Citrix Online Plugin
Transcription
Citrix Online Plugin
Nørreby´s talerør Nr. 3 Årgang 1 December Husk beboermødet tirsdag d. 14. januar 2014 Nørreby 2630 Tåstrup 2013 Nørreby´s beboer - information Nyttige tlf. numre. Alarm 112 Nærmeste politi 114 Akut telefon 1813 Dyrenes vagtcentral 1812 Lægevagten 38 69 38 69 Tåstrup apotek 43 99 00 98 Glostrup apotek døgnvagt 43 96 00 20 Glostrup politi 43 86 14 48 Ejendomskontoret 43 52 84 55 DAB 77 32 00 00 Høje Taastrup Kommune 43 59 10 00 Samtlige Vaskerier Åbent alle dage hele døgnet Der er blevet opsat en hjertestarter i Timianhavens vaskeri, til brug for alle beboere i nødstilfælde. Alle beboerne i Nørreby har adgang til Timianhavens vaskeri med deres vaskekort. De bedes meddele ejendomskontoret hvis de har brugt hjertestarteren, så den kan blive opdateret. _______________________ YouSee leverer TV- og radio signal: Tlf. 70704040 ______________________ Sundt indeklima. Hold temperaturen på 21¤ i hele boligen. Sørg for alle radiatorerne er i brug, indstillet til samme temperatur. Hold vinduer og døre åbne i dagtimerne, så luften kan cirkulere. Hold udluftningsventilerne i din bolig åbne. Luft godt ud i soveværelset. Selv vejrtrækning giver meget vanddamp. Tør aldrig tøj indendørs. Luft godt ud, når du har været i bad. 13. december 2013 Under henvisning til vedtægterne indkaldes hermed til ordinært Afdelingsmøde Tirsdag den 14. januar 2014 kl. 19.00 i Selskabslokalet, Nørreby Torv Dagsorden 1. Velkomst og valg af dirigent. 2. Valg af stemmeudvalg. 3. Aflæggelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år. 4. Fremlæggelse af årsregnskabet for 2012/2013 – til orientering. 5. Godkendelse af afdelingens budget 2014/2015. Det godkendte budget bestemmer huslejestigningen pr. 1. juni 2014. 6. Indkomne forslag – skal være afleveret i afdelingsbestyrelsens postkasse senest den 30. december 2013. Alle forslag bliver delt ud til beboerne 8 dage inden afdelingsmødet. 7. Valg til afdelingsbestyrelsen. 8. Valg af suppleanter til afdelingsbestyrelsen. 9. Eventuelt. Med venlig hilsen Afdelingsbestyrelsen Praktiske oplysninger Afdelingsmødet finder sted i selskabslokalet på Nørreby Torv. Tirsdag den 14. januar 2014 kl. 19.00 dørene åbnes kl. 18.30 Adgang til afdelingsmødet og stemmeret har boligtagere i afdeling Nørreby, disses ægtefæller eller sidestillede personer samt hjemmeboende børn over 18 år. Hver husstand har 2 stemmer uanset husstandens størrelse. Afvikling af afdelingsmødet, henvises til TaBs vedtægter § 12 -14. Der vil blive budt på kaffe og te m.m. til afdelingsmødets deltagere. Medbring venligst det omdelte materiale. Det er vigtigt at møde frem, hvis du ønsker indflydelse på dit boligmiljø og afdelingens økonomi. Ønsker du det udvidede budget 1. juni 2014 til 31. maj 2015 og regnskab 2012/13 kan dette hentes på ejendomskontoret i kontortiden. Venlig hilsen Afdelingsbestyrelsen Falck aftale. Hvis der opstår akutte problemer, når Ejendomskontoret har lukket, kan der Falck aftale. ringes til Falck på tlf: 70 24 45 10. Hvis der opstår akutte problemer, når Ejendomskontoret har lukket, kan der Specialaftalen med Falck omfatter skader eller driftsforstyrrelser, der kan opstå ringes til Falck på tlf: 70 24 45 10. i Specialaftalen afd. Nørreby uden for den normaleskader arbejdstid, f.eks. varme eller el-svigt, med Falck omfatter eller driftsforstyrrelser, der kan opstå brud påNørreby vandinstallationer i lejemålet, i afløbsrør, skader ved i afd. uden for den normale forstoppelser arbejdstid, f.eks. varme eller el-svigt, storm, nedfaldne / sammenstyrtede genstande, sikringi af lejlighedskader ved indbrud brud på vandinstallationer i lejemålet, forstoppelser afløbsrør, ved storm, nedfaldne / sammenstyrtede genstande, sikring af lejlighed ved indbrud eller hærværk, afdækning af knuste ruder. eller hærværk, afdækning af knuste ruder. Afdelingsmødet er beboernes møde. Afdelingsmødet er årets vigtigste møde i boligafdelingen. Det er grundlæggende for beboerdemokratiet, fordi netop dette møde med alle beboerne giver mulighed for en positiv demokratisk proces. På afdelingsmødet skal beboerne drøfte og godkende boligafdelingens budget og have forelagt sidste års regnskab. Endvidere skal der vælges medlemmer til afdelingsbestyrelsen og evt. repræsentantskabet. Det er væsentligt, at afdelingsmødet afholdes korrekt og at beslutningerne skrives ned i et referat, som underskrives af afdelingsmødets dirigent og afdelingens formand. Hvad bruges din husleje til? En almen boligafdeling er en selvstændig økonomisk enhed, hvor alle udgifter til drift af boligerne, f. eks. lån, ejendomsskatter, forsikringer, henlæggelser, vand osv. betales af beboerne over huslejen. Boligafdelingens udgifter består af mange forskellige poster, mens indtægterne hovedsageligt stammer fra beboernes huslejeindbetalinger. En lang række af udgifterne fastsættes ved beslutninger i offentlige myndigheder som stat og kommune, realkreditinstitutter mv. Det gælder lånene i bygningerne, ejendomsskatter, renovation mv. Det er den daglige drift, der fastsættes af beboerne – det vil sige variable udgifter og henlæggelser. Kun en enkelt post: Administrationsudgifter – fastsættes af selskabet og administrationen. Beboerne bestemmer og beboerne betaler. Sådan er det. Vi synes det er vigtigt, at du som beboer i boligafdelingen er bekendt med, hvad din husleje bruges til. Det er også vigtigt at vide, at beboerne har væsentlig indflydelse på boligafdelingens drift og vedligeholdelse. Beboerne bestemmer og beboerne betaler, sådan er det. Har du forslag, som har betydning for afdelingens økonomi og for det kommende budget, skal du aflevere forslaget til afdelingsbestyrelsen senest 30, december 2013. Du har også mulighed for, at stille ændringsforslag på selve budgetmødet. Dog vil forslag, der indebærer nye aktiviteter (som ikke er foreslået), som oftest blive afvist. Farlige fødevarer for hunde. Hunde kan ikke tåle det samme som os mennesker og nogle fødevarer kan være direkte farlige eller ligefrem livsfarlige for en hund. Chokolade Alkohol Kaffe og the Tomater og tomatplanter Slik Æble/kirsebær/blomme kærner Avokado, løg og løgplanter Nødder, især valnødder Rosiner og vindruer. Lad være at spise hundens foder, så behøver den heller ikke at spise din mad Bruger du undertekster på dit tv, er her lidt hjælp: Underteksterne ligger på forskellige sider på tekst-tv alt efter, hvilken kanal eller station, du ser: DR1 – side 398 DR2 – side 397 DR3 – side 396 DRK – side 398 TV2 – side 399 Sverige 1 – side 199 Sverige 2 – side 299 Go´ Jul Høje-Taastrup 07.11. 2013 Nyt fra Afdelingsbestyrelsen vedr. Udskiftningen af døre og vinduer Der har i den senere periode oparbejdet sig en forsinkelse som er blevet større og større. Derfor vil der blive indsat ekstra håndværkere på sagen for at indhente forsinkelsen. Det vil medføre at der er nogle beboere som får rykket tidspunktet for udskiftning af deres vinduer og døre. PNP BYG A/S har derfor lavet nedenstående oversigt: Start uge: 47 49 Ca. 47 2 2 ca. 4 Slut uge: 51 51 51 5 9 9 Klintehaven Bynkehaven Akelejehaven blok 128, 129, 130 Kløverhaven Etageboliger Fælleshuse Bemærk at tiderne er omtrentlige! Udvendig fugning af vinduer og døre kan af vejrmæssige årsager blive rykket til foråret 2014, da fugningen kræver en mild og tør vinter. HUSK – tidsplanen kan ændres – følg med på Nørrebys hjemmeside – WWW.Noerreby.dk Eller på opslag i vaskerierne, Ejendomskontoret, Bestyrelsens kontor. Optimisme trods flere år med byggeskader Afdelingsformanden i Nørreby benytter afdelingens 25-års jubilæum til at se tilbage på 25 år med byggeskader. Alligevel er hun glad for sin bolig. Tekst: Kenneth Wöhlisfelt. I september kunne Nørreby, der er en del af Taastrup almennyttige Boligselskab, fejre sit 25-års jubilæum. Festen blev holdt i sensommersolen med hoppeborg og skattejagt for børnene, mens de voksne kunne hygge sig med helstegt pattegris, lam, øl fra fad og levende musik. Men bag den festlige begivenhed gemmer sig en lang historie om byggesjusk, fejl og mangler. - Jeg har boet i Nørreby i alle årene, og allerede et år eller to efter indflytningen dukkede de første skader op. Som jeg husker det, så var en af de første fejl, at slangerne til vores udsugningsanlæg ikke var forbundet med hinanden. De hang bare og dinglede, siger Marianne Benjovitz, der er afdelingsformand i Nørreby. Siden begyndte mursten at falde ned, trapper og vinduer at rådne og vandrørene at lække. Alene de mange utætte rør har kostet bebyggelsen flere hundrede tusinde kroner. - Man siger jo, at rør holder i 40 år, men vi skal altså til at udskifte alle vores rør efter bare 25 år. Det betyder, at vi jo skal ind i alle lejlighederne og brække gulvene op. Det er jo rigtigt ærgerligt, men man skal jo også huske på, at byggeriet her er opført, da der stadig var boligmangel – det skulle gå stærkt, og dengang havde man ikke så meget kontrol med byggeriet, som man har i dag, fortæller afdelingsformanden. Vi har det godt. Marianne Benjovitz er dog glad for, at bebyggelsen under hele forløbet har fået støtte af DAB. - DAB har hjulpet os med alt og stået bag os, når der er opstået problemer. Nørreby var jo noget af det første, der blev bygget herude. Dengang kunne man ikke få hjælp fra for eksempel Byggeskadestyrelsen, men lovgivningen er heldigvis blevet lavet om. Det betyder, at Vesterby og Sønderby herude er med i nogle garantiordninger. - Nørreby er et dejligt sted. Vi har det godt med hinanden og har et stort fællesskab. Vi bor tæt på grønne omgivelser og har alligevel kun et kvarters kørsel til Rådhuspladsen. Det er naturligvis ærgerligt med skaderne, men ved du hvad, nu er vi snart igennem det hele, slutter Marianne Benjovitz med et optimistisk smil. Byd julen velkommen med et smil Julemanden, påskeharen, en dum blondine og en klog blondine går ned af gaden, da de før øje på en 100-krone seddel. Hvem samler den op? - Den dumme blondine. Der findes nemlig hverken julemænd, påskeharer eller kloge blondiner. Det var en dreng der sagde til sin far: - Far, jeg ønsker mig ikke den der Mountain-bike i julegave alligevel! Faderen: "Hvorfor ikke?" Sønnen: "Fordi jeg lige har fundet en splinterny ude i garagen". De fire stadier i livet: 1) Du tror på Julemanden. 2) Du tror ikke på Julemanden. 3) Du er Julemanden. 4) Du ligner Julemanden. Joke: Hvad kalder man en nisse, der arbejder på et elektricitetsværk? Svar: En wattnisse. Fest for Nørreby I weekenden rundede Nørreby sine første 25 år. Jubilæet bød på skattejagt, live musik, borgmesterbesøg og helstegt pattegris. Det var formentlig sommerens sidste solstrejf, der i weekenden ramte Taastrup og sendte sin varme ned over den københavnske vestegn. I Taastrup almennyttige Boligselskabs afdeling Nørreby, et stenkast fra City 2, var beboerne inviteret til fest i anledningen af 'byens' 25 års jubilæum. ' – Jeg har boet her i alle 25 år. Dengang var hækkene jo helt små og området havde sin helt egen nybyggerstemning. Dengang var det hele jo nyt for alle, men sammenholdet finder du endnu, specielt er der et stærkt bånd mellem børnefamilierne, siger Marianne Benjovitz, der er afdelingsformand i Nørreby. Hun står i solen ved siden af en velbesøgt hoppeborg i Klintehaven. Ved siden af er flere børn ved at blive ansigtsmalet mens forældrene nyder solen på græsset. – I dag holder vi en lille fest, men når vi er helt færdige med renoveringen herude, så inviterer vi til det helt store brag, siger afdelingsformanden og inviterer inden for i lokalerne hos Seniorklubben, der i dagens anledning byder på kaffe og mindst ti forskellige slags hjemmebag. I klubbens hyggelige lokaler, hvor antikviteter og nyere møbler udgør interiøret, hygger unge og ældre sig i hinandens selskab. Ungerne kan jo bare løbe ud og lege – Vi hygger os så godt herinde, men tager også ud på mange ture. Vidste du for eksempel at til næste år, så er det tiende sæson for vores populære skovture. Sidste gang var vi over 150 mennesker, der kørte ud i fire busser for at spise frokost i nærheden af Slagelse på en dejlig kro. Det var en fantastisk dag med mad og drikke for kun 150 kr., siger Birchen Myrup og går videre op mod baren sammen med sin veninde Karen Rasmussen. Udenfor i solen sidder tre generationer og hygger sig. Det er Poul, hans datter Stine og hendes søn Oliver. – Jeg har boet her siden jeg var halvandet år. Da jeg så blev større, flyttede jeg ind til København, men nu er jeg altså tilbage igen, siger Stine og fortsætter: Jeg har altid villet tilbage til Taastrup. Det er et godt sted at bo og meget børnevenligt. Ungerne kan jo bare løbe ud og lege. Jeg har fået en lejlighed med have og det er super, når man har børn. Min søn på fire år løber bare ind til naboen, når han vil lege. Jeg holder virkeligt at det her sted, men det er da også lidt underligt at bo det samme sted som jeg er vokset op, men på den anden side, så kender jeg jo det hele – og det er nok også derfor, at jeg er her igen. Det er begyndt at blive aften, duften at helstegt pattegris og lam fra de store grill begynder at kilde i næsen. I det store telt, hvor der om lidt skal spises, er The Loops også færdige med at sætte deres grej op. Også Taastrups borgmester, Michael Ziegler er ankommet for at deltage i jubilæet. – Det bliver en fantastisk aften, griner Birchen Myrup og danser ind i teltet. Seniorklubbens Mortens aften. Undgå alvorlige fugtskader. Pas godt på de nye vinduer og vindueskarme. Vand i vindueskarmen: Hvis der er dug på den indvendige side af ruderne, skal vandet tørres op. Brug engang imellem et svampedræbende middel, f.eks. klorin eller Rodalon. Det er selvfølgelig meget nødvendigt i de badeværelser, hvor der er vindueskarme af træ. Her skal du huske også at fjerne fugt efter brusebadet. Badning: Sørg for god udluftning under og efter badning. Hold døren lukket til boligens andre rum. Tøjtørring indendørs bør ske i et rum, hvor dørene til resten af boligen holdes lukket. Sørg for kraftig udluftning i rummet og sørg for, at rummet varmes op og tørres ud efter endt tøjtørring. Så er det atter jul igen og det betyder at der kun er telefonisk henvendelse til ejendomskontoret mellem jul og nytår. Telefontiden er: Fredag den 27.12. 2013 og mandag den 30.12.2013 mellem kl. 8.30 til 9.00 Tlf: 43 52 84 55 Onsdag aften den 25.12.2013 og den 01.01.2014 vil der være lukket på ejendomskontoret og materialegården. Der vil igen i år blive lagt en plastikpose i deres postkasse til papiraffald fra julegaverne. Pap bedes slås sammen. FALCK: 70 24 45 10, hvis der sker strømsvigt – IKKE sikringer! Bestyrelsen og ejendomsfunktionærerne ønsker beboerne en rigtig god jul og et godt nytår. LUFT UD! I løbet af et døgn udsættes boligen for en enorm påvirkning fra ting, vi normalt ikke tænker over. Når vi eksempelvis trækker vejret, dannes en masse vandmolekyler fra den luft vi ind- og udånder. Vandmolekylerne omdannes til mikroskopiske dråber, også det vi kender som fugt. Da fugtig luft er sværere at opvarme, er korrekt udluftning vigtig, hvis man vil undgå at fyre unødige kroner af på varmebudgettet. Derfor bør man udlufte boligen mindst 1 gang om dagen, specielt i de rum man befinder sig mest i. En emhætte i køkkenet fjerner langt fra det damp der opstår ved madlavning og mange lufter ud på grund af lugten efter eks. stegning. Et badeværelse med udsugning bør stadig luftes ud, så tør luft erstatter det fugtige. Soveværelset om natten er fyldt op med fugtig luft og skaber vanddråber på vinduerne - der er et godt eksempel på "vand" i boligen. Der er kort fortalt nogle helt enkelte huskeregler, når man skal lufte ud. 1. Åbn vinduer så der skabes gennemtræk (gør at luften strømmer frit, åbn gerne døre, hvis det kan hjælpe). 2. Lad radiatorerne være tændt (hjælper med til at skubbe den fugtige luft ud, samtidig holdes rummet lunt). 3. Luft ud i ca. 10 minutter (ved længere tid risikerer man at skabe ny fugt, fra luften udefra). At instruere i udluftning kan virke banalt, men gøres dette ikke korrekt kan det tydeligt ses på varmeregningen. På Nørreby Torv ligger det store fælleshus, med et stort og veludstyret selskabslokale. Det udlejes til alle slags familiefester. Lokalet kan deles op i 2, ved hjælp af en skillevæg. Der er 2 selvstændige indgange til gæster, såvel som varemodtagelse. Lokalet er udstyret med musikanlæg, bar, møbler og stort professionelt køkken med opvaskemaskine, 2 kaffemaskiner, 2 ovne, service til 65 personer, serveringsvogne og go´ plads til f.eks. personale. Lokalet et udstyret med aircondition. Priser: Mandag – torsdag for 1 døgn: Efterfølgende døgn: Weekend: Kr. 900,Kr. 450,Kr. 2.000,- Depositum: Kr. 1000,- Afbestilling: Indtil 8 dage før 25% af lejebeløbet. Senere afbestilling: Hele beløbet. Ombestilling: Indtil 8 dage før: Kr. 50,Weekend er fra fredag kl. 12.00 – mandag kl. 9.00. Gyvelhavens fælleshus. Til 30 personer. Priser: Mandag – torsdag for 1 døgn: Efterfølgende døgn: Weekend: Kr. 600,Kr. 300,Kr. 1.200,- Snerlehavens fælleshus Til 20 personer. Festen skal være afsluttet kl. 21.00 – også weekend. Priser: Mandag – torsdag for 1 døgn: Efterfølgende døgn: Weekend: Kr. 300,Kr. 150,Kr. 600,- Dagsarrangement uden brug af køkken og service: Mandag – torsdag: Kr. 100,Udlejning til gæster der IKKE bor i Nørreby: Disse kan kun leje lokalerne for en hel weekend. Weekend: Depositum: Centrale fælleshus Kr. 3.000,Kr. 1.500,- Gyvelhavens fælleshus Kr.1.500,Kr. 850,- Der gælder samme afbestillingsregler som for øvrige lejere. Lokalerne kan bestilles ½ år frem i tiden. Gulvvask er indregnet i lejeprisen og foretages af et rengøringsselskab. Inden ny udlejning bliver lokalerne gennemgået, service bliver talt op og rengøring af køleskabe, ovn m.v. bliver gennemgået. Såfremt du som lejer opdager fejl eller mangler, underret da venligst ejendomskontoret ved aflevering af nøglen. Dep. Retur. Afregning via DAB. Gæsteværelser. På 1. sal af lokalet i Timianhaven er der indrettet 2 gæsteværelser, hvor gæster til Nørrebys beboere har mulighed for at overnatte. Enten i forbindelse med en fest eller i forbindelse med et større ”rykind” hos familien. Det ene værelse er udstyret med 2 sovepladser. Det andet er udstyret med køjesenge med plads til 4 personer. Der er adgang til bad og toilet. Medbring selv sengetøj. Pris pr. døgn: 2 sengs rummet: 4 sengs rummet: Kr. 100,Kr. 125,- Reservation af lokaler eller værelser: Kontakt ejendomskontoret i åbningstiden pr. tlf. eller send en e-mail. Stop Tyven – bevar trygheden. Skrevet af Isabella Dupont Når man færdes ude: - Når man skal købe ind har man ofte en plastikpose eller et indkøbsnet med i stedet for en taske. Opbevar penge, nøgler og lignende i sikre lommer, helst i en inderlomme som kan lukkes med lynlås. Ofte har damefrakker ikke nogen inderlomme, det kan man selv lave. Der kan også bruges en lille taske eller en ”pengekat” under frakken. - Hav aldrig pengepungen i baglommen, det frister lommetyve. - Hav aldrig mange pengene på dig, men hæv kun de penge der skal bruges, eller betal med kort når der handles. - Opbevar din mobil så den ikke kan stjæles. - Gør følgeskab med andre, når du skal hjem. - Aftal du ringer, når du er kommet hjem - Stig altid i den forreste vogn i toget, så at du kan få fat i chaufføren, hvis du ikke føler dig tryg. - Planlæg ruten, så du undgår at komme forbi værtshuse. - Lad være med at vise du er bange. Signaler at du har ret til at være der. Øjenkontakt og et smil virker afvæbnende. - Hvis det sker at man møder en tasketyv, så råb op, gør aldrig modstand, men observer så du kan give et så godt signalement af gerningsmanden, når politiet kommer. Tilkald politiet og fortæl dem, hvad der er sket.. Tricktyve og opbevaring af penge og værdier: Desværre opleves de såkaldte ”tricktyverier”, hvor tyvene banker/ringer eller udgiver sig for at være nogle fra kommunen. De vil som regel gerne låne telefonen eller udføre en eller anden opgave. Sørg for, hvis de siger at de kommer fra kommunen eller en af deres samarbejdspartner, at bede om at se legitimation. Du har krav på det. Hvis de ikke vil, så lad være med at lukke dem ind. Imens du er optaget af at hjælpe, tømmer de andre, hvad du har af værdi. Set ude fra: Hvis du bor i stuen, så sørg for, at det ser ud som om at du er hjemme. Der må gerne se lidt rodet ud, lad f.eks. radioen spille selv om du ikke er hjemme. - Opbevar ikke penge, smykker og lignende skuffen. Opbevar dem et sikkert sted. Ha' ikke store pengebeløb liggende, få f.eks. banken til at betale dine regninger vi PBS. Få mærkning på dit hævekort og viden om, hvordan man spærrer det, hvis det er blevet stjålet. Tal med banken om en boks, hvis du har værdier som ikke kan erstattes, f.eks. arvesmykker eller ting med affektionsværdi. Sikker bolig: Her skal der ikke så meget til uanset om det er nyere eller ældre låse. Lås din dør, men lås ”ikke dig selv inde.” - Få evt. en låsesmed ud, og tjek om dine låse er okay. - En sikkerhedskæde. - Er du hjemmefra i længere tid, så bed din nabo om, at se efter din bolig. - Hvis du bor i stuen eller man kan se ind på anden måde, så lad' noget ligge på spisebordet eller lad' det se lidt beboet ud. Tyven bliver usikker hvis der er lys, derfor er det en god ide at have et tænd/sluk ur der tænder når skumringen begynder. Politiet udleverer disse gratis, forhør dig hos politiet. - Lad radioen køre når du ikke er hjemme. - Du kan hos Falck og nogle forsikringsselskab, få opbevaret en ekstranøgle, hvis du er medlem. Hører du hos naboen, at der gå nogen ind og du ved de ikke er hjemme, så ring til politiet med det samme. Heller engang for meget, end en gang for lidt. Støt naboerne omkring dig, men sørg altid for at være to. Aftal nabohjælp evt. få deres mobil nr. Læs mere på hjemmesiden www.stopindbrud.dk om, hvordan boligen kan sikres bedre. Du kan også gå ind på denne hjemmeside www.crimprev.dk Kort referat fra møde med Bent Nikolajsen Fra Det Kriminalpræventive Politi i Nørreby, den 10.10. 2013. Mødet indkaldt af en gruppe beboere i Klintehaven/Lene Gall. Til stede: 46 beboere Velkomst: V. Lene Gall Bent Nikolajsen. Alle deltagere var med på gåtur i Nørreby. BN påpegede flere områder som manglede lys, da personer der ønskede at forvolde indbrud havde gode muligheder for dette uden, at blive set. Områder med manglende lys: Flere steder i Klintehaven (etageboligerne). Porsehaven, Kløverhaven, og måske flere steder. Mere synlighed: Mange steder var der høje hække, og meget lukket ind til boligerne. BN gav udtryk for, at der skulle være mere åbent ind til boligerne, så man ikke kunne skjule sig for andre beboere. Power-point præsentation med foredrag: B.N. fortalte om at det var vigtigt, at vi selv sørgede for kontakt med naboer, hjalp hinanden med at holde øje med boliger, hvis vi var borte fra hjemmet. Nabohjælp, (www.nabohjælp.dk)som man kan tilmelde sig er en rigtig god mulighed, da man så kan kommunikere pr. mail ell. sms. (Jeg er bortrejst fra- til). Naboer sørger for at tænde lys, trække gardiner for/fra, tænder radio ind imellem. (gerne 2 naboer på skift). Opsatte skilte med nabohjælp kan også virke præventivt. ER man tilmeldt Nabohjælp, får man automatisk mails, hvis der er indbrud eller indbrudsforsøg i området. Evt. at opsætte større skilt ved adgangsvejen til boligblokkene. (Tilladelse fra Ejendomsbestyrelsen skal gives til dette). Timer ur, med indstilling, så lys og radio tænder automatisk når man ikke er hjemme, helst med kontinuerlige tider, så det ikke er på samme tid hver dag. Gode/sikre låse med sikre nøgler. Gerne 2 låse på hoveddøren, hvor den ene er en cylinderlås, som skal låses med nøgle fra begge sider. Synlighed ind til boligen. Sørge for ikke, at have noget som tyve ønsker at stjæle. (Evt. sikringsskab, som skal boltes fast i væggen til smykker, harddiske med backup, samt andet af værdi som kan være der). Beviser: Tag fotografier af alle dine ting. (Læg på USB, ell. extern harddisk og gem dem evt. i en sikringsboks, bankboks ell. lignende). Mærk dine værdier: Kuffert med forskellige mærkningspenne, samt graveringssæt kan lånes hos Vestegnens politi. Der er penne med usynligt og synligt blæk. Der følger mærkater med, hvor det er angivet, at ting er mærket/tyverisikret. Disse kan sættes på de mærkede ting, samt på døre og vinduer. Opsætning af tyverialarmer: Undersøg hvad der er på markedet, der findes flere gode trådløse systemer, som styres med fjernebetjeninger, med h.h.v. følere til vinduer og døre, samt rumfølere, som gør, at alarmen går i gang, hvis nogen bevæger sig i rummet når alarmen er sluttet til. Disse kan sende sms’er til flere telefoner, som så hurtigt kan komme og se om der er uvedkommende på stedet. Endvidere kan overvågningssensorer kobles på computeren, så man, på sin ferie kan se, hvis der er andre i boligen. Skilte med tyverialarm følger med systemerne, og opsættes flere steder på døre og vinduer. (Ovennævnte forklaring af Lene Gall, som mit system fungerer). Beboere påpeger at hoveddørene/i opgangene, indgangsdørene, samt dørkarmene til lejlighederne er en ret dårlig kvalitet. Anmeldelse af indbrud, eller forsøg på indbrud: Alle tilfælde af indbrud, samt forsøg på indbrud skal meldes til politiet, da indbrudsforsøg så også tæller med i statistikken. Marianne Benjovitz: Redegjorde for, at man tidligere havde haft problemet med manglende lys oppe i bestyrelsen, der blev ofret 750.000,- kr. på forbedring af dette. Dørtelefoner havde også været oppe på afdelingsmøde for nogle år siden, blev forkastet, da dette var meget dyrt. Bedre/sikrere døre. I enkeltboligerne har man fået opsat mere sikre døre. I etageboligerne bliver indgangsdøren skiftet til mere sikre døre, dog må disse ikke låses, med mindre hele opgangen er enige om dette. Der er tale om, at dørkarmene i stueetagens indgangsdøre til lejlighederne skal forstærkes, dog ændres der ikke på selve dørene. HJÆLP ved indbrud eller overfald: Hvis man skal anmelde et indbrudsforsøg, eller et indbrud, hvor personen/personerne er forsvundet: Kontakt den lokale ”sherif” Thomas Ravn Torsdage kl. 16 - 18 Tlf. 72 58 79 26. læg evt. en besked på telefonsvareren. Eller ring: Tlf. 114 Akut ved indbrud hvor personen er på stedet. Tlf. 112. Hvis man selv vil tjekke mistænkelige personer i et område, biler elle. andet, bør man altid være 2 ad gangen. Samt melde mistænkelige personer til politiet. På 114 ell. lokalpolitiet (Thomas Ravn) 72 58 79 26, og læg en besked på telefonsvareren. Ref. Lene Gall Nørreby´s beboer – information Boligadministrationen Afdelingsbestyrelsen Ejendomskontoret Kontortid: Træffes i forbindelse med møderne. Datoerne er slået op på døren til kontoret. Kom en ½ time før mødets start. Adr.: Timianhaven 1 Telefon 43 52 84 55 Kontortid – personlig henvendelse: Mandag-fredag kl. 7.30 – 8.30 Onsdag tillige kl. 17.00 – 18.00 Telefontid: Mandag - fredag kl. 8.30 – 9.00 Telefonsvarer udenfor kontortid. Formand: Næstformand: Medlem: Medlem: Medlem: Suppleant: Henvendelse pr. mail: [email protected] Besvares kun i kontortiden! Marianne Benjovitz Flemming Poulsen Birthe de Krak Rita Hansen Jesper Therkelsen Carsten Broager Selskabslokalerne Henvendelse til ejendomskontoret vedr. bookning af lokaler. Hjemmeside: www.dabbolig.dk/noerreby For udlån af boremaskiner, trækvogne, kontakt ejendomskontoret i åbningstiden. Vagttelefonen Materialegården. Modtagelse af storskrald. Mandag: 8.00 – 11.00 Onsdag: 17.00 – 18.00 Fredag: 8.00 – 11.00 Efter forudgående aftale med ejendomskontoret. Det er FORBUDT at smide køkkenaffald i genbrugsgården Benyttes kun udenfor ejendomskontorets åbningstid og kun i AKUTTE tilfælde. - sprængte vandrør større problemer i vaskerierne opsugning af vand i kælder smadret rude (begge lag) indbrud i lejlighed Nørreby´s beboer - information Nørreby Taastrup Lokalpoliti E-mail: [email protected] Helgeshøj allé 81 Telefon 43 86 14 48 Redaktion: Birkelundsvej 2 Albertslund: 43 86 14 48 Jette Nonboe (ansvarshavende redaktør) Marianne Benjovitz (formand for afd. best.) Indleveringsfristen skal overholdes. Indlæg indleveret efter deadline kan ikke forventes optaget. Læserbreve på over 1.000 ord pr. husstand vil ikke blive bragt i sin fulde ordlyd. Artikler fremsættes for forfatterens eget ansvar, og giver ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens mening. Gengivelse af bladets artikler er tilladt, men kilde skal opgives. Artikler skal, for at komme i betragning for optagelse i bladet, have almen interesse for Nørreby´s beboere og ikke være personsøgende. Boretider. Hverdage kl. 08.00 - 19.00 Lørdage kl. 08.00 - 16.00 Søn- og helligdage kl. 10 – 13.00 Beboerbladet uddeles til: Samtlige husstande i Nørreby Høje-Taastrup Kommune Bibliotekerne i Taastrup Boligselskabernes landsforening Ejendomskontoret Ejendomsadministrationen Høje-Taastrup Lokalhistoriske Arkiv Miljø- og energicentret Lokalavisen Taastrup Annoncører Beboernes ikke erhversmæssige ”små annoncer” optages under OPSLAGSTAVLEN og er gratis (dog max. 5 pr. husstand). Bladets erhvervsannoncører betaler: 1 side = 450 kr. (incl. moms) ½ side = 325 kr. (incl. moms) ¼ side = 200 kr. (incl. moms) NÆSTE DEADLINE – 15. marts 2014 kl. 16.00