FAKTA Q - Innovater A/S

Marts 2014 · Nr. 95
avisen
Landsforeningen af Patientrådgivere
og Bistandsværger i Danmark
Fagligt talt...
Temadage / landsmøde
Formandens beretning 2013
Folketingets §71-tilsyn
Medicinering
Hash og lovliggørelse
Hvordan stilles der spørgsmål
Om proportionalitet
Dømt på forhånd?
Straffeattest via politi.dk
ISSN 1396-2620
&
Landsforeningen
af Patientrådgivere
Bistandsværger i Danmark
Kort nyt...
Om de nye ministre
Bag tallene
Ombuds­manden ind i sag
Rapport fra kursus­udvalget
LPD · avisen 1
avisen
LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og
Bistandsværger i Danmark
Lederen
Inde i avisen kan I i årsberetningen læse meget om året der er gået og hvilke udfordringer vi står overfor i 2014.
På vores områder som bistandsværger og patientrådgiver har vi fået 2 nye ministre.
Vi har fået 2 ” Hækkerupper”, hvoraf den ene har giftet sig til navnet.
Redaktion: Formand Ole Kølle
Redaktionsmedarbejder:
Ad. hoc-medlemmer efter behov.
Ansvarlig i forhold til
medie­ansvarsloven: Ole Kølle
Bladets ledende artikler produceres
af LPD. Indholdet af andre artikler
dækker ikke nødvendigvis LPD’s
holdninger
Layout og tryk:
Mark & Storm Grafisk
Bladet udkommer: Ca. 4 - 5 gange
årligt og trykkes i et oplag på
ca. 2000 stk.
Næste materiale-deadline
1. maj 2014
Redaktion og ekspedition:
Ole Kølle
Skovager 8, 4400 Kalundborg
[email protected]
[email protected]
Mobil: 41820834
Artikler til bladet e-mailes
på wordfil til: [email protected]
Justitsminister Karen Hækkerup har afløst Morten Bødskov. Se hendes CV inde i avisen.
Nick Hækkerup er blevet minister for Sundhed og Forebyggelse. Se også hans CV
inde i avisen.
LPD ønsker begge ministre et stort tillykke med deres udnævnelse og håber på et
rigtig godt samarbejde med begge ministerier, hvad vi plejer at have.
Der snakkes ofte om tilsyn på de psykiatriske sygehuse og på bosteder for psykisk
syge personer.
Der er i Danmark 3 instanser, som kan føre uanmeldt besøg på de psykiatriske sygehuse og se, at alt foregår efter lovens bogstav.
Det er Ombudsmanden - § 71- Tilsynet samt os selv, nemlig alle patientrådgivere og
bistandsværger, som jo har uhindret adgang ( telefonisk , skriftligt og personligt ) på
alle de lukkede afdelinger uden forudanmeldt besøg.
§ 71- Tilsynet fører et vist antal uanmeldte og anmeldte besøg hvert år.
Inde i avisen kan læses om Tilsynets anmeldte besøg på Psykiatrisk Center København, afdeling A, Bispebjerg.
Der er dejligt at se, at Tilsynet er meget grundig ved deres besøg rundt om i landet.
På Tilsynets hjemmeside kan læses om både uanmeldte og anmeldte besøg andre
steder i landet.
LPD er meget glade for den rigtig gode kontakt vi har til Tilsynet i gensidig respekt
for det arbejde, som udføres begge steder.
WWW.LPD-INFO.DK
Bestyrelsen i LPD:
Ole Kølle · formand og ans. red.
Skovager 8,
4400 Kalundborg
[email protected]
[email protected]
Mobil: 41820834
Jan Labusz, næstformand
Chr. Hansensvej 27,
4300 Holbæk
[email protected]
tlf. 59441528 / 40561577
Kirsten Andersen, medlem
Erantisvej 5,
4520 Svinninge
[email protected]
tlf. 23806071
2 LPD · avisen
Mogens Michaelsen · kasserer
Strandvej 2, 4862 Guldborg
[email protected]
tlf. 23461975
Niels Simonsen – medlem
Tangsøparken 22,
Hammerum
7400 Herning
Katrine Kleist - 1. suppleant
Hyrdeengen 299
2625 Vallensbæk
[email protected]
27212574
John Ahlfors 2. suppleant
Døjringe Huse 5,
4180 Sorø
[email protected]
tlf. 24945054
Erik Dahlgaard · sekretær
Cresteonsgade 1A,
7500 Holstebro
[email protected]
tlf. 30628193
Susan Lundgren · medlem
Tårup Byvej 13,
5871 Frørup
[email protected]
tlf. 20205484
Poul Mødekjær · Regnskabskontrollant
Lyshøj Allé 1, st. tv.
2500 Valby
40733421
Shiv Kishore · Regnskabskontrollant suppleant
Sallingvej 27, st.th.
2720 Vanløse
[email protected]
Tlf. 43643102
Som skrevet i beretningen har LPD næste år 25 års jubilæum. Nogle har været med siden starten i 1989. Her blev
den nye lov jo vedtaget den 24. maj til ikrafttrædelse den
1. oktober samme år.
Mange kan givet huske de noget ” kaotiske ” tilstande vi
begyndte under. Der var ikke lavet et færdigt cirkulære
inden starten og Statsforvaltningerne vidste dårligt, hvordan det hele var ” skruet sammen”.
I erkendelse af den manglende information bliv patientrådgiverne inviteret til møde med Sind i det jyske. Vi havde
et rigtig godt møde og det var et rigtig godt initiativ fra
Sinds side.
Sind havde nok ønsket, at vi blev en ” afdeling” under
”Sindparaplyen”, men vi fandt jo hurtigt ud af, at det nok
ikke var lige der, vi hørte hjemme.
Sind er jo en interesseorganisation, mens vi jo er lægfolk,
der ikke er tilknyttet nogen bestemt organisation.
Vi havde i de efterfølgende år et rigtig godt samarbejde
med specielt den juridiske afdeling i Sind, men også med
Sind generelt.
Vi har da stadig et udmærket samarbejde, men det er på et
mere sporadisk plan.
LPD samarbejder gerne med de foreninger, der arbejder
inden for det psykiatriske område, hvor det altid tydeligt
vil fremgå, at vi er LÆGMANDSFORENINGEN, der ikke er
tilknyttet nogen bestemt interesseorganisation.
Det historiske tilbageblik vil fortsætte i de kommende
numre og vi modtager rigtig gerne oplevelser fra starten
af vores ” funktionsperiode”.
INDHOLD
Fagligt talt...
Temadage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6-7
Indkaldelse til landsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Dagsorden, landsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Forslag til behandling på årsmødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Tilmelding til landsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Oplæg til paneldeltagerne til temadage 2014 i Fredericia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Vedtægter for Landsforeningen af Patientrådgivere og
Bistandsværger i Danmark (LPD) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14-15
Formandens beretning 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16-18
Folketingets §71-tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20-25
Medicinering i arresthuse, lukkede afdelinger og fængsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26-27
Det er nu blevet muligt at bestille straffeattest digitalt via politi.dk . . . . . . . . . . . . . 28-31
Om proportionalitet i forbindelse med prøvelse af dom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32-33
Hash og lovliggørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36-38
Hash holder unge fast i psykisk sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39-40
Hvordan stilles der spørgsmål til LPD? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Dømt på forhånd? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42-43
Kort nyt...
Om den ny minister for sundhed og forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Om den ny justitsminister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Regeringen har jo meldt en politik ud på det psykiatriske
område. LPD vil i de kommende måneder meget nøje
følge disse udmeldinger og vi vil prøve et få et interview
med begge ministre inden næste nummer af LPD – avisen
udkommer, så vi kan få ministrenes egne ord for de lovede
udmeldinger.
Ligeledes vil vi gerne lave et interview med de 2 politiske
formænd for Folketingets udvalg på vores områder.
Der er nok at holde øje med, men det er også vigtigt, at vi
ikke glemmer os selv og viden, som vi gerne skulle være i
besiddelse af for at kunne varetage de to meget ansvarsfulde opgaver som henholdsvis patientrådgiver og bistandsværge.
Derfor følger vi selvfølgelig op med kurser – temadage mv.
Læs alt om dette på vores hjemmeside, www.lpd-info.dk,
og følg med i debatten og spørgsmålene til bestyrelsen.
Nyd den milde vinter. Vi ses i Fredericia til april.
Betaling af kontingent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Bag tallene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Ombuds­manden ind i sag om fikseret indsat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Rapport fra kursus­udvalget og opfordring til vore læsere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Min mening - Debat
Sindslidende har godt af at blive kaldt sindslidende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34-35
Ansvarshavende Redaktør
Ole Kølle
LPD · avisen 3
Om den ny minister for
sundhed og forebyggelse
Nick Hækkerup er født 3. april 1968 i Fredensborg. Nick
Hækkerup er gift med Petra Freisleben Hækkerup, der er
landskabsarkitekt. Nick Hækkerup har fire børn; Fie (1994),
Mille (1998), Emil (2003) og Malthe (2006).
Politisk karriere
Minister for sundhed og forebyggelse fra 3. februar 2014
Handels- og europaminister fra 9. august 2013 til 3. februar 2014
Forsvarsminister fra 3. oktober 2011 til 9. august 2013
Medlem af Folketinget siden 13. november 2007 som kandidat for Socialdemokraterne i Egedalskredsen.
Socialdemokraternes skatteordfører, 2007-2011.
Medlem af Folketingets Finansudvalg, 2007-2011.
Medlem af Folketingets Skatteudvalg, 2007-2011. Medlem
af Skatterådet, 2007-2009.
Medlem af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen,
2009-2010.
Stedfortræder i Folketingets Retsudvalg, 2007-2008.
Stedfortræder i Folketingets Kommunaludvalg, 20072011.
Borgmester i Hillerød Kommune, 2000-2007.
Medlem af byrådet i Hillerød Kommune for Socialdemokraterne, 1994-2007.
4 LPD · avisen
Uddannelse og erhverv
Adjunkt ved Københavns Universitet, 1998-2000.
Ph.d. i jura med en afhandling om kontrol og sanktioner i
EF retten, 1994-1998.
Fuldmægtig ved Landsskatteretten, 1994.
Cand.jur. fra Københavns Universitet, 1988-1994.
Aftjent værnepligt ved Søværnets Eksercerskole i Auderød. Valgt til landstalsmand.
Tillidshverv
Næstformand for Socialdemokraterne, 2005-2012.
Formand for Atlantsammenslutningens bestyrelse, 20042009.
Medlem og senere formand for bestyrelsen i Hovedstadsregionens Naturgasselskab, 1998-2008
Publikationer og andet
Forfatter af ”Controls and Sanctions in the EU Law”, DJØF
Forlag, 2001.
Medforfatter af ”Udvikling i EU siden 1992 på de områder,
der er omfattet af de danske forbehold”, Dansk Udenrigspolitisk Institut(DUPI), 2000.
Ph.d.-afhandlingen ”Kontrol og sanktioner i EF retten, bekæmpelser af uregelmæssigheder overfor EF’s budget”,
1998.
Kort nyt...
Om den ny justitsminister
Karen Angelo Hækkerup, født 12. juni 1974 i Hillerød.
Medlemsperiode i Folketinget
Folketingsmedlem for Socialdemokraterne i Københavns
Storkreds, fra 13. november 2007.
Folketingsmedlem for Socialdemokraterne i Københavns
Amtskreds, fra 8. februar 2005 til november 2007.
Kandidat for Socialdemokraterne i Tårnbykredsen, fra
2007.
Kandidat for Socialdemokraterne i Amagerkredsen, fra
2004 til 2006.
Parlamentarisk karriere
Justitsminister fra 12. december 2013.
Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra 9. august til
12. december 2013.
Social- og integrationsminister fra 3. oktober 2011 til 9.
august 2013.
Retsordfører fra januar 2007 til 2011.
Forbrugerpolitisk ordfører 2005 til 2007.
Uddannelse
Cand.scient.pol., Københavns Universitet, 2010.
Bachelor i statskundskab, Københavns Universitet, fra
1995 til 2000.
Historie, Odense Universitet, fra 1994 til 1995.
Gymnasiet, Odense Katedralskole, fra 1990 til 1993.
Tillidserhverv
Medlem af bestyrelsen for Støttevenner mod incest i Danmark, fra 2008 til 2011.
Medlem af Hovedstadens Sygehusfællesskabs bestyrelse,
fra 2001 til 2005.
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation, fra 1998 til
2005.
LPD · avisen 5
Tema
Temadage
Dato:
4. til 6. april 2014
Patientrådgivere
Bistandsværger
Sted: Hotel Medio, Fredericia
Landsmøde
Kolding Landevej 6, 7000 Fredericia
Der kan forekomme ændringer!
Fredag
Aktivitet
17:00-18:00
Indkvartering
18:00-19:30
Middag
19:35-19:45
Velkomst og orientering om forløb
Diskussion om LPD’s mærkesager – se
nedenfor *) Erfaringsudveksling
Hyggeligt samvær
19:45- 22:00
22:00- ?
Lørdag
Underviser
Aktivitet
Underviser
08:00-09:00
Morgenmad
09:00-10:00
God sygehusskik **) Se nedenfor
Isabel Gindeberg Oversygeplejerske,
Middelfart
10:00-10:15
Temadage afbrydes
Landsmøde - Dagsorden iht. vedtægter
På valg: Ole Kølle, Erik Dahlgaard
og Mogens Michaelsen samt
suppleanter.
2. del af temadagene begynder
10:15- 12:15
12:15-14:00
14:00-18:00
Frokost
Paneldebat.
Tvang i psykiatrien med
underliggende temaer.
14:00-18:00
Pauser indlægges
18:30-20:00
Middag
6 LPD · avisen
Karen Klint, (medlem af §71-tilsynet)
Anne Mette F. Kristensen, overl.
Jesper Bak, oversplej.,
SD, MPH, Phd. stud
Martin Lund Aggerholm, pårørende
Ole Kølle, bistandsværge/patient­
rådgiver
Fagligt talt...
a dage
Søndag
Aktivitet
Underviser
08:00-09:00
Morgenmad
09:00-12:00
Alt det Henning aldrig når!
Henning Lund Sørensen
10:00-10:15
Pause/værelse check ud
12:00-12:30
Evaluering - kørsel
12:30-14:00
Frokost
Afrejse
Tak for denne gang!
*) Mærkepunkter:
LPD vil arbejde for, at uddanne alle bistandsværger og patientrådgivere bedst muligt og oplyse dem om nyeste
lovgivning og fortolkning ud fra de midler, der er stillet til rådighed af ministerierne.
LPD vil arbejde for, at alle bistandsværger og patientrådgivere skal have en uddannelse før opstart.
LPD vil arbejde for, at forholdene gøres bedre, herunder lønforhold, for alle bistandsværger og patientrådgivere i
Danmark, der arbejder under den danske lovgivning.
LPD vil arbejde for, at pårørende bistandsværger afskaffes.
LPD vil arbejde for, at advokater ikke kan være bistandsværger og advokat for samme patient.
LPD vil arbejde for, at alle bistandsværger og patientrådgivere bliver organiseret
i LPD.
LPD vil arbejde for, at servicere sine egne medlemmer og rådgive disse ud fra personlige sager, der måtte foreligge.
Fint, såfremt deltager til temadagene vil gennemgå punkterne, som herefter diskuteres fredag aften. Deltagerne er
også meget velkomne til at komme med andre forslag, som vil være relevant for LPD at arbejde for.
**): God sygehusskik.
Oversygeplejerske Isabel Gindeberg, Middelfart kommer og fortæller om dette vigtige emne og vil bl.a. komme ind på
følgende emner.
Hvad forstås ved god sygehusskik?
Hvor står det i loven?
Hvem skal sørge for at loven omkring god sygehusskik overholdes?
Hvor klages der hen, hvis der er noget at klage over i henhold til god sygehusskik?
Hvordan oplever afdelingerne bistandsværgerne og patientrådgiverne? Som samarbejdspartnere eller kontrollanter?
Hvad gør afdelingen, hvis man er meget utilfreds med en patientrådgiver eller bistandsværge?
Har de indlagtes familie/pårørende mulighed for at blande sig i indlæggelsen og henvise til god sygehusskik, hvis der er
forhold at klage over?
Hvordan håndteres god sygehusskik i henhold til loven og kontrol på patienternes værelser, hvis ikke pårørende,
bistandsværger og patientrådgivere får adgang til værelserne, men kun har mulighed for at besøge patienten i et
besøgsværelse?
Isabel Gindeberg vil under foredraget komme med eksempler fra dagligdagen om, hvordan god sygehusskik tackles på
hendes afdeling.
LPD · avisen 7
Indkaldelse til
landsmøde 2014
på Fredericia Hotel Medio
Kolding Landevej 6 - 7000 Fredericia
lørdag den 5. april 2014 kl. 10.00
i forbindelse med TEMADAGE.
Vi vil genoptage den gamle tradition med at holde
Landsmøder rundt om i landet.
Vi holder i 2014 Landsmødet lørdag formiddag,
hvor vi så håber, at der vil komme en del.
Vel mødt til landsmøde i Fredericia.
Fagligt talt...
Dagsorden
til landsmødet på Fredericia Hotel Medio
Kolding Landevej 6 - 7000 Fredericia
lørdag den 5. april 2014 kl. 10.00
1.
Valg af dirigent, referent og 3 stemmetællere.
2.
Godkendelse af dagsorden for Landsmødet.
3.
Formanden fremlægger LPD´s beretning.
4.Kassereren beretning, herunder fremlæggelse af revideret
regnskab til godkendelse.
5.Kassereren fremlæggelse af LPD`s budget for næste år
samt forslag til kontingent gældende for det efterfølgende år.
6.Behandling af indkomne forslag. Der er indkommet et forslag fra Torben Høegh Rask, som kan læses efter dagsordenen.
7.
Valg af formand på lige år, jf. § 5.
8.
Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer + suppleanter.
9.
Valg af regnskabskontrollant + suppleant.
10.Eventuelt.
Bestyrelsen
LPD · avisen 9
Forslag til behandling på årsmødet
den 5. april 2014
Jeg skal bede om, at følgende forslag drøftes og behandles under punktet for indkomne forslag på dagsordenen
ved årsmødet den 5. april 2014:
Årsmødet 2014 henstiller til bestyrelsen, at der det
kommende år bliver opstillet mål for den fremtidige
bistandsværge funktion med henblik på en tydeliggørelse og ajourføring af opgaverne og vilkår, herunder kompetencer, rettigheder og ansvar. Bestyrelsen
fremlægger senest på årsødet 2015 forslag til, hvilke
indsatspunkter til forbedring af bistandsværgernes
vilkår, der vil blive arbejdet med over for Folketinget
og andre relevante myndigheder samt samarbejdspartnere.
Motivering:
På årsmødet 2013 blev der fra flere medlemmers side rejst
kritik af de elendige vilkår, som bistandsværgerne er udsat
for i deres daglige arbejde. Blandt andet er kendskabet til
bistandsværgefunktionen yderst sparsomt på psykiatriske
hospitaler, distriktspsykiatrien, bosteder og hos kommunale sagsbehandlere.
Der eksisterer ikke fastlagte kvalitetsstandarder gældende
for hospitalerne, i forhold til kriminalforsorgen, distriktspsykiatrien, bostederne og kommunale myndigheder,
som klart definerer indholdet til et professionelle samarbejde med bistandsværgerne. Det være sig eksempelvis
indkaldelser til udskrivnings- og koordinationsmøder på
hospitalerne, netværksmøder på bosteder og i egen bopæl. Der mangler ligeledes klare kvalitetsstandarder for
bistandsværgerne arbejde. Det gælder både opgaverne
i forhold til at hjælpe de sigtede/tiltalte og dømte under
retssager, og i særdeleshed med hensyn til de efterfølgende opgaver med besøg, rådgivning og støtte ved klagesager af de behandlings- og anbringelsesdømte. Det skal
i den forbindelse bemærkes, at Folketingets §71 udvalg i
deres tilbagemeldinger i 2013 til de daværende regionale
Statsforvaltninger havde fokus på lave mødedeltagelse for
patientrådgivere/bistandsværger ved De Psykiatriske Patientklagenævn møder.
På De psykiatriske Patientklagenævn regionale informationsmøder i november blev der i Odense stillet spørgsmål
ved, om bistandsværgerne fungerede som patientrådgivere i tilfælde af tvangsforanstaltninger på de psykiatriske
hospitaler, og at det i stedet var de særligt udpegede patientrådgivere, som skulle bistå med indsendelse af eventuelle klageskrivelser ved tvang og deltage ved Patientklagenævnenes møder. Er der sket en ændring?
10 LPD · avisen
Det er bistandsværgens løbende opgave at holde sig underrettet om den dømte tilstand. Hvilke forpligtelser hviler der i hvervet, hvis der kan konstateres mangelfuld behandling og omsorgssvigt hos den dømte?
Bistandsværgerne er glemt i de senere års digitalisering af
adgang til journaler
og behandlingsplaner samt udveksling af informationer.
Der mangler klarhed over bistandsværgernes forsikringsmæssige dækning under udførelse af erhvervet, ligesom
der mangler mulighed for professionel supervision efter
besøg hos psykiske syge personer.
Ifølge bekendtgørelsen for bistandsværger skal der så vidt
muligt beskikkes en af den sigtedes, tiltaltes eller dømtes
nærmeste pårørende som bistandsværge. Set fra den sigtedes, tiltaltes eller dømtes side vil det efter min mening
være at foretrække, hvis der kan findes en person, som
frivilligt vil lægge tid og kræfter i at engagere sig i den
dømte situation og bistå med hjælp og samtaler i forhold,
til samarbejdet med alle de parter, som den pågældende
skal forholde sig til. Men som antaget bistandsværge af
Statsforvaltningen er honoreringen og vilkårene særdeles
ringe i forhold til, at det er muligt at yde den nødvendige
bistand.
Det er således min opfattelse, at bistandsværgehvervet
trænger til en grundig revision og ny formulering af opgaver, beføjelser og ansvar, hvis funktionen fremover skal
leve op til ordet ”at yde bistand” som netop indgår i navnet.
Venlig hilsen
Torben Høegh Rask
Temadage
Landsmøde
4. - 6. april 2014
Tilmelding:
den 4. til 6. april
Mogens Michaelsen
Strandvej 2
4862 Guldborg, - eller send gerne pr mail:
[email protected]
Jeg forventer at køre selv og har plads til
i bilen.
✃
Hotel Medio, Kolding
Landevej 6, 7000 Fredericia
❏ Jeg ønsker overnatning
❏ Jeg ønsker ikke overnatning
❏ Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag
❏ Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag
Jeg har følgende kostønsker:
Navn Adresse
Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en
anden deltager mv.):
E- mail
Telefon
Medlemsnr.
Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler
(lave takst på 2,10 kr.). Udgift til broen dækkes kun
ved originalbillet (ej brobizz )
Ankomst:
den 4. april
Da det er først til mølle princippet og vi kun har et
begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt.
Afrejse:
den 6. april
Jeg er:
❏ patientrådgiver
❏ bistandsværge
❏ andet
Seneste tilmelding: 10. marts 2013.
Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse
senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden.
Se også www.LPD-info.dk
LPD · avisen 11
Oplæg til paneldeltagerne til
temadage 2014 i Fredericia
Temaet er tvang i psykiatrien og hvordan vi kan minimere den stigende tvang der anvendes
på de lukkede psykiatriske afdelinger.
Vi godt kan brede os ud over emnet tvang, som dog bør være hovedtemaet set i henhold til de
udmeldinger, der er kommet fra regeringen om øget tilskud til psykiatrien. Ordstyrerne afgør,
om der bliver tid til dette.
Paneldeltagerne bedes i deres oplæg komme ind på de
underliggende punkter i deres oplæg til debatten, hvor
det er relevant for dem.
ud for tidligt, for at skaffe plads, så de udskrevne patienter overlades til sig selv, og deres tilstand bliver dårligere
i forhold til, hvis de blev færdigbehandlede?
Der bliver 60 minutter til at komme med et oplæg til den
videre tre- timers debat med indlagte pauser. De 60 minutter deles mellem paneldeltagerne.
• Det nyligt udsendte udspil fra regeringen om tilførsel
af midler til psykiatrien for at nedbringe anvendelsen af
tvang – er det realistisk med hensyn til økonomi, sengepladser, uddannelse m.m. og hvor lang vil tidshorisonten
være for at få det ideelle behandlersystem, hvis vi skeler
til fx England?
Debatten styres af Jan Fasting Hansen og Jan Labusz, og
der vil blive mulighed for at stille spørgsmål, kommentere
og blande sig i debatten fra tilhørerne.
Paneldebatten vil i de fire timer være åben for tilhørere,
pårørende, presse og andre der føler interesse for området.
Tilmelding som tilhører til Mogens Michaelsen på email
[email protected] senest 2. april 2014.
• Hvad viser statistikkerne om tvang i psykiatrien i Danmark?
• Er der fordele ved anvendelse af tvang?
• Hvordan harmonerer mindstemiddels princippets anvendelse i forhold til den tvang der anvendes i danske lukkede psykiatriske afdelinger?
• Er tvangsfrie afdelinger til behandling af psykisk syge en
mulighed?
• Hvad skal der til af ressourcer og økonomi for at få det
ideelle behandlersystem?
• Vil der ske en øgning i tvangen, hvis alle de psykisk syge
i fængslerne og arresthusene bliver anbragt, hvor de rettelig hører hjemme?
• Er der en tendens til at sende besværlige patienter videre
til andre afdelinger, så man slipper for dem, og det nye
behandlingssted så er tvunget til at bruge mere tvang?
• Er der tilstrækkeligt med sengepladser i vores nuværende system, og hvis der er for få, er det så fordi, man holder
længere på patienterne end nødvendigt?
• Er der på den anden side for mange patienter der lukkes
12 LPD · avisen
• Er der en stigning i antallet af klager over tvang, som fører
til retsafgørelser?
• Bruges der i virkeligheden for meget tid i retterne, hvor
lægerne skal forklare deres anvendelse af tvang frem for
at bruge tiden på hospitalerne?
Er man begyndt at anvende begrebet menneskerettigheder i de danske retssale med efterfølgende større erstatninger for uberettiget tvang?
• Har Torturkommissionen, der kommer til Danmark hvert
4. år, og sidst var her i februar 2014, indflydelse på erstatningssager og fremtidig anvendelse af tvang i Danmark?
Hvordan vil det perfekte samarbejde mellem pårørende
og en afdelings overlæge med personale efter jeres mening være?
• Hvor er det at samarbejdet eller mangel på samme går
galt mellem lægerne og til dels afdelingspersonale på
den ene side og pårørende/patientrådgivere og bistandsværger på den anden side?
• Hvad kan §71-tilsynet gøre for at forbedre forholdene på
de psykiatriske afdelinger, og gør §71-tilsynet noget ved
de henvendelser de får om urimelige forhold, set fra klagernes synspunkt?
• Hvad skal der til før §71-tilsynet skrider ind, og har der
været mange henvendelser i løbet af forgangne år?
• Kan samarbejdet mellem afdelingerne/lægerne og patienternes patientrådgivere/bistandsværger blive bedre,
således at man via dette kan nedbringe tvangen, og har
dårligt samarbejde ført til unødig tvang?
Girokort
fremsendes
ikke!
Overfør venligst det årlige kontingent
på kroner 350 til LPD via netbank:
Reg. 0704 Konto 000 248 5087
Kontingentet er gældende for kalenderåret
Du kan naturligvis også få dit
pengeinstitut til at overføre
kontingentet på kr. 350 ved at oplyse
Reg. 0704 kontonummer 000 248 5087
Kun medlemmer, der har indbetalt
kontingent rettidigt iht. vedtægterne, har stemmeret
på LPD’s landsmøde,
ligesom der alene ydes rådgivning og support til dem
der har indbetalt det årlige kontingent.
Andre henvises til www.LPD-info.dk
Mogens Michaelsen, LPD-kasserer
E-mail: [email protected]
LPD · avisen 13
Vedtægter for Landsforeningen
af Patientrådgivere og
Bistandsværger i Danmark (LPD)
§ 1. Navn og hjemsted
1) Foreningen er stiftet den 28.09.1990 under navnet
Landsforeningen af Patientrådgivere i Danmark (LPD),
som ændret den 16.09.1995 til Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark (LPD).
den, får status som passivt medlem.
3) kontingent:
Kontingentet fastsættes for efterfølgende regnskabsår
af Landsmødet og indbetales senest inden udgangen
af februar Kontingentet er gældende for det indeværende kalenderår.
2) Foreningens hjemsted er formandens adresse.
§ 4. Landsmødet
§ 2. Formål
1) gennem øget samarbejde patientrådgiverne indbyrdes, at skabe ensartede og forbedrede vilkår for
patientrådgivningsarbejdet og derved fremme vore
muligheder for at hjælpe sindslidende patienter under
enhver tvangsforanstaltning.
2) gennem øget samarbejde bistandsværgerne indbyrdes at skabe ensartede og forbedrede vilkår for
bistandsværgearbejdet og derved fremme vore muligheder for at hjælpe sigtede / tiltalte eller dømte
personer bedst muligt under retssagen og en eventuel
idømt foranstaltning.
§ 3. Medlemsforhold
1) optagelse:
Som aktive medlemmer kan optages alle ansatte patientrådgivere, bistandsværger.
Som passive medlemmer kan optages alle andre.
2) udmeldelse og eksklusion:
Udmeldelse skal ske skriftligt med 1 måneds varsel.
Medlemmer, der trods påkrav ikke har betalt kontingent senest 6 mdr. efter forfaldsdag kan slettes.
Et medlem, der modarbejder foreningens formål kan
ekskluderes af foreningen.
Afgørelse herom træffes af bestyrelsen. Bestyrelsens
afgørelse kan omgøres af Landsmødet med 2/3 majoritet af de fremmødte.
Et medlem, der afskediges af ansættelsesmyndighe14 LPD · avisen
1) Landsmødet er foreningens øverste myndighed.
Alle beslutninger træffes ved simpelt flertal med undtagelse af omgørelse af bestyrelsens beslutning om
eksklusion, jf. § 3, stk. 2 og beslutning om ændring af
vedtægter, jf. § 8
Afstemning foregår skriftligt, såfremt ét medlem måtte ønske dette.
Alle aktive og fremmødte medlemmer, som har betalt
kontingent rettidigt, er stemmeberettigede på Landsmødet. Stemmesedler udleveres ved landsmødets
start.
Passive medlemmer er møde- og taleberettigede.
2) D
er afholdes Landsmøde hvert år inden udgangen af
maj. Bestyrelsen fastlægger mødested.
Indkaldelse til Landsmødet med angivelse af (foreløbig) dagsorden skal finde sted med mindst
4 ugers varsel gennem offentliggørelse i LPD-avisen
eller på anden vis.
Forslag, der ønskes behandlet på Landsmødet, skal
være formanden i hænde senest 14 dage før dette,
dog skal forslag til vedtægtsændringer være formanden i hænde senest 1. februar. Forslag til vedtægtsændringer udsendes sammen med indkaldelse til årsmødet.
å Landsmødet skal følgende punkter indgå:
P
a) Valg af dirigent, referent og 2 stemmetællere. b) Godkendelse af dagsorden for Landsmødet.
c) Formandens fremlægger LPD’s beretning.
Fagligt talt...
d)Kassererens beretning, herunder fremlæggelse af
revideret regnskab til godkendelse.
e)Kassererens fremlægger LPD’s budget for næste år
samt forslag til kontingent gældende for det efterfølgende år.
f )Behandling af indkomne forslag. g) Valg af formand på lige år, jf. § 5
h)Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer +
suppleanter.
i)Valg af regnskabskontrollant + suppleant.
j)Eventuelt.
3) E kstraordinært Landsmøde afholdes, såfremt bestyrelsen eller mindst 1/3 af medlemmerne begærer dette.
Formanden bestemmer stedet.
Indkaldelse sker med mindst 4 ugers varsel enten
skriftligt foranlediget af formanden eller gennem offentliggørelse i LPD-avisen eller på anden vis.
Indkaldelsen skal angive tid, sted og dagsorden.
4) Der føres referat over de på såvel ordinære som ekstraordinære Landsmøder trufne beslutninger.
Referatet underskrives af referenten samt mødets
­dirigent
§ 5. Bestyrelsen
1) Valg af bestyrelse.
Landsmødet vælger bestyrelse og formand.
Bestyrelsen består af formand og 6 medlemmer.
Formand samt 2 medlemmer er på valg på lige år.
4 medlemmer er på valg på ulige år.
Der vælges 2 suppleanter, som er på valg hvert år.
3) B
estyrelsens arbejde er ulønnet. Omkostninger i forbindelse med bestyrelsesarbejdet dækkes.
§ 6. Tegningsret
Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden eller, i dennes fravær, af næstformanden. Alle dispositioner over et bestemt beløb kræver dog bestyrelsens
forudgående godkendelse, som angivet i forretningsordenen. Bestyrelsen fastsætter selv størrelsen af det førnævnte beløb.
§ 7. Regnskab og revision
1)Foreningens regnskab og kontingent følger kalenderåret.
2)Foreningens regnskab skal forud for hvert ordinært
Landsmøde revideres af en regnskabskontrollant,
som vælges på Landsmødet, jf. § 4, stk.2, litra i. Regnskabskontrollanten påtegner årsregnskabet samt
anfører de bemærkninger, som revisionen måtte give
anledning til.
§ 8. Ændring af vedtægter
Forslag til ændring af vedtægter vedtages, såfremt 2/3 af
samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer herfor på
Landsmødet. Forslag til vedtægtsændringer skal indsendes til formanden senest 1. februar.
Forslag tilsendes medlemmerne senest samtidig med endelig indkaldelse til Landsmødet.
§ 9. Opløsning af foreningen
Der skal til enhver tid sidde mindst 2 bistandsværger
og mindst 2 patientrådgivere i bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer
samt sekretær.
estyrelsens arbejde
2) B
Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og
fordeler selv arbejdsopgaverne. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt flertal, skriftligt, såfremt ét
medlem måtte ønske dette.
I tilælde af stemmelighed er formandens afgørende.
Bestyrelsesmøder afholdes efter behov, dog mindst 4
gange årligt. Sekretæren fører beslutningsreferat over
bestyrelsesmøderne.
1)Beslutning om landsforeningens opløsning kan kun
træffes på et med dette formål indkaldt landsmøde.
2)Til vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer herfor.
3) I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder dens midler organisationer med beslægtede formål.
Beslutning herom træffes af den afgående bestyrelse.
LPD · avisen 15
Beretning 2013:
Nok et år er gået
Utroligt så hurtigt
det går
Det er ikke mindre utroligt, at vi i LPD næste år kan fejre 25
års jubilæum.
meget store ambitioner, som LPD desværre ikke tror kan
opfyldes.
Vi vil i det kommende år se tilbage på, hvad der er sket i
disse 25 år på det psykiatriske område.
Det er også meldt klart ud, at det er lige så legalt at have
en psykisk sygdom som en somatisk.
Der er ganske enkelt ingen forskel i opfattelsen af de to
områder hos regeringen.
I LPD – sammenhæng har det været nok et travlt år.
Der har været deltagelse i mange møder og konferencer,
der alle på en eller anden måde har sat fokus på områder
inden for psykiatrien.
Der har været møder med fokus på pårørendeområdet –
på brug af tvang – i kommissionen, der var nedsat af regeringen og mange andre møder.
Hvordan vil regeringen ændre på holdningen, hos rigtig
mange mennesker, til en psykisk sygdom?
Dette svar vil LPD se meget frem til.
Regeringen har for nogle måneder siden modtaget udvalgets kommissionsrapport og vedtaget nogle tiltag ud fra
anbefalingerne i rapporten.
Vi ( bistandsværger og patientrådgivere) prøver i hverdagen meget at få ændret holdningen til et mere positivt syn
på det psykiatriske område, men det er ofte en vanskelig
opgave, så vi ser frem til gode initiativer fra regeringens
side. Der er eksempelvis alt for mange, som sidder i fængsel og dermed ikke kommer i behandling.
Her skal blot nævnes, at der bliver afsat 480 mill. over de
næste 4 år til ”nye” eller anderledes tiltag.
Udmeldingerne er bl. a., at tvangen skal halveres. Det er
LPD arbejder i hverdagen sammen med Justitsministeriet
og Sundhedsministeriet, der har overladt det praktiske til
Justitsministeriet.
16 LPD · avisen
Fagligt talt...
I 2013 indførte Justitsministeriet en ny praksis med hensyn
til afregning af alle bilag, der relaterede til LPD´s daglige
arbejde.
Dette er vi meget glade for, idet det betyder, at ministeriets regnskabsafdeling nu er meget hurtige med at betale,
så ingen skal vente unødig længe på kørepenge mv.
Stor ros til Regnskabsafdelingen med Jytte Jolls i spidsen.
På juraområdet, og det overordnede område for bistandsværgerne, er det stadig juristerne, der skal spørges til råds
og her kunne de tidsmæssigt lære meget af regnskabsafdelingen.
Vi håber i år at få Sundhedsministeriet noget mere ” på
banen” , så vi kan tage fat på de mange patientrådgiverspørgsmål, der efterhånden hober sig op.
Vi har fortsat et rigtig godt samarbejde med § 71 –udvalget, som det også kan ses i LPD – avisen.
I dec. 2013 var formand , næstformand og kasserer til
møde med udvalget i 1½ time, hvor vi på en dejlig uformel
måde , var rundt om mange af de problemstillinger, som
har været nævnt i LPD – avisen.
Vi er i gang med at indsamle relevant materiale til udvalget, som bruges til en pjece/ folder til landets psykiatriske
afdelinger, hvor regler og love i relation til jobbet som patientrådgiver og bistandsværge opridses, så både personale og pårørende kan få kendskab til området.
Der er en god dialog med udvalget og en gensidig respekt
for hinandens arbejde.
Vi håber i løbet af de kommende måneder at få holdt
møde med både Retsudvalget og Sundhedsudvalget ( patientrådgiverne), så vi kan få en lidt ” tættere” kontakt til
disse to udvalg.
lige møder. Udvalget er ved at være færdig med en indstilling til bestyrelsen om en ny struktur, som på flere områder nok gør noget op med den model, som vi hidtil har
brugt. Meget af indholdet i kurserne giver sig selv, men
selve opbygningen vil være anderledes. Ligeledes prøver
vi at nytænke, så vi hele tiden kan være på forkant med
udviklingen.
Hold øje med LPD – avisen og hjemmesiden, www.lpdinfo.dk, hvor kurserne annonceres og hvor tilmelding kan
finde sted. LPD arbejder også med evt. at anskaffe en APP
til brug ved hjemmeside mv.
Dette gælder også temadage som ofte i forbindelse med
LPD´s Landsmøde.
Vi måtte for første gang aflyse et begynderkursus grundet
for få tilmeldte. Dette skyldes muligvis, at vi har strammet
op på deltagermuligheden til disse kurser. Et nyt kursus vil
blive tilbudt inden længe.
Alle har nok lagt mærke til, at der nu kun er én STATSFORVALTNING, når det gælder psykiatrien og denne ledes på
vores område af Henning Lund Sørensen, hvilket vi er
yderst veltilfredse med.
Henning har været rundt i det ganske land og fortælle
om det nye også med hensyn til digitaliseringen af bilag
mv. Der skal evt. også ses på, at det for øjeblikket ikke er
mange, der ansættes som hverken bistandsværge eller patientrådgiver.
Nogle bistandsværger har rigtig mange klienter og nogle
patientrådgivere får rigtig mange beskikkelser, mens andre får få. H.L.S. er i gang med at undersøge denne problematik og kommer med et udspil på et eller andet tidspunkt.
Rigspolitiet har vi desværre ikke haft møde med længe (
siden den 8/9 2010 ). Vi håber meget, at vi kan få rettet op
på dette.
Der er mange spørgsmål, som vi gerne vil drøfte med Rigspolitiet.
Kørselsgodtgørelse – udbetaling af vederlag mv.
Til gengæld kan vi heldigvis sige, at vi får et bedre og bedre samarbejde med de enkelte politikredse. De fleste er
meget flinke til at fortælle nye bistandsværger, at der er
noget , der hedder LPD. Flere steder kan man udfylde en
formular, som politiet så sender til kassereren.
På denne måde kommer de på listen til LPD – avisen og
bliver samtidig gjort opmærksom på kurserne. Måske får
vi dem også som medlem i LPD.
I 2013 nedsatte LPD et kursusudvalg, som hat holdt adskilLPD · avisen 17
Som skrevet mange gange, så bliver LPD – avisen ikke
bedre, end læserne selv er med til at gøre den.
Der er mange foreninger, som arbejder med det psykiatriske område. Sind – LAP – Bedre Psykiatri- Psykiatrifonden
m. fl.
Vi samarbejder ikke direkte med disse foreninger i hverdagen, men vi deltager ofte i arrangementer, som disse
foreninger afholder.
Vi diskuterer ofte etik i LPD. I bestyrelsen er der højt til loftet, men taler man på LPD´s vegne, skal man selvfølgelig
være 100 % loyal over for foreningens politik på et givent
område.
Vi er meget trygge ved, at der er Henning L. S. , der har fat
i ” tømmerne”, så vi kan få noget mere ensartethed i landet
på vores område, når det gælder tvangsforanstaltningerne og disses klagesager i Patientklagenævnene.
Vi er sikker på, at HLS også vil være med til at skabe en
større ensartethed omkring ”personalepolitikken” på begge områder, hvor han selvfølgelig kender mest til patientrådgiverområdet.
Velkommen til Henning i hans nye og spændende job
med mange udfordringer og LPD står selvfølgelig ( som
altid) til disposition ved enhver given lejlighed.
LPD – avisen er jo LPD´s talerør udadtil. Vi bruger megen
tid til at snakke indhold og hvad vi i det hele taget skal
bringe af stof.
Vi opfordrer hele tiden vore medlemmer og alle andre bistandsværger og patientrådgivere og folk med indsigt på
vores område, til at skrive i avisen.
Det er meget svært at få folk ” ud af busken” og fortælle
om den hverdag, som vi alle møder og som vi hver især
kan lære noget af.
Vi vil meget gerne have nogle flere ”kronikker” og synspunkter. Det gør ikke noget, at de måske er lidt rabiate.
LPD skriver jo altid, at artikler i avisen, ikke nødvendigvis
giver udtryk for LPD´s holdning.
Med alt det , der rører sig inden for psykiatrien, må der
være rigtig mange oplevelser at berette. Positive og negative !! Solstrålehistorier -- Skrækscenarier – Underlige
dødsfald - klienter, der klarer et arbejde osv. Der må være
nok at tage fat på.
18 LPD · avisen
Etik er også respekt for andres meninger og holdninger,
hvilket er vigtig at give plads til, for kun på den måde, når
der gives rum for mangfoldighed, udvikles en forening.
Vi skal også huske på, at vi i hverdagen er ambassadører
for området. Der er megen fokus på psykiatrien og dermed også på vores arbejde. Vores ageren og væremåde,
er med til at skabe de rammer, som psykiatrien nu engang
findes inden for.
Følg med i de kommende numre af LPD – avisen med hensyn til vores 25 års jubilæum næste år. Her vil der være lidt
historisk og andet tilbageblik som optakt til selve jubilæet.
Har nogle af ” de gamle” sjove ting fra starten eller i løbet
af de 25 år, vil bestyrelsen være rigtig glade for at få det
fortalt eller måske via billeder.
Kontakt endelig redaktionen eller bestyrelsen.
Jeg vil også her takke hele bestyrelsen for et rigtig godt og
konstruktivt år, hvor arbejdstøjet har været meget på. Det
bliver jo ikke mindre i år og vi glæder os rigtig meget til et
spændende år med rigtig mange udfordringer.
Fremtiden burde tegne lyst inden for psykiatrien med alle
de gode intentioner, som er meldt ud fra regeringens side.
I LPD følger vi nøje alle løfter og holder øje med, om nogle
af dem bliver indfriet. Vi håber det bedste på psykiatriens
vegne.
På bestyrelsens vegne
Ole Kølle
Formand.
Kort nyt...
Bag tallene
Af Susan Lundgreen,
[email protected]
Onsdag den 8. januar er en af nyhedshistorierne i pressen, at 9 ud af 10 indsatte i Vestre Fængsel har psykiske
lidelser ( skizofreni (8%) - personlighedsforstyrrelser,
depression eller misbrug ). Jeg husker tilbage i forrige
århundrede at en tilsvarende undersøgelse pegede på,
at det var 5 ud af 10.
Jeg har nylig fået en ny klient, lad os kalde ham John,
som ved den første kontakt jeg havde med ham, fortalte, at han havde siddet i fængsel i 7 år ud af de sidste
10. Stort set det meste af sin voksne tilværelse og først
ved sin sidste forbrydelse var blevet mentalundersøgt
og havde fået stillet diagnosen paranoid skizofreni. Nu
var han så endelig kommet i behandling og havde derved fået det meget bedre og var p.t. ikke på vej ud i nyt
misbrug eller kriminalitet. Han var stadig placeret på
kontanthjælp og havde derfor brug for kontakt til sin
sagsbehandler for ansøgning om pension.
Jeg tog derfor kontakt til kommunen for at høre om
der var ved at komme gang i processen. Det viste sig, at
han havde haft den samme sagsbehandler i mange år
og denne fortalte, at han selv havde haft mistanke om
diagnosen for 7 år siden - men at John ikke havde været
ude af fængslet længe nok til at han kunne gøre noget
for at få det konstateret.
Jeg ved ikke hvem der har svigtet i denne konkrete sag
- men jeg kan ikke lade være med at samstille tallene fra
Vestre Fængsel med den standende debat om ulemperne og fordelene ved medicin (Peter Gøtzsche,Professor,
dr. med. Det Nordiske Cochrane Center. Rigshospitalet
og Thomas Middelboe, formand for dansk psykiatrisk
selskab) .
Her har vi da et konkret resultat af ubehandlede psykiske lidelser og et oplagt undersøgelsesgrundlag?
Jeg ved ikke hvad det faktiske tal for recidiv blandt behandlingsdømte er, men ledende overlæge Peter Fristed, retspsykiatrisk afdeling Middelfart; havde nogle
tal med ved sit foredrag ved vores sidste kursus, fra
2004, hvor ca 30% af de da indlagte havde tidligere behandlingsdomme
Ombuds­
manden ind
i sag om
fikseret indsat
Ombudsmanden ind i sag om fikseret indsat En mand, der
er erklæret uegnet til fængselsstraf, har i flere måneder
ventet i Vestre Fængsel på en plads i en særlig sikret retspsykiatrisk afdeling. Det fremgår af flere artikler i pressen.
Folketingets Ombudsmand har netop bedt Kriminalforsorgen redegøre for forløbet, herunder hvor ofte og hvor
længe manden har været fikseret.
”Jeg kan naturligvis ikke sige noget om den konkrete sag,
før jeg har modtaget en redegørelse og undersøgt den
nærmere. Men det er klart, at det rejser nogle principielle
spørgsmål, hvis et fængsel ser sig nødsaget til at fiksere en
mand, der er psykisk syg og har behov for behandling, fordi det er den eneste mulighed,” siger ombudsmand Jørgen
Steen Sørensen.
Folketingets Ombudsmand har bedt Kriminalforsorgen
om at redegøre nærmere
for, hvilke overvejelser Kriminalforsorgen har gjort sig vedrørende placeringen af manden, herunder om muligheden for at anbringe ham på en lukket psykiatrisk afdeling,
indtil der er plads på Sikringsafdelingen. Ombudsmanden
har desuden bedt om oplysninger om, hvorvidt den pågældende tidligere har været fikseret samt eventuelt omfang og varighed.
Forholdene for psykiatriske patienter er udpeget som et
tema for ombudsmandens tilsynsbesøg i 2014, hvor bl.a.
tvang er i fokus.
For yderligere oplysninger kontakt:
Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen,
tlf. 33 43 54 02 (tlf. 20 33 97 52).
Afdelingschef Morten Engberg, tlf. 33 13 25 12.
FAKTA
Ombudsmanden kan på eget initiativ iværksætte en undersøgelse eller bede en myndighed om nærmere oplysninger om en sag. Det følger af ombudsmandslovens § 17,
stk. 1. Det sker ofte på baggrund af omtale i medierne.
LPD · avisen 19
§
Folketingets §71-tilsyn
Endelig rapport om
§ 71-tilsynets anmeldte besøg
på Psykiatrisk Center
København, afd. A, Bispebjerg
Hospital den 22. april 2013
1. Indledning
Mandag den 22. april 2013 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg på Psykiatrisk Center København, afd.
A. Tilsynet holdt indledningsvis et møde med repræsentanter fra Region Hovedstaden og ledelsen på afdelingen
og blev efterfølgende vist rundt på afsnit C52.2 og C52.3.
Forud for tilsynsbesøget havde regionen fremsendt husorden for lukket sengeafsnit og Akut- modtagelsen, Psykiatrisk Center København.
Efter besøget har § 71-tilsynet stillet opfølgende spørgsmål til Region Hovedstadens Psykiatri, som er blevet besvaret.
2. Tilsynet udtaler
Tilsynet finder det positivt, at regionen er i gang med at efteruddanne specielle nøglepersoner inden for feltet dobbeltdiagnose, og at det efter planen skal udbredes til alle
afdelinger.
Tilsynet finder det beklageligt, at der i perioder er stor
overvægt af retspsykiatriske, herunder surrogatfængslede, patienter på afsnittene, som venter på overflytning
til andre afsnit, hvilket kan medføre, at der ikke er den
nødvendige plads til andre akutte patienter med sværere
forløb.
Tilsynet finder det uheldigt, at der er sket en stigning i antallet af voldsepisoder mod personalet med sygemelding
til følge.
20 LPD · avisen
Tilsynet finder det positivt, at Region Hovedstaden har afsat penge til egne medicinstudier og er interesseret i at
høre om resultaterne.
3. Kort om afsnittene
Afdeling A består af en akutmodtagelse med psykiatrisk
skadestue og sengeafsnit med 9 senge, 4 intensive sengeafsnit med hver 10 senge og herudover en liaisonpsykiatrisk klinik samt vikarservice.
Afsnit C52.2 er et lukket intensivt afsnit, som modtager patienter fra Bispebjerg og Brønshøjområdet. Afsnit C52.3 er
et lukket intensivt afsnit, der modtager patienter fra Nørrebro. Begge afsnit modtager
patienter med alle psykiatriske diagnoser, dog hovedsagligt de sværeste sindslidelser som skizofreni,
bipolar affektiv sindslidelse og akutte psykoser.
Afdelingen har til huse i et gammelt sygeplejerskekollegium, men skal på sigt flytte til det nye storbyhospital Ny
Psykiatri Bispebjerg. Det nye superhospital forventes færdigt i 2025.
4. Tilsynets rundgang på afdelingen
Afsnit C52.2
Afsnittet er et lukket intensiv afsnit med plads til 10 patienter. På besøgsdagen var der 10 patienter indlagt, heraf
var 3 administrativt frihedsberøvet (tvangstilbageholdt), 5
patienter havde en behandlingsdom, heraf 1 også i surrogat og 2 var frivilligt indlagt.
Ud af 10 patientstuerne (enestuer), har 8 eget bad og toi-
Fagligt talt...
let. Herudover er der på afsnittet 2 opholdsstuer, 1 spisestue, 2 køkkener hvoraf det ene er et træningskøkken og 1
fælles toilet og baderum.
Afsnittet er beliggende på 2. sal. Ved indgangen til afsnittet var husordnen ophængt. Vægge og døre var hvide, og
på gulvet var der lyst linoleum. På væggene var der ophængt billeder. Længere nede ad gangen hang der en
tavle med oversigt over de indlagte patienter og en tavle
med ugens aktiviteter.
Tilsynet så en patientstue, som var indrettet med et standardmøblement bestående af en hospitals- seng, et klædeskab, en bord med stol, en tavle, 2 lamper og en hylde
under vinduet. Der var lyse gardiner for vinduet. Til stuen
var der også et mindre badeværelse med en bruser, et toilet og en håndvask med spejl. Al sanitet var hvidt, og gulvet belagt med grå mosaiksten.
Patienten havde medbragt sin egen pc og havde udsmykket sin vindueskarm med en række postkort, som han selv
havde malet. Han fortalte, at han havde været indlagt flere
gange, og nu var tvangs-indlagt. Han havde en patientrådgiver, men mente ikke, at det nyttede noget at klage.
Da han blev spurgt om maden, var hans svar, at den var
spiselig.
Midt på gangen lå der en spisestue med glasvæg ud mod
gangen. Spisestuen var indrettet med et hvidt bord med
blå stole omkring. Der var desuden et par lænestole og et
vægophængt tv, nogle aflåste skabe og to mindre køleskabe og ekstra stole stablet i hjørnet. Der var lyse gardiner for vinduet og lidt planter. Fra spisestuen var der en
dør ind til anrettekøkkenet, som tilsynet ikke så.
Spisestuen forekom lidt trang på grund af de relativt mange møbler. Både fra tv og andet var der flere løse ledninger i rummet. Personalet oplyste, at man sjældent havde
selvmordsforsøg på afsnittet, og at der var meget godt
udsyn til spisestuen og opholdsarealet uden for, fordi der
lå et stort personale- rum/kontor over for også med glasvæg ud mod gangen, hvor der var et større opholdsareal
med et bord med stole omkring, ligesom der var opstillet
en motionscykel og lidt nede ad gangen stod der også et
sammenklappet bordtennisbord.
Ved siden af personalerummet var der et forholdsvist stort
medicinrum.
I den ene ende af gange lå der et mindre motionsrum med
vinduer fra flere sider. Rummet havde flere træningsmaskiner f.eks. romaskine og stepmaskine osv.
Tilsynet så også en opholdsstue i den ene side af gangen,
som også havde tv og desuden var indrettet med en sofa,
to stole og et bord og et par billeder på væggen. Herfra var
der udgang til rygetårn og trappe ned i fælleshaven.
I samme ende af gangen var der også et rum/kontor, som
blev brugt til patientsamtaler og pårørende- samtaler.
Rummet havde udover en dør ud til gangen, også en dør
direkte ud til bygningens
§
indvendige trappe, sådan at især børn og andre pårørende kan komme direkte ind uden at gå ind på
selve afsnittet (børn har slet ikke adgang til afsnittet).
Haven så vi kun oppefra, men den var omkranset af et højt
hegn og bestod af en græsplane og en asfalteret boldbane med baskekurve opsat.
Personalet oplyst, at dørene normalt er aflåst på afsnittet,
hvis lokalet ikke er i brug, men at det afhænger af den aktuelle risikovurdering af patienterne. Der gives generelt
flere frihedsgrader i forbindelse med udslusningen af patienterne.
Afsnit C52.3
Afsnittet er et lukket afsnit med plads til 10 patienter. På
besøgsdagen var der 10 patienter indlagt, heraf var 8 administrativt frihedsberøvet, 1 patient havde en behandlingsdom og 1 var frivilligt indlagt.
Ud af 10 patientstuer (enestuer) har 8 eget bad og toilet.
Herudover er der på afsnittet 2 opholdsstuer,
1 spisestue, 2 køkkener hvoraf det ene er et træningskøkken og 1 fælles toilet og baderum.
Afdelingen er nærmest H-formet. Der er 2 indgange. Ved
den ene indgang hang husorden. Den
anden indgang fungerede som en sluseindgang, da børn
under 15 år ikke må komme ind på afsnittet.
Rummet som ligger ved siden af sluseindgangen bruges
også som motionsrum og var indrettet med en stepmaskine, en vægtmaskine, bøger, puslespil samt bord og stole.
I rygeburet (rygetårnet) var der 2 stole og et lille bord. På
væggen hang der en ”Ciglov”. Ciglov’en er en lille boks,
som man kan stikke cigaretten ind i, så den tændes. Den
bruges i stedet for en lighter, så derfor har patienterne ikke
lightere på afdelingen.
For at komme til rygetårnet, kom man igennem en meget
spartansk opholdsstue. Den var indrettet med 2 sofaer,
et sofabord, et tv på væggen, en motionscykel og en reol
uden indhold.
LPD · avisen 21
§
§71-tilsynet så også spisestuen, der var indrettet med et
langt spisebord med stole omkring. Derud- over var der
et mindre spisebord også med stole omkring. Der var 2
sofaer og et sofabord, tv, et elektrisk orgel, billede på væggen, en postkasse, en gulvplante og en plante i vindueskarmen, aflåste skabe, en smal reol med mapper i og en
tavle med menuen fra dagen før. Der var store vinduer ud
mod gangen.
Personalerummet lå over for og havde også vinduer ud
mod gangen. Begge rum lå ca. midt på gangen hvor der
var et opholdsareal indrettet med et bord, stole, bordfodbold, billeder, blade i bladholdere, grønne planter, og et
par oversigtstavler.
§71-tilsynet så også en patientstue, som var indrettet
med en seng, hvor sengetøjet var beskidt, et bord med
tilhørende stol, yderlig en stol, en skraldespand, en tavle
og gardiner for vinduet. Til patient- stuen var der også et
mindre badeværelse med bruser, toilet og håndvask med
spejl.
Tvang
Tvangstallene for hele afdeling A har været faldende over
de seneste år, men til gengæld har antallet af tvangsindlæggelser været stigende. Der er i afdelingen meget fokus
på tvang, og personalet deltager i diverse projekter blandt
andet gennembrudsprojektet. Desuden kommer al personale igennem et forløb i konflikthåndtering og voldsforebyggelse.
Det blev oplyst, at der har været et stigende antal arbejdsskader/voldsepisoder mod personalet med sygemeldinger til følge.
Der er tæt opfølgning på patienter, der har været udsat for
tvang. Dels tilses bæltefikserede patienter minimum fire
gange i døgnet af en læge, dels er personalet i afsnittene
trænede i at vurdere patienternes tilstand, med henblik
på at tage en patient ud af bæltet, så snart det er forsvarligt. Antallet af timer i bælte er derfor gennem de sidste år
faldet set i forhold til det øgede antal indlæggelser, som
centret har haft.
I skyllerummet hang bælterne til bæltefiksering i forskellige størrelser. Der var bl.a. også et stryge- bræt, en vaskemaskine og en tørretumbler, hvor personalet hjælper patienterne med tøjvask.
Bæltefiksering sker altid på patientens egen stue.
Indlæggelse/udskrivning
Det blev oplyst, at der ca. er 30 borgere, der henvender sig
til akut modtageafsnit C52.0/01 i døgnet heraf bliver ca.
6-7 patienter indlagt pr. døgn og er indlagt i gennemsnit
2 ½ dag. Herfra vil nogle blive visiteret videre til et af de
lukkede afsnit, som er opdelt efter bydele.
Det har ikke været muligt at trække tal for anvendelsen af
tvang for henholdsvis hverdage og weekender/helligdage. Det er dog psykiatriens vurdering, at der ikke er forskel
i anvendelsen af tvang.
Det blev oplyst, at der på de to afsnit er stor forskel på den
gennemsnitlige indlæggelsestid, når det drejer sig om de
retspsykiatriske patienter og de øvrige patienter.
De retslige patienter har en meget længere indlæggelsestid end de patienter, der ingen retslig foranstaltning har.
En særlig gruppe er de surrogatfængslede, som er medvirkende til, at der i et enkelt afsnit med plads til
10 patienter kan være perioder med op til 7 indlagte retslige patienter. Da afsnittet samtidig tilstræber ikke at
have overbelægning, bliver det de sidste tre pladser, som
kan flyttes. Dette indebærer, at man i enkelte tilfælde må
flytte patienter ud af afsnittet, som har et sværere forløb
end den retslige patient, da surrogat- fængslede kun kan
være i lukket regi.
Det er ikke muligt at trække data, der kun omhandler de
retslige patienter på afsnittet. Psykiatrisk Center København har derfor selv opgjort antal af retslige patienter indlagt i en periode fra uge 1-17 i 2013. I langt den største del
af perioden har der været retlige patienter i over halvdelen
af sengene.
22 LPD · avisen
Der afholdes efterfølgende eftersamtale i forlængelse af
alle tvangsforanstaltninger. Eftersamtalerne har bl.a. til
formål at forebygge anvendelsen af tvang.
Elektrochok
Der er en stigning i antallet af ECT behandlinger foretaget
med tvang i 3. kvartal 2012. Stigningen vedrører en enkelt
patient.
Medicin
Det blev oplyst, at der bruges forholdsvis meget depotmedicin, da patienterne ofte er karakteriseret ved at leve
et kaotisk liv, hvor det er svært at tage daglig medicin selv.
Den medicinske behandling tilrettelægges ud fra et evidensbaseret grundlag.
I forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger af medicindoser blev det anført, at disse bygger på studier af mindre
syge patienter uden misbrug, da dobbeltdiagnose patienter altid frasorteres i medicinalindustriens forsøg. Derfor
mangler der egentlige undersøgelser for denne patientgruppe. Desuden er der det etiske problem, at patienter
under tvang ikke må deltage i sådanne forsøg.
Regionen oplyste, at Danske Regioner nu selv har afsat 20
mio. kr. til medicinstudier, som man ikke kan få industrien
til at lave.
Retspsykiatriske patienter
Det blev oplyst, at der på begge afsnit er relativt mange
patienter, der er surrogatfængslede, har en behandlingsdom o.lign., som ofte er på afsnittet i længere tid, fordi de
f.eks. afventer en dom, eller venter på at blive overflyttet
til en retspsykiatrisk afdeling eller til afsoning i et fængsel.
Det blev oplyst, at nogle af disse patienter kan være på
afsnittet i 4-6 måneder pga. ventetid andre steder i systemet, og dermed optager pladser for de akutte patienter.
Patienter med dobbeltdiagnose
Der var på besøgstidspunktet indlagt 4 patienter på 52.2
og 1 patient på 52.3 med registreret dobbeltdiagnose.
Afsnittenes behandlingsmuligheder for patienter med
denne problemstilling er, dels at afklare misbrugets omfang, dernæst at tilbyde eventuel abstinensbehandling,
og slutteligt samtaleterapi i forhold til misbruget. Afsnittet har derudover mulighed for, at henvise uden for hospitalets regi til regelret misbrugsbehandling (afdeling M.
på Psykiatrisk Center Sct. Hans), eller til speciel enhed for
dobbelt diagnose, behandlingsambulatoriet i Region Hovedstadens Psykiatri.
Tidligere har man ikke haft så store problemer med hårde
stoffer, men det er tiltaget, og der sker oftere indsmugling
af stoffer, ligesom det forekommer, at stoffer f.eks. bliver
smidt ind via hegnet rundt om haven. Det kan føre til forskellige restriktioner over for patienterne - f.eks. besøgsforbud, overvåget besøg, at der skal tales dansk ved besøg
eller at der ikke må være fysisk kontakt ved besøg. Restriktionerne vurderes individuelt og under hensyn til at finde
den rette balance mellem restriktioner og frihedsgrader.
Konkret har afdelingen pga. indsmugling af stoffer på pizzaer, været nødt til at indføre regler, sådan at patienter kun
kan bestille pizza til aftensmad hos to leverandører, og at
bestilling skal foregå via personalet.
For de ikke-retslige patienter indlagt i lukket regi medfører
misbruget sjældent de store komplikationer, da indlæggelsestiden er relativ kort. Der er dog en risiko for, at disse
patienter kan blive udsat for stoffer, som kommer ind i afsnittet via andre patienter.
For de retslige patienter, som er længere tid i afsnittet, opstår behovet for indtagelse af euforiserende stoffer under
den lange indlæggelsestid jævnligt, og her opleves store
problemer med forsøg på og indsmugling af stoffer. Afdelingen har derfor måtte sikre en daglig gennemgang af
haven, samt personalefølge ved ophold i haverne.
Region Hovedstadens Psykiatri har i foråret taget initiativ
til uddannelse af specielle nøglepersoner inden for dobbeltdiagnose feltet. Disse nøglepersoner er startet uddannelse i april 2013. Afdeling A har sendt to syge- plejersker
af sted på uddannelsen. Nøglepersonerne skal efter endt
uddannelse sikre viden i afsnittene på tværs, således at til-
buddet til de enkelte patienter er kendt på alle afsnit og
kan håndteres ensartet. På sigt skal alle afsnit have uddannede nøglepersoner.
Kontakt til Giftlinjen
Afdelingen har ingen konkrete patienthistorier, men et
eksempel på kontakt til Giftlinjen kunne være, hvis en
patient i modtagesituationen angiver at have indtaget
specielle medikamenter/rengøringsmidler/svampe eller
lignende. I de tilfælde, hvor den ansvarshavende læge og
sygeplejerske ikke kender konsekvenserne af dette, kontaktes Giftlinjen på Bispebjerg Hospital pr. telefon, så patienten kan få den rette behandling.
§
Samarbejde med somatikken
På Bispebjerg Hospital har man en aftale om gensidigt tilsyn mellem psykiatrien og somatikken, hvor man dels kan
tilkalde hinanden akut eller have telefonisk kontakt, dels
planlagte tilsyn, som typisk kan gennemføres i løbet af en
dag. Det blev oplyst, at afdelingen har ca. 1800 tilsyn i somatikken, men at det er knapt så mange den anden vej.
På afdelingens afsnit har man sit eget somatiske beredskab herunder ilt og sug, som personalet er trænet i at
anvende og som jævnligt tjekkes, sådan at det fungerer
i akutte tilfælde. Der er høj somatisk fokus på afdelingen
generelt.
Ved indlæggelse vurderes patienterne af læge i forhold til
placering, og det vil altid være op til en konkret lægelig
vurdering, hvor patienten skal placeres. Patienten vil derfor være placeret i forhold til en vurdering af såvel den psykiatriske som den somatiske tilstand.
Pårørende
Der er som udgangspunkt mange samtaler med pårørende i forbindelse med nye ambulante patienter, og man har
fokus på at få samtykke hurtigt i de akutte tilfælde. Herudover kan de pårørende få individuelle samtaler ved behov,
ligesom der er pårørendegrupper i distriktscentrene, pårørende kan deltage i.
Afsnittene anvender den fælles regionale bruger-, patientog pårørendepolitik samt psykiatriens egen vejledning
om pårørendesamarbejde og inddragelse i voksenpsykiatrien.
Kost
Psykiatrisk Center København har en samarbejdsaftale
med Bispebjerg Hospital. Samarbejdsaftalen inde- bærer
aftale om levering af kost. Der er for den enkelte patient
buffet om morgenen, varm mad til frokost og kold buffet
om aftenen. Patienterne har derudover mulighed for at
vælge vegetarretter og andre retter, som er religiøst betinget.
Aktiviteter
Der er morgenmøde med patienterne hver morgen om
LPD · avisen 23
§
dagens aktiviteter og morgengymnastik. Det blev oplyst, at der er mulighed for motion med en fysioterapeut
to gange ugentligt. Ved konkret vurdering kan patienter
også få lov at benytte motionsrummet på egen hånd. Det
blev oplyst, at afsnit C52.2 p.t. ikke har nogen ergoterapeut tilknyttet, da stillingen er vakant.
De fleste af afsnittenes aktiviteter foregår i selve afsnittet,
da mange patienter ikke har udgang på terræn. Af fysiske
aktiviteter kan nævnes morgengymnastik og deltagelse
i motionsrum ved fysioterapeut. Ergoterapeuten indgår
normalt i afsnittets almindelige normering, og har opgaver der relateres dertil. Social- og sundhedsassistenter er
ligeledes uddannet til at lave aktivitetstilbud med patienterne. Aktivitetsplaner laves individuelt med patienterne,
og kan være alt fra haveture til mandalategninger. Disse
funktioner er opretholdt, selvom ergoterapeuten har orlov.
Rygepolitik
Der er uden på bygningen bygget et kombineret rygeog trappetårn, hvor der på hver etage er et rygerum med
vinduer og ristegulv. Herfra er der en låst dør videre til en
trappe ned i den indhegnede have.
Tolke
Afdelingen rekvirerer rutinemæssigt tolkebistand i starten
af et patientforløb og vurderer herefter behovet. Der samarbejdes med et professionelt tolkebureau, da der tidligere har været problemer med konkrete tolke. Der er planer
om at benytte teletolkning i Akutmodtagelsen.
Personale
Afsnit C52.2:
Normering for lægeligt personale: 1 overlæge 3 dage om
ugen, og uddannelseslæger den øvrige tid. Normering for
sygeplejerske: 5 + leder
Normering for øvrigt plejepersonale: 12
Plejepersonalet i vagt: 4 i dagvagt
3 i aftenvagt
2 i nattevagt 3 weekendvagt
Derudover er der ½ psykolog, ½ socialrådgiver, ½ fysioterapeut og 1 ergoterapeut.
Afsnit C52.3:
Normering for lægeligt personale: 1
Normering for sygeplejerske: 7
Normering for øvrigt plejepersonale: 11
Plejepersonalet i vagt: 4 i dagvagt
3 i aftenvagt
2 i nattevagt 3 weekendvagt
Derudover er der 1 psykolog, 1 socialrådgiver, ½ fysioterapeut, 1 ergoterapeut (indgår i plejepersonalets normering) samt 1 sekretær og 1 rengøringsassistent.
hov for i højere grad også at have personale med minoritetsbaggrund.
Afsnit 52.2 har ingen ledige stillinger, men en vakant stilling for ergoterapeut, som har orlov. Afsnit 52.3 havde på
besøgstidspunktet ingen ledige stillinger. Eventuelt vakante stillinger dækkes typisk ind med vikarer fra Psykiatriens vikarcenter, som udfylder pladsen, således at det ikke
kompromitterer patientbehandlingen.
Konkret hændelsesforløb
Regionen og afdelingen informerede endvidere § 71-tilsynet om to aktuelle hændelsesforløb i forbindelse med
to dødsfald på afdelingen, hvor der p.t. dels kører en politiundersøgelse ligesom embedslægen er i gang med en
undersøgelse.
Recovery
Recovery er et indsatsområde hele Region Hovedstadens
Psykiatri deltager i. Afsnit 52.2 har ydermere en klinisk
sygeplejespecialist, som med sin igangværende Masteruddannelse beskæftiger sig med Recovery. Personalet er
derfor på afsnittet orienteret om recoveryprocesserne, og
arbejder med denne tilgang sammen med patienterne.
Det betyder, at der tages udgangspunkt i, hvad patienterne har af ønsker for indlæggelse, deltagelse i udarbejdning af behandlingsplaner mv.
Nedenfor følger eksempler på, hvad personalet har arbejdet med under temaet Recovery, sidst i maj måned på en
temadag:
• Kommunikation på modersmål
• Tro på patientens ressourcer
• Vedholdende relations arbejde
• Aktiv lytning
• Støtte patientens ideer
• Godt at prøve eller gøre noget andet/nyt
• Anerkendelse af patientens ressourcer
•M
øde dem i øjenhøjde – se bag om patientens
umiddelbare adfærd
• Relations-samarbejde – alliancer
• Være konkret og direkte
• Tage patienten alvorligt
Personalerekruttering
Det blev oplyst, at centeret generelt ikke har problemer
med at rekruttere personale, men at man på sigt vil komme til at mangle psykiatere. Desuden blev der udtrykt be24 LPD · avisen
• Anerkende patientens følelser
• Understøtte patientens håb
Resten af Psykiatrisk Center København har i løbet af efteråret afsat en temadag pr. afsnit i undervisning af Recovery.
har alle ansatte mulighed for 2 timeres fællestræning en
gang om måneden.
Efteruddannelse
Alt personale får lagt individuelle kompetenceudviklingsplaner med nærmeste leder en gang om året, hvorfor
meget efteruddannelse være individuel. Derudover er
der planlagt temadage for hele gruppen til efteråret i Recovery. Afsnittet har derudover en hel temadag til faglig
udvikling om året. Se derudover besvarelse af spørgsmål
om arbejdsskader.
Personalet anvender herudover en risikovurdering af den
enkelte patient i forhold til potentiel voldsomme udfald,
en såkaldt Brøset scoring. Denne gør personalet i stand til
hurtigt at forebygge eventuel voldsom adfærd, ved specifikt at lave planer for og med patienten.
Antallet af arbejdsskader er steget fra 4 i 2012 til nu 10 registreret i 2013.
Retsligt team
Det retslige team er en funktion bestående af 4 tværfaglige
medarbejdere, som er opsøgende i forhold til de indlagte
retslige patienter. Medarbejderne sikre overgange mellem
hospital og andre instanser sammen med patienten under
indlæggelse og i forløbet af en udskrivelse. Medarbejderne betjener hele Psykiatrisk Center København og er fysisk
placeret på afdeling O (Rigshospitalet). De kan tilkaldes til
afsnittene ved behov, men udarbejder også individuelle
handleplaner i samarbejde mellem afsnit og patient og
sikrer ambulant opfølgning.
Patientrettigheder
Alle patienter modtager Sundhedsstyrelsens vejledning
omkring tvang i Psykiatrien, såfremt de udsættes for tvang.
Det er sjældent, at patienten har forældre som nærmeste
pårørende i afsnittet; det er snarere venner, ægtefolk, børn
og andet.
Patienter samt deres pårørende oplyses om deres rettigheder ved pårørendesamtaler, ved almindelig personalekontakt, samt ved lægesamtaler, og samtykket dokumenteres i journalen. Patienter modtager aktindsigt såfremt de
ønsker det; typisk efter indlæggelsen. Patienterne tilbydes
kopi af behandlingsplan under indlæggelse.
Patienter med anden etnisk herkomst
Ikke-dansktalende pårørende har de samme rettigheder
som andre pårørende. De har derfor samme adgang til
afsnittet, som alle andre besøgende. Overvåget besøg
finder kun sted i forbindelse med en lægeordination, og
sker som oftest på baggrund af mistanke om indsmugling
af stoffer. Problemerne omkring patienter af anden etnisk
oprindelse end dansk begrænser sig til den daglige kommunikation mellem patient, pårørende og behandler. Her
bruges tolkeformidlingen til samtaleforløb.
Arbejdsskader og konflikthåndtering
Alt personale gennemgår ved ansættelse to obligatoriske
kurser til konflikthåndtering; det ene på tre dages varighed, det andet på fem dages varighed. Alt personale går
med personlig alarm. Personalet
har uddannede vedligeholdelsesinstruktører i konflikthåndtering i afsnittene, som sørger for opdatering af denne kompetence hos personalet i dagligdagen. Samtidig
§
Gennembrudsprojektet
Afdelingen er en del af det landsdækkende gennembrudsprojekt. I projektet arbejdes der fokuseret med udarbejdelse af kriseplaner til nedbringelse af voldsom adfærd i
forbindelse med indlæggelse og i tæt opfølgning med tidligere afholdte eftersamtaler. Afdeling A har i projektperioden frikøbt en ergoterapeut på afsnit 52.3 til på tværs af
afsnittene at følge op på disse kriseplaner, der indebærer
individuelle aktiviteter.
Forskningsprojekter
Der er ingen igangværende projekter i afdelingen, hvor
der foretages forsøg med medicin på patienter.
Der har i perioden feb. 2011 til ultimo 2012 været foretaget et kvalitetssikrings projekt – PEC-studiet – hvor der
blev målt på effekten af virkning af dosering og indgift af
beroligende medicin til opkørte patienter; altså et projekt
hvor man foretog opgørelse af effekten af en disposition,
som allerede var gængs praksis.
Forud for projektet var videnskabsetisk komité konsulteret, og de vurderede, at projektet ikke var anmeldelsespligtigt, idet der var tale om et kvalitetssikringsprojekt.
Afdelingen har Datatilsynets tilladelse til at indsamle de
personfølsomme oplysninger.
Byggeri – Ny psykiatri Bispebjerg
Første spadestik til byggeri forventes medio 2014. Der er
ikke planer om fysiske forbedringer af de nuværende afsnit. Der laves hvert andet år en APV på samtlige afsnit.
Denne afklarer også eventuelle fysiske udfordringer i afsnittenes indretning mv. Disse håndteres inden for centrets drift.
LPD · avisen 25
Medicinering
i arresthuse,
lukkede
afdelinger og
fængsler
Af næstforrnand Jan Labusz, LPD
For omkring 5 år siden ansatte man på Sikringsanstalten i
Nykøbing Sjælland vagtfolk til at tage sig af de indlagte på
landets sikreste afdeling. Vagtfolkene blev rekvireret via
firmaer, der havde visse optagelseskrav. Det kunne ende
med, at en dørmand, skulle til at passe de psykisk syge
sammen de tidligere plejere og SOSU-assistenter. Vagtfolkene skulle så have nogle ekstra kurser og kunne ende op
med at have en højere løn, end de plejere og assistenter,
som havde lavet arbejdet tidligere.
På trods af skepsis i forhold til, at en dørmand nu skulle til
at passe en psykisk syg, endte det godt, og patienterne fik
nogle vagtfolk, som havde tid til at sætte sig og tale med
de indlagte, spille spil med dem o.s.v., hvilket patienterne
ikke følte, der havde været tid til tidligere.
DOG måtte de nye vagtfolk ikke medicinere patienterne,
men skulle KUN virke som sikkerhed på afdelingerne.
Dette var set ud fra LPDs synspunkt en fornuftig og velovervejet beslutning, da det kun bør være uddannede, der
giver medicin til psykisk syge.
Derfor virker det helt ude af trit, når man i arresthuse oplever, at det er fængselsbetjentene, der skal stå for medicineringen af fangerne, som kan være psykisk syge!
huse har en psykisk lidelse. Derfor har de brug for daglig
medicinering i en eller anden form. I fængslerne er det læger og sygeplejersker, der står for medicineringen, men i
de små arresthuse er det fængselsbetjentene selv, der skal
udlevere præparaterne, selv om de ikke altid har fået nogen uddannelse på området.
En stor andel af de personer, der hvert år bliver varetægtsfængslet og indsat i de danske arresthuse kæmper med en
psykiatrisk lidelse.
Det er ifølge Politiken konklusionen fra flere sider efter en
nyere undersøgelse i Danmarks største arresthus, Vestre
Fængsel, som Kriminalforsorgen gennemførte fra 2009 til
2012.
Undersøgelsen viste, at 9 ud af 10 af 672 udredte varetægtsfængslede har en eller anden form for psykiatrisk
lidelse - 83 procent har andre psykiske lidelser som fx depression, personlighedsforstyrrelser og misbrug af alkohol
eller narkotika, mens otte procent har en decideret sindssygdom som eksempelvis skizofreni.
Selv om undersøgelsen kun vedrørte de indsatte i Vestre
Fængsel, læner konklusionen sig ifølge rapporten tæt op
ad lignende studier fra udlandet.
Det er fuldstændigt grotesk
Sådan lyder kritikken af, at det er fængselsbetjente, der
skal stå for den daglige medicinering af de indsatte i landets arresthuse også fra Kim Østerby, formand i Dansk
Fængselsforbund.
Rigtigt mange af de indsatte i Jandets fængsler og arrest-
Et større problem i hverdagen
Psykiatrikonsulent i Kriminalforsorgen Peter Kramp mener, at det peger på et langt bredere problem.
Hovedtendensen finder man i arresthuse, siger han til Politiken.
26 LPD · avisen
Fagligt talt...
Formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, er ked
af dilemmaet, der ofte går ud over hans medlemmer. De
må til daglig håndtere indsatte med svære psykiske problemer - en opgave, som de ifølge ham ikke altid er rustet
til, og det gælder selvfølgelig også medicineringen Han
mener, det er rigtigt slemt, og at der ingen tvivl er om, at
det er et problem i samtlige arresthuse og fængsler, har
han udtalt til Politiken.
Justitsminister Karen Hækkerup:
”Der er flere initiativer på vej”
Vores socialdemokratiske minister slår fast, at der i fremtiden skal gøres mere for at forbedre forholdene.
Flere initiativer er på vej. Det her er et massivt problem, og
vi må se på, hvad vi kan gøre bedre. Men vi har sat penge
af, så man kan øge sundhedsbetjeningen i fængslerne, og
vi tilknytter psykiatriske konsulenter til alle arresthuse, siger Karen Hækkerup til Politiken.
Bakkes op af Arbejdstilsynet
Fængselsforbundets udmelding får støtte af Arbejdstilsynet, som ligeledes påpeger, at det er problematisk, at det
er betjente, der står for medicineringen.
”Man skal forestille sig, at man åbner et medicinskab, og så
står der mellem 20 og 40 glas medicin. Noget af det er særdeles farlig psykofarmaka, som metadon og beroligende medicin, somfængselsbetjenten dagligt skal hælde op i et bæger”,
siger Kim Østerby og fortsætter:
”Konsekvensen kan være, at vi kommer til at give en fange
noget medicin, han ikke skulle have, og at han i yderste konsekvens bliver rigtig syg af det ”, udtaler Kim Østerby.
Kriminalforsorgen: Vi er i gang med at rette op
Hos Kriminalforsorgen erkender man, at der er et problem.
” Men vi har gjort meget, vi har sat et efteruddannelsesforløb
i gang i hele landet, og vi er i gang med at gøre endnu mere”,
udtaler vicedirektør i Kriminalforsorgen, Ole Hansen.
LPD · avisen 27
Det er nu blevet
muligt at bestille
straffeattest digitalt
via politi.dk
Af næstformand Jan Labusz LPD
Det er nu muligt for borgerne at bestille en privat straffeattest og private straffeattester med samtykke på politi.dk
ved hjælp af Nem-ID og en e-boks.
Digitaliseringen betyder indtil videre ikke, at der ikke skal
udstedes straffeattester til borgere, der henvender sig personligt. Først pr. 1. november 2014 bliver det obligatorisk
at kommunikere digitalt med det offentlige.
Rekvirenten skal have et dansk CPR-nr., kunne logge ind
med Nem-ID og have accepteret at modtage digital post
fra det offentlige i sin e-boks. Efter log-in på politi.dk skal
rekvirenten udfylde en digital ansøgning, som sendes til
Kriminalregistret. Hvis attesten er blank, sendes den automatisk til modtagerens e-boks inden for 5 dage. Hvis der
er tilførsler til attesten, behandles den manuelt i Kriminalregistret, inden den sendes til modtagerens e-boks.
Der kan bestilles attester på dansk, engelsk, fransk, spansk
og tysk. Er der tilførsler til attesten, fremsendes den dog
kun på dansk.
I forbindelse med oplysningen om digitale straffeattester og
hvordan man bestiller disse vil LPD ridse reglerne om straffeattester op:
Privat straffeattest
Du kan få din egen private straffeattest. Den private straffeattest er den eneste attest med straffeoplysninger, du
kan få som privatperson.
Den private straffeattest kan bestilles på dansk, engelsk,
tysk, fransk og spansk. Straffeattesten er gratis og vil blive
sendt til dig indenfor fem hverdage. Hvis straffeattesten
ikke er ren, bliver den kun sendt på dansk.
Om straffeattester
En straffeattest udstedes af politiet og indeholder oplysninger om en persons domme, bøder og tiltalefrafald med
vilkår for lovovertrædelser. Et vilkår kan f.eks. handle om
ikke at begå et nyt strafbart forhold, betale en bøde, følge
undervisning et bestemt sted eller at følge en behandling.
Hvilke typer lovovertrædelser og oplysninger, der præcis
fremgår af straffeattesten afhænger af, hvilken type straffeattest der er tale om.
En straffeattest laves ud fra de oplysninger, der er registreret i kriminalregisteret.
Om Kriminalregisteret
Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) opbevarer oplysninger om lovovertrædelser bl.a. til brug ved
udarbejdelse af straffeattester.
I Kriminalregisteret opbevares bl.a. oplysninger om rejste
sigtelser og om afgørelser truffet i straffesager. Kriminalregisteret opbevarer også oplysninger, som udelukkende er
af politimæssig betydning.
Når du får en udskrift af din straffeattest eller giver lov til,
at f.eks. en arbejdsgiver må tjekke din straffeattest, bliver
oplysningerne hentet i Kriminalregisteret.
Den, der modtager oplysninger fra Kriminalregisteret, skal
behandle og opbevare oplysningerne fortroligt. Oplysningerne må ikke videregives. Uberettiget videregivelse af
oplysningerne kan straffes.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om, hvilke oplysninger der registreres
i Kriminalregisteret, kan du finde informationerne i bilag 1
og 2 til Justitsministeriets bekendtgørelse om behandling
af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister.
Det afhænger af typen af straffeattest, hvem der kan få attesten, og i hvilke situationer man kan få attesten.
28 LPD · avisen
Fagligt talt...
Hvad står der på en privat straffeattest
En privat straffeattest indeholder kun oplysninger om
overtrædelse af:
• straffeloven - domme, bøder, frakendelser og tiltalefrafald med vilkår
• lov om euforiserende stoffer - domme og tiltalefrafald
med vilkår
• lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning - domme
og tiltalefrafald med vilkår (fra den 15. december 2013)
Vilkår kan f.eks. handle om ikke at begå nyt strafbart forhold, betale en bøde, følge undervisning et bestemt sted
eller at følge en behandling.
Udenlandske afgørelser for tilsvarende lovovertrædelser
fremgår også af den private straffeattest, hvis de er registreret i Kriminalregisteret.
Oplysningerne om en begået lovovertrædelse fremgår af
den private straffeattest i to til fem år regnet fra f.eks. bødens betaling, dommen eller løsladelsen.
Se i skemaet nedenfor hvor længe forskellige afgørelser
fremgår af en privat straffeattest. Du kan også se, hvor
længe forskellige afgørelser står på en offentlig straffeattest, og hvilke forskelle der er.
kan højst bestille
to private
straffeattester
indenfor et
oplysninger om Du
overtrædelser
af straffelovens
regler
om
børn under 15 år.døgn og fem private straffeattester indenfor 14 dage. Hvis
il offentlige myndigheder,
private
virksomheder,
idrætsdu samtidig
bestiller
private straffeattester
på flere sprog,
r og andre, der skal ansætte eller beskæftige personer,
tæller det kun som én straffeattest.
takt med børn under 15 år.
børneattest kanSærlige
findes på:
www.politi.dk.
regler
om private straffeattester
for unge under 18 år
Der gælder særlige regler om private straffeattester for
unge, der på gerningstidspunktet var under 18 år:
Ubetinget frihedsstraf mm.
Ordningen gælder ikke i sager, hvor du er idømt en ubetinget frihedsstraf, en ungdomssanktion (straffelovens § 74a)
eller en behandlingsdom (retsfølge efter straffelovens §§
68-70). Dommen fremgår af straffeattesten, selvom det er
den første strafferetlige afgørelse.
Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt medtages
ikke på den private straffeattest - heller ikke hvis det ikke
er den første strafferetlige afgørelse.
Justitsministeriet har dispenseret fra kravet om samtykke
fra forældre eller værge til udstedelse af private straffeattester til personer under 18 år. Dispensationen gælder både
attester der udstedes digitalt og ved personligt fremmøde
hos politiet.
Hvem kan få en privat straffeattest
En privat straffeattest er den eneste type straffeattest, du
kan få. Du kan ikke få udstedt din offentlige straffeattest
eller børneattest.
Du kan give tilladelse til, at andre kan indhente din private
straffeattest. Den bliver kun udstedt til andre, hvis du har
givet samtykke til det.
Du kan få brug for en privat straffeattest i forskellige situationer - for eksempel i forbindelse med jobsøgning.
Der er ingen regler om, hvad den private straffeattest må
indhentes til, og du skal derfor ikke begrunde, hvorfor du
bestiller en privat straffeattest.
Straffeattester
Den første strafferetlige afgørelse for en lovovertrædelse,
ysninger om de der
forskellige
straffeattester
er begået
før du fyldtepå:
18 år, fremgår som udgangs-
punkt ikke af straffeattesten. Ordningen kaldes betinget
www.politi.dk
notering.
Ikke nye strafbare forhold inden for tre år
Hvis du ikke begår et nyt strafbart forhold inden for tre år
fra den første afgørelse, kommer den første afgørelse ikke
til at fremgå af straffeattesten.
Nye strafbare forhold inden for tre år
Hvis du inden for en periode på tre år fra den første afgørelse begår et nyt strafbart forhold, der efter de almindelige regler vil fremgå af straffeattesten, vil den første afgørelse også komme til at fremgå af straffeattesten. Man
siger, at den betingede notering ”vågner op”.
iminalpræventive Sekretariat
ort 1, 7500 Holstebro, Tlf.114
LPD · avisen 29
Hvor længe står en overtrædelse
på straffeattesten?
t
l-
n
-
-
g
-
øn-
Dispensationer fra regler
Justitsministeriet har dispenseret fra kravet om samtykke
fra forældre eller værge til udstedelse af private straffeattester til personer under 18 år. Dispensationen gælder både
Afgørelsestyper
attester der udstedes digitalt og ved personligt fremmøde
hos politiet.
Justitsministeriet har ligeledes dispenseret fra kravet om
en underskreven begæring ved bestilling af digitale pri-
Privat straffe- Straffeattest
attest
til politiet m.fl
Sletningstidspunkt beregnes
ud fra:
Ubetinget straf
5 år
10 år
Prøvetids udløb eller dato for
løsladelse
1)
Foranstaltninger efter §§
68-70
5 år
10 år
Endelig ophævelse
Betinget dom
3 år
10 år
Afgørelsesdato
Tiltalefrafald med vilkår
2 år
2)
10 år
Dato for den endelige afgørelse
Bøde
2 år
2)
10 år
Afgørelsesdato
Ubetinget straf
5 år
10 år
Prøvetids udløb eller dato for
løsladelse
1)
Foranstaltninger efter §§
68-70
5 år
10 år
Endelig ophævelse
Betinget dom
3 år
10 år
Afgørelsesdato
Tiltalefrafald med vilkår
2 år
10 år
Dato for den endelige afgørelse
Ubetinget straf
10 år
Prøvetids udløb eller dato for
løsladelse
1)
Foranstaltninger efter §§
68-70
10 år
Endelig ophævelse
Betinget dom
10 år
Afgørelsesdato
Tiltalefrafald med vilkår
10 år
Dato for den endelige afgørelse
Frakendelse ubetinget
10 år
Frakendelsesudløb
Frakendelse betinget
10 år
Afgørelsesdato
2)
1) På privat straffeattest (§11) regnes udskrivningslængden altid fra den faktiske løsladelsesdato.
2) På privat straffeattest (§11) medtages den første bøde kun i 1 år, såfremt den pågældende på gerningstidspunktet var under 18 år.
Oversigt over hvor længe en overtrædelse står på straffeattesten
Oversigten viser, hvor længe en lovovertrædelse bliver stående på din straffeattest
(”straffeattest til politiet” svarer til en offentlig straffeattest).
30 LPD · avisen
vate straffeattester samt fra kravet om skriftligt samtykke,
fordi den digitale selvbetjeningsløsning sikrer partens
identitet ved login med NemID.
Vilkår kan f.eks. være om ikke at begå nyt strafbart forhold,
at betale en bøde, at tage ophold og følge undervisning et
bestemt sted eller at følge en behandling.
Se i skemaet på næste side hvor længe forskellige afgørelser fremgår af en privat straffeattest. Du kan også se, hvor
længe forskellige afgørelser står på en offentlig straffeattest, og hvilke forskelle der er.
Oplysningerne om en begået lovovertrædelse vil fremgå
af den offentlige straffeattest i mindst 10 år, regnet fra
f.eks. dommen, løsladelsen eller frakendelsens udløb.
Din egen private straffeattest kan bestilles på to måder:
• Bestilling af straffeattest digitalt
• Mød personligt op hos politiet.
Bestil privat digital straffeattest - trin for trin
For at få tilsendt straffeattesten digitalt skal du have NemID, adgang til din digitale postkasse og have accepteret
at modtage post fra det offentlige i din digitale postkasse.
Trin for trin – bestilling af privat straffeattest til dig selv
1. Log ind med NemID
2. Vælg sprog
3. Underskriv med din signatur
4. Bestillingen sendes til politiet
5. Der sendes kvittering for bestilling til din digitale
postkasse
6. Attesten bliver indenfor fem hverdage sendt til din
digitale postkasse
En privat digital straffeattest bestilles via Borgerservices
hjemmeside.
Justitsministeriet har dispenseret fra kravet om en underskreven begæring ved bestilling af digitale private straffeattester, fordi den digitale selvbetjeningsløsning sikrer
partens identitet ved login med NemID.
Bestil privat straffeattest på politistation
Du kan bestille en private straffeattest ved at møde personligt op på en politistation. Du skal medbringe legitimation udstedt af en offentlig myndighed. Dit personnummer skal fremgå af legitimationen, og det er bedst at
medbringe billedlegitimation.
Hvis straffeattesten er ren, vil den normalt blive udleveret
med det samme. I alle andre tilfælde sendes straffeattesten indenfor fem hverdage med posten til din folkeregisteradresse.
Hvad står der på offentlige straffeattester
En offentlig straffeattest indeholder oplysninger om overtrædelse af:
• straffeloven - domme, bøder, frakendelser og tiltalefrafald med vilkår
• andre love end straffeloven - domme, frakendelser og tiltalefrafald med vilkår
Se i skemaet nedenfor hvor længe forskellige afgørelser
fremgår af en offentlig straffeattest. Du kan også se, hvor
længe forskellige afgørelser står på en privat straffeattest,
og hvilke forskelle der er.
Hvad står der på en børneattest
En børneattest indeholder kun oplysninger om domme,
bøder og tiltalefrafald med vilkår for overtrædelse af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15
år og børnepornografi, herunder:
• Incest, samleje eller anden kønslig omgang med et barn
under 15 år
• Blufærdighedskrænkelse af et barn under 15 år
• Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi
Vilkår kan f. eks. være om tilsyn, gennemførelse af en uddannelse eller betaling af en bøde.
Børneattesten adskiller sig bl.a. fra en traditionel straffeattest ved, at oplysningerne på en børneattest fremgår i
længere tid. Hvor længe, oplysningerne fremgår, afhænger af den begåede lovovertrædelse og straffen herfor.
Oplysningerne om en begået lovovertrædelse vil fremgå
af børneattesten i mindst 10 år regnet fra f.eks. dommen,
løsladelsen eller bødens betaling. Domme for visse sædelighedsforbrydelser slettes tidligst efter 20 år regnet fra
f.eks. dommen eller løsladelsen, mens domme for grove
sædelighedsforbrydelser vil fremgå mindst til den registrerede fylder 80 år, i nogle tilfælde til den registrerede
dør.
Samtykke
Hvis straffeattesten bestilles af en anden, end den person,
som attesten vedrører, skal der indhentes samtykke hos
personen. Uden samtykke bliver attesten ikke udstedt.
Det gælder både attester, der bestilles digitalt, og attester,
der bestilles skriftligt hos Rigspolitiet. Kun i få, helt særlige
tilfælde er der hjemmel til at udstede offentlige straffeattester uden samtykke.
Et skriftligt samtykke til Rigspolitiet er gyldigt i et år. Hvis
attesten endnu ikke er udstedt, kan du tilbagekalde dit
samtykke.
LPD · avisen 31
Om proportionalitet
i forbindelse med
prøvelse af dom
Af Erik Dahlgaard - [email protected]
Forleden var jeg i retten for at understøtte en af mine
klienter i en kendelsessag om forlængelse af hendes behandlingsdom, som skulle vurderes efter udløb efter 5 år.
Jeg havde løbende snakket med min klient om, hvorvidt
vi skulle bede retten prøve dommen i domsperioden. Min
klient, som havde fået dommen for et slag mod en medpatient på en psykiatrisk afdeling, ønskede dog ”at udstå sin
dom”. I vores samtaler, var det tydeligt, at min klient brugte
sin dom proaktivt:
”Min dom hjælper mig med at huske, at jeg skal arbejde med
mig selv og mit temperament,”
Sådan argumenterede min klient, når vi snakkede om en
evt. prøvelse af dommen. Nu var dommen udløbet, og klienten havde ikke noget ønske om en forlængelse, da hun
ikke i domsperioden havde været voldelig.
Imidlertid anmodede anklageren om forlængelse i to år,
og blev støttet af den psykiatriske overlæge, samt kriminalforsorgen.
Argumenterne var et fortsat behandlingsbehov, samt at
man stadig vurderede der forelå en risiko for tilbagefald til
kriminalitet (recidiv).
Retten fandt dog, at der uagtet fortsat sygdom og behandlingsbehov hos min klient, skulle vægtes til fordel
for hensynet til proportionalitet. Derfor blev behandlingsdommen ikke forlænget.
Proportionalitet
Ved en lovændring 01.07.00 blev visse af de psykiatriske
særforanstaltninger gjort tidsbegrænsede, således at begrebet proportionalitet generelt ønskes givet en forstærket vægt i retspraksis, på bekostning af en konkret psykopatologisk vurdering.
Retslægerådet udtaler i den forbindelse i sin beretning fra
2000:
”Denne lovændring kan ses som samfundets øgede vægtning af det såkaldte proportionalitetsprincip, hvorefter også
tidsubestemte særforanstaltninger over for psykisk syge og
32 LPD · avisen
mentalt retarderede søges tilpasset i varighed, så længden
svarer til alvoren af den pådømte kriminalitet. Retslægerådet
vil fortsat basere sine udtalelser på lægelige skøn, og proportionalitet, som er et rent juridisk anliggende, vil ikke indgå i
rådets overvejelser”.
Den kendelsessag jeg bruger, viser, at vi som bistandsværger skal være opmærksomme på, at den lovændring, der
kom i år 2000, nok ikke ofte fremmes af lægens erklæring i
forbindelse med en retssag. Lægen vurderer primært, om
der fortsat er et behandlingsbehov. Derfor er det en vigtig
opgave for bistandsværgen, sammen med forsvareren, at
sikre opmærksomhed på en passende vægtning af begrebet proportionalitet, når vi skal hjælpe en klient med, at
prøve sin dom.
RETTEN I VIBORG
KENDELSE
Afsagt den xxxxxx 2013.
Rettens nr. xxxx/2013
Politiets nr. xxxx-xxxxx-xxxxx-13
Anklagemyndigheden
mod
A
cpr-nummer xxxxxx-xxxx
Ved dom af 15. oktober 2008 blev A fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1. A blev dømt
til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelse om genindlæggelse, jf.
straffelovens § 68. Der blev fastsat en længstetid på 5 år.
Anklagemyndigheden har den xxxxxx 2013 indbragt sagen for retten, jf. straffelovens § 72.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået, at foranstaltningen
forlænges.
A har påstået, at foranstaltningen ophæves.
Fagligt talt...
Sagens oplysninger
Overlæge B har i en udtalelse af 9. september 2013 blandt
andet oplyst:
”Hun har en kronisk hebefren skizofreni og et alkoholafbængighedssyndrom. Hun bor for nærværende på xxxxxx, som
er en socialpsykiatrisk boform for patienter, som har et stort
behov for støtte og hjælp. Hun er for nylig flyttet til xxxxxx fra
yyyyyy, hvor hun ikke trivedes så godt. På xxxxxx trives hun
nu godt, og hun kan lave ting, som hun ikke har kunnet tidligere. Hun motionerer, hun gør rent i sin lille lejlighed. Hun
kan holde fred med sine medbeboere, og hun har et godt forhold til personalet. Hun er reduceret lidt i sin medicin, og det
er gået godt. Hun gør små fremskridt, men det er aldeles for
tidligt at lave om på hendes dom. Hun har for kun en måned
siden haft et tilbagefald i alkoholforbrug. hun har også så
sent som i dag fået ændret i sin medicin
Rettens begrundelse og afgørelse
Uanset indholdet af erklæring fra overlæge B finder retten, at der ud fra princippet om proportionalitet mellem
den begåede kriminalitet og varigheden af den idømte
foranstaltning nu ikke længere er grundlag for at opretholde foranstaltningen, idet det bemærkes, at A er dømt
for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1. Det
bemærkes endvidere, at straffelovens § 68 a, stk. 1, 2. pkt.
om forlængelse af en foranstaltnings længstetid udover
det femte år, kun finder anvendelse under særlige omstændigheder, der efter det oplyste ikke kan siges at foreligge i dette tilfælde.
Konklusion
A har det bedre i sit nye bosted, men ikke tilstrækkelig
godt til, at man kan ændre dommen. Hun er præget af sin
skizofrenisygdom og har fortsat mange symptomer. Hun
har også haft et tilbagefald i sit misbrug. Hun har et stort
behov for støtte og forstående rammer for at få sine basale
behov tilgodeset.
Den foranstaltning, som A blev idømt ved dom af 15.
oktober 2008 ophæves.
Retten ophæver derfor den idømte foranstaltning endeligt.
Derfor bestemmes:
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
XXXXXX Dommerfuldmægtig
For at forebygge yderligere lovovertrædelser findes det
således formålstjenligt, at den iværksatte foranstaltning
opretholdes.”
Kriminalforsorgen har i en udtalelse af xxxxxx 2013 bl.a.
oplyst:
”Idet vi fremsender udtalelse fra Psykiatrien Region Nordjylland, dateret den xxxxxx13. skal vi erklære os enig i deres vurdering af klienten”.
Kriminalforsorgen kommer på Boformen hver 2. måned.
Tilsynet føres primært via samtaler med personalet, da
klienten til tider ikke ønsker kontakten. Det er Kriminalforsorgens opfattelse, at klienten trives med sit nye bosted,
men der er fortsat behov for foranstaltningen for at sikre
den kontinuerlige indsats, som er nødvendigt for at mindske recidivrisikoen. ”
Der er afgivet forklaring af bistandsværgen.
Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
LPD · avisen 33
Sindslidende har
godt af at blive kaldt
sindslidende
Af Nils Holmquist Andersen
I antipsykiatriens velmagtsdage i 1970’erne var det udbredt blandt de tossede, at de slet ikke var tossede, men
blot var omgivet af tosser.
I dag er sindslidende udover deres sygdom i alvorlige
identitetsproblemer, som i nogen grad genereres af det
omgivende samfund. Være- og bosteder tilegnet psykisk
syge skal hedde `centre for psykosocial rehabilitering’.
Det er ikke længere god tone at
kalde dem for socialpsykiatriske
tilbud, da psykiatri opfattes som
(læge)behandling, og der ikke
foregår behandling i den psykisk syges hjem og fritid.
Det handler om ligeværd. Der er ingen grund til at føle
sig anderledes blot, fordi man er skør og tosset. De pårørende ved, at deres sønner og døtre er gode mennesker.
De kæmper en kamp for at få deres børn inkluderet på arbejdsmarkedet og i samfund. De professionelle ved, at der
er håb – og at mirakler sker, selv for dem med den sværeste sygdom. Men den tossede går rundt i angst og fortvivlelse og aner blot, at her er en slags jantelov. Jeg er tosset.
Mine omgivelser gør pludselig
alt muligt for ikke at kalde mig
tosset. Det ser pænere ud og er
mere tåleligt for omgivelserne.
Det kaldes en afstigmatiseringskampagne. Andre bestemmer,
hvad jeg skal kaldes.
Iveren efter at
afstigmatisere
psykisk syge
er i sig selv
stigmatiserende
Efter samme forskrift skal sindslidende kaldes for ’personer
med en psykosocial funktionsnedsættelse’. Desuden er det
politisk ukorrekt at sige »den
skizofrene«, for man er ikke sygdommen, man lider kun af den,
hvis man har skizofreni. Man
kan sagtens være bruger af et
bibliotek, men det er straks mindre tåleligt at være bruger af psykiatrien. Der vil nogle ikke
en gang kalde patienten for patient.
De store patientorganisationer som blandt andre SIND,
LAP, OG BEDRE PSYKIATRI, der varetager sindslidendes interesser, viser misforstået høflighed over for deres repræsentanter.
Akavet respekt
Patienterne – de tossede – altså dem det hele drejer sig
om, er aktuelt i en situation, hvor de oplever, at deres interesseorganisationer for patientens eget bedste ønsker en
effektiv afstigmatiseringskampagne, der skal få folk til at
omtale dem som noget mere værdigt og mindre stigmatiserende end patient.
34 LPD · avisen
Det skal pludselig være helt normalt at være sindslidende. Men
psykiatrien gør skade i den gode
sags tjeneste. Når sygeplejerskerne kommer med piller på
den lukkede afdeling, siger de
stadig her i år 2014: »Her har du
noget, som er godt for dig,« selv
om den lille seddel, der følger
med i pilleæsken, opremser alverdens bivirkninger.
Det er uhyrligt, at man stadig ikke spørger den sindslidende, hvad vedkommende kunne tænke sig, i stedet for at
forhåndsbeslutte, hvad der er godt for ham eller hende.
Andre minoritetsgrupper kan sige: Vi er bare bøsser, diabetespatienter eller shopomaner. Så er den prut slået. Den
går ikke for den sindslidende.
Uformel verbal straf
Der er brugt mange millioner kroner på bl.a. at sætte plakater op på busstoppesteder med det formål at gøre det
menneskeligt at være i besiddelse af en sindslidelse. Der
er brugt et hav af ressourcer på at inkludere mennesker
Min mening · Debat...
med en ubehagelig diagnose. En indsats, som er druknet i
marketing og reklamebusiness.
I sidste uge oplevede jeg effekten af kampagnerne. En
professionel skulle overføre en patient til et andet hospital, hvor den professionelle ikke havde nøgle til døren.
Derfor måtte hanringe på. Da en stemme i dørtelefonen
spurgte, hvad det drejede sig om, sagde han: »Jeg har en
patient, der skal overflyttes.«
Den italesatte afstigmatisering kan opleves stigmatiserende. Den daglige italesættelse af, at nu vil jeg kalde klienten
menneske fremfor patient, kan virke som en uformel straf
på patienten. Angsten for at tale om skizofreni eller anden
sindssyge med begrundelse i professionsetisk korrekthed
må ikke blive resultatet afafstigmatiserings indsatsen.
Se dog på den sindslidendes kvalifikationer frem for at
gøre vedkommende til en person med et konstant behov
for at blive skånet og hjulpet.
Han undskyldte straks, fordi han i stedet burde havde sagt
navnet på patienten. Det kunne jo virke stigmatiserende
at sige patient.
Patienten tænkte: »Gid han dog bare have holdt inde med
sine spekulationer, så var det nok nemmere at være patient. At skulle tale med den professionelle om, hvad der
er etisk i orden, giver meget tordenvejr. Skraldene runger
i flere dage efter.
Nils Holmquist Andersen er forhenværende
medlem af LAP’s forretningsudvalg og forhenværende medlem af Komite for Psykoterapi RH.
Han er hjemmevejleder og bostøtte
LPD · avisen 35
Hash og lovliggørelse
Af Jan Labusz, næstformand LPD.
Kriminelle bander sidder på størstedelen af hashhandelen
i hovedstaden og Borgerrepræsentationens mening er, at
forbuddet mod hash på forsøgsbasis skal ændres over en
treårig periode, hvor hash legaliseres i København.
Forsøget går ud på statskontrolleret legalisering af marihuana og hash med salg fra bl.a. apoteker med produktion
og salg under nøje overvågede regler i stil med salg af medicin, som den foregår i dag.
Flere eksperter er uenige om dette synspunkt.
Forslaget går ud på, at man lovligt skal kunne købe hash,
når man er fyldt 18 år, og et argument er, at folkesundheden vil blive bedre og samtidigt bekæmpe kriminaliteten.
Flere politikere i Københavns Borgerrepræsentation går
ind for forslaget. Siden 2010 har man søgt om at få lov til
at gennemføre forsøget to gange, men begge gange fået
afslag under to forskellige regeringer. Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns Kommune prøver dog fortsat
på, at få forsøget godkendt, oplyser medlem Lars Aslan
Rasmussen.
Han mener, at det bliver gennemført en dag i lighed med
ordningen med lægeordineret heroin og tilsvarende fixerum, som det tog 15 år at få indført.
36 LPD · avisen
Salg via apotek er ikke indført i andre lande, så derfor mener Borgerrepræsentationen, at man bør gøre forsøget i
Danmark.
Forsøget foreslås at løbe over tre år og er der ingen effekt i
form af mindre misbrug og mindre kriminalitet, så vil man
lukke forsøget ned igen.
På trods af idéen til forsøget, så er man i Borgerrepræsentationen klar over, at det er usundt at ryge hash, og netop
derfor ønsker man mere kontrol med, hvem der er købere,
så de kan vejledes om den skadelige virkning via kampagner. Aldersgrænsen på 18 år vil også sende signal om det
usunde i at ryge hash i takt med tilsvarende kampagner i
forhold til alkohol og tobak.
Lars Aslan Rasmussen mener, at der i dag hersker et Mekka
af lovløshed på området, hvor de psykisk syge og deciderede misbrugere har det svært og er i de kriminelles hænder.
Regeringen er imod
På Christiansborg leger Enhedslisten og Liberal Alliance
med lovliggørelsen af hash, mens SF står i vadestedet, og
vil have fordele og ulemper på bordet, før de tager stilling.
Samlet set er der ikke flertal i Folketinget for forsøget. Selv
Fagligt talt...
hos socialdemokraterne i regeringen er der uenighed.
Retsordfører Trine Bramsen mener, der ikke skal bakkes
op om forslaget, da hash ødelægger mange unges liv og
deres mulighed for en uddannelse. Hun mener, at Staten
vil komme til at konkurrere med banderne om pris og kvalitet, og at det vil medføre billigere priser og stigning i forbruget og antallet af brugere.
Facts om hash og marihuana iflg. Sundhedsstyrelsen
• Hash udvindes af hampeplanten Cannabis Sativa, som
bruges til berusende produkter, og benævnes cannabis. I
hash er det aktive stof THC og jo højere koncentration af
THC jo stærkere rusmiddel.
• Marihuana i daglig tale pot eller græs indeholder gennemsnitligt 1 – 2 pct. THC.
• Hash indeholder 6-8 pct. THC og benævnes fx tjald, fed
etc.
• Skunk indeholder mindst 8 pct. THC og er et af de stærkeste rusmidler bortset fra
• Hasholie, som indeholder mellem 20 og 30 pct. THC
Hvad gør en hashrus?
• Ændrer sanserne - og lyd og lys opleves mere intenst og
anderledes.
• Giver ofte et stort sultbehov.
• Gør en opstemt, fnisende, grinende eller modsat tavs og
indelukket.
• Kan give angstanfald.
• Giver sløvhed og nedsætter opfattelsesevnen, gør det
svært at huske, agere, indlære og løse problemer med
nedsættelse af reaktionsevnen til følge.
• Giver uarbejdsdygtighed med sygemeldinger til følge
• Bliver usikker i trafikken og gør det ulovligt at føre et motordrevet køretøj.
Hash er i alle lande et problem uanset, hvilken lovgivning
de end måtte have på området. I alle lande handles der
hash, uanset om det er lovligt eller ej.
Mette Nordentoft, som er klinisk professor ved Institut for
Klinisk Medicin på Universitetet i København, ser ikke fordele ved at gøre hash lovligt at købe. Hun mener, at signalværdien fjernes, således at man får opfattelsen, at det
ikke er farligt at ryge, selv om alle i dag ved, hvor man kan
skaffe hash, uanset hvor man er. Det skulle nødigt blive
så regulært, at der indføres ugentlige hashbarer på ungdomsuddannelserne.
Mette Nordentoft finder, at misbruget foregår i subkulturer, hvor mange alligevel ikke havde fået en uddannelse,
og det ikke decideret er hashen, der har ført til dette. Dårlige indlæringsevner, inaktivitet og afbrydelse af en ungs
uddannelse kan også begrundes med mindre motivation
end normalt, men hun fremhæver, at hash forstærker disse
negative tendenser.
Tidligere misbrugere fra hele hierarkiet inden for hashhandel fraråder legalisering af hash, idet de mener, at der er så
mange penge inden for området, at man blot vil gå over
til handel med hårdere stoffer som fx kokain. Hashsmugling har været praktiseret i et halvt hundrede år, og det vil
ikke afskrække, at straffen for at smugle hårdere stoffer er
strengere end for hash, da den økonomiske gevinst er stor.
Kulturen vil blot ændre sig blandt brugerne, da leverandørerne via banderne vil skabe reklame for det. Hårdere
stoffer som kokain vil blot gøre brugerne mere aggressive
og utilregnelige.
Psykiatrisk overlæge Henrik Rindom har flere gange givet
udtryk for, at hash burde lovliggøres, idet produktion af
hash hos det offentlige ville gøre hashen renere, når de
skulle stå for salget og dermed kvalitetssikre denne. Ved
produktion hos fx Staten kunne man nedsætte THC-indholdet, som kan give brugerne hashpsykoser.
Rindom mener heller ikke, at flere vil begynde at ryge hash
ved lovliggørelse, da alle i forvejen ved, hvor de kan skaffe
det illegalt. Han finder derimod, at det er et problem, at de
unge kriminaliseres af samfundet, når de tages med hash
på sig, og efterfølgende ikke har en ren straffeattest, som
vil følge dem i tiden derefter.
Han finder, at det er et stort politisk problem, der handler
om værdier og signaler, og de bestående holdninger bygger på uvidenhed.
Inden for misbrug er alkohol et langt større problem og
koster samfundet langt flere kroner end hashmisbrug.
Hashens skadelige virkninger
Hash giver ofte forfølgelsestanker og angst og kan udløse
en psykose, som er en tilstand fyldt med angst, hvor evnen til at skelne mellem virkelighed og fantasi mistes. Jo
stærkere koncentrat af HTC - jo større er chancen for at få
ubehagelige psykiske virkninger.
Lunger og luftveje skades af hashen, og hashen er farligere end cigaretter på det punkt.
Hash er vanedannende, og afhængighed kan opstå, hvilket bevirker, at der skal mere til for at opnå samme virkning. Misbrugerens krop udvikler tolerance over for hashen.
Ved fast brug bliver man konstant, og ikke kun under rusen, langsom, sløvere, ligegyldig, uden initiativ og ukoncentreret.
Abstinenssymptomer vil forekomme ved stop af hashmisbrug selv efter kun en måneds regelmæssig brug. Inden
for 10 dage bliver symptomerne mindre, men kan i visse
tilfælde fortsætte i flere måneder.
Abstinenssymptomer kan være irritabilitet, koncentrationssvigt, rastløshed, angstanfald og søvnløshed med
natte sved.
LPD · avisen 37
Forbruget af hash i Danmark
41,5 procent af danskerne har prøvet hash blandt de 16 44 årige. 32,7 procent af disse er de 16 - 20 årige.
Disse tal viser, at det er blandt ungdommen, man eksperimenterer med hash.
Af de der har prøvet hash, bliver kun en mindre del ved.
8,9 procent af de 16 - 44 årlige har brugt hash inden for
det sidste år.
Af disse har kun 3,5 procent brugt hash inden for den sidste måned.
Fysisk, psykisk og social skade får flere efter et større forbrug, der må betegnes som misbrug.
Gennem årene har antallet af misbrugere været stigende,
og Sundhedsstyrelsen anslår, at der samlet set er omkring
11.000 misbrugere i Danmark i dag.
Indlæggelser forårsaget af hashmisbrug
År 2012 samlet set for Danmark talte Sundhedsstyrelsen
antallet af indlæggelser til 643 på psykiatriske sygehuse
med en hoveddiagnose, der var cannabisrelateret.
Samme år var antallet af psykiatriske indlæggelser med en
canabisrelateret bidiagnose 2011.
En undersøgelse for syv år siden i Danmark viser, at hash
38 LPD · avisen
er langt farligere for unge med et skrøbeligt psykisk sind,
end man hidtil havde forestillet sig
Ca. halvdelen af de unge, der første gang udviklede alvorlige hashpsykoser, fik inden for et år stillet diagnosen
skizofreni.
75 procent af de unge i undersøgelsen fik de efterfølgende tre år meget svære psykiske problemer og skulle i behandling.
Materialet og undersøgelserne er fra Københavns Kommune
og Center for Psykiatrisk Grundforskning samt Sundhedsstyrelsen.
Den gældende lovgivning i Danmark er, at hash er forbudt
at besidde, bruge, distribuere og forhandle.
Hashforbrug gør ofte, at det genererer berigelseskriminalitet, for at skaffe midler til at betale stoffet.
Artiklen er tænkt som en oplysning til brugere, vejledere
og værger, således man er bedre klædt på til at vejlede
klienter, der ønsker rådgivning på området. Rent lægelige
vurderinger og rådgivninger går vi som patientrådgivere
og bistandsværger ikke ind i, da det suverænt er et område for lægeligt uddannede.
Fagligt talt...
Hash holder unge
fast i psykisk sygdom
Ny dansk forskning viser, at hash gør det sværere for unge med psykose eller
andre psykiske sygdomme at slippe af med deres symptomer, også selvom
de får medicin og terapi.
Mennesker, der lider af en psykisk sygdom, gør klogt i at
undlade at ryge hash. Cannabis øger nemlig risikoen for,
at man bliver ved med at få psykoser, vrangforestillinger
og hallucinationer.
Det viser et nyt forskningsprojekt, hvori forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri gennem en periode har fulgt
yngre danskere med debuterende psykoser. Nogle af patienterne røg hash i hele eller dele af perioden, mens andre ikke røg.
»Vi har vist, at hash spiller en selvstændig rolle for at fastholde psykiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger hos unge med psykiske lidelser, og at hash
dermed bidrager selvstændigt til at forværre prognosen,«
siger Merete Nordentoft, der har ledet studiet som professor i psykiatri ved Region Hovedstadens Psykiatri samt Københavns Universitet.
Ikke-rygerne havde færre symptomer
At hash og psykisk sygdom er en dårlig cocktail, kommer
ikke som den store overraskelse. Blandt fagfolk har man
længe haft en mistanke om, at der var sådan en sammenhæng baseret på erfaringer fra praksis og en stribe små og
ikke tilstrækkeligt stærke studier.
Det nye studie giver ifølge forskerne vægtig videnskabelig dokumentation til at kunne sige, at det rent faktisk er
sådan. Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte
videnskabelige tidsskrift Psycological Medicine.
Merete Nordentoft og hendes kolleger fandt sammenhængen efter at have fulgt 547 danskere med debuterende psykoser fra 1998 og fem år frem.
De 314 patienter, der gennemførte behandlingen, blev efterfølgende inddelt i fire grupper baseret på deres forhold
til hash: afholderne, starterne, stopperne og fortsætterne.
»De deltagere, der holdt op med at ryge hash, havde færre
psykiske symptomer, end dem, der blev ved med at gøre
det,« siger Merete Nordentoft.
Forskellen skyldes ikke medicin
En vigtig del af undersøgelsen gik ud på at udelukke andre mulige forklaringer på fundet. F.eks. viste det sig, at
deltagere, der blev ved med at ryge, havde en større ten-
dens til at lade være med at tage antipsykotiske medicin.
Det faktum kunne i sig selv være forklaringen på, hvorfor
hashrygerne i større grad blev fastholdt i psykisk sygdom.
Men selvom forskerne kompenserede for forskellen i bug
af medicin, kunne de konstatere, at sygdomsforløbet stadig var længere for hashrygerne. Forskerne kunne derfor
konkludere, at det er hash i sig selv, der forlænger patientens sygdomsforløb.
»Denne viden kan bruges i rådgivningen af de unge, som
rammes af en psykose. Takket være studiet kan vi nu med
betydeligt større vægt sige, at det at ryge hash øger risikoen for, at man bliver ved med at vrangforestillinger og hallucinationer. Det vil forhåbentlig betyde, at flere patienter
vil motiveres til at holde op med at ryge hash,« siger Merete Nordentoft.
Hash giver varige skader i hjernen
Unge hashrygere bliver muligvis mindre intelligente voksne, viser ny international hjerneforskning. Det er alvorligt,
for man klarer sig generelt dårligere i livet, hvis man har en
lav IQ, siger en dansk hjerneforsker.
Det kan være en god griner at lade chillummen gå rundt.
Men vær varsom. Din hukommelse og intelligens kan tage
skade i mange år, hvis du ryger for meget sjov tobak, inden du fylder 20 år.
Det har nogle af verdens førende hjerneforskere netop
fundet ud af.
»Det er forskere, der tidligere har leveret banebrydende
resultater, og man kan roligt sige, at de her folk, de tjekker
deres ting. Det er første gang, en så omfattende undersøgelse viser, at intelligensen tager varig skade, hvis man ryger hash som teenager,« siger Anders Gade, der er lektor i
neuropsykologi på Københavns Universitet.
Kroniske skader
Man husker dårligere, og intelligenskvotienten falder markant. Man får også sværere ved at planlægge og at lave
flere ting på en gang, hvis man ryger meget hash, før man
er fyldt 20 år, viser den nye undersøgelse. Men det er ikke
det hele.
LPD · avisen 39
Mange år efter man har kvittet cannabissen, fungerer hjernen stadig dårligere end normalt, konkluderer det internationale forskerhold, der har fulgt over 1000 personer i
38 år – fra de blev født i 1972-1973 til i dag.
Hashpsykoser fører til skizofreni
Hashpsykoser er et forvarsel om skizofreni under udvikling,
viser ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital
Flere internationale undersøgelser peger på, at hashrygning kan føre til skizofreni. Men psykolog og ph.d. Mikkel
Arendt fra Århus Universitetshospital viser i en ny undersøgelse, at hashen ikke bærer hele skylden for den alvorlige sindslidelse i sig selv:
»Cirka en procent af befolkningen udvikler skizofreni.
Dette antal er tilsyneladende ikke steget i Danmark, selv
efter at hash er blevet et almindeligt udbredt rusmiddel.
Min forskning tyder på, at hashrygning får skizofrenien til
at bryde ud i en yngre alder end hos dem, der ikke ryger
hash. De er i gennemsnit 24,6 år mod normalt 30,7 år uden
hash,« fortæller Mikkel Arendt.
Det betyder, at selvom skizofrenien ikke direkte skyldes
hashen, så fremrykker hashmisbruget tidspunktet for udviklingen af sygdommen.
Omkring halvdelen af dem, der bliver får diagnosticeret
en hashpsykose udvikler senere skizofreni. Selv om godt
og vel lige mange mænd som kvinder udvikler skizofreni,
så bliver markant flere mænd skizofrene efter en hashpsykose.
»Hashrygning får skizofreni til at bryde ud i en yngre alder«
- Mikkel Arendt
Unik dansk forskning
Det er et helt unikt statistisk materiale, Mikkel Arendt har
haft mulighed for at undersøge. Hidtil har man på verdensplan undersøgt godt og vel 400 personer i forbindelse
med hashpsykoser. Den danske psykolog har undersøgt
535 personer og har fulgt dem over en længere periode.
»Det er fordi, vi i Danmark har registre og cpr-numre,«
fortæller Arendt, der derfor kan drage nogle meget mere
sikre konklusioner ud fra den nye undersøgelse.
Kronisk sygdom
Har man først fået diagnosen skizofreni, går de fleste desværre en dyster fremtid i møde. »Sygdommen er oftest
kronisk. Samtaleterapi kan ikke kurere sygdommen, og hovedparten af patienterne er nødt til at tage anti-psykotisk
medicin for at holde symptomerne stangen. Desværre har
medicinen mange bivirkninger,« forklarer Mikkel Arendt.
Økologisk rus
Mange hashbrugerne giver udtryk for, at det er et naturligt
stof, i modsætning til ecstasy og andre designerdrugs, og
de anser det derfor mindre skadeligt end andre rusmidler.
Men det giver Mikkel Arendt ikke meget for:
»Der er lige en mindre mellemregning, de har overset. Den
hamp, der dyrkes nu, er langt mere forædlet end i 70’erne.
Det vil sige, at hashen er meget stærkere, og den påvirker
40 LPD · avisen
meget kraftigere. Skunk er for eksempel meget kraftigt.
Det er altså et kraftigt stof, som påvirker hjernen,« fastslår
han.
Se til Sverige
Mikkel Arendt undersøgelse baserer sig udelukkende på
danske patienter med hash-psykoser. Han kunne derfor
godt tænke sig at sammenligne med tal fra lande som Holland og Sverige:
»Det vil være interessant at sammenligne mine tal med
svenske tal for hash-psykoser og skizofreni. I Sverige ryger
man nemlig langt mindre hash end i Danmark, fordi det
er så kriminaliseret. Hvis der er færre skizofrene i Sverige
end i Danmark, så kunne det alligevel tyde på at hashrygning kan føre til skizofreni i stedet for blot at fremrykke
sygdommens udbrud,« afslutter Mikkel Arendt.
Stemmer i hovedet - om hashpsykoser
En hash-psykose kan give forskellige symptomer. De mennesker, som oplever dem, fortæller, at de hører stemmer,
de føler, at deres kroppe bliver styret af andre. De føler sig
overvåget og måske forfulgt. De kan tro, at de har en særlig mission i livet - de kan for eksempel tro, at de er Jesus.
Langt de fleste tror ikke på, at der er noget galt med dem.
De har med andre ord en manglende sygdomserkendelse.
Hvilket kan gøre det svært at behandle dem. Det kan resultere i tvangsindlæggelser, hvis læger vurderer, de er til
fare for sig selv eller andre.
Cirka 15% af dem, der ryger hash, fortæller, at de på et
tidspunkt har oplevet nogle af disse psykosesymptomer.
Men de er klinget af efter et kortere stykke tid. Hvis symptomerne ikke er forsvundet 48 timer efter, at de har røget
hash, stiller man diagnosen: cannabis-induceret psykose.
Fagligt talt...
Hvordan stilles der
spørgsmål til LPD?
?
Rigtig mange henvender sig med
spørgsmål til LPD.
Spørgsmål, der har almen interesse, bliver lagt op under
”SPØRG” i www.lpd-info.dk
Har du et spørgsmål er du altid velkommen til at fremsende via ”SPØRG” – og du vil snarest få direkte besked.
Ønsker du at se allerede fremsendte spørgsmål gå da ind
www.lpd-info.dk og se ”SVAR” - ønskes besvarelsen trykker du bare på spørgsmålet. Og svaret står straks på din
skærm!
Måske er dit spørgsmål allerede besvaret!
Eksempel:
Spørgsmål:Hvem betaler for prøvelser af domme efter
§§ 68, 69 eller 70?
Svar:Det offentlige betaler salær til den beskikkede advokat samt øvrige omkostninger,
såfremt det drejer sig om samme sag, som
den oprindelige dom.
Der henvises til retsplejelovens: § 1014 a: I
sager om ændring eller ophævelse af foranstaltninger, jf. straffelovens § 72,betaler
det offentlige udgifterne ved sagens behandling.
Såfremt retten allerede har fundet, at den
dømte skal betale, skal retten omgøre sin
beslutning og tilbagebetale, såfremt det
krævede beløb allerede er betalt af den
dømte.
Bestemmelserne om en ændring eller endelig ophævelse efter §§ 68, 69 eller 70
træffes ved kendelse efter anmodning fra
den dømte, bistandsværgen, anklagemyndigheden instuitionens ledelse eller kriminalforsorgen. Anmodning fremsendes til
anklagemyndigheden/statsadvokaten. Tages en anmodning fra den dømte eller bistandsværgen ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet et
halvt år fra kendelsens afsigelse.
Guldborg, den 30. august 2013
Mogens Michaelsen
Eksempel 2014.02.17:
SpørgsmålKan der klages over Statsadvokatens afgørelse mht. indlæggelse på åbent afsnit?
Ansvarsbehandlende læge og afdelingen
anbefaler en overflytning til åbent afsnit.
Statsadvokaten afgør, trods en langt og
godt forløb, at personen fortsat skal være
i den sikrede afdeling. Kan statsadvokatens
afgørelse påklages?
Svar:Ja, til Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal
16, 1220 København K.
Guldborg, den 17. februar 2014
Mogens Michaelsen
LPD · avisen 41
Fagligt talt...
Dømt på forhånd?
Af Susan Lundgreen, [email protected]
Jeg modtog dette brev den 16. november 2013:
Jeg ringede efterfølgende til anklagemyndigheden for at
høre om det var meningen, at jeg skulle beskikkes under
sagen og om det blot var for at spare et retsmøde, at de
skrev sådan?
Det var ikke det der var hensigten - der blev blot regnet
med, at fordi det var en tilståelsessag, ville klienten blive
dømt, og jeg ville blive beskikket. Da jeg henviste til Rigspolitiets vejleding af 29. juni 2012 (som har været trykt
flere gange her i bladet)
” Politikredsene skal derfor være opmærksomme på ikke at
skrive til den pågældende som bistandsværge, f.eks.ved orientering om retsmøder m.v., hvis den pågældende endnu
ikke er blevet beskikket af retten, da det kan give den på42 LPD · avisen
gældende en berettiget forventning om honorering i sagen.
Såfremt dette alligevel er sket, har Justitsministeriet som regeludstedende myndighed for at dispensere.”
blev jeg bedt om, at hun kunne ringe tilbage til mig. Hun
kendte tilsyneladende ikke nævnte skrivelse.
Senere ringede hun tilbage, at jeg blot skulle se bort fra
henvendelsen og at hun ville give besked rundt, at man
skulle være opmærksomme på dette fremover.
Jeg spurgte under samtalen ind til, om man havde ment at
der var behov for bistand til klienten inden retsmødet - da
det fremgik af tiltalen at han var indlagt på psykiatrisk afdeling.( senere fandt jeg ud af at han havde været indlagt
i 8 måneder på det tidspunkt.) men nej - det var der ikke
tale om.
Så er det jeg tænker: Fordi det er en tilståelsessag - er han
så dømt på forhånd? Han har trods alt en psykiatrisk diagnose og muligheden for en falsk tilståelse er vel tilstede?
Levnes forsvaret ingen mulighed for påvirke udfaldet?
Hvad skal det så til overhovedet at føre sagen?
Som det fremgår af brevet var retsmødet berammet til den
20. december. Mellem Jul og Nytår prøvede jeg at kontakte anklagemyndigheden for at høre om jeg var blevet beskikket - men der var ingen tilstede, som kunne give svar
på det. Først den 7. januar modtog jeg beskikkelsen og da
havde min klient nået både at være udskrevet og blive indlagt igen.
Kort nyt...
Rapport fra kursus­udvalget
og opfordring til vore læsere
Ved Bestyrelsesmødet den 25-08-13 blev der nedsat et
udvalg bestående af næstformand Jan Labusz, kasserer
Mogens Michelsen og undertegnede menige medlem af
bestyrelsen Susan Lundgreen, til arbejdet med at formulere den fremtidige kursusvirksomhed.
Der er blevet udformet mål for uddannelsen og skabeloner
med indholdet i hvert modul. Vi mener, at når Ministerierne betaler for uddannelse af bistandsværger og patientrådgivere bør vi kunne give en slags garanti for, at kursusdeltagerne gennemgår de områder, som er relevante for at
kunne varetage hvervene tilfredsstillende.
Der bliver også arbejdet med udkast til standardiserede
kursusbeviser, som beskriver målene og hvad kursisterne
har gennemgået.
Der skal fra os lyde en opfordring til læserne om at komme
med input til udvalget. Vi har i høj grad også kigget på evalueringerne fra de sidste kurser og prøvet at indarbejde så
meget som muligt, men vil meget gerne have mere! Vores mail-adresser står foran i bladet og skriv meget gerne
nogle stikord til emner, som I gerne vil have belyst i kursussammenhæng.
Vi vil gerne være grundige, så arbejdet er langt fra fuldført, men vi håber, at fremtidige kursister vil kunne mærke
fremskridt fra gang til gang.
For kursusudvalget
Susan Lundgreen
LPD · avisen 43
Returneres ved varig adresseændring
B
avisen
Landsforeningen af Patientrådgivere
og Bistandsværger i Danmark
LPD
Mogens Michaelsen,
Strandvej 2, 4862 Guldborg
avisen
Landsforeningen af Patientrådgivere
og Bistandsværger i Danmark
Indbetalinger af pengegaver, bidrag
fra offentlige instanser og firmaer samt
den årlige kontingent på kroner 350 for
medlemskab, skal indbetales direkte til
vores netbank:
Jyske Bank
Regnr.: 0704
Kontonummer: 0002485087
&
Landsforeningen
af Patientrådgivere
Bistandsværger i Danmark
Brochurer, magasiner, bøger, brevpapir, visitkort, plakater,
direct mails – vi leverer grafiske løsninger af højeste kvalitet,
uanset hvilken opgave du rækker os i hænderne.
Ønsker du at få skabt et helt nyt visuelt udtryk,
agerer vi gerne kreativ samarbejdspartner.
Vi har stor ekspertise i at omsætte
skæve tanker og ideer til
knivskarpt grafisk design.
44 LPD · avisenMøllevejen 33A · 5960 Marstal · Telefon 62 53 11 53
[email protected] · www.mark-storm.dk
Vi har mange års erfaring med udvikling af layout, dtp-arbejde,
logo design, grafik og tryk – hos os er der aldrig langt fra den
første tanke til det færdige produkt.
Er du allerede tilfreds med din nuværende grafiske
linje – og kommer med
en sag, der er trykklar
– er vi garant for, at den
føres ud i livet.
Korsvangen 15 · 5750 Ringe · Telefon 62 62 22 77
[email protected] · www.mark-storm.dk