag/id-46200569:unge-stresser-over-juleshoppingen.html
20
interessen, vil vi bygge kampagnen op omkring pathos30 således at vi vækker
et behov hos disse kvinder, som de føler de må opfylde.
Kendskabet til Odense Marcipan som brand skal øges, og der skal skabes en
tradition på landsplan, hvor man på en bestemt dag i december, hygger med
veninder imens, at de laver konfekt.
Formål med kampagnesitet
Websitet skal være med til at:
 Fortælle kunderne/brugerne om konceptet/dagen.
 Skabe loyalitet til branded Odense Marcipan.
 Øge kendskabet til Odense Marcipan.
 Giver kvinder i alderen 25-49 år inspiration til en hyggelig dag med
veninderne.
For at måle om vi har opnået de opsatte mål, vil vi udføre undersøgelser før
og efter kampagnen rettet specifikt mod målgruppen.
De 4 P’er omkring kampagnen
Vores kampagne går i korte træk ud på, som vi også skriver i ”formål med
kampagnesitet” at fortælle brugerne om dagen, skabe loyalitet overfor
Odense Marcipan, samt at give kvinderne inspiration. Alt dette skal ende ud
i et website og en mobilapplikation.
For at få et større overblik over hvordan vi vil markedsføre denne kampagne,
bruger vi de 4 P’er:
Produkt
Målsætning
Vi har bygget vores målsætninger ud fra SMART-mål metoden. De er
specifikke, målbare, ambitiøse, realistiske og tidsbestemte.


30
I det første år skal 15 % af målgruppen have afholdt en julehyggedag
på baggrund af kampagnen.
I det første år, skal kendskabet til Odense Marcipan øges med 10 %.
Pathos er en del af de 3 appelformer; Pathos = følelser, Ethos = Etik, Logos = fornuft og logik
Strategien for vores kampagne er, at designe et website og en
mobilapplikation som tiltrækker, og er målrettet kvinder i alderen 25-49 år.
Produktet er en kampagne som skal informere målgruppen om Odense
Marcipan, deres produkter samt deres nye lancering af en julehyggedag. Ved
at gøre kampagnen målrettet kvinde, kan Odense Marcipan få de stressede
kvinder til, kun at fokuserer på sig selv og at lave marcipan.
21
Price
Der vil være et tilmeldingsgebyr på vores julehyggedag. Prisen er et fast
beløb på 100,-. For det beløb får man en standard pakke med marcipan,
nougat, hvid-, lys- og mørkchokolade. Man kan så tilkøbe sig ekstra af det
hele i løbet af arrangementet.
Promotion
Vores kampagne skal promoveres via nettet, aviser, magasiner og blade. Der
ud over vil vi reklamere med, at Odense Marcipan giver en donation til
Dansk Folkehjælp for hver tilmeldte som dukker op.
Brug af S-O-R modellen
Ved hjælp af en S-O-R ,stimuli, organisme og respons model kan vi analysere
hvordan en forbruger bliver påvirket af vores markedsføring af kampagnen.
Vi er dog klar over at forbrugere opfatter og tolker budskaber individuelt.
Stimuli
Forbrugeren kan blive påvirket af virksomhedens marketing mix ,de 4 P’er.
Derudover kan forbrugeren også blive påvirket af økonomiske-,
teknologiske-, kulturelle- og politiske forhold.
Product
Ifølge vores spørgeskema går kvinder op i jul og juletraditioner.
Spørgeskemaundersøgelsen viser også at 75 % er positivt stemt overfor en
julehyggedag.
Price
Place (Distribution)
Odense Marcipan bliver selvfølgelig ved med at sælge deres produkter i
butikkerne som de plejer. Vores kampagne skal bruges til at gøre
opmærksom på julehyggedagen til travle kvinder, og dermed øge salget af
Odense produkter.
Prisen er noget vi har diskuteret. Beløbet skal betales ved tilmelding og
grunden til, at vi har sat prisen til 100 kr. er, at beløbet ikke skulle være så
lille, at man kunne lade være med at møde op til arrangementet fordi man
ikke rigtig mistede noget.
Det er muligt at prisen er sat for højt, men vi er sikre på at vi har fundet et
fornuftigt niveau for denne type arrangement.
22
Promotion og Place
Vi vil reklamere i magasiner, aviser, ugeblade og tidsskrifter. Derudover vil
vi have kampagner på skilte, plakater og internettet. Vi mener, at dette er nok
til at skabe opmærksomhed omkring produktet og sørge for, at vores
målgruppe vil støde på vores produkt i deres dagligdag.
Politiske forhold
Ligesom med teknologiske forhold mener vi heller ikke her, at der er noget
der gør sig gældende for vores forbruger og vores koncept.
Organismen
Økonomiske forhold
Det er et velkendt faktum at der er finanskrise i Danmark. Samtidig er det
også et faktum, at folk bruger lidt ekstra penge i december og til jul31. Derfor
er vi ikke bange for at økonomi bliver en afgørende faktor for om vores
koncept bliver en succes.
Organismen, eller forbrugeren, har en række personlige og psykologiske
forhold der kan gøre sig gældende for om de vælger at benytte sig af vores
koncept.
Teknologiske forhold
Vores forbruger er ikke bange for teknologi og bruger ofte internettet både
på job og privat. Derfor er der ingen teknologiske forhold der vil gøre sig
gældende.
Kulturelle forhold
i Danmark er vi glade og ivrige givere til velgørenhed og mennesker i nød32.
Julen er tiden hvor man giver, derfor mener vi, at samarbejdet med Dansk
Folkehjælp kun vil styrke vores koncept og bringe noget positivt til
kampagnen.
Vores generelle forbruger er moderne kvinder mellem 25 og 49 år. De har
en højere uddannelse, har en høj indkomst og bor primært i de større byer.
Vi mener, at netop denne målgruppe har mulighed og lysten til, at bruge
vores koncept og derved sætte trenden for en kvinde julehyggedag i
december, hvor man samtidig støtter et godt formål.
Personlige forhold
Psykologiske forhold
December er den måned hvor alle har mest travlt33men det er også tiden, hvor
man giver også til dem, som ikke har så meget som en selv.
Derfor appellerer vores kampagne til følelserne, glæden ved at give og glæden
31
http://koege.lokalavisen.dk/december---en-travl-maaned-for-/20111215/artikler/111219667/1426
(18-12-2011)
32
http://feed.ne.cision.com/wpyfs/00/00/00/00/00/0D/D5/20/wkr0003.pdf (18-12-2011)
33
http://koege.lokalavisen.dk/december---en-travl-maaned-for-/20111215/artikler/111219667/1426
(18-12-11)
23
ved at stresse af sammen med nogen man holder af.
Reaktion
Budskabsdesign (content, structure, format)
Budskabets indhold (content)
Ifølge segmentbeskrivelsen er vores målgruppe kvinder der køber dyrere
kvalitetsvarer, går op i finere madlavning og er forbrugere af kulturelle tilbud
som teater, biograf, café og museer. De handler ofte ind i Illum og Magasin.
De er kvalitetsbevidste og derfor vil vores koncept appellere til netop denne
målgruppe.
På baggrund af vores valg af målgruppe, kvinder mellem 25-49 år, var vi
aldrig rigtig i tvivl om, at vi skulle appellere til målgruppen med hjælp af
følelsesmæssige argument, pathos. Vores undersøgelser viste, at det faktisk
var de fleste af kvinderne i denne aldersgruppe som forbandt jul med ord
som glæde og hygge34. Begge to følelsesladede begreber, som underbygger
vores valg af pathos som appelform.
EFU analyse for kampagnen
Inden man udarbejder et budskabsdesign er den en god idé at opstille en
EFU analyse, der kan give en overblik over kampagnens egenskaber, fordele
og udbytte. På grundlag af det kan man udarbejde et passende design.
Med pathos har vi muligheden for, at ramme kvinderne i hjertet og prikke til
deres behov for forkælelse, nærhed og en dag med hyggeligt samvær med
veninderne.
Budskabets struktur (structure)
Vi har valgt at bruge en eksplicit struktur i vores budskab således, at
målgruppen ikke er i tvivl om hvad vores budskab er. Nemlig en dag hvor
man kan hygge sig med veninderne.
34
Henvisning til analyse af spørgeskema på side 7
24
Budskabets udformning
For at vores budskab kommer frem til vores målgruppe skal den virkelig
være iøjnefaldende. Vi vil stræbe efter at ramme flere sanser på en gang. I
aviser, ugeblade og magasiner kunne man sætte kreative farvebilleder eller
annoncer som skiller sig ud fra det andet ”kedelig” sort /hvid tekst.
Vi vil kun bruge de ikke personlige kommunikationskanaler. Vi vil kunne
sætte plakater op på steder med meget gennemgående trafik f.eks. en
banegård eller et storcenter. Da vores målgruppe er en, som ikke er uvant
med at bruge nettet har vi en mulighed for, at udnytte internettets
uendelige muligheder for at være ekstra kreative. Vi vil bruge flash annoncer
til at fange brugerens syn og høre sans. Efter de er kommet ind på siden vil
vi tone ned for flash elementerne så brugerne kan blive inddraget i det
stress-frie univers. Vi vil undgå at bruge kendte personer til at formidle
budskabet for at undgå ”vampyr effekten”, hvor kendte stjæler billedet og
man misser hele budskabet. Vi vil derimod sørge for at Odense Marcipans
logo fremstår klart og tydeligt samt et iøjnefaldende slogan.
Kampagneslogan og kampagnenavn
Vores kampagneslogan er:
”Ren hygge og rå marcipan”
Et slogan som fortæller kvinderne direkte hvad de får og hvad de derfor skal
forvente til vores julehyggedag. En dag som vi har valgt at kalde Konfekt Dag
(Se bilag 5 – Navn og slogan brainstorm). På den måde hænger navn og
slogan sammen og vores målgruppe ved med det samme hvad dagen
kommer til at handle om. Vi vil stimulere de positive følelser hos
målgruppen i forbindelse med jul, som hygge og samvær med veninder uden
stress og jag. Vi har foretaget en analyse fra EFU-modellen og på baggrund
af den har vi skabt et slogan og budskabsdesign som opfylder de behov.
Kampagnebudskaber
 Forkæl dig og dine veninder med hygge og konfekt. Odense
Marcipans fantastiske produkter giver dig utallige muligheder for at
dig og dine veninder, til at få slappet af og være kreativ på samme
tid.

Stresser du også i december? Har du en masse du skal nå? Prioriterer
du ikke dig selv, midt i juleræset? Saml veninderne til en hyggelig
dag, med Odense Marcipans udvalg af lækre produkter, og lav
fantastisk konfekt. Ingen stress, ingen jag, bare hygge, jul og Odense
Marcipan konfekture.
25

Har du ikke tid til veninderne? Julen er nærvær, omsorg og hygge.
Del dit nærvær med dine veninder. Vis omsorg for hinanden og hyg
med Odense Marcipan konfekture.
Kampagnewebsite koncept
Vores kampagnesite går ud på at promovere Odense Marcipans Konfekt Dag
for kvinder. Den skal fortælle om arrangementet, hvor det finder sted og
hvad formålet med dagen vil være. På sitet gøres der også opmærksom på at
man kan hente en gratis applikation. Navigationen på websitet er bygget op
nemt og enkelt så man hurtigt kan finde emnerne som man leder efter. Ved
hjælp af de røde bånd i højre hjørne gøres der hurtigt opmærksom på at
man både kan tilmelde sig arrangementet samt downloade applikationen.
Illustration – Forsiden af vores website
Idéen bag websitet
Ideen med kampagnesitet er at gøre opmærksom på, at der er en Konfekt
Dag for kvinder. De kan tilmelde sig direkte på sitet og finde deres location.
På kampagnesitet kan de også læse om Dansk Folkehjælp – den organisation
som de kommer til at støtte hvis de vil være med til Konfekt Dagen. Der
gøres også opmærksom på at de kan hente en applikation.
Idéen bag mobilapplikationen
I applikationen kan man læse om Konfekt Dag, man kan se samarbejdets
partnere og finde nye spændene opskrifter. Man kan også tilmelde sig
direkte til arrangementet.
26
Medieplan
Da vores koncept for kampagnen er fastlagt, vil vi nu se på hvilke medier vi
kan bruge og hvor lang tid den skal køre. Dette opstilles i et Media
Flowchart, derudover har vi også beskrevet fordele og ulemper ved de
valgte medier.
Media Flowchart
Fordele og ulemper, samt AIDA ved valgte medier

Aviser, ugeblade, magasiner, flyer og tidsskrifter
Vores målgruppe er loyal mod deres magasiner, ugeblade, aviser og
tidsskrifter. Derfor ville det være oplagt, at have en printkampagne i de
mest læste aviser, ugeblade, magasiner og tidsskrifter for målgruppen.
Fordelen ved aviser er, at det kan målrettes geografisk. Ulempen kan
være, at printkampagnen kan forsvinde blandt de andre annoncer i
avisen. Magasiner og ugeblade kan ikke målrettes geografisk og dette
kan være en ulempe. Tidsskrifter kan målrettes en bestemt branche,
men ikke geografisk.
27
 Skilte og plakater
Fordelen ved skilte og reklamer er, at det kan placeres hvor vores
målgruppe typisk færdes. De kan målrettes geografisk. De vækker
opmærksomhed og der er lave omkostninger forbundet med det.
Ulempen er, at opmærksomheden er kort og der er ingen mulighed for
at selektere modtagerne.
 Internet
Fordelen er, at man får mulighed for at komme ud til mange på en gang
og med få omkostninger. Interaktionen er direkte og giver hurtige
tilbagemeldinger. Kampagnen kan hurtig deles og sendes videre via
sociale medier som for eksempel Facebook. Der er også gode muligheder
for, at føre en kreativ og innovativ kampagne. Ulempen er, at det kan
være svært at ramme målgruppen helt specifikt. Budskabet og
kampagnen kan nemt forsvinde i mængden hvis ikke kampagnen er unik.
28
Vi har valgt at bruge de ikke-personlige kommunikationskanaler, og vil
primært fokusere på webbaseret kampagner. Vi vil med hjælp af
kampagnesitet og vores mobilapplikation tiltrække kvinderne i vores
valgte målgruppe. Vores målgruppe er ikke bange for teknologi, og er
flittige brugere af internettet. Derfor er det oplagt, at vores kampagne er
webbaseret. Odense Marcipan er et veletableret og velkendt mærke
blandt forbrugerne, og derfor også vores målgruppe, så derfor skal der
ikke etableres kendskab til Odense Marcipan først. Vi vil også have en
print kampagne i ugeblade, magasiner, aviser og tidsskrifter, som denne
målgruppe benytter sig af.
Media inpact
Når man har besluttet sin markedsføring af ens kampagne, er det en god idé
at tænke over hvordan man får den bedste markedsføring til den billigste
pris da virksomheder altid er interesseret i at tjene penge. I dette tilfælde vil
Odense Marcipan gerne øge salget af marcipan. De har rig mulighed for at
markedsføre sig på landsplan35 og de kan derfor sagtens bruge de medier vi
har opstillet som muligheder.
35
http://www.proff.dk/regnskab/odense-marcipan-as/odense-c/-/1000885523/ (18-12-11)
29
Aviser, magasiner og tidsskrifter er nemt at lave annoncer i. Banner reklamer
on- og offline er en anden god måde at reklamere på. Tv-spots er dyre36, og
ville derfor kræve et stort budget. Den gratis reklame i form er mund-tilmund metode og Facebook er også oplagt at gøre brug af. Odense Marcipan
har i forvejen 23.000+ medlemmer på Facebook37. Der ville derfor være rig
mulighed for at reklamere for Konfekt Dag der også.
Koncepttest
Koncepttest af kampagnesite
For at teste vores kampagnesite brugte vi prototyping mikset med thinkaloud-test.
Det gjorde vi på en kvinde på 35 år, som passede lige ind i vores målgruppe.
For at få et overblik over vores menu punkter lavede vi en prototyping af
vores kampagnesite ud af papir og fik hende til at tale i mens at hun blev
stillet forskellige opgaver. På den måde fandt vi ud af om vores overskrifter
gav mening og om hun kunne finde ud af hvordan hun tilmeldte sig
arrangementet samt fandt linket til at downloade vores mobilapplikation.
For at se optagelsen af testen, gå da ind på dette link:
http://www.spicyweb.dk/eksamensprojekt/sitetest.flv
36
http://tv2mediaforum.dk/files/tv2mediaforum.dk/tv2_PogB_national_online_m_kalker_0.pdf Side 7
(18-12-11)
37
https://www.facebook.com/#!/odense.marcipan 23.000+ (18-12-11)
Billede – prototyping
Linket fandt hun hurtigt, men hun gjorde os opmærksomme på at hun ikke
vidste om hun downloadede applikationen med det samme, eller om hun
kom til et site hvor hun kunne læse om det. Denne funktion manglede hun
nemlig. Det har vi derfor taget højde for på vores færdige website, så
brugerne nu kommer ind og læser om applikationen inden, at de bestemmer
sig for om de vil downloade. Det er stadig nemt, at downloade
applikationen, da vi har placeret en downloadknap i kassen til højre for
informationen om applikationen.
30
Koncepttest af mobilapplikation
Før vi gik i gang med selve udviklingen af app’en, ville vi teste strukturen på
sitet. Det gjorde vi med en blanding af Paper Prototyping og Think Aloud
Testing. Vi lavede en Paper Prototype af appens informationsarkitektur. Vi
aftale med Merete Østergaard, der faldt indenfor vores målgruppe.
Det viste sig, at vores valg af arkitektur, var rigtig på de fleste punkter. Der
var nogle ting omkring tilmeldingsfasen, f.eks. en side med bekræftelse af de
indtastede værdier så brugerne havde en ekstra chance for at sige fra, eller
rettet fejlindtastninger, samt mulighed for at læse betingelserne for køb af
billetter.
Men generelt viste testen os, at vi var helt på rette kurs, hvilket gjorde den
videre udvikling lettere naturligvis.
31
Roles *Task* AIDA matrix
Roles
Når rollerne skal defineres til en kampagne, skal man vide hvor og hvordan
de vil agere på websitet og hvad de leder efter. Det vil være alt afgørende
for mulighederne for brugerne og deres mening om kampagnen og Konfekt
Dag.
Vi har valgt at fokusere på 2 roller:

Nye bruger

Erfarne bruger
Matrix
For at sikre at vores målgruppe når til enden af beslutningsprocessen, har vi
arbejdet med Roles og Tasks samt AIDA modellen. Ved at kigge på de ting,
sikre vi os at brugeren får den bedste oplevelse på websitet og med vores
applikation. Det er vigtigt at brugeren for et positivt indtryk af websitet, kan
lede dem til det sidste skridt, nemlig at tilmelde sig arrangementet, samt at
downloade applikationen.
For at rette kampagnesitet mod vores valgte målgruppe (kvinder 25 – 49 år),
har vi udarbejdet et design, som vi mener fanger Odense Marcipan som et
brand. Udover det har vi også nøje beskrevet AIDA modellen ud fra hvert af
de medier vi vælger at markedsfører os igennem i afsnittet om medieplan.
Tasks
Disse opgaver skal vores website primært udfylde hos brugerne:




Læse om kampagnen
Få inspiration
Tilmelde sig Konfekt Dagen
Downloade App
Multikulturel lancering af kampagnen
I vores kampagne forholder vi os til det danske publikum og vores
målgruppe som er kvinder mellem 25 – 49 år. Det er dog en idé, at overveje
om der kunne opstå nogle problemer hvis den samme kampagne skal
henvende sig til en anden kultur. Derfor har vi valgt, at undersøge om
kampagnen som den er, også ville kunne fungerer godt i Tyskland, og hvis
ikke – hvad skal der så laves om?
Når man designer noget i et land, kan det opfattes meget forskelligt i et
andet land på grund af en anderledes kultur. Det kan være oversættelser der
32
ikke er rigtige, billeder der virker frastødende eller nogle symboler som ikke
giver mening i den pågældende kultur.
For at undersøge om vores kampagne ville komme til at fungere i Tyskland,
vil vi benytte os af en række modeller og teorier, som hjælper med at få
overblik over de forskellige faktorer der nu måtte være mellem de to
kulturer.
Lewis modellen
En af de modeller man kan bruge er Lewis modellen38, og det er den vi vil
starte med at kigge på i første omgang. Her sættes kulturerne op i 3
kategorier, denne kategorisering giver også et større overblik over hvor tæt
den ene kultur er på den anden, og dermed også forskellen mellem disse.
“Culture is a collective programming of the mind that distinguishes
the members of one human group from another.”39
Disse 3 kategorier er beskrevet på øverste model, og den nederste model
viser hvor Danmark og Tyskland ligger i forhold til hinanden.
38
http://www.mpiweb.org/cms/uploadedfiles/culture_active_tool/ca_mpi.swf (06-12-2011)
Citat hentet fra http://www.mpiweb.org/cms/uploadedfiles/culture_active_tool/ca_mpi.swf (0612-2011)
39
Illustration – Lewis modellen
33
Som I kan se befinder Danmark og Tyskland sig i den linear-active ende af
skalaen. Af forskelle er Tyskland udelukkende en linear-active kultur, imens
Danmark ligger et lille stykke op af skalaen imod multi-active.
Det vil sige, at når man kigger på Tyskland og Danmark, og hvor de ligger i
forhold til hinanden, kan vi konstatere at i dette tilfælde vil der ikke være
nogen specielle kulturelle forskelle ifølge Lewis modellen.
Hofstede
Ved brug af Hofstede40, kan man se hvor Danmark ligger på en skala fra 1100 i forhold til disse aspekter:





Power Distance Index (PDI) – viser forskellen på høj og lav status.
Det kan for eksempel være hvordan organisationen er opbygget eller
hvor stor afstand der er mellem ansat og chef.
Individualism (IDV) – fortæller om det er et land med meget
individualitet.
Masculinity (MAS) – de maskuline træk omfatter kraft, styrke, succes
og resultater.
Uncertainty Avoidance Index (UAI) – handler om et samfunds
tolerance for usikkerhed og uklarhed.
Long-Term Orientation (LTO) – sparsommelighed og udholdenhed i
længden.
Illustration41 – sammenligning mellem Danmark og Tyskland
Hvis vi i grove træk kigger nærmere på ovenstående model, er der
selvfølgelig visse forskelle mellem Danmark og Tyskland. I dette tilfælde er
der stor afstand på skalaen når det gælder ”masculinity” og ”Uncertainty
Avoidance Index”. Det betyder, at i Tyskland er de meget bundet af love og
regler, hvorimod Danmark er et mere frit land. I Danmark er vi kendte for at
være meget satiriske42, når det gælder reklamer/shows/kampagner. Vi
41
40
http://geert-hofstede.com ( 06-12-2011)
42
Illustration hentet fra http://geert-hofstede.com/website/denmark.html (06-12-2011)
http://da.wikipedia.org/wiki/Ironi (18-12-11)
34
sætter pris på humor, så derfor har vi mulighed for at lave nogle designs og
komme på nogle idéer, som måske er lidt utraditionelle. Med vores design,
går vi ikke ind og skaber noget som kan provokere de tyske brugere, men
som tværtimod kommer til at charmere sig ind i kvindernes hjerter.
Der er 8 kategorier:
På skalaen for ”masculinity” ligger Tyskland på 66, som er meget mere end
Danmark. Når man har en høj score på skalaen, viser det at man er et land
som fokusere meget på succes, at man er stærk hvis man er en vinder43. I
Danmark er der en lav score på 16, hvilket betyder, at de dominerende
værdier i samfundet er omsorgen for andre og selve livskvaliteten. Et
feminint samfund er et hvor livskvaliteten, er et tegn på succes i stedet for,
at arbejde er vejen til succes.
Det at der er den forskel, gør at der ikke ville være nær så mange kvinder i
Tyskland som ville deltage i denne dag, eller være tilhænger af ”den nye
tradition”. Kampagnen handler primært om hygge og omsorg for sig selv,
hvilket kan komme til at opfattes som at være svag, hvis man har brug for en
fridag.
A cultural framework
Den sidste model som vi vil kigge på er A Cultural Framework by Terpstra &
Sarathy. Den hjælper med at vurdere kulturelle karakteristika på et
internationalt marked, og dermed kan man også se forskellen mellem de
forskellige lande.
Illustration44 – A cultural framework
44
43
http://geert-hofstede.com/germany.html (06-12-2011)
Illustration hentet fra http://marketingteacher.com/lesson-store/lesson-international-marketingculture.html (06-12-2011)
35
Som illustration viser, er der sprog, religion, værdier, æstetik, politik,
teknologi, uddannelse og sociale organisationer, som man kan undersøge og
vurderer. Ved en sammenligning af disse karakteristika mellem to lande, kan
man ligesom ved de to andre modeller, også se om der her er betydelig stor
forskel, sådan at det muligvis kan påvirke kampagnen, hvis den skulle
henvende sig til Tyskland.
Værdier
Sprog
Æstetik
I Danmark er vores hovedsprog Dansk, og i Tyskland er deres hovedsprog
Tysk. Ligesom der er herhjemme, er der også mange forskellige dialekter i
Tyskland, som giver et godt indtryk af hvilket område man kommer fra. Med
hensyn til engelsk, så får man undervisning i det allerede i 4. klasse i
Danmark, men i Tyskland er det ikke obligatorisk at have det.45
Af æstetik kan man nævne Bauhaus stilen, som blev opfundet i Tyskland.
Den kendetegnes ved de rene flader, gentagelser af former og
rummeligheden48. Siden hen er postmodernismen og modernismen kommet
til. I Danmark ser man mange eksempler på stilen, især i denne tid hvor
mange designs, om det så er huse, møbler eller andre ting, er blevet meget
enkle.
Ved Danmark og Tysklands værdier henviser vi til Hofstedes model,
nærmere betegnet ”masculinity” skalaen. Her vises det klart at Tyskland er
mere domineret af succes og styrke, mens Danmark værdsætter værdier
som at vise omsorg for andre.
Religion
Politik og love
I Danmark er der Evangelisk-lutherske (officieltl) 95 %, andre kristne (inklusiv
protestanter og Roman Catholic) 3 %, Muslim 2 %46 - hvorimod fordelingen i
Tyskland ser således ud: Protestanter 34%, Roman Catholic 34 %, Muslim 3,7
%, andre 28,3 %.47
På det politiske område kan det nævnes, at hvor Tyskland er en republik,
lever vi i Danmark i et konstitutionelt monarki. Det vil sige det formelt set er
kongehuset, pt. Dronningen, der har den øverste myndighed og som formelt
set, skal godkende alle love49. Yderligere henviser vi til Hofstedes
Uncertainty Avoidance Index hvor vi så, at Tyskland lå væsentligt højere end
45
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gm.html ( 06-12-2011)
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/da.html (06-12-2011)
47
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gm.html (06-12-2011)
46
48
http://www.lowereast.dk/inspiration/bauhaus/ (06-12-2011)
http://kongehuset.dk/publish.php?dogtag=k_dk_familien_dronningen (07-12-2011)
49
36
Danmark, og dermed ved vi, at det tyske samfund som helhed, lever et mere
kontrolleret liv. For eksempel snakker vi i Danmark om den tyske ”ordnung
muss sein”, hvor vi i Danmark har en mere afslappet attitude til livet.
Teknologi
Begge lande, er teknologisk højtudviklede, med blandt andet en stærk
infrastruktur og stærke energinets, hvor begge lande blandt andet satser på
grøn energi50. Ligeledes har begge lande nogle store havne, Århus Havn er
en af Nordeuropas største51 mens Hamborgs Havn er Europas næststørste52.
Uddannelse
For begge lande gælder det, at 99 % af alle over 15 år kan læse og skrive. I
Danmark bruger den gennemsnitlige person 17 år i uddannelsessystemet,
mens tallet er 16 i Tyskland. En lidt større forskel finder vi når vi kigger på,
hvor stor en del af de to landes BNP, der bliver brugt på uddannelse. Her
bruger Danmark 7,8 % mens Tyskland bruger 4,5 %53.
50
http://www.handelskammer.dk/index.php?id=tysklandpforkantmedgrntek og http://www.klimait.dk/artikler/vedvarende-energi-i-danmark (07-12-2011)
51
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/aarhus1/?pdf=1&cHash=36b812a39ba044783ca6e0ba615a1d63 (07-12-2011)
52
http://www.visit-hamburg.dk/da/hamburg-tourism/sevaerdigheder/hamborgs-havn/ (07-12-2011)
53
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/da.html og
Organisationer
Ligestilling er et tema der er meget in i Danmark, men kigger man på World
Economic Forums rapport fra 2008, ligger Danmark og Tyskland ganske lige
vedr. ligestilling54. Begge lande har et repræsentativt demokrati55 og er
medlem af EU og Schengensamarbejdet56. Det vil sige der er fri
bevægelighed på tværs af grænserne for alle.
Opsamling
Ved gennemgang af de otte kategorier i Terpstra og Sarathys ”A Cultural
Framework”, har vi fundet både forskelle og ligheder. De fleste kampagner,
hvis ikke alle, vil skulle tilpasses på den ene eller anden måde i forhold til
budskab og virkemidler. For eksempel er Tyskland et mere blandet samfund
hvad angår religion, og derfor kan der være visse parametre der vil fungere
godt i Danmark, men som ikke vil fungere, for nogle parametres
vedkommende måske nærmere tværtimod, i Tyskland. Det er især på
områder som værdier, religion, politik og love der er forskellige, mens begge
lande er højt teknologisk udviklede og begge befolkninger er højt
uddannede.
54
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1511623.ece?page=1 (07-12-2011)
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/da.html og
56
http://www.eu-oplysningen.dk/emner/schengen/lande/ ( 07-12-2011)
55
37
Delkonklusion
Vi har fået udarbejdet en god kampagnestrategi, samt kampagneslogan og
budskaber, som vi mener ville kunne fange vores målgruppe. I sammenhæng
med strategien har vi lavet et Media Flowchart, en slags plan, der viser hvor
lang tid kampagnen skal køre. Det har vi kædet sammen med AIDA
modellen, så vi har et overblik over hvad der eventuelt kunne fange
målgruppens interesse. Foruden at udarbejde strategien, har vi også taget
højde for om der måtte være nogle forskelle hvis man skulle lancere
kampagnen i et andet land, hvilket vores research viser at der ikke vil være.
Visualisering & Interaktion
Visualisering
Visuel research
VI har været inde og kigge på Odense Marcipans visuelle identitet57, da det
er en vigtig ting at kende det eksisterende design, så vi kan skabe en
sammenhæng mellem Odense Marcipans identitet og vores kampagne.
Odense Marcipans visuelle identitet
Generelt så er siden holdt i neutrale farver. Baggrunden er cremefarvet
gradieret fra en mørk til lys. Derudover er Odense Marcipans logo gentaget i
forskellige størrelser på baggrunden. Der er en hvid indholdsboks over
baggrunden.
Odense Marcipan er et gammelt firma med en lang historie. Det signaleres
specielt i deres logo. Det er holdt enkelt med en guldramme og sort
baggrund. Skriften er hvid og fonten er skrevet med kursiv, som mange
forbinder med gammeldags og dermed kvalitet.
I forbindelse med udviklingen af den visuelle identitet til kampagnen, har vi
benyttet os af Wally Olins udviklingsmetode, Matthew Healeys navnetyper,
research på tradition og trend indenfor branchen, CRAP og checkpoints by
logodesign. Alt sammen noget som kan hjælpe en med at få udviklet et godt
design.
57
Se deres website på www.odense-marcipan.dk
38
bliver brugt i logoet og en slags slogan for hjemmesiden i en font som også
kun bliver brugt til dette slogan.
Billeder
Det bliver brugt mange billeder på Odense Marcipans hjemmeside.
Billederne er i god kvalitet og motivet er oftest relateret til et produkt hos
Odense Marcipan og er meget stemningsfyldte.
Fonte
Odense Marcipan flere forskellige fonte. De har en font til menu
overskriftspunkterne og links (1 og 4).
Underpunkterne i menuen er den samme font som der bliver brugt til
brødteksen (2 og 8). De bruger overskrifter der er udelukkende versaler (3)
og overskrifter som er i små bogstaver (4). Der er et søgefelt som har sin helt
egen font (7). Headeren (6) består af logoet som har sin egen font og kun
39
Wireframing af websites
Tradition og trend
I forbindelse med udviklingen af websitet og mobilapplikationen, har vi lavet
noget visuel research indenfor området. Her har vi kigget på henholdsvis
tradition og trends fra Lise Agerbæks stjerneanalyse. 58
Vi har kigget på 2 sider der omhandler jul – christmaspalace.com og
allchristmastthings.com, samt Anthonberg.dk (se bilag 6), da vi synes det var
vigtigt at undersøge hvordan de forskellige websites er opbygget, og hvilke
farver de gør brug af.
Ved de 2 julesider bliver der brugt både grøn og rød, som er farver der bliver
brugt meget i forhold til jul og juletema. Det gældende for dem begge at der
er stemningsfyldte billeder på siden, som passer til emnet. Det der også er
gældende for siderne er, at de begge har et topbanner med logo, og selve
indholdsboksen er centreret midt på siden, så det ligger i det gyldne snit.
På Athonberg.dk side har de brugt farver som hænger sammen med deres
produkters farver, eller i hvert fald farverne på emballagen på produkterne,
hvilket gør at der er en visuel sammenhæng mellem virksomhed og
produkter – og det gør at der er en genkendelighed for forbrugerne.
Vi tager den analyse med, fordi den er relevant for at kunne danne sig et
overblik over hvad brugerne er vant til (tradition) og hvad der er oppe i tiden
(trend). Samtidig med vil vi gå ind og lave nogle wireframes over forskellige
relaterede websites.
58
Designing new media - Lise Agerbæk m fl. - ved forlaget Academica - 1. oplag – 2010 (12-12-2011)
Tradition indenfor mobilapplikationer
Tradition betyder med vores egne ord ”noget som gentager sig”, og i dette
tilfælde gælder der også her. Når man bruger traditionsbegrebet i denne
sammenhæng vil det typisk være sådan, at man benytter sig af den visuelle
40
identitet for virksomheden for at den enkelte bruger kan genkende
virksomheden via designet59.
Ved brug af virksomhedens visuelle identitet i mobilapplikationen, gør man
tingene ikke kun gennemført stilmæssigt, men man får også tingene til at
hænge sammen.
Udover det, er det vigtig at man som virksomhed går ind og researcher på
andres mobilapplikationer. Her kan man få en idé om hvilke traditioner der
er på området, og ved at følge den tradition og integrere det i ens eget
design, skaber man automatisk en genkendelighed, fordi brugeren har set
det før. At der er en genkendelighed, gør også at man føler man kender
designet/funktionerne.
I vores research har vi udvalgt 3 forskellige mobilapplikationer. Dette er
henholdsvis ”Karolines”, ”BT” og ”HK”. Det er gældende for dem alle tre er,
at de har en visuel sammenhæng til det enkelte website, både når det
gælder farver og indhold. Der udover har de alle også fælles træk som at
opstille deres oplysninger i listeform og at deres menu bar er placeret
øverst.
59
Trend indenfor mobilapplikationer
Udover at kigge på hvilke traditioner der er på markedet, kan vi også kigge
på hvilken trend der er. Dette begreb består i hvilken mode der er hot
indenfor branchen. Dette kan for eksempel være brugen af symboler,
hvordan ens design er formet og hvilke effekter der er. Hvis man bruger et
design som er hot viser virksomheden også, at den har en hvis selvsikkerhed
i at bruge noget som allerede er brugt60.
60
41
I researchen vil vi kigge på samme tre applikationer som i ovenstående tekst.
Hvis vi kigger på fællestrækkene, så har de brugen af gradient til fælles.
Mange af knapperne har en slags gradient påført dem så det giver en god
3D/levende effekt. Noget der også ses her, er brugen af baggrundstapet. Hos
Arla er det et billede der leder tankerne hen på en opslagstavler. Ved BT ser
man på forsiden et baggrundsbillede af Danmark, men ved HK er der kun
brugt en helfarve, uden noget effekt.
Udvikling af identiteten
Efter den visuelle research, har vi fået en god baggrundsviden til at kunne gå
videre med designet.
Udviklingsmetode
Wally Olins opererer med 3 typer af Corporate identity61. De 3 typer er:
Corporate
Virksomheden bruger et navn og en visuel identitet. Virgin er et godt
eksempel på en corporate virksomhed. Virgin bruger samme navn, logo og
visuelle identitet lige fra deres flyselskab til mobilselskab til velgørenhed for
at nævne et par af Virgin´s selskaber
Endorsed
Her bruger virksomheden dele af sin visuelle identitet og måske sit navn til
deres andre firmaer for at overføre goodwill fra ”moderfirmaet” til deres
andre selskaber.
Branded
Virksomheden skiller alle deres firmaer eller brands ad. For eksempel
UniLever der har et hav af brands der alle har deres egen identitet. For
eksempel Dove, Rexona, Knorr, Lipton og Omo. Forbrugeren identificerer sig
med branded og ikke virksomheden der står bag branded.
61
http://wallyolins.com/includes/corporateidentity.pdf (18-12-2011)
42
Til vores koncept har vi valgt at det skal være en Endorsed Identity da
Odense Marcipan er en del af vores kampagne. Odense Marcipan står for
kvalitet og denne goodwill vil vi gerne overføre til vores kampagne. Vi bruger
Odense Marcipans logo, navn samt deres opbyggelse af logo og boks på
deres indpakninger. Derudover har vi ikke brugt noget af Odense Marcipans
visuelle identitet.
Navnet – Matthew Healeys navnetyper
Vores koncept skulle også have et navn- ligesom J-dag. Da vi havde nogle
ting som kendetegnede denne dag, var der lidt at gå ud fra. Ord som blandt
andet ”konfekt, hygge, venner, familie” skulle spille en central rolle i hele
kampagnen.
Derfor bestemte vi os for, efter at have valgt en målgruppe, at først bruge
brainstorming (se bilag 5 for branstorming af navn og se eventuelt side 21
for yderligere beskrivelse af navnet) som hjælp til at komme på et navn, men
også Matthew Healeys 6 navnetyper62.
Det var ikke nemt at komme op med det helt rigtige navn til vores koncept
og vores navn til applikationen. Men vi valgte til sidst navnet Konfekt Dag
som i samspil med vores slogan ”ren hygge og rå marcipan” udtrykker hvad
vores koncept går ud på, nemlig en dag hvor man laver konfekt og hygger
sig. Vores navn er Experiential/Oplevelses ifølge Matthew Healey´s
62
http://fronter.com/eal/links/files.phtml/1561204021$958675175$/Documents/2+semester/Visualis
ering/visuel+Identitet/matthew_healey_names_id.pdf (08-12-2011)
navnetyper, da vores navn leder tankerne hen på den oplevelse vi gerne vil
give vores målgruppe. Vi har valgt samme navn, Konfekt Dag, til både
koncept og applikation.
Beskrivelse af de 6 navnetyper
43
Den visuelle identitet
Da vi nu har navnet Konfekt Dag på plads, er det næste skridt at få
udarbejdet en passende visuel identitet til kampagnen, så vi får ramt vores
målgruppe bedst muligt.
Det første vi gør er at designe logoet:
Logoet
Når man designer et logo er det vigtig at være opmærksom på nogle
faldgrupper. Et logo kan se helt anderledes ud i virkeligheden end på
computerskærmen. Det er vigtigt at være opmærksom på om logoet også
fungerer i lille størrelse på for eksempel brevpapir og i helt stor størrelse
som på et skilt.
Når man designer et logo, er det vigtigt at fange essensen i firmaet og de
værdier de står for.
Et logo skal være simpel og let at huske samtidig skal den være unik og uden
de sædvanlige genbrugte elementer som globus eller et øje.
Det logo som vi har valgt har vi gjort så simpelt som muligt og samtidig
bibeholdt Odense Marcipans identitet.
Til vores kampagnesite har vi valgt at vores logo er Odense Marcipans logo.
Vi har lavet logoet i Illustrator så det ikke bliver pixileret når vi skalerer det
op og ned. Grunden til at vi har valgt at bruge deres logo er at dette blot er
en kampagne for netop Odense Marcipan og vi vil derfor skal skabe
sammenhæng til dem. Da hele vores kampagne handler om at få kvinder til
at lave mere konfekt med Odense Marcipans produkter, valgte vi at bruge
logoet sammen med den transparente boks i header sektionen på websitet,
så det også hentyder til deres tryk på produkterne.
44
Til vores applikation har vi taget O’et fra Odense logoet og sat én enkelt
stjerne på. Det er hvidt med et svagt glow, i venstre side. Det er på en sort
gradieret baggrund. Vi har valgt kun at bruge Oét fra Odense Marcipans
logo for at skabe en klar og tydeligt sammenhæng med Odense Marcipan og
deres produkter.
Vi har undgået at bruge
for mange farver og
detaljer så vi også kan
bruge logoet i andre
medier. Hvis man
kigger på logoet har
den en ret høj unik
faktor da vi har taget O
fra Odense Marcipans
logo og kun tilføjet en
stjerne og lidt farve.
Logoet her bruger vi
desuden som logo til
vores applikation-ikon.
På den måde skaber vi
sammenhæng og
kendskab.
Checkpoints by logodesign
Size
Vi har valgt at lave 2 logoer til vores kampagne. Et til site og et til
applikationen. Begge logoer er holdt i de samme 3 farver – sort, hvid og en
gul gradiering. Begge logoer er lavet i Illustrator og derfor kan begge logoer
skaleres op og ned uden at disse bliver pixileret. Logoet til applikationen som
består af et enkelt O med en stjerne. Dog kan detaljerne fra stjernen
muligvis gå tabt hvis den bliver skaleret meget ned.
Hot Styles
Vi har brugt gradiering som er en hot style i øjeblikket. Derudover har vi
holdt os til sort og hvid som altid er klassisk. Vores logoer fungerer også i
gråtoner og helt sort/hvid.
45
Medias
I og med at vi har holdt os til få farver, logoet kan skaleres op og ned og
fungere i sort/hvid og gråtoner kan logoet også tilpasses forskellige medier.
Se vores eksempel på forklæde, T-shirt og poster forslag.
Anvendelse på andet medie
I forbindelse med udviklingen af den visuelle identitet, viser vi her nogle
forslag på hvordan den kan bruges på andre medier:
Identity
Da vi har brugt Odense Marcipans eget logo og brugt Oèt fra deres logo til
vores app logo har vi helt klart beholdt Odense Marcipans identitet og de
værdier de bringer med sig via deres logo.
Simplicity
Der er ingen tvivl om at vores logo er meget simpelt og enkelt. Vores app og
kampagnesite er meget detaljerigt og med flere ” højlydte” elementer,
derfor tog det ikke lang tid at blive enig om at vores logo skulle være så
simplet som muligt og derved skille sig ud.
Outstanding
Da vi har beholdt Odense Marcipans logo til kampagnesitet er dette ikke
unikt, men vores logo til mobilappén syntes vi er unikt og opfylder sit
formål, nemlig at kæde vores kampagne og Odense Marcipan sammen.
Anvendelse på poster, forklæde og T-shirt
46
Designet
Efter nu at have udarbejdet et kampagnesite med Konfekt Dagen som
centralt emne, vil vi nu fortælle lidt om designintentionerne bag det.
Derudover har vi også udarbejdet en designmanual, samt beskrevet CRAP
modellen ud fra vores design.
Designintentioner
Vores intentioner med hele kampagnen er at få fat i karriere kvinderne
som ikke har tid til at forkæle sig selv med konfekt lavning samt julehygge
med veninderne.
Vi henvender os til vores målgruppe med det drømmende storbys liv,
som kommer til udtryk med den gradierede lilla samt vores skyline i
silhuet. Stjernerne giver et endnu mere drømmende univers, men
signalere også jul på en ny måde. Hele websitet oser af kvalitet og trend,
to ting som vores målgruppe er rigtig interesseret i.
Det centrale element er at de skal tilmelde sig arrangementet, men også
at de skal læse om den organisation som de støttet. Dermed spiller vores
univers også på følelserne hos kvinderne.
(Se bilag 7 for at se udvikling af designet og det endelige resultat)
47
CRAP
Vi har foretaget en CRAP analyse på baggrund af vores website og
applikation.
Contrast
For at følge trenden og dermed ikke den traditionelle jul har vi valgt en
gradieret lilla farve som baggrund af vores website. Med hjælp fra
stjernerne bliver det til en julenattehimmel, uden at det er den klassiske jul
med rød- og grøn farve samt gran og sne. I bunden har vi lavet en skyline i
silhuet, med et svagt orange glow. Det er for at signalere et byliv i natten. Til
det sorte og den mørke lilla har vi valgt at bruge rød som vores call-to-action
farve. På den måde er der en stor kontrast i farverne og man ligger derfor
hurtigt mærke til hvor man kan tilmelde sig samt downloade applikationen.
Repetition
Hele skelettet til vores website er bygget op på samme måde. Alt forbliver
det samme, på nær indholdet i den grå/hvid boks, samt i de to bokse i højre
side. Menu punktet man er inde på bliver også modsat alle de andre så man
hele tiden kan se hvor man er. Vi har brugt Odense Marcipans eget logo for
at vise at det er en kampagne og at det altså er lavet for Odense Marcipan.
For at få sammenhæng til vores design, har vi brugt guld kanten fra deres
logo til vores header. På den måde ligner det også deres indpakning af deres
produkter.
Alignment
Hele vores website vil være centreret uanset hvilken computer den ses på,
men vores brødtekst er hele tiden venstre justeret for at gøre det let
læseligt. Vi har med vilje valgt, at logoet skal stikke ud så den ikke er en del
af vores header, men at det matcher deres indpakning af deres produkter. Vi
har også valgt at gøre headeren en smule gennemsigtigt så man kan se
baggrunden igennem den, på den måde undgår vi at sitet kun består af
kasser. Det andet vi har gjort er at lave menuen som flere selvstændig
knapper og ikke som en stor menu bar, på den måde har vi stadig skabt en
menu uden at bruge kasse formen. De tre røde banner: tilmeld dig,
download App og Facebook har vi lavet røde så de stikker ud og fanger
opmærksomheden, da formålet med vores kampagne er, at få folk til at
deltage i Konfekt Dag.
Proximity
Alle elementerne er placeret naturligt og er let at overskue. Man er ikke i
tvivl om hvad der hører sammen og hvad der er adskilt. Hvis vi kigger på
menuen er der mellemrum omkring dem, men man er ikke i tvivl om at
menuen hænger sammen. Vi har med vilje lavet mellemrum mellem menu,
body og header for at give luft i et ellers kassefyldt univers. For at bryde
kasserne har vi sat Odense logoet som på deres produkter, og vores røde
call-to-action bånd bryder det i højre side og giver det hele ligevægt.
48
Hvis vi kigger på vores applikation både horisontal og vertikalt, er det
tydeligt, at vi har et gennemgående tema med den lilla baggrund, stjernerne
samt byen nedenunder. Vores ikoner er simple og farverne passer
harmonisk sammen. Den eneste forskel vi har lavet er i vores header, her
har vi valgt at forkorte Odense Marcipans logo og kun bruge O’et. På den
måde skaber vi også sammenhæng til vores applikation ikon. Vi har også
tilføjet en afspiller i vores applikation og knapperne har vi holdt i samme
rene stil som resten.
Website
Baggrund på site og applikation
Pantone: 276
CMYK: 92,43 96,64 36,38 58,17
RGB: 27 11 57
HEX: #1B0B39
Pantone: 5125
CMYK: 55,09 86,71 22,49 5,04
RGB: 131 66 125
HEX:#83427D
Designmanual
For at danne et større overblik har vi også udarbejdet en designmanual, hvor
vi fortæller om valg af farver og fonte, altså alle de visuelle virkemidler vi har
brugt. Således ved man hver gang, hvilke retningslinjer der er for det enkelte
design.
Indholdsboks på site og applikation
Pantone: 9049
CMYK: 7 6 4 0
RGB: 234 232 236
HEX: # A8A5A8
¨
Pantone: 877
CMYK: 36 31 29 0
RGB: 168 165 168
HEX: #A8A5A8
49
Baggrundsfarve i logo
Pantone: 30
CMYK: 91 79 62 97
RGB: 000
HEX: # 000000
Stroke i logo
Pantone: 110
CMYK: 16 31 99 1
RGB: 216 171 44
HEX: #D8AB2
Streger på ribbon
Pantone: 7502
CMYK: 15 20 58 0
RGB: 219 195 128
HEX: # DBC380
Pantone: 110
CMYK: 16 32 99 0
RGB: 218 171 42
HEX: #DAAB2E
Slogan
Ribbon
Pantone: 110
CMYK: 16 31 99 1
RGB: 218 171 42
HEX: # D8AB2A
Pantone: 485 2X
CMYK: 8 100 92 9
RGB: 214 16 33
HEX: # D61021
Pantone: 185
CMYK: 0 99 91 11
RGB: 228 14 32
HEX: #E40E20
Pantone: 25
CMYK: 27 100 100 31
RGB: 143 25 19
HEX: #8F1913
Byen foran
Pantone: 446
CMYK: 0 0 0 90
RGB: 65 64 66
HEX: # 414042
50
Skyline
Pantone: 30
CMYK: 75 68 67 90
RGB: 1 1 1
HEX: # 010101
Applikation
Header og logogradiering
Pantone: 226
CMYK: 71 65 64 69
RGB: 38 38 38
HEX: # 262626
Pantone: 30
CMYK: 75 68 67 89
RGB: 2 2 2
HEX: # 020202
Ikon
Pantone: 130
CMYK: 17 31 97 1
RGB: 214 170 49
HEX: #D6AA31
Border på header og logo
Pantone: 30
CMYK: 75 68 67 89
RGB: 2 2 2
HEX: # 020202
51
Ikoner
Pantone: 520
CMYK: 55 87 23 5
RGB: 130 66 124
HEX: # 82427C
Pantone: 2622
CMYK: 66 98 36 28
RGB: 91 32 85
HEX: # 5B2055
Knap-gradiering
Pantone: 520
CMYK: 57 88 24 7
RGB: 125 63 121
HEX: # 7D3F79
Pantone: 276
CMYK: 92 99 39 53
RGB: 32 13 60
HEX: # 200D3C
Pantone: 9063
CMYK: 3 2 2 0
RGB: 245 245 245
HEX: # FFFF
Pantone: 229
CMYK: 33 27 27 0
RGB: 173 173 173
HEX: # ADADAD
Pop up menu
Pantone: 5135
CMYK: 53,52 83,59 21,48 3,91
RGB: 134 73 129
HEX: # 864981
Pantone: 276
CMYK: 91,2 95,17 41,8 55,08
RGB: 32 17 57
HEX: # 201139
Stroke
Pantone: 906
CMYK: 4 4 4 4
RGB: 264 254 254
HEX: # FEFEFE
52
Visuelle virkemidler
For at give en mere detaljeret beskrivelse af vores design, vil vi nu fortælle
om de visuelle virkemidler, således at man får en bedre forståelse af, hvad
designet indebærer.
Farver
Vi har valgt at baggrunden skal være lilla. Den er gradieret fra en lyslilla til en
mørkelilla, næsten mørkeblå. Baggrunden for valget af lilla er baseret på
vores målgruppe som er kvinder mellem 25 og 49. Vi ville gerne gøre det
feminint uden at være piget og vi syntes den lilla farve signalere kvalitet 63.
Headeren på sitet er sort transparent med en gul gradieret border. Logoet er
sort med en orange gradient. Headeren på applikationen er gradieret sort
uden transparent.
Headeren på både kampagnesite og applikation skal lede tankerne hen på
Odense Marcipans indpakninger som er en sort boks og en gul/guld kant64.
Indholdsboksen på både site og applikation er gradieret fra en næsten hvid
til en lys grå. Dette er fordi indholdet skal være mere læsbart og det ville
være svært med en mørk farve og lys skrift.
Den lilla menuknap på sitet er gradieret i samme farve som bagrunden og
den grå menuknap er gradieret i samme farve som indholdboks.
63
http://www.pret-a-beaute.com/LANCOME-HYPNOSE-EDP_p-325605.aspx (16.12.2011)
http://www.evecare.com/store/laprairie/skincaviarluxecream50ml17oz_2233.php (16.12.2011)
64
http://www.odense-marcipan.dk/odense-produkter/praktisk-forpakning.html (16.12.2011)
På applikationen har de lilla knapper en lidt anderledes gradiering.
Fanerne i højre side af headeren på site er gradieret i
røde farver med et gult ikon som er den samme som
borderen på headeren. Vi vil gerne have at fokus skal
være på at man skal tilmelde sig arrangementet og
downloade applikationen og derfor har vi valgt en
markant anden farve til fanerne for at trække fokus
derop.
Fonte
Vi har valgt fonten Hasteristico som er en sans serif til vores header på
websitet, og til vores menu knapper på både kampagnesite og applikation.
Vi har brugt bold undtagen til vores slogan som er i light.
Denne font har
vi valgt fordi vi
syntes den var
feminin, men
stadig havde lidt kant i for eksempel aét og nét. Vi har været inde og lave
ekstra spacing på bogstaverne i headeren og knapper på sitet da de stod ret
tæt. Vi har valgt at alt tekst skrevet med Hasteristico er i hvidt, undtaget
vores slogan som er i orange/gult. Når man trykker på et menupunkt på sitet
bliver teksten lilla da menuknappen skifter til grå.
53
Til indholdet i indholdsboksen på både site og applikation har vi brugt
Trebuchet MS som også er en sans serif. Denne font har vi valgt på grund af
læsbarheden. Denne font er holdt i sort på den grå indholdsboks.
På forsiden af sitet, som fungerer som en teaser for kampagnen, har vi brugt
fonten Pristina i regular. Denne font er valgt for at skabe sammenhæng til
Odense Marcipans logo.
Grafik
Logoet har vi placeret i venstre side side af headeren af sitet. Midten af
logoet er aligned med borderen på headeren. Logoet er sort med en orange
border og hvid font. Fonten har vi selv lavet i Illustrator og er en kopi af
Odense Marcipans eget logo. Logoet er sort for at skille sig ud fra den
tranparente header.
På applikationen er logoet kun et O med en stjerne. Dette logo er placeret
nederst i venstre hjørne på headeren i applikationen. Logoet er gradieret i
en sort og har samme border som headeren.
På den lilla baggrund på både applikation og kampagnesite, har vi brugt
stjerner.
Vi ville gerne skabe en hyggelig stemning af aften og samtidig gøre det lidt
”julet” uden at gøre det for åbenlyst.
I bunden af kampagnesitet har vi valgt en skyline i sort og huse i omrids med
en mørkgrå. Den sorte skyline har en orange outer glow for at illustrere
storbyens lys. På applikationen har vi kun brugt den sorte skyline. Disse
elementer har vi valgt fordi vores målgruppe primært bor i storbyen og
skylinen og husene signalere storby og giver en ”Sex and the city” stemning.
I højre side af headeren på sitet har vi lavet
faner til tilmelding af arrangementet,
download af applikation og til facebook. Vi
har valgt at disse elementer ligger fast og
kan ses uanset hvilke side brugeren er inde
på og dette giver nem adgang til de 2 ting
som er vigtigst for vores kampagnesite,
nemlig download af applikation og
tilmelding til arrangementet. Den røde farve er valgt for at adskille disse
elementer fra de andre elementer på kampagnesitet. Ikonerne på fanerne
har samme farve som borderen på headeren på sitet.
Menuknapperne på sitet skifter farve fra gradieret lilla til gradieret grå for at
markere hvilke side man er på. Derudover kommer der en lille pil under
menuknappen så man kan se hvilken side man er på.
54
Mock up – Mobilapplikationen
Til kampagnesitet har vi designet en tilhørende mobilapplikation, hvor
brugerne kan læse om Konfekt Dag, finde opskrifter samt tilmelde sig til
arrangementet. Her kommer vi med 6 mock-ups af mobilapplikationen, men
der er desuden i bilag 8 mulighed for at se udviklingen af designet for
applikationen.
55
Interaktion
Interaktion er den sidste fase af processen, det er her at man får alle de
sidste dele på plads, og det er her at man afprøver de ting man har tænkt og
sat sig for.
Til at få færdiggjort sin kampagne, kan man med fordel gøre brug af en
systemudviklingsmodel.
Systemudviklingsmodel
Som systemudviklingsmodel har vi brugt gulerodsmodellen:
Modellen består af 3 faser, som går ud på følgende:
Problemformulering
Delkonklusion
Efter at have researchet og analyseret Odense Marcipans eksisterende
design, kigget på trend og traditioner indenfor mobilapplikationer og lavet
wireframes af relevante hjemmesider, har vi lavet et design der matcher
målgruppen og som matcher vores budskabsdesign.
1 del
koncept
2 del
3 del
56
1 del
Kodeeksempler
Her kigger man på hvilken opgave der er blevet stillet, som i dette tilfælde er
at udarbejde en kampagne for Odense Marcipan, der skal omhandle en
julehyggedag. Efter opgaven er blevet gennemgået i gruppen, bliver der
foretaget en brainstorm/udvikling af idéer og herefter kan vi indsnævre os til
en problemformulering.
Kodeeksempel 1 - app
2 del
Anden fase består af Marketing Research og Markedskommunikation, altså
her bliver der udarbejdet idéen bag hele konceptet, samt det research der
skal til for at man får målrettet sit design til den rigtige målgruppe.
Derudover starter designprocessen også her lige så stille, hvor man kan få
skabt en grund for designet. Efter at man har fået hele sit koncept på plads,
kan man gå videre til 3 fase.
3 del
I 3 og sidste fase, bruger man alle de ting man fandt ud af i 2 fase til at få
udarbejdet den færdige kampagne. Ved hjælp af visualisering og interaktion,
samt alle de værktøjer vi har lært, kan man få lavet kampagnesitet samt
mobilapplikationen. Imellem alt dette har vi også benyttet prototyping, til at
få tilpasset vores design, så det i sidste ende bliver et godt resultat.
(Se kodeeksemplet i større format i bilag 10)
Ovenstående kode, er den funktion der kaldes, når man trykker på Playknappen i vores app. Den gør brug af tre klasser: Sound, SoundChannel og
SoundTransform. Vha. Sound-klassens load()-metode, henter man lydfilden,
og vha. samme klasses play()-metode sættes afspilningen i gang. Play()metoden returnerer et SoundChannel object, som tildeles variablen
myChannel.
Med den variabel, eller rettere SoundChannel objektets forskellige metoder
kan man styre afspilningen, f.eks. stop og pause.
For at styre lyden, bruger vi SoundTransform klassen. Variablen
myTransform indeholder en referencer til en SoundTransform instans, og
med denne kan vi sætte lydstyrken med propertien volume.
57
Variablen musicIsPlaying, Boolean, kan vi i den funktion der kaldes når man
klikker på Play, styre om musikken skal starte forfra, musicIsPlaying == false,
eller om musikken bare er på pause, musicIsPlaying == true.
variablen $_SESSION[’success’]. Dette er en SESSION-variabel, der kan
bruges til at sende værdier på tværs af sitet, let og bekvemmeligt.
Kodeeksempel 2- php
Use case diagram
Ny bruger
Katrine Johansen på 29 år kender Odense Marcipan af omtale og har også
smagt deres produkter, men hun har aldrig været inde på deres site eller
læst om det på anden måde. Hun hører om Konfekt Dagen gennem hendes
veninder og syntes at det lyder helt fantastisk. Hun tjekker straks
kampagnesite ud. Først læser hun om kampagnen og Dansk Folkehjælp og
derefter tjekker hun opskrifter ud under inspiration da hun gerne vil vide
hvad hun kan lave af specielle ting ud af konfekt.
(se kodeeksemplet i større format i bilag 10)
Ovenstående kodeeksempel, er taget fra den fil der behandler tilmeldinger. I
linje 20 til 31 indsættes de indtastede værdier i databasen. I linje 33 tjekkes
der på om der er oprettet en række i den tabel vi forsøger at indsætte
værdier i. Dette gøres med funktionen mysql_affected_rows(), der
returnerer antal rækker der er berørte ved sidste query.
Hvis denne returnerer over 0 er brugeren tilmeldt, og brugeren sendes
tilbage til tilmeldingssiden, hvor han/hun præsenteres for beskeden i
58
Erfarne bruger
Konkurrent
Sofie Jensen på 38 år kender til alt omkring Odense Marcipan da hendes far
har arbejdet der i 30 år. Hun er jævnligt inde og tjekke deres site for nyheder
og håber hver gang, at der er kommet nye spændende produkter. Hun
kender hurtigt til deres nye lancering af Konfekt Dagen og tjekker
kampagnesitet ud med det samme. Her læser hun om selve konceptet samt
hvor hun kan tilmelde sig. Hun downloader selvfølgelig også applikationen
da hun vil være opdateret hele tiden.
En konkurrent til Odense Marcipan har fået et tip om, at de lancerer en ny
kampagne op til julemåneden. Hun kender alt til deres produkter, hvordan
de laves og hvordan de reklamere for dem. Hun tjekker med det samme den
nye kampagne ud for, at finde ud af om de kommer til at øge salget af
produkter og hvordan. Hun læser om samarbejde med Dansk Folkehjælp og
om konceptet Konfekt Dag. Hun opdager, at de også har lavet en
applikation, én ting som hun ikke har set inden for det marked. Hun vælger
at hente applikationen for, at finde ud af hvordan og om hvad de har lavet
den. Hun tjekker alt på applikationen ud, men lægger mest mærke til, at der
er nye spændende opskrifter til frit brug samt en tilmeldingsknap så man
kan tilmelde sig via applikationen.
59
Delkonklusion
Som beskrevet i guleroden, der er vores systemudviklingsmodel, er
Interaktion den sidste fase i hele processen. Vi har i denne del brugt
PHP/XHTML til at udvikle vores kampagnesite og flash til udarbejdelsen af
vores mobilapplikation. Ved hjælp af user case diagrammer har vi lavet
scenerier på vores valgte målgruppe for at demonstrer hvad de skal på vores
kampagnesite samt applikation – udarbejdelsen af disse, har også hjulpet os
til at få overblik over hvilke situationer de forskellige brugere eventuelt
kunne være i, og dermed har vi kunne tilpasse websitet og applikationen.
Projektledelse
Gantt chart over projektet
I løbet af projektforløbet har vi udarbejdet et gantt chart, som gjorde det
muligt for os at bevare overblikket over alle opgaverne. En anden ting vi
også har gjort er at bruge nogle opslagstavler, hvor vi i post it form har
inddelt alle opgaverne i hver af delområderne(se bilag 9). Dette gjorde det
meget overskueligt, hele tiden at følge med i, hvem der lavede hvad, og hvor
langt man var med opgaven. Derudover har vi også brugt google kalender, til
at hver dag skrive ind, hvad man har arbejdet med.
60
Gantt chart – side 1 af 6
61
side 2 af 6
62
side 3 af 6
63
side 4 af 6
64
side 5 af 6
65
side 6 af 6
66
Ansvarsfordeling
Vi aftalte i starten af projektet hvem der skulle have hvilke ansvars område
og det kom til at se således ud:





Virksomhed/Marketing Research – Mette Berg
Markedskommunikation – Adnan Halilovic
Visualisering – Tina Hansen
Interaktion – Sabrina Hansen
Projektledelse – Martin Hjort
Vi besluttede os for, at der ikke var nogen grund til at man kun skulle holde
sig indenfor sit område. Derfor var alle over de andre områder - så havde
hvert medlem mulighed for at komme med sit bidrag til andre områder end
sit eget. Hver person havde dog ansvaret for at tingene blev lavet til tiden.
Gruppeproces
Som en fem mandsgruppe, er vi den største gruppe og var spændt på
hvordan det ville gå. Vi valgte Martin som vores projektleder under hele
forløbet. Vi besluttede, at mødes i kantinen hver dag kl. 9 hvor vi havde et
morgenmøde og hvor vores daglig arbejde skulle foregå. Mødet var et mest
en informations møde, hvor vi snakkede om hvad der var blevet lavet og
hvad der skulle laves. Nogle gange tog nogle medlemmer hjem efter de
havde fået opgaven så de kunne arbejde hjemmefra, på den måde kunne vi
sikre os at ingen lavede dobbelt arbejde. Vores kommunikation forgik via
Google kalender, telefon og på Facebook lavede en gruppe som vi 5 i
gruppen var medlemmer af.
Tre af vores medlemmer høre under den gruppe der hedder teoretiker og de
to andre aktivister, under projektet kunne man se en udvikling, at dem der
var hardcore teoretiker blev aktivister og omvendt.
Under projektet ramte vi en mur, hvor vi var meget uenige og ikke kunne
komme videre, efter vi langsomt gennem argumenter og diskussion kom
over den blev tingene meget nemmere og vi kom på det rette spor igen.
Konklusion
Julen er en stressfyldt tid, men også en tid for hygge og samvær.
Vi har igennem vores research, primært igennem spørgeskemaer, kunne
konkludere at i vores målgruppe, som er kvinder mellem 25 og 49 år, følte
ca. 2/3 sig lidt stresset eller stresset og over halvdelen svarede at de trængte
til en afslapningsdag. Derudover svarede næsten 2/3 at de laver konfekt til
jul.
På baggrund af dette har vi udarbejdet vores koncept, Konfekt Dag som er
en kombination af hygge og konfektfremstilling.
Vi har gennem vores research fundet frem til et design til kampagnesitet og
mobilapplikationen som burde tilfredsstille målgruppen. Vi har i vores valg af
67
farver, fonte og grafiske elementer forsøgt at ramme målgruppen og
tiltrække dem til vores kampagne og derved gøre kampagnen til en succes.
Vi har derudover kunne konkludere at på trods af forskellene mellem
Danmark, og vores nærmeste nabo, Tyskland ville vores koncept kunne
fungerer der også, med respekt for kulturforskelle.
_____________________
Mette Berg
Afleveret d. 21-11-2011 af
_____________________
_____________________
Sabrina Hansen
Adnan Halilovic
_____________________
_____________________
Tina Hansen
Martin Hjort
68
Litteratur-og kildeliste
Bøger
Andersen, F m.fl. International Markedsføring (2009), Trojka
Ash, T. Landing Page Optimization (2008), SYBEX
Agerbæk, L m.fl. Designning new media (2010), ACADEMICA
Lupton, E. Graphic Design Thinking: Beyond brainstorming (2011), Prinseton
Architecturel Press
Designing for small screens (2005), Academia – the environment of learning
Beighley, L & Morrison, M. Head First PHP & MySQL (2009), O’Reilly Media
Inc.
Dolce, J. Android Development with Flash (2010), Wiley publishing, Inc.
Kimmel, P. UML DEMYSTIFIED (2005), McGraw-Hill/Osborne
Pdf’er:
http://fronter.com/eal/links/files.phtml/1561204021$958675175$/Docume
nts/2+semester/Visualisering/visuel+Identitet/WALLY+OLINScorporateidenti
ty_.pdf
nts/2+semester/Visualisering/visuel+Identitet/matthew_healey_names_id.p
df
nts/2+semester/Visualization/Design+2011+Birkholm.pdf
Websites
http://www.odense-marcipan.dk/
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/E
rhvervsvirksomheder/Orkla
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Import_og_eksport/Sider/fo
rside.aspx
http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Sider/Hoejere-og-flere-afgifter-paafoedevarer-og-cigaretter.aspx
http://www.lrqa.dk/certificering-globale-standard-fodevaresikkerhed/
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/212251/global_krise_koster_
40000_danske_job.html
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR061.pdf
http://www.ae.dk/analyse/kvinders-andel-rigeste-procent-stiger
69
https://www.mm.dk/f%C3%B8devareindustrien-skal-leve-af-sundhedkvalitet-og-innovation
http://tv2mediaforum.dk/files/tv2mediaforum.dk/tv2_PogB_national_onlin
e_m_kalker_0.pdf
http://www.markedsforing.dk/artikler/vis/artikel/genforening-paa-fyn/
https://www.facebook.com/#!/odense.marcipan
http://www.foodsupply.dk/article/view/65293/tilpasninger_sikrer_overskud_i_odense_marci
pan
http://www.mpiweb.org/cms/uploadedfiles/culture_active_tool/ca_mpi.swf
www.baresso.com
www.folkehjaelp.dk
http://www.soendag.dk/Artikler/Artikler/51PrimeTimeKvinder.aspx
http://epn.dk/job/article2592247.ece
http://go.tv2.dk/articledag/id-46200569:unge-stresser-overjuleshoppingen.html
http://koege.lokalavisen.dk/december---en-travl-maaned-for/20111215/artikler/111219667/1426
http://feed.ne.cision.com/wpyfs/00/00/00/00/00/0D/D5/20/wkr0003.pdf
http://www.proff.dk/regnskab/odense-marcipan-as/odense-c//1000885523/
http://geert-hofstede.com
http://marketingteacher.com/lesson-store/lesson-international-marketingculture.html
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gm.html
http://www.lowereast.dk/inspiration/bauhaus/
http://kongehuset.dk/publish.php?dogtag=k_dk_familien_dronningen
http://www.handelskammer.dk/index.php?id=tysklandpforkantmedgrntek
http://www.klima-it.dk/artikler/vedvarende-energi-i-danmark
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/aarhus1/?pdf=1&cHash=36b812a39ba044783ca6e0ba615a1d63
http://www.visit-hamburg.dk/da/hamburgtourism/sevaerdigheder/hamborgs-havn/
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1511623.ece?page=1
70
Bilag
Bilag 1 – brainstorm
71
Bilag 2 – Spørgeskema
Vi har fået til opgave at opfinde en dag ligesom J-dag (der hvor Tuborg
releaser deres julebryg), men i dette tilfælde skal det i stedet være omkring
julehygge. Dette koncept skal lanceres af Odense Marcipan, og derfor skal
marcipan være inde over konceptet.
Nedenunder er der en række spørgsmål, som kan hjælpe os med at få mere
afklaring over vores målgruppe;
Hvilket køn er du? kvinde_____ Mand ____
Hvor gammel er du? _____________
Hvor by bor du i? __________________
Hvad er din beskæftigelse? _______________________________________
Har du børn? Ja___________ Nej____________ En på vej eller flere på vej
___________
Går du op i at lave mad? Ja____________ Nej______________
Hvor ofte mødes du med dine venner/veninder og laver mad?
______________________________________________________________
Går du op i juletraditioner? Ja________ Nej_________ Lidt__________
Hvilke juletraditioner har du i din familie?
______________________________________________________________
______________________________________________________________
______________________________________________________________
Har du generelt travlt i december? Ja________ Nej________ Lidt ________
Uddyb_________________________________________________________
______________________________________________________________
______________________________________________________________
______________________________________________________________
Føler du at du har brug for en afslapningsdag i løbet af måneden, hvor du
kun fokuserer på dig selv? Ja_______ Nej_________
Hvad forbinder du med jul? Hygge________ Stress___________
Traditioner_______ Familie_______Glæde________ Travlhed __________
Hvordan stresser du af?
______________________________________________________________
______________________________________________________________
______________________________________________________________
Hvem står for juleindkøbene (mad, gaver, pynt) derhjemme?
______________________________________________________________
______________________________________________________________
72
Handler du online? Ja______ Nej______
Andet?
Hvor?_________________________________________________________
_________________
______________________________________________________________
______________________________________________________________
______________________________________________________________
______________________________________________________________
______________________________________________________________
______________________________________________________________
_____________________________________________________________
Hvilke butikker handler du for det meste i?
______________________________________________________________
______________________________________________________________
______________________________________________________________
Laver du konfekt hver jul? Ja_____________ Nej____________
Hvis ja, hvorfor?
______________________________________________________________
______________________________________________________________
Hvis nej, hvorfor?
______________________________________________________________
______________________________________________________________
Kunne du finde på at deltage i en julehyggedag, kun for kvinder?
Ja_________ Nej___________
Hvis nej,
hvorfor?_______________________________________________________
______________________________________________________________
73
Bilag 3 – Interview
Interview med Line
Hvornår og hvordan er den opstået? Høns i peberrod opstod i 1936 da min
oldefar havde tarmkræft. Siden er det hængt ved som en tradition.
Alder: 27 år.
Har du dine egne juletraditioner som du selv har ’lavet’? Jeg flyttede
hjemmefra som 19 årige, men har ingen juletraditioner som hun selv har
lavet.
Opvokse i: Norge Oslo til 8 år senere i Ålborg
Beskæftigelse? Uddannet sygeplejerske nu medicinstuderende på 6.
semester.
Børn? Nej.
Går du op i madlavning? Ja.
Mødes du med veninder/familie og laver mad? Ja.
Hvor mange gange om måneden? 2-3 om ugen.
Hvorfor: Fordi det er en dejlig måde, at være sammen på, hvor man laver
noget sammen og er dermed sammen på en anden social måde. Og fordi jeg
elsker mad.
Går du op i julen og dens traditioner? Ja.
Hvilke traditioner har I, i familien? Kirke juleaftensdag. Både kalendergaver
og adventsgaver som bliver givet af mor. Farmor &farfar + alle børnebørn
mødes og julehygger (spiller spil, nogle gange laver konfekt)
Forretten juleaften er høns i peberrod.
Laver du/I konfekt i december? Med hvilke ingredienser? Nej. De sidste par
år er alle børnebørnene sammen ved farmor & farfar men da farmor
bestemmer for meget over hvordan det skal laves har hun selv fået lov til at
lave det. Det har dog aldrig været en tradition, det er kun blevet lavet hvis
farmor lige havde lyst - marcipan, blød nougat, chokolade og nødder
Vile du gerne gå endnu mere op i julen og alt hvad der hører til? Eller sker
der nok? Ja, men har ikke tid på grund af eksamen. Hvis jeg havde tid ville
jeg samle folk (venner og familie), til gløgg og æbleskiver hvor vi eventuelt
kunne lave juledekorationer, går en tur i skoven, og måske lave konfekt, især
med veninde.
Har du travlt i december? Både med gaveindkøb og/eller mad indkøb?
Gaver bliver købt i november inden eksamen i december. Mad indkøb og
forberedelse står mine forældre for.
Er du mere stresset i december end på andre tider af året på grund af julen
og alle dens traditioner? Uddyb. Nej, igen er jeg kun stresset over
74
eksamener. Lidt stresset over at være sammen med familien i for lang tid af
gangen, men hvis eksamener ikke var der, var der ikke problemer med tid til
fx julefrokoster.
Gør du noget for at stresse af? Motion, en god bog eller ses med
veninderne? Bevidst gør jeg ikke noget bestemt.
Tænker du at du har brug for en den hvor du slapper helt af og slet ikke
tænker på gaveindkøb eller andre i julen? Jeg er god til at tage spontane
afslapningstimer, så er det noget med at jeg ingen aftaler har midt på ugen
hvor jeg kan være alene.
Hvis du blev inviteret til en julehyggedag med dine veninde og andre
kvinder på din alder, ville du deltage? Uddyb idéen. Ja! Kunne sagtens selv
være hende der invitere hvis der var tid til det.
Gad ikke hvis det er i en hal med 2000 kvinder. Fedest hvis Odense Marcipan
slet ikke tjener på det, men er selvfølgelig svært. Grænsen ved de 100,- hvis
man betaler 150, er det ikke med sikkerhed at jeg vil med. Dog er det
selvfølgelig en Good feeling af sig selv, hvis man ved at der doneres 50,-.
Bruger du nogle sociale medier som f.x. facebook, twitter eller andet?
Facebook lidt, det er rart at følge med i mennesker som man ikke lige taler
med så tit
Andet:
Vigtigt med reklame! Specielt donationen skal der da gøres opmærksom på.
Muligheder af produkterne skal gøres mere klart, konfekt er lidt
gammeldags.
Hvad skulle der ske: julefrokost, juledekorationer, konfekt, rammerne kunne
godt være at klippejulepynt. Alkohol: ikke nødvendigvis, gløgg måske.
Konfekt er hurtigt, nemt og en god måde at være sammen på – overskueligt
en ting som der skal gøres mere klart.
Kender du til ’Dansk folkehjælp’? Hvad syntes du om det? Nej ikke
umiddelbart. Har slet ikke hørt om det, men det lyder som en fantastisk idé.
Denne målgruppe skal lære at lave konfekt da de ikke er opvokset med det.
Hvis du var med til den julehyggedag, ville du da være villig til at betale et
beløb for at deltage? Beløbet: 50-100,-. Beløbet går til et
velgørenhedsformål.
Der skulle gerne være en konditor (eller andet) som står og underviser,
eventuelt om historien bag produkterne og så skal der vises hvad der kan
laves af det, så de bliver inspireret og lære noget. De kan jo sagtens klaske
marcipan og chokolade sammen der hjemme billigere.
HVIS der stod en underviser måtte prise også være 150,-
75
Interview med Rikke
Alder: 27 år.
Opvokse i: Horne på Fyn .
Beskæftigelse? Kontor uddannet – begynder at læse socialrådgiver til januar.
Børn? Nej.
Går du op i madlavning? Ja.
Mødes du med veninder/familie og laver mad? Mest med kæresten ellers
vennepar, slet ikke med familien.
Hvor mange gange om måneden? Hver tredje måned.
Hvorfor: Fordi det er hyggeligt og socialt. Vi kan prøve nye opskrifter og nyde den
gode mad.
Går du op i julen og dens traditioner? lidt, jeg slår mig ikke fast på at alt skal være
som sidst.
Hvilke traditioner har I, i familien? I midten af december mødes jeg med min
søster hos vores mor og laver konfekt. Det er det samme hvert år der laves. Vi gør
det for at ses og være sammen. Det er hyggeligt at lave lidt kreativt sammen.
Hvornår og hvordan er de opstået? Vi har gjort det siden barndommen.
Har du dine egne juletraditioner som du selv har ’lavet’? Adventskalender med
kæresten – giver hinanden en hver. Ellers har vi adventslys, men tænder alle 4
samtidig ellers kan jeg ikke styre det, da vi så glemmer det.
Hvordan fejrer du juleaften? Almindelig tradition på skift ved søster og forældre
med søster.
Laver du/I konfekt i december? Med hvilke ingredienser?
Ja – se spørgsmålet Hvilke traditioner har I, i familien? Ingredienserne er marcipan,
nougat, smeltechokolade knapper, chokoladebunde, m&m’s, krymmel, valnødder
hasselnødder. I år har vi også prøvet den nye grønne marcipan fra Odense
Marcipan.
Vile du gerne gå endnu mere op i julen og alt hvad der hører til? Eller sker der
nok? Ja! Jeg ønsker mig flere weekender i december så jeg kan se flere folk. Det er
prioritering, selvfølgelig. Desuden ville jeg gerne lave mere mad fra bunden, men
mangler tiden.
Har du travlt i december? Både med gaveindkøb og/eller mad indkøb? Ja men
ikke kun fordi det er december. Gaverne har jeg købt i god tid i november, fordi jeg
skal på ferie med kæresten og hans familie den 12. Desuden har jeg arbejde. Jeg
skal fejre jul i Hjørring, den kommer til at vare flere dage nu vi er der, så det
stresser mig også lidt. Udover det vil jeg rigtig gerne træne på grund af den fede
jule mad, så har lidt travlt, men travlt på den gode måde.
76
Gør du noget for at stresse af? Motion, en god bog eller ses med veninderne? Jeg
lytter til min krop og er god til at tænke på mig selv. Enden går jeg en tur, sætter en
film eller også sidder jeg helt stille i sofaen med en kop kaffe og slapper helt af.
Hvorfor/Hvorfor ikke? For at holde med kontakt med folk man ikke lige ser
Tænker du at du har brug for en den hvor du slapper helt af og slet ikke tænker på
gaveindkøb eller andre i julen? Det har jeg ikke helt vildt behov for da jeg er god til
at tage pauser i hverdagen. Hygger mig med at have travlt. Men det ville være
dejligt selvfølgelig.
Man kan sagtens selv trille kugler i marcipan så ville være godt med en konditor,
som underviser nemme tricks, som man senere kan vise videre til eventuelt
kæresten og familien.
Hvis du blev inviteret til en julehyggedag med dine veninde og andre kvinder på
din alder, ville du deltage? Uddyb idéen. Absolut, men prisen kan være en hindring
med et stramt budget.
Kender du til ’Julehjælpen’? Hvad syntes du om det? Nej, kender det ikke. Men
kender til mødrehjælpen, og hvis det bare ligner lidt det så er det en kanon idé!
Hvis du var med til den julehyggedag, ville du da være villig til at betale et beløb
for at deltage? Beløbet: 50-100,-. Beløbet går til et velgørenhedsformål.
Overvejes, man kan ligeså godt være der hjemme hvis det bare er konfekt lavning.
Det skal være en café hvor der er hyggeligt og hvor kun de tilmeldte som skal lave
konfekt er der. Ikke andre gæster som kommer og går. Det vil spolere det intime.
Hvis de donerer – ja godt samarbejde! Super godt med samarbejde. Man bruger
penge til velgørenheden, men man får tid til sig selv og får en good feeling.
Så hvis de 50,- ud af de 150,- går direkte til Dansk Julehjælp er det en rigtig god idé.
Bruger du nogle sociale medier som f.x. facebook, twitter eller andet ? Facebook
Andet:
Mangler inspiration til nyt konfekt. Har ikke tjekket hjemmesiden, men mangler
reklame man lige falder over. Konfekt på mere moderne måde, opfindsomt,
kreativt. Nye ’fremmede’ opskrifter.
Ville ikke genere mig hvis der også var par med til arrangementet. Par laver ikke
typisk konfekt, så en oplagt mulighed.
77
Bilag 4 – artikel omkring j-dag
Samlet set en af de mest fantastiske marketingcases, man kan finde i
Danmark.
30. oktober 2009
Men hvem fik egentlig ideen til J-Dag? Den bliver ofte knyttet
sammen med Peter Wibroe, men den historie dementeres af
Thomas Tingstrup - medstifter og partner i Substanz indtil i sommer,
hvor han slog sig ned i Nepal med forskellige konsulentydelser på
programmet.
J-Dagen blev opfundet med et glas Beaujolais i hånden
AF: FINN GRAVERSEN
I dag er det J-Dag. For 19. gang. Og i år er det 25 år siden Peter Wibroes
skattede reklamefilm for Tuborg Julebryg første gang blev vist. Men det
var ikke ham, der opfandt J-dag.
Reklamefilmen for Tuborgs Julebryg, hvor Julemanden møder en
ølbil fra Tuborg, er på det nærmeste folkeeje. Det er ikke rigtig jul
uden, at den har været på skærmen.
Ophavsmanden til filmen er Peter Wibroe, og det er faktisk i år 25 år
siden, den første gang blev vist i biograferne. Og det er 30 år siden,
Peter Wibroe lagde grunden til universet, da han tegnede et
julepostkort for Tuborg.
Julebryggen blev lanceret i 1981 ind imellem postkortet og film. Og i
1990 kom så J-dagen til - den begivenhed, der om nogen fik sat skub
i salget, således at Tuborgs Julebryg er helt dominerende i
segmentet.
I slutningen af 80erne var han grøn produktchef hos Tuborg. Det var
en periode, hvor man hvert år - den 2. onsdag i november - samlede
et stort antal mennesker til at modtage årets Beaujolais Nouveau.
Og således stod Thomas Tingstrup i 1989 med et glas kold rødvin i
hånden og undrede sig over, hvorfor man ikke stod og ventede på
f.eks. Tuborgs Julebryg, der dengang var et produkt med et salg på
blot 4-5 mio. flasker - langt mindre end X-mas fra Wibroe.
Thomas Tingstrup fortæller hele historien på sin blog - og her kan
man bl.a. læse om Peter Wibroe's rolle:
"Mener at kunne huske at han faktisk svinede tiltaget til en sen
nattetime på Palæ. Godt nok mente han vist ikke helt det han
sagde... for da en halvsovende Ludvigsen vågnede op midt i Wibroes
negative juleudladninger og udbrød:
Jamen Peter, det er da skide skægt. Det er jo alt det Partners står for!
78
... da kunne han altså ikke lade være med at grine".
Iført tømmermænd fra sur vin tog han dagen efter Beaujolaiseventen fat i Bjørn Karsholt, der var marketingdirektør - han spillede
dog bolden videre til Mogens Jønck, der var direktør.
Her lød den klare afvisning, at en ide om at køre ud kl. 23.59 en
onsdag aften med Julebryggen ville være umulig på grund af diverse
arbejdstidsregler for chaufførerne.
Det dæmpede ildhu'en for en tid - men den kom dog tilbage, og efter
at have leget chauffør i nogle dage lykkedes det faktisk at få
chaufførerne med på ideen.
J-Dagen blev skabt, og det første år var der alene i København 100
steder, som deltog. Men det var ikke blot et spørgsmål om at
modtage øl - stederne skulle sørge for at arrangere et eller andet
som opvarmning.
"Om det var julefrokost, julebingo, jule jazz eller julestrip - det var
fuldstændigt ligegyldigt. Bare der skete noget", fortæller Thomas
Tingstrup.
Derefter gik det stærkt. År 2 var der i København 1.000 steder, der
deltog. Og siden er begivenheden blevet så stor, at man har måttet
flytte den til om fredagen - bl.a. fordi de unge ikke evnede at komme
i skole oven på en J-Dag.
Thomas Tingstrup fremhæver desuden en masse sjove PR-gimmicks
som noget, der har været med til at bygge successen.
79
Bilag 5 – Navn og slogan brainstorm
80
Bilag 6 – Wireframes
Wireframe på www.christmaspalace.com
81
Wireframe på www.allthingschristmas.com
82
Wireframe på www.anthonberg.dk
83
Bilag 7 – udviklingsprocessen samt det endelige resultat for websitet
Udviklingsprocessen
84
Det endelige resultat
85
Bilag 8 – Udviklingen af designet for mobilapplikationen
86
Bilag 9 – Brug af tavler
87
Bilag 10 – kodeeksempler
Kodeeksempel 1 – App
Kodeeksempel 2 – php

November 2013

Transcription

Similar documents

KLIK HER - Danish Food Supply

Forældre skal da turde tage konflikterne med deres børn

Eksotiske krydderier i Botanisk Have – en oversigt

Hold det enkelt, så virker det

2230 brandbog-VS-05.indd - Business Lolland