452637 Plastindustrien i Danmark, Dokumentation

Transcription

452637 Plastindustrien i Danmark, Dokumentation
Patientinformation
Stivgørende operation i lænden – instrumenteret dese
Indholdsfortegnelse
Patientinformation
Stivgørende operation i lænden – instrumenteret dese
2
Hvordan foretages
operationen? | 4
Forberedelser
til operationen | 5-6
ƒƒKom i form
ƒƒMedicin
ƒƒRegler for faste
ƒƒPå operationsdagen
ƒƒSamtale forud for bedøvelse
Ved udskrivelsen | 10
ƒƒInformation om videre behandling
ƒƒHjemtransport
ƒƒBehandling af smerter i hjemmet
Når du
kommer hjem | 11-12
ƒƒPleje af såret
ƒƒKontakt med egen læge
ƒƒHvad må jeg efter operationen?
ƒƒOpfølgende kontrol
På hospitalet på
operationsdagen | 6-7
Anden information | 13
ƒƒHvad sker der før operationen?
ƒƒHvad sker der efter operationen?
ƒƒVed behov for kontakt
ƒƒPatientrettigheder
Ophold i
sengeafdelingen | 7-9
Egne noter | 14
ƒƒSygeplejen i sengeafdelingen
ƒƒBehandling af smerter
ƒƒBlodfortyndende medicin
ƒƒStart på genoptræning
ƒƒHjælpemidler
ƒƒMåltider og forplejning
ƒƒBesøg af pårørende
ƒƒHygiejne
ƒƒBrug af mobiltelefon og computer
ƒƒRygning
ƒƒStuegang og lægetilsyn
Patientinformation
Stivgørende operation i lænden – instrumenteret dese
Hensigten med denne pjece er at give dig og
dine pårørende grundig information om det
at skulle have foretaget en instrumenteret
dese, dvs. en stivgørende operation i ryggen
med brug af implantater.
Pjecen giver dig på forhånd et indblik i, hvad
der skal ske før, under og efter operationen.
Det er derfor vigtigt, at du har læst de følgende sider, inden du møder til operation på
OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus.
Husk i øvrigt at medbringe pjecen, når du
møder op.
Pjecen beskriver et forventeligt forløb, fra du
har været til forundersøgelse, senere bliver
indlagt og opereret, og til du er færdigbehandlet. Pjecen indeholder også praktiske
oplysninger i forbindelse med udskrivelsen
samt forholdsregler i hverdagen det første
stykke tid efter operationen.
Har du spørgsmål til behandlingen, er du
naturligvis velkommen til at kontakte os.
Velkommen
Kære patient
3
Patientinformation
Stivgørende operation i lænden – instrumenteret dese
Operationen
Hvordan foretages operationen?
4
Ledskred mellem to ryghvirvler eller forandringer i lænderyggen som følge af alder
eller slidgigt kan give stærke ryg- og ben­
smerter. Formålet med at udføre en stivgørende instrumenteret rygoperation er at nedsætte dine smerter og give dig et forbedret
funktionsniveau.
Du skal påregne to til tre dages indlæggelse,
og forløbet efter operationen er langvarigt
– ryggen er først fuldt helet i løbet af 9-12
måneder. Omtrent 80% af de patienter, der
gennemgår en stivgørende rygoperation,
opnår imidlertid betydelig lindring af deres
smerter og dermed en forbedret livskvalitet.
Operationen foregår under fuld bedøvelse
og består af frilægning af de påvirkede nerverødder samt stivgøring af en del af lænderyggen. Dertil anvendes stave og skruer af titanium. For at styrke ryghvirvlerne supplerer
vi desuden med et knogletransplantat for at
skabe en solid knogleheling svarende til det
stivgjorte område. Dette knogletransplantat
er enten fremstillet syntetisk eller tages fra
dig selv.
Yderligere information samt oplysning om
risici kan ses på OPA’s hjemmeside
www.opa.dk.
Derhjemme
Forberedelser til operationen
Kom i form
Ved enhver operation gælder det, at en krop
i god fysisk form er bedre til at komme sig
end en krop i mindre god form. Derfor skal
du for din egen skyld undgå rygning før operationen samt fire uger efter operationen, da
rygning forlænger opheling af sår og knogler
samt øger risiko for blødning efter operationen. Endvidere skal du træne musklerne så
meget, som dine rygsmerter tillader det, ved
at gå ture, cykle, svømme eller udføre rygøvelser. Spis desuden sundt – specielt efter
operationen er det væsentligt for heling af
knogler og væv, at du indtager proteinrig
mad, fordi dit proteinbehov er stærkt forøget. Proteiner findes fortrinsvis i mælk, ost,
kød, fisk og bønner. Hvis du har svært ved at
spise proteinrigt mad, kan proteindrikke købes på apoteket og i helsekostforretninger.
Hvidløgspiller og fiskeolier skal du undgå de
sidste to uger før operationen, da de indvirker på blodets koagulation.
Medicin
Blodfortyndende medicin: Får du blodfortyndende medicin (Maravan, Marcumar, Plavix,
Persantin eller hjertemagnyl) skal du senest
to uger før operationen aftale med den
opererende læge, hvordan denne medicin
skal doseres og kontrolleres frem mod operationen.
Drikke: Du må drikke vand, saft, kaffe og te
(ingen mælkeprodukter) indtil to timer før,
du skal møde på hospitalet.
Andre naturpræparater kan have samme
virkning, hvilke du må søge oplysninger om
hos producenten eller egen læge.
Gigtmedicin: Du skal undgå gigtmedicin
(Bonyl, Ipren, Ibumetin, Diclon) de sidste to
uger før operationen.
Drik rigeligt med væske, døgnet
inden du skal opereres.
Regler for faste
Mad: Vær opmærksom på, at du gerne må
spise indtil seks timer før, du skal møde på
hospitalet – derefter ingen mad.
Vigtigt: Drik to glas vand eller
saft to timer, før du møder på ƒ
hospitalet. Fra dette tidspunkt skal ƒ
du være fuldstændigt fastende.
Stivgørende operation i lænden – instrumenteret dese
5
På hospitalet
Patientinformation
Stivgørende operation i lænden – instrumenteret dese
På operationsdagen
Det er vigtigt, at du tager et bad, inden du
tager hjemmefra. Undlad venligst creme, ƒ
neglelak, makeup, smykker og piercinger.
Vi anbefaler, at du medbringer løstsiddende
tøj, morgenkåbe samt hjemmesko eller sandaler.
Smykker, værdigenstande og penge medbringes på eget ansvar.
Husk, at du skal medbringe telefonnumre på
pårørende.
6
Du skal tage din vanlige medicin på operationsdagen med en lille mundfuld vand. Medbring ved indlæggelsen din vanlige medicin i
originalindpakning.
Samtale forud for bedøvelse
Anæstesilægen vil tale med dig angående bedøvelse på operationsdagen eller telefonisk
dagen forinden.
På hospitalet på
operationsdagen
Hvad sker der før operationen?
I sengeafdelingen vil du blive modtaget af
en sygeplejerske, som også vil være din kontaktperson. Her bliver du tildelt en seng, et
sengebord og et skab til dine ejendele. Du
bliver barberet på ryggen i det område, hvor
der skal opereres. Dette gøres for at mindske
infektionsrisiko under operationen. Derefter
skal du klæde om til hospitalstøj, inden du
bliver kørt til operation.
Din kontaktperson vil bestræbe sig på at
sikre dig et godt, velinformeret og sammenhængende behandlingsforløb. Din
kontaktperson kan også hjælpe dig og dine
pårørende med at finde svar på spørgsmål i
forbindelse med undersøgelse, behandling,
pleje og udskrivelse på OPA.
Under operationen er du under konstant
overvågning af en anæstesisygeplejerske
eller anæstesilæge.
For at hindre blodansamling er der som regel anlagt et dræn i operationssåret. Dette
fjernes som regel dagen efter operationen.
Ophold i sengeafdelingen
Tilbage i sengeafdelingen på din stue vil du
fortsat blive observeret og plejet af erfarne
sygeplejersker. Du får noget at drikke, og du
tilbydes mad, når du har lyst. Vi tilstræber, at
du efter to til fire timer kommer op at sidde
på sengekanten. Eventuelt, at du kommer
op at stå og måske kan gå lidt rundt på
stuen med en gangvogn.
Sygeplejen i sengeafdelingen
Vi lægger stor vægt på faglig kompetent
pleje og behandling samt en høj grad af
service.
Under dit ophold i sengeafdelingen er det
vigtigt, at du selv udfører så mange gøremål
som muligt.
At opøve daglige færdigheder er en vigtig
del af din træning og en forberedelse til din
udskrivelse. Vi vil naturligvis hele tiden være
omkring dig med hjælp og vejledning.
Det forventes at du fra dagen efter operationen og resten af indlæggelsen anvender dit
eget tøj. Du bedes derfor medbringe løstsiddende tøj, der tåler vask.
Behandling af smerter
Efter operationen skal du forvente og acceptere at have smerter i et vist omfang, selvom
vi naturligvis gør, hvad vi kan, for at hjælpe
dig med de bedst mulige smertestillende
midler.
Som en hjælp til optimal smertebehandling
af dig, beder vi dig som minimum tre gange
i døgnet at angive dine smerter ud fra en
målestok. Vi informerer dig nærmere omkring denne smertemåling ved indlæggelses­
samtalen.
Du vil få fast smertestillende medicin fire
gange i døgnet i form af tabletter. Har du
behov for yderligere smertestillende medicin
– hvilket de fleste har i de første dage efter
operationen – har du imidlertid også selv et
ansvar for at lade os det vide.
Det er vigtigt at være godt smertelindret,
fordi for mange smerter vil hindre dig i bevægelse og træning.
Stivgørende operation i lænden – instrumenteret dese
I sengeafdelingen
Hvad sker der efter operationen?
Efter operationen kommer du til opvågningsstuen, hvor en anæstesisygeplejerske
vil pleje og observere dig de første en til to
timer efter operationen. Derefter køres du
tilbage til sengeafdelingen.
7
I sengeafdelingen
Patientinformation
Stivgørende operation i lænden – instrumenteret dese
8
Blodfortyndende medicin
Under indlæggelsen vil du dagligt få blodfortyndende medicin i form af en indsprøjtning.
Det skal forebygge, at der udvikles blodpropper i dine ben. Du skal fortsætte med denne
medicin efter udskrivelsen, så du i alt får syv
sprøjter fordelt over syv døgn. Du kan selv
tage sprøjterne, eller du kan få en anden til at
give dig dem. Hvis det ikke er muligt, kan vi
bestille en hjemmesygeplejerske.
Start på genoptræning
Mens du ligger på hospitalet, vil vores fysioterapeuter dagligt tilse dig. De vil vejlede dig
i træning/øvelser og endvidere gennemgå
efterforløbet med dig. Træningsprogram udleveres under indlæggelsen. Inden du bliver
udskrevet, får du udleveret en plan for genoptræningen, og fysioterapeuterne vil hjælpe dig
med at formidle kontakt til din lokale fysioterapeut eller kommune.
Du har også mulighed for at få tilrettelagt
dit genoptræningsforløb på OPA Fysioterapi.
Hjælpemidler
Fysioterapeuten vil hjælpe dig med at belyse
dit behov for hjælpemidler i hjemmet efter
udskrivelsen. Du har mulighed for at låne
hjælpemidler på OPA. Du er selv ansvarlig for
at få afhentet hjælpemidler og for at returnere disse til OPA.
Ved du allerede inden operationen, at du
får behov for specifikke hjælpemidler, er du
meget velkommen til at kontakte fysioterapeuterne på tlf. 86 20 55 34.
Du er altid velkommen til at komme med ƒ
personlige ønsker til forplejningen.
Besøg af pårørende
Besøg er tilladt hele dagen under hensyntagen til, hvad der ellers foregår på stuen. Undtaget er middagsstunden fra kl. 13.00-14.30
samt efter kl. 22.00, hvor vi gerne vil have ro
på stuen.
Af hensyn til dine medpatienter henstiller vi
til, at du og dine pårørende benytter opholdsstuen, hvis du har mere end tre besøgende.
Dine pårørende er velkomne til at spise med
mod betaling.
Hygiejne
OPA opfordrer til god håndhygiejne.
Der ligger vejledning og vådservietter
i din sengebordsskuffe.
Brug af mobiltelefon og computer
Det er tilladt at bruge mobiltelefon på hos­
pitalet, såfremt du tager hensyn til dine
medpatienter.
Ligeledes er det muligt at benytte din PC ƒ
– der er adgang til trådløst internet.
I sengeafdelingen
Måltider og forplejning
Der serveres tre hovedmåltider på OPA.
Kaffe og te serveres kl. ca. 14.30 og kl. 20.00.
Det er vigtigt, at du drikker meget efter operationen, og derfor tilbyder vi dig mange forskellige drikkevarer under din indlæggelse.
9
Rygning
OPA er røgfrit område, og vi opfordrer dig til
at medbringe nikotinplaster eller nikotintyggegummi, hvis du er ryger.
Stuegang og lægetilsyn
Din læge vil tilse dig efter operationen ƒ
– tidspunktet på dagen kan variere.
Patientinformation
Stivgørende operation i lænden – instrumenteret dese
Ved udskrivelsen
Ved udskrivelsen
10
Information om videre behandling
Når du forlader hospitalet, vil du modtage
grundig information om din operation og
videre behandling. Du kan eventuelt få en
kopi af din journal ved udskrivelsen.
Hjemtransport
Du skal selv sørge for hjemtransport. Du kan
sidde i en helt almindelig personbil som passager. Er køreturen lang, bør du imidlertid
påregne en pause, hvor du kan strække ben
og ryg.
På grund af risikoen for hård opbremsning,
påkørsel, stød og vibrationer, bør transport
med motorkøretøjer begrænses de første
seks uger efter operationen.
Behandling af smerter i hjemmet
Du skal selv købe Pamol eller lignende i
håndkøb inden operationen.
Når du bliver udskrevet, får du udleveret
smertestillende medicin til de første tre til
fire dage. Du får udleveret og gennemgået
en liste over den medicin, vi anbefaler, at du
tager efter operationen.
Derefter er det din egen læge, du skal rådføre dig med.
Det er normalt at have smerter op til seks
uger efter operationen.
Stivgørende operation i lænden – instrumenteret dese
Pleje af såret
De første tre dage efter operationen skal du
have plaster over operationssåret – herefter
er det ikke nødvendigt. Det kan imidlertid
være behageligt at have på, så dit tøj ikke
generer såret. Brusebad er tilladt dagen
efter operationen, men husk at skifte plaster,
hvis det er blevet vådt.
Du skal have fjernet de tråde, du er syet
med, hos din egen læge 10-12 dage efter
operationen. Hvis du er syet inde i huden,
er der ingen tråde, der skal fjernes – de
forsvinder af sig selv. Spørg din læge eller
sygeplejerske på hospitalet om dette, inden
du bliver udskrevet. Vedkommende vil krydse
af i ét af de to felter nedenfor.
Du skal have fjernet sting ved din egen læge

Du skal ikke have fjernet sting ved din egen læge 
Kontakt med egen læge
Når du er blevet udskrevet, skal du kontakte din egen læge med henblik på videre
smertestillende behandling samt eventuel
fjernelse af tråde.
Hvad må jeg efter operationen?
Det anbefales, at du veksler mellem at ligge
og hvile, og at gå omkring – både ude og
inde. Det er vigtigt, at du »lytter« til din krop
og din ryg. Får du smerter og bliver træt, må
du hvile.
Sidde
De første seks uger efter operationen bør
du ikke sidde for længe ad gangen, da den
siddende stilling er belastende for ryggen.
Herefter kan du begynde at sidde længere
tid af gangen, men du kan stadig have behov for at aflaste din ryg ved at ligge ned
indimellem.
Løfte/bære
De første seks uger efter operationen bør du
hverken løfte eller bære mere end 5 kg. Du
bør derfor heller ikke udføre tungt arbejde
som f.eks. støvsugning, gulvvask, hækklipning,
græsslåning, bilvask, sengeredning osv. Du bør
ikke løfte små børn. Når du løfter, skal du fordele de ting, som du skal løfte, ligeligt i begge
hænder og holde dem tæt ved kroppen.
Hjemme igen
Når du kommer hjem
11
Hjemme igen
12
Arbejde
Det afhænger af arbejdets karakter samt
sygdommens sværhedsgrad, hvornår du kan
genoptage dit arbejde. Det vil måske være
en idé at starte på nedsat tid.
Løb/jogging
Du bør tidligst begynde at løbe seks måneder efter operationen. Husk gode løbesko
med stødabsorberende såler. Undgå hårdt
og ujævnt underlag i starten.
Genoptræning
De første tre måneder bør du træne de
øvelser, som du er blevet instrueret i af fysioterapeuten. Herefter kan du begynde at lave
øvelser, hvor du bevæger og bøjer i ryggen.
Ved tremåneders kontrollen her på hospitalet får du en snak med lægen om, hvornår
og hvordan din genoptræning bør forløbe.
Kontaktsport
Du bør vente til efter et år med kontaktsport
– dvs. sport, hvor der er en modspiller – ƒ
eksempelvis fodbold, håndbold, ridning og
lignende.
Bassintræning
Du må gerne komme i bassin for at træne
og styrke dine muskler, når dit operationssår
er helet.
Cykling
Efter seks uger kan du træne på kondicykel,
og går det godt, kan du begynde at cykle
udendørs.
Køre bil
Du må køre bil to til tre uger efter operationen, hvis du er fri for stærk smertestillende
medicin og du selv finder det forsvarligt. Generel forsikringsregel fastslår, at ansvaret for
at føre motorkøretøj ligger hos den enkelte.
Stivgørende operation i lænden – instrumenteret dese
Træningscenter
Seks måneder efter operationen kan du
påbegynde træning i træningscenter. Vælg
gerne et center, hvor der er tilknyttet fysioterapeuter. Det første år efter operationen
bør du undgå træningsapparater, hvor du
skal vride eller dreje i ryggen. Få tilrettelagt
et træningsprogram med mange gentagelser
og lav belastning. Lav øvelserne i en jævn
og glidende bevægelse.
Sex
Samlivet kan genoptages, når du har lyst, og
når det kan gennemføres uden forværring af
eventuelle rygsmerter.
Opfølgende kontrol
Du bliver indkaldt til kontrol på OPA tre
måneder efter operationen. Inden da skal du
gennemgå en røntgenkontrol af det opererede område. Det planlægges af sekretæren
på OPA.
Ved behov for kontakt
Efter udskrivelsen skal du være opmærksom
på hævelse, rødme, varme, feber, væske fra
såret samt tiltagende smerte på operationsstedet. Oplever du et eller flere af disse
symptomer, skal du kontakte din egen læge,
vagtlægen eller OPA, sengeafdelingen, på tlf.
86 20 55 47.
Alternativt på 86 12 11 86 mellem kl. 9.00
-17.00. Fredag mellem kl. 9.00-15.00.
Med venlig hilsen
OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus
Patientrettigheder
Vi beder dig kontakte OPA’s direktør, hvis du
som patient eller pårørende har modtaget
en behandling, som du ikke er tilfreds med.
Kontakt
Anden information
Øvrige klagemuligheder:
Patientombuddet
www.patientombuddet.dk
Patientforsikringen
Nytorv 5
1450 København K
Tlf.: 33 12 43 43
www.patientforsikringen.dk
13
Patientinformation
Stivgørende operation i lænden – instrumenteret dese
Noter
Egne noter
14
Noter
Nederste rygsøjle
Lændehvirvel
15
Korsben
Haleben
Scandinavian Center
Margrethepladsen 3
8000 Aarhus C
Tel. +45 86 12 11 86
[email protected]
www.opa.dk
A GLOBAL HEALTH PARTNER