1 Private Personarkiver Arkiv P244 Jessen, Jens (1854

Transcription

1 Private Personarkiver Arkiv P244 Jessen, Jens (1854
Juli 2013 · Nr. 92
avisen
Landsforeningen af Patientrådgivere
og Bistandsværger i Danmark
Fagligt talt...
Kort nyt...
Patientombuddet:
En dialog kan give dig afklaring
Hjælp os med at lære
Temadage
Bistandsværgesager
Bistandsværgens opgaver
SPØRGSMÅL angående
bistandsværgens arbejde
Fra LPD-kassereren
Jorden er klar til Psykiatribyggeriet
Brændpunkter i retspsykiatrien
Patientrettigheder
ISSN 1396-2620
&
Landsforeningen
af Patientrådgivere
Bistandsværger i Danmark
LPD · avisen 1
avisen
LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og
Bistandsværger i Danmark
Redaktion: Formand Ole Kølle
Redaktionsmedarbejder:
Ad. hoc-medlemmer efter behov.
Ansvarlig i forhold til
medie­ansvarsloven: Ole Kølle
Bladets ledende artikler produceres
af LPD. Indholdet af andre artikler
dækker ikke nødvendigvis LPD’s
holdninger
Layout og tryk:
Mark & Storm Grafisk
Bladet udkommer: Ca. 4 - 5 gange
årligt og trykkes i et oplag på
ca. 2000 stk.
Næste materiale-deadline
20. august 2013
Redaktion og ekspedition:
Ole Kølle
Skovager 8, 4400 Kalundborg
[email protected]
[email protected]
Mobil: 24665824
Artikler til bladet e-mailes
på wordfil til: [email protected]
Lederen...
Landsmødet 2013 blev i år afviklet i København om fredagen, hvor det tidligere har
været søndag eftermiddag.
Bestyrelsen var lidt spændt på, om det havde nogen indflydelse på fremmødet.
De viste sig heldigvis ikke at være tilfældet og under ledelse af vores dygtige dirigent
Eskild Jensen, som har juraen på plads og som har prøvet jobbet mange gange, kom
vi flot igennem Landsmødet.
Der var mindre udskiftning efter eget ønske og et par nyvalg til bestyrelsen.
Først skal der lyde et stort velkommen til Susan Lundgren, som vi jo kender rigtig godt,
idet Susan har været suppleant i flere år og har deltaget i flere bestyrelsesmøder, så
hun kender os rigtig godt.
Dernæst skal der lyde et meget stort velkommen til Kirsten Andersen fra Svinninge,
som har deltaget i flere af LPD´s kurser. Vi glæder os til samarbejdet i bestyrelsen
med både Susan og Kirsten.
Katrine Kleist har efter eget ønske valgt at stå lidt mere på sidelinjen som suppleant
efter flere år i bestyrelsen. Det har været dejligt at have Katrine med, så der på den
måde var en tæt kontakt til det grønlandske. Dejligt at hun stadig er tæt på os.
Der skal også lyde et velkommen til John Ahlfors som suppleant. Vi kender John
gennem mange år og ser fortrøstningsfuld frem til, hvis der skulle blive brug for John
i det egentlige bestyrelsesarbejde.
Der var genvalg til Poul Mødekjær som regnskabskontrollant, hvilket vi sætter
meget pris på. Poul har i rigtig mange år været et skattet medlem af LPD, både som
bestyrelsesmedlem og i mange andre sammenhænge. Flot at Poul, trods sin ikke helt
ringe alder, stadig er så aktiv ” på banen”.
WWW.LPD-INFO.DK
Bestyrelsen i LPD:
Ole Kølle · formand og ans. red.
Skovager 8,
4400 Kalundborg
[email protected]
[email protected]
Mobil: 41820834 - 24665824
Jan Labusz, næstformand
Chr. Hansensvej 27,
4300 Holbæk
[email protected]
tlf. 59441528 / 40561577
Kirsten Andersen, medlem
Erantis vej 5,
4520 Svinninge
[email protected]
tlf. 2306071
2 LPD · avisen
Mogens Michaelsen · kasserer
Strandvej 2, 4862 Guldborg
[email protected]
[email protected]
tlf. 54770011 / 23461975
Erik Dahlgaard · sekretær
Cresteonsgade 1A,
7500 Holstebro
[email protected]
tlf. 30628193
Niels Simonsen – medlem
Tangsøparken 22,
Hammerum
7400 Herning
Susan Lundgren · medlem
Tårup Byvej 13,
5871 Frørup
[email protected]
tlf. 20205484
Katrine Kleist - 1. suppleant
Hyrdeengen 299
2625 Vallensbæk
[email protected]
27212574
Poul Mødekjær · Regnskabskontrollant
Lyshøj Allé 1, st. tv.
2500 Valby
40733421
John Ahlfors 2. suppleant
Døjringe Huse 5,
4180 Sorø
[email protected]
tlf. 24945054
Shiv Kishore · Regnskabskontrollant suppleant
Sallingvej 27, st.th.
2720 Vanløse
[email protected]
Tlf. 43643102
Desværre måtte vi efter fantastisk mange år sige farvel til
vores regnskabskontrollantsuppleant Ida Kramp, som har
været med i næsten alle årene også tidligere i mange år
som kontrollant eller som revisor, hvilket var betegnelsen
i starten. Tusind tak til Ida for hendes trofasthed.
Heldigvis har vi fået et velkendt ansigt i LPD –
sammenhæng , Shiv Kishore, til at afløse Ida. Shiv har
deltaget i rigtig mange kurser og vi kender Shiv som
en patentlig og omhyggelig person, som vi byder rigtig
meget velkommen.
Vi går et meget spændende år i møde inden for psykiatrien
på landsplan, idet der både politisk, men også på det
bygningsmæssige område sker store ting.
I Slagelse bygges Danmarks største psykiatrihospital til
ca. 600 mill. Kr, hvor man vil samle al psykiatrien i Region
Sjælland. Selv en ny Sikringsanstalt skal også bygges her.
LPD håber meget, at det nye hospital vil leve op til den
fornyelse, som alle regner med, at dette byggeri vil stå for
og at det ikke kun er bygningsmæssigt stort, men også at
selve det psykiatriske arbejde ” løftes” tilsvarende.
INDHOLD
Kort nyt...
Temadage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 - 6
SPØRGSMÅL angående bistandsværgens arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Jorden er klar til Psykiatribyggeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Fra LPD-kassereren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Fagligt talt...
Patientombuddet: En dialog kan give dig afklaring om din behandling . . . . . . . . . . . . 9
Patientombuddet: Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Bistandsværgesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Bistandsværgens opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Brændpunkter i retspsykiatrien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Patientrettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
I Middelfart bygges der mange Retspsykiatriske
sengepladser, så man i Region Syddanmark kan samle
disse sengepladser i Middelfart.
LPD – avisen er altid meget glad for, når nogen gider at
komme med indlæg til avisen. Det være sig oplevelser –
synspunkter og andet.
Som jeg tidligere har skrevet, så bliver avisen ikke bedre,
end læserne selv er med til at gøre den.
Politisk afventer vi spændt, hvad regeringen vil foreslå
som nytænkning efter at det af regeringen nedsatte
udvalg har afleveret betænkning her til sommer.
God sommer og godt arbejdsår til os alle sammen.
På Christiansborg har der været mange høringer om
specielt Tvang i Psykiatrien afholdt af både § 71 – Tilsynet
- regeringsudvalget – LAP og andre. Referater fra disse
høringer kan læses eller høres på Folketingets hjemmeside
og på de respektive foreningers hjemmesider.
Ole Kølle
Formand LPD
Ansvarshavende red.
Bestyrelsen skal også virkelig i arbejdstøjet igen, så vi
kan komme videre med håndbogen, kursusudvikling –
temadage – visionsdelen for LPD og samarbejdet med
de forskellige myndigheder.
I dette nummer af LPD – avisen er der to rigtige gode
indlæg fra en meget seriøs bistandsværge og hvordan
han oplever hverdagen inden for psykiatrien. Torben
har været på en del kurser og arbejder i hverdagen ud
fra Kolding. Han giver sit bud på, hvordan hans hverdag
inden for psykiatrien opleves og hvad han mener om
lovgivningen mv.
LPD · avisen 3
MOdul 3-4
13. sept. - 15. sept. 2013
Sinatur Hotel Storebælt
Tilmelding:
❏ Jeg ønsker overnatning
❏ Jeg ønsker ikke overnatning
❏ Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag
❏ Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag
Modul 3-4
den 13. til 15. september
Jeg har følgende kostønsker:
Navn Adresse
Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en
anden deltager mv.):
E- mail
Telefon
Medlemsnr.
Ankomst:
Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave
takst på 2,13 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet (ej brobizz )
den 13. september
Afrejse:
den 15. september
Da det er først til mølle princippet og vi kun har et
begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt.
Jeg er:
❏ patientrådgiver
❏ bistandsværge
❏ andet
Seneste tilmelding: 10. august 2013.
Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse
senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden.
Jeg forventer at køre selv og har plads til
4 LPD · avisen
i bilen.
✃
Østerøvej 121, 5800 Nyborg
Kort nyt...
Program for
modul 3 -4 kursus
den 13. - 15. september i Nyborg
Kurset er et videregående kursus, der kræver, at man har
gennemgået modul 1-2.
Er man i tvivl om kvalifikationer til deltagelse kontakt da
Ole Kølle på 41 82 34 08 eller mail [email protected] eller [email protected]
Kursets indhold er i overskriftform, idet endelige aftaler
med undervisere endnu ikke er på plads.
Indhold er bl. a.:
Fredag aften vil være en struktureret aften med erfaringsudveksling fra både bestyrelse og deltagere.
Der vil blive snakket i grupper med opsamling i plenum.
Hvordan foregår et retsmøde? Hvornår beskikkes man
som bistandsværge i forbindelse med et retsmøde? Kendt
dommer vil være med til at lave en case omkring emnet,
hvor der også vil deltage forsvarsadvokat.
Hvordan bliver man en god patientrådgiver og hvilke opgaver og kompetencer er mest vigtigt at tage sig af? Emnet belyses med små cases i grupper, der efterfølgende
afsluttes i plenum.
Brændpunkter i psykiatrien med fokus på straf / omsorg.
Hvilke forventninger har retsvæsenet til de forskellige typer af domme?
Hvornår kan/ skal der indlægges.
Hvem bestemmer – patienten eller psykiatrien?
Andre typer af domme, som er mildere/ strengere?
Tidligere kendt statsadvokat vil give sit bud på dette.
Kan vi som patientrådgiver og bistandsværge i hverdagen
bruge Retslægerådet til noget positivt over for vores klienter?
Hvad er serviceloven for en størrelse og hvad vil det sige
at få en type 1- 5 dom? Hvad indeholder specielt § 107 og
§ 108?
Det vil måske være muligt at ” løfte sløret” lidt for regeringsudvalgets arbejde omkring fremtidens psykiatri?
Hvordan skal vi ( LPD) evt. samarbejde med interesseorganisationerne i dagligheden til fordel for vores klienter? (
Sind - LAP – Bedre Psykiatri – osv. )
Der vil kunne forekomme ændringer til dette program.
Kursusleder
Ole Kølle
LPD · avisen 5
Kort nyt...
Temadag i LPD 2013
Af Erik Dahlgaard, [email protected]
Tvang i psykiatrien
Der er i tiden stor fokus på hvorledes sundhedsvæsnet griber behandlingen an, for borgere, som vurderes at være
så truet på liv og velfærd, at man må gribe til behandling
uden borgerens samtykke. Emnet diskuteres i patientorganisationer, i faglige kredse samt blandt politikerne .
Derfor faldt det naturligt, at temadagen i LPD i år fulgte
op, og satte fokus på tvang i psykiatrien. Netop når der
anvendes tvang, eller bliver idømt en foranstaltnings dom
kommer vores kreds ind i billedet. Derfor finder LPD det af
stor betydning, at patientrådgivere og bistandsværger er
opdateret på den nyeste viden, samt de nyeste tendenser
på området.
Til temadagene havde LPD indbudt tre indlægsholdere,
som alle til dagligt er aktive hvor tvangen finder sted, men
også aktive i det politiske felt, hvor der kan ses på om der
kan udvikles bedre behandlinger. Måske kan vi sammen
finde måder, så tvangen kan nedbringes, til gavn for borgeren.
Henrik Day Poulsen
Dagens første indlægsholder var overlæge Henrik Day
Poulsen. Han indledte med at gennemgå, hvordan en
patientrådgiver eller bistandsværge kan etablere en konstruktiv kontakt til en klient, som befinder sig i en presset
situation. Hvilke tegn skal man se efter, for at vurdere egen
og klientens sikkerhed, og hvordan kan man bidrage til at
nedtone en situation, så der kan indledes en konstruktiv
dialog.
Henrik Day Poulsen gav sit syn på debatten om medicindoser, som er særdeles varm i øjeblikket. Han understregede, at medicinering altid skal foretages med omhu, og
efter en grundig undersøgelse af patienten. Det blev dog
problematiseret, at undersøgelser viser, at en stor del af
patienterne faktisk stopper med at tage den ordinerede
medicin, straks efter udskrivning, og dermed ikke oplever
en længerevarende positiv effekt. Dette forhold medfører
således mange hurtige genindlæggelser, som ikke er til
gavn for patienten.
Henrik Day Poulsen udtrykte bekymring for, at en generelt
mere restriktiv medicinering, kan medføre en optrapning
af konflikter på de psykiatriske afdelinger, og dermed risiko for stigning i anvendelsen af tvang.
6 LPD · avisen
Lykke Pedersen
Oplægget fra overlæge Lykke Pedersen var fokuseret på
studier hun havde deltaget i, i England, hvor man på et
hospital havde erstattet de traditionelle former for tvang,
med særlige rum, som patienterne kunne være i, når de
havde brug for det. Lykke Pedersen vurderede, at denne
måde at indrette behandlingen på, blev oplevet som mindre indgribende, og dermed bedre for patienterne.
Lykke Pedersen så gerne, at vi i Danmark prøvede at erstatte de traditionelle tvangsforanstaltninger, med lignende tiltag, som prøves i England.
Jeanett Bauer
Dagens sidste oplægsholder var overlæge Jeanett Bauer,
som i sin egenskab af formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, i et år har arbejdet i et af regeringen nedsat udvalg,
med det formål, at komme med forslag til indretning af
fremtidens psykiatri. Jeanett Bauer er netop i foråret stoppet som formand for DPS.
Jeanett Bauer påviste, at et af hovedproblemerne i psykiatrien er, at området i en årrække ikke har fulgt med
det somatiske område, hvad angår tildeling af ressourcer.
Dette efterslæb sætter området under pres, således at der
udskrives patienter for tidligt, og inden patienten altid er
stabil nok til at kunne klare sig. Dette medfører mange
genindlæggelser, og dermed øget pres på afdelingerne.
Jeanett Bauer tilsluttede sig synspunktet, at man nu bør
gøre et helhjertet forsøg på at finde andre veje end de traditionelle tvangsforanstaltninger, og hun håbede, at det
blev en del af nytænkningen om fremtidens psykiatri.
Med disse tre veloplagte indlægsholdere, fik de ca. 50 deltagere i temadagen mulighed for en god og lærerig dag.
Der var stor spørgelyst, og der blev svaret godt og åbent
på alle spørgsmål. Herefter kan vi spændt vente og se,
hvad regeringsudvalget kommer frem med, når der skal
komme et en anbefaling i løbet af sommeren.
?
Kort nyt...
SPØRGSMÅL angående
bistandsværgens arbejde
SPØRGSMÅL angående bistandsværgens arbejde. ( her er
det først og fremmest ”listebistandsværgen”, der refereres til. Der afsluttes med de særlige regler for ”pårørendebistandsværgerne” ).
De flest stillede spørgsmål vedrørende bistandsværgens
arbejde er listet op nedenfor.
1. Hvornår er du beskikket for en klient?( ved politiets
forespørgsel – ved retsmødet eller efter retsmødet? )
2. Hvordan honoreres du, når du både er bistandsværge
og patientrådgiver for samme person?
9. Er det rigtigt, at jeg skal bistå min klient, selv om beskikkelsen er ophørt? (patientrådgiverfunktionen)
10. Hvordan udbetales honorarer og kørselspenge?
11. Kan jeg nægte at tage en klient, selv om jeg står på listen og kan jeg ” komme af med ” en klient, som jeg slet
ikke har ” kemi ” sammen med, eller som jeg er direkte
bange for?
12. Hvor holdes patientklagenævnsmøder normalt? Hvordan foregår disse og hvem deltager?
13. Får jeg altid besked, når en klients dom ophæves og
jeg ikke længere er beskikket?
3. Hvilke oplysninger har jeg ret til at få uden klientens
samtykke?
4. Hvordan får jeg fuld aktindsigt?
5. Har jeg som bistandsværge pligt til at oplyse forældre
el. andre familiemedlemmer noget om min klient? (
udvidet tavshedspligt? ).
6.Hvordan foregår et retsmøde? Hvad må jeg sige ved
selve retsmødet?
7. Er der bestemte steder, hvor jeg skal snakke med min
klient ved almindeligt besøg?
Særligt for pårørendebistandsværger
Mange af spørgsmålene ovenfor gælder også for pårørendebistandsværger.
Der er dog den væsentlige forskel, at der ikke udbetales
honorar til pårørendebistandsværger ( med mindre man
samtidig står på listen over ” brugbare” emner som listebistandsværger ) og der udbetales kun kørsel max 5 gange
årligt til besøg mv.
Er du i tvivl om, hvilken ” type” bistandsværge, du er, kontakt da den beskikkende myndighed.
8. Hvor skal jeg klage videre hen ved afgørelser i patientklagenævnet, som min klient ønsker at klage over? Patientombuddet – Retten ?
Redaktionen.
svarene på disse spørgsmål kan læses på LPD`s hjemmeside :
www.lpd-info.dk
LPD · avisen 7
Forbered dig
på flytning
Jorden er klar til
Psykiatribyggeriet
Nu er grunden ryddet og
entreprenørerne kan snart komme
i gang med at grave ud og bygge.
8 LPD · avisen
Psykiatrien og Slagelse
Kommune forbereder sig
på, at mange ansatte i fremtiden
skal arbejde i det nye
psykiatrisygehus i Slagelse.
- Som ansat i Psykiatrien
vil man naturligt have mange
overvejelser omkring
transport og eventuel flytning
af privat bopæl. For at
tilgodese det informationsbehov,
som mange må have
om Slagelse Kommune som
fremtidig arbejdskommune
og mulig bopælskommune,
er der etableret samarbejde
med Slagelse Kommune.
Det fortæller enhedschef
Lone Terp, som deltager i
arbejdsgruppen.
Slagelse Kommune er i
fuld gang med at udarbejde
fysisk og elektronisk materiale,
som kommer omkring
forskellige relevante temaer
vedrørende kommunen,
som arbejdsliv, studieliv,
børneliv, kultur-, fritids og
foreningslivet. Senere på
året planlægges der lokale
informationsmøder for
ansatte, hvor Slagelse
Kommune vil give informationer
og besvare konkrete
spørgsmål.
Fagligt talt...
Patientombuddet:
En dialog kan give
dig afklaring om din
behandling
- og den kan bidrage til en
bedre patientbehandling
Hvorfor vælge en dialog?
Hvis du som patient har oplevet en behandling, du ikke
var tilfreds med, kunne du måske tænke dig at få en forklaring på, hvorfor det gik, som det gjorde.
Din dialog hjælper andre
Dialogen er først og fremmest din mulighed for at tale
om, hvad du har oplevet, og hvad du mener kan blive
bedre.
Måske sidder du tilbage med nogle uafklarede spørgsmål. Det kan også være, at du blot har brug for at høre
sundhedspersonalet forklare, hvorfor
de handlede, som de gjorde. Måske har du behov for at
høre, hvordan personalet vil sikre, at det samme ikke sker
for den næste patient.
Men du giver samtidig sundheds- væsenet mulighed
for at lære af dit forløb. Din dialog kan være med til at
forbedre rutiner og behandlinger og på den måde være
med til at sikre, at det, der skete for dig, ikke sker for den
næste patient.
En dialog kan hjælpe dig med at få de afklaringer og de
svar, du søger.
Hvem kan få en dialog?
Tilbuddet om dialog gælder i de tilfælde, hvor din behandling helt eller delvist er betalt af regionen. Det kan
for eksempel være behandling på et offentligt sygehus
eller hos en alment praktiserende læge.
Et ja tak til en dialog ændrer ikke ved din ret til at få din
klage behandlet, hvis du efter dialogen ønsker at fastholde den. Dialogen vil heller ikke påvirke udfaldet af din
klage, hvis du fastholder den.
Hvis du siger nej tak til dialogen, fortsætter vi behandlingen af din klage.
Sådan foregår dialogen
Når du siger ja til en dialog, vil du blive kontaktet af regionen. Her vil du få at vide, hvordan dialogen er planlagt,
og hvem du skal tale med.
Det er regionen, der bestemmer, hvordan dialogen skal
foregå, men hvis du har særlige ønsker om for eksempel
hvem der skal deltage, kan du skrive det på din klage, så
regionen er informeret om det.
En dialog kan foregå ved et møde eller over telefonen.
Det vil ofte være sundhedspersoner, der har behandlet
dig, som deltager i dialogen, men det kan også være andre, for eksempel en fra afdelingsledelsen.
LPD · avisen 9
Sådan kan du forberede dig
Der er ikke nogen, der forventer, at du skal føre an i samtalen, ligesom der heller ikke stilles nogle krav til dig i
dialogen. Det er sundhedspersonalet, der ved mødet
skal sørge for, at du bliver ført godt igennem dialogen.
Til gengæld er det en god idé på forhånd at tænke over,
hvad du gerne vil have ud af din dialog og måske overveje, om du har nogle konkrete spørgsmål.
Dit lokale patientkontor kan fortælle dig mere om, hvordan en dialog normalt foregår i netop din region, hvis du
gerne vil høre mere, inden du træffer din beslutning.
Få støtte under dialogen
Du må gerne tage en pårørende eller en ven med, som
kan støtte dig under dialogen. Det kan være en fordel,
at du har en med, som kan lytte og hjælpe med at huske,
hvad der blev sagt. Hvis du ikke kender nogen, du kan
tage med, kan patientvejledere på dit lokale patientkontor hjælpe dig med at få kontakt til en frivillig bisidder.
Danske Patienter kan i første halvdel af 2013 tilbyde dig
en bisidder, hvis din klage bliver behandlet i Region Hovedstaden, Region Midt eller Region Syd. Det er gratis
at benytte ordningen. Bisidderne er frivillige, der kan gå
med dig, lytte og støtte dig i at få afklaret det, du ønsker.
Efter dialogen
Når dialogen er afholdt, skal du træffe et valg:
• Ønsker du at trække din klage tilbage?
• Ønsker du at fastholde din klage?
Hvis du fastholder din klage skal du tage stilling til:
• Ønsker du at ændre indholdet af klagen?
• Ønsker du, at kritik skal rettes mod behandlingsstedet?
•Ø
nsker du, at kritik skal rettes mod en eller flere konkrete sundhedspersoner?
10 LPD · avisen
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte
Patientombuddet.
Kontaktoplysninger til de regionale patientkontorer
Region Nordjylland
Tlf. 96 35 10 10
[email protected]
Region Midtjylland
Tlf. 78 41 04 44
[email protected]
Region Syddanmark
Tlf. 76 63 14 90
patientkontor@
regionsyddanmark.dk
Region Sjælland
Tlf. 70 15 50 01
patientvejledningen@ regionsjaelland.dk
Region Hovedstaden
Regionsgården
Tlf. 38 66 66 43
[email protected]
Kontakt til Danske Patienter
Læs mere om bisiddere til dialog på www.danskepatienter.dk/bisidder eller ring på 33 41 47 57 for at høre nærmere.
Patientombuddet er en statslig styrelse under Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse.
Patientombuddet
Finsensvej 15
2000 Frederiksberg
Telefon 72 28 66 00
Fax 72 28 66 01
[email protected]
www.patientombuddet.dk
Fagligt talt...
Patientombuddet:
Hjælp os
med at lære,
hvis noget er
gået galt
Hver eneste dag er mange mennesker i kontakt med det
danske sundhedsvæsen. For langt de fleste går det godt.
Men nogle gange sker der hændelser eller fejl, hvor en
patient bliver skadet eller udsat for en risiko for skade.
Det er vigtigt at kende til sådanne hændelser eller fejl.
Sundhedsvæsenet
kan lære af dem og undgå, at andre bliver udsat for det
samme.
I det lys har det stor betydning, at du som patient rapporterer, hvad du har oplevet. Patienter og deres pårørende
er særlig gode til at opdage problemer med sikkerheden,
fordi de er med i hele forløbet.
Derfor har du som patient nu fået mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser til Dansk PatientSikkerhedsDatabase (DPSD). Den samme mulighed har dine
pårørende.
Hvad er en utilsigtet hændelse?
En rettesnor for at genkende en utilsigtet hændelse er
tanken eller følelsen: ’Det her gik ikke som forventet. Nu
er en patient kommet til skade eller har været i risiko for
at blive skadet. Det må ikke ske igen’.
En utilsigtet hændelse kan for eksempel være hvis du:
• får for stor dosis medicin, fordi der er sket en regnefejl.
• falder og brækker armen, fordi der er vådt på gulvet.
• får forsinket behandling, fordi blodprøverne er blevet
væk.
• bliver glemt på et toilet, fordi der er sket misforståelser.
Det er vigtigt at bide mærke i ordet ’utilsigtet’. Ordet
siger, at det ikke var meningen, at det skulle være gået
sådan: Personalet regnede ikke forkert med vilje, og patienten blev ikke glemt med vilje.
Ingen går på arbejde med den hensigt at gøre skade.
Utilsigtede hændelser sker, hvis der er mangler eller brister i de systemer, der skal sørge for, at sikkerheden er i
orden.
Hvad kan du rapportere?
Som patient eller pårørende kan du rapportere utilsigtede hændelser, der er sket på sygehuse, på plejehjem, i
hjemmeplejen hos den praktiserende læge eller alle andre steder i sundhedsvæsenet.
Uanset hvor hændelsen skete, eller hvor den blev opdaget, kan den rapporteres. Det kan fx være:
• En patient får forsinket behandling, fordi henvisningen
fra den praktiserende læge ikke er nået frem til den rette modtager.
LPD · avisen 11
• En patient, der er udskrevet fra sygehuset får ikke besøg
af hjemmeplejen, fordi der er sket misforståelser mellem sygehus og hjemmepleje.
Alt i alt kan du rapportere hændelser, hvor mangler eller brister i sikkerheden førte til, at en eller flere personer
blev skadet eller udsat for en risiko for skade.
Hvordan rapporterer du?
På adressen www.dpsd.dk er der et skema, hvor du skriver din rapport. I skemaet er der en vejledning.
Du kan rapportere anonymt, men det er en fordel at skrive navn og e-mail, eller telefonnummer på rapporten. Så
er det muligt at kontakte dig, hvis der er behov for at få
flere oplysninger til brug for beslutninger om, hvordan
man bedst kan skabe øget patientsikkerhed.
Hvad sker der med rapporten? Rapporten går automatisk til det eller de steder, hvor hændelsen er sket.
Rapporten bliver gennemgået med henblik på at finde
ud af, hvad der er sket, hvordan det kunne ske, og hvordan
en lignende hændelse kan forebygges. Derefter bliver
rapporten anonymiseret og sendt til Patientombuddet.
Patientombuddet indsamler og formidler viden på baggrund af hændelser fra hele landet.
Du får ikke svar tilbage på, hvad der er sket af ændringer
ud fra netop din rapport, men på www.dpsd.dk kan du
finde mere generel information om rapporteringssystemet, og de nationale tiltag, der iværksættes på baggrund
af de rapporterede hændelser.
Links
Patientombuddet administrerer både systemet for rapportering af utilsigtede
hændelser og patientklagesystemet. Hvis du rapporterer
en utilsigtet hændelse, er det ikke det samme som at indgive en
12 LPD · avisen
klage over den behandling, du har modtaget i sundhedsvæsenet.
Du kan læse mere om de forskellige muligheder på
www.patientombuddet.dk.
På www.patientforsikringen.dk kan du læse om, hvordan
du kan søge erstatning for en skade.
Sundhedsvæsenets rapporteringssystem for utilsigtede
hændelser (DPSD) er forankret i Patientombuddet.
Patientombuddet varetager den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser
i sundhedsvæsenet. Det er Patientombuddets Læringsenhed, der på nationalt niveau modtager og gennemgår
de rapporterede hændelser og formidler viden herfra tilbage til sundhedsvæsenet.
Patientombuddet er en statslig styrelse under Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse.
Patientombuddet
Finsensvej 15
2000 Frederiksberg
Telefon 72 28 66 00
Fax 72 28 66 01
[email protected]
www.patientombuddet.dk
Fagligt talt...
Bistandsværgesager
LPD · avisen 13
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞƐĂŐĞƌ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞƐĂŐĞƌ
WĞƌƐŽŶϭ
dŽƌďĞŶ,ƆĞŐŚZĂƐŬ
ĞŵčƌŬŶŝŶŐĞƌ
dŽƌďĞŶ,ƆĞŐŚZĂƐŬ
DĂŶĚ͕ϮϴĊƌĂĨĂŶĚĞŶĞƚŶŝƐŬďĂŐŐƌƵŶĚ;ĨŽƌŵĞŶƚůŝŐ
ƐŽŵĂůŝƐŬͿ͘
WĞƌƐŽŶϭ
ĞŵčƌŬŶŝŶŐĞƌ
<ŽŵƚŝůĂŶŵĂƌŬƐŽŵϭϬͲĊƌŝŐƐĂŵŵĞŶŵĞĚ
DĂŶĚ͕ϮϴĊƌĂĨĂŶĚĞŶĞƚŶŝƐŬďĂŐŐƌƵŶĚ;ĨŽƌŵĞŶƚůŝŐ
ůŝůůĞƐƆƐƚĞƌ͘&ŽƌčůĚƌĞĞƌĨŽƌŵĞŶƚůŝŐĚƌčďƚŝ<ĞŶLJĂ͘
ƐŽŵĂůŝƐŬͿ͘
ĞƚǀŝĚĞƐŝŬŬĞďĞƐƚĞŵƚ͘sĞĚŬŽŵŵĞŶĚĞŚčǀĚĞƌĂƚ
ŚĂǀĞƚĂůƚŵĞĚĨŽƌčůĚƌĞŝƚĞůĞĨŽŶĞŶ͘KƉŚŽůĚƉĊ
<ŽŵƚŝůĂŶŵĂƌŬƐŽŵϭϬͲĊƌŝŐƐĂŵŵĞŶŵĞĚ
ďƆƌŶĞŚũĞŵ͕ƚŝĚůŝŐŵŝƐďƌƵŐƐƉƌŽďůĞŵĞƌ͘DĞŶƚĂů
ůŝůůĞƐƆƐƚĞƌ͘&ŽƌčůĚƌĞĞƌĨŽƌŵĞŶƚůŝŐĚƌčďƚŝ<ĞŶLJĂ͘
ďĞŐƌčŶƐĞĚĞƌĞƐƵƌƐĞƌ͘
ĞƚǀŝĚĞƐŝŬŬĞďĞƐƚĞŵƚ͘sĞĚŬŽŵŵĞŶĚĞŚčǀĚĞƌĂƚ
ŚĂǀĞƚĂůƚŵĞĚĨŽƌčůĚƌĞŝƚĞůĞĨŽŶĞŶ͘KƉŚŽůĚƉĊ
^ƚƌĂĨĨŽƌƚŝĚůŝŐĞƌĞŬƌŝŵŝŶĞůůĞĨŽƌŚŽůĚƐƚĂƌƚĞƌǀĞĚ
ďƆƌŶĞŚũĞŵ͕ƚŝĚůŝŐŵŝƐďƌƵŐƐƉƌŽďůĞŵĞƌ͘DĞŶƚĂů
ZĞƚƚĞŶŝϮϬϬϭŽŐĨƌĞŵĞĨƚĞƌ͕ďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐĚŽŵŝϮϬϭϬ
ďĞŐƌčŶƐĞĚĞƌĞƐƵƌƐĞƌ͘
ƵĚĞŶůčŶŐƐƚĞƚŝĚ͕ŚǀŽƌũĞŐďůŝǀĞƌďĞƐŬŝŬŬĞƚ͘
^ƚƌĂĨĨŽƌƚŝĚůŝŐĞƌĞŬƌŝŵŝŶĞůůĞĨŽƌŚŽůĚƐƚĂƌƚĞƌǀĞĚ
ZĞƚƚĞŶŝϮϬϬϭŽŐĨƌĞŵĞĨƚĞƌ͕ďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐĚŽŵŝϮϬϭϬ /ŶŐĞŶĨŽƌŚŽůĚĂƚŬůĂŐĞŽǀĞƌ
KƉŚŽůĚƉĊĊďĞŶĂĨĚĞůŝŶŐDŝĚĚĞůĨĂƌƚƐLJŐĞŚƵƐĨƌĂ
ƵĚĞŶůčŶŐƐƚĞƚŝĚ͕ŚǀŽƌũĞŐďůŝǀĞƌďĞƐŬŝŬŬĞƚ͘
ŽŬƚŽďĞƌϮϬϭϬ͕ŚǀŽƌŚĂŶďůĞǀŽǀĞƌĨůLJƚƚĞƚƚŝůĨƌĂ
DĞŶƐƚŽƌĞƉƌŽďůĞŵĞƌŵĞĚDŝĚĚĞůĨĂƌƚ^LJŐĞŚƵƐ
ĨčŶŐƐůĞƚŝ<ŽůĚŝŶŐ͘
ŽŵŬƌŝŶŐƐĂŵĂƌďĞũĚĞďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŽŐƉĞƌƐŽŶĂůĞ͘
KƉŚŽůĚƉĊĊďĞŶĂĨĚĞůŝŶŐDŝĚĚĞůĨĂƌƚƐLJŐĞŚƵƐĨƌĂ
/ŶŐĞŶĨŽƌŚŽůĚĂƚŬůĂŐĞŽǀĞƌ
hĚƐŬƌĞǀĞƚƚŝůďŽƐƚĞĚŝŵĂƌƚƐŵĊŶĞĚϮϬϭϭƚŝůďŽƐƚĞĚŝ
ŽŬƚŽďĞƌϮϬϭϬ͕ŚǀŽƌŚĂŶďůĞǀŽǀĞƌĨůLJƚƚĞƚƚŝůĨƌĂ
TŶƐŬĞĚĞďĂŐŐƌƵŶĚƐŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌŽŵƉĞƌƐŽŶĞŶ͘
ŶčƌŚĞĚĞŶĂĨ,ŽƌƐĞŶƐ
DĞŶƐƚŽƌĞƉƌŽďůĞŵĞƌŵĞĚDŝĚĚĞůĨĂƌƚ^LJŐĞŚƵƐ
ĨčŶŐƐůĞƚŝ<ŽůĚŝŶŐ͘
WĞƌƐŽŶĂůĞƵĚĞďůŝǀĞƌĨƌĂĂĨƚĂůƚƐĂŵƚĂůĞ͘
ŽŵŬƌŝŶŐƐĂŵĂƌďĞũĚĞďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŽŐƉĞƌƐŽŶĂůĞ͘
hĚƐŬƌĞǀĞƚƚŝůďŽƐƚĞĚŝŵĂƌƚƐŵĊŶĞĚϮϬϭϭƚŝůďŽƐƚĞĚŝ ĞƚƌĂŐƚĞƐƐŽŵƐĂŵƚLJŬŬĞƐĂŐ͕ĂƚũĞŐƐŬĂůŚĂǀĞ
TŶƐŬĞĚĞďĂŐŐƌƵŶĚƐŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌŽŵƉĞƌƐŽŶĞŶ͘
ŶčƌŚĞĚĞŶĂĨ,ŽƌƐĞŶƐ
ŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌŽŵŬŽŵŵĞŶĚĞďŽƐƚĞĚ͊
WĞƌƐŽŶĂůĞƵĚĞďůŝǀĞƌĨƌĂĂĨƚĂůƚƐĂŵƚĂůĞ͘
/ŶŐĞŶŵĞĚĚĞůĞůƐĞŽŵƵĚƐŬƌŝǀŶŝŶŐĨƌĂŚŽƐƉŝƚĂůĞƚ͘
ĞƚƌĂŐƚĞƐƐŽŵƐĂŵƚLJŬŬĞƐĂŐ͕ĂƚũĞŐƐŬĂůŚĂǀĞ
ŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌŽŵŬŽŵŵĞŶĚĞďŽƐƚĞĚ͊
/ŶŐĞŶŽƉůLJƐŶŝŶŐŽŵ͗
:ƵŶŝϮϬϭϮĨůLJƚƚĞƐƚŝůŶLJƚďŽƐƚĞĚ;ƉƌŝǀĂƚͿŝƐĂŵŵĞ
/ŶŐĞŶŵĞĚĚĞůĞůƐĞŽŵƵĚƐŬƌŝǀŶŝŶŐĨƌĂŚŽƐƉŝƚĂůĞƚ͘
ŽŵƌĊĚĞ͘^ĊŬĂůĚƚůĞũůŝŐŚĞĚ;ǀčƌĞůƐĞͿƐƉĂƌƐŽŵƚ
x ŬŽŶƚĂŬƚƉĞƌƐŽŶƉĊďŽƐƚĞĚĞƚ
ŝŶĚƌĞƚƚĞƚŵĞĚŬƵŶƐĞŶŐ͕ĞŶůčŶĞƐƚŽůŽŐƐƉĞũů͘hĚĞŶ
x ƐĂŐƐďĞŚĂŶĚůĞƌŚŽƐŬŽŵŵƵŶĞŶ
ƐĞŶŐĞƚƆũ
x ŬŽŶƚĂŬƚĞƌŚŽƐŬƌŝŵŝŶĂůĨŽƌƐŽƌŐ͕
/ŶŐĞŶŽƉůLJƐŶŝŶŐŽŵ͗
:ƵŶŝϮϬϭϮĨůLJƚƚĞƐƚŝůŶLJƚďŽƐƚĞĚ;ƉƌŝǀĂƚͿŝƐĂŵŵĞ
ŽŵƌĊĚĞ͘^ĊŬĂůĚƚůĞũůŝŐŚĞĚ;ǀčƌĞůƐĞͿƐƉĂƌƐŽŵƚ
x ĚŝƐƚƌŝŬƚƐƉƐLJŬŝĂƚƌŝĞŶ͘
ŬŽŶƚĂŬƚƉĞƌƐŽŶƉĊďŽƐƚĞĚĞƚ
ŝŶĚƌĞƚƚĞƚŵĞĚŬƵŶƐĞŶŐ͕ĞŶůčŶĞƐƚŽůŽŐƐƉĞũů͘hĚĞŶ x ƐĂŐƐďĞŚĂŶĚůĞƌŚŽƐŬŽŵŵƵŶĞŶ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŶƐŬĂůƐĞůǀŝŶĚŚĞŶƚĞŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌŶĞ͕
ƐĞŶŐĞƚƆũ
x ŬŽŶƚĂŬƚĞƌŚŽƐŬƌŝŵŝŶĂůĨŽƌƐŽƌŐ͕
ŚǀŝƐĚĞƚĞƌŶƆĚǀĞŶĚŝŐƚ͘
ĚŝƐƚƌŝŬƚƐƉƐLJŬŝĂƚƌŝĞŶ͘
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŶƐŬĂůƐĞůǀŝŶĚŚĞŶƚĞŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌŶĞ͕
,ǀĞŵĞƌŶčƌŵĞƐƚĞƉĊƌƆƌĞŶĚĞ͍ͲŽƐƚĞĚĞƚĞůůĞƌĚĞŶ
ƵŐƵƐƚϮϬϭϮŝŶĚůĂŐƚƉĊŝŶƚĞŶƐŝǀƚ
ŚǀŝƐĚĞƚĞƌŶƆĚǀĞŶĚŝŐƚ͘
ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚƐŚŽƐƉŝƚĂůďĞǀŝĚƐƚůƆƐƚŝůƐƚĂŶĚ͕ĨŽƌĚŝŚĂůƐĞŶ ďĞƐŬŝŬŬĞĚĞďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞ͍^ƉƆƌŐƐŵĊůĨŽƌĞůĂŐƚ
ũƵƐƚŝƚƐŵŝŶŝƐƚĞƌŝĞƚƵĚĞŶƌĞĞůĂĨŬůĂƌŝŶŐ͘
ŚĂƌůƵŬŬĞƚƐŝŐŽŐƉĞƌƐŽŶĞŶŚĂƌŝŬŬĞŬƵŶŶĞĨĊůƵĨƚ͘
,ǀĞŵĞƌŶčƌŵĞƐƚĞƉĊƌƆƌĞŶĚĞ͍ͲŽƐƚĞĚĞƚĞůůĞƌĚĞŶ
ƵŐƵƐƚϮϬϭϮŝŶĚůĂŐƚƉĊŝŶƚĞŶƐŝǀƚ
KǀĞƌĨůLJƚƚĞƐĞĨƚĞƌĨƆůŐĞŶĚĞƚŝů,ŽƌƐĞŶƐ,ŽƐƉŝƚĂů͘
ďĞƐŬŝŬŬĞĚĞďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞ͍^ƉƆƌŐƐŵĊůĨŽƌĞůĂŐƚ
ƵŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚƐŚŽƐƉŝƚĂůďĞǀŝĚƐƚůƆƐƚŝůƐƚĂŶĚ͕ĨŽƌĚŝŚĂůƐĞŶ ,čŶĚĞůƐĞŶƌĞĞůƚƵĚĞŶƌĞůĞǀĂŶƐĨŽƌďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŶ͕
ƐĞůǀŽŵǀĞĚŬŽŵŵĞŶĚĞĞƌďĞǀŝĚƐƚůƆƐŽŐƵĚĞŝƐƚĂŶĚ
ŚĂƌůƵŬŬĞƚƐŝŐŽŐƉĞƌƐŽŶĞŶŚĂƌŝŬŬĞŬƵŶŶĞĨĊůƵĨƚ͘
ũƵƐƚŝƚƐŵŝŶŝƐƚĞƌŝĞƚƵĚĞŶƌĞĞůĂĨŬůĂƌŝŶŐ͘
ƚŝůƐĞůǀĂƚŚĂŶĚůĞ͘
^ĞƉƚĞŵďĞƌƚŝůďĂŐĞƉĊďŽƐƚĞĚ͘
,čŶĚĞůƐĞŶƌĞĞůƚƵĚĞŶƌĞůĞǀĂŶƐĨŽƌďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŶ͕
KǀĞƌĨůLJƚƚĞƐĞĨƚĞƌĨƆůŐĞŶĚĞƚŝů,ŽƌƐĞŶƐ,ŽƐƉŝƚĂů͘
ƐĞůǀŽŵǀĞĚŬŽŵŵĞŶĚĞĞƌďĞǀŝĚƐƚůƆƐŽŐƵĚĞŝƐƚĂŶĚ
^ĞƉƚĞŵďĞƌƚŝůďĂŐĞƉĊďŽƐƚĞĚ͘ ƚŝůƐĞůǀĂƚŚĂŶĚůĞ͘
ϭ
14 LPD · avisen
ϭ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞƐĂŐĞƌ
WĞƌƐŽŶϮ
DĂŶĚ͕ϮϳĊƌĂŶĚĞŶĞƚŶŝƐŬďĂŐŐƌƵŶĚ;>ŝďĂŶŽŶͿ͘<Žŵ
ƚŝů<ƐŽŵϰͲĊƌŝŐƐĂŵŵĞŶŵĞĚĨŽƌčůĚƌĞ͘,ĂƌŐŽĚ
ŬŽŶƚĂŬƚƚŝůĨŽƌčůĚƌĞ͘/ƐčƌŵŽĚĞƌĞŶŚĂƌƚĂŐĞƚƐŝŐ
ŵĞŐĞƚĂĨƐŝŶƐƆŶ͕ďĞƐƆŐƚƉĊĂĨĚĞůŝŶŐĞŶŵǀ͘
dĂŐĞƚŵĞůůĞŵůĂŶŐƵĚĚĂŶŶĞůƐĞŵĞŶƵĚĞŶ
ďĞƐŬčĨƚŝŐĞůƐĞ͘EŽƌŵĂůďĞŐƌĂǀĞƚ͘ĞŚĂŶĚůŝŶŐƐĚŽŵŝ
ϮϬϬϵŵĞĚůčŶŐƐƚĞƚŝĚƉĊϱĊƌ͘ʹĨŝŬďĞƐŬŝŬŬĞƚƐŝŶ
ůŝůůĞƐƆƐƚĞƌ;ĐĂ͘ϮϬĊƌ͕ĚĞƌŬƵŶŶĞƚĂůĞĚĂŶƐŬͿƐŽŵ
ďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞ͘
&ŽƌƚƐčƚƚĞƌŬƌŝŵŝŶĂůŝƚĞƚ͘ůŝǀĞƌĨčŶŐƐůĞƚŝƐƵƌƌŽŐĂƚ
ƐĞƉƚĞŵďĞƌϮϬϭϭƉĊ<ŽůĚŝŶŐ^LJŐĞŚƵƐ͘hŶĚǀŝŐĞƌ
ĂĨĚĞůŝŶŐĞŶŽŐďůŝǀĞƌŚĞƌĞĨƚĞƌŝŶĚůĂŐƚƉĊDŝĚĚĞůĨĂƌƚ͕
ůƵŬŬĞƚĂĨĚĞůŝŶŐ
:ĞŐďůŝǀĞƌďĞƐŬŝŬŬĞƚƐŽŵďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŵĂũϮϬϭϮ͕
ĚĂƉĞƌƐŽŶĞŶĨŝŶĚĞƌƵĚĂĨ͕ĂƚĚĞƚŵĊƐŬĞŝŬŬĞĞƌ
ƐŵĂƌƚĂƚŚĂǀĞƐŝŶƐƆƐƚĞƌďĞƐŬŝŬŬĞƚ͘
&čŶŐƐůŝŶŐĞŶŝƐƵƌƌŽŐĂƚŚčǀĞƐŝĨĞďƌƵĂƌϮϬϭϮ͘
WĞƌƐŽŶĞŶƆŶƐŬĞƌĞĨƚĞƌŚčǀŶŝŶŐĞŶĂĨĨčŶŐƐůŝŶŐĞŶ͕Ăƚ
ŚĂŶďůŝǀĞƌƵĚƐŬƌĞǀĞƚ͕ŵĞŶƉĞƌƐŽŶĞŶĞƌĨŽƌƚƐĂƚ
ŝŶĚůĂŐƚŝŚĞŶŚŽůĚƚŝůĚŽŵŵĞŶĨƌĂϮϬϬϵ͘
ELJƌĞƚƐƐĂŐŝŽŬƚŽďĞƌƉĊŐƌƵŶĚĂĨŵĂŶŐĞŬƌŝŵŝŶĞůůĞ
ĨŽƌŚŽůĚ;ƚLJǀĞƌŝͿŽŐŵŝƐďƌƵŐƐƉƌŽďůĞŵĞƌŵĞĚĨƆƌĞƌĞŶ
ĚŽŵƚŝůĂŶďƌŝŶŐĞůƐĞƉĊƉƐLJŬŝĂƚƌŝƐŬĂĨĚĞůŝŶŐ͘
ŽŵŵĞŶĂŶŬĞƐŽŐƌĞƚƐŵƆĚĞǀĞĚ>ĂŶĚƐƌĞƚƚĞŶ
ĨŽƌǀĞŶƚĞƐĂƵŐƵƐƚϮϬϭϯ͘
:ŽƵƌŶĂůŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌĨƌĂŝŶĚůčŐŐĞůƐĞŶƉĊDŝĚĚĞůĨĂƌƚ
^LJŐĞŚƵƐĚĞĐĞŵďĞƌϮϬϭϭǀŝƐĞƌĨŽŬƵƐƉĊ
ŵĞĚŝĐŝŶĞƌŝŶŐŽŐƌŝŐƚŝŐŵĂŶŐĞŐĂŶŐĞƐŬčƌŵŶŝŶŐƉĊ
ǀčƌĞůƐĞ͘
KǀĞƌƚĂůĞƐƚŝůĂƚƚĂŐĞĚĞƉŽƚŵĞĚŝĐŝŶŵĞĚůŽǀŶŝŶŐŽŵ
ĂƚďůŝǀĞƵĚƐŬƌĞǀĞƚ͊͊
DĂŶŐĞůƉĊĂŬƚŝǀŝƚĞƚƐŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ͊͊
hƚĂůĂĨƐŵĊŬŽŶĨůŝŬƚĞƌŵĞĚƉĞƌƐŽŶĂůĞƚ
dŽƌďĞŶ,ƆĞŐŚZĂƐŬ
ĞŵčƌŬŶŝŶŐĞƌ
ĞƐŬŝŬŬĞůƐĞĂĨůŝůůĞƐƆƐƚĞƌƵĚĞŶŬĞŶĚƐŬĂďƚŝůĚĂŶƐŬƌĞƚ
ŽŐƐLJƐƚĞŵĞƌŵĞŐĞƚďĞƚčŶŬĞůŝŐ͍͍
DĞŶĨŽƌŵĞůƚŽƉĨLJůĚĞƌŚƵŶďĞƚŝŶŐĞůƐĞƌŶĞ͍
ĞŶĚƌƆŵƚĞƐƆŶƐŬĞƚŝůŵŝŐƐŽŵďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŚĂƌŝ
ůƆďĞƚĂĨŵĊŶĞĚĞƌŶĞǀčƌĞƚ͕ĂƚũĞŐƐŬƵůůĞŚũčůƉĞŵĞĚ
ĂƚŚĂŶďůĞǀƵĚƐŬƌĞǀĞƚ͙
KƉŚŽůĚĞƚƉĊDŝĚĚĞůĨĂƌƚĞƌƉƌčŐĞƚĂĨƌŝŐƚŝŐŵĂŶŐĞ
ƐŬčƌŵŶŝŶŐĞƌ͕ƐŽŵďĞƚĞŐŶĞƐƐŽŵƉĊůĂǀĞƌĞŶŝǀĞĂƵ͕
ƐŽŵĚĞƌĨŽƌŝŬŬĞŬĂŶƉĊŬůĂŐĞƐƚŝůĚĞƚƌĞŐŝŽŶĂůĞ
ƉĂƚŝĞŶƚŬůĂŐĞŶčǀŶ͊͊
<ůĂŐĞĨƌĞŵƐĞŶĚƚƚŝůĚĞŶƌĞŐŝŽŶĂůĞƐLJŐĞŚƵƐůĞĚĞůƐĞ͕
ŵĞŶďĂŬŬĞƌĚĞŶůŽŬĂůĞƐLJŐĞŚƵƐůĞĚĞůƐĞŽƉ͘
KǀĞƌǀĞũĞƌĞŶŬůĂŐĞƚŝůŽŵďƵĚƐŵĂŶĚĞŶ͘
&ŽŬƵƐƉĊDŝĚĚĞůĨĂƌƚŽŐ<ŽůĚŝŶŐĞƌŵĞĚŝĐŝŶĞƌŝŶŐ͘
^ĂŵƚĂůĞƌŽŐĂŬƚŝǀŝƚĞƚƐŵƵůŝŐŚĞĚĞƌĞƌĞŶŽƌŵƚ
ƵŶĚĞƌƉƌŝŽƌŝƚĞƌĞƚ͘
LPD · avisen 15
Ϯ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞƐĂŐĞƌ
dŽƌďĞŶ,ƆĞŐŚZĂƐŬ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞƐĂŐĞƌ
DŝƐďƌƵŐĂĨŚĂƐŚŽŐŬŽŬĂŝŶŬŽŶƐƚĂƚĞƌĞƚƵŶĚĞƌ
ŝŶĚůčŐŐĞůƐĞŶ͕ŵĞŶĨůĞƌĞŐĂŶŐĞƵďĞŐƌƵŶĚĞƚ
ŵŝƐƚĂŶŬĞĨƌĂƉĞƌƐŽŶĂůĞƚƐƐŝĚĞ;ĞŬƐĞŵƉĞůŵĞĚĊďŶĞ
ĐŽůĂĨůĂƐŬĞƌ͕ŚǀŽƌĚĞƚǀĂƌƉĞƌƐŽŶĂůĞƚ͕ƐŽŵŚĂǀĚĞ
DŝƐďƌƵŐĂĨŚĂƐŚŽŐŬŽŬĂŝŶŬŽŶƐƚĂƚĞƌĞƚƵŶĚĞƌ
ĊďŶĞƚͿ
ŝŶĚůčŐŐĞůƐĞŶ͕ŵĞŶĨůĞƌĞŐĂŶŐĞƵďĞŐƌƵŶĚĞƚ
ŵŝƐƚĂŶŬĞĨƌĂƉĞƌƐŽŶĂůĞƚƐƐŝĚĞ;ĞŬƐĞŵƉĞůŵĞĚĊďŶĞ
DŝŶĞƐŬƌŝĨƚůŝŐĞƐƉƆƌŐƐŵĊůƚŝůŚŽƐƉŝƚĂůĞƚŵĞĚĨƆƌĞƌ͕Ăƚ
ĐŽůĂĨůĂƐŬĞƌ͕ŚǀŽƌĚĞƚǀĂƌƉĞƌƐŽŶĂůĞƚ͕ƐŽŵŚĂǀĚĞ
ďůŝǀĞƌŝǀčƌŬƐĂƚĨŽƌĂƌďĞũĚĞĨŽƌĞǀĞŶƚƵĞůƵĚƐŬƌŝǀŶŝŶŐ
ĊďŶĞƚͿ
ʹŝĨƆƌƐƚĞŽŵŐĂŶŐƚƵƌƚŝůŚĂǀŶĞŬĂŶƚĞŶŝDŝĚĚĞůĨĂƌƚ͕
ďĞƐƆŐŚŽƐĨŽƌčůĚƌĞ͘ůƚƵĚƐčƚƚĞƐƉ͘Ő͘Ă͘ƉŽƐŝƚŝǀ
DŝŶĞƐŬƌŝĨƚůŝŐĞƐƉƆƌŐƐŵĊůƚŝůŚŽƐƉŝƚĂůĞƚŵĞĚĨƆƌĞƌ͕Ăƚ
ŚĂƐŚƉƌƆǀĞ͘
ďůŝǀĞƌŝǀčƌŬƐĂƚĨŽƌĂƌďĞũĚĞĨŽƌĞǀĞŶƚƵĞůƵĚƐŬƌŝǀŶŝŶŐ
ʹŝĨƆƌƐƚĞŽŵŐĂŶŐƚƵƌƚŝůŚĂǀŶĞŬĂŶƚĞŶŝDŝĚĚĞůĨĂƌƚ͕
ůůĞƵĚƐŬƌŝǀŶŝŶŐƐƉůĂŶĞŶƐčƚƚĞƐŝďĞƌŽ͕ĚĂ
ďĞƐƆŐŚŽƐĨŽƌčůĚƌĞ͘ůƚƵĚƐčƚƚĞƐƉ͘Ő͘Ă͘ƉŽƐŝƚŝǀ
ƌĞƚƐůčŐĞƌĊĚĞƚĂŶďĞĨĂůĞƌĂŶďƌŝŶŐĞůƐĞƐĚŽŵƉĊ
ŚĂƐŚƉƌƆǀĞ͘
ƉLJƐŬŝĂƚƌŝƐŬĂĨĚĞůŝŶŐ͘
ůůĞƵĚƐŬƌŝǀŶŝŶŐƐƉůĂŶĞŶƐčƚƚĞƐŝďĞƌŽ͕ĚĂ
ƌĞƚƐůčŐĞƌĊĚĞƚĂŶďĞĨĂůĞƌĂŶďƌŝŶŐĞůƐĞƐĚŽŵƉĊ
ƉLJƐŬŝĂƚƌŝƐŬĂĨĚĞůŝŶŐ͘
dŽƌďĞŶ,ƆĞŐŚZĂƐŬ
^ĂŵƚĂůĞƌŽŵŵŝƐďƌƵŐƐƉƌŽĨŝůďůŝǀĞƌĨŽƌŵĞŶƚůŝŐĨƆƌƐƚ
ŽƉƐƚĂƌƚĞƚ͕ĚĂũĞŐďĞŐLJŶĚĞƌĂƚƐƚŝůůĞƐƉƆƌŐƐŵĊů͍͍
,ŽƐƉŝƚĂůĞƚŽǀĞƌŚŽůĚĞƌŝŬŬĞůŽǀƉůŝŐƚŝŐƵĚĂƌďĞũĚĞůƐĞĂĨ
^ĂŵƚĂůĞƌŽŵŵŝƐďƌƵŐƐƉƌŽĨŝůďůŝǀĞƌĨŽƌŵĞŶƚůŝŐĨƆƌƐƚ
ŐĞŶŶĞŵĂƌďĞũĚĞƚďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐƉůĂŶĨŽƌŚǀĞƌƚƌĞĚũĞ
ŽƉƐƚĂƌƚĞƚ͕ĚĂũĞŐďĞŐLJŶĚĞƌĂƚƐƚŝůůĞƐƉƆƌŐƐŵĊů͍͍
ŵĊŶĞĚ;ŽƉƚƌčĚĞƌŝƐůƵƚŶŝŶŐĞŶĂĨŵĂũŵĊŶĞĚŝ
ũŽƵƌŶĂůͿ͘WůƵĚƐĞůŝŐŽƉƚƌčĚĞƌĚĂŐůŝŐĞŶŽƚĞƌŝŶŐĞƌŝ
,ŽƐƉŝƚĂůĞƚŽǀĞƌŚŽůĚĞƌŝŬŬĞůŽǀƉůŝŐƚŝŐƵĚĂƌďĞũĚĞůƐĞĂĨ
ũŽƵƌŶĂůĞŶĞĨƚĞƌŵŝŶďĞƐŬŝŬŬĞůƐĞ͘
ŐĞŶŶĞŵĂƌďĞũĚĞƚďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐƉůĂŶĨŽƌŚǀĞƌƚƌĞĚũĞ
ŵĊŶĞĚ;ŽƉƚƌčĚĞƌŝƐůƵƚŶŝŶŐĞŶĂĨŵĂũŵĊŶĞĚŝ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŶŵŽĚĂƌďĞũĚĞƐĂĨƉĞƌƐŽŶĂůĞƚƚŝůŝŬŬĞ
ũŽƵƌŶĂůͿ͘WůƵĚƐĞůŝŐŽƉƚƌčĚĞƌĚĂŐůŝŐĞŶŽƚĞƌŝŶŐĞƌŝ
ĂƚŵĊƚƚĞĚĞůƚĂŐĞƐŽŵďŝƐŝĚĚĞƌĨŽƌƉĂƚŝĞŶƚĞŶ͕ĚĞƌ
ũŽƵƌŶĂůĞŶĞĨƚĞƌŵŝŶďĞƐŬŝŬŬĞůƐĞ͘
ŽǀĞƌƚĂůĞƐƚŝůĂƚũĞŐŝŬŬĞƐŬĂůĚĞůƚĂŐĞ͘
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŶŵŽĚĂƌďĞũĚĞƐĂĨƉĞƌƐŽŶĂůĞƚƚŝůŝŬŬĞ
ĞƐŬŝnjŽĨƌĞŶŝĞƚǀĂŶŐƐƚĂŶŬĞƌďƆƌƚĂůĞƐŝŐĞŶŶĞŵŵĞĚ
ĂƚŵĊƚƚĞĚĞůƚĂŐĞƐŽŵďŝƐŝĚĚĞƌĨŽƌƉĂƚŝĞŶƚĞŶ͕ĚĞƌ
ŬŽŵƉĞƚĞŶƚĞƉĞƌƐŽŶĞƌ͘
ŽǀĞƌƚĂůĞƐƚŝůĂƚũĞŐŝŬŬĞƐŬĂůĚĞůƚĂŐĞ͘
͟&ƌĞŵƚŝĚĞŶƐƉƐLJŬŝĂƚƌŝĞƌďĊĚĞŽƌĚŽŐŬĞŵŝ͕͟ũĨ͘
ĞƐŬŝnjŽĨƌĞŶŝĞƚǀĂŶŐƐƚĂŶŬĞƌďƆƌƚĂůĞƐŝŐĞŶŶĞŵŵĞĚ
ŬƌŽŶŝŬŝWŽůŝƚŝŬĞŶϴ͘ũƵůŝϮϬϭϮĂĨZĂďĞŶZŽƐĞŶďĞƌŐ͕
ŬŽŵƉĞƚĞŶƚĞƉĞƌƐŽŶĞƌ͘
ƉƌŽĨĞƐƐŽƌůĞĚ͘KǀĞƌůĂŐĞĚƌ͘ŵĞĚ͕ĞŶƚĞƌĨŽƌ
WƐLJŬŝĂƚƌŝƐŬ&ŽƌƐŬŶŝŶŐ͕ƌŚƵƐ
͟&ƌĞŵƚŝĚĞŶƐƉƐLJŬŝĂƚƌŝĞƌďĊĚĞŽƌĚŽŐŬĞŵŝ͕͟ũĨ͘
ŬƌŽŶŝŬŝWŽůŝƚŝŬĞŶϴ͘ũƵůŝϮϬϭϮĂĨZĂďĞŶZŽƐĞŶďĞƌŐ͕
ƉƌŽĨĞƐƐŽƌůĞĚ͘KǀĞƌůĂŐĞĚƌ͘ŵĞĚ͕ĞŶƚĞƌĨŽƌ
<ŽŶƚĂŬƚƉĞƌƐŽŶĞŶƌŝŶŐĞƌƚŝůŵŝŐďĞĚĞƌƉĊǀĞŐŶĞĂĨ
ZĞƚƐĂŐĞŶďůŝǀĞƌĂĨŚŽůĚƚŝŽŬƚŽďĞƌϮϬϭϮ͘
WƐLJŬŝĂƚƌŝƐŬ&ŽƌƐŬŶŝŶŐ͕ƌŚƵƐ
ĚĞŶĚƆŵƚĞ͕ĂƚũĞŐŝŬŬĞŬŽŵŵĞƌƚŝůƌĞƚƐŵƆĚĞƚ͘:ĞŐǀŝů
ĞĨƚĞƌĨƆůŐĞŶĚĞďůŝǀĞŬŽŶƚĂŬƚĞƚĂĨĚĞŶĚƆŵƚĞ͕ŶĊƌ
:ĞŐĨŽƌƐƆŐĞƌĂƚďůŝǀĞďĞƐŬŝŬŬĞƚƐŽŵďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŝ
ƐĂŐĞŶĞƌŽǀĞƌƐƚĊĞƚ͘
ĚĞŶŶLJĞƐĂŐ͕ŵĞŶĚĞƚƐŬĞƌŝŬŬĞ͘,ĂƌĞůůĞƌƐĞŶ
<ŽŶƚĂŬƚƉĞƌƐŽŶĞŶƌŝŶŐĞƌƚŝůŵŝŐďĞĚĞƌƉĊǀĞŐŶĞĂĨ
ZĞƚƐĂŐĞŶďůŝǀĞƌĂĨŚŽůĚƚŝŽŬƚŽďĞƌϮϬϭϮ͘
ĚĞŶĚƆŵƚĞ͕ĂƚũĞŐŝŬŬĞŬŽŵŵĞƌƚŝůƌĞƚƐŵƆĚĞƚ͘:ĞŐǀŝů
ůčŶŐĞƌĞŬŽƌƌĞƐƉŽŶĚĂŶĐĞŵĞĚĂŶŬůĂŐĞŵLJŶĚŝŐŚĞĚĞŶ
:ĞŐĨŽƌƐƆŐĞƌĂƚďůŝǀĞďĞƐŬŝŬŬĞƚƐŽŵďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŝ ĞŶĚƆŵƚĞƆŶƐŬĞƌŝŶŐĞŶĚĞůƚĂŐĞƌŝƌĞƚƐŵƆĚĞƚ
ĞĨƚĞƌĨƆůŐĞŶĚĞďůŝǀĞŬŽŶƚĂŬƚĞƚĂĨĚĞŶĚƆŵƚĞ͕ŶĊƌ
ƵĚŽǀĞƌĨŽƌƐǀĂƌƐĂĚǀŽŬĂƚĞŶ͕ŵĞŶŽǀĞƌƚĂůĞƐ;ŬƌĂǀͿ͕Ăƚ
ůŝǀĞƌĂĨ^ƚĂƚƐĂĚǀŽŬĂƚĞŶƐŬŽŶƚŽƌŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚŽŵ
ƐĂŐĞŶĞƌŽǀĞƌƐƚĊĞƚ͘
ĚĞŶŶLJĞƐĂŐ͕ŵĞŶĚĞƚƐŬĞƌŝŬŬĞ͘,ĂƌĞůůĞƌƐĞŶ
ĚĂƚŽĞŶĨŽƌƌĞƚƐŵƆĚĞƚ͘
ůčŶŐĞƌĞŬŽƌƌĞƐƉŽŶĚĂŶĐĞŵĞĚĂŶŬůĂŐĞŵLJŶĚŝŐŚĞĚĞŶ ƉĂƚŝĞŶƚĞŶƐŬŽŶƚĂŬƚƉĞƌƐŽŶƐŬĂůĚĞůƚĂŐĞŝƌĞƚƐŵƆĚĞƚ͘
ĞŶĚƆŵƚĞƆŶƐŬĞƌŝŶŐĞŶĚĞůƚĂŐĞƌŝƌĞƚƐŵƆĚĞƚ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŶĨĊƌŝŶŐĞŶŽĨĨŝĐŝĞůŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐŽŵ
ůŝǀĞƌĂĨ^ƚĂƚƐĂĚǀŽŬĂƚĞŶƐŬŽŶƚŽƌŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚŽŵ
ƵĚŽǀĞƌĨŽƌƐǀĂƌƐĂĚǀŽŬĂƚĞŶ͕ŵĞŶŽǀĞƌƚĂůĞƐ;ŬƌĂǀͿ͕Ăƚ
ƐĂŐĞŶƐƵĚĨĂůĚʹŽŐŽŵũĞŐƐƚĂĚŝŐĞƌďĞƐŬŝŬŬĞƚƐŽŵ
ƉĂƚŝĞŶƚĞŶƐŬŽŶƚĂŬƚƉĞƌƐŽŶƐŬĂůĚĞůƚĂŐĞŝƌĞƚƐŵƆĚĞƚ͘
ĚĂƚŽĞŶĨŽƌƌĞƚƐŵƆĚĞƚ͘
ďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞ͘
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŶĨĊƌŝŶŐĞŶŽĨĨŝĐŝĞůŽƌŝĞŶƚĞƌŝŶŐŽŵ
ůŝǀĞƌŬŽŶƚĂŬƚĞƚĂĨĚĞŶĚƆŵƚĞ͕ĚĞƌŚĂƌŚƆƌƚŶŽŐĞƚ
ƐĂŐĞŶƐƵĚĨĂůĚʹŽŐŽŵũĞŐƐƚĂĚŝŐĞƌďĞƐŬŝŬŬĞƚƐŽŵ
ŽŵĞŶϭĊƌƐŵĂdž͘ƌĞŐĞůĨŽƌŽƉŚŽůĚƉĊƐLJŐĞŚƵƐ͘
ďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞ͘
ůŝǀĞƌŬŽŶƚĂŬƚĞƚĂĨĚĞŶĚƆŵƚĞ͕ĚĞƌŚĂƌŚƆƌƚŶŽŐĞƚ
ŽŵĞŶϭĊƌƐŵĂdž͘ƌĞŐĞůĨŽƌŽƉŚŽůĚƉĊƐLJŐĞŚƵƐ͘
16 LPD · avisen
ϯ
ϯ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞƐĂŐĞƌ
WĞƌƐŽŶϯ
DĂŶĚϮϴĊƌ͘ƚŶŝƐŬĚĂŶƐŬ͘&ŽƌčůĚƌĞƐŬŝůƚ͕ĚĂ
ƉĞƌƐŽŶĞŶǀĂƌϭϯͲϭϰĊƌ͘ĨƚĞƌŶƆůĞƌʹŵĊƐŬĞůŝĚƚ
ĨŽƌŬčůĞƚƐŽŵďĂƌŶ͘^ŬŝůƐŵŝƐƐĞŬŽŵƉůŝĐĞƌĞƚʹ
ƉĞƌƐŽŶĞŶďůŝǀĞƌƵƐŝŬŬĞƌ͘,ǀĞŵƐŬĂůũĞŐƚƌŽƉĊ͍
WĊďĞŐLJŶĚĞƌĨůĞƌĞĞƌŚǀĞƌǀƐƵĚĚĂŶŶĞůƐĞƌ͘^ƚĂƌƚĞƌƐŽŵ
ϭϲͲϭϳĊƌŝŐŵĞĚůŝĚƚĨŽƌŚƆũƚĂůŬŽŚŽůŵŝƐďƌƵŐ͘^ĞŶĞƌĞ
ŚĂƐŚŽŐĂŶĚĞƚ;ĂŵĨĞƚĂŵŝŶͿ͕ŵĞŶĞƌŝŬŬĞ
ƐƚŝŬŶĂƌŬŽŵĂŶ͘,ĂƌŝŐĞŶŶĞŵĊƌĞŶĞŝƉĞƌŝŽĚĞƌŚĂĨƚĞƚ
ĚĂŐůŝŐƚŚĂƐŚĨŽƌďƌƵŐ͘ŵĨĞƚĂŵŝŶͲŝŶĚƚĂŐĞůƐĞŚĂƌ
ŵĞĚĨƆƌƚƉƐLJŬŽƚŝƐŬĞƚŝůƐƚĂŶĚĞ͕ĚĞƌƐŬĞƌŝŶĚůčŐŐĞůƐĞƌ͘
ĞƚƐƚŽƌĞŚĂƐŚĨŽƌďƌƵŐŚĂƌĨŽƌĊƌƐĂŐĞƚŚũĞƌŶĞƐŬĂĚĞƌ͘
ŽƌŝĞŶƉĞƌŝŽĚĞŝ&ĂƌƵŵŽŵƌĊĚĞƚŚĂĨƚĨŽƌƐŬĞůůŝŐƚ
ůƆƐƚĂƌďĞũĚĞ͘
ĞŶŬĂŽƚŝƐŬĞƉĞƌŝŽĚĞƐƚĂƌƚĞƌŽŵŬƌŝŶŐϮϬϬϴ͕ŚǀŽƌ
ǀĞĚŬŽŵŵĞŶĚĞĨůLJƚƚĞƌƚŝůďĂŐĞƚŝů:LJůůĂŶĚ͘,ĞƌĨƆůŐĞƌ
ŽƉŚŽůĚƉĊďŽƐƚĞĚ͕ŵĞŶŽŵĨůĂŬŬĞŶĚĞůŝǀ͕ŝƉĞƌŝŽĚĞƌ
ƐŽŵŚũĞŵůƆƐ͘KƉŚŽůĚƉĊŚĞƌďĞƌŐĞŝ<ƆďĞŶŚĂǀŶ͕
ƐďũĞƌŐŽŐ<ŽůĚŝŶŐ;KǀĞƌŵĂƌŬƐŐĊƌĚĞŶͿ
'ĞŶƚĂŐŶĞŝŶĚůčŐŐĞůƐĞƌƉĊƉƐLJŬŝĂƚƌŝƐŬĞĂĨĚĞůŝŶŐĞƌ
;ďĞƚĞŐŶĞƐǀĞůƐŽŵƐǀŝŶŐĚƆƌƐƉĂƚŝĞŶƚͿʹŐĂŵŵĞů
ŬĞŶĚŝŶŐ͊
ĞŚĂŶĚůŝŶŐƐĚŽŵƉĊŵĂdžϱ͘ĊƌŝƐůƵƚŶŝŶŐĞŶĂĨϮϬϭϭ͕
ŚǀŽƌũĞŐďĞƐŬŝŬŬĞƐƐŽŵďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞ͘&ĊƌĚŽŐĨƆƌƐƚ
ŬŽŶƚĂŬƚŵĞĚǀĞĚŬŽŵŵĞŶĚĞŵĂŶŐĞŵĊŶĞĚĞƌ
ƐĞŶĞƌĞ;ŵŝŶĨĞũůͿ͘
ĞƚĨƆƌƐƚĞŚĂůǀĊƌϮϬϭϮďŽƌŝůĞũůŝŐŚĞĚƉĊ^ŶĞƌůĞǀĞũ͘
DĂƐƐŝǀƚŚĂƐŚĨŽƌďƌƵŐʹĚĞƌŽƵƚĞʹŽƉŚƆƌĞƌŵĞĚĂƚ
ďĞƚĂůĞŚƵƐůĞũĞ͘&ůLJƚƚĞƌƚŝůĂŶĚĞŶϭǀčƌĞůƐĞƐůĞũůŝŐŚĞĚ͕
ŚǀŽƌŚĂŶďŽƌƐĂŵŵĞŶŵĞĚƉŝŐĞ͕ĚĞƌůŝŐĞůĞĚĞƐĞƌ
ŵŝƐďƌƵŐĞƌŽŐŚĞůůĞƌŝŬŬĞďĞƚĂůĞƌŚƵƐůĞũĞ͘WŝŐĞŶ
ƉĂƐƐĞƌŚĞůůĞƌŝŬŬĞƐŝŶĂŬƚŝǀĞƌŝŶŐŽŐďůŝǀĞƌƚƌƵŬŬĞƚŝ
ŬŽŶƚĂŬƚŚũčůƉ͘
ĞƌŽƉĂƌďĞũĚĞƐĞŶĨčůůĞƐŚĂƐŚŐčůĚŝƐůƵƚŶŝŶŐĞŶĂĨ
ũƵůŝϮϬϭϮƉĊŚĞŶĂĚϮϬ͘ϬϬϬŬƌ͘
&ŽƌŚŽůĚĞƚĞŶĚĞƌƉĊŐƌƵŶĚĂĨƐŬčŶĚĞƌŝ͕ŚǀŽƌďĞŐŐĞ
ĨƌĂĨůLJƚƚĞƌůĞũůŝŐŚĞĚĞŶ͘
dŽƌďĞŶ,ƆĞŐŚZĂƐŬ
ĞŵčƌŬŶŝŶŐĞƌ
WĞƌƐŽŶĞŶŚĂƌŬŽŶƚĂŬƚƚŝůĨĂƌŽŐĨĂƐƚĞƌ͕ĚĞƌĞƌ
ǀĞůĨƵŶŐĞƌĞŶĚĞďŽƌŐĞƌĞ
<ŽŵƉůŝĐĞƌĞƚĨŽƌŚŽůĚƚŝůϮďƌƆĚƌĞŽŐƐƆƚĞƌ͕ŚǀŽƌĚĞƌ
ĞƌƐƉĂƌƐŽŵƚŬŽŶƚĂŬƚ͘ƌƐĂŐƚLJǀĞƌŝŵŵ͘ŚŽƐĨĂŵŝůŝĞ
ĨŽƌĂƚƐŬĂĨĨĞƉĞŶŐĞƚŝůƐƚŽĨĨĞƌ͘ĞƌŶčƐƚƐŬčŶĚĞƌŝĞƌ
ŽŵŚčŶĚĞůƐĞƌƉƌčŐĞƚĂĨƚǀĂŶŐƐƚĂŶŬĞƌ͘
,ĂƌĚŽŐŵƆĚƚĞƐŵĞĚϭďƌŽƌ͕ƐƆƐƚĞƌŚŽƐĨĂĚĞƌĞŶƚŝů
ũƵůĞĨƌŽŬŽƐƚŚĞƌůŝŐĞĨƆƌELJƚĊƌ͘ĨƚĞŶĞŶĨŽƌůƆďĨŝŶƚ͘
,ĊďŽŵĨŽƌŚŽůĚĞƚƚŝůĨĂŵŝůŝĞŶŬĂŶŶŽƌŵĂůŝƐĞƌĞƐ͘
WĞƌƐŽŶĞŶŚĂƌŽƉĂƌďĞũĚĞƚĞŶŐčůĚƚŝůďŽůŝŐƐĞůƐŬĂďƉĊ
ŚĞŶŝŵŽĚϰϬ͘ϬϬϬŬƌ͘
WĞƌƐŽŶĞŶŚĂƌůŝŐĞůĞĚĞƐŐčůĚƚŝůƚŽƚŝĚůŝŐĞƌĞ
ďŽůŝŐƐĞůƐŬĂďĞƌ͘
LPD · avisen 17
ϰ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞƐĂŐĞƌ
WĞƌƐŽŶĞŶƐƚĊƌĨƆƌƐƚŝĂƵŐƵƐƚƵĚĞŶƚĂŐŽǀĞƌŚŽǀĞĚĞƚ͘
ĂŐĞŶ͕ŚǀŽƌƉĞƌƐŽŶĞŶĞƌƚǀƵŶŐĞƚƚŝůĂƚĨůLJƚƚĞŶƵŽŐ
ŚĞƌ͕ĞƌĚĞƌƚŝůĨčůĚŝŐǀŝƐŵƆĚĞŵĞĚƌĞƉƌčƐĞŶƚĂŶƚĨƌĂ
ŬƌŝŵŝŶĂůĨŽƌƐŽƌŐĞŶŽŐĚŝƐƚƌŝŬƚƐƉƐLJŬŝĂƚƌŝĞŶƐĂŵƚ
ƵŶĚĞƌƚĞŐŶĞĚĞ͕ĚĞƌŚĂƌďĞĚƚŽŵĂƚǀčƌĞŵĞĚ͘
WĞƌƐŽŶĞŶŚĂƌŝŬŬĞƚĂŐŽǀĞƌŚŽǀĞĚĞƚ͘hŶĚĞƌĞŶƚŝŵĞƐ
ƐĂŵƚĂůĞĞƌƚŝůďƵĚĚĞƚŬƵŶĞŶŝŶĚůčŐŐĞůƐĞ͕ŽŐĚĞƚŽ
ƉĞƌƐŽŶĞƌĨŽƌůĂĚĞƌůĞũůŝŐŚĞĚĞŶƵĚĞŶĂƚĚĞƌĞƌĨƵŶĚĞƚ
ĞŶůƆƐŶŝŶŐ͘WĞƌƐŽŶĞŶŽǀĞƌůĂĚĞƐƚŝůƐĞůǀĂƚĨŝŶĚĞƵĚĂĨ
ĚĞƚ͕ŚǀĂĚŚĂŶƐĞůǀĨĂƐƚŚŽůĚĞƌŚĂŶŬĂŶ͘
&ŽƌůƆďĞĨƚĞƌĨƆůŐĞŶĚĞ͗
KƉŚŽůĚKǀĞƌŵĂƌŬƐŐĊƌĚĞŶĨƌĂĂƵŐƵƐƚƚŝůƐĞƉƚĞŵďĞƌ͕
ŚǀŽƌƉĞƌƐŽŶĞŶŝĐĂ͘ϭϰĚĂŐĞĞƌŝŶĚůĂŐƚƉĊ<ŽůĚŝŶŐ
^LJŐĞŚƵƐ,ϰ;ĚŽŵŵĞŶĂŬƚŝǀŝƌĞƐƉ͘Ő͘Ă͘ŵĂŶŐůĞŶĚĞ
ŝŶĚƚĂŐĞůƐĞĂĨŵĞĚŝĐŝŶͿ͘ĞƌƉĊƚčŶŬĞƐƵĚƐŬƌŝǀŶŝŶŐƚŝů
ŝŶƐƚŝƚƵƚŝŽŶ͕ŵĞŶƐƚŽƌŵƆĚĞĂĨŚŽůĚĞƐϭ͘ŽŬƚŽďĞƌ͕ŵĞŶ
ƉĞƌƐŽŶĞŶĞƌĂůůĞƌĞĚĞĚĂƵĚƐŬƌĞǀĞƚĞŶƵŐĞĨƆƌŽŐ
ƚĂŐĞƌŝŐĞŶďŽƉčůƉĊKǀĞƌŵĂƌŬƐŐĊƌĚĞ͘WĊƐƚŽƌŵƆĚĞƚ
ĞƌŬůčƌĞƌƉĞƌƐŽŶĞŶĂƚǀŝůůĞĨůLJƚƚĞƚŝů
ŝƌŬĞƌƆĚŽŵƌĊĚĞƚ͕ŚǀŽƌĞĨƚĞƌĚĞƌŝŶŐĞŶĂĨƚĂůĞƌďůŝǀĞƌ
ƚƌƵĨĨĞƚ͍͍
ϭϰĚĂŐĞĞĨƚĞƌƐƚŽƌŵƆĚĞƚŽŵďĞƐƚĞŵŵĞƌƉĞƌƐŽŶĞŶ
ƐŝŐƚŝůĂƚĨŽƌďůŝǀĞŝ<ŽůĚŝŶŐŽŵƌĊĚĞƚʹĨŝŶĚĞƌĞŶůŝůůĞϭͲ
ǀčƌĞůƐĞƐůĞũůŝŐŚĞĚďĂƌŶĚŽŵŵĞŶƐďLJŽŐĨůLJƚƚĞƌŚĞƌƚŝů
ϭ͘ŶŽǀĞŵďĞƌƵĚĞŶŽƌĚĞŶƚůŝŐƐƚƆƚƚĞŽŐƉůĂŶ͘
<ĂŽƚŝƐŬƉĞƌŝŽĚĞŝŶĚůĞĚĞƐ͘
18 LPD · avisen
dŽƌďĞŶ,ƆĞŐŚZĂƐŬ
ĞŶŶĞŚĂŶĚůŝŶŐĨƌĂĚĞƚŽŵĞĚĨƆƌĞƌ͕ĂƚũĞŐƚĂŐĞƌĞŶ
ďĞƐůƵƚŶŝŶŐŽŵĂƚƐƚƆƚƚĞƐĊŐŽĚƚũĞŐŬĂŶ͘
,ĂŶĚůŝŶŐĞƌ͕ĚĞƌůŝŐŐĞƌůĂŶŐƚƵĚŽǀĞƌŵŝŶĞŽƉŐĂǀĞƌ͘
DĞŶĚĞƌŵĂŶŐůĞƌŚĞůƚŬůĂƌĞŶƉĞƌƐŽŶ͕ĚĞƌĞƌ
ƚŽǀŚŽůĚĞƌƉĊƐĂŐĞŶ͘
^ĞŶĞƌĞǀŝƐƚƐŝŐ͕ĂƚĚĞƌĨĂŬƚŝƐŬĞƌƚŝůůĂŐƚĞŶ
ƚŽǀŚŽůĚĞƌŽƉŐĂǀĞƌŚŽƐŬƌŝŵŝŶĂůĨŽƌƐŽƌŐĞŶŝĨŽƌŚŽůĚƚŝů
ŬŽŵŵƵŶĞŶ͘
ĞƌŵĂŶŐůĞƌƚŽǀŚŽůĚĞƌŽŐĞŶƉĞƌƐŽŶ͕ƐŽŵĨƆůŐĞƌŽŐ
ĨĂƐƚŚŽůĚĞƌĞŶĨĂƐƚůĂŐƚƉůĂŶ͘
WƌŽďůĞŵĨĞůƚĞƌ͗
x KƉĂƌďĞũĚĞƚƵŽǀĞƌƐŬƵĞůŝŐŐčůĚŵŝŶĚƐƚ
ϮϱϬ͘ϬϬϬŬƌ͘
x DĂŶŐůĞŶĚĞĂŬƚŝǀŝƚĞƚƐŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ͘,ǀĂĚƐŬĂů
ƉĞƌƐŽŶĞŶĨĊƚŝĚĞŶƚŝůĂƚŐĊŵĞĚ͘
x dǀĂŶŐƐƚĂŶŬĞƌŽŵƐLJŐĚŽŵŵĞ;ŬƌčĨƚͿŽŐ
ŽƉůĞǀĞůƐĞƌĨƌĂƚŝĚůŝŐĞƌĞŬƌŝŵŝŶĞůůĞĨŽƌŚŽůĚ
x hƚĂůĂĨŬŽŶƚĂŬƚƉĞƌƐŽŶĞƌ͕ƐŽŵƉĞƌƐŽŶĞŶƐŬĂů
ĨŽƌŚŽůĚĞƐŝŐƚŝů͗<ƌŝŵŝŶĂůĨŽƌƐŽƌŐ͕
ĚŝƐƚƌŝŬƚƐƉLJƐŬŝĂƚƌŝ͕ƐĂŐƐďĞŚĂŶĚůĞƌũŽďĐĞŶƚĞƌ͕
ƐĂŐƐďĞŚĂŶĚůĞƌďŽůŝŐƐƚƆƚƚĞ͕ƐĂŐƐďĞŚĂŶĚůĞƌ
ŬŽŶƚĂŶƚŚũčůƉ͕ĞĨƚĞƌǀčƌŶKǀĞƌŵĂƌŬƐŐĊƌĚĞŶ
ŽŐďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞ͘
x ,ĂƌƐǀčƌƚǀĞĚĂƚĨĊĚĂŐůŝŐĚĂŐĞŶƚŝůĂƚ
ĨƵŶŐĞƌĞ͘^ŽǀĞƌƚŝůůĂŶŐƚŽƉƉĊĚĂŐĞŶ͕ŽŐ
ŬŝŐŐĞƌĨũĞƌŶƐLJŶŽŐĐŽŵƉƵƚĞƌƚŝůůĂŶŐƚƵĚƉĊ
ŶĂƚƚĞŶ͘
x ĨƚĞƌǀčƌŶĞƚĨƌĂKǀĞƌŵĂƌŬƐŐĊƌĚĞŶǀŝƌŬĞƌ
ŝŬŬĞ͘ĞƌĞƌĨŽƌĨĊďĞƐƆŐŽŐƵĚĞŶŬŽŶŬƌĞƚ
ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐ͘
x ĞƌŵĂŶŐůĞƌƉůĂŶ͊͊͊
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŶďůŝǀĞƌŵƆĚƚŵĞĚŚŽůĚŶŝŶŐĞŶ͟ĚƵ
ďůĂŶĚĞƌĚŝŐĨŽƌŵĞŐĞƚ͕͟ŵĞŶĚĞƌŵĂŶŐůĞƌƚŽƚĂů
ŬŽŽƌĚŝŶĞƌŝŶŐŽŐŽƉĨƆůŐŶŝŶŐ͘
/ŶŝƚŝĂƚŝǀĞƌĨƌĂďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞ͗
x &ŽƌƐƆŐƚŚŽƐ:ŽďĐĞŶƚĞƌ͕ĂƚĚĞƌŚƵƌƚŝŐƚŬŽŵŝ
ŐĂŶŐŝĂŬƚŝǀŝƚĞƚƐŵƵůŝŐŚĞĚĞƌĞĨƚĞƌĨůLJƚŶŝŶŐƉƌ͘
ϭ͘ŶŽǀĞŵďĞƌ͙
ϱ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞƐĂŐĞƌ
dŽƌďĞŶ,ƆĞŐŚZĂƐŬ
x ŶƐƆŐŶŝŶŐŽŵƚĂŶĚůčŐĞŚũčůƉŽŬƚŽďĞƌʹ
ŝŶƚĞƚƐǀĂƌĞŶĚŶƵ
x <ůĂƌůčŐŶŝŶŐĂĨƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞƐŝƚƵĂƚŝŽŶ͘
x ŶŵŽĚŶŝŶŐŽŵƉƐLJŬŽůŽŐŚũčůƉŶŽǀĞŵďĞƌŽƐ
ŝƐƚƌŝŬƚƐƉƐLJŬŝĂƚƌŝĞŶ͘/ŶƚĞƚƐǀĂƌĞŶĚŶƵ
x &ŽƌƐůĂŐĨƌĞŵĨƆƌƚŵƵŶĚƚůŝŐƚƚŝů
ŬƌŝŵŝŶĂůĨŽƌƐŽƌŐĞŶƐŬŽŶƚĂŬƚƉĞƌƐŽŶŽŵĂƚ
ƚĂŐĞŬŽŶƚĂŬƚƚŝůďŽƐƚƆƚƚĞŶ͘/ŶŐĞŶƐǀĂƌ͘
x ŽƌŐĞƌƌĊĚŐŝǀĞƌĞŶĞƌŝŶĚĚƌĂŐĞƚŝƐĂŐĞŶ
x ^ĂŵƚĂůĞƌŵĞĚĨĂŵŝůŝĞ;ĨĂƌŽŐĨĂƐƚĞƌͿ
x WƌĂŬƚŝƐŬŐƆƌĞŵĊů͕ƌĞŶŐƆƌŝŶŐŽŐǀĂƐŬ͘
x ^ĂŵƚĂůĞƌŽŵĂƚŵŝŶĚƐŬĞŚĂƐŚĨŽƌďƌƵŐĞƚŽŐ
ůƆďĞŶĚĞŽƉĨƆůŐŶŝŶŐƉĊĂĨǀŝŬůŝŶŐĂĨ
ŚĂƐŚŐčůĚ͘
,ĂƌŝƉĞƌŝŽĚĞŶĨƌĂĂƵŐƵƐƚŶčƐƚĞŶǀčƌĞƚŝŬŽŶƚĂŬƚ
ĚĂŐůŝŐǀŝĂƚĞůĞĨŽŶ͕ƐŵƐŽŐǀĞĚůƆďĞŶĚĞďĞƐƆŐ͘
ĞƚǀŝƌŬĞƌƐŽŵŽŵ͕ĂƚĚĞƌǀĞŶƚĞƐƉĊŵĞƌĞ
ŬƌŝŵŝŶĂůŝƚĞƚ͕ƐĊĚŽŵŵĞŶŬĂŶƐƚƌĂŵŵĞƐŽŐ
ǀĞĚŬŽŵŵĞŶĚĞĨĊƌĞŶĂŶďƌŝŶŐĞůƐĞƐĚŽŵ͕ƐŽŵ
ƚŝůĨčůĚĞƚĞƌƐŬĞƚŵĞĚƉĞƌƐŽŶϮ͍͍
LPD · avisen 19
ϲ
Fagligt talt...
Bistandsværgens
opgaver
20 LPD · avisen
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞƌ
dŽƌďĞŶ,ƆĞŐŚZĂƐŬ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŶƐŽƉŐĂǀĞƌ
6WDIIHORYHQ/%.QUDI
%HP UNQLQJHU
%HVNLNNHOVHI¡UHQUHWVVDJVNHUHIWHUPLQ
RSIDWWHOVHVM OGHQW6HOYKYRUHQWLOWDOW
DOOHUHGHKDUHQEHKDQGOLQJVGRPEOLYHU
ELVWDQGVY UJHQLNNHEHVNLNNHWLGHQQ\HVDJ
†6nIUHPWGHUEOLYHUWDOHRPDWG¡PPHHQWLOWDOWWLO
DQEULQJHOVHLLQVWLWXWLRQHOOHULIRUYDULQJHIWHUUHJOHUQHL††
NDQGHUDIUHWWHQEHVNLNNHVKDPHQELVWDQGVY UJH
VnYLGWPXOLJWHQSHUVRQDIKDQVQ UPHVWHSnU¡UHQGHGHU
VDPPHQPHGGHQEHVNLNNHGHIRUVYDUHUVNDOELVWnWLOWDOWH
XQGHUVDJHQ
6WN(UWLOWDOWHG¡PWWLODQEULQJHOVHVRPQ YQWLVWN
HOOHUJLYHUDIJ¡UHOVHQPXOLJKHGIRUVnGDQDQEULQJHOVH
VNDOGHUEHVNLNNHVKDPHQELVWDQGVY UJH'HQQHVNDO
KROGHVLJXQGHUUHWWHWRPGHQG¡PWHVWLOVWDQGRJGUDJH
RPVRUJIRUDWRSKROGHWRJDQGUHIRUDQVWDOWQLQJHULNNH
XGVWU NNHVO QJHUHHQGQ¡GYHQGLJW%HVNLNNHOVHQ
RSK¡UHUQnUIRUDQVWDOWQLQJHQHQGHOLJWRSK YHV
6WN-XVWLWVPLQLVWHUHQIDVWV WWHUQ UPHUHUHJOHURP
DQWDJHOVHRJYHGHUO JJHOVHDIELVWDQGVY UJHUVDPWRP
GLVVHVRSJDYHURJQ UPHUHEHI¡MHOVHU
´%LVWDQGVY UJHVNDOKROGHVLJXQGHUUHWWHWRP
GHQG¡PWHVWLOVWDQG´PHQKYDGHU
KDQGOHPXOLJKHGHUQHIRUELVWDQGVY UJHKYLV
WLOVWDQGHQHUGnUOLJ"""
1DYQHW´ELVWDQGVY UJH´EOHY QGUHWIUD
´WLOV\QVY UJH´LORYJLYQLQJHQLIRUELQGHOVH
PHGORY QGULQJHUQHLEDVHUHWSnVWUDIIH
ORYUnGHWVEHW QNQLQJIUDPHQRSJDYHU
RJIXQNWLRQIRUEOHYVWRUWVHWX QGUHWLIRUKROG
WLOWLGOLJHUH+YRUQnURSJDYHQVRP
WLOV\QVY UJHHULQGI¡UWLORYJLYQLQJHQYLGHV
LNNH
5HWVVLNNHUKHGHQIRUGHG¡PWHE¡U
VW\UNHVHIWHUVDJHURPRYHUPHGLFLQHULQJ
RJRPVRUJVVYLJWG¡PWHV\JHLHJHW
KMHP%¡UELVWDQGVY UJHIXQNWLRQHQL
VSLOKHU"
3DUDJUDIIHQE¡UKHOWQ\W QNHVHIWHUHW
JUXQGLJWIRUDUEHMGHKYRUGHWDINODUHV
KYDGGHULIUHPWLGHQVNDOY UH
ELVWDQGVY UJHQVRSJDYHURJUHWWLJKHGHU
'YV
x 7LGVSXQNWIRUEHVNLNNHOVH
x 2SJDYHU
x %HI¡MHOVHU
'HVXGHQVNDOGHUVNHHQDINODULQJRJ
W\GHOLJJ¡UHOVHDIIXQNWLRQHQVRP
SDWLHQWUnGJLYHU
†'HWSnKYLOHUDQNODJHP\QGLJKHGHQDWSnVHDWHQ
IRUDQVWDOWQLQJHIWHU††HOOHULNNHRSUHWKROGHVL
O QJHUHWLGRJYLGHUHRPIDQJHQGQ¡GYHQGLJW
3nNXUVXVIRUSDWLHQWUnGJLYHUHRJ
ELVWDQGVY UJHUQRYHPEHUEOHYGHW
Q YQWDWGHUNDQJnRSWLOnUHOOHUPHUH
HIWHUDWHQDQPRGQLQJRPSU¡YHOVHHU
IUHPVHQGWWLODQNODJHP\QGLJKHGHQ±LQGHQ
VDJHQIRUHO JJHV5HWWHQ"
-HJKDUNXQKDIWHQVDJRPSU¡YHOVH
6WN%HVWHPPHOVHRP QGULQJHOOHUHQGHOLJ
RSK YHOVHDIHQIRUDQVWDOWQLQJHIWHU††HOOHU
WU IIHVYHGNHQGHOVHHIWHUDQPRGQLQJIUDGHQG¡PWH
ELVWDQGVY UJHQDQNODJHP\QGLJKHGHQLQVWLWXWLRQHQV
LPD · avisen 21
ϰ͘ũĂŶƵĂƌϮϬϭϯ
ϭ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞƌ
OHGHOVHHOOHUNULPLQDOIRUVRUJHQ$QPRGQLQJIUDGHQG¡PWH
ELVWDQGVY UJHQLQVWLWXWLRQHQVOHGHOVHHOOHU
NULPLQDOIRUVRUJHQIUHPV WWHVRYHUIRU
DQNODJHP\QGLJKHGHQGHUVQDUHVWPXOLJWLQGEULQJHU
VS¡UJVPnOHWIRUUHWWHQ7DJHVHQDQPRGQLQJIUDGHQ
G¡PWHHOOHUELVWDQGVY UJHQLNNHWLOI¡OJHNDQQ\
DQPRGQLQJLNNHIUHPV WWHVI¡UGHUHUIRUO¡EHWHWKDOYWnU
IUDNHQGHOVHQVDIVLJHOVH
6WN%HVWHPPHOVHQL†VWNILQGHUWLOVYDUHQGH
DQYHQGHOVHSnDIJ¡UHOVHUHIWHUVWN(UGHUVS¡UJVPnO
RP QGULQJDIIRUDQVWDOWQLQJHQSnJUXQGDIQ\
ORYRYHUWU GHOVHDIJ¡UHVVS¡UJVPnOHWGRJDIGHQUHWGHU
EHKDQGOHUVDJHQYHGU¡UHQGHRYHUWU GHOVHQ
dŽƌďĞŶ,ƆĞŐŚZĂƐŬ
$QPRGQLQJEOHYDIVHQGWPHGLRRNWREHU
RJVDJHQHUEHUDPPHWL5HWWHQLIHEUXDU
(UGHWL¡YULJWQ¡GYHQGLJWDW
DQNODJHP\QGLJKHGHQVHOYVW QGLJWO¡EHQGH
VNDOSnVHDWIRUDQVWDOWQLQJHUQHLNNH
XGVWU NNHVO QJHUHHQGQ¡GYHQGLJWQnUGHU
LORYJLYQLQJHQHUIDVWVDWHQNUHGVVRPNDQ
UHMVHHQSU¡YHOVHVVDJ"
†(UGHQGHUKDUEHJnHWHQVWUDIEDUKDQGOLQJHIWHU
GHQQHVIRUHWDJHOVHPHQI¡UGRPHUDIVDJWNRPPHWLHQ
LNNHEORWIRUELJnHQGHWLOVWDQGDIGHQL†HOOHU†
Q YQWHDUWDIJ¡UUHWWHQRPVWUDIVNDOLG¡PPHVHOOHU
ERUWIDOGH+YLVGHWILQGHVIRUPnOVWMHQOLJWNDQUHWWHQ
EHVWHPPHDWIRUDQVWDOWQLQJHUHIWHU†HOOHU†VNDO
DQYHQGHVLVWHGHWIRUVWUDIHOOHULQGWLOVWUDIIHQPnWWHNXQQH
IXOGE\UGHV
6WN%HVWHPPHOVHUQHL††ILQGHUWLOVYDUHQGH
DQYHQGHOVH
6WN6nIUHPWHQSHUVRQGHULG¡PPHVVWUDILPHGI¡U
DIVWNSNWDQEULQJHVLLQVWLWXWLRQPHGUHJQHV
YDULJKHGHQDIVnGDQWRSKROGLVWUDIIHWLGHQ
%HNHQGWJ¡UHOVHRPELVWDQGVY UJHU
%(.QUDI
%HP UNQLQJHU
-HJHUDQWDJHWVRPELVWDQGVY UJHL
6\G¡VWM\OODQGVRJ)\QV3ROLWLNUHGVH-HJILNL
IRUELQGHOVHPHGPLQDQWDJHOVHLYLGHDWGHU
YDUVWRUPDQJHOSnELVWDQGVY UJHU
-HJEOLYHUGRJNXQEHVNLNNHWVRP
ELVWDQGVY UJHKYLVGHQG¡PWHKDUERS OL
Q UKHGHQDIPLQHJHQERS OIRUPHQWOLJIRU
DWXGJnXGEHWDOLQJDIN¡UHSHQJH
.RQVHNYHQVHQHUDWELVWDQGVY UJHUERHQGHL
VWRUHE\HUcUKXV2GHQVHPIONDQKDYH
PDQJHG¡PWHK¡UWHNVHPSHOSnG¡PWHL
cUKXV(NVHPSHOYLVPRGWRJMHJI¡OJHQGH
.DSLWHO
$QWDJHOVHDIELVWDQGVY UJHU
†6WDWVIRUYDOWQLQJHQXGDUEHMGHUHQIRUWHJQHOVHRYHU
GHDQWDJQHELVWDQGVY UJHU
6WN'HUXGDUEHMGHVLDOPLQGHOLJKHGHQIRUWHJQHOVH
RYHUELVWDQGVY UJHUIRUKYHUSROLWLNUHGVLUHJLRQHQ
6WN6WDWVIRUYDOWQLQJHQVHQGHU
IRUWHJQHOVHQIRUWHJQHOVHUQHRYHUDQWDJQHELVWDQGVY UJHU
WLOSROLWLNUHGVHQHLUHJLRQHQ
6WN9HG QGULQJHULIRUWHJQHOVHQIRUWHJQHOVHUQH
XGDUEHMGHUVWDWVIRUYDOWQLQJHQHQUHYLGHUHWIRUWHJQHOVHGHU
VHQGHVWLOSROLWLNUHGVHQHLUHJLRQHQ
22 LPD · avisen
ϰ͘ũĂŶƵĂƌϮϬϭϯ
Ϯ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞƌ
dŽƌďĞŶ,ƆĞŐŚZĂƐŬ
VYDUSnVS¡UJVPnOHWIUD)\QV3ROLWLNUHGV´-HJ
KDUHQOLVWHRYHUELVWDQGVY UJHUIRU)\QRJ
6\G¡VWM\OODQGPHQKHUSn)\QEUXJHUYLGH
I\QVNHELVWDQGVY UJHUVnIUHPWNOLHQWHUQH
ERUSn)\QPHQKDUYLQRJOHG¡PWHW WYHG
GLWRPUnGHYLOGXVHOYI¡OJHOLJEOLYHEUXJW
PHQGHWYLOSULP UWY UH6\G¡VWM\OODQGV
SROLWLVRPYLOJ¡UHEUXJDIGLJ´
-HJHUGRJEOHYHWEHVNLNNHWVRP
ELVWDQGVY UJHDIDQGUHSROLWLNUHGVH
+HOVLQJ¡U.¡EHQKDYQPIOPHQLDOOH
WLOI OGHKYRUGHQG¡PWHHIWHUGRPPHQHU
IO\WWHWWLO.ROGLQJ
6WDWVIRUYDOWQLQJHQDQWDJHUNXQ
ELVWDQGVY UJHU,¡YULJWHUNRPPXQLNDWLRQHQ
PHG6WDWVIRUYDOWQLQJHUQH\GHUVWVSDUVRP(U
LQIRUPHUHWRPDWGHUWLGOLJHUHEOHYDIKROGW
LQIRUPDWLRQVP¡GHUL6WDWVDPWHUQHIRU
ELVWDQGVY UJHU
'HUPDQJOHUVnOHGHVUHJLRQDOHRSI¡OJQLQJV
RJXGGDQQHOVHVPXOLJKHGHU
.XUVXVYLUNVRPKHGYDUHWDJHVLGDJDI/3'
PHQULJWLJPDQJHELVWDQGVY UJHUVHVDOGULJ
SnGLVVHNXUVHU
.DSLWHO
%HVNLNNHOVHDIELVWDQGVY UJHU
'HWHUPHJHWXNODUWHIWHUKYLONHSULQFLSSHU
EHVNLNNHOVHDIELVWDQGVY UJHUVNHU(UGHUHQ
OLVWH"±HOOHUEOLYHUQRJHQIUDYDOJWIRUGLGHUHU
EHVY UOLJH""
,HQHQNHOWVDJHUMHJEOHYEHVNLNNHWVRP
ELVWDQGVY UJHHIWHUGRPPHQXGHQDW
$QNODJHP\QGLJKHGHQKDUIRUK¡UWVLJRPMHJ
¡QVNHGHGHQSnJ OGHQGHEHVNLNNHOVH
'RPPHQHUGRJLGHWWHWLOI OGHDQNHWWLO
/DQGVUHWWHQ
%\UHWWHQVGRPLQGHKROGHUHQEHVWHPPHOVH
RP´/ QJVWHWLGHQIRUWLOWDOWHVRSKROGL
LQVWLWXWLRQHUnU´'HUEXUGHGHUIRUY UH
EHVNLNNHWHQELVWDQGVY UJHIRU
YHGNRPPHQGHIRUXGIRUGRPPHQMI†VWN
0nVNHNXQQHHQDQNHVDJLGHWWHWLOI OGH
Y UHWXQGJnHWKYLVHQELVWDQGVY UJHKDYGH
KMXOSHWGHQDQNODJHGHLRYHUQ YQWHVDJKYRU
GHWEODQGWDQGHWKDQGOHURPPDQJOHQGH
†6nIUHPWGHUEOLYHUWDOHRPDWG¡PPHHQWLOWDOWWLO
DQEULQJHOVHLSV\NLDWULVNV\JHKXVHOOHUV\JHKXVDIGHOLQJ
LQVWLWXWLRQIRUSHUVRQHUPHGYLGWJnHQGHSV\NLVNHKDQGLFDS
HOOHULIRUYDULQJPYHIWHUUHJOHUQHLVWUDIIHORYHQV††
NDQUHWWHQEHVNLNNHHQELVWDQGVY UJHIRUGHQ
SnJ OGHQGHMIVWUDIIHORYHQV†VWN
6WN(UWLOWDOWHG¡PWWLODQEULQJHOVHVRPQ YQWLVWN
HOOHUJLYHUDIJ¡UHOVHQPXOLJKHGIRUVnGDQDQEULQJHOVH
VNDOUHWWHQEHVNLNNHHQELVWDQGVY UJHIRUGHQ
SnJ OGHQGHMIVWUDIIHORYHQV†VWN
6WN6RPELVWDQGVY UJHVNDOVnYLGWPXOLJW
EHVNLNNHVHQDIGHQVLJWHGHVWLOWDOWHVHOOHUG¡PWHV
Q UPHVWHSnU¡UHQGH
LPD · avisen 23
ϰ͘ũĂŶƵĂƌϮϬϭϯ
ϯ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞƌ
dŽƌďĞŶ,ƆĞŐŚZĂƐŬ
NRPPXQLNDWLRQPHGIRUVYDUVDGYRNDW
,HQDQGHQVDJKYRUYHGNRPPHQGHDOOHUHGH
KDUHQEHKDQGOLQJVGRPSnPD[nUPHQ
KDUEHJnHWIRUQ\HWNULPLQDOLWHWRJGHUIRU
VNXOOHIRU5HWWHQLJHQKDUMHJIRUV¡JWDWEOLYH
EHVNLNNHWLGHQQ\HVDJMI†VWN3n
WURGVDIPDLONRUUHVSRQGDQFHPHG
DQNODJHP\QGLJKHGHQRYHUIOHUHPnQHGHUHU
GHWWHLNNHVNHW9HGNRPPHQGHEOHYG¡PWWLO
DQEULQJHOVHSnSV\NLDWULVNDIGHOLQJPHQKDU
DQNHWGRPPHQWLO/DQGVUHWWHQ-HJEOHYDI
0LGGHOIDUWV\JHKXVEHGWRPDWEOLYHY NIUD
5HWVP¡GHW'RJIDQGWKRVSLWDOHWGHWPHJHW
YLJWLJWRJIRUODQJWHDWGHQG¡PWHV
NRQWDNWSHUVRQGHOWRJL5HWVP¡GHW
'HWHUPHJHWSUREOHPDWLVNIRUGHQG¡PWHV
UHWVVLNNHUKHGDWXGJDQJVSXQNWHUHU
EHVNLNNHOVHIUDG¡PWHVSnU¡UHQGHNUHGVMI†
VWN'HUKDULSUHVVHQY UHWQ YQWHW
HNVHPSHOKYRUURFNHUYHQHUEOHYHW
EHVNLNNHWVRPELVWDQGVY UJH-HJKDU
RYHUWDJHWHQEHVNLNNHOVHIRUG¡PWSHUVRQDI
DQGHQHWQLVNRSULQGHOVHVRPLI¡UVWHRPJDQJ
KDYGHInHWVLQV¡VWHUSnEHVNLNNHWGDKXQ
NXQQHWDOHGDQVNPHQL¡YULJWVOHWLNNH
KDYGHNHQGVNDEWLOORYJLYQLQJHQRJGH
G¡PWHVUHWWLJKHGHU)RUDWVLNUHGHG¡PWHV
UHWWLJKHGHUE¡UXGJDQJVSXQNHUDWGHU
EHVNLNNHVHQSURIHVVLRQHOELVWDQGVY UJHRJ
NXQLV UOLJHWLOI OGHSnU¡UHQGHKYLV
EHVWHPPHOVHQLKHOHWDJHWVNDORSUHWKROGHV"
.DSLWHO
%LVWDQGVY UJHQVRSJDYHURJEHI¡MHOVHU
†%LVWDQGVY UJHQVNDOVnYLGWPXOLJWKDQGOHL
VDPUnGPHGGHQVLJWHGHWLOWDOWHHOOHUG¡PWH
†(QELVWDQGVY UJHVRPEHVNLNNHVXQGHU
VWUDIIHVDJHQVEHKDQGOLQJKDULI¡UVWHU NNHWLORSJDYH
VDPPHQPHGGHQEHVNLNNHGHIRUVYDUHUDWELVWnGHQ
VLJWHGHHOOHUWLOWDOWHXQGHUVDJHQVEHKDQGOLQJMIKHUYHG
VWUDIIHORYHQV†VWN(IWHUGRPPHQHUGHWLI¡OJH
VWUDIIHORYHQV†VWNELVWDQGVY UJHQVRSJDYHDW
KROGHVLJXQGHUUHWWHWRPGHQG¡PWHVWLOVWDQGRJDWGUDJH
RPVRUJIRUDWRSKROGHWSnV\JHKXVHWV\JHKXVDIGHOLQJHQL
LQVWLWXWLRQHQHOOHUDQVWDOWHQRJDQGUHIRUDQVWDOWQLQJHULNNH
XGVWU NNHVO QJHUHHQGQ¡GYHQGLJW
6WN%LVWDQGVY UJHQVNDOUnGJLYHRJYHMOHGHGHQ
VLJWHGHWLOWDOWHHOOHUG¡PWHRPNODJHDGJDQJKHUXQGHUL
KHQKROGWLOORYRPIULKHGVEHU¡YHOVHRJDQGHQWYDQJL
24 LPD · avisen
ϰ͘ũĂŶƵĂƌϮϬϭϯ
ϰ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞƌ
dŽƌďĞŶ,ƆĞŐŚZĂƐŬ
SV\NLDWULHQVDPWRPPXOLJKHGHQIRUDWV¡JHHQLG¡PW
IRUDQVWDOWQLQJ QGUHWHOOHURSK YHWMIVWUDIIHORYHQV†
%LVWDQGVY UJHQVNDOHQGYLGHUHELVWnGHQSnJ OGHQGH
PHGDWXGIRUPHHYHQWXHOOHNODJHVNULYHOVHURJ
DQPRGQLQJHURPIRUDQVWDOWQLQJV QGULQJHOOHURSK YHOVH
VDPW\GHELVWDQGYHGEHKDQGOLQJHQDIGLVVHVDJHU
†%LVWDQGVY UJHQVNDOVQDUHVWPXOLJWHIWHU
EHVNLNNHOVHQEHV¡JHGHQVLJWHGHWLOWDOWHHOOHUG¡PWHRJWLO
VWDGLJKHGKROGHVLJLIRUELQGHOVHPHGGHQQH%HV¡JVNDO
XGRYHUI¡UVWHEHV¡JILQGHVWHGHIWHUEHKRY
6WN%LVWDQGVY UJHQKDUUHWWLOIULRJXKLQGUHW
SHUVRQOLJVNULIWOLJRJWHOHIRQLVNIRUELQGHOVHPHGGHQ
SnJ OGHQGH'HWWHJ OGHUGRJLNNHKYLVGHQVLJWHGHHOOHU
WLOWDOWHHUYDUHW JWVI QJVOHWHIWHUUHWVSOHMHORYHQV†
VWNQURJY VHQWOLJHKHQV\QWLOHIWHUIRUVNQLQJHQ
Q¡GYHQGLJJ¡UDWELVWDQGVY UJHQHUXQGHUJLYHW
EHVWHPPHOVHURPEUHYRJEHV¡JVNRQWUROIDVWVDWDI
SROLWLHW6nIUHPWGHUWU IIHVDIJ¡UHOVHKHURPVNDOGHQ
VLJWHGHVHOOHUWLOWDOWHVIRUVYDUHURULHQWHUHVOLJHVRP
IUHPJDQJVPnGHQLUHWVSOHMHORYHQV†RJ†VNDO
LDJWWDJHV
%HVWHPPHOVHQ´%LVWDQGVY UJHQKDUUHWWLO
IULRJXKLQGUHWSHUVRQOLJVNULIWOLJRJWHOHIRQLVN
IRUELQGHOVHPHGGHQSnJ OGHQGH´EOLYHU
DGPLQLVWUHUHWV UGHOHVIRUVNHOOLJWSn
KRVSLWDOHURJLQVWLWXWLRQHU/3'KDUHNVHPSOHU
SnPDQJHKHOWJURWHVNHVLWXDWLRQHU
'HWHUKROGQLQJHQULJWLJPDQJHVWHGHUDW
ELVWDQGVY UJHQVNDOPHOGHVLQDQNRPVW
OLJHVRPMHJQ UPHVWEOLYHUNO GWDISn
0LGGHOIDUW+RVSLWDO6NDODIOHYHUHPRELOWHOHIRQ
RJFRPSXWHUHVHOYRPRPGHWHUPLW
DUEHMGVY UNW¡MXQGHUXGI¡UHOVHDIPLQH
RSJDYHU"
†3ROLWLHWVNDOKROGHELVWDQGVY UJHQXQGHUUHWWHW
RPKYRUQnUGHUDIKROGHVUHWVP¡GHUYHGU¡UHQGHGHQ
VLJWHGHWLOWDOWHHOOHUG¡PWHKHUXQGHUUHWVP¡GHUPHG
KHQEOLNSnEHVNLNNHOVHDIHQQ\ELVWDQGVY UJH
,ǀŝůŬĞŝŶĨŽƌŵĂƚŝŽŶĞƌďƆƌĂƵƚŽŵĂƚŝƐŬǀčƌĞ
6WN8GVNULIWHUDIGRPPHRJNHQGHOVHUDQJnHQGH
GHQVLJWHGHWLOWDOWHHOOHUG¡PWHVNDOHIWHUDQPRGQLQJ
ƚŝůŐčŶŐĞůŝŐĞĨŽƌďŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞŶ͘
KHURPXGOHYHUHVWLOELVWDQGVY UJHQPHGPLQGUH
HIWHUIRUVNQLQJVP VVLJHKHQV\QXQGWDJHOVHVYLVWDOHU
KHULPRG,QGKHQWHGHRSO\VQLQJHURPGHQVLJWHGHVWLOWDOWHV ^ĂŵƚLJŬŬĞ;ĐŝŬƵƐͿ͊
HOOHUG¡PWHVSHUVRQOLJHIRUKROGRJPHQWDOHWLOVWDQGVNDO
HQGYLGHUHHIWHUDQPRGQLQJKHURPXGOHYHUHVWLO
ELVWDQGVY UJHQKYLVGHQVLJWHGHWLOWDOWHHOOHUG¡PWH
PHGGHOHUVDPW\NNHKHUWLO
6WN3ROLWLHWVNDOVDPWLGLJPHGEHVNLNNHOVHQRULHQWHUH
ELVWDQGVY UJHQRPGHQVLJWHGHVWLOWDOWHVHOOHUG¡PWHV
IRONHUHJLVWHUDGUHVVHRJVLGVWNHQGWHRSKROGVVWHG3ROLWLHW
VNDOKHUXGRYHUSnELVWDQGVY UJHQVDQPRGQLQJRULHQWHUH
ELVWDQGVY UJHQRPGHQVLJWHGHVWLOWDOWHVHOOHUG¡PWHV
IRONHUHJLVWHUDGUHVVHRJVLGVWNHQGWHRSKROGVVWHG
†1nUVWDWVDGYRNDWHQKDUUHMVWWLOWDOHIRU
Q YQLQJHWLQJHOOHUXGI UGLJHWDQNHPHGGHOHOVHYDUHWDJHU
VWDWVDGYRNDWHQLQGWLOIXOGE\UGHOVHVRUGUHHUPHGGHOWGH
RSJDYHUGHUL††RJHUSnODJWSROLWLHW,VDJHUGHU
IRUHO JJHV+¡MHVWHUHWYDUHWDJHU5LJVDGYRNDWHQGLVVH
LPD · avisen 25
ϰ͘ũĂŶƵĂƌϮϬϭϯ
ϱ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞƌ
dŽƌďĞŶ,ƆĞŐŚZĂƐŬ
RSJDYHU
†'HQVLJWHGHVWLOWDOWHVHOOHUG¡PWHVIRUVYDUHUVNDO
HIWHUDQPRGQLQJLIRUQ¡GHQWRPIDQJRJXQGHUKHQV\QWLO
UHWVSOHMHORYHQVEHVWHPPHOVHUVDPWWLOEHVWHPPHOVHUQHL
GHQQHEHNHQGWJ¡UHOVHV†VWNRJ†VWN
RULHQWHUHELVWDQGVY UJHQRPVDJHQRJRP
ELVWDQGVY UJHQVUHWWLJKHGHURJSOLJWHU
+HUEXUGHIRUHOLJJHHQSOLJWWLODWRULHQWHUH
GHQEHVNLNNHGHELVWDQGVY UJHRPQ\HVDJHU
IRUDOOHUHGHG¡PWH
$QNODJHP\QGLJKHGHQEXUGHKDYHVDPPH
SOLJW
†(WV\JHKXVHQV\JHKXVDIGHOLQJHQLQVWLWXWLRQ
HOOHUHQDQVWDOWPYVRPPRGWDJHUHQSHUVRQGHUKDUHQ
ELVWDQGVY UJHEHVNLNNHWVNDOVQDUHVWXQGHUUHWWH
ELVWDQGVY UJHQQnUGHQSnJ OGHQGHSnEHJ\QGHUHW
RSKROGSnVWHGHW
6WN6\JHKXVHWV\JHKXVDIGHOLQJHQLQVWLWXWLRQHQHOOHU
DQVWDOWHQPYVNDOOLJHOHGHVXQGHUUHWWHELVWDQGVY UJHQ
YHGDIVOXWQLQJHQDIGHQSnJ OGHQGHVRSKROGSnVWHGHW
'HQQHEHVWHPPHOVHDGPLQLVWUHUHVHIWHUJRGW
EHILQGHQGHUXQGWRPNULQJLODQGHW
-HJEOHYLNNHDI0LGGHOIDUWV\JHKXVRULHQWHUHW
RPG¡PWGHURSKROGWVLJSnGHQnEQHGHOSn
UHWVSV\NLDWULVNKRVSLWDOGDYHGNRPPHQGH
EOHYXGVNUHYHW
'HWYDUOLJHOHGHVKRVSLWDOHWVKROGQLQJDWGHU
VNXOOHXQGHUVNULYHVVDPW\NNHHUNO ULQJDIGHQ
G¡PWHKYLVMHJVNXOOHRULHQWHUHVRPSnW QNW
NRPPHQGHRSKROGVVWHG
†3HUVRQDOHWSnV\JHKXVHWV\JHKXVDIGHOLQJHQ
LQVWLWXWLRQHQHOOHUDQVWDOWHQPYVNDOHQGYLGHUHJLYH
ELVWDQGVY UJHQHQKYHURSO\VQLQJVRPHUQ¡GYHQGLJIRU
DWGHQQHNDQYDUHWDJHVLWKYHUYSnIRUVYDUOLJPnGH(Q
RSO\VQLQJVRPDIO JHOLJHJUXQGHLNNHJLYHVWLOGHQ
VLJWHGHWLOWDOWHHOOHUG¡PWHPnKHOOHULNNHJLYHVWLO
ELVWDQGVY UJHQ
-HJRSOHYHUPDQJOHQGHYLOMHWLOUHHOW
VDPDUEHMGHPHGELVWDQGVY UJHQ+DQKXQ
VNDOKHOVWKROGHVIUDG¡UHQ
x 3DWLHQWRYHUWDOHVDISHUVRQDOHWWLODW
ELVWDQGVY UJHLNNHVNDOGHOWDJHVRP
ELVLGGHUYHGP¡GHRPHYHQWXHO
XGVNULYQLQJRPNRPPHQGHSODQHU
x $IWDOWP¡GHPHGSDWLHQWHQV
NRQWDNWSHUVRQEOLYHULNNHRYHUKROGWDI
SHUVRQDOHWXGHQIRUNODULQJ
x 'HLORYJLYQLQJHQIDVWVDWWH
EHKDQGOLQJVSODQHUEOLYHULNNHDMRXUI¡UW
KYHUPnQHG
+HOH†HUHIWHUPLQPHQLQJIRU OGHWIRUGL
NXQInDWGHG¡PWHSV\NLDWULVNHSDWLHQWHU
RSKROGHUVLJSnKRVSLWDOHU+HOHSDUDJUDIIHQ
E¡UQ\W QNHVLIRUKROGWLOG¡PWHGHURSKROGHU
VLJSnERVWHGHURJLHJHWKMHP
+YDGPHG'LVWULNWVSV\NLDWULHQKDUGHSOLJW
WLOXGOHYHULQJDIMRXUQDORSO\VQLQJHU"±(Q
KHQYHQGHOVHLVDJLQRYHPEHUHUHQGQX
LNNHEHVYDUHW
2SO\VQLQJHUKRVGHNRPPXQDOH
SV\NLDWULUnGJLYQLQJHU"
.ULPLQDOIRUVRUJHQVKDQGOHSODQIRUG¡PWH
6WN%LVWDQGVY UJHQKDUUHWWLODWJ¡UHVLJEHNHQGW
PHGRSO\VQLQJHUQHLWYDQJVSURWRNROOHQYHGU¡UHQGHGHQ
VLJWHGHWLOWDOWHHOOHUG¡PWHVRPGHQSnJ OGHQGHHU
EHVNLNNHWIRU
6WN%LVWDQGVY UJHQKDUHQGYLGHUHUHWWLODWJ¡UHVLJ
EHNHQGWPHGLQGKROGHWDIGHQVLJWHGHVWLOWDOWHVHOOHU
G¡PWHVMRXUQDOKHUXQGHUEHKDQGOLQJVSODQVnIUHPWGHQ
SnJ OGHQGHVHOYYLOOHKDYHDGJDQJKHUWLOMI†L
VXQGKHGVORYHQRJVnIUHPWGHQSnJ OGHQGHPHGGHOHU
VDPW\NNHWLODWELVWDQGVY UJHQInUDGJDQJWLOMRXUQDOHQ
26 LPD · avisen
ϰ͘ũĂŶƵĂƌϮϬϭϯ
ϲ
ŝƐƚĂŶĚƐǀčƌŐĞƌ
dŽƌďĞŶ,ƆĞŐŚZĂƐŬ
.UDYRPXGOHYHULQJ"
3ROLWLHWVUDSSRUWHU$NWLQGVLJW"
†'HUSnKYLOHUELVWDQGVY UJHQWDYVKHGVSOLJW
'HUPDQJOHUUHWQLQJVOLQMHUIRUKYRUGDQHQ
ELVWDQGVY UJHVNDOIRUKROGHVLJKYLVHQG¡PW
DQNHUI¡UVWHJDQJVGRPWLO/DQGVUHWWHQ'HU
NDQJnRSWLOônULQGHQHQVnGDQQH
EHUDPPHVIRU/DQGVUHWWHQ
'HWJ OGHULV UQnUELVWDQGVY UJHQI¡UVW
EHVNLNNHVHIWHUGRPPHQVDIVLJHOVH
.DSLWHO
%HVNLNNHOVHQVRSK¡UPY
†%HVNLNNHOVHQVRPELVWDQGVY UJHIRUHQVLJWHW
HOOHUWLOWDOWXQGHUVWUDIIHVDJHQVEHKDQGOLQJRSK¡UHU
VnIUHPWUHWVVDJHQLNNHI¡UHUWLODWGHUDIVLJHVGRPWLO
DQEULQJHOVHLSV\NLDWULVNV\JHKXVHOOHUV\JHKXVDIGHOLQJL
LQVWLWXWLRQIRUSHUVRQHUPHGYLGWJnHQGHSV\NLVNHKDQGLFDS
HOOHULIRUYDULQJPYHOOHUGRPGHUJLYHUPXOLJKHGIRU
VnGDQDQEULQJHOVHMIVWUDIIHORYHQV††
LPD · avisen 27
ϰ͘ũĂŶƵĂƌϮϬϭϯ
ϳ
28 LPD · avisen
Fagligt talt...
Af Erik Dahlgaard
Hvor er vi
på vej hen?
Hvad kan
vi gøre?
Sidst i april var jeg inviteret til at deltage i en spændende temadag, arrangeret af region Midtjylland. Målgruppen for deltagerne var de fagfolk, der til daglig arbejder
med borgere med en foranstaltningsdom, på bosteder,
i kommunen og i regionen. Her havde regionen samlet
en gruppe af eksperter, som udfra forskellige tilgange
kunne bidrage med viden om det spændende felt, hvor
psykiatrien får en retslig dimension også, nemlig i de tilfælde hvor en borger med en psykisk sygdom kommer i
konflikt med lovgivningen.
samtidig med at have det svært, skal forsøge at have
overblik over alle de tiltag, der er i gang omkring ham.
På temadagen var der forskellige bud på at forbedre situationen, men klare svar på, at reducere borgerens oplevelse af en overvældende kompleksitet fik vi ikke. Det
hænger vel sammen med, at vores moderne informationssamfund grundlæggende fungerer med en stor og
stigende kompleksitet, og det således er svært at tage
hensyn til en enkelt gruppe, som retspsykiatriske borgere er.
Der blev denne dag sat fokus på en del ”brændpunkter”,
som var temadagens overskrift.
I Arbejdet som bistandsværge er det ofte praktiske
spørgsmål om kommunikation med myndigheder,
jobcenter, bank der fylder i snakken, når jeg er på besøg
hos en klient. Jeg kan så prøve at henvise til de forskellige
støtteordninger, der findes fra kommunalt hold.
På temadagen var der lejlighed til at snakke med andre
deltagere i pauserne, og det var dejligt, at møde ildsjæle,
som ønskede at gøre en positiv forskel for de brugere,
man arbejdede for. Jeg måtte dog opleve, at der ikke er
ret stor kendskab til hvad en bistandsværges rolle går ud
på. Vores virke fylder ikke så meget i en travl dag på et
bosted eller en psykiatrisk afdeling. Jeg synes dog det
er en vigtig rolle, at understøtte en udsat borgers retssikkerhed, så jeg vil i den kommende tid prøve, om jeg
sammen med mine kolleger i LPD`s bestyrelse kan finde
måder at få større opmærksomhed og forståelse for bistandsværgens rolle i det retspsykiatriske felt.
Min tilgang til at deltage i temadagen, er mit virke som
bistandsværge, hvor min rolle bl. a. er at rådgive og vejlede min bistandsklient, for på denne måde at understøtte
klientens retssikkerhed.
Jeg brugte således dagen på at få større viden om området, samt øge kendskabet til hvordan de forskellige aktører, arbejder for at yde borgeren den beskyttelse, som
en foranstaltningsdom jo grundlæggende har til formål.
Mit indtryk af dagen var, at der arbejdes seriøst mange
steder, men der er ofte så mange aktører, der skal samarbejde, at kommunikation, vidensdeling og koordination
ofte er en stor udfordring. Netop i denne kompleksitet
kan borgeren dermed opleve sig svigtet, da borgeren,
LPD · avisen 29
BRÆNDPUNKTER
I RETSPSYKIATRIEN
TEMADAG 29. APRIL 2013
HVOR ER VI PÅ VEJ HEN?
HVAD KAN VI GØRE?
BAGGRUNDEN FOR TEMADAGEN
Samfundet gennemgår en stor udvikling disse år. Ændringer i sociologiske vilkår, strukturer, normer, interaktionsformer og befolkningsgrupper gør sig gældende, og
det samme gør nye identitetsdannelser og forventninger
til én selv, hinanden og samfundets institutioner.
Politisk fokuseres der på styringsmodeller, som skal sikre
kvalitet og produktivitet.
Organisering, ledelse og selvledelse er i fokus. Specialisering, pakkeforløb, accelereret patientforløb med ambulant færdigbehandling og socialpsykiatrisk støtte i eget
hjem er efterhånden velkendt for mange patienter, brugere, pårørende og professionelle i psykiatrien.
Behovet for - og udfordringerne ved - at opnå et vellykket tværfagligt og tværsektorielt samarbejde er i den
sammenhæng både veldokumenteret og velkendt.
Samtidig med dette sker der en løbende udvikling af viden. Evidensbaseret praksis bliver et mål, og ind imellem
tales der om paradigmeskift, f.eks. at patienter med psykisk sygdom kan (og skal) komme sig. Dermed ændrer
de professionelles opgaver sig, og der kommer et øget
fokus på behovet for læring og kompetenceudvikling.
Alt dette betyder en løbende tilpasning af social- og
sundhedssektoren, herunder retspsykiatrien. Retspsykiatrien bliver jævnligt beskrevet i medierne. Området
aktualiseres som både et fagligt anliggende og et samfundsanliggende.
Retspsykiatrien kan måske ses som indikator eller barometer på betydningen af forandringer og/eller stabilitet
i samfundet. Det kan konstateres, at retspsykiatrien er et
af de områder med vækst i Danmark. Det rejser en del
spørgsmål: Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen? Og
ikke mindst: Hvor vil vi gerne hen? Og: Hvordan kommer
vi derhen, hvor vi vil? Disse spørgsmål er spørgsmål, som
i et historisk, fremtids- og helikopterperspektiv vil blive
belyst og debatteret på denne temadag, som Koncern
HR, Center for Kompetenceudvikling nu udbyder.
Der er presserende faglige, konkrete og praktiske brændpunkter i retspsykiatrien, som dels bidrager til at kunne
orientere sig, dels kalder på opmærksomhed og håndtering: Hvordan kan vi bedst behandle og støtte retspsykiatriske patienter med dobbeltdiagnose-problematikker
og/eller antisocial adfærd? Og hvad betyder udviklingen
i behandlingsdommene for de professionelles roller?
30 LPD · avisen
På denne temadag vil der være mulighed for både at
blive inspireret i forhold til ”her og nubrændpunkter”,
som kalder på håndtering, og mulighed for i et historisk
perspektiv at kaste et kig ud i fremtiden; begge dele i forhold til brugbar viden og væsentlige perspektiver for de
professionelle, som arbejder indenfor det retspsykiatriske område i såvel hospitals- som ambulant regi indenfor
socialpsykiatrien og Kriminalforsorgen.
Den fysiske ramme for denne temadag er Fængslet
– www.faengslet.dk – et nedlagt fængsel, der i dag
fungerer som et museum i Horsens. I frokostpausen
har du mulighed for både at netværke og se museet
på samme tid.
MERE OM OPLÆGSHOLDERNE
OG PANELDELTAGERNE
Anne-Marie Dahl
er fremtidsforsker og driver sin egen virksomhed Futuria,
www.futuria.dk.
Hun er en efterspurgt foredragsholder og har stor erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier og strategiske
processer. Hun er uddannet cand.scient.pol. med sidefag
i psykologi og har tidligere været ansat blandt andet på
Instituttet for Fremtidsforskning, som rådgiver på Christiansborg og været sekretariatsleder i en landboforening.
Anne-Marie er forfatter til ”Popstars-generationen – nutidens unge, fremtidens arbejdskraft”, Turbineforlaget
2010 og ”Genveje til fremtiden – fremtidsforskning som
værktøj i virksomheden”, JP Forlag 2006.
Artikler:
”Up and go!” – baseret på spritnye egne erfaringer som
patient
”Hvad kræver DU?”
”Fra patient til sundhedsforbruger”
Bo Kristian Nielsen
Cand.scient.soc., OPU og uddannelseskonsulent i Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling, Region Midtjylland. Har erfaring med forskellige konsulent-, uddannelses- og udviklingsopgaver, herunder at være kursusleder og underviser på Landsdækkende Retspsykiatrisk
Uddannelse, dels for sygeplejersker og dels for socialog
sundhedsassistenter samt forskellige monofaglige og
tværfaglige udviklings- og uddannelsesforløb.
Bo Kristian Nielsen har tidligere været koordinator og
kursusleder på Filipine-projektet (et tværfagligt og tværsektorielt kompetenceudviklings- og samarbejdsprojekt
inden for retspsykiatrien bestående af et samarbejde
mellem regionerne, kommunerne og Kriminalforsorgen).
Har fagligt fokus er på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, recovery, implementeringsog
forandringsprocesser og kompetenceudvikling. Er censor på De Sociale Diplomuddannelser og socialrådgiveruddannelsen og har et bijob som udrykningsmedarbejder i udrykningsteamet i socialpsykiatrien i Aarhus Kommune.
Claus H. Werchmeister
Klinisk psykolog i retspsykiatrien, Aarhus Universitet
Risskov, Region Midtjylland Psykopati og dyssocial personlighedsstruktur har fællestræk, men er ikke overlappende fænomener. Det er centralt ikke at forveksle disse
med hinanden, da de personlige håb, skuffelser og behandlingsmæssige forventninger kan være særdeles forskellige.
Oplægget vil beskrive et udvidet psykopatibegreb med
udgangspunkt i psykopati-check-listen, inddrage nyere
overvejelser om ”diagnosens” karakteristika og forhåbentlig bidrage til at forstå, hvordan andre lider mere
end psykopaten selv. Eksempler på reaktioner/svar i psykologiske prøver vil blive brugt som illustration.
Henrik Rindom
Overlæge i psykologi, Psykiatrisk Center Hvidovre og
Stofrådgivningen, Region Hovedstaden Indledningsvis
vil samspillet mellem rusmidler og neuroleptika i den
psykisk syge hjerne blive gennemgået. Dels de stoffer
som bruges til at slappe af på som hash, benzodiazepiner
og heroin. Dels de stoffer, som er centralstimulerende og
kombineres med de sløvende stoffer.
På baggrund af denne forståelse vil forskellige behandlingsstrategier blive debatteret.
Jette Møllerhøj
Seniorforsker, cand.mag., ph.d., ansat i Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri. Her
arbejder Jette Møllerhøj med opbygning af vidensberedskab, initiering af forsknings- og udviklingsprojekter og
synliggørelse af det retspsykiatriske områdes udfordringer og problemstillinger.
Psykiatrihistoriske nedslag og refleksioner: Sundhedsfaglig praksis præges og formes til enhver tid af den kontekst, den udfoldes i. En sådan kontekstafhængighed er
muligvis lettere at udpege og iagttage for psykiatrien,
herunder retspsykiatrien, end for en række af de somatiske specialer. Det kan være en af forklaringerne på, at
psykiatrien og psykiatrisk praksis oftere udsættes for meninger og kritik. Jeg vil i oplægget identificere en række
centrale problemstillinger og udfordringer, som f.eks.
vanskelighederne med at etablere en absolut skelnen
mellem sindssygt og sindssundt, bestræbelser på at få
psykiske sygdomme til at ligne somatiske sygdomme, søgen efter mirakelkure i psykiatrien og omverdenens særlige opmærksomhed og interesse for psykiatrisk praksis.
Disse udfordringer er tilbagevendende temaer i såvel almen som specialiseret psykiatri, og de kan følges langt
tilbage til psykiatriens etablering som lægevidenskabeligt speciale i anden halvdel af 1800-tallet. Oplægget er
baseret på Jette Møllerhøjs forskning i dansk psykiatris
historie, herunder hendes ph.d.-afhandling ”På gyngende grund. Psykiatriens praksisser og institutionalisering i
Danmark 1850-1920”.
Liv Os Stølan
Cand.polit. fra Universitet i Oslo - hovedfag kriminologi
og med bifagene sociologi, retssociologi og offentlig ret.
Liv Os Stølan har bred undervisningserfaring i kriminologi og har i mange år været ansat som ekstern lektor ved
Psykologisk Institut på Københavns Universitet.
Her underviste hun i kvalitativ forskningsmetode og har
forskningserfaring fra forskellige felter; opsøgende socialt arbejde, ungdoms-/familiesociologi, retspsykiatri
mm.
Liv Os Stølan er ansat som specialkonsulent i Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region Hovedstaden, og
i gang med et projekt, der kortlægger patientgruppen,
som har været i behandling det første opsøgende retspsykiatriske team på Psykiatrisk Center Sct. Hans.
Spørger man Liv Os Stølan, hvorfor hun finder retspsykiatri
interessant, er svaret: ”Som kriminolog er jeg (bl.a.) optaget
af, hvad der defineres som afvigende, og hvordan afvigende
handlinger kontrolleres/reguleres fra samfundets side.
Kriminalitetens omfang, ytringsformer, ”årsager” og sammenhænge indgår følgelig i en kriminologs interessefelt, og
ligeledes hvordan samfundet vælger at sanktionere ulovLPD · avisen 31
lige handlinger. Som fagområde er retspsykiatri i skæringspunktet mellem mange indfaldsvinkler – jura, sociologi/
politiologi, psykiatri/psykologi – og derfor særdeles interessant for en kriminolog. Udover denne analytiske interesse i
fagfeltet er jeg optaget af, hvorledes udfordringerne håndteres i praksis, og hvordan den retspsykiatriske patient kan
mødes, og de behandlingsmæssige udfordringer der er.
Lisbeth Drejer Dybro
Cand.phil., psykologi tilvalg BA, KA og master i voksenuddannelse. Er uddannelseskonsulent i Koncern HR, Center
for Kompetenceudvikling, Region Midtjylland. Udvikler
og planlægger undervisningsforløb for medarbejdere i
psykiatrien og er i den forbindelse optaget af udsagnet:
”Vi kan ikke uddanne til kompetent adfærd – vi kan lære
os kompetent adfærd”.
Lisbeth Drejer Dybro har været uddannelseskonsulent
på et landsdækkende undervisningsforløb for medarbejdere, som arbejder med kriminelle psykisk syge med
behandlingsdom ”Filipine-projektet”, som den daværende Servicestyrelse gennemførte i 2007-2011. Desuden
har hun tidligere undervist blandt andre voksne psykiatriske patienter og arbejdet som konsulent med udvikling af skoler og undervisningstilbud til målgruppen.
Har i en årrække arbejdet som udviklingssygeplejerske i
retspsykiatrisk specialafdeling med fokus på udvikling af
sygeplejen og kompetenceudvikling.
Publikationer:
”Nye veje i undervisningen af voksne sindslidende” 1990
”De svage voksne”, Tidsskriftet Uddannelse, Undervisningsministeriet 1999.
”Med PC’en som sikkerhedsnet, tættere på lige muligheder for undervisning og uddannelse for sindslidende”. Artikel i ”Specialpædagogik” nr. 5/6 årgang 21 2001.
”Undervisning ku’ være et alternativ”, Søren Langager,
DPU 2002 (Bidrag på baggrund af observationer i undervisning).
”Øen i søen - fortællinger om demensomsorg”, Servicestyrelsen 2009.
”De Gode Historier fra Blåkærgård” 2011.
Lisbeth Henningsen Retsbo
Sygeplejerske og master i voksenlæring, ansat som projektleder i Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region
Hovedstadens Psykiatri.
Lisbeth Henningsen Retsbo arbejder med udvikling og
afholdelse af landsdækkende kompetenceudviklingsforløb for sygeplejersker, som arbejder i retspsykiatrien, og
som projektleder for et forskningsprojekt, der har fokus
på sygeplejen til den indlagte, retspsykiatriske patient på
lukket afdeling i almen psykiatrien. Har i en årrække arbejdet som udviklingssygeplejerske i retspsykiatrisk specialafdeling med fokus på udvikling af sygeplejen samt
på kompetenceudvikling.
32 LPD · avisen
Mette Brandt-Christensen
Overlæge, ph.d., ekstern lektor, leder i Kompetencecenter for Retspsykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri og
medlem af Retslægerådet.
Antallet af retspsykiatriske patienter er steget voldsomt i
Danmark de sidste 20 år, men mange forhold for patientgruppen er underbelyst. Der ses samme udvikling i andre
vesteuropæiske lande, men stigningstakten er langt den
største i Danmark. De mulige forklaringer er mange, og
indtil nu er der ikke fundet en sammenhængende forklaring på udviklingen og forskellene i forhold til andre
lande.
Mette Brandt-Christensen vil i sit oplæg præsentere forskellige forklaringsmodeller med hovedvægten på en
psykiatrisk vinkel, men med bidrag af kriminologiske og
sociologiske aspekter.
Det antages aktuelt, at der er omkring 3000 patienter
med psykiatrisk behandlingsdom på landsplan, ca. det
samme som antallet af psykiatriske sengepladser. En behandlingsdom varer typisk mellem tre og fem år, før den
ophæves. Der afsiges mellem 700 og 800 nye behandlingsdomme årligt. Der afsiges ca. 25.000 fængselsdomme årligt. En del er betingede.
Mange er kortvarende ubetingede, og flertallet er færdselslovs overtrædelser og berigelseskriminalitet.
Samfundets normale reaktion overfor borgere, der begår
kriminalitet, er at idømme straf, men der findes undtagelser. Utilregnelighed på grund af sindssygdom i gerningsøjeblikket medfører som absolut hovedregel straffrihed
efter straffelovens § 16, stk. 1. I dansk retspraksis vil der
herefter altid blive idømt en psykiatrisk særforanstaltning, selvom loven rummer mulighed for helt at undlade
at pålægge en sindssyg gerningsmand nogen foranstaltning.
Det antages, at cirka 2/3 af den retspsykiatriske population i Danmark har været utilregnelige på grund af
sindssygdom i gerningsøjeblikket. Flertallet har lidelser
indenfor skizofrenispektret, ofte kompliceret af misbrug,
og mange har begået alvorlig, personfarlig kriminalitet.
Det antages, at ca. 1/3 af den retspsykiatriske population
i Danmark ikke er sindssyge. Der vides imidlertid meget
mindre om denne gruppe end om de sindssyge lovovertrædere.
En ikke-sindssyg lovovertræder kan i visse tilfælde idømmes behandlingsdom i stedet for almindelig straf. Her anvendes straffelovens § 69, hvorefter personen skal have
været ”i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner”.
Loven forudsætter dog samtidig, at behandling skal
være mere formålstjenstligt end straf; underforstået for
at forebygge ny kriminalitet. Udgangspunktet er, at der
idømmes almindelig straf. Alene på grund af personlighedsforstyrrelser, tilpasningsreaktioner, adfærdsforstyrrelser og rusmiddelmisbrug vil flertallet i en kriminel
population være omfattet af § 69, uden at dette nødven-
digvis giver anledning til at overveje psykiatrisk særforanstaltning.
Referencer:
Rapport fra 2006 om psykisk sygdom og kriminalitet fra
en arbejdsgruppe nedsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Socialministeriet
Hodgins S et al: ”Criminal Offending and Distinguishing
Features of Offenders among Persons
Experiencing a First Episode of Psychosis, Early Intervention in Psychiatry”, Vol. 5, Issue 1, page 15-23, februar
2011
Mette Daae Krøyer
Oversygeplejerske i retspsykiatrien, Aarhus Universitetshospital Risskov, Region Midtjylland.
Har arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske indenfor hospitalspsykiatrien i henholdsvis lukket regi og i åbent
rehabiliteringsafsnit som souschef. Siden afdelingssygeplejerske i et specialiseret retspsykiatrisk afsnit. Tidl.
leder af forsorgstilbuddet Midtbyen (opsøgende tilbud
målrettet psykisk syge hjemløse misbrugere) og tidl. afdelingsleder i AtriumHuset (boform for psykisk syge aktivt misbrugende beboere).
Mette Daae Krøyer er optaget af at forbedre pleje/behandlingstilbud til retspsykiatriske patienter via etablering af mulighed for kompetenceudvikling af medarbejderne, dvs. at skabe rammer og muligheder for faglig
udvikling.
Mette Daae Krøyer arbejder med kvalitetsudvikling af
plejen/indsatsen for patienter og kvalitetsudvikling i
samarbejdsrelationer både lokalt og med andre instanser.
Mette Daae Krøyer har altid beskæftiget sig med de marginaliserede psykiatriske patienters forhold, herunder de
akutte meget dårlige patienter og de misbrugende, kriminelle sindslidende patienter.
Mogens Møller Nielsen
Afdelingsleder på Botilbuddet Tuestenhuse, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus Kommune.
Mogens Møller Nielsen er oprindelig uddannet plejer
og arbejdede de første år i akutpsykiatrien på Aarhus
Universitetshospital Risskov. Han har arbejdet som afdelingsleder – først i amtsligt regi som leder af en af de
første bostøtteordninger i socialpsykiatrien i det daværende Århus Amt. Siden hen som afdelingsleder i Randers Kommune med ansvar for bostøtte, støttekontaktpersonordningen samt væresteder i socialpsykiatrien i
Randers. Siden 2010 afdelingsleder i Aarhus Kommunes
psykiatri på Tuesten Huse, som er et botilbud, hvor en
væsentlig del af beboerne har eller har haft kontakt med
retspsykiatrien.
Mogens Møller Nielsens faglige fokusområde har altid
været arbejdet med den del af psykiatribrugerne, som
har vanskeligst ved at få plads i vort samfund, og han har
fokus på – sammen med disse mennesker – at finde bæredygtige løsninger på deres vanskeligheder.
Mogens Møller Nielsen har arbejdet 25 år i psykiatrien.
Nils H. Andersen
Repræsentant fra brugerorganisationen LAP (Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere),
psykoterapeut og pioner recovery coach på botilbuddet
Slotsvænget, Kgs. Lyngby.
Nils H. Andersen har brugerbaggrund og fik som ung behandlingsdom i 8 år. Færdigbehandlet i 1994. Tidligere
rejsekonsulent i LAP (Landsforeningen af tidligere og nu
værende psykiatribrugere). Ansat på det socialpsykiatriske botilbud Slotsvænget som Recovery Coach.
Bistandsværge og under uddannelse til psykoterapeut.
Han er et levende håb for, at skizofreni ikke behøver at
være en varig tilstand.
Peter Brøndt Jørgensen
Fhv. statsadvokat, Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydøstjylland, cand.jur. Peter Brøndt Jørgensen har gennem
årene som statsadvokat markeret sig som en engageret
jurist, for hvem retssikkerhed og retfærdighed er afgørende parametre. Er startet som politifuldmægtig i Esbjerg og kom senere til Viborg som statsadvokatfuldmægtig. I 1982 blev han politifuldmægtig i Silkeborg og
i 1986 vicestatsadvokat i Viborg, hvor han fem år senere
blev udnævnt til statsadvokat. Peter Brøndt Jørgensen
blev Danmarks yngste statsadvokat i en alder af 41 år.
Peter Brøndt Jørgensen har gennem årene som statsadvokat også haft en række tillidsposter i den juridiske verden. Blandt andet har han været formand for Viborg Juridiske Forening, formand for Foreningen af Statsadvokater og formand for Justitsministeriets Samarbejdsudvalg
vedrørende Retsmedicinske Ydelser (et samarbejdsforum for de retsmedicinske institutter, forsvarsadvokater,
politi- og anklagemyndighed, embedslæger og berørte
ministerier).
Peter Brøndt Jørgensens oplæg vil fokusere på straf og/
eller social omsorg – retsvæsenets forventninger til retspsykiatrien ved de forskellige typer domme, og spørgsmålene:
Hvornår kan/skal der indlægges?
Hvem bestemmer – patienten eller psykiatrien?
Ønske om/behov for andre typer domme – mildere/
strengere?
LPD · avisen 33
Fagligt talt...
Patientrettigheder
- kort orientering til patienter og pårørende
Du bestemmer selv
Retten til selv at bestemme gælder som hovedregel, fra
man er 15 år.
Du har ret til at bestemme, om du vil tage imod den undersøgelse og den behandling, du bliver tilbudt. Hvis du
accepterer, skal du give dit sam- tykke. Hvis du ikke selv
er i stand til at give dit samtykke, tager en anden stilling
på dine vegne. Normalt vil det være dine nærmeste pårørende.
Hvis behandlingen ændres, skal du have nye informationer, og du skal igen tage stilling til, om du vil give dit
samtykke.
I livstruende situationer, hvor du ikke er i stand til at give
dit sam- tykke, kan lægen give dig øjeblikkelig behandling uden først at få et samtykke fra dig eller fra dine pårørende.
Psykiatriske patienter kan i særlige tilfælde blive behandlet med tvang. Du kan få mere information om dine rettigheder i forbindelse med tvangs- behandling i pjecen
”Tvang i psykiatrien” fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Du kan få pjecen udleveret på det psykiatriske
behandlings- sted eller finde den på ministeriets hjemmeside (se under Adresser).
Du har ret til information om sygdom og behandling
Du har ret til at få information om bl.a. mulighed for behandling,
det forventede resultat af behandling, samt mulige komplikationer og bivirkninger. Du skal også oplyses om hvilken betydning, det får, hvis du ikke vil behandles.
34 LPD · avisen
Du har også ret til at fortælle lægen, at der er informationer, du ikke ønsker at få.
Registrering i elektroniske systemer
Det psykiatriske behandlingssted registrerer oplysninger
om dig. Det er nødvendigt for at give dig den bedst mulige behandling. Du kan få oplyst hvilke oplysninger, der
er registreret om dig.
I forbindelse med behandling må læger og andre sundhedspersoner på det psykiatriske behandlingssted også
indhente oplysninger om dig i e- journalen (den elektroniske journal) eller fra andre elektroniske systemer.
Du kan frabede dig, at der indhentes oplysninger om dig
i elektroniske systemer ved at meddele det til den afdeling eller sundhedsperson, som
ønsker at indhente dine journaloplysninger. Sundhedspersonen bør oplyse dig om hvilke konsekvenser, det
kan få for din behandling.
Aktindsigt
Alle, der er fyldt 15 år, kan få aktindsigt i form af en kopi
af journalen. Du kan bede den afdeling, hvor du er blevet
behandlet, om at se eller få en kopi af din journal. Din
anmodning skal besvares inden 10 dage.
Din journal på Sundhed.dk
Du kan se en del af din journal i e-journalen på adressen www.sundhed. dk, hvis du har NemID eller en digital
signatur. Siden den 1. oktober 2008 er journaldata vedrørende hospitalsbehandling eller psykiatrisk behand- ling
skrevet ind i e-journalen. Du kan se oplysningerne 14
dage efter registreringen.
Hvem får oplysninger om din sygdom?
Personalet har tavshedspligt - også over for dine nærmeste pårørende. Det er dig, der afgør om og til hvem, personalet må udtale sig til om dine forhold.
Ved din udskrivning og evt. efter ambulante besøg får
din egen læge eller den læge, der har henvist dig, et brev
om behandlingen. Hvis du ikke ønsker, at vi sender sådan
et brev, skal du sige det til personalet.
Frit sygehusvalg og den udvidede
undersøgelses- og/eller behandlingsret
Du kan læse om dine rettigheder og muligheder for at
vælge behandling på offentlige og private behandlingssteder i dit indkaldelsesbrev. Du kan få flere oplysninger
i pjecen ”Sygehusvalg” fra Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse, der er vedlagt dit indkaldelsesbrev. Personalet eller patientvejlederen kan også udlevere pjecen
til dig.
Behandlingsgarantien vedrørende
livstruende sygdomme
Du kan læse om de særlige tidsfrister og regler for livstruende kræft- eller hjertesygdomme i pjecen ”Maksimale
ventetider” fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Personalet eller patientvejlederen kan udlevere pjecen
til dig.
Er noget gået galt?
Er du i forbindelse med undersøgelse, behandling eller
pleje blev skadet eller udsat for en konkret risiko for skade, er der tale om en utilsigtet hændelse.
Patienter og pårørende kan rapportere utilsigtede hændelser, så sund- hedsvæsenet kan lære af sine fejl.
Du kan rapportere på to måder. Elektronisk via Dansk patientsikker- hedsdatabase www.dpsd.dk eller på en blanket, du kan få udleveret af patientvejlederen.
LPD · avisen 35
Er du indkaldt
til undersøgelse eller behandling
på det psykiatriske behandlingssted
JA
Er du ikke nævnt endnu?
NEJ
Skal du møde frem på
det psykiatriske behandlingssted
mere end en gang (i samme sygdomsforløb)
eller skal du hjem på lægeordineret orlov?
NEJ
Er afstanden mellem din bopæl
og det psykiatriske behandlingssted
over 50 km?
NEJ
Er du pensionist?
(Overstigerdineudgiftertilkørslentur/retur60kr.kandufradit
2.fremmødefårefunderetdempådetpsykiatriskebehandlingssted)
Afdelingensørgerfordinkørsel
ellerdukøreriegenbil
NEJ
Kandukøremedoffentligetransportmidler?
(Afdelingensvurdering)
Afdelingensørgerfordinkørsel
NEJ
Kandukøremedoffentligetransportmidler?
(Afdelingensvurdering)
Afdelingensørgerfordinkørsel
NEJ
Kandukøremedoffentligetransportmidler?
(Afdelingensvurdering)
JA
JA
JA
Siddende kørsel til
og fra det psykiatriske
behandlingssted
NEJ
JA
JA
JA
Benytter du frit sygehusvalg, dvs. har du valgt
et andet offentligt psykiatrisk behandlingssted
JA
end det, du hører til?
Eller benytter du den udvidede undersøgelsesog/eller behandlingsret, dvs. har du valgt et
privat behandlingssted?
NEJ
Patientrettigheder
6
Vilkår for kørselsrefusion
•Kørslenskalskemeddetefterforholdene
billigsteforsvarligetransportmiddel
•Refusionenkanikkeoverstigedefaktiske
udgifter
7
Patientrettigheder
Du sørger og betaler selv for kørsel
Dukanfådelvisrefusionafdineudgifter,hvisdu:
•Erpensionist,
•Harover50kmmellemdinbopælogdet
psykiatriskebehandlingsstedduhørertil,eller
•Skalmødefrempådetpsykiatriskebehand-
lingsstedmereendengang(isammeforløb)
ellerskalhjempålægeordineretorlov.
Du sørger selv for kørsel
Overstigerdineudgiftertilkørslentur/retur25kr.,
kandudogfådemrefunderetpådetpsykiatriske
behandlingssted.
Du sørger selv for kørsel
Overstigerdineudgiftertilkørslentur/retur60kr.,
kandudogfådemrefunderetpå
detpsykiatriskebehandlingssted.
Du sørger og betaler selv for kørsel
Du sørger og betaler selv for kørsel
36 LPD · avisen
Du kan få mere viden om rapportering af utilsigtede
hændelser på Patientombuddets hjemmeside www.patientombuddet.dk, i Patient- ombuddets folder ”Hjælp
os med at lære, hvis noget er gået galt”, eller ved at kontakte personalet eller patientvejlederen.
afdeling. Patientrådgiveren skal også hjælpe dig, hvis du
ønsker at klage. Du kan i forbindelse med tvang klage til
Det Psykiatriske Patientklage- nævn (se under Adresser).
Du kan indgive din klage til personalet på behandlingsstedet, der skal videresende klagen for dig. Der er ingen
frist for din klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn.
Dialog, klage og erstatning
Du kan klage over en sundhedspersons faglige behandling af dig, og hvis du synes en sundhedsperson ikke har
overholdt dine rettigheder som patient. Det er Sundhedsvæsenets faglige Disciplinærnævn, der behandler
sådanne klager, men klagen skal sendes til Patientombuddet (se under Adresser).
Vil du klage over sundhedsvæsenets håndtering af dit
patientforløb, eller synes du at sundhedsvæsenet ikke
har overholdt dine rettigheder som patient, er det Patientombuddet, der behandler din klage.
Kontaktpersoner
Hvis du er indlagt mere end to dage eller skal gå til mere
end to ambulante behandlinger, får du en særlig tilknytning til en eller flere kontaktpersoner. Er dit behandlingsforløb kortere end to dage, får du tilbudt en kontaktperson, hvis du har særligt behov for det.
Når du sender en skriftlig klage til Patientombuddet over
enten en sundhedspersons faglige behandling af dig
eller dit behandlingsforløb, bliver du tilbudt en dialogsamtale med behandlingsstedets sundheds- personale.
Her får du mulighed for at få afklaret dine spørgsmål og
eventuelle misforståelser.
Din klage skal være indgivet inden to år efter, at du er eller bør være blevet bekendt med det forhold, du vil klage
over. Og senest fem år efter, at det forhold, du vil klage
over, fandt sted.
Du kan også klage til Patientombuddet over afgørelser
om bl.a. kørsel, frit og udvidet frit sygehusvalg, behandlingsgarantien og tolkebistand. Patientombuddet skal
modtage din skriftlige klage inden fire uger
efter, at du har modtaget afgørelsen. Patientombuddet
kan, hvis særlige grunde er til stede, behandle din klage
efter de fire ugers udløb.
Er du utilfreds med serviceniveauet, omgangstonen, de
fysiske rammer eller maden på hospitalet, opfordrer vi
dig til at henvende dig til ledel- sen af afdelingen eller til
behandlingsstedets ledelse.
Du kan søge erstatning via Patientforsikringen (se under
Adresser), hvis du i forbindelse med undersøgelse, behandling eller pleje påføres en skade. Skaden skal anmeldes senest tre år efter, at du har fået eller burde have fået
kendskab til den og senest 10 år efter, at skaden er sket.
Din kontaktperson eller patientvejlederen kan hjælpe eller vejlede dig med at klage eller søge erstatning.
Bliver du udsat for tvang under din indlæggelse, har du
ret til at få beskik- ket en patientrådgiver. Patientrådgiveren skal vejlede dig om alle forhold i forbindelse med
din indlæggelse, ophold og behandling på en psykiatrisk
Det er Region Hovedstaden Psykiatris mål, at du tilbydes
en kontakt- person allerede efter en dag.
Hvis du har brug for en tolk
Du har ret til at få en tolk, hvis lægen vurderer, at det er
nødvendigt for din behandling.
Videnskabelige forsøg - du bestemmer
Du kan blive spurgt, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. I en sådan situation skal du informeres både
mundtligt og skriftligt om forsø- get, og du skal give dit
skriftlige samtykke til at indgå i forsøget. Du kan på et
hvert tidspunkt trække dig ud af forsøget igen. Hvis du
afslår at deltage i forsøget, får det selvfølgelig ingen konsekvenser for din videre behandling.
Du har ret til at bestemme over blod- og vævsprøver Du
kan bestemme, at blod- og vævsprøver fra dig, som hospitalet opbevarer, kun må bruges i forbindelse med behandling af dig selv og ikke til forskning mv. Hvis du ønsker
dette, skal du henvende dig til Sundhedsstyrelsens Vævsanvendelsesregister (se under Adresser). Du kan anmode
om, at prøverne destrueres, eller at du får prøverne udleveret, hvis du har en særlig grund til det.
Skriftligt samtykke til obduktion
Der må kun foretages lægevidenskabelig obduktion, hvis
afdøde efter- lader et skriftligt samtykke, eller hvis pårørende til en afdød giver til- ladelse. Afdøde kan have betinget sit samtykke af den efterladte nærme- ste pårørendes
accept. Hvis du har valgt at testamentere dit legeme til
forskning og uddannelse, kan dine pårørende ikke gøre
indsigelser.
Tilladelse til organdonation ved dødsfald
For at kunne anvende et organ til transplantation, skal lægerne have en skriftlig tilladelse enten efterladt af afdøde
eller fra afdødes pårørende.
Du har mulighed for at bestemme, at organdonation forudsætter dine pårørendes accept. Du kan registrere dit ønske i Donorregisteret (se under Adresser).
LPD · avisen 37
Livstestamente
I et livstestamente kan du bl.a. give udtryk for, at du ikke
ønsker livsfor- længende behandling, når døden er uafvendelig. Du kan registrere dit
ønske i Livstestamenteregisteret (se under Adresser).
Sygehusvalg og ventetider
Enhed for sygehusvalg Rigshos­pitalet, Afsnit 7561
Tagensvej 20, Opgang 75, 6. sal
2200 København N Tlf.: 35 45 41 19
E-mail: [email protected]
Patientvejlederen
Region Hovedstadens patientvejledere har kontorer på
regionens hospi- taler. Du kan frit vælge hvilken patientvejleder, du ønsker at kontakte.
Sundhedsmyndigheder
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K Tlf.: 72 26 90 00
E-mail: [email protected]
www.sum.dk
Patientvejlederen kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål
til fx frit syge- husvalg, aktindsigt eller klageveje. Patientvejlederen kan også være med til at løse misforståelser
mellem dig og centrets personale.
Du kan ringe, skrive eller henvende dig personligt til patientvejlede- ren. Personalet kan hjælpe dig med at få
kontakt til patientvejlederen og oplyse om adresser og åbningstider. Disse oplysninger fremgår også af hospitalernes hjemmesider. Telefonnumre til Region Hovedstadens
patientvejledere kan du finde på bagsiden.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S Tlf.: 72 22 74 00
E-mail: [email protected]
www.sst.dk
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Tlf.: 38 66 50 00
E-mail: [email protected]
www.regionh.dk
Adresser
Klage og erstatning
Patientombuddet Finsensvej 15
2000 Frederiksberg
Tlf.: 72 28 66 00
E-mail: [email protected]
www.patientombuddet.dk
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
Samme adresse som Patientombuddet
Det Psykiatriske Patientklagenævn
i Statsforvaltningen Hovedstaden
Borups Allé 177
2400 København NV Tlf.: 72 56 70 00
E-mail: [email protected]
www.statsforvaltning.dk
For patienter på Psykiatrisk Center Sct. Hans
Det Psykiatriske Patientklagenævn i
Statsforvaltningen Sjælland
Dronningens Gade 30
4800 Nykøbing F Tlf.: 72 56 76 00
E-mail: [email protected]
www.statsforvaltning.dk
Patientforsikringen
Nytorv 5, 3.
1450 København K Tlf.: 33 12 43 43
E-mail: [email protected]
www.patientforsikringen.dk
38 LPD · avisen
Registre
Donorregisteret Rigshospitalet, Afsnit 9532
Blegdamsvej 9
2100 København Ø Tlf.: 35 45 52 69
www. sundhed.dk
Livstestamenteregisteret
Rigshospitalet, Afsnit 9532
Blegdamsvej 9
2100 København Ø Tlf.: 35 45 52 69
www.sundhed.dk
Vævsanvendelsesregisteret
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S Tlf.: 72 22 74 00
www. sundhedsdata.sst.dk
Girokort
fremsendes
ikke!
Overfør venligst det årlige kontingent
på kroner 350 til LPD via netbank:
Reg. 0704
Konto 000 248 5087
LPD-aviser der bliver
returneret
på grund af manglende eller forkert adresse, fyldt postkasse eller lignende annulleres straks i LPD-registeret og
forsendelser vil først ske igen når ny adresseoplysning er
tilgået [email protected].
Det er således vigtigt, at adresse ændringer – meddeles
straks, efter at ny adresse er kendt.
Alle meddelelser vedr. medlemskab og øvrige registrerede modtagere skal ske til kassereren pr. mail:
[email protected]
Er du bekendt med bistandsværger eller patientrådgivere der ikke allerede modtager LPD-avisen så lad os endelig få en mail. LPD-avisen er gratis.
Du kan naturligvis også få dit
pengeinstitut til at overføre
kontingentet på kr. 350 ved at oplyse
LPD’s hjemmesider
er ændret - såvel
indholdet som layoutet
reg. 0704
kontonummer 000 248 5087
Der findes nu mange nyttige links til andre hjemmesider
som vi håber, kan være en hjælp i det daglige arbejde.
Har du et link/hjemmeside, som du mener har interesse
– send det blot til ”KONTAKT” – og den vil hurtigst muligt
blive uploadet.
Kun medlemmer, der har indbetalt
kontingent rettidigt
iht. vedtægterne, har stemmeret
på LPD’s landsmøde,
ligesom der alene ydes rådgivning
og support til dem
der har indbetalt det
årlige kontingent.
Andre henvises til
www.LPD-info.dk
Mogens Michaelsen
– LPD-kasserer
E-mail:
[email protected]
Der er nu et spørgepanel, hvor alle medlemmer er velkomne til at stille relaterede spørgsmål – og besvarelsen
vil fremgå snarest. Stil dit spørgsmål i ”SPØRG” og svaret
kan senere læses i ”SVAR”
Måske er dit spørgsmål allerede besvaret – se ”SVAR”
Lovstof og andre informationer i lpd-info.dk bliver straks
revideret, når vi bliver bekendt hermed.
De trykte håndbøger er ikke revideret siden udgivelsen,
men forventes revideret i år 2013. Allerede reviderede sider kan ses i lpd-info.dk og kan med fordel ud printes og
indsættes til a’ jour føring af håndbøgerne.
Har du gode idéer eller ændringer til
www.lpd-info.dk hører vi meget gerne herom.
Ret henvendelse via hjemmesiden til ”KONTAKT” eller
send til [email protected]
LPD-Aviserne ligger digitalt på hjemmesiden – og er således altid i nærheden!
Er du bekendt med bistandsværger eller patientrådgivere der ikke allerede modtager LPD-avisen så lad os endelig få en mail. LPD-avisen er gratis.
LPD · avisen 39
Returneres ved varig adresseændring
B
avisen
Landsforeningen af Patientrådgivere
og Bistandsværger i Danmark
LPD
Mogens Michaelsen,
Strandvej 2, 4862 Guldborg
avisen
Landsforeningen af Patientrådgivere
og Bistandsværger i Danmark
Indbetalinger af pengegaver, bidrag
fra offentlige instanser og firmaer samt
den årlige kontingent på
kroner 350 for medlemskab, skal indbetales direkte til vores netbank:
Jyske Bank
Regnr.: 0704
Kontonummer: 0002485087
&
Landsforeningen
af Patientrådgivere
Bistandsværger i Danmark
Brochurer, magasiner, bøger, brevpapir, visitkort, plakater,
direct mails – vi leverer grafiske løsninger af højeste kvalitet,
uanset hvilken opgave du rækker os i hænderne.
Ønsker du at få skabt et helt nyt visuelt udtryk,
agerer vi gerne kreativ samarbejdspartner.
Vi har stor ekspertise i at omsætte
skæve tanker og ideer til
knivskarpt grafisk design.
40 LPD · avisenMøllevejen 33A · 5960 Marstal · Telefon 62 53 11 53
[email protected] · www.mark-storm.dk
Vi har mange års erfaring med udvikling af layout, dtp-arbejde,
logo design, grafik og tryk – hos os er der aldrig langt fra den
første tanke til det færdige produkt.
Er du allerede tilfreds med din nuværende grafiske
linje – og kommer med
en sag, der er trykklar
– er vi garant for, at den
føres ud i livet.
Industrivej 16 · 5750 Ringe · Telefon 62 62 22 77
[email protected] · www.mark-storm.dk