DANSK NAVNESKIK - DIS

Transcription

Bruger-håndbog
CNC Pilot 4290
NC-software
625 952-xx
V7.1
Dansk (da)
3/2010
Dataindlæsetastatur
Maskinbetjeningsfelt
Driftsart manuel styring
Cyklus start
Driftsart automatik
Cyklus stop
Programmerings-driftsarter (DIN PLUS, simulering,
TURN PLUS)
Tilspændings-stop
Organiserings-driftsarter (parametre, service, transfer)
Spindel stop
Vise fejlstatus
Spindel ind - M3-/M4-retning
Kalde info-system
"Vippe" spindel – M3/M4-retning (
Spindelen drejer sålænge, som De trykker
tasten .)
ESC (escape = engelsk flygte)
Håndretningstaster +X/–X
et menutrin tilbage
Afslutte dialogbox, data gemmes ikke
INS (insert = engelsk indføje)
Håndretningstaster +Z/–Z
Indføje listeelement
Afslutte dialogbox, data gemmes
ALT (alter = engelsk ændre)
Håndretningstaster +Y/–Y
Ændre listeelement
DEL (delete = engelsk slette)
Ilgangstaste
sletter listeelementet
sletter det valgte hhv. til venstre for cursoren stående
tegn
...
Cifre for indlæsning af værdier og
softkey-valg
Slædeskiftetaste
Decimalpunkt
Spindelskiftetaste
Minus for fortegnsindlæsning
Spindelomdr.tal på den programmerede værdi
"Videre-taste“ for specialfunktioner (f.eks. markere)
Cursor-taster
HEIDENHAIN CNC PILOT 4290
Forhøje/formindske spindelomdr.tallet
med 5 %
Override-drejeknap for
tilspændingsoverlejring
3
Dataindlæsetastatur
Side frem, side tilbage
Skift til forudgående/efterfølgende
billedskærmside
Skift til forudgående/efterfølgende dialogbox
Skift mellem indlæsevinduer
Enter – afslutte en værdi-indlæsning
4
Maskinbetjeningsfelt
Touch-pad med højre og venstre
musetaste
CNC PILOT 4290, software og
funktioner
Denne håndbog beskriver funktioner, som er til rådighed i CNC PILOT
4290 med NC-software-nummer 625 952-xx (Release 7.1).
Programmeringen af B- og Y-akser er ikke en del af denne håndbog,
de bliver forklaret i bruger-håndbogen "CNC PILOT 4290 B- og Y-akse“
.
Maskinfabrikanten tilpasser omfanget af styringens tilladte ydelser
med parametre på de enkelte drejebænke. Derfor er der i denne
håndbog også beskrevet funktioner, som ikke er til rådighed i alle CNC
PILOTèr.
CNC PILOT-funktioner, som ikke er til rådighed i alle maskiner, er
eksempelvis:
Bearbejdninger med C-aksen
Bearbejdninger med B-aksen
Bearbejdninger med Y-aksen
Kompletbearbejdning:
Værktøjsovervågning
Grafisk interaktiv konturdefinition
Automatisk eller grafisk interaktiv DIN PLUS programgenerering
Sæt Dem venligst i forbindelse med maskinfabrikanten, for individuel
hjælp til at lære Deres styrede maskine at kende.
Mange maskinfabrikanter og HEIDENHAIN tilbyder CNC PILOT
programmerings-kurser. Deltagelse i et sådant kursus er
anbefalelsesværdigt, for intensivt at blive fortrolig med CNC PILOTfunktionerne.
Afstemt til CNC PILOT 4290 tilbyder HEIDENHAIN softwarepakken
DataPilot 4290 for PCère. DataPilotèn er egnet til maskinværkstedet,
mesterkontoret, arbejdsforberedelsen og for uddannelse.
Forudset anvendelsesområde
CNC PILOT 4290 svarer til klasse A iflg. EN 55022 og er hovedsageligt
forudset til brug i industrielle omgivelser.
5
Indhold
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
Introduktion og grundlag
Anvisninger for betjening
Manuel styring og automatisk drift
DIN-programmering
Grafisk simulering
TURN PLUS
Parametre
Driftsmiddel
Service og diagnose
Transfer
Tabeller og oversigter
7
1 Introduktion og grundlag ..... 29
1.1 CNC PILOTén ..... 30
Programmering ..... 30
C-aksen ..... 31
Y-aksen ..... 32
Kompletbearbejdning ..... 33
B-aksen ..... 34
1.2 Driftsarterne ..... 35
1.3 Udvidelsestrin (optioner) ..... 37
1.4 Grundlaget ..... 39
Målesystemer og referencemærker ..... 39
Aksebetegnelser og koordinatensystem ..... 40
Maskinhenføringspunkter ..... 40
Absolutte og inkrementale emnepositioner ..... 41
Måleenheder ..... 42
1.5 Værktøjsmål ..... 43
2 Anvisninger for betjening ..... 45
2.1 Betjeningsflade ..... 46
Billedskærmdisplay ..... 46
Betjeningselementer ..... 47
Valg af driftsart ..... 48
Dataindlæsning, Funktionsvalg ..... 48
2.2 Info- og fejlsystem ..... 50
Infosystemet ..... 50
Kontextsensitiv hjælp ..... 52
Direkte fejlmeldinger ..... 52
Fejlvisning ..... 53
Supplerende informationer om fejlmeldinger ..... 54
PLC-display ..... 54
2.3 Datasikring ..... 55
2.4 Forklaring til anvendte begreber ..... 56
3 Manuel styring og automatisk drift ..... 57
3.1 Indkobling, Udkobling, Referencekørsel ..... 58
Indkobling ..... 58
Referencekørsel for alle akser ..... 58
Tippe reference for en enkelt akse ..... 59
Overvågning af EnDat-målesystem ..... 59
Udkobling ..... 60
9
3.2 Driftsart manuel styring ..... 61
Indlæse maskindata ..... 62
M-kommandoer i manuel styring ..... 63
Manuel drejebearbejdning ..... 64
Håndhjul ..... 65
Spindel- og håndretningstaster ..... 65
Slæde- og spindelskift-taste ..... 66
3.3 Værktøj- og spændejerns-tabeller ..... 67
Indretning af værktøjsliste ..... 68
Sammenligne værktøjsliste med NC-program ..... 70
Overtage værktøjsliste fra NC-program ..... 71
Enkle-værktøjer ..... 71
Brugstidsstyring ..... 72
Indretning af spændejernstabel ..... 74
3.4 Indretningsfunktioner ..... 75
Fastlæg værktøjs-vekselpunkt ..... 75
Forskyde emne-nulpunkt ..... 76
Fastlægge beskyttelseszone ..... 77
Indretning af maskinmål ..... 78
Værktøjs opmåling ..... 79
Fremskaffe værktøjskorrektur ..... 80
3.5 Automatikdrift ..... 81
Programvalg ..... 82
Startbloksøgning ..... 84
Påvirke programafviklingen ..... 85
Korrekturer ..... 87
Brugstidsstyring ..... 88
Inspektionsdrift ..... 89
Blokvisning, variabeludlæsning ..... 93
Grafisk visning ..... 94
Mechatronisk pinoldok ..... 95
Status postprocesmåling ..... 96
3.6 Maskindisplay ..... 97
Omskifte display ..... 97
Displayelementer ..... 97
3.7 Belastningsovervågning ..... 100
Arbejde med belastningsovervågning ..... 101
Referencebearbejdning ..... 102
Produktion under belastningsüovervågning ..... 103
Editere grænseværdier ..... 103
Analysere referencebearbejdning ..... 104
Parameter for belastningsovervågning ..... 105
10
4 DIN-programmering ..... 107
4.1 DIN-programmering ..... 108
Introduktion ..... 108
DIN PLUS billedskærm ..... 109
Lineær- og rundakser ..... 110
Måleenheder ..... 111
Elementer i DIN-programmet ..... 111
4.2 Anvisninger for programmering ..... 113
Konfigurering af DIN-editoren ..... 113
Parallel-editering ..... 114
Vælg undermenu, cursor positioneres ..... 114
NC-blokke anlægge, ændre og slette ..... 115
Søgefunktioner ..... 116
Ført eller fri editering ..... 117
Geometri- og bearbejdningskommandoer ..... 117
Konturprogrammering ..... 118
G-funktionsliste ..... 120
Adresseparameter ..... 120
Værktøjsprogrammering ..... 121
Underprogrammer, expertprogrammer ..... 122
NC–programoversættelse ..... 122
Bearbejdningscykler ..... 123
4.3 DIN PLUS editoren ..... 124
Oversigt "hovedmenu“ ..... 124
Oversigt "geometrimenu“ ..... 125
Oversigt "bearbejdningsmenu“ ..... 126
Nyt NC-program ..... 127
NC–programstyring ..... 128
Grafikvindue ..... 129
Råemneprogrammering ..... 130
Bloknummerering ..... 130
Programmere "anvisninger“ ..... 131
Blokmenu ..... 133
11
4.4 Programafsnit-kendetegn ..... 135
Afsnit PROGRAMHOVED ..... 136
Afsnit REVOLVER ..... 137
Afsnit SPÆNDEJERN ..... 142
Afsnit KONTUR ..... 143
Afsnit RÅEMNE ..... 143
Afsnit FÆRDIGDEL ..... 143
Afsnit HJÆLPEKONTUR ..... 144
Afsnit ENDEFLADE ..... 144
Afsnit BAGFLADE ..... 144
Afsnit CYLINDER ..... 144
Afsnit BEARBEJDNING ..... 144
Kendetegn SLUT ..... 144
Anvisning TILORDNING $.. ..... 144
Afsnit UNDERPROGRAM ..... 145
Kendetegn RETURN ..... 145
Kendetegn CONST ..... 145
4.5 Råemnebeskrivelse ..... 146
Fødeemne cylinder/rør G20-Geo ..... 146
Støbt emne G21-Geo ..... 146
4.6 Grundelement for drejekonturen ..... 147
Startpunkt drejekontur G0–Geo ..... 147
Strækning drejekontur G1–Geo ..... 147
Cirkelbuer drejekontur G2-/G3-Geo ..... 148
Cirkelbuer drejekontur G12-/G13-Geo ..... 150
4.7 Formelement drejekontur ..... 152
Indstikning (standard) G22–Geo ..... 152
Indstikning (generel) G23–Geo ..... 153
Gevind med frigang G24–Geo ..... 155
Frigangskontur G25-Geo ..... 156
Gevind (standard) G34–Geo ..... 159
Gevind (generel) G37–Geo ..... 160
Boring (centrisk) G49–Geo ..... 162
4.8 Attribute for konturbeskrivelse ..... 163
Præcisstop ..... 164
Ruhedsdybde G10-Geo ..... 164
Tilspændingsreducering G38-Geo ..... 165
Attribute for overlapningselementer G39-Geo ..... 165
Overmål blokvis G52-Geo ..... 166
Tilspænding pr. omdrejning G95-Geo ..... 166
Additiv korrektur G149-Geo ..... 167
4.9 C-aksekonturer – grundlaget ..... 168
Stedet for fræsekonturen ..... 168
Cirkulært mønster med cirkulære noter ..... 169
12
4.10 Ende-/bagfladekonturer ..... 172
Startpunkt ende-/bagfladekontur G100-Geo ..... 172
Strækning ende-/bagfladekontur G101-Geo ..... 172
Cirkelbuer ende-/bagfladekontur G102-/G103-Geo ..... 173
Boring ende-/bagflade G300-Geo ..... 174
Lineær not ende-/bagflade G301-geo ..... 175
Cirkulær not ende-/bagflade G302- /G303-Geo ..... 175
Helcirkel ende-/bagflade G304-Geo ..... 176
Firkant ende-/bagflade G305-Geo ..... 176
Regelmæssig mangekant ende-/bagflade G307-Geo ..... 177
Mønster lineær ende-/bagflade G401-Geo ..... 177
Mønster cirkulært ende-/bagflade G402-Geo ..... 178
4.11 Cylinderfladekonturer ..... 179
Startpunkt cylinderfladekontur G110-Geo ..... 179
Strækning cylinderfladekontur G111-Geo ..... 179
Cirkelbuer cylinderfladekontur G112-/G113-geo ..... 180
Boring cylinderflade G310-Geo ..... 181
Lineær not cylinderflade G311-Geo ..... 182
Cirkulær not cylinderflade G312-/G313-Geo ..... 182
Helcirkel cylinderflade G314-Geo ..... 183
Firkant cylinderflade G315-Geo ..... 183
Regelmæssig mangekant cylinderflade G317-Geo ..... 184
Mønster lineær cylinderflade G411-Geo ..... 185
Mønster cirkulær cylinderflade G412-Geo ..... 186
4.12 Positionere værktøj ..... 187
Ilgang G0 ..... 187
Værktøjs-vekselpunkt G14 ..... 187
Ilgang i maskinkoordinater G701 ..... 188
4.13 Enkle liniære- og cirkulære bevægelser ..... 189
Lineærbevægelse G1 ..... 189
Cirkulærbevægelse G2/G3 ..... 190
Cirkulærbevægelse G12/G13 ..... 191
4.14 Tilspænding, omdr.tal ..... 192
Omdr.talbegrænsning G26 ..... 192
Acceleration (Slope) G48 ..... 192
Afbrudt tilspænding G64 ..... 193
Minuttilspænding rundakser G192 ..... 193
Tilspænding pr. tand Gx93 ..... 194
Tilspænding konstant G94 (minuttilspænding) ..... 194
Tilspænding pr. omdrejning Gx95 ..... 194
Konstant snithastighed Gx96 ..... 195
Omdrejningstal Gx97 ..... 195
4.15 Skær- og fræserradiuskompensation ..... 196
G40: Udkoble SRK, FRK ..... 197
G41/G42: Indkoble SRK, FRK ..... 197
13
4.16 Nulpunkt-forskydninger ..... 198
Nulpunkt-forskydning G51 ..... 199
Parameterafhængig nulpunkt-forskydning G53, G54, G55 ..... 199
Nulpunkt-forskydning additiv G56 ..... 200
Nulpunkt-forskydning absolut G59 ..... 201
Tilbageslå kontur G121 ..... 202
4.17 Overmål ..... 204
Udkoble overmål G50 ..... 204
Overmål akseparallelt G57 ..... 204
Overmål konturparallel (ækvidistant) G58 ..... 205
4.18 Sikkerhedsafstande ..... 206
Sikkerhedsafstand G47 ..... 206
Sikkerhedsafstand G147 ..... 206
4.19 Værktøjer, korrekturer ..... 207
Indveksle værktøj – T ..... 207
(Skift af) skærkorrektur G148 ..... 208
Additiv korrektur G149 ..... 209
Omregning af højre værktøjsspids G150
Omregning af venstre værktøjsspids G151 ..... 210
Kæder af værktøjsmål G710 ..... 211
4.20 Konturhenførte drejecykler ..... 212
Arbejde med konturhenførte cykler ..... 212
Skrubning på langs G810 ..... 212
Plan-skrubning G820 ..... 215
Konturparallel-skrubning G830 ..... 218
Konturparallel med neutralt vrkt. G835 ..... 220
Indstikning G860 ..... 222
Indstikcyklus G866 ..... 224
Stikdrejecyklus G869 ..... 225
Sletfræsning af kontur G890 ..... 228
4.21 Simple drejecykler ..... 231
Cyklusende G80 ..... 231
Simpel drejning på langs G81 ..... 231
Simpel plandrejning G82 ..... 232
Konturgentagelsescyklus G83 ..... 234
Cyklus frigang G85 ..... 235
Indstikning G86 ..... 236
Cyklus radius G87 ..... 238
Cyklus fase G88 ..... 238
4.22 Gevindcykler ..... 239
Gevindomskifter G933 ..... 239
Gevindcyklus G31 ..... 240
Simpel gevindcyklus G32 ..... 242
Envejs-gevind G33 ..... 244
14
4.23 Borecykler ..... 246
Borecyklus G71 ..... 246
Udboring, undersænkning G72 ..... 248
Gevindboring G73 ..... 249
Gevindboring G36 ..... 250
Dybhulboring G74 ..... 251
4.24 C-akse- kommandoer ..... 254
Vælg C-akse G119 ..... 254
Referencediameter G120 ..... 254
Nulpunkt-forskydning C-akse G152 ..... 255
Normering af C-akse G153 ..... 255
4.25 Ende-/bagfladebearbejdning ..... 256
Ilgang ende-/bagflade G100 ..... 256
Lineær ende-/bagflade G101 ..... 257
Cirkelbuer ende-/bagflade G102/G103 ..... 258
4.26 Cylinderfladebearbejdning ..... 259
Ilgang cylinderflade G110 ..... 259
Lineær cylinderflade G111 ..... 260
Cirkular cylinderflade G112/G113 ..... 261
4.27 Fræsecykler ..... 262
Konturfræsning G840 – grundlaget ..... 262
Lommefræsning skrubning G845 – grundlaget ..... 270
Lommefræsning sletfræse G846 ..... 276
Gevindfræsning aksial G799 ..... 278
Gravere på endeflade G801 ..... 279
Gravere på cylinderflade G802 ..... 280
Gravere tegntabel ..... 280
4.28 Tilordning, synkronisering, emneoverdragelse ..... 282
Konvertering og spejling G30 ..... 282
Spindel med emne G98 ..... 283
Emnegruppe G99 ..... 284
Ensidig synkronisering G62 ..... 284
Fastlæg cynkronmærke G162 ..... 285
Synkronstart af strækninger G63 ..... 285
Synkronfunktion M97 ..... 286
Spindelsynkronisering G720 ..... 286
C-vinkelforskydning G905 ..... 287
Registrere vinkelforskydning ved spindelsynkronløb G906 ..... 288
Kørsel til fastanslag G916 ..... 288
Afstikkekontrol ved hjælp af slæbefejlsovervågning G917 ..... 291
Afstikkekontrol ved hjælp af spindelovervågning G991 ..... 292
Værdier for afstikkekontrol G992 ..... 293
15
4.29 Konturefterføring ..... 294
Konturefterføring sikre/indlæse G702 ..... 294
Konturefterføring G703 ..... 294
K-default-forgrening G706 ..... 295
4.30 In- og postprocesmåling ..... 296
Inprocesmåling ..... 296
Postprocesmåling G915 ..... 298
4.31 Belastningsovervågning ..... 300
Grundlaget for belastningsovervågning ..... 300
Fastlægge overvågningszone G995 ..... 301
Arten af belastningsovervågning G996 ..... 301
4.32 Specielle G-funktioner ..... 302
Dvæletid G4 ..... 302
Præcisstop G7 ..... 302
Præcisstop ud G8 ..... 302
Præcisstop G9 ..... 302
Køre med rundakse G15 ..... 303
Udkoble beskyttelseszone G60 ..... 303
Spændejern i simuleringen G65 ..... 304
Aggregat-position G66 ..... 305
Vente på tidspunktet G204 ..... 305
Aktualisere Soll-værdier G717 ..... 305
Udkøre slæbefejl G718 ..... 306
Akt.-værdier i variable G901 ..... 306
Nulpunkt-forskydning i variable G902 ..... 306
Slæbefejl i variable G903 ..... 306
Omdr.talovervågning blokvis fra G907 ..... 306
Tilspændingsoverlejring 100 % G908 ..... 307
Fortolkningsstop G909 ..... 307
Forstyring G918 ..... 307
Spindeloverride 100% G919 ..... 307
Deaktivere nulpunkt-forskydninger G920 ..... 308
Nulpunkt-forskydninger, værktøjslængder deaktivere G921 ..... 308
T-nummer internt G940 ..... 308
Overdrage magasinplads-korrekturer G941 ..... 309
Slæbefejlsgrænse G975 ..... 309
Aktivere nulpunkt-forskydninger G980 ..... 309
Nulpunkt-forskydninger, værktøjslængder aktivere G981 ..... 310
Pinolovervågning G930 ..... 310
Omdr.tal med V-konstant G922 ..... 311
16
4.33 Dataindlæsning, dataudlæsning ..... 312
Udlæsevindue for #-variable "WINDOW“ ..... 312
Indlæsning af #-variable "INPUT“ ..... 312
Udlæsning af #-variable "PRINT“ ..... 313
V-variable simulere ..... 313
Udlæsevindue for V-variable "WINDOWA“ ..... 313
Indlæsning af V-variable "INPUTA“ ..... 314
Udlæsning af V-variablen "PRINTA“ ..... 314
4.34 Variabelprogrammering ..... 315
#-variable ..... 316
V-variable ..... 318
4.35 Betinget blokudførelse ..... 322
Programforgrening "IF..THEN..ELSE..ENDIF“ ..... 322
Programgentagelse "WHILE..ENDWHILE“ ..... 323
SWITCH..CASE – programforgrening ..... 324
Udblændeplan /.. ..... 326
Slædekendetegn $.. ..... 326
4.36 Underprogrammer ..... 327
Underprogramkald: L"xx" V1 ..... 327
Dialog med UP-kald ..... 328
Hjælpebilleder for UP-kald ..... 329
4.37 M-komandoer ..... 330
M-kommandoer for styring af programafviklingen ..... 330
Maskinkommandoer ..... 331
4.38 Drejebænke med flere slæder ..... 332
Flerslæde-programmering ..... 332
Programafvikling ..... 334
Positionere brille ..... 334
Medkørende brille ..... 336
To slæder arbejder samtidigt ..... 338
To slæder arbejder efter hinanden ..... 340
Bearbejdning med fire-akse-cyklus ..... 342
4.39 Kompletbearbejdning ..... 344
Grundlaget for kompletbearbejdning ..... 344
Programmering af kompletbearbejdning ..... 345
Kompletbearbejdning med modspindel ..... 346
Kompletbearbejdning med én spindel ..... 349
4.40 DIN PLUS programeksempel ..... 351
Eksempel underprogram med konturgentagelser ..... 351
17
4.41 DIN PLUS forlæg ..... 354
Startforlægget ..... 354
Strukturforlægèt ..... 354
Opbygning af et strukturforlæg ..... 355
Overdrageparameter med strukturforlæg ..... 355
Editere strukturforlæg. ..... 356
Hjælpebilleder for strukturforlæg ..... 356
Forlægsmenuen ..... 356
Eksempel på et forlæg ..... 357
4.42 Sammenhæng mellem geometriog bearbejdningskommandoer ..... 359
Drejebearbejdning ..... 359
C-aksebearbejdning – ende-/bagflade ..... 360
C-aksebearbejdning – cylinderflade ..... 360
5 TURN PLUS ..... 361
5.1 Driftsart TURN PLUS ..... 362
TURN PLUS konceptet ..... 362
TURN PLUS filer ..... 363
TURN PLUS programstyring ..... 363
Brugsanvisninger ..... 364
5.2 Programhoved ..... 365
Generere strukturprogrammer med TURN PLUS ..... 366
5.3 Emnebeskrivelse ..... 368
Indlæsning af råemnekontur ..... 368
Indlæsning af færdigdelkontur ..... 369
Overlappe formelementer ..... 370
Integrere overlejringselementer ..... 371
Indlæsning af C-aksekonturer ..... 372
5.4 Råemnekonturer ..... 374
Stang ..... 374
Rør. ..... 374
Støbeemne (eller smedeemne) ..... 375
5.5 Færdigdelkontur ..... 376
Anvisninger for konturdefinition ..... 376
Startpunkt for konturen ..... 376
Lineærelementer ..... 377
Cirkulærelement ..... 378
18
5.6 Formelementer ..... 380
Fase ..... 380
Runding ..... 380
Frigang form E ..... 381
Frigang form F ..... 381
Frigang form G ..... 381
Frigang form H ..... 382
Frigang form K ..... 382
Frigang form U ..... 382
Indstikning generel ..... 383
Indstikning form D (tætningsring) ..... 384
Fridrejning (form FD) ..... 385
Indstikning form S (Sikringsring) ..... 385
Gevind ..... 386
(Centrisk) Boring ..... 387
5.7 Overlapningselementer ..... 390
Cirkelbuer ..... 390
Kile/afrundet cirkel ..... 390
Ponton ..... 391
Lineær overlapning ..... 391
cirkulær overlapning ..... 392
19
5.8 C-aksekonturer ..... 393
Stedet for en endeeller bagfladekontur ..... 393
Stedet for en cylinderfladekontur ..... 393
Fræsedybde ..... 393
Opmåling ved C-aksekonturer ..... 394
Ende- eller bagflade: Startpunkt ..... 394
Ende- eller bagflade: Lineærelement ..... 395
Ende- eller bagflade: Cirkulærelement ..... 396
Ende- eller bagflade: Enkeltboring ..... 398
Ende- eller bagflade: Cirkel (helcirkel) ..... 400
Ende- eller bagflade: Firkant ..... 401
Ende- eller bagflade: Mangekant ..... 402
Ende- eller bagflade: Lineær not ..... 403
Ende- eller bagflade: Cirkulær not ..... 404
Ende- eller bagflade: Lineært hul- eller figurmønster ..... 405
Ende- eller bagflade: Cirkulært hul- eller figurmønster ..... 406
Cylinderflade: Startpunkt ..... 407
Cylinderflade: Lineærelement ..... 408
Cylinderflade: Cirkulærelement ..... 409
Cylinderflade: Enkeltboring ..... 410
Cylinderflade: Cirkel (helcirkel) ..... 412
Cylinderflade: Firkant ..... 413
Cylinderflade: Mangekant ..... 414
Cylinderflade: Lineær not ..... 415
Cylinderflade: Cirkulær not ..... 416
Cylinderflade: Lineært hul- eller figurmønster ..... 417
Cylinderflade: Cirkulært hul- eller figurmønster ..... 418
5.9 Hjælpefunktioner ..... 419
Uløste konturelementer ..... 419
Udvælgelser ..... 420
Nulpunkt-forskydning ..... 424
Duplikere konturafsnit lineært ..... 424
Duplikere konturafsnit cirkulært ..... 425
Duplikere konturafsnit ved spejling ..... 425
Lommeregner ..... 426
Digitalisering ..... 427
Kontrollere konturelementer (Inspektor) ..... 428
Fejlmeldinger ..... 429
5.10 Importere DXF-konturer ..... 430
Grundlaget for DXF-import ..... 430
Konfigurering af DXF-import ..... 431
DXF-import ..... 432
20
5.11 Manipulering med konturer ..... 433
Ændre råemnekontur ..... 433
Slette konturelementer ..... 434
Ændre kontur- eller formelement ..... 434
Indføje kontur eller konturelement ..... 435
Lukke kontur ..... 436
Opløse kontur ..... 436
Trimme – lineærelement ..... 437
Trimme – længde af konturen ..... 438
Trimme – radius til en cirkelbue ..... 438
Trimme – Diameter for et lineærelement ..... 439
Transformationer – grundlaget ..... 439
Transformationer – forskyde ..... 440
Transformationer – dreje ..... 440
Transformationer – spejle ..... 441
Transformationer – invertere ..... 441
5.12 Tilordne attribute ..... 442
Råemne-attribute ..... 442
Attribut "overmål“ ..... 443
Attribut "tilspænding“ ..... 444
Attribut "ruhedsdybde“ ..... 444
Attribut "additiv korrektur“ ..... 445
Bearbejdningsattribut "måling“ ..... 445
Bearbejdningsattribut "gevinddrejning“ ..... 446
Bearbejdningsattribut "boring – udkørselsplan“ ..... 447
Bearbeitungsattribut "borkombinationer“ ..... 447
Bearbeitungsattribut "fræse kontur“ ..... 448
Bearbeitungsattribut "fræse flade“ ..... 449
Bearbeitungsattribut "afgratning“ ..... 450
Bearbejdningsattribut "gravere“ ..... 451
Bearbejdningsattribut „Præcisstop“ ..... 451
Bearbejdningsattribut „Skillepunkt“ ..... 452
Attribut "ikke bearbejde“ ..... 452
Slette bearbejdningsattribute ..... 453
21
5.13 Klargøring ..... 454
Klargøring – grundlaget ..... 454
Opspænding på spindelside ..... 455
Opspænding på pinoldokside ..... 455
Fastlægge snitbegrænsning ..... 456
Slette spændeplan ..... 456
Omspænde – standardbearbejdning ..... 457
Omspænde – 1. Opspænde efter 2. opspænding ..... 458
Parameter to-, tre- eller fire-bakkepatron ..... 461
Parameter spændetangspatron ..... 462
Parameter endeflademedbringer ("uden patron“) ..... 462
Parameter endesidemedbringer i spændbakker ("trebakkepatron indirekte“) ..... 463
Indretning og styring af værktøjsliste ..... 463
22
5.14 Interaktiv arbejdsplangenerering (IAG) ..... 467
En arbejdsplan er til rådighed ..... 468
Generere en arbejdsblok ..... 469
Værktøjskald ..... 470
Snitdata ..... 470
Cyklus-specifikation ..... 471
Oversigt: Bearbejdningsart skrubning ..... 472
Skrubning på langs (G810) ..... 474
Skrubbe plan G820 ..... 475
Konturparallel-skrubning (G830) ..... 476
Restskrubning – på langs ..... 477
Restskrubning - plan ..... 478
Restskrubning – konturparallel ..... 479
Skrubbe udfræsning – neutralt vrkt. (G835) ..... 480
Oversigt: Bearbejdningsart stikning ..... 481
Konturstikning radial/aksial (G860) ..... 482
Indstikning radial/aksial (G866) ..... 483
Stikdrejning radial/aksial (G869) ..... 484
Afstikning ..... 486
Afstikning og emneoverdragelse ..... 487
Oversigt: Bearbejdningsart boring ..... 490
Centrisk forboring (G74) ..... 491
Centrering, undersænkning (G72) ..... 492
Boring, Reifning, Dybhulboring ..... 493
Gevindboring ..... 494
Bearbejdningsart sletfræse () ..... 495
Sletfræse – pasningsdrejning ..... 498
Sletfræse – frigang ..... 498
Bearbejdningsart gevind (G31) ..... 499
Oversigt: Bearbejdningsart fræsning ..... 499
Konturfræsning – skrubbe/slette (G840) ..... 501
Afgrate (G840) ..... 503
Gravere (G840) ..... 504
Lomme fræsning – skrubbe/sletfræse (G845/G846) ..... 505
Specialbearbejdning (SB) ..... 506
5.15 Automatisk arbejdsplangenerering (AAG) ..... 508
Genere arbejdsplan ..... 508
Bearbejdningsfølge – grundlaget ..... 509
Editere og styre bearbejdningsfølge ..... 510
Oversigt over bearbejdningsfølgerne ..... 512
5.16 Kontrolgrafik ..... 521
Tilpasse billedudsnit (lup) ..... 521
Styre kontrolgrafik ..... 522
23
5.17 Konfigurere TURN PLUS ..... 523
Generelle indstillinger ..... 523
Konfigurere vindue (billeder) ..... 524
Konfigurere kontrolgrafik ..... 524
Indstille koordinatsystem ..... 525
5.18 Bearbejdningsanvisninger ..... 526
Værktøjsvalg, revolverbestykning ..... 526
Konturstikning, stikdrejning ..... 527
Boring ..... 527
Snitværdier, kølemiddel ..... 527
Udfræse ..... 528
Indvendige konturer ..... 529
Boring ..... 530
Akselbearbejdning ..... 531
Flerslædemaskiner ..... 533
Kompletbearbejdning ..... 534
5.19 Eksempel ..... 536
Anlægge program ..... 536
Råemne definering ..... 537
Definere grundkontur ..... 537
Definere formelement ..... 538
Klargøre, opspænde emne ..... 539
Fremstille og gemme arbejdsplan ..... 539
5 Grafisk simulering ..... 541
5.1 Driftsart simulering ..... 542
Billedskærmopdeling, softkeys ..... 543
Fremstillingselementer ..... 544
Display ..... 544
Nulpunkt-forskydninger ..... 546
Vejfremstilling ..... 547
Simuleringsvindue ..... 548
Indstille simuleringsvindue ..... 549
Konfigurere simulering ..... 550
Tilpasse billedudsnit (lup) ..... 551
Fejl og advarsler ..... 552
Aktivere simulering ..... 552
Simuleringsmodus ..... 553
5.2 Kontur-simulering ..... 554
Funktioner for kontur-simulering ..... 554
Kontur-opmåling ..... 555
24
5.3 Bearbejdnings-simulering ..... 556
Kontrollere bearbejdning af emnet ..... 556
Beskyttelseszone- og endekontakt-overvågning (bearbejdnings-simulering) ..... 557
Dynamisk endekontakt-overvågning ..... 557
Kontrollere kontur ..... 558
Sikre den genererede kontur ..... 558
Vise skær-referencepunkt ..... 559
5.4 Bevægelses-simulering ..... 560
Simulering i "sand tid" ..... 560
Beskyttelseszone- og endekontakt-overvågning (bevægelsess-simulering) ..... 561
Kontrollere kontur ..... 562
5.5 3D-billede ..... 563
Påvirke 3D-fremstilling ..... 563
5.6 Debug-funktioner ..... 564
Simulering med startblok ..... 564
Vise variable ..... 565
Editere variable ..... 566
5.7 Kontrollere flerkanal-programmer ..... 567
5.8 Tidsberegning, synkronpunktanalyse ..... 568
Tidsberegning ..... 568
Synkronpunktanalyse ..... 568
6 Parametre ..... 571
6.1 Driftsart parametre ..... 572
6.2 Editere parametre ..... 573
Aktuelle paramertre ..... 573
Parameterlister ..... 573
Editere konfigurerings-parameter ..... 574
6.3 Maskin-parametre (MP) ..... 575
Generelle maskin-parametre ..... 575
Maskin-parametre for slæder ..... 576
Maskin-parametre for spindler ..... 577
Maskin-parametre for C-akser ..... 578
Maskin-parametre for liniærakser ..... 579
6.4 Styrings-parametre ..... 581
Generelle styrings-parametre ..... 581
Styrings-parameter for simuleringen ..... 583
Styrings-parametre for maskindisplays ..... 584
6.5 Indretnings-parametre ..... 587
25
6.6 Bearbejdnings-parametre ..... 589
1 – Global færdigdelparameter ..... 589
2 – Globale teknologiparametre ..... 590
3 - Centrisk forboring ..... 592
4 – Skrubbe ..... 595
5 – Sletfræse ..... 598
6 – Ind- og konturstikninger ..... 601
7 – Gevinddrejning ..... 603
8 – Måle ..... 604
9 – Boring ..... 604
10 – Fräse ..... 606
Belastningsovervågning ..... 607
20 – Drejeretning for bagfladebearbejdning ..... 608
21 – Programnavn for experten ..... 609
22 – Rækkefølge værktøjsvalg ..... 609
23 – forlægsstyring ..... 610
24 – Programnavn for omspænde-eksperten ..... 610
7 Driftsmiddel ..... 611
7.1 Værktøjs-databank ..... 612
Værktøjs-editor ..... 612
Oversigt værktøjstyper ..... 616
Værktøjsparametre ..... 618
Værktøjsholder, værktøjsoptager ..... 628
7.2 Spændejerns-databank ..... 632
Spændejerns-editor ..... 632
Spændejernslisten ..... 633
Spændejernsdata ..... 634
7.3 Teknologi-databank ..... 645
Editere teknilogidata ..... 646
Snitværdi-tabellen ..... 647
8 Service og diagnose ..... 649
8.1 Driftsart service ..... 650
8.2 Service-funktioner ..... 651
Brugerberettigelse ..... 651
System-service ..... 652
Fastordlisten ..... 653
8.3 Eftersynssystem ..... 654
Eftersynsterminer og eftersynstidsrum ..... 655
Vis eftersynsforholdsregler ..... 656
26
8.4 Diagnose ..... 659
Informationer og display ..... 659
Logfiles, netværks-indstillinger ..... 660
Software-update ..... 661
9 Transfer ..... 663
9.1 Driftsart transfer ..... 664
Oversigt over overførselsprocedurer ..... 665
Konfigurere windows-netværk ..... 667
Konfigurere serielle interface eller "printer“ ..... 670
9.2 Dataoverførsel ..... 672
Frigivelse, filtyper ..... 672
Anvisninger for betjening ..... 673
Sende og modtage filer ..... 675
9.3 Parametre og driftsmidler ..... 678
Sende parametre/driftsmidler ..... 679
Indlæse parametre/driftsmidler ..... 680
Fremstille/indlæse datasikring ..... 681
Sortere parameter-, driftsmiddeleller backup-filer ..... 683
9.4 Fil-organisering ..... 684
Grundlaget for fil-organisering ..... 684
Styre filer ..... 685
10 Tabeller og oversigter ..... 687
10.1 Frigangs- og gevind-parametre ..... 688
Frigangs-parametre DIN 76 ..... 688
Frigangs-parametre DIN 509 E ..... 690
Frigangs-parametre DIN 509 E ..... 690
Gevind-parametre ..... 691
Gevindstigning ..... 692
10.2 Stikforbindelser og tilslutningskabler for datainterface ..... 698
Interface V.24/RS-232-C HEIDEHAIN-apparater ..... 698
Fremmed udstyr ..... 699
Interface V.11/RS-422 ..... 700
Ethernet-interface RJ45-hun ..... 700
10.3 Tekniske informationer ..... 701
Tekniske data ..... 701
Tilbehør ..... 702
Brugerfunktioner ..... 702
Afsnitskendetegn ..... 721
Oversigt G-kommandoer KONTUR ..... 722
G-kommandoer for drejekonturer ..... 722
G-kommandoer for C-aksekonturer ..... 722
G-kommandoer for Y-aksekonturer ..... 723
27
Oversigt G-kommandoer BEARBEJDNING ..... 724
G-kommandoer for drejebearbejdning ..... 724
Cykler for drejebearbejdning ..... 725
Synkroniseringskommandoer ..... 726
C-aksebearbejdning ..... 726
Variabelprogrammering, programforgrening ..... 727
Målefunktioner, belastningsovervågning ..... 727
Specielle G-funktioner ..... 728
B- og Y-aksebearbejdning ..... 729
28
Introduktion og
grundlag
29
1.1 CNC PILOTén
1.1 CNC PILOTén
CNC PILOTén er en banestyring for komplekse drejebænke og
drejecentre. Styringen udfører ud over dreje-bearbejdninger også
boreog fræse-bearbejdninger. Med C-, Y- og B-akser er boreog
fræse-bearbejdninger på endeog bagflade, cylinderflade og skråt i
rummet liggende planer mulig. Som hidtil understøtter CNC PILOTèn
kompletbearbejdningen.
CNC PILOTén styrer indtil seks slæder, fire spindler, to C-akser, én Bakse og et pladsorienteret værktøjsmagasin. Styringen kan bearbejde
indtil fire emner samtidigt.
Programmering
Afhængig af delspektrum og afhængig af Deres organisation vælger
De den for Dem gunstigste form for programmering.
I TURN PLUS beskriver De rå- og færdigdelkonturen for Deres emne
grafisk interaktivt. Derefter kalder De den automatiske arbejdsplangenerering (AAG) og modtager NC-programmet fuldautomatisk "pr.
knap-tryk" Alternativt står den interaktive arbejdsplan-generering (IAG)
til rådighed. Med IAG bestemmer De rækkefølgen for bearbejdningen,
gennemfører værktøjsvalg og influerer på teknologien af
bearbejdningen.
Alle arbejdsskridt bliver vist i kontrolgrafikken og kan straks korrigeres.
Resultatet af programfremstillingen med TURN PLUS er et
struktureret DIN PLUS program.
TURN PLUS minimerer indlæsningerne – men forudsætter
beskrivelsen af værktøjerne og snitdata.
Genererer TURN PLUS på grund af de teknologiske krav ikke det
optimale NC-program eller står hos Dem reduceringen af
fremstillingstiden i forgrunden, programmerer De NC-programmet i
DIN PLUS eller optimerer det af TURN PLUS genererede DIN PLUS
program.
I DIN PLUS bliver først rå- og færdigdelkonturen for emnet beskrevet.
Herved beregner den "forenklede geometri-programmering" ikke
målsatte koordinater, når eksempelvis tegningen ikke er NC-korrekt.
Herefter programmerer De emnebearbejdningen med effektive
bearbejdningscykler.
Såvel TURN PLUS, som også DIN PLUS understøtter bearbejdninger
med C- eller Y-akse og kompletbearbejdningen. For arbejdet med Baksen står DIN PLUS-cykler til rådighed.
Alternativt bearbejder De i DIN PLUS emnet med lineær- og
cirkulærbevægelser og enkle drejecykler, som i den sædvanlige DINprogrammering.
30
1.1 CNC PILOTén
I den grafiske simulering kontrollerer De NC-programmet under
realistiske betingelser. CNC PILOTén tilgodeser bearbejdningen af ind
til fire emner i arbejdsrummet. Herved fremstiller simuleringen rå- og
færdigdele, spændemidler og værktøjer i det rette størrelsesforhold.
Ved arbejde med den svingede B-akse bliver bearbejdningsplanet
ligeledes fremstillet transformeret. Så ser De boringer eller
fræsekonturer der skal bearbejdes uden forvridning.
Programmeringen og testen af NC-programmet foretager De direkte
på maskinen - også parallelt med produktionen.
Uafhængig heraf, om De fremstiller enkle eller komplekse dele,
fremstiller enkeltdele, fremstiller en serie eller fremstiller en stor serie,
tilbyder CNC PILOTèn altid den rigtige støtte.
C-aksen
Med C-akse fremstiller De bore og fræsebearbejdninger på endeog
bagflade såvel som på cylinderflader.
Med brugen af C-aksen interpolerer en akse liniært eller cirkulært i det
forudgivne bearbejdningsplan med spindelen, medens den tredie akse
interpolerer liniært.
CNC PILOTén understøtter NC-programfremstillingen med C-aksen i:
DIN PLUS
TURN PLUS konturdefinition
TURN PLUS arbejdsplanfremstilling
31
1.1 CNC PILOTén
Y-aksen
Med Y-akse fremstiller De bore og fræsebearbejdninger på endeog
bagflade såvel som på cylinderflader.
Med brugen af Y-aksen interpolerer to akser liniært eller cirkulært i det
forudgivne bearbejdningsplan, medens den tredie akse interpolerer
liniært. Hermed kan for eksempel fremstilles noter eller lommer med
plane grundflader og lodrette notrande. Med bestemmelsen forud af
spindelvinklen bestemmer De positionen for fræsekonturen på emnet.
CNC PILOTén understøtter NC-programfremstillingen med Y-aksen i:
DIN PLUS
32
1.1 CNC PILOTén
Kompletbearbejdning
Med funktioner som vinkelsynkron dele-overdragelse med kørende
spindel, kørsel til fastanslag, kontrolleret afstikning og koordinattransformation er såvel en tidsoptimal bearbejdning som også en
enkel programmering garanteret ved kompletbearbejdningen.
Funktionen for kompletbearbejdning står til rådighed i:
DIN PLUS
CNC PILOTén understøtter kompletbearbejdningen for alle gængse
maskinkoncepter.
Eksempel: Drejebænk med
roterende udtageindretning
Transportabel modspindel
Flere spindler, slæder og værktøjsholdere
33
1.1 CNC PILOTén
B-aksen
B-aksen muliggør boreog fræsebearbejdninger på planer der ligger
skråt i rummet. For at garantere en enkel programmering, bliver
koordinatsystemet svinget således, at definitionen på boremønstret
og fræsekonturen sker i YZ-planet. Boringer hhv. fræsning sker så igen
i det transformerede plan.
Ved arbejde på det transformerede plan står værktøjet retvinklet på
planet. Svingvinklen for B-aksen og vinklen for det transformerede
plan er målsat således, at de er identiske.
En yderligere fordel ved B-aksen ligger i den fleksible udnyttelse af
værktøjet ved drejebearbejdninger. Ved svingning af B-aksen og
drejning af værktøjet opnår De værktøjs-stillinger, der muliggør langsog planbearbejdninger hhv. radiale og aksiale bearbejdninger på
hoved- og modspindel med det samme værktøj.
Således reducerer De antallet af nødvendige værktøjer og antallet af
værktøjsskift.
CNC PILOTén understøtter NC-programfremstillingen med B-aksen i
DIN PLUS.
Den grafiske simulation viser bearbejdningen på transformerede
planer i de kendte dreje- und endefladebilleder og yderligere i
"sidebilledet (YZ)“ .
Bruger-håndbog B- og Y-akse
De manuelt styrede- og automatik-funktioner, såvel som
programmeringen og testen af NC-programmer for B- og
Y-akserne er beskrevet i en separat bruger-hånabog..
Henvend Dem til TP TEKNIK A/S hvis De har behov for
denne bruger-håndbog.
34
1.2 Driftsarterne
1.2 Driftsarterne
Driftsarter
Driftsart manuel styring: I "manuel styring" indretter De
maskinen og kører akserne manuelt.
Driftsart automatik: I "automatikdrift“ bliver NCprogrammerne afviklet. De styrer og overvåger
fremstillingen af emnet.
Programmerings-driftsart DIN PLUS: I "DIN PLUS“
fremstiller De strukturerede NC-programmer. De
beskriver først rå- og færdigdelkonturen og
programmerer i tilslutning hertil bearbejdningen af
emnet.
Programmerings-driftsart simulering: "Simuleringen“
fremstiller programmerede konturer, kørselsbevægelser
og afspåningsforløb grafisk. CNC PILOTén tilgodeser
arbejdsruum, værktøjer og spændejern i korrekt
målestok.
Under simuleringen beregner CNC PILOTén hoved- og
bitider for hvert værktøj. Ved drejebænke med flere
slæder understøtter synkronpunktanalysen
optimeringen af NC-programmet.
Programmerings-driftsart TURN PLUS: I "TURN
PLUS“ beskriver De emnekonturen grafisk interaktivt.
Når De så definerer materialet og fastlægger
spændejernet, fremstiller den "automatiske
arbejdsplangenerering“ (AAG) NC-programmet "pr.
knaptryk“. Alternativt fremstiller De arbejdsplanen
grafisk interaktivt (IAG).
Organisations-driftsart parameter: Systemforholdene
for CNC PILOT bliver styret med parametrene. I denne
driftsart indstiller De parametre og tilpasser så styringen
til de givne forhold
Yderligere beskriver De i denne driftsart driftsmidler
(værktøjer og spændejern) og snitværdierne.
35
1.2 Driftsarterne
Driftsarter
Organisations-driftsart Service: I "service“
gennemfører De bruger-log-on for password-beskyttede
funktioner, vælger dialogsprog og foretager
systemindstillinger. Yderligere står diagnosefunktioner
for idriftsættelse og kontrol af systemet til rådighed.
Organisations-driftsart Transfer: I "transfer“ udveksler
De data med andre systemer, organiserer Deres
programmer og gennemfører datasikringen.
Den egentlige "styring" bliver skjult for brugeren Men De skal vide, at
i CNC PILOTén indlæste TURN PLUS- og DIN PLUS-programmer
bliver gemt på den integrerede harddisk. Det har den fordel, at De kan
gemme ekstremt mange programmer.
For dataudveksling og for datasikring står ethernet interfaceét og
USB-lagringsmedier til rådighed. En dataudveksling på basis af det
serielle interface (RS232) er ligeledes mulig.
36
1.3 Udvidelsestrin (optioner)
Maskinfabrikanten konfigurerer CNC PILOTèn svarende til de givne
forhold for drejebænken. Yderligere står de i de følgende beskrevne
optioner til rådighed, med hvilke De kan tilpasse styringen til Deres
behov.
TURN PLUS – basis (Identnummer 354 132-01):
Grafisk interaktiv konturdefinition
Grafisk emnebeskrivelse for råemne og færdigdel.
Geometriprogram for beregning og fremstilling af ikke målsatte
konturpunkter
Enkel indlæsning af normerede formelementer som faser,
rundinger, indstikninger, frigange, gevind eller pasninger
Enkel håndtering af transformationer som forskydning, drejning,
spejling eller kopiering
Grafisk-interaktivt DIN PLUS programgenering
Individuelt valg af bearbejdningsart
Valg af værktøj og fastlæggelse af snitdata
Direkte grafisk kontrol af afspåning
Direkte korrektionsmulighed
Automatisk DIN PLUS programgenerering
Automatisk værktøjsvalg
Automatisk generering af arbejdsplanen
TURN PLUS – udvidelse C-akse (identnummer 354 133-01):
Fremstilling af programmering i billederne: XC-plan (endeflade-/
bagflade) og ZC-plan (cylinderfladeafvikling)
Bore- og figurmønstre; vilkårlige fræsekonturer
Interaktiv eller automatisk generering af arbejdsplan, inklusiv
C-aksebearbejdning
TURN PLUS – udvidelse kompletbearbejdning
(Identnummer 354 134-01):
Omspænde med expertprogram
Interaktiv eller automatisk generering af arbejdsplan, inklusiv
omspænding og bearbejdning på den anden opspænding
TURN PLUS – DXF-import (Identnummer 526 461-01):
Indlæse konturer (råemne- og færdigdelkonturer, fræsekonturer,
konturkæder), som foreligger i DXF-format fra TURN PLUS
DXF-Layer sortere og vælge
Overtage DXF-kontur i TURN PLUS
37
Modspindel – kompletbearbejdning af et emne
Spindel-synkronløb (G720)
Afstikkekontrol (G917, G991, G992)
Kørsel til fastanslag (G916)
Spejling og konvertering (G30)
Inprocesmåling – måling i maskinen
Med kontakt tastsystem
For indretning af værktøjer
For måling af emner
Postprocesmåling – måling på eksterne målepladser
Kobling af måleindretning via RS232-interfacet
Udnyttelse af måleresultatet i NC-programmet
Y-akse (identnummer 354 138-01)
Understøttelse af Y-akse-programmering i DIN PLUS, TURN PLUS
og ved simulering
Fremstilling af programmering i planerne: XY (endeflade-/bagflade)
og YZ-plan (set ovenfra)
DIN PLUS og TURN PLUS: Bore- og figurmønstre; vilkårlige
fræsekonturer
DIN PLUS: Cykler for boreog fræsebearbejdning
TURN PLUS: Interaktiv eller automatisk generering af arbejdsplanet,
inklusiv Y-aksebearbejdning
B-akse (identnummer 589 963-01)
Understøttelse af B-akse-programmering i DIN PLUS og ved
simulering
Koordinatensystemet bliver transformeret til det transformerede
plan, for at beskrive boreog figurmønstre såvel som vilkårlige
fræsekonturer i YZ-planet
Afvikle bearbejdningscykler på transformeret plan
I regelen kan optioner efterudrustes. Sæt Dem herfor i forbindelse
med Deres leverandør.
Den foreliggende beskrivelse tilgodeser alle optioner. Af
denne grund kan der forekomme afvigelser fra den her
beskrevne betjeningsafvikling på Deres maskine, hvis der
på Deres system ikke står en option til rådighed.
38
1.4 Grundlaget
1.4 Grundlaget
Målesystemer og referencemærker
På maskinens akser befinder sig længdemålesystemer, som
registrerer positionerne af slæden hhv. værktøjet. Når De bevæger en
maskinakse, fremstiller det dertilhørende længde- målesystem et
elektrisk signal, med hvilket styringen udregner den nøjagtige Akt.position for maskinaksen.
XMP
Ved en strømafbrydelse går samordningen mellem maskinslædepositionen og den beregnede Akt-position tabt. For at genfremstille
denne samordning, disponerer de inkrementale længdemålesystemer
over referencemærker. Ved overkørsel af et referencemærke får
styringen et signal, som kendetegner et maskinfast henføringspunkt.
Hermed kan CNC PILOTèn genskabe samordningen mellem den Akt.position for den aktuelle maskinpositionen. Ved længdemålesystemer
med afstandskoderede referencemærker skal De kun køre maskinaksen
maximalt 20 mm, ved vinkelmålesystemer kun maximalt 20°.
X (Z,Y)
Ved absolutte måleudstyr bliver efter indkoblingen en absolut
positionsværdi overført til styringen. Hermed er, uden kørsel med
maskinaksen, samordningen mellem Akt.-positionen og maskinslædeposition fremstillet igen direkte efter indkoblingen.
Zref
Xref
M
39
1.4 Grundlaget
Aksebetegnelser og koordinatensystem
Koordinatsystem
Betydningen af koordinaterne X, Y, Z, B, C er fastlagt i DIN 66 217.
Koordinatangivelserne for hoveakserne X, Y og Z henfører sig til
emne-nulpunktet. Vinkelangivelserne for rundakserne B og C henfører
sig til nulpunktet for den pågældende rundakse.
+Y
+X
+B
På drejebænke bliver C-akse-bevægelser realiseret ved drejning af
emnet og B-akse-bevægelser ved svingning af værktøjet (svinghoved).
Aksebetegnelser
+C
Tværslæden bliver betegnet som X-akse og hovedslæden som
Z-akse.
+Z
Alle viste og indlæste X-værdier bliver betragtet som diameter. I
TURN PLUS indstiller De, om X-værdierne gælder som diameter- eller
som radiusværdier.
Drejebænke med Y-akse: Y-aksen står vinkelret på X- og Z-aksen
(kartesisk system).
X+
For kørselsbevægelser gælder::
Bevægelser i + retning går væk fra emnet
Bevægelser i – retning går hen mod emnet
Y+
X
M
Z
Maskinhenføringspunkter
Maskin-nulpunkt
Skæringspunktet for X- og Z-akserne bliver kaldt maskin-nulpunktet.
På en drejebænk er det som regel skæringspunktet for spindelaksen
og spindelfladen. Kendebogstavet er "M“.
Emne-nulpunkt
Ved bearbejdning af et emne er det nemmere, at lægge
henføringspunktet på emnet således, som det er målsat på
emnetegningen. Dette punkt bliver kaldt "emne-nulpunkt"
Kendebogstavet er "W“.
40
Z+
1.4 Grundlaget
Absolutte og inkrementale emnepositioner
Absolutte emnepositioner: Når koordinaterne til en position henfører
sig til emne-nulpunktet, bliver de betegnet som absolutte koordinater.
Alle positioner på et emne er ved deres absolutte koordinater entydigt
fastlagt.
Inkrementale emnepositioner: Inkrementale koordinater henfører
sig til den sidst programmerede position. Inkrementale koordinater
angiver målet mellem den sidste og den derpå følgende position. Alle
positioner på et emne er ved deres inkrementale koordinater entydigt
fastlagt.
Absolutte og inkrementale polarkoordinater: Positionsangivelser
på endeflade- eller cylinderflader kan De indlæse i kartesiske
koordinater eller polarkoordinater.
Ved en målsætning med polarkoordinater er en position på emnet
entydigt fastlagt med en diameter- og en vinkelangivelse.
Absolutte polarkoordinater henfører sig altid til polen og vinkelhenføringsaksen. Inkrementale polarkoordinater henfører sig til den
sidst programmerede position af værktøjet.
41
1.4 Grundlaget
Måleenheder
De programmerer CNC PILOTén enten "metrisk“ eller "i tommer“. For
indlæsning og visning gælder de i tabellen opførte måleenheder.
Mål
metrisk
inch
Koordinater
mm
inch
Længde
mm
inch
Vinkel
Grad
Grad
Omdr.tal
omdr./min.
omdr./min.
Snithastighed
m/min
fod/min
Omdrejningstilspænding
mm/omdr.
tommer/
omdr.
Tilspænding pr. minut
mm/min.
tommer/min.
Acceleration
42
2
m/s
fod/s2
1.5 Værktøjsmål
1.5 Værktøjsmål
CNC PILOT behøver for aksepositioneringen, for beregningen af
skærradiuskorrekturen, for udregning af snitopdelingen ved cykler etc.
angivelser for værktøjerne.
Værktøjslængdemål: De programmerede og viste positionsværdier
henfører sig til afstanden værktøjsspids – emne-nulpunkt.
Systeminternt er dog kun den absolutte position for værktøjsholderen
(slæden) kendt. For fremskaffelse og visning af værktøjsspidspositionen behøver CNC PILOTén målene XE og ZE og for Y-aksebearbejdninger yderligere Y-målet.
Værktøjskorrekturer: Værktøjsskæret slides under afspåningen. For
at udligne slitagen, fører CNC PILOTén korrekturværdier.
Korrekturværdierne bliver adderet til længdemålene.
Skærradiuskompensation (SRK): Drejeværktøjer har på
værktøjsspidsen en radius. Herved fremkommer ved bearbejdningen
af kegler, faser og radier unøjagtigheder, som med
skærradiuskompensationen bliver udlignet.
Programmerede kørselsveje henfører sig til den teoretiske skærspids
S. SRK udregner en ny kørselsvej, der ækvidistant, kompenserer for
denne fejl.
Fræserradiuskompensation (FRK): Ved fræsebearbejdningen er den
udvendige diameter af fræseren målgivende for fremstillingen af
konturen. Uden FRK er fræsermidtpunktet henføringspunktet ved
kørselsvejen. SRK udregner en ny kørselsvej, der ækvidistant,
tilgodeser fræserradius.
43
44
1.5 Værktøjsmål
Anvisninger for
betjening
45
2.1 Betjeningsflade
2.1 Betjeningsflade
Billedskærmdisplay
1
Driftsartlinie: Viser status for driftsarterne.
Den aktive driftsart er vist med mørkegrå baggrund
Programmerings- og organisations-driftsarter:
Den valgte driftsart står til højre ved siden af symbolet.
Yderligere informationer som valgt program, underdriftsart,
etc. bliver vist nedenunder driftsartsymbolet.
2
Menuliste og Pull-down-menuer bruges til funktionsvalg.
3
Arbejdsvindue: Indehold og opdeling er afhængig af driftsarten.
4
Maskindisplay: Viser den aktuelle status for maskinen
(værktøjsposition, cyklus- og spindelsituation, aktivt værktøj,
etc.). Maskindisplayet kan konfigureres.
5
Statuslinie
Simulering, TURN PLUS: Visning af aktuelle indstillinger hhv.
anvisninger for de næste betjeningsskridt.
Andre driftsarter: Visning af den sidste fejlmelding
6
Datofelt og servicelampe
Visning af dato og klokkeslæt
En farvet baggrund signaliserer en fejl eller en PLC-melding.
"Servicelampen“ viser servicetilstanden for maskinen.
7
Softkeyliste: Viser den aktuelle betydning af softkeys.
8
Lodrette softkeyliste: Viser den aktuelle betydning af
softkeyèn. Yderligere informationer: Se maskin-håndbogen.
46
2.1 Betjeningsflade
Betjeningselementer
Betjeningselementer på CNC PILOTén:
Billedskærm med
vandrette og lodrette softkeys: Betydningen bliver vist ovenover
hhv. ved siden af softkeyén.
Ekstra taste 1: Funktion af ESC-tasten
Ekstra taste 2: Funktion af INS-tasten
Ekstra taste 3: PLC-tasten
Betjeningsfelt med
Alfatastatur med integreret 9er-felt
Taster for driftsarts-valg
Touchpad: For cursorpositionering (menu- eller softkeyvalg, valg
af lister, indlæsefelter valg, etc.)
Maskinbetjeningsfelt med
Betjeningselementer for den manuelle og automatiske drift af
drejebænken (cyklustaster, håndretningstaster, etc.)
Håndhjul for præcis positionering i manuel drift
Override-drejeknap for tilspændingsoverlejring
Brugeranvisning for Touchpad: I regelen anvender De touchpadén
alternativt til cursortasten. Tasterne nedenunder touchpads bliver i det
følgende betegnet som venstre hhv. højre musetaste.
Funktionerne og betjeningen af touchpads læner sig op ad musebetjeningen for WINDOWS-systemerne.
Enkelt-klik venstre musetaste eller enkelt-tip på musepad:
Positionerer cursoren i listen eller indlæsevinduet.
Aktiverer menupunkter, softkeys eller kontaktflader.
Dobbelt-klik venstre musetaste eller dobbelt-tip på musepad:
Aktiverer det valgte element i listen (aktiverer indlæsevinduet).
Enkelt-klik højre musetaste:
Svarer til ESC-tasten Forudsætning: ESC-taste er i denne situation
autoriseret (for eksempel et menutrin tilbage).
Samme funktion som venstre musetaste ved valg af softkeys,
eller kontaktfelter.
47
2.1 Betjeningsflade
Valg af driftsart
Taster for valg af driftsart
Driftsart manuel styring
Driftsart automatik
Programmerings-driftsarter
Organisations-driftsarter
I regelen kan De til enhver tid skifte driftsart. I nogle situationer er skift
af driftsart med åbnet dialogbox ikke tilladt I disse tilfælde lukker De
dialogboxen, før De skifter driftsart. Ved et skift bliver driftsarten i den
funktion, i hvilken den blev forladt.
Ved programmerings- og organisations-driftsarter skelner CNC
PILOTén mellem følgende situationer:
Ingen driftsart valgt (ingen indførsel ved siden af driftsartsymbolet):
De vælger den ønskede driftsart pr. menu
Driftsart valgt (bliver vist ved siden af driftsartsymbolet): Funktionen
for denne driftsart står til rådighed:
Indenfor programmerings- hhv. organisations-driftsarter skifter De
driftsarten pr. softkey eller ved tryk gentagne gange på den
relevante driftsarttaste.
Dataindlæsning, Funktionsvalg
Dataindlæsning og dataændringer bliver foretaget i indlæsevinduer.
Indenfor et indlæsevindue er flere indlæsefelter tilordnet. De
positionerer cursoren med touchpad eller med "pil op/ned“ på
indlæsefeltet.
Når cursoren står på indlæsefeltet, kan De indlæse data eller
overskrive eksisterende data. Med "pil til venstre/højre“ stiller De
cursoren på en position indenfor indlæsefeltet, for at slette enkelte
tegn eller udvide indlæsningen. "Pil op/ned“ eller "enter“ afslutter
dataindlæsningen i et indlæsefelt.
Ved nogle dialoger overstiger tallet af indlæsfelter kapaciteten af et
vindue. I disse tilfælde bliver flere indlæsevinduer benyttet. Dette
erkender De ved hjælp af vinduesnummeret i hovedlinien. Med "side
frem/tilbage“ skifter De mellem indlæsevinduerne.
Med et tryk på kontakten "OK” overtager styringen indlæste eller
ændrede data. Alternativt trykker De, uafhængig af cursorpositionen,
INS-tasten, for at overtage dataerne. Kontakten "afbryd” hhv. ESCtasten, kasserer indlæsninger eller ændringer.
48
2.1 Betjeningsflade
Består dialogen af flere indlæsevinduer, bliver dataerne allerede ved
tryk på "side frem/ side tilbage“ overtaget.
Istedet for at vælge "OK- eller afbrydefelt“ , kan De trykke
INS- eller ESC-tasten.
Listeoperationer: DIN PLUS programmer, værktøjslister,
parameterlister etc. bliver fremstillet i listeform. De "navigerer“ med
touchpad eller cursortasten indenfor listen, for at sortere data, vælge
positionen for en dataindlæsning eller elementer for operationer som
slette, kopiere, ændre, etc.
Efter at listepositionen eller listeelementet er valgt, trykker De enter-,
INS- eller DEL-tasten, for at gennemføre operationen.
Menuvalg: De enkelte menupunkter er symbolet for 9er-feltet med
en markeret position stillet foran. Dette felt korresponderer med
cifferblokken. De trykker den "markerede taste“, for at vælge
funktionen.
Funktionsvalget begynder i den vandrette menuliste, så følger pulldown-menuer. I en pull-down-menu trykker De igen den "markerede
taste“. Alternativt vælger De menupunktet med touchpad eller med
"pil op/ned“ og trykker Return.
Softkeys: Betydningen af softkeys er afhængig af den aktuelle
betjeningssituation. CNC PILOTén kendetegner funktionen for
softkeys med symboler eller med stikord.
Bestemte softkeys virker som en "vippekontakt“. Funktionen er
indkoblet, når det tilsvarende felt er koblet "aktiv“ (farvet baggrund).
Indstillingen bliver bibeholdt så længe, indtil De udkobler funktionen.
Kontakter: Eksempler for kontakter: "OK- og afbrydefelt“ for
afslutning af dialogboxen, kontakten for den "udvidede indlæsning“,
etc.
De vælger kontakten pr. cursor og trykker "enter“, eller De vælger
kontakten pr. touchpad og trykker den venstre musetaste.
49
2.2 Info- og fejlsystem
Infosystemet
Infosystemet giver Dem uddrag af bruger-håndbogen "på
billedskærmen“. Toplinien angiver det valgte tema
I regelen får De oplysning om den aktuelle betjeningssituation
(kontexsensitiv hjælp). De vælger infotemaer som følger, når der til en
betjeningssituation ingen kontextsensitive hjælp står til rådighed:
med indholdsfortegnelsen
med index.
med søgefunktionen
Krydshenvisning er markeret i teksten. De klikker på krydshenvisning
pr. touchpad, for at få temaet til at forgrene sig.
Kalde og forlade infosystemet:
U
Kald af infosystem:
U
Forlade infosystem:
Indhold, Index, Søgefunktion: Ved kald åbner infosystemet
"standardvinduet“ (øverste billede). Pr. softkey indkobler De vinduet
"indhold/index“, for at fremskaffe temaer via indholds- eller
indexfortegnelse, eller med søgefunktionen (nederste billede).
Vinduet "indhold/index“:
Softkey aktiv: Vinduet bliver indblændet.
U
U
Softkey ikke aktiv: Vinduet bliver udblændet.
Størrelsen af infovinduet: Pr. softkey skifter De info-vinduet til
"maksimal størrelse“.
Stort vindue eller standardvindue:
Softkey aktiv: Info bliver vist i "stort vindue“.
U
U
50
Softkey ikke aktiv: Info bliver vist i "standard vindue“.
Navigere i infosystemet:
U
Pr. touchpad navigerer De som normalt i Windowssystemer.
Infotemaet overstiger vinduesstørrelsen:
U Med cursortasten "pil op/ned“ og "side frem/tilbage“
navigerer De gennem det viste infotema.
Forudsætning: Cursoren befinder sig i "temavinduetr“
og ikke i vinduet indhold/index.
Skifte cursor:
U Tryk softkeys. Cursor skifter mellem temavinduet og
vinduet indhold/index.
Næste/foregående infotema:
U
Kalde næste tema fra indholdsfortegnelsen.
U
Kalde forrige tema fra indholdsfortegnelsen.
Næste/forrige tema: Infosystemet gemmer "historien“.
U
Skifte til forrige infotema.
U
Skifte til næste infotema.
OEM-hjælp: Denne softkey kan kun benyttes, når maskinfabrikanten
har indlagt informationer i online-hjælp.
U
Kald af OEM-hjælp.
51
Kontextsensitiv hjælp
I regelen får De oplysning om den aktuelle betjeningssituation
(kontexsensitiv hjælp). De vælger infotemaer som følger, når der til en
betjeningssituation ingen kontextsensitive hjælp står til rådighed:
med indholdsfortegnelsen
med index.
med søgefunktionen
Direkte fejlmeldinger
CNC PILOTén benytter en "direkte fejlmelding“, når en omgående
korrektur er mulig. De bekræfter meldingen og korrigerer fejlen.
Eksempel: Indlæseværdien for parameteren er udenfor det gyldige
område.
Informationer om fejlmeldingen:
Fejlbeskrivelse: Forklarer fejlen
Fejlnummer: Ved forespørgsel hos service
Klokkeslæt: Hvornår fejlen optrådte (til Deres information)
Symboler
Advarsel: CNC PILOTén henviser til "problemet“.
Afviklingen af programmet/betjeningen bliver videreført.
Fejl: Afviklingen af programmet/betjeningen bliver
standset. De skal rette fejlen, før De kan fortsætte.
52
Fejlvisning
Optræder under systemstarten, driften eller programafviklingen fejl,
så bliver de signaleret i datofeltet, vist i statuslinien og gemt i
fejlvisningen.
Så længe fejlmeldingen foreligger, er datovisningen vist med rød
baggrund.
Informationer om fejlmeldingen:
Fejlbeskrivelse: Forklarer fejlen
Fejlnummer: Ved forespørgsel hos service
Kanalnummer: Slæden, hvor fejlen er optrådt
Klokkeslæt: Hvornår fejlen optrådte (til Deres information)
Fejlklasse (kun ved fejl):
Baggrund: Meldingen tjener som information eller det er en
"mindre“ fejl der er optrådt.
Afbrydelse: Det kørende forløb (cyklusudførelse,
kørselskommando etc.) blev afbrudt. Efter fejlophævelsen kan De
arbejde videre.
Nødstop: Kørselsbevægelser og afviklingen af DIN-programmet
blev standset. Efter fejlophævelsen kan De arbejde videre.
Reset: Kørselsbevægelser og afviklingen af DIN-programmet blev
standset. De udkobler systemet kortvarigt og starter det påny.
Henvend Dem til leverandøren, hvis fejlen gentager sig.
Systemfejl, interne fejl: Optræder en systemfejl eller intern fejl, så
noterer De alle informationer om denne melding og informerer
leverandøren. Interne fejl kan De ikke ophæve. De udkobler styringen
og starter den påny.
Advarsler under simuleringen: Optræder ved simuleringen af et NCprogram advarsler, viser CNC PILOTén det i statuslinien.
Sortere og slette fejlmeldinger:
U
Aktivere fejlvisning. Fejlsystemet viser alle
optrædende fejl.
U
Bliver flere fejl vist, navigerer De med cursortasten
indenfor fejlvisningerne.
U
Sletter den af curseren markerede fejlmelding.
U
Sletter alle fejlmeldinger.
U
Vise yderligere informationer om den fejl som
cursoren markerer.
U
Forlade fejlvisning.
53
Supplerende informationer om fejlmeldinger
De trykker ved en fejlmelding infotasten hhv. De positionerer i
fejlvisningen cursoren til fejlmeldingen og trykker så infotasten, for at
få videregående oplysninger om en fejlmelding.
Betydning af softkeys:
U
Info om næste fejlmelding.
U
Info om foregående fejlmelding.
U
Skift til det generelle infosystem
U
Skift til det generelle infosystem
PLC-display
PLC-vinduet bliver benyttet til PLC-meldinger og PLC-diagnose.
Informationer om PLC-vinduet finder De i maskinhåndbogen.
Aktivere PLC-display:
U
Åbner "fejlvisning“
U
Skifter til PLC-vinduet
U
Forlade PLC-vindue
U
Tilbage til fejlvisning
PLC-vinduet bliver vist alternativt til fejlvinduet.
54
2.3 Datasikring
2.3 Datasikring
CNC PILOTén gemmer NC-programmer, driftsmiddeldata og
parametre på harddisken. Da en beskadigelse af harddisken, f.eks. ved
forhøjede vibrations- eller chokbelastninger, ikke kan udelukkes,
anbefaler HEIDENHAIN at sikre de fremstillede programmer,
driftsmiddeldata og parametre med regelmæssige mellemrum på en
PC eller på et USB-hukommelsesmedie.
På PCén kan De benytte DataPilot 4290, WINDOWS-programmet
"Explorer“ eller andre egnede programmer til datasikring.
For dataudvekslingen og for datasikringen står ethernet interfacet og
USB-interfacet til rådighed. En dataudveksling på basis af det serielle
interface (RS232) er ligeledes mulig.
55
2.4 Forklaring til anvendte begreber
2.4 Forklaring til anvendte begreber
MP: Med maskin-parametre (MP) bliver styringen tilpasset til
maskinen, bliver indstillinger foretaget, etc.
Cursor: I listen eller ved dataindlæsningen er et listeelement, et
indlæsefelt eller et tegn markeret. Denne "markering“ bliver kaldt
cursoren.
Cursortasten: Med "pil-tasterne“, "side frem/tilbage“ eller
touchpad flytter De cursoren.
Navigering: Indenfor lister eller indenfor indlæsefeltet flytter De
cursoren, for at vælge positionen, som De vil se, ændre, udvide eller
slette. De "navigerer“ gennem listen.
Aktive/inaktive funktioner, menupunkter: Funktioner eller
softkeys, som i øjeblikket ikke kan vælges, bliver vist "svagt“.
Dialogbox: Andet navn for et indlæsevindue.
Editering: Ændringer, udvidelser og sletning af parametre, af
kommandoer etc. indenfor programmet, værktøjsdata eller
parametre bliver kaldt for "editering“.
Defaultværdi: Når parametre i DIN-kommandoer eller andre
parametre er forbelagt med værdier, så tales der om
"defaultværdier“.
Byte: Kapaciteten af disketter bliver angivet i "byte“. Da CNC
PILOTén er udrustet med en harddisk, bliver også
programlængderne (fil længder) angivet i byte.
Extension: Filnavne består af det egentlige "navn“ og en
"extension“. Navn og extension er adskilt med ".“ . Med extension
bliver filtypen angivet. Eksempler:
„*.NC“DIN-programmer
„*.NCS“DIN-underprogrammer
„*.MAS“maskinparametre
56
Manuel styring og
automatisk drift
57
3.1 Indkobling, Udkobling, Referencekørsel
3.1 Indkobling, Udkobling,
Referencekørsel
Indkobling
CNC PILOTén viser i toplinien de enkelte skridt ved systemstarten og
kræver at De i tilslutning hertil, vælger en driftsart.
Om referencekørsel er nødvendig, det er afhængig af de
målesystemer der anvendes:
EnDat-målesystem: Referencekørsel er ikke nødvendig.
Afstandskoderede målesystemer: Positionen af aksen er
fremskaffet efter en kort referencekørsel.
Standardmålesystem: Akserne køres til kendte, maskinfaste
punkter.
Efter afslutning af referencepunktkørslen:
bliver positionsdisplayet aktiveret
kan automatikdrift vælges
Software-endekontakten er først i drift efter
referencekørslen.
Referencekørsel for alle akser
Vælg "Ref > reference automatisk“
Dialogboxen "Status referencepunktkørsel“ informerer Dem om den
aktuelle status.
Slæder, der skal reference køres eller indstil "alle slæder“ (dialogbox
"reference automatisk“)
"Cyklus start" starter referencekørslen
"Tilspændings-stop" afbryder referencekørslen.
Cyklus start fortsætter referencekørslen.
"Cyklus stop" afbryder referencekørslen
58
Rækkefølgen, i hvilken akserne skal køre reference, er
fastlagt i MPs 203, 253, .. .
Tippe reference for en enkelt akse
Vælg "Ref > tippe reference“
Dialogboxen "Status referencepunktkørsel“ informerer Dem om den
aktuelle status.
Indstille slæder og akse (dialogbox "Tippe reference“)
Så længe De trykker tasten "cyklus start", bliver
referencekørslen gennemført. Slipper De tasten
afbrydes referencekørslen.
"Cyklus stop" afbryder referencekørslen
Overvågning af EnDat-målesystem
Hvis Deres maskine er udrustet med EnDat-målesystemer, gemmer
styringen aksepositionerne ved udkobling. Ved indkobling
sammenligner CNC PILOTén for hver akse indkoblingspositionen
med den gemte udkoblingsposition.
Ved differencer kommer en af følgende meldinger:
"Aksen er blevet bevæget efter udkobling af maskinen.“: Kontroller
og bekræft den aktuelle position, hvis aksen faktisk blev bevæget.
Den "gemte målesystemposition for aksen er ugyldig.“: Denne
melding er korrekt, hvis styringen blev indkoblet for første gang,
målesystemet eller andre implicerede komponenter i styringen er
blevet udskiftet.
"Parameter blev ændret. Den gemte målesystemposition for aksen
er ugyldig.“: Denne melding er korrekt, hvis konfigurationsparametre blev ændret.
Årsagen til en af ovennævnte meldinger kan også skyldes en defekt i
målesystemet eller i styringen. Sæt Dem i forbindelse med Deres
maskinleverandør, hvis problemet optræder flere gange.
59
Udkobling
"Shutdown“ står til rådighed i programmerings- og organisationsdriftsarter, hvis ingen driftsart er valgt.
U
Tryk softkey, for at udkoble CNC PILOTèn.
U
Bekræft sikkerhedsspørgsmålet med "OK". CNC
PILOTén kræver efter få sekunder, at De udkobler
maskinen.
Den reglementerede udkobling bliver noteret i fejl-logfilen.
60
3.2 Driftsart manuel styring
Driftsarten manuel styring indeholder funktioner for indretning af
drejebænken, for fremskaffelse af værktøjsmål såvel som funktioner
for manuel bearbejdning af emner.
Arbejdsmuligheder:
Manuel drift: Med "maskintasterne“ og håndhjulet styrer De
spindelen og kører akserne, for at bearbejde emnet.
Indretningsdrift: Her indfører De de anvendte værktøjer,
fastlægger emne-nulpunktet, værktøjs-vekselpunkt,
beskyttelseszone mål etc. Hermed forbereder De maskinen for
bearbejdningen af emner.
Fremskaffe værktøjsmål: Værktøjsmålene fremskaffer De ved
"berøring“ eller med et tastsystem. Alternativt indfører De pr.
måleindretning fremskaffede mål i værktøjs-databanken.
For den manuelle styring kan De konfigurere indtil seks varianter af
maskindisplayet (se “Maskindisplay” på side 97). Pr. softkey
indstiller De, hvilken variant der skal vises.
I manuel styring bliver dataerne alt efter indstilling af
styrings-parameter 1 indlæst og vist metrisk eller i
tommer.
Softkeys for manuel styring- og
indretningsfunktioner
Tilordne håndhjul til en akse
Fastlægge håndhjulsomsætning
Skifte maskindisplay
Pas på, når maskinen ikke er reference kørt:
Positionsdisplayet er ikke gyldigt.
Software-endekontakten er ikke i drift.
Revolver en position tilbage
Revolver en position frem
Indlæs omdrejningstilspænding
Indlæs spindelomdrejningstal
Indlæs M-funktion
61
Indlæse maskindata
Indstille tilspænding
I menugruppen "F“ definerer De en omdrejnings- eller minuttilspænding.
Indstille omdrejningstilspænding
U
U
Vælg "F > omdrejningstilspænding“
Indlæs tilspænding i "mm/omdr." (hhv. tommer/omdr.
Indstille minuttilspænding:
U
U
Vælg "F > minuttilspænding“
Indlæs tilspænding i "mm/min" (hhv. tommer/omdr).
Indstille spindelomdr.tal eller spindelposition
I menugruppen "S“ definerer De spindelomdr.tallet, en konstant
snithastighed eller De positionerer spindelen.
Indstille spindelomdr.tal:
U
U
Vælg "S > omdr.tal S“
Indlæs omdr.tal i "omdr./min"
Indstille konstant snithastighed:
U
U
Vælg "S > V-konstant“
Indlæs snithastighed i "m/min" (hhv. fod/min).
Den konstante snithastighed kan De kun indlæse for
slæder, med en X-akse.
Indstille spindelomdr.tal begrænsning:
Til rådighed fra software-udgave 625 952-05.
Forudsætning: Log-in som "NC-programmør" (eller højere)
U
U
U
Indstille spindel med spindelskifte-tasten
Vælg "S > omd.tal-begrænsning“
Indlæs maksimale omdr.tal i "omdr./min"
Som forslagsværdi bliver den aktuelle omdr.tal-grænse for den valgte
spindel indført. Den indlæste omdr.tal-grænse bliver gemt i maskinparameter 805, .. (absolutte maksimale omdr.tal).
Gennemføre punktstandsning (positionere spindel):
U
U
U
Indstille spindel med spindelskift-tasten
Vælg "S > punktstandsning“
Indlæs vinkelposition (dialogbox "punktstandsning“)
U "Cyklus start" positionerer spindlen
U
62
"Cyklus-stop“ forlader dialogboxen
Indveksle værktøj
U Vælg "T“ ; indlæs revolverposition, eller
U
næste revolverposition, eller
U
forrige revolverposition, eller
Funktionen for værktøjsveksling:
Indsvinge værktøj
Omregne "nye" værktøjsmål
Vis "ny“ Akt.-værdi i positionsdisplayet
M-kommandoer i manuel styring
I menugruppen "M“ definerer De enten direkte M-funktionerne der
skal udføres eller De vælger den ønskede funktion ved hjælp af
menuen.
Udføre M-funktion:
U
U
Vælg "M > M-direkte“
Indlæs M-nummer (dialogbox "M-funktion“)
U
"Cyklus start" udfører M-funktionen
U
Vælge og udføre M-funktion:
U
U
Vælg "M“
Vælg M-funktion ved hjælp af menuen
U
"Cyklus start" udfører M-funktionen
U
M-Menuen er maskinafhængig. Den kan afvige fra det
fremstillede eksempel.
63
Manuel drejebearbejdning
I menugruppen "manuel“ er G-funktioner, enkle længde- og
plandrejning og sammenfattet af maskinfabrikantens forberedte
manuelle-NC-programmer.
Enkel længde- og plandrejning:
U
U
U
Vælg "manual > kontinuert tilspænding“
Vælg tilspændingsretning (dialogbox "kontinuert tilspænding“)
Tilspændingen styres med cyklus-tasten
Ved "kontinuert drift“ skal en omdr.tilspænding være
defineret.
Udføre G-funktion:
U
U
U
U
Vælg "manual > G-funktion“
Indlæs G-nummer (dialogbox "G-nummer“)
Indlæs funktions-parameter
Tryk "OK“ : G-funktionen bliver udført
Følgende G-funktioner er tilladt:
G30 – bagfladebearbejdning
G710 – tilføje værktøjsmål
G602..G699 – PLC-funktioner
Manuelle-NC-programmer
Afhængig af konfigurationen af drejebænken indfører
maskinfabrikanten NC-programmer, som udvider arbejdet i manuel
styring (eksempel: Indkoble bagfladebearbejdning).
U
U
U
vælg "manuel“
Vælg det ønskede "manuelle-NC-program“ pr. menu
Styringen indlæser NC-programmet og viser det
U "Cyklus start" aktiverer NC-programmet
64
Håndhjul
U
Tilordne et håndhjul til en hovedakse eller C-akse
(dialogbox "håndhjuls-akser“).
U
Angive tilspænding hhv. drejevinkel pr. håndhjulsinkrement (dialogbox "håndhjuls-akser“).
U
Ophæve håndhjuls-tilordning: Tryk softkey
"håndhjul“ med åben dialogbox.
De ser tilordningen for håndhjulet og håndhjuls-omsætningen i
maskindisplayet (aksebogstavet og antal cifre efter kommaet for
håndhjuls-omsætningen er markeret).
Håndhjuls-tilordningen bliver ophævet på grund af følgende
hændelser:
Slædeomskiftning
Skift af driftsart
Tryk på en håndretningstaste
Spindel- og håndretningstaster
Tasterne på "maskinbetjeningsfeltet“ bruger De til
emnebearbejdningen ved manuel styring og ved specialfunktioner som
at fremskaffe positioner/korrekturværdier (teach-in, berøring, etc.).
Aktivering af værktøjet, fastlæggelsen af spindelomdr.tal og
tilspændingen sker forud.
Følgende parametre fastlægger De pr. MP:
MP 805, 855, ...: Spindelomdr.tal ved at "tippe“
MP 204, 254, ...: Ilganghastighed
Spindeltaster
Indkoble spindel i M3-/M4-retning
Spindelen drejer så længe i M3-/
M4-retning, som tasten er trykket
(spindel "tippe“)
Spindel stop
Ved samtidigt tryk på X- og Z-håndretningstasterne
bevæger De slæden diagonalt.
Håndretningstaster (jogtaster)
Køre slæden i X-retning
Køre slæden i Z-retning
Køre slæden i Y-retning
Køre slæden i ilgang: Trykke
ilgangtaste og håndretningstaste
samtidig
65
Slæde- og spindelskift-taste
Ved drejebænke med flere slæder henfører følgende taster,
funktioner og displays sig til den valgte slæde:
Håndretningstaster
Indretningsfunktioner (eksempler: Fastlægge emne-nulpunkt,
fastlægge værktøjs-vekselpunkt, etc.)
Slædeafhængige visningselementer i maskindisplayet
Visning af den "valgte slæde". Maskindisplay
Den "valgte slæde“ bliver opført i "slædevisningen“ (se
“Maskindisplay” på side 97).
Skift af slæden: Slædeskiftetaste
Ved drejebænke med flere spindler henfører følgende taster og
displays sig til den valgte spindel:
Spindeltaster
Spindelafhængige visningselementer i maskindisplayet
Den "valgte spindel“ bliver opført i "spindelvisningen“ (se
“Maskindisplay” på side 97).
Skift af spindel: Spindelskiftetaste
66
Slæde- og spindelskift-taste
Skift til næste slæde
Skift til næste spindel
3.3 Værktøj- og spændejerns-tabeller
3.3 Værktøj- og spændejernstabeller
Værktøjslisten (revolvertabel) viser den aktuelle bestykning af
værktøjsholderen. Ved "indretning af værktøjslisten“ indfører De
identnummeret på værktøjet.
De kan fremhæve indførslerne for afsnittet REVOLVER fra NCprogrammet for indretning af værktøjslisten. Funktionerne
"sammenligne liste, overtage liste“ henfører sig til det sidste i
automatik-drift oversatte NC-program.
Kollisionsfare
Sammenlign værktøjslisten med bestykningen i
værktøjsholderen og kontrollér værktøjsdataerne før
udførelsen af programmet.
Værktøjslisten og målene på de indførte værktøjer skal
svare til de aktuelle forhold, da CNC PILOTén ved alle
slædebevægelser, beskyttelseszonekontrol, etc.
indregner disse data.
Softkeys for indretning af værktøjsliste
Slette værktøj
Overtage værktøj fra
"mellemlageret“
Slette værktøj
Lægge værktøj i "mellemlageret“
Editere værktøjs-parameter
Indførsel i databank - efter
værktøjstype
Indførsel i databanken - efter
identnummer
67
Indretning af værktøjsliste
I "indretning af værktøjsliste“ deklarerer De værktøjslisten uafhængig
af dataerne i et NC-program.
Indføre et værktøj
Vælg "indrette > værktøjsliste > indrette liste“
Vælg værktøjsplads
Indføre værktøj direkte:
Tryk ENTER (eller INS-tasten ): CNC PILOTén åbner dialogboxen
"indrette“
Indlæs identnummer og afslut dialogboxen.
Vælge værktøj fra databanken:
Opliste værktøjer efter typemaske, eller
Opliste værktøjer efter identnummermaske
Cursoren positioneres til det ønskede værktøj
Overtage værktøj
68
Slette værktøj
Vælge værktøjsplads
Tryk softkey eller
DEL-taste: Værktøjet bliver slettet
Bytte værktøjsplads
Sletter værktøjet og gemmer det i "identnummermellemlageret“
Vælge ny værktøjsplads
Overtage værktøj fra "identnummer-mellemlageret“
Var pladsen optaget, bliver det "hidtidige værktøj“
stillet i mellemlageret.
69
Sammenligne værktøjsliste med NC-program
CNC PILOTén sammenligner den aktuelle værktøjsliste med
indførslen af det sidst i automatik-drift oversatte NC-program.
Indførslerne i afsnittet REVOLVER gælder som Soll-værktøjer.
CNC PILOTén viser følgende værktøjer markeret:
Akt.-værdi værktøj ulig Soll-værktøj
Akt.-værktøj: Ikke optaget; Soll-værktøj: Optaget
Værktøjspladser, der ifølge NC-programmet ikke er optaget, kan ikke
vælges.
Kollisionsfare
Værktøjspladser, der er optaget, ifølge NC-programmet
men ikke behøves, bliver ikke vist markeret.
CNC PILOTén tilgodeser det faktisk indførte værktøj,
også når det ikke svarer til Soll-belægningen.
Sammenligne værktøjsliste
Vælg "indrette > værktøjsliste > sammenligne liste“
CNC PILOTén viser den aktuelle belægning af værktøjslisten og
markerer afvigelser til den programmerede værktøjsliste.
Vælge markeret værktøjsplads
Tryk INS-tasten (eller ENTER ): CNC PILOTén åbner
dialogboxen "Soll-Akt.-sammenligning“
Overtage identnummer for "Soll-værktøjet“ i
værktøjslisten
Søge værktøj i databanken
Overtage værktøj
70
Overtage værktøjsliste fra NC-program
CNC PILOTén overtager den "nye værktøjsbelægning" fra afsnittet
REVOLVER (henføring: Det sidst i automatik-drift oversatte NCprogram).
Afhængig af den hidtidige bestykning af værktøjsholderen kan
følgende situationer optræde:
Værktøj bliver ikke anvendt: CNC PILOTén indfører det "nye
værktøj“ i værktøjslisten. Positioner, som var belagt i den "gamle
værktøjsliste“ , men i den "nye liste“ ikke bliver anvendt, beholdes.
De sletter i givet fald værktøjet.
Værktøjet står på en anden position: Et værktøj bliver ikke
indført, hvis det findes i værktøjslisten, i den nye belægning men på
en anden position. CNC PILOTén melder denne fejl. Skift
værktøjsplads
Så længe en værktøjsposition afviger fra Soll-belægningen, bliver den
vist markeret.
Kollisionsfare
Værktøjspladser, der er optaget, ifølge NC-programmet
men ikke behøves, bliver bibeholdt.
CNC PILOTén tilgodeser det faktisk indførte værktøj,
også når det ikke svarer til Soll-belægningen.
Overtage værktøjsliste
Vælg "indrette > værktøjsliste > overtage liste“
Enkle-værktøjer
Indrettefunktionerne anvender værktøjer, som er opført i databanken.
Anvender NC-programmet "enkle-værktøjer“, er afviklingen som
følger:
U
U
Oversætte NC-rogram: CNC PILOTén aktualiserer værktøjslisten
automatisk.
Er pladserne i værktøjslisten belagt med "gamle værktøjer“ , følger
sikkerhedsspørgsmålet "skal værktøjslisten aktualiseres?“ –
aktualiseringen af indførslen sker først med Deres tilladelse.
Værktøjer, der ikke er optegnet i databanken, får i stedet for et
identnummer med kendetegnet „_AUTO_xx“ (xx: T-nummer).
De definerer parameteren for "enkle-værktøjer“ i NCprogrammet.
71
Brugstidsstyring
I brugstidsstyringen fastlægger De udskiftningskæden og deklarerer
værktøjet "klar til brug“. Brugstiden/styktallet bliver fastlagt i
værktøjsdatabanken.
Værktøjslisten indeholder udover identnummer og
værktøjsbetegnelser dataerne for værktøjs-brugstidsstyring:
Status: den endnu til rådighed værende brugstid/styktal
Brugsberedskab: Er brugstiden/styktallet udløbet, gælder
værktøjet som "ikke klar til brug“.
Udv (Udskiftnungs-værktøj): Er værktøjet ikke klar til brug, bliver
udskiftnings-værktøjet indsat.
Dialogboxen "brugstidsstyring“ bliver brugt til indførsel og til visning af
brugstidsdata.
Intervalforløb, som De indfører i "forløb 1, 2", kan De udnytte indenfor
rammerne af variabel-programmering i NC-programmet.
Parameter "brugstidsstyring".
Udsk.-Vrkt. (Udskiftnings-værktøj): T-nummer (revolverposition) for
udskiftningsværktøj
Forløb 1: Interval-forløb, som ved udløbet af brugstid/styktal for
dette værktøj bliver udløst (forløb 21..59).
Forløb 2: Interval-forløb, som ved udløbet af brugstid/styktal for det
"sidste værktøj" i denne værktøjskæde bliver udløst (forløb 21..59).
Klar til brug: Kendetegner værktøjet som "klar til brug/ ikke klar til
brug“ (gælder kun for brugstidsstyringen).
Brugstidsangivelserne bliver kun udnyttet med aktiv
værktøjs-brugstidsstyring.
72
Indlæs brugstids-parameter
Vælg "Indrette > værktøjsliste > brugstidsstyring“
CNC PILOTén viser de indførte værktøjer
Tryk ENTER: CNC PILOTén åbner dialogboxen "brugstidsstyring“
Indfør udskiftnings-værktøjet og de yderligere brugstids- parametre.
Tryk kontaken "nyt skær“: CNC PILOTén overtager brugstid/styktal fra
databanken og deklarerer værktøjet som klar til brug.
Aktualisere brugstidsdata for alle værktøjer i revolveren
Vælg "indrette > værktøjsliste > aktualisere brugstidsstyring“
Bekræft "sikkerhedsspørgsmål“ med OK: CNC PILOTén overtager
brugstid/styktal fra databanken og deklarerer alle værktøjer i
værktøjsholderen som klar til brug.
CNC PILOTén viser "værktøjsliste brugstidsstyring" for kontrol.
Anvendelseseksempel: De har udskiftet skærene på alle indførte
værktøjer og vil fortsætte produktionen af dele "under
brugstidsstyring“.
73
Indretning af spændejernstabel
Spændejernstabellen bliver udnyttet af den "medkørende grafik“.
Med "side frem/tilbage“ skifter De til spændejernsbelægningen
yderligere spindler.
Parameter "spindel x“ (hovedspindel, spindel 1, ..)
Centrerpatron-id: Reference for databank
Spændebakke-id: Reference for databank
Opspændingstilføjelse-id: Reference for databank
Spændeudformning: Fastlægge indvendig/udvendig opspænding og
bruge opspændingstrin
Opspændediameter: Diameteren med hvilken emnet bliver
opspændt. (Emnets diameter ved udvendig opspænding; indvendig
diameter ved indvendig opspænding)
Parameter "pinoldok".
Pinolspids-id: Reference for databank
Indretning af spændejernstabel
Vælg "indrette > spændejern > hovedspindel (eller pinoldok)“
For centrerpatron, spændebakker og spændetilføjelse: Indlæs
identnummer for spændejern
Opliste spændejern efter typemaske
Opliste spændejern efter identnummermaske
Vælge spændejern fra databanken:
Spændeudformning: Tryk softkey flere gange, for at
indstille opspændingsmåde
Indlæs spændediameter.
74
3.4 Indretningsfunktioner
Fastlæg værktøjs-vekselpunkt
Ved G14 kører slæden til værktøjs-vekselpunktet. Dette punkt skal
ligge så langt væk fra emnet, at revolveren kan svinge til alle
positioner.
Værktøjs-vekselpunktet bliver indlæst og vist som
afstanden maskin-nulpunkt - værktøjsholderhenføringspunkt. Da denne værdi ikke bliver vist, anbefales
det, at "teach-in" værktøjs-vekselpunktet.
Væørktøjs-vekselpunktet er en indretnings-parameter.
Fastlæg værktøjs-vekselpunkt
Ved flere slæder: Fastlæg slæden
Vælg "indrette > vrkt.-vekselpunkt“
Dialogboxen "vrkt.-vekselpunkt" viser den gyldige position.
Indlæs positionen for værktøjs-vekselpunktet
Værktøjs-vekselpunkt teach-in
Kør slæden til "værktøjs-vekselpunktet".
Overtag positionen som værktøjs-vekselpunkt, eller
kør aksen til "værktøjs-vekselpunktet" (eller X-, eller
Y-akse).
Overfør positionen for aksen
75
Forskyde emne-nulpunkt
"Forskydningen" henfører sig til maskin-nulpunktet
De kan forskyde emne-nulpunktet for alle hovedakser.
Emne-nulpunktet er en indretnings-parameter.
Fastlægge emne-nulpunkt
Ved flere slæder: Fastlæg slæden
Indsvinge værktøj
Vælg "indrette > nulpunkt forskydning“
Dialogboxen "nulpunkt forskydning" viser det gyldige emne-nulpunkt.
Berøre planflade
Berøringsposition = emne-nulpunkt
Overføre berøringsposition som emne-nulpunkt
Emne-nulpunkt relativ til berøringsposition
Overføre berøringsposition
Indlæs "måleværdi“ (afstand berøringsposition – emne-nulpunkt)
Indlæs positionen for emne-nulpunktet
76
Fastlægge beskyttelseszone
Beskyttelseszone-parameter
gælder for "beskyttelseszonekontrol", ikke som
software-endekontakt
henfører sig til maskin-nulpunktet
X-værdier er radiusmål
99999/–99999 betyder: Ingen overvågning af denne
beskyttelseszonenside
Beskyttelseszone-parametre bliver styret i MP 1116, 1156, .. .
Fastlægge beskyttelseszone
Indveksle vilkårligt værktøj (ikke TO).
Vælg "indrette > beskyttelseszone“
Beskyttelseszone-parameter pr. akse teach-in
Vælg indlæsefelt.
Positionere værktøj til "beskyttelseszone-grænsen".
Overtage positionen som "beskyttelseszone –X“
(eller +X, –Y, +Y, –Z, +Z)
Teach-in positiv eller negativ beskyttelseszone-parameter
Vælg vilkårligt positivt eller negativt indlæsefelt.
Positionere værktøjet til den positive eller negative"beskyttelseszonegrænse".
Overtage alle positive eller alle negative
aksepositioner.
Indlæs beskyttelseszone-parameter
77
Indretning af maskinmål
Funktionen tilgodeser maskinmålene 1..9 og pr. mål de "konfigurerede
akser“. Maskinmål kan De anvende i NC-programmet.
Maskinmål bliver styret i MP 7.
Koordinater henfører sig til maskin-nulpunktet
Fastlægge af maskinmål
Vælg "indrette > maskinmål“
Indlæs "maskinmålnummer“
Teach-in enkelte maskinmål
Vælg indlæsefelt.
Kør akse til "position".
Overtage akseposition som maskinmål (eller Y- eller
Z-position).
Teach-in alle maskinmål
Kør slæden til "position".
Overføre alle slædens aksepositioner som
maskinmål.
Indlæse maskinmål
Indlæs værdier (dialogbox "maskinmål x fastlæg“)
78
Værktøjs opmåling
Arten af værktøjsopmåling fastlægger De i MP 6:
0: Berøre
1: Måle med tastsystem
2: Måle med måleoptik
Afhængig af fremgangsmåden kører De til en bestemt, i systemet
kendt position i arbejdsrummet. CNC PILOTén udregner herfra
indstillingsmålene for værktøjet.
Indlæsninger i dialogboxen "indlæs måleværdi" henfører
sig til emne-nulpunktet, .
Korrekturværdierne for værktøjet bliver slettet.
CNC PILOTén indfører de fremskaffede værktøjsmål i
databanken.
Værktøjs opmåling
Indsvinge værktøj
Vælg "Indrette > Vrkt-indretning > vrkt-måling“.
Dialogboxen "vrkt.-opmåling T..." viser de gyldige værktøjsmål.
Fremskaffe værktøjsmål ved berøring
Vælg indlæsefelt „X“ ; "berøre“ diameter.
Overtage diameter:
Vælg indlæsefelt „Z“ ; "berøre“ planflade.
Overføre "Z-position“
Opmåle værktøj med tastsystem
Vælg indlæsefelt "X/Z".
Kør værktøjsspidsen i X-/Z-retning mod tastsystem. CNC PILOTén
overtager "målet X/Z“.
79
Opmåle værktøj med måleoptik
Vælg indlæsefelt "X/Z".
Bring værktøjsspidsen i X-/Z-retning til den dækkes af trådkorset.
Overtag værdien (eller Z-position)
Indlæse værktøjsmål
Fremskaffe værktøjskorrektur
Indsvinge værktøj
Vælg "Indrette > Vrkt-indretning > vrkt-korekturer“.
Håndhjul tilordnes X-aksen og værktøjet køres til korrekturværdien
Håndhjul tilordnes Z-aksen og værktøjet køres til korrekturværdien
CNC PILOTèn overtager korrekturværdierne.
80
3.5 Automatikdrift
3.5 Automatikdrift
Oversigt over softkeys i automatikdrift
I automatikdrift bliver dataerne alt efter indstilling af
styrings-parameter 1 indlæst og vist metrisk eller i
tommer. Indstillingen i "programhovedet“ for NCprogrammet er målgivende for udførelsen af programmet,
det har ingen indflydelse på betjening og display.
Skift til "grafisk display"
Skifte maskindisplay
Indstille blokvisning for yderligere
kanaler
Vis basisblokke (enkelte kørselsveje)
Variabeludlæsning undertrykke/
tillade
Indstille enkeltblokdrift
Programstop med M01 (valgfrit stop)
Gennemføre startbloksøgning
81
3.5 Automatikdrift
Programvalg
CNC PILOTén oversætter NC-programmet, før De kan aktivere det
med cyklus-start. "#-Variable“ bliver indlæst under
oversættelsesforløbet. "Genstart“ forhindret , "nystart“ kræver en
fornyet oversættelse.
Svarer "revolvertabellen“ i NC-programmet ikke til den
aktuelt gyldige tabel, følger en advarsel.
NC-programnavnet bliver beholdt så længe, indtil De
vælger et andet program, også hvis drejebænken i
mellemtiden blev udkoblet.
Programvalg
Vælg "Prog > Programvalg“. CNC PILOTén åbner listen over
NC-programmer.
Vælg NC-program
NC-programmet bliver uden forudgående oversættelse indlæst, hvis
ingen ændringer blev foretaget i programmet eller værktøjslisten.
drejebænken i mellemtiden ikke var udkoblet.
Genstart
Vælg "Prog > genstart“.
Det sidst aktive NC-program bliver uden forudgående oversættelse
indlæst, hvis
ingen ændringer blev foretaget i programmet eller værktøjslisten.
drejebænken i mellemtiden ikke var udkoblet.
82
3.5 Automatikdrift
Nystart
Vælg "Prog > nystart“.
NC-Programmet bliver indlæst og oversat.
(Anvendelse: Start af et NC-program med #-variable.)
Fra DIN PLUS
Vælg "Prog > fra DIN PLUS“
Det i DIN PLUS valgte NC-Program bliver indlæst og oversat.
83
3.5 Automatikdrift
Startbloksøgning
Ved startbloksøgningen
tilgodeser CNC PILOTén teknologikommandoerne fra
programstart, men gennemfører ingen værktøjsveksling.
udfører CNC PILOTèn ingen kørselsvej.
Kollisionsfare
Indeholder startblokken en T-kommando, begynder CNC
PILOTén med svingning af revolveren.
Den første kørselskommando følger fra den aktuelle
værktøjsposition.
De vælger på alle slæder en egnet startblok, før De
trykker softkey "overføre“.
Startbloksøgning
Aktivere startbloksøgning
Positionere cursoren til startblokken. (Softkeyèn hjælper Dem ved
søgningen af startblokken.)
Angive N-nummer: Cursoren bliver positioneret til
bloknummeret
Angive T-nummer: Cursoren bliver positioneret til den
næste T-kommando
Angive L-nummer: Cursoren bliver positioneret til det
næste underprogram-kald
CNC PILOTén begynder med startbloksøgningen
Starter med den valgte NC-blok
84
3.5 Automatikdrift
Påvirke programafviklingen
Udblændeplan
NC-blokke med udblændeplaner bliver ikke udført med aktivt
udblændeplan. Displayfeltet "udblændeplaner" markerer de af
"blokudførelsen" genkendte (aktive) udblændeplaner.
Ved ind-/udkobling af udblændeplaner reagerer CNC
PILOTèn efter ca. 10 blokke (årsag: Fremløb ved
udførelsen af NC-blokke).
Udblændeplaner aktivere/deaktivere:
Vælg "afvikling > udblændeplan“
Aktivere udblændeplan
Indlæs "plan nr.", flere udblændeplaner indlæses som "talfølge"
Displayfelt "udblændeplan"
Deaktivere udblændeplan
"Tom“ indlæsning med "plan nr.“
Betydning af markeringen:
Øverste liste: Indlæste udblændeplaner
Underste liste: Aktive udblændingsplaner
Produktion med angivelse af styktal
Vælg "afvikling > styktal“
Angiv styktal
Arbejde med angivelse af styktal
Område for tælling: 0..9999
Tællingen sker efter hvert programgennemløb.
Bliver et NC-program aktiveret med "programvalg“, nulstiller CNC
PILOTén tælleren.
Efter at have nået styktallet kan De ikke mere starte NCprogrammet. De vælger "genstart", for at starte programmet påny.
Styktallet bliver også bibeholdt ved udkobling af drejebænken.
Styktal=0: Ingen begrænsning; tælleren bliver inkrementeret.
Styktal>0: CNC PILOTén laver det angivne styktal; tælleren bliver
dekrementeret.
85
3.5 Automatikdrift
V-variable
Arbejde med V-variable:
Dialogboxen "V-variable“ bruges til visning og indlæsning af variable.
V-variable bliver defineret ved starten af NC-programmet.
Betydningen bliver fastlagt i NC-programmet.
Kontrollere eller indlæse V-variable:
Vælg "afvikling af > V-variable“
CNC PILOTén viser de i NC-programmet definerede variable.
Ændre variable: Tryk kontakten "editering"
Enkeltblokdrift
I "enkeltblokdrift“ bliver en NC-kommando (en basisblok) udført,
derefter går CNC PILOTén i tilstanden "tilspændings-stop“.
Aktivere enkeltblokdrift
"Cyklus start" udfører den næste NC-kommando
Valgfrit stop
Er det "valgfri stop“ aktivt, standser CNC PILOTén med M01 og går i
tilstanden "tilspændings-stop“.
Programafvikling med "valgfrit stop“
Aktivere "valgfrit stop"
CNC PILOTén går med en M01 i tilstanden "tilspændings-stop“.
"Cyklus start" fortsætter programafviklingen.
86
Status valgfrit stop
Valgfrit stop ud
Valgfrit stop ind
3.5 Automatikdrift
Tilspændingsoverlejring F%
Med tilspændingsoverlejringen ændrer De den programmerede
tilspænding (område fra 0 % .. 150 %). Maskindisplayet viser den
aktuelle tilspændingsoverlejring.
Indstille tilspændingsoverlejring
Indstille den ønskede overlejring pr. override-drejeknap (på maskinens
betjeningsfelt)
Omdr.taloverlejring
Med omdr.taloverlejringen ændrer De det programmerede omdr.tal
(område fra 50 % .. 150 %). Maskindisplayet viser den aktuelle
omdr.taloverlejring.
Indstille omdr.taloverlejring
Omdr.tal på 100 % (programmerede værdi)
Forhøje omdr.tallet med 5 %
Formindske omdr.tallet med 5 %
Korrekturer
Værktøjskorrekturer
U Vælg "korr > vrkt.-korrekturer“
U T-nummer: CNC PILOTén viser det aktive "T-nummer“ og
korrekturværdierne. De kan indlæse et andet T-nummer.
U Indlæse korrekturværdier
U CNC PILOTén adderer de indlæste korrekturværdier til de hidtidige
værdier.
Værktøjskorrekturer:
Virker fra den næste kørselskommando
Bliver overtaget i databanken
Kan maksimalt ændres med 1 mm
87
3.5 Automatikdrift
Additive korrekturer
U Vælg "korr > additive korrekturer“
U Indlæs nummeret på korrekturen (901..916). CNC PILOTén viser de
gyldige korrekturværdier.
U Indlæse korrekturværdier
U CNC PILOTén adderer de indlæste korrekturværdier til de hidtidige
værdier.
Additive korrekturer:
bliver aktiveret med "G149.."
bliver styret i indretnings-parameter 10
Kan maksimalt ændres med 1 mm
Brugstidsstyring
Under automatikdriften kobler De i "brugstidsstyringen“ et værktøj der
er klar til brug ind-/ud eller aktualiserer brugstidsdataerne.
Ændre brugstidsdata
Vælg "korr > brugstidsstyring“
CNC PILOTén viser værktøjslisten med de aktuelle brugstidsdata.
Tryk ENTER: CNC PILOTén åbner dialogboxen "brugstidsstyring“
Indstille "et klar til brug"
Tryk kontaken "nyt skær", for at aktualisere brugstidsdataerne.
88
3.5 Automatikdrift
Inspektionsdrift
For inspektionsdrift afbryder De programafviklingen, kontrollerer hhv.
korrigerer det "aktive værktøj", eller skifter skæret NC-programmet
fortsætter De på punktet hvor der blev afbrudt.
Når De "frikører“ værktøjet, gemmer CNC PILOTén de første fem
kørselsbevægelser. Herved svarer hver retningsændring til en
kørselsvej.
Anvisninger for inspektionsdrift:
Under inspektionsforløbet kan De svinge revolveren,
trykke spindeltasten, etc. Tilbagekørselsprogrammet
indveksler det "rigtige" værktøj.
De vælger ved ved udskiftning af et skær
korrekturværdierne således, at værktøjet kommer til at
stå før afbrydelsespunktet.
De kan i cyklus-stop-tilstanden afbryde
inspektionscyklusèn med ESC-tasten og skifte til
"manuel styring“.
Inspektionscyklusén bliver gennemført med følgende skridt:
1
2
3
Afbryde programmet og "frikøre“ værktøjet.
Kontrollere værktøjet, eventuelt skifte skæret.
Tilbagekøre værktøjet
1. Inspektionsdrift - frikøre værktøj
Afbryde programafvikling
„INSP(ektion)“ vælges
Frikøre værktøjet med håndretningstasten.
Eventuelt svinge revolveren.
89
3.5 Automatikdrift
2. Inspektionsdrift - kontrollere skær
Kontrollere skær, eventuelt udskiftning.
Afslutte inspektionsforløbet. CNC PILOTén indlæser
udkørsels-programmet ("_SERVICE“).
Dialogboxen "vrkt.-korrektur“ bliver åbnet, De indlæser
værktøjskorrekturen
De vælger ved et nyt skær korrekturværdien således, at værktøjet ved
udkørslen står før afbrydelsespunktet.
Eventuelt aktivere spindelen.
3. Inspektionsdrift - tilbagekøre værktøj
Ved begyndelsen af tilbagekørselsprogrammet kommer begge
spørgsmålene "hurtigstarte ved gentilkørsel?" og "køre til til/før
afbrydelsespunktet". Med Deres svar styrer De
tilbagekørselsprogrammet som følger:
Hurtigstart = ja (se 3.1 tilbagekøre og "hurtigstarte" værktøj)
Kørsel til afbrydelsespunktet: Tilbagekørselsprogrammet kører
værktøjet i ilgang til afbrydelsespunktet og fortsætter programmet
uden stop.
Kørsel foran afbrydelsespunktet: Tilbagekørselsprogrammet
kører værktøjet i ilgang foran afbrydelsespunktet og fortsætter
programmet uden stop.
Hurtigstart = nej (se 3.2 tilbagekøre og standse værktøj)
Kørsel til afbrydelsespunktet: Tilbagekørselsprogrammet kører
værktøjet til afbrydelsespunktet og standser programmet.
Kørsel foran afbrydelsespunktet: Tilbagekørselsprogrammet
kører værktøjet foran afbrydelsespunktet og standser
programmet.
"Hurtigstart = ja“ bliver i regelen anvendt, når skærplatten ikke er blev
fornyet.
90
3.5 Automatikdrift
3.1 Køre værktøjet tilbage og "hurtigstarte“
Starte tilbagekørselsprogrammet.
Dialogboxen "hurtigstarte ved gentilkørsel ?“ bliver åbnet. Indlæs "1“
(=ja)
Kørsel til AP:
Dialogboxen "kørsel til afbrydningspunktet (AP)“ bliver åbnet. Indlæs
"0“ (=til AP)
Tilbagekørselsprogrammet kører værktøjet til afbrydelsespunktet og
fortsætter programafviklingen uden stop .
Kørsel foran AP:
Dialogboxen "kørsel til afbrydelsespunkt (AP)“ bliver åbnet – "1“
(=foran AP)“ indlæses
Herefter indlæses i dialogboxen "afstand til afbrydelsespunkt"
afstanden til afbrydelsespunktet
Tilbagekørselsprogrammet kører værktøjet foran afbrydelsespunktet
og fortsætter programafviklingen uden stop.
Inspektionscyklusén er afsluttet.
91
3.5 Automatikdrift
3.2 Køre værktøjet tilbage og standse
Starte tilbagekørselsprogrammet.
Dialogboxen "hurtigstarte ved gentilkørsel ?“ bliver åbnet - indlæs "0“
(=nej)
Kørsel til AP:
Dialogboxen "kørsel til afbrydelsespunkt (AP)“ bliver åbnet – "0“ (=til
AP)“ indlæses
Tilbagekørselsprogrammet kører værktøjet til afbrydelsespunktet og
standser .
Kørsel til foran AP:
Dialogboxen "kørsel til afbrydelsespunkt (AP)“ bliver åbnet – "1“
(=foran AP)“ indlæses
Herefter indlæses i dialogboxen "afstand til afbrydelsespunkt"
afstanden til afbrydelsespunktet
Tilbagekørselsprogrammet kører værktøjet foran afbrydelsespunktet
og standser .
Programafviklingen fortsætter. Inspektionscyklusén
er afsluttet.
Vælg fornyet "insp(ektion)“
Dialogboxen "berøre værktøj“ bliver (for information) åbnet
Håndhjulet for X-/Z-akserne tilordnes og "berører“
Med "overtage værdi“ overtages de pr. håndhjul fremskaffede
korrekturværdier.
Programafviklingen fortsætter. Inspektionscyklusén
er afsluttet.
92
3.5 Automatikdrift
Standser NC-programmet foran afbrydelsespunktet, er
"afstanden til afbrydelsespunktet“ målgivende for
startpunktet:
Er den indlæste afstand større end afstanden blokstart –
afbrydelsespunkt, starter CNC PILOTén fra blokstarten
for de afbrudte NC-blokke.
Er den indlæste afstand mindre end afstanden blokstart
– afbrydelsespunkt, tilgodeser CNC PILOTén
afstanden.
Blokvisning, variabeludlæsning
CNC PILOTén skelner mellem:
Blokvisning: NC-blokke bliver vist således, som de er
programmeret.
Basisblokvisning: Cyklerne er "opløst“. Der bliver vist enkelte
kørserlsveje. Nummereringen af basisblokke er uafhængig af de
programmerede bloknumre.
Aktivere basisblokvisning:
U
Basisblokvisning ind/udkoble
Kanalvisning
Ved drejebænke med flere slæder aktiverer De blokvisningen for
maksimalt 3 kanaler.
Tilkoble kanalvisning:
U
Ved hvert tryk på softkeyén bliver en kanal "tilkoblet“.
Derefter vises displayet udelukkende for en kanal.
Er blokvisningen for en kanal aktiv, sker
basisblokvisningen i højre vindue. Er blokvisningen for flere kanaler
aktiveret, sker erstatter basisblokvisningen blokvisningen.
Skriftstørrelse
Skriftstørrelsen for blokvisning kan indstilles pr. menu.
U
U
"Vis > skriftstørrelse > mindre“ formindsker skriften
"Vis > skriftstørrelse > større“ forstørrer skriften
Variabeludlæsning
U
Den "trykkede softkey“ tillader variabeludlæsning
(med PRINTA). I modsat fald bliver
variabeludlæsningen undertrykt.
Display for belastningsovervågning: se “Belastningsovervågning”
på side 100
93
3.5 Automatikdrift
Grafisk visning
"Automatik-grafik“ fremstiller programmerede rå- og færdigdele og
viser kørselsvejene. Hermed kontrollerer De fremstillingsforløbet på
ikke synlige steder, fremskaffer et overblik over
fremstillingstilstanden, etc.
Alle bearbejdninger, også fræsebearbejdninger, bliver fremstillet i
"drejevinduet“ (XZ-billede).
U
Aktivere grafik. Var grafikken allerede aktiv, bliver
fremstillingen tilpasset til den aktuelle
bearbejdningstilstand.
U
Tilbage til blokvisning
Med den i tabellen opførte softkeys påvirker De fremstillingen af
kørselsvejen.
CNC PILOTén tegner i "standard-indstillingen“ ved hver blokvidereskiftning den komplette kørselsvej. Ved indstillingen
"bevægelse“ sker fremstillingen af afspåningen synkront med
afviklingen af fremstillingen.
Er ingen råemne programmeret, bliver "standardråemnet" (styrings-parameter 23) antaget.
"Bevægelse“ skal være indstillet for at begynde NCprogrammet. Ved programgentagelser (M99) starter
"bevægelsen“ ved næste programgennemløb.
Softkeys "grafisk visning“
Fremstilling af kørselsveje (se
“Vejfremstilling” på side 547):
Linie, eller
Skærspor
Værktøjsfremstilling (se
“Billedskærmopdeling, softkeys” på
side 543):
Lyspunkt, eller
Værktøj
Fremstille afspåning synkront med
fremstillingsforløbet
94
3.5 Automatikdrift
Indstille forstørrelse, formindskelse, billedudsnit
Lup-indstilling pr. tastatur:
U
Aktivere "lup". En "rød firkant" kendetegner det nye
billedudsnit.
U
Indstille billedudsnit:
Forstørre: "Side frem"
Formindske: "Side tilbage"
Forskyde: Cursertasten
U
Forlade lup. Det nye billedudsnit bliver fremstillet
Lup-indstilling pr. touchpad:
U
U
U
Cursor positioneres på et hjørne af billedudsnittet
Med trykket venstre musetaste trækkes cursoren til det
modsatliggende hjørne af billedudsnittet
Højre musetaste tilbage til standardstørrelse
U Forlade lup. Det nye billedudsnit bliver fremstillet
De indstiller efter en stor forstørrelse "emne maksimalt"
eller "arbejdsrum", for så at vælge et nyt billedudsnit.
Standard-indstillinger foretager De pr. softkey (se tabellen).
Indstillingen "med koordinater“ (simuleringsvindue og position for
emne-nulpunktet) henfører sig til den valgte slæde.
Softkeys "grafisk visning“
Sidste indstilling "emne maksimal"
eller "arbejdsrum"
Ophæver den sidste forstørrelse
Fremstille emnet i den størst mulige
fremstilling
Fremstille arbejdsrum, inklusiv
værktøjs-vekselpunkt
Indstille simuleringsvindue og
position emne-nulpunkt
Mechatronisk pinoldok
En transportabel modspindel kan anvendes som mechatronisk
pinoldok, hvis maskinfabrikanten har forberedt maskinen for denne
funktion.
Er dette tilfældet, starter De pinol-driften med menupunktet "manuelPLC". Forudsætningen herfor er, at automatikdriften blev standset
med cyklus-stop eller en M0/M01 i NC-programmet har udløst et
cyklus-stop.
95
3.5 Automatikdrift
Status postprocesmåling
Ved postprocesmåling bliver emnet målt udenfor drejebænken og
"resultatet“ overført til CNC PILOTèn. Dialogboxen "PPM info“ giver
oplysning om status for måleværdier, viser det formidlede "resultat“
og muliggør en initialisering af kommunikationen med
måleindretningen.
Betjening af "postprocesmålingen".
U
U
U
Vælg "vis(e) > PPM status“
Dialogboxen "PPM info“ viser status for måleværdier og de sidst
overførte "resultater“.
Ved tryk på kontakten "init“ bliver forbindelsen til postprocesmåleindretningen initialiseret og måleresultaterne bliver slettet.
Dialogbox "PPM info“:
Måleværdikobling (svarer til styrings-parameter 10)
Ud: Måleresultater bliver straks overtaget og overskriver tidligere
måleværdier.
Ind: Måleresultater bliver først overtaget, når tidligere
måleværdier er bearbejdet.
Gyldige måleværdier: Status for måleværdier (efter overtagelse af
måleværdier med G915 er status "ikke gyldige“)
#939: Globalresultat af sidste måleforløb
#940..956: De sidst af måleindretningen sendte måleresultater
Funktionen postproces-måling gemmer modtagne
"resultater“ i et mellemlager. Dialogboxen "PPM info“
fremstiller i #939..956 værdierne i mellemlageret, ikke de
variable.
96
3.6 Maskindisplay
3.6 Maskindisplay
Omskifte display
Maskindisplayet for CNC PILOTèn kan konfigureres. De kan pr. slæde
konfigurere indtil 6 displays for manuel styring og automatikdrift (fra
styrings-parameter 301).
Omskifte display
U
Skifte til "næste konfigurerede display“.
U
Skift til display for den næste slæde.
U
Skift til display for den næste spindel.
Positionsvisning
I "displayart“ (MP 17) indstiller De værdierne for positionsvisning:
0: Akt.-værdi
1: Slæbefejl
2: Distancevej
3: Værktøjsspids henført til maskin-nulpunktet
4: Slædeposition
5: Afstand referenceknast – nul-impuls
6: Positions Soll-værdi
7: Difference værktøjsspids – slædeposition
8: IPO-Sollposition
Displayelementer
De følgende tabeller belyser standarddisplayfelterne. Yderligere
displayfelter: se “Styrings-parametre for maskindisplays” på side 584.
Displayelementer
Positionsvisning (afstand værktøjsspids – emne-nulpunkt)
Tomt felt: Aksen er ikke referencekørt
Hvidt aksebogstav: Ingen "frigivelse"
Grå fremstilling af displayværdien (kun ved X eller Z): Akt.-værdi-visningen er ugyldig, da
B-aksen blev svinget.
Positionsdisplay C
"Index“: kendetegner C-aksen "0/1“
Tomt felt: C-aksen er ikke aktiv
Hvidt aksebogstav: Ingen "frigivelse"
97
3.6 Maskindisplay
Displayelementer
Restvejsvisning (restvejen for den løbende kørselskommando)
Bjælkegrafik: Restvej i "mm“
Feltet nederst til venstre: Akt.-position
Feltet nederst til højre: Restvej
T-visning uden brugstidsovervågning
T-nummer på det aktive værktøj
Værktøjskorrekturværdier
T-visning med brugstidsovervågning
T-nummer på det aktive værktøj
Brugstidsangivelse
Styktal-/styktidsinformationer
Tallet for fremstillede emner i dette parti
Fremstillingstid for det aktuelle emne
Totale fremstillingstid for dette parti
Udnyttelsesvisning
Udnyttelse af spindelmotorer/aksedrev henført til det nominelle drejningsmoment
D-display (additive korrekturer)
Nummeret på den aktive korrektur
Korrekturværdier
Slædedisplay
Cyklusstatus:
Cyklus-ind
Tilspændings-stop
Cyklus-ud
Manuel styring
Inspektionscyklus
Indretningsdrift
98
Hvidt symbol: Ingen "frigivelse"
Tal: Den valgte slæde
hvid baggrund: Ingen "konvertering og spejling" aktiv (G30)
farvet baggrund: "Konvertering og spejling" aktiv (G30)
Cyklusstatus
Bjælkegrafik: Tilspændingsoverlejring "i %“
Øverste felt: Tilspændingsoverlejring
Nederste felt:
aktuelle tilspænding
med stående slæde: Soll-tilspænding (grå skrift)
Slædenummer med blå baggrund: Bagfladebearbejdning aktiv
3.6 Maskindisplay
Displayelementer
Spindeldisplay
Spindelstatus
Spindeldrejeretning
M3
Spindeldrejeretning
M4
Spindel-stop
Hvidt symbol: Ingen "frigivelse"
Tallet i spindelsymbolet: Drivtrin
"H“/tal: Valgte spindel
Spindelstatus
Bjælkegrafik: Omdr.taloverlejring "i %“
Øverste felt: Omdr.taloverlejring
Nederste felt:
aktuelle omdr.tal
med stående spindel: Soll-omdr.tal (grå skrift)
med stedregulering (M19): Spindelposition
Spindel i
stedregulering (M19)
C-akse er "aktiveret"
Frigivelsesoversigt
Viser frigivelse af maksimalt 6 NC-kanaler, 4 spindler, 2 C-akser. Frigivelse er markeret
(grønt).
Displaygruppe til venstre: "Frigivelse"
F: Tilspænding
D: Data
S: Spindel
C: C-akse
1..6: Nummeret på slæden/ spindelen, C-aksen
Displaygruppe i midten: "Status"
Zy – venstre display: Cyklus ind/ud
Zy – højre display: Tilspændings-stop;
R=Referencekørsel
A: Automatikdrift
H: Manuel styring
F: Frikørsel (efter overkørsel af endekontakt)
I: Inspektionsdrift
E:Indretningskontakt
Displaygruppe højre: "Spindel"
Display for "drejeretning venstre/højre"
Begge aktive: Spindelpositionering (M19)
99
3.7 Belastningsovervågning
Ved fremstilling under belastningsovervågning sammenligner CNC
PILOTèn drejningsmomentet hhv. drevets "arbejde" med værdier fra
en "referenceoptagelse".
Ved overskridelse af "drejningsmoment-grænseværdien 1" eller
"arbejds-grænseværdien" bliver værktøjet kendetegnet som "opbrugt"
Ved overskridelse af "drejningsmoment-grænseværdi 2" går CNC
PILOTèn ud fra et værktøjsbrud og standser bearbejdningen
(tilspændings-stop). Grænseværdioverskridelser bliver meddelt som
en fejlmelding.
Belastningsovervågningen kendetegner opbrugte værktøjer i
"værktøjs-diagnose-Bits". Når De bruger brugstidsovervågningen ,
overtager CNC PILOTén styringen af udskiftnings-værktøjer.
Alternativt udnytter De "værktøjs-diagnose-Bits“ i NC-programmet.
Ved belastningsovervågningen fastlægger De i NC-programmet
overvågningszoner og definerer drevene der skal overvåges (G995).
Drejningsmoment-grænseværdier for en overvågningszone orienterer
sig til det ved referencebearbejdningen fremskaffede maksimale
drejningsmoment.
CNC PILOTén kontrollerer drejningsmoment- og arbejdsværdier ved
alle interpolationscyklus og viser værdierne i et tidsraster på 20 msec.
Gænseværdierne bliver udregnet fra henføringsværdier og
grænseværdifaktoren (styrings-parameter 8). De kan ændre
grænseværdierne senere i "editere overvågnings-parametre“.
Pas på samme betingelser ved
referencebearbejdningen og den senere fremstilling
(tilspænding-, omdr.taloverlejring, kvalitet af værktøjer,
etc.)
CNC PILOTén overvåger maksimalt fire aggregater pr.
overvågningszone.
Med "G996 arten af belastningsovervågning“ styrer De
udblændingen af ilgangsveje og overvågningen pr.
drejningsmoment- og/eller arbejde.
Den grafiske og numeriske visning sker relativt til det
nominelle drejningsmoment.
100
Arbejde med belastningsovervågning
Ved brug af belastungsovervågning vil et opbrugt værktøj kræve et
tydeligt højere drejningsmoment, end et ubrugt. Deraf følger, at de
drev skal overvåges, som ligger under for en betydelig belastning. Det
er i regelen hovedspindelen.
Afspåning med små snitdybder lader sig kun betinget overvåge på
grund af den ringe drejningsmomentændring.
En formindskelse af drejningsmomentet bliver ikke konstateret.
Fastlægge overvågningszoner: Drejningsmomenthenføringsværdier orienterer sig til de største drejningsmomenter i
zonen. Heraf følger, at mindre drejningsmomentværdier kun betinget
kan overvåges.
Plandrejning med konstant snithastighed: Overvågningen af
spindelen sker, så længe accelerationen <= 15 % af middelværdien
ved maksimal acceleration og maximal bremseforsinkelse er (MP 811,
...). Da accelerationen forstørres på grund af det højere omdr.tal, bliver
i regelen kun fasen efter indløbet overvåget.
Erfaringsværdier ( ved bearbejdning af stål):
Ved på langs drejning skal snitdybden være > 1 mm
Ved indstikning skal snitdybden være > 1 mm
Ved boring " i fuld kraft" skal bor-diameteren være 6.. 10 mm
101
Referencebearbejdning
Referencebearbejdningen (Soll-værdi optagelse) fremskaffer det
maksimale drejningsmoment og arbejdet for alle overvågningszoner.
Disse værdier gælder som henføringsværdier.
CNC PILOTén gennemfører en referencebearbejdning, hvis:
Der ingen "overvågnings-parameter" foreligger
De i dialogboxen "referencebearbejdning" (efter "programvalget")
vælger "ja".
Aktivering af displayet:
U
Vælg "vis(e) > belastningsovervågnings-display“: CNC PILOTén
skifter til undermenuen "Soll-værdioptagelse“
Undermenu "Soll-værdi optagelse".
Menupunkt "kurver“
I "kurver 1..4“ tilordner De indlæsefelterne for drevene.
Med "displayraster" påvirker De nøjagtigheden af fremstillingen. Et
"lille raster“ forhøjer nøjagtigheden (værdier: 4, 9, 19, 39 sekunder
pr. billede).
Menugruppe "Funktion"
Liniegrafik: Viser drejningsmomentet med tidsaksen.
Bjælkegrafik: Viser drejningsmomentet som bjælker og
kendetegner spidsværdierne.
Gemme måleværdier/ ikke gemme: At gemme dem er
forudsætningen for en senere analyse af
referencebearbejdningen. Displayet "skrive data" kendetegner
indstillingen.
Overskrive/ ikke overskrive grænseværdier: Indstilling, om
grænseværdierne ved fornyet referencebearbejdning bliver
overskrevet.
Pause: Stopper visningen
Videre: Fortsætter visningen
Auto: Tilbage til automatikmenu
Øvrige informationer under optegningen:
Zonennummer: Den aktuelle overvågningszone
Negativt fortegn: Forløbet bliver ikke overvåget (eksempel:
Udblænding af ilgangveje).
VRKT: Aktive værktøj
Det valgte drev bliver oplistet og det momentane drejningsmoment
bliver vist.
Visning af blok
102
Produktion under belastningsüovervågning
Målgivende, for om "produktionen sker under
belastningsovervågning", er indstillingen i NC-programmet (G996).
Vis drejningsmoment og grænseværdier:
U
Vælg "vis(e) > belastningsovervågning > disolay“
Undermenu "belastningsovervågning > display“:
Menupunkt "kurver“
I "kurve 1..4“ tilordner De indlæsefelterne for drevene.
Liniegrafik: En kurve
Bjælkegrafik: indtil fire bjælker
Med "displayraster" påvirker De nøjagtigheden af fremstillingen. Et
"lille raster“ forhøjer nøjagtigheden (værdier: 4, 9, 19, 39 sekunder
pr. billede).
Menugruppe "funktion"
Liniegrafik: Viser drejningsmomentet med tidsaksen og
grænseværdierne. Grænseværdier "grå“ ikke overvåget område
(udblænding af ilgangsveje).
Bjælkegrafik: Viser det aktuelle drejningsmoment, det hidtidige
"arbejde" og alle grænseværdier for overvågningszonen.
Pause: Stopper visningen
Videre: Fortsætter visningen
Editere grænseværdier
Med "editoren for overvågnings-parametre" analyserer De
referencebearbejdningen og optimerer grænseværdierne.
CNC PILOTén viser programnavnet på den indlæste overvågningsparameter i hovedlinien.
Valg:
U
Vælg "vis(e) > belastningsovervågning > edit“
Undermenu "editor for overvågnings-parameteren".
Akt(uelle fil) indlæse: Overvågnings-parameter for det valgte NCprogram.
Indlæse: Overvågnings-parameter, so De vælger.
Edit: Siortere og editere grænseværdien.
Slette henføringsværdier: Sletter overvågnings-parameter for
viste NC-program.
103
Editere overvågnings-parameteren
Dialogboxen "vise og indstille belastningsparameter“ stiller
parameteren for et aggregat en overvågningszone klar til editering.
Bjælkegrafikken fremstiller alle agregater i overvågningszonen
(bredere bjælke: Kapacitetsværdier; smallere bjælke: Arbejdsværdier).
Det valgte aggregar er markeret med farve.
De indfører overvågningszonen og vælger aggregatet. CNC PILOTén
viser henføringsværdierne, stiller grænseværdien "kapacitet“ og
"arbejde“ for editering klar og viser værktøjet (T-nummer) "for
information“.
Kontakter i dialogboxen:
Sikre: Gemmer grænseværdierne for dette aggregat i denne zone.
Slut (eller ESC-tasten): Dialogboxen forlades.
Fil: Skifter om til "liniegrafik“.
Forudsætning: Ved referencebearbejdningen blev måleværdierne
gemt.
Analysere referencebearbejdning
Belastningsovervågningen viser drejningsmomentet og
grænseværdierne for det valgte aggregat "over tiden“.
Grænseværdier "grå“ ikke overvåget område (udblænding af
ilgangsveje).
Værdierne for cursorpositionen viser CNC PILOTèn yderligere
numerisk.
Valg:
U
Kontakten "fil“ i dialogboxen "vise og indstille
belastningsparameter“
U Tilbage til "editering af overvågnings-parameter“.
104
Undermenu "analysere (filvisning)".
Sæt cursor: De positionerer cursoren med "pil til venstre/højre“
eller på
Filstart
næste zonestart
Maksimum i zonen
Display: de vælger i dialogboxen "vis fil“ for aggregatet.
Indstillinger – zoom: De indstiller "displayrasteret“. (Små værdier
forhøjer nøjagtigheden af visningen og formindsker skridtbredden
for cursoren.)
Linien nedenunder grafikken viser det indstillede raster, tids-rasteret
for måleværdioptagelse og cursorpositionen relativt til start for
referencebearbejdningen. Tid "0:00.00 sek“ = start af
referencebearbejdning.
Parameter for belastningsovervågning
Maskin-parameter "belastningsovervågning“ (spindel: MP 809,
859, ...; C-akse: MP 1010, 1060; Lineærakser: MP 1110, 1160, ...):
Overvågningsstarttid [0..1000 ms] bliver udnyttet ved "udblænde
ilgangsveje“:
Spindel: Fra accelerations- og bremserampe bliver en
grænseværdi fremskaffet. Så længe Soll-accelerationen
overstiger grænseværdien, bliver overvågningen udsat.
Underskrider Soll-accelerationen grænseværdien, bliver
overvågningen forsinket med "overvågningsstarttiden.
Lineær- og C-akser: Efter skiftet fra ilgang til tilspænding bliver
overvågningen forsinket med "overvågningsstarttiden“.
Antal formidlende aftastværdier [1..50]
Middelværdien nedsætter følsomheden overfor kortvarige
belastningsspidser.
Maksimale drejningsmoment for drevet [Nmm]
Reaktionsforsinkelsestiden P1, P2 [0..1000 ms]: Beskadigelsen af
drejningsmoment-grænseværdien 1/2 bliver efter overskridelse af
tiden "P1/P2“ meldt.
105
Styrings-parameter 8 "indstillinger for belastningsovervågning“
Faktor drejningsmoment-grænseværdi 1, 2
Faktor arbejds-grænseværdi
Grænseværdi = henføringsværdi * faktor grænseværdi
Minimalt drejningsmoment [% af nominelt moment]:
Henføringsværdier under disse værdier bliver hævet op til det
"minimale drejningsmoment“ . Hermed bliver
grænseværdioverskridelsen forhindret på grund af små
drejningsmoment-svingninger.
Maksimale filstørrelse [kByte]: Overskrider dataerne for
måleværdioptagelsen den "maksimale filstørrelse“, bliver de "ældste
måleværdier“ overskrevet. Retningsværdi: For et aggregat behøves
pr. minut programkøretid ca. 12 kByte
Styrings-parameter 15 "bitnumre for belastningsovervågning“.
Tilordnes de i G995 anvendte bitnumre til drevet ("logiske akser“).
106
DIN-programmering
107
4.1 DIN-programmering
Introduktion
CNC PILOTén understøtter den "sædvanlige DIN-programmering“ og
"DIN PLUS-programmering“.
Sædvanlige DIN-programmering: De programmerer
emnebearbejdningen med liniære- og cirkulære bevægelser og
enkle drejecykler. For den sædvanlige DIN-programmering er den
"simple værktøjsbeskrivelse“ tilstrækkelig.
DIN PLUS-programmering: Den geometriske beskrivelse af
emnet og bearbejdningen er adskilt. De programmerer råemne- og
færdigdelkonturen og bearbejder emnet med de konturhenførte
drejecykler. Ved hvert bearbejdningsskridt (også ved enkelte
kørselsveje og enkle drejecykler) bliver konturefterføringen
gennemført. CNC PILOTén optimerer afspåningsarbejdet såvel
som til- og frakørselsveje (ingen tomme snit).
Om De anvender den "sædvanlige DIN-programmering“ eller "DIN
PLUS-programmering“, afgør De afhængig af opgavestilling og
kompleksiteten af bearbejdningen.
NC-program-afsnit: CNC PILOTén understøtter opdelingen af
NC-programmet i program-afsnit.
Programhoved (organisatoriske data og indretningsinformationen)
Værktøjsliste (revolvertabel)
Spændejerntabel
Råemnebeskrivelse
Færdigdelbeskrivelse
Bearbejdning af emnet
Parallelarbejde: Medens De editerer og tester programmer, kan
drejebænken udføre et andet NC-program.
Eksempel: "Struktureret DIN PLUS program"
PROGRAMHOVED
#MATERIALE St 60-2
#OPSPÆNDEDIAM
120
#UDSPÆNDELÆNGDE
106
#SPÆNDETRYK 20
#SLÆDE
#SYNCHRO
REVOLVER 1
T1 ID"342-300.1"
T 2 ID"111-80-080.1"
. . .
SPÆNDEMIDDEL [nulpunkt-forskydning Z282]
H1 ID"KH250"
H2 ID"KBA250-77" Q4.
RÅEMNE
N1 G20 X120 Z120 K2
FÆRDIGDEL
N2 G0 X60 Z-115
N3 G1 Z-105
. . .
BEARBEJDNING
N22 G59 Z282
N23 G65 H1 X0 Z-152
N24 G65 H2 X120 Z-118
N25 G14 Q0
[Forboring -30 mm-udvendig-centreretendeflade]
N26 T1
N27 G97 S1061 G95 F0.25 M4
. . .
SLUT
108
$1
0
DIN PLUS billedskærm
Billedskærmopbygning
1
2
3
4
5
Menuliste
NC-programliste med navnet på det indlæste NC-program. Det
valgte program er markeret.
Fuld-, dobbelt- eller tregange-editeringsvindue. Det valgte vindue
er markeret.
Konturvisning eller maskinvisning
Softkeys
Paralleleditering: De kan bearbejde indtil otte NC-programmer/NCunderprogrammer parallelt. CNC PILOTén fremstiller NC-programmer
valgfrit i et fuldt-, dobbelt- eller tregangevindue.
Hoved- og undermenu: Funktionerne i DIN PLUS editoren er opdelt
"hovedmenuen“ og flere "undermenuer“. Undermenuerne får De fat i
ved valg af det tilsvarende menupunkt
ved positionering af cursoren i programafsnittet
Softkeys: For det hurtige skift til "nabo-driftsarten“, skiftet af
editeringsvindue og for aktivering af grafik står softkeys til rådighed.
Softkeys
Skift til driftsart simulering
Skift til driftsart TURN PLUS
Skift NC-program
Skift NC-program
Skifte editeringsvindue
Indstille fuld skærm (et
editeringsvindue)
Indstille dobbelt- eller tre-gange
vindue
Aktivere grafik.
109
Lineær- og rundakser
Hovedakserne: Koordinatenangivelser for X-, Y- og Z-akse henfører
sig til emne-nulpunktet.
Ved negative X-koordinater vær da opmærksom på:
Ikke tilladt ved konturbeskrivelser
Ikke tilladt for cykler ved drejebearbejdning
Konturefterføringen bliver udsat
Drejeretningen ved cirkelbuer (G2/G3, G12/G13) skal
være tilpasset manuelt
Stedet ved skærradiuskompensation (G41/G42) skal
være tilpasset manuelt
C-akse som hovedakse:
Vinkelangivelser henfører sig til "nulpunktet for C-aksen“.
C-akse-konturer og C-akse-bearbejdninger:
Koordinatangivelser på ende-/bagflade sker i kartesiske
koordinater (XK, YK), eller i polarkoordinater (X, C)
Koordinatangivelser på cylinderfladen sker i polarkoordinater (Z, C).
I stedet for "C“ kan strækningsmålet CY ("cylinderafvikling“ på
referencediameter) anvendes.
B
B
B-akse – transformeret bearbejdningsplan: B-aksen muliggør boreog fræsebearbejdninger på skråt i rummet liggende planer. Ved
programmering bliver koordinatsystemet svinget således, at
definitionen af boremønstret og fræsekonturen sker i YZ-planet.
Bearbejdningen sker så i det transformerede plan.
Øvrige akser (hjælpeakser): CNC PILOTén understøtter yderligere til
hovedaksen
U:Lineærakse i X-retning
V:Lineærakse i Y-retning
W:Lineærakse i Z-retning
A:Rundakse, der roterer om X
B:Rundakse, der roterer om Y
C:Rundakse, der roterer om Z
Hjælpeakserne bliver kun programmeret i bearbejdningsdelen i
funktionerne G0..G3, G12, G13, G30, G62 und G701. En
cirkelinterpolation er kun mulig i hovedaksen. Rundakser (som
hjælpeakser) bliver programmeret i bearbejdningsdelen med G15.
DIN-editoren tilgodeser kun adressebogstaver for den
konfigurerede akse.
Forholdene for rundakserne B og C er afhængig af, om
de er konfigureret som hoved- eller hjælpeakse.
110
Y
B
U
X
A
V
C
W
Z
Måleenheder
NC-programmer skriver De "metrisk“ eller "i tommer“. Måleenheden
bliver defineret i feltet "enhed“ (se “Afsnit PROGRAMHOVED” på
side 136).
Er måleenheden fastlagt én gang, kan den ikke ændres
mere.
Elementer i DIN-programmet
Et DIN-program består af elementerne:
Programnummer
Programafsnit-kendetegn
NC-blokke
Kommandoer for programstrukturering
Kommentarblokke
Programnummeret bliver indledt med "%“, efterfulgt af indtil 8 tegn
(cifre, store bogstaver eller "_", ingen "ß“) og udvidelsen "nc“ for
hoved-, hhv. "ncs" for underprogrammer. Som første tegn skal
anvendes et tal eller et bogstav.
Programafsnit-kendetegn: Når De anlægger et nyt DIN-program, er
afsnitskendetegn allerede indført. Alt efter opgavestilling tilføjer De
yderligere afsnit eller sletter indførte kendetegn. Et DIN-program skal
indeholde mindst afsnitskendetegnene BEARBEJDNING og SLUT.
NC-blokke begynder med et "N“ efterfulgt af et bloknummer (indtil 4
cifre). Bloknumrene har ingen indflydelse på programafviklingen. De
bruges som kendetegn for en NC-blok.
NC-blokkene for afsnittene PROGRAMHOVED, REVOLVER og
SPÆNDEJERN er ikke integrerede i "bloknummer-organiseringen“ for
DIN-editoren.
En NC-blok indeholder NC-kommandoer som kørsels-, skifte- eller
organisationskommandoer. Kørsels- og skiftekommandoer begynder
med "G" hhv. "M“ efterfulgt af en talkombination (G1, G2, G81, M3,
M30, ...) og adresseparameteren. Organisationskommandoer består
af "nøgleord“ (WHILE, RETURN, etc.) eller af et bogstav- og en
talkombination.
NC-blokke, der udelukkende indeholder variabeludregninger, er tilladt.
De kan i en NC-blok programmere flere NC-kommandoer, når de ikke
anvender samme adressebogstav og ikke besidder "modstridende“
funktionalitet.
111
Eksempler
Tilladt kombination: N10 G1 X100 Z2 M8
Ikke tilladt kombination:
N10 G1 X100 Z2 G2 X100 Z2 R30 – flere gange samme
adressebogstav eller
N10 M3 M4 – modstridende funktionalitet
NC-adresseparameter
Adresseparameteren består af 1 eller 2 bogstaver, efterfulgt af
en værdi
et matematisk udtryk
et "?“ (forenklet geometri-programmering VGP)
et "i“ som kendetegn for inkrementale adresseparametre
(eksempler: Xi..., Ci..., XKi..., YKi..., etc.)
en #-variabel (bliver beregnet ved NC-programoversættelsen)
en V-variabel (bliver beregnet ved kommandoudførelsen)
Eksempler:
X20(absolut mål)
Zi–35.675(inkrementalt mål)
X?(VGP)
X#12(variabel-programmering)
X{V12+1}(variabel-programmering)
X(37+2)*SIN(30)(matematisk udtryk)
Forgreninger og gentagelser
Programforgreninger, programgentagelser og underprogrammer
bruger De til programmstruktureringen. Eksempel: Bearbejdning af
stangbegyndelse/stangende etc.
Udblændeplan: Påvirker udførelsen af enkelte NC-blokke
Slædekendetegn: De tilordner NC-blokkene til en slæde (ved
drejebænke med flere slæder).
Ind- og udlæsning: Med "indlæse“ påvirker maskinbrugeren
afviklingen af NC-programmet. Med "udlæse“ informerer De
maskinbrugeren. Eksempel: Maskinbrugeren bliver opfordret til at,
kontrollere målepunkter og aktualisere korrekturværdier.
Kommentarer er indesluttet i "[...]“. De står enten ved enden af en
NC-blok eller udelukkende i en NC-blok.
112
4.2 Anvisninger for programmering
Konfigurering af DIN-editoren
Følgende egenskaber ved DIN-editoren kan konfigureres i
hovedmenuen:
Betjeningsbillede (hjælpebillede) ved siden af dialogboxen vise/ikke
vise
Antal editeringsvinduer
Skriftstørrelse
Disse indstillinger sikrer og indlæser De.
Hjælpebillede:
U
U
Vælg "konfig > brugerbillede“. Editoren åbner dialogboxen
"konfigurering af brugerbillede“.
Indstille, om hjælpebillederne skal vises
Antal editeringsvinduer:
U
"Konfig > vindue > fuldt vindue“ (eller ". > dobbeltvindue“, ". > tre
gange vindue“) vælges. Editoren indstiller det valgte antal vinduer.
Skriftstørrelse:
U
U
Vælg "Konfig > skriftstørrelse > mindre“ (eller „.. > større“).
Editoren formindsker/forstørrer skriftstørrelsen.
Vælg "konfig > skriftstørrelse > tilpasse skriften“. Editoren
overtager skriftstørrelsen for det valgte vindue for alle
editeringsvinduer
Editor-indstillinger sikre/indlæse:
U
U
U
U
Vælg "konfig > indstillinger > sikre“. Editoren sikrer editorindstillingerne.
Vælg "konfig > indstillinger > indlæse“. Editoren indlæser de sidst
sikrede editor-indstillinger, inklusiv NC-programmet.
Vælg "konfig > indstillinger > auto-save ind“. Editoren sikrer
tilstanden ved udkobling.
Vælg "konfig > indstillinger > auto-save ud“. Editortilstanden bliver
ikke sikret ved udkobling.
113
Parallel-editering
CNC PILOTén bearbejder indtil otte NC-programmer/NCunderprogrammer parallelt og klar stiller indtil tre editeringsvinduer.
Editerringsvindue: Indstille fuld- eller flergangevinduer:
U
Indstille fuldvindue
U
Indstille flergangevinduer (to- eller tregangevinduer
indstiller De i konfigureringen)
Skifte editeringsvindue:
U
Tryk softkey, eller
U
Klik pr. touchpad i det ønskede vindue
Skift NC-program:
U
Tryk softkey
U
Tryk softkey, eller
U
Klik pr. touchpad på NC-programmet i
NC-programmlisten.
Vælg undermenu, cursor positioneres
Undermenuerne får De fat i
U
ved valg af det tilsvarende menupunkt
U
ved positionering af cursoren i programafsnittet
U
Tryk ESC-tasten: Tilbage til hovedmenuen
Ved kald af menupunkterne "geometri“, "bearbejdning“,
"revolverbelægning“ eller "spændejernl“ skifter CNC PILOTén til det
relevante programafsnit.
Positionerer De cursoren til programafsnittene RÅEMNE,
FÆRDIGDEL eller BEARBEJDNING, skifter CNC PILOTén til den
tilhørende undermenu.
Positionere cursoren:
114
U
"Blok > prog(ram)-start“ positionerer til
programstarten
U
"Blok > prog(ram)-ende“ positionerer til
programenden
U
med cursortasten eller "side frem“, "side tilbage“
NC-blokke anlægge, ændre og slette
Anlægge NC-blok:
Indføjelsen af nye NC-blokke er afhængig af programafsnittet.
Programhoved:
U
Lukke dialogbox "programhoved editering": CNC
PILOTèn anlægger blokkene for programhovedet
automatisk (kendetegn "#..").
Programafsnit REVOLVER og SPÆNDEJERN:
U
Tryk INS-tasten: CNC PILOTén åbner dialogen for et
nyt værktøj hhv. spændejern.
U
Efter afslutning af dialogen bliver den nye blok
indføjet.
Kontur-programmering, programmering af bearbejdningen og
programmering i underprogrammer:
U
Tryk INS-tasten: CNC PILOTén anlægger,
nedenunder cursorpositionen,.en ny NC-blok.
U
Alternativt programmerer De direkte NCkommandoen. CNC PILOTén anlægger en ny
NC-blok eller indføjer NC-kommandoen i den
bestående NC-blok.
Slette NC-blok:
U
Cursoren positioneres til NC-blokken der skal slettes
U
Tryk DEL-tasten: CNC PILOTén sletter NC-blokken.
Tilføje NC-element:
U
Cursoren positioneres til et element i NC-blokken
(NC-bloknummer, G- eller M-kommando,
adresseparameter etc.)
U
Indføje et NC-element (G-, M-, T-funktion, etc.)
115
Ændre NC-element:
U
adresseparameter etc.) hhv til afsnitskendetegnet
U
Tryk ENTER eller dobbeltklik med venstre musetaste.
CNC PILOTén aktiverer en dialogbox, i hvilken
bloknummer, G-/M-nummer eller
adresseparameteren for funktionen for editering
bliver tilbudt.
Med afsnitskendetegn kan De ændre de tilhørende parametre
(eksempel: Nummeret på revolveren). Hvis De ændrer NC-ord (G, M,
T), aktiverer CNC PILOTén dialogboxen for editering af
adresseparameteren.
Slette NC-elementer:
U
adresseparameter etc.) hhv til afsnitskendetegnet
U
Tryk DEL-tasten. Slettet bliver det med cursoren
markerede NC-element og alle tilhørende elementer.
(Eksempel: Står cursoren på en G-kommando, bliver
også adresseparameteren slettet.)
Bliver en NC-blok slettet, kommer forud et
sikkerhedsspørgsmål. Enkelte elementer i en NC-blok,
også G-/M-funktioner, sletter editoren uden
sikkerhedsspørgsmål.
Søgefunktioner
Søgefunktionen i DIN-editoren understøtter:
Bloknummer søgning:
U
Vælg "blok > søgefunktioner > søge blok“ i hovedmenuen. Editoren
åbner dialogboxen "bloknumersøgning“.
U Indfør bloknummer og luk dialogboxen: CNC PILOTén positionerer
cursoren til bloknummeret (hvis det findes).
NC-søgeord (G-kommando, adresseparameter etc.):
U
U
U
Vælg "blok > søgefunktioner > søge ord“ i hovedmenuen. Editoren
åbner dialogboxen "søgeord“.
Fra software-udgave 625 952-02: Tryk tastekombinationen <Crtl F>.
Editoren åbner dialogboxen "søgeord“. For videresøgning trykkes
ganske enkelt <F>.
Indfør NC-ord og luk dialogboxen. CNC PILOTén positionerer
cursoren til den næste NC-blok, som indeholder NC-ordet. Der bliver
søgt fra cursor-positionen til programenden, så fra programstart.
116
Ført eller fri editering
Med den førte editering vælger De NC-funktionen ved hjælp af
menuen og editerer adresseparameteren i dialogboxen.
Ved den frie editering indlæser De alle elementer i NC-blokken. Den
maksimale bloklængde andrager ved den "frie editering“ 128 tegn pr.
linie.
Valg af den "frie" editering:
U
U
Vælg "blok > Ny: Fri indlæsning“ i hovedmenuen. DIN-editoren
indføjer en NC-blok til cursorpositionen og forventer indlæsningen af
en komplet NC-blok.
Vælg "blok > Ændre: Fri indlæsning“ i hovedmenuen. DIN-editoren
stiller NC-blokken klar til ændring, på den cursorpositionen står.
Geometri- og bearbejdningskommandoer
G-kommandoerne er underdelt i:
Geometrikommandoer for beskrivelse af rå- og færdigdelkontur.
Bearbejdningskommandoer for afsnittet BEARBEJDNING.
Nogle "G-numre“ bliver anvendt for rå- og
færdigdelbeskrivelse og anvendt i afsnittet
BEARBEJDNING. Pas på ved kopiering eller forskydning
af NC-blokke: "Geometri-kommandoer“ bliver
udelukkende anvendt til konturbeskrivelse;
"bearbejdnings-kommandoer“ udelukkende i afsnittet
BEARBEJDNING.
117
Konturprogrammering
Beskrivelsen af rå- og færdigdelkonturen er forudsætningen for
"konturefterføringen" og udnyttelsen af konturhenførte drejecykler.
Ved fræse- og borebearbejdning er konturbeskrivelsen
forudsætningen for brugen af bearbejdningscykler.
Konturer for drejebearbejdning:
De beskriver konturen i "en kæde".
Beskrivelsesretningen er uafhængig af bearbejdningsretningen.
"Åbne“ konturer lukker CNC PILOTén akseparallelt.
Konturbeskrivelser må ikke gå ud over drejemidten.
Færdigdelkonturen skal ligge indenfor råemnekonturen.
Ved stangdele er kun det for produktionen af et emne at definere
nødvendige afsnit som råemne.
Konturbeskrivelserne gælder for hele NC-programmet, også når
emnet bliver omspændt for bagfladebearbejdningen.
I bearbejdningscyklerne programmerer De "referencer" til
konturbeskrivelsen.
Råemner beskriver De
med "råemnemakroen G20“, når der foreligger standarddele
(cylinder, hulcylinder).
med "støbedelmakro G21“, når råemnekonturen er baseret på
færdigdelkonturen.
med enkelte konturelementer (som færdighdelkonturer), når De ikke
kan bruge G20, G21.
Færdigdele beskriver De med enkelte konturelementer. De kan tilordne
konturelementer eller den totale kontur attributer, som ved
bearbejdningen af emnet bliver tilgodeset (eksempel: Ruhed, overmål
etc.).
Ved mellembearbejdningsskridt fremstiller De hjælpekonturer.
Programmeringen af hjælpekonturer sker analogt med
færdigdelbeskrivelse. Pr. HJÆLPEKONTUR er en konturbeskrivelse
mulig. De kan anlægge HJÆLPEKONTUR flere gange.
Konturer for C-aksebearbejdning:
Konturer for C-aksebearbejdningen programmerer De indenfor
afsnittet FÆRDIGDEL.
De kendetegner konturen med ENDEFLADE eller CYLINDER. De
kan anvende afsnitskendetegn flere gange eller programmere flere
konturer indenfor et afsnitskendetegn.
Flere konturer i et NC-program
CNC PILOTén understøtter indtil fire konturer (rå- og færdigdele) pr.
NC-program. Afsnitskendetegnet KONTUR indleder beskrivelsen.
Parameter for nulpunkt-forskydning og for koordinatsystem definerer
stedet på konturen i arbejdsrummet. En G99 i bearbejdningsdelen
tilordner bearbejdningen til en kontur.
118
Konturefterføring
CNC PILOTén går ud fra råemnet og tilgodeser alle snit og alle cyklus
i konturefterføringen. Dermed er den "aktuelle emne-kontur“ kendt i
alle bearbejdningssituationer. På basis af den "efterførte kontur“
optimerer CNC PILOTén til-/frakørselsveje og undgår tomme snit.
Konturefterføringen bliver kun gennemført for drejekonturer. De sker
også med "hjælpekonturer"
Forudsætninger for konturefterføringen:
Råemnebeskrivelse
Tilstrækkelig værktøjsbeskrivelse (den "enkle værktøjsdefinition“ er
ikke tilstrækkelig)
Blokreferencer
De aktiverer ved editeringen konturhenførte G-kommandoer (afsnit
BEARBEJDNING) konturvisningen og De overfører blokreferencen fra
den viste kontur.
U
Positionere cursoren til indlæsefeltet
U
skift om til konturvisning
U
Positionere cursoren til det ønskede konturelement
U
med ENTER overtages bloknummeret for dette
konturelement
Konturfremskaffelse i simuleringen
De i simuleringen frembragte konturer kan De sikre og indlæse i
NC-programmet. Eksempel: De beskriver rå- og færdigdel og
simulerer bearbejdningen for den første opspænding. Derefter
sikrer De konturen. Herved definerer De en forskydning af emnenulpunktet og/eller en spejling. Simuleringen sikrer den
"fremskaffede kontur“ som råemne og den oprindeligt definerede
færdigdelkontur, under hensyntagen til forskydning og spejling.
Indlæs den fremskaffede rå- og færdigdelkontur:
U
U
Cursor positioneres
Vælg "Blok(menu) > indføje kontur“ i hovedmenuen
119
G-funktionsliste
Hvis G-nummeret ikke er kendt, understøttes De af DIN-editoren med
G-funktionslistes.
U
Vælg "G“ i geometri- eller bearbejdningsmenu.
Editoren åbner "G-funktionslisten“.
U
Stil cursoren på den ønskede G-funktion
U
med ENTER overtages G-nummeret
Adresseparameter
Koordinater programmerer De absolut eller inkrementalt. Angiver De
ikke koordinaterne X, Y, Z, XK, YK, C, bliver de overtaget af den
forudgående udførte blok (selvholdende).
Ukendte koordinater for hovedakserne X, Y eller Z beregner CNC
PILOTén, wenn Sie „?“ programmerer (forenklet geometriprogrammering VGP)
Bearbejdnigs-funktionerne G0, G1, G2, G3, G12 og G13 er
selvholdende. Det vil sige, CNC PILOTén overtager den forudgående
G-kommando, hvis i den efterfølgende blok adresseparameter X, Y, Z,
I eller K er programmeret uden G-funktion. Hermed bliver
absolutværdier forudsat som adresseparameter.
CNC PILOTén understøtter variable og matematiske udtryk som
adresseparameter.
Editere adresseparametre:
U
Aktivere dialogbox
U
Cursor positioneres på indlæsefeltet og værdier
indlæses/ændres, eller
U
„Udvidet indlæsning“ kaldes
„?“ programmering (FGP)
Skift "inkremental – absolut“
Aktivere variabelindlæsning
120
Værktøjsprogrammering
Betegnelsen for værktøjspladsen bliver fastlagt af maskinfabrikanten.
Herved får hver værktøjsoptager et entydigt T-nummer.
I "T-kommandoen“ (afsnit: BEARBEJDNING) programmerer De
værktøjsoptageren og dermed svingpositionen for værktøjsholderen.
Tilordningen af værktøjet til svingpositionen kender CNC PILOTén fra
afsnittet REVOLVER hhv. fra "værktøjslisten“, hvis T-nummeret i afsnit
REVOLVER ikke er defineret.
Multi-værktøjer: Et værktøj med flere skær bliver betegnet som
multi-værktøj. Ved T-kald følger efter T-nummeret et "S", for at
kendetegne skæret.
T-nummer.S (S=0..4)
S=0 betegner hovedskæret, dette behøver ikke at blive
programmeret. I afsnit REVOLVER definerer De kun "hovedskæret“.
Er et skær i multi-værktøjet "opbrugt“, kendetegner værktøjsbrugstidsovervågningen alle skær som "opbrugt“.
Eksempler:
"T3“ eller "T3.0“: svingposition 3; hovedskær
"T12.2“: Svingposition 12; skær 2
Udskiftnings-værktøjer: Når De bruger værktøjsbrugstidsovervågning , definerer De en "udskiftningskæde“. Så
snart et værktøj er opbrugt, indveksler CNC PILOTén "tvillingværktøjet“. Først når det sidste værktøj i udskiftningskæden er
opbrugt, standser CNC PILOTén programafviklingen.
I afsnit REVOLVER og i T-kaldet programmerer De det "første værktøj“
i udskiftningskæden. CNC PILOTén indveksler tvilling-værktøjer
automatisk. I rammerne for variabel-programmering (adgang til
værktøjskorrekturer eller værktøjs-diagnose-Bits) adresserer De
ligeledes det "første værktøj“ i kæden. CNC PILOTén adresserer
automatisk det "aktive værktøj“.
Udskiftnings-værktøjer definerer De i "indretning“.
121
Underprogrammer, expertprogrammer
Underprogrammer bliver anvendt til konturprogrammeringen eller
programmering af bearbejdningen.
Overdrageparametre står til rådighed i underprogrammer som
variable. De kan fastlægge betegnelsen for overdrageparameteren (se
“Afsnit UNDERPROGRAM” på side 145).
Indenfor underprogrammet står de lokale variable #256 til #285 til
rådighed for interne beregninger.
Underprogrammer bliver sammenkædet indtil 6-gange.
"Sammenkædning“ betyder, at et underprogram kalder et yderligere
underprogram etc.
Skal et underprogram udføres flere gange, angiver De i parameter "Q“
gentagelsesfaktoren.
CNC PILOTén skelner mellem lokale og eksterne underprogrammer.
Lokale underprogrammer står i filen for NC-hovedprogrammet.
Kun hovedprogrammet kan kalde det lokale underprogram.
Eksterne underprogrammer er gemt i separate filer og kan kaldes
af vilkårlige NC-hoved- eller andre NC-underprogrammer.
Ekspertprogrammer
Som ekspertprogrammer bliver underprogrammer betegnet, som
bearbejder komplekse forløb og som er afstemt med
maskinkonfigureringen (eksempel: emneoverdragelse ved
kompletbearbejdning). I regelen stiller maskinfabrikanten
akspertprogrammerne klar.
NC–programoversættelse
De skal tage hensyn ved variabelprogrammering og brugerkommunikationen, at CNC PILOTén oversætter det komplette
NC-program før programudførelsen.
#-Variable, som ved oversættelsen af NC-programmet bliver
beregnet
V-variable, som til løbetid (d vs. ved udførelsen af NC-blokke) bliver
beregnet
Ind-/udlæsning under NC-programoversættelsen
Ind-/udlæsning under NC-programudførelsen
122
Bearbejdningscykler
HEIDENHAIN anbefaler, at programmere en bearbejdningscyklus med
følgende skridt:
Indveksle værktøj
Definere snitdata
Positionere værktøjet før bearbejdningsområdet
Definere sikkerhedsafstand
Cykluskald
Værktøj frikøres
Kør til værktøjs-vekselpunkt
Pas på kollisionsfare!
Pas på, hvis indenfor rammerne af optimering skridt i
cyklusprogrammeringen bortfalder:
En specialtilspænding forbliver gyldig indtil næste
tilspændingskommando (eksempel:
Sletfræsetilspænding ved stikcykler).
Nogle cykler kører diagonalt tilbage til startpunktet, hvis
De bruger standard-programmering (eksempel:
Skrubcykler).
Typisk struktur for en bearbejdningscyklus
. . .
BEARBEJDNING
N.. G59 Z..
Nulpunkt-forskydning
N.. G26 S..
Definere omdr.talbegrænsning
N.. G14 Q..
. . .
N.. T..
Indveksle værktøj
N.. G96 S.. G95 F.. M4
Definere tekhnologidata
N.. G0 X.. Z..
Forpositionering
N.. G47 P..
Definere sikkerhedsafstand
N.. G810 NS.. NE..
Cykluskald
N.. G0 X.. Z..
om nødvendigt: frikør
N.. G14 Q0
. . .
123
4.3 DIN PLUS editoren
Oversigt "hovedmenu“
Menugruppen "prog“ (programstyring) indeholder følgende
funktioner for NC-hoved- og underprogrammer:
Indlæse forhåndenværende NC-programmer
Anlæggelse af nye NC-programmer
Gemme nye eller ændrede NC-programmer
Menugruppen "forsp“ (NC-program-forspænding) indeholder
funktioner for bearbejdning
programhovedet
revolverbelægning
Spændejernstabel
Med menupunkt "geo(metri)“ forgrener De for programmering af råeller færdigdelkontur. Hermed vælger De enten en råemnemakro eller
positionerer cursoren i afsnit RÅEMNE hhv. FÆRDIGDEL og skifter til
geometrimenuen.
Menupunktet "bearbejdning“ kalder undermenuen for
programmering af emnebearbejdningen. Samtidig positionerer CNC
PILOTén cursoren i afsnittet BEARBEJDNING.
Menupunktet "PAf“ (Programafsnit-kendetegn) kalder en valgbox
med afsnitskendetegn. Hermed indføjer De yderligere kendetegn i
Deres NC-program.
Menugruppen "blokmenu“ indeholder funktioner for bearbejdning af
NC-program-blokke.
Menugruppen "blok“ indeholder
Funktioner for cursorpositionering
Funktioner for nummerering af NC-blokkene
Søgefunktioner
Kald af den "frie editering“
I menugruppen "konfig(urering)“ indstiller De:
Betjeningsbillede (hjælpebillede) udkoble/ ikke udkoble
Vindueskonfiguration
Skriftstørrelse
Yderligere styrer De "indstillingerne“
I menugruppen "grafik“ indstiller De "grafikvinduet“ og aktiverer/
deaktiverer konturvisning.
124
Oversigt "geometrimenu“
Undermenuen geometri indeholder G-funktioner og "anvisninger“ for
afsnittene RÅEMNE og FÆRDIGDEL.
Med menupunkterne "G“, "retlinie“ og "cirkel“ vælges
konturgrundelementerne:
Er G-nummeret kendt, kalder De "G“ og indlæser nummeret på
G-funktionen.
Er G-nummeret ikke kendt, vælger De "retlinie“ eller den ønskede
"cirkel(bue)“.
Menugruppen "form“ indeholder følgende formelementer:
Indstikning
Frigang
Gevind
Centrisk boring:
såvel som underprogramkaldet
I menugruppen "attribute“ definerer De følgende attribute, som
bliver tilordnet konturerne, hhv. konturafsnit:
Præcisstop
Grovdybde
Overmål
Specialtilspændinger
Menugruppen "endeflade“ indeholder figurer, mønstre og
elementer for definition af fræsekonturer for endefladen og bagfladen.
Disse menupunktet kan først vælges, når cursoren står i det
tilsvarende programafsnit.
Menugruppen "cylinder“ indeholder figurer, mønstre og elementer
for definition af fræsekonturer for cylinderfladen. Disse menupunktet
kan først vælges, når cursoren står i det tilsvarende programafsnit.
Menugruppen "anvisninger“ indeholder:
Afsnitkendetegn
Anvisninger for program-strukturering
Variabel-programmering
Kommentarer
Menupunktet "grafik“ aktiverer hhv. aktualiserer grafikvinduet.
125
Oversigt "bearbejdningsmenu“
Undermenuen bearbejdning indeholder G-, M-, T-, S- og F-funktioner
såvel som yderligere "anvisninger“ for afsnittet BEARBEJDNING.
Valg af G- og M-funktioner:
Er G- eller M-nummeret kendt, kalder De "G“ hhv. "M" og indlæser
herefter nummeret på funktionen.
Er G- eller M-nummeret ikke kendt, vælger De den ønskede funktion
fra menugruppen "G-menu“ hhv.. "M-menu".
Menupunktet "T“ (værktøjskald):
U
U
Vælg "T“
Indfør T-nummeret, eller vælg værktøjet fra listen
Menupunkt "F“:
U
Vælg "F“. Editoren kalder "G95 – tilspænding pr. omdrejning“.
Menüpunkt "S“:
U
Vælg "S“. Editoren kalder "G96 – snithastighed“.
Afsnitkendetegn
Anvisninger for program-strukturering
Variabel-programmering
Underprogramkald
Kommentarer
Forlæg
Arbejdsplan
Menupunktet "grafik“ aktiverer hhv. aktualiserer grafikvinduet.
Som forlæg bliver en forud defineret, på Deres drejebænk afstemt
NC-kodeblok, der i NC-programmet bliver integreret, betegnet. Forlæg
indeholder i regelen strukturkommandoer, synkroniseringer, nulpunktforskydninger, etc. hermed letter forlæg programmeringen af
komplekse forløb.
Forlæg stiller maskinfabrikanten til rådighed. Fra ham erfarer De også,
om, evt. hvilke forlæg der findes til Deres maskine. De kan optimere
forlæg til Deres behov (se “DIN PLUS forlæg” på side 354).
Funktionen arbejdsplan samler alle kommentarer, som begynder
med "//“ og forestiller sig anvisningen BEARBEJDNING. Hermed får
De et overblik over bearbejdningen af NC-programmet.
126
NC-programmet indeholder anvisninger og informationer, som er
afstemt til Deres specielle drejebænk og til Deres organisation. Disse
data kan De sammenfatte i et "startforlæg“ og altid bruge igen (se
programeksemplet). Et sådant "prøveprogram“ letter skrivningen af et
nyt program og hjælper ved standardiseringen af NC-programmer.
Når De ikke anvender startforlægét, anlægger CNC PILOTén et nyt
NC-program med standard-programafsnit-kendetegn.
Hvor detaljeret De udfører startforlægét, det er afhængig af
kompleksiteten af maskinen, Deres organisering, og mange andre
kriterier.
Fremstille og bearbejde startforlægét: se “DIN PLUS forlæg” på
side 354
Eksempel: "Strartforlæg"
PROGRAMHOVED
#MATERIALE
#MASKIN
St 60-2
STANDARD
#SPÆNDETRYK
40
#SLÆDE
$1
#SYNCHRO
0
REVOLVER 1
Anlægge et nyt NC-program med "startforlæg“:
U
U
U
U
Vælg "prog > nyt“.
Indfør programnavnet.
Indstille NC-hovedprogram.
Tryk "OK". CNC PILOTén anlægger et NC-program på basis af
startforlægét (forudsætning: Filen "DINSTART.bev“ er til stede i
biblioteket "NCPS“)
Anlægge et nyt NC-program:
U
U
U
U
Vælg "prog > nyt“
Indstille NC-hovedprogrammet.
Tryk knappen "programhoved“: NC-editoren anlægger
NC-programmet og skifter til programhoved-editering.
SPÆNDEJERN [nulpunkt-forskydning Z...]
H1 ID"KH250"
H2 ID"KBA250-69" X 100 Q2
RÅEMNE
N1 G20 X100 Z100 K2
FÆRDIGDEL
N2 G0 X0 Z0
BEARBEJDNING
Anlægge et nyt underprogram:
N22 G59 Z100 [indfør nulpunkt-forskydning]
U
N23 G26 S4000 [indfør omdr.talbegrænsning]
U
U
U
Vælg "prog > nyt“
Indstille underprogram
Tryk "OK". NC-editoren anlægger underprogrammet.
N24 G65 H1 X0 Z-100 [indfør spændejernsposition]
N25 G65 H2 X100 Z-100
N26 G14 Q0
SLUT
127
Nyt NC-program
NC–programstyring
Indlæse NC-program:
Indlæse NC-program i det næste frie vindue:
U
Vælg "prog > indlæse > hovedprogram“ (eller ". > underprogram“).
CNC PILOTén viser filerne.
U Vælge og indlæse NC-program eller underprogram
Indlæse NC-program i det valgte vindue:
U
U
U
Vælge og aktivere et frit editeringsvindue
Vælg "prog > indlæse > hovedprogram“ (eller ". > underprogram“).
CNC PILOTén viser filerne.
Vælge og indlæse NC-program eller underprogram
Sikre et NC-program:
Afslutte editering af NC-program:
U
Vælg "Prog > lukke“. Ved nye eller ændrede NC-programmer åbner
CNC PILOTèn dialogboxen "sikre NC-program"
U De indstiller, om og under hvilket navn NC-programmet skal sikres
Gemme NC-programmet i det aktive vindue:
U
Vælg "Prog > sikre“. CNC PILOTén sikrer NC-programmet, men det
forbliver i editeringsvinduet.
Gemme NC-programmet i det aktive vindue under et nyt
programnavn:
U
Vælg "Prog > sikre som“. CNC PILOTén åbner dialogboxen "sikre
NC-program".
U De angiver filnavnet og indstiller, om editeringsvinduet skal lukkes
Gemme NC-programmer i alle aktive vinduer:
U
Vælg "Prog > sikre alle“. CNC PILOTén sikrer alle NC-programmer,
men de forbliver i editeringsvinduet.
Når De forlader driftsart "DIN PLUS", bliver NCprogrammet automatisk sikret. Herved bliver den
"gamle udgave“ af NC-programmet overskrevet.
Så snart et NC-program er blevet ændret, men endnu
ikke er sikret, bliver programnavnet vist med rød skrift.
Ved ikke ændrede, hhv. sikrede NC-programmer bliver
programnavnet skrevet med sort skrift.
128
Grafikvindue
Under editeringen viser CNC PILOTèn programmerede konturer i
maksimalt to grafikvinduer.
Valg af grafikvindue:
U
Vælg "grafik > vindue“ i hovedmenuen
U
Markér det ønskede vindue
Aktivere konturvisning/aktualisere kontur:
I hovedmenuen:
Vælg "grafik > Grafik-IND“
U
I undermenu:
Tryk softkey, eller
U
U
Vælg "grafik“
Aktivere maskindisplay:
U
Vælg "grafik > grafik UD“ i hovedmenuen
Anvisninger for grafikvindue:
Startpunktet for drejekonturen bliver kendetegnet med en "lille
kasse".
Står cursoren på en blok i "rå- eller færdigdel", bliver det tilhørende
konturelement kendetegnet med rødt og beskrivelsesretningen
vist.
Ved programmeringen af bearbejdningscykler kan De bruge den
viste kontur til fremskaffelse af blokreferencer.
Ved fremstillingen af cylinderfladekonturer går CNC PILOTén ud fra
grunden af mønstret (referencediameter ved CYLINDER).
Udvidelser/ændringer på konturer bliver første
tilgodeset ved fornyet tryk på GRAFIK.
Forudsætningen for "konturvisningen" er entydige
NC-bloknumre!
129
Råemneprogrammering
Råemner beskriver De som følger:
Standard-råemne (cylinder, hulcylinder):
U
U
Vælg "Geo > råemne > fødeemne/stænger G20“ i hovedmenu.
CNC PILOTén
anlægger en NC-blok i afsnit RÅEMNE
skifter til undermenu "geometri"
aktiverer dialogboxen "fødeemne cylinder/rør G20"
Støbeemne som råemne (råemnekontur baseret på færdigdelkontur):
U
U
Vælg "Geo > råemne > støbeemne G21“ i hovedmenu.
CNC PILOTén
anlægger en NC-blok i afsnit RÅEMNE
aktiverer dialogboxen "støbeemne G21"
Vilkårlig råemnekontur:
U
U
U
Vælg "Geo > råemne > fri kontur“ i hovedmenuen.
CNC PILOTén
positionerer cursoren på programafsnittet RÅEMNE
Definere råmne med enkelte konturelementer (som en
færdigdelkontur)
Bloknummerering
Indstille bloknummerering: For bloknummereringen er
"startbloknummeret“ og "skridtbredden“ relevant. Den første NC-blok
får startbloknummeret, ved alle yderligere NC-blokke bliver
skridtbredden adderet. Indstillingen af startbloknummeret og
skridtbredden er bundet til NC-programmet. Kald:
U
U
Vælg "blok > skridtbredde“ i hovedmenuen. Editoren åbner
dialogboxen "konfigurering af skridtbredde“.
Indfør "startbloknummer“ og "skridtbredde“.
Nummerere NC-blokke påny: Editoren
nummererer NC-blokke påny.
korrigerer blokreferencen ved konturhenførte G-kommandoer i
hovedprogrammet og alle underprogrammer, der bliver kaldt i dette
hovedprogram.
korrigerer blokreferencen ved underprogramkald.
nummererer NC-blokkene i et underprogram påny, når dette
underprogram bliver anvendt af hovedprogrammet og er åbnet i
editoren.
Kald:
U
Vælg "blok > bloknummerering“ i hovedmenuen. Editoren
nummererer NC-blokkene påny.
130
Programmere "anvisninger“
"Anvisninger“ for geometrimenuen
DIN PLUS-ord:
U
U
Vælg "anvis > DIN PLUS-ord“. Editoren åbner valgboxen.
Vælg den ønskede anvisning for programstrukturering elller ind-/
udlæsekommando.
Variable:
U
U
Vælg "anvis > variable“. Editoren åbner indlæselinien.
Indlæs variabeludtryk eller matematiske udtryk.
Programafsnit-kendetegn:
Hjælpekontur:
U
Vælg "anvis > HJÆLPEKONTUR“. Editoren indfører kendetegnet på
en fornuftig position.
Endeflade-, bagflade- eller cylinderfladekontur:
U
U
Vælg "anvis > ENDEFLADE“ (eller ".. > CYLINDERFLADE“, ".. >
BAGFLADE“)“. Editoren åbner dialogen for positionsangivelse.
Indlæs sted og plan.
Kommentar:
U
U
Vælg "anvis > kommentarlinie“. Editoren åbner indlæselinien.
Indlæs tekst. Kommentaren bliver anbragt ovenover
cursorpositionen.
"Anvisninger“ for bearbejdningsmenuen
131
DIN PLUS-ord:
U
U
Vælg "anvis > DIN PLUS-ord“. Editoren åbner valgboxen.
Vælg det ønskede afsnitskendetegn, anvisning for
programstrukturering eller ind-/udlæsekommando.
Variable:
U
U
Vælg "anvis > variable“. Editoren åbner indlæselinien.
Indlæs variabeludtryk eller matematiske udtryk.
Udblændeplan:
U
U
Vælg "anvis > / udblænd“. Editoren åbner dialogboxen
"udblændeplan“.
Indlæs udblændeplan [1..9].
Slædekendetegn:
U
U
Vælg "anvis > $ slæde“. Editoren åbner dialogboxen
"slædenummer“.
Indlæs slædenummer. Indlæs flere slæder som talfølge.
Eksternt underprogramkald:
U
Vælg "anvis > L-kald ekstern“. Editoren åbner valglisten med de
forhåndenværende underprogrammer.
U Vælg underprogram og indfør overdragelsesparameter.
Internt underprogramkald:
U
U
Vælg "anvis > L-kald intern“. Editoren åbner dialogboxen
"underprogram-kald“.
Indfør underprogramnavn (bloknummeret, som underprogrammet
begynder med) og overdragelsesparameter.
Kommentar:
U
U
Vælg "anvis > kommentarlinie“. Editoren åbner indlæselinien.
Indlæs tekst. Kommentaren bliver anbragt ovenover
cursorpositionen.
Forlæg:
U
Vælg "anvis > forlægvalg > forlægvalg ..“
Editoren åbner dialogboxen for forlægèt
Efter afslutning af dialogboxen bliver forlægét overtaget i
NC-programmet
Fremstille NC-program-oversigt:
U
U
Vælg "anvis > arbejdsplan“.
Editoren:
"samler“ alle kommentarer, der begynder med "// ...“
stiller disse kommentarer før afsnittet BEARBEJDNING
132
Blokmenu
NC-blokke (flere på hinanden følgende NC-blokke) kan De slette,
forskyde, kopiere eller udskifte mellem NC-programmer.
En NC-blok definerer De ved "markering“ af blokstart og -ende.
Derefter vælger De "behandlingen“ af blokken.
For blokke at udskifte mellem NC-programmer, gemmer De bloken
i "mellemlageret“. Herefter indlæser De blokken fra mellemlageret. En
blok står så længe i mellemlageret, indtil den bliver overskrevet af en
ny blok.
Markere blok:
Blokstart:
U
Cursoren positioneres til "blokstart“
Tryk "mark-sta" (=markere start)
Blokende:
U
U
U
Cursoren positioneres til "blokenden“
Tryk "mark-end" (=markere enden)
Gemme en blok i mellemlageret:
Den "markerede" blok i mellemlageret overtages og slettes:
U Vælg "bearbejde > udskære“
Den "markerede“ blok kopieres til mellemlageret:
U
Vælg "bearbejde > kopiere til mellemlager“
Hente blok fra mellemlageret:
U
U
Positionere cursoren til målpositionen.
Vælg "bearbejde > indføje fra mellemlager“ Blokken bliver indføjet
på målpositionen.
Slette blok:
U
Vælg "bearbejde > slette“ Editoren sletter den "markerede“ blok
endegyldigt (bliver ikke gemt i mellemlageret).
Forskyde blok:
U
U
Vælg "bearbejde > forskyde“ Der "markerede“ blok bliver "forskudt"
til målpositionen og slettet på den hidtidige position.
133
Kopiere blok:
U
U
Vælg "bearbejde > kopiere og indføje“ Den "markerede“ blok bliver
indføjet (kopieret) på målpositionen.
"Ophæve“ menupunkt.
U
Vælg "ophæve“. Editoren ophæver alle markeringer.
Menupunkt "indføje kontur“.
U
Vælg „indføje kontur“. Editoren indføjer den sidst i simuleringen
genererede rå- og færdigdelkontur nedenunder cursorpositionen.
Alternativt til funktionerne for blokmenu kan De anvende de gængse
WINDOWS-tastekombinationer for markering, slette, forskyde,
etc.:
U
U
U
U
U
Markering ved bevægelse af cursortasten med trykket shift-taste
Ctrl-C: Kopiere den markerede tekst i mellemlageret
Shift-Del (fjerne): Overtager den markerede tekst i mellemlageret
Ctrl-V: Indføjer teksten fra mellemlageret på cursorpositionen
Del (fjerne): Sletter den markerede tekst
134
4.4 Programafsnit-kendetegn
Et nyt anlagt DIN-program indeholder allerede afsnitskendetegn. Alt
efter opgavestilling tilføjer De yderligere eller sletter indførte
kendetegn. Et DIN-program skal indeholde mindst kendetegnene
BEARBEJDNING og SLUT.
Yderligere programafsnit-kendetegn vælger De under menupunkt
"PAf“ (Program-Afsnitkendetegn) i hovedmenuen, i menugruppen
"vis“ eller i valgboxen "DIN PLUS ord“. CNC PILOTén indfører
afsnitskendetegnene på den rigtige position.
Foreligger flere uafhængige konturbeskrivelser for bore-/
fræsebearbejdningen, anvender De afsnitskendetegnene
(ENDEFLADE, BAGFLADE, etc.) flere gange.
Eksempel: Programafsnit-kendetegn
. . .
[Afsnit for konturbeskrivelse]
RÅEMNE
N1 G20 X100 Z220 K1
FÆRDIGDEL
N2 G0 X60 Z0
N3 G1 Z-70
. . .
ENDEFLADE Z-25
Oversigt programafsnit-kendetegn
N31 G308 P-10
Programopspænding
PROGRAMHOVED
Side 136
REVOLVER
Side 137
SPÆNDEJERN
Side 142
N32 G402 Q5 K110 A0 Wi72 V2 XK0 YK0
N33 G300 B5 P10 W118 A0
N34 G309
Konturbeskrivelse
KONTUR
Side 143
RÅEMNE
Side 143
FÆRDIGDEL
Side 143
HJÆLPEKONTUR
Side 144
N35 G308 P-6
N36 G307 XK0 YK0 Q6 A0 K34.641
N37 G309
. . .
C-aksekonturer
ENDEFLADE
ENDEFLADE Z0
Side 144
BAGFLADE
Side 144
CYLINDERFLADE
Side 144
Emnebearbejdning
BEARBEJDNING
Side 144
TILORDNING
Side 144
SLUT
Side 144
Underprogrammer
UNDERPROGRAM
Side 145
RETURN
Side 145
Øvrige
CONST
Side 145
135
Afsnit PROGRAMHOVED
Anvisninger og informationer om PROGRAMHOVED:
Slæder: NC-programmet bliver kun udført på angivne slæder.
Indlæsning "1": For $1
Indlæsning "12": For $1 og $2
Ingen indlæsning: NC-programmet bliver udført på alle slæder
Enhed:
Indstille målesystem metrisk eller tommer
Ingen indlæsning: Den i styrings-parameter 1 indstillede
måleenhed bliver overtaget
De andre felterindeholder organisatoriske informationer og
indretningsinformationer, som ikke påvirker programudførelsen.
I et DIN-program er informationerne om programhovedet kendetegnet
med "#“ .
I "organisering“ (driftsart transfer) bliver indførslerne i feltet "tegning“
vist ved oplistningen af NC-hovedprogrammet.
De kan kun programmere "enhed", hvis De ved
anlæggelsen af et nyt NC-program kalder "programhoved".
Senere ændringer er ikke mulig.
Variabelvisning:
Kald af displayet:
U
Kontaktfelt variabelvisning i dialogboxen "programhoved
editering“ trykkes
I dialogboxen definerer De indtil 16 V-variable for styring af
programafviklingen. I automatikdrift og i simulering indstiller De, om
de variable ved programudførelsen skal spørges. Alternativt bliver
programudførelsen gennemført med "forlægsværdier“.
For hver variabel fastlægger De:
Variabelnummer
Forlægsværdi (initialiseringsværdi)
Beskrivelse (tekst, med hvilken disse variable bliver spurgt ved
programudførelsen)
Definitionen af variabelvisning er et alternativ til programmering med
INPUTA-/PRINTA-kommandoer.
136
Afsnit REVOLVER
Programafsnittet REVOLVER x (x: 1..6) definerer belægningen af
værktøjsholderen x. For alle belagte revolverpladser bliver
Indfør værktøjs-identnummeret, når værktøjet er beskrevet i
databanken.
Indfør værktøjsbeskrivelsen direkte, når det handler om et
"midlertidigt værktøj“. "Midlertidge værktøjer“ bliver ikke optaget i
databanken.
For editering af revolverbelægningen står følgende funktioner til
rådighed:
Menupunkt "revolverbelægning“: De kalder for hver indførsel dette
afsnit i dialogboxen "værktøj“ og overtager et værktøj fra
databanken, eller beskriver værktøjet med den "udvidede
indlæsning“ hhv. som "enkelt-værktøj“.
Menupunkt indrette "værktøjsliste“: CNC PILOTén stiller, som ved
indrettefunktionen, revolverbelægningen i dette NC-program som
"værktøjsliste“ klar til editering. Ved denne funktion anvender De
udelukkende værktøjer fra databanken.
Værktøjsbeskrivelse i et NC-program:
I regelen bliver værktøjer i databanken beskrevet og værktøjsidentnummeret indført som "reference“ i NC-programmet. Alternativt
beskriver De værktøjet i NC-programmet:
"Udvidet“ værktøjsbeskrivelse:
Værktøjs-parameteren svarer til den første dialogbox i værktøjseditoren.
For brugen af værktøjet findes ingen begrænsninger.
I simuleringen bliver kun værktøjsskæret fremstillet.
Bliver identnummeret opgivet, bliver dataerne i databanken
overtaget.
Bliver identnummeret ikke opgivet, bliver dataerne ikke overtaget
i databanken.
137
"Enkel“ værktøjsbeskrivelse:
Værktøjet er kun egnet til enkle kørselsveje og drejecykler
(G0...G3, G12, G13; G81...G88).
Der sker ingen konturefterføring.
Skærradiuskompensationen bliver gennemført.
Simple værktøjer bliver ikke optaget i databanken.
Hvis De ikke programmerer REVOLVER, bliver de i
"værktøjslisten“ indførte værktøjer anvendt.
Navnene "_SIM...“ og "_AUTO...“ er reserveret or
"midlertidige værktøjer“ (simpelt-værktøj og værktøjer
uden identnummer). Værktøjsbeskrivelsen gælder kun,
så længe NC-programmet er aktiveret i simulering eller i
automatik-drift.
Eksempel "revolvertabel“
REVOLVER 1
T1 ID"342-300.1"
Værktøj fra databanken
T2 WT1 X50 Z50 R0.2 B6
enkel værktøjsbeskrivelse
T3 WT122 X15 Z150 H0 V4 R0.4 A93 C55 I9 K70
udvidet værktøjsbeskrivelse, uden optagelse i DB
T4 ID"ERW.1" WT112 X20 Z150 H2 V4 R0.8 A95 C80 B9 K70
udvidet værktøjsbeskrivelse, med optagelse i DB
. . .
Editere revolverbelægning
I afsnit REVOLVER bliver for hver belagt revolverplads
Indfør værktøjs-identnummeret, når værktøjet er beskrevet i
databanken.
Indfør værktøjsbeskrivelsen direkte, når det handler om "midlertidige
værktøjer“.
Parameter dialogbox "værktøj“
T-nummer
Position på værktøjsholderen
ID
Identnummer (reference for databank)
Kontakt "udvidet
indlæsning“
Omskiftning til "udvidet værktøjsbeskrivelse“
Kontakt "simpeltvrkt“
Omskiftning til "enkel værktøjsbeskrivelse“
138
Indføre eller ændre værktøjer:
U
Vælg "opsp(ænding) > revolverbelægning“ Editoren
stiller cursor i afsnittet REVOLVER.
Indføre værktøj:
U
Cursor positioneres
U
Tryk INS-tasten. Editoren åbner dialogboxen
"værktøj“.
U
Editere dialogboxen "værktøj"
Ændre værktøjsdata:
U
Cursoren positioneres til indførslen der skal ændres
U
Tryk RETURN eller dobbeltklik med venstre
musetaste
U
Editere dialogboxen "værktøj"
Revolverbelægning fra værktøjs-databanken
Fra dialogboxen "værktøj“ har De direkte adgang til databanken. De
overtager identnummeret for værktøjet.
U
Tryk softkey. Indførslerne bliver sorteret og oplistet
efter værktøjstype
U
Tryk softkey. Indførslerne bliver sorteret og oplistet
efter værktøjs-identnummer.
U
Cursoren positioneres til værktøjet der skal overtages
U
Med RETUN overtages identnummeret i dialogboxen
"værktøj“
Editere værktøjsdata:
U
Tryk softkey. CNC PILOTén stiller dataerne for de i
dialogboxen "værktøj“ angivne værktøjer klar til
editering.
139
Overtage værktøjsliste
Fra software-udgave 625 952-04:
De kan i driftsart maskine overtage den indrettede værktøjsliste i
Deres NC-program:
U
U
Cursoren positioneres i programafsnittet positionering (REVOLVER
1, REVOLER 2, SKIVEMAGASIN, ...)
Vælg "Forsp(ænding) > overtage listen" i hovedmenuen“
CNC PILOTén overtager den tilsvarende revolver- hhv. magasinliste i
NC-programmet. Er værktøjer allerede indført, så bliver de efter en
sikkerhedsforespørgsel slettet.
Editere revolverbelægning direkte
Udvidet værktøjsbeskrivelse:
U
U
U
Tryk kontakt "udvidet indlæsning“ (dialogbox "værktøj"). Editoren
åbner dialogboxen "værktøjstype“.
Angiv værktøjstype. Editoren åbner dialogboxen for den valgte
værktøjstype.
Indlæse værktøjsdata (dataerne svarer til den første dialogbox i
værktøjs-databanken).
Enkel værktøjsbeskrivelse:
U
U
U
Tryk kontakt "simpelt-vrkt“ (dialogbox "værktøj"). Editoren åbner
dialogboxen "værktøjstype“.
Angiv værktøjstype. Editoren åbner dialogboxen "værktøj“.
Indlæs værktøjsdata.
Enkle-værktøjer
Dialogbox
NC-prog.
Betydning
Værktøjstype
WT
Værktøjstype og
bearbejdningsretning (se billedet)
Mål X (xe)
X
Indstillingsmål
Mål Y (ye)
Y
Indstillingsmål
Mål Z (ze)
Z
Indstillingsmål
Radius R (rs)
R
Skærradius ved drejeværktøjer
Skær.br. B (sb)
B
Skærbredde ved stik- og paddehatværktøjer
Diam. I (df)
I
Fræser- eller bordiameter
140
Revolverbelægning som værktøjsliste
Ved funktionen "indrette værktøjsliste“ stiller CNC PILOTén
revolverbelægningen som "værktøjsliste“ klar til editering.
Betjeningen sker som i indretningsfunktionen "indrette liste“ (se
“Indretning af værktøjsliste” på side 68)
U
Vælg "Forsp > indrette værktøjsliste“
U
Cursoren stilles på positionen der skal bearbejdes
U
Editere værktøjsindførsel
Softkeys
Slette værktøj
Overføre værktøj fra "mellemlageret“
Slette værktøj og stille det i
"mellemlageret“
Editere værktøjs-parameter
Indførsel i værktøjs-databanken
sorteret efter type
Indførsel i værktøjs-databanken
sorteret efter identnummer
141
Afsnit SPÆNDEJERN
Programafsnittet SPÆNDEJERN x (x: 1..4) definerer belægningen af
spindlen x. De fremstiller med identnumrene for centrerpatron,
spændebakke og opspændings tilbehør (kørnerspids etc.)
"spændejernstabellen".
Parameter dialogbox "spændejern“
H
Spændejernsnummer (reference for G65)
H=1: Centrerpatron
H=2: Spændebakker
H=3: Spænde tilbehør – spindelside
H=4: Sænde tilbehør – pinoldokside
ID
Identnummer for spændejernet (reference for databank)
X
Spændediameter for spændebakke
Q
Opspændingsmåde ved spændebakker (se G65)
Eksempel: "Spændejerntabel"
"Spændejerntabellen“ bliver udnyttet i simuleringen (G65).
Den har ingen indflydelse på programudførelsen.
Indlæse spændejernsdata:
U
Vælg "opsp(ænding) > spændejern“ CNC PILOTén
positionerer cursoren til afsnittet SPÆNDEJERN.
U
Cursor positioneres
U
Tryk INS-tasten: Editoren åbner dialogboxen
"spændejern“.
U
Editere dialogbox
Ændre spændejernsdata:
142
U
Positionere cursoren til spændejernet
U
Tryk ENTER
U
Editere dialogboxen "spændejern"
SPÆNDEJERN 1
H1 ID"KH250"
[Centrerpatron]
H2 ID"KBA250-77"
[Spændebakker]
. . .
Afsnit KONTUR
Programafsnittet KONTUR tilordner den følgende rå- og
færdigdelbeskrivelse for konturen "nummer x“. Styringen styrer indtil
fire konturer (emner) i et NC-program.
En G99 i bearbejdningsdelen tilordner konturen en slæde hhv. en
spindel.
Parametre
Q
Nummeret på kontur (1..4)
X
Nulpunkt-forskydning (diametermål)
Z
V
Placeringen af koordinatsystemet
V=0
X
X
Z
Q
Z
Q=1..4
V=2
X
Q
X
Z
Z
V=0: Maskin-koordinatsystemet gælder
V=2: Spejlet maskin-koordinatsystem (Z-retning i retning af
maskin-koordinatsystemet)
Eksempel: "Kontur og G99“
Bliver i NC-programmet kun bearbejdet et emne, så er
afsnitskendetegnet KONTUR og G99 ikke nødvendig.
PROGRAMHOVED
...
KONTUR Q1 X0 Z600
[kontur 1]
RÅEMNE
...
FÆRDIGDEL
. . .
KONTUR Q2 X0 Z900 V2
[kontur 2]
RÅEMNE
. . .
FÆRDIGDEL
. . .
BEARBEJDNING
. . .
N.. G99 Q2 D4
. . .
Afsnit RÅEMNE
I programafsnit RÅEMNE beskriver De råemnekonturen.
Afsnit FÆRDIGDEL
I programafsnit FÆRDIGDEL beskriver De færdigdelkonturen.
Indenfor afsnittet FÆRDIGDEL anvender De yderligere
afsnitskendetegn som ENDEFLADE, CYLINDER etc.
143
Afsnit HJÆLPEKONTUR
I programafsnit HJÆLPEKONTUR beskriver De hjælpekonturen for
drejekonturen.
Afsnit ENDEFLADE
I programafsnit ENDEFLADE beskriver De endefladekonturen.
Parametre
Z
Placering af endefladekonturen
Afsnit BAGFLADE
I programafsnit BAGLADE beskriver De bagfladekonturen.
Parametre
Z
Placering af bagfladekonturen
Afsnit CYLINDER
I programafsnit CYLINDER beskriver De cylinderfladekonturen.
Parametre
X
Referencediameter for cylinderfladekontur
Afsnit BEARBEJDNING
I programafsnit BEARBEJDNING beskriver De emnebearbejdningen.
Dette kendetegn skal være tilstede.
Kendetegn SLUT
Kendetegnet SLUT afslutter NC-programmet. Dette kendetegn skal
være programmeret, det erstatter M30.
Anvisning TILORDNING $..
Anvisningen TILORDNING tilordner den følgende bearbejdning til den
angivne slæde. Er flere slæder opført, bliver NC-blokkene udført på
den angivne slæde
Er ydermere et slædekendetegn opført, gælder de under "$..“ opførte
slæder.
Parametre
Slæder
144
Slædenummer
Afsnit UNDERPROGRAM
Definerer De indenfor et NC-program (indenfor den samme fil) et
underprogram, bliver det kendetegnet med UNDERPROGRAM,
efterfulgt af underprogram-navn (maximalt 8 tegn).
Kendetegn RETURN
Kendetegnet RETURN afslutter underprogrammet.
Kendetegn CONST
I program-afsnit CONST definerer De konstanter. De bruger
konstanter for definition af:
en værdi
en #-variabel
en V-variabel
Værdien indlæser De direkte, eller De beregner den. Når De ved
beregningen anvender konstanter, skal disse forud være defineret.
Længden af navnet på konstant må ikke overskride 16 tegn.
Eksempel: "CONST"
CONST
[_nvr: Nulpunktforskydning]
[_noz: Nulpunktoffset]
[_nws: Forskydning]
_nvr = 0
_noz = PARA(1,1164,0)
_nws = _noz-_nvr
_lg_roht = 1
_posbeginn = 178
[Variabel "#1“]
[variabel "V178“]
. . .
KONTUR Q4 X0 Z_nws V2
RÅEMNE
N 3 #_lg_roht=270
N 1 G20 X120 Z#_lg_roht K2
. . .
BEARBEJDNING
. . .
N 6 G0 X{V_posbeginn}
. . .
145
4.5 Råemnebeskrivelse
4.5 Råemnebeskrivelse
Fødeemne cylinder/rør G20-Geo
G20 definerer konturen for en cylinder/hulcylinder.
Parametre
X
Diameter cylinder/hulcylinder
Diameter omkreds ved flerkantet råemne
Z
Længden af råemnet
K
Højre kant (afstand emne–nulpunkt – højre kant)
I
Indvendig diameter ved hulcylindre
Eksempel: G20-Geo
. . .
RÅEMNE
N1 G20 X80 Z100 K2 I30
[Hulcylinder]
. . .
Støbt emne G21-Geo
G21 genererer råemnekonturen fra færdigdelkonturen, med tillæg af
det "ækvidistante overmål P".
Parametre
P
Ækvidistant sletspån (Henføring: Færdigdelkontur)
Q
Boring Ja/Nej (default: 0)
Q=0: Uden boring
Q=1: Med boring
Eksempel: G21-Geo
. . .
RÅEMNE
N1 G21 P5 Q1
. . .
FÆRDIGDEL
N2 G0 X30 Z0
N3 G1 X50 B-2
N4 G1 Z-40
N5 G1 X65
N6 G1 Z-70
. . .
146
[støbt råemne]
Startpunkt drejekontur G0–Geo
G0 definerer startpunktet for en drejeontur.
Eksempel: G0-Geo
Parametre
. . .
X
Startpunkt kontur (diametermål)
FÆRDIGDEL
Z
Begyndelsespunkt kontur
N2 G0 X30 Z0
[Startpunkt kontur]
N3 G1 X50 B-2
N4 G1 Z-40
N5 G1 X65
N6 G1 Z-70
. . .
Strækning drejekontur G1–Geo
G1 definerer en strækning for en drejeontur.
Parametre
X
Slutpunkt konturelement (diametermål)
Z
Slutpunkt konturelement
A
Vinkel til drejeakse (vinkelretning: Se hjælpebillede)
Q
Skæringspunkt Slutpunkt, når en strækning skærer en cirkelbue
(default: 0):
Q=0: Nærved liggende skæringspunkt
Q=1: Fjerntliggende skæringspunkt
B
Fase/afrunding. Definerer overgangen til det næste
konturelement. De programmerer det teoretiske slutpunkt, når
De angiver en fase/afrunding.
ingen indlæsning: Tangential overgang
B=0: Ikke tangential overgang
B>0: Radius til rundingen
B<0: Bredde af fasen
E
Specialtilspænding for fase/afrunding ved sletcyklus (default: 1)
Specialtilspænding = aktiv tilspænding * E (0 < E <= 1)
147
4.6 Grundelement for drejekonturen
Eksempel G1-Geo
. . .
FÆRDIGDEL
N2 G0 X0 Z0
Startpunkt
N3 G1 X50 B-2
lodret strækning med fase
N4 G1 Z-20 B2
vandret strækning med radius
N5 G1 X70 Z-30
Skråning med absolutte målkoordinater:
N6 G1 ZI-5
vandret strækning inkremental
N7 G1 XI10 A30
Inkremental og vinkel
N8 G1 X92 ZI-5
inkremental og absolut blandet
N9 G1 X? Z-80
X-koordinat beregne
N10 G1 X100 Z-100 A10
Slutpunkt og vinkel ved ikke kendt startpunkt
. . .
Cirkelbuer drejekontur G2-/G3-Geo
G2/G3 definerer en cirkelbue i en drejekontur med inkremental
midtpunktopmåling. Drejeretning (se hjælpebillede):
G2: Medurs
G3: Modurs
Parametre
X
Z
I
Midtpunkt (afstand startpunkt – midtpunkt som radiusmål)
K
Midtpunkt (afstand startpunkt – midtpunkt)
R
Radius
Q
Skæringspunkt Slutpunkt, når cirkelbuen skærer en retlinie eller
en cirkelbue (default: 0):
148
Parametre
B
ingen indlæsning: tangential overgang
E
Programmering X, Z: Absolut, inkremental, selvholdende
eller "?“
149
Eksempel: G2-, G3-Geo
. . .
FÆRDIGDEL
N1 G0 X0 Z-10
N2 G3 X30 Z-30 R30
Målpunkt og radius
N3 G2 X50 Z-50 I19.8325 K-2.584
Målpunkt og midtpunkt inkremental
N4 G3 XI10 ZI-10 R10
Målpunkt inkremental og radius
N5 G2 X100 Z? R20
ukendt målpunktkoordinat
N6 G1 XI-2.5 ZI-15
. . .
Cirkelbuer drejekontur G12-/G13-Geo
G12/G13 definerer en cirkelbue i en drejekontur med absolut
midtpunktopmåling. Drejeretning (se hjælpebillede):
G12: Medurs
G13: Modurs
Parametre
X
Z
I
Midtpunkt (radiusmål)
K
Midtpunkt
R
Radius
Q
B
E
eller "?“
150
Eksempel: G12-, G13-Geo
. . .
FÆRDIGDEL
N1 G0 X0 Z-10
. . .
N7 G13 XI-15 ZI15 R20
Målpunkt inkremental og radius
N8 G12 X? Z? R15
kun radius kendt
N9 G13 X25 Z-30 R30 B10 Q1
Afrunding i overgang og skæringspunktvalg
N10 G13 X5 Z-10 I22.3325 K-12.584
Målpunkt og midtpunkt absolut
. . .
151
4.7 Formelement drejekontur
Indstikning (standard) G22–Geo
G22 definerer en indstikning på det forud programmerede
akseparallele henføringselement.
Parametre
X
Startpunkt ved indstikning planflade (diametermål)
Z
Startpunkt ved indstikning cylinderflade
I
Invendigt hjørne (diametermål)
Indstikning planflade: Slutpunkt for indstikning
Indstikning cylinderflade: Indstiksbund
K
Invendigt hjørne
Indstikning planflade: Indstiksbund
Indstikning cylinderflade: Slutpunkt for indstikning
Ii
Indvendigt hjørne – inkremental (pas på fortegnet !)
Indstikning planflade: Indstiksbredde
Indstikning cylinderflade: Indstiksdybde
Ki
Invendigt hjørne – inkremental (vær opmærksom på fortegnet
!)
Indstikning planflade: Indstiksdybde
Indstikning cylinderflade: Indstiksbredde
B
Udvendig radius/fase på begge sider af indstikning (default: 0)
R
Indvendig radius i begge hjørner af indstikning (default: 0)
De programmerer enten "X" eller "Z".
152
Eksempel G22-Geo
. . .
FÆRDIGDEL
N1 G0 X40 Z0
N2 G1 X80
N3 G22 X60 I70 KI-5 B-1 R0.2
Indstikning planflade, dybde inkremental
N4 G1 Z-80
N5 G22 Z-20 I70 K-28 B1 R0.2
Indstikning på langs, bredde absolut
N6 G22 Z-50 II-8 KI-12 B0.5 R0.3
Indstikning på langs, bredde inkremental
N7 G1 X40
N8 G1 Z0
N9 G22 Z-38 II6 K-30 B0.5 R0.2
Indstikning på langs, indvendig
. . .
Indstikning (generel) G23–Geo
G23 definerer en indstikning på det forud programmerede liniære
henføringselement. På cylinderfladen kan henføringdelementet
forløbe på skrå.
Parametre
H
Indstikningsart (default: 0)
H=0: symmetrisk indstikning
H=1: Fridrejning
X
Midtpunkt ved indstikning planflade (diametermål)
Z
Midtpunkt ved indstikning cylinderflade
I
Indstikningsdybde og indstikningsplacering
I>0: Indstikning til højre for henføringselement
I<0: Indstikning til venstre for henføringselement
K
Indstiksbredde (uden fase/afrunding)
U
Indstiksdiameter (diameter indstikningsbund). Anvend kun U,
når henføringselementet forløber parallelt med Z-aksen.
A
Indstiksvinkel (default: 0)
H=0: 0° <= A < 180° (vinkel mellem indstiksflanker)
H=1: 0° < A <= 90° (vinkel henf.retlinie - indstiksflanker)
153
Parametre
B
Udv.radius/fase startpunkt nær hjørne (default: 0)
P
Udv.radius/fase startpunkt langt fra hjørne (default: 0)
R>0: Radius til rundingen
R<0: Bredde af fasen
R
CNC PILOTén henfører indstiksdybden til
henføringselementet. Bunden af indstikningen forløber
parallelt med henføringselementet.
154
Eksempel G23-Geo
. . .
FÆRDIGDEL
N1 G0 X40 Z0
N2 G1 X80
N3 G23 H0 X60 I-5 K10 A20 B-1 P1 R0.2
Indstikning planflade, dybde inkremental
N4 G1 Z-40
N5 G23 H1 Z-15 K12 U70 A60 B1 P-1 R0.2
Indstikning på langs, bredde absolut
N6 G1 Z-80 A45
N7 G23 H1 X120 Z-60 I-5 K16 A45 B1 P-2 R0.4
Indstikning på langs, bredde inkremental
N8 G1 X40
N9 G1 Z0
N10 G23 H0 Z-38 I-6 K12 A37.5 B-0.5 R0.2
Indstikning på langs, indvendig
. . .
Gevind med frigang G24–Geo
G24 definerer et lineært grundelement med længdegevind og herefter
gevindfrigang (DIN 76). Gevindet er et udvendigt eller indvendigt
gevind (metrisk ISO fingevind DIN 13 del 2, række 1).
Parametre
F
Gevindstigning
I
Frigangsdybde (radiusmål)
K
Frigangsbredde
Z
Slutpunkt for frigangen
De programmerer kun G24, når gevindet bliver skåret i
definitionsretningen for konturen.
Gevindet bliver bearbejdet med G31.
155
Eksempel G24-Geo
. . .
FÆRDIGDEL
N1 G0 X40 Z0
N2 G1 X40 B-1.5
Begyndelsespunkt gevind
N3 G24 F2 I1.5 K6 Z-30
Gevind med frigang
N4 G1 X50
tilsluttende planelement
N5 G1 Z-40
. . .
Frigangskontur G25-Geo
G25 genererer de i det følgende opførte frigangskonturer på
akseparallelle indvendige konturhjørner. De programmerer G25 efter
det første akseparallelle element. Frigangsarten fastlægger De i
parameter "H“.
Frigang form U (H=4)
Parametre
H
Frigang form U: (H=4)
I
K
Frigangsbredde
R
P
Udv.radius/fase (default: 0)
Eksempel: Kald G25-Geo form U
. . .
N.. G1 Z-15
N.. G25 H4 I2 K4 R0.4 P-0.5
N.. G1 X20
. . .
156
[længdeelement]
[Form U]
[planelement]
Parametre
H
Frigang form DIN 509 E: H=0 eller H=5
I
K
Frigangsbredde
R
Frigangsradius (i begge hjørner af frigangen)
V
Frigangsvinkel
Parametre, som De ikke angiver, fremskaffer CNC PILOTén i
afhængighed af diameteren.
Eksempel: Kald G25-Geo DIN 509 E
. . .
N.. G1 Z-15
[længdeelement]
N.. G25 H5
[DIN 509 E]
N.. G1 X20
[planelement]
. . .
Frigang DIN 509 F (H=6)
Parametre
H
Frigang form DIN 509 F: H=6
I
K
Frigangsbredde
R
Frigangsradius (i begge hjørner af frigangen)
P
Plandybde
V
Frigangsvinkel
A
Planvinkel
Parametre, som De ikke angiver, fremskaffer CNC PILOTén i
afhængighed af diameteren.
Eksempel: Kald G25-Geo DIN 509 F
. . .
N.. G1 Z-15
[længdeelement]
N.. G25 H6
[DIN 509 F]
N.. G1 X20
[planelement]
. . .
157
Frigang DIN 509 E (H=0,5)
Frigang DIN 76 (H=7)
Parametre
H
Frigang form DIN 76: H=7
I
K
Frigangsbredde
R
Frigangsradius i begge hjørner af frigangen (default: R=0,6*I)
V
Frigangsvinkel (default: 30°)
Eksempel: Kald G25-Geo DIN 76
. . .
N.. G1 Z-15
[længdeelement]
N.. G25 H7 I1.5 K7
[DIN 76]
N.. G1 X20
[planelement]
. . .
Frigang form H (H=8)
Indlæser De ikke V, bliver vinklen beregnet ved hjælp af K og R.
Endepunktet for frigangen ligger så på "hjørnepunkt kontur".
Parametre
H
Frigang form H: H=8
K
Frigangsbredde
R
Frigangsradius - ingen indlæsning: Det cirkulære element bliver
ikke fremstillet
V
Indstiksvinkel - ingen indlæsning: V bliver beregnet
Eksempel: Kald G25-Geo form H
. . .
N.. G1 Z-15
N.. G25 H8 K4 R1 W30
N.. G1 X20
. . .
158
[længdeelement]
[Form H]
[planelement]
Parametre
H
Frigang form K: H=9
I
Frigangsdybde
R
Frigangsradius - ingen indlæsning: Det cirkulære element bliver
ikke fremstillet
V
Frigangsvinkel
A
Vinkel til længdeakse (default: 45°)
Eksempel: Kald G25-Geo form K
. . .
N.. G1 Z-15
[længdeelement]
N.. G25 H9 I1 R0.8 W40
N.. G1 X20
[Form K]
[planelement]
. . .
Gevind (standard) G34–Geo
G34 definerer et enkelt eller sammenkædet udvendigt- eller
indvendigt gevind (metrisk ISO fingevind DIN 13 række 1). CNC
PILOTén beregner alle nødvendige værdier.
Parametre
F
Gevindstigning (default: Stigning fra normtabellen)
Eksempel: G34
. . .
FÆRDIGDEL
N1 G0 X0 Z0
N2 G1 X20 B-2
De sammenkæder gevind ved programmering af flere G01/G34-blokke
efter hinanden.
Før G34 eller i NC-blokken med G34 programmerer De
et lineært konturelement som henføringselement.
De bearbejder gevindet med G31.
N3 G1 Z-30
N4 G34
[metrisk ISO]
N5 G25 H7 I1.7 K7
N6 G1 X30 B-1.5
N7 G1 Z-40
N8 G34 F1.5
[metrisk ISO fingevind]
N9 G25 H7 I1.5 K4
N10 G1 X40
N11 G1 Z-60
. . .
159
Frigang form K (H=9)
Gevind (generel) G37–Geo
G37 definerer de opførte gevindtyper. Flergængige gevind, såvel som
sammenkædede gevind er mulig. De sammenkæder gevind ved
programmering af flere G01/G37-blokke efter hinanden.
Parametre
Q
Gevindtype (default: 1)
Q=1: Metrisk ISO fingevind (DIN 13 del 2, række 1)
Q=2: Metrisk ISO gevind (DIN 13 del 1, række 1)
Q=3: Metrisk ISO konisk gevind (DIN 158)
Q=4: Metrisk ISO konus fingevind (DIN 158)
Q=5: Metrisk ISO trapezgevind (DIN 103 del 2, række 1)
Q=6: Fladt metr. trapezgevind (DIN 380 del 2, række 1)
Q=7: Metrisk savgevind (DIN 513 del 2, række 1)
Q=8: Cylindrisk rundgevind (DIN 405 del 1, række 1)
Q=9: Cylindrisk whitworth-gevind (DIN 11)
Q=10: Konusformet whitworth-gevind (DIN 2999)
Q=11: Whitworth-rørgevind (DIN 259)
Q=12: Unormeret gevind
Q=13: UNC US-grovgevind
Q=14: UNF US-fingevind
Q=15: UNEF US-ekstrafingevind
Q=16: NPT US-konus rørgevind
Q=17: NPTF US-konus dryseal rørgevind
Q=18: NPSC US-cylindrisk rørgevind med smøremiddel
Q=19: NPFS US-cylindrisk rørgevind uden smøremiddel
F
Gevindstigning
ved Q=1, 3..7, 12 nødvendig
ved andre gevindtyper bliver F fremskaffet på grundlag af
diameteren, hvis den ikke er programmeret
P
Gevinddybde – angives kun ved Q=12
K
Udløbslængde ved gevind uden gevindfrigang (default: 0)
D
Referencepunkt (default: 0)
D=0: Gevindudløb ved enden af henføringselementet
D=1: Gevindudløb ved starten af henføringselementet
160
Parametre
H
Antal skruegange (default: 1)
A
Flankevinkel venstre – angives kun ved Q=12
V
Flankevinkel højre – angives kun ved Q=12
R
Gevindbredde – angives kun ved Q=12
E
Variabel stigning (default: 0)
Forstørrer/formindsker stigningen pr. omdrejning med E.
De programmerer før G37 et lineært konturelement som
henføringselement.
De bearbejder gevindet med G31.
Ved normerede gevinde bliver parametrene P, R, A og
W fastlagt af CNC PILOTén.
De bruger Q=12, når De vil anvende individuelle
parametre.
Gevindet bliver fremstillet over længden af
henføringselementet. Uden gevindfrigang skal et
yderligere lineærelement programmeres for
gevindoverløbet,
161
Boring (centrisk) G49–Geo
G49 definerer en enkeltboring med undersænkning og gevind på
drejemidten (endeflade eller bagflade). G49-boringen er ikke en del af
konturen, men et formelement.
Parametre
Z
Position boringsstart (referencepunkt)
B
Boringsdiameter
P
Boredybde (uden borspids)
V
Spidsvinkel (default: 180°)
R
Undersænkningsdiameter
U
Undersænkningsdybde
E
Undersænkningsvinkel
I
Gevinddiameter
J
Gevinddybde
K
Gevindskærfase (udløbslængde)
F
Gevindstigning
V
Venstre- eller højregevind (default: 0)
V=0: Højregevind
V=1: Venstregevind
A
Vinkel, svarer til stedet for boringen (default: 0)
A=0°: Endeflade
A=180°: Bagflade
O
Centrerdiameter.
De programmerer G49 i afsnit FÆRDIGDEL, ikke i
ENDEFLADE eller BAGFLADE.
De bearbejder G49-boringen med G71..G74.
162
4.8 Attribute for konturbeskrivelse
Oversigt over attribute for konturbeskrivelse
G7
Præcicstop inde
Side 164
G8
Præcisstop ude
Side 164
G9
Præcicstop blokvis
Side 164
G10
Påvirker slædetilspændingen for
"konturgrundelementer" for den totale kontur.
Side 164
G38
Påvirker slædetilspænding for grundelementer
blokvis
Side 165
G39
Gælder kun for formelementer:
Side 165
Påvirker slædetilspænding
Ækvidistant sletspån
G52
Blokvis ækvidistant sletspån
Side 166
G95
Definerer slædetilspænding for den totale
kontur
Side 166
G149
Additive korrekturer for grundelementerne for
konturen
Side 167
G10-, G38-, G52-, G95- og G149-Geo gælder for
"konturgrundelementerne“ (G1-, G2-, G3-, G12- og G13Geo), ikke for faser/afrundinger, som er programmeret i
tilslutning til konturgrundelementerne.
"Attributeén for konturbeskrivelse“ påvirker
slædetilspændingen for cyklerne G869 og G890, ikke
slædetilspændingen ved stikcykler.
163
Præcisstop
Præcisstop ind G7-Geo
G7 kobler "præcicstop" ind selvholdende. Blokken med G7 bliver udført
med "præcisstop". CNC PILOTén starter følgeblokken, når
"tolerancevindue sted" er nået til endepunktet (tolerancevindue se MP
1106, 1156, ...).
"Præcisstop" gælder for kontur-grundelementer, som
bliver bearbejdet med G890 eller G840.
Præcisstop ud G8-Geo
G8 kobler "præcisstop" ud. Blokken med G8 bliver udført uden
"præcisstop".
Præcisstop blokvis G9-Geo
G9 aktiverer "præcisstop" for NC-blokken, som er programmeret i G9.
Ruhedsdybde G10-Geo
G10 påvirker slædetilspændingen for G890. "Ruhedsdybden" gælder
kun for konturgrundelementer
Parametre
H
Arten af ruhedsdybde (se også DIN 4768)
H=1: Generel ruhedsdybde (profildybde) Rt1
H=2: Middelruhedsværdi Ra
H=3: Gennemsnits ruhedsdybde Rz
RH
Ruhedsdybde (µm, tomme-modus: µinch)
G10-Geo er selvholdende.
G95-Geo eller G10-Geo uden parameter kobler
"ruhedsdybde" ud.
G10 RH... (uden "H") overskriver "ruhedsdybden" blokvis.
G38-Geo overskriver "ruhedsdybden" blokvis.
164
Tilspændingsreducering G38-Geo
G38 aktiverer "specialtilspændingen" for sletfræsecyklus G890.
"Specialtilspændingen" gælder kun for konturgrundelementer
Parametre
E
Specialtilspændingsfaktor (default: 1)
G38 virker blokvis.
De programmerer G38 før konturelementet der skal
påvirkes.
G38 erstatter en specialtilspænding eller en
programmeret ruhedsdybde.
Attribute for overlapningselementer G39-Geo
G39 påvirker slædetilspændingen for G890 ved formelementerne:
Faser/afrundinger (i tilslutning til grundelementer)
Frigang
Indstikning
Påvirkede bearbejdninger: Specialtilspænding, rådybde, additive
D-korrekturer, ækvidistante overmål.
Parametre
F
Tilspænding pr. omdrejning
V
Arten af ruhedsdybde (se også DIN 4768)
V=1: Generel ruhedsdybde (profildybde) Rt1
V=2: Middelruhedsværdi Ra
V=3: Gennemsnits ruhedsdybde Rz
RH
Ruhedsdybde (µm, tomme-modus: µinch)
D
Nummeret på den additive korrektur (901 <= D <= 916)
P
Overmål (radiusmål)
H
P virker absolut eller additiv (default: 0)
H=0: P erstatter G57-/G58-overmål
H=1: P bliver adderet til G57-/G58-overmål
E
Specialtilspændingsfaktor (default: 1)
165
Alternativt anvender De ruhedsdybde ("V, RH"),
sletfræstilspænding ("F") og specialtilspænding ("E").
G39 virker blokvis.
De programmerer G39 før konturelementet der skal
påvirkes.
En G50 før en cyklus (afsnit: BEARBEJDNING) kobler
G39-overmål for denne cyklus ud.
Overmål blokvis G52-Geo
G52 definerer e ækvidistant overmål, som bliver tilgodeset i G810,
G820, G830, G860 og G890.
Parametre
P
Overmål (radiusmål)
H
P virker absolut eller additiv (default: 0)
H=0: P erstatter G57-/G58-overmål
H=1: P bliver adderet til G57-/G58-overmål
G52 virker blokvis.
De programmerer G52 i en NC-blok med
konturelementet der skal påvirkes.
En G50 før en cyklus (afsnit: BEARBEJDNING) kobler
G52-overmål ud for denne cyklus.
Tilspænding pr. omdrejning G95-Geo
G95 påvirker slettilspændingen for G890.
Parametre
F
De anvender ruhedsdybde og sletfræstilspænding
alternativt.
G95-sletfræstilspænding erstatter en i
bearbejdningsdelen defineret sletfræstilspænding.
G95 er selvholdende.
G10 udkobler G95-sletfræstilspænding.
166
Additiv korrektur G149-Geo
G149 efterfulgt af et "D-nummer“ aktiverer/deaktiverer en additiv
korrektur. CNC PILOTén forvalter 16 værktøjsuafhængige
korrekturværdier i indretnings-parameter 10.
Parametre
D
Additiv korrektur (default: D900)
D=900: Udkobler den additive korrektur
D=901..916: Indkobler den additive korrektur D
Pas på beskrivelsesretningen af konturen.
Additive korrekturer virker fra den blok, i hvilken G149 er
programmeret.
En additiv korrektur forbliver virksom indtil:
Næste "G149 D900“.
Enden af færdigdelbeskrivelsen.
167
4.9 C-aksekonturer – grundlaget
Stedet for fræsekonturen
Referenceplanet hhv. referencediameteren definerer De i
afsnitskendetegn. Dybden og positionen af en fræsekontur (lomme,
Ø) fastlægger De i konturdefinitionen:
med Dybde P i en forud programmeret G308
alternativt ved figurer: Cyklusparameter Dybde P
Fortegnet for "P“ bestemmer stedet for fræsekonturen:
P<0: Lomme
P>0: Ø
Afsnit
P
Overflade
Bund af
fræsning
ENDEFLADE
P<0
Z
Z+P
P>0
Z+P
Z
BAGFLADE
P<0
Z
Z-P
P>0
Z-P
Z
P<0
X
X+(P*2)
P>0
X+(P*2)
X
CYLINDERFLADE
X: Referencediameter fra afsnitskendetegnet
Z: Referenceplan fra afsnitskendetegnet
P: "Dybde“ fra G308 eller cyklusparameter
Fladefræsecykler fræser den i konturdefinitionen
beskrevne flade. Øèr indenfor denne flade bliver ikke
tilgodeset.
Konturer i flere planer (hierakisk sammenkædede konturer):
Et plan begynder med G308 og ender med G309.
G308 definerer et nyt referenceplan/referencediameter. Den første
G308 overtager de i afsnitskendetegnet definerede referenceplan.
Alle følgende G308 definerer et nyt plan. Beregning:
Nyt referenceplan = referenceplan + P (fra forudgående G308)
G309 kobler tilbage til det forudgående referenceplan.
Start lomme/Ø G308-geo
G308 definerer et nyt referenceplan/referencediameter med hierakisk
sammenkædede konturer.
Parametre
P
168
Dybde ved lommer, højde ved Øér
Ende lomme/Ø G309-geo
G309 definerer enden på et "referenceplan". Alle med G308
definerede referenceplaner skal afsluttes med G309 (se “Stedet for
fræsekonturen” på side 168).
Eksempel "G308/G309"
. . .
FÆRDIGDEL
. . .
ENDEFLADE Z0
Fastlægge referenceplan
N7 G308 P-5
Begyndelse "firkant“ med dybde –5
N8 G305 XK-5 YK-10 K50 B30 R3 A0
Firkant
N9 G308 P-10
Begyndelse "helcirkel i firkant“ med dybde –10
N10 G304 XK-3 YK-5 R8
Helcirkel
N11 G309
Ende "helcirkel“
N12 G309
Ende "firkant“
CYLINDER X100
Fastlægge referencediameter
N13 G311 Z-10 C45 A0 K18 B8 P-5
Lineær not med dybden –5
. . .
Cirkulært mønster med cirkulære noter
Med cirkulære noter i cirkulære mønstre programmerer De
mønsterpositionerne, krumningsmidtpunktet, krumningsradius og
"placeringen" af noterne.
DIN PLUS og TURN PLUS positionerer noterne som følger:
Anordning af noterne i afstanden mønsterradius om
mønstermidtpunktet, når
mønstermidtpunkt = krumningsmidtpunkt og
mønsterradius = krumningsradius
Anordning af noterne i afstanden mønsterradius +
krumningsradius om mønstermidtpunktet, når
mønstermidtpunkt <> krumningsmidtpunkt eller
mønsterradius <> krumningsradius
Yderligere påvirker "stedet" anordningen af noterne:
Normalplacering: Startvinklen for noten gælder relativt til
mønsterposition. Startvinklen bliver adderet til mønsterpositionen
Originalplacering: Startvinklen for noten gælder absolut.
De følgende eksempler forklarer programmeringen af cirkulære
mønstre med cirkulære noter:
169
Notmidterlinie som reference og normalplacering
Programmering:
Mønstermidtpunkt = krumningsmidtpunkt
Normalplacering
Denne kommando anordner noterne i afstanden "mønsterradius“ om
mønstermidtpunkt.
Eksempel: Notmidterlinie som reference, normalplacering
N.. G402 Q4 K30 A0 XK0 YK0 H0
Cirkulært mønster, normalplacering
N.. G303 I0 J0 R15 A-20 W20 B3 P1
Cirkulær not
Notmidterlinie som reference og originalplacering
Programmering:
Mønstermidtpunkt = krumningsmidtpunkt
Originalplacering
Denne kommando anordner alle noter på samme position.
Eksempel: Notmidterlinie som reference, originalplacering
N.. G402 Q4 K30 A0 XK0 YK0 H1
Cirkulært mønster, originalplacering
N.. G303 I0 J0 R15 A-20 W20 B3 P1
Cirkulær not
170
Krumningsmidtpunkt som reference og normalplacering
Programmering:
Mønstermidtpunkt <> krumningsmidtpunkt
Normalplacering
Denne kommando anordner noterne i afstanden "mønsterradius +
krumningsradius“ om mønstermidtpunkt.
Eksempel: Krumningsmidtpunkt som reference, normalplacering
N.. G402 Q4 K30 A0 XK5 YK5 H0
Cirkulært mønster, normalplacering
N.. G303 I0 J0 R15 A-20 W20 B3 P1
Cirkulær not
Krumningsmidtpunkt som reference og originalplacering
Programmering:
Mønstermidtpunkt <> krumningsmidtpunkt
Originalplacering
Denne kommando ordner noterne i afstanden "mønsterradius +
krumningsradius“ om mønstermidtpunktet under bibeholdelse af
begyndelses- og slutvinkel.
Eksempel: Krumningsmidtpunkt som reference, originalplacering
N.. G402 Q4 K30 A0 XK5 YK5 H1
Cirkulært mønster, originalplacering
N.. G303 I0 J0 R15 A-20 W20 B3 P1
Cirkulær not
171
4.10 Ende-/bagfladekonturer
Startpunkt ende-/bagfladekontur G100-Geo
G100 definerer startpunktet for en endeeller bagfladekontur.
Parametre
X
Startpunkt i polarkoordinater (diametermål)
C
Startpunkt i polarkoordinater (vinkelmål)
XK
Startpunkt i kartesiske koordinater
YK
Strækning ende-/bagfladekontur G101-Geo
G101 definerer en strækning i en endeeller bagfladekontur.
Parametre
X
Slutpunkt i polarkoordinater (diametermål)
C
Slutpunkt i polarkoordinater (vinkelmål)
XK
Slutpunkt i kartesiske koordinater
YK
A
Vinkel til den positive XK-akse.
B
konturelement. De programmerer det teoretiske slutpunkt,
når De angiver en fase/afrunding.
Q
Skæringspunkt Slutpunkt, når en strækning skærer en
cirkelbue (default: 0):
Programmering
X, XK, YX: Absolut, inkremental, selvholdende eller „?“
C: Absolut, inkremental eller selvholdende
172
Cirkelbuer ende-/bagfladekontur G102-/G103-Geo
G102/G103 definerer en cirkelbue i en endeeller bagfladekontur.
Drejeretning (se hjælpebillede):
G102: Medurs
G102: Modurs
Parametre
X
Slutpunkt i polarkoordinater (diametermål)
C
Slutpunkt i polarkoordinater (vinkelmål)
XK
YK
R
Radius
I
Midtpunkt i kartesiske koordinater
J
B
Q
Skæringspunkt Slutpunkt, når cirkelbuen skærer en retlinie
eller en cirkelbue (default: 0):
Programmering
X, XK, YX: Absolut, inkremental, selvholdende eller „?“
I, J: Absolut eller inkremental
Slutpunktet må ikke være startpunktet (ingen helcirkel).
173
Boring ende-/bagflade G300-Geo
G300 definerer en boring med undersænkning og gevind i en endeeller bagfladekontur.
Parametre
XK
YK
B
Borets diameter
P
V
R
U
E
I
Gevinddiameter
J
Gevinddybde
K
Gevindsnit (udløbslængde)
F
Gevindstigning
V
V=0: Højregevind
V=1: Venstregevind
A
Vinkel til Z-akse; hældning af boring
Område for endeflade: –90° < A < 90° (default: 0°)
Område for bagflade: 90° < A < 270° (default: 180°)
O
Centrerdiameter.
174
Lineær not ende-/bagflade G301-geo
G301 definerer en lineær not i en endeeller bagfladekontur.
Parametre
XK
YK
A
Vinkel til ZK-akse (default: 0°)
K
Notlængde
B
Notbredde
P
Dybde/højde (default: "P“ fra G308)
P<0: Lomme
P>0: Ø
Cirkulær not ende-/bagflade G302- /G303-Geo
G302/G303 definerer en cirkulær not i en endeeller bagfladekontur.
G302: Cirkulær not medurs
G303: Cirkulær not modurs
Parametre
I
Krumningsmidtpunkt i kartesiske koordinater
J
Krumningsmidtpunkt i kartesiske koordinater
R
Krumningsradius (henføring: Notens midtpunktsbane)
A
Startvinkel; henføring: XK-akse (default: 0°)
V
Slutvinkel; henføring: XK-akse (default: 0°)
B
Notbredde
P
P<0: Lomme
P>0: Ø
175
Helcirkel ende-/bagflade G304-Geo
G304 definerer en helcirkel i en endeeller bagfladekontur.
Parametre
XK
Cirkelmidtpunkt i kartesiske koordinater
YK
Cirkelmidtpunkt i kartesiske koordinater
R
Radius
P
P<0: Lomme
P>0: Ø
Firkant ende-/bagflade G305-Geo
G305 definerer en firkant i en endeeller bagfladekontur.
Parametre
XK
YK
A
Vinkel til XK-akse (default: 0°)
K
Længde
B
(Højde) bredde
R
Fase/afrunding (default: 0)
P
P<0: Lomme
P>0: Ø
176
Regelmæssig mangekant ende-/bagflade G307-Geo
G307 definerer en mangekant i en endeeller bagfladekontur.
Parametre
XK
YK
Q
Antallet af kanter (Q >= 2)
A
Vinkel til en mangekantside for ZK-akse (default: 0°)
K
Kantlængden
K>0: Kantlængden
K<0: Indvendigcirkeldiameter
B
(Højde) bredde
R
P
P<0: Lomme
P>0: Ø
Mønster lineær ende-/bagflade G401-Geo
G401 definerer et lineært bore- eller figurmønster på endeeller
bagflade. G401 virker på den i følgeblokken definerede boring/ figur
(G3000.305, G307).
Parametre
Q
Antal figurer (default: 1)
XK
YK
I
J
A
Vinkel til længdeaksen for XK-aksen (default:0°)
R
Totallængde af mønstret
Ri
Afstanden mellem to figurer (mønsterafstand)
De programmerer boringen/figuren i følgeblokken uden
midtpunkt.
Fræsecyklusén (afsnit BEARBEJDNING) kalder
boringen/figuren i følgeblokken, ikke i
mønsterdefinitionen.
177
Mønster cirkulært ende-/bagflade G402-Geo
G402 definerer et cirkulært bore- eller figurmønster på endeeller
bagflade. G402 virker på den i følgeblokken definerede boring/ figur
(G3000.305, G307).
Parametre
Q
Antal figurer
K
Mønsterdiameter
A
Begyndelsesvinkel – position første figur, henføring: XK-akse
(default: 0°)
V
Slutvinkel – position sidste figur; henføring: XK-akse;
(default: 360°)
Vi
Vinkel mellem figurer
V
Retning – orientering (default: 0)
V=0, uden V: Helcirkelopdeling
V=0, med V: Opdeling på en længere cirkelbue
V=0, med Vi: Fortegnet for Vi bestemmer retningen (Vi<0:
medurs)
V=1, med V: medurs
V=1, med Vi: medurs (fortegnet for Vi er uden betydning)
V=2, med V: modurs
V=2, med Vi: modurs (fortegnet for Vi er uden betydning)
XK
YK
H
Placering af figuren (default: 0)
H=0: Normalplacering, figuren bliver drejet om
cirkelmidtpunktet (rotation)
H=1: Originalplacering, figurplacering henført til
koordinatsystemet bliver den samme (translation)
midtpunkt. Undtagelse cirkulær not: se “Cirkulært
mønster med cirkulære noter” på side 169.
178
4.11 Cylinderfladekonturer
Startpunkt cylinderfladekontur G110-Geo
G110 definerer startpunktet for en cylinderfladekontur.
Parametre
Z
Begyndelsespunkt
C
Begyndelsespunkt (begyndelsesvinkel)
CY
Begyndelsespunkt som "strækningsmål"; Henføring:
cylinderafvikling med "referencediameter"
De programmerer enten Z, C eller Z, CY.
Strækning cylinderfladekontur G111-Geo
G111 definerer en strækning i en cylinderfladekontur.
Parametre
Z
Slutpunkt
C
Slutpunkt (slutvinkel)
CY
Slutpunkt som "strækningsmål"; Henføring: Cylinderafvikling
med "referencediameter"
A
Vinkel til Z-akse.
B
Q
Skæringspunkt Slutpunkt, når en strækning skærer en retlinie
(default: 0):
Programmering
Z, CY: Absolut, inkremental, selvholdende eller "?“
Enten Z–C eller Z–CY programmeres
179
Cirkelbuer cylinderfladekontur G112-/G113-geo
G112/G113 definerer en cirkelbue i en cylinderfladekontur.
Drejeretning: Se hjælpebillede
Parametre
Z
Slutpunkt
C
CY
Slutpunkt som "strækningsmål"; Henføring: Cylinderafvikling
R
Radius
K
Midtpunkt i Z-retning
V
Vinklen til midtpunktet
J
Vinklen til midtpunktet som "strækningsmål"
B
Q
Skæringspunkt Slutpunkt, når cirkelbuen skærer en retlinie
eller en cirkelbue (default: 0):
Programmering
Z, CY: absolut, inkremental, selvholdende eller "?“
K, J: Absolut eller inkremental
Enten Z – C eller Z – CY hhv. K – V eller K – J
programmeres
Enten "midtpunkt" eller "radius" programmeres
Ved "radius": Kun cirkelbuer <= 180° er mulig
180
Boring cylinderflade G310-Geo
G310 definerer en boring med undersænkning og gevind i en
cylinderfladekontur.
Parametre
Z
Midtpunkt (Z-position)
C
Midtpunkt (vinkel)
CY
Midtpunkt som "strækningsmål"; Henføring: Cylinderafvikling
B
Borets diameter
P
V
R
U
E
I
Gevinddiameter
J
Gevinddybde
K
F
Gevindstigning
V
V=0: Højregevind
V=1: Venstregevind
A
Vinkel til Z-akse; Område: 0° < A < 180°; (default: 90° =
vinkelret boring)
O
Centrerdiameter.
181
Lineær not cylinderflade G311-Geo
G311 definerer en lineær not i en cylinderfladekontur.
Parametre
Z
Midtpunkt (Z-position)
C
Midtpunkt (vinkel)
CY
A
Vinkel til Z-akse (default: 0°)
K
Notlængde
B
Notbredde
P
Dybde af lommen (default: "P“ fra G308)
Cirkulær not cylinderflade G312-/G313-Geo
G312/G313 definerer en cirkulær not i en cylinderfladekontur.
G312: Cirkulær not medurs
G313: Cirkulær not modurs
Parametre
Z
Midtpunkt
C
Midtpunkt (vinkel)
CY
R
Radius; henføring: Notens midtpunktsbane
A
Startvinkel; henføring: Z-akse (default: 0°)
V
Slutvinkel; Henføring: Z-Akse
B
Notbredde
P
182
Helcirkel cylinderflade G314-Geo
G314 definerer en helcirkel i en cylinderfladekontur.
Parametre
Z
Midtpunkt
C
Midtpunkt (vinkel)
CY
R
Radius
P
Firkant cylinderflade G315-Geo
G315 definerer en firkant i en cylinderfladekontur.
Parametre
Z
Midtpunkt
C
Midtpunkt (vinkel)
CY
A
Vinkel til Z-akse (default: 0°)
K
Længde
B
Bredde
R
P
183
Regelmæssig mangekant cylinderflade G317-Geo
G317 definerer en mangekant i en cylinderfladekontur.
Parametre
Z
Midtpunkt
C
Midtpunkt (vinkel)
CY
Q
Antallet af kanter (Q > 2)
A
Vinkel til Z-akse (default:0°)
K
Kantlængden
K>0: Kantlængden
K<0: Indvendigcirkeldiameter
R
Fase/afrunding (default: 0°)
P
184
Mønster lineær cylinderflade G411-Geo
G411 definerer et lineært bore- eller figurmønster på cylinderfladen.
G411 virker på den i følgeblokken definerede boring/ figur
(G310.0.315, G317).
Parametre
Q
Z
Begyndelsespunkt
C
Startpunkt (startvinkel)
CY
Startpunkt som "strækningsmål"; Henføring: Cylinderafvikling
K
Slutpunkt
Ki
Afstanden mellem figurer i Z-retning
V
Vi
Vinkelafstand mellem figurer
A
Vinkel til Z-akse; (default:0°)
R
Ri
Ved programmering af "Q, Z og C“ bliver boringerne/
figurerne ordnet ensartet på omfanget.
midtpunkt.
Fræsecyklus kalder boringerne/figurerne i en følgeblok,
ikke mønsterdefinitionen.
185
Mønster cirkulær cylinderflade G412-Geo
G412 definerer et cirkolært bore- eller figurmønster på cylinderfladen.
G412 virker på den i følgeblokken definerede boring/ figur
(G310.0.315, G317).
Parametre
Q
Antal figurer
K
Mønsterdiameter
A
Begyndelsesvinkel – position første figur, Henføring: Z-akse
(default: 0°)
V
Slutvinkel – position sidste figur; Henføring: Z-akse; (default: 360°)
Vi
Vinkel mellem figurer
V
Retning – orientering (default: 0)
V=0, uden V: Helcirkelopdeling
V=0, med V: Opdeling på en længere cirkelbue
V=0, med Vi: Fortegnet for Vi bestemmer retningen (Vi<0:
Medurs)
V=1, med V: Medurs
V=1, med Vi: Medurs (fortegnet for Vi er uden betydning)
V=2, med V: Modurs
V=2, med Vi: Modurs (fortegnet for Vi er uden betydning)
Z
Midtpunkt mønster
C
Midtpunkt mønster (vinkel)
H
Placering af figuren (default: 0)
H=0: Normalplacering, figuren bliver drejet om
cirkelmidtpunktet (rotation)
H=1: Originalplacering, figurplacering henført til
koordinatsystemet bliver den samme (translation)
midtpunkt. Undtagelse cirkulær not: se “Cirkulært
mønster med cirkulære noter” på side 169.
186
4.12 Positionere værktøj
Ilgang G0
G0 kører i ilgang den korteste vej til "målpunktet".
Parametre
X
Målpunkt (diametermål)
Z
Målpunkt
Programmering X, Z: Absolut, inkremental, eller
selvholdende
Værktøjs-vekselpunkt G14
G14 kører i ilgang til værktøjsvekselpunkt. Koordinaterne til
vekselpunkte fastlægger De i indretningsdrift.
Parametre
Q
Rækkefølgen, bestemmer afviklingen af kørselsbevægelserne
(default: 0)
Q=0: Diagonal kørselsvej
Q=1: Først X-, så Z-retning
Q=2: Først Z-, så X-retning
Q=3: Kun X-retning, Z forbliver uændret
Q=4: Kun Z-retning, X forbliver uændret
Eksempel: G14
. . .
N1 G14 Q0
[Kør til værktøjs-vekselpunkt]
N2 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
N3 G0 X0 Z2
. . .
187
Ilgang i maskinkoordinater G701
G701 kører i ilgang den korteste vej til "målpunktet".
Parametre
X
Slutpunkt (diametermål)
Z
Slutpunkt
"X, Z“ henfører sig til maskin-nulpunktet og
slædehenføringspunktet.
188
4.13 Enkle liniære- og cirkulære bevægelser
4.13 Enkle liniære- og cirkulære
bevægelser
Lineærbevægelse G1
G1 kører lineært med tilspænding til "slutpunkt".
Parametre
X
Z
Slutpunkt
A
Vinkel (vinkelretning: Se hjælpebillede)
Q
Skæringspunkt Slutpunkt, når en strækning skærer en cirkelbue
(default: 0):
B
E
Specialtilspændingsfaktor for fase/afrunding (default: 1)
eller "?“
189
Cirkulærbevægelse G2/G3
G2/G3 kører cirkulært med tilspænding til "slutpunkt".
Midtpunktsopmålingen sker inkrementalt. Drejeretning (se
hjælpebillede):
G2: Medurs
G3: Modurs
Parametre
X
Z
Slutpunkt
R
Radius (0 < R <= 200 000 mm)
I
Midtpunkt inkremental (afstand startpunkt – midtpunkt;
radiusmål)
K
Midtpunkt inkremental (afstand startpunkt – midtpunkt)
Q
B
E
Eksempel: G2 G3 ...
. . .
eller "?“
N1 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
N2 G0 X0 Z2
N3 G42
N4 G1 Z0
Bliver adresseparameteren beregnet med "V-variable",
finder kun en begrænset kontrol sted. De skal være sikker
på, at variabelværdierne fremstiller en cirkelbue.
N5 G1 X15 B-0.5 E0.05
N6 G1 Z-25 B0
N7 G2 X45 Z-32 R36 B2
N8 G1 A0
N9 G2 X80 Z-80 R20 B5
N10 G1 Z-95 B0
N11 G3 X80 Z-135 R40 B0
N12 G1 Z-140
N13 G1 X82 G40
. . .
190
Cirkulærbevægelse G12/G13
Midtpunktsopmålingen sker absolut. Drejeretning (se hjælpebillede):
G12: Medurs
G13: Modurs
Parametre
X
Z
Slutpunkt
R
Radius (0 < R <= 200 000 mm)
I
Midtpunkt absolut (radiusmål)
K
Midtpunkt absolut
Q
B
E
eller "?“
Bliver adresseparameteren beregnet med "V-variable",
finder kun en begrænset kontrol sted. De skal være sikker
på, at variabelværdierne fremstiller en cirkelbue.
191
4.14 Tilspænding, omdr.tal
Omdr.talbegrænsning G26
G26: Hovedspindel; Gx26: Spindel x (x: 1...3)
Omdr.talbegrænsningen gælder til enden af programmet eller indtil
den bliver erstattet med en ny G26/Gx26.
Parametre
S
(Maximale) omdr.tal
Eksempel: G26
. . .
N1 G14 Q0
N1 G26 S2000
N2 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
N3 G0 X0 Z2
Er S > "absolut maksimale omdr.tal" (MP 805, ff), gælder
parameterværdien.
Acceleration (Slope) G48
G48 fastlægger tilkørsels-, opbremsningsacceleration og den
maksimale tilspænding. G48 virker selvholdende.
Uden G48 gælder parameterværdierne:
Tilkørsels- og opbremsningsacceleration: MP 1105, ... "Acceleration/
opbremsning lineærakse“
Maksimal tilspænding: MP 1101, ... "maximale aksehastighed“
Parametre
E
Acceleration tilkørsel (default: Parameterværdi)
F
Acceleration opbremsning (default: Parameterværdi)
H
Programmerede acceleration ind/ud
H=0: Udkoble den programmerede acceleration efter næste
kørselsvej
H=1: Indkoble den programmerede acceleration
P
Maksimale tilspænding (default: Parameterværdi)
Er P > parameterværdien, gælder parameterværdien.
E, F og P henfører sig til X-/Z-akserne. Accelerationen/
tilspændingen af slæden er ved ikke-akseparallelle
kørselsveje højere.
192
[maximale omdr.tal]
. . .
G64 afbryder den programmerede tilspænding kortvarigt. G64 er
selvholdende.
Parametre
E
Pausevarighed (0,01s < E < 99,99s)
F
Tilspændingsvarighed (0,01s < E < 99,99s)
Indkoble: Programmere G64 med "E og F"
Udkoble: Programmere G64 uden parameter
Eksempel: G64
. . .
N1 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
N2 G64 E0.1 F1
[afbr. tilspænding ind]
N3 G0 X0 Z2
N4 G42
N5 G1 Z0
N6 G1 X20 B-0.5
N7 G1 Z-12
N8 G1 Z-24 A20
N9 G1 X48 B6
N10 G1 Z-52 B8
N11 G1 X80 B4 E0.08
N12 G1 Z-60
N13 G1 X82 G40
N14 G64
[afbr. tilspænding ud]
. . .
Minuttilspænding rundakser G192
G192 definerer tilspændingen, når en rundakse (hjælpeakse) bliver
kørt alene.
Parametre
F
Tilspænding i °/minut
193
Afbrudt tilspænding G64
Tilspænding pr. tand Gx93
Gx93 (x: Spindel 1...3) definerer den drevafhængige tilspænding
henført til antallet af tænder på fræseværktøjet.
Parametre
F
Tilspænding pr. tand i mm/tand eller tommer/tand
Akt.-værdivisningen viser tilspændingen i mm/omdr.
Eksempel: G193
. . .
N1 M5
N2 T1 G197 S1010 G193 F0.08 M104
N3 M14
N4 G152 C30
N5 G110 C0
N6 G0 X122 Z-50
N7 G...
N8 G...
N9 M15
. . .
Tilspænding konstant G94 (minuttilspænding)
G94 definerer tilspændingen drev-uafhængig.
Eksempel: G94
Parametre
. . .
F
N1 G14 Q0
Tilspænding pr. minut i mm/min. hhv tommer/min.
N2 T3 G94 F2000 G97 S1000 M3
N3 G0 X100 Z2
N4 G1 Z-50
. . .
Tilspænding pr. omdrejning Gx95
G95 definerer en drev-afhængig tilspænding.
Eksempel: G95, Gx95
. . .
Parametre
N1 G14 Q0
F
N2 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
Tilspænding i mm/omdrejning hhv. tommer/omdrejning
N3 G0 X0 Z2
N5 G1 Z0
N6 G1 X20 B-0.5
. . .
194
Konstant snithastighed Gx96
Spindelomdr.tallet er afhængig af X-positionen for værktøjsspidsen
hhv. af diameteren ved drevne værktøjer.
Parametre
S
Snithastighed i m/min hhv. fod/min
Eksempel: G96 G196 ...
. . .
N1 T3 G195 F0.25 G196 S200 M3
N2 G0 X0 Z2
N3 G42
N4 G1 Z0
N5 G1 X20 B-0.5
N6 G1 Z-12
N7 G1 Z-24 A20
N8 G1 X48 B6
N9 G1 Z-52 B8
N10 G1 X80 B4 E0.08
N11 G1 Z-60
N12 G1 X82 G40
. . .
Omdrejningstal Gx97
Konstant spindelomdr.tal.
. . .
Parametre
N1 G14 Q0
S
N2 T3 G95 F0.25 G97 S1000 M3
Omdrejningstal i omdrejninger pr. minut
N3 G0 X0 Z2
G26/Gx26 begrænser omdr.tallet
N5 G1 Z0
N6 G1 X20 B-0.5
. . .
195
4.15 Skær- og fræserradiuskompensation
4.15 Skær- og
fræserradiuskompensation
Skærradiuskompensation (SRK)
Uden SRK er den teoretiske skærspids henføringspunktet ved
kørselsvejene. Dette fører ved ikke-akseparallelle kørselsveje til
unøjagtigheder. SRK korrigerer programmerede kørselsveje.
SRK (Q=0) reducerer tilspændingen ved cirkelbuer, når den "forskudte
radius < er den oprindelige radius“. Med afrunding som overgang til
næste konturelement korrigerer SRK "specialtilspændingen“.
Reduceret tilspænding = tilspænding * (forskudte radius/oprindelige
radius)
Fræserradiuskompensation (FRK)
Uden FRK er fræsermidtpunktet henføringspunktet ved kørselsvejen.
Med FRK kører CNC PILOT med den udvendige diameter på de
programmerede kørselsveje. Stik-, afspånings- og fræsecykler
indeholder SRK-/FRK-kald. Derfor skal SRK/FRK ved kald af disse
cykler være udkoblet.
Er "værktøjsradien > konturradien“, kan der ved SRK/FRK
optræde sløjfer. Anbefaling: De bruger sletfræsecyklus
G890 hhv. fræsecyklus G840.
De programmerer ikke FRK ved fremrykning i
bearbejdningsplanet.
Pas på ved kald af underprogrammer: De udkobler SRK/FRK
ud i det underprogram, i hvilket de blev indkoblet.
ud i hovedprogrammet, når de blev indkoblet i
hovedprogrammet.
196
G40 udkobler SRK/FRK. Pas på:
SRK/FRK er virksom indtil blokken før G40
I en blok med G40 eller i en blok efter G40 er en retliniet kørselsvej
tilladt (G14 er ikke tilladt)
Den principielle arbejdsmåde af SRK/FRK
. . .
N.. G0 X10 Z10
N.. G41 G0 Z20
Kørselsvej: Fra X10/Z10 til X10+SRK/Z20+SRK
N.. G1 X20
Kørselsvejen er "forskudt" med SRK
N.. G40 G0 X30 Z30
Kørselsvejen fra X20+SRK/Z20+SRK til X30/Z30
. . .
G41/G42: Indkoble SRK, FRK
G41: Indkoble SRK/FRK – korrektur for skær-/fræserradius i
kørselsretning til venstre for konturen
G42: Indkoble SRK/FRK – korrektur for skær-/fræserradius i
kørselsretning til højre for konturen
Parametre
Q
H
O
Plan (default: 0)
Eksempel: G40, G41, G42
. . .
N1 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
N2 G0 X0 Z2
N3 G42
[SRK ind, til højre for konturen]
Q=0: SRK på drejeplanet (XZ-plan)
Q=1: FRK på endefladen (XC-plan)
Q=2: FRK på cylinderfladen (ZC-plan)
Q=3: FRK på endefladen (XY-plan)
Q=4: FRK på cylinderfladen (YZ-plan)
N4 G1 Z0
Udlæsning (kun med FRK) – (default: 0)
N9 G1 Z-52 B8
H=0: På hinanden følgende områder, som skærer sig, bliver
ikke bearbejdet.
H=1: Den komplette kontur bliver bearbejdet, også når
områderne skærer sig.
N10 G1 X80 B4 E0.08
Tilspændingsreducering (default: 0)
. . .
N5 G1 X20 B-0.5
N6 G1 Z-12
N7 G1 Z-24 A20
N8 G1 X48 B6
N11 G1 Z-60
N12 G1 X82 G40
[SRK ud]
O=0: Tilspændingsreducering aktiv
O=1: Ingen tilspændingsreducering
Pas på:
De programmerer i en blok med G41/G42 eller efter blokken en
retliniet kørselsvej (G0/G1).
SRK/FRK bliver fra den næste kørselsvej indregnet.
197
4.15 Skær- og fræserradiuskompensation
G40: Udkoble SRK, FRK
4.16 Nulpunkt-forskydninger
De kan i et NC-program programmere flere nulpunkt-forskydninger.
Relationerne af koordinaterne til hinanden (råemne-, færdigdel-,
hjælpekonturbeskrivelse) bliver ikke påvirket af nulpunktforskydninger.
G920 kobler nulpunkt-forskydninger midlertidigt ud, G980 igen ind.
Oversigt nulpunkt-forskydninger
G51:
Side 199
Relative forskydninger
Programmeret forskydning
Henføring: Indrettet emne-nulpunkt
G53, G54, G55:
Side 199
Relative forskydninger
Forskydning af parametre
Henføring: Indrettet emne-nulpunkt
G56:
Side 200
Additiv forskydning
Henføring: Aktuelle emne-nulpunkt
G59:
Absolut forskydning
Henføring: Maskin-nulpunkt
198
Side 201
Nulpunkt-forskydning G51
G51 forskyder emne-nulpunktet med "Z“ (eller "X“). Forskydningen
henfører sig til det i indretningsdriften definerede emne-nulpunkt.
Parametre
X
Forskydning (radiusmål)
Z
forskydning
Også hvis De programmerer G51 flere gange, bliver
henføringspunktet det i indretningsdriften definerede emne-nulpunkt.
Nulpunkt-forskydningen gælder indtil enden af programmet, eller til
det af en anden nulpunkt-forskydning bliver ophævet.
Eksempel: G51
. . .
N1 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
N2 G0 X62 Z5
N3 G810 NS7 NE12 P5 I0.5 K0.2
N4 G51 Z-28
[Nulpunkt-forskydning]
N5 G0 X62 Z-15
N6 G810 NS7 NE12 P5 I0.5 K0.2
N7 G51 Z-56
. . .
Parameterafhængig nulpunkt-forskydning
G53, G54, G55
G53..G55 forskyder emne-nulpunktet med den i
indretningsparametrene 3, 4, 5 definerede værdi. Forskydningen
henfører sig til det i indretningsdriften definerede emne-nulpunkt.
Også hvis De programmerer G53, G54, G55 flere gange, bliver
henføringspunktet det i indretningsdriften definerede emne-nulpunkt.
Nulpunkt-forskydningen gælder indtil enden af programmet, eller til
det af en anden nulpunkt-forskydning bliver ophævet.
En forskydning i X bliver angivet som radiusmål.
199
Nulpunkt-forskydning additiv G56
G56 forskyder emne-nulpunktet med "Z“ (eller "X“). Forskydningen
henfører sig til det aktuelt gyldige emne-nulpunkt.
Parametre
X
Forskydning (radiusmål) - (default: 0)
Z
forskydning
Hvis De programmerer G56 flere gange, bliver forskydningen altid
adderet til det aktuelt gyldige emne-nulpunkt.
Eksempel: G56
. . .
N1 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
N2 G0 X62 Z5
N3 G810 NS7 NE12 P5 I0.5 K0.2
N4 G56 Z-28
N5 G0 X62 Z5
N6 G810 NS7 NE12 P5 I0.5 K0.2
N7 G56 Z-28
. . .
200
Nulpunkt-forskydning absolut G59
G59 sætter emne-nulpunktet på "X, Z“. Det nye emne-nulpunkt gælder
til enden af programmet.
Parametre
X
Forskydning (radiusmål)
Z
forskydning
G59 ophæver hidtidige nulpunkt-forskydninger (med G51,
G56 eller G59).
Eksempel: G59
. . .
N1 G59 Z256
N2 G14 Q0
N3 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
N4 G0 X62 Z2
. . .
201
Tilbageslå kontur G121
G121 spejler og/eller forskyder rå- og færdigdelkonturen. Spejlet bliver
på X-aksen, forskudt i Z-retning Emne-nulpunktet bliver ikke påvirket.
Parametre
H
Transformationsart (default: 0)
H=0: Forskyde kontur, ikke spejle
H=1: Forskyde kontur, spejle og vende retningen af
konturbeskrivelsen om
Q
Spejle Z-aksen i koordinatsystemet (default: 0)
Q=0: ikke spejle
Q=1: Spejle
Z
Forskydning Forskyde koordinatsystemet i Z-retning (default: 0)
D
XC/XCR spejle (ende-/bagfladekonturer spejle/forskyde) –
(default: 0)
D=0: Ikke spejle/forskyde
D=1: spejle/forskyde
Ved brug af G121 kan De anvende rå- og færdigdelbeskrivelse for forog bagside-bearbejdning.
Cylinderfladekonturer bliver som drejekonturer spejlet/
forskudt.
Hjælpekonturer bliver ikke spejlet.
Pas på: Q=1 spejler koordinatsystemet og konturen;
H=1 spejler kun konturen.
202
Forskyde kontur, spejle koordinatsystem
N.. . . .
Bagfladebearbejdning på modspindlen
N.. G121 H1 Q1 Z.. D1
Forskyder og spejler konturen, spejler
koordinatsystemet.
N.. . . .
Forskyde kontur, ikke spejle
N.. . . .
Bagfladebearbejdning på modspindlen
N.. G121 H0 Q0 Z.. D1
Forskyder konturen
N.. . . .
Spejle og forskyde kontur
N.. . . .
Bagfladebearbejdning med en spindel (manuel
omspænding)
N.. G121 H1 Q0 Z.. D1
Forskyder og spejler konturen
N.. . . .
203
4.17 Overmål
4.17 Overmål
Udkoble overmål G50
G50 udkobler med G52-/G39-Geo definerede sletspåner for den
følgende cyklus. De programmerer G50 før cyklus.
Af kompabilitetsårsager bliver ved udkobling af overmål yderligere
G52 understøttet. HEIDENHAIN anbefaler ved nye NC-programmer at
anvende G50.
Overmål akseparallelt G57
G57 definerer forskellige overmål for X og Z. De programmerer G57 før
cyklus kaldet.
X
Z
Parametre
X
Overmål X (diametermål) - kun positive værdier
Z
Overmål Z - kun positive værdier
ØX
G57 virker ved de følgende cyklen – herved bliver overmålet efter
cyklusudførelsen
slettet: G810, G820, G830, G835, G860, G869, G890
Ikke slettet: G81, G82, G83
Er overmålet programmeret med G57 og i cyklus, gælder
cyklusovermålet.
Z
Eksempel: G57
. . .
N1 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
N2 G0 X120 Z2
N3 G57 X0.2 Z0.5
N4 G810 NS7 NE12 P5
. . .
204
[akseparallel sletspån]
4.17 Overmål
Overmål konturparallel (ækvidistant) G58
G58 definerer et ækvidistant overmål De programmerer G58 før cyklus
kaldet. Et negativ overmål er ved sletcyklus G890 tilladt.
Parametre
P
Overmål
G58 virker ved de følgende cyklen – herved bliver overmålet efter
cyklusudførelsen
slettet: G810, G820, G830, G835, G860, G869, G890
Ikke slettet: G83
Er overmålet programmeret med G58 og i cyklus, gælder
cyklusovermålet.
Eksempel: G58
. . .
N1 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
N2 G0 X120 Z2
N3 G58 P2
[konturparallel overmål]
N4 G810 NS7 NE12 P5
. . .
205
4.18 Sikkerhedsafstande
4.18 Sikkerhedsafstande
Sikkerhedsafstand G47
G47 definerer sikkerhedsafstanden for
drejecyklerne: G810, G820, G830, G835, G860, G869, G890.
borecyklerne G71, G72, G74.
fræsecyklerne G840, G846.
Parametre
P
Sikkerhedsafstand
G47 uden parameter aktiverer parameterværdierne (bearbejdningsparameter 2, ... – sikkerhedsafstande).
G47 erstatter den i parameteren eller med G147 fastlagte
sikkerhedsafstand.
Sikkerhedsafstand G147
G147 definerer sikkerhedsafstanden for
fræsecyklerne G840, G846.
borecyklerne G71, G72, G74.
Parametre
I
Sikkerhedsafstand fræseplan (kun for fræsebearbejdninger)
K
Sikkerhedsafstand i fremrykretning (dybdefremrykning)
G147 erstatter den i parameteren (bearbejdningsparameter 2, ...) eller med G47 fastlagte
sikkerhedsafstand.
206
4.19 Værktøjer, korrekturer
Indveksle værktøj – T
CNC PILOTén viser den i afsnit REVOLVER definerede
værktøjsbelægning. De kan direkte indlæse T-nummeret eller vælge
fra værktøjslisten (omskiftning med softkey VIDERE).
207
(Skift af) skærkorrektur G148
G148 definerer de slitagekorrekturer der skal omregnes. Ved
programstart og efter en T-kommando er DX, DZ aktiv.
Parametre
Q
Valg (default: 0)
O=0: DX, DZ aktiv – DS inaktiv
O=1: DS, DZ aktiv – DX inaktiv
O=2: DX, DS aktiv – DZ inaktiv
Stikcyklerne G860, G866, G869 tilgodeser automatisk den
"rigtige“ slitagekorrektur.
Eksempel: G148
. . .
N1 T3 G95 F0.25 G96 S160 M3
N2 G0 X62 Z2
N3 G0 Z-29.8
N4 G1 X50.4
N5 G0 X62
N6 G150
N7 G1 Z-20.2
N8 G1 X50.4
N9 G0 X62
N10 G151
N11 G148 O0
N12 G0 X62 Z-30
N13 G1 X50
N14 G0 X62
N15 G150
N16 G148 O2
N17 G1 Z-20
N18 G1 X50
N19 G0 X62
. . .
208
[Indstikning sletfræs]
[Skifte korrektur]
CNC PILOTén vorvalter 16 værktøjsuafhængige korrekturer. En G149
efterfulgt af et "D-nummer“ aktiverer korrekturen, "G149 D900"
udkobler korrekturen.
Parametre
D
Eksempel: G149
. . .
N1 T3 G96 S200 G95 F0.4 M4
Additiv korrektur (default: D900)
N2 G0 X62 Z2
D900: Udkobler den additive korrektur
D901..D916: Aktiverer den additive korrektur
N3 G89
N4 G42
N5 G0 X27 Z0
Programmering:
N6 G1 X30 Z-1.5
Korrekturen skal være "udkørt", før den bliver virksom. Derfor skal
De programmere G149 en blok før kørselsvejen, i hvilken
korrekturen skal være virksom.
En additiv korrektur forbliver virksom indtil:
Til næste "G149 D900“.
Næste værktøjsveksel
Programende
N7 G1 Z-25
N8 G149 D901
[Aktivere korrektur]
N9 G1 X40 B-1
N10 G1 Z-50
N11 G149 D902
N12 G1 X50 B-1
N13 G1 Z-75
N14 G149 D900
[Deaktivere korrektur]
N15 G1 X60 B-1
N16 G1 Z-80
N17 G1 X62
N18 G80
. . .
209
Additiv korrektur G149
Omregning af højre værktøjsspids G150
Omregning af venstre værktøjsspids G151
G150/G151 fastlægger ved stik- og paddehatværktøjer værktøjshenføringspunktet.
G150: Henføringspunkt højre værktøjsspids
G151: Henførings venstre værktøjsspids
G150/G151 gælder fra deb blok, i hvilken den bliver programmeret, og
forbliver virksom indtil
næste værktøjsveksel
Programenden.
De viste Akt.-værdier henfører sig altid til den i
værktøjsdata definerede værktøjsspids.
Ved brug af SRK skal De efter G150/G151 også tilpasse
G41/G42.
. . .
N1 T3 G95 F0.25 G96 S160 M3
N2 G0 X62 Z2
N3 G0 Z-29.8
N4 G1 X50.4
N5 G0 X62
N6 G150
N7 G1 Z-20.2
N8 G1 X50.4
N9 G0 X62
N10 G151
N11 G148 O0
N12 G0 X62 Z-30
N13 G1 X50
N14 G0 X62
N15 G150
N16 G148 O2
N17 G1 Z-20
N18 G1 X50
N19 G0 X62
. . .
210
[Indstikning sletfræs]
Kæder af værktøjsmål G710
Ved en T-kommando erstatter CNC PILOTén hidtidige værkøjsmål
med de nye værktøjsmål. Når De med "G710 Q1“ indkobler
"sammenkædningen“, bliver målene for det nye værktøj adderet til de
hidtidige mål.
Parametre
Q
Værktøjsmål kædning
Q=0: Ud
Q=1: Ind
Anvendelseseksempel
For kompletbearbejdningen bliver det på forsiden bearbejdede emne
overtaget af en "roterende udtagningsindretning“. Bearbejdningen af
bagfladen sker med faststående værktøjer. Herfor bliver målene på
udtagningsindretningen og det faststående værktøj adderet.
Eksempel: "Værktøjsmål kædning"
. . .
REVOLVER 1
. . .
T14 ID“ADBGREIF“
roterende udtageindretning
. . .
REVOLVER 2
faststående værktøjer på værktøjsholder 2
T2001 ID“116-80-080.1“
Skrubværktøj for bagudvendt bearbejdning
. . .
BEARBEJDNING
. . .
N100 T14
Indveksle udtageindretning
N101 L“EXGRIGF“ V1
Overføre emnet fra hovedspindel i
udtageindretningen (Expertprogram)
N102 G710 Q1
Værktøjsmål "kædning"
N103 T2001
Mål for udtageenheden og faststående Vrkt.
. . .
addere
211
4.20 Konturhenførte drejecykler
Arbejde med konturhenførte cykler
Fremskaffe blokreferencer:
Aktivere konturfremstilling:
U Tryk softkey, eller vælg menupunkt "grafik"
U
Stil cursoren på indlæsefelt "NS“ eller "NE“
Skifte til grafikvindue:
Tryk softkey VIDERE
U
Vælg konturelement:
Vælg konturelement med "pil til venstre/til højre“
U
U
"Pil op/ned“ skifter mellem konturer (også
endefladekonturer, etc.)
U
Overfør bloknummeret for konturelementet med
ENTER
Ved tryk på "pil op/ned“ tilgodeser CNC PILOTén også
konturer, som ikke bliver vist billedskærmen.
Snitbegrænsning
Værktøjspositionen før cykluskald er målgivende for udførelsen af en
snitbegrænsning. CNC PILOT afspåner materialet på den side af
snitbegrænsningen, på hvilken værktøjet står før cykluskaldet.
Skrubning på langs G810
G810 afspåner det med "NS, NE" beskrevne konturområde fra "NS
mod NE“. I givet fald bliver afspåningsfladen underdelt i flere områder
(eksempel: Ved konturdale).
Parametre
NS
Start-bloknummer (begynder konturafsnittet)
NE
Slut-bloknummer (slutter konturafsnittet)
NE ikke programmeret: Konturelementet NS bliver
bearbejdet i konturdefinitionsretningen.
NS=NE programmeret: Konturelementet NS bliver
bearbejdet modsat konturdefinitionsretningen.
P
Maksimale fremrykning
I
Overmål i X-retning (diametermål) – (default: 0)
K
Overmål i Z-retning (default: 0)
212
X
H
Z
0
1
2
W
K
P
ØI
ØX
A
Z
Parametre
E
Indstiksforhold
E=0: Ikke bearbejde faldende konturer
E>0: Indstikstilspænding
Ingen indlæsning: Tilspændingsreducering afhængig af
indstiksvinkel – maximal 50%
X
Snitbegrænsning i X-retning (diametermål) – (default: ingen
snitbegrænsning)
Z
Snitbegrænsning i Z-retning (default: Ingen snitbegrænsning)
H
Frakørselsart (default: 0)
H=0: Afspåner efter hvert snit langs konturen
H=1: Løfter under 45° op; konturudglatning efter det sidste
snit
H=2: Løfter under 45° op; ingen konturudglatning
A
Tilkørselsvinkel (Henføring: Z-akse) – (default: 0°/180°;
parallelt med Z-akse)
V
Frakørselsvinkel (Henføring: Z-akse) – (default: 90°/270°;
retvinklet på Z-akse)
Q
Frikørselsart ved cyklusende (default: 0)
Q=0: Tilbage til startpunkt (først X- så Z-retning)
Q=1: positionerér før den færdige kontur
Q=2: Løfter op til sikkerhedsafstand og standser
V
Kendetegn begyndelse/ende (default: 0)
En fase/afrunding bliver bearbejdet:
V=0: Ved start og ved slut
V=1: Ved start
V=2: Ved slut
V=3: Ingen bearbejdning
V=4: Fase/afrunding bliver bearbejdet – ikke
grundelementet (forudsætning: Konturafsnit med et
element)
D
Udblænde elementer. Føgende indstiks, frigange und
fridrejninger bliver ikke bearbejdet (default: 0):
G22
G23
H0
G23
H1
G25
H4
G25
H5/6
G25
H7..9
D=0
•
•
•
•
•
•
D=1
•
•
•
–
–
–
D=2
•
•
–
•
•
•
D=3
•
•
–
–
–
–
D=4
•
•
–
•
•
–
„•“: Elementer bearbejdes ikke
213
Parametre
B
Slædefremløb ved 4-akse-bearbejdning
B=0: Begge slæder arbejder på samme diameter – med
dobbelt tilspænding
B<>0: Afstand til den "førende“ slæde (fremløbet). Slæden
arbejder med samme tilspænding på forskellige diametre.
B<0: Slæden med største nummer fører
B>0: Slæden med mindre nummer fører
CNC PILOTén Identificerer ved hjælp af værktøjsdefinitionen, om der
foreligger en udvendig eller indvendig bearbejdning.
De programmerer mindst NS hhv. NS, NE) og P.
Skærradiuskorrekturen bliver gennemført.
Et G57-overmål "forstørrer“ konturen (også indvendige
konturer).
Et G58-overmål
>0: "Forstørrer“ konturen
<0: Bliver ikke omregnet
G57-/G58-overmål bliver slettet efter cyklusenden.
Cyklusafvikling
1
Udregner afspåningsområdet og snitopdelingen.
2
Fremrykker ud fra startpunktet for de første snit under
hensyntagen til sikkerhedsafstande (først Z-, så X-retning).
3
Kører med tilspænding til Z-målpunktet.
4
Afhængig af "H“:
H=0: Afspåner langs konturen
H=1 eller 2: Løfter op i 45°
5
Kører i ilgang tilbage og fremrykker for det næste snit.
6
Gentager 3...5, indtil "målpunkt X" er nået
7
Gentager i givet fald 2..00.6, til alle afspåningsområder er
bearbejdet.
8
Hvis H=1: Glattes konturen
9
Kører fri som programmeret i "Q“.
214
Anvendelse som 4-akse-cyklus
Samme diameter: Begge slæder starter samtidigt.
Forskellige diametre:
Den "førte slæde“ starter, når den førende slæde har nået
"fremløb B“. Denne synkronisering sker ved hvert snit.
Hver slæde fremrykker med den beregnede snitdybde.
Ved et ulige antal slæder gennemfører den "førende slæde“ det
sidste snit.
Med "konstant snithastighed“ indretter snithastigheden sig efter
den førende slæde.
Det førende værktøj venter med udkørselsbevægelsen til det
efterfølgende værktøj.
Pas på ved 4-akse-cykler på identiske værktøjer
(værktøjstype, skærradius, skærvinkel, etc.).
Plan-skrubning G820
G820 afspåner det med "NS, NE" beskrevne konturområde fra "NS
mod NE“. I givet fald bliver afspåningsfladen underdelt i flere områder
(eksempel: Ved konturdale).
Parametre
NS
NE
P
I
K
E
Indstiksforhold
Z
H
A
X
0
1
P
K
ØI
2
W
Z
Ingen indlæsning: Tilspændingsreducering afhængig af
indstiksvinkel – maximal 50%
X
snitbegrænsning)
Z
215
Parametre
H
Frakørselsart (default: 0)
H=1: Løfter op med 45°; konturudglatning efter det sidste
snit
H=2: Løfter under 45° op - ingen konturudglatning
A
V
Frakørselsvinkel (henføring: Z-akse) – (default: 0°/180°;
Q
Q=0: Tilbage til startpunkt (først Z- så X-retning)
V
V=1: Ved start
V=2: Ved slut
element)
D
G22
G23
H0
G23
H1
G25
H4
G25
H5/6
G25
H7..9
D=0
•
•
•
•
•
•
D=1
•
•
•
–
–
–
D=2
•
•
–
•
•
•
D=3
•
•
–
–
–
–
D=4
•
•
–
•
•
–
B
Slædefremløb ved 4-akse-bearbejdning
B=0: Begge slæder arbejder på samme diameter – med
dobbelt tilspænding
B<>0: Afstand til den "førende“ slæde (fremløbet). Slæden
arbejder med samme tilspænding på forskellige diametre.
B<0: Slæden med største nummer fører
B>0: Slæden med mindre nummer fører
216
En G57-sletspån "forstørrer“ konturen (også indvendige
konturer).
Et G58-overmål
Cyklusafvikling
1
2
hensyntagen til sikkerhedsafstande (først X-, så Z-retning).
3
Kører med tilspænding til X-målpunktet.
4
Afhængig af "H“:
H=0: Afspåner langs konturen
H=1 eller 2: Løfter op i 45°
5
6
Gentager 3...5, indtil "målpunkt Z" er nået
7
Gentager eventuelt 2...6, indtil alle afspåningsområder er
bearbejdet.
8
Hvis H=1: Glattes konturen
9
Anvendelse som 4-akse-cyklus
Samme diameter: Begge slæder starter samtidigt.
Forskellige diametre:
Den "førte slæde“ starter, når den førende slæde har nået
"fremløb B“. Denne synkronisering sker ved hvert snit.
Hver slæde fremrykker med den beregnede snitdybde.
Ved et ulige antal slæder gennemfører den "førende slæde“ det
sidste snit.
Med "konstant snithastighed“ indretter snithastigheden sig efter
den førende slæde.
Det førende værktøj venter med udkørselsbevægelsen til det
efterfølgende værktøj.
Pas på ved 4-akse-cykler på identiske værktøjer
(værktøjstype, skærradius, skærvinkel, etc.).
217
Konturparallel-skrubning G830
G830 afspåner det med "NS, NE" beskrevne konturområde
konturparallelt fra "NS mod NE“. I givet fald bliver afspåningsfladen
underdelt i flere områder (eksempel: Ved konturdale).
X
Z
Parametre
NS
NE
P
I
K
X
snitbegrænsning)
Z
A
V
Q
V
V=1: Ved start
V=2: Ved slut
element)
218
W
K
P
A
ØX
ØI
Z
Parametre
D
G22
G23
H0
G23
H1
G25
H4
G25
H5/6
G25
H7..9
D=0
•
•
•
•
•
•
D=1
•
•
•
–
–
–
D=2
•
•
–
•
•
•
D=3
•
•
–
–
–
–
D=4
•
•
–
•
•
–
konturer).
Et G58-overmål
Cyklusafvikling
1
2
hensyntagen til sikkerhedsafstandene.
3
Gennemfører skrubsnittet.
4
5
Gentager 3...4, indtil afspåningsområdet er bearbejdet.
6
Gentager i givet fald 2..0.5, til alle afspåningsområder er
bearbejdet.
7
219
Konturparallel med neutralt vrkt. G835
G835 afspåner det med "NS, NE" beskrevne konturområde
konturparallelt og bidirektional. I givet fald bliver afspåningsfladen
underdelt i flere områder (eksempel: Ved konturdale).
X
W
Parametre
NS
NE
P
I
K
X
snitbegrænsning)
Z
A
V
Q
V
V=1: Ved start
V=2: Ved slut
element)
220
A
P
K
ØI
Z
Parametre
D
G22
G23
H0
G23
H1
G25
H4
G25
H5/6
G25
H7..9
D=0
•
•
•
•
•
•
D=1
•
•
•
–
–
–
D=2
•
•
–
•
•
•
D=3
•
•
–
–
–
–
D=4
•
•
–
•
•
–
konturer).
Et G58-overmål
Cyklusafvikling
1
2
Fremrykker ud fra startpunktet for det første snit under
3
Gennemfører skrubsnittet.
4
Fremrykker for det næste snit og gennemfører skrubsnittet i
modsatte retning.
5
6
bearbejdet.
7
221
Indstikning G860
G860 afspåner det med "NS, NE" beskrevne konturområde axialt/
radialt fra "NS mod NE“. Konturen der skal bearbejdes må gerne
indeholde flere dale. I givet fald bliver afspåningsfladen underdelt i
flere områder (eksempel: Ved konturdale).
X
Z
Parametre
NS
K
Start-bloknummer
Begynder konturafsnittet, eller
Reference til en G22-/G23-geo-indstikning
NE
Ende-bloknummer (ender konturafsnittet)
NE bortfalder, når konturen er defineret med G22-/G23-geo
I
K
Q
Afvikling (default: 0)
Q=0: Skrubbe og sletfræse
Q=1: Kun skrubbe
Q=2: Kun sletfræse
X
snitbegrænsning)
Z
V
V=1: Ved start
V=2: Ved slut
E
Slettilspænding (default: Aktive tilspænding)
H
H=0: Tilbage til startpunkt
Aksial indstikning: først Z- så X-retning
Radial indstikning: Først X- så Z-retning
H=1: positionerér før den færdige kontur
H=2: Løfter op til sikkerhedsafstand og standser
CNC PILOTén identificerer ved hjælp af værktøjsdefinitionen, om der
foreligger en udvendig eller indvendig bearbejdning hhv. en radial eller
aksial indstikning.
222
ØX
ØI
Z
De programmerer mindst NS hhv. NS, NE.
Beregning af snitopdeling:
Maksimal forskydning = SBF * skærbredde
(SBF: Se bearbejdnings-parameter 6)
konturer).
Et G58-overmål
Cyklusafvikling (ved Q=0 eller 1)
1
2
Radialindstik: først Z- så X-retning
Aksialindstik: først X- så Z-retning
3
Stikker ind (skrubsnit).
4
5
6
Gentager i givet fald 2...5, til alle afspåningsområder er
bearbejdet.
7
Hvis Q=0: Sletfræses konturen
223
Indstikcyklus G866
G866 fremstiller en med G22-geo defineret indstikning. CNC PILOTén
identificerer ved hjælp af værktøjsdefinitionen, om der foreligger en
udvendig eller indvendig bearbejdning hhv. en radial eller aksial
indstikning.
Parametre
NS
Bloknummer (reference på G22-geo)
I
Overmål ved forstikning (default: 0)
I=0: Indstikning bliver fremstillet i en arbejdsgang
I>0: I første arbejdsgang bliver forstukket, i anden slettet
E
Dvæletid (default: Tiden for en spindelomdrejning)
med I=0: Ved alle indstik
med I>0: Kun ved slette
Beregning af snitopdelingen:
Maksimal forskydning = SBF * skærbredde
Et overmål bliver ikke omregnet.
Cyklusafvikling
1
Beregner snitopdelingen.
2
Fremrykker ud fra startpunktet for det første snit.
Radialindstikning: Først Z- så X-retning
Aksialindstikning: først X- så Z-retning
3
Stikker ind (som angivet under "I").
4
5
Ved I=0: Dvæler i tiden "E“
6
Gentager 3...4, indtil indstikningen er bearbejdet.
7
Med I>0: Sletfræser konturen
224
G869 afspåner det med "NS, NE" beskrevne konturområde axialt/
radialt fra "NS mod NE“. Med alternerende indstiks- og
skrubbevægelser sker afspåningen med et minimum af opløft- og
fremrykbevægelser. Konturen der skal bearbejdes må gerne indeholde
flere dale. I givet fald bliver afspåningsfladen underdelt i flere områder.
X
Z
0,1mm
K
A
Parametre
NS
Start-bloknummer
Begynder konturafsnittet, eller
reference til en G22-/G23-Geo-indstikning
NE
Ende-bloknummer (ender konturafsnittet)
ØI
ØX
Z
B
NE bortfalder, når konturen er defineret med G22-/G23-geo
P
R
Drejedybdekorrektur for sletfræsbearbejdning (default: 0)
I
K
X
Snitbegrænsning (diametermål) – (default: Ingen
snitbegrænsning)
Z
Snitbegrænsning (default: Ingen snitbegrænsning)
A
Tilkørselsvinkel (default: Mod indstiksretningen)
V
Frakørselsvinkel (default: Mod indstiksretningen)
Q
Afvikling (default: 0)
Q=0: Skrubbe og sletfræse
Q=1: Kun skrubbe
Q=2: Kun sletfræse
U
Drejebearbejdning unidirektional (default: 0)
U=0: Skrubbearbejdningen sker bidirektional.
U=1: Skrubbearbejdning sker unidirektional i
bearbejdningsretning (fra "NS mod NE“)
H
H=0: Tilbage til startpunkt (aksial indstikning:Først Z- så
X-retning, radial indstikning: Først X- så Z-retning)
H=1: Positionerér før den færdige kontur
225
Stikdrejecyklus G869
Parametre
V
V=1: Ved start
V=2: Ved slut
O
Indstikstilspænding (default: Aktive tilspænding)
E
Sletfræsetilspænding (default: Aktive tilspænding)
B
Forskydningsbredde (default: 0)
foreligger en radial eller aksial indstikning.
Drejedybdekorrektur R: Afhægig af materiale,
tilspændingshastighed etc. "tipper“ skæret ved drejebearbejdningen.
Den herved opståede fremrykningsfejl korrigerer De med
drejedybdekorrekturen. Værdien bliver i regelen fremskaffet empirisk.
Forskydningsbredde B: Fra den anden fremrykning bliver ved
overgangen fra drejetil stikbearbejdning strækningen der skal
afspånes reduceret med "forskydningsbredden B“. Ved alle yderligere
overgange til denne flanke sker reduceringen med "B" - yderligere til
den hidtidige forskydning. Summen af "forskydningerne“ bliver
begrænset til 80% af den effektive skærbredde (effektive skærbredde
= skærbredde – 2*skærradius). CNC PILOTén reducerer i givet fald
den programmerede forskydningsbredde. Restmaterialet bliver ved
enden af forstikningen afspånet med et stikløft.
G869 forudsætter værktøjer af typen 26*.
konturer).
Et G58-overmål
226
Cyklusafvikling (ved Q=0 eller 1)
1
2
Radialindstikning: Først Z- så X-retning
Aksialindstikning: først X- så Z-retning
3
Stikker ind (stibearbejdning).
4
Afspåner retvinklet på stikretningen (drejebearbejdning
5
6
bearbejdet.
7
Hvis Q=0: Sletfræses konturen
Bearbejdningsanvisninger
Overgang drejetil stikbearbejdning: Før et skift fra drejetil
stikbearbejdning trækker CNC PILOTén værktøjet tilbage med 0,1
mm. Hermed bliver opnået, at et "tippet" skær bliver stillet lige for
stikbearbejdning. Det sker uafhængigt af "forskydningsbredden B".
Indvendige rundinger og faser: Afhængig af stikbredden og
rundingsradien bliver før bearbejdningen af rundingen udført et
stikløft, der forhindrer en "flydende overgang“ fra stik- til
drejebarbejdning . Herved bliver en beskadigelse af emnet undgået.
Kanter: Fritstående kanter bliver afspånet pr. stikbearbejdning. Det
forhindrer "hængende ringe".
227
Sletfræsning af kontur G890
G890 sletfræser det med "NS, NE" beskrevne konturområde inklusiv
faser/afrundinger i et sletfræse-snit.. Bearbejdningen sker fra "NS mod
NE“.
Q=
Parametre
NS
NE
V
Q
K
Q=3
ØI
H=
1
0
Z
2
Indstiksforhold
ingen indlæsning: Bearbejde faldende konturer med
programmeret tilspænding
Udblænde-kode for indstikninger og frigange
G-kald
Funktion
D-code
G22
Tætningsring indstikning
512
G22
Tætningsring indstikning
1.024
V=1: Ved start
V=2: Ved slut
grundelementet (forudsætning: Konturafsnit med ét
element)
G23 H0
Generel indstikning
256
G23 H1
Fridrejning
2.048
G23 H4
Frigang form U
32.768
G23 H5
Frigang form E
65.536
G23 H6
Frigang form F
131.072
G23 H7
Frigang form G
262.744
Tilkørselsart (default: 0)
G23 H8
Frigang form H
524.288
Q=0: Automatisk valg – CNC PILOTén kontrollerer:
diagonal tilkørsel
først X-, så Z-retning
ækvidistant omkring en forhindring
Udelade det første konturelement, når startpositionen
ikke er tilgængelig
G23 H9
Frigang form K
1.048.576
Q=3: Ingen tilkørsel – værktøjet er i nærheden af
startpunktet
Q=4: Restsletning
228
Z
1
E
X
2
De adderer Codes, for at udblænde flere elementer.
Parametre
H
Frikørselsart (default: 3)
Værktøjet løfter op under 45° mod bearbejdningsretningen og
kører, som følger til positionen "I, K":
H=0: Diagonal
H=1: Først X-, så Z-retning
H=2: Først Z-, så X-retning
H=3: Bliver stående på sikkerhedsafstand
H=4: Ingen frikørselsbevægelse – værktøjet bliver stående
på slutkoordinaten
X
Snitbegrænsning (diametermål) – (default: Ingen
snitbegrænsning)
Z
Snitbegrænsning (default: Ingen snitbegrænsning)
D
Udblænde element (default: 1). De bruger de i tabellen til
højre opførte udblænde-koder, for at udblænde enkelte
elementer, eller følgende koder, for ikke at bearbejde
indstikninger, frigange og fridrejninger.
G22
G23
H0
G23
H1
G25
H4
G25
H5/6
G25
H7/8
G25
H9
D=0
•
•
•
•
•
•
•
D=1
•
•
–
–
–
–
–
D=2
•
•
–
•
•
•
•
D=3
•
•
•
–
–
–
–
D=4
•
•
–
–
•
–
–
D=5
•
•
–
–
–
–
•
D=6
•
•
–
•
–
•
•
D=7
–
–
–
–
–
–
–
I
Slutpunkt, der bliver tilkørt ved enden af cyklus (diametermål)
K
Slutpunkt, der bliver tilkørt ved enden af cyklus
O
Tilspændingsreducering for cirkulære elementer (default: 0)
O=0: Tilspændingsreducering aktiv
O=1: Ingen tilspændingsreducering
Frigange bliver bearbejdet, hvis programmerert og hvis
værktøjsgeometrien tillader det.
229
Automatisk tilspændingsreducering ved faser/afrundinger:
Ruhedsdybde eller tilspænding er programmeret med G95-geo:
Ingen automatisk tilspændingsreducering
Ruhedsdybde eller tilspænding er ikke programmeret med G95-geo:
Automatisk tilspændingsreducering; fase/afrunding bliver
bearbejdet med mindst 3 omdrejninger
Ved faser/afrundinger, som på grund af størrelsen bliver bearbejdet
med mindst 3 omdrejninger, finder ingen automatisk
tilspændingsreducering sted.
Tilspændingsreducering ved cirkulærelementer:
Skærradiuskorrekturen (SRK) gennemfører under bestemte
forudsætninger en tilspændingsreducering ved cirkulærelementer (se
“Skær- og fræserradiuskompensation” på side 196). Denne
tilspændingsreducering kan De udkoble med "O".
konturer).
Et G58-overmål
Restsletningen aktiverer De med "Q=4“ (Eksempel: Udfræsning
med sletværktøjer i modsatte bearbejdningsretning). CNC PILOTén
kender det allerede bearbejdede område og sparer det væk. Med
"Q=4“ kan De ikke påvirke tilkørselsarten – sletfræsecyklusén
genererer tilkørselsvejen.
G890 Q4
X
Ved restsletning (G890 – Q4) kontrollerer CNC PILOTén,
om værktøjet kollisionsfrit kan køre ind i konturdalen.
Målgivende for denne kollisionskontrol er
værktøjsparameteren "bredde dn".
Z
230
4.21 Simple drejecykler
Cyklusende G80
G80 afslutter en bearbejdningscyklus ab.
Simpel drejning på langs G81
G81 skrubber det med den aktuelle værktøjsposition og "X, Z“
beskrevne konturområde. Ved en skråning definerer De med I og K
vinklen.
Parametre
X
Målpunkt kontur (diametermål)
Z
Målpunkt kontur
I
Maksimale fremrykning i X-retning
I<0: Med aftrækning af konturen
I>0: Uden aftrækning af konturen
K
Forskydning i Z-retning (default: 0)
Q
G-funktion fremrykning (default: 0)
0: Fremrykning med G0 (ilgang)
1: Fremrykning med G1 (tilspænding)
CNC PILOTén genkender en udvendig/indvendig bearbejdning ved
hjælp stedet for målpunktet. Snitopdelingen bliver bergnet således, at
et "slibesnit“ bliver undgået og den udregnede fremrykning er <= "I“.
Programmering X, Z: Absolut, inkremental eller
selvholdende
Skærradiuskorrekturen bliver ikke gennemført.
Sikkerhedsafstand efter hvert snit: 1mm
Et G57-overmål
bliver udregnet fortegnsrigtigt (derfor er overmål ved
indvendige bearbejdninger ikke mulig)
bliver virksom efter cyklusende
Eksempel: G81
. . .
N1 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
N2 G0 X120 Z2
N3 G81 X100 Z-70 I4 K4 Q0
N4 G0 X100 Z2
N5 G81 X80 Z-60 I-4 K2 Q1
N6 G0 X80 Z2
N7 G81 X50 Z-45 I4 Q1
. . .
Et G58-overmål bliver ikke omregnet.
231
Cyklusafvikling
1
2
Fremrykker ud fra startpunktet akseparallelt til det første snit.
3
Kører med tilspænding til Z-målpunktet.
4
Afhængig af "fortegnet I“:
I<0: Afspåner langs konturen
I>0: Løfter op i 45° med 1 mm
5
6
Gentager 3...5, indtil "målpunkt X" er nået
7
Kører til:
X: Sidste opløftekoordinat
Z: Cyklusstartpunkt
Simpel plandrejning G82
G82 skrubber det med den aktuelle værktøjsposition og "X, Z“
beskrevne konturområde. Ved en skråning definerer De vinklen med I
og K.
Parametre
X
Målpunkt kontur (diametermål)
Z
Målpunkt kontur
I
Forskydning i X-retning (default: 0)
K
K<0: Med aftrækning af konturen
K>0: Uden aftrækning af konturen
Q
G-funktion fremrykning (default: 0)
0: Fremrykning med G0 (ilgang)
1: Fremrykning med G1 (tilspænding)
Eksempel: G82
. . .
N1 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
N2 G0 X120 Z2
N3 G82 X20 Z-15 I4 K4 Q0
N4 G0 X120 Z-15
N5 G82 X50 Z-26 I2 K-4 Q1
N6 G0 X120 Z-26
N7 G82 X80 Z-45 K4 Q1
. . .
232
CNC PILOTén genkender en udvendig/indvendig bearbejdning ved
hjælp stedet for målpunktet. Snitopdelingen bliver bergnet således, at
et "slibesnit“ bliver undgået og den udregnede fremrykning er <= "K“.
Programmering X, Z: Absolut, inkremental eller
selvholdende
Et G57-overmål
Et G58-overmål bliver ikke omregnet.
Cyklusafvikling
1
Beregner snitopdelingen (fremrykning).
2
Fremrykker ud fra startpunktet akseparallelt til det første snit.
3
Kører med tilspænding til X-målpunktet.
4
Afhængig af "fortegnet K“:
I<0: Afspåner langs konturen
K>0: Løfter op i 45° med 1 mm
5
6
Gentager 3...5, indtil "målpunkt Z" er nået
7
Kører til:
X: Cyklusstartpunkt
Z: Sidste opløftekoordinat
233
Konturgentagelsescyklus G83
G83 udfører de i følgeblokkene programmerede funktioner flere gange
(enkle kørselsveje eller cykler uden konturbeskrivelse). G80 afslutter
bearbejdningscyklusén.
Parametre
X
Målpunkt kontur (diametermål) – (default: Overtage den
sidste X-koordinat)
Z
Målpunkt kontur (default: Overtage den sidste Z-koordinat)
I
Maksimale fremrykning i X-retning (radiusmål) – (default: 0)
K
Maksimale fremrykning i Z-retning (default: 0)
Er tallene for fremrykningen i X- og Z-retning forskellige, bliver først og
fremmest arbejdet i begge retninger med de programmerede værdier.
Fremrykningen bliver sat på nul, når målværdien er nået for en retning.
Eksempel: G83
Programmering:
G83 står alene i blokken
G83 må ikke blive programmeret med K-variable
G83 må ikke være sammenkædet, heller ikke ved kald af
underprogrammer
. . .
N1 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
N2 G0 X120 Z2
N3 G83 X80 Z0 I4 K0.3
Skærradiuskorrekturen bliver ikke gennemført. De kan
separat programmere SRK med G40..G42.
Et G57-overmål
N4 G0 X80 Z0
Et G58-overmål
bliver tilgodeset, når De arbejder med SRK
N10 G1 X100 A80 B-1
N5 G1 Z-15 B-1
N6 G1 X102 B2
N7 G1 Z-22
N8 G1 X90 Zi-12 B1
N9 G1 Zi-6
N11 G1 Z-47
N12 G1 X110
N13 G0 Z2
Cyklusafvikling
1
Begynder cyklusbearbejdningen fra værktøjspositionen.
2
Fremrykker med det i "J, K" definerede bidrag.
3
Gennemfører den i følgeblokkene definerede bearbejdning,
hvorved afstanden fra værktøjspositionen til konturstartpunktet
bliver antaget som "overmål“.
4
Kører diagonalt tilbage
5
Gentager 2...4, indtil "målpunkt kontur" er nået
6
Kører tilbage til cyklusstartpunktet.
234
N14 G80
Efter et snit kører værktøjet diagonalt tilbage, for at
fremrykke til det næste snit. De programmerer, om
nødvendigt, en yderligere ilgangsvej, for at undgå en
kollision.
Cyklus frigang G85
G85 fremstiller frigange efter DIN 509 E, DIN 509 F og DIN 76
(gevindfrigang). CNC PILOTén skelner mellem frigangstyperne ved
hjælp af "K“.
Parametre
X
Målpunkt (diametermål)
Z
Målpunkt
I
Dybde (radiusmål)
DIN 509 E, F: Slibeovermål (default: 0)
DIN 76: Frigangsdybde
K
Frigangsbredde og frigangstype
K ingen indlæsning: DIN 509 E
K=0: DIN 509 F
K>0: Frigangsbredde ved DIN 76
E
Reduceret tilspænding for fremstilling af frigange (default:
Aktive tilspænding)
Se også følgende tabeller.
G85 bearbejder den foranliggende cylinder, når De positionerer
værktøjet på diameteren X "før“ cylinderen.
Afrundingen af gevindfrigangen bliver udført med radius 0,6 * I.
235
Parameter ved frigang DIN 509 E
Diameter
I
K
R
<= 18
2
0,6
0,25
> 18 – 80
0,35
2,5
0,6
> 80
0,45
4
1
Parameter ved frigang DIN 509 F
Diameter
I
K
R
P
<= 18
0,25
2
0,6
0,1
> 18 – 80
0,35
2,5
0,6
0,2
> 80
0,45
4
1
0,3
I = frigangsdybde
K = frigangsbredde
R = frigangsradius
P = plandybde
Frigangsvinkel ved frigang DIN 509 E og F: 15°
Planvinkel ved frigang DIN 509 F: 8°
Overmål bliver ikke omregnet.
Eksempel: G85
. . .
N1 T21 G95 F0.23 G96 S248 M3
N2 G0 X62 Z2
N3 G85 X60 Z-30 I0.3
N4 G1 X80
N5 G85 X80 Z-40 K0
N6 G1 X100
N7 G85 X100 Z-60 I1.2 K6 E0.11
N8 G1 X110
. . .
Indstikning G86
G86 fremstiller simple radiale og aksiale indstikninger med faser. CNC
PILOTén fremskaffer en radial/axial hhv. en indvendig/udvendig
indstikning ved hjælp af "værktøjsplaceringen“.
Parametre
X
Hjørnepunkt bund (diametermål)
Z
Hjørnepunkt bund
I
Radial indstikning: Overmål
I>0: Overmål (forstikning og sletfræsning)
I=0: Ingen sletfræsning
Aksial indstikning: Indstiksbredde
I>0: Indstiksbredde
ingen indlæsning: Indstiksbredde = værktøjsbredde
236
Parametre
K
Radial indstikning: Indstiksbredde
K>0: Indstiksbredde
ingen indlæsning: Indstiksbredde = værktøjsbredde
Aksial indstikning: Overmål
K>0: Overmål (forstikning og sletfræsning)
K=0: Ingen sletfræsning
E
Dvæletid (friskæretid) – (default: Varigheden af én omdrejning)
med sletfræs-overmål: Kun ved sletfræsning
uden sletfræs-overmål: Ved alle indstikninger
"Overmål" programmeret: Først forstikning, så sletfræsning
G86 fremstiller faser på siden af indstikningen. De positionerer
værktøjet tilstrækkeligt før indstikningen, hvis De ikke vil lave faser.
Beregning af startposition XS (diametermål):
XS = XK + 2 * (1,3 – b)
XK:
Konturdiameter
b:
Fasebredden
Eksempel: G86
. . .
N1 T3 G95 F0.15 G96 S200 M3
N2 G0 X62 Z2
N3 G86 X54 Z-30 I0.2 K7 E2
[radial]
N4 G14 Q0
N5 T8 G95 F0.15 G96 S200 M3
N6 G0 X120 Z1
N7 G86 X102 Z-4 I7 K0.2 E1
[aksial]
. . .
Cyklusafvikling
1
maksimale forskydning: SBF * skærbredde
2
Kører akseparallelt i ilgang til sikkerhedsafstanden.
3
Indstikker, under hensyntagen til sletovermålet.
4
Uden sletfræsovermål: Dvæler tiden "E“
5
Kører tilbage og fremrykker påny
6
Gentager 2...4, indtil indstikningen er fremstillet.
7
Med sletfræsovermål: Sletfræser indstikningen
8
Kører akseparallelt i ilgang tilbage til startpunktet.
237
Cyklus radius G87
G87 genererer overgangsradier til retvinklede, akseparallelle indv.- og
udv. hjørner. Retningen bliver afledt fra "placering/
bearbejdningsretning" for værktøjet.
Parametre
X
Hjørnepunkt (diametermål)
Z
Hjørnepunkt
B
Radius
E
Reduceret tilspænding (default: Aktive tilspænding)
Det forudgående på langs- eller planelement bliver bearbejdet, hvis
værktøjet før cyklusudførelsen står på X- eller Z-koordinaterne til
hjørnepunktet.
Eksempel: G87
. . .
N1 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
N2 G0 X70 Z2
N3 G1 Z0
N4 G87 X84 Z0 B2
[Radius]
Cyklus fase G88
G88 genererer faser på retvinklede, akseparallelle udvendige hjørner.
Retningen bliver afledt af "placering/bearbejdningsretning" for
værktøjet.
Parametre
X
Hjørnepunkt (diametermål)
Z
Hjørnepunkt
B
Fasebredde
E
Reduceret tilspænding (default: Aktive tilspænding)
Det forudgående på langs- eller planelement bliver bearbejdet, hvis
værktøjet før cyklusudførelsen står på X- eller Z-koordinaterne til
hjørnepunktet.
Eksempel: G88
. . .
N1 T3 G95 F0.25 G96 S200 M3
N2 G0 X70 Z2
N3 G1 Z0
N4 G88 X84 Z0 B2
238
[fase]
4.22 Gevindcykler
4.22 Gevindcykler
Oversigt gevindcykler:
G31 fremstiller med G24-, G34- eller G37-Geo definerede simple,
sammenkædede og flergængede gevind (se “Gevindcyklus G31” på
side 240). G31 kobler ikke forstyringen. Hvis De vil arbejde uden
forstyring, kan De før gevindcyklusén udkoble forstyringen.
G32 fremstiller et simpelt gevind i vilkårlig retning og sted (se
“Simpel gevindcyklus G32” på side 242). G32 udkobler
forstyringen.
G33 gennemfører et enkelt gevindsnit. Retningen af gevindenkeltvejs er vilkårlig (se “Envejs-gevind G33” på side 244). G33
kobler ikke forstyringen. Hvis De vil arbejde uden forstyring, kan De
før gevindcyklusén udkoble forstyringen.
Smooth-Threading: Med Smooth-Threading accelererer CNC
PILOTén over kubiske accelerationsramper. Smooth-Threading
forhindrer ved drejebænke med direkte drev en svingning ved
gevindbearbejdningen (se “Gevindomskifter G933” på side 239).
Gevindomskifter G933
Med Smooth-Threading accelererer CNC PILOTén ved
gevindindløb, gevindudløb og ved retningsskift (sammenkædede
gevind) med kubiske accelerationsramper. Smooth-Threading
forhindrer ved drejebænke med direkte drev en svingning ved
gevindbearbejdningen.
Parametre
Q
Gevindomskifter
Q=0: Smooth-Threading ud
Q=0: Smooth-Threading ind
G933 skifter Smooth-Threading ind/ud. G933 er selvholdende. Det kan
programmeres på et vilkårligt sted, også i en G33-blok. Med
programstart, med M30 og med M99 bliver Smooth Treading
udkoblet.
Smooth-Threading bliver understøttet fra software-udgave 368 65022. Fra software-udgaven 368 650-23 kan Smoth-Threading aktiveres
varigt pr. parameter. Herfor sætter De Bit 5 for udbygningskendetegn
(MP 1103,..).
239
4.22 Gevindcykler
Gevindcyklus G31
G31 fremstiller med G24-, G34- eller G37-geo definerede simple,
sammenkædede og flerløbede gevind. CNC PILOTén genkender udv.
eller indv. gevind ved hjælp af værktøjsdefinitionen.
Parametre
NS
Bloknummer (reference på basiselement G1-geo;
sammenkædede gevind: Bloknummer for det første
basiselement)
I
B
Indløbslængde – ingen indlæsning: Indløbslængden bliver
fremskaffet fra ved siden af liggende frigange eller
indstikninger. Er de ikke tilstede, gælder
"gevindindløbslængden“ fra bearbejdnings-parameter 7.
P
Overløbslængde – ingen indlæsning: Overløbslængden bliver
fremskaffet fra ved siden af liggende frigange eller
indstikninger. Er de ikke tilstede, gælder
"gevindudløbslængden“ fra bearbejdnings-parameter 7.
D
V
H
Snitretning (henføring: Definitionsretning basiselement) –
(default: 0)
C
FÆRDIGDEL
N
2 G0 X16 Z0
N
3 G52 P2 H1
Fremrykningsart: (default: 0)
N
4 G95 F0.8
V=0: Konstant spåntværsnit ved alle snit
V=1: Konstant fremrykning
V=2: Med restsnitopdeling. Første fremrykning = "rest“ ved
divisionen gevinddybde/snitdybde. "Sidste snit" bliver
opdelt i 1/2-, 1/4-, 1/8- 1/8-snit.
V=3: Fremrykning bliver beregnet ud fra stigning og
omdr.tal
N
5
Forskydningsart ved glatning af gevindflanken (default: 0)
Antal tomme gennemløb efter det sidste snit (for opbygning
af snittrykket i bunden af gevindet) – (default: 0)
Startvinkel (gevindstart ligger defineret til ikkerotationssymmetriske konturelementer) – (default: 0)
Indløbslængde B: Slæden behøver et indløb før det eigentlige gevind,
for at accelerere til den programmerede tilspændingshastighed.
Overløbslængde P: Slæden behøver et overløb ved enden af
gevindet, for at opbremse slæden. Pas på, at den akseparallelle
strækning "P“ også bliver opkørt ved et skråt gevindudløb.
240
. . .
D=0: Samme retning
D=1: Modsatrettede retning
H=0: Uden forskydning
H=1: Forskydning fra venstre
H=2: Forskydning fra højre
H=3: Forskydning skiftevis højre/venstre
Q
Eksempel: G31 del1
G1 Z-18
N
6 G25 H7 I1.15 K5.2 R0.8 W30
N
7 G37 Q12 F2 P0.8 A30 W30
. . .
BEARBEJDNING
N
33
G14 Q0 M108
N
30
T9 G97 S1000 M3
N
34
G47 P2
N
35
G31 NS5 B5 P0 V0 H1
N
36
G0 X110 Z20
N
38
G47 M109
. . .
4.22 Gevindcykler
De minimale indløbs- og overløbslængder beregner De efter følgende
formel.
Smooth-Threading udkoblet
Indløbslængde: B = 0,75 * (F*S)² / a + 0,15
Overløbslængde: P = 0,75 * (F*S)² / e + 0,15
Smooth-Threading indkoblet
Indløbslængde: B = 0,75 * (F*S)² / a * 0,66 + 0,15
Overløbslængde: P = 0,75 * (F*S)² / e * 0,66 + 0,15
F: Gevindstigning i mm/omdrejning
S: Omdr.tal i omdrejninger/sekund
a, e: Acceleration i mm/s² (se "acceleration blokstart/blokende“ i
MP 1105, ...)
Startvinkel C: Ved enden af "indløbsvejen B“ er spindelen på
positionen "startvinkel C“. De positionerer derfor værktøjet med
indløbslængden hhv. et multiplum heraf, før gevindstarten, når
gevindet skal begynde eksakt i startvinklen.
Forstyring: G31 kobler ikke forstyringen ud. De kan i separate NCblokke ud- og igen indkoble forstyringen (se “Forstyring G918” på
side 307).
Gevindsnittet bliver beregnet ved hjælp af gevinddybde, "fremrykning
I“ og "fremrykningsart V“.
De påvirker gevindskæringen med Smooth-Threading (se
“Gevindomskifter G933” på side 239).
"Tilspændings-stop“ virker ved enden af et gevindsnit.
Tilspændingsoverride er ikke virksom.
Ved udkoblet forstyring brug da ikke spindeloverride!
Ved en for stor "overløbslængde P" består en
kollisionsfare. De kontrollerer overløbslængden i
simuleringen.
Spindelhenføringen bliver afledt fra den sidst
programmerede omdr.tilspænding.
241
4.22 Gevindcykler
Cyklusafvikling
1
2
Kører diagonalt i ilgang til det "interne startpunktet". Dette punkt
ligger med "indløbslængde B" før "startpunkt gevind". Ved "H=1“
(eller 2, 3) bliver den aktuelle forskydning tilgodeset ved
beregningen af det "interne startpunkt“.
Det "interne startpunkt“ bliver beregnet på basis af skærspidsen.
3
Accelererer til tilspændingshastigheden (strækning "B")
4
Kører et gevindsnit
5
Opbremser (strækning "P")
6
Løfter op til sikkerhedsafstand, kører i ilgang tilbage og
fremrykker for det næste snit. Ved flerløbede gevind bliver hvert
gevindløb snittet med den samme spåndybde, før det bliver
fremrykket påny.
7
Gentager 3..0.6, indtil gevindet er fremstillet.
8
Gennemfører de tomme snit.
9
Kører tilbage til det "interne startpunkt".
Simpel gevindcyklus G32
G32 fremstiller et simpelt gevind i vilkårlig retning og sted (på langs,
konus- eller plangevind; indv. eller udv. gevind).
Parametre
X
Slutpunkt gevind (diametermål)
Z
Slutpunkt gevind
F
Gevindstigning
P
Gevinddybde
I
Maksimale snitdybde
B
Restsnit (default: 0)
B=0: Opdeling af "de sidste snit" i 1/2-, 1/4-, 1/8- og 1/8-snit.
B=1: Uden restsnitsopdeling
Q
Antal tomme gennemløb efter det sidste snit (for opbygning
af snittrykket i bunden af gevindet) – (default: 0)
K
Udløbslængde ved gevindendepunkt (default: 0)
. . .
V
Konusvinkel (–45° < V < 45°) – (default: 0)
N1 T4 G97 S800 M3
Placering af konusgevind henført til på langs- eller planakse:
N2 G0 X16 Z4
V>0: Stigende kontur (i bearbejdningsretning)
V<0: Faldende kontur
N3 G32 X16 Z-29 F1.5 U-0.9 I0.2
C
242
Eksempel: G32
. . .
[Gevind]
4.22 Gevindcykler
Parametre
H
Forskydningsart ved glatning af gevindflanken (default: 0)
Cyklus fremskaffer gevindet ved hjælp af "slutpunkt gevind",
"gevinddybde" og den aktuelle værktøjsposition.
Hovedbearbejdningsretningen for værktøjet skelner, om der
fremstilles et udv. eller indv. gevind.
Første fremrykning = "rest“ ved divisionen gevinddybde/snitdybde.
Et "tilspændings-stop“ virker ved enden af et gevindsnit
Tilspændings- og spindeloverride er ikke virksomme
De fremstiller gevindet med G95 (tilspænding pr.
omdrejning).
Forstyringen er udkoblet.
Cyklusafvikling
1
2
Kører et gevindsnit
3
4
Gentager 2...3, indtil gevindet er fremstillet.
5
Gennemfører de tomme snit.
6
Kører tilbage til startpunktet.
243
4.22 Gevindcykler
Envejs-gevind G33
G33 gennemfører et enkelt gevindsnit. Retningen af envejs-gevindet
er vilkårlig (på langs, konus- eller plangevind; indv. eller udv. gevind).
Ved programmering af flere G33 efter hinanden fremstiller De
sammenkædede gevind.
De positionerer værktøjet med "indløbslængden B“ før gevindet, når
slæden skal accelereres til tilspændingshastigheden. De skal tilgodese
"overløbslængden P“ før "slutpunkt gevind“, når slæden skal
opbremses.
Parametre
X
Slutpunkt gevind (diametermål)
Z
Slutpunkt gevind
F
Tilspænding pr. omdrejning (gevindstigning)
B
Indløbslængde (længden af accelerationsvejen) - (default: 0)
P
Overløbslængde (længden af bremsevejen) - (default: 0)
C
Q
Nummeret på spindlen
H
Henføringsretning for gevindstigningen (default: 0)
H=0: Tilspænding på Z-akse for på langsog konusgevind til
maksimalt +45°/–45° for Z-aksen
H=1: Tilspænding på X-akse for plan- og konusgevind til
maksimalt +45°/–45° for X-aksen
H=3: Banetilspænding
E
Variabel stigning (default: 0)
E=0: konstant stigning
E>0: Forstørrer stigningen pr. omdrejning med E
E<0: Formindsker stigningen pr. omdrejning med E
Indløbslængde B: Slæden behøver et indløb før det eigentlige gevind,
for at accelerere til den programmerede tilspændingshastighed.
Overløbslængde P: Slæden behøver et overløb ved enden af
gevindet, for at opbremse slæden. Pas på, at den akseparallelle
strækning "P“ også bliver opkørt ved et skråt gevindudløb.
Bliver gevindet fremstillet med forstyring, kontrollerer CNC PILOTén
ind- og overløbslængder. Er vejene kortere, end fremstillet i den
følgende formel, afgiver styringen en advarsel.
De minimale indløbs- og overløbslængder beregner De efter følgende
formel.
Smooth-Threading udkoblet
Indløbslængde: B = 0,75 * (F*S)² / a + 0,15
Overløbslængde: P = 0,75 * (F*S)² / e + 0,15
244
Eksempel: G33
. . .
N1 T5 G97 S1100 G95 F0.5 M3
N2 G0 X101.84 Z5
N3 G33 X120 Z-80 F1.5
N4 G33 X140 Z-122.5 F1.5
N5 G0 X144
. . .
[Envejs-gevind]
4.22 Gevindcykler
Smooth-Threading indkoblet
Indløbslængde: B = 0,75 * (F*S)² / a * 0,66 + 0,15
Overløbslængde: P = 0,75 * (F*S)² / e * 0,66 + 0,15
F: Gevindstigning i mm/omdrejning
S: Omdr.tal i omdrejninger/sekund
a, e: Acceleration i mm/s² (se "acceleration blokstart/blokende“ i
MP 1105, ...)
Startvinkel C: Ved enden af "indløbsvejen B“ er spindelen på
positionen "startvinkel C“.
Forstyring: G31 kobler ikke forstyringen ud. De kan i separate NCblokke ud- og igen indkoble forstyringen (se “Forstyring G918” på
side 307).
"Tilspændings-stop“ virker ved enden af et gevindsnit.
Ved udkoblet forstyring brug da ikke spindeloverride!
Fremstille gevind med G95 (tilspænding pr. omdrejning)
Cyklusafvikling
1
Accelererer til tilspændingshastigheden (strækning "B")
2
Kører med tilspænding til "slutpunkt gevind" - overløbslængde P".
3
Bremser (strækning „"P“) og bliver stående ved "slutpunkt
gevind“.
245
4.23 Borecykler
4.23 Borecykler
Borecyklus G71
G71 fremstiller aksiale/radiale boringer med faststående eller drevne
værktøjer for:
Enkeltboring uden konturbeskrivelse
Boring med konturbeskrivelse (enkeltboring eller hulmønster)
Parametre
NS
Bloknummer kontur
Reference på konturen for boring (G49-, G300- eller G310-geo)
ingen indlæsning: Enkeltboring uden konturbeskrivelse
NF
Reference, udlæser fra cyklus forboringspositionerne
[1..127].
X
Slutpunkt aksial boring (diametermål)
Z
Slutpunkt radial boring
E
Dvæletid for friskæring ved enden af boringen (i sekunder) (default: 0)
V
Tilspændingsreducering (50%) - (default: 0)
V=0 eller 2: Reducering ved start
V=1 eller 3: Reducering ved start og ende
V=4: Reducering ved enden
V=5: Ingen reducering
D
Udkørselshastighed (default: 0)
D=0: Ilgang
D=1: Tilspænding
K
Udkørselsplan (radiale boringer, boringer YZ-plan:
Diametermål) – (default: Udkørsel til startposition hhv. til
sikkerhedsafstand)
H1
Spindelbremsen (H1 bliver udnyttet, hvis i maskin-parameter
1019, .. bremsen er indført) – default: 0
0: Spindelbremse aktiveres
1: Spindelbremse aktiveres ikke
Anborepositionen, dem som De fremskaffer med fræsecyklerne
"G840 A1 ..“, "G845 A1 ..“ eller "G846 A1 ..“ , forborer De med „G71
NF..“ (se “Fræsecykler” på side 262).
246
Eksempel: G71
. . .
N1 T5 G97 S1000 G95 F0.2 M3
N2 G0 X0 Z5
N3 G71 Z-25 A5 V2
. . .
[Boring]
4.23 Borecykler
Tilspændingsreducering:
Vendeplattebor og spiralbor med 180° borvinkel
Start af boring: ingen tilspændingsreducering (også ved V=0 eller
V=1)
Enden af boring: Reducering fra "borendepunkt –
2*sikkerhedsafstand“
Andre bor
Begyndelse af boringen: Tilspændingsreducering som
programmeret i "V“
Enden af boring: Reducering fra borslutpunkt – skærfaseslængde
- sikkerhedsafstand
Skærfaselængde=borspids
Sikkerhedsafstand: Se "bearbejdnings-parameter 9 boring“ hhv.
G47, G147) G47, G147)
Enkeltboring uden konturbeskrivelse: "X eller Z"
programmeres alternativt.
Boring med konturbeskrivelse: "X, Z" programmeres
ikke.
Hulmønster: "NS" viser på konturen boringen, ikke på
Cyklusafvikling
1
Boring uden konturbeskrivelse: Boret står på "startpunktet“
(sikkerhedsafstand før boringen).
Boring med konturbeskrivelse: Boret kører i ilgang til
"startpunktet“:
K ikke programmeret: Kører til sikkerhedsafstanden
K programmeret: Kører til positionen "K“ og så til
sikkerhedsafstanden
2
Anboring. Tilspændingsreducering afhængig af "V".
3
Borer med tilspændingshastighed.
4
Gennembore. Tilspændingsreducering afhængig af "V".
5
Udkørsel, afhængig af "D" i ilgang/tilspænding.
6
Udkørselsposition:
K ikke programmeret: Udkørsel til "startpunktet“
K programmeret: Udkørsel til positionen "K“
247
4.23 Borecykler
Udboring, undersænkning G72
G72 bliver anvendt til boringer med konturbeskrivelse (enkeltboring
eller hulmønster). De anvender G72 for følgende aksiale/radiale borefunktioner med faststående eller drevne værktøjer:
Udboring
Undersænkning
Reifning
NC-anboring
Centrering
Parametre
NS
Bloknummer kontur Reference på konturen for boring (G49-,
G300- eller G310-geo)
E
D
Udkørselshastighed (default: 0)
D=0: Ilgang
D=1: Tilspænding
K
Diametermål) – (default: Til startposition hhv. til
sikkerhedsafstand)
H1
Cyklusafvikling
1
Kører afhængig af "K“ i ilgang til "startpunktet“:
K programmeret: Kører til positionen "K“ og kører så til
sikkerhedsafstanden
2
Borer med tilspændingsreducering (50 %).
3
Kører med tilspænding til borings-enden.
4
5
Udkørselsposition er afhængig af "K".
248
4.23 Borecykler
Gevindboring G73
G73 skærer aksiale/radiale gevind med faststående eller drevne
værktøjer. G73 bliver anvendt til boringer med konturbeskrivelse
(enkeltboring eller hulmønster).
Parametre
NS
Bloknummer kontur Reference på konturen for boring (G49-,
G300- eller G310-geo)
B
Indløbslængde (default: Bearbejdnings-parameter 7
"gevindindløbslængde [GAL]")
S
Udkørselsomdr.tal (default: Omdr.tal for gevindboringen)
K
Diametermål) – (default: Til startposition hhv. til
sikkerhedsafstand)
J
Udtrækslængde ved anvendelse af spændetænger med
længdeudligning (default: 0)
H1
"Startpunktet“ bliver fremskaffet fra sikkerhedsafstanden og
"indløbslængden B“.
Udtrækslængde J: De anvender denne parameter ved
spændetænger med længdeudligning. Cyklus beregner på basis af
gevinddybden, den programmerede stigning og "udtrækslængden“ en
ny nominel-stigning. Den nominelle stigning er noget mindre en
stigningen for gevindboret. Ved fremstillingen af gevindet bliver boret
trukket ud med "udtrækslængden" af centrerpatronen. Med denne
fremgangsmåde opnår De bedre brugstider ved gevindboring.
"Cyklus-stop“ virker ved enden af gevindboringen.
Brug ikke spindeloverride !
249
4.23 Borecykler
Cyklusafvikling
1
Kører i ilgang til "startpunktet“:
K ikke programmeret: Kører direkte til "startpunktet“
"startpunktet".
2
Kører med tilspænding "indløbslængden B" (synkronisering af
spindel og tilspændingsdrev).
3
Skærer gevindet.
4
Kører med "udkørselsomdr.tal S" tilbage
K ikke programmeret: Til "startpunktet“
K programmeret: Til positionen "K“
Gevindboring G36
G36 skærer aksiale/radiale gevind med faststående eller drevne
værktøjer. G36 skelner ved hjælp af "X/Z“, om en radial eller aksial
boring bliver fremstillet.
De kører før G36 til startpunktet. G36 kører efter gevindboringen
tilbage til startpunktet.
Parametre
X
Z
F
Tilspænding pr. omdrejning: Gevindstigning
Q
Nummer på spindelen (default:0 – hovedspindel)
B
Indløbslængde for synkronisering af spindel og
tilspændingsdrev
H
Henføringsretning for gevindstigningen (default: 0)
H=0: Tilspænding på Z-akse
H=1: Tilspænding på X-akse
H=2: Tilspænding på Y-akse
H=3: Banetilspænding
S
Eksempel: G36
. . .
N1 T5 G97 S1000 G95 F0.2 M3
N2 G0 X0 Z5
N3 G71 Z-30
N4 G14 Q0
N5 T6 G97 S600 M3
N6 G0 X0 Z8
N7 G36 Z-25 F1.5 B3 Q0
. . .
250
[Gevindboring]
4.23 Borecykler
Bearbejdningsmuligheder:
Faststående gevindbor: Hovedspindel og tilspændingsdrev bliver
synkroniseret
Drevet gevindbor: Det drevne værktøj og tilspændingsdrevet bliver
synkroniseret
"Cyklus-stop“ vierker ved enden af gevindboringen.
Brug ikke spindeloverride !
Ved kontrolleret værktøjsdrev (uden ROD-giver) er en
kompenserende patron nødvendig.
Dybhulboring G74
G74 fremstiller aksiale/radiale boringer i flere trin med faststående
eller drevne værktøjer.
Parametre
NS
Bloknummer kontur
Reference på konturen for boring (G49-, G300- eller G310-geo)
ingen indlæsning: Enkeltboring uden konturbeskrivelse
X
Z
P
1. Boredybde
I
Reduceringsværdi (default: 0)
B
Udkørselsafstand (default: På "startpunkt boring“)
J
Minimale boredybde (default: 1/10 af "P“)
E
. . .
Tilspændingsreducering (50 %) - (default: 0)
N1 M5
V=0 eller 2: Reducering ved start
V=1 eller 3: Reducering ved start og ende
V=4: Reducering ved enden
V=5: ingen reducering
N2 T4 G197 S1000 G195 F0.2 M103
V
D
Udkørselshastighed og fremrykning indenfor boringen
(default: 0)
D=0: Ilgang
D=1: Tilspænding
K
Eksempel: G74
N3 M14
N4 G110 C0
N5 G0 X80 Z2
N7 G74 Z-40 R2 P12 I2 B0 J8
[Boring]
N7 M15
. . .
Udkørselsplan (radiale boringer: Diametermål) – (default: Til
startposition hhv. til sikkerhedsafstand)
251
4.23 Borecykler
Parametre
H1
Cyklus bliver anvendt for:
Enkeltboring uden konturbeskrivelse
Boring med konturbeskrivelse (enkeltboring eller hulmønster)
Det første boresnit sker med "1. boredybde P". Ved hvert yderligere
boretrin bliver dybden formindsket med "reduceringsværdien I",
hvorved den "minimale boredybde J" ikke bliver underskredet. Efter
hvert boresnit bliver boret tilbagetrukket med "udkørselsafstanden B"
hhv. til "startpunkt boring".
Tilspændingsreducering:
Vendeplattebor og spiralbor med 180° borvinkel
Start af boring: ingen tilspændingsreducering (også ved V=0 eller
V=1)
Enden af boring: Reducering fra "borendepunkt –
2*sikkerhedsafstand“
Andre bor
Begyndelse af boringen: Tilspændingsreducering som
programmeret i "V“
Enden af boringen: Reducering fra "borslutpunkt – indløbslængde
– sikkerhedsafstand
Indløbslængde=borspids
Sikkerhedsafstand: Se "bearbejdnings-parameter 9 boring“ hhv.
G47, G147) G47, G147)
Enkeltboring uden konturbeskrivelse: "X eller Z"
programmeres alternativt.
Boring med konturbeskrivelse: "X, Z" programmeres
ikke.
En "tilspændingsreducering ved enden" sker kun ved det
sidste boretrin
252
4.23 Borecykler
Cyklusafvikling
1
Boring uden konturbeskrivelse: Boret står på "startpunktet“
(sikkerhedsafstand før boringen).
Boring med konturbeskrivelse: Boret kører i ilgang til
"startpunktet“:
sikkerhedsafstanden
2
Anboring. Tilspændingsreducering afhængig af "V".
3
Boring i flere trin
4
Gennembore. Tilspændingsreducering afhængig af "V".
5
6
Udkørselsposition er afhængig af "K".
253
4.24 C-akse- kommandoer
Vælg C-akse G119
De anvender G119, når med flere C-akser den aktive C-akse i i løbet af
bearbejdningen bliver udskiftet. De vælger med G119 uden Q den
"gamle tilordning" og fremstiller så med "G119 Q.." tilordningen C-akse
- slæde.
Parametre
Q
Nummer på C-aksen (default:0)
Q=0: Ophæve tilordning C-akse – slæde
Q>0: Tilordne C-aksen til slæden
Referencediameter G120
G120 fastlægger referencediameteren for den "afviklende
cylinderflade". De programmerer G120, når De anvender "CY" med
G110... Brug G113. G120 er selvholdende.
Parametre
X
Diameter
Eksempel: G120
. . .
N1 T7 G197 S1200 G195 F0.2 M104
N2 M14
N3 G120 X100
[Referencediameter]
N4 G110 C0
N5 G0 X110 Z5
N6 G41 Q2 H0
N7 G110 Z-20 CY0
N8 G111 Z-40
N9 G113 CY39.2699 K-40 J19.635
N10 G111 Z-20
N11 G113 CY0 K-20 J19.635
N12 G40
N13 G110 X105
N14 M15
. . .
254
G152 definerer nulpunktet for C-aksen absolut (Henføring: MP 1005,
.. "Referencepunkt-C-akse"). Nulpunktet gælder til enden af
programmet.
Parametre
C
Vinkel: Spindelposition for det "nye" C-akse-nulpunkt
Eksempel: G152
. . .
N1 M5
N2 T7 G197 S1010 G193 F0.08 M104
N3 M14
N4 G152 C30
[Nulpunkt C-akse]
N5 G110 C0
N6 G0 X122 Z-50
N7 G71 X100
N8 M15
. . .
Normering af C-akse G153
G153 sætter en kørselsvinkel >360° eller <0° tilbage til den vinkel
modulo 360°, uden at C-aksen bliver kørt.
G153 bliver kun anvendt for cylinderfladebearbejdning. På
endefladen sker en automatisk modulo 360° normering.
255
Nulpunkt-forskydning C-akse G152
4.25 Ende-/bagfladebearbejdning
Ilgang ende-/bagflade G100
G100 kører i ilgang den korteste vej til "slutpunktet".
Parametre
X
C
Slutvinkel - vinkelretning: Se hjælpebillede)
XK
Slutpunkt (kartesisk)
YK
Z
Slutpunkt (default: aktuelle Z-Position)
Programmering:
X, C, XK, YK, Z: Absolut, inkremental eller
selvholdende
Enten X–C eller XK–YK programmeres
Med G100 gennemfører værktøjet en retlinie bevægelse.
De anvender G110 for positionering af emnet på en
bestemt vinkel.
Eksempel: G100
. . .
N1 T7 G197 S1200 G195 F0.2 M104
N2 M14
N3 G110 C0
N4 G0 X100 Z2
N6 G100 XK20 YK5
N7 G101 XK50
N8 G103 XK5 YK50 R50
N9 G101 XK5 YK20
N10 G102 XK20 YK5 R20
N11 G14
N12 M15
. . .
256
[Ilgang endeflade]
Lineær ende-/bagflade G101
Parametre
X
C
Slutvinkel - vinkelretning: Se hjælpebillede
XK
YK
Z
Programmering:
selvholdende
Eksempel: G101
. . .
N1 T7 G197 S1200 G195 F0.2 M104
N2 M14
N3 G110 C0
N4 G0 X110 Z2
N5 G100 XK50 YK0
N6 G1 Z-5
N7 G42 Q1
N8 G101 XK40
[Lineær vej endeflade]
N9 G101 YK30
N10 G103 XK30 YK40 R10
N11 G101 XK-30
N12 G103 XK-40 YK30 R10
N13 G101 YK-30
N14 G103 XK-30 YK-40 R10
N15 G101 XK30
N16 G103 XK40 YK-30 R10
N17 G101 YK0
N18 G100 XK110 G40
N19 G0 X120 Z50
N20 M15
. . .
257
Cirkelbuer ende-/bagflade G102/G103
Drejeretningen tager De fra hjælpebilledet.
Parametre
X
C
XK
YK
R
Radius
I
Midtpunkt (kartesisk)
K
Midtpunkt (kartesisk)
Z
H
Cirkelplan (bearbejdningsplan) - (default: 0)
H=0, 1: Bearbejdning i XY-plan (endeflade)
H=2: Bearbejdning i YZ-plan
H=3: Bearbejdning i XZ-plan
K
Midtpunkt med H=2, 3 (Z-retning)
Med programmering af "H=2 eller H=3“ fremstiller De lineære noter
med cirkelformet bund. De definerer cirkelmidtpunktet med:
H=2: Med I og K
H=3: Med J og K
Programmering:
selvholdende
I, J, K: Absolut eller inkremental
Slutpunkt i koordinatoprindelse: XK=0 og YK=0
programmeres
. . .
N1 T7 G197 S1200 G195 F0.2 M104
N2 M14
N3 G110 C0
N4 G0 X100 Z2
N6 G100 XK20 YK5
N7 G101 XK50
N8 G103 XK5 YK50 R50
N9 G101 XK5 YK20
N10 G102 XK20 YK5 R20
N12 M15
. . .
258
[Cirkelbuer]
4.26 Cylinderfladebearbejdning
Ilgang cylinderflade G110
G110 kører i ilgang den korteste vej til "slutpunktet".
G110 anbefales til positionering af C-aksen til en bestemt vinkel
(programmering: N.. G110 C...).
Parametre
Z
Slutpunkt
C
Slutvinkel
CY
Slutpunkt som strækningsmål (Henføring: Cylinderafvikling
med G120- referencediameter)
X
Programmering:
Z, C, CY: Absolut, inkremental eller selvholdende
Eksempel: G110
. . .
N1 T8 G197 S1200 G195 F0.2 M104
N2 M14
N3 G120 X100
N4 G110 C0
[Ilgang cylinderflade]
N5 G0 X110 Z5
N6 G110 Z-20 CY0
N7 G111 Z-40
N8 G113 CY39.2699 K-40 J19.635
N9 G111 Z-20
N10 G113 CY0 K-20 J19.635
N11 M15
. . .
259
Lineær cylinderflade G111
Parametre
Z
Slutpunkt
C
CY
X
Slutpunkt (diametermål) - (default: aktuelle X-position)
Programmering:
Eksempel: G111
. . .
[G111, G120]
N1 T8 G197 S1200 G195 F0.2 M104
N2 M14
N3 G120 X100
N4 G110 C0
N5 G0 X110 Z5
N6 G41 Q2 H0
N7 G110 Z-20 CY0
N8 G111 Z-40
[Lineærvej cylinderflade]
N9 G113 CY39.2699 K-40 J19.635
N10 G111 Z-20
N11 G113 CY0 K-20 J19.635
N12 G40
N13 G110 X105
N14 M15
. . .
260
Cirkular cylinderflade G112/G113
Parametre
Z
Slutpunkt
C
CY
R
Radius
K
Midtpunkt
V
(Vinkel) midtpunkt (vinkelretning: Se hjælpebillede)
J
Midtpunkt som strækningsmål (Henføring: Afviklede
cylinderflade med G120- referencediameter)
X
Slutpunkt (diametermål) - (default: aktuelle X-position)
Programmering:
K; V, J: Absolut eller inkremental
Enten Z–C og Z–CY og K–J programmeres
. . .
N1 T8 G197 S1200 G195 F0.2 M104
N2 M14
N3 G120 X100
N4 G110 C0
N5 G0 X110 Z5
N7 G110 Z-20 CY0
N8 G111 Z-40
N9 G113 CY39.2699 K-40 J19.635 [Cirkelbuer]
N10 G111 Z-20
N11 G112 CY0 K-20 J19.635
N13 M15
261
4.27 Fræsecykler
4.27 Fræsecykler
Konturfræsning G840 – grundlaget
G840 fræser eller afgrater åbne eller lukkede konturer (figurer eller "frie
konturer“). Afhængig af fræser vælger De den lodrette indstikning
eller forborer og så fræser.
Indstiksstrategi: De vælger, afhængig af fræseren, en af følgende
strategier:
Lodret indstikning: Cyklus kører til startpunktet, indstikker og
fræser konturen.
Fremskaffe positioner, forboring, fræse. Bearbejdningen sker i
følgende skridt:
Indveksle boret
Fremskaffe forborepositionen med "G840 A1 .."
Forboring med "G71 NF..“
Kalde cyklus "G840 A0 ..". Cyklusén positionerer ovenover
forborepositionen, indstikker og fræser konturen.
Forboring, fræse. Bearbejdningen sker i følgende skridt:
Forboring med G71 .."
Fræser positioneres ovenover boringen. Kalde cyklus "G840 A0 ..".
Cyklusèn indstikker og fræser konturen hhv. konturafsnittet.
Består fræsekonturen af flere afsnit, tilgodeser G840 ved forboring og
fræsning alle områder af konturen. De kalder "G845 A0 ..“ separat for
hvert afsnit, når De fremskaffer forboringspositionen uden "G840 A1
..“ .
Overmål: Et G58-overmål "forskyder“ konturen der skal fræses i den
med "cyklustype“ forudgivne retning.
Indvendig fræsning, lukket kontur: Forskyder indad
Udvendig fræsning, lukket kontur: Forskyder udad
Åben kontur: Forskyder, afhængig af "Q“, mod venstre eller højre
Med "Q=0“ bliver overmål ikke tilgodeset.
G57- og negative G58-overmål bliver ikke tilgodeset.
262
4.27 Fræsecykler
G840 – fremskaffe forborepositioner
"G840 A1 ..“ fremskaffer forborepositonen og gemmer den under den
i "NF“ angivne reference. De programmerer kun de i de følgende
tabeller opførte parametre.
Se også:
G840 – grundlaget: Side 262
G840 – fræse: Side 264
Parameter – fremskaffe forboreposition
Q
Cyklustype (=fræsested)
Åbne konturer Ved overskæringer definerer "Q“ om det
første område (fra startpunkt) eller den totale kontur bliver
bearbejdet.
Q=0: Fræsermidtpunkt på konturen (forboreposition =
startpunkt).
Q=1: Bearbejdning til venstre for konturen. Ved
overskæringer tilgodeses kun det første område af
konturen.
Q=2: Bearbejdning til højre for konturen. Ved
overskæringer tilgodeses kun det første område af
konturen.
Q=3: Ikke tilladt
overskæringer tilgodeses den totale kontur.
overskæringer tilgodeses den totale kontur.
Lukket kontur
startpunkt).
Q=1: Indv.fræsning
Q=2: Udv.fræsning
Q=3..5: Ikke tilladt
NS
Bloknummer - start konturafsnit
Figurer: Bloknummer for figuren
Fri lukket kontur: Første konturelement (ikke startpunkt)
Åben kontur: Første konturelement (ikke startpunkt) "NS –
NE“ fastlægger konturretningen.
NE
Bloknummer - slut konturafsnit
Figurer, fri lukket kontur: Ingen indlæsning
Åben kontur: Sidste konturelement
Konturen består af et element:
Ingen indlæsning: Bearbejdning i konturretning
NS=NE programmeret: Bearbejdning modsat
konturretning
263
4.27 Fræsecykler
D
Start elementnummer ved delfigurer
Kontur-beskrivelsesretningen ved figurer er "modurs". Det
første konturelement ved figurer:
Cirkulær not: Den største cirkelbue
Helcirkel: den øverste halvcirkel
Firkanter, mangekanter og liniær not: "Sted-vinklen" peger
på det første konturelement.
V
Slut elementnummer ved delfigurer
A
Forløbet "fremskaffe forboreposition“: A=1
NF
Positions-mærke – reference, under hvilken cyklusén
gemmer forborepositionen [1..127].
VB
Efterbearbejdningsdiameter – diameter af fræseværktøj
"D“ og "V“ programmerer De, for at bearbejde dele af en Figur.
Cyklus tilgodeser diameteren for det aktive værktøj ved
beregningen af forborepositionen. De indveksler derfor
før kaldet af "G840 A1 ..“ boret.
De programmerer overmålet ved fremskaffelsen af
forborepositionen og ved fræsning.
G840 overskriver forborepositionen, som endnu er gemt
under referencen "NF“ .
G840 – fræse
Fræseretningen og fræserradiuskompensationen (FRK) påvirker De
med "cyklustype Q“, "fræseløbsretning H“ og drejeretningen af
fræseren (se tabellen). De programmerer kun de i de følgende tabeller
opførte parametre.
Se også:
G840 – fremskaffe forborepositionen: Side 263
264
4.27 Fræsecykler
Parameter – fræse
Q
Åben kontur. Ved overskæringer definerer "Q“ om det
første område (fra startpunkt) eller den totale kontur bliver
bearbejdet.
Q=0: Fræsermidtpunkt på konturen (uden FRK).
overskæringer tilgodeser G840 kun det første område af
konturen.
konturen.
Q=3: Afhængig af "H“ og drejeretningen af fræseren
bliver fræset til venstre eller højre for konturen (se
tabellen). Ved overskæringer tilgodeser G840 kun det
første område af konturen.
overskæringer tilgodeser G840 den totale kontur.
Lukket kontur
startpunkt).
Q=1: Indv.fræsning
Q=2: Udv.fræsning
Q=3..5: Ikke tilladt
NS
Bloknummer - start konturafsnit
Fri åben eller lukket kontur: Første konturelement (ikke
startpunkt)
NE
Fri åben kontur: Sidste konturelement
NE programmeret: Bearbejdning modsat konturretning
H
Fræseløbsretning (default: 0)
H=0: Modløb
H=1: Medløb
I
(Maksimale) fremrykning (default: Fräser i een fremrykning)
F
Fremryktilspænding (dybdefremrykning) - (default: Aktive
tilspænding)
E
Reduceret tilspænding for cirkulære elementer (default:
Aktuelle tilspænding)
265
4.27 Fræsecykler
R
Radius til/frakørselsbuer (default: 0)
R=0: Konturelement bliver tilkørt direkte; fremrykning til
tilkørselspunkt ovenover fræseplanet, derefter lodret
dybde-fremrykning
R>0: Fræseren kører til-/frakørselsbue, der tangentialt
tilslutter sig til konturelementet.
R<0: Ved indv.hjørner: Fræseren kører til-/frakørselsbuer,
der tangentialt tilslutter sig til konturelementet.
R<0 ved udv.hjørner: Konturelement bliver tangential
lineært til-/frakørt
P
Fræsedybde (default: Dybden fra konturbeskrivelsen)
K
Udkørselsplan (default: Tilbage til startposition)
Ende- eller bagflade: Udkørselsposition i Z-retning
Cylinderflade: Udkørselsposition i X-retning (diametermål)
D
Begyndelse elementnummer, når delfigurer bliver bearbejdet.
V
Slut elementnummer, når delfigurer bliver bearbejdet.
A
Afvikling "fræse, afgratning“: A=0 (default=0)
NF
Positions-mærke – reference, fra hvilken cyklusén udlæser
forborepositionen [1..127].
O
Indstiksforholdene (default: 0)
0 =0: Lodret indstikning.
O=1: Med forboring
NF programmeret: Cyklusén positionerer fræseren
ovenover den første i NF gemte forbore position,
indstikker så og fræser det første afsnit. I givet fald
positionerer cyklusén fræseren på den næste
forboreposition og bearbejder det næste afsnit, etc.
NF ikke programmeret: Cyklusén indstikker på den
aktuelle position og fræser afsnittet. De gentager
eventuelt denne bearbejdning til det næste afsnit, etc.
266
4.27 Fræsecykler
Til- og frakørsel: Ved lukkede konturer er lodpunktet for
værktøjspositionen på det første konturelement i til- og
frakørselsposition. Kan loddet ikke falde, er startpunktet for første
element til- og frakørselspositionen. Ved Figurer vælger De med "D" og
"V" til/frakørselselementet.
Cyklusafvikling ved fræsning
1
Startposition (X, Z, C) er positionen før cyklus
2
Beregner fræsedybde-fremrykningerne.
3
Kører til sikkerhedsafstanden.
Ved O=0: Fremrykkes til den første fræsedybde.
Ved O=1: Indstikkes for den første fræsedybde.
4
Fræser konturen.
5
Ved åbne konturer og ved noter med notbredde =
fræserdiameter: Fremrykkes til den næste fræsedybde, hhv.
indstikker til den næste fræsedybde og fræser konturen i
omvendt retning.
Ved lukkede konturer og noter: Løfter op til sikkerhedsafstand,
kører til og fremrykker til den næste fræsedybde, hhv.
indstikker til den næste fræsedybde.
6
Gentager 4...5, indtil den komplette kontur er fræset
7
Kører tilsvarende "udkørselsplan K" tilbage
Konturfræsning G840
Fræserløbsretning
VZ-drejeretning
FRK
Kontur
(Q=0)
–
Mx03
Kontur
–
Kontur
Cyklustype
Cyklustype
FræserVZ-drejeløbsretning retning
–
udvendig
Modløb
(H=0)
Mx04
venstre
Mx03
–
udvendig
Medløb
(H=1)
Mx03
venstre
–
Mx04
–
udvendig
Medløb
(H=1)
Mx04
højre
Kontur
–
Mx04
–
Kontur
(Q=0)
–
Mx03
–
indv.
(Q=1)
Modløb
(H=0)
Mx03
højre
Kontur
–
Mx04
–
indv.
Modløb
(H=0)
Mx04
venstre
højre
(Q=3)
Modløb
(H=0)
Mx03
højre
Udførelse
FRK
Udførelse
267
4.27 Fræsecykler
Konturfræsning G840
Cyklustype
Fræserløbsretning
VZ-drejeretning
FRK
Udførelse
Cyklustype
FræserVZ-drejeløbsretning retning
FRK
indv.
Medløb
(H=1)
Mx03
venstre
venstre
(Q=3)
Modløb
(H=0)
Mx04
venstre
indv.
Medløb
(H=1)
Mx04
højre
venstre
(Q=3)
Medløb
(H=1)
Mx03
venstre
udv.
(Q=2)
Modløb
(H=0)
Mx03
højre
højre
(Q=3)
Medløb
(H=1)
Mx04
højre
Udførelse
G840 – afgrate
G840 afgrater, når De programmerer "fasebredde B“. Foreligger ved
konturen overskæringer, så fastlægger De med "Q“, om det første
område (fra startpunkt) eller den totale kontur skal bearbejdes. De
programmerer kun de i de følgende tabeller opførte parametre.
Parameter – afgrate
Q
Åbne konturer
Q=0: Fræsermidtpunkt på konturen. "Q0“ afgrater noten
med overkørsel en gang på den tidligere fræste åbne eller
lukkede kontur.
konturen.
konturen.
Q=3: Afhængig af "H“ og drejeretningen af fræseren
bliver fræset til venstre eller højre for konturen (se “G840
– fræse” på side 264). Ved overskæringer tilgodeser G840
kun det første område af konturen.
Lukket kontur
Q=0: Fræsermidtpunkt på konturen.
Q=1: Indv.fræsning
Q=2: Udv.fræsning
268
1
2
P
P
B
J
B
4.27 Fræsecykler
NS Bloknummer - start konturafsnit
NE
Fri åben eller lukket kontur: Første konturelement (ikke
startpunkt)
R
Fri åben kontur: Sidste konturelement
NE programmeret: Bearbejdning modsat konturretning
P
K
R=0: Konturelement bliver tilkørt direkte; fremrykning til
tilkørselspunkt ovenover fræseplanet, derefter lodret dybdefremrykning
R>0: Fræseren kører til-/frakørselsbuer, der tangentialt
R<0: Ved indv.hjørner: Fræseren kører til-/frakørselsbuer,
der tangentialt tilslutter sig til konturelementet.
R<0 ved udv.hjørner: Konturelement bliver tangential
lineært til-/frakørt
Fræsedybde. Indstiksdybde af værktøjet
E
B
J
Fasebredde ved afgratning af overkanten
Forbearbejdningsdiameter. Ved åbne konturer bliver konturen
der skal afgrates beregnet fra den programmerede kontur og
"J".
Der gælder:
D
J programmeret: Cyklus afgrater alle sider af noten (se "1“ i
billedet).
J ikke programmeret: Afgratningsværktøjet så bredt, at
begge sider af noten bliver afgratet i et gennemløb (se "2“ i
billedet).
Begyndelse elementnummer, når delfigurer bliver bearbejdet.
269
4.27 Fræsecykler
V
Slut elementnummer, når delfigurer bliver bearbejdet.
A
Afvikling "fræse, afgratning“: A=0 (default=0)
Til- og frakørsel: Ved lukkede konturer er lodpunktet for
værktøjspositionen på det første konturelement i til- og
frakørselsposition. Kan loddet ikke falde, er startpunktet for første
element til- og frakørselspositionen. Ved Figurer vælger De med "D" og
"V" til/frakørselselementet.
Cyklusafvikling ved afgratning
1
2
Kører til sikkerhedsafstand og fremrykkert til fræsedybden.
3
"J“ ikke programmeret: Fræser den programmerede kontur.
"J“ programmeret, åben kontur: Beregner og fræser den "nye“
kontur.
4
Kører tilsvarende "udkørselsplan K" tilbage
Lommefræsning skrubning G845 – grundlaget
G845 skrubber lukkede konturer. De vælger, afhængig af fræseren, en
af de følgende indstiksstrategier:
Vinkelret indstikning
Indstikning på forboret position
Pendlende eller helikal indstikning
For "indstikning på forboret position“ har De følgende alternativer:
Fremskaffe positionen, bore, fræse. Bearbejdningen sker i
følgende skridt:
Indveksle boret
Fremskaffe forborepositionen med "G845 A1 .."
Forboring med "G71 NF..“
Kalde cyklus "G845 A0 ..". Cyklusén positionerer ovenover
forborepositionen, indstikker og fræser lommen.
Boring, fræsning. Bearbejdningen sker i følgende skridt:
Med "G71 ..“ forbores inden i lommen.
Fræseren positioneres ovenover boringen og "G845 A0 ..“ kaldes.
Cyklusèn indstikker og fræser afsnittet.
270
4.27 Fræsecykler
Består lommen af flere afsnit, tilgodeser G845 ved forboring og
fræsning alle områder af lommen. De kalder "G845 A0 ..“ separat for
hvert snit, når De fremskaffer forboringspositionen uden "G845 A1 ..“ .
G845 tilgodeser følgende overmål:
G57: Overmål i X-, Z-retning
G58: Ækvidistant overmål i fræseplanet
De programmerer overmålet ved fremskaffelsen af
forborepositionen og ved fræsning.
G845 – fremskaffe forborepositioner
"G845 A1 ..“ fremskaffer forborepositonen og De gemmer den under
den i "NF“ angivne reference. Cyklus tilgodeser ved beregningen af
forborepositionen diameteren af det aktive værktøj. De indveksler
derfor før kaldet af "G845 A1 ..“ boret. De programmerer kun de i de
følgende tabeller opførte parametre.
Se også:
G845 – fræse: Side 272
NS
Bloknummer – reference på konturbeskrivelsen
I
Overmål i X-retning
K
Overmål i Z-retning
Q
Bearbejdningsretning (default: 0)
Q=0: Indefra og ud
Q=1: udefra og ind
A
Forløbet "fremskaffe forboreposition“: A=1
NF
Positions-mærke – reference, under hvilken cyklusén
gemmer forborepositionen [1..127].
VB
Indstikslængde – diameter af fræseværktøj
G845 overskriver forborepositionen, som endnu er gemt
under referencen "NF“ .
Parameteren "WB“ bliver benyttet såvel ved beregning
af forborepositionen, som også ved fræsning. Ved
beregning af forborepositionen beskriver "WB“
diameteren af fræseværktøjet.
271
4.27 Fræsecykler
G845 – fræse
Fræseretningen påvirker De med "fräseløbsretningen H“,
"bearbejdningsretningen Q“ og drejeretningen af fræseren (se
følgende tabel). De programmerer kun de i de følgende tabeller
opførte parametre.
Se også:
G845 – fremskaffe forborepositionen: Side 271
NS
P
(Maximale) fræsedybde (fremrykning i fræseplanet)
I
Overmål i X-retning
K
Overmål i Z-retning
U
(Minimal) overlapningsfaktor. Fastlægger overlapningen af
fræsebanen (default: 0,5).
Overlapning = U*fræserdiameter
H
H=0: Modløb
H=1: Medløb
F
Fremryktilspænding for dybdefremrykning (default: Aktive
tilspænding)
Fra software-udgave 625 952-05: F bliver ved pendlende eller
helikal indstikning anvendt som bearbejdningstilspænding.
E
J
Q
Q=0: Indefra og ud
Q=1: Udefra og ind
A
Afvikling "fræse“: A=0 (default=0)
NF
Positions-mærke – reference, fra hvilken cyklusén udlæser
forborepositionen [1..127].
O
Vinkelret indstikning O=0: Cyklusén kører til startpunktet,
indstikker med fremryktilspændingen og fræser så lommen.
272
4.27 Fræsecykler
Indstikning på forboret position O=1:
"NF“ programmeret: Cyklusén positionerer fræseren
ovenover den første forbore position, indstikker og fræser
det første område. I givet fald positionerer cyklusén
fræseren på den næste forboreposition og bearbejder det
næste område, etc.
"NF“ ikke programmeret: Cyklusén indstikker på den
aktuelle position og fræser området. De positionerer i givet
fald fræseren på den næste forboreposition og bearbejder
det næste område, etc.
Helikal indstikning O=2, 3: Fræseren indstikker med vinklen
"V“ og fræser helcirkler med diameteren "VB“. Så snart
fræsedybden "P" er nået, går cyklusèn over til planfræsning.
O=2 – manuel: Cyklusén indstikker på den aktuelle position
og bearbejder området, som kan nås fra denne position.
O=3 – automatisk: Cyklusén beregner indstiks-positionen,
indstikker og bearbejder dette område. Indstiksbevægelsen
ender, hvis muligt, på startpunktet for den første
fræsebane. Består lommen af flere områder, bearbejder
cyklusén alle områder efter hinanden.
Pendlende, lineær indstikning O=4, 5: Fræseren indstikker
med vinklen "V“ og fræser en lineær bane med længden "VB“.
Stedvinklen definerer De i "VE". Herefter fræser cyklusèn
denne bane i omvendt retning. Så snart fræsedybden "P" er
nået, går cyklusèn over til planfræsning.
O=4 – manuel: Cyklusén indstikker på den aktuelle position
og bearbejder området, som kan nås fra denne position.
O=5 – automatisk: Cyklusén beregner indstiks-positionen,
indstikker og bearbejder dette område. Indstiksbevægelsen
ender, hvis muligt, på startpunktet for den første
fræsebane. Består lommen af flere områder, bearbejder
cyklusén alle områder efter hinanden. Indstikspositionen
bliver beregnet som følger, afhængig af figuren og "Q":
Q0 (indefra og ud):
– lineær not, firkant, mangekant: Referencepunkt figuren
– Cirkel: Midtpunkt af cirklen
– cirkulær not, "fri“ kontur: Startpunkt den inderste
fræsebane
Q1 (udefra og ind):
– lineær not: Startpunkt noten
– cirkulær not, cirkel: Bliver ikke bearbejdet
– Firkant, mangekant: Startpunkt det første
lineærelement
– "fri“ kontur: Startpunkt det første lineærelement
(mindst et lineærelement skal værev til stede)
273
4.27 Fræsecykler
Pendlende, cirkulær indstikning O=6, 7: Fræseren
indstikker med indstiksvinklen "V“ og fræser en cirkelbue på
90°. Herefter fræser cyklusèn denne bane i omvendt retning.
Så snart fræsedybden "P" er nået, går cyklusèn over til
planfræsning. "VE“ definerer midten af buen og "VB“ radius.
O=6 – manuel: Værktøjspositionen svarer til midtpunktet af
cirkelbuen. Fræseren kører til starten af buen og indstikker.
O=7 – automatisk (er kun tilladt for cirkulær not og cirkel):
Cyklusén beregner indstikspositionen afhængig af "Q“:
Q0 (indefra og ud):
– cirkulær not: Cirkelbuen ligger på notens
krumningsradius
– Cirkel: Ikke tilladt
Q1 (udefra og ind): Cirkulær not, cirkel: Cirkelbuen ligger
på den yderste fræsebane
V
Indstiksvinkel i fremrykretning
VE
Positionsvinkel til fræsebane/cirkelbuen. Henføringsakse:
Endeflade- eller bagflade: Positiv XK-akse
Cylinderflade: Positive Z-akse
Defaultværdi stedvinkel, afhængig af "O“:
O=4: VE= 0°
O=5 og
lineær not, firkant, mangekant: VE= positionsvinkel til
figuren
cirkulær not, cirkel: VE=0°
"fri“ kontur og Q0 (indefra og ud): VE=0°
"fri“ kontur og Q1 (indefra og ud): Positionsvinkel til
startelementet
VB
Indstikslængde/indstiksdiameter (default: 1,5 *
fræserdiameter)
Pas på ved bearbejdningsretningen Q=1 (udefra og ind):
Konturen skal begynde med et liniært element.
Er startelementet < VB, bliver VB afkortet til længden af
startelementet.
Længden af startelementet må ikke komme ned under
1,5-gange fræserdiameteren.
274
4.27 Fræsecykler
Cyklusafvikling
1
2
Beregner snitopdelingen (fræseplan-fremrykning, fræsedybdefremrykning); beregner indstikspositionen og indstiksvejen ved
pendlende eller helikal indstikning.
3
Kører til sikkerhedsafstand og fremrykker, afhængig af "O“ til
den første fræsedybde, hhv. indstikker pendlende eller helikal.
4
Fræser et plan
5
Løfter op til sikkerhedsafstanden, kører til og fremrykker til den
næste fræsedybde
6
Gentager 4...5, indtil den komplette flade er fræset
7
Kører tilsvarende "udkørselsplanet J" tilbage
Lommefræsning skrubning G845
Fræserløbsretning
BearbejdVZ-drejeningsretning: retning
Fræserløbsret- Bearbejdning
ningsretning
VZ-drejeretning
Modløb (H=0)
Indefra (Q=0)
Mx03
Medløb (H=1)
Indefra (Q=0)
Mx03
Modløb (H=0)
Indefra (Q=0)
Mx04
Medløb (H=1)
Indefra (Q=0)
Mx04
Modløb (H=0)
udefra (Q=1)
Mx03
Medløb (H=1)
udefra (Q=1)
Mx03
Modløb (H=0)
udefra (Q=1)
Mx04
Medløb (H=1)
udefra (Q=1)
Mx04
Udførelse
Udførelse
275
4.27 Fræsecykler
Lommefræsning sletfræse G846
Fræseretningen påvirker De med "fräseløbsretningen H“,
"bearbejdningsretningen Q“ og drejeretningen af fræseren (se
følgende tabel).
Parameter - sletfræse
NS
P
(Maximale) fræsedybde (fremrykning i fræseplanet)
R
R=0: Konturelementet bliver tilkørt direkte. Fremrykningen
sker på tilkørselspunktet ovenover fræseplanet, derefter
følger den vinkelrette dybde-fremrykning.
R>0: Fræseren kører en til-/frakørselsbue, der tangentialt
U
(Minimal) overlapningsfaktor. Fastlægger overlapningen af
fræsebanen (default: 0,5).
Overlapning = U*fræserdiameter
H
H=0: Modløb
H=1: Medløb
F
Fremryktilspænding for dybdefremrykning (default: Aktive
tilspænding)
E
J
Q
Q=0: Indefra og ud
Q=1: Udefra og ind
O
O=0 – vinkelret indstikning: Cyklus kører til startpunktet,
indstikker og sletfræser lommen.
Q=1 – tilkørselsbuer med dybdefremrykning: Ved det
øverste fræseplan fremrykker cyklus for planet og kører så
til i tilkørselsbuen. Ved det nederste fræseplan indstikker
fræseren ved kørsel til tilkørselsbuen indtil fræsedybden
(tre-dimensional tilkørselsbue). Denne indstkningsstrategi
kan De kun anvende i kombination med en tilkørselsbue "R".
En forudsætning er bearbejdning udefra og ind (Q=1).
276
4.27 Fræsecykler
Cyklusafvikling
1
2
Udregner snitopdelingen (fræseplan-fremrykninger,
fræsedybde-fremrykninger)
3
Kører til sikkerhedsafstand og fremrykkert til den første
fræsedybde
4
Fræser et plan
5
Løfter op til sikkerhedsafstanden, kører til og fremrykker til den
næste fræsedybde
6
Gentager 4...5, indtil den komplette flade er fræset
7
Kører tilsvarende "udkørselsplanet J" tilbage
Lommefræsning sletfræse G846
Fræserløbsretning
VZ-drejeretning
Modløb (H=0)
Fræserløbsretning
VZ-drejeretning
Mx03
Modløb (H=0)
Mx03
Modløb (H=0)
Mx04
Modløb (H=0)
Mx04
Medløb (H=1)
Mx03
Medløb (H=1)
Mx03
Medløb (H=1)
Mx04
Medløb (H=1)
Mx04
Udførelse
Udførelse
277
4.27 Fræsecykler
Gevindfræsning aksial G799
Fra software-udgave 625 952-05: G799 fræser et gevind i en
bestående boring
Cyklus positionerer værktøjet indenfor boringen på "slutpunkt gevind“.
Så kører værktøjet til med "tilkørselsradius R“ og fræser gevindet.
Hermed fremrykker værktøjet ved hver omdrejning med stigningen
"F". Herefter kører cyklus værktøjet fri og trækker det tilbage til
startpunktet. I parameter V programmerer De, om gevindet bliver
fræset i én omdrejning, eller med énskærs værktøjer med flere
omdrejninger.
Parametre
X
Startpunkt (polar)
C
Startpunkt (polar)
XK
Startpunkt (kartesisk)
YK
Startpunkt (kartesisk)
Z
Fræseoverkant
I
Gevinddiameter
K
Gevinddybde
R
Tilkørselsradius
F
Gevindstigning
J
Gevindretning (default: 0)
0: Højregevind
1: Venstregevind
H
0: Modløb
1: Medløb
V
Eksempel: G799
Èn gang/flere gange
%799.nc
0: Gevindet bliver fræset i èn omdrejning på 360°
1: Gevindet bliver fræset i flere omdrejning (étskærs
værktøj)
[G799]
N1 T9 G195 F0.2 G197 S800
N2 G0 X100 Z2
N3 M14
De anvender gevindfræseværktøjer til denne cyklus G799.
N4 G799 XK100 C45 Z0 I12 K-20 F2 J0 H0 V0
N5 M15
Pas på kollisionsfare
Boringsdybden skal være mindst F/2 dybere, end
gevinddybden.
278
SLUT
4.27 Fræsecykler
Gravere på endeflade G801
G801 graverer tegnfølgen i lineær eller polær orden på endefladen.
Teksten der skal graveres indlæser De som en tegnfølge i feltet "ID".
Parametre
ID
Tekst Teksten der skal graveres ()
NS
Tegn-nummer. ASCII-kode for tegnene der skal graveres
X
Startdiameter (polarkoordinater)
C
Startvinkel (polarkoordinater)
XK
YK
Z
Bund af fræsning Z-position, til hvilken fræseren bliver
fremrykket.
K
Udkørselsplan. Z-position, til hvilken der bliver tilbagetrukket
for positionering..
H
Skriftstørrelse Højden af tegnet i [mm]
V
Positionsvinkel for skriftfølgen ved liniær fremstilling.
Eksempel: 0° = Lodrette tegn; tegnene bliver ordnet
fortløbende i positiv XK-retning.
E
Afstandsfaktor (default: 1). Afstanden mellem tegnene bliver
beregnet afhængig af V:
V=0: Afstand = H/6 * E
V=1: Afstand = H/4 + (H/6 * E)
V=2: Afstand = H/2 * E
V
Udførelse lineær/polar (default: 0)
V=0: Tegnene bliver fremstillet lineært
V=1: Tegn bliver fremstillet bøjet opad om centrum
V=2: Tegn bliver fremstillet bøjet nedad om centrum
D
Henføringsdiameter ved polar fremstilling
F
Fremryktilspændings-faktor (tilspænding = aktuelle
tilspænding * E)
Specialtegn, som De ikke kan indlæse i DIN editoren, definerer De
tegn for tegn i "NS". Er i "ID" en tekst og i "NS" et tegn defineret, bliver
første teksten og så tegnet graveret.
G801 graverer fra startpositionen, hhv. fra den aktuelle position, hvis
De ikke angiver en startposition.
Eksempel: Bliver en skriftrække graveret med flere kald, angiver De
ved første kald startpositionen. De yderligere kald programmerer De
uden startposition.
Tegntabel: se “Gravere tegntabel” på side 280
279
4.27 Fræsecykler
Gravere på cylinderflade G802
G802 graverer tegnfølgen i lineær orden på cylinderfladen. Teksten der
skal graveres indlæser De som en tegnfølge i feltet "ID".
Parametre
ID
Tekst Teksten der skal graveres ()
NS
Tegn-nummer. ASCII-kode for tegnene der skal graveres
Z
Startpunkt
C
Startvinkel
CY
Startvinkel som "strækningsmål" (Henføring: Cylinderafvikling
med "henføringsdiameter")
X
Fræsediameter. X-position, til hvilken fræseren bliver
fremrykket.
I
Udkørselsdiameter X-position, til hvilken der bliver
tilbagetrukket for positionering..
H
Skriftstørrelse Højden af tegnet i [mm]
V
Positionsvinkel for skriftrækken. Eksempler:
0°: fra –CY til +CY
90°: Fra –Z til +Z
E
Afstandsfaktor (default: 1). Afstanden mellem tegnene bliver
beregnet efter følgende formel: H / 6 * E
D
Henføringsdiameter for beregning af strækningsmålet CY
F
Fremryktilspændings-faktor (tilspænding = aktuelle
tilspænding * E)
Specialtegn, som De ikke kan indlæse i DIN editoren, definerer De
tegn for tegn i "NS". Er i "ID" en tekst og i "NS" et tegn defineret, bliver
første teksten og så tegnet graveret.
G802 graverer fra startpositionen, hhv. fra den aktuelle position, hvis
De ikke angiver en startposition.
Eksempel: Bliver en skriftrække graveret med flere kald, angiver De
ved første kald startpositionen. De yderligere kald programmerer De
uden startposition.
Tegntabel: se “Gravere tegntabel” på side 280
Gravere tegntabel
CNC PILOTèn kender de i den følgende tabel oplistede tegn. De
indlæser tegnkoden "NS“, hvis tegnet der skal graveres ikke kan
fremstilles i DIN editoren.
280
Store bogstaver
NS
Tegn
Tal, omlyde
NS Tegn
Special tegn
NS
Tegn
Betydning
97
a
65
A
48
0
32
Mellemrum
98
b
66
B
49
1
37
%
Procent-tegn
99
c
67
C
50
2
40
(
Rund parentes åbne
100
d
68
D
51
3
41
)
Rund parentes lukke
101
e
69
E
52
4
43
+
Plustegn
102
f
70
F
53
5
44
,
Komma
103
g
71
G
54
6
45
–
Minustegn
104
h
72
H
55
7
46
.
Punktum
105
i
73
I
56
8
47
/
Skråstreg
106
j
74
J
57
9
58
:
Kolon
107
k
75
K
60
<
Mindre-end tegn
108
l
76
L
196
Æ
61
=
Lighedstegn
109
m
77
M
214
Ö
62
>
Større end tegn
110
n
78
N
220
Ü
64
@
at
111
o
79
O
223
ß
91
[
Firkantet parentes åbne
112
p
80
P
228
ä
93
]
Firkantet parentes lukke
113
q
81
Q
246
ö
95
_
Understreg
114
r
82
R
252
ü
128
?
Euro-tegn
115
s
83
S
181
µ
"My“
116
t
84
T
186
°
grad
117
u
85
U
215
x
Gange-tegn
118
v
86
V
119
w
87
W
33
!
Udråbstegn
120
x
88
X
38
&
-og
121
y
89
Y
63
?
Spørgsmåltegn
122
z
90
Z
174
®
Varemærke
216
Ø
Diametertegn
4.27 Fræsecykler
Små bogstaver
NS
Tegn
281
4.28 Tilordning, synkronisering, emneoverdragelse
4.28 Tilordning, synkronisering,
emneoverdragelse
Flerkanal systemer
CNC PILOTén styrer pr. NC-kanal én slæde. Ved drejebænke med
flere slæder tales der om fler-kanal systemer.
Eksempler:
Maskiner med modspindel for kompletbearbejdninger
Flere slæder arbejder på et emne
Flere emner bliver bearbejdet i et arbejdsrum
Sådanne bearbejdninger bliver programmeret i et NC-program.
Udfordringen for NC-programmøren består i, at fordele
bearbejdningen optimalt på de forskellige slæder/spindler og
synkronisere rigtigt. CNC PILOTén understøtter dette med:
Organiserings-anvisninger (tilordning af konturer/programafsnit til
slæder/spindler, etc.)
Synkroniseringskommandoer
Spejling af konturer, værktøjsmål og kørselsveje
Konvertering af G- og M-funktioner
Konvertering og spejling G30
G30 konverterer G-, M-funktioner, slæder- og spindelnumre ved hjælp
af konverteringslisten (MP 135, ..). G30 spejler kørselsveje og
værktøjsmål og forskyder maskin-nulpunktet akseafhængigt om
"nulpunkt-offset" (MP 1114, 1164,..).
Parametre
H
Tabelnummer i konverterings-tabellen
H=0: Udkoble konvertering og omregne offset
H=1..4: Konverterings-tabel 1..4 og aktivere forskydning
maskin-nulpunkt (MP 1114, 1164, ...)
Q
Valg Kørselsvej-/værktøj-spejling for angivne akser ind/
udkoble
Q=0: Udkoble kørselsvej- og værktøjs-spejling
Q=1: Indkoble kørselsvej-spejling
Q=2: Indkoble værktøjsmål-spejling
282
Parametre
X, Y,
Z, ...
Akse-spejling ind/ud
X=0: Spejling af X-akse ud
X=1: Spejling af X-akse ind
Y=0: Spejling af Y-akse ud
Y=1: Spejling af Y-akse ind
. . .
Anvendelse: Ved kompletbearbejdningen beskriver De den
komplette kontur, bearbejder forsiden, omspænder emnet pr.
"Expertprogram“ og bearbejder så bagfladen. For at De kan
programmere bearbejdningen af bagfladen lige som bearbejdningen
på forsiden (orientering af Z-aksen, drejeretning ved cirkelbuer, etc.),
indeholder expertprogrammet kommandoer for konvertering og
spejling.
De spejler kørselsveje og værktøjslængder i adskilte
G30-kommandoer.
Q1, Q2 uden aksevalg udkobler spejlingen.
Kun konfigurerede akser kan vælges.
Ved overgang fra AUTOMATIK- til MANUEL DRIFT
bliver konverteringer og spejlinger bibeholdt.
De udkobler konvertering/spejling, når De efter
bagfladebearbejdningen igen aktiverer
forsidebearbejdningen (eksempel: Ved
programgentagelser med M99).
Efter et fornyet programvalg er konverteringen/
spejlingen udkoblet (eksempel: Overgang fra MANUELtil AUTOMATIKDRIFT).
Spindel med emne G98
Tilordningen af spindel er nødvendig for gevind-, boreog fræsecykler,
hvis emnet ikke er i hovedspindlen.
Parametre
Q
Spindelnummer (0..3); (default:0 = hovedspindel)
283
Emnegruppe G99
Ved flere konturer (emner) i et NC-program anvender De KONTUR Q..
(se “Afsnit KONTUR” på side 143). G99 tilordner "konturen Q“ den
følgende bearbejdning. Slædekendetegnet før NC-blokken definerer
slæden, der bearbejder denne kontur. Er G99 endnu ikke
programmeret (for eksempel ved programstart), arbejder alle slæder
på "kontur 1“.
Parametre
Q
Emneummer (1..4) - nummeret på konturen
D
Spindelnummer (1..4) - spindlen der holder emnet
X
Forskydning af X for simuleringen (diametermål)
Z
Forskydning af Z for simuleringen
De programmerer G99 påny, hvis emnet bliver
overdraget til en anden spindel og/eller forskyder
positionen i arbejdsrummet.
Simuleringen
positionerer emnet ved hjælp af "forskydning X, Z“.
fremskaffer og positionerer spændejernet ved hjælp
af "spindelnummer D“ (G99 erstatter ikke G65).
Ensidig synkronisering G62
Den med G62 programmerede slæde venter, indtil "slæden Q“ har
nået "mærket H“, hhv. mærket og X-/Z-koordinaterne. "Mærket“
fastlægger en anden slæde med G162.
Parametre
H
Nummeret på mærket (område: 0 <= H <= 15)
Q
Slæden, som der bliver ventet på
X
Koordinater, med hvilke venteforløbet bliver afsluttet
(default: Synkronisering udelukkende på "mærket“)
Z
Koordinater, med hvilke venteforløbet bliver afsluttet
(default: Synkronisering udelukkende på "mærket“)
Begge slæder skal ud af det fælles hovedprogram blive
svaret
CNC PILOTén synkroniserer til Akt.-værdien. De
synkroniserer derfor ikke på slutkoordinater fra NCblokke, da positionen eventuelt ikke kan nås på grund af
slæbefejl.
Alternativt: Synkronstart af veje med G63
284
Eksempel: Synkronisering med G62
. . .
$1 N.. G62 Q2 H5
Slæde $1 venter, til slæde $2 når mærket 5
. . .
$2 N.. G62 Q1 H7 X200
Slæde $2 venter, til slæde $1 når mærket 7 og
positionen X200
. . .
Fastlæg cynkronmærke G162
G162 fastlægger et synkronmærke. (En anden slæde venter med G62
på dette mærke.) NC-programudførelsen for denne slæde bliver
videreført uden pause.
Parametre
H
Nummeret på mærket (0 <= H <= 15)
Synkronstart af strækninger G63
G63 bevirker den synkrone (samtidige) start ad de programmerede
slæder.
Mellem NC-blokken med G63 og blokkene med
kørselskommandoer må ingen M- eller T-kommandoer
stå.
Eksempel: Synkronisering med G63 .."
. . .
[Slæderne $1, $2 starter samtidigt]
$1 $2 N.. G63
$1 N.. G1 X.. Z..
$2 N.. G1 X.. Z..
. . .
285
Synkronfunktion M97
Slæder, der er programmeret for M97, venter, indtil alle slæder har
nået denne blok. Derefter bliver programudførelsen fortsat.
For komplekse bearbejdninger(f. eks. bearbejdning af flere emner)
bliver M97 programmeret med parametre.
Parametre
H
Synkronmærke nummer - Udnyttelsen sker udelukkende
under fortolkningen af NC-programmet
Q
Slædenummer – anvender De i synkronisering med Q, når
en synkronisering med $x ikke er mulig
D
Ind/ud (default: 0)
0: Ud – Synkronisering til løbetiden for NC-programmet
1: Ind – Synkronisering udelukkende under fortolkningen
af NC-programmet
Spindelsynkronisering G720
G720 styrer emneoverdragelsen fra "master- til slave-spindel" og
synkroniserer funktioner som for eksempel"flerkantslag“.
Parametre
S
Nummeret på master-spindlen [1..4]
H
Nummeret på slave-spindel [1..4] – ingen indlæsning eller
H=0: Udkoble spindelsynkronisering
C
Forskydningsvinkel [°] (default: 0°)
Q
Master-omdr.talfaktor (default: 1)
Område: –100 <= Q <= 100
F
Slave-omdr.talfaktor (default: Q bliver overtaget)
Område: –100 <= F <= 100
J
Slave-omsætningsfaktor
De programmerer omdr.tallet for masterspindlen med Gx97 S.. og
definerer omdr.talforholdet master- til slave-spindel med "Q, F". En
negativ værdi for Q eller F bevirker en modsatrettet drejeretning for
slave-spindlen.
De angiver i "slave-omsætningsfaktoren J“ omsætningsforholdet, når
slave-spindel bliver styret med et drev.
Der gælder: Q * master-omdr.tal = F * slave-omdr.tal
286
Eksempel: Synkronisering med M97
. . .
[Slæderne $1, $2 venter på hinanden]
$1 N.. G1 X.. Z..
$2 N.. G1 X.. Z..
$1$2 N.. M97
. . .
. . .
N.. G397 S1500 M3
Omdr.tal og drejeretning master-spindel
N.. G720 C180 S4 H2 Q2 F-1
Synkronisering master-spindel – slave-spindel.
Slave-spindlen iler forud for master-spindlen med
180°. Slave-spindel: Drejeretning M4; omdr.tal 750
$2 N.. G1 X.. Z..
. . .
. . .
C-vinkelforskydning G905
G905 mister "vinkelforskydningen" ved emneoverdragelsen "med
drejende spindel". Summen af "vinkel C" og "vinkelforskydning" bliver
aktiv som "nulpunkt-forskydning C-akse“. Denne værdi bliver gemt i
den variable V922 (C-akse 1) hhv. V923 (C-akse 29).
Nulpunkt-forskydningen bliver internt aktiv direkte som nulpunktforskydning for den pågældende C-akse. Indholdet af variable bliver
bibeholdt ved udkoblingen af maskinen. Styringen initialiserer ikke
disse værdier ud fra sig. De sørger, om nødvendigt, for initialiseringen
af værdierne ved adskilt overskrivning af de variable.
Parametre
Q
Nummer på C-aksen
C
Vinkel yderligere nulpunkt-forskydning for forskudt adgang
(–360° <= C <= 360°) – (default: 0°)
Ved smalle emner skal bakkerne gribe forskudt.
"Nulpunkt-forskydningen af C-aksen" bliver bibeholdt:
ved skift fra automatik- til manuel drift
ved udkobling
287
Eksempel: G720
Registrere vinkelforskydning ved
spindelsynkronløb G906
G906 skriver den vinkelforskydningen mellem førende og førte spindel
i de variable V921.
Programmering:
De programmerer G906 kun med aktivt vinkelsynkronløb – begge
centrerpatroner skal være lukkede
De programmerer G906 i en separat NC-blok
De programmerer før forarbejdningen af V921 en G909
(fortolkningsstop)
G906 genererer et "fortolkningsstop“
Kørsel til fastanslag G916
G916 indkobler "overvågning af kørselsveje“. De kører så med G1 til
et "fastanslag". G916 indsætter De for:
Kørsel til fastanslag (eksempel: Overtage et forbearbejdet emne
med den anden transportabel spindel, når positionen af emnet ikke
er kendt eksakt).
Pinoldokken trykkes mod emnet (pinoldok funktion)
Parametre
H
Trykkraften i daNewton (1 daNewton = 10 Newton
D
Funktion:
D=1: Aktivere pinoldok-funktion
D=2: Deaktivere pinoldok-funktion
D=3: Ingen afbrydelsesfejl ved ankomst til slutpositionen
R
Reversering
CNC PILOTén standser slæden og gemmer "anslagspositionen“.
Kør til fastanslag (G916 uden parameter). CNC PILOTén
kører til fastanslag og standser, så snart slæbefejlen er nået. den
resterende kørselsvej bliver slettet.
gemmer "anslagspositionen“ i de variable V901..V918.
kører tilbage med slæbefejlen + reverseringsvejen (MP 1112, 1162, ..).
I MP 1112, 1162, .. fastlægger De:
Slæbefejlsgrænsen
Reversering
288
Programmering "kørsel til fastanslag“:
U
U
U
U
De positionerer slæden tilstrækkeligt før "anslaget“
De vælger tilspændingen ikke for stor (< 1000 mm/min)
De programmerer G916 hhv. G916 Hx D1 i en G1-kørselsblok
De programmerer G1... som følger:
Målpositionen ligger efter fastanslaget
kør kun een akse
Aktivere minuttilspænding G94
Eksempel "kørsel til fastanslag“:
. . .
$2 N.. G94 F200
$2 N.. G0 Z20
Slæde 2 forpositioneres
$2 N.. G916 G1 Z-10
Aktivere overvågning, kør til fastanslag
. . .
Pinoldok-funktion (G916 med parametre)
G916 Hx D1 aktiverer pinoldok-funktionen. CNC PILOTén
kører til emnet og standser, så snart trykkraften er nået.
sletter den resterende kørselsvej
G916 D2 deaktiviert pinoldok-funktionen. CNC PILOTén
deaktiviert pinoldok-funktionen.
kører tilbage med slæbefejlen + reverseringsvejen (MP 1112,
1162, ..).
G916 D2 kan kombineres med en G1-kørselsblok
289
Eksempel "pinoldok-funktion“
. . .
$2 N.. G94 F800
$2 N.. G0 Z20
Slæde 2 forpositioneres
$2 N.. G916 H250 D1 G1 Z-10
Aktivere pinoldok-funktion – trykkraft: 250 daN
. . .
$2 N.. G916 D2 G1 Z100
Kontrollere, om slutpositionen bliver nået:
G916 D3
Bliver "fastanslaget“ nået, standser CNC PILOTén og gemmer
"anslagspositionen“ i de variable V901..V918.
Bliver "fastanslaget“ ikke nået, kører CNC PILOTén den
programmerede kørselsvej færdig. I de variable V982 bliver så
indført fejlnummeret "5519“.
Overvågningen af slæbefejlen sker først efter
accelerationsfasen.
290
Deaktivere pinoldok-funktion og frikøre pinoldok
Afstikkekontrol ved hjælp af
slæbefejlsovervågning G917
G917 "overvåger“ kørselsvejen. Kontrollen tjener til at undgå
kollisioner ved ikke fuldstændigt udførte afstikkeforløb.
Anvendelse
Afstikkekontrol: De kører det afstukne emne i retning "+Z“. Hvis
der optræder en slæbefejl, gælder emnet som ikke afstukket.
Kontrollere "bumpfri afstikning“: De kører det afstukne emne i
retning "–Z“. Hvis der optræder en slæbefejl, gælder emnet som
ikke korrekt afstukket.
I MP 1115, 1165, .. fastlægger De:
Slæbefejlsgrænsen
Tilspænding for den "overvågede kørselsvej"
Afvikling af afstikkekontrollen:
1
2
3
4
5
Afstikke emne
Med G917 indkobles "overvågningen af kørselsvejen“
Med G1 køres det afstukne emne
CNC PILOTén kontrollerer "slæbefejlen“ og skriver resultatet i de
variable V300
Udnytte variable V300
Erfaringsværdier
G917 leverer under følgende forudsætninger tilfredsstillende
resultater:
med ujævne spændebakker indtil 3000 omdrejninger pr. minut
med glatte spændebakker indtil 2000 omdrejninger pr. minut
Spændetryk > 10 bar
291
Programmering:
Programmere G917 og G1 i en blok
G1 .. programmeres som følger:
med "afstikkekontrol“: vej > 0,5 mm (for at muliggøre et
kontrolresultat)
ved kontrol på "bumbfri afstikning“: Vejen < bredden af
afstikkeværktøjet
Resultat i variable V300
0: Emnet blev ikke korrekt/ikke bumbfrit afstukket (slæbefejl
identificeret)
1: Emnet blev korrekt/ikke bumbfrit afstukket (ingen slæbefejl
identificeret)
accelerationsfasen.
Afstikkekontrol ved hjælp af spindelovervågning
G991
G991 kontrollerer afstikkeforløbet ved kontrol af forskellen i
omdrejningstallet for begge spindler. Først er spindlerne med emnet
fastlåst forbundet med hinanden. Er emnet afstukket, drejer
spindlerne uafhængigt af hinanden. Omdr.talafvigelsen og
overvågningstiden er fastlagt i MPs 808, 858, ... , men kan med G992
ændres.
Parametre
R
Tilbagekørselsvej (radiusværdi)
Ingen indlæsning: Omdr.tal forskellen af de synkront
løbende spindler bliver (en gang) kontrollerett.
R>0: Overvågning af de "resterende afstiksveje“
R<0: Overvågning af de "resterende afstiksveje“
Overvågningen begynder ved start af
"tilbagekørselsvejen“ og ender ved "tilbagekørselsvej –
R“.
I "R“ definerer De vejen der skal kontrolleres og bestemmer, om
afstikkevejen kort før gennemtrængningen eller tilbagekørselsvejen
bliver overvåget (se billedet).
CNC PILOTén skriver resultatet for afstikkekontrollen i den variable
V300. G991 genererer et "fortolkningsstop“
292
Programmering:
Konstant snithastighed G96 programmeres
G991 og G1 (afstikkevej eller tilbagekørselsvej) programmeres i en
blok
Resultat i V300:
0 Ikke afstukket
1 Afstukket
Afstikkekontrollen med G917 er at foretrække for G99.
Ved værktøjsbrud opstår omd.tal forskelle, som
forfalsker resultatet af afstikkekontrollen. Derfor bliver
den yderligere overvågning af tilbagekørselsvejen
anbefalet.
Værdier for afstikkekontrol G992
G992 overskriver MPs 808, 858, .. "Afstikkekontrol". Den nye
parameter gælder fra den næste NC-blok og forbliver gyldig, indtil den
af en yderligere G992 eller manuelt bliver overskrevet.
Parametre
S
Omdrejningstalforskel (i omdrejninger pr. minut)
E
Overvågningstid (i ms)
293
4.29 Konturefterføring
Ved programforgreninger eller gentagelser er en automatisk
konturefterføring ikke mulig. I disse tilfælde styrer De
konturefterføringen med følgende kommandoer.
Konturefterføring sikre/indlæse G702
G702 sikrer den aktuelle kontur eller indlæser en gemt kontur.
De programmerer G702 kun for én slæde.
Parametre
Q
Kontur sikre/indlæse
Q=0: Gemmer den aktuelle kontur. Konturefterføringen
bliver ikke påvirket.
Q=1: Indlæser den gemte kontur. Konturefterføringen
bliver fortsat med den "indlæste kontur".
Konturefterføring G703
G703 kobler konturefterføringen ud/ind.
Parametre
Q
Konturefterføring ud/ind
Q=0: Ud
Q=1: Ind
294
K-default-forgrening G706
Ved programoversættelsen er ikke kendt, hvilken gren en IF- eller
SWITCH-anvisning der bliver udført. Derfor bliver aktualiseringen af de
globale informationer, som konturefterføring, omdr.tal, inkrementale
positioner, etc. udsat.
Med G706 definerer De "defaultgrenen“ for en IF- eller SWITCHanvisning. Denne gren bliver så trukket frem for aktualiseringen af de
globale informationer.
Parametre
Q
K-forgrening
Q=0: Ingen "defaultgren“ defineret
Q=1: THEN-gren som "defaultgren“
Q=2: ELSE-gren som "defaultgren“
Q=3: Aktuelle gren som "defaultgren“
De programmerer:
G706 Q0, Q1, Q2: Før forgreningen
G706 Q3: Ved starten af THEN-, ELSE- eller CASE-grene
295
4.30 In- og postprocesmåling
Inprocesmåling
Forudsætning er en kontakt måletaster
Anvendelseseksempel: Med "inprocesmåling“ overvåger De
værktøjsslitagen. Når De bruger værktøjs-brugstidsovervågning ,
bliver værktøjet kendetegnet som "opbrugt“ og CNC PILOTén
indveksler tvilling-værktøjet.
Eksempel inprocesmåling
. . .
N.. T..
Indveksle måletaster
N.. G910
Aktivere inprocesmåling
N.. G0 ..
Måletaster forpositioneres
N.. G912
N.. G1 ..
Kør til måletaster
N.. G914 G1 ..
Frikør måletaster
. . .
N.. G913
Deaktivere inprocesmåling
. . .
Udnytte måleværdier
Indkoble inprocesmåling G910
G910 indkobler måletasteren og aktiverer måletasterovervågningen.
Programmering:
Positionér måletasteren tilstrækkeligt langt væk fra "målepunktet"
G910 programmeres alene i NC-blokken; G910 er selvholdende
G1 .. programmeres som følger:
Målpositionen ligger tilstrækkeligt efter "målepunktet"
Aktivere minuttilspænding G94
296
Akt.-værdioptagelse ved inprocesmåling G912
Med G912 standser CNC PILOTén ved udbøjning af måletasteren og
skriver positionen i den variable V901.. V920. Den resterende
kørselsvej bliver slettet. Reaktionen på "måletaster har ikke udløst“
påvirker De med "Q“.
Parametre
Q
Fejludnyttelse (default: 0)
Q=0: Tilstand "cyklus stop“; fejlen bliver vist
Q=1: Tilstand "cyklus ind“; fejlnummer 5518 bliver gemt
i variabel V982
X-værdier bliver målt som radiusmål.
De variable bliver også brugt af G-funktionerne G901,
G902, G903 og G916. Pas på , at Deres måleresultater
ikke bliver overskrevet.
Udnyttelsen af måleresultater er opgivet i NC-programmet.
Ved værktøjsslitage, fremskaffet ved inprocesmåling, sætter værktøjsdiagnose Bit 4 (se “Værktøjsprogrammering” på side 121).
Udkoble inprocesmåling G913
G913 udkobler måletasterovervågningen. G913 skal gå forud for
"frikørslen af måletasteren“. De programmerer G913 alene i NCblokken Funktionen genererer et "fortolkningsstop“
Udkoble måletasterovervågning G914
De udkobler efter udbøjningen af måletasteren
måletasterovervågningen, for frikørsel.
De programmerer G914 og G1 i en NC-blok
297
Postprocesmåling G915
Ved postprocesmåling bliver emnet målt udenfor drejebænken og
"måleresultatet“ overført til CNC PILOTèn.
Forudsætninger:
Forbindelse måleindretning – CNC PILOT: Via serielt interface
Dataoverføringsprotokol: 3964-R
Det er afhængig af måleindretningen, om måleværdier eller
korrekturværdier bliver formidlet. Udnyttelsen af "måleresultatet" er
udlæsning af NC-programmet. Når måleindretningen leverer et
globalmåleresultat , skal det stå på "målested 0“.
Parametre
H
Blok
H=0: Reserveret
H=1: Kommende måleværdier bliver indlæst
G915 modtager kommende måleværdier i postprocesmåleindretningen og gemmer dem i følgende variable:
V939: Globalt måleresultat
V940 Målestatus
0: Ingen nye måleværdier
1: Nye måleværdier
V941..V956 (svarer til målestederne 1..16).
I forbindelse med postprocesmåling kan De bruge værktøjsbrugstidsovervågning. Bliver et værktøj er kendetegnet som
opbrugt, indveksler CNC PILOTén "tvilling-værktøjet“.
Ved værktøjsslitage, fremskaffet ved postprocesmåling, sætter
værktøjs-diagnose Bit 5 (se “Værktøjsprogrammering” på side 121).
De kan kontrollere status for kommunikationen for
postproces-måleindretning, såvel som de sidst
modtagne måleværdier i driftsart maskine – i
automatikdrift.
De skal udnytte målestatus, for at undgå en dobbelt hhv.
falsk korrekturværdiomregning.
298
Eksempel: Bruge måleresultat som korrekturværdi
. . .
N2 T1
Sletfræs kontur - udvendig
. . .
N49 ...
Slut emnebearbejdning
N50 G915 H1
Bed om måleresultater,
N51 IF {V940==1}
hvis der findes resultater
N52 THEN
N53 V {D1 [X] = D1 [X] + V941}
Måleresultater for korrektur D1 adderes
N54 ENDIF
. . .
Eksempel: Værktøjsbrud-overvågning
. . .
N2 T1
Skrubbe kontur - udvendig
. . .
N49 ...
Slut emnebearbejdning
N50 G915 H1
Bed om måleresultater,
N51 IF {V940==1}
hvis der findes resultater
N52 THEN
N53 V {V941 >= 1}
Måleværdi > 1mm
N54 THEN
N55 PRINTA
"Måleværdi > 1mm = værktøjsbrud“
N56 M0
programmeret stop - cyklus ud
N57 ENDIF
N58 ENDIF
. . .
299
Grundlaget for belastningsovervågning
"Belastningsovervågningen“ kontrollerer belastningen eller arbejdet af
drev og sammenligner det med grænseværdier, som blev fremskaffet
ved referencebearbejdningen.
CNC PILOTén tilgodeser to grænseværdier:
Overskride første grænseværdi: Værktøjet bliver kendetegnet som
"opbrugt“ og brugstidsovervågningen indsætter ved næste
programgennemløb "udskiftnings-værktøjet" (se
“Værktøjsprogrammering” på side 121).
Overskrides anden grænseværdi: Belastningsovervågningen melder
"værktøjsbrud“ og standser programudførelsen (cyklus-stop).
Eksempel: Belastningsovervågning
. . .
N.. G996 Q1 H1
Drejemomentovervågning - ikke ilgangsveje
. . .
overvåge
N.. G14 Q0
N.. G26 S4000
N.. T2
N.. G995 H1 Q9
Overvåge hovedspindel og X-akse
N.. G96 S230 G95 F0.35 M4
N.. M108
N.. G0 X106 Z4
N.. G47 P3
N.. G820 NS..
Overvåge tilspændingsveje for skrubcyklus
N.. G0 Z4
N.. M109
N.. G995
. . .
300
Slut for overvågningszone
Fastlægge overvågningszone G995
G995 definerer "overvågningszonen“ og akserne der skal overvåges.
G995 med parameter: Start af overvågningszone
G995 uden parameter: Enden af overvågningszonen (ikke
nødvendig, hvis en yderligere overvågningszone følger)
Parametre
H
Nummeret på overvågningszonen (1<= H <= 999)
Q
Kode for akser (til overvågede drev)
1: X-akse
2: X-akse
4: Z-akse
8: Hovedspindel
16: Spindel 1
128: C-akse 1
"Nummeret på overvågningszonen“ skal være entydigt indenfor NCprogrammet. Pr. slæde er maksimalt 49 overvågningszoner mulig.
De summerer koderne ved flere drev. (Eksempel: Zakse og hovedspindel bliver overvåget: Q=12)
"Koden for aksen“ bliver fastlagt i "Bitnumre for
belastningsovervågning“ (styrings-parameter 15).
Arten af belastningsovervågning G996
G996 definerer arten af overvågning eller udkobler
belastningsovervågningen midlertidigt.
Parametre
Q
Frikoblingsart – omfanget af overvågningen (default: 0)
Q=0: Overvågning ikke aktiv (gælder for det totale NCprogram; også tidligere programmerede G995 er
uvirksomme)
Q=1: Ilgangsbevægelser overvåges ikke
Q=2: Ilgangsbevægelser overvåges
H
Overvågningsart (default: 0)
H=0: Drejemoment- og arbejdsovervågning
H=1: Drejemomentovervågning
H=2: Arbejdsovervågning
301
4.32 Specielle G-funktioner
Dvæletid G4
Med G4 venter CNC PILOTén i tiden "F“ og udfører så den næste
programblok. Bliver G4 programmeret sammen med en kørselsvej i en
blok, virker dvæletiden efter afslutningen af kørselsvejen.
Parametre
F
Dvæletid [sek] (0 < F <= 999)
Præcisstop G7
G7 kobler "præcicstop" ind selvholdende. Ved "præcisstop" starter CNC
PILOTén følgeblokken, når "tolerancevindues stedet" er nåret til
endepunktet (tolerancevindue: MP 1106, .. "stedregulering
lineærakse").
"Præcisstop" virker på enkeltveje og cykler. NC-blokken, i hvilken G7 er
programmeret, bliver udført allerede med "præcisstop".
Præcisstop ud G8
G8 kobler "præcisstop" ud. Blokken, i hvilken G8 bliver programmeret
bliver udført uden "præcisstop".
Præcisstop G9
G9 aktiverer "præcisstop" for NC-blokken, i hvilken det er
programmeret. Ved "præcisstop" starter CNC PILOTén følgeblokken,
når "tolerancevindues stedet" er nåret til endepunktet
(tolerancevindue: MP 1106, .. "stedregulering lineærakse").
302
G15 svinger rundaksen til den angivne vinkel og kører med tilspænding
til den programmerede position.
Parametre
A, B
B
Y
Vinkel – slutposition for rundakse
X, Y, Z
Slutpunkt for hovedakse (X: Diametermål)
U, V, W
Slutpunkt for hjælpeakse
Z
Z
Y
X
X
De anvender G15 for positionering, ikke for afspåning.
Udkoble beskyttelseszone G60
G60 ophæver beskyttelseszoneovervågning. G60 bliver
programmeret før kørselskommandoen som skal overvåges hhv. ikke
overvåges.
Parametre
Q
Eksempel: G60
. . .
N1 T4 G97 S1000 G95 F0.3 M3
Aktivere/Deaktivere
N2 G0 X0 Z5
Q=0: Aktivere beskyttelseszone (selvholdende)
Q=1: Deaktivere beskyttelseszone (selvholdende)
N3 G60 Q1
N4 G71 Z-60 K65
N5 G60 Q0
Anvendelseseksempel: Med G60 ophæves
beskyttelseszoneovervågningen midlertidigt, for at kunne fremstille
en centrisk gennemboring.
[Beskyttelseszone deaktivere]
[Beskyttelseszone aktivere]
. . .
303
Køre med rundakse G15
Spændejern i simuleringen G65
G65 viser spændejernet i simulationsgrafikken. G65 skal
programmeres separat for hvert spændejern. G65 H.. uden X, Z sletter
spændejernet.
Parametre
H
Spændejernsnummer (H=1..3; reference på
SPÆNDEJERN)
X
Begyndelsespunkt - spændejern-referencepunkt
(diametermål)
Z
Begyndelsespunkt - spændejern-referencepunkt
D
Spindelnummer (henføring: Afsnit SPÆNDEJERN)
Q
Spændeform (kun ved spændebakker) – (default: Q fra
afsnittet SPÆNDEJERN)
Spændejern er beskrevet i databanken og bliver defineret i
programafsnit SPÆNDEJERN (H=1..3).
Spændejerns-referencepunktet bestemmer positionen for
spændejernet i simuleringsgrafikken. Stedet for referencepunktet er
afhængig af spændeformen (se billedet). Spændejernsreferencepunktet bliver opmålt henført til emne-nulpunktet.
CNC PILOTén "spejler“ spændejernet "H=1..3“, hvis det bliver
placeret til højre for emnet.
Eksempel: G65
. . .
SPÆNDEJERN 1
H1 ID“KH110“
H2 ID“KBA250-77“
[Spændebakker]
H4 ID“KSP-601N“
[Kørnerspids]
Anvisninger for fremstilling og for referencepunkt:
. . .
H=1- Centrerpatron:
Bliver fremstillet "åben"
Referencepunkt X: Midten af centrerpatronen
Referencepunkt Z: "Højre kant“ (bredde af spændebakken skal
tilgodeses)
RÅEMNE
H=2 – Spændebakke ("Q“ definerer referencepunktet og indv.-/udv.opspænding):
Stedet for referencepunktet: Se "billedet G65“
Indv.-opspænding: 1, 5, 6, 7
Udv.-opspænding: 2, 3, 4
H=3 – opspændings tilbehør (centrerspids, kørnerspids, etc.):
Referencepunkt i X: Midten af spændejernet
Referencepunkt i Z: Spidsen af spændejernet
De programmerer ved en drejebænk med flere slæder
G65-blokkene med "slædekendetegnet $..“. I modsat fald
bliver spændejernet tegnet flere gange.
304
[Centrerpatron]
N.. G20 X80 Z200 K0
. . .
BEARBEJDNING
$1 N.. G65 H1 X0 Z-234
$1 N.. G65 H2 X80 Z-200 Q4
. . .
Aggregat-position G66
Simuleringen kan kun fremstille værktøjspositioner og -bevægelser,
når X- og Z-positionerne, hhv. X-, Y- og Z-positionerne er kendte. Ved
slæder, der kun kører i een retning (eksempel afstikkeslæder),
supplerer De med G66 de manglende koordinater. I "forskydning“ kan
De tilgodese en nulpunkt-forskydning. På basis af disse angivelser
simulerer CNC PILOTén slæder med en akse.
Parametre
X
Startpunkt Aggregat.-position
I
forskydning
Z
K
forskydning
Y
J
forskydning
Vente på tidspunktet G204
G204 afbryder NC-programmet indtil det angivne tidspunkt.
Parametre
D
Tag [1-31] (default: Næste mulige tidspunkt "H, Q“)
H
Time [0-23]
Q
Minut [0-59]
Aktualisere Soll-værdier G717
G717 aktualiserer positions-Soll-værdier i styringen med
positionsdataerne for akserne.
Anvendelse:
Slette slæbefejlene..
Normering af slave-akser efter udkoblingen af en master-slaveaksekobling.
De anvender kun G717 i "expertprogrammer".
305
Udkøre slæbefejl G718
G718 forhindrer den automatiske aktualisering af styrings-positionsSoll-værdier med positionsdataerne for aksen (for eksempel ved kørsel
til fastanslag eller efter fratagelse og nytildeling af en
styringsfrigivelse).
Parametre
Q
Ind/ud
Q=0 ud
Q=1 ind, slæbefejlen bliver gemt
Anvendelse:
Før indkoblingen af en master-slave-aksekobling.
De anvender kun G718 i "expertprogrammer".
Akt.-værdier i variable G901
G901 overfører Akt.-værdierne til de variable V901.. V920.
Funktionen genererer et "fortolkningsstop“
Nulpunkt-forskydning i variable G902
G902 overfører forskydningen i Z-retning til de variable V901..V920.
Slæbefejl i variable G903
G903 overfører den aktuelle slæbefejl (afvigelsen af Akt.-værdi fra Sollværdi) i de variable V901..V920.
Omdr.talovervågning blokvis fra G907
CNC PILOTén starter kørselsveje, som forudsætter en
spindeldrejning , når det programmerede omdr.tal er nået. G907
kobler denne omdr.talovervågning ud blokvis, kørselsvejen bliver
straks startet.
De programmerer G907 og kørselsvejen i samme NC-blok.
306
Tilspændingsoverlejring 100 % G908
G908 sætter tilspændingsoverlejringen ved kørselsveje (G0, G1, G2,
G3, G12, G13) blokvis på 100 %.
De programmerer G908 og kørselsvejen i samme NC-blok.
Fortolkningsstop G909
CNC PILOTén bearbejder ca. 15 til 20 NC-blokke "i forvejen“. Hvis
variabelanvisninger sker kort før udnyttelsen, bliver "gamle værdier“
forarbejdet. G909 standser "forudfortolkningen“. NC-blokkene indtil
G909 bliver afviklet, først derefter bliver de næste NC-blokke afviklet.
De programmerer G909 alene eller sammen med synkronfunktionen i
en NC-blok. (Forskellige G-funktioner indeholder et fortolkningsstop.)
Forstyring G918
G918 kobler forstyringen ud/ind. De programmerer G918 før/efter
gevindbearbejdningen (G31, G33) i en separat NC-blok.
Parametre
Q
Forstyring ud/ind (default: 1)
Q=0: Ud
Q=1: Ind
Spindeloverride 100% G919
G919 kobler omdr.taloverlejringen ud/ind.
Parametre
Q
Spindelnummer (default: 0)
H
Begrænsningsart (default: 0)
H=0: Indkoble spindeloverride
H=1: Spindeloverride på 100% – selvholdende
H=2: Spindeloverride på 100% – for den aktuelle NC-blok
307
Deaktivere nulpunkt-forskydninger G920
G920 "deaktiverer" emne-nulpunktet og nulpunkt-forskydningen.
Kørselsveje og positionsangivelser henfører sig til "værktøjsspidsen
– maskin-nulpunktet“.
Nulpunkt-forskydninger, værktøjslængder
deaktivere G921
G921 "deaktiverer" emne-nulpunktet, nulpunkt-forskydninger og
værktøjsmål. Kørselsveje og positionsangivelser henfører sig til
"slædehenføringspunkt – maskin-nulpunkt“.
T-nummer internt G940
G940 fremskaffer det faktiske magasinværktøj der skal indveksles. I
regelen bliver G940 anvendt indenfor rammerne af expertprogrammer
ved tallerkenmagasin.
Parametre
P
Værktøjsnummer i formen "mmDDpp“
mm: Pladsnummer på tallerkenmagasinet
DD: Positionen i magasinlisten
pp: Revolverplads. Ved en værktøjsoptagelse gælder
"pp=01"
Ved brug af brugstidsstyringen bliver et tvillingværktøj indsat, så snart
brugstiden for det programmerede værktøj er udløbet. Med G940
fremskaffer det faktiske værktøj der skal indveksles. I "P“ bliver det
programmerede værktøj overgivet. Som svar bliver det faktiske
værktøj der skal indveksles skrevet i følgende variable:
V311: pp
V312: dd
V313: mm
V331: mmddpp
308
Overdrage magasinplads-korrekturer G941
G941 skriver korrekturværdier for magasinværktøjer der skal aflægges
og dem der skal hentes i følgende variable. Disse korrkturværdier
beskriver afvigelserne for de enkelte magasinpladser ud fra
"standardmålene".
De skriver nummeret på værktøjet der skal aflægges i V800 og
fremskaffer med G940 værktøjet der skal hentes, før De
programmerer G941.
Korrekturværdier for "værktøjet der skal hentes".
V931: Korrektur X
V932: Korrektur Z
V933: Korrektur Y
V934: Korrektur C
Korrekturværdier for "værktøjet der skal aflægges".
V935: Korrektur X
V936: Korrektur Z
V937: Korrektur Y
V938: Korrektur C
Slæbefejlsgrænse G975
G975 udkobler "slæbefejlsgrænse 2“ (MP 1106, ..) med. G975 er
selvholdende. Ved programenden kobler CNC PILOTén tilbage til
"standard-slæbefejlsgrænsen“.
Parametre
H
Slæbefejlsgrænse (default: 1)
H=1 Standard-slæbefejlsgrænse
H=2 Slæbefejlsgrænse 2
Aktivere nulpunkt-forskydninger G980
G980 "aktiverer" emne-nulpunktet og alle nulpunkt-forskydninger.
Kørselsveje og positionsangivelser henfører sig til "værktøjsspidsen
– emne-nulpunktet“. under hensyntagen til nulpunkt-forskydningen
309
Nulpunkt-forskydninger, værktøjslængder
aktivere G981
G981 "aktiverer" emne-nulpunktet, alle nulpunkt-forskydninger og
værktøjsmålene. Kørselsveje og positionsangivelser henfører sig til
"værktøjsspidsen – emne-nulpunktet“. under hensyntagen til
nulpunkt-forskydningen
Pinolovervågning G930
G930 aktiverer/deaktiverer pinolovervågningen. Ved aktiveringen af
overvågning bliver den maksimale trykkraft defineret for en akse.
Pinolovervågningen kan kun aktiveres für én akse pr. NC-kanal.
Parametre
X/Y/Z
Trykkraft [dN] – Trykkraften bliver begrænset til den angivne
værdi
0: Deaktivere pinolovervågning
>0: Trykkraften bliver overvåget
Anvendelseseksempel: Funktionen for G930 bliver indsat, for at
kunne anvende modspindlen som "mechatronisk pinoldok“. Derfor
bliver modspindlen bestykket med en kørnerspids og med G930 bliver
trykkraften begrænset. Forudsætningen for denne anvendelse er et
PLC-program fra maskinfabrikanten, som realiserer betjeningen af den
mechatroniske pinoldok i manuel styring- og automatikdrift.
accelerationsfasen.
310
Omdr.tal med V-konstant G922
Med konstant snithastighed (V-konstant) er spindelomdr.tallet
afhængig af X-positionen for værktøjsspidsen. Med G922 indstiller De,
om denne fremgangsmåde også skal gælde ved G0-veje.
G922 gælder for spindlen tilordnet slæderne.
Parametre
H
Optimeringsart
0: Standardforhold
1: Optimerede spindelomdr.tal ved G0-veje
2: Omdr.tal tilpasning ved G0-veje (V-konstant)
Optimeret spindelomdr.tal: Ved overgang fra "kørselsvej“ til
"ilgangvej“ bliver spindelomdr.tallet "fastfrosset" til omdr.tallet for den
sidste kørselsvej. dette omdr.tal bliver bibeholdt ved de yderligere
ilgangsveje. Først ved den sidste ilgangsvej før overgangen til
kørselsvejen (fornyet tilkørsel) indretter spindelomdr.tallet sig igen til
X-positionen for værktøjsspidsen.
Omdr.tal-tilpasning ved G0-veje: Spindelomdr.tallet er afhængig af
X-positionen for værktøjsspidsen.
G922 er gemt virksom. Den gælder indtil næste G922 hhv. til enden af
programmet.
Bliver G922 ikke anvendtt, gælder følgende "standardforhold“:
Maskiner med èn slæde: Ved G0-veje bliver princippet for det
"optimerede spindelomdr.tal“ anvendt.
Maskiner med flere slæder, heraf også flere slæder med X-akse:
V-konstant gælder også ved G0-veje
Maskiner med flere slæder, men kun én slæde med X-akse:
Forholdene er afhængig af maskin-parameter 18, Bit 8.
Bit 8=0: V-konstant gælder også ved G0-veje
Bit 8=1: Ved G0-veje bliver princippet for "optimeret
spindelomdr.tal“ anvendt
311
4.33 Dataindlæsning, dataudlæsning
4.33 Dataindlæsning,
dataudlæsning
Udlæsevindue for #-variable "WINDOW“
WINDOW (x) anlægger et vindue med linietallet "x“. Vinduet bliver
åbnet ved den første ind-/udlæsning. WINDOW (0) lukker vinduet.
Eksempel:
. . .
Syntax:
N.. WINDOWS(8)
WINDOW(linietal) (0 <= linietal <= 10)
. . .
"Standard-Window“ omfatter 3 linier – De behøver ikke at
programmere dem.
N.. INPUT("input diameter:“,#1)
. . .
N.. PRINT("output diameter:“,#1)
. . .
Indlæsning af #-variable "INPUT“
Med INPUT programmerer De indlæsningerne af #-variable, som bliver
udnyttet under programoversættelsen.
Syntax:
INPUT(“tekst“,variable)
De definerer "indlæseteksten" og "variabelnummeret". CNC PILOTén
standser oversættelsen med "INPUT“, udlæser teksten og forventer
indlæsningen af variabelværdier.
CNC PILOTén viser indlæsningen efter afslutning af "INPUTkommandoen“.
312
Udlæsning af #-variable "PRINT“
PRINT afgiver under programoversættelsen tekster og
variabelværdier. De kan programmere flere tekster og #-variable efter
hinanden.
Syntax:
PRINT(“tekst“,variable,“tekst“,variable, ..)
V-variable simulere
De "V-variable“ såvel som alle data ind- og -udlæsninger bliver
efterdannet i simuleringen. De kan anvise V-variable værdier og så
teste alle grene i Deres NC-program.
Udlæsevindue for V-variable "WINDOWA“
WINDOWA (x) anlægger et vindue med linietallet "x“. Vinduet bliver
åbnet ved den første ind-/udlæsning. WINDOWA (0) lukker vinduet.
Eksempel:
. . .
Syntax:
N.. WINDOWSA(8)
WINDOWA(linietal) (0 <= linietal <= 10)
. . .
"Standard-Window“ omfatter 3 linier – De behøver ikke at
programmere dem.
N.. INPUTA(„input diameter:“,#1)
. . .
N.. PRINTA("output diameter:“,#1)
. . .
313
Indlæsning af V-variable "INPUTA“
Med INPUTA programmerer De indlæsningerne af V-variable, som
bliver udnyttet under programoversættelsen.
Syntax:
INPUTA(“tekst“,variable)
De definerer "indlæseteksten" og "variabelnummeret". CNC PILOTén
forventer ved udførelsen af denne kommando indlæsningen af
variabelværdier. Indlæsningen bliver anvist variable og
programudførelsen fortsat.
CNC PILOTén viser indlæsningen efter afslutning af "INPUTkommandoen“.
Udlæsning af V-variablen "PRINTA“
"PRINTA" udgiver under programoversættelsen tekster og
variabelværdier på billedskærmen. De kan programmere flere tekster
og V-variable efter hinanden.
Syntax:
PRINTA(“Text“,Variable,“Text“,Variable, ..)
Teksterne og variabelværdier bliver yderligere udlæst på printeren, når
De indstiller "printerudlæsning ind“ (styrings-parameter 1).
314
4.34 Variabelprogrammering
CNC PILOTén åbner dialogboxen "sikre NC-program". Derfor bliver to
variabeltyper adskilt:
Syntax
Matematiske funktioner
#-variable: Udnyttelse under NC-programoversættelsen.
V-variable (eller resultat): Udnyttelse under NCprogramudførelsen.
+
Addition
–
Subtraktion
*
Multiplikation
Ved beregningen gælder reglerne:
/
Division
"Punkt- før streg"
Indtil 6 parentesfelter
Hele-variable (kun ved V-variable): Værdier med hele tal fra
–32767 .. +32768
Real-variable: Flydendekommatal med maksimalt 10 før- og 7 efter
komma steder
De variable bliver "bibeholdt“, også hvis styringen i mellemtiden var
udkoblet
Regneoperationer der er til rådighed: Se tabellen
SQRT(...)
Kvadratrod
ABS(...)
Absolut bidrag
TAN(...)
Tangens (i grader)
ATAN(...)
Arcus tangens (i grader)
SIN(...)
Sinus (i grader)
ASIN(...)
Arcus sinus (i grader)
COS(...)
Cosinus (i grader)
ACOS(...)
Arcus cosinus (i grader)
ROUND(...)
Runding
De programmerer NC-blokke med variabeludregninger
med "slædekendetegnet $..“, hvis Deres drejebænk har
flere slæder. I modsat fald bliver udregningerne udført
flere gange.
LOGN(...)
Naturlig logaritme
EXP(...)
Eksponentialfunktion ex
INT(...)
Afskære pladser efter komma
Kun ved #-variable:
SQRTA(.., ..)
Kvadratroden af (a2+b2)
SQRTS(.., ..)
Kvadratroden af (a2-b2)
315
#-variable
CNC PILOTén skelner mellem gyldighedsområder på grundlag af
nummerkredse:
#0 .. #29 kanalafhængige, globale variable står til rådighed for
hver slæde (NC-kanal). Samme variabelnumre på forskellige slæder
har ingen indvirkning. De variable bliver bibeholdt efter enden af
programmet og kan udnyttes af det følgenden NC-program.
#30 .. #45 kanalufhængige, globale variable står til rådighed een
gang indenfor styringen. Ændres et NC-program en variabel, gælder
det for alle slæder. De variable bliver bibeholdt efter enden af
programmet og kan udnyttes af det følgenden NC-program.
#46 .. #50 reserverede variable for expertprogrammer: Disse
variable må De ikke anvende i Deres NC-program.
#256 .. #285 lokale variable gælder indenfor et underprogram.
Positions- og målangivelser er altid metriske – også, når et
NC-program bliver udført "i tommer“.
Indlæse parameterværdier i #-variable
Syntax:
x = parametergruppe
1: Maskin-parametre
2: Styrings-parametre
3: Indretnings-parametre
4: Bearbejdnings-parametre
5: PLC-parametre
y = parameternummer
z = sub-parameternummer
Kontrollér om Bit er indeholdt i talværdi
Syntax:
NC-informationer i #-variable
#768, #770
Sidste programmerede position X (radiusmål),Y, Z
#771
Sidste programmerede position C [°]
#772
Aktive driftsart:
Funktionen giver 1 som resultat, hvis
den efterspurgte Bit er indeholdt som
en talværdi, ellers 0.
Bit => talværdi:
0 => 1
2 => 4
4 => 16
6 => 64
8 => 256
10 => 1024
12 => 4096
14 => 16384
Status SRK/FRK:
40: G40 aktiv
41: G41 aktiv
42: G42 aktiv
#775
Nummer på den valgte C-akse
#776
Aktive slitagekorrekturer (G148):
0: DX, DZ
1: DS, DZ
2: DX, DS
#1 = BITSET(x,y)
x = Bitnummer (0..15) – kan kun
erstattes med en #-variabel.
y = talværdi (0.0.65535) – kan kun
erstattes med en #-variabel.
2: Maskine
3: Simulering
4: TURN PLUS
#774
#1 = PARA(x,y,z)
1 => 2
3 => 8
5 => 32
7 => 128
9 => 512
11 => 2048
13 => 8192
15 => 32768
Eksempel:
. . .
#778
Målenhed: 0=metrisk; 1=tommer
[læser "maskinmål 1 Z“ i variable #1]
#782
Aktive bearbejdningsplan:
N.. #1=PARA(1,7,2)
17: XY-plan (endeeller bagflade)
18: XZ-plan (drejebearbejdning)
19: YZ-plan (set ovenfra/cylinder)
. . .
Afstand værktøjsspids –slædehenføringspunkt Y, Z, X
N.. G1 X(SQRT(3*(SIN(30)))
#783, #785,
#786
N.. #1=#1+1
N.. G1 X#1
N.. #1=(ABS(#2+0.5))
. . .
316
NC-informationer i #-variable
#787
Referencediameter cylinderbearbejdning (G120)
#788
Spindel, i hvilken emnet er indspændt (G98)
#790
Overmål G52-Geo
0 Tilgodeses ikke
1: Tilgodeses
#791..#792
G57-overmål X, Z
#793
G58-overmål P
#794..#795
Skærbredde i X og Z, med hvilken værktøjshenføringspunktet bliver forskudt ved G150/G151
#796
Spindelnummer, for den der sidst blev programmeret
tilspænding
#797
Spindelnummer, for den der sidst blev programmeret
omdr.tal
#801
Transformerede plan aktivt
#802
0: G30 ikke aktiv
1: G30 aktiv
#803
Nummeret på det valgte sprog – målgivende er den i
styrings-parameter 4 angivne rækkefølge af sprog
(begyndende med "0“)
#804
Er DataPilot ?
0: Styring
1: DataPilot
Værktøjs-informationer i #-variable
#512
Værktøjstype 3-cifret
#513..#515
1., 2., 3. Stedet værktøjstype
#516
Brugbar længde (nl) ved dreje- og boreværktøjer:
#517
Hovedbearbejdningsretning:
0: Udefineret
1: +Z
2: +X
3: –Z
4: –X
5: +/–Z
6: +/–X
#518
Sidebearbejdningsretning ved drejeværktøjer
#519
Afhængig af værktøjstype:
14*: 1 = højre, 2 = venstre udførelse (A)
5**, 6**: Tandantal
317
Værktøjs-informationer i #-variable
#520
1**, 2**: Skærradius (rs)
3**, 4**: Tapdiameter (d1)
51*, 52*: Fræserdiameter foran (df)
56*, 6**: Fræserdiameter (d1)
#521
11*, 12*: Skaftdiameter (sd)
14*, 15*, 16*, 2**: Skærbredde (sb)
3**, 4**: Ansnitlængde (al)
5**, 6**: Fræserbredde (fb)
#522
Værktøjssted (Henføring: bearbejdningsretning af
værktøjet):
0: På konturen
1: Til højre for konturen
– 1: Til venstre for konturen
#523..#524
Indstillingsmål (ze, xe, ye)
#526..#527
Stedet for skæringsmidtpunktet I,K (se billedet).
#780
Værktøjsdrejeretning fra databanken
Forudsætning ved værktøjsinformationer: De variable
skal pr. værktøjskald være "defineret" i NC-programmet.
V-variable
CNC PILOTén skelner på grund af nummernkredse mellem følgende
værdier- og gyldighedsområder:
Real: V1 .. V199
Hele: V200 .. V299
reserveret: V300 .. V900
PLC-programmet læser og beskriver de variable V1..V299.
Spørgsmål og henvisninger
Maskinmål læse/skrive (MP 7):
Syntax:
V{Mx[y]}
x = mål 1..9 (10..99 kun for maskinfabrikanten)
y = koordinater: X, Y, Z, U, V, W, A, B eller C
Værktøjskorrekturer læse/skrive:
Syntax:
V{Dx[y]}
x = T-nummer
y = længdekorrektur: X, Y, eller Z
Spørge efter takt-forløb:
318
Spørgsmål og henvisninger
Syntax:
V{Ex[1]}
x = resultat: 20..59, 90
20: Brugstiden for et værktøj er udløbet (global
information)
21..59: Brugstiden for dette værktøj er udløbet
90: Startbloksøgning (0=ikke aktiv; 1=aktiv)
Spørge efter ekstent resultat:
Syntax:
V{Ex[y]}
x = slæde 1..6
y = Bit: 1..16
Spørger en Bit om resultatet er på 0 eller 1 ab.
Betydningen af resultatet fastlægger
maskinfabrikanten.
Værktøjsdiagnose-Bits læse/skrive:
Syntax:
V{Tx[y]}
x = T-nummer
y = Bit: 1..16 (Bit=0: nej; Bit=: ja)
Bit 1: Wrk opbrugt (standsningsårsag: Se Bit 2..8)
Bit 2: Den forudgivne brugstid/styktal er nået
Bit 3: Værktøjsslitage, fremskaffet med værktøjsinprocesmåling
Bit 4: Værktøjsslitage, fremskaffet med emneinprocesmåling
Bit 5: Værktøjsslitage, fremskaffet med emnepostprocesmåling
Bit 6: Værktøjsbrud, konstateret med
belastningsovervågningen
Bit 7: Værktøjsslitage, konstateret med
belastningsovervågningen
Bit 8: Et "naboskær“ i multiværktøjet er opbrugt
Bit 9: Nyt skær ?
Bit 12: Rest-brugstiden for skæret andrager <6%
eller rest-styktallet er 1
Diagnose-Bits 9..16 indeholder "generelle
informationer“.
319
De skal tilgodese forudfortolkningen af NC-blokke ved
arbejde med V-variable og programmere i givet fald et
"fortolkningsstop“ (se “Fortolkningsstop G909” på
side 307).
Indholdet i den variable bliver bibeholdt, også når
styringen bliver udkoblet. De initialiserer eventuelt de
variablen ved programstart, for at undgå udefinerede
variabelindhold.
Takt-resultat og værktøjs-brugstidsovervågning:
"Værktøjs-brugstidsovervågning“ og "startbloksøgning“ udløser
taktresultater.
Takt-resultatet tilordner De værktøjet ("brugstidsstyring“ – driftsart
manuel styring).
Er et værktøj opbrugt, bliver "resultat 20“ (global information) og
"resultat 1“ udløst. Ved hjælp af "resultat 1“ fremskaffer De det
opbrugte værktøj. Er det sidste værktøj i en udskiftningskæde
opbrugt, bliver yderligere "resultat 2" udløst.
"Resultat 1 og 2" definerer De individuelt for hvert værktøj i
"udskiftningskæden".
CNC PILOTén tilbagestiller takt-resultatet ved enden af
programmet (M99).
Er en udskiftningskæde defineret, programmerer De
ved værktøjskorrekturen hhv. værktøjsdiagnosen det
"første værktøj". CNC PILOTén adresserer det aktive
værktøj i udskiftningskæden (se
“Værktøjsprogrammering” på side 121).
Maskinmål: Vær opmærksom på henføringspunkterne.
Eksempel: De teach-in en position relativt til maskinnulpunktet. Så skal De også tilkøre dette maskinmål
relativt til maskin-nulpunktet.
CNC PILOTén gemmer forskellige informationer i variable, som De
kan indlæse i NC-programmet (se tabellen).
Informationer i V-variable
V660
Styktal:
Bliver ved en systemstart og ved indlæsning af et nyt
NC-program sat på "0".
Bliver med M30, M99 og ved en tælleimpuls (M18)
forhøjet med "1“.
Styktaltællingen i V660 er afvigende fra styktaltællingen i
maskindisplayet.
320
Informationer i V-variable
V840..
V843
G901, G902 og G903 skriver positionerne for hjælpeaksen
i den kaldende kanal i de variable:
Hjælpeakse 1
Hjælpeakse 2
Hjælpeakse 3
Hjælpeakse 4
V901..
V920
G901, G902, G903, G912 og G916 skriver positionerne i de
variable:
V901..V903: Akse X, Z, Y fra slæde 1
V919: C-akse 1
V920: C-akse 2
X-værdier bliver gemt som radiusværdier.
De variable bliver overskrevet, også når de endnu ikke er
udnyttet.
V921
Vinkelforskydning med "G906 spindelsynkronløb“
V922/
V923
Resultat med "G905 C-forskydning“
V982
Fejlnummer med "G912 Akt.-værdioptagelse
iInprocesmåling“
V300
Resultat med "G991 afstikkekontrol“
Eksempel: V-variable
. . .
N.. V{M1[Z]=300}
sætter "maskinmål 1 Z“ på "300“
N.. G0 Z{M1[Z]}
kører til "maskinmål 1 Z“
N.. IF{E1[1]==0}
Spørger efter "eksternt resultat 1 – Bit 1“
N.. V{D5[X]=1.3}
sætter "korrektur X med værktøj 5“
N.. V{V12=17.4}
N.. V{V12=V12+1}
N.. G1 X{V12}
. . .
321
4.35 Betinget blokudførelse
Programforgrening "IF..THEN..ELSE..ENDIF“
Den "betingede forgrening“ består af elementerne:
IF (hvis), efterfulgt af betingelsen. Med "betingelsen“ stående til
venstre og højre for "sammenligningsoperatoren“ variable eller
matematiske udtryk.
THEN (så), er betingelsen opfyldt, bliver THEN-grenen udført
ELSE (ellers), er betingelsen ikke opfyldt, bliver ELSE-grenen udført
ENDIF, afslutter de "betingede programforgreninger“.
Programmering:
U
U
U
U
U
"Anvisninger > DIN PLUS ord“ vælges i bearbejdningsmenuen. CNC
PILOTén åbner valglisten "DIN PLUS-ord".
Vælg "IF"
Indlæs "betingelse“
NC-blokke for THEN--grenen indføjes.
Om nødvendigt: Indføj NC-blokke fra ELSE-grenen.
De "V-variable“ bliver efterdannet i simuleringen. De kan anvise
V-variable værdier og så teste alle grene i Deres NC-program.
NC-blokke med IF, THEN, ELSE, ENDIF må ikke
indeholde andre kommandoer.
De kan maksimalt forbinde to betingelser.
Ved forgreninger på grund af V-variable eller resultater
bliver konturefterføringen med IF-anvisningen udkoblet
og igen indkoblet med ENDIF. Med G702, G703 eller
G706 styrer De konturefterføringen.
322
Sammenligningsoperatorer for
<
mindre
<=
mindre eller lig
<>
ulig
>
større
>=
større eller lig
==
Lig med
Forbinde betingelser:
AND
Logiske forbindelser OG
OR
Logiske forbindelser ELLER
Eksempel: "IF..THEN..ELSE..ENDIF“
. . .
N.. IF{E1[16]==1}
N.. THEN
N..
G0 X100 Z100
N.. ELSE
N..
G0 X0 Z0
N.. ENDIF
. . .
Programgentagelse "WHILE..ENDWHILE“
"Programgentagelsen“ består af elementerne:
WHILE, efterfulgt af betingelsen. Med "betingelsen“ stående til
venstre og højre for "sammenligningsoperatoren“ variable eller
matematiske udtryk.
ENDWHILE afslutter den "betingede programgentagelse“
NC-blokke mellem WHILE og ENDWHILE bliver udført så længe, som
"betingelsen" er opfyldt. Er betingelsen ikke opfyldt, kører CNC
PILOTén med blokken frem til ENDWHILE.
Programmering:
U
U
U
U
Vælg "WHILE“
Indlæs "betingelse“
Indføj NC-blokke mellem "WHILE“ og "ENDWHILE“.
Sker gentagelsen på grund af V-variable eller resultate,
bliver konturefterføringen med WHILE-anvisningen
udkoblet og med ENDWHILE igen indkoblet. Med G702,
G703 eller G706 styrer De konturefterføringen.
Hvis "betingelsen“ i WHILE-kommandoen altid er
opfyldt, får De en "endeløs sløjfe“. Dette er ofte en
fejlårsag ved arbejdet med programgentagelser.
Sammenligningsoperatorer
<
mindre
<=
mindre eller lig
<>
ulig
>
større
>=
større eller lig
==
Lig med
AND
OR
Eksempel: „WHILE..ENDWHILE“
. . .
N.. WHILE (#4<10) AND (#5>=0)
N..
G0 Xi10
. . .
N.. ENDWHILE
. . .
323
SWITCH..CASE – programforgrening
"Switch-anvisningen“ består af elementerne:
SWITCH, efterfulgt af en variabel. Indholdet i den variable bliver i
den følgende CASE-anvisning efterspurgt.
CASE x: Denne CASE-gren bliver udført med variabelværdien x.
CASE kan blive programmeret flere gange.
DEFAULT: Denne gren bliver udført, når ingen CASE-anvisning
svarer til variabelværdien. DEFAULT kan bortfalde.
BREAK: Afslutter CASE- eller DEFAULT-gren
Programmering:
U
U
U
U
U
Vælg "SWITCH“
Indlæs "switch-variabel
For hver CASE-gren:
Vælg "CASE“ (fra valglisten "DIN PLUS-ord“)
"SWITCH-betingelse“ (værdien for den variable) indlæses og
NC-blokkene der skal udføres indføjes
Sammenligningsoperatorer
<
mindre
<=
mindre eller lig
<>
ulig
>
større
>=
større eller lig
==
Lig med
AND
OR
For DEFAULT-grenen: Indføj NC-blokkene der skal udføres
Sker forgreningen på grund af V-variable eller resultater,
bliver konturefterføringen med SWITCH-anvisningen
udkoblet og med ENDSWITCH igen indkoblet. Med
G702, G703 eller G706 styrer De konturefterføringen.
Eksempel: V-variable
. . .
N.. SWITCH{V1}
N..
N..
CASE 1
[BLIVER UDFØRT MED V1=1]
bliver udført med V1=1
[BLIVER UDFØRT MED V1=2]
bliver udført med V1=2
G0 XI10
. . .
N..
BREAK
N..
CASE 2
N..
G0 XI20
. . .
N..
BREAK
N..
DEFAULT
N..
G0 XI30
. . .
N..
324
BREAK
ingen CASE-anvisning svarer til variabelværdien
N..
ENDSWITCH
. . .
N..
N..
DEFAULT
G0 XI30
. . .
N..
BREAK
N..
ENDSWITCH
. . .
325
Udblændeplan /..
En NC-blok med foranstillet udblændeplan bliver med aktivt
udblændeplan ikke udført. De aktiverer/deaktiverer udblændeplanet i
"automatikdrift“.
De kan yderligere anvende udblændetakten (indretnings-parameter
11 "udblændeplan/-takt“). En "udblændetakt x“ aktiverer
udblændeplanet hver x-ende gang.
Eksempel: „/1 N 100 G...“
"N100 ..“ bliver med aktivt udblændeplan 1 ikke udført.
Slædekendetegn $..
En NC-blok med foranstillet slædekendetegn bliver kun udført for den
angivne slæde. NC-blokke uden slædekendetegn bliver udført på alle
slæder.
Ved drejebænke med een slæde eller med angivelsen een
slæde i "programhovedet" er slædekendetegnet ikke
nødvendigt.
326
4.36 Underprogrammer
Underprogramkald: L"xx" V1
Underprogramkaldet indeholder følgende elementer:
L: Kendebogstav for underprogramkald
"xx": Navnet på underprogrammet – med eksterne
underprogrammer filnavn (maksimalt 8 cifre eller bogstaver)
V1: Kendetegn for eksternt underprogram – bortfalder ved lokalt
underprogram
Anvisninger for arbejdet med underprogrammer:
Eksternt underprogram står i en separat fil. De bliver kaldt af
vilkårlige hovedprogrammer, andre underprogramme og af TURN
PLUS.
Lokale underprogrammer står i hovedprogram-filen. De kan kun
blive kaldt af hovedprogrammet.
Underprogrammer kan "sammenkædes" indtil 6-gange.
Sammenkædet betyder, at indenfor et underprogram bliver et
yderligere underprogram kaldt.
Rekursion skal undgås.
De kan med et underprogram-kald programmere indtil 20
"overdrageværdier".
Betegnelser: LA til LF, LH, I, J, K, O, P, R, S, U, W, X, Y, Z
Kendetegn indenfor underprogrammet: „#__..“ efterfulgt af
parameterbetegnelsen med små bogstaver (eksempel: #__la).
De kan indenfor underprogrammet udnytte disse
overdragelsesværdier indenfor rammerne af
variabelprogrammering.
De variable #256 – #285 står i hvert underprogram til rådighed som
lokale variable.
Skal et underprogram udføres flere gange, definerer De i parameter
"antal gentagelser Q“ gentagelsesfaktoren.
Et underprogram ender med RETURN.
Parameteren "LN“ er reserveret for overdragelsen af
bloknumre. Denne parameter kan med en
nynummerering af NC-programmet få en ny værdi.
327
Dialog med UP-kald
De kan definere maksimalt 19 parameterbeskrivelser, som i
indlæsefelterne er foranstillet/bagvedstillet, i et eksternt
underprogram. CNC PILOTén stiller måleenhederne for parameteren
automatisk på "metrisk“ eller "tommer“.
pn:
Parameterbetegnelser (la, lb, ...)
n:
Konverteringstal for måleenheder
0: dimensionsløs
1: "mm“ eller "tommer“
2:"mm/omdr." eller "tommer/omdr.“
3: "mm/min“ eller "tommer/min“
4: "m/min“ eller "fod/min“
5: "omdr./min“
6: grad (°)
7: "µm“ eller "µtomme“
Positionen for parameterbeskrivelse indenfor underprogrammet er fri.
Parameterbeskrivelser (se tabellen til højre):
[//] – Begynd
[pn=n; s=parametertekst (maksimalt 16 tegn) ]
[//] – Slut
Eksempel:
. . .
[//]
[la=1; s=stangdiam.]
[lb=1; s=startpunkt i Z]
[lc=1; s=fase/rund. (-/+)]
. . .
[//]
. . .
328
Hjælpebilleder for UP-kald
Med hjælpebillederne forklarer De kaldeparameteren fra
underprogrammer. CNC PILOTén placerer hjælpebillederne til
venstre for dialogboxen for underprogramkaldet.
Hvis De vedhænger billedet tegnet „_“ og entryfeltnavnet, bliver for
entryfeltet vist et separat billede. Med entryfelter, som ikke har et eget
billede, bliver (hvis til rådighed) billedet for underprogrammet vist.
Formatet af billederne:
BMP-billeder
Størrelse 410x324 pixel
De integrerer hjælpebilleder for UP-kald som følger:
U
U
U
De giver hjælpebilledet for underprogramnavnet, hhv.
underprogrammet og entryfeltet såvel som extension "ico"
De overfører hjælpebilledet til biblioteket "data" (på DataPilot i det
maskinafhængige data-bibliotek)
De kopierer filen "UpHelp.res" og giver kopien navnet på billedfilen,
såvel som extension "res". Denne fil befinder sig ligeledes i databiblioteket. (Pr. billedfil er en res-fil nødvendig.)
329
4.37 M-komandoer
4.37 M-komandoer
M-kommandoer for styring af
programafviklingen
Virkningen af maskinfunktionen er afhængig af udførelsen af Deres
drejebænk. Eventuelt gælder på Deres drejebænk andre M-funktioner
for den opførte funktion. Vær opmærksom på maskinhåndbogen.
Oversigt: M-komandoer for styring af programafviklingen
M00
Program stop
Programudførelsen standser. "Cyklus start" fortsætter
programafviklingen.
M01
Valgfrit stop
Med aktiveret softkey "valgfrit stop“ i automatikdrift
standser programudførelsen med M01. "Cyklus start"
fortsætter programafviklingen. Er "valgfrit stop“ ikke
aktiveret, bliver programmet udført uden stop.
M18
Tælleimpuls
M30
Programende
M30 betyder "program- hhv. underprogramende". (De
behøver ikke at programmere M30.) Hvis De efter
M30 trykker "cyklus start“, begynder
programudførelsen påny fra programstart.
M99 NS..
Programende med genstart
M99 betyder "programende og genstart“. CNC
PILOTén begynder programudførelsen påny:
Programstart, når NS ikke er indført
Bloknummer NS, når NS er indført
M97
Synkronfunktion (se “Synkronfunktion M97” på
side 286)
Selvholdende funktioner (tilspænding, omdr.tal,
værktøjsnummer etc.), som ved programenden er gyldige,
gælder ved genstart af programmet. Derfor skal De ny
programmere de selvholdende funktioner ved
programstart hhv. fra startblokken (med M99).
330
4.37 M-komandoer
Maskinkommandoer
Virkningen af maskinfunktionen er afhængig af udførelsen af
Deres drejebænk. Den følgende tabel oplister de "i regelen"
anvendte M-kommandoer.
M-kommandoer som maskinkommandoer
M03
Hovedspindel ind (cw)
M04
Hovedspindel ind (ccw)
M05
Hovedspindel stop
M12
Bremse klemme hovedspindel
M13
Bremse løsne hovedspindel
M14
C-akse ind
M15
C-akse ud
M19..
Spindelstop på position "C“
M40
Koble gear på trin 0 (neutralstilling)
M41
Koble gear på trin 1
M42
M43
M44
Mx03
Spindel x ind (cw)
Mx04
Spindel x ind (ccw)
Mx05
Spindel x stop
Informér Dem i maskinhåndbogen om M-funktionerne på
Deres maskine.
331
4.38 Drejebænke med flere slæder
Flerslæde-programmering
se:
Tilordninger
Programhoved
Side 136
Indlæsefeltet "slæde" har følgende betydning:
Ingen indlæsning: NC-programmet bliver udført på alle slæder
Et slædenummer: NC-programmet bliver udført på denne slæder
Flere slædenumre: NC-programmet bliver udført på den angivne slæde. De indlæser slædenumrene
efter hinanden, uden skilletegn.
Slædekendetegn
Side 326
Med slædekendetegnet tilordner De en NC-blok til en eller flere slæder.
NC-blokke uden slædekendetegn: NC-blokken bliver udført på alle slæder.
NC-blok med slædekendetegn: NC-blokken bliver udført på den angivne slæde. De kan programmere
flere slædekendetegn,
DIN PLUS-Ord TILORDNING
Side 144
Alle NC-kommandoer, som følger NC-blokken med nøgleordet "TILORDNING $x“ (x: slædenummer),
bliver tilordnet de angivne slæder. Tilordningen gælder så længe, indtil en nyt bliver programmeret.
Hvis De efter en TILORDNING programmerer en NC-blok med slædekendetegn, har slædekendetegnet
forrang.
Referenceslæde for snithastighed/omdr.tal
For hver slæde, der gennemfører en bearbejdning, skal ved programstarten programmeres en
snithastighed hhv. et omdr.tal. Slæden, der sidst har udført en G96/G97 er referenceslæden. For
bearbejdningen gælder snithastigheden/omdr.tallet for referenceslæden. Med konstant snithastighed
(G96) er spindelomdr.tallet afhængig af X-positionen for referenceslæden.
Anvisning: De kører til en X-position, der garanterer et tilstrækkeligt omdr.tal, når referenceslæden
afslutter arbejdet før de andre slæder
C-akse på flerslæde-maskiner
CNC PILOTén tilgodeser for C-aksen den slædeafhængige parameter "nulpunkt-offset C-akse 1/2“ (MP
201, ..). Gennemfører slæden en C-aksebearbejdning, bliver offsets for C-akse 1 eller 2 omregnet. Hermed
bliver C-positionen, som De programmerer, "bundet" til emnet.
Eksempel: Ved en drejebænk med to overfor hinanden liggende slæder gennemfører De med begge
slæder C-aksebearbejdningen. C-positionen, som De programmerer, henfører sig til emnet – uafhængig
af slæden, der gennemfører bearbejdningen.
332
Side 192
se:
Programende
Alle aktive slæder skal udføre en M30/M99, for at kunne afslutte NC-programmet. Anbefaling: De
programmerer M30/M99 uden slædekendetegn.
Underprogrammer
Side 327
Underprogramkald: Underprogrammet bliver kaldt for de slæder, hvis slædekendetegn er
programmeret.
Underprogramende: Den kaldende slæde skal afslutte underprogrammet med RETURN. Anbefaling:
De programmerer RETURN uden slædekendetegn.
Synkroniseringsmekanismer
Vente på slæde: Synkronfunktion M97
Side 286
Slæder, der er programmeret for M97, venter, indtil alle i slædekendetegn opførte slæder har nået denne
blok. Derefter bliver programudførelsen fortsat. De angiver enten i slædekendetegn før M97 slæden der
skal synkroniseres, eller De programmerer slæden i parameteren for M97, med hvilken synkroniseringen
skal ske.
Samtidig start: Synkronstart af veje G63
Side 285
G63 bevirker den samtidige start for de programmerede slæder.
Synkronisering med mærker og psitioner
Side 284
Ensidig synkronisering G62: Den med G62 programmerede slæde venter, indtil "slæden Q“ har nået
"mærke H“, hhv. X-/Z-koordinaterne. Er mærket og X-/Z-koordinaterne programmeret, venter slæden,
indtil begge betingelser er opfyldt.
Fastlægge synkronmærke G162: G162 fastlægger et synkron-mærke. NC-programudførelsen for denne
slæde bliver videreført uden afbrydelse.
Anvisning: Ved en synkronisering med koordinater skal disse koordinater være "overkørt“. Akt.-værdien
gælder. De synkroniserer derfor ikke på endekoordinater fra NC-blokke, da disse f.eks. på grund af
slæbefejlen ikke kan nås.
Programtest
Side 567
Simuleringen understøtter testen af fler-slæde-programmer med:
Fremstilling af kørselsvejene for flere slæder
Visning af NC-blokkene og positionsværdierne for de valgte slæder
Synkronpunktanalysen fremstiller afhængigheden af slæderne indbyrdes. Grafikken viser
bearbejdningstider, værktøjsveksel, synkronpunkter såvel som ventetiderne. Yderligere "synkronpunktinformationer“ viser detaljer om den valgte værktøjs-veksel- eller synkronpunktet.
333
Programafvikling
Blokvisning: De kan indstille blokvisningen for flere slæder. Cursoren
viser for hver slæde den aktive NC-blok.
Startbloksøgning ved flerslæde-programmer:
U
U
U
U
U
U
De aktiverer blokvisningen for alle deltagende slæder (kanaler)
De vælger startblokken for den første slæde.
De skifter med slædeskift-tasten til blokvisning for den næste
slæde.
De vælger startblokken for denne slæde.
De "overtager“ startblokkene.
De starter bearbejdningen.
Startbloksøgning
De vælger for hver slæde en egnet startblok.
Alle slæder skal inden startblokken have "afviklet" det
samme antal synkronpunkter.
Positionere brille
Brillen bliver positioneret pr. underprogram.
Emnet bliver bearbejdet.
Brillen bliver pr.underprogram kørt til en "parkeringsposition".
DIN-rogram "positionere brille“
%LUEN_POS.NC
PROGRAMHOVED
#SLÆDE
$1$2
Slæde 1: Værktøjsholde; slæde 2: Brille
. . .
BEARBEJDNING
N 1 G59 Z1000
. . .
$1$2 N 2 M97
Slæde 1 og 2 synkroniseres
$2
Positionere brille pr. underprogram
N 3 L"LUE_POS" V1 LA300
$1$2 N 4 M97
Slæde 1 venter på brille
TILORDNING $1
N
5 G14 Q0
N 6 T2
N 7 G95 F0.6 G96 S230 M4
N 8 G0 X350 Z10
N 9 G810 . . .
334
Bearbejdning med slæde 1
. . .
$1$2 N 50 M97
Brillen venter på enden af bearbejdningen
$2
Brille pr. underprogram til parkeringsposition
N 51 L"LUE_PARK"
$1$2 N 52 M97
Vent, til brillen er på parkeringsposition
$1$2 N 53 M30
Programende for slæde 1 og 2
SLUT
335
DIN-underprogram "positionere brille“
%LUE_POS.NCS
$2 N 1 G0 Z#__LA
Positionere brille
$2 N 2 M300
Lukke brille
. . .
om nødvendigt yderligere brille-kommandoer
$2 RETURN
DIN-underprogram "parkere brille“
%LUE_PARK.NCS
$2 N 1 M301
Åbne brille
$2 N 2 G701 Z1200
Brille på parkeringsposition
. . .
om nødvendigt yderligere brille-kommandoer
$2 RETURN
Medkørende brille
Værktøjet og brillen bliver "forpositioneret“ (N3 til N17).
Under snittet løber brillen med (N19).
Efter bearbejdningen venter brillen, indtil værktøjet har løftet op
(N20 og N22).
Derefter bliver brillen kørt til en "parkeringsposition" (N24).
DIN-rogram "medkørende brille“
%BRILLE.NC
PROGRAMHOVED
#SLÆDE
$1$2
Slæde 1: Værktøjsholde; slæde 2: Brille
. . .
REVOLVER 1
T 2 ID"111-80-080.1"
T 4 ID"121-55-040.1"
. . .
BEARBEJDNING
N 1 G59 Z1000
. . .
$1$2 N 2 M97
TILORDNING $1
N
3 G14 Q0
N 4 T4
N 5 G95 F0.5 G96 S200 M4
N 6 G0 X300 Z10
. . .
336
Slæde 1: Forberede bearbejdning
N 15 G0 Z10
Positionere brille
N 16 M300
Lukke brille
N
Tilspænding for brille
17 G95 F0.5
$1$2 N 18 G63
Slæde 1 og 2 starter samtidig
$1$2 N 19 G1 Z-800
Slæde 1 bearbejder, brillen løber med
TILORDNING $1
N 20 G1 X320 G162 H1
N
Værktøj løfter op og sætter synkronmærke "H1“
21 G14 Q0
TILORDNING $2
N 22 G62 H1 Q1 X318
Brillen venter på synkronmærke "H1“ og X-position
318
N 23 M301
Åbne brille
N 24 G701 Z1200
Brille på parkeringsposition
$1$2 N 25 M97
Vent, til slæde 1 og 2 har nået slutposition
$1$2 N 26 M30
SLUT
337
TILORDNING $2
To slæder arbejder samtidigt
Med en første skrubbearbejdning bliver emnet bearbejdet så langt,
at stikbearbejdningen kan gennemføres.
Parallelt med de yderligere skrubbearbejdninger (N20 til N25) bliver
indstikningen gennemført (N26 til N34).
Slæde 1 definerer snithastigheden. Derfor bliver den efter
skrubbearbejdningen kørt til en "parkeringsposition“, der
garanterer en tilstrækkelig snithastighed.
338
DIN-program to-slæde-bearbejdning
%12LIG.NC
#SLÆDE $1$2
. . .
REVOLVER 1
T
2 ID"111-80-040.1"
Skrubværktøj
. . .
REVOLVER 2
T
4 ID"151-0.15-0.5"
Stikværktøj
. . .
RÅEMNE
N 1 G20 X30 Z80 K2
FÆRDIGDEL
N 2 G0 X0 Z0
N 3 G1 X16 B-2
N
4
G1 Z-20
N 5 G1 X28 B1
N 6 G1 Z-50
N 7 G22 Z-40 II-4 K-45 B-0.5 R0.2
. . .
BEARBEJDNING
$1$2 N 8 M97
N 9 G97 S1000
N
10 G14 Q0
$1$2 N 11 M97
N 12 G59 Z200
begge slæder kører til værktøjsvekselpunkt
Nulpunkt-forskydning for begge slæder
. . .
TILORDNING $1
Slæde 1: Skrubbe før indstikning
N 13 T8
N 14 G95 F0.4 G96 S220 M4
Anvisning: G96 gælder for begge slæder
N 15 G0 X40 Z5
N 16 M108
N 17 G47 P3
N 18 G810 NS4 NE6 P2 I0.5 K0.3 X28
Z-60 W180 V3
$1$2 N 19 M97
N 20 G47 P3
Skrubbe med snitbegrænsning
Slæde 2 venter på slæde 1
Slæde 1: Mere skrubbearbejdning
339
N 21 G820 NS3 NE3 P2 I0.5 K0.3 V3
N 22 G47 P3
N 23 G810 NS4 NE6 P4 I0.5 K0.3 Q2
N 24 M109
N 25 G0 X60 Z10
TILORDNING $2
Slæde 1: Venteposition (angiver snithastighed)
Slæde 2: Indstikning parallelt med
skrubbearbejdning
N 26 T4
N
27 G95 F0.2
N 28 G0 X32 Z-44
N 29 M108
N 30 G47 P3
N 31 G866 NS7 I0.2
N 32 G0 X32 Z-44
N 33 M109
N
34 G14 Q0
Slæde 2: Kør til værktøjsvekselpunkt
$1$2 N 35 M97
$1
Slæde 1: Kør til værktøjsvekselpunkt
N 36 G14 Q0
$1$2 N 37 M30
SLUT
To slæder arbejder efter hinanden
Slæde 1 gennemfører skrubbearbejdning (N10 til N20).
Herefter sletfræser slæde 2 konturen (N22 til N34).
340
DIN-program to-slæder-efter hinanden
%12NACH.NC
PROGRAMHOVED
#SLÆDE $1$2
. . .
REVOLVER 1
T 2 ID"111-80-040.1"
Skrubværktøj
. . .
T 4 ID"121-55-040.1"
Sletfræseværktøj
. . .
N 1 G20 X30 Z80 K2
FÆRDIGDEL
N 2 G0 X0 Z0
N 3 G1 X16 B-2
N 4 G1 Z-20
N 5 G1 X28 B1
N 6 G1 Z-50
. . .
BEARBEJDNING
$1$2 N 7 M97
N 8 G14 Q0
$1$2 N 9 M97
begge slæder kører til værktøjsvekselpunkt
. . .
TILORDNING $1
Slæde 1: Skrubbearbejdning
N 10 G59 Z200
N 11 T8
N 12 G95 F0.4 G96 S220 M4
N 13 G0 X40 Z5
N 14 M108
N 15 G47 P3
N 16 G820 NS3 NE3 P2 I0.5 K0.3 V3
N 17 G810 NS4 NE6 P4 I0.5 K0.3 Z-60
W180 Q2
N 18 M109
N 19 G0 X60 Z10
341
N
20 G14 Q0
$1$2 N 21 M97
TILORDNING $2
Slæde 2: Sletfræsebearbejdning
N 22 G59 Z200
N 23 T4
N 24 G95 F0.2 G96 S250 M4
N 25 G0 X40 Z0
N 26 M108
N 27 G47 P3
N 28 G890 NS3 NE3 V3
N 29 G0 X13 Z4
N 30 G47 P3
N 31 G890 NS4 NE6
N 32 M109
N 33 G0 X60 Z10
N 34 G14 Q0
$1$2 N 35 M97
$1$2 N 36 M30
SLUT
Bearbejdning med fire-akse-cyklus
Slæde 1 og 2 gennemfører skrubbearbejdning fælles med (N8 til
N15). Herved bliver skrubcyklus G810 indsat som "4-akse-cyklus“.
Herefter sletfræser slæde 1 konturen (N16 til N18).
DIN-program "fire-akse-bearbejdning"
%4AKSE.NC
PROGRAMHOVED
#SLÆDE $1$2
. . .
REVOLVER 1
T 1 ID"111-80-080.1"
Skrubværktøj
T 2 ID"121-55-040.1"
Sletfræseværktøj
. . .
REVOLVER 2
T 1 ID"111-80-040.1"
. . .
342
Skrubværktøj
N 1 G20 X100 Z200 K0
FÆRDIGDEL
N 2 G0 X0 Z0
N 3 G1 X50 B8
N 4 G1 Z-150 B6
N 5 G1 X100 B5
N 6 G1 Z-200
. . .
BEARBEJDNING
$1$2 N 7 M97
TILORDNING $1$2
begge slæder: Værktøjsveksel og forpositionering
N 8 G14 Q0
N 9 T1
N 10 G59 Z300
N 11 G0 X120 Z5 G95 F1
$1$2 N 12 M97
$1
N 13 G96 S300 M4
N 14 G810 NS4 NE5 P5 I0.5 K0.4 B0
Slæde 1 og 2 skrubber samtidig
N 15 G14
TILORDNING $1
Slæde 1: Sletfræsebearbejdning
N 16 T2
N 17 G890 NS4 NE5
N 18 G14
$1$2 N 19 M97
$1$2 N 20 M30
SLUT
343
RÅEMNE
4.39 Kompletbearbejdning
Grundlaget for kompletbearbejdning
Som kompletbearbejdning bliver forog bagsidebearbejdning
betegnet i et NC-program. CNC PILOTén understøtter
kompletbearbejdningen for alle gængse maskinkoncepter. Dertil står
funktioner som vinkelsynkron dele-overdragelse med drejende
spindel, kørsel til fastanslag, kontrolleret afstikning og koordinattransformation til rådighed. Dermed er såvel en tidsoptimal
kompletbearbejdning som også en enkel programmering garanteret.
De beskriver drejekonturen, konturen for C-aksen såvel som den
komplette bearbejdning i et NC-program. For omspænding står
expertprogrammet til rådighed, som tilgodeser konfigureringen af
drejebænken.
Fordelene ved "kompletbearbejdning“ kan De også bruge på
drejebænke med én hovedspindel.
Bagfladekonturer C-akse: Orienteringen af XK-aksen og dermed
også orienteringen af C-aksen er "bundet til emnet“. Deraf følger for
bagfladen:
Orientering af XK-akse: "mod venstre“ (endeflade: "mod højre“)
Orientering af C-akse: "medurs“
Drejeretning ved cirkelbuer G102: "modurs“
Drejeretning ved cirkelbuer G103: "medurs“
Drejebearbejdning: CNC PILOTén understøtter
kompletbearbejdning med konverterings- og spejlingsfunktioner, så at
princippet
Bevægelser i + retning går væk fra emnet
Bevægelser i – retning går hen mod emnet
ved bagflade-bearbejdning bliver bibeholdt.
I regelen stiller maskinfabrikanten til rådighed for Deres drejebænk
afstemte expertprogrammer for emne-overdragelse.
Referencepunkter og koordinatsystem: Stedet for maskin- og
emne-nulpunkter, såvel som koordinatsystemer for hoved- og
modspindel bliver fremstillet i det nederste billede. Med denne
opbygning af drejebænken anbefales det udelukkende at spejle Zaksen. Hermed opnår De, at også ved bearbejdninger på modspindlen
gælder princippet at "bevægelser i positiv retning går væk fra emnet".
I regelen indeholder expertprogrammet spejlingen af Z-aksen og
nulpunktforskydning med "NP-Offs“.
344
Programmering af kompletbearbejdning
Ved konturprogrammeringen af bagfladen skal man være opmærksom
på orienteringen af XK aksen (hhv.X-aksen) og drejeretningen ved
cirkelbuer.
Så længe De bruger boreog fræsecykler, er der intet særligt at tage
hensyn til ved bagfladebearbejdningen, da de henfører sig til cykler på
forud definerede konturer.
Ved bagfladebearbejdningen med basiskommandoerne G100..G103
gælder de samme betingelser som ved bagfladekonturerne.
Drejebearbejdning: Expertprogrammerne for omspænding
indeholder konverterings- og spejlingsfunktioner. Ved
bagfladebearbejdningen (2. opspænding) gælder:
+ retning: Væk fra emnet
– retning: hen mod emnet
G2/G12: Cirkelbuer "medurs“
G3/G13: Cirkelbuer "modurs“
Arbejde uden xxpertprogrammer
Hvis De ike bruger konverterings- og spejlingsfunktionerne, gælder
prinzippet:
+ retning: væk fra hovedspindlen
– retning: hen mod hovedspindlen
G2/G12: Cirkelbuer "medurs“
G3/G13: Cirkelbuer "modurs“
345
Kompletbearbejdning med modspindel
G30: Expertprogrammet indkobler spejlingen af Z-aksen og
konverteringen af cirkelbuen (G2, G3, ..). Konverteringen af cirkelbuen
er nødvendig for drejebearbejdningen og C-aksebearbejdning.
G121: Expertprogrammet forskyder konturen og spjler
koordinatsystemet (Z-akse). En yderligere programmering af G121 er i
reglen ikke nødvendig for bearbejdningen af bagfladen
(2. opspænding).
Eksempel: Emnet bliver bearbejdet på forsiden, pr. expertprogram
overdraget til modspindlen og derefter bearbejdet på bagfladen (se
billeder).
Expertprogrammet overtager opgaven:
Emnet overdrages vinkelsynkront til modspindlen
Spejle kørselsveje for Z-aksen
Aktivere konverteringsliste
Spejle konturbeskrivelse og forskyde til den 2. opspænding
Spejlingen/konverteringen for bagfladebearbejdningen
(expertprogram), bliver udkoblet ved programenden med
G30-kommandoen.
346
Kompletbearbejdning på maskine med modspindel
PROGRAMHOVED
#SLÆDE $1$2
. . .
REVOLVER 1
T1 ID „512-600.10“
T2 ID „111-80-080.1“
T3 ID „514-600.10“
T4 ID „121-55-040.1“
T6 ID „115-80.080“
T8 ID „125-55.040“
SPÆNDEJERN 1 [NULPUNKT-FORSKYDNING Z282]
Spændejern for 1. opspænding
H1 ID“3BACK“
H2 ID“KBA250-86“ X100 Q4
Spændejern for 2. opspænding
H1 ID“3BACK“
H2 ID“WBA240-50“ X80 Q4
RÅEMNE
N1 G20 X100 Z100 K1
FÆRDIGDEL
. . .
ENDEFLADE Z0
N13 G308 P-1
N14 G100 XK-15 YK10
N15 G101 XK-10 YK12 B0
N16 G103 XK-4.0725 YK-12.6555 R3 J-12
N17 G101 XK1 YK10
N18 G101 XK10
N19 G309
BAGFLADE Z-98
. . .
BEARBEJDNING
N27 G59 Z233
Nulpunkt-forskydning 1. opspænding
$1 N28 G65 H1 X0 Z-135 D1
Vise spændejern 1. opspænding
$1 N29 G65 H2 X100 Z-99 D1 Q4
347
$1 N30 G14 Q0
$1 N31 G26 S2500
$1 N32 T2
. . .
$1 N62 G126 S4000
Fræse - kontur - udv. - endeflade
$1 N63 M5
$1 N64 T1
$1 N65 G197 S1485 G193 F0.05 M103
$1 N66 M14
$1 N67 M107
$1 N68 G0 X36.0555 Z3
$1 N69 G110 C146.31
$1 N70 G147 I2 K2
$1 N71 G840 Q0 NS15 NE18 I0.5 R0 P1
$1 N72 G0 X31.241 Z3
$1 N73 G14 Q0
$1 N74 M105
$1 N75 M109
$1 N76 M15
Forberede omspænding
$1 N77 G65 H1 D1
Spændejern 1. Slette opspænding
$1 N78 G65 H2 D1
$1 $2 N79 M97
Synkronisere slæder for omspænding
$1 $2 N80 L“UMKOMPL“ V1 LA1000 LD369 LE547 LF98 LH98 I3
Expertprog. for afstikning og omspænding:
LA=omdr.talbegrænsning
LD=afhenteposition Z
LE=arbejdsposition Z – slæde 2
LF=færdigdellængde
LH=afstand centrerpatronreference for
anslagskant emne
I=minimal tilspændingsvej fastanslag
$1 $2 N81 M97
$1 N82 G65 H1 X0 Z-100 D4
Indkoble spændejern spindel 4
$1 N83 G65 H2 X80 Z-63 D4 Q4
. . .
Bagfladebearbejdning
$1 $2 N125 G30 H0 Q0
Udkoble bagfladebearbejdning
$1 $2 N126 M97
N129 M30
SLUT
348
Kompletbearbejdning med én spindel
G30: er i regelen ikke nødvendig
G121: Expertprogrammet spjler konturen. En yderligere
programmering af G121 er i reglen ikke nødvendig for bearbejdningen
af bagfladen (2. opspænding).
Eksempel: For- og bagfladebearbejdning sker i et NC-program. Emnet
bliver bearbejdet på forsiden, derefter sker den manuelle
omspænding. Herefter bliver bagfladen bearbejdet.
Expertprogrammet spejler og forskyder konturen for den
2. opspænding.
Kompletbearbejdning på maskine med een spindel
PROGRAMHOVED
#SLÆDE$1
REVOLVER 1
T1 ID „512-600.10“
T2 ID „111-80-080.1“
T4 ID „121-55-040.1“
H1 ID“3BACK“
H2 ID“KBA250-86“ X100 Q4
RÅEMNE
N1 G20 X100 Z100 K1
FÆRDIGDEL
. . .
ENDEFLADE Z0
. . .
BAGFLADE Z-98
N20 G308 P-1
N21 G100 XK5 YK-10
N22 G101 YK15
N23 G101 XK-5
N24 G103 XK-8 YK3.8038 R6 I-5 B0
349
N25 G101 XK-12 YK-10
N26 G309
BEARBEJDNING
N27 G59 Z233
Nulpunkt-forskydning 1. opspænding
N28 G65 H1 X0 Z-135 D1
Vise spændejern 1. opspænding
N29 G65 H2 X100 Z-99 D1 Q4
. . .
N82 M15
Forberede omspænding
N83 G65 H1 D1
Spændejern 1. Slette opspænding
N84 G65 H2 D1
N86 L“UMHAND“ V1 LF98 LH99
Expertprogram for manuel omspænding:
LF=færdigdellængde
LH=afstand centrerpatronreference for
anslagskant emne
N88 G65 H1 X0 Z-99 D1
Spændejern bagfladebearbejdning indsættes
N89 G65 H2 X88 Z-63 D1 Q4
. . .
N125 M5
N126 T1
N127 G197 S1485 G193 F0.05 M103
N128 M14
N130 M107
N131 G0 X22.3607 Z3
N132 G110 C-116.565
N133 G153
N134 G147 I2 K2
N135 G840 Q0 NS22 NE25 I0.5 R0 P1
N136 G0 X154 Z-95
N137 G0 X154 Z3
N138 G14 Q0
N139 M105
N141 M109
N142 M15
N143 M30
SLUT
350
Fræse - bagflade
4.40 DIN PLUS programeksempel
Eksempel underprogram med
konturgentagelser
Konturgentagelser, inklusiv sikring af konturen
PROGRAMHOVED
#SLÆDE$1
REVOLVER 1
T2 ID „121-55-040.1“
T3 ID „111-55.080.1“
T4 ID „161-400.2“
T8 ID „342-18.0-70“
T12 ID „112-12-050.1“
RÅEMNE
N1 G20 X100 Z120 K1
FÆRDIGDEL
N2 G0 X19.2 Z-10
N3 G1 Z-8.5 B0.35
N4 G1 X38 B3
N5 G1 Z-3.05 B0.2
N6 G1 X42 B0.5
N7 G1 Z0 B0.2
N8 G1 X66 B0.5
N9 G1 Z-10 B0.5
N10 G1 X19.2 B0.5
BEARBEJDNING
N11 G26 S2500
N12 G14 Q0
N13 G702 Q0
Sikre kontur
N14 L“1“ V0 Q2
"Qx“ = antal gentagelser
N15 M30
UNDERPROGRAM “1“
N16 M108
N17 G702 Q1
Indlæse sikret kontur
351
N18 G14 Q0
N19 T8
N20 G97 S2000 M3
N21 G95 F0.2
N22 G0 X0 Z4
N23 G147 K1
N24 G74 Z-15 P72 I8 B20 J36 E0.1 K0
N25 G14 Q0
N26 T3
N27 G96 S300 G95 F0.35 M4
N28 G0 X72 Z2
N29 G820 NS8 NE8 P2 K0.2 W270 V3
N30 G14 Q0
N31 T12
N32 G96 S250 G95 F0.22
N33 G810 NS7 NE3 P2 I0.2 K0.1 Z-12 H0 W180 Q0
N34 G14 Q2
N35 T2
N36 G96 S300 G95 F0.08
N37 G0 X69 Z2
N38 G47 P1
N39 G890 NS8 V3 H3 Z-40 D3
N40 G47 P1
N41 G890 NS9 V1 H0 Z-40 D1 I74 K0
N42 G14 Q0
N43 T12
N44 G0 X44 Z2
N45 G890 NS7 NE3
N46 G14 Q2
N47 T4
Indveksle afstikke-værktøj
N48 G96 S160 G95 F0.18 M4
N49 G0 X72 Z-14
N50 G150
Lægge henføringspunkt på den højre skærside
N51 G1 X60
N52 G1 X72
N53 G0 Z-9
N54 G1 X66 G95 F0.18
N55 G42
352
Indkoble SRK
N56 G1 Z-10 B0.5
N57 G1 X17
N58 G0 X72
N59 G0 X80 Z-10 G40
udkoble SRK
N60 G14 Q0
N61 G56 Z-14.4
Inkremental nulpunkt-forskydning
RETURN
SLUT
353
4.41 DIN PLUS forlæg
Som "forlæg" bliver en forud defineret, på Deres drejebænk afstemt
NC-codeblock, der i NC-programmet bliver integreret, betegnet. Det
reducerer programmeringsudfoldelsen og hjælper forlægét, til at nå
en standardisering.
Startforlægèt, for at anlægge et nyt NC-program.
Struktur-forlæg, som ved programmeringen understøtter
komplekse afviklinger.
Forlægget bliver gemt i biblioteket „NCPS“ under navnet
„DINSTART.BEV“ hhv. FORLÆGx.BEV" (x: 1..9).
Startforlægget
Er et startforlæg disponibelt, bliver dette indlæst ved anlæg af et nyt
NC-program.
Startforlægget skal indeholde program-afsnitskendetegn,
konstantdefinitioner, omdr.talbegrænsninger, nulpunkt-forskydninger
og lignende anvisninger og informationer, som er afstemt på Deres
drejebænk. Uden startforlæg anlægger CNC PILOTén et nyt NCprogram, som kun indeholder standard-program-afsnitskendetegn.
Editere startforlæg:
U
U
U
U
Anmeldelse som "system-manager".
Vælg "prog > indlæse > forlæg“ i hovedmenuen.
Vælg "DINSTART“,fra listen over forlæg.
Editere forlæg i "fri editering" og herefter gemme det
Er startforlægét ikke til rådighed i deres styring , kan De fremstille
forlægét eksternt kopiere det under navnet "DINSTART.BEV“ i
biblioteket "NCPS“.
Strukturforlægèt
I strukturforlægét bliver programmsekvenser defineret, som bliver
overtaget ved kald i NC-programmet. Yderligere er det muligt at
påvirke forlægèt med overdrageparametre. Hermed bliver
programmeringen af komplekse drejebænke lettet.
I regelen stiller maskinfabrikanten struktur-forlæg til rådighed og
forklarer deres funktion. CNC PILOTén understøtter indtil 9
strukturforlæg.
Kalde strukturforlæg:
U
Vælg "anvis(ninger) < forlægsvalg < ..“ i bearbejdnings-menuen
("..“ det sidste trin i færlæg-menuen er maskin-afhængig)
354
Opbygning af et strukturforlæg
Ved kal af et strukturforlæg bliver NC-blokkene for forlægét overtaget
i NC-programmet. Herved kan blokkene i strukturforlægét blive
udformet således, at de ved indlæsningen bliver udvidet, eller
undertrykt. Denne "påvirkningng“ sker med overdrageparametrene.
Yderligere udvider CNC PILOTén bloknumrene.
Påvirke strukturforlæg:
Pladsholder: I forlægét har pladsholderen syntax „#__la“ (eller
anden parameterbetegnelse). Denne pladsholder bliver erstattet
med overdragedato "la“ (eller en anden parameterbetegnelse).
Overdragedato kan være en enkelt tekst, en M- eller T-funktion eller
kaldet af en G-funktion (inklusiv parameter). Typen af overdragedato
bliver fastlagt med deklarationen af overdrageparameteren.
Undertrykke linie: NC-blokke, der skal underdtrykkes, bliver i
frolægét foranstillet et „[[#__la]]“ (eller anden
parameterbetegnelse). Den tilsvarende overdrageparameter „la“
(eller anden parameterbetegnelse) bliver deklareret som type „ja/
nej-afgørelse“. Den tilsvarende NC-blok bliver kun overtaget i
programmet, hvis betingelsen er opfyldt – altså et „ja“ blev indlæst.
Overdrageparameter med strukturforlæg
CNC PILOTén understøtter indtil 19 overdrageparametre.
[//] – Begynd parameterdeklarationen
[pn; s=dialogtekst (maximalt 16 tegn); xx ]
[//] – begynd parameterdeklarationen
Eksempel: "Overdrageparameter"
Forlægex.BEV
[//]
[/la;
s=spindel 0
;e=S0/]
pn:
Parameterbetegnelser (la, lb, ...)
[/lb;
s=G-funktion
;e=G/]
xx:
Typen af dataoverdragelse:
[/lc;
s=M-funktion
;e=M/]
ingen type defineret: Den indlæste tekst bliver overtaget
„e=S0“: ja/nej-afgørelse med forbelægning „nej“
„e=S0“: ja/nej-afgørelse med forbelægning „ja“
„e=G“: G-funktion
Efter indlæsning af G-nummeret åbner CNC PILOTén
dialogen for denne G-funktion. G-kaldet inklusiv
parameter bliver overdraget.
Ved tryk på "videre-tasten“ bliver G-funktionslisten tilbudt
for valg af en G-funktion.
[/ld;
s=T-funktion
;e=T/]
[/le;
s=UP-navn
/]
[//]
. . .
„e=M“: M-funktion
Indlæsning af M.-nummer. M-kaldet bliver overdraget.
Ved tryk på "videre-tasten“ bliver M-funktionslisten tilbudt
for valg af en funktion.
„e=T“: CNC PILOTén tilbyder revolverlisten for valg af et
værktøj. Det valgte T-kald i revolverlisten bliver overdraget.
355
Editere strukturforlæg.
U
U
U
U
log-on som "system-manager".
Vælg "prog > indlæse > forlæg“ i hovedmenuen.
Vælg "forlægex“ fra listen med forlæg
Editere forlæg i "fri editering" og herefter gemme det
Hjælpebilleder for strukturforlæg
Med hjælpebillederne bliver overdrageparameteren i strukturforlægèt
forklaret. CNC PILOTén placerer hjælpebillederne til venstre ved
siden af dialogboxen.
Hjælpebilledet får navnet på forlægèt. Hvis De vedhænger billedet
tegnet „_“ og entryfeltnavnet, bliver for entryfeltet vist et separat
billede. Med entryfelter, som ikke har et eget billede, bliver (hvis til
rådighed) billedet for forlægét vist.
Formatet af billederne:
BMP-billeder
Størrelse 410x324 pixel
De integrerer hjælpebilleder for forlæg som følger:
U
U
U
De giver hjælpebillederne forlægsnavnet, hhv. forlægsnavnet og
entryfeltnavnet såvel som extension „ico“
De overfører hjælpebilledet til biblioteket "data" (på DataPilot i det
maskinafhængige data-bibliotek)
De kopierer filen "UpHelp.res" og giver kopien navnet på billedfilen,
såvel som extension "res". Denne fil befinder sig ligeledes i databiblioteket. (Pr. billedfil er en res-fil nødvendig.)
Forlægsmenuen
Forlægs-menu: Det "sidste trin“ i forlægs-menuen definerer De med
den sprogafhængige fastordliste „....“. I denne fastordliste indfører De
menuteksten for forlægét 1..9.
356
Eksempel på et forlæg
Eksempel "FORLÆGx.BEV“
%FORLÆGX.BEV
Bearbejdningsblok for slæde 1
[//]
Deklarere overdrageparameter
[/LB;
S=VRKT. TIL SP0
;E=S0/]
[/LB;
S=VRKT. TIL SP0
;E=S0/]
[/LB;
S=G-FUNKTION
;E=G/]
[/LH;
S=ANLÆGGEUP
;E=S0/]
[/LE;
S=UP-NAVN
/]
ja/nej beslutning
G-funktion
overtage indlæste tekst
[//]
[[#__LH]]
[===== UNDERPROGRAM ====]
[[#__LH]]
UNDERPROGRAM “#__J“
[[#__LB]]
G714 ID ““ [VÆRKTØJ]
Slæde 1 til spindel 0
[[#__LB]]
G96 S100 G95 F0.05 M4 [TEKNOLOGI]
Teknologi for hovedspindel
[[#__LB]]
G0 [TILKØRSELSPOSITION]
[[#__LB]]
M107 [KØLEMIDDEL IND]
[[#__LB]]
G47 P3 [SIKKERHEDSAFSTAND]
[[#__LB]]
#__LF
[[#__LB]]
M109 [KØLEMIDDEL UD]
[[#__LB]]
G14 Q1 [KØR TIL VÆRKTØJSVEKSELPUNKT]
[[#__LC]]
[[#__LC]]
G396 S100 G395 F0.05 M303 [TEKNOLOGI]
Teknologi for spindel 3
[[#__LC]]
[[#__LC]]
[[#__LC]]
[[#__LC]]
#__LF
[[#__LC]]
[[#__LC]]
[[#__LH]]
RETURN
Pladsholder for G-funktion
Pladsholder for G-funktion
Forlægs-kald sker med følgende indlæsning:
U
U
U
U
U
Vrkt. til Sp0: nej
Vrkt. til Sp3: ja
G-funktion: "810“, såvel som parameter for G810-funktion
Ankægge UP: ja
UP-navn: "Schru1“
357
Herud fra genererer CNC PILOTèn følgende programsekvens:
[===== UNDERPROGRAM ====]
UNDERPROGRAM “SCHRU1“
UP-kald med det indlæste navn
N
2
N
3
G396 S100 G395 F0.05 M303 [TEKNOLOGI]
N
4
N
5
N
6
N
7
G810 NS.. NE.. ...
N
8
N
9
RETURN
358
G-funktion med indlæste parametre
4.42 Sammenhæng mellem geometriog bearbejdningskommandoer
4.42 Sammenhæng mellem geometriog bearbejdningskommandoer
Drejebearbejdning
Funktion
Geometri
Bearbejdning
Enkeltelement
G0..G3
G12/G13
G810 skrubcyklus på langs
G820 skrubcyklus plan
G830 skrubcyklus konturparallel
G835 konturparallel med neutralt Vrk
G860 indstikcyklus universal
G869 stikdrejecyklus
G890 sletfræsecyklus
Indstikning
G22 (standard)
G860 indstikcyklus universal
G866 enkel indstikcyklus
G869 Stikdrejecyklus
Indstikning
G23
G860 Indstikcyklus universal
G869 Stikdrejecyklus
Gevind med frigang
G24
G820 Skrubbecyklus plan
G830 Skrubbecyklus konturparallel
G890 Sletfræsecyklus
G31 gevindcyklus
Frigang
G25
G890 Sletfræsecyklus
Gevind
G34 (standard)
G37 (generel)
G31 gevindcyklus
Boring
G49 (drejemidte)
G71 enkel borecyklus
G72 udboring, undersænkning etc.
G73 gevindeborecyklus
G74dybborecyklus.
359
4.42 Sammenhæng mellem geometriog bearbejdningskommandoer
C-aksebearbejdning – ende-/bagflade
Funktion
Geometri
Bearbejdning
Enkeltelement
G100..G103
G840 konturfræsning
G845/G846 lommefræsning skrubbe/slette
Figurer
G301 lineær not
G302/G303 cirkulær not
G304 helcirkel
G305 firkant
G307 regelmæssig mangekant
Boring
G300
G72 Udboring, undersænkning etc.
G73 gevindeborecyklus
G74dybborecyklus.
C-aksebearbejdning – cylinderflade
Funktion
Geometri
Bearbejdning
Enkeltelement
G110..G113
Figurer
G311 lineær not
G312/G313 cirkulær not
G314 helcirkel
G315 firkant
G317 regelmæssig mangekant
G840 Konturfræsning
Boring
G310
G72 udboring, undersænkning etc.
G73 Gevindborecyklus
G74 Dybborecyklus
360
TURN PLUS
361
5.1 Driftsart TURN PLUS
I TURN PLUS beskriver De rå- og færdigdel grafisk interaktivt. Derefter
lader De arbejdsplanen fremstille automatisk, eller De genererer den
interaktivt. Resultatet er et kommenteret og strktureret DIN PLUSprogram.
TURN PLUS indeholder:
den grafisk interaktive konturfremstilling
forberedelse (emne-opspænding)
den interaktive arbejdplan-generering (IAG)
den automatiske arbejdsplangenerering (AAG)
for
drejebearbejdning
boreog fræsebearbejdning med C-aksen
boreog fræsebearbejdning med Y-aksen
kompletbearbejdning
TURN PLUS konceptet
Emnebeskrivelsen er grundlaget for arbejdsplangenereringen.
Genereringsstrategien er fastlagt i bearbejdningsfølgen.
Bearbejdnings-parameteren definerer detaljer i bearbejdningen.
Hermed tilpasser De TURN PLUS til Deres individuelle behov.
Bedrijfsmiddelen
Spanmiddeldatabase
TURN PLUS genererer arbejdsplanen under hensyntagen til
teknologiske attributes, som overmål, tolerancer, rådybde, etc. Alle
indlæsninger og alle genererede arbejdsskridt bliver vist og kan straks
korrigeres.
På basis af råemne-efterføringen optimerer TURN PLUS
kørselsvejene, undgår "luftsnit“ såvel som kollisioner emne –
værktøjsskær.
Gereedschapsdatabase
TURN PLUS
Bewerkingsvolgorde
Bewerkingsparameters
Automatisch
genereren van
werkschema's
For værktøjs-valget tilbyder TURN PLUS følgende strategier:
Automatisk valg fra værktøjs-databanken
Brug af den aktuelle revolverbelægning
TURN PLUS egne revolverbelægninger
Ved værktøjs-opspænding fremskaffer TURN PLUS
snitbegrænsningerne og nulpunkt-forskydningen for NC-programmet.
Snitværdierne fremskaffer AAG/IAG ud fra teknologi-databanken.
362
Technologiedatabase
NCprogramma
Werkstukbeschrijving
De kan bruge delresultater og med DIN PLUS bearbejde videre
(eksempel: Definere kontur med TURN PLUS og programmere
bearbejdningen i DIN PLUS). Eller De optimerer det af TURN PLUS
genererede DIN PLUS program.
Arbejdsplan-genereringen bruger værktøjs-, spændejernsog teknologi-databanken. Vær opmærksom på korrekte
beskrivelser af driftsmidlet.
TURN PLUS filer
TURN PLUS fører separate biblioteker for:
Kompletprogrammer (rå- og færdigdelbeskrivelse og arbejdsplan)
Emne-beskrivelseer (rå- og færdigdele)
Råemnebeskrivelser
Færdigdelbeskrivelser
Enkelte konturkæder
TURN PLUS egne revolverbelægninger
De kan bruge denne struktur til Deres organisation. Eksempel: De
fremskaffer med en emnebeskrivelse forskellige arbejdsplaner.
TURN PLUS programstyring
Anlægge nyt program:
U
U
U
U
U
U
Vælg "nyt > program“. TURN PLUS åbner dialogboxen "nyt
program“.
Indfør programnavn og vælg materiale.
Tryk kontakten "programhoved“: TURN PLUS ´skifter til
programhoved-editerng.
Gennemfør programhoved-editering og afslut dialogboxen. TURN
PLUS anlægger det nye program.
Rå- og færdigdel defineres.
Generere arbejdsplanen.
Indlæse program:
U
U
Vælg "program > indlæsning > komplet (eller emne, ..)“. TURN
PLUS viser filerne.
Vælg og indlæs fil. TURN PLUS viser den indlæste kontur hhv. de
indlæste konturer og stiller dem klar til videre bearbejdning.
363
Generere DIN PLUS program:
U
U
U
Vælg "program > sikre > NC-program“. TURN PLUS viser de
eksisterende DIN PLUS-programmer og stiller det aktive program
klar til sikring.
De kontrollerer/korrigerer filnavnet.
TURN PLUS genererer med "sikre“ DIN PLUS programmet.
Sikre TURN PLUS program:
U
U
Vælg "program > sikre > komplet (eller emne, ..)“. TURN PLUS viser
de eksisterende filer i biblioteket og stiller det aktive program klar til
sikring.
De kontrollerer/korrigerer filnavnet og sikrer filen.
Med "sikring > komplet“ gemmer TURN PLUS rå- og
færdigdel-beskrivelsen såvel som arbejdsplanen og
genererer DIN PLUS programmet.
Slette TURN PLUS program
U
U
Vælg "program > slette > komplet (eller emne, ..)“. TURN PLUS
viser filerne.
Vælg fil og slet den
Brugsanvisninger
TURN PLUS arbejder med en flertrins menustruktur. Med ESC-tasten
skifter De ét menutrin tilbage.
Den foreliggende beskrivelse tilgodeser betjeningen pr. menu,
softkeys og touchpad. De kan de fra tidligere CNC PILOT-udgaver
stadigvæk bruge den kendte betjening uden softkeys og touchpad.
"Statuslinien“ (ovenover softkeylisten) informerer Dem om de mulige
betjeningsskridt.
Bliver flere vinduer (billeder) fremstillet på billedskærmen, er det
"aktive vindue“ kendetegnet med en grøn ramme.
U
U
"Side frem/tilbage“ skifter mellem vinduerne.
Tasten „.“ fremstiller det aktive vindue i billedskærmstørrelse. Et
fornyet tryk på „.“ skifter tilbage til "flere vinduer“.
Om X-værdier skal blive indlæset som diameter eller
radius, er afhængig af konfigureringen.
Flere anvisninger om konfigurering: se “Konfigurere TURN PLUS” på
side 523.
364
Softkeys
Skift til driftsart DIN PLUS
Skift til driftsart simulering
5.2 Programhoved
5.2 Programhoved
PROGRAMHOVEDET indeholder:
Materiale: for fremskaffelse af snitværdier.
Tilordning spindel – slæde 1. opspænding
Tilordning spindel – slæde 2. Opspænding: De angiver ved
kompletbearbejdningen spindlen og slæderne, med hvilke
opspændingen bliver bearbejdet. Med flere slæder indlæser De
slædenumrene efter hinanden (eksempel: "12“ = $1 og $2).
Omdr.tal-begrænsning (SMAX bliver defineret i "bearbejdningsparameter 2 – global teknologiparameter“):
Ingen indlæsning: SMAX er omdr.tal-begrænsningen
Indlæs < SMAX: Indlæsningen er omdr.tal-begrænsningen
Indlæs > SMAX: SMAX er omdr.tal-begrænsningen
Kontakt "M-funktioner“: De kan definere indtil fem M-funktioner,
TURN PLUS tilgodeser med genereringen af NC-programmet som
følger:
ved "start af bearbejdningen"
efter en værktøjsveksel (T-kommando)
ved enden af bearbejdningen
Kontakt "strukturprogram“: Hvis De indstiller "Ja“, genererer
TURN PLUS NC-Programmet som "strukturprogram“
(forudsætning: Emnet bliver pr. "kompletbearbejdning“ udført på en
maskine med modspindel). Hermed bliver for hver bearbejdning et
internt underprogram genereret. Hovedprogrammet indeholder de
generelle kommandoer og underprogramkald.
Indstillingen af kontakten "strukturprogram" kan De også ændre i
dialogboxen "strukturprogram". De kalder denne dialogbox med "emne
> strukturprogram“.
I funktionen"udruste“ fremskaffer TURN PLUS følgende data i
programhovedet (se “Opspænding på spindelside” på side 455).
Opspændingsdiameter
Udspændingslængde
Spændetryk
De andre felter indeholder organisatoriske informationer og
indretnings-informationer, som ikke påvirker programudførelsen.
Informationerne i programhovedet bliver i DIN-programmet
kendetegnet med "#“.
365
5.2 Programhoved
Generere strukturprogrammer med TURN PLUS
De foretager følgende indstilling, for at generere et DIN PLUS-program
med struktureringsprogrammering:
U
Programhoved-indførsel "strukturprogram" på JA
Forudsætning: Forlægget "turnvor1.bev - turnvor5.bev“ er tilstede i
biblioteket "/ep90/ncps“. Forlægget bliver fremstillet af
maskinfabrikanten og anvendt ved DIN PLUS-program-genereringen.
Fra software-udgave 625 952-05: I forlægsstyring (bearbejdningsparameter 23) indstiller De, om konstant-udlæsning ved generering af
et strukturprogram skal ske:
0: Uden konstant-udlæsning
1: Med konstant-udlæsning
Funktion af forlægget:
„turnvor1.bev“ fastlægger struckturvariabelvisning i
programhovedet
#ANZEIGE V200
"Status S0 V200"
#ANZEIGE V203
"Status S3 V203"
„turnvor2.bev“ definerer starten af BEARBEJDNING på det med
"[[?-TURNPLUS-?]]“ kendetegnede sted og indføjer TURN PLUS
programstarts-informationer.
„turnvor3.bev“ definerer bearbejdningsblokken. Hermed bliver
følgende interface anvendt:
[[la; s=blok nummer (n)]
[lb; s=slæde nummer]
[lc; s=spindelnummer]
[ld; s=1, når underpr.; e=S]
[le; s=1, når AlterUp.; e=S]
[i;
s=Bl.overskriftt ?; e=S]
[j;
s=når Spi.frmk =]
[k; s=underprogram]
[o; s=kommentar UP$1]
[j;
s=så Spi.frmk =]
[r;
s=spindel oppe ?]
[s; s=TURN PLUS komment]
[u; s=T- nummer]
[w; s=T- identnummer]]
„turnvor3.bev“ definerer omspændingsforløbet.
Expertprogramkaldet bliver indføjet på stedet for pladsholderen "[[?TURNPLUS-?]]“ . Bloknummeret for tilbagespringet til programstart
i M99 står i #__la.
"turnvor5.bev“ definerer maskinfabrikant-specifikke konstanter i
område "CONST“.
366
5.2 Programhoved
Fra software-udgave 625 952-05: De kan i forlægét anvende følgende
konstant betegnelser, som bliver erstattet med informationer fra
TURN PLUS: :
?-TP_MINFD-?
Mindste indv.diameter af færdigdelen
?-TP_MAXFD-?
Største udvend. diameter af færdigdelen
?-TP_FINL-?
Færdigdellængde
?-TP_MINFZ-?
Mindste færdigdel koordinat 1. opspænding
?-TP_MAXFZ-?
Største færdigdel koordinat 1. opspænding
?-TP_MINRD-?
Mindste udv. diameter råemne ved enden af 1. opspænding
?-TP_MAXRD-?
Største indv. diameter råemne ved enden af 1. opspænding
?-TP_RAWL-?
Råemnelængde ved enden af 1. opspænding
?-TP_MINRZ-?
Mindste råemnekoordinat ved enden af 1. opspænding
?-TP_MAXRZ-?
Største råemnekoordinat ved enden af 1. opspænding
?-TP_CLAMD1-?
Spændediameter hovedspindel
?-TP_INCLA1-?
Indspændingslængde hovedspindel
?-TP_OUTCLA1-?
Udspændingslængde hovedspindel
?-TP_CLAMD2-?
Spændediameter modspindel
?-TP_INCLA2-?
Indspændingslængde modspindel
?-TP_OUTCLA2-?
Udspændingslængde modspindel
?-TP_MAXG026-?
Maksimale omdr.tal spindel 0
?-TP_MAXG126-?
?-TP_MAXG226-?
?-TP_MAXG326-?
?-TP_ZPZ1-?
Nulpunktforskydning hovedspindel
?-TP_ZPZ2-?
Nulpunktforskydning modspindel
?-TP_ZPOZ-?
Nulpunktoffset
Bearbejdningscyklerne bliver skrevet for hver bearbejdningsblok i et
internt underprogram. For genereringen af underprogramnavnet bliver
følgende syntax anvendtt:
$Snn - hermed er:
$ = slædenummer
S = spindelnummer (0..3)
nn = operationsnummer
367
5.3 Emnebeskrivelse
5.3 Emnebeskrivelse
En kontur fremstiller De med sekventiel indlæsning af enkelte
konturelementer. De beskriver konturelementerne absolut,
inkrementalt, kartesisk eller polært. I reglen indlæser De data således,
som tegningen er målsat.
TURN PLUS beregner manglende koordinater, snitpunkter,
midtpunkter etc., såvidt det er matematisk muligt. Fremkommer der
flere løsninger, sorterer De de mulige varianter og vælger den ønskede
løsning.
Følgende konturer kan De importere, når de foreligger i DXF-format
(se “Importere DXF-konturer” på side 430):
Råemner
Færdigdele
Konturkæder
Fræsekonturer
Indlæsning af råemnekontur
Råemner beskriver De som følger:
Standardformer (stænger, rør): Med råemne-makros
Komplekse råemner: Beskrives som en færdigdel
Støbte- eller smedede dele: Bliver genereret fra færdigdelen og
overmålet
Yderligere informationer:
se “Råemnekonturer” på side 374
se “Råemne-attribute” på side 442
Indlæsning af råemnekontur
Vælg "emne > råemne > stænger“ („.. > rør“ eller „.. > støbedel“).
Indlæs målene for råemnet hhv. overmålene.
CNC PILOTén fremstiller råemnet.
368
5.3 Emnebeskrivelse
Indlæsning af færdigdelkontur
Færdigdelkonturen indeholder:
Drejekonturen, bestående af
Grundkontur
Formelementer (faser, rundinger, frigange, indstikninger, gevinde,
centriske boringer)
C-aksekonturer
Y-aksekonturer
Drejekonturen skal være lukket.
De beskriver først grundkonturen og overlejrer så
formelementet.
se “Anvisninger for konturdefinition” på side 376
se “Hjælpefunktioner” på side 419
se “Tilordne attribute” på side 442
Indlæsning af grundkontur
Vælg "emne > færdigdel > kontur“
Fastlæg "startpunkt for konturen"
Indlæs grundkontur element for element (se også billedet
"menustruktur“):
For lineærelementer:
Kalde strækningsmenu
Vælg retning ved hjælp af menusymbolet
Beskriv strækningen
For cirkelbuer:
Kalde buemenu
Vælg drejeretning ved hjælp af menusymbolet
Beskrive buer
Tryk ESC-tasten: Et menutrin tilbage
Om nødvendigt: Luk konturen
369
5.3 Emnebeskrivelse
Overlappe formelementer
Formelementer bliver overlejret grundkonturen. Men der bliver
"selvstændige" elementer, som De kan ændre eller slette. Om
nødvendigt genererer TURN PLUS en speciel bearbejdning af
formelementet.
Udvælgelsen tilgodeser arten af formelementet:
Fase: Udv. hjørne
Runding: udv.- og indv. hjørner
Frigang: Indv. hjørne med retvinklede til hinanden stående
akseparallelle retlinier
Indstikning: Retlinie
Gevind: Retlinie
(Centrisk) boring: Midteraksen på der endeeller bagflade
De definerer faser, rundinger, frigange, etc. som
formelementer. Så kan arbejdsplangenereringen
tilgodese specielle bearbejdninger for dette formelement.
Yderligere informationer: se “Formelementer” på side 380
Overlappe formelementer
Vælg "emne > færdigdel > form > xx“ (xx: Typen af formelementet)
Udvælge position (se “Udvælgelser” på side 420).
Indlæs parameter for formelementet.
TURN PLUS integrerer formelementet.
370
5.3 Emnebeskrivelse
Integrere overlejringselementer
Se beskriver konturkæder som en færdigdelkontur og overlejrer den,
eller De anvender følgende standard-overlejringselementer (se
“Overlapningselementer” på side 390):
Cirkelbuer
Kile
Ponton
Disse elementer overlejrer eksisterende lineære eller cirkulære
støttekonturelementer. Integrerede overlejringselementer er
bestanddele af konturen.
Integrere konturkæde:
Vælg "program > indlæse > konturkæde“. Vælg og indlæs fil.
Vælg "emne > færdigdel > form > overlejre kontur >
kontur“
Integrere standard overlejringselementer:
Vælg "emne > færdigdel > form > overlejre kontur > xx“
(xx: Cirkelbuer, kile eller ponton).
TURN PLUS åbner den relevante dialogbox.
Beskrive overlejringselement.
Udvælge støttekontur-element. TURN PLUS åbner dialogboxen
"lineær/cirkulær overlejring“.
Definere overlejring, med flere løsningsmuligheder vælges løsning.
TURN PLUS viser overlejringen, De kan acceptere (OK) eller afslå
(afbryde).
TURN PLUS integrerer overlejringskonturen i den bestående kontur.
371
5.3 Emnebeskrivelse
Indlæsning af C-aksekonturer
Standardformen definerer De med figurer, regelmæssigt lineær eller
cirkulært anordnede figurer eller boringer i mønstre. Komplekse
konturer beskriver De med grundelementerne retlinier og buer.
Mønster
Lineært hulmønster (boremønster)
Cirkulært hulmønster (boremønster)
Lineært figurmønster (fræsekonturer)
Cirkulært figurmønster (fræsekonturer)
Figurer
Cirkel (helcirkel)
Firkant
Mangekant
Lineær not
Cirkulær not
Mønstre og figurer positionerer De på
endefladen (C-aksebearbejdning)
cylinderflade (C-aksebearbejdning)
bagflade (C-aksebearbejdning)
De beskriver drejekonturen komplet, før De definerer
konturen for C-aksebearbejdning.
Vælg indlæseplan
Med definitionen af en C-aksekontur vælger De først
"indlæseplanet“ (endeflade, cylinderflade, bagflade). Det er muligt
med den i det følgende beskrevne fremgangsmåde.
1. Nyt vindue vælges (det er endnu ikke på billedskærmen):
U
Vælg vinduet "drejekontur"
U
Fra undermenen "mønster“ hhv. "figurer" vælges
mønstret/figuren. TURN PLUS åbner dialogboxen
"vælg indlæseplan“.
U
Vælg indlæseplan. TURN PLUS anlægger det
tilhørende vindue.
2. Vælg vindue (det er allerede på billedskærmen, men endnu ikke
aktiveret):
U
372
Med "side frem/tilbage“ vælges vinduet.
5.3 Emnebeskrivelse
Definere C-aksekonturer
Vælg "emne > færdigdel > mønster > xx“ (xx: Mønstertype eller
enkeltboring)
Vælg "emne > færdigdel > figur > xx“ (xx: figurtype eller "fri kontur")
Indstille ende-/cylinderflade hhv. bagflade
"Henføringsplan“ (plan på ende-/cylinderflade, hhv. bagflade) vælges
og henføringsmål/henføringsdiameter fastlægges. TURN PLUS åbner
den relevante dialogbox.
Definere mønster, figur, enkeltboring eller kontur
Yderligere informationer: se “C-aksekonturer” på side 393
373
5.4 Råemnekonturer
5.4 Råemnekonturer
Stang
Funktionen definerer konturen for en cylinder (patron eller stangdel).
Parametre
X
Diameter
Z
Længden af råemnet, inklusiv planovermål
K
Planovermål
Rør.
Funktionen definerer konturen for en hulcylinder.
Parametre
X
Diameter
I
Indvendig diameter
Z
Længden af råemnet, inklusiv planovermål
K
Planovermål
374
5.4 Råemnekonturer
Støbeemne (eller smedeemne)
Funktionen genererer råemnet fra en eksisterende færdigdell.
Parametre
Overflade
Støbe-råemne
Smede-råemne
med boring
Ja
Nej
K
Ækvidistant overmål for den totale del
I
Enkeltovermål (for enkeltelementer eller konturområder)
De indlæser først "enkeltovermålet" og vælger så
konturelementet/konturområdet.
375
5.5 Færdigdelkontur
Anvisninger for konturdefinition
Parametre, TURN PLUS kender, bliver ikke spurgt. Indlæsefelterne er
spærret. Eksempel: Med horisontale eller vertikale strækninger
ændrer kun en af koordinaterne sig og vinklen er fastlagt med
retningen af elementet.
Arten af opmålingen indstiller De pr. softkey.
Softkeys
Polar opmåling af slutpunktet: Vinkel a
Polar opmåling af slutpunktet: Radius
Polar opmåling af midtpunktet: Vinkel b
Polar opmåling af midtpunktet: Radius
Vinklen til forgænger-element
Vinklen til efterfølger-element
Startpunkt for konturen
Funktionen fastlægger startpunktet.
Parametre
X
Z
P
Startpunkt for konturen i polarkoordinater
a
Startpunkt for konturen i polarkoordinater (henføring: Positiv
Z-akse
376
Lineærelementer
Funktionen definerer et liniærelement.
Parametre
X
Z
Xi
Afstand start- til slutpunkt
Zi
a
Slutpunkt i polarkoordinater (henføring: Positiv Z-akse)
P
Slutpunkt i polarkoordinater
V
Vinkel for strækningen (henføring: Se hjælpebillede)
VV
Vinklen modurs til foregående element. Buer som
foregående element: Vinkel til tangenten
VN
Vinklen modurs til efterfølgende element. Buer som
efterfølgende element: Vinkel til tangenten
L
Længden af elementet
tangential/ikke tangential: Fastlægge overgang til
næste konturelement
Definere liniærelement:
Vælg retning af liniærelement:
Vertikal strækning
Horisontal strækning
Strækning med vinkel
Strækning i vilkårlig retning
Opmåle strækning og fastlægge overgang til næste element.
377
Cirkulærelement
Funktionen definerer et cirkulært element.
Parametre
Slutpunkt for buen
X
Z
Xi
Zi
a
Slutpunkt i polarkoordinater (henføring: Positiv Z-akse)
P
ai
Slutpunkt polar, inkremental (henføring vinkel ai: Se billede)
PI
Slutpunkt polar, inkremental (lineær afstand start- til
slutpunkt)
Midtpunkt for buen
I
Midtpunkt
K
Midtpunkt
Ii
Afstand start- til midtpunkt
Ki
Afstand start- til midtpunkt
b
Midtpunkt i polarkoordinater (henføring: Positiv Z-akse)
PM
Midtpunkt i polarkoordinater
bi
Midtpunkt polar, inkremental (Vinkel mellem tænkt linie i
startpunkt, parallelt med Z-akse og linien startpunkt –
midtpunkt)
PMi
Midtpunkt polar, inkremental (PMi: Lineær afstand start- til
midtpunkt)
Yderligere parametre
R
Radius til buen
VA
Vinkel mellem positiv Z-akse og tangenten i startpunktet for
buen
VE
Vinkel mellem positiv Z-akse og tangenten i slutpunktet for
buen
VV
Vinkel modurs mellen foregående element og tangenten i
startpunktet for buen. Buer som foregående element: Vinkel
til tangenten
VN
Vinkel modurs mellem tangenten i slutpunktet for buen og
efterfølgende element. Buer som efterfølgende element:
Vinkel til tangenten
378
Definere cirkulært element:
Kalde buemenu
Vælg drejeretning for buen
Opmåle buen og fastlægge overgang til næste element.
379
5.6 Formelementer
5.6 Formelementer
Fase
Formelementet definerer en fase.
Parametre
B
Fasebredde
Runding
Formelementet definerer en runding.
Parametre
B
380
Rundingsradius
5.6 Formelementer
Frigang form E
Formelementet definerer en frigang form E. TURN PLUS foreslår
parameteren afhængig af diameteren (se “Frigangs-parametre DIN
509 E” på side 690).
Parametre
K
Frigangslængde
I
R
Frigangsradius i begge hjørner af frigangen
V
Tilkørselsvinkel (frigangsvinkel)
Frigang form F
Formelementet definerer en frigang form F. TURN PLUS foreslår
parameteren afhængig af diameteren (se “Frigangs-parametre DIN
509 E” på side 690).
Parametre
K
Frigangslængde
I
R
Frigangsradius i begge hjørner af frigangen
V
A
Frakørselsvinkel (planvinkel)
Frigang form G
Formelementet definerer en frigang form G. TURN PLUS foreslår
parameteren. De kan overskrive værdierne. Forslagsværdierne
baseres på det metriske ISO gevind (DIN 13), der blev fremskaffet ved
hjælp af diameteren.
Parameter: se “Frigangs-parametre DIN 76” på side 688
Fremskaffe gevindstigning: se “Gevindstigning” på side 692
Parametre
F
Gevindstigning
K
Frigangslængde (frigangsbredde)
I
R
Frigangsradius i begge hjørner af frigangen (default: R=0,6*I)
V
381
5.6 Formelementer
Frigang form H
Formelementet definerer en frigang form H.
Parametre
K
Frigangslængde
I
R
Frigangsradius
V
Tilkørselsvinkel
Frigang form K
Formelementet definerer en frigang form K.
Parametre
I
Frigangsdybde
R
Frigangsradius
V
Åbningsvinkel
A
Tilkørselsvinkel, vinklen til længdeakse (default: 45°)
Frigang form U
Formelementet definerer en frigang form U.
Parametre
K
Frigangslængde (frigangsbredde)
I
R
Frigangsradius i begge hjørner af indstikning (default: 0)
Hjørne:
Nej: Ingen fase/runding
Faser: Fase
Runde: Runding
P
382
Bredde af fasen eller radius til runding
5.6 Formelementer
Indstikning generel
Formelementet definerer en aksial eller radial indstikning på et lineært
henføringselement. Indstikningen bliver tilordnet det valgte
henføringselement.
Parametre
X
Henføringspunkt:
Z
Henføringspunkt:
K
Indstiksbredde uden fase/afrunding
I
Indstiksdybde
U
Diameter indstikningsbund (kun ved aksial indstikning)
A
Indstiksvinkel, vinklen mellem indstiksflanker
(0° <= A < 180°)
1. Hjørne:
Faser: Fase
Runden: Runding
P
Bredde af fasen eller radius til rundingen (1. hjørne)
2. Hjørne:
Faser: Fase
Runden: Runding
B
Bredde af fasen eller radius til rundingen (2. hjørne)
R
Radius ved bunden (indv.radius i begge hjørner af
indstikningen)
383
5.6 Formelementer
Indstikning form D (tætningsring)
Formelementet definerer en aksial eller radial indstikning på en udv.eller indv.kontur. Indstikningen bliver tilordnet det forud valgte
henføringselement.
Parametre
X
Startpunkt ved radial indstikning
Z
Startpunkt ved aksial indstikning
I
Ii
Aksial indstikning: Indstiksdybde
Radial indstikning: Indstiksbredde (pas på fortegnet !)
Ki
Aksial indstikning: Indstiksbredde (pas på fortegnet !)
Radial indstikning: Indstiksdybde
Hjørne:
Faser: Fase
Runden: Runding
B
Bredde af fase eller radius til runding på begge sider af
indstikningen
R
Radius ved bunden, indv.radius i begge hjørner af indstikningen
384
5.6 Formelementer
Fridrejning (form FD)
Formelementet definerer en aksial eller radial fridrejning på et lineært
henføringselement. Fridrejningen bliver tilordnet det forud valgte
henføringselement.
Parametre
X
Henføringspunkt:
Z
Henføringspunkt:
K
Indstiksbredde
I
Indstiksdybde
U
A
Indstiksvinkel (0° < A <= 90°)
R
Indv.radius i begge hjørner af indstikningen
Indstikning form S (Sikringsring)
Formelementet definerer en aksial indstikning på den udv.- eller
indv.kontur. Indstikningen bliver tilordnet det forud valgte
henføringselement.
Parametre
Z
Startpunkt for indstikning
Ki
Indstiksbredde (pas på fortegnet !)
I
Diameter/radius indstiksgrunden
Ii
Indstiksdybde
Fase på begge sider af indstikning
Nej: Ingen fase
Faser: Fase
B
Bredde af fasen
385
5.6 Formelementer
Gevind
Kaldet definerer de opførte gevindtyper.
Parametre
Q
Gevindarter
Metrisk ISO fingevind (DIN 13 del 2, række 1)
Metrisk ISO gevind (DIN 13 del 1, række 1)
Metrisk ISO konisk gevind (DIN 158)
Metrisk ISO konisk fingevind (DIN 158)
Metrisk ISO trapezgevind (DIN 103 del 2, række 1)
Fladt metrisk trapezgevind (DIN 380 del 2, række 1)
Metrisk savgevind (DIN 513 del 2, række 1)
Cylindrisk rundgevind (DIN 405 del 1, række 1)
Cylindrisk whitworth-gevind (DIN 11)
Konusformet whitworth-gevind (DIN 2999)
Whitworth-rørgevind (DIN 259)
Unormeret gevind
UNC US-grovgevind
UNF US-fingevind
UNEF US-ekstrafingevind
NPT US-konus rørgevind
NPTF US-konus dryseal rørgevind
NPSC US-cylindrisk rørgevind med smøremiddel
NPFS US-cylindrisk rørgevind uden smøremiddel
V
Drejeretning:
Højregevind
Venstregevind
D
Vælg henføringspunkt (se softkey-tabel):
1: Gevindstart ved startpunkt af elementet
2: Gevindstart ved slutpunkt af elementet
F
Gevindstigning eller gevindtal pr. tomme (se softkeytabel)
Gevindstigning
Gevindtal pr. tomme
E
386
Variabel stigning, forstørrer/formindsker stigningen pr.
omdrejning med E (default: 0)
Softkeys for "gevind“
Vælge henføringspunkt
"Gevindstigning“ eller "antal gevind
pr. tomme“
5.6 Formelementer
Parametre
L
Længden af gevindet, inklusiv udløbslængde
K
Udløbslængde (ved gevind uden gevindfrigang)
I
Deling for fremskaffelse af gevindtal
H
Antal gevind (default: 1)
A
Flankevinkel venstre, ved unormerede gevind
V
Flankevinkel højre, ved unormerede gevind
P
Gevinddybde, ved unormerede gevind
R
Gevindbredde, ved unormerede gevind
"F“ skal være angivet ved "metriske fingevind, konus- og
konusfingevind, trapezgevind og fladt trapezgevind“
såvel som de "unormerede gevind“ . Ved andre
gevindarter kan parameteren bortfalde.
Gevindstigningen bliver så fremskaffet ved hjælp af
diameteren.
De indlæser enten "J" eller "H". Der gælder:
Gevindstigning / deling = gængetal.
De kan tilordne gevindene yderligere attributer (se
“Bearbejdningsattribut "gevinddrejning“” på side 446).
De bruger det "unormerede gevind", når De vil anvende
individuelle parametre.
Gevindet bliver fremstillet over længden af
henføringselementet. Ved bearbejdninger uden
gevindfrigang skal "udløbslængden K“ programmeres, for
at CNC PILOTén kan udføre gevindoverløbet kollisionsfrit.
(Centrisk) Boring
Formelementet definerer en enkeltboring på drejemidten (endeeller
bagflade), som kan indeholde følgende elementer:
Centrering
Kerneboring
Undersænkning
Gevind
387
5.6 Formelementer
Centrering
Parameter centrering
O
Centrerdiameter.
Kerneboring
Parameter kerneboring
B
Borets diameter
P
V
Spidsvinkel
V=0°: AAG genererer ved borecyklusén en
"tilspændingsreducering (V=1)“
W>0°: Spidsvinkel
Pasning: H6...H13 eller "uden pasning“ (se “Boring” på
side 530)
Undersænkning
Parameter undersænkning
R
U
E
388
5.6 Formelementer
Gevindboring
Parameter gevind
I
Nominel-diameter
J
Gevinddybde
K
K gevindsnit (udløbslængde)
F
Gevindstigning
Gevindart:
Højregevind
Venstregevind
389
5.7 Overlapningselementer
De vælger standard-overlapnigselementerne cirkelbue, kile eller
ponton, definerer elementet og overlapper det umiddelbart efter
definitionen. Bliver en konturkæde overlappet, anvender TURN PLUS
den sidst indlæste konturkæde, eller det sidst definerede
overlapningselement (se “Integrere overlejringselementer” på
side 371).
Afhængig af formen af støttekonturelementet følger den
liniære overlapning eller
cirkulær overlapning
Overlapningspositionerne kan afvige fra
støttekonturelementet.
Cirkelbuer
Henføringspunkt er cirkelmidtpunktet.
Parametre
XF
Forskydning af henføringspunktet
ZF
R
Radius til cirkelbuen
A
Åbningsvinkel
V
Drejevinkel: Overlapningskonturen bliver drejet med
"drejevinklen“
Kile/afrundet cirkel
Henføringspunkt: Spidsen af kilen / midtpunkt af afrunding
Parametre
XF
ZF
R
R>0: Afrundingsradius
R=0: Ingen afrunding
A
Åbningsvinkel
LS
Længden af kilesiden (overstående elementdele bliver kappet
på overlapningspunktet)
V
"drejevinklen“
390
Ponton
Henføringspunkt: Midten af grundelementet
Parametre
XF
ZF
R
R>0: Afrundingsradius
R=0: Ingen afrunding
A
Åbningsvinkel
LS
Længden af kilesiden (overstående elementdele bliver
kappet på overlapningspunktet)
B
Bredde af grundelementet
V
"drejevinklen“
Lineær overlapning
Parametre
X
Startpunkt, position for det første overlapningselement
Z
Placering (se hjælpebillede):
1: Originalplacering: Indføjer overlapningskonturen
"original“ i støttekonturen.
2: Normalplacering: Drejer overlapningskonturen med
stigningvinklen ti støttekonturelement og indføjer det så i
støttekonturen.
Q
Antal overlapningselementer
XE
Slutpunkt, position for det sidste overlapningselement
ZE
Slutpunkt, position for det sidste overlapningselement
XEi
Slutpunkt inkremental
ZEi
Slutpunkt inkremental
L
Afstand mellem første og sidste overlapningselement
LI
Afstand mellem overlapningselementerne.
a
Vinkel (default: Vinkel til støttekonturelementet)
Softkeys "lineær overlapning"
Angiv længde (i stedet for
slutpunktet)
Angiv vinkel
391
cirkulær overlapning
Drejeretningen, i hvilken overlapningskonturerne bliver indordnet,
svarer til drejeretningen for støttekonturelementet.
"Henføringspunktet" for overlapningskonturen bliver
positioneret på "overlapningspunktet".
Parametre
X
Z
a
Startpunkt som vinkel (henføring: En parallelt med Z-aksen
forløbende linie gennem midtpunktet for den valgte bue)
Placering (se hjælpebillede):
1: Originalplacering: Indføjer overlapningskonturen
"original“ i støttekonturen.
2: Normalplacering: Drejer overlapningskonturen med
stigningvinklen ti støttekonturelement og indføjer det så i
støttekonturen.
Q
Antal overlapningselementer
b
Slutpunkt, positionen for det sidste overlapningselement
(henføring: En parallelt med Z-aksen forløbende linie gennem
midtpunktet for den valgte bue)
be
Vinklen mellem første og sidste overlapningselement
bi
Vinklen mellem overlapningselementer
392
Softkeys "lineær overlapning"
Vinkel første overlapningsposition
Vinkel sidste overlapningsposition
5.8 C-aksekonturer
5.8 C-aksekonturer
Stedet for en endeeller bagfladekontur
TURN PLUS overtager den valgte "henføringsflade“ og foreslår den
som "henføringsmål“. Om nødvendigt ændrer De parameteren.
Parametre
Z
Henføringsmål.
Stedet for en cylinderfladekontur
TURN PLUS overtager den valgte "henføringsflade“ og foreslår den
som "henføringsdiameter“. Om nødvendigt ændrer De parameteren.
Parametre
X
Henføringsdiameter
Fræsedybde
Når De beskriver fræsekonturer med enkeltelementer, åbner TURN
PLUS efter afslutning af konturindlæsning dialogboxen "lomme/
kontur“, i hvilken "dybden P“ bliver efterspurgt.
Parametre
P
Dybde (P > 0 definerer en "lomme“)
393
5.8 C-aksekonturer
Opmåling ved C-aksekonturer
De indstiller pr. softkey, hvorledes konturelementet, figuren eller
mønstret bliver opmålt (se “Anvisninger for konturdefinition” på
side 376).
Ved cylinderfladekonturer angiver De enten vinklen, eller
"længdemålet“. Længdemålet henfører sig til cylinderafviklingen på
"henføringsdiameteren".
Softkeys "arten af opmåling“
Lineært mønster: Angiv længden
Lineært mønster: Angiv vinkel
Polar opmåling ved cylinderfladekonturer (parameter "P"):
"P“ henfører sig til den afviklede cylinderflade.
De vælger løsningen, når der fremkommer to
løsningsmuligheder.
Ende- eller bagflade: Startpunkt
Funktionen fastlægger startpunktet for en "fri kontur" på ende-/
bagfladen.
Parametre
XK
Startpunkt for konturen i kartesiske koordinater
YK
Startpunkt for konturen i kartesiske koordinater
a
Startpunkt for konturen i polarkoordinater (henføring vinkel:
positiv XK-akse)
P
Startpunkt for konturen i polarkoordinater
394
Cylinderflade: Vinkel istedet for
længdemål
5.8 C-aksekonturer
Ende- eller bagflade: Lineærelement
Funktionen definerer et liniærelement på ende-/bagfladen.
Parametre
XK
YK
XKi
YKi
a
Slutpunkt i polarkoordinater (henføring vinkel: Positiv
XK-akse)
P
V
Vinkel til strækning (henføring: Se hjælpebillede)
VV
VN
L
Vælg retning af liniærelementet:
Vertikal strækning
395
5.8 C-aksekonturer
Ende- eller bagflade: Cirkulærelement
Funktionen definerer et cirkulærelement på ende-/bagfladen.
Parametre
Slutpunkt for buen
XK
YK
XKi
YKi
a
Slutpunkt i polarkoordinater (henføring vinkel: Positiv
XK-akse)
P
ai
Slutpunkt polar, inkremental (henføring: Vinkel mellem tænkt
linie i startpunkt, parallelt med XK-akse og linien startpunkt –
slutpunkt)
PI
Slutpunkt polar, inkremental (Pi: lineær afstand start- til
slutpunkt)
Midtpunkt for buen
I
J
Ii
Afstand start- til midtpunkt i XK-retning
Ji
Afstand start- til midtpunkt i YK-retning
b
Midtpunkt i polarkoordinater (henføring vinkel: Positiv
XK-akse)
PM
bi
Midtpunkt polar, inkremental (henføring: Vinkel mellem
tænkt linie i startpunkt, parallelt med XK-akse og linien
startpunkt – midtpunkt)
PMi
Midtpunkt polar, inkremental (lineær afstand start- til
midtpunkt)
396
5.8 C-aksekonturer
Parametre
R
Radius til buen
VA
Vinkel mellem positiv XK-akse og tangenten i startpunktet for
buen
VE
Vinkel mellem positiv XK-akse og tangenten i slutpunktet for
buen
VV
til tangenten
VN
Slutpunktet må ikke være startpunktet (ingen helcirkel).
Definere cirkulært element:
Kalde buemenu
397
5.8 C-aksekonturer
Ende- eller bagflade: Enkeltboring
Funktionen definerer en enkeltboring på ende-/bagflade, som kan
indeholde følgende elementer:
Centrering
Kerneboring
Undersænkning
Gevind
Parameter for henføringspunkt til boringen
XK
Boringspunkt i kartesiske koordinater
YK
Boringspunkt i kartesiske koordinater
a
Boringsmidtpunkt i polarkoordinater (henføring vinkel: Positiv
XK-akse)
PM Boringsmidtpunkt i polarkoordinater
Centrering ende-/bagfladekontur
Q
398
Centrerdiameter.
5.8 C-aksekonturer
Kerneboring ende-/bagfladekontur
B
Borets diameter
P
V
Spidsvinkel
W>0°: Spidsvinkel
side 530)
Undersænkning ende-/bagfladekontur
R
U
E
Gevindboring ende-/bagfladekontur
Parameter gevind
I
Nominel-diameter
J
Gevinddybde
K
F
Gevindstigning
Gevindart:
Højregevind
Venstregevind
399
5.8 C-aksekonturer
Ende- eller bagflade: Cirkel (helcirkel)
Funktionen definerer en helcirkel på ende-/bagfladen.
Parametre
XK
YK
a
XK-akse)
PM
R
Radius til cirklen
K
Diameter af cirklen
P
Dybde af figuren
400
5.8 C-aksekonturer
Ende- eller bagflade: Firkant
Funktionen definerer en firkant på ende-/bagfladen.
Parametre
XK
YK
a
XK-akse)
PM
A
Vinkel til længdeaksen på firkanten (henføring: XK-akse)
K
Længden af firkanten
B
Bredde af firkanten
R
Fase/afrunding.
Bredde af fasen
Radius til runding
P
Dybde af figuren
401
5.8 C-aksekonturer
Ende- eller bagflade: Mangekant
Funktionen definerer en mangekant på ende-/bagfladen.
Parametre
XK
YK
a
XK-akse)
PM
A
Vinkel til en mangekantside (henføring: XK-akse)
Q
Hjørneantal (Q>=3)
K
Kantlængden
SV
Nøglevidde (indvendig-cirkeldiameter)
R
Fase/afrunding.
Bredde af fasen
Radius til runding
P
402
Dybde af figuren
5.8 C-aksekonturer
Ende- eller bagflade: Lineær not
Funktionen definerer en lineær not på ende-/bagfladen.
Parametre
XK
YK
a
XK-akse)
PM
A
Vinkel længdeaksen til noten (henføring: XK-akse)
K
Notlængde
B
Notbredde
P
Dybde af figuren
403
5.8 C-aksekonturer
Ende- eller bagflade: Cirkulær not
Funktionen definerer en cirkulær not på ende-/bagfladen.
Parametre
XK
YK
a
XK-akse)
PM
A
Startvinkel (startpunkt) til noten (henføring: XK-akse)
V
Vinkel (slutpunkt) til noten (henføring: XK-akse)
R
Krumningsradius (henføring: Notens midtpunktsbane)
B
Notbredde
P
Dybde af figuren
404
5.8 C-aksekonturer
Ende- eller bagflade: Lineært hul- eller
figurmønster
Funktionen definerer et lineær hul- eller figurmønster på ende-/
bagfladen.
Parametre
XK
Startpunkt mønster i kartesiske koordinater
YK
Startpunkt mønster i kartesiske koordinater
a
Startpunkt mønster i polarkoordinater (henførings vinkel:
Positiv XKakse)
P
Startpunkt mønster i polarkoordinater
Q
I
Slutpunkt mønster i kartesiske koordinater
J
Slutpunkt mønster i kartesiske koordinater
Ii
Afstanden mellem to figurer i XK-retning
Ji
Afstanden mellem to figurer i YK-retning
b
Vinkel længdeaksen til mønstret (henføring: XK-akse)
L
LI
405
5.8 C-aksekonturer
Ende- eller bagflade: Cirkulært hul- eller
figurmønster
Funktionen definerer et cirkulært hul- eller figurmønster på ende-/
bagfladen.
Parametre
XK
Midtpunkt mønster i kartesiske koordinater
YK
Midtpunkt mønster i kartesiske koordinater
a
Midtpunkt mønster i polarkoordinater (henføring vinkel:
Positiv XK-akse)
PM
Midtpunkt mønster i polarkoordinater
Q
Antal figurer
Orientering:
medurs
modurs
R
Radius til mønstret
K
Diameter af mønstret
A
Startvinkel, position første figur (henføring: XK-akse)
A og V ikke programmeret: Helcirkelopdeling, begyndende
ved 0°
V
Slutvinkel, position sidste figur (henføring: XK-akse)
V ikke programmeret: Helcirkelopdeling, begyndende med A
Vi
Vinkel mellem to figurer (fortegnet er uden betydning)
Positionen for figuren
Normalposition: Udgangsfiguren bliver drejet om
mønstermidtpunktet (rotation om mønstermidtpunktet)
Originalposition: Positionen af udgangsfiguren bliver
beholdt (translation)
Boringsbeskrivelse/figurbeskrivelse
Ved mønstre med cirkulære noter bliver
"krumningsmidtpunktet“ adderet til mønsterpositionen (se
“Cirkulært mønster med cirkulære noter” på side 169).
406
5.8 C-aksekonturer
Cylinderflade: Startpunkt
Funktionen definerer startpunktet for en "fri kontur" på cylinderfladen.
Parametre
Z
P
Startpunkt for konturen - polar
CY
Startpunkt for konturen - vinkel som "strækningsmål"
C
Startpunkt for konturen - vinkel
407
5.8 C-aksekonturer
Cylinderflade: Lineærelement
Funktionen definerer et liniærelement i en cylinderfladekontur.
Parametre
Z
Slutpunkt for strækningen
P
Slutpunkt for strækningen - polar
CY
Slutpunkt for strækningen - vinkel som "strækningsmål"
C
Slutpunkt for strækningen - vinkel
V
Vinkel til strækning (henføring: Se hjælpebillede)
VV
VN
L
Kalde retliniemenu
Vælg retning af liniærelementet:
Vertikal strækning
408
5.8 C-aksekonturer
Cylinderflade: Cirkulærelement
Funktionen definerer et cirkulærelement i en cylinderfladekontur.
Parametre
Slutpunkt for buen
Z
Slutpunkt
P
Slutpunkt – polar
CY
Slutpunkt - vinkel som "strækningsmål"
C
Slutpunkt for strækningen - vinkel
Midtpunkt for buen
K
Midtpunkt
CJ
Midtpunkt - (vinkel som "strækningsmål")
b
XK-akse)
PM
Midtpunkt – polar
R
Radius til buen
VA
Vinkel mellem positiv Z-akse og tangenten i startpunktet for
buen
VE
Vinkel mellem positiv Z-akse og tangenten i slutpunktet for
buen
VV
til tangenten
VN
Kalde buemenu
409
5.8 C-aksekonturer
Cylinderflade: Enkeltboring
Funktionen definerer en enkeltboring på cylinderfladen, som kan
indeholde følgende elementer:
Centrering
Kerneboring
Undersænkning
Gevind
Parameter for henføringspunkt til boringen
Z
Midtpunkt boring
CY
Midtpunkt for boringen - vinkel som "strækningsmål"
C
Midtpunkt boring - vinkel
Centrering cylinderfladekontur
Q
410
Centrerdiameter.
5.8 C-aksekonturer
Kerneboring cylinderfladekontur
B
Borets diameter
P
Boredybde (dybden af boring og undersænkning - uden bor- og
centrerspids)
V
Spidsvinkel
W>0°: Spidsvinkel
side 530)
Undersænkning cylinderfladekontur
R
U
E
Gevindboring Cylinderfladekontur
Parameter gevind
I
Nominel-diameter
J
Gevinddybde
K
F
Gevindstigning
Gevindart:
Højregevind
Venstregevind
411
5.8 C-aksekonturer
Cylinderflade: Cirkel (helcirkel)
Funktionen definerer en helcirkel på cylinderfladen.
Parametre
Z
Midtpunkt af figuren
CY
Midtpunkt af figuren - vinkel som "strækningsmål"
C
Midtpunkt af figur - vinkel
R
Radius
K
Cirkeldiameter
P
Dybde af figuren
412
5.8 C-aksekonturer
Cylinderflade: Firkant
Funktionen definerer en firkant på cylinderfladen.
Parametre
Z
CY
C
Midtpunkt af figuren - vinkel
A
Vinkel længdeaksen på firkanten (henføring: Z-akse)
K
Længden af firkanten
B
Bredde af firkanten
R
Fase/afrunding.
Bredde af fasen
Radius til runding
P
Dybde af figuren
413
5.8 C-aksekonturer
Cylinderflade: Mangekant
Funktionen definerer en mangekant på cylinderfladen.
Parametre
Z
CY
C
A
Vinkel til en mangekantside (henføring: Z-akse)
Q
Hjørneantal (Q>=3)
K
Kantlængden
SV
Nøglevidde (indvendig-cirkeldiameter)
R
Fase/afrunding.
Bredde af fasen
Radius til runding
P
414
Dybde af figuren
5.8 C-aksekonturer
Cylinderflade: Lineær not
Funktionen definerer en lineær not på cylinderfladen.
Parametre
Z
CY
C
A
Vinkel længdeaksen til noten (henføring: Z-akse)
K
Notlængde
B
Notbredde
P
Dybde af figuren
415
5.8 C-aksekonturer
Cylinderflade: Cirkulær not
Funktionen definerer en cirkulær not på cylinderfladen.
Parametre
Z
CY
C
A
Startinkel (startpunkt) for noten (henføring: Z-akse)
V
Slutvinkel (slutpunkt) til noten (henføring: Z-akse)
B
Notbredde
P
Dybde af figuren
416
5.8 C-aksekonturer
Cylinderflade: Lineært hul- eller figurmønster
Funktionen definerer et lineær hul- eller figurmønster på
cylinderfladen.
Parametre
Z
Startpunkt mønster
CY
Startpunkt mønster - vinkel som "strækningsmål"
C
Startpunkt mønster - vinkel
Q
K
Slutpunkt mønster
Ki
Afstanden mellem to figurer (i Z-retning)
CYE
Slutpunkt mønster - vinkel som "strækningsmål"
CYi
Afstand mellem figurerne – som "strækningsmål"
L
LI
b
Vinkel længdeaksen til mønstret (henføring: Z-akse)
Bliver "slutpunktet“ ikke programmeret, så bliver
boringen/figuren anordnet regelmæssigt på omkredsen.
417
5.8 C-aksekonturer
Cylinderflade: Cirkulært hul- eller figurmønster
Funktionen definerer et lineær hul- eller figurmønster på
cylinderfladen.
Parametre
Z
Midtpunkt mønster
CY
Midtpunkt mønster - vinkel som "strækningsmål"
C
Midtpunkt mønster - vinkel
Q
Orientering:
medurs
modurs
R
Radius til mønstret
K
Diameter af mønstret
A
Startvinkel, position første figur (henføring: Z-akse)
A og V ikke programmeret: Helcirkelopdeling, begyndende
ved 0°
V
Slutvinkel, position sidste figur (henføring: Z-akse)
V ikke programmeret: Helcirkelopdeling, begyndende med A
Vi
Vinkel mellem to figurer (fortegnet er uden betydning)
Positionen for figuren
Normalposition: Udgangsfiguren bliver drejet om
mønstermidtpunktet (rotation om mønstermidtpunktet)
Originalposition: Positionen af udgangsfiguren bliver
beholdt (translation)
Ved mønstre med cirkulære noter bliver
"krumningsmidtpunktet“ adderet til mønsterpositionen (se
“Cirkulært mønster med cirkulære noter” på side 169).
418
5.9 Hjælpefunktioner
Uløste konturelementer
Konturelementer, som ikke lader sig beregne, bliver betegnet som
"uløste elementer“. TURN PLUS fremstiller disse elementer på den
højre billedskærmside. Alle uløste elementer bliver repræsenteret pr.
symbol. Yderligere opfører TURN PLUS de kendte parametre.
Er med uløste konturelementer et konturelement underbestemt,
melder TURN PLUS denne fejl. Efter at De har bekræftet
fejlmeldingen, positionerer De cursoren med softkeys til det ønskede
uløste element og korrigerer dataerne.
Softkeys
Vælge forudgående uløst element
Vælge næste uløste element
Vælge det valgte uløste element
419
Udvælgelser
De vælger konturpunkter eller konturelementer pr. udvalg. I næste
skridt bliver de udvalgte punkter/elementer overlappet med
formelementer.
Farver ved udvalgspunkter
Rød: Af curseren valgt, ikke udvalgt punkt
Grøn: Udvalgt punkt
Rød: Valgt af curseren, ikke udvalgt punkt
Softkeys for udvælgelsen
Næste konturpunkt (alternativ: "Pil til venstre“)
Forrige konturpunkt (alternativ: "Pil til højre“)
Næste konturelement (alternativ: "Pil til venstre“)
Forrige konturelement (alternativ: "Pil til højre“)
Forrige position for boring (alternativ: "Pil til venstre“)
Næste position for boring (alternativ: "Pil til højre“)
Aktivere flere-gange-selektion for konturpunkter
Aktivere flere-gange-valg for konturelementer
Vælge alle konturpunkter
Vælge alle konturelementer
Indkoble områdevalg
Vælge konturpunkt/konturelement
Afslutte udvælgelse.
Ophæve udvælgelse for konturpunkt/konturelement
420
Udvælge enkelt konturpunkt/enkelt konturelement
Enkeltvalg pr. touchpad
Positionere cursoren på konturpunkt hhv. konturelementet
Tryk venstre musetaste - konturpunktet/konturelementet er valgt
Simpelt valg pr. softkey
Vælg konturpunkt
Vælg konturelement
Vælge konturpunkt/konturelement
Vælge flere konturpunkter/konturelementer
Flere-gangs-valg pr. touchpad
Indkoble flere-gangs-valg for konturpunkter
Indkoble flere-gangs-valg for konturelementer
For hvert konturpunkt der skal vælges hhv. for hvert
konturelement der skal vælges:
Cursoren positioneres på konturpunkt/konturelement og tryk venstre
musetaste
421
Flere-gangs-valg pr. softkey
Vælg første konturpunkt
Markere konturpunkt og flere-gangs-valg indkobles
Vælg første konturelement
Markere konturelement og flere-gangs-valg indkobles
For alle konturpunkter der skal vælges hhv. for alle
konturelementer der skal vælges:
Vælg konturpunkt
Vælg konturelement
Markere konturpunkt/konturelement
Afslutte valg
Alternativt vælger De alle konturpunkter/konturelementer
og fravælger de ikke ønskede positioner.
422
Vælge konturområde
Områdevalg pr. touchpad
Positionere cursoren på første element.
Indkoble områdevalg
Positionere cursoren på sidste element.
Tryk venstre musetaste: Områdevalg i konturbeskrivelsesretning
Tryk højre musetaste: Områdevalg modsat konturbeskrivelsesretning
Områdevalg pr. softkey
Vælg områdestart
Markere områdestart og områdevalg indkobles
Vælg områdeslutning
Afslut områdevalg
423
Eksempel: Hvis emnet er opmålt på forskellige sider, beskriver De
først det fra den højre side målsatte konturelement, De forskyder
nulpunktet og indlæser så det fra den venstre side opmålte
konturelement.
Aktivere nulpunkt-forskydning:
U
Vælg "nulpunkt > forskydning“ i færdigdelmenuen. TURN PLUS
åbner dialogboxen "forskyde nulpunkt“.
U Indlæs nulpunkt-forskydning. TURN PLUS forskyder den hidtidigt
definerede kontur.
Deaktivere nulpunkt-forskydning:
U
Vælg "nulpunkt > tilbagestille“ i færdigdelmenuen. TURN PLUS
tilbagestiller nulpunktet for koordinatsystemet til den oprindelige
position.
Parametre
Xi
Målpunkt - bidrag, med hvilket nulpunktet blev forskudt
Zi
Målpunkt - bidrag, med hvilket nulpunktet blev forskudt
Duplikere konturafsnit lineært
Med denne funktion definerer De et konturafsnit og "hænger“ det ngange til den bestående kontur.
U
U
U
U
Vælg "duplikere > række > lineær“ i færdigdelmenuen. TURN PLUS
markerer det sidste element.
Vælge konturafsnit (De kan kun vælge det sidst indlæste
konturelement).
TURN PLUS åbner dialogboxen "mangfoldiggøre i række liniær“. De
Indlæser antallet.
TURN PLUS: udvider konturen
Parametre
Q
424
Antal (konturafsnittet bliver duplikeret Q-gange)
Duplikere konturafsnit cirkulært
Med denne funktion definerer De et konturafsnit og "hænger“ det ngange til den bestående kontur.
U
U
U
U
U
Vælg "duplikere > række > cirkulær“ i færdigdelmenuen. TURN
PLUS markerer det sidste element.
Selektere konturafsnit (De kan kun selektere det sidst indlæste
konturelement).
TURN PLUS åbner dialogboxen "mangfoldiggøre i række cirkulær“.
De Indlæser antallet og radius.
TURN PLUS viser det første "drejepunkt“ som et "rødt kvadrat“. De
vælger det rigtige "drejepunkt".
TURN PLUS: udvider konturen
Parametre
Q
Antal (konturafsnittet bliver duplikeret Q-gange)
R
Radius
Udførelse af "cirkulær duplikering"
Drejepunkter: TURN PLUS lægger med "radius“ en cirkel om startog slutpunkt for konturafsnittet. Snitpunkterne for cirklen
frembringer begge de mulige drejepunkter.
Drejevinklen fremkommer ud fra afstanden startpunkt – slutpunkt
for konturafsnittet.
Udvide kontur: TURN PLUS duplikerer det selekterede
konturafsnit, drejer det og "hænger“ det på konturen.
Duplikere konturafsnit ved spejling
Med denne funktion definerer De et konturafsnit, der bliver spejlet og
vedhængt til den bestående kontur.
U
U
U
U
Vælg "duplikere > spejle“ i færdigdelmenuen. TURN PLUS markerer
det sidste element.
Selektere konturafsnit (De kan kun selektere det sidst indlæste
konturelement).
TURN PLUS åbner dialogboxen "duplikere gennem spejling“.
De definerer spejlingsaksen. TURN PLUS: udvider konturen.
Parametre
V
Vinkel til spejlingsaksen. Spejlingsaksen forløber gennem det
aktuelle slutpunkt for konturen.
Henføring for vinklen: Positive Z-akse
425
Lommeregner
For standardberegninger, beregning af pasningstolerancer og
beregning af kernehuldiametre ved indv.gevind kan De bruge
lommeregneren.
Gennemføre beregninger:
U
Curseren positioneres til indlæsefeltet i dialogboxen
U Kald lommeregneren. Værdien fra indlæsefeltet bliver
overtaget.
U
Gennemføre beregning
"OK“ deaktiverer lommeregneren med værdiovertagelse
"Afbryd“ deaktiverer lommeregneren uden værdiovertagelse
U
U
Betjeningsanvisninger:
Vælg og aktiver regnefunktioner/indlæsefelter pr. curser-taste eller
pr. mus.
Regnefunktionerne (SIN, kvadrere, etc.) henfører sig til
"displayværdien“.
Display:
Displayværdi (nedenfor „=“)
Gemte værdi (til højre for „=“)
Regneoperation og mellemresultat (til højre ved siden af
displayværdien)
Beregne pasning (beregner den mellemste tolerance for pasninger):
U
Indlæs nominel-diameter
Tryk "pasning“
U Indlæs pasningsdata (dialogbox "pasning“)
U Tryk "OK". Lommeregneren overtager "middeltolerancen“ som
displayværdi.
Beregne kernehuldiameter ved indv.gevind (diameteren bliver
beregnet ud fra gevindangivelserne):
U
U
U
U
Tryk "indv.gevind".
Indlæs gevinddata (dialogbox "indv.gevind“)
Tryk "OK". Lommeregneren udregner kernehuldiameteren og
overtager den som displayværdi.
426
Lommeregnerfunktioner
=
Gennemføre beregning; vise resultatet
+,-,*,/
Grundregnearter
SIN, COS,
TAN
Trigonometriske funktioner
ASIN,
ACOS,
ATAN
Trigonometriske omvendefunktioner
X²
Kvadrere
÷
Roduddragning
STO
Gemme displayværdi
STO+
Addere displayværdi til indhold i
hukommelsen
STO–
Subtrahere displayværdi til indhold i
hukommelsen
RCL
Overtage indhold i hukommelsen som
displayværdi
CLR
Slette display
1/X
Reciprokværdi
p
Værdi af Pi (3,14159)
n%
Procentregning
Digitalisering
Ved digitalisering fremskaffer De indlæseværdier pr. trådkors og
overtager disse. TURN PLUS viser koordinaterne til
trådkorspositionen.
U
Aktivere digitaliseringsmodus med åbnet dialogbox
U
Positionere trådkors med cursortasten eller pr.
touchpad
U
Forlade digitaliseringsmodus:
"Enter“: Med værdiovertagelse
"ESC-tasten": Uden værdiovertagelse
De ændrer før kald af digitaliseringsmodus zoomindstillingen, hvis inkrementerne for trådkorsbevægelserne er for små/store.
Værdierne bliver overtaget som absolutværdier fra det
kartesiske koordinatsystem, uafhængig af indstillingen i
indlæsefelterne.
427
Kontrollere konturelementer (Inspektor)
Med "inspektor“ kontrollerer De kontur- eller formelementer, figurer
og mønstre. En ændring af dataerne er ikke mulig.
Vælg vindue (henføringsplan)
Aktivere "lup".
Kald "inspektor"
Cursoren positioneres på konturelement, formelement, figur eller
mønster.
Bekræft positionen. TURN PLUS viser den indlæste
parameter.
Tryk "ALT-tasten“: TURN PLUS viser alle parametre i elementet, ved
formelementer parameteren for de enkelte elementer.
Tryk "pil til venstre/til højre“ (med åbnet dialogbox): TURN PLUS viser
parametrene for det følgende/forudgående element.
Tryk ESC-tasten: Dialogboxen lukkes
428
Fejlmeldinger
Bliver efter den egentlige fejlmelding tegnet „>>“ vist, viser TURN
PLUS efter ønske yderligere informationer om denne fejlmelding.
U
Kald øvrige informationer om fejlmelding.
429
5.10 Importere DXF-konturer
Grundlaget for DXF-import
Konturer, som foreligger i DXF-format, kan De importere i TURN
PLUS.
Beskrive DXF-konture:
Råemner
Færdigdele
Konturkæder
Fræsekonturer
Ved rå- eller færdigdelkonturer og ved konturkæder skal DXF-Layer
kun indeholde én kontur, ved fræsekonturer kan flere konturer
eksistere og blive importeret.
Krav til DXF-konturen hhv. DXF-filer:
Kun todimensionelle elementer
Konturen skal ligge i et separat Layer (uden mållinier, uden
omløbskanter, etc.)
Drejekonturer (rå- eller færdigdele) skal fortrinsvis fremstilles
ovenover drejemidten (er det ikke tilfældet, skal den efterbearbejdes
i TURN PLUS)
Ingen helcirkler, ingen splines, ingen DXF-blokke (makros), etc.
De importerede konturer må maksimalt bestå af 4 000 elementer
(linier, cirkelbuer), yderligere er indtil 10 000 polyliniepunkter mulig
Filnavnet må maksimalt være otte tegn langt
Kontur-udformning: Da DXF- og TURN PLUS-format grundlæggende
adskiller sig, bliver under importen konturen fra DXF- transformeret til
TURN PLUS-format. Herved bliver følgende ændret, hhv. udvidet:
Huller mellem konturelementer bliver lukket
Polylinier bliver transformeret til lineærelementer
Startpunktet for konturen bliver fastlagt
Drejeretningen for konturen bliver fastlagt
Afvikling af DXF-import:
U
U
U
U
Vælg DXF-filen
Vælg Layers, der udelukkende indeholder kontur(er)
Import af kontur(er)
Gemme hhv. bearbejde konturen i TURN PLUS
430
Konfigurering af DXF-import
I konfigurerings-parameter startpunkt automatisk indstiller De
forholdene fra TURN PLUS ved indlæsningen af færdigdelkonturen.
U
U
Vælg "konfiguration > ændre > indstillinger“ i hovedmenuen. TURN
PLUS åbner dialogboxen "indstillinger“.
De indstiller "startpunkt automatisk":
Ja: TURN PLUS forgrener ved kald af færdigdelkontur-indlæsning
straks for indlæsning af kontur-starttpunktet. Softkey DXF-import
står ikke til rådighed.
Nej: Efter kaldet af færdigdelkontur-indlæsning, har De valget, om
en færdigdelkontur/DXF-kontur skal indlæses eller om konturen
skal indlæses manuelt.
Fra denne indstilling er kun indlæsningen af færdigdelkonturen
overraskende. Ved alle andre konturer vælger De formen af
konturindlæsning pr. menu hhv. pr. softkey.
"Udformningen" af konturen under DXF-importen påvirker De med
DXF-parametrene:
U
U
Vælg "konfiguration > ændre > DXF-parameter“ i hovedmenuen.
TURN PLUS åbner dialogboxen "DXF-parameter“.
De foretager indstillingerne.
431
DXF-parametre:
Maksimalt hul: I DXF-tegningen kan der forekomme små huller
mellem konturelementerne. I denne parameter angiver De, hvor
stor afstanden mellem to konturelementer må være.
Maksimale hul bliver ikke overskredet: Det følgende element er
en del af den "aktuelle“ kontur.
Maksimale hul bliver overskredet: Det næste element er et
element af den "nye" kontur.
Startpunkt: DXF-import analyserer konturen og fastlægger
startpunktet. Mulige indstillinger:
til højre, til venstre, ovenover, nedenunder: Startpunktet bliver
lagt på konturpunktet, der ligger længst muligt til højre (hhv. til
venstre, ..). Opfylder flere konturpunkter denne betingelse, bliver
et af disse punkter automatisk valgt.
maksimale afstand: DXF-import lægger startpunktet på et af
konturpunkterne, som ligger længst muligt fra hinanden. Hvilket af
disse punkter der bliver fastlagt som startpunkt, det bliver
automatisk fremskaffet og kan påvirkes.
markeret punkt: Hvis et af konturpunkterne i DXF-tegningen er
kendetegnet med en helcirkel, bliver dette punkt fastlagt som
startpunkt. Centrum for helcirklen skal ligge på konturpunktet.
Drejeretning: De fastlægger, om konturen er orienteret medurs
eller modurs.
Sikre indstillinger:
U
U
Vælg "Konfiguration > sikre“ i hovedmenuen. TURN PLUS åbner
dialogboxen "sikre konfiguration“.
Vælg filen "standard“ og den ændrede konfiguration sikre
DXF-import
Funktionen DXF-import bliver så altid tilbudt, hvis en konturindlæsning er nødvendig. Afviklingen af DXF-importen er uafhængig af
den kontur der skal importeres (råemne, færdigdel, etc.).
DXF-import
432
U
Tryk softkey: TURN PLUS åbner valgboxen "DXFimport“.
U
Vælg og indlæs DXF-fil.
U
Vælg konturen der skal importeres
U
Den valgte kontur/ de valgte konturer bliver fremstillet
rødt og konturelementet for det videre Layer med
gult.
U
Importere DXF-kontur(er)
5.11 Manipulering med konturer
Pas på ved ændringer af konturen:
Er konturelementer overlappet med formelementer, henfører viste
eller slutpunkter der skal indlæses sig til det "teoretiske slutpunkt“.
Ved ændringer på konturelementerne bliver fase, afrundinger,
gevind og frigange automatisk tilpasset til det nye sted.
Definitionsretningen bestemmer rækkefølge såvel som startog
slutpunkt for et konturelement.
Efter trimningen, sletning eller indføjelser analyserer TURN PLUS,
om umiddelbart på hinanden følgende elementer til en strækning/
en bue bliver kan sammenfattes. Den modificerede kontur bliver
normeret.
Er konturen defineret for C- eller Y-aksebearbejdning, kan
drejekonturen ikke ændres.
Ændre råemnekontur
Et standardråemnel (stang, rør) kan De:
Slette:
U
Vælg "Manipulere > Slette > kontur“ i råemnemenuen. TURN PLUS
sletter råemnet.
Opløse:
U
Vælg "Manipulere > Opløse“ i råemnemenuen. TURN PLUS opløser
standardråemnet i enkelte konturelementer. Derefter kan De
manipulere enkeltelementer.
Foreligger en støbt emne, eller blev råemnet defineret med
enkeltelementer, manipulerer De det som en færdigdel.
433
Slette konturelementer
Slette kontur- eller formelementer:
U
Vælg "Manipulere > Slette > element (eller formelement)" i
færdigdelmenuen.
U Vælg elementet der skal slettes.
U TURN PLUS sletter den valgte kontur- eller formelement
Slette alle formelementer:
U
Vælg "Manipulere > Slette > alle formelementer" i
færdigdelmenuen.
U TURN PLUS sletter alle eksisterende formelementer.
Slette færdigdelkontur:
U
Vælg "Manipulere > Slette > kontur“ i råemnemenuen.
TURN PLUS sletter den totale færdigdelkontur.
Slette C-aksekontur:
U
U
U
U
U
Ende-, bagflade- eller cylindervindue vælges
Vælg "Manipulere > Slette > Lomme/Figur/Mønster" i
færdigdelmenuen.
Vælg figuren, mønstret, etc. der skal slettes.
TURN PLUS sletter den valgte kontur.
Ændre kontur- eller formelement
Ved ændring af konturelementer skelner TURN PLUS mellem:
"Ændre > konturelement“: De ændrer konturelementet og TURN
PLUS tilpasser de efterfølgende elementer.
"Ændre > konturelement med forskydning“: De ændrer
konturelementet og TURN PLUS forskyder den efterfølgende
kontur.
Ændre konturelement:
U
U
U
U
U
Vælg "manipulere > ændre > konturelement“ (eller „.. >
konturelement med forskydning“) i færdigdelmenü.
Vælg elementet der skal ændres. TURN PLUS stiller de tilhørende
strækninger-/buer-dialogbox klar til ændring.
Ændre parameter
TURN PLUS fremstiller den ændrede kontur. De vælger ved flere
løsningsmuligheder de egnede.
De kan overtage ændringen (softkey "bekræfte“) eller afslå den
(ESC-tasten).
434
Ændre formelement:
U
Vælg "Manipulere > Ændre > Formelement“ i færdigdelmenuen.
Vælg formelementet der skal ændres. TURN PLUS stiller den
tilhørende dialogbox klar til ændring.
U Ændre parameter
U TURN PLUS gennemfører ændringen
Ændre C-aksekontur:
U
U
U
U
U
U
Ende-, bagflade- eller cylindervindue vælges
Vælg "Manipulere > Ændre> Mønster/Figur/Lomme i
færdigdelmenuen.
Selektere figuren, mønstret, konturelementet, etc. der skal ændres.
TURN PLUS stiller den tilhørende dialogbox klar til ændring.
Ændre parameter
TURN PLUS gennemfører ved figurer ændringen straks. Ved "frie
konturer“ fremstiller TURN PLUS den ændrede kontur. De kan
overtage ændringen (softkey "bekræfte“) eller afslå den (ESCtasten).
Indføje kontur eller konturelement
De kan indføje et enkelt konturelement eller en "kontur“ (flere
konturelementer) i en bestående kontur.
Indføje konturelement:
U
Vælg "Manipulere > Indføje > Strækning“ (eller „.. > Buer)“ i
fædigdelmenuen
U Vælge "indføjepunkt“. (Elementet bliver indføjet efter det valgte
konturelement.)
U Retningen af strækningen eller drejeretningen af buen vælges.
TURN PLUS åbner den tilhørende dialogbox.
U Definere konturelement
U TURN PLUS integrerer konturelementet og tilpasser den bestående
kontur.
Indføje flere konturelementer:
U
U
U
U
Vælg "Manipulere > Indføje > Kontur“ i færdigdelmenuen
Selektere "indføjepunkt“. (Elementet bliver indføjet efter det
selekterede konturelement.)
Indlæs element for element for konturen der skal indføjes.
TURN PLUS integrerer den indføjede kontur og tilpasser den
bestående kontur.
435
Lukke kontur
Lukke en åben kontur:
U
U
Vælg "Manipulere > Forbinde“ i færdigdelmenuen
TURN PLUS lukker konturen ved indføjelse af et lineærelement.
Opløse kontur
Ved "opløsning“ transformerer TURN PLUS formelementer, figurer
eller mønstre i separate konturelementer.
Drejekontur: Formelementer (også faser og rundinger) bliver
transformeret til strækninger og buer.
Konturer på ende-/bagflade eller cylinderflade: Figurer og mønstre
bliver transformeret til strækninger og buer.
Opløse kontur:
U
U
U
Vælg "Manipulere > Opløse“ i færdigdelmenuen
Vælge formelement, figur eller mønster
TURN PLUS transformerer formelementer, figurer eller mønstre til
separate konturelementer
Opløsningen af et formelement/figur/mønster kan ikke
laves tilbagegående.
436
Trimme – lineærelement
Med denne funktion ændrer De længden på et lineærelement.
Startpunktet for konturelementet bliver beholdt.
Lukkede konturer: Det manipulerede element bliver beregnet påny
og stedet for følge-elementet tilpasset.
Åbne konturer: Det manipulerede element bliver beregnet påny og
den følgende følgende konturkæde forskudt.
Parametre
L
Længden af det ændrede lineærelement
X
Slutpunkt for det ændrede lineærelement
Z
Slutpunkt for det ændrede lineærelement
Efterfølger:
Med vinkelændring til følgeelement
Uden vinkelændring til følgeelement
Ændre længden af et lineærelement:
U
Vælg "Manipulere > Trimme > Længde element“ i
færdigdelmenuen.
U
Vælg elementet der skal ændres. TURN PLUS åbner
dialogboxen "ændre strækningslængden“.
U
Ny længde, eller
U
nyt slutpunkt i X, eller
U
indlæs nyt slutpunkt i Z
U
Indstille indlæsefelt "efterfølger" (med/uden
vinkelændring til følgeelement)
U
TURN PLUS integrerer ændringen og fremstiller den
manipulerede kontur. De kan overtage ændringen
(softkey "bekræfte“) eller afslå den ("ESC-tasten").
437
Trimme – længde af konturen
Med denne funktion ændrer De længden på konturen. De vælger
elementet der skal ændres og et "udligningselement".
Parametre
L
Længde eller slutpunkt for det ændrede lineærelement
Z
Længde eller slutpunkt for det ændrede lineærelement
Ændre længden på konturen:
U
Vælg "Manipulere > Trimme > Længde kontur“ i
færdigdelmenuen.
U
Vælg elementet der skal ændres. TURN PLUS foreslår
et "udligningselement“.
U
Vælge udlligningselementet. TURN PLUS åbner
dialogboxen "ændre strækningslængden“.
U
Ny længde, eller
U
indlæs nyt slutpunkt i Z
U
TURN PLUS integrerer ændringen og fremstiller den
manipulerede kontur. De kan overtage ændringen
Trimme – radius til en cirkelbue
Med denne funktion ændrer De radius på en cirkelbue.
Parametre
R
Radius
Ændre radius til cirkelbuen:
U
U
U
Vælg "Manipulere > Trimme > Radius“ i færdigdelmenuen.
Vælg elementet der skal ændres. TURN PLUS åbner dialogboxen
"ændre radius“.
Indlæs ny radius. TURN PLUS integrerer ændringen og fremstiller
den manipulerede kontur. De kan overtage ændringen (softkey
"bekræfte“) eller afslå den ("ESC-tasten").
438
Trimme – Diameter for et lineærelement
Med denne funktion ændrer De diameteren på et horisontalt
lineærelement. TURN PLUS beregner det manipulerede element påny
og tilpasser stedet for det forrige/følgende element.
Parametre
D
Ny diameter:
Forgænger:
Med vinkelændring til forgænger-element
Uden vinkelændring til forgængerelement
Efterfølger:
Med vinkelændring til efterfølger-element
Uden vinkelændring til efterfølger-element
Ændre diameteren til et lineærelement:
U
U
U
Vælg "Manipulere > Trimme > Diameter“ i færdigdelmenuen.
Vælg elementet der skal ændres. TURN PLUS åbner dialogboxen
"ændre diameter“.
Indlæs den nye diameter og indstille tilpasninger til forgænger/
efterfølger-element. TURN PLUS integrerer ændringen og
fremstiller den manipulerede kontur. De kan overtage ændringen
Transformationer – grundlaget
Transformations-funktionerne bliver anvendt til drejekonturer, for
konturer på ende-/bagflade og cylinderflader.
Drejekontur: Konturen på "originalstedet“ bliver slettet og den
komplette drejekontur "transformeret“.
Konturer på ende-/bagflade, cylinderflade: De vælger, om konturen
på "originalstedet“ bliver slettet, eller kopieret og "transformeret“.
439
Transformationer – forskyde
Denne funktion forskyder konturen inkrementalt eller til den angivne
position (henføringspunkt: Konturstartpunkt).
Parametre
X
Målpunkt
Z
Målpunkt
Xi
Målpunkt – inkremental
Zi
Målpunkt – inkremental
Original ( ved ved C-aksekonturer):
Kopiere: Originalkontur bliver bibeholdt
Slette: Originalkonturen bliver slettet
Transformationer – dreje
Denne funktion drejer konturen i drejepunktet med drejevinklen.
Parametre
X
Drejepunkt i kartesiske koordinater
Z
Drejepunkt i kartesiske koordinater
a
Drejepunkt i polare koordinater
P
Drejepunkt i polare koordinater
V
Drejevinkel
Softkeys
Polar målsætning af drejepunktet:
Vinkel a
Polar opmåling af drejepunktet:
Radius
440
Transformationer – spejle
Denne funktion spejler konturen. De definerer placeringen af
spejlingsaksen med startog slutpunkt hhv. med startpunktet og
vinklen.
Parametre
X
Z
XE Slutpunkt i kartesiske koordinater
ZE
V
Drejevinkel
a
Startpunkt i polar koordinater
P
Startpunkt i polar koordinater
b
Slutpunkt i polar koordinater
PE Slutpunkt i polar koordinater
Softkeys for polar opmåling
Opmåling af drejepunktet: Vinkel a
Opmåling af drejepunktet: Radius
Opmåling af slutpunktet: Vinkel b
Opmåling af slutpunktet: Radius
Transformationer – invertere
Denne funktion inverterer definitionsretningen af konturen.
441
5.12 Tilordne attribute
Efter den geometriske beskrivelse af rå/færdigdelkonturen kan De
tilordne konturelementer/konturområder attributes. AAG og IAG
udnytter attributes til arbejdsplangenereringen.
Bearbejdningsattributes, som De definerer, overtager IAG som cyklusparametre.
Råemne-attribute
Råemne-attribute påvirker opdelingen af afspåningsområdet og valget
af skrubbecykler i AAG.
Tilordne råemne-attribut:
U
U
Vælg "emne > råemne > Attribute“. TURN PLUS åbner dialogboxen
"overfladegodhed“.
De definerer "arten af halvfabrikatet".
Støbe-, smede-råemne: Arbejdsplan-genereringen sker efter
strategien "støbebearbejdning“ (først skrubbe plan, så på langs).
Fordrejet råemne: Arbejdsplan-genereringen sker efter
standardstrategien. Afvigelser fra standardbearbejdningen bliver
anvendt konturparallelle skrubcykler.
"Ukendt" (eller ingen attribut defineret): Arbejdsplangenereringen sker efter standardstrategien.
442
Attribut "overmål“
Attribut definerer overmål for enkelte konturområder eller for den
totale kontur. Overmålet bliver efter bearbejdningen beholdt
(eksempel: Slibeovermål).
Parametre
I
absolut overmål
Ii
relativt overmål
TURN PLUS skelner mellem:
Absolut overmål: Er "endegyldig“, andre overmål bliver ignoreret.
Relativt overmål: Gælder additivt til andre overmål.
Definere attribut "overmål“:
U
U
U
Vælg "attribut > overmål“ i færdigdelmenuen.
Vælg den totale kontur, et konturområde, eller enkelte
konturelementer (se “Udvælgelser” på side 420)
TURN PLUS åbner dialogboxen "overmål“.
U Med "videre-tasten“ indstilles absolutte eller relative
overmål.
U
Indlæse overmål
443
Attribut "tilspænding“
Attribute "tilspænding“ hhv. "Tilspændingsreducering påvirker
slædetilspændingen.
Parametre
F
(Sletfræse-)tilspænding
Tilordne attribut "tilspænding“:
U
U
U
U
Vælg "Attribute > Tilspænding/ruhed > Tilspænding“ i
færdigdelmenuen
TURN PLUS åbner dialogboxen "tilspænding“.
Definere tilspænding. Indlæseværdien gælder som
sletfræsetilspænding
Parametre
E
Faktor (sletfræsetilspænding = aktuelle tilspænding * E)
Tilordne attribut "tilspændingsreducering“:
U
U
U
U
Vælg "Attribute > Tilspænding/ruhed > Tilspændingsreducering“ i
færdigdelmenuen
TURN PLUS åbner dialogboxen "tilspændingsreducering“.
Definere tilspændingsreducering. Indlæseværdien bliver
multipliceret med den aktuelle tilspænding.
Attribut "ruhedsdybde“
Attribute "ruhedsdybde" bliver udnyttet ved sletfræsbearbejdningen.
Generelle ruhedsdybde (profildybde) (Rt)
Middelruhedsværdi (Ra)
Fremskaffede ruhedsdybde (Rz)
Parametre
Rt
generelle ruhedsdybde (profildybde)
Ra
Middelruhedsværdi
Rz
Gennemsnitlige ruhedsdybde
Tilordne attribut "ruhedsdybde“:
U
U
U
U
Vælg "Attribute > Tilspænding/ruhed > Ruhedsdybde Rt (eller
middelruhedsværdi Ra, eller gennemsnitlige ruhedsdybde Rz)“ i
færdigdelmenuen
TURN PLUS åbner den relevante dialogbox.
Definere ruhedsdybde
444
Attribut "additiv korrektur“
Med denne attribut tilordner De den totale kontur, et konturområde
eller enkelte konturelementer en additiv korrektur.
CNC PILOTén forvalter 16 værktøjsuafhængige "additive korrekturer".
I denne attribut definerer De "nummeretpå den additive korrektur".
Korrekturværdien bliver defineret pr. parameter.
Parametre
D9xx
Offset, nummeret på den additive korrektur (1..16)
Tilordne "additiv korrektur:
U
U
U
U
Vælg "attribute > tilspænding/ruhed > additiv korrektur“ i
færdigdelmenuen
TURN PLUS åbner dialogboxen "additiv korrektur“.
Fastlæg nummeret på den additive korrektur
Bearbejdningsattribut "måling“
Bearbejdningsattributét integrerer det i bearbejdnings-parameter 21
("UP-MEAS01“) indførte expertprogram. Herved organiserer De et
målesnit ved hver n-te emne.
Parametre
I
Overmål for målesnit
K
Længde for målesnit
Q
Måleslibetæller, hvert n-te emne bliver målt
Tilordne bearbejdningsattribut "måling“
U
U
U
Vælg "attribute > bearbejdnings-attribut > måle“ i færdigdelmenuen
Vælge konturelement. TURN PLUS åbner dialogboxen "målesnit“.
Parameteren for expertprogrammet fastlægges
445
Bearbejdningsattribut "gevinddrejning“
Bearbejdningsattributét definerer detaljerne ved en
gevindbearbejdning.
Parametre
B
Indløbslængde
Ingen indlæsning: CNC PILOTén fremskaffer længden fra
sideliggende frigange eller indstikninger.
Ingen indlæsning, ingen frigang/indstikning: CNC PILOTén
anvender "gevindindløbslængden" fra bearbejdningsparameter 7.
P
Overløbslængde
anvender "gevindudløbslængden" fra bearbejdningsparameter 7.
C
Startvinkel, når gevindstarten ligger defineret til ikkerotationssymmetriske konturelementer
I
maksimale fremrykning
V
Fremrykningsart
V=0 (konstant tværsnit): Konstant spåntværsnit ved alle snit.
V=2 (rest-snitopdeling): Giver divisionen gevinddybde/
fremrykning en rest, gælder denne "rest" for den første
fremrykning. Det "sidste snit" bliver opdelt i 1/2-, 1/4-, 1/8- og
1/8-snit.
V=3 (EPL-metode): Fremrykningen bliver beregnet ud fra
stigning og omdr.tal.
H
Forskydningsart for de enkelte fremrykninger for glatning af
gevindflanken
Q
Antal tomme snit efter det sidste snit (for opbygning af
snittrykket i bunden af gevindet)
Tilordne bearbejdningsattribut "gevinddrejning“:
U
U
U
Vælg "attribute > bearbejdnings-attribut > gevind-drejning“ i
færdigdelmenuen
Vælge gevind. TURN PLUS åbner dialogboxen "gevind-drejning“.
Fastlægge gevind-parameter
446
Bearbejdningsattribut "boring – udkørselsplan“
Bearbejdningsattributét definerer udkørselsplanet for en boring.
Boret positioneres før/efter borbearbejdningen på "udkørselsplanet“
(cylinderfladeboring: Diameteren).
Parametre
K
Udkørselsplan. Positionen for boret før/efter
borebearbejdningen.
Tilordne bearbejdningsattribut "udkørselsplan“:
U
Vælg "attribute > bearbejdnings-attribut > boring >
udkørselsplan“ i færdigdelmenuen
U
Vælg boring. TURN PLUS åbner dialogboxen
"udkørselsplan boring“.
U
Fastlægge udkørselsplan
Bearbeitungsattribut "borkombinationer“
Bearbejdningsattribut påvirker værktøjsvalget. TURN PLUS
understøtter følgende værktøjskombinationer:
Centrerundersænkning: NC-forborer (Typ 32*); reserve-værktøj:
Centrerr (Typ 31*)
Undersænkningsbor: Trinbor (Typ 42*)
Boring med gevind: Borgevindbor (type 44*)
Boring og reifning: Delta-bor (type 47*)
Tilordne bearbejdningsattribut "borkombination“:
U
U
U
Vælg "attribute > bearbejdnings-attribut > boring >
centrerundersænkning (eller borundersænkning, boring med gevind,
boring og reifning)“ i færdigdelmenuen
Vælge boring.
TURN PLUS tilordner bearbejdningsattribut
447
Bearbeitungsattribut "fræse kontur“
Attributét definerer for den valgte figur eller "frie“ åbne eller lukkede
kontur bearbejdningen "fræse kontur“ og den tilhørende
bearbejdningsparameter.
Parametre
Q
Fræsested
Kontur: Fräsermidtpunkt på konturen
Ved lukkede konturer:
Indv.(fræsning)
Udv.(fræsning)
Ved åbne konturer:
Til venstre for konturen (i bearbejdningsretning)
Til højre for konturen (i bearbejdningsretning)
H
Fræserløbsretning
0: Modløb
1: Medløb
D
Fræserdiameter for værktøjsvalget
K
Udkørselsplan. Fræserposition før/efter fræsebearbejdning
(cylinderflade: Diameter).
Tilordne bearbeitungsattribut "fræse kontur“:
U
U
U
Vælg "attribute > bearbejdnings-attribut > fræsning > fræse kontur“
i færdigdelmenuen
Vælg konturen der skal fræses. TURN PLUS åbner dialogboxen
"fræse kontur“.
Fastlægge fræse-parameter
448
Bearbeitungsattribut "fræse flade“
Attributét definerer for den valgte figur eller "frie“ lukkede kontur
bearbejdningen "fræse flade“ og de tilhørende
bearbejdningsparametre.
Parametre
H
Fræserløbsretning
0: Modløb
1: Medløb
D
Fræserdiameter for værktøjsvalget
K
Tilordne bearbeitungsattribut "fræse flade“:
U
U
U
Vælg "attribute > bearbejdnings-attribut > fræsning > fræse flade“ i
færdigdelmenuen
"fladefræsning“.
449
Bearbeitungsattribut "afgratning“
kontur bearbejdningen "afgrate“ og de tilhørende
Parametre
H
Fræserløbsretning
0: Modløb
1: Medløb
B
Bredde
V
Vinkel for værktøjsvalget (default: 45°)
K
Tilordne bearbejdningsattribut "afgrate“:
U
U
U
Vælg "attribute > bearbejdnings-attribut > fræsning > afgrate“ i
færdigdelmenuen
"afgratning“.
450
Bearbejdningsattribut "gravere“
kontur bearbejdningen "gravere“ og de tilhørende
Parametre
B
Bredde
V
Vinkel for værktøjsvalget (default: 45°)
K
Tilordne bearbejdningsattribut "gravere“
U
Vælg "attribute > bearbejdnings-attribut > fræsning >
gravere“ i færdigdelmenuen
U
Vælg konturen der skal fræses. TURN PLUS åbner
dialogboxen "gravere“.
U
Bearbejdningsattribut „Præcisstop“
Attributét definerer "præcisstop“ for de valgte konturelementer eller
konturafsnit.
Tilordne præcisstop:
U
U
U
Vælg "attribut > præcisstop“ i færdigdelmenuen.
TURN PLUS tilordner bearbejdningsattribut
451
Bearbejdningsattribut „Skillepunkt“
Attributét definerer en position på konturen som "skillepunkt“.
Skillepunkter bliver anvendt for akselbearbejdning eller bearbejdning i
flere opspændinger.
Parametre
Position
Slette: Sletter et bestående skillepunkt. Delingen af
konturelementet bliver beholdt.
1. i målpunkt: Skillepunktet er slutpunktet for elementet
2. på element: Skillepunktet ligger på elementet
X
X-position for skillepunktet
Z
Z-position for skillepunktet
Tilordne "skillepunkt":
U
U
U
Vælg "attribut > skillepunkt“ i færdigdelmenuen.
Vælg konturelement. TURN PLUS åbner dialogboxen "skillepunkt“.
Definere nøjagtig position for skillepunktet (slutpunkt for element
eller position på elementet). Alternativt sletter den et defineret
skillepunkt.
Attribut "ikke bearbejde“
Attribute "ikke bearbejde" bliver udnyttet af AAG. Virkningen er
afhængig af bearbejdningsarten:
Skrubbe: Attributét bliver kun udnyttet ved det første/sidste
element på en indv.-/udv.kontur. Formelementer bliver ikke
bearbejdet.
Sletfræse: Markerede elementer bliver ikke sletfræset.
Forboring: Attributét bliver ikke tilgodeset.
Indstikning: Markeret indstikning bliver ikke bearbejdet.
Gevindbearbejdning: Markeret gevindelement bliver ikke
sletfræset og gevindet bliver ikke skåret.
Centrisk boring: Markerede boringer (formelementer) bliver ikke
boret.
Boring: Markerede boringer i C-/Y-bearbejdningen bliver ikke
bearbejdet.
Fræsning: Markerede fræsekonturer i C-/Y-bearbejdningen bliver
ikke bearbejdet.
452
Attribut "ikke bearbejde“ tilordne elementer i drejekonturen:
U
Vælg "attribute > tilspænding/ruhed > Ikke bearbejde“ i
færdigdelmenuen
U Vælg den totale kontur, et konturområde, eller enkelte
U TURN PLUS tilordner attributét
Attribut "ikke bearbejde“ tilordnes en C-/Y-aksekontur:
U
U
U
U
Aktivere ende-, bagflade- eller cylindervindue
Vælg "attribute > bearbejdnings-attribut > boring (eller fræsning) >
Ikke bearbejde“ i færdigdelmenuen
Vælg bore- eller fræsekontur
TURN PLUS tilordner attributét
Slette bearbejdningsattribute
De kan slette bearbejdningsattribute for boringer og fræsekonturer.
Bearbejdningsattribut slette "boring"
U
Vælg "attribute > bearbejdnings-attribut > boring > slette
borattribute“ i færdigdelmenuen
U Selektere boring.
U TURN PLUS sletter bearbejdningsattribute for denne boring
Bearbejdningsattribut slette "fræsning"
U
U
U
Vælg "attribute > bearbejdnings-attribut > fræsning > slette
fræseattribute“ i færdigdelmenuen
Vælg fræsekontur
TURN PLUS sletter bearbejdningsattribute for denne fræsekontur
453
5.13 Klargøring
5.13 Klargøring
Klargøring – grundlaget
I "klargøring“ definerer De spændejern, spændejernspositioner og
TURN PLUS-egne revolverbelægninger.
TURN PLUS fremskaffer ved emneopspændingen:
Den indre og ydre snitbegrænsning.
Nulpunktforskydningen. Denne bliver overtaget som en G59kommando i NC-programmet.
TURN PLUS overtager følgende indretningsinformationen i
programhovedet:
Opspændingsdiameter
Udspændingslængde
Spændetryk
De kan fastlægge/ændre snitbegrænsningerne.
Hvis De ikke bruger "spænde“, tager TURN PLUS
standardværdier.
Spændejern for den anden opspænding definerer De
efter bearbejdning af første opspænding.
Når De opspænder emnet på spindel- og pinoldoksiden,
går TURN PLUS ud fra en akselbearbejdning (se
“Akselbearbejdning” på side 531).
454
5.13 Klargøring
Opspænding på spindelside
Opspænde emne:
U
U
U
U
Vælg "Klargøring > opspænde > indspænde > spindelside“
Vælg typen af spændepatron (undermenu). TURN PLUS åbner en af
følgende dialogboxe:
To-bakkepatron
Tre-bakkepatron
Fire-bakkepatron
Spændetangspatron
Uden patron (endeflademedbringer)
Tre-bakkepatron indirekte (endeflademedbringer i patron med
bakker)
Definere centrerpatron og spændebakker, fastlægge spændemåde
og "spændeområde"
TURN PLUS fremstiller spændejernet og skitserer
snitbegrænsningen som en "rød streg“.
De udvælger først typen af patron og bakketypen. TURN
PLUS tilgodeser disse angivelser ved valget af
identnummer patron/bakke.
Opspænding på pinoldokside
Opspænde emne:
U
U
Vælg "klargøring > opspænde > indspænde > pinoldokside“ TURN
PLUS åbner dialogboxen "pinoldokside“.
Beskrive spændejern på pinoldokside
Parametre
Indspænding
De vælger spændejernstypen:
Kørnerspids
Centrerspids
Centrerkonus
Identnummeret på spændejernet
Centrerspids
Dybden, som spændejernet trykker ind i materialet. TURN
PLUS positionerer spændejernsbilledet ved hjælp af disse
værdier.
Hvis De indspænder emnet på spindel- og pinoldoksiden,
går TURN PLUS ud fra en akselbearbejdning.
455
5.13 Klargøring
Fastlægge snitbegrænsning
TURN PLUS fremskaffer snitbegrænsningen for udvendige og
indvendige konturer ved "opspænding på spindelsiden“.
Ændre snitbegrænsning:
U
U
Vælg "klargøring > opspænde > indspænde > snitbegrænsning“
TURN PLUS åbner dialogboxen "snitbegrænsning for AAG“.
Fastlægge snitbegrænsning
Snitbegrænsningen bliver fremstillet som en "rød streg".
Parametre
Udvendig kontur
Positionen for snitbegrænsning
Indvendig kontur
Positionen for snitbegrænsning
Slette spændeplan
Denne funktion sletter alle data for emneopspænding og sletter
indførte snitbegrænsninger.
Slette spændeplan:
U
Vælg "spænde > slette spændeplan“
456
5.13 Klargøring
Omspænde – standardbearbejdning
De anvender "omspænde – standardbearbejdning“ ved forog
bagfladebearbejdning med adskilte NC-programmer.
TURN PLUS
Spejler emnet (rå- og færdigdel) og forskyder nulpunktet med "Nfs“.
Drejer cylinderfladekonturen eller konturen for YZ-planet med "Vfs".
Sletter spændejernet for første opspænding.
Omspænde:
U
U
Vælg "klargøring > opspænde > omspænde >
standardbearbejdning“ TURN PLUS åbner dialogboxen "omspænde
emne“.
Indlæs omspænde-parameter
Parametre
Nfs
Nulpunktforskydning (forslagsværdi: Længden af
færdigdelkontur)
Vfs
Vinkelforskydning
De skal sikre arbejdsplanen for første opspænding, før
De omspænder. TURN PLUS sletter ved "omspænding“
den hidtil genererede arbejdsplan og de anvendte
driftsmidler.
Omspænding erstatter ikke opspændingen.
457
5.13 Klargøring
Omspænde – 1. Opspænde efter 2. opspænding
"Omspændingen – 1. Opspænde efter 2. opspænding" indleder
bearbejdningen af den anden opspænding.
De definerer først spændejernet. Herefter aktiverer TURN PLUS et
ekpertprogram fra bearbejdnings-parameter 21. Hvilket
ekspertprogram der bliver aktiveret, er afhængig af indførslen af
"spindel“ fra "1. opspænding .. "og 2. opspænding ..“ i programhoved
og af indførsel i "bearbejdningsfølgen“:
Forskellige spindler indført i "1. opspænding .. "og 2. opspænding ..“
(maskine med modspindel):
Hoved- og subbearbejdning "omspænding –
kompletbearbejdning“: Indførsel af "UP-UMKOMPL“
(overdragelse til modspindel)
Hoved- og subbearbejdning "afstikning – kompletbearbejdning“:
Indførsel af "UP-UMKOMPL“ (afstikning og overdragelse til
modspindel)
Samme spindel indført i "1. opspænding .. "og 2. opspænding ..“
(kompletbearbejdning i maskine med én spindel):
Hoved- og subbearbejdning "omspænding –
kompletbearbejdning“: Indførsel af "UP-UMKOMPL“ (manuel
omspænding)
Hoved- og subbearbejdning "afstikning – kompletbearbejdning“:
Indførsel af "UP-UMKOMPL“ (afstikning og manuel omspænding)
Betegnelser
F1/B1
Patron/spændebakke hovedspindel
F2/B2
Patron/spændebakke modspindel
Nfs
Nulpunkt-forskydning (G59, ...)
I
Sikkerhedsafstand på råemne
(bearbejdnings-parameter 2)
NP0
Nulpunkt-offset (f.eks. MP 1164 for Z-akse
$1)
Billedet forklarer parametre, som ved overdragelsen af emnet til
modspindlen er relevante.
Betragt de følgende expertprogrammer som eksempler.
Expertprogrammer stiller maskinfabrikanten til rådighed.
De tager betydningen af parameteren og afviklingen af
programmet fra maskin-håndbogen
458
5.13 Klargøring
Expertprogram "UMKOMPL“
Det i "UP-UMKOMPL“ (bearbejdnings-parameter 21) indførte
expertprogram overgiver emnet til modspindlen.
TURN PLUS indfører de fremskaffede parametre som forslagsværdier. De kontrollerer hhv. udvider indførslerne.
Parameter (eksempel)
LA
Omdr.tal ved del overgivelsen
LB
Drejeretning af spindel
0: CCW
1: CW
LC
Omdr.tal- eller vinkelsynkronløb
0: Vinkelsynkronløb uden vinkelforskydning
>0: Vinkelsynkronløb med forudgivet vinkelforskydning
<0: Omdr.talsynkronløb
LD
Afhenteposition i Z
0: Afhenteposition i maskinmål 1
1..6: Afhenteposition i maskinmål 1..6
¼ 0..6: Afhenteposition. TURN PLUS fremskaffer en
forslagsværdi.
LE
Arbejdsposition i Z. (Forslagsværdi: Nulpunkt-offset for Z-akse $1)
I
Minimale tilspændingsvej.
ingen "kørsel til fastanslag“: Sikkerhedsafstand til emnet der
skal hentes (forslagsværdi: "Sikkerhedsafstand til råemne“
fra bearbejdnings-parameter 2).
ved "kørsel til fastanslag“: Se maskin-håndbogen
J
Maksimale tilspændingsvej og "kørsel til fastanslag“
ingen indlæsning: Ingen "kørsel til fastanslag“
"Kør til fastanslag“. Betydning af parameteren: Se maskinhåndbogen.
459
5.13 Klargøring
Expertprogram "UMHAND“
Det i "UP-UMHAND“ (bearbejdnings-parameter 21) indførte
expertprogram understøtter den manuelle omspænding af emnet for
bagfladebearbejdning ved maskiner med én spindel.
TURN PLUS indfører de fremskaffede parametre til Deres information.
De kontrollerer indførslerne.
Omspænding - kompletbearbejdning tilbage til 1. opspænding
Hvis De efter bearbejdning af den anden opspænding vil foretage
korrekturer/optimeringer i geometrien eller bearbejdningen, går De
tilbage til "udgangspunktet for bearbejdningen“:
U
Vælg "klargøring > opspænde > omspænde > kompletbearbejdning
tilbage til 1. opspænding". TURN PLUS sletter arbejdsblokkene for
den 2. opspænding.
460
5.13 Klargøring
Parameter to-, tre- eller fire-bakkepatron
Parametre
Identnummer patron
Bakketype og trin
Spændemåde (se følgende tabel)
Identnummer bakke
Indspændingslængde
TURN PLUS fremskaffer indspændingslængden ved hjælp af bakken
og spændemåden. De skal korrigere værdien, ved afvigende
indspændingslængde.
Spændetryk
Indførslen bliver overtaget i "programhovedet". TURN PLUS udnytter
ikke denne parameter.
Bakkeindstillingsmål (målet er til Deres information)
Afstanden patronens udvendige kant - bakkens udvendige kant.
Negativt mål: Bakken rager ud over patronen
Spændemåde
ingen trin
et trin
to trin
D=1
Vælg kontakt "spændeområde“
Fastlægge placering af spændejernet:
Ved konturer med fase, rundinger eller bueelementer så markeres
området "med spændehjørnet“.
Ved retvinklede dele markeres et til spændehjørnet tilgrænsende
element.
D=2
D=3
D=4
D=5
D=6
D=7
461
5.13 Klargøring
Parameter spændetangspatron
Parametre
Identnummer patron
Spændediameter
Udspændelængde (afstand spændetangsforkant - højre råemnekant
Spændetryk
Parameter endeflademedbringer
("uden patron“)
Parametre
Identnummer
Indtryksdybde
Ca. dybden, som spændekloen trykker ind i materialet. TURN PLUS
bruger denne værdi, for at positionere billedet af
endesidemedbringeren.
462
5.13 Klargøring
Parameter endesidemedbringer i spændbakker
("trebakkepatron indirekte“)
Parametre
Identnummer patron
Bakketype
Identnummer bakke
Identnummer endesidemedbringer
Indtryksdybde
Ca. dybden, som spændekloen trykker ind i materialet. TURN PLUS
bruger denne værdi, for at positionere billedet af
endesidemedbringeren.
Spændetryk
Indretning og styring af værktøjsliste
I TURN PLUS definerer og styrer De revolverbelægningerne, som
beskrevet i det følgende.
De indlæser TURN PLUS - egen revolverbelægninger,
før De arbejder med værktøjsvalget for IAG/AAG.
Hvilke værktøjer IAG/AAG anvender, det fastlægger De
i bearbejdnings-parameter 2 "global
teknologiparameter“.
Se på revolverbelægningen:
U
U
Vælg "indrette > værktøjsliste > se på revolver“
TURN PLUS åbner den gyldige værktøjsliste
463
5.13 Klargøring
Indrette værktøjer
Vælg "indrette > værktøjsliste > indrette revolver > indrette revolver n“
Indføre værktøj direkte:
Tryk ENTER (eller INS-tasten ): CNC PILOTén åbner dialogboxen
"værktøj“
Indlæs identnummer, indstil det tilhørende kølekredsløb og afslut
dialogboxen.
Vælge værktøj fra databanken:
Opliste værktøjer efter typemaske, eller
Opliste værktøjer efter identnummermaske
Positionere cursoren til det ønskede værktøj
Overtage værktøj
Tryk ESC-tasten: Forlade værktøjs-databanken
De indstiller kølekredsløbet i dialogboxen "værktøj“.
464
5.13 Klargøring
Slette værktøj
Vælg "indrette > Værktøjsliste > Indrette revolver > Indrette revolver n“
Tryk softkey eller
DEL-taste: Værktøjet bliver slettet
Bytte værktøjsplads
Vælg "indrette > Værktøjsliste > Indrette revolver > Indrette revolver n“
Sletter værktøjet og gemmer det i "identnummermellemlageret“
Vælge ny værktøjsplads
Overtage værktøj fra "identnummer-mellemlageret“
Var pladsen optaget, bliver det "hidtidige værktøj“
stillet i mellemlageret.
465
5.13 Klargøring
Styre værktøjslisten
Funktioner for revolver-bestykning:
Indlæse den sikrede værktøjsliste: Indlæser en gemt værktøjsliste
(valgbox "indlæs fil“).
Indlæs maskinens værktøjslisten: Indlæser maskinens aktuelle
revolverbelægning.
Sikre liste: Gemmer den aktuelle revolverbelægning.
Slette liste: Sletter den valgte fil.
Indlæse værktøjslisten fra filen
Vælg "klargøre > værktøjsliste > indlæse liste > sikrede værktøjsliste“.
TURN PLUS åbner valgboxen "indlæs fil“.
Vælg og indlæs værktøjsliste
Overtage maskinens værktøjsliste
Vælg "klargøre > værktøjsliste > indlæse liste > maskinens
værktøjsliste“.
TURN PLUS overtager den aktuelle værktøjsliste for denne slæde.
Sikre værktøjsliste
Vælg "klargøre > værktøjsliste > sikre liste“ TURN PLUS åbner
valgboxen "sikre fil“.
Indfør filnavnet og sikre værktøjsliste
Slette værktøjsliste
Vælg "klargøre > værktøjsliste > slette liste“ TURN PLUS åbner
valgboxen "slet fil“.
Vælg fil TURN PLUS sletter denne værktøjsliste.
466
5.14 Interaktiv arbejdsplangenerering (IAG)
5.14 Interaktiv
arbejdsplangenerering (IAG)
I IAG definerer De arbejdsblokkene. Hermed vælger De værktøjet og
snitværdierne og bestemmer bearbejdningscyklusén.
Delautomatik IAG genererer en komplet arbejdsblok.
I Specialbearbejdning (SB) udvider De kørselsveje,
underprogramkald eller G-/M-funktioner (eksempel: Brug af emnehandlingsystemer).
En arbejdsblok indeholder:
Værktøjskaldet
Snitværdierne (teknologidata)
Tilkørsel (kan bortfalde)
Bearbejdningscyklus
Frikørsel (kan bortfalde)
Tilkørsel til værktøjs-vekselpunktet (kan bortfalde)
Bliver værktøj/ snitdataerne fra den forudgående arbejdsblok anvendt,
genererer TURN PLUS intet nyt værktøjskald hhv. ingen ny
tilspændings- og omdr.tal-kommando.
Findes der ingen arbejdsplan, forgrener TURN PLUS direkte til valg af
bearbejdningsarter. De fremstiller nu arbejdsblok for arbejdsblok
arbejdsplanen
En bestående arbejdsplan kan De ændre eller udvide.
467
En arbejdsplan er til rådighed
Med en bestående arbejdsplan starter IAG med dialogen "arbejdsplan
eksisterer". De indstiller:
Ny arbejdsplan (bortkaste en bestående arbejdsplan og fremstille
en ny)
Videreføre en arbejdsplan
Ændre en arbejdsplan
Se på en arbejdsplan
Vælg "IAG", TURN PLUS åbner dialogen "arbejdsplan eksisterer".
Fremstille ny arbejdsplan:
De indstiller "ny“.
TURN PLUS sletter den eksisterende arbejdsplan.
Fremstille arbejdsplanen arbejdsblok for arbejdsblok
Tilføje arbejdsblokke:
De indstiller "videreføre“.
Tilføje yderligere arbejdsblokke.
Ændre arbejdsblokke:
De indstiller "ændre“.
TURN PLUS viser den bestående arbejdsplan, De markerer
arbejdsblokkene der skal ændres (se billedet).
TURN PLUS simulerer arbejdsplanen og standser ved markerede
arbejdsblokke.
De korrigerer/optimerer arbejdsblokken.
Se på arbejdsblokke:
De indstiller "se på“.
TURN PLUS viser den bestående arbejdsplan, De markerer
arbejdsblokkene, som De vil se på.
TURN PLUS simulerer arbejdsplanen og standser ved markerede
arbejdsblokke.
468
Generere en arbejdsblok
En arbejdsblok definerer De med følgende skridt:
1.
2
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Vælg bearbejdningsart
Vælg værktøj
Kontrollere hhv. optimere snitdata
Fastlægge bearbejdningsområde med områdeudvælgelse (se
“Udvælgelser” på side 420)
Kontrollere hhv. optimere cyklus-parametre
Om nødvendigt: Definere tilkørselsposition og/eller
frikørselsposition
Om nødvendigt: Kør til værktøjsvekselposition
Kontrollere arbejdsblok pr. simulering
Overtage eller korrigere arbejdsblok
Alternativt fastlægger De først bearbejdningsområdet. Så kan TURN
PLUS foretage værktøjsvalget (menupunkt "værktøj > automatisk“).
De starter simuleringen, efter at De har defineret alle aktioner og
parametre for arbejdsblokken (menupunkt "start"). Efter simuleringen
har De følgende muligheder:
Overtage blok: Arbejdsblokken bliver gemt og emnet aktualiseret
(råemneefterføring).
Ændre blok: TURN PLUS bortkaster arbejdsblokken. De korrigerer
parameteren og simulerer påny.
Gentage blok: TURN PLUS simulerer bearbejdningen påny.
Oversigt over bearbejdningsarter:
Skrubning (se “Oversigt: Bearbejdningsart skrubning” på side 472)
Stikke (se “Oversigt: Bearbejdningsart stikning” på side 481)
Bore (se “Oversigt: Bearbejdningsart boring” på side 490)
Sletfræse (se “Bearbejdningsart sletfræse ()” på side 495)
Gevind (se “Bearbejdningsart gevind (G31)” på side 499)
Fræse (se “Oversigt: Bearbejdningsart fræsning” på side 499)
Special-bearbejdning (se “Specialbearbejdning (SB)” på side 506)
469
Værktøjskald
Menupunktet "værktøj“ kan først vælges efter valg af
bearbejdningsart. Underfunktionen har følgende betydning:
Manuelt via revolverbelægning: De vælger et af værktøjerne
positioneret i revolveren.
Manuelt via værktøjstype: De vælger et værktøj fra databanken og
positionerer det i revolveren.
Fra sidste arbejdsgang: IAG anvender det sidst brugte værktøj.
Manuelt via værktøjstype/identnummer: De vælger et værktøj
fra databanken og positionerer det i revolveren.
Automatisk: IAG overtager værktøjsvalget og placeringen i
revolveren. – forudsætning: Bearbejdningsområdet er fastlagt.
Snitdata
Efter valg af værktøjet kontrollerer/optimerer De teknologidataerne.
"Snitdataerne“ fremskaffer TURN PLUS ved hjælp af materialet og
skærmaterialet (værktøjsdata) fra teknologi-databanken. De
kontrollerer/optimerer værdierne.
Snithastighed S:
Hovedtilspænding F
Sidetilspænding F
Maksimale snitdybde P (bliver overtaget som cyklus-parameter)
Kølemiddel
Ja: TURN PLUS genererer M-kommandoer for ind-/udkobling af
kølekredsløb.
Nej: TURN PLUS genererer ingen M-kommandoer for ind-/
udkobling af kølekredsløb.
Kontakten "definere kølemiddelkredsløb“: Åbner dialogboxen
"kølekredsløb“. De indstiller det anvendte kølekredsløb.
470
Cyklus-specifikation
De definerer i undermenuen "cyklus“ cyklusparametre og til- og
frakørselsstrategien:
Bearbejdningsområde: De fastlægger området der skal afspånes
og bearbejdningsretningen pr. områdeudvalg.
Valg pr. softkey: Rækkefølgen af valget bestemmer
bearbejdningsretningen.
Valg pr. touchpad – venstre musetaste: Bearbejdningsretning i
konturfremstillingsretning.
Valg pr. touchpad – højre musetaste: Bearbejdningsretning
modsat konturfremstillingsretning.
Tilkørsel: Værktøjet kører, før cyklus bliver kaldt, i ilgang fra den
aktuelle position til tilkørselsposition. Bore- og gevindcykler
indeholder ingen "tilkørsel“. De stiller værktøjet med "tilkørsel“ på
en egnet position.
Cyklusparameter: TURN PLUS foreslår cyklusparameter. De
kontrollerer/optimerer parameteren.
Frikørsel: Værktøjet kører efter afslutning af cyklus i ilgang til
frikørselsposition.
Kør til værktøjs-vekselpunkt: Værktøjet kører efter afslutning af
cyklus hhv. efter "frikørslen“ til vekselpositionen. Hvilken position
der bliver tilkørt og kørselsarten fastlægger De i "kørselsrart for
værktøjs-vekselpunkt [VP]“ (bearbejdnings-parameter 2):
VP=1: Den i dialogboxen "værktøjs-vekselpunkt“ angivne position
bliver tilkørt med G0. TURN PLUS indfører
værktøjsvekselpositionen som forslags-værdier.
VP=2: TURN PLUS genererer en G14. Den i dialogboxen
"værktøjs-vekselpunkt“ angivne position er uden betydning.
VP=3: TURN PLUS beregner vekselpositionen på grundlag af de i
revolveren eksisterende værktøjer.
Da der ved genereringen af en arbejdsblok ofte ikke alle
værktøjer er kendt, skal De ikke anvende indstillingen
"VP=3“ (bearbejdnings-parameter 2) i IAG .
471
Oversigt: Bearbejdningsart skrubning
I IAG står følgende skrub-bearbejdninger til rådighed (undermenu
"skrubbe“):
Skrubning på langs: se “Skrubning på langs (G810)” på side 474
Skrubbe plan: se “Skrubbe plan G820” på side 475
Skrubbe konturparallelt: se “Konturparallel-skrubning (G830)” på
side 476
Skrubbe automatisk: TURN PLUS genererer arbejdsblokkene for alle
skrubbearbejdninger.
Skrubbe udfræsning
Restskrubning på langs: se “Restskrubning – på langs” på
side 477
Restskrubning plan: se “Restskrubning - plan” på side 478
Restskrubning konturparallelt: se “Restskrubning –
konturparallel” på side 479
Automatisk udfræsning: TURN PLUS vælger først værktøjet til
forskrubningen og herefter værktøjet med modsat
bearbejdningsretning for afspåningen af restmaterialet.
Skrubbe udfræsning (neutralt værktøj): se “Skrubbe udfræsning –
neutralt vrkt. (G835)” på side 480
Udfræsning – grundlaget
Bliver der med faldende konturer restmateriale stående, afspåner De
det med "skrubbe udfræsning" (restskrubning).
Uden snitbegrænsning bearbejder TURN PLUS det valgte
bearbejdningsområde. For at undgå kollisioner, bliver det udvalgte
bearbejdningsområde indgrænset med snitbegrænsning.
Bearbejdningscyklusén tilgodeser sikkerhedsafstanden (SAR, SIR –
bearbejdnings-parameter 2) for restmaterialet.
Kollisionsfare
Afspåningen af restmaterialet sker uden
kollisionsovervågning. De kontrollerer snitbegrænsningen
og cyklus-parameteren "tilkørselsvinkel“.
Den "automatiske udfræsning“ bearbejder kun
"indstikninger“. En fridrejning bliver bearbejdet med
standard-skrubcyklusén. TURN PLUS skelner mellem
indstikning eller fridrejning ved hjælp af den "tilladte
indadvendte kopiervinkel EKV“ (bearbejdnings-parameter 1).
472
SR
Startpunkt restmateriale
SAR
Sikkerhedsafstand udvendig
SB
Snitbegrænsning
Definere snitbegrænsning
U
U
U
Værktøjet positioneres på den side af snitbegrænsningen, på hvilken
restmaterialet befinder sig.
Vælge bearbejdningsområde
"Startpunkt for restmateriale" vælges som position for
snitbegrænsningen.
473
Skrubning på langs (G810)
IAG genererer for det valgte konturområde cyklus G810.
Parametre
P
Snitdybde (maksimale fremrykning)
A
Tilkørselsvinkel – henføring: Z-akse (default 0°/180°)
V
Frakørselsvinkel – henføring: Z-akse (default 90°/270°)
X
Snitbegrænsning
Z
Snitbegrænsning
I
Afhængig af softkey-indstillingen:
Længdeovermål
Konstant overmål (genererer "overmål G58“ før cyklus)
K
Planovermål
Indstikning (bearbejde faldende konturer) ?
Ja
Nej
E
Reduceret indstiks-tilspænding ved faldende konturer
H
Frakørselsart (arten af konturglatning)
snit
H=2: Løfter op med 45°; ingen konturudglatning
Q
Frikørsel ved enden af cyklus
Frigangs-bearbejdning. Indstillingen sker pr. softkey.
Softkeys "skrubbearbejdning"
Længdeovermå/konstant overmål
Bearbejde fridrejning FD
Bearbejde frigange E og F
Bearbejde frigang G
Bearbejde H,K og U
474
Skrubbe plan G820
Parametre
P
A
V
X
Snitbegrænsning
Z
Snitbegrænsning
I
Længdeovermål
K
Planovermål
Ja
Nej
E
Reduceret indstiks-tilspænding ved fallende konturer
H
snit
Q
Q=1: Positionerer før den færdige kontur
Bearbejde frigang G
Bearbejde H,K og U
475
Konturparallel-skrubning (G830)
Parametre
P
A
V
X
Snitbegrænsning
Z
Snitbegrænsning
I
Længdeovermål
K
Planovermål
Ja
Nej
E
Q
Bearbejde frigang G
Bearbejde H,K og U
476
Restskrubning – på langs
IAG genererer for "restmaterialet" cyklus G810.
Parametre
P
A
V
X
Snitbegrænsning
Z
Snitbegrænsning
I
Længdeovermål
K
Planovermål
Ja
Nej
E
H
snit
Q
Bearbejde frigang G
Bearbejde H,K og U
477
Restskrubning - plan
Parametre
P
A
V
X
Snitbegrænsning
Z
Snitbegrænsning
I
Længdeovermål
K
Planovermål
Ja
Nej
E
H
snit
Q
Bearbejde frigang G
Bearbejde H,K og U
478
Restskrubning – konturparallel
Parametre
P
A
V
X
Snitbegrænsning
Z
Snitbegrænsning
I
Længdeovermål
K
Planovermål
Ja
Nej
E
Q
Bearbejde frigang G
Bearbejde H,K og U
479
Skrubbe udfræsning – neutralt vrkt. (G835)
Parametre
P
A
V
X
Snitbegrænsning
Z
Snitbegrænsning
I
Længdeovermål
K
Planovermål
Ja
Nej
E
Bidirektional afspåning
Ja: Afspåning med cyklus G835
Nej: Afspåning med cyklus G830
Q
Bearbejde frigang G
Bearbejde H,K og U
480
Oversigt: Bearbejdningsart stikning
I IAG står følgende stik-bearbejdninger til rådighed (undermenu
"stikke“):
Konturstikning (se “Konturstikning radial/aksial (G860)” på side 482)
Konturstikning radial
Konturstikning aksial
Konturstikning automatisk
Indstikning (se “Indstikning radial/aksial (G866)” på side 483)
Indstikning radial
Indstikning aksial
Indstikning automatisk
Stikdrejning (se “Stikdrejning radial/aksial (G869)” på side 484)
Stikdrejning radial
Stikdrejning aksial
Stikdrejning automatisk
Afstikning (se “Afstikning” på side 486)
Forberede afstikning/bagflade-bearbejdning (se “Afstikning og
emneoverdragelse” på side 487)
Stikke automatisk: TURN PLUS genererer arbejdsblokkene for alle
radiale og aksiale stikbearbejdninger.
481
Konturstikning radial/aksial (G860)
IAG genererer for formelementerne indstikning generel, fridrejning
(indstik form F) og for frit definerede indstikskonturer cyklus G860.
Parametre
X
Snitbegrænsning
Z
Snitbegrænsning
I
Længdeovermål
K
Planovermål
Indstille afvikling af cyklus (pr. softkey)
Forstikning og sletfræsning i én arbejdsgang
kun forstikning
kun sletfræse
Softkeys "afviklingsart stikke"
Indstille længdeovermå/konstant
overmål
Forstikning og sletfræsning
Forstikke
Sletfræse
482
Indstikning radial/aksial (G866)
IAG genererer for formelementerne indstikning form D (tætningsring)
og indstikning form S (sikringsring) cyklus G866.
Angiver De et "overmål", bliver der først forstukket og så sletfræset.
Dvæletiden bliver tilgodeset:
kun ved "sletfræsning“, når overmålet er defineret
ved hver indstikning, når overmålet ikke er defineret
Parametre
I
Overmål (på langs og plan)
E
Dvæletid
483
Stikdrejning radial/aksial (G869)
IAG genererer for det valgte konturområde cyklus G869 (afspåning
med alternerende indstiks- og skrubbevægelser).
Parameteren for stikdrejning radial og aksial er pånær henføringsaksen
for til- og frakørselsvinklen identisk. "Stikdrejning aksial“: se
“Stikdrejning aksial (G869)” på side 485
Parametre
P
Maksimale snitdybde
R
Dybdekorrektur
Afhægig af materiale, tilspændingshastighed etc. "tipper“
skæret ved drejebearbejdningen. Denne fremrykningsfejl
korrigerer De med "drejedybdekorrekturen". Korrekturen bliver
i regelen fremskaffet empirisk.
B
Forskydningsbredde
Fra den anden fremrykning bliver ved overgangen fra drejetil
stikbearbejdning strækningen der skal afspånes reduceret med
"forskydningsbredden“. Ved alle yderligere overgange fra drejetil stikbearbejdning på denne flanke sker reduceringen med "B"
- yderligere til den hidtidige forskydning. Restmaterialet bliver
ved enden af forstikningen afspånet med et stikløft.
A
Tilkørselsvinkel (default: Mod indstiksretningen)
radial: Henføring: Z-Akse
aksial: Henføring X-akse
V
Frakørselsvinkel (default: Mod indstiksretningen)
radial: Henføring: Z-Akse
aksial: Henføring X-akse
X
Snitbegrænsning
Z
Snitbegrænsning
I
Længdeovermål
Unidirektional/Bidirektional
Softkeys "stikdrejning"
K
Planovermål
S
(Unidirektional/) bidirektional forstikning (indstilling pr. softkey):
Forstikning og sletfræsning
Ja (S=0): Bidirektional
Nej (S=1): Unidirektional i den ved udvalget af
bearbejdningsområdet fastlagte retning
Forstikke
O
Stikstilspænding (default: Aktive tilspænding)
E
Sletfræsetilspænding (default: Aktive tilspænding)
484
Sletfræse
Parametre
H
H=0: Tilbage til startpunkt (først X- så Z-retning)
H=1: Positionerér før den færdige kontur
Afvikling (indstilling pr. softkey):
Forstikning og sletfræsning i én arbejdsgang
kun forstikning
kun sletfræse
Stikdrejning aksial (G869)
Pas på ved "stikdrejning aksial" henføringsaksen for til- og
frakørselsvinklen. De andre parametre er identiske med "stikdrejning
radial“ (se “Stikdrejning radial/aksial (G869)” på side 484).
485
Afstikning
For afstikning aktiverer IAG det i bearbejdnings-parameter 21 – "UP
100098“ indførte expertprogram.
TURN PLUS fremskaffer parameteren så vidt muligt og indfører den
som forslags-værdier. De kontrollerer hhv. udvider indførslerne.
Parametre
LA
Stangdiameter
LB
Startpunkt i Z TURN PLUS overtager den i områdeudvalget
fremskaffede position.
LC
Fase/runding
< 0: Fasebredde
> 0: Rundingsradius
LD
Tilspændingsreducering fra position X Den "reducerede
tilspænding“ bliver fastlagt i ekspertprogrammet.
LE
Færdigdeldiameter for fremskaffelse af positionen for fase/
runding
LF
Indvendig diameter Expertprogrammet kører ud over denne
position, for at garantere en sikker afstikning:
= 0: Ved en "fuld del“
> 0: Ved et rør
LH
Sikkerhedsafstand til startposition X
I
Mejselbredde. Bliver i regelen ikke udnyttet.
Udvælge bearbejdningsområde: De udvælger det
vertikale element, på hvilket afstikningen og fase/
afrunding skal udføres.
Ekspertprogrammer stiller maskinfabrikanten til
rådighed. De tager betydningen af parameteren og
afviklingen af programmet fra maskin-håndbogen
486
Afstikning og emneoverdragelse
For afstikning med emneoverdragelse aktiverer TURN PLUS et
ekspertprogram fra bearbejdnings-parameter 21. Hvilket
ekspertprogram der bliver aktiveret, er afhængig af indførslen af
"spindel“ fra "1. opspænding .. "og 2. opspænding .." i programhovedet:
Samme spindel (manuel omspænding): Indførsel fra "UP-ABHAND“.
Forskellige spindler (overdragelse af emnet til modspindlen):
Indførsel fra "UP-UMKOMPLA“.
Ekspertprogrammer stiller maskinfabrikanten til rådighed.
Afvikling af afstikningen og emneoverdragelsen:
U
U
U
U
U
U
De vælger det vertikale element, på hvilket afstikningen skal være.
TURN PLUS åbner dialogboxen for expertprogrammet.
De kontrollerer/optimerer parameteren.
TURN PLUS gennemfører afstikningsforløbet.
De definerer spændejernsdataer og -position for den anden
opspænding.
De kontrollerer/optimerer parameteren "emneoverdragelse".
TURN PLUS gennemfører emneoverdragelsen.
487
Expertprogram "UMKOMPLA“
Det i "UP-UMKOMPLA“ (bearbejdnings-parameter 21) indførte
expertprogram afstikker emnet og overgiver det til modspindlen.
LA
Omdr.talbegrænsning for afstikkeforløbet
LB
Maksimal råemnediameter (forslagsværdi: Fra
emnebeskrivelsen)
K
Reduceret tilspænding for afstikkeforløbet
O: Ingen tilspændingsreducering
>0: (reduceret) tilspænding
O
Startpunkt i X for afstikkeforløbet. (Forslagsværdi: Fra
emnebeskrivelsen)
P
Startpunkt i Z for afstikkeforløbet (forslagsværdi: Vertikalt
element fra "valget“)
R
Tilspændingsreducering i X. Fra denne position bliver kørt
med reduceret tilspænding.
S
Målposition i X. Slutposition ved afstikning.
488
Expertprogram "ABHAND“
Det i "UP-ABHAND“ (bearbejdnings-parameter 21) indførte
expertprogram afstikker emnet og understøtter den manuelle
omspænding af emnet for bagfladebearbejdning ved maskiner med én
spindel.
LA
Omdr.talbegrænsning for afstikkeforløbet
LB
Maksimale råemnediameter
K
Reduceret tilspænding for afstikkeforløbet
0: Ingen tilspændingsreducering
>0: (reduceret) tilspænding
O
Startpunkt i X for afstikkeforløbet. (forslagsværdi: Fra
emnebeskrivelsen)
P
Startpunkt i Z for afstikkeforløbet (forslagsværdi: Vertikalt
element fra "udvalget“)
R
Tilspændingsreducering i X. Fra denne position bliver kørt med
reduceret tilspænding.
S
Målposition i X. Slutposition ved afstikning.
489
Oversigt: Bearbejdningsart boring
I IAG står følgende bore-bearbejdninger til rådighed (undermenu
"boring“):
Centrisk forboring: se “Centrisk forboring (G74)” på side 491
Centrering
Boring
Konusundersænkning
Fladundersænkning
Reifning:se “Boring, Reifning, Dybhulboring” på side 493
Gevindboring
Specialboring
Specialboring > Centrere og undersænke
Specialboring > Boring og undersænke
Boring og gevind
Boring og reifning
Automatisk boring: Tilgodeser forelementerne boringer,
enkeltboringer og hulmønstre.
For
faststående værktøjer: Ved boring på drejemidten
drevne værktøjer: Ved C-akse bearbejdninger
Centrisk forboring – automatik: "Centrisk forboring – automatik“
bearbejder den komplette forboring, også når værktøjsskift på grund af
forskellige diametre er nødvendig.
Ved følgende bore-bearbejdninger genererer IAG
Cyklus G72 (se “Centrering, undersænkning (G72)” på side 492):
Centrering
Konusundersænkning
Fladundersænkning
Specialboring > Centrere og undersænke
Specialboring > Boring og undersænke
Cyklus G73 (se “Gevindboring” på side 494):
Gevindboring
Boring og gevind
Cyklus G71 eller G74 (se “Boring, Reifning, Dybhulboring” på
side 493):
Boring
Boring og reifning
490
Centrisk forboring (G74)
IAG genererer for det valgte konturområde cyklus G74 (forboring på
drejemidten med faststående værktøjer).
Udvælge bearbejdningsområde: De udvælger alle konturelementer,
som omslutter boringen. Om nødvendigt begrænser De boringen med
"borbegrænsning Z"
Parametre
Z
Borbegrænsning
S
Sikkerhedsafstand (genererer "sikkerhedsafstand G47“ før
cyklus)
P
1. Boredybde
J
Minimal boredybde
I
Reduceringsværd
B
Udkørselsafstand (default: Udkørsel på "startpunkt boring“)
E
Dvæletid (for friskæring ved enden af boringen)
De positionerer boret med "cyklus > tilkørsel“ på
drejemidten.
491
Centrering, undersænkning (G72)
IAG genererer ved de følgende bore-driftsarter cyklus G72:
Centrering
Konusundersænkning
Fladundersænkning
Centrering og undersænke (specialboring)
Parametre
K
Udkørselsplan (default: Tilbage til startposition hhv. til
sikkerhedsafstand)
D
Udkørsel (softkey "videre“)
med tilspænding
i ilgang
E
492
(Dvæletid for) friskæring
Boring, Reifning, Dybhulboring
Boring
Reifning
Boring og reifning (specialboring)
Parametre
K
sikkerhedsafstand)
D
med tilspænding
i ilgang
E
(Dvæletid for) friskæring
F50%
Tilspændingsreducering - se softkeytabel
P
1. Boredybde
J
Minimal boredybde
I
Dybdereducering (reduceringsværdi)
B
Opløftemål (udkørselsafstand) (default: Udkørsel til
"startpunkt boring“)
Når De indfører parameteren for dybhulboringen, genererer IAG
cyklus G74.
Tilspændingsreducering: De kan ved forboring og/eller
gennemboring fastlægge en tilspændingsreducering på 50 %.
Tilspændingsreduceringen ved gennemboring bliver indkoblet
afhængig af bortypen:
Vendeplattebor og spiralbor med 180° borvinkel: Borets ende –
2*sikkerhedsafstand
Andre bor: Enden af bor – forsnitlængde – sikkerhedsafstand
(Forsnitlængde=spidsen af boret; sikkerhedsafstand: se “Boring –
sikkerhedsafstande” på side 605 hhv. G47, G147“)
Softkeys "tilspændingsreducering"
Tilspændingsreducering
"gennembore"
Tilspændingsreducering "forbore"
Tilspændingsreducering "forbore“
ved borevinkel < 180°
493
Gevindboring
Gevindboring
Boring med gevind (specialbor)
Parametre
K
sikkerhedsafstand)
D
med tilspænding
i ilgang
A
Indløbslængde (default: Bearbejdnings-parameter 7
"gevindindløbslængde [GAL]")
S
494
Bearbejdningsart sletfræse ()
I IAG står følgende sletfræse-bearbejdninger til rådighed (undermenu
"sletfræse“):
Sletfræsebearbejdning med cyklus G890:
Konturbearbejdning
Restkonturbearbejdning
Sletfræse udfræsning (neutralt vrkt.)
Sletfræsebearbejdning pr. specialfunktion:
Pasningsdrejning: se “Sletfræse – pasningsdrejning” på side 498
Frigang: se “Sletfræse – frigang” på side 498
Parametre
X
Snitbegrænsning
Z
Snitbegrænsning
L
Længdeovermål
P
Ja
Nej
Softkeys "tilkørsel"
Automatisk valg af tilkørselsart
Tilkørsel
Ja: "Tilkørselsart Q“ indstilles pr. softkey
Nej (Q=3): Værktøjet er i nærheden startpunktet
Q
Planovermål
E
Softkeys
først Z-, så X-retning
Tilkørselsart (se softkeytabel)
Q=0: IAG kontrollerer:
Diagonal tilkørsel
Først X-, så Z-retning
Ækvidistant omkring en forhindring
Udelade det første konturelement, når startpositionen ikke
er tilgængelig
Softkeys "frikørsel"
diagonalt til frikørselsposition
først Z-, så X-retning
Frikørsel
Ja: "Frikørselsrart H“ indstilles pr. softkey
Nej (H=4): Værktøjet bliver stående på slutkoordinaten
opløfte til sikkerhedsafstand
495
Parametre
H
Frikørselsart Værktøjet løfter op med 45° modsat
bearbejdningsretningen. Den videre frikørselsvej bestemmer
H:
H=0: Diagonalt til frikørselsposition
H=1: Først X-, så Z-retning
H=2: Først Z-, så X-retning
H=3: Løfter op med tilspænding til sikkerhedsafstanden
I
Frikørselsposition ved H=0, 1, 2
K
Frikørselsposition ved H=0, 1, 2
Formelement-bearbejdning: Indstilling pr. softkey
Displayfeltet viser de formelementer der skal bearbejdes
(afkortning: Se softkeytabellen). Følgende formelementer
bliver altid bearbejdet:
C: Fase
R: Runding
PT: Pasning
GV: Gevind
Restkonturbearbejdning: Bliver ved faldende konturer restmateriale
stående, afspåner De det med "restkonturbearbejdning“ (se billedet
"G890 Q4“). I regelen er en snitbegrænsning ikke nødvendig.
Udfræsning: IAG bearbejder indstikkende konturområder, som bliver
fremskaffet ved hjælp af "indadvendt kopieringsvinkels“ (indstikning:
EKW <= mtw). For sletfræsningen - udfræsningen skal De fortrinsvis
anvende "neutrale værktøjer"
G890 Q4
X
Ved "restkonturbearbejdningen“ og ved "udfræsning“ er
tilkørselsstrategien fastlagt. IAG genererer G890 med
"tilkørselsart Q4“.
Z
Ved faser/afrundinger gælder:
Attribut "ruhedsdybde/tilspænding“ ikke programmeret: CNC
PILOTén gennemfører en automatisk tilspændingsreducering. Der
bliver udført mindst "FMUR“ omdrejninger (bearbejdningsparameter 5).
Attribut "ruhedsdybde/tilspænding“ programmeret: Ingen
tilspændingsreducering
Ved faser/afrundinger, som på grund af størrelsen bliver bearbejdet
med mindst "FMUR" omdrejninger (bearbejdnings-parameter 5),
finder ingen tilspændingsreducering sted.
Forslagsværdien "frikørselsposition I,K“ er afhængig af,
om De programmerer "Cyklus > Tilkørsel“:
Programmeret: Position fra "cyklus > tilkørsel“
Ikke programmeret: Position for værktøjs-vekselpunkt
496
Softkeys "formelement-bearbejdning“
Kalde softkeys "formelement"
Frigang form E
E
Frigang form F
F
Frigang form G
G
Fridrejning
FD
Kalde softkeys "formelement"
Frigang form H
H
Frigang form K
K
Frigang form U
U
Indstikning generel
A
Indstikning form S
S
Indstikning form D
D
Tilbagekoble softkeyliste
497
Sletfræse – pasningsdrejning
TURN PLUS udfører et målesnit på det udvalgte konturelement.
Forudsætning: Konturelementet blev tilordnet attribut "måle“ (se
“Bearbejdningsattribut "måling“” på side 445).
Parametre
I
Overmål for målesnit
K
Længden af målesnittet
Q
Måleslibetæller (hvert n-te emne bliver målt)
„Pasningsdrejning“ bliver udført af expertprogrammet "UPMEAS01“ (bearbejdnings-parameter 21). Parameteren for
expertprogrammet se maskinhåndbogen.
Sletfræse – frigang
Sletfræsning - frigang bruges ved bearbejdningen af frigangen:
Form U
Form H
Form K
Tilgrænsende planelementer, som endnu besidder et overmål, bliver
ved frigangsbearbejdningen form U fratrukket fra færdigmålet.
Betjening:
U
U
U
Vælg værktøj
Udvælge bearbejdningsområde
Tryk "start".
Bearbejdningen af frigangen kan De ikke påvirke
(menupunkt "cyklus > cyklus-parameter“ kan ikke vælges).
498
Bearbejdningsart gevind (G31)
IAG genererer for det valgte gevind cyklus G31.
Parametre
B
Indløbslængde
anvender "gevindindløbslængden" fra bearbejdningsparameter 7.
P
Overløbslængde
anvender "gevindudløbslængden" fra bearbejdningsparameter 7.
C
Startvinkel, når gevindstarten ligger defineret til ikkerotationssymmetriske konturelementer
I
V
Fremrykningsart
V=0 (konstant tværsnit): Konstant spåntværsnit ved alle snit.
V=2 (rest-snitopdeling): Giver divisionen gevinddybde/
fremrykning en rest, gælder denne "rest" for den første
fremrykning. Det "sidste snit" bliver opdelt i 1/2-, 1/4-, 1/8- og
1/8-snit.
V=3 (EPL-metode): Fremrykningen bliver beregnet ud fra
stigning og omdr.tal.
H
Forskydningsart for de enkelte fremrykninger for glatning af
gevindflanken
Q
Antal tomme snit efter det sidste snit (for opbygning af
snittrykket i bunden af gevindet)
Ved en for stor "overløbslængde P" består en
kollisionsfare. De kontrollerer overløbslængden i
simuleringen.
Oversigt: Bearbejdningsart fræsning
I IAG står følgende fræse-bearbejdninger til rådighed (undermenu
"fræse“):
499
Fræse kontur (se “Konturfræsning – skrubbe/slette (G840)” på
side 501)
Skrubbe
Sletfræse
Fræse flade (se “Lomme fræsning – skrubbe/sletfræse (G845/
G846)” på side 505)
Skrubbe
Sletfræse
Afgrate: se “Afgrate (G840)” på side 503
Gravere: se “Gravere (G840)” på side 504
Fræse automatisk
Skrubbe
Sletfræse
IAG bearbejder fræsekonturen for henføringsplanet:
ENDEFLADE
BAGFLADE
CYLINDERFLADE
500
Konturfræsning – skrubbe/slette (G840)
IAG genererer for den valgte åbne eller lukkede kontur cyklus G840
med følgende parametre.
Parametre
K
Ende-/bagflade: Position i Z-retning
Cylinderflade: Position i X-retning (diametermål)
Q
Fræsested
ved lukkede konturer:
Q=1: Indv.fræsning
Q=2: Udv.fræsning
ved åbne konturer:
Q=1: Til venstre for konturen (henføring:
bearbejdningsretning)
Q=2: Til højre for konturen (henføring:
Bearbejdningsretning)
H
Fræserløbsretning
H=0: Modløb
H=1: Medløb
R
Tilkørselsradius
R=0: Konturelementet bliver tilkørt direkte.
R>0: Til-/frakørselsradius, der tangentialt tilslutter sig til
konturelementet
R<0 ved indv.hjørner: Til-/frakørselsradius, der tangentialt
tilslutter sig til konturelementet
R<0 ved udv.hjørner: Konturelement bliver tangential lineært
til-/frakørt
P
Fræsedybde (overskriver "dybden“ for konturdefinition)
I
Maksimale fremrykning (default: Fräser i én fremrykning)
501
Parametre
L
Overmål
Overmålet "forskyder“ konturen afhængig af "fræsested Q“
(genererer "overmål G58“ før fræsecyklus):
Q=0: Overmål bliver ignoreret
Q=1: Formindsker konturen
0=2: Forstørrer konturen
ved åbne konturer:
Q=1: Forskydning mod venstre
Q=2: Forskydning mod højre
Virkningen af "fræsested, fræseløbsretning og værktøjsdrejeretning“: se “Konturfræsning G840 – grundlaget” på
side 262.
502
Afgrate (G840)
IAG genererer for den udvalgte åbne eller lukkede kontur cyklus G840
Parametre
K
Q
Fræsested
Q=1: Indv.fræsning
Q=2: Udv.fræsning
ved åbne konturer:
Q=1: Til venstre for konturen (henføring:
bearbejdningsretning)
Q=2: Til højre for konturen (henføring:
Bearbejdningsretning)
H
Fræserløbsretning
H=0: Modløb
H=1: Medløb
R
Tilkørselsradius
R=0: Konturelementet bliver tilkørt direkte.
R>0: Ind-/udkørselsradius, der tangentialt tilslutter sig til
konturelementet
R<0 ved indv.hjørner: Ind-/udkørselsradius, der tangentialt
tilslutter sig til konturelementet
R<0 ved udv.hjørner: Konturelement bliver tangential lineært
til-/frakørt
P
Fræsedybde – indstiksdybde af værktøjet (default: Fasebredde
(fra "bearbejdnings-attribut afgrate“) + 1 mm)
L
Overmål
Overmålet "forskyder“ konturen afhængig af "fræsested Q“
(genererer "overmål G58“ før fræsecyklus):
Q=0: Overmål bliver ignoreret
Ved lukkede konturer:
Q=1: Formindsker konturen
0=2: Forstørrer konturen
ved åbne konturer:
Q=1: Forskydning mod venstre
Q=2: Forskydning mod højre
Afgrate: Fasebredde bliver defineret som bearbejdningsattribut.
503
Gravere (G840)
IAG genererer for den udvalgte åbne eller lukkede kontur cyklus G840
Parametre
K
P
504
Fræsedybde - indstiksdybde for værktøjet
Lomme fræsning – skrubbe/sletfræse (G845/G846)
IAG genererer for den valgte (lukkede) fræsekontur en af følgende
cykler:
Lomme fræse > skrubbe: G845
Lomme fræse > sletfræse: G846
Parametre
J
Q
Bearbejdningsretning:
indefra og udad (Q=0)
udefra og indad (Q=1)
H
Fræserløbsretning
H=0: Modløb
H=1: Medløb
U
Overlapningsfaktor
Område: 0 <= Q <= 0.9; (0=ingen overlapning)
P
Maximale fremrykning i fræseplanet
I
Overmål i X-retning (bortfalder ved sletfræsning)
K
Overmål i Z-retning (bortfalder ved sletfræsning)
505
Specialbearbejdning (SB)
En "specialbearbejdning“ definerer en arbejdsblok, der bliver
integreret i arbejdsplanen. Dermed udvider De kørselsveje,
underprogramkald eller G-/M-funktioner (eksempel: Brug af emnehandlingsystemer).
Softkeys
simultan
Værktøjsvejen defineres i tilspænding eller ilgang
X-vej før Z-vej
"Special-bearbejdning > fri indlæsning“ i IAG-menu vælges
Z-vej før X-vej
Vælg "værktøj"
Vælg og positionér værktøj
Vælg "enkeltblok > ilgang G0“. TURN PLUS åbner dialogboxen "ilgang
G0“.
Fastlægge målposition og strategi for kørselsvejen (se softkeytabel).
Vælg snitdata. Kontrollere/optimere de af TURN PLUS foreslåede
snitdata.
Vælg "enkeltblok > liniærbevægelse G1“. TURN PLUS åbner
dialogboxen "liniærbevægelse G1“.
Om nødvendigt: Vælg "teknologi > G- og M-funktioner“ (eller „.. >
generel teknologi“), for at definere pecialfunktioner.
506
kun i X-retning
kun i Z-retning
Definere underprogramkald
Vælg "special-bearbejdning > fri indlæsning > enkeltblok > teknolog“ i
IAG-menuen
Vælg "underprogram“. TURN PLUS åbner valgboxen med de
underprogrammer der er til rådighed.
Vælg underprogram og definer overdragelsesparameter.
Vælg "G- og M-funktioner“
Vælg "snitdata". Kontrollere/optimere de af TURN PLUS foreslåede
snitdata.
Vælg "Enkeltblok > lineærbevægelse G1“. TURN PLUS åbner
dialogboxen "lineærbevægelse G1“.
Om nødvendigt: "Teknologi >G- og M-funktioner" ("..> Underprogram“,
eller „.. > generel teknologi“) vælges, for at definere
specialfunktioner.
507
5.15 Automatisk arbejdsplangenerering (AAG)
5.15 Automatisk
arbejdsplangenerering (AAG)
AAG genererer arbejdsblokkene i arbejdsplanen efter den i
"bearbejdningsfølgen“ fastlagte rækkefølge. Bearbejdningsparameteren definerer detaljer i bearbejdningen. TURN PLUS
fremskaffer automatisk alle elementer til en arbejdsblok. En
foreliggende delbearbejdning viderefører De med AAG.
"Bearbejdningsfølgen “fastlægger De med bearbejdningsfølgeeditoren.
Kan konturanalysen ikke fremskaffe detaljer om bearbejdningen,
indsætter TURN PLUS defaultværdier. De bliver informeret med en
"advarsel“, men kan ikke gribe ind.
TURN PLUS simulerer bearbejdningen i kontrolgrafikken. Afviklingen
og fremstillingen af kontrollgrafikken påvirker De i konfigureringen (se
“Konfigurere kontrolgrafik” på side 524) eller pr. softtkey-indstilling
(se “Styre kontrolgrafik” på side 522).
Genere arbejdsplan
De tilgodeser før arbejdsplangenereringen:
Indspændingen af emnet anbefales. Alternativt tager TURN PLUS
en bestimt indspændingsform/-længde og opretter
snitbegrænsningen tilsvarende.
Strategien for værktøjsvalg definerer De i "WD“ (bearbejdningsparameter 2). De fastlægger en "TURN PLUS egen
revolverbelægning" før start af AAG.
Genere arbejdsplan fuldstændigt
Vælg "AAG > automatik“. TURN PLUS genererer arbejdsblokkene og
viser dem i kontrolgrafikken.
Efter genereringen overtager eller bortkaster De arbejdsplanen.
Tryk ESC-tasten: Genereringen bliver afbrudt.
Arbejdsblokkene der er fuldstændigt fremstillet indtil
da, bliver beholdt.
508
Genere arbejdsplan blokvis
Vælg "AAG > blokvis“.
TURN PLUS genererer arbejdsplanen blok for blok og viser dem i
kontrolgrafikken. Efter genereringen overtager eller bortkaster De
arbejdsblokken.
Efter genereringen overtager eller bortkaster De arbejdsplanen.
Bearbejdningsfølge – grundlaget
TURN PLUS analyserer konturen efter den i "bearbejdningsfølgen“
fastlagte rækkefølge. Hermed bliver området der skal bearbejdes
fastlagt og parameteren for værktøjet fremskaffet Konturanalysen
gennemfører AAG ved hjælp af bearbejdnings-parameteren.
Hovedbearbejdning
Subbearbejdning
Sted (bearbejdningssted)
"Subbearbejdniungen“ og "bearbejdningsstedet“ "forfiner“
bearbejdningsspecifikationerne. Angiver De ikke subbearbejdningen
eller bearbejdningsstedet, genererer AAG bearbejdningsblokke for
alle subbearbejdninger hhv. bearbejdningssteder.
Den følgende tabel oplister de anbefalede kombinationer af
"hovedbearbejdning – subbearbejdning – bearbejdningssted“ og
forklarer arbejdsmåden for AAG.
Yderligere påvirknings-størrelser for genereringen af arbejdsplanen er:
Konturens geometri
Konturens attribute
Værktøjs disponibelhed
Bearbejdnings-parameter
509
AAG genererer ingen arbejdsblokke, hvis en nødvendig
forbearbejdning ikke blev afsluttet, værktøjet ikke er til rådighed eller
lignende situationer foreligger. TURN PLUS forbigår teknologisk ikke
fornuftige bearbejdninger/bearbejdningsrækkefølger.
De indleder bagsidebearbejdningen med hoved- og subbearbejdning
"afstikning – kompletbearbejdning“ hhv. "omspænding kompletbearbejdning. Bagsidebearbejdningen påvirker De som følger:
De definerer efter "afstikning ... / omspænding ...“ bearbejdningerne
for bagsiden.
De definerer efter "afstikning ... / omspænding ...“ ingen yderligere
hovedbearbejdninger. TURN PLUS anvender så
bearbejdningsfølgen for forsidebearbejdning også for
bagsidebearbejdningen.
Organisere bearbejdningsfølgen:
TURN PLUS bruger den aktuelle bearbejdningsfølge. De kan
ændre den "aktuelle arbejdsfølge“ eller overskrive ved indlæsning af
en anden bearbejdningsfølge.
Hvis De indlæser et "komplet-program“ og genererer en ny
arbejdsplan, bliver den aktuelle bearbejdningsfølge taget som
grundlag.
TURN PLUS tilgodeser ved boreog fræsebearbejdning
ikke tilstanden af drejebearbejdningen. Pas på
bearbejdningsfølgen "drejebearbejdning for boreog
fræsebearbejdning“.
Editere og styre bearbejdningsfølge
TURN PLUS arbejder med den aktuelt indlæste arbejdsfølge. Med
ændringer tilpasser De arbejdsfølgen til Deres del-spektrum.
Styring af bearbejdningsfølge-filer
Indlæse bearbejdningsfølge:
U
Vælg "AAG > bearbejdningsfølge > indlæse“. TURN PLUS åbner
valglisten med bearbejdningsfølge-filer.
U De vælger den ønskede fil.
Sikre bearbejdningsfølge:
U
Vælg "AAG > bearbejdningsfølge > sikre“. TURN PLUS åbner
U De indfører det nye fil-navn, eller overskriver en bestående fil
Slertte bearbejdningsfølge:
U
U
Vælg "AAG > bearbejdningsfølge > Sslette“. TURN PLUS åbner
De vælger filen der skal slettes.
510
Editere bearbejdningsfølge
Vælg "AAG > bearbejdningsfølge > ændre“. TURN PLUS aktiverer
"bearbejdningsfølge-editoren“.
Vælg position
Cursor positioneres
Indfør bearbejdning påny (den nye bearbejdning bliver anlagt før
cursorpositionen)
TURN PLUS aktiverer dialogen "indlæs
bearbejdningsfølge“.
De vælger "hovedbearbejdning“, "subbearbejdning“ og "sted“ med
cursortasten og overtager indstillingen med "Enter-tasten“.
"OK“ overtager den nye bearbejdning.
Ændre bearbejdning
TURN PLUS aktiverer dialogen "indlæs
bearbejdningsfølge“.
De vælger "hovedbearbejdning“, "subbearbejdning“ eller "sted“ med
cursortasten og overtager indstillingen med "Enter-tasten“.
"OK“ overtager den nye bearbejdning.
Slette bearbejdning
Tryk softkey. TURN PLUS fjerner bearbejdningen.
"OK“ gemmer den ændrede bearbejdningsfølge.
511
Oversigt over bearbejdningsfølgerne
Specialbearbejdningen har ingen betydning for AAG.
Bearbejdningsfølge "centrisk forboring"
Hovedbearbejdning
Subbearbejdning
Sted
Centrisk forboring
Udførelse
Konturanalyse: Fremskaffelse af boretrin
Bearbejdnings-parameter: 3 – centrisk forboring
–
–
Forboring 1. trin
Forboring 2. trin
Færdigboring
Forboring
–
Forboring 1. trin
Færdigboring
–
Færdigboring
Forboring 2. trin
Bearbejdningsfølge "skrubbe uden udfræsning“
Hovedbearbejdning
Subbearbejdning
Sted
Skrubbe (uden udfræsning)
Udførelse
Konturanalyse: Underdeling af kontur i områder for udv.på langs/udv.plan- og indv.på langs-/indv.planbearbejdning ved hjælp af
plan-/længde-forhold..
Rækkefølge: Udv.- før indv.bearbejdning
Bearbejdnings-parameter: 4 – skrubbe
512
–
–
Planbearbejdning, på-langs bearbejdning udv. og indv.
på langs
–
På langs bearbejdning - udv. og indv
på langs
udvendig
På langs bearbejdning - udv.
på langs
indv.
På langs bearbejdning - indv.
plan
–
Planbearbejdning
konturparallel
–
Konturparallel bearbejdning - udv. og indv
konturparallel
udvendig
Konturparallel bearbejdning – udvendig
konturparallel
indv.
Konturparallel bearbejdning – indv.
Hovedbearbejdning Subbearbejdning
Sted
(Skrubbe) Udfræse
Udførelse
Konturanalyse: Ved hjælp af "indadvendtkopieringsvinkel EKW“
fremskaffes indstikkende konturområde (udefineret indstikning).
Bearbejdningen sker så med et eller to værktøjer.
Bearbejdnings-parameter: 1 – global færdigdelparameter
–
–
På langs bearbejdning, plan bearbejdning udv. og indv.
på langs
udvendig
Bearbejdning på langs - udv.
på langs
indv.
Bearbejdning på langs - indv.
plan
udvendig
Planbearbejdning udv. endeog bagside
plan
indv.
Planbearbejdning - indv.
plan
udv./
endeflade
Planbearbeitung – udv. endeflade
plan
udv./
baglæns
Planbearbeitung – udv. bagside
neutralt vrkt.
–
På langs bearbejdning, plan bearbejdning udv. og indv.
neutralt vrkt.
udvendig
Bearbejdning på langs - udv.
neutralt vrkt.
indv.
Bearbejdning på langs - indv.
neutralt vrkt.
udv./
endeflade
Planbearbejdning - udv. endeog bagflade
neutralt vrkt.
indv../
endeflade
Planbearbejdning - indv.
Er i bearbejdningsfølgen udfræsning opført før
stikdrejning/konturstikning, bliver indstikkende
konturområder bearbejdet med udfræsning. – undtagelse:
Der findes ingen egnede værktøjer.
513
Bearbejdningsfølge "skrubbe med udfræsning“
Bearbejdningsfølge "konturbearbejdning (slette)“
Sted
Konturbearbejdning (sletfræse)
Udførelse
Konturanalyse:Underdeling af konturen i områder for udv.- og
indv.bearbejdning.
Bearbejdnings-parameter: 5 – sletfræse
konturparallel
–
Udv.- og indv.bearbejdning
konturparallel
udvendig
Udv.bearbejdning
konturparallel
indv.
Indv.bearbejdning
neutralt vrkt.
–
Udv.- og indv.bearbejdning
neutralt vrkt.
udvendig
Udv.bearbejdning
neutralt vrkt.
indv.
Indv.bearbejdning
neutralt vrkt.
udv./
endeflade
Bearbejdning af endeog bagside udv.
neutralt vrkt.
indv../
endeflade
Bearbejdning af endeflade – indv.
Udefineret indstikning bliver bearbejdet, hvis den
forud blev skrubbet.
Subbearbejdning "konturparallel“ (standardværktøjer): Slette efter princippet "udfræsning“.
Subbearbejdning "neutralt værktøj“: slette med et
værktøj.
Pasningsbearbejdning: AAG tilgodeser ved
sletfræsning af konturelementer med
bearbejdningsattribut "måle“.
514
Sted
Stikdrejning
Udførelse
Konturanalyse:
Uden forudgående skrubbearbejdning: Den komplette kontur,
inklusiv indstikkende konturområder (udefineret indstikning)
bliver bearbejdet.
Forudgående skrubbearbejdning: Indstikkende konturområde
(udefineret indstikning) bliver ved hjælp af den "indadvendte
kopieringsvinkel EKV“ fremskaffet og bearbejdet.
–
–
Radial-/aksial bearbejdning - udv. og indv
konturparallel
udvendig
Radial bearbejdning - udv.
konturparallel
indv.
Radial bearbejdning - indv.
konturparallel
udv./
endeflade
Aksial bearbejdning - udv.
konturparallel
indv../
endeflade
Aksial bearbejdning - indv.
Er i bearbejdningsfølgen stikdrejning opført før
udfræsning, bliver indstikkende konturområder
bearbejdet med stikdrejning. – Undtagelse: Der findes
ingen egnede værktøjer.
Stikdrejning - konturstikning bliver anvendt alternativt.
515
Bearbejdningsfølge "Stikdrejning“
Bearbejdningsfølge "konturstikning“
Hovedbearbejdning
Subbearbejdning
Sted
Konturstikning
Udførelse
Konturanalyse: Indstikkende konturområde (indstikning) bliver
ved hjælp af den "indadvendt kopieringsvinkels EKV“ fremskaffet
og bearbejdet.
–
–
Radial-/aksial bearbejdning - udv. og indv
Aksel bearbejdning: Axialbearbejdning udv. sker "foran og
bagved“
konturparallel
udvendig
Aksel bearbejdning: Sker "foran og bagved“
konturparallel
indv.
konturparallel
udv./
endeflade
konturparallel
indv../
endeflade
Er i bearbejdningsfølgen konturstikning opført før
udfræsning, bliver indstikkende konturområder
bearbejdet med konturstikning. – Undtagelse: Der
findes ingen egnede værktøjer.
Stikdrejning - konturstikning bliver anvendt alternativt.
Bearbejdningsfølge "indstikning“
Hovedbearbejdning
Subbearbejdning
Sted
Indstikning
Udførelse
Konturanalyse: Fremskaffe formelement "indstikning":
Form S (Sikringsring) - Indstikning form S)
Form D (tætningsring) - Indstikning form D)
Form A (indstikning generel)
Form FD (fridrejning F) – FD bliver kun bearbejdet med
"indstikning“ med "indadvendtkopieringsvinkel EKV <= mtv“.
Bearbejdnings-parameter: (med "form FD"): 1 – global
færdigdelparameter
516
–
–
alle indstikstyper; radial-/aksial bearbejdning - udv. og indv
Form S, D, A, FD
(*)
udvendig
Form S, D, A, FD
(*)
indv.
Form A, FD (*)
udv./
endeflade
Form A, FD (*)
indv../
endeflade
Subbearbejdning
Sted
Udførelse
*: Definere indstikstype.
Bearbejdningsfølge "frigang“
Hovedbearbejdning
Subbearbejdning
Sted
Frigang
Udførelse
Konturanalyse/bearbejdning: Fremskaffe formelement
"frigang":
Form H – bearbejdning med enkeltveje; kopierværktøj (Typ 22x)
Form K – bearbejdning med enkeltveje; kopierværktøj (Typ 22x)
Form U – bearbejdning med enkeltveje; kopierværktøj (Typ 15x)
Form G – bearbejdning med cyklus G860
Rækkefølge: Udv.- før indv.bearbejdning; radial- før
aksialbearbejdning
–
–
alle indstikstyper; udv. og indv
Form H, K, U, G (*)
udvendig
Bearbejdning – udv.
Form H, K, U, G (*)
indv.
Bearbejdning – indv.
*: Definere frigangstype.
TURN PLUS bearbejder frigange form G i skrubbe-/
sletgræsebearbejdning. En frigang form G bliver kun
stukket i bearbejdningen "frigang“, når ingen egnet
skrubbe-/sletværktøj var til rådighed.
Bearbejdningsfølge "gevindskæring“
Sted
Gevindskæring
Udførelse
Konturanalyse: Fremskaffe formelement "gevind":
Rækkefølge: Udv.- før indv.bearbejdning, så rækkefølgen for den
geometriske definition.
–
–
Bearbejde cylindriske (på langs), konusformede og plane gevind
udv. og indv..
cylindrisk (på langs),
konusformet, plan
(*)
udvendig
Bearbejde udv.gevind
cylindrisk (på langs),
konusformet, plan
(*)
indv.
Bearbejde indv.gevind
*: Definere gevindetype.
517
Hovedbearbejdning
Bearbejdningsfølge "boring“
Sted
Boring
Udførelse
Konturanalyse: Fremskaffe formelement "boringer":
Rækkefølge – boreteknologi/kombinationsboringer:
Centrere / centrerundersænkning
Boring
Undersænke / borundersænkning
Reifning / borreifning
Gevindboring / Bor- gevindkombination
Rækkefølge - bearbejdningssted:
Centrisk
Endeflade (bearbejder også Y-endeflade)
Cylinderflade (bearbejder også Y-cylinderflade)
– så rækkefølgen for den geometriske definition
–
–
Bearbejdning af alle boringer på alle bearbejdningssteder
Centrering, boring,
undersænkning,
reifning,
gevindboring (*)
–
Bearbejdning med den valgte borteknologi på alle
bearbejdningssteder
Centrering, boring,
undersænkning,
reifning,
gevindboring (*)
Sted
Bearbejdning af boring på det valgte bearbejdningssted
*: Definere borteknologi.
Kombinationsboringer:
De definere kombinationsboringerne som
bearbejdningsattribut (se “Bearbeitungsattribut
"borkombinationer“” på side 447).
De vælger den "tilhørende borteknologi“ som
subbearbejdning (se øverst).
518
Hovedbearbejdning
Subbearbejdning
Sted
Fræsning
Udførelse
Konturanalyse: Fremskaffe "fræsekonturer"
Rækkefølge - fræseteknologi:
liniære og cirkulære noter
"åbne" konturer
lukkede konturer (lommer), enkelt- flerkantflader
–
–
Bearbejdning af alle fræseteknologier på alle bearbejdningssteder
Flade, kontur, not,
lomme (*)
–
Bearbejdning med den valgte fræseteknologi på alle
bearbejdningssteder
Flade, kontur, not,
lomme (*)
Sted
Bearbejdning med den valgte fræseteknologi på det valgte
bearbejdningssted
*: Definere konturform.
Bearbejdningsfølge "afgrate“
Hovedbearbejdning
Subbearbejdning
Sted
Afgrate
Udførelse
Konturanalyse: Fremskaffe fræsekontur med attribut "afgrate".
–
–
Bearbejdning af alle fræsekonturer med attribut "afgrate“ på alle
bearbejdningssteder
Kontur, not,
lomme (*)
Sted
Bearbejdning af alle fræsekonturer med attribut "afgrate“ på det
valgte bearbejdningssted
519
Bearbejdningsfølge "fræse“
Bearbejdningsfølge "gravere“
Hovedbearbejdning
Subbearbejdning
Sted
Gravering
Udførelse
Konturanalyse: Fremskaffe fræsekontur med attribut "gravere".
–
–
Bearbejdning af alle fræsekonturer med attribut "gravere“ på alle
bearbejdningssteder
Kontur, not (*)
Sted
Bearbejdning af alle fræsekonturer med attribut "gravere“ på det
valgte bearbejdningssted
Bearbejdningsfølge "sletfræse“
Hovedbearbejdning
Subbearbejdning
Sted
Sletfræse
Udførelse
Konturanalyse: Fremskaffe "fræsekonturer"
Rækkefølge - fræseteknologi:
liniære og cirkulære noter
"åbne" konturer
lukkede konturer (lommer), enkelt- flerkantflader
–
–
Bearbejdning af alle fræsekonturer på alle
bearbejdningssteder
Kontur, not, lomme (*) Sted
Bearbejdning af alle fræsekonturer på det valgte
bearbejdningssted
Kontur, not, lomme (*) Sted
Bearbejdning af alle fræsekonturer på det valgte
bearbejdningssted
*: Definere fræseteknologi.
Bearbejdningsfølge "afstikke, omspænding"
Hovedbearbejdning
Subbearbejdning
Sted
Udførelse
Afstikning
–
–
Emnet bliver afstukket.
–
Emnet bliver afstukket og overtaget fra modspindlen.
–
Drejebænke med modspindel: Emnet bliver overtaget fra
modspindlen.
Drejebænke med én spindel: Emnet bliver omspændt
manuelt.
Omspænde
520
5.16 Kontrolgrafik
5.16 Kontrolgrafik
Ved konturindlæsningen tegner TURN PLUS de "fremstilbare“
konturelementer.
IAG og AAG tegner færdigdelkonturen permanent og fremstiller
afspåningsforløb grafisk. Råemnekonturen bliver med afspåningen
efterført.
Tilpasse billedudsnit (lup)
Med "luppen“ vælger De et billedudsnit og forstørrer det.
U
billedudsnit.
Med flere simuleringsvinduer:
U Indstille vindue
U
U
U
U
Med trykket venstre musetaste trækkes cursoren til
det modsatliggende hjørne af billedudsnittet
U
U
Softkeys for standard-indstillinger
eller "arbejdsrum"
Fremstille emnet størst muligt
Standard-indstillinger foretager De pr. softkey (se
tabellen). I indstillingen "med koordinater" definerer De udvidelsen af
simuleringsvinduet og positionen for emne-nulpunktet
De indstiller efter en stor forstørrelse "emne maksimalt"
eller "arbejdsrum", for så at vælge et nyt billedudsnit.
Indstille simuleringsvindue
521
5.16 Kontrolgrafik
Styre kontrolgrafik
Fremstillingen af værktøjs-veje og simuleringsmodus indstiller De i
konfigureringen (se “Konfigurere kontrolgrafik” på side 524) eller pr.
softkey.
Vinduesstørrelse
Med flere vinduer på billedskærmen:
U
Tryk "" tasten. Kontrolgrafikken skifter mellem "vindue i maksimaler
størrelse“ og "fler-vindues-fremstilling“.
Afvikling af kontrolgrafik
U
Softkey aktiv: TURN PLUS standser efter hver
kørselsvej
U
Udføre næste kørselsvej
Fremstilling af kørselsvejene
522
U
Skærspor: Fremstiller den overkørte flade af det af
værktøjet "skærende område", skraveret.
U
Liniefremstilling: Fremstiller tilspændingsveje med
fuldt optrukket linie (reference: Teoretiske
skærspids).
U
Raderingsgrafik: "Afspåner (raderer) de af det
"skærende område" af værktøjet overkørte flade.
5.17 Konfigurere TURN PLUS
Med "konfigurationen“ ændrer og styrer De display- og
indlæsevarianter.
Generelle indstillinger
Valg:
U
U
Vælg "Konfiguration > Ændre“
Vælg "indstillinger“. TURN PLUS åbner dialogboxen "indstillinger“.
Dialogbox "indstillinger“
Zoomforhold:
Dynamisk: Tilpasser konturfremstillingen til vinduesstørrelsen.
Statisk: Tilpasser konturfremstillingen ved indlæsning af konturen
vinduesstørrelsen og beholder denne indstilling.
Plankendetegn (betegnelse for koordinataksen):
Display
Ikke vise
Punktraster i baggrunden:
Display
Ikke vise
X-værdi indlæsning (for grund- og formelementer for drejekonturen):
Diameter: Indlæsning er diameterværdier.
Radius: Indlæsning er radiusværdier.
Med betjeningsbillede (til forklaring af indlæseparameter):
Ja: Vise betjeningsbilleder.
Nej: Ikke vise betjeningsbilleder.
Automatisk startpunkt:
Ja: TURN PLUS forgrener ved kald af færdigdelkontur-indlæsning
for indlæsning af kontur-startpunktet. Softkey "DXF-import" står
ikke til rådighed.
Nej: Efter kaldet af færdigdelkontur-indlæsning, har De valget, om
en færdigdel- eller DXF-kontur skal indlæses eller om konturen
skal indlæses manuelt.
X-værdi indlæsning: Ved standardformen for
råemnebeskrivelse gælder X-værdier altid som
diameterværdier. X-/XE-koordinater ved konturer for C-/Yaksebearbejdningen gælder altid som radiusværdier.
523
Konfigurere vindue (billeder)
De definerer "billederne“, som TURN PLUS skal fremstille ved siden
af hovedbilledet (XZ-plan),.
Valg:
U
U
Vælg "billeder". TURN PLUS åbner dialogboxen
"vindueskonfiguration“.
Dialogbox "vindueskonfiguration“
Billeder: Vis det valgte billede
Valg: De markerer billederne, som skal fremstilles
Spejle hovedbilledet ?
Ja: Konturen fremstilles komplet
Nej: Konturen fremstilles ovenover drejemidten
Konfigurere kontrolgrafik
Med denne konfiguration påvirker De afviklingen og vejfremstillingen
for "kontrolgrafikken“.
Valg:
U
U
"Kontrollgrafik > IAG“ (eller „.. > AAG“) vælges. TURN PLUS åbner
dialogboxen "kontrolgrafik IAG/AAG“.
Dialogbox "kontrolgrafik IAG/AAG“
Basisblok:
Til: Kontrollgrafikken standser efter hver kørselsvej. Med softkey
"videre“ starter De den næste kørselsvej.
Fra: Kontrollgrafikken simulerer bearbejdningen uden stop.
Grafiktype:
Værktøjsvej: Kontrolgrafikke fremstiller tilspændingsveje med
fuldt optrukken linie (reference: Teoretiske skærspids).
Skærspor: Kontrolgrafikken fremstiller det af det"skærende
område“ af værktøjets overkørte flade skraveret. De ser det
afspånede område under hensyntagen til den eksakte
skærgeometri (skærradius, skærbredde, skærplacering, etc.).
Basis for denne fremstilling er værktøjsdataerne.
Raderingsgrafik: Råemnet bliver fremstillet som en "udfyldt flade“
og "afspånet" ved bearbejdningen.
524
Indstille koordinatsystem
Ved konfigurationen af "koordinatsystemet“ definerer De overmålene
til kontrolgrafikvinduet og positionen af emne-nulpunktet.
Valg:
U
U
"Koordinater > Hovedbillede“ („.. > Endeflade“, „.. > Bagflade“ eller
„.. > Cylinderflade“) vælges. TURN PLUS åbner dialogboxen
"koordinatsystem“.
Dialogbox "koordinatsystem“
For hovedbilledet (se billedet):
Delta X: Overmål til kontrolgrafikvinduet
Delta Z: Overmål til kontrolgrafikvinduet
XN: Position emne-nulpunkt (afstand til nederste kant)
XN: Position emne-nulpunkt (afstand til venstre kant)
For endeflade (se billedet):
Delta YK: Overmål til kontrolgrafikvinduet
Delta XK: Overmål til kontrolgrafikvinduet
YKN: Position emne-nulpunkt (afstand til nederste kant)
XKN: Position emne-nulpunkt (afstand til venstre kant)
For bagsiden:
Delta YK: Overmål til kontrolgrafikvinduet
Delta XK: Overmål til kontrolgrafikvinduet
YKN: Position emne-nulpunkt (afstand til nederste kant)
XKN: Position emne-nulpunkt (afstand til højre kant)
For cylinderflade (se billedet):
Delta CY: Overmål til kontrolgrafikvinduet
Delta Z: Overmål til kontrolgrafikvinduet
CYN: Position emne-nulpunkt (afstand til nederste kant)
ZN: Position emne-nulpunkt (afstand til venstre kant)
TURN PLUS
tilpasser overmålene til højde-bredde-forholdet for
billedskærmen.
Forstørrer overmålet for vinduet så, at emnet bliver
fremstillet komplet.
525
5.18 Bearbejdningsanvisninger
Værktøjsvalg, revolverbestykning
Værktøjsvalget bliver bestemt med:
bearbejdningsretningen
konturen der skal bearbejdes
bearbejdningsfølgen
Står "idealværktøjet“ ikke til rådighed, søger TURN PLUS
først et "reserveværktøj",
så et "nødværktøj".
Eventuelt bliver bearbejdningsstrategien tilpasset til reserve- eller
nødværktøjet. Ved flere egnede værktøjer anvender TURN PLUS det
"optimale“ værktøj.
TURN PLUS anvender kombinationsværktøjer for borebearbejdning,
når kombinationsboringer er defineret.
TURN PLUS understøtter multiværktøjer, når de er indført i
revolverlisten og er indført med udvalgsmetoden "fra revolverlisten“
eller "kombineret“ (bearbejdnings-parameter 2 – VD=1 hhv. VD=2).
Automatisk revolverbestykning: Grundlaget for valget af
optageplads er parameteren "optageart, foretrukken optagelse“
(MP 511, ...). I parametrene er fastlagt, om et drevet værktøj bliver
understøttet hhv. om vigtigere udv.-, indv.- eller borefræseværktøjer kan placeres.
Optagetypen (MP 511, ...) differentierer forskellige
værktøjsoptagelser (se “Anvisninger for værktøjsdata” på side 626).
Strategien værktøjsvalg fastlægger De i "bearbejdningsparameter 2“ fast.
TURN PLUS understøtter ingen
magasinpladssystemer.:
526
Konturstikning, stikdrejning
Skærradius skal være mindre end den mindste indv. radius til
stikkonturen, med >= 0,2 mm. Stikbredden fremskaffer TURN PLUS
ved hjælp af stikkonturen:
Stikkonturen indeholder akseparallelle bundelementer med radier til
begge sider: SB <= b + 2*r (forskellige radier: mindste radius).
Stikkonturen indeholder akseparallelle bundelementer uden radier
hhv. radius kun til én side: SB <= b
Stikkonturer indeholder ingen akseparallelle bundelementer:
Stikbredden bliver fremskaffet ved hjælp af stikbreddedivisoren
(bearbejdnings-parameter 6 – SBD).
Forkortelser:
SB: Stikbredde
b: Bredde af bundelementet
r: Radius
Boring
AAG fremskaffer værktøjerne ved hjælp af boringsgeometrien. For
centriske boringer anvender TURN PLUS faststående værktøjer.
Snitværdier, kølemiddel
TURN PLUS fremskaffer snitværdier ved hjælp af
materialet (programhoved)
skærmaterialet (værktøjs-parameter)
bearbejdningsarten (valgte hovedbearbejdning med IAG;
hovedbearbejdning fra bearbejdningsfølgen med AAG).
De fremskaffede værdier bliver multipliceret med de værktøjsafhængige korrekturfaktorer (se “Teknologi-databank” på side 645 og
se “Anvisninger for værktøjsdata” på side 626).
Ved skrubbe- og slettebearbejdning gælder:
Hovedtilspænding ved brug af hovedskæret
Sidetilspænding ved brug af sideskæret
Ved fræsebearbejdninger gælder:
Hovedtilspænding ved bearbejdninger i fræseplanet
Sidetilspænding ved fremrykbevægelser
Ved gevind-, boreog fræsebearbejdninge bliver snithastigheden
forvandlet til et omdr.tal.
Kølemiddel: De fastlægger, afhængig af materiale, skærmateriale og
bearbejdningsart i teknologi-databanken, om der bliver arbejdet med
eller uden kølemiddel gearbeitet wird.
527
Er i teknologi-databanken defineret kølemiddel, indkobler AAG
det tilordnede kølekredsløb for denne arbejdsblok. Arbejder
kølekredsløbet med "højtryk“, genererer AAG den tilsvarende
M-funktion.
IAG styrer kølekredsløbet ligesom AAG. Alternativt definerer De i
"snitdata“ kølekredsløbet og tryk-trinnet for den aktuelle arbejdsblok.
Med en "fast revolverbelægning“ tilordner De hvert værktøj
kølekredsløb såvel som indstillingen "højtryk/normaltryk“. AAG
indkobler det tilsvarende kølekredsløb, så snart værktøjet bliver indsat.
Udfræse
Er "udfræsning“ placeret i bearbejdningsfølgen før "stikdrejning og
konturstikning“, bliver faldende konturområder (udefineret
indstikning) afspånet med skrubbeværktøjer. I modsat fald bearbejder
AAG dette konturområde med stikværktøjer. TURN PLUS skelner
mellem indstikninger og fridrejninger ved hjælp af den
"indadvendtekopiervinkel EKV“ (bearbejdnings-parameter 1).
Kan udfræsningsområdet ikke blive afspånet med ét værktøj,
bearbejder TURN PLUS med det første værktøj foran og afspåner
restmaterialet med et værktøj i en modsat rettet bearbejdningsretning.
Konturbearbejdning (sletfræse): AAG sletfræser udfræsede
indstikningsområder med den samme strategi, som ved skrubning.
Afhængig af konturen og værktøjerne der er til rådighed fremkommer
følgende situationer:
Komplet udfræsning med et værktøj. Står flere værktøjer til
rådighed, har værktøjet med "standardbearbejdningsretning“ forret.
Indeholder udfræsningsområdet som afslutningselement et
planelement, forløber den første udfræsningsbearbejdning mod
planelementet (se billedet).
Besidder begge værktøjerne forskellig frivinkel, bliver først
bearbejdet med værktøjet, der har den største frivinkel.
Er frivinklen for begge værktøjer den samme, bliver først bearbejdet
på den side med den mindste "indadvendtkopiervinkel“.
Ved udfræsning i et indv. område bliver indstiksdybden for
værktøjet ikke kontrolleret. De vælger egnede værktøjer.
528
Indvendige konturer
TURN PLUS bearbejder genemgående indv.konturer indtil en
overgang fra "dybeste punkt“ til en større diameter. Til hvilken position
der bliver boret, skrubbet og sletfræset, påvirker:
den indv. snitbegrænsning
den indv. udhængslængden ULI (bearbejdnings-parameter 4)
Der bliver forudsat, at den brugbare værktøjslængde for
bearbejdningen er tilstrækkelig. Er dette ikke tilfældet, bestemmer
denne parameter den indv. bearbejdning De følgende eksempler
forklarer princippet.
Grænser ved indv.bearbejdning
Forboring: SBI begrænser boreforløbet.
Skrubbe: SBI eller SU begrænser skrubningen.
SU = Skrubbebasislængde (sbl) + udhængslængde indv. (ULI)
For at forhindre "ringe" ved bearbejdningen, lader TURN PLUS et
område på 5° stå før skrubbebegrænsningslinien.
Sletfræsning: sbl begrænser sletfræsningen.
Skrubbebegrænsning før snitbegrænsning
Eksempel 1: Skrubbebegrænsningslinien (SU) ligger før den
indv.snitbegrænsning (SBI).
Forkortelser
SBI: Indv. snitbegrænsning
SU: Skrubbebegrænsningslinie (SU = sbl + ULI)
sbl: Skrubbebasislængde ("dybeste bagerste punkt“ på indv.kontur)
ULI: Udhængslængde indv. (bearbejdnings-parameter 4)
nbl: Brugbare værktøjslængde (værktøjs-parameter)
529
Skrubbebegrænsning efter snitbegrænsning
Eksempel 2: Skrubbebegrænsningslinien (SU) ligger efter den
indv.snitbegrænsning (SBI).
Forkortelser
SBI: Indv. snitbegrænsning
SU: Skrubbebegrænsningslinie (SU = sbl + ULI)
sbl: Skrubbebasislængde ("dybeste bagerste punkt“ på den
indv.kontur)
ULI: Udhængslængde indv. (bearbejdnings-parameter 4)
nbl: Brugbare værktøjslængde (værktøjs-parameter)
Boring
Ved borebearbejdningen skelner TURN PLUS mellem:
Boring uden pasningsangivelse: AAG udvælger værktøjer, der
tillader bearbejdningen til færdigmål. Først bliver spiralbor, så
vendeplattenbor eftersøgt.
Boring med pasningsangivelse: AAG bearbejder boringen i to
skridt:
Boring med mindre diameter end den nominelle diameter for
boringen.
"Reifning" til færdigmål
TURN PLUS udnytter kun informationen "med/uden
pasning“. Arten af pasningen (H6, H7, ..) har ingen
indflydelse.
530
Akselbearbejdning
TURN PLUS understøtter ved akseldele yderligere til
standardbearbejdningen den bagvendte bearbejdning af den
udv.kontur. Dermed kan aksler blive bearbejdet i én opspænding.
TURN PLUS understøtter ikke tilbagertrækningen af pinoldokken og
kontrollerer ikke opspændingssituationen.
Kriterium for en "aksel“: Emnet er opspændt på spindel- og
pinoldokside.
TURN PLUS kontrollerer ikke kollisionssituationen ved
planbearbejdningen eller ved arbejde på endeog bagside.
Skillepunkt (TR)
Skillepunkt (TR) deler emnet i forside og bagside område. Hvis De ikke
angiver skillepunktet, placerer TURN PLUS det på overgangen fra den
største til en mindre diameter. Skillepunkter skal De placere på
udv.hjørner.
Værktøjer for bearbejdning af
forside områder: Hovedbearbejdningsretning "– Z“; hhv. forrangs
"venstre“ stik- eller gevindværktøjer, etc.
bagvendte områder: Hovedbearbejdningsretning "+ Z“; hhv.
forrangs "højre“ stik- eller gevindværktøjer, etc.
Skillepunkt fastlægge/ændre: se “Bearbejdningsattribut
„Skillepunkt“” på side 452
531
Beskyttelsesområder for boreog fræsebearbejdning
TURN PLUS bearbejder boreog fræsekonturer på planfladerne (endeog bagside) under følgende betingelser:
den (horisontale) afstand til planfladen er > 5 mm, eller
afstanden mellem spændejern og bore-/fræsekontur er > SAR
(SAR: Se bearbejdnings-parameter 2)
Er akslen opspændt i bakker på spindelsiden, tilgodeser TURN PLUS
snitbegrænsningen (SB).
Spindelside patronspænding: Råemnet i spændeområdet skal
være forbearbejdet. På grund af snitbegrænsningen kunde i modsat
fald ingen fornuftig bearbejdningsstrategi blive genereret.
Stangbearbejdning: TURN PLUS styrer ikke stangladeren og
bevæger ikke aggregatet pinoldok og brille. Bearbejdningen mellem
spændetang og kørnerspids med eftersætning af emne bliver ikke
understøttet.
Planbearbejdning
Pas på, at indførslerne for "bearbejdningsfølge“ for det totale
emne gælder, også for planbearbejdningen af akselenden.
AAG bearbejder ikke det bagvendte indv.område. Er akslen
opspændt i bakker på spindelsiden, bliver bagsiden ikke
bearbejdet.
Længdebearbejdning: Først bliver det fremadvendte, derefter den
bagudvendte område bearbejdet.
Undgå kollisioner: Bliver bearbejdningen ikke kollisionsfrit
gennemført, kan De:
tilbagetrækningen af pinoldokken, placeringen af brillen, etc.
efterfølgende udvides i DIN PLUS programmet.
med efterfølgende indføjelse af snitbegrænsninger i DIN PLUS
programmet undgås kollisioner.
den automatiske bearbejdning i AAG med angivelse af attributs
"ikke bearbejde“ eller med angivelse af "bearbejdningsstedet“
forhindres i bearbejdningsfølgen.
definere råemnet med overmål=0. Så bortfalder bearbejdningen
på fremsiden (eksempel: aflagt og centreret aksel).
532
Flerslædemaskiner
Ved drejebænke med flere slæder påvirker De med de i det følgende
opførte punkter værktøjsvalget og programgenereringen:
Programhoved: Angiver De i felt "1. opspænding: Spindel .. med
slæde ..“ slæden, som vil blive anvendt til bearbejdningen. Slædenumrene bliver opført efter hinanden uden skilletegn (se billedet).
Det samme gælder for anden opspænding.
Værktøjsvalg IAG: IAG tilgodeser slæderne hhv. revolveren, som
er angivet i programhovedet. De vælger, på hvilken revolver De vil
positionere værktøjet.
Værktøjsvalg IAG: IAG tilgodeser slæderne hhv. revolveren, som
er angivet i programhovedet. I bearbejdnings-parameter "rækkefølge
værktøjsvalg“ (parameter 22) fastlægger De rækkefølgen, i hvilken
værktøjsholderen for slæden bliver bestykket.
533
Kompletbearbejdning
De beskriver rå- og færdigdelkonturen og TURN PLUS genererer
arbejdsplanen for det komplette emne.
Forudsætninger for kompletbearbejdning:
I programhoved er spindel og slæde for den 2. opspænding
defineret (indlæsefelterne "2. opspænding .. ").
I bearbejdningsfølgen er hovedbearbejdningen "omspænding“
eller "afstikning“ indført efter bearbejdningen af fremadsiden.
Afhængig af indførsel hoved- og subbearbejdning i
"bearbejdningsfølgen“ aktiverer TURN PLUS et af følgende
expertprogrammer (bearbejdnings-parameter 21):
Indførsel "omspænding – kompletbearbejdning“: TURN PLUS
aktiverer det i UP-UMKOMPL indførte expertprogram. Modspindlen
overtager emnet.
Indførsel "afstikning – kompletbearbejdning“: TURN PLUS aktiverer
det i UP-UMKOMPLA indførte expertprogram. Emnet bliver
afstukket og overtaget fra modspindlen (stangbearbejdning).
Bagsidebearbejdning påvirker De i bearbejdningsfølgen: se
“Bearbejdningsfølge – grundlaget” på side 509
Det genererede NC-program indeholder bearbejdningen af forog
bagsiden (inklusiv bore-, fræse- og indv.bearbejdning), kaldet af
expertprogrammet og opspændingsinformationerne for begge
opspændinger.
534
Anvisninger for bagsidebearbejdning
De skal tage hensyn til konturer på bagfladen (C-/Y-aksebearbejdning)
orienteringen af XK- hhv. X-aksen og orienteringen af C-aksen.
Betegnelser (se billederne):
Endeflade („V“): Arbejdsrummet vendt imod siden
Bagflade („V“): Arbejdsrummets væk-vendte side
Betegnelserne gælder også, når emnet er indspændt i modspindlen,
eller når ved drejebænke med én spindel emnet for
bagfladebearbejdning blev omspændt.
535
5.19 Eksempel
5.19 Eksempel
Gående ud fra produktionstegningen bliver arbejdsskridtene for
fremstilling af rå- og færdigdelkontur, klargøringen og den automatiske
generering af arbejdsplans opført.
Råemne: Ø60 X 80; materiale: Ck 45
ikke målsatte faser: 1x45°
ikke målsatte radier: 1mm
Anlægge program
U
U
U
U
U
U
Vælg "nyt > program“. TURN PLUS åbner dialogboxen "nyt
program“.
Indlæsning:
Programnavn
Materiale: Vælges fra fastordlisten
Tryk kontakten "programhoved" TURN PLUS åbner dialogboxen
"programhoved“.
Indlæsning:
"Spindel – slæde for 1. opspænding"
Indfør yderligere felter efter behov
Tilbage til dialogboxen "nyt program“
TURN PLUS indretter det nye program.
536
5.19 Eksempel
Råemne definering
U
U
U
Vælg "Emne > Råemne > Stang“. TURN PLUS åbner dialogboxen
"stænger“.
Indlæsning:
Diameter = 60 mm
Længde = 80 mm
Overmål = 2 mm
TURN PLUS fremstiller råemnet.
U Tryk ESC-tasten: Tilbage til hovedmenuen
Definere grundkontur
U
U
U
Vælg "Emne > Færdigdel (> Kontur)“
Dialogbox "punkt (startpunkt for konturen)“:
X = 0; Z = 0 indføres
U
X = 16 indføres
U
Z = -25 indføres
U
X = 35 indføres
U
Z = -43 indføres
U
X = 58; V = 70 indføres
U
Z = -76 indføres
U
Tryk ESC-tasten: Et menutrin tilbage
U
Tryk ESC-tasten TURN PLUS spørger: "Lukke
kontur?“
Tryk "Ja". Grundkonturen er fremstillet.
537
5.19 Eksempel
Definere formelement
Fase "hjørne gevindtap“:
U
U
U
Vælg "form > fase“
Vælg "hjørne gevindtap“
Dialogbox "fase“: Fasebredde = 3 mm
Rundinger:
U
U
U
Vælg "form > runding“
Vælg "hjørne for runding“
Dialogbox "runding“: Rundingsradius = 2 mm
Frigang:
U
U
U
Vælg "Form > Frigang > Frigang form G“
Vælg "hjørne for frigang“
Dialogbox "frigang form G".
Frigangslængde = 5 mm
Frigangsdybde = 1,3 mm
Tilkørselsvinkel = 30 °
Indstikning:
U
U
U
Vælg "Form > Indstikning > Indstikning form D“
Vælg "basiselement for indstikning"
Dialogbox "indstikning form D".
Henføringspunkt (Z) = -30 mm
Indstiksbredde (Ki) = -8 mm
Indstiks-diameter = 25 mm
Hjørne (B): Fase; 1 mm
Gevind:
U
U
U
Vælg "Form > Gevind“
Vælg "basiselement for gevind"
Vælg dialogbox "gevind". "Metrisk ISO-gevind"
538
5.19 Eksempel
Klargøre, opspænde emne
U
U
U
U
Vælg "klargøre > opspænde > indspænde“
Vælg "spindelside > trebakkepatron“
Dialogbox "trebakkepatron“
Vælg "identnummer patron"
Indlæs "bakketype“
Indlæs "spændemåde“
Vælg "identnummer bakke"
"indspændingslængde, spændetryk“ kontrollere/indlæse
Fastlægge spændeområde: Vælg et konturelement, som bliver
berørt af spændebakke.
TURN PLUS fremstiller spændejern og snitbegrænsningen.
Fremstille og gemme arbejdsplan
Fremstille arbejdsplan
U
U
U
Vælg "AAG > automatik“.
TURN PLUS simulerer afspåningsforløbet
Vælg "overtage arbejdsplan“.
Gem programmet
U
U
U
Vælg "program > sikre > komplet“
Kontrollere/tilpasse filnavn
TURN PLUS gemmer:
Arbejdsplanen, rå- og færdigdelkontur (i én fil).
NC-programmet (DIN PLUS format).
AAG genererer arbejdsblokkene ved hjælp af
bearbejdningsfølgen og indstillingerne for bearbejdningsparameteren.
539
540
5.19 Eksempel
Grafisk simulering
541
5.1 Driftsart simulering
Driftsart "simulering" fremstiller programmerede konturer,
kørselsbevægelser og afspåningsforløb grafisk. CNC PILOTén
tilgodeser arbejdsruum, værktøjer og spændejern i korrekt målestok.
Bearbejdninger med C-aksen kontrollerer De i hjælpeviduerne (ende-/
cylinder-vindue og sidebillede).
Ved komplekse NC-programmer med programforgreninger,
variabeludregninger, eksterne tildragelser, etc. simulerer De
indlæsningerne og tildragelserne og tester så alle programgrene.
CNC PILOTén understøtter programtesten for drejebænke med flerte
slæder og bearbejdningen af indtil fire emner i et arbejdsrum.
Under simuleringen beregner CNC PILOTén hoved- og bitider for
hvert værktøj.
Synkronpunktanalysen understøtter ved analysen og optimering af
NC-programmer for flere slæder.
Funktioner for driftsart simulering:
Kontur-simulering: Fremstilling af programmerede konturer
(se “Kontur-simulering” på side 554)
Bearbejdnings-simulering: Kontrol af afspåningsforløbet (se
“Bearbejdnings-simulering” på side 556)
Bevægelses-simulering: Fremstilling af bearbejdningen "i sand tid“
med permanent konturefterføring (se “Bevægelses-simulering” på
side 560)
3D-billede: 3D-fremstilling af drejekonturen (se “3D-billede” på
side 563)
Tidsberegning: Fremstilling af hoved- og bitider for hvert
værktøjsindsats (se “Tidsberegning” på side 568)
Synkronpunktanalyse: Fremstilling af emne-bearbejdning med
flere slæder. Herved bliver såvel den tidsmæssige afvikling, som
også afhængigheden af slæderne fremstillet under hinanden (se
“Synkronpunktanalyse” på side 568).
Debug-funktioner: Visning og simulering af variable og tildragelser
(se “Debug-funktioner” på side 564)
542
Billedskærmopdeling, softkeys
Billedskærmopdeling
1
2
3
4
5
6
Infolinie: Underdriftsart for simulering, simulerede NC-program
Simuleringsvindue: Bearbejdningen bliver fremstillet i indtil tre
vinduer
Blokvisning: Programmerede NC-blok – alternativt visning af
variable
Positionsvisning: NC-bloknummer, positionsværdier, værktøjsinformationer – alternativt snitværdier
Slædesymboler
Status for simulering, status for nulpunkt-forskydning
Softkeys
Skift til driftsart DIN PLUS
Skift til driftsart TURN PLUS
Skifte til næste slæde.
Aktivere lup
Enkeltblokdrift
Stop efter hver NC-kildeblok
Basisblokdrift:
Stop efter hvert konturelement hhv.
efter hver kørselsvej
Fremstilling af kørselsvejen: Linie
eller (skær-)spor
Værktøjsfremstillingng: Lyspunkt
eller værktøj
Skifter til næste simuleringsvindue
Ved dialoger kald næste "valg"
543
Fremstillingselementer
Koordinatsystemer: Nulpunktet for koordinatsystemet svarer til
emne-nulpunktet. Pilene for X- og Z-akser peger i positiv retning.
Bearbejder NC-programmet flere emner, bliver
koordinatsystemerne for alle deltagende slæder vist.
Råemne-fremstilling
Programmeret: Programmerede råemne
Ikke programmeret: "Standard-råemne" fra styrings-parameter 23
Færdigdel-fremstilling (og hjælpekonturer)
Programmeret: Programmerede færdigdel
Ikke programmeret: Ingen fremstilling
Transformeret plan: Simuleringen fremstiller det transformerede
plan som hjælpekontur, hvis det blev defineret med "CYLINDER_Y
..“.
Værktøjs-fremstilling: CNC PILOTén genererer værktøjsbilledet
fra parameteren fra værktøjs-databanken. Om det komplette værktøj
eller kun det "skærende område“ bliver fremstillet, fastlægger De i
"billednummer“ (billednummer = –1: Ingen værktøjs-fremstilling).
Programmeret i NC-programmet: Det i afsnit REVOLVER
programmerede værktøj bliver anvendt
Ikke programmeret i NC-programmet: Indførslen i værktøjslisten
bliver anvendt
Spændejern-fremstilling: Simuleringen fremstiller spændejern,
hvis det er programmeret med "G65 Spændejern for grafik“ .
CNC PILOTén genererer spændejernsbilledet fra parametrene i
spændejerns-databanken.
Lyspunkt: Lyspunktet (en lille hvid firkant) repræsenterer den
teoretiske skærspids.
Display
Blokvisningen viser de programmerede NC-blokke (NC-kildeblokke).
I dialogboxen " valg af vindue“ indstiller De (se “Simuleringsvindue”
på side 548):
Blokvisning for den valgte slæde
Blokvisning for den i dialogboxen "valg af vindue“ markerede slæde
Alternativt til blokvisning viser simuleringen fire variable: se “Debugfunktioner” på side 564
544
Positionsvisning:
Følgende displayfelter er "faste".
N: Bloknummeret på NC-kildeblokken
X, Z, C: Positionsværdier (Akt.-værdier)
De følgende displayfelter er afhængig af indstillingen "statuslinie“:
Standardindstilling (værdier for den valgte slæde):
Positionsværdier (Akt.-værdier)
Revolverplads for det aktive værktøj
Indstilling "teknologidata".
Omdr.tal
Tilspænding
Spindelomdr.retning
Skifte mellem "standardindstilling“ og "visning af teknologidata“:
U
Vælg "Indstillel > statuslinie“ eller tryk "side frem/tilbage“.
Styrings-parameter 1 ("indstillinger“) er målgivende for,
om visningen sker "metrisk eller i tommer“. Indstillingen i
PROGRAMHOVED har ingen indflydelse på betjening og
visning i driftsart simuleringen.
Displays for slæder: Slædesymbolet indeholder informationer om
koordinatsystemet og den aktuelt bearbejdede kontur.
Slædesymboler
Informationer om slædesymboler:
$n (n: 1..6): Slædekendetegn
Konfigurerede koordinatsystem
Tal i koordinatsystemet: Konturen, som denne
slæde aktuelt bearbejder
Symbolet for den valgte slæde er markeret
Slædeomskiftningen sker pr. softkey.
545
Displays for konturen: Er der i NC-programmet defineret flere
konturer, fremstiller simuleringen de tilsvarende kontursymboler.
Kontursymboler
Informationer om kontursymboler:
Qn (n: 1..4): Kontur n
Placeringen af koordinatsystemet
Symbolet for den valgte kontur er markeret
I simuleringsvinduet bliver koordinatsystemet for deb
valgte kontur vist.
Valg af en kontur
U
U
Vælg "Indstil > konturvalg“. Simuleringen åbner dialogboxen "konturvalg“.
I feltet "valgte kontur“ indstilles den ønskede kontur
Nulpunkt-forskydninger
De indstiller i dialogboxen "kontur valg“ (menupunkt "indstile >
konturvalg“), om nulpunkt-forskydningen skal tilgodeses ved
simuleringen. Alternativt klikker De pr. touchpad på symbolet
"nulpunkt-forskydninger“, for at ændre indstillingen.
Hvis De anvender programafsnits-kendetegnet KONTUR og G99,
gælder uafhængig af status nulpunkt-forskydningen:
Emnet (konturen) bliver fremstillet på den i KONTUR definerede
position
G99 X.. Z.. forskyder emnet til en ny position
Nulpunkt-forskydninger indregne:
Maskin-nulpunktet er henføringspunktet for
positioneringen af konturer og for kørselsvejene
Nulpunkt-forskydninger bliver indregnet
Nulpunkt-forskydninger ikke indregne:
Emne-nulpunktet er henføringspunkt for kørselsvejene
Nulpunkt-forskydninger bliver ignoreret
En ændring af status bliver først tilgodeset ved nystart af
simuleringen. Symbolet bliver fremstillet "dæmpet“, så
længe den ændrede indstilling endnu ikke bliver tilgodeset.
546
Vejfremstilling
Ilgangsveje bliver fremstillet med hvid stiplet linie.
Tilspændingsveje bliver afhængig af softkeyindstillingen fremstillet
som linie eller som "skærspor“:
Liniefremstilling: En fuldt optrukket linie repræsenterer vejen for
det teoretiske skærspids. Liniefremstillinger er godt egnet, for at få
et hurtigt overblik over snitopdelingen. Men den er for en præcis
konturkontrol mindre egnet, da vejen for den teoretiske skærspids
ikke svarer til emnekonturen. I CNCén bliver denne "forfalskning“
kompenseret med skærradiuskorrekturen. De kan indstille farven
for tilspændingsvejn i afhængighed af T-nummeret (styringsparameter 24).
Skærsporfremstilling: CNC PILOTén fremstiller den overkørte
flade af det af værktøjet "skærende område“ skraveret. Det vil sige,
De ser det afspånede område under hensyntagen til den eksakte
skærgeometri (skærradius, skærbredde, skærplacering, etc.). Så
kontrollerer De i simuleringen, om der materiale der er blevet
stående, om konturen bliver beskadiget eller overlapninger der er for
store. Skærsporfremstillingen er i særdeleshed interessant ved stik/borebearbejdninger og ved bearbejdningen af skråninger, da
værktøjsformen er afgørende for resultatet.
547
Simuleringsvindue
Med de i det følgende beskrevne simuleringsvinduer kontrollerer De
ud over drejebearbejdningen også boreog fræseoperationer.
Drejevindue: Drejekonturen bliver fremstillet i XZkoordinatsystemet.
Endevindue: Kontur- og kørselsvej-frenstillingen sker i XY-planet
under hensyntagen til spindelpositionen. Spindelposition 0° befinder
sig på den positive X-akse (betegnelse: "XK“).
Cylindervindue: Kontur- og kørselsvej-fremstillingen orienterer sig
til positionen på "cylinderafviklingen“ (betegnelse: CY) og Zkoordinaterne. Konturer på cylinderfladen bliver tegnet "på
emneoverfladen“. (I grafikvinduet for DIN PLUS editoren bliver
konturer på cylinderfladen tegnet "på bunden af fræsningen“.)
Sidebillede (YZ): Kontur- og kørselsvej-fremstillingen sker i YZplanet. Herved bliver udelukkende Y- og Z-koordinaterne, ikke
spindelpositionen, tilgodeset (se billedet nederst).
Ende- og cylindervindue arbjder med "fast“
spindelposition. Når drejebænken drejer emnet,
bevæger simuleringen værktøjet.
"Cylindervinduet" og "sidebilledet (YZ)" bliver fremstillet
alternativt.
Cylindervinduet er egnet til simuleringen af boreog
fræsebarbejdninger med C-aksen.
Sidebilledet er egnet til simuleringen af Y-aksen og for
bearbejdninger på transformerede planer.
548
Dialogbox Vindues valg:
U
Vælg "indstil > vindue“: CNC PILOTén åbner dialogboxen for de i
det følgende opførte indstillinger.
De indstiller:
Vindueskombinationen
Vejfremstilling i hjælpevinduerne: Ende- og cylindervinduet og
sidebilledet gælder som "hjælpevinduer". Hvornår simuleringen
fremstiller kørselsveje i dette vindue, er afhængig af følgende
indstillinger:
Automatisk: Simuleringen fremstiller kørselsveje, når C-aksen
indsvinget, hhv. der blev udført en G17 eller G19. En G18 eller
væksvingningen af C-aksen standser udlæsningen af
kørselsvejen.
Altid: Simuleringen tegner hver kørselsvej i alle
simuleringsvinduer.
Kildeblokvisning: Blokvisningen viser de programmerede NCblokke (NC-kildeblokke) for en eller flere slæder. De indstiller:
Kildeblokvisning for den aktuelle (valgte) slæde
Kildeblokvisning for de markerede slæder
549
Konfigurere simulering
Slæde-indstilling
U
Vælg "indstille > slæde“: CNC PILOTén åbner dialogboxen "slæde
indstilling" for følgende indstillinger:
Vejudlæsning for "alle slæder". Simuleringen viser kørselsvejene
for alle slæder.
Vejudlæsning for "aktuelle slæde". Simuleringen viser
kørselsvejene for den valgte slæde.
Slædeposition slæde x: Simuleringen tegner kørselsvejene for
slæden "før/efter drejemidten".
Kontaktfelt "tilbagestille". Den i maskin-parameteren definerede
slædeposition bliver overtaget
Kontur-fremstilling:
U
Vælg "indstil > konturvalg“: CNC PILOTén åbner dialogboxen
"konturvalg“ for følgende indstillinger:
Den valgte kontur: Konturen, som bliver vist i "drejebilledet" og i
hjælpebilledet
Drejebillede "Fremstille den valgte kontur". Simuleringen
fremstiller udelukkende den "valgte kontur".
Drejebillede "Fremstille alle konturer". Simuleringen fremstiller alle
i NC-programmet definerede konturer.
Simulere NC-nulpunkter: Afhængig af denne indstilling bliver
nulpunkt-forskydninger tilgodeset/ikke tilgodeset.
Cylinderafvikling:
U
Med aktivt cylindervindue vælg "indstil > nulpunkt C“: CNC
PILOTén åbner dialogboxen "nulpunkt“. De indstiller vinklen, på
hvilken cylinderafviklingen skal "afskæres". Denne vinkel ligger på
Z-aksen (standardindstilling: "C-vinkel" = 0°).
550
Tilpasse billedudsnit (lup)
I stop-tilstand for simuleringen forstørrer/formindsker De med "luppen"
billedudsnittet.
U
billedudsnit.
Med flere simuleringsvinduer:
U Indstille vindue
U
U
U
U
Med trykket venstre musetaste trækkes cursoren til
det modsatliggende hjørne af billedudsnittet
U
U
Standard-indstillinger foretager De pr. softkey (se
tabellen). I indstillingen "med koordinater" definerer De udvidelsen af
simuleringsvinduet og positionen for emne-nulpunktet Indstillingen
henfører sig til den valgte slæde.
Softkeys for standard-indstillinger
eller "arbejdsrum"
Fremstille emnet størst muligt
551
Fejl og advarsler
Optræder der advarsler ved oversættelsen af NC-programmet, bliver
det meldt i hovedlinien.
Disse advarsler sorterer De under et simulerings-stop, eller efter
simuleringen:
U
Vælg "indstil(linger) > advarsler“.
U
Ved flere advarsler: Skift med ENTER til næste
melding
CNC PILOTén sletter en advarsel, så snart De bekræfter meldingen
med ENTER. Der bliver maksimalt gemt 20 advarsler.
Optræder der ved oversættelsen af NC-programmet fejl, bliver
simuleringen afbrudt.
Aktivere simulering
Indlæse NC-program:
U
Vælg "prog > indlæse“: CNC PILOTén viser valgboxen med alle
NC-hovedprogrammer.
U Vælg og indlæs NC-program
Overtage NC-program fra DIN PLUS:
U
Vælg "Prog > fra DIN PLUS“
De trykker "ny" efter programændringer i DIN PLUS editor,
for at simulere det ændrede NC-program.
Vælg simuleringsart:
U
U
U
U
"Kontur“ kalder kontur-simuleringen
"Bearbejdning“ kalder bearbejdnings-simuleringen
"Bevægelse“ kalder bevægelses-simuleringen
"3D-billede“ kalder 3D-fremstillingen
552
Simuleringsmodus
Pr. softkey indstiller De, om simuleringen bliver gennemført
kontinuerligt eller blokvis.
U
Enkeltblok: Stands efter hver NC-kildeblok
U
Basisblok
Kontursimulering: Stands efter hvert
konturelement
Bearbejdnings- eller bevægelses-simulering:
Stands efter hver kørselsvej
U
Uden stop (softkey enkeltblok og basisblok ikke
trykket): Simuleringen bliver gennemført "uden stop“
U
Menupunkt "stop“: Simuleringen standser
U
Menupunkt "videre“: Simuleringen bliver fortsat
Under et simulerings-stop kan De ændre modus, foretage andre
indstillinger eller skifte opmåling.
553
5.2 Kontur-simulering
Funktioner for kontur-simulering
Forudsætningen for kontur-simuleringen er programmerede konturer
(rå-/færdigdelbeskrivelse, hjælpekonturer). Er konturbeskrivelserne
ikke fuldstændige, sker fremstillingen "såvidt mulig".
I kontur-simuleringen kan De
vælge mellen "snit- eller billedfremvisning"
Kontrollere kontur-programmeringen gennem kunturopbygningen i
enkeltblok.
Kontrollere parameteren for et konturelement (element-opmåling).
opmåle alle konturpunkter relativt til et henføringspunkt (punktopmåling).
Styre kontur-simulering:
U
Vælg "ny": simuleringen tegner konturen påny (programændringer
bliver tilgodeset).
U Vælg "videre": Simuleringen fremstiller den næste NC-kilde- eller
basisblok.
Kontur-fremstilling:
U
Vælg "fremstil(ling)": CNC PILOTén åbner dialogboxen "kontur
fremstilling". De indstiller:
Snit(fremstilling)
Billede(fremstilling)
Snit & billede(fremstilling) Herved bliver ovenover drejemidten
"billedet", nedenunder drejemidten "snittet" fremstillet.
U
Tilbage til hovedmenuen: Tryk ESC-tasten
I funktion "enkel- eller basisblok" bliver snitfremstillingen
vist.
Øvrige funktioner:
Menupunkt "debug“: Når De bruger variable for konturbeskrivelsen,
kontrollerer De disse med debug-funktionen: se “Simulering med
startblok” på side 564
Menupunkt "3D-billede“: se “3D-billede” på side 563
554
Kontur-opmåling
Positionere cursoren:
For element- eller punkt-opmålingen positionerer De curseren (lille
rødt kvadrat) som følger:
U
"Pil til venstre/til højre" skifter til næste konturpunkt
U
"Pil op/ned“ skifter konturen (eksempel: Skift mellem
rå- og færdigdelkontur)
U
Skifter til næste simuleringsvindue (forudsætning: Der
er konturer til stede på henføringsplanet).
Element-opmåling:
U
Vælg "opmåling > element-opmåling“
Cursor positioneres til konturelement: Simuleringen viser dataerne
for det markerede konturelement: Pilen kendetegner retningen af
konturbeskrivelsen.
Punkt-opmåling
U
U
Vælg "opmåling > punkt-opmåling“
Fastlæg henføringspunkt:
U
Positionere cursoren til henføringspunktet
Vælg "fastlæg henføringspunkt"
Måle konturpunkt:
U
U
Cursoren positioneres til konturpunktet der skal måles: Simuleringen
viser målene for konturpunktet relativt til "henføringspunkt“ såvel
som det valgte henføringsplan (XC, XY, etc.).
Ophæve henføringspunkt:
U
Vælg "henføringspunkt ud“: Simuleringen sletter henføringspunktet.
Tilbage til kontur-simulering:
U
Tryk ESC-tasten
Opmålings-funktionerne kan De også kalde fra
bearbejdnings- eller bevægelses-simulering (menupunkt
"opmåling“).
555
5.3 Bearbejdnings-simulering
Kontrollere bearbejdning af emnet
Med bearbejdnings-simuleringen kan De:
Kontrollere værktøjs-kørselsvejene
Kontrollere snitopdelingen
Fremskaffe bearbejdningstiden
Overvåge beskyttelseszone- og endekontaktbeskadigelser
Sortere og fastlægge variable
Sikre den bearbejdede kontur
Hastigheden af bearbejdnings-simuleringen påvirker De
med styrings-parameter 27.
Styre simulering:
U
U
U
Vælg "ny": CNC PILOTèn simulerer bearbejdningen påny
(programændringer bliver tilgodeset).
Vælg "videre": CNC PILOTèn simulerer den næste NC-kilde- eller
basisblok.
Vælg "stop“: Simuleringen standser De kan ændre indstillingerne
eller "efterføre konturen".
Påvirke kørselsvej- og værktøjsfremstilling:
U
Fremstilling af kørselsvejen: Linie eller (skær-)spor
U
Værktøjsfremstillingng: Lyspunkt eller værktøj
Tilbage til hovedmenuen:
U
Tryk ESC-tasten
Øvrige funktioner:
Menupunkt "indstil > advarsler“: se “Fejl og advarsler” på side 552
Menupunkt "indstil > tider“: skifter til visning af bearbejdningstider
(se “Tidsberegning, synkronpunktanalyse” på side 568)
Menupunkt "debug“: Når De bruger variable for emnebearbejdningen, kontrollerer De disse med debug-funktionen: se
“Simulering med startblok” på side 564
556
Beskyttelseszone- og endekontakt-overvågning
(bearbejdnings-simulering)
Overvågningen af beskyttelseszone- eller endekontaktbeskadigelser
indstiller De som følger:
U
U
U
Vælg "indstil > beskyttelseszone > overvågning ud“:
Beskyttelseszone/software-endekontakt bliver ikke overvåget.
Vælg "indstil > beskyttelseszone > overvågning med advarsel“: CNC
PILOTén registrerer beskyttelseszonen- eller
endekontaktbeskadigelser og behandler dem som advarsler. NCProgrammet bliver simuleret til enden af programmet.
Vælg "indstil > beskyttelseszone > overvågning med fejl“: En
beskyttelseszone- eller endekontaktbeskadigelse fører til en
omgående fejlmelding og til afbrydelse af simuleringen.
Beskyttelseszone-målene fastlægger De i indretningsdrift.
De bliver styret i MP 1116, ....
Dynamisk endekontakt-overvågning
Med den dynamiske endekontakt-overvågning kontrollerer CNC
PILOTèn kørselsvejene for to slæder, som bevæger sig på samme
føringsbane, for kollision. Denne funktion bliver konfigureret af
maskinfabrikanten.
Da vejene for begge slæder i simuleringen ikke bliver afviklet i den
reelle rækkefølge, følger følgende forenklede kontrol:
Ved programstart og ved hvert synkronpunkt fremskaffer
simuleringen positionen for slæderne.
På basis af disse positioner kontrollerer simuleringen af alle
kørselsveje indtil næste fælles synkronpunkt, hhv. indtil enden af
programmet. Indenfor dette programafsnit må vejene for begge
slæder ikke overskære hinanden.
Konstaterer simuleringen en kollisionsrisiko, bliver en advarsel hhv.
en fejl afgivet.
De programmere eventuelt yderligere synkronpunkter, for at adskille
kritiske programmabsnit.
De indstiller overvågningen som følger:
U
U
U
Vælg "indstil > dynamisk endekontakt > overvågning ud“:
Endekontakten bliver ikke overvåget.
Vælg "indstil > dynamisk endekontakt > overvågning med advarsel“:
CNC PILOTén registrerer mulige kollisioner og behandler dem som
advarsler. NC-Programmet bliver simuleret til enden af programmet.
Vælg "indstil > dynamisk endekontakt > overvågning med fejl“: En
mulig kollision fører til en omgående fejlmelding og til afbrydelse af
simuleringen.
557
Kontrollere kontur
Med funktionen fra menugruppe "kontur" tilpasser De konturen til det
simulerede produktionsstade, eller kobler om til kontur-opmåling hhv.
til 3D-billede.
Konturefterføring:
U
Vælg "kontur > konturefterføring“: Simuleringen sletter alle hidtil
fremstillede kørselsveje og aktualiserer konturen svarende til det
simulerede produktionsstade. Hermed går CNC PILOTén ud fra
råemnet og tilgodeser alle hidtil udførte snit.
Opmåle konturen svarende til det aktuelle produktionsstade:
U
Vælg "kontur > konturefterføring“: Simuleringen aktualiserer
konturen svarende til det simulerede produktionsstade.
U Vælg "kontur > opmåling“: Simuleringen aktiverer element- og
punkt-opmålingen (se “Kontur-opmåling” på side 555).
3D-billede:
U
Vælg "kontur > 3D-billede“: Simuleringen skifter om til 3D-billedet
(se “3D-billede” på side 563).
Sikre den genererede kontur
De kan sikre en i simuleringen genereret kontur og indlæse den i DIN
PLUS. Den pr. simulering genererede rå- og færdigdelkontur indlæser
De i DIN PLUS (blokmenu: "Indføje kontur").
Eksempel: De beskriver rå- og færdigdel for et emne og simulerer
bearbejdningen for den første opspænding. Så sikrer De den
bearbejdede kontur og bruger den til den anden opspænding.
Med "konturfrembringelsen" sikrer simuleringen:
RÅEMNE: Det simulerede produktionsstade af konturen
FÆRDIGDEL: den programmerede færdigdel
Simuleringen tilgodeser en forskydning af emne-nulpunktet og/eller en
spejling af emnet.
Sikre kontur:
U
Vælg "kontur > Sikre konturer“: Simuleringen åbner dialogboxen
"sikre kontur som NC-underprogram“. Indlæsefelter:
Enhed: Konturbeskrivelse metrisk eller tommer
Kontur: Valg af kontur (ved flere konturer)
Forskydning: Forskydning af emne-nulpunktet
Spejling: Konturer spejle/ikke spejle
558
Vise skær-referencepunkt
I bearbejdnings-simuleringen fremstiller simuleringen ved en meget
stor forstørrelse skær-referencepunktet. Herfra kan De også aflede
værktøjsorienteringen.
559
5.4 Bevægelses-simulering
Simulering i "sand tid"
Bevægelses-simuleringen fremstiller råemnet som "fyldt flade" og
"afspåner" det under simuleringen (radergrafik). Værktøjerne kører
med den programmerede tilspændingshastighed ("i sand tid").
De kan til enhver tid standse bevægelses-simuleringen, også indenfor
en NC-blok. Displayet nedenunder simuleringsvinduet viser
målpositionen for den aktuelle vej.
Er yderligere ud over drejevinduet et andet simulationsvindue aktiv,
sker visningen i hjælpevinduet som "sporgrafik".
Styre simulering:
U
U
U
Vælg "ny": CNC PILOTèn simulerer bearbejdningen påny
(programændringer bliver tilgodeset).
Vælg "videre": CNC PILOTèn simulerer den næste NC-kilde- eller
basisblok.
Vælg "stop“: Simuleringen standser De kan ændre indstillingerne
eller "efterføre konturen".
Påvirke kørselshastighed (pr. menu):
U
U
U
„–“: Nedsætter kørselshastigheden
„>|<“: Kørselshastighed "i sand tid“
„+“: Accelererer kørselshastigheden
Tilbage til hovedmenuen:
U
Tryk ESC-tasten
Øvrige funktioner:
Menupunkt "indstil > advarsler“: se “Fejl og advarsler” på side 552
Menupunkt "indstil > tider“: skifter til visning af bearbejdningstider
(se “Tidsberegning, synkronpunktanalyse” på side 568)
Menupunkt "debug“: Når De bruger variable for emnebearbejdningen, kontrollerer De disse med debug-funktionen: se
“Simulering med startblok” på side 564
560
Beskyttelseszone- og endekontakt-overvågning
(bevægelsess-simulering)
Overvågningen af beskyttelseszone- eller endekontaktbeskadigelser
indstiller De som følger:
U
U
U
Vælg "indstil > beskyttelseszone > overvågning ud“:
Beskyttelseszone/software-endekontakt bliver ikke overvåget.
Vælg "indstil > beskyttelseszone > overvågning med advarsel“: CNC
PILOTén registrerer beskyttelseszonen- eller
endekontaktbeskadigelser og behandler dem som advarsler. NCProgrammet bliver simuleret til enden af programmet.
Vælg "indstil > beskyttelseszone > overvågning med fejl“: En
beskyttelseszone- eller endekontaktbeskadigelse fører til en
omgående fejlmelding og til afbrydelse af simuleringen.
Beskyttelseszone-målene fastlægger De i indretningsdrift.
De bliver styret i MP 1116, ....
Visuel endekontakt- og beskyttelseszone-overvågning:
U
U
Vælg "indstille > slæde“: CNC PILOTén åbner dialogboxen "slæde
indstilling".
De indstiller i indlæsefelterne "endekontaktvisning for slæde..",
hvilken endekontakt der skal vises.
Afhængig af denne indstilling viser bevægelses-simuleringen
software-endekontakten hhv. beskyttelseszonen relativt til
værktøjsspidsen. Det forenkler kontrollen ved kørselsveje i nærheden
af arbejdsrumgrænsen. Den visuelle overvågning er uafhængig af
beskyttelseszone- og endekontakt-overvågningen.
Simuleringen tegner en fra endekontakten og beskyttelseszonen
resulterende firkant. Herved bliver de mindre mål altid tilgodeset.
Bestemmer en endekontakt en firkantside, så bliver linien fremstillet
rødt, bestemmer beskyttelseszonen firkantsiden, tegner simuleringen
en rød-hvid linie.
Simuleringen viser endekontakt-målene relativt til
værktøjsspidsen. Derfor bliver endekontakt-mål ved et
værktøjsskift positioneret påny.
561
Kontrollere kontur
Med funktionen fra menugruppe "kontur" kobler De om til konturopmåling hhv. til 3D-visning.
Opmåle konturen svarende til det aktuelle produktionsstade:
U
Vælg "kontur > opmåling“: Simuleringen aktiverer element- og
punkt-opmålingen (se “Kontur-opmåling” på side 555).
3D-billede:
U
Vælg "kontur > 3D-billede“: Simuleringen skifter om til 3D-billedet
(se “3D-billede” på side 563).
562
5.5 3D-billede
5.5 3D-billede
Påvirke 3D-fremstilling
I 3D-billedet viser CNC PILOTén emnet svarende til det simulerede
produktionsstade. Hvis De kalder 3D-fremstillingen fra hovedmenuen
eller fra kontur-simuleringen, bliver færdigdelen fremstillet
3D-billedet tilgodeser de pr. drejebearbejdning genererede
konturer, men ingen C-, Y- eller B-aksebearbejdninger.
Kalde 3D-fremstilling:
U
Vælg "3D-billede“ eller "kontur" > "3D-billede“
U
Fremstilling som "volumenmodel“ i standardbilledet
(ikke drejet, ikke forstørret/formindsket)
U
Fremstilling som "gittermodel"
Dreje emne:
Tryk cursortasten, plus- eller minus-tasten
U
Forstørre fremstilling:
Tryk softkey, eller "side frem"
U
Formindske fremstilling:
Tryk softkey, eller "side tilbage"
U
Forlade 3D-billede:
Tryk ESC-tasten
U
563
5.6 Debug-funktioner
Simulering med startblok
Er en "startblok“ defineret, oversætter simuleringen NC-programmet
uden visning af kørselsveje indtil startblokken.
Fastlæg startblok:
U
Vælg "debug > fastlæg startblok“: Simuleringen åbner dialogboxen
"fastlæg startblok“.
U Indlæs bloknummer
U Vælg "ny": CNC PILOTèn simulerer NC-programmet indtil
startblokken og standser.
U Vælg "videre": CNC PILOTèn fortsætter simulereringen.
Slette startblok:
U
Vælg "Debug > slet startblok“: Startblokken bliver fjernet.
Kontrollere startblok:
U
Vælg "debug > vis startblok“: Simuleringen viser startblokken.
564
Vise variable
Permanent variabelvisning: Istedet for NC-kildeblokken viser
simuleringen fire "udvalgte variable“ nedenunder simuleringsvinduet.
Vælge variable:
U
Vælg "Debug > vise variable > fastlæg visning“: Simuleringen åbner
dialogboxen "valg af visning“.
U Indstil variabeltype og variabenummer
Aktivere variabelvisning:
U Med "debug > variable/kildeblok“ indstilles visningen af variable
Fravælge variable:
U
Vælg "debug > vise variable > tilbagestille visning“:: Simuleringen
fjerner de udvalgte variable.
Vise #-variable i dialogboxen:
U
Vælg "debug > vise variable > Alle #-variable“. Simuleringen viser de
variable i dialogboxen "#-variable“.
Navigere indenfor dialogboxen:
U
"Pil op/ned“ eller "side frem/tilbage“
Vise V-variable i dialogboxen:
U
Vælg "debug > vise variable > Alle V-variable“: Simuleringen åbner
dialogboxen "V visning“ for følgende angivelser:
Variabeltype
Nummeret på den første variable der skal vises
U
Simuleringen viser de variable i dialogboxen "V variable“.
Navigere indenfor dialogboxen:
U
"Pil op/ned“ eller "side frem/tilbage“
565
Editere variable
Ved komplekse NC-programmer med programforgreninger,
variabeludregninger, tildragelser, etc. simulerer De indlæsningerne og
tildragelserne og tester så alle programgrene.
Ændre variabelværdier:
U
U
Vælg "debug > ændre variable > Ændre V-variable“: Simuleringen
åbner dialogboxen "ændre V variable“.
Dialogbox "ændre V-Variable“:
Indstil variabeltype og variabenummer
Angive "værdi" eller "resultatet"
Definere "status" (se følgende oplistning)
Betydning af "status“ (dialogbox "ændre V-variable“):
Udefineret: Den variable er ingen værdi/resultat tildelt. Det svarer til
tilstanden efter NC-programstarten. Ved simuleringen af en NC-blok
med denne variable kræver simuleringen at De indlæser, værdien/
resultatet.
Defineret: Ved simuleringen af en NC-blok med denne variable
bliver den indlæste værdi/ resultatet antaget.
Forespørgsel: Ved simuleringen af en NC-blok med denne variable
følger et forespørgsel efter variabelværdien/resultatet.
Slette variabelværdier:
U
Vælg "debug > ændre variable > slette xx-variable“: Simuleringen
sletter de variable hhv. resultater "xx“ står for :
V-variable
D-korrektur-variable
Tildragelses-variable
Maskinmål-variable
Værktøjs-variable
566
5.7 Kontrollere flerkanal-programmer
5.7 Kontrollere flerkanalprogrammer
Simuleringen tilbyder følgende kontrolmuligheder ved NCprogramme, med hvilke flere slæder er i brug:
Analyse af alle i NC-programmet definerede konturer (emner)
Kontrol af bevægelser for alle slæder
Erkende kollisionsrisikoer ved målestokskorrekt fremstilling af
emner, værktøjer og spændejern
Tidberegning, separat for hver slæde og værktøjsindsats (hoved- og
bitider)
Undersøge det tidsmæssige forløb af bearbejdning med
synkronpunktanalyse
Blokvisningen sker for den af Dem valgte slæde (se “Display” på
side 544).
Koordinatsystemet bliver for det af Dem valgte emne fremstillet (se
“Display” på side 544).
Debug-funktioner muliggør sortering og fastlæggelse af variable.
Dermed kan De simulere alle grene af flerkanal-programmet (se
“Debug-funktioner” på side 564).
567
5.8 Tidsberegning, synkronpunktanalyse
5.8 Tidsberegning,
synkronpunktanalyse
Tidsberegning
Under bearbejdnings- eller bevægelses-simulering beregner CNC
PILOTén hoved- og bitider. Visningen sker i tabellen "tidsberegning".
Her viser simuleringen hoved-, bi- og totaltiderne (grøn: hovedtider;
gul: bitider). Hver linie repræsenterer brugen af et nyt værktøj
(målgivende er T-kaldet).
Overskrider antallet af tabelindførsler antallet af linier som kan vises på
en billedskærmside, kalder De med cursortasten og "side frem/
tilbage“ yderligere tidsinformationer.
Skiftetider, som blev tilgodeset ved beregningen af
bitiderne, indstiller De i styrings-parameter 20, 21.
Tidsberegningen kan De altid kalde i stop-tilstanden i simuleringen:
U
Vælg "indstil(linger) > tider“.
Forlade tidsberegning:
U
Tryk ESC-tasten
Softkeys
Skifte til næste slæde.
Udlæse "tidsberegning"
(se “Generelle styrings-parametre”
på side 581).
Synkronpunktanalyse
Synkronpunktanalysen fremstiller det tidsmæssige forløb af
bearbejdningen og afhængigheden af slæderne under hinanden. Det
hjælper ved organiseringen og optimeringen af et flerkanal-program.
Informationer om synkronpunktanalyse:
Hovedtider/bitider
Ventetider
Værktøjsveksel
Synkronpunkter
Synkronpunktinformationer:
Den for det valgte synkronpunkt relevante NC-blok
"td“: dvæletid på dette synkronpunkt
"tg“: Beregnet udførselstid fra programstart
568
Udnytte synkronpunktanalysen: De stiller cursoren (pil nedenunder
bjælkegrafikken) på "forløbet" der skal analyseres, for at få følgende
synkronpunkt-informationer:
NC-program-/underprogram
Arten af forløbet (værktøjsveksel eller synkronpunkt)
Deltagende slæder
Aktive værktøj
NC-bloknummer
"td“: dvæletid på dette synkronpunkt
"tg“: Beregnet udførselstid fra programstart
Kalde synkronpunktanalyse:
U
Vælg "indstil(linger) > tider“.
U Tryk softkey
Vælge næste/foregående synkronpunkt:
U
"Pil til venstre/til højre“
Skifte slæde:
U Tryk softkey, eller "pil op/ned"
Tilbage til tidsberegning:
Tryk softkey påny:
U
Tilbage til simulering:
Tryk ESC-tasten
U
569
570
Parametre
571
6.1 Driftsart parametre
6.1 Driftsart parametre
Parametrene i CNC PILOTén er opdelt i grupper:
Maskin-parametre: For tilpasning af styringen til drejebænken
(Parametre for aggregater, byggegrupper, tilordning af akser,
slæder, spindler, etc.).
Styrings-parametre: For konfigurering af styringen
(maskindisplays, interface, anvendte målesystemer, etc.).
Indretnings-parametre: Specielle indstillinge for produktion af et
bestemt emne (emne-nulpunkt, værktøjsvekselpunkt,
korrekturværdier, etc.).
PLC-parametre: Parametre i denne gruppe bliver fastlagt af
maskinfabrikanten (se maskin-håndbogen).
Bearbejdnings-parametre: Strategiparametre for
bearbejdningscykler og for TURN PLUS.
I denne driftsart bliver yderligere følgende driftsmiddel- og og
teknologi-parametre styret:
Værktøjs-parametre
Spændejerns-parametre
Teknologi-parametre (snitværdier)
Denne håndbog beskriver parametre, som maskinbrugeren kan ændre
(brugerklasse "system-manager"). De øvrige parametre bliver forklaret
i den tekniske håndbog.
Datudveksling og datasikring: CNC PILOTén understøtter
dataudveksling af parametre såvel som tilhørende fast ordlister. Ved
datasikringen bliver alle parametre tilgodeset.
Dataudvekslingen og datasikringen sker i driftsart transfer (se “Sende
parametre/driftsmidler” på side 679).
572
6.2 Editere parametre
Aktuelle paramertre
I denne menugruppe er ofte anvendte parametre sammenfattet, dem
som De kan vælge, uden at kende parameter-nummeret.
Editere parameter
U
Eventuel log-on som "system-manager" (driftsart
service)
U
Med "Akt.Para > ..“ Vælge parametre pr. menu CNC
PILOTén stiller parameteren klar til editering.
U
Foretage ændringer og afslutte dialogen.
Parameterlister
Følgende parametergrupper står til rådighed i underpunkterne fra
"parameterlisten“. De kan vælge disse parametre "uden log-on“.
PLC-parametre
Indretnings- parametre
Bearbejdnings-parameter
Editere indretnings/bearbejdnings-parametre
U
"Param.-liste > bearbejdnings-parametre“ („.. >
indretnings-parametre“ eller ".. > PLC-parametre“)
vælges. CNC PILOTén åbner den tilsvarende
parameterliste.
U
Vælge parameter
U
Tryk "enter-tasten". CNC PILOTén stiller parameteren
klar til editering.
U
Foretag ændringerne
573
Editere konfigurerings-parameter
I undermenuen fra "konfig“ står alle parametergrupper til rådighed.
Betjeningen er identisk med den i det følgende beskrevne
fremgangsmåde.
CNC PILOTén kontrollerer, om brugeren er berettiget,
til at ændre parameteren. De skal anmelde Dem som
"system-manager“, hvis De vil editere beskyttede
parametre. I modsat fald kan De kun læse parameteren.
Parametre, som påvirker produktionen af et emne, kan
De ikke ændre i automatikdrift.
Editere konfigurerings-parameter
Log-on som "system-manager" (driftsart service)
Parameter-nummeret er ikke kendt:
Vælg "Konfig > maskin-liste“ (eller ".. > styrings-liste“)
Vælge parameter
Tryk "enter-tasten". CNC PILOTén stiller parameteren klar til editering.
Foretag ændringerne
Parameter-nummeret er kendt:
Vælg "Konfig > maskine direkte“ (eller ".. > styring direkte“)
Indlæs parameternummer og kald. CNC PILOTén stiller parameteren
klar til editering.
574
6.3 Maskin-parametre (MP)
Nummerering af maskin-parametre:
1..200: Generel maskinkonfiguration
201..500: Slæder 1..6 (50 positioner pr. slæde)
501..800: Værktøjs-holder 1..6 (50 positioner pr. vrkt.-holder)
801..1000: Spindel 1..4 (50 positioner pr. spindel)
1001..1100: C-akse 1..2 (50 positioner pr. C-akse)
1101..2000: Akse 1..16 (50 positioner pr. akse)
2001..2100: Diverse aggregater til maskinen (disse parametre bliver
pt. ikke brugt)
Generelle maskin-parametre
6
Værktøjsmåling
Parameteren fastlægger, hvorledes værktøjslængden bliver fremskaffet i indretningsdrift.
Arten af værktøjsmåling:
0: Berøre
1: Måletaster
2: Måleoptik
Måle tilspænding: Tilspændingshastighed for tilkørsel af måletasteren
Frikørselsvej: Mindste kørselsvej for at frikøre måletasteren efter udbøjningen (modsat måleretningen).
7
Maskinmål
NC-programmer kan anvendes indenfor rammerne af variabelprogrammering maskinmål. Brugen af maskinmålene
bliver udelukkende bestemt af NC-programmet
Mål n X, Y, Z, U, V, W, A, B, C (n: 1..9)
17
Display-indstilling
"Displayarten“ definerer indholdet af positionsvisningen (Akt.-værdi-visning) indenfor maskindisplayet.
Akt.-displayart
0: Akt.-værdi
1: Slæbefejl
2: Distancevej
3: Værktøjsspids - henføring maskin-nulpunkt
4: Slædeposition
5: Distance referenceknast – nulpuls
6: Positions Soll-værdi
7: Difference værktøjsspids – slædeposition
8: IPO-Sollposition
575
18
Styringskonfiguration
PLCèn overtager emne-tælling
0: CNCén overtager emnetælling
1: PLCèn overtager emne-tælling
M0/M1 for alle NC-kanaler
0: M0/M1 udløser på programmeret kanal STOP
1: M0/M1 udløser på alle kanaler STOP
Fortolkningsstop ved værktøjsveksel
0: Ingen fortolkningsstop
1: Fortolkningsstop. Den forudseende blokfortolkning bliver standset og efter færdigbearbejdet T-kommando igen
aktiveret
Maskin-parametre for slæder
Parametre for slæder
204, 254, ..
Tilspændinger
Ilgang- og tilspændingshastigheder, når De kører slæden med håndretningstasterne (Jogtaster).
Ilgang banehastighed manuel styring
Tilspænding banehastighed manuel styring
205, 255, ..
Beskyttelseszoneovervågning
Beskyttelseszonemål bliver defineret aksespecifikt (MP 1116, ...). De indkobler i denne parameter, om
beskyttelseszonemålene skal overvåges.
Overvågning
0: Beskyttelseszoneovervågning ude
1: Beskyttelseszoneovervågning inde
De yderligere parametre bliver p t. ikke brugt.
208, 258, ..
Gevindskæring
Parameterværdierne bliver anvendt, når ind-/udkoblingsvejen i NC-programmet ikke er programmeret.
Indkoblingsvej: Accelerationsvejen ved start af gevindsnittet for synkronisering af tilspændingsakse og
spindel.
Udkoblingsvej: Forsinkelsesvejen ved enden af gevindsnittet.
209, 259, ..
Slædeudkobling
Slæder
0: "Udkoble" slæden
1: Ikke "udkoble" slæden
576
211, 261, ..
Position måletaster eller måleoptik
Ved positionen for måletasteren bliver de yderste koordinater til tasteren angivet (henføring: Maskin-nulpunkt
Ved måleoptik bliver positionen for trådkorset angivet (+X/+Z).
Position måletaster/optik +X
Position måletaster -X
Position måletaster/optik +Z
Position måletaster -Z
511..542,
561..592, ..
Beskrivelse værktøjsoptagelse
Denne parameter beskriver positionerne for værktøjsoptageren relativt til værktøjsholder-henføringspunktet.
Afstand holderhenføringspunkt X/Z/Y: Afstand værktøjsholder-henføringspunkt – værktøjsoptagerhenføringspunkt.
Korrektur X/Z/Y: Korrekturværdi for afstanden værktøjsholder-henføringspunkt – værktøjsoptagerhenføringspunkt.
Maskin-parametre for spindler
804, 854, ..
Beskyttelseszoneovervågning spindel bliver p t.ikke brugt
805, 855, ..
Generelle parametre spindel
Nulpunkforskydning (M19): Definerer forskydningen mellem referencepunkt spindel og referencepunkt
måleudstyr. Efter nulimpulsen fra måleudstyret bliver denne værdi overtaget.
Antal omdrejninger for friskæring: Antallet af spindelomdrejninger efter stop af spindel i automatikdrift.
(Ved lave spindelomdrejningstal er yderligere spindelomdrejninger for værktøjsaflastning nødvendig.)
806, 856, ..
Toleranceværdi spindel
Toleranceværdi omdr.tal [%]: Blokviderekoblingen fra en G0- til en G1-blok sker ved status "omdr.tal nået“.
Denne status bliver nået, så snart omdrejningstallet er indenfor tolerancegrænsen. Toleranceværdien
henfører sig til Soll-værdien.
Positionsvindue sted [°]: Blokviderekoblingen ved en punktstandsning (M19) sker ved status "stedet nået“.
Denne status bliver nået, så snart stedtolerancen mellem Soll- og Akt.-værdi er indenfor tolerancegrænsen.
Toleranceværdien henfører sig til Soll-værdien.
Omdr.taltolerance synkronløb [omdr./min]: Kriterium for status "synkronløb nået“.
Stedtolerance synkronløb [°]: Kriterium for status "synkronløb nået“.
Anvisninger for synkronløbs-parametre:
Målgivende ved synkronløb-parametre er indstillingen af slave-spindlen.
Status "synkronløb“ er nået, når forskellen omdr.tal-Akt.-værdi og forskellen sted-Akt.-værdien for den
synkroniserede spindel ligger indenfor tolerancevinduet. Ved status "synkronløb nået“ bliver
drejningsmomentet for den førte spindel begrænset.
Tolerancerne der kan nås må ikke blive underskredet.. Tolerancen skal være større end summen af de
maksimale medløbssvingninger for den førende og den førte spindel (ca. 5..10 omdr./min).
577
Parametre for slæder
807, 857, ..
Måle vinkelforskydning (G906) spindel
Udnyttelse: Registrere G906 vinkelforskydning ved spindelsynkronløb
Maksimalt tilladte ændring af sted: Tolerancevindue for ændringen af stedforskydning efter gensidigt greb
af et emne i synkronløb. Overskrider forskydningsændringen denne maksimalværdi, følger en fejlmelding. En
normal svingning på ca. 0,5° skal tilgodeses.
Måle ventetid forskydning: Måletid
808, 858, ..
Afstikkekontrol (G991) spindel
Udnyttelse: G991 afstikkekontrol ved spindelovervågning
Efter afstikkeforløbet ændrer fasestedet sig for begge synkront løbende spindler, uden at Soll-værdien
(omdr.tal/ drejevinkel) bliver ændret. Bliver omdr.tal forskellen indenfor overvågningstiden overskredet, er
resultatet "afstukket“.
Omdr.talforskel
Overvågningstid
809, 859, ..
Belastningsovervågning spindel
Udnyttelse: Belastningsovervågning
Overvågningsstarttid [0..1000 ms]: Overvågningen er ikke aktiv, når Soll-accelerationen for spindlen
overstiger grænseværdien (grænseværdi = 15% af accelerationsrampe/bremserampe). Underskrider Sollaccelerationen grænseværdien, bliver overvågningen efter udløb af "overvågningsstarttiden" aktiveret.
Parameteren bliver kun ved "udblænde ilgangsveje“ udnyttet.
Antallet af aftastningsværdier der skal tages gennemsnit af [1..50]: Ved overvågningen bliver
gennemsnitsværdien af "antallet af værdier der skal tages gennemsnit af" afbildet. Herved bliver følsomheden
overfor kortvarige belastningsspidser nedsat.
Reaktionsforsinkelsestiden P1, P2 [0..1000 ms]: En grænseværdibeskadigelse bliver efter overskridelse af
varigheden "P1 hhv. P2“ (drejningsmoment-grænseværdi 1 hhv. 2) anmeldt.
Maksimalt drejningsmoment: Bliver z. Zt. ikke benyttet
Maskin-parametre for C-akser
Parametre for C-akser
1007, 1057, ..
Vendeslør-kompensation C-akse
Ved vendeslør-kompensationen bliver ved hvert retningsskift Soll-værdien korrigeret med "værdien for
vendeslør-kompensationen"
Arten af vendeslør-kompensation
O: Ingen vendeslør-kompensation
1: Ved retningsskift bliver "værdien for vendeslør-kompensationen“ adderet.
Værdien for vendeslør-kompensation
578
1010, 1060, ..
Belastningsovervågning C-Achse
overstiger grænseværdien (grænseværdi = 15% af accelerationsrampe/bremserampe). Underskrider Sollaccelerationen grænseværdien, bliver overvågningen efter udløb af "overvågningsstarttiden" aktiveret.
Parameteren bliver kun ved "udblænde ilgangsveje“ udnyttet.
gennemsnitsværdien af "antallet af værdier der skal tages gennemsnit af" afbildet. Herved bliver
følsomheden overfor kortvarige belastningsspidser nedsat.
Reaktionsforsinkelsestiden P1, P2 [0..1000 ms]: Grænseværdibeskadigelsen bliver meldt, når
overskridelsen har overskredet tiden "P1 hhv. P2“ (drejningsmoment-grænseværdi 1 hhv. 2..
1016, 1066, ..
Endekontakt og ilgangshastighed C-akse
Ilganggeshastighed C-akse: Maksimale hastighed ved spindelpositioneringen.
1019, 1069, ..
Generelle data C-akse
Denne parameter bliver udnyttet, når "forpositionering“ er indkoblet ("udbygningskendetegn 1“– MP 18).
Ved digitale drev er en forpositionering i regelen ikke nødvendig.
Spindelforpositionering ved M14: Vinklen, på hvilken spindlen bliver positioneret, før C-aksen
indsvinges.
1020, 1070, ..
Vinkelkompensation C-akse: Parameteren bliver indført af maskinfabrikanten.
1021..1026,
1071..1076, ..
Kompensationsværdier C-akse: Parameteren bliver indført af maskinfabrikanten.
Maskin-parametre for liniærakser
Parametre for liniærakser
1107, 1157, ..
Vendeslør-kompensation lineærakse
Ved vendeslør-kompensationen bliver ved hvert retningsskift Soll-værdien korrigeret med "værdien for
vendeslør-kompensationen"
Arten af vendeslør-kompensation
O: Ingen vendeslør-kompensation
1: Ved retningsskift bliver "værdien for vendeslør-kompensationen“ adderet.
Værdien for vendeslør-kompensation
579
Parametre for C-akser
Parametre for liniærakser
1110, 1160, ..
Belastningsovervågning lineærakse
overstiger grænseværdien (grænseværdi = 15% af accelerationsrampe//bremserampe). Underskrider
Soll-accelerationen grænseværdien, bliver overvågningen efter udløb af "overvågningsstarttiden" aktiveret.
Bliver udnyttet ved "udblænde ilgangsveje“.
gennemsnitsværdien af "antallet af værdier der skal tages gennemsnit af" afbildet. Herved bliver
følsomheden overfor kortvarige belastningsspidser nedsat.
Reaktionsforsinkelsestiden P1, P2 [0..1000 ms]: Grænseværdibeskadigelsen bliver meldt, når
overskridelsen har overskredet tiden "P1 hhv. P2“ (drejningsmoment-grænseværdi 1 hhv. 2..
1112, 1162, ..
Kørsel til fastanslag (G916)
Udnyttelse: G916 Kørsel til fastanslag
Gælder for liniæraksen, for G916 bliver programmeret.
Slæbefejlsgrænse: Slæden bliver standset, så snart "slæbeafstanden“ (afvigelsen Akt.-- fra Sollpositionen) har nået slæbefejlsgrænsen.
Omstyringsvej: Efter at have nået "fastanslaget“ bliver slæden tilbagepositioneret med omstyringsvejen
(for afvikling af spændingen).
1114, 1164, ..
Nulpunkt-offset ved konvertering af lineærakse
NC-nulpunkt-offset: Længen, med hvilken maskin-nulpunktet bliver forskudt ved konverteringen (G30).
1115, 1165, ..
Afstikkekontrol (G917) lineærakse
Gælder for liniæraksen, for G917 bliver programmeret.
Udnyttelse: G917 afstikkekontrol ved hjælp af slæbefejlsovervågning
Slæbefejlsgrænse: Slæden bliver standset, så snart afvigelsen Akt.-- fra Soll-positionen har nået
slæbefejlsgrænsen. CNC PILOTén melder så "slæbefejl opdaget".
Tilspænding ved kørslen af lineæraksen "under slæbefejlsovervågning“.
1116, 1166, ..
Endekontakr, beskyttelseszone, tilspændinger lineærakse
Beskyttelseszonemål negativ
Beskyttelseszonemål positiv: Målet for 2beskyttelseszoneovervågning“ (henføring: maskin-nulpunkt)
Ilgangshastighed i automatikdrift
Referencemål: Afstand referencepunkt – maskin-nulpunkt
1120, 1170, ..
580
Afrettekompensation lineærakse: Parameteren bliver indført af maskinfabrikanten.
Generelle styrings-parametre
1
Indstillinger
Printudlæsning undertrykke: Med PRINTA-kommandoen i NC-programmet udlæser De data fra en printer
(sestyrings-parameter 40).
0: Undertrykke udlæsning
1: Gennemføre udlæsning
Metrisk / tommer: Indstilling af målesystemet.
0: Metrisk
1: Tommer
Displayformat for positionsvisning (Akt.-værdie visning).
0: Format 4.3 (4 før-, 3 efterkommapositioner)
1: Format 3.4 (3 før-, 4 efterkommapositioner)
Anvisning:
Ved DIN PLUS programmer er den i programhoved indførte måleenhed afgørende – uafhængig af det her
indstillede målesystem.
De genstarter CNC PILOTén, når De har omstillet målesystemet.
8
Belastningsovervågning indstillinger
Beregning af grænseværdien: Grænseværdi = henføringsværdi * faktor grænseværdi
Faktor drejningsmoment-grænseværdi 1
Faktor drejningsmoment-grænseværdi 2
Faktor arbejdsgrænseværdi
Minimalt drejningsmoment [% af nominelle drejningsmoment]: Henføringsværdier, der ligger under disse
værdier, bliver hævet op til det "minimale drejningsmoment“. Hermed bliver grænseværdioverskridelsen
forhindret på grund af små drejningsmoment-svingninger.
Maksimale filstørrelse [kB]: Overskrider dataerne for måleværdioptagelsen den "maksimale filstørrelse“,
bliver de "ældste måleværdier“ overskrevet.
Retningsværdi: For et aggregat behøves pr. minut programkøretid ca. 12 kByte.
581
6.4 Styrings-parametre
10
Postproces-måling
Udnyttelse: Postproces-måling
Indkoble måling
0: Postproces-måling ud
1: Postproces-måling ind. CNC PILOTén er klar til datamodtagelse.
Måleart
1: Postproces-måling
Måleværdikobling
0: Nye måleværdier overskriver gamle måleværdier
1: Nye måleværdier bliver først modtaget efter udnyttelsen af gamle måleværdier
Anvisning: Valget af det serielle interface og indstillingen af interface-parameteren sker i styrings-parameter 40,
...
11
FTP – parameter
Udnyttelse: Datatransfer med FTP (File Transfer Protokoll)
Brugernavn: Navnet på egen station
Password
Adresse/navn FTP-server: Adresse/navn på kommunikationspartneren
Bruge FTP
0: Nej
1: Ja
anvisning: De kan også foretage parameter-indstillingerne med transferfunktionen.
40
Tilordning til interfacet
Interface-parametrene bliver gemt i parametrene 41 til 47. I parameter 40 tilordner maskinfabrikanten et udstyr
en interface-beskrivelse.
Driftsart transfer anvender parameteren det under "ekstern ind-/udlæsning“ definerede interface.
Betydning af indførslerne:
1..7: Interface 1..7 – eksempel: "2 = interface 2“ (styrings-parameter 42)
Ekstern ind-/udlæsning
DATAPILOT 90
Printer
Postproces-måling
2. Tastatur (eller kortlæser)
Anvisning: Parameter-indstillingerne bliver foretaget af maskin-leverandøren.
582
41..47
Interface
CNC PILOTén gemmer i disse parametre "indstillingerne“ for det serielle interface og printer-interfacet.
Anvisning: Parameter-indstillingerne foretager De i driftsart transfer.
48
Transfer-bibliotek
NETVÆRK bibliotek: Stien for biblioteket, som ved kommunikationen med NETVÆRK er stillet klar og bliver
vist.
Anvisning: Parameter-indstillingerne foretager De i driftsart transfer.
Styrings-parameter for simuleringen
Parametre for simuleringen
20
Generel tidsfremskaffelse for simulering
Disse tider bliver brugt som bitider for funktionen "tidsfremskaffelse".
Udnyttelse: Tidsfremskaffelse (driftsart simulering)
Værktøjsvekseltid [sek]
Drevskiftetid [sek]
Tidstillæg M-funktioner [sek]: Alle M-funktioner bliver tillagt denne tid. De kan specielle M-funktioner i
styrings-parameter 21 forsyne med et yderligere tidstillæg.
21
Tidsfremskaffelse for simulering: M-funktion
De deklarerer individuelle tidstillæg for maksimalt 10 M-funktioner.
Udnyttelse: Tidsfremskaffelse for driftsart simulering
1..10. M-funktion: Nummeret på M-funktionen
Tidstillæg [sek]: Individuelt tidstillæg. Tidsfremskaffelsen for BA simulering adderer denne tid til tidstillægget
fra styrings-parameter 20.
22
Simulering: Standard vinduesstørrelse (X, Z)
Simuleringen tilpasser vinduesstørrelsen til råemnet. Er ingen råemne programmeret, arbejder CNC PILOTén
med "standard-vinduesstørrelsen“.
Udnyttelse: BA simulering
Nulpunktplacering X: Afstanden til koordinatoprindelsen fra nederste billedrand.
Nulpunktplacering Z: Afstanden til koordinatoprindelsen fra venstre billedrand.
Delta X: Vertikal udvidelse af grafikvinduet.
Delta Z: Horisontal udvidelse af grafikvinduet.
23
Simulering: Standard råemne
Er ingen råemne programmeret, tager CNC PILOTén "standard-råemnet“.
Udvendig diameter
Længde råemne
Højre råemnekant (overmål) henføring: Emne-nulpunkt
Indvendig diameter ved hulcylindre; ved massive-emner: "0“.
583
Parametre for simuleringen
24
Simulering: Farvetabel for tilspændingsveje
Tilspændingsvejen for et værktøj bliver fremstillet med farve, som er tilordnet revolverpladsen.
Farve for revolverposition n (n: 1..16) – farvekendetegn:
0: Lysegrøn (standardfarve)
1: Mørkegrå
2: Lysegrå
3: Mørkeblå
4: Lyseblå
5: Mørkegrøn
6: Lysegrøn
7: Mørkerød
8: Lyserød
9: Gul
10: hvid
27
Simulering: Indstillinger
Vej-forsinkelse (bearbejdning): Bearbejdnings-simuleringen og kontrollgrafikken (TURN PLUS) venter efter
hver vej-fremstiling tiden "vej-forsinkelse“. Herved påvirker De simuleringshastigheden.
Mindste enhed: 10 msec
Styrings-parametre for maskindisplays
Parametre for maskindisplayet
301..306,
313..318, ..
Display Typ 1..6 Manuel styring
307..312,
319..324, ..
Display type 1..6 automatik
Maskindisplayet består af 12 konfigurerbare felter (se følgende tabeller).
Maskindisplayet består af 12 konfigurerbare felter (anordning se følgende tabeller).
Billed felt n (n: 1..16): Kendetal for "billedet“ (kendetal se følgende sider).
Slæde/spindel: Slæde, spindel eller C-akse, som skal blive vist. CNC PILOTén skelner automatisk mellem
slæde, spindel eller C-akse.
0: Det pr. slæde-/spindel-skiftetaste valgte aggregat bliver vist
>0: Slæde-, spindel- eller C-aksenummer
Aggregat-gruppe: Skal altid være "0“.
584
Indordning af displayfelter i maskindisplayet
Felt 1
Felt 5
Felt 9
Felt 13
Felt 2
Felt 6
Felt 10
Felt 14
Felt 3
Felt 7
Felt 11
Felt 15
Felt 4
Felt 8
Felt 12
Felt 16
Kendetal for "billeder"
0
Specialkendetegn ingen visning
1
X-Akt.-værdivisning
34
b-Akt.- og restvejsvisning
(hjælpeakse)
2
Z-Akt.-værdivisning
35
c-Akt.- og restvejsvisning
(hjælpeakse)
3
C-Akt.-værdivisning
41
Styktal- og
styktidsinformationer
4
Y-Akt.-værdivisning
42
Styktalsinformationer
5
X-Akt.-- og
restvejsvisning
43
Styktidsinformationer
6
Z-Akt.-og
restvejsvisning
45
M01 og udblændeplaner
8
Y-Akt.- og
restvejsvisning
60
Spindel- og
omdr.talinformationer
10
Alle hovedakser
61
Akt.-/ Sollværdi omdr.tal
11
Alle hjælpeakser
69
Akt.-/ Sollværdi
tilspænding
12
U-Akt.-værdivisning
(hjælpeakse)
70
Slæde- og
tilspændingsinformationer
13
V-Akt.-værdivisning
(hjælpeakse)
71
Kanalvisning
14
W-Akt.-værdivisning
(hjælpeakse)
81
Frigivelsesoversigt
15
a-Akt.-værdivisning
(hjælpeakse)
88
Udnyttelsesvisning a-akse
(hjælpeakse)
585
16
b-Akt.-værdivisning
(hjælpeakse)
89
(hjælpeakse)
17
c-Akt.-værdivisning
(hjælpeakse)
90
(hjælpeakse)
21
Værktøjsvisning med
korrekturer (DX, DZ)
91
Udnyttelsesvisning
spindel
22
Identnummer
92
Udnyttelsesvisning X-akse
23
93
Udnyttelsesvisning Z-akse
25
Brugstidsinformationer
94
Udnyttelsesvisning C-akse
26
Visning for multiværktøjer med korrekturer (DX, DZ)
95
Udnyttelsesvisning Y-akse
30
U-Akt.-- og restvejsvisning (hjælpeakse)
96
Udnyttelsesvisning U-akse
(hjælpeakse)
31
V-Akt.-- og restvejsvisning (hjælpeakse)
97
Udnyttelsesvisning V-akse
(hjælpeakse)
32
W-Akt.- og
restvejsvisning
(hjælpeakse)
98
Udnyttelsesvisning Wakse (hjælpeakse)
33
a-Akt.- og
restvejsvisning
(hjælpeakse)
99
Blankt felt
586
6.5 Indretnings-parametre
Anbefaling: Brug "aktuelle parameter > Indretning (menu)
– ... “ for editering af parameter. I de andre menupunkter
bliver parameteren opført uden angivelse af aksen.
Emne-nulpunkt
Position nulpunkt "hovedspindel“ X, Y, Z – slæde 1
Position nulpunkt "hovedspindel“ X, Y, Z – slæde 2
. . .
Position nulpunkt "modspindel“ X, Y, Z – slæde 1
Position nulpunkt "modspindel“ X, Y, Z – slæde 2
. . .
CNC PILOTén fører for hver slæde:
Emne-nulpunkt hovedspindel (henføring: Maskin-nulpunkt)
Emne-nulpunkt modspindel (henføring: Maskin-nulpunkt modspindel) "Emne-nulpunktet modspindel“ fremkommer fra
"maskin-nulpunkt + nulpunkt-offset“ (MP 1114, 1164, ..). Det bliver aktiveret med "G30 H1 ..“.
Anvisning:
De indstiller emne-nulpunktet i driftsart manuel styring.
"Side frem/tilbage“ skifter til næste/foregående slæde.
Værktøjs-vekselpunkt
Position værktøjs-vekselpunkt X, Y, Z – slæde 1
Position værktøjs-vekselpunkt X, Y, Z – slæde 2
. . .
CNC PILOTén fører værktøjs-vekselpunktet for hver slæde (henføring: Maskin-nulpunkt).
Anvisning:
De indstiller emne-vekselpunktet i driftsart manuel styring.
Nulpunkt-overmål G53/G54/G55
Overmål X, Y, Z – slæde 1
Overmål X, Y, Z – slæde 2
. . .
CNC PILOT fører nulpunkt-overmål for hver slæde.
Nulpunkt-forskydning C-akse
Nulpunkt-forskydning C-akse 1
Nulpunkt-forskydning C-akse 2
Anvisning: Nulpunkt-forskydning G152 virker additivt til denne parameter.
587
Værktøjs-brugstidsovervågning
Brugstidskontakt (brugstid-/styktalsovervågning)
0: Ude
1: Inde
Belastningsovervågning
0: Ude
1: Inde
Korrektur 901..916 X
Korrektur 901..916 X
CNC PILOTén styrer 16 korrekturværdiere (altid X og Z), som i NC-programmet bliver til- og udkoblet (se G149, G149-Geo).
Ændringen af en additiv korrektur i automatikdrift ændrer denne parameter.
Udblændeplan, udblændetakt
Udblændeplanerne [0..9]
Udblændetakt [0..99]
0: NC-blokke med dette udblændeplan bliver aldrig udført.
1: NC-blokke med dette udblændeplan bliver altid udført.
2..99: NC-blokke med dette udblændeplan bliver udført hver n-te gang.
De kan tilordne et udblændeplan til en udblændetakt. Så bliver NC-blokke med det angivne udblændeplan udført hver n-te
gang.
De aktiverer/deaktiverer udblændeplanet i automatikdrift.
588
6.6 Bearbejdnings-parametre
Bearbejdnings-parametre bliver brugt af
arbejdsplangenereringen (TURN PLUS) og forskellige
bearbejdningscykler.
1 – Global færdigdelparameter
Globale færdigdelsparametre
Arten af ruhed [ORA]
Arten af overfladeruhed
0: uden ruhedsangivelse
1 – Rt: ruhedsdybde i [µm]
2 – Rt: middelruhedsværdi i [µm]
3 – Rt: gennemsnitlige ruhedsdybde i [µm]
4 – Vr: Direkte tilspændingsangivelse i [mm/omdr.]
Ruhedsværdi [ORW]
Ruheds- eller tilspændingsværdier
Tilladt indadvendtkopiervinkel [EKW]
Grænsevinkel ved indstikkende konturområder for at skelne
mellem dreje- eller stikbearbejdning (mtv = konturvinkel).
EKW > mtv: Fridrejning
EKW <= mtv: Udefineret indstikning (ingen formelement)
ORA, ORW bliver udnyttet i sletcyklus G890.
589
2 – Globale teknologiparametre
Globale teknologiparametre – værktøjer
Værktøjsvalg, værktøjsveksel, omdr.talbegrænsning
Værktøj ud .. [WD]
Ved værktøjsvalget tilgodeser TURN PLUS:
1: Den aktuelle revolverbelægning.
2: Forrang den aktuelle revolverbelægning men yderligere
værktøjs-databanken.
3: Værktøjs-databanken.
TURN PLUS revolver [RNR]
Fastlægger, på hvilken revolverbelægning der bliver givet
adgang til (forudsætning "VD=1 eller VD=2“):
0: Aktuelle revolverbelægning i BA maskinen
1: TURN PLUS – egen revolverbelægning (se “Indretning
og styring af værktøjsliste” på side 463)
Kørselsart til værktøjsvekselpunkt [WP]
WP fastlægger tilkørselsarten og positionen for vekselpunktet.
Rækkefølgen, i hvilken akserne bliver kørt, definerer De i IAG,
hhv. i den tilsvarende bearbejdnings-parameter med AAG.
1 – IAG: Vekselpositionen bliver tilkørt med ilgangsveje (G0).
Positionen og strategien for kørslen til værktøjsvekselpunktet fastlægger De i IAG.
2 – IAG: TURN PLUS genererer en G14.
3 – IAG: Skulle ikke anvendes
1 – AAG: Værktøjs-vekselpunktet bliver tilkørt med G0.
2 – AAG: Værktøjs-vekselpunktet bliver tilkørt med G14.
3 – AAG: TURN PLUS beregner ved hjælp af det aktuelle og
det følgende værktøj den optimale vekselposition. Denne
position bliver tilkørt med G0.
Omdr.talbegrænsning [SMAX]
Global omdr.talbegrænsning. De kan i "programhoved“ for
TURN PLUS-programmer definere en mindre
omdr.talbegrænsning (se “Programhoved” på side 365).
590
Globale teknologiparametre – sikkerhedsafstande
Globale sikkerhedsafstande
Udvendig på råemne [SAR]
Indvendig på råemne [SIR]
TURN PLUS tilgodeser SAR/SIR:
ved alle drejeskrubbe-bearbejdninger
ved centrisk forboring
Udvendig på den bearbejdede del [SAT]
Indvendig på den bearbejdede del [SIR]
TURN PLUS tilgodeser SAT/SIT ved forbearbejdede emner
for:
Færdigbearbejdningen
Stikdrejningen
Konturstikning
Indstikning
Gevindskæring
Måling
591
3 - Centrisk forboring
Centrisk forboring - værktøjsvalg
Værktøjsvalg
1. Borgrænsediameter [UBD1]
1. Forbortrin: Når UBD1 < DB1max
Værktøjsvalg: UBD1 <= db1 <= DB1max
2. Borgrænsediameter [UBD2]
2. Forbortrin: Når UBD2 < DB2max
Værktøjsvalg: UBD2 <= db1 <= DB2max
Forboringen sker i maksimalt 3 trin:
1. Forboretrin (grænsediameterer UBD1)
2. Forboretrin (grænsediameter UBD2)
Færdigboretrin
Færdigboring sker ved: dimin <= UBD2
Værktøjsvalg: db = dimin
Betegnelser i billederne:
db1, db2: Bordiameter
DB1max: Maksimale indv.diameter 1. boretrin
DB2max: Maksimale indv.diameter 2. boretrin
dimin: minimale indv.diameter
BBG (Borebegrænsningselementer): Konturelementer, som blev
skåret af UBD1/UBD2
UBD1/UBD2 har ingen betydning, når
hovedbearbejdningen bliver "centrisk forboring“ bliver
forenet med subbearbejdningen "færdigboring“ (se
“Bearbejdningsfølge – grundlaget” på side 509).
Forudsætning: UBD1 > UBD2
UBD2 skal tillade en følgende indv.bearbejdning med
borstang.
592
Centrisk forboring - overmål
Overmål
Spidsvinkeltolerance [SWT]
Når borbegrænsningselementet er en skrå flade, søger TURN
PLUS først og fremmest et spiralbor med passende
spidsvinkel. Er der ingen egnet spiralbor til rådighed, sker
forboringen med et vendeplattebor. SWT definerer den tilladte
spidsvinkelafvigelse.
Boreovermål – diameter [BAX]
Bearbejdningsovermål på borediameter (X-retning – radiusmål).
Boreovermål – dybde [BAZ]
Bearbejdningsovermål på boredybde (Z-retning).
BAZ bliver ikke overholdt, hvis
en følgende indv.sletbearbejdning ikke er mulig på
grund af den lille diameter.
ved sækboringer i hvilke færdigboretrinnet er "dimin <
2* UBD2“.
Centrisk forboring - til-/frakørsel
Til- og frakørsel
Tilkørsel for forboring [ANB]
Frakørsel for værktøjs-veksel [ABW]
Strategi for tilkørsel/frakørsel:
1: X- og Z-retning samtidig
2: Først X-, så Z-retning
3: Først Z-, så X-retning
6: Medslæbning, X- før Z-retning
7: Medslæbning, Z- før X-retning
593
Centrisk forboring - sikkerhedsafstande
Sikkerhedsafstande
Sikkerhedsafstand til råemne [SAB]
Indv. sikkerhedsafstand [SIB]
Udkørselsafstand ved dybhulboring ("B“ ved G74).
Centrisk forboring - bearbejdning
Bearbejdning
Boredybdeforhold [BTV]
TURN PLUS kontrollerer det 1. og 2. boretrin Forboretrinnet
bliver gennemført med:
BTV <= BT / dmax
Boredybdefaktor [BTF]
1. Boredybde ved dybborecyklus (G74):
bt1 = BTF * db
Boredybdereducering [BTR]
Reducering ved dybborecyklus (G74):
bt2 = bt1 – BTR
Udhængslængde – forboring [ULB]
Gennemboringslængde
594
4 – Skrubbe
Skrubbe – værktøjs-standard
Herudover gælder:
Først og fremmest bliver standard-skrubbeværktøjer indsat.
Alternativt bliver værktøjer indsat, der muliggør en komplet
bearbejdning.
Værktøjs-standarder
Indstillingsvinkel – udv./på langs [RALEV]
Spidsvinkel – udv./på langs [RALSV]
Indstillingsvinkel – udv./plan [RAPEV]
Spidsvinkel – udv./plan [RAPSV]
Indstillingsvinkel – indv./på langs [RILEV]
Spidsvinkel – indv./på langs [RILSV]
Indstillingsvinkel – indv./plan [RIPEV]
Spidsvinkel – indv./plan [RIPSV]
Skrubbe – bearbejdnings-standard
Bearbejdningsstandard
Standard/komplet – udv./på langs [RAL]
Standard/komplet – indv./på langs [RIL]
Standard/komplet – udv./plan [RAP]
Standard/komplet – indv./plan [RIP]
Indlæsning ved RAL, RIL, RAP, RIP:
0: Komplet-skrubbearbejdning med indstikning. TURN PLUS
søger et værktøj for komplet-bearbejdning.
1: Standard-skrubbearbejdning uden indstikning.
595
Skrubbe – værktøjstolerancer
For værktøjsvalget gælder:
Indstillingsvinkel (EW): EW >= mkw (mkw: opstigende konturvinkel)
Indstillings- (EW) og spidsvinkel (SW): NWmin < (EW+SW) <
NWmax
Sidevinkel (RNVT): RNVT = NVmax – NVmin
Værktøjstolerancer
Sidevinkeltolerance [RNWT]
Toleranceområde for værktøjssideskær
Frisnitvinkel [RFW]
Minimal difference kontur – sideskær
Skrubbe - overmål
Overmål
Overmålart [RAA]
16: Forskellige på langs-/planovermål – ingen enkeltovermål
144: Forskellige på langs-/planovermål – med enkeltovermål
32: Ækvidistant overmål – ingen enkeltovermål
160: Ækvidistant overmål – med enkeltovermål
Ækvidistant eller på langs [RLA]
Ækvidistant overmål eller længdeovermål
Ingen eller plan [RPA]
Planovermål
Skrubbe - til- og frakørsel
Til og frakørselsbevægelser sker i ilgang (G0).
Til- og frakørsel
Tilkørsel udv.skrubning [ANRA]
Tilkørsel indv.skrubning [ANRI]
Frakørsel udv.skrubning [ABRA]
Frakørsel indv.skrubning [ABRI]
596
Skrubbe - bearbejdningsanalyse
TURN PLUS skelner ved hjælp af PLVA/PLVI, om en på-langs- eller
planbearbejdning bliver gennemfør.
Bearbejdningsanalyse
Plan/på-langsforhold udv. [PLVA]
PLVA <= AP/AL: På-langs-bearbejdning
PLVA >= AP/AL: Plan-bearbejdning
Plan/på-langsforhold indv. [PLVI]
PLVI <= IP/IL: På-langs-bearbejdning
PLVI >= IP/IL: Planbearbejdning
Minimale planlængde [RMPL] (radiusværdi)
Bestemmer, om det forreste planelement en færdigdeludv.kontur bliver planskrubbet.
RMPL > l1: Uden ekstra planskrubning
RMPL < l1: Med ekstra planskrubning
RMPL = 0: Specialtilfælde
Planvinkelafvigelse [PWA]
Det første forreste element gælder som planelement, når det
ligger indenfor +PVA og –PVA.
Skrubbe - bearbejdningscykler
Bearbejdningscykler
Udhængslængde – udvendig [ULA]
Længden, med hvilken den udv.bearbejdning i
længderetningen bliver skrubbet ud over målpunktet. ULA
bliver ikke overholdt, hvis snitbegrænsningen ligger før eller
indenfor udhængslængden.
Udhængslængde – indvendig [ULI]
Længden, med hvilken den indv.bearbejdning i
længderetningen bliver skrubbet ud over målpunktet. ULI
bliver ikke overholdt, hvis snitbegrænsningen ligger før eller
indenfor udhængslængden.
Bliver brugt til boredybdeberegning ved centrisk forboring.
(se “Bearbejdningsanvisninger” på side 532)
Ophævelængde – udvendig [RAHL]
Ophævelængde for glatningsvarianter (H=1, 2) skrubbecykler
(G810, G820) ved den udv. bearbejdning (RAHL).
Ophævelængde – indvendig [RIHL]
Ophævelængde for glatningsvarianter (H=1, 2) skrubbecykler
(G810, G820) ved den indv. bearbejdning (RAHL).
597
Bearbejdningscykler
Snitdybdereducerings-faktor [SRF]
Ved skrubbeforløb med værktøjer, som ikke bliver brugt i
hovedbearbejdningsretningen, bliver fremrykningen reduceret
(snitdybde).
Fremrykning (P) for skrubcyklerne (G810, G820):
P = ZT * SRF
(ZT: Fremrykning fra teknologi-databanken)
5 – Sletfræse
Sletfræse – værktøjs-standard
TURN PLUS vælger værktøjet afhængig af bearbejdningsstedet og
hovedbearbejdningsretningen (HBR) ved hjælp af indstillings- og
spidsvinkel.
Herudover gælder:
Først og fremmest bliver standard-sletværktøjer indsat.
Kan standard-sletværktøjet ikke bearbejde formelementerne
fridrejningerne (form FD) og frigangene (form E, F, G), så bliver
formelementerne udblændet efter hinanden. TURN PLUS forsøger
iterativ at bearbejde "restkonturen“. De udblændede formelementer
bliver derefter bearbejdet enkeltvis med et egnet værktøj.
Værktøjs-standarder
Indstillingsvinkel – udv./på langs [FALEV]
Spidsvinkel – udv./på langs [FALSV]
Indstillingsvinkel – udv./plan [FAPEV]
Spidsvinkel – udv./plan [FAPSV]
Indstillingsvinkel – indv./på langs [FILEV]
Spidsvinkel – indv./på langs [FILSV]
Indstillingsvinkel – indv./plan [FIPEV]
Spidsvinkel – indv./plan [FIPSV]
598
Sletfræse – bearbejdnings-standard
Bearbejdningsstandard
Standard/komplet – udv./på langs [FAL]
Standard/komplet – indv./på langs [FIL]
Standard/komplet – udv./plan [FAP]
Standard/komplet – indv./plan [FIP]
Bearbejdning af konturområde med:
0 – Komplet-sletfræse-bearbejdning: TURN PLUS søger det
optimale værktøj for bearbejdning af det komplette
konturområde.
1 – Standard-sletfræsebearbejdning:
Bliver først og fremmest gennemført med standardsletteværktøjer. Fridrejninger og frigange bliver bearbejdet
med et egnet værktøj.
Er standard-sletteværktøjet ikke egnet til fridrejninger og
frigange, underdeler TURN PLUS i standardbearbejdninger
og bearbejdning af formelementer.
Er opdelingen i standard- og formelement-bearbejdning
ikke vellykket, skifter TURN PLUS om til
"kompletbearbejdning".
Sletfræse – værktøjstolerancer
For værktøjsvalget gælder:
Indstillingsvinkel (EW): EW >= mkw
(mkw: opstigende konturvinkel)
Indstillings- (EW) og spidsvinkel (SW):
NWmin < (EW+SW) < NWmax
Sidevinkel (FNVT): FNVT = NVmax – NVmin
Værktøjstolerancer
Sidevinkeltolerance [FNWT]
Toleranceområde for værktøjssideskær
Frisnitvinkel [FFW]
Minimal difference kontur – sideskær
599
Sletfræse – værktøjstolerancer
Til- og frakørsel
Tilkørsel udv.sletning [ANFA]
Tilkørsel indv.sletning [ANFI]
Frakørsel udv.sletning [ABFA]
Frakørsel indv.sletning [ABFI]
Sletfræse - bearbejdningsanalyse
Bearbejdningsanalyse
Minimale planlængde [FMPL]
TURN PLUS undersøger det forreste element for den
udv.kontur der skal slettes. Der gælder:
uden indv.kontur: Altid med ekstra plansnit
med indv.kontur – FMPL >= l1: Uden ekstra plansnit
med indv.kontur – FMPL < l1: Med ekstra plansnit
Maksimale sletsnitdybde [FMST]
FMST definerer den tilladte indstiksdybde for
ubearbearbejdede frigange. Sletcyklus (G890) skelner ved
hjælp af denne parameter, om frigange (form E, F, G) bliver
bearbejdet i konturslette-bearbejdningsforløbet. Der gælder:
FMST > ft: Med frigangsbearbejdning (ft: Frigangsdybde)
FMST <= ft: Uden frigangsbearbejdning
Antal omdrejninger ved fase eller rundinger [FMUR]
Tilspændingen bliver reduceret så meget, at mindst FMUR
omdrejninger bliver udført (udnyttelse: sletcyklus G890).
For FMPL gælder:
Det ekstra plansnitt bliver gennemført udefra og indad.
"Planvinkelafvigelsen PVA“ har ingen indflydelse på
analysen af planelementet.
600
6 – Ind- og konturstikninger
Ind- og konturstikninger – til- og frakørsel
Til- og frakørsel
Tilkørsel udv.indstikning [ANESA]
Tilkørsel indv.stikning [ANESI]
Frakørsel udv.indstikning [ABESA]
Frakørsel udv.indstikning [ABESI]
Tilkørsel udv.konturstikning [ANKSA]
Tilkørsel indv.konturstikning [ANKSI]
Frakørsel udv.konturstikning [ABKSA]
Frakørsel indv.konturstikning [ABKSI]
Ind- og konturstikninger – værktøjsvalg, overmål
Værktøjsvalg, overmål
Stikbreddedivisor [SBD]
Er ved bearbejdningsarten konturstikning kun lineærelementer,
men ingen akseparallelt element til rådighed ved
indstiksbunden, sker værktøjsvalget ved hjælp af
"stikbreddedivisoren SBD“.
SB <= b / SBD
(SB: Bredden af stikværktøj; b: Bredden af
bearbejdningsområdet)
Overmålart [KSAA]
Stikområdet der skal bearbejdes kan blive forsynet med
overmål. Er overmål defineret, bliver indstikket forstukket og i
en anden arbejdsgang slettet. Indlæsning:
16: Forskellige på langs-/planovermål – ingen enkeltovermål
144: Forskellige på langs-/planovermål – med enkeltovermål
32: Ækvidistant overmål – ingen enkeltovermål
160: Ækvidistant overmål – med enkeltovermål
601
Værktøjsvalg, overmål
Ækvidistant eller på langs [KSLA]
Ækvidistant overmål eller længdeovermål
Ingen eller plan [KSPA]
Planovermål
Overmålet bliver i bearbejdningsarten konturstikning
tilgodeset ved konturdale.
Normeret indstikning (eksempel: Form D, S, A) bliver
færdig stukket i een arbejdsgang. En opdeling i skrubbe
og slette er kun mulig i DIN PLUS.
Ind- og konturstikninger – bearbejdning
Udnyttelse: DIN PLUS
Bearbejdning
Stikbreddefaktor [SBF]
Med SBF bliver den maxksimale forskydning ved stikcyklerne
G860, G866 fremskaffet:
esb = SBF * SB
(esb: Effektive stikbredde; SB: Bredden stikværktøj)
602
7 – Gevinddrejning
Gevinddrejning – til- og frakørsel
Til- og frakørsel
Tilkørsel udv. – gevind [ANGA]
Tilkørsel indv. – gevind [ANGI]
Frakørsel udv. – gevind [ABGA]
Frakørsel indv. – gevind [ABGI]
Gevinddrejning – bearbejdning
Bearbejdning
Gevindtilløbslængde [GAL]
Tilløb før gevindtilsnittet
Gevindudløbslængde [GUL]
Udløb (overløb) efter gevindsnittet.
GAL/GUL bliver ovetaget som gevind-attribute
"tilløbslængde B / udløbslængde P“, hvis de ikke blev
indlæst som attribute.
603
8 – Måle
Måleparameteren bliver tilordnet pasningselementet som attribut.
Målekørsel
Måleart [MART]
1: Manuel måling – kalder ekspertprogrammet
Måleslibetæller [MC]
Angiver, i hvilke intervaller der skal måles.
Måleovermål [MA]
Overmål, som endnu befinder sig på elementet der skal måles.
Målesnitlængde [MSL]
9 – Boring
Bore - til- og frakørsel
Til- og frakørsel
Tilkøre endeflade [ANBS]
Tilkøre cylinderflade [ANBM]
Frakøre endeflade [ABGA]
Frakøre cylinderflade [ABGI]
604
Boring – sikkerhedsafstande
Sikkerhedsafstande
Indv. sikkerhedsafstand [SIBC]
Udkørselsafstand ved dybhulboring ("B“ ved G74).
Drevne boreværktøjer [SBC]
Sikkerhedsafstand på endeog cylinderflade for drevne
værktøjer.
Ikke drevne boreværktøjer [SBCF]
Sikkerhedsafstand på endeog cylinderflade for ikke drevne
værktøjer.
Drevne gevindbor [SGC]
Sikkerhedsafstand på endeog cylinderflade for drevne
værktøjer.
Ikke drevne gevindbor [SGCF]
Sikkerhedsafstand på endeog cylinderflade for ikke drevne
værktøjer.
Boring - bearbejdning
Parameteren gælder for boring med dybhulborecyklus (G74).
Bearbejdning
Boredybdefaktor [BTFC]
1. Boredybde: bt1 = BTFC * db
(db: Bordiameteren)
Boredybdereducering [BTRC]
2. Boredybde: bt2 = bt1 – BTRC
De yderligere boretrin bliver reduceret tilsvarende.
Diametertolerance bor [BDT]
For valg af boreværktøjer (centrer, forborer,
konusundersænker, trinbor, konusrivaler).
Bordiameter: DBmax = BDT + d (DBmax: maksimale
bordiameter)
Værktøjsvalg: DBmax > DB > d
605
10 – Fräse
Fræse - til- og frakørsel
Til- og frakørsel
Tilkøre endeflade [ANMS]
Tilkøre cylinderflade [ANMM]
Frakøre endeflade [ABMA]
Frakøre cylinderflade [ABMM]
Fræse - sikkerhedsafstande og overmål
Sikkerhedsafstande og overmål
Sikkerhedafstand i fremrykretning [SMZ]
Afstand mellem startposition og overkant fræseobjekt.
Sikkerhedsafstand i fræseretning [SME]
Afstand mellem fræsekontur og fræseflanke.
Overmål i fræseretning [MEA]
Overmål i fremrykretning [MZA]
606
11 – Generel kontakt belastningsovervågning
Generel kontakt belastningsovervågning
Belastningsovervågning ind/ud
0 – ud: TURN PLUS genererer ingen kommandoer for
belastningsovervågning
1 – ind: TURN PLUS genererer kommandoer for
belastningsovervågning
Position aggregat
Svarer til parameter Q i G996:
0: Overvågning ikke aktiv
1: Ilgangsbevægelser overvåges ikke
2: Ilgangsbevægelser overvåges
12..19 – Belastningsovervågning for bearbejdningsarter
Den første parameter bestemmer, om bearbejdningsarten skal
overvåges. De yderliger parametre fastlægge afhængig af
bearbejdningssted/ bearbejdningsarten aggregatet der skal
kontrolleres.
Belastningsovervågning af bearbejdningsarter
Indlæsning:
"Bearbejdningsart ...“ind/ud:
Til aggregatet der skal overvåges (fortsættelse):
0: Belastningsovervågning "ud“
1: Belastningsovervågning "ind“
4: Z-akse
8: Hovedspindel
16: Drevet værktøj
32: Spindel 3
64: Spindel 4
128: C-akse 1
For aggregatet der skal overvåges (ved flere aggregater
summen af kendetegnene):
O: Ingen overvågning
1: X-akse
2: Y-akse
12 Belastningsovervågning centrisk forboring
Boring centrisk ind/ud
Centrering
Boring
Udboring
Undersænkning
Reifning
Gevindboring
16: Belastningsovervågning indstikning
Indstikning Ind/ud
Udvendig
Indvendig
607
Belastningsovervågning af bearbejdningsarter
13 Belastningsovervågning skrubbe
17 Belastningsovervågning gevinddrejning
Skrubbe Ind/ud
Udvendig på langs
Udvendig plan
Indvendig på langs
Indvendig plan
14 Belastningsovervågning konturstikning
Gevinddrejning Ind/ud
Udvendig
Indvendig
Plan
18 Belastningsovervågning boring C-Achse
Forstikning ind/ud
Udvendig
Indvendig
Plan
15 Belastningsovervågning konturbearbejdning
Boring C-akse ind/ud
Centrering
Boring
Udboring
Undersænkning
Reifning
Gevindboring
19 Belastningsovervågning fræse C-akse
Færdigbearbejdning ind/ud
Udvendig
Indvendig
20 – Drejeretning for bagfladebearbejdning
Spejle drejeretning
0: Samme drejeretning for forog bagfladebearbejdning
1: Spejle drejeretning (istedet for M3 – M4; istedet for M4 – M3)
608
Fræse ind/ud
Notfræsning
Konturfræsning
Lommefræsning
Afgrate
Gravering
21 – Programnavn for experten
TURN PLUS anvender for funktioner som emneoverdragelse for
kompletbearbejdning, etc. ekspertprogrammer. I denne parameter
fastlægger De, hvilke ekspertprogrammer (underprogrammer) der
bliver anvendt. De indfører underprogramnavnet.
Programmer for experten
UP 100098: Afstikning
UP 100099: Stangføder
UP EXUMS12 (pt. ingen betydning)
UP EXUMS12A (pt. ingen betydning)
UP MEAS01: Mmålesnit
UP UMKOMPL: Omspænde for modspindel-maskiner
UP UMKOMPLA: Afstikning og omspænding for modpindelmaskiner
UP UMHAND: Omspænde ved maskiner uden modspindel
UP ABHAND: Afstikning og omspænding ved maskiner uden
modspindel
22 – Rækkefølge værktøjsvalg
Bliver bearbejdningen gennemført med flere slæder, fastlægger De
rækkefølgen af bestykningen i TURN PLUS værktøjsholderen. De
indlæser slædenumrene uden skilletegn efter hinanden (eksempel
"351“ betyder: $3, så $5, så $1).
Rækkefølge værktøjsvalg
1. Opspænding [123456]
Rækkefølge, i TURN PLUS bestykkes værktøjsholderen ved
den første opspænding.
2. Opspænding [123456]
Rækkefølge, i TURN PLUS bestykkes værktøjsholderen ved
den anden opspænding.
609
23 – forlægsstyring
De indstiller, om der ved arbejdet med forlæg udlæsningen af
konstanter skal ske
Forlæg-styring
Konstantudlæsning forlæg
0: Uden konstant-udlæsning
1: Med konstant-udlæsning
24 – Programnavn for omspænde-eksperten
Med denne parameter påvirker De overdrage-parameteren i
ekspertprogrammet for omspænding. De følgende indførsler påvirker
ikke standard-ekspertprogrammerne UMKOMPL og UMKOMPLA (se
bearbejdnings-parameter 21).
Parametre for omspænde-eksperten
EXPERT - LA
–99999: Overdrage parameteren
-99998: Ingen overdragelse af parameteren
andre talværdier: den indførte talværdi bliver overdraget
EXPERT - LB
–99999: Overdrage parameteren
-99998: Ingen overdragelse af parameteren
andre talværdier: den indførte talværdi bliver overdraget
...
610
Driftsmiddel
611
7.1 Værktøjs-databank
CNC PILOTén gemmer indtil 999 værktøjsbeskrivelser, som De kan
styre med værktøjs-editoren.
Dataudveksling og datasikring: CNC PILOTén understøtter
dataudvekslingen og datasikringen af driftsmidler (værktøjer,
spændejern, teknologidata) såvel som tilhørende fast ordlister (se
“Parametre og driftsmidler” på side 678).
Specialværktøjer, specialbor og specialfræsere er
reserveret for værktøjer, som ikke kan tilordnes andre
typer De bliver ikke brugt til konturhenførte cykler og ikke
anvendt af TURN PLUS.
Værktøjs-editor
Editere værktøjsdata:
Editeringen af værktøjsdata sker i 3 dialogboxe. Parametrene fra de
første to dialogboxe er afhængig af værktøjstypen. Den tredie
dialogbox bruges til multi-værktøjer- og brugstids-styring De editerer
den tredie dialogbox "om nødvendigt".
Værktøjs-parametrene indeholder:
Grunddata
Informationer om værktøjsfremstilling (simulering/kontrolgrafik)
Informationer om TURN PLUS (værktøjsvalg, automatisk
arbejdsplangenerering).
Hvis De ikke bruger TURN PLUS eller giver afkald på
værktøjsfremstilling, kan de tilhørende data bortfalde.
Kalde værktøj-editoren:
U
Vælg vrkt. i driftsart parameter.
Softkeys
Skift til driftsart service
Skift til driftsart transfer
612
Beskriv det nye værktøj ("typen" indlæses direkte)
Vælg "ny-direkte“
Værktøjstypen er kendt: Indlæs "vrkt.-type
Værktøjstypen er ikke kendt:
Tryk softkey og sammensæt "typen" fra:
Hovedgruppe
Undergruppe
Bearbejdningsretning
Beskriv det nye værktøj ("typen" vælges)
Vælg "ny-menu“
Vælge værktøjstype pr. menu
Midlertidig værktøjsbeskrivelse: De kan beskrive værktøjer i NCprogrammet, der ikke bliver gemt varigt i værktjs-databanken. Disse
„midlertidige“ værktøjsbeskrivelser begynder med „_SIM..“ hhv.
„_AUTO..“ (se “Værktøjsprogrammering” på side 121).
Slette midlertidige værktøjsbeskrivelser:
U
Vælg "slette midlertidige“ Værktøjs-editoren sletter alle midlertidige
værktøjer.
613
Værktøjslister
De bruger værktøjslisten som udgangspunkt for editeringen, kopiering
eller sletning af indførsler.
Forkortelser i hovedlinien for værktøjslisten:
rs: Skærradius
db: Bordiameter
df: Fræserdiameter
ev: Indstillingsvinkel
bv: Borvinkel
fv: Fræservinkel
T-nr.: T-nummer for revolver-listen
Kald af værktøjsliste
Editoren oplister den aktuelle værktøjsholderbelægning.
Softkeys
Slette værktøjs-indførsel
Editoren oplister indførslerne sorteret efter
værktøjstype.
Kopiere værktøjs-indførsel
identnumre (ID). Der bliver kun oplistet indførsler,
som svarer til "masken for identnumre".
Editere værktøjs-indførsel
Sortere værktøjsliste efter "type“
Værktøjstype: De udstiller "typerne“ sammen:
Hovedgruppe
Undergruppe
Bearbejdningsretning
Sortere værktøjsliste efter
"identnummer“
"Maske" for identnumre:
Omvende rækkefølgen af
sorteringen
Indlæs del af ID: På de følgende positioner kan stå vilkårlige tegn.
„?“: På denne positionen i masken kan stå et vilkårligt tegn.
Indførsler i revolver-listen bliver i værktøjs-editoren enten
kopieret eller slettet. Ændringen af indførslen er mulig, når
automatik-driften ikke er aktiv.
614
Bearbejde værktøjsliste
Positionere cursoren til det ønskede værktøj.
Kopiere indførsel
Slette indførsel
Tryk softkey eller "enter-tasten". CNC PILOTén stiller
værktøjsdataerne klar til editering.
Kopiere værktøj:
De kan kun kopiere "lignende" værktøjer .
Det "nye" værktøj får et nyt identnummer.
Vise værktøjsbillede
CNC PILOTén genererer værktøjsbilledet fra parametrene. Den
"grafiske visning“ muligggør en kontrol af de indlæste data. Ændringer
bliver tilgodeset, såsnart indlæsefeltet bliver forladt.
Værktøjsplacering: Bliver værktøjs-parameter
"optagelsestype“ anvendt, gælder: CNC PILOTén søger
optagertypen i "beskrivelsen værktøjs-optagelse“ fra MP
511. Den første værktøjs-optagelse med denne
optagertype er målgivende for værktøjsplaceringen.
Vise værktøjsbillede:
U
Med åbnet dialogbox trykkes softkey.
Forlade værktøjsvisning:
U
Tryk softkey påny:
615
Oversigt værktøjstyper
Specialværktøjer er reserveret for værktøjer, som ikke
kunne tilordnes andre typer . De bliver ikke brugt til
konturhenførte cykler og ikke anvendt af TURN PLUS.
Drejeværktøjer
Skrubbeværktøj (type 11x)
Sletværktøj (type 12x)
Gevindværktøj standard (type 14x)
Indstikkeværktøj (type 15x)
Afstikkeværktøj (type 161)
Paddehatværktøj (type 21x)
Kopierværktøj (type 22x) – TURN PLUS anvender kopierværktøjer
udelukkende til frigangene H og K.
Stikdrejeværktøj (type 26x)
Rouletteværktøj (type 27x)
Specialdrejeværktøj (type 28x)
Hovedbearbejdningsretning (tredie position for værktøjsttype): Se
billedet.
Boreværktøjer
Centrerer (type 31x)
NC-Forborer (type 32x)
Spiralbor (type 33x)
Vendeplattebor (type 34x)
Fladundersænker (type 35x)
Konusundersænker (type 36x)
Gevindbor (type 37x)
Trinbor (type 42x)
Rival (type 43x)
Borgevindbor (type 44x)
Delta-bor (type 47x)
Udspindelværktøj (type 48x) - bliver ikke brugt af TURN PLUS
Specialborværktøj (type 49x)
billedet.
616
Fræseværktøjer:
Bornotfræser (type 51x)
Skaftfræser (type 52x)
Skivefræser (type 56x) - bliver ikke brugt af TURN PLUS
Vinkelfræser (type 61x)
Gevindfræser (type 63x) - bliver ikke brugt af TURN PLUS
Fræsestift (type 64x)
Rundsavsblad (type 66x) - bliver ikke brugt af TURN PLUS
Specialfræseværktøj (type 67x)
billedet.
Emnehandlingssystemer
Anslagsværktøj (type 71x)
Stanggriber (type 72x)
Roterende udtageindretning (type 75x)
billedet.
Måleudstyr
Måletaster (type 81)
billedet.
617
Værktøjsparametre
Anvendelsen af værktøjs-parametre er kendetegnet:
G: Grunddata
S: Værktøjsfremstilling i simulerings/kontrolgrafik
TP: Informationer for TURN PLUS (værktøjsvalg).
Parametre drejeværktøjer
Eksempel-værktøj: Type 111
Parameter dialogbox 1
G
S
TP
ID: Værktøjs-identnummer
•
•
•
X-, Z-, Y-mål (xe, ze, ye): Indstillingsmål
•
–
–
Indst.v (iv): Indstillingsvinkel
•
•
•
Spids.V (sv): Spidsvinkel
•
•
•
Radius (rs): Skærradius
•
•
•
Stikværktøj: skærbredde
•
•
•
Gevindværktøj: Afstand skærkant – skærspids
•
•
–
Rouletteværktøj: Rullebredde
–
•
–
Rouletteværktøj: Rullediameter
–
•
–
Andre værktøjer: Skærlængde
•
•
•
NBR: Sidebearbejdningsretning
•
–
•
X-, Z-, Y-korr (DX, DZ, DY): Korrekturværdier
(maksimal +/– 10 mm)
•
–
–
Drejere.: Spindel-drejeretning
•
–
•
brugblg (bl): Brugbare længde ved indv.-værktøjer –
–
•
I.dybde (it): Maksimale indstiksdybde
•
•
•
S-korr (DS): Special-korrektur 3. Skærside
(maximal skærbredde +/– 10 mm). Se også G148
og G150/G151
•
–
–
Skær.br (sb)
Skær.læ (sl)
Gevindværktøj:
"ze“ hhv. "xe“ bliver målt fra skærkanten.
"Drejeretningen“ skelner, om et "overhoved-værktøj“
eller et „"standard-værktøj“ bliver brugt.
618
G
S
TP
VZ-H. DIN: Typen af værktøjsholder
–
•
–
VZ-H. Hø (vh): Højden af værktøjsholderen
–
•
–
VZ-H. Br (vb): Bredden af værktøjsholderen
–
•
–
Bredde (dn): Værktøjsbredde (skærspids til enden
på skaftet)
–
•
–
Skaftd (sd): Skaftdiameter
–
•
–
Udfør (A)
•
•
•
•
•
•
Stign: Gevindstigning
•
–
•
Tilrådig.: Fysisk tilstedeværelse
–
–
•
Billednummer
–
•
–
Skærmateriale
–
–
•
CSP-korr: Korrekturfaktor snithastighed
–
–
•
FDR-korr: Korrekturfaktor tilspænding
–
–
•
Gevind- stik-, afstik-, stikdrejeværktøj : Venstre
eller højre værktøjs-udførelse
Paddehatværktøjer med værktøjsplacering 1..4:
Venstre, højre eller neutral værktøjs-udførelse
Stedvinkel (rv): for forkrøppede stik- og
stikdrejeværktøjer ved brug med B-aksen
Deep-korr: Korrekturfaktor snitdybde
–
–
•
Udtagertype
•
–
•
"Udførelse“ definerer, om værktøjs-henføringspunktet
ligger på den højre eller venstre skærside.
Ved neutrale paddehatværktøjer ligger værktøjshenførigspunktet på den venstre skærside.
Fra software-udgave 625 952-05: Stikforløbet med
forkrøppede stik- og stikdrejeværktøjer skal altid ske
retvinklet til en af hovedakserne.
Dialogbox 3: se “Multi-værktøjer, brugstidsovervågning” på
side 624
se “Anvisninger for værktøjsdata” på side 626
se “Værktøjsholder, værktøjsoptager” på side 628
619
Parametre boreværktøjer
G
S
TP
•
•
•
•
–
–
Diam. (db): Bordiameter
•
•
•
Borvink (bv): Borvinkel
•
•
•
Spids.V (sv): Spidsvinkel
•
•
•
Tapdm. (d1): Tapdiameterer
•
•
•
Tapln. (l1): Taplængde
•
•
•
Stedvin (sv): Stedvinkel
•
•
–
•
–
–
•
–
•
brugblg (bl): Brugbare længde af boret
–
–
•
Bortype (Gevindbortype):
•
–
•
•
•
•
0: Udefineret
11: Metrisk
12: Fingevind
13: Tommegevind
14: Rørgevind
15: UNC
16: UNF
17: PG
18: NPT
19: Trapezgevind
20: Særlige
Tilsnl (tl): Tilsnitlængde
Parameteren "bortype“ bliver fremtrukket for
fremskaffelse af gevindparameteren og tilgodeset i AAG
ved værktøjsvalget.
620
G
S
TP
–
•
–
–
•
–
–
•
–
Pat.dm (pd): Diameteren på spændepatronen
–
•
–
Pat.hø (ph): Højden af spændepatronen
–
•
–
Udh.lg (ul): Overhængslængde
–
•
–
Stigng (hb): Gevindstigning
•
–
•
Pasningskv(alitet): H6, H7, H8, H9, H10, H11,
H12 eller H13
–
–
•
–
–
•
Billednummer
–
•
–
Skærmateriale
–
–
•
–
–
•
–
–
•
–
–
•
Udtagertype
•
–
•
Det automatiske værktøjsvalg af TURN PLUS
kontrollerer "pasningskvalitet“ defineret/ikke defineret.
Der sker ingen detaljeret udnyttelse.
Centrerpatron
Holder F, K: "fd, fh“ bruges til målsætning af holderen
Andre holdere: Med fd=0, fh=0 bliver ingen
centrerpatron fremstillet
side 624
621
Parametre fræseværktøjer
G
S
TP
•
•
•
•
–
–
Diam. (df): Fræserdiameter forrest
•
•
•
Diam. (d1): Fræserdiameter
•
•
•
Bredde (fb): Fræserbredde
•
•
•
Vinkel (fv): Fræservinkel
•
•
•
I.dybde (it): Maksimale indstiksdybde
•
•
–
Stedvin (sv): Stedvinkel
•
•
–
•
–
–
D-korr (DD): Korrektur fræserdiameter
•
–
–
•
–
•
Skærlæn (sl): Skærlængde på fræser
•
•
•
Tand-tal på fræseren
•
–
•
622
G
S
TP
–
•
–
–
•
–
–
•
–
Pat.dm (pd): Diameteren på spændepatronen
–
•
–
Pat.hø (ph): Højden af spændepatronen
–
•
–
–
•
–
Stigning (hf): Gevindstigning
•
–
–
Gængetal (gb) ved flergængede gevind
–
–
–
Tandtype for fræseren:
–
–
•
–
–
•
Billednummer
–
•
–
0: Udefineret
1: Ligeend (lige endeflade)
2: Skråend (skrå endeflade)
3: Ligeomk (lige omkreds)
4: Skråomk (skrå omkreds)
5: Lendomk (lige endeflade og omkreds)
6: Sendomk (skrå endeflade og omkreds)
7: Special-fortandingsart
Skærmateriale
–
–
•
–
–
•
–
–
•
–
–
•
Udtagertype
•
–
•
Centrerpatron: Med fd=0, fh=0 bliver ingen centrerpatron
fremstillet
side 624
623
Parametre værktøjs-handlings-systemer og målesystemer
G
S
TP
•
•
•
•
–
–
•
–
–
SkaftD (sd): Skaftdiameter
–
•
–
Multi-vrkt: Multi-værktøj (se
“Værktøjsprogrammering” på side 121)
•
–
–
M-ID: Identnummer for det "næste skær“ ved
multi-vrkt.
•
–
–
–
•
–
–
•
–
–
•
–
–
•
–
Billednummer
–
•
–
Nej: Ingen multi-værktøj
Hoved: Hovedskær
Side: Sideskær
Udtagertype
Mag(asin) Code: Bliver pt. ikke anvendt
Mag(asin) Attr(ibut): Bliver pt. ikke anvendt
Multi-værktøjer, brugstidsovervågning
Drejeværktøjer med flere (maksimalt 5) skær bliver betegnet som
multi-værktøjer. I værktøjs-databanken bliver hvert skær beskrevet
med en datablok. Yderligere bliver en "lukket kæde“ opbygget med
alle skær for multi-værktøjet.
De udnævner eet skær som hovedskær, de andre som sideskær. I
værktøjslisten bliver kun hovedskæret deklareret.
Mag(asin) Code: Bliver p. t. ikke anvendt
Mag(asin) Attr(ibut): Ab Software-Version 625 952-05. Hvis
forberedt af maskinfabrikanten, kan parameteren for
specialbehandling af værktøjet anvendes ved værktøjsveksel
(eksempel: For værktøjsrengøring).
624
Multi-vrkt: Multi-værktøj (se “Værktøjsprogrammering” på
side 121)
Nej: Ingen multi-værktøj
Hoved: Hovedskær
Side: Sideskær
M-ID: Identnummer for det "næste skær“ ved multi-vrkt.
Overv(ågnings)art for brugstidsovervågning (se
“Værktøjsprogrammering” på side 121)
ingen
Brugstidsovervågning
Styktalsovervågning
Totale brugstid: Brugstiden for skæret
Brugstids rest: Visning af rest-brugstiden
Totale styktal: Totale-styktal af skær
Styktals rest: Visning af rest-styktallet
Årsag til standsning:
Brugstid udløbet
Styktal nået
Brugstid udløbet:
fremskaffet med inprocessmåling
fremskaffet med postprocessmåling
Værktøjsslitage fremskaffet med belastningsovervågning
Grænseværdi 1 eller 2 for "kapaciteten“ overskredet
Grænseværdien for "arbejdet" overskredet
Brugstids-parameteren bliver nulstillet ved et nyt skær (se
“Brugstidsstyring” på side 88).
625
Dataindlæsning multi-værktøjer
For hovedskæret:
U
Parameterindlæsning (dialogbox 1 og 2)
Med "side frem“ skiftes til dialobbox 3
U Indstil indlæsefelt "multi-VRK“: Hoved(skær)
U Indfør i indlæsefelt "M-ID“: Identnummeret på næste sideskær
U Afslut dialogbox med "OK"
For hvert sideskær:
U
U
U
U
U
U
U
Indfør identnummer (identnummeret, fra det forudgående skær i
"M-ID")
Yderligere parameterindlæsning (dialogbox 1 og 2)
Med "side frem“ skiftes til dialobbox 3
Indstil indlæsefelt "multi-VRK“: Side(skær)
Indfør i indlæsefelt "M-ID“: Identnummeret på næste sideskær Ved
sidste sideskær indføres identnummeret på hovedskæret.
Afslut dialogbox med "OK"
Ved multi-værktøjer pas på den "lukkede kæde“
(hovedskær – sideskær – hovedskær).
Anvisninger for værktøjsdata
En >>“ efter indlæsefeltet betyder "fastordliste“. De
vælger værktøjs-parameteren fra "fastordlisten“ og
overtager den som indlæsning.
Kald af fastordliste: Cursoren positioneres på indlæsefeltet
og softkey ">>“ trykkes.
VRK-identnummer (vrk-id): Hvert værktøj bliver kendetegnet med
det entydige vrk-id (indtil 16 cifre/bogstaver). De må ikke begynde
med en "_".
Værktøjstype:
første, andet ciffer: Typen af værktøj
tredie ciffer: Værktøjssted/hovedbearbejdningsretning.
Indstillingsmål(xe, ye, ze): Afstand værktøjs-henføringspunkt –
værktøjsholder-henføringspunkt.
Fra Software-udgave 625 952-05. Værdiområde for indstillingsmål:
+/– 9 999.999 mm
626
Korrekturværdier (DX, DY, DZ, DS): Korrekturerne korrigerer for
slitage af værktøjsskæret. Ved stik- og paddehat-værktøjer betegner
DS korrekturværdien for den tredie skærside (den for værktøjshenføringspunktet bortvendte side).
Skærlængde (sl): Skærlængde på skærplatten
De konturhenførte cykler kontrollerer, om værktøjet kan
gennemføre den krævede afspåning.
"sl“ påvirker TURN PLUS valg af værtøj.
"sl“ bliver udnyttet til "skærsporfremstilling“ og værktøjs-grafik.
Sidebearbejdningsretning (SBR): Definerer, i hvilke retninger
værktøjet arbejder yderligere til hovedbearbejdningsretningen.
Påvirker TURN PLUS værktøjsvalg.
AAG anvender for SBR: Sidetilspændingen (se “Teknologidatabank” på side 645) og en reduceret snitdybde (se
bearbejdnings-parameter 4 – "SRF“)
Drejeretning:
Fastlægger spindeldrejeretningen for værktøjet.
Definerer, om der foreligger et drevet/ikke drevet værktøj.
Påvirker TURN PLUS værktøjsvalg.
Definerer spindeldrejeretningen ved AAG.
Bredde (dn): Målet fra skærspids til bagsiden af skaftet "dn“ bliver
anvendt til værktøjs grafikken.
(Fysisk) disponibel: Hermed kendetegner De et ikke disponibelt
værktøj, uden at slette databank-indførslen.
Udførelsen "venstre eller højre værktøj“ – definerer stedet for
værktøjs-henføringspunktet. Ved "neutral" udførelse ligger
henføringspunktet på den venstre skærside.
Billednummer: Vise værktøjet eller kun skæret ?
0: Vise værktøj
–1: Vis kun værktøjsskæret
TURN PLUS multiplicerer de fra teknologi-databanken fremskaffede
snitværdier med følgende korrekturværdier:
CSP-korrektur: Snithastighed (engelsk: cutting speed)
FDR-korrektur: Tilspænding (engelsk: feed rate)
Deep-korrektur: Snitdybde (engelsk: deep=dyb)
627
Optagertype: Ved forskellige værktøjsoptagere skal optagertypen
for værktøjet og optagerpladsen være identiske (se MP 511, ...).
Påvirker værktøjsvalget og værktøjsplaceringen i TURN PLUS.
Funktionen "indrette værktøjstabel" kontrollerer, om værktøjet kan
blive indsat på den udsete revolverposition.
Stedvinkel (rv): Definerer afvigelsen til
hovedbearbejdningsretningen i matematisk positiv forstand (–90° <
rv < +90°) – se billedet. TURN PLUS anvender kun boreog
fræseværktøjer, som arbejder i retning af hovedaksen eller retvinklet
til hovedaksen.
Antal tænder: bliver brugt ved "tilspænding pr. tand G93“
Udhængslængde (ux): Ved boreog fræseværktøjer gælder:
aksiale værktøjer: ax = Afstanden værktøjs-henføringspunkt til
holderens overkant
radiale værktøjer: ax = Afstanden værktøjs-henføringspunkt til
holderens underkant (også når boret/fræseren er indspændt i en
centrerpatron)
Værktøjsholder, værktøjsoptager
Værktøjsholder
Værktøjs-fremstillingen i simuleringen og kontrolgrafikken tilgodeser
formen af holderen og optagerpositionen på værktøjsholderen. Hvis
De ikke angiver typen af værktøjsholder, anvender CNC PILOTèn en
forenklet fremstilling.
Om holderen bliver indsat i en aksial eller radial optager og om en
adapter bliver anvendt, fremskaffer CNC PILOTén på grundlag af
revolverpladsen.
CNC PILOTén tilgodeser de i det følgende opførte holdere
(betegnelse af standardholderen efter DIN 69 880).
628
Holdergruppe 1
A1 Borstangholder
B1 højre kort
B2 venstre kort
B3 højre kort overhoved
B4 venstre kort overhoved
B5 højre lang
B6 venstre lang
B7 højre lang overhoved
B8 venstre lang overhoved
C1 højre
C2 venstre
C3 højre overhoved
C4 venstre overhoved
D1 Multioptager
Holdergruppe 2
A Borstangholder
B Borholder med kølemiddeltilførsel
C Firkant på langs
D Firkant på tværs
E Ende-bagflade-bearbejdning
E1 U-bor
E2 Cylinderskaftoptager
E3 Spændetangsoptager
F Borholder MK (Morse-Konus)
Holdergruppe 3
K Borpatron
Z Anslag
T1 drevet aksial
T2 drevet radial
T3 Borstangholder
629
Holdergruppe 4
X5 drevet aksial
Holdergruppe 5
X6 devet radial
X7 drevet specialholder
Adapter
Ved anvendelse af en adapter betegner målene værktøjshøjden (vh) og
værktøjsbredden (vb) højden/bredden af adapter og holder.
630
Optagerposition
Optagerpositionen bliver fastlagt af maskinfabrikanten (se MP 511, ...).
CNC PILOTén fremskaffer optagerpositionen på grundlag af
revolverpladsen:
AP=0: Aksial optager – venstre revolverside
AP=1: Radial optager – venstre revolverside
AP=2: Radial optager – højre revolverside
AP=3: Aksial optager – højre revolverside
Er den radiale optager i midten af revolverskiven, bliver
"AP=1“ anvendt.
631
7.2 Spændejerns-databank
CNC PILOTén gemmer indtil 999 spændejernsbeskrivelser, som De
kan styre med spændejerns-editoren. Spændejern bliver anvendt i
driftsart TURN PLUS og vist i simulerings/kontrolgrafikken. Hvis De
ikke bruger TURN PLUS eller giver afkald på spændejernsfremstilling,
kan spændejerns-dataerne bortfalde.
Identnummer: Hvert spændejern bliver kendetegnet med det
entydige spændejerns-id (indtil 16 cifre/bogstaver). Identnummeret
må ikke begynde med en "_“.
Spændejernstype: Spændejernstypen kendetegner arten af
spændepatron/ spændebakke.
Spændejerns-editor
Spændejernsdata indeholder informationer for fremstillingen i
simulerings/kontrolgrafikken og yderligere data for spændejernsvalget
af TURN PLUS.
Kalde spændejerns-editoren:
U
„Vælg Spænde(jern)“ i driftsart parameter.
Beskrive det nye spændejern ("ny direkte")
Vælg "ny-direkte“
Indlæs "spændejernstype" direkte
Softkeys
Beskrive det nye spændejern ("ny menu")
Vælg "ny-menu“
Skift til driftsart transfer
Vælg spændejernstype i undermenuen
632
Spændejernslisten
CNC PILOT oplister indførslerne sorteret efter identnummer eller
sorteret efter spændejernstype. De bruger spændejernslisten som
udgangspunkt for editeringen, kopiering eller sletning af indførsler.
I listens hoved bliver den indlæste maske, tallene for det fundne og
gemte spændejern og det maksimale antal spændejern angivet.
Kalde spændejernslisten
spændejernstype.
identnumre (ID). Der bliver kun oplistet indførsler,
som svarer til "masken for identnumre".
Softkeys
"Maske" for identnumre:
Indlæs del af ID: På de følgende positioner kan stå vilkårlige tegn.
„?“: På denne positionen i masken kan stå et vilkårligt tegn.
Bearbejde spændejernsliste
Positionere cursoren til det ønskede spændejern.
Slette spændejerns-indførsel
Kopiere spændejerns-indførsel
Editere spændejerns-indførsel
Kopiere indførsel (kun spændejern af samme type)
Sortere spændejernsliste efter
"type“
Slette indførsel
Sortere spændejernsliste efter
identnummer
Tryk softkey eller "enter-tasten". CNC PILOTén stiller
spændejernsdataerne klar til editering.
Omvende rækkefølgen af
sorteringen
633
Spændejernsdata
Oversigt over spændejernstyper
Spændejerns-hovedgruppen
Spændejern
Type
Centrerpatron
Spændebakker
21x
Spændejern
Spændetang
220
Type Spændedorn
23x
Spændetangspatron
110
Endeflademedbringer
24x
To-bakkepatron
120
Drejegriber
25x
Tre-bakkepatron
130
Kørnerspids
26x
Fire-bakkepatron
140
Centrerspids
27x
Planskive
150
Centrerkonus
28x
Specialpatron
160
Centrerpatron
Optage med spændejern-type 21x
Bløde bakker
Optage med spændejern-type 23x..28x
211
Cylindrisk patron optager
xx1
Hårde bakker
212
Fladeflangeoptager
xx2
Griberbakke
213
Morsekonus MK3
xx3
Specialbakke
214
Morsekonus MK4
xx4
Morsekonus MK5
xx5
Morsekonus MK6
xx6
Specielle optagere
xx7
634
Centrerpatron
Eksempel tre-bakkepatron (Type 130)
Parameter spændepatron (Typ 1x0)
ID: Spændejerns-identnummer
Disponibel: Fysisk disponibelhed (fastordliste)
B.tilslut: Kode "bakketilslutning“
d: Patrondiameter
l: Patronlængde
maksSpDm (d1): Maksimaler spændediameter
minSpDm (d2): minimale spændediameter
dc: Centrerdiameter
maksDrejet: Maksimale omdr.tal [omdr./min]
635
Kode bakketilslutning: Hvis kun bestemte spændepatron –
spændebakke kombinationer er tilladt, styrer De det med
"bakketilslutning“. De angiver den samme kode for spændepatronen
og de tilladte spændebakker.
Bakketilslutning=0: Alle spændebakker er tilladt.
Eksempel spændetangspatron (Type 110)
636
Spændebakker
Eksempel spændebakke (Type 211)
Parameter spændebakke (Type 21x)
B.Tilsl: Kode "bakketilslutning“ – skal svare til koden ved
spændepatronen
L: Bakkebredde
H: Bakkehøjde
G1: Mål trin 1 i Z-retning
G2: Mål trin 2 i Z-retning
S1: Mål trin 1 i X-retning
S2: Mål trin 2 i X-retning
minSpDm (d2): minimale spændediameter
maksSpDm (d1): Maksimaler spændediameter
637
Eksempel griberbakke (Type 213)
638
Spændetang
Eksempel spændetang (Type 220)
Eksempel spændetang (Type 220)
d: Spændetangsdiameter
639
Spændedorn
Eksempel spændedorn (Type 231)
Parameter spændedorn (Type 23x)
Dornlængde
LD: Totale længde
DF: Flangediameterer
BF: Flangebredde
maksSpDm (d1): Maksimale spændediameter
minSpDm: minimale spændediameter
640
Endeflademedbringer
Eksempel endeflademedbringer (Type 241)
Parameter endeflademedbringer (Type 24x)
ds: Diameter spids
ls: Længde af spids
DK: Diameter krop
BK: Bredde krop
DF: Flangediameterer
BR: Flangebredde
d1: Maksimale spændecirkeldiameter
d2: Minimale spændecirleldiameter
Drejegriber
Parameter drejegriber (Type 25x)
NomDm: Drejegriberdiameter
Længde: Drejegriberlængde
d1: Maksimale spændecirkeldiameter
d2: Minimale spændecirleldiameter
641
Kørnerspids
Eksempel kørnerspids (Type 261)
Parameter kørnerspids (type 26x)
v1: Spidsvinkel 1
v2: Spidsvinkel 2
d1: Diameter 1
d2: Diameter 2
lA: Længde af konusformet del
d3: Diameter for kørnerspidsmuffe
b3: Bredde af kørnerspidsmuffe
md: Omkredsdiameter for aftryksmøtrik
mb: Bredde af aftrykmøtrik
642
Centrerspids
Eksempel centrerspids (Type 271)
Parameter centrerspids (Typ 27x)
v1: Spidsvinkel 1
v2: Spidsvinkel 2
d1: Diameter 1
d2: Diameter 2
cl: Længde af centrerspids
md: Omkredsdiameter for aftryksmøtrik
mb: Bredde af aftrykmøtrik
643
Centrerkonus
Eksempel centrerkonus (Type 281)
Parameter centrerkonus (type 26x)
cv: Centrerkonusvinkel
ca: Afstand centrerkonus – pinol
d1: Diameter 1
d2: Diameter 2
cl: Længde af centrerkonus
644
7.3 Teknologi-databank
CNC PILOTén gemmer teknologidataerne (snitværdier) i en
tredimensional tabel i Afhængighed af:
Materiale (Emne materialet)
Skærmateriale (materialet for værktøjsskæret)
Bearbejdningsart
Bearbejdningsarterne er fastlagt. Emne- og skærmaterialer definerer
De pr. "fastordliste“ og De tilordner dem til tabellen (se billede).
De styrer snitværdierne med teknologi-editoren.
Bea_1
Bea_2
HSS
...
Arbejdsplangenereringen fra TURN PLUS anvender
teknologidataerne. De kan yderligere bruge denne databank til at
gemme "Deres“ snitværdier i.
P 15
St C Ck . . .
60 45 45
Fastordlisten for Emne- og skærmaterialer skal være
afstemt med de indførte snitværdier.
Hvis De ændrer fastordlisten for emne- eller
skærmateriale, sker ingen automatisk tilpasning af
snitværdierne. De i dette tilfælde også ændre
snitværdierne, for at garantere korrekte teknologudata.
...
Bea_3
GC 425
Forklaringer
Bearbejdningsarter:
bea_1: Skrubbe
bea_2: Slette
bea_3: Indstikning
etc.
Skærmateriale (definition pr. fastordliste):
Gc425
P15
HSS
etc.
Materiale (definition pr. fastordliste):
St60
C45
Ck45
etc.
645
Editere teknilogidata
Teknologi-databanken indeholder følgende data:
Specifik snitkraft for materialet: Parameteren tjener til information,
den bliver ikke udnyttet.
Snithastighed
Hovedtilspænding [mm/omdr.] for hovedbearbejdningsretningen
Sidetilspænding [mm/omdr.] for sidebearbejdningsretningen
Fremrykning
Med/uden kølemiddel: Den automatiske arbejdsplangenerering
(AAG) skelner ved hjælp af disse parametre, om kølemidlet bliver
indsat.
TURN PLUS multiplicerer snitværdierne med
korrekturfaktoren (CSP-, FDR- DEEP-Kor), for værktøjerne
(se “Anvisninger for værktøjsdata” på side 626).
Editere teknilogidata
Vælg "snit(værdier) direkte“. CNC PILOTén åbner dialogboxen "direkte
valg af snitværdier".
Fastlægge "materiale“, "skærmateriale“ og "bearbejdningsart“. CNC
PILOTén åbner dialogboxen "editering af teknologidata“ og stiller
dataerne klar til editering.
646
Snitværdi-tabellen
Kalde tenologi-editoren:
U
Vælg "tek(nologidata)“ i driftsart parameter.
Kalde snitværdi-tabellen
Vælg "tab materiale“. Dialogboxen "vælg snitværdier efter materiale“
bliver åbnet.
Fastlægge "bearbejdningsart“ og "skærmateriale“. CNC PILOTén
oplister teknologidataerne "efter materialer".
Vælg "tab skærmateriale“. Dialogboxen "vælg snitværdier efter
skærmateriale“ bliver åbnet.
Fastlægge "materiale“ og "bearbejdningsart“. CNC PILOTén oplister
teknologidataerne "efter skærmaterialer".
Vælg "Tab bearbart“ (bearbejdningsart). Dialogboxen "vælg snitværdier
efter bearbejdningsart“ bliver åbnet.
Fastlægge "materiale“ og "skærmateriale“. CNC PILOTén oplister
teknologidataerne "efter bearbejdningsarter".
647
648
Service og diagnose
649
8.1 Driftsart service
8.1 Driftsart service
Driftsart service indeholder:
Service-funktioner: Brugeranmeldelse og bruger-styring,
sprogomskiftning og forskellige systemindstillinger
Diagnose-funktioner: Funktioner for kontrol af systemet og for
understøttelse ved fejlsøgning.
Vedligeholdelsessystem: Det husker maskin-brugeren på
nødvendige vedligeholdelses- og servicearbejder.
Forskellige service- og diagnosefunktioner er reserveret
for service- og idriftsættelses-personale (eksempel:
Oscilloskop, logicanalyzer).
650
8.2 Service-funktioner
Brugerberettigelse
Funktioner, som ændring af vigtige parametre er forbeholdt priviligeret
personale. En berettigelse bliver givet ved "log-on“ med det rigtige
password. Denne anmeldelse gælder indtil en "afmeldelse" eller til en
anden bruger melder sig.
Et "password“ består af 4 cifre. De bliver indlæst "fordækt" (ikke
synlig).
CNC PILOTén skelner mellem brugerklasserne:
"uden beskyttelsesklasse“
"NC-programmør"
"System-manager".
"Service-personale“ (fra maskinfabrikanten)
Menupunkt "log-on“: Ved bruger-log-on vælger De fra listen alle de
indførte brugere "Deres“ navn og indlæser "Deres“ password.
Menupunkt "afmelding“: CNC PILOTén anvender ingen automatisk
tidsstyret afmelding. Derfor er "brugerafmeldingen“ nødvendig, hvis
De vil beskytte Deres system mod uberettiget adgang.
Menugruppe "Bru.Srv“ (Bruger-service): For "bruger-service“ er en
log-on som "system-manager“ nødvendig.
Indføre en bru(ger): De indlæser navnet på den nye bruger,
fastlægger passwordét og indstiller "brugerklassen“.
Forudsætning: De er anmeldt som "system-manager".
Fjerne en bru(ger): De vælger navnet der skal slettes i brugerlisten
og trykker "OK“.
Ændre password: Alle brugere kan ændre "sit“ password. For at
forebygge et misbrug, skal det "gamle“ password først indlæses, før
et nyt password kan fastlægges.
CNC PILOTén bliver leveret med bruger "paswordét
1234“ og password "1234“ (berettigelse "systemmanager“). De melder Dem som bruger "password
1234" og indfører en ny bruger. Herefter skal De fjerne
bruger "passwordét 1234".
CNC PILOTén forhindrer fjernelsen af den "sidste
system-manager“. De må ikke glemme Deres
password.
651
System-service
Menugruppe "Sys.Srv“ (System-Service)
Dato/tiden: Dato/tiden bliver registreret med fejlmeldinger. Da
optrædende fejl bliver gemt langfristet i en "logfile", skal De være
opmærksom på den rigtige indstilling. Disse informationer letter
fejldiagnosen i service tilfælde.
Sprogomstilling: De vælger med softkey ">>“ sproget og trykker
"OK“. Efter en genstart af CNC PILOTén er billedskærmdialogen
skiftet om til det valgte sprog.
FWL-editering – sprogafhængig: bliver p.t. ikke anvendt
FOL-editering – sproguafhængig: Editerer "fastordlisten“
materialer, skærmaterialer og pasninger (se “Fastordlisten” på
side 653).
Hjælpebilleder IND/UD: Står menupunktet på "hjælpebilleder
IND“, bliver hjælpebilleder i driftsart maskine ikke vist.
Editeringstasten IND/UD: Med "editeringstasten“ beskytter De de
følgende driftsarter mod uberettiget adgang. Står menupunktet på
"editeringstasten IND“, kan disse menupunkter kun blive valgt efter
en anmeldelse som "NC-programmør“ (eller højere):
DIN PLUS
TURN PLUS
Parametre
652
Fastordlisten
Emne- og skærmateriale: CNC PILOTén opfører betegnelserne for
emne- og skærmaterialer i fastordlisten. Hermed opbygger De
teknologi-databanken passende for de materialer som De bruger i
Deres virksomhed (se “Teknologi-databank” på side 645).
Pasninger: Ved værktøjerne rival og delta-bor bliver parameteren
"pasning“ opført. I fastordlisten "0WZPASSU“ fastlægger De de
ønskede pasningskvaliteter.
Ved editering af fastordlisten skal De passe på:
maksimalt 64 indførsler
Kode
Cifre fra 0..63
ikke at angive dobbelte koder
Begreb
maksimalt 16 tegn
Editering af en fastordliste
„Sys.Srv. Vælg > FWL-editering > sproguafhængig“. CNC PILOTén
åbner "vælg fastordliste".
Vælg af en af de følgende filer:
"0TEMATER“ (materiale)
"0TESTOFF“ (skærmateriale)
"0WZPASSU“ (pasningskvalitet)
Ændre indførsel:
Vælg positionen der skal ændres. Tryk ENTER
Ændre "kode“ og/eller "begreb“.
Tryk OK. CNC PILOTén gemmer dataerne.
Ny indførsel:
Åbner dialogen "editering af fastordliste"
Indføre "kode“ og "begreb“.
Tryk OK. CNC PILOTén gemmer dataerne.
653
8.3 Eftersynssystem
8.3 Eftersynssystem
CNC PILOTén minder maskin-brugeren om nødvendige eftersyns- og
servicearbejder. Herfor er alle forholdsregler beskrevet "i kortform"
(byggegruppe, eftersynsintervaller, ansvarlige, etc.) Disse
informationer bliver vist i listen "eftersyn- og
vedligeholdelseseftersyn“ . En udførlig beskrivelse af
eftersynsforholdsreglerne bliver vist "hvis ønsket".
Efter kvittering for en gennemført eftersynsvedligeholdelse begynder
eftersynsforløbet forfra. CNC PILOTén gemmer kvitteringstidspunktet sammen med terminen i en logfil. Service-personalet kan
udnytte kvitterings-logfilen. De kan se (mindst) de sidste 10
kvitteringer.
Service-status: "Lampen“ til højre ved siden af dato-/tid-feltet viser
service-status. Herved bliver status vist med den højeste prioritet (rød
før gul, gul før grøn).
grøn: Ingen eftersynsforholdsregler nødvendig
gul: Mindst én eftersyns forholdsregel i løbet af kort tid
Rød: Mindst én eftersyns forholdsregel er over tiden
Forudsætning: Maskinfabrikanten indfører de
nødvendige forholdsregler og stiller en beskrivelse af
forholdsreglerne til rådighed.
Alle statusændringer, inklusiv kvittering af
eftersynsforholdsreglerne bliver meddelt PLCén. De
tager fra maskin-håndbogen, om yderligere
konsekvenser ved forfaldne hhv. overskredne
eftersynsforholdsregler bliver fremtrukket.
654
8.3 Eftersynssystem
Eftersynsterminer og eftersynstidsrum
Terminer og tidsrum (se billede):
I – Interval: Det af maskinfabrikanten fastlagte tidsrum for
eftersynsintervaller. Under indkoblingstiden for styringen bliver det
løbende eftersynsinterval permanent reduceret. Eftersynssystemet
viser den resterende tid i spalten "hvornår“.
I – Interval: Det af maskinfabrikanten fastlagte tidsrum mellem
eftersynsintervaller er "udløbet" og "overskredet".
K – kvitterings-tidsrum: I kvitterings-tidsrummet skal eftersynet
gennemføres og kvitteres for.
t1 – tidspunktet for "eftersyn udløber om kort tid“:
Fra dette tidspunkt kan eftersynet blive gennemføret og kvittere.
Status bliver markeret med "gult".
Beregning: t1 = indførsel forvarsel * Interval / 100
t2 – tidspunktet for "eftersyn er udløbet“:
Fra dette tidspunkt skal eftersynet gennemføres og kvitteres for.
Status bliver markeret med "rødt".
Beregning: t2 = interval
t3 – tidspunktet for "eftersyn er overskredet“:
Tidspunktet for eftersyn er overskredet.
Status bliver markeret med "rødt".
Beregning: t3 = interval + varighed
Forklaringer:
I:
Interval
D:
Varighed
Q:
Kvitterings-tidsrum
t1:
Eftersynsforholdsregel udløber om kort tid
t2:
Eftersynsforholdsregel er udløbet
t3:
Eftersynsforholdsregel er overskredet
655
8.3 Eftersynssystem
Vis eftersynsforholdsregler
Informationer om eftersynsforholdsregler
Kald af eftersynssystem:
U
Vælg "eftersyn“ i driftsart "service“.
Eftersynssystemet viser listen "eftersyn- og
istandsættelsesforholdsregler“.
U
Skift til del 2 på listen
U
Skift til del 1 på listen
U
"Pil op/ned“ eller "side frem/tilbage“ flytter cursoren
indenfor listen
U
Tilbage til driftsart "service"
Kalde listen med eftersynsforholdsregler:
U
Kald listen for "opstående udløbne og overskredne
eftersyn", eller
U
Kalde listen med "alle eftersynsforholdsregler"
Kald øvrige informationer:
656
U
Cursoren positioneres til eftersynsforholdsregler
U
Tryk "enter". Eftersynssystemet åbner dialogboxen
"læs forholdsregler“ med parameteren for eftersyn,
eller
U
kald en udførlig beskrivelse af
eftersynsforholdsreglerne
U
Tilbage til listen med eftersynsforholdsregler
Arten af eftersyn
Tidsangivelse
Rengøring
M / M:
Minutter
Inspektion
S / T:
Timer
Service
T / D:
Dage
Istandsættelse
U / W:
Uger
Å / J:
År
8.3 Eftersynssystem
Indførslerne i listen eftersynsforholdsregler har følgende betydning:
Art: Se tabellen "arten af eftersyn“.
Status bliver skelnet pr. baggrundsfarve:
ingen farve: Ingen eftersyn nødvendig
gul: Eftersyn om kort tid
rød: Serviceeftersynstid udløbet eller overskredet
Sted: placering af byggegruppe
Byggegruppe: Betegnelse af byggegruppe
Hvornår: Resttiden til tidspunktet "eftersynstiden er udløbet“ (=
resttid for eftersynsintervallet)
Varighed: Tidsrummet mellem "udløbet“ og "overskredet“
eftersyn.
Hvem: Den ansvarlige for gennemførelsen af eftersynet
Interval: Tidsrummet for eftersynsintervaller
Forvarsel: Fastlægger tidspunktet for status "eftersynstiden er
snart udløbet“ (relativ til eftersynsintervallet)
Dokumentations-reference og -type:
Eksisterennde indførsel: Softkey "info eftersyn“ kalder en udførlig
beskrivelse af eftersynsforholdene.
Ingen indførsel: Der findes ingen beskrivelse af
eftersynsforholdene til rådighed.
Ind „–“ før symbolet: eftersynsssystemet er
deaktiveret.
Dele af en tidsenhed bliver angivet som decimalbrøk.
Eksempel: 1.5 T = 1 time 30 minutter.
657
8.3 Eftersynssystem
Specielle lister for "serviceeftersyn“
Kalde listen efter "art" eller "status for serviceeftersyn:
U
Skift om til softkeyliste "art/status for eftersyn"
U
Kald listen "alle vedligeholdelseseftersyn", eller andre
specielle lister (se softkeytabel)
U
Skifte tilbage til generelt servicesystem
Kalde listen med kvitterede serviceeftersyn:
U
Kalde listen med "kvitterede serviceeftersyn", eller:
Indførslerne i listen kvitterede serviceeftersyn har
følgende betydning:
Art:
Symbol: Se tabellen "arten af serviceeftersyn“.
"+“: eftersyn blev kvitteret
Eftersyn: Betegnelse af serviceeftersyn
Kvitteringng – med: Navnet på den der har kvitteret
Kvittering – den: Dato for kvittering
tid: Tidspunktet "serviceeftersyn er udløbet“ (t2)
Kommentar af den der har kvitteret
Softkeys "arten af serviceeftersyn“
Alle vedligelseseftersyn
Alle serviceeftersyn
Alle inspektionseftersyn
Alle rengøringseftersyn
Softkeys "status for serviceeftersyn“
Opstående serviceeftersyn
Udløbne og overskredne
serviceeftersyn
658
8.4 Diagnose
8.4 Diagnose
Informationer og display
Kald af diagnose:
U
Vælg "eftersyn“ i driftsart "service-vedligehold.“
U Tilbage til driftsart "service"
I "diagnose“ står informations-, test- og kontrolfunktioner til
understøttelse ved fejlsøgning til rådighed.
Menupunkt "info“: De får informationer om de indsatte
softwaremoduler.
Hvis lagt bagved, bliver også en information for OEM-data vist.
Menugruppe "display“
Hukommelse: Er reserveret for service-personalet
Variable: Viser det "variable-dump“ (øjeblikkelige indhold af ca. 500
V-variable).
"---“: De variable er ikke initialiseret
„???“: De variable står ikke til rådighed
Ind- udlæsning: Viser den øjeblikkelige status for alle ind-/
udlæsninger.
16 ind- udlæsninger: I dialogboxen "vælge I/U’s for visning“ vælger
De indtil 16 ind-/udlæsninger. Efter afslutning af dialogboxen viser
CNC PILOTén status for denne ind-/udlæsning. Hver statusændring
bliver straks vist.
Forlade visnings-funktionen: "ESC-tasten“
Hukommelse cyklisk: Er reserveret for service-personalet
Variable cyklisk: De vælger en V-variabel. CNC PILOTén viser
værdien. Hver værdi-ændring bliver straks vist.
Ind- udlæsning cyklisk: De vælger en I-/U-position. CNCPILOTén
viser status. Hver statusændring bliver straks vist.
Cykliske visninger overlejrer en del af maskinvinduet. De
afslutter cykliske visninger med menupunktet "visning >
stop cyklisk visning“ eller med softkey "stop cykliske
visninger“.
659
8.4 Diagnose
Logfiles, netværks-indstillinger
Menugruppe "logfiles“: Fejl, systemresultater, og dataudveksling
mellem forskellige systemkomponenter bliver optegnet i logfiles.
Vise fejl-logfile: Viser den yngste melding. Med "side frem/tilbage“
sorterer De yderligere indførsler.
Gemme fejl-logfile : Fremstiller en kopi af fejl-logfilen (filnavn:
error.log; bibliotek: Para_Usr). Bestående filer "error.log" bliver
overskrevet.
Gemme Ipo-Trace: Gemmer informationer om de sidste
interpolator-funktioner (filnavn: IPOMakro.cxx, IPOBewbe.cxx,
IPOAxCMD.cxx – xx: 00..99; bibliotek: Data).
Menugruppe "remote“: "Remote-funktionen“ understøtter
fjerndiagnose. Informationer herom får De fra Deres
maskinleverandør.
Menugruppe "kontrollere"
Hardware – system-info: De får informationer om indsatte
hardwarekomponenter.
Optioner: De får en oversigt over optioner der er til rådighed og
installerede optioner i CNC PILOTén.
Netværks – indstillinger: Dette menupunkt kalder WINDOWSdialogboxen "netværk“. CNC PILOTén bliver indført som "klient for
Microsoft netværk“. Detaljer om installationen og konfigurationen af
netværker tager De fra de tilhørende underlag eller online-hjælp i
WINDOWS.
Netværk – frigive-password (denne funktion er kun til rådighed for
systemer, som er baseret på Windows 98): De angiver forskellige
password for den læsende og skrivende adgang. Men passwords
gælder for alle "frigivne biblioteker“ (se “Frigivelse, filtyper” på
side 672).
I dialogboxen "frigive-password“ bruges de oplistede "frigivenavne“
til Deres information. Indlæsning er kun mulig i felterne "læse
password og skrive password“. Indlæsningen sker "fordækt".
Menupunkt "osci(lloskop), Logic An(alyser)“: Reserveret for
service-personalet
660
8.4 Diagnose
Software-update
Med en software-update får De nye systemfunktioner, eller
fejlkorrekturer fra HEIDENHAIN.
De går frem som følger, for at integrere en software-update:
U
Anmeldelse i bruger-klassen "system-manager"..
U
Vælg "kontrollér > Software-Update > User-Update“ i
diagnosemenuen. CNC PILOTén åbner dialogboxen
"software-update".
U
I denne dialogbox tilbyder CNC PILOTén, at
"fremstille sikkerhedskopien for den aktuelle
software“. HEIDENHAIN anbefaler at gennemføre
datasikringen. De indfører i "sti til update-filer“ stien til
den indkoblede computer eller for tilsluttet
hukommelsesmedium.
U
CNC PILOTén gennemfører datasikringen og
indlæser herefter update-filerne.
U
De venter, indtil software-update er afsluttet og
genstarter så CNC PILOTén.
U
De kontrollerer CNC PILOTén.
Ved datasikringen skriver CNC PILOTén den komplette
software, inklusiv parametre, driftsmiddeldata, NCprogrammer, etc. i biblioteket "CNC_Save“. Eventuelle
ældre sikringer bliver slettet.
661
662
8.4 Diagnose
Transfer
663
9.1 Driftsart transfer
"Transfer“ bliver indsat med formålet at datasikring og for
dataudveksling med andre EDB-systemer. Herved bliver filer med
NC-programmer (DIN PLUS eller TURN PLUS), *DXF-filer, parameterfiler eller filer med informationer for service-personalet (oscilloskopdata, Logfiles, etc.) transfereret.
Driftsart transfer indeholder også organisations-funktioner som
duplikering, slette, omdøbe, etc.
Dataudveksling med DataPilot: HEIDENHAIN tilbyder som en
udvidelse af CNC PILOT maskinstyringen PC-programmpakken
DataPilot 4290. DataPilot besidder den samme programmerings- og
testfunktion som styringen. Det vil sige, De fremstiller TURN PLUSog DIN PLUS-programmer på PCén, tester dem pr. simulering og
overfører dem til maskinstyringen.
Datasikring: HEIDENHAIN anbefaler, at de på CNC PILOTén
fremstillede programmer med regelmæssige mellemrum bliver sikret
på en PC.
Da parametre ikke ofte bliver ændret, er sikringen kun er nødvendig
efter behov (se “Parametre og driftsmidler” på side 678).
Systemer for datasikringen: PC-programmet DataPilot egner sig
også til sikring af NC-programmer fremstillet på styringen. Alternativt
kan De bruge driftssystemfunktionerne i Deres PC eller programmer
der kan købes til datasikring.
Printer: I "organisationen“ kan De tilrettelægge DIN PLUSprogrammer og parameter-/driftsmiddeldata for udprintning. Her går
CNC PILOTén ud fra et DIN-A4-format. Fra DataPilotén er en
udlæsning til en printer mulig.
TURN PLUS-programmer kan ikke udprintes.
"TURN PLUS-filer“ bliver kun bearbejdet af CNC
PILOTén eller DataPilotèn. De kan ikke "læses“.
"Service-filer“ understøtter fejlsøgningen. I reglen bliver
disse filer transfereret og udnyttet af servicepersonalet.
664
Softkeys
Skift til driftsart parameter
Funktionsoversigt driftsart "transfer".
Netværk: Aktiverer WINDOWS-netværk og viser de "maskerede“
filer i CNC PILOTén og kommunikations-partneren.
Seriel: Aktiverer det serielle datainterface og viser de "maskerede“
filer i CNC PILOTèn.
FTP: Aktiverer FTP-netværket og viser de "maskerede“ filer i CNC
PILOTén og dens kommunikations-partners.
USB-hukommelsesmedie: CNC PILOTén understøtter Windows
XP-kompatible USB-massehukommelsesrmedier.
Organisation: Styring af lokale filer.
Parameter-konv(ertering): Parameter/driftsmiddel af "internt
format“ forvandles til ASCII-format – eller omvendt; forberede
datasikring; indlæse sikrede data.
Indstilling: Indstille netværk-, FTP-, serielle interface- hhv. printerparametre.
Oversigt over overførselsprocedurer
CNC PILOTén bruger som driftssystem Windows XPe. Netværkskommunikationen er baseret på driftssystem-funktioner. Derfor sker
konfigureringen af netværket under Windows.
Interface: Anbefalelsesværdigt er dataoverførslen via Ethernetinterfaceet. Det garanterer en høj overførselshastighed, stor sikkerhed
og komfortabel betjening. USB-interfacet tilbyder ligeledes en
komfortabel og sikker dataoverførsel, når de tilsvarende
hukommelsesmedier indsættes. En dataoverførsel via et serielt
interface er ligeledes mulig.
WINDOWS-netværk (Ethernet-interface): Hermed integrerer De
Deres drejebænk i et LAN-netværk. CNC PILOTén understøtter de
under WINDOWS sædvanlige netværk.
Ud fra CNC PILOTén sender/henter De filer.
Andre netdeltagere har læsende og skrivende adgang til "frigivne
biblioteker“, uafhængig af aktiviteterne i CNC PILOTén.
I regelen melder CNC PILOTén sig ved systemstart i netværket
og bliver til afslutningen af systemet "i nettet“.
FTP – fil transfer protokol (Ethernet-interface): Hermed integrerer
De Deres drejebænk i et LAN-netværk. Herfor skal på Hostcomputeren være installeret en FTP-server.
Ud fra CNC PILOTén sender/henter De filer.
CNC PILOTén har ingen server-funktionalitet. Det vil sige, andre
netdeltagere har ingen adgang til filer i CNC PILOTén.
665
USB-interface: CNC PILOTén er forberedt for tilslutning af
standard-hukommelsesmedier med USB-interface.
Seriel: De overfører program- eller parameter-filer via serielle
interface – uden protokol. Forvis Dem om, at modparten er
opmærksom på de fastlagte interfaceparametre (baudrate,
ordlængde, etc.).
Printer: CNC PILOTén styrer ikke printeren direkte. De konfigurerer
CNC PILOTén således, at printudlæsningen bliver ført ind i en fil (se
“Generelle styrings-parametre” på side 581). De kan printe
dataerne ud fra denne fil.
USB-hukommelsesmedie: CNC PILOTén identificerer USB-udstyret
automatisk. Ligeledes registrerer den fjernelsen af et USB-udstyr. I
reglen finder De USB-hukommelsesmedier under drevbogstavet "D:“
. Andre udstyr som USB-hukommelsesmedier skal De kun tilslutte i
overensstemmelse med HEIDENHAIN.
De må først fjerne et USB-udstyr, når datatransferen til dette udstyr er
afsluttet.
HEIDENHAIN anbefaler at tilslutte eller fjerne USBudstyr med kørende styring. Da førstegangs
anmeldelsen af et USB-udstyr er meget regneintensiv,
skal De kun tilslutte et nyt udstyr, når maskinen befinder
sig i hviletilstand.
Under visse omstændigheder, f.eks. ved lange kabler
mellem betjeningsfelt og hovedcomputer, kan det
forekomme, at et USB-udstyr ikke bliver læst/beskrevet
korrekt. I sådanne tilfælde bruger De et andet USBudstyr eller De lukker USB-udstyret direkte på styringen.
666
Konfigurere windows-netværk
HEIDENHAIN anbefaler, at lade konfigureringen af
windows-netværk gennemføre af autoriseret personale fra
maskinleverandøren.
Konfigurere netværk:
Konfigureringen af netværket og ændring af indstillinger sker med
Windows-dialogen. De aktiverer dialogen med
U
"diagnose > kotroller> netværk > indstillinger“
Aktivere/deaktivere netværk
CNC PILOTèn aktiverer, hhv. deaktiverer netværket med valg af
følgende menupunktet:
U
U
U
"Dagnose > kotroller> netværk > ...“
„... > Netværk ind“: Netværket bliver aktiveret
„... > Netværk ud“: Netværket bliver deaktiveret
Anmeldelse som Windows-bruger
For alle yderligere indstillinger, som f.eks. ændring af computernavnet,
er den i det følgende forklarede anmeldelse som Windows-bruger
nødvendig.
Konfigureringen af netværket sker under Windows. Ved
systemstarten bliver Windows startet med Windows-bruger
"CNCUser“, men bliver i baggrunden. Yderligere bliver styringssoftwaren startet. Såvel "Windows-tasten“, som også Windowstastekombinationerne "Alt+Tab“ og „Ctrl+Esc“ er uden funktion.
For frigivelse af Windows-tastenkombinationerne er en anmeldelse
som SERVICE-KEYBOARD nødvendig (driftsart service/anmeldelse).
De finder bruger "SERVICE-KEYBOARD“ ved anmeldelsen på den
udvidede navneliste.
Anmeldelse i klassen Service-Keyboard:
U
U
U
U
"Anmeld.“ vælges i driftsart service.
Kald en vilkårlig bruger:
I stedet for passwordét indlæses "0.37" CNC PILOT skifter om til
den udvidede navneliste.
Vælg SERVICE-KEYBOARD og indlæs password "1306“.
667
Kalde security-window:
U
U
U
Tryk tastekombinationen "Ctrl+Alt+DEL“. Windows åbner "SecurityWindow“.
Med "Log-Off“ afmeldes den aktive Windows-bruger.
De anmelder Dem med et nyt Windows-brugenavn (for eksempel
med Network-Configuration-Retten).
Når driftssystemet skal genstartes, for eksempel efter en ændring af
driftssystemindstillinger, skal De først lukke systemet (Shutdown),
udkoble styringen og herefter genstarte.
Så snart De aktiverer Windows, kan man ikke mere se
styrings-billedskærmen. Derfor anbefaler HEIDENHAIN,
ikke at aktivere Windows under en kørende automatidrift.
De må ikke anvende den automatiske genstart med
Windows.
Brugeranmeldelse: Netværks-konfigurationen kan De kun
gennemføre, når De er anmeldt i den rigtige Windows-brugerklasse.
Den relevante brugerklasse når De ved indlæsning af passwords Dette
Windows-password har en anden betydning, som det ved
styringsfunktionerne anvendte passwords.
Fra HEIDENHAIN er følgende bruger allerede indrettet:
Brugernavn Brugergruppe
Password
Beskrivelse
CNCUser
Bruger
–
Bruger for
styringsdriften
CNCExpert
Netværks
Configuration
Operator
SYS095148
Bruger for netværkskonfigurering
CNCAdmin
Administrator
SYS039428
Administrator
Ved leveringen er Windows-brugeren "CNCUser“ anmeldt i
arbejdsgruppe "Workgroup“.
Generelle anvisninger for Windows-brugergruppen finder De i
Windows-hjælp.
668
Ændre computernavn
Computernavn: Forudsætningen for en ændring af computernavnet
er anmeldelsen i Windows XP som "administrator“.
U
Vælg "Network Connections > Advanced > Network
Identification“.
U
Indlæs nyt computernavn.
Indstil arbejdsgruppe eller domæne
Valg:
U
Vælg "Indstilling > Netværk“ i driftsart transfer.
Arbejdsgruppe: De indstiller i dialogboxen "indstille netværk“
følgende parametre, som bliver udnyttet ved dataudveksling med
andre computere:
Transferbibliotek: Computernavn og frigivenavn (sti) for biblioteket,
med hvilket dataerne skal udveksles
Brugenavn: Navnet, med hvilket adgangen sker til
transferbiblioteket
Password: Brugerens password
Arbejdsgruppe/domæne: Navnet på arbejdsgruppen i hvilken
brugeren er kendt
Domæne: De indretter på domæne-controlleren en konto for
styringen.
De indstiller i dialogboxen "indstille netværk“ følgende parametre, som
kan udnyttes ved dataudveksling med andre computere:
Transferbibliotek: Computernavn og frigivenavn (sti) for biblioteket,
med hvilket dataerne skal udveksles
Auto-Login ved opstart
JA: Styringen melder sig ved opstart med brugernavnet og
password i det angivne domæne
NEJ: Der sker ingen automatisk anmeldelse ved opstart – De skal
bruge Windows anmelde-dialog
Brugernavn: Navnet, med hvilket adgangen sker til
transferbiblioteket Brugernavnet bliver også anvendt ved AutoLogin ved opstart.
Password for anmeldelsen til netværket
Arbejdsgruppe/domæne: Navnet på domænet
669
Konfigurere serielle interface eller "printer“
Konfigurere serielt interface
U
U
U
Anmeldelse som "system-manager".
Vælg "Indstilling > Seriel“ i driftsart transfer. CNC PILOTén åbner
dialogboxen "indstilling seriel".
Indfør parameter for det serielle interface.
De indstiller interface-parametre i overensstemmelse med
modparten.
Baudrate (i Bit pr. sekund): Baudraten bliver indstillet svarende til de
lokale forhold (kabellængde, støjforhold, etc.). En høj baudrate har
fordelen en hurtig dataoverførsel, men er også mere støjfølsom end
en lavere baudrate.
Ordlængde: De vælger mellem 7 eller 8 Bit pr. tegn.
Paritet: De indstiller lige/ulige paritet, udvider CNC PILOTén
paritetsbit så, at der altid bliver overført et lige/ulige antal "fastlagte“
Bits pr. tegn. Pariteten kan kontrolleres hos modparten. Indstiller De
"ingen paritet“, bliver tegnet overført som, det er gemt.
Paritetsbitén bliver yderligere til det i ordlængden indstillede Bittal
sendt.
Stopbits: De vælger mellem 1, 1 1/2 og 2 stopbits.
Protokol
Hardware (Hardware-Handshake): Modtageren meddeler
afsenderem med "RTS/CTS-signaler“, at han midlertidigt ingen
data kan modtage. Hardware-Handshake forudsætter, at RTS/
CTS-signalerne er fortrådet i dataoverførselskablet.
XON/XOFF (Software-Handshake): Modtageren sender "XOFF“,
når han midlertidigt ingen data kan modtage. Med "XON“
signalerer han, at han igen kan modtage data. SoftwareHandshake behøver ingen "RTS/CTS-signal“ i overførselskablet.
ON/XOFF (Software-Handshake): Modtageren sender "XON“ ved
begyndelsen af dataoverførslen, for at meddele, at han er klar til
at modtage. Modtageren sender "XOFF“, når han midlertidigt
ingen data kan modtage. Med "XON“ signalerer han, at han igen
kan modtage data. Software-Handshake behøver ingen "RTS/CTSsignal“ i overførselskablet.
Apparat-navn: COM1/2 kendetegner V.24/RS-232-C-interfacet
670
Konfigurere "printer"
U
U
U
Log-on som "system-manager".
Vælg "Indstilling > Printer“ i driftsart transfer. CNC PILOTén åbner
dialogboxen "indstille printer".
Indfør "FILE“ i feltet "apparat-navn“. De yderligere parametre er
uden betydning.
Printudlæsning bliver tilrettelagt og i en fil "PRINT_xx.txt“ (xx: 00..19)
ført ind i biblioteket "data“ . Maksimal filstørrelse: 1 MByte.
For DataPilotèn kan også indførslen "STD“ anvendes for WindowsStandard-Printer.
Parameteren for det serielle interface bliver gemt i en af
styrings-parametrene 41 til 47. (afhængig af indstillingen i
styrings-parameter 40).
671
9.2 Dataoverførsel
9.2 Dataoverførsel
Frigivelse, filtyper
Frigivne biblioteker i CNC PILOT: Se tabel.
En adgang af netværksdeltagere til filer i det frigivne bibliotek i CNC
PILOTèn er mulig. Men af sikkerhedsgrunden anbefaler HEIDENHAIN
at initiere dataudvekslingen fra styringen.
For adgangen til de frigivne biblioteker gælder netværks-reglerne for
WINDOWS XP.
Andre netdeltagere kan overskrive NC-programmer i CNC
PILOTén. Pas på ved organiseringen af netværket, at kun
autoriserede personer har adgang til CNC PILOTèn.
CNC PILOTén skelner mellem følgende filtyper. Valget sker i
dialogboxen "maske for filen“:
Alle NC-programme: DIN PLUS hoved- og underprogrammer
NC-hovedprogrammer: DIN PLUS hovedprogrammer
NC-underprogrammer: DIN PLUS underprogrammer
Expert-programmer: Specielle DIN PLUS underprogrammer
Forlægs-filer: DIN PLUS programforlæg
Programhoved-lister: Hjælpefiler for programhoved-indførsler
Service-filer: Service-filer i (bibliotek "DATA“
TURN PLUS-emner: Rå- og færdigdelbeskrivelser
TURN PLUS-komplet: Rå-, færdigdelbeskrivelser og arbejdsplaner
TURN PLUS-Bea(rbejdnings)-følge: Gemte bearbejdningsfølger
TURN PLUS-råemne: Råemnebeskrivelser
TURN PLUS-færdigdele: færdigdelbeskrivelser
TURN PLUS-Rev(olver)-lister: Gemte revolverbelægninger
TURN PLUS-konturkæder: Beskrivelse af konturkæder
TURN PLUS-DXF-filer: Konturbeskrivelser i DXF-format
Parameter-filer: Filer i biblioteket "PARA_USR“
Parameter-backup: Filer i biblioteket "backup“
672
Frigivne biblioteker i CNC PILOT
..\NCPS
NC-hoved- og underprogrammer,
forlægs-filer
..\PARA_USR Hjælpefiler for programhovedindførslerne
Konverterede parameter-,
driftsmiddel-filer
(sikrede) fejl-logfiler
..\DATA
Filer for service-personalet
..\BACKUP
Datasikring (backup/restore)
TURN PLUS filer:
..\GTR
Råemnebeskrivelser
..\GTF
Færdigdelbeskrivelser
..\GTW
Emnebeskrivelser
..\GTC
Komplet-programmer
..\GTT
Konturkæde-beskrivelser
..\GTL
Revolverlister
..\GTB
Bearbejdningsfølger
..\DXF
DXF-konturer
9.2 Dataoverførsel
Anvisninger for betjening
Vinduesindhold:
Venstre vindue
Filtransfer: Egne filer
Parameter/driftsmiddel: Filer i "internt format“
Højre vindue
Filtransfer: Filer hos kommunikationspartneren
Parametre/driftsmidler: Filer i "ASCII-format“ (bibliotek
"PARA_USR“ hhv. "BACKUP“)
Markere filer: Ved dataoverførslen og ved organiserings-funktionerne
markerer De filen hhv. filerne, som skal transfereres eller bearbejdes.
Er ingen fil markeret, bliver den med cursoren markerede fil
bearbejdet.
For hver fil: Cursor positioneres.
Softkey eller "+“ (plus-tasten) trykkes. CNC PILOTén
markerer den valgte fil.
Et fornyet tryk sletter "markeringen“.
Pr. touchpad: Filen markeres med venstre eller højre musetaste.
Et fornyet klik på musetasten ophæver en markering.
CNC PILOTén markerer alle viste filer.
Et fornyet tryk sletter "markeringerne“.
Maskere filer: Der CNC PILOTén viser kun filer, der er tilsvarende
filtypen og masken.
Tryk softkey. CNC PILOTén åbner dialogboxen
"maske for filen".
Indstille "maske for filen“:
Feltet "filtype“: "videre-taste“ trykkes og filtypen vælges.
Feltet "sortere“: Indstille sortering af filer "efter navn“ eller "efter
dato“.
Feltet "maske“: Indlæs maske.
673
9.2 Dataoverførsel
Indstille "maske“:
„*“: På denne position kan vilkårlige tegn stå.
„?“: På denne position kan et vilkårligt tegn stå.
CNC PILOTén
vedhænger den indlæste maske automatisk en „*“ .
viser den aktuelle maske-indstilling nedenunder menulinien.
Cursor positioneres
Pil til venstre/til højre: skifter mellem det venstre og højre vindue.
Hermed skifter CNC PILOTén mellem filerne sende/modtage hhv..
sikre/indlæse parametre/driftsmidler.
Pil op/ned; side frem/tilbage: Flytter cursoren indenfor fillisten.
Indlæse tegn/tegnfølge: Cursoren positionerer til den næste fil der
begynder med denne tegnfølge.
Sortere fil (er kun mulig ved filer i ASCII-format)
Cursoren positioneres på DIN PLUS program, parameter- eller
driftsmiddelfiler.
Tryk enter, CNCPILOTén viser filindholdet.
Lukke fil: Tryk enter påny (eller ESC-tasten).
674
9.2 Dataoverførsel
Sende og modtage filer
Med valget af "netværk“ eller "FTP“ kommer efter en
ventetid en fejlmelding, hvis modparten ikke kan nås.
Parametre og driftsmiddeldata skal før transfer blive
"konverteret“ – og omvendt (se “Parametre og
driftsmidler” på side 678).
Dataudveksling med USB-hukommelsesmedier: De indfører "D:\“
som "transfer-bibliotek“ (dialogbox: "indstille netværk“). Hermed bliver
ved dataudveksling via "netværk“ USB-interfacet spurgt.
Softkeys
Indstille filtype, maskering
Aktualisere fillisten
Kalde "organisations-funktioner:
Sende markerede filer:
Ethernet: "Hente" markerede filer
Seriel: Skift CNC PILOT til klar til at
modtage
Markér fil
Markering af alle filer
675
9.2 Dataoverførsel
Ethernet-baseret transfer
Vælg "netværk" (eller "FTP") i transfermenuen.
Definere "maske“, for at begrænse antallet af viste filer.
Sende filer:
Stil cursoren i venstre vindue.
Markér filerne der skal sendes
Tryk softkey. CNC PILOTén overfører de markerede
filer til kommunikationspartneren.
Modtage filer:
Stil cursoren i højre vindue.
Markér filerne der skal hentes.
Tryk softkey. CNC PILOTén "henter" de markerede
filer fra kommunikationspartneren.
Tryk ESC-tasten: Tilbage til transfer-hovedmenuen
Skifte kommunikationspartner
Gennemføre brugeranmeldelse (klasse "NC-programmør“ eller
højere).
Vælg "Indstillingng > Netværk“ (eller "FTP“) i transfermenuen.
Indførsel i "transfer-bibliotek“ hhv. i "adresse/navn FTP-server“
tilpasses til den nye kommunikationspartner.
676
9.2 Dataoverførsel
Transfer via serielt interface
Vælg "seriel“ i transfermenu.
CNC PILOTén viser i venstre vindue egne filer og i højrevindue det
indstillede interface.
Sende filer:
Markér filerne der skal sendes
Tryk softkey. CNC PILOTén "sender" de markerede
filer over det serielle interface.
Modtage filer:
Tryk softkey. CNC PILOTén går til
modtageberedskab og modtager dataerne der
kommer.
De starter ved seriel transfer først "modtageren“ og
derefter "senderen“.
677
9.3 Parametre og driftsmidler
CNC PILOTén gemmer parametre og driftsmiddeldata i "interne
formater“. Før en transfer hhv. før en datasikring bliver dataerne
konverteret til "ASCII-format“. Omvendt forvandler CNC PILOTén
modtagne parametre/driftsmiddeldata til det "interne format“ og
integrerer dem i de aktive parameter-/driftsmiddelfiler i styringen.
Ved konverteringen til "ASCII-format“ lægger CNC PILOTén dataerne
i egne biblioteker. Omvendt forventer CNC PILOTén ved
konverteringen til "internt format“ dataerne i de samme biblioteker.
CNC PILOTén skelner ved parametre og driftsmiddeldata mellem:
Dataudveksling (sikre/indlæse): De transfererer enkelte filer eller
enkelte parametre/driftsmidler. Ved konverteringen bliver dataerne
lagt hhv. ventet i biblioteket "PARA_USR“.
Datasikring (backup/restore): CNC PILOTén sikrer alle
parametre/driftsmiddeldata hhv. indlæser alle eksisterende
sikringsfiler. Ved konverteringen bliver dataerne lagt hhv. ventet i
biblioteket "BACKUP“.
I andet skridt overfører De de af transfer hhv. af datasikringen
fremskaffede filer med den "normale“ transferfunktion til
målsystemet. Omvendt transfererer De først Parametre/driftsmidler
hhv. de sikrede filer der skal indlæses i bibliotekerne i CNC PILOTén,
før de indlæser parametre/driftsmidler hhv. starter restore.
CNC PILOTén skelner mellem følgende filtyper med parametrene og
driftsmidlerne. Valget sker i dialogboxen "maske for filen“:
Alle: Alle parametre, driftsmidler og fastordlister
Værktøjsdata: Værktøjsdatabanken
Spændejernsdata: Spændejernsdatabanken
Fastordsdata: Alle fastordslister
Teknologidata: Teknologidatabanken
Maskindata: Maskin-parametre
Styringsdata: Styrings-parametre
Bearbejdningsdata: Bearbejdnings-parametre
Indrettedata: Indretnings-parametre
PLC-data: PLC-parametre
678
Sende parametre/driftsmidler
Sende komplet fil:
Markere parameter/driftsmidelgruppe.
Sende enkelte parametre/driftsmidler:
Positionere cursoren til parameter-/driftsmiddelgruppen.
Tryk softkey. CNC PILOTén oplister alle parametre/
driftsmidler i denne gruppe.
Markere parametre/driftsmidler der skal konverteres.
Tryk softkey. CNC PILOTén åbner dialogboxen "sikre
parameter".
Fastlæg navnet på filen der skal sikres og indstil "med
kommentar"/"uden kommentar.
Softkeys "sende parametre/driftsmidler"
Vælge enkelte parametre/
driftsmidler
Konvertere parametre/driftsmidler til
"ASCII-format“
CNC PILOTén konverterer de markerede filer hhv. de "enkelte“
parametre/driftsmidler og lægger dem i biblioteket "PARA_USR“.
Markér fil
Fremskaffede parametre-/driftsmiddelfiler transfereres til
målsystemet.
Sikre parameter "med/uden kommentar“:
Uden kommentar: "Transfer“ sikrer udelukkende parametre-/
driftsmiddeldata.
Med kommentar: "Transfer“ sikrer parametre-/driftsmiddeldata og
genererer kommentarer til forklaring af dataerne.
679
Indlæse parametre/driftsmidler
CNC PILOTèn forventer parameter-/driftsmiddeldataerne i biblioteket
"PARA_USR“.
CNC PILOTén genkender parameter-/
driftsmiddelgruppen ved hjælp af extension. Derfor må
på externe systemer filnavnet gerne ændres – men ikke
extension.
Ved indlæsning kontrollerer styringen, om brugeren er
berettiget til, at ændre denne parameter, hhv. om
driftsart automatik er aktiv. Må parameteren ikke
ændres, bliver den overset.
Indlæse parametre/driftsmidler
Parameter-/driftsmiddelfiler transfereres til biblioteket "PARA_USR“
Softkeys "indlæse parametre/driftsmidler"
Indstille filtype, maskering for højre
vindue
Aktualiserer fillisten i højre vindue
Markér filerne der skal hentes.
Kalde "organisations-funktioner"
Tryk softkey. CNC PILOTén konverterer dataerne til
det "interne format“ og integrerer dem i styringen.
Konvertere parametre/driftsmidler til
"internt format“
Fra software-udgave 625 952-05: Før indlæsningen af
parameteren kommer et "sikkerhedsspørgsmål".
Markér fil
680
Fremstille/indlæse datasikring
Fremstille datasikring (backup): Sikringen af alle parametre og
driftsmidler sker i to skridt:
U
Med "backup“ anlægges sikrings-filer.
U
Transferere sikrings-filer med standardtransferfunktionen til et eksternt system.
Backup konverterer følgende data til "ASCII-format“ og transfererer
dem til biblioteket "BACKUP“:
Alle parametre
Alle driftsmiddeldata
Alle tilhørende fastordlister
Eftersyns-system-filer
De fremskaffede sikrings-filer får navnet "BACKUP.*“ og den
specifikke extension for parameter-/driftsmiddelfilen. Fastordlisten får
sprogbetegnelsen som filnavn og en "*.FOL“ som extension. Backup
overskriver bestående filer.
Backup
Softkeys "backup/restore"
Indstille sortering
Vælg "Parameter-Konv(ertering) > Backup/Restore“ i transfermenuen
Tryk softkey. CNC PILOTén anlægger sikringsfilerne.
Aktualisere fillisten
Starte backup
Starte restore
681
Indlæse datasikring (restore): Indlæsningen af en datasikring sker i
to skridt:
U
Transferere sikrings-filer med standardtransferfunktioner fra et eksternt system til
biblioteket "BAKKUP".
U
Med "restore“ konverteres og "integreres" sikringsfiler.
Restore indlæser alle sikrings-filer, foruden servicesystem-filer, i
biblioteket "BACKUP“.
Restore
Log-on som "system-manager".
Vælg "Parameter-Konv(ertering) > Backup/Restore“ i transfermenuen
Tryk softkey. CNC PILOTén gennemfører restore
med:
Restore forventer en pr. backup fremstillet filgruppe.
Anbefaling: De behandler den med backup fremstillede
filgruppe altid som en "blok“.
En restore af servicesystem-filer kan kun gennemføres
af service-personalet.
Driftsart automatik må ved restore ikke være aktiv.
682
Sortere parameter-, driftsmiddeleller backupfiler
Vælg "Parameter-Konv(ertering) > sikre/indlæse“ (eller".. > backup/
restore“) i transfermenuen.
Stil cursoren i højre vindue og positionér til parameter- eller
driftsmiddelfil hhv. til backupfil.
Tryk enter, CNCPILOTén viser filindholdet.
Lukke fil: Tryk enter påny (eller ESC-tasten).
683
9.4 Fil-organisering
Grundlaget for fil-organisering
Med funktionerne Duplikere, Slette og Omdøbe "organiserer“ De
NC-program- og parameterfiler. Yderligere står for filer i ASCII-format
funktionen printe til rådighed.
Organiserings-funktionerne anvender De til CNC PILOTéns egne filer
og under følgende forudsætninger også for filer hos
kommunikationspartneren (eksterne filer):
Overføringsprocedure "WINDOWS-netværk“ eller USBhukommelsesmedium
Log-on som "system-manager"
Informationer om fil-liste:
Filnavn og ekstension (*.NC = hovedprogram; *.NCS =
underprogram; etc.)
Filstørrelse i bytes (i „[...]“)
Attribut
„r/w“: læse og skrive tilladt (read/write)
„ro“: kun læse tilladt (read only)
Dato, tiden for sidste ændring
Ved NC-hovedprogrammer bliver yderligere linien "tegning“ fra
programhovedet vist.
684
Styre filer
Styre egne filer
Vælg "org(anisering)“ i transfermenuen.
Positionere cursoren til parameter- eller driftsmiddelfil.
Markere filer
Tryk enter. CNCPILOTén viser fil-indholdet.
Tryk softkey. CNC PILOTén sletter de markerede
filer.
Tryk softkey og indlæs det nye filnavn. CNC PILOTén
omdøber filen.
Tryk softkey og indlæs navnet på den nye fil. CNC
PILOTén duplikerer filen.
Tryk softkey. CNC PILOTén bereder dataerne for
udprintning og fører dem ind i filen "PRINT_xx.txt“
(xx: 00..19) i biblioteket "data“.
685
Styre egne og eksterne filer
Anmeldelse som "system-manager" (eller højere)
Vælg "netværk“ i transfermenuen
Tryk softkey. CNC PILOTén aktiverer "organisering“
for egne filer og for filerne hos
kommunikationspartneren.
Stil cursoren i venstre eller højre vindue.
Positionere cursoren til parameter- eller driftsmiddelfil.
Markere filer
Tryk enter. CNCPILOTén viser fil-indholdet.
Tryk softkey. CNC PILOTén sletter de markerede
filer.
Tryk softkey og indlæs det nye filnavn. CNC PILOTén
omdøber filen.
Tryk softkey og indlæs navnet på den nye fil. CNC
PILOTén duplikerer filen.
Tryk softkey. CNC PILOTén forbereder dataerne for
udprintning og fører dem ind i filen "PRINT_xx.txt“
(xx: 00..19) i biblioteket "data“.
Slette: Er ingen filer markeret, bliver den af cursoren
markerede fil slettet.
Omdøbe, duplikere: Her bliver den af cursoren
markerede fil bearbejdet.
686
Tabeller og oversigter
687
10.1 Frigangs- og gevind-parametre
Frigangs-parametre DIN 76
TURN PLUS fremskaffer parametrene for gevindfrigang (frigang
DIN 76) ved hjælp af gevindstigningen. Frigangsparameteren svarer
til DIN 13 for metriske gevind.
Udv. gevind
Gevindstigning
I
K
R
V
Udv. gevind
Gevindstigning
I
K
R
V
0,2
0,3
0,7
0,1
30°
1,25
2
4,4
0,6
30°
0,25
0,4
0,9
0,12
30°
1,5
2,3
5,2
0,8
30°
0,3
0,5
1,05
0,16
30°
1,75
2,6
6,1
1
30°
0,35
0,6
1,2
0,16
30°
2
3
7
1
30°
0,4
0,7
1,4
0,2
30°
2,5
3,6
8,7
1,2
30°
0,45
0,7
1,6
0,2
30°
3
4,4
10,5
1,6
30°
0,5
0,8
1,75
0,2
30°
3,5
5
12
1,6
30°
0,6
1
2,1
0,4
30°
4
5,7
14
2
30°
0,7
1,1
2,45
0,4
30°
4,5
6,4
16
2
30°
0,75
1,2
2,6
0,4
30°
5
7
17,5
2,5
30°
0,8
1,3
2,8
0,4
30°
5,5
7,7
19
3,2
30°
1
1,6
3,5
0,6
30°
6
8,3
21
3,2
30°
688
I
K
R
0,2
0,1
1,2
0,1
0,25
0,1
1,4
0,12
V
Indv. gevind
Gevindstigning
I
K
R
V
30°
1,25
0,5
6,7
0,6
30°
30°
1,5
0,5
7,8
0,8
30°
0,3
0,1
1,6
0,16
30°
1,75
0,5
9,1
1
30°
0,35
0,2
1,9
0,16
30°
2
0,5
10,3
1
30°
0,4
0,2
2,2
0,2
30°
2,5
0,5
13
1,2
30°
0,45
0,2
2,4
0,2
30°
3
0,5
15,2
1,6
30°
0,5
0,3
2,7
0,2
30°
3,5
0,5
17,7
1,6
30°
0,6
0,3
3,3
0,4
30°
4
0,5
20
2
30°
0,7
0,3
3,8
0,4
30°
4,5
0,5
23
2
30°
0,75
0,3
4
0,4
30°
5
0,5
26
2,5
30°
0,8
0,3
4,2
0,4
30°
5,5
0,5
28
3,2
30°
1
0,5
5,2
0,6
30°
6
0,5
30
3,2
30°
Indv. gevind
Gevindstigning
Ved indvendige gevind beregner CNC PILOTén dybden af
gevindfrigangen som følger:
Frigangsdybde = (N + I – K) / 2
Det betyder:
I: Frigangsdybde (radiusmål)
K: Frigangsbredde
R: Frigangsradius
V:Frigangsvinkel
N: Nominelle gevind-diameter
I: Fra tabellen
K: Gevind-kernediameter
689
Frigangs-parametre DIN 509 E
Diameter
I
K
R
V
<=1,6
0,1
0,5
0,1
15°
> 1,6 – 3
0,1
1
0,2
15°
> 3 – 10
0,2
2
0,2
15°
> 10 – 18
0,2
2
0,6
15°
> 18 – 80
0,3
2,5
0,6
15°
> 80
0,4
4
1
15°
Frigangsparameteren bliver fremskaffet afhængig af
cylinderdiameteren.
Det betyder:
I: Frigangsdybde
K: Frigangsbredde
R: Frigangsradius
V:Frigangsvinkel
Frigangs-parametre DIN 509 E
Diameter
I
K
R
V
P
A
<=1,6
0,1
0,5
0,1
15°
0,1
8°
> 1,6 – 3
0,1
1
0,2
15°
0,1
8°
> 3 – 10
0,2
2
0,2
15°
0,1
8°
> 10 – 18
0,2
2
0,6
15°
0,1
8°
> 18 – 80
0,3
2,5
0,6
15°
0,2
8°
> 80
0,4
4
1
15°
0,3
8°
Frigangsparameteren bliver fremskaffet afhængig af
cylinderdiameteren.
Det betyder:
I: Frigangsdybde
K: Frigangsbredde
R: Frigangsradius
V:Frigangsvinkel
P: Plandybde
A: Planvinkel
690
Gevind-parametre
CNC PILOTén fremskaffer gevind-parameteren ved hjælp af følgende
tabel.
Det betyder:
F: Gevindestigning. Bliver fremskaffet afhængig af gevindarten, på
grundlag af diameteren (se “Gevindstigning” på side 692), når en
„*“ er opført.
P: Gevinddybde
R: Gevindbredde
A: Flankevinkel til venstre
W: Flankenvinkel til højre
Beregning: Kb = 0,26384*F – 0,1*÷ F
Gevindspil "ac“ (afhængig af gevindstigningen):
Gevindstigning <= 1: ac = 0,15
Gevindstigning <= 2: ac = 0.25
Gevindstigning <= 6: ac = 0.5
Gevindstigning <= 13: ac = 1
Gevindtype Q
F
P
R
A
V
–
0.61343*F
F
30°
30°
Q=1 Metrisk ISO fingevind
Udvendig
Indvendig –
0.54127*F
F
30°
30°
Q=2 Metrisk ISO gevind
Udvendig
*
0.61343*F
F
30°
30°
Indvendig *
0.54127*F
F
30°
30°
Udvendig
–
0.61343*F
F
30°
30°
–
0.61343*F
F
30°
30°
Udvendig
–
0.5*F+ac
0.633*F
15°
15°
Indvendig –
0.5*F+ac
0.633*F
15°
15°
Q=6 Fladt metr. Trapezgevind
Udvendig
0.3*F+ac
0.527*F
15°
15°
Indvendig –
0.3*F+ac
0.527*F
15°
15°
Q=7 Metrisk savgevind
Udvendig
0.86777*F
0.73616*F
3°
30°
Indvendig –
0.75*F
F–Kb
30°
3°
Q=8 cylindrisk rundgevind
Udvendig
0.5*F
F
15°
15°
Indvendig *
0.5*F
F
15°
15°
Q=9 Cylindrisk whitworth-gevind
Udvendig
*
0.64033*F
F
27,5°
27,5°
Indvendig *
0.64033*F
F
27,5°
27,5°
Q=10 Konusformet whitworth-gevind
Udvendig
*
0.640327*F
F
27,5°
27,5°
Q=11 Whitworth-rørgevind
Udvendig
*
0.640327*F
F
27,5°
27,5°
Indvendig *
0.640327*F
F
27,5°
27,5°
–
–
–
–
–
*
0.61343*F
F
30°
30°
Q=3 Metrisk ISO konisk gevind
Q=4 Metrisk ISO konisk fingevind
Q=5 Metrisk ISO trapezgevind
Q=12 Unormeret gevind
Q=13 UNC US-grovgevind
Udvendig
–
–
*
691
Gevindtype Q
F
Q=14 UNF US-fingevind
Q=15 UNEF US-ekstrafingevind
Q=16 NPT US-konus rørgevind
Q=17 NPTF US-konus dryseal rørgevind
Q=18 NPSC US-cylindrisk rørgevind med
smøremiddel
Q=19 NPFS US-cylindrisk rørgevind uden
smøremiddel
P
R
A
V
Indvendig *
0.54127*F
F
30°
30°
Udvendig
*
0.61343*F
F
30°
30°
Indvendig *
0.54127*F
F
30°
30°
Udvendig
*
0.61343*F
F
30°
30°
Indvendig *
0.54127*F
F
30°
30°
Udvendig
*
0.8*F
F
30°
30°
Indvendig *
0.8*F
F
30°
30°
Udvendig
*
0.8*F
F
30°
30°
Indvendig *
0.8*F
F
30°
30°
Udvendig
*
0.8*F
F
30°
30°
Indvendig *
0.8*F
F
30°
30°
Udvendig
*
0.8*F
F
30°
30°
Indvendig *
0.8*F
F
30°
30°
Gevindstigning
Q = 2 Metrisk ISO gevind
Diameter
Gevindstigning
Diameter
Gevindstigning
Diameter
Gevindstigning
1
0,25
6
1
27
3
1,1
0,25
7
1
30
3,5
1,2
0,25
8
1,25
33
3,5
1,4
0,3
9
1,25
36
4
1,6
0,35
10
1,5
39
4
1,8
0,35
11
1,5
42
4,5
2
0,4
12
1,75
45
4,5
2,2
0,45
14
2
48
5
2,5
0,45
16
2
52
5
3
0,5
18
2,5
56
5,5
3,5
0,6
20
2,5
60
5,5
4
0,7
22
2,5
64
6
4,5
0,75
24
3
68
6
5
0,8
692
Q = 8 Cylindrisk rundgevind
Diameter
Gevindstigning
12
2,54
14
3,175
40
4,233
105
6,35
200
6,35
Q = 9 Cylindrisk whitworth-gevind
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
1/4“
6,35
1,27
1 1/4“
31,751
3,629
5/16“
7,938
1,411
1 3/8“
34,926
4,233
3/8“
9,525
1,588
1 1/2“
38,101
4,233
7/16“
11,113
1,814
1 5/8“
41,277
5,08
1/2“
12,7
2,117
1 3/4“
44,452
5,08
5/8“
15,876
2,309
1 7/8“
47,627
5,645
3/4“
19,051
2,54
2“
50,802
5,645
7/8“
22,226
2,822
2 1/4“
57,152
6,35
1“
25,401
3,175
2 1/2“
63,502
6,35
1 1/8“
28,576
3,629
2 3/4“
69,853
7,257
Q = 10 Konisk whitworth-gevind
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
1/16“
7,723
0,907
1 1/2“
47,803
2,309
1/8“
9,728
0,907
2“
59,614
2,309
1/4“
13,157
1,337
2 1/2“
75,184
2,309
3/8“
16,662
1,337
3“
87,884
2,309
1/2“
20,995
1,814
4“
113,03
2,309
3/4“
26,441
1,814
5“
138,43
2,309
1“
33,249
2,309
6“
163,83
2,309
1 1/4“
41,91
2,309
693
Q = 11 Whitworth-rørgevind
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
1/8“
9,728
0,907
2“
59,614
2,309
1/4“
13,157
1,337
2 1/4“
65,71
2,309
3/8“
16,662
1,337
2 1/2“
75,184
2,309
1/2“
20,995
1,814
2 3/4“
81,534
2,309
Gevindstigning
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
5/8“
22,911
1,814
3“
87,884
2,309
3/4“
26,441
1,814
3 1/4“
93,98
2,309
7/8“
30,201
1,814
3 1/2“
100,33
2,309
1“
33,249
2,309
3 3/4“
106,68
2,309
1 1/8“
37,897
2,309
4“
113,03
2,309
1 1/4“
41,91
2,309
4 1/2“
125,73
2,309
1 3/8“
44,323
2,309
5“
138,43
2,309
1 1/2“
47,803
2,309
5 1/2“
151,13
2,309
1 3/4“
53,746
1,814
6“
163,83
2,309
Q = 13 UNC US-grovgevind
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
0,073“
1,8542
0,396875
7/8“
22,225
2,822222222
0,086“
2,1844
0,453571428
1“
25,4
3,175
0,099“
2,5146
0,529166666
1 1/8“
28,575
3,628571429
0,112“
2,8448
0,635
1 1/4“
31,75
3,628571429
0,125“
3,175
0,635
1 3/8“
34,925
4,233333333
0,138“
3,5052
0,79375
1 1/2“
38,1
4,233333333
0,164“
4,1656
0,79375
1 3/4“
44,45
5,08
0,19“
4,826
1,058333333
2“
50,8
5,644444444
0,216“
5,4864
1,058333333
2 1/4“
57,15
5,644444444
1/4“
6,35
1,27
2 1/2“
63,5
6,35
5/16“
7,9375
1,411111111
2 3/4“
69,85
6,35
3/8“
9,525
1,5875
3“
76,2
6,35
7/16“
11,1125
1,814285714
3 1/4“
82,55
6,35
1/2“
12,7
1,953846154
3 1/2“
88,9
6,35
9/16“
14,2875
2,116666667
3 3/4“
95,25
6,35
5/8“
15,875
2,309090909
4“
101,6
6,35
3/4“
19,05
2,54
694
Q = 14 UNC US-fingevind
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
0,06“
1,524
0,3175
3/8“
9,525
1,058333333
0,073“
1,8542
0,352777777
7/16“
11,1125
1,27
0,086“
2,1844
0,396875
1/2“
12,7
1,27
0,099“
2,5146
0,453571428
9/16“
14,2875
1,411111111
0,112“
2,8448
0,529166666
5/8“
15,875
1,411111111
0,125“
3,175
0,577272727
3/4“
19,05
1,5875
0,138“
3,5052
0,635
7/8“
22,225
1,814285714
0,164“
4,1656
0,705555555
1“
25,4
1,814285714
0,19“
4,826
0,79375
1 1/8“
28,575
2,116666667
0,216“
5,4864
0,907142857
1 1/4“
31,75
2,116666667
1/4“
6,35
0,907142857
1 3/8“
34,925
2,116666667
5/16“
7,9375
1,058333333
1 1/2“
38,1
2,116666667
Gevindstigning
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
Q = 15 UNEF US-ekstrafingevind
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
0,216“
5,4864
0,79375
1 1/16“
26,9875
1,411111111
1/4“
6,35
0,79375
1 1/8“
28,575
1,411111111
5/16“
7,9375
0,79375
1 3/16“
30,1625
1,411111111
3/8“
9,525
0,79375
1 1/4“
31,75
1,411111111
7/16“
11,1125
0,907142857
1 5/16“
33,3375
1,411111111
1/2“
12,7
0,907142857
1 3/8“
34,925
1,411111111
9/16“
14,2875
1,058333333
1 7/16“
36,5125
1,411111111
5/8“
15,875
1,058333333
1 1/2“
38,1
1,411111111
11/16“
17,4625
1,058333333
1 9/16“
39,6875
1,411111111
3/4“
19,05
1,27
1 5/8“
41,275
1,411111111
13/16“
20,6375
1,27
1 11/16“
42,8625
1,411111111
7/8“
22,225
1,27
1 3/4“
44,45
1,5875
2“
50,8
1,5875
15/16“
23,8125
1,27
1“
25,4
1,27
695
Q = 16: NPT US-konus rørgevind
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
1/16“
7,938
0,94074074
3 1/2“
101,6
3,175
1/8“
10,287
0,94074074
4“
114,3
3,175
1/4“
13,716
1,411111111
5“
141,3
3,175
3/8“
17,145
1,411111111
6“
168,275
3,175
1/2“
21,336
1,814285714
8“
219,075
3,175
3/4“
26,67
1,814285714
10“
273,05
3,175
1“
33,401
2,208695652
12“
323,85
3,175
1 1/4“
42,164
2,208695652
14“
355,6
3,175
1 1/2“
48,26
2,208695652
16“
406,4
3,175
2“
60,325
2,208695652
18“
457,2
3,175
2 1/2“
73,025
3,175
20“
508
3,175
3“
88,9
3,175
24“
609,6
3,175
Gevindstigning
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
Q = 17 NPTF US-konus dryseal rørgevind
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
1/16“
7,938
0,94074074
1“
33,401
2,208695652
1/8“
10,287
0,94074074
1 1/4“
42,164
2,208695652
1/4“
13,716
1,411111111
1 1/2“
48,26
2,208695652
3/8“
17,145
1,411111111
2“
60,325
2,208695652
1/2“
21,336
1,814285714
2 1/2“
73,025
3,175
3/4“
26,67
1,814285714
3“
88,9
3,175
Q = 18 NPSC US-cylindrisk rørgevind med smøremiddel
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
1/8“
10,287
0,94074074
1 1/2“
48,26
2,208695652
1/4“
13,716
1,411111111
2“
60,325
2,208695652
3/8“
17,145
1,411111111
2 1/2“
73,025
3,175
1/2“
21,336
1,814285714
3“
88,9
3,175
3/4“
26,67
1,814285714
3 1/2“
101,6
3,175
1“
33,401
2,208695652
4“
114,3
3,175
1 1/4“
42,164
2,208695652
696
Q = 19 NPSC US-cylindrisk rørgevind uden smøremiddel
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
1/16“
7,938
1/8“
10,287
1/4“
3/8“
Gevindbetegnelse
Gevindbetegnelse
Diameter
(i mm)
Gevindstigning
0,94074074
1/2“
21,336
1,814285714
0,94074074
3/4“
26,67
1,814285714
13,716
1,411111111
1“
33,401
2,208695652
17,145
1,411111111
697
10.2 Stikforbindelser og tilslutningskabler for datainterface
10.2 Stikforbindelser og
tilslutningskabler for
datainterface
Interface V.24/RS-232-C HEIDEHAIN-apparater
Interfacet opfylder kravene i EN 50 178 "Sikker adskillelse
fra nettet".
Vær opmærksom på, at PIN 6 og 8 i forbindelseskablet
274 545 er forbundet.
Ved anvendelse af den 25-polede adapterblok:
Hun
Adapterblok
310 085-01
Han
Hun
1
1
1
1
3
3
3
3
gul
2
grøn
2
2
2
2
grøn
3
brun
20
20
20
20
brun
8
7
7
rød
7
6
6
CNC PILOT
VB 365 725-xx
Han
Belægning
Hun
1
Ikke i brug
1
2
RXD
2
gul
3
TXD
3
4
DTR
4
5
Signal GND
5
rød
7
7
6
DSR
6
blå
6
6
7
RTS
7
grå
4
4
4
4
grå
5
8
CTR
8
rosa
5
5
5
5
rosa
4
9
Ikke i brug
9
8
violet
20
Hus
Udv.skærm
Hus
Udv.skærm
Hus
Hus
Hus
Hus
Udv.skærm
Hus
698
Farve
VB 274 545-xx
Han
Farve
Hun
1
6
Ved anvendelse af den 9-polede adapterblok:
CNC PILOT
VB 355 484-xx
Han
Belægning
Hun
Farve
Han
Adapterblok
363 987-02
Hun
Han
1
Ikke i brug
1
rød
1
1
2
RXD
2
gul
2
2
3
TXD
3
hvid
3
4
DTR
4
brun
4
5
Signal GND
5
sort
5
5
5
5
sort
5
6
DSR
6
violet
6
6
6
6
violet
4
7
RTS
7
grå
7
7
7
7
grå
8
8
CTR
8
hvid/grøn
8
8
8
8
hvid/grøn
7
9
Ikke i brug
9
grøn
9
9
9
9
grøn
9
Hus
Udv.skærm
Hus
Udv.skærm
Hus
Hus
Hus
Hus
Udv.skærm
Hus
VB 366 964-xx
Hun
Farve
Hun
1
1
rød
1
2
2
gul
3
3
3
3
hvid
2
4
4
4
brun
6
Fremmed udstyr
Stikforbindelserne på fremmed udstyr kan i høj grad afvige fra stikforbindelserne på et HEIDENHAIN-udstyr.
De er afhængig af udstyr og overførselsmåde. Tag venligst
stikforbindelserne fra adapter-blokken i nedenstående tabel.
Adapterblok 363 987-02
Hun
Han
VB 366 964-xx
Hun
Farve
Hun
1
1
1
rød
1
2
2
2
gul
3
3
3
3
hvid
2
4
4
4
brun
6
5
5
5
sort
5
6
6
6
violet
4
7
7
7
grå
8
8
8
8
hvid/grøn
7
9
9
9
grøn
9
Hus
Hus
Hus
Udv.skærm
Hus
699
Interface V.11/RS-422
På V.11-interfacet skal kun tilsluttes fremmed udstyr.
Interfacet opfylder kravene i EN 50 178 "Sikker
adskillelse fra nettet".
Stikforbindelserne for stikket X28 (hovedcomputer) og
adapter-blokken er identiske.
CNC PILOT
Hun
Belægning
VB 355 484-xx
Han
Farve
1
RTS
1
rød
1
1
1
2
DTR
2
gul
2
2
2
3
RXD
3
hvid
3
3
3
4
TXD
4
brun
4
4
4
5
Signal GND
5
sort
5
5
5
6
CTS
6
violet
6
6
6
7
DSR
7
grå
7
7
7
8
RXD
8
hvid/grøn
8
8
8
9
TXD
9
grøn
9
9
9
Hus
Udv.skærm
Hus
Udv.skærm
Hus
Hus
Hus
Ethernet-interface RJ45-hun
Maximal kabellængde:
Uskærmet: 100 m
Skærmet: 400 m
Ben
Signal
Beskrivelse
1
TX+
Transmit Data
2
TX–
Transmit Data
3
REC+
Receive Data
4
fri
5
fri
6
REC–
7
fri
8
fri
700
Receive Data
Hun
Adapterblok 363 987-02
Han
Hun
10.3 Tekniske informationer
Tekniske data
CNC PILOT 4290 – tekniske data
Grundudførelse
Banestyring med integreret motorstyring og integreret konverter
2 styrede akser X1 og Z1 på slæde 1
1 styret spindel
kan udvides
til maksimalt 10 styrekredse
maksimalt 6 slæder
maksimalt 4 spindler
maksimalt 2 C-akser
Komponenter
Hovedcomputer MC 420 eller MC 422C
Styre-enhed CC 422 eller CC 424
Betjeningsfelt
TFT-farve-fladskærm med softkeys 15 tommer
Program-hukommelse
Harddisk
Indlæsefinhed og måleskridt
Lineærakser: 0,001 mm
B- og C-akse: 0,001 °
Interpolation
Retlinie: I 2 hovedakser, optional i 3 hovedakser (maksimalt ±10m)
Cirkel: I 2 akser (cirkelradius maksimalt 100 m)
C-akse: Interpolation af lineærakser X og Z med C-aksen
Skruelinie: Overlejring af cirkebane og retlinie
Look-ahead: Forudseende beregning af banehastigheds-profil under
hensyntagen af indtil 20 blokke
Tilspænding
Indlæsning i mm/min eller mm/omdrejning
Konstant snithastighed
Tilspænding med spånbrud
Datainterface
Alle V.24 / RS-232-C og V.11 / RS-422 max. 38,4 kBaud
Ethernet-interface 100 Base T (ca. 2 til 5 MBaud afhængig af filtype
og netbelastning)
USB 1.1-interface for tilslutning af pegeudstyr (mus) og blok-udstyr
(hukommelses-sticks, harddisk, CD-ROM-drev)
Omgivelsestemperatur
Drift: 0°C til +45°C
Lagring: –30°C til +70°C
701
Tilbehør
CNC PILOT 4290 - tilbehør
DataPilot
PC-software for programmering og vejledning for drejebænk-styringen
CNC PILOT 4290:
Programmering og programtest
Programstyring
Styring af driftsmiddeldata
Datasikring
Uddannelse
Elektroniske håndhjul
Bærbart håndhjul HR 410
Brugerfunktioner
Standard-funktioner
CNC PILOT 4290
DIN-editor
Programmering efter DIN 66025
DIN PLUS
Indretnings-informationer om råemne, materialer, værktøjer,
spændejern
Udvidet kommandoforåd (IF...THEN...ELSE; WHILE...;
SWITCH...CASE)
Ledet indlæsning og hjælpebilleder for alle programmeringsfunktioner
Underprogrammer og variabelprogrammering
Kontrolgrafik for rå- og færdigdel
Parallelprogrammering
Parallelsimulering
Alfanumerisk programnavn
Cykler for konturbeskrivelse
Standard-råemneformer
Indstikning
Frigang
Gevind
Boremønster for endeog cylinderflade, hhv. XY- og ZY-planer
Boremønster for endeog cylinderflade, hhv. XY- og ZY-planer
Bearbejdningscykler
Afspåningscykler på langs og plan
Indstikkecykler radial og aksial
Stikdrejecyklus radial og aksial
Frigangscykler
Afstikkecyklus
Gevindcykler radial og aksial (flergængede, sammenkædede gevind,
konusgevind, variabel stigning)
Bore-, dybhulbore-, og gevindborecykler (med/uden kompenserende
patron) radial og aksial (C-akse og Y-akse)
Konturfræsning og lommefræsning radial og aksial (C-akse og Y-akse)
Fladefræsning, flerkantfræsning radial og aksial (Y-akse)
702
CNC PILOT 4290
TURN PLUS (option 1)
TURN PLUS indeholder:
Den grafiske programmering
Den grafisk-interaktive afviklingsprogrammering med DIN PLUS
programgenerering
Den automatiske DIN PLUS programgenerering med DIN PLUS
programgenerering
TURN PLUS bliver anvendt til:
Drejebearbejdning
C-aksebearbejdning (option 1.1)
Y-aksebearbejdning
Kompletbearbejdning (option 1.2)
TURN PLUS – grafisk programmering
Geometrisk emnebeskrivelse for rå- og færdigdel, inklusiv beskrivelsen
af boremønster og fræsekonturer for C-aksebearbejdning og/eller Yaksebearbejdning
Grafisk geometriprogram for beregning og fremstilling af også ikke
målsatte konturpunkter i en vilkårlig lang sammenkædning:
Enkel indlæsning af normerede formelementer: Faser, rundinger,
frigange, indstikninger, gevind, pasninger
Enkel indlæsning af transformationer: Forskyde, dreje, spejle,
mangfoldiggørelse
Eksisterer der ved beregnede koordinater flere geometriske
løsninger, bliver alle løsninger tilbudt for valg
C-aksebearbejdning (option 1.1)
Yderligere fremstilling og programmering i endeog
cylinderfladebillede (XC-, ZC-plan)
Bore- og figurmønstre
Fremstilling af vilkårlige fræsekonturer
Y-aksebearbejdning
Yderligere fremstilling og programmering i XY- og ZY-plan
Bore- og figurmønstre
Fremstilling af vilkårlige fræsekonturer
Kompletbearbejdning (option 1.2)
Emnebeskrivelse for begge opspændinger
Beskrivelse af fræsekonturer og boremønstre også for bagsiden ved
C-aksebearbejdningen og/eller Y-aksebearbejdning
DXF-import (option)
Indlæse konturer i DXF-format:
DXF-Layer sortere og vælge
Overtage DXF-kontur i TURN PLUS
703
Standard-funktioner
Standard-funktioner
CNC PILOT 4290
TURN PLUS – grafisk-interaktiv
afviklingsprogrammering
Afviklingsprogrammering i enkelte arbejdsgange med:
TURN PLUS – automatisk
afviklingsprogrammering
Automatisk arbejdsplanfremstilling med:
Automatisk revolverbelægning
Automatisk fremskaffelse af snitdata
Automatisk generering af produktionsafvikling i alle
bearbejdningsplaner (også for C-aksebearbejdning (med option 1.1)
og Y-aksebearbejdning)
Automatisk snitbegrænsning med spændejern
Automatisk generering af arbejdsblokke for omspænding med
maskinspecifikt expertprogram (med option 1.2,
kompletbearbejdning)
Automatisk generering af arbejdsblokke for bagfladebearbejdning
(med option 1.2, kompletbearbejdning)
DIN PLUS programgenerering
Automatisk DIN PLUS programgenerering (option)
Automatisk NC-programfremstilling for dreje-, C-akse-, Y-akse- og
kompletbearbejdning
Automatisk revolverbelægning
n automatisk generering af produktionsafvikling i alle
bearbejdningsplaner
Automatisk snitbegrænsning med spændejern
Automatisk omspænding med maskinspecifikt expertprogram for
bagfladebearbejdning
n automatisk generering af arbejdsblokke for omspænding og for den
anden opspænding
Måle
i maskinen (option 2)
for indretning af værktøjer og måling af emner i driftsarten "manuel
styring“ og "automatikdrift“ med kontakt tastsystem
på eksterne målepladser (option 3)
Overtagelse af måleresultatet fra en ekstern måleindretning for
forarbejdning af måledata i "auromatikdrift“:
maksimalt 16 målepunkter
Datainterface: V.24/RS-232-C
Dataoverføringsprotokol: 3964-R
704
705
706
A
B
? – FGP forenklet geometriprogrammering ... 120
/.. Udblændeplan ... 326
#-indlæse variable ... 312
#-udlæse variable ... 313
#-Variable
med NCprogramoversættelsen ... 122
Programmering ... 316
$.. Slædekendetegn ... 326
Akt.-værdier i variable G901 ... 306
Akt.-værdivisning, displayindstilling ... 575
Aktive værktøj ... 320
Aktualisere positions-Soll-værdier
G717 ... 305
Aktualisere Soll-værdier G717 ... 305
Alfatastatur ... 47
Anslagsværktøj ... 617
Anvisninger (DIN PLUS) ... 126
Arbejdsplangenerering TURN PLUS
AAG ... 508
IAG ... 467
Arbejdsvindue ... 46
Arten af belastningsovervågning
G996 ... 301
Attribute
for overlapningselementer G39Geo ... 165
for TURN PLUS konturer ... 442
Automatikdrift ... 81
Automatisk arbejdsplangenerering
TURN PLUS ... 508
Ækvidistante ... 43
Bearbejdningsarter TURN PLUS IAG
Boring ... 490
Fræsning ... 499
Gevind ... 499
Skrubbe ... 472
Sletfræse ... 495
Stikning ... 481
Bearbejdningsfølge AAG
editere ... 510
generelt ... 509
Liste over
bearbejdningsfølgerne ... 512
styre ... 510
Bearbejdningsretning af
konturen ... 118
Bearbejdnings-simulering ... 556
Analysere
referencebearbejdning ... 104
arbejde med ... 101
G996 ... 301
Editere grænseværdier ... 103
Fastlægge overvågningszone
G995 ... 301
Grundlaget ... 100
Parameter for ... 105
Produktion under ... 103
Referencebearbejdning ... 102
Beskrivelsesretning af konturen ... 118
Beskyttelseszone
Beskyttelseszone- og endekontaktovervågning (bearbejdningssimulering) ... 557
Beskyttelseszone- og endekontaktovervågning (bevægelsesssimulering) ... 561
fastlægge ... 77
udkoble G60 ... 303
Betjening
Dataindlæsning ... 48
Funktionsvalg ... 48
Kontaktflader ... 48
Listeoperationer ... 48
Menuvalg ... 48
Softkeys ... 48
Valg af driftsart ... 48
Betjeningselementer ... 47
Bevægelses-simulering ... 560
Biblioteker ... 672
SYMBOLE
3D-billede ... 563
4-akse-bearbejdning
Cyklus G810 ... 215
Cyklus G820 ... 217
9er-feltet ... 49
A
AAG ... 508
Åbne konturer ... 118
Absolutte koordinater ... 41
Acceleration (Slope) G48 ... 192
Korrektur G149 ... 209
Korrektur G149-geo ... 167
vise ... 98
Adresseparameter
Grundlaget ... 112
Advarsel (Simulering) ... 552
Afbrudt tilspænding G64 ... 193
Afgrate
DIN PLUS cyklus G840 ... 268
TURN PLUS
bearbejdningsattribut ... 450
Afsnitkendetegn oversigt ... 135
Afstikkekontrol
Værdier for afstikkekontrol
G992 ... 293
ved hjælp af slæbefejlsovervågning
G917 ... 291
ved hjælp af spindelovervågning
G991 ... 292
Afstikkeværktøj ... 616
Afstikning (IAG)
Standardbearbejdning ... 486
Aksebetegnelser ... 40
Akselbearbejdning (TURN PLUS)
Grundlaget ... 531
Klargøring ... 454
Akt.-værdi visning ... 97
B
DIN PLUS
Afsnit-kendetegn ... 144
Bagsidebearbejdning
DIN PLUS
Eksempel Kompletbearbejdning
med én spindel ... 349
Eksempel kompletbearbejdning
med modspindel ... 346
Elementer for ende-/
bagfladekonturer ... 172
TURN PLUS
Bearbejdningsfølge ... 510
Forudsætninger for
kompletbearbejdning ... 534
B-akse
Grundlaget ... 34
Basisblokvisning
Simulering ... 553
Bearbejdning DIN PLUS
Afsnitskendetegn ... 144
Bearbejdningsmenu ... 126
Bearbejdningsanvisninger (TURN
PLUS) ... 526
707
Index
SYMBOLS
Index
B
Billedfremstilling (simulering) ... 554
Billednummer værktøjsbillede ... 626
Billedskærmdisplay
DIN PLUS billedskærm ... 110
generelt ... 46
Simulerings-billedskærm ... 543
Billedskærmen ... 47
Blokbearbejdning (DIN PLUS) ... 133
Bloknummer
Grundlaget ... 111
Nummerering ... 130
Blokreferencer
Bearbejdningscykler ... 212
Konturvisning ... 119
Borebearbejdning
DIN PLUS
Boring (centrisk) G49–
Geo ... 162
Cyklus boring G71 ... 246
Cyklus dybhulborecyklus
G74 ... 251
Cyklus gevindboring G36 ... 250
Cyklus gevindboring G73 ... 249
Cyklus udboring, undersænkning
G72 ... 248
Grundlaget ... 118
TURN PLUS
Bearbejdningsattribut ... 447
Boring cylinderflade ... 410
Boring, Reifning,
Dybhulboring ... 493
Centrering,
undersænkning ... 492
Centrisk boring: ... 387
Gevindboring ... 494
IAG centrisk forboring ... 491
Borecykler
DIN-programmering ... 246
Boreværktøjer ... 616
Boring
DIN PLUS
Boring cylinderflade G310 ... 181
Boring ende-/bagflade
G300 ... 174
TURN PLUS
Enkeltboring Ende- eller
bagflade ... 398
Bornotfræser ... 617
Bredde (af værktøjet) ... 626
Brugerberettigelse ... 651
Brugerhjælp TURN PLUS
708
Digitalisering ... 427
Fejlmeldinger ... 429
Forskyde nulpunkt ... 424
Kontrollere konturelementer ... 428
Lommeregner ... 426
Udvælgelser ... 420
Uløste konturelementer ... 419
Bruger-kommunikation ... 112
Brugstidsovervågning
Brugstidsovervågning værktøjsdatabank ... 624
Brugstidsstyring
Data i værktøjs-databanken ... 624
I automatikdrift ... 88
Indføre data ... 72
Indlæs parameter ... 72
Værktøjsdiagnose-Bits ... 318
Byte ... 56
C
C-akse
C-vinkelforskydning G905 ... 287
Grundlaget ... 31
Konturer for ... 118
normere G153 ... 255
Nulpunkt-forskydning G152 ... 255
Referencediameter G120 ... 254
vælg G119 ... 254
Centrerer ... 616
Centrering
TURN PLUS
Cylinderflade ... 410
Ende-/bagflade ... 398
Formelement ... 387
Centrisk forboring (IAG) ... 491
Cirkelbuer
DIN PLUS
Cylinderflade G112, G113 ... 261
Cylinderfladekontur G112-/
G113-geo ... 180
Drejebearbejdning G2, G3, G12,
G13 ... 190, 191
Drejekontur G2-, G3-, G12-, G13Geo ... 148, 150
Ende-/bagflade G102,
G103 ... 258
Ende-/bagfladekontur G102-/
G103–geo ... 173
TURN PLUS
Grundkontur ... 378
C
Cirkelbuer drejekontur G2-, G3Geo ... 148
Cirkelinterpolation ... 110
Cirkulær bevægelse
Cirkulærbevægelse G2/G3 ... 190
Cirkulær not
DIN PLUS
Cylinderflade G312-/G313Geo ... 182
Ende-/bagflade G302-/G303–
geo ... 175
i cirkulære mønstre ... 169
TURN PLUS
Cirkulært mønster med cirkulære
noter ... 169
Cursor ... 56
Cyklusende G80 ... 231
Cyklus-specifikation (TURN PLUS
IAG) ... 471
Cylinderflade
Bearbejdningskommando ... 259
Konturkommandoer ... 179
Cylindervindue ... 548
D
Data ind-/-udlæsning (NCrogram) ... 312
Datainterface ... 698
Dataoverførsel ... 664
DataPilot ... 664
Datasikring
Driftsart transfer ... 664
Generelt ... 55
Dataudveksling (transfer) ... 664
D-display ... 98
Debug ... 554, 556, 560
Defaultværdi ... 56
Definere værktøjsposition G712 ... 729
Delautomatik (IAG) ... 467
Delta-bor ... 616
Diagnose ... 659
Dialog ved underprogrammer ... 328
Dialogbox ... 56
Digitalisere (TURN PLUS
brugerhjælp) ... 427
E
E
DIN PLUS
Billedskærmen ... 109
Editor ... 124
Grundlaget ... 30
Koncept ... 108
Parallel-editering. ... 109
Display
DIN PLUS kontur-visning ... 129
Elementer i maskindisplayet ... 97
Simulering ... 544
Skifte maskindisplay ... 97
Visning af blok ... 93
Drejecykler
konturhenførte ... 212
Simpel ... 231
Drejekonturer ... 118
Drejeretning ... 626
Drejeværktøjer ... 616
Driftsarter
DIN PLUS ... 108
Manuel styring ... 61
Oversigt ... 35
Parametre ... 572
Service og diagnose ... 650
Simulering ... 542
Transfer ... 664
TURN PLUS ... 362
Valg af driftsart ... 48
Duplikering (TURN PLUS)
Cirkulær ... 425
Lineær ... 424
Spejling ... 425
Dvæletid G4 ... 302
D-visning (displayelement) ... 97
DXF-import ... 432
Dybhulboring G74 ... 251
Eksempel
Flerslæde bearbejdning ... 340, 342
Kompletbearbejdning med én
spindel ... 349
Kompletbearbejdning med
modspindel ... 346
Programmere
bearbejdningscyklus ... 123
TURN PLUS ... 536
Underprogram med
konturgentagelser ... 351
Eksterne underprogrammer ... 327
Elementer i DIN-programmet ... 111
Element-opmåling (simulering) ... 555
Emnegruppe G99 ... 284
Emnehandlingssystemer ... 617
Emne-nulpunkt
Grundlaget ... 40
indlæs ... 76
Emneoverdragelse
slæbefejlsovervågning
G917 ... 291
spindelovervågning G991 ... 292
Kørsel til fastanslag G916 ... 288
spindelsynkronløb G906 ... 288
Spindelsynkronisering G720 ... 286
G992 ... 293
Ende
Lomme/Ø G309-geo ... 168
Endeflade
Bearbejdning ... 256
Konturbeskrivelse ... 172
Endefladevindue ... 548
Enkeltblokdrift
Driftsart automatik ... 86
Simulering ... 543
Enkeltboring (TURN PLUS) ... 398
Enkle-værktøjer
Indretning ... 71
Ensidig synkronisering G62 ... 284
ESC-taste ... 48
Ethernet
Interface RJ45 ... 700
Overførselsprocedurer ... 665
Extension ... 56
E
Editere ... 56
Editeringstaste ... 652
Eftersynssystem ... 654
Index
D
F
Fase
DIN-cyklus G88 ... 238
TURN PLUS formelement ... 380
Fastanslag, kørsel til G916 ... 288
G995 ... 301
Fastordlisten ... 653
Færdigdelkontur
Grundlaget ... 118
TURN PLUS ... 369
Fejl-logfile ... 660
Fejlmelding ... 52
Fejlmelding (Simulering) ... 552
FGP- forenklet geometriprogrammering ... 120
Fil-organisering ... 684
Filstyring ... 684
Firkant
DIN PLUS
Cylinderflade G315-geo ... 183
Ende-/bagfladekontur G305–
geo ... 176
TURN PLUS
Ende- eller bagflade ... 401
Fjerndiagnose ... 660
Fladundersænker ... 616
Fladundersænkning TURN PLUS
(IAG) ... 492
Eksempel fire-akse-cyklus ... 342
Eksempel medkørende brille ... 336
Eksempel positionere brille ... 334
Eksempel to-slædebearbejdning ... 338, 340
Oversigt ... 332
Programafvikling ... 334
Forbinde (TURN PLUS konturer) ... 436
Forboring (IAG) ... 491
Forgrening
Grundlaget ... 112
Forlægstyring ... 354
Formelement
DIN PLUS ... 152
TURN PLUS ... 380
Forskyde konturen G121 ... 202
709
Index
F
F
G
Forskydning, VRK-længde aktivere
G981 ... 310
Forstørre/formindske billede
Simulering ... 551
TURN PLUS ... 521
Forstyring G918 ... 307
Fortolkningsstop G909 ... 307
Fødeemne cylinder/rør G20-Geo ... 146
Fræse flade
Bearbejdningsattribut (TURN
PLUS) ... 449
Fræsebearbejdning
DIN PLUS
Grundlaget ... 118
Konturfræsning G840 ... 262
Lommefræsning skrubning
G845 ... 270
Lommefræsning sletfræse
G846 ... 276
TURN PLUS
Attribut fræse flade ... 449
Attribut fræse kontur ... 448
IAG fræsning ... 499
Fræsecykler
DIN PLUS
Gravere på cylinderflade
G802 ... 280
Gravere på endeflade
G801 ... 279
Gravere tegntabel ... 280
Konturfræsning G840 ... 262
G845 ... 270
G846 ... 276
TURN PLUS
Afgrate ... 503
Fladefræsning ... 505
Gravering ... 504
Konturfræsning ... 501
Fræseretning (DIN PLUS)
Cyklus G840 ... 264
Cyklus G845 ... 270
Cyklus G846 ... 276
Fræserradiuskompensation
Grundlaget ... 43
Fræsestift ... 617
Fræseværktøjer ... 617
Fremskaffe forboreposition
G840 ... 263
Fremskaffe snitværdier (TURN
PLUS) ... 527
Fri editering (DIN PLUS) ... 117
Fridrejning
Formelement G23-Geo ... 153
Frigang
DIN PLUS
Cyklus G85 ... 235
Definition med G25–Geo ... 156
DIN 509 E ... 157
DIN 509 F ... 157
DIN 76 ... 158
Form H ... 158
Form K ... 159
Form U ... 156
TURN PLUS
Form E ... 381
Form F ... 381
Form G (DIN 76) ... 381
Form H ... 382
Form K ... 382
Form U ... 382
Frigangs-parametre
DIN 509 E ... 690
DIN 509 F ... 690
DIN 76 ... 688
Frigivelse
Frigive-password ... 660
Frigivne biblioteker ... 672
Frigiveoversigt (displayelement) ... 97
Frigiveoversigt (maskindisplay) ... 97
Frigive-password (netværk) ... 660
Gevind
DIN PLUS
Envejs G33 ... 244
Generel G37–Geo ... 160
Gevindboring G36 ... 250
Gevindcyklus G31 ... 240
Gevindcyklus, simpel
G32 ... 242
Gevindomskifter G933 ... 239
med frigang G24–Geo ... 155
Standard G34–Geo ... 159
TURN PLUS
Bearbejdningsattribut ... 446
Formelement ... 386
IAG-bearbejdning ... 499
Gevindbor ... 616
Gevindboring
DIN PLUS
Cyklus G36 ... 250
Gevind, konturhenført
G73 ... 249
TURN PLUS
Centrisk boring: ... 387
IAG-gevindboring ... 494
Gevindfræser ... 617
Gevindfræsning aksial G799 ... 278
Gevind-parametre ... 691
Gevindstigning ... 692
Gevindværktøj ... 616
G-funktioner
manuel drejebearbejdning ... 64
710
G
G-bearbejdningskommandoer
G1 Lineærbevægelse (fræse) ... 729
G16 transformering af
bearbejdningsplan ... 729
G17 XY-plan (endeeller
bagflade) ... 729
G18 XZ-plan
(drejebearbejdning) ... 729
G701 ilgang i
maskinkoordinater ... 729
G712 definere
værktøjsposition ... 729
G-funktioner bearbejdning
G0 ilgang ... 187
G1 Lineærbevægelse ... 189
G100 ilgang ende-/bagflade ... 256
G101 Lineær ende-/bagflade ... 257
G102 Cirkelbuer ende-/
bagflade ... 258
G103 Cirkelbuer ende-/
bagflade ... 258
G110 ilgang cylinderflade ... 259
G111 Lineær cylinderflade ... 260
G112 cirkular cylinderflade ... 261
G113 cirkular cylinderflade ... 261
G119 C-akse vælges ... 254
G12 cirkulærbevægelse ... 191
G120 Referencediameter ... 254
G121 tilbageslå kontur ... 202
G13 cirkulærbevægelse ... 191
G14 Værktøjsvekselpunkt ... 187
G147 sikkerhedsafstand
(fræsebearbejdning) ... 206
G148 skift af skærkorrektur ... 208
G149 additiv korrektur ... 209
G15 køre rundakse ... 303
G150 omregning af højre
værktøjsspids ... 210
G151 omregning af venstre
værktøjsspids ... 210
G152 Nulpunkt-forskydning
C-akse ... 255
G153 C-akse normering ... 255
G162 fastlæg cynkronmærke ... 285
G192 minuttilspænding
rundakser ... 193
G2 Cirkulærbevægelse ... 190
G204 vente på tidspunktet ... 305
G26 omdr.talbegrænsning ... 192
G3 Cirkulærbevægelse ... 190
G30 konvertering og spejling ... 282
G31 gevindcyklus ... 240
G32 Simpel gevindcyklus ... 242
G33 envejs gevind ... 244
G36 gevindboring ... 250
G4 Dvæletid ... 302
G40 udkoble SRK/FRK ... 197
G41 indkoble SRK/FRK ... 197
G42 indkoble SRK/FRK ... 197
G47 sikkerhedsafstand ... 206
G48 acceleration (Slope) ... 192
G50 Udkoble overmål ... 204
G51 Nulpunkt-forskydning ... 199
G53 Parameterafhængig nulpunktforskydning ... 199
additiv ... 200
G57 overmål akseparallelt ... 204
G58 Overmål konturparallel ... 205
absolut ... 201
G60 Udkoble
beskyttelseszone ... 303
G62 ensidig synkronisering ... 284
G64 afbrudt tilspænding ... 193
G65 Spændejern ... 304
G66 aggregat-position ... 305
G7 Præcicstop ind ... 302
G701 ilgang i
maskinkoordinaterne ... 188
G702 konturefterføring sikre/
indlæse ... 294
G703 konturefterføring ... 294
G706 K-default-forgrening ... 295
G71 borecyklus ... 246
G710 kæder af værktøjsmål ... 211
G717 aktualisere Soll-værdier ... 305
G718 udkøre slæbefejl ... 306
G72 udboring,
undersænkning ... 248
G720 spindelsynkronisering ... 286
G73 gevindboring ... 249
G74 dybhulborecyklus ... 251
G799 Gevindfræsning aksial ... 278
G8 Præcisstop ud ... 302
G80 cyklusende ... 231
G801 Gravere på endeflade ... 279
G802 gravere på
cylinderflade ... 280
G81 simpel drejning på langs ... 231
G810 skrubning på langs ... 212
G82 simpel plandrejning ... 232
G820 plan-skrubning ... 215
G83
konturgentagelsescyklus ... 234
G830 konturparallelskrubning ... 218
G835 Konturparallel med neutralt
VRKT. ... 220
G840 konturfræsning ... 262
G845 lommefræsning
skrubning ... 270
G846 lommefræsning
sletfræse ... 276
G85 frigangscyklus ... 235
G86 Simpel indstikcyklus ... 236
G860 Indstikning
konturhenført ... 222
G866 indstikcyklus ... 224
G869 stikdrejecyklus ... 225
G87 strækning med radius ... 238
G88 strækning med fase ... 238
G890 kontursletfræsning ... 228
G9 Præcisstop ... 302
G901 Akt.-værdier i variable ... 306
G902 Nulpunkt-forskydning i
variable ... 306
G903 slæbefejl i variable ... 306
G905 C-vinkelforskydning ... 287
G906 Registrere vinkelforskydning
ved spindelsynkronløb ... 288
G907 Omdr.talovervågning blokvis
fra ... 306
G908 tilspændingsoverlejring
100% ... 307
G909 Fortolkningsstop ... 307
G910 Indkoble
inprocesmåling ... 296
G912 Akt.-værdioptagelse ved
G913 udkoble
G914 udkoble
måletasterovervågning ... 296
G915 Postprocesmåling ... 298
G916 Kørsel til fastanslag ... 288
G917 afstikkekontrol ... 291
G918 forstyring ... 307
G919 spindel-override 100% ... 307
G920 deaktivere nulpunktforskydninger ... 308
G921 nulpunkt-forskydninger, VRKlængde deaktivere ... 308
G922 omdr.tal med Vkonstant ... 311
G93 tilspænding pr. tand ... 194
G930 Pinolovervågning ... 310
G933 gevindomskifter ... 239
G94 tilspænding konstant ... 194
G940 T-nummer internt ... 308
G941 Overdrage magasinpladskorrekturer ... 309
G95 tilspænding pr.
omdrejning ... 194
G96 Konstant snithastighed ... 195
711
Index
G
Index
G97 Omdrejningstal ... 195
G975 Slæbefejlsgrænse ... 309
G98 spindel med emne ... 283
G980 Aktivere nulpunktforskydning ... 309
G981 Nulpunkt-forskydninger, VRKlængde aktivere ... 310
G99 emnegruppe ... 284
G991 afstikkekontrol spindelovervågning ... 292
G992 Værdier for
afstikkekontrol ... 293
G995 Fastlægge
overvågningszone ... 301
G996 Arten af
belastningsovervågning ... 301
Synkronstart af strækninger
G63 ... 285
Værktøjsforvalg G600 ... 729
G-funktioner konturbeskrivelse
G0 Startpunkt drejekontur ... 147
G1 Strækning drejekontur ... 147
G10 ruhedsdybde ... 164
G100 Startpunkt ende-/
bagfladekontur ... 172
G101 Strækning ende-/
G102 Cirkelbue ende-/
G103 Cirkelbue ende-/
G10-Geo ruhedsdybde ... 164
G110 Startpunkt
cylinderfladekontur ... 179
G111 Strækning
G112 Cirkelbue
G113 Cirkelbue
G12 Cirkelbuer drejekontur ... 150
G149 additiv korrektur ... 167
G20 fødeemne cylinder/rør ... 146
G21 Støbt emne ... 146
G22 Indstikning (standard) ... 152
G23 Indstikning (generel) ... 153
G24 Gevind med frigang ... 155
G25 frigangskontur ... 156
G300 Boring ende-/bagflade ... 174
G301 Lineær not ende-/
712
bagflade ... 175
G302 Cirkulær not ende-/
bagflade ... 175
G303 Cirkulær not ende-/
bagflade ... 175
G304 Helcirkel ende-/
bagflade ... 176
G305 Firkant ende-/bagflade ... 176
G307 Regelmæssig mangekant
ende-/bagflade ... 177
G308 start lomme/Ø ... 168
G309 ende lomme/Ø ... 168
G310 Boring cylinderflade ... 181
G311 Lineær not
G312 Cirkulær not
G313 Cirkulær not
G314 Helcirkel cylinderflade ... 183
G315 Firkant cylinderflade ... 183
G317 Regelmæssig mangekant
G34 Gevind (standard) ... 159
G37 Gevind (generel) ... 160
G38 Tilspændingsreducering ... 165
G39 Attribute for
overlapnigselement ... 165
G401 Mønster lineært ende-/
bagflade ... 177
G402 Mønster cirkulært ende-/
bagflade ... 178
G411 Mønster lineær
G412 Mønster cirkulært
G49 Boring (centrisk) ... 162
G52 Overmål blokvis ... 166
G7 Præcicstop ind ... 164
G8 Præcisstop ud ... 164
G9 Præcicstop blokvis ... 164
G95 Tilspænding pr.
omdrejning ... 166
globale variable (DINprogrammering) ... 316
Grafik (DIN PLUS) ... 124
Grafik-vindue ... 129
Grafisk visning ... 94
Gravering
G802 ... 280
Gravere på endeflade G801 ... 279
Tegntabel ... 280
H
Håndhjul ... 47, 65
Håndretningstaster ... 65
Helcirkel
DIN PLUS
geo ... 176
TURN PLUS
Hele-variable ... 315
Henføringsdata TURN PLUS
Ende- og bagflade ... 393
Henføringspunkt fastlægge/ophæve
(simulering) ... 555
Hjælp ... 50
Hjælpeakser ... 110
Hjælpebilleder for underprogramkald ... 329
Hjælpekommando for
konturbeskrivelse ... 163
Hjælpekontur ... 144
i simuleringen ... 544
Hovedakser
Anordning ... 40
Grundlaget ... 110
Hovedskær ... 121
Hovedtilspænding ... 470
I
IAG ... 467
Identnummer
Spændejern ... 142
værktøj ... 137
IF.. Programforgrening ... 322
Ilgang
Cylinderflade G110 ... 259
Ende-/bagflade G100 ... 256
i maskinkoordinaterne G701 ... 188
Ilgang G0 ... 187
Ilgang i maskinkoordinater G701 ... 729
Ilgangsveje (simulering) ... 547
inch
BA maskine ... 61, 81
Ind- og udlæsning
Tidspunkt for ... 122
Indføje (TURN PLUS kontur) ... 435
Indføre en bruger ... 651
Indkobling ... 58
I
K
Indlæsefelt ... 48
Indlæsevindue ... 48
Indløb (Gevind) ... 239
Indretning
DIN PLUS programhoved ... 136
Indrette- funktioner ... 75
TURN PLUS programhoved ... 365
Indretning af maskinmål ... 78
Indretning af spændejernstabel ... 74
Indretnings- parametre ... 587
Indstikkeværktøj ... 616
Indstikning
DIN PLUS
enkel G86 ... 236
enkel G866 ... 224
Indstikcyklus G866 ... 224
Indstikning-kontur (generel)
G23–Geo ... 153
Indstikning-kontur (standard)
G22–Geo ... 152
Konturhenført indstikning
G860 ... 222
TURN PLUS
Formelement generel
indstikning ... 384
Formelement indstikning form D
(tætningsring) ... 384
Formelement indstikning form F
(fridrejning) ... 385
Formelement indstikning form S
(Sikringsring) ... 385
Indstikning (IAG) ... 483
Indstille dato ... 652
Indstille editeringsvindue (DIN
PLUS) ... 113
Indstille hjælpebillede (DIN
PLUS) ... 113
Indstille omdrejningstilspænding ... 62
Indstille skriftstørrelse (DIN
PLUS) ... 113
Indstille sprog ... 652
Indstilling af klokken ... 652
Indstillingsmål ... 626
Indvendige konturer TURN PLUS
bearbejdningsanvisning ... 529
Infosystem ... 50
inkremental adresseparameter
Kendetegn ... 112
Inkrementale koordinater ... 41
Inprocesmåling ... 296
INPUT (indlæse #-variable) ... 312
INPUTA (indlæse V-variable) ... 314
Inspektionsdrift ... 89
Inspektor (TURN PLUS
INS-taste ... 48, 49
Interaktiv arbejdsplangenerering
(IAG) ... 467
Interface tekniske data ... 698
Interne fejl ... 53
Invertering, TURN PLUS
transformationer ... 441
Konfigurering af DIN PLUS
Editeringsvindue ... 113
Hjælpebillede ... 113
Skriftstørrelse ... 113
Konstant snithastighed Gx96 ... 195
Kontaktflader ... 48
Kontinuert drift (manuel styring) ... 64
Kontrolgrafik (TURN PLUS) ... 521
Kontrollere flerkanalprogrammer ... 567
Kontrollere NC-programafvikling ... 564
Kontur
Kontur-simulering ... 554
Konturvisning aktivere/
aktualisere ... 129
Konturvisning aktivere/
deaktivere ... 124
Tilbageslå G121 ... 202
Konturbearbejdning (sletfræse)
IAG ... 495
Konturdefinition
DIN PLUS
C-aksekonturer ... 168
Formelement drejekontur ... 152
Grundelement for
drejekonturen ... 147
Grundlaget ... 118
Råemnebeskrivelse ... 146
TURN PLUS
Grundlaget for
emnebeskrivelse ... 368
Kontrollere
konturelementer ... 428
Råemnekontur ... 374
Konturefterføring
Grundlaget ... 119
K-default-forgrening G706 ... 295
Konturefterføring G703 ... 294
Konturefterføring sikre/indlæse
G702 ... 294
Konturfræsning
TURN PLUS
TURN PLUS IAG ... 501
Konturfremskaffelse i
simuleringen ... 119
Konturgentagelsescyklus G83 ... 234
Konturhenførte drejecykler ... 212
J
Jogtaster ... 65
K
Kæder af værktøjsmål G710 ... 211
Kildeblokvisning (simulering) ... 549
Klargøring (TURN PLUS) ... 454
Fastlægge snitbegrænsning ... 456
Grundlaget ... 454
Indretning af værktøjsliste ... 463
Omspænde – 1. Opspænde efter 2.
opspænding ... 458
Omspænde –
standardbearbejdning ... 457
Opspænding på pinoldokside ... 455
Opspænding på spindelside ... 455
Slette spændeplan ... 456
Kommentarer
Grundlaget ... 112
Indlæsning i
bearbejdningsmenuen ... 126
Indlæsning i
geometremenuen ... 125
Kompletbearbejdning
TURN PLUS
AAG bearbejdningsanvisninger ... 5
34
Grundlaget ... 33
i DIN PLUS ... 344
TURN PLUS
AAG - bearbejdningsfølge ... 510
Konfiguration
DIN PLUS ... 113
TURN PLUS ... 523
713
Index
I
Index
K
L
M
Konturparallel-skrubning
DIN PLUS
Cyklus G830 ... 218
med neutralt VRKT-cyklus
G835 ... 220
TURN PLUS IAGbearbejdning ... 476
Konusundersænker ... 616
Konvertering og spejling G30 ... 282
Koordinater
Grundlaget ... 110
Koordinatsystem ... 40
Programmering af ... 120
Kopierværktøj ... 616
Korrektur
Additiv korrektur G149 ... 209
Additiv korrektur G149-geo ... 167
Indlæse korrekturværdier ... 87
Korrekturværdier ... 626
Kølemiddel
Teknologi-databank ... 646
TURN PLUS
TURN PLUS IAG ... 470
Lommefræsning
DIN PLUS
Ende lomme G309 ... 168
G845 ... 270
G846 ... 276
Start lomme G308 ... 168
TURN PLUS
Fræsedybde ... 393
IAG lomme fræsning – skrubbe/
slette ... 505
Lommeregner (TURN PLUS
Lup
Automatikdrift (grafisk visning) ... 94
Simulering ... 551
TURN PLUS kontrolgrafik ... 521
Maskindisplay
Displayelementer ... 97
Grundlaget ... 46
Indstille/omskifte ... 97
Parametre for
maskindisplayet ... 584
Maskinhenføringspunkter ... 40
Maskinkommandoer ... 331
Maskin-nulpunkt ... 40
Maskin-parametre (MP) ... 575
Matematiske funktioner ... 315
Materiale (teknologi-databank) ... 645
Materiale-betegnelser ... 653
Menupunkter ... 49
Metrisk
Målesystem automatikdrift ... 81
Målesystem BA manuel
styring ... 61
Oversigt over måleenheder ... 42
Minuttilspænding
Lineærakser G94 ... 194
Rundakser G192 ... 193
M-kommandoer
i manuel styring ... 63
M97 Synkronfunktion ... 286
M99 Programende med
tilbagespring ... 330
TURN PLUS programhoved ... 365
M-kommandoer DIN PLUS
programmering ... 330
M-kommandoer TURN PLUS ... 470
Mønster
DIN PLUS
cirkulær cylinderflade G412Geo ... 186
cirkulær ende-/bagflade G402geo ... 178
lineær cylinderflade G411geo ... 185
lineær ende-/bagflade G401geo ... 177
TURN PLUS
Cirkulær cylinderflade ... 418
Cirkulær ende-/bagflade ... 406
Lineær cylinderflade ... 417
Lineær ende-/bagflade ... 405
Multi-værktøjer
Værktøjs-parameter ... 624
Værktøjsprogrammering ... 121
L
Lineær not
DIN PLUS
geo ... 175
TURN PLUS
Lineær- og rundakser ... 110
Lineærbevægelse G1 ... 189
Lineærbevægelse G1 (fræse) ... 729
L-kald ... 327
Logfile ... 660
lokale variable (DINprogrammering) ... 316
714
M
M ... 331
Måle
Inprocesmåling ... 296
Opmåle værktøj med
måleoptik ... 79
Opmåle værktøj med
tastsystem ... 79
Postprocesmåling ... 298
TURN PLUS
Værktøjs opmåling ... 79
Værktøjs opmåling - berøring ... 79
Måleenheder
Fastlægge enhed ... 136
i DIN PLUS program ... 111
Oversigt ... 42
Målesystemer ... 39
Måleudstyr ... 617
Mangekant
DIN PLUS
geo ... 177
TURN PLUS
Manuel styrings-funktioner ... 61
Maskinbetjeningsfelt ... 47
Maskindata ... 62
N
O
navigering ... 56
NC-adresseparameter ... 112
NC-blokke
anlægge ... 115
Grundlaget ... 111
Nummerere ... 130
NC-elementer
ændre ... 115, 116
slette ... 115
NC-Forborer ... 616
NC-kommandoer
ændre, slette ... 115
Grundlaget ... 111
NC-program-afsnit ... 108
NC-program-forspænding ... 124
NC–programoversættelse ... 122
NC-underprogrammer ... 122
Negative X-koordinater ... 110
Netværk
Indstillinger (diagnose) ... 660
Konfigurere ... 667
Oversigt ... 665
Not
DIN PLUS
Cirkulær not cylinderflade G312-/
G313 ... 182
Lineær not cylinderflade
G311 ... 182
TURN PLUS
Cirkulær not cylinderflade ... 416
Cirkulær not ende-/
bagflade ... 404
Lineær not cylinderflade ... 415
Lineær not ende-/
bagflade ... 403
not
DIN PLUS
Cirkulær not ende-/bagflade
G302- /G303 ... 175
Lineær not ende-/bagflade
G301 ... 175
Nulpunkt
ændre i TURN PLUS ... 424
Emne-nulpunkt ... 40
Forskydning absolut G59 ... 201
Forskydning additiv G56 ... 200
Forskydning af C-akse G152 ... 255
forskydning aktivere G980 ... 309
Forskydning deaktivere G920 ... 308
Forskydning i simuleringen ... 546
Forskydning i variable G902 ... 306
Forskydning parameterafhængig
G53 G55 ... 199
Forskydning relativ G51 ... 199
Forskydning, VRK-længde
deaktivere G921 ... 308
Forskydninger, oversigt ... 198
Forskydninger, værktøjslængder
aktivere G981 ... 310
Maskin-nulpunkt ... 40
Nystart af NC-programmet ... 82
Overmål
Akseparallel G57 ... 204
blokvis G95-Geo ... 166
Konturparallel (ækvidistant)
G58 ... 205
TURN PLUS attribut ... 443
Udkoble G50 ... 204
Override-drejeknap ... 47
Oversættelse af NC-programmet ... 122
Ø (DIN PLUS) ... 168
O
OK-kontaktfelt ... 49
Omdr.tal
Konstant snithastighed Gx96 ... 195
Omdr.talbegrænsning Gx26 ... 192
Omdr.taloverlejring ... 87
Omdr.talovervågning blokvis fra
G907 ... 306
Omdrejningstal Gx97 ... 195
Omdr.tal med V-konstant G922 ... 311
Omdrejningstilspænding G95 ... 194
Omregning af højre/venstre
værktøjsspids G150/G151 ... 210
Opløse (TURN PLUS) ... 436
Opmåling (simulering) ... 555
Optioner, visning af ... 660
Optioner: ... 37
Organisering (filstyring) ... 684
Overførselsprocedurer ... 665
Overlapningselement (TURN PLUS)
Cirkelbuer ... 390
Kile ... 390
Ponton ... 391
Overlejringselement (TURN PLUS)
Integrere
overlejringselementer ... 371
Overløb gevind ... 239
P
Paddehatværktøj ... 616
Parallelarbejde ... 108
Parallel-editering (DIN PLUS) ... 114
Parameterafhængig
nulpunktforskydning G53 G55 ... 199
Parameterbeskrivelse underprogrammer ... 328
Parametre
Bearbejdnings-parameter ... 589
editere ... 573
Editere konfigureringsparameter ... 574
Generelle maskin-parametre ... 575
Generelle styrings-parametre ... 581
Indlæse parametre/
driftsmidler ... 680
Indretnings- parametre ... 587
Læse parameterværdier (DIN
PLUS) ... 316
Maskin-parametre for Cakser ... 578
Maskin-parametre for
liniærakser ... 579
Maskin-parametre for slæder ... 576
Maskin-parametre for
spindler ... 577
Parameter/driftsmiddel - fremstille
datasikring (backup) ... 681
Parameter/driftsmiddel - indlæse
datasikring (restore) ... 681
Sende parametre/
Sortere parameter-, driftsmiddeleller backup-filer ... 683
Styrings-parameter for
Styrings-parametre for
maskindisplayet ... 584
Transferere parametre og
715
Index
N
Index
P
R
R
Pasninger
Beregne (lommeregner TURN
PLUS) ... 426
IAG målesnit ... 498
Sletfræse – pasningsdrejning ... 498
TURN PLUS
bearbejdningsanvisninger for
boringer ... 530
Password ... 651
Påvirke programafviklingen ... 85
Pinolovervågning G930 ... 310
Plan-skrubning G820 ... 215
PLC-melding ... 54
Polar-koordinater: ... 41
Positionsvisning ... 97
Positionsvisning (displayelement) ... 97
Postprocesmåling
Cyklus G915 ... 298
Status ... 96
Præcisstop
DIN PLUS attribut
konturbeskrivelse ... 164
DIN PLUS
bearbejdningskommandoer ... 302
PRINT (udlæsning #-variable) ... 313
PRINTA (udlæsning V-variable) ... 314
Programafsnit-kendetegn ... 135
Programende med genstart ... 330
Programforgrening, IF ... 322
Programforgrening, SWITCH ... 324
Programforgrening, WHILE ... 323
Programhoved
DIN PLUS ... 136
TURN PLUS ... 365
Programmere bearbejdningscyklus (DIN
PLUS) ... 123
Programnummer ... 111
Programoversættelse ... 122
Programvalg ... 82
Pull-down menu ... 48
Punkt-opmåling ... 555
Punktstandsning ... 62, 63
Råemnekontur
DIN PLUS
Grundlaget ... 118
Råemnebeskrivelse ... 146
TURN PLUS
Ændre råemnekontur ... 433
Indlæsning af ... 368
Konturelementer ... 374
Real-variable ... 315
Referencediameter
Referencemærker ... 39
Referenceplan
Afsnit BAGFLADE ... 144
Afsnit CYLINDER ... 144
Afsnit ENDEFLADE ... 144
Referenceplan G308 ... 168
Regelmæssig mangekant
DIN PLUS
Mangekant cylinderflade
G317 ... 184
Mangekant ende-/bagflade
G307 ... 177
TURN PLUS
Mangekant cylinderflade ... 414
Mangekant endeeller
bagflade ... 402
Restkonturbearbejdning
DIN PLUS restsletfræsning ... 230
TURN PLUS
IAG restskrubning –
konturparallel ... 479
IAG restskrubning – på
langs ... 477
IAG restskrubning - plan ... 478
IAG Sletfræse ... 495
Restvejsvisning (displayelement) ... 97
RETURN (afsnits-kendetegn) ... 145
Revolver
Afsnitskendetegn
REVOLVER ... 137
DIN PLUS:
TURN PLUS
revolverbestykning ... 526
Rival ... 616
Rør (TURN PLUS) ... 374
Ruhedsdybde
Bearbejdningsparametre ... 589
Ruhedsdybde G10 ... 164
Rundakse
Grundlaget ... 110
køre G15 ... 303
Minuttilspænding rundakser
G192 ... 193
Runding
Rundsavsblad ... 617
R
Radius G87 ... 238
RÅEMNE (afsnits-kendetegn) ... 143
Råemne-attribute (TURN PLUS) ... 442
716
S
Sammenkædede konturer ... 168
Sædvanlige DIN-programmering ... 108
selvholdende adresseparameter ... 120
selvholdende G-funktioner ... 120
Sende/modtage filerl ... 675
Serielt interface ... 670
Service-funktioner ... 651
Sidebearbejdnings-retning ... 626
Sidebillede (YZ) (simulering) ... 548
Sidetilspænding ... 470, 646
Sikkerhedsafstand
Drejebearbejdning G47 ... 206
Fræsebearbejdning G147 ... 206
Sikringsring (TURN PLUS) ... 385
Simpel drejning på langs G81 ... 231
Simpel plandrejning G82 ... 232
S
S
Simulering
3D-billede ... 563
Bearbejdnings-simulering ... 556
Bevægelses-simulering ... 560
Billedskærmindhold ... 543
Cylindervindue ... 548
Display ... 544
Driftsart .. ... 542
Endefladevindue ... 548
Fejl og advarsler ... 552
Fejl- og advarsler ... 552
Kontrollere flerkanalprogrammer ... 567
Konturfremskaffelse i
Kontur-simulering ... 554
Linie og spor fremstilling ... 547
Lup ... 551
Nulpunkt-forskydninger ... 546
Opmåling ... 555
Sidebillede (YZ) ... 548
Spændejern-fremstilling ... 544
Synkronpunktanalyse ... 568
Tidsberegning ... 568
TURN PLUS kontrolgrafik ... 522
Værktøjs-fremstilling ... 544
Skaftfræser ... 617
Skærkorrektur G148 ... 208
Skærlængde ... 626
Skærmateriale
Fastlægge betegnelser ... 653
Skærradiuskompensation
Grundlaget ... 43
Skærsporfremstilling ... 547
Skift af skærkorrekturen G148 ... 208
Skillepunkt
TURN PLUS
Skivefræser ... 617
Skridtbredde NCbloknummerering ... 130
Skrubbe
DIN PLUS
Konturparallel med neutralt vrkt.
G835 ... 220
Konturparallel-skrubning
G830 ... 218
Plan-skrubning G820 ... 215
Skrubning på langs G810 ... 212
TURN PLUS
IAG restskrubning –
konturparallel ... 479
IAG restskrubning – på
langs ... 477
IAG restskrubning - plan ... 478
IAG skrubbe plan ... 475
IAG skrubning på langs ... 474
Konturparallel ... 476
Udfræse (neutralt vrkt.) ... 480
Skrubning på langs G810 ... 212
Skrubværktøj ... 616
Slæbefejl
-grænse G975 ... 309
i variable G903 ... 306
udkøre G718 ... 306
Slædekendetegn
betinget blokudførelse ... 326
Grundlaget ... 112
Slædeskiftetaste ... 66
Slædesynkronisering ... 282
Ensidig synkronisering G62 ... 284
Fastlæg cynkronmærke G162 ... 285
Flerslæde-programmering ... 332
Generelt ... 282
G63 ... 285
Slædevisning (displayelement) ... 97
Sletfræse
DIN PLUS
Cyklus G890 ... 228
Sletfræsetilspænding ... 166
TURN PLUS
Frigang ... 498
Konturbearbejdning
(G890) ... 495
Pasningsdrejning ... 498
Sletfræseværktøj ... 616
Slette
Slette bearbejdningsattribute TURN
PLUS ... 453
Slette konturelementer TURN
PLUS ... 434
Slette spændeplan TURN
PLUS ... 456
Slette spændeplan ... 456
Smedeemne (TURN PLUS) ... 375
Snitbegrænsning
fastlægge/ændre (TURN
PLUS) ... 456
ved klargøring (TURN PLUS) ... 454
Snitdata (TURN PLUS IAG) ... 470
Snitfremstilling (simulering) ... 554
Snithastighed
Software-endekontakt
Referencekørsel ... 58
Spændejern
DIN PLUS afsnits-kendetegn ... 142
Referencepunkt ... 304
Spændejerns-databank ... 632
vise G65 ... 304
Specialbearbejdninger (IAG) ... 506
Spejling
DIN PLUS
Konvertering og spejling
G30 ... 282
Tilbageslå kontur G121 ... 202
TURN PLUS
Duplikere konturafsnit ved
spejling ... 425
Transformationer – spejle ... 441
Spindel
med emne G98 ... 283
Spindelomdrejningstal ... 62
Spindel-override 100% G919 ... 307
Spindelskift-taste ... 66
Spindelsynkronisering G720 ... 286
Spindeltaster ... 65
Spindeltilstand: ... 99
Spindeltaster ... 65
Spindelvisning (displayelement) ... 97
Spiralbor ... 616
Stang (TURN PLUS) ... 374
Stanggriber ... 617
Start lomme/Ø G308-geo ... 168
Startbloksøgning ... 84
717
Index
S
Index
S
S
T
Startpunkt kontur
DIN PLUS
Drejekontur G0–Geo ... 147
geo ... 172
vise ... 129
TURN PLUS
Grundkontur ... 376
DIN PLUS ... 168
TURN PLUS cylinderflade ... 393
TURN PLUS ende-/bagflade ... 393
Stedvinkel ... 626
Stikbearbejdning
DIN PLUS
Indstikcyklus G866 ... 224
Indstikning G860 ... 222
TURN PLUS
IAG indstikning radial/
aksial ... 483
IAG konturstikning radial/
aksial ... 482
Stikdrejeværktøj ... 616
Stikdrejning
TURN PLUS IAG stikdrejning radial/
axial ... 484
Stikforbindelser for datainterface ... 698
Støbt emne
DIN PLUS råemne G21-Geo ... 146
TURN PLUS råemne ... 375
Strartforlæg ... 354
Strækning
DIN PLUS
Cylinderflade G111 ... 260
Cylinderfladekontur G111–
geo ... 179
Drejekontur G1–Geo ... 147
Ende-/bagflade G101 ... 257
geo ... 172
med fase G88 ... 238
med radius G87 ... 238
TURN PLUS
Drejekontur ... 377
Struktureret DIN PLUS program ... 108
Strukturforlæg ... 354
Styktal-/styktidsinformation
(displayelement) ... 97
Styktalsovervågning
Angivelse af styktal ... 85
Brugstidsovervågning værktøjsdatabank ... 624
Brugstidsstyring ... 72
Styktal-/styktidsinformation
Styring af programafviklingen ... 330
Svingposition værktøjsholder ... 121
SWITCH..CASE –
programforgrening ... 324
Synkronisering
ensidig G62 ... 284
Fastlæg cynkronmærke G162 ... 285
Synkronfunktion M97 ... 286
Synkronisering, spindel G720 ... 286
G63 ... 285
Synkronpunktanalyse ... 568
Systemfejl ... 53
Tilspænding
Afbrudt tilspænding G64 ... 193
i manuel styring ... 62
konstant G94 ... 194
Minuttilspænding rundakser
G192 ... 193
pr. omdrejning G95-Geo ... 166
pr. omdrejning Gx95 ... 194
pr. tand Gx93 ... 194
Rundakser G192 ... 193
Tilspændingsoverlejring 100%
G908 ... 307
Tilspændingsoverlejring
automatikdrift ... 87
Tilspændingsreducering G38Geo ... 165
T-kommando
Grundlaget ... 121
Indveksle værktøj ... 207
tommer
Touchpad ... 47
Transfer ... 664
Transformationer (TURN PLUS
konturer) ... 439
Transformeret bearbejdningsplan grundlaget ... 34
Transformering af bearbejdningsplan
G16 ... 729
Trinbor ... 616
718
T
Tabeller
Frigangs-parametre DIN 509
E ... 690
Frigangs-parametre DIN 76 ... 688
Gevindstigning ... 692
Takt-resultat ... 320
Tætningsring (TURN PLUS
formelement) ... 384
Tekniske informationer ... 701
Tidsberegning ... 568
Tilslutningskabel for
datainterface ... 698
TURN PLUS ... 30
AAG
Bearbejdningsfølge ... 509
Bearbejdningsfølge editere og
styre ... 510
Liste over
bearbejdningsfølgerne ... 512
Akselbearbejdning ... 531
Boring ... 530
Indvendige konturer ... 529
Kompletbearbejdning: ... 534
Revolverbestykning ... 526
Snitværdier ... 527
Udfræsning ... 528
Værktøjsvalg ... 526
Generelt
Bearbejdningsanvisninger ... 526
Driftsarten ... 362
Eksempel ... 536
Konfiguration ... 523
Kontrolgrafik ... 521
Programhoved ... 365
Styre filer ... 363
IAG
Bearbejdningsart fræse ... 499
Bearbejdningsart gevind ... 499
Bearbejdningsart
sletfræse ... 495
Cyklus-specifikation ... 471
Interaktiv
arbejdsplangenerering ... 467
Snitdata ... 470
Specialbearbejdninger ... 506
Værktøjskald ... 470
Klargøring
Fastlægge
snitbegrænsning ... 456
Indretning af
værktøjsliste ... 463
Konturdefinition
Ændre råemnekontur ... 433
Emnebeskrivelse ... 368
Farver ved
udvalgspunkter ... 420
Forbinde ... 436
Hjælpefunktioner for
elementindlæsningen ... 419
Indføje konturen ... 435
Indlæsning af Caksekonturer ... 372
Indlæsning af
færdigdelkontur ... 369
Indlæsning af
råemnekontur ... 368
Integrere konturkæde ... 371
Opløse (formelementer, figurer,
mønstre) ... 436
Overlapningselementer ... 390
Overlappe
formelementer ... 370
Råemne-attribute ... 442
Råemnekonturer ... 374
Tilordne attribute ... 442
Transformationer ... 439
Tvilling-værktøj ... 121
T-visning (displayelement) ... 97
U
Udblændeplan
Grundlaget ... 112
Udførelse ... 326
Udblændetakt ... 326
Udboring G72 ... 248
Udførelse venstre eller højre
værktøj ... 626
Udfræsning
TURN PLUS
TURN PLUS IAG
Restkonturbearbejdning ... 495
Restskrubning
konturparallelt ... 479
Skrubbe ... (neutralt vrkt.) ... 480
Udhængslængde ... 626
Udkobling ... 60
Udlæse
#-Variable ... 313
Programmering af ... 312
Tidspunkt for ... 122
V-variable ... 314
Udløb (Gevind) ... 239
Udnytte resultater ... 320
Udnyttelsesvisning
Udskiftnings-værktøj
Brugstidsstyring ... 72
Definere udskiftningskæde ... 72
Grundlaget ... 121
Udspindelværktøj ... 616
Udtageindretning ... 617
Udtagertype ... 626
Index
T
Udvidelsestrin ... 37
Udvidet indlæsning ved
adresseparametre ... 120
Ukendte koordinater ... 120
Underprogram
Grundlaget ... 122
Kald ... 327
Undersænkning
TURN PLUS
Formelement ... 387
IAG undersænkning ... 492
USB-hukommelsesmedier ... 665
V
Valgfrit stop
M01 ... 330
Variabelprogrammering ... 315
Variable
#-Variable ... 316
Belægning ... 320
Beregninger ... 315
Gyldighedområde (#-variable) ... 316
Gyldighedområde (V-variable) ... 318
som adresseparameter ... 120
Variabelvisning ... 136
Vælg billedudsnit
Simulering ... 551
TURN PLUS ... 521
Værdier for afstikkekontrol G992 ... 293
Værktøj
indveksle (DIN PLUS) ... 207
måle ... 79
Værktøjs-databank ... 612
Værktøjs-fremstilling
(simulering) ... 544
Vise værktøjsbillede ... 615
Værktøjsbevægelser uden
bearbejdning ... 187
Værktøjs-brugstidsovervågning
med belastningsovervågning ... 300
Værktøjs-brugstidsstyring
Indlæs parameter ... 72
Værktøjsforvalg G600 ... 729
Værktøjskald (TURN PLUS IAG) ... 470
Værktøjskorrektur
Fremskaffe værktøjskorrektur ... 80
Værktøjskorrektur i
automatikdrift ... 87
U
719
V
Værktøjs-korrekturer
Variabelprogrammering ... 318
Værktøjsliste
fra NC-program,overtage ... 71
indretning (indrette maskine) ... 68
indrette (TURN PLUS) ... 463
sammenligne med NCprogram ... 70
Værktøjsmål ... 43
Værktøjsmål kæde G710 ... 211
Værktøjstype ... 626
Værktøjstyper, oversigt ... 616
Værktøjsvalg
Indveksle værktøj manuel
styring ... 63
TURN PLUS ... 526
Værktøjs-vekselpunkt
Fastlæg værktøjs-vekselpunkt ... 75
Værktøjs-vekselpunkt G14 ... 187
Vendeplattebor ... 616
Vente på tidspunktet G204 ... 305
Vindues-valg
Editeringsvindue (DIN PLUS) ... 113
Indstille vindue (TURN PLUS) ... 372
Simulering ... 549
Skift af vindue (TURN PLUS) ... 364
Vinkelforskydning
spindelsynkronløb G906 ... 288
Vinkelfræser ... 617
Visning af blok
indstille ... 93
Skriftstørrelse ... 93
VRK-identnummer ... 626
W
WHILE.. Programgentagelse ... 323
WINDOW (specielt
udlæsevindue) ... 312
WINDOWA (specielt
udlæsevindue) ... 313
WINDOWS-netværk ... 665
X
XY-plan G17 (endeeller
bagflade) ... 729
XZ-plan G18 (drejebearbejdning) ... 729
Y
Y-akse - grundlaget ... 32
Program-afsnitskendetegn
Program-afsnitskendetegn
Programopspænding
Emnebearbejdning
PROGRAMHOVED
Side 136
BEARBEJDNING
Side 144
REVOLVER
Side 137
TILORDNING
Side 144
SLUT
Side 144
TALLERKENMAGASIN
SPÆNDEJERN
Side 142
Underprogrammer
Konturbeskrivelse
KONTUR
Side 143
RÅEMNE
Side 143
FÆRDIGDEL
Side 143
HJÆLPEKONTUR
Side 144
C-aksekonturer
UNDERPROGRAM
Side 145
RETURN
Side 145
CONST
Side 145
Øvrige
Y-aksekonturer
ENDEFLADE
Side 144
ENDEFLADE_Y
BAGFLADE
Side 144
BAGFLADE_Y
CYLINDERFLADE
Side 144
CYLINDERFLADE_Y
721
Afsnitskendetegn
Afsnitskendetegn
Oversigt G-kommandoer KONTUR
G-kommandoer for drejekonturer
Drejekontur
Drejekontur
Råemnebeskrivelse
Formelement for drejekonturen
G20-Geo
Fødeemne cylinder/rør
Side 146
G34-Geo
Gevind (standard)
Side 159
G21-Geo
Støbeemne
Side 146
G37-Geo
Gevind (generel)
Side 160
G49-Geo
Boring på drejemidte
Side 162
Grundelement for drejekonturen
G0-Geo
Side 147
Hjælpekommando for konturbeskrivelse
G1-Geo
Strækning
Side 147
Oversigt:Hjælpekommandoer
konturbeskrivelse
Side 163
G2-Geo
Buer inkremental
midtpunktopmåling
Side 148
G7-Geo
Præcicstop inde
Side 164
G3-Geo
Buer inkremental
midtpunktopmåling
Side 148
G8-Geo
Præcisstop ude
Side 164
G12-Geo
Buer absolutte midtpunktopmåling
Side 150
G9-Geo
Præcisstop blokvis
Side 164
G13-Geo
Buer absolutte midtpunktopmåling
Side 150
G10-Geo
Ruhedsdybde
Side 164
Formelement for drejekonturen
G38-Geo
Tilspændingsreducering
Side 165
G22-Geo
Indstikning (standard)
Side 152
G39-Geo
Attribute overlejringselement
Side 165
G23-Geo
Indstikning/fridrejning
Side 153
G52-Geo
Overmål blokvis
Side 166
G24-Geo
Gevind med frigang
Side 155
G95-Geo
Side 166
G25-Geo
Frigangskontur
Side 156
G149-Geo Additiv korrektur
Side 167
G-kommandoer for C-aksekonturer
C-aksekontur
C-aksekontur
Overlappede konturer
Cylinderfladekontur
G308-Geo Start lomme/Ø
Side 168
G110-Geo Startpunkt cylinderfladekontur
Side 179
G309-Geo Slutt lomme/Ø
Side 168
G111-Geo Strækning cylinderflade
Side 179
G112-Geo Buer cylinderflade
Side 180
Ende-/bagfladekontur
G100-Geo Startpunkt endefladekontur
Side 172
G113-Geo Buer cylinderflade
Side 180
G101-Geo Strækning endeflade
Side 172
G310-Geo Boring cylinderflade
Side 181
G102-Geo Buer endeflade
Side 173
G311-Geo Lineær not cylinderflade
Side 182
G103-Geo Buer endeflade
Side 173
G312-Geo Cirkulær not cylinderflade
Side 182
G300-Geo Boring endeflade
Side 174
G313-Geo Cirkulær not cylinderflade
Side 182
G301-Geo Lineær not endeflade
Side 175
G314-Geo Helcirkel cylinderflade
Side 183
G302-Geo Cirkulær not endeflade
Side 175
G315-Geo Firkant cylinderflade
Side 183
G303-Geo Cirkulær not endeflade
Side 175
G317-Geo Regelmæssig mangekant
cylinderflade
Side 184
G304-Geo Helcirkel endeflade
Side 176
G411-Geo Mønster lineær cylinderflade
Side 185
722
C-aksekontur
G305-Geo Firkant endeflade
Side 176
endeflade
Side 177
G401-Geo Mønster lineær endeflade
Side 177
G402-Geo Mønster cirkulær endeflade
Side 178
G412-Geo Mønster cirkulær cylinderflade
Side 186
G-kommandoer for Y-aksekonturer
Y-aksekontur
Y-aksekontur
XY-plan
YZ-plan
G170-Geo Startpunkt kontur
G180-Geo Startpunkt kontur
G171-Geo Strækning
G181-Geo Strækning
G172-Geo Cirkelbuer
G182-Geo Cirkelbuer
G173-Geo Cirkelbuer
G183-Geo Cirkelbuer
G370-Geo Boring
G380-Geo Boring
G371-Geo Lineær not
G381-Geo Lineær not
G372-Geo Cirkulær not
G374-Geo Helcirkel
G384-Geo Helcirkel
G375-Geo Firkant
G385-Geo Firkant
G471-Geo Lineært mønster
G481-Geo Lineært mønster
G472-Geo Cirkulært mønster
G482-Geo Cirkulært mønster
G376-Geo Enkeltflade
G386-Geo Enkeltflade
G477-Geo Mangekantflader
G487-Geo Mangekantflader
723
C-aksekontur
Oversigt G-kommandoer BEARBEJDNING
Oversigt G-kommandoer
BEARBEJDNING
G-kommandoer for drejebearbejdning
Drejebearbejdning - grundfunktioner
Værktøjsbevægelser uden bearbejdning
G0
Positionere i ilgang
Side 187
G53
Parameterafhængig nulpunktforskydning
Side 199
G14
Kør til værktøjsvekselpunkt
Side 187
G54
Side 199
G701
Ilgang i maskinkoordinater
Side 187
G55
Side 199
G56
Additiv nulpunkt-forskydning
Side 200
Simple liniær- og cirkulærbevægelser
G1
Lineærbevægelse
Side 189
G59
Absolut nulpunkt-forskydning
Side 201
G2
Cirkulær inkremental
midtpunktopmåling
Side 190
G121
Kontur spejle/forskyde
Side 202
G3
Cirkulær inkremental
midtpunktopmåling
Side 190
G152
Side 255
G12
Cirkulær absolut midtpunktopmåling
Side 191
G920
Sæt nulpunkt-forskydning inaktiv
Side 308
G13
Cirkulær absolut midtpunktopmåling
Side 191
G921
Sæt nulpunkt-forskydning, værktøjsmål inaktiv
Side 308
G980
Sæt nulpunkt-forskydning aktiv
Side 309
Sæt nulpunkt-forskydning, værktøjsmål Side 310
aktiv
Tilspænding, omdr.tal
Gx26
Omdr.talbegrænsning *
Side 192
G981
G48
Acceleration (Slope)
Side 192
Overmål
G64
Afbrudt tilspænding
Side 193
G50
Udkoble overmål
Side 204
G192
Minuttilspænding rundakse
Side 193
G52
Udkoble overmål
Side 204
Gx93
Tilspænding pr. tand *
Side 194
G57
Overmål akseparallel
Side 204
G94
Minuttilspænding
Side 194
G58
Overmål konturparallel
Side 205
Gx95
Omdrejningstilspænding
Side 194
Sikkerhedsafstande
Gx96
Konstant snithastighed
Side 195
G47
Fastlæg sikkerhedsafstande
Gx97
Omdr.tal
Side 195
G147
Sikkerhedsafstand (fræsebearbejdning) Side 206
G922
Omdr.tal med V-konstant
Side 311
724
Side 206
Skærradiuskompensation (SRK/FRK)
Værktøj, korrekturer
G40
FRK/SRK udkoble
Side 197
T
Indveksle værktøj
Side 207
G41
SRK/FRK til venstre
Side 197
G148
(Skift af) skærkorrektur
Side 208
G42
SRK/FRK til højre
Side 197
G149
Additiv korrektur
Side 209
G150
Omregning af højre værktøjsspids
Side 210
Oversigt nulpunkt-forskydninger
Side 198
G151
Omregning af venstre værktøjsspids
Side 210
G51
Side 199
G710
Kæder af værktøjsmål
Side 211
Relativ nulpunkt-forskydning
Cykler for drejebearbejdning
Drejebearbejdning - cykler
Drejebearbejdning - cykler
Simple drejecykler
Konturhenførte drejecykler
G80
Cyklusende
Side 231
G810
Skrubcyklus – på langs
Side 212
G81
Enkel skrubning på langs
Side 231
G820
Skrubbecyklus plan
Side 215
G82
Enkel skrubning plan
Side 232
G830
Skrubbecyklus konturparallel
Side 218
G83
Konturgentagelsescyklus
Side 234
G835
Konturparallel med neutralt vrkt.
Side 220
G85
Frigang
Side 235
G860
Universal indstikkecyklus
Side 222
G86
Enkel indstikkecyklus
Side 236
G866
Enkel indstikkecyklus
Side 224
G87
Overgangsradier
Side 238
G869
Stikdrejecyklus
Side 225
G88
Fase
Side 238
G890
Slettecyklus
Side 228
Borecykler
Gevindcykler
G36
Gevindboring
Side 250
G31
Gevindcyklus
Side 240
G71
Enkel borecyklus
Side 246
G32
Enkel gevindcyklus
Side 242
G72
Udboring, undersænkning, etc.
Side 248
G33
Enkelt gevindsnit
Side 244
G73
Gevindborecyklus
Side 249
G933
Gevindomskifter
Side 239
G74
Dybborecyklus
Side 251
G799
Gevindfræsning aksial
Side 278
G800
Gevindfræsning XY-plan
G806
Gevindfræsning YZ-plan
725
Synkroniseringskommandoer
Synkronisering
Synkronisering
Tilordning kontur – bearbejdning
Spindelsynkronisering, emneoverdragelse
G98
Tilordning spindel – emne
Side 283
G30
Konvertering og spejling
Side 282
G99
Emnegruppe
Side 284
G121
Kontur spejle/forskyde
Side 202
G720
Spindelsynkronisering
Side 286
Slædesynkronisering
G62
Ensidig synkronisering
Side 284
G905
C-vinkelforskydning måle
Side 287
G63
Side 285
G906
Vinkelforskydning ved
spindelsynkronløb registrere
Side 288
G162
Fastlæg cynkronmærke
Side 285
G916
Kørsel til fastanslag
Side 288
G917
slæbefejlsovervågning
Side 291
Konturefterføring
G702
Konturefterføring sikre/indlæse
Side 294
G991
spindelovervågning
Side 292
G703
Konturefterføring Ind/Ud
Side 294
G992
Side 293
G706
K-default-forgrening
Side 295
C-aksebearbejdning
C-aksebearbejdning
C-aksebearbejdning
C-akse
Fræsecykler
G799
Gevindfræsning aksial
Side 278
G119
Vælge C-akse
Side 254
G801
Gravere på endeflade
Side 279
G120
Referencediameter cylinderfladebearbejdning
Side 254
G802
Side 280
G152
Side 255
G840
Konturfræsning
Side 262
G153
Normere C-akse
Side 255
G845
Lommefræsning skrubbe
Side 270
G846
Lommefræsning slette
Side 276
Ende-/bagfladebearbejdning
Cylinderfladebearbejdning
G100
Ilgang endeflade
Side 256
G110
Ilgang cylinderflade
Side 259
G101
Lineærbevægelse endeflade
Side 257
G111
Lineærbevægelse cylinderflade
Side 260
G102
Cirkelbuer endeflade
Side 258
G112
Cirkelbuer cylinderflade
Side 261
G103
Cirkelbuer endeflade
Side 258
G113
Cirkelbuer cylinderflade
Side 261
726
Variabelprogrammering, programforgrening
Variabelprogrammering
Dataindlæsning, dataudlæsning
#-Variable
Udnyttelse ved programoversættelse
Side 316
INPUT
Indlæsning (#-variable)
Side 312
V-variable
Udnyttelse ved program-ud
førelse
Side 318
WINDOW
Åbne udlæsevindue (#-variable)
Side 312
PRINT
Udlæsning (#-variable)
Side 313
Programforgrening, -gentagelse
IF..THEN..
Programforgrening
Side 322
INPUTA
Indlæsning (V-variable)
Side 314
WHILE..
Programgentagelse
Side 323
WINDOWA
Åbne udlæsevindue (V-variable)
Side 313
SWITCH..
Programforgrening
Side 324
PRINTA
Udlæsning (V-variable)
Side 314
Specialfunktioner
Underprogrammer
$
Slædekendetegn
Side 326
/
Udblændeplan
Side 326
Underprogramkald
Side 327
Målefunktioner, belastningsovervågning
Inproces-måling
Postproces-måling
G910
Indkoble inproces-måling
Side 296
G915
G912
Akt.-værdioptagelse inproces-måling
Side 297
G913
Udkoble inproces-måling
Side 297
G995
Side 301
G914
Udkoble måletasterovervågning
Side 297
G996
Side 301
Postproces-måling
Side 298
727
Specielle G-funktioner
G4
Dvæletid
Side 302
G907
Omdr.talovervågning blokvis ud
Side 306
G7
Præcisstop ind
Side 302
G908
Tilspændingsoverlejring 100%
Side 307
G8
Præcisstop ud
Side 302
G909
Fortolkningsstop
Side 307
G9
Præcisstop (blokvis)
Side 302
G918
Forstyring ind/ud
Side 307
G15
Køre rundakser
Side 303
G919
Spindel-override 100%
Side 307
G60
Sæt beskyttelseszone inaktiv
Side 303
G920
Deaktivere nulpunkt-forskydning
Side 308
G65
Vise spændejern
Side 304
G921
Deaktivere nulpunkt-forskydning,
værktøjs-mål
Side 308
G66
Aggregat.-position
Side 305
G930
Pinolovervågning
Side 310
G204
Vente på tidspunktet
Side 305
G975
Slæbefejlsgrænsen
Side 309
G717
Aktualisere Soll-værdier
Side 305
G980
Sæt nulpunkt-forskydning aktiv
Side 309
G718
Udkøre slæbefejl
Side 306
G981
Sæt nulpunkt-forskydning, værktøjsmål Side 310
aktiv
G901
Akt.-værdier i variable
Side 306
G940
T-nummer internt
Side 308
G902
Nulpunkt-forskydning i variable
Side 306
G941
Overdrage magasinpladskorrekturer
Side 309
G903
Slæbefejl i variable
Side 306
728
Y-aksebearbejdning
Y-aksebearbejdning
Bearbejdningsplaner
Fræsecykler
G16
Transformere bearbejdningsplan
G841
Fladefræsning skrubning
G17
XY-plan (endeeller bagside)
G842
Fladefræsning slette
G18
XZ-plan (drejebearbejdning)
G843
Flerkantfræsning skrubbe
G19
YZ-plan (set ovenfra/cylinderflade)
G844
Flerkantfræsning slette
Værktøjsbevægelser uden bearbejdning
G845
Lommefræsning skrubbe
G0
Positionere i ilgang
G846
Lommefræsning slette
G14
Kør til værktøjsvekselpunkt
G800
Gevindfræsning XY-plan
G701
Ilgang i maskinkoordinater
G806
Gevindfræsning YZ-plan
G714
Indveksle magasinværktøj
G803
Gravere XY-plan
G712
Definere værktøjsplacering
G804
Gravere YZ-plan
G600
Værktøjsforvalg
G808
Snekkefræser
B- og Y-aksebearbejdning
Simple liniær- og cirkulærbevægelser
G1
Lineærvej
G2
Cirkulærvej, inkremental
midtpunktsopmåling
G3
Cirkulærvej, inkremental
midtpunktsopmåling
G12
Cirkulærvej, absolut
midtpunktsopmåling
G13
Cirkulærvej, absolut
midtpunktsopmåling
729
730
DR. JOHANNES HEIDENHAIN GmbH
Dr.-Johannes-Heidenhain-Straße 5
83301 Traunreut, Germany
{ +49 8669 31-0
| +49 8669 5061
E-mail: [email protected]
Technical support | +49 8669 32-1000
Measuring systems { +49 8669 31-3104
TNC support
{ +49 8669 31-3101
NC programming { +49 8669 31-3103
PLC programming { +49 8669 31-3102
Lathe controls
{ +49 8669 31-3105
www.heidenhain.de
635 787-82 · Ver02 · pdf · 3/2010

DANSK NAVNESKIK - DIS

Transcription

Similar documents

Brugte og renoverede reservedele med garanti.

Værktøjs-tekniker

Lær at løbe 10 km på 20 uger med GFG

Bjørn Petersen: Musik og CI Voksenundersøgelse

BESTYRELSESMØDE AVERSI FALDSKÆRMS CLUB

31. marts 2015