Lær at løbe 10 km på 20 uger med GFG

Transcription

CNC PILOT 4290
NC Software
368 650-xx
V7
Bruger-håndbog
Dansk (da)
8/2004
Dataindlæsetastatur
Maskinbetjeningsfelt
Driftsart manuel styring
Cyklus start
Driftsart automatik
Cyklus stop
Programmerings-driftsarter (DIN PLUS, Simulering,
TURN PLUS)
Tilspændings stop
Organisations-driftsarter (Parametre, Service,
Transfer)
Spindel stop
Visning af fejlstatus
Spindel inde – M3/M4-retning
Kald af Info-system
Spindel „tippe“ – M3/M4-retning (Spindelen
drejer sålænge, som De trykker
tasten.)
ESC (escape = engelsk flygte)
■ ét menutrin tilbage
■ Afslutte dialogbox, Ej gemme data
INS (insert = engelsk indføje)
■ Indføje listeelement
■ Afslutte dialogbox, Gemme data
ALT (alter = engelsk ændre)
■ Ændre listeelement
DEL (delete = engelsk slette)
■ Sletter listeelementet
■ Sletter det valgte hhv. tegnet til venstre for
cursoren
...
Cifre for værdiindlæsning og
softkey-valg
Decimalpunkt
Minus for fortegnsangivelse
Håndretningstaster +X/–X
Håndretningstaster +Z/–Z
Håndretningstaster +Y/–Y
Ilgangstaste
Slædeskiftetaste
Spindelskiftetaste
Spindelomfr.tal på den programmerede værdi
Spindelomdr.tal forhøje/formindske med 5%
„Videre-taste“ for specialfunktioner (f.eks. markering)
Cursor-tasten
Side frem, side tilbage
■ Skift til foregående/efterfølgende
billedskærmside
■ Skift til foregående/efterfølgende dialogbox
■ Skift mellem indlæsevinduer
Enter – Afslut en værdiindlæsning
Override-drejeknap for
tilspændingsoverlejring
Touch-Pad med højre og
venstre musetaste
CNC PILOT 4290, Software og
Funktioner
Denne håndbog beskriver funktioner, som er til rådighed i
CNC PILOT 4290 med NC-software-nummer 368 650-xx (Udgave 7.0).
Programmering af Y-aksen er ikke en del af denne håndbog, det bliver
belyst i bruger-håndbogen „CNC PILOT 4290 medY-akse“.
Maskinfabrikanten tilpasser det anvendelige brugsomfang af
styringen med parametre til de enkelte drejebænke. Derfor er der i
denne håndbog også beskrevet funktioner, der ikke er til rådighed i alle
CNC PILOTér.
CNC PILOT-funktioner, som ikke er til rådighed i alle maskiner, er
eksempelvis:
■ Bearbejdninger med C-aksen
■ Bearbejdninger medY-aksen
■ Komplet bearbejdning
■ Værktøjsovervågning
■ Grafisk interaktiv konturdefinition
■ Automatisk eller grafisk interaktiv DIN PLUS programfremstilling
Sæt Dem venligst i forbindelse med maskinleverandøren, for at høre
om den individuelle hjælp til den styrede maskine.
Mange maskinfabrikanter og HEIDENHAIN tilbyder programmeringskurser for CNC PILOT. Deltagelse i et sådant kursus er
anbefalelsesværdigt, for intensivt at blive fortrolig med CNC PILOTfunktionerne.
Afstemt til CNC PILOT 4290 tilbyder HEIDENHAIN softwarepakken
DataPilot 4290 til PCére. DataPilotén er egnet til brug i
maskinværkstedet, i værkførerkontoret, arbejdsforberedelsen og til
uddannelse. DataPilotén bliver indsat på PCére med styresystem
WINDOWS 95, WINDOWS 98, WINDOWS ME, WINDOWS NT 4.0
eller WINDOWS 2000.
Forudset anvendelsessted
CNC PILOT svarer til klasse A ifølge EN 55022 og er hovedsageligt
forudset for brug i industrielle områder.
Indhold
Indhold
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
Introduktion und grundlaget
Anvisninger for betjening
Manuel- og automatikdrift
DIN PLUS
Grafisk simulering
TURN PLUS
Parametre
Driftsmidler
Service og diagnose
Transfer
Tabeller og oversigter
HEIDENHAIN CNC PILOT 4290
I
Indhold
1 Introduktion und grundlaget ..... 1
1.1 CNC PILOT ..... 2
1.2 Driftsarterne ..... 5
1.3 Udbygningstrin (optioner) ..... 6
1.4 Grundlaget ..... 7
1.5 Værktøjsmål ..... 10
2 Anvisninger for betjening ..... 11
2.1 Brugerflade ..... 12
2.1.1 Billedskærms display ..... 12
2.1.2 Betjeningselementer ..... 13
2.1.3 Driftsartvalg ..... 14
2.1.4 Funktionsudvalg, dataindlæsninger ..... 14
2.2 Info-systemet ..... 16
2.3 Fejlsystemet ..... 17
2.3.1 Direkte fejlmeldingen ..... 17
2.3.2 Fejlvisning, PLC-display ..... 17
2.4 Datasikring ..... 19
2.5 Forklaring af anvendte begreber ..... 19
3 Manuel- og automatikdrift ..... 21
3.1 Indkobling, Udkobling, Referencekørsel ..... 22
3.1.1 Indkobling og referencekørsel ..... 22
3.1.2 Udkobling ..... 23
3.2 Driftsart manuel styring ..... 24
3.2.1 Indlæsning af maskindata ..... 25
3.2.2 M-kommandoer ..... 25
3.2.3 Manuel drejebearbejdning ..... 26
3.2.4 Håndhjul ..... 26
3.2.5 Spindel- og håndretningstaster ..... 27
3.2.6 Slæde- og spindelskiftetaste ..... 27
3.3 Værktøjslister, styring af brugstid ..... 28
3.3.1 Indretning af værktøjsliste ..... 29
3.3.2 Sammenligne værktøjslisten med NC-programmet ..... 31
3.3.3 Overtage værktøjsliste fra NC-program ..... 32
3.3.4 Styring af brugstid ..... 33
3.4 Indretnings-funktioner ..... 34
3.4.1 Fastlæg værktøjsskiftepunkt ..... 34
3.4.2 Forskyde emne-nulpunkt ..... 35
3.4.3 Fastlægge beskyttelseszone ..... 36
3.4.4 Indretning af spændejernstabel ..... 37
3.4.5 Indretning af maskinmål ..... 38
3.4.6 Værktøjs opmåling ..... 39
II
Indhold
Indhold
3.5 Automatisk drift ..... 41
3.5.1 Programvalg ..... 41
3.5.2 Startbloksøgning ..... 42
3.5.3 Influere på programafviklingen ..... 43
3.5.4 Korrekturer ..... 44
3.5.5 Styring af brugstid ..... 45
3.5.6 Inspektionsdrift ..... 46
3.5.7 Blokdisplay ..... 48
3.5.8 Grafisk display ..... 49
3.5.9 Status postproces-måling ..... 51
3.6 Maskindisplay ..... 52
3.7 Belastningsovervågning ..... 54
3.7.1 Referencebearbejdning ..... 54
3.7.2 Produktion med belastningsovervågning ..... 55
3.7.3 Editering af grænseværdier ..... 56
3.7.4 Analysere referencebearbejdning ..... 57
3.7.5 Arbejde med belastningsovervågning ..... 57
3.7.6 Parametre for belastningsovervågning ..... 58
4 DIN PLUS ..... 59
4.1 DIN-programmering ..... 60
4.1.1 Introduktion ..... 60
4.1.2 DIN PLUS billedskærm ..... 61
4.1.3 Lineær- og rundakser ..... 62
4.1.4 Måleenheder ..... 63
4.1.5 Elementer i DIN-programmet ..... 63
4.2 Anvisninger ved programmering ..... 65
4.2.1 Parallel-editering ..... 65
4.2.2 Adresseparameter ..... 65
4.2.3 Kontur-programmering ..... 66
4.2.4 Værktøjsprogrammering ..... 68
4.2.5 Bearbejdningscykler ..... 69
4.2.6 NC-underprogrammer ..... 70
4.2.7 Forlæg styring ..... 70
4.2.8 NC-programoversættelse ..... 70
4.3 DIN PLUS editor ..... 71
4.3.1 Hovedmenu ..... 72
4.3.2 Menu „geometri“ ..... 75
4.3.3 Menu „bearbejdning“ ..... 76
4.3.4 Blokmenu ..... 77
III
Indhold
4.4 Programafsnit-kendetegn ..... 79
4.4.1 PROGRAMHOVED ..... 79
4.4.2 REVOLVER ..... 80
4.4.3 SPÆNDEJERN. ..... 82
4.4.4 Konturbeskrivelse ..... 82
4.4.5 BEARBEJDNING ..... 83
4.4.6 UNDERPROGRAM ..... 83
4.5 Geometri-kommando ..... 84
4.5.1 Råemnebeskrivelse ..... 84
4.5.2 Grundelement drejekontur ..... 84
4.5.3 Formelement for drejekontur ..... 86
4.5.4 Hjælpekommando for konturbeskrivelse ..... 92
4.5.5 Stedet for konturen ..... 95
4.5.6 Ende-/bagfladekontur ..... 96
4.5.7 Cylinderfladekontur ..... 102
4.5.8 Cirkulært mønster med cirkulære noter ..... 108
4.6.2 Værktøjsbevægelser uden bearbejdning ..... 110
4.6 Bearbejdnings-kommandoer ..... 110
4.6.1 Indordne kontur – bearbejdning ..... 110
4.6.3 Enkle lineær- og cirkulærbevægelser ..... 111
4.6.4 Tilspænding, omdrejningstal ..... 113
4.6.5 Skærradiuskompensation (SRK/FRK) ..... 115
4.6.6 Nulpunkt-forskydninger ..... 116
4.6.7 Sletspån, sikkerhedsafstande ..... 118
4.6.8 Værktøjer, korrekturer ..... 120
4.7 Drejecykler ..... 122
4.7.1 Konturhenførte drejecykler ..... 122
4.7.2 Enkle drejecykler ..... 134
4.8 Gevindcykler ..... 140
4.9 Borecykler ..... 143
4.10 C-akse-bearbejdning ..... 148
4.10.1Generelle C-akse-funktioner ..... 148
4.10.2Ende-/bagfladebearbejdning ..... 149
4.10.3Cylinderfladebearbejdning ..... 150
4.11 Fræsecykler ..... 152
4.12 Specialfunktioner ..... 159
4.12.1Spændejern ved simulering ..... 159
4.12.2Slædesynkronisering ..... 160
4.12.3Spindelsynkronisering, emneoverdragelse ..... 161
4.12.4Konturefterføring ..... 164
4.12.5In-procesmåling ..... 165
IV
Indhold
Indhold
4.12.6Postprocesmmåling ..... 166
4.12.7Belastningsovervågning ..... 167
4.13 Øvrige G-funktioner ..... 168
4.14 Dataindlæsning, dataudlæsning ..... 173
4.14.1Ind-/udlæsning af #-variable ..... 173
4.14.2Ind-/udlæsning af V-variable ..... 174
4.15 Variabelprogrammering ..... 175
4.15.1#-Variable ..... 175
4.15.2V-variable ..... 177
4.15.3Forgrening, gentagelse, betinget blokudførsel ..... 179
4.16 Underprogrammer ..... 182
4.17 M-funktioner ..... 183
4.18 Eksempler og anvisninger ..... 184
4.18.1Programmering af bearbejdningscyklus ..... 184
4.18.2Konturgentagelser ..... 184
4.18.3Komplet bearbejdning ..... 187
5 Grafisk simulering ..... 195
5.1 Driftsart simulering ..... 196
5.1.1 Fremstillingselementer, visning ..... 197
5.1.2 Anvisninger for betjening ..... 200
5.2 Hovedmenu ..... 201
5.3 Kontur-simulering ..... 203
5.3.1 Funktioner for kontur-simulering ..... 203
5.3.2 Opmåling ..... 204
5.4 Bearbejdnings-simulering ..... 205
5.5 Bevægelses-simulering ..... 207
5.6 Lup ..... 208
5.7 3D-billede ..... 209
5.8 Kontrollere NC-programafvikling ..... 210
5.9 Tidsberegning ..... 212
5.10 Synkronpunktanalyse ..... 213
6 TURN PLUS ..... 215
6.1 Driftsart TURN PLUS ..... 216
6.2 Programstyring ..... 217
6.2.1 TURN PLUS filer ..... 217
6.2.2 Programhoved ..... 218
6.3 Emnebeskrivelse ..... 219
6.3.1 Indlæsning af råemnekontur ..... 219
6.3.2 Indlæsning af færdigdelkontur ..... 220
6.3.3 Overlappe formelementer ..... 221
6.3.4 Overlappe konturkæde ..... 222
V
Indhold
6.3.5 Indlæsning af C-aksekonturer ..... 223
6.3.6 Anvisninger for betjening ..... 225
6.3.7 Hjælpefunktioner for elementindlæsning ..... 226
6.4 Råemnekonturer ..... 228
6.5 Færdigdelkontur ..... 229
6.5.1 Elementer i grundkonturen ..... 229
6.5.2 Formelementer ..... 232
6.5.3 Overlapningselementer ..... 239
6.6 C-akse-konturer ..... 242
6.6.1 Konturer for endeog bagflade ..... 242
6.6.2 Konturer på cylinderflade ..... 249
6.7 Manipulering af konturer ..... 256
6.7.1 Ændre råemnekontur ..... 256
6.7.2 Trimme ..... 256
6.7.3 Ændre: ..... 258
6.7.4 Slette ..... 259
6.7.5 Indføje ..... 260
6.7.6 Transformationer ..... 261
6.7.7 Forbinde ..... 262
6.7.8 Opløse ..... 262
6.8 Importere DXF-konturer ..... 263
6.8.1 Grundlaget ..... 263
6.8.2 Konfigurering af DXF-import ..... 264
6.8.3 DXF-Import ..... 266
6.8.4 Transferere og organisere DXF-filer ..... 266
6.9 Tilordne attribute ..... 267
6.9.1 Råemne-attribute ..... 267
6.9.2 Sletspån ..... 267
6.9.3 Tilspænding/grovdybde ..... 267
6.9.4 Præc.stop ..... 268
6.9.5 Skillepunkter ..... 268
6.9.6 Bearbejdningsattribute ..... 269
6.10 Betjeningshjælp ..... 273
6.10.1Lommeregner ..... 273
6.10.2Digitalisering ..... 274
6.10.3Inspektor – kontrollere konturelementer ..... 274
6.10.4Uløste konturelementer ..... 275
6.10.5Fejlmeldinger ..... 276
6.11 Klargøring ..... 277
6.11.1 Opspænd emne ..... 277
6.11.2 Indretning af værktøjsliste ..... 284
VI
Indhold
Indhold
6.12 Interaktiv arbejdsplangenerering (IAG) ..... 286
6.12.1Værktøjskald ..... 287
6.12.2Snitdata ..... 288
6.12.3Cyklus-specifikation ..... 288
6.12.4Bearbejdningsart skrubning ..... 289
6.12.5Bearbejdningsart stikning ..... 294
6.12.6Bearbejdningsart boring ..... 299
6.12.7Bearbejdningsart sletning ..... 301
6.12.8Bearbejdningsart gevind (G31) ..... 306
6.12.9Bearbejdningsart fræsning ..... 307
6.12.10 Specialbearbejdninger (SB) ..... 309
6.13 Automatisk arbejdsplangenerering (AAG) ..... 310
6.13.1Arbejdsplangenerering ..... 310
6.13.2Bearbejdningsfølge ..... 311
6.14 Kontrolgrafik ..... 321
6.15 Konfigurering ..... 322
6.16 Bearbejdningsanvisninger ..... 324
6.16.1Værktøjsvalg, revolverbestykning ..... 324
6.16.2Snitværdier ..... 325
6.16.3Kølemiddel ..... 325
6.16.4Udfræsning ..... 326
6.16.5Indvendige konturer ..... 326
6.16.6Boring ..... 328
6.16.7Komplet bearbejdning ..... 328
6.16.9Akselbearbejdning ..... 330
6.17 Eksempel ..... 332
7 Parametre ..... 337
7.1
Driftsart parameter ..... 338
7.1.1
Parametergrupper ..... 338
7.1.2
Editere parametre ..... 339
7.3
Styrings-parametre ..... 348
7.4
Indretnings-parametre ..... 355
7.5
Bearbejdnings-parametre ..... 357
VII
Indhold
8 Driftsmidler ..... 371
8.1 Værktøjs-databank ..... 372
8.1.1 Værktøjs-editor ..... 372
8.1.2 Værktøjstyper (oversigt) ..... 375
8.1.3 Værktøjsparametre ..... 377
8.1.4 Multi-værktøjer, brugstidsovervågning ..... 384
8.1.5 Anvisninger for værktøjsdata ..... 385
8.1.6 Værktøjsholder, optageposition ..... 387
8.2 Spændejerns-databank ..... 390
8.2.1 Spændejerns-editor ..... 390
8.2.2 Spændejernsdata ..... 392
8.3 Teknologi-databank (snitværdier) ..... 399
9 Service og diagnose ..... 401
9.1 Driftsart service ..... 402
9.2 Service-funktioner ..... 402
9.2.1 Brugerberettigelse ..... 402
9.2.2 System-service ..... 403
9.2.3 Fastordliste ..... 404
9.3 Servicesystem ..... 405
9.4 Diagnose ..... 408
10 Transfer ..... 411
10.1 Driftsart transfer ..... 412
10.2 Overførselsprocedure ..... 413
10.2.1Generelt ..... 413
10.2.2Installation af dataoverførsel ..... 414
10.3 Dataoverførsel ..... 417
10.3.1Frigivelse, filtyper ..... 417
10.3.2Sende og modtage filer ..... 418
10.4 Parametre og driftsmidler ..... 420
10.4.1Konvertere parametre og driftsmidler ..... 420
10.4.2Sikre parametre og driftsmidler ..... 422
10.5 Fil-organisation ..... 423
11 Tabeller og oversigter ..... 425
11.1 Frigang- og gevind-parametre ..... 426
11.1.1 Frigangs-parameter DIN 76 ..... 426
11.1.2 Frigangs-parameter DIN 509 E ..... 427
11.1.3 Frigangs-parameter DIN 509 F ..... 427
11.1.4 Gevind-parametre ..... 428
11.1.5 Gevindstigning ..... 429
11.2 Tekniske informationer ..... 433
11.3 Periferi interface ..... 437
VIII
Indhold
1
Introduktion und grundlaget
1.1 CNC PILOT
1.1
CNC PILOT
CNC PILOTén er en banestyring til drejebænke og
drejecentre. Udover drejebearbejdninger kan De
udføre fræse- og borebearbejdninger med C- eller Yakse. CNC PILOTén understøtter den parallelle
bearbejdning af indtil 4 emner i programmering,
test og produktion. Kompletbearbejdningen bliver
understøttet ved drejebænke med:
■ roterende udtageindretning
■ transportabel modspindel
■ flere spindler, slæder og værktøjsholdere
CNC PILOTén styrer indtil 6 slæder, 4 spindler og 2
C-akser.
Programmering
Afhængig af delspektrum og afhængig af Deres
organisering vælger De den gunstigste form for
programmering.
I TURN PLUS beskriver De rå- og færdigdelkonturen
på Deres emne grafisk interaktivt. Herefter kalder
De den automatiske arbejdsplan generering (AAG)
og får NC-programmet helt automatisk „ved
tastetryk“. Alternativt står den interaktive
arbejdsplan generering (IAG) til rådighed. Med IAG
bestemmer De rækkefølgen af bearbejdningen,
gennemfører værktøjsvalget og influerer på
teknologien af bearbejdningen.
Alle arbejdsskridt bliver fremstillet i kontrollgrafikén
og er straks mulig at korrigere. Resultatet af
programfremstillingen med TURN PLUS er et
struktureret DIN PLUS program.
TURN PLUS minimerer indlæsningen – men sætter
beskrivelsen af værktøjer og snitdata forud.
Frembringer TURN PLUS på grund af teknologike
krav ikke det optimale NC-program eller er for Dem
reducering af produktionstiden vigtigere,
programmerer De NC-Programmet i DIN PLUS eller
optimerer det af TURN PLUS frembragte DIN PLUS
program.
DIN PLUS understøtter adskillelsen af den
geometriske beskrivelse fra bearbejdningen af
emnet. I DIN PLUS står effektive
bearbejdningscykler til rådighed. Den „forenklede
geometri-programmering“ overtager beregningen
af koordinater, hvis tegningen ikke er NC-korrekt
målsat.
Såvel TURN PLUS som også DIN PLUS understøtter bearbejdninger
med C- eller Y-akse og den komplette bearbejdning.
I den grafiske simulering kontrollerer De NC-programmeet under
realistiske betingelser. CNC PILOTén fremstiller bearbejdningen af
indtil 4 emner i arbejdsrummet. Herved bliver råemner og
færdigdele, spændejern og værktøjer vist målestokskorrekt.
Programmeringen og testen af NC-programmer foretager De
direkte på maskinen – også parallelt med produktionsdrift.
Uafhængig heraf, om De producerer enkle eller komplekse dele,
enkeltdele, producerer en serie eller store serier på drejecentre,
tilbyder CNC PILOT altid den rigtige understøttelse.
Alternativt bearbeiter De i DIN PLUS emnet med
lineær- og cirkulærbevægelser og enkle drejecykler,
som ved den sædvanlige DIN-programmering.
2
1 Introduktion und grundlaget
1.1 CNC PILOT
C-aksen
Med C-aksen gennemfører De bore- og
fræsebearbejdninger på endefladen- og bagfladen
såvel som på cylinderflader.
Ved brug af C-aksen interpolerer en akse lineært
eller cirkulært i det forudgivne bearbejdningsplan
med spindelen, medens den tredie akse
interpolerer lineært.
CNC PILOT understøtter NC-program fremstillingen
med C-aksen i:
■ DIN PLUS
■ TURN PLUS konturdefinition
■ TURN PLUS arbejdsplanfremstilling
Y-aksen
Med C-aksen gennemfører De bore- og
fræsebearbejdninger på endefladen- og bagfladen
såvel som på cylinderflader.
Ved brug af Y-akse interpolerer to akser lineært eller
cirkulært i forudgivne bearbejdningsplan, medens
den tredie akse interpolerer liniært. Herved kan for
eksempel udfærdige noter eller lommer med plane
grundflader og lodrette notkanter. Ved forud
angivelse af spindelvinkel bestemmer De stedet for
fræsekonturen på emnet.
CNC PILOTén understøtter NC-program
fremstillingen med Y-aksen i:
■ DIN PLUS
3
1.1 CNC PILOT
Komplet bearbejdning
CNC PILOT understøtter den komplette bearbejdning
for alle almindelige maskinkoncepter. Herfor står
funktioner som vinkelsynkron delovergivelse ved
drejende spindel, kørsel til fast anslag, kontrolleret
afstikning og kordinattransformation til rådighed.
Hermed er såvel en tidsoptimal komplet bearbejdning
som også en enkel programmering garanteret.
CNC PILOT understøtter en komplet bearbejdning i:
■ DIN PLUS
4
Driftsarterne
Funktionerne i CNC PILOT er opdelt i følgende driftsarter:
Driftsart Manuel styring
I „manuel styring“ indretter De maskinen og kører akserne
manuelt.
Driftsart Automatik
I „Automatikdrift“ bliver NC-programmerne afviklet. De
styrer og overvåger fremstillingen af emnet.
Den egentlige „styring“ forbliver skjult for brugeren.
Men De skal vide, at indlæste TURN PLUS- og DIN
PLUS-programmer bliver gemt på den integrerede
harddisk. Det har den fordel, at ekstremt mange
programmer kan gemmes.
For dataudveksling og for datasikring står Ethernet
interfacet til rådighed. En dataudveksling på basis
af det serielle interface (RS232) ert ligeledes
mulig.
Programmerings-driftsart DIN PLUS
I „DIN PLUS“ fremstiller De strukturerede NC-programmer.
De beskriver først rå- og færdigdelkonturen og
programmerer der efter de enkelte bearbejdninger.
Programmerings-driftsart Simulering
„Simuleringen“ fremstiller programmerede konturer,
kørselsbevægelser og afspåningsforløb grafisk. CNC
PILOTén tager hensyn til arbejdsrum, værktøjer og
spændejern med korrekt målestok.
Under simuleringen beregner CNC PILOTén hovedog
bitider for hvert værktøj. Ved drejebænke med flere slæder
understøtter synkronpunktanalysen optimeringen af NCprogrammet.
Programmerings-driftsart TURN PLUS
I „TURN PLUS“ beskriver de emnekonturen grafisk interaktiv. Ved automatisk arbejdsplangenerering (AAG) definerer
De materialet og spændejern – CNC PILOTén fremstiller NCprogrammet „pr. tastetryk“. Alternativt fremstiller De
arbejdsplanen grafisk interaktiv (IAG).
Organisations-driftsart Parameter
Systemforholdene for CNC PILOTén bliver styret med
parametre. I denne driftsart indstiller De parametre og
tilpasser således styringen til de givne forhold.
Yderligere beskriver De i denne driftsart driftsmidlerne
(værktøjer og spændejern) og snitværdierne.
Organisations-driftsart Service
I „Service“ gennemfører De brugeranmeldelse for
password-beskyttede funktioner, vælger dialogsprog og
foretager systemeindstillinger. Yderligere står
diagnosefunktioner for idriftsættelse og kontrol af systemer
til rådighed.
Organisations-driftsart Transfer
I „Transfer“ ombytter De data med andre systemer,
organiserer Deres programmer og gennemfører datasikring.
5
1.2 Driftsarterne
1.2
1.3 Udbygningstrin (optioner)
1.3
Udbygningstrin (optioner)
Maskinfabrikanten konfigurerer CNC PILOTén svarende til de givne
ting ved drejebænken. Fortsat står følgende udvidelsestrin
(optioner) til rådighed, med hvilke De kan tilpasse styringen til
Deres behov:
■ TURN PLUS
Grafisk interaktiv konturdefinition
■ Grafisk emnebeskrivelse for rå- og færdigdel
■ Geometriprogram for beregning og fremstilling af ikke målsatte
konturpunkter
■ Simpel indlæsning af normerede formelementer som affasning,
rundinger, indstikning, frigang, gevind eller pasninger
■ Enkel håndtering af transformeringer som forskydning, drejning,
spejling eller kopiering
Grafisk-interaktiv DIN PLUS programfremskaffelse
■ Individuelt valg af bearbejdningsart
■ Valg af værktøjer og fastlæggelse af snitdata
■ Direkte grafisk kontrol af spåntagning
■ Direkte korrekturmulighed
Automatisk DIN PLUS programfremskaffelse
■ Automatisk værktøjsvalg
■ Automatisk generering af arbejdsplan
■ TURN PLUS – C- og Y-akse-udvidelse
■ C-akse: Fremstilling af programmering i billederne: XC-plan
(endeflade-/bagflade) og ZC-plan (cylinderfladeafviklin)
■ Y-akse: Fremstilling af programmering i billederne: XY-plan
(endeflade-/bagflade) YZ-plan (set ovenfra)
■ Bore- og figurmønstre
■ Bearbejdningscykler
■ Interaktiv eller automatisk generering af arbejdsplan – også for Cog Y-aksebearbejdning
■ TURN PLUS – modspindel-udvidelse
■ Transformere med ekspertprogram
■ Interaktiv eller automatisk generering af arbejdsplan – også for
transformering og den anden opspænding
■ Måling under processen
■ Med kontakt måletaster
■ For indretning af værktøjer
■ For måling af emner
■ Postprocesmåling
■ Kobling af måleindretning via RS232-interface
■ Udnyttelse af måleresultat i „automatikdrift“
Den foreliggende beskrivelse tager
hensyn til alle optioner. Af denne grund
kan der gives afvigelser fra de her
beskrevne betjeningsforløb på Deres
maskine, hvis en option ikke er til
rådighed på Deres system.
I regelen kan optionen efterudrustes. Sæt Dem herfor i forbindelse
med leverandøren.
6
1.4 Grundlaget
1.4
Grundlaget
Aksebetegnelser
Tværslæden bliver betegnet som X-akseog hovedslæden som Zakse.
Alle viste og indlæste X-værdier bliver betragtet som diameter. I
TURN PLUS indstiller De, o´m X-værdier skal tolkes som diametereller som radius-værdier.
Drejebænke med Y-akse: Y-aksen står lodret på X- og Z-aksen (det
kartesiske system).
For kørselsbevægelser gælder:
■ Bevægelser i + retning går væk fra emnet
■ Bevægelser i – retning går mod emnet
Koordinatsystem
Koordinatangivelserne for hovedakserne X, Y og Z henfører sig til
emne-nulpunktet – afvigelser fra denne regel bliver omtalt.
Vinkelangivelser for C-aksen henfører sig til „nulpunktet for Caksen“ (forudsætning: C-aksen er konfigureret som hovedakse).
Absolutte koordinater
Når koordinaterne til en position henfører sig til emne-nulpunktet,
bliver de betegnet som absolutte koordinater. Hver position på et
emne er med absolutte koordinater entydigt fastlagt.
7
1.4 Grundlaget
Inkrementale koordinater
Inkrementale koordinater henfører sig til den sidst programmerede
position. Inkrementale koordinater angiver målet mellem den sidste og
den derefter følgende position. Hver position på et emne er med
absolutte koordinater entydigt fastlagt.
Polarkoordinater
Positionsangivelser på endeflade- eller cylinderflade kan De enten
indlæse i kartesiske koordinater eller polarkoordinater.
Ved en målsætning med polarkoordinater er en position på emnet
fastlagt entydigt med en diameter- og vinkelangivelse.
Polarkoordinater kan De indlæse absolut eller inkrementalt.
Måleenheder
De kan programmere og betjene CNC PILOTén enten „metrisk“
eller „i tommer“. For indlæsning og visning gælder de i tabellen
opførte måleenheder.
Mål
metrisk
tommer
Koordinater
mm
tommer
Længder
mm
tommer
Vinkel
grad
grad
Omdrejningstal
omdr./min
omdr./min
Snithastighed
m/min
fod/min
Omdrejningstilspænding
mm/omdr.
tommer/omdr.
Tilspænding pr. minut
mm/min
tommer/min
Acceleration
m/s2
fod/s2
8
1.4 Grundlaget
Maskinhenføringspunkter
Maskin-nulpunkt
Skæringspunktet for X- og Z-akserne bliver kaldt maskinnulpunktet. På en drejebænk er det i regelen skæøringspunktet af
spindelaksen og spindelfladen. Kendingsbogstavet er „M“.
Emne-nulpunkt
For bearbejdningen af et emne er det lettest, at lægge
henføringspunktet således på emnet, som emnetegningen er
målsat. Dette punkt bliver kaldt „emne-nulpunktet“.
Kendingsbogstavet er „W“.
Referencepunkt
Det er afhængig af de anvendte måleudstyr, om styringen ved
udkobling „glemmer“ sin position. Er det tilfældet, skal De efter
indkoblingen af CNC PILOT køre til faste referencepunkter.
Systemet kender afstandene fra referencepunkterne til maskinnullpunktet.
9
1.5 Værktøjsmål
1.5
Værktøjsmål
CNC PILOTén behøver for aksepositionering, for beregning af
skærradiuskompensation, for udregning af snitopdeling ved cykler
etc. angivelser for værktøjerne.
Værktøjslængdemål
De programmerede og viste positionsværdier henfører sig til
afstanden værktøjsspids – emne-nulpunkt. Internt i systemet er dog
kun den absolutte position af værktøjsholderen (slæden) bekendt.
For fremskaffelse og visning af værktøjsspids positionen behøver
CNC PILOTén målene XE og ZE og ved bore- og fræseværktøjer for
Y-aksebearbejdninger yderligere Y-målet.
Værktøjskorrekturer
Værktøjsskæret slides under afspåningen. For at kompensere for
dette slid, har CNC PILOTén korrekturværdier. Korrekturværdierne
bliver adderet til længdemålet.
Skærradiuskompensation (SRK)
Drejeværktøjer besidder på værktøjsspidsen en radius. Herved
optræder unøjagtigheder ved bearbejdning af kegler, faser og
radier, som der kan kompenseres for med en
skærradiuskompensation.
Programmerede kørselsveje henfører sig til den teoretiske
skærspids S. SRK udregner en ny kørselsvej, som ækvidistant,
kompenserer for denne fejl.
Fræserradiuskompensation (FRK)
Ved fræsebearbejdning er den udvendige diameter på fræseren
målgivende for fremstillingen af konturen. Uden FRK er
fræsermidtpunktet henføringspunkt ved kørselsveje. FRK udregner
en ny kørselsvej, den ækvidistant, kompenserer for denne fejl.
10
2
Anvisninger for betjening
2.1 Brugerflade
2.1
Brugerflade
2.1.1 Billedskærms display
1
2
1 Driftsartlinie
Viser status for driftsarter.
■ Den aktive driftsart er med mørkegrå baggrund.
■ Programmerings- og organisations-driftsarter:
– den valgte driftsart står til højre ved siden af
symbolet
– yderligere informationer som det valgte program,
under-driftsart, etc. bliver vist nedenunder driftsartsymbolet.
3
8
2 Menuliste og pulldown-menuer
for funktionsudvalget
3 Arbejdsvindue
Indhold og opdeling er afhængig af driftsarten. Nogle
programmerings- og organisations-driftsarter
overlejrer maskindisplayet.
4
6
5
7
4 Maskindisplay
Aktuel status for maskinen (værktøjsposition,
cyklus- og spindelsituation, aktivt værktøj, etc.).
Maskindisplayet kan konfigureres.
5 Statuslinie
■ Simulering, TURN PLUS: Visning af aktuelle
indstillinger hhv. anvisninger for de næste
betjeningsskridt
■ Andre driftsarter: Visning af den sidste fejlmelding
6 Datafelt og service-lyssignal
■ Visning af dato og klokken
■ En farvet baggrund signaliserer en fejl eller en
PLC-melding
■ „Service-lyssignal“ viser maskinens
servicetilstand (se „9.3 Servicesystem“)
7 Softkeyliste
Viser den aktuelle betydning af softkeys.
8 Vertikal softkeyliste
Viser den aktuelle betydning af softkeys. Yderligere
informationer: Se maskin-håndbogen
12
2 Anvisninger for betjening
2.1 Brugerflade
2.1.2 Betjeningselementer
n Billedskærm med
■ Horisontale og vertikale softkeys: Betydningen
bliver vist ovenfor hhv. nedenfor softkeyén
ekstra taster (samme funktion, som tasterne på
betjeningsfeltet):
■ ESC
■ INS
n Betjeningsfelt med
■ Alfa-tastatur med integreret 9er-felt
■ Taster for valg af driftsart
■ Touch-Pad: For cursor-positionering (menu- eller
softkeyvalg, valg fra lister, valg af indlæsefelter,
etc.)
n Maskinbetjeningsfelt med
■ Betjeningselementer for manuel og automatisk
drift af drejebænken (cyklustaster,
håndretningstaster, etc.)
■ Håndhjul for præcis positionering ved manuel
drift
■ Override-drejeknap for tilspændingsoverlejring
Betjeningsanvisning forTouch-Pad:
I regelen kan De benytte Touch-Pad alternativt til
cursor-tasten. Tasterne nedenunderTouch-Pads bliver i
det følgende betegnet som venstre hhv. højre musetaste.
Funktionerne og betjeningen afTouch-Pads er læner
sig mod muse-betjeningen i WINDOWS-systemet.
■ Et enkelt-klik på venstre musetaste eller et enkelt-
tryk på musepad:
■ i listen eller indlæsevinduet bliver cursoren
positioneret
■ Menupunkter, softkeys eller ikoner bliver
aktiveret
■ Dobbelt-klik på venstre musetaste eller dobbelt-tryk
på musepad: I listen bliver det valgte element
aktiveret (indlæsevinduet bliver aktiveret)
■ Et enkelt-klik på højre musetaste:
■ Svarer til ESC-tasten – forudsætning: ESC-tasten
er i denne situation autoriseret (for eksempel ét
menutrin tilbage)
■ Samme funktion som venstre musetaste ved
valg af softkeys, eller kontaktfelter
13
2.1 Brugerflade
2.1.3 Driftsartvalg
Taster for valg af driftsart:
De kan til enhver tid skifte driftsart. Ved et skift bliver driftsarten i
funktionen, i hvilken den blev forladt.
Ved Programmerings- og Organisations-driftsarter bliver skelnet
mellem følgende situationer:
■ Ingen driftsart valgt (ingen indførsel ved siden af driftsart-symbolet):
De vælger den ønskede driftsart pr. menu
Driftsart automatik
Programmerings-driftsarter
Organisations-driftsarter
■ Driftsart er valgt (bliver vist ved siden af driftsart-symbolet): Funktio-
nen for denne driftsart står til rådighed. Indenfor programmeringshhv. organisations-driftsarter skifter De driftsarterne pr. softkey eller
ved gentagne tryk på den tilhørende driftsarttaste.
2.1.4 Funktionsudvalg, dataindlæsninger
Menuliste og Pull-down-menu
Foran de enkelte menupunkter er symbolet et 9er-felt med en
markeret position. Dette felt korresponderer med ciffernblokken. De
trykker den „markerede taste“ for at vælge funktionen.
Funktionsvalget begynder i menulisten, så følger Pull-down-menu. I en
Pull-down-menu trykker De igen den til menupunktet tilhørende
ciffertaste – alternativt vælger De menupunktet medTouch-Pad eller
med „pil op/ned“ og trykker Return.
Softkeyliste
Betydningen af softkeys er afhængig af den momentane
betjeningssituation.
Bestemte softkeys virker som en „vippekontakt“. Modus er indkoblet,
når det tilsvarende felt er koblet „aktiv“ (farvet baggrund). Indstillingen
bliver bibeholdt sålænge, indtil De igen udkobler funktionen.
Listeoperationer
DIN PLUS programmer, værktøjslister, parameterlister etc. bliver
fremstillet i listenform. De „navigerer“ medTouch-Pad eller cursortasten indenfor listen, for at sortere data, positionen for at vælge en
dataindlæsning eller elementer for operationer som slette, kopiere,
ændre, etc.
Efter at listepositionen eller listeelementet er valgt, trykker De Enter-,
INS-, ALT- eller DEL-tasten, for at gennemføre operationen.
Fortsættelse næste side
14
2.1 Brugerflade
Dataindlæsning
Dataindlæsning og dataændringer bliver udført i
indlæsevinduer. Indenfor et indlæsevindue er flere
indlæsefelter anbragt. De positionerer cursoren med
Touch-Pad eller med „pil op/ned“ på indlæsefeltet.
Når cursoren står på indlæsefeltet, kan De indlæse
data. Eksisterende data bliver overskrevet. Med „pil
til venstre/højre“ stiller De cursoren på en position
indenfor indlæsefeltet, for at slette eller udvide
enkelte tegn. „Pil op/ned“ eller „Enter“ lukker for
dataindlæsningen i et indlæsefelt.
Ved nogle dialoger overstiger antallet af indlæsefelter
kapaciteten for et vindue. I disse tilfælde bliver flere
indlæsevinduer benyttet. Dette finder De ud af ved
hjælp af vinduesnummeret i hovedlinien. Med „side
frem/tilbage“ skifter De mellen indlæsevinduerne.
Med tryk på ikonet „OK” overfører De indlæste eller
ændrede data. Alternativt kan De, uafhængig af
cursorpositionen, trykke INS-tasten. Ikonerne
„afbryd” hhv. ESC-tasten, annullerer indlæsninger
eller ændringer.
Består dialogen af flere indlæsevinduer, bliver
dataerne allerede ved tryk på „side frem/ side tilbage“
overtaget.
Ikoner
CNC PILOTén stiller forskellige betjeningsmuligheder
for valg pr. ikon. Eksempler på ikoner: „OK- og
Afbryd-felt“ for afslutning af dialogbox, ikoner for
„udvidet indlæsning“, etc.
Vælg ikonet og tryk „enter“.
Anvisning: Istedet for „OK- eller Afbryd-felt“ kan De
vælge at trykke INS- eller ESC-tasten.
15
2.2 Info-systemet
2.2
Info-systemet
Info-system giver Dem uddrag af bruger-håndbogen
„på billedskærmen“. Systemet er inddelt i info-emner,
og kan sammenlignes med kapitlerne i en bog.
Overskriften i info-vinduet benævner det valgte emne
og sidetallet.
„Info“ giver Dem oplysning om aktuelle
betjeningssituationer (kontextsensitive hjælp).
Yderligere kan De vælge info-temaer med
indholdsfortegnelsen eller med index. Herfor vælger
De det ønskede tema/stikordet og trykker „Tema
valg“ (eller Enter).
Krydshenvisninger i teksten er markeret. De vælger
krydshenvisningen og skifter med „Tema valg“ (eller
Enter) til dette tema. „Tema tilbage“ skifter tilbage til
det foregående tema.
Fejl-info
Ved en fejlmelding trykker De info-tasten hhv.
positionerer i „fejldisplayet“ cursoren til fejlmeldingen
og trykker så info-tasten, for at få yderligere
oplysning om en fejlmelding.
Kald af Info-systemet.
Forlade Info-systemet
Softkeys
forgrenes til
■ valgte krudshenvisning
■ tema indholdsfortegnelser
■ tema for indexfortegnelser
vender tilbage til „sidste“ info-tema
kalder indholdsfortegnelsen med oversigt over infotemaerne. Indholdsfortegnelsen er opbygget i flere trin.
kalder indexfortegnelsen
„blader“ til foregående info-tema
„blader“ til næste info-tema
(eller side tilbage) foregående info-side
(eller side frem) næste info-side
16
2.3 Fejlsystemer
2.3
Fejlsystemet
2.3.1 Direkte fejlmeldingen
Direkte fejlmeldinger bliver anvendt, når en øjeblikkelig
korrektur er mulig. De bekræfter meldingen og retter
fejlen. Eksempel: Indlæseværdien for parameteren er
udenfor det gyldige område.
Informationer i fejlmelding:
■ Fejlbeskrivelse: Forklarer fejlen
■ Fejlnummer: For service-forespørgsler
■ Klokken da fejlen er optrådt (til Deres information)
Symboler
Advarsel
Afviklingen af programmet/betjeningen
bliver fortsat. CNC PILOTén gør Dem
opmærksom på „problemet“.
Fejl
Afviklingen af programmet/betjeningen
bliver standset. De retter fejlen, før De
arbejder videre.
2.3.2 Fejlvisning, PLC-display
Fejlvisninger
Optræder der fejl under systemstarten, for driften eller
programafviklingen, så bliver de signaliseret i
datofeltet, vist i statuslinien og gemt i fejlvisning.
Sålænge der foreligger fejlmeldinger er datovisningen
med rød baggrund.
Betjeningsanvisninger
åbner „fejlvisning“.
yderligere informationer om fejlene cursoren
markerer
Forlade fejlvisning
sletter den af cursoren markerede fejlmelding
sletter alle fejlmeldinger
17
2.3 Fejlsystemer
Informationer i fejlmelding:
■ Fejlbeskrivelse: Forklarer fejlen
■ Fejlnummer: For service-forespørgsler
■ Kanalnummer: Slædeen, ved hvilken fejlen er
opstået
■ Klokken da fejlen er optrådt (til Deres information)
■ Fejlklasse (kun ved fejl):
■ Baggrund: Meldingen tjener til information eller at
det er en „mindre“ fejl der er optrådt.
■ Afbrud: Det løbende forløb (cyklus-udførelse,
kørselskommando etc.) blev afbrudt. Efter
ophævelsen af fejlen kan De arbejde videre.
■ Nødstop: Kørselsbevægelser og afviklingen af
DIN-programmet blev standset. Efter ophævelsen
af fejlen kan De arbejde videre.
■ Reset: Kørselsbevægelser og afviklingen af DINprogrammet blev standset. De udkobler systemet
kortvarigt og starter op påny. Henvend Dem til
leverandøren, hvis fejlen gentager sig.
Systemfejl, interne fejl
Optræder en systemfejl eller intern fejl, så noterer
De alle informationer om denne melding og informerer
leverandøren. Interne fejl kan De ikke selv afhjælpe.
De udkobler styringen og opstarter påny.
Advarsler under simuleringen
Optræder der ved simulering af et NC-program
advarsler, viser CNC PILOTén det i statuslinien (se
„5.1.2 Anvisninger for betjening“).
PLC-display
PLC-vinduet bliver benyttet til PLC-meldinger og PLCdiagnose. Informationer om PLC-vinduer finder De i
maskinhåndbogen.
De kommer til PLC-vinduet, når De åbner fejlvinduet
(fejlstatus-tasten) og så trykker softkey „PLC
diagnose“.
Med ESC-tasten forlader De PLC-vinduet; Med
softkey „CNC diagnose“ skifter De tilbage til
fejlvinduet.
Softkeys
skifte til PLC-display
sletter alle fejlmeldinger
tilbage til fejlvisning
18
2.4 Datasikring; 2.5 Forklaring til anvendte begreber
2.4
Datasikring
CNC PILOTén gemmer NC-programmer, driftsmiddeldata og
parametre på harddisken. Da en beskadigelse af harddisken, for
eksempel ved forhøjet vibrations- eller chokbelastninger, ikke kan
udelukkes, anbefaler HEIDENHAIN at sikre de fremstillede
programmer, driftsmiddeldata og parametre med regelmæssige
mellemrum på en PC.
På PCén kan De bruge DataPilot 4290, WINDOWS-programmet „Explorer“ eller andre egnede programmer til datasikring.
For dataudveksling og for datasikring står Ethernet interfacet til
rådighed. En dataudverksling på basis af det serielle interface
(RS232) er ligeledes mulig (se „10.2 Overførselsprocedure“).
2.5
Forklaring af anvendte begreber
■ Cursor: I listen, eller ved dataindlæsning er et listeelement, et
indlæsefelt eller et tegn markeret. Denne „markering“ bliver kaldt
cursor.
■ Cursortasten: Med „pil-tasterne“, „side frem/tilbage“ ellerTouch-Pad
flytter De cursoren.
■ Navigering: Indenfor listen eller indenfor indlæsfeltet bevæger De
cursoren, for at vælge positionen, som De vil se, ændre, udvide eller
slette. De „navigerer“ gennem listen.
■ Aktive/inaktive funktionenr, menupunkter: Funktioner eller
softkeys, som momentant ikke kan vælges, bliver fremstillet „blegt“.
■ Dialogbox: Et andet navn for et indlæsevindue.
■ Editering: Ændring, udvidelse og sletning af parametre, af
kommandoer etc. indenfor programmet, værktøjsdata eller
parametre bliver betegnet som „editering“.
■ Defaultværdi: Hvis parametre i DIN-kommandoer eller andre
parametre er forbelagt med værdier, så bliver der talt om
„Defaultværdier“.
■ Byte: Kapaciteten af disketter bliver angivet i „byte“. Da CNC
PILOTén er udstyret med en harddisk, bliver også programlængder
(fil længder) angivet i byte.
■ Extension: Filnavne består af det egentlige „navn“ og „Extension“.
Navn og extension er adskilt med et „.“. Med extension angives
filtypen. Eksempler:
■ „*.NC“ DIN-programmer
■ „*.NCS“ DIN-underprogrammer
■ „*.MAS“ Maskinparametre
19
3
Manuel- og automatikdrift
21
3.1 Indkobling, Udkobling, Referencekørsel
3.1
Indkobling, Udkobling,
Referencekørsel
3.1.1 Indkobling og referencekørsel
CNC PILOTén viser i overskriften de enkelte skridt
ved systemstarten. Herefter kræver CNC PILOTén
at De vælger en drift.
Om referencekørslen er nødvendig, det er afhængig
af de anvendte måleudstyr på maskinen:
■ EnDat-giver: Referencekørsel er ikke nødvendig
■ Afstandskoderet giver: Aksens position er
fremskaffet efter en kort referencekørsel
■ Standard-giver: Aksen kører til kendte, maskinfaste
punkter
Ved „Automatisk reference“ kører alle akser, ved
„reference tip“ kører én akse reference.
Automatisk referencekørsel (alle akser)
Vælg „Ref – automatisk reference“
<
„Status referencepunktkørsel“ informerer Dem om
den aktuelle status. akser, der ikke er
referencekørt, bliver fremstillet gråt.
<
Slæder, der skal køre reference eller indstille „
alle slæder“ (Dialogbox „automatisk reference“)
<
Referencekørslen bliver gennemført
■ Rækkefølgen, i hvilken akse referencen køres, er fast-
lagt i maskin-parametrene 203, 253, ..
■ Forlade dialogboxen „automatisk reference“:Tryk cyklus-stop.
Software-endekontakt er først i drift efter
referencekørslen.
Overvågning af EnDat-giver
Hvis Deres maskine er udstyret med EnDat-givere, gemmer
styringen akse-positionerne ved udkobling. Ved indkobling
sammenligner CNC PILOTén for hver akse indkoblings-positionen
med den gemte udkoblings-position.
Ved forskelle følger én af følgende meldinger:
Afbryder referencekørslen – Cyklusstart fortsætter referencekørslen
Afbryder referencekørslen
<
Efter afslutning af referencepunktkørsel
■ Positionsvisning bliver aktiveret
■ Automatikdrift kan vælges
■ „Aksen blev bevæget efter udkobling af maskinen.“
Kontrollér og bekræft den aktuelle position, hvis aksen virkelig
blev bevæget.
■ „Den gemte giverposition af aksen er ugyldig.“
Denne melding er korrekt, hvis styringen blev indkoblet for første
gang, eller giveren eller andre implicerede komponenter i
styringen er blevet udskiftet.
■ „Parametre er blevet ændret. Den gemte giverposition af aksen
er ugyldig.“
Denne melding er korrekt, hvis konfigurerings-parametre er
blevet ændret.
Årsagen til en af de ovenfor nævnte meldinger kan også være en
defekt i giveren eller i styringen. Sæt Dem i forbindelse med Deres
maskin-leverandør, hvis problemet optræder flere gange.
22
3 Manuel- og automatikdrift
3.1 Indkobling,Udkobling, Referencekørsel
Reference skrivning (enkelte akser)
Vælg „Ref – reference skrivning“
<
„Status referencepunktkørsel“ informerer Dem
om den aktuelle status. Akser, der ikke har kørt
reference, bliver vist med gråt.
<
Indstille slæde og akse (dialogbox „reference
skrivning“)
<
Sålænge De trykker tasten, bliver
referencekørslen gennemført. Slipper
De tasten afbrydes referencekørsel.
Afbryder referencekørslen
<
Efter afslutning af referencepunktkørsel
■ Positionsdisplayet bliver aktiveret for aksen,
referencepunktet er overkørt
■ Når alle akse referencepunkter er overkørt, kan
automatikdriften vælges
Forlade dialogboxen „reference tip“:Tryk cyklus-stop
Software-endekontakt er først i drift efter
referencekørslen.
3.1.2 Udkobling
Udkobling af CNC PILOTén. Herefter
bekræfter De sikkerhedsspørgsmålet
med „OK“, for at afslutte driften
korrekt. CNC PILOTén kræver at De
efter få sekunder, udkobler maskinen.
„Shutdown“ står til rådighed i programmerings- og
organisations-driftsarterne, hvis der ingen driftsart er
valgt.
Den korrekte udkobling bliver indført i fejl-logfilen.
23
3.2 Driftsart manuel styring
3.2
Driftsart manuel styring indeholder funktioner for
indretning af drejebænken, for fremskaffelse af
værktøjsmål, såvel som funktioner for manuel
bearbejdning af emner.
Maskindisplayet i nederste område på
billedskærmen viser værktøjspositionen og
yderligere maskindata.
Arbejdsmuligheder:
■ Manuel drift
Med „maskintasterne“ og håndhjulet styrer De
dspindelen og kører akserne, for at bearbejde
emnet.
■ Indretning af maskinen
Indføre anvendte værktøjer, fastlægge emnenulpunkt, værktøjsskiftepunkt,
beskyttelseszonemål etc.
■ Fremskaffe værktøjsmål
ved „berøring“ eller pr. måleindretning
■ Indstilling af displayet
CNC PILOTén understøtter flere varianter af
maskindisplays.
I manuel styring bliver dataerne alt efter
indstilling af styrings-parameter 1 indlæst
og vist metrisk eller i tommer.
Pas på, når maskinen ikke er reference
kørt:
■ Positionvisningen er ikke gyldig
■ Software-endekontakten er ikke i brug.
24
Softkeys
■ Tilordne håndhjul til en akse
■ Fastlægge håndhjul-omsætning
Skifte maskindisplay
Revolver én position tilbage
Revolver én position frem
3.2.1 Indlæsning af maskindata
Menugruppe „F“ (tilspænding):
■ Omdrejningstilspænding
Vælg „omdrejningstilspænding“
Indlæs tilspænding i „mm/omdr.“ (hhv. „tomme/
omdr.“)
■ Minuttilspænding
Vælg „minuttilspænding“
Indlæs tilspænding i „mm/min“ (hhv. „tomme/
min“)
Menugruppe „S“ (spindelomdr.tal):
■ Spindelomdrejningstal
Vælg „omdrejningstal S“
Indlæs omdr.tal i „omdr./min“
■ Konstant skærhastighed
Vælg „V-konstant“
Indlæs skærhastighed i „m/min“ (hhv. „fod/
min“)
■ Punktstandsning
Indstille spindel med spindelskift-taste
Vælg „punktstandsning“
Indlæs position
Cyklus-start: Spindelen bliver positioneret
Cyklus-stop: Forlade dialogboxen
Menupunkt „T“ (værktøj):
Vælg „T“
Indlæs revolverposition
Den konstante skærhastighed kan De kun indlæse for
slæder, som besidder en X-akse.
Funktioner for værktøjsskift:
■ Værktøj svinges ind
■ „Nye“ værktøjsmål udregnes
■ „Nye“ Akt.værdier vises i positionsdisplayet
3.2.2 M-kommandoer
Menugruppe „M“ (M-funktioner):
■ M-nummeret er kendt: Vælg „M-direkte“ og indlæs
nummeret
■ „M-menu“: Vælg M-funktion ved hjælp af menuen
Efter indlæsning/valg af M-funktion:
Cyklus-start: M-funktionen bliver udført
Cyklus-stop: Forlade dialogbox
M-menuen er maskinafhængig. Den kan
afvige fra det fremstillede eksempel.
25
3.2.3 Manuel drejebearbejdning
Menugruppe „manuel“:
n Enkel længde- og plandrejning
Vælg „kontinuerlig tilspænding“
Vælg tilspændingsretning (dialogbox
„kontinuerlig tilspænding“)
Styre tilspændingen med cyklus-tasten
Ved „kontinuerligtilspænding“ skal en
omdrejningstilspænding være defineret.
n G-funktioner
Vælg „G-funktion“
Indlæs G-nummer og funktions-parameter – tryk
„OK“
G-funktionen bliver udført
Følgende G-funktioner er tilladt:
■ G30 – Bagfladebearbejdning
■ G710 – Addere værktøjsmål
■ G720 – Spindelsynkronisering
■ G602..G699 – PLC-funktioner
n Manuelle-NC-programmer
Afhængig af konfigureringen af drejebænken
indfører maskinfabrikanten NC-programmer, som
udvider arbejdet i manuel styring (eksempel:
Indkoble bagfladebearbejdning). – Se maskinhåndbogen.
3.2.4 Håndhjul
De tilordner håndhjulet en af
hovedakserne eller C-aksen og angiv
tilspænding hhv. drejevinkel pr.
håndhjulsinkrement (Dialogbox
„Håndhjuls-akser“).
De ser tilordningen for håndhjulet og håndhjulsomsætningen i maskindisplayet (aksebogstav og
antal cifre efter kommaet for håndhjulsomsætningen er markeret).
Ophæve håndhjuls-tilordning: Tryk softkey
„Håndhjul“ med åbnet dialogbox.
Håndhjuls-tilordningen bliver ophævet ved følgende
forløb:
■ Slædeomskiftning
■ Skift af driftsart
■ Tryk på en håndretningstaste
■ Gentaget valg af håndhjuls-tilordning
26
Tasterne i „maskinbetjeningsfeltet“ benyttes til
emnebearbejdning ved manuel styring og ved
specialfunktioner som til fremskaffelse af
positioner/korrekturværdier (teach-in, anløbning,
etc.) .
Aktiveringen af værktøjer, såvel som fastlæggelse af
spindelomdr.tal, tilspændinger, etc. sker pr. menu.
Ved samtidigt tryk på X- og Zhåndretningstasterne bevæger De
slæden diagonalt.
3.2.5 Spindel- og håndretningstaster
Spindeltasten
Indkobl spindel i M3-/M4-retning
„Tip“ spindel i M3-/M4-retning. Spindelen drejer
sålænge tasten er trykket. Tip-omdr.tal: Maskinparameter 805, 855, ...
Spindel stop
Håndretningstaster (Jogtaster)
Kør slæden i X-retning
Kør slæden i Z-retning
Kør slæden i Y-retning
Køre slæder i ilgang: Tryk ilgangstaste og
håndretningstaste samtidigt. Ilgangshastighed:
Maskin-parameter 204, 254, ...
3.2.6 Slæde- og spindelskiftetaste
■ Ved drejebænke med flere slæder henfører
Håndretningstasten sig til den „valgte slæde“.
■ Valg af slæde: Slædeskiftetaste
■ Visning af den „valgte slæde“: Maskindisplay
■ Ved drejebænke med flere spindler henfører
Spindeltasten sig til den „valgte spindel“.
■ Valg af spindel: Spindelskiftetaste
■ Visning af den „valgte spindel“: Maskindisplay.
Slæde- og spindelskiftetaste
Skifter om til den „næste slæde“
Skifter om til den „næste spindel“
■ Ved indretningsfunktioner,som henfører sig til en
slæde/ en spindel (emne-nulpunkt,
værktøjsskiftepunkt, etc.), bestemmer De slæden/
spindelen med slæde-/spindelskiftetasten.
■ Maskindisplayet indeholder i regelen slæde- og
spindelafhængige displayelementer. De omskifter
disse displayelementer med slæde-/
spindelskiftetasten (se „3.6 Maskindisplay“).
27
3.3 Værktøjslister, styring af brugstid
3.3
Værktøjslister, styring af
brugstid
Værktøjslisten (revolver-tabellen) fremviser den
aktuelle bestykning af værktøjsholderen. Ved
„Indretning af værktøjsliste“ indfører De
identnumrene for værktøjerne.
De kan fremtage indføringerne i afsnittet REVOLVER
fra NC-programmet for indretning af værktøjslisten.
Funktionerne „sammenligne liste, overføre liste“
henfører sig til det sidst oversatte NC-program i
automatik-drift.
Brugstidsdata
Værktøjslisten indeholder udover identnumre og
værktøjs-betegnelser dataerne for styring af
værktøjs-brugstid:
■ Status
Viser den endnu tilbageværende brugstid/styktal.
■ Indsatsberedskab
Er brugstiden/styktallet udløbet, gælder værktøjet
som „ikke klar til brug“.
■ Usv (udskift-værktøj)
Er værktøjet ikke klar til brug, bliver et
udskiftnings-værktøj indsat.
Enkle-værktøjer
Med indretningsfunktionen kan De kun indføre
værktøjer, som er opført i databanken. Anvender
NC-programmet „enkle-værktøjer“, er afviklingen
som følger:
Oversæt NC-programmet – CNC PILOTén
aktualiserer automatisk værktøjslisten
Hvis pladsen i værktøjslisten er belagt med
„gamle værktøjer“, følger sikkerhedsspørgsmål
„skal værktøjslisten aktualiseres ?“ –
Værktøjsindførelsen sker først efter Deres
samtykke.
Værktøjer, der ikke er indtegnet i databanken,
modtager istedet for et identnummer kendetegnet
„_AUTO_xx“ (xx: T-nummer).
28
■ Parameteren for „enkle-værktøjer“ bliver defineret i NC-
programmet.
■ Brugstids-angivelser bliver kun udnyttet ved aktiv
værktøjs-brugstidsstyring.
Kollisionsfare
■ Sammenlign værktøjslisten med bestykningen i
værktøjsholderen og kontrollér værktøjsdataerne før
programudførelsen.
■ Værktøjslisten og målene på de indførte værktøjer skal
svare til de aktuelle forhold, da CNC PILOTén ved alle
slædebevægelser, beskyttelseszonekontrol, etc.
indregner disse data.
3.3 Værktøjslister, brugstidsdata
3.3.1 Indretning af værktøjsliste
De deklarerer værktøjslisten uafhængig af dataerne
i et NC-program.
Indføre nyt værktøj
Vælg „indretning – værktøjsliste – indrette liste“
<
Vælg værktøjsplads
<
ENTER (eller INS-tasten ) – åbner dialogboxen
„indretning“
<
Indlæs identnummer
Overtage værktøj fra databanken
Indlæs „værktøjstype“ – CNC
PILOTén viser alle værktøjer med
denne type-beskrivelse
Softkeys
Slet værktøj
Indlæs „identnummer“ – CNC
denne identnummer-beskrivelse
<
Vælg værktøj
Overtag værktøjet fra „Identnummer-mellemlager“.
Slet værktøj og stil det i „identnummer-mellemlageret“
<
Editere værktøjs-parameter
Forlade værktøjs-databanken
Indfør værktøjs-databanken – sorteret efter værktøjstype
<
Indfør værktøjs-databank – sorteret efter værktøjsidentnumre
Slet værktøj
Vælg „indretning – værktøjsliste – indrette liste“
<
<
eller DEL-tasten sletter værktøjet
29
Bytte værktøjsplads
Vælg „Indretning – værktøjsliste – indrette liste“
<
<
sletter værktøjet og gemmer det i
„Identnummer-mellemlager“
<
Vælg ny værktøjsplads
<
Overtag værktøjet fra „Identnummermellemlager“.
Var pladsen optaget, bliver det
„hidtidige værktøj“ arrangeret i
mellemlageret.
30
3.3.2 Sammenligne værktøjslisten med
NC-programmet
CNC PILOTén sammenligner den aktuelle
værktøjsliste med indførelsen det i automatik-drift
sidst ovrsatte NC-program.
Sammenligne værktøjsliste
Vælg „Indretning – værktøjsliste – sammenligne
liste“. CNC PILOTén viser den aktuelle belægning
af værktøjslisten og markerer afvigelser til den
programmerede værktøjsliste.
<
Vælg markerede værktøjsplads
<
Soll – Akt. – sammenligning
Tryk ENTER (eller INS-tasten). CNC PILOTén
åbner dialogboxen „Soll-Akt.-sammenligning“.
<
Identnummer for „Soll-værktøj“
overtages i værktøjslisten
eller
Softkeys
Slet værktøj
Søg værktøj i databanken
CNC PILOTén fremstiller følgende værktøjer
markeret:
■ Akt.værktøj ≠ Sollværktøj
■ Akt. – ikke belagt; Soll – belagt
Indførelsen af afsnittet REVOLVER gælder som „Sollværktøjer“ (henf.: det sidst i automatik-drift
oversatte NC-program).
Værktøjspladser, som ifølge NC-programmet ikke er
belagt, kan De ikke vælge.
Kollisionsfare
■ Værktøjspladser, der er belagt, ifølge NCprogrammet men ikke behøves, bliver ikke
fremstillet markeret.
■ CNC PILOTén tilgodeser det faktisk
indførte værktøj – også når det ikke
svarer til Sollbelægningen.
Identnummer for „Soll-værktøj“ overtages i
værktøjslisten
31
3.3.3 Overtage værktøjsliste fra NC-program
CNC PILOTén overtager den „nye
værktøjsbelægning“ fra afsnittet REVOLVER (Henf.:
Det sidst i automatik-drift oversatte NC-program).
Overtage værktøjsliste
Vælg „indrette – værktøjsliste – overtage liste“
Afhængig af den hidtidige bestykning i
værktøjsholderen kan følgende situation opstå:
■ Værktøjet bliver ikke anvendt
CNC PILOTén indfører de „nye værktøjer“ i
værktøjslisten. Positioner, som i den „gamle
værktøjsliste“ var belagt, men i den „nye liste“ ikke
bliver anvendt, bliver bevaret. Skal værktøjet
forblive i værktøjsholderen, er ingen yderligere
aktivitet nødvendig – i modsat fald sletter De
værktøjet.
■ Værktøjet stårt på en anden position
Et værktøj bliver ikke indført, hvis det findes i
værktøjslisten, i den nye belægning men er på en
anden position. CNC PILOTén melder denne fejl. De
skifter værktøjsplads.
Sålænge en værktøjsbelægning afviger fra Sollbelægningen, bliver denne position vist markeret.
Kollisionsfare
■ Værktøjspladser, der er belagt, ifølge NCprogrammet men ikke behøves, bliver ikke
fremstillet markeret.
■ CNC PILOTén tilgodeser det faktisk
indførte værktøj – også når det ikke svarer
til Sollbelægningen.
Softkeys
Slet værktøj
32
3.3.4 Styring af brugstid
I styring af brugstid fastlægger De
„udskiftningskæden“ og deklarerer værktøjet „klar
til brug“. Brugstid/styktal bliver fastlagt i
værktøjsdatabanken (se „8.1.7 Multi-værktøjer,
brugstidsovervågning“).
Dialogboxen „styring af brugstid“ bliver brugt såvel
for indføring, som også for visning af brugstids-data.
Interval-forløb, som De indfører i „forløb 1, 2“, kan
De indenfor rammerne af variabel-programmering
udnytte i Deres NC-program (se „4.15.2 V-variable“).
Parameter „Styring af brugstid“
■ Udsk.-Vrkt. (udskiftnings-værktøj):T-nummer
(revolver-position) for udskiftningsværktøjet
■ Forløb 1: Interval-forløb, som ved udløbet af
brugstiden/styktallet for dette værktøj bliver
udløst – forløb 21..59
■ Forløb 2: Interval-forløb, som ved udløbet af
brugstiden/styktallet for det „sidste værktøj“ i
denne udskiftningskæde bliver udløst – forløb
21..59
■ Klar til brug: Kendetegner værktøjet som „klar til
brug/ ikke klar til brug“ (gælder kun for styring af
brugstid)
Indføre brugstids-parameter
Vælg „indretning – værktøjsliste – styring af
brugstid“ – CNC PILOTén viser de indførte
værktøjer.
<
<
Tryk ENTER – CNC PILOTén åbner dialogboxen
„styring af brugstid“
Aktualisere data for styring af brugstid
Vælg „Indretning – værktøjsliste – aktualisere styring af brugstid“
<
„Sikkerhedsspørgsmål“ bekræftes med OK – CNC PILOTén
overtager brugstid/styktal fra databanken og deklarerer alle
værktøjer i værktøjslisten som klar til brug.
<
CNC PILOTén viser „værktøjslisten styring af brugstid“ som
kontrol.
Anvendelseseksempel: De har udskiftet skærene på alle indførte
værktøjer og vil fortsætte produktionen af dele „under styring af
brugstid“.
<
Indfør udskiftnings-værktøj og brugstidsparameter – tryk OK
„Nyt skær“ overtager brugstid/styktal fra
databanken og deklarerer værktøjet som klar til
brug.
33
3.4 Indretnings-funktioner
3.4.1 Fastlæg værktøjsskiftepunkt
Ved DIN-kommandoen „G14“ kører slæden til
Værktøjsskiftepunktet. Denne position skal være
fjernet så langt fra emnet, at revolveren kan svinge
på enhver position.
Fastlæg værktøjsskiftepunkt
Ved flere slæder: Fastlæg slæde (slædeskift-taste)
<
Vælg „indretning – Vrkt.-skiftepunkt“
<
CNC PILOTén viser i dialogboxen „Vrkt.skiftepunkt“ den gældende position.
<
Indfør værktøjsskiftepunkt
Indfør ny position
Softkeys
Værktøjsskiftepunkt teach in
Kør slæden til „værktøjsskiftepunktet“
overtager slædepositionen som
værktøjsskiftepunkt
eller
overtager positionen af enkelte akser
Værktøjsskiftepunktet bliver styret i indretningsparametre (Vælg: „Akt. Para – Indret (menu) – VRKT.skiftepunkt – ..“).
Indlæs omdr.tilspænding
Indlæs konstant skærehastighed
Indlæs M-funktion
Koordinaterne til værktøjsskiftepunktet
bliver indlæst og vist som afstanden
maskin-nulpunkt – værktøjsholderhenføringspunkt. Da disse værdier ikke
bliver vist i positionsdisplayet, anbefales
det, værktøjsskiftepunktet at „teach-in“.
34
Overtag akseposition som værktøjsskiftepunkt (eller Yeller Z-akse)
Overfør slædeposition som værktøjsskiftepunkt
3.4.2 Forskyde emne-nulpunkt
Forskyde emne-nulpunkt
Ved flere slæder: Fastlæg slæde (slædeskift-taste)
<
Svinge værktøjet ind
<
Vælg „indretning – nulpunkt forskydning“
<
Dialogbox „nulpunkt forskydning“ viser det
gældende emne-nulpunkt (= nulpunktforskydning).
<
Indlæs emne-nulpunkt
Indlæs „nulpunkt-forskydning“
Berøringsposition = emne-nulpunkt
Berør planfladen.
Overtag berøringsposition som
emne-nulpunkt
Emne-nulpunkt relativt til berøringsposition
Softkeys
Berør planfladen.
Overtag berøringsposition
Indlæs „måleværdi“ (afstand
berøringsposition – emne-nulpunkt)
Emne-nulpunktet bliver styret i indretningsparametre (Vælg: „Akt. para – indretning (menu) –
emne-nulpunkt – ..“).
■ „Forskydningen“ henfører sig til
maskinn-nulpunktet.
■ De kan også forskyde emne-nulpunktet
for X- og Y-aksen.
Indlæs M-funktion
Fastlæg Z-position som emne-nulpunkt (eller X- eller Yposition)
Fastlæg emne-nulpunkt relativt til den aktuelle Zposition (eller X- eller Y-position)
35
3.4.3 Fastlægge beskyttelseszone
Fastlægge beskyttelseszone
Indskift vikårligt værktøj (T0 er ikke tilladt).
<
Vælg „indretning – beskyttelseszone“
<
Indlæs beskyttelseszone-parametre
Indlæs grænseværdier
Beskyttelseszone-parametre teach-in pr. akse
For hvert indlæsefelt:
Vælg indlæsefelt
Positionér værktøj på „beskyttelseszonegrænse“
Overtag akse-position som
beskyttelseszone-parameter
Softkeys
Positiv/negativ beskyttelseszone-parameter
teach-in
Vælg vilkårligt positivt hhv. negativt indlæsefelt
Positionér værktøj på „beskyttelseszonegrænse“
Overtag alle positive/negative aksepositioner
Parametrene gælder for
„beskyttelseszonekontrol“ – ikke som
software-endekontakt.
Beskyttelseszone-parametre:
■ Henfører sig til maskin-nulpunktet
■ Bliver styret i maskin-parametrene 1116,
1156, ..
■ X-værdier er radiusmål
■ 99999/–99999 betyder: Ingen
overvågning af denne beskyttelseszoneside
36
Indlæs M-funktion
Overfør –X-position som parameter „beskyttelseszone
–X“ (eller +X, –Y, +Y, –Z, +Z-position)
Overfør akseposition som positiv/negativ
beskyttelseszone-parameter
3.4.4 Indretning af spændejernstabel
Spændejernstabellen bliver udnyttet af den
„medløbende grafik“.
Indretning af spændejernstabel
Vælg „Indretning – Spændejern – Hovedspindel
(eller pinoldok)“
<
Vælg identnumre fra spændejerns-databanken
Spændejern for spindelen
Forudsætningen for fastlæggelsen af
„opspændingsmåden“ er indførelsen af
„spændebakker“. De indstiller opspændeformen pr.
softkey – de bliver forklaret grafisk.
Med „side frem/tilbage“ skifter De til
spændejernsbelægning for yderligere spindler.
Parameter „Spindel x“ (hovedspindel, spindel 1, ..)
■ Centrerpatron-Id(entnummer): Reference for
databank
■ Spændebakker-Id(entnummer): Reference for
databank
■ Opspændingstilbehør-Id(entnummer): Reference for
databank
■ Opspændingsform (ved spændbakker): Indv.-/
udv.opspænding og fastlægge benyttede
opspændingstrin
■ Opspændingsdiameter: Diameteren, med hvilken
emnet bliver opspændt. (Diameter af emnet ved
udvendig opspænding; Indvendig diameter ved
indv. opspænding)
Softkeys
Editere spændejerns-parameter
Indføre spændejerns-databanken – sorteret efter
spændejerns-type
spændejerns-identnummer
„Videre“ – indstille spændeform
Parameter „Pinoldok“
■ Pinolspidsen-Id(entnummer): Reference for
databank
37
3.4.5 Indretning af maskinmål
De kan udnytte maskinmålene i
variabelprogrammeringen for NC-programmet.
Indretningsfunktionen „maskinmål“ tager hensyn til
målene 1..9 og pr. mål de „konfigurerede akser“.
Indretning af maskinmål
Vælg „indretning – maskinmål“
<
Indlæs „maskinmål-nummer“
<
Indlæs maskinmål
Indlæs værdier (dialogbox „Fastlæg maskinmål
x“)
De enkelte maskinmål teach-in
Vælg indlæsefelt
Kør aksen til „position“
Overtag akseposition som maskinmål
(eller Y- eller Z-position)
Alle maskinmål teach-in
Kør slæden til „position“
Overtag aksepositionen for slæden
som maskinmål
<
OK – indlæs næste maskinmål
n„Afbryd“ – forlad indretning af maskinmål
Maskinmål bliver styret i maskin-parameter 7.
Maskinmål henfører sig til maskinnulpunktet.
Softkeys
Indlæs M-funktion
Overfør akse-position som maskinmål x (eller Y- eller Zakse)
Overfør alle aksepositioner for slæderne som
maskinmål
38
3.4.6 Værktøjs opmåling
Arten af vrkt.-opmåling fastlægger De i maskinparameter 6:
■ 0: Berøre
■ 1: Måling med måletaster
■ 2: Måle med måleoptik
Værktøjs opmåling
Svinge værktøjet ind
<
Vælg „indretning – vrkt.-indretning – vrkt.opmåling“ Dialogboxen „vrkt.-opmåling T...“ viser
de gældende værktøjsmål.
<
Indlæs værktøjsmål
Indlæs „mål“
Fremskaf værktøjsmål gennem berøring
Vælg indlæsefelt „X“
„Berøre“ diameter, frikør i Z-retning
Overtag diameter som „måleværdi“
Vælg indlæsefelt „Z“
„Berøre“ planflade, frikør i X-retning
Overtag „Z-position værktøj“ som
„måleværdi“
Mål værktøjer med måletaster
Før hvert indlæsefelt:
Vælg indlæsefelt „X/Z“
Kør værktøjsspids i X-/Z-retning til måletaster –
CNC PILOTén overtager „målet X/Z“
Kør værktøj tilbage – frikør måletaster
Mål værktøjer med måleoptik
For hvert indlæsefelt:
Vælg indlæsefelt „X/Z“
Bring værktøjsspidsen i X-/Z-retning til dækning
af trådkorset
Overtag værdien
Softkeys
Indlæs M-funktion
Overfør X-position som måleværdi X (eller Y- eller ZPosition)
■ Indlæsning af dialogbox „indlæs måleværdi“ henfører sig
til emne-nulpunktet.
■ Korrekturværdier for værktøjet bliver slettet.
■ De fremskaffede værktøjsmål bliver indført i databanken.
39
Fremskaffelse af værktøjs-korrektur
Værktøj svinges ind
<
Vælg „indretning – vrkt.-indretning – vrkt.korrekturer“
<
Tilorden håndhjul til X-akse – kør værktøjet med
korrekturværdien
<
Tilorden håndhjul til Z-akse – kør værktøjet med
korrekturværdien
<
CNC PILOTén overtager
korrekturværdien
Softkeys
Indlæs M-funktion
Overfør værktøjskorrekturer
40
3.5 Automatikdrift
3.5
Automatisk drift
I automatisk drift bliver dataerne alt efter
indstilling af styrings-parameter 1 indlæst
og vist metrisk eller i tommer.
Indstillingen i „programhovedet“ for NCprogrammet er målgivende for
udførelsen af programmet – de har ingen
indflydelse på betjening og visning.
3.5.1 Programvalg
CNC PILOTén oversætter NC-programmet, før De
kan aktivere det med cyklus-start. „#-Variable“ bliver
indlæst under oversættelsesforløbet. „Gentart“
forhindrer – „Nystart“ tvinger en fornyet
oversættelse.
Programvalg
Vælg „Prog – Programvalg“
´Vælge et NC-program
NC-programmet bliver indlagt uden forudgående
oversættelse, når:
■ Ingen ændringer blev foretaget i programmet eller
værktøjslisten.
■ Drejebænken i mellemtiden ikke var udkoblet.
Genstart
Vælg „Prog – genstart“
Det sidst aktive NC-program indlagt uden
forudgående oversættelse, når:
■ Ingen ændringer blev foretaget i programmet eller
værktøjslisten.
■ Drejebænken i mellemtiden ikke var udkoblet.
Nystart
Vælg „Prog – nytart“
NC-programmet bliver indlagt og
oversat.(Anvendelse: Start af et NC-program med
#-variable.)
Fra DIN PLUS
Vælg „Prog – fra DIN PLUS“
Det i DIN PLUS valgte NC-program bliver indlagt
og oversat.
■ Svarer „Revolvertabellen“ NC-
programmet ikke til det aktuelt gyldige,
følger en advarsel.
■ NC-programnavnet bliver bibeholdt
sålænge, ind til De vælger et andet
program – også hvis drejebænken i
mellemtiden var udkoblet.
Softkeys
Skift til „grafisk visning“
Indstil blokvisning for yderligere kanaler
Vis basisblokke (enkelte kørselsveje)
Variabeludlæsning undertrykke/tillade
Indstil enkeltblokdrift
Programstop med M01 (valgfrit stop)
Gennemføre startbloksøgning
41
3.5 Automatikdrift
3.5.2 Startbloksøgning
Startbloksøgning
Aktivere startbloksøgning
<
Positionér cursoren på startblokken. (Softkeys
hjælper Dem ved søgningen af startblokke.)
<
CNC PILOTén skifter tilbage til
automatikdrift og begynder på
startbloksøgning
<
starter NC-programmet med den
valgte NC-blok
Forlade startbloksøgning uden startblokangivelse
■ De vælger en „egnet“ startblok. CNC
PILOTén tager ved programstart med
„startblok-angivelse“ hensyn til
teknologikommandoen fra
programstarten – men udfører ingen
værktøjsskift og ingen kørselsvej.
■ De vælger ved flerslæde-maskiner af
alle slæder en egnet startblok. før De
trykker softkey „overfør“.
Kollisionsfare
■ Indeholder startblokken enT-kommando,
begynder CNC PILOTén med svingning af
revolveren.
■ Den første kørselskommando følger fra
den aktuelle værktøjsposition
Softkeys
Indstil blokvisning for yderligere kanaler
Vis basisblokke (enkelte kørselsveje)
Angiv T-nummer – cursoren bliver positioneret ved
den næste T-kommando med dette T-nummer
Angiv N-nummer – cursoren bliver positioneret på
blok-nummeret
Angiv L-nummer – cursoren bliver ved det næste
underprogram-kald positioneret med dette L-nummer
Gennemføre startbloksøgning
42
Status udblændeplaner
Udblændeplaner:
■ NC-blokke, ved hvilke et udblændingsplan står
foran, bliver ved aktiv udblændingsplan ikke
udført.
■ Udblændeplaner: 0..9
■ Flere udblændeplaner: Indlæs som „cifferfølge“
■ Udkoble udblændeplaner: „Tom“ indlæsning ved
„plan nr.“
Betjening:
Vælg menupunkt „forløb – udblændeplaner“
Indlæs „plan nr.“
Displayfelt:
3.5 Automatikdrift
3.5.3 Influere på programafviklingen
Markeringer:
■ Øvre liste: Indlæste udblændeplaner
■ Nedre liste: De af „blokudførelse“ genkendte udblændeplaner
(aktive udblændeplaner)
Når De ind-/udkobler udblændingsplaner, reagerer CNC
PILOTén efter ca. 10 blokke (årsag: Forløbet ved
udførelsen af NC-blokke).
Styktalangivelse
■ Tælleområde: 0..9999
■ Styktal = 0: Fremstilling uden styktalbegrænsning –
tælleren går et skridt frem efter hvert
programgennemløb
■ Styktal > 0: CNC PILOTén fremstiller det angivne
styktal – tælleren går et skridt tilbage efter hvert
programgennemløb
■ Styktaltællingen bibeholdes, også hvis drejebænken
i mellemtiden var udkoblet.
■ Bliver et NC-program aktiveret med „programvalg“,
sætter CNC PILOTén styktaltælleren tilbage.
■ Efter at have nået det forudgivne styktal, kan De
ikke mere starte NC-programmet. De vælger
„genstart“, for påny at kunne starte NCprogrammet.
Betjening:
Vælg menupunkt „forløb – styktal“
Angiv styktal
V-variable
■ Dialogboxen „V-variable“ tjener til visning og
indlæsning af variable.
■ V-variable bliver defineret ved starten af NCprogrammet. Betydningen bliver fastlagt i NCprogrammet.
Betjening:
Vælg menupunkt „forløb – V-variable“ – CNC
PILOTén viser de i NC-programmet definerede
variable
De trykker „editering“, hvis De vil ændre variable
43
3.5 Automatikdrift
Enkeltblokdrift
Der bliver udført en NC-kommando
(en basisblok), herefter går CNC
PILOTén i tilstand tilspændings-stop.
Med „Cyklus-start“ bliver den næste
NC-kommando udført, etc.
Status regulerbart stop
Regulerbart stop ude
Regulerbart stop inde
Valgfrit stop
CNC PILOTén standser ved
kommandoen M01 og går i tilstanden
cyklus-stop. Cyklus-start fortsætter
programudførelsen.
Tilspændingsoverlejring F% (0% .. 150%)
Overlejringen af den programmerede tilspænding
sker pr. drejeknap (Maskin-betjeningsfeltet).
Maskindisplayet viser den aktuelle
tilspændingsoverlejring.
Taster for omdr.taloverlejring
Omdr.tal på 100% (programmeret værdi)
Forhøje omdr.tal med 5%
Omdr.taloverlejring S% (50% .. 150%)
Omdr.taloverlejringen hhv. tilbagestilling af det
programmerede omdr.tal sker med tasten på
maskin-betjeningsfeltet. Maskindisplayet viser den
aktuelle omdr.taloverlejring.
Formindske omdr.tal med 5%
3.5.4 Korrekturer
■ Værktøjs-korrekturer
Vælg „korr – vrkt.-korrekturer“
CNC PILOTén indfører „T-nummer“ og de
gældende korrekturværdier for det aktive værktøj.
De kan indlæse et andet T-nummer.
Indlæse korrekturværdier
CNC PILOTén adderer de indlæste
korrekturværdier til de hidtidige værdier.
Værktøjs-korrekturer:
■ Virker fra den næste kørselskommando
■ Bliver overtaget i databanken
■ Kan maksimalt ændres med 1 mm
44
3.5 Automatikdrift
■ Additive korrekturer
Vælg „korr – additive korrekturer“
Indlæs nummeret på korrekturen (Nummer
901..916) – CNC PILOTén viser de gældende
korrekturværdier
Indlæs korrekturværdier
CNC PILOTén adderer de indlæste
korrekturværdier til de hidtidige værdier.
Additive korrekturer:
■ Bliver aktiveret med „G149 ..“
■ Bliver overtaget i indretnings-parameter
10 og styret
■ Kan maksimalt ændres med 1mm
3.5.5 Styring af brugstid
Vælg „korr – brugstidstyring“
Værktøjslisten med de aktuelle brugstidsdata
bliver vist
Vælg værktøj
ENTER åbner dialogboxen „styring af brugstid“
■ Indstilling af „beredskab“ – eller
■ Aktualisere brugstidsdata med „nyt skær“.
45
3.5 Automatikdrift
3.5.6 Inspektionsdrift
De kan afbryde programafviklingen, kontrollere det
„aktive værktøj“, korrigere eller skifte skæret og
fortsætte NC-programmet fra afbrydelsespunktet.
Inspektionscyklusén bliver gennemført med
følgende skridt:
Afbryde programmet og „frikøre“ værktøj
Kontrollere værktøj, i givet fald udskifte skæret
Køre værktøj tilbage
■ Skæret var o.k.: fortsætte programafviklingen
automatisk
■ Ved nye skær: Ved „berøring“ fremskaffe
korrekturværdier – herefter automatisk fortsætte
programafviklingen
Når De „frikører“ værktøjet, gemmer CNC PILOTén
de første fem kørselsbevægelser. Herved svarer alle
retningsændringer til en kørselsvej.
De kan fortsætte NC-programmet
førafbrydelsespunktet. Herved angiver De
afstanden til „afbrydelsespunktet“. Er „afstanden“
større end afstanden blokstart – afbrydelsespunkt,
starter CNC PILOTén fra blokstarten af de afbrudte
NC-blokke.
■ Under inspektionsforløbet kan De svinge
revolveren, trykke spindeltasten, etc.
■ Blev revolveren svinget, skifter
tilbagekørselsprogrammet det „rigtige“
værktøj ind.
■ De vælger ved et skift af skær
korrekturværdien således, at værktøjet
står stille foran emnet.
■ De kan i cyklus-stop-tilstand afbryde
inspektionscyklus med ESC og skifte til
„manuel styring“.
Inspektionsdrift
Afbryde programafviklingen
<
Vælg „insp(ektion)“
<
Frikør værktøj med håndretningstasten.
<
Om nødvendigt sving revolveren.
<
Kontrollér skæret – om nødvendigt skift det.
<
Afslutte inspektionsforløbet – CNC PILOTén
indlægger tilbagekørsels-programmet („_SERVICE“).
<
Dialogboxen „vrkt.-korrektur“ bliver åbnet. De indfører
værktøjskorrekturen og afslutter med „OK“.
De vælger ved et nyt skær korrekturværdien således, at
værktøjet ved tilbagekørslen står før emnet.
<
Eventuelt aktiveres spindelen.
<
starter tilbagekørselsprogrammet.
<
46
3.5 Automatikdrift
Inspektionsdrift – fortsættelse
Dialog „hurtigstart ved gentilkørsel ?“ – indlæs
Ja/nej og tryk „OK“
<
Hurtigstart – Ja:
Så følger dialogen „tilkørsel til afbrydelsespunkt
(UP) / før afbrydelsespunkt“
■ Til UP: Ingen yderligere dialog
■ Før UP: Indlæs afstanden, som værktøjet skal
starte før afbrydelsespunktet (dialog „afstand til
afbrydelsespunkt“)
Tilbagekørselsprogrammet kører værktøjet på/før
afbrydelsespunktet og fortsætter
programafviklingen uden stop.
Inspektionscyklusén er afsluttet.
Hurtigstart – Nej:
Så følger dialogen „Tilkørsel til afbrydelsespunkt
(UP) / vor Unterbrechungspunkt“
■ Til UP: Ingen yderligere dialog
■ Før UP: Indlæs afstanden, som værktøjet skal
starte før afbrydelsespunktet (dialog „afstand til
afbrydelsespunkt“)
Tilbagekørselsprogrammet kører værktøjet til/før
afbrydelsespunktet og standser.
Anvendelseseksempel: Skærplatte blev udskiftet
<
Vælg fornyet „insp(ektion)“
<
Dialogboxen „Berør værktøj“ bliver åbnet (for
information)
<
Håndhjul tilordnes X-/Z-akserne og „berøres“
<
„Overfør værdi“ – overfør de pr. håndhjul
fremskaffede korrekturværdier
<
Programafviklingen bliver fortsat
47
3.5 Automatikdrift
3.5.7 Blokdisplay
Blokdisplay – Basisblokdisplay
Blokdisplayet viser NC-blokkene, ligesom som de
blev programmeret. Basisblokdisplayet fremstiller
de enkelte kørselsveje – cyklerne er „opløst“.
Nummereringen af basisblokke er uafhængig af de
programmerede bloknumre.
Cursoren står i blokdisplayet og basisblokdisplayet
på blokken, der netop bliver udført.
Kanalvisning
Ved drejebænke med flere slæder (kanaler) kan De
aktivere blokvisning for maximalt 3 kanaler.
Basisblok ind/ud
Skift kanalvisning
Ved alle tryk på softkeys bliver en
kanal „tilkoblet“ – herefter vises
displayet udelukkende for én kanal.
Variabeludlæsning
Den „trykkede softkey“ tillader
variabeludlæsning (med PRINTA). I
andre tilfælde bliver
variabeludlæsning undertrykket.
Menupunkt „Display – ...“
■ Skriftstørrelse: Formindsker/forstørrer skriften i
blokvisningen
■ Belastningsovervågning – se „3.7.2 Produktion
under belastningsovervågning“
48
3.5 Automatikdrift
3.5.8 Grafisk display
„Automatik-grafik“ fremstiller programmerede råog færdigdele og anviser kørselsveje. Hermed kan
De kontrollere produktionsafviklingen på ikke
synlige steder, skaffe Dem et overblik over
produktionstilstanden, etc.
Alle bearbejdninger, også fræsebearbejdninger,
bliver vist i „dreje-vinduet“ (XZ-billede).
Aktivere grafik – var grafikken allerede
aktiv, bliver fremstillingen tilpasset
den aktuelle bearbejdningstilstand.
tilbage til blokvisning
Indstillinger:
Linie: Hver værktøjsbevægelse bliver
vist som en linie, henført til den
teoretiske skærspids.
Softkeys
Skærspor: fremstiller det af værktøjet
„skærende område“ overstregede
flade skraveret. De ser det afspånede
område under hensyntagen til
skærgeometrien (se „5.1 Driftsart
simulering“).
Tilbage til blokvisning
Lyspunkt: (den lille hvide firkant)
repræsenterer den teoretiske
skærspids.
Indstil enkeltblokdrift
Værktøj: Værktøjskonturen bliver
fremstillet. (Forudsætning:
Tilstrækkelig beskrivelse i værktøjsdatabanken.)
Fremstilling af kørselsveje: Linie eller (skær)spor
Standard: Ved hver blok-videreskift
bliver den komplette kørselsvej
tegnet
Bevægelse: Fremstiller afspåningen
synkront med produktionsafviklingen.
Forudsætning:
■ Programmeret råemne
■ „Bevægelsen“ skal være indstillet til
begyndelsen af NC-programmet
■ Ved programgentagelser (M99)
starter „bevægelse“ ved det næste
NC-programgennemløb.
Aktivere lup
Værktøjsfremstilling: Lyspunkt eller Værktøj
■ „Bevægelse“ står kun til rådighed ved drejebænke med
én slæde.
■ Menupunktet „bevægelse“står kun til rådighed ved
drejebænke med en slæde. n Blev ingen råemne
programmeret, bliver „standard-råemnet“ (styringsparameter 23) anvendt.
49
3.5 Automatikdrift
Vælg forstørrelse, formindskelse, billedudsnit
Ved kaldet af „Lupén“ vises en „rød
firkant“ for valg af billedudsnit.
Billedudsnit:
■ Forstørre: „Side frem“
■ Formindske: „Side tilbage“
■ Forskyde: Cursortasten
Lup-indstilling pr. Touch-Pad
Forudsætning: Simulering i „Stop-tilstand“
Positionér cursoren på et hjørne af billedudsnittet
Med trykket venstre musetaste trækkes cursoren
til det overfor liggende hjørne af billedudsnittet
Højre muse-taste: Tilbage til standardstørrelse
Standard-indstillinger: Se softkey-tabellen
Forlade lup
Efter en stor forstørrelse kan De indstille „emne
maksimal“ eller „arbejdsrum“, for så at vælge et nyt
billedudsnit.
Softkeys
Tilbage til blokvisning
Ophæver den sidste forstørrelse/indstilling og viser
den sidst valgte standardindstilling „Emne maximal“
eller „Arbejdsrum“.
Ophæver den sidste forstørrelse/indstilling. De kan
trykke „sidste lup“ flere gange.
Viser emnet i den størstmulige fremstilling.
Viser arbejdsrummet, inklusiv værktøjs-skiftepunktet.
I dialogboxen „Koordinatsystem“ indstiller De
„Sletspån“ for simuleringsvinduet og positionen for
emne-nulpunktet.
50
3.5 Automatikdrift
3.5.9 Status postproces-måling
Vælg: „Disp(lays) – PPM status“ (automatikdrift)
Dialogboxen „PPM info“ angiver oplysning om
status for måleværdier og viser de tilstillede
„resultater“:
■ Måleværdikobling (svarer til styrings-parameter 10)
■ Ude: Måleresultater bliver straks overtaget og
overskriver tidligere måleværdier.
■ Inde: Måleresultater bliver først overtaget, når de
tidligere måleværdier er bearbejdet.
■ Måleværdi gyldig: Status for måleværdien (efter
overtagelse af måleværdier med G915 er status
„ikke gyldig“)
■ #939: Globalresultat for sidste måleforløb
■ #940..956: De sidst tilsendte måleresultater fra
måleindretningen
Ved tryk på „init“ bliver forbindelsen til postprocesmåleindretningen initialiseret og måleresultatet
bliver slettet.
Funktionen postproces-måling gemmer modtagne
„resultater“ i et mellemlager. Dialogboxen „PPM info“
viser i #939..956 værdierne i mellemlageret – ikke de
variable.
51
3.6 Maskindisplay
3.6
Maskindisplay
Maskindisplays for CNC PILOTén er konfigurerbare.
De kan pr. slæde konfigurere indtil 6 displays for
manuel og automatikdrift.
skifter til det „næste konfigurerede
display“
Med slædeskiftetasten skifter De til
visning af den næste slæde med
spindelskiftetasten til visning af den
næste spindel.
Tabellen „Displayelementer“ forklarer standarddisplayfelterne. Yderligere displayfelter: Se
„7.3Styrings-parametre“
De kan indstille værdierne for
Positionsvisning i „Displayart“ (maskinparameter 17):
■ 0: Akt.værdier
■ 1: Slæbefejl
■ 2: Distancevej
■ 3: Værktøjsspids henført til maskinnulpunktet
■ 4: Slædeposition
■ 5: Distance referenceknast – nulpuls
■ 6: Positionssollværdi
■ 7: Difference værktøjsspids –
slædeposition
■ 8: IPO-Sollposition
Displayelement
Positionsvisning (Akt.værdi visning)
Afstanden værktøjsspids – emne-nulpunkt
■ Tomt felt: Aksen er ikke reference kørt
■ Aksebogstav hvidt: Ingen „frigivelse“
Positionsvisning (Akt.værdi visning) C
Position for C-akse.
■ „Index“: Kendetegner C-aksen „0/1“
■ Tomt felt: C-aksen er ikke aktiv
■ Aksebogstav hvidt: Ingen „frigivelse“
Restvejsvisning
Restvejen for den løbende kørselskommando
■ Bjælkegrafik: Restvejen i „mm“
■ Feltet nedenunder til venstre: Akt.position
■ Feltet nedenunder til højre: Restvejen
T-visning – uden brugstidsovervågning
■ T-nummer for aktivt værktøj
■ Værktøjskorrekturværdi
T-visning – med brugstidsovervågning
■ T-nummer for det aktive værktøj
■ Brugstidsangivelse
52
Cyklusstatus (Slædevisning)
Styktal-/styktidsinformation
Automatikdrift – cyklus inde
■ Antal producerede emner i dette parti
■ produktionstid for det aktuelle emne
■ Totale produktionstid for dette parti
Automatikdrift – tilspændings stop
Visning af udnyttelsesgrad
Udnyttelsesgraden for spindelmotorer/aksedrev
i forhold til nominelt drejemoment
3.6 Maskindisplay
Displayelement (fortsættelse)
Automatikdrift – cyklus ude
Manuel styring
D-visning– additive korrekturer
■ Nummer på den aktive korrektur
■ Korrekturværdier
Inspektionscyklus
Slædedisplay
Maskine i indretningsdrift
■ Symbolet hvidt: Ingen „frigivelse“
■ Ciffer: Den valgte slæde
■ Cyklustilstand: se tabel
■ Bjælkegrafik:Tilspændingsoverlejrig „i %“
■ Øvre felt:Tilspændingsoverlejring
■ Nedre felt: aktuelle tilspænding – ved stående slæde:
Spindelstatus (spindelvisning)
Spindelomdr.retning M3
Solltilspænding (grå skrift)
■ Slæde-nummer blå baggrund: Bagfladebearbejdning aktiv
Spindelomdr.retning M4
Spindeldisplay
■ Symbolet hvidt: Ingen „frigivelse“
■ Ciffer i spindelsymbol: drevtrin
■ „H“/ciffer: Den valgte spindel
■ Spindeltilstand: Se tabel
■ Bjælkegrafik: Omdr.taloverlejring „i %“
■ Øvre felt: Omdr.taloverlejring
■ Nedre felt: Det aktuelle omdr.tal – ved pladsstyring (M19):
Spindel standset
Spindel er i pladsstyring (M19)
C-akse er „aktiveret“
Spindelposition – ved stående spindel: Sollomdr.tal (grå skrift)
Frigiveoversigt
Viser frigivelsen af maximalt 6 NC-kanaler, 4 spindler, 2 C-akser.
Frigivelsen er (grønt) markeret.
■ Displaygruppe til venstre: „Frigivelse“
F=tilspænding; D=data; S=spindel; C=C-akse
1..6: Nummer på slæder/ spindel, C-aksen
■ Displaygruppe midte: „Status“
Zy – venstre display: Cyklus inde/ude
Zy – højre display: Tilspændings stop;
R=Referencekørsel; A=Automatikdrift; M=Manuel styring;
F=Frikørsel (efter overkørsel af endekontakt);
I=Inspektionsdrift; E=indretningskontakt;
■ Displaygruppe til højre: „Spindel“
Display for „drejeretning venstre/højre“
begge aktive: Spindelpositionering (M19)
53
3.7 Belastningsovervågning
Ved produktion under belastningsovervågning
sammenligner CNC PILOTén drejningsmomentet
hhv. drevets „arbejde“ med værdier fra en
„referenceoptagelse“.
Ved overskridelse af „drejningsmomentgrænseværdi 1“ eller „arbejds-grænseværdi“ bliver
værktøjet betegnet som „opbrugt“. Ved
overskridelse af „drejningsmoment-grænseværdi
2“ går CNC PILOTén ud fra et værktøjsbrud og
standser bearbejdningen (tilspændings-stop).
Grænseværdi-overskridelser bliver meddelt som
fejlmeldinger.
Belastningsovervågningen kendetegner opbrugte
værktøjer i „værktøjs-diagnose-bits“. Når De bruger
brugstidsovervågning, overtager CNC PILOTén
styringen af udskiftnings-værktøjer (se „4.2.4
Værktøjsprogrammering“). „Værktøjs-diagnose-bits“
kan De også udnytte i NC-programmer.
3.7.1
Ved belastningsovervågning fastlægger De i NC-programmet
overvågningszoner og definerer de drev der skal overvåges
(G995). Drejemoment-grænseværdier indenfor en
overvågningszone orienterer sig mod det ved
referencebearbejdningen fremskaffede maksimale drejemoment.
CNC PILOTén kontrollerer drejningsmomentet- og arbejdsværdier
ved hver tnterpolator-cyklus og viser værdierne i et tidsraster fra 20
msec. Grænseværdierne bliver beregnet ud fra henføringsværdier
og grænseværdi-faktor (styrings-parameter 8). De kan senere ændre
grænseværdierne i „editering af overvågnings-parametre“.
■ Vær opmærksom på samme betingelser ved
referencebearbejdningen og den senere produktion
(tilspændings-, omdr.taloverlejring, kvaliteten af
værktøjer, etc.)
■ Pr. overvågningszone bliver maximalt fire aggregater
overvåget.
■ Med „G996 typen af belastningsovervågning“ styrer De
udblændingen af ilgangsveje og overvågningen pr.
drejemoment- og/eller arbejde.
■ Den grafiske og numeriske visning sker relativt til det nominelle-drejningsmoment.
Referencebearbejdning
Referencebearbejdning (Sollværdioptagelse)
fremskaffer det maximale drejningsmoment og
arbejdet for alle overvågningszoner,
henføringsværdier.
CNC PILOTén gennemfører en
referencebearbejdning, når:
■ Ingen „overvågnings-parameter“ foreligger.
■ De vælger +ja+ i dialogboxen
„referencebearbejdning“ (efter „programvalget“).
Valg: „Disp(lay) – belastningsovervågning – display“
(driftsart automatik).
Undermenu „Sollværdioptagelse“:
■ Menupunkt „kurver“
De tilordner indlæsefelterne „kurve 1..4“ til
drevet.
„Displayraster“ influerer på nøjagtighed og
hastighed af fremstillingen. Et „lille raster“
forhøjer nøjagtigheden af visningen (værdier: 4, 9,
19, 39 sekunder pr. billede).
■ Menugruppe „Modus“
■ Liniegrafik: Vis drejemoment over tidsaksen
54
■ Bjælkegrafik: Vis drejemomentet grafisk og
kendetegn spidsværdierne
■ Måleværdier gemme/ ikke gemme
At gemme er forudsætningen for en senere
analyse af referencebearbejdningen. Displayet
„skrive data“ kendetegner indstillingen.
■ Grænseværdier overskrive/ ikke overskrive
når De vil bibeholde grænseværdier trods en
fornyet referencebearbejdning, vælger De
„grænseværdier ikke overskrive“.
■ Pause standser visningen
■ Videre fortsætter visningen
■ Auto: Tilbage til automatik-menuen
Supplerende informationer
■ Zonenummer: Den aktuelle overvågningszone.
Negativt fortegn: Forløbet bliver ikke overvåget
(eksempel: Udblænding af ilgangsveje).
■ VRKT: Aktive værktøj
■ Valgte drev: Drevet bliver oplistet og det momentane drejemoment vist.
■ Blokvisning
Referencebearbejdningen bliver ikke influeret af
visningen.
3.7.2
Produktion med
belastningsovervågning
Bestemmende, om „produktion med
belastningsovervågning“ sker, er indstillingen i NCprogrammet (G996).
Vis drejningsmoment og grænseværdier:
„Vis – belastningsovervågning – display“ (driftsart
automatik).
Undermenu „belastningsovervågning – display“:
■ Menupunkt „Kurver“
De tilordner indlæsefelterne „kurve 1..4“ til
drevet.
■ Liniegrafik: Een kurve
■ Bjælkegrafik: indtil fire kurver
Displayraster: Se „3.7.1 Referencebearbejdning“
■ Menugruppe „Modus“
■ Liniegrafik Vis drejningsmoment med tidsaksen
og grænseværdier – „Grå“ grænseværdier: Ikke
overvåget område (udblænding af ilgangsveje).
■ Bjælkegrafik Vis det aktuelle drejningsmoment,
hidtidige „arbejde“ og alle grænseværdier for
overvågningszonen
■ Pause standser visningen
■ Videre fortsætter visningen
■ Auto: Tilbage til automatik-menu
55
3.7.3
Editering af grænseværdier
Med „overvågnings-parameter – editor“ analyserer
De referencebearbejdningen og optimerer
grænseværdierne.
CNC PILOTén viser programnavnet på indførte
overvågnings-parametre i hovedlinien.
Valg: „Dis(play) – belastningsovervågning – edit“
(driftsart automatik).
Undermenu „overvågnings-parameter – editor“:
■ Menupunkt „Indlæg akt(uelle fil)“: Overvågningsparameter for det valgte NC-program.
■ Menupunkt „indlæg“: Overvågningsparameteren, som De vælger.
■ Menupunkt „edit“: Sorterer og editerer
grænseværdierne.
■ Menupunkt „slet henføringsværdier“: Sletter
overvågnings-parameteren for det viste NCprogram.
■ Auto: Tilbage til automatik-menu
Editering af overvågnings-parametre
Dialogbox „visning og indstilling af
belastningsparametre“ stiller parameteren for et
aggregat en overvågningszone klar til editering.
Bjælkegrafik fremstiller alle aggregater i
overvågningszonen (brede bjælker:
Kapacitetsværdier; smalle bjælker: Arbejdsværdier).
Det valgte aggregat er markeret med farve.
De indfører overvågningszonen og vælger
aggregatet. CNC PILOTén viser henføringsværdier,
stiller grænseværdi „effekt“ og „arbejde“ klar til
editering og viser værktøjet (T-nummer) „til
information“.
Ikoner (kontakter) for dialogbox:
■ Sikre: Gemmer grænseværdierne for dette
aggregat i denne zone.
■ Slut (eller ESC-taste): Dialogboxenforlades.
■ Fil: Skifter om til „liniegrafik“. Forudsætning: Ved
referencebearbejdningen blev måleværdierne
gemt.
56
3.7.4
Analysere referencebearbejdning
Drejningsmomentet og grænseværdierne for det
valgte aggregat bliver vist „med tiden“. „Grå“
grænseværdier: Ikke overvåget område (udblænding
af ilgangsveje).
Yderligere viser CNC PILOTén værdierne for cursorpositionen.
Valg: Ikonet „Fil“ (dialogbox „vise og indstille
belastningsparameter“)
Undermenu „Analysér (fil-visning)“:
■ Menugruppe „sæt cursor“ – De positionerer
cursoren med „pil til venstre/til højre“ eller på:
■ Filstart
■ Næste zonestart
■ Maksimum i zonen
■ Menupunkt „display“: De vælger i dialogbox „fil
display“ aggregatet.
■ Menupunkt „indstillinger – zoom“: Indstiller De
„displayrasteret“. (Små værdier forøger
nøjagtigheden af visningen og formindsker
curserens skridtbredde.)
Linien nedenunder grafikken viser det indstillede
raster, tidsrasteret for måleværdioptagelse og
cursor-positionen (relativ til start af
referencebearbejdning. Tid „0:00.00 sec“ = Start
af referencebearbejdning.
tilbage til „editering af overvågningsparameter“
3.7.5
Arbejde med
De kan udnytte belastningsovervågningen, når
bearbejdningen med et opbrugt værktøj kræver et
tydeligt højere drejemoment, end bearbejdningen
med et ubrugt værktøj. Heraf følger, at drev skal
overvåges, som ligger under en tydelig belastning.
Afspåninger med lille snitdybde lader sig på grund
af den ringe drejemomentændring kun betinget
overvåge.
En formindskelse af drejemomentet bliver ikke
konstateret.
overvågningszoner:Drejningsmoment-henføringsværdier orienterer
sig til det største drejningssmoment i zonen. Heraf følger, at mindre
drejemomentværdier kun betinget kan kan overvåges.
Plandrejning med konstant snithastighed:Overvågning af spindel
sker sålænge accelerationen <= 15% af middelværdi af maximal
acceleration og maximal bremseforsinkelse (Maskin-parameter 811,
...). Da accelerationen forstørres på grund af det højere omdr.tal,
bliver i regelen kun fasen efter tilsnittet overvåget.
Erfaringsværdier (ved bearbejdning af stål)
■ Ved langsdrejning skal snitdybden være > 1mm
■ Ved indstikning skal snitdybden være > 1mm
■ Ved boring „i massivt“ skal bordiameteren være 6..10 mm
Fastlæggelse af
57
3.7.6
Parametre for belastningsovervågning
Maskin-parametre „belastningsovervågning“ (Spindel: 809, 859,
...; C-akse: 1010, 1060; Lineærakser: 1110, 1160, ...):
■ Overvågningsstarttid [0..1000 ms] bliver udnyttet ved „udblænding
af ilgangsveje“:
■ Spindler: Fra accelerations- og bremserampen bliver en
grænseværdi fremskaffet. Sålænge Sollaccelerationen overstiger
grænseværdien, bliver overvågningen udsat. Underskrider
Sollaccelerationen grænseværdien, bliver overvågningen
forsinket med „overvågningsstarttiden“.
■ Lineær- og C-akse: Efter skiftet fra ilgang til tilspænding bliver
overvågningen forsinket med +overvågningsstarttiden+.
■ Antallet af middel aftastningsværdier [1..50]
Middelværdien nedsætter følsomheden overfor kortvarige
belastningsspidser.
■ maksimalt drejemoment for drev [Nmm]
■ Reaktionsforsinkelsestid P1, P2 [0..1000 ms]: Overtrædelsen af
drejemoment-Ggrænseværdien 1/2 bliver anmeldt efter
overskridelsen af tiden „P1/P2“.
Styrings-parameter 8 „belastningsovervågnings indstillinger“
■ Faktor drejemoment-grænseværdi 1, 2
■ Faktor arbejds-grænseværdi
Grændeværdi = henføringsværdi * Faktor grænseværdi
■ Minimalt drejningsmoment [% af nominelt drejningsmoment]:
Henføringsværdier som ligger under disse værdier bliver hævet
op til det „minimale drejningsmoment“. Hermed bliver
grænseværdioverskridelsen forhindret på grund af små
drejemoment-svingninger.
■ Maksimale filstørrelser [kByte]: Overskrider dataerne for
måleværdioptagelser den „maksimale filstørrelse“, bliver de
„ældste måleværdier“ overskrevet. Retningsværdi: For et
aggregat bliver pr. minut programløbetid behøves ca. 12 kByte
Styrings-parameter 15 „bitnumre for belastningsovervågning“:
Tilordner de i G995 anvendte bitnumre for drevene („logiske
akser“).
58
4
DIN PLUS
4.1 DIN- programmering
4.1
DIN-programmering
4.1.1 Introduktion
CNC PILOTén understøtter den „sædvanlige DINprogrammering“ og „DIN PLUS – programmering“.
Den sædvanlige DIN-programmering
De programmerer emnebearbejdningen med
lineær- og cirkulærbevægelser og enkle drejecykler.
For den sædvanlige DIN-programmering er den
„enkle værktøjsbeskrivelse“ tilstrækkelig (se „4.4.2
Revolver“).
Eksempel „Struktureret DIN PLUS program“
PROGRAMHOVED
#MATERIALE
#INDSPÆNDINGSDIAM
#UDSPÅNINGSLÆNGDE
#SPÅNTRYK
#SLÆDER
#SYNKRO
St 60-2
120
106
20
$1
0
DIN PLUS – Programmering
Den geometriske beskrivelse af emnet og
bearbejdningen er adskilt. De programmerer
råemne- og færdigdelkonturen og bearbejder
emnet med de konturhenførte drejecykler. Ved alle
bearbejdningsskridt (også ved enkelte kørselsveje
og enkle drejecykler) bliver konturefterføringen
gennemført. CNC PILOTén optimerer
afspåningsarbejdet såvel til- og frakørselsveje
(ingen tomme snit).
REVOLVER 1
T1 ID”342-300.1”
T2 ID”111-80-080.1”
T3 ID”112-16-080.1”
T4 ID”121-55-040.1”
T5 ID”122-20-040.1”
T6 ID”151-600.2”
Om De benytter den „sædvanlige DINprogrammering“ eller „DIN PLUS –
programmering“, kan De afgøre afhængig af den
stillede opgave og komplexiteten af
bearbejdningen.
SPÆNDEJERN [ nulpunkt-forskydning Z282 ]
H1 ID”KH250”
H2 ID”KBA250-77” Q4.
NC-program-afsnit
CNC PILOTén understøtter opdelingen af NCprogrammet i program-afsnit. Afsnit for indretnings
informationer og organisatoriske data er forudset.
NC-program-afsnit:
■ Programhoved (organisatoriske data og
indretningsinformationer)
■ Værktøjsliste (revolver-tabel)
■ Spændejerns-tabel
■ Råemnebeskrivelse
■ Færdigdelbeskrivelse
■ Bearbejdning af emner
Parallelarbejde
Medens De editerer og tester programmer, kan
drejebænken udføre et andet NC-program.
60
RÅEMNE
N1 G20 X120 Z120 K2
FÆRDIGDEL
N2 G0 X60 Z-115
N3 G1 Z-105
...
BEARBEJDNING
N22 G59 Z282
N23 G65 H1 X0 Z-152
N24 G65 H2 X120 Z-118
N25 G14 Q0
[Forboring-30mm-udvendig-centrisk-endeflade]
N26 T1
N27 G97 S1061 G95 F0.25 M4
...
SLUT
4 DIN PLUS
4.1.2 DIN PLUS billedskærm
1 Menuliste
1
2 Visning af indlagte NC-programmer – det valgte
program er markeret
2
3 Fuld-, Dobbel- eller trippel-editeringsvindue – det
valgte vindue er markeret
3
4 Kontur-visning (eller maskin-display)
5 Softkeys
Parallel-editering
De kan bearbejde indtil otte NC-programmer/NCunderprogrammer parallelt. CNC PILOTén fremstiller
NC-programmer valgfrit i et fuld-, dobbel- eller
trippelvindue.
Hoved- og undermenuer
Funktionerne i DIN PLUS editoren er opdelt i
„hovedmenuen“ og flere „undermenuer“.
Undermenuer kommer De til
■ ved valg af det tilsvarende menupunkt
■ ved positionering af cursoren i programafsnittet
Softkeys
For det hurtige skift i „nabo-driftsarter“, skift af
editeringsvindue og for aktivering af grafik står
softkeys til rådighed.
4
5
Softkeys
Skift til driftsart simulering
Skift til driftsart TURN PLUS
Skift NC-program
Skift NC-program
Skift editeringsvindue
Indstil fuld-vindue (et editeringsvindue)
Indstil dobbel- eller trippelvindue
Aktivere grafik
61
4.1.3 Lineær- og rundakser
Hovedaksen: Koordinatangivelser for X-, Y- og Z-akse henfører sig til
emne-nulpunktet. Afvigelser fra denne regel bliver nysomtalt.
Ved negative X-koordinater skal der passes på:
■ Ikke tilladt ved konturbeskrivelser
■ ikke tilladt for cykle ved drejebearbejdning
■ Konturefterføring bliver udsat
■ Drejeretning ved cirkelbuer (G2/G3, G12/G13) skal
tilpasses manuelt
■ Stedet ved skærradiuskompensation (G41/G42) skal
tilpasses manuelt
C-akse: Vinkelangivelser henfører sig til „nulpunktet for C-aksen“.
(Forudsætning: C-aksen er konfigureret som hovedakse.)
Ved C-akse-konturer og C-akse-bearbejdninger gælder:
■ Koordinatangivelser på endeflade-/bagflade sker i kartesiske
Hovedakse
koordinater (XK, YK), eller i polarkoordinater (X, C)
■ Koordinatangivelser på cylinderflader sker i polarkoordinater (Z,
C). Istedet for „C“ kan „strækningsmålet CY“
(„cylinderfladeafvikling“ anvendes på) referencediameteren.
Supplerende akser (hjælpeakser): CNC PILOTén understøtter
udover hovedaksen
■ U:
■ V:
■ W:
■ A:
■ B:
■ C:
Lineærakse i X-retning
Lineærakse i Y-retning
Lineærakse i Z-retning
Rundakse, roterer om X
Rundakse, roterer om Y
Rundakse, roterer om Z
Hjælpeakserne bliver kun programmeret i bearbejdningsdelen i
funktionerne G0..G3, G12, G13, G30, G62 og G701. En
cirkelinterpolation er kun mulig i hovedaksen.
Lineære hjælpeakse
Rundakser (som hjælpeakser) bliver programmeret i
bearbejdningsdelen med G15.
■ DIN-editoren tilgodeser kun adressebogstaver for de
konfigurerede akser.
■ Forholdene for rundaksen C er afhængig af, om den er
konfigureret som hoved- eller hjælpeakse. „C-aksefunktionerne“ G100..G113 gælder kun for „hovedakse C“.
Rundakse som hjælpeakse
62
4 DIN PLUS
4.1.4 Måleenheder
De kan skrive NC-programmer „metrisk“ eller „i tommer“.
Måleenheden bliver defineret i feltet „enhed“ (se „4.4.1
Programhoved“). Er måleenheden een gang fastlagt, kan den ikke
mere ændres. Anvendte måleenheder: Se „1.4 Grundlaget“.
4.1.5 Elementer i DIN-programmet
Et DIN-program består af elementerne:
■ Programnummer
■ Programafsnit-kendetegn
■ NC-blokke
■ Kommandoer for program-strukturering
■ Kommentar-blokke
Programnummeret bliver indledt med „%“, efterfulgt af indtil 8
tegn (cifre, store-bogstaver eller ”_”, ingen omlyd, ingen „ß“) og
udvidelsen „nc“ for hoved-, hhv. „ncs“ for underprogrammer. Som
første tegn skal anvendes et ciffer eller et bogstav.
Programafsnit-kendetegn: Når De anlægger et nyt DIN-program, er
afsnits-kendetegn allerede indført. Alt efter opgavestilling indføjer
De yderligere afsnit eller sletter indføjede kendetegn. Et DINprogram skal indeholde mindst afsnits-kendetegnene
BEARBEJDNING og SLUT.
NC-blokke begynder med et „N“ efterfulgt af et bloknummer (indtil
4 cifre). Bloknumrene har ingen indflydelse på programafviklingen.
De tjener til at kendetegne en NC-blok.
NC-blokkene i afsnittet PROGRAMHOVED, REVOLVER og
SPÆNDEJERN er ikke integreret i „bloknummer-organisationen“
for DIN-editoren.
En NC-blok indeholder NC-kommandoersom kørsel-, skifte- eller
organisationskommandoer. Kørsels- og skiftekommandoer
begynder med „G“ hhv. „M“ efterfulgt af en cifferkombination (G1,
G2, G81, M3, M30, ...) og adresseparametre.
Organisationskommandoer består af „nøgleord“ (WHILE, RETURN,
etc.) eller af et bogstav/cifferkombination.
NC-blokke, som udelukkende indeholder variabelregninger, er
ligeledes tilladt.
Sie kan i en NC-blok programmere flere NC-kommandoer, når de
ikke anvender samme adressebogstaver og ikke besidder
„modstridende“ funktioner.
63
Eksempler
■ Tilladt kombination:
N10 G1 X100 Z2 M8
■ Ikke tilladt kombination:
N10 G1 X100 Z2 G2 X100 Z2 R30 – flere gange samme
adressebogstaver
eller
N10 M3 M4 – modstridende funktion
NC-adresseparameter
Adresseparameteren består af 1 eller 2 bogstaver, efterfulgt af
■ en værdi
■ et matematisk udtryk
■ en „?“ (forenklet geometri-programmering VGP)
■ et „i“ som kendetegn for inkremental adresseparameter
(eksempler: Xi..., Ci..., XKi...,YKi..., etc.)
■ en #-variabel (bliver beregnet ved NC-programoversættelsen)
■ en V-variabel (bliver beregnet ved kommandoudførelsen)
Eksempler:
■ X20
■ Zi–35.675
■ X?
■ X#12
■ X{V12+1}
■ X(37+2)*SIN(30)
(absolut mål)
(inkrementalt mål)
(VGP)
(Variabel-programmering)
(Variabel-programmering)
(matematisk udtryk)
Forgreninger og gentagelser
■ Programforgreninger, programgentagelser og underprogrammer
bruger De til programmstruktureringen. Eksempel: Bearbejdning
af stangbegyndelse/stangende etc.
■ Udblændeplan: Påvirker udførelsen af de enkelte NC-blokke
■ Slædekendetegn: De tilordner NC-blokkene slæderne (ved
drejebænke med flere slæder).
Ind- og udlæsning
Med „indlæsning“ påvirker maskinbrugeren afviklingen af NCprogrammer. Med „udlæse“ informerer De maskinbrugeren.
Eksempel: Maskinbrugeren bliver opfordret til at, kontrollere
målepunkter og aktualisere korrekturværdier.
Kommentarer
er i indesluttet i „[...]“. De står enten ved enden af en NC-blok eller
udelukkende i en NC-blok.
64
4 DIN PLUS
Anvisninger ved programmering
4.2 Anvisninger ved programmering
4.2
Softkeys „vinduesskift“
Skift NC-program
4.2.1 Parallel-editering
CNC PILOTén
■ bearbejder indtil otte NC-programmer/NC-underprogrammer
parallelt
■ stiller indtil tre editeringsvinduer klar
Editeringsvindue
Dobbel- eller trippelvindue: Indstilles i „konfig – vindue – ...“
(hovedmenu).
Indlægge NC-program
Indlæg NC-program i det næste ledige vindue:
„Prog – indlæg – hovedprogram/underprogram“ vælges
Indlæg NC-program i det valgte vindue:
Vælg og aktivér ledigt editeringsvindue
„Prog – indlæg – hovedprogram/underprogram“ vælges
Skift NC-program
Skift editeringsvindue
Indstil fuld-vindue (et
editeringsvindue)
Indstil dobbel- eller trippelvindue
NC-program- og vinduesskift
■ pr. softkey: Se tabel
■ pr. Touch-Pad:
■ Skift NC-program: Klik på NC-programmet i displaylisten
■ Skift editeringsvindue: Klik i det ønskede vindue
Sikre NC-program
■ „Prog – sikre“: Gemmer NC-programmet i det aktive vindue. NCprogrammet bliver i editeringsvinduet – De kan bearbejde det
videre.
■ „Prog – sikre som“: Gemmer NC-programmet i det aktive vindue
under et nyt programnavn. I dialogboxen „Sikre NC-program“
indstiller De, om editeringsvinduet skal lukkes.
■ „Prog – sikre alle“: Gemmer NC-programmet i alle aktive vinduer.
NC-programmeet bliver i editeringsvinduet – De kan bearbejde
det videre.
4.2.2 Adresseparameter
Koordinater programmerer De absolut eller inkrementalt. Hvis De
ikke angiver koordinaterne X, Y, Z, XK, YK, C, bliver de overtaget af
den forud udførte blok (selvholdende).
Ukendte koordinater i hovedakserne X, Y eller Z beregner CNC
PILOTén, når De programmerer „?“ (forenklet geometriprogrammering – VGP).
Bearbejdnings-funktionerne G0, G1, G2, G3, G12 und G13 er
selvholdende. Det vil sige, CNC PILOTén overtager den
forudgående G-kommando, hvis der i den efterfølgende blok er
programmeret adresseparameter X, Y, Z, I eller K uden G-funktion.
Herved bliver absolutværdier forudsat som adresseparametre.
65
CNC PILOTén understøtter variable og matematiske
udtryk som adresseparametre.
Editering af adresseparametre
Aktivere dialogbox
Positionere cursoren på indlæsefeltet
■ Værdier indlæse/ændre – eller
■ Softkey VIDERE: Kald af „udvidet indlæsning“
■ „?“ programmere (VGP)
■ Skift „inkremental – absolut“
■ Aktivere „variabel-indlæsning“
CNC PILOTén viser de „udvidede
indlæsninger“, som er tilladt for
indlæsefeltet.
4.2.3 Kontur-programmering
Beskrivelsen af rå- og færdigdelkonturen er
forudsætningen for „konturefterføring“ og udnyttelsen
af konturhenførte drejecykler. Ved fræse- og
borebearbejdninger (C- ellerY-akse) er
konturbeskrivelsen forudsætningen for udnyttelsen af
bearbejdningscykler.
Vær opmærksom ved Konturer for
drejebearbejdning:
■ Beskrive konturen i „en kæde“.
■ Beskrivelsesretningen er uafhængig af
bearbejdningsretningen.
■ „Åbne“ konturer lukker CNC PILOTén
akseparallelt.
■ Konturbeskrivelser må ikke gå ud over drejemidten.
■ Færdigdelkonturen skal ligge indenfor
råemnekonturen.
■ Ved stangdele er kun de for produktionen af et
emne nødvendige afsnit at definere som råemne.
■ Konturbeskrivelser gælder for hele NC-programmet
– også når emnet bliver om-opspændt for
bagfladebearbejdning.
■ I bearbejdningscyklen programmerer De
„referencen“ på konturbeskrivelsen.
66
4 DIN PLUS
Råemner beskriver De
■ Med „råemnemakro G20“, når der foreligger standarddele (cylinder,
hulcylinder).
■ Med „støbegodsemnemakro G21“, når råemnekonturen baseres på
færdigdelkonturen.
■ Med enkelte konturelementer (som færdigdelkonturer), når De ikke
kan bruge G20, G21.
Færdigdele beskriver De med enkelte konturelementer. De kan
tilordne konturelementer eller den totale kontur attribute, som der
tages hensyn til ved bearbejdning af emnet (eksempel: ruhed,
sletspån etc.).
Ved mellembearbejdningsskridt laver De hjælpekonturer. Programmeringen af hjælpekonturen sker analogt med færdigdelbeskrivelsen.
Pr. HJÆLPEKONTUR er en konturbeskrivelse mulig – De kan lave
HJÆLPEKONTUR flere gange.
Konturer for C-/Y-aksebearbejdning
Konturer for fræse- og borebearbejdning programmerer De indenfor
afsnittet FÆRDIGDEL. Bearbejdningsplaner kendetegner De med
ENDEFLADE, ENDEFLADE_Y, CYLINDERFLADE,
CYLINDERFLADE_Y, etc. De kan anvende afsnitskendetegn flere
gange – eller programmere flere konturer indenfor et
afsnitskendetegn.
Indtil fire konturer pr. NC-program
CNC PILOTén understøtter indtil fire konturgrupper (råemne og
færdigdel) i et NC-program.
Betegnelsen KONTUR indleder beskrivelsen af en konturgruppe.
Parametre for nulpunkt-forskydning og for koordinatsystem definerer
stedet for konturen i arbejdsrummet. En G99 i bearbejdningsdelen
tilordner bearbejdningen en kontur.
Konturfrembringelse ved simulering:
Konturer fremskaffet i simulering kan De sikre og indlæse i NCprogrammet. Eksempel: De beskriver råemnet og færdigdelen og
simulerer bearbejdningen ved første opspænding. Herefter sikrer De
konturen. Herved definerer De en forskydning af emne-nulpunktet og/
eller en spejling. Simuleringen sikrer den „genererede kontur“ som
rådel og den oprindeligt definerede færdigdelkontur – under
hensyntagen til forskydning og spejling.
Den pr. simulering fremskaffede rå- og færdigdelkontur indlæser De i
DIN PLUS (blokmenu – „Indføje kontur“).
Konturefterføring
CNC PILOTén går ud fra råemnet og tager hensyn til alle skridt og alle
cyklus for drejebearbejdninger i konturefterføring. Herved er den „aktuelle emne-kontur“ kendt i alle bearbejdningssituationer. På basis den
„efterførte kontur“ optimerer CNC PILOTén til-/frakørselsveje og
undgår tomme snit.
67
Konturefterføring bliver også gennemført ved
„hjælpekonturer“.
Forudsætninger for konturefterføring:
■ Råemnebeskrivelse
■ Tilstrækkelig værktøjsbeskrivelse (den „enkle
værktøjsdefinition“ er ikke tilstrækkelig)
Konturefterføring bliver kun gennemført for
drejekonturer – ikke for C- eller Y-akse-konturer.
Kontur-visning
Under editeringen viser CNC PILOTén
programmerede konturer i maksimalt to grafikvinduer.
■ Valg af grafik-vindue: Hovedmenu „grafik – vindue+
■ Tilbage til maskindisplay: Hovedmenu „grafik –
grafik-UDE“
Aktivere grafik-vindue eller aktualisere
konturer
Anvisning:
■ Startpunktet for drejekonturen bliver kendetegnet
med en „lille kasse”.
■ Står cursoren på en blok i „rå- eller færdigdel",
bliver det tilhørende konturelement kendetegnet
med rødt og beskrivelsesretningen vist.
■ Ved programmeringen af bearbejdningscykler kan
De udnytte den viste kontur til fremskaffelse af
blokreferencen.
■ Ved fremstilling af cylinderflade-konturer går CNC
PILOTén ud fra grunden af mønstret
(referencediameter ved CYLINDERFLADE).
■ Udvidelser/ændringer på konturen bliver først tilgodeset
ved fornyet tryk på GRAFIK.
■ Forudsætningen for „konturvisning” er entydige NC-
bloknumre !
4.2.4 Værktøjsprogrammering
Betegnelse af værktøjspladser bliver fastlagt af
maskinfabrikanten. Hermed får hver
værktøjsoptager et entydigt T-nummer.
De programmerer i „T-kommando“ (Afsnit:
BEARBEJDNING) positionen for værktøjsoptageren
og dermed svingpositionen for værktøjsholderen.
Tilordningen af værktøjet til svingkpositionen
kender CNC PILOTén fra afsnittet REVOLVER hhv.
fra „værktøjslisten“, når T-nummeret ikke er
defineret i afsnittet REVOLVER.
68
4 DIN PLUS
Multi-værktøjer
Ved værktøjer med flere skær efterfølgesT-nummeret et
„. S“.
T-nummer. S
S: Nummer på skæret [0..4]
(0=hovedskær – kan bortfalde)
I afsnittet REVOLVER definerer De kun „hovedskæret“.
Er et skær i et multi-værktøj „opslidt“, kendetegner værktøjsbrugstidsovervågningen alle skærene som „opslidte“.
Eksempel:
■ T3 eller T3.0 – svingposition 3; hovedskær
■ T12.2 – svingposition 12; skær 2
Udskiftnings-værktøjer
Hvis De bruger værktøjs-brugstidsovervågning, definerer De en
„udskiftnings-kæde“. Såsnart et værktøj er opbrugt, indskifter CNC
PILOTén das „tvilling-værktøjet“. Først når det sidste værktøj i
udskiftnings-kæden brugt, standser CNC PILOTén programudførelsen.
I afsnittet REVOLVER og i T-kald programmerer De det „første
værktøj“ i udskiftnings-kæden. CNC PILOTén indskifter automatisk
tvilling-værktøjet.
Indenfor rammerne af variabel-programmering (tage fat på
værktøjskorrekturer eller værktøjs-diagnose-bits) adresserer De
ligeledes det „første værktøj“ i kæden. CNC PILOTén adresserer
automatisk det „aktive værktøj“.
Udskiftnings-værktøjer definerer De i „Indretning“ (se „3.3.4 Styring
af brugstid“).
4.2.5 Bearbejdningscykler
HEIDENHAIN anbefaler, at programmere en bearbejdningscyklus
med følgende skridt (se: „4.18.1 Programmere
bearbejdningscyklus“):
■ Indskift værktøj
■ Definér skærdata
■ Positionér værktøjet før bearbejdningsområdet
■ Definér sikkerhedsafstand
■ Cykluskald
■ Frikør værktøj
■ Kør til værktøjsskiftepunktet
Pas på kollisionsfare !
Vær opmærksom på, at indenfor
rammerne af optimering af skridt
bortfalder cyklusprogrammeringen:
■ En specialtilspænding, forbliver
gældende indtil næste
tilspændingskommando (Eksempel:
Slettilspænding ved stikcykler).
■ Nogle cykler kører diagonalt tilbage til
startpunktet, når De bruger standardprogrammering (Eksempel: Skrubcykler).
69
4.2.6 NC-underprogrammer
Underprogrammer bliver indsat for konturprogrammering eller
programmering af bearbejdning.
Overdragelsesparametre står til rådighed i underprogrammer som
variable. De kan fastlægge betegnelsen for
overdragelsesparameteren (se „4.16 Underprogrammer“).
Indenfor underprogrammet står de lokale variable #256 til # 285 til
rådighed for interne beregninger.
Underprogrammer kan sammenkædes indtil 6-gange.
„Sammenkædning“ betyder at, et underprogram kalder et
yderligere underprogram etc.
Skal et underprogram udføres flere gange, angiver De i parameter
„Q“ gentagelsesfaktoren.
CNC PILOTén skelner mellem lokale og eksterne
underprogrammer. Lokale underprogrammer og NChovedprogrammet står i den samme fil. Kun hovedprogrammet kan
kalde det lokale underprogram. Eksterne underprogrammer bliver
gemt i separate filer og kaldt af vilkårlige NC-hoved- eller andre NCunderprogrammer.
Ekspertprogrammer
I regelen stiller maskinfabrikanten ved maskinkonfigurationen
afstemte underprogrammer klar til komplekse forløb. (Eksempel:
Emneoverdragelse ved kompletbearbejsdning“). Se maskinhåndbogen.
4.2.7 Forlæg styring
Som „forlæg“ bliver betegnet fordefinerede NC-kodeblokke, som
bliver integreret i NC-programmet. Herved reducerer
programmeringsopbudet sig og der kan opnås en vidtgående
standardisering.
Forlæg bliver defineret af maskinfabrikanten. Om og hvilke forlæg
der er til rådighed på Deres drejebænk får De at vide hos
maskinfabrikanten.
4.2.8 NC-programoversættelse
De skal ved variabelprogrammering og bruger-kommunikation
tilgodese, at CNC PILOTén oversætter det komplette NC-program
før programudførelsen (se „3.5 Automatikdrift“).
CNC PILOTén skelner mellem:
■ #-Variable, som bliver beregnet ved oversættelsen af NCprogrammet
■ V-variable, som bliver beregnet for løbetid (dvs. ved udførelsen af
NC-blokke)
■ Ind-/udlæsning under NC-program-oversættelsen
■ Ind-/udlæsning under NC-program-udførelsen
70
4 DIN PLUS
4.3 DIN PLUS editoren
4.3
DIN PLUS editor
Vælg menupunkter
Undermenuer kommer De til
■ med valg af det tilsvarende menupunkt
■ med positionering af cursoren i programafsnittet
fra undermenu tilbage i hovedmenuen
Ved kald af menupunktet „Geometri“, „Bearbejdning“,
„Revolverbelægning“ eller „Spændejern“ skifter CNC PILOTén til
det tilsvarende programafsnit. – Positionerer De cursoren i
programafsnit RÅEMNE, FÆRDIGDEL eller BEARBEJDNING, skifter
CNC PILOTén til den tilhørende undermenu.
Anlægge NC-blokke
Indføjelsen af nye NC-blokke er afhængig af program-afsnittet:
■ Efter afslutning af dialogbox „programhoved editering“ anlægger
CNC PILOTén automatisk blokkene for programhovedet
(kendetegn „#“).
■ I afsnittene REVOLVER og SPÆNDEJERN indføjer De med INS-tasten en ny blok.
■ Ved kontur-programmering, programmering af bearbejdning såvel
indenfor underprogrammer anlægger CNC PILOTén automatisk
nye NC-blokke. Alternativt kan De med INS-tasten anlægge NCblokke.
Den nye NC-blok bliver anlagt nedenundercursorpositionen.
Slette NC-elementer
Positionér cursoren på et element i NC-blokken (NC-bloknummer,
G- eller M-kommando, adresseparameter etc.) hhv. på afsnitskendetegnet
Tryk DEL-tasten. Det af curseren markerede NC-element bliver
slettet og alle tilhørende elementer. (Eksempel: Står cursoren på
en G-kommando, bliver også adresseparameteren slettet.)
Bliver en NC-blok slettet, kommer først
et sikkerhedsspørgsmål. Enkelte
elementer i en NC-blok – også G-/Mfunktioner – bliver straks slettet.
Ændre NC-elementer
Positionér cursoren på et element i NC-blokken (NC-bloknummer,
G- eller M-kommando, adresseparameter etc.) hhv. på afsnitskendetegnet
Tryk ENTER eller dobbeltklik med den venstre musetaste. CNC
PILOTén aktiverer en dialogbox i bloknummeret, G-/M-nummeret
eller adresseparameteren for G-funktionen for editering bliver
tilbudt.
Hvis De ændrer NC-ord (G, M, T), aktiverer CNC PILOTén
yderligere dialogboxen for editering af adresseparameteren.
Ved afsnitskendetegn kan De kun ændre den tilhørende
parameter (Eksempel: Nummeret på revolveren).
71
„Ført“ eller „fri“ editering
I regelen vælger De NC-funktionen vedhjælp af menuer og editerer
adresseparameteren i dialogboxen. De kan også vælge den „frie
indlæsning“ (menupunkt „blok“) og editere NC-programmet „fri“.
Den maksimale bloklængde andrager ved den „frie editering“ 128
tegn pr. linie.
Blokreferencer
Ved editering af konturhenførte G-kommandoer (afsnit
BEARBEJDNING) kan De skifte til konturvisning og vælge
blokreferencen fra den viste kontur.
G-kommandoer
G-kommandoerne er underdelt i:
■ Geometrikommandoerfor beskrivelse af rå- og færdigdelkontur.
Yderligere „hjælpekommandoer“ influerer på bearbejdningen
(sletspån, overfladekvalitet etc.).
■ Bearbejdningskommandoer for afsnittet BEARBEJDNING.
Nogle „G-numre“ bliver til rå- og
færdigdelbeskrivelse og anvendt i afsnit
BEARBEJDNING. Vær opmærksom på
ved kopiering eller forskydning af NCblokke, at kun „G-geometrikommandoer“ for konturbeskrivelse og
kun „bearbejdning-kommandoer“ i afsnit
BEARBEJDNING bliver anvendt.
4.3.1 Hovedmenu
Menugruppe „Prog“ (NC-programstyring):
■ Indlægge – indlægger gemte NC-programmer
CNC PILOTén viser NC-hoved- eller underprogrammer
´Vælge et NC-program
■ Ny – anlægger et nyt NC-hoved- eller underprogram
Indføre programnavn
Vælg hoved- eller underprogram
Aktivere „Programhoved editering“
■ Lukke – lukker det valgte NC-program uden at sikre det
■ Sikre – sikrer det valgte NC-program – programmet står klar for
senere editering
■ Sikre som – sikrer det valgte NC-programm under et angivet
programnavn
„Lukke/ikke lukke fil“: De vælger, om editeringsvinduet skal
lukkes eller om NC-programmet skal stå klar for videre editering
„Sikre Fil som ...“: De indfører programnavnet
■ Sikre alle – sikrer alle indlagte NC-programmer
Når De forlader driftsart „DIN PLUS“,
bliver NC-programmet automatisk sikret.
Herved bliver den „gamle version“ af
NC-programmet overskrevet.
Menugruppe „Forsp“ (NC-program-forspænd):
■ Programhoved: Aktiverer dialogboxen „programhoved editering“
■ Revolverbelægning: Positionerer cursoren til REVOLVER
■ Spændejern: Positionerer cursoren til SPÆNDEJERN
Menugruppe „Geometri“ (kontur-programmering) :
■ Råemne – fødedel/stang G20: Anlægger en NC-blok i afsnit
RÅEMNE, skifter til menu „geometri“ og aktiverer dialogboxen
„fødedel cylinder/rør G20“.
72
4 DIN PLUS
■ Råemne – støbt emne G21: Anlægger en NC-blok i
afsnittet RÅEMNE, skifter til menuen „geometri“ og
aktiverer dialogboxen „støbt emne G21“.
■ Råemne – fri kontur: Positionerer cursoren til
programafsnittet RÅEMNE og skifter til menu
„geometri“.
■ Færdigdel: Positionerer cursoren til
programafsnittet FÆRDIGDEL og skifter til menu
„geometri“.
Enkelte-menupunkter:
■ Bearbejdning: Skifter til undermenu „bearbejdning“
og positionerer cursoren til BEARBEJDNING
■ PAf (Program-Afsnit-kendetegn) – indfører nye
afsnit-kendetegn
Vælg afsnits-kendetegn og tryk RETURN
CNC PILOTén indfører afsnits-kendetegnet (på
den rigtige position)
■ Blok: Skifter til „blokbearbejdning“ (se „4.5.5
Blokmenu“).
Menugruppe „blok“
■ Program-start positionerer cursoren på programstart
■ Program-slut: Positionerer cursoren på programslut
■ Søgefunktion – søge blok
Indføre bloknummer
CNC PILOTén positionerer cursoren til
bloknummeret (hvis det er der).
■ Søgefunktionen – søg ord
Indfør NC-ord (G-kommando, adresseparameter
etc.)
CNC PILOTén positionerer cursoren til den
næste NC-blok, der indeholder det søgte NC-ord.
Der bliver søgt fra cursor-position til
programenden, så fra programstart.
■ Skridtbredde ved nummereringen af NC-blokke.
Skridtbredden gælder kun for dette NC-program.
DIN PLUS hovedmenu
Prog (NC-programstyring)
Forsp: Bearbejdning af NC-program-forspænding
(programhoved, revolverbelægning, spændejernstabel)
Geo: Programmering af rå- og færdigdelkontur
(undermenu „Geometri“)
Bea: Programmering af emne-bearbejdning (undermenu
„Bearbejdning“)
PAb: Indføjelse af Program-Afsnitskendetegn
Blok: Forgrening til „blok-funktionen“ (blokmenu)
Blok: Funktioner for nummerering af NC-blokke,
søgefunktioner og „fri editering“
Konfigurering af DIN PLUS billedskærmen (med/uden
betjeningsbillede)
Grafik: Indstilling af „Grafik-vindue“, ind-/udkobling af
kontur-visning
73
■ Bloknummerering: Den første NC-blok får nummeret
„skridtbredde“ – til alle yderligere blokke bliver „skridtbredde“
adderet. Blokreferencen ved konturhenførte G-kommandoer og
ved underprogramkald bliver automatisk korrigeret. Denne
funktion ændrer ikke rækkefølgen af NC-blokke.
■ Ny: Fri indlæsning
Positionér cursoren
„Ny: Vælg fri indlæsning“
Indlæs NC-blok
Den „nye NC-blok“ bliver placeret nedenunder cursorpositionen.
■ Ændre: Fri indlæsning
Positionér cursoren på den NC-blok der skal ændres
„Ændre: Vælg fri indlæsning“
Ændre NC-blok
Menugruppe „Konfig(urering)“:
■ Brugerbillede: De vælger, om brugerbillederne (hjælpebilleder) bliver
vist.
■ Vindue – fuldvindue/dobbelvindue/trippelvindue: Indstil antal
editeringsvinduer
■ Skriftstørrelse – mindre/større: Ændre skriftstørrelse indenfor
editeringsvinduet
■ Skriftstørrelse – tilpasse skriften: Indstille skriftstørrelsen for det
valgte vindue i alle editeringsvinduer
■ Indstillinger – sikre: Sikrer den aktuelle editor-tilstand (vinduesindstilling, for alle indlagte NC-programmer)
■ Indstillinger – indlægge: indlægger den sidst sikrede editor-tilstand
■ Indstillinger – auto-save inde: Sikrert den aktuelle editor-tilstand
ved udkobling af CNC PILOTén
■ Indstillinger – auto-save ude: Ingen sikring af editor-tilstand ved
udkobling af CNC PILOTén
Menugruppe „grafik“:
■ Grafik – INDE: aktiverer Kontur-visning.
■ Grafik – UDE: Kobler kontur-visning ud og aktiverer
„maskinvinduet“.
■ Vindue („vindues valg“): De forvælger indtil to „vinduer“. Aktivering
af kontur-visning sker med „grafik-INDE“.
74
4 DIN PLUS
4.3.2 Menu „geometri“
Undermenuen „Geometri“ indeholder G-funktioner
og „anvisninger“ for afsnittet RÅEMNE og
FÆRDIGDEL.
Valg af G-funktionen:
■ G-nummeret er kendt: Vælg „G“ og indlæs
nummeret
■ G-nummeret er ikke kendt:
Vælg „G“
Tryk softkey „VIDERE“
Vælg G-funktion fra listen „G-nummer“
■ „G-menu“: Vælg G-funktion ved hjælp af menuen
Menugruppe „Anvis(ninger)“:
■ DIN PLUS ord – kalder udvalgslisten med:
■ Anvisninger for program-strukturering
■ Anvisninger for ind-/udlæsninger
■ Afsnit-kendetegn for C-/Y-akse-konturer
■ Variable – indlæs variable eller matematiske udtryk
■ ENDEFLADE, CYLINDERFLADE, BAGFLADE
åbner dialogboxen for indlæsning af „placering“ af
konturen (referenceplan/referencediameter)
Indlæs Z-position/diameter
CNC PILOTén indføjer afsnits-kendetegn
nedenunder cursor-positionen.
■ HJÆLPEKONTUR – indføjer afsnits-kendetegn
nedenunder cursor-positionen.
■ Kommentarlinie – indlæs kommentar eingeben.
Kommentaren bliver lagt ovenover cursorpositionen.
Enkelt-menupunkt:
Undermenu „geometri“
G: Direkte indlæsning af G-nummer / kald af G-liste
Gerade: Aktiverer G1-Geo-Dialogboxen
Cirkelbuer CW, CCW med inkremental eller absolut
midtpunktsopmåling
Formelementer for drejekontur, underprogram-kald,
„referenceeplan“ for lommer/Øér
Attribute (hjælpekommando) for konturbeskrivelse
■ Grafik – aktiverer/aktualiserer konturer i grafik-
vinduet.
Endeflade: Grundelementer, figurer og mønstre på endeeller bagfladekontur (C-akse-bearbejdning)
Cylinderflade: Grundelementr, figurer og mønstre på
cylinderflade (C-akse-bearbejdning)
Anvisninger for program-strukturering og afsnitskendetegn
Grafik: Aktiverer/aktualiserer konturen i grafik-vinduet.
75
4.3.3 Menu „bearbejdning“
Undermenuen „Bearbejdning“ indeholder G- og Mfunktioner såvel som yderligere „anvisninger“ for
afsnittet BEARBEJDNING.
Valg af G-funktioner:
■ G-nummeret er kendt: Vælg „G“ og indlæs
nummeret
■ G-nummeret er ikke kendt:
Vælg „G“
Tryk softkey „VIDERE“
Vælg G-funktion fra listen „G-nummer“
■ „G-menu“: Vælg G-funktion ved hjælp af menuen
Valg af M-funktioner:
■ M-nummeret er kendt: Vælg „M“ og indlæs
nummeret
■ „M-menu“: Udsøg M-funktion ved hjælp af menuen
■ T – værktøjskald
De programmerer T-nummeret (se „4.6.7
Værktøjer, korrekturer“). En liste viser de i afsnittet
„revolver“ deklarerede værktøjer.
■ F – kald af „G95 – tilspænding pr. omdrejning“
■ S: Kald af „G96 – snithastighed“
Menugruppe „Anvis(ninger)“:
■ DIN PLUS ord – kalder udvalgslisten med:
■ Anvisninger for program-strukturering
■ Anvisninger for ind-/udlæsninger
■ Variable – indlæs variable eller matematiske udtryk
■ / Udblændeplaner
Indlæs „udblændingsplan 1..9“
CNC PILOTén skriver udblændingsplanet før
NC-blokken (Eksempel: /3 N 100 G...)
■ $ Slæde
Indlæs „slædenummer“ (De kan indlæse flere
slædenumre efter hinanden)
DIN-editoren skriver slædenummeret før NCblokken (Eksempel: $1$2 N 100 G...)
Undermenu „bearbejdning“
G: Direkte indlæsning af G-nummer – eller kald af G-liste)
G-menu: Åbner menuer med G-funktioner
M: Direkte indlæsning af M-nummer
M-menu: Åbner menuer med M-funktioner
T: Værktøjskald
F: Kald af „G95 – tilspænding pr. omdrejning“
S: Kald af „G96 – snithastighed“
Anvisninger for program-strukturering
Grafik: Aktiverer/aktualiserer konturen i grafik-vinduet.
76
4 DIN PLUS
■ Externt L-kald – (se „4.16 Underprogrammer“)
Vælg underprogram og tryk RETURN
Indfør „overdragelsesparameter“
CNC PILOTén indfører underprogram-kaldet
■ Internt L-kald – (se „4.16 Underprogrammer“)
Indfør „underprogram-navn“ (blok-nummeret,
med hvilket underprogrammet begynder)
Indfør „overdragelsesparameter“
CNC PILOTén indfører underprogram-kaldet
■ Kommentarlinie
Indlæs kommentar – kommentaren bliver lagt
ovenover curser positionen.
■ Valg af emneunderlag – valg af disponible
emneunderlag. Forudsætning: Maskinfabrikanten
har defineret emneunderlag
■ Arbejdsplan – „samler“ alle kommentarer, som
begynder med „// ...“ og stiller dem før afsnittet
BEARBEJDNING. Hermed får De en oversigt over
funktionerne i det foreliggende NC-hoved- eller
underprogram.
Menupunkt:
■ Grafik – aktiverer/aktualiserer konturer i grafikvinduet.
4.3.4 Blokmenu
De kan „NC-blokke“ (flere på hinanden følgende
NC-blokke) slette, forskyde, kopiere eller udskifte
mellem NC-programmer.
De definerer en NC-blok ved „markering“ af
blokstart og -ende. Herefter vælger De en
„bearbejdning“.
For at udveksle blokke mellem NC-programmer,
gemmer De blokken i „mellemlageret“. I tilslutning
hertil indlæser De blokken fra mellemlageret. En
blok står så længe i mellemlageret, indtil den bliver
overskrevet af en ny blok.
■ Start-markere
Positionér cursoren på „blokstart“
Truk „Start-mark“
■ Ende-markere
Positionér cursoren på „blokkenden“
Tryk „End-mark“
77
Menugruppe „bearbejde“:
■ Udskære
■ Gemmer den „markerede“ blok i mellemlageret
■ Sletter blokken
■ Kopierer i mellemlageret – kopierer den „markerede“ blok ind i
mellemlageret
■ Indføje fra mellemlageret
Positionér cursoren på målpositionen
Tryk „indføje fra mellemlager“
Blokken bliver indføjet i målpositionen
■ Slette – sletter den „markerede“ blok endegyldigt (bliver ikke gemt i
mellemlageret)
■ Forskyde
Tryk „forskyde“
Den „markerede“ blok bliver på målpositionen „forskudt“ og
slettet på den hidtidige position
■ Kopiere og indføje
Tryk „kopiere og indføje“
Den „markerede“ blok bliver indføjet på målpositionen
(kopieret)
■ Ophæve – ophæver markeringen
■ Indføje kontur – indføjer den sidste i simulering genererede rå- og
færdigdelkontur nedenunder cursorpositionen
Alternativt til funktionen for blok-menu kan De anvende de
sædvanlige WINDOWS-tastekombinationer for at markere, slette,
forskyde, etc.:
■ Markere ved bevægelse af cursor-tasten med nedtrykket Shift-taste
■ Ctrl-C: Kopiere den markerede tekst i mellemlageret
■ Shift-Del (fjerne): Overføre den markerede tekst i mellemlageret
■ Ctrl-V: Indføje tekst fra mellemlageret til cursor-positionen
■ Del (fjerne): Slette markeret tekst
78
4 DIN PLUS
Programafsnit-kendetegn
Et ny anlagt DIN-program indeholder allerede
afsnits-kendetegn. Alt efter opgavestilling indføjer
De flere eller sletter indførte kendetegn. Et DINprogram skal indeholde mindst kendetegnene
BEARBEJDNING og SLUT.
4.4 Programafsnit-kendetegn
4.4
Oversigt over programafsnit-kendetegn
PROGRAMHOVED
REVOLVER
MAGASIN
SPÆNDEJERN.
KONTUR
RÅEMNE
FÆRDIGDEL
HJÆLPEKONTUR
BEARBEJDNING
SLUT
UNDERPROGRAM
RETURN
For bearbejdninger med C-aksen
ENDE
BAGFLADE
CYLINDER
4.4.1 PROGRAMHOVED
PROGRAMHOVEDET indeholder:
■ Slæder: NC-programmet bliver kun udført på den
angivne slæde (indlæsning: „$1, $2, ...”) – ingen
indlæsning: NC-programmet bliver udført på alle
slæder
■ Enhed: Målesystem „metrisk/tomme” – ingen
indlæsning: Den i styrings-parameter 1 indstillede
måleenhed bliver overtaget
■ De andre felter indeholder organisatoriske
informationer og indretningsinformationer, som
ikke influerer på programudførelsen.
Informationerne for programhoveder bliver
kendetegnet i et DIN-program med „#“.
De kan kun programmere „Enhed", når De ved
anlæggelsen af et nyt NC-program kalder
„programhoved”. Senere ændringer er ikke mulig.
79
Definition af variabelvisning
Kald: Kontaktfelt variabelvisning i dialogbox
„programhoved editering“
I dialogboxen definerer De indtil 16 V-variable for
styring af programafviklingen. I automatikdrift og i
simulering indstiller De, om de variable skal
efterspørges ved programudførelsen. Alternativt
bliver programudførelsen gennemført med
„forudgivne værdier“.
For alle variable fastlægger De:
■ Variabelnummer
■ Forudgiven værdi (initialiseringsværdi)
■ Beskrivelse (tekst, med hvilken denne variable
bliver efterspurgt ved programudførelsen)
Definitionen af variabelvisning er et alternativ til
programmering med INPUTA-/PRINTA-kommandoer.
4.4.2 REVOLVER
REVOLVER x (x: 1..6) definerer belægningen i
værktøjsholderen x. Identnummeret (dialogbox
„værktøj“) indfører De direkte eller De overtager
det fra værktøjs-databanken. Adgangen til værktøjsdatabanken får De med softkeys „Type-liste“ eller
„ID-liste“.
Alternativt definerer De værktøjs-parameteren i NCprogrammet.
Indlæse værktøjsdata:
„Vælg opspænd – Revolverbelægning“
Positionér cursoren indenfor afsnittet
„REVOLVER“
Tryk INS-tasten
Editer dialogbox „værktøj“
Ændre værktøjsdata:
Tryk RETURN eller dobbeltklik med den venstre
musetaste
Editer dialogbox „værktøj“
Parameter i dialogbox „værktøj“
■ T-nummer: Positionen på værktøjsholderen
■ ID (Identnummer): Reference til databank – ingen
indlæsning: Data bliver optaget som „tmidlertidigt
værktøj“.
Adgang til værktøjs-databanken pr. softkey
Editere værktøjs-parametre
Indførsel af værktøjs-databank – sorteret efter
værktøjs-type
værktøjs-identnummer
80
4 DIN PLUS
■ Udvidet indlæsning:
■ Ingen begrænsninger for brugen af værktøjet.
■ I simuleringen bliver kun værktøjsskæret fremstillet.
■ De definerer først værktøjstypen og editerer herefter værktøjs-
parameteren. Værktøjs-parameteren svarer til den første dialogbox i
værktøjs-editoren (se „8.1 Værktøjs-databank“).
■ Kun hvis De angiver identnummeret, bliver dataerne ved
programoversættelsen overtaget i databanken.
■ Simpelt-vrkt.:
■ Kun egnet for simple kørselsveje og drejecykler (G0...G3, G12, G13;
G81...G88).
■ Der følger ingen konturefterføring.
■ Skærradiuskompensation bliver gennemført.
■ Simpelt-vrkt. bliver ikke optaget i databanken.
■ Betydning for parameter: Se tabel
Simple-værktøjer
Dialogbox
NC-prog.
Betydning
Værktøjstype
VT
Værktøjstype og
bearbejdningsretning
Mål X (xe)
X
Indstillingsmål
Mål Y (ye)
Y
Indstillingsmål
Mål Z (ze)
Z
Indstillingsmål
Radius R (rs)
R
Skærradius ved drejeværktøjer
Skær.br. B (sb)
B
Skærbredde ved stik- og paddehatværktøjer
Diam. I (df)
I
Fræser- eller bordiameter
■ Hvis De ikke programmerer REVOL-
VER, bliver de i „værktøjslisten“ indførte
værktøjer anvendt (se „3.3.1 Indrette
værktøjsliste“).
■ Navnene „_SIM...“ og „_AUTO...“ er
reserveret for „midlertidige værktøjer“
(enkelt-vrkt. og værktøjer uden
identnummer). Værektøjsbeskrivelsen
gælder kun sålænge NC-programmet i
simuleringen eller i automatik-drift er
aktiveret.
Eksempel: REVOLVER--tabel
REVOLVER 1
T1 ID”342-300.1” [Vrkt. fra databank]
T2 WT1 X50 Z50 R0.2 B6 [enkel Vrkt.-beskrivelse]
T3 WT122 X15 Z150 H0 V4 R0.4 A93 C55 I9 K70 [udvidet
[Vrkt.-beskrivelse – uden optagelse i DB]
T4 ID”Udv.1” WT112 X20 Z150 H2 V4 R0.8 A95 C80 B9 K70
[udvidet Vrkt.-beskrivelse – med optagelse i DB]
...
81
4.4.3 SPÆNDEJERN.
SPÆNDEJERN x (x: 1..4) definerer belægningen af spindel x. De laves
med identnumrene for centrerpatron, spændebakker og
opspændingstilbehør (kørnerspids etc.) „Spændejernstabellen“. De
bliver udnyttet i simuleringen (G65).
Indlæse spændejerns-data:
„Vælg opspænding – spændejern“ wählen
Positionér cursoren indenfor afsnittet „SPÆNDEJERN“
Tryk INS-tasten
Editer dialogbox „spændejern“
Ændre SPÆNDEJERN-data:
Tryk ENTER
Editer dialogbox „spændejern“
„Sppændejernstabellen“ bliver udnyttet i
simulering – den har ingen indflydelse på
programudførelsen.
Eksempel: SPÆNDEJERN-tabel
SPÆNDEJERN 1
H1 ID”KH250”
H2 ID”KBA250-77”
...
Parameter i dialogbox „spændejern“
H:
Spændejernsnummer (reference for G65)
■ H=1: Centrerpatron
■ H=2: Spændbakker
■ H=3: Opspændingstilbehør – spindel-side
■ H=4: Opspændingstilbehør – spindeldok-side
ID: Identnummer for spændejern (reference for databank)
X:
Spænde-diameterer spændebakker
Q:
Opspændingsmåde ved spændbakker (se G65)
4.4.4 Konturbeskrivelse
KONTUR
Tilordner den følgende rå- og færdigdelbeskrivelse en kontur.
Parameter
Q:
Nummeret på konturen – 1..4
X, Z: Nulpunkt-forskydning (Henføring: Maskin-nulpunkt)
V:
Stedet for koordinatsystemet
■ 0: Maskin-koordinatsystemet gælder
■ 2: Spejlet maskin-koordinatsystem (Z-retning modsat maskinkoordinatsystemet)
82
4 DIN PLUS
Programafsnit for råemne-kontur.
FÆRDIGDEL
Programafsnit for færdigdel-kontur. Indenfor færdigdel-definitionen
anvender De yderligere afsnit-kendetegn som ENDEFLADE,
CYLINDERFLADE etc.
ENDEFLADE, BAGFLADE
kendetegner „Ende- eller bagfladekonturer"
Parameter
Z:
Placering af endeflade-/bagfladekontur – default: 0
CYLINDER
Kendetegner „cylinderfladekonturer"
Parameter
X:
Referencediameter på cylinderfladekontur
HJÆLPEKONTUR
kendetegner yderligere konturdefinitioner af drejekonturen
(mellemkonturer).
RÅEMNE
Foreligger flere uafhængige
konturbeskrivelser for bore-/
fræsebearbejdning, anvender De
afsnitskendetegnene (ENDEFLADE,
BAGFLADE, etc.) flere gange.
Eksempel „afsnit-kendetegn i
færdigdel-definition“
. . .
RÅEMNE
N1 G20 X100 Z220 K1
FÆRDIGDEL
N2 G0 X60 Z-80
N3 G1 Z-70
. . .
ENDEFLADE Z-25
N31 G308 P-10
N32 G402 Q5 K110 A0 Wi72 V2 XK0 YK0
N33 G300 B5 P10 W118 A0
N34 G309
ENDEFLADE Z0
N35 G308 P-6
N36 G307 XK0 YK0 Q6 A0 K34.641
N37 G309
. . .
4.4.5 BEARBEJDNING
Programafsnit for bearbejdningen af emnet. Dette kendetegn skal
være programmeret.
SLUT
afslutter NC-programmet. Dette kendetegn skal være
programmeret, sie ersetzt M30.
4.4.6 UNDERPROGRAM
Definerer De indenfor et NC-program (indenfor den samme fil) et
underprogram, bliver det kendetegnet gennem
”UNDERPROGRAM”, efterfulgt af underprogram-navn (maximal 8
tegn).
RETURN
Afslutter underprogrammet.
83
4.5 Geometri-kommando
4.5
Geometri-kommando
4.5.1 Råemnebeskrivelse
Fødeemne cylinder/rør G20-Geo
Kontur af en cylinder/hulcylinder.
Parameter
■ Diameter cylinder/hulcylinder
X:
■ Diameter omkreds ved flerkantet råemne
Z:
Længde af råemne
K:
Højre kant (afstand emne-nulpunkt – højre kant)
I:
Indvendig diameter ved hulcylinder
Støbeemne G21-Geo
Genererer råemnekonturen ud fra færdigdelkonturen – med tillæg
af den „ækvidistante sletspån P”.
Parameter
P:
Ækvidistant sletspån (henføring: færdigdel-kontur)
Q:
Boring Ja/Nej – default: Q=0
■ Q=0: Uden boring
■ Q=1: Med boring
4.5.2 Grundelement drejekontur
Startpunkt drejekontur G0-Geo
Startpunkt for en drejekontur.
Parameter
X, Z: Startpunkt kontur (X diametermål)
84
4 DIN PLUS
Strækning drejekontur G1-Geo
Parameter
X, Z: Slutpunkt for konturelement (X diametermål)
A:
Vinkel til drejeaksen – vinkelretning: Se hjælpebillede
Q:
Skæringspunktudvalg – default: 0. slutpunkt, når strækningen
skærer en cirkelbue.
■ Q=0: Nærmeste skæringspunkt
■ Q=1: Fjerneste skæringspunkt
B:
Affase/afrunding – overgang til næste konturelement. De
programmerer det teoretiske slutpunkt, når De angiver en
affasning/afrunding.
■ B ingen indlæsning: tangential overgang
■ B=0: Ikke tangential overgang
■ B>0: Radius til runding
■ B<0: Bredde af fase
E:
Specialtilspændingsfaktor (0 < E <= 1) – default: 1
(specialtilspænding = aktiv tilspænding * E)
Programmering af X, Z: Absolut,
inkremental, selvholdende eller „?“
Cirkelbue drejekontur
G2/G3-Geo – inkremental midtpunktsopmåling
G12/G13-Geo – absolut midtpunktsopmåling
Drejeretning: Se hjælpebillede
Parameter
X, Z: Slutpunkt for konturelement (X diametermål)
R:
Radius
Q:
B:
E:
Specialtilspændingsfaktor for affase/afrunding ved sletcyklus
(0 < E <= 1) – default: 1
G2-Geo
G2/G3 – Midtpunkt inkremental:
I:
Midtpunkt (afstand startpunkt – midtpunkt som radiusmål)
K:
Midtpunkt (afstand startpunkt – midtpunkt)
G12/G13 – Midtpunkt absolut:
I:
Midtpunkt (radiusmål)
K:
Midtpunkt
Programmering af X, Z: Absolut, inkremental,
selvholdende eller „?“
G13-Geo
85
4.5.3 Formelement for drejekontur
Indstikning (standard) G22-Geo
Indstikning på et akseparallelt henføringselement (G1). G22 bliver
tilordnet det forud programmerede henføringselement.
Parameter
X:
Startpunkt ved indstikning i planflade (diametermål)
Z:
Startpunkt ved indstikning i cylinderflade
I, K: Indvendig hjørne
■ I – indstikning planflade: Slutpunkt for indstikning
(diametermål)
■ I – indstikning cylinderflade: Indstiksbund (diametermål)
■ K – indstikning planflade: Indstiksbund
■ K – indstikning cylinderflade: Slutpunkt for indstikning
Ii, Ki: Indvendigt hjørne – inkremental (pas på fortegnet !)
■ Ii – indstikning planflade: Indstiksbredde
■ Ii – indstikning cylinderflade: Indstiksdybde
■ Ki – indstikning planflade: Indstiksdybde
■ Ki – indstikning cylinderflade: Slutpunkt for indstikning
(indstiksbredde)
B:
Udv.radius/affasning (på begge sider af indstikning) – default: 0
■ B<0: Bredde af afasning
R:
Indv.radius (i begge hjørner af indstikning) – default: 0
Programmér enten „X” eller „Z”.
Indstikning (generel) G23-Geo
Indstikning på et lineæret henføringselement (G1). G23 bliver
tilordnet det forud programmerede henføringselement. På
cylinderfladen kan indstikningen positioneres på en skråt
forløbende henførings-retlinie.
Parameter
H:
Indstiksmåde – default: 0
■ H=0: Symmetrisk indstikning
■ H=1: fridrejning
X:
Midtpunkt ved indstik i planflade (diametermål)
Z:
Midtpunkt ved indstik i cylinderflade
I:
Indstiksdybde og indstikssted
■ I>0: indstikning til højre for henføringselement
■ I<0: indstikning til venstre for henføringselement
K:
Indstikningsbredde (uden affasning/afrunding)
U:
Indstiksdiameter (diameter ved bunden af indstikning) – må
kun anvendes, når henføringselementet forløber parallelt med
Z-aksen
A:
Indstiksvinkel – default: 0
■ ved H=0: 0° <= A < 180° (vinkel mellem indstiksflanker)
■ ved H=1: 0° < A <= 90° (vinkel henf.retlinie – indstiksflanke)
Enkel indstikning
86
4 DIN PLUS
B:
Udv.radius/affasning startpunkt nær hjørne – default: 0
■ B>0: radius til runding
■ B<0: bredde af affasning
P:
Udv.radius/affasning startpunkt langt fra hjørne – default: 0
■ P>0: Radius der Rundung
■ P<0: bredde af affasning
R:
CNC PILOTén henfører indstiksdybden til
henføringselementet. Indstiksbunden forløber parallelt
med henføringselementet.
Indstikning eller fridrejning
Gevind med frigang G24-Geo
Lineært grundelement med længdegevind (udv.- eller indv.gevind;
Metrisk ISO fingevind DIN 13 del 2, række 1) og derefter
gevindfrigang (DIN 76).
Kald af konturmakros:
N..G1 X..Z..B..
N..G24 F..I..K..Z..
N..G1 X..
/Startpunkt gevind
/Gevind- og frigangkontur
/tilsluttede planelement
Parameter
F:
Gevindstigning
I:
Frigangsdybde (radiusmål)
K:
Frigangsbredde
Z:
Slutpunkt for frigang
■ G24 anvendes kun, når gevindet i bliver skåret i
definitionsretningen af konturen.
■ Gevinde bliver bearbejdet med G31.
87
Kald af konturmakros (eksempel):
Frigangskontur G25-Geo
Genererer de i det følgende opførte frigangskonturer ved
akseparallelle indv. konturhjørner. De programmerer G25 efter det
første akseparallelle element.
N..G1 Z..
N..G25 H..I..K.. ..
N..G1 X..
/Længdeelement
/Frigangskontur
/tilsluttede planelement
Parameter
H:
Frigangsart – default: 0
■ H=4: Frigang form U
■ H=0, 5: Frigang form DIN 509 E
■ H=6: Frigang form DIN 509 F
■ H=7: Gevindfrigang DIN 76
■ H=8: Frigang form H
■ H=9: Frigang form K
Frigang form U (H=4)
Parameter
I:
K:
Frigangsbredde
R:
P:
Udv.radius/affase – default: 0
■ P>0: Radius for runding
■ P<0: Bredde af affasning
Frigang DIN 509 E (H=0, 5)
Parameter
I:
K:
Frigangsbredde
R:
Frigangsradius (i begge hjørner af frigang)
W: Frigangsvinkel
Parametre, som De ikke angiver, fremskaffer CNC PILOTén
afhængig af diameteren (se „11.1.2 Frigangs-parameter DIN 509 E“).
88
4 DIN PLUS
Frigang DIN 509 F (H=6)
Parameter
I:
K:
Frigangsbredde
R:
P:
Plandybde
W: Frigangsvinkel
A:
Planvinkel
Parametre, som De ikke angiver, fremskaffer CNC PILOTén
afhængig af diameteren (se „11.1.3 Frigangs-parameter DIN 509 F“).
Frigang DIN 76 (H=7)
Parameter
I:
K:
Frigangsbredde
R:
Frigangsradius (i begge hjørner af frigang) –
default: R=0,6*I
W: Frigangsvinkel – default: 30°
Frigang form H (H=8)
Parametre
K:
Frigangsbredde
R:
Frigangsradius
V:
Indstiksvinkel
89
Frigang form K (H=9)
Parameter
I:
Frigangsdybde
R:
Frigangsradius – ingen indlæsning: Cirkulærelementet bliver
ikke udført
W:
Frigangsvinkel
A:
Vinkel til længdeakse – default: 45°
Gevind (standard) G34-Geo
■ Før G34 eller i NC-blokken med G34
Enkelt eller sammenkædede udv.- eller indv.gevind (metrisk ISO
fingevind DIN 13 række 1). CNC PILOTén beregner alle nødvendige
værdier.
programmerer De et lineært
konturelement som henføringselement.
■ Gevinde bliver bearbejdet med G31.
De sammenkæder gevind ved programmering af flere G01/G34blokke efter hinanden.
Parameter
F:
Gevindstigning – ingen indlæsning: Stigning fra normtabellen
Gevind (generelt) G37-Geo
■ Før G37 programmerer De et lineært
Definerer de opførte gevindtyper. Flergængede gevind, såvel som
sammenkædede gevind er mulig. De sammenkæder gevind ved
programmering af flere G01/G37-blokke efter hinanden.
■ Gevindet bliver bearbejdet med G31.
Parameter
Q:
Gevindtype – default: 1
■ Q=1: Metrisk ISO fingevind (DIN 13 del 2, række 1)
■ Q=2: Metrisk ISO gevind (DIN 13 del 1, række 1)
■ Q=3: Metrisk ISO Keglegevind (DIN 158)
■ Q=4: Metrisk ISO Keglefingevind (DIN 158)
■ Q=5: Metrisk ISO Trapezgevind (DIN 103 del 2,
række 1)
■ Q=6: Fladt metr. Trapezgevind (DIN 380 del 2, række 1)
■ Q=7: Metriske savgevind (DIN 513 del 2, række 1)
■ Q=8: Cylindriske rundgevind (DIN 405 del 1, række 1)
■ Q=9: Cylindriske whitworth-gevind (DIN 11)
■ Q=10: Kegleformede whitworth-gevind (DIN 2999)
■Q=11: Whitworth-rørgevind (DIN 259)
■ Q=12: Unormerede gevind
■ Q=13: UNC US-grovgevind
■ Q=14: UNF US-fingevind
konturelement som henf.element.
■ Ved normerede gevinde bliver
parametrene P, R, A og W fastlagt af CNC
PILOTén (se „11.1.4 Gevindparametre“).
■ De bruger Q=12, når De vil anvende indi-
viduelle parametre.
90
4 DIN PLUS
■ Q=15: UNEF US-extrafingevind
■ Q=16: NPT US-kegle rørgevind
■ Q=17: NPTF US-kegle dryseal rørgevind
■ Q=18: NPSC US-cylindriske rørgevind med smøremiddel
■ Q=19: NPFS US-cylindrisk rørgevind uden smøremiddel
F:
Gevindstigning – ved Q=1, 3..7, 12 er nødvendig. Ved andre
gevindtyper bliver F fremskaffet på grundlag af diameteren,
når den ikke er programmeret (se „11.1.5 Gevindstigning“).
P:
Gevinddybde – angives kun ved Q=12
K:
Udløbslængde (ved gevind uden gevindfrigang) – default: 0
D:
Referencepunkt (stedet for gevindudløbet) – default: 0
■ D=0: Gevindudløb ved enden af henføringselementet
■ D=1: Gevindudløb ved start af henføringselementet
H:
Antal skruegange – default: 1
A:
Flankevinkel venstre – angives kun ved Q=12
W:
Flankevinkel højre – angives kun ved Q=12
R:
Gevindbredde – angives kun ved Q=12
E:
Variabel stigning (forstørrer/formindsker stigningen pr.
omdrejning om E) – default: 0
Gevindet bliver fremstillet over længden
af henføringselementet. Uden
gevindfrigang skal et yderligere
lineærelement programmeres for
gevindoverløbet,
Boring (centreret) G49-Geo
Enkeltboring med undersænkning og gevind på drejemidten
(endeflade eller bagflade). En G49-boring er ikke en del af konturen,
derimod et formelement.
Parameter
Z:
Position for boringens start (referencepunkt)
B:
Boringsdiameter
P:
Boringsdybde (uden borspids)
W: Spidsvinkel – default: 180°
R:
Undersænkningsdiameter
U:
Undersænkningsdybde
E:
Undersænkningsvinkel
I:
Gevinddiameter
J:
Gevinddybde
K:
Gevindtilsnit (udløbslængde)
F:
Gevindstigning
V:
Venstre- eller højregevind – default: 0
■ V=0: Højregevind
■ V=1: Venstregevind
A:
Vinkel (stedet for boringen) – default: 0
■ A=0: planflade side
■ A=180: bagside
O:
Centreringsdiameter
■ G49 i afsnittet FÆRDIGDEL
programmeres (ikke i ENDEFLADE eller
BAGFLADE).
■ Bearbejd G49-boring med G71...G74.
91
4.5.4 Hjælpekommando for konturbeskrivelse
Oversigt
G7
Præc.stop inde
G8
Præc.stop ude
G9
Præc.stop blokvis
G10 Influerer på slettilspændingen for hele konturen
G38 Influerer på slettilspændingen for grundelementer blokvis
■ G10-, G38-, G52-, G95- og G149-Geo
gælder for „konturgrundelementr“ (G1-,
G2-, G3-, G12- og G13-Geo) – ikke for
affase/afrundinger, der er programmeret i
tilslutning til konturgrundelementer.
■ Hjælpekommandoen for
konturbeskrivelse influerer på
slettilspænding af cyklerne G869 og
G890 – ikke slettilspænding ved
stikcykler.
G39 Kun for formelementer:
■ Influerer på slettilspændingen
■ Additive korrekturer
■ Ækvidistant sletspån
G52 Ækvidistant sletspån – blokvis
G95 Definerer slettilspænding for hele konturen
G149 Additive korrekturer for grundelementet for konturen
Præc.stop inde G7-Geo
Kobler „Præc.stop” ind selvholdende. Blokken med G7 bliver udført
med „Præc.stop”.. CNC PILOTén starter følgeblokken, når
„tolerancevindues stedet” er nået ved endepunktet
(tolerancevindue se maskin-parameter 1106, 1156, ...).
„Præc.stop” gælder for konturgrundelementer, som bliver bearbejdet
med G890 eller G840.
Præc.stop ude G8-Geo
Udkobler „Præc.stop”. Blokken programmeret med G8 bliver udført
uden „Præc.stop”.
Præc.stop blokvis G9-Geo
„Præc.stop” for NC-blokken, er programmeret i G9 (se også „G7Geo”).
Rådybde G10-Geo
Influerer på slettilspændingen for G890.
Parameter
H:
Type af rådybde (se også DIN 4768)
■ H=1: generel rådybde (profildybde) Rt1
■ H=2: middelrådybdeværdi Ra
■ H=3: middel rådybdedybde Rz
RH: Rådybde (µm, tomme-modus: µtomme)
■ G10-Geo er selvholdende.
■ G95-Geo eller G10-Geo uden parameter udkobler
„Rådybde”.
■ G10 RH... (uden „H”) overskriver „rådybden”
blokvis.
■ G38-Geo overskriver „rådybde” blokvis.
„Rådybden“ gælder kun for
konturgrundelementer.
92
4 DIN PLUS
„Specialtilspænding” for G890.
Parameter
E:
Tilspændingsreducering G38-Geo
„Specialtilspændingen“ gælder kun for
konturgrundelementer.
■ G38 virker blokvis.
■ G38 bliver programmeret førkonturelementet der
influeres på.
■ G38 erstatter en specialtilspænding eller en
programmeret ruhedsdybde.
Attribute for overlapningselementer G39-Geo
Influerer på G890 ved overlapningselementer (formelementer):
■ Affasning/afrundinger (i tilslutning til grundelementer)
■ Frigange
■ Indstikninger
Influerende bearbejdning:
■ Specialtilspænding
■ Rådybde
■ Additive D-korrekturer
■ Ækvidistante sletspån
■ G39 bliver programmeret førkonturelementet der
skal influeres på.
■ G50 før en cyklus (afsnit: BEARBEJDNING)
udkobler G52-sletspån for denne cyklus
Rådybde („V, RH”), slettilspænding („F”)
og specialtilspænding („E”) anvendes
alternativt !
Parameter
F:
Tilspænding pr. omdrejning
V:
Type af ruhed (se også DIN 4768)
■ V=1: generel ruhedsdybde (profildybde) Rt1
■ V=2: middelrådybdeværdi Ra
■ V=3: middel rådybde Rz
RH: Rådybde (µm, tomme-modus: µtomme)
D:
Nummer på den additive korrektur (901 <= D <= 916)
P:
Sletspån (radiusmål)
H:
(Virkning af P) absolut / additiv – default: 0
■ H=0: P erstatter G57-/G58-sletspån
■ H=1: P bliver adderet til G57-/G58-sletspån
E:
93
Sletspån blokvis G52-Geo
Ækvidistant sletspån, som bliver tilgodeset i G810, G820, G830,
G860 og G890.
Parameter
P:
Sletspån (radiusmål)
H:
(Virkning af P) absolut / additiv – default: 0
■ H=0: P erstatter G57-/G58-sletspån
■ H=1: P bliver adderet til G57-/G58-sletspån
Tilspænding pr. omdrejning G95-Geo
Influerer på slettilspændingen for G890.
Parameter
F:
■ G52 bliver programmeret i NC-blokken med det
konturelement der skal influeres på
■ G50 før en cyklus (afsnit BEARBEJDNING)
udkobler G52-sletspån for denne cyklus
■ G95 er selvholdende
■ G10 udkobler G95-slettilspænding
■ Anvend rådybde og slettilspænding
alternativt.
■ G95-slettilspænding erstatter en i
bearbejdningsdelen defineret
slettilspænding.
Additiv korrektur G149-Geo
CNC PILOTén styrer 16 værktøjsuafhængige korrekturværdier.
En G149 efterfulgt af et „D-nummer“ aktiverer den additive
korrektur (eksempel: G149 D901). „G149 D900“ udkobler den
additive korrektur.
Parameter
D:
Additiv korrektur – default: D900 – Område: 900..916
94
■ Additive korrekturer er virksomme fra blokken, i
hvilken G149 er programmeret.
■ En additiv korrektur forbliver virksom til:
■ Næste „G149 D900“
■ Enden af færdig-del bskrivelsen
Pas på beskrivelsesretningen af
konturen!
4 DIN PLUS
4.5.5 Stedet for konturen
Fræsedybde, stedet for konturen
„Referenceplanet“ hhv. „referencediameteren“ definerer De i
afsnitskendetegn. Dybden og stedet for en fræsekontur (lomme, Ø)
fastlægger De i konturdefinitionen:
■ Med „dybden P“ i den forud programmerede G308
■ Alternativt ved figurer: Cyklusparameter „dybde P“
Fortegnet fra „dybde P“ bestemmer stedet for fræsekonturen (se
tabellen):
■ P<0: Lomme
■P>0: Ø
Afsnit
P
Overflade
Bund af fræsning
ENDEFLADE
P<0
Z
Z+P
ENDEFLADE
P>0
Z+P
Z
BAGFLADE
P<0
Z
Z–P
BAGFLADE
P>0
Z–P
Z
CYLINDER
P<0
X
X+(P*2)
CYLINDER
P>0
X+(P*2)
X
Lomme eller Ø
Øér: fladen-fræsecykler fræser den
komplette flade beskrevet i
konturdefinition. Øér indenfor denne
flade bliver ikke tilgodeset.
X: Referencediameter fra afsnitkendetegn
Z: Referenceplan fra afsnitkendetegn
P: „Dybde“ fra G308 eller fra cyklusparameter
Konturer i flere planer
Programmering ved hierakisk sammenkædede konturer:
■ Begynd med „G308 start Ø/lomme“ og afslut med „G309 slut
lomme/Ø“. G308 sætter et „nyt“ referenceplan/
referencediameter:
■ Det første G308 overtager det i afsnitskendetegn definerede
referenceplan.
■ Alle følgende G308 sætter et nyt referenceplan.
Beregning: Aktuelle referenceplan + P (fra det forudgående
G308)
■ G309 tilbagekobler til det foregående referenceplan.
Start lomme/Ø G308-Geo
Nyt referenceplan/ ny referencediameter ved hierakisk
sammenkædede ende-, bagflader- eller cylinderfladekonturer.
Parameter
P:
Dybde ved lommer, højde ved Øér
95
Ende lomme/Ø G309-Geo
Enden på et „referenceplan“. Alle referenceplaner defineret med G308
skal afsluttes med G309 !
Eksempel G308/G309
. . .
FÆRDIGDEL
. . .
ENDEFLADE Z0
N7 G308 P-5
N8 G305 XK-5 YK-10 K50 B30 R3 A0
N9 G308 P-10
N10 G304 XK-3 YK-5 R8
N11 G309
N12 G309
CYLINDER X100
N13 G311 Z-10 C45 A0 K18 B8 P-5
. . .
Fastlægge referenceplan
Start „firkant“ med dybde –5
Firkant
Start „Fuldkreds i firkant“ med dybde –10
Fuldkreds
Slut „fuldkreds“
Slut „firkant“
Fastlæg referencediameter
Lineær not med dybden –5
4.5.6 Ende-/bagfladekontur
Startpunkt ende-/bagfladekontur G100-Geo
Parameter
X:
Startpunkt i polarkoordinater (diametermål)
C:
Startpunkt i polarkoordinater (vinkelmål)
XK, YK: Startpunkt i kartesiske koordinater
96
4 DIN PLUS
Strækning ende-/bagfladekontur G101-Geo
Parameter
X:
Slutpunkt i polarkoordinater (diametermål)
C:
Slutpunkt i polarkoordinater (vinkelmål)
XK, YK: Slutpunkt i kartesiske koordinater
A:
Vinkel til positiv XK-akse
B:
Q:
Programmering
■ X, XK, YX: Absolut, inkremental, selvholdende eller „?“
■ C: Absolut, inkremental eller selvholdende
Cirkelbuer Ende-/bagfladekontur G102-/G103-Geo
Parameter
X:
Slutpunkt i polarkoordinater (diametermål)
C:
Slutpunkt i polarkoordinater (vinkelmål)
R:
Radius
I, J:
Midtpunkt i kartesiske koordinater
Q:
Skæringspunktudvalg – default: 0. slutpunkt, når cirkelbuen
skærer en retlinie eller en cirkelbue.
G102-Geo
97
B:
Programmering
■ X, XK, YK: Absolut, inkremental, selvholdende eller „?“
■ C: Absolut, inkremental eller sevholdende
■ I, J: Absolut eller inkremental
■ Slutpunkt må ikke være startpunktet (ingen fuldkreds).
G103-Geo
Boring ende-/bagflade G300-Geo
Boring med undersænkning og gevind.
Parameter
XK, YK: Midtpunkt i kartesiske koordinater
B:
Boringsdiameter
P:
Boredybde (uden borspids)
W:
Spidsvinkel – default: 180°
R:
U:
E:
I:
Gevinddiameter
J:
Gevinddybde
K:
F:
Gevindstigning
V:
A:
Vinkel – hældning af boring (henf.: Z-akse)
■ Endeflade – default: 0° (område: –90° < A < 90°)
■ Bagflade – default: 180° (område: 90° < A < 270°)
O:
Centreringsdiameter
Bearbejde G300-boringer med G71...G74.
98
4 DIN PLUS
Lineær not ende-/bagflade G301-Geo
Parameter
A:
Vinkel længdeakse (henf.: XK-akse) – default: 0°
K:
Notlængde
B:
Notbredde
P:
Dybde/højde – ingen indlæsning: „P“ fra G308
■ P<0: Lomme
■ P>0: Ø
Cirkulær not ende-/bagflade G302-/G303-Geo
■ G302: Cirkulær not medurs
■ G303: Cirkulær not modurs
Parameter
I, J: Krumningsmidtpunkt i kartesiske koordinater
R:
Krumningsradius (henf.: midtpunktbane for noten)
A:
Vinkel startpunkt (Henf.: XK-akse) – default: 0
W: Vinkel slutpunkt (henf.: XK-akse)
B:
Notbredde
P:
■ P<0: Lomme
■ P>0: Ø
G302-Geo
Fuldkreds ende-/bagflade G304-Geo
Parameter
XK, YK: Kredsmidtpunkt i kartesiske koordinater
R:
P:
Radius
■ P<0: Lomme
■ P>0: Ø
99
Firkant ende-/bagflade G305-Geo
Parameter
A:
K:
Længde
B:
(Højde) Bredde
R:
Affase/afrunding – default: 0
■ R>0: Radius til runding
■ R<0: Bredde af fase
P:
■ P<0: Lomme
■ P>0: Ø
Regelmæssig mangekant ende-/bagflade G307-Geo
Parameter
Q: Antal kanter (Q2)
A:
Vinkel til en mangekantside (henf.: XK-akse) – default: 0°
K:
Kantlængde
■ K>0: Kantlængde
■ K<0: Indvendig diameter
R:
■R>0: Radius til runding
P:
■ P<0: Lomme
■ P>0: Ø
Mønter lineær ende-/bagflade G401-Geo
G401 virker fra den i følgeblokken definerede boring/figur
(G300..305, G307).
Programmeringshenvisning
■ Programmér boring/figur i følgeblok uden midtpunkt.
■ Fræsecyklus (afsnit BEARBEJDNING) kalder boringen/figuren i en
følgeblok – ikke mønsterdefinitionen.
Parameter
Q:
Antal figurer – default: 1
XK, YK: Startpunkt i kartesiske koordinater
I, J: Slutpunkt i kartesiske koordinater
Ii, Ji: Afstand mellem figurer (i XK-/YK-retning)
A:
R:
Totallængde af mønster
Ri: Afstand mellem figurer (mønsterafstand)
100
4 DIN PLUS
Mønster cirkulær ende-/bagflade G402-Geo
(G300..305, G307).
Programmeringsanvisning
■ Programmér boring/figur i følgeblok uden midtpunkt. – Undtagelse
cirkulær not: „Krumningsmidtpunktet I, J“, bliver adderet til
mønsterpositionen (se „4.5.8 Cirkulært mønster med cirkulære
noter“).
Parameter
Q:
Antal af figurer
K:
Mønsterdiameter
A:
Startvinkel – position af første figur (henf.: XK-akse) – default: 0°
V:
Slutvinkel – position af sidste figur (henf.: XK-akse) – default:
360°
Vi: Vinkel mellem figurer
V:
Retning (orientering) – default: 0
■ V=0 – uden V: Fuldkredsopdeling
■ V=0 – med V: Opdeling på længere cirkelbuer
■ V=0 – med Vi: Fortegnet fra Vi bestemmer retningen (Vi<0:
Medurs)
■ V=1 – med V: Modurs
■ V=1 – med Vi: Medurs (fortegnet fra Vi er uden betydning)
■ V=2 – med Vi: Modurs (fortegnet fra Vi er uden betydning)
H:
Stedet for figuren – default: 0
■ H=0: normalsted – figuren bliver drejet om kredsmidtpunktet
(rotation)
■ H=1: originalsted – figurstedet henført til koordinatsystemet
bliver den samme (transformation)
101
4.5.7 Cylinderfladekontur
Startpunkt cylinderfladekontur G110-Geo
Parameter
Z:
Startpunkt
C:
Startpunkt (startvinkel)
CY: Startvinkel som „strækningsmål“ (henf.: cylinderafvikling ved
„Reference-diameter“)
De programmerer enten Z, C eller Z, CY.
Strækning cylinderfladekontur G111-Geo
Parameter
Z:
Slutpunkt
C:
Slutpunkt (slutvinkel)
CY: Slutvinkel som „strækningsmål“ (henf.: cylinderafvikling ved
„referencediameter“)
A:
Vinkel (henf.: positiv Z-akse)
B:
Q:
Programmering
■ Z, CY: Absolut, inkremental, selvholdende eller „?“
■ Programmér enten Z – C eller Z – CY
102
4 DIN PLUS
Cirkelbuer cylinderfladekontur G112-/G113-Geo
Parameter
Z:
Slutpunkt
C:
Slutpunkt (slutvinkel)
CY: Slutvinkel som „strækningsmål“ (henf.: cylinderafvikling ved
„referencediameter“)
R:
Radius
K:
Midtpunkt (i Z-retning)
W: Vinkel til midtpunktet
J:
Vinkel til midtpunktet som „strækningsmål”
Q:
B:
G112-Geo
Programmering
■ Z, CY: Absolut, inkremental, selvholdende eller „?“
■ K, J: Absolut eller inkremental
■ Programmér enten Z – C eller Z – CY hhv. K – W eller K – J
■ Programmér enten „midtpunkt” eller „radius”
■ Ved „radius”: Kun cirkelbuer <= 180° mulig
G113-Geo
Boring cylinderflade G310-Geo
Boring med undersænkning og gevind.
Parameter
Z: Midtpunkt (Z-position)
C: Midtpunkt (vinkel)
CY: Vinkel som „strækningsmål“ (henf.: cylinderafvikling ved
„reference-diameter“)
B: Boringsdiameter
P: Boredybde (uden borspids)
W: Spidsvinkel – default: 180°
R: Undersænkningsdiameter
U: Undersænkningsdybde
103
E:
I:
J:
K:
F:
V:
A:
O:
Gevinddiameter
Gevinddybde
Gevindstigning
Vinkel (henf.: Z-akse) – default: 90° = lodret boring
(område: 0° < A < 180°)
Centreringsdiameter
Bearbejde G310-boring med G71 ...G74.
Lineær not cylinderflade G311-Geo
Parameter
Z:
Midtpunkt
C:
Midtpunkt (vinkel)
CY: Vinkel som „strækningsmål" (henf.: cylinderafvikling ved
„reference-diameter+)
A:
Vinkel længdeakse (henf.: Z-akse) – default: 0°
K:
Notlængde
B:
Notbredde
P:
Dybde af lomme – ingen indlæsning: „P“ fra G308
Cirkulær not cylinderflade G312-/G313-Geo
■ G312: Cirkulær not medurs
■ G313: Cirkulær not modurs
Parameter
Z:
Krumningsmidtpunkt
C:
Krumningsmidtpunkt (vinkel)
CY: Vinkel som „strækningsmål" (henf.: cylinderafvikling ved
„reference-diameter+)
R:
A:
Vinkel startpunkt (henf.: Z-akse)
W: Vinkel slutpunkt (henf.: Z-akse)
B:
Notbredde
P:
104
G312-Geo
4 DIN PLUS
Fuldkreds cylinderflade G314-Geo
Parameter
Z:
Kredscentrum
C:
Kredsmidtpunkt (vinkel)
R:
Radius
P:
Firkant cylinderflade G315-Geo
Parameter
Z:
Midtpunkt
C:
Midtpunkt (vinkel)
CY:
Vinkel som „strækningsmål“ (henf.: cylinderafvikling ved
A:
K:
Længde
B:
Bredde
R:
■ R>0: Radius til runding
P:
Regelmæssig mangekant på cylinderflade G317-Geo
Parameter
Z:
midtpunkt
C:
Midtpunkt (vinkel)
Q:
Antal kanter (Q>2)
A:
Vinkel til en mangekantside (henf.: Z-akse) – default: 0°
K:
Kantlængde
■ K>0: Kantlængde
■ K<0: Indvendig diameter
R:
■R>0: Radius til runding
P:
105
Liniært mønster cylinderflade G411-Geo
(G310..315, 317).
■ Programmér boring/figur i følgeblok uden midtpunkt.
Parameter
Q:
Z:
Startpunkt
C:
Startpunkt (startvinkel)
K:
Slutpunkt
W: Slutpunkt (slutvinkel)
Ki: Afstand mellem figurerne (i Z-retning)
Vi: Vinkelafstand mellem figurerne
A:
R:
Totallængde af mønster
Ri: Afstand mellem figurer (mønsterafstand)
Ved programmering af „Q, Z og C“ bliver
boringerne/figuren ordnet regelmæssigt
på pereferien.
Cirkulært mønster cylinderflade G412-Geo
G412 virker fra den i følgeblokken definerede figur (G310..315, 317).
■ Programmér boring/figur i følgeblok uden midtpunkt. – Undtagelse
cirkulær not: „Krumningsmidtpunktet I, J“, bliver adderet til
mønsterpositionen (se „4.5.8 Cirkulært mønster med cirkulære
noter“).
Parameter
Q:
Antal af figurer
K:
Kredsdiameter
A:
Startvinkel – position af første figur (henf.: Z-akse) – default: 0°
W: Slutvinkel – position af sidste figur (henf.: Z-akse) – default:
360°
Vi: Afstand mellem figurer
106
4 DIN PLUS
Z:
C:
H:
V:
Retning (orientering) – default: 0
■ V=0 – uden V: Fuldkredsopdeling
■ V=0 – med V: Opdeling på længere cirkelbuer
■ V=0 – med Vi: Fortegnet fra Vi bestemmer retningen (Vi<0:
Medurs)
■ V=1 – med Vi: Medurs (fortegnet fra Vi er uden betydning)
■ V=2 – med Vi: Modurs (fortegnet fra Vi er uden betydning)
Midtpunkt mønster
Midtpunkt mønster (vinkel)
plads for figuren – default: 0
■ H=0: normalplads – figuren bliver drejet om kredsmidtpunktet
(rotation)
■ H=1: originalplads – figurplads henført til koordinatsystemet
bliver den samme (transformation)
107
4.5.8 Cirkulært mønster med cirkulære noter
Ved cirkulære mønstre programmerer De mønster-positionen,
krumnings-midtpunkt og krumnings-radius. DIN PLUS og TURN
PLUS beregner positionen af noten afhængig af mønster- og
krumningsmidtpunkt:
■ Mønstermidtpunkt=krumningsmidtpunkt og
Mønsterradius= krumningsradius:
Position: Mønsterposition=midtpunkt af not-midterlinie
■ Mønstermidtpunkt≠krumningsmidtpunkt eller
mønsterradius≠ krumningsradius:
Position: Mønsterposition=krumnings-midtpunkt
„Stedet“ for noten (mønsterdefinition)
■ Normalsted: start-/slutvinkel gælder relativt til
mønster-positionen. (Stedvinklen bliver adderet til
start-/slutvinkel.)
■ Originalsted: start-/slutvinkel gælder absolut.
De følgende eksempler og billeder forklarer
programmeringen af cirkulære mønstre med
cirkulære noter.
Eksempel not-midtlinie som reference og normalsted
. . .
N7 G472 Q4 K30 A0 X0 Y0 H0
N8 G373 X0 Y0 R15 A-20 W20 B3 P1
Ordning af noter i afstanden „mønsterradius“
om mønstermidtpunkt
Eksempel not-midtlinie som reference og originalsted
. . .
N7 G472 Q4 K30 A0 X0 Y0 H1
N8 G373 X0 Y0 R15 A-20 W20 B3 P1
Alle noter ligger på samme position
(krumningsmidtpunkt=mønstermidtpunkt)
Eksempel not-midtlinie som reference. Normalsted
. . .
N7 G472 Q4 K30 A0 X5 Y5 H0
N8 G373 X0 Y0 R15 A-20 W20 B3 P1
Eksempel krumnings-midtpunkt som reference og originalsted
. . .
N7 G472 Q4 K30 A0 X5 Y5 H1
N8 G373 X0 Y0 R15 A-20 W20 B3 P1
108
krumningsradius“ om mønstermidtpunkt
(Mønstermidtpunkt: X=5; Y=5)
krumningsradius“ om mønstermidtpunkt
under bibeholdelse af start-/slutvinkel
(Mønstermidtpunkt: X=5; Y=5)
4 DIN PLUS
Eksempel not-midtlinie som reference og normalsted
Eksempel not-midtlinie som reference og originalsted
Eksempel krumnings-midtpunkt som reference og
normalsted
Eksempel krumnings-midtpunkt som reference og
originalsted
109
4.6 Bearbejdnings-kommandoer
4.6.1 Indordne kontur – bearbejdning
Emnegruppe G99
ER i et NC-program flere konturbeskrivelser (emner) defineret,
tilordner De med G99 „konturen Q“ den følgende bearbejdning.
Slædekendetegnet før NC-blokken definerer slæden, der
bearbejder denne kontur. Er G99 endnu ikke blevet programmeret
(for eksempel ved programstart), arbejder alle slæder på „kontur 1“.
Parameter
Q:
Emnenummer – bliver fastlagt i KONTUR
D:
Spindelnummer – Spindel, som holder emnet
X, Z: Nulpunkt-forskydning (Henføring: Maskin-nulpunkt)
■ Simuleringen
– positionerer emnet vedhjælp af
„forskydning X, Z“
– fremskaffer og positionerer
spændejern ved hjælp af
„spindelnummer D“ (G99 erstatter ikke
G65)
■ De programmerer G99 påny, når emnet
bliver overgivet til en anden spindel og/eller
forskyder positionen i arbejdsrummet.
4.6.2 Værktøjsbevægelser uden bearbejdning
Ilgang G0
Værktøjet kører i ilgang den korteste vej til „målpunkt”.
Parameter
X, Z: Diameter, længde målpunkt (X diametermål)
Programmering af X, Z: Absolut, inkremental eller
selvholdende
Med Y-akse: Se bruger-håndbog „CNC PILOT 4290 med Y-akse““
Kør til værktøjsskiftepunkt G14
Slæden kører i ilgang til værktøjsskiftepunktet. Koordinaterne til
skiftepunktet fastlægger De i indretningsdrift.
Parameter
Q:
Rækkefølge – default: 0
0: Diagonal kørselsvej
1: Først X-, så Z-retning
2: Først Z-, så X-retning
3: Kun X-retning
4: Kun Z-retning
Med Y-akse: Se bruger-håndbog „CNC PILOT 4290 med Y-akse“
110
4 DIN PLUS
Slæden kører i ilgang den korteste vej til „målpunkt”.
„X, Z“ henfører sig til maskin-nulpunktet
og slædehenføringspunkt.
Parameter
X, Z: Slutpunkt (X diametermål)
4.6.3 Enkle lineær- og cirkulærbevægelser
Lineærbevægelser G1
Værktøjet kører lineært med tilspænding til „slutpunkt”.
Parameter
X, Z: Diameter, længde slutpunkt (X diametermål)
A:
Vinkel (vinkelretning: se hjælpebillede)
Q: Skæringspunktudvalg – default: 0. slutpunkt, når strækningen
B:
E:
Specialtilspændingsfaktor for affase/ afrunding
(0 < E <= 1) – default: 1
Programmering af X, Z: Absolut,
inkremental, selvholdende eller „?“
111
Ilgang i maskinkoordinater G701
Cirkulærbevægelse
G2, G3 – inkremental midtpunktopmåling
G12, G13 – absolut midtpunktopmåling
Værktøjet kører cirkulært med tilspænding til „slutpunktet“.
Parameter
X, Z: Diameter, længde slutpunkt (X diametermål)
R:
Radius (0 < R <= 200 000 mm)
Q:
Skæringspunktudvalg – default: 0. slutpunkt, når cirkelbuen
skærer en retlinie eller en cirkelbue.
B:
E:
Specialtilspændingsfaktor for affase/ afrunding
(0 < E <= 1) – default: 1
Cirkulærbevægelse G2
G2, G3 – Midtpunkt inkremental:
I, K: Midtpunkt (afstand startpunkt – midtpunkt; I radiusmål)
G12, G13 – midtpunkt absolut:
I, K: Midtpunkt (I radiusmål)
Programmering af X, Z: Absolut, inkremental,
selvholdende eller „?“
Cirkulærbevægelse G13
Bliver adresseparameteren beregnet med „V-variable“,
finder kun en begrænset kontrol sted. De skal være
sikker på, at variabelværdierne fremstiller en cirkelbue.
112
4 DIN PLUS
Omdr.talbegrænsning Gx26
G26: Hovedspindel; Gx26: Spindel x (x: 1...3)
Omdr.talbegrænsningen gælder til enden af programmet eller til
den bliver erstattet en ny G26/Gx26.
Er S > „Absolutte maximale omdr.tal”
(maskin-parameter 805, ff), gælder
parameterværdien.
Parameter
S:
(maximalt) omdrejningstal
Acceleration (slope) G48
■ Er P > parameterværdien, gælder
Fastlæg tilkørsels-, opbremsnings-acceleration og maximal
tilspænding. G48 virker selvkoblende.
■ „E, F og P“ henfører sig til X-/Z-akse.
Uden G48 gælder parameterværdierne:
■ Tilkørsels- og opbremsningsacceleration: Maskin-parameter 1105, ...
„acceleration/opbremsning af lineærakse”
■ Maximal tilspænding: Maskin-parameter 1101, ... +maximal
aksehastighed+
parameterværdien.
Accelerationen/tilspændingen for
slæderne er højere ved ikke-akseparalle
kørselsstrækninger.
Parameter
E:
Acceleration tilkørsel – default: Parameterværdi
F:
Acceleration opbremsning – default: Parameterværdi
H:
Programmerede acceleration inde/ude
■ H=0: Udkoble den programmerede acceleration efter næste
kørselsstrækning
■ H=1: Indkoble den programmerede acceleration
P:
Maximal tilspænding – default: Parameterværdi
Afbrudt tilspænding G64
Afbryder den programmerede tilspænding kortvarigt. G64 er
selvholdende.
■ Indkobling: Programmér G64 med „E og F+
■ Udkobling: Programmér G64 uden parameter
Parameter
E:
Pausevarighed (område: 0,01s < E < 99,99s)
F:
Tilspændingsvarighed – område: 0,01s < E < 99,99s
Minuttilspænding rundakse G192
Tilspænding, når en rundakse (hjælpeakse) bliver kørt alene.
Parameter
F:
Tilspænding pr. minut (i °/minutter)
113
4.6.4 Tilspænding, omdrejningstal
Tilspænding pr. tand Gx93
Drevafhængig tilspænding henført til antal tænder på
fræseværktøjet (x: Spindel 1...3).
Akt.værdi-visningen viser tilspændingen i
mm/omdr.
Parameter
F:
Tilspænding pr. tand (mm/tand / tomme/tand)
Tilspænding konstant G94 (minuttilspænding)
Drevuafhængig tilspænding.
Parameter
F:
Tilspænding pr. minut (i mm/min hhv. tommer/min)
Tilspænding pr. omdrejning Gx95
Drevafhængig tilspænding.
Parameter
F:
Tilspænding pr. omdrejning (i mm/omdr. hhv. tommer/omdr.)
G26/Gx26 begrænser omdr.tallet.
Konstant snithastighed Gx96
Spindelomdr.tallet er afhængig af X-positionen for værktøjsspidsen
hhv. af diameter ved drevne værktøjer.
Parameter
S:
Snithastighed (i m/min / fod/min)
Omdrejningstal Gx97
Konstant spindelomdr.tal.
Parameter
S:
Omdr.tal (i omdrejninger pr. minut)
114
4 DIN PLUS
Q:
Skærradiuskompensation (SRK)
Uden SRK er den teoretiske skærspids henføringspunkt ved
kørselsvejen. Det medfører ved ikke-akseparalle kørselsveje til
unøjagtigheder. SRK korrigerer programmerede kørselsveje (se „1.5
Værktøjsmål“).
H:
Ved „Q=0“ reducerer SRK tilspændingen ved buer (G2, G3, G12,
G13) og afrundinger, når den „forskudte radius < oprindelige radius“.
Ved en afrunding som overgang til næste konturelement bliver
„specialtilspændingen“ korrigeret.
Reduceret tilspænding:
Tilspænding * (forskudte radius / oprindelige radius)
Fræserradiuskompensation (FRK)
Uden FRK er fræsermidtpunktet henføringspunkt ved kørselsveje.
Med FRK kører CNC PILOTén med den ydre diameter på de
programmerede kørselsveje (se „1.5 Værktøjsmål“).
Stik-, afspån- og fræsecykler indeholder SRK/FRK-kald. Derfor skal
SRK/FRK være udkoblet, når De kalder disse cykler. – der bliver
henvist til undtagelser fra denne regel.
G40: udkobling af SRK/FRK
■ SRK er virksom indtil blokken før G40
■ I blokken med G40 eller i blokken efter G40 er kun en retliniet
kørselsvej tilladt (G14 er ikke tilladt)
G41/G42: indkobling af SRK/FRK
■ I blokken med G41/G42 eller efter blokken med G41/G42 skal en
retliniet kørselsvej (G0/G1) programmeres
■ Fra den næste kørselsvej bliver SRK/FRK indregnet
Bearbejdningsplan – default: 0
■ Q=0: SRK på drejeplan (XZ-plan)
■ Q=1: FRK på endeflade (XC-plan)
■ Q=2: FRK på cylinderflade (ZC-plan)
■ Q=3: FRK på endeflade (XY-plan)
■ Q=4: FRK på cylinderflade (YZ-plan)
O:
udlæsning (kun ved FRK) – default: 0
■ H=0: efter hinanden følgende områder, som
skærer hinanden, bliver ikke bearbejdet.
■ H=1: Den komplette kontur bliver bearbejdet
– også når områderne skærer hinanden.
Tilspændingsreducering – default: 0
■ O=0: Aktiv tilspændingsreducering
■ O=1: Ingen tilspændingsreducering
■ Er værktøjs-radien > kontur-radien, kan
der ved SRK/FRK optræde sløjfer.
Anbefaling: Brug sletcyklus G890 /
fræsecyklus G840.
■ FRK må ikke vælges ved fremrykning i
bearbejdningsplanet.
■ Pas på ved kaldet af
underprogrammer med „aktiv SRK/
FRK“:
De udkobler SRK/FRK
– i underprogrammet, i hvilket de blev
indkoblet.
– i hovedprogrammet, hvis de blev
indkoblet her.
G41: Indkobling af SRK/FRK – korrektur for skær-/fræserradius i
kørselsretning til venstre for konturen
G42: Indkobling af SRK/FRK – korrektur for skær-/fræserradius i
kørselsretning til højre for konturen
Parameter (G41/G42)
. .
N..
N..
N..
N..
. .
.
G0 X10 Z10
G41 G0 Z20
G1 X20
G40 G0 X30 Z30
.
Principiel arbejdsmåde for SRK/FRK
Kørselsvej: Fra X10/Z10 til X10+SRK/Z20+SRK
Kørselsvejen er „forskudt“ med SRK
Kørselsvej fra X20+SRK/Z20+SRK til X30/Z30
115
4.6.5 Skærradiuskompensation (SRK/FRK)
4.6.6 Nulpunkt-forskydninger
Oversigt
De kan i et NC-program programmere flere nulpunkt-forskydninger.
Relationerne af koordinaterne mellem hinanden (råemne-,
færdigdel-, hjælpekonturbeskrivelse) influeres ikke af nulpunktforskydninger.
G51
G920 udkobler nulpunkt-forskydninger midlertidigt – G980 igen ind.
n Relativ forskydning
n Programmeret forskydning
n Henf.: Indrettet emne-nulpunkt
G53, G54, G55
n Relativ forskydning
n Forskydning fra parametre
n Henf.: Indrettet emne-nulpunkt
G56
G59
n Additiv forskydning
n programmeret forskydning
n Henf: Aktuelle emne-nulpunkt
n Absolut forskydning
n Programmeret forskydning
n Henf.: Maskin-nulpunkt
Nulpunkt-forskydning G51
Forskyder emne-nulpunktet med „Z“ (eller „X“). Forskydningen
henfører sig til det i indretningsdrift definerede emne-nulpunkt.
Også hvis De programmerer G51 flere gange, bliver
henføringspunkt som det i indretningsdrift definerede emnenulpunkt.
Nulpunktforskydningen gælder til enden af programmet, eller til det
bliver ophævet af en anden nulpunktforskydning.
Parameter
X, Z: Forskydning (X radiusmål) – default: 0
Parameterafhængig nulpunktforskydning G53, G54,
G55
Forskyder emne-nulpunktet med den i indretningsparameteren 3,
4, 5 definerede værdi. Forskydningen henfører sig til det i
indretningsdrift definerede emne-nulpunkt.
Også hvis de programmerer G53, G54, G55 flere gange, bliver
henføringspunktet det i indretningsdrift definerede emne-nulpunkt.
Nulpunktforskydningen gælder til enden af programmet, eller til det
bliver ophævet af en anden nulpunktforskydning.
En forskydning i X bliver angivet som radiusmål.
116
4 DIN PLUS
Nulpunkt-forskydning additiv G56
Forskyder emne-nulpunktet med „Z“ (eller „X“). Forskydningen
henfører sig til det aktuelt gyldige emne-nulpunkt.
Hvis De programmerer G56 flere gange, bliver forskydningen altid
adderet til det aktuelt gyldige emne-nulpunkt.
Parameter
X, Z: Forskydning (X radiusmål) – default: 0
Nulpunkt-forskydning absolut G59
Sætter emne-nulpunktet på „X, Z". Det nye emne-nullpunkt gælder
til programmenden.
Parameter
X, Z: Nulpunkt-forskydning (X radiusmål)
G59 ophæver hidtidige nulpunktforskydninger (med
G51, G53..G55, G56 eller G59).
Tilbageslå kontur G121
■ Cylinderfladekonturen bliver ligesom
drejekonturen spejlett/forskudt.
■ Hjælpekonturer bliver ikke spejlet.
■ Pas på ved Q=1: Koordinatsystemet inklusiv kontur bliver spejlet – H=1 spejler
kun konturen.
S pejler og/eller forskyder rå- og færdigdelkontur. Spejlingen bliver
på X-aksen, forskudt i Z-retning. Emne-nulpunktet bliver ikke berørt.
Ved brug af G121 kan De anvende rå- og færdigdel-beskrivelsen til
for- og bagside-bearbejdning.
Parameter
H:
Spejling – default: 0
■ H=0: Kontur forskyde – ikke spejle
■ H=1: Kontur forskyde, vende om på spejling og retning af
konturbeskrivelse
Q:
Spejle koordinatsystemet (retning af Z-akse) – default: 0
■ Q=0: ikke spejle
■ Q=1: spejle
Z:
forskydning – default: 0
D:
Spejle XC/XCR (ende-/bagsidekontur spejle/
forskyde) – default: 0
■ D=0: ikke spejle/forskyde
■ D=1: spejle/forskyde
117
Eksempel bagfladebearbejdning med modspindel.
■ Delovergivelse med spejling af koordinatsystemet
...
N.. G121 H1 Q1 Z.. D1
...
■ Delovergivelse uden spejling af koordinatsystemet.
...
N.. G121 H0 Q0 Z.. D1
...
Eksempel bagfladebearbejdning med en spindel
Emnet bliver transformeret manuelt for bearbejdning af bagsiden.
...
N.. G121 H1 Q0 Z.. D1
...
4.6.7 Sletspån, sikkerhedsafstande
Sikkerhedsafstand G47
Sikkerhedsafstand for drejecyklerne: G810, G820, G830, G835,
G860, G869, G890; borecyklerne G71, G72, G74 og fræsecyklerne
G840...G846.
G47 erstatter den sikkerhedsafstand som
er fastlagt i parameter eller med G147.
G47 uden parameter aktiverer parameterværdierne (bearbejdningsparameter 2, ... – sikkerhedsafstande).
Parameter
P:
Sikkerhedsafstand
Udkoble sletspån G50
Udkobler de med G52-/G39-Geo definerede sletspåner for
følgenden cyklus. De programmerer G50 før cyklus.
118
4 DIN PLUS
G52 har den samme funktion som G50! – Anvend G50.
Parameter
P:
Sletspån – bliver ikke udnyttet
Sikkerhedsafstand G147
Sikkerhedsafstand for fræsecykler G840...G846 og borecykler G71,
G72, G74.
G147 erstatter den i parametre
(bearbejdnings-parameter 2, ...) eller med
G47 fastlagte sikkerhedsafstand.
Parameter
I:
Sikkerhedsafstand fræseplan (kun for fræsebearbejdninger)
K:
Sikkerhedsafstand i fremrykretning (dybdefremrykning)
Sletspån akseparallel G57
G57 definerer forskellige sletspån i X og Z. G57 bliver
programmeret før cyklus.
G57 virker ved følgende cykler – herved bliver sletspånen efter
cyklusudførelsen
■ Slettet: G810, G820, G830, G835, G860, G869, G890
■ Ikke slettet: G81, G82, G83
Parameter
X, Z: Sletspån (X diametermål) – kun positive værdier
Er sletspånen programmeret med G57 og i cyklus, gælde
cyklus-sletspånen.
Sletspån konturparallelt (ækvidistant) G58
En negativ sletspån er tilladt ved G890. De programmerer G58 før
cykluskaldet.
G58 virker ved følgende cykler – herved bliver sletspånen efter
cyklusudførelsen
■ slettet: G810, G820, G830, G835, G860, G869, G890
■ ikke slettet: G83
Parameter
P:
Sletspån
Er sletspånen programmeret med G58 og i cyklus, bliver
cyklus-sletspån anvendt.
119
Udkobling af sletspån G52
4.6.8 Værktøjer, korrekturer
Indskifte værktøj – T
CNC PILOTén viser den i afsnit REVOLVER definerede
værktøjsbelægning. De kan direkte indlæse T-nummeret eller vælge
det i værktøjslisten (skift med softkey VIDERE). Se også „4.2.4
Værktøjsprogrammering“.
(Skift af) skærkorrektur G148
„O“ definerer de slitagekorrekturer som skal omregnes. Ved
programstart og efter en T-kommando er DX, DZ aktiv.
Parameter
O:
udvalg – default: 0
■ O=0: DX, DZ aktiv – DS inaktiv
■ O=1: DS, DZ aktiv – DX inaktiv
■ O=2: DX, DS aktiv – DZ inaktiv
Stikcyklerne G860, G866 tager automatisk hensyn til de
„rigtige“ slitagekorrekturer.
Additiv korrektur G149
CNC PILOTén styrer 16 værktøjsuafhængige korrekturer. En G149
efterfulgt af et „D-nummer“ aktiverer korrekturen – „G149 D900“
udkobler korrekturen.
Parameter
D:
Additiv korrektur – default: D900; område: 900..916
■ Korrekturen skal være „udkørt“, før den bliver virksom. Derfor skal
De programmere G149 en blok før kørselsvejen, i hvilken
korrekturen skal være virksom.
■ En additiv korrektur forbliver virksom indtil:
■ Næste „G149 D900“
■ Næste værktøjsskift
■ Programenden
120
Eksempel
. . .
N.. G1 Z–25
N.. G149 D901
N.. G1 X50
N.. G1 Z–50
N.. G149 D900
. . .
[Aktivere korrektur]
[Korrektur „udkøre“:
Position X50 + Korrektur]
[Konturelementet er med
korrektur bestrålet]
[Deaktivere korrektur]
4 DIN PLUS
Fastlægger ved stik- og paddehatværktøjer værktøjshenf.punktet.
■ G150: Henf.punkt højre værktøjsspids
■ G151: Henf.punkt venstre værktøjsspids
G150/G151 gælder fra den blok, i hvilken den bliver programmeret
og forbliver virksom indtil
■ Næste værktøjsskift
■ Program slut.
■ Den viste Akt.værdi henfører sig altid til den i
værktøjsdataerne definerede værktøjsspids.
■ Ved brug af SRK skal De efter G150/G151 også tilpasse
G41/G42.
Kæder af værktøjsmål G710
Ved en T-kommando erstatter CNC PILOTén de hidtidige
værktøjsmål med de nye værktøjsmål. Hvis De med „G710 Q1“
indkobler „kædningen“, bliver målene for det nye værktøj adderet
til de hidtidige mål.
Parameter
Q:
Værktøjsmål kæde
■ Q=0: Ude
■ Q=1: Inde
. . .
REVOLVER 1
. . .
T14 IDUDTAG
. . .
REVOLVER 2
T2001 ID116-80-080.1
. . .
BEARBEJDNING
. . .
N100 T14
N101 LEXGRIF V1
N102 G710 Q1
N103 T2001
. . .
Anvendelseseksempel
Ved en kompletbearbejdning bliver emnet som er
bearbejdet på forsiden overtaget af en „roterende
udtagningsenhed“. Bearbejdningen af bagfladen
sker med faststående værktøjer. Herfor bliver
målene for udtagningsenheden og det faststående
værktøj adderet.
Eksempel „værktøjsmål kæde“
Roterende udtagningsenhed
Faststående værktøjer fra værktøjsholder 2
Skrubværktøj for bagudvendt bearbejdning
Isætte udtagningsindretning
Overtage emnet fra hovedspindelen i udtagningsindretningen (ekspertprogram)
„Kæde“ værktøjsmål
Mål for udtagningsenhed og faststående vrkt.
Addere
121
Omregning af højre værktøjsspids G150
Omregning af venstre værktøjsspids G151
4.7 Drejecykler
4.7 Drejecykler
4.7.1
Konturhenførte drejecykler
Fremskaffe blokreferencer:
Aktivere konturfremstilling (softkey GRAFIK)
Stil cursoren på NS/NE og tryk softkey VIDERE
Vælg konturelement med „pil til venstre/højre“
„Pil op/ned“ skifter mellem konturer (også endefladekonturer,
etc.)
Overtage bloknummer for konturelementet med ENTER
Ved tryk på pil op/ned tager CNC
PILOTèn også hensyn til konturer, som
ikke bliver vist på billedskærmen.
Skrubning på langs G810
G810 spåntager det med „NS, NE“ beskrevne konturområde. CNC
PILOTén ved, ved hjælp af værktøjsdefinitionen, om der foreligger
en udvendig eller indvendig bearbejdning. Med „NS – NE“
fastlægger De bearbejdningsretningen.
Består konturen der skal bearbejdes af ét element, gælder:
■ Udelukkende NS programmeret: Bearbejdning i konturdefinitionsretning
■ NS og NE programmeret: Bearbejdning modsat konturdefinitionsretning
I givet fald bliver spåntagningsfladen underdelt i flere områder
(eksempel: Ved konturdale).
Den enkleste form for programmering består i angivelsen af NS, NE
og P.
Parametre
NS: Start-bloknummer (start på konturafsnit)
NE: Slut-bloknummer (enden på konturafsnittet)
P:
Maximal fremrykning
I:
Sletspån i X-retning (diametermål) – default: 0
K:
Sletspån i Z-retning – default: 0
E:
Indstikforhold
■ E=0: Faldene konturer bearbejdes ikke
■ E>0: Indstikstilspænding
■ Ingen indlæsning: Tilspændingsreducering afhængig af
indstiksvinkel – maximal 50%
X:
Snitbegrænsning i X-retning (diametermål) – default: Ingen
snitbegrænsning
Z:
Snitbegrænsning i Z-retning – default: Ingen snitbegrænsning
H:
Frakørselsart – default: 0
■ H=0: Spåntager efter hvert snit langs konturen
■ H=1: Løfter under 45°; Konturudglatning efter det sidste snit
■ H=2: Løfter under 45° – ingen konturudglatning
A:
Tilkørselsvinkel (henf.: Z-akse) – default: 0°/180° (parallel med
Z-akse)
Cyklusafvikling
1 Udregner spåntagningsområdet og
snitopdelingen (fremrykning)
2 Fremrykker ud fra startpunktet for det første snit
under hensyntagen til sikkerhedsafstande (først Z, så X-retning)
3 Kører med tilspænding til Z-målpunkt
4 Afhængig af „H“:
■ H=0: Spåntager langs konturen
■ H=1 eller 2: Løfter op i 45°
5 Kører i ilgang tilbage og fremrykker for det næste
snit
6 Gentager 3...5, til „målpunkt X“ er nået
7 Gentager i givet fald 2...6, indtil alle
spåntagningsområder er bearbejdet
8 Når H=1: Glattes konturen
9 Frikører så¨som i „Q“ programmering
122
4 DIN PLUS
Q:
W:
D:
B:
Frakørselsvinkel (henf.: Z-akse) – default: 90°/270° (vinkelret på
Z-akse)
Frikørselsart ved enden af cyklus – default: 0
■ Q=0: Tilbage til startpunkt (først X- så X-retning)
■ Q=1: Positionerer før den færdige kontur
■ Q=2: Hæver op til sikkerhedsafstand og standser
Kendetegn start/ende – default: 0
En affase/afrunding bliver bearbejdet:
■ V=0: Ved start og ved ende
■ V=1: Ved start
■ V=2: Ved ende
■ V=3: Ingen bearbejdning
■ V=4: Affase/afrunding bliver bearbejdet – ikke
grundelementet (forudsætning: Konturafsnit med ét element)
Udblænding af elementer (influerer på bearbejdning af
frigang, fridrejninger: se tabellen) – default: 0
Slæde-fremløb ved 4-akse-bearbejdning
■ B=0: Begge slæder arbejder på samme diameter – med
dobbelt tilspænding
■ B<>0: Afstand til „førende“ slæde (fremløb). Slæderne
arbejder med samme tilspænding på forskellige diametre.
■ B<0: Slæden med største nummer fører
■ B>0: Slæden med mindste nummer fører
Snitbegrænsning: Værktøjspositionen før cykluskald er
målgivende for udførelsen af en snitbegrænsning. CNC
PILOTén spåntager materialet på den side af
snitbegrænsningen, på hvilken værktøjet står før
cykluskaldet.
Skærradiuskorrektur: Bliver gennemført
G57-sletspån: „Forstørrer“ konturen (også
indv.konturer)
G58-sletspån:
■ >0: „forstørrer“ kontur
■ <0: bliver ikke omregnet
G57-/G58-sletspån bliver slettet efter enden af cyklus
D
G22
G23
G23
G25
G25
G25
=
0
•
H0
•
H1
•
H4
•
H5/6
•
H7..9
•
1
•
•
•
–
–
–
2
•
•
–
•
•
•
3
•
•
–
–
–
–
4
•
•
–
•
•
–
4.7 Drejecykler
W:
Anvendelse som 4-akse-cyklus
■ Bliver bearbejdet på „samme diameter“, start
begge slæder samtidig.
■ Bliver bearbejdet på „forskellige diametre“, starter
den „førte slæde“, når den førende slæde har nået
„forløb B“. Denne synkronisering sker ved hvert
snit.
Hver slæde fremrykker med den beregnede
snitdybde.
Ved et ulige antal snit gennemfører den „førende
slæde“ det sidste snit.
Ved „konstant snithastighed“ retter
snithastigheden sig efter den førende slæde. Det
førende værktøj venter med udtræksbevægelsen
til det efterfølgende værktøj.
Pas på ved 4-akse-cykler på identiske
værktøjer (værktøjstype, skærradius,
skærvinkel, etc.).
„•“: Udblænde elementer
123
4.7 Drejecykler
Plan-skrubning G820
G820 spåntager det med „NS, NE" beskrevne konturområde. CNC
en udvendig eller indvendig bearbejdning. Med „NS – NE“
fastlægger De bearbejdningsretningen.
I givet fald bliver spåntagningsfladen underdelt i flere områder (for
eksempel ved konturdale).
og P.
Parametre
P:
Maximal fremrykning
I:
K:
E:
Indstikforhold
X:
snitbegrænsning
Z:
H:
Frakørselsart – default: 0
■ H=1: Løfter under 45°; Konturudglatning efter det sidste snit
■ H=2: Løfter under 45° – ingen konturudglatning
A:
Tilkørselsvinkel (henf.: Z-akse) – default: 90°/270° (retvinklet til
Z-akse)
V:
Frakørselsvinkel (henf.: Z-akse) – default: 0°/180° (parallel med
Z-akse)
Q:
■ Q=0: Tilbage til startpunkt (først Z- så X-retning)
V:
■ V=1: Ved start
■ V=2: Ved ende
Cyklusafvikling
under hensyntagen til sikkerhedsafstande (først X, så X-retning)
3 Kører med tilspænding til X-målpunktet
4 Afhængig af „H“:
■ H=0: Spåntager langs konturen
■ H=1 eller 2: Løfter op i 45°
snit
6 Gentager 3...5, til „målpunkt Z“ er nået
8 Når H=1: Glattes konturen
Snitbegrænsning: Værktøjspositionen
før cykluskald er målgivende for
udførelsen af en snitbegrænsning. CNC
PILOTén spåntager materialet på den
side af snitbegrænsningen, på hvilken
værktøjet står før cykluskaldet.
Skærradiuskorrektur: Bliver
gennemført
G57-sletspån: „Forstørrer“ konturen
(også indv.konturer)
G58-sletspån:
■ >0: „Forstørrer“ kontur
G57-/G58-sletspån bliver slettet efter
cyklusende
124
4 DIN PLUS
B:
Udblænding af elementer (influerer på
bearbejdning af frigang, fridrejninger: se
tabellen) – default: 0
Slæde-fremløb ved 4-akse-bearbejdning
■ B=0: Begge slæder arbejder på samme
diameter – med dobbelt tilspænding
■ B<>0: Afstand til „førende“ slæde (fremløb).
Slæderne arbejder med samme tilspænding
på forskellige diametre.
■ B<0: Slæden med største nummer fører
■ B>0: Slæden med mindste nummer fører
Anvendelse som 4-akse-cyklus
■ Bliver bearbejdet på „samme diameter“, start
begge slæder samtidig.
■ Bliver bearbejdet på „forskellige diametre“, starter
den „førte slæde“, når den førende slæde har nået
„forløb B“. Denne synkronisering sker ved hvert
snit.
Hver slæde fremrykker med den beregnede
snitdybde.
Ved et ulige antal snit gennemfører den „førende
slæde“ det sidste snit.
Ved „konstant snithastighed“ retter
snithastigheden sig efter den førende slæde. Det
førende værktøj venter med udtræksbevægelsen
til det efterfølgende værktøj.
D
G22
G23
G23
G25
G25
G25
=
0
•
H0
•
H1
•
H4
•
H5/6
•
H7..9
•
1
•
•
•
–
–
–
2
•
•
–
•
•
•
3
•
•
–
–
–
–
4
•
•
–
•
•
–
4.7 Drejecykler
D:
Pas på ved 4-akse-cykler på identiske værktøjer
(værktøjstype, skærradius, skærvinkel, etc.).
125
4.7 Drejecykler
Konturparallel-skrubning G830
G830 spåntager det med „NS, NE" beskrevne konturområde
konturparallelt og bidirektional. CNC PILOTén ved, ved hjælp af
værktøjsdefinitionen, om der foreligger en udvendig eller indvendig
bearbejdning. Med „NS – NE“ fastlægger De
bearbejdningsretningen.
og P.
Parametre
P:
Maximal fremrykning
I:
K:
X:
snitbegrænsning
Z:
A:
Z-akse)
W: Frakørselsvinkel (henf.: Z-akse) – default: 90°/270° (vinkelret på
Z-akse)
Q:
Frikørselsart ved cyklusende – default: 0
■ Q=0: tilbage til startpunkt (først X- så Z-retning)
■ Q=1: positionerer før den færdige kontur
■ Q=2: hæver til sikkerhedsafstand og stopper
W: Kendetegn start/ende – default: 0
■ V=1: Ved start
■ V=2: Ved ende
D
G22
G23
G23
G25
G25
G25
=
0
•
H0
•
H1
•
H4
•
H5/6
•
H7..9
•
1
•
•
•
–
–
–
2
•
•
–
•
•
•
3
•
•
–
–
–
–
4
•
•
–
•
•
–
126
■ V=4: Affase/afrunding bliver bearbejdet –
D:
ikke grundelementet (forudsætning:
Konturafsnit med ét element)
Udblænding af elementer (influerer på
bearbejdning af frigang, fridrejninger: se
tabellen) – default: 0
Cyklusafvikling
under hensyntagen til sikkerhedsafstande
3 Gennemfører skrubsnittet
snit
5 Gentager 3...4 indtil afspåningsområdet er
bearbejdet
gennemført
G57-sletspån: „forstørrer“ konturen
G58-sletspån:
cyklusende
4 DIN PLUS
4.7 Drejecykler
Konturparallelt med neutralt Vrkt. G835
G835 spåntager det med „NS, NE" beskrevne konturområde
konturparallelt og bidirektionalt. CNC PILOTén ved, ved hjælp af
værktøjsdefinitionen, om der foreligger en udvendig eller indvendig
bearbejdning.
og P.
Parametre
P:
Maximal fremrykning
I:
K:
X:
snitbegrænsning
Z:
A:
Z-akse)
W: Frakørselsvinkel (henf.: Z-akse) – default: 90°/270° (vinkelret på
Z-akse)
Q:
Frikørselsart ved cyklusende – default: 0
■ Q=0: tilbage til startpunkt (først X- så Z-retning)
■ Q=1: positionerer før den færdige kontur
■ Q=2: hæver til sikkerhedsafstand og stopper
■ V=1: Ved start
■ W=2: Ved ende
D:
Udblænding af elementer (influerer på bearbejdning af
frigang, fridrejninger: se tabellen) – default: 0
D
G22
G23
G23
G25
G25
G25
=
0
•
H0
•
H1
•
H4
•
H5/6
•
H7..9
•
1
•
•
•
–
–
–
2
•
•
–
•
•
•
3
•
•
–
–
–
–
4
•
•
–
•
•
–
Cyklusafvikling
3 Gennemfører skrubsnittet
4 Fremrykker til det næste snit og gennemfører
skrubsnittet i modsatte retning
bearbejdet
gennemført
G57-sletspån: „Forstørrer“ konturen
G58-sletspån:
■ >0: „Forstørrer“ kontur
cyklusende
127
4.7 Drejecykler
Indstikning G860
G860 spåntager det med „NS, NE" beskrevne konturområde axialt/
radialt. Konturen der skal bearbejdes må gerne indeholde flere dale.
CNC PILOTén ved, ved hjælp af værktøjsdefinitionen, om der
foreligger en udvendig eller indvendig bearbejdning.
Beregning af snitopdeling (SBF: Se bearbejdnings-parameter 6):
Maksimal forskydning = SBF * skærbredde
Med „NS – NE“ fastlægger De bearbejdningsretningen. Består
konturen der skal bearbejdes af ét element, gælder:
og NE.
Parametre
NS: Start--bloknummer (start på konturafsnittet – eller reference på
en med G22-/G23-Geo beskrevet indstikning)
NE: Slut-bloknummer (Enden på konturafsnittet) – bortfalder, når
konturen er defineret med G22-/G23-Geo
I:
K:
Q:
Afvikling – default: 0
■ Q=0: skrubning og sletspån
■ Q=1: kun skrubning
■ Q=2: kun sletspån
X:
snitbegrænsning
Z:
Én affase/afrunding bliver bearbejdet:
■ W=0: Ved start og ved ende
■ W=1: ved start
■ W=2: ved ende
■ W=3: Ingen bearbejdning
E:
Slettilspænding – default: Aktiv tilspænding
H:
frikørselsart ved cyklusende – default: 0
■ H=0: Tilbage til startpunkt (axial indstikning: Først Z- så Xretning; radial indstikning: Først X- så Z-retning)
■ H=1: positionerer før den færdige kontur
■ H=2: Løfter til sikkerhedsafstand og stopper
128
Cyklusafvikling (ved Q=0 eller 1)
snitopdelingen
2 Fremrykker ud fra startpunktet for det første snit –
(radialindstikning: Først Z-, så X-retning;
axialindstikning: Først X-, så Z-retning)
3 Indstkker (skrubsnit)
snit
bearbejdet
7 Når Q=0: slettes konturen
gennemført
G58-sletspån:
cyklusende
4 DIN PLUS
G866 fremstiller en indstikning defineret med G22-Geo. CNC
en udvendig eller indvendig bearbejdning.
Beregning af snitopdeling (SBF: Se bearbejdnings-parameter 6):
Maksimal forskydning = SBF * skærbredde
Parametre
NS: Bloknummer (reference fra G22-Geo)
I:
Sletspån (ved forstikning) – default: 0
■ I=0: Indstikning bliver fremstillet i en arbejdsgang
■ I>0: I første arbejdsgang bliver forstukket; i anden slettet
E:
Dvæletid – ingen indlæsning: Tiden for en spindelomdrejning
■ ved I=0: Ved hver indstikning
■ ved I>0: Kun ved sletning
Cyklusafvikling
1 beregner snitopdelingen
(radial indstikning: Først Z-, så X-retning; axial
indstikning: Først X-, så Z-retning)
3 Indstikker (som angivet under „I“)
snit
5 Ved I=0: Dvæler i tiden „E“
6 Gentager 3...4 indtil indstikningen er bearbejdet
7 Ved I>0: Slettes konturen
Skærradiuskorrektur: Bliver gennemført
Sletspån: bliver ikke omregnet
129
4.7 Drejecykler
Indstikcyklus G866
4.7 Drejecykler
Stikdrejecyklus G869
G869 spåntager det med „NS, NE" beskrevne konturområde axialt/
radialt. Ved alternerende indstiks- og skrubbevægelser sker
spåntagningen med et minimum af opløft- og fremrykbevægelser.
Konturen der skal bearbejdes må gerne indeholde flere dale. I givet
fald bliver spåntagningsfladen underdelt i flere områder.
Med „NS – NE“ fastlægger De bearbejdningsretningen. Består
konturen der skal bearbejdes af ét element, gælder:
Afhængig af materiale, tilspændingshastighed etc. „tipper“ skæret
ved drejebearbejdningen. Den herved opståede fremrykningsfejl
korrigerer De med „drejedybdekorrektur R“. Værdien bliver i regelen
fremskaffet erfaringsmæssigt.
Fra den anden fremrykning bliver ved overgangen fra dreje- til
stikbearbejdning strækningen der skal spåntages reduceret med
„forskydningsbredden B“. Ved alle yderligere overgange til denne
flanke sker reduceringen med „B“ – yderligere til den hidtidige
forskydning. Summen af „forskydninger“ bliver begrænset til 80%
af den effektive skærebredde (effektive skærbredde = skærbredde –
2*skærradius). CNC PILOTén reducerer i givet fald den programmerede forskydningsbredde. Restmaterialet bliver ved enden af
forstikningen afspånet med et stikløft.
Drejebearbejdning unidirektional (U=1): Skrubbearbejdningen sker i
bearbejdningsretningen „NS – NE“.
Den enkleste form for programmering består i angivelsen af NS
hhv. NS og NE og P.
Parametre
NS: Start--bloknummer (start på konturafsnittet – eller reference på
G22-/G23-Geo-indstikning)
NE: Slut-bloknummer (Enden på konturafsnittet) – bortfalder, når
konturen er defineret med G22-/G23-Geo
P:
Maximal fremrykning
R:
Drjedybdekorrektur for sletbearbejdning – default: 0
I:
K:
X:
Snitbegrænsning (diametermål) – default: Ingen
snitbegrænsning
Z:
Snitbegrænsning – default: Ingen snitbegrænsning
A, W: Tilkørselsvinkel, frakørselsvinkel – default: Modsat der
indstiksretning
Cyklusafvikling (ved Q=0 eller 1)
snitopdelingen
2 Fremrykker ud fra startpunktet for det første snit –
(radialindstikning: Først Z-, så X-retning;
axialindstikning: Først X-, så Z-retning)
3 indstikker (stikbearbejdning)
4 spåntager retvinklet på stikretning
(drejebearbejdning)
bearbejdet
7 Når Q=0: slettes konturen
G869 forudsætter værktøjer af Typs
26*.
gennemført
G58-sletspån:
cyklusende
130
4 DIN PLUS
4.7 Drejecykler
Q:
Afvikling – default: 0
■ Q=0: skrubning og sletspån
■ Q=1: kun skrubning
■ Q=2: kun sletspån
U:
Drejebearbejdning unidirektional – default: 0
■ U=0: Bidirektional
■ U=1: Unidirektional i kontur-retning
H:
W:
O:
E:
B:
frikørselsart ved cyklusende – default: 0
■ H=0: Tilbage til startpunkt (axial indstikning:
Først Z- så X-retning; radial indstikning: Først Xså Z-retning)
■ H=1: positionerer før den færdige kontur
■ H=2: Løfter til sikkerhedsafstand og stopper
Én affase/afrunding bliver bearbejdet:
■ W=0: Ved start og ved ende
■ W=1: ved start
■ W=2: ved ende
■ W=3: Ingen bearbejdning
Indstikstilspænding – default: Aktiv
tilspænding
Forskydningsbredde – default: 0
Bearbejdningsanvisninger
■ Overgang dreje- til stikbearbejdning: Før et skift
fra dreje- til stikbearbejdning trækker CNC
PILOTén værktøjet 0,1 mm tilbage. Herved bliver
opnået, at et „tippet“ skær for stikbearbejdning
bliver stillet lige. Det sker uafhængigt af
„forskydningsbredden B“.
■ Indvendige afrundinger og -affasninger:
Afhængig af stikbredden og rundingsradien bliver
før bearbejdning af rundingen udført et stikløft,
som forhindrer en „flydende overgang“ fra stik- til
drejebearbejdning. Hermed bliver en
beskadigelse af værktøjet forhindret.
■ Kanter: Fritstående kanter bliver spåntaget pr.
stikbearbejdning. Det forhindrer „hængende ringe“.
131
4.7 Drejecykler
Sletfræsning af kontur G890
G890 sletter det med „NS, NE" beskrevne konturområde inklusiv
affase/afrundinger konturparallelt i et sletsnit. Frigange bliver
bearbejdet, hvis værktøjsgeometrien tillader det.
Med „NS – NE“ fastlægger De bearbejdningsretningen. Når
konturen der skal bearbejdes kun består af eet element, gælder:
■ Bearbejdning i kontur-definitionsretning, når De udelukkende
programmerer NS
■ Bearbejdning mod kontur-definitionsretning, når De
programmerer NS og NE
Restsletning aktiverer De med „Q=4“ (eksempel: Udfræsning med
sletteværktøjer i modsat retning af bearbejdningsretning). CNC
PILOTén kender de allerede bearbejdede områder og sparer det.
Ved „Q=4“ kan De ikke influere på tilkørselsmåden – sletcyklusén
genererer tilkørselsvejen.
Ved små affasninger/afrundinger gælder:
■ Rådybde eller tilspænding (med G95-Geo) er ikke
programmeret: CNC PILOTén gennemfører en automatisk
tilspændingsreducering. Affase/afrunding bliver bearbejdet med
mindst 3 omdrejninger.
■ Rådybde eller tilspænding (med G95-Geo) er programmeret:
Ingen automatisk tilspændingsreducering
Ved affasning/afrunding, der på grund af størrelsen skal bearbejdes
med mindst 3 omdrejninger, finder ingen automatisk
tilspændingsreducering sted.
G890 Q4 – Restsletning
Ved restsletning (G890 – Q4) kontrollerer
CNC PILOTén, om værktøjet kan køre ind
kollisionsfrit i konturdalen.
Retningsgivende for denne
kollisionskontrol er værktøjsparameter
„Bredde dn“ (se „8.1.2 Anvisninger for
værktøjsdata“).
Parametre
E:
Indstikforhold
■ V=1: Ved start
■ V=2: Ved ende
132
4 DIN PLUS
4.7 Drejecykler
Q:
Tilkørselsart – default: 0
■ Q=0: Automatisk valg – CNC PILOTén kontrollerer:
– Diagonal tilkørsel
– først X-, så Z-retning
– ækviidistant omkring forhindringen
– udeladende det første konturelement, når startpositionen er
utilgængelig
■ Q=1: Først X-, så Z-retning
■ Q=2: Først Z-, så X-retning
■ Q=3: Ingen tilkørsel – værktøjet er i nærheden af startpunktet
■ Q=4: Restsletning
H:
frikørselsart – default: 3
værktøjet løfter under 45° mod bearbejdningsrretningen og
kører som følger til positionen „I, K”:
■ H=0: diagonal
■ H=1: først X-, så Z-retning
■ H=2: først Z-, så X-retning
■ H=3: bliver stående på sikkerhedsafstand
■ H=4: ingen frikørselsbevægelse – værktøjet bliver stående
på endekoordinateerne
X:
Snitbegrænsning (diametermål) – default: Ingen
snitbegrænsning
Z:
Snitbegrænsning – default: Ingen snitbegrænsning
D:
Udblænding af elementer (influerer på bearbejdningen af
frigang, fridrejninger og indstikning: se tabellen) – default: 1
I, K: Slutpunkt, der ved enden af cyklus bliver kørt til (I
diametermål)
O:
Tilspændingsreducering – default: 0
■ O=0: Ingen tilspændingsreducering
■ O=1: Aktiv tilspændingsreducering
Frigang/Frigangskombinationer udblænder De som følger:
D
G22
G23
G23
G25
G25
G25
=
0
H0
•
H1
•
H4
•
H5/6
•
H7..9
•
K
•
1
•
•
–
•
–
–
2
•
•
–
•
•
•
3
•
•
•
•
–
–
4
•
•
–
•
•
–
5
•
•
–
•
–
–
6
•
•
–
•
–
•
7
–
–
–
–
–
–
G58-sletspån:
■ >0: „Forstørrer“ konturen
■ <0: „Formindsker“ konturen
cyklusende
Yderligere D-koder for udblænding af frigang/
indstikning: De adderer koderne, for at udblænde
flere frigangee/indstikninger:
G-kald
Funktion
D-kode
G22
G22
G23
G23
G23
G23
G23
G23
G23
G23
Tætningsring indstikning
Sikringsring indstikning
Generel indstikning
Fridrejning
Frigang form U
Frigang form E
Frigang form F
Frigang form G
Frigang form H
Frigang form K
512
1.024
256
2.048
32.768
65.536
131.072
262.144
524.288
1.048.576
H0
H1
H4
H5
H6
H7
H8
H9
133
4.7 Drejecykler
4.7.2
Enkle drejecykler
Cyklusende G80
Afslutter bearbejdningscyklen.
Enkel langsdrejning G81
G81 spåntager (skrubber) det med den aktuelle værktøjsposition og
„X, Z“ beskrevne konturområde. Ved en skråflade definerer De
vinklen med I og K.
CNC PILOTén genkender en udvendig-/indvendig bearbejdning ved
hjælp af stedet for målpunktet.
Snitopdelingen bliver beregnet således, at et „slibesnit“ bliver
undgået og den udregnede fremrykning er den „maximale
fremrykning I“.
Sletspån:
■ G57-sletspån
■bliver omregnet fortegnsrigtigt (herved er sletspån ved
indv.bearbejdning ikke mulig)
■ bliver efter enden af cyklus virksom
■ G58-sletspån: Bliver ikke omregnenet
Cyklusafvikling
1 Udregner snitopdelingen (fremrykning)
2 Fremrykker akseparallelt ud fra startpunktet til det første snit
3 Kører med tilspænding til Z-målpunkt
4 Afhængig af „fortegnet I“:
■ I<0: Afspånes langs med konturen
■ I>0: Hæver i 45° op med 1 mm
5 Kører i ilgang tilbage og fremrykker for det næste snit
6 Gentager 3...5, til „målpunkt X“ er nået
7 Kører væk:
■ X – sidste ophævekoordinat
■ Z – cyklusstartpunkt
■ Programmering X, Z: absolut,
inkremental eller selvholdende
■ Skærradiuskorrektur: bliver ikke
gennemført
■ Sikkerhedsafstand efter hvert skridt:
1mm.
Parameter
X/Z: Målpunkt kontur (X diametermål)
I:
Maksimal fremrykning i X-retning
■ I<0: Med frakørsel af kontur
■ I>0: Uden frakørsel af kontur
K:
Forskydning i Z-retning – default: 0
Q:
G-Fkt. fremrykning – default: 0
■ 0: fremrykning med G0 (ilgang)
■ 1: fremrykning med G1 (tilspænding)
134
4 DIN PLUS
4.7 Drejecykler
Enkel plandrejning G82
G82 afspåner (skrubber) det med den aktuelle værktøjsposition og
„X, Z“ beskrevne konturområde. Ved en skråflade definerer De
vinklen med I og K.
CNC PILOTén genkender en udvendig-/indvendig bearbejdning ved
hjælp af stedet for målpunktet.
Snitopdelingen bliver beregnet således, at et „slibesnit“ bliver
undgået og den udregnede fremrykning er den „maximale
fremrykning K“.
Sletspån:
■ G57-sletspån
■bliver omregnet fortegnsrigtigt (herved er sletspån ved
indv.bearbejdning ikke mulig)
■ bliver efter enden af cyklus virksom
■ G58-sletspån: Bliver ikke omregnenet
Cyklusafvikling
1 Udregner snitopdelingen (fremrykning)
2 Fremrykker akseparalellt ud fra startpunktet til det første snit
3 Kører med tilspænding til X-målpunktet
4 Afhængig af „fortegnet K“:
■ K<0: Afspånes langs med konturen
■ K>0: Hæver i 45° op med 1 mm
6 Gentager 3...5, til „målpunkt Z“ er nået
7 Kører væk:
■ X – cyklusstartpunkt
■ Z – sidste opløftekoordinat
■ Programmering X, Z: absolut,
inkremental eller selvholdende
gennemført
1mm.
Parameter
X/Z: Målpunkt kontur (X diametermål)
I:
Forskydning i X-retning – default: 0
K:
Maksimal fremrykning
■ K<0: Med frakørsel af kontur
■ K>0: Uden frakørsel af kontur
Q:
G-Fkt. fremrykning – default: 0
■ 0: fremrykning med G0 (ilgang)
■ 1: fremrykning med G1 (tilspænding)
135
4.7 Drejecykler
Konturgentagelsescyklus G83
G83 udfører de i følgeblokken programmerede funktioner flere
gange (enkle kørselsveje eller cykler uden konturbeskrivelse). G80
afslutter bearbejdningscyklusén.
Er tallet for fremrykningen i X- og Z-retning forskellig, bliver til at
begynde med arbejdet i begge retninger med de programmerede
værdier. Fremrykningen bliver sat på nul, når målværdien for en
retning er nået.
Anvisninger for programmering af G83
■ Står alene i blokken
■ Må ikke programmeres med K-variable
■ Må ikke sammenkædes, heller ikke ved kald af underprogrammer
Sletspån:
■ G57-sletspån
■ bliver omregnet fortegnsrigtigt (herved er sletspån ved
indv.bearbejdning ikke mulig
■ G58-sletspån: Bliver tilgodeset, når De arbejder med SRK
■ G57- og G58-sletspån bliver virksom efter enden af cyklus
Cyklusafvikling
1 Begynder cyklusbearbejdningen fra værktøjspositionen.
2 Fremrykker med det i „I, K" definerede bidrag
3 Gennemfører den i følgeblokken definerede bearbejdning,
hvorved afstanden fra værktøjsposition til konturstartpunkt bliver
antaget som „sletspån“
gennemført. – De kan programmere SRK
med G40..G42 separat.
1mm.
efter et snit kører værktøjet diagonalt
tilbage, for at fremrykke til det næste
snit. Programmér, om nødvendigt, en
yderligere ilgangsvej for at undgå en
kollision.
4 Kører diagonalt tilbage
5 Gentager 2...4, indtil „målpunkt kontur“ er nået
7 Kører tilbage til cyklusstartpunktet
Parameter
X/Z: Målpunkt kontur (X diametermål) – default: overtagelse af de
sidste X/Z-koordinater.
I:
Maksimale fremrykning i X-retning (radiusmål) – default: 0
K:
Maksimale fremrykning i Z-retning – default: 0
136
4 DIN PLUS
4.7 Drejecykler
Cyklus frigang G85
G85 fremstiller frigang ifølge DIN 509 E, DIN 509 F og DIN 76
(gevindfrigang). CNC PILOTén skelner mellem frigangstyper ved
hjælp af „K“. Frigangsparameter: Se tabellen
Den foran liggende cylinder bliver bearbejdet, når De positionerer
værktøjert på cylinderdiameteren X „før“ cylinderen.
Afrundingen for gevindfrigangen bliver udført med
radius 0,6 * I .
Parameter
X, Z: målpunkt (X som diametermål)
I:
dybde/sløjfeovermål (radiusmål)
■ DIN 509 E, F: sløjfeovermål – default: 0
■ DIN 76: frigangsdybde
K:
frigangsbredde og frigangstype
■ K ingen indlæsning: DIN 509 E
■ K=0: DIN 509 F
■ K>0: frigangslængde ved DIN 76
E:
reduceret tilspænding (for udførelsen af frigang) – ingen
indlæsning: aktiv tilspænding
Frigang DIN 76 (gevindfrigang)
■ Skærradiuskorrektur: Bliver ikke gennemført
■ Sletspån: Bliver ikke omregnet
Frigang ifølge DIN 509 E
Diameter
I
K
R
< 18
0,25
2
0,6
> 18 80
0,35
2,5
0,6
> 80
0,45
4
1
Frigang DIN 509 E
Frigang ifølge DIN 509 F
Diameter
I
K
R
P
< 18
0,25
2
0,6
0,1
> 18 80
0,35
2,5
0,6
0,2
> 80
0,45
4
1
0,3
Frigangsvinkel ved frigang DIN 509 E og F: 15°
Planvinkel ved frigang DIN 509 F: 8°
I = frigangsdybde
K = frigangsbredde
R = frigangsradius
P = Plandybde
Frigang DIN 509 F
137
4.7 Drejecykler
Indstikning G86
G86 fremstiller enkle radiale og axiale indstikninger med affasning.
CNC PILOTén fremskaffer en radial/axial hhv. en indv.-/
udv.indstikning ved hjælp af „værktøjsplaceringen“.
„Sletspån K“ programmeret: Først forstikning, så færdigstikning
(slette)
G86 fremstiller affasning på siden af indstikningen. De skal
positionere værktøjet rigeligt før indstikningen, hvis De ikke vil have
afasning. Beregning af startposition XS (diametermål):
XS = XK + 2 * (1,3 – b)
XK: Konturdiameter
b:
Fasebredde
Cyklusafvikling
1 Beregner snitopdelingen – maximal forskydning: SBF *
skærbredde (SBF: Se bearbejdningsparameter 6)
■ Skærradiuskorrektur: Bliver
2 Kører akseparallelt i ilgang til sikkerhedsafstand
gennemført
3 Indstikker – under hensyntagen til sletspån
4 Uden sletspån: Dvæletid tiden „E“
5 Kører tilbage og fremrykker påny
6 Gentager 2...4, indtil indstikningen er fremstillet
7 Med sletspån: Sletter indstikningen
8 Kører akseparallelt i ilgang tilbage til startpunktet
Parameter
X, Z: hjørnepunkt i bunden (X diametermål)
Radial indstikning:
I:
Sletspån
■ I>0: Sletspån (forstikning og sletning)
■ I=0: Ingen sletning
K:
Indstiksbredde – ingen indlæsning: Der følger et stikløft
(indstiksbredde = værktøjsbredde)
Axial indstikning:
I:
Indstiksbredde – ingen indlæsning: Der følger et stikløft
(indstiksbredde = værktøjsbredde)
K:
Sletspån
■ K>0: Sletspån (forstikning og sletning)
■ K=0: Ingen sletning
E
Dvæletid (friskærtid) – default: Varighed af en omdrejning
■ Med sletspån: Kun ved sletning
■ Uden sletspån: Ved hver indstikning
138
4 DIN PLUS
4.7 Drejecykler
Cyklus radius G87
G87 fremskaffer overgangsradier på retvinklede, akseparallelle
indv.- og udv.hjørner. Retningen bliver afledt fra „sted/
bearbejdningsretning" af værktøjet.
Det forudgående længde- eller planelement bliver bearbejdet, hvis
værktøjet før cyklusudføringen står på X- eller Z-koordinater til
hjørnepunktet.
Parameter
X, Z: hjørnepunkt (X diametermål)
B
Radius
E
Reduceret tilspænding – default: Aktiv tilspænding
■ Skærradiuskorrektur: Bliver gennemført
Cyklus affasning G88
G88 fremskaffer affasning på retvinklede, akseparallelle udv.hjørner.
Retningen bliver afledt fra „sted/bearbejdningsretning" af værktøjet.
Det forudgående længde- eller planelement bliver bearbejdet, hvis
værktøjet før cyklusudføringen står på X- eller Z-koordinater til
hjørnepunktet.
Parameter
X, Z: hjørnepunkt (X diametermål)
B
Fasebredde
E
Reduceret tilspænding – default: Aktiv tilspænding
■ Skærradiuskorrektur: bliver gennemført
139
4.8 Gevindcykler
4.8 Gevindcykler
Slæden behøver et indløb før det egentlige gevind, for at accelerere
til den programmerede tilspændingshastighed og et udløb (overløb)
ved enden af gevindet for at opbremse slæden.
Er gevindindløbet/-udløbet for kort, kan det give kvalitetsskader.
CNC PILOTén afgiver i disse tilfælde en advarsel.
Udløbslængde: BE > 0,75 * (F*S)² / e + 0,15
BA: minimale indløbslængde
BE: minimale udløbslængde
F:
Gevindstigning i mm/omdrejning
S:
Omdr.tal i omdrejninger/sekund
a, e: Acceleration i mm/s²
(se „Acceleration blokstart/blokende“ i maskinparameter 1105, ...)
Indløbslængde: BA > 0,75 * (F*S)² / a + 0,15
Gevindcyklus G31
G31 fremstiller med G24-, G34- eller G37-Geo definerede enkle,
sammenkædede og flergængede gevind.
Udv.- eller indv.gevind bliver genkendt ved hjælp af
værktøjsdefinitionen. Gevindesnittene bliver beregnet ved hjælp af
gevinddybde, „fremrykning I“ og „fremrykningstype V“.
Parameter
NS: Bloknummer (reference fra basiselement G1-Geo;
sammenkædede gevind: Bloknummer for det første
basiselement)
I:
B, P: Indløbslængde, overløbslængde – ingen indlæsning: Længen
bliver fremskaffet fra sideliggende frigang eller indstikning.
Frigang/indstikning er eksisterer ikke: „gevindindløb-,
gevindudløbslængde” fra bearbejdnings-parameter 7.
D:
Skærretning (henf.: definitionsretning basiselement) – default: 0;
■ D=0: samme retning
■ D=1: modsatte retning
V:
Fremrykningsart – default: 0;
■ V=0: Konstant spåntværsnit ved alle snit
■ V=1: Konstant fremrykning
■ V=2: Med restsnitopdeling – første fremrykning = „rest“ ved
division gevinddybde/snitdybde. „Sidste snit” bliver opdelt i 1/2-,
1/4-, 1/8- og 1/8-snit.
■ V=3: Fremrykning bliver beregnet ud fra stigning og omdr.tal
H:
Forskydningsart (fremrykningng for glatning af gevindflanker)
– default: 0
■ H=0: Uden forskydning
■ H=1: Forskydning fra venstre
■ H=2: Forskydning fra højre
■ H=3: Forskydning skiftevis højre/venstre
Q:
Antal tomme gennemløb efter det sidste snit (for opbygning
af snittryk i bunden af gevind) – default: 0
C:
Startvinkel (gevindstart ligger defineret til ikkerotationssymetriske konturelementer) – default: 0
Cyklusafvikling
1 Udregner snitopdelingen
2 Kører diagonalt i ilgang til det „interne startpunkt“,
der fremkommer fra „tilløbslængden B“ og
sikkerhedsafstanden
3 Kører eet gevindsnit
snit
5 Gentager 3...4 indtil gevindee er færdiglavet
6 Gennemfører de tomme snit
7 Kører tilbage til det „interne startpunkt“
Ved flergængede gevind bliver hver gevindgang
skåret med samme spåndybde, før der påny bliver
fremrykket.
■ „Tilspændings-stop“ virker ved enden af
et gevindsnit.
■ Tilspændingsoverride er ikke virksom.
■ Ved udkoblet forstyring må
spindeloverride ikke bruges !
Ved en for stor „overløbslængde P“ består en
kollisionsfare. De kontrollerer overløbslængden i
simuleringen.
140
4 DIN PLUS
G32 fremstiller et enkelt gevind i vilkårlig retning og sted (længde-,
kegleeller fladgevind; indv.- eller udv.gevind). G32 fremstiller
gevindet ved hjælp af „slutpunkt gevind", „gevinddybde" og den aktuelle værktøjsposition. Hovedbearbejdningsretningen for
værktøjet bestemmer, om der laves et udv.- eller indv.gevind.
Første fremrykning = „resten“ ved division gevinddybde/snitdybde
Parameter
X, Z: Slutpunkt for gevind (X diametermål)
F:
Gevindstigning
P:
Gevinddybde
I:
Maximale snitdybde
B:
Restsnit – default: 0
■ B=0: opdeling af det „sidste snit" i 1/2-, 1/4- 1/8- 1/8-snit.
■ B=1: uden restsnitopdeling
Q:
Antal tomme gennemløb efter det sidste snit (for opbygning
af snittryk i bunden af gevind) – default: 0
K:
Udløbslængde ved enden af gevindet – default: 0
W: Kegelevinkel (område: –45° < W < 45°) – default: 0; Stedet for
keglegevindet henført til længde- eller planakse.
■ W>0: Stigende kontur (i bearbejdningsretning)
■ W<0: Faldende kontur
C:
H:
Forskydningsart (forskydning af de enkelte fremrykninger for
glatning af gevindflanken) – default: 0
■ H=3: Forskydning skiftevis fra højre/venstre
Cyklusafvikling
1 Udregner snitopdelingen
2 Kører eet gevindsnit
4 Gentager 3...4 indtil gevindet er færdiglavet
5 Gennemfører de tomme snit
6 Kører tilbage til startpunktet
et gevindsnit.
■ Spindeloverride er ikke virksom.
■ Fremstille gevind med G95 (tilspænding
pr. omdrejning).
■ Forstyring er udkoblet.
141
4.8 Gevindcykler
Enkel gevindcyklus G32
4.8 Gevindcykler
Envejs gevind G33
G33 fremstiller gevind i vilkårlig retning og sted (længde-, kegleeller fladgevind; indv.- eller udv.gevind). G33 gennemfører et enkelt
gevindsnit, der begynder på værktøjspositionen og slutter ved „X,
Z“. (Spindel og tilspændingsdrev bliver synkroniseret ved
gevindsnittet.)
Parameter
X, Z: Diameter, længde slutpunkt gevindsnit (X diametermål)
F:
Tilspænding pr. omdrejning (gevindstigning)
B, P: Indløbslængde, overløbslængde – default: 0 (se „4.8
Gevindcykler“)
C:
Q:
Nummer på spindel
H:
Henføringsretning for gevindstigning – default: 0
■ H=0: Tilspænding på Z-akse (for længde- og keglegevind til
maximalt +45°/–45° til Z-aksen
■ H=1: Tilspænding på X-akse (for flad- og keglegevind til maximalt +45°/–45° til X-aksen
■ H=2: Tilspænding på Y-akse
■ H=3: Banetilspænding
E:
Variabel stigning – default: 0
■ E=0: Konstant stigning
■ E>0: Forhøjer stigningen pr. omdrejning med E
■ E<0: Formindsker stigningen pr. omdrejning med E
142
et gevindsnit.
■ Ved udkoblet forstyring må
spindeloverride ikke bruges !
■ Fremstille gevind med G95 (tilspænding
pr. omdrejning).
4 DIN PLUS
Borecykler
Borecyklus G71
G71 fremstiller aksiale/radiale boringer med faststående eller
drevne værktøjer.
Cyklusén bliver anvendt til :
■ Enkeltboring uden konturbeskrivelse
■ Boring med konturbeskrivelse (enkeltboring eller hulmønster) for
programafsnit:
■ ENDE
■ BAGFLADE
■ CYLINDER
Når en tilspændingsreducering er indsat, er af bortypen afhængig:
■ Vendeplattebor og spiralbor med 180° borvinkel:
Reducering ved enden af boret – 2*sikkerhedsafstand
■ Andre bor:
Borende – ansnitslængde – sikkerhedsafstand
(Ansnitlængde=bor-spids; sikkerhedsafstand: Se „bearbejdningsparameter 9 bor hhv. G47, G147“)
Parameter
NS: Bloknummer kontur af boring (G49-, G300- eller G310-Geo) –
ingen indlæsning: Enkeltboring uden konturbeskrivelse
X, Z: Sted, længde – endepunkt axiale/radiale boringer (X
diametermål)
E:
Dvæletid i sekunder (for friskæring ved bunden af boringen) –
default: 0
V:
Tilspændingsreducering (50%) – default: 0
■ V=0 eller 2: Reducering ved start
■ V=1 eller 3: Reducering ved start og ende
■ V=4: Reducering ved ende
■ V=5: Ingen reduceering
Undtagen ved V=0 og V=1: Ingen reducering ved anboring
med vendeplattebor og spiralbor med 180° borvinkel
D:
Udkørselshastighed – default: 0
■ D=0: Ilgang
■ D=1:Tilspænding
K:
Udkørselsplan (radiale boringer, boringer i YZ-plan:
Diametermål) – default: For startposition hhv. på
sikkerhedsafstand
Cyklusafvikling
1 Ved „boring uden konturbeskrivelse“:
Forudsætning: Boret står på sikkerhedsafstand
før boringen („startpunkt“)
Ved „boring med konturbeskrivelse“:
Kører i ilgang til „startpunkt“:
■ „K“ ikke programmeret: Kører til
sikkerhedsafstand
■ „K“ programmeret: Kører til positionen „K“ og så
til sikkerhedsafstanden
2 Anboring – tilspændingsreducering afhængig af „V“
3 Boring med tilspændingshastighed
4 Gennemboring – tilspændingsreducering
afhængig af „V“
5 Udkørsel – i ilgang/tilspænding afhængig af „D“
6 Udkørselsposition:
■ „K“ ikke programmeret: Udkørsel til „startpunktet“
■„K“ programmeret: Udkørsel til positionen „K“
■ Enkeltboring uden konturbeskrivelse: „X
eller Z” programmeres alternativt.
■ Boring med konturbeskrivelse: „X, Z”
programmeres ikke.
■ Hulmønster: „NS” viser på konturen
boringen (ikke på mønsterdefinitionen).
143
4.9 Borecykler
4.9
4.9 Borecykler
Udboring, undersænkning G72
Brug af G72: Udboring, undersænkning, reifning, NC-anboring eller
centrering for aksiale/radiale boringer med faststående eller drevne
værktøjer.
G72 bliver brugt til boringer med konturbeskrivelse (enkeltboring
eller hulmønster) af programafsnit:
■ ENDEFLADE
■ BAGFLADE
■ CYLINDER
Parameter
NS: Bloknummer kontur for boring (G49-, G300- eller G310-Geo)
E:
Dvæletid (for friskæring ved bunden af boring) – default: 0
D:
Udkørselshastighed – default: 0
■ D=0: Ilgang
K:
Diametermål) – default: For startposition hhv. til
sikkerhedsafstand
144
Cyklusafvikling
1 Kører afhængig af „K“ i ilgang til „startpunkt“:
■ K ikke programmeret: Kører til sikkerhedsafstand
■ K programmeret: Kører til position „K“ og kører så
til sikkerhedsafstand
2 Borer med tilspændingsreducering (50%)
3 Kører med tilspænding til enden af boringen
5 Udkørselspositionen er afhængig af „K“:
■ K ikke programmeret: Udkørsel til „startpunkt“
■ K programmeret: Udkørsel til position „K“
Hulmønster: „NS" viser på konturen
4 DIN PLUS
G73 skærer axiale/radiale gevind med faststående eller drevne
værktøjer.
G73 bliver brugt til boringer med konturbeskrivelse (enkeltboring
eller hulmønster) af programafsnit:
■ ENDE
■ BAGFLADE
■ CYLINDER
„Startpunktet“ bliver fremskaffet fra sikkerhedsafstand og
„indløbslængden B“.
Betydning af „Udtrækslængde J“: De skal anvende denne
parameter ved spændetænger med længdeudligning. Cyklus
beregner på basis af gevinddybden, den programmerede stigning
og „udtrækslængden“ en ny nominel stigning. Den nominelle
stigning er noget mindre end gevindborets stigning. Ved
fremstillingen af gevindet bliver boret udtrukket af centrerpatronen
med „udtrækslængden“. Med dette forløb opnår De bedre
brugstider ved gevindbor.
Parameter
NS: Bloknummer kontur for boring (G49-, G300- eller G310-Geo)
B:
Indløbslængde – default: bearbejdnings-parameter 7
„gevindindløbslængde [GAL]”
S:
Udkørselsomdr.tal – default: omdr.tal for gevindboret
K:
Diametermål) – default: For startposition hhv. på
sikkerhedsafstand
J:
Udtrækslængde ved anvendelse af spændetang med
længdeudligning – default: 0
Cyklusafvikling
1 Kører afhængig af „K“ i ilgang til „startpunkt“:
■ K programmeret: Kører til position „K“ og kører så
til sikkerhedsafstand
2 Kører med tilspænding „indløbslængden B“
(synkronisering af spindel og tilspændingsdrev)
3 Skærer gevindet
4 Kører tilbage med „udkørselsomdr.tal S“
afhængig af „K“:
■ K ikke programmeret: Til „Startpunkt“
■ K programmeret:Til position „K“
■ „Cyklus-stop“ virker ved enden af et
gevindsnit.
■ Spindeloverride må ikke benyttes !
145
4.9 Borecykler
Gevindboring G73
4.9 Borecykler
Gevindboring G36
G36 skærer axiale/radiale gevind med faststående eller drevne
værktøjer. G36 skelner på forhånd fra „X/Z“, om der skal fremstilles en
radial eller axial boring.
Kør til startpunkt før G36. G36 kører efter gevindboringen tilbage til
startpunktet.
Parameter
X:
Diameter – slutpunkt axiale boringer
Z:
Længde – slutpunkt radiale boringer
F:
Tilspænding pr. omrejning – gevindstigning
Q:
Nummer på spindel – default: 0 (hovedspindel)
B:
Indløbslængde for synkronisering af spindel og
tilspændingsdrev (se G33 )
H:
Henføringsretning for gevindstigning– default: 0
■ H=0: Tilspænding på Z-akse
■ H=1: Tilspænding på X-akse
■ H=2: Tilspænding på Y-akse
■ H=3: Banetilspænding
S:
Udkørselsomdr.tal (højere omdr.tal for udkørselsbevægelse) –
default: Samme omdr.tal som ved gevindboring
146
Bearbejdningsmuligheder:
■ Faststående gevindbor: Hovedspindel og
tilspændingsdrev bliver synkroniseret.
■ Drevne gevindbor: Det drevne værktøj
(hjælpespindel) og tilspændingsdrev bliver
synkroniseret.
■ „Cyklus-stop“ virker ved enden af et
gevindsnit.
■ Spindeloverride må ikke benyttes !
■ Ved uregulerede værktøjsdrev (uden
ROD-giver) er en kompenserende patron
nødvendig.
4 DIN PLUS
G74 fremstiller axiale/radiale boringer i flere trin med faststående
eller drevne værktøjer.
Det første boresnit sker med den „1. boredybde P“. Ved alle
yderligere boretrin bliver dybden formindsket med
„reducerværdien I“, hvorved den „minimale boredybde J“ ikke
bliver underskredet. Efter hvert boresnit bliver boret udkørt med
„udkørselsafstanden B“ hhv. til „startpunkt boring“.
Cyklusafvikling
1 Ved „boring uden konturbeskrivelse“:
Forudsætning: Boret står på sikkerhedsafstand
før boringen („startpunkt“)
Ved „boring med konturbeskrivelse“:
Kører afhængig af „K“ i ilgang til „startpunkt“:
■ K programmeret: Kører til position „K“ og så til
sikkerhedsafstand
Cyklusén bliver anvendt til :
2 Anboring – tilspændingsreducering afhængig af „V“
■ Enkeltboring uden konturbeskrivelse
3 Boring i flere trin
■ Boring med konturbeskrivelse (enkeltboring eller hulmønster) for
4 Gennemboring – tilspændingsreducering
afhængig af „V“
programafsnit:
■ ENDE
■ BAGFLADE
■ CYLINDER
Når en tilspændingsreducering er indsat, er af bortypen afhængig:
6 Udkørselspositionen er afhængig af „K“:
■ K ikke programmeret: Udkørsel til „startpunkt“
■ K programmeret: Udkørsel til position „K“
■ Vendeplattebor og spiralbor med 180° borvinkel:
Reducering ved enden af boret – 2*sikkerhedsafstand
■ Andre bor:
Borende – ansnitslængde – sikkerhedsafstand
(Ansnitlængde=bor-spids; sikkerhedsafstand: Se „bearbejdningsparameter 9 bor hhv. G47, G147“)
Parameter
NS: Bloknummer kontur af boring (G49-, G300- eller G310-Geo) –
ingen indlæsning: Enkeltboring uden konturbeskrivelse
X, Z: Sted, længde – endepunkt axiale/radiale boringer (X
diametermål)
P:
1. Boredybde
I:
Reduceringsværdi – default: 0
B:
Udkørselsafstand – default: Til „startpunkt boring“
J:
Minimal boredybde – default: 1/10 af P
E:
Dvæletid (for friskæring ved bunden af boring) – default: 0
V:
Tilspændingsreducering (50%) – default: 0
■ V=0 eller 2: Reducering ved start
■ V=1 eller 3: Reducering ved start og ende
■ V=4: Reducering ved ende
■ V=5: Ingen reduceering
Undtagen ved V=0 og V=1: Ingen reducering ved anboring
med vendeplattebor og spiralbor med 180° borvinkel
D:
Udkørselshastighed og fremrykning indenfor boringen –
default: 0
■ D=0: Ilgang
K:
Udkørselsplan (radiale boringer: Diametermål) – default: For
startposition hhv. til sikkerhedsafstand
■ Enkeltboring uden konturbeskrivelse: „X
eller Z” programmeres alternativt.
■ Boring med konturbeskrivelse: „X, Z”
programmeres ikke.
■ En „tilspændingsreducering ved enden“
sker kun ved det sidste boretrin.
147
4.9 Borecykler
Dybhulboring G74
4.10 C-akse-bearbejdning
4.10.1 Generelle C-akse-funktioner
Vælg C-akse G119
De anvender G119, når flere C-akser er forhånden og den aktive
C-akse bliver skiftet i løbet af bearbejdningen.
G119 tilordner den under „Q“ angivne C-akse til slæden. Før
overgivelse af en aktiv C-akse til en anden slæde skal De fravælge
den „gamle tilordning“ med G119 uden Q.
Parameter
Q:
Nummeret på C-aksen – default: 0
■ Q=0: Tilordning til C-akse – ophæve slæden
■ Q>0: Tilordne C-aksen til slæden
Referencediameter G120
G120 fastlægger referencediameteren for den „afviklende
cylinderflade”. De programmerer G120, når anvender „CY“ ved G110...
G113. G120 er selvkoblende
Parameter
X:
Diameter
Nulpunkt-forskydning C-akse G152
G152 definerer nulpunktet for C-aksen (henf.: maskin-parameter
1005, ff „referencepunkt-C-akse“). Nulpunktet gælder til programenden.
Parameter
C:
Vinkel til det „nye“ C-akse-nulpunkt
Normering af C-akse G153
G153 fastlægger en kørselsvinkel >360° eller <0° på den
tilsvarende vinkel modulo 360° tilbage – uden at C-aksen bliver kørt.
148
G153 bliver kun anvendt ved
cylinderfladebearbejdning. På endefladen
sker en automatisk modulo 360°
normering.
4 DIN PLUS
4.10.2 Ende-/bagfladebearbejdning
Ilgang ende-/bagside G100
Værktøjet kører i ilgang den korteste vej til „slutpunkt”.
Parameter
X:
Diameter for slutpunktet
C:
Vinkelmål for slutpunktet
Z:
Slutdybde – default: aktuel Z-position
Programmering
■ X, C, XK, YK, Z: Absolut, inkremental eller selvholdende
■ Programmér enten X–C eller XK–YK
Ved G100 gennemfører værktøjet en retlinie bevægelse.
For positionering af emnet på en bestemt vinkel kan De
benytte G110.
Lineær ende-/bagflade G101
Parameter
X:
C:
Z:
Programmering
■ Programmér enten X–C eller XK–YK
Cirkelbuer ende-/bagflade G102/G103
Ved programmering af „H=2 eller H=3“ kan De fremstille lineære
noter med cirkelformet bund. De definerer kredsmidtpunktet ved
■ H=2: med I og K
■ H=3: med J og K
Cirkelbue G102
149
Parameter
X:
C:
R:
Radius
I, J: Midtpunkt i kartesiske koordinater
Z:
H:
Cirkelplan (bearbejdningsplan) – default: 0
■ H=0, 1: Endefladebearbejdning (XY-plan)
■ H=2: Bearbejdning iYZ-plan
■ H=3: Bearbejdning i XZ-plan
K:
Midtpunkt (Z-retning) – kun ved H=2, 3
Programmering
■ I, J: Absolut eller inkremental
■ enten X–C eller XK–YK programmeres
■ enten „midtpunkt“ eller „radius“ programmeres
■ ved „radius“: Kun cirkelbue <= 180° mulig
■ Endepunkt i koordinatoprindelse: XK=0 og YK=0
programmeres
Cirkelbue G103
4.10.3 Cylinderfladebearbejdning
Ilgang cylinderflade G110
Værktøjet kører i ilgang den korteste vej til „slutpunkt”.
Parameter
Z:
Slutpunkt
C:
CY: Slutpunkt som strækningsmål (henf.: cylinderafvikling ved
G120-reference-diameter)
X:
Slutpunkt (diametermål)
Programmering
■ Z, C, CY: Absolut, inkremental eller selvholdende
■ Programmér enten Z–C eller Z–CY
G110 er anbefales til positioneringen af C-akse på en
bestemt vinkel (programmering: N.. G110 C...).
150
4 DIN PLUS
Lineær cylinderflade G111
Parameter
Z:
Slutpunkt
C:
CY: Slutpunkt som strækningsmål (henf.: cylinderafvikling ved
X:
Slutdybde (diametermål) – default: aktuel X-position
Programmering
■ Z, C, CY: Absolut, inkremental eller selvholdende
■ Programmér enten Z–C eller Z–CY
Cirkulær cylinderflade G112 / G113
Parameter
Z:
Slutpunkt
C:
CY:
Slutpunkt som strækningsmål (henf.: cylinderafvikling ved
R:
Radius
K, W: Position, vinkel midtpunkt
J:
Position midtpunkt som strækningsmål (henf.: afviklede
cylinderflade ved G120-reference-diameter)
X:
Slutdybde (diametermål) – default: aktuel X-position
Cirkelbuer G112
Programmering
■ Z, C, CY: absolut, inkremental eller selvholdende
■ K, W, J: Absolut eller inkremental
■ Programmér enten Z–C ogK–W eller Z–CY og K–J
■ Programmér enten „midtpunkt“ eller „radius“
■ Ved „radius“: Cirkelbuer kun <= 180° mulig.
Cirkelbuer G113
151
4.11 Fræsecykler
4.11 Fræsecykler
Konturfræsning G840
G840 fræser, sletter, graverer eller afgrater figuren eller „frie
konturer“ (åbne eller lukkede konturer) i programafsnittet:
■ ENDE
■ BAGFLADE
■ CYLINDER
NS/NE fastlægger konturafsnittet og konturretningen. Ved lukkede
konturer bliver NE ikke programmeret. Ved et enkelt konturelement
når De ved programmering af NS og NE en omvending af
konturretningen.
Fræseretning og fræseradiuskompensation (FRK) influerer De på
med „cyklustypen Q“, „fræseløbsretning H“ og drejeretning af
fræser (se tabellen).
Afgratning
G840 afgrater, når „affasebredden B“ er programmeret.
„Fræsedybden P“ bestemmer så indstiksdybden af værktøjet –
„fremrykning I“ bortfalder.
„Forbearbejdningsdiameter J“ (se billedet):
■ Åben kontur – J programmeret: Konturen bliver afgratet „hele
vejen rundt“. Forudsætning: Afgratningsværktøjet har en mindre
diameter end fræseværktøjet.
■ Åben kontur – samme diameter for afgrate- og fræseværktøj: J
bortfalder
■ Lukket kontur: Den med „cyklustype Q“ programmerede side
bliver afgratet; J bortfalder.
De yderligere parametre bliver i regelen programmeret som ved
fræsning af konturen.
Til- og frakørsel
Ved lukkede konturer er lodpunktet for værktøjsposition til det
første konturelement til- og frakørselspositionen. Kan loddet ikke
tilpasses, er startpunktet til det første element til- og
frakørselsposition.
Cyklusudførelse
1 Startposition (X, Z, C) er positionen før cyklus
2 Udregner fræsedybde-fremrykningen
3 Kører til sikkerhedsafstand og indstiller til den
første fræsedybde
4 Fræser konturen
5 ■ ved åbne konturer og ved noter med notbredde =
fræserdiameter: indstiller for den næste fræsedybde
og fræser konturen i modsat retning.
■ ved lukkede konturer og noter: hæves op til
sikkerhedsafstand, kører og indstiller for den
næste fræsedybde.
6 gentager 4...5, indtil den komplette kontur er
fræst
7 Kører tilbage svarende til „udkørselsplan K“
Ved figurer kan De med „start/slut element nummer D/V“ vælge til-/
frakørselselement eller bearbejde dele af figuren.
Sletspån
En G58-sletspån „forskyder“ konturen som skal fræses i den
retning, som De foregiver med „cyklustype“ . „Indv.fræsning“
(lukket kontur) forskyder kontur indad – „udv.fræsning“ udad. Ved
åbne konturer bliver afhængig af cyklustype konturen forskudt mod
venstre eller højre.
■ Ved „cyklustype Q=0“ bliver sletspån
ikke tilgodeset.
■ G57- og negativ G58-sletspån bliver ikke
tilgodeset.
152
4 DIN PLUS
4.11 Fræsecykler
Parametre
Q:
Cyklustype (= fræsested)
■ Q=0: Fræsermidtpunkt på konturen (uden FRK)
■ Q=1 – lukket kontur: Indv.fræsning
■ Q=1 – åben kontur: Til venstre i bearbejdningsretning; på
hinanden følgende områder, som skærer hinanden, bliver ikke
bearbejdet
■ Q=2 – lukket kontur: Udv. fræsning
■ Q=2 – åben kontur: Til højre i bearbejdningsretning; på
hinanden følgende områder, som skærer hinanden, bliver ikke
bearbejdet
■ Q=3 (ved åbne konturer): Afhængig af „fræseløbsretning H“
og drejeretningen af fræseren bliver fræset til venstre eller
højre for konturen (se tabellen)
■ Q=4 – lukket kontur: Indv.fræsning
■ Q=4 – åben kontur: Til venstre i bearbejdningsretningen; på
hinanden følgende områder, som skærer hinanden, bliver
bearbejdet
■ Q=5 – lukket kontur: Udv. fræsning
■ Q=5 – åben kontur: Til højre i bearbejdningsretning; på
hinanden følgende områder, som skærer hinanden, bliver
bearbejdet
NS: Bloknummer – start af konturafsnit
■ Figurer: Bloknummer for figuren
■ „Fri kontur“: første konturelement (ikke startpunkt)
NE: Bloknummer – enden af konturafsnit
■ Figurer, lukkede konturer: Ingen indlæsning
■ Åbne konturer: Sidste til konturelement
■ Konturen består af et element: Indlæsning bortfalder
H:
Fræseløbsretning – default: 0
■ H=0: modløb
■ H=1: medløb
I:
(Maximal) fremrykning – default: Fræsning i én fremrykning
:
Fremryktilpænding (dybdefremrykning) – default: Aktiv
tilspænding
E:
Reduceret tilspænding for cirkulære elementer – default: Aktuelle tilspænding
R:
Radius til-/frakørselsbuer – default: 0
■ R=0: Konturelementet bliver tilkørt direkte; Fremrykning til
tilkørselspunkt ovenover fræseplanet – derefter lodret dybdefremrykning
■ R>0: Fræseren kører til-/frakørselsbuer, der tilslutter sig
tangentialt til konturelementet
■ R<0 ved indv.hjørne: Fræseren kører til-/frakørselsbuer, der
tilslutter sig tangentialt til konturelementet
■ R<0 ved udv.hjørne: Konturelementet bliver lineært til-/
frakørt tangentialt
P:
Fræsedybde
■ Fræse, slette – default: Fræsedybde fra
konturbeskrivelse
■ Afgratning: Indstiksdybde af værktøjet
K:
Udkørselsplan – default: Tilbage til
startposition
■ Ende- eller bagflade: Udkørselsposition i Zretning
■ Cylinderflade: Udkørselssposition i X-retning
(diametermål)
B:
Affasebredde ved afgratning af overkant
(fortegn uden betydning)
J:
Forbearbejdningsddiameter (fræserdiameter
fra fræsebearbejdning)
■ Nødvendig ved afgratning af åbne konturer
■ Bortfalder, når diameteren på afgratnings- og
fræseværktøj er ens
D, V: Start, slut element-nummer ved figurer (kun
når delfigurer bliver bearbejdet)
Element-nummer ved figurer:
Kontur-beskrivelsesretning ved figurer: „Modurs“.
■ Firkant, mangekant og lineær not: „stedvinkel“
(vinkel til længdeakse, hhv. til en mangekantside)
vises på det første konturelement
■ Cirkulær not: den største cirkelbue er det første
konturelement
■ Fuldkreds: den øverste halvkreds er det første
konturelement
153
4.11 Fræsecykler
Lukkede konturer
Cyklustype
Fræserløbsretning
WZ-drejeretning
FRK
Kontur (Q=0)
–
Mx03
–
Kontur
–
Mx03
–
Kontur
–
Mx04
–
Kontur
–
Mx04
–
Indv. (Q=1)
modløb (H=0)
Mx03
højre
Indv.
modløb (H=0)
Mx04
venstre
Indv.
medløb (H=1)
Mx03
venstre
Indv.
medløb (H=1)
Mx04
højre
Udv. (Q=2)
modløb (H=0)
Mx03
højre
Udv.
modløb (H=0)
Mx04
venstre
Udv.
medløb (H=1)
Mx03
venstre
154
Udførelse
4 DIN PLUS
4.11 Fræsecykler
Lukkede konturer
Cyklustype
Fræserløbsretning
VRKT.-drejeretning
FRK
Udv.
medløb (H=1)
Mx04
højre
Kontur (Q=0)
–
Mx03
–
Kontur
–
Mx04
–
Højre (Q=3)
modløb (H=0)
Mx03
højre
Venstre(Q=3)
modløb (H=0)
Mx04
venstre
Venstre(Q=3)
medløb (H=1)
Mx03
venstre
Højre (Q=3)
medløb (H=1)
Mx04
højre
Udførelse
155
4.11 Fræsecykler
Lommefræsning skrubning G845
G845 skrubber lukkede konturer og figurer i programafsnit:
■ ENDE
■ BAGFLADE
■ CYLINDER
Fræseretningen influerer De på med „fræseløbsretning H“,
„bearbejdningsretning Q“ og drejeretningen af fræseren (se
tabellen G846“).
Parameter
NS: Bloknummer – reference til konturbeskrivelse
P:
(Maksimal) fræsedybde (fremrykning i fræseplanet)
I:
Sletspån i X-retning
K:
Sletspån i Z-retning
U:
(Minimal) overlapningsfaktor – overlapning af fræsebanen
(overlapning = U*fræserdiameter) – default: 0,5
V:
Overløbsfaktor – er ved bearbejdninger med C-aksen uden
betydning
H:
■ H=0: Modløb
■ H=1: Medløb
F:
Fremryktilspænding (for dybdefremrykning) – default: Aktiv
tilspænding
E:
Reduceret tilspænding for cirkulære elementer – default:
Aktuelle tilspænding
J:
Udkørselsplan – default: Tilbage til startposition
■ Ende- eller bagflade: Udkørselsposition i Z-retning
■ Cylinderflade: Udkørselssposition i X-retning (diametermål)
Q:
Bearbejdningsretning – default: 0
■ Q=0: indefra og ud
■ Q=1: udefra og ind
Cyklusudførelse
2 Udregner skæropdeling (fræseplanfremrykningen, fræsedybde-fremrykningen)
første fræsedybde
4 Fræser et plan
5 Hæver op med sikkerhedsafstand, kører til den og
fremrykker for den næste fræsedybde
6 Gentager 4...5, indtil den komplette flade er fræst
7 Kører i tilslutning hertil tilbage til „udkørselsplan J“
Sletspån bliver ved G845 tilgodeset
(G57: X-, Z-retning; G58: Ækvidistant
sletspån i fræseplanet).
156
4 DIN PLUS
G846 sletter lukkede konturer og figurer i programafsnit:
■ ENDE
■ BAGFLADE
■ CYLINDER
Fræseretningen influerer De på med „fræserløbsretning H“,
„bearbejdningsretning Q“ og drejeretning af fræseren (se følgende
tabel).
Parameter
NS: Bloknummer – reference til konturbeskrivelse
P:
(Maksimal) fræsedybde (fremrykning i fræseplanet)
R:
Radius til ind-/udkørselsbuer – default: 0
■ R=0: Der køres direkte til konturelementet; Fremrykning sker
på tilkørselspunktet ovenover fræseplanet – herefter følgert den
lodrette dybde-fremrykning
■ R>0: Fræseren kører en ind-/udkørselsbue, der tilslutter sig
U:
(Minimal) overlapningsfaktor – overlapning af fræsebanen
(overlapning = U*fræserdiameter) – default: 0,5
V:
Overløbsfaktor – er ved bearbejdninger med C-aksen uden
betydning
H:
■ H=0: Modløb
■ H=1: Medløb
F:
Fremryktilspænding (for dybdefremrykning) – default: Aktiv
tilspænding
E:
Reduceret tilspænding for cirkulære elementer – default:
Aktuelle tilspænding
J:
Q:
Bearbejdningsretning – default: 0
■ Q=0: indefra og ud
■ Q=1: udefra og ind
Cyklusudførelse
2 Udregner skæropdeling (fræseplanfremrykningen, fræsedybde-fremrykningen)
første fræsedybde
4 Fræser et plan
5 Hæver op med sikkerhedsafstand, kører til den og
fremrykker for den næste fræsedybde
6 Gentager 4...5, indtil den komplette flade er
slettet
7 Kører i tilslutning hertil tilbage til „udkørselsplan J“
157
4.11 Fræsecykler
Lommefræsning slette G846
4.11 Fræsecykler
Lommefræsning
Cyklus
Fræserløbsretning
G845
G846
modløb (H=0)
modløb (H=0)
indefra (Q=0)
–
Mx03
Mx03
G845
G846
modløb (H=0)
modløb (H=0)
indefra (Q=0)
–
Mx04
Mx04
G845
modløb (H=0)
udefra (Q=1)
Mx03
G845
modløb (H=0)
udefra (Q=1)
Mx04
G845
G846
medløb (H=1)
medløb (H=1)
indefra (Q=0)
–
Mx03
Mx03
G845
G846
medløb (H=1)
medløb (H=1)
indefra (Q=0)
–
Mx04
Mx04
G845
medløb (H=1)
udefra (Q=1)
Mx03
G845
medløb (H=1)
udefra (Q=1)
Mx04
G846
modløb (H=0)
–
Mx03
G846
modløb (H=0)
–
Mx04
G846
medløb (H=1)
–
Mx03
G846
medløb (H=1)
–
Mx04
158
Bearbejdningsretning
WZ-drejeretning
Udførelse
4 DIN PLUS
4.12 Specialfunktioner
4.12.1 Spændejern ved simulering
Spændejern G65
G65 viser spændejernet i simuleringsgrafikken. G65 skal
programmeres separat for hvert spændejern. G65 H.. uden X, Z sletter
spændejernet.
Spændejern er beskrevet i databanken og bliver defineret i
SPÆNDEJERN (H=1..3).
Parameter
H:
Spændejernsnummer (H=1..3: Reference til SPÆNDEJERN)
X, Z: Startpunkt – position for spændejerns-referencepunktet (X
diametermål) – henf.: Emne-nulpunkt
D:
Spindelnummer (Henføring: Afsnit „SPÆNDEJERN“)
Q: Opspændingsmåde (kun ved spændebakker) – default: Q fra
afsnitt „SPÆNDEJERN“
Spændejern-referencepunkt
„X, Z“ bestemmer positionen af spændejern i simuleringsgrafik.
Stedet for referencepunktet er afhængig af opspændingsmåde (se
billede).
CNC PILOTén „spejler“ spændejernet „H=1..3“, når de bliver placeret
til højre for emnet.
Anvisninger for fremstilling og for referencepunkt:
■ H=1 – centrerpatron
■ Bliver fremstillet „åbent“
■ Referencepunkt X: Midten af centrerpatron
■ Referencepunkt Z: „Højre kant“ (tag hensyn til bredden af
spændebakker)
■ H=2 – spændebakker („opspændingsmåde Q“ definerer
referencepunktet og indv.-/udv.-opspænding)
■ Stedet for referencepunktet: Se „billede G65“
■ Indv.-opspænding: 1, 5, 6, 7
■ Udv.-opspænding: 2, 3, 4
■ H=3 – opspændingstilbehør (centrerspids, kørnerspids, etc.)
■ Referencepunkt i X: Midten af spændejernet
■ Referencepunkt i Z: Spidsen af spændejernet
De programmerer NC-blokke med G65
med „slædekendetegn $..“, når Deres
drejebænk har flere slæder. I modsat fald
bliver spændejernet tegnet flere gange.
Eksempel: Visning af spændejern
...
SPÆNDEJERN 1
H1 ID”KH110”
[Centrerpatron]
H2 ID”KBA250-77”
[Spændbakker]
H4 ID”KSP-601N”
[Kørnerspids]
...
RÅEMNE
N1 G20 X80 Z200 K0
...
BEARBEJDNING
$1 N2 G65 H1 X0 Z-234
$1 N3 G65 H2 X80 Z-200 Q4
...
159
4.12.2 Slædesynkronisering
G-funktioner for synkronisering bliver brugt, når flere slæder
bearbejder et emne. Synkroniseringen sker med den fælles start af
NC-blokke, med „mærker“ og/eller værktøjs-positioner.
Ensidig synkronisering G62
Den med G62 programmerede slæde venter, indtil „slæde Q“ har
nået „mærke H“, hhv. mærke og X-/Z-koordinaterne. „Mærket“ bliver
fastsat med G162 fra den anden slæde.
CNC PILOTén arbejder med Akt.værdien, når De synkroniserer på
X-/Z-koordinater.
Parameter
H:
Nummeret på mærket (område: 0 <= H <= 15)
Q:
Slæden, på hvilken der bliver ventet
X, Z: Koordinater, ved hvilke venteforløbet bliver afsluttet – default:
Der bliver udelukkende synkroniseret på „mærket“
■ Begge slæder skal være tilsagt fra fælles
hovedprogram.
■ De synkroniserer ikke på
endekoordinaterne af NC-blokke, da
positionerne skal være overkørt hhv. på
grund af slæbefejl ikke bliver nået.
Alternativ: Synkronstart af veje med G63
■ Ved siden af G-funktioner står
„programmsynkronisering M97“ til
rådighed (se „4.17 M-funktioner“).
Eksempel G62
$1 N.. G62 Q2 H5 [Slæde 1 venter, til slæde 2 har
nået mærke 5]
$2 N.. G62 Q1 H7 X200 [slæde 2 venter, til slæde 1 har
nået mærke 7 og position X200 ]
...
Synchronstart af strækninger G63
G63 bevirker den synkrone (samtidige) start af de
programmerede slæder.
Eksempel G63
$1$2 N.. G63
$1 N.. G1 X.. Z..
$2 N.. G1 X.. Z..
...
Mellem NC-blokken med G63 og blokken
med kørselskommando må ingen Meller T-kommando stå.
[Start $1, $2 sker samtidig]
Fastlæg synkronmærke G162
G162 sætter et synkron-mærke. (En anden slæde venter med G62
på dette mærke.)
NC-programudførelsen for denne slæde bliver videreført uden
pause.
Parameter
H:
Nummeret på mærket (område: 0<=H<=15)
160
4 DIN PLUS
Spindelsynkronisering G720
G720 styrer emneoverdragelsen fra „Master- til Slave-spindel“ og
synkroniserer funktionen som for eksempel „flerkantarter“.
De programmerer omdr.tallet for masterspindelen med Gx97 S.. og
definerer omdr.talforholdet master- til slave-spindel med „Q, F“. En negativ værdi for Q eller F bevirker en modsatrettet drejeretning for
slave-spindelen. Anvend G720 flere gange, når flere slave-spindler
skal synkroniseres med een master-spindel.
Gældende:
Q * master-omdr.tal = F * slave-omdr.tal
Parameter
S:
Nummer på master-spindel [1..4]
H:
Nummer på slave-spindel [1..4] – ingen indlæsning eller
H=0:Udkoble spindelsynkronisering
C:
Forskydningsvinkel [°] – default: 0°
Q:
Master-omdr.tal-faktor – default: 1;
område: –100 <= Q <= 100
F:
Slave-omdr.tal-faktor – default: Q bliver overtaget;
område: –100 <= F <= 100
Eksempel G720
...
N.. G397 S1500 M3 [omdr.tal og -retning
Master-spindel]
N.. G720 C180 S4 H2 Q2 F–1 [synkronisering
master-spindel – slave-spindel. Slavespindelen iler om master-spindel med 180°
forud. Slave-spindel: Drejeretning M4;
omdr.tal 750]
...
C-vinkelforskydning G905
G905 måler „vinkelforskydningen“ ved emneoverdragelsen „med
drejende spindel“. Summen af „vinkel C“ og „vinkelforskydning“
bliver virksom som „nulpunkt-forskydning C-akse“. Denne værdi
bliver gemt i den variable V922 (C-akse 1) hhv. V923 (C-akse 2).
Nulpunkt-forskydningen gælder, indtil et andet NC-program bliver
aktiveret.
Parameter
Q:
Nummer på C-akse
C:
Vinkel yderligere nulpunkt-forskydning for forskudt indgreb –
område: –360° < C < 360°; default: 0°
■ Ved smalle emner skal bakkerne gribe
forskudt.
■ „Nulpunkt-forskydning C-akse“ bliver
beholdt:
– ved skift fra automatik- til manuel drift
– ved udkobling
Registrering af vinkelforskydning ved
spindelsynkronløb G906
G906 skriver vinkelforskydningen mellem førende og førte spindel i
de variable V921.
Programmerings-anvisning:
■ De programmerer kun G906 ved aktivt vinkelsynkronløb – begge
centrerpatroner skal være lukkede
■ De programmerer G906 i en separat NC-blok
■ De programmerer før forarbejdning af V921 en G909
(fortolkningsstop)
■ G906 fremskaffer et „fortolkningsstop“
161
4.12.3 Spindelsynkronisering, emneoverdragelse
Køre til fastanslag G916
G916 indkobler „overvågning af kørselsveje“. De kører så med G1 til
et „fastanslag“. CNC PILOTén standser slæden, såsnart
„slæbefejlen“ er nået, gemmer positionen og kører tilbage for
opbygning af spændingen om „reverseringsvejen“.
Anvendelseseksempel
Overdragelse af et forbearbejdet emne med den anden, transportable spindel, når positionen af emnet ikke er kendt eksakt.
I maskin-parameterne 1012, .. ;1112, 1162, .. fastlægger De:
■ Slæbefejlsgrænse (for at finde fastanslaget)
■ Reverseringsvej
CNC PILOTén
■ sætter tilspændingsoverlejringen på 100%
■ kører indtil fastanslag og standser, såsnart „slæbefejlen“ er
nået – den resterende kørselsvej bliver slettet
■ gemmer „anslagspositionen“ i de variable V901..V918
■ kører tilbage på „reverseringsvejen“
■ generer et „fortolkningsstop“
Positionér slæden tilstrækkeligt før „anslaget“
Programmér G916 i en G1-kørselsblok
G1 .. programmeres som følger:
■ Målposition ligger efter fastanslaget
■ kun én akse køres
■ minuttilspænding skal være aktiv (G94)
MP:
S:
R:
Målposition for kørselskommandoen
Slæbefejlsgrænse
Reverseringsvej
Eksempel
...
N.. G94 F200
$2 N.. G0 Z20 [slæde 2 forpositioneres]
$2 N.. G916 G1 Z-10 [overvågning aktiveres,
Kør til fastanslag]
...
Fra software-udgave 368 650-08 kan funktionen „Kør til
fastanslag“ også benyttes til C-aksen.
Afstikkontrol ved hjælp af slæbefejlsovervågning
G917
Afstikkontrollen tjener til at undgå kollisioner ved ikke fuldstændigt
udførte afstiksforløb. G917 „overvåger“ kørselsvejen.
Anvendelse:
■ Afstikkontrol
De kører det afstukne emne i retning „+Z“. Hvis en slæbefejl
optræder, gælder emnet som ikke afstukket.
■ Kontrol „bumpfri afstikning“
De kører det afstukne emne i retning „–Z“. Hvis en slæbefejl
optræder, gælder det for emnet som ikke korrekt afstukket.
I maskin-parametrene 1115, 1165, .. fastlægger De:
■ Slæbefejlsgrænse
■ Tilspænding for den „overvågede kørselsvej“
162
4 DIN PLUS
Erfaringsværdier
G917 leverer under følgende forudsætninger tilfredsstillende
resultater:
■ Ved ru spændbakker indtil 3000 omdrjninger pr. minut
■ Ved glatte spændbakker indtil 2000 omdrejninger pr. minut
■ Spændtryk > 10 bar
■ De programmerer G917 og G1 i en blok
■ G1 .. programmeres som følger:
■ Ved „afstikkontrol“: Vejen >0,5 mm (for at
muliggøre et kontrolresultat)
■ Ved kontrol af „bumpfri afstikning“: Vejen <
bredde af afstikværktøjet
■ Resultat i variabel V300
■ 0: Emnet blev ikke korrekt / ikke bumpfrit
afstukket (slæbefejl erkendt)
■ 1: Emnet blev korrekt/bumpfrit afstukket (ingen
slæbefejl erkendt)
■ G917 frembringer et „fortolkningsstop“
Afstikkontrol ved hjælp af spindelovervågning G991
Afstikkontrollen tjener til at undgå kollisioner ved ikke fuldstændigt
udførte afstiksforløb. G991 kontrollerer afstiksforløbet ved kontrol
af omdr.talforskellen af begge spindler.
Først er begge spindler gennem emnet „fastlåst“ forbundet med
hinanden. Først når emnet er afstukket, drejer spindlerne
uafhængigt af hinanden. Omdr.talafvigelser og overvågningstid
bliver fastlagt i maskin-parametrene 808, 858, ..., men kan ændres
med G992.
CNC PILOTén skriver resultatet af afstikkontrollen i den variable
V300.
I „tilbagekørselsvejen R“ definerer De vejen der skal kontrolleres
og bestemmer, om afstiksvejen (kort før adskillelsen) eller
tilbagekørselsvejen skal overvåges (se billedet).
Parameter
R:
Tilbagekørselsvej (radiusværdi)
■ Ingen indlæsning: Omdr.talforskellen af de synkront løbende
spindler bliver (een gang) kontrolleret
■ R>0: Overvågning af den „resterende afstiksvej“
■ R<0: Overvågning af „tilbagekørselsvejen“ – overvågningen
begynder ved start af „tilbagekørselsvej“ og slutter ved
„tilbagekørselsvej – R“
■ Afstikkontrollen med G917 er at foretrække for G991.
■ Programmér konstant snithastighed G96
■ Programmér G991 og G1 (afstiksvej eller
tilbagekørselsvej) i en blok
■ Resultat i V300:
■ 0: Ikke afstukket
■ 1: Afstukket
■ G991 frembringer et „fortolkningsstop“
■ Ved værktøjsbrud kan opstå omdr.tal forskelle og
resultatet af afstikkontrollen forfalskes. Derfor bliver den
yderligere overvågning af tilbagekørselsvejen anbefalet.
163
Programmering af afstikkontrol:
Afstik emnet
Med G917 indkobles „overvågning af kørselsvejen“
Med G1 køres det afstukne emne
CNC PILOTén kontrollerer „slæbefejlen“ og skriver resultatet i
den variable V300
Udnytte variabel V300
Værdier for afstikkontrol G992
G992 overskriver maskin-parametre „afstikkontrol“ 808, 858, ...
Den nye parameter gælder fra den næste NC-blok og forbliver
gældende, indtil den af en yderligere G992 eller med hånden bliver
overskrevet.
Parameter
S:
Omdr.talforskel (i omdrejninger pr. minut)
E:
Overvågningstid (i ms)
4.12.4 Konturefterføring
De følgende G-funktioner influerer på konturefterføringen (se
„4.10.2 Konturgentagelser“). Eksempel: Programgentagelser
(stangbearbejdning), programforgreninger etc.
Konturefterføring sikre/indlægge G702
Parameter
Q:
Sikre/indlægge kontur
■ Q=0: Sikre – gemmer den aktuelle kontur –
konturefterføringen bliver ikke influeret
■ Q=1: Indlægge – indlægger den gemte kontur –
konturefterføringen bliver fortsat med den +indlagte kontur+
De programmerer G702 kun for een
slæden – i regelen for
slæde 1.
Konturefterføring G703
Konturefterføringen bliver udkoblet ved IF-, WHILE- eller SWITCHanvisning med V-variable og efter ENDIF, ENDWHILE hhv.
ENDSWITCH igen indkoblet.
G703 indkobler konturefterføringen for THEN-, ELSE- hhv. CASEgren.
Parameter
Q:
Konturefterføring inde/ude
■ Q=0: ude
■ Q=1: inde
K-default-forgrening G706
G706 definerer ved IF-, eller SWITCH-anvisninger med V-variable
„default-grenen“. Kommandoen for default-grene bliver fremtrukket
for aktualisering af „teknologi-data“ (værktøj, værktøjsposition,
konturefterførig, SRK, etc.). Efter forgrenengen gælder resultatet fra
„default-grene“. Uden „default-gren“ er teknologi-dataerne efter
forgreningen udefinerede.
De programmerer:
■ G706 Q0, 1, 2: Før forgreningen
■ G706 Q3: Ved start af THEN-, ELSE- eller CASE-gren
Parameter
Q:
K-forgrening
■ Q=0: Ingen „default-gren“ defineret;
■ Q=1: THEN-gren som „default-gren“
■ Q=2: ELSE-gren som „default-gren“
■ Q=3: Aktuelle gren som „default-gren“
164
4 DIN PLUS
Forudsætning: Kontakt måletaster
Udnyttelsen af måleresultater er en opgave for NC-programmet. De
kan bruge værktøjs-brugstidsovervågning, når NC-programmet
melder et „opbrugt værktøj“ ved at sætte „værktøjs-diagnose-bit 4 –
værktøjsslitage som er fremskaffet gennem emne-inprocesmåling“ (se „4.2.4 værktøjsprogrammering“).
In-procesmåling indkobling G910
G910 indkobler måletasteren og aktiverer måletasterovervågning.
■ G910 programmeres alene i NC-blok
■ G910 er selvholdende
■ G913 udkobler igen måletasteren
Akt.værdioptagelse ved in-procesmåling G912
G912 skriver positionen for måletasteren i de variable V901.. V920
(se „4.15.2 V-variable“).
CNC PILOTén kører til målepunktet og standser ved udbøjning af
måletasteren. Den resterende kørselsvej bliver slettet. Reaktionen
på situationen „taster har efter kørsel ikke udløst målevejen“
influerer De på med „fejludnyttelse Q“.
Programmerings-anvisninger for in-procesmåling:
De positionerer måletasteren tilstrækkeligt før
„målepunkt“
G1 .. Programmeres som følger :
■ Målpositionen ligger tilstrækkeligt efter
„målepunktet“
■ Minuttilspændingen skal være aktiv (G94)
Eksempel:In-procesmåling
. . .
BEARBEJDNING
. . .
N.. T ..
[Indsæt måletaster]
N.. G910
[Aktivere in-procesmåling]
N.. G0 ..
[forpositionér måletasteren]
N.. G912
N.. G1 ..
[Tilkør måletaster]
N.. G914 G1 ..
[frikør måletaster]
. . .
N.. G913
[deaktivér in-procesmåling]
. . .
[Udnyt måleværdier]
■ X-værdier bliver målt som radiusmål.
■ De variable bliver også brugt af andre Gfunktioner (G901, G902, G903 og G916).
Pas på, at Deres måleresultater ikke bliver
overskrevet.
Parameter
Q:
Fejludnyttelse – default: 0
■ Q=0: Tilstand „cyklus stop“; Fejlen bliver vist
■ Q=1: Tilstand „cyklus inde“; fejlnummer 5518 bliver gemt i variabel V982
In-procesmålings udkobling G913
G913 udkobler måletasterovervågningen. G913 skal gå foran
„frikørsel af måletaster“.
De programmerer G913 alene i en NC-blok. Funktionen fremskaffer
et „fortolkningsstop“.
Måletasterovervågning udkobling G914
De udkobler efter udbøjningen af måletasteren
måletasterovervågningen, for frikørsel.
Frikøre måletaster: Programmér G914 og G1 i en NC-blok
165
4.12.5 In-procesmåling
4.12.6 Postprocesmmåling
Emnet bliver opmålt udenfor drejebænken og „resultatet“ overført
til CNC PILOTén. Hermed er det afhængig af måleindretningen, om
måleværdier eller korrekturværdier bliver overført.
Når måleindretningen leverer et globalt måleresultat, skal det stå
på „målested 0“.
De kan kontrollere status for
kommunikation med postprocesmåleindretning, såvel de sidst modtagne
måleværdier i driftsart maskine –
automatikdrift (se „3.5.9 Status
postproces-måling“).
Udnyttelsen af „resultaterne“ er en opgave for NC-programmet.
Eksempel: Kompensation for værktøjsslitage gennem korrekturer.
De kan bruge værktøjs-brugstidsovervågning, når NCprogrammet melder et „opbrugt værktøj“ ved at sætte „værktøjsdiagnose-bit 5 – værktøjsslitage som er fremskaffet gennem emnein-procesmåling“ (se „4.2.4 værktøjsprogrammering“).
Postprocesmåling G915
G915 modtager kommende måleværdier fra postprocesmåleindretningen og gemmer dem i den variable.
Variabelbelægning
■ V939: Globalt måleresultat
■ V940 målestatus
■ 0: Ingen nye måleværdier
■ 1: Nye måleværdier
■ V941..V956 (svarer til målestederne 1..16).
Parameter
H:
Blok
■ H=0: Reserveret for yderligere funktioner
■ H=1: Kommende måleværdier bliver indlæst
Eksempel: Benyt måleresultat
. . .
BEARBEJDNING
. . .
N2 T1
. . .
N49 . . .
N50 G915 H1
N51 IF {V940 == 1}
N52 THEN
N53 V {D1 [X] = D1 [X] + V941}
N54 ENDIF
. . .
166
som korrekturværdi
[Slette kontur - udvendig]
[Slut emnebearbejdning]
[Bed om måleresultater]
[hvis der er resultater ]
[Måleresultat for korrektur D1
addere]
Udnyt målestatus, for at undgå en
dobbelt hhv. forkert
korrekturværdiudregning.
Eksempel: Værktøjsbrud-overvågning
(Grænseværdi-overvågning)
. . .
BEARBEJDNING
. . .
N2 T1
[Skrubbe kontur - udvendig]
. . .
N49 . . .
[Slut emnebearbejdning]
N50 G915 H1
[Bed om måleresultater]
N51 IF {V940 == 1} [hvis der er resultater ]
N52 THEN
N53 IF {V941 >= 1} [Måleværdi > 1mm]
N54 THEN
N55 PRINTA (“måleværdi > 1mm = værktøjs
brud“)
N56 M0
[programmeret stop – cyklus ud]
N57 ENDIF
N58 ENDIF
. . .
4 DIN PLUS
„Belastningsovervågning“ kontrollerer kapacitet eller arbejdet af
drev og sammenligner dem med grænseværdier, som blev
fremskaffet ved referencebearbejdningen.
CNC PILOTén tilgodeser to grænseværdier.
■ Første grænseværdi overskrides: Værktøjet bliver kendetegnet
som „opbrugt“ og brugstidsovervågningen indsætter ved næste
programgennemløb „udskiftnings-værktøjet“ (se „4.2.4
Værktøjsprogrammering“).
■ Anden grænseværdi overskrides: Belastningsovervågningen
melder „værktøjsbrud“ og standser programudførelsen
(tilspændings-stop).
Fastlægge overvågningszone G995
G995 definerer „overvågningszonen“ og akserne der skal
overvåges.
■ G995 med parameter: Start af overvågningszone
■ G995 uden parameter: Enden af overvågningszone (ikke
nødvendig, hvis en yderligere overvågningszone følger)
„Nummeret på overvågningszonen“ skal være entydigt indenfor
NC-programmet. Pr. slæde er maksimalt 49 overvågningszoner
mulig.
Parametre
H:
Nummer på overvågningszone – område: 1..999
Q:
Kode for akser (til det overvågende drev):
■ 1:
X-akse
■ 2:
Y-akse
■ 4:
Z-akse
■ 8:
Hovedspindel
■ 16:
Spindel 1
■ 128: C-akse 1
De summerer koderne ved flere drev. (Eksempel: Z-akse og
hovedspindel bliver overvåget: Q=12.)
Eksempel: Belastningsovervågning
...
BEARBEJDNING
(BEARBEJDNING)
. . .
N.. G996 Q1 H1
[Drejemomentovervågning –
Ilgangsveje overvåges ikke]
. . .
N.. G14 Q0
N.. G26 S4000
N.. T2
N.. G995 H1 Q9
[Hovedspindel og X-akse
overvåges ]
N.. G96 S230 G95 F0.35 M4
N.. M108
N.. G0 X106 Z4
N.. G47 P3
N.. G820 NS..
[Overvåge tilspændingsveje
for skrubcyklus]
N.. G0 X54
N.. G0 Z4
N.. M109
N.. G995
[Slut på overvågningszone]
. . .
„Koden for aksen“ bliver fastlagt i
„bitnumre for belastningsovervågning“
(styrings-parameter 15).
Art af belastningsovervågning G996
Med G996 kan De midlertidigt udkoble belastningsovervågningen
og definere arten af overvågning.
Parametre
Q:
Frikoblingsart (omfang af overvågning) – default: 0
■ Q=0: Overvågning ikke aktiv (gælder for det totale NC-program; også forud programmerede G995 er uvirksomme)
■ Q=1: Ilgangbevægelser overvåges ikke
■ Q=2: Ilgangbevægelser overvåges
H:
Overvågningsart – default: 0
■ H=0: Drejemoment- og arbejdsovervågning
■ H=1: Drejemomentovervågning
■ H=2: Arbejdsovervågning
167
4.12.7 Belastningsovervågning
4.13 Specielle G-funktioner
4.13 Øvrige G-funktioner
Dvæletid G4
CNC PILOTén venter tiden „F“ og udfører så den næste
programblok. Bliver G4 programmeret sammen med en
kørselsstrækning i en blok, virker dvæletiden til afslutningen af den
kørte strækning.
Parameter
F:
Dvæletid [sek] – område: 0 < F < 99,999
Præc.stop inde G7
G7 indkobler „Præc.stop” selvholdende ind. Ved „Præc.stop“ starter
CNC PILOTén følgeblokken, når „tolerancevindues- stedet“ er nået til
endepunktet (tolerancevindue: Maskinparameter 1106, ff
„stedregulering liniærakse”).
„Præc.stop” virker på enkeltstrækninger og cykler. NC-blokken, i
hvilken G7 er programmeret, bliver allerede udført med „præc.stop”.
Præc.stop ude G8
G8 udkobler „Præc.stop”. Blokken, i hvilken G8 bliver
programmeret, bliver udført uden „Præc.stop”.
Præc.stop G9
G9 aktiverer „Præc.stop” for NC-blokken, i hvilken det bliver
programmeret (se også „G7”).
Kør med rundakse G15
G15 drejer drundaksen til den angivne vinkel. Parallelt hertil kan
hovedog/eller hjælpeakser blive kørt lineært.
Programmering af alle parametre:
Absolut, inkremental eller selvholdende.
Parameter
A, B: Vinkel – slutposition for rundakse
X, Y, Z: Slutpunkt for hovedakse (X diametermål)
U,V,W: Slutpunkt for hjælpeakse
168
4 DIN PLUS
G30 konverterer G-, M-funktioner, slæde- og spindelnumre ved
hjælp af konverteringslisten (maskin-parameter 135 ff). G30 spejler
kørselsveje og værktøjsmål og forskyder maskin-nulpunktet
akseafhængig omkring „nulpunkt-offset“ (se maskin-parameter
1114, 1164, ..).
Anvendelse:
Ved den komplette bearbejdning beskriver De den fuldstændige
kontur, bearbejder forsiden, transformerer emnet (pr.
„Expertprogram“) og bearbejder så bagsiden. For at De kan
programmere bearbejdningen af bagsiden som bearbejdningen af
forsiden (orientering af Z-akse, drejeretning ved cirkelbuer, etc.),
indeholder ekspertprogrammet kommandoer for konvertering og
spejling.
Parametre
H:
Tabel-nummer
■ H=0: Udkoble konvertering og omregne offset
■ H=1..4: Konverterings-tabel; Yderligere bliver forskydningen
af maskin-nulpunktet aktiveret (maskin-parameter 1114, 1164,
...)
Q:
Udvalg
■ Q=0: Udkobling af kørselsvej- og værktøjs-spejling
■ Q=1: Kørselsvej-spejling for angivne akser ind
■ Q=2: Værktøjsmål-spejling for angivne akser ind
X, Y, Z, U, V, W, A, B, C – akseudvalg
■ X=0: Spejling af X-akse ude
■ X=1: Spejling af X-akse inde
■ Y=0: Spejling af Y-akse ude
etc.
■ Spejle kørselsveje og værktøjslængder
i adskilte G30-kommandoer.
■ Q1, Q2 uden aksevalg udkobler
spejlingen.
■ Der bliver kun tilbudt konfigurerede
akser til udvalg.
■ Ved overgangen fra AUTOMATIK- til
MANUEL DRIFT bliver konverteringen og
spejlingen bibeholdt.
■ Konvertering/spejling skal være
udkoblet, når De efter
bagsidebearbejdningen igen aktiverer
forsidebearbejdningen (for eksempel ved
programgentagelser med M99).
■ Efter et fornyet programvalg er
konvertering/spejling udkoblet
(eksempel: Overgang fra MAUEL- til
AUTOMATIKDRIFT).
Udkobling af beskyttelseszone G60
G60 ophæver beskyttelseszoneovervågningen. G60 bliver
programmeret før kørselskommandoen som skal overvåges hhv.
ikke skal overvåges.
Anvendelseseksempel:
Med G60 ophæver De beskyttelseszoneovervågningen midlertidigt,
for at fremstille en centrisk gennemboring.
Parametre
■ Q=0: Aktivere beskyttelseszone (selvholdende)
Q:
■ Q=1: Deaktivere beskyttelseszone (selvholdende)
■ Q ingen indlæsning: Beskyttelseszone for den aktuelle NCblok deaktiveres
Spindel med emne G98
Tilordningen af spindel er nødvendig for gevind-, bore- og
fræsecykler, når emnet ikke er i hovedspindelen.
Parametre
Q:
Spindelnummer – default: 0 (hovedspindel)
169
Konvertering og spejling G30
Vent på tidspunkt G204
G204 afbryder NC-programmet indtil det angivne tidspunkt.
Parameter
D: Dag (D=1..31) – default: Næste mulige tidspunkt „H, Q“
H: Time (H=0..23)
Q: Minutter (Q=0..59)
Aktualisere Sollværdier G717
G717 aktualiserer positions-Sollværdier i styringen med
positionsdataerne for aksen.
Anvendelse:
■ Slette slæbefejl.
■ Normering af slave-akser efter udkoblingen af en master-slaveaksekobling.
Anvend kun G717 og G718 i
„ekspertprogrammer“ (se også
„Idriftsættelse-håndbog – sand tidkobbelfunktion“).
Fjern slæbefejl G718
G718 forhindrer den automatiske aktualisering af styrings-positionsSollværdier med positionsdataer for aksen (for eksempel ved kørsel til
fastanslag eller efter fratagelsen og nymeddelelse af en
styringsfrigivelse).
Anvendelse:
Før indkoblingen af en master-slave-aksekobling.
Parameter
Q: Inde/ude
■ Q=0: Ude
■ Q=1: Inde, slæbefejlen bliver gemt
Akt.værdier i variable G901
G901 overfører Akt.værdien i de variable V901.. V920 (se „4.15.2 V-variable“).
Funktionen fremskaffer et „fortolkningsstop“.
Nulpunkt-forskydning i variable G902
Overfører forskydningen i Z-retning i de variable V901..V920 (se
„4.15.2 V-variable“).
Slæbefejl i variable G903
G903 overfører aktuelle slæbefejl (afvigelse af Akt.værdien fra
Sollværdien) i de variable V901..V920 (se „4.15.2 V-variable“).
170
4 DIN PLUS
Omdr.talovervågning blokvis fra G907
CNC PILOTén starter bearbejdningen, som forudsætter en
spindelomdrejning, når det programmerede omdr.tal er nået. G907
kobler denne omdr.talovervågning ud blokvis – kørselsvejen bliver
straks startet.
De programmerer G907 og kørselsvejen i den samme NC-blok.
Tilspændingsoverlejring 100% G908
G908 sætter tilspændingsoverlejringen ved kørselsveje (G0, G1,
G2, G3, G12, G13) blokvis på 100%.
De programmerer G908 og kørselsvejen i den samme NC-blok.
Fortolkningsstop G909
CNC PILOTén bearbejder ca. 15 til 20 NC-blokke „i forvejen“. Når
variabanvisninger sker kort før udnyttelsen, bliver „gamle værdier“
forarbejdet. Et fortolkningsstop sørger for, at de variable indeholder
den „nye“ værdi.
G909 standser „forudfortolkningen“. NC-blokkene indtil G909 bliver
afviklet – først derefter bliver de næste NC-blokke afviklet.
De programmerer G909 alene eller sammen med
synkronfunktionen i en NC-blok. (Forskellige G-funktioner
indeholder et fortolkningsstop.)
Forstyring G918
Med G918 kobler De forstyringen ud/ind. G918 bliver før/efter
gevindbearbejdning (G31, G32, G33) blive programmeret i en
separat NC-blok.
Parameter
Q:
Forstyring ude/inde – default: 1
■ Q=0: Ude
■ Q=1: Inde
Spindeloverride 100% G919
Kobler omdr.taloverlejringen ud/ind.
Parameter
Q:
Spindelnummer – default: 0
H:
Begrænsningsart – default: 0
■ H=0: Indkoble spindeloverride
■ H=1: Spindeloverride på 100% – selvholdende
■ H=2: Spindeloverride på 100% – for den aktuelle NC-blok
171
Deaktivere nulpunkt-forskydninger G920
„Deaktiverer“ emne-nulpunktet og nulpunkt-forskydninger.
Kørselsveje og positionsangivelser henfører sig til værktøjsspids –
maskin-nulpunkt.
Nulpunktforskydninger, deaktivering af
værktøjslængde G921
„Deaktiverer“ emne-nulpunktet, nulpunkt-forskydninger og
værktøjsmål. Kørselsveje og positionsangivelser henfører sig til
slædehenføringspunkt – maskin-nulpunkt.
Slæbefejlsgrænse G975
Skifter til „slæbefejlsgrænse 2“ (se maskin-parameter 1106, ..).
G975 er selvholdende. Ved programenden kobler CNC PILOTén til
„standard-slæbefejlsgrænse“.
Parameter
Q:
Slæbefejlsgrænse – default: 1
■ H=1: Standard-slæbefejlsgrænse
■ H=2: Slæbefejlsgrænse 2
Aktivere nulpunkt-forskydninger G980
„Aktiverer" emne-nulpunktet og alle nulpunkt-forskydninger.
Kørselsveje og positionsangivelser henfører sig nu til
værktøjsspids – emne-nulpunkt under hensyntagen til nulpunktforskydningen.
Aktivering af nulpunktforskydninger,
værktøjslængder G981
„aktiverer“ emne-nulpunktet, alle nulpunktforkydninger og
værktøjsmål.
Kørselsveje og positionsangivelser henfører sig nu til
værktøjsspids – emne-nulpunkt under hensyntagen til nulpunktforskydningen.
172
4 DIN PLUS
4.14 Dataindlæsning, Dataudlæsning
4.14 Dataindlæsning,
dataudlæsning
Dataind- og dataudlæsning sker også i
simuleringen. De „V-Variablen“ werden in der
Simulation nachgebildet. De kan anvise værdier til Vvariable og således teste alle grene af Deres NCprogram.
4.14.1 Ind-/udlæsning af #-variable
INPUT
Med INPUT programmerer De indlæsningen af
#-variable, som bliver udnyttet under
programoversættelsen.
De definerer „inslæseteksten“ og „variabelnummeret“. CNC PILOTén standser ved INPUT
oversættelsen og forventer indlæsning af variabelværdier.
CNC PILOTén viser indlæsningen efter afslutningen
af „INPUT-kommandoen“.
Syntax:
INPUT(“tekst“,variable)
PRINT
PRINT afgiver under programoversættelsen tekster
og variabel-værdier. De kan programmere flere
tekster og #-variable efter hinanden.
Syntax:
PRINT(“tekst1“,variable,“tekst1“,variable, ..)
WINDOW
„WINDOW (x)“ anlægger et vindue med linietallet „x“.
Vinduet bliver åbnet ved den første ind-/udlæsning.
WINDOW (0) lukker vinduet.
„Standard-Window“ omfatter 3 linier – De behøver
ikke at programmere dem.
Syntax:
WINDOW(linital) – 0 <= linietal <= 10
Eksempel:
. . .
N.. WINDOW(8)
. . .
N.. INPUT(“input diameter: ”,#1)
. . .
N.. PRINT(“Output diameter: ”,#1)
. . .
173
4.14 Dataindlæsning, Dataudlæsning
4.14.2 Ind-/udlæsning af V-variable
INPUTA
Med „INPUTA“ programmerer De indlæsningen af Vvariable, som bliver udnyttet ved
programudførelsen (løbetid).
De definerer „indlæsetekst“ og „nummeret på den
variable“. CNC PILOTén forventer ved udførelsen af
disse kommandoer indlæsningen af variableværdier.
Indlæsningen bliver henført til de variable og
programudførelsen fortsat.
CNC PILOTén viser indlæsningen efter afslutningen
af „INPUT-kommandoen“.
Syntax:
INPUTA(“tekst“,variable)
PRINTA
„PRINTA“ afgiver under programudførelsen tekster
og V-variabelværdier på billedskærmen. De kan
programmere indtil to tekster og indtil to variable
efter hinanded. Samtidig må 80 tegn ikke
overskrides.
Tekster og variabelværdier bliver yderligere udlæst
på printeren, når De indstiller „printudlæsning inde“
(styrings-parameter 1).
Syntax:
PRINTA(“Text1“,Variable,“Text1“,Variable“, ..)
WINDOWA
„WINDOWA (x)“ anlægger et vindue med linietallet
„x“. Vinduet bliver åbnet ved den første ind-/
udlæsning. WINDOWA (0) lukker vinduet.
„Standard-Window“ omfatter 3 linier – De behøver
ikke at programmere dem.
Syntax:
WINDOWA(linietal) – 0 <= linietal <= 10
Eksempler:
. . .
BEARBEJDNING
(BEARBEJDNING)
. . .
N100 WINDOWA(8)
. . .
N110 INPUTA (“Input Meas.-value: ”,V1)
. . .
N120 PRINTA (“Output Meas.-value: ”,V1)
. . .
174
4 DIN PLUS
Syntax
matematisk funktion
CNC PILOTén oversætter NC-programmer før programudførelsen.
Derfor bliver to variabeltyper forskellige:
■ #-Variable – udnyttelse under NC-programoversættelsen
■ V-variable (eller resultat) – udnyttelse under NCprogramudførelsen
Der gælder reglerne:
■ „Punkt før streg“
■ indtil 6 parentesfelter
■ Uangribelige-variable (kun ved V-variable): Værdier hele tal fra
–32767 .. +32768
■ Real-variable (ved #- og V-variable): Tal med flydende komma med
maximal 10 før- og 7 efter komma-positioner
■ De variable bliver „opretholdt“, også når styringen i mellemtiden
var udkoblet
+
Addition
–
Subtraktion
*
Multiplikation
/
Division
SQRT(...)
Kvadratrod
ABS(...)
Absolut bidrag
TAN(...)
Tangens (i grader)
ATAN(...)
Ark tangens (i grader)
SIN(...)
Sinus (i grader)
ASIN(...)
Ark sinus (i grader)
COS(...)
Cosinus (i grader)
ACOS(...)
Ark cosinus (i grader)
ROUND(...)
Runding
LOGN(...)
Naturlig logaritme
EXP(...)
Exponentialfunktion ex
INT(...)
Afskære pladser efter komma
4.15.1 #-Variable
CNC PILOTén skelner mellem gyldighedsområder på grundlag af
nummerkredsen:
■ #0 .. #29: Kanalafhængige, globale variable
Står til rådighed for alle slæder (NC-kanal). Samme
variabelnummer på forskellige slæder har ingen indflydelse.
Globale variable bliver beholdt efter enden af programmet og kan
blive udnyttet det følgende NC-program.
■ #30 .. #45 kanaluafhængige, globale variable
Står til rådighed én gang indenfor styringen. Når NC-programmet
for en slæde ændrer en variabel, gælder det for alle slæder. De
variable bliver beholdt efter enden af programmet og kan
udnyttes af det følgende NC-program.
■ #46 .. #50 reserverede variable for ekspertprogrammer
må De ikke anvende i Deres NC-program.
■ #256 .. #285 lokale variable
gælder indenfor et underprogram.
Læse parameterværdier
Syntax: #1 = PARA(x,y,z)
x = Parametergruppe
■ 1: Maskin-parameter
■ 2: Styrings-parameter
■ 3: Indretnings-parameter
■ 4: Bearbejdnings-parameter
■ 5: PLC-parameter
y = Parameternummer
z = Sub-parameternummer
4.15 Variabelprogrammering
Kun ved #-variable:
SQRTA(.., ..) Kvadratrod ude (a2+b2)
SQRTS(.., ..) Kvadratrod ude (a2+b2)
Programmerer De NC-blokke med
variabelnregning med
„slædekendetegnet $..“, når Deres
drejebænk besidder flere slæder. I
modsat fald bliver udregningen udført
flere gange.
Eksempel „#-variable“
. . .
N.. #1=PARA(1,7,3) [læses „maskinmål 1 Z“ i
variable #1 ]
. . .
N.. #1=#1+1
N.. G1 X#1
N.. G1 X(SQRT(3*(SIN(30)))
N.. #1=(ABS(#2+0.5))
. . .
175
Informationer i variable
De kan udlæse følgende værktøjs- og NC-informationer fra variable.
Belægningen af de variable #518..#521 er afhængig af
værktøjstype.
Forudsætning: De variable er „defineret“ på grund af værktøjskald
eller NC-program.
#-Variable
Værktøjs-informationer
#512
Værktøjstype 3-cifret
#513..#515 1., 2., 3. cifret værktøjstype
#516
Brugbar længde (nl) ved dreje- og boreværktøjer
#517
Hovedbearbejdningsretning (se tabel)
#518
Sidebearbejdningsretning ved drejeværktøjer (se
tabel)
#519
Positions- og målangivelser er altid
metrisk – også, hvis et „i tommer“
programmeret NC-program bliver udført.
Værktøjstype:
■ 14*: 1 = højre, 2 = venstre udførelse (A)
■ 5**, 6**: Tandantal
#520
#521
Værktøjstype:
■ 1**, 2**: Skærradius (rs)
■ 3**, 4**:Tapdiameter (d1)
■ 51*, 52*: Fræserdiameter foran (df)
■ 56*, 6**: Fræserdiameter (d1)
Hoved- og sidebearbejdningsretning:
Værktøjstype:
0:
udefineret
1:
+Z
2:
+X
3:
–Z
4:
–X
5:
+/– Z
6:
+/– X
■ 11*, 12*: Skaftdiameter (sd)
■ 14*, 15*, 16*, 2**: Skærbredde (sb)
■ 3**, 4**: Ansnitlængde (al)
■ 5**, 6**: Fræserbredde (fb)
#522
Værktøjssted (henf.: Bearbejdningsretning af værktøj)
0: på konturen
1: Højre for kontur
– 1: Venstre for kontur
#523..#525 Indstillingsmål (ze, xe, ye)
#526..#527 Stedet for skærmidtpunkter I, K (se billede)
#-Variable
NC-informationer
#768..#770 Sidste programmerede position X (radiusmål), Y, Z
#771
Sidste programmerede position C [°]
#772
Aktive driftsart
2: Maskine; 3: Simulering; 4: TURN PLUS
#774
Status SRK/FRK
40: G40 aktiv; 41: G41 aktiv; 42: G42 aktiv
#775
Nummer på den valgte C-akse
176
4 DIN PLUS
NC-informationer
#776
Aktive slitagekorrekturer (G148)
0: DX, DZ; 1: DS, DZ; 2: DX, DS
#778
Måleenhed
0: Metrisk; 1: Tomme
#782
Aktive bearbejdningsplan
17: XY-plan (endeeller bagflade)
18: XZ-plan (drejebearbejdning)
19: YZ-plan (set ovenfra/cylinder)
#-Variable
#783, #785..#786Afstand værktøjsspids – slædehenføringspunkt Y,
Z, X
#787
Referencediameter cylinderbearbejdning (G120)
#788
Spindel, i hvilken emnet er indspændt (G98)
#790
Sletspån G52-Geo
0: Ikke tilgodeset
1: Tilgodese
#791..#792 G57-sletspån X, Z
#793
G58-sletspån P
#794..#795 Skærbredde i X, Z, med hvilken
værktøjshenføringspunktet ved G150/G151 bliver
forskudt
#796
Spindelnummer, for den tilspændingen sidst blev
programmeret
#797
Spindelnummer, for den omdr.tallet sidst blev
programmeret
4.15.2 V-variable
CNC PILOTén skelner på grund af nummerkredse mellem følgende
værdier- og gyldighedsområder:
■ Real
V1 .. V199
■ Integer
V200 .. V299
■ Reserveret
V300 .. V900
Spørgsmål og henvisninger:
■ Maskinmål læse/skrive (maskinn-parameter 7)
Syntax: V{Mx[y]}
x = Mål: 1..9
y = koordinater: X,Y,Z,U,V,W,A,B eller C
■ Spørge efter eksterne resultater
Der bliver spurgt efter en bit i forløbet på 0 eller 1. Betydningen af
forløbet fastlægger maskinfabrikanten.
Syntax: V{Ex[y]}
x = slæde 1..6
y = Bit: 1..16
177
■ Spørge efter takt-forløb
„Værktøjs-brugstidsovervågning“ og
„startbloksøgning“ udløser takt-forløbet (se
nedenunder).
Syntax: V{Ex[1]}
x = Forløb: 20..59, 90
■ 20: Brugstid er udløbet (global information)
■ 21..59: Brugstid for dette værktøj er udløbet
■ 90: Startbloksøgning (0=ikke aktiv; 1=aktiv)
Takt-forløbet tilordner De værktøjet („styring af
brugstid“ – driftsart manuel styring).
■ Værktøjskorrekturer læse/skrive
Syntax: V{Dx[y]}
x = T-nummer
y = længdekorrektur: X, Y, eller Z
■ Diagnose-bits (værktøjs-brugstidsovervågning)
læse/skrive
Syntax: V{Tx[y]}
x = T-nummer
y = Bit: 1..16 (se tabel)
Takt-forløb og værktøjs-brugstidsovervågning
Er et værktøj opbrugt, bliver „forløb 20“ (global
information) og „forløb 1“ udløst. Ved hjælp af
„forløb 1“ kan De fremskaffe det opbrugte værktøj.
Er det sidste værktøj i en udskiftnings-kæde
opbrugt, bliver yderligere „forløb 2“ udløst.
„Forløb 1 og 2“ definerer De individuelt for hvert
værktøj i „udskiftnings-kæden“.
Takt-forløbet bliver automatisk tilbagestillet ved enden af programmet (M99).
Hvis en udskiftningskæde er defineret, programmerer
De det „første værktøj“ ved „værktøjskorrektur og diagnose“. CNC PILOTén adresserer det aktive værktøj
i udskiftningskæden (se „4.2.4
Værktøjsprogrammering“).
Eksempel „diagnose-bits“
. . .
N.. V{T10[1]=1}
[sætter „brugstid udløbet“ ved
værktøj 10 – eller udskiftningsværktøj]
...
Værktøjs diagnose-bits
Bit Betydning
1
Vrkt. opbrugt kendetegner værktøjets tilstand.
standsningsårsag: se Bit 2..8
2
Forudgiven brugstid/styktal nået.
3
Reserveret for værktøjsslitage gennem værktøjs-inprocesmåling
4
Værktøjsslitage, fremskaffet gennem emne-in-procesmåling
5
Værktøjsslitage, fremskaffet gennem emne-postprocesmåling
6
Værktøjsslitage, konstateret gennem belastningsovervågning
(grænseværdi 1 eller 2 for belastning overskredet)
7
Værktøjsslitage, konstateret gennem belastningsovervågning
(grænseværdi for arbejde overskredet)
8
Et naboskær på multiværktøjet er opbrugt.
9
Skæret nyt ?
12 Rest-brugstid for skæret andrager <6% eller rest-styktallet er 1.
■ Bit=0: „Nej“; Bit=1: „Ja“
■ Bits 9..16 er „generelle informationer“.
Informationer i variable
■ V660: Styktal
■ Bliver ved systemstart sat på „0“
■ Bliver ved ladning af et nyt NC-program sat på
„0“
■ Bliver ved M30 eller M99 forhøjet med „1“
■ V901..V920 bliver anvendt ved G-funktionerne
G901, G902, G903, G912 og G916 (se tabellen).
178
4 DIN PLUS
■ Styktaltællingen i V660 er afvigende fra
styktaltællingen i maskindisplayet.
■ X-værdier bliver gemt som
radiusværdier.
■ Pas på: Funktionerne G901, G902,
G903, G912 og G916 overskriver de variable – også når de endnu ikke er
udnyttet !
■ V922/V923: Resultat ved „G905 C-vinkelforskydning“
■ V982: Fejlnummer ved „G912 Akt.værdioptagelse in-
procesmåling“
■ V300: Resultat ved „G991 afstikkontrol“
Eksempel „V-variable“
. . .
N.. V{M1[Z]=300} [ sætter „maskinmål 1 Z“ på „300“ ]
. . .
N.. G0 Z{M1[Z]}
[kører til „maskinmål 1 Z“]
. . .
N.. IF{E1[1]==0}
[Spørger efter „eksternt forløb 1 – Bit 1“]
. . .
N.. V{D5[X]=1.3}
[sætter „korrekturen X ved værktøj 5“]
. . .
N.. V{V12=17.4}
N.. V{V12=V12+1}
N.. G1 X{V12}
. . .
Variabelbelægning V901..V920
X
Z
Y
Slæde 1
V901
V902
V903
Slæde 2
V904
V905
V906
Slæde 3
V907
V908
V909
Slæde 4
V910
V911
V912
Slæde 5
V913
V914
V915
Slæde 6
V916
V917
V918
C-akse 1:
V919
C-akse 2:
V920
Anvisning for fortolkningsstop (G909)
CNC PILOTén bearbejder ca. 15 til 20 NC-blokke „i forvejen“. Når
variabanvisninger sker kort før udnyttelsen, bliver „gamle værdier“
forarbejdet. Et fortolkningsstop sørger for, at de variable indeholder
den „nye“ værdi.
■ De Programmerer et fortolkningsstop,
hvis variable eller eksterne forløb ændrer
sig „kort før“ blokudførelsen. n Alle
fortolkningsstop forlænger tiden for
udførelsen af NC-programmet.n Nogle Gfunktioner indeholder
fortolkningsstoppet.
■ Alle fortolkningsstop forlænger tiden
for udførelse af NC-programmer.
■ Nogle G-funktioner indeholder
fortolkningsstoppet.
G909 standser „forudfortolkningen“. NC-blokkene indtil G909 bliver
afviklet – først derefter bliver de næste NC-blokke afviklet.
4.15.3 Forgrening, gentagelse, betinget blokudførsel
Sammenligningsoperatører for IF... og WHILE..
De „V-variable“ bliver kopieret i simuleringen. De kan anvise værdier
til V-variable og således teste alle grene af Deres NC-program.
<
Mindre
<=
Mindre eller lig med
<>
Ulig
>
Større
>=
Større eller lig med
==
Lig
De kan maximalt sammenknytte to betingelser.
Når De programmerer forgreninger på basis af V-variable,
må ingen #-variable blive anvendt i programgrenen.
Sammenknytte betingelser:
AND
logisk forbindelse OG
OR
logisk forbindelse ELLER
179
■ V921: Vinkelforskydning ved „G906 spindelsynkronløb“
IF..THEN..ELSE..ENDIF – programforgrening
Den „betingede forgrening“ består af elementerne:
■ IF (når) – følger efter betingelsen. Ved „betingelsen“ står til
venstre og højre for „sammenligningsoperatoren“ variable eller
matematiske udtryk.
■ „THEN“ (så) – er betingelsen opfyldt, bliver „THEN-grenen“ udført
■ „ELSE“ (ellers) – er betingelsen ikke opfyldt, bliver „ELSE-grenen“
udført
■ „ENDIF“ – afslutter den „betingede programforgrening“.
Vælg IF (menu: „bearbejdning – anvisninger – DIN PLUS ord“)
Indlæs „betingelse“ (indlæs kun de nødvendige parenteser)
Indføj NC-blokke for THEN- og ELSE-grene – ELSE-grenen kan
bortfalde
WHILE..ENDWHILE – programgentagelse
„Programgentagelse“ består af elementerne:
■ WHILE – følger af betingelsen. Ved „betingelsen“ står til venstre
og højre for „sammenligningsoperatoren“ variable eller
matematiske udtryk.
■ ENDWHILE – afslutter den „betingede programforgrening“
NC-blokke mellem WHILE og ENDWHILE bliver udført sålænge,
som „betingelsen“ er opfyldt. Er betingelsen ikke opfyldt, kører
CNC PILOTén videre med blokken efter ENDWHILE.
Vælg WHILE (menu: „bearbejdning – anvisninger – DIN PLUS
ord“)
Indlæs „betingelse“ (indlæs kun de nødvendige parenteser)
Indføj NC-blokke
180
■ NC-blokke med IF, THEN, ELSE, ENDIF
må ikke indeholde andre kommandoer
■ Ved forgreninger på grund af V-variable
eller begivenheder, bliver
konturefterføringen ved IF-anvisning
udkoblet og ved ENDIF igen indkoblet.
Med G703 kan De indkoble
konturefterføringen.
Eksempel:
. . .
N.. IF {E1[16]==1}
N.. THEN
N.. G0 X100 Z100
N.. ELSE
N.. G0 X0 Z0
N.. ENDIF
. . .
■ Sker gentagelsen på grund af V-variable
eller resultater, bliver konturefterføringen
med WHILE-anvisningen udkoblet og
med ENDWHILE igen indkoblett. Med
G703 kan De indkoble
■ Når „betingelsen“ i WHILEkommandoen altid er opfyldt, får De en
„endeløs løkke“. Det er en hyppig
fejlårsag ved arbejde med
programgentagelser.
Eksempel:
. . .
N.. WHILE (#4<10) AND (#5>=0)
N.. G0 Xi10
. . .
N.. ENDWHILE
. . .
4 DIN PLUS
„Switch-anvisning“ består af elementerne:
■ SWITCH – efterfulgt af en variabel. Indholdet i den variable
bliver efterspurgt i den følgende CASE-anvisning.
■ CASE x – denne CASE-gren bliver udført med variabelværdien x.
CASE kan programmeres flere gange.
■ DEFAULT – denne gren bliver udført, når ingen CASE-anvisning
svarer til variabelværdien. DEFAULT kan bortfalde.
■ BREAK – afslutter CASE- eller DEFAULT-gren
Vælg SWITCH (menu: „Bearbejdning – anvisning – DIN PLUS
ord“)
Indlæs „varialble“ (uden parenteser)
for hver CASE-gren:
Vælg CASE (menu: „Bearbejdning – anvisning – DIN PLUS ord“)
Indlæs „SWITCH-betingelse“ (værdi af den variable)
Indføj de NC-blokke der skal udføres
for DEFAULT-grenen:
Indføj de NC-blokke der skal udføres
Udblændingsplan /..
En NC-blok med foranstillet udblændeplan bliver med aktivt
udblændeplan ikke udført (se „4.3.3 Menu bearbejdning“).
■ Sker forgreningen på grund af V-varia-
ble eller forløb, bliver konturefterføringen
med SWITCH-anvisningen udkoblet og
ved ENDSWITCH igen indkoblet. Med
G703 kan De indkoble
■ Variabelværdien skal være et helt tal –
der bliver ikke afrundet.
Eksempel:
N.. SWITCH {V1}
N.. CASE 1
N.. G0 Xi10
. . .
N.. BREAK
N.. CASE 2
N.. G0 Xi10
. . .
N.. BREAK
N.. DEFAULT
N.. G0 Xi10
. . .
N.. BREAK
N.. SLUTSWITCH
. . .
[bliver udført ved V1=1]
[bliver udført ved V1=2]
[bliver udført, når ingen
CASE-anvisning der
svarer til variabelværdi]
Udblændingsplaner bliver aktiveret/deaktiveret i „automatikdrift“
(driftsart maskine).
De kan yderligere anvende udblændetakt (indretnings-parameter
11 „udblændingsplan/-takt“). En „udblændetakt x“ aktiverer
udblændingsplanet hver x-tende gang.
Eksempel: /1 N 100 G...
„N100“ bliver ikke udført, hvis udblændingsplan 1 er aktiv.
Slædekendetegn $..
En NC-blok med et foranstillet slædekendetegn bliver kun udført for
den angivne slæde (se „4.3.3 Menu bearbejdning“). – NC-blokke
uden slædekendetegn bliver udført på alle slæder.
Ved drejebænke med een slæde eller
ved angivelsen af en slæde i
„programhovedet“ er slædekendetegn
ikke nødvendig.
181
SWITCH..CASE – programforgrening
04.16 Underprogrammer
4.16 Underprogrammer
Underprogramkald: L”xx” V1
■ L: Kendebogstav for underprogramkald
■ ”xx”: Navn på underprogrammet – ved eksterne
underprogrammer filnavn (maksimalt 8 cifre eller
bogstaver)
■ V1: Kendetegn for eksternt underprogram –
bortfalder bed lokale underprogrammer
Anvisninger for arbejde med underprogrammer:
■ Eksterne underprogrammer står i en separat fil. De
kan kaldes fra vilkårlige hovedprogrammer, andre
underprogrammer og fraTURN PLUS.
■ Lokale underprogrammer står i hovedprogram-filen.
De kan kun kaldes fra hovedprogrammet.
■ Underprogrammer kan „sammenkædes“ indtil 6
gange. Ved sammenkædede forstås, indenfor et
underprogram bliver et yderligere underprogram
kaldt.
■ Rekursionen skal undgås.
■ De kan medgive et underprogram indtil 20
„overdragelsesværdier“. Betegnelserne er
(parameterbetegnelser):
LA..LF, LH, I, J, K, O, P, R, S, U, W, X, Y, Z.
Indenfor underprogrammet står
overdragelsesværdierne som variable til rådighed.
Kendetegnet er: „#__..“ efterfulgt af
parameterbetegnelsen med små bogstaver
(eksempel: #__la).
De kan udnytte disse overdragelsesværdier i
rammen for variabel programmering indenfor
underprogrammet.
■ De variable #256..#285 står til rådighed i alle
underprogrammer som lokale variable.
■ Skal et underprogram afvikles flere gange, definerer
De i parameter „antal gentagelser Q“
gentagelsesfaktoren.
■ Et underprogram slutter med RETURN.
Dialogtekst
De kan definere parameterbeskrivelser, som er
foranstillet/efterstillet indlæsefelterne, i et eksternt
underprogram.
CNC PILOTén stiller automatisk måleenhederne for
parameteren på „metrisk“ eller „tommer“.
Maksimalt 19 beskrivelser – positionen for
parameterbeskrivelse indenfor underprogrammet
er vilkårlig.
182
Parameter „LN“ er reserveret for overdragelse af
bloknumre. Denne parameter kan ved en nynummerering give NC-programmet en ny værdi.
Parameterbeskrivelser:
[//] – Start
[pn=n; s=parametertekst (maksimalt 16 tegn) ]
[//] – slut
pn: Parameterbetegner (la, lb, ...)
n:
Konverteringsciffer for måleenheder
■ 0: dimensionsløs
■ 1: „mm“
eller „tomme“
■ 2: „mm/omdr.“
eller „tomme/omdr.“
■ 3: „mm/min“
eller „tomme/min“
■ 4: „m/min“
eller „fod/min“
■ 5: „omdr./min“
■ 6: Grad (°)
■ 7: „µm“
eller „µtomme“
Eksempel
. . .
[//]
[la=1; s=stangdiam.]
[lb=1; s=startpunkt in Z]
[lc=1; s=affase/rund. (-/+)]
. . .
[//]
. . .
4 DIN PLUS
M-funktioner styrer programafviklingen og kobling af aggregater på
maskinen (maskinkommandoer).
Maskinkommandoer
Virkningen af maskinkommandoer er afhængig af
udførelsen af drejebænken. Den følgende tabel
oplister de „i regelen“ anvendte M-kommandoer.
M00 Program stop
Programudførelsen standser – „cyklus start“ fortsætter
programudførelsen.
Informér Dem i maskinhåndbogen om Mkommandoerne i Deres maskine.
M01 Valgfrit stop
Softkey „valgfrit stop“ (Automatikdrift) indstiller, om
programudførelsen standser med M01. „Cyklus start“ fortsætter
programudførelsen.
M30 Programende
M30 betyder „program- hhv. underprogramende“. (De bruger ikke
M30 til programmering.)
Hvis De efter M30 trykker „cyklus start“, begynder
programudførelsen påny fra programstart.
M99 programende med genstart ved programstart hhv. et
opgivet bloknummer
M99 betyder „programende og genstart“. CNC PILOTén begynder
programudførelsen påny:
■ Programstart, når NS ikke er indført
■ Bloknummer NS, når NS er indført
Selvholdende funktioner (tilspænding, omdr.tal,
værktøjsnummer etc.), der ved programende er
gældende, gælder ved genstart af programmer. Derfor
skal De påny programmere de selvholdende funktioner
ved programstart hhv. fra startblok (ved M99).
M97 Synkronfunktion
Slæder, der er programmeret for M97, venter til alle slæder har nået
denne blok. Herefter bliver programudføringen fortsat.
Ved komplekse bearbejdninger (f.eks. bearbejdning af flere emner) kan
M97 blive programmeret med parametre.
Parametre
H:
Synkron-mærke nummer – udnyttelsen sker udelukkende under
fortolkningen af NC-programmet
Q:
D:
Slædenummer – De anvender synkronisering med Q, når en
synkronisering ikke er mulig med $x
Inde/ude – default: 0
■ 0: Ude – synkronisering af NC-programmets løbetid
■ 1: Inde – synkronisering udelukkende under fortolkningen af
NC-programmet
Eksempel M97
. . .
$1 N.. G1 X.. Z..
$2 N.. G1 X.. Z..
$1$2 N.. M97
[$1, $2 venter på hinanden]
. . .
M-kommando for styring af programafviklingen
M00
Program stop
M01
Valgfrit stop
M30
Programende
M99 NS..
Programende med genstart
M-kommando som maskinkommando
M03
Hovedspindel inde (cw)
M04
Hovedspindel inde (ccw)
M05
Hovedspindel stop
M12
Bremse hovedspindel klemme
M13
Bremse hovedspindel løsne
M14
C-akse inde
M15
C-akse ude
M19 C..
Spindelstop på position „C“
M40
Koble gear på trin 0 (neutralstilling)
M41
Koble gear på trin 1
M42
M43
M44
Mx03
Spindel x inde (cw)
Mx04
Spindel x inde (ccw)
Mx05
Spindel x stop
M97
Synkronfunktion
183
4.17 M-Funktioner
4.17 M-funktioner
4.18 Eksempler og anvisninger
4.18.1 Programmering af bearbejdningscyklus
PROGRAMHOVED
...
RÅEMNE
...
FÆRDIGDEL
...
BEARBEJDNING
N.. G59 Z..
N.. G26 S..
N.. G14 Q..
. . .
N.. T..
N.. G96 S.. G95 F.. M4
N..
N..
N..
N..
N..
. .
G0 X.. Z..
G47 P..
G810 NS.. NE..
G0 X.. Z..
G14 Q0
.
Eksempelel: Typisk struktur af en bearbejdningscyklus
Nulpunktforskydninger
Definere omdr.talbegrænsning
Kør til værktøjsskiftepunkt
Værktøj indveksles
Teknologidata: Snithastighed
(Omdr.tal); tilspænding; drejeretning
Positionering
Definere sikkerhedsafstand
Cykluskald
Om nødvendigt: Frikør
Kør til værktøjsskiftepunkt
4.18.2 Konturgentagelser
%111.nc
PROGRAMHOVED
#SLÆDE
Eksempel: Programmering af konturgentagelser,
inklusiv sikring af kontur
$1
REVOLVER 1
T2 ID121-55-040.1
T3 ID111-55-080.1
T4 ID161-400.2
T8 ID342-18.0-70
T12 ID112-12-050.1
SPÆNDEJERN 1
RÅEMNE
N1 G20 X70 Z120 K1
184
4 DIN PLUS
BEARBEJDNING
N11 G26 S2500
N12 G14 Q0
N13 G702 Q0
N14 L1 V0 Q2
N15 M30
UNDERPROGRAM 1
N16 M108
N17 G702 Q1
N18 G14 Q0
N19 T8
N20 G97 S2000 M3
N21 G95 F0.2
N22 G0 X0 Z4
N23 G147 K1
N24 G74 Z-15 P72 I8 B20 J36 E0.1 K0
N25 G14 Q0
N26 T3
N27 G96 S300 G95 F0.35 M4
N28 G0 X72 Z2
N29 G820 NS8 NE8 P2 K0.2 W270 V3
N30 G14 Q0
N31 T12
N32 G96 S250 G95 F0.22
N33 G810 NS7 NE3 P2 I0.2 K0.1 Z-12 H0
W180 Q0
N34 G14 Q2
N35 T2
N36 G96 S300 G95 F0.08
N37 G0 X69 Z2
N38 G47 P1
N39 G890 NS8 V3 H3 Z-40 D3
FÆRDIGDEL
N2 G0 X19.2 Z-10
N3 G1 Z-8.5 B0.35
N4 G1 X38 B3
N5 G1 Z-3.05 B0.2
N6 G1 X42 B0.5
N7 G1 Z0 B0.2
N8 G1 X66 B0.5
N9 G1 Z-10 B0.5
N10 G1 X19.2 B0.5
Sikre kontur
„Qx“ = antal gentagelser
indlægge den sikrede kontur
185
N40 G47 P1
N41 G890 NS9 V1 H0 Z-40 D1 I74 K0
N42 G14 Q0
N43 T12
N44 G0 X44 Z2
N45 G890 NS7 NE3
N46 G14 Q2
N47 T4
N48 G96 S160 G95 F0.18 M4
N49 G0 X72 Z-14
N50 G150
N51 G1 X60
N52 G1 X72
N53 G0 Z-9
N54 G1 X66 G95 F0.18
N55 G42
N56 G1 Z-10 B0.5
N57 G1 X17
N58 G0 X72
N59 G0 X80 Z-10 G40
N60 G14 Q0
N61 G56 Z-14.4
RETURN
SLUT
186
Indskifte afstik-værktøj
læg henf.punkt på den højre skærside
indkoble SRK
udkoble SRK
inkremental nulpunkt-forskydning
4 DIN PLUS
4.18.3 Komplet bearbejdning
Som kompletbearbejdning bliver for- og bagsidebearbejdning
betegnet i et NC-program. CNC PILOT understøtter den komplette
bearbejdning for alle almindelige maskinkoncepter. Herfor står
funktioner som vinkelsynkron delovergivelse ved drejende spindel,
kørsel til fast anslag, kontrolleret afstikning og kordinattransformation til rådighed. Hermed er såvel en tidsoptimal
komplet bearbejdning som også en enkel programmering
garanteret.
De beskriver drejekonturen, konturen for C-aksen (hhv. Y-akse) såvel
som den komplette bearbejdning i et NC-program. For
transformeringen står ekspertprogrammer til rådighed, som tager
hensyn til konfigurationen i drejebænken. De kan også benytte
komplet bearbejdningen til drejebænke med en hovedspindel.
Grundlaget
Bagsidekonturen C-akse: Orienteringen af XK-aksen og hermed
også orienteringen af C-aksen er „bundet til emnet“. Heraf følger for
bagsiden:
■ Orientering af XK-akse: „mod venstre“ (endeflade: „mod højre“)
■ Orientering af C-akse: „medurs“
■ Drejeretning ved cirkelbuer G102: „modurs“
■ Drejeretning ved cirkelbuer G103: „medurs“
Endeflade
Bagsidekonturer Y-akse: Orienteringen af X-aksen er „bundet til
emnet“. Heraf følger for bagsiden:
■ Orienteringen af X-aksen er „mod venstre“ (endeflade: „mod
højre“)
■ Drejeretning ved cirkelbuer G2: „modurs“
■ Drejeretning ved cirkelbuer G3: „medurs“
Drejebearbejdning: CNC PILOTén understøtter
kompletbearbejdningen med konverterings- og spejlfunktioner, så
at princippet
■ Bevægelser i + retning går væk fra emnet
■ Bevægelser i – retning går mod emnet
ved bagflade-bearbejdning bliver bibeholdt.
Bagflade
I regelen stiller maskinfabrikanten til Deres drejebænk afstemte
ekspertprogrammer til rådighed for emne-overdragelse.
187
Programmering
Ved konturprogrammeringen på bagfladen skal man
være opmærksom på orienteringen af XK-aksen
(hhv. X-aksen) og drejeretningen ved cirkelbuer.
Sålænge De bruger bore- og fræsecykler, er der
intet særligt at tage hensyn til ved
bagfladebearbejdning, da de henfører sig til cykler
på forud definerede konturer.
Ved bagfladebearbejdning med
basiskommandoerne G100..G103 (hhv. G0..G3,
G12.. G13 for Y-aksen), gælder de samme
betingelser som ved bagfladekonturen.
Drejebearbejdning
Ekspertprogrammer for transformering indeholder
konverterings- og spejlfunktioner. Ved
bagfladebearbejdning (2. opspænding) gælder:
■ + retning: Væk fra emnet
■ – retning: hen mod emnet
■ G2/G12: Cirkelbuer „medurs“
■ G3/G13: Cirkelbuer „modurs“
Kompletbearbejdning med modspindel
G30: Ekspertprogrammet indkobler spejlingen af Zaksen og konverteringen af cirkelbuer (G2, G3, ..).
Konverteringen af cirkelbuer er nødvendig for
drejebearbejdning og C-aksebearbejdning.
G121: Ekspertprogrammet forskyder konturen og
spejler koordinatsystemet (Z-akse). En yderligere
programmering af G121 er i regelen ikke nødvendig
for bearbejdning af bagsiden (2. transformering).
Kompletbearbejdning med en spindel
G30: Er i regelen ikke nødvendig
G121: Ekspertprogrammet spejler konturen. En
yderligere programmering af G121 er i regelen ikke
nødvendig for bearbejdning af bagsiden (2.
transformering).
Arbejde uden ekspertprogrammer
Hvis De ikke benytter konverterings- og
spejlfunktionen, gælder princippet:
■ + retning: Væk fra hovedspindel
■ – retning: Hen mod hovedspindel
■ G2/G12: Cirkelbuer „medurs“
■ G3/G13: Cirkelbuer „modurs“
188
De udkobler ved Y-akse-bearbejdning af bagfladen
(endeflade der vender bagud) konvertering af cirkelbuer
(G30 H2) og ved drejebearbejdning og bearbejdning af
YZ-plan (cylinderforside) igen ind (G30 H1).
4 DIN PLUS
Eksempel: Kompletbearbejdning på drejebænk
med transportabel modspindel
Emnet bliver bearbejdet på forsiden, pr.
expertprogram overdraget til modspindelen og
herefter bearbejdet på bagfladen.
■ Øverste billede: Bearbejdning på forside
■ Nederste billede: Bearbejdning af bagflade.
Ekspertprogrammet overtager opgaven:
■ Overgiv emnet vinkelsynkront til modspindelen
■ Spejle kørselsvejene for Z-aksen
■ Aktivere konverteringslisten
■ Spejle konturbeskrivelsen og forskyde for 2.
opspænding
Spejlingen/konverteringen for
bagfladebearbejdningen (expertenprogram), bliver
ved enden af programmet udkoblet med G30kommandoen.
189
%bspiel1.nc
Eksempel: Kompletbearbejdning på maskine med
modspindel
PROGRAMHOVED
#SLÆDE
$1$2
. . .
REVOLVER 1
T1 ID512-600.10
T2 ID111-80-080.1
T3 ID514-600.10
T4 ID121-55-040.1
T6 ID115-80-080.1
T8 ID125-55-040.1
SPÆNDEJERN 1 [nulpunktforskydning Z233]
H1 ID3BACK
H2 IDKBA250-86 X100 Q4.
H1 ID3BACK
H2 IDWBA240-50 X80 Q4.
Spændejern for 1. opspænding
Spændejern for 2. opspænding
RÅEMNE
N1 G20 X100 Z100 K1
FÆRDIGDEL
. . .
ENDEFLADE Z0
N13 G308 P-1
N14 G100 XK-15 YK10
N15 G101 XK-10 YK-12 B0
N16 G103 XK-4.0725 YK-12.6555 R3 J-12
N17 G101 XK1 YK10
N18 G101 XK10
N19 G309
BAGFLADE Z-98
. . .
190
4 DIN PLUS
$1 $2 N81 M97
$1 N82 G65 H1 X0 Z-100 D4
$1 N83 G65 H2 X80 Z-63 D4 Q4
. . .
$1 $2 N125 G30 H0 Q0
$1 $2 N126 M97
N129 M30
SLUT
BEARBEJDNING
N27 G59 Z233
$1 N28 G65 H1 X0 Z-135 D1
$1 N29 G65 H2 X100 Z-99 D1 Q4
$1 N30 G14 Q0
$1 N31 G26 S2500
$1 N32 T2
. . .
$1 N62 G126 S4000
$1 N63 M5
$1 N64 T1
$1 N65 G197 S1485 G193 F0.05 M103
$1 N66 M14
$1 N67 M107
$1 N68 G0 X36.0555 Z3
$1 N69 G110 C146.31
$1 N70 G147 I2 K2
$1 N71 G840 Q0 NS15 NE18 I0.5 R0 P1
$1 N72 G0 X31.241 Z3
$1 N73 G14 Q0
$1 N74 M105
$1 N75 M109
$1 N76 M15
$1 N77 G65 H1 D1
$1 N78 G65 H2 D1
$1 $2 N79 M97
$1 $2 N80 LUMKOMPL V1 LA1000 LD369 LE547 LF98 LH98
I3
Nulpunktforskydning 1. opspænding
Vise spændejern 1. opspænding
Fræse - kontur - udvendig - endeflade
Forberede om-opspænding
Spændejern 1. slette opspænding
Synkronisere slæden for om-opspænding
Ekspertprog. for afstikning og om-opspænding
LA=omdr.talbegrænsning
LD=afhenteposition Z
LE=arbejdsposition Z – slæde 2
LF=færdigdellængde
LH=afstand patronreference til anslagskant
Emne
I=minimal tilspændingsvej fastanslag
Indkoble spændejern spindel 4
Bagfladebearbejdning
Udkoble bagfladebearbejdning
191
Eksempel: Kompletbearbejdning på drejebænk
med een spindel
Eksemplet viser for- og bagfladebearbejdning i et
NC-program.
Emnet bliver bearbejdet på forsiden – herefter
følger det manuelle om-opspændingsforløb I
tilslutning hertil bliver bagfladen bearbejdet.
Ekspertprogrammet spejler og forskyder konturen
for den 2. opspænding.
PROGRAMHOVED
#SLÆDE
$1
REVOLVER 1
T1 ID512-600.10
T2 ID111-80-080.1
T4 ID121-55-040.1
Eksempel: Kompletbearbejdning på maskine med
een spindel
H1 ID3BACK
H2 IDKBA250-86 X100 Q4.
RÅEMNE
N1 G20 X100 Z100 K1
FÆRDIGDEL
. . .
ENDE Z0
. . .
BAGFLADE Z-98
N20 G308 P-1
N21 G100 XK5 YK-10
N22 G101 YK15
N23 G101 XK-5
N24 G103 XK-8 YK3.8038 R6 I-5 B0
N25 G101 XK-12 YK-10
N26 G309
192
4 DIN PLUS
N88 G65 H1 X0 Z-99 D1
N89 G65 H2 X88 Z-63 D1 Q4
. . .
N125 M5
N126 T1
N127 G197 S1485 G193 F0.05 M103
N128 M14
N130 M107
N131 G0 X22.3607 Z3
N132 G110 C-116.565
N133 G153
N134 G147 I2 K2
N135 G840 Q0 NS22 NE25 I0.5 R0 P1
N136 G0 X154 Z-95
N137 G0 X154 Z3
N138 G14 Q0
N139 M105
N141 M109
N142 M15
N143 M30
SLUT
BEARBEJDNING
N27 G59 Z233
N28 G65 H1 X0 Z-135 D1
N29 G65 H2 X100 Z-99 D1 Q4
. . .
N82 M15
N83 G65 H1 D1
N84 G65 H2 D1
N86 LUMHAND V1 LF98 LH99
Nulpunktforskydning 1. opspænding
Vise spændejern 1. opspænding
Forberede om-opspænding
Spændejern 1. slette opspænding
Ekspertprog. for manuel om-opspænding
V=
LF=færdigdellængde
LH=afsendt patronreference til anslagskant
Emne
Indkoble spændejern bagfladebearbejdning
Fræse - bagflade
193
5
Grafisk simulering
5.1 Driftsart simulering
5.1
Driftsart simulering
1
Simulerings-billedskærm
1 Infolinie: Underdriftsart for simulering, simulerede
NC-program
2 Simuleringsvindue: Bearbejdningen bliver
fremstillet i indtil tre vinduer
2
3 Programmeret NC-blok (NC-kildeblok) – alternativ
visning af variable
4 Display: NC-bloknummer, positionsværdier,
værktøjs-informationer – alternative snitværdier
5 Koordinatsystem for slæden
6 Status for simulering, status for nulpunktforskydning
3
4
5
Funktioner for simulering
„Simulering“ fremstiller programmerede konturer,
kørselsbevægelser og afspåningsforløb grafisk. CNC
PILOTén tilgodeser arbejdsruum, værktøjer og
spændejern i korrekt målestok.
Bearbejdninger med C- ellerY-akse kontrollerer De i
ekstra vinduerne (endeflade-/cylinder-vindue og
sidevisning).
Ved komplekse NC-programmer med
programforgreninger, variable udregninger, eksterne
tildragelser, etc. simulerer De indlæsningerne og
resultater og tester så alle programgrene.
Under simuleringen beregner CNC PILOTén hovedog bitider for hvert værktøj.
Softkeys
Skift til driftsart DIN PLUS
Skift til driftsart TURN PLUS
Skift til næste slæde
Aktivere lup
Ved drejebænke med flere slæder understøtter
synkronpunktanalysen optimeringen af NCprogrammet.
Indstille enkeltblokdrift
Indtil fire emner i arbejdsrummet
CNC PILOTén understøtter programtesten for
drejebænke med flere slæder i et arbejdsrum. De kan
simulere bearbejdningen af indtil 4 emner samtidig.
Indstille basisblokdrift
Driftsart simulering er underopdelt i:
■ Kontur-simulering: Fremstilling af programmerede
konturer
■ Bearbejdnings-simulering: Kontrol af
spåntagningsforløb
■ Bevægelses-simulering: Fremstilling af
bearbejdning „i sand tid“ med permanent
konturefterføring
196
6
Kald næste „valg“
Styrings-parameter 1 („indstillinger“) er målgivende, om
visningen sker „metrisk eller i tommer“. Indstillingen i
„programhoved“ har ingen indflydelse på betjening og
visning i driftsart simulering.
5 Grafisk simulering
5.1.1 Fremstillingselementer, visning
Fremstillingselementer:
■ Koordinatsystemer
Nulpunktet for koordinatsystemet svarer til emnenulpunktet. Pilene i X- og Z-akserne peger i den positive retning. Bearbejder NC-programmet flere
emner, bliver koordinatsystemer vist for alle
deltagende slæder.
■ Råemne-fremstilling
■ Programmeret: Programmeret råemne
■ Ikke programmeret: „Standard-råemne“
(Styrings-parameter 23)
■ Færdigdel-fremstilling (og hjælpekonturer)
■ Programmeret: Programmeret færdigdel
■ Ikke programmeret: Ingen fremstilling
■ Værktøjs-fremstilling
■ Programmeret i NC-programmet: Det i afsnittet
REVOLVER programmerede værktøj bliver anvendt
■ Ikke programmeret i NC-programmet: Indførelsen
af værktøjsliste bliver anvendt (se „3.3
Værktøjslister, brugstidsdata“)
CNC PILOTén fremskaffer værktøjsbilledet fra
parametrene i værktøjs-databanken. Om det komplette værktøj eller kun det „skærende område“
skal fremstilles, fastlægger De i „billednummer“
(billednummer=–1 i værktøjs-editor: Ingen værktøjsfremstilling).
■ Spændejern-fremstilling
Simuleringen fremstiller spændejern, når de er
programmeret med „G65 spændejern for grafik“.
CNC PILOTén frembringer spændejernsbilledet
fra parametrene i spændejerns-databanken.
■ Lyspunkt
Lyspunktet (lille hvid firkant) repræsenterer den
teoretiske skærspids.
■ Ilgangsveje
bliver fremstillet med en hvid stiplet linie.
■ Linie- og sporfremstilling
Tilspændingsveje bliver fremstillet med fuldt
optrukne linier. De repræsenterer strækningen for
den teoretiske skærspids. Liniefremstilling er godt
egnet, til at få et hurtigt overblik over
snitopdelingen. Men de er mindre egnede til en
nøjagtig konturkontrol, da vejen for den teoretiske
skærspids ikke svarer til emnekonturen. I CNCén
bliver denne „forfalskning“ kompenseret gennem
skær-radiuskorrekturen.
197
De kan indstille farven for tilspændingsvejen i
afhængighed afT-nummeret (styrings-parameter
24).
Ved skærsporfremstilling fremstiller CNC
PILOTén den overstrøgne fladen af det af værktøjet
„skærende område“ skraveret. Det betyder, at De
ser det afspånede område under hensyntagen til
den eksakte skærgeometri (skærradius,
skærbredde, skærsted, etc.).
De kan ved skærspor kontrollere, om materialet
bliver stående, konturen bliver beskadiget eller
overlapninger er for store. Skærsporfremstilling er
især interessant ved stik-/borebearbejdninger og
bearbejdning af skrå flader, da værktøjsformen er
afgørende for resultatet.
Anvisninger for visning
■ Programmeret NC-blok (NC-kildeblok)
■ Visning af NC-kildeblokke fra indtil fire slæder
(Indstilling: Menupunkt „indstil – vindue“)
■ Alternativ: Visning af fire valgte variable (Valg:
Menupunkt „Debug – vis variable – fastlæg variable“)
■ Visning:
■ Bloknummer, positionsværdier (Akt.værdier) og
værktøj for den valgte slæde
■ Alternativt til værktøjsangivelser: Omdr.tal,
tilspænding, spindeldrejeretning
Koordinatsystem for slæden
■ $n (n: 1..6): Slædekendetegn – den
valgte slæde er markeret
■ Symbol: Konfigureret
koordinatsystem for denne slæde
■ Tal i symbol: Kontur, som bliver
bearbejdet af denne slæde
198
En ændring af indstillingen bliver først tilgodeset ved nytart af
simuleringen.
Status for nulpunkt-forskydninger
Nulpunkt-forskydninger bliver indregnet
Nulpunkt-forskydninger bliver ikke
indregnet
Nulpunkt-forskydning indregne:
■ Maskin-nulpunktet er henføringspunkt for positioneringen af
konturer og for kørselsveje
■ Nulpunkt-forskydninger skal indregnes
En ændring af status bliver først tilgodeset
ved nytart af simuleringen. Symboleet
bliver fremstillet „blegt“, sålænge den
ændrede indstilling endnu ikke bliver
tilgodeset.
Nulpunkt-forskydninger skal ikke indregnet:
■ Emne-nulpunktet er henføringspunkt for kørselsveje
■ Nulpunkt-forskydninger bliver ignoreret
Når De anvender programafsnit-kendetegn KONTUR og G99, gælder
uafhængig af status nulpunkt-forskydning:
■ Emnet (konturen) bliver fremstillet på den i KONTUR definerede
position
■ G99 X.. Z.. forskyder emnet til en ny position
Flere emner i arbejdsrummet
CNC PILOTén fremstiller indtil fire emner i arbejdsrummet og
simulerer bearbejdningen af dette emne. Den (første) positionen for
emnet definerer De i KONTUR. En senere forskydning af emnepositionen er mulig med G99.
Koordinatensystemer for konturer
■ Qn (n: 1..4): Kontur n – den valgte
kontur er markeret
■ Symbol: Koordinatsystem for denne
kontur
199
Nulpunkt-forskydninger
De indstiller i dialogboxen „kontur valg“ (menupunkt „indstil –
konturvalg“), om nulpunkt-forskydninger ved simuleringen skal blive
tilgodeset. – Alternativt klikker De pr. Touch-Pad på symbolet
„nulpunkt-forskydning“, for at ændre indstillingen.
5.1.2 Anvisninger for betjening
Aktivere simulering
Indlægge NC-program
Indstille simulerings-vindue (endeflade-,
cylinderflade-vindue, etc.)
Indstille simuleringsmodus (enkeltblok, basisblok
eller uden stop)
Vælg simuleringsart (kontur, bearbejdning,
bevægelse)
Tryk „ny“
Simuleringsmodus „uden stop“:
■ „Stop“ holder simuleringen
■ „Videre“ fortsætter simuleringen
Simuleringsmodus „enkeltblok eller basisblok“:
■ Simuleringen holder efter hver enkeltblok/
basisblok
■ „videre“ fortsætter simuleringen
Under et simulerings-stop kan De ændre modus,
foretage andre indstillinger eller skifte til opmåling.
Fejl og advarsler
Optræder der ved oversættelsen af NC-programmet
advarsler, bliver det meldt i hovedlinien. Ved et
simulerings-stop eller efter simuleringen kalder De
med menupunktet „indstil(lingern) – advarsler“
tilstedeværende meldinger. Er flere advarsler indført,
skifter De med ENTER til næste melding.
CNC PILOTén sletter en advarsel, såsnart De
bekræfter meldingen med ENTER. Der bliver
maksimalt gemt 20 advarsler.
Optræder der ved oversættelsen af NC-programmer
fejl, bliver simuleringen afbrudt.
200
Softkeys „indstille simuleringsmodi“
Stop efter hver NC-kildeblok. „videre“ simulerer den
næste NC-kildeblok.
■ Kontur-simulering: Stop efter hver enkelt
konturelement. Konturmakros (konturcykler) bliver
„opløst“.„Videre“ fremstiller det næste konturelement.
■ Bearbejdnings- eller bevægelses-simulering: Stop efter
hver kørselsvej. Bearbejdningscykler bliver „opløst“.
„Videre“ simulerer den næste kørselsvej.
Uden stop (softkeys enkeltblok og basisblok er ikke trykket):
Simuleringen bliver gennemført +uden stop“.
5.2 Hovedmenu
5.2
Hovedmenu
Menugruppe „Prog(ramvalg)“:
■ Indlægge
Vælg NC-program og tryk OK
■ Fra DIN PLUS – overtager det i DIN PLUS valgte
NC-program
■ Menupunkter for kald af:
■ Kontur-simulering: „Kontur“
■ Bearbejdnings-simulering: „Bearbejdning“
■ Bevægelses-simulering: „Bevægelse“
■ 3D-fremstilling: „3D-billede“
Menugruppe „indstil(linger)“:
Indstillinger, som De foretager gælder i kontur-,
bearbejdnings- og bevægelses-simulering.
■ „Indstille – vindue“ (dialogbox vindues-valg)
De vælger, afhængig af bearbejdningen der skal
testes, vindueskombinationen.
Endeflade-vindue
Kontur- og kørselsvej-fremstilling sker i XY-planet
under hensyntagen til spindelposition. Spindelposition
0° befinder sig på den positive X-akse (betegnelse:
„XK“).
Cylinderflade-vindue
Kontur- og kørselsvej-fremstilling orienterer sig på
positionen på „cylinderfladeafvikling“ (betegnelse: CY)
og Z-koordinaten.
Fremstillingen af C-akse-konturer tilsvarende konturen
på emneoverfladen. (I grafik-vindue for DIN PLUS
editor bliver cylinderfladekonturen tegnet „på bunden
af fræsning“ og er derfor kortere end cirkelbuen på
emneoverfladen.
Vindue „sidebillede (YZ)“
Kontur- og kørselsvej-fremstilling sker i YZ-planet.
Herved bliver udelukkende Y- og Z-koordinaterne
tilgodeset – ikke spindelpositionen.
Vejfremstilling i hjælpevinduer
Endeflade- og cylinderflade-vindue og sidebillede
gælder som hjælpevindue. Kørselsveje bliver først
tegnet, når C-aksen er blevet svinget ind hhv. en G17
eller G19 (ved Y-aksen) er blevet udført.
G18 eller udsvingningen af C-aksen standser
udlæsningen af kørselsvejen til hjælpevinduet.
■ Efter programændringer i DIN PLUS editor behøver De
kun trykke „ny“, for at simulere det ændrede NC-program.
■ Ende- og cylinderflade-vindue arbejder med „vindue“
spindelposition. Når drejebænken drejer emnet, bevæger
simuleringen værktøjet.
■ „Cylinderflade-vindue“ og „sidebilledet (YZ)“ bliver
alternativt fremstillet.
201
5.2 Hovedmenu
Alternativt indstiller De „vejfremstilling i
hjælpevinduet: altid“ (dialogbox: „Vindues valg“). Så
bliver alle kørselsveje vist i alle simuleringsvinduer.
Kildeblokvisning
De indstiller ved NC-programmer for flere slæder,
hvilke slæder der skal tilgodeses ved kildeblokvisning.
■ „Indstil – slæde“: Ved drejebænke med flere
slæder indstiller De:
■ „Vejudlæsning for ...“:
– „alle slæder“: Vis kørselsveje for alle slæder
– „aktuelle slæde“: Vis kørselsveje for de valgte
slæder
■ Slæde placering: For hver slæde indstilles, om
kørselsveje skal tegnes „før/efter drejemidten“.
Kontaktfelt „tilbagestille“: Den i maskinparametrene definerede slæde-placering bliver
overtaget.
■ „Indstil – konturvalg“:
■ De indstiller i dialogboxen, om en valgt kontur
eller alle konturer i NC-programmet skal vises.
■ De indstiller, om nulpunkt-forskydninger skal
tilgodeses.
■ „Indstil – statuslinie“ eller „side frem/tilbage“
omskifter „visningen“. De kan alternativt til
værktøjsdata kontrollere teknologidata.
■ „Indstil – nulpunkt C“ (kun ved aktivt
„cylinderflade-vindue“): De indstiller i dialogboxen
„nulpunkt“, på hvilken position cylinderfladeafvikling
skal „afskæres“. „C-vinklen“, som De indlæser ligger
på Z-aksen.
Standardindstilling: „C-vinkel = 0°“
202
5.3 Kontur-simulering
5.3
Kontur-simulering
5.3.1 Funktioner for kontur-simulering
I kontur-simulering kan De
■ Vælge mellem „snit- eller billedfremstilling“.
■ Teste kontur-programmeringen gennem
konturopbygningen i enkeltblok.
■ Teste en parameter for et konturelement (elementopmåling).
■ Opmåle hvert konturpunkt relativt til et henf.punkt
(punkt-opmåling).
En forudsætning for kontur-simuleringen er
programmerede konturer (rå-/færdigdelbeskrivelse,
hjælpekonturer). ER konturbeskrivelsen ikke
fuldstændig, sker fremstillingen „såvidt mmulig“.
tilbage til hovedmenu
■ Menupunkter for styring af simulering
■ Ny: Tegner ny kontur (programændringer bliver
tilgodeset)
■ Videre: Fremstiller den næste NC-kildeblok eller
basisblok
■ Menupunkt „(Kontur) fremstilling“
De konfigurerer:
■ „Snit(fremstilling)“
■ „Billede(fremstilling)“
■ „Snit & billed(fremstilling)“: Ovenfor drejemidte
billede-, nedenfor drejemidte snitfremstilling
Menugruppe „Indstil(linger) – ...“:
■ „... – Vindue“:
„... – Nulpunkt C“:
se „5.2 Hovedmenu“
■ „... – Konturvalg“:
■ De indstiller i dialogboxen, om én valgt kontur
eller alle konturer i NC-programmet skal vises.
■ De indstiller, om nulpunkt-forskydninger skal
tilgodeses.
■ „... – Advarsler“: se „5.1.2 Anvisninger for
betjening“
■ Menupunkt „3D-billede“: se „5.7 3D-billede“
■ Menugruppe „Debug“:
Når De bruger variable for konturbeskrivelsen, kan
De med „Debug-funktionen“ vise og ændre variable
(se „5.8 Kontrollere NC-programafvikling“).
I modus „enkelt- eller basisblok“ bliver snitfremstillingen
vist.
203
5.3 Kontur-simulering
5.3.2 Opmåling
Valg: Menupunkt „opmåling“
tilbage til kontur-simulering
■ Menupunkt „Element-opmåling“
I linien „display“ bliver alle data for det markerede
konturelement opført.
■ Pilen kendetegner retningen af
konturbeskrivelsen
■ Til næste konturelement: „Pil til venstre/højre“
■ Skifte kontur (eksempel: skift mellem rå- og
færdigdelkontur): „Pil op/ned“
■ Menupunkt „Punkt-opmåling“
CNC PILOTén viser målene for konturpunktet
relativt til „henf.punkt“.
Fastlæg henføringspunkt:
Positionér cursoren (det lille røde kvadrat) på
henføringspunktet
Tryk „fastlæg henføringspunkt“ – det „lille
kvadrat“ skifter farve
Positionér cursoren på konturpunktet der skal
måles – CNC PILOTén viser målene relativt til
„henf.punktet“
Ophæve henføringspunkt:
„henføringspunkt ud“ ophæver det indstillede
henføringspunkt – De kan fastlægge et nyt
henføringspunkt
Anvisninger for betjening:
■ „Pil op/ned“ skifter til næste konturgruppe.
■ Ved figurer bliver enkeltelementer opmålt.
■ Det valgte henf.plan (XC, XY, etc.) bliver
fremstillet i „displaylinien“.
Opmålings-funktione kan De også kalde
fra bearbejdnings- eller bevægelsessimulering (menupunkt „opmåling“).
Specielle softkeys
Skifter til næste simuleringsvindue. Forudsætning: Det er
konturer fra henføringsplan (endeflade-,Y-endeflade-,
cylinderflade, sidebillede) som eksisterer.
204
Bearbejdnings-simulering
Funktioner for bearbejdnings-simulering:
■ Kontrollér værktøjs-kørselsveje
■ Test snitopdeling
■ Fremskaf bearbejdningstid
■ Overvåge beskyttelseszone- og
endekontaktbeskadigelse
■ Sortere og fastlægge variable
■ Sikre bearbejdet kontur
Hastigheden af bearbejdnings-simuleringen influerer De på
med styrings-parameter 27.
Beskyttelseszone- og endekontakt-overvågning
Udover for indstilling i simulering bliver
beskyttelseszone-overvågning indkoblet i maskinparameter 205, ... („overvågning inde/ude“).
Beskyttelseszone-mål fastsætter De i indretningsdrift
(driftsart manuel styring). Målene bliver styret i
maskin-parameter 1116, ....
Konturfrembringelse i simulering
Konturer frembragt i simulering kan de sikre og
indlæse i NC-programmet. Eksempel: De beskriver råog færdigdel og simulerer bearbejdningen af første
opspænding. Herefter sikrer De konturen. Herved
definerer De en forskydning af emne-nulpunktet og/
eller en spejling. Simuleringen sikrer den „frembragte
kontur“ som rådel og den oprindeligt definerede
færdigdelkontur – under hensyntagen til forskydning
og spejling.
Den pr. simulering fremskaffede rå- og
færdigdelkontur indlæser De i DIN PLUS (blokmenu –
„Indføje kontur“).
Menupunkter for styring af simulering
■ Ny: Simulerer bearbejdningen ny
(programændringer bliver tilgodeset)
■ Videre: Simulerer den næste NC-kildeblok eller
basisblok
■ Stop: Standser simuleringen. De kan ændre
indstillingerne eller „efterføre konturen“.
Specielle softkeys
Fremstilling af kørselsveje: Linie eller (skær)spor
Værktøjsfremstilling: Lyspunkt eller Værktøj
Menugruppe „indstil(linger) – ...“
■ „... – Vindue“:
„... – Slæde“:
„... – Konturvalg“:
„... – Statuslinie“:
„... – Nulpunkt C“:
se „5.2 Hovedmenu“
■ „... – Advarsler“: Se „5.1.2 Anvisninger for
betjening“
205
5.4 Bearbejdnings-simulering
5.4
5.4 Bearbejdnings-simulering
■ „... – Side“: se „5.9 Tidsberegning“
■ „... – Beskyttelseszone – ...“
– „Overvågning ude“: Beskyttelseszone/softwareendekontakt bliver ikke overvåget
– „Overvågning med advarsel“: CNC PILOTén
registrerer beskyttelseszonen- eller
endekontaktbeskadigelse og behandler dem som
advarsler. NC-programmet bliver simuleret indtil enden af programmet.
– „Overvågning med fejl(melding)“: En
beskyttelseszone- eller endekontaktbeskadigelse
fører omgående til en fejlmelding og til afbrydelse af
simuleringen.
Menugruppe „Kontur – ...“:
■ „... – Konturefterføring“
Aktualiserer konturen svarende til den simulerede
fremstillingstilstand. Herved går CNC PILOTén ud
fra råemnet og tilgodeser alle hidtidigt udførte snit.
■ „... – Opmåling“: Se „5.3.2 OPmålingng“
■ Menupunkt „3D-billede“: se „5.7 3D-billede“
■ „... – Sikre konturen“
Sikrer konturen svarende til den simulerede
fremstillingstilstand som RÅEMNE og yderligere
den programmerede færdigdel.
Indstillinger i dialogboxen „sikre konturer for NCprogrammet“:
■ Enhed: Konturbeskrivelse metrisk eller tommer
■ Kontur: Valg af konturen (når flere konturer er
tilstede)
■ Forskydning: Værdi for forskydning af emnenulpunktet
■ Spejling: Konturen bliver spejlet/ikke spejlet
Menugruppe „Debug“
Når De bruger variable til emne-bearbejdning, kan De
med „Debug-funktionen“ vise og ændre variable (se
„5.8 Kontrollere NC-programafvikling“).
206
Bevægelses-simulering
Bevægelses-simuleringen fremstiller råemnet som
„udfyldte flader“ og „afspåner“ set under
simuleringen (raderegrafik). Værktøjet kører med den
programmerede tilspændingshastighed („i sand tid“).
5.5 Bevægelses-simulering
5.5
Simuleringen viser endekontakt-mål relativt til
værktøjsspidsen. Derfor bliver endekontakt-mål ved et
værktøjsskift positioneret påny.
De kan til hver en tid afbryde bevægelsessimuleringen, også indenfor en NC-blok. Displayet
nedenunder simulerings-vinduet viser målpositionen
de aktuelle veje.
Er udover drejevinduet andre simulerings-vinduer
indkoblet, sker visningen i hjælpevinduet som „sporgrafik“.
Beskyttelseszone- og endekontakt-overvågning
Udover til indstilling i simulering bliver
beskyttelseszone-overvågning indkoblet i maskinparameter 205, ... („overvågning inde/ude“).
Beskyttelseszone-mål fastsætter De i indretningsdrift
(driftsart manuel styring). Målene bliver styret i
maskinn-parameter 1116, ....
Visuel endekontakt-overvågning
Afhængig af indstillingen „endekontaktvisning for
slæden x“(dialogbox „slæde indstillinger“) viser
bevægelses-simuleringen positionen for softwareendekontakt relativt til værktøjsspidsen (rød firkant).
Det forenkler kontrollen ved kørsler i nærheden af
arbejdsrumgrænsen. Den visuelle endekontaktovervågning er uafhængig af beskyttelseszone- og
endekontakt-overvågning.ng.
Menupunkter for styring af simulering
■ Ny: Simulerer bearbejdningen ny
(programændringer bliver tilgodeset)
■ Videre: Simulerer den næste NC-kildeblok eller
basisblok
■ Stop: Standser simuleringen. De kan ændre
indstillingerne eller „efterføre konturen“.
Menugruppe „Indstil(linger) – ...“:
■ „... – Vindue“:
„... – konturvalg“:
„... – Statuslinie“:
Se „5.2 Hovedmenu“
■ „... – Slæde“: Se „5.2 Hovedmenu“.
I bevægelses-simulering kan De yderligere aktivere
„endekontaktvisning for slæden x“.
■ „... – Advarsler“: Se „5.1.2 Anvisninger for betjening“
■ „... –Tider“: Se „5.9 Tidsberegning“
■ „... – Beskyttelseszone – ...“: Se „5.4 Bearbejdnings-simulering“
Menugruppe „debug“:
n Menugruppe „Debug“:Når De bruger variable for
konturbeskrivelsen, kan De med „Debug-funktionen“ vise og ændre
variable (se „5.8 Kontrollere NC-programafvikling“).
Menugruppe „kontur“:
■ „Kontur – opmåling“: se „5.3.2 Opmåling“
■ „Kontur – 3D-visning“: Se „5.7 3D-billede“
Influere på kørselshastighed (pr. menu)
■ „–“: Nedsætter kørselshastigheden.
■ „>|<“: Kørselshastighed „i sand tid“.
■ „+“: Accelererer kørselshastigheden.
207
5.6 Lup
5.6
Lup
Med „lupen“ forstørrer/formindsker De billedet og
vælger billedudsnittet.
Lup-indstilling pr. tastatur
Ved kaldet af „Lupén“ vises en „rød
firkant“ for valg af billedudsnit.
Ved flere simulerings-vinduer: Indstille
vindue
Billedudsnit:
Højre muse-taste: Tilbage til standardstørrelse
Softkeys
Ophæver forstørrelser/indstillinger og viser den sidste
indstilling „emne maximal“ eller „arbejdsrum“.
Forlade lup
billedudsnit.
Kobler lupfunktionen til næste simulerings-vindue.
Viser emnet i størst mulige fremstilling.
Viser arbejdsrummet, inklusiv værktøjs-skiftepunkt.
Indstille „Sletspån“ for simuleringsvinduer og positionen
for emne-nulpunktet. Ved flere vinduer, sker indstillingen
for hvert vindue. Indstillingen henfører sig til konturen for
den valgte slæde.
208
5.7 3D-billede
5.7
3D-billede
I 3D-billedet viser CNC PILOTén emnet svarende til
den simulerede fremstillingstilstand. Når De kalder
3D-fremstilling fra kontur-simuleringen, bliver den
færdige del fremstillet.
Kald: Menupunkt „3D-billede“h
forlade 3D-billede
Influering på fremstillingen:
■ Pr. softkey skifter De mellem „volumen- eller
gitter-fremstilling“
■ Forstørre: Softkey eller „side frem“
■ Formindske: Softkey eller „side tilbage“
■ Dreje: Cursortasten, plus- og minus-taste
■ Softkey „standard 3D-billede“ fremstiller emnet i
standard-størrelsen og standard-stedet
ar
3D-billedet tilgodeser de pr.
drejebearbejdning frembragte konturer –
ingen C- ellerY-aksebearbejdninger.
Softkeys
Fremstilling som „volumenmodel“ i
standard-billedet (ikke drejet, ikke
forstørret/formindsket)
Fremstilling som „gittermodel“
Forstørre fremstilling
Formindske fremstilling
209
5.8 Kontrollere NC-programafvikling
5.8
Kontrollere NCprogramafvikling
De variable og forløb bliver simuleret. Dvs. de i driftsarten
automatik og manuel styring anvendte variable og forløb
bliver ikke berørt af det.
Ved komplekse NC-programmer med
programforgreninger, variable udregninger, eksterne
tildragelser, etc. simulerer De indlæsningerne og
resultater og tester så alle programgrene.
Menugruppe „debug“:
■ „Debug – fastlæg startblok“
„Debug – Slet startblok“
„Debug – Vis startblok“
Er en „startblok“ defineret, bliver NC-programmet
oversat indtil denne blok, uden at kørselsveje bliver
vist. CNC PILOTén standser – „videre“ fortsætter
simuleringen.
■ „Debug –Variable/kildeblok“
Nedenfor simuleringsvinduet bliver i standardindstillingen NC-kildeblokken vist. Med „Variable/
kildeblok“ skifter De mellem visning af fire „valgte
variable“ og visning af NC-kildeblokke.
■ „Debug – Vis variable – ...“
■ „... – Alle #-variable“
De variable bliver vist i en dialogbox.
Med „pil op/ned“ og „side frem/tilbage“ vises de
ønskede variable.
Bliver kun variabelnummeret vist, er det ikke
benyttet.
■ „... – Alle V-variable“
Vælg variabelgruppe og definer det „første
variabelnummer“ (dialogbox „V-visning“)
De variable bliver vist i en dialogbox.
Med „pil op/ned“ og „side frem/tilbage“ vises de
ønskede variable.
■ „... – Fastlæg display“
Indstil variabel-type og -nummer
De variable bliver vist (alternativt til „NCkildeblokke“).
■ „... – Tilbagestille visning
De variable bliver ikke mere vist.
210
Variabelgrupper
Valg Display
# Variable
Betydning
# ..
#-Variable
V Variable
KV ..
V-variable
Vrkt.-korrektur X, ...
KD X, ...
Værktøjskorrekturer
Maskinmål X, ...
KM X, ...
Maskinmål
Værktøjsmål Mx, ...
KTM X, ...
Værktøjsmål
Takt-forløb
–
Forløb af værktøjsbrugstidsstyring og
startsøgning
Externe forløb
–
Externe forløb
5.8 Kontrollere NC-programafvikling
■ „Debug – Ændre variable – ...“
■ „... – Ændre V-variable“
Indstille variabel-type og -nummer
Angiv „værdi“ eller „forløbet“
Definere „status“:
– Udefineret: Den variable er ingen værdi/forløb
tildelt. Det svarer til tilstanden efter NC-programstarten. Ved simuleringen af en NC-blok med denne
variable kræver simuleringen af Dem, at indlæse
værdi/ forløb.
– Defineret: Ved simuleringen af en NC-blok med
denne variable bliver den indlæste værdi/ forløbet
antaget.
– Spørgsmål: Ved simuleringen af en NC-blok med
denne variable følger en forespørgsel efter
variabelværdi/forløb.
■ „... – slette alle xx-variable/forløb“
Når variable har „ defineret status“, sletter De
status for den tilsvarende variabelgruppe/forløb.
„xx“ står for:
■ V-var.: V-variable
■ D-var.: Vrkt.-korrekturer
■ E-var.: Takt-forløb og eksterne forløb
■ M-var.: Maskinmål
■ T-var.: Værktøjsmål
■ „Debug –V-variabelvisning“
Siller de i „V-variabelvisning“ (programhoved)
definerede variable klar til editering. Ved tryk på
„tilbagestille“ bliver „forudgivne værdier“ overtaget.
Forudsætning: De „V-variabelvisning“ blev defineret.
■ „Debug – udlæsevindue – ...“
■ „... – Aktivere vindue“
■ „... – Deaktivere vindue“
Indeholder NC-programmet dataudlæsning, indstiller
De, om udlæse-vinduet skal vises eller
undertrykkes.
■ „... – # – Vis udlæsning“
■ „... – V – Vis udlæsning“
Overlapper dataudlæsningen sig med #-og V-variable, henter De med dette menupunkt det ønskede
display i forgrunden.
211
5.9Tidsberegning
5.9
Tidsberegning
Under bearbejdnings- eller bevægelses-simulering
beregner CNC PILOTén hovedog bitider.
Kald: Menupunkt „indstil(linger) – tider“
Forlade tidsberegning
Tabellen „tidsberegning“ viser hoved-, bi- og
totaltiderne (grøn: hovedtider; gul: bitider). Hver linie
repræsenterer brugen af et nyt værktøj (målgivende er
T-kaldet).
Overskrider antallet af indføringer i tabellen det antal
linier der kan vises på en billedskærmside, kalder De
med cursor-tasten og „side frem/side tilbage“ flere
tidsinformationer.
De kan indstille skiftetider, som ved
tidsberegningen er tilgodeset, i styringsparameter 20. 21
Softkeys
Udlæsning af tabellen „tidsberegning“ til printeren (se
„styrings-parameter 40“).
Kald af „synkronpunktanalyse“
212
5.10 Synkronpunktanalyse
5.10 Synkronpunktanalyse
Deltager flere slæder ved spåntagningen, koordinerer
De bearbejdningen med „synkronpunkter“.
„Synkronpunktanalysen“ fremstiller afhængiheden af
slæderne under hinanden. I grafikken bliver
værktøjsskift, synkronpunkter og ventetider
fremstillet.Yderligere „synkronpunkt-information“
giver oplysning om det valgte punkt (pil nedenfor
bjælkegrafik).
Kald: „Synkronpunktanalyse“ er en
underfunktion af „tidsberegning“.
Vælge synkronpunkter:
■ Skifte slæde: Pr. softkey eller „pil op/ned“
■ Næste/foregående synkronpunkt: „Pil til venstre/
højre“
Synkronpunkt-informationer:
■ NC-program-/underprogram
■ Aktivt værktøj
■ Den for det valgte synkronpunkt relevante NC-blok
■ „tw“: Ventertid på dette synkronpunkt
■ „tg“: Beregnet udførselstid fra programstart
Softkeys
Tilbage til „tidsberegning“: Tryk softkey påny:
tilbage til „simulering“
Tilbage til „tidsberegning“
213
6
TURN PLUS
6.1 Driftsart TURN PLUS
6.1
Driftsart TURN PLUS
I TURN PLUS beskriver De rå- og færdigdel grafisk
interaktivt. Derefter lader De arbejdsplanen fremstille
automatisk – eller De frembringer den interaktivt.
Resultatet er et kommenteret og struktureret DIN
PLUS-program.
TURN PLUS indeholder:
■ Den grafisk interaktive konturfremstilling
■ Klargøring (emne-opspænding)
■ Den interaktive arbejdsplan-generering (IAG)
■ Den automatiske arbejdsplan-generering (AAG)
for
■ Drejebearbejdning
■ Bore- og fræsebearbejdning med C-akse
■ Bore- og fræsebearbejdning medY-akse
■ Kompletbearbejdning
TURN PLUS koncept
Emnebeskrivelsen (rå- og færdigdel, bore- og
fræsekonturer) er grundlaget for
arbejdsplangenereringen. Ved emne-opspændingen
bliver snitbegrænsningerne fremskaffet. For
værktøjsvalget tilbyder TURN PLUS følgende
strategier:
■ Automatisk valg fra værktøjs-databanken
■ Anvendelse af den aktuelle revolverbelægning
■ TURN PLUS egen revolverbelægning
Snitværdier bliver fremskaffet fra teknologidatabanken.
TURN PLUS genererer arbejdsplanen under
hensyntagen til teknologiske attributer, som sletspån,
tolerancer, rådybde, etc. Hver indlæsning og hvert
genereret arbejdsskridt bliver vist og er straks
korrigerbar.
På basis af råemneefterføringen optimerer TURN
PLUS kørselsvejene, undgår „luftsnit“ såvel som
kollisioner emne – værktøjsskær.
Genereringsstrategien er fastlagt i
„bearbejdningsfølgen“ hhv. i „bearbejdningsparametre“. Hermed tilpasser De TURN PLUS til
Deres individuelle behov.
„Statuslinien“ (ovenfor softkeylisten) informerer Dem om de mulige
betjeningsskridt.
TURN PLUS arbejder med en flertrins menustruktur. Med ESC-tasten
skifter De eet menutrin tilbage.
Den foreliggende beskrivelse tilgodeser betjeningen pr. menu,
softkeys og Touch-Pad. De kan benytte den fra tidligere CNC PILOTudgaver kendte betjening uden softkeys og Touch-Pad fortsat.
Bliver flere vinduer (billeder) fremstillet på billedskærmen, er det „aktive vindue“ kendetegnet med en grøn ramme. „Side frem/tilbage“
skifter mellem vinduerne. Tasten „.“ viser det aktive vindue i
billedskærmstørrelse. Et fornyet tryk på „.“ skifter tilbage til „flere
vinduer“.
I „konfigurering“ indstiller De display- og indlæsevarianter (se „6.15
Konfigurering“).
Arbejdsplangenereringen afTURN PLUS bruger værktøjs-,
spændejerns- og teknologi-databanken. Vær opmærksom
på aktuelle og korrekte beskrivelser af driftsmidler.
De kan bruge delresultater og bearbejde videre med
DIN PLUS (Eksempel: Definere en kontur med TURN
PLUS og programmere bearbejdningen i DIN PLUS).
Eller De optimerer det af TURN PLUS fremskaffede
DIN PLUS program.
216
6 TURN PLUS
6.2 Programstyring
6.2 Programstyring
6.2.1 TURN PLUS filer
TURN PLUS har biblioteker for:
■ Komplette-programmer (råemne og
færdigdelbeskrivelse og arbejdsplan)
■ Emnebeskrivelser (råemne og færdigdele)
■ Råemnebeskrivelser
■ Færdigdelbeskrivelser
■ Enkelte konturkæder
■ TURN PLUS egen revolver-belægning (se
„6.11.2 Indrette værktøjsliste“)
De kan bruge denne struktur til Deres organisering.
Eksempel: De fremstiller med en emnebeskrivelse
forskellige arbejdsplaner.
Menugruppe „Program(styring)“:
■ Indlægge
Vælge programgruppe (komplet, emne, råemne,
færdigdel eller konturkæde)
Vælge fil
■ Ny – anlægger et nyt TURN PLUS - program
Indfør programnavn og fastlæg materialet
Aktivere „Programhoved editering“
Efter afslutning af „programhoved editering“
defineres råemne- og færdigdel og generere
arbejdsplan
■ Slette
Vælge programgruppe (komplet, emne, råemne,
færdigdel eller konturkæde)
Vælg fil og slet den
Softkeys
Skift til driftsart DIN PLUS
Skift til driftsart simulering
Aktivere lup (se: „6.14 Kontrolgrafik“
■ Sikre – gemmer det fremstillede program
Vælg programgruppe (komplet, emne, råemne,
færdigdel, konturkæde eller NC-program) – ved
„komplet“ bliver også NC-programmet gemt
Indlæse/kontrollere programnavne
Tryk „OK“ – filen bliver gemt
217
6.2 Programstyring
6.2.2 Programhoved
PROGRAMHOVED indeholder:
■ Materiale – for fremskaffelse af snitværdier
■ Tilordning spindel – slæde 1. opspænding
■ Tilordning spindel – slæde 2. opspændingng
De angiver for den komplette bearbejdning
spindelen/slæden, med hvilke opspændingen bliver
bearbejdet.
■ Omdr.talbegrænsning:
■ Ingen indlæsning: SMAX er
omdr.talbegrænsningen
■ Indlæsning < SMAX: Indlæsning er
omdr.talbegrænsningen
■ Indlæsning > SMAX: SMAX er
omdr.talbegrænsning
SMAX: Se bearbejdningsparameter 2 (global
teknologiparameter – omdr.talbegrænsning).
■ Kontaktfelt „M-funktioner“: De kan definere indtil
fem M-funktioner, som TURN PLUS tilgodeser ved
genereringen af NC-programmer.
■ Ved „start af bearbejdning“
■ Efter et værktøjsskift (T-kommando)
■ Ved enden af bearbejdngen
Felterne
■ Indspændingsdiameter
■ Udspændingslængde
■ Spændetryk
fremskaffer TURN PLUS i funktionen „klargøring“ og
indfører dem automatisk (se „6.11.1 Emne
opspænde“).
De andre felter indeholder organisatoriske
informationer og indretningsinformationer, som
ikke influerer på programudførelsen.
Informationerne for programhoveder bliver
kendetegnet i et DIN-program med „#“.
218
6 TURN PLUS
Anvisninger for konturindlæsning
En kontur fremstiller De med sekventielle
indlæsninger af de enkelte konturelementer.
Importer konturer i DXF-format
Konturer, der foreligger i DXF-format, kan importeres i programmerings-driftsart TURN PLUS (se „6.8 importere DXF-konturer“).
De kan beskrive konturelementer/konturpunkter absolut, inkrementalt, kartesisk eller polar. I regelen
indlæser De dataerne således, som tegningen er
målsat.
Beskrive DXF-konturen:
■ Råemner
■ Færdigdele
■ Konturkæder
■ Fræsekonturer
X-værdier indlæser De som diameter eller radius (se
„6.14 Konfigurering“).
TURN PLUS beregner manglende koordinater,
snitpunkter, midtpunkter etc., såvidt det er
matematisk muligt. Fremkommer der flere
løsningsmuligheder, sorterer De de matematisk
mulige varianter og vælger den ønskede løsning.
6.3.1 Indlæsning af råemnekontur
■ Standardformer (stænger, rør): Definition med
råemnemakros
■ komplekse råemner: Beskrivelse som en
færdigdel
■ Støbt emne- eller smedet emne: Bliver genereret
fra færdigdelen og sletspånen
Indlæsning af råemnekontur (standardform)
Vælg „emne – råemne – stænger/rør“
<
Indlæs målene for råemnet
<
CNC PILOTén fremstiller råemnet
<
„ESC-taste“ – tilbage til hovedmenu
Se også
■ „6.4 Råemnekonturer“
■ „6.9.1 Råemne-attribute“
219
6.3 Emnebeskrivelse
6.3 Emnebeskrivelse
6.3 Emnebeskrivelse
6.3.2 Indlæsning af færdigdelkontur
Færdigdelkonturen indeholder:
■ Drejekonturen, bestående af
■ Grundkonturen
■ Formelementerne (affasning, rundinger, frigange,
indstikninger, gevind, centriske boringer)
■ C-aksekonturer
Drejekonturer (råemne-/færdigdel) skal være lukket.
Indlæsning af grundkontur
Indlæsning af grundkontur
Vælg „emne – færdigdel – kontur“
<
Fastlæg „startpunkt for kontur“
<
Vælg „strækning/bue“
<
Indlæs grundkonturen element for element:
Strækning
■ Vælg retning ved hjælp af menusymboler
■ Beskrive strækninger
Buer
■ Vælg drejeretning ved hjælp af menusymboler
■ Beskrive buer
■ Skift mellem stræknings- /bue-menu: pr. softkey
<
ER konturen ikke lukket:
■ Tryk 2 * ESC-taste
■ „Lukke kontur ?“ – tryk „Ja“
Se også
■ „6.5.1 Elemente for grundkontur“
■ „6.3.7 Hjælpefunktioner for elementindlæsning“
■ „6.9 Tilordne attribute“
220
De beskriver først grundkonturen og overlapper så
formelementet.
6 TURN PLUS
6.3 Emnebeskrivelse
6.3.3 Overlappe formelementer
Formelementer bliver overlappet grundkonturen. Det
bliver „selvstændige“ elementer, som De kan ændre
eller slette. Om nødvendigt generererTURN PLUS en
speciel bearbejdning af formelementer.
Positions-udvælgelsen tilgodeser arten af
formelement:
■ Affase: Udv.hjørne
■ Runding: Udv.- og indv.hjørne
■ Frigang: Indv.hjørne med retvinklet på hinanden
stående akseparallelle retlinier
■ Indstikning: Retlinie
■ Gevind: Retlinie
■ (Centrisk) boring: Midterakse på endeeller
bagflade
Overlappe formelementer
Vælg „emne – færdigdel – form“
<
Vælg typen af formelement (undermenu „form“)
<
Udvælge et formelement
Vælg position pr. softkey eller Touch-Pad
Udvælge flere formelementer
Vælg positionen pr. softkey eller Touch-Pad
<
Indlæs parameteren for formelementet
<
TURN PLUS fremstiller det/de formelementer.
Se også
■ „6.5.2 Formelementer“
■ „6.3.6 Anvisning for betjening“
De definerer affasning, rundinger, frigange, etc. som
formelementer. Så kan arbejdsplangenereringen tilgodese
specielle bearbejdninger af disse formelementer.
221
6.3 Emnebeskrivelse
6.3.4 Overlappe konturkæde
Ofte optrædende konturkæder fremstiller De én
gang og integrerer dem én gang eller som „en
række“ i konturen. Integrerede konturkæder er
bestanddele af konturen.
Konturkæder (overlapnings-elementer)
■ Cirkelbuer
■ Kile
■ Ponton
er fordefineret. Komplekse konturer beskriver De
som en færdigdelkontur. Når De gemmer
konturkæden, kan De anvende den i forskellige
programmer.
Overlapnings-elementer overlapper eksisterende
lineære eller cirkulære konturelementer
(støttekontur-element).
Integrere konturkæde
Indlægge konturkæde (når nødvendigt):
Vælg „program – indlægge – konturkæde“
<
Vælg fil og indlæg
<
Tilbage til hovedmenu
<
Vælg „emne – færdigdel – form – formelement –
...“
Integrere konturkæde (fortsættelse)
Flere løsningsmuligheder: Vælg løsning
<
TURN PLUS integrerer overlapningskonturen i den bestående
kontur.
Se også „6.5.3 Overlapningselementer“
<
Standard-overlapnings-element:
Vælg og beskriv overlapningskontur
Konturkæde eller sidste overlapnings-element:
„... – kontur“ vælges
<
Udvælge støttekontur-element
<
Definere overlapning (dialogbox „lineær/cirkulær
overlapning“)
<
TURN PLUS viser overlapningen – De kan
acceptere (OK) eller bortkaste (afbryd).
<
222
6 TURN PLUS
■ De beskriver drejekonturen komplet, før De definerer
konturen for C-/Y-aksebearbejdning.
■ De vælger henføringsplanet (endeflade, cylinderflade,
etc.) , før De definerer konturer for C-/Y-aksen.
Standardformen definerer De med figurer,
regelmæssigt lineært eller cirkulært anordnede figurer
eller boringer i mønstre. Beskrivelsen af komplekse
konturer foretager De med grundlementerne
strækninger og buer.
Mønster
■ Lineære hulmønstre (boremønster)
■ Cirkulære hulhmønstre (boremønster)
■ Lineare figurmønstre (fræsekonturer)
■ Cirkulære figurmønstre (fræsekonturer)
■ En enkeltboring
6.3 Emnebeskrivelse
6.3.5 Indlæsning af C-aksekonturer
Se også
■ „6.6.1 Konturer for endeog bagflade“
■ „6.6.2 Konturer på cylinderflade“
Figurer
■ Cirkel (fuldkreds)
■ Firkant
■ Mangekant
■ Lineær not
■ cirkulær not
De positionerer mønstre og figurer på
■ Endeflade (C-aksebearbejdning)
■ Cylinderflade (C-aksebearbejdning)
■ Bagflade (C-aksebearbejdning)
Indstille/vælge henføringsplaner
Henføringsplanet (det udvalgte vindue) er markeret
med en farvet ramme. TURN PLUS henfører alle
aktiviteter til dette vindue.
Yderligere henføringsplan (vindue) aktiverer:
1. Indstilling af vindueskonfigurering
Vælg „konfigurering – ændre – billeder“
(hovedmenu)
Markere vindue (Dialogbox „vindueskonfigurering“)
Tilbage til +hovedmenu+
Vælg „emne – færdigdel“
Udvælge vindue: „side frem/side tilbage“
2. Vælge vindue (henføringsplan)
Udvælge vinduet „drejekontur“
Vælge mønster/figur (undermenu „mønstre/figurer“)
TURN PLUS åbner dialogboxen „vælg indlæseplan“
– henføringsplan vælges
Valg ved flere vinduer: „Side frem/side tilbage“
223
6.3 Emnebeskrivelse
Definere figurer
Konturdefinition med grundelementer
Vælg „emne – færdigdel – figur“
Om nødvendigt: Indstil henf.plan (endeflade,
cylinderflade etc.)
<
Vælg figurtype
<
Om nødvendigt: Indstille henføringsplan (endeflade, cylinderflade, etc.)
<
Udvælg „bearbejdningsflade“ – „henføringsmål“ teste/korrigere
<
■ Indlæs position
■ Tryk kontaktfelt „figur“ og definere figur
<
Kontrollér indlæsning – tryk „OK“
<
Vælg „emne – færdigdel – kontur“
<
Udvælg „bearbejdningsflader“ – „henf.mål“ testes/
korrigeres
<
Fastlæg „startpunkt for kontur“
<
Beskrive C-/Y-kontur element for element
<
Efter fremstilling af konturen: 2 * ESC-tasten
Definere mønster/enkeltboring
Vælg „emne – færdigdel – mønster“
<
Vælg mønstertype/enkeltboring
<
Om nødvendigt: Indstille henføringsplan (endeflade, cylinderflade. etc)
<
Udvælg „bearbejdningsflader“ – „henf.mål“ testes/korrigeres
<
Mønster
■ Indlæs mønsterpositioner og -data
■ Tryk kontaktfelt „boring/figur“ og definer boring/figur
Enkeltboring
■ Indlæs position
■ Tryk kontaktfelt „boring“ og definer boring
Kontrollér indlæsning – tryk „OK“
224
6 TURN PLUS
6.3 Emnebeskrivelse
6.3.6 Anvisninger for betjening
Softkeys
Arten af opmåling, specialfunktioner, udvælgelser, etc.
indstiller De pr. Softkeys. De følgende tabeller såvel
som softkey-oversigten i slutningen af denne brugerhåndbog forklarer betydningen af softkeys.
Udvælgelse medTouch-Pad
Vær opmærksom ved udvælgelsen medTouch-Pad:
■ Enkel-udvælgelse:
Positionér cursoren på element, punkt, etc.
Tryk venstre musetaste
■ Multi-udvælgelse:
Indkoble multi-udvælgelse pr. softkey
Positionér cursoren på element, punkt, etc.
Tryk venstre musetaste
Positionér cursoren på næste element, punkt, etc.
etc.
■ Område-udvælgelse:
Positionér cursoren på første element
Indkoble område-udvælgelse pr. softkey
Positionér cursoren på det sidste element
n Venstre musetaste: Område-udvælgelse i
konturbeskrivelsesretning
n Højre musetaste: Område-udvælgelse modsat
konturbeskrivelsesretning
Farver ved udvælgelsespunkter
■ Rød: Valgt af cursor, ikke udvalgt punkt
■ Grøn: Udvalgt punkt
■ Blå: Valgt af cursor, udvalgt punkt
Multi-udvælgelse pr. softkey
Vælg „emne – færdigdel – form“
<
Vælg typen af formelement (undermenu „form“)
<
Stil cursoren på „første position“
<
Indkoble multi-udvælgelse
<
Markere udvælgelsespunkter efter hinanden:
Stil cursoren på „næste position“
Udvælg det valgte punkt
<
Afslut udvælgelse – indlæs parameter for
formelementet
Alternativt kan De udvælge alle punkter og de ikke
ønskede positionen de-udvælge.
225
6.3 Emnebeskrivelse
6.3.7 Hjælpefunktioner for elementindlæsning
Menugruppe „slette“
■ Slette element/område: Sletter det sidst indlæste konturelement.
Vælg „element/område“
TURN PLUS markerer det sidste element
Udvælg pr. softkey konturafsnittet og bekræft – konturafsnittet
bliver slettet
■ Uløste elementer: Sletter straks alle ikke fuldstændigt definerede
konturelementer.
■ Afsnit: Sletter den totale kontur.
Menugruppe „nulpunkt“
■ Forskydning: Forskyder nulpunktet til koordinatsystemet
■ på den indlæste position (absolut indlæsning)
■ med den indlæste værdi (inkremental indlæsning)
■ Tilbagestille: Sætter nulpunktet for koordinatsystemet tilbage på
den oprindeligt programmerede position.
Menugruppe „duplikere“
■ Række – lineær: Kopierer det valgte konturområde og „hænger“ det
n-gange på konturen.
Vælg „række – lineær“
Udvælg og bekræft pr. softkey konturafsnittet
Indfør dialogbox „i rækken lineær mangfoldiggørelse“
TURN PLUS udvider konturen
Parameter (dialogbox „i rækken lineær mangfoldiggørelse“)
Q:
Antal (Konturafsnittet bliver Q-gange duplikeret)
226
6 TURN PLUS
6.3 Emnebeskrivelse
■ Række – cirkulær: kopierer det valgte konturområde og „hænger“
det n-gange på konturen.
Vælg „række – cirkulær“
Indfør dialogbox „i række cirkulær mangfoldigørelse“
TURN PLUS viser et „drejepunkt“ som et „rødt kvadrat“ – De
vælger „drejepunktet“ pr. softkey og bekræfter pr. softkey – TURN
PLUS udvider konturen
Parameter (dialogbox „i rækken cirkulær mangfoldiggørelse“)
Q:
Antal (Konturafsnittet bliver Q-gange duplikeret)
R:
Mønsterradius
Udførelse af „duplikering – cirkulært“
■ Drejepunkter: TURN PLUS lægger med „radius“ en cirkel om
start- og slutpunkt på konturafsnittet. Snitpunktet for cirklen
resulterer i begge mulige drejepunkter.
■ Drejevinkel fremkommer ud fra afstanden startpunkt – slutpunkt
for konturafsnittet.
■ Udvide konturen: TURN PLUS kopierer det valgte konturafsnit,
drejer det og „hænger“ det på konturen
■ Spejle: Spejle det udvalgte konturområde og „hænge“ det på
konturen.
Vælge „spejling“
Indfør dialogbox „i række cirkulær mangfoldigørelse“
Tryk „OK“ – TURN PLUS udvider konturen
Parameter (dialogbox „duplikere gennem spejling“)
W:
Vinkel til spejlingsaksen – henføring af vinkel: Positiv Z-akse (
spejlingsaksen forløber gennem det aktuelle slutpunkt af
konturen)
Menupunkt „info“
åbner/lukker vinduet med informationerne om „uløste
geometrielementer“.
■ Hvis vinduet ikke optagert alle info-boxe: „Pil op/ned“ flytter cursor
til næste/forudgående info-box.
■ „ALT-tasten“ stiller parameteren for sidste uløste element klar til
editering.
227
6.4 Råemnekonturer
6.4
Råemnekonturer
Stang
definerer konturen for en cylinder (foring eller stangdel).
Parameter
■ Diameter
X:
Z:
Længde af råemnet inklusiv plansletspån
K:
Plansletspån (afstand emne-nulpunkt – højre kant)
Rør
Definerer konturen for en hulcylinder (råemne).
Parameter
■ Diameter
X:
I:
Indv.diameter
Z:
Længde af råemnet inklusiv plansletspån
K:
Plansletspån (afstand emne-nulpunkt – højre kant)
Støbeemne (eller smedeemne)
Genererer råemnet fra en eksisterende færdigdel.
Parameter
Overflade:
Med boring:
■ Støbt råemne
■ Smedet råemne
■ Ja
■ Nej
K:
Ækvidistant sletspån for det totale emne
I:
Enkeltsletspån (for enkeltelementer eller konturområder):
228
De indlæser først „enkeltløbmål“ og
vælger så konturelement/ konturområde.
6 TURN PLUS
Færdigdelkontur
Softkeys „opmåling af konturelementer“
6.5.1 Elementer i grundkonturen
Polar opmåling af slupunktet: Vinkel α
Parametre, som TURN PLUS kender, bliver ikke efterspurgt –
indlæsefelterne er spærret. Eksempel: Ved horisontale eller vertikale
strækninger ændrer kun en af koordinaterne sig og vinklen er fastlagt
med retningen af elementet.
Polar opmåling af slutpunktet: Radius
Arten af opmåling indstiller De pr. softkey (se tabellen).
Polar opmåling af midtpunktet: Vinkel β
Polar opmåling af midtpunktet: Radius
Vinkel til foregående-element
Vinkel til efterfølgende-element
Startpunkt af kontur
Med kontur fastlægger De startpunktet.
Parameter
X, Z:
Startpunkt for kontur
P, α:
Startpunkt af kontur i polarkoordinater (henf. vinkel α: positiv
Z-akse)
229
6.5 Færdigdelkontur
6.5
Strækninger
De vælger retningen af strækningen ved hjælp af menu-symboler og
opmåler strækningen.
Vertikale eller horisontale strækninger
Vælg retning af strækning
Strækning i vinkel
Vælg retning af strækning
Vælg „strækning i vilkårlig retning“
De definerer slutpunktet for strækning og fastlægger overgangen til
næste konturelement.
Parameter
X, Z:
Slutpunkt i kartesiske koordinater
Xi, Zi: Afstand start- til slutpunkt
P, α:
Slutpunkt i polarkoordinater (henf. vinkel α: Positiv Z-akse)
W:
Vinkel til strækning (henf.: se hjælpebillede)
WV:
Vinkel til foregående element
WN:
Vinkel til efterfølgende element
WV, WN:
■ Vinklen går fra foregående-/efterfølgende element modurs
til det nye element
■ Bue som foregående-/efterfølgende element: Vinkel til
tangenten
L:
Længde af strækningen
Tangential/ikke tangential: Fastlæg overgang til næste
konturelement
230
6 TURN PLUS
Buer
De vælger drejeretning for buen ved hjælp af menu-symbolet og
opmåler buen.
Arten af opmåling indstiller De pr. softkey (se tabellen).
Buer
Vælg drejeretning for buen
Parameter slutpunkt bue
X, Z:
Slutpunkt i kartesiske koordinater
Xi, Zi: Afstand start- til slutpunkt
P, α:
Slutpunkt i polarkoordinater (henf. vinkel α: Positiv Z-akse)
Pi, αi: Slutpunkt polar, inkremental (Pi: Lineær afstand start- til
slutpunkt; henf. αi: se billede)
Parameter midtpunkt af bue
I, K:
Midtpunkt (XM radiusmål)
Ii, Ki:
Afstand start- til midtpunkt
PM, β: Midtpunkt i polarkoordinater (henf. vinkel β: Positiv Z-akse)
PMi, βi: Midtpunkt polar, inkremental (PMi: lineære afstand start- til
midtpunkt; Henf. βi: Vinkel mellem tænkt linie i startpunkt,
parallel med Z-aksen og linie startpunkt – midtpunkt)
Yderligere parametre
R:
Radius til buen
konturelement
Parameter „vinkel“
WA:
Vinkel mellem positiv Z-akse og tangent i startpunkt af buen
WE:
Vinkel mellem positiv Z-akse og tangent i slutpunkt af buen
WV:
Vinkel mellem foregående element og tangent i startpunkt af
buen.
WN:
Vinkel mellem tangent i slutpunkt af buen og efterfølgende
element.
WV, WN:
til det nye element
tangenten
231
6.5.2 Formelementer
Fase
Parameter
B:
Fasebredde
Runding
Parameter
B:
Rundingsradius
Frigang form E
Parameter
K:
Frigangslængde
I:
R:
W:
Tilkørselsvinkel (frigangsvinkel)
TURN PLUS foreslår frigangs-parameteren afhængig af diameteren
(se „11.1.2 Frigangs-parameter DIN 509 E“).
232
6 TURN PLUS
Frigang form F
Parameter
K:
Frigangslængde
I:
R:
P:
Plandybde
W:
A:
Frakørselsvinkel (planvinkel)
TURN PLUS foreslår frigangs-parameter afhængig af diameter (se
„11.1.3 Frigangs-parameter DIN 509 F“).
Frigang form G
TURN PLUS foreslår parameteren – De kan overskrive værdierne.
Den foreslåede værdi baseres på det metriske ISO gevind (DIN 13),
der fremskaffes ved hjælp af diameteren.
■ Parameter: Se „11.1.1 Frigangs-parameter DIN 76“
■ Fremskaffe gevindstigning: Se „11.1.5 Gevindstigning“
Parameter
F:
Gevindstigning
K:
Frigangslængde (frigangsbredde)
I:
R:
Frigangsradius (i begge hjørner af frigang) –
default: R=0,6*I
W:
Frigang form H
Parameter
K:
Frigangslængde
R:
Frigangsradius
W:
Tilkørselsvinkel
233
Frigang form K
Parameter
I:
Frigangsdybde
R:
Frigangsradius
W:
Åbningsvinkel
A:
Tilkørselsvinkel (vinkel til længdeakse) – default: 45°
Frigang form U
Parameter
K:
Frigangslængde (frigangsbredde)
I:
R:
P:
Udv.radius/affase
■ Nej: Ingen affase/runding
■ Affasning: P = bredde af affasning
■ Runding: P = radius til runding
234
6 TURN PLUS
Indstikning generel
Definerer en axial eller radial indstikning på et lineært
henføringselement. Indstikningen bliver tilordnet det selekterede
henf.element.
Parameter
X/Z:
Henføringspunkt
K:
Indstikningsbredde (uden affasning/afrunding)
I:
Indstiksdybde
U:
Diameter/radius indstiksbund (ved indstikning parallelt med
Z-akse)
A:
Indstiksvinkel (vinkel mellem indstiksflanker) –
0° < A < 180°
P:
Udv.radius/affase startpunkt fjerne hjørne
■ Affase: P = breddee af affasning
■ Runding: P = radius til runding
B:
henføringselementet. Indstiksbunden
forløber parallelt med henføringselementet.
Udv.radius/affase startpunkt nærmeste hjørne
■ Affasning: B = bredde af affasning
■ Runding: B = radius til runding
R:
Radius ved bunden (indv.radius i begge hjørner af indstikning)
Indstikning form D (tætningsring)
definerer en axial eller radial indstikning på udv.-eller indv.kontur.
Indstikningen bliver tilordnet det forud selekterede henf.element.
Parameter
X:
Startpunkt ved radial indstikning
Z:
Startpunkt ved axial indstikning
I:
Diameter/radius indstiksbund
■ Axial indstikning: Indstiksdybde
Ii:
■ Radial indstikning: Indstiksbredde (Vær opmærksom på
fortegnet !)
■ Axial indstikning: Indstiksbredde (Vær opmærksom på
Ki:
fortegn !)
■ Radial indstikning: Indstiksdybde
B:
Udv.radius/affase (på begge sider af indstikning)
■ Nej: Ingen affasning/runding
R:
Radius ved bunden (indv.radius i begge hjørner af indstikning)
235
Fridrejning (Form FD)
Definerer en axial eller radial fridrejning på et lineært
henføringselement. Fridrejningen bliver tilordnet det selekterede
henf.element.
Parameter
X/Z:
Henføringspunkt
K:
Indstiksbredde
I:
Indstiksdybde
U:
Diameter/radius indstiksbund (når indstiksgrunden forløber
parallelt med Z-aksen)
A:
Indstiksvinkel ( 0° < A <= 90° )
R:
Indv.radius i begge hjørner af indstikning
henføringselementet. Indstiksbunden forløber parallelt med
henføringselementet.
Indstiks form S (Sikkerring)
definerer en axial indstikning på den udv.- eller indv.kontur.
Indstikningen bliver tilordnet det forud selekterede henf.element.
Parameter
Z:
Startpunkt for indstikning
Ki:
Indstiksbredde (pas på fortegn !)
I:
Diameter/radius indstiksbund
Ii:
Indstiksdybde
B:
Udv.radius/affase (på begge sider af indstikning)
■ Nej: Ingen affasning/runding
236
6 TURN PLUS
Gevind
Definerer de opførte gevindtyper.
Parameter
Q:
Gevindtype
■ Metrisk ISO fingevind (DIN 13 del 2, række 1)
■ Metrisk ISO gevind (DIN 13 Teil 1, række 1)
■ Metrisk ISO keglegevind (DIN 158)
■ Metrisk ISO keglefingevind (DIN 158)
■ Metrisk ISO trapezgevind (DIN 103 del 2,
række 1)
■ Fladt metrisk trapezgevind (DIN 380 del 2, række 1)
■ Metrisk savgevind (DIN 513 del 2, række 1)
■ Cylindrisk rundgevind (DIN 405 del 1, række 1)
■ Cylindrisk whitworth-gevind (DIN 11)
■ Kegleformet whitworth-gevind (DIN 2999)
■ Whitworth-rørgevind (DIN 259)
■ Unormeret gevind
■ UNC US-grovgevind
■ UNF US-fingevind
■ UNEF US-extrafingevind
■ NPT US-kegle rørgevind
■ NPTF US-kegle dryseal rørgevind
■ NPSC US-cylindrisk rørgevind med smøremiddel
■ NPFS US-cylindrisk rørgevind uden smøremiddel
V:
F:
Fastlæg retning af gevindet
Istedet for „gevindstigning“ bliver
„gængetal pr. tomme“ indlæst
Drejeretning
■ Højregevind
■ Venstregevind
D:
Softkeys „gevind“
Udvælge henf.punkt
■ Gevindstart på startpunktet for elementet
■ Gevindstart på slutpunkt af elementet
■ De indlæser enten „I“ eller „H“. Der
gælder: Gevindstigning / deling = gængetal.
■ De kan tilordne gevindet yderligere
■ Gevindstigning
■ Gangtal pr. tomme
attributer (se „6.9.6
Bearbejdningsattributer“).
■ De bruger det „unormerede gevind“, når
De vil anvende individuelle parametre.
De gevindstigning/gangtal pr. tomme skal være angivet ved
det „metriske fingevind, kegle- og keglefingevind,
trapezgevind og fladt trapezgevind“ såvel som de
„unormerede gevind“.Ved de andre gevindtyper kan
parameteren bortfalde. Gevindstigningen bliver så
fremskaffet på grundlag af diameteren (se „11.1.5
Gevindstigning“).
Gevindet bliver fremstillet over længden af
henføringselementet. Ved bearbejdninger
uden gevindfrigang skal „udløbslængden
K“ programmeres, for at CNC PILOTén
kan udføre gevindoverløbet kollisionsfrit.
E:
Variabel stigning (forstørrer/formindsker stigningen pr.
omdrejning om E) – default: 0
L:
Længde af gevindet (inklusiv udløbslængde)
K:
Udløbslængde (ved gevind uden gevindfrigang)
I:
Deling for fremskaffelse af gangtal
H:
Antal gevindgænger – default: 1
A, W:
Flankevinkel venstre/højre – ved unormerede gevind
P:
Gevinddybde – ved unormerede gevind
R:
Gevindbredde – ved unormerede gevind
237
(Centrisk) boring
definerer en enkeltboring på drejemidten (endeeller bagflade).
„Boringen“ kan indeholde følgende elementer:
■ Centrering
■ Kerneboring
■ Undersænkning
■ Gevind
Parameter centrering
O:
Centreringsdiameter
Parameter kerneboring
B:
Bordiameter
P:
W:
Spidsvinkel
■ W=0°: AAG genererer med borecyklus en
„tilspændingsreducering (V=1)“
■ W>0°: Spidsvinkel
Pasning: H6...H13 eller „uden pasning“ (se „6.16.6 Boring“)
Parameter undersænkning
R:
U:
E:
238
6 TURN PLUS
Parameter gevinde
I:
Nominel-diameter
J:
Gevinddybde
K:
F:
Gevindstigning
Gængetype: højre-/venstregevind
6.5.3 Overlapningselementer
Kald: Menupunkt „form – formelement – ...“ (undermeu „færdigdel“)
■ De vælger konturkæde cirkelbuer, kile eller ponton, definerer
elementet og overlapper det umiddelbart efter definitionen.
■ Med menupunktet „form – formelement – kontur“ overlapper TURN
PLUS den sidst indlagte konturkæde. Det er enten en tidligere
indlagt konturkæde (hovedmenu: „Program – indlægge –
konturkæde“) eller det sidst definerede overlapnings-element.
Cirkelbue
Henføringspunkt er kredsmidtpunktet.
Parameter
XF, ZF: Forskydning af henføringspunktet
R:
Radius til cirkelbuen
A:
Åbningsvinkel
W:
Drejevinkel: Overlapningskonturen bliver drejet med
„drejevinklen“
239
Kile/ afrundet kile
Henføringspunkt: Spidsen af kilen / midtpunkt af afrunding
Parameter
■ R>0: Afrundingsradius
■ R=0: Ingen afrunding
R:
A:
Åbningsvinkel
LS:
Længde af kilesiden (elementdele der rager frem bliver
kappet af på overlapningspunkter)
W:
„drejevinklen“
Ponton
Henføringspunkt: Midten af grundelementet
Parameter
■ R>0: Afrundingsradius
■ R=0: Ingen afrunding
R:
A:
Åbningsvinkel
LS:
Længde af pontonsiden (elementdele der rager frem bliver
kappet af på overlapningspunkter)
B:
Bredde af grundelementet
W:
„drejevinklen“
Overlapning
Softkeys „lineær overlapning“
Afhængig af formen på støttekonturelementet følger
Angiv længde (istedet for slutpunkt)
■ Lineær overlapning eller
■ cirkulær overlapning
Angiv længde (istedet for slutpunkt)
Overlapnings-positionen kan afvige fra
støttekonturelementet.
Softkeys „cirkulær overlapning“
Fastlæg første overlapningsposition pr.
vinkel
Fastlæg sidste overlapningsposition pr.
vinkel
240
6 TURN PLUS
Parameter „lineær overlapning“
X, Z:
Startpunkt – position for det første overlapningselement
Placering: ■ Originalplacering: Indføjer overlaspningskonturen „original“
i støttekonturen (se hjælpebillede „1.“).
■ Normalplacering: Drejer overlapningskonturen med
stigningsvinken for støttekonturelementet og indføjer det så i
støttekonturen (se hjælpebillede „2.“).
Q:
Antal overlapningselementer
XE, ZE: Slutpunkt – Positionen for det sidste overlapningselement
XEi, ZEi: Slutpunkt inkremental
L:
Afstand mellem første og sidste overlapningselement
Li:
Afstand mellem overlapningselementerne
α:
Vinkel – default: Vinkel til støttekonturelement
Parameter „cirkulær overlapning“
X, Z:
Startpunkt – position for de første overlapningselement
α:
Startpunkt som vinkel (henf.: En parallelt med Z-aksen
forløbende linie gennem midtpunktet for den udvalgte bue)
Placering: ■ Originalsted: Indføjer overlapningskonturen „original“ i
støttekonturen (se hjælpebillede „1.“).
■ Normalsted: Drejer overlapningskonturen om vinklen for
overlapningspunktet og indføjer det så i støttekonturen (se
hjælpebillede „2.“).
Q:
Antal overlapningselementer
β:
Slutpunkt – Positionen for det sidste overlapningselement
(henf.: En parallelt med Z-aksen forløbende linie gennem
midtpunktet for den udvalgte bue)
βe:
Vinkel mellem første og sidste overlapningselement
βi:
Vinkel mellem overlapningselementer
Drejeretningen, i hvilken overlapningskonturen bliver anordnet,
svarer til drejretningen for støttekonturelementet.
„Henføringspunktet“ for overlapningskonturen bliver
positioneret på overlapningspunktet.
241
6.6 C-akse-konturer
6.6
C-akse-konturer
6.6.1 Konturer for endeog bagflade
Fræsedybde
Ved figurer bliver „dybde P“ indlæst som parameter. Når De beskriver
fræsekonturer med enkeltementer, åbnerTURN PLUS efter afslutning
af konturindlæsning dialogboxen „lomme/kontur“, i hvilken „dybde P“
bliver efterspurgt.
„Dybden P > 0“ definerer en „lomme“.
Plcering af konturen på ende-/bagflade
TURN PLUS overtager den udvalgte „henf.flade“ og foreslår den som
„henf.mål“.
Dialogbox „henføringsdata“
Z:
Henføringsmål
Startpunkt ende-/bagfladekontur
Parameter
XK, YK: Startpunkt af kontur i kartesiske koordinater
P, α:
242
Startpunkt af kontur i polarkoordinater (henf. vinkel α: positiv
XK-akse)
6 TURN PLUS
6.6 C-akse-konturer
Strækning ende-/bagfladekontur
Parameter
XKi, YKi: Afstand start- til slutpunkt
P, α:
Slutpunkt i polarkoordinater (henf. vinkel α: Positiv XK-akse)
W:
WV:
WN:
WV, WN:
til det nye element
tangenten
L:
konturelement
Cirkelbuer ende-/bagfladekontur
opmåler buen.
Parameter slutpunkt bue
XKi,YKi: Afstand start- til slutpunkt
P, a:
Slutpunkt i polarkoordinater (henf. vinkel a: Positiv XK-akse)
Pi, ai: Slutpunkt polar, inkremental (Pi: lineære afstand start- til
slutpunkt; henf. ai: Vinklen mellem tænkt linie i startpunkt,
parallelt med Z-aksen og linien startpunkt – slutpunkt)
I, J:
Midtpunkt i kartesiske koordinater
Ii, Ji:
Afstand start- til midtpunkt i XK-,YK-retning
b, PM: Midtpunkt i polarkoordinater (henf. vinkel b: Positiv XK-akse)
bi, PMi: Midtpunkt polar, inkremental (PMi: lineære afstand start- til
midtpunkt; Henf. bi: Vinkel mellem tænkt linie i startpunkt,
parallel med Z-aksen og linie startpunkt – midtpunkt)
Slutpunkt må ikke være startpunkt (ingen
fuldkreds).
243
6.6 C-akse-konturer
R:
Radius til buen
konturelement
WA:
Vinkel mellem positiv XK-akse og tangent i startpunkt af buen
WE:
Vinkel mellem positiv XK-akse og tangent i slutpunkt af buen
WV:
buen.
WN:
element.
WV, WN:
til det nye element
tangenten
Enkeltboring
Parameter „henføringspunkt“
XK, YK: Boringsmidtpunkt i kartesiske koordinater
α, PM: Boringsmidtpunkt i polarkoordinater (henf. vinkel α: Positiv
XK-akse)
■ Centrering
■ Kerneboring
■ Undersænkning
■ Gevind
244
6 TURN PLUS
6.6 C-akse-konturer
O:
Centreringsdiameter
B:
Bordiameter
P:
W:
Spidsvinkel
R:
U:
E:
245
6.6 C-akse-konturer
Parameter „gevind“
I:
Pålydende-diameter
J:
Gevinddybde
K:
F:
Gevindstigning
Gevindtype: højre-/venstregevind
Kreds (fuldkreds)
Parameter
α, PM: Midtpunkt i polarkoordinater (henf. vinkel α: Positiv XK-akse)
R/K:
Radius/diameter for kredsen
P:
Dybde af figuren
Firkant
Parameter
A:
Vinkel til længdeaksen af firkant (henf.: XK-akse)
K:
Længde af firkant
B:
Bredde af firkant
R:
Affase/afrunding
■ Bredde af fase
■ Radius til runding
P:
Dybde af figuren
246
6 TURN PLUS
6.6 C-akse-konturer
Mangekant
Parameter
A:
Vinkel til en mangekantside (henf.: XK-akse)
Q:
Hjørneantal (Q>=3)
K:
Kantlængde
SW:
Nøglebredde (indvendig diameter)
R:
Affase/afrunding
■ Bredde af fase
P:
Dybde af figuren
Lineær not
Parameter
A:
Vinkel længdeakse for noten (henf.: XK-akse)
K:
Notlængde
B:
Notbredde
P:
Dybde af figuren
Cirkulær not
Parameter
XK, YK: Krumningsmidtpunkt i kartesiske koordinater
α, PM: Krumningsmidtpunkt i polarkoordinater (henf. vinkel α: Positiv
XK-akse)
A:
Startvinkel (startpunkt) for not (henf.: XK-akse)
W:
Slutvinkel (slutpunkt) for not (henf.: XK-akse)
R:
B:
Notbredde
P:
Dybde af figuren
247
6.6 C-akse-konturer
Lineært hulmønster, lineært figurmønster
Parametre
XK,YK: Startpunkt af mønster i kartesiske koordinater
α, P:
Startpunkt af mønster i polarkoordinater (henf. vinkel α: positiv XK-akse)
Q:
I, J:
Slutpunkt af mønster i kartesiske koordinater
Ii, Ji:
Afstand mellem to figurer (i XK-/YK-retning)
β:
Vinkel længdeakse af mønstret (henf.: XK-akse)
L:
Totallængde mønster
Li:
afstand mellem to figurer (mønsterafstand)
Softkeys „arten af opmåling“
Lineært mønster: Angiv længde
Lineært mønster: Angiv vinkel
Boringsbeskrivelse/figurbeskrivelse
Cirkulært hulmønster, cirkulært figurmønster
Parametre
XK,YK: Midtpunkt mønster i kartesiske koordinater
Q:
Antal af figurer
Orientering:
■ Medurs
■ Modurs
R/K:
Radius/diameter for mønster
A, W: Startvinkel, slutvinkel – position første/sidste figur (hemf.:
XK-akse) – specialtilfælde:
■ Uden A og W: Fuldkredsopdeling, begyndende med 0°
■ Uden W: Fuldkredsopdelingng
Vi:
Vinkel mellem to figurer (fortegn er uden betydning)
Placering:
Af figurer:
■ Normalplacering: Udgangsfiguren bliver drejet om
mønstermidtpunktet (rotation om mønstermidtpunkt)
■ Originalplacering: Placeringen for udgangsfigur bliver
bibeholdt (transformation)
248
Ved mønstre med cirkulære noter bliver
„krumningsmidtpunktet“ adderet til
mønsterpositionen (se „4.5.8 Cirkulært
mønster med cirkulære noter“).
6 TURN PLUS
Softkeys „opmåling cylinderflade“
Kartesisk eller polær opmåling
„Strækningsmålet CY“ henfører sig til cylinderfladeafvikling ved
„henf.diameter”.
Polare opmåling
Fræsedybde
Ved figurer bliver „dybde P“ indlæst som parameter. Når De beskriver
fræsekonturer med enkeltementer, åbnerTURN PLUS efter afslutning
af konturindlæsning dialogboxen „lomme/kontur“, i hvilken „dybde P“
bliver efterspurgt.
Vinkel eller vinkel som strækningsmål
„Dybde P“ > 0 definerer en „lomme“.
Polar opmåling (parameter „P“):
■ „P“ henfører sig til den afviklede
cylinderflade.
■ De vælger løsningen, når der
fremkommer to løsningsmuligheder.
Stedet for konturen på cylinderfladen
TURN PLUS overtager den udvalgte „henf.flade“ og foreslår den som
„henf.diameter“.
Dialogbox „henføringsdata“
X:
Henføringsdiameter
Startpunkt cylinderfladekontur
Parameter
Z:
Startpunkt for kontur
P:
Startpunkt for kontur – polar
CY:
Startpunkt for kontur – vinkel som „strækningsmål+
C:
Startpunkt for kontur – vinkel
249
6.6 C-akse-konturer
6.6.2 Konturer på cylinderflade
6.6 C-akse-konturer
Strækning cylinderfladekontur
Parameter
Z:
Slutpunkt for strækning
P:
Slutpunkt for strækning – polar
CY:
Slutpunkt for strækninge – vinkel som „strækningsmål“
C:
Slutpunkt for strækning – vinkel
W:
WV:
WN:
WV, WN:
til det nye element
tangenten
L:
konturelement
Cirkelbuer Cylinderfladekontur
opmåler buen.
Parameter slutpunkt for buen
Z:
Slutpunkt
P:
Slutpunkt – polar
CY:
Slutpunkt – vinkel som „strækningsmål“
C:
Slutpunkt – vinkel
K:
midtpunkt
CJ:
Midtpunkt (vinkel som „strækningsmål“ – Henf.:
Cylinderfladeafvikling ved „referencediameter“)
PM:
Midtpunkt, polar
β:
Midtpunkt (vinkel)
R:
Radius til buen
konturelement
250
6 TURN PLUS
6.6 C-akse-konturer
WA:
Vinkel mellem positiv Z-akse og tangent i startpunkt af buen
WE:
Vinkel mellem positiv Z-akse og tangent i slutpunkt af buen
WV:
buen.
WN:
element.
WV, WN:
til det nye element
tangenten
Enkeltboring
Parameter „henføringspunkt“
Z:
Midtpunkt af boring
CY:
Midtpunkt af boring – vinkel som „strækningsmål+
C:
Midtpunkt af boring – vinkel
■ Centrering
■ Kerneboring
■ Undersænkning
■ Gevind
O:
Centreringsdiameter
251
6.6 C-akse-konturer
B:
Bordiameter
P:
Boredybde (dybde af boring og undersænkning – uden bor- og
centrerspids)
W:
Spidsvinkel
R:
U:
E:
Parameter gevind
I:
Pålydende-diameter
J:
Gevinddybde
K:
F:
Gevindstigning
Gængetype: højre-/venstregevind
252
6 TURN PLUS
6.6 C-akse-konturer
Cirkel (fuldkreds)
Parameter
Z:
Midtpunkt af figur
CY:
Midtpunkt af figur – vinkel som „strækningsmål+
C:
Midtpunkt af figur – vinkel
R:
Radius
K:
Cirkeldiameter
P:
Dybde af figuren
Firkant
Parameter
Z:
Midtpunkt af figur
CY:
C:
A:
Vinkel til længdeaksen af firkant (henf.: Z-akse)
K:
Længde af firkant
B:
Bredde af firkant
R:
Affase/afrunding
■ Bredde af fase
P:
Dybde af figuren
Mangekant
Parameter
Z:
Midtpunkt af figur
CY:
C:
A:
Vinkel til en mangekantside (henf.: Z-akse)
Q:
Hjørneantal (Q>=3)
K:
Kantlængde
SW:
Nøglebredde (indvendig diameter)
R:
Affase/afrunding
■ Bredde af fase
P:
Dybde af figuren
253
6.6 C-akse-konturer
Lineær not
Parameter
Z:
Midtpunkt af figur
CY:
C:
A:
Vinkel til længdeakse for noten (henf.: Z-akse)
K:
Notlængde
B:
Notbredde
P:
Dybde af figuren
Cirkulær not
Parameter
Z:
Midtpunkt af figur
CY:
C:
A:
Startvinkel (startpunkt) for not (henf.: Z-akse)
W:
Slutvinkel (slutpunkt) for not (henf.: Z-akse)
R:
B:
Notbredde
P:
Dybde af figuren
Lineært hulmønster, lineært figurmønster
Parameter
Z:
Startpunkt mønster
CY:
Startpunkt mønster – vinkel som „Sstrækningsmål+
C:
Startpunkt mønster – vinkel
Q:
Antal af figurer
K:
Slutpunkt mønster
Ki:
Afstand mellem figurerne (i Z-retning)
CYE:
Slutpunkt mønster – vinkel som „strækningsmål+
CYi:
Afstand mellem figurerne – som „stræknings+
254
6 TURN PLUS
Totallængde mønster
Afstand mellem figurer (mønsterafstand)
Vinkel længdeakse af mønstret (henf.: Z-akse)
Slutvinkel
Afstanden mellem figurerne som en vinkel
(mønsterafstand)
Bliver „slutpunkt“ ikke programmeret, så
bliver boringen/figuren anordnet på
samme måde på omkredsen.
Cirkulært hulmønster, cirkulært figurmønster
Parametre
Z:
midtpunkt mønster
CY:
Midtpunkt mønster – vinkel som „strækningsmål+
C:
Midtpunkt mønster – vinkel
Q:
Orientering:
■ Medurs
■ ModursR/K:
R:
Mønsterradius
K:
Mønsterdiameter
A, W: Startvinkel, slutvinkel – position første/sidste figur (hemf.:
XK-akse) – specialtilfælde:
■ Uden A og W: Fuldkredsopdeling, begyndende med 0°
■ Uden W: Fuldkredsopdeling
Vi:
Vinkel mellem to figurer (fortegn er uden betydning)
Ved figurer (udvendig kreds) definerer De i figurbeskrivelsen
„placeringen af figuren“:
■ Normal placering (H=0): Udgangsfiguren bliver drejet om
mønstermidtpunktet (drejning om mønstermidtpunktet)
■ Original placering (H=1): placeringen af udgangsfiguren
bliver bibeholdt (transformation)
Ved mønstre med cirkulære noter bliver
„krumningsmidtpunktet“ adderet til
mønsterpositionen (se „4.5.8 Cirkulært
mønster med cirkulære noter“).
255
6.6 C-akse-konturer
L:
Li:
β:
V:
Vi:
6.7 Manipulering med konturer
6.7
Manipulering af konturer
Pas på ved ændringer på konturer:
Når konturer for C- eller Y-aksebearbejdning
er defineret, kan drejekonturen ikke
ændres.
■ Er konturelementer overlappet med formelementer, henfører viste
eller slutpunkter der skal indlæses sig til det „teoretiske slutpunkt“.
Ved ændringer på konturelementerne bliver affasning, afrundinger,
gevind og frigang automatisk tilpasset til den nye placering.
■ Rækkefølgen såvel som start- og slutpunkt af et konturelement
bliver bestem gennem definitionsretningen.
■ Efter trimning, sletning eller indføjelser analyserer TURN PLUS, om
umiddelbar efter hinanden følgende elementer til en strækning/ en
bue kan blive sammenfattet. Den modificerede kontur bliver
normeret.
6.7.1
Ændre råemnekontur
Et standardråemne (stænger, rør) kan De:
■ Slette det – menufølge: „Emne – råemne – manipulering – slette –
kontur“
■ Opløse – Menufølge: „Emne – råemne – manipulering – opløse“
Standardråemnet bliver opdelt i de enkelte konturelementer.
Herefter kan De manipulere enkeltelementerne.
Foreligger et støbt emne eller blev råemnet defineret med
enkeltelementer, kan De manipulere med det som en færdigdel.
6.7.2
Trimme
Softkeys „trimme“
Menugruppe „trimme“
Ny længde
„Længde element“:
Ændre længden af et lineærelement. Startpunktet for konturelementet
bliver bibeholdt.
Nyt slutpunkt
■ Lukkede konturer: Det manipulerede element bliver beregnet påny –
placeringen af følge-elementet bliver tilpasset.
Nyt slutpunkt
■ Åbned konturer: Det manipulerede element bliver beregnet påny –
den følgende konturkæde bliver forskudt.
Betjening
Positionér cursoren på konturelementet der skal ændres
Tryk softkey „bekræft“
256
6 TURN PLUS
Indlæs nye længde/slutpositioner (dialogbox „ændre
strækningslængde“)
TURN PLUS fremstiller den ændrede kontur
n Softkey „bekræft“: Overtage løsning
n ESC-Taste: Forkaste løsning
Parameter
L/X/Z: ■ Ny længde
■ Ny slutposition
Efterfølger:
■ Med vinkelændring til følgeelement
■ Uden vinkelændring til følgeelement
„Længde kontur“:
Ændre længde af kontur. De vælger det element der skal ændres og et
„udligningselement“. I regelen et element på den udvendige kontur og
et på den indvendige kontur.
Betjening
Indlæs den nye længde eller nye slutposition (dialogbox „ændre
strækningslængde“)
n Softkey „bekræft“: Overtage løsning
n ESC-Taste: Forkaste løsning
Parameter
L/X/Z: ■ Ny længde
■ Ny slutposition
„Radius“:
Ændre radius til en bue.
Betjening
Indlæs den nye radius (dialogbox „trimme radius“)
■ Softkey „bekræft“: Overtage løsning
■ ESC-Taste: Forkaste løsning
Parameter
R:
Radius
257
„Diameter“:
Ændre diameteren for et horisontalt lineærelement.TURN PLUS
beregner det manipulerede element påny og tilpasser stedet for
foregående/følgende element.
Betjening
Indlæs den nye diameter og tilpasning til forudgående-/efterfølgende
element (dialogbox „ændre diameter“)
Parameter dialogbox „ændre diameter“:
X:
Ny diameter
forudgående-, efterfølgende element:
■ Med vinkelændring
■ Uden vinkelændring
6.7.3
Ændre:
Menugruppe „ændre“
„Konturelement“:
Ændre parameteren for konturelementet. TURN PLUS tilpasser de
efterfølgende elementer. Startpunktet bliver bibeholdt.
Betjening
TURN PLUS åbner en „strækning-/bue-dialogbox“
Ændre parameter
„Konturelement med forskydning“:
Ændre parameteren for konturelementet. TURN PLUS forskyder
konturen svarende til Deres ændring. Startpunktet bliver bibeholdt.
Betjening
TURN PLUS åbner en „strækning-/bue-dialogbox“
Ændre parameter
258
6 TURN PLUS
„Formelement“:
Ændre parameter for formelementet. TURN PLUS tilpasser de
efterfølgende elementer.
TURN PLUS åbner dialogboxen med parameteren for formelementet
Ændre parameter
■ Softkey „bekræft“: Overtage løsning (når De ændrer parameteren
for et gevind, bliver den nye parameter straks overtaget.)
■ ESC-taste: Bortkaste løsning
„Mønster/figur/lomme“:
Ændre parameter for mønsteret/ figuren. Er konturen fremstillet af
enkeltelementer, kan De udvide, formindske konturen (slette
elementer) eller ændre „dybden“.
Aktivér vinduet med det ønskede henf.plan (ende-/bagflade,
cylinderflade,Y-ende-/Y-bagflade,Y-cylinder)
Positionér cursoren på mønsteret/ figuren/ konturen
Mønster/figur: TURN PLUS åbner dialogboxen med parametrene
for mønsteret/ figuren. – ændre parameter
Udvide kontur med „strækning/bue“; Med „slette“ markeres og
slettes konturafsnit
6.7.4
Slette
Menugruppe „slette“
„Element/område“:
Sletter det udvalgte konturafsnit
■ Slette et konturelement:
Positionér cursoren på konturelementet
Softkey „bekræft“: TURN PLUS sletter konturelementet
■ Slette konturområde:
Positionér cursoren på starten af konturområdet
Marker områdestart (softkey „område-markering“)
Positionér cursoren på enden af konturområdet
Softkey „bekræft“: TURN PLUS sletter afsnittet
259
„Kontur/lomme/figur/mønster“:
■ Råemne- eller færdigdel: Sletter den komplette kontur
■ Lomme, figur, mønster:
Aktivér vinduet med det ønskede henf.plan (ende-/bagflade,
cylinderflade,Y-ende-/Y-bagflade,Y-cylinder)
Positionér cursoren på mønsteret/ figuren/ konturen
Softkey „bekræft“: TURN PLUS sletter konturelementet
„Formelement“:
Positionér cursoren på formelementet
Softkey „bekræft“: TURN PLUS sletter formelementet og tilpasser
henf.element/ naboelement.
„Alle formelementer“:
TURN PLUS sletter alle formelementer og tilpasser henf.element/
naboelement.
6.7.5
Indføje
Menugruppe „indføje“
„Strækninger/buer“:
Indføje et lineærelement/ en bue til det udvalgte punkt.
Vælg „indføjepunkt“
Softkey „bekræft“: TURN PLUS aktiverer „strækningsmenu/
buemenu“
Vælge og definere strækning/bue
TURN PLUS manipulerer konturen
„Kontur“:
Indføjer flere konturelementer til det udvalgte punkt.
Vælg „indføjepunkt“
Softkey „Bekræft“: TURN PLUS aktiverer „elementindlæsning“
Vælge og definere elementer
TURN PLUS manipulerer konturen
260
6 TURN PLUS
Transformationer
Menugruppe „transformationer“
Transformations-funktionen bliver anvendt til drejekonturer og til
konturer på endeflade, cylinderflade, etc..
6.7.6
Softkeys „transformationer“
Polar opmåling: Vinkel α
Polar opmåling: Radius
■ Drejekontur: Kontur i „originalplaceringen“ bliver slettet og den kom-
plette drejekontur „transformeret“.
Polar opmåling slutpunkt: Vinkel β
■ Konturer på endeflade, cylinderflade, etc.: De vælger, om konturen i
„originalplaceringen“ bliver slettet eller kopieret og „transformeret“.
Polar opmåling slutpunkt: Radius
„Forskyde“:
Forskyder konturen til den angivne position eller inkremental
(henf.punkt: Konturstartpunkt).
Parameter
X, Z:
Målpunkt
Xi, Zi: Målpunkt – inkremental
„Dreje“:
TURN PLUS drejer konturen i drejepunktet med drejevinklen.
Parameter
X, Z:
Drejepunkt i kartesiske koordinater
α, P:
Drejepunkt i polare koordinater
W:
Drejevinkel
261
„Spejle“:
De definerer placeringen af spejlingsaksen med start- og slutpunkt
hhv. startpunkt og vinkel.
Parameter
X, Z:
Startpunkt i kartesiske koordinater
XE, ZE: Slutpunkt i kartesiske koordinater
W:
vinkel (henf.: positiv Z-akse)
α, P:
Startpunkt i polarkoordinater
β, PE:
Slutpunkt i polar koordinater
„Invertere“:
Inverterer definitionsretningen for konturen.
6.7.7
Forbinde
Menupunkt „forbinde“:
TURN PLUS lukker en åben kontur ved indføjelse af et lineærelement.
6.7.8
Opløse
Menupunkt „opløse“:
Positionér cursoren på formelementet/figuren/mønstret
Tryk softkey „bekræft“ – TURN PLUS opløser formelementet/figur/
mønster
Opløsningen af et formelement/figur/
mønster kan man ikke lade tilbagevende.
■ Drejekontur: Formelementer (også faser og rundinger) bliver
forvandlet til strækninger og buer.
■ Konturen på endeflade, cylindeflade, etc.: Figurer og mønstre bliver
forvandlet til strækninger og buer.
262
6 TURN PLUS
6.8 Importere DXF-konturer
6.8.1 Grundlaget
Konturer, der foreligger i DXF-format, kan importeres i programmerings-driftsart TURN PLUS.
Beskrive DXF-konturer:
■ Råemner
■ Færdigdele
■ Konturkæder
■ Fræsekonturer
Ved rå- eller færdigdelskonturer og ved konturkæder skal DXF-Layer
kun indeholde een kontur – ved fræsekonturer kan flere konturer
være tilstede og blive importeret.
Krav til DXF-konturen hhv. DXF-filen
■ kun todimensionale elementer
■ Konturen skal ligge i en separat Layer (uden mållinier, uden
omløbskanter, etc.)
■ Drejekonturer (rå- eller færdigdele) skal fortrinsvis fremstilles
ovenover drejemidten (er det ikke tilfældet, skal de kunne
efterbearbejdes i TURN PLUS)
■ Ingen helcirkler, ingen splines, ingen DXF-blokke (makros), etc.
■ De importerede konturer må bestå af maksimalt 4 000 elementer
(linier, cirkelbuer), yderligere er indtil 10 000 polyliniepunkter
mulig
Kontur-tilrettelæggelse under DXF-importen
Under importen bliver konturen forvandlet fra DXF-format til TURN
PLUS-format. Hermed bliver følgende ændringer foretaget på
konturfremstillingen, grundlæggende adskiller sig fra DXF- og TURN
PLUS-formatet:
■ Eventuelle huller mellem konturelementer bliver lukkede
■ Polylinier bliver forvandlet til lineærelementer
Yderligere bliver følgende egenskaber, som er nødvendig for en
TURN PLUS-kontur , fastlagt:
■ Startpunktet for konturen
■ Drjeretning for konturen
Afvikling af DXF-importen:
Valg af DXF-fil
Valg af Layers, der udelukkende indeholder kontur(en)
Import af kontur(en)
Gemme hhv. bearbejde konturen i TURN PLUS
263
6.8.2 Konfigurering af DXF-import
„Tilrettelæggelsen“ af konturen under DXF-importen kan De
influere på med de i det følgende beskrevne konfigureringsparametre.
DXF-konfigurrering:
Gående ud fra hovedmenuen vælges konfigurering/ændre/DXFparameter
Foretage indstillinger i dialogboxen „DXF-parameter“
Afslutte dialogbox med OK
Kald dialogbox „indstillinger“ (menupunkt Einstellungen) og
feltet startpunkt automatisk indstille
Afslut dialogbox med OK
Med ESC-tasten gå et menutrin tilbage
Vælg menupunkt konfiguration/sikre
Vælg fil „standard“ og sikre den ændrede konfiguration
DXF-konfigurerings-parameter
■ Maksimal hulstørrelse: I DXF-tegningen kan der være små huller
tilstede mellem konturelementerne. I denne parameter indlæser
De, hvor stor afstanden mellem to konturelementer må være.
■ Bliver det maksimale hul ikke overskredet, bliver det følgende
element betragtet som en del af den „aktuelle“ kontur.
■ Bliver det maksimale hulstørrelse overskredet, gælder det
næste element som element i den „nye“ kontur.
■ Startpunkt:DXF-Import analyserer konturen og fastlægger startpunktet. De mulige indstillinger har følgende betydning:
■ Højre, venstre, oppe, nede: Startpunktet bliver lagt på konturpunktet, der ligger yderst til højre (hhv. venstre, ..) . Opfylder flere
konturpunkter denne betingelse, bliver et af disse punkter
automatisk valgt.
■ maximaler Abstand: DXF-Import fastlægger startpunktet på et
af konturpunkterne, der ligger længst væk fra hinanden. Hvilke af
disse punkter der bliver fastlagt som startpunkt, det bliver
fremskaffet automatisk og kan ikke blive påvirket.
■ Markeret punkt: Hvis et af konturpunkterne i DXF-tegningen er
kendetegnet med en hel-cirkel, bliver dette punkt fastlagt som
startpunkt. Centrum for hel-cirklen skal ligge på konturpunktet.
■ Drejeretning: De fastlægger, om konturen er orienteret medurs
eller modurs.
264
6 TURN PLUS
I konfigurations-parameteren Startpunkt automatisk indstiller De
forholdene fra TURN PLUS ved indlæsningen af færdigdelkontur.
Betydningen af indstillingen af felterne Startpunkt automatisk:
■ Ja: TURN PLUS forgrenes straks ved kald af færdigdelkonturindlæsning for indlæsning af kontur-startpunktet. Softkey DXF-Import står ikke til rådighed.
■ Nein: Efter kaldet af færdigdelkontur-indlæsning, har De valget,
om en færdigdelkontur/DXF-kontur skal indlæses eller om
konturen bliver indlæst manuelt.
Fra denne indstilling er kun indlæsningen af færdigdelkonturen
ramt. Ved alle andre konturer vælger De formen for
kontureindlæsning pr. menu hhv. pr. softkey.
265
6.8.3 DXF-Import
Funktionen DXF-Import bliver derefter altid tilbudt, når en konturindlæsning er nødvendig. Afviklingen af DXF-Import er uafhængig af
konturen der skal importeres (råemne, færdigdell, etc.).
DXF-Import
Softkey DXF-Import trykkes – TURN PLUS åbner
udvalgsboksen „DXF-Import“
<
DXF-fil udvælges og indlæses
<
Med softkeyén Næste kontur / Forrige kontur
vælger De konturen der skal importeres
<
Importere DXF-Kontur(er)
6.8.4 Transferere og organisere DXF-filer
Transfer- og organisationsfunktionen for driftsart transfer
understøtter DXF-filer.
De indstiller i dialogboxen „Maske for filer“ filtypen TURN PLUSDXF-fil , for at bearbejde DXF-filer.
266
6 TURN PLUS
6.9 Tilordne attribute
Råemne-attribute
influerer på opdelingen af spåntagningsområder og valget af
skrubcykler i AAG.
Valg: „Emne – råemne – attribute“
Færdigdel-attribute
Efter den geometriske beskrivelse af færdigdelkonturen kan De
tilordne attribute til konturelementer/konturområder. AAG og IAG
udnytter attribute til arbejdsplangenerering.
Valg: „Emne – færdigdel – attribute“
6.9.1 Råemne-attribute
De definierer „arten af halvfabrikat“ (dialogbox „overfladegodhed“):
■ Støbt-, smedet-råemne: Arbejdsplan-generering efter strategien
„støbebearbejdning“ (først plan – så langs skrubning).
■ Fordrejet råemne: Arbejdsplan-generering efter standard-strategi.
Afvigende fra standardbearbejdningen bliver konturparallelle
skrubcykler indsat.
■ „Ukendt“ (eller ingen attribut defineret): Arbejdsplan-generering
efter standard-strategi.
6.9.2 Sletspån
Sletspån bliver bibeholdt efter bearbejdningen (eksempel:
slibesletspån).TURN PLUS skelner mellem:
■ Absolut sletspån: er „endegyldig“ – andre sletspån bliver
ignoreret.
■ Relativ sletspån: gælder additivt til andre sletspån.
Parameter
I:
Absolut sletspån
Ii:
Relativ sletspån
6.9.3 Tilspænding/grovdybde
Tilspænding
Indlæseværdien gælder som slettilspænding (se også „4.5.4
Hjælpekommandoer for konturbeskrivelse“).
Tilspændingsreducering
Indlæseværdien bliver multipliceret med den aktuelle tilspænding.
267
Grovdybde
Grovdybden bliver udnyttet ved sletbearbejdning (se også „4.5.4
Hjælpekommando for konturbeskrivelse“). TURN PLUS skelner
mellem:
■ Grovdybde (Rt) – generel grovdybde (profildybde)
■ Midtgrovværdi (Ra)
■ Gennemsnits grovdybde (Rz)
Additiv korrektur
CNC PILOTén styrer 16 værktøjsuafhængige korrekturværdier. Her
definerer De „nummeret på den additive korrektur“. Korrekturværdien
bliver defineret ved bearbejdningen af emnet.
Ikke bearbejde
Udvirkningen af attributtet er afhængig af bearbejdningsarten:
■ Skrubning: Attributet bliver kun udnyttet ved det første/sidste
element af en indv.-/udv.kontur. Formelementer bliver ikke
bearbejdet.
■ Slette: Markerede elemente bliver ikke slettet.
■ Forboring: Attribut tages der ikke hensyn til.
■ Indstikning: Markeret indstikning bliver ikke bearbejdet.
■ Gevindbearbejdning: Markeret gevindelemente bliver ikke slettet
og gevindet ikke skåret.
■ Centrisk boring: Markerede boringer (formelementer) bliver ikke
boret.
■ Boring: Markerede boringer (for C-/Y-bearbejdning) bliver ikke
bearbejdet.
■ Fræsning: Markerede fræsekonturer (for C-/Y-bearbejdning) bliver
ikke bearbejdet
6.9.4 Præc.stop
Markerede konturelementer bliver bearbejdet med „præc.stop“ (se
også „4.5.4 Hjælpekommandoer for konturbeskrivelse“).
6.9.5 Skillepunkter
bliver anvendt til akselbearbejdning eller bearbejdning i flere
opspændinger).
Efter udvælgelsen af elementet åbnerTURN PLUS dialogboxen
„skillepunkt“.
Parameter
Position:
■ Slette: Sletter bestående skillepunkt (en deling af
konturelementet bliver dog beholdt)
■ 1. i målpunkt: Skillepunkt ved enden af elementet
■ 2. på element: Skillepunktet ligger på elementet
X, Z:
Position for skillepunkt
268
6 TURN PLUS
AAG udnytter bearbejdningsattribute til arbejdsplangenereringen. IAG
overtager bearbejdningsattributen som en cyklus-parameter
Definere en bearbejdningsattribute
Indstille bearbejdningsplan (drejekontur, endeeller cylinderflade,
etc.)
Vælg attributtype (undermenu fra „bearbejdnings-attribute)
Udvælg konturelement (eksisterende attributer bliver vist)
Attribute indlæse/ændre
Softkeys
Er i en figur anlagt boringer eller mønstre („figur i figur“), skelner TURN
PLUS mellem disse „planer“. De vælger først planet og så den
ønskede kontur.
Softkeys „valg af plan“
Næste/forudgående plan ved „figur i
figur“
Næste/forudgående plan ved „figur i
figur“
Næste/forudgående figur eller mønster
Næste/forudgående figur eller mønster
Bearbejdningsattribut gevinddrejning
Parameter
B, P:
Indløbslængde, overløbslængde – ingen indlæsning: CNC
PILOTén fremskaffer længden fra ved siden af liggende
fristik eller indstik. Eksisterer ingen frigang/indstikning, bliver
„gevindtilløb-, gevindudløbslængde" anvendt fra
bearbejdnings-parameter 7 (se også „4.8 Gevindcykler“).
C:
Startvinkel - når gevindstarten ligger defineret til ikke
rotationssymetriske konturelementer
I:
V:
Fremrykningsart
■ Konstant tværsnit (V=0): Konstant spåntværsnit ved alle
snit
■ Konstant fremrykning (V=1)
■ (Rest-)snitopdeling (V=2): Giver divisionen gevinddybde/
fremrykning en rest, gælder denne „rest" for den første
fremrykning. Det „sidste snit" bliver opdelt i 1/2-, 1/4-, og 1/
8-snit.
■ EPL-metode (V=3): Fremrykning bliver beregnet fra stigning
og omdr.tal
H:
Forskydningsart for de enkelte fremrykninger for glatning af
gevindflanker
Q:
Antal tomme snit – efter det sidste snit (for opbygning af
snittrykket i gevindbunden)
269
6.9.6 Bearbejdningsattribute
Bearbejdningsattribut måling
TURN PLUS kalder med parameteren dialogboxen „målesnit“ som i
bearbejdnings-parameter 21 – „UP-MEAS01“ det indføret
expertprogram.
Parameter
I:
Sletspån for målesnit
K:
Længde for målesnit
Q:
Målesløjfetæller: Hvert n-de emne bliver målt
Bearbejdningsattribut boring
Kalder undermenuen med borattributen og borkombinationer (se „4.9
Borcykler“).TURN PLUS tilgodeser borkombinationer ved
værktøjsvalget og ved arbejdsplangenerering (een arbejdsgang for en
„borkombination“).
Udkørselsplan
Her bliver boret positioneret før/efter borebearbejdning
(cylinderfladeboring: Diameter).
Parameter
K:
Udkørselsplasn – position for boret før/efter
borebearbejdningen
Borkombinationer
Attributet influerer på værktøjsvalget:
■ Centrerundersænkning: NC-forbor (Typ 32*); Undvige-værktøj:
Centrerer (Typ 31*)
■ Borundersænker: Trinbor (Typ 42*)
■ Bor med gevind: Borgevindbor (Typ 44*)
■ Bore og reife: Delta-bor (Typ 47*)
Ikke bearbejde
Boring/ boremønster bliver ikke bearbejdet.
Slette borattribute
Sletter alle attributer for denne boring.
270
6 TURN PLUS
Bearbejdningsattribute fræsning
De vælger i undermenuen arten af fræsebearbejdning (se også „4.11
Fræsecykler“).
Kontur fræsning
Fræser figuren eller den „frit definerede“ åbne eller lukkede kontur.
Parameter
Q:
Fræsested
■ Kontur: Fræsermidtpunkt på konturen
■ Indv.(fræsning) – lukket kontur
■ Udv.(fræsning) – lukket kontur
■ Venstre – for den åbne kontur (i bearbejdningsretning)
■ Højre – for den åbne kontur (i bearbejdningsretning)
H:
Fræseløbsretning
■ 0: Modløb
■ 1: Medløb
D:
Fræserdiameter for værktøjsvalget
K:
Udkørselsplan: Fræserposition før/efter fræsebearbejdning
(cylinderflade: diameter).
Flade fræsning
Fræser den indv.flade af lukkede konturer (figur eller „frit defineret“
kontur).
Parameter
H:
Fræseløbsretning
■ 0: Modløb
■ 1: Medløb
D:
Fræserdiameter for værktøjsvalget
K:
271
Afgratning
Afgrater figuren eller den „frit definerede“ åbne eller lukkede kontur.
Parameter
H:
Fræseløbsretning
■ 0: Modløb
■ 1: Medløb
B:
Fasebredde
W:
Fasevinkel: For værktøjsvalget – default 45°
K:
Gravere
Graverer konturen (figur, „frit defineret“ åben eller lukket kontur).
Parameter
B:
Bredde
W:
Vinkel: For værktøjsvalget – default 45°
K:
ikke bearbejde
Fræsekonturen bliver ikke bearbejdet.
Slette fræseattribut
Sletter alle attributer for denne fræsekontur.
272
6 TURN PLUS
6.10 Betjeningshjælp
6.10.1 Lommeregner
For standardberegninger, beregning af pasningstolerancer og
beregning af kernehulsdiametre (ved indv.gevind) kan De benytte
lommeregneren.
Udføre beregninger:
Positionér cursoren på indlæsefeltet for dialogboxen
Kald lommeregner – værdien for indlæsefeltet bliver
overtaget.
Gennemfør beregningen
■ „OK“ – deaktiverer lommeregneren med værdiovertagelse
■ „Afbryd“ – deaktiverer lommeregneren uden værdiovertagelse
Display:
■ Displayværdien (nedenfor „=“)
■ Gemte værdi (til højre for „=“)
■ Regneoperation og mellemresultat (til højre ved siden af
displayværdien)
Betjeningsanvisning:
■ Regnefunktion/indlæsefelter pr. cursor-taste eller pr. mus vælges og
aktiveres.
■ Regnefunktionen (SIN, kvadrering, etc.) henfører sig til
„displayværdien“.
Lommeregnerfunktioner
=
Gennemføre en beregning; Vis resultat
+, –, *, /
Grundregnearter
SIN, COS, TAN
trigonometriske funktioner
ASIN, ACOS, ATAN
trigonometriske omvendefunktioner
X2
Kvadrering
¹
Roduddragning
STO
Gemme displayværdi
STO+, STO– Addere/subtrahere displayværdi til indhold i
hukommelse
RCL
Overtage indhold i hukommelse som displayværdi
CLR
Slette display
1/x
Reciprokværdi
π
Værdi af Pi (3,14159)
n%
Procentregning
Lommeregnerfunktioner
Pasning
Beregner middel tolerancen for
pasningen
Indlæs nominel-diameter
Tryk „pasning“
Indlæs pasnings-data (dialogbox
„pasning“) – tryk „OK“
Lommeregneren overtager
„tolerance-midte“ som displayværdi
Indv.gevind beregner kernehuldiameteren ud fra
gevindangivelserne
Tryk „indv.gevind“
Indlæs gevind-data (dialogbox
„indv.gevind“) – tryk „OK“
Lommeregneren udregner
kernehuldiameter og overtager den
som displayværdi
273
6.10.2 Digitalisering
De kan fremskaffe og overtage indlæseværdier pr.
trådkors (digitalisering). TURN PLUS viser
koordinaterne til trådkors-positionen.
Aktivere digitaliseringsmodus (med
åbnet dialogbox)
Positionere trådkors: Cursor-tasten eller mus
Forlade digitaliseringsmodus:
■ „Enter“ – med værdiovertagelse
■ „ESC“ – uden værdiovertagelse
■ De ændrer før kald af
digitaliseringsmodus zoom-indstillingen,
når inkrementet for trådkorsbevægelsen er
for lille/stor.
■ Værdierne bliver overtaget som
absolutværdier i det kartesiske
koordinatsystem – uafhængig af
indstillingen i indlæsefeltet.
6.10.3 Inspektor – kontrollere
konturelementer
Med „inspektor“ kontrollerer De konturer-,
formelementer, figurer og mønstre. En ændring af
data er ikke mulig.
Kontrollere konturelement med inspektor:
Vælg vindue (henf.plan)
Kald „Inspektor“
Positionér cursoren på kontur-/formelement, figur
eller mønster og bekræft
TURN PLUS viser den Indlæste parameter
ALT-taste: TURN PLUS viser alle parametre for
elementet – ved formelementer parameteren for de
enkelte elementer
Pil til venstre/højre (med åbnet dialogbox): Viser
parameteren for det følgende/forudgående element
„ESC“ lukker dialogboxen
274
6 TURN PLUS
6.10.4 Uløste konturelementer
Er ved uløste konturelementer et konturelement
underbestemt, melderTURN PLUS denne fejl. Efter at
De har bekræftet fejlmeldingen, positionerer De
cursoren med softkeys på det ønskede uløste
element og retter dataerne.
Softkeys „uløst konturelement“
Vælg forudgående uløst element
Vælg næste uløste element
Udvælge det valgte uløste element
275
6.10.5 Fejlmeldinger
Bliver efter den egentlige fejlmelding tegnet „>>“ vist,
viser TURN PLUS om ønsket yderligere informationer
om denne fejlmelding.
Kald af hjælpeinformationer om
fejlmelding
276
6 TURN PLUS
■ De kan den fremskaffede
I „klargøring“ definerer De spændejern, spændejernsposition ogTURN
PLUS-egen revolverbelægning.
snitbegrænsning fastsætte/ændre.
■ Hvis De ikke bruger „opspænding“,
antager TURN PLUS standardværdier.
TURN PLUS fremskaffer ved emneopspændingen
■ Den indre og ydre snitbegrænsning
■ Nulpunktforskydning (bliver overtaget som G59-kommando i NC-
programmet)
■ Spændejern for den anden opspænding
definerer De efter bearbejdning af den
første opspænding.
■ Når De opspænder emnet på spindel- og
og overtager følgende indretningsinformationer i programhovedet (se
„6.2.2 Programhoved“):
pinoldoksiden, går TURN PLUS ud fra en
akselbearbejdning (se også „6.16.9
Akselbearbejdning“).
■ Indspændingsdiameter
■ Udspændingslængde
■ Spændetryk
6.11.1 Opspænd emne
Spænde på spindelsiden
Spænde emnet på spindelsiden
De udvælger først arten af patron og
bakketype. TURN PLUS tilgodeser disse
angivelser ved valget af identnummer
patron/bakke.
Vælg „udrust – spænd – indspænding“
<
Vælg „spindelside“
<
Arten af patroner vælges i undermenuen – TURN PLUS åbner den
tilsvarende dialogbox:
■ To-bakkepatron
■ Tre-bakkepatron
■ Fire-bakkepatron
■ Spændetangspatron
■ Uden patron (endeflademedbringer)
■ Tre-bakkepatron indirekte (endeflademedbringer i patron med
bakker)
<
■ Indfør angivelser for „opspænding“
■ Definér „opspændeområde“
<
TURN PLUS fremstiller spændejernet og snitbegrænsning (som en
„rød streg“).
277
6.11 Klargøring
6.11 Klargøring
6.11 Klargøring
Parameter to-, tre- eller firebakke patron:
Identnummer patron
Bakketype: Definere bakketype og trin
Spændeform: Fastlægge indv.-/udv.-opspænding og
spændetrin
Identnummer for bakke
Indspændingslængde: Bliver fremskaffet ved hjælp af
bakken og opspændeform. De korrigerer
værdien, ved afvigende indspændingslængde.
Spændetryk: Bliver overtaget i „programhoved“ –
TURN PLUS udnytter ikke parameteren
Bakkeindstillingsmå: Afstand patronyderkant –
bakkeyderkant; negativt mål: Bakken rager
ud over patronen (målet tjener til Deres
information)
Kontaktfelt „ vælg opspændingsområde“: Fastlæg
placering af spændejern
■ Ved konturer med affasning, rundinger eller
bueelementer markeres området „med
opsp.hjørne“
■ Ved retvinklede dele markeres et på
opsp.hjørnet tilgrænsende element
Opspændingsform uden trin
et trin
to trin
D=1
D=2
D=3
D=4
D=5
D=6
D=7
278
6 TURN PLUS
6.11 Klargøring
Parameter spændetangspatron:
Identnummer patron
Opspænd.diameter
Udspændingslængde: Afstand spændetangsforkant –
højre råemnekant
Parameter „uden patron“ (Endeflademedbringer):
Identnummer
Indtrykdybde: Cirka dybden, som kløerne må
indtrykkes i materialet (TURN PLUS udnytter
denne værdi, for at positionere billedet af
endeflademedbringeren)
279
6.11 Klargøring
Parameter „indirekte trebakkepatron“
(endeflademedbringer i spændebakker):
Identnummer patron
Bakketype: De definerer bakketypen
Identnummer for bakke
Identnummer endeflademedbringer
Indtrykdybde: Cirka dybden, som kløerne må
indtrykkes i materialet (TURN PLUS udnytter
denne værdi, for at positionere billedet af
endeflademedbringeren)
Opspænding på pinoldoksiden
Menupunkt: „pinoldokside“
Parameter
Indspænding: De vælger spændejernstype
■ Kørnerspids
■ Centrerspids
■ Centrerkegle
Identnummer for opspændingsanord.
Centrerdybde: Dybden, som spændejernet må trykke
ind i materialet (TURN PLUS benytter denne
værdi, for at positionere billedet af
spændejernet)
Når De spænder emnet på spindel- og
spindeldoksiden, går TURN PLUS ud fra en
akselbearbejdning.
280
6 TURN PLUS
6.11 Klargøring
Fastlægge snitbegrænsning
Menupunkt: „Indspænding – snitbegrænsning“
TURN PLUS fremskaffer „snitbegrænsning for AAG“ for en udv.- og
indv.kontur ved „opspænding – spindelside“. De kan ændre/udvide
værdierne.
Snitbegrænsning bliver fremstillet som en „rød streg“.
Slette spændeplan
Menupunkt: „Spænde – slette spændeplan “
Sletter alle data for emneopspænding og indførte snitbegrænsninger.
Omspænde
Omspænde – standardbearbejdning
Anvender De „omspænding – standardbearbejdning“ ved for- og
bagfladebearbejdning med adskilte NC-programmer.
TURN PLUS
■ „Slår om“ emnet (råemne- og færdigdel) og forskyder nulpunktet
med „Nvz“
■ Drejer cylinderfladekonturen eller konturen for YZ-planet med
„Wvc“
■ Sletter spændejernet for den første opspænding.
■ De skal sikre arbejdsplan etc. for
bearbejdning af den første opspænding, før
de „omspænder“.TURN PLUS sletter ved
en „omspænding“ den hidtidigt genererede
arbejdsplan og det indsatte driftsmiddel.
■ Omspænding erstatter ikke spænding.
Parameter „emne omspænding“
Nfs:
Nulpunktforskydning (forslagsværdi: Længde af
færdigdelkontur)
Vfs:
Vinkelfoprskydning
Omspnding – kompletbearbejdning 1. opspænding efter 2.
opspænding
Indleder bearbejdningen af den anden opspænding.
De definerer først spændejernet. Herefter aktiverer TURN PLUS et
expertprogram (fra bearbejdnings-parameter 21) for
emneoverdragelse. Hvilket expertprogram der bliver anvendt, er
afhængig af indføring „1. opspænding spindel .. – 2. opspænding
spindel ..“ i programhovedet:
■ Samme spindel (manuel omspænding): Indførsel af „UP-UMHAND“
■ Forskellige spindler (Overdragelse af emnet til modspindelen):
Indførsel af „UP-UMKOMPL“
Expertprogrammet bliver stillet til rådighed af maskinfabrikanten.
Derfor kan der være afvigelser ved de i det følgende beskrevne
parametre. Forvis Dem om ved hjælp af expertprogrammet, hhv. ved
hjælp af maskin-håndbogen om betydningen af parameteren og om
afviklingen af expertprogrammet.
■ F1/B1, F2/B2: Patron/spændebakke hovedog
modspindel
■ Nvz: Nulpunkt-forskydning (G59, ...)
■ I: Sikkerhedsafstand på råemne (bearbejdnings-
parameter 2)
■ NP0: Nulpunkt-offset (f.eks. maskin-parameter
1164 for Z-akse $1)
281
6.11 Klargøring
TURN PLUS indfører de fremskaffede parametre som
forslagsværdier. Kontrollér hhv. udvid indførslen.
Betydningen af overdrage-parameteren er
afhængig af navnet på expertprogrammet.
Overdrage-parameter ved expertprogrammet
„UMKOMPL“
Omdr.tal ved del-overdragelsen (LA)
Drejeretning af spindel (LB):
■ 0: CCW
■ 1: CW
Omdr.tal- eller vinkelsynkronløb (LC):
■ 0: Vinkelsynkronløb uden vinkelforskydning
■ >0: Vinkelsynkronløb med forudgivet
vinkelforskydning
■ <0: Omdr.talsynkronløb
Afhenteposition i Z (LD):
■ 0: Afhenteposition i maskinmål 1
■ 1..6: Afhenteposition i maskinmål 1..6
■ ≠ 0..6: Afhenteposition – beregning af
forslagsværdi: se skitsen
Arbejdsposition i Z (LE):
Forslagsværdi: Nulpunkt-offset f.eks. fra
maskinn-arameter 1164 for Z-akse $1 (se
skitse)
FFærdigdellængde (LF): Fra emnebeskrivelse
Afstand anslagskant (LH): Afstand referencepunkt
patron – anslagskant spændebakke,
fremskaffet fra den anden opspænding
Minimal tilspændingsvej (I):
■ Uden kørsel til fastanslag:
Sikkerhedsafstand fra emnet der afhentes –
Forslagsværdi: Fra „sikkerhedsafstand på
råemne“ (bearbejdnings-parameter 2)
■ Med kørsel til fastanslag: se maskinhåndbogen
Maximal tilspændingsvej (J):
■ Ingen indlæsning: Uden kørsel til fastanslag
■ Med indlæsning: Med kørsel til fastanslag
– betydning af parameter I og J: Se maskinhåndbogen
1, når 2 værkst (U): Er uden bedtydning
282
6 TURN PLUS
6.11 Klargøring
Overdrage-parameter ved expertprogram med
andet navn
Omdr.tal ved del-overdragelsen (LA)
Drejeretning af spindel (LB):
■ 3: CW
■ 4: CCW
Vinkelsynkronløb (LC):
■ 0: Vinkelsynkronløb
■ 1: Omdr.talsynkronløb
Forskydningsvinkel (LD): Ved vinkelsynkronløb
Fastanslag (LE):
■ 0: Med kørsel til fastanslag
■ 1: Uden kørsel til fastanslag
Afhentemål (LF): Afhenteposition i maskinmål n (n:
1..6)
Minimal tilspændingsvej (LH): For „kørsel til fastanslag“ (se maskin-håndbog)
Maximal tilspændingsvej (I): For „kørsel til fastanslag“
(se maskin-håndbog)
Tilspændingsvej (J): For „kørsel til fastanslag“ (se
maskin-håndbog)
Bakkespuling (K): Se maskin-håndbog
Overdrage-parameter – til information
Med TURN PLUS (Z):
■ 1: Forberede arbejder på modspindelen
(indkoble konverteringer, nulpunktforskydning, etc.)
Arbejdsposition $2 (U): Forslagsværdi: Nulpunkt-offset
f.eks. fra maskin-parameter 1164 for Z-akse
$1 (se skitse)
Nulpunkt-forskydning (W): Forskydning af NCnulpunktet (beregning: Afstand
referencepunkt patron til anslagskant
spændebakke + færdigdellængde)
Færdigdellængde (LF): Fra emnebeskrivelsen
Omspænding – kompletbearbejdning tilbage til 1.
opspænding
Når De efter bearbejdning af anden opspænding vil
foretage korrekturer/optimeringer i geometri eller
bearbejdning, vender De med denne funktion tilbage
til „udgangspunktet for bearbejdningen“.
Arbejdsblokkene i 2. opspænding bliver bortkastet.
283
6.11 Klargøring
6.11.2 Indretning af værktøjsliste
Med „klargøring – værktøjsliste – ...“ styrer De TURN
PLUS - egen revolverbelægning (se også
„bearbejdnings-parameter 2 Global
teknologiparameter“).
■ Se på revolveren – se på revolver n: Viser
revolver-bestykningen.
■ Indrette revolver – Indrette revolver n: Vælg
værktøjer og positionér dem på revolveren
■ Indlægge liste – sikret værktøjsliste: Indlægge
den gemte værktøjsliste (udvalgsbox „indlægge fil“)
■ Indlægge liste – Værktøjsliste for maskinen:
Overtage den aktuelle revolverbelægning for
msakinen (se „3.3.1 Indrette værktøjsliste“).
■ Sikre liste: Den aktuelle revolverbelægnig gemmes
i en fil
■ Slette liste: TURN PLUS sletter den valgte fil
De indlæggerTURN PLUS - egen
revolverbelægning, før De arbejder med
værktøjsvalg i IAG/AAG.
Softkeys „Værktøjs-databank“
Slet værktøj
Værktøjer fra datenbanken
Vælg „Indretning – værktøjsliste – indrette revolver –
indrette revolver n“
<
Vælg værktøjsplads („pil op/ned“ ellerTouch-Pad)
Indlæs „værktøjstype“ – CNC PILOTén
viser alle værktøjer med denne typemaske
Indlæs „identnummer“ – CNC
denne identnummer-maske
Editere værktøjs-parametre
Indførsel af værktøjs-databank – sorteret efter værktøjstypep
Indførsel af værktøjs-databank – sorteret efter værktøjsidentnummer
<
Vælg værktøj
<
Yderligere softkeys: Se „3.3.1 Indrette værktøjsliste“
<
ESC-Taste – forlade værktøjsdatenbanken
De indstiller kølekredsløbet i dialogboxen „værktøj“.
284
6 TURN PLUS
6.11 Klargøring
Indføre nyt værktøj
<
<
ENTER (eller INS-taste ) – åbner dialogboxen
„værktøj“
<
■ Indlæs værktøjs-identnummer
■ Kontaktfelt kølekredsløb: Indstil det viste
kredsløb (inde; ude; højtrykk)
Bytte værktøjsplads
<
<
sletter værktøjet og gemmer det i
„Identnummer-mellemlager“
<
Vælg ny værktøjsplads („pil op/ned“ eller Touch-Pad)
Slette værktøj
Vælg „Indretning – værktøjsliste – indrette revolver – indrette revolver
n“
<
<
eller DEL-tasten sletter værktøjet
<
Overtag værktøjet fra „Identnummermellemlager“.
Var pladsen optaget, bliver det
„hidtidige værktøj“ arrangeret i
mellemlageret.
285
6.12 Interaktiv arbejdsplangenerering (IAG)
6.12 Interaktiv
arbejdsplangenerering
(IAG)
I IAG definerer De de enkelte arbejdsblokke i
arbejdsplanen. Herved vælger De værktøjet og
snitværdierne og bestemmer bearbejdningscyklus.
Delautomatik genererer en komplet arbejdsblok
(delbearbejdning).
I specialbearbejdninger (SB) udvider De
kørselsveje, underprogramkald eller G-/M-funktioner
(eksemp: Indsats af emne-handlingssystem).
En arbejdsblok kan indeholde:
■ Værktøjskaldet
■ Snitværdierne (teknologidata)
■ Tilkørsel
■ til bearbejdningscyklus
■ Frikørsel
■ Tilkørsel til værktøjsskiftepunktet
Bliver værktøjet/ snitdataerne for den forudgående
arbejdsblok anvendt, genererer TURN PLUS ingen nyt
værktøjskald hhv. ingen ny tilspænding- og
omdr.talkommando.
Arbejdsblok generering
Arbejdsblok generering (fortsættelse)
Vælg bearbejdningsart
Om nødvendigt: Vælg „cyklus – tilkørsel“
■ Indfør tilkørselsposition og tilkørselsart
<
Vælg værktøj (undermenu „værktøj“)
<
Vælg „snitdata“
■ Test/optimere snitdata
■ Kølemiddel ind-/udkoble og definere kølekredsløb
<
Vælg „cyklus – bearbejdningsområde“
■ Fastlæg bearbejdningsområde med områdeudvalg
■ TURN PLUS markerer det udvalgte område
<
Vælg „cyklus – cyklus-parameter“
■ TURN PLUS åbner dialogboxen „cyklusparameter“
■ Parameter teste/optimere
<
286
<
om nødvendigt: Vælg „cyklus – frikørsel“
■ Indfør position og frikørselsart
<
Om nødvendigt: Vælg +cyklus – kør til værktøjsskiftepunkt“
■ Indfør position og tilkørselsart for skiftepunkt
<
„Start“ – TURN PLUS simulerer bearbejdningen (se „6.14
Kontrolgrafik“)
<
De kan arbejdsblokken:
■ Overtage: Arbejdsblokken bliver gemt og emnet aktualiseret
(råemneefterføring)
■ Ændre: TURN PLUS forkaster arbejdsblokken – De tester/
optimerer parameteren og simulerer påny
■ Gentage: TURN PLUS simulerer bearbejdningen påny
6 TURN PLUS
Videreføre bestående arbejdsplan
Vælg „IAG“
<
TURN PLUS åbner dialogen „arbejdsplan
eksisterer“ – De indstiller videreføre
<
Tilføje yderligere arbejdsblokke
Ændre bestående arbejdsplan
Vælg „IAG“
<
TURN PLUS åbner dialogen „arbejdsplan
eksisterer“ – De indstiller ændre
<
TURN PLUS viser den bestående arbejdsplan
<
De markerer arbejdsblokkene der skal ændres
<
TURN PLUS simulerer arbejdsplanen
■ Ikke markerede arbejdsblokke: Uden stop
■ Markerede arbejdsblokke: Spørgsmål „ændre ?“
<
For at ændre arbejdsblok:
■ TURN PLUS markerer bearbejdningsområdet og
stiller alle IAG-funktioner til rådighed
■ De korrigerer/optimerer bearbejdningsblokken
6.12.1 Værktøjskald
Menugruppe „værktøj – ...“
■ manuelt med revolverbelægning: Vælg et af de
på revolveren positionerede værktøjer
■ Manuelt med værktøjstype/identnummer: Vælg
værktøj fra databanken og positionér det på
revolveren
■ Fra sidste arbejdsgang: Det sidst brugte værktøj
bliver anvendt
■ Automatisk: IAG overtager værktøjsvalg og
placering. – Forudsætning: Definition af
bearbejdningsområdet
287
6.12.2 Snitdata
■ Snithastighed, hovedog sidetilspænding: Bliver
fremskaffet ved hjælp af materiale og værktøjsdata
– teste/optimere værdierne
■ Den maximale snitdybde P: Bliver overtaget som
cyklus-parameter.
■ Definere kølemiddel, kølemiddelkredsløb: fastlæg
brugen
6.12.3 Cyklus-specifikation
Menupunkt „cyklus – ...“
Bearbejdningsområde: De indstiller området der
skal afspånes pr. område-udvalg.
Cyklus-parameter: De tester/optimerer parameteren.
Tilkørsel: Værktøjet kører i ilgang fra den aktuelle
position til tilkørselspositionen – før cyklus bliver
kaldt.
Bore- og gevindcykler indeholder ingen „tilkørsel“. De
stiller værktøjet med „tilkørsel“ på en egnet position.
Frikørsel: Værktøjet kører efter afslutningen af cyklus
i ilgang til frikørselsposition.
Kør til værktøjsskiftepunkt: Værktøjet kører efter
afslutningen af cyklus hhv. efter „frikørslen“ i ilgang til
skifteposition. Den i dialogboxen fastlagte
skifteposition bliver kun udnyttet ved „WP=1“
(bearbejdnings-parameter 2).
Kørselsart (G0 eller G14) og skiftepositionen bliver
fastlagt i bearbejdnings-parameter 2.
288
Bearbejdningsretning ved område-udvælgelse:
■ Pr. taste eller softkey: Rækkefølgen for udvælgelse
bestemmer bearbejdningsretningen
■ Touch-Pad:
Venstre musetaste – bearbejdningsretning i
konturfremstillingsretning;
Højre musetaste – bearbejdningsretning modsat
konturfremstillingsretning
6 TURN PLUS
Oversigt: Bearbejdningsart skrubning
■ Skrubning på langs (G810)
■ Skrubning plan (G820)
■ Skrubning konturparallelt (G830)
■ Skrubning automatisk – TURN PLUS genererer alle
skrubbearbejdninger automatisk
■ Skrubning udfræsning
■ Restskrubning på langs
■ Restskrubning plan
■ Restskrubning konturparallelt
■ Udfræsning automatisk
■ Skrubning udfræsning (neutralt værktøj)
6.12.4 Bearbejdningsart skrubning
Softkey „skrubbearbejdning“
Indstille på-langs-/plan-sletspån eller
konstant sletspån
Bearbejde fridrejning FD
Bearbejde frigang E og F
Bearbejde frigang G
Bearbejde frigang H, K og U
Skrubbe på langs, plan (G810, G820)
Parameter
P:
Snitdybde (maximale fremrykning)
A:
Tilkørselsvinkel (henf.: Z-akse)
■ På langs: Default 0°/180° (parallel med Z-akse)
■ Plan: Default 90°/270° (retvinklet på Z-akse)
W:
Frakørselsvinkel (henf.: Z-akse)
■ På langs: Default 90°/270° (retvinklet på Z-akse)
■ Plan: Default 0°/180° (parallelt med Z-akse)
X, Z:
Skærbegrænsning
Sletspånart indstilles: pr. softkey
I, K:
Forskellig længde-/plan-sletspån
I:
Konstant sletspån – genererer „sletspå G58“ før cyklus
Indstikning: Bearbejde faldende konturer ?
■ Ja
■ Nej
E:
Reduceret indstikstilspænding ved faldende konturer
H:
Frakørselsart – Arten af konturglatning
■ H=1: Hæver op under 45°; Konturglatning efter det sidste
snit
■ H=2: Hæver op under 45° – ingen konturglatning
Q:
Frikørselsart ved cyklusende
■ Q=0: Tilbage til startpunkt
På langs: Først X- så Z-retning
Plan: Først Z- så X-retning
Frigangs-bearbejdning (se softkey-tabel)
289
Skrubning konturparallelt (G830)
Parameter
P:
A:
Z-akse)
W:
Frakørselsvinkel (henf.: Z-akse) – default: 90°/270° (vinkelret
på Z-akse)
X, Z:
Snitbegrænsning
I, K:
I:
E:
Reduceret indstiktilspænding
Q:
■ Q=0: Tilbage til startpunkt (først X- så X-retning)
Skrubbe automatisk
Menupunkt: Skrubbe – skrubbe automatisk
TURN PLUS genererer arbejdsblokkene for alle skrubbearbejdninger
(på langs, plan, udfræsning, indv., udv., etc.). Herved bliver alle
elemente i arbejdsblokken fremskaffet (værktøjer, snitdata,
cyklusparametre, etc.).
290
6 TURN PLUS
Når der ved faldende konturer bliver restmateriale stående, spåntager
De det med „skrubning udfræsning – restskrubning ..“.
Snitbegrænsning: Uden snitbegrænsning bearbejderTURN PLUS det
udvalgte bearbejdningsområde. For at undgå kollisioner, bliver det
udvalgte bearbejdningsområde indgrænset med snitbegrænsningen.
Bearbejdningscyklus tilgodeser sikkerhedsafstand (SAR, SIR –
bearbejdnings-parameter 2) før restmaterialet.
Definere snitbegrænsning
Positionér værktøjet på siden af snitbegrænsning, der hvor
restmaterialet befinder sig.
Vælg bearbejdningsområde
„Startpunkt for restmateriale“ udvælges som positionen for
snitbegrænsning (se billede).
Kollisionsfare
Afspåningen af restmaterialet sker uden
kollisionsovervågning. De kontrollerer snitbegrænsningen
og tilkørselsvinklen (dialogbox „cyklus parameter
(skrubbe)“).
AR:
SAR:
SB:
Startpunkt restmateriale
Sikkerhedsafstand udvendig (bearbejdningsparameter 2)
Snitbegrænsning
Restskrubning (udfræsning) – på langs/plan
Parameter
P:
A:
W:
X, Z:
Skærbegrænsning
I, K:
I:
Konstant sletspån – genererer „sletspån G58“ før cyklus
■ Ja
■ Nej
E:
291
Snitbegrænsning ved „restskrubning“
H:
Q:
snit
Restskrubning (udfræsning) – konturparallelt
Parameter
P:
A:
W:
X, Z:
Skærbegrænsning
I, K:
I:
■ Ja
■ Nej
E:
H:
snit
Q:
292
6 TURN PLUS
Udfræse – automatisk
Understøtter den tosidede bearbejdning. TURN PLUS vælger først
skrubværktøjet til forskrubningen og i tilslutning hertil værktøjet med
modsatrettet bearbejdningsretning for spåntagningen af
restmaterialet.
„Udfræsning – automatisk“ bearbejder kun
„indstikninger“ (– en fridrejning kan bearbejdes med en
standard-skrubcyklus). Mellem indstikning eller fridrejning
skelner TURN PLUS ved hjælp af „tilladt indadvendt
kopiervinkel EKW“ (bearbejdnings-parameter 1).
Skrubbe udfræse – neutralt vrkt. (G835)
Parameter
P:
A:
Z-akse)
W:
Frakørselsvinkel (henf.: Z-akse) – default: 90°/270° (vinkelret
på Z-akse)
X, Z:
Snitbegrænsning
Sletspånart indstilles: Pr. softkey
I, K:
I:
■ Ja
■ Nej
E:
Bidirektional: Afspåning med cyklus
■ Ja: G835
■ Nej: G830
Q:
293
6.12.5 Bearbejdningsart stikning
Oversigt: Bearbejdningsart stikning
■ Konturstikning (G860) – radial, axial eller automatisk
Softkeys „udløbsart stikning“
konstant sletspån
■ Indstikning (G866) – radial, axial eller automatisk
■ Stikdrejning (G869) – radial, axial eller automatisk
Forstikning og sletning
■ Afstikning
■ Forberede afstikning/bagflade-bearbejdning (emneoverdragelse)
Forstikke
Slette
Konturstikning radial/axial (G860)
For formelementer: Indstikning generelt, fridrejning (indstik form F)
og frit definerede indstikskonturer
Parameter
X, Z:
Snitbegrænsning
I, K:
I:
Afvikling: Indstilling pr. softkey
■ Forstikning og sletning i én arbejdsgang
■ Kun forstikning
■ Kun sletning
Indstikning radial/axial (G866)
For formelementerne: Indstikning form D (tætningsring), Indstiks
form S (sikringsring)
Når De angiver en „sletspån“, bliver først forstukket og så slettet. Ved
„sletning“ bliver „dvæletiden“ kun ved sletning – i modsat fald ved
alle indstikninger tilgodeset.
Parameter
I:
Sletspån (på langs og plan)
E:
294
Dvæletid
6 TURN PLUS
CNC PILOTén spåntager materialet med pendlende indstiks- og
skrubbevægelser.
Parameter
P:
Maximale snitdybde
R:
Dybdekorrektur – afhængig af materiale,
tilspændingshastighed etc. „tipper“ skæret ved
drejebearbejdningen. Denne fremrykningsfejl korrigerer De
med „drejedybdekorrektur R“. Drejedybdekorrekturen bliver i
regelen fremskaffet erfaringsmæssigt.
B:
Forskydningsbredde – fra den anden fremrykning bliver ved
overgang fra dreje- til stikbearbejdning strækningen der skal
afspånes reduceret med +forskydningsbredden B“.Ved alle
yderligere overgange fra dreje- til stikbearbejdning på denne
flanke sker reduceringen med „B“ – yderligere til den
hidtidige forskydning. Det tilbageværende restmateriale bliver
ved slutningen af forstikningen spåntaget med en stikløft.
A, W: Tilkørselsvinkel, frakørselsvinkel – Henføring: Z-akse –
default: Mod indstiksretning
X, Z:
Snitbegrænsning
I, K:
I:
S:
(Unidirektional/) bidirektional – indstilling pr. softkey
Forstikningen følger:
■ Ja (S=0): Bidirektional
■ Nej (S=1): Unidirektional i den ved valget af
bearbejdningsområdet fastlagte retning
O:
Stiktilspænding – default: Aktiv tilspænding
E:
H:
Frikørselsart ved enden af cyklus
■ H=0: Tilbage til startpunkt (axial: Først Z- så X-retning;
radial: Først X- så Z-retning)
■ H=1: Positionerer før den færdige kontur
■ H=2: Løfter op til sikkerhedsafstand og standser
Afvikling: Indstilling pr. softkey
■ Forstikning og sletning i én arbejdsgang
■ Kun forstikning
■ Kun sletning
Stikdrejning (G869)
Softkeys „stikdrejning“
konstant sletspån
Unidirektional/Bidirektional
Forstikning og sletning
Forstikke
Slette
295
Afstikning
Afstikning bliver gennemført med expertprogrammet. som er indført
i bearbejdnings-parameter 21 – „UP 100098“. Expertprogrammer bliver
stillet til rådighed af maskinfabrikanten. Derfor kan der være
afvigelser ved de i det følgende beskrevne parametre. Forvis Dem om
ved hjælp af expertprogrammet, hhv. ved hjælp af maskin-håndbogen
om betydningen af parameteren og om afviklingen af
expertprogrammet.
TURN PLUS fremskaffer såvidt mulig parameteren og indfører den
som forslagsværdi. Kontrollér hhv. udvid indførslen.
Parameter
Stangdiameter (LA):
Startpunkt i Z (LB): TURN PLUS overtager den i områdevalget
fremskaffede position
Udvælge bearbejdningsområde:
Vertikalt element, skal være på den
afstukne – og affase/runding.
Affase/runding (LC):
■ < 0: Affasebredde
■ > 0: Rundingsradius
Tilspændingsreducering fra X (LD): For den „sidste strækning“ (den
„reducerede tilspænding“ bliver fastlagt i expertprogrammet)
Færdigdeldiameter (LE):Til fremskaffelse af positionen for affase/
runding
Indv.diameter (LF): Expertprogrammet kører udover denne position,
for at garantere en sikker afstikning
■ = 0: Ved et „massivt emne“
■ > 0: Ved et rør
Sikkerhedsafstand (LH): For startposition X
Mejselbredde (I): Bliver i regelen ikke udnyttet
Afstikning og emneoverdragelse
TURN PLUS aktiverer et expertprogram (fra bearbejdningsparameter 21) for afstikning og for emneoverdragelse. Hvilket
expertprogram der bliver anvendt, er afhængig af indførsel „1.
opspænding spindel .. – 2. opspændings spindel ..“ i programhoved:
■ Samme spindel (manuel omspænding): Indførsel af „UP-ABHAND“
■ Forskellige spindler (Overdragelse af emnet til modspindelen):
Indførsel af „UP-UMKOMPLA“
Expertprogrammet bliver stillet til rådighed af maskinfabrikanten.
Derfor kan der være afvigelser ved de i det følgende beskrevne
parametre. Forvis Dem om ved hjælp af expertprogrammet, hhv. ved
hjælp af maskin-håndbogen om betydningen af parameteren og om
afviklingen af expertprogrammet.
Parameter „afstikning“
296
6 TURN PLUS
Afvikling afstikning og emneoverdragelse:
De udvælger det vertikale element, hvor der skal
afstikkes – TURN PLUS åbner dialogboxen for
expertprogrammet
De tester/udvider parameteren „afstikning“
Efter tryk på OK sker afstikkeforløbet
De definerer spændejernsdata og -position for den
anden opspænding
De tester/udvider parameteren „emneoverdragelse“
Efter tryk på OK sker emneoverdragelsen
TURN PLUS indfører den fremskaffede parameter
som forslagsværdi. De kontrollerer hhv. udvider
indførslerne.
Betydningen af overdrage-parameteren er
afhængig af navnet på expertprogrammet.
Overdrage-parameter ved expertprogrammet
„UMKOMPLA“
„Afstikning“ (se skitse)
Omdr.talbegrænsning (LA): For afstikkeforløbet
Maximal råemnediameter (LB): Forslagsværdi: fra
emnebeskrivelsen
Reduceret tilspænding (K): For afstikkeforløbet
■ 0: Ingen tilspændingsreducering
■ >0: (reduceret)Tilspænding
Startpunkt X (O): For afstikkeforløb – forslagsværdi:
Fra emnebeskrivelsen
Startpunkt i Z (P): For afstikkeforløb – forslagsværdi:
Vertikalt element fra „udvælgelse“
„Emneoverdragelse“ (se også „6.11 klargøring –
omspænding“)
Omdr.tal- eller vinkelsynkronløb (LC):
■ 0: Vinkelsynkronløb uden vinkelforskydning
■ >0: Vinkelsynkronløb med forudgivet
vinkelforskydning
■ <0: Omdr.talsynkronløb
Afhenteposition i Z (LD):
■ 0: Afhenteposition i maskinmål 1
■ 1..6: Afhenteposition i maskinmål 1..6
■ ≠ 0..6: Afhenteposition – beregning af forslagsværdi: se
skitsen
Arbejdsposition i Z (LE): forslagsværdi: Nulpunkt-offset f.eks. fra
maskin-parameter 1164 for Z-akse $1
Færdigdellængde (LF): Fra emnebeskrivelse
Afstand anslagskant (LH): Afstand referencepunkt patron –
anslagskant spændebakke, fremskaffet fra den anden
opspænding
Minimal tilspændingsvej (I):
■ Uden kørsel til fastanslag: Sikkerhedsafstand fra emnet
der afhentes – Forslagsværdi: Fra „sikkerhedsafstand på
råemne“ (bearbejdnings-parameter 2)
■ Med kørsel til fastanslag: se maskin-håndbogen
Maximal tilspændingsvej (J):
■ Ingen indlæsning: Uden kørsel til fastanslag
■ Med indlæsning: Med kørsel til fastanslag – betydning af
parameter I og J: Se maskin-håndbogen
1, når 2 værkst (U): Er uden bedtydning
297
Overdrage-parameter ved expertprogram med
andet navn
„Afstikning“ (se skitse)
Omdr.talbegrænsning (LA): For afstikkeforløbet
Tilspændingsreducering (LB):Tilspændingsværdi for
den „sidste del“ af afstikkeforløbet
Bakkespuling (K): Se maskin-håndbog
Startposition X (O): For afstikkeforløb – forslagsværdi:
Fra emnebeskrivelsen
Position reduceret tilspænding X (P): Fra denne
position bliver kørt med reduceret
tilspænding
Slutposition X (R): Slutposition ved afstikning
Startposition Z (S): For afstikkeforløb – forslagsværdi:
Vertikalt element fra „udvælgelse“
Stikmejselbredde (Y): Skærbredde for
afstikkeværktøjet
„Emneoverdragelse“ (se også „6.11 klargøring –
omspænding“)
Vinkelsynkronløb (LC):
■ 0: Vinkelsynkronløb
■ 1: Omdr.talsynkronløb
Vinkelforskydning (LD): Ved vinkelsynkronløb
Fastanslag (LE):
■ 0: Med kørsel til fastanslag
■ 1: Uden kørsel til fastanslag
Afhentemål (LF): Afhenteposition i maskinmål n
(n: 1..6)
Minimal tilspændingsvej (LH): For „kørsel til fastanslag“ (se maskin-håndbog)
Maximal tilspændingsvej (I): For „kørsel til fastanslag“
(se maskin-håndbog)
Inkr. tilspændingsvej (J): For „kørsel til fastanslag“ (se
maskin-håndbog)
Bearbejdnings-position Z $2 (U): Arbejdsposition
modspindel – forslagsværdi: Nulpunkt-offset
f.eks. fra maskin-parameter 1164 for Z-akse
$1 (se skitse)
Nulpunkt-forskydning (W): Forskydning af NCnulpunktet (beregning: Afstand
referencepunkt patron til anslagskant
spændebakke + færdigdellængde)
Færdigdellængde (LF): Fra emnebeskrivelsen
Med TURN PLUS (Z):
■ 1: Forberede arbejder på modspindelen
(indkoble konverteringer, nulpunktforskydning, etc.)
298
6 TURN PLUS
Oversigt: Bearbejdningsart boring
■ Centrisk forboring (G74)
■ Centrering (G72)
■ Boring (G71 eller G74)
■ Kegleundersænkning (G72)
■ Fladundersænkning (G72)
■ Reifning (G71)
■ Gevindboring (G73)
■ Specialboring
■ Centrere og undersænke (G72)
■ Boring og undersænke (G72)
■ Boring og gevind (G73)
■ Boring og reifning (G71 eller G74)
■ Automatisk boring – tilgodeser formelementer boringer,
enkeltboringer og hulmønstre
Softkeys „tilspændingsreducering“
„gennemboring“
Tilspændingsreducering „anboring“
Tilspændingsreducering „anboring“ ved
vendeplattebor og spiralbor med 180°
borvinkel
Centrisk forboring (G74)
Forboring på drejemidten med faststående værktøjer.
De vælger alle konturelementer, som omslutter boringen. Om
fornødent begrænser De boringen med „borebegrænsning Z“
boringen.
Parameter
Z:
Borebegrænsning
S:
Sikkerhedsafstand – genererer „sikkerhedsafstand G47“ før
borecyklus
P:
1. Boredybde
J:
Minimal boredybde
I:
Reduceringsværdi
B:
Udkørselsafstand – default: Udkørsel til „startspunkt boring“
E:
Dvæletid (for friskæring ved bunden af boring)
De positionerer boret med „cyklus –
tilkørsel“ til drejemidten.
Centrisk forboring – automatik
„Centrisk forboring – automatik“ bearbejder den komplette forboring –
også når værktøjsskift er nødvendig på grund af forskellige diametre.
299
6.12.6 Bearbejdningsart boring
Bore-bearbejdningsarter
IAG genererer følgende borecykler:
■ Centrisk forboring: G74
■ Centrere: G72
■ Boring
– Ingen parameter „dybhulboring“ fastlagt: G71
– Parameter „dybhulboring“ fastlagt: G74
■ Kegleundersænkning: G72
■ Fladundersænkning: G72
■ Reifning: G71
■ Gevindboring: G73
■ Centrering og undersænkning: G72
■ Boring og undersænkning: G72
■ Boring og gevind: G73
■ Boring og reifning: G71 eller G74
For
■ Faststående værktøjer: Ved boring på drejemidten
■ Drevne værktøjer: Ved C--aksebearbejdninger
De kan ved anboring og/eller gennemboring fastlægge en
tilspændingsreducering på 50%.Tilspændingsreducering ved
gennemboring bliver indkoblet afhængig af bortypen:
■ Vendeplattebor og spiralbor med 180° borvinkel: Enden af bor –
2*sikkerhedsafstand
■ Andre bor: Enden af bor – tilsnitslængde – sikkerhedsafstand
(tilsnitslængde=spidsen af boret; sikkerhedsafstand: Se
„bearbejdnings-parameter 9 bor hhv. G47, G147“)
Parameter
K:
Udkørselsplan – default: Tilbage til startposition hhv. til
sikkerhedsafstand
D:
Udkørsel (softkey „Videre“)
■ med tilspænding
■ med ilgang
E:
(Dvæletid for) Friskæring
F50%: Tilspændingsreducering – se softkeytabellen
Parameter (specielt dybhulboring)
P:
1. Boredybde
J:
Minimal boredybde
I:
Dybdereducering (reducerværdi)
B:
Opløftemål (udkørselsafstand) – default: Udkørsel til
„startpunkt boring“
Parameter (speciel gevindboring)
A:
Indløbslængde – default: bearbejdnings-parameter 7
„gevindindløbslængde [GAL]”
S:
Udtræksomdr.tal – default: omdr.tal for gevindboret
300
6 TURN PLUS
Oversigt: Bearbejdningsart sletning
■ Sletning – konturbearbejdning (G890)
■ Sletning pasningsdrejning
■ Sletning – fristikning
■ Sletning – restkonturbearbejdning (G890 – Q=4)
■ Sletning udfræsning – neutralt vrkt. (G890 – Q=4)
„Tilkørselsart, frikørselsart og formelement-bearbejdning“ definerer De
pr. softkey – se følgende tabeller.
Softkeys „slette – tilkørsel“
Tilkørsel: Automatisk valg – IAG tester:
■ Diagonal tilkørsel
■ Først X-, så Z-retning
■ Ækvidistant omkring forhindring
■ Udelade det første konturelement, når startpositionen
er utilgængelig
Tilkørsel: Først X-, så Z-retning
Tilkørsel: Først Z-, så X-retning
Softkeys „slette – frikøre“
Softkeys „formelement-bearbejdning“
Frigang form F
Frigang form G
Fridrejning
Omskifte softkey-liste for valg af
følgende formelementer:
Affase
Runding
Pasning
Gevind
Omskifte softkey-liste for valg af
følgende formelementer:
Frigang form H
Løfter op under 45° imod bearbejdningsretningen og
kører diagonalt til frikørselsposition
Frigang form K
kører først i X-, så i Z-retning til frikørselsposition
Frigang form U
kører først i Z-, så i X-retning til frikørselsposition
Indstikning generel
Løfter op med tilspænding til sikkerhedsafstand
Softkeys „formelement-bearbejdning“
Omskifte softkey-liste for valg af følgende
formelementer:
6.12.7 Bearbejdningsart sletning
Indstiks form S
Indstiks form D
Tilbageskifte softkey-liste
Frigang form E
301
Sletning – konturbearbejdning (G890)
Det valgte konturområde bliver bearbejdet konturparallelt i et sletsnit
under hensyntagen til affasen, afrundinger og fristik.
Ved affase/afrundinger gælder:
■ Attribut „grovdybde/tilspænding“ ikke programmeret: CNC PILOTén
gennemfører en automatisk tilspændingsreducering. Der bliver
mindst udført „FMUR“ omdrejninger (bearbejdnings-parameter 5).
■ Attribut „grovdybde/tilspænding“ programmeret: Ingen
tilspændingsreducering
■ Ved affasning/afrunding, der på grund af størrelsen bliver bearbejdet
med mindst „FMUR“ omdrejninger (bearbejdnings-parameter 5),
finder ingentilspændingsreducering sted.
Parameter
X, Z:
Snitbegrænsning
L, P:
Forskellig længde-/plan-sletspån – genererer „sletspån G57“
før cyklus
L:
■ Ja
■ Nej
E:
Reduceret indstikstilspænding ved fallende konturer
Tilkørsel:
■ Ja: „Tilkørselsart Q“ indstilles pr. softkey
■ Nej (Q=3): Værktøjet er i nærheden af startpunktet
Q:
Tilkørselsart – indstilles pr. softkey
Frikørsel:
■ Ja: „Frikørselsart H“ indstilles pr. softkey
■ Nej (H=4): Værktøj bliver stående på slutkoordinaten
H:
Frikørselsart – indstilles pr. softkey
I, K:
Frikørselsposition ved H=0, 1 eller 2
Formelement-bearbejdning med ...: Indstil pr. softkey de
formelementer, affasninger etc. der skal bearbejdes
302
CNC PILOT fremskaffer forslagsværdien
for „frikørselsposition I,K“ afhængig af om
De programmerer „cyklus – tilkørsel“:
■ Programmeret: Position fra „cyklus –
tilkørsel“
■ Ikke programmeret: Position for
værktøjsskiftepunktet
6 TURN PLUS
Sletning – pasningsdrejning
TURN PLUS udfører et målesnitpå det valgte konturelement.
Forudsætning: Konturelement blev tilordnet attributtet „måle“ (se
„6.9.6 Bearbejdningsattributter“).
Parameter
I:
Sletspån for målesnit
K:
Længde for målesnit
Q:
Målesløjfetæller (hvert n-te emne bliver målt)
„Pasningsdrejning“ bliver udført af expertprogrammet (indførsel)
„UP-MEAS01“ (bearbejdnings-parameter 21). Parametre i
ekspertprogrammet: Se maskinhåndbogen.
Sletning – frigang
Sletning – frigang bruges til bearbejdning af frigang
■ Form U
■ Form H
■ Form K
Bearbejdning af frigang kan De ikke
influere på (menupunkt „cyklus – cyklusparameter“ kan ikke vælges).
Tilgrænsende planelementer, som besidder nok en sletspån, bliver ved
frigangsbearbejdning form U fratrukket færdigmålet.
Vælg værktøj
Tryk „start“
303
Sletning – Restkonturbearbejdning (G890 – Q=4)
Bliver der ved faldende konturer restmateriale stående, afspåner De
det med „sletning – restkonturbearbejdning“.
Snitbegrænsning: Sletbearbejdningen begynder ved „restmaterialet“.
I regelen er en snitbegrænsning ikke nødvendig.
Ved restsletning (G890 – Q4) kontrollerer CNC PILOTén,
om værktøjet kan køre ind kollisionsfrit i konturdalen.
Retningsgivende for denne kollisionskontrol er
værktøjsparameter „Bredde dn“ (se „8.1.2 Anvisninger for
værktøjsdata“).
Parameter
X, Z:
Snitbegrænsning
L, P:
før cyklus
L:
■ Ja
■ Nej
E:
Frikørsel:
H:
I, K:
CNC PILOT fremskaffer forslagsværdien for
„frikørselsposition I,K“ afhængig af om De programmerer
„cyklus – tilkørsel“:
■ Programmeret: Position fra „cyklus – tilkørsel“
■ Ikke programmeret: Position for værktøjsskiftepunktet
304
6 TURN PLUS
IAG bearbejder med indstikning konturområdet, som bliver
fremskaffet ved hjælp af „indadvendt kopieringsvinkel“ (indstikke:
EKW mtw).
Ved den automatiske generering vælgerTURN PLUS et „neutralt
sletværktøj“.
Optioner (parameter)
X, Z:
Skærbegrænsning
L, P:
før cyklus
L:
■ Ja
■ Nej
E:
Den i „cyklus – tilkørsel“ definerede
position bliver overtaget som
forslagsværdi ved „frikørselsposition I,K“
Frikørsel:
H:
I, K:
305
Sletning – udfræsning (neutralt vrkt.)
(G890 – Q=4)
6.12.8 Bearbejdningsart gevind (G31)
Parameter
B, P:
Indløbslængde, overløbslængde – ingen indlæsning: CNC
PILOTén fremskaffer længden fra ved siden af liggende
fristik eller indstik. Findes ingen frigang/indstikning, bliver
„gevindanløb-, gevindudløbslængde“ anvendt fra
bearbejdnings-parameter 7 (se også „4.8 Gevindcykler“).
C:
Startvinkel - når gevindstarten ligger defineret til ikke
rotationssymetriske konturelementer
I:
V:
Fremrykningsart
■ Konstant tværsnit (V=0): Konstant spåntværsnit ved alle
snit
■ Konstant fremrykning (V=1)
■ (Rest-)snitopdeling (V=2): Giver divisionen gevinddybde/
fremrykning en rest, gælder denne „rest“ for den første
fremrykning. Det „sidste snit“ bliver opdelt i 1/2-, 1/4-, og 1/8snit.
■ EPL-metode (V=3): Fremrykning bliver beregnet fra stigning
og omdr.tal
H:
Forskydningsart for de enkelte fremrykninger for glatning af
gevindflanker
Q:
Antal tomme snit – efter det sidste snit (for opbygning af
snittrykket i gevindbunden)
306
Ved en for stor „overløbslængde P“ består
en kollisionsfare. De kontrollerer
overløbslængden i simuleringen.
6 TURN PLUS
6.12.9 Bearbejdningsart fræsning
Oversigt: Bearbejdningsart fræsning
■ Kontur fræse – skrubbe slette (G840)
■ Flade fræse – skrubbe (G845), slette (G846)
■ Afgrate (G840)
■ Gravere (G840)
■ Fræse automatisk – skrubbe, slette
Konturfræsning – skrubbe/slette, afgrate (G840)
Konturfræsning og afgratning bearbejder figurer eller „frie konturer“
(åbne eller lukkede konturer) i henføringsplanet:
■ ENDEFLADE
■ BAGFLADE
■ CYLINDER
Sletspån L „forskyder“ konturen der skal fræses i den med
„fræsested Q“ forudgivne retning:
■ Q=0: Sletspån bliver ignoreret
■ Q=1 (lukket kontur): Formindsker konturen
■ Q=2 (lukket kontur): Forstørrer konturen
■ Q=3 (åben kontur): Forskydning til venstre/højre – afhængig af
bearbejdningsretningen
Parameter
K:
Q:
Fræsested (Q)
■ Kontur: Fræsermidtpunkt på konturen (Q=0)
■ Indv.(fræsning) – lukket kontur (Q=1)
■ Udv.(fræsning) – lukket kontur (Q=2)
■ Til venstre/højre for konturen (henf.: Bearbejdningsretning) –
åben kontur (Q=3)
H:
Fræseløbsretning
■ H=0: Modløb
■ H=1: Medløb
R:
Tilkørselsradius
■ R=0: Konturelement tilkøres direkte
■ R>0: Til-/frakørselsradius, der tilslutter sig tangentialt til
konturelementet
■ R<0 ved indv.hjørne: Til-/frakørselsradius, der tilslutter sig
■ R<0 ved udv.hjørne: Konturelementet bliver liniært til-/
frakørt tangentialt
307
P:
■ Konturfræsning: Fræsedybde – overskriver „dybden“ fra
konturdefinition
■ Afgratning: Indstiksdybde af værktøjet – default:
affasebredde (fra „bearbejdnings-attribut afgratning“) + 1 mm
I:
Maximal fremrykning – default: Fræsning i én fremrykning
L:
Sletspån – fræsekontur „forskyde“ („sletspån G58“ før
fræsecyklus)
■ Udvirkning af „fræsested, fræseløbsretning og værktøjsdrejeretning“: se „4.11 Fræsecykler“.
■ Afgratning: Affasebredden bliver defineret som
bearbejdnings-attribut.
Fladefræsning – skrubbe/slette (G845/G846)
Skrubber/sletter figurer eller lukkede „frie konturer“ i henføringsplanet:
■ ENDEFLADE
■ BAGFLADE
■ CYLINDER
Parameter
J:
Q:
Bearbejdningsretning
■ udad (Q=0): Indefra og ud
■ indad (Q=1): Udefra og ind
H:
Fræseløbsretning
■ H=0: Modløb
■ H=1: Medløb
U:
Overlapningsfaktor – område: 0 <= U <= 0,9;
0: Ingen overlapning
V:
Overløbsfaktor – er ved bearbejdning med C-akse uden
betydning
P:
Maximale fremrykning i fræseplanet
I, K:
Sletspån i X-, Z-retning – bortfalder ved sletning
308
6 TURN PLUS
Gravere (G840)
Graverer åbne eller lukkede konturer i henføringsplaner:
■ ENDE
■ BAGFLADE
■ CYLINDER
Optioner (parameter)
K:
P:
Fræsedybde – indstiksdybde af værktøj
6.12.10 Specialbearbejdninger (SB)
I Specialbearbejdninger (SB) udvider De kørselsveje,
underprogramkald eller G-/M-funktioner (eksempl: Brug af emnehandlingssystem).
En „specialbearbejdning“ definerer De en arbejdsblok, der bliver
integreret i arbejdsplanen.
Specialbearbejdninger
■ Værktøjsveje (med tilspænding eller ilgang) – inklusiv værktøjskald
og definition af teknologidata
Kald:
IAG-menupunkt „special-bea(rbejdning)“
Menupunkt „fri indlæsning“
Menupunkt „værktøj“ – vælg værktøj og positionér det
Vælg menupunkt „enkeltblok“
Med de videre menupunkter defineres værktøjsvej og
teknologidata (G-/M-funktioner)
■ Underprogramkald, G- og M-funktioner
Vælg menupunkt „SB“
Vælg menupunkt „fri indlæsning“
Vælg menupunkt „enkeltblok“
Vælg menupunkt „teknologi“
Vælg menupunkt „underprogram“ eller „G- og M-funktioner“
Vælg det ønskede underprogram/ gønskede funktion – tryk „OK“
309
6.13 Automatisk arbejdsplangenerering (AAG)
6.13 Automatisk
arbejdsplangenerering
(AAG)
AAG genererer en arbejdsplan, der består af enkelte
arbejdsblokke . Elementerne i en arbejdsblok
fremskaffer TURN PLUS automatisk. Gennem
„kontrollgrafikken“ har De en direkte kontrol (se
„6.14 Kontrolgrafik“).
Rækkefølgen af bearbejdningen influerer De på med
bearbejdningsfølge-editoren (se „6.13.2
Bearbejdningsfølge“).
Hvis der allerede er blevet gennemført en
delbearbejdning, kan De „videreføre“ bearbejdningen
med AAG.
6.13.1 Arbejdsplangenerering
Menupunkt: AAG – automatik
TURN PLUS genererer arbejdsblokkene efter den i
„bearbejdningsfølgen“ fastlagte rækkefølge og vises i
kontrolgrafikken. Efter genereringen kan De
arbejdsplanen
■ overtage eller
■ bortkaste.
ESC-tasten afbryder genereringen. Alle indtil da
fuldstændigt fremstillede arbejdsblokke bliver
beholdt.
Menupunkt: AAG – blokvis
TURN PLUS genererer arbejdsblokkene efter den i
„bearbejdningsfølgen“ fastlagte rækkefølge og vises i
kontrolgrafikken. Efter genereringen kan De
arbejdsblokken
■ overtage,
■ bortkaste eller
■ gentage.
Efter afslutning af den blokvise arbejdsplan-generering
kan De arbejdsplanen
■ overtage eller
■ bortkaste.
For bearbejdningsdetaljer, som ikke ved hjælp af
konturanalyse, ved hjælp af attributer, etc. kan
fremskaffes, indsætter TURN PLUS defaultværdier.
De bliver informeret med en „advarsel“ – men kan
ikke gribe ind. Eksempel: Hvis De ikke „indspænder“
værktøjet, tager TURN PLUS en bestemt
indspændingsform/-længde og udfører
snitbegrænsningen tilsvarende.
310
6 TURN PLUS
I rækkefølgen, i hvilken bearbejdningen er opført,
analyserer TURN PLUS konturen. Herved bliver
området der skal bearbejdes og parameteren for
værktøjet fremskaffet. Konturanalysen bliver
gennemført med hjælp af bearbejdningsparameteren.
TURN PLUS skelner ved bearbejdningen mellem:
■ Hovedbearbejdning
■ Subbearbejdning
■ sted (bearbejdningssted)
„Subbearbejdning“ og „bearbejdningssted“ „forfiner“
bearbejdningsspecifikationerne. Angiver De ikke
subbearbejdning/ bearbejdningssted, genererer AAG
bearbejdningsblokke for alle subbearbejdninger/
bearbejdningssteder.
Den følgende tabel oplister anbefalede kombinationer
for „hovedbearbejdning – subbearbejdning –
bearbejdningssted“ og belyser arbejdsmåden af AAG.
Yderligere størrelser der influerer på genereringen af
arbejdsplanen er:
■ Konturens geometri
■ Attribute for konturen
■ Til rådighed værende værktøjer
■ Bearbejdnings-parametre
AAG genererer ingen arbejdsblokke, når en
nødvendig forbearbejdning ikke blev afsluttet,
værktøjet ikke er til rådighed eller lignende situationer
foreligger. TURN PLUS overser teknologisk ikke
meningsfyldte bearbejdninger/
bearbejdningsrækkefølger.
Bagfladebearbejdning (kompletbearbejdning)
Bagfladebearbejdning bliver indledt med hovedog
subbearbejdning „afstikning – kompletbearbejdning“
hhv. „omspænding – kompletbearbejdning“.
■ TURN PLUS bruger altid den aktuelle
bearbejdningsfølge. De kan ændre den „aktuelle
arbejdsfølge“ eller ved at lade overskrive en anden
bearbejdningsfølge.
■ Når D indlæggere et „komplet-program“ og genererer en
ny arbejdsplan, bliver den aktuelle
bearbejdningsfølgetaget som grundlag.
TURN PLUS tilgodeser ved bore- og fræsebearbejdning
ikke tilstanden for drejebearbejdning. Vær opmærksom på
bearbejdningsfølgen „drejebearbejdning før bore- og
fræsebearbejdning“.
■ De kan efter „afstikning ... / omspænding ...“
definere yderligere bearbejdningen for
bagfladebearbejdningen.
■ Når De efter „afstikning ... / omspænding ...“ ingen
yderligere hovedbearbejdninger definierer, anvender
TURN PLUS bearbejdningsfølgen for
forsidebearbejdning også for bagfladebearbejdning.
311
6.13.2 Bearbejdningsfølge
Liste over bearbejdningsfølger
Hovedbearbejdning
Subbearbejdning
Sted
Centrisk forboring
Udførelse
Konturanalyse: Fremskaffelse af boringstrin
Bearbejdnings-parameter: Centrisk forboring (3)
–
–
Forboring 1. trin
Forboring 2. trin
Færdigboring
Forboring
–
Forboring 1. trin
Forboring 2. trin
Færdigboring
–
Færdigboring
Skrubbe (uden udfræsning)
Konturanalyse: Underdeling af kontur i områder for udv.
på langs-/udv.plan- og indv. på langs-/
indv.planbearbejdning ved hjælp af plan-/længdeforhold
(PLVA, PLVI).
Rækkefølge: Udv.- før indv.bearbejdning
Bearbejdnings-parameter: Skrubbe (4)
–
–
Planbearbejdning, langsbearbejdning udv. og indv.
På langs
–
Længdebearbejdning – udv. og indv.
På langs
Udv.
Langsbearbejdning – udv.
På langs
Indv.
Langsbearbejdning – indv.
Plan
–
Planbearbejdning
Konturparallelt
–
Konturparallel bearbejdning – udv. og indv.
Konturparallelt
Udv.
Konturparallel bearbejdning – udv.
Konturparallelt
Indv.
Konturparallel bearbejdning – indv.
(Skrubbe) udfræse
Konturanalyse: Ved hjælp af „indadvendtkopiervinkel
EKW“ fremskaffes neddykkende konturområde
(udefineret indstikning). Bearbejdningen sker med et eller
to værktøjer.
Bearbejdnings-parameter: Global færdigdelparameter
(1)
–
–
Langs-, planbearbejdning – udv. og indv.
På langs
Udv.
På langs
Indv.
312
6 TURN PLUS
Subbearbejdning
Sted
Udførelse
Plan
Udv.
Planbearbejdning – udv. endeog bagflade
Plan
Indv.
Planbearbejdning – indv.
Plan
Udv./ende
Planbearbejdning – udv. endeflade
Plan
Udv./bagfra
Planbearbejdning – udv. bagflade
Neutralt vrkt.
–
Langs-, planbearbejdning – udv. og indv.
Neutralt vrkt.
Udv.
Neutralt vrkt.
Indv.
Neutralt vrkt.
Udv./ende
Planbearbejdning – udv. endeog bagflade
Neutralt vrkt.
Indv./ende
Planbearbejdning – indv.
(Skrubbe) udfræse – fortsættelse
Er i bearbejdningsfølgen udfræsning opført før
stikdrejning/konturstikning, bliver neddykkede
konturområder bearbejdet med udfræsning. –
undtagelse: Der er ingen egnede værktøjer for
hånden.
Konturbearbejdning (slette)
Konturanalyse: Underdeling af kontur i områder for udv.og indv.bearbejdning.
Rækkefølge: udv.- før indv.bearbejdning
Bearbejdnings-parameter: Slette (5)
Konturparallelt
–
Udv.- og indv.bearbejdning
Konturparallelt
Udv.
Udv.bearbejdning
Konturparallelt
Indv.
Indv.bearbejdning
Neutralt vrkt.
–
Udv.- og indv.bearbejdning
Neutralt vrkt.
Udv.
Udv.bearbejdning
Neutralt vrkt.
Indv.
Indv.bearbejdning
Neutralt vrkt.
Udv./ende
Bearbejdning af endeog bagflade udv.
Neutralt vrkt.
Indv./ende
Bearbejdning af endeflade – indv.
Udefineret indstikninger bliver kun
bearbejdet, når de forud er blevet skrubbet.
■ Subbearbejdning „konturparallelt“
(standard-værktøjer): Slette efter princippet
„udfræse“.
■ Subbearbejdning „neutralt værktøj“: Slette
med et værktøj.
313
Hovedbearbejdning
Hovedbearbejdning
Subbearbejdning
Sted
Stikdrejning
Udførelse
Konturanalyse:
■ Uden forudgående skrubbearbejdning: Den komplette
kontur, inklusiv neddykkende konturområde (udefinerede
indstikninger) bliver bearbejdet.
■ Forudgående skrubbearbejdning: Neddykkende
konturområde (udefinerede indstikninger) bliver
fremskaffet ved hjælp af „indadvendtekopiervinkel EKW“
og bearbejdet.
(1)
–
–
Radial-/axialbearbejdning – udv. og indv.
Konturparallelt
Udv.
Radialbearbejdning – udv.
Konturparallelt
Indv.
Radialbearbejdning – indv.
Konturparallelt
Udv./ende
Axialbearbejdning – udv.
Konturparallelt
Indv./ende
Axialbearbejdning – indv.
■ Er i bearbejdningsfølgen stikdrejning opført
før udfræsning, bliver neddykkende
konturområder bearbejdet med stikdrejning. –
undtagelse: Der er ingen egnede værktøjer for
hånden.
■ Stikdrejning – konturstikning bliver anvendt
alternativt.
Konturstikning
Konturanalyse: Indstikkende konturområde (indstikning)
bliver fremskaffet ved hjælp af
„indadvendendekopiervinkel EKW“ og bearbejdet.
(1)
–
–
Radial-/axialbearbejdning – udv. og indv.
akselbearbejdning: axialbearbejdning udv. sker „foran og
bagved“
Konturparallelt
Udv.
akselbearbejdning: Sker „foran og bagved“
Konturparallelt
Indv.
Konturparallelt
Udv./ende
314
6 TURN PLUS
Subbearbejdning
Sted
Udførelse
Indv./ende
Konturstikning – fortsættelse
Konturparallelt
■ Er i bearbejdningsfølgen konturstikning
opført før udfræsning, bliver neddykkende
konturområder bearbejdet ved konturstikning.
– undtagelse: Der er ingen egnede værktøjer
for hånden.
■ Stikdrejning – konturstikning bliver anvendt
alternativt.
Indstikning
Konturanalyse: Fremskaffe formelement „indstikke“:
■ Form S (segerring – indstik form S)
■ Form D (tætningsring – indstk form D)
■ Form A (indstik generel)
■ Form FD (fridrejning F) – FD bliver kun bearbejdet med
„indstikning“ ved „indadvendtkopievinkel EKW <= mtw“.
Bearbejdnings-parameter ved „form FD“: Global
færdigdelparameter (1)
–
–
Alle indstikstyper; Radial-/axialbearbejdning; udv. og
indv..
Form S, D, A, FD (*)
Udv.
Form S, D, A, FD (*)
Indv.
Form A, FD (*)
Udv./ende
Form A, FD (*)
Indv./ende
*: Definere indstikstype.
Frigang
Konturanalyse/bearbejdning: Fremskaffe formelement
„frigang“ :
■ Form H – bearbejdning med enkeltveje; kopierværktøj
(Typ 22x)
■ Form K – bearbejdning med enkeltveje; kopierværktøj
(Typ 22x)
■ Form U – bearbejdning med enkeltveje; indstiksværktøj
(type 15x)
■ Form G – bearbejdning med cyklus G860
Rækkefølge: udv.- før indv.bearbejdning; radial- før
axialbearbejdning
–
–
Alle indstikstyper; udv. og indv.
Form H, K, U, G (*)
Udv.
Bearbejdning udv.
315
Hovedbearbejdning
Hovedbearbejdning
Subbearbejdning
Sted
Udførelse
Form H, K, U, G (*)
Indv.
Bearbejdning indv.
Frigang – fortsættelse
*: Definere frigangstype.
TURN PLUS bearbejder frigange form G i
skrub-/sletbearbejdning. En frigang form G
bliver kun stukket i bearbejdning „frigang“, når
ingen egnet skrub-/sletværktøj var til rådighed.
Gevindskæring
Konturanalyse: Fremskaffe formelement „gevind“.
Rækkefølge: Udv.- før indv.bearbejdning – så
rækkefølgen fra den geometriske definition
–
–
Cylindriske (på langs), kegleformede og plane gevind udv.
og indv. bearbejdning
Udv.
Bearbejde udv.gevind
Indv.
Bearbejde indv.gevind
Cylindrisk (på langs),
kegleformet, plan (*)
Cylindrisk (på langs),
kegleformet, plan (*)
*: Definere gevindtype.
Boring
Konturanalyse: Fremskaffe formelementer „boringer“.
Rækkefølge – Boreteknologi/kombinationsboringer:
■ Centrering / centrerundersænkning
■ Boring
■ Undesænkning / boreundersænkning
■ Reifning / borereifning
■ Gevindboring / Bore- gevindkombination
Rækkefølge – bearbejdningssted:
■ Centrisk
■ Endeflade (bearbejder ogsåY-endeflade)
■ Cylinderflade (bearbejder ogsåY-cylinderflade)
– så rækkefølgen for den geometriske definition
–
–
Bearbejdning af alle boringer på alle bearbejdningssteder
–
Bearbejdning med den valgte boreteknologi på alle
bearbejdningssteder
Centrere, bore,
Undersænke, reife,
Gevindboring (*)
316
6 TURN PLUS
Subbearbejdning
Sted
Udførelse
Sted
Bearbejdning af boring på det valgte bearbejdningssted
Boring – fortsættelse
Centrere, bore,
Undersænke, reife,
Gevindboring (*)
*: Definere boreteknologi.
Kombinationsboringer:
■ De definerer kombinationsboringer som en
bearbejdningsattribut (se „6.9.6
Bearbejdningsattribut“). nDe vælger den
„tilhørende boreteknologi“ som en
subbearbejdning (se foroven).
■ De vælger den „tilhørende borteknologi“
som subbearbejdning (se foroven).
Fræsning
Konturanalyse: fremskaffe „fræsekonturer“.
Rækkefølge – fræseteknologi:
■ Lineære og cirkulære noter
■ „åbne“ konturer
■ lukkede konturer (lommer), enkelt- og flerkantflade
– så rækkefølgen af den geometriske definition
–
–
Bearbejdning af alle fræseteknologier på alle
bearbejdningssteder
–
Bearbejdning med den valgte fræseteknologi på alle
bearbejdningssteder
Sted
Bearbejdning med den valgte fræseteknologi på det
valgte bearbejdningsted
Flade, kontur, not,
Lomme (*)
Flade, kontur, not,
Lomme (*)
*: Definere konturform.
317
Hovedbearbejdning
Hovedbearbejdning
Subbearbejdning
Sted
Afgratning
Udførelse
Konturanalyse: Fremskaffe fræsekonturer med attribut
„afgrate“.
Rækkefølge – bearbejdningsted:
–
–
Bearbejdning af alle fræsekonturer med attribut
„afgratning“ på alle bearbejdningssteder
Sted
Bearbejdning af alle fræsekonturer med attribut
„afgratning“ på det valgte bearbejdningssted
Kontur, not,
Lomme (*)
Gravere
Konturanalyse: Fremskaf fræsekonturer med attribut
„gravere“.
– så rækkefølgen for den geometriske definition
–
–
Bearbejdning af alle fræsekonturer med attribut „gravere“
på alle bearbejdningssteder
Kontur, not (*)
Sted
Bearbejdning af alle fræsekonturer med attribut „gravere“
på det valgte bearbejdningssted
Sletfræsning
Konturanalyse: fremskaffe „fræsekonturer“.
Rækkefølge – fræseteknologi:
■ Lineære og cirkulære noter
■ „åbne“ konturer
■ lukkede konturer (lommer), enkelt- og flerkantflade
–
–
Bearbejdning af alle fræseteknologier på alle
bearbejdningssteder
–
Bearbejdning med den valgte fræseteknologi på alle
bearbejdningssteder
Flade, kontur, not,
Lomme (*)
318
6 TURN PLUS
Subbearbejdning
Sted
Udførelse
Sted
Bearbejdning med den valgte fræseteknologi på det
valgte bearbejdningsted
Sletfræsning – fortsættelse
Flade, kontur,
Not, lomme (*)
*: Definere fræseteknologi.
Afstikning
Omspænde
–
–
Emnet bliver afstukket.
–
Emnet bliver afstukket og overtaget af modspindelen.
–
■ Drejebænk med modspindel: Emnet bliver overtaget af
modspindelen.
■ Drejebænk med een spindel: Emnet bliver omspændt
manuelt.
Pasningsbearbejdning
AAG tilgodeser konturelementer med bearbejdningsattribut „måling“ ved konturbearbejdningen
(slette)
Specialbearbejdning
Har ingen betydning for AAG
319
Hovedbearbejdning
Editere og styre bearbejdningsfølger
Editere bearbejdningsfølger
„AAG – Bearbejdnings-følge – ændre“ vælge –
TURN PLUS aktiverer „bearbejdningsfølge-editor“
<
Vælg position
<
Bearbejdning ny indføre
■ Positionere cursor (den nye bearbejdning bliver anlagt før cursor-positionen)
Aktiverer dialogen „indlæs
bearbejdningsfølge“
■ Subbearbejdning
■ Sted
vælg og overtag med „Enter“
„OK“ overtager den nye bearbejdning
Ændre bearbejdning
■ Positionér cursoren
Aktiverer dialogen „indlæs
bearbejdningsfølge“
■ Subbearbejdning
■ Sted
vælg og korriger med „Enter“
„OK“ overtager den ændrede bearbejdning
Styring af bearbejdningsfølge-filer
Følgende underpunkter fra „AAG – bearbejdnings-følge“ tjener til
styring af filerne:
■ Indlægge
■ Sikre (gemme på diskette, CDér)
■ Slette
Slette bearbejdning
■ Positionér cursoren
TURN PLUS fjerner bearbejdningen
<
„OK“ gemmer den ændrede bearbejdningsfølge
320
6 TURN PLUS
6.14 Kontrolgrafik
6.14 Kontrolgrafik
Ved konturindlæsningen tegnerTURN PLUS
konturelementerne „der kan fremstilles“ (tegnes).
IAG og AAG viser færdigdelkonturen permanent og
fremstiller afspåningsforløb grafisk. Råemnekonturen
bliver ved afspåningen efterført.
Fremstillingen af værktøjsveje og
simuleringsmodus indstiller De pr. softkey.
Vindue i maximal størrelse
Med flere vinduer på billedskærmen skifter De med
tasten „.“ mellem „vindue i maximal størrelse“ og
„fler-vindues-fremstilling“.
Lup
Ved aktivering kommer en „rød firkant“
til syne for valg af billedudsnit og
undermenuen „lup-standardeindstillinger“.
Lup-indstilling pr. tastatur
billedudsnit.
Forlade lup: ESC-taste
Softkeys „Kontrolgrafik“
■ Inde: Standser efter hver kørselsvej
■ Ude: Simulerer den komplette
bearbejdning
Softkeys „Kontrolgrafik“
(Skær)spor: Fremstiller fladen af det af værktøjet
overkørte „skærende område“ skraveret
Linie: Fremstiller tilspændingsveje med fuldt optrukket
linie (reference:Teoretiske skærspids)
Radergrafik: „Afspåner“ (radert) fladen af det af
værktøjet overkørte „skærende område“
Softkeys „lup“
Viser den sidste indstilling „emne maximalt“ eller
„arbejdsrum“.
Udføre næste kørselsvej
(simuleringsmodus „basisblok inde“)
Skifter lupfunktionen til næste vindue.
Aktivere lup
Viser emnet i den størst mulige fremstilling.
Viser arbejdsrummet, inklusiv værktøjs-skiftepunktet.
Indstille koordinatsystem og position for emnenulpunktet (se „6.15 Konfigurering“)
321
6.15 Konfigurering
6.15 Konfigurering
Med funktionerne for „konfigurering“ ændrer og styrer De forskellige
billede- og indlæsevarianter.
Indstillinger:
Zoomforhold:
■ Dynamisk: Tilpasser kontur-fremstilling for vinduesstørrelse
■ Statisk: Tilpasser kontur-fremstilling ved indlægning af
konturens vinduesstørrelse og beholder denne indstiling ved
Plankendetegn (betegnelse af koordinataksen)
■ Vise
■ Ikke vise
Punktraster (i baggrunden)
■ Vise
■ Ikke vise
X-værdiindlæsning (for grund- og formelementer for drejekontur)
■ Diameter: Indlæsning gælder som diameter-værdier
■ Radius: Indlæsning gælder som radius-værdier
Med betjeningsbillede (til forklaring af indlæseparameter)
■ Ja: Vise betjeningsbilleder
■ Nej: Ikke vise betjeningsbilleder
X-værdiindlæsning: Ved standardformer
for råemnebeskrivelse gælder X-værdier
altid som diameter-værdier. X-/XEkoordinater ved konturen for C-/Yaksebearbejdning gælder alti som radiusværdier.
Vindueskonfigurering (menupunkt „billeder“):
Billeder, som TURN PLUS skal fremstille ved siden af hovedbilledet
(XZ-plan) (endeflade, cylinderafvikling, etc.).
Spejle hovedbillede ?
■ Ja: Fremstille kontur komplet
■ Nej: Fremstille kontur ovenfor drejemidten
Koordinater:
Indstilling af koordinatsystemet og positionen for emne-nulpunktet for
■ Hovedbillede
■ Endeflade
■ Bagflade
■ Cylinderflade
Parameter (eksempel hovedbillede)
Delta X, Z: Fastlægger sletspån for kontrolgrafik-vinduer
min XN, ZN: Fastlægger positionen for emne-nulpunktet
TURN PLUS
■ Tilpasser sletspån til højde-breddeforholdet på billedskærmen.
■ Forstørrer sletspånen på vinduet
således, at emnet bliver fremstillet
komplet.
322
6 TURN PLUS
6.15 Konfigurering
Kontrolgrafik:
I underpunkter indstiller De adskilt for IAG og AAG:
Basisblok:
■ Inde: Standser efter hver kørselsvej
■ Ude: Simulerer den komplette bearbejdning
Grafiktype:
■ Værktøjsvej: Fremstiller tilspændingsveje med fuldt
optrukken linie (reference:Teoretiske skærspids)
■ Skærspor: Fremstiller fladen af det „skærende område“
som værktøjet overkører skraveret. De ser det afspånede
område under hensyntagen til den eksakte skærgeometri
(skærradius, skærbredde, skærplacering, etc.). Basis for
denne fremstilling er værktøjsdataerne.
■ Raderingsgrafik: Råemnet bliver fremstillet som en „udfyldt
flade“ og ved bearbejdningen „spåntaget“.
323
6.16 Bearbejdningsanvisninger
6.16.1 Værktøjsvalg, revolverbestykning
Værktøjsvalget bliver bestemt med:
■ Bearbejdningsretning
■ Konturen der skal bearbejdes
■ Bearbejdningsfølgen
I bearbejdnings-parameter 2 (global
teknologiparameter) fastlægger De, om der
ved værktøjsvalget i værktøjs-databanken
eller udelukkende den aktuelle
revolverbelægning bliver tilgodeset.
Står „idealværktøjet“ ikke til rådighed, søger TURN PLUS
■ Først et „reserveværktøj“,
■ Så et „nødværktøj“.
I givet fald bliver bearbejdningsstrategien tilpasset reserve- eller
nødværkyøj. Med flere egnede værktøjer anvenderTURN PLUS det
„optimale“ værktøj.
Multiværktøjer bliver ikke understøttet (undtagen
kombinationsværktøjer for borebearbejdning).
Konturstikning, stikdrejning
Skærradius: Skal være mindre end den mindste indv.radius for
stikkonturen – men >= 0,2 mm.
Stikbredden fremskaffer TURN PLUS som følger:
Stikkonturen indeholder
■ Akseparallelt bundelement med radien til begge sider:
SB <= b + 2*r (forskellige radier: Mindste radius)
■ Akseparallelt bundelement uden radier hhv. radius kun til én side:
SB <= b
■ Ingen akseparallelt bundelement: Stikbredden bliver fremskaffet
ved hjælp af stikbreddedivident (SBD) (bearbejdnings-parameter 6)
SB: Stikbredde
b: Bredde af bundelement
r: Radius
Boring
Værktøjet bliver fremskaffet ved hjælp af boringsgeometrien. For
centriske boringer anvender TURN PLUS faststående værktøjer.
Automatisk revolverbestykning
Grundlaget for valget af optagepladser er parameteren „optageart og
foretrukken optagelse“ (værktøj-optagelsesbeskrivelse i maskinparametre).. I parametrene er fastlagt, om et drevet værktøj bliver
understøttet hhv. om vigtige udv.-, indv.- eller bor-/fræseværktøjer kan
blive placeret.
Optagetype
„Optagetype“ (maskin-parameter 511, ...) differensierer forskellige
værktøjsoptagelser (se „8.1.2 Anvisninger for værktøjsdata“).
TURN PLUS understøtter ingen magasinpladssystemer.
324
6 TURN PLUS
6.16.2 Snitværdier
TURN PLUS fremskaffer snitværdierne ved hjælp af
■ Materialet (programhoved)
■ Skærmaterialet (værktøjs-parametre)
■ Bearbejdningsarten (valgte hovedbearbejdning med IAG;
Hovedbearbejdning fra bearbejdningsfølgen med AAG).
De fremskaffede værdier bliver multipliceret med den
værktøjsafhængige korrekturfaktor (se „8.3 Teknologiske-databank
(snitværdier)“ og „8.1.2 Anvisninger for værktøjsdata“).
Ved skrub- og sletbearbejdning gælder:
■ Hovedtilspænding ved brug af hovedskæret
■ Sidetilspænding ved brug af sideskæret
Ved fræsebearbejdninger gælder:
■ Hovedtilspænding ved bearbejdninger i fræseplanet
■ Sidetilspænding ved fremrykbevægelser
Ved gevind-, bore- og fræsebearbejdninger bliver snithastigheden
forvandlet til et drejetal.
6.16.3 Kølemiddel
De fastlægger, afhængig af materiale, skærmateriale og
bearbejdningsart i teknologi-databanken, om der skal arbejdes med/
uden kølemiddel.
AAG
Er i teknologi-databanken defineret kølemiddel, indkobler AAG det
tilordnede kølekredsløb for denne arbejdsblok. Arbejder kølekredsløbet
med „højtryk“, genererer AAG den tilhørende M-funktion.
Når De arbejder med en „fast revolverbelægning“ (se bearbejdningsparameter 2), kan De tilordne alle værktøjer kølekredsløb såvel som
indstillingen „højtryk/normaltryk“ (menupunkt: „udruste –
værktøjsliste – indrette liste“). AAG indkobler det tilhørende
kølekredsløb, såsnart værktøjet bliver indsat.
IAG
IAG styrer kølekredsløbene lige som AAG. Alternativt kan De i
„snitdata“ indstille kølekredsløb og tryktrin for den aktuelle
arbejdsblok.
325
6.16.4 Udfræsning
Er „udfræsning“ i bearbejdningsfølgen placeret før „stikdrejning og
konturstikning“, bliver faldende konturområder (udefinerede
indstikninger) spåntaget med skrubværktøjer. I modsat fald bearbejder
AAG dette konturområde med stikværktøjer. TURN PLUS skelner
mellem indstikninger og fridrejninger ved hjælp af „indadvendt
kopiervinkel EKW“ (bearbejdnings-parameter 1).
Kan udfræsningsområdet ikke blive afspånet med et værktøj,
forbearbejder TURN PLUS med det første værktøj og afspåner
restmaterialet med et værktøj modsatrettet bearbejdningsretning.
Konturbearbejdning (slette): AAG sletter udfræset indstiksområde
med den samme strategi, som ved skrubning.
Afhængig af konturen og de til rådighed værende værktøjer resulterer
det i følgende situationer:
■ Komplet udfræsning med ét værktøj. Står flere værktøjer til
rådighed, har værktøjet med „standardbearbejdningsretning“ første
ret.
■ Indeholder udfræsningsområdet som afslutningselement et
planelement, forløber den første udfræsningsbearbejdning mod
planelementet (se billedet).
■ Besidder begge værktøjer forskellig frivinkel, bliver der først
bearbejdet med værktøjet, som har den største frivinkel.
■ Er frivinklen for begge værktøjer ens, bliver først bearbejdet fra den
side med den mindste „indadvendte kopiervinkel“.
Ved udfræsning i indvendigt område bliver indstiksdybden
for værktøjet ikke kontrolleret. Vælg egnede værktøjer.
6.16.5 Indvendige konturer
TURN PLUS bearbejder gennemgående indv.konturer indtil
overgangen fra det „dybeste punkt“ til en større diameter. Yderligere
influerer
■ Indv. snitbegrænsning
■ Indv. udhængslængde ULI (bearbejdnings-parameter 4)
Indtil hvilken position der bliver boret, skrubbet og slettet. En
forudsætning er, at den brugbare værktøjslængde for bearbejdningen
er tilstrækkelig – er dette ikke tilfældet, bestemmer denne parameter
den indvendige bearbejdning.
326
6 TURN PLUS
Grænser ved indvendig bearbejdning
■ Forboring
SBI begrænser boreforløbet.
■ Skrubning
SBI eller SU begrænser skrubningen.
SU = Skrubbasislængde (sbl) + udhængslængde indv. (ULI)
For at forhindre „ringe“ ved bearbejdningen, laderTURN PLUS et
område på 5° før skrubbegrænsningslinien stå.
■ Slette
sbl begrænser sletningen.
Billederne viser målene (a), borebearbejdningen (b),
skrubbearbejdningen (c) og sletbearbejdningen (d).
Eksempel 1
Skrubbegrænsningslinien (SU) ligger før snitbegrænsning indv. (SBI).
Eksempel 2
Skrubbegrænsningslinien (SU) ligger efter snitbegrænsning indv. (SBI).
Forkortelser
SBI: Snitbegrænsning indvendig
SU: Skrubbegrænsningslinie (SU = sbl + ULI)
sbl: Skrubbasislængde („dybeste bagerste punkt“ på den indv.kontur)
ULI:Udhængslængde indvendig (bearbejdnings-parameter 4)
nbl: Brugbare værktøjslængde (værktøjs-parameter)
327
6.16.6 Boring
Boring uden pasningsangivelse
TURN PLUS udvælger værktøjer, der tillader
bearbejdning til færdigmål. Først søges efter spiralbor,
så vendeplattebor.
TURN PLUS udnytter kun informationen „med/uden
pasning“. Arten af passning (H6, H7, ..) har ingen
indflydelse.
Boring med pasningsangivelse
TURN PLUS bearbejder boringen i to skridt.
■ Boring med mindre diameter end den nominelle
diameter af boring.
■ „Reifning“ til færdigmål
6.16.7 Komplet bearbejdning
De beskriver råemne og færdigdelkontur og TURN
PLUS genererer arbejdsplanen for det komplette
emne.
Afhængig af „bearbejdningsfølgen“ aktiverer TURN
PLUS efter forsidebearbejdningen et expertprogram
for omspænding (bearbejdnings-parameter 21):
■ „Omspænde – kompletbearbejdning“:
Modspindelen overtager emnet (indførsel af „UPUMKOMPL“)
■ „Afstikning – kompletbearbejdning“:
Stangbearbejdning – emnet bliver afstukket og
overtaget af modspindelen (indførsel af „UPUMKOMPLA“)
Det genererede NC-program indeholder
bearbejdningen af for- og bagside (inklusiv bore-,
fræse- og indv.bearbejdning), kaldet af
expertprogrammet og opspændingsinformationer for
begge opspændinger (se også: „4.18.3
Kompletbearbejdning“)
Forudsætninger for kompletbearbejdning
■ Programhoved: Tilordning spindel – slæde for den
2. opspændingng (indlæsefelter: „2. opspænding
spindel .. med slæde ..“).
■ Bearbejdningsfølge: Indfør „hovedbearbejdning“
OMSPÆNDING eller AFSTIKNING efter
bearbejdning af forside (se „6.13.2
For bagside-bearbejdning kan De:
■ Efter OMSPÆNDING/AFSTIKNING indføre
bearbejdningen.
■ Bruge den samme bearbejdningsfølge, som ved
forsidebearbejdningen (ingen yderligere indførsler
efter OMSPÆNDE/AFSTIKKE).
328
6 TURN PLUS
Anvisninger for bagfladebearbejdning
De tilgodeser ved konturer på bagfladen (C-/Yaksebearbejdning) orienteringen af XK- hhv. X-aksen
og orienteringen af C-aksen.
Betegnelser:
■ Endeflade: Den mod arbejdsrummet vendte side
■ Bagflade („R“): Den væk fra arbejdsrummet vendte
side
Betegnelserne gælder også, når emnet er opspændt i
modspindelen – eller ved drejebænke med en spindel
hvor emnet blev omspændt for bagfldebearbejdning.
Fremstilling ved drejebænk med modspindel.
329
6.16.9 Akselbearbejdning
TURN PLUS understøtter ved akseldele udover
standardbearbejdningen, bagflade bearbejdning af den udvendige
kontur. Hermed kan aksler blive bearbejdet i een opspænding.
TURN PLUS understøtter ikke tilbagetrækning af spindeldok og
kontrollerer ikke opspændingssituationen.
Kriteriet for en „aksel“: Emnet er opspændt på spindel- og
pinoldokside.
TURN PLUS kontrollerer ikke kollisionssituationen ved
planbearbejdning eller ved arbejde på endeog bagflade.
Skillepunkt (TR)
Skillepunktet deler emnet i forside og bagside område. Hvis De ikke
angiver skillepunktet, placerer TURN PLUS det på overgangen på det
største på en mindre diameter. Skillepunkter skal De placere på
udv.hjørner.
Værktøjer for bearbejdning af
■ Forside områset: Hovedbearbejdningsretning „– Z“; hhv. fortrinsvis
„venstre“ stik- eller gevindværktøjer, etc.
■ Bagflade områder: Hovedbearbejdningsretning „+ Z“; hhv.
fortrinsvis „højre“ stik- eller gevindværktøjer, etc.
Skillepunkt sætte/ændre: Se „6.9.5 skillepunkt“
Beskyttelsesområde for bore- og fræsebearbejdning
■ TURN PLUS bearbejder bore- og fræsekonturer på planfladen (endeog bagflade) under følgende betingelser:
■ Afstanden (horisontale) til planflade skal være > 5 mm – eller
■ Afstanden mellem spændejern og bore-/fræsekonturen skal være
> SAR (SAR: se Bearbejdnings-parameter 2).
■ Er akslen kun opspændt på spindelsiden med bakker, tilgodeser
TURN PLUS snitbegrænsningen (SB).
330
6 TURN PLUS
■ Patronopspænding på spindelside
Råemnet i opspændingsområde skal være forbearbejdet. På grund
af snitbegrænsningen kan i modsat fald ikke genereres fornuftige
bearbejdningsstrategier.
■ Stangbearbejdning
TURN PLUS styrer ikkestangføderen og bevæger ikket
aggregaterne spindeldok og brille. – Bearbejdningen mellem
spændetang og kørnerspids med eftersætning af emnet bliver ikke
understøttet.
■ Planbearbejdning
■ Vær opmærksom på, at indførelsen af „bearbejdningsfølge“
gælder for det totale emne – også for planbearbejdningen af
akselenden.
■ AAG bearbejder ikke det indv.område af bagflade. Er akslen
opspændt på spindelsiden med bakker, bliver bagfladen ikke
bearbejdet.
■ Længdebearbejdning
Først bliver det fremadvendte, derefter de bagudvendte område
bearbejdet.
■ Undgå kollisioner
Bliver bearbejdninger ikke kollisionsfrit gennemført, kan De:
■Tilbagetrække pinoldokken, placeringen af brillen, etc. senere
udvide i DIN PLUS programmet.
■ Efter senere indføjelse af en snitbegrænsning i DIN PLUS
programmet undgå kollisioner.
■ Den automatiske bearbejdning i AAG gennem tildeling af attribut
„ikke bearbejde“ eller forhindre med angivelse af
„bearbejdningsstedet“ i bearbejdningsfølgen.
■ Definere råemnet med sletspån = 0. Så bortfalder bearbejdningen
af den fremadvendte side (eksempel aflagte og centrerede aksel).
331
6.17 Eksempel
6.17 Eksempel
Gående udfra fremstillingstegningen bliver
arbejdsskridtene for fremstilling af rå- og
færdigdelkonturen, udrustningen og den automatiske
generering af arbejdsplaner opført.
Anlægge program
Vælge „program – nyt“
<
Dialogbox „nyt program“:
■ Indlæs programnavn
■ Materiale – vælg fra fastordlisten
■ Tryk kontaktflade „programhoved“
<
Dialogbox „programhoved“:
■ „Spindel – slæde for 1. opspænding“ indlæses
■ Indfør yderligere felter om nødvendigt
<
Tilbage til dialogboxen „nyt program“
<
„OK“ – det nye program er indrettet
Ikke målsatte faser: 1x45°
Ikke målsatte radier: 1mm
Råemne: ¬60 X 80; materiale: Ck 45
Definere råemne
Vælg „emne – råemne“
<
Vælg „stang“
<
Dialogbox „stang“:
■ Diameter = 60 mm
■ Længde = 80 mm
■ Sletspån = 2 mm
■ „OK“ – TURN PLUS fremstiller råemnet
<
332
6 TURN PLUS
6.17 Eksempel
Definér grundkontur
Vælg „emne – færdigdel“
<
Dialogbox „punkt (startpunkt for kontur)“:
■X=0
■Z=0
■ „OK“ – TURN PLUS fremstiller startpunktet
<
<
Vælg
Z = –25 – tryk „OK“
<
Vælg
X = 35 – tryk „OK“
<
Vælg
Z = –43 – tryk „OK“
<
Vælg
X = 58
W = 70 – tryk „OK“
<
Vælg
Z = –76 – tryk „OK“
<
■ 2 * ESC-taste
■ „Lukke kontur ?“ – tryk „Ja“ – grundkonturen er
fremstillet
Definere formelementer
Vælg „form – affase“
■ Udvælg +hjørne gevindtap“
■ Dialogbox „affase“:
■ Affasebredde = 3 mm
<
Vælg „form – runding“
■ Udvælg „hjørne for runding“
■ Dialogbox „runding“:
■ Rundingsradius = 2 mm
<
333
6.17 Eksempel
Definere formelementer (fortsættelse)
Vælg „form – frigang – frigang form G“
■ Udvælge „hjørne for frigang“
■ Dialogbox „frigang form G“:
■ Frigangslængde = 5 mm
■ Frigangsdybde = 1,3 mm
■ Tilkørselsvinkel = 30 °
<
Vælg „form – indstikning – indstikning form D“
■ Udvælge „basiselement for indstikning“
■ Dialogbox „Indstikning form D“:
■ Henf.punkt (Z) = –30 mm
■ Indstiksbredde (Ki) = –8 mm
■ Indstiks-diameter = 25 mm
■ Hjørne (B): Affasning; 1 mm
<
Vælg „form – gevind“
■ Udvælg „basiselement for gevind“
■ Dialogbox „gevind“:
■ Vælg „metrisk ISO-gevind“
<
Klargør – opspænd emne
Vælg „klargør – spænd – indspænding“
<
Vælg „spindelside – trebakkepatron“
<
Dialogbox „trebakkepatron“
■ Vælg „identnummer for patron“
■ Indlæs „bakketype“
■ Indlæs „opspændingsmåde“
■ Vælg „identnummer for bakke“
■ Kontrollér/indlæs „indspændingslængde,
spændetryk“
■ Tryk kontaktfelt „vælg opspændingsområde“
<
Afslut dialogbox „trebakkepatron“ – TURN PLUS
fremstiller spændejern og snitbegrænsning
<
334
6 TURN PLUS
6.17 Eksempel
Fremstille arbejdsplan „blokvis“
Vælg „AAG – blokvis“
<
TURN PLUS simulerer afspåningsforløbet
arbejdsblok for arbejdsblok
<
Vælg „overføre (arbejds)blok“
<
Efter færdiggørelse af arbejdsplanen:
Vælg „overfør arbejdsplan“
Gemme programmer
Vælg „program – sikre – komplet“
<
Kontrollér filnavn – tryk „OK“
<
TURN PLUS gemmer
■ Arbejdsplan, rå- og færdigdelkontur (i en fil)
■ NC-Programmet (DIN PLUS format)
AAG genererer arbejdsblokkene ved hjælp af
bearbejdningsfølgen og indstillingen af bearbejdningsparameter (se „6.13.2 Bearbejdningsfølge og 7.5
Bearbejdnings-parameter“).
335
7
Parametre
337
7.1 Driftsart parameter
7.1
Driftsart parameter
7.1.1
Parametergrupper
Parametrene i CNC PILOTén er opdelt i grupper
■ Maskin-parametre
For tilpasning af styringen til drejebænken
(parametre for aggregater, byggegrupper, tilordning
af akser, slæder, spindler, etc.).
■ Styrings-parametre
For konfigurering af styring (maskindisplays,
interface, anvendte målesystemer, etc.).
■ Indretnings-parametre
Specielle indstillinger for produktion af et bestemt
emne (emne-nulpunkt, værktøjsskiftepunkt,
korrekturværdier, etc.).
■ PLC-parametre
Parametre i denne gruppe bliver fastlagt af
maskinfabrikanten (se maskin-håndbogen).
Strategiparametre for bearbejdningscykler og for
TURN PLUS.
I denne driftsart bliver yderligere følgende driftsmidlerog teknologi-parametre styret (se Kapitel „8
Driftsmidler):
■ Værktøjs-parametre
■ Spændejerns-parametre
■ Teknologi-parametre (snitværdier)
Denne håndbog beskriver parametre, som
maskinbrugeren kan ændre (brugerklasse „systemmanager“). De øvrige parametre bliver forklaret i den
tekniske håndbog.
Dataudskiftning og datasikring
CNC PILOTén understøtter dataudskiftning
parametre såvel som tilhørende fastordslister. Med
datasikring bliver alle parametre tilgodeset.
Dataudskiftning og datasikring sker i driftsart transfer
– se „10.4 Parametre og driftsmidler“.
Hovedmenu driftsart parameter
Aktuelle Parametre – ofte anvendte parametre – kan
vælges pr. menu
Parameter-lister i gruppen PLC, indretning og bearbejdning
Værktøjs-parametre
Beskrivelse af værktøjer – se „8.1 Værktøjs-databank“
Spændejerns-parametre
Beskrivelse af spændejern – se „8.2 Spændejernsdatabank“
Teknologi-parametre – se „8.3 Teknologi-databank
(snitværdier)“
Konfigurering – parameterlisten i alle grupper (kan kun
vælges med berettigelse „system-manager“)
Indlæsning/Udlæsning og datasikring af parametre
338
7 Parametre
7.1.2
Editere parametre
Aktuelle parametre
I menugruppen „akt(uelle) para(metre)“ er ofte
anvendte parametre sammenfattet, som De kan
vælge, uden at kende parameter-nummeret.
Editere parametre
I givet fald anmeldelse som „system-manager“
(driftsart service)
<
Vælg „akt.para“ (driftsart parameter)
<
Vælg parameter pr. menu – CNC PILOTén stiller
parameteren klar for editering
<
Foretage ændringer
Parameter-lister
Parameter-grupperne
■ Indretnings-parametre
■ PLC-parametre
Står til rådighed i underpunkterne i „param(eter)-listen“. De kan vælge disse parametre uden
anmeldelse som „system-manager“.
Editere indretnings-/bearbejdnings-parametre
Vælg „param.-liste“ (driftsart parameter)
<
Vælge parameter-gruppe
■ Indretnings-parameter
■ Bearbejdnings-parameter
■ PLC-parameter
<
Vælg parameter
<
ENTER – CNC PILOTén stiller parameteren klar til
editering
<
Foretage ændringer
339
Editere konfigurerings-parametre
Parametre i gruppen „maskine“ og „styring“ editerer
De som følger:
Editere parametre
Anmeldelse som „system-manager“ (driftsart
service)
<
Vælg „konfig“ (driftsart parameter)
<
Parameternummer er ikke kendt:
Vælg parametergruppe (maskine, styring)
<
Vælg parameteren („pil op/ned“ ellerTouch-Pad)
<
ENTER – CNC PILOTén stiller parameteren klar for
editering
Parameternummer er kendt:
„Maskine-direkte / styring-direkte“
<
Indlæs parameternummer
<
Foretag ændringer
I undermenuen for „konfig“ kan De parametergruppen yderligere vælge
■ Indrette-parametre
■ PLC-parametre
Betjeningen er identisk med den under parameterlister beskrevne foregangsmåde.
■ CNC PILOTén kontrollerer, om brugeren er berettiget til
at ændre parametre. Meld Dem som „system-manager“,
hvis De vil editere beskyttede parametre. I modsat fald kan
De kun læse parametrene.
■ Parametre, der influerer på produktionen af et emne, kan
ikke ændres i automatikdrift.
■ Parametre, som De som maskinbruger ikke kan ændre,
bliver forklaret i den tekniske håndbog.
340
7 Parametre
1007, 1057 Slørkompensering for C-akse
Ved slørkompensering bliver ved hver
retningsændring „værdien for slørkompensering“
indregnet.
■ Arten af slørkompensering
■ 0: Ingen slørkompensering
■ 1: Drev og målesystem er fast forbundne. Slørkompensering
udglatter vendeslør mellem drev og bordet. Ved hver retningsskift
bliver Sollværdien korrigeret med „værdien af slørkompensering“.
■ 2: Ved en direkte vejmåling udglatter slørkompenseringen
vendesløret mellem drev og målesystem. Ved hvert retningsskift
bliver Sollværdien korrigeret med „værdien af slørkompenseringen.
■ Værdier for slørkompensering:
■ Ved art=1: Korrekturværdi med positivt fortegn
■ Ved art=2: Korrekturværdi med negativt fortegn
1010, 1060 Belastningsovervågning af C-akse
Udnyttelse: Belastningsovervågning
■ Overvågningsstarttid [0..1000 ms] – (bliver kun udnyttet ved
„udblænde ilgangsveje“): Overvågningen er ikke aktiv, når Sollaccelerationen af spindel overstiger grænseværdien (grænseværdi =
15% af accelerationsrampe / bremserampe). Underskrider Sollaccelerationen grænseværdien, bliver overvågningen aktiveret efter
udløbet af „overvågningsstarttiden“.
■ Antal af mellemste aftastningsværdier [1..50]: Ved overvågningen
bliver middelværdien af „antallet af mellemste værdier“ dannet.
Hermed bliver følsomheden overfor kurtvarige belastningsspidser
nedsat.
■ Maximalt drejningsmoment – bliver p.t. ikke benyttet
■ Reaktionsforsinkelsestid P1, P2 [0..1000 ms]
Grænseværdibeskadigelsen bliver meldt, når overskridelsen af tiden
„P1 hhv. P2“ for drejemoment-grænseværdi 1 hhv. 2 er overskredet.
1016, 1066 Endekontakt og ilgangshastighed for C-akse
■ Ilgangshastighed for C-akse: Maksimale hastighed ved
spindelpositionering.
1019, 1069 Generelle data for C-akse
Denne parameter bliver udnyttet, når
„forpositionering“ er indkoblet
(„udbygningskendetegn 1“– maskin-parameter 18).
Med digitale drev er en forpositionering i regelen
ikke nødvendig.
■ Spindelforpositionering med M14: Vinkel, til hvilken spindelen bliver
positioneret, før C-aksen svinges ind.
341
7.2 Maskin-parametre
Parametre for C-aksen
Generelle maskin-parametre (fortsættelse)
18 Styringskonfigurering
■ PLC overtager emnetælling
■ 0: CNC overtager emnetælling
■ 1: PLC overtager emnetælling
■ M0/M1 for alle NC-kanaler
■ 0: M0/M1 udløser på programmeret kanal STOP
■ 1: M0/M1 udløser på alle kanaler STOP
■ Fortolkningssstop ved værktøjssift
■ 0: Ingen fortolkningsstop
■ 1: Fortolkningsstop – det forudseende blokfortolkningsstop bliver
standset og efter afviklede T-kommando igen aktiveret.
Parametre for slæder
204, 254, ... tilspændinger
Ilgang- og tilspændingshastigheder, når De kører
slæderne med håndretningstasterne (Jogtaster).
■ Ilgang banehastighed manuel styring
■ Tilspænding banehastighed manuel styring
205, 255, ... beskyttelseszoneovervågning
Beskyttelseszonemålene bliver defineret
aksespecifikt (maskin-parameter 1116, ...). De
indkobler i denne parameter, om
beskyttelseszonemålene skal overvåges.
■ Overvågning
■ 0: Beskyttelseszoneovervågning ude
■ 1: Beskyttelseszoneovervågning inde
De yderligere parametre bliver p.t. ikke brugt.
208, 258, ... gevindskæring
Parameterværdien bliver anvendt, når ind-/
udkoblingsvejen i NC-programmet ikke er
programmeret.
■ Indkoblingsvej: Accelerationsvejen ved start af gevindsnittet for
synkronisering af tilspændingsaksen og spindelen.
■ Udkoblingsvej: Forsinkelsesvejen ved enden gevindsnittet.
209, 259, ... slædeudkobling
■ Slæde
■ 0: Slæde „udkoble“
■ 1: Slæde ikke „udkoble“
342
7 Parametre
Parametre for slæder (fortsættelse)
211, 261, ... position måletaster eller måleoptik
Ved positionen for måletasteren bliver udvendige
koordinater til tasteren angivet.
Ved måleoptikén bliver positionen af trådkorset
angivet (+X/+Z).
Henf.: Maskin-nulpunkt.
■ Position måletaster/optik +X
■ Position måletaster –X
■ Position måletaster/optik +Z
■ Position måletaster –Z
511..542, 561..592, ... Beskrivelse værktøjsoptager
Positionen for værktøjsoptagelse relativ til
værktøjsholder-henf.punkt.
■ Afstand holderhenf.punkt X / Z / Y: Afstand værktøjsholder-
henf.punkt – værktøjsholder-henf.punkt
■ Korrektur X / Z / Y: Korrekturværdi for afstanden værktøjsholder-
henf.punkt – værktøjsoptagelse-henf.punkt
Parametre for spindler
804, 854, ... Beskyttelseszoneovervågng spindel – bliver p.t. ikke brugt
805, 855, ... Generelle parametre spindel
■ Nulpunktforskydning (M19): Definerer forskydningen mellem
referencepunkt spindel og referencepunkt måleudstyr. Efter
nulimpulsen fra måleudstyret bliver denne værdi overtaget.
■ Antal omdrejninger for friskæring: Antal spindelomdrejninger efter
stop af spindel i automatikdrift. (Ved lave spindelomdr.tal er yderligere
spindelomdrejninger nødvendig for værktøjsaflastning.)
806, 856, ... Toleranceværdier spindel
■ Toleranceværdi omdr.tal [%]: Blok viderekobling fra en G0- til en G1-
blok sker ved status „Omdr.tal nået“. Denne status bliver nået, såsnart
omdr.tallet er indenfor tolerancegrænsen.Toleranceværdien henfører sig
til Sollværdien.
■ Positionsvindues sted [°]: Blok viderekoblingen ved en punktstilstand
(M19) sker ved status „stedet nået“. Denne status bliver nået, såsnart
stedtolerancen mellem Soll- og Akt.værdi er indenfor
tolerancegrænsen.Toleranceværdien henfører sig til Sollværdien.
■ Omdr.taltolerance synkronløb [omdr./min]: Kriterium for status
„synkronløb nået“.
■ Stedtolerance synkronløb [°]: Kriterium for status „synkronløb nået“.
Målgivende er parameter-indstillingen for slave-spindelen.
343
Parametre for spindel (fortsættelse)
Status synkronløb nået: Når forskellen på omdr.tal-Akt.værdi og
forskellen på sted-Akt.værdi af de synkroniserede spindler ligger
indenfor tolerancevinduet, er status nået. Ved status „synkronløb nået“
bliver drejemomentet for den førte spindel begrænset.
Anvisning: De opnåelige tolerancer må ikke blive underskredet.
Tolerancen skal være større end summen ad de maksimale
medløbssvingninger af den førende og den førte spindel (ca. 5..10
omdr./min).
807, 857, ... Måling af vinkelforskydning (G906) spindel
Udnyttelse: Registrere G906 vinkelforskydning ved spindelsynkronløb
■ Maksimalt tilladelige stedændring: Tolerancevindue for ændring af
stedforskydning efter gensidigt greb af et emne i synkronløb.
Ünderskrider forskydningsændringen denne maksimalværdi, kommer
en fejlmelding.
Et normalt sving på ca. 0,5° skal tilgodeses.
■ Ventetid måling af forskydning: Målevarighed
808, 858, ... Afstikningskontrol (G991) spindel
Efter afstikningsforløbet ændrer fasestedet for begge
synkront løbende spindler sig, uden at Sollværdien
(omdr.tal/ drejevinkel) bliver ændret. Bliver
omdr.talforskellen overskredet indenfor
overvågningstiden, er resultatet „afstukket“.
Udnyttelse: G991 Afstikningskontrol ved hjælp af spindelovervågning
■ Omdr.tal forskel
■ Overvågningstid
809, 859, ... Belastningsovervågning spindel
nedsat.
En grænseværdioverskridelse bliver efter overskridelse af tiden „P1
hhv. P2“ (drejemoment-grænseværdi 1 hhv. 2) meldt.
344
7 Parametre
1007, 1057 Slørkompensering for C-akse
Ved slørkompensering bliver ved hver retningsændring
„værdien for slørkompensering“ indregnet.
udglatter vendeslør mellem drev og bordet. Ved hver retningsskift bliver
Sollværdien korrigeret med „værdien af slørkompensering“.
■ 2: Ved en direkte vejmåling udglatter slørkompenseringen vendesløret
mellem drev og målesystem. Ved hvert retningsskift bliver Sollværdien
korrigeret med „værdien af slørkompenseringen.
1010, 1060 Belastningsovervågning af C-akse
nedsat.
Grænseværdioverskridelsen bliver meldt, når overskridelsen af tiden
1016, 1066 Endekontakt og ilgangshastighed for C-akse
■ Ilgangshastighed for C-akse: Maksimale hastighed ved
spindelpositionering.
1019, 1069 Generelle data for C-akse
Denne parameter bliver udnyttet, når
„forpositionering“ er indkoblet
(„udbygningskendetegn 1“– maskin-parameter 18).
Med digitale drev er en forpositionering i regelen ikke
nødvendig.
■ Spindelforpositionering med M14: Vinkel, til hvilken spindelen bliver
positioneret, før C-aksen svinges ind.
345
Parametre for C-aksen
Parametre for C-aksen (fortsættelse)
1020, 1070 vinkelkompensering C-akse – parametre bliver indført af maskinfabrikanten.
1021..1026, 1071..1076 kompenseringsværdier C-akse – parametre bliver indført af maskinfabrikanten.
Parametre for lineærakser
1107, 1157, ... Slørkompensering for lineærakse
Ved slørkompensering bliver ved hver retningsændring
„værdien for slørkompensering“ indregnet.
udglatter vendeslør mellem drev og bordet. Ved hver retningsskift bliver
Sollværdien korrigeret med „værdien af slørkompensering“.
■ 2: Ved en direkte vejmåling udglatter slørkompenseringen vendesløret
mellem drev og målesystem. Ved hvert retningsskift bliver Sollværdien
korrigeret med „værdien af slørkompenseringen.
1110, 1160, ... Belastningsovervågning af
lineærakse
nedsat.
Grænseværdibeskadigelsen bliver meldt, når overskridelsen af tiden
346
7 Parametre
1112, 1162, ... Køre til fastanslag (G916) lineærakse
Gælder for lineæraksen, som G916 bliver
programmeret for.
Udnyttelse: G916 køre til fastanslag
■ Slæbefejlsgrænse: Slæden bliver standset, såsnart „slæbeafstanden“
(afvigelse af Akt.- fra Sollpositionen) har nået slæbefejlsgrænsen.
■ Reverservej: Efter at have nået „fastanslaget“ bliver slæden
positioneret tilbage med reverseringsvejen (for opbygning af spænding).
1114, 1164, ... Nulpunktoffset ved konvertering af
lineærakse
■ NC-nulpunkt-offset: Længden, med hvilken maskin-nulpunktet bliver
forskudt ved konverteringen (G30).
1115, 1165, ... Afstikningskontrol (G917) lineærakse
Gælder for lineæraksen, som G917 bliver
programmeret for.
Udnyttelse: G917 afstikningskontrol ved hjælp af slæbefejlsovervågning
■ Slæbefejlsgrænse: Slæden bliver standset, såsnart afvigelsen af Akt.fra Sollpositionen har nået slæbefejlsgrænsen. CNC PILOTén melder
så „slæbefejl erkendt“.
■ Tilspænding ved kørsel af lineærakse „under slæbefejlsovervågning“.
1116, 1166, ... Endekontakt, beskyttelseszone,
tilspændinger lineærakser
■ Beskyttelseszonemål negativt
■ Beskyttelseszonemål positivt
Mål for beskyttelseszoneovervågning“. Henf.: Maskin-nulpunkt
■ Ilgangshastighed i automatikdrift
■ Referencemål: Afstanden referencepunkt – maskin-nulpunkt
1120, 1170, ... Afretningskompensering lineærakse – parametre bliver indført af maskifabrikanten.
Parametre for aggregater
Parameter 2003 ... 2013 bliver p.t. ikke benyttet
347
Parametre for lineærakser (fortsættelse)
7.3 Styrings-parametre
7.3
Styrings-parametre
Styrings-parametre
1 – Indstillinger
■ÿUndertrykke printerudlæsning: Med PRINTA-kommandoen i NC-
programmet afgiver De data til en printer (se også styrings-parameter
40, ...).
■ÿ0: Undertrykke udlæsning
■ÿ1: Gennemføre udlæsning
■ÿMetrisk / tomme: Indstilling af målesystemer.
■ÿ0: Metrisk
■ÿ1: Tomme
■ÿDisplayformat af positionsvisning (Akt.værdi visning).
■ÿ0: Format 4.3 (4 før-, 3 efterkommapladser)
■ÿ1: Format 3.4 (3 før-, 4 efterkommapladser)
■ÿVed DIN PLUS programmer er den i programhoved indførte
måleenhed afgørende – uafhængig af det her indstillede
målesystem.
■ÿDe starter CNC PILOTén påny, når De vil omstille
målesystemet.
8 – Indstillinger af belastningsovervågning
■ÿFaktor drejemomentgrænseværdi 1
■ÿFaktor drejemomentgrænseværdi 2
■ÿFaktor arbejdsgrænseværdi
CNC PILOTén beregner:
Grænseværdi = henføringsværdi * faktor grænseværdi
■ÿMinimalt drejemoment [% af mærkedrejemoment]:
Henf.værdier, som ligger under disse værdier, bliver hævet op til det
„minimale drejemoment“. Hermed bliver grænseværdioverskridelsen
forhindret på grund af små drejemoment-svingninger.
■ÿMaksimal filstørrelse [kB]:
Overskrider dataerne for måleværdioptagelserne den „maksimale
filstørrelse“, bliver de „ældste måleværdier“ overskrevet.
Retningsværdi: For et aggregat behøves pr. minut programløbetid ca. 12
kByte
10 – Postproces-måling
Udnyttelse: Postproces-måling
■ Indkoble måling
■ 0: Postproces-måling ude
■ 1: Postproces-måling inde – CNC PILOTén er klar til datamodtagelse
348
7 Parametre
■ÿMåleart
■ÿ1: Postproces-måling
■ÿMåleværdikobling
■ÿ0: Nye måeværdier overskriver gamle måleværdier
■ÿ1: Nye måleværdier bliver først modtaget efter udnyttelsen af gamle
måleværdier
Valget af det serielle interface og indstillingen af interfaceparametre sker i styrings-parameter 40, ...
11 – FTP – parameter
Udnyttelse: Filtransfer med FTP (FileTransfer Protokoll)
■ÿBrugernavn: Navnet på egen station
■ÿPassword
■ÿAdresse/navn FTP-server: Adresse/navn på
kommunikationspartneren
■ÿBruge FTP
■ÿ0: Nej
■ÿ1: Ja
De kan også foretage parameterindstillinger med transferfunktionen.
20 – Generel tidsfremskaffelse for simulering
Bitider for funktionen „tidfremskaffelse“.
Udnyttelse: Tidfremskaffelse (driftsart simulering)
■ÿVærktøjsskiftetid [sek]
■ÿDrevskiftetid [sek]
■ÿTidstillæg M-munktioner [sec]: Alle M-funktioner bliver anslået med
denne tid. De kan forsyne specielle M-funktioner i styrings-parameter
21 med et yderligere tidstillæg.
21 – Tidsfremskaffelse for simulering: M-funktion
Individuelle tidstillæg for maksimalt 10 M-funktioner.
Udnyttelse: Tidfremskaffelse (driftsart simulering)
■ÿ1..10. M-funktion – nummeret på M-funktionen
■ÿTidstillæg [sek] – individuelt tidstillæg. Tidsfremskaffelsen for BA
simulering adderer denne tid til tidstillægget fra styrings-parameter 20.
349
Styrings-parametre (fortsættelse)
22 – Simulering: Standard vinduesstørrelse (X, Z)
Simuleringen tilpasser vinduesstørrelsen til råemnet.
er ingen råemne programmeret, arbejder CNC
PILOTén med „standard-vinduesstørrelsen“.
Udnyttelse: BA simulering
■ÿNulpunktsted X – Afstand af koordinatoprindelsen fra nederste
vindueskant.
■ÿNulpunktsted Z – Afstand af koordinatoprindelsen fra venstre
vindueskant.
■ÿDelta X – Vertikal udvidelse af grafikvinduer.
■ÿDelta Z – Horisontal udvidelse af grafikvinduer.
23 – Simulerung: Standard råemne
Er ingen råemne programmeret, tager CNC PILOTén
„standard-råemnet“.
■ÿUdvendig diameter
■ÿRåemne længde
■ÿHøjre råemnekant (sletspån) henf.: Emne-nulpunkt
■ÿIndvendig diameter ved hulcylindre; ved massive-emner: „0“.
24 – Simulering: Farvetabel for tilspændingsveje
Tilspændingsvejen for et værktøj bliver fremstillet i
den farve, revolverpladsen er tilordnet.
■ÿFarve for revolverposition n (n: 1..16) – Farvekendetegn:
■ÿ0: Lysegrøn (standardfarve)
■ÿ1: Mørkegrå
■ÿ2: Lysegrå
■ÿ3: Mørkeblå
■ÿ4: Lyseblå
■ÿ5: Mørkegrøn
■ÿ6: Lysegrøn
■ÿ7: Mørkerød
■ÿ8: Lyserød
■ÿ9: Gul
■ 10: Hvid
27 – Simulering: Indstillinger
Bearbejdnings-simuleringen og kontrolgrafikken
(TURN PLUS) venter efter hver vej-fremstilling tiden
„vej-forsinkelse“. Hermed influerer De på
simuleringshastigheden.
Mindste enhed: 10 msek
■ÿVej-forsinkelse (bearbejdning)
350
7 Parametre
40 – Tilordning til interfacet
Interface-parametre bliver gemt i parametrene 41 til
47. I parameter 40 tilordner maskinfabrikanten et
udstyr en interfacebeskrivelse.
Driftsart transfer anvender parameteren det under
„extern ind-/udlæsning“ definerede interface.
Betydning af indførelse:
■ÿ1..7: Interface 1..7 – Eksempel: „2 = interface 2“
(Styrings-parameter 42)
■ÿEkstere ind-/udlæsning
■ÿDATAPILOT 90
■ÿPrinter
■ÿPostproces-måling
■ 2. tastatur (eller kortlæser)
Parameterindstillingen bliver foretaget af maskinfabrikanten.
41..47 – Interface
CNC PILOTén gemmer i disse parametre
„indstillingerne“ i det serielle interface og printerinterfacet.
Parameterindstillingerne foretager De i driftsart transfer.
48 – Transferbibliotek
■ÿNETVÆRK bibliotek
Stien for biblioteket, som ved kommunikationen med NETVÆRK bliver
klargjort og vist.
Parameterindstillingerne foretager De i driftsart transfer.
196 – SIK-nummer
CNC PILOTén kontrollerer, om optioner er frigivet for
Deres system. Derfor skal De meddele maskinleverandøren Deres boardnummer for frigivelse af
yderligere optioner.
351
197 – Options-passwords
De kan de mulige optioner for Deres CNC PILOT
midlertidigt aktivere. De indfører herfor „9999“ i det
næste frie indlæsefelt og starte CNC PILOTén påny.
Nu står alle optioner til rådighed for Dem i et
begrænset tidsrum.
Antallet af „optioner frikoble“ er begrænset. Optioner kan ikke
overføres til andre systemer.
301 ff. – Display type 1..6 manuel styring/
automatik
Maskindisplays består af 12 konfigurerbare felter med
følgende ordning:
Felt 1
Felt 5
Felt 9
Felt 2
Felt 6
Felt 10
Felt 3
Felt 7
Felt 11
Felt 4
Felt 8
Felt 12
■ÿBillede felt n (n: 1..12): Kendetal for „Billedet“, der her skal vises
(kendetal se følgende sider).
■ÿSlæde / spindel: De definerer, for hvilken slæde, spindel eller C-akse
displayet skal resultere i. (Om det handler om et billede for en slæde,
en spindel eller en C-akse, erkender CNC PILOTén automatisk.)
■ÿ0: Det pr. slæde-/spindelskiftetaste valgte aggregat bliver vist
■ÿ>0: Slæde-, spindel- eller C-akse-nummer
■ÿAggregat-gruppe: skal altid være „0“.
352
7 Parametre
Kendetal for „billeder“
0
Specialkendetegn ingen visning
15 a-Akt.værdivisning
(hjælpeakse)
1
X-Akt.værdivisning
16 b-Akt.værdivisning
(hjælpeakse)
2
Z-Akt.værdivisning
17 c-Akt.værdivisning
(hjælpeakse)
3
C-Akt.værdivisning
21 Værktøjsvisning med
korrekturer (DX, DZ)
4
Y-Akt.værdivisning
identnummer
5
X-Akt.- og restvejsvisning
23 Additive korrekturer
6
Z-Akt.- og restvejsvisning
brugstidsinformationer
8
Y-Akt.- og restvejsvisning
26 Visning for multiværktøjer med korrekturer (DX, DZ)
10 Alle hovedakser
30 U-Akt.- og restvejsvisning (hjælpeakse)
11 Alle Hjælpeakser
31 V-Akt.- og restvejsvisning (hjælpeakse)
12 U-Akt.værdivisning
(hjælpeakse)
32 W-Akt.- og restvejsvisning (hjælpeakse)
13 V-Akt.værdivisning
(hjælpeakse)
33 a-Akt.- og restvejsvisning (hjælpeakse)
14 W-Akt.værdivisning
(hjælpeakse)
34 b-Akt.- og restvejsvisning (hjælpeakse)
353
35 c-Akt.- og restvejsvisning (hjælpeakse)
89 Belastn.visning
b-akse (hjælpeakse)
41 Styktal- og styktidsinformationer
90 Belastn.visning
c-akse (hjælpeakse)
42 Styktalsinformationer
91 Belastn.visning
Spindel
43 Styktidsinformationer
92 Belastn.visning
X-akse
45 M01 og udblændeplan
93 Belastn.visning
Z-akse
60 Spindel- og omdr.talinformationer
94 Belastn.visning
C-akse
61 Akt./ Sollværdi omdr.tal
95 Belastn.visning
Y-akse
69 Akt/ Sollværdit tilsp.
96 Belastn.visning
U-akse (hjælpeakse)
70 Slæde- og tilsp.
informationer
97 Belastn.visning
V-akse (hjælpeakse)
71 Kanalvisning
98 Belastn.visning
W-akse (hjælpeakse)
81 Frigiveoversigt
99 Tomt felt
88 Belastn.visning
a-akse (hjælpeakse)
354
7 Parametre
7.4 Indretnings-parametre
7.4
Indretnings-parametre
Anbefaling: Brug „aktuelle parameter –
indretnings (menu) – ... “ for editering af
parametre. I de andre menupunkter bliver
parametrene udført uden angivelse af
akser.
Indretnings-parametre
Emne-nulpunkt
CNC PILOTén fører for hver slæde:
■ Emne-nulpunkt hovedspindel (henf.: Maskinnulpunkt)
■ Emne-nulpunkt modspindel (henf.: Maskin-nulpunkt
modspindel)
„Side frem/tilbage“ skifter til næste/forudgående
slæde.
„Emne-nulpunkt modspindel“ fremkommer fra
„maskin-nulpunktet + nulpunkt-offset“ (Maskinparameter 1114, 1164, ..). Der bliver med „G30 H1 ..“
aktiveret.
■ Position nulpunkt „hovedspindel“ X, Y, Z – slæde 1
■ Position nulpunkt „hovedspindel“ X, Y, Z – slæde 2
...
■ Position nulpunkt „modspindel“ X, Y, Z – slæde 1
■ Position nulpunkt „modspindel“ X, Y, Z – slæde 2
...
De indstiller emne-nulpunktet i driftsart manuel styring.
Værktøjs-skiftepunkt
CNC PILOTén fører værktøjs-skiftepunktet for hver
slæde. „Side frem/tilbage“ skifter til næste/
forudgående slæde.
„Position værktøjs-skiftepunkt“ definerer afstanden til
maskin-nulpunktet.
■ Position værktøjs-skiftepunkt X, Y, Z – slæde 1
■ Position værktøjs-skiftepunkt X, Y, Z – slæde 2
...
De indstiller emne-nulpunktet i driftsart manuel styring.
355
7.4 Indretnings-parametre
Indretnings-parametre (fortsættelse)
Nulpunkt-sletspån G53/G54/G55
CNC PILOTén fører nulpunkt-sletspån for hver slæde.
„Side frem/tilbage“ skifter til næste/forudgående
slæde.
■ Sletspån X, Y, Z – slæde 1
■ Sletspån X, Y, Z – slæde 2
...
Nulpunkt-forskydning C-akse
■ Nulpunkt-forskydning C-akse 1
■ Nulpunkt-forskydning C-akse 2
■ Influerer på C-akse-Akt.værdien.
■ Nulpunkt-forskydning G152 virker additivt til denne
parameter.
Værktøjs-brugstidsovervågning
■ Brugstidskontakt – brugstids-/styktalsovervågning
■ 0: Ude
■ 1: Inde
■ Belastningsovervågning
■ 0: Ude
■ 1: Inde
Additive korrekturer
CNC PILOTén styrer 16 korrekturværdier (altid X og
Z). Korrekturværdierne bliver til- og frakoblet i NCprogrammet (se G149, G149-Geo).
■ Korrektur 901..916 X
■ Korrektur 901..916 Z
Ændring af en additiv korrektur i automatikdrift forandrer
denne parameter.
Udblændeplan, udblændetakt
De kan tilordne et udblændeplan en udblændetakt. Så
bliver NC-blokke med det angivne udblændeplan
udført hver n-te gang.
■ Udblændeplan [0..9]
■ Udblændetakt [0..99]
0: NC-blokke med dette udblændeplan bliver aldrig udført.
1: NC-blokke med dette udblændeplan bliver altid udført.
2..99: NC-blokke med dette udblændeplan bliver udført hver n-te gang.
De aktiverer/deaktiverer udblændeplanet i automatikdrift.
356
7 Parametre
7.5 Bearbejdnings-parametre
7.5
Bearbejdnings-parametre
Bearbejdnings-parametre bliver udnyttet af
arbejdsplangenerering (TURN PLUS) og forskellige
bearbejdningscykler.
1 – Global færdigdelparameter (grovhed/grænseværdier)
Alle elementer i færdigdele bliver bearbejdet svarende til „ORA og
ORW“ (Udnyttelse: Sletcyklus G890).
■ Arten af grovhed [ORA] – Arten af overfladeruhed
■ 0:
Uden grovhedsangivelse
■ 1 – Rt:
Grovdybde i [µm]
■ 2 – Ra:
Middelgrovværdi i [µm]
■ 3 – Rz:
Gennemsnits grovdybde in [µm]
■ 4 – Vr:
Direkte tilspændingsangivelse i [mm/omdr.]
■ grovværdier [ORW]: grov- eller tilspændingsværdier
■ Tilladelig indadvendtkopiervinkel [EKW]: Grænsevinkel ved
indstikkende konturområder for at skelne mellem dreje- eller
stikbearbejdning.
■ EKW > mtw: Fridrejning
■ EKW < mtw: Udefineret indstikning (ingen formelement)
(mtw = konturvinkel)
2 – Global teknologiparameter
Værktøjsvalg, værktøjsskift, omdr.talbegrænsning
■ Værktøj fra .. [WD] – Ved værktøjsvalget tilgodeser TURN PLUS:
■ 1: Den aktuelle revolverbelægning
■ 2: Vigtige i den aktuelle revolverbelægning men yderligere
værktøjs-databanken
■ 3: Værktøjs-databanken
■ TURN PLUS Revolver [RNR] – Forudsætning „WD=1 eller WD=2“.
RNR fastlægger, på hvilken revolverbelægning der bliver grebet ind:
■ 0: Aktuelle revolverbelægning på BA maskine
■ 1: TURN PLUS – egen revolverbelægning (se „6.7.2 Indretning af
værktøjsliste“)
■ Kørselsart til værktøjsskiftepunktet [WP] – fastlægger
tilkørselsarten og positionen af skiftepunktet. Rækkefølgen, i hvilken
akserne bliver kørt, definerer De i IAG, hhv. i de tilsvarende
bearbejdnings-parametre med AAG.
■ 1: Kørsel til skifteposition med ilgangsveje (G0).
IAG – Definition af tilkørselsart og skifteposition: Menupunkt
„cyklus – kør til værktøjsskiftepunkt“
357
AAG – Definition af tilkørselsart: Tilsvarende bearbejdningsparameter; skifteposition: Indstillede værktøjsskiftepunkt
■ 2: Tilkørsel til værktøjsskiftepunktet med G14.
■ 3: Tilkørsel til en beregnet skifteposition mit G0 – TURN PLUS
beregner ved hjælp af de aktuelle og de følgende værktøj den optimale skifteposition
■ Omdr.talbegrænsning [SMAX]: Global omdr.talbegrænsning – De
kan i „programhoved“ i TURN PLUS-programmer definere en mindre
omdr.talbegrænsning (se „6.2.2 Programhoved“).
Globale sikkerhedsafstande
■ Udv. på råemne [SAR] – Afstand på det ydre råemne
■ Inv. på råemne [SIR] – Afstand på det indre råemne
■ Udv. på bearbejdede del [SAT] – Afstand på det ydre
forbearbejdede emne
■ Indv. på den bearbejdede del [SIT] – Afstand på det indre
forbearbejdede emne
TURN PLUS tilgodeser SAR/SIR ved alle drejeskrubbearbejdninger og
ved centrisk forboring.
SAT/SIT gælder ved forbearbejdede emner for:
■ Færdigbearbejdning
■ das Stikdrejning
■ Konturstikning
■ Indstikning
■ Gevindskæring
■ Måling
3 – Centrisk forboring
Forboring –Værktøjsvalg, sletapån
Forboringen sker i maksimalt 3 trin:
■ 1. Forboringstrin (grænsediameter UBD1)
■ 2. Forboringstrin (grænsediameter UBD2)
■ Færdigboringstrin
■ 1. Boregrænsediameter [UBD1]
■ 1. Forboringstrin: Når UBD1 < DB1max
■ Værktøjsvalg: UBD1 < db1 < DB1max
■ 2. Boregrænsediameter [UBD2]
■ 2. Forboringstrin: Når UBD2 < DB2max
■ Værktøjsvalg: UBD2 < db2 < DB2max
■ Færdigboring sker med: dimin < UBD2
■ Værktøjsvalg: db = dimin
358
7 Parametre
Betegnelser:
■ db1, db2: Bordiameter
■ DB1max/DB2max: Maximal indv.diameter 1./2. Bortrin
■ dimin: Minimal indv.diameter
■ BBG – borbegrænsningselement: Konturelement, som bliver
skåret af UBD1/UBD2
■ UBD1/UBD2 har ingen betydning, når
hovedbearbejdningen „centrisk forboring“ med
subbearbejdning „færdigboring“ blivert aftalt (se „6.12.2
■ Forudsætning: UBD1 > UBD2
■ UBD2 skal tillade en følgende indv.bearbejdning med
borstang.
■ Spidsvinkeltolerance [SWT] – når borbegrænsningselementet er
en skråflade, søger TURN PLUS først og fremmest et spiralbor med
passende spidsvinkel.
SWT: Tilladelig spidsvinkelafvigelse
Er ingen egnet spiralbor for hånden, sker forboringen med et
vendeplattebor.
■ Borsletspån – diameter [BAX] – Bearbejdningssletspån på
bordiameter (X-retning – radiusmål).
■ Borsletspån – dybde [BAZ] – Bearbejdningssletspån på boredybde
(Z-retning).
BAZ bliver ikke overholdt, når
■ En følgende indv.sletbearbejdning er umulig på grund af
for lille diameter.
■ Ved sækboringer i færdigboretrin
„dimin < 2* UBD2“ ist.
359
Forboring – til-/frakørsel, sikkerhedsafstande
■ Tilkørsel for forboring [ANB]
■ Frakørsel for værktøjs-skift [ABW]
Tilkørselsart/frakørselsart:
■ 1: X- og Z-retning samtidig
■ 2: Først X- så Z-retning
■ 3: Først Z- så X-retning
■ 6: Medslæb, X- før Z-retning
■ 7: Medslæb, Z- før X-retning
Til- og frakørselsbevægelser sker i ilgang (G0).
■ Sikkerhedsafstand til råemne [SAB]
■ Indvendig sikkerhedsafstand [SIB] – ved dybhulboring
(udkørselsafstand B med G74).
Forboring – bearbejdning
■ Boredybdeforhold [BTV] – TURN PLUS kontrollerer det 1. og 2.
boretrin. Forbortrin bliver gennemført ved:
BTV <= BT / dmax
■ Boredybdefaktor [BTF] – 1. Boredybde med dybboringscyklus
(G74):
bt1 = BTF * db
■ Boredybdereducering [BTR] – Reducering med dybboringscyklus
(G74): bt2 = bt1 – BTR
■ Udhængslængde – forboring [ULB] – Gennemboringslængde
360
7 Parametre
4 – Skrubning
Skrubning – værktøj-og bearbejdningsstandarder
Værktøjer bliver valgt afhængig af bearbejdningssted og
hovedbearbejdningsretning (HBR) ved hjælp af indstillings- og
spidsvinkel.Yderligere gælder:
■ Fortrinsvis bliver standard-skrubværktøjer indsatt.
■ Alternativt bliver værktøjer indsat, som muliggør en komplet
bearbejdning.
■ Indstillingsvinkel – udv./på langs [RALEW]
■ Spidsvinkel – udv./på langs [RALSW]
■ Indstillingsvinkel – udv./plan [RAPEW]
■ Spidsvinkel – udv./plan [RAPSW]
■ Indstillingsvinkel – indv./på langs [RILEW]
■ Spidsvinkel – indv./på langs [RILSW]
■ Indstillingsvinkel – indv./plan [RIPEW]
■ Spidsvinkel – indv./plan [RIPSW]
Parameter for bearbejdning af konturområde:
■ Standard/komplet – udv./på langs [RAL]
■ Standard/komplet – indv./på langs [RIL]
■ Standard/komplet – udv./plan [RAP]
■ Standard/komplet – indv./plan [RIP]
Indlæsning:
■ 0: Komplet-skrubbearbejdning med indstikning. TURN PLUS søger
et værktøj for komplet-bearbejdning.
■ 1: Standard-skrubbearbejdning uden indstikning
Skrubning – værktøjstolerancer og sletspån
For værktøjsvalget gælder:
■ Indstillingsvinkel (EW): EW >= mkw (mkw: stigende konturvinkel)
■ Indstil- (EW) og spidsvinkel (SW):
NWmin < (EW+SW) < NWmax
■ Sidevinkel (RNWT): RNWT = NWmax – NWmin
■ Sidevinkeltolerance [RNWT] – Toleranceområde for
værktøjssideskær
■ Frigangsvinkel [RFW] – Minimal forskel kontur – sideskæring
361
Færdigdelområdet kan forsynes med sletspån:
■ Sletspånart [RAA]
■ 16: Forskellig langs-/plansletspån – ingen enkeltsletspån
■ 144: Forskellig lags-/plansletspån – med enkeltsletspån
■ 32: Ækvidistant sletspån – ingen enkeltsletspån
■ 160: Akvidistant sletspån – med enkeltsletspån
■ Ækvidistant eller på langs [RLA]: Ækvidistant sletspån eller
langssletspån
■ Ingen eller plan [RPA]: Plansletspån
Skrubning – til- og frakørsel
■ Tilkørsel udv.skrubning [ANRA]
■ Tilkørsel indv.skrubning [ANRI]
■ Frakørsel udv.skrubning [ABRA]
■ Frakørsel indv.skrubning [ABRI]
Skrubning – bearbejdningsanalyse
TURN PLUS skelner ved hjælp af PLVA/PLVI, om en langs- eller
planbearbejdning bliver gennemført.
■ Plan/Længdeforhold udv. [PLVA]
■ PLVA <= AP/AL: Længdebearbejdning
■ PLVA > AP/AL: Planbearbejdning
■ Plan/Længdeforhold Indv. [PLVI]
■ PLVI <= IP/IL: Længdebearbejdning
■ PLVI > IP/IL: Planbearbejdning
■ Minimal planlængde [RMPL] (Radiusværdi): Bestemmer, om det
forreste planelement på en færdigdel-udv.kontur bliver planskrubbet.
■ RMPL > l1: Uden ekstra planskrubning
■ RMPL < l1: Med ekstra planskrubning
■ RMPL = 0: Specialtilfælde
■ Planvinkelafvigelse [PWA]: Det første fremadvendte element
gælder som planelement, når det ligger indenfor +PWA og –PWA.
362
7 Parametre
Skrubning – bearbejdnings – cykler
■ Udhængslængde udv. [ULA]: Længden, med hvilken der ved
udv.bearbejdning i længderetning bliver skrubbet udover målpunktet.
– Bliver ikke overholdt, når snitbegrænsningen ligger før eller
indenfor udhængslængden.
■ Udhængslængde indv. [ULI] (se også „6.15.5 Indv.konturen“)
■ Længden, med hvilken der ved indv.bearbejdning i længderetning
bliver skrubbet udover målpunktet. – Bliver ikke overholdt, når
snitbegrænsningen ligger før eller indenfor udhængslængden.
■ Bliver brugt til boredybdeberegning ved centrisk forboring.
■ Opløftelængde udv. [RAHL]
■ Opløftelængde indv. [RIHL]
Opløftelængde for udglatningsvarianter (H=1, 2) skrubyklerne (G810,
G820) ved udv.bearbejdning (RAHL) / indv.bearbeijdning (RIHL).
■ Snitdybdereducerings-faktor [SRF] – Ved skrubforløb med
værktøjer, som ikke bliver benyttet ved
hovedbearbejdningsretningen, bliver fremrykningen (snitdybde)
reduceret. Beregning af fremrykning (P) for skrubcyklerne (G810,
G820):
P = ZT * SRF (ZT: Fremrykning fra teknologi-databank)
5 – Slæder
Slæder – værktøj-og bearbejdningsstandarder
Værktøjer bliver valgt afhængig af bearbejdningssted og
hovedbearbejdningsretning (HBR) ved hjælp af indstillings- og
spidsvinkel. Yderligere gælder for værktøjsvalget:
■ Fortrinsvis bliver standard-sletværktøjer benyttet.
■ Kan standard-sletværktøjet ikke bearbejde formelementer
fridrejninger (form FD) og frigange (form E, F, G), så bliver
formelementerne udblændet efter hinanden.TURN PLUS forsøger
gentagent at bearbejde „restkonturen“. De udblændede
formelementer bliver derefter enkeltvis bearbejdet med et egnet
værktøj.
■ Indstillingsvinkel – udv./på langs [FALEW]
■ Spidsvinkel – udv./på langs [FALSW]
■ Indstillingsvinkel – udv./plan [FAPEW]
■ Spidsvinkel – udv./plan [FAPSW]
■ Indstillingsvinkel – indv./på langs [FILEW]
■ Spidsvinkel – indv./på langs [FILSW]
■ Indstillingsvinkel – indv./plan [FIPEW]
■ Spidsvinkel – indv./plan [FIPSW]
363
Følgende parametre fastlægger bearbejdningen for konturområdet:
■ Standard/komplet – udv./på langs [FAL]
■ Standard/komplet – indv./på langs [FIL]
■ Standard/komplet – udv./plan [FAP]
■ Standard/komplet – indv./plan [FIP]
Indlæsning:
■ 0 – komplet-sletbearbejdning: TURN PLUS søger det optimale
værktøj for bearbejdning af det komplette konturområde.
■ 1 – Standard-sletbearbejdning:
■ Bliver fortrinsvis gennemført med standard-sletværktøjer.
Fridrejninger og frigange bliver bearbejdet med egnede værktøjer.
■ Er standard-sletværktøjet ikke egnet til fridrejninger og frigange,
underdelerTURN PLUS i standardbearbejdninger og bearbejdning af
formelementer.
■ Er opdelingen i standard- og formelementbearbejdning ikke en
vellykket, skifter TURN PLUS om til „kompletbearbejdning“.
Sletning – værktøjstolerancer, til- og frakørsel
For værktøjsvalget gælder:
■ Indstillingsvinkel (EW): EW >= mkw (mkw: stigende konturvinkel)
■ Indstil- (EW) og spidsvinkel (SW):
NWmin < (EW+SW) < NWmax
■ Sidevinkel (FNWT): FNWT = NWmax – NWmin
■ Sidevinkeltolerance [FNVT] – Toleranceområde for
værktøjssideskær
■ Frisnitvinkel [FFW] – Minimale forskel kontur – sideskæring
■ Tilkørsel udv.sletning [ANFA]
■ Tilkørsel indv.sletning [ANFI]
■ Frakørsel udv.sletning [ABFA]
■ Frakørsel indv.sletning [ABFI]
364
7 Parametre
Sletning – bearbejdningsanalyse
■ Minimal planlængde [FMPL] – TURN PLUS undersøger det
fremadvendte element for udv.kontur der skal slettes. Gældende:
■ Færdigdel med indv.kontur:
■ FMPL l1: Uden ekstra plansnit
■ FMPL < l1: Med ekstra plansnit
■ Færdigdel uden indv.kontur: Altid med ekstra plansnit
■ Det ekstra plansnit bliver gennemført udefra og indad.
■ „Planvinkelafvigelse PVA“ har ingen indflydelse på
analysen af planelementet.
■ Maksimale sletsnitdybde [FMST] – Definerer den tilladelige
indstiksdybde for ubearbejdede frigange. Sletcyklus (G890) skelner
ved hjælp af disse parametre, om frigange (form E, F, G) skal
bearbejdes i kontursletbearbejdningsforløb. Gældende:
■ FMST > ft: Med frigangsbearbejdning (ft: Frigangsdybde)
■ FMST < ft: Uden frigangsbearbejdning
■ Antal omdrejninger ved affase eller runding [FMUR] –
Tilspændingen bliver reduceret så meget, at mindst FMUR
omdrejninger bliver udført (udnyttelse: Sletcyklus G890).
6 – Ind- og konturstikning
Indstikning – til- og frakørsel
■ Tilkørsel udv.indstikning [ANESA]
■ Tilkørsel indv.indstikning [ANESI]
■ Frakørsel udv.indstikning [ABESA]
■ Frakørsel indv.indstikning [ABESI]
Konturstikning – til- og frakørsel
■ Tilkørsel udv.konturstikning [ANKSA]
■ Tilkørsel indv.konturstikning [ANKSI]
■ Frakørsel udv.konturstikning [ABKSA]
■ Frakørsel indv.konturstikning [ABKSI]
365
Ind- og konturstikning – værktøjsvalg, sletspån
Er der ved bearbejdningsart konturstikning kun lineærelementer, men
ingen akseparallelt element ved bunden af indstikning for hånden,
sker værktøjsvalget ved hjælp af „stikbreddedivisor SBD“.
■ Stikbreddedivisor [SBD]
SB < b / SBD (SB: Bredde af stikværktøj; b: Bredde af
bearbejdningsområde)
■ Sletspånart [KSAA]– Stikområdet der skal bearbejdes kan
forsynes med sletspån. Er sletspån defineret, bliver indstikningen
forstukket og slettet i en anden arbejdsgang. Indlæsning:
■ 16: Forskellig langs-/plansletspån – ingen enkeltsletspån
■ 144: Forskellig langs-/plansletspån – med enkeltsletspån
■ 32: Ækvidistant sletspån – ingen enkeltsletspån
■ 160: Ækvidistant sletspån – med enkeltsletspån
■ Ækvidistant eller langs [KSLA]: Ækvidistant sletspån eller
langssletspån
■ Ingen eller plan [KSPA]: Plansletspån
■ Sletspånen bliver tilgodeset i bearbejdningsart
konturstikning med konturdale.
■ Normeret indstikning (eksempel: Form D, S, A) bliver
færdig stukket i en arbejdsgang. En opdeling i skrubning og
sletning er kun mulig i DIN PLUS.
Ind- og konturstikning – bearbejdning
Udnyttelse: DIN PLUS
■ Stikbreddefaktor [SBF] – til fremskaffelse af den maksimale
forskydning ved stikcykler (G860, G866).
Gældende: esb = SBF * SB (esb: effektive stikbredde (forskydning);
SB: Bredde af stikværktøj)
7 – Gevindedrejning
Gevinddrejning – til- og frakørsel
■ Tilkørsel udv. – gevind [ANGA]
■ Tilkørsel indv. – gevind [ANGI]
■ Frakørsel udv. – gevind [ABGA]
■ Frakørsel indv. – gevind [ABGI]
366
7 Parametre
Gevinddrejning – bearbejdning
■ Gevindanløbslængde [GAL] – Anløb før gevindansnit.
■ Gevindudløbslængde [GUL] – Udløb (overløb) efter gevindesnit.
GAL/GUL bliver overtaget som gevindattribute
„anløbslængde B / udløbslængde P“, når de ikke blev
indlæst som attribute.
8 – Måling
Måling – måleforløb
■ Måleart [MART] – integreret.
■ 1: Manuel måling – kalder expertprogrammet
■ 2, 3: Bliver p.t. ikke anvendt
■ Målesløjfetæller [MC] – angiver, i hvilke intervaller der skal måles.
Måling – målesløjfegeometri
■ Målesletspån [MA] – hvilken der endnu befinder sig på elementet
der skal måles.
■ Målesnitlængde [MSL]
Måleparameteren bliver tilordnet pasningselementet som en attribut.
9 – Boring
Boring – til- og frakørsel
■ Tilkørsel endeflade [ANBS]
■ Tilkørsel cylinderflade [ANBM]
■ Frakørsel endeflade [ABGA]
■ Frakørsel cylinderflade [ABGI]
367
Boring – sikkerhedsafstande
■ Indv. sikkerhedsafstand [SIBC] – ved dybhulboring
(udkørselsafstand B med G74).
■ Drevet boreværktøj [SBC] – Sikkerhedsafstand på endeog
cylinderflade for drevne værktøjer.
■ Ikke drevne boreværktøjer [SBCF] – Sikkerhedsafstand på ende-
og cylinderflade for ikke drevne værktøjer.
■ Drevne gevindbor [SGC] – Sikkerhedsafstand til endeog
cylinderflade for drevne værktøjer.
■ Ikke drevne gevindbor [SGCF] – Sikkerhedsafstand til endeog
cylinderflade for ikke drevne værktøjer.
Boring – bearbejdning
Parameteren gælder for boring med dybhulborecyklus (G74).
■ Boredybdefaktor [BTFC] – 1. boredybde: bt1 = BTFC * db (db: Bordiameter)
■ Boredybdereducering [BTRC] – 2. boredybde: bt2 = bt1 – BTRC;
de yderligere boretrin bliver tilsvarende reduceret
■ Diametertolerance for boret [BDT] – for valg af boreværktøjer
(centrerer, anborer, kegleundersænker, trappebor, keglerivaler).
Bordiameter: DBmax = BDT + d (DBmax: maksimal bordiameter)
Værktøjsvalg: DBmax > DB > d
10 – Fræsning
Fræsning – til- og frakørsel
■ Tilkørsel endeflade [ANMS]
■ Tilkørsel cylinderflade [ANMM]
■ Frakørsel endeflade [ABMA]
■ Frakørsel cylinderflade [FKMC]
368
7 Parametre
Fræsning – sikkerhedsafstande og sletspån
■ Sikkerhedsafstand i fremrykretning [SMZ] – afstand mellem
startposition og overkant af fræseobjekt.
■ Sikkerhedsafstand i fræseretning [SME] – afstand mellem
fræsekontur og fræserflanke.
■ Sletspån i fræseretning [MEA]
■ Sletspån i fremrykretning [MZA]
11 – Belastningsovervågning – generelle kontakter
■ Belastningsovervågning inde/ude
■ 0: TURN PLUS genererer ingen kommando for
■ 1: TURN PLUS genererer kommandoer for
■ Position aggregater (svarer til parameter Q i G996)
■ 0: Overvågning ikke aktiv
■ 1: Ilgangsbevægelser overvåges ikke
■ 2: Ilgangsbevægelser overvåges
12..19 – Belastningsovervågning for bearbejdningsarter
Den første parameter bestemmer, om bearbejdningsarten skal
overvåges. De yderligere parametre fastlægges afhængig af
bearbejdningsted/ bearbejdningsart for aggregatet der skal
kontrolleres.
Indlæsning for parametrene 12..19:
■ „Bearbejdningsart ...“Inde/Ude:
■ 0: Belastningsovervågning „Ude“
■ 1: Belastningsovervågning „Inde“
■ Til overvågende aggregat (ved flere aggregater Summen af
kendetegn):
■ 0: Ingen overvågning
■ 1: X-akse
■ 2: Y-akse
■ 4: Z-akse
■ 8: Hovedspindel
■ 16: Drevet værktøj
■ 32: Spindel 3
■ 64: Spindel 4
■ 128: C-akse 1
369
12..19 – Belastningsovervågning for
bearbejdningsarter (fortsættelse)
■ 12 Belastningsovervågning centrisk forboring
■ Boring centrisk inde/ude
■ Centrere
■ Bore
■ udboring
■ undersænkning
■ Reifning
■ Gevindboring
■ 13 Belastningsovervågning skrubning
■ Skrubbe inde/ude
■ Udv. på langs
■ Udv. plan
■ Indv. på langs
■ Indv. plan
■ 14 Belastningsovervågning konturstikning
■ Forstikning inde/ude
■ Udv.
■ Indv.
■ Plan
■ 15 Belastningsovervågning konturbearbejdning
■ Færdigbearbejdning inde/ude
■ Udv.
■ Indv.
■ 16 Belastningsovervågning indstikning
■ Indstikning inde/ude
■ Udv.
■ Indv.
■ 17 Belastningsovervågning gevinddrejning
■ Gevinddrejning inde/ude
■ Udv.
■ Indv.
■ Plan
■ 18 Belastningsovervågning boring C-akse
■ Boring C-akse inde/ude
■ Centrering
■ Boring
■ udboring
■ undersænkning
■ Reifning
■ Gevindboring
■ 19 Belastningsovervågning fræsning C-akse
■ Fræsning inde/ude
■ Notfræsning
■ Konturfræsning
■ Lommefræsning
■ Afgratning
■ Gravering
370
20 – Drejeretning for bagfladebearbejdning
■ Spejle drejeretning
■ 0: Samme drejeretning for frem- og bagsidebearbejdning
■ 1: Spejle drejeretning (istedet for M3 – M4; istedet for M4
– M3)
21 – Programnavn for ekspert
TURN PLUS anvender for funktioner som emneoverdragelse
for kompletbearbejdning, etc. ekspertprogrammer. I disse
parametre fastlægger De, hvilke ekspertprogrammer
(underprogrammer) der skal anvendes.
De indfører underprogramnavnet.
■ UP 100098 (afstikning)
■ UP 100099 (stangføder)
■ UP EXUMS12 (p.t. uden betydning)
■ UP EXUMS12A (p.t. uden Bbetydning)
■ UP MEAS01 (målesnit)
■ UP UMKOMPL (omspænding for modspindel-maskiner)
■ UP UMKOMPLA (afstikning og omspænding for
modspindel-maskiner)
■ UP UMHAND (omspænding ved maskine uden
modspindel)
■ UP ABHAND (afstikning og omspænding ved maskine
uden modspindel)
7 Parametre
8
Driftsmidler
371
8.1 Værktøjs-databank
CNC PILOTén gemmer indtil 999
værktøjsbeskrivelser, som De styrer med værktøjseditoren.
Specialdrejeværktøjer, specialbor og specialfræsere er
reserveret for værktøjer, der ikke kan tilordnes nogen
andre typer. De bliver ikke indsat for konturhenførte
cykler og ikke anvendt af TURN PLUS.
Dataudskiftning og datasikring
CNC PILOTén understøtter dataudskiftning og
datasikringen af driftsmidler (værktøjer,
spændejern, teknologidata) såvel som tilhørende
fastordsliste – se „10 Transfer“.
8.1.1 Værktøjs-editor
Valg: Menupunkt „vrkt.“ (driftsart parameter)
Editering af værktøjsdata
Editeringen af værktøjsdata sker i 3 dialogboxe.
Parametrene i de to første dialogboxe er afhængig
af værktøjstypen. Den tredie dialogbox tjener til
multi-værktøjer- og brugstids-styring. De editerer
den tredie dialogbox „om nødvendigt“.
Værktøjs-parameteren indeholder:
■ Grunddata
■ Informationer om værktøjsfremstillingng
(simulering/kontrolgrafik)
■ Informationer for TURN PLUS (værktøjsvalg,
automatisk arbejdsplangenerering).
Når De ikke bruger TURN PLUS eller giver afkald på
værktøjsfremstilling, kan de tilsvarende
værktøjsdata bortfalde.
■ Menupunkt „Ny-direkte“
Indlæs „vrkt.-type“
Vrkt.-type er ikke kendt: De trykker ved
■ hovedgruppe
■ undergruppe
■ bearbejdningsretning
softkey „Videre“ og vælger type/
bearbejdningsretning
Indlæs værktøjsdata
■ Menugruppe „ny-menu“
Vælg vrkt.-type
Indlæs værktøjsdata
■ Menupunkt „midlertidig sletning“
Sletter værktøjsbeskrivelsen, som pr. NC-program
blev optaget „midlertidigt“. Midlertidige
værktøjsbeskrivelser begynder med „_SIM..“ hhv.
„_AUTO..“ (se „4.6.2 REVOLVER x“).
Softkeys
Skifter til driftsart service
skifter til driftsart transfer
Indførte værktøjer i værktøjsholdere (revolvere)
værktøjs-type
værktøjs-identnummer
372
8 Driftsmidler
Værktøjslister
De kan bruge værktøjslisten som udgangspunkt for
editering, kopiering eller sletning af det indførte.
Oplister den aktuelle værktøjsholderbelægning.
Oplister infførslerne sorteret efter
værktøjstype.
Indlæs „vrkt.-type“
Vrkt.-type er ikke kendt:
■ Hovedgruppe
■ Undergruppe
■ Bearbejdningsretning
vælger pr. softkey „Videre“
Oplister indførslerne sorteret efter
identnummer (Id). „Maske for
identnumre“ begrænser listen. Der
bliver kun oplistet indførsler, som
svarer til masken.
Maske:
■ Indlæs Id delen: På følgende
positioner kan stå vilkårlige tegn.
■ ?: På disse positioner kan stå et
vilkårligt tegn.
Forkortelser (hovedlinie i værktøjslisten):
■ rs: Skærradius
db: Bordiameter
df: Fræserdiameter
■ ew: Indstillingsvinkel
bw: Borvinkel
fw: Fræservinkel
■ T-Nr. (T-nummer ved revolver-listen): Se „4.2.4
Værktøjsprogrammering“
Bearbejde værktøjsliste
Positionér cursoren på det ønskede værktøj og tryk
softkey.
Kopiere indførsel
■ De kan kun kopiere „lignende“
værktøjer
■ det „nye“ værktøj får et nyt
identnummer
Softkeys
Slette værktøjs-indførsel
Kopiere værktøjs-indførsel
Editere værktøjs-indførsel
Sortere viste indførsler efter værktøjs-type
Sortere viste indførsler efter værktøjs-identnummer
Vende rækkefølgen af sorteringen
Vise værktøjsbillede
Slette indførsel
eller ENTER: editere indførsel
Indførsler i revolver-listen bliver i værktøjs-editoren hverken
kopieret eller slettet. Ændring af det indførte er mulig, når
automatik-drift ikke er aktiv.
373
Vise værktøjsbillede
CNC PILOTén genererer
værktøjsbilledet fra parametrene. Den
„grafiske visning“ muliggør en kontrol
af de indlæste data. Ændringer bliver
tilgodeset, såsnart indlæsefeltet
forlades.
Forlade grafisk visning: Tryk softkey påny
Værktøjsplacering: Bliver værktøjsparameteren „Optagetype“ anvendt,
gælder: CNC PILOTén søger efter
optagetypen i „Beskrivelse af værktøjsoptager“ fra maskin-parameter 511. Den
første værktøjs-optagelse med denne
optageype er målgivende fór
værktøjsplaceringen.
374
8 Driftsmidler
8.1.2 Værktøjstyper (oversigt)
Hovedbearbejdningsretning (tredie position i værktøjstyper): se
billede.
Drejeværktøjer
■ Skrubværktøj (type 11x)
■ Sletværktøj (type 12x)
■ Gevindværktøj standard (type 14x)
■ Einstechwerkzeug (Type 15x)
■ Afstikkeværktøj (type 161)
■ Paddehatværktøj (type 21x)
■ Kopiværktøj (type 22x) – TURN PLUS anvender popiværktøjer
udelukkende til frigang H og K.
■ Stechdrehwerkzeug (type 26x)
■ Ruletteværktøj (type 27x)
■ Specialdrejeværktøj (type 28x)
Eksempel: VRKT-type 11x
Boreværktøjer
■ Centrerer (type 31x)
■ NC-forborer (type 32x)
■ Spiralbor (type 33x)
■ Vendeplattebor (type 34x)
■ Fladundersænker (type 35x)
■ Kegleundersænker (type 36x)
■ Gevindbor (type 37x)
■ Trappebor (type 42x)
■ Rival (type 43x)
■ Borgevindbor (type 44x)
■ Delta-bor (type 47x)
■ Udspindelværktøj (type 48x) – bliver ikke brugt af TURN PLUS
■ Specialboreværktøj (type 49x)
375
Fræseværktøjer
■ Bornotfræser (type 51x)
■ Skaftfræser (type 52x)
■ Skivefræser (type 56x) – bliver ikke andvendt af TURN PLUS
■ Vinkelfræser (type 61x)
■ Gevindfræser (type 63x) – bliver ikke anvendt af TURN PLUS
■ Fræsestift (type 64x)
■ Rundsavsblad (type 66x) – bliver ikke anvendt af TURN PLUS
■ Specialfræseværktøj (type 67x)
Specialværktøjer er reserveret for værktøjer, som ikke
kan tilordnes nogen anden type. De bliver ikke indsat for
konturhenførte cykler og ikke anvendt af TURN PLUS.
Emnehåndteringssystemer
■ Anslagsværktøj (type 71x)
■ Stanggriber (type 72x)
■ Roterende gribeindretning (type 75x)
Måleudstyr
■ Måletaster (type 81x)
376
8 Driftsmidler
8.1.3 Værktøjsparametre
Parametre drejeværktøjer
Parameter Dialogbox 1
G
S
TP
ID: Værktøjs-identnummer
•
•
•
X-, Z-mål (xe, ze): Indstillingsmål
•
–
–
Indst.V (ew): Indstillingsvinkel
•
•
•
Spids.V (sw): Spidsvinkel
•
•
•
Radius (rs): Skærradius
•
•
•
SBR: Sidebearbejdningsretning
•
–
•
Skær.br (sb) – Gevindværktøj:
Skærbredde – afstand skærkant til
skærspids
•
•
–
Skær.br (sb): Skærbredde
•
•
•
Skær.læ (sl): Skærlængde
•
•
•
Skær.læ (sl) – Ruletteværktøj: Rullediameter
–
•
–
Skær.br (sb) – Ruletteværktøj: Rullebredde
–
•
–
SBR: Sidebearbejdningsretning
•
–
•
X-, Z-kor (DX, DZ): Korrekturværdier
(maksimalt +/– 10 mm)
•
–
–
Drejre.: Spindel-drejeretning
•
–
•
Brugblg (nl): Brugbare længde ved indv.-værktøjer
–
–
•
E.dybde (et): Maksimal indstiksdybde
•
•
•
S-kor (DS): Special-korrekturværdi for den
3. skærside (maksimalt +/– 10 mm) –
se også G148 og G150/G151
•
–
–
Eksempel vrkt.-type 111
Gevindværktøj:
■ Pas på, at ved typerne 141, 143 „indstillingsmålet ze“ og
ved typerne 142, 144 „indstillingsmålet xe“ bliver målt fra
skærkanten.
■ CNC PILOTén fremskaffer ved hjælp af parameteren
„drejeretning“, om et „overhoved-værktøj“ eller et
„standard-værktøj“ skal indsættes.
377
G
S
TP
WZ-H. DIN: Typen af værktøjsholder
–
•
–
WZ-H. Hø (wh): Højde af værktøjsholder
–
•
–
WZ-H. Br (wb): Bredde af værktøjsholder
–
•
–
Bredde (dn): Værktøjsbredde (skærspids
til skaftbagside)
–
•
–
Skaftd (sd): Skaftdiameter
–
•
–
Udfør. (A): Venstre eller højre værktøjs-udføring
•
•
•
Udfør. (A) – Paddehatværktøjer: Venstre, højre eller
neutral værktøjs-udførelse ved
værktøjsplacering 1..4
•
•
•
Stign: Gevindstigning
•
–
•
Disp..: Fysiske disponibelbarhed
•
–
•
Billednummer
–
•
–
Skærmat.(off)
–
–
•
CSP-kor.: Korrekturfaktor snithastighed
–
–
•
FDR-kor.: Korrekturfaktor tilspænding
–
–
•
Deep-Kor.: Korrekturfaktor snitdybde
–
–
•
Optagelsestype
•
–
•
G: Grunddata
S: Værktøjsfremstilling (simulering)
TP: TURN PLUS
se også:
■ „8.1.4 Multi-værktøjer, brugstidsovervågning“ (parameter fra
tredie dialogbox)
■ „8.1.5 Anvisninger for værktøjsdata“
■ „8.1.6 Værktøjsholder, optageposition“
■ Parameteren „udførelse“ bestemmer, om værktøjs-
henf.punktet ligger på den højre eller venstre skærside.
■ Ved neutrale paddehatværktøjer ligger værktøjs-
henf.punktet på den venstre skærside.
378
8 Driftsmidler
Parameter boreværktøjer
G
S
TP
•
•
•
X-, Z-, Y-mål (xe, ze, ye): Indstillingsmål
•
–
–
Diam (db): Bordiameter
•
•
•
Borvin (bw): Borvinkel
•
•
•
Spids.V (sw): Spidsvinkel
•
•
•
Tapdm. (d1): Tapdiameter
•
•
•
Tapln. (l1): Taplængde
•
•
•
Stedvin (rw): Stedvinkel
•
•
–
X-, Z-, Y-kor (DX, DZ, DY): Korrekturværdier
(maximalt +/– 10 mm)
•
–
–
•
–
•
Brugblg (nl): Brugbare længde af bor
–
–
•
Bortype: Se fastordliste
*1
–
*1
Tilsnitl (al): Tilsnitlængde
•
•
•
Fastordliste „gevindbortype“:
■ 0: Udefineret
■ 11: Metrisk
■ 12: Fingevind
■ 13: Tommegevind
■ 14: Rørgevind
■ 15: UNC
■ 16: UNF
■ 17: PG
■ 18: NPT
■ 19: Trapezgevind
■ 20: Øvrige
*1: Parameteren „bortype“ bliver fremtrukket for fremskaffelse af
gevindparametre og tilgodeset i AAG ved værktøjsvalget.
379
G
S
TP
–
•
–
–
•
–
–
•
–
Patr.dm (fd): Diameter af centrerpatron
–
*1
–
Patr.hø (fh): Højde af centrerpatron
–
*1
–
Udhg.lg (ax): Udhængslængde
–
•
–
Stign. (hb): Gevindstigning
•
–
•
Passning(kvalitet): se fastordliste *2
–
–
•
•
–
•
Billednummer
–
•
–
Skærmat.(off)
–
–
•
CSP-Korr.: Korrekturfaktor snithastighed
–
–
•
–
–
•
–
–
•
Optagelsestype
•
–
•
Fastordliste „pasningskvalitet“:
■ H6
■ H7
■ H8
■ H9
■ H10
■ H11
■ H12
■ H13
*1 – Centrerpatronmål
■ Holder F, K: „fd, fh“ tjener holdermålsætning
■ Anden holder: Med fd=0, fh=0 bliver ingen centrerpatron
fremstillet
*2: Det automatiske værktøjsvalg af TURN PLUS kontrollerer
„pasningskvalitet defineret/ ikke defineret“ – der følger ingen
detaljeret udnyttelse.
G: Grunddata
TP: TURN PLUS
se også:
tredie dialogbox)
380
8 Driftsmidler
Parameter Fræseværktøjere
G
S
TP
•
•
•
X-, Z-, Y-mål (xe, ze, ye): Indstillingsmål
•
–
–
Diam. (df): Fræserdiameter foran
•
•
•
Diam. (d1): Fræserdiameter
•
•
•
Bredde (fb): Fræserbredde
•
•
•
Vinkel (fw): Fræservinkel
•
•
•
E.dybde (et): Maksimal indstiksdybde
•
•
–
Stedvin (rw): Stedvinkel
•
•
–
X-, Z-, Y-kor (DX, DZ, DY): Korrekturværdier
(maximalt +/– 10 mm)
•
–
–
D-kor. (DD): Korrektur fræserdiameter
•
–
–
•
–
•
Skær.læ (sl): Skærlængde på fræseren
•
•
•
Tandtal på fræser
•
–
•
381
G
S
TP
–
•
–
–
•
–
–
•
–
Patr.dm (fd): Diameter af centrerpatron
–
*1
–
Patr.hø (fh): Højde af centrerpatron
–
*1
–
–
•
–
Stigning (hf): Gevindstigning
•
–
–
Gængetal (gb) ved flergængede gevind
–
–
–
Fortandingsart på fræser – se fastord-liste
–
–
•
•
–
•
Billednummer
–
•
–
Skærmat.(off)
–
–
•
CSP-Korr.: Korrekturfaktor snithastighed
–
–
•
–
–
•
–
–
•
Optagelsestype
•
–
•
Fastordliste „fortandingsart“:
■ 0: Udefineret
■ 1: Retl.ef (retlinie på endeflade)
■ 2: Skråef (skrå endeflade)
■ 3: Retomk (retlinie omkreds)
■ 4: skrå omk (skrå omkreds)
■ 5: retefomk (retlinie endeflade og omkreds)
■ 6: sefomk (skrå endeflade og omkreds)
■ 7: Special-fortanding
*1: Med fd=0/fh=0 bliver inge centrerpatron fremstillet.
G: Grunddata
TP: TURN PLUS
siehe auch:
tredie dialogbox)
382
8 Driftsmidler
Parametre for emnehandlingssystemer og
måleudstye
G
S
TP
•
•
–
X-, Z-Maß (xe, ze): Einstellmaße
•
–
–
•
–
–
Skaftd (sd): Skaftdiameter
–
•
–
•
–
–
M-ID: Identnummer på det „næste skær“
med multi-WZ
•
–
–
–
•
–
–
•
–
–
•
–
–
•
–
Billednummer
–
•
–
Optagelsestype
•
–
–
Multi-vrkt.: Multi-værktøj (se „4.2.4 Værktøjsprogrammering“)
■ Nej: Ingen multi-værktøj
■ Hoved: Hovedskær
■ Side: sideskær
Mag(asin) Kode: bliver p.t. ikke anvendt
Mag(asin) Attr(ibut): bliver p.t. ikke anvendt
383
8.1.4 Multi-værktøjer, brugstidsovervågning
Dataindlæsning multi-værktøj
Multi-værktøjer
Drejeværktøjer med flere (maksimalt 5) skær bliver betegnet som
multi-værktøjer. I værktøjs-databanken bliver hvert skær beskrevet
med en datablok – yderligere bliver en „lukket kæde“ opbygget
med alle skær i multi-værktøjet.
Hovedskær:
Parameterindlæsning (dialogbox 1 og 2)
Skift med „side frem“ til dialobbox 3
I indlæsefelt „multi-WZ“ indstilles hoved(skær)
I indlæsefelt „M-ID“ indføres identnummer for
det næste sideskær
Afslut dialogbox med „OK“
For hvert sideskær:
Indfør identnummer (identnummeret, som ved
det forudgående skær blev indført i „M-ID“)
Yderligere parameterindlæsning (dialogbox 1 og
2)
Skift med „side frem“ til dialobbox 3
I indlæsefelt „Multi-WZ“ indstilles side(skær)
Indfør i indlæsefelt „M-ID“ identnummeret på
de næste sideskær – ved det sidste sideskær
bliver identnummeret for hovedskæret indført
Afslut dialogbox med „OK“
De deklarerer et af skærene som hovedskær, de andre som
sideskær. I værktøjslisten bliver kun identnummeret på
hovedskæret indført (se „4.2.4 Værktøjsprogrammering“).
Parametre 3. dialogbox
Mag(asin) Kode: bliver p.t. ikke anvendt
Mag(asin) Attr(ibut): bliver p.t. ikke anvendt
Multi-vrkt.: Multi-værktøj
■ Nej: Ingen multi-værktøj
■ Hoved: Hovedskær
■ Side: Sideskær
M-ID: Identnummer på det „næste skær“ med multi-vrkt.
Overv(ågnings)artbrugstidsovervågning (se „4.2.4
Værktøjsprogrammering“)
■ Ingen
■ Brugstidsovervågning
■ Styktalsovervågning
Pas på med multi-værktøjer på den
„lukkede kæde“ (hovedskær – sideskær –
hovedskær).
Total brugstid: Brugstid for skæret
Rest brugstid: Visning af rest-brugstid
Totalt styktal: Total-styktal for skæret.
Styktals rest: Visning af rest-styktallet.
Årsag til afbrydelse: visning af årsag til afbrydelsen:
■ Brugstid udløbet
■ Styktal nået
■ Brugstid udløbet
■ Fremskaffet ved inprocesmåling
■ Fremskaffe ved postprocesmåling
■ Værktøjsslitage (grænseværdi 1 eller 2 af „ydelse“ overskrides) –
fremskaffet med belastningsovervågning
■ Værktøjsslitage (grænseværdien for „arbejde“ overskrides) –
fremskaffet med belastningsovervågning
Brugstids-parameteren bliver nulstillet ved et nyt skær (se „3.5.5
Brugstidsstyring“).
384
8 Driftsmidler
■ VRKT-identnummer (Wkz-Id): Hvert værktøj bliver kendetegnet
med det entydige Vrkt.-Id(indtil 16 cifre/bogstaver). Identnummeret
må ikke begynde med een „_“.
■ Værktøjstype:
■ Første, andet ciffer: Arten af værktøj
■ Tredie ciffer: Værktøjsplacering/hovedbearbejdningsretning.
■ Indstillingsmål(xe, ze): Afstand værktøjs-henf.punkt –
værktøjsholder-henf.punkt (værktøjsholder-henf.punkt: se maskinhåndbogen)
■ Korrekturværdier (DX, DZ, DS) kompenserer for slitage på
værktøjsskærene. Ved stik og paddehatværktøjer betegner DS
korrekturværdien for tredie skærsid (den for værktøjs-henf.punktet
bortvendte side).
■ Skærlængde (sl): Længden af skærplatte.
■ Den konturhenførte cyklus testes, om værktøjet kan gennemføre
den krævede afspåning.
■ Influerer på værktøjsvalget af TURN PLUS.
■ Bliver udnyttet til „skærsporfremstilling“ og værktøjsgrafik.
■ Sidebearbejdningsretning (NBR): Definerer, i hvilken retning
værktøjet arbejder yderligere til hovedbearbejdningsretningen.
■ De konturhenførte Cykler testes, om værktøjet kan gennemføre
den krævede afspåning.
■ Influerer på værktøjsvalget af TURN PLUS.
■ AAG anvender til sidebearbejdningsrretningen:
– Sidetilspænding (se „8.3 Teknologi-databank (snitværdier)“)
– en reduceret snitdybde (se bearbejdnings-parameter 4 – „SRF“
■ Drejeretning: Fastlægger spindeldrejeretning for værktøjet;
definerer, om der foreligger et drevet/ ikke drevet værktøj.
■ Test de konturhenførte cykler, om værktøjet kan gennemføre den
krævede apspåning.
■ Influerer på værktøjsvalg af TURN PLUS.
■ Definerer spindeldrejeretning ved AAG.
■ Bredde (dn): Målet fra skærspidsen indtil skaftbagsiden. Die
„Bredde (dn)“ bliver anvendt til værktøjsgrafikken.
■ (Fysisk) Disponibel: Herved kendetegner De et ikke disponibelt
værktøj, uden at slette databank-indførelsen.
■ Udførelse: „Venstre eller højre værktøj“ – definerer placeringen af
værktøjs-henf.punktet. Ved „neutral udførelse“ ligger værktøjshenf.punktet på den venstre skærside.
■ Billednummer: Vis værktøj eller kun skæret ?
■ 0: Vis værktøj
■ –1: Vis kun værktøjsskæret
Et „>>“ efter indlæsefeltet betyder
„fastordliste“. De vælger værktøjsparametrene fra „fastordlisten“ og
overtager dem som indlæsning.
Kald af fastordliste: Positionér cursoren på
indlæsefelet og tryk softkey „>>“.
385
8.1.5 Anvisninger for værktøjsdata
■ CSP-korrektur: Snithastighed (engelsk: cutting speed)
FDR-korrektur: Tilspænding (engelsk: feed rate)
Deep-korrektur: Snitdybde (engelsk: deep=tief)
TURN PLUS multiplicerer de fra teknologi-databanken fremskaffede
snitværdier med disse korrekturværdier.
■ Optagetype – bliver anvendt ved drejebænke mit forskellige
værktøjsoptagere. Værktøjet bliver indsat, når det har den samme
optagetype, som defineret for denne optageplads (se Maskinparameter 511, ...).
■ Influerer på værktøjsvalget og værktøjsplaceringen i TURN PLUS.
■ Funktionen „Indrette værktøjstabel“ kontrollerer, om værktøjet
kan indsættes på den forudsete revolverposition.
■ Placeringsvinkel (rw):Definerer afvigelsen for
hovedbearbejdningsretningen i matematisk positiv retning (–90° <
rw < +90°).
TURN PLUS anvender kun bore- og fræseværktøjer, der arbejder i
retning af hovedakse hhv. retvinklet på hovedaksen
■ Tandantal: Bliver benyttet ved „tilspænding pr. tand G93“
■ Udhængslængde (ax) – ved bore- og fræseværktøjer:
■ Aksiale værktøjer: ax = afstand værktøjshenf.punkt til
holderoverkant
■ Radiale værktøjer: ax = afstand værktøjshenf.punkt til
holderunderkant (også når boret/fræseren er opspændt i en patron)
386
Opmåling „stedvinkel rw“
8 Driftsmidler
8.1.6 Værktøjsholder, optageposition
Værktøjs-fremstillingen (simulering og kontrollgrafik) tilgodeser formen
af holderen og optagepositionen på værktøjsholderen.
Værktøjsholder
Om holderen bliver indsat i en aksial eller radial optagelse og om en
adapter bliver anvendt, erkender CNC PILOTén på grund af
revolverpladsen.
Hvis De ikke angiver typen af værktøjsholderen, anvender CNC
PILOTén en forenklet fremstilling.
CNC PILOTén tilgodeser følgende holdere (betegnelse af standardholder iflg. DIN 69 880):
■ A1 Borstangholder
■ B1 højre kort
■ B2 venstre kort
■ B3 højre kort overhoved
■ B4 venstre kort overhoved
■ B5 højre lang
■ B6 venstre lang
■ B7 højre lang overhoved
■ B8 venstre lang overhoved
■ C1 højre
■ C2 venstre
■ C3 højre overhoved
■ C4 venstre overhoved
■ D1 multioptagelse
■ A Bohrstangholder
■ B Borholder med kølemiddel-tilførsel
■ C Firkant på langs
■ D Firkant på tværs
■ E Endeflade-bagflade-bearbejdning
■ E1 U-bor
■ E2 Cylinderskaftoptager
■ E3 Spændetangsoptager
■ F Borholder MK (Morse-kegle)
387
■ K borpatron
■ Z anslag
■ T1 drevet aksial
■ T2 drevet radial
■ T3 borstangholder
■ X5 drevet axial
■ X6 drevet radial
■ X7 drevet specialholder
388
8 Driftsmidler
Adapter
Ved anvendelse af en adapter betegner målene værktøjs-højde (vh) og
værktøjs-bredde (vb) højden/bredden af adapteren und Halter.
Optageposition
Optagepositionen bliver fastlagt af maskinfabrikanten (se Maskinparameter 511, ...).. CNC PILOTén fremskaffer optagepositionen på
grundlag af revolverpladsen.
■ Aksial optagelse – venstre revolverside (AP=0)
■ Radial optagelse – venstre revolverside (AP=1)
■ Radial optagelse – højre revolverseide (AP=2)
■ Aksial optagelse – højre revolverside (AP=3)
Er den radiale optagelse i midten af revolverskiven, bliver
„AP=1“ anvendt.
389
8.2 Spændejerns-databank
CNC PILOTén gemmer indtil 999
spændejernsbeskrivelser, som De styrer med
spændejerns-editoren.
Spændejern bliver anvendt i driftsart TURN PLUS og
vist i simulering/kontrolgrafik.
Spændejern-identnummer
Hvert spændejern bliver kendetegnet entydigt med
spændejerns-id (indtil 16 cifre/bogstaver).
Identnummeret må ikke begynde med een „_“.
Spændejernstype
Spændejernstypen kendetegner arten af
centrerpatroner/ spændbakker.
8.2.1 Spændejerns-editor
Valg: Menupunkt „Spænd(ejern)“ (driftsart
parameter)
Editering af spændejernsdata
Editeringen af spændejernsdata sker i en dialogbox.
Spændejerns-parametre indeholder informationer
om spændejernsfremstillingen i simulering/
kontrolgrafik og yderligere data for valg
afspændejern fra TURN PLUS.
Når De ikke bruger TURN PLUS eller giver afkald på
fremstilling af spændejern i simuleringen, kan
spændejernsdataerne bortfalde.
Fremstille beskrivelse af spændejern
■ Menupunkt „Ny-direkte“
Indlæsning af „spændejerns-type“
Indlæsning af spændejernsdata i dialogboxen
■ Menupunkt „ny-menu“
Vælg spændejerns-typen i undermenuen
Indlæsning af spændejernsdata i dialogboxen
390
Softkeys
Skifter til driftsart service
skifter til driftsart transfer
spændejerns-type
spændejerns-identnummer
8 Driftsmidler
Spændejernsliste
CNC PILOT oplister indføringerne sorteret efter
identnummer eller sorteret efter spændejernstyper.
Spændejernslisten tjener som udgangspunkt for
editering, kopiering eller sletning af indførsler.
identnummer (Id). „Maske for
identnumre“ begrænser listen. Der
bliver kun oplistet indførsler, som
svarer til masken.
Maske:
■ Indlæs Id delen: På følgende
positioner kan stå vilkårlige tegn.
■ ?: På disse positioner kan stå et
vilkårligt tegn.
spændejernstype. Med masken for
„type-nummer“ begrænser De listen.
Der bliver kun oplistet indførsler, som
svarer til masken.
Hovedet i spændejernslisten informerer Dem om
den indlæste maske, tallene på de fundne og gemte
spændejern.Yderligere bliver angivet det maksimale
antal spændejern, som CNC PILOTén gemmer.
Bearbejde spændejernslisten
De positionerer cursoren på det ønskede spændejern
og trykker den tilhørende taste.
Kopiere indførsel(kun spændejern af
samme type)
Slette indførsel
Softkeys
Slette spændejerns-indførsel
Kopiere spændejerns-indførsel
Editere spændejerns-indførsel
Sortere viste indførsler efter spændejerns-type
eller ENTER: editere indførsel
Sortere viste indførsler efter spændejerns-identnummer
Vende rækkefølgen af sorteringen
391
8.2.2 Spændejernsdata
Oversigt over spændejernstyper
Spændejerns-parameteren er afhængig af typen.
Spændejerns-hovedgrupper
Centrerpatron
Spændejern
Centrerpatron
Type
Spændetangspatron
110
To-bakkepatron
120
Tre-bakkepatron
130
Fire-bakkepatron
140
Planskive
150
Specialpatron
160
Spændejern
Type
Spændebakker
21x
cylindrisk patron optage
xx1
bløde bakker
211
fladflangeoptager
xx2
hårde bakker
212
morsekegle MK3
xx3
gribebakke
213
morsekegle MK4
xx4
specialbakke
214
morsekegle MK5
xx5
Spændetang
220
morsekegle MK6
xx6
Spændedorn
23x
specielle optagelser
xx7
Endeflademedbringerer
24x
Drejegriber
25x
Kørnerspids
26x
Centrerspids
27x
Centrerkegle
28x
392
Optagelse med spændejern type 23x..28x
Type
8 Driftsmidler
Disponibel: Fysisk disponibelhed (fastordliste)
„Bakketilslutning = 0“: Alle spændebakker er tilladt.
Parametre centrerpatron (type 1x0)
B.tilsl.: Kode „bakketilslutning“
d: Patrondiameter
l: Patronlængde
maxSpDm (d1): Maximal spændediameter
minSpDm (d2): Minimum spændediameter
dz: Centrerdiameter
maxDr: maximalt omdr.tal [omdr./min]
Spændetangpatron (type 110)
Eksempel:Tre-bakkepatron (type 130)
393
ID: Spændejerns-identnummer
Kode bakketilslutning
Hvis kun bestemmte centrerpatron – spændebakke
kombinationer er tilladt, styrer de det med „bakketilslutning“.
De tildeler den samme kode til centrerpatron og de tilladte
spændebakker.
Centrerpatron
Spændebakker
Parametre spændebakker (type 21x)
Parametre spændebakker (type 21x)
S1: Mål trin 1 i X-retning
S2: Mål trin 2 i X-retning
B.tilsl.: Kode „bakketilslutning“ – skal svare til koden for
centrerpatron
minSpDm: Minimum spændediameter
maxSpDm: Maximal spændediameter
L: Bakkebredde
H: Bakkehøjde
G1: Mål trin 1 i Z-retning
G2: Mål trin 2 i Z-retning
Eksempel: Spændebakke (type 211)
394
Eksempel: Griberbakke (type 213)
8 Driftsmidler
Spændetang
Spændedorn
Parametre Spændetang (type 220)
Parametre spændedorn (type 23x)
d: Spændetangsdiameter
Dornlængde:
LD: Totale længde
DF: Flangediameter
BF: Flangebredde
Spændetang (type 220)
Spændedorn (type 23x)
395
Endeflademedbringer
Drejegriber
Parametre endeflademedbringer (type 24x)
Parametre drejegriber (type 25x)
ds: Diameter spids
NomDm: Drejegriberdiameter
ls: Længde spids
Længde: Drejegriberlængde
DK: Diameter krop
BK: Bredde krop
DF: Flangediameter
BR: Flangebredde
d1: Maksimal spændekredsdiameter
d2: Minimal spændekredsdiameter
Endeflademedbringer (type 24x)
396
8 Driftsmidler
Kørnerspids
Centrerspids
Parametre kørnerspids (type 26x)
Parametre centrerspids (type 27x)
w1: Spidsvinkel 1
w1: Spidsvinkel 1
w2: Spidsvinkel 2
w2: Spidsvinkel 2
d1: Diameter 1
d1: Diameter 1
d2: Diameter 2
d2: Diameter 2
IA: Længde kegleformede del
zl: Længde af centrerspids
d3: Diameter af kørnerspidstilholder
md: Diameter til omkreds af anlægsflade
b3: Bredde af kørnerspidstilholder
mb: Bredde af aftryksmøtrik
md: Omkredsdiameter af anlægsflade
mb: Bredde af anlægsflade
Kørnerspids (type 26x)
Centrerspids (type 27x)
397
Centrerkegle
Parametre centrerkegle (type 28x)
zw: Centrerkeglevinkel
za: Afstand centrerkegle – pinol
d1: (Maksimal) Diameter 1
d2: (Minimal) Diameter 2
zl: Længde af centrerkeglen
Centrerkegle (type 28x)
398
8 Driftsmidler
8.3Teknologi-databank (snitværdier)
8.3
Teknologi-databank
(snitværdier)
CNC PILOTén gemmer teknologidataerne afhængigt
af
■ Materialet
■ Skærmateriale
■ Bearbejdningsart
Bearbejdningsarten, som CNC PILOTén understøtter
er fastlagt – emne- og skærmateriale fastlægger De
pr. „fastordliste“.
Styringen af snitværdier gennemfører De med
teknologi-editoren.
Valg: Menupunkt „Tek(nologidata)“ (driftsart
parameter)
Arbejdsplangenereringen afTURN PLUS anvender
teknologidataerne. De kan yderligere bruge denne
databank til at gemme „Deres“ snitværdier.
Snitværdi-tabeller
■ Tab(el) materiale
De fastlægger bearbejdningsarten og
skærmaterialet – CNC PILOTén oplister snitværdier
„efter materialer“.
■ Tab(el) skærmaterialef
De fastlægger materialet og bearbejdningsarten –
CNC PILOTén oplister snitværdier „efter
skærmaterialer“.
■ Tab(el) Bearb(ejdnings)art
De fastlægger materialet og skærmaterialet – CNC
PILOTén oplister snitværdier „efter
bearbejdningsarter“.
De indlæser altid emne- og skærmateriale
såvel som bearbejdningsart med hjælp fra
fastordlisten.
399
8.3Teknologi-databank (snitværdier)
Menupunkt „snit(værdier) direkte“
De angiver emne- og skærmateriale og
bearbejdningsart – CNC PILOTén gør snitværdierne
klar til editering.
Snitværdier
■ Specifik snitkraft for materialet:
Parameteren bruges som information – den bliver
ikke udnyttet.
■ Snithastighed
■ Hovedtilspænding [mm/omdr.]:
Tilspænding for hovedbearbejdningsretning
■ Sidetilspænding [mm/omdr.]:
Tilspænding for sidebearbejdningsretning
■ Fremrykning
■ Med/uden kølemiddel
Den automatiske arbejdsplangenerering (AAG)
erkender ved hjælp af disse parametre, om
kølemiddel skal indsættes.
TURN PLUS multiplicerer snitværdierne
med korrekturfaktoren (CSP-, FDR- DEEPkorr), som er tilordnet værktøjet (se „8.1.2
Anvisninger for værktøjsdata“).
400
8 Driftsmidler
9
Service og diagnose
9.1 Driftsart service
9.1
Driftsart service
Driftsart service indeholder:
■ Service-funktioner
■ Diagnose-funktioner
■ Servicesystem
Service-funktioner: Bruger-anmeldelse og brugerstyring, sprogomstilling og forskellige
systemindstillinger
Forskellige service- og diagnosefunktioner er reserveret for
service- og idriftsætningspersonale.
Diagnose-funktioner: Kontrol af systemet og
understøttelse ved fejlsøgning
Servicesystemet erindrer maskinn-brugeren om
nødvendige service- og vedligeholdelsesarbejder.
9.2
Service-funktioner
9.2.1 Brugerberettigelse
Funktioner, som ændring af vigtige parametre er
forbeholdt prviligerede brugere.
En berettigelse bliver meddelt ved „anmeldelse“ med
det rigtige password . Denne anmeldelse gælder
indtil „afmelding“ eller indtil en andeb bruger melder
sig.
Et „password“ består af 4 cifre – de bliver indlæst
+fordækt+ (usynligt).
CNC PILOTén skelner mellem brugerklasserne:
■ „Uden beskyttelsesklasse“
■ „NC-Programmører“
■ „System-manager“
■ „Service-personel“ (fra maskinfabrikanten)
Menupunkt „anmeldelse“
Ved brugeranmeldelsen vælger De fra listen med alle
indførte brugere „Deres“ navn og indlæser „Deres“
password.
Menupunkt „afmelding“
CNC PILOTén anvender ingen automatisk tidsstyret
afmelding. Derfor er „brugerafmeldingen“ nødvendig,
når De vil beskytte Deres system mod uberettiget
indgreb.
Menugruppe „Br.Srv.“ (bruger-service)
For „bruger-service“ er en anmeldelse som „systemmanager“ nødvendig.
■ „Indføre br(uger)“
De indlæser navnet på den nye bruger, fastlægger
password og indstiller „brugerklassen“.
Forudsætning: De er anmeldt som „systemmanager“.
402
9 Service og diagnose
De vælger navnet der skal slettes fra betjenerlisten og trykker „OK“.
■ Ændre password
Enhver bruger kan ændre „sit“ password. For at forebygge et
misbrug, skal først indlæses det „gamle“ password, før et nyt
password kan fastlægges.
Menupunkt „service“
se „9.3 Servicesystem“
■ CNC PILOTén bliver leveret med bruger
„password 1234“ og password „1234“
(berettigelse „system-manager“). De
anmelder Dem som bruger „password
1234“ og indfører ny bruger. Herefter skal
De udelukke brugeren „password 1234“.
■ CNC PILOTén forhindrer udelukkelsen
af „sidste system-manager“ – Men De må
ikke glemme passwordét.
9.2.2 System-service
Menugruppe „Sys.Srv.“ (System-Service)
■ Dato/klokken
Dato/klokken bliver registreret ved fejlmeldinger. Da optrædende fejl
bliver gemt langfristet i en „logfile“, skal De være opmærksom på
den rigtige indstilling. Disse informationer letter fejldiagnosen i
servicetilfælde.
■ Sprogomskiftning
De vælger med softkey „>>“ sproget og trykker „OK“. Efter en
fornyet start af CNC PILOTén er billedskærmdialogen skiftet til det
valgte sprog.
■ FWL-editering – sprogafhængig – bliver p.t. ikke benyttet
■ FWL-editering – sproguafhængig:
■ Råmateriale (filnavn: „0TEMATER“)
■ Skærmateriale (filnavn: „0TESTOFF“)
■ Pasning (filnavn: „0WZPASSU“)
■ „0Listbox“: Bliver p.t. ikke benyttet
(FWL = Fastordliste – se „9.2.3 Fastordliste“)
■ Hjælpebilleder INDE/UDE
Står menupunktet på „hjælpebilleder INDE“ bliver hjælpebillederne i
driftsart maskine ikke vist.
■ Editeringskontakt INDE/UDE
Med „editeringskontakten“ beskytter De driftsarten
■ DIN PLUS
■ TURN PLUS
■ Parameter
før uberettiget adgang. Står menupunktet på „editeringskontakt
INDE“, kan disse menupunkter kunvælges efter en anmeldelse som
„NC-programmør“ (eller højere.
Menugruppe „Aggr.D.“ (Aggregat-Diagnose)
Med menupunkterne kalder De diagnose-funktioner, som er fastlagt
af maskinfabrikanten (se maskin-håndbogen).
403
9.2 Service-funktioner
■ Fjerne en „br(uger)“
9.2 Service-funktioner
9.2.3 Fastordliste
Rå- og skærmaterialer
Betegnelserne for rå- og skærmaterialer i den
teknologi-databanken bliver opført i fastordlisten.
Hermed kan De opbygge databanken passende for
de materialer De anvender i Deres virksomhed (se
også „7.5 Snitværdi-databank“).
Passninger
Ved værktøjerne rivaler og delta-bor bliver
parameteren „pasning“ opført. I fastordlisten
„0WZPASSU“ fastlægger De de ønskede
pasningskvaliteter.
Pas på ved editering af fastordlisten:
■ Maksimalt 64 indførsler
■ Kode
■ Ciffer fra 0..63
■ ingen dobbelt kode må angives
■ Begreb
■ Maximal 16 tegn
Editering af en fastordliste
Vælg „Sys.Srv. – FWL-editering – sproguafhængig“
<
Vælg:
■ „0TEMATER“ (materiale)
■ „0TESTOFF“ (skærmat.)
■ „0WZPASSU“ (pasningskvalitet)
<
Ændre indførsel
Vælg positionen der skal ændres – tryk ENTER
<
Ændre „kode“, „begreb“ – tryk OK, CNC PILOTén
gemmer dataerne
Ny indførsel
åbner dialogen editere fastordliste
<
Indfør „kode“, „begreb“ – tryk OK, CNC PILOTén
gemmer dataerne
404
Servicesystem
Servicesystem
CNC PILOTén erindrer maskin-brugeren om nødvendige service- og
vedligeholdelsesarbejder. Hertil er hver forholdsregel beskrevet „i
kortform“ (serie, serviceinterval, etc. Disse informationer bliver vist i
listen „service- og vedligeholdelses eftersyn+. En udførlig beskrivelse
af service-eftersyn bliver „efter ønske“ vist.
En gennemført service-eftersyn bliver kvitteret. Herefter begynder
service-intervallet påny. CNC PILOTén gemmer kvitteringstidspunktet sammen med soll-terminen i en logfil. Kvitterings-logfilen
kan udlæses af service-personalet og blive udnyttet. De kan se
(mindst) de sidste 10 kvitteringer.
■ Forudsætning: Maskinfabrikanten skal
indføre de nødvendige forholdsregler og
stille de udførlige beskrivelser af
forholdsregler til rådighed.
■ Alle statusændringer inklusiv kvittering
for service-forholdsregler bliver meddelt
PLCén. De tager fra maskin-håndbogen,
om yderligere konsekvenser fra
forventede hhv. forsinkede serviceeftersyn bliver trukket.
Visning af service-status: „lyskurven“ til højre ved siden af dato-/
klokke-feltet
■ Grøn: Ingen service-eftersyn nødvendig
■ Gul: Mindst en service-eftersyn er forfalden om kort tid
■ Rød: Mindst en service-eftersyn er forfalden eller over forfalden
Der bliver vist status med den højeste prioritet (rød før gul, gul før
grøn).
Terminer og tidsrum (se billede):
■ I – Interval: Det af maskinfabrikanten fastlagte tidsrum for serviceintervaller.
Under indkoblingstiden af styrigen bliver det løbende serviceinterval permanent reduceret. Den tilbageværende tid bliver vist i
spalten „når“.
■ D – Varighed: Det af maskinfabrikanten fastlagte tidsrum mellem
„forfalden“ og „over forfalden“ service eftersyn.
■ Q – Kvitterings-tidsrum: I dette tidsrum kan service-forholdsregler
blive gennemført og kvitteret.
■ t1 – Tidspunkt „service-eftersyn er forfalden om kort tid“:
■ Fra dette tidspunkt kan service-eftersyn blive gennemføt og
kvitteret.
■ Status bliver markeret „gult“.
■ Beregning: t1 = Indførsel advarsel * Interval / 100
■ t2 – Tidspunkt „service-eftersyn er forfalden“:
■ Fra dette tidspunkt skal service-eftersyn gennemføres og
kvitteres.
■ Status bliver markeret „rødt“.
■ Beregning: t2 = Interval
■ t3 – Tidspunkt „service-eftersyn er over forfald“:
■ Tidspunktet for service-eftersyn er overskredet.
■ Status bliver markeret „rødt“.
■ Beregning: t3 = Interval + varighed
Forklaringer:
I: Interval
D: Varighed
Q: Kvitterings-tidsrum
t1: Service-eftersyn er forfalden om kort tid
t2: Service-eftersyn er forfalden
t3: Service-eftersyn er over forfald
405
9.3 Servicesystem
9.3
9.3 Servicesystem
Liste „service-eftersyn“
■ Art: Se tabellen „Arten af service-eftersyn“
status bliver der skelnet mellem pr.
baggrundsfarve:
■ Ingen farve: Ingen service-eftersyn nødvendig
■ Gul: Service-eftersyn er forfalde på kort tid
■ Rød: Service-eftersyn er forfalden eller over
forfald
■ Sted: Placering af serie
■ Serie: Betegnelse for serien
■ Når: Resttid til tidspunktet „service-eftersyn er
forfalden“ (= resttid for service-intervallet)
■ Varighed: Tidsrummet mellem „forfalden“ og „over
forfald“ service-eftersyn.
■ Hvem: Den ansvarlige for gennemførelsen af
eftersyn
■ Interval: Tidsrummet for service-intervaller
■ Forvarsel: Fastlægger tidspunktet for status
„service-eftersyn er om kort tid forfalden“ (relativt
til service-interval)
■ Dokumentation-reference og -type:
■ Indførsel disponibel: Softkey „info eftersyn“
kalder en udførlig beskrivelse af service-eftersyn
■ Ingen indførsel: Der står ingen udførlig
beskrivelse af service-eftersyn til rådighed
Kald af servicesystemet: Menupunkt „service“
(driftsart service)
tilbage til „service“
Efter kald af servicesystemet bliver listen service- og
vedligeholdelsesforholdsreglerne vist med alle
eftersyn. Informationerne bliver underdelt i del 1 og 2
(skift pr. softkey).
Betjening
■ Pil op/ned; side frem/tilbage: Flytter de cursoren
indenfor eftersyns listen
■ Enter: Åbner en dialogbox med parametrene af de
pr. cursor markerede eftersyn
Softkeys „servicesystem – generel“
„Del 2“ vis eftersyn-liste
„Del 1“ vis eftersyn-liste
Kald udførlig beskrivelse af eftersyn
Skift til softkey-liste „art/status for eftersyn“
Tilbageskift til softkey-liste „servicesystem“
Arten af service-eftersyn
Rengøring
Inspektion
Service
Vedligeholdelse
„–“ før symbolet: Servicesystem er deaktiveret
406
9.3 Servicesystem
Valg fra listen
De kan kalde listen „service- og
vedligeholdelsesforanstaltninger“ efter følgenden
kriterier:
Liste over alle service-foranstaltninger
Liste over „opståede, forfaldne og over
forfald service-forholdsregler“
Skift af softkeyliste til „art/status for
forholdsregler“
Arten af eftersyn:
Liste over vedligeholds-eftersyn
Liste over service-eftersyn
Liste over enspektions-eftersyn
Liste over rengørings-eftersyn
Tidsangivelser (tysk / engelsk)
Status over eftersyn:
Liste over „forfaldne og over forfald
service-eftersyn“
Liste over „opståede service-eftersyn“
Kvitterede eftersyn
Oplister de „kvitterede“ serviceeftersyn“
Liste „kvitterede eftersyn“:
■ Art:
■ Symbol: Se tabellen „Arten af service-eftersyn“
■ „+“: Eftersyn blev kvitteret
■ Eftersyn: Betegnelse for service-eftersyn
■ Kvittering – med: Navn på den der kvitterer
Kvittering – på: Dato for kvittering
■ Tid: Tidspunkt „service-eftersyn er forfalden“ (t2)
■ Kommentar af den der kvitterer
M / M:
Minutter
S / H:
Timer
T / D:
Dage
W / W:
Uger
J / Y:
År
Dele af en tidsenhed bliver angivet som decimalbrøk. Eksempel:
1.5 S = 1 time 30 minutter.
407
9.4 Diagnose
9.4
Diagnose
Kald: Menuepunkt „diag(nose)“ i driftsart „service“
tilbage til „service“
I „diagnose“ står informations-, test- og
kontrolfunktioner, til rådighed for understøttelse ved
fejlsøgning.
Menupunkt „info“
De modtager informationer om de indsatte
softwaremoduler.
Menugruppe „display“
■ Hukommelse – er reserveret for service-
personalet
■ Variable viser det øjeblikkelige indhold af ca. 500 Vvariable (se også „4.15.2 V-variable“).
■ „---“: De variable er ikke initialiseret
■ „???“: De variable står ikke til rådighed
■ Ind- udlæsning viser den øjeblikkelige status af
alle ind-/udlæsninger (interface CNC PILOT –
drejebænk).
■ 16 ind- udlæsning: I dialogboxen „E/A’s for valg af
display “ vælger De indtil 16 ind-/udgange. Efter
afslutning af dialogboxen viser CNC PILOTén den
aktuelle status af disse ind-/udlæsninger. Alle
statusændringer bliver straks vist.
Forlade display-funktionen: „ESC-tasten“
■ Cyklisk hukommelse – er reserveret for servicepersonalet
■ Variable cyklisk: De vælger en V-variabel. CNC
PILOTén viser den aktuelle værdi. Alle
værdiændringer bliver straks vist.
■ Cyklisk ind- udlæsning: De vælger en E-/Aposition. CNC PILOTén viser den aktuelle status.
Alle statusændringer bliver straks vist.
408
Cykliske display overlapper en del af maskinvinduet. De
afslutter cykliske display med „Display – stop cykliske
display“.
9.4 Diagnose
Menugruppe „logfiles“
Fejl, systemtildragelser, og dataudveksling mellem
forskellige systemkomponenter bliver kendetegnet
i logfiles. Bestemte logfiles bliver gemt „på
kommando“ og kan trækkes frem af servicepersonalet for fejldiagnose.
■ Vis fejl-logfile viser de yngste meldinger. Med
„side frem/side tilbage“ sorterer De yderliger
indførsler.
■ Gemme fejl-logfile fremstiller en kopi af fejllogfileén (filnavn: Fejl.log; bibliotek: Para_Usr).
Bestående filer „error.log“ bliver overskrevet.
■ Gemmne Ipo-trace gemmer informationer om
den sidste interpolator-funktion (filnavn:
IPOMakro.cxx, IPOBewbe.cxx, IPOAxCMD.cxx – xx:
00..99; Bibliotek: Data).
Menugruppe „remote“
„Remote-funktionen“ understøtter fjerndiagnose.
Informationer herom får De fra Deres maskinleverandør.
Menugruppe „kontroller“
■ Hardware – system-info: De modtager
informationer om indførte hardwarekomponenter.
■ Optioner: De modtager en oversigt over disponible og installerede optioner i CNC PILOTén (se
også „1.3 Udbygningstrin (optioner)“ og styringsparameter 197).
■ Netværk – indstillinger: Dette menupunkt kalder
WINDOWS-dialogboxen „network“. CNC PILOTén
bliver indført som „klient for Microsoft Networks“.
Detaljer om installationen og konfigurationen af
netværk tager De fra de tilhørende underlag eller
online-hjælp fra WINDOWS.
■ Netværk – frigive-password: De angiver adskilte
passwords for de læsende og skrivende indgreb.
Men passwords gælder for alle „frigivne
biblioteker“ (se også „10.3.1 Frigivelse, filtyper“).
I dialogboxen „frigive-password“ tjener de
oplistede „frigivenavne“ til Deres information.
Indlæsning er kun mulig i felterne „læse
password og skrive password“. Indlæsningen
skert „skjult“.
■ Netværk – Netværk INDE:
■ Netværk – Netværk UDE: Kobler
netværkskadapteren i styringen ind hhv. ud. De
starter systemet påny, da ind- hhv. udkobling først
bliver virksom efter en nystart.
Menupunkt „osci(lloskop), logic an(analyzer)“:
Reserveret for service-personalet
409
10
Transfer
10.1 Driftsart transfer
10.1 Driftsart transfer
„Transfer“ bliver indsat med formålet datasikring og
dataudveksling med andre EDV-systemer. Hermed
bliver filer transfered. Det e enten filer med NCprogrammer (DIN PLUS- ellerTURN PLUSprogrammer), parameter-filer eller filer med
informationer for service-personalet (oscilloskop-data,
logfiler, etc.)
Driftsarten transfer indeholder også organiseringsfunktioner som duplikering, sletning, omdøbning, etc.
Datasikring
HEIDENHAIN anbefaler, at de på CNC PILOTén
fremstillede programmer regelmæssigt bliver sikret
på en PC.
Parametrene skal De ligeledes sikre. Da parametre
ikke bliver ændret ofte, er sikringen kun nødvendig
efter behov. Se „10.4.2 Sikre parametre og
driftsmiddeldata“.
Dataudveksling med DataPilot
HEIDENHAIN tilbyder som udvidelse til CNC PILOT
maskinstyring PC-programpakken DataPilot 4290.
DataPilot besidder de samme programmerings- og
testfunktioner som styringen. Det vil sige, De
fremstiller TURN PLUS- og DIN PLUS-programmer på
PCén, tester dem pr. simulering og overfører dem til
maskinstyringen.
Systemer for datasikring/dataudveksling
DataPilotén egner sig til datasikringen. Alternativt til
DataPilotén kan De indsætte driftssystemfunktioner
fra WINDOWS eller PC-programmer der kan
erhverves i handelen til datasikring.
Printer
I Organisation kan De udlæse DIN PLUSprogrammer og parameter-/driftsmiddeldata til en
printer. TURN PLUS-programme kan ikke printes.
CNC PILOTén udformer udprintningen til DIN A4format.
Menu driftsart transfer
Netværk – aktiverer WINDOWS-netværket og viser de
„maskerede“ filer i CNC PILOTén og kommunikationspartnere.
Seriel – aktiverer den serielle dataoverførsel og viser de
„maskerede“ filer i CNC PILOTén.
FTP – aktiverer FTP-netværk og viser de „maskerede“ filer i
CNC PILOTén og kommunikations-partnere.
Kald af Organisation (lokalt)
Parameter-Konv(ertering) – Forvandle parametre/
driftsmidler af „internt format“ til ASCII-format – eller
omvendt; forberede datasikring – indlæse sikrede data
Indstilling af netværk-, FTP-, serielle interface- hhv. printerparametre
■ Filer i „TURN PLUS format“ bliver kun bearbejdet af CNC
PILOT eller DataPilot – de er ikke „læsbare“.
■ „Service-filer“ understøtter die Fehlersuche. I regelen
bliver disse filer transfered og udnyttet af servicepersonalet.
412
10 Transfer
10.2 Overførselsprocedure
10.2.1 Generelt
Interface
Anbefalelsesværdig er dataoverførsel via Ethernet-interfacee.Det
garanterer en høj overførselshastighed, stor sikkerhed og komfortabel
betjening. En dataoverførsel via serielt interface er ligeledes muligt.
■ WINDOWS-netværker (Ethernet-interface):
Med et „WINDOWS-netværk“ integrerer De Deres drejebænk i et
LAN-netværk. CNC PILOTén understøtter de under WINDOWS normale netværker. Fra CNC PILOTén afsender/henter De filer. Andre
netdeltagere har læsende og skrivende indgreb på „frigivne
biblioteker“ – uafhængig af aktiviteterne i CNC PILOTén.
I regelen melder CNC PILOTén sig ved systemstarten i netværket
og bliver der indtil afslutningen af systemet „i nettet“.
■ FTP (FileTransfer Protokol) (Ethernet-interface):
Med „FTP“ integrerer De Deres drejebænk i e LAN-netværk. Herfor
skal i Host-computeren være installeret en FTP-server (er ved
WINDOWS NT og UNIX en bestanddel af driftssystemet; for
WINDOWS 95/98 er FTP-serveren til rådighed). Fra CNC PILOTén
afsender/henter De filer.
CNC PILOTén har ingen server-funktionalitet. Det betyder, at andre
netdeltagere har ingen indgreb på filer i CNC PILOTén.
■ Seriel
De overfører program- eller parameter-filer via serielt interface –
uden protokol. Forvis Dem om, at modparten er opmærksom på
de fastlagte interfaceparametre (baudrate, ordlængde, etc).
■ Netværk-priner
CNC PILOTén sender printudlæsning til „standard-printeren“.
Forudsætning:
■ Printerdrev installeret
■ Deklareret som „standard-printer“
■ Apparat-navn: STD (dialogbox „Indstilling af printer“)
■ Lokal printer
CNC PILOTén sender printudlæsning til „COMx-interface“ (indførsel
i felet „apparat-navn“ – dialogbox „Indstilling af printer“).
HEIDENHAIN anbefaler, at lade
idriftsættelsen af printeren gennemføre af
service-personalet.
413
10.2.2 Installation af dataoverførsel
Konfigurere netværk
WINDOWS-netværk og FTP-netværk bliver
konfigureret med funktionerne i WINDOWSdriftssystemet.
Anmeldelse som „system-manager“
Vælg „kontrol – netværk – indstillinger“ – dette
menupunkt kalder WINDOWS-dialogbox „netværk“.
Gennemføre netværks-konfigurering. CNC PILOTén
bliver indført som „Client for Microsoft netværker“.
Detaljer om installationen og konfigurationen af
netværk tager De fra de tilhørende underlag eller online-hjælp fra WINDOWS.
HEIDENHAIN anbefaler, at lade
konfigureringen af Windows-netværker
udføre af autoriseret personale fra
maskinfabrikanten.
Indstillinger for WINDOWS-netværk
Vælg „Indstilling – netværk“ (driftsart transfer)
Dialogbox „Indstilling netværk“:
■ Transfer-bibliotek: Indfør stien for
kommunikationspartneren (se næste side)
■ Auto-Login med højløb:
– JA: CNC PILOT overtager anmeldelsen med de i
„brugernavn“ og „password“ indførte data
– NEJ: De indlæser brugernavn og password med
systemstart
Anbefaling: Brug den „automatiske Login“
Aktivere WINDOWS-netværk:
Vælg „netværk“ (driftsart transfer) – CNC PILOTén
viser under hensyntagen til den indstillede
„maske“:
■ Filer i eget system
■ Filer i det indstillede transfer-bibliotek (filer hos
kommunikationspartneren)
414
10 Transfer
De definerer „transfer-biblioteket“ uden underbibliotek.
CNC PILOTén tilføjer det „sidste trine“, afhængig af filtype.
\\Computernavn\Frigivenavn\Sti
Eksempel:
\\DATAPILOT\C\DP90V70\MASK\MASKINE1
„Computernavnet“ og „frigivenavnet“ indstiller De på
PCén hos kommunikationspartneren. I eksemplet er
platten „C“ frigivet.
Om De med frigivenavnet definerer den komplette
„sti“ eller dele af „stien“, det er afhængig af Deres
organisation.
Indstillinger for FTP
I styrings-parameter 11 („FTP-parameter“) indstilles:
■ Brug FTP: 1 (=JA)
Vælg „indstilling – FTP“ (driftsart transfer)
Dialogbox „indstilling FTP“:
■ Brugernavn, password: For anmeldelsen ved
host-computer
■ Indfør adresse/navn FTP-server: Servernavn eller
IP-adresse for host-computeren
Menupunktet „FTP“ og „indstilling – FTP“
kan kun vælges, når „brug FTP = Ja“ i
styrings-parameter 11 er indført.
Aktivere FTP:
Vælg „FTP“ (driftsart transfer) – CNC PILOTén viser
under hensyntagen til den indstillede „maske“:
■ Filer i eget system
■ Filer i det indstillede transfer-bibliotek (filer hos
kommunikationspartneren)
415
Transfer-bibliotek
Computernavne, frigivenavne og sti for
kommunikationspartneren indfører De i „transferbiblioteket“ (dialogbox „indstilling netværk“) i følgende
form:
Konfigurere serielt interface eller printer
Vælg „indstilling – seriel/printer“ (driftsart transfer)
Indfør dialogbox „indstilling seriel/printer“
Parametre
De indstiller følgende interface-parametre i
overensstemmelse med modparten.
■ Baudrate (i bit pr. sekund): Baudrateén bliver
indstillet svarende til de stedlige forhold
(kabellængde, støjindflydelse, etc.). En høj baudrate
har den fordelen af en hurtig dataoverførsel, men er
mere støjfølsom end en lavere baudrate.
■ Ordlængde: De vælger mellem 7 eller 8 bit pr. tegn.
■ Paritet: Indstiller De lige/ulige paritet, udvider CNC
PILOTén paritetsbitén således, at der altid kan
overføres et lige/ulige antal „fastlagte“ bits pr. tegn.
Pariteten kan kontrolleres hos modparten.
Indstiller De „ingen paritet“, bliver tegnene overført
således, som de er gemt.
Paritetsbitén bliver yderligere sendt med det i
ordlængde indstillede bittal.
■ Stopbits: De vælger mellem 1, 1 1/2 og 2 stopbits.
■ Protokol:
■ Hardware (hardware-handshake): Modtageren
meddeler afsenderen med „RTS/CTS-signaler“, at
den i øjeblikket ingen data kan modtage. Hardwarehandshakeét forudsætter, at RTS/CTS-signalerne er
fortrådet i dataoverføringskablet.
■ XON/XOFF (software-handshake): Modtageren
sender „XOFF“, når den i øjeblikket ingen data kan
modtage. Med „XON“ signalerer den, at den kan
modtage yderligere data. Software-handshake
behøver ingen „RTS/CTS-signaler“ i
overførigskablet.
■ ON/XOFF (software-handshake): Modtageren
sender „XON“ i begyndelsen af dataoverførslen, for
at meddele, at den er klar til at modtage.
Modtageren sender „XOFF“, når den i øjeblikket
ingen data kan modtage. Med „XON“ signaliserer
den, at yderligere data kan modtages. Softwarehandshake behøver ingen „RTS/CTS-signale“ i
overføringskablet.
■ Apparat-navn:
COM1: V.24/RS-232-C-datainterface
416
■ Menupunkterne „seriel“ og „indstilling – seriell“ kan kun
vælges, når der i „extern ind-/udlæsning“ (styringsparameter 40) er tilordnet et interface.
■ Parameteren for det serielle interface bliver gemt i en af
styrings-parametrene 41 til 47. (Afhængig af indstillingen i
styrings-parameter 40).
10 Transfer
10.3 Dataoverførsel
10.3.1 Frigivelse, filtyper
Frigivelse – CNC PILOT
Se listen „Frigivne biblioteker
De kan beskytte til disse biblioteker med angivelse af
passwords for den skrivende og/eller læsende
adgang (menupunkt „Kontroller – netværk –
frigivelses-password“ driftsart Service/diagnose – se
„9.3 Diagnose“)
Hvis de ingen password indfører, har alle
kommunikationspartnere adgang til bibliotekerne.
Frigivelse – Kommunikationspartner
Kommunikationspartneren kan tildele passwords for
læse- hhv. skriveadgang (WINDOWS: „Systemstyring
– netværker – adgangsstyring til frigivelsesplaner“).
Så vises ved adgangen til biblioteker hos partneren
WINDOWS-dialogboxen „Enter Network Password“.
Bliver kun ét password anvendt, kan De gemme det.
Dialogboxen vises så kun én gang (hhv. ved
password-ændringer). Alle yderligere indgreb bliver på
basis af det gemte password kontrolleret. Ved
forskellige passwords for læse- og skriveindgreb
vises dialogboxen „enter network password“ hver
gang ved det første indgreb efter en nytart af CNC
PILOTén.
Filtyper
Følgende udvalg foretager De i dialogboxen „fil
masker “:
■ Alle NC-programmer (DIN PLUS programmer)
■ NC-hovedprogrammer (DIN PLUS programmer)
■ NC-underprogrammer (DIN PLUS programmer)
■ Forlægs filer (DIN PLUS forlæg)
■ TURN PLUS komplet (råemne-,
færdigdelbeskrivelse og arbejdsplan)
■ TURN PLUS emner (Råemne-,
færdigdelbeskrivelse)
■ TURN PLUS råemne (råemnebeskrivelse)
■ TURN PLUS færdigdele (færdigdelbeskrivelse)
■ TURN PLUS konturkæder (beskrivelse af
konturkæder)
■ TURN PLUS rev(olver)-lister
■ TURN PLUS bea(rbejdnings)-følge
■ Parameter-filer (bibliotek „PARA_USR“)
■ Parameter-backup (bibliotek „backup“)
■ Programhoved-lister (hjælpefiler for
programhoved-indførsler)
■ Service-filer (bibliotek „DATA“)
Andre netdeltagere kan overskrive NC-programmer i CNC
PILOTén. Pas på at De ved organiseringen af netværk og
ved tildeling af frigive-passwords, at kun autoriserede
personer kan gribe ind i CNC PILOTén.
Frigivne biblioteker i CNC PILOT
...\NCPS: NC-hovedog underprogrammer, forlægs-filer
...\GTR: Råemnebeskrivelser (TURN PLUS)
...\GTF: Færdigdelbeskrivelser (TURN PLUS)
...\GTW: Emnebeskrivelser (TURN PLUS)
...\GTC: Komplet-programmer (TURN PLUS)
...\GTT: Konturkæde-beskrivelser (TURN PLUS)
...\GTL: Revolverlister (TURN PLUS)
...\GTB: Bearbejdningsfølger (TURN PLUS)
...\PARA_USR:
■ Hjælpefiler for programhoved-indførsler
■ konverterede parameter-, driftsmiddel-filer
■ (sikrede) fejl-logfiler
...\DATA: Filer for service-personalet
...\BACKUP: Filer for datasikring (backup/restore)
417
10.3.2 Sende og modtage filer
De vælger efter valg af „transfer“ pr. menu
overførselsprocedure:
■ Netværk: WINDOWS-netværker
■ Seriel: Seriel dataoverførsel
■ FTP: Fil transfer protokol
Display
■ Venstre vindue: CNC PILOTéns egne filer
■ Højre vindue:
■ Netværk og FTP: Modpartens bibliotek
■ Seriel transfer: Det indstillede interface
Tilbage til transfer-hovedmenu
■ Kan modparten ikke nås, kommer efter
en ventetid en fejlmelding.
■ Parametre og driftsmiddeldata skal være
„konverteret“ før transfer – og omvendt
(se „10.4.1 Parameter og driftsmiddeltransfer“
Skifte kommunikationspartner
Indfør i „transfer-bibliotek“ hhv. i „adresse/navn FTPserver“ ændre (dialogbox „indstillinger – ..“).
Skift filgruppe, ændre „maske
Den aktuelle maske-indstilling bliver vist nedenunder
menuzlinien.
Softkeys
Skift til driftsart service
Skift til driftsart parameter
Indstille filtype, sortering og maskering
■ Filtype: Se „10.3.1 Frigivelse, filtype“
■ Sortere: Filer „efter navn“ eller
sorter „efter dato“
■ Maske: Der bliver kun vist indførsler,
der svarer til masken.
Wildcards:
*: På denne position kan stå vilkårlige
tegn.
?: På denne position kan stå et
vilkårligt tegn.
CNC PILOTén vedhænger
automatiskden indlæste maske „*“.
Aktualisere fillisten
Kald „organiserings-funktioner“ – se „10.4 Filorganisation“
Sende markerede filer
„Hente“ markerede filer fra modparten – ved seriel
transfer: CNC PILOTén går i modtageberedskab
Markere alle filer
Markere fil
418
10 Transfer
Betjening
■ Pil op/ned; side frem/tilbage: Flytter de cursoren indenfor fillisten
■ Pil til venstre/højre: Skifter mellem det venstre og højre vindue –
hermed skifter CNC PILOTén mellem sende- og modtageberedskab
■ Indlæse tegn/tegnfølge: Cursoren positionerer på den næste med
denne tegnfølge begyndende fil
■ Enter (ved DIN PLUS programmer, parametre- og driftsmiddelfiler):
Viser filindholdet. De lukker filen med et fornyet tryk på Enter (eller
ESC-tasten)
Markerer alle viste filer – fornyet tryk sletter „markeringen“
eller „+“ (plus-taste) markerer den valgte fil – fornyet
tryk sletter „markeringen“
■ Netværk eller FTP: Markerede filer bliver af CNC
PILOToverført til kommunikationspartneren. Findes
filen, følger spørgsmålet „overskrive?“.
■ Seriel transfer: Markerede filer bliver sendt.
■ Netværk eller FTP: Markerede filer bliver overført fra
kommunikationspartneren CNC PILOTén. Findes filen,
følger spørgsmålet „overskrive?“.
■ Seriel transfer: CNC PILOTén går til
modtageberedskab, hhv. modtager indkommende data.
Findes filerne allerede, følger spørgsmålet „overskrive
?“.
De Starter ved seriel transfer først
„modtager“ og derefter „senderen“.
■ Muse-betjening: Cursorpositionering, markeringen og visningen af
fil (ved DIN PLUS programmer, parameter- og driftsmiddelfiler) kan
De foretage med den normale muse-betjening
419
10.4 Parameter og driftsmiddel
10.4 Parametre og driftsmidler
10.4.1 Konvertere parametre og
driftsmidler
Kald: Menupunkt „parameter-konv(ertering) – sikre/
indlægge“
CNC PILOTén gemmer parametre og
driftsmiddeldata i „interne formater“ og i CNC
PILOTéns egne biblioteker. Før afsendelse bliver
dataerne konverteret til „ASCII-format“ og overført til
biblioteket „PARA_USR“.
Omvendt bliver modtagne parametre/driftsmiddel-filer
gemt i biblioteket „PARA_USR“. Med et yderligere
skridt „aktiverer“ De disse filer. Det vil sige, dataerne
bliver i det „interne format“ forvandlet og overført til
CNC PILOTéns egne biblioteker. Efter disse skridt
arbejder CNC PILOTén med de modtagne parametre/
driftsmiddeldata.
Ved konverteringen af parametre/driftsmidler definerer
De navnet på sikringsfilen og influerer på udlæsningen
som følger (dialogbox „sikre parametre“):
■ Uden kommentar: Der bliver udelukkende
udlæst parametre-/driftsmiddeldat
■ Med kommentar: Yderligere til parameter-/
driftsmiddeldata bliver kommentarer udlæst til
forklaring af dataerne
Ændre „maske“ (kun i højre vindue)
Den aktuelle maske-indstilling bliver vist nedenfor
menulinien.
Softkeys „parameter-konvertering“
Konvertere enkelte parametre/driftsmiddeldata
Konvertere parametre/driftsmidler
„Aktiviere“ markerede filer
Kald „organiserings-funktioner“ – se „10.4 Filorganisation“
■ Sortering: Filer sorteres „efter navn“
eller „efter dato“
Wildcards:
*: På disse positioner kan stå vilkårlige
tegn.
vilkårligt tegn.
CNC PILOTén vedhænger den indlæste
maske automatisk en „*“.
Herved kan parameter-/driftsmiddeldata blive overført via
seriel transfer (7-bit transfer), bliver omlyde i
kommentarerne erstattet med „_“.
420
10 Transfer
Betjening
indenfor fillisten
■ Pil til venstre/højre: Skifter mellem det venstre og
højre vindue
■ Enter (kun i højre vindue): Viser filindholdet – De
lukker filen med et fornyet tryk på enter (eller ESCtasten)
Åbner den valgte parameter-/
driftsmiddel-fil og klargør de ebkelte
parametre/driftsmidler til markering og
derefter transferere.
Konverterer og transfererer den markerede parameter-/driftsmiddel-fil hhv. den
markerede parameter/driftsmiddel
(selektivt valg) til biblioteket
„PARA_USR“.
„Henter“ den markerede parameter-/
driftsmiddel-fil fra biblioteket
„PARA_USR“, konverterer dataerne til
det „interne format“ og overskriver de
bestående parameter/driftsmiddeldata.
Markerer alle viste filer hhv. parameter/
driftsmiddel (selektivt valg) – fornyet
tryk sletter „markeringen“
Markerer den valgte fil hhv.
arameteren/driftsmidlet – fornyet tryk
sletter „markeringen“
■ Ved „indlæsning“ genkender CNC PILOTén parameter-/
driftsmiddelgruppen ved hjælp af extention. Derfor må på
eksterne systemer filnavnet gerne ændres – men ikke
extention.
■ Ved indlæsningen kontrollerer styringen, om brugeren er
berettiget til at ændre parameteren, hhv. om driftsart
automatik er aktiv. Må parameteren ikke blive ændret,
bliver den overset.
■ Muse-betjening: Cursorpositionering, markeringen
og visningen af fil (ved DIN PLUS programmer,
parameter- og driftsmiddelfiler) kan De foretage
med den normale muse-betjening
421
10.4.2 Sikre parametre og driftsmidler
Fremstilling af en datasikring sker med parametre
og driftsmidler i to skridt:
Anlæg sikrings-filer (funktion backup)
Transfer sikrings-filer på et eksternt system
(standard-transfer-funktion)
Indlæsningen af en datasikringsker med parametre
og driftsmidler ligeledes i to skridt:
„Hent“ sikrings-filer fra det eksterne system
(standard-transfer-funktion)
„Integrere“ sikrings-filer i CNC PILOTén (funktion
restore)
Backup transfererer følgende filer i biblioteket
„BACKUP“:
■ Alle parameter-filer
■ Alle driftsmiddel-filer
■ Alle tilhørende fastordslister
■ Service-system-filer
Parametre og driftsmiddeldata bliver „konverteret“
ved backupén.
Restore indlæser alle sikrigs-filer i biblioteket
„BACKUP“ (undtagen servicesystem-filer).
Kald: Menupunkt „parameter-konvertering – backup
/ restore“
Softkeys „datasikring“
Indstille sortering
Aktualiserer fillisten
Gennemføre backup
Betjening
■ Pil op/ned (kun i højre vindue); flytter cursoren
indenfor fillisten
■ Pil til venstre/højre: Skifter mellem det venstre og
højre vindue
■ Enter (kun i højre vindue): Viser filindholdet – De
lukker filen med et fornyet tryk på enter (eller
ESC-tasten)
(kun i højre vindue): Sortering efter
dato eller filnavn
Gennemføre backup. Alle bestående
sikrings-filer bliver slettet. Herefter
bliver de nye sikrings-filer anlagt.
Gennemføre restore.
422
Gennemføre restore
Restore forventer en pr. backup fremstillet fuldstændig
fil-gruppe. Anbefaling: De behandler den ved backup
fremstillede fil-gruppe altid som en „blok“.
Forudsætning for restore:
■ Anmeldelse som „system-manager“
■ Driftsart automatik må ikke være aktiv
■ Sikrinngs-filerne skal stå til rådighed i biblioteket
„BACKUP“
En restore af servicesystem-filer kan kun gennemføres
af service-personale.
10 Transfer
10.5 Fil-organisation
Organiserings-funktionerne anvender De til CNC PILOT egne filer og under følgende forudsætninger også
til filer hos kommunikationspartneren:
■ Overførselsprocedure „WINDOWS-netværk“
■ Anmeldelse som „system-manager“
Valg af fil-organisation:
■ Menupunkt „organisation“ (kun for CNC
PILOTéns egne filer)
■ Softkey „Org.-funktioner“.
Informationer i fillisten
■ Filnavne og extention (*.NC = hovedprogram;
*.NCS = underprogram; etc.)
■ Filstørrelse i bytes – i [...]
■ Attribut
■ „r/w“: Læsning og skrivning tilladt (read/write)
■ „ro“: Kun læsning tilladt (read only)
■ Dato, klokken for den sidste ændring
Skifte filgruppe, ændre „maske“
Den aktuelle maske-indstilling bliver vist nedenfor
menulinien.
■ Filtype: Se „10.3.1 Frigivelse, filtype“
■ Sortere: Filer „efter navn“ eller
sorter „efter dato“
Wildcards:
*: På denne position kan stå vilkårlige
tegn.
vilkårligt tegn.
CNC PILOTén vedhænger
automatiskden indlæste maske „*“.
Betjening:
indenfor fillisten
■ Indlæse tegn/tegnfølge: Cursoren positionerer på
den næste med denne tegnfølge begyndende fil
■ Enter (ved DIN PLUS programmer, parametre- og
driftsmiddelfiler): Viser filindholdet. De lukker filen
med et fornyet tryk på Enter (eller ESC-tasten)
Markerer alle viste filer – fornyet tryk
sletter „markeringen“
Softkeys „organisations-funktioner“
Slette markerede filer
Omdøbe markeret fil
Duplikere markeret fil
Indstille filtype, sortering og maskering
Printe markerede filer
Markere alle filer
Markere fil
Kalde „transfer-funktioner“
Kalde „Organisations-funktioner“
423
eller „+“ (plus-taste) markerer den
valgte fil – fornyet tryk sletter „markeringen“
■ Muse-betjening:Cursorpositionering, markeringen
og visningen af fil (ved DIN PLUS programmer,
parameter- og driftsmiddelfiler) kan De foretage
med den normale muse-betjening
Yderligere organisations-funktioner: Se softkeys
tabellen
424
10 Transfer
11
Tabeller og oversigter
11.1 Frigang- og gevind-parametre
11.1 Frigang- og gevindparametre
Udvendige gevind
G.-stigning
I
K
R
V
11.1.1 Frigangs-parameter DIN 76
0,2
0,3
0,7
0,1
30°
0,25
0,4
0,9
0,12
30°
0,3
0,5
1,05
0,16
30°
TURN PLUS fremskaffer parameteren for
gevindfrigang (frigang DIN 76) ved hjælp af
gevindstigning.
Det betyder:
G.-stigning = gevindstigning
I = Frigangsdybde (radiusmål)
K = Frigangsbredde
R = Frigangsradius
W = Frigangsvinkel
Frigangsparameteren svarer til DIN 13 for metriske
gevind
0,35
0,6
1,2
0,16
30°
0,4
0,7
1,4
0,2
30°
30°
0,45
0,7
1,6
0,2
0,5
0,8
1,75
0,2
30°
0,6
1
2,1
0,4
30°
0,7
1,1
2,45
0,4
30°
0,75
1,2
2,6
0,4
30°
0,8
1,3
2,8
0,4
30°
1
1,6
3,5
0,6
30°
1,25
2
4,4
0,6
30°
1,5
2,3
5,2
0,8
30°
1,75
2,6
6,1
1
30°
2
3
7
1
30°
2,5
3,6
8,7
1,2
30°
3
4,4
10,5
1,6
30°
3,5
5
12
1,6
30°
4
5,7
14
2
30°
4,5
6,4
16
2
30°
5
7
17,5
2,5
30°
5,5
7,7
19
3,2
30°
6
8.3
21
3,2
30°
G.-stigning
I
K
R
V
0,2
0,1
1,2
0,1
30°
0,25
0,1
1,4
0,12
30°
0,3
0,1
1,6
0,16
30°
0,35
0,2
1,9
0,16
30°
0,4
0,2
2,2
0,2
30°
0,45
0,2
2,4
0,2
30°
0,5
0,3
2,7
0,2
30°
0,6
0,3
3,3
0,4
30°
0,7
0,3
3,8
0,4
30°
Indvendige gevind
426
0,75
0,3
4
0,4
30°
0,8
0,3
4,2
0,4
30°
11 Tabeller og oversigter
Indvendige gevind (fortsættelse)
G.-stigning
I
K
R
V
1
0,5
5,2
0,6
30°
1,25
0,5
6,7
0,6
30°
1,5
0,5
7,8
0,8
30°
1,75
0,5
9,1
1
30°
2
0,5
10,3
1
30°
30°
2,5
0,5
13
1,2
3
0,5
15,2
1,6
30°
3,5
0,5
17,7
1,6
30°
4
0,5
20
2
30°
4,5
0,5
23
2
30°
5
0,5
26
2,5
30°
5,5
0,5
28
3,2
30°
6
0.5
30
3,2
30°
K
R
V
11.1.2 Frigangs-parameter DIN 509 E
Diameter
Frigangsparametrebliver fremskaffet afhængig af
cylinderdiameter ermittelt.
<= 1,6
0,1
0,5
0,1
15°
> 1,6 – 3
0,1
1
0,2
15°
Det betyder:
I = Frigangsdybde
K = Frigangslængde
R = Frigangsradius
W = Frigangsvinkel
> 3 – 10
0,2
2
0,2
15°
> 10 – 18
0,2
2
0,6
15°
11.1.3 Frigangs-parameter DIN 509 F
Diameter
Frigangsparametre bliver fremskaffet afhængig af
cylinderdiameter ermittelt.
<= 1,6
Det betyder:
I = Frigangsdybde
K = Frigangslængde
R = Frigangsradius
W = Frigangsvinkel
P = Plandybde
A = Planvinkel
I
> 18 – 80
0,3
2,5
0,6
15°
> 80
0,4
4
1
15°
I
K
R
V
P
A
0,1
0,5
0,1
15°
0,1
8°
> 1,6 – 3
0,1
1
0,2
15°
0,1
8°
> 3 – 10
0,2
2
0,4
15°
0,1
8°
> 10 – 18
0,2
2
0,6
15°
0,1
8°
> 18 – 80
0,3
2,5
0,6
15°
0,2
8°
> 80
0,4
4
1
15°
0,3
8°
427
„Gevindsløret ac“ bliver fremskaffet på grundlag af
gevindstigning
11.1.4 Gevind-parametre
CNC PILOTén fremskaffer gevind-parametre ved hjælp af følgende
tabel. Er der i spalten F opført en „*“, bliver gevindstigningen –
afhængig af gevindart – fremskaffet på grundlag af diameteren.
Det betyder:
F = Gevindstigning
P = Gevinddybde
R = Gevindbredde
A = Flankevinkel venstre
W= Flankevinkel højre
Q=2 Metrisk ISO gevind (DIN 13)
Q=3 Metrisk ISO keglegevind
(DIN 158)
Q=6 Fladt metr. trapezgevind
(DIN 308)
Q=7 Metrisk savind (DIN 513)
Q=8 Cylindrisk rundgevind (DIN 405)
Q=9 Cylindrisk whitworth-gevind
(DIN 11)
0,15
0,25
0,5
1
Kb = 0,26384*F – 0,1*¹F
F
P
R
A
V
Udvendig
–
0,61343*F
F
30°
30°
Indvendig
–
0,54127*F
F
30°
30°
Udvendig
*
0,61343*F
F
30°
30°
Indvendig
*
0,54127*F
F
30°
30°
Udvendig
–
0,61343*F
F
30°
30°
–
0,61343*F
F
30°
30°
Q=4 Metrisk ISO keglefingevind
(DIN 158)
Q=5 Metrisk ISO trapezgevind
ac
<= 1
<= 5
<= 12
> 12
Beregning af Kb
Gevindtype Q
Q=1 Metrisk ISO fingevind (DIN 13)
Gevindstigning
Udvendig
–
0,5*F+ac
0,633*F
15°
15°
Indvendig
–
0,5*F+ac
0,633*F
15°
15°
Udvendig
–
0,3*F+ac
0,527*F
15°
15°
Indvendig
–
0,3*F+ac
0,527*F
15°
15°
Udvendig
–
0,86777*F
0,73616*F
3°
30°
Indvendig
–
0,75*F
F–Kb
30°
3°
Udvendig
*
0,5*F
F
15°
15°
Indvendig
*
0,5*F
F
15°
15°
Udvendig
*
0,64033*F
F
27,5°
27,5°
Indvendig
*
0,64033*F
F
27,5°
27,5°
Q=10 Kegleformet whitworth-gevind
(DIN 2999)
Udvendig
*
0,640327*F
F
27,5°
27,5°
Q=11 Whitworth-rørgevind (DIN 259)
Udvendig
*
0,640327*F
F
27,5°
27,5°
Indvendig
Q=12 Unormerede gevind
Q=13 UNC US-grovgevind
Q=14 UNF US-fingevind
*
0,640327*F
F
27,5°
27,5°
–
–
–
–
–
Udvendig
*
0,61343*F
F
30°
30°
Indvendig
*
0,54127*F
F
30°
30°
Udvendig
*
0,61343*F
F
30°
30°
Indvendig
*
0,54127*F
F
30°
30°
428
Q=15 UNEF US-ekstrafingevind
Q=16 NPT US-kegle rørgevind
Q=17 NPTF US-kegle dryseal rørgevind
Q=18 NPSC US-cylindrisk rørgevind
med smørermiddel
Q=19 NPFS US-cylindrisk rørgeind
uden smøremiddel
F
P
R
A
V
Udvendig
*
0,61343*F
F
30°
30°
Indvendig
*
0,54127*F
F
30°
30°
Udvendig
*
0,8*F
F
30°
30°
Indvendig
*
0,8*F
F
30°
30°
Udvendig
*
0,8*F
F
30°
30°
Indvendig
*
0,8*F
F
30°
30°
Udvendig
*
0,8*F
F
30°
30°
Indvendig
*
0,8*F
F
30°
30°
Udvendig
*
0,8*F
F
30°
30°
Indvendig
*
0,8*F
F
30°
30°
Gevindtype Q
11.1.5 Gevindstigning
Q=2 Metrisk ISO gevind
Diameter
Gevindstigning
Diameter
Gevindstigning
1
1,1
1,2
1,4
1,6
1,8
2
2,2
2,5
3
3,5
4
4,5
5
6
7
8
9
10
11
12
14
16
18
0,25
0,25
0,25
0,3
0,35
0,35
0,4
0,45
0,45
0,5
0,6
0,7
0,75
0,8
1
1
1,25
1,25
1,5
1,5
1,75
2
2
2,5
20
22
24
27
30
33
36
39
42
45
48
52
56
60
64
68
2,5
2,5
3
3
3,5
3,5
4
4
4,5
4,5
5
5
5,5
5,5
6
6
Q=8 Cylindrisk rundgevind
Diameter
Gevindstigning
12
14
40
105
200
2,54
3,175
4,233
6,35
6,35
429
Q=9 Cylindrisk whitworth-gevind
Q=11 Whitworth-rørgevind
Gevindbe-
Diameter
Gevind-
Gevindbe-
Diameter
Gevind-
tegnelse
(i mm)
stigning
tegnelse
(i mm)
steigung
1/4“
5/16“
3/8“
7/16“
1/2“
5/8“
3/4“
7/8“
1“
1 1/8“
1 1/4“
1 3/8“
1 1/2“
1 5/8“
1 3/4“
1 7/8“
2“
2 1/4“
2 1/2“
2 3/4“
6,35
7,938
9,525
11,113
12,7
15,876
19,051
22,226
25,401
28,576
31,751
34,926
38,101
41,277
44,452
47,627
50,802
57,152
63,502
69,853
1,27
1,411
1,588
1,814
2,117
2,309
2,54
2,822
3,175
3,629
3,629
4,233
4,233
5,08
5,08
5,645
5,645
6,35
6,35
7,257
1/8“
1/4“
3/8“
1/2“
5/8“
3/4“
7/8“
1“
1 1/8“
1 1/4“
1 3/8“
1 1/2“
1 3/4“
2“
2 1/4“
2 1/2“
2 3/4“
3“
3 1/4“
3 1/2“
3 3/4“
4“
4 1/2“
5“
5 1/2“
6“
9,728
13,157
16,662
20,995
22,911
26,441
30,201
33,249
37,897
41,91
44,323
47,803
53,746
59,614
65,71
75,184
81,534
87,884
93,98
100,33
106,68
113,03
125,73
138,43
151,13
163,83
0,907
1,337
1,337
1,814
1,814
1,814
1,814
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
Q=10 Kegleformet whitworth-gevind
Gevindbe-
Diameter
Gevind-
tegnelse
(i mm)
stigning
1/16“
1/8“
1/4“
3/8“
1/2“
3/4“
1“
1 1/4“
1 1/2“
2“
2 1/2“
3“
4“
5“
6“
7,723
9,728
13,157
16,662
20,995
26,441
33,249
41,91
47,803
59,614
75,184
87,884
113,03
138,43
163,83
0,907
0,907
1,337
1,337
1,814
1,814
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
2,309
Q=13 UNC US-grovgevind
Gevindbe-
Diameter
Gevind-
tegnelse
(i mm)
stigning
0,073“
0,086“
0,099“
0,112“
0,125“
0,138“
0,164“
0,19“
0,216“
1,8542
2,1844
2,5146
2,8448
3,175
3,5052
4,1656
4,826
5,4864
0,396875
0,453571428
0,529166666
0,635
0,635
0,79375
0,79375
1,058333333
1,058333333
430
Diameter
Gevind-
Gevindbe-
Diameter
Gevind-
tegnelse
(i mm)
stigning
tegnelse
(i mm)
stigning
1/4“
5/16“
3/8“
7/16“
1/2“
9/16“
5/8“
3/4“
7/8“
1“
1 1/8“
1 1/4“
1 3/8“
1 1/2“
1 3/4“
2“
2 1/4“
2 1/2“
2 3/4“
3“
3 1/4“
3 1/2“
3 3/4“
4“
6,35
7,9375
9,525
11,1125
12,7
14,2875
15,875
19,05
22,225
25,4
28,575
31,75
34,925
38,1
44,45
50,8
57,15
63,5
69,85
76,2
82,55
88,9
95,25
101,6
1/2“
9/16“
5/8“
3/4“
7/8“
1“
1 1/8“
1 1/4“
1 3/8“
1 1/2“
12,7
14,2875
15,875
19,05
22,225
25,4
28,575
31,75
34,925
38,1
1,27
1,411111111
1,5875
1,814285714
1,953846154
2,116666667
2,309090909
2,54
2,822222222
3,175
3,628571429
3,628571429
4,233333333
4,233333333
5,08
5,644444444
5,644444444
6,35
6,35
6,35
6,35
6,35
6,35
6,35
Q=14 UNF US-fingevind
Gevindbe-
Diameter
Gevind-
tegnelse
(i mm)
steigung
0,06“
0,073“
0,086“
0,099“
0,112“
0,125“
0,138“
0,164“
0,19“
0,216“
1/4“
5/16“
3/8“
7/16“
1,524
1,8542
2,1844
2,5146
2,8448
3,175
3,5052
4,1656
4,826
5,4864
6,35
7,9375
9,525
11,1125
0,3175
0,352777777
0,396875
0,453571428
0,529166666
0,577272727
0,635
0,705555555
0,79375
0,907142857
0,907142857
1,058333333
1,058333333
1,27
1,27
1,411111111
1,411111111
1,5875
1,814285714
1,814285714
2,116666667
2,116666667
2,116666667
2,116666667
Q=15 UNEF US-ekstrafingevind
Gevindbe-
Diameter
Gevind-
tegnelse
(i mm)
stigning
0,216“
1/4“
5/16“
3/8“
7/16“
1/2“
9/16“
5/8“
11/16“
3/4“
13/16“
7/8“
15/16“
1“
1 1/16“
1 1/8“
1 3/16“
1 1/4“
1 5/16“
1 3/8“
1 7/16“
1 1/2“
1 9/16“
1 5/8“
1 11/16“
1 3/4“
2“
5,4864
6,35
7,9375
9,525
11,1125
12,7
14,2875
15,875
17,4625
19,05
20,6375
22,225
23,8125
25,4
26,9875
28,575
30,1625
31,75
33,3375
34,925
36,5125
38,1
39,6875
41,275
42,8625
44,45
50,8
0,79375
0,79375
0,79375
0,79375
0,907142857
0,907142857
1,058333333
1,058333333
1,058333333
1,27
1,27
1,27
1,27
1,27
1,411111111
1,411111111
1,411111111
1,411111111
1,411111111
1,411111111
1,411111111
1,411111111
1,411111111
1,411111111
1,411111111
1,5875
1,5875
431
Gevindbe-
Q=16 NPT US-kegle rørgevind
Gevindbe-
Diameter
Gevind-
tegnelse
(i mm)
stigning
1/16“
1/8“
1/4“
3/8“
1/2“
3/4“
1“
1 1/4“
1 1/2“
2“
2 1/2“
3“
3 1/2“
4“
5“
6“
8“
10“
12“
14“
16“
18“
20“
24“
7,938
10,287
13,716
17,145
21,336
26,67
33,401
42,164
48,26
60,325
73,025
88,9
101,6
114,3
141,3
168,275
219,075
273,05
323,85
355,6
406,4
457,2
508,0
609,6
0,94074074
0,94174074
1,411111111
1,411111111
1,814285714
1,814285714
2,208695652
2,208695652
2,208695652
2,208695652
3,175
3,175
3,175
3,175
3,175
3,175
3,175
3,175
3,175
3,175
3,175
3,175
3,175
3,175
Q=17 NPTF US-kegleformet dryseal rørgevind
Gevindbe-
Diameter
Gevind-
tegnelse
(i mm)
stigning
1/16“
1/8“
1/4“
3/8“
1/2“
3/4“
1“
1 1/4“
1 1/2“
2“
2 1/2“
3“
7,938
10,287
13,716
17,145
21,336
26,67
33,401
42,164
48,26
60,325
73,025
88,9
432
Q=18 NPSC US-cylindrisk rørgevind med
smørermiddel
Gevindbe-
Diameter
Gevind-
tegnelse
(i mm)
stigning
1/8“
1/4“
3/8“
1/2“
3/4“
1“
1 1/4“
1 1/2“
2“
2 1/2“
3“
3 1/2“
4“
10,287
13,716
17,145
21,336
26,67
33,401
42,164
48,26
60,325
73,025
88,9
101,6
114,3
0,94174074
1,411111111
1,411111111
1,814285714
1,814285714
2,208695652
2,208695652
2,208695652
2,208695652
3,175
3,175
3,175
3,175
Q=19 NPFS US-cylindrisk rørgeind uden
smøremiddel
Gevindbe-
Diameter
Gevind-
tegnelse
(i mm)
steigung
1/16“
1/8“
1/4“
3/8“
1/2“
3/4“
1“
7,938
10,287
13,716
17,145
21,336
26,67
33,401
0,94174074
0,94174074
1,411111111
1,411111111
1,814285714
1,814285714
2,208695652
0,94174074
0,94174074
1,411111111
1,411111111
1,814285714
1,814285714
2,208695652
2,208695652
2,208695652
2,208695652
3,175
3,175
11.2 Tekniske informationer
CNC PILOT 4290
Grundudførelse
Kan udvides
Banestyring med integreret motorregulering og integreret konverter
■ 2 styrede akser X1 og Z1 på slæde 1
■ 1 styret spindel
til maximalt 10 styrekredse
■ maximalt 6 slæder
■ maximalt 4 spindler
■ maximalt 2 C-akser
Display
15 tommerTFT-fladbilledskærm
Program-hukommelse
Harddisk
Interpolation
Retlinie
Cirkel
C-akse
Skruelinie
Look-ahead
Tilspænding
Datainterface
i 2 hovedakser, som option i 3 hovedakse (maximal ±10m)
i 2 akser (cirkelradius maximal 100 m)
Interpolation af lineærakser X og Z med C-akse
Overlapning af cirkelbane og retlinie
Fremadskuende beregning af banehastigheds-profil
under hensyntagen af indtil 20 blokke
■ Maximal ilgang ved 0,001 mm opløsning: 400 m/min
■ Indlæsning i mm/min eller mm/omdr.
■ Konstant snithastighed
■ Tilspænding med spånbryder
n V.24/RS-232-C med maximal 38,4 kBaud
ÿ
■ Ethernet 100 Base T (maximal 100 MBaud)
■ Printerudgang via serielt interface
Tilbehør
DataPilot
CNC PILOT 4290
PC-software for programmering og udformning for drejebænk-styring
CNC PILOT 4290:
■ Programmering og programtest
■ Programstyring
■ Styring af driftsmiddeldata
■ Datasikring
■ Træning
433
Programmering
CNC PILOT 4290
DIN-editor
Programmering efter DIN 66025
DIN PLUS
■ Indretnings-informationer om råemne, materiale værktøjer spændejern
■ Udvidet kommandoforråd (IF...THEN...ELSE; WHILE...; SWITCH...CASE)
■ Ført indlæsning og hjælpebilleder for hver programmeringsfunktion
■ Underprogrammer og variabelprogrammering
■ Kontrolgrafik for råemne- og færdigdel
■ Parallelprogrammering
■ Parallelsimulering
■ Alfanumeriske programnavne
Cykler for konturbeskrivelse
■ Standard-råemneformer
■ Indstikning
■ Frigange
■ Gevind
■ Boremønster for endeog cylinderflade hhv. XY- og ZY-planer
■ Figurmønster for endeog cylinderflade, hhv. XY- og ZY-planer
Bearbejdningscykler
■ Afspåningscykler på langs og plan
■ Indstikscykler radialt og axialt
■ Stikdrejecyklus radial og axial
■ Frigangscykler
■ Afstikkecyklus
■ Gevindcykler radial og axial (flergængede, sammenkædede gevind,
keglegevind, variabel stigning)
■ Bore-, dybhulsbor-, og gevindborecykler (med/uden kompenserende
patron) radialt og axialt (C-akse og Y-akse)
■ Konturfræsning og lommefræsning radialt og axialt (C-akse og Y-akse)
■ Fladefræsning, flerkantfræsning radialt og axialt (Y-akse)
TURN PLUS – Grafisk programmering (option)
Geometrisk emnebeskrivelse for råemne- og færdigdel
Grafisk geometriprogram for beregning og fremstilling også ikke målsatte
konturpunkter i vilkårlig lang sammenkædning
■ÿMed enkel indlæsning normerede formelementer:
Faser, rundinger, frigange, indstikning, gevind, pasninger
■ Med enkel indlæsning af transformationer:
Forskydning, drejning, spejling, mangfoldiggørelse
■ Er ved beregnede koordinater flere geometriske løsninger mulig, bliver
alle løsninger tilbudt for valg
434
C-aksebearbejdning
CNC PILOT 4290
■ Fremstilling og programmering i 3 billeder (ZX-, XC-, ZC-planer), såvel
som cylinderflade-afvikling
■ Bore- og figurmønstre i XC- og ZC-planer
■ Bearbejdningscykler for boring og fræsning på endeog cylinderflader
Y-aksebearbejdning
■ Fremstilling og programmering i 3 billeder (ZX-, XY-, ZY-planer), såvel
som cylinderflade-afvikling
■ Bore- og figurmønstre i XY- og ZY-planer
■ Bearbejdningscykler for boring og fræsning i XY- og ZY-planer
TURN PLUS – Grafisk-interaktiv afviklingsprogrammering (option)
Afviklingsprogrammering i enkelte arbejdsgange for dreje-, C-akse-,Yakse- og kompletbearbejdning med:
■ Kald af værktøjer og snittdata
■ Individuelt valg og bestemmelse af bearbejdningsart
■ Direkte grafisk kontrol af den simulerede afspåning og efterfølgende
korrekturmulighed
■ Omspænding med maskinspecifikt expertprogram for
bagfladebearbejdning
■ Interaktiv generering af arbejdsblokke for omspænding og for den
anden opspænding
TURN PLUS – Automatisk DIN PLUS programgenerering (option)
Automatisk NC-programfremstilling for dreje-, C-akse-, Y-akseog
kompletbearbejdning
■ Automatisk værktæjsvalg
■ Automatisk revolverbelægning
■ Automatisk generering af produktionsafvikling in allen Bearbeitungsebenen
■ automatische snitbegrænsning med spændejern
■ Automatisk omspænding med maskinspecifikt expertprogram for
bagfladebearbejdning
■ Automatisk generering af arbejdsblokke for omspænding og for den
anden opspænding
Info-system
■ Informationer om G-funktioner
■ Understøttelse ved den grafiske programmering af TURN PLUS
■ Understøttelse ved den interaktive afviklingsprogrammering af TURN
PLUS
■ Informationer om dparametre og driftsmiddeldata
■ Kontex-sensitivt kald af info-systemer
■ Temasøgning over indholdfortegnelse og index
435
Programmering
Programmering
CNC PILOT 4290
Måling (Option)
I maskinen
For indretning af værktøjer og måling af emner i driftsarterne „manuel“ og
„automatik“ med kontakt tastsystem
På eksterne målepladser
Overtage måleresultaterne fra en ekstern måleindretning for
forarbejdning af måledataerne i driftsart „automatik“:
■ Maximalt 16 målepunkter
■ Datainterface: V.24/RS-232-C
■ Dataoverføringsprotokol: 3964-R
Værktøjsovervågning
436
Brugstidsovervågning
Brugstidsovervågning efter tid og styktal
Belastningsovervågning
Brud- og slitageovervågning med motorstrøm-udførelse
■ maximalt 4 drev
■ Fremstilling af belastningsværdier med bjælkegrafik eller streggrafik
Værktøjs-inspektion
For kontrol af skærplatter under bearbejdningen; gentilkørsel til emnet på
dem frikørselsvejen
11.3 Pereferi interface
11.3 Periferi interface
På CNC PILOTén befinder sig følgende stik for tilslutning af
pereferiudstyr eller PCér såvel som for integration af styringen i
netværk. Hvilke stik der er til rådighed på drejebænken, finder De i
maskin-håndbogen.
Serielt interface
Ethernet-interface
Stiktype:
Stiktype:
Pin
9 polet SUB-D han
Signal RS232
Pin
RJ45-tilslutning hun
Belægning
2
TxD
Transmit Data
1
Tx+
3
RxD
Receive Data
2
Tx–
4
DTR
Data Terminal Ready
3
REC+
5
GND
Signal-Ground
4
Ikke i brug
6
DSR
Data Set Ready
5
Ikke i brug
7
RTS
Request to Send
6
REC–
8
CTS
Clear to Send
7
Ikke i brug
Udvendig skærm
8
Ikke i brug
Hus
Udvendig skærm
Hus
På grund af direkte galvanisk forbindelse med den
eksterne PC kan forskellige referenceniveauer i
netfoprsyningen føre forstyrrelser på interfacet.
Forholdsregler:
■ Brug såvidt mulig servicestikdåsen på maskinen til
PCén.
■ Forbindelser isættes/udtages kun med udkoblet Maschine og udkoblet PCér.
■ Overskrid ikke kabellængder på 20 m hhv. ved kraftig
EMV-støjomgivelse anvendes kortere kabellængder.
■ Anbefaling: Brug en adapter med galvanisk adskillelse.
437
#-Variable
Ind-/udlæsning ..... 173
Programmering ..... 175
Ved NC-programoversættelse ..... 70
$ – Slædekendetegn
Editering ..... 76
Udførelse ..... 181
/ Udblændeplaner
Editering ..... 76
? – VGP forenklet geometri-programmering ..... 65
3D-billede 209
4-akse-bearbejdning
Cyklus G810 ..... 123
Cyklus G820 ..... 125
9er-felt ..... 14
A
AAG ..... 306
Åbne konturer 66
Absolutte koordinater ..... 7
Acceleration (slope) G48 ..... 113
Additive korrekturer
Indlæse ..... 45
Korrektur G149 ..... 120
Korrektur G149-Geo ..... 94
Vise ..... 53
Adresseparameter
Grundlaget 64
Advarsler (simulering) ..... 200
Ækvidistant ..... 10
Ændre – TURN PLUS kontur ..... 258
Afbrudt tilspænding G64 ..... 113
Affase
DIN PLUS cyklus G88 ..... 139
TURN PLUS formelement ..... 232
Index
Symboler
Afgrate
DIN PLUS fræsecyklus G840 ..... 152
TURN PLUS bearbejdningsattribut ..... 268
Afsnit-kendetegn DIN PLUS
Indlæse geometri-menu ..... 75
Indlæse hovedmenu ..... 73
Oversigt ..... 79
Afstikkeværktøj ..... 371
Afstikning (IAG)
Standardbearbejdning ..... 292
Afstikningskontrol
pr. slæbefejlsovervågning G917 ..... 162
pr. spindelovervågning G991 ..... 163
Værdier for afstikkontrol G992 164
Aksebetegnelser ..... 7
Akselbearbejdning (TURN PLUS)
Bearbejdningsanvisninger ..... 326
Klargøring ..... 273
Akt.værdi i variable G901 ..... 170
Akt.værdivisning ..... 52
Aktivt værktøj ..... 178
Anløb (gevind) ..... 140
Anslagsværktøj ..... 372
Anvisninger, indlæsning ..... 76
Arbejdsplangenerering TURN PLUS
AAG ..... 306
IAG ..... 282
Arbejdsvindue ..... 12
Arten af belastningsovervågning G996 ..... 167
Attribute
for overlapningselementer G39-Geo ..... 93
for TURN PLUS konturer ..... 263
Automatikdrift ..... 41
Automatisk arbejdsplangenerering (AAG) ..... 306
B
Bagfladebearbejdning
DIN PLUS
Programmere afsnits-kendetegn ..... 75
Afsnits-kendetegn ..... 83
I
Index
Eksempel med én spindel ..... 192
Eksempel med modspindel ..... 187
Elementer i ende-/bagfladekontur ..... 96
TURN PLUS
Bearbejdningsanvisning ..... 324
Bearbejdningsfølge ..... 307
Basisblokdrift
Simulering ..... 196
Basisblokvisning
Bearbejdning DIN PLUS
Afsnit-kendetegn 83
Bearbejdnings kommandoer ..... 110
Bearbejdnings-menu ..... 76
Bearbejdningsanvisninger (TURN PLUS) ..... 320
Bearbejdningsarter (teknologi-databank) ..... 395
Bearbejdningsarter TURN PLUS IAG
Boring ..... 295
Fræsning ..... 303
Gevind ..... 302
Skrubbe ..... 285
Slette ..... 297
Stikning ..... 290
Bearbejdningscyklus, programmering
Anvisninger for programmering ..... 69
Programmeringseksempel ..... 184
Bearbejdningsfølge AAG
Editering ..... 316
Generelt ..... 307
Liste for .. ..... 308
Styre ..... 316
Bearbejdnings-parameter ..... 353
Bearbejdningsplaner ..... 67
Bearbejdningsretning af kontur ..... 66
Bearbejdnings-simulering ..... 205
Arbejde med ... ..... 57
II
Arten af belastningsovervågning G996 ..... 167
Editere grænseværdier ..... 56
Grundlaget ..... 54
Overvågningszone, fastlægge G995 ..... 167
Parametre for ... ..... 58
Produktion under ... ..... 55
Referencebearbejdning ..... 54
Referencebearbejdning, analysere ..... 57
Beskrivelsesretning af kontur ..... 66
Beskyttelseszone
Beskyttelseszone-overvågning (simulering) ..... 205
fastlægge ..... 36
udkoble G60 ..... 169
Betjening
Dataindlæsning ..... 15
Funktionsvalg ..... 14
Kontaktflader ..... 15
Listeoperationer ..... 14
Menuliste ..... 14
Softkeyliste ..... 14
Betjeningselementer ..... 13
Betjeningsfelt ..... 13
Billedskærm ..... 13
Maskinbetjeningsfelt ..... 13
Touch-Pad ..... 13
Bevægelses-simulering ..... 207
Biblioteker, frigivne .. ..... 413
Billede forstørre/formindske
TURN PLUS ..... 317
Billeder for maskinvisning ..... 349
Billedfremstilling ..... 203
Billedskærms display
DIN PLUS billedskærm ..... 61
Generelt ..... 12
Simulerings-billedskærm 196
Billedudsnit, vælge
Index
Index
TURN PLUS ..... 317
Blokbearbejdning
Blokke, udskifte ..... 77
Indføje, kopiere, slette ..... 78
Blokdisplay
Indstilling ..... 48
Skriftstørrelse ..... 48
Bloknummer
Grundlaget ..... 63
Nummerering ..... 74
Blokreferencer
Bearbejdningscykler ..... 122
Konturvisning ..... 72
Borebearbejdning
DIN PLUS
Boring (centreret) G49-Geo 91
Cyklus boring G71 ..... 143
Cyklus dybhulboring G74 ..... 147
Cyklus gevindboring G36 ..... 146
Cyklus gevindboring G73 ..... 145
Cyklus udboring, undersænkning G72 ..... 144
Cylinderflade G310-Geo ..... 103
Endeflade-/bagflade G300-Geo ..... 98
Grundlaget ..... 66
TURN PLUS
Bearbejdningsattribut ..... 266
Boring cylinderflade ..... 251
Boring ende-/bagflade ..... 244
Centrisk boring ..... 238
IAG borebearbejdning ..... 296
IAG centrisk forboring ..... 295
Borgevindbor ..... 371
Bornotfræser ..... 372
Borværktøjer ..... 371
Bruger, indføre ..... 398
Brugerberettigelse ..... 398
Brugerbillede, konfigurere ..... 74
Brugerhjælp (TURN PLUS) ..... 269
Bruger-kommunikation ..... 64
Brugstidsstyring
Data i værktøjs-databank ..... 380
I automatikdrift ..... 45
Indføre parametre ..... 33
Værktøjs-diagnosebits ..... 178
Vise data ..... 28
Buer. Se cirkelbuer
Byte ..... 19
C
C-akse
C-vinkelforskydning G905 ..... 161
Grundlaget ..... 3
Konfigurering ..... 62
Konturer for .. ..... 67
Normere G153 ..... 148
Nulpunkt-forskydning G152 ..... 148
Referencediameter G120 ..... 148
Udvælge G119 ..... 148
Vinkelangivelse ..... 7
Centrerer ..... 371
Centrering
TURN PLUS
Cylinderflade ..... 251
Ende-/bagflade ..... 244
Formelement ..... 238
IAG-bearbejdning ..... 295
Centrerkegle ..... 394
Centrerspids ..... 393
Centrisk forboring (IAG) ..... 295
Cirkelbue
DIN PLUS
Cylinderflade G112, G113 ..... 151
Cylinderfladekontur G112-, G113-Geo ..... 103
Drejebearbejdning G2, G3, G12, G13 ..... 112
Drejekontur G2-, G3-, G12-, G13-Geo 85
Ende-/bagflade G102, G103 ..... 149
Ende-/bagfladekontur G102-, G103-Geo 97
III
Index
TURN PLUS
Grundkontur ..... 231
Cirkelinterpolation ..... 62
Cirkulær not
DIN PLUS
Cylinderflade G312-/G313-Geo ..... 104
Endeflade G302-/G303-Geo ..... 99
i cirkulære mønstre ..... 108
TURN PLUS
Cirkulærbevægelse. Se cirkelbuer
Cirkulært mønster med cirkulære noter ..... 108
Cirkulært mønster Se mønstre
Cursor ..... 19
Cyklusende G80 ..... 134
Cyklus-specifikation (TURN PLUS IAG) ..... 284
Cylinderflade
Bearbejdningskommando ..... 150
Cylinder-vindue (simulering) ..... 201
Konturkommando ..... 102
Koordinatangivelse ..... 62
TURN PLUS konturer ..... 249
D
Dataoverførsel
Generelt ..... 413
Indstillinger for FTP ..... 411
Indstillinger for WINDOWS-netværk ..... 410
Installation af .. ..... 410
Transfer-bibliotek ..... 411
DataPilot ..... 408
Datasikring
Driftsart transfer ..... 408
Generelt ..... 19
Dataudveksling (transfer) ..... 408
IV
Dato indstilling ..... 399
Debug ..... 210
Defaultværdi ..... 19
Delautomatik (IAG) ..... 282
Delta-bor ..... 371
Den sædvanlige DIN-programmering 60
Diagnose ..... 404
Dialogbox ..... 19
Dialogtekst ved underprogrammer ..... 182
Digitalisering (TURN PLUS brugerhjælp) ..... 270
DIN PLUS
Billedskærm ..... 61
Editor ..... 71
Grundlaget ..... 2
Hovedmenu ..... 72
Koncept ..... 60
Parallel-editering ..... 61
Display
DIN PLUS kontur-visning ..... 68
Maskindisplay
Betydning af displayelementet ..... 52
Displayfelter, definere ..... 348
Omskift til automatikdrift ..... 52
Omskift til manuel styring ..... 24
Blokvisning ..... 48
Simulering
Anvisninger for visning 198
Fremstillingselementer ..... 197
Drejecykler
enkle ..... 134
konturhenførte ..... 122
Drejegriber ..... 392
Drejekonturer ..... 66
Drejeværktøj ..... 371
Drejning (TURN PLUS kontur) ..... 261
Driftsarter
DIN PLUS ..... 60
Index
E
Editering ..... 19
Editeringskontakt ..... 399
Eksempler
Bearbejdningscyklus, programmering 184
DIN PLUS programmering ..... 184
Kompletbearbejdning med én spindel ..... 192
Kompletbearbejdning med modspindel ..... 187
Konturgentagelser ..... 184
TURN PLUS ..... 328
Elementer i DIN-programmet ..... 63
Element-opmåling (simulering) ..... 204
Emne, spænde (TURN PLUS) ..... 273
Emnegruppe G99 ..... 110
Emnehandlingsystem ..... 372
Emne-nulpunkt
Grundlaget ..... 9
Indlæse ..... 35
Parameter ..... 337
Emneoverdragelse ..... 161
Afstikkekontrol ved hjælp af slæbefejlsovervågning ..... 162
Afstikkekontrol ved hjælp af spindelovervågning G991 ..... 163
C-vinkeloffset G905 ..... 161
Køre til fastanslag G916 ..... 162
Registrere vinkelforskydning ved spindelsynkronløb
G90 ..... 161
Spindelsynkronisering G720 ..... 161
Værdier for afstikkontrol G992 ..... 164
Endeflade
Afsnit-kendetegn ..... 83
Bearbejdning ..... 149
Grundlaget ..... 62
Konturbeskrivelse ..... 96
Endeflademedbringer ..... 392
Endeflade-vindue (simulering) ..... 201
Endekontakt-overvågning i simulering ..... 207
Enkeltblokdrift
Enkeltboring (TURN PLUS) ..... 244
Enkle-værktøjer
Indretning ..... 28
Ensidig synkronisering G62 ..... 160
ESC-taste ..... 15
Ethernet-interface
Overførselsmetode med .. ..... 409
Stik-forbindelser ..... 433
Expertprogrammer ..... 70
Extension ..... 19
Externe underprogrammer ..... 70
F
Færdigdel-kontur
Afsnitskendetegn FÆRDIGDEL ..... 83
Grundlaget ..... 66
TURN PLUS ..... 220
Fastanslag, kør til .. G916 ..... 162
Fastordlister ..... 400
F-display ..... 53
Fejl-logfile ..... 405
Fejlmelding (simulering) ..... 200
Fejlmelding ..... 17
File transfer protokol (FTP) ..... 409
V
Index
Driftsartvalg ..... 14
Manuel styring ..... 24
Oversigt ..... 5
Parameter ..... 334
Service og diagnose ..... 398
Transfer ..... 408
TURN PLUS ..... 216
Duplikering (TURN PLUS konturer) ..... 226
Dvæletid G4 .... 168
D-visning ..... 53
Dybhulboring G74 ..... 147
Index
Filer sende/modtage ..... 414
Filer-/udlæse (NC-program) ..... 173
Filindlæsetastatur ..... 2
Filindlæsning ..... 15
Fil-organisation ..... 419
Filtyper ..... 413
Firkant
DIN PLUS
Ende-/bagflade G305-Geo ..... 100
TURN PLUS
Fjerndiagnose ..... 405
Flade fræsning
IAG skrubbe/slette ..... 304
Fladundersænker 371
Fladundersænkning (IAG) 280 295
Fødedel cylinder/rør G20-Geo ..... 84
Forbinde (TURN PLUS konturer) ..... 262
Forboring (IAG) ..... 295
Forgrening
Grundlaget ..... 64
Forlæg styring ..... 70
Formelementer
DIN PLUS ..... 86
TURN PLUS ..... 232
Forskyde (TURN PLUS kontur) ..... 261
Forskyde konturen G121 ..... 117
Forskyde programblokke ..... 78
Forstyring G918 ..... 171
Fortolkningsstop
Fortolkningsstop G909 171
Variabelprogrammering ..... 179
Fræsebearbejdning
DIN PLUS
Grundlaget ..... 66
VI
Konturfræsning G840 152
Lommefræsning skrubbe G845 ..... 156
Lommefræsning slette G846 ..... 157
TURN PLUS
IAG fræsning ..... 303
Fræsecykler
DIN PLUS
Konturfræsning G840 152
Lommefræsning slette G846 ..... 157
Lommefræsning skrubbe G845 ..... 156
TURN PLUS
Afgrate ..... 303
Fladefræsning ..... 304
Gravere ..... 305
Konturfræsning 303
Fræsedybde
DIN PLUS ..... 95
TURN PLUS – cylinderflade ..... 249
TURN PLUS – ende-/bagflade ..... 242
Fræseretning (DIN PLUS)
Cyklus G840 ..... 152
Cyklus G845 ..... 156
Cyklus G846 ..... 157
Fræserradiuskompensation
Grundlaget ..... 10
Fræsestift 372
Fræseværktøjer 372
Fremrykning ..... 396
Fri editering
Grundlaget ..... 72
Menupunkt ..... 74
Fridrejning
Formelement G23-Geo ..... 86
Frigang
DIN PLUS
Cyklus G85 ..... 137
Index
G
Genstart ..... 41
Gentagelsesfaktor underprogrammer ..... 70
Geometri (i hovedmenu) ..... 73
Geometri kommando (DIN PLUS) ..... 84
Gevind
DIN PLUS
Index
Definition med G25-Geo ..... 88
DIN 509 E ..... 88
DIN 509 F ..... 89
DIN 76 ..... 89
Form H ..... 89
Form K ..... 90
Form U ..... 88
TURN PLUS
DIN 509 E ..... 232
DIN 509 F ..... 233
DIN 76 ..... 233
Form H ..... 233
Form K ..... 234
Form U ..... 234
Frigangs-parameter
DIN 509 E ..... 423
DIN 509 F ..... 423
DIN 76 ..... 422
Frigive
Frigivenavn kommunikationspartner ..... 411
Frigive-password (netværk) 440 405
Frigivne biblioteker ..... 413
Frigiveoversigt (maskin-display) ..... 53
FTP (fil transfer protokol) ..... 409
Fuldkreds
DIN PLUS
TURN PLUS
Enkeltvej G33 ..... 142
Generel G37-Geo ..... 90
Gevindboring G36 146
Gevindcyklus G31 140
Gevindcyklus, enkel ..... G32 ..... 141
med frigang G24-Geo ..... 87
Standard G34-Geo ..... 90
TURN PLUS
Gevindbor 371
Gevindboring
DIN PLUS
Cyklus G36 ..... 146
Gevind, konturhenført G73 ..... 145
TURN PLUS
Centrisk boring ..... 238
Gevindfræser 372
Gevindfrigang ..... 137
Gevind-parametre 424
Gevindstigning ..... 425
Gevindværktøj standard ..... 371
G-funktioner
Manuel drejebearbejdning ..... 26
Valg fra listen over bearbejdningsfunktioner ..... 76
Valg fra listen over geometri-funktioner ..... 75
G-funktioner bearbejdning
G0 Ilgang ..... 110
G1 Lineærbevægelse ..... 111
G100 Ilgang ende-/bagflade ..... 149
G101 Lineær ende-/bagflade ..... 149
G102 Cirkelbuer ende-/bagflade ..... 149
G103 Cirkelbuer ende-/bagflade ..... 149
G110 Ilgang cylinderflade ..... 150
VII
Index
G111 Lineær cylinderflade ..... 151
G112 Cirkulær cylinderflade ..... 151
G113 Cirkulær cylinderflade ..... 151
G119 Vælge C-akse ..... 148
G12 Cirkulærbevægelse ..... 112
G120 Referencediameter ..... 148
G121 Kontur omklapning ..... 117
G14 Værktøjsskiftepunkt ..... 110
G147 Sikkerhedsafstand (fræsebearbejdning) ..... 119
G148 Skift af skærkorrektur ..... 120
G149 Additiv korrektur ..... 120
G15 Køre rundakse ..... 168
G150 Omregning af højre værktøjsspids ..... 121
G151 omregning venstre værktøjsspids ..... 121
G152 Nulpunktforskydning C-akse ..... 148
G153 Normere C-akse ..... 148
G162 Fastlægge synkronmærke ..... 160
G192 Minuttilspænding rundakse ..... 113
G204 Vente på tidspunkt ..... 170
G26 Omdr.talbegrænsning ..... 113
G30 Konvertere og spejle ..... 169
G31 Gevindcyklus 140
G32 Enkel gevindcyklus ..... 141
G33 Gevind enkeltvej ..... 142
G36 Gevindboring ..... 146
G4 Dvæletid ..... 168
G40 SRK/FRK udkoble ..... 115
G41 SRK/FRK indkoble ..... 115
G42 SRK/FRK indkoble ..... 115
G47 Sikkerhedsafstand ..... 118
G48 Acceleration (Slope) ..... 113
G50 Udkoble sletspån ..... 118
G51 Nulpunktforskydning ..... 116
G52 Udkoble sletspån ..... 119
G53 Parameterafhængig nulpunktforskydning ..... 116
VIII
G56 Nulpunktforskydning additiv ..... 117
G57 Sletspån akseparallel ..... 119
G58 Sletspån konturparallel ..... 119
G59 Nulpunktforskydning absolut ..... 117
G60 Udkoble beskyttelseszone ..... 169
G62 Ensidig synkronisering ..... 160
G63 Synkronstart af veje ..... 160
G64 Afbrudt tilspænding ..... 113
G65 Spændejern ..... 159
G7 Præc.stop inde ..... 168
G701 Ilgang i maskinkoordinater ..... 111
G702 Konturefterføring sikre/indlægge ..... 164
G703 Konturefterføring ..... 164
G706 K-default-forgrening ..... 164
G71 Borecyklus ..... 143
G710 Kæde af værktøjsmål ..... 121
G717 Aktualisere sollværdier ..... 170
G718 Udkøre slæbefejl ..... 170
G72 Udboring, undersænkning ...... 144
G720 Spindelsynkronisering ..... 161
G73 Gevindboring ..... 145
G74 Dybhulborecyklus ..... 147
G8 Præc.stop ude ..... 168
G80 Cyklusende ..... 134
G81 Enkel drejning på langs ..... 134
G810 På langs-skrubning ..... 122
G82 Enkel plandrejning ..... 135
G820 Plan-skrubbe ..... 124
G83 Konturgentagelsescyklus ..... 136
G830 Konturparallel-skrubning ..... 126
G835 Konturparallelt med neutralt vrkt. ..... 127
G840 Konturfræsning ..... 152
G845 Lommefræsning skrubbe ..... 156
G846 Lommefræsning slette ..... 157
G85 Frigangscyklus ..... 137
Index
G991 Afstikningskontrol – spindelovervågning ..... 163
G992 Værdier for afstikningskontrol ..... 164
G995 Overvågningszone, fastlægge ..... 167
G996 Arten af belastningsovervågning ..... 167
G-funktioner konturbeskrivelse
G0-Geo startpunkt kontur ..... 84
G100-Geo startpunkt endeflade ..... 96
G101-Geo strækning endeflade ..... 97
G102-Geo cirkelbue endeflade ..... 97
G103-Geo cirkelbue endeflade ..... 97
G10-Geo grovdybde ..... 92
G110-Geo startpunkt cylinderflade ..... 102
G111-Geo strækning cylinderflade ..... 102
G112-Geo cirkelbue cylinderflade ..... 103
G113-Geo cirkelbue cylinderflade ..... 103
G12-Geo cirkelbue ..... 85
G149-Geo Additiv korrektur ..... 94
G1-Geo strækning ..... 85
G20-Geo fødedel cylinder/rør ..... 84
G21-Geo støbt emne ..... 84
G22-Geo indstikning (standard) ..... 86
G23-Geo Indstikning (generel) ..... 86
G24-Geo Gevind med frigang ..... 87
G25-Geo frigangskontur ..... 88
G300-Geo boring endeflade ..... 98
G301-Geo Lineær not endeflade ..... 99
G302-Geo Cirkulær not endeflade ..... 99
G303-Geo Cirkulær not endeflade ..... 99
G304-Geo fuldkreds endeflade ..... 99
G305-Geo firkant endeflade ..... 100
G307-Geo mangekant endeflade ..... 100
G308-Geo start lommee/Ø ..... 95
G309-Geo Ende lomme/Ø ..... 96
G310-Geo boring cylinderflade ..... 103
G311-Geo Lineær not cylinderflade ..... 104
G312—Geo Cirkulær not cylinderflade ..... 104
G313-Geo Cirkulær not cylinderflade ..... 104
IX
Index
G86 Enkel indstikcyklus ..... 138
G860 Indstikning konturhenført ..... 128
G866 Indstikcyklus ..... 129
G869 Stikdrejecyklus 130
G87 Strækning med radius ..... 139
G88 Strækning med affase ..... 139
G890 Kontur-sletfræs ..... 132
G9 Præc.stop ..... 168
G901 Akt.værdi i variable ..... 170
G902 Nulpunkt-forskydning i variable ..... 171
G903 Slæbefejl i variable ..... 171
G905 C-vinkelforskydning ..... 161
G906 Vinkelforskydnig spindelsynkronløb,
registrere ..... 161
G907 Omdr.talovervågning blokvis ude ..... 171
G908 Tilspændingsoverlapning 100% ..... 171
G909 Fortolkningsstop ..... 171
G910 Inprocesmåling, indkoble ..... 165
G912 Akt.værdioptagelse inprocesmåling ..... 165
G913 Inprocesmåling, udkoble ..... 165
G914 Frikøre måletaster ..... 165
G915 Postprocesmåling ..... 166
G916 Kør til fastanslag ..... 162
G917 Afstikkekontrol ..... 162
G918 Forstyring ..... 171
G919 Spindeloverride 100% ..... 171
G920 Nulpunktforskydninger, deaktivere ..... 172
G921 Nulpunktforsk., vrkt.-længde,
deaktivere ..... 172
G93 Tilsp. pr. tand ... 193 114
G94 Tilspænding konstant ..... 114
G95 Tilspænding pr. omdr. ..... 114
G96 Konstant snithastighed ..... 114
G97 Omdr.tal ..... 114
G975 Slæbefejlsgrænse ..... 172
G98 Spindel med emne ..... 169
G980 Nulpunktforskydninger, aktivere ..... 172
G981 Nulpunktforsk., vrkt.-længde aktivere ..... 172
G99 Emnegruppe ..... 110
Index
G314-Geo fuldkreds cylinderflade ..... 105
G315-Geo firkant cylinderflade ..... 105
G317-Geo mangekant cylinderflade ..... 105
G34-Geo Gevind (standard) ..... 90
G37-Geo Gevind (generel) ..... 90
G38-Geo tilspændingsreducering ..... 93
G39-Geo Attribute for overlapningselementer ..... 94
G401-Geo Mønster lineær endeflade ..... 100
G402-Geo Mønster cirkulær endeflade ..... 101
G411-Geo Mønster lineær cylinderflade ..... 106
G412-Geo Mønster cirkulær cylinderflade ..... 106
G49-Geo Boring (centrisk) ..... 91
G7-Geo Præc.stop inde ..... 92
G95-Geo Tilspænding pr. omdr. ..... 94
G9-Geo præc.stop blokvis ..... 92
Grafik (DIN PLUS) ..... 74
Grafik-vindue ..... 68
Grafisk visning ..... 49
Gravere
TURN PLUS
Grovdybde
Bearbejdningsparameter ..... 353
DIN PLUS kommando G10-Geo ..... 92
TURN PLUS attribut ..... 263
Grundkontur (TURN PLUS) ..... 229
H
Håndhjul ..... 26
Håndretningstaster ..... 27
Henf.punkt fastlægge/ophæve (simulering) ..... 204
Henføringsplan, indstille (TURN PLUS) ..... 224
Hjælp ..... 16
Hjælpeakse ..... 62
Hjælpeakser ..... 62
Hjælpekommandoer for konturbeskrivelse ..... 92
X
Hjælpekontur
Afsnit-kendetegn 83
i simualering ..... 197
Indlæsning af afsnit-kendetegn ..... 75
Hovedakser
Anordning ..... 7
Grundlaget ..... 62
Hovedskær ..... 69
Hovedtilspænding ..... 396
I
IAG ..... 282
Identnummer
Spændejern ..... 82
Værktøj ..... 80
IF.. Programforgrening ..... 180
Ilgang
Cylinderflade G110 ..... 150
Ende-/bagflade G100 ..... 149
I maskinkoordinater G701 ..... 111
Ilgang G0 ..... 110
Ilgangsveje (simulering) ..... 197
Ind-/udlæsning
Tidspunkt for .. ..... 70
Indføje (TURN PLUS kontur) ..... 260
Indkobling 22
Indlæsefelt ..... 15
Indlæsefinhed ..... 429
Indlæsevindue ..... 15
Indretning
DIN PLUS programhoved ..... 79
Indretnings-funktioner ..... 34
Indretnings-parametre 351
TURN PLUS programhoved ..... 218
Indretning af maskinmål 38
Indretning af spændejernstabel ..... 37
Indstikning
Index
Index
DIN PLUS
Enkel G86 ..... 138
Enkel G866 ..... 129
Indstikcyklus G866 129
Indstiks-kontur (generel) G23-Geo ..... 86
Indstiks-kontur (standard) G22-Geo ..... 86
Konturhenført indstikning G860 ..... 128
TURN PLUS
Formelement generel indstikning ..... 235
Formelement indstikning form F (fridrejning) ..... 236
Formelement indstikning form S (sikringsring) ..... 236
Indstikning form D (tætningsring) 235
Indstiksværktøj ..... 371
Indv.bearbejdning (TURN PLUS bearbejdningsanvis.)
..... 323
Informationer „uløste geometrielementer“ ..... 227
Informationer i variable ..... 178
Info-system ..... 16
Inkremental adresseparameter
Kendetegn ..... 64
Inkrementale koordinater 8
Inprocesmåling
Akt.værdioptagelse med .. G912 ..... 165
indkoble G910 ..... 165
Måletaster, frikøre G914 ..... 165
udkoble G913 ..... 165
INPUT (indlæsning #-variable) ..... 173
INPUTA (indlæsning V-variable) ..... 174
Inspektionsdrift ..... 46
Inspektor (TURN PLUS brugerhjælp) ..... 270
Installation af dataoverførsel ..... 410
INS-taste ..... 15
Integer-variable ..... 175
Interaktiv arbejdsplangenerering (IAG) ..... 282
Interface
Ethernet
Overførselsmetode med .. ..... 409
Seriel
Generelt ..... 409
Intern fejl 18
Invertering (TURN PLUS kontur) ..... 262
J
Jogtasten ..... 27
K
Kæder af værktøjsmål G710 ..... 121
Kegleundersænker 371
Kegleundersænkning (IAG) 295
Kildeblokvisning – simulering ..... 202
Klargøre (TURN PLUS) ..... 273
Kølemiddel
Teknologi-databank ..... 396
TURN PLUS ..... 321
Kommentarer
Grundlaget ..... 64
Indlæsning af bearbejdnings-menu ..... 77
Grundlaget ..... 4
i DIN PLUS ..... 187
TURN PLUS
AAG – Bearbejdningsanvisning ..... 324
AAG – bearbejdningsfølge ..... 307
Konfigurering
DIN PLUS brugerbillede ..... 74
TURN PLUS ..... 318
Konstant snithastighed Gx96 ..... 114
Kontaktflader ..... 15
Kontinuerlig tilspænding (manuel styring) ..... 26
Kontrol af NC-programafvikling ..... 210
Kontrolgrafik (TURN PLUS) ..... 317
Kontur
Afsnitskendetegn i DIN PLUS ..... 82
XI
Index
Kontur-simulering ..... 203
Konturvalg (simulering) ..... 202
Kontur-visning aktivere/aktualisere ..... 74
Kontur-visning, indkoble ..... 68
omklappe G121 ..... 117
Kontur – bearbejdning, tilordning .. ..... 110
Konturbearbejdning (sletning) IAG ..... 298
Konturdefinition
DIN PLUS
Geometri-menu ..... 75
Grundlaget ..... 66
Hovedmenu ..... 73
Rå-/færdigdelkontur ..... 84
TURN PLUS
Ændre konturer ..... 256
Formelementer, indlæse ..... 232
Grundlaget emnebeskrivelse ..... 219
Indlæse grundkontur ..... 229
Kontrollere konturelementer ..... 270
Råemnekontur ..... 228
Konturefterføring
Grundlaget ..... 67
i simulering ..... 206
Konturefterføring G703 164
Konturefterføring sikre/indlægge G702 ..... 164
Konturer for drejebearbejdning ..... 66
Konturfræsning
TURN PLUS
Konturfrembringelse i simulering 67
Konturgentagelse (DIN PLUS eksempel) ..... 184
Konturgentagelsescyklus G83 136
Konturhenførte drejecykler 122
XII
Konturparallel-skrubning
DIN PLUS
Cyklus G830 ..... 126
med neutralt vrkt. – cyklus G835 ..... 127
TURN PLUS IAG-bearbejdning ..... 286
Konturstikning (IAG) ..... 290
Konvertering (parameter og driftsmiddel) ..... 416
Konvertering og spejling G30 ..... 169
Koordinater
Absolutte .. ..... 7
Grundlaget ..... 62
Inkrementale .. ..... 8
Koordinatsystem ..... 7
Polære .. ..... 8
Programmering af .. ..... 65
Kopierværktøj ..... 371
Kørnerspids ..... 393
Korrektur
Additiv korrektur G149 ..... 120
Additiv korrektur G149-Geo ..... 94
Indlæse Korrketurværdier ..... 44
L
Langsdrejning enkel G81 ..... 134
Lineær not
DIN PLUS
TURN PLUS
Lineær- og rundakser 62
Lineærbevægelse. Se strækning
Lineært mønster. Se mønstre
L-kald ..... 77
Logfile ..... 405
Lokale underprogrammer ..... 70
Lokale variable ..... 70
Lommefræsning
Index
M
Måleenheder
i DIN PLUS-program ..... 63
Målesystem, fastlægge ..... 79
Oversigt ..... 8
Måleoptik ..... 39
Måletaster
Inprocesmåling med ... ..... 165
Værktøj ... ..... 372
Værktøjs måling med .. ..... 39
Måling
Inprocesmåling ..... 165
Postprocesmåling ..... 166
Mangekant
DIN PLUS
TURN PLUS
Manuel styrings-funktioner ..... 24
Maskinbetjeningsfelt ..... 13
Maskindata ..... 25
Maskindisplay
Definere display ..... 349
Displayelementer ..... 52
Grundlaget ..... 12
Indstilling/omskiftning ..... 52
Maskinhenf.punkter ..... 9
Index
Fræsekontur lomme ..... 95
Slette G846 ..... 157
Skrubbe G845 ..... 156
Lommeregner (TURN PLUS brugerhjælp) ..... 269
Lup
Automatikdrift (grafisk visning) ..... 49
TURN PLUS kontrolgrafik ..... 317
Maskinkommandoer 183
Maskin-nulpunkt ..... 9
Maskin-parameter ..... 337
Matematiske funktioner ..... 175
Matematiske udtryk
Indlæse bearbejdnings-menu ..... 76
Materiale (teknologi-databank) ..... 395
Materiale-betegnelser ..... 400
Mellemkonturer ..... 83
Menupunkter ..... 14
Menuvalg ..... 19
Metrisk
Målesystem automatikdrift ..... 41
Målesystem BA manuel styring ..... 24
Oversigt over måleenheder ..... 8
Minuttilspænding
Lineærakser G94 ..... 114
Rundakser G192 ..... 113
M-kommando
i manuel styring ..... 25
Indlæsning ..... 76
M00 program stop ..... 183
M01 valgfrit stop ..... 183
M30 Programende ..... 183
M97 Synkronfunktion 183
M99 Programende med tilbagespring ..... 183
TURN PLUS IAG-specialbearbejdning ..... 305
TURN PLUS programhoved ..... 218
Mønster
DIN PLUS
Cirkulær cylinderflade G412-Geo ..... 106
Cirkulær ende-/bagflade G402-Geo ..... 101
Lineær cylinderflade G411-Geo ..... 106
Lineær ende-/bagflade G401-Geo ..... 100
TURN PLUS
Cirkulær cylinderflade ..... 255
XIII
Index
Cirkulær Ende-/bagflade ..... 248
Lineær cylinderflade ..... 254
Lineær ende-/bagflade ..... 248
Multi-værktøjer
Definition af .. ..... 380
Programmering af .. ..... 69
N
Navigering ..... 19
NC-adresseparameter ..... 64
NC-anboring G72 ..... 144
NC-blokke
Anlægge, slette ..... 71
Grundlaget ..... 63
Nummerere ..... 73
NC-kommando
Ændre, slette ..... 72
Grundlaget ..... 63
NC-program-afsnit ..... 60
NC-programafvikling, kontrollere ..... 210
NC-program-forspænding ..... 72
NC-programstyring ..... 72
NC-programudførelse ..... 70
NC-underprogrammer ..... 70
Negative X-koordinater ..... 62
Netværk
Indstillinger (diagnose) ..... 405
Installere ..... 410
Oversigt ..... 409
Noter
DIN PLUS
Cirkulær not cylinderflade G312-/G313-Geo 104
Cirkulær not ende-/bagflade G302-/G303Geo ..... 99
Lineær not cylinderflade G311-Geo 104
Lineær not ende-/bagflade G301-Geo 99
TURN PLUS
Cirkulær not cylinderflade ..... 254
Cirkulær not ende-/bagflade ..... 247
Lineær not cylinderflade ..... 254
XIV
Lineær not ende-/bagflade ..... 247
Nulpunkt
Ændre i TURN PLUS ..... 226
C-akse ..... 62
Emne-nulpunkt ..... 9
Forskydning absolut G59 ..... 117
Forskydning additiv G56 ..... 117
Forskydning C-akse G152 ..... 148
Forskydning deaktivere G920 ..... 172
Forskydning i simulering ..... 199
Forskydning i variable G902 ..... 171
Forskydning parameterafhængig G53..G55 ..... 116
Forskydning, aktivere G980 ..... 172
Forskydning, Vrkt.-længde aktivere G981 ..... 172
Forskydning, vrkt.-længde deaktivere G921 ..... 172
Forskydninger, oversigt ..... 116
Forskydningng relativ G51 ..... 116
Maskin-nulpunkt ..... 9
Nystart (NC-programmer) ..... 41
O
Ø (DIN PLUS) ..... 95
OK-kontaktfelt ..... 15
Omdrejningstal
Konstant snithastighed Gx96 ..... 114
Omdr.tal Gx97 ..... 114
Omdr.talbegrænsning Gx26 113
Omdr.taloverlapning ..... 44
Omdr.talovervågning blokvis fra G907 ..... 171
Omdrejningstilspænding ..... 25
Omregning venstre/højre værktøjsspids G151 ..... 121
Omspænde ..... 277
Opløse (TURN PLUS) ..... 262
Opmåling (simulering) ..... 204
Optioner ..... 6
Optioner, visning af .. ..... 405
Organisering (filstyring) ..... 419
Overdrageværdier underprogrammer ..... 182
Overførselsforløb ..... 409
Index
P
Paddehatværktøj ..... 371
Parallelarbejde ..... 60
Parallel-editering (DIN PLUS) ..... 65
Parameterafhængig nulpunktforskydning
G53..G55 ..... 116
Parameterbeskrivelse – underprogrammer ..... 182
Parameterværdier, læse (DIN PLUS) ..... 175
Parametre
Bearbejdnings-parameter ..... 353
Beskyttede parametre ..... 336
C-akse-parameter ..... 341
Editering ..... 335
Indretnings-parametre 351
Lineærakse-parameter ..... 342
Maskin-parametre ..... 337
Parametergrupper 334
Spindel-parametre ..... 339
Styrings-parametre 344
Parametre/driftsmiddel
Konvertering ..... 416
Overføre ..... 416
Sikre ..... 418
Passninger
IAG målesnit ..... 299
TURN PLUS boringer ..... 324
Password ..... 398
Periferi interface ..... 433
Placering af fræsekontur
DIN PLUS ..... 95
TURN PLUS cylinderflade ..... 249
Index
Overlapningselement (TURN PLUS)
Cirkelbuer ..... 239
Kile ..... 240
Lineære/cirkulære overlapninger ..... 240
Ponton ..... 240
Overløb, gevwind ..... 140
Oversættelse af NC-programmer ..... 70
Oversigt over G-kommandoer ..... 3
TURN PLUS ende-/bagflade ..... 242
Plandrejning enkel G82 ..... 135
Plan-skrubning G820 ..... 124
PLC-melding ..... 18
Polarkoordinater ..... 8
Positions-Sollværdier, aktualisere G717 ..... 170
Positionsvisning ..... 52
Postprocesmåling
Cyklus G915 ..... 166
Status ..... 51
Præc.stop
blokvis G9 ..... 168
blokvis G9-Geo ..... 92
inde G7 ..... 168
inde G7-Geo ..... 92
Ude G8 ..... 168
ude G8-Geo ..... 92
PRINT (udlæsning #-variable) 173
PRINTA (udlæsning V-variable) ..... 174
Printer ..... 409
Program hold M00 ..... 183
Program-afsnitskendetegn ..... 79
Programafvikling, influere på ..... 43
Programforgrening IF.. ..... 180
Programforgrening, SWITCH.. ..... 181
Programgentagelse, WHILE.. ..... 180
Programhoved
DIN PLUS ..... 79
TURN PLUS ..... 218
Programlager ..... 429
Programmende med tilbagespring M99 ..... 183
Programnummer ..... 63
Programoversættelse ..... 70
Programudførelse ..... 70
Programvalg ..... 41
Pull-down-menu ..... 14
Punkt-opmåling (simulering) ..... 204
Punktstandsning ..... 25
XV
Index
R
Radius G87 ..... 139
RÅEMNE (afsnit-kendetegn) 83
Råemne-attribute (TURN PLUS) ..... 263
Råemnekontur
DIN PLUS
Grundlaget ..... 66
Råemnebeskrivelse 84
TURN PLUS
Indlæsning af .. ..... 219
Konturelement ..... 228
Råemnekontur, ændre ..... 256
Real-variable ..... 175
Referencediameter
Afsnit-kendetegn 75
Referencekørsel ..... 22
Referenceplan
Afsnit-kendetegn 75
Referenceplan G308 ..... 95
Referencepunkt ..... 9
Regelmæssig firkant. Se mangekant
Reifning
Cyklus G72 ..... 144
Restkonturbearbejdning
DIN PLUS restsletning ..... 132
TURN PLUS
IAG konturparallel skrubning ..... 288
IAG slette ..... 300
IAG snitbegrænsning ..... 287
IAG skrubbe ..... 287
Restvejsvisning ..... 52
RETURN (afsnits-kendetegn) ..... 83
Revolver
DIN PLUS afsnits-kendetegn ..... 80
DIN PLUS værktøjsprogrammering ..... 68
TURN PLUS revolverbestykning ..... 320
Rivval ..... 371
XVI
Rør (TURN PLUS) ..... 228
Rulleteringsværktøj ..... 371
Rundakse
Grundlaget ..... 62
kørsel G15 ..... 168
Minuttilspænding rundakse G192 ..... 113
Runding
Rundsavblad 372
S
Sammenkædede konturer ..... 95
Selvholdende adresseparameter ..... 65
Selvholdende G-funktioner ..... 65
Serielt interface
Generelt ..... 409
Stikforbindelser ..... 433
Service-funktioner ..... 398
Servicesystem ..... 401
Sidebearbejdningsretning (NBR) 381
Sidebillede (YZ) (Simulering) ..... 201
Sidetilspænding ..... 396
Sikkerhedsafstand
Drejebearbejdning G47 ..... 118
Fræsebearbejdning G147 ..... 119
Sikringsring (TURN PLUS) ..... 236
Simulering
3D-billede ..... 209
Bearbejdnings-simulering ..... 205
Beskyttelseszone- og endekontakt-overvågning .....
205
Bevægelses-simulering ..... 207
Billedskærm-indhold ..... 196
Cylinder-vindue ..... 201
Driftsart .. ..... 196
Endeflade-vindue ..... 201
Fejl og advarsler ..... 200
Fremstillingselementer ..... 197
Index
Index
Hovedmenu ..... 201
Konturfrembringelse i simulering 205
Kontur-simulering ..... 203
Linie- og sporfremstilling ..... 197
Lup ..... 208
NC-programafvikling, kontrollere ..... 210
Opmåling ..... 204
Sidebillede (YZ) ..... 201
Spændejern-fremstilling ..... 197
Synkronpunktanalyse ..... 213
Tidsberegning ..... 212
TURN PLUS kontrolgrafik ..... 317
Værktøjs-fremstilling ..... 197
Vise ..... 198
Skærkorrektur G148 ..... 120
Skærmateriale
Fastlægge betegnelser ..... 400
Skærnummer ..... 69
Skærradiuskompensation
Grundlaget ..... 10
Skærsporfremstilling ..... 197
Skaftfræser ..... 372
Skift af skærkorrektur G148 ..... 120
Skillepunkt
TURN PLUS bearbejdningsanvisning ..... 326
Skivefræser ..... 372
Skridtbrede NC-bloknummer ..... 73
Skrubbe
DIN PLUS
Konturparallel med neutralt værkt. G835 127
Konturparallel-skrubning G830 126
Skrubning på langs G810 122
Plan-skrubning G820 ..... 124
TURN PLUS
Udfræsning neutralt vrkt. ..... 289
Automatisk ..... 286
Konturparallelt ..... 286
På langs, plan ..... 285
Skrubning på langs G810 122
Skrubværktøj ..... 371
Slæbefejl
-grænse G975 ..... 172
i variable G903 ..... 171
udkørsel G718 ..... 170
Slædedisplay ..... 53
Slædekendetegn
Betinget blokudførelse ..... 181
Grundlaget ..... 64
Slædeskiftetaste ..... 27
Slædesynkronisering ..... 160
Ensidig synkronisering G62 ..... 160
Fastlæg synkronmærke G162 ..... 160
Generelt ..... 160
Synkronstart af veje G63 ..... 160
Sletspån
Akseparallelt G57 ..... 119
Blokvis G52-Geo ..... 94
Konturparallelt (ækvidistant) G58 ..... 119
Udkoble G50 ..... 118
Slette
TURN PLUS elementindlæsning ..... 226
TURN PLUS kontur manipulering ..... 259
Slette
DIN PLUS
Slettilspænding ..... 94
Cyklus G890 ..... 132
TURN PLUS-IAG
Udfræsning (neutralt vrkt.) ..... 301
Frigang ..... 299
Konturbearbejdning (G890) ..... 298
Pasningsdrejning ..... 299
Restkonturbearbejdning ..... 300
Slette spændeplan ..... 277
XVII
Index
Sletværktøj ..... 371
Slut
Afsnits-kendetegn ..... 83
Lomme/Ø G309-Geo ..... 96
Smedet emne (TURN PLUS) ..... 228
Snitbegrænsning
Fastlægge/ændre (TURN PLUS) ..... 277
Ved klargøring (TURN PLUS) ..... 273
ved restskrubning (TURN PLUS) ..... 287
Snitdata (TURN PLUS IAG) ..... 284
Snitfremstilling ..... 203
Snithastighed
Snitværdier
Fremskaffe i TURN PLUS ..... 321
Softkeyliste ..... 14
Software-endekontakt
Referencekørsel ..... 22
Software-handshake (dataoverførsel) ..... 412
Søgefunktioner ..... 73
Sollværdier, aktualisere G717 ..... 170
Spændejern
DIN PLUS afsnits-kendetegn ..... 82
Referencepunkt ..... 159
vise G65 ..... 159
Spændejerns-databank
Centrerkegle ..... 394
Centrerpatron ..... 389
Centrerspids ..... 393
Drejegriber ..... 392
Endeflademedbringer ..... 392
Generelt ..... 386
Identnummer spændejern ..... 386
Kørnerspids ..... 393
Oversigt over spændejernstyper ..... 388
Oversigt spændejernstyper ..... 388
XVIII
Spændebakker ..... 390
Spændedorn ..... 391
Spændejerns-editor ..... 386
Spændejernslister ..... 387
Spændetang ..... 391
Sppændejernsltype ..... 386
Specialbearbejdninger (IAG) ..... 305
Spindel
med emne G98 ..... 169
Spindelomdr.tal ..... 25
Spindeloverride 100% G919 ..... 171
Spindelskiftetaste ..... 27
Spindelsynkronisering G720 ..... 161
Spindeltaster ..... 27
Spindeltilstand ..... 53
Spindelvisning ..... 53
Spiralbor ..... 371
Spjling
DIN PLUS
Kontur omklappe G121 ..... 117
Konvertering og spejling G30 ..... 169
TURN PLUS
Hjælpefunktion ..... 227
Manipulering af konturer ..... 262
Sprog, indstilling ..... 399
Stænger (TURN PLUS) ..... 228
Start lomme/Ø G308-Geo ..... 95
Startbloksøgning ..... 42
Startpunkt kontur
DIN PLUS
Drejekontur G0-Geo ..... 84
Vise ..... 68
TURN PLUS
Grundkontur ..... 229
Sti ..... 411
Index
Index
Stik-bearbejdning
DIN PLUS
Indstikcyklus G866 ..... 129
Indstikning G860 ..... 128
TURN PLUS
IAG indstikning ..... 290
IAG konturstikning ..... 290
Stikdrejeværktøj ..... 371
Stikdrejning
Støbedel
DIN PLUS råemne G21-Geo ..... 84
TURN PLUS råemne ..... 228
Strækning
DIN PLUS
Cylinderflade G111 ..... 151
Cylinderfladekontur G111-Geo ..... 102
Drejekontur G1-Geo ..... 85
Ende-/bagflade G101 ..... 149
Ende-/bagfladekontur G101-Geo ..... 97
Lineærbevægelse G1 ..... 111
med affasning G88 ..... 139
med radius G87 ..... 139
TURN PLUS
Drejekontur ..... 230
Strækningsmål ..... 62
Struktureret DIN PLUS program ..... 60
Styktalsovervågning
Styktal i variable ..... 178
Styktalangivelse ..... 43
Styktalinformationer ..... 53
Styktidsinformationer ..... 53
Styring af programafvikling ..... 183
Styrings-parameter ..... 344
Svingposition værktøjsholder ..... 68
SWITCH..CASE – programforgrening ..... 181
Synkronisering
Fastlæg synkronmærke G162 ..... 160
Synkronfunktion M97 ..... 183
Synkronisering, spindel G720 ..... 161
Synkronstart af veje G63 ..... 160
Synkronpunktanalyse ..... 213
Systemfejl ..... 18
T
Tabeller
Frigangs-parameter DIN 509 F ..... 423
Frigangs-parameter DIN 76 ..... 422
Frigangs-parametre DIN 509 E ..... 423
Gevind-parameter ..... 424
Gevindstigning ..... 425
Q= 2 metriske ISO gevind ..... 425
Q= 8 cylindriske rundgevind ..... 425
Q= 9 cylindriske whitworth-gevind ..... 426
Q=10 Kegleformet whitworth-gevind ..... 426
Q=11 Whitworth-rørgevind ..... 426
Q=13 UNC US-grovgevind ..... 426
Q=14 UNF US-fingevind ..... 427
Q=15 UNEF US-extrafingevind ..... 427
Tætningsring (TURN PLUS formelement) ..... 235
Takt-forløb ..... 178
Tekniske informationer ..... 429
Teknologi-databank
Bearbejdningsart ..... 395
Fremrykning ..... 396
Hovedtilspænding ..... 396
Kølemiddel ..... 396
Materiale ..... 395
Sidetilspænding ..... 396
Skærmateriale ..... 395
Snithastighed ..... 396
Tidsberegning ..... 212
Tilordning kontur – bearbejdning ..... 110
Tilspænding
Afbrudt tilspænding G64 ..... 113
XIX
Index
i manuel styring ..... 25
konstant G94 ..... 114
Minuttilspænding rundakse G192 ..... 113
pr. omdrejning G95-Geo ..... 94
pr. omdrejning Gx95 ..... 114
pr. tand Gx93 ..... 114
Rundakser G192 ..... 113
Tilspændingsoverlapning 100% G908 ..... 171
Tilspændingsoverlapning i automatikdrift ..... 44
Tilspændingsreducering G38-Geo ..... 93
Vise tilspændingsoverlapning ..... 53
T-kommando
Grundlaget ..... 68
Værktøj indveksles ..... 120
T-nummer ..... 80
Tommer
BA maskine ..... 24, 41
Måleenheder ..... 8
Touch-Pad ..... 13
Transfer ..... 408
Transformeringer (TURN PLUS konturer) ..... 261
Trappebor ..... 371
Trimme (TURN PLUS kontur) ..... 256
TURN PLUS
AAG
Arbejdsplangenerering ..... 306
Bearbejdningsfølge ..... 307
Bearbejdningsfølge editere og styre ..... 316
Liste over bearbejdningsfølger ..... 308
Akselbearbejdning ..... 326
Boring ..... 324
Indv. konturer ..... 322
Kølemiddel ..... 321
Kompletbearbejdning ..... 324
Revolverbestykning ..... 320
XX
Snitværdier ..... 321
Udfræsning ..... 322
Værktøjsvalg ..... 320
Generelt
Bearbejdningsanvisninger ..... 320
Betjeningsanvisninger..... 216
Driftsart .. ..... 216
Eksempel ..... 328
Kontrolgrafik ..... 317
Programhoved ..... 218
Styre filer ..... 217
IAG
Bearbejdningsart boring ..... 295
Bearbejdningsart fræsning ..... 303
Bearbejdningsart gevind ..... 302
Bearbejdningsart skrubbe ..... 285
Bearbejdningsart sletning ..... 297
Bearbejdningsart stikning ..... 290
Cyklus-specifikation ..... 284
Interaktiv arbejdsplangenerering ..... 282
Snitdata ..... 284
Specialbearbejdninger (SB) ..... 305
Værktøjskald ..... 283
Konturdefinition
Ændre kontur ..... 258
Anvisninger for betjening ..... 225
Bearbejdningsattribute ..... 265
Betjeningshjælp ..... 269
Elementer for C-akse-konturer ..... 242
Elementer for færdigdelkonturer ..... 229
Emnebeskrivelse ..... 219
Farved ved udvælgelsespunkter ..... 225
Forbinde ..... 262
Formelementer ..... 232
Hjælpefunktioner for elementindlæsning ..... 226
Indføje i konturen ..... 260
Indlæsning af C-aksekonturer ..... 223
Indlæsning af færdigdelkontur ..... 220
Index
U
Udblændetakt ..... 181
Udblændingsplan
Editering ..... 76
Grundlaget 64
Indlæse ..... 43
Udboring G72 ..... 144
Udbygningstrin ..... 6
Udfræsning
TURN PLUS bearbejdningsanvisning ..... 322
TURN PLUS IAG
Restskrubning konturparallelt ..... 288
Restskrubning på langs/plan ..... 287
Skrubning ..... (neutralt vrkt.) ..... 289
Slette (neutralt vrkt.) ..... 301
Index
Indlæsning af råemnekontur ..... 219
Integrere konturkæde ..... 222
Konturer på cylindeflade ..... 249
ndre råemnekontur ..... 256
Opløse (formelementer, figurer, mønstre) ..... 262
Overlapningselementer ..... 239
Overlappe formelementer ..... 221
Råemne-attribute ..... 263
Råemnekonturer ..... 228
Slette kontur ..... 259
Tilordne attribute ..... 263
Transformationer ..... 261
Trimme kontur ..... 256
Udvælgelse med softkeys ..... 225
Udvælgelse med Touch-Pad ..... 225
Udruste
Fastlægge snitbegrænsning ..... 277
Indretning af værktøjsliste ..... 280
Omspænde ..... 277
Spænde emne ..... 273
Tvilling-værktøj ..... 69
T-visning ..... 52
Slette ..... 300
Snitbegrænsning ved ... ..... 287
Udfræsning – automatisk ..... 289
Udkobling ..... 23
Udlæsning
#-variable ..... 173
Programmering af ... ..... 173
Tidspunkt for ... ..... 70
V-variable ..... 174
Udløb (gevind) ..... 140
Udnytte resultater ..... 178
Udskiftnings-kæde
Grundlaget 69
Udskiftnings-værktøjer, definere ..... 33
Udspindelværktøj ..... 371
Udtageindretning ..... 372
Udvidet indlæsning ved adresseparametre ..... 66
Ukendte koordinater ..... 65
Underprogram
Afsnit-kendetegn ..... 83
Grundlaget ..... 70
Kald ..... 182
Undersænke
TURN PLUS
IAG-fladundersænkning ..... 295
IAG-kegleundersænkning ..... 295
Undersænkning cylinderflade ..... 252
Undersænkning ende-/bagflade ..... 245
Ur, indstille ..... 399
XXI
Index
V
Værdier for afstikkontrol G992 ..... 164
Værktøj
indskifte (DIN PLUS) ..... 120
måle ..... 39
Værktøjsbillede, vise ..... 370
Værktøjs-fremstilling (simulering) ..... 197
Værktøjer med flere skær ..... 69
Værktøjsbevægelse uden bearbejdning ..... 110
Værktøjs-brugstidsovervågning
Diagnose-Bits ..... 178
Grundlaget ..... 69
Indføre parameter ..... 33
med belastningsovervågning ..... 167
Værktøjs-databank
Adapter ..... 385
Anvisninger for værktøjsdata ..... 381
Billednummer ..... 381
Bredde ”dn” ..... 381
Brugstidsovervågning ..... 380
CSP-korrektur ..... 382
Deep-korrektur ..... 382
Drejeretning ..... 381
Enkelt-vrkt. ..... 81
Fastordlister ..... 381
FDR-korrektur ..... 382
Generelt ..... 368
Indstillingsmål ..... 381
Korrekturværdier ..... 381
Multi-værktøjer ..... 380
NBR (sidebearbejdningsretning) ..... 381
Optageposition ..... 385
Optagetype ..... 382
Skærlængde ..... 381
Stedvinkel ..... 382
Udhængslængde ..... 382
Udvidet indlæsning .. ..... 81
XXII
Værktøjs-editor ..... 368
Værktøjsholder ..... 383
Værktøjslister ..... 369
Værktøjsplacering ..... 370
VRK-identnummer ..... 368
Værktøjskald (TURN PLUS IAG) ..... 283
Værktøjs-korrekturer
fremskaffe ..... 40
Grundlaget ..... 10
I automatikdrift ..... 44
Variabelprogrammering ..... 178
Værktøjslængdenmål ..... 10
Værktøjsliste
Indretning (indrette maskine) ..... 29
Indrette (TURN PLUS) ..... 280
overtage fra NC-program ..... 32
Sammenligne med NC-program ..... 31
Værktøjsmål kæde G710 ..... 121
Værktøjsprogrammering ..... 68
Værktøjsskiftepunkt
fastlægge ..... 34
tilkørsel G14 ..... 110
Værktøjstyper
Afstikkeværktøj ..... 371
Anslagsværktøj ..... 372
Borgevindbor ..... 371
Bornotfræser ..... 372
Borværktøjer ..... 371
Centrerer ..... 371
Delta-bor ..... 371
Drejeværktøj ..... 371
Emnehandlingsystem ..... 372
Fladundersænker 371
Fræsestift 372
Fræseværktøjer ..... 372
Gevindbor ..... 371
Gevindfræser ..... 372
Gevindværktøj standard ..... 371
Index
Informationer i variable ..... 178
som adresseparameter ..... 66
Variabelvisning ..... 80
V-variable ..... 177
Vendeplattebor ..... 371
Vente på tidspunkt G204 ... 170
VGP–forenklet geometri-programmering ..... 65
Vindues-valg
DIN PLUS kontur-visning ..... 74
Vinkelangivelse for C-akse ..... 62
Vinkelforskydning
C-vinkelforskydning G905 ..... 161
Registrere vinkelforskydning ved spindelsynkronløb
G90 ..... 161
Vinkelfræser ..... 372
Visning af udnyttelsesgrad ..... 53
W
WHILE.. Programgentagelse ..... 180
WINDOW (specielt udlæsevindue) ..... 173
WINDOWA (specielt udlæsevindue) ..... 174
WINDOWS-netværk ..... 409
Y
Y-akse ..... 3
Y-aksebearbejdning ..... 67
XXIII
Index
Indstiksværktøj ..... 371
Kegleundersænker ..... 371
Kopierværktøj ..... 371
Måletaster ..... 372
NC-anborer ..... 371
Paddehatværktøj ..... 371
Rivval ..... 371
Rulleteringsværktøj ..... 371
Rundsavblad ..... 372
Skaftfræser ..... 372
Skivefræser ..... 372
Skrubværktøj ..... 371
Sletværktøj ..... 371
Specialborværktøj ..... 375
Specialdrejeværktøj ..... 371
Specialfræseværktøj ..... 372
Spiralbor ..... 371
Stanggriber ..... 372
Stikdrejeværktøj ..... 371
Trappebor ..... 371
Udspindelværktøj ..... 371
Udtageindretning ..... 372
Vendeplattebor ..... 371
Vinkelfræser ..... 372
Værktøjsvalg
TURN PLUS ..... 320
Valgfrit stop
M-kommando M01 ..... 183
Variable
#-variablen ..... 175
Belægning ..... 179
Beregninger ..... 175
Gyldighedsområde ..... 177
Ind-/udlæsning af #-variable ..... 173
Ind-/udlæsning af V-variable ..... 174
Indlæse bearbejdnings-menu ..... 76
Sammenhæng mellem geometri- og bearbejdningskommandoer
Drejebearbejdning
Funktion
Geometri
Bearbejdning
Enkeltelementer G0..G3
G12/G13
G810
G820
G830
G835
G860
G869
G890
Skrubcyklus på langs
Skrubcyklus plan
Skrubcyklus konturparallel
Konturparallel mit neutralt Vrkt.
Indstikcyklus universal
Stikdrejecyklus
Sletcyklus
Indstikning
G22 (standard)
G860
G866
G869
Enkel indstikcyklus
Stikdrejecyklus
Indstikning
G23
G860
G869
Stikdrejecyklus
Gevind
med frigang
G24
G810
G820
G830
G890
G31
Skrubcyklus plan
Sletcyklus
Gevindcyklus
Frigang
G25
G810
G890
Sletcyklus
Gevind
G34 (standard)G31
G37 (generel)
Gevindcyklus
Boring
G49 (drejemidte)
G71
G72
G73
G74
Enkel borecyklus
Udboring, undersænkning etc.
Gevindborecyklus
Dybdeborecyklus
C-aksebearbejdning – ende-/bagflade
Funktion
Geometri
Bearbejdning
Figurer
G301
G302/G303
G304
G305
G307
Boring
G300
Lineare Nut
Cirkulær not
Fuldkreds
Firkant
Regelmæssig mangekant
G840
G845/G846
Konturfræsning
Lommefræsning skrubbe/slette
G840
G845/G846
Konturfræsning
G71
G72
G73
G74
Enkel borecyklus
Gevindborecyklus
Dybdeborecyklus
C-aksebearbejdning – cylinder
Funktion
Geometri
Bearbejdning
Figurer
G311
G312/G313
G314
G315
G317
Boring
G310
Lineare Nut
Cirkulær not
Fuldkreds
Firkant
Regelmæssig mangekant
G840
G845/G846
Konturfræsning
G840
G845/G846
Konturfræsning
G71
G72
G73
G74
Enkel borecyklus
Gevindborecyklus
Dybdeborecyklus
Oversigt over G-kommando konturbeskrivelse
Drejebearbejdning
Råemnebeskrivelse
Overlappede konturer
Side
G20-Geo
Fødedel cylinder/rør
84
G21-Geo
Støbedel
84
Grundelement drejekontur
Side
G0-Geo
Startpunkt af kontur
84
G1-Geo
Strækning
85
G2-Geo
Buer inkr. Midtpunktopmåling
85
G3-Geo
Buer inkr. Midtpunktopmåling
85
G12-Geo
Buer abs. midtpunktopmåling
85
G13-Geo
Buer abs. midtpunktopmåling
85
Formelement for drejekontur
C-aksebearbejdning
Side
G308-Geo
Start lomme/Ø
95
G309-Geo
Slut lomme/Ø
96
Ende-/bagfladekontur
Side
G100-Geo
Startpunkt endefladekontur
96
G101-Geo
Strækning endeflade
97
G102-Geo
Bue endeflade
97
G103-Geo
Bue endeflade
97
G300-Geo
Boring endeflade
98
G301-Geo
Lineær not endefladeside
99
G302-Geo
Cirkulær not endefladeside
99
G303-Geo
Cirkulær not endefladeside
99
Side
G304-Geo
Fuldkreds endefladeside
99
100
G22-Geo
Indstikning (standard)
86
G305-Geo
Firkant endeflade
G23-Geo
Indstik/fridrejning
86
G307-Geo
Regelmæssig mangekant endefladeside 100
G24-Geo
Gevind med frigang
87
G401-Geo
Mønster lineær endeflade
100
G25-Geo
Frigangskontur
88
G402-Geo
Mønster cirkulær endeflade
101
G34-Geo
Gevind (standard)
90
G37-Geo
Gevind (generel)
90
G49-Geo
Boring på drejemidten
91
Hjælpekommando for konturbeskrivelse
Side
Cylinderfladekontur
Side
G110-Geo
Startpunkt cylinderfladekontur
102
G111-Geo
Strækning cylinderflade
102
103
G112-Geo
Bue cylinderflade
Oversigt:
Hjælpekommando for konturbeskrivelse 92
G113-Geo
Bue cylinderflade
103
G7-Geo
Præc.stop inde
92
G310-Geo
Boring cylinderflade
103
G8-Geo
Præc.stop ude
92
G311-Geo
Liniær not cylinderflade
104
G9-Geo
Præc.stop blokvis
92
G312-Geo
Cirkulær not cylinderflade
104
G10-Geo
Ruhedsdybde
92
G313-Geo
Cirkulær not cylinderflade
104
G38-Geo
93
G314-Geo
Fuldkreds cylinderflade
105
G39-Geo
Kendetegn for overlapningselementer
93
G315-Geo
Firkant cylinderflade
105
G52-Geo
Overmål blokvis
94
G317-Geo
Regelmæssig mangekant cylinderflade
105
G95-Geo
94
G411-Geo
Mønster lineær cylinderflade
106
G149-Geo
Additiv korrektur
94
G412-Geo
Mønster cirkulær cylinderflade
106
Oversigt over G-kommandoer BEARBEJDNING
Værktøjsbevægelser uden bearbejdning
Side
G0
Positionering i ilgang
110
G14
Kørsel til værktøjsskiftepunkt
110
G701
Ilgang i maskinkoordinater
111
Enkle lineær- og cirkulærbevægelser
Side
Side
G921
Nulpunkt-forskydning, sæt vætktøjsmål på inaktiv
172
G980
Sæt nulpunktforskydning på aktiv
172
G981
Nulpunkt-forskydning, sæt vætktøjsmål på aktiv
172
Sletspån, sikkerhedsafstande
Side
G1
Lineærbevægelse
111
G47
Fastlæggelse af sikkerhedsafstande
118
G2
Cirkulær inkr. Midtpunktopmåling
112
G50
Udkobling af sletspån
118
G3
Cirkulær inkr. Midtpunktopmåling
112
G52
Udkobling af sletspån
119
G12
Cirkulær abs. midtpunktopmåling
112
G57
Akseparallelt sletspån
119
G13
Cirkulær abs. midtpunktopmåling
112
G58
Konturparallel sletspån
119
Tilspænding, omdr.tal
Side
G147
Sikkerhedsafstand (fræsebearbejdning)
119
Gx26
Omdr.tal begrænsning *
113
Værktøj, korrekturer
G48
Acceleration (slope)
113
T
Værktøj indveksles
120
G64
Afbrudt tilspænding
113
G148
(Veksel af) skærkorrektur
120
G192
Minuttilspænding rundakse
113
G149
Additiv korrektur
120
Gx93
Tilspænding pr. tand *
114
G150
Omregning af højre værktøjsspids
121
G94
Minuttilspænding
114
G151
Omregning af venstre værktøjsspids
121
Gx95
Omdrejningstilspænding
114
G710
Kæder af værktøjsmål
121
Gx96
Konstant skærehastighed
114
Gx97
Omdrejningstal
114
Skærradiuskompensation (SRK/FRK)
Side
Enkle drejecykler
Side
Side
G80
Cyklusende
G81
Enkel skrubning på langs
134
134
135
G40
Udkoble FRK/SRK
115
G82
Enkel plan skrubning
G41
SRK/FRK venstre
115
G83
Konturgentagelsescyklus
136
G42
SRK/FRK højre
115
G85
Frigang
137
Side
G86
Enkel indstikcyklus
138
G87
Overgangsradier
139
G88
Affasning
139
Oversigt nulpunkt-forskydninger
116
G51
Nulpunkt-forskydning (relativ)
116
G53
Parameterafhængig nulpunktforskydning. 116
Konturhenførte drejecykler
G54
G810
122
G55
G820
Skrubcyklus plan
124
G56
Additiv nulpunkt-forskydning
117
G830
126
G59
Absolut nulpunkt-forskydning
117
G835
Konturparallel mit neutralt Vrkt.
127
G121
Kontur spejling/forskydning
117
G860
Universel indstikscyklus
128
G152
148
G866
Enkel indstikcyklus
129
G920
Sæt nulpunkt-forskydning på inaktiv
172
G869
Stikdrejecyklus
130
G890
Sletcyklus
132
* „x+ = nummer på spindel (0...3)
Side
Gevindcykler
Side
G31
Gevindcyklus
140
G32
Enkel gevindcyklus
141
G33
Enkelte gevindsnit
142
Borecykler
Side
Specialfunktioner
Tilordne kontur – bearbejdning
G99
Emnegruppe
Spændejern ved simulering
G65
Vise spændejern
Side
110
Side
159
G36
Gevindboring
146
G71
Enkel borecyklus
143
Slædesynkronisering
G72
Udboring, undersænkning, etc.
144
G62
Ensidig synkronisering
160
G73
Gevindborecyklus
145
G63
Synkronstart af veje
160
G74
Dybdeborecyklus
147
G162
Fastlæg synkronmærke
160
Spindelsynkronisering, emneoverdragelse
C-akse-bearbejdning
C-akse
G30
Konvertering og spejling
169
G121
117
G720
Spindelsynkronisering
161
G905
Måling af C-vinkelforskydning
161
G906
Vinkelforskydning ved spindelsynkronløb
registrere
161
G916
Køre til fastanslag
162
G917
Afstikningskontrol ved hjælp af slæbefejlsovervågning
162
G991
Afstikningskontrol ved hjælp af Spindelovervågning
163
Værdier for afstikkontrol
164
Vælg C-akse
148
G120
Referencediameter cylinderfladebearbejdning
148
G152
148
G153
Normering af C-akse
148
Side
G100
Ilgang endeflade
149
G101
Lineærbevægelse endeflade
149
G102
Cirkelbuer endeflade
149
G992
G103
Cirkelbuer endeflade
149
Konturefterføring
Cylinderfladebearbejdning
G110
Ilgang cylinderflade
Side
Side
G702
Konturopdatering sikre/lade
150
G703
Konturopdateringng inde/ude
164
K-default-forgrening
164
G111
Lineærbevægelse cylinderflade
151
G706
G112
Cirkelbuer cylinderflade
151
In- og postproces-måling
G113
Cirkelbuer cylinderflade
151
G120
Referencediameter cylinderfladebearbejdning
Fræsecykler
Side
Side
G119
Ende-/bagfladebearbejdning
Side
148
164
Side
G910
Indkoble inproces-måling
165
G912
Akt.værdioptagelse inproces-måling
165
G913
Udkoble inproces-måling
165
Side
G914
Udkoble måletasterovervågning
165
G915
Postproces-måling
166
G840
Konturfræsning
152
G845
Lommefræsning skrubning
156
G846
Lommefræsning sletning
157
Side
G995
Fastlægge overvågningszone
167
G996
Art af belastningsovervågning
167
Specielle G-funktioner
Side
G4
Dvæletid
168
G7
Præc.stop inde
168
Variabelprogrammering
Side
#-Variable
Udnyttelse ved program-oversættelse
175
V-variable
Udnyttelse ved program-udførelse
177
G8
Præc.stop ude
168
G9
Præc.stop (blokvis)
168
G15
Køre med rundakser
168
Programforgrening, -gentagelse
G30
Konvertering og spejling
169
IF..THEN..
Programforgrening
180
G60
Beskyttelseszone sættes inaktiv
169
WHILE
Programgentagelse
180
G98
Indordning spindel – emne
169
SWITCH..CASE Programforgrening
G121
117
G204
Vent på tidspunkt
170
G717
Aktualisere Sollværdi
170
$
Slædekendetegn
181
Udblændingsplan
181
Specialfunktioner
G718
Udnyt slæbefejl
170
/
G901
Akt.værdier i variable
170
Underprogrammer
G902
Nulpunkt-forskydning i variable
170
Underprogramkald
G903
Slæbefejl i variable
170
G907
Omdr.talovervågning blokvis fra
171
G908
Tilspændingsoverlejring 100%
171
G500..502
Se maskin-håndbogen
„OEM-cyklus“
G909
Interpreterstop
171
G600, 602..699 „PLC-funktion“
G918
Forstyring inde/ude
171
Se tekniske-håndbog
G919
Spindel-override 100%
171
G920
Deaktivere nulpunkt-forskydninger
172
G921
Nulpunkt-forskydning, sæt vætktøjsværktøjsmål
172
G975
Slæbefejlsgrænse
172
Reserveret til internt brug
G980
Sæt nulpunktforskydning på aktiv
172
G16
Reserveret til 3D
G981
Nulpunkt-forskydning, sæt vætktøjsmål på aktiv
G704
Udkørsels inspektion
172
G705
Side
G900
173
G990
Dataindlæsning, dataudlæsning
INPUT
Indlæsning (#-variable)
WINDOW
Åbned udlæsevindue (#-variable)
173
PRINT
Udlæsning (#-variable)
173
INPUTA
Indlæsning (V-variable)
174
WINDOWA Åbne udlæsevindue (V-variable)
174
PRINTA
174
Udlæsning (V-variable)
G715
Sandtidkobblingsfunktion
G716
G719
Side
181
Side
Side
182
TURN PLUS softkeys (udvalg)
Generelle softkeys
Softkeys: Punkt-udvælgelse
Fremskaffe indlæse-parameter ved
„digitalisering“
Indkoble multi-udvælgelse og udvælge alle
elementer
Beregne indlæse-parameter med lommeregner
Indkoble multi-udvælgelse
Inkrementale mål
Udvælge næste/forudgående punkt (konturovergang)
Skift til „bueindlæsning“
Udvælge næste/forudgående punkt (konturovergang)
Skift til „linieindlæsning“
Softkeys: Midtpunkt-/slutpunkt-udvælgelse
Indkoble midtpunkt-/slutpunkt-udvælgelse
Softkey „Videre“ – næste element, næste valg,
etc.
Tangential overgang til næste konturelement
Udvælge næste/forudgående midtpunkt-/
slutpunkt
Tangential overgang til næste konturelement
Udvælge næste/forudgående midtpunkt-/
slutpunkt
Gemme kontur
Softkeys: Formelement-udvælgelse
Udvælge alle formelementer
Softkeys: Element-udvælgelse
Udvælge næste/forudgående formelement
Indkoble område-udvælgelse
Udvælge næste/forudgående formelement
Udvælge næste/forudgående konturelement
Udvælge næste/forudgående konturelement
Softkeys: Udvælgelse generelt
■ Udvælge valgte element/valgte punkt
■ Overtage udvælgelse
Udvælgelse indkoble flere elementer og
udvælge alle elementer
Indkoble udvælgelse af flere elementer
De-udvælge valgt element/valgte
punkt

Lær at løbe 10 km på 20 uger med GFG

Transcription

Similar documents

Brugte og renoverede reservedele med garanti.

Værktøjs-tekniker

DANSK NAVNESKIK - DIS

Bjørn Petersen: Musik og CI Voksenundersøgelse

BESTYRELSESMØDE AVERSI FALDSKÆRMS CLUB

Nye funktioner i AutoCore Portalen, salg – uge 28

esri bk 2014: Gør dine ideer til virkelighed